kompetencebehov for medarbejdere indenfor bager-og … · 2021. 1. 26. · bager- og...

Kompetencebehov for medarbejdere inden for bager-og konditorbranchen

Indledning

1

Kompetencebehov for medarbejdere inden for bager- og konditorbranchen

Bager- og konditorbranchen er under forandring. Gennem de seneste 10 år har

branchen oplevet en række nye vilkår: Bl.a. med et stigende antal supermarkeder,

som har bevæget sig ind på bake-off, et behov for at gentænke de klassiske

marketingsstrategier for at følge med udviklingen på sociale medier, og et øget

forbrugerfokus på kvalitet, udseende og formudtryk af bager- og

konditorprodukter. De mange forandringer kræver nye og mere specialiserede

kompetencer på tværs af branchen – både i forhold til selve håndværket, men

også forretningsforståelse, branding og innovation af brød og kagers æstetik og

smagsoplevelser. På trods af forandringer og nye trends er der en faldende

efterspørgsel efter AMU-kurser blandt ansatte i bager-og konditorbranchen. Der

er dermed behov for detaljeret viden om hvilke kompetencer, som efterspørges i

branchens arbejdsfunktioner, for dermed at kunne tilpasse udbuddet af AMU-

kurser til at matche behovet.

Med denne analyse zoomer vi ind på kompetenceefterspørgslen for medarbejdere

i bager- og konditorbranchen gennem jobopslagsanalyse og dybdegående

interviews med virksomheder – både ledere og medarbejdere, for at give

Uddannelsessekretariatet unik ny viden til grundlag for udviklingen af branchens

AMU-kurser. Analysen indeholder flere analytiske facetter: En kortlægning af

branchens kompetencebehov, forslag til indhold af AMU-kurserne og indsigter i

hvordan kurserne kan tilrettelægges for i højere grad at imødekomme branchens

behov.

Til højre findes analysens indholdsfortegnelse.

God læselyst!

Indholdsfortegnelse

ANALYSENS HOVEDKONKLUSIONER, METODE OG DATAGRUNDLAG

KOMPETENCEBEHOV FRA 2010 til 2020

DET FREMTIDIGE KOMPETENCEBEHOV

BARRIERER FOR AMU-KURSER

1. Konklusioner, metode og datagrundlag

2


Bager- og konditorbranchen i går, i dag og i morgen

3


De nye forandringer og trends kræver et øget fokus på efteruddannelse for, at

branchens medarbejdere fremadrettet har de korrekte kompetencer til at

matche de forandringer og krav, som branchen i øjeblikket gennemgår – og

fremadrettet kommer til at stå over for.

I nærværende analyse zoomer vi ind på udviklingen i kompetencebehovet

gennem to primære datakilder:

1) Gennem jobopslagsanalyse zoomer vi ind på de mest efterspurgte

kompetencer inden for bager- og konditorområdet. Formålet er at skabe et

dataoverblik over, hvilke kompetencer området har efterspurgt siden 2010.

2) Gennem interviews med aktører på tværs af branchen går vi i dybden med,

hvilke kompetencer medarbejderne mangler i deres hverdag, deres

kendskab til AMU-kurserne samt deres holdning og praksis ift.

efteruddannelse fremadrettet. I interviews inkluderes både ledere og

medarbejdere for at sikre, at kompetencebehovet afdækkes på tværs af

hele virksomheden. Dette dækker både mere strategisk

kompetenceudvikling samt det daglige kompetencebehov for de faglærte.

I analysen præsenterer vi dermed et bredt og dybdegående indblik i

kompetencebehovet for området – både i går, i dag og i morgen – og hvordan

AMU-kurserne kan understøtte den nødvendige efteruddannelse fremadrettet.

JOBOPSLAGSANALYSEDYBDEGÅENDE INTERVIEWS MED

VIRKSOMHEDER PÅ LEDER- OG

MEDARBEJDERNIVEAU

I GÅR

I DAG

I MORGEN

ANALYTISK

VIRKEMIDDEL

KOMPETENCE-

EFTERSPØRGSEL

Overbliksfigur: Analysen viser et massivt behov for efteruddannelse

4


Analysen har kortlagt en række kompetencer og tendenser, som fremadrettet kræver et behov for efteruddannelse. Disse er kort skitseret i nedenstående, men

gennemgås dybdegående gennem analysen. Behovet for efteruddannelse går på tværs af hele produktionskæden for bager- og konditorprodukter, og kræver ofte

opkvalificering på tværs af forskellige medarbejdergrupper i virksomhederne.

