KRUDTTÅRNET 1

Krudttårnet Søværnet i Frederikshavn

September 2003 Nr. 3 8. årgang

2 KRUDTTÅRNET

INDHOLDNr. 3 • 2003

3

11

18

4

5

8

16

14

10

15

Forside: Regentparrret modtagesBagside:Dannebrog ved kaj.

Regentparret hilser på demodtagende officerer læs side 11-13

En KI’ers oplevelser under øvelseBaltops læs side 6-7

To officerer fra Søværnets Sergent-og Reserveofficerskole på studieturmed Charlotte Mærsk. læs side 18-19

Søværn og Kommune i samme båd,mener orlogspræst og byrådsmedlemLaurids Korsgaard læs side 8-9

Stilen er bibeholdt.Lederskifte i Velfærds-tjeneste

Ny Chefredaktør påpinden.

Nordisk ABC-konference.

Mit liv som stabski’er.

Søværn og kommune isamme båd.

Orientering om 3-mil løbsamt aerobic, samt anti-terror forsvar i hvims.

Regentparret besøgerFlådestation Frederiks-havn samt KattegatsMarinedistrikt.

Sælen

Fyringsdepression.

Endnu en gul bil med blåtblink.

På tur med verdens stør-ste containerskib.

Boganmeldelse.Navy Seals og Orlogs-kalender

Videreuddannelse for mel-lemledere i Søværnet.

Personelnyt.

6

20

21

22

KRUDTTÅRNET 3

Af orlogskaptajn Hans Villadsen,Ansvarshavende redaktør 

 Nu, godt 12 år senere, er detchefsergent Erling Nielsen, derforlader jobbet som Leder afKontakt- og Velfærdstjenesten ogchefredaktør på KRUDTTÅRNET.Erling fortsætter i den tjeneste hankom fra, men nu som Leder afMilitærpolitielementet. Krudttårnet har mødt Erling i en afhans få ledige øjeblikke. Hvornår startede din tjeneste påflådestationen? Den 21. april 1974 – i øvrigt midtunder en øvelse med frømands-korpset og engelske SAS enheder- det var helt vildt. Jeg sov ikke deførste 3 døgn, for der var fuld fartpå hele tiden. Jeg var vildt beno-vet over alt det, der skete heroppe.  Hvornår startede du på ”Bladet”,for det var vel ikke det KRUDT-TÅRNET vi kender i dag? Jeg startede på bladet i 91 - detvar et meget anderledes blad, enddet blad vi kender i dag. Det var etlille blad i A5 format, med nogle fåfotokopierede sider, der mest be-stod af meddelelser fra voresidrætsforening - men dengang varder også kun én mand på kontoret- og der var jo heller ingen redak-tionskomite. 

 Kendte du noget til at lave ettjenestestedsblad da du startede? Nej, ikke tjenestestedsblade, menjeg var ikke ukendt med at skriveartikler. Helt tilbage i 75 tog jeg etbrevskolekursus i journalistik, såinteressen har vel altid været der. Iøvrigt en arv efter min mor, der iLøgstør efterlønsklub har stået forskriveriet i form af artikler om turesom klubben har arrangeret. For atlette arbejdet, købte hun i en alderaf over 70 en computer, Den dril-lede hende i starten, men nu går detgodt. Jeg har hørt noget om ”ÅretsKat”. Hvad er det for et udtryk,og har det noget med dig at gøre? „Katten“ er den som alle redaktø-rer indenfor Forsvaret drømmer omat vinde. For journalisten er densom en „Bodil“ eller en „Oscar“.Den uddeles hvert år til det blad,som en komite bestående af lekto-rer på Journalisthøjskolen mener,har gjort det bedst i årets løb. Jeghar i øvrigt også en stående til pynt,for jeg var i det team, der vandtprisen i 1994. På det tidspunkthavde vi dannet en redaktionsko-mite, og vi var meget energiske ogfulde af gåpå mod dengang det helelige var startet.

  Tror du nu ikke, at du vil savnede hektiske dage op tilbladudgivelse? 

Stilen er bibeholdt, men formatet er størreLederskift i Velfærdstjenesten

KRUDTTÅRNETsredaktionskomite ønsker Erling almulig held og lykke i det nye job,der jo ikke er længere væk, endat der nok skal komme flereindlæg til bladet fra hans side. 

Om jeg vil savne det? Jo, det kandu tro jeg vil. Da jeg havde værether på stationen i en uge, havde jegallerede skrevet to artikler til bla-det, for det var svært at stoppe helt.Så fandt jeg ud af at lave et nyheds-brev til MPerne, idet det kan væresvært at komme igennem til alle her-nede på grund af skifteholdsar-bejde. Jeg er pt. nået til nyheds-brev 4.Jo, jeg savner “suset“ i Velfærds-elementet, når der rigtig var fart på,og det ene event afløste det andet,medens flådebesøgene væltede ind,og også skulle tages hånd om. Mender gik mange timer med det - ogsåudover de 37 timer, vi får løn for,så for familiens - og nok også minegen skyld- var det nok et sundtvalg. I øvrigt bliver jeg mere ogmere glad for at være her på statio-nen, for det er nogle herlige ungemennesker, jeg nu er blevet lederaf.

Denne overskrift er hentet fra tjenestestedsbladetSØVÆRNET FREDERIKSHAVN NYT, April 1991.Her kunne man læse at oversergent Leif Petersen,der fra 15. juni 1986 har været Leder af Velfærds-tjenesten og dermed ansvarshavende redaktør nuafgår til et civilt job som materielforvalter. Ny mandi jobbet er oversergent Erling Nielsen, som er hen-tet fra militærpolitiet.

4 KRUDTTÅRNET

Hvem er det så der er kommet til istedet?Mit navn er Claus Just Gustafsen .Jeg er født og opvokset i Frederiks-havn. Jeg er nu bosiddende i Strandbymed min kone og to børn.Mit møde med Søværnet fandt stedden 17. januar 1979, hvor jeg mødtesom værnepligtig i Auderød. Efter entur på Søværnets Taktik- og Våben-skoles Kampinformationskursus(AIS) for at blive uddannet til at siddepå en kystradarstation som kamp-informationsgast (KI’er), havnede jegi Søndre Strømfjord som kontorhjælpfor forbindelsesofficeren på den ame-rikanske base der. Efter en ca. 2 årigperiode der, vendte jeg kort næsenmod syd, hvor jeg igen var på AIS,for derefter at stikke til søs med detgode skib Vædderen (Den lidt ældreF 349, ikke at forveksle med den nu-værende). Efter nogle togter drog jegigen til AIS i 1984 for at gå på fagkur-sus og efterfølgende på sergentskole.Efter afsluttet skole startede jeg iFregateskadren som SG KI i HerlufTrolle og Peder Skram i et par år. Dafregatterne så blev lagt op var der etjob ledigt på AIS, så jeg vendte hjemtil Frederikshavn igen.

