lejlighedsvis februar 2011

f e b r u a r 2 0 11

Frivilligt arbejde gør min verden større

Trine Panum Kjeldsen:

25 Ny serie: Min by

Knager med humor104 Frivillig i

beboernes tjeneste

udgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 [email protected]

redaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentTerkel Kunding

KommunikationsmedarbejderLise Larsen Sodborg

GrafikerRikke Lyholmer

TrykkeriEks-Skolens Trykkeri Aps

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos husstandei august 2011

forsideTrine Panum Kjeldsen fotograferet af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

velk

om

men

For et par år siden fortalte min datter, at hun havde meldt sig til frivillig lektiehjælp i Ungdommens Røde Kors to gange om ugen – sammen med nogle veninder. Jeg blev selvfølgelig stolt, men tænkte også, hvorfor gør hun og veninderne det? Og lad os nu se hvor lang tid

det holder. Her to år senere holder det stadig, og i dag forstår jeg godt, hvorfor det er attraktivt for unge at give hjælp og støtte til andre.

Nu er 2011 så udnævnt til europæisk ”frivillighedsår”. Det betyder, at der i år vil blive sat fokus på den frivillige indsats fra mange sider.

I de almene boliger har vi en lang tradition for frivilligt arbejde. Alene i Lejerbo har vi mere end 2000 aktive, som yder en stor indsats i bo-ligområderne i bestyrelser, aktiviteter for ældre, klubber for børn og unge, lokale sportsforeninger, kvindegrupper, lektiehjælp, kulturelle arrangementer. Aktiviteterne drives på frivillig basis og giver oplevel-ser og sammenhold. De bidrager til et bedre naboskab; det er nem-mere at omgås, når vi kender hinanden. Og måske betyder det også mere tryghed og ikke mindst glæde ved at bo i Lejerbo. Det styrker vores fælles identitet og nedbryder fordomme. For børn og unge kan

vores tilbud være afgørende for deres fremtid, og for andre at der er kvalitet og mere mening i hverdagen.

Lad os bruge 2011 på at styrke samarbejdet med de mange andre frivillige organisationer, og lad os blive bedre til at inddrage det lokale erhvervsliv, som også har set værdien. Vi kan bruge anled-ningen til også at få nye ansigter ind i vores bestyrelser. Mange vil gerne yde en frivillig indsats, der giver personlig udvikling, til-fredshed og ikke mindst brugbare kompetencer. Og for mange - unge som ældre - er det frivillige arbejde blevet et naturligt kald.

Det skal vi påskønne og understøtte!

Hvorfor skal jeg tage del i det frivillige arbejde?

”I dag forstår jeg godt, hvor-for det er attraktivt for unge at

give hjælp og støtte til andre”

IND

HO

LD

3

Lejlighedsvis / Feb. 2011 / /

livsglæde fra litauen Både livs- og arbejdsglæden får et nøk opad, når gårdmand

Henrik Jørgensen fra Taastrup har været på frivilligt arbejde i Litauen.

20

dørene åbner sigTrine Panum Kjeldsen får noget retur, når hun arbejder frivilligt

for Hjerteforeningen og heksebørn i Nigeria.

6

Plads til alle der vil gøre en forskelDen garvede bestyrelses-formand Aase Løvenholdt deler ud af erfaringerne.

frivilligt arbejde gør min verden størreTrine Panum Kjeldsen vil hellere gøre sig nyttig end bare sidde på en piedestal.

mere end bare en knageHvorfor nøjes med en krog, hvis man kan få pynt og humor?

arbejdet fordeles til glæde for alleNår opgaverne fordeles, får børn og unge også mod på at gøre en indsats.

beboerdemokratiets hvem-hvad-hvorSe hvilke muligheder du har for at komme med i en afdelings-bestyrelse.

beboerdemokratisk ordbogFå styr på begreberne i bestyrelsesarbejdet.

laver du frivilligt ar-bejde?Beboere fra Bogense, Nysted og Gelsted fortæller.

klog & komPetentKursusleder: Det kan man få ud af at være bestyrelsesmedlem i Lejerbo.

www-guide: sådan bliver du frivilligWebguide viser vejentil livet som frivillig.

”jeg har det drøngodt med mig selv”Gårdmanden fra Taastrup udfø-rer spejderarbejde i Litauen.

frivilligt arbejde rykker På cv’etProfessor Steen Hildebrandt mener ligefrem, at frivillighed er blevet en trend.

det handler om fælles-skab og sammenholdNy bog: Derfor gør de en ekstra indsats for andre.

tinglev – stationsbyen med to af altingMin by: Preben Nielsen viser denne gang rundt i Tinglev.

krydsordGæt med og deltag i konkurren-cen om en æske chokolade.

4

6

10

12

14

15

16

18

19

20

22

24

26

28

Lejlighedsvis / Feb. 2011 / /4

Hvorfor skal man være med i en bestyrelse?

Fordi man får indflydelse. Jeg tror, de færreste er klar over, hvor meget man egentlig er med til at bestemme. Man er med til at præge, hvordan omgivelserne skal se ud, der hvor man bor, og så har man direkte indflydelse på bud-gettet. Og budgettet hænger jo direkte sammen med ens egen husleje – det er da noget, man kan tage og føle på. Der er sikkert mange, der vil mene, at der er så meget andet at bruge tiden på, men når man tænker over det, er der vel ikke noget nærmere end det sted, man bor. Det betyder rigtig meget for ens hverdag og ens livskvalitet, at man bor ordentligt og trives.

Hvad har du selv fået ud af det?

Jeg har fået et stort netværk. I forvejen kendte jeg mange af mine naboer, men i dag er det jo næsten alle, der ved, hvem jeg er. Fire gange om året laver jeg et blad, der for-tæller om, hvad vi går og laver i bestyrelsen, og hvad der i øvrigt sker i afdelingen. Hver gang jeg får det fra tryk-

ken, går jeg selv rundt med det til de 346 lejemål. Det tager mig som regel ret lang tid, for der kommer altid nogen, der lige skal snakke. Og så har jeg været på en del af de kurser, man bliver tilbudt, når man er beboerre-præsentant. For eksempel regnskabskurser og et kursus i, hvordan man bliver bedre til at tale i en større forsamling. Generelt er jeg også blevet bedre til at læse lovsprog og den slags, for det har været nødvendigt ved nogle af de større sager.

Tror du ikke, det kan afskrække mange, at man skal kunne slags?

