kk 07-2012

Inklusion gavner alle eleverne,

både de stærke og de svage,

og læreren bliver en bedre lærer

af at arbejde med inklusion.

Men det kræver tid og efteruddannelse.

Der var teori, diskussion, rollespil og latter ved Sommer-universitetets lektion om konfliktmægling, men alt for lidt tid til at give lektionen navn af efteruddannelse.

– Jeg oplever, at vi gerne vil inkludere elever med sær-lige udfordringer, men skolerne er endnu ikke gearet til det, og der er ikke sat nok ressourcer af, siger læreren.

KK Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærer-

KK’s mail

Redaktion

Forside

Layout

Tryk

Hjemmeside

Annoncer

Oplag 4.892

Deadline til KK

-

Deadline for artikler, længere ind-læg og større annoncer

Stof til KK

-

Næste nummer

Deadline KK 8

PETE

R GA

RDE

MAJ

CAR

BONI

02

06

10

17

20

22

30

40

INDHOLD

Sommeruniversitet

mægling og elever med adhd.

Inklusion”Vi skal åbne os for det ukendte”, siger inklusionskoordinator.

”Jeg ser lærere komme til kort, og det kan der gøres meget ved”, siger inklusionskoordinator.

Inklusion i klassen

bedre lærer”, siger lærer, der har inddraget inklusionskoordinatoren”.

KLF’s ordinære generalforsamling

Vikardækning via nettet– giver fagligt løft i vikartimerne.

Faglig KommentarVejlegården – kommer det os ved?

KK NR. 7

22. AUGUST 2012

105. ÅRGANG

LEDER

Vi har i årevis peget på behovet for mere og bedre efteruddannelse,

men midlerne har været for små. I år har BU-politikerne og BUF så kastet penge i og tillige egenhændigt tømt skolernes egne efteruddannelseskasser og – utvivl-somt af lutter velvilje og tilsat gode poli-tikerord – arrangeret tre dage med kur-ser som indledning til det nye skoleår, uden dog at finde det nødvendigt at ind-drage lærerne i planlægningen.

Den røde tråd i det såkaldte Sommer-universitet har været inklusion og un-dervisningsdifferentiering – vigtige te-maer nu hvor elever fra specialundervis-ningen i stigende tal tager plads i al-menskolens klasseværelser. Indholdet i de enkelte kurser spreder sig over flere emner, der, når man læser programmet, tager sig meget relevante ud.

Sommeruniversitetet kunne altså ligne svaret på alle bønner, eftersom et meget stort antal lærere, to tredjedele på lands-plan, ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at håndtere og undervise de tidligere specialelever og lige så mange mener, at de pågældende elevers tilste-deværelse påvirker undervisningsmiljøet i klassen i negativ retning (side 9).

Hvordan har så udbyttet af Sommer-universitetet været? De første meldinger tegner ikke alt for positivt, for en del af dem, vi har talt med eller hørt fra via foreningens facebook-side (side 5) påpe-ger, at kurserne har været for korte og overfladiske til, at kursisterne har kun-net lære ret meget, endsige at kurserne kan gå under betegnelsen efteruddan-nelse. Det er jo indlysende, at et stort emne med teori og nødvendig sideløben-de praksis, kræver længere forløb end den korte præsentation, der er mulig på halvanden eller to timer.

Tre tusind lærere er naturligvis også på vidt forskellige niveauer inden for de forskellige emner, og lærernes foreløbige vurderinger på det område er stærkt va-rierende, hvor nogle bruger betegnelser som frustrerende, overfladisk og på in-

gen måde opkvalificerende. Andre, vi mødte på kursusdagene, har været ret begejstrede, og der er faldet rosende ord om værdien af at være sammen med kol-leger og opleve samhørigheden også med dem fra de andre københavnske skoler.

Når nu Sommeruniversitetets over-ordnede temaer var inklusion og under-visningsdifferentiering, kan man godt undre sig over, at en hel del kursister ik-ke har følt sig fagligt inkluderet i det, der foregik i lokalerne. Forbavsende er det også, at det ikke har været muligt at dif-ferentiere undervisningen i forhold til den betydelige faglige spredning blandt kursisterne – det troede de netop, at de skulle lære mere om på Sommeruniver-sitetet.

Hvis undervisningsdifferentiering og inklusion halter ude på skolerne, skyldes det blandt andet mangel på tid, fordi po-litikerne i år har lukket 1.200 flere elever ind på skolerne til 300 færre lærere. Der-til kommer, at inkluderede elever kræver mere differentieret forberedelse og øget tid til samarbejde med kolleger, forældre og fagpersoner (side 19).

Et gennemgående synspunkt hos læ-rerne er, at de meget gerne vil efterud-danne sig, men at de og deres skole vil få langt mere ud af investeringen, hvis de og skolen selv kan vælge den efterud-dannelse og det niveau, der er brug for på skolen. Det ønske er endda helt i over-ensstemmelse med børne- og undervis-ningsministerens dogme nr. 1 for Ny Nordisk Skole: ’Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord.’