Tjeneste i FrederikshavnDet blev så til en lang årrække på AIS

som instruktør, kun afbrudt af korteresejladser med Søværnets skibe, her-under en tur til den Persiske Golf i1990. Da jeg begyndte at fornemme,at jeg havde lavet det samme lidt forlænge, begyndte jeg at se mig om ef-ter noget andet, og da stillingen her såblev opslået ledig i efteråret 2002, for-søgte jeg mig med en ansøgning, somblev tilgodeset. Den 2. juni i år blevjeg udnævnt til chefsergent og beor-dret ind i stillingen.

FremtidenHvad kommer der så til at ske medredaktørens linie i Krudttårnet? Ikkedet store, da bladet, efter både min ogmange andres mening, har fundet etgodt ståsted. Erling skrev selv en delartikler, og det er da også meningenat jeg vil forsøge at fylde bladet medgode historier, nogle vil komme i kraftaf de ting der sker omkring os til dag-ligt, men der er stadigt både et behovog et ønske om at få andre på banen

Ny chefredaktør på pinden

Af chefsergent Claus Gustafsen

med deres historier. Så skulle ententjenestesteder eller enkelt personerhave noget de gerne vil fortælle bla-dets læsere, så prøv at henvende jer.I skal være meget velkomne til atkomme med indlæg enten som E-mail,breve eller mundtlige fortællinger, hvisI ikke lige har tid til at sætte det påtryk. Skulle I have et billede eller to,eller der er mulighed for at tage demnu, vil det også være påskønnet. Derer kun ganske få regler for hvad vi viloptage i bladet, f.eks.:

• Emnet skal have almeninteresse for søværnetsansatte,

• Der må ikke være indeholdtklassificerede oplysninger,

• Historierne må gerne værefortalt med humor, men medmindre det klart fremgår atdet er en „Skipperskrøne“skal der være en sand historiebag,

• Ingen indlæg må væreudformet sådan at de kanopfattes som chikane eller påanden måde anstødelige,hverken overfor enkeltpersoner eller grupper.

Med jeres hjælp kan vi udgive et godtblad fire gange om året.

Som nogen har opdaget er Erling Nielsenafgået fra jobbet som Leder af Kontakt-og velfærdselementet, og dermed somredaktør for Krudttårnet.

KRUDTTÅRNET 5

Af assistent Leif R. Jensen

Konference overtaget fra HærenHvert andet år afholdes NordiskABC-konference, hvor de nordiskeABC-skoler udveksler erfaringsmate-riale og drøfter ABC-anliggende affælles interesse.Værtskabet går på skift mellem denordiske lande og i 2003 var det Dan-marks tur til at arrangere konferen-cen.Oprindeligt er det Hærens Ingeniør ogABC-skole, der er vært i Danmark,men da de i 2002 startede udflytningfra Farum til Skive, anmodede Hæ-ren om, at Havariskolen skulle fore-

stå planlægning og den praktiske gen-nemførelse af konferencen, som blevberammet til 10. – 13. juni.Konferencen blev afholdt på ColorHotel Skagen, med deltagelse af 30delegater fra Danmark, Norge, Sve-rige og Island. Island deltog for før-ste gang.Konferencen hovedtema afspejlededen fokus der er på biologiske og ke-miske våben i forbindelse med terrorog asymmetrisk krigsførelse.Efter indlæg fra de respektive landesrepræsentanter, blev der også tid til et

Nordisk ABC-konference

indlæg fra Bornholms Marinedistrikt,som holdt et interessant indlæg omfund/fangst af kemiske midler (sen-nepsgas dumpet efter 2. Verdenskrig).Efter 4 travle dage i Skagen, som ud-over foredrag bød på besøg påHirsholmene, Grenen samt en officielmiddag, var det 30 trætte deltagere(ikke mindst personel fra Havari-skolen), som tog afsked med hinan-den.

Chefen for Havariskolen byder velkommen

Rundvisning på Hirsholmene.

Overskriften dækker ikke over læse-stave konference, men noget lige såalvorligt: Atom, biologiske og kemiske våben.

Deltagerne mætte af indtryk

6 KRUDTTÅRNET

Det var med spænding i maven atjeg mødte ombord på kommandoskibet Thetis den 3. juni for atdeltage i Søværnets taktiske stabunder øvelse Baltops 2003.Det var første gang, jeg skulleprøve og arbejde i en stab.

Ombord i helt nye omgivelser underhelikopterdækket. Væk var den vær-ste container og vupti havde stabennu både briefing og kommandorum,og der var lige pludselig plads til alle.

Afgang den 4. juni og kursen blev satmod Sj.odde for at mødes med kor-vetten Peter Tordenskiold.Derefter sejlede vi igennem Øresundud i vestlige del af Østersøen for atforetage øvelser med korvetten Pe-ter Tordenskiold og forlægge modGdynia i Polen.I Gdynia var der mulighed for at del-tage i forskellige sports events ogmødes med de andre enheder som viskulle deltage med.I Gdynia startede vores arbejde foralvor, Søværnets taktiske stab skullelede en gruppe som bestod afkommandoskibet Thetis, danske Pe-

ter Tordenskiold, engelske Somerset,lettiske Aukstaiktis og tyskeAmmersee.Der skulle holdes møder, fordeles sig-naler, fotograferes, køres bil, det endtemed at man (jeg) slet ikke nåede i landfor at bruge en masse penge.Da vi endelig sejlede mandag den 9.juni fra Gdynia, var det med glæde, atkomme ud på søen og finde den dag-lige rutine.Baltops var delt op i to faser i år. Fase1 var et serial program med skydning,SAR øvelser, anråbning af andreskibe og mange andre sjove ting.

Der var også personeludvekslingmellem de forskellige enheder.Vi var så ”heldige” med vores Lynxhelikopter at den fik breakdown på sitgear, så vi måtte en tur forbi Rønnefor at skifte helikopter, Dette vaktestor interesse hos alle på havnen, davi pænt måtte aflevere vores helikop-ter på en blokvogn, så den kunne blivekørt hjem til Værløse.

Et af de store højdepunkter, var dalettiske Aukstaitis skulle demonstrere,de såkaldte anti ubåds raketter. Detvar et syn, at se hele skibet indhyllet irøg.

I øvelsesfase 2 var der opstillet et såkaldt FN senarie, med en spændings-periode i et område, hvor en Partner-skab for fred styrke skulle ned og eva-kuerer en gruppe civile, som var kom-met i ”klemme” mellem stridende par-ter.Under turen til blåt land som i dette

Mit liv som stabski’er

Fotos og tekst marinespecialist Alif Kracht, AIS

Kommandorum

Aukstaitis affyrer antiubådsraket.