2. Kompetencebehov fra 2010 til 2020

5


Stigende udvikling i antal jobopslag

6


Note: Total antal jobopslag efter bager el. konditor, 1. jan 2010-1. aug. 2020.

Antal jobopslag: 8118

746 747 755773

721 729

811 828 818

907

283

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Antal jobopslag efter bager el. konditor (2010-2020)For at se udviklingen indenfor bager- og konditorfaget, og udviklingen i de kompetencer

som efterspørges, har vi analyseret alle jobopslag opslået online i perioden fra januar

2010 til august 2020. Alle jobopslag, der indgår i analysen, omhandler stillinger inden

for enten bager- eller konditorfaget. Ved at analysere branchens kompetencebehov via

jobopslag identificeres alle efterspurgte kompetencer fordelt på branchens

jobfunktioner. Jobopslag udtrykker arbejdsgivernes egne vurdering af centrale

kompetencebehov og viser udvikling i nødvendige kompetencer såvel som forskelle

med funktioner, virksomhedstyper og geografi. Jobopslagsanalysen omfatter alle

branchens jobopslag siden 2010. I alt er der analyseret 8.644 jobopslag.

Hvert jobopslag indeholder information om:

1) Virksomheden, der søger og den branche virksomheden er tilknyttet

2) Den stilling, som skal besættes

3) De kompetencer, der efterspørges

I perioden fra 2010-2020 har der været en stabil om end stigende søgning efter

medarbejdere inden for bager- og konditorfaget. Effekten af COVID-19 ses dog tydeligt i

tallene fra 2020, som indeholder jobopslag frem til august i år. Dette peger på, at

området er ramt af den nærværende COVID-19 krise, hvilket naturligt medfører et fald i

virksomhedernes rekrutteringsbehov. Mange medarbejdere har i nedlukningsperioden

været hjemsendt. Flere af de interviewede medarbejdere peger på, at der er et

potentiale for et øget fokus på efteruddannelse i takt med genåbningen. Et øget antal

virksomheder har under COVID-19 fået tid til at fokusere på opkvalificering, og flere af

de interviewede virksomheder har udviklet nye efteruddannelsesplaner. Det er dermed

en gylden mulighed for at markedsføre AMU-kurserne i takt med genåbningen.

Der er regionale variationer i kompetenceefterspørgslen

7


Trekant-

området

København &

Århus

Geografisk fordeling af efterspørgsel (2019-2020)

Den geografiske fordeling af antal jobopslag angiver, at der særligt i København, Århus, Trekantområdet og

Horsens er større efterspørgsel på medarbejdere inden for bager- og konditorbranchen end i resten af

Danmark. Ved at se på fordelingen kan det videre undersøges, om der er særlige forskelle i

kompetenceefterspørgslen i forskellige områder i Danmark.

København og Århus adskiller sig i forhold til resten af landet særligt ved, at der efterspørges disse

kompetencer for medarbejdere i bager- og konditorbranchen:

• Glutenfrit

• Sukkerfrit

• Økologi

• Langtidshævet Brød

• Biga/Surdej

Ligeledes adskiller Trekantområdet og Horsens sig fra resten af landet med størst efterspørgsel på

følgende kompetencer:

• Lagerstatus

• Vagtplaner

• Lave rulledeje (inkl. lagkagerulledeje)

De efterspurgte kompetencer i de større byer tegner et billede af et større fokus på specialisering og

bestemte kvaliteter hos produkterne, hvoraf kompetencerne efterspurgt uden for de større byer viser et

større behov for medarbejdere med evner inden for for mere industrielle processer. Dermed er der behov

for et mere geografisk differentieret udbud af AMU-kurser, samt differentieret markedsføring alt efter, hvor

AMU-kurset er placeret i landet og hvilke deltagere, der ønskes.

50 10 15 20 25

Jobopslagenes fordelinger indenfor underbrancher

8


De virksomheder, der søger en bager eller konditor, kan inddeles i flere

underbrancher.

De brancher med størst efterspørgsel er kategoriseret efter Danmarks

Statistiks brancheopdeling som Supermarkeder (Føtex, Bilka, Coop),

branchen for Fremstilling af friske bageriprodukter (Lagkagehuset,

Bodenhoffs) og Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer

(Emmery’s, Granny’s House).