Hvis det alligevel er tanken at gentage Sommeruniversitetet til næste år, er der brug for at gentænke både logistik, diffe-rentiering og kursusindhold. BUF har nu udsendt spørgeskemaer til lærerne om deres oplevelse af Sommeruniversitetet. De skal indgå i en evaluering af arrange-mentet. Vi ser frem til resultatet og de endelige konklusioner. ■ pg

Dogme nr. 1: ’Vi kan selv, og vi skal selv’

2 KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 7 22. AUGUST 2012

Aktiv lytning er en mangelvare

anerkendes, og begge føler sig set, hørt og forstået.

Hvordan kan det være, at der er vok-set et stigende behov frem for at

lære konfliktmægling gennem de sidste 10-15 år? spurgte Nina Raaschou, pæda-gogisk konsulent i Børne- og Ungdoms-forvaltningen, da hun holdt sit to timers oplæg om emnet.

Det spørgsmål havde de tilhørende læ-rere mange svar på, der alle spejlede de oplevelser, som lærere har, når de møder elever og forældre i dagligdagen: Skolen og læreren har ikke den autoritet mere, der gør det muligt at afgøre stridsspørgs-mål i en enkelt streng, men retfærdig konklusion. Børn er blevet mindre kon-

fliktløsende, fordi de gennem nutidens institutionalisering er vant til at kunne kalde på en voksen, så snart det kniber en smule. Vi er blevet mere individorientere-de og mere demokratiske, så alle, også børn, forventer at blive hørt og kræver deres rettigheder.

Sådan lød nogle af årsagsforklaringerne, og dermed er den gammelkendte retslige kutyme med at afdække en årsag, pågribe den skyldige og tilkende en sanktion ikke mere tilstrækkelig.

– Konflikter består altid både af en sag og en relation. Det gælder både for børn og voksne. I mægling går vi ind og ser på,

Nina Raaschou holdt oplæg om konfliktmægling og dens betydning i en inkluderende skole.

–

S O M M E RU N I V E R S I T E T

KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 7 22. AUGUST 2012 3

hvad parterne har brug for, for dermed øges løsningsmulighederne, sagde Nina Raaschou og gav flere eksempler på, hvor-dan en konflikt kan løses til begge parters tilfredshed – fx når to børn strides om en appelsin:

Den voksne vil ofte skære den i to halv-dele, så er konflikten jo løst retfærdigt. Konfliktmægleren vil spørge begge børn, hvad de vil med appelsinen. Det ene barn vil presse saften, og det andet vil rive skrællen og bruge den til småkager. Så hvor er konflikten?

Pointen – at blive set, hørt og forståetEn konfliktmægler er hverken terapeut el-ler dommer, men en person, der mestrer at lytte aktivt og tænke systemisk, altså med fokus på relationerne.

– Som mægler skal man forholde sig neutralt, man holder hverken med den ene eller den anden, men man hjælper dem, der har konflikten, med selv at finde frem til en løsning. Man kan spørge til deres følelser og høre, hvad de hver især har brug for og se, om de kan nærme sig hinanden, siger Nina og tilføjer, at i kon-fliktsituationer er personerne som regel fyldt op af stærke følelser, og så kan det være svært for dem at høre på hinanden.

Derfor går mægleren med mellemrum ind og opsummerer for den ene person, hvad den anden har sagt og omvendt. Det giver konfliktens parter en erkendelse af, at de er blevet hørt, og at deres version er blevet anerkendt som en legitim udgave af deres virkelighed.

– I virkeligheden er det fortællingen om oplevelsen, der er den vigtigste. I kon-fliktmægling er der aldrig én sandhed, men forskellige sande oplevelser.

En kursusdeltager vil høre, om hun ikke skal rette en elevs fremstilling, hvis hun ved, at eleven er forkert på den – eller måske bevidst lyver.

Som hovedregel mener Nina Raaschou ikke, at en mægler skal korrigere, for ker-nepunktet i konfliktløsning ligger et an-det sted. Det drejer sig ikke om objektive sandheder, for virkeligheden findes i mange versioner.

– Det allervigtigste er, at de involverede personer oplever, at deres oplevelser bli-

ver anerkendt, og at de grundlæggende oplever at blive set, hørt og forstået. Aktiv lytning er en mangelvare. Store drenge bliver ofte helt rørt over, at nogen hører på dem, og at den voksne ikke automatisk tager parti for den lille søde piges udsagn.

– Jeg vil opfordre jer til ikke at jage ef-ter at finde en løsning under en mægling – så kommer løsningen ofte af sig selv. Det er de implicerede, der selv skal finde en løsning, de selv er tilfredse med.