KRUDTTÅRNET 7

tilfælde var Bornholm blev de forskel-lige gruppe skibe ”generet” afgrumme fjendlige enheder, som var afden mening at FN ikke skulle kommeog bestemme, om der skulle være fredDe betragtede FN-styrken som ”pro-vokerende”.Den såkaldte Naval Evakuation Ope-ration skulle foregå på Bornholm.Det var et scenario omkring et om-råde, hvor vestlige indbyggere skulleevakueres fra et ustabilt område.

Det var et rimeligt stort setup medover 1000 deltagere med personel fraforskellige lande bl.a. England, Tysk-land, Polen, USA, Estland, Letland,

Mit liv som stabski’erRusland.Det var Søværnets Taktiske Stab, derforestod den del som havde med detmaritime og af øvelsen, evakuering afde civile personer, at gøre.

Det var en særdeles spændende op-levelse og inden dagen var omme varder flyttet 277 civile med helikopter,lidt af en opgave!

Livet i staben var noget helt andetend det jeg hidtil har prøvet. Det harværet en spændende oplevelse, og jeghar erfaret, at det ikke altid er til attage beslutninger, og at spørgsmålet,om det er de rigtige beslutninger, derer taget, altid vil være tilstede.

Evakuering

Havareret lynx køres bort

8 KRUDTTÅRNET

Af orlogspræst Laurids Korsgaard,byrådsmedlem for Venstre

Søværnet og Frederikshavn kommunekan ikke undvære hinanden. Dennekonstatering er gentaget ved talrigefesttaler gennem årene både fra Sø-værnets og kommunens folk. Derforer det også naturlig at Søværnets folktager del i lokalpolitik.

Da jeg blev opfordret til at stille op tilFrederikshavn byråd, var Søværnetogså et af de temaer, der straks duk-kede frem i min bevidsthed som etområde, der burde varetages. Frede-rikshavn er Søværnets by. Hvad derer godt for Søværnet er godt for Fre-derikshavn - og omvendt.

Erhvervspolitik.Det er således altid relevant at over-veje, hvorvidt der kan fastholdes ogskaffes flere arbejdspladser til byen iSøværnets regi. Lige så vigtigt er detat skabe gode levevilkår for de fami-lier, der hæver en løn på en af Søvær-nets mange arbejdspladser i kommu-nen. Hvor vidt der her i området kanetableres flere arbejdspladser hos Flå-den i den nuværende økonomisk

trængte situation kan diskuteres. Mender ligger også en opgave i at fast-holde de eksisterende arbejdspladserog skaffe arbejde til ægtefæller til an-satte i Søværnet. Denne opgave harsom bekendt vist sig særdeles aktueldenne sommer. Og der er da også fraVenstres side taget forskellige initiati-ver for at sikre arbejdspladser påFLSFRH.

Erhvervspolitikken er et vigtigt temafor Venstre i byrådet. Men det er enhård kamp mod mange odds. I Sø-værnet vil der altid være kræfter, dertrækker frederikshavnske arbejds-pladser syd og øst på. Investorer tilerhvervsvirksomheder i Frederiks-havn myldrer ikke ligefrem nordpå admotorvejen. Derfor er vi nødt til at seerhvervspolitikken i en større sam-menhæng - ikke mindst med

bosætningspolitikken. Vi må skaffeattraktive boligområder, så flere fårlyst til at bygge og bo i Frederikshavn- også selv om de måske arbejder iAalborg, Hjørring eller andre steder.Flere indbyggere i den erhvervsaktivealder vil både skabe flere skatte-indtægter og forskellige jobs iservicefagene, som f.eks. kan kommeægtefæller til Søværnets folk til gode.

De bløde områder.I byrådet har jeg særligt valgt at kon-centrere mig om de såkaldte blødeområder, altså børn, ældre og handi-cappede. Derfor lægger jeg kræfternei Børne- og ungdomsudvalget og iSocialudvalget. Her slås vi ikke mindstmed det forhold at der bliver flere sko-lesøgende børn og ældre i kommuneni de kommende år. Disse befolknings-grupper giver øgede udgifter. Samti-

Søværn og kommune isamme båd.

Laurids Korsgaard der er 48 år gammel blev fær-dig som Cand. Teol. på Århus universitet i 1985,og blev i 1986 sognepræst ved Frederikshavn kirkeog Hirsholmene. Siden 1987 har LauridsKorsgaard også været Orlogspræst ved Flådesta-tion Frederikshavn.

KRUDTTÅRNET 9

dig falder antallet af borgere i denerhvervsduelige alder, altså dem, derskal betale gildet. Vi er med andre ordtvunget til at levere flere ydelser forfærre penge. Og det kan nok givehovedbrud. Samtidig vokser alle kom-muners udgifter til såkaldt utilpassedebørn og unge i disse år. Her må viogså i Frederikshavn gøre en kæmpe-indsats for at styrke familiernes evnetil selv at varetage ansvaret for deresbørns opdragelse og trivsel. Den op-gave kan aldrig overlades til det of-fentlige uden at der går væsentligemenneskelige værdier tabt.

Hvad de ældre angår har det væreten fornøjelse at være med til at skaffenye tidssvarende ældre- og plejeboligertil vore ældre. Jeg har ofte besøgtbeboere på det gamle plejehjem iNørregade og i det stille tænkt, at dether må kunne gøres meget bedre. Nuhar vore ældre fået nye rummelige oglyse boliger i de såkaldte leve-bo mil-jøer i vest og sydbyen. Der bygges ide kommende måneder nye hyggeligeældreboliger på Kalkværksvej ogIngeborgvej. Godt nok bliver det dyreboliger, men de særlige finansierings-former gør det alligevel overkomme-ligt såvel for kommunen som bebo-erne.

De stærke og de svage.Gennem mange år har dansk politikværet præget af en lighedstanke, somi grunden er god men ofte misforstås,så det ender i umyndiggørendeligemageri. Når særligt svage grupperi samfundet har haft et problem, harman fra det offentliges side sat indmed problemløsninger, der ikke kuner tilbudt de svageste men hele be-folkningen, for alle skal jo behandleslige. Det betyder at også de stærkefik en krykke at gå med, selv om deegentlig kunne klare sig uden. Det erblevet alt for dyrt. Alt for mangestærke borgere har lært sig at ladebørnehave, skole eller ældrepleje klarede opgaver med børneopdragelse ogomsorg, som man egentlig godt kunneklare selv i familierne. Derfor har vinu fået et samfund med et uhyrligtdyrt offentligt system og alt for mangesunde borgere, der mere eller mindreopfatter sig som klienter med det of-fentlige som serviceorgan.

Det må der gøres op med. Mere an-svar skal tilbage til familierne. Her måvi blive bedre til at tage vare på vorebørns opdragelse og trivsel. Vi måblive bedre til at tage os af vore gamle,så hjemmehjælperen kan nøjes medat udføre de praktiske opgaver og ikkeogså presses til at agere erstatnings-datter og besøgsven.