Indenfor Generelle Offentlige Tjenester er der primært tale om stillinger i

kantiner indenfor kommunerne, og disse opslag er derfor ikke taget med i

denne analyse.

Mest efterspurgte kompetencer fordelt på brancher

1. Supermarkeder

- Egenkontrol. Hygiejne, Salg, Erfaring

2. Fremstilling af friske bageriprodukter

- Faglighed, Kommunikere, Hygiejne, Erfaring som mellemleder

3. Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer

- Planlægning, Rengøring, Vagtplaner, Egenkontrol

3383

1859

496

323

155

140

132

58

55

Fremstilling af friske bageriprodukter

Supermarkeder

Generelle offentlige tjenester

Detailhandel med brød, konditori- og

sukkervarer

Anden restaurationsvirksomhed

Industriel fremstilling af brød: kager mv.

Restauranter

Engroshandel med sukker, chokolade

og sukkervarer

Fremstilling af tvebakker og kiks:

fremstilling af konserverede kager,… Note: Antal jobopslag 8644

Mest efterspurgte kompetencer og udviklingen i kompetencer over tid

9


518470 454

406 383 358309

263219 210

På tværs af alle jobslag, efter bagere og konditorer, er de mest efterspurgte

kompetencer især tilknyttet dansk, egenkontrol, hygiejne og salg. Nedenstående viser de

mest efterspurgte kompetencer i den tiårige periode. I figurerne til højre zoomer vi ind på

udviklingen i en række udvalgte kompetencer for at belyse udviklingen i

kompetenceefterspørgslen på hhv. faglige og generelle kompetencer. Udviklingen inden

for kompetencerne fra 2010 til 2020 viser, at egenkontrol og hygiejne, har haft stigende

efterspørgsel siden 2016. Blandt de faglige kompetencer, er der især stigende

efterspørgsel efter kompetencer indenfor brød-produktion, hvilket inkluderer både bake-

off brødproduktion og generel brødproduktion. En generel efterspørgsel efter

kompetencer indenfor kager er også stigende, til gengæld er der faldende efterspørgsel

efter kransekage.

Top efterspurgte kompetencer (2010-2020)

Note: Figuren viser antal jobopslag, hvor kompetencen indgår


0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

EGENKONTROL

HYGIEJNEERFARING

PLANLÆGNINGRENGØRING

SALG

Udvikling i udvalgte generelle kompetencer (2010-2020)

Note: Figurene viser procentdelen af de opslag, hvor kompetencen indgår


Udvikling i udvalgte faglige kompetencer (2010-2020)

0%

2%

4%

6%

8%

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

PRODUKTION AF BRØD

WIENERBRØDTØRKAGERKONDITORI

KRANSEKAGEKØRE DEJ

3. Det fremtidige kompetencebehov

10


Der er behov for efteruddannelse fra dej til forbruger

11


Der efterspørges kompetencer i branchen, der rækker ud over bager- og konditorhåndværket

12


De mindre virksomheder forventer i højere grad, at bagere og konditorer kan deltage i

virksomhedens daglige drift, særligt inden for salg og markedsføring

Flere interviewede fremhæver, at de ser det særligt relevant at ansætte bagere og

konditorer, der udover deres håndværk, også kan bidrage i den daglige drift, gennem

eksempelvis egenkontrol og varebestilling. Videre udviser interviewede et behov for, at

bagere og konditorer har evner inden for salg og markedsføring, særligt da bagere og

konditorer ikke længere udelukkende sælger til lokalsamfundet, og derfor behøver større

fokus på profilering og konkurrencedygtighed. Begrundelsen for dette behov kan ligeledes

findes i forbrugerens stigende efterspørgsel efter bestemte produktkvaliteter og

nicheprodukter, og bagerne og konditorerne kan bidrage med vigtig viden i

markedsføringen, der i højere grad kan kommunikere produkters særlige kvaliteter direkte

til forbrugeren.

Isoleret opkvalificering giver ikke

nogen værdi. Det skal

gennemtænkes fra håndværk til det

sælges.

Ejer af bageri.

Det ville være super relevant at

have en bager, der kunne noget

med digital markedsføring, fordi de

også kan skrive lidt mere om

fortællingen bag brødet eller kagen.

Ejer af bageri.