Det behøver man i hvert fald ikke blive skræmt af, for man skal tænke på, at man kan gå ind i det her på mange ni-veauer. Jeg har været formand i ti år og har valgt at bruge en ret stor del af min tid på det, men sådan behøver det slet ikke være for alle. Der er også altid brug for, at der kommer nogle ind, som tager ansvar for nogle mindre områder. Der er plads til alle, der vil gøre en forskel.

TeksT: Tommy Heisz • fOTO: Jacob Nielsen

aase Løvenholdt fra Næstved blev beboerrepræsentant ved lidt af en tilfældighed for ti år siden. I dag kunne hun ikke drømme om at lade være. Det er kommet bag på hende, hvor meget man egentlig har at skulle have sagt.

Plads til alle der vil gøre en forskel

5


aase løvenholdt Aase løvenholdt har været beboerrepræsentant i afdeling 102-0 på manøvej i næstved i ti år. Gennem alle årene har hun været formand.

Hvad har du selv været med til at udrette?

Vi har fået gjort rigtig meget ved både udearealer og bygninger, og samtidig har vi holdt huslejen på et ni-veau, hvor alle kan være med. Det kræver ind imellem, at man arbejder for nogle kreative løsninger. Som for eksempel dengang vi skulle have nyt tag. Vi fandt ud af, at hvis vi samtidig med byggede en etage ekstra på hele vejen rundt, så kunne huslejen fra de nye lejemål faktisk betale det nye tag. Det betød, at ingen behøvede at stige i husleje. En virkelig god løsning for alle, men det er den slags, der aldrig bliver til noget, hvis der ikke sidder nogle beboerrepræsentanter og gør et grundigt stykke forarbejde.

Hvad er vigtigst at huske som beboerrepræsentant?

At samarbejde. Det er så vigtigt, at man sørger for at lytte til de andre beboere, også dem der ikke sidder i bestyrelsen. Man skal huske på, at det hedder et beboerdemokrati. Man sidder der ikke for sig selv, men fordi man er blevet valgt til at varetage alle beboernes interesser. Og hvis man sørger for at komme ud og lytte til, hvad folk har at sige, så bliver de også ens medspillere. Oplysning og orientering betyder alt, for der er in-gen, der reagerer positivt, hvis de har følelsen af, at nogen sidder og handler hen over hovedet på dem.

Hvem savner du mest i bestyrelsen?

Det ville være dejligt at få flere repræsentanter fra børnefamilier. De er ofte meget engagerede, når det for eksempel handler om udearealer, og de har en lidt anden tilgang til det. Hvis man går rundt og er utilfreds

med legepladsen, der hvor man bor, så skal man bare stille op. Hvis man gør det, og hvis man

tager ansvar for det projekt, når man bliver

valgt ind, så ender det sandsynligvis med, at der

inden for kort tid er en ny eller bedre legeplads. Men det kræver, at nogen ar-bejder grundigt med det, og at sagen fremlægges på den rigtige måde over for alle beboere, så de kan se konsekvenserne. Og det kan man altså kun, hvis man er med i en bestyrelse.

”Når man tænker over det, er der vel ikke noget nærmere end det sted, man bor. Det betyder rigtig meget for ens hverdag og ens livskvalitet, at man bor ordentligt og trives”

6Lejlighedsvis / Feb. 2011 / /

Frivilligt a r b e j d e g ø r m i n v e r d e n

7


Med et tidskrævende job som tv-vært og familieliv med mand og to børn var det ikke ligefrem, fordi Trine Panum Kjeldsen sådan gik og manglede noget at se til, da Hjerteforeningen kontaktede hende. Alligevel tøvede hun ikke med at sige ja, da foreningen spurgte hende, om hun frivilligt ville investere en del af sin tid i at rejse penge til forskning i hjertesygdomme.

”Jeg fandt ud af, at 9000 kvinder hvert år dør af hjerte-kar-sygdomme, fordi der ikke bliver forsket optimalt. Det blev jeg ærligt talt noget overrasket over. Jeg tænk-te: Vi lever i det 21. århundrede, og det kan da ikke være rigtigt, at det skal være sådan. Det var en af grundene til, at jeg sagde ja. En anden er, at min far, som jeg mistede for ti år siden, var hjertelæge. Jeg ved, at det ville have betydet rigtig meget for ham, at jeg engagerer mig i netop den sag. Så der var ikke så meget tvivl; det ramte de helt rigtige knapper hos mig,” fortæller hun.

Det er nu fire år siden, og i de år har Trine Panum Kjeldsen, ud over at passe sit job som studievært på TV2 Nyhederne og Station 2 Efterlyst, stillet op i rol-len som ambassadør for Hjerteforeningens kampagne ”Elsk hjertet”, der fokuserer på kvinder og hjerte-kar-sygdomme.

Hjælper heksebørn i nigeria

Hun fik hurtigt smag for mere. Ud over Hjerteforenin-gen har hun været aktiv i Mellemfolkeligt Samvirkes netværk Kvinder for Indflydelse, der via forskellige arrangementer samlede penge ind til kvinder i Zim-babwe. For nylig er barn nummer tre også kommet

til verden, men det har nu ikke fået hende til at skrue ned for frivillig-blusset. Tværtimod: Under sin barsels-orlov med Alma blev hun engageret i et nyt projekt, hvor hun endda får lov at arbejde med en af sine andre store passioner, nemlig kunsten. For Mission Afrika har hun lavet nogle malerier, der skal trykkes som postkort og sælges for at samle penge ind til de såkaldte "hek-sebørn" i Nigeria.

”Jeg så en dokumentarfilm om, hvordan de her børn bliver udstødt og mishandlet, fordi folk mener, at de er hekse og derfor giver dem skylden for alverdens ulykker. De bliver sat på gaden, og de bliver pint og tortureret. Jeg er måske blevet sådan lidt af en følsom mor, men jeg kunne slet, slet ikke holde ud at se på det. Så den sag var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg gerne ville støtte. Og at jeg kan gøre det ved at arbejde med mine malerier, gør det jo bare endnu bedre.”

ned fra piedestalen

Før engagementet i Hjerteforeningen var frivilligt ar-bejde ikke noget, Trine Panum Kjeldsen havde brugt tid på. Men i dag er det blevet en naturlig del af hendes hverdag. Og det føles helt rigtigt:

Når Trine Panum kjeldsen ikke er vært på TV2, bruger hun en god del af sin tid på frivilligt arbejde. for hende er det en naturlig ting at give en hånd til andre, og så har hun opdaget, at det faktisk også giver en masse den anden vej.