Sådan at rulle ansvaret tilbage til fa-milierne er en utaknemmelig men nød-vendig politisk opgave, som for en stordels vedkommende skal løses på kom-munalt plan - med nødvendig støttefra lovgivningen. Forsømmer vi opga-ven ender vi med et samfund, hvoralle klynkende og skrigende løber fraderes menneskelige ansvar. Tager viopgaven på os, vil vi få et samfund afansvarlige borgere, hvor de stærkemed stolthed bærer deres del afbyrderne og hvor der bliver råd til atgøre ekstra meget for de svage. Denopgave må vi alle stå sammen om.

10 KRUDTTÅRNET

ANTI-TERROR BEREDSKAB I HVIMS??

Store var øjnene, da denne kampvogn blev afleveret på Havariskolen, ugen efter Irak kampagnen var startet. En enkeltbemærkede ”er det antiterror beredskab ikke gået lidt over gevind?”Historien er dog, kampvognen er udfaset, måtte leveres på en blokvogn og skal bruges til at undervise personel fraHæren i brandslukning.

af assistent Leif R.Jensen

KRUDTTÅRNET 11

Regentparret modtages på kajen af chefen for FlådestationFrederikshavn

Ingen overtro i flåden”Fredag den 13”, en dato der har fåetmange til at være lidt overtroiske, menfor personalet på Flådestation Frede-rikshavn var det i år en stor og begi-venhedsrig dag. Regentparret aflagdei strålende solskin og frisk vind et of-ficielt besøg ved Flådestationen Fre-derikshavn.

Farverig modtagelseAllerede klokken halv ti var der fyldtop på pier 1 hvor Dannebrog havdemeldt sin ankomst klokken ti. Der varopstillet en skansevagt af marinere li-gesom en del af flådestationens civilepersonalevar mødt op for at se re-gentparrets ankomst. Det musiske ind-slag var lagt i hænderne på den lokaleTordenskjoldsgarde. Et farverigt ind-slag var fremmødet af Tordenskjoldssoldater, Fladstrand med den deling fraKongens Livgarde og Tambourernesammen med en afdeling fra artille-riet fra år 1717 stillet op. De var ikkeså støvede som årgangen kunne an-tyde, og sammen med en størregruppe af Hof- og Adelsdamer samtbørn og nogle få fra landbefolk

ningen repræsenteret ved ”ProjektTordenskiolds soldater, Fladstrand1717.”

Dannebrog anløb som planlagt og re-gentparret blev modtaget af Kom-mandør Axel Fiedler med frue. Efterinspektion af skansevagten gik regent-parret en tur rund for at hilse på defremmødte, hvorefter de fik en præ-sentation af projekt Tordenskiold ved”Ideartillerist” Jan Michael Madsen.

Vejnavne med royale navneEfterfølgende holdt chefen for flåde-stationen en tale for regentparret, fulgtaf afsløring af flådestationens nyevejnavne, regentparret afslørede vej-skiltene der er opstillet lige indenforporten. Administrationsbygningen harnu fået adresse på Kong Frederik d.IX’s Alle og bygning 14 med blandtandet eskadrene har nu adresse påDronning Ingrids Vej.

Niels Juels kanon prøveskudtFrem til frokosten var regentparret pårundtur til Våbenteknisk SektionsVærksted på nordkajen, hvor de såhvor man vedligeholder kanoner ogsonarudstyr, Kattegats Marinedistrikthvor man leder farvands-overvågningen i den nordlige del af dedanske farvande. Efter besøget gikman en kort tur ned til Bangsbo Fortmed Niels Juels kanoner. Dette fortder er anlagt under besættelsen ogudrustet med kanoner fra Artilleri-skibet Niels Juel efter at dettes sænk-ning i Issefjorden. Søværnet anvendtefortet frem til 1962 og kanonerne harikke siden været i brug, i forbindelsemed 60 året for flådens sænkninghavde man bestemt sig for at ladekanonerne tale igen, så en af kano-nerne blev gået efter og ”Prøve-affyret” i perioden op til besøget, så-ledes at Niels Juels kanoner igen kunnesalutere en regent. Afslutningsvis gikbesøget til Hoveddepot Grelshedehvor missil og torpedoværkstedet lig-ger i naturskønne omgivelser.

Regentparret besøgerFlådestation Frederikshavn ogKattegats Marinedistrikt

Ideartillerist Jan Michael Madsen ledsager Dronningen ogorienterer om projektet Tordenskolds soldater, Fladstrand 1707

Tekst Claus GustafsenFotos: Erling Nielsen og Jesper Bagger Pedersen

12 KRUDTTÅRNET

Cafeteriets personale trylledeHjemme på flådestationen var der in-viteret til frokost i sergentmessen,hvor cafeteriets personale havdefremstillet en lækker menu som deserverede for regentparret og indbudtegæster fra Flådestation Frederikshavnog byen. Som afslutning på frokostenoverrakte Kommandør Axel Fiedleren gave til regentparret bestående aftre store og ni små lysestager i mes-sing udformet som søværns ankre.

Børnene kigger på

Afsløring af vejnavne

Hvilket“buk“ fra en knøs fra de bedre kredse i1717

Regentparret på orienterende rundvisningog afslappet picnic på Hirsholmene

Gaven til Regentparret består af trestore og ni små lysestager i messing.

Borddækningen var i top

Forklaringer til våbensystemerer en alvorlig sag

Fotos: Erling Nielsen ogJesper Bagger Pedersen

Tekst: Claus Gustafsen

På rad og række i KattegatsMarinedistrikts o-rum

KRUDTTÅRNET 13

En god afslutning på en vellykketdag

Hirsholmene altid et besøg værdEfter frokosten var der tid til at tage en tur til Hirtsholmenmed stationsfartøjerne Arvak og Alsin. Turen bød på rund-visning ved Statsskovridder Frede Jensen og øernes admi-nistrator Kurt Pedersen, og en fortælling om øens kirke afadministratorens hustru Lene. Besøget var lagt tilrette somafslapning og derfor mere uformel, og regentparret med led-sagere kunne slappe af i naturskønne omgivelser og ind-tage et let traktement i det fri.Efter udflugten til Hirtsholmen var regentparret værter veden reception for indbudte gæster ombord på Dannebrog.

Klokken ti om aftenen gled Danne-brog igen fra kaj mens Tordenskiolds-garden spillede. Det er redaktionensoverbevisning at regentparret i lighedmed mange andre involverede harhaft en god og minderig dag i Frede-rikshavn.

Regentparret på orienterende rundvisningog afslappet picnic på Hirsholmene

Afslapning på Hirsholmene

Man kan ikke se det, men der tales „Mågesnak“

Tordenskjoldsgarden

Rundvisning ved Niels Juels Kanoner

14 KRUDTTÅRNET

SÆLEN tilbage i Frederikshavn.

