kk 14-2012

ARBEJDSMILJØPERSONALEPOLITIKSTRESSELEVTRIVSELKONFLIKTLØSNING

K Ø B E N H A V N SK Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L EK O M M U N E S K O L E

Nr. 14 • 21. september 2011Nr. 14 • 21. september 2011

INDHOLD

0202 SkolehaverneSelv om sommersæsonen går på hæld, blomstrer de stolte kavalerer i mange farver og signalerer ideelt arbejdsmijø. Men haverne har deres egne dramaer.

0404 Lav en personalepolitik på skolen Stress er et fælles anliggende på arbejdspladsen og ikke et individuelt problem. Derfor bør den enkelte skole udar-bejde en personalepolitik, der omfatter trivsel og stress.

Københavner-barometerElevers trivsel.

0808 Stress kommer snigende, Pia har prøvet det.

Kommentar Om fagligheds-udvalget.2424

3636Faglig kommentar Hvilken faglighed? – alvorligt anslag mod lærernes kompetencer.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39 • Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved:E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 226000 Kolding

Forside:Symptomerne kommer snigende, hvis man bliver ramt af stress. Først kunne Pia ikke huske, så blev det svært at sove om natten, der kom uro i kroppen, og så blev det hele uoverskueligt. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 19. septemberDeadline KK 15: fredag 23. september, se ovenfor

Debat2727

1212 KonfliktløsningKonflikters udvik-lingspotentiale.1616

KK og digitale medierNyt fra 2012.2222BR-kommentar2626

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

EPE

TER G

ARDE

PETE

R GAR

DE

0606 Stress på klftv.dk Læge Peter Qvortrup Geisling fortæller om stress, og hvad du kan gøre ved den – på klftv.dk

KK NR.14

21. SEPTEMBER 2011

104. ÅRGANG

Et godt arbejdsmiljø er forudsætning for, at de ansatte fungerer bedst mu-

ligt, mens et dårligt arbejdsmiljø er ødelæg-gende både for de ansatte personligt og for den ydelse, de skal levere.

Alligevel går det langsomt nogle steder med at lave nødvendige forbedringer. Ord og hensigter er ikke nok, der skal følges op og iværksættes!

I denne tid, hvor den offentlige sektor er voldsomt presset på økonomien, ser vi, hvordan arbejdsgivere presser de ansatte til det yderste. Det er på sin vis forståeligt, fordi de offentligt ansatte arbejder for mennesker, der på den ene eller anden måde har brug for dem – tjenestemænd kaldte man dem engang. Men de køben-havnske trivselsundersøgelser viser klart, at der for lærernes vedkommende er for mange opgaver til for få ressourcer, og medarbejderne er ofte efterladt alene i denne stressklemme.

Det er ikke i orden, når kravene over-skrider grænserne for menneskelig ydeev-ne. Så bliver folk syge – en situation som desværre først bliver taget rigtig alvorligt på chefniveau, når antallet af sygedage gø-res op. En stresset sjæl bliver ikke gjort op i tal, så den ser man ikke, men når antal-let af sygedage blinker rødt på bundlinjen, falder hammeren.

Jævnligt bliver KLF’s konsulenter kon-taktet af lærere, der føler sig stressede og nedkørte. Arbejdsbyrden er vokset den enkelte over hovedet, og så kommer de lammende symptomer på en stresstil-stand snigende ind i kroppen. Det medfø-rer ofte langvarig sygdom.

Før det går så galt, kan meget gøres, men bliver det ikke altid, for ofte går en stressramt person stille med sin tilstand, hvor netop kontakt med kolleger og le-delse er påkrævet. Stress er ikke et indivi-duelt problem, men en udfordring for fællesskabet. Erfaringer med stressramte lærere viser blandt andet, at netop lærere kommer lettere i gang med en normal hverdag, hvis der bliver taget hånd om

dem, og de bliver mødt med kontakt og accept. Derfor skal der være en langt stør-re åbenhed om stress, end tilfældet er i dag, hvor det oftest er tabu. I det Rampa-projekt, som DLF drev for nogle år siden, var socialrådgiverens og psykologens erfa-ring, at lærere kan hjælpes hurtigere til hægterne end andre faggrupper, fordi de brænder for deres virke og oplever, at de-res arbejde er dybt meningsfuldt.

Den enkelte skole kan komme langt med at forebygge stress, hvis lærere og le-delse sætter sig for at udarbejde en perso-nale-, trivsels- eller stresspolitik. Her skal det nøje præciseres, hvordan kolleger og ledelse skal forholde sig, når en medarbej-der kommer i knibe. Alle ressourceperso-ner og interesserede kan inddrages i at udforme politikken.

Der påhviler også ledelsen en særlig for-pligtelse til at tage vare på medarbejderne og til at skabe en kultur på skolen med op-mærksomhed, accept og tolerance. Der skal være rum for at tale og for at skabe en atmosfære af åbenhed omkring livet på arbejdspladsen og en imødekommenhed over for kritik, for det er ad den vej, man kan opsamle viden om medarbejdernes trivsel og trængsler.

Når ledere er sårbare over for kritik og undviger at lytte til medarbejdergruppens puls, er det et levn fra cirkulærestyringens kommandokultur. Den slår ikke til i dag, hvor dialogisk ledelse, engagement og usentimental omsorg for de ansatte er vej-en til gode resultater.

Desværre er der ledere, der er særlig optaget af at orientere sig mod deres che-fer ligesom de øverste chefer i forhold til politikerne, mens de i mindre grad drager omsorg nedad i organisationen for medar-bejderne og deres ve og vel. Det er ikke klogt, det får hverken skoler eller medar-bejdere til at blomstre.

Vi ser nærmere på stress og arbejdsmil-jø på de følgende sider og håber, at det kan inspirere til fornyet indsats.

pg

STRESS, TRIVSEL OG TRÆNGSLERLEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

Man kan se det på solsikkernes holdning. Efteråret har meldt sin ankomst. Tempe-

raturen daler, lyset skifter, og farverne ændres. Tak for i år, siger skolehaverne og ledsager

deres farvel og på gensyn med en naturens gave-regn. Børnene har slæbt kartofler, løg, bønner og andre gode ting hjem fra de små jordstykker, som de har fulgt og arbejdet på fra den dag, frø-et blev sået og knolden lagt i jord. Rundt om-krig står hindbærbuske med enkelte lysende rø-de bær, og langs hegnet inviterer brombærbus-kene på smagsprøver. Æble- og pæretræernes grene er endnu tunge af spisefærdige frugter, og de blå blommer er spændte af sukkersød saft.

– Det er et fantastisk pæreår, de har i hvert fald ikke manglet vand. Jorden har opsuget utrolige mængder, men enkelte steder er der stadig små søer, konstaterer Camilla Friedrich-sen, der er leder af skolehaverne i Lersøparken. Hun varsler problemer for den asfalterede del af byen, hvis grønne områder med naturligt af-løb bliver færre i samme takt, som heftige sky-brud bliver flere.

GAVEN TIL HAVEN OG DET MODSATTENogle få elever mangler endnu at fuldende høs-ten, og der er kun to gange tilbage.

– Den ene dag skal de sprede møg, og sidste dag laver vi mad på bål, fortæller Camilla.

I et hjørne af det frodige grønne område lig-ger 160 kubikmeter hestemøg – en eftertragtet vare, hvis værdi på markedet er steget kraftigt, fordi mange gårde er gået over til at sprede træ-flis i foldene i stedet for halm. Det er ikke no-gen god idé ud fra et gødningssynspunkt, fordi flisen er længere tid om at nedbrydes. Det øger efterspørgslen på den rene vare.

– Hestemøg er gaven til haven. Det er det re-ne guld, siger Camilla og sender varme blikke over til sit bjerg.

– Når først børnene har sagt puha og adrrr et par gange, så bliver de helt vilde med at læsse det på trillebøren og køre rundt med det. Un-gerne får brugt sig selv og rørt sig.

Det er svært at sætte en finger på arbejdsmil-jøet midt i denne naturens overflod, men alt er alligevel ikke kun lykke. Som i andre sammen-hænge er uacceptabel adfærd en byrde for om-givelserne og årsag til mange bekymringer – som for eksempel når en mår er kravlet op i et

Skolehaverne runder somme-ren af med møgspredning og bålmad efter et halvår med naturens gaver og et uønsket besøg af en lystmorder.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

EFTERÅRETER ANKOMMET

Camilla Friedrichsen, leder af skolehaverne i Lersøparken, med et af de mange nye skud på havernes stamtræer. Camil-la modtog sidste år KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011 3

træ, ud på en gren, har ladet sig falde ned på det trådnet, der danner tag over hønsegården og derefter snoet sig ned gennem et lille hul. Den forlader først hønsenes ellers hyggelige bo-plads, når den har bidt hovedet af dem alle.

– Den æder ikke en eneste, den skiller bare hovedet fra kroppen, siger en fortørnet Camilla og fremviser en udstoppet lystmorder til skræk og advarsel for høns og børn – og kaninerne, der er hønsenes nabo.

Håndsnilde folk har nu lavet en elektrisk lem til hønsehuset, så når der er vinket godnat til beboerne, og de er gået indenfor ved solned-gangstid, kan lemmen fjernbetjenes og sikre tryghed i eget hjem. Desuden patruljerer ræve jævnligt og tjekker, om nu alle døre er lukket.

VINTERSKOLEHAVETil vinter fortsætter aktiviteterne. Som noget nyt blev skoleeleverne sidste år inviteret til vin-terskolehave. Der er tale om enkeltdagsbesøg, hvor man kan vælge sig ind på 7-8 forskellige temaer som fx frø-spiring-planter, fugle, hvad-er-der-inde-i-en-høne, grøn sløjd, bue-og-pil, brødbagning og bålmad.

– Nogle af sommerskolehavebørnene bliver temmelig overraskede, når de ser, hvordan de-res have ser ud i knasende frost og med 10 cm sne – så fylder vi faglig viden på de mange spørgsmål, fortæller Camilla, der producerer si-ne egne materialer til flere af vintertemaerne. I år er fx en lille mark tæt bevokset med to en halv meter høje pileskud. De blev sat som små stiklinger i april og er hurtigt skudt i vejret.

– Dem skal vi bruge til at lave buer og pile af. Det er et meget populært tema, siger Camilla, der på 14 dage fik besat alle vinterskolehaveda-gene i den kommende vinter.

– Vi har forresten også fundet en sjælden næsehornsbillelarve, indskyder hun begejstret. Den er fem år om at udvikle sig til bille. Den har sådan en lille opstopper, en hornlignende struktur, så den ligner et næsehorn.

Men hvorfor så stor begejstring, hvilken gavn gør denne lille skarnbasse?, spørger jeg med valgkampens nytte- og økonomifikserede de-batter i baghovedet.

– Gavn? Den gør verden til et sjovere sted at være, den er en berigelse for naturens mangfol-dighed, lyder svaret fra Camilla Friedrichsen.

Måren er en af havernes nye, men ikke inviterede gæster. Den kan sno sig gennem et hul på størrelse med en 5-krone.

En gård i Nordsjælland har leveret hestemøg, som børnene i øjeblikket spreder til gavn for næste års afgrøder.

Eleverne har høstet deres skolehave. Nu kan de nyde godt af gaveregnen fra træer og buske. Træernes grene tynges af æbler, pærer og blommer, langs hegnet er der brombær og hindbær.


Jævnligt bliver KLF’s konsulenter kontaktet af lærere, der er ved at gå ned med stress. Mange oplever det som et individuelt problem, og det er farligt for hel-bredet. Stress er et fælles anliggende på arbejdspladsen, og derfor bør den enkelte skole udarbejde en personale-politik, der omfatter trivsel og stress, forebyggelse og konkrete procedurer for, hvordan ledelse og kolleger skal forholde sig, når stress rammer den enkelte.

LAV EN PERSONALE-POLITIK PÅ SKOLEN

AF JAN KLINT POULSEN

Virksomheder, der har en poli-tik for stress, hjælper stress-

ramte medarbejdere hurtigere til-bage på jobbet. Alligevel har de færreste virksomheder udarbejdet en stresspolitik, og på skolerne i København er tilfældet det sam-me.

Langt de fleste skoler henviser til Københavns Kommunes over-ordnede personalepolitik, herun-der stresspolitikken. Det er dog de færreste medarbejdere, der kender til indholdet af kommunens poli-tik på det område.

Hvis en personalepolitik skal virke, og hvis den skal have sit eget liv på en skole, skal den tage ud-gangspunkt i den konkrete arbejds-plads. Den lokale arbejdskultur, måden vi gør tingene på, skal af-spejles og forankres i en lokal per-sonalepolitik. Ellers er den ikke brugbar.

VI SKAL TAGE HÅND OM HIN-ANDENKøbenhavns Lærerforening har ikke et præcist tal på hvor mange medlemmer, der har været syge-meldt med stress eller ringer til foreningen med stressrelaterede spørgsmål. Men foreningens kon-sulenter oplever mange medlem-mer med spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig til det mas-sive arbejdspres, eller hvad man skal stille op, hvis man ikke mag-ter sit arbejde på grund af stress.

Konsulent i Københavns Læ-rerforening, Vinni Hertz, mener, at det er vigtigt at få analyseret problematikken og få defineret stress mere konkret. Der er forskel på at have travlt i perioder og på den negative belastning, hvor op-gaverne vokser over hovedet på én.

– Nogle medlemmer ringer ind

til foreningen og er allerede mere eller mindre udbrændte. Belast-ningsgraden har været for stor, og man er sygemeldt eller på vej til en sygemelding, fortæller Vinni Hertz.

– Her er det vigtigt, at man ude på skolerne beslutter at tage hånd om hinanden, så man ikke kom-mer derud. Vi har forskellige græn-ser, og dem skal man respektere.

KONTAKTEN ER VIGTIGHverdagen er tæt besat af under-visning, elever og forældre, og derfor glemmer vi i nogle tilfælde at tage hånd om os selv og vores kolleger. Vi ser ikke nødvendigvis, at nogen blandt os er ved at bræn-de ud, selv om kendetegnene på stress efterhånden er almindeligt kendt.

Cirka 35 procent af de danske virksomheder har en stresspolitik. Her er erfaringerne, at stressramte kolleger, der er sygemeldte, hurti-gere vender tilbage til arbejdsplad-sen, når der er en handlingsplan for, hvem der gør hvad, når en medarbejder ikke magter jobbet.

Et af de vigtigste elementer i en god stresspolitik er kontakten. Med-arbejdere, der oplever interesse for deres situation og som bliver kon-taktet af en kollega eller leder un-der sygmeldingen, vender hurtige-re tilbage til en almindelig arbejds-hverdag.

EN STRESSPOLITIK VIGTIGJeannet Bonnichsen, der er direk-tør og psykolog i Center for Stress og Trivsel, anbefaler, at en stress-politik indeholder et gennemar-bejdet forløb, hvor forebyggende tiltag er tydeligt beskrevet. Ligele-des bør der være konkrete proce-durer for, hvordan ledelse, kolleger og medarbejdere selv skal forholde sig, når stress rammer den enkelte.

ARBEJDSMILJØ


Løn- og HR-firmaet Multidata har udarbejdet en undersøgelse blandt 163 virksomheder i Dan-mark fra forskellige brancher. Her viser tallene, at virksomheder med en stresspolitik har større succes med at få sygemeldte medarbejde-re tilbage i arbejdet end virksom-heder uden. Ifølge Multidatas un-dersøgelse vender dobbelt så man-ge ansatte fra virksomheder med en stresspolitik tilbage fra en lang-tidssygemelding end i virksomhe-der uden en politik på området.

FTF foretog i 2008 en såkaldt le-derpejling blandt 4.000 ledere i det offentlige. Resultatet viste ikke overraskende, at to ud af tre skole-ledere mener, at de har for meget at lave. Presset på skolelederne er ikke blevet mindre med årene. Heri ligger faremomentet, at hver-dagens alt for mange opgaver tager fokus fra vigtige opgaver som ud-arbejdelse af en lokal personale- eller stresspolitik.