Der er særlig efterspørgsel i branchen på medarbejdere, der har forretningsforståelse

På listen over kompetencer, der er vokset frem i branchen de sidste to år, findes særligt

kompetencer relateret til forretningsforståelse. Herunder listes forretningsevner,

konceptbasering og Lean. Jobopslag, der efterspørger disse kompetencer inden for

branchen, søger særligt driftsansvarlige som fx teamledere, og stillingerne udbydes især

af større kæder. I interviews fremgår det, at det forretnings- og driftsmæssige ansvar i

mindre bager- og konditorvirksomheder i højere grad hviler på bagerne og konditorerne

selv frem for hos personer i udelukkende drifts-specifikke stillinger. Fx fremhæves

kompetencer inden for økonomi og udarbejdelse af budgetter som noget, der er stigende

behov for hos bagere og konditorer i de mindre virksomheder.

Du skal kunne lave meget alsidigt

arbejde. Det er ikke nok at du er dygtig

til at bage, der er også salgsarbejde

og bestilling af varer osv.

Ejer af bageri.

Der findes en generel øget efterspørgsel på innovation i håndværk og produktudvikling i bager- og konditorbranchen

13


Der er særligt behov for nytænkning af traditionelle produkter og teknikker

Der er faldende efterspørgsel på traditionelt bagværk, og de interviewede

bagere og konditorer fremhæver, at der, af disse årsager, er et presserende

behov for innovation og nytænkning af klassikerne. Behovet for nytænkning

opstår især hos de mindre virksomheder, da de i stigende grad har behov for at

skille sig ud fra større virksomheder og supermarkeders brede udvalg og

masseproduktion. Her fremhæves særligt nye måder at dekorere kager på og

kreativitet i forhold til at genopfinde traditionelle produkters smag og visuelle

udtryk. Mange bagere og konditorer er optaget af at skille sig ud på markedet

som niche- og specialbutikker, og har fokus på at skabe unikke produkter af høj

kvalitet, hvilket uddybes på næste side. Mange fremhæver, at unge og

nyuddannede bagere og konditorer ofte kan bringe innovative tanker og

inspiration til virksomheden som de erfarne bagere mangler i hverdagen.

Convenience-produkter er blevet en stor del af bageriers udbud, men der

mangler udvikling af produkterne

En analyse fra Coop viser, at salget af convenience-produkter næsten er

femdoblet i perioden 2008 til 2017*. Mange bagere har convenience-produkter

som en del af deres udvalg, og de interviewede bagere fremhæver at de også

kan mærke udviklingen i efterspørgslen på deres salg. Samtidig pointerer mange,

at der ikke har været meget udvikling af produkterne gennem årene. Flere ser et

behov for øget innovationskraft på området, hvilket skaber et potentiale for

fokus på convenience-produkter i opkvalificeringskurser.

For os er der sket en meget stor

udvikling i fastfood og convenience

food. Salget er rigtig stort, men vi har

egentlig ikke udviklet os vildt meget

på det. Det kunne man godt fokusere

mere på.

Bagermester, supermarked.

Innovation er meget vigtigt

for de små, for vi skal kunne

lave noget nyt som de store

kæder ikke skal kunne. Medarbejder i bageri

Der skal være mere plads til de

unge i kurserne - ikke som

kursister men som fremlæggere.

Der er så meget innovation og

nytænkning, som de kan lære os

gamle rotter.Ejer af bageri.

NOTE*: Coop (2018). Analyse af salg af convenience-produkter fra 2008 til 2017.:

Vi skal forny os, hvis vi vil

være med! Vi skal kunne give

kunden noget andet end de

kan få i den lokale brugs.Ejer af bageri.

Særligt sociale mediers fremtrædende rolle kræver nytænkning og omstillingsparathed hos bagere og konditorer

14


Der er en naturlig vej mod mange

unikke bestillinger af kager, som folk

har set på forskellige medier. Vi skal

derfor være mere innovative med at

se på et billede, og finde ud af hvad vi

kan gøre.

Teamleder, kæde.

Forbrugernes forventninger til produkterne formes i høj grad af sociale medier

Internettet nævnes som en stor inspirationskilde for forbrugernes forventninger, og

kunder henter inspiration fra sociale medieplatforme, særligt Instagram og Pinterest, til

at forme deres vision for produkterne. Mange bagere og konditorer oplever, at

bestillinger fra kunder baseres på billeder, de har fundet på nettet. Dette gør det vigtigt

for bagere og konditorer løbende at holde sig opdateret med, hvad der trender på nettet,

og hente inspiration fra sociale medier for at kunne matche efterspørgslen og forblive

relevante.