Tekst : Kaptajnløjtnant Jan OlsenFoto:5. eskadre og Chefsergent Claus Gustafsen

Næsten et år i varmt vandI Starten af Juni blev det besluttet atubåden Sælen skulle returnere til Dan-mark efter først, at have patruljeret iMiddelhavet i et halvt år og derefter iden Persiske Golf i forbindelse medkrigen i Irak. Det blev ligeledes be-sluttet at hjemtransporten skulleforegå ombord på det tyske ”heavy-lift” skib GRIETJE for at spare tid.SÆLEN blev derfor rigget af og gjortklar til hjemtransporten på sin base iBahrain, personellet blev sendt hjem,undtagen 3 mand som skulle sejle medGRIETJE.I midten af juni var alt så klar, SÆ-LEN blev hejst ombord på GRIETJEog behørigt placeret i skibets lastrumsammen med 12 containere, som varudstyr som var medbragt i forbindelsemed deployeringen af såvel SÆLENsom korvetten OLFERT FISCHER.Så ca. et år efter at SÆLEN afgikfra Frederikshavn, kunne hjemturenbegynde.Turen hjem fra Bahrain som gik gen-nem Suez kanalen og Middelhavet giksmertefrit og den 29 juni om aftenenanløb GRIETJE så Frederikshavn ci-vile havn, med SÆLEN ombord.

Sidste forberedelser før det sidstestykke vej til Flådestationen vedegen hjælp.På kajen stod kørselstjenesten klar ogalle containere med udstyr blev losseti løbet af aftenen og transporteret tilflådestationen, alt imens man frigjordeSÆLEN fra sit fundament i lastrum-met. Mandag morgen begyndte manså losningen af SÆLEN så den igenkunne komme i sit rette element, van-det. Efter nogle timers præcisionsar-bejde med GRIETJEs kraner hangSÆLEN så på siden af GRIETJE ogblev langsomt sænket ned i vandet mensdet blev tjekket, at den ikke tog vandind. Da det var konstateret, at bådenvar helt tæt blev den frigjort fra kra-nerne og sejlet til kaj i civilhavnen. Hergik resten af dagen med at få brænd-stof og andre ting ombord, lade på bat-terierne samt friske båden lidt op så

den kunne sejle til flådestationen tirs-dag morgen.

Den officielle modtagelse.Tirsdag d. 1. juli vendte SÆLEN såtilbage til sin vante kajplads på Flåde-station Frederikshavn. Båden ankomtil musiceren fra SøværnetsTambourkorps og blev modtaget afden fungerende Forsvarschef, Cheffor Forsvarsstaben Viceadmiral TimSloth Jørgensen og Chefen for Søvær-nets Operative Kommando, kontread-miral Kurt Birger Jensen samt enrække indbudte gæster og på kajen varopstillet en parade betående af 5.Eskadres øvrige personel. Efter taleraf den fungerende Forsvarschef og afChefen for Søværnets OperativeKommando afsluttedes paraden meden let anretning for de indbudte gæ-ster og eskadrens personel ogSÆLENs nu over et år lange deplo-yering var nu officielt slut.

Sælen lastes iBahrain

Fg. Forsvarschef, viceadmiral Tim S. Jørgensentaler ved modtagelsesceremonien. Sælen losses i Frederikshavn

KRUDTTÅRNET 15

Når man mister den faglige del af sig, kan der ske det, atresten af ens person fylder så lidt, at man næsten ikkekan få øje på personen, der står i skyggen af stillings-betegnelsen.

Pang! Der røg den fremtid. Tusind tak hr. forsvarsmini-ster. Som en slagen mand er jeg søgt ned på mit stam-værtshus. Vinduerne er gule af tobaksrøg, men skidtetkan ikke holde foråret ude.Hæmningsløst vælter solen ind sammen med lyden af le-gende unger.Sikke noget lort!Jeg tænder en Prince og hælder en Grøn Tuborg ned iløgnhalsen. Hva’ har han gang i? Nu har jeg siden real-skolen stået vagt om den danske fane og glædet mig til atgå på arbejde hver eneste dag, og så kommer den idiot ogstikker en kæp i min hverdag.Det kan han sgu da ikke. Og så lige efter at han hartrukket os igennem en totalt invaliderende krig. Jeg føler,at jeg er blevet personligt lemlæstet af en løssluppen tanki Bagdad.Og så er der mister Fogh. Det grå guld - vi lever længereog skal arbejde længere, siger han. Bvvaadr. Hvis jegnogen sinde har haft en forestilling om at leve længe, såer den forduftet nu. Jeg har fuldstændigt mistet lysten.Jeg napper atter en Grøn Tuborg. Vil mister Fogh have atvi skal datomærkes? Mindst holdbar til den 23. juli. Eller:Sidste anvendelsesdato 31. december.Og hva’ så hvis man ryger eller kører uden sikkerheds-seler? Det må sgu da trækkes fra, for så lever man joikke så længe. Og hvis man dyrker sikker sex og brugersnublekyse, må det lægges til.Jeg tænder atter en Prince og er ved at kvæles i et øre-sønderrivende hosteanfald. Jeg er så rystet over fyrin-gen, at jeg måtte have hjælp til at skrabe mit skrabelod,og mine røgringe går i kage.Hvis hr. forsvarsminister og mister Fogh mener, at mangodt kan bruges lidt længere på arbejdsmarkedet - hvor-for så sparket? Det er noget galle at lukke ud! Alleredesom halvtredsårig forsvinder muligheden for at finde ar-bejde som en klatsmør på en varm stegepande.

Virkeligheden har mange facetter og at være arbejdsløs,er at lave noget andet end man plejer. Måske skulle manmelde sig til hjemmeværnet. Aktiv fritid uden løn. Det ermåske det hr. forsvarsministeren har gang i.Jeg rækker ud efter endnu en pils, mens ordene nedskæ-ringer, rationaliseringer og strukturændringer summer imit hoved.Øllerne har gjort mig sentimental og mine øjne står i vand.Det er på tide, at pejle sig ud af værtshuset. Man sku’ sguda ha’ været en edderkop, filosoferer jeg. Ingen kasse-køer, ingen arbejde, ingen pension. Og frem for alt ingengrund til at spekulere.

Fyringsdepression.

af Anton Christensen,Kystudkigsstation Stenderup Hage

16 KRUDTTÅRNET

En opmærksom besøgende tilinfirmeriet vil bemærke at der nu stårikke en, men to lægeambulancer påparkeringspladsen. Efter succesenmed den første med gennemsnitlig”næsten to” udrykninger om dagenkom et par ting frem. Den ene var atvognen skulle til eftersyn en gangimellem hvilket reduceredeberedskabet da det nødvendigvismåtte ske i arbejdstiden. Alvorligerevar det at det blev konstateret at denaf og til kom ud og køre på små ogdårligt vedligeholdte veje i området fraSkagen til Dronningelund samt at denher i sommerperioden kunne forventeskaldt ud til ulykker og sygdomme påbadestrande. Derfor ønskede man enkraftig firehjulstrækker. Den 2.juni fik  Chefen for Flådesta-tion Frederikshavn overrakt nøglen tilen Chevrolet.Autoforhandler Steen Uggerhøj, spon-sor for bilen, overrakte nøglen til elin-stallatør Lars Hostrup, repræsente-rende de 8 håndværksmestre dersponsorerer udstyret, som videregavden til chefoverlæge Flemming Knud-sen, repræsenterende NordjyllandsAmt, der videreleverede den til Kom-mandør Axel Fiedler.

