kompendie hold 20 - specpsyksygeplejerske.dk · phil barker og poppy buchanan-barkers teori ”the...
TRANSCRIPT
Kompendium over afsluttende eksamensopgaver på hold 20 - Inspiration til at blive klogere på den praksisnære kliniske psykiatriske sygepleje
2
Forord:
Gennem den samlede uddannelse har de, nu uddannede specialsygeplejersker, opnået en
omfattende viden og kliniske færdigheder, som gør dem i stand til, at kunne påtage sig et
ansvar for helhed, kvalitet, samarbejde og koordinering, samt udvikling af den psykiatriske
sygepleje i praksis.
I kompendiet har hver specialsygeplejerske kort beskrevet, hvad de gennem uddannelsen
har haft særligt fokus på, og arbejdet med i deres uddannelsesforløb til inspiration og
videndeling i Region Nordjylland og Region Midtjylland.
God læselyst!
3
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Ane Mette Thomasen
Ansættelsessted:
Regionspsykiatrien Horsens, klinik H1,
Akutteamet
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Patienter med episodiske svære depressioner,
der ikke responderer på medicinsk behandling i
ambulant regi, og som ofte vurderes ikke at
kunne deltage i kognitiv gruppe. Hvilke
behandlingstilbud, kunne tænkes at have effekt
for denne gruppe.
Problemformulering til afsluttende projekt:
”Hvordan kan den sygeplejefaglige intervention
psykoedukation, til pt. med episodisk svær
depression tilrettelægges, så den øger
livskvaliteten hos patienten, og på længere sigt
forebygger svære tilbagefaldsepisoder og
genindlæggelser.”
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Problemet er behandlet ud fra en fundering i
Phil Barkers recovery teori, Knud Illeris’ begreb;
Transformativ Læring” samt
forbedringsmodellen, med resultatmål og
procesmål opstillet.
Derudover er Bjarne Bruun Jensens 5
sundhedspædagogiske kernebegreber anvendt
Resultater og konklusion:
At psykoedukationen med fordel kunne have
en fundering i recovery teorien, hvilket
vurderes ikke at udelukke tilstrækkelig
videndeling omkring sygdommen depression.
Alternativt må man planlægge
recoverygrupper.
Jeg kan tilbyde:
Videndeling omkring recovery som begreb og
relateret til Phil Barkers teori.
Opstart af recoverygrupper og
psykoedukationsgrupper til patienter.
Videndeling omkring sundhedspædagogiske
kernebegreber relateret til kommunikation
med patienter omkring sundhed, medicin.
4
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Anne Sofie Tolstrup Andersen
Ansættelsessted:
Psykiatrisk modtagelse og intensiv - Viborg
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
At vi i sygeplejen ikke videreformidler vores
subjektive tolkede observationer, men at vi i
stedet bliver bevidst om at vores observationer
ikke er objektive og dermed inddrager den
psykiatriske patient i valideringen.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvorledes sikres der i den psykiatriske
sygepleje, faglig kvalitet i videreformidlede
observationer.
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Fænomenologisk tilgang.
Forbedringsprojektet: Semistrukturert
interview (patienter og kollegaer) og
håndholdte data.
Phil Barker og Poppy Buchanan-Barkers teori
”The Tidal model”.
Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske
relationsmodel.
Jody Hoffer Gittell og hendes teori om
relationel koordinering.
Forbedringsmodellen.
Resultater og konklusion:
Vi bør inddrage den psykiatriske patient i
valideringen af vores observationer, og et
redskab hertil vil kunne være in situ -
journalføring (fællesdokumentation). Det er
centralt at hjælpe patienten med at formulere
deres oplevelse af egen situation med egne
ord. Fællesdokumentation vil kunne bidrage
med nøjagtighed, fælles ejerskab, et
personcentreret fokus, at patienten føler sig
værdsat og desuden styrke deres recovery.
Måden hvorpå vi inddrager patienten i
valideringen må være fleksibel og tage højde
for patientens læringsforudsætninger.
Da dokumentation er en tværfaglig udfordring,
hvor vi er gensidigt afhængige af hinanden, er
det ikke blot interessant at kigge på indholdet
af det vi formidler, men også i høj grad
5
relationerne mellem menneskerne der skal
kommunikere med hinanden. Herudover er det
vigtigt at forholde sig til de menneskelige
aspekter af en forbedring, hvis inddragelse af
patienten i valideringen af vores observationer
ikke blot skal forblive et ideal.
Jeg kan tilbyde:
-Undervisning af en personalegruppe i
baggrunden for forbedringsprojektet og
resultater samt sætte personalegruppen i stand
til at fællesdokumentere med patienterne.
-Faglig sparring til kliniske ansvarlige vedr.
implementering af forbedringsprojektet:
Fællesdokumentation.
6
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Birgitte Koustrup Nielsen
Ansættelsessted:
Psykiatriens Hus, Silkeborg
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Formålet er at højne niveauet af sygepleje til
patienter med selvskadende adfærd samt
forebygge ny selvskade. Dette gennem
sikkerhedsplanen
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan sygeplejen til patienter med
selvskadende adfærd, tilrettelægges i ambulant
regi, så den forebygger ny selvskade og
selvmord
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Problemstillingen er bl.a. analyseret ud fra DAT
tilgangen og brugen af begrebet ”hold ud
færdigheder”. Derudover er anvendt Phil
Barkers Personlige sikkerhedsplan. Gittells teori
om relationel koordinering er anvendt.
Der er indsamlet viden fra
Nationellasjalvskadeprojektet som i Sverige har
givet gode resultater pga. det tætte
samarbejde mellem regioner og kommuner.
Resultater og konklusion:
Sikkerhedsplanen kan med fordel udarbejdes
sammen med patienten og de tværsektorielle
samarbejdspartnere. Den kan udformes
anderledes end den der anvendes i dag og der
kan med fordel benyttes tilgange fra DAT og
Barkers Personlige sikkerhedsplan.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring omkring DAT og sikkerhedsplan
7
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Charlotte Frederiksen
Ansættelsessted:
Akutteam for depression og angst AUH Risskov
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
• Det er et problem, at den psykiatriske
sygepleje ikke systematisk får inddraget
patienten i planlægningen af
udskrivelsen, så patientens individuelle
behov bliver afdækket og bidrager til en
god overgang mellem indlæggelse og
udskrivelse.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje
tilrettelægges, således at patienten med
depression bliver systematisk inddraget i
planlægningen af udskrivelsen og understøtte
den gode overgang?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
• Problemstillingen er belyst ud fra ViBIS
definition af patientinddragelse.
• Teorien The Tidal Model er anvendt til
besvarelse af problemformuleringen
idet teorien bygger på samarbejde og
dialog.
Resultater og konklusion:
• At patientinddragelse kræver en fælles
forståelse af, hvordan man inddrager
patienten i praksis samt en systematisk
tilgang.
• At Holistisk assessment som er en del af
The Tidal Model hvor der spørges indtil
15 områder af patientens liv, kan
bidrage til at patienten bliver
systematisk inddraget i planlægningen
af udskrivelsen.
8
Jeg kan tilbyde:
• Faglig sparring om problemstillingen
• Faglig sparring om teorien The Tidal
Model og hvordan det kan
implementeres i afd.
9
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Connie Velling
Ansættelsessted:
Regionspsykiatrien Randers, Pavillonen
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Patientinddragelse – formålet at inddrage
patienten i egen behandling fra modtagelse –
hvor patienten føler at behandlingsforløbet, fra
start, gav mening, hvor patienten fik mulighed
for at træffe valg som var betydningsfulde –
hvor målene om ønsker for behandling blev
validerede i samarbejde med den psykiatriske
sygeplejerske.
PROBLEMSTILLING:
- Det er et problem, at patienten ikke
inddrages i at få givet sine
forhåndstilkendegivelser ved
indlæggelsessamtalen, og at disse ikke
føres til journal og anvendes i
behandlingen. Der er desuden en
divergerende opfattelse i
personalegruppen omkring, hvad en
forhåndstilkendegivelse er, hvordan den
udarbejdes og anvendes.
Hvilket kan have den konsekvens
at patienten ikke føler sig
inddraget i egen
beslutningstagen, og det dermed
ikke bliver et tilrettelagt
behandlingsforløb ud fra
patientens behov og ønsker ud fra
dennes erfarede livsverden.
Personalet kan herved heller ikke
hjælpe patienten på den måde
vedkommende ønsker at få hjælp
på, samt at tilbuddet for at give
sine forhåndstilkendegivelser
bliver meget usystematisk for
hvem og hvordan patienten
inddrages.