FÆLLES, IKKE INDIVIDUEL SAGJan Trojaborg, formand for KLF, påpeger, at presset på skolerne fra politikere og forældre viser sig ty-deligt i den kendsgerning, at om-

– Her kan man i fællesskab drøf-te, hvad der kendetegner en god arbejdsplads, og hvilke forvent-ninger vi har til hinanden. Det kan være en god idé, at alle får mulig-hed for at skrive deres værdier op på små lapper, og at man i grup-per drøfter holdningerne bag.

– På den måde får man sat ord på de ting, der betyder noget for den enkelte medarbejder og kollega.

Arbejdet med en personale-, trivsels- eller stresspolitik kan væ-re et langstrakt projekt, som ikke kan færdiggøres hurtigt, hvis den skal have værdi.

– Det er vigtigt, at der hele tiden er nogen, der har ansvaret for at følge op på, hvad der besluttes, så man kommer videre. Ellers havner man i den situation, når man en-delig er samlet, at man vil det hele på én gang.

– Man er nødt til at have en lille gruppe – om det er ledelsen, til-lidsrepræsentanten eller om det bare er nogle kolleger, der er inter-esserede – til at prioritere dét, man vælger. Sådan at alle kan se, at de rent faktisk får noget ud af det.

Vinni Hertz, konsulent i KLF.

PETE

R GAR

DE

kring 25 procent af de københavn-ske skoleledere på et tidspunkt har været stressramt.

– Skolen er blevet en politisk kampplads, og dét sammen med den manglende balance mellem krav og ressourcer er store belast-ninger. Det sidste ses tydeligst i, at et tocifret antal skoler i byen har betydelige underskud på budgettet.

– Det er afgørende vigtigt for et godt arbejdsklima på skolen, at le-delsen går i spidsen og anlægger en god tone, er opmærksom over for kollegerne og giver dem nyttig feedback og aktivt inddrager læ-rernes ressourcepersoner, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten.

– Det vil også væsentligt forbed-re arbejdsmiljøet, hvis alle skoler i langt højere grad drager nytte af samarbejdsudvalgene, hvor der er brug for meget mere dialog og op-lysning om alle skolens forhold, herunder økonomien, mener Jan Trojaborg.

At der er betydelige arbejdsmil-jøproblemer i skolen ses tydeligt i kommunens Trivselsundersøgelse, hvor trivslen for de ansatte på sko-lerne ligger væsentligt under an-dre faggrupper.

Jan Trojaborg opfordrer skoler-ne til at udforme en personalepo-litik, hvor ønsket om god trivsel sættes i højsædet.

– Det er væsentligt, at arbejds-klimaet opleves som et fælles an-liggende, så det undgås, at den en-kelte opfatter sin evt. egen mang-lende trivsel som et personligt problem.

LAV EN PERSONALEPOLITIKVinni Hertz anbefaler at man ta-ger sig tid til at udarbejde en poli-tik på området. En god idé kan være, at man tager væk fra skolen for at få talt sammen uden for de normale skolerammer. Jan Trojaborg, formand for KLF.

KAAR

E SM

ETH


STRESS PÅ KLFTVEmnet var stress, da vi aflagde

besøg i konsultationen hos TV-lægen, Peter Qvortrup Geis-ling, der som læge og journalist har beskæftiget sig indgående med’det næste årtis store folkesygdom’,stress. Det blev til to indslag som kan ses på klftv.dk hvor du også kan finde et tema-site om syg-dommen.

ALARMERENDE SYMPTOMERPeter Qvortrup Geisling fører på pædagogisk vis seerne ind i stres-sens anatomi. Hvorfor får vi stress? Hvad kan vi gøre ved det? Hvis ansvar er det?

– Man bør jævnligt give sin krop et serviceeftersyn, lyder et af råde-ne fra Peter Qvortrup, der under-

Et enkelt hormon styrer næsten det hele. Det hedder kortisol, og det er det farlige stresshormon. Den over-belastede hjerne beder binyrerne om at danne det, og når kortisol kommer tilbage til hjernen med blodet, begynder symptomerne på stress at dukke op. Du finder videoer om stess på klftv.dk eller via KLF’s hjemmeside: klf-net.dk – klik på sort felt i højre spalte.

AF JAN KLINT POULSEN

’Hvis man går en tur på en sti i naturen, på asfalt eller på fortovet i sikker afstand fra bilerne, er man på sikker grund. Jorden føles fast under én, og man kan bruge energien og tankevirksomheden til at spekulere over løsninger på problemer, glædes over fuglefløjt eller nyde synet af dem, man følges med. Hvis man går en tur på isflager, der er ved at smelte og knække over, skal man bruge al sin koncentration på at se, hvor man nu skal træde, man er ofte bange, og hele ens tankevirksomhed er fokuseret på at springe fra isflage til isflage. Fornemmelsen er den samme for en person, der er meget stresset. Vedkommende har ikke overskud til at se på naturen, høre på partneren eller lytte til chefen eller kollegerne.’

Lis Lyngbjerg Steffensens i bogen ’Ledelse og Stress’

streger at de tre væsentligste symp-tomer på stress er søvnløshed, en tristhed man ikke kan forklare og hukommelsesbesvær.

Der er dog mange andre både psykiske, fysiske og adfærdsmæs-sige advarselstegn, som man skal være opmærksom på.

INDRE OG YDRE KRAV– Forstil dig, at hjernen bliver tæppebombet med alt for mange

krav i alt for lang tid. Det kan være noget, man selv roder sig ud i, eller det kan være noget man bliver presset ud i. Der er mange mennesker, der vil det hele, siger Peter Qvortrup og tilføjer:

– Nogle mennesker har en stor ansvarsfølelse, og det er godt nok at have det, men det kan altså også blive for meget. Forstil dig så, at hjernen er blevet presset i måne-der, halve og hele år. Så opstår der

Læge Peter Qvortrup Geisling for-tæller om stress på klftv.dk


en reaktion hos mennesker. – Dyrene har den samme reak-

tion – via hormoner der sendes fra hjernen ud i kroppen gennem blodsystemet til binyrerne, der så danner stresshormonet kortisol, som sendes tilbage til hjernen.

– Når hjernen er forgiftet af dit eget stresshormon, så er det, at alle symptomerne på stress dukker op.

FOR MANGE STRESS-RAMTEIfølge Statens Institut for Folkesund-hed er danskerne blevet mere stres-sede. Den seneste undersøgelse fra 2011 viser, at 12,8 procent af dan-skerne føler sig stressede. Det er en markant stigning fra tidligere år.

Palle Ørbæk, direktør i det Nati-onale forskningscenter for Arbejds-miljø, vurderer, at op mod 300.000 danskere lider alvorligt af stress.

Stress betyder op mod en milli-on fraværsdage, som koster sam-fundet 14 milliarder kroner om året. Især de 25-44 årige kæmper med stress i deres dagligdag.

TA’ SAGEN I EGEN HÅNDPeter Qvortrup Geisling betegner behandlingen af stress i Danmark som tilfældig og mener samtidig, at for mange læger ikke tager stress alvorligt.

– Behandlingen af stress er gan-ske lemfældig rundt omkring. Det er simpelthen tilfældigt, om folk er sygmeldt med stress, eller hvor længe de er sygmeldt, og hvilken hjælp de får, hvis de har stress. Der-for skal folk gribe deres eget liv, mas igennem og få en henvisning til en psykolog, eller bestil selv tid hos en, og kom på en rejse, hvor du gir’ dit liv et serviceeftersyn.

For TV-Lægen begynder dis-kussionen om, hvem der har an-svaret, hos det enkelte menneske, som skal mærke efter symptomer-ne på stress.

I bogen ’Førstehjælp til dit arbejdsliv’ lister Peter Qvortrup Geisling følgende advarselstegn op:

FØLELSESMÆSSIGE ADVARSELSTEGN:• Apati. Tristhed. Ulyst. Ingen glæde ved at holde fri. • Bekymring. Rastløshed. Indre uro. Uforklarlig angst. Usikkerhed. Let til at græde. Man føler sig tit værdiløs. • Irritabilitet. Man er på vagt. Arrogant. Påståelig. Vred. Nedsat hu- moristisk sans. • Føler en psykisk træthed. Har hukommelsesbesvær og svært ved at koncentrere sig.

ADFÆRDSMÆSSIGE ADVARSELSTEGN:• Man holder sig for sig selv. Er indesluttet og undgår ansvar. • Man går til yderligheder. Har et øget brug af stimulanser, eksem- pelvis kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer. Hyperventilerer ofte og dyrker overdreven sport.• Nedsat præstationsevne. Mange sygedage.• Problemer på arbejdspladsen. Manglende hygiejne. Manglende overblik. Er ubeslutsom. Indgår mange konflikter. Er vred. Følel- seskold. Går dårligt klædt. • Stifter gæld. Involveres i lovovertrædelser som butikstyverier og trafikforseelser.

FYSISKE ADVARSELSTEGN PÅ LANGVARIG STRESS:• Hovedpine. Smerter. Svimmelhed. Spændinger i nakken.• Nervøse tics. Rysten på hænderne. Hjertebanken. • Hyppige infektioner. Forværring af kronisk sygdom. Fysisk træthed.• Begynder at behandle dig selv med håndkøbsmedicin. • Søvnløshed.• Ændring i appetitten. Kvalme. Hyppig vandladning. Mavesmerter, diarré eller forstoppelse. Seksuelle problemer.

– Man diskuterer meget, om det er samfundets skyld, eller om det er chefens skyld. Noget af det er politikernes ansvar, og noget af det er chefens, men meget af det er ens eget ansvar. Vi er alle sam-men nødt til at mærke efter, hvor-dan ’jeg’ har det.

Ifølge Peter Qvortrup Geisling kan den stressede krop få ro igen, når man gør noget ved de forhold i ens liv, som skaber stressen. Så kan man komme af med alle symp-tomerne.

Det tager kroppen halvt så lang tid at vende tilbage til normalen, som den brugte på at blive stres-set. Men et sygdomsforløb kan va-re fra 14 dage til halve og hele år. Netop derfor er det vigtigt, at man lytter efter kroppens signaler og siger fra i ordentlig tid.

På klftv.dk kan du finde relevante stress-links, møde Peter Qvortrup Geisling og se andre videoer om stress.


Det var lige efter sommerferi-en sidste år, at jeg fornem-

mede, at der var noget galt, og fra midten af oktober til nytår var jeg sygemeldt, fortæller Pia Langaa, der er lærer på Lykkebo Skole.

– Jeg begyndte at mærke nogle symptomer, for eksempel kunne jeg ikke huske. Selv om jeg skrev ting ned, glemte jeg dem. Jeg kun-ne ikke sove om natten og havde nærmest angstanfald. Jeg havde hele tiden uro inde i kroppen og der var flere fysiske symptomer.

– Jeg kunne ikke finde grænsen mellem arbejde og fritid. Arbejdet fyldte alt for meget, og jeg tog det

hele med ud i sociale sammen-hænge. Jeg snakkede om mit ar-bejde hele tiden, og det synes jeg ikke, at jeg har gjort før. Tidligere kunne jeg lægge det fra mig, når jeg kom hjem.

– Der var naturligvis arbejdsop-gaver, som jeg skulle lave hjemme. Sådan er dét, men det skal jo ikke fylde hele døgnet.

Hvad fyldte, faglige udfordrin-ger, vanskelige elever eller hvad?

– Det er vanskelige elever, der fylder. De trak tæppet væk under mig. Det var enormt krævende, og da jeg var klasselærer i to klasser, blev det simpelthen for meget.

– Der var ekstra pres på det ad-ministrative skrivearbejde med underretninger, breve og mail frem og tilbage til psykologer, so-cialrådgivere og det ene, andet og tredje. Det var omfattende. Det tog lang tid, somme tider et par dage at gøre noget færdigt.

– Og så var der alle møderne med forældre, socialrådgivere, skolepsykologer, psykiatere på Bis-pebjerg Hospital.

Der var seks meget vanskelige elever i 1. klasse, og et par stykker i 4. klasse, og der fulgte mange møder med.

Skulle du så cykle til møder fra skolen ud til Bispebjerg Hospital?

– Ja, det er en del af det, og det er på forhånd indregnet i arbejdsti-den. Der kommer flere og flere af den slags opgaver. Det har vi slet ikke haft i samme omfang tidlige-re,

Hvad skyldes det?– Vi skal rumme flere og flere

udsatte børn i folkeskolen. Før i ti-den blev de placeret i specialsko-ler, men det gør de ikke mere.

Vil det sige, at du konkret kan mærke større inklusion?

– Absolut, og i den grad. Det er ikke kun mig, det gælder også mi-ne kolleger.

– Vi får ingen efteruddannelse, så vi er ikke rustede til at kunne magte de børn. Det er typisk børn med ADHD og autisme. Og så er det generelt børn fra hjem, hvor der ikke bliver sat nogen grænser. Det er dem, der sætter dagsorde-nen i hjemmet, ikke forældrene. Der er mange udsatte børn i vores område, og der er meget, vi skal rumme.

– Vi har 50-60 procent tospro-gede børn, og det kræver sin læ-rer, fordi de ikke har de store res-sourcer hjemme. Mange forældre taler ikke dansk, og det vanskelig-

Stress er tabu, men stress må ikke være tabu. Det er vigtigt at tale med andre, hvis man bliver ramt af stress. Enhver kan blive ramt – stress kommer snigende, og man skal være opmærksom, for den kan medføre et langt sygdomsforløb, hvis man ignorerer den. Pia blev ramt af stress sidste år – pludselig kunne hun ikke mere. Hun fortæller sin historie i håb om, at andre kan have gavn af hendes erfaringer og for at skabe større åbenhed om emnet.


STRESSKOMMER SNIGENDE

ARBEJDSMILJØ

–


gør kommunikationen. – Når jeg skriver hjem via for-

ældreintra, der iøvrigt fungerer udmærket, er det meget tidkræ-vende. Den skriftlige kommunika-tion er en stor ekstra arbejdsbyrde, vi har fået oveni.

– Generelt kan jeg mærke, at ar-bejdsbyrden bliver større og stør-re. Det kræver stadigt mere at væ-re lærer. Også fordi vi ikke får ef-teruddannelse. Vi bliver ikke rus-tet, og vi får ikke tilført nogen res-sourcer.

Ressourcetimerne, som vi havde for nogle år siden, hvor dansk og matematiklærer var hos hinanden på skift, gjorde en kæmpe forskel. Dem har vi desværre ingen af. Alt er sparet væk.

KALDTE PÅ HJÆLP MEN FIK INGENHvad gjorde du, da du kunne se, at du ikke var til at gå på arbejde?

– Det var ikke noget, der kom fra den ene dag til den anden, det kom snigende.

Fik du snakket med nogen?– Ja, sådan generelt, det var så-

dan, at vi havde alle sammen me-get at se til på skolen. Der var en noget dårlig stemning på lærervæ-relset, og folk gik og snerrede. Vi var trætte, simpelthen trætte.

Var der nogen, der tog hånd om jer, fx en skoleleder?

– Nej, det var der ikke. Hvad jeg også syntes var lidt skræmmende var, at jeg havde været inde og tale med min skoleleder rigtig mange

gange og sagt, at jeg havde brug for noget hjælp, og han blev ved med at love mig det, men der ske-te bare ikke noget.

Hvilken hjælp ville du gerne have haft?

– En person, der kunne være i klassen sammen med mig og støt-te de svageste, som havde brug for hjælp, for at få lidt mere ro på klassen.

Sagde du det til den skoleleder?– Ja, og jeg ved at min kollega,

der havde dem i børnehaveklassen, simpelthen også har råbt og skre-get for at få noget hjælp til klas-sen, men der skete ikke noget. Skolelederen blev ved med at love, at der kom en person en uge efter, og en uge efter, og en uge efter,

Stress er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden, den kom snigende. Alle havde meget at se til på skolen, og stemningen var ikke for god. Alle var trætte, simpelthen trætte, fortæller Pia om tiden før det gik galt.


men der skete ikke noget. Jeg kunne efterhånden ikke se lyset for enden af tunnelen, og så knæk-kede filmen bare.