Det er altså læreren, der som mægler sætter rammen, men alene de konflikten-de parter, der finder en løsning. Det kan tage en del tid, og på en skole må man of-te aftale at finde et tidspunkt at mødes.

Endnu bedre er det ifølge Nina, hvis der er uddannede mæglere blandt eleverne, for elever foretækker tit elever som mæg-lere, og de er mindst lige så dygtige til det som de voksne.

I den inkluderende skoleHvad er det så lige konfliktløsning har at gøre med Sommeruniversitetets røde trå-de – inklusion og undervisningsdifferen-tiering?

Det er at give plads til alle og sørge for, at alle kan komme til orde og føle aner-kendelse og få en undervisning og funkti-on i klassen, der passer til den enkelte. Konfliktløsning er et inkluderende red-skab, der imødekommer den enkelte elevs behov og som forebygger, at elever sidder med uløste konflikter, der skygger for un-dervisningen – Nina Raaschou: – Alle skal ikke nødvendigvis være bedste venner, men der skal være plads til alle. ■

Et par velvalgte konfliktbærende rollespil satte fut i følelserne – også nogle kraftige latterbrøl.


Også børn med adhd er forskellige, fastslog oplægsholder Steen Egebo

fra Skolen i Charlottegården, da han be-skrev den børnegruppe, der i stigende an-tal skal inkluderes og rykke ind i almen-skolens klasseværelser. Fælles for dem er, at de er præget af opmærksomhedsfor-styrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet.

Skolen i Charlottegården modtager de sværeste tilfælde og har mange års erfa-ring med at tilgodese dem og deres fagli-ge og personlige udvikling. Med en pæda-gogisk tilrettelagt indsats er det muligt at kompensere for mange problemer, blandt andet har de brug for det samme som alle andre børn – bare mere af det.

– De har brug for at blive set og modta-ge anerkendelse fra de voksne, og som

lærer skal man ikke dvæle så meget ved det, de gør forkert, men snarere fokusere på det de har klaret godt og rose for det, understreger Steen Egebo, og dermed er der jo visse ligheder med alle andre børn og sikkert også voksne. Fejlfinding kan være nødvendigt i mange sammenhænge, men det er sjældent konstruktivt at dyrke det uhæmmet.

Steen Egebo nævner, at det er vigtigt at de voksne mobiliserer en handicapforstå-else og en accept af børnene, som de er, for det er forudsætning for, at de kan komme ind i en positiv udvikling.

Både i organisering af skoledagen og i de fysiske rammer kan man gøre meget for at komme elevernes behov i møde. Børn med adhd har brug for forudsigelig-hed og konkrete instruktioner. Skillevæg-ge og hovedtelefoner med eller uden lyd

lærerne kan gøre for at fremme elevens skolegang og udvikling. Oplægsholder Steen Egebo er lærer ved

Skolen i Charlottegården, der er kompe-tencecenter for elever med adhd.

kan adskille deres verden fra den omgi-vende, der virker forstyrrende ind. Pikto-grammer kan visualisere mange ord og hjælpe med at giver overblik over fx da-gens aktiviteter, som Steen Egebo siger:

– Mennesker med stor indre uro har brug for ro i det ydre rum.

– Som lærer kan man støtte elevens im-pulskontrol gennem simple regler om al-tid at spørge en voksen før en handling og altid at blive siddende på sin plads– men glem alligevel ikke ind imellem at give dem en chance for at få klaret hjernen med en løbetur i skolegården, en sangleg eller nogle armbøjninger, opfordrer Steen.

– Det er nødvendigt med faste rutiner

Udsatte børn med adhd

S O M M E RU N I V E R S I T E T

Med udsigten til flere specialelever i de almindelige klasser var der betydelig tilslutning til kurserne om elever med adhd.

og faste regler. Beskeder skal være klare og konkrete. Og det er en god idé at bruge billeder som udgangspunkt for samtaler. Hvis man skal snakke med en elev om, hvordan han har det, kan det fx gøres ud fra et humørbarometer med tal eller far-ver – i dag måske 8 på en skal fra 1 til 10.

Med afsæt i erfaringer fra mægling og konfliktløsning minder Steen Egebo om, at en konflikt både kan tales op eller ned. Det er læreren i høj grad medbestemmen-de om.

Det er vigtigt at fokusere på det positi-ve og give tydeligt udtryk for sin anerken-delse. En god kommunikation er forud-sætning for at udvikle gode relationer. Det gælder også i forbindelse med foræl-drene, for et nært og positivt samarbejde mellem skole og familie er vigtigt.

– Mine råd til forældre er ofte dem, der gælder alle andre mennesker – sund kost, begræns sukker og slik, gode sovevaner, stabil og forudsigelig hverdag, og meget vigtigt, tid til fordybelse, siger Steen.

Den svære impulskontrolBørn med adhd er en udsat gruppe i det moderne samfund, hvor alle bombarderes med udefra kommende impulser dagen lang. Børnene har svært ved at filtrere de mange indtryk og har samtidig svært ved at kontrollere egne impulser.