TeksT: Tommy Heisz • fOTO: Jacob Nielsen

”Mit netværk er vokset helt enormt, fordi jeg har lavet frivilligt arbejde.”


”Som studievært bliver man tit sat op på sådan en piedestal, men jeg har slet ikke behov for at sidde der-oppe. Jeg vil meget hellere gå rundt blandt alle andre og gøre mig nyttig, hvor jeg kan. Min mand siger nogle gange til mig, at når man nu er blevet en kendt person, så kan man da lige så godt omsætte det til noget for-nuftigt og konstruktivt. I stedet for at drikke sig fra sans og samling på diskoteker, for at Se og Hør kan have noget at skrive om, kan man lige så godt bruge det til noget, som gør noget godt for andre.”

Giver en hel masse

Når man vælger at lave frivilligt arbejde, er det typisk fordi, man vil gøre noget for andre. Det har også været drivkraften for Trine Panum Kjeldsens vedkommende. Men hun har også erfaret, at der kommer rigtig meget den anden vej. Oplevelser hun selv kan bruge til noget:

”For nylig var vi for eksempel til en legatuddeling på Experimentarium, hvor forskere fik overrakt nogle af de indsamlede millioner, og hvor hjertebørnene fik en dag med sjov og leg, og hvor sygdommen trådte lidt i baggrunden. På et tidspunkt kom en af fædrene hen til mig, gav mig hånden og sagde dybtfølt tak. Han var så taknemmelig for, at nogen ville gå forrest for netop hans barn. Man kunne virkelig se, at det kom helt inde-fra. Den oplevelse tog jeg med mig hjem, og sådan no-get kan jeg leve på længe. Det skal ikke forstås sådan, at jeg gør det for at få den bekræftelse, for det eneste der tæller er jo, hvad det betyder for dem. Men de to ting hænger jo også sammen: Hvis de er glade, bliver jeg også glad.”

Også på andre områder har det frivillige arbejde vist sig som en gevinst:

”Jeg har helt klart oplevet, at der er nogle døre, der har åbnet sig. Bare det, at man bevæger sig ud af sin vante boble, gør meget. For Mellemfolkeligt Samvirke var jeg for eksempel med i et netværk med en masse kvinder fra toppen af det danske erhvervsliv. Det er meget in-spirerende og berigende at lære deres verden at ken-de. Mit netværk er i det hele taget vokset helt enormt, fordi jeg har lavet frivilligt arbejde.”

Har pligt til at hjælpe

Fire år med frivilligt arbejde har sat sine spor i menne-sket Trine Panum Kjeldsen. For når man engagerer sig i andre mennesker, bliver man også selv en anden:

”Jeg er nok blevet et mere åbent menneske med knap så mange fordomme og knap så meget usikkerhed i forhold til, om ting er gode nok. Frivilligt arbejde gør min verden større og sætter det hele lidt i perspektiv, synes jeg. For mig er det egentlig ikke så højtravende. Det handler bare om, at jeg bor i et land, hvor vi virkelig er privilegerede. Det skal vi jo ikke gå rundt og have dårlig samvittighed over, men det mindste vi kan gøre, er da at hjælpe nogen, der ikke har de samme mulig-heder. Det falder mig helt naturligt at give en hånd, og jeg vil gerne gå forrest, når det handler om at gøre en forskel. Jeg ved godt, at jeg ikke kan flytte bjerge, men gør jeg bare ét menneske glad og giver det nogle mu-ligheder, det ikke havde tidligere, så har det været det hele værd.”

Trine Panum Kjeldsen Trine Panum kjeldsen (f. 1971) er journalist. Hun er vært på Tv2

nyhederne og redaktør på Station 2 efterlyst. Hun har gennem

fire år været frivillig ambassadør for Hjerteforeningen. For tiden

arbejder hun sammen med mission Afrika. Tidligere har hun

også stillet op for mellemfolkeligt Samvirke. Hun er gift med

journalist og forfatter lars Steen Pedersen og har tre børn; ni-

koline på 13, oskar på 7 og Alma på 1 år. læs mere på elskhjer-

tet.dk, missionafrika.dk og trinepanum.dk.

f a k t a

9


”Som studievært bliver man tit sat op på sådan en piedestal, men jeg har slet ikke behov for at sidde der-oppe. Jeg vil meget hellere gå rundt blandt alle andre og gøre mig nyt-tig, hvor jeg kan"

knager behøver ikke bare være anonyme kroge, men kan også pynte på væggen. Og måske endda også få smilet frem.

TeksT: Lise Larsen Sodborg og Rikke Lyholmer • fOTO: Bagus, Design House Stockholm, Anne Black, RoomMate og Muuto


10

Flower, tilt og dotDe enkle og smukke keramiske knager/greb flower, Tilt og Dot er designet af en af Danmarks mest aner-kendte keramiske designere, anne black. knagerne er formet i hånden og kan bruges overalt i boligen, hvor farver vil gøre en forskel. Prisen er fra 75,- kr. stykket.[anne blacks design forhandles i hele Danmark. Nærmeste forhandler kan findes på www.anneblack.dk]

edensød og sjov knagerække fra roomMate til børnværelset. eden har knager til perle-kæder, tasker og tøj, men fungerer samtidig også som magasin-/bogholder. eden fås i et utal af farver og forskellige design til priser fra 299,- kr. [Nærmeste forhandler af eden oplyses på www.roommate.dk]

Mere end bare en knage

store skrueranderledes knager formet som kæmpe skruer. sættet består af 3 forskellige skruer og findes i farverne sort, hvid og sølv. skruerne kan give et råt look til fx entréen eller teenageværelset. skruerne koster pr. sæt 300,- kr. [skruerne kan købes hos importøren bagus på www.bagus.dk. Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 38 34 61 05]

arrowknagen arrow (pil) er designet af svenske Gustav Hallén fra Design House stockholm. arrow virker både, når den er slået sammen og foldet ud. udfoldet kan arrow fx bruges til bøjler eller som en enkelt knage, slået sammen får man hele tre knager. arrow er fremstillet i lakeret aluminium og fås i fem forskellige farver: sort, rød, grøn, metal og hvid og koster fra 365,- kr. [arrow forhandles i hele Danmark. Nærmeste forhandler oplyses på www.designhousestockholm.com ]

egern i farverDe farverige knager med egern skaber liv i ethvert rum. brug dem fx til jakker, viskestykker, håndklæder eller tasker. knagen koster fra 95,- kr. for et sæt med 2. De fås med brun eller hvid knage og egernet i sort, grønt, orange eller rødt.[egernknagerne kan købes hos importøren bagus på www.bagus.dk. Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 38 34 61 05]

the dots The Dots (prikkerne) er smukt rundede knager i bejset ask fra Muuto. På væggen giver ”prikkerne” et stramt grafisk udtryk og anbringes let i forskellige mønstre. knagerne kan købes enkeltvis eller i et sæt med en stor, en medium og tre små. Priser fra 129,- kr. pr. stk. [find nærmeste forhandler på www.muuto.dk]