Spurgte du skolelederen, hvorfor der ikke kom nogen?

– Ja, og han lovede og lovede og lovede, og så kunne jeg ikke mere.

– Det koster endda ikke skolen noget at hente hjælp, fx klasseassi-stenter, for de er i løntilskudsjob. Hvorfor fik vi ikke fat i sådan en.

– Vi har siden haft flere klasse-assistenter på skolen, og vi har det stadig, men de kom først efter jeg blev syg.

– Jeg havde også en anden kolle-ga, der gik ned med stress samtidig med mig.

FØRST ALENE, SÅ PSYKOLOG-SAMTALERHavde du kontakt med skolen i den periode, du var sygemeldt?

– Nej.Ringede skolelederen til dig og

spurgte, hvordan det gik?– Nej.Så du passede dig selv?– Ja, jeg var overladt til mig selv,

bortset fra, at jeg fik rigtig mange søde hilsener, sms’er og mail fra mine kolleger. Men ledelsens mail var kun arbejdsrelaterede, så dem valgte jeg at ignorere. Der var ikke noget med en hilsen og et par pæ-ne ord.

Gik du til lægen?– Ja, jeg skulle have en lægeat-

test. Og jeg fik via BUF bevilget psykologsamtaler, da jeg havde været syg i en måned. På det tids-punkt troede jeg, at jeg var klar igen, så jeg gik på arbejde. Men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg slet ikke var parat.

– Den administrative leder for-talte mig, at jeg kunne få nogle psykologsamtaler gennem SOS, og jeg blev henvist til en psykolog på

Frederiksberg, hun var fantastisk.Hvor mange timer fik du?– I første omgang fire. Hun søg-

te om fire mere, og dem fik jeg også. De var simpelthen guld værd.

AFKLARING OG GOD HJÆLP– I første omgang fik jeg afklaret, at det ikke var min skyld, at der var rigtig mange i min situation, og at det ikke var mig, der var no-get galt med. Det havde jeg rigtig meget brug for at få at vide. Jeg gik og troede, at det var mig, den var gal med. At det var mig, der ikke kunne tåle mosten, og det syntes jeg, var svært.

– Psykologen var god til at give mig nogle forskellige redskaber og til at se helt realistisk og nøgternt på det.

– Hun bad mig skrive mine ar-bejdstimer ned, hvad jeg bruger på samarbejde med forældrene, på ugeplaner, på forberedelse, på mø-der og skrivelser. Det var en kæm-pe hjælp at se det på papir. Jeg brugte 56 timer om ugen,

– Det var godt for mig at få be-kræftet, at der faktisk var en årsag til, at jeg var gået ned med stress.

JEG HAVDE GLEMT AT SIGE FRAVar der nogle ting, du skulle huske at gøre, som du havde glemt i den periode, hvor du var så presset?

– Ja, det handlede om at sige fra og passe på mig selv. Simpelthen at sige, at det her kan jeg ikke. Nu ved jeg, at det er ok at sige fra.

Hvad kunne du have sagt fra til?

– Nok mest min egen pligtfølel-se og mit engagement i eleverne. Nu har jeg læret, at der fx godt kan gå et par dage, før jeg svarer på en henvendelse, og jeg kan og-så sige til mig selv, at jeg behøver altså ikke hele tiden at være på og

være så perfekt. – Jeg lærte at minde mig selv

om, at det er altså er et arbejde, og jeg skal også kunne lægge det fra mig, når jeg kommer hjem. Det var psykologen god til at skille ad sammen med mig. Det hjalp mig meget.

– Jeg følte også, at her var der en person, der bare viste mig inte-resse, og som gav mig luft, så jeg fik vendt tingene. Det betød me-get. Ikke mindst fordi jeg havde siddet dér og følt mig isoleret i halvanden måned.

– Jeg havde da både mine ven-inder og min familie, men jeg hav-de ikke forbindelsen til arbejde el-ler ledelsen, som jeg også havde brug for.

DELTID, HJÆLP OG BEDRE ARBEJDSFORDELINGGlædede du dig så til at komme i gang efter juleferien?

– Nej, det gjorde jeg ikke, men jeg havde lavet en aftale med min chef om, at jeg skulle starte på nedsat tid. Det havde jeg selv fore-slået, og det var en god idé. I seks uger var jeg på deltid, og det var virkelig vigtigt for mig at starte stille og roligt op.

– Efter vinterferien startede jeg på fuld tid igen, og da fik jeg en assistent i 1. klasse. Han var ud-dannet lærer og supergod. Det var en stor hjælp, men han er desvær-re holdt op, for klasseassistenter kan desværre kun være i gang på den måde i et halvt år.

– Efter sommerferien fortsætter jeg med min 1. klasse, men jeg skal ikke fungere som klasselærer her. Det er simpelthen for stor en arbejdsbyrde at være det i to klas-ser.

– Det er noget, vi efterfølgende har talt meget om, for det er en stor arbejdsbyrde at være klasse-


lærer. Ret mange af os var klasse-lærer i to klasser, og det er sim-pelthen for meget.

Hvorfor den skæve fordeling, der er flere lærere, end der er klasser?

– Mange ønsker ikke klasselærer-funktionen. Ofte er det jo dansk-læreren, der har den funktion. Vi får 75 timer om året for at være klasselærer, og det rækker som en skrædder i helvede.

Der må da være nogen på sko-len, der kan sørge for en bedre for-deling af opgaverne?

– Det er først efter, at vi har fået vores nye pædagogiske leder, at der er sket noget. Hun har taget fat i rigtig mange gode ting, blandt andet den – vi skal ikke være klas-selærer i mere end én klasse ad gangen. Og det bakker kollegerne op om.

STOR STØTTE FRA KOLLEGER– På lærerværelset har vi det godt sammmen og er gode til at hjælpe hinanden. Hvis ikke det havde væ-ret for kollegerne, så er jeg ikke sikker på, at jeg var kommet tilba-ge. Det har været altafgørende at have gode kolleger.

– Mens jeg var syg, var det uvur-derligt for mig at få den anerken-delse og støtte fra kollegerne. De skrev til mig og tilbød sig, hvis jeg ville snakke med dem eller se dem. Jeg brugte navnlig min teammak-ker omkring 4. klasse.

– Men i starten af sygeperioden kunne jeg ikke overskue noget som helst og isolerede mig. Jeg skulle bare have fred og ro. Det var først efter en månedstid, at jeg havde overskud til at være lidt so-cial. Indtil da kunne jeg simpelt-hen ikke møde folk, så tudede jeg straks.

JEG KAN LIDE AT VÆRE LÆRER– I dag synes jeg, at jeg er blevet

meget bedre til at sige fra, og jeg øver mig stadig på at blive bedre. Jeg øver mig i ikke at arbejde efter kl. 17, og min computer er slukket i weekenden.

– Jeg har heller ikke udleveret mit telefonnummer i 1. klasse. Det er min privattelefon, som jeg ikke får tilskud til fra forvaltningen, så den er privat.

– Forældrene kan enten ringe til skolen og lægge en besked eller skrive til mig via forældreintra.

Hvad ser du frem til, når du starter igen efter sommerferien?

– At se børnene og at engagere mig i dem. Jeg kan godt lide at un-dervise. Jeg kan lide at være lærer, men vi mangler ressourcer for at klare opgaverne og især til de ofte vanskelige børn. Det kræver me-get overskud at være lærer, og der kræves hele tiden mere arbejds-mæssigt.

MEGET MERE FOKUS PÅ STRESSHvad kan der gøres ved truslen om, at lærere kan blive ramt af

stress og alvorlig sygdom?– Der skal meget mere fokus på

problemet, og det skal ikke være tabu – men det er det. Alle skal vi-de, at det ikke er, fordi man er svag eller dårligt fungerende, at man går ned med stress.

– Jeg betragter mig selv som bå-de stærk, social og velfungerende, men når arbejdsbyrden bliver for stor, kan det ske, at man ikke kan se ud på den anden side. Selv små ting i hverdagen bliver uoverskue-lige.

– Der er så meget fokus på bør-nens tarv, og kravene til lærerne stiger, men der bliver ikke givet flere ressourcer til, at lærerne kan leve op til forventninger og krav. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

– Desuden mener jeg, at ledel-sen skal være meget mere inde over og tage ansvar og støtte.

Se video med Pia og om stress på klftv.dk eller via KLF’s hjemmeside: klf-net.dk

I starten af sygeperioden havde Pia kun brug for fred og ro og isolerede sig. Først efter en månedstid kunne hun møde andre mennesker. Under syge-fraværet betød støtten og mange små hilsener fra kollegerne meget.


KØBENHAVNER BAROMETER 2011

AF NINA RAASCHOU OG THOMAS FREDERIKSEN, PÆDAGOGISK FAGLIGHED

OG LARS THEILGAARD, SUNDHED OG INDKØB

Hvad er Københavnerbarome-teret?

Københavnerbarometeret er en elektronisk spørgeskemaundersø-gelse, som alle elever i kommu-nens 4.-9. klasser i foråret 2011 gennemførte for fjerde år i træk. I 2011 har 13.120 elever besvaret, hvilket giver den hidtil højeste be-svarelsesprocent på 80.

Undersøgelsen opfylder en lang række forskellige formål, fx at le-vere viden til skolens lærere og le-dere og data til Kvalitetsrapporten.

Flere og flere instanser i kom-munen henvender sig til os, som står bag Københavnerbarometeret, når de vil kende elevernes oplevel-se af et eller andet. Ved at bruge Københavnerbarometeret i stedet for at sende flere spørgeskemaer ud håber vi at belaste skolernes hverdag mindre.

Således gør fx Sundhedsforvalt-ningen, Kultur- og Fritidsforvalt-ningen, EAT og nogle forskere brug af denne mulighed, ligesom Børne- og Ungdomsudvalget også har bedt forvaltningen om at un-dersøge forskellige emner via ba-rometeret.

Sundhed og trivsel hænger tæt sammen, og derfor er der i 2011 medtaget flere spørgsmål om ele-vernes sundhed, således at Køben-havnerbarometeret også indgår som et redskab til at monitorere de københavnske elevers sundhed.

HVAD FORTÆLLER ELEVERNE?Undersøgelsen viser kontinuerligt, at langt de fleste elever er glade for at gå i den københavnske folke-skole, og langt de fleste oplever, at de trives godt, har et godt helbred, og at skolen er et trygt sted at være.

Så godt som alle har en god ven i skolen. Mobningen har mindre omfang end landsdækkende un-dersøgelser viser. Digital mobning er noget, som kun en meget lille del af eleverne har kendskab til.

Mange elever giver udtryk for, at der er for meget uro i klassen. Seks ud af ti oplever, at det som regel ender godt, når nogen har været uvenner. På en del spørgs-mål, der handler om oplevelse af undervisningens kvalitet, viser alle årene, at der er plads til forbed-ring. Lige mange drenge og piger i 2011 oplever, at de lærer meget i skolen.

Det generelle billede er meget stabilt, med kun nogle få procent-points udsving siden 2010. Det er gået en lille smule tilbage med den generelle tryghed siden sidste år. Men en smule færre er bange for at blive slået, og også færre er fak-tisk blevet slået i skolen.

Der er fremgang på en række områder, som handler om oplevel-se af undervisningens kvalitet: fle-re synes, de lærer meget, flere har lyst til at lære, flere oplever, at un-dervisningen er spændende.

FORSKELLE MELLEM GRUPPERNår man dykker ned i tallene og ser på forskellige gruppers ople-velser, viser der sig forskelle mel-lem piger og drenge, store og små, etsprogede og tosprogede og mel-lem forskellige sproggrupper. Fx sådan:

• Flertallet oplever stemningen i klassen som god. En etsproget dreng i 9. klasse har den mest po-sitive oplevelse af stemningen, og en tosproget dreng i 4. klasse den dårligste

• Knap hver tiende elev har på en række områder en negativ op-levelse. Der er flere drenge end pi-ger, som synes dårligt om at gå i

I en spørgeskemaundersøgelse har mere end 13.000 københavnske skoleelever svaret på, hvad de synes om at gå i folkeskolen, hvordan stemningen er i klassen, om de mobber eller bliver mobbet og mange andre ting fordelt på fx køn, alder og sproggruppe. Undersøgelsens værdi ligger i, at skolens medarbej-dere bruger resultaterne til noget.

ELEV • TRIVSEL


skole for tiden. • Der bliver slået,

mobbet og truet markant mere i 4. klasse end i 8.-9. klasse, ligesom det er her, flest elever sy-nes, der er alt for mange konflik-ter. Men det er også i 4. klasse, eleverne har nemmest ved at se meningen med undervisningen, og to tredjedele synes, de lærer meget.

• Mobningsprocenten for to-sprogede elever er 13, mens den for etsprogede er 8. Der er også flere tosprogede end etsprogede elever, som giver udtryk for at de selv mobber.

• På flere områder er drengene mere tilfredse end i 2010. Det gælder fx glæde ved at gå i skole. Flere drenge synes, de lærer me-get i skolen.

• I 2010 konstaterede vi, at de elever, der var tosprogede og især de, der tilhørte de mindste sprog-

sprog-grupper ople-

ver dog læreren som mere retfærdig og

konfliktløsning mere positivt i 2011, end de gjorde i 2010.

• Den generelle trivsel og egen-vurdering af helbred falder med alderen. Også sundhedsadfærden ændrer sig i den gale retning op gennem skoletiden – fx motions-vaner og om man spiser morgen-mad.

HVAD KAN I BRUGE DET TIL?Grisen bliver ikke tykkere af at blive vejet, og eleverne trives ikke bedre, bare fordi deres trivsel bli-ver målt. Men det, vi måler, får opmærksomhed.

Undersøgelsen får først rigtigt værdi, når alle vi, der er i og om-kring folkeskolen, lærere, elever, ledere, sundhedspersonale, politi-kere og forvaltning, taler med

grupper som fx somali, punjabi, kurdisk, spansk og især kinesisk, var mere utrygge, havde færre venner, blev mobbet, truet og slået mere og på flere områder trivedes dårligere end de etsprogede elever.

Det gælder stadig, og på flere trivselsområder, fx om at have en ven og omfanget af utryghed hos de tosprogede elever, er det gået tilbage siden 2010. De mindste

JESP

ER FA

STER

HOLT


hinanden om det, eleverne fortæl-ler gennem undersøgelsen: kan vi genkende det billede, undersøgel-sen tegner?

Kan vi fx genkende, at de store synes mindre om at gå i skole end de små, at flere synes, de lærer mere end sidste år, at de etsproge-de piger har størst tillid til lære-rens retfærdighed og de spansk- og kinesisktalende elever mindst, at eleverne fra de mindste sprog-grupper bliver mobbet mest, osv.osv.?

Hvordan er naboskolens mob-ningsprocent, og hvorfor er der forskel? Hvorfor mon vi er gået tilbage eller frem fra sidste år? Hvordan ser trivslen ud på lige netop vores klassetrin? Kan vi genkende billedet eller ej, og giver drøftelsen anledning til, at vi gør noget nyt, ranker ryggen, retter

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENMinisterskifteAt statskonsulent Kr. Helveg Petersen afløste Jørgen Jørgen-sen og blev undervisningsmi-nister var ingen overraskelse, og skolens nye minister nyder på forhånd stor respekt og an-seelse blandt skolens folk. Spændingen på området gjaldt derimod, hvorvidt og hvordan undervisningsministeriet ville blive delt. Den endelige forde-ling af sagsområderne mellem undervisningsministeren og kulturminister Julius Bomholt vil først efter yderligere for-handlinger blive fastlagt ved kongelig resolution.KK, nr. 26, september 1961

FOR 25 ÅR SIDENKort og billederSom følge af aftalen mellem Københavns Lærerforening og skoledirektoratet om øget åb-ningstimetal på skolebibliote-kerne bortfalder honoraret med virkning fra 1. august 1986 til de lærere, der har ført tilsyn med ”kort og billeder”. Tilsynet omfattede ordningsarbejde med dias, vægkort, anskuelsesbille-der m.v. Fremover placeres re-gistrerbare dele, som er aktuelle og dermed relevante i undervis-ningssammenhænge på skole-biblioteket.KK, nr. 23, september 1986

HVIS DU VIL VIDE MERE…Læs mere på www.bufnet.kk.dk/kb Her ligger alle skolerappor-terne, hele byens resultat og et notat, der går i dybden med yderligere analyse, og hvor for-skelle og ligheder i oplevelsen beskrives hos piger/drenge, små/store, etsprogede/tospro-gede og forskellige sproggrup-per.