10
Forsøges løses: – inddragelse af patienten:
- Inddragelse af patienten i
indlæggelsessamtalen.
- Tage højde for hvordan patienten
(individet) kan inddrages ud fra
didaktiske overvejelser.
- Forbedringsarbejde –
arbejdsgangsanalyse, dataindsamling,
små-skala afprøvninger.
- Ud fra ovenstående er der udarbejdet
ny standard tekst til afprøvning i
afsnittet.
- Skabe en fælles forståelse for
udarbejdelsen af
forhåndstilkendegivelser – ejerskab for
personale og patienter.
- Være obs på hvordan vi bedst kan
hjælpe patienten.
- Afprøvning af in situ - journalføring
- På sigt – måle på patientinddragelsen -
patientens oplevelse af
indlæggelsessamtalen og lære af dette –
der er gennem året målt på
patientinddragelsen generelt i afsnittet.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje, i
indlæggelsessamtalen, tilrettelægges så
patienten inddrages i eget behandlingsforløb?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Her er arbejdet med:
Phil Barker - The Tidal Model – Denne er ikke
en anvendt model for udøvelsen af kliniske
psykiatrisk sygepleje i afdelingen – men har
været udgangspunktet for at arbejde med det
gode og meningsfulde patientforløb med et
personcentreret fokus under
Specialuddannelsen – gennem afprøvninger,
undervisning og situeret læring – henvendt til
kolleger.
Phil Barker: The Tidal Model
- Holistisk assessment
- De 10 forpligtelser – her med
11
hovedfolus på - værdsæt stemmen, bliv
lærling og form det næste skridt.
- In situ – journalføring
- Bridging – bygge bro mellem den
psykiatriske sygeplejerske og patienten.
Hiim og Hippe – Den didaktiske relationsmodel.
- Hvilke didaktiske overvejelser skal den
psykiatriske sygeplejerske medtænke i
udarbejdelsen af
forhåndstilkendegivelser? Samt
didaktiske overvejelser til undervisning
af personalet i udarbejdelsen af
forhåndstilkendegivelser.
Bjarne Bruun Jensen
- De 5 Sundhedspædagogiske
kernebegreber – herunder primært
Deltagelse og involvering (inddragelse) –
ejerskab samt handlekompetence.
Kvalitetsudvikling:
- Hvordan kan dokumentationen af
patientens forhåndstilkendegivelser
forbedres og bringes til anvendelse?
- System of Profound Knowledge
- Forbedringsmodellen – små-skala
afprøvninger – in situ – journalføring
med hypotese om det vil medføre
inddragelse i fineste form og altid skal
tilbydes.
På sigt:
- Arbejde på at flere redskaber fusioneres
Forhåndstilkendegivelser –
mestringsskemaer m.m. – med
inddragelse af Phil Barkers – Holistisk
Assessment – tilpasset afdelingen.
Resultater og konklusion:
Optimal udarbejdelse af
forhåndstilkendegivelser med anvendelse af
bl.a. værdsæt stemmen, bliv lærling samt in-
situ journalføring vil medføre disse bliver mere
anvendelige for både personalet samt
12
patienten – da det er patientens egne
oplevelser og erfaringer som registreres –
hvilket herved også minimerer personalets
tolkninger og vurderinger.
Er bestemt ikke i mål, men arbejder videre i
praksis velvidende kompleksiteten i en større
sammenhæng med mange påvirkende faktorer.
Men arbejder videre med mine nyerhvervede
kompetencer, hvor situeret læring samt tæt
sparring med ledelse er nogle af vejene frem
for en endnu bedre klinisk psykiatrisk sygepleje
for patienterne.
Jeg kan tilbyde:
- Sparring omkring afprøvning i praksis,
udfordringer mm
- Pep talk når tingene føles umulige
- Fortælle om hvad denne uddannelse
har båret med sig for mig, en rejse med
udvikling af personlige og faglige
kompetencer.
…………………………..
Spørg hvis du er interesseret i at
vide mere…. Så vil jeg meget
gerne forsøge at være
behjælpelig.
13
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Dorthe Helledie
Ansættelsessted:
Psykiatrisk sengeafsnit N7 Frederikshavn
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Det er et problem, at patienterne ikke ser
sammenhæng mellem psykisk lidelse og brug af
rusmidler.
1. Udviklet viden i personalegruppen i
sammenhæng mellem psykisk lidelse og
brug af rusmidler i forhold til, hvordan vi
kan italesætte sammenhænge i
samtalen med patienten.
2. Udviklet morgenmøde som et
læringsrum, hvor patienterne kan det,
de finder vanskeligt at leve med i
hverdagen i forhold til at leve med en
psykisk lidelse. Læringsrummet er
udviklet ud fra Lave og Wengers teori
om praksisfællesskaber og situeret
læring samt Vibeke Zoffmanns
Personcentreret kommunikations- og
refleksionsmodel
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan inddrages patienten i udarbejdelse af
behandlingsmål?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Specielt fokus på, hvordan arbejdsgangen kan
implementeres i praksis ud fra
forbedringsmodellen. Patienten inddrages i
udarbejdelse af behandlingsmål ved hjælp af
metoden GEB (Zoffmann) og et positivt og
bredt sundhedsbegreb (Bruun Jensen)
Resultater og konklusion:
Morgenmødet er implementeret i praksis, og
der er positive resultater. Patienterne er nu
med til at sætte dagsordenen for
morgenmødet.
Patientinddragelse i udarbejdelsen af
behandlingsmål, flere eksisterende
arbejdsgange kan sammenflettes. GEB
anvendes i forberedelsen af patienten til
behandlingsmøde og giver mulighed for at måle
på patientoplevet outcome af behandlingen.
14
Der er desuden mulighed for at
behandlingsplan og konferencenotat kan være
et dokument. Efter det tværfaglige
behandlingsmøde med deltagelse af patienten
får patienten udleveret en behandlingsplan i
stedet for et konferencenotat og en
behandlingsplan.
Jeg kan tilbyde:
Undervisning af personalegruppe
15
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Else Jakobsen
Ansættelsessted:
Klink for psykotiske lidelser, Regionpsykiatrien
Vest, Herning. Pr.01.08 ansat i Akut Ambulant
Team, Center for Sundhed, Holstbro
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Fokus på patienter med negative symptomer,
social tilbagetrækning. Patienter værende i
clozapine behandling. Patient inddragelse i
udarbejdelse af behandlingsplan.
Fokus på info pjece til pt. i clozapin behandling
samt pt. kort.—udarbejdelse af dette.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Inddragelse af patient med skizofreni lidelse i
udarbejdelse af behandlingspaln
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Der har været journalaudit på pt. i clozapin
behandling med en undersøgelse af udarbejdet
behandlingsplan. Info pjece er undervejs og
ligeledes patient kort vedrørende
forholdsregler ved evt. sygdom/temperatur
forhøjelse.
Delelementer af Vibeke Zoffmanns teori er
brugt ” Liv versus sygdom”,” Relationer og
deres forandringspotentiale udviklet i en
vanskelig diabetesomsorg”, ”En personcenteret
kommunikations- og reflektioensmodel”
Fra ”Meningsfuld forandring med metoden
Guidet Egen-Beslutning” er der afprøvet
forskellige ark fra ”arbejds-og reflektionsark,
sindslidelse”.
Der i det tværfaglige team drøftet
”Empowerment filosofien” samt undervisning i
didaktisk relations model (Hiim og Hippe).
Resultater og konklusion:
Der er fokus på at leve op til kravet op
udarbejdelse af behandlingsplan.
Hvorledes forstås patientinddragelse, er et
videre fokus punkt.
I det tværfaglige samarbejde fremad rettet
fokus på mono faglighed og tværfaglighed –
afklaring af roller og kompetencer.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring i forhold til ovenstående set i
forhold til psykiatrisk sygepleje.
16
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Helene Goul Larsen
Ansættelsessted:
Q1, AUH Risskov
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Det er et problem, at patienter med
personlighedsforstyrrelse, som har stamafsnit i
Q1 ikke inddrages tilstrækkeligt i beslutninger
omkring deres egen behandling. Dette fører til
en del genindlæggelser, samt dårligere
muligheder for at støtte patienten i
vedkommendes recoveryproces.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan sygeplejen tilrettelægges, således
at forhåndstilkendegivelser laves i samarbejde
med patienten og anvendes i alle dele af
patientens forløb med fokus på at støtte
patienten i vedkommendes recovery?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
I klinisk praksis har jeg arbejdet med
forbedringsmodellen og PDSA cirkler i forhold
til at optimere den nuværende arbejdsgang
omkring udarbejdelse af
forhåndstilkendegivelser. Her har jeg især
kigget på plejepersonalets rolle i den
nuværende arbejdsgang, samt hvilke
udfordringer der har været i forhold til at
udarbejde forhåndstilkendegivelser og anvende
dem i det tværfaglige samarbejde.