11



arbejdet Fordeles til glæde For alleI 2010 vandt Danmarksgården på frederiksberg andenprisen, da Lejerbos initiativpriser blev ud-delt. De vandt prisen, fordi de har formået at organisere afdelingens mange klubber med eget repræsentantskab og bestyrelse, så afdelingsbestyrelsen ikke skal stå for alting.TeksT: Lise Larsen Sodborg • fOTO: Jacob Nielsen

Når Per Stisen, der har været aktiv i afdelingsbestyrelsen i ca. 15 år, tænker tilbage på klub-bernes opstart, så er han godt tilfreds med udviklingen fra dengang og til i dag:

”Vi havde nogle lokaler, som ikke blev udnyttet optimalt. Og så der var nogle beboere, som gik sammen og dannede det, vi i dag kalder aktivitetsklubben. Nu er klubberne og aktiviteterne vokset så meget, at vi godt kunne bruge både flere hænder og flere lokaler.”

Samarbejde, åbenhed og den rette indstillingDet helt særlige ved aktivitets- og klubarbejdet i Danmarksgården er, at afdelingsbesty-relsen på sin vis holder sig helt ude af dette arbejde. I stedet er der valgt et repræsentant-skab og en bestyrelse for klubberne. Det betyder ikke bare, at bestyrelsen har fået frigjort tid og kræfter til at koncentrere sig om bestyrelsesarbejdet, men også at antallet af folk, der skal samarbejde, er steget. Men det ser ud til at fungere:

”Vi er fire parter, som arbejder sammen om at få det til at lykkes: "aktivitetsklubben", en boligsocial medarbejder, varmemesteren og så os i bestyrel-sen. Vi er alle sammen afhængige af hinanden,

13


men vi har respekt for hinandens roller, og går ikke ind og overskrider hinandens områder. Det allervigtigste er jo såre simpelt, og noget alle fire parter har i baghove-det: Hvad er det, vores beboere har brug for! For det er jo dem, at vi sidder der for,” fortæller Per Stisen. Og Danmarksgårdens boligsociale medarbejder Kristian Krogh Hansen har da også et eksempel på en aktivitet, der er kommet i stand på grund af sammenspillet mel-lem grupperne:

”Via en aftale med kommunen kører vi nu en kvindecafe for kvinder fra 15 år og op. Her sidder der kvinder på 80 sammen med unge piger på 16 – og det er 80-årige danskere og 16-årige pakistanske piger, og det er ret sjovt, at sådan noget kan fungere. Det er jo indbegre-bet af integration!”

Beboerdemokratisk forskoleEndnu har den store aktivitet i de mange klubber og det stigende antal af beboere, der deltager i arbejdet, ikke kastet nye beboerdemokrater af sig. Men Per Stisen håber, at det med tiden vil blive lettere at finde folk til afdelingsbestyrelsen:

”Ved at vi har lavet organisationen omkring aktivitets-klubben om, er der langt flere beboere, som er kom-met med i noget bestyrelsesarbejde af en art. Og den udvikling må på et tidspunkt give den behagelige bi-virkning, at der er nogen, der kommer og siger, at når vi kan være med til at bestemme det, hvorfor så ikke også bestemme noget mere?” Og Kristian Krogh supplerer:”I klubbernes repræsentantskab og bestyrelse er der flere og flere unge, som melder sig. Desuden har vi en børnerepræsentant og en ungerepræsentant, som jo faktisk har vist sig at være ekstremt aktive. Netop fordi de har fundet ud af, at de kan påvirke tingene. Så det kan sagtens ske, at det kommer til at kunne mærkes, at de her børn og unge er blevet en del af det frivillige arbejde på længere sigt. Det er jo de kommende bebo-erdemokrater.”

En ting er i hvert fald sikker: Afdelingsbestyrelsen i Dan-marksgåden har fundet en balance, der fungerer, og som giver plads til både klubber, boligsocial medarbej-der og en afdelingsbestyrelse med overskud og kræfter til at lave bestyrelsesarbejde.

Bestyrelsesmedlem gennem 15 år Per Stisen og

boligsocial medarbejder Kristian Krogh Hansen

Hvad laver man i en afdelingsbestyrelse?• Det er afdelingsbestyrelsen, der skal planlægge og komme med forslag til den almindelige drift i afdelingen, fx ved at lave afdelingens budget og regnskab i samarbejde med Lejerbos administration.

• Inden budgettet laves, tager afdelingsbestyrelsen sammen med repræsentanter fra administrationen på en markvandring, hvor man gennemgår bygningerne og udearealerne og undersøger, hvor der er brug for vedligeholdelse. Ud fra denne van- dring lægges så et budget, som skal fremlægges på det næste afdelingsmøde.

• Bestyrelsen i din afdeling skal i det daglige fungere som beboernes bindeled til organisationsbestyrelsen og administrationen i Lejerbo. Det betyder, at medlemmerne af bestyrelsen skal pleje alle beboernes interesser, når det gælder drift og udvikling af boligafdelingen.

• Afdelingsbestyrelsen træffer ikke store, afgørende beslutninger på vegne af alle beboerne, men sørger i stedet for den løbende drift. Store beslutninger om renoveringer osv. skal træffes af alle beboerne på det årlige afdelingsmøde, ofte på bestyrelsens initiativ.


Beboerdemokratiets hvem-hvad -hvor

er du nyt bestyrelsesmedlem, overvejer du at blive aktiv beboerdemokrat, eller vil du bare gerne vide mere om arbejdet i afdelingsbestyrelserne, så kan du måske blive lidt klogere her:TeksT: Lise Larsen Sodborg

Hvordan bliver man valgt ind? • Én gang om året er der afdelingsmøde i den afdeling, hvor du bor.

• Her bliver der valgt et eller flere nye medlemmer til afdelingsbestyrelsen.