– Mange af vores elever har gavn af me-dicinsk behandling, men ikke alle, og der skal være en fornuftig balance mellem medicin og pædagogik, siger Steen Egebo.

På landsplan er der langt flere psykia-triske indlæggelser, langt flere tvangsind-læggelser og langt flere bliver efter skole-alderen dømt for kriminalitet blandt men-nesker med adhd i forhold til resten af be-folkningen.

Adhd-symptomer er ikke ligeligt fordelt mellem kønnene – 85 procent af Charlot-tegårdens elever er drenge og 15 procent piger. Skolen i Charlottegården er kompe-tencecenter for adhd, og skolen rådgiver og vejleder de øvrige københavnske folke-skoler om emnet.

– Hvor omfattende en hjælp yder I ? spørger en kursusdeltager.

– Samtale, besøg – det kommer an på..., svarer Steen Egebo. ■

Bliv ven med os og dine snart 400 kolleger,

der er på KLF’s FACEBOOK side

Se de første 30 kommentarer fra dine

kolleger om SOMMERUNIVERSITET

Se hvad dine kolleger skriver,

på facebook.com/klfnet

eller skriv Københavns

Lærerforening i søgefeltet.

” Hvem er det, der ved hvor-

dan og på hvilke områder

jeg skal udvikle mig fagligt

og hvordan er de nået frem

til det?”

”Desværre er disse moduler alt

alt for korte og utilpassede til

at de på nogen måde har den

opkvalificerende effekt der

uden tvivl ønskes.”

”I dag har været en god og

dejlig dag :-)

Kurset om SMART Board er

bare rigtigt godt. Vi får vir-

kelig lært mange fiduser og

har hele tiden ”fingerne i

bolledejen”. Super dejligt. :-)

Og manglen på god forplej-

ning, som jeg klagede over i

går,...er gjort til skamme i

dag.””STOR ros til kokken på Øre-

stadens skole.

Jeg glæder mig til i morgen.

Både kursus og mad. :-D ”

”Der er godt nok ikke meget universitet. Hvordan kan man

overhovedet forestille sig at man kan opkvalificere læreres

undervisning med denne struktur? Dagen i dag fredag: alle

mine kurser er aflyst. Jeg skal finde 3 moduler, hvor der nu

er plads. Så, glem alt om at gentage forsøget næste år.”

”Det første oplæg jeg var til var

nærmest pinligt...det andet su-

per godt og brugbart.”

”Jeg synes det er meget trist, at

lærernes professionalisme bli-

ver nedvurderet så MEGET, som

på Sommeruniversitetet...!.”

” Næste omgang var

mere interessant/nyt,

men stadig enormt

overfladisk. Og frokos-

ten var heller ikke

det der lige løftede

humøret. Men alle

personaler man mød-

te var virkelig søde

og hjælpsomme.”


”Jeg har de sidste to dage

spildt min tid - og det er

bloody forudsigeligt og fru-

strerende. Gentagelser og

selvfølgeligeheder... Og så

nogle mere eller mindre

kompetente lærere, der prø-

ver at flette buzz-words’ne

ind i deres foredrag/under-

visning. Var i dag på et hold,

vi endte med at opløse..”


Lotte Georg er ikke nærig med de store ord, når hun skal beskrive, hvad inklu-

sion i folkeskolen handler om: Det er børns grundlæggende ret til at være en del af fællesskabet.

– Det er kimen til et mere åbent og op-findsomt samfund. Inklusionsplanerne er blevet beskudt med skarp kritik i medier og lærerkredse og beskyldt for at være en kamufleret spareplan. Det stiller den en-gagerede inklusionskoordinator dog spørgsmålstegn ved.

– Som det er nu, udgrænser vi ganske mange børn i specialklasser og på speci-alskoler. Det er et problem, fordi de så ik-ke lærer de almindelige sociale koder, der er adgangsbilletten til at blive en del af det almene fælleskab.

–Forskningen viser, at elever, der fjer-nes fra de almindelige klasser, sjældent vender tilbage til normalundervisningen, siger inklusionskoordinator Lotte Georg.

Lærere føler sig ikke klædt påForskerne er relativt enige om, at inklusi-

Vi skal åbne os for det ukendteet mere innovativt samfund, siger inklusionskoordinator Lotte Georg, som afviser beskyldningen om, at inklusion er en for

området, mener hun.

INKLUSION

Inklusionskoordinator:

Baggrunden: Salamanca-erklæringenKøbenhavns Kommunes Specialreform bygger på den såkaldte Salamanca-er-klæring, der blev vedtaget i 1994 i den spanske by, Salamanca, af cirka 300 re- præsentanter fra 92 lande og 25 interna-tionale organisationer.

Princippet i dokumentet er, at alle børn – også dem med særlige behov – har ret til uddannelse, på lige vis.