Desuden har jeg - i et forsøg på at klarlægge det
patientinddragende aspekt i problemstillingen -
anvendt dele af holistisk assessment metoden
udført som in situ dokumentation. Dette i form
af at jeg har udarbejdet
forhåndstilkendegivelser i samarbejde med
patienten.
Jeg har i mit arbejde taget udgangspunkt i
følgende teorier:
• Phil Barker: The tidal model
• Hiim og Hippe: Den didaktiske
relationsmodel
• Langley: System of profound knowledge
– herunder PDSA cirklen
17
Resultater og konklusion:
Udarbejdelsen af forhåndstilkendegivelser i
samarbejde med patienten har positiv
indflydelse på patientens muligheder for
recovery, dette både via undersøgelser
foretaget i eget afsnit, samt undersøgelser
fundet på nettet.
Der ses en række udfordringer i det tværfaglige
samarbejde omkring pt. men dette kan i et vist
omfang imødekommes vha. ændrede
arbejdsgange.
Endvidere ses pædagogiske og psykologiske
problemstillinger i forhold til at personalet i
afdelingen mangler kendskab til formålet med
forhåndstilkendegivelser, samt i forhold til at
tage ejerskab når der skal implementeres en ny
arbejdsgang.
Jeg kan tilbyde:
Undervisning til personale omkring
forhåndstilkendegivelser.
Faglig sparring omkring forbedringsarbejde,
samt udarbejdelse af holistisk assessment.
18
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Jane Stein Larsen
Ansættelsessted:
Afd. R2, Risskov
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Min problemstilling omhandler det tværfaglige
samarbejde og om hvordan GAF som metode
kan understøtte en fælles målsætning for
rehabiliteringen af den retspsykiatriske patient,
således at samarbejdet bliver et fælles
anliggende i forhold til at sikre
sammenhængende og effektive
rehabiliteringsforløb.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan GAF være med til at styrke det
tværfaglige samarbejde, således at det sikrer
patienten den bedst mulige behandling.
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Ud fra de tre følgende underspørgsmål:
Klinisk sygepleje:
Hvordan kan sygeplejersken være med til at
sikre tilrettelæggelsen af patientens
rehabiliteringsforløb med afsæt i patientens
GAF-score?
Sundhedspædagogik:
Hvordan kan sygeplejersken sikre sig at alle
faggrupper lærer at anvende GAF?
Tværfagligt:
Hvordan kan sygeplejersken sikre sig, at brugen
af GAF-skalaen vil skabe større forståelse
mellem faggrupper og dermed skabe en
synergieffekt, så det fremmer det tværfaglige
samarbejde.
N. Buus, J.K. Hummelvoll, S. Lehn-Christiansen,
Lars Thorgaard, M. Nordentoft og E. Just,
Wenger og Lave, K. Illeris, J. Gittel
19
Resultater og konklusion:
Der er brug for at ledelsen beskriver
målsætningen for rehabiliteringen i vores
afsnit. Der skal sættes rammer og retning for
arbejdsprocessen, for at det skal give
sammenhæng og forbedre den kliniske kvalitet.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring
20
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Jesper Sørensen
Ansættelsessted:
Brønderslev Psykiatriske Sygehus, N6
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Det er et problem at patienten ikke inddrages
tilstrækkeligt i arbejdet med triggerskema og
skema til bevarelse af selvkontrol, hvilket kan
resultere i øget aggression, vold og brugen af
tvang.
Formålet er at arbejde konfliktforebyggende,
samtidig med at der skabes rum til refleksion
og læring for patienten.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan inddragelse af patienten i
sygeplejen, specifikt i arbejdet med
triggerskema og skema til bevarelse af
selvkontrol, være med til at støtte dennes
recoveryproces?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Der er lavet vejledning til kolleger,
forbedringsmodellen har været anvendt.
Teori:
Safewards, Kernebegrebet handlekompetence
af Bjarne Bruun og dele af Guidet Egen-
Beslutning
Resultater og konklusion:
Øget patientinddragelse i arbejdet med
triggerskema og skema til bevarelse af
selvkontrol, kan være både
konfliktforebyggende og give patienterne
mulighed for at lære at mestre egne
symptomer, derigennem opnå
handlekompetence. Samtalen omhandlende
triggerskema og skema til bevarelse af
selvkontrol kan udvikles ved hjælp af dele af
Guidet Egen-Beslutning, således at der i
samtalen tales om det der er vigtigt for
patienten.
21
Alt dette til gavn for patienten og en måde
hvorpå den psykiatriske sygeplejerske kan
støtte patienten i deres recovery proces.
Jeg kan tilbyde:
Bare kontakt mig for yderligere information ☺
fortæller gerne yderligere.
22
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Julie Winther
Ansættelsessted:
S6
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Jeg har gennem uddannelsen arbejdet med
hvilken betydningen negative holdninger til
patienter diagnosticeret med en borderline
personlighedsforstyrrelse, som udviser
selvskadende adfærd, har for sygeplejen til
denne gruppe af patienter, samt hvilken
betydning denne holdning har for relationen
mellem personale og patient.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan sygeplejen struktureres til
patienter diagnosticeret med en borderline
personlighedsforstyrrelse, som udviser
selvskadende adfærd?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Jeg har i min opgave undersøgt, hvilken
betydning relationen har for patientens evne
til, at arbejde med sin selvskadende adfærd.
Jeg har ligeledes undersøgt, hvordan brugen af
tidslinjen kan understøtte patientens
læreproces, og hvordan vi kommunikativt kan
understøtte patientens evne til selvstændigt at
reflektere og forandre. Jeg har ligeledes
undersøgt, hvordan vi kan støtte patienten til,
at integrere disse forandringer i livet.
Jeg har til besvarelsen anvendt Zoffmanns tre
teorier; relationer og deres
forandringspotentiale udviklet i vanskelig
diabetes omsorg, en personcentreret
kommunikations- og refleksionsmodel og liv
versus sygdom i vanskelig diabetes omsorg. Jeg
23
har herudover inddraget hiim og hippes
didaktiske relationsmodel, med fokus på
læreprocessen, samt system of profound
knowledge, med fokus på det psykologiske
aspekt.
Resultater og konklusion:
Relationen mellem personale og patient har en
afgørende betydning for patientens evne til, at
arbejde med sin selvskadende adfærd.
Personalets negative holdninger og manglende
tiltro til patientens evne til, at opnå recovery er
resultatet af mislykket problemløsning, hvor
patientens modstand og personalets syn på
patienten som værende problemet fører til tab
af patientens evne til, at forandre. På denne
måde bliver behandlingen en kamp mellem
personale og patient, hvor patienten mister
troen på personalets evne til at hjælpe dem og
nægter at følge behandling.
Personalet bør derimod møde patienten med
nysgerrighed. Det er når problemer og
vanskeligheder klarlægges og følelser og tanker
mellem personale og patient udveksles og
udforskes, at det bliver muligt for patienten, at
afdække tankerne bag handlingen og derved
forstå den bagvedliggende årsag til den
selvskadende adfærd og dermed også
muligheden for, at forstå hvilke muligheder der
er for forandring.
For at personalet kan give patienten den
tilstrækkelige støtte i denne læreproces, må de
gøre sig nogle didaktiske overvejelser om
hvordan denne læring understøttes bedst
muligt. Det er her afgørende, at patienten må
gennem aktiv deltagelse oplever en
sammenhænge mellem teori og praksis.
Ved at fokusere kommunikationen, kan
24
personale og patient i samarbejde med
hinanden, tage fat på de emner der er
vanskelige i øjeblikket. På den måde kan
personalet gøre patienten i stand til at
reflektere selvstændigt over egen reaktion og
holdninger og tage dem op til revision.
Bruges af tidslinjen understøtter således
patientens læringsproces og dialogen mellem
personale og patient vil give patienten
muligheden for, at forstå og forudse egne
reaktionsmønstre.
Når patienten er blevet i stand til at forstå og
forudse, kan forandringen skabes. Ved at skabe
en forandring der er i overensstemmelse med
patientens livsværdier, vil forandringen give
mening for patienten og på den måde vil
patienten finde sin motivation og forandringen
vil blive en forbedring.