Du kan melde dig som kandidat til afdelingsbestyrelsen allerede inden mødet eller på selve mødet og håbe på at blive valgt ind i bestyrelsen. Når du er valgt ind, modtager du noget materiale fra Lejerbo om, hvad man laver i bestyrelsen, og så kan du selvfølgelig også snakke med de andre medlemmer i afdelingsbestyrelsen om, hvad de har arbejdet med hidtil.

afdelingsbestyrelse

Valg

afdelingsmøde

15


administrationsbidrag

det beløb, som betales pr. bolig for at blive administreret af Lejerbo. Bidraget dækker bl.a., at Lejerbo tager sig af udlejningen, fraflytninger, budget og regnskab.

afdelingsmøde

en gang om året afholdes et afdelingsmøde for alle beboerne i en afdeling. Her fremlægger afdelingsbestyrel-sen regnskabet til orientering, et budget for det kommende år, som skal godkendes af beboerne og der vælges medlemmer til afdelingsbestyrelsen.

boligorganisation og organisationsbestyrelse

boligorganisationer omfatter alle Lejerbo-afdelinger inden for et større område – normalt en kommune.Hver organisation har en organisationsbestyrelse, der kan bestå af repræsentanter for lejerne, kommunen og administrationen. Fra bestyrelserne udpeges medlemmer til landsrepræsentantskabet, der igen vælger enhovedbestyrelse. Denne hovedbestyrelse er Lejerbos øverste politiske myndighed.

dagsorden

en liste over de sager og emner, der skal behandles til et møde.

dirigent

dirigenten er ordstyrer på fx afdelingsmødet. Det er dirigentens opgave at sørge for, at mødet følger dagsor-denen, følger reglerne og at afgøre små uenigheder undervejs.

b beboerdemokratisk ordbog

obs!Hvis du vil læse mere om arbejdet som beboerde-mokrat, lovgivning og meget mere, kan du gå ind på www.lejerbo.dk, under Beboere og læse mere. Fx i brochuren "Aktiv i beboerdemokratiet".


Inge Bøge, 64 år, Bogense

Leif Jørgensen, 71 år, Jernstøberiet, Bogense

Det bliver ikke til så meget. Jeg skovler sne. Vores vicevært er så flink, men det er ikke altid, han kan nå det, og så gør jeg det.Jeg er for gammel og hører ikke så godt, så jeg er heller ikke

interesseret i at lave andet.

Ulla Thygesen, 73 år, Hvedevænget, Nysted

Ja, jeg står i Nysteds Genbrugsbutik på 3. år. Jeg har tidligere stået i genbrugsbutik, og da jeg flyttede til byen for tre år siden, blev jeg hurtigt del af et fællesskab ved at melde mig til at stå i

butikken. Jeg står der hver fredag i små fire timer.

Inge Bøje, 64 år, Jernstøberiet, Bogense

laver du Frivilligt arbejde?sådan sagde beboere i bogense, nysted og gelstedTeksT & fOTO: Jacob Nielsen

Jeg laver ikke noget frivilligt arbejde mere. Da jeg boede i Volls-mose for cirka 15 år siden, var jeg med til at arrangere maddag

for beboerne i Vollsmose. Jeg var både med til at lave mad, rydde op og vaske op. Det var hyggeligt og gav et godt sammenhold

med de andre beboere. Idag laver jeg ikke frivilligt arbejde, for jeg har ikke det samme overskud.

17


Anders Finn Jensen, 67 år, Hvedevænget, Nysted

Inge Bøge, 64 år, BogenseKim Nielsen, 30 år og Casper Nielsen, 19 mdr.,

Bakkedraget, Gelsted

Ja, jeg laver servicearbejde i Næstved Boldklub, hvor jeg blandt andet vasker tøj. Og så er jeg bestyrelsesformand i vores

Lejerbo-afdeling. I alt bruger jeg ti timer om ugen på det. Jeg gør det, fordi det giver mig udfordringer. Bestyrelsesarbejdet i

Lejerbo gør jeg, fordi beboerne skal have det godt.

Bettina Boksa, 41 år, Bakkedraget, Gelsted Ja, jeg sidder i min søns klasseråd, hvor vi arrangerer

fester og ture, og så sidder jeg med i bestyrelsen i beboer-afdelingen. Det gør jeg, fordi det er spændende at have fingeren på pulsen og være med til at præge det, der nu

sker. Derudover er jeg indsamler for Kræftens Bekæmpel-se en gang om året, og det gør jeg, fordi kræft har været

tæt inde på min familie.

Ja, jeg har været en del af forskellige foreninger i det meste af mit liv. Det startede som 10 årig, da jeg var anfører for

fodboldholdet, og lige siden har jeg været i forskellige foreninger. I forlængelse af mit job som nationaløkonom

har jeg lavet frivilligt foreningsarbejde i en forening af statsautoriseret netværksmæglere. Selvom jeg er pensione-ret, bruger jeg dagligt et par timer på det. Og så er jeg med i

Rotary, som jo også er en forening.

TeksT: T ine Staun Petersen • fOTO: Jacob Nielsen

”Som medlem af en bestyrelse i Lejerbo får man helt sikkert indsigt i mere hårde emner som budget, regn-skab, vedligehold, formelle møderegler osv. Men det giver også mulighed for at få mere bløde kompeten-cer inden for fx dialog, samarbejde og det at kunne repræsentere mange forskellige mennesker”, fortæller Susanne Frelsvig. Susanne har til dagligt ansvaret for at udvikle og afholde de kurser, som bestyrelsesmedlem-merne bliver tilbudt.

En god ide at tage på kursus”Jeg synes også, at man får oplevelser og indsigt i områ-der, man ellers ikke nødvendigvis ville få kendskab til. For

eksempel gennem samarbejde med lokale sportsklubber, poli-tikere, kommunen og så videre. Og hvis man vil, så kan man få et kæmpe netværk med alle de andre beboerdemokrater,” ud-

dyber Susanne.

Lejerbo holder kurser for bestyrelsesmedlem-merne. Hvorfor det?

”Vi skal sørge for at have de mest kompetente bestyrel-ser, helt enkelt”.

”Det er ikke et krav at del-tage i kurserne, men for mange er det en rigtig god ide. Her er både kurser til nybegyndere og mere er-

farne bestyrelsesmedlemmer. Der er kurser, som varer en aften og kurser, som strækker sig over en weekend, så det skulle være muligt for de fleste at finde noget, der kan passe ind i kalenderen”.

Vigtigst at være nysgerrig

Hvad skal man kunne i forvejen, hvis man går ind i bestyrelsesarbejdet?