Skolerne skal derfor tage hensyn til den forskellighed, der findes hos børn samt de forudsætninger og de potentia-ler, der er i den forskellighed.

I erklæringen påpeges der at, den in-kluderende orientering er det mest ef-fektive middel til at realisere uddannelse og læring for alle.

Dokumentet har stor indflydelse på skolepolitikken i mange lande.

Den danske folkeskolelov bygger og- så på intentionerne om den inklusive skole.

”Jeg har aldrig mødt en lærer, der er imod inklusion, men deri-mod mange, der ser vilkårene for den in-kluderende praksis som begrænsede og snævre.”


on er den rigtige strategi for at få flere børn og unge i udsatte positioner til at komme i trivsel, udvikling og udnytte de-res potentialer. Alligevel tyder flere un-dersøgelser på, at den danske folkeskole ikke føler sig parat til operationen.

Hver anden lærer vurderer, ifølge en undersøgelse fra EVA, at de allerede nu inkluderer for mange elever med særlige behov. Samtidig tilkendegiver to tredjede-le af lærerne, at de ikke føler, de har kom-petencerne til at undervise / håndtere ele-ver med eksempelvis ADHD, viser en un-dersøgelse, som Scharling Research har lavet for Folkeskolen.

Den positive indvirkning på eleverne ser også ud til at udeblive indtil videre. 40 procent af lærerne oplever i hvert fald ifølge sidstnævnte undersøgelse, at det faglige niveau er faldet for både de børn, der tidligere ville få specialtilbud, og de andre elever i klassen. To tredjedel af læ-rerne oplever desuden, at undervisnings-miljøet er blevet påvirket i en negativ ret-ning (se faktaboks).

Adskil visionen fra økonomienLærernes svar i undersøgelserne må ikke ses som et udtryk for, at de vil skyde in-klusionstanken ned og lægge den i graven, mener Lotte Georg.

– Der er meget på spil, og det er uhyre vigtigt at holde den faglige tunge lige i munden. Jeg har aldrig mødt en lærer, der er imod inklusion, men derimod mange, der ser vilkårene for den inkluderende praksis som begrænsede og snævre, siger inklusionskoordinatoren.

Hun mener, at det er af afgørende be-

tydning at huske på, at inklusion er en vi-sion og et menneskesyn, og at økonomi og administrative strategier er politisk bestemte vilkår.

– Det er både vigtigt og nødvendigt at adskille menneskesyn og økonomi og dis-

BUF’s definition af inklusionInklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklings-orienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet.

Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unik-ke personer, de er, og dermed sikres fag-lig, personlig og social udvikling.

BUF’s råd til lærerneBørne- og Ungdomsforvaltningen giver på deres hjemmeside gode råd til, hvor-dan lærerne kan skabe et inkluderende miljø på deres skole:

blandt andet at lave midlertidig holdde-ling, hvor eleverne sættes sammen i for-hold til fagligt niveau, interessefælles-skaber mm.

en tid.

hel årgang sammensættes i et stort klas-sefællesskab, der arbejder sammen på forskellige måder og niveauer.

ne for at inddrage dem i ansvaret for hinanden. Læs mere om inklusion i København på:www.mitbuf.dk/node/312

Inklusionskoordina-tor Lotte Georg: ”Inklusion er en vi-sion og et menne-skesyn, mens øko-nomi og administra-tive strategier er politisk bestemte vilkår.”


kutere dem hver for sig. Når lærerne vur-derer, at de allerede nu inkluderer for mange børn, tror jeg, at det bunder i en sammenblanding af værdier og vilkår.

– Hvis lærere blev spurgt, om de – med passende ressourcer – ville kunne skabe åbne og differentierede læringsmiljøer, hvor alle børn kunne trives og udvikles, tror jeg, at svarene ville se anderledes ud. Min erfaring viser, at det vil lærerne me-get gerne, siger hun.

København går foranDet er ofte manglende ressourcer, der får skylden for de bekymrende tal i undersø-gelserne. Københavns Kommune har ek-sempelvis sparet 30 millioner på lærerti-mer i den nye arbejdstidsaftale. Trods de økonomiske trange vilkår, ser inklusions-koordinatoren København som en af de kommuner, der ligger forrest i feltet i for-hold til at få inklusionen til at fungere på skolerne.

Siden august sidste år har hvert distrikt haft deres egen inklusionskoordinator, og efter sommerferien får hver skole en in-klusionspædagog, ligesom der bliver sat ind for at efteruddanne lærerne samt spotte og hjælpe børn i udsatte positioner allerede før skolestart.

Visionen er, at ’alle børn og unge skal forblive ligeværdige medlemmer af fælles-skabet, samtidig med at deres særlige be-hov imødekommes’, som der står i Køben-havns Kommunes inklusionspolitik.