Her ligger også forslag til, hvordan I på skolen kan nyt- tiggøre jeres Københavnerba- rometer. Din skoleleder har skolens rapporter på klassetrin og elevernes forslag om, hvad de kunne tænke sig at ændre.

Vi opfordrer jer til at dykke ned i de spændende tal i nota- tet og tale med hinanden om indholdet

fokus et nyt sted hen? Med andre ord er det dialogen

om undersøgelsen som spejl af ’virkeligheden’, der er interessant. At holde elevernes fortælling op imod sin egen eller teamets.

Undersøgelsen kan også bruges til at af- eller bekræfte bestemte opfattelser eller fortællinger. Fx har det overrasket os, at kun 6 procent af eleverne har været ud-sat for det, man kalder digital mobning, og at skolens lektiecafé på ugebasis kun bruges af en lille andel elever. Andre kan blive overrasket over andre resultater.

NYE UDFORDRINGERI sine første leveår mødte under-søgelsen udbredt skepsis fra lærere og ledere. Var der hold i undersø-gelsen, kunne man stole på elevers udsagn, var folkene i forvaltnin-gen overhovedet kompetente til at lave den slags?

Det har været vigtigt for os i processen at samarbejde med og lægge øre til forslag fra faglige or-ganisationer og forskere om un-dersøgelsens udformning, og sam-tidigt at gøre, hvad vi kunne for at understøtte skolerne i udførelsen.

I dag er undersøgelsen bredt ac-cepteret som et af kommunens værktøjer. Desuden er vi stolte over, at OECD i en publikation om evaluering i det danske ud-dannelsessystem i 2010 flere gange roste Københavnerbarometeret.

Men der viser sig hele tiden nye udfordringer. Vores næste udfor-dring bliver at finde ud af, hvor-dan vi realiserer den politiske be-slutning om, at Københavnerbaro-meteret 2012 skal suppleres med spørgsmål om oplevelse af vold i elevernes hjem.

Københavnerbarometeret i fuld længde findes på: bufnet.kk.dk/kb


Tysk og engelsk

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

WEBPRØVER TIL TYSK (fem prøvesæt):Kr. 225,- pr. år, pr. klasse på 9. klassetrin.Der betales altid for alle skolens klasser på9. klassetrin.

WEBPRØVER TIL ENGELSK (ti prøvesæt):Kr. 371,- pr. år, pr. klasse på 9.-10. klassetrin. Derbetales altid for alle skolens klasser på9.-10. klassetrin.

Komplette,digitale

prøvesæt

Klar til prøverne

MÅLRETTET PRØVETRÆNINGMed Webprøver til tysk og engelsk kan eleverne teste deres niveau i lytte- og læseforståelse, sprog og sprogbrug samt øve sig i skriftlig fremstilling. Eleverne får umiddelbar feedback på deres besva-relser, og både elev og lærer har adgang til prøve-resultaterne.

ELEVMOTIVERENDEWebprøver til tysk og engelsk sparer læreren for tidskrævende rettearbejde, og eleverne får mulig-hed for at arbejde i et motiverende digitalt format. Prøverne har et lettilgængeligt design, som både lærer og elev med lethed vil kunne springe ud i.

13353


DET ARBEJDSRETSLIGE SYSTEM– Det traditionelle konfliktløs-ningssystem på arbejdsmarkedet er langsommeligt. Det er skabt for hundrede år siden og er opstået på et kollektivt grundlag. Det, at man venter på en arbejdsretslig afgørel-se på en konflikt, er godt nok i nogle tilfælde, men der er mange situationer i hverdagen, der ikke kan løses ad den vej, for inden de overhovedet når at komme gen-nem systemet, så er de passé, og noget andet er i gang.

– Vi ved også, at konflikthånd-tering på arbejdsmarkedet betyder ekstremt meget for motivationen hos medarbejderne og dermed for udviklingen af arbejdspladsen.

– Motivation og udvikling er to begreber, der er tæt knyttet til hin-anden, sammen med lederens ev-ne til at være leder herunder lede-rens evne til at tage sig af konflik-ter. Det har indvirkning på med-arbejdernes trivsel på arbejdsplad-sen, om en kollega er syg eller har det godt og er motiveret.

ULØSTE KONFLIKTER JAGER FOLK FRA JOBBETAnne Lindegård henviser til en undersøgelse af, hvad der vejer tungest, når folk beslutter at gå på efterløn.

– Det, der har størst betydning, er niveauet af uløste konflikter på arbejdspladsen. Det er den væ-sentligste faktor, når folk vælger, om de skal forlade arbejdsmarke-det. I en tid hvor vi trods nogle konjunktursvingninger kommer til at vægte fastholdelse på ar-bejdsmarkedet, så er der bestemt et incitament for konflikthåndte-ring her. Du nævner i masteropgaven, at konflikter ikke i sig selv er et pro-blem, at de kan være et udviklings-

Kravene og tempoet i arbejdslivet og udviklingen i samfundet gør det nødvendigt, at vi lærer at løse vores egne konflikter, så de bærer frugt. Vi skal værne om dem, fordi de rummer et stort udviklingspotentiale, der kan akkumulere ny energi til gavn for motivation og fremdrift. Niveauet af uløste konflikter har større indflydelse end noget andet på, om medarbejdere vælger at gå på efterløn. Konsulent i KLF, Anne Lindegård har skrevet master-opgave om konfliktløsning i et arbejdsretsligt system. Hun beskriver her nogle aktuelle udviklingstendenser.


KONFLIKTERSKAL PASSES OG PLEJES

Hvad er det i tiden og i sam-fundet, der gør, at vi skal

finde nye måder at løse konflikter på?

– Der har altid været konflikter så længe, der har været menne-sker, og derfor også en måde at lø-se dem på, men tilværelsen har ik-ke formet sig ens for menneskehe-den op gennem historien.

– Det at vi nok skal lære at løse konflikter på en ny måde – eller måske bruge en gammel metode – det har måske noget at gøre med den måde, som som vi lever vores

liv på, de krav der stilles til os på arbejdsmarkedet, og ikke mindst den hastighed, som vi er nødt til at finde løsninger.

– Vi bliver i stigende grad udsat for forandringer, processer og krav om at gøre ting på nye måder. Ba-re hele den teknologiske udvik-ling, vidensamfundets ændrede måder at eksponere ny viden på, alt det fordrer, at mennesker også på deres arbejdsplads er nødt til at reagere hurtigere. De har brug for noget, der her og nu kan forandre en situation for dem.

KONFLIKTLØSNING


potentiale, men konflikter kan jo også lamme?

– Problemet er ikke, at konflik-ten lammer. Det er, at den ikke bliver håndteret. Det er det, der lammer.

– Hver gang vi bliver provokeret af noget, der vækker os og får os til at tænke nyt – noget der får os til at se med nye øjne, blive vrede, blive glade, til overhovedet at mær-ke, at der sker noget som helst – så er det en drivkraft og en tilførsel af energi.

– Konflikten kan vende den tunge ende opad eller nedad, alt efter om den bliver håndteret eller ej. Vores arbejdspladskultur er ik-ke ret trænet i at håndtere konflik-ter, og det er en hæmsko i en are-na, hvor man vil møde mange kon-flikter. Det autoritære system er i vid udstrækning brudt sammen eller afskaffet, fordi det er ineffek-tivt. Er der opstået et tomrum?

– Nej, men dér hvor fx en med-arbejdergruppe engang kunne væ-re enige om, at chefen var skyld i alle dårligdomme, skabte det ikke en splittelse mellem medarbejder-ne, måske snarere et sammenhold. Men i dag er mange beslutninger, på godt og ondt, lagt ud i teamene ud fra det synspunkt, at de ved bedst.

– Tankegangen er, at beslut-ningskompetencen skal ligge hos dem, der skal håndtere beslutnin-gerne i virkelighedens verden. Det betyder også, at konflikterne er flyttet derud.

– Når en gruppe mennesker bli-ver uenige og ikke får talt om det eller trækker uenigheden for langt, så den i sig selv skaber en konflikt, så må de selv løse den, men det har de måske ikke redskaberne til. Det kan være en direkte farlig si-tuation.

– I KLF ser vi folk, der er blevet syge af konflikter, der ikke er ble-vet håndteret. Jeg har set mange eksempler på uløste konflikter i teamene, der har haft alvorlige konsekvenser. Vi må somme tider lave pensioneringsordninger for medlemmer som følge af konflik-ter. Eller konflikter kan have så store psykiske konsekvenser, at det ender med afsked.

MANGE VEJE TIL LØSNING– Der er en vifte af mulige handle-måder, som man kan vælge mel-lem. Nogle konflikter skal fx afgø-res ved, at man slår op og ser, hvad reglen i en lov eller en aftale tilsiger. Andet skal afgøres ved, at man spørger en overordnet med beslutningskompetence, andet

igen skal afgøres ved, at man går i dialog og sammen finder en løs-ning.

– Nogle konflikter kan man ik-ke håndtere selv, fordi der er for mange følelser i klemme, og – hvis vi nu bliver i lærerfaget – så er det i høj grad et fag, der er præget af, at man anvender sin professiona-lisme og personlighed i tæt for-bundethed med andre.

– Det vil sige, at hvis der er en kritik eller en uenighed, så er der også en stor sårbarhed, og det med-fører, at en konflikt bliver farlige-re. Jo farligere en konflikt er, og jo mere den truer ens personlighed og identitet, desto mere kan man have gavn af hjælp i form af en uvildig styring.

– I sådan en situation kan der

’Når vi bliver provokeret af noget, der vækker os og får os til at tænke nyt, blive vrede, blive glade, til overhovedet at mærke, at der sker noget som helst – så er det en drivkraft og en tilførsel af energi.’ siger Anne Linde-gård, konsulent i Københavns Lærerforening og master i konfliktløsning.


være brug for, at en kompetent tredjeperson kan være med til at lede en proces, hvor dem, der har konflikten, går i dialog med hin-anden. Det kan være et nyttigt redskab.

– Konfliktmægling handler om at hjælpe mennesker til, at de selv finder en løsning på deres egen konflikt. De personer, der er i en konflikt, så at sige ejer konflikten, og derfor ejer de også løsningen.

– De kan have brug for og nytte af at have en neutral tredjepart, der hjælper i en proces, hvor de finder deres egen løsning. De har selv ansvaret.

at man kan bære provokationer?– Nej, ikke kærlighed, der skal

respekt, dialog og tryghed. Som-me tider er der elementer af kær-lighed, men det er noget andet. Det har ikke noget at gøre med venindeteam, for de kan være nog-le af dem, der holder allermest or-den på, at man ikke overskrider måske uudtalte grænser, for så bli-ver det jo farligt.

– Noget af det, der kan præge såkaldte kærlighedsteam, er ikke frihed, men hold dig i din box, og lad være med at forandre dig.

UDFORDRER LEDELSESRETTENKonflikter i det arbejdsretslige sy-stem?

– Det arbejdsretslige konflikt-løsningssystem, som vi har det, er langsommeligt. Derfor du’r det ik-ke i forhold til arbejdspladsernes behov, for de er omskiftelige og hurtige. Hvis man ser magt- og be-slutningsmæssigt på det, så hører det under ledelsesretten.

– Det er klart, at en aktiv kon-

KONFLIKTMÆGLING

• En forståelse for konflikter som et livsvilkår. Konflikter er hver-ken gode eller dårlige. Hvorvidt de er konstruktive eller destruk-tive, afhænger af måden, de bli-ver mødt på,• en tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem, dvs. at de ses som ’eksperter på deres eget liv’,• en accept af, at der er flere vir-keligheder,• at dialog er ønskelig i enhver konflikt og midlet til at nå må-let,• en tillid til, at det er muligt at nå frem til gensidigt tilfredsstil-lende løsninger, hvis parterne vil, og endelig,• at individualitet og relation hænger sammen.

’Konfliktmægling – en refleksiv mo-del’, af Vibeke Vindeløv, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008.

VI UNDVIGER KONFLIKTERHvad hvis de kræver retfærdighed og ikke kan påtage sig et ansvar?

– Konfliktmægling er et redskab for normale mennesker. Den fun-gerer ikke med en syg eller meget afvigende person, for de kan ikke tage vare på sig selv. Fungerer den kun inden for en bestemt kulturkreds – fx en dansk?

– Nej, den er ikke kulturbestemt og slet ikke særlig dansk. Vi er i vores kultur bestemt ikke gode til konflikter. I mange situationer vælger vi at gå væk fra dem. Vi er ofte meget konfliktundvigende.

– Hvis der er en konflikt på en arbejdsplads, taler man ofte uden om den, i stedet for, at de involve-rede parter taler direkte med hin-anden om det, der er sagens ker-ne. Det har vi ikke særlig let ved. Og det er farligt.

– Jeg tror, vi er nødt til at ændre på nogle af de andre faktorer, der gør det vanskeligt at være både le-der og medarbejder på en arbejds-plads, hvor man er afhængige af hinanden, af et godt samarbejde indbyrdes, og hvor man er afhæn-gig af både den udfordring og den tryghed, som ligger i, at konflikter ikke er farlige.

AFGØRENDE I TEAMARBEJDEEr det noget, der har betydning i teamene på skolerne?

– Ja, meget. De velfungerende team har fået en måde at håndtere konflikter på. De holder ikke hin-anden i skak – de provokerer hin-anden. Altså konstruktive provo-kationer, for de er ikke bange for at støde mod hinanden.

– De kan godt håndtere uenig-heden, og de ved måske også, at hvis de bliver uenige, så er det ik-ke helt så farligt. Men det har vi jo ikke lært noget om andre steder.

Skal der et gran af kærlighed til,

DET LIGGER UDEN FOR MÆG- LINGENS GRÆNSER

”Det ligger uden for mæglin-gens grænser, at mægler kom-mer med forslag til løsninger eller evaluerer fremsatte løs-ningsforslag. Det ligger også uden for mæg-lingens grænser at bevæge sig ind i terapeutisk virksomhed med parterne. Og endelig ligger det uden for mæglingens grænser overvej-ende at anvende separate mø-der, fordi de umuliggør dialog.”

Vibeke Vindeløv, professor


fliktpolitik med brug af mægling udefra, udfordrer ledelsesretten. Men ledelsesretten mestrer det sjældent. Samtidig er der tale om en videreudvikling af den selvstæn-dighed, man gerne vil profitere af, og som konsekvens af den må man kunne løse sine egne konflikter, og det kan læres.

– Der er tale om et menneske-syn, et demokratisyn, og et ejer-skabssyn. Konfliktmægling er også anvendeligt på andre niveauer, men det skal bygge på frivillighed og på dialog, og man bruger det på mange niveauer som fx i rets-systemet. I fx norsk lovgivning er der et krav om, at retsmægling skal være forsøgt i civilsager, før de kan føre til domfældelse.

FRIVILLIGHED MEN PLIGT TIL AT TAGE ANSVARHvis det er vigtigt at inddrage kon-fliktmægling på en skole, hvordan skal man så tage fat. Er det tillids-repræsentanterne, der skal uddan-nes eller teamene, eller skal vi til-kalde mæglere udefra, når noget går i hårdknude?

– Det er altid godt, at så mange som muligt er uddannet, og gerne samtidigt på en arbejdsplads, fordi det legaliserer, at man italesætter konflikter, og man får skabt et fæl-les sprog omkring konflikter. Det i sig selv fremmer en kultur, der er aktiv i forhold til konflikter. Her drejer det sig om uddannelse og italesættelse og om aktivt arbejde omkring konflikter.

