kunstnerisk undersøgelse af dit eget minde

Udviklet af Inga Gerner Nielsen, assisteret af Dagmar Bille Milthers

som del af kurset Arts-based Research på AAU samt UMMK-projektet Den Interaktive Performers Talent*.

Afprøvet igen sammen med italienske unge som del af træningen til performance- og social reading-projektet EutopiaDystopia med TwLetteratura,

støttet af Compagnia di san Paolo, Torino 2019/20.

Minder er med til at gøre os til dem vi er. Nogle står lysende klart frem for os. Andre minder kan ligge næsten gemt. Som en stærk sansning, vi ikke kan sætte ord på. Nogle minder har vi måske rekonstrueret, så de er blevet til noget andet, når vi i dag husker tilbage på dem? Hvordan får vi adgang til at genopleve dem?

I får her mulighed for at prøve en af de øvelser, jeg foretog med italienske unge for at indlede en kunstnerisk undersøgelse af minder i projektet EutopiaDystopia.

Jeg har valgt at dele netop denne øvelse, fordi den er designet til at kunne laves alene, hjemme på værelset. Og fordi kunsten kan give dig en sanselig oplevelse af at rejse i tid og rum.

1. Minde. Vælg et minde. Et stærkt øjeblik i dit liv, som du måske har svært ved at sætte ord på.2. Medie. Vælg kunstnerisk medie. Det kan fx være maleri, musik, film, digt, prosa, bevægelse, grafik, kollage m.m. Du kan vælge at arbejde med det samme medium hver dag. Eller prøve at nyt hver dag. 3. Undersøgelse. Udtryk dit minde gennem mediet. Brug 15 minutter hver dag, i 5 dage.4. Dokumentér. Tag billeder eller video af din process. Hvis det fx er maleri, så tag et billede af maleriet hver dag eller optag en sekvens af at du maler. Hvis det er bevægelse, så tegn den efterfølgende eller optag dig selv bevæge dig hver dag.5. Visuel opsætning. Sæt dine billeder op i et dokument. Hvis det er film, så rediger det til en samlet film. Og lav en lille beskrivelse af hvad du gjorde dag for dag.

Hvis det føles muligt, så prøv også at beskrive hvordan din oplevelse af dit minde ændrede sig fra den ene dag til den anden. Råd: “Keep it simple”. Og lad være med at tænke på hvordan det hele skal se ud til sidst. Det som er spændende her er din egen oplevelse af mindet, mens du arbejder med det.

Hvis du er i tvivl om øvelsen, så skriv gerne til inga@houseoffutures.dk

I denne mappe på googledrive kan du som inspiration se hvad de italienske unge i mit projekt har lavet:

https://drive.google.com/drive/folders/1LY7kutsRdUjMXgJhX4q7asCkkzEXXtus

Jeg anbefaler at starte med at gå ind i Chiara Berards mappe og se hendes video af hvordan hun hver dag undersøger sit minde med et nyt kunstnerisk medium. Videoen kan også ses på vimeo

Derefter kan du også gå ind og se hvordan Alina Roxana undersøger sine følelser af et minde gennem forskellige penselsstrøg.

Eller hvordan Maria Allegretti ligeledes har brugt det samme medium (maleri) til hver dag at undersøge forskellige detaljer af et minde. Maria arbejder selv med film, så hun har valgt at lave det som et form for storyboard.

Hvis du ikke har lyst til at dele dit konkrete minde med andre til sidst, kan du også vælge kun at dele en tekst som den ovenfor. Her har Maria beskrevet hvad hun gjorde dag for dag, men uden at komme nærmere ind på hvad mindet handlede om.

Maria

I chose to tell my memory through a storyboard. When it comes to directing a scene, I always find storyboards very useful, because they’re the first means I use (along with a lot of mood boards) to describe to the whole team the mood and the atmosphere I’d like for that scene. It’s a way to show others what your mind is visualising. It’s my most useful means to share a mental vision

Like a scene, it is made of frames. Here comes the fun part: I chose to draw a frame for each day of the “exercise” (that I repeated for seven days); I sat on my desk to draw every evening, and I drew the first image of that memory that came to my mind, without thinking of any precise order to follow.

By the end of the seven days, I had seven different “pieces”, that I could “edit” and put together as I wished. The final result is a scene. It contains the story, the characters and the feelings.

On each frame, some technical details are noted, for I decided to draw the storyboards as I would draw them for one of my projects. Technical ability is not really required in that case, and this is also one of the reasons I love drawing them: no necessity for me to be Giotto, just a big necessity to transmit what I see in my brain to the others; no need to be concrete: it’s all about feelings.

I kan også vælge en anden gang at bruge øvelsen til at undersøge andre oplevelser, som kan være svære at sætte op på. Skift fx “minde” ud med et “digt” eller en “danseforestilling” og lav ellers samme øvelse.

Jeg arbejder med hvordan nogle indtryk og oplevelser kun kan udtrykkes gennem det kunstneriske, sanselige eller poetiske. En kombination af kunst og forskning. Og hvis I har lyst til at dele det med mig, vil jeg elske at se hvad der kommer ud af jeres arbejde.

Bedste Hilsener,

Inga

https://www.instagram.com/eutopiadystopia/https://ingagernernielsen.tumblr.com/