Omskiftelige trends kræver bagere og konditorer, der er selvstændige og kan udvikle

nye teknikker og opskrifter

Som resultat af sociale mediers rolle er efterspørgslen på produkter i kontinuerlig

forandring, hvilket kræver et stigende niveau af omstillingsparathed hos bagere og

konditorer. Ejere af virksomhederne fremhæver, at de har behov for bagere og

konditorer, der kan tænke selvstændigt, og selv opfinde og udvikle nye opskrifter, særligt

for at matche nye trends og stillbilleder fra Instagram med praktisk udførelse.

Nyuddannede bagere kan det traditionelle håndværk, men ejerne ser et behov for at føde

nye innovative teknikker ind. De mange specialbestillinger skal understøttes af andre

kompetencer end de traditionelle, hvilket skaber et stort potentiale for efteruddannelse i

produktudvikling, der fokuserer på innovation af grundprincipper og sammenstykning af

elementer, der kan skabe nytænkende udtryk og produkter.

Vi har brug for bagere, som

kan tænke innovativt og

være selvstændige. Det

handler om at de skal lære at

lave deres egne opskrifter,

for det kan de ikke, når de er

færdiguddannede.

Medarbejder, hotel.

Der kræves at

medarbejderne er meget

omstillingsparate. Det

hjælper ikke, at de kun kan

det traditionelle håndværk.

De skal kunne tænke

selvstændigt, og være klar til

at forandre sig hele tiden.

Ejer af bageri.

Udviklingen fra klassisk bageri/konditori til specialbutik skaber behov for nye kompetencer

15


Mange har ansat en række unge

mennesker til at klare den normale

ekspedition, men hvordan skal den

unge pige vide, hvilken type brød der

går særlig godt til laks, og hvad der

reelt set er i de forskellige produkter?

Ejer af bageri.

Tidligere når man gik ind i en

bager stod der slik og øl

fremme. Nu er der helt andre

krav til det visuelle udtryk

som skal skabe de korrekte

rammer.Ejer af bageri.

Særligt konceptuel storytelling er en stor del af bagerier og konditoriers nye dagligdag

Størstedelen af de interviewede peger på en konkurrencepræget udvikling i branchen fra

klassiske bagerier/konditorier, med et bredt udbud af produkter, til niche- og specialforretninger

med smallere fokus og højere grad af kvalitet og finish. Denne udvikling afføder et stigende

behov for at profilere sig selv som en virksomhed med en unik butikshistorie og unikke

produkter. For at skille sige ud skal virksomhederne i langt højere grad kommunikere en historie

- både gennem markedsføring, produkter og et fysisk visuelt udtryk - end man har været vant til

hos klassiske bagerier og konditorier. Til denne pointe kan kobles en udvikling hos forbrugeren,

der i højere grad end tidligere, søger at købe en følelse og en oplevelse, frem for blot et isoleret

produkt. Dette skaber et behov hos bager- og konditorvirksomheder for kompetencer, der

understøtter storytelling, gennem koncept- og produktudvikling, udarbejdelse af visioner og

viden om butikkens fysiske udtryk gennem indretning og setup.

Der er ligeledes behov for specialbutikskompetencer hos de ufaglærte

I snor med udviklingen fra klassisk virksomhed til specialbutik, og fortællingen af den unikke

butikshistorie, opstår ligeledes krav til opkvalificering af det ufaglærte personale, som ofte er

salgspersonale. Forbrugeren forventer i højere grad, at personalet kan rådgive omkring

produkternes indhold og dele viden om, hvilke andre madvarer produkterne komplimenterer. Der

er ligeledes stort fokus hos forbrugeren på økologi, anvendelsen af lokale råvarer og

bæredygtighed, hvilket stiller krav til personalet om, at de har viden om produkternes

produktionskæde og ingrediensernes oprindelse. Der er ligeledes potentiale for opkvalificering

af medarbejdernes evner inden for baristafaget, da størstedelen af kunderne, som en del af

helhedsoplevelsen, forventer at kunne købe en god kop kaffe, når de køber bager- og

konditorprodukter.

Der har været behov for at

markedsføre sig som en

nichebager, og have endnu

højere fokus på kvaliteten

af produkterne.