Den fokuserede kommunikation, hvor der
reflekteres sammen med patienten, giver
personalet personspecifik viden, hvormed
personalet bliver i stand til at forstå, patientens
vanskeligheder i livet med sygdommen og
dermed forstå, hvilke værdier, som kan være
en motiverende faktor for den enkelte.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring
25
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Karen Pølund
Ansættelsessted:
Brønderslev psykiatriske sygehus afsnit N3
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Der er arbejdet med implementering af
metoden GEB
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje
tilrettelægges så patienten med diagnosen
depression inddrages i egen behandling?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Der er blevet arbejdet med
forbedringsmodellen, den didaktiske
relationsmodel, De 5 sundhedspædagogiske
kernebegreber, GEB teorierne og
refleksionsarkene
Resultater og konklusion:
Implementering af en ny metode er er en lang
og svær proces. Kræver at der er opbakning fra
ledelsen, samt at der er lavet mange didaktiske
overvejelser. At man har fokus på at hele
personalegruppen inddrages aktivt for at opnå
en form for ejerskab til det der skal arbejdes
med.
Jeg kan tilbyde:
Små vejlednings seancer, faglig sparring om
metoden GEB i forhold til patienter med
affektive lidelser
26
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Kathrine Kroman Bjørn
Ansættelsessted:
Intensiv sengeafsnit s5
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
I mit kliniske arbejde under specialuddannelsen, har
jeg har arbejdet med forebyggelse af konflikter,
som opstår op til 48 timer efter indlæggelse.
Gennem mit undersøgende arbejde, blev jeg via
systematisk audit, opmærksom på at 0% af de
patienter, som har scoret eller forsat scorer ≥1 på
Brøset Violence Checkliste (BVC) og dermed har
moderat eller høj risiko for vold, ikke havde en
udarbejdet og dokumenteret konkret sygeplejeplan
indeholdende sygeplejeproblem, mål, evaluering og
tilknyttede handlinger. De patienter som havde
ufærdige sygeplejeplaner, var ikke selv inddraget i
udarbejdelsen af denne plan og var ikke lavet med
udgangspunkt i bl.a. selvkontrol og triggerskema).
Mine undersøgelser viser ligeledes at 100% af de
indlagte patienter har et udfyldt skema til bevarelse
af selvkontrol og triggerskema.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje bidrage til
patientinddragelse af patienten med BVC ≥1 i
udarbejdelse af sygeplejeplanen med fokus på
forebyggelse af risikoadfærd?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
The Tidal Models ”Personlige sikkerhedsplan” og
”Brobygning” er anvendt til analyse af, hvordan den
psykiatriske sygepleje kan bidrage til inddragelse af
patienten med BVC ≥1 i udarbejdelsen af
sygeplejeplanen.
For at kunne svare på hvilke overvejelser der kan
indgå i tilrettelæggelsen af den psykiatriske
sygepleje med henblik på at inddragelse af
patienten med risikoadfærd, er der til analyse
benyttet Hiim og Hippes Didaktiske relations model.
Herunder specielt udvalgt ”rammefaktorer” og
”læringsforudsætninger”.
27
Resultater og konklusion:
Vi må være kreative og uortodokse i tænkningen
omkring hvordan vi løser opgaven med at få
patienten i tale, til at kunne samarbejde i arbejdet
med sygeplejeplanen.
Ved at bygge bro med patienten får sygeplejersken
nogle bedre forudsætninger for at lære patienten at
kende. På denne måde kan man bedre tilrettelægge
sygeplejen ud fra patientens læringforudsætninger.
Dette er vigtigt da det giver den enkelte patient
mulighed for at udvikle en realistisk indsigt i sin
egne muligheder sin baggrund, sine læringsbehov,
fremgang og udvikling. Rammerne kan sættes efter
patientens behov ift. til patientens forudsætninger.
Vi kan give patienten de bedste muligheder for,
sammen med sygeplejersken, at identificere hvad
personen gør eller andre kan hjælpe med, for at
holde sig fri for alvorlig risiko.
Ved at personen inddrages i udarbejdelsen af sin
egen sygeplejeplan mhp. forebyggelse af
risikoadfærd, repræsentere det et vigtigt skridt fra
at blive givet omsorg til egenomsorg.
Formålet med at inddrage patienten i
udarbejdelsen af sygeplejeplanen, er at få
identificeret hvordan patienten kan blive i stand til
at håndtere tanker, følelser og hvad der ellers giver
grund til risikoadfærd. Derudover får patienten
ligeledes en fornemmelse af selv at kunne handle
på sin adfærd, få personlig visdom om hvad virker.
Jeg kan tilbyde:
Undervisning og faglige sparring om bl.a.:
• Anvendelse af Brøset Violence Checkliste som
dynamisk redskab i samarbejde med patienten.
• Fordele og ulemper omkring anvendelsen af
riskassessment i sygeplejen.
28
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Lene Høyrup
Ansættelsessted:
Klinik Nord, Brønderslev, N2
E-mail:
Eller
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Pt.en skal medinddrages i egen behandling, og
der er valgt Guided Egen Beslutning til dette
formål i Region Nord. Dog har jeg observeret,
at metoden ikke bliver anvendt i sygeplejen til
patienten, hvilket er en sygeplejefaglig
problemstilling.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan anvendelsen af GEB i den
psykiatriske sygepleje til patienten med
skizofreni støtte patientens recoveryproces?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Problemet er behandlet ved at have fokus på,
hvordan sygeplejen til patienten kan forbedres
ved at have fokus på relation,
vejledning/undervisning, herunder indhold
samt tværfagligt samarbejde, herunder
dokumentation.
Hertil er anvendt Zoffmanns model omkring
relationer (GEB), Hiim og Hippes didaktiske
relationsmodel med fokus på indhold i
vejledning/undervisning og til slut Gittells teori
omkring relationel koordinering.
For at sætte sygeplejens kontekst og
kompleksitet i perspektiv, valgte jeg
Fundamentals of Care som oplæg til at
understøtte teorivalget.
Resultater og konklusion:
Konklusionen blev, at GEB kan anvendes i
sygeplejen såfremt, at vi har fokus på, at vi skal
arbejde ud fra jeg-du-sorteret-gensidigheds
relationen som det ideelle i sygeplejen. For at
kunne anvende denne teori er det vigtigt, at
sygeplejersken har en faglig viden omkring
teorien og kan anvende den i praksis. Derfor er
det vigtigt, at der er mulighed for at undervise i
teorierne, og at der er lavet didaktiske
overvejelser omkring indholdet af
29
undervisningen, sådan at personalet får
ejerskab af teorierne og kan anvende dem i
praksis. Det tværfaglige samarbejde skal også
tænkes ind i sygeplejen for at støtte patientens
recoveryproces. Her skal vi dele vores viden og
arbejde hen mod fælles mål igennem vores
dokumentation, hvor det er af stor betydning at
vi får lavet sygeplejeproblemer, - handlinger og
mål ud fra GEB.
Jeg kan tilbyde:
Vejledning og undervisning i GEB-teorierne, kan
vejlede i hvordan vi får dokumenteret i Clinical
(dokumentationssystem). Jeg kan tilbyde en
praksisnær tilgang, hvor jeg går med til
patientsamtaler for derefter at analysere og
reflektere ud fra GEB-teorierne sammen med
personalet.
30
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Maja Kok Olsen
Ansættelsessted:
Bostedet Brovst, Specialsektoren, Region
Nordjylland
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
”Det er et problem, at borgeren med en
sindslidelse og samtidig forbrug af rusmidler, på
trods af eget ønske, ikke kan reducere sit
forbrug”
Flere af borgerne på bostedet giver udtryk for,
at de gerne vil reducere sit forbrug af
rusmidler. På trods af borgerens motivation og
villighed til at skabe en forandring lykkes dette
ikke, og flere borgere oplever gentagne
tilbagefald.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje
tilrettelægges, således at borgerens mulighed
for at reducere sit forbrug af rusmidler
fremmes?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
I klinisk praksis er der identificeret, at
personalet på bostedet besidder divergerende
forståelser af, hvordan borgeren skal støttes i
at reducere forbruget af rusmidler. Oftest
inddrages borgeren i et minimeret omfang i
tilrettelæggelsen af indsatsen.
Teorien Relationer og deres
forandringspotentiale af Vibeke Zoffmann
blev anvendt til at undersøge samarbejdet
mellem borger og sygeplejerske. Ifølge
Zoffmann har netop samarbejdet afgørende
betydning for, om det relationelle
forandringspotentiale kan opnås.