Flådestationens chef lovede at flåde-stationen og dens personale nok skulleyde al den assistance de kunne, og atman også her var klar over at hurtighjælp på ulykkesstedet kunne både yde

Endnu en gul vognmed blåt blink

Nøglen går fra hånd til hånd

en forebyggende indsats der kunnebeskytte mod senere problemer samti mere alvorlige tilfælde redde men-neskeliv.Siden modtagelsen har den nye læge-

Lægebilen der er udstyret med alt livgivende teknisk udstyr er en 4-hjulstrukket terrænkørende Chevrolet Trail Blazer med motor-ydelse på 273 hk

Af seniorsergent Jack PlumFoto af Overlæge Bjarne Møller Chefsergent Claus Gustafsen

KRUDTTÅRNET 17

Lægebilen i beredskab ved svæveflyverklubbensjubilæum, med en ikke helt tilsigtet parkering.

bil kørt hen ved 50 udrykninger, derer endda mulighed for, ved ulykkermed flere tilskadekomne, at sendebegge vogne af sted. Dette vil ikkevære normalt idet infirmeriet ikke nød-vendigvis råder over mandskab til tokøretøjer. Ikke desto minder har detfundet sted. Ved en ulykke på Jerupvejden 17. juli blev der først sendt envogn af sted, da det blev konstateredeat der var flere alvorligt tilskadekomneblev den anden vogn sendt af sted udenmen uden læge. Den kørte forbiStrandby hvor overlæge Bjarne Møl-ler, der afviklede frihed i hjemmet, varblevet alarmeret og kunne køre med. Udover lægeambulancens betydningfor såvel lokalsamfundet og søværnetsansatte i Frederikshavn er læge-ambulancen et godt supplement til vi-dereuddannelsen af såvel forsvaretssanitetspersonel somredningsberedskabets reddere samtsygeplejersker idet der jævnligt er,udover læge og lægeassistent, en ob-servatør med fra en af disse grupperder dermed kan få et praktisk indblik ibehandling ved ulykkessituationer ogakutte sygdomme.   

Kom den fri ved egen hjælp?

18 KRUDTTÅRNET

 En kæmpe på næsten 350 meter.Charlotte Mærsk er bygget påLindøværftet i 2002, som et i en serieaf Post-Panmax containerskibe, skibefor store til at kunne passere gennemPanama-kanalen, til Mærsk-Sealandrederiet, verdens største container-rederi. Typen bygges stadigt påLindøværftet i en lidt forlænget ud-gave, og er verdens hidtil største con-tainerskibe.Når man er vant til Søværnets skibeer Charlotte Mærsk stort, ja rigtigtstort. Ved mødet med skibet icontainerhavnen, kan man godt se det,men man bliver alligevel ”snydt” fordiomgivelserne, bl.a. containerkranerneogså er utroligt store. Det kan sam-menlignes med at se Storebæltsbroenpå afstand. Den er stor, men det erførst når man kører over den, manoplever hvor stor.Skibet er 347 meter langt, 42,8 meterbredt, og har fuldt lastet en dybgangpå mere en 15 meter. Der er 17 eta-ger fra bunden af maskinrummet tilkommandobroen. Officielt oplyserrederiet, at skibet kan medtage  6.60020-fods containere. Sagkyndige siger,at skibet kan medbringe ligeså megetgods som op mod 4.000 store lastbi-ler.Maskinrummet er tilsvarende stort.Skibet kan sejle 25 knob. Hoved-maskinen yder 63.000 kW, og er detikke nok kan det suppleres med 6.000kW fra en akselmotor, der drives afskibets 5 generatorer, som hver yder3.000 kW. Denne store kapacitet skyl-des, at generatorerne forsyner 1 bov-og 2 agtertrustere, så kæmpeskibetkan lave havnemanøvrer uden brugaf slæbebåde under normale forhold.

Yderligere skal generatorerne kunnelevere strøm til 817 frysecontainereog selvfølgelig alle de elektriske in-stallationer i skibet. En container om bord på 90 se-kunder.Som antydet er selve skibet impone-rende, men endnu mere imponerendebliver det, når man husker på, at ski-bet blot er et blandt mange på rederi-ets store verdensomspændende linie-net med mange hovedlinier og tilknyt-tede feederlinier. Charlotte Mærsksejler på en hovedlinie fra Europa, viaSuez-kanalen til Fjernøsten og videreover Stillehavet til USA’s vestkyst ogtilbage igen. En rundtur tager 9 ugerog der er 9 skibe indsat på ruten, såfx Århus anløbes fast en gang omugen af et af disse kæmpeskibe. IÅrhus som mange andre steder gæl-der det, at A.P. Møller ejer hele elleren stor del af containerterminalen. Vihavde i Bremerhaven lejlighed til atse og få forklaret, hvordan man logi-stisk driver en stor moderne container-terminal. Man skal konstant have styrover, hvor hver enkelt af alle de tusin-der af containere på området befin-

der sig, og skal hele tiden kunne for-syne de grådige containerkraner medde rigtige containere i den rigtige ræk-kefølge, så skibet bliver lastet rigtigt.Der kan være op til 6 kraner arbej-dende med lastning/losning af Char-lotte Mærsk på en gang, og hver kranlaster/losser en container pr. 90 se-kunder når det går godt. Det var im-ponerende.  Besætning på kun 16 M/K.Til at sejle dette skib behøves en be-sætning på kun 16 personer: 1 skibs-fører, 3 styr-mænd, 1 maskinchef og3 maskinmestre, 1 elektriker (mestpga. frysecontainerne), 1kombinerethovmester og kok, 1 steward/stewar-desse og 5 skibsassistenter. Normaltvil der endvidere være 2-4 aspiranter(kommende Dual-officerer). Endvi-dere vil der efter behov medsejle tek-nikere/ reparatører. Skibet er naturligvis udrustet med fuldtmoderne hjælpemidler på kommando-bro, maskinrum osv.Kommandobroen er udstyret medmoderne navigationshjælpemidler, og

På tur med verdens størstecontainerskib.

Verdens største containerskibTekst: Kaptajnløjtnant Finn Hansen, Søværnets Ser-gent- og Reserveofficersskole Foto: Rederiet A. P. Møller hjemmeside.