– Det handler desuden om le-delsens og tillidsrepræsentantens håndtering. Enhver person kan gå ind og være behjælpelig i en kon-fliktsituation, men hvis man taler egentlig mæglingsassistance, som begge parter ønsker på baggrund af frivillighed, så mener jeg, at det vil være mest gavnligt at få en

uvildig tredjepart udefra. – Der kan godt være en person

på arbejdspladsen med de samme kompetencer, men vedkommende bliver muligvis anset for inhabil af parterne og af den øvrige arbejds-plads og risikerer derved at blive part i konflikten.

– Alle mennesker ser verden i deres eget lys, og verden ser meget forskellig ud alt efter, hvorfra man ser den. Hvis man skal værne om, at parterne har retten til deres egen konflikt og dermed også ret-ten til at finde deres egen løsning, så skal man lade dem være i fred med det. I en aktiv konfliktkultur har de også pligt til at tage ansvar og hånd om deres konflikt.

Det er nemt at sige og svært at realisere i praksis. Der er mange andre interesser i spil, for nogle vil i en konkret situation have inte-resse i at lade være med at gøre noget, eller finde alliancepartnere og skabe en konflikt i en større gruppe og understøtte andre ting af personlig interesse. Det er netop her, kulturen på en arbejdsplads skal sætte ramme for, hvordan man ønsker at takle konfliktsitua-tioner.

GENOPBYGNING ELLER ADSKILLELSEHvad er en lykkelig udgang på en konflikt, en konfliktløsning?

– Det er, at dem der har en kon-flikt, selv finder frem til noget, der for dem virker som en god løs-ning. Hvis vi tager udgangspunkt i et team, hvor kollegerne har mis-forstået hinanden, og hvor den ene har sagt noget, den anden er kommet til at tænke over, snakken er gået, og nogle sidder tilbage med en dårlig fornemmelse...

– Den situation skal naturligvis bearbejdes, så de implicerede får vendt misforståelsen og udredt

nogle følelser. Det fører videre til en afklaring – jeg vidste slet ikke, at jeg gjorde dig så ked af det, alle de ting der fører videre til forståel-se, genopbygning af tillid, dialog og udvikling af, at man ser poten-tiale i hinanden.

– Men en lykkelig konfiktløs-ning kan også være, at man siger, at nu forstår jeg godt, hvad der er sket med dig i den her situation, men det er også blevet klart for mig, at vi to skal ikke arbejde sammen.

Har man så løst konflikten?– Det kan man godt have gjort

ved, at jeg har forstået dig, det gjorde jeg ikke før. Det er den pro-fessionelle side af samarbejdet. Der er noget, der fungerer og no-get, der ikke fungerer. Det er ikke en fallit at erkende det. Det kan være en fallit at blive ved med at løbe panden mod en mur.

– En konklusion kan godt være, at jeg er blevet klar over, at jeg ik-ke skal kæmpe med dig, jeg kan godt respektere dig, men du og jeg skal bruge vores kræfter hver for sig og ikke sammen.

– Der er ikke nogen pligt til, at alle skal kunne arbejde sammen, men derfor kan man godt respek-tere hinanden og forvente noget af hinanden og diskutere, være enige og uenige. Alle egner sig jo heller ikke til at være gift med hinanden eller tage på rejse sammen, fastslår Anne Lindegård.


Du har nævnt ledelsens store betydning for konfliktkultu-

ren på en arbejdsplads som skolen – er lederne klædt på til opgaven?

– Mine erfaringer fra arbejdet siger, at der er vekslende kvalitet, og det har mange forskellige årsa-ger.

– Der blev lavet en undersøgel-se, hvor medarbejderne blev spurgt, hvilken konpetence blandt femten, som de mente var vigtigst, at deres leder havde. Her proriterede med-arbejderne evnen til at løse kon-flikter.

– Medarbejderne blev også spurgt om, hvad deres leder havde svæ-rest ved, og her var svaret også –

at løse konflikter. Der er altså et felt her, der får lov til at klare sig selv. På lederuddannelsen i Køben-havns Kommune indgår konflikt-løsning, men der skal tilsyneladen-de gøres mere ved det emne – hvad skal der til?

– Der skal nok mange ting til. De skal vide noget om konflikters natur, men det er ikke nok at læse i en bog. Man er også nødt til at sætte sig ind i en bestemt model og have en forståelse af den og kunne mestre opgaven.

– Et menneske skal også person-ligt udvikles til at turde gå ind i en konflikt og se den som et poten-

tiale og være med til at udvikle en aktiv konfliktkultur på en arbejds-plads. Vigtigt er det også, at en le-der får tiden til at gøre det, og at lederen prioriterer opgaven.

– I dag har lederne travlt med at besvare diverse kontoropgaver til forvaltningen. Det tager meget tid, og det er blandt andet det, de bli-ver bedømt på af deres chefer. De bliver også bedømt på, om de har en økonomi, der hænger sammen.

– Det betyder, at de ressourcer tages fra opmærksomheden på, hvad der foregår i en personale-gruppe, og netop det er ekstremt vigtigt for, om konflikter er noget, man lever med, noget man ser po-tentiale i, og noget man håndterer og tør håndtere i tide – i stedet for at de får lov til at ulme og udvikle sig vildt og negativt.

BRUG FOR LEDERENS INDSATS I AKTIV KONFLIKTKULTUREr det ikke et helt livssyn?

– Jo, det er en værdisætning og et livssyn. Men vi er alle, medar-bejdere som ledere, produkter af det samfund, der har svært ved at håndtere konflikter.

– Når det er sagt, prioriterer nogle ledere ikke opgaven nok. Man er jo nødt til at oplade sin røst og gå ind i det. Ledere er vigtige, fordi de sætter nogle aftryk, der går hele vejen ned gennem organisationen?

– Det må man sige. De har brug for at skabe en aktiv konfliktkultur – det er den proaktive del af kon-flikthåndtering. Den danner grund-laget for et åbent og aktivt syn på konflikter, hvor man ikke ser dem som et onde, men som en mulig-hed for at blive provokeret til at lære noget nyt.

– Når konfliktkulturen er etab-leret, kan det medføre, at nogle vil sige, at sådan et sted vil jeg ikke

DER SKAL OPBYGGES EN AKTIV

KONFLIKTKULTURI en god konfliktkultur ser man ikke konflikter som et onde, men som en mulighed for at blive provokeret til at lære nyt. Her påhviler der lederne et stort ansvar. Hvis man ikke tør eller magter at tage fat i konflikter, hvad enten man er leder eller medarbejder, så ender man med at jage nogen væk ved at gøre dem syge, ved at gøre dem uduelige i deres arbejde eller ved at ødelægge deres livskvalitet. Uløste konflikter tapper lærere og skoler for energi og kan ødelægge både helbred og arbejdsliv for de ansatte, er Anne Lindegårds erfaring fra jobbet.


KONFLIKTLØSNING


være, fordi det er for hårdt for mig, eller det bryder jeg mig ikke om, eller det betyder, at jeg ikke kan få min vilje på den måde, jeg plejer. Jamen, så må de pågælden-de flytte et andet sted hen.

– Man kan mene, at det er vel nok forfærdeligt, at man jager no-gen væk. Men hvis man ikke har en aktiv konfliktkultur, hvis man ikke tør eller magter at tage fat i konflikter, hvad enten man er le-der eller medarbejder, så ender man med at jage nogen væk ved at gøre dem syge, ved at gøre dem uduelige i deres arbejde eller ved at ødelægge deres livskvalitet. Og-så det produkt, man har ansat dem til at levere på et forholdsvis højt niveau, går man glip af.

– Især lærerfaget, der benytter sig af dialog og som fordrer, at man er dygtig til at indgå i samar-bejde med elever, forældre og mange andre parter på ens eget ansvarsniveau, dér vil der opstå konflikter.

– Hvis man ikke kan løse dem, sker der et ressourcespild både på den menneskelige og den økono-miske side, og hvem er tjent med det?

– Men hvis man vil kunne løse konflikter og være aktiv i sin kon-fliktkultur, er det en vanskelig op-gave, og der findes ingen trylle-midler.

KULTUREN UD PÅ SKOLERNEHvordan får vi en god konflikt-kultur bredt ud på skolerne, skal det være en del af TR-uddannelsen?

– Ja, i hvert fald det med at for-stå betydningen af en aktiv kon-fliktkultur, men også i den for-stand, at tillidsrepræsentanten skal kende sine egne muligheder og be-grænsninger, for TR er en kasket, en magtfaktor, og man er placeret et bestemt sted med både mulig-heder og forhindringer. Ofte vil en udefra kommende kompetent tredjepart være at foretrække. Det er dyrt at hente hjælp udefra?

– Det kan blive meget dyrt at la-de være. Det medfører ind imel-lem sygemeldinger og fald i pro-duktivitet. Børnene skal jo opnå gode resultater i skolen, og det skal vi gøre så godt som muligt, natur-ligvis. Men hvis energien går til alt mulig andet, så bliver det dyrt.

MANGE ULØSTE KONFLIKTER BEHANDLES I KLFHvis det kniber – hvem kan man ringe til?

– Arbejdsmiljø København er rigtig gode. De går gerne ind i asy-metriske konflikter, dvs mellem fx ledelse og en flerhed af medarbej-dere.

– Der er også konflikter, der fyl-der rigtig meget i KLF’s sekretari-at. De tager tid, og de tapper sko-lerne for energi, og det ødelægger desværre mange mennesker.

Hvornår er en konflikts udvik-lingspotentiale udnyttet?

– Det er den, når de konflikten-de parter lander et sted, hvor de kan tage et nyt afsæt og skabe sam-arbejde, dialog – eller komme vi-dere på en ordentlig måde hver for sig.

– Man bliver et stærkere og mo-digere menneske af at gå gennem en konflikt. Det kan man profitere af resten af livet både professionelt og privat.

– Hver gang man er kommet gennem en konflikt og er kommet ud et sted, er man blevet klogere og mere vis på sig selv og fået et bredere udsyn, det giver mere sik-kerhed, lyder det fra KLF’s konsu-lent Anne Lindegård.

Anne Lindegård: ’En konflikts udviklingspotentiale er udnyttet, når de konfliktende parter lander et sted, hvor de kan tage et nyt afsæt og skabe samarbejde, dialog – eller komme videre på en ordentlig måde hver for sig.’

’Konfliktmægling – nøglen til frem-tidens konfliktløsning på det kom-munale arbejdsmarked?’, master-opgave af Jette Gade og Anne Lin-degård, Københavns Universitet, 2010.


Facebook, Twitter, smartphones, apps – you name it – flere og

flere er på, live all the time. Er der så nogen grund til at bibeholde et hæderkronet organ som KK med selvstændig plads i Borgerrepræ-sentationens presseloge og med 104 år på bagen?

Ja, for KK kan gå i dybden og give baggrund, og så kan man ha-ve det med sig overalt og være uafhængig af netværk, strøm og batterier. Og så er bladet en per-sonlig hilsen fra foreningen til hver enkelt medlem med budska-bet: du er en del af det store fæl-lesskab, og vi har noget at fortælle dig.

I øvrigt går det også til andre

trofaste læsere og bidragydere som politikere, forvaltning og Skole og Forældre.

Det store MEN er den eksplosi-ve vækst og brug af de nye digitale og sociale medier, der kæder folk sammen på nye lynhurtige måder, der giver mulighed for umiddel-bar feedback. Bestyrelsen har der-for i lang tid drøftet, hvordan for-eningen bedst kommer i kontakt med såvel medlemmer som om-verden og vice versa.

ØKONOMISKE UDFORDRIN-GERKøbenhavns Lærerforening er nu langt inde i fusionsprocessen med DLF, og det betyder, at vi skal

slanke vores økonomi. Når vi når frem til 2017, er vores kontingent-bidrag til Vandkunsten (DLF) ste-get med 5 mio. kroner om året til i alt 10 mio. kroner.

Selv om der er nogle år til, skal vi allerede nu begynde at begræn-se de faste driftsudgifter, der for KK’s vedkommende er på 2,1 mio. kroner ud af et samlet budget på 25,5 mio. kroner. Ved at reducere antallet af udgivelser fra 19 til 10 pr. år vil der kunne spares cirka 500.000 kroner på trykkeudgifter og porto.

KOMMUNIKATIVE UDFOR-DRINGERNogle er på Facebook hver dag og måske endda i mange timer. An-dre kunne ikke drømme om at få en profil dér. Folks måder at hente viden og nyheder er vidt forskelli-ge afhængig af alder og tempera-ment.

Hvor KK for 10 år siden havde en enestående trofast læserskare, der brugte lang tid på at sluge bla-det, er billedet i dag mere broget. Der er stadig de vedholdende, men der er også de yngre kolleger, der i højere grad orienterer sig via an-dre medier.

Samtidig med ændrede læseva-ner er der også sket en kolossal hastighedsforøgelse, hvor der fx sendes nyheder døgnet rundt mi-nut for minut. Som formidler skal man derfor operere med to begre-ber, det dagsaktuelle og de tidsak-tuelle.

Den virkelighed forholder Dan-marks Lærerforenings sig selvføl-gelig også til. Derfor kommer ’Fol-keskolen’ fremover kun hver 14. dag i samspil med en levende og fornyet hjemmeside med de socia-le medier knyttet til. Den kurs føl-ger vi også.

Debatsiderne vil nok fortsætte i

Nye tider – nye skikke. De digitale medier er over os. KLF satser på mangfoldig kommunikation og kommer med på beatet. KK skal fremover udkomme én gang om måneden − frem for som nu hver 14. dag − i et spændende samspil med en fornyet hjemmeside og de sociale medier.

AF JAN TROJABORG, FORMAND FOR KLF

NU SOM MÅNEDSMAGASIN

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E


et af freelancere, hvilket vil ske gli-dende fra årsskiftet.

NY HJEMMESIDEDer er nu igangsat et arbejde med at udvikle en fornyet tidssvarende og levende hjemmeside. Her skal der fortsat kunne findes de oplys-ninger, der ligger på den nuværen-de side.

Der skal også være aktuel infor-mation, små artikler produceret af KK, reportager fra begivenheder i byen, KLFTV med live indslag fra særlige begivenheder mv. Der kom-mer med andre ord mere liv i klu-dene.

Ved hjælp af de sociale medier skabes der interaktiv kontakt til medlemmer og interesserede, så der både bliver plads til debat og dialog, solid faglig og politisk in-formation og grundig journalistik.

Sms-servicen sættes i svingnin-ger, lige som emails fx i form af nyhedsmails får liv.

en årrække, men behovet for en hurtig tovejskommunikation må tilfredsstilles via medier som Face-book og Twitter og en interaktiv hjemmeside.

DEN KØBENHAVNSKE LØS-NINGLige som vi har vores egen bank – KLFbank – har vi i halvandet år haft vores egen tv-kanal KLFTV med et budget på 100.000 kroner om året. Med 9 færre KK’er sparer vi som nævnt 500.000 kr. om året. Dermed har vi 600.000 kroner til rådighed.

Sparemålet på det kommunika-tive felt er sat til 250.000 kroner, således at der fra 1. januar 2012 vil være 350.000 kroner til aflønning af freelance bistand og til den nød-vendige teknik.

KK’s redaktør Peter Garde skal både forestå omlægningen af KK og sammen med Frydendalsvej 24 udarbejde de platforme, der kan kombinere KK med video, hjem-meside og de sociale medier bistå-

KOMMUNIKATIONSPOLITIKDenne skelsættende beslutning om omlægningen er ikke taget fra dag til dag. Der har længe været overvejelser om foreningens måde at kommunikere på også stimule-ret af medlemmers kritiske ind-spark. På bestyrelsens konference 9.-10. juni var der en lang og ind-gående første drøftelse. Siden er emnet blevet behandlet på adskil-lige møder. Beslutningen blev ta-get 29. august. Tilbage står at for-mulere en samlet kommunikati-onspolitik og -strategi, hvilket vil ske i løbet af efteråret.