De divergerende forståelser og tilgange til
borgeren er begrundelse for, at udvikling af
personalets handlekompetencer gennem
undervisning blev bearbejdet. De fem
31
sundhedspædagogiske kernebegreber af Bjarne
Bruun Jensen samt kategorien
læringsforudsætninger i den didaktiske
relationsmodel af Hiim og Hippe blev anvendt.
Dokumentation af den sygeplejefaglige indsats
skal foregå i mål og delmål, ifølge
Specialsektorens dokumentationsgrundlag. Til
borgere med et forbrug af rusmidler
udarbejdes der i mindre grad mål og delmål.
Den psykologiske komponent i system of
profound knowledge blev anvendt til at
undersøge, hvordan systematiske
dokumentation i mål og delmål kan forbedres,
ved at inddrage personalet i
forbedringsarbejdet.
Resultater og konklusion:
Den psykiatriske sygepleje til borgeren der
ønsker at reducere sit forbrug af rusmidler, bør
tilrettelægges med udgangspunkt i en Jeg-du-
sorteret gensidig relationsform, som faciliterer
borgerinddragelse samt effektiv
problemløsning i samarbejdet med borgeren.
Praktisering heraf i klinisk praksis vil med større
sandsynlighed fremme borgerens mulighed for
at reducere sit forbrug af rusmidler.
I tilrettelæggelsen af den psykiatriske sygepleje,
er det elementær at borgeren samarbejder
med en personalegruppe, som besidder de
tilstrækkelige handlekompetencer, således at
borgeren modtager en psykiatriske sygepleje,
der fremmer dennes mulighed for at reducere
sit forbrug af rusmidler. Udviklingen af
personalets handlekompetencer er derfor et
væsentligt element i tilrettelæggelsen af den
psykiatriske sygepleje.
Hvis den psykiatriske sygepleje tilrettelægges i
systematisk dokumentation i mål og delmål, vil
kvaliteten og kontinuiteten i sygeplejen
formentlig øges og dermed øge borgerens
32
mulighed for at reducere sit forbrug af
rusmidler.
Jeg kan tilbyde:
Undervisning omhandlende Vibeke Zoffmanns
tre grounded teorier, borgerinddragelse,
recovery og metoden Guidet Egen beslutning.
Faglig sparring og undervisning omhandlende
psykiatrisk sygepleje til borgere med en
sindslidelse og samtidig forbrug af rusmidler.
Kvalitetsudvikling af den sygeplejefaglige
dokumentation i mål og delmål ud fra
forbedringsmodellen og system of profound
knowledge.
33
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Malene Andrea Rude
Ansættelsessted:
Afd. E1, Regionspsykiatrien Randers
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Det er et problem, at patienter ikke inddrages i
planlægning af egen behandling under
indlæggelse på en akut psykiatrisk afdeling.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvorledes kan samtalen omkring udarbejdelsen
af forhåndstilkendegivelser ved
indlæggelsessamtalen tilrettelægges, således at
det foregår patientinddragende og derved kan
være et samarbejde mellem patient og
sygeplejersken, omkring planlægning af det
forestående behandlingsforløb?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
I klinisk praksis er problemet bl.a. bearbejdet i
forbindelse med forbedringsmodellen og fokus
på kvalitetsforbedring. Her er fokus på både
personale og patienter. Ift. personale er der er
der foretaget semistrukturerede interviews
omkring anvendelsen/formål og evt.
udfordringer ift. udarbejdelsen af
forhåndstilkendegivelser. Dette udmundede
bl.a. i et ønske fra personalet om, at
reformulere spørgsmålene i
forhåndstilkendegivelser. Og dette er testet og
skal løbende tilpasses – hele tiden med afsæt i
en PDSA udarbejdet til formålet.
Ift. patientperspektivet er der udarbejdet et
hæfte med spørgsmål omkring
patientinddragelse ift. egen behandling. Også
dette (hæftet) skal tilpasse ud fra en feedback
fra patienterne.
Har derudover også selv udarbejdet
forhåndstilkendegivelser sammen med
patienter med det inddragende og
samarbejdende fokus og anvendt dette i
planlægningen af behandlingen.
Det teoretiske afsæt er i ”The Tidal Model” af
Phil og Poppy Barker samt didaktiske
overvejelser funderet i hhv. Hiim & Hippe samt
34
Susanne Egelind.
Forbedringsarbejdet tager sit teoretiske afsæt i
System og Profound Knowledge og
Forbedringsmodellen.
Resultater og konklusion:
Når forhåndstilkendegivelser laves med et
patientinddragende og samarbejdende fokus,
så tilvejebringes patientens historie med langt
flere detaljer og giver dermed et langt bedre
fundament for, at planlægge en behandling der
er meningsfuld for patienten.
På en akut afdeling modtages mange patienter,
som ikke kan samarbejde om en fyldestgørende
forhåndstilkendegivelse ved
indlæggelsessamtalen og her påhviler os en
opgave i, at en arbejdsgang udvikles, så disse
laves i samarbejde med patient, så snart dette
er muligt.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring ift. at arbejde
patientinddragende og at arbejde ud fra The
Tidal Model
Faglig sparring ift elementerne i System of
Profound Knowledge – særligt ift. motivation af
personale
Faglig sparring ift. forhåndstilkendegivelser og
kvalitetsudvikling, implenmentering.
35
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Marianne Vesterby Nielsen
Ansættelsessted:
Ambulatorium for Mani og Depression, Afdeling
Q, AHUR.
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Styrkelse af pårørendeinddragelse i ambulante
forløb - med fokus på hverdagslivet.
Problemformulering til afsluttende projekt: Hvordan kan den psykiatriske sygepleje i
samarbejde med de pårørende støtte patienten
med depression i hverdagslivet.
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Fokus på hverdagslivet - livet med sygdom.
Guidet Egen Beslutning er anvendt i analysen
sammen med teorien om læringspotentiale af
Illeris. Derudover er Forbedringsmodellen brugt
til at udvikle den kliniske praksis.
Resultater og konklusion: Sygeplejerskens tilgang har stor betydning for
pårørendes oplevelse af inddragelse. For at
kunne støtte, guide og udfordre til et bedret
hverdagsliv og øget egen-kontrol for patienter
og pårørende, må sygeplejersken besidde viden
om den enkelte, der bringes i spil sammen med
den faglige sygdomsorienterede
viden.Forståelsen for den pårørendes drivkraft
for læring må skabes for at der skabes et
læringspotentiale.
Guidet egen-beslutning kan med fordel
implementeres i den kliniske praksis for at
forbedre pårørendes oplevelse af inddragelse.
Dette kan ske gennem små-skala metoden og
løbende PDSA´er, hvor en medarbejder til en
start afprøver enkelte spørgsmål i
refleksionsarkene og drøfter dette med
pårørende og patient i fælleskab.
Jeg kan tilbyde: Faglig sparring.
36
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Marie Holk Ihler
Ansættelsessted:
Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Holstebro
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Problemstillingen omhandler den betydning for
recovery, et manglende samarbejde på tværs af
sektorer kan forårsage for den traumatiserede
flygtninge med anden etnisk og kulturel
baggrund. Ligeledes hvad det kan betyde, for
udførelsen af den psykiatriske sygepleje, og de
elementer der kan være på spil i det
tværsektorielle samarbejde.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje støtte
patientens vej mod recovery på tværs af
sektorer?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Problemstillingen er behandlet udfra
ovenstående problemformulering og 3
underspørgsmål:
Hvordan kan sygeplejen biddrage i mødet på
tværs af sektorer?
Dette er bl.a. belyst ud fra brugen af
Fællesplanen, som er en del af den
sundhedsaftale vedr. Traumatiserede
Flygtninge i Region Midt, som skal agere et
fælles redskab på tværs af sektorerne. For at
sikre patientinddragelse i brugen af
fællesplanen, er der taget udgangspunkt i The
Tidal Model og de 2 antagelser Bliv Lærling og
Brug det tilgængelige værktøj.
Hvordan kan man i sygeplejen anskue de
udfordringer, der er i samarbejdet på tværs af
sektorer, som kan have betydning for
samarbejdet omkring patienten?
Ifølge rapporten Traumeundersøgelse –
Undersøgelse af indsatsen for flygtninge med
traumer i Danmark (en landsdækkende
37
undersøgelse over det tværsektorielle
samarbejde kommunerne og
sundhedsprofessionelle imellem) fremgår det,
at der er en del fordomme imellem
kommunerne og de sundhedsprofessionelle,
hvilket kan få betydning for resultatet af det
tværsektorielle samarbejde.