”Man skal selvfølgelig kunne sætte tid af. Men det kræ-ver ikke en særlig uddannelse. Måske er det vigtigste, at man er nysgerrig og tør spørge til det, man ikke forstår. Det er en styrke, hvis der er meget forskellige menne-sker i en bestyrelse. Så man skal ikke kunne noget helt bestemt. Men det er klart, at det er en fordel, hvis man er tryg ved at læse”.

Kan de kompetencer, man får via sit bestyrel-sesarbejde, bruges i andre dele af ens liv?

”Det kan de. Jeg har selv siddet i både bestyrelsen i en børnehave og en skole. Man får fx en forståelse af, hvor-dan en administration arbejder. Og man får erfaring i samarbejde og i, hvordan man kan gøre sin indflydelse gældende. Den erfaring kan man bruge på sin arbejds-plads og i andre sammenhænge”, slutter Susanne.

som bestyrelsesmedlem i Lejerbo får man både hård viden og blødere kompetencer, som også kan bruges uden for bestyrelsesarbejdet. Det fortæller kursusleder susanne frelsvig.

obs!vidste du, at man som bestyrelsesmed-lem i lejerbo kan få et kompetencebe-vis? kompetencebeviset beskriver, hvad en afdelingsbestyrelse i lejerbo typisk beskæftiger sig med og hvilke kom-petencer, det kan give medlemmerne. Bestyrelsesbeviset vil kunne sættes på Cv’et til jobsøgning og andet. læs mere på www.lejerbo.org

obs!eksempler på kurser fra dette års kursuskatalog: • Budget og regnskab for nye beboerdemokrater• Det gode møde• vedligeholdelse og markvandring• Tryghed i afdelingenFind kursuskataloget på www.lejerbo.org

Klog & kompetent

KURSER 2011

Kursusleder Susanne Frelsvig

19


TeksT: Terkel Kunding

Har du også lyst til at være frivillig, så er internettet et rigtig godt sted at starte.

frivillig i danmark

:// frivilligportal

Landets største portal for frivillige jobs. Her finder du alt lige fra sociale foreninger, idrætsklubber, arbejde med børn og unge til jobs inden for kultur og miljø. Du sender ansøgningen om jobbet direkte fra portalen og til foreningen. Nemmere kan det næsten ikke blive.www.frivilligjob.dk

:// for unge

Går du på en ungdomsuddannelse, kan du blive frivillig via Projekt Frivillig. I et afgrænset forløb i en forening kan du få et indblik i den frivillige verden – og samtidig få bevis for det.www.projektfrivillig.dk

frivillig i udlandet

://nonprofit udveksling

Uden at skulle tjene på det sender ICYE hvert år ca. 100 unge ud i verden. Formålet er at ned-bryde kulturelle barrierer. Man bor hos lokale værtsfamilier og yder frivilligt arbejde.www.icye.dk

://global contact

Mellemfolkeligt Samvirke sender hvert år flere hundrede frivillige til udlandet med deres volun-tørprogram Global Contact. De har to programmer. Ét til unge under 26 år og ét til voksne over 26 år. Du kan fx komme til at arbejde på et børnehjem, undervise, træne et fodboldhold, lave miljøarbejde og meget andet.www.globalcontact.dk

www-guide:

Sådan bliver du frivillig


henrik jørgensen Henrik Jørgensen er 53 år og har været spejder i 35 år. Han har arbejdet som gårdmand i lejerbo på Parkvej i Taastrup i 2½ år. Projektet i litauen har eksisteret i 5 år, hvor han sammen med 7 an-dre spejdere forbereder de forskellige ture.

frivilligt spejderarbejde i Litauen er med til at give Henrik Jørgensen arbejdsglæde som gårdmand i Lejerbo.Tekst: Terkel kunding • Foto: Henrik Jørgensen

Leder du efter arbejdsglæden i hverdagen? Så kan det være, at du skulle blive spejder. Gårdmand i Lejerbo på Parkvej i Taastrup, Henrik Jørgensen, har været med i et spejderprojekt i Litauen i 5 år, og en af de positive ting, han har oplevet, er netop, at hans arbejdsglæde er stor, når han kommer hjem.

Nogle tror måske, at det kan være en belastning for de-res daglige arbejde, hvis de arbejder frivilligt ved siden af, men det er ikke tilfældet for Henrik Jørgensen:

”Det er i weekenden og ferier, man tager af sted, og så har jeg nogle gange timer, der skal afspadseres. Vi er tre mand, og vi får det arbejdsmæssigt til at gå op i en højere enhed. Mine kolleger kan også mærke på mig, når jeg har været af sted, så kommer jeg hjem fuld af energi og har en masse sjove ting at fortælle.”

Det frivillige arbejde er hjælp til selvhjælp. Ved at ud-danne unge mennesker i Litauen til spejderledere og instruktører, kan de herefter selv hjælpe andre med at blive spejdere.

Det har en betydning

Og det betyder faktisk noget for spejderarbejdet i Li-tauen, når Henrik Jørgensen bruger sin ferie på projektet.

”Fra vi startede projektet i 2005 og til for halvandet år si-den, oplevede vi en fremgang i spejderbevægelsen i det område på 400 %. Fra at være 20-30 stykker blev de ca. 150 spejdere. På grund af finanskrisen er det dog gået lidt tilbage igen, da de ikke længere har penge til at være med.”

Det er dog stadig livsbekræftende at være med i projek-tet.

”Jeg får den der følelse af, at jeg virkelig kan gøre noget for andre, som kan lide det og bruge det til noget. Når jeg har været derovre, kan jeg godt gå og sige, hold kæft hvor savner jeg mine piger derovre. Der er noget livsglæ-de, og der er feedback fra nogle unge mennesker, der er glade for, at der er voksne, der interesserer sig for dem. Jeg har det drøngodt med mig selv, når jeg har været derovre.”

Afpudsning før kursusstart | April 2008

Respons fra beboere

Udover at de får en gladere gårdmand, så er beboerne i Lejerbo på Parkvej også med på sidelinjen, når Henrik Jørgensen forbereder en rejse til Litauen.

”Når det er godt vejr, står jeg på en græsplæne og sam-ler telte for at sikre, at de er i hele sæt. Der er mange, der kigger på og kommer med bemærkninger. Der er også et par stykker, der en gang i mellem giver mig ting, som vi kan bruge på loppemarkedet.”