– Mange ser inklusionsbestræbelserne som et ensidigt spareprojekt, men det er mere nuanceret. Jeg synes faktisk, at Kø-benhavns Kommune med Specialreformen har taget konsekvensen af inklusionens

Københavns indsats for inklusion

tre på alle skoler i København, hvor de specialiserede ressourser, der er på sko-lerne i dag, samles. Samtidig bliver der på hver skole ansat en inklusionspæda-gog. Til dem er der afsat 23 millioner pr. år.

områder fortsætter også efter 2012. Bør-ne- og Ungdomsforvaltningen er i gang med en større omorganiseringsproces, hvor de går fra 8 til 5 områder. Den en-delige udmelding af budgettet til inklu-sionskoordinatorer afventer afklaring på den proces.

gøre den fysiske indretning på skolerne ’inklusionsparat’.

-lioner kroner til efteruddannelse af læ-rere, pædagoger og andre fagfolk, så de er bedre klædt på til at håndtere børn med særlige behov.

-ver udvidet med 4,2 mio. kr. i 2012 og frem.

fordoble den sociale kompensationspul-je på institutionsområdet

fordoblet med det formål tidligt at spo- re udsatte børn. Til det er der årligt af-sat i alt 7 millioner fra 2012 og frem.

til ekstra pædagoger på fritidsområdet, blandt andet skal de 40 mest udsatte børnehaver i København have ekstra pæ-dagoger.

Lotte Georg: ”Københavns Kom-mune har med Specialreformen ta-get konsekvensen af inklusionens grundtanke – nem-lig, at alle har legi-tim ret til at deltage i det fællesskab, der giver dem den bed-ste sociale, person-lige og faglige ud-vikling.”


grundtanke. Nemlig, at alle har legitim ret til at deltage i det fællesskab, der giver dem den bedste sociale, personlige og faglige udvikling, siger Lotte Georg.

Kimen til et mangfoldigt samfundUd over at sikre rettighederne for børn med særlige behov er tanken bag inklusi-on også, at det kommer alle andre elever og samfundet som helhed til gode i det lange løb. Filosofien er, at forskellighed er en styrke.

– Jo flere forskelligheder der er i et mil-jø, jo mere farverigt og dynamisk bliver det. I Danmark har vi en enorm lang tra-dition for specialpædagogiske miljøer, men vi skal passe på med at være så spe-cialiserede, at vores normalitetsbegreb snævrer ind. Hvis man åbner sig for dét, der er anderledes end én selv, kan man få øje på andre kvaliteter, livsanskuelser og kompetencer, som kan udvikle os som personer og gøre os mere opfindsomme, siger Lotte Georg.

Hun understreger, at inklusion ikke handler om det ’a-normale’.

– Inklusion er en samværsform, forkla-rer hun.

Og hvor går grænsen så for inklusion? Kan og skal alle børn inkluderes? Det er et åbent spørgsmål, mener Lotte Georg.

– Det handler ikke om barnets udfor-dringer, men om hvor bred måtten er. Når den pædagogiske praksis ikke formår at skabe udviklingsopmuntrende rammer for barnets faglige og sociale trivsel, så er grænsen nået.

– Grænsen defineres aldrig i barnet, men altid i rammerne og betingelserne, forklarer hun. Der vil altså stadig være brug for specialskoler og -klasser, slår in-klusionskoordinatoren fast. ■

af lærerne ifølge en spørgeskemaunder-søgelse, der er foretaget for fagbladet Folkeskolen af Scharling Research.

rede elever får et ’markant højere’ eller ’noget højere’ fagligt udbytte af at gå i en normalklasse, (Scharling Research for Folkeskolen).

allerede nu har elever i deres klasser, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen, ligesom mere end to ud af tre af de adspurgte lærere har elever, der er diagnosticeret med ADHD, Asper-gers syndrom eller autisme i deres nor-malklasser, (Scharling Research for Fol-keskolen).

rede i dag inkluderer for mange elever med særlige behov. Blot tre procent af de 662 lærere, der har deltaget i undersøgelsen fra Dan-marks Evalueringsinstitut (EVA), mener, at der er for få elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

-sticerede elever i deres normalklasser, føler sig ikke uddannelsesmæssigt rus-tet til at undervise / håndtere dem, (Scharling Research for Folkeskolen).

-stedeværelsen af de inkluderede elever ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ påvirker undervisningsmiljøet i klassen i negativ retning, (Scharling Research for Folke-skolen).

-bejdet med inklusion i høj eller nogen grad lykkes på deres skole samlet set. Heraf mener 11 procent, at inklusions-indsatsen er lykkedes i høj grad, (EVA).

sitive, når det handler om deres egen undervisning, hvor 83 procent vurderer, at inklusionen i høj eller nogen grad lykkes, (EVA).

en pludselig inklusion af op til tre ad-færdsvanskelige elever i deres barns klasse, viser en undersøgelse fra Tryg-Fonden.