Vi er som beskrevet presset bå-de på den økonomiske og på den kommunikative front. Men ved at fastholde vores livline gennem fle-re menneskealdre KK og kombi-nere bladet med de moderne mu-ligheder, mener jeg, at vi opnår den bedst mulige kontakt mellem medlemmer, omverden og for-eningen.

KLF har i en forsøgsperiode udvik-let hjemmesider, facebook sider, sms-funktioner, videoindslag på KLFTV og senest også podcast. Alle elementer skal til næste år spille sammen med en levende hjemmeside som digitalt udgangs-punkt og KK som månedsblad.


Med budget 2011 blev der nedsat et faglighedsudvalg,

som op til budgetforhandlingerne skal komme med løsningsforslag til, hvordan man kan styrke det faglige niveau i folkeskolen. Ud-valget har udarbejdet en række an-befalinger, der blev præsenteret en lun augusteftermiddag i Multihal-len på Vesterbro Ny Skole.

Jeg fandt mig selv i selskab med borgmestre, ledere og andre gode folk fra diverse områder i forvalt-ningen. Selv Frank Jensen var til stede, så jeg tænkte, at jeg var sam-men med de bedste folk af alle slags.

HVORFOR IKKE LÆRERE MED?Else Sommer og Anne Vang invi-terede. Selv blev jeg inviteret med af min leder. Jeg tænkte, at det var et godt initiativ, og at vi alle kun

kan være interesserede i, at faglig-heden er så høj som muligt i fol-keskolen, så længe vi også får alle andre aspekter af læring med.

Jeg var derfor åben og lydhør over for alle de gode forslag. Men jeg undrede mig i løbet af efter-middagen: Var jeg nu virkelig sammen med de bedste folk af alle slags? Hvor var så alle de, der var ligesom mig? Hvor var alle TR’er-ne? Jeg fandt ud af, at kun lederne havde fået en invitation til efter-middagens konference. Det var derfor ledernes ansvar at invitere deres TR med.

Det siger en hel del om faglig-hedsudvalgets tilgang til arbejdet. Det siger endnu mere om en god del af ledernes tilgang, at der var så få TR’ere. Der var nemlig man-ge skoler, der var repræsenteret med to ledere!

Panelet, der repræsenterede fag-lighedsudvalget, talte godt og læn-ge om deres gode intentioner på lærernes vegne. Var der lærere i panelet? Ikke en eneste! Var der lærere i den følgegruppe, som fag-lighedsudvalget havde lyttet til? Ikke en eneste!

Men vi skal ikke være i tvivl om, at de alle vil os det bedste. Det er jo dejligt at få at vide. Dejligt, at der er gode folk, der passer på os lærere og sørger for, at vi får mu-lighed for at udvikle os i takt med tiden. Det er alt sammen til ele-vernes og vores eget bedste, kunne man forstå.

Hvordan kan det så være, at den eneste fra panelet, der kunne se om bag facaden, var Jens Boe Nielsen, rektor for Nørre Gymna-sium? Hvordan kan det være, at han som den absolut eneste, påpe-gede, at lærerne tydeligvis yder en kæmpe indsats? At lærerne afleve-rer nogle på alle mulige måder in-telligente elever til et videre forløb på blandt andet gymnasierne. Hvor blev respekten fra egne rækker af?

Men jeg siger mange tak til Jens Boe Nielsen på egne og kollegers vegne. Jeg ville blot ønske, at an-dre så tingene i samme perspektiv.

HVEM HAR ANSVARET?Da det var tid til debat, fornem-mede jeg et vist hul i tilliden mel-lem nogle af lederne og deres medarbejdere. Blandt andet blev udvalgets idé om et sommeruni-versitet for lærerne debatteret.

Udspringer forslaget af en ud-præget mistillid til lærernes for-valtning af arbejdstiden? Hvem har egentlig ansvaret for, at den mistillid gøres til skamme? Hvem har ansvaret for, at der i det mind-ste kan være en tålelig omgangsto-ne, når folk inden for samme fag er i samme sal?

KOMMENTAR

TIL KONFERENCE MED FAGLIGHEDSUDVALGETELSE JOHANSEN, TR, HUSUM SKOLE

Faglighed: bogstaver, deres sammensætning og symbolværdi op til valget.

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E


København har dygtige lærere, der hver dag leverer en kæm-

pe indsats. Netop derfor er hoved-fokus i Faglighedspakkens anbefa-linger også at gøre dygtige lærere endnu dygtigere gennem målrettet efteruddannelse. For skolens stør-ste ressource er de mennesker, der befolker dem.

Det er godt, for der er ingen tvivl om, at læreren er omdrej-ningspunktet for en god folkeskole og en god faglighed. Derfor er der heller ingen tvivl om, at lærerne skal høres, når vi som kommune kommer med forslag til, hvordan fagligheden kan løftes i de køben-havnske folkeskoler.

Else Johansen skriver i sit ind-læg, at lærerne ikke var repræsen-teret i de forslag, som Fagligheds-udvalget fremlagde på en konfe-rence forleden. Det er ikke rigtigt.

I den følgegruppe, som Faglig-hedsudvalget har sparret med un-der deres arbejde, var lærerne re-præsenteret i form af Københavns

Lærerforening, og på selve konfe-rencen holdt to lærere fra Brøns-høj Skole et ganske fremragende oplæg om, hvordan de arbejder med undervisningsdifferentiering.

I udmøntningen af Fagligheds-udvalgets anbefalinger, som blandt andet peger på netop mere under-visningsdifferentiering, skal lærer-ne også på banen. En af Faglig-hedsudvalgets vigtigste anbefalin-ger handler om, at skolens prakti-kere – lærerne – skal udarbejde en fælles tolkning af, hvad der ligger i begrebet undervisningsdifferentie-ring, så det kan blive et godt og forståeligt redskab i arbejdet ude på skolerne.

Denne tolkning skal danne ud-gangspunkt dels for videre politisk arbejde med at skabe de rigtige rammer og tilvejebringe de rigtige redskaber for undervisningsdiffe-rentiering – dels for den efterud-dannelsesindsats, Faglighedsud-valget indeholder.

LÆRERNE BLIVER HØRT OM FAGLIGHEDAF ANNE VANG, BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER

Der er kun ét svar på de spørgs-mål: Lederne, forvaltningen og politikerne! For det er med al ty-delighed kun dem, der lyttes til, når lærernes og elevernes forhold debatteres.

Anne Vang blev spurgt, om der følger ressourcer med alle de gode ideer, som faglighedsudvalget er udkommet med. Det bekræftede hun med et smil. Da hun senere blev adspurgt mere direkte, svandt de 30 mio. kr. ind til måske kun at

være 5 mio. kr. Men det er jo også penge!

Er skolen blevet degraderet til kun at være en politisk kampplads? Tror politikerne, at det ikke koster på arbejdstiden og arbejdsmiljøet, når vi igen skal løbe i nye retnin-ger, fordi der går valgkamp og po-litik i det? Og at vi smiler sødt dertil?

Svarene blafrer måske derude et sted.

Svar fra børne- og ungdomsborgmesteren:

Naturvidenskab på Hoved-banenTorsdag 29. september indtager skolerne Københavns Hovedba-negård som led i Dansk Naturvi-denskabsfestival. Skolerne kan være med både som formidlere og som gæster. Årets tema er ’Lys og luft’.

Din klasse kan formidle noget inden for naturvidenskab og tek-nologi. Kom med spændende opfindelser, opstillinger eller no-get folk kan prøve.

Målgruppen er skoleklasser og tilfældigt forbipasserende. En god måde at fortælle den gode histo-rie om din skole. Få masser af in-spiration på www.formidling.dk

Mød os under uret torsdag 29. september kl. 10-12.30.

Kontakt: [email protected] Mølholm, Utterslev Skole, tlf. 82 32 15 00.

Naturvidenskab på LygtenFredag 30. september indtager skolerne på Bispebjerg og Nørre-bro den gamle station Lygten og pladsen foran.

Vi er en del af Dansk Naturvi-denskabsfestival. Skoler på Bispe-bjerg og Nørrebro kan være med både som formidlere og gæster. Kom og se og prøv spændende opfindelser, opstillinger.

Målgruppen er skoleklasser, børnehaver og tilfældigt forbi-passerende. Arrangør: Utterslev Skole.

Mød os på Lygten fredag 30. september kl. 9.30-12.

Kontakt: Bo.flugge:thrane@ skolekom.dk eller Utterslev Skole: Tlf. 82 32 15 00.

DANSK NATURVIDEN- DANSK NATURVIDEN- SKABSFESTIVAL SKABSFESTIVAL


BR-KOMMENTAR

HVAD VI LÆRTE AF AMAGERAF KASPER JOHANSEN, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

TINE H

ARDE

N

Kasper Johansen, skolepolitisk ordfører, Det Radikale Ven-stre, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Den radikale gruppe forpligte-de sig i budgetforlig 2011 til

at indgå i en beslutning om at fo-retage strukturændringer på fire skoler på Amager med det formål at skaffe kapacitet i en tid med sti-gende børnetal.

I tankerne, der også indebar en stor skolesammenlægning, men som alle høringssvar blankt afvi-ste, lå også et ønske om at skabe en bedre fordeling af elever, men desuden også en vision om at ska-be et mere attraktivt udskolings-miljø i den stadige stræben efter, at flere af vore store elever klarer sig bedre på ungdomsuddannel-serne. Som politikere er vi nødt til at forholde os til den problematik.

Desværre er forslaget endt med at fremstå som en skrabet økono-misk løsning, hvor det endda lig-ger i forslaget, at der skal flere penge til, end dem man afsatte i budgetforliget for at få det til at hænge sammen.

Den situation har – ikke overra-skende – skabt frustration i områ-det, hvor de lokale skolebestyrel-ser har fået en klar afvisning af deres såkaldte Model 4, der inde-bærer udbygninger – et løsnings-

forslag der dels ikke udfolder visi-onen om at skabe et nyt ungdoms-miljø, dels vil være for dyr at gen-nemføre med den nuværende kø-benhavnske byggestandard.

Vi radikale gik med i forliget 31. januar, samme dag som der var indkaldt til borgermøde på Ama-ger med overskriften ’tendenser fra høringssvarene’.

De fremmødte borgere fik mere end det – de fik en afgørelse. Det er ikke usædvanligt – snarere tvært-imod – at politikerne ligger vand-rette i dagene efter en høringsfrist, der i dette tilfælde var 21. januar, for at træffe en afgørelse. Det skete også her – men det burde man jo så bare have sagt, at man ville…

Kort sagt – det har ikke været lige kønt kommunikeret hele ve-jen igennem.

RADIALE MÅL MED FORLIGETVi har fra radikal side kæmpet for følgende i udmøntningen af struk-turplanen:• at der ikke skal ske unødigt man-ge skoleskift på få år,• at der skal være en meget tæt og forpligtende dialog mellem skoler, forvaltning, forældre m.fl.,

• at det sikres, at Dyvekeskolen får ekstra hjælp og tydelig opbakning til en positiv proces på pædago-gisk indhold og fysiske rammer,• at der tilbydes ’brobygningslekti-oner’ i 6. klasse, der forbereder til udskolingen.

Det fik vi.

DEN VIDERE INDSATSFremadrettet lovede vi radikale at arbejde for:• at der fandtes flere midler til de personalemæssige udfordringer, • at der fandtes flere anlægsmidler end de afsatte 7 millioner kroner til Højdevangens Skole,• at processen i høj grad fortsat bør hvile på lokale indspark, øn-sker og behov, der skal realiseres på en meget bedre måde, end man hidtil har formået,• at vi politikere fortsat tager an-svar for at skabe rammerne for tryghed, faglighed og frihed til lo-


Under denne overskrift er et flertal i Borgerrepræsentatio-

nen klar til at bruge 30 mio. på et løft til den københavnske folke-skole. Det kan man læse i Politi-ken 15. august. 2011.

Et af forslagene er, at lærere skal på obligatorisk ’sommeruniversi-tet’ den første eller sidste uge af sommerferien. Her skal der ’pøses’ viden på dem og skabes et fagligt fællesskab, som ikke betyder vikar i elevernes undervisning.

Københavns gode økonomi skal bruges til at rejse byens skoler ind-holdsmæssigt, udtaler Anne Vang og Frank Jensen til Politiken 15. august. Ifølge Politiken er der bred opbakning til forslaget. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folke-parti tilføjer, at skoleferien er ele-vernes sommerpause og ikke en ferie for lærerne (!).

Sommeruniversitetet er ikke en tosset idé. Lærere vil meget gerne efter/videreuddanne sig. Men det er noget vrøvl, at lærere holder mere ferie end andre. Så stærk en fagforening er vi dog ikke. Lærer-nes arbejdstid er koncentreret på elevernes skoledage, fordi det er sund fornuft.

Det er beskæmmende, at næst-formand for Københavns Kom-munes Børne- og Ungdomsud-valg, Rasmus Jarlov, intet ved om lærernes arbejdstid og slår politisk plat på, at lærerne holder ferie i meget lange baner.

Men pyt, det kan vi nok leve med. Det er meget værre, at KLF er forholdt et politisk besluttet krav om besparelse på cirka 35

DEBATkale løsninger for lærere, skolebe-styrelser og elever på skolerne.

OG SÅ VI HAR LÆRT NOGETDiskussionen om hvorvidt Model 4 var for dyr, hvis den skulle gen-nemføres efter københavnske standarder, har medført, at vi har taget initiativ til at få gennemgået og revideret byggepriserne, så det ikke kun er tomme nøgletal, men reelle beregninger vi arbejder ud fra.

Vi forstår den skepsis der var, men stoler dog fortsat på, at Bør-ne- og Ungdomsforvaltningen har givet og fortsat vil give korrekte oplysninger baseret på en grundig sagsbehandling.

Vi er meget bevidste om, at vi kræver meget af lærere, ledelser, pædagoger, børn og forældre i den tid, der kommer. Vi skal fra radi-kal side gøre vores til, at processen bliver fremadrettet og konstruktiv, så der i sidste ende er grobund for fortsat udvikling af fire gode sko-ler i en ny struktur.

Som politikere har vi meget at lære af denne sag. Skellet mellem hvad politikere synes, de gør, og det folk oplever, må ikke være så stort, som det har været i denne sag. Jeg glæder mig over, at der nu er plads i budgettet til at finde fle-re penge til udskolingsskolen, end de oprindeligt afsatte 7 millioner.

Der er opstået myter om denne sag, som ingen er tjent med, også selv om alle demokratiske spille-regler er fulgt. Det er vigtigt at si-ge. Jeg tror det ender godt – at vi får et fantastisk skoletilbud.

Vi politikere er blevet mindet om, at vi skal skabe de bedste rammer – og vi skal kommunikere bedre.

LÆRERE I KØBENHAVN SKAL ARBEJDE I FERIEN

millioner kroner på lærernes ar-bejdstid for skoleåret 12/13. Som fagforening har vi været i forhand-linger og som konsekvens meddelt skriftligt, at grænsen er nået ved et langt lavere tal.

Efterfølgende er man i den poli-tiske ledelse på Rådhuset gået i pressen med, at Københavns gode økonomi skal løfte byens skoler med 30 millioner. Millioner skaf-fet via besparelser på lærernes ar-bejdstid, hvilket dog ikke fremgår i pressen(!). Det ligner politisk plat og falsk markedsføring.

I dette skoleår er vi 171 færre lærere end sidste år til trods for, at elevtallet er steget med 400. Hvis besparelserne for skoleåret 12/13 vedtages, så er vi endnu færre læ-rere til flere elever.

Er det et løft af den københavn-ske folkeskole? Det ønsker jeg et svar på.

Jane Pilegaard, formand for fagligt udvalg i KLF’s bestyrelse

Indlægget blev ved en fejl ikke bragt i sidste KK, den lidt sene reaktion skyldes altså ikke, at KLF’s faglige udvalg er specielt langsomt i op-trækket, red.