Problemstillingen med disse fordomme er
belyst ud fra Knud Illeris og begrebet Forsvar
mod læring/forståelse
Hvordan kan fællesplanen implementeres, så
det tværsektorielle samarbejde omkring
patienten forbedres i Klinik for Traumatiserede
Flygtninge?
Til besvarelse af dette underspørgsmål, er der
taget udgangspunkt i forbedringsmodellen og
det tilhørende spørgsmål Hvilke ændringer kan
vi foretage for at opnå forbedring?
Værktøjet til at undersøge, hvilke tiltag der skal
til før der kan ske forbedringer, vil blive belyst
via et Driverdiagram.
Resultater og konklusion:
På baggrund af problemformuleringen:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje støtte
patientens vej mod recovery på tværs af
sektorer?
Konkluderes der, at når visse faktorer spiller
sammen, kan det lykkedes i sygeplejen at støtte
patientens vej mod recovery på tværs af
sektorer.
De faktorer der kan være medvirkende er bl.a.
- at vi i udfærdigelsen af fællesplanen –
som er en del af sundhedsaftalen - skal
stille os som lærling (The Tidal Model),
da vi ikke kan vide, hvordan det er at
være det andet mennesker. Derudover
skal vi tage udgangspunkt i patientens
38
tilgængelige værktøjer/ressourcer der
skal understøttes, før vi kan hjælpe
patienten.
- Fællesplanen skal være bindeleddet
mellem patienten, sygeplejen og
sagsbehandleren.
- Dog må vi i sygeplejen være bevidste
om, at der kan være meget på spil, når
forskellige faggrupper på tværs af
systemer, som er underlagt forskellige
lovgivninger skal etablere et godt
samarbejde, med patienten i fokus og
hvor patienten oplever sig
medinddraget.
- Vi skal i samarbejdet være bevidste om
det forsvar mod læring, der kan
forårsage en fordrejet assimilation. En
fordrejet assimilation kan nemlig
forhindre en bred forståelse af
patienten på tværs af sektorer.
- I situationer hvor der er forsvar mod
læring/forståelse kan fællesplanen igen
agere bindeleddet, hvor vi holder fokus
på patientens historie og tilgængelige
værktøj. Derudover må vi holde os til
egen faglighed, når vi argumentere i
samarbejdet omkring patienten.
- Mht. det tværsektorielle samarbejde i
Klinik for Traumatiserede Flygtninge, er
det realistisk, at vi formår at forbedre
indsatsen.
- I den indsats, skal vi være bevidste om,
at forbedringsprojekter tager tid og som
driver diagrammet viser, er der mange
indsatser der kan iværksættes, justeres
og tilpasses.
Jeg kan tilbyde:
- Undervisning af personalegruppen
- Faglig sparing
- Forbedrings- og
implementeringsprojekter.
39
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Mette Bachmann Toft
Ansættelsessted:
Psykiatrisk Modtagelse – M1, Afdeling P,
AUH Risskov.
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Problemstillingen omhandler systematisk
inddragelse af patienter med selvskadende
adfærd til forebyggelse af selvskade under akut
indlæggelse.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan sygeplejen i daglig klinisk praksis
inddrage patienten med selvskadende tanker
og adfærd til forebyggelse af selvskade?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Følgende tre underspørgsmål er blevet
analyseret og diskuteret ved hjælp af udvalgt
teori.
1. Klinisk sygepleje:
Hvordan kan sygeplejen tilrettelægges, så
patienten med selvskadende tanker og/eller
adfærd bliver inddraget til forebyggelse af
selvskade?
Teori: Safewards (Len Bowers) og selvskade (Bo
Møhl).
2. Sundhedspædagogik:
Hvordan kan en personalegruppe motiveres til
at anvende mestringsskemaer i det daglige
samarbejde med patienten så selvskade
forebygges?
Teori: Professionsidentitet og sædvane (Steen
Wackerhausen) og Lærings drivkraft-dimension
(Knud Illeris).
40
3. Kvalitetsudvikling:
Hvordan kan forbedringsmodellen anvendes i
implementeringen af mestringsskemaer i
afdelingen, således af patienter bliver
inddraget systematisk?
Teori: Forbedringsmodellen (Jacob Anhøj) og
System of Profound Knowledge (William
Edwards Deming).
Resultater og konklusion:
Delkonklusion klinisk sygepleje
Der skal være en øget opmærksomhed
omkring hyppige flashpoints (som ventetid,
støj, udskiftning) i afsnittet. Og der bør
anvendes personalemodifikatorer (som fx
information, nærvær og tilstedeværelse).
Patienten inddrages gennem Safewards
interventionerne:
At afklare gensidige forventninger:
forhåndstilkendegivelser – her afdækkes
patientens ønsker.
Beroligende metoder: Mestringsskema
anvendes til at afdække patientens erfaringer.
Ved at anvende en numerisk skala til at følge
indre spændinger hos patienten, kan
sygeplejersken i samarbejde med patienten
vurdere, hvornår mestringsstrategierne med
fordel kan anvendes (Møhl).
Positive ord: Giver fokus på patientens
ressourcer dagligt – vil skabe en fælles
holdning til patienter med selvskadende
adfærd (Bowers. Møhl).
Delkonklusion sundhedspædagogik
At det er en tvungen opgaven af anvende
mestringsskema, påvirker lærings drivkraft
dimension og dermed læringen (Illeris).
Undervisning i den faglige baggrund for
anvendelsen af mestringsskemaer vil
formentlig gøre det meningsfyldt at anvende.
Da voksne vil kun lære det, de selv synes er
41
meningsfyldt (Illeris).
Gennem undervisning om selvskade, kan der
skabes en anden tilgang/opfattelse af
patientgruppen. Ny viden og kritisk refleksion
kan udfordre sædvanen i afdelingens
praksisfællesskaber (Wackerhausen).
Delkonklusion kvalitetsudvikling
Forbedringsmodellens 3 spørgsmål og PDSA-
cyklussen vil gøre forbedringsarbejdet
systematisk og velovervejet.
De 4 områder i luppen (systemforståelse,
psykologi, forstår variation og teori om viden)
sikre at alle elementer der skal bruges til at
skabe en forbedring gennem forandring
medtænkes.
Dataindsamling vil både motivere kollegaer og
give belæg for ændringer som kan medføre en
forbedring.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring ifm. arbejdet med
forbedringsmodellen eller Safewards.
42
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Mia Voetmann Kristensen
Ansættelsessted:
Afsnit R3, Risskov
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Den kliniske problemstilling omhandlede at
patienterne ikke bliver inddraget i
udarbejdelsen af deres handlingsplaner.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvad skal der til for at den psykiatriske
sygepleje, kan inddrage den retspsykiatriske
patient i udarbejdelsen af handlingsplaner?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Til at besvare problemformuleringen er der
lavet tre underspørgsmål, der omhandler:
psykiatrisk sygepleje, sundhedspædagogik og
kvalitets udvikling.
Der er brugt The Tidal Model af Phill Barker og
Poppy Barker-Buchanen, med særlig fokus på
den Hollistiske Assessment. Til at belyse
problemstillingen fra et sundhedspædagogisk
perspektiv er der valgt at have fokus på Knus
Illeris og hans teori om Barrierer mod læring. Til
kvalitets udvikling har jeg brugt
Forbedringsmodellen og System of Profound
Knowledge.
Resultater og konklusion:
At ved at sygeplejersken har fokus på
overstående teori, kan man på en systematisk
måde inddrage patienterne i deres
handlingsplaner. Sygeplejersken vil også få
redskaber, der kan gøre sygeplejersken i stand
til at inviterer patienten til at deltage aktivt i et
samarbejde.
Jeg kan tilbyde:
En viden omkring forbedringsmodellen, og
hvordan jeg har brugt den i afsnittet i forhold til
PDSA og arbejdsgangsanalyse. Derudover viden
og gode ideer til hvordan man kan inddrage
patienter i den retspsykiatriske kontekst.
43
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Michelle Gundersen
Ansættelsessted:
BU1 Klinik børn – og unge, klinik psykiatri syd,
Region Nordjylland
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
At den unge med ADHD, ikke bliver inddraget i
udarbejdelse af mål, og derved bliver
behandlingen ikke tilrettelagt ud fra det
udarbejdede mål.