Undersøgelser: Inklusion er en udfordring

-kluderede elever’ får et lavere fagligt udbytte i forhold til før inklusionsdags-ordenen, vurderer lidt over 40 procent

”I Danmark har vi en lang tradition for specialpædagogiske miljøer, men vi skal passe på med at være så specialisere-de, at vores normali-tetsbegreb snævrer ind.”

Lærerne mangler tid for at løse opgaverne, men Københavns Kommune har sparet 30 millioner på læ-rertimer i den nye arbejdstidsaftale.


Hvad ser du, når du kommer ud på sko-lerne?

– Jeg ser mange ekstremt engagerede lærere, der er meget ambitiøse, men også mange, som jeg vil sige er i nød. Nogle gange har lærerne meget svære vilkår. De kan stå med klasser, hvor der er op til fire års forskel på elevernes udviklingstrin.

– Det en rigtig stor opgave at lave un-dervisningsforløb for elever på så forskel-lige niveauer, og det er ofte unge lærere, som stiller meget høje krav til ro, når de underviser, men oplever at det er i mod-strid med de børn, der er i klassen. Det er børnenes liv og udvikling, der er på spil, så det er et stort ansvar at bære.

Jeg ser lærere komme til kort– og det kan der gøres meget ved

ver engagerede, men også frustrerede lærere. Her kan du læse om, hvilke råd hun giver dem.


INKLUSION

Inklusionskoordina-tor Lotte Georg:”Jeg er dybt og in-derligt optaget af at skabe lærings- og udviklingsopmun-trende rammer for de enkelte børn, så de kan vokse op til gode demokratiske borgere.”


Hvad er de typiske udfordringer, som læ-rerne har?

– Det er, at lærerne oplever, at der er en bestemt elev eller gruppe af elever, der forstyrrer dem, så de ikke kan gennemføre den undervisning, som de så gerne vil. Det er oftest drenge, der vækker bekym-ring og opleves som urolige. Det kan nog-le gange være svært at opfylde de behov, som børnene har, hvis der ikke er over-skud til at gøre noget andet end den tra-ditionelle klasseundervisning.

Hvad er dit råd til dem?– At de skal øve sig i at møde børnene

på deres intentioner i stedet for deres handlinger, hvis jeg oplever, at det om-vendte sker i undervisningen.

– Mine 30 års erfaring som konsulent har overbevist mig om, at alle børn ønsker at indgå i samarbejde med læreren og i et godt undervisningsflow. Nogle børn mag-ter det bare ikke på den måde, som lære-ren ønsker.

– Der er så mange børn, der søger tryg-hed og sikkerhed i de rammer, som de voksne definerer, men som bliver usikre, hvis rammerne er flertydige. Dér er det lærerens opgave at banke hjørneflagene i og definere banen.

Hvordan møder man børnene på deres in-tentioner i stedet for handlinger?

– Børn har altid meningsfulde intentio-ner med det, de gør, og børn gør altid det bedste de kan, så den professionelle opga-ve er at gå på jagt efter den gode mening i børnenes handlinger.

– En situation kunne være en klasse, der skal øve sig i at tegne portrætter, hvor læreren siger, at det er vigtigt, at de ikke rejser sig. Når så Yusef alligevel rejser sig og går hen til Ahmed, udbryder læreren måske: ”Jeg sagde jo, at du skulle blive siddende”. Dér møder læreren Yusef på handlingen, fordi han bryder hendes re-gel. I stedet kan man prøve at se på, hvad hans intention var. Det kunne jo være, at Ahmeds blyant var knækket, og Yusef ville hjælpe ham.

– Handlingen er den samme, men hvis man ser på Yusef som en elev, der er ude på at bryde reglen, får man en helt anden reaktion end, hvis man spørger ham, hvor-for han gør, som han gør.

– Den måde, man taler til eleverne på, giver næring til den viden, de har om sig selv og deres væren i klassen. Hvis en elev hele tiden bliver mødt som én, der ikke kan overholde reglerne, så er det med til at påvirke hans billede af sig selv og vir-ker selvforstærkende. I stedet skal man vænne sig til at understøtte de gode in-tentioner, som de har.

Hvordan inkluderer man alle elever i un-dervisningen?

– Det er helt afgørende, at man ikke fo-kuserer på eleverne som anderledes eller problematiske, men ser på de rammer, som man skaber. Det er en grundlæggen-de tanke i inklusion, at en person kun kan være afvigende i forhold til en sammen-hæng. Der er altså ikke nogen børn, der

– Inklusion er en stor og fagligt ud-fordrende opgave for lærerne, og jeg synes faktisk, at det lykkes godt for for-bavsende mange, siger inklusionsko-ordinator Lotte Ge-org.

”Lærere skal øve sig i at møde børnene

på deres intentioner i stedet for deres handlinger.”