Du skal kunne sparke døre ind

Henrik Jørgensen får også brugt en række af sine per-sonlige kompetencer, som måske ikke kommer i spil i hverdagen i Lejerbo.

”Jeg får brugt min uddannelse som befalingsmand i forsvaret, hvor jeg har nogle instruktionsuddannelser. Du skal også være god til at sparke døre ind og forklare folk om projektet. Så jeg får bl.a. brugt mine kontakt-evner. Eksempelvis har vi haft kontakt til Lars Kolind, som har været med til at skaffe penge.”

21


Overnatning i bivuak | April 2009

Spejderlejr|Naesby 2009 Kursus i kort og kompas|April 2008

Madvogn i Litauen|Juli 2006

Førstehjælpsøvelse|Juli 2006

DK LTvelkommen skanaushvordan går det? kaip sekas?hvad hedder du? mano vardas


Frivilligt arbejde rykker på cv'etfrivilligt arbejde på cv'et er i højere kurs end nogensinde før, når danske virksomheder udvælger kandidater til jobsamtaler. Det vurderer steen Hildebrandt, professor ved Handelshøjskolen i Århus.

TeksT: Tommy Heisz • fOTO: w w w.steenhildebrandt.dk

At lave frivilligt arbejde giver først og fremmest mening, fordi man gør en forskel. Men når der nu er sat flueben ved den gode samvittighed, så er der faktisk også andre klare fordele ved at engagere sig. Det mener Steen Hil-debrandt, der til daglig er professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen i Århus.

Han oplever nemlig, at ledere i danske virksomheder ske-ler mere og mere til det frivillige arbejde, når de scanner cv’er forud for jobsamtaler:

”Det er en klar trend, jeg har iagttaget de seneste år. Der tales meget mere om det ude i de danske virksomheder. Det handler både om, at lederen får et signal om, at der her er en person, der er driftig og gør noget på eget ini-tiativ, men også at der ofte er nogle konkrete kompeten-cer, man har bygget op, fordi man har arbejdet frivilligt.”

Hjælper andre og sig selv

Det er ikke kun hos virksomhederne, at frivilligt arbejde er kommet på dagsordenen. Steen Hildebrandt oplever også, at det fylder meget mere hos de studerende:

”De studerende er blevet meget mere opmærksomme på, at de måske også selv kan bruge det til noget. Nu skal det ikke lyde som om, det er egoisme, der driver værket, når unge i dag engagerer sig i frivilligt arbejde, for sådan oplever jeg det ikke. Den primære drivkraft er stadig en lyst til at hjælpe andre. Men der er jo ikke noget i vejen med samtidig at se på, om det gør noget godt for en selv, og her oplever jeg, at de unge er blevet mere fokuserede på at få det med på deres cv.”

steen hildebrandt (f. 1944) er professor Ph.D. i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen i Århus. Han er desuden bestyrelsesmedlem i en ræk-ke virksomheder og forfatter og redaktør af flere bøger om ledelse. På det frivillige plan er han bl.a. formand for bestyrelsen i en fond, der ejer kræftpatienternes hus i Århus. Læs mere på www.steenhildebrandt.dk.

23


førhen typisk var i det lokale foreningsliv, de fleste enga-gerede sig, ser man i dag flere, der arbejder med velfærds-relaterede aktiviteter ved at hjælpe folk, der har svært ved at klare sig selv. Men han mener ikke, at nogle former for frivilligt arbejde er mere rigtige end andre. Heller ikke hvis man tænker på, hvad man selv kan få ud af det:

”Generelt tror jeg ikke, man skal spekulere så meget over, hvad man specifikt kan bruge det til. Man skal bare vælge et område, hvor man har lyst til at gøre en forskel.”

Alt kan bruges

Men hvad er det så præcist, man kan lære af fri-villigt arbejde? Ifølge Steen Hildebrandt kan det være vidt forskellige ting, alt efter hvilken form for

arbejde man vælger at kaste sig over:

”Hvis du for eksempel er spejder, så lærer du at begå dig i et større netværk, samtidig med at du løser nogle udfordringer sammen med andre. Som fodboldtræner skal du lægge en plan og løse nogle konflikter undervejs, samtidig med at du måske står for en masse logistik. Hvis du sidder med i en besty-

relse, lærer du noget om arbejdsgangene og får nogle administrative kompetencer. Ligegyldigt hvad du enga-gerer dig i, så får du noget med, du kan bruge til noget senere. Det handler ikke bare om varm luft og flotte ord; det handler om, at man helt konkret lærer noget. Lars Ko-lind, som er en af Danmarks mest succesrige erhvervsle-dere, har jo ofte sagt, at han simpelt hen har lært ledelse ved at være spejder.” Ifølge Steen Hildebrandt er der de seneste år sket en for-andring i, hvordan vi udfører frivilligt arbejde. Hvor det

”Ligegyldigt hvad du engagerer dig i, så får du noget med, du kan bruge til noget senere. Det hand-ler ikke bare om varm luft og flotte ord; det handler om, at man helt konkret lærer noget.”


Du har talt med 11 personer, der har engageret sig i vidt forskellige ting. Er der nogen fællesnævner for, hvad der har fået dem til at lave frivilligt arbejde? Det handler meget om, at de gerne vil gøre noget for andre. De oplever alle sammen, at de har været heldige og privilegerede, og derfor føles det rigtigt for dem at give noget tilbage.

Har du indtryk af, at de også selv får noget ud af det?Det gør de helt sikkert. De fleste af dem fortæller, at de er blevet overraskede over, hvor stort udbyttet er. Det er der ikke nogen af dem, der har tænkt på, inden de gik ind i det, fordi drivkraften har været ønsket om at hjælpe andre. Men når man så først er der, finder man ud af, at det er personligt berigende. Ebbe Sand ram-mer det meget godt, da han sammenligner det med at løbe en tur. Før man skal af sted, tænker man kun på, hvor meget tid man skal bruge på det, og hvor meget det kræver af en, men bagefter kan man mærke, at man faktisk har fået mere, end man gav.

Giver det dem ligefrem nye kompetencer?Det gør det helt sikkert. De lærer nogle ting af det, fordi de bevæger sig ind i en helt anden verden end den, de er vant til at færdes i. I bogens forord skriver jeg, at den rejsende i det Frivillige Danmark er på konstant efterud-dannelse i sit eget samfund. Det er sådan de folk, jeg har talt med, beskriver det. Hvis man som jeg bor i et villakvarter i Birkerød og mest omgås andre journali-ster og andre såkaldt ligesindede, så bliver man altså et andet menneske af pludselig at forholde sig til men-nesker, der lever på en helt anden måde.