I januar måned havde to holdofficerer fra Søværnets Sergent-og Reserveofficersskole lejlighed til at sejle med Charlotte Mærskfra Århus, via Bremerhaven i Tyskland, Rotterdam i Holland,Felixstowe i England til Algeciras i Spanien. 

KRUDTTÅRNET 19

det er både muligt at overvåge ski-bets position på elektronisk søkort ogat  manøvrere skibet fra såvel cen-trum af broen som fra brovingerne.Tilsvarende er det muligt at foretagealt overvågning, start/stop af maski-ner og åbning/ lukning af ventiler ogspjæld fra maskinkontrolrummet.Lastning/losning, stabilitet og bunkringkan overvåges og styres fra PC’erepå skibskontoret osv. Større reparati-onsarbejder og eftersyn udføres pågrund af besætningsstørrelsen af tek-nikere/reparatører fra land. Besætningen kommer sjældent iland.Besætningen har naturligvis gode fa-ciliteter: Gode værelser med toilet ogbad, gode opholdsfaciliteter, bibliotek,fint udstyret kondirum, adgang til TV,DVD, video og PC’ere  osv. Man kangratis sende og modtage mails via sa-tellit og kan dermed følge med i livethjemme hos familie og venner.Alt er dog ikke rosenrødt. Det højetempo i liniefarten, med typisk kortehavneophold i containerterminaler,som ligger langt fra bycentrene, gør,at søfolkene sjældent kommer i land,og da kun i få timer.Samtidigt bevirker den meget lille be-sætning, at det ofte er et lidt ensomtarbejde at sejle, fx for styrmændene

som ofte arbejder på de tidspunkter,hvor det sparsomme sociale liv ombordfinder sted.På trods af disse ulemper  oplevedevi dog en velmotiveret og professio-nel besætning på Charlotte Mærsk.En udmønstring varer normalt enrundrejse, dvs. 9 uger, fulgt af en 9ugers frihedsperiode før næste ud-mønstring. Forklaring på to søofficerers turmed et civilt containerskib.Nu kan læseren måske sidde tilbagemed en følelse af, at vores sejlads medCharlotte Mærsk var rent betalt fe-rie. Dette var nu ikke tilfældet. Vi varombord for at indhente viden om denye DUAL-officerers arbejde i etmoderne handelsskib. DUAL-office-ren er en kombineret styrmand ogmaskinmester, og det bliver fremoverfra denne kategori af handels-skibsofficerer, søværnet vil hvervesine reserveofficerer. Uddannelsen afreserveofficerer til Søværnet må na-turligvis tage udgangspunkt i, hvad ele-verne har af uddannelse og job-erfaringer før mødet med Søværnet.Siden er en helt ny plan for uddan-nelse af reserveofficer blevet udar-bejdet, hvori bl.a. erfaringerne fravores tur er medtaget.

Det forventes, at Søværnet vil ud-danne de første reserveofficerer ef-ter den nye uddannelsesplan fra ja-nuar 2004. 

Charlotte Mærsk

20 KRUDTTÅRNET

Orlogskalender:Sjak Svendstorp: Eliten - US. Navy SealsWarrior Forlag, 128sider, hft, gennemillustreret med farvefotosKr. 149,95 -udkommer 2. juni

U.S. Navy Seals er et af de mest respekterede elitekorps i ver-den. Nu kommer på dansk et afslørende værk om havets hemme-lige krigselite. Med detaljer om operationer i Afghanistan og Irak,opdaterede oplysninger om træningstilstandskrav, hidtilhemmeligholdte data om den interne struktur i korpset, herunderdet reelle antal af Seal Teams, og et utal af nærgående farvebille-der, optaget under øvelser såvel som under skarpe aktioner, erbogen et must for enhver, der interesserer sig for specialstyrker ialmindelighed og U.S. Navy Seals i særdeleshed.Sjak Svendstorp har tidligere skrevet om Jægerkorpset ogFremmedlegionen. Han var den førstejournalist, der blev lukket indenfor i Frømandskorpset, og hansbog om dette korps er trykt i adskillige oplag. Det første bind iserien „Eliten“ om USA’s specialenheder blev en bestseller i 2002.Bogen om U.S. Navy Seals er den nyeste bog fra hans hånd omen svært tilgængelig specialenhed. Yderligere tre titler er på vej iserien, om henholdsvis Læderhalsene, Force Recon og DeltaForce. Redaktionen vil modtage meddelelse, når de udkommer.

Forlaget Ådalen har i samarbejde medOrlogsmuseet og Dansk Militærhistorie udgiveten ny ”Orlogskalender 2004” kalenderen in-deholder 13 billeder af flådens fartøjer fra perio-den 1878 til 1943. Kalenderen er i A3 format medbilleder i den øverste halvdel.

Kalenderen der koster 98 kroner plus porto kanbestilles ved:Forlaget ÅdalenLystrupvej 378240 Risskov86177335Ved bestillinger på over 10 stk gives 15% rabat.

Et sjældent kig bag kulissernehos havets hemmelige krigere

KRUDTTÅRNET 21

Den 18. juni 2003 var der atter et holdseniorsergenter der blev udnævnt ef-ter afsluttet videreuddannelsestrin 2for mellemledere. Der var 17 elever,1 der allerede var udnævnt til senior-sergent, 14 der var oversergenter ogsidst men ikke mindst som noget nyt2 civile.Chefen for planlægningsafdelingen iSøværnets operative Kommando,kommandørkaptajn P.A. Hesselballeog chefen for Søværnets Sergent- ogReserveofficersskole kommandør-kaptajn C.T. Sørensen har sammenarbejdet på at give de civilt ansatte isøværnet en mulighed for at videre-uddanne sig; som forsøg har kontor-fuldmægtig Hanne Drescher fra Sø-værnets operative Kommando samtoverassistent Lis Dahl fra BornholmsMarinedistrikt deltaget påvidereuddannelsestrin 2 for mellem-ledere på lige fod med de militæredeltagere, og har bestået kurset medtilfredsstillende resultat.Det har både for elever og lærereværet noget nyt at have civile med påholdet, men begge parter har kunnettilføre hinanden noget, og hvis detfremover kan udbygge forståelsenmellem civile og militære er det joalene en indsats værd.Chefen for Sergentskolen sagde i sintale til eleverne blandt andet: ”For jerhar det sikkert ofte føltes som vidt for-skellige fag med vidt forskelligt ind-hold, og det har måske ofte føltes fus-trerende at blive sat til at løse opga-ver uden at få mere ”at vide af lære-

ren”. Dette er imidlertid sketmeget bevidst. For målet harværet at træne jer til selv atudvikle systematik ogløsningsevne, samt evne til”selvlæring”. Ikke den ”rig-tige systematik” eller den”rigtige løsning” - for facitli-ste løsningen findes oftestikke - men god systematik oggode løsninger. Herunder erbegrundelser og anden argu-mentation vigtige ingredien-ser.” og som noget af det sid-ste: ”Vi skal altså ikke gøresom vi plejer, for kravene tilos er ændrede. Søværnet harbrug for, at vi er mange, derbidrager helhjertet i at løsede mange opgaver. Jeg hå-ber, at I vil være med tildette”.