Medtænkt at dette skal gøres i en allerede
eksisterende arbejdsgang – her i
indlæggelsessamtalen. I indlæggelsessamtalen
er den unges kontaktperson, samt den
sundhedsfaglige kontaktperson til stede. Hvis
målet bliver udarbejdet i
indlæggelsessamtalen, kan plejen fra
indlæggelsesstarten blive tilrettelagt sådan, at
der bliver taget udgangspunkt i målet, og blive
tilrettelagt ud fra dette. Endvidere bliver det
tværfaglige samarbejde fra
indlæggelsessamtalen, tilrettelagt sådan, at
der er kendskab til plejens målsætning, hvor
der på baggrund af dette kan arbejdes med
fælles målsætning i det tværfaglige
samarbejde.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan sygeplejen tilrettelægges, så den
unge patient, diagnosticeret med ADHD,
inddrages i egen behandling
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Phil Barker
- “in -situ” journalføring
- forpligtelser
Hiim og Hippe
• Andet? - læringsforudsætninger
Susan Hart
Bjerne Bruun
- kernebegreb om ”Deltagelse”
Forbedringsmodellen
System of profound knowledge
- Systemforståelse og psykologiaspektet
44
Resultater og konklusion:
Ved anvendelse af ovenstående teorier, kan
sygeplejen tilrettelægges, sådan den unge
patient med ADHD, kan føle sig inddraget i
egen behandling. Sygeplejen skal
tilrettelægges sådan at der tages
udgangspunkt i minimum 2 af Barkers
forpligtelser: ” form det næste skridt” og ” Vid
at forandring er konstant”. Der skal gøres de
didaktiske overvejelser, i forhold til den unges
læringsforudsætninger. Der skal i sygeplejen
være bevidsthed om, at de didaktiske
overvejelser kan forekomme at skulle
kortlægges på ny, da den unge patient med
ADHD, kan have læringsforudsætninger der er
omskiftelige. Der skal tages udgangspunkt i
den unges ressourcer samt medtænke værdier,
ønsker og behov, i den aktive deltagelse, da
dette kan bidrage til det kan give mening for
den unge, og denne aktive deltagelse kan
udvikle ejerskab. Sygeplejen skal endvidere
tilrettelægges sådan, at der er bevidsthed om
den store betydning i hvordan de forskellige
aspekter i system og profound knowledge har
indvirkning på hinanden, og hvordan kendskab
til disse forskellige aspekter, kan føre til
inddragelse af den unge med ADHD.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring
45
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Ole Maarslet
Ansættelsessted:
AUHR Q, Q3
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Problemet er at mange patienter oplever
genindlæggelser, på baggrund af tilbagefald i deres
psykiske lidelse
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan vi udøve psykiatrisk sygepleje til den
indlagte patient med bipolar affektiv sindslidelse
med henblik på, at reducere
genindlægningskrævende tilbagefald?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Problemet er forsøgt behandlet ud fra den indlagte
patient, derfor tænkt sundhedspædagogisk ud fra,
de forudsætninger patieten her har, der er forsøgt
at arbejde med livsproblemer, fremfor diagnose
Derfor er The tidal model benyttet og mere specifik
holistisk assessment
Desuden er Gittels relationel koordinering, og teori
om silotænkning
Resultater og konklusion:
Bipolar affektiv sindslidelse er en uforudsigelig
sygdom, men med holistisk assessment kan
man identificere, og dermed arbejde med nogle
af de livsproblemer, der enten skaber affektive
udbrud, og der med genindlæggelser, dermed
giver det os flere muligheder for at arbejde,
med , at hjælpe patienten til, og lære
patienten, at styre udenom, de livsproblemer,
som er med til at få dem genindlagt
Jeg kan tilbyde:
Erfaringsdeling og viden om Tidal Model
Erfaring og viden om behandling af ikke-indlagte
patienter i sengeafsnits-regi
.
46
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Sabrina Haugaard Jensen
Ansættelsessted:
Aarhus Universitetshospital Risskov
Afdeling P1
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Det er et problem, at den sikkerhedsplan som
er udarbejdet på det social psykiatriske bosted
for patienter med dobbeltdiagnose, ikke bruges
når de indlægges på afdelingen. Der går en
masse vigtigt og væsentlig information tabt om
patienten og hvad der virker og gør dem trygge,
når de har det skidt. Vi begynder ofte helt
forfra med at indhente disse oplyser når
patienterne indlægges, og her har den enkelte
patient det ofte for skidt til at kunne medvirke.
Og det kan være medvirkende til at der sker
uhensigtsmæssige eller voldsomme episoder, i
og med patienten ikke kan støttes i det som
patienten ved virker når han/hun har det skidt.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje
medvirke til at sikre, at patienten med
dobbelt diagnose får et mere
sammenhængende behandlingsforløb på tværs
af sektorer?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Gennem Barkers personlige sikkerhedsplan er
der forsøgt skabt en fælles personcenteret
tilgang på tværs af det social psykiatriske
bosted og afdelingen, og et fælles redskab for
samarbejdet på tværs.
Derudover er Knud Illeris brugt til at se på
læringsprocesser, her særligt samspils- og
tilegnelsesprocessen. Dette for at se hvilken
indvirkning særligt samspillet har for
betydningen for personalets læring og hvordan
vi i samarbejdet kan arbejde og udvikle på
dette fremadrettet.
47
Forbedringsmodellen er brugt til at
tilrettelægge det videre udviklingsarbejde .
Resultater og konklusion:
At den personlige sikkerhedsplan er en relevant
tilgang i brugen til at skabe sammenhæng for
patienten med dobbeltdiagnose på tværs
mellem bosted og afdelingen.
Og at der i udviklingsarbejdet skal være et
særligt fokus på, at få begge personalegruppers
barrierer og kulturelle forskelle identificeret og
tydeliggjort i forhold til samspillet og læring ,for
at det videre samarbejde omkring patienten
kan lykkes.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring omkring udarbejdelsen af
udviklingsarbejdet i forhold til arbejdet på
tværs (særligt samspillets betydning).
Undervisning om sikkerhedsplanen.
48
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Susanne Klit
Ansættelsessted:
Region Nordjylland, retspsykiatrisk afdeling s9,
Aalborg.
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
At øge patientinddragelsen gennem deltagelse
på den tværfaglige behandlingskonference.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje
tilrettelægges, således den retspsykiatriske
patient, med diagnosen skizofreni, inddrages i
egen behandling, gennem deltagelse på den
tværfaglige behandlingskonference?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Der er valgt at se på hvordan et samarbejde
mellem sundhedsprofessionel og patient, ud fra
et evidensbaseret teoretisk grundlag, og
metoden Guided-Egenbeslutning, GEB, kan
være med til at sikre øget patientinddragelsen i
den kliniske praksis, med udgangspunkt i
patientens egne værdier, viden og ressourcer.
Der er yderligere set på hvordan pædagogiske
og didaktiske overvejelser kan være med til at
imødekomme psykopatologiske og kognitive
deficits, med henblik på hvordan disse
overvejelser kan være med til at muliggøre
patientens deltagelse på den tværfaglige
behandlingskonference.
For at kvalitetsudvikle på området er der taget
udgangspunkt i hvordan arbejdet med
forbedringsmodellen, ud fra elementer PDSA-
cirkler, kan være en del af at implementere en
forandring og udvikle den praksisnære
sygepleje.
Der er hovedsageligt taget udgangspunkt i
nedenstående litteratur:
Bruun, B.J., Læring i sundhedsvæsnet.
Bruun, B.J., Sundhed, menneske og samfund.
Hiim, H. & Hippe, E., Læring gennem oplevelse,
forståelse og handling
Jørgensen R. 2013. Improving insight in
individuals diagnosed with schizophrenia, Ph.d
dissertation
49
Mainz, J., Kvalitetsforbedring. 2017. Basal
kvalitetsudvikling.
Zoffmann, V og Kirkevold, Liv versus sygdom i
vanskelig diabetesomsorg.
Resultater og konklusion:
Ud fra nedenstående, er der mulighed for at
kvalitetsudvikle og tilrettelægge sygeplejen så
det kan øge patientinddragelsen på den
tværfaglige behandlingskonference.
• Viden om teoretisk grundlag
• Brug af den evidensbaserede metode
GEB
• Pædagogiske og didaktiske overvejelser
med udgangspunkt i patientens levede
liv
• Brugen af forbedringsmodellen og
elementet PDSA-cirkler til at
implementere patientens deltagelse,
samt synliggøre om forandringen er en
forbedring.