Ejer af bageri.

Branchen oplever stigende tendenser i behovet for kompetencer inden for IT og digitalisering

16


En søgning i jobopslag viser ingen udtalt stigning i efterspørgslen efter IT-

kompetencer hos bagere og konditorer

I jobopslagene viser sig ikke en stigende efterspørgsel på kompetencer inden for IT

sammenlignet med det øvrige erhvervsliv. Efterspørgslen topper i 2018 hvor 2.6% af det

samlede antal jobopslag for bager- og konditorbranchen efterspørger kompetencer

inden for IT, hvorved efterspørgslen i 2019 er faldet til 1.5%. Dette er dog stadig en

stigning fra 2010, hvor efterspørgslen på IT kompetencer kun fremkom i 0.5% af det

samlede antal jobopslag for branchen. De lave tal er dog ingen overraskelse, på grund

af en manglende direkte forbindelse mellem IT-kompetencer og bager- og

konditorbranchen.

Flere interviewede føler behov for opkvalificering inden for IT og digitalisering

Trods manglen på efterspørgsel på IT-kompetencer i jobopslag, nævner mange

interviewede, at disse kompetencer ville kunne gavne dem i deres arbejde. De

interviewede nævner særligt et behov for kompetencer inden for IT og digitalisering i

relation til visuelt udtryk og markedsføring, hvilket kan paralleliseres med analysens

yderlige pointer om et øget behov i branchen for at skille sig ud fra konkurrenter, og

generelt branchens øgede fokus på storytelling og finish. Interviews viser derved

tendenser i branchen, hvor IT og digitalisering potentielt vil spille en større rolle

fremadrettet, men dette kan endnu ikke påvises i jobopslag.

0.5%

1.2%0.7% 0.6%

1.0% 1.0%1.2%

1.7%

2.6%

1.5%

6.1% 6.0%

6.9%7.2%

7.6% 7.7%7.9% 8.0% 7.7% 7.7%

0.0%

1.0%

2.0%

3.0%

4.0%

5.0%

6.0%

7.0%

8.0%

9.0%

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

ALLE JOBOPSLAG

BAGER- OG KONDITORBRANCHEN

Vi ved svimlende lidt om, hvilke platforme og

programmer vi kan anvende i dag, som faktisk

kan understøtte vores forretning. Ejer af bageri.

Udviklingen af kompetencen ”it” indenfor bager- og konditor og jobopslag

generelt

Vi vil gerne lære, hvordan man fx laver

ordentlige skilte, og arbejder med forskellige

tekniske programmer.Ejer af bageri.

4. Barrierer for AMU-kurser

17


Få kender reelt set indholdet af de udbudte AMU-kurser

18


Vi anvender ofte efteruddannelse

gennem vores leverandører, hvor vi

rejser hen til et land eller område,

som virkelig er innovativ og

nytænkende – der tvivler jeg på

AMU-kurserne kan følge med.

Ejer af bageri.

Jeg kender ikke indholdet af AMU-

kurserne. Jeg tænker slet ikke på

bager og konditor, når du nævner

AMU-kurser.Medarbejder i bageri.

Jeg kan ikke nævne en eneste af vores

medarbejdere, som har været på et

AMU-kursus.

Ejer af bageri.

En øget søgning til AMU-kurser kræver mere end blot ændringer i indhold

På de foregående sider har vi peget på en række områder, hvor bager og

konditorer i øjeblikket oplever at have behov for efteruddannelse i forhold til at

imødekomme nye trends i branchen. Vores interview med branchen viser

midlertidigt, at det ikke udelukkende handler om at udvikle relevante AMU-

kurser, men at kendskabet til kursernes indhold er på et lavt niveau. Herudover

har AMU-kurserne et ry, som ikke gør det attraktivt at sende medarbejdere på

efteruddannelse – dette er en pointe, som udfoldes yderligere på næste side.

AMU-kurser vælges automatisk fra

Det manglende kendskab til AMU-kursernes indhold gør, at når en leder står

over for at sende sin medarbejdere på efteruddannelse, bliver AMU-kurserne

ikke overvejet som et muligt efteruddannelsesvalg. I vores interview med ledere

tegner der sig et billede af, at de i langt højere grad anvender efteruddannelse

fra private udbydere – særligt de, som tilbydes igennem deres leverandører.