Redaktionen har inviteret næstfor-mand for Børne- og Ungdomsud-valget, Rasmus Jarlov, Det konser-vative Folkeparti, til at besvare ind-lægget. Han tilkendegiver, at han er kor-rekt refereret, men at han ikke øn-sker at besvare indlægget fra Jane Pilegaard.KK’S MAIL: [email protected]


Svar fra børne- og ungdomsborg-mesteren:Mere undervisning og faglighed i folkeskolenDer findes mange myter om læ-rernes arbejdstid: At lærerne har ferie i meget længere tid end alle andre og arbejde langt mindre. De myter skal vi som politikere ikke hoppe på. Vi skal have respekt for lærerfaget – og for at der ud over selve det at undervise findes man-ge andre nødvendige opgaver: Vej-lederfunktioner, skole-hjemsamar-bejde, teamsamarbejde og meget mere. Samtidig har vi imidlertid en forpligtigelse til hele tiden at blive bedre til at bruge jeres kræf-ter effektivt.

En af måderne at gøre det på er ved at give gode muligheder for efteruddannelse og intern spar-ring, så dygtige lærere kan blive endnu dygtigere. Derfor går jeg ind for et sommeruniversitet.

Her skal lærerne mødes på tværs af skoler – med den dyna-mik og det fællesskab, det giver. Og her får lærerne en ret til efter-uddannelse. Det er klart, at noget af tiden til efteruddannelse skal ta-ges fra den tid, der bruges på det i løbet af året, så hver dag bliver en smule kortere. Ellers hænger tin-gene ikke sammen. Ydermere skal der afsættes ekstra midler til efter-uddannelse.

Ved at placere den ekstra efter-uddannelse i et sommeruniversi-tet, kan vi få efteruddannelse uden en masse vikartimer til følge. Jeg har – sammen med forvaltningen – inviteret KLF til at deltage i den konkrete udformning af sommer-universitet, så de gode tanker også udmønter sig i noget, der holder vand.

Det bringer mig til lærernes un-dervisningstid. Vi har indgået en aftale med KLF om at hente 20

millioner kroner på det aftalebe-stemte område. Yderligere 10 mil-lioner kroner hentes på kasse 3. Samlet betyder det, at 15 timer om året pr. lærer konverteres fra an-den arbejdstid til undervisnings-tid. Det mener jeg godt, at jeg kan stå politisk på mål for.

Hele øvelsen er nødvendig, fordi kommunen hvert år effektiviserer to procent af sit budget for at have penge til nye initiativer.

De nye initiativer forhandler vi om i løbet af september ved bud-getforhandlingerne. Frank Jensen og jeg har valgt i forhandlinger, at vi gerne vil have, at en del af pen-gene går til folkeskolen. Det er der absolut intet fordækt eller falsk markedsføring i. Jeg håber tværti-mod, at vi lykkes med det.

Anne Vang, børne- og ungdoms-borgmester

FORENINGEN NORDEN

Workshop om skandinaviske sprogi Malmö 12. oktober kl. 9.30 til 16.30, Malmö högskola, sal D222, Nordenskiöldsgatan 10, anmälan senast den 2 oktober. Dagen är kostnadsfri och lunch och kaffe ingår, rejse dækkes ikke. På programmet er blandt andet:De skandinaviska språken, Arne Torp, professor i nordisk språkve-tenskap. Två valbara workshoppar:A. Grannspråk inom litteraturen (7–9), B. Arbeta med ord och grannspråk (4–6). C. Grannspråk genom film (7–9), D. Grannspråk inom litteraturen (4–6). Två valba-ra workshoppar: E. Arbeta med ord och grannspråk (7–9) F. Granns-pråk genom film (4–6). Finansie-ring av nordiska skolprojekt – In-ternationella programkontoret, Nordiska kulturfonden.

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

– klik på Artikelsøgning over

forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr

Så tag dem på ø-ferie på vores

egen ø Torø ved Assens på Fyn.

Du kan nå de to pragtboliger, der

ligger 100 meter fra vandet, på

to timers bilkørsel fra Køben-

havn, og så har I fred og ro for

alle pengene – 3.500 kroner/uge.

Se nærmere på herlighederne

på www.klf-net.dk og bestil hos

Kolonierne: 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØPÅ WWW.KLF-NET.DK


Elever på besøg skubbede Klaus rundt på hospitalet i hans kørestol, og kolleger fik detaljerede beskri-velser af de meget alvorlige under-søgelser han gennemgik.

En målrettet behandling blev indledt, og kemoterapi og store doser binyrebarkhormon holdt sygdommen i ave, og Klaus gik fuld af livslyst i gang med genop-træningen. Klaus skulle genoptræ-ne sin motorik helt fra bunden. Hans første delmål var selv at drikke en kop kaffe, det kostede mange kræfter og en del porce-læn; men det lykkedes, og han fortsatte sine fremskridt.

Efter endt genoptræning i au-gust 2010 fik vi Klaus tilbage. Han insisterede på fuldt skema fra be-gyndelsen og var igen den lærer, der mødte tidligst og forlod skolen senest. Når vi trådte ind på lærer-værelset om morgenen, sad Klaus og indtog sin morgenmad supple-ret med et arsenal af forskellige piller. Han talte ikke om sygdom, men om ændrede livsvilkår. Han fortalte om sine mål. Fiskeriet og jagten skulle igen indgå som del af hans fritid.

Klaus var primært lærer i natur-fagene og matematik i de ældre

Anmäl dig på www.skolverket.se/nordiska_sprak

Vid frågor kontakta Birgitta Eng-man, Föreningen Norden, tel. 08-5061 1317, [email protected]

LÅNEFORENINGEN

Låne billigt?Skal din bolig sikres mod fremti-dige vandskader? Skal du på sol-skinsferie i efterårsferien? Skal der sættes penge ind på pensionsop-sparingen?

Har du brug for et billigt lån? Kontakt Låneforeningen på www.LfL.dk Renten har været på 3,09 % p. a. i over et år.

Bestyrelsen

MINDEORD

Klaus MunckI januar 2010 blev Klaus indlagt på Rigshospitalet. Efter måneders undersøgelser fik Klaus at vide, at han led af en meget sjælden og al-vorlig hjernesygdom. Før indlæg-gelsen informerede Klaus sine kol-leger om sine symptomer, og han gav udtryk for, at han gerne mod-tog besøg fra både lærere og ele-ver.

BIBIANAForunderlige fortællinger fra hele verden.123 børneillustrationer er indtil 6. november udstillet i Field’s. Alle værker er prisvindende fra Bien-nalen i Bratislava, der uddeler det, der anses for de mest anerkendte internationale priser inden for børnebogsillustrationer. Udstillin-gen er primært målrettet børn i alderen 5 til 11 år. Børnene kom-mer på en rejse igennem tre sce-narier, til lands, til vands og i luf-ten.

Målet med udstillingen er at skabe en kulturoplevelse af høj kvalitet med illustrationer, der for-midler hele verdens fortællinger i børnehøjde. Der er udarbejdet un-dervisningsmateriale med grundi-ge forløb til de enkelte klassetrin. Undervisningsmaterialet tager ud-gangspunkt i illustrationen som redskab for en fortælling.

Materialet er udviklet særligt til 0.-5. klasse med fagene dansk, bil-ledkunst, historie, geografi og kri-stendomskundskab for øje. Mate-rialet kan rekvireres gratis via:www.bibianacopenhagen.dk

BIBIANA, Fields Exhibition Zone, Plan 2, Arne Jacobsens Allé 12, 2300 S

BIBIA

NA

’Vi læser for livet’ – se video om KLF’slæsekampagne.

’Ordet er frit’ – se video om læsekampagnen. Initiativtager og kommunikationsdirektør Lars Møller fortæller om projektet.

’Ordet er frit’ – hør podcast om læsekampagnen via www.laesforlivet.dk


klasser, men var også dybt engage-ret i undervisning og klasselærer-opgaver for nogle af vore små ele-ver.

Klaus var en fantastisk spæn-dende, engageret, vidende og igangsættende lærer, der kunne udfordre sine elever på eminent vis. Han var unik! Han var tempe-ramentsfuld, som dækkede over alt det fantastiske, han gerne ville lave med sine elever. Han var bare dybt engageret i såvel sit skolear-bejde som alle hans andre interes-ser i naturfagsprojekter mm.

Ud over sit arbejde i skolen del-tog Klaus også aktivt i arbejdet i forskellige faglige foreninger, og han fortalte stolt om et velfrekven-teret kursus, han havde udviklet og gennemført med stor succes så sent som i sommerferien.

Klaus nåede flere fisketure og fik udnyttet sin jagt inden syg-dommen brød ud igen, og Klaus sagde farvel.

Klaus’ død er et tab for skolen, menneskeligt som fagligt.

Medarbejdere og ledelse på Sølv-gades Skole

PENSIONEREDE BØRNEHAVE-KLASSELEDERE

Tur til FrilandsmuseetDet er rart hver gang at kunne skrive, at den forrige tur var hyg-gelig og vellykket. Turen til Frede-riksberg Have i august var ingen undtagelse. Bagefter besøgte vi Det Kongelige Haveselskabs Have og fik eftermiddagskaffe på en café i nærheden.

Næste tur er torsdag 6. oktober og er på Frilandsmuseet, Kongevej 100, 2800 Lyngby, hvor vi mødes ved hovedindgangen kl. 11. Bus 184 og 194 kører dertil fra Lyngby S-togs station.

Vi glæder os til at se både alle de ’gamle’ og alle de nye pensione-rede børnehaveklasseledere.

Og ja, skal vi ikke finde en bed-re og især kortere titel for vores lille klub. ’Pensionerede Børneha-veklasseledere’ er næsten ikke til at sige og endnu værre at skrive.

Send forslag til isobelhansen@ gmail.com eller kom med det 6. oktober. Der er desværre ingen præmie for det bedste forslag, kun æren.

Med venlig hilsenIsobel Hansen

NATURFAGLIGE TEMADAGE

TemadageUtterslev Skole, naturfaglig profil-skole, inviterer til temadage:Torsdag 27/10 Faglig literacy / Faglig læsningTirsdag 22/11 DataloggereTirsdag 17/1 Innovation i undervisningenTirsdag 7/2 DarwinTorsdag 1/3 Linnè Torsdag 29/3 Nysgerrig PerTorsdag 19/4 Grønt Flag Grøn SkoleTirsdag 8/5 Legomind storm/ WedoTorsdag 7/6 Faglig literacy / Faglig læsning Alle dage fra kl. 14.15-16.15 på Skoleholdervej 20, 2400 NV. Læs mere på Intra Fællesnettet eller Utterslev Skoles hjemmeside

under Naturfaglig profil. Tilmeld: [email protected]

UNDERVISNINGSTILBUD

Gratis at kæle med en slangePå Utterslev Skole kan din klasse møde ægte levende kryb og kravl.I skolens terrarium må eleverne fodre en agave, kæle med en slan-ge, undersøge en bille eller udfor-dre skæbnen ved at holde en krebs.

Med udgangspunkt i de levende dyr, tilbyder vi undervisning og oplevelser for alle klassetrin.Forløb kan tilpasses efter jeres valg, fx:• Livsbetingelser• Tilpasning• Evolution• Kamoflage

Undervisningen er gratis og kan foregå på alle hverdage efter aftale, dog max. en klasse pr. dag.

Kontakt Bo Flügge Thrane for at lave en aftale:[email protected]

Pia Mølholm

Rosenbiller på job.

To skægagamer der deler en hvæ-sende kakerlak.

KØBENHAVNS KØBENHAVNS

LÆRERFORENINGLÆRERFORENING

WWW.KLF-NET.DKWWW.KLF-NET.DK

MAIL: [email protected]: [email protected]

NOTER

BUF-konference om overbyg-ningenEndnu bedre undervisning i over-bygningen – hvordan?Tirsdag 11. oktober har Pædago-gisk Faglighed – BUF, arrangeret en inspirationskonference om ud-fordringer i overbygningen.

Ungdomsforsker Noemi Katz-nelson fortæller om polarisering i ungdomsgruppen, rektor Stefan Hermann, Metropol, taler om en-hedsskole og differentiering.

Der er også oplæg fra EVA om undervisningsdifferentiering og fra Fredericia Kommune om kom-munens erfaringer med linjer i overbygningen. De 4 københavn-ske udskolingsdynamoskoler for-tæller om deres indsatser oma.

Timelding via BUFakademi se-nest 1. oktober. Yderligere oplys-ninger: [email protected]

Nina Raaschou

IT-millioner syltesFolkeskoler landet over er havnet i en politisk syltekrukke. Den bor-gerlige regering lovede før jul 500 mio. kroner til forbedring af it i undervisningen, men godt ni må-neder senere har skolerne ikke set en eneste krone. Og det til trods for at, der ligger 174 millioner klar til udbetaling. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen lover nu, at der sker noget, men folkeskolelærerne er skeptiske.

Ugebrevet A4


KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDES AFHOLDES FREDAG FREDAG 28. OKT28. OKTOBEROBERKL. 15 TIL 19 I KORSGADEHALLEN KL. 15 TIL 19 I KORSGADEHALLEN

EFTER GENERALFORSAMLINGEN ER DER EFTER GENERALFORSAMLINGEN ER DER MIDDAG MIDDAG · UNDERHOLDNING UNDERHOLDNING · MUSIK MUSIK · DANS DANS

SIDSTE FRIST

FOR AT

TILMELDE SIG

MIDDAGEN ER

FREDAG

7. OKTOBERD E A D L I N E

F O R K K 1 5

D E R U D K O M M E R

5 . O K T O B E R E R

F R E D A G 2 3 . S E P T E M B E R


INTEGRATION I ØRESUNDSREGIONEN

Mange danske har i det sene-ste halve århundrede an-

skaffet sig et fritidshus i Sverige, og i de sidste ti år har et stort antal danske familier slået sig ned i Skå-ne som helårsbeboere. Og de kø-benhavnere, der lægger vejen forbi byens stormagasiner, oplever jævn-ligt at blive ekspederet af svensk-talende.

Hvad svenskekrigene ikke kun-ne opnå i tidligere århundreder sker nu af sig selv og ganske frede-ligt. København og det sydlige Sve-rige er ved at flyde sammen som en sammenhængende region.

Alligevel er der mangler, for nu-tidens hurtige forbindelser udnyt-tes ikke i fuldt omfang. Udviklin-gen har forstærket et behov for at styrke integrationen af det svenske og det danske på en række kultu-relle felter – også på skoleområdet.

I Malmø er der fx etableret sko-leklasser med en Øresundsprofil, hvor eleverne taler og undervises både på dansk og svensk.

SVENSK-DANSKE SKOLEKLASSERI forrige uge havde Københavns Lærerforening besøg af lærere og prorektor fra Geijerskolan i Mal-mø, der har en klasserække med indtil nu 1. til 3. klasse med en svensk-dansk interkulturel tilgang.

Lærerne demonstrerede eksemp-ler på dansk-svenske undervis-ningsforløb fx om Øresundsbroen, som de havde tegnet, malet, målt og beskrevet. Eleverne havde un-dersøgt dyrelivet og besøgt Kron-borg, og i december øver de dan-ske og svenske julesange og ind-spiller dem på cd til forældrene.

Hjemme på skolen øver de rim og remser, læser de samme bøger på dansk og svensk og markerer begge landes mærkedage. Skolens elever er både af dansk og svensk herkomst, og der er endda også elever fra de traditionelle indvand-rigslande – og hvorfor nu det?

KULTUREL ÅBENHEDVicerektor Susanne Månsson for-

talte, at det er forældre, der vil klæde deres børn på til et større arbejdsmarked og til en åbenhed over fra andre kulturer, der sender deres børn i de dansk-svenske klasser. De har taget ideen til sig om at have et internationalt udsyn og give deres børn flere sprog – en færdighed der ifølge videnskaben udvikler hukommelsen, kreativite-ten og forebygger demens i alder-dommen.