Videreuddannelsestrin 2 fornye mellemledere i søværnet

Tekst og foto af

Det udnævnte hold seniorsergenter

Chefen for Søværnets Sergent-ogreserveofficerskole ønsker tillykke til HanneDrescher som bestod kurset medtilfredsstillende resultat.

Chefsergent Claus Gustafsen

22 KRUDTTÅRNET

Tilgang

7.april 2003Premierløjtnant Kent Hansen tilgåetKattegats Marinedistrikt

12. maj 2003Seniorsergent Bent Raabjerg afgået Kat-tegats Marinedistrikt til Søværnets Ser-gent og Reserveofficersskole

12. maj 2003Marinespecialist Lars Mollerup afgåetKattegats Marinedistrikt til 1.eskadre

12. maj 2003Marinespecialist Per Hansen afgået Kat-tegats Marinedistrikt til 3. eskadre

19. maj 2003Marinekonstabel Mikkel Olsen tilgåetMilitærpolitielementet

1. juni 2003Chefsergent Erling Nielsen tilgåetMilitærpolitielementet fra Kontakt-ogVelfærdselementet

1. juni 2003Chefsergent Claus Gustafsen tilgåetKontakt-og Velfærdselementet fra Søvær-nets Taktik- og Våbenskole, Kamp-informationskursus

10. juni 2003marineoverkonstabel Bent E. Olsen til-gået 3.eskadre fra Infermeriet

11. juni 2003Marinespecialist Lisbeth B. Nielsen til-gået Kommunikationselementet fraDanilog

16. juni 2003Premierløjtnant Allan Nielsen tilgåetKattegats Marinedistrikt

19. juni 2003Seniorsergent Kenneth Cheffer Jørgen-sen tilgået Kattegats Marinedistrikt

1. juli 2003Premierløjtnant Brian Lohman Jørgen-sen tilgået Kattegats Marinedistrikt

1. juli 2003Premierløjtnant Niels Arleth tilgået Kat-tegats Marinedistrikt

1. august 2003Premierløjtnant Morten Gjerrild tilgåetKattegats Marinedistrikt

1. august 2003Marineoverkonstabel Mads K.Jakobsentilgået 1.eskadre fra Minedepot Dråby

1. august 2003Reservelæge-1 Wiera M. Lorentzen til-gået infermeriet

1. september 2003Marinespecialist Bo F. Jallov tilgårMilitærpolitielementet fra JHQ Cent

23. september 2003Oversergent Bo Volke tilgår Militær-politielementet fra KFOR

Afgang

31. marts 2003Sergent Jesper Vincent Hansen , Katte-gats Marinedistrikt, afgået

7. april 2003Marinespecialist –r Henrik Olesen , Kat-tegats Marinedistrikt, afgået

22. april 2003Marineoverkonstabel Martin Olesen af-gået Kattegats Marinedistrikt til Søvær-nets Operative Kommando

30. april 2003Marineoverkonstabel Thomas Nielsen,Kattegats Marinedistrikt, hjemsendt

2. juni 2003Marineoverkonstabel Mikael H.Jensenafgået Kattegats Marinedistrikt til3.eskadre

30. juni 2003Varslingsoperatør – vikar UllaKrogsgaard Nielsen afgået KattegatsMarinedistrikt

30. juni 2003Varslingsoperatør Lise M.A. Nielsen af-gået Kattegats Marinedistrikt

1. juli 2003Premierløjtnant Michael Tolstrup afgåetKattegats Marinedistrikt til Videreud-dannelse

1. juli 2003Premierløjtnant Tim L. Nielsen afgåetKattegats Marinedistrikt til BornholmsMarinedistrikt

29. juli 2003Reservetandlæge – 2 Katharina R. Jen-sen tilgået Danilog/Irak fra Infermeriet

31. juli 2003Kystudkig Jan Patrzalek afgået Katte-gats Marinedistrikt til Trænregimentet

31. juli 2003Marinekonstabel Terese SchellerSandvei ,kattegats Marinedistrikt, hjem-sendt

31. juli 2003Premierløjtnant Claus Kitnæs afgåetKattegats Marinedistrikt til videreud-dannelse

31. juli 2003Premierløjtnant Lars Simon Rieks afgåetKattegats Marinedistrikt til videreud-dannelse

Andet

26. juni 2003Overmekaniker Karl Henrik Mortensen,Minedepot Dråby, 25 års jubilæum.

16. juli 2003Mekaniker Erik E.Sørensen, Havne-elementet, 40 års jubilæum.

11.august 2003Overværkmester Arne Haugaard, skibs-og Maskinsektionen, 40 års jubilæum

12. august 2003Orlogskaptajn Keld S.Jakobsen, Drift-sektionen, 40 års jubilæum.

Personelnyt

KRUDTTÅRNET 23

Redaktionskomité

Ansvarshavende redaktørOrlogskaptajn Hans Villadsen

Tlf. 9922 2086

Flådestation FrederikshavnLedende redaktør

Chefsergent Claus GustafsenTlf. 9922 2040

Email:kve@flsfrh.svn.dkFiin:flsfrh-2104

LayoutSignaloperatør Hanne Elling

Signaloperatør Helle HoumannMSPC Jørn Vestergaard

Tlf. 9922 2095 • fax 9922 2100Fiin:flsfrh-2120

Repræsentant for civileRengøringsassistent Mette Lund

Tlf. 9922 2451

1. EskadreSeniorsergent Jack M. Plum

Tlf. 9922 2467

3. EskadreMarineoverkonstabel Louise D. Knudsen

Tlf. 9922 2245

5. EskadreKaptajnløjtnant Jan Olsen

Tlf. 9922 2396

Søværnets Teknikskole, HavarikursusAssistent Leif R. Jensen

Tlf. 9848 9855, lokal 203

Søværnets Sergent- ogReserveofficersskole

Seniorsergent Hannibal NielsenTlf. 9922 2901

Søværnets Taktik- og Våbenskole,Kampinformationskursus

Seniorsergent Jens Munk NielsenTlf. 9922 3030

Kattegats MarinedistriktKonsoloperatør Susanne Jakobsen

Tlf. 9922 2845

RedaktionsadresseKontakt- og VelfærdselementetFlådestation Frederikshavn

Postboks 711, 9900 Frederikshavn

TrykHærens Materielkommando

KRUDTTÅRNET udgives 4 gange årligt - i februar, maj, septemberog november måned med et oplag på 1500 eksemplarer. Indlæg tilbladet skal være redaktionen i hænde senest 4 uger før udgivelsen.

Næste blad udkommer november 2003Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

24 KRUDTTÅRNET