Jeg kan tilbyde:
Viden, undervisning og sparring omkring Vibeke
Zoffmanns tre teorier, metoden Guided-
Egenbeslutning, GEB, og de tilhørende
refleksionsark, forskellige perspektiver på
patientinddragelse, psykopatologi og kognitive
deficits ved skizofreni, forbedringsmodellen, -
herunder arbejdsgangsanalyse og arbejdet med
storyboard, didaktiske og pædagogiske
overvejelser, m.m
50
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Tina Reinert Bechmann
Ansættelsessted:
Regionspsykiatrien Horsens klinik H1
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
At udarbejde mål i behandlingsplanen som ikke
er standardiseret og som kun har fokus på
diagnose og symptomer.
Dette opleves som problematisk idet det kan
true patienternes skamfølelse og have
betydning for afbrudte forløb eller manglende
compliance.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan inddrages patienten med ADHD i mål
for behandlingsplanen i den psykiatriske
sygepleje?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Brug af Holistisk Assessment i forsamtalen
Fælles beslutningstagning som ramme ved at
opdele forsamtalen i 2 samtaler.
1. samtale fokus på sygeplejersken viden
2. samtale fokus på patientens viden
Relationel Koordinering i forhold til
udarbejdelsen af mål i behandlingsplanen og
samarbejde med andre faggrupper.
Resultater og konklusion:
Ved at benytte ovennævnte teori, bliver der i
forsamtale fokus på det hele menneske.
Herved laves der mål i behandlingsplanen som
har fokus på ressourcer og ikke en biomedicinsk
tilgang.
Andre faggrupper, pårørende og patienten selv,
kan støtte op omkring målopfyldelse.
Både patienten pårørende og andre faggrupper
vil have lettere ved at se på patienten med
kærlige blikke, i stedet for at vurdere dem på
deres adfærd, og hermed hele skamfølelsen.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring ift. at anvende Holistisk
Assessment i forsamtalen
Faglig sparring ift. at have fokus på skamfølelse
i forsamtalen
51
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Tine Paterson
Ansættelsessted:
Aalborg Psykiatriske sygehus. Afd. S6
E-mail:
[email protected]/[email protected]
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
At inddrage patienterne i deres behandling.
Fokus på hvilken metode/teori der kan
anvendes og fokus på udvikling af personalets
handlekompetencer.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje
tilrettelægges til patienten med en skizofreni
diagnose, så denne bliver inddraget i sin
behandling på en gensidig og respektfuld
måde?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Bearbejdet i mine synopsis og til eksamen.
Guidet Egen-Beslutning
Den didaktiske relationsmodel
Handlekompetencer (Bjarne Bruun Jensen)
System of Profound Knowledge
Forbedringsmodellen
Resultater og konklusion:
Personalets handlekompetencer skal udvikles.
Guidet Egen-Beslutning skal implementeres
Jeg kan tilbyde:
Undervisning af persoanlegruppen
Afholdelse af Faglig Forum tirsdag og torsdag
Udarbejdelse af info materiale
52
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Trine Breinholdt
Ansættelsessted:
Klinik for psykiatrisk dagbehandling i Skive.
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Mit fokus gennem hele uddannelsen har været
patientinddragelse.
Har arbejdet på at få patienterne med i
udarbejdelsen af egen behandlingsplan, for at
øge patientinddragelsen. I den afsluttende
opgave har jeg arbejdet med at bruge
behandlingsplanen, som patienten har været
med til at udarbejde, som redskab i overgangen
for at sikre en god overgang for patienten.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan den psykiatriske sygepleje
tilrettelægges med henblik på at forbedre
overgangen for den psykiatriske patient?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
-Har udarbejdet behandlingsplaner sammen
med patienter. Haft undervisningsseance med
kollegaer og fået det implementeret i
afdelingen.
-Har i den afsluttende opgave anvendt The tidal
model af Barker, den didaktiske relationsmodel
af Hiim og Hippe og relationel koordinering af
Jody Gittell.
Resultater og konklusion:
Konkluderede at bruges behandlingsplanen
som redskab i overgangen forbedres
overgangen for den psykiatriske patient og
klinisk praksis højnes.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring.
53
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Trine Paaske Normann Nielsen
Ansættelsessted:
R1 - Risskov
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
At den retspsykiatriske patient ikke inddrages i
kontaktpersonsamtalen
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan sygeplejen inddrage den
retspsykiatriske patient i
kontaktpersonsamtalen?
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Problemet er behandlet udfra teorierne:
The Tidal Model (Phil Barker)
Refleksion (Steen Wacherhausen)
Motivation (System og profound knowledge)
Resultater og konklusion:
At den retspsykiatriske patient kan inddrages i
kontaktpersonsamtalen ved en personcentreret
sygepleje hvor man via sygeplejefaglig
refleksion motivere kolleger.
Jeg kan tilbyde:
Undervisning, faglig sparring
54
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Vibeke Pedersen Sørensen
Ansættelsessted:
Sengeafsnit for affektive lidelser, A1.
Regionspsykiatrien Viborg/Skive
Søndersøparken 21, 1
8800 Viborg
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Afsættet har været psykoedukation i
gruppeforløb. Formålet har været, at
undersøge hvordan sygeplejen kan
tilrettelægges, så patienterne oplever, at få et
udbytte, der styrker deres ressourcer og
fremmer deres psykiske helings proces.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Hvordan kan sygeplejen til patienter med
behov for psykoedukation i grupper
tilrettelægges, så patienterne oplever et
sammenhængende gruppe
psykoedukationsforløb med det formål at
fremme patientens recovery.
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Først og fremmest er søgt en afdækning af
problemets betydning for sygeplejen. Der er
afsøgt på international, nationalt, regionalt
samt lokalt niveau. Herefter er
problemstillingen belyst med teori, der
relaterer til inddragelse og omsorg hvor Barkers
teori The Tidal Model er anvendt. Det
sundhedspædagogiske perspektiv er belyst
med Hiim og Hippes didaktiske model hvor
fokus har været på læreprocesser og indhold af
undervisning. Patienternes oplevelse af
sammenhæng i deres forløb er søgt belyst via
det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
Her er anvendt Gittell´s teori om relationel
koordinering.
Problemstillingens aspekter er under hele
uddannelsesforløbet belyst fra forskellige
synsvinkler med et gradvist stigende indsigts
niveau. Det betyder, at den viden, der er
erhvervet om sygepleje til patienter med behov
for psykoedukation er bredere, end det der
55
referer direkte til den afsluttende opgave og de
her anvendte teoretikere.
Resultater og konklusion:
Sygeplejen til patienter med behov for
psykoedukation i grupper skal tilrettelægges på
en måde, så patienterne er aktivt deltagende i
tilrettelæggelsen. Deres hverdagsliv skal være
genstand for en opdagelsesorienteret
undervisning og sygeplejen må gøre
opmærksom på at et bedre samarbejde
tværfagligt og tværsektorielt i høj grad handler
om rammer og ressourcer.
Jeg kan tilbyde:
Undervisning af personale, faglig sparring,
tilrettelæggelse af psykoedukations forløb i
grupper.
56
Klinisk problemstilling arbejdet med gennem specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – hold 20, 2017/2018
Navn:
Yasmine Hassan
Ansættelsessted:
Q2, AUH RISSKOV
E-mail:
Beskrivelse af problemstilling:
• Formål – hvad er forsøgt løst?
Jeg ønskede at berører kompleksiteten i
patientens oplevelse på manglende inddragelse
i sygeplejen ift. hvordan pårørende skulle
inddrages under indlæggelsen efter patientens
eget behov.
Problemformulering til afsluttende projekt:
Betydning af patientinddragelse i
pårørendeaspektet under indlæggelse
Metode:
• På hvilken måde er problemet
behandlet?
• Hvilke teorier og metoder er anvendt?
• Andet?
Jeg valgte at inddragelse dele af Phil Barker´s
teori ” The Tidal Model”, Illeris’s Læringsteori
og forbedringsmodellen. Jeg havde til den
mundtlig del inddraget Hummelvoll´s teori om
”samtalen” og Travelbee´s menneske-til-
menneske forhold.
Resultater og konklusion:
Pårørende kan spille en vigtigt rolle i patientens
recovery. Vigtighed i at udfører holistisk
assessment i starten af indlæggelsesforløbet.
Der er mange udfordringer ift
pårørendeinddragelse, men så længe man
arbejdet udefra patientcentreret sygepleje ,så
er man støttende ift. patientens recovery.
Jeg kan tilbyde:
Faglig sparring ift. pårørendeinddragelse og
introduktion af redskabet Netværkscirklen