Disse kurser afholdes ofte i udlandet og i områder, som har et ry for at skabe

innovative produkter med høj kvalitet. De interviewede medarbejdere finder, at

de private kurser har et godt ry, og det skaber motivation for at tage på

efteruddannelse, fordi de finder, at de får det nødvendige kompetenceløft og

adgang til kompetente undervisere.

AMU-kursenes ry står i vejen for øget søgning

19


Ifølge de interviewede virksomheder er det ikke blot et manglende kendskab til AMU-

kurserne, som står i vejen for en øget tilstrømning. Samtlige interviewpersoner finder, at

AMU-kurserne har et dårligt ry, som i høj grad beror på en misforståelse af, hvem

målgruppen for kurserne er.

”Er det ikke for folk uden job?”

I vores interview er der en tendens til, at både medarbejdere og ledere opfatter AMU-kurser

som efteruddannelse, som i høj grad henvender sig til personer, som ikke er i beskæftigelse.

Ifølge medarbejderne står dette i vejen for et øget tilstrømning på AMU-kurserne, fordi de

ikke ønsker at blive identificeret som arbejdsløse. Herudover er der ikke en tiltro til, at AMU-

kurserne reelt set kan bidrage med et kompetenceløft for bager eller konditor, primært fordi

branchen ikke kender til de AMU-kurser, som henvender sig specifikt til dem.

Behov for at eksplicitere kurser særligt henvendt til branchen

Der tegner sig dermed et behov for, at AMU-kurserne i højere grad ekspliciterer de kurser,

som henvender sig til branchen, og i stadig højere grad øger kendskabet af disse for bagere

og konditorer for at modvirke branchens misforståelse af, hvad AMU-kurser reelt set tilbyder

af efteruddannelse.

Møde målgruppen, hvor den er

Medarbejderne i branchen har ikke tradition for at fokusere på efteruddannelse, og de

interviewede finder, at AMU-kurserne i højere grad bør markedsføre deres kurser til

branchen på de platforme, hvor medarbejderne naturligt er til stede. Flere peger på, at AMU-

kurserne kunne udvikle en række lister over kurser, som man bør have som bager eller

konditor, og markedsføre disse lister i forskellige Facebookgrupper, hvor medarbejdere i

forvejen orienterer sig i forhold til at opsnuse nye trends inden for deres fag.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke

har været på et AMU-kursus – det

er sådan man tager på, når man

skal have et truck-kursus. Det er en

stående joke, at den lokale husmor

også er på kurserne, og det

ligesom ikke er et niveau, som

løfter vores kompetencer specielt

meget. AMU-kurserne har et

slattent ry, og det er en skam, for

det er jo super vigtigt at

videreudvikle sig.

Bagermester, bageri

supermarked.

Man tænker lidt om AMU: Nå, det er

dem, der ikke kan finde noget arbejde,

og så placerer man dem ligesom der.

Det er ikke særligt motiverende for

mine medarbejdere, fordi man lige som

ryger i den boks, når de skal afsted på

et AMU-kursus.Ejer af bageri.

Når jeg tænker AMU-kurser, så tænker

jeg, der sidder sådan nogle, som ikke kan

få et job. Derudover tænker jeg, at der

sjældent er kød nok på de kurser, som de

udbyder. Der mangler en eller anden

nytænkning og eventuelt en involvering

af andre brancher, som eksempelvis

restauranter. De er jo lykkes med at

skabe en række brands, og virkelig

specialisere sig, og det synes jeg, at vi

kan lære rigtig meget af.

Ejer af bageri.

Kursernes geografiske placering er ikke en isoleret barriere for valget om efteruddannelse, men det er vigtigt at kurser udbydes i lavsæsonen

20


Betydningen af kursernes geografiske placering hænger sammen med indhold og varighed

Flere interviewede udtrykker, at geografien i sig selv ikke er en afgørende faktor for

beslutningen om, at sende medarbejdere på efteruddannelse. Dog fremhæves særligt

kursusindholdets kvalitet og relevans som en faktor for villigheden til længere transporttid.

Flere nævner ligeledes, at længerevarende kurser fungerer som større drivkraft for viljen til

længere transporttid, sammenlignet med kortvarige kursusforløb. Længerevarende kurser

skaber ydermere synergier, gør planlægningen lettere for den vagtplanansvarlige, og øger

ligeledes potentialet for efterfølgende forankring af nye kompetencer, da der arbejdes med

det over en længere periode.