Hvad kan man få ud af det møde?Personerne i bogen bliver ved med at vende tilbage til ord som mangfoldighed og tillid. At de lærer noget om

deres medborgere, og at det gør dem til mere åbne og tolerante mennesker. På den måde tror jeg, at frivilligt arbejde er helt afgørende for sammenhængskraften i et samfund. Det handler om fællesskab og sammen-hold. På mange måder har vi opbygget et samfund, der handler meget om individet – det er mit hus, min karriere, min familie. Men der opstår et hul. Mange af os føler, at vi mangler noget. Og det hul tror jeg på, at man kan få fyldt op ved at engagere sig i frivilligt arbejde.

lene møller jørgensen (f. 1960) er journalist og forfatter til bogen Uden englevinger – fortællinger fra det frivillige arbej-de. Bogen rummer portrætter af 11 danskere, der arbejder frivilligt. lene møller Jørgensen har bl.a. talt med forfatter Renée Toft Simonsen, direktør Stine Bosse og den tidligere fodboldspiller ebbe Sand. læs mere om bogen på forlagets hjemme-side lrbusiness.dk. Arbejdet med bogen har mo-tiveret lene møller Jørgensen til selv at lave frivil-ligt arbejde, og derfor hun nu tilmeldt sig kvinfos mentorordning, hvor man sættes sammen med en kvindelig flygtning eller indvandrer, som man skal "vise rundt" i det danske samfund.

I en ny bog portrætterer journalist Lene Møller Jørgensen 11 mænd og kvinder, der alle laver frivilligt arbejde. Vi talte med forfatteren om, hvad der får danskerne til at arbejde frivilligt.

TeksT: Tommy Heisz

det Handler om

25


1Lejerbos

initiativpris 2011

Din afdel ing kan blive vinderen!vidste du, at lejerbo hvert år uddeler en initiativpris på op til 15.000 kr.?

Prisen uddeles til en afdeling, en organisation eller et projekt,

der har taget særlige initiativer for at styrke naboskabet,

for at udbrede kendskabet til boligområdet eller for at passe på miljøet.

Send en ansøgning senest den 11. marts.

Læs mere om hvordan & hvorledes på www.lejerbo.org


Preben Nielsen bor i Tinglev. Det har han gjort i mange år, og han har også tænkt sig at bo der mange år endnu. Sammen med Fru Nielsen, forstås.

Men hvad er der med Tinglev, som gør det til centrum i Prebens Danmark?

Lejlighedsvis' udsendte tilbragte en kold decemberdag i byen for at undersøge sa-gen – og her er, hvad hun kom frem til af særlige kendetegn og attraktioner i byen.

Hovedgaden

Flensborgl andevej

Beredskabsvejen

2

1

Tinglev ligger 12 km fra grænsen til Tyskland, og det tyske mindretal i Danmark står stærkt i byen. Det giver nogle følger som os, der ikke er opvokset i Sønderjylland, nok ikke helt forstår. I Tinglev er der to skoler – en tysk og en dansk. Der er børnehaver til tyske børn og til danske børn. Så langt så godt. Men der er også to ringridningsfor-eninger og, to idrætsforeninger med hver sin sportshal. Og så er der ikke mindst to svømmehaller – en tysk og en dansk. Ikke fordi der som sådan er forskel på fx de to svømmehaller, men børnene fra den tyske skole går i den tyske, og eleverne i den danske skole går i den danske. Og for borgerne i Tinglev er det skam helt naturligt…

Preben Nielsen hjemme i Engparken

TeksT OG fOTO: Lise Larsen Sodborg

Stationsbyen med to af alting

12 skoler, 2 ringridningsforeninger, 2 svømmehal ler


27

Fa k ta o m t i n g l e v• Ca. 2.900 indbyggere• Ligger i Aabenraa Kommune• Fra Tinglev er der 20 km til Aabenraa, 18 km til den dansk-tyske grænse ved Padborg og præcis 300 km til Rådhuspladsen i København.• Lejerbo har 3 afdelinger i Tinglev: Engparken (24 boliger), Jernbanegade (46 boliger) og Kløvermarken (37 boliger)

Skovvangen

Grónnevej

Stat

ionsve

j

3

4

4 Tinglev er og bliver en stationsby. Også selvom stationen ikke længere er arbejdsplads for 200 mand, som den var engang, men i dag kun be-skæftiger 5-6 mennesker. Skinnerne fra nord de-ler sig i Tinglev – et spor fører videre til Padborg og et andet til Sønderborg. Hver dag kører der der-for ca. 175 tog gennem Tinglev, og som Preben så jysk udtrykker det: ”Det er faktisk mange…”.

Jernbanen

Midt i byen er anlagt et grønt område med legeplads og amfi-scene, der kan overdækkes samt et lille hus med toiletfaciliteter. Rundt om scenen er plantet en lille bøgelund, der danner en smuk ramme om de mange aktivi-teter på scenen, der fx er fællessang, grundlovsarrangementer og teater.

Byskoven5

5

Preben og hans kone Gurli bor i Lejerbos afde-ling Engparken i udkanten af Tinglev – Smør-hullet, som han selv kalder det. For i Engparken har de det godt. Der er gode naboer, let adgang til resten af byen, et rummeligt rækkehus og så er det jo hjemme.

Engparken3

I byens nordvestlige ende ligger Nordeuropas største ruinby; uddannelsessted for Beredskabsstyrelsen, brandvæsen, politi og mange andre. Her øves der katastrofesi-tuationer i de mange ruiner og halve bygninger. Under øvelserne kan der sættes ild til bygningerne, der er røgdykker-kamre i gamle skibscontainere og meget andet sjovt. Preben er figurant på centeret, så er du heldig, kan du finde ham i de udkørte busser eller nedbrændte bygninger sminket til ukendelighed med sår og brækkede lemmer.

Ruinbyen2

Pr e b e n pa t vSe et tv-indslag om Preben, Tinglev og de to svømmehaller på www.lejerbo.dk un-der nyheder og magasinet lejlighedsvis.

KRYDSO

RD

Vind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 30. marts 2011. Send løsningen til Kommunikationsafdelingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på [email protected]. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: FORBEDRiNGERVinder: Ruth Nielsen

kryDsOrDsLøsNING:

NaVN

GaDe

POsTNr. OG by

Hjælp delfinen med at finde hen til fisken

lejlighedsvis februar 2011

Documents