Modersmålsundervisning er der-for en selvfølge, og i fremtidens globaliserede verden vil det at be-herske flere sprog være en værdi-fuld kompetence. Har man først lært ét fremmedsprog går det nem-mere at tilegne sig flere.

Geijerstamskolens medarbejdere opfordrede københavnske skoler til at være med i et samarbejde, fordi der er meget for begge parter at hente.

STIMULERE SAMARBEJDELektor Frans Ørsted Andersen, DPU, fortalte om, hvordan et sam-arbejde kan bidrage til faglig ud-vikling på en københavnsk skole, og professor ved Ålborg Universi-tet, Feiwel Kupferberg beskrev, hvordan forskning kan kvalitets-sikre undervisningen gennem do-kumentation, beskrivelse og kritik.

Endelig fremlagde sociolog Stine Thorsted et Interreg-projekt, der skal fremme og udvikle integration og samarbejde i Øresundsregionen fx i forhold til skoler, flersprogethed, historie og undervisning – et pro-jekt der indeholder udviklingsar-bejde, forskning, dokumentation og evaluering og som støttes øko-nomisk af EU.

pg

Se video fra det svensk-danske møde på klftv.dk eller via KLF’s hjemmeside: klf-net.dk

Danskeres fritidshuse og pernanente bosættelse i Sydsverige har stimule-ret ønsket om at udvikle samarbejde og integration i Øresundsregionen.

Skole i Malmø med svensk-danske klasser ønsker sam-arbejde med skoler i København.

PETE

R GAR

DE


Fem 6. klasser fra Peder Lykke-skolen, Husum, Rødkilde, Vi-

benshus og Kildevældsskolen mød-tes i begyndelsen af september i Peder Lykkes autitorium med for-fatter Sally Altschuler, der skal le-de eleverne gennem en kollektiv skriveproces, der fører til produk-tion af en roman.

Sally Altschuler fik uden det store besvær blæst morgentågen ud af hovedet på eleverne, og inte-ressen var hos dem var tydelig.

– Når I skriver, så husk at bruge jeres sanser. Dufte, lyde og smag er vigtige ingredienser, når man skaber et miljø. Skriv ligesom det, I oplever, når I ser en film. Brug direkte tale i 3. person datid.

– Beskriv alt, hvad der skal fore-gå, visuelt og levende, sagde Sally og foreslog at eleverne i første om-gang at skrive i hånden, for erfa-ringsmæssigt spilder de alt for me-get tid med at definere margener, font-størrelser og andre teknikali-teter, hvis de fra starten sidder med en computer.

Sally Altschuler viste en kort-skitse over de landsbyer, der skal indgå i fortællingen, og opfordre-de tegneferme elever til at forbed-re det og gerne også lave illutratio-ner til romanen. Han gav desuden praktiske tip til en arbejdsform, der kan fungere, når mange arbej-der sammen – en god måde at tjekke sine tekster på er fx at læse dem højt for hinanden.

IT INTEGRERET I ARBEJDETHver klasse skal skrive sine egne kapitler ud fra Sally Altschulers på forhånd fastlagte univers, der be-står af fem forskellige samfund: ’Bondebyen på sletten’, ’Fiskerbyen ved havet’, ’Bjergbyen’, ’Skovbyen’ og handelsfolket, der lever som nomader og konstant bevæger sig mellem de fire byer. Tidsperioden

minder om middelalderen for på den måde at komme uden om mobiltelefoner, raketter og andre tekniske frembringelser.

Nogle af personernes karakterer er fastlagt på forhånd, mens andre skal udvikles og uddybes under forløbet. Undervejs skal eleverne diskutere handling og personers karaktertræk via en lukket konfe-rence på SkoleKom, som PIT, Pæ-dagogisk IT i København, står bag.

Under skriveforløbet besøger Sally Altschuler klasserne og mod-tager derefter flere gange nyskrev-ne kapitler fra klasserne og giver tilbagemeldinger. Til sidst sætter et par elever fra hver klasse sig sammen med Sally og udformer en sindsoprivende spændende af-slutning.

Som kronen på værket bliver det hele trykt som en rigtig fysisk bog, som alle eleverne modtager. Den motivation plejer at være stærk, for hvem vil ikke gerne ha-ve et lille trofæ for udført bedrift.

Projektet afsluttes med en fælles bogreception for eleverne og deres forældre. Den vil finde sted under den københavnske litteraturfesti-val 5. til 11. november – en uge, hvor læsning er overskriften.

Bogprojektet med de køben-havnske skoler er led i et samar-bejde med folkebibliotekerne og PIT. Alle parter var med, da pro-jektet blev skudt i gang i auditoriet på Peder Lykke Skolen.

Efter denne åbning til en ny ver-den drog eleverne hjem til store danskfaglige udfordringer.

pg

Forfatter Sally Altschuler, der er tidligere lærer i København, fik uden det store besvær tændt for engagementet hos 125 elever, der skal samarbejde om at skrive en roman – den indbyrdes kommunikation sker via nettet.

KØBENHAVN LÆSER – OG SKRIVEREt samarbejde mellem skoler, folkebiblioteker og Pæ-dagogisk IT skal styrke elevers læselyst – i dette tilfælde ved at skrive en roman.

PETE

R GAR

DE


Hvad koster det at samle skrald op fra gaden? Og

hvor kommer alt skraldet fra? Det er spørgsmål, som københavnske børn i 4. og 5. klasse arbejder med i projektet ’Skolen ta’r Skraldet’.

I 2010 startede Teknik- og Miljø-forvaltningen og Børne- og Ung-domsforvaltningen pilotprojektet ’Skolen ta’r Skraldet’ og tilbød kø-benhavnske 4. og 5. klasser under-visning med udgangspunkt i skrald og konsekvenserne af at smide det på gader og i grønne områder.

I år bliver projektet for alvor skudt i gang, og håbet er, at rigtig mange skoleklasser deltager, så eleverne kender deres ansvar i for-hold til at få en ren by.

– Gode vaner skal tilegnes så tidligt som muligt i livet. Derfor er det vigtigt, at de københavnske folkeskoleelever lærer om de kon-sekvenser, det har, når man smi-der affald i naturen. Ved at kombi-nere klassisk klasseundervisning med praktisk indsamling af affald

får eleverne en unik mulighed for at lære om vigtigheden af at passe godt på vores natur og miljø, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

DANSK, MATEMATIK OG SKRALD I projektet får eleverne undervis-ning i dansk og matematik, og læ-ringen tager udgangspunkt i af-fald. Fx skal børnene regne ud, hvad det koster at samle affald op, og så skal de lave plakater til deres skole om affald.

Efter klasseundervisningen kom-mer børnene selv på arbejde i re-fleksveste, og udstyret med af-faldssnappere går de i gang med at samle affald op fra gaden.

– Børnene er meget interessere-de i at høre om affald og om de konsekvenser, det har for naturen og samfundet. Når de selv kom-mer ud og samler affald, bliver de meget vrede over, at folk bare smi-der deres affald på gaden eller i parken. Det får vi nogen rigtig go-

de snakke om, og jeg ved, at det rykker, for de unger er færdige med at smide skrald fra sig, siger projektleder Tonny Sjelle.

DE FLESTE ØNSKER EN REN BYDe københavnske politikere har stor fokus på affald i Københavns gader og grønne områder, og der-for bliver der også hvert år brugt rigtig mange penge på at rydde op efter københavnerne og byens gæs-ter. Håbet er, at endnu flere bliver opmærksomme på, at en ren by er et fælles ansvar og ikke en opgave som kommunen skal bære alene.

– Børn er en meget vigtig mål-gruppe at få fat i, når det handler om at påvirke adfærd. Jo før de forstår konsekvenserne af at kaste affald, jo større er chancen for, at de ikke selv gør det og samtidig kan se, at de også har et ansvar for at holde byen ren. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis de læ-rer deres forældre lidt, når de kommer hjem, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

’Skolen ta’r Skraldet’ har udvik-let tre forskellige undervisnings-forløb om skrald særligt målrettet børn i henholdsvis institutioner, på mellemtrinet og i udskolingen. Håbet er, at projektet i fremtiden også kan tilrettelægges så yngre og ældre årgange kan få tilbuddet om undervisningen.

’Skolen ta’r Skraldet’ løber indtil 30. september.

SKOLEN TA’R SKRALDET

SKRALD I BYENSkolen ta’r Skraldet består af un-dervisningsforløb til mellemtrin og udskoling. Københavns Kommune bruger ca. 150 mio. kr. årligt på at samle affald op i byens gader og parker.

AF TANYA VORM, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

TEKN

IK- O

G M

ILJØF

ORVA

LTNI

NGEN

Møde 6. juni 2011LÆRERNES ARBEJDSTIDForhandlingsprotokollat om lærer-nes arbejdstid 1.8.2012Forhandlinger med forvaltningen om nedskæringer på 35 mio. kr. af folkeskolens budget har været på bestyrelsens dagsorden de sidste par møder. På sidste møde blev der givet mandat til at forhandle i forskellige retninger (pausetid, specialfaktoren, kasse tre emner). Forhandlingerne har løbet helt op til mødet, og der forelå et For-handlingsprotokollat med følgen-de indhold: Reduktion i pausetid på 5 min. = nedsættelse af under-visningsfaktoren for distriktssko-ler/normalskoler med 0,03 point, den fastsættes til 1,14, specialfak-toren ensrettes for specialskoler og -rækker til 1,26 fra 1,34/1,17. For-holdet mellem kasse 1 og 2 er in-takt. Ikke noget, der var nogens kop te. Men denne aftale dækker kun 19,4 mio. kr. Fra foreningens side lå der et incitament i aftalen til at forsvare lærerstillingerne på spe-cialområdet. Det blev tydeliggjort, at bestyrelsen var meget obs. på den rabat, der er i aftalen. Kom-mer BUU med flere sparekrav, så er det ikke sikkert, at der bliver nikket til endnu en aftale. Efter lange drøftelser kom for-handlingsprotokollatet til afstem-ning. Det blev snævert godkendt med: 5 stemmer for, 4 imod.

SPECIALREFORMENDer arbejdes ihærdigt på sagen med at lande foreningens mening om udspillet fra BUU. På dette møde blev der set nøje på PPR be-mandingen i BUF. Det så sløjt ud.

Bestyrelsen havde i øvrigt en lang drøftelse af forskellige forhold i udspillet om reformen.

EVALUERINGDer var bred tilfredshed med kon-ferencen om ’Tidlig indsats og sko-lesocialrådgivere’ og ros til for-manden. Der henvises til KK’s ar-tikel om konferencen.

BUF’S ØKONOMINæstformand Ole Hein gav refe-rater af møde i foreningens bud-getgruppe, HSU-mødet om bud-get og orienterede om den nye Kommuneaftale

SEKRETARIATET ORIENTERER Der blev redegjort for ansættelses-forholdene på Isbryderen, konsu-lentansættelser, samt sager, hvor der aftales ophør af lærere.

EATKLF’s trainee, Kirstine Andersen, kom med et fint oplæg ifm. sin undersøgelse om EAT projektet.

Møde 20. juni 2011FAGLIGHEDSUDVALGETJane Pilegaard ønskede at drøfte en række ting i forbindelse medarbejdsgruppen under ’Fagligheds-løft’, nedsat af borgmesteren. Jane Pilegaards bidrag var et ’Forslag til faglighedsløft i indskolingen’, som ingen i bestyrelsen kunne være uenige i: max. loft 25 elever i bør-nehaveklassen og 1. klasse – set i lyset af over 22 dispensationer for at starte med mere end 28 elever. Genindførelse af en ½ lektion om ugen for kommende 1. klasselærer til at være i børnehaveklassen, at børnehaveklasseleder 2 opnorme-res, så børnehaveklasseledere i fle-re lektioner kan være 2. lærer i 1. klasse, ressourcer til børn med særlige behov.

BESTYRELSESMØDEAF JAN MASLAK

Prisen er indstiftet for at

sætte fokus på hoved-

stadens folkeskole og for at

styrke initiativer og belønne

ildsjæle.

Prisen uddeles til én eller flere

personer, der har gjort en

særlig indsats for den

københavnske folkeskole.

’Den Gyldne Pegepind’ blev

uddelt første gang i 1995.

KLF’s medlemmer opfordres til

– kort og skriftligt – at indstille

personer, der kan være mulige

kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senestfredag 30. september kl. 12

Bestyrelsen træffer herefter

beslutning om, hvem der skal

modtage det ærefulde

pegeredskab.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS

HÆDERSPRISHÆDERSPRISHÆDERSPRIS

’DEN GYLDNE PEGEPIND’

UDDELES PÅ DEN ORDINÆRE

GENERALFORSAMLING

FREDAG 28. OKTOBER.

Hvem skal tildeles

’DEN GYLDNE ’DEN GYLDNE PEGEPIND’ PEGEPIND’ 2011og dermed 10.000 kroner?og dermed 10.000 kroner?



For mange år siden var der en kollega, som åben-lyst var revnende ligeglad med eleverne, endda

deres navne var ham inderligt ligegyldig. Altid iført blå blazer startede han timerne med at smide elever ud på gangen. Det var dem, som ikke så passende un-dervisningsparate ud, og det var mere end halvdelen af klassen. De skred så ned på gaden. Efterhånden mødte de slet ikke til hans timer, og det passede ham svært godt. Man kan ikke påstå, han underviste. Nej, han holdt nogle tordnende foredrag i 50 stive minut-ter, som kunne høres på hele etagen, hvorefter han forlod lokalet med et hovent: ’Beklager ulejligheden’.

Han findes ikke længere, og hvis han gjorde, var han blevet fyret på grund af uduelighed, for hans praksis havde intet med undervisning at gøre.

Undervisning er et håndværk, som kræver et nøje samspil af kompetencer, hvor hver eneste elev er vig-tig og særlig.

’Tidlig indsats og inklusion’ er nu i høring. Det fremgår, at flere pædagoger i skolen er et af svarene på vellykket inklusion. De skal ikke undervise, slår man fast.

Men undervisning er skolens kerneydelse og med stor respekt for pædagogernes faglighed er spørgsmå-let: Hvad er det pædagoger kan, i skolen vel at mærke, som lærere ikke kan?

Under læsningen af det omfangsrige materiale op-står en nagende mistanke. En mistanke om, at der hersker en forestilling om, at lærerne primært blot

’spuler’ viden ud over eleverne. Noget karikeret frem-stillet, men alligevel. At det er her, i forhold til det re-lationelle, pædagogernes kompetencer skal i spil. Jeg håber, at jeg har misforstået noget, for det ligner et al-vorligt anslag mod lærernes faglighed.

Altid iført blå blazer startede han timerne med at smide elever ud på gangen. Det var dem, som ikke så passende undervisningsparate ud.

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E

Inklusion er ikke en spareøvelse, understreges det. Jamen, så ansæt dog flere lærere i skolen! Færre ele-ver pr. lærer er en afgørende faktor for at løfte opga-ven. Der er flere hundrede ledige lærere i København og i hele landet. Ansæt dem – det er lige til.

FAGLIGHEDI SKOLEN

AF JANE PILEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 15: 5. oktober/uge 40sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43sidste frist: 14. oktoberKK 17: 9. november/uge45sidste frist: 28. oktoberKK 18: 23. november/uge 47sidste frist: 11. novemberKK 19: 7. december/uge49sidste frist: 25. november

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

Sor

tere

t m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42 S

MP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s K

omm

unes

kole

, Fr

yden

dals

vej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C

.

SØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE – OG BLADENE TONER FREM SOM NEDENFOR

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅ: WWW.ISSUU.COMWWW.ISSUU.COM

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

KLF SÆTTER

FOKUS PÅ

LÆSNING.

SE VORES

KAMPAGNEVIDEO

’VI LÆSER FOR LIVET’ PÅ: WWW.LAESFORLIVET.DK

HØR PODCAST OM

LÆSEPROJEKT

’ORDET FANGER’

OG SE VIDEO: ’ORDET FANGER’: WWW.LAESFORLIVET.DK

kk 14-2012

Documents