Det er vigtigt, at man tidsmæssigt

kan få det til at ligge, hvor vi har

lavsæson, hvor de kan sendes

afsted i en sammenhængende

periode.Ejer af bageri.

Hvis kursernes kvalitet er høj nok,

jamen så sender vi dem jo gerne til

Italien. Så vi kan nok også overleve

at sende dem til København.

Ejer af bageri.

Bagerier og konditorier kan bedst sende medarbejdere på kursus i lavsæsonen

Flere af de interviewede i bager- og konditorbranchen fremhæver tidspunktet for kurser som

en faktor, der har stor indflydelse på beslutningen om at sende medarbejdere på

opkvalificeringskurser. Branchen har lavsæson i vintermånederne – særligt januar og februar

- og flere ejere står over for valget mellem enten at afskedige deres medarbejdere pga.

mangel på arbejde, eller at sende dem på efteruddannelse. Der er derfor større potentiale for

tilmelding til et kursus, der ligger i denne periode. På samme vis udtrykker ejerne at de ikke

kan undvære medarbejderne i højsæsonen, og derfor er der lavere sandsynlighed for, at

medarbejderne sendes på kursus i denne periode. Af samme grund valgte mange ejere at

sende deres medarbejdere på efteruddannelse under COVID-19 nedlukningen.

Det nemmeste ville være hvis man

lavede kurser i januar og februar, hvor

bagerbranchen ikke har for meget at

lave.Konditor, hotel.

Hvor skal motivationen til efteruddannelse komme fra?

21


Det handler om at vise

bagermesteren hvad det kan

give at sende sine

medarbejdere på AMU-kurser.

Motivationen skal komme

oppefra!

Ejer af bageri.Vi taler sjældent om

efteruddannelse på

arbejdspladsen, det fylder

meget lidt i vores bevidsthed

Bager, hotel

Jeg har aldrig været vild med

at gå i skole. Hvis jeg skulle

tage på efteruddannelse ville

det kræve, at jeg blev

bombaderet med indhold, som

jeg synes er relevant for, at jeg

kan blive bedre til mit job.

Medarbejder i bageri

En række tidligere analyser taler sit tydelige sprog: Det er svært at motivere faglærte og

ufaglærte til at efteruddanne sig. Hver anden ufaglært mener ikke, at de har behov for

efteruddannelse, mens 39 % af de faglærte ikke finder, at de har behov for efteruddannelse*. Det

samme billede tegner sig i nærværende analyse – særligt diskuteres efteruddannelse meget

sjældent i de interviewede virksomheder. Dog peger virksomhederne selv på en række greb, som

kan skabe motivation for efteruddannelse –særligt for AMU-kurserne.

Behov for ændringer i virksomhedskulturen

De interviewede ledere og medarbejdere peger på, at efteruddannelse ikke er et fokus i

virksomhederne, og særligt de mindre virksomheder har ikke udviklet en efteruddannelsesplan.

Der er altså et behov for i langt højere grad at motivere virksomhederne til at arbejde med

konkrete strategier for videreuddannelse.

Motivationen skal komme oppefra

Virksomhederne finder, at der er behov for at ledelsen går forrest og sætter en retning for

efteruddannelse, særligt da medarbejderne ikke selv efterspørger efteruddannelse. Det er

centralt, at lederne peger på de relevante kurser, og opsætter krav for efteruddannelse for hver

medarbejder.

Skræddersyet efteruddannelse

Der er behov for at se på, hvordan AMU-kurserne kan opleves mere relevant for medarbejderne i

forhold til deres konkrete arbejde. Der er behov for mere fleksible måder at afholde kurser på:

Særligt så de eksempelvis i højere grad afholdes ude på virksomhederne. Særligt for AMU-

kurserne er der behov for at eksplicitere de kurser, som henvender sig særligt til bager – og

konditor og have en tilstedeværelse i de fora, som de anvender til hverdag.

Note*: Epinionsundersøgelse (2017), telefoninterview med 1.500

personer i arbejdsstyrken

Lyst til at vide mere? Kontakt os gerne!

Rune Heiberg Hansen

Director – Education and Employment

DAMVAD Analytics

T: +45 2249 5896

M: [email protected]
tel:+45%202249%205896

kompetencebehov for medarbejdere indenfor bager-og … · 2021. 1. 26. · bager- og...

Documents