’ikke passer ind’ – kun rammer, der ikke passer til børnene.

– Det er også vigtigt, at man ikke ser på definitionen af barnet, før man ser på sel-ve barnet. Hvis man spørger sig selv, om man kan have en elev med ADHD i klas-sen, er man gået galt i byen. Man skal spørge sig selv, hvordan man kan skabe rammer, så netop Jens kommer i trivsel og udvikling som de øvrige elever.

– Når man har så forskellige børnety-per, må man som lærer overveje, hvad der karakteriserer netop disse børn, og hvor-dan undervisningen skal se ud for at til-godese netop dem. Det kan være, at der er nogen, der skal tegne løsningen på en op-gave på gulvet, mens andre skal hoppe den i skolegården.

– Hvis man skal give børn lige mulighe-der, skal man behandle dem forskelligt, for de kommer med forskellige erfaringer og livsgrundlag.

Mange modige lærereHvad betyder det at tage udgangspunkt i en elevs baggrund?

– De fleste lærere kommer selv fra en middelklassebaggrund, læser Politiken og ved, hvad hovedstæderne i Europa hedder. Hvis man så møder en elev fra en familie, hvor man ikke læser avis og forholder sig til de samme ting, er man måske ikke så sikker i sin måde at møde barnet på.

– Et eksempel kunne være en samtale i klassen om, hvad man har lavet i weeken-den. Frida fortæller måske, at hun har væ-ret på Statens Museum for Kunst med si-ne forældre og bliver mødt af positiv inte-resse og spørgsmål fra læreren, fordi det er noget, som læreren kender til og ser som en god aktivitet.

– Da Ludmilla fortæller, at hun har væ-ret hjemme og se video med sine fætre og kusiner, vil lærerens reaktion ofte være anderledes. Måske bliver der ikke spurgt nærmere ind til det. Det er en lille ting, men det er med til at bekræfte eleven i, at de værdier, som hun har i sit liv ikke bli-ver anerkendt på samme måde, som de børn, der kommer med kulturelle koder, der ligner lærerens.

– Derfor er det vigtigt, at læreren i en sådan situation også spørger ind til hen-de. Hvilken film har de for eksempel set, var det hyggeligt at være sammen med hele familien osv.

– Det er typisk, at de værdier, der er i at være sammen med familien, bliver nedto-net i forhold til kulturelle aktiviteter. Det kan betyde, at Ludmilla føler, at hun ikke er lige så god, som Frida, fordi hun ikke går på museum.

– Eller det kan betyde, at hun tænker: ’Fuck dig. Hvis ikke du har respekt for det, som jeg gør, så gider jeg heller ikke for-tælle om det eller gå op i din undervis-ning.’

Hvad er afgørende for at skabe en inklu-derende skole?

– Det er fuldstændig afgørende, at man tør stille spørgsmål til ens egen praksis, og at både ledelsen og lærerne sørger for, at det sker systematisk. Vi skal tale om det, så vi bliver klogere. Dér kan det være en fordel at få nogen udefra til at stille konstruktivt forstyrrende spørgsmål som

”Hvis man skal give børn lige muligheder,

skal man behandle dem forskelligt, for de kommer

med forskellige erfaringer og livsgrundlag.”

”Der er ikke nogen børn, der ’ikke pas-ser ind’ – kun ram-mer, der ikke passer til børnene.”


for eksempel os inklusionskoordinatorer. – Vi kan tilbyde et andet perspektiv, der

har forskningsmæssigt belæg og hver-dagserfaring for, at praksis kan ændre sig, når vi og lærerne stiller os ved siden af hinanden og sammen ser på det levede liv i klassen.

Hvad gør du, når du besøger en klasse?– Jeg kigger ikke på et enkelt barn eller

en enkelt voksen. Jeg ser på børnenes ind-byrdes kommunikation, elevernes forhold til læreren og den fysiske indretning, som er vigtigere end man tror.

– Efterfølgende giver jeg feedback til læreren ud fra, hvad jeg har set. Det kan være, hvordan han eller hun kan udvikle samarbejdet mellem eleverne, så fælles-skabet styrkes, og det ikke kun bliver en-vejs kommunikation fra lærer til elev.

– Det kan også være, hvordan de for ek-sempel kan arbejde med cooperative lear-ning, narrativ dokumentation eller andet.

– Efter en måneds tid kommer jeg ty-pisk på besøg igen for at følge op på det, som vi har snakket om og sat i værk. Der er dog ikke nogen fælles norm for, hvad en inklusionskoordinator gør og ikke gør. Det er op til den enkelte og den lærer el-ler skole, som ønsker et samarbejde med hende eller en af de andre inklusionsko-ordinatorer.

– En inklusionskoordinator vil altid

møde den konkrete opgave med et kon-sultativt medblik og tage udgangspunkt i den konkrete praksis.

Hvordan reagerer lærerne på, at du kom-mer ud og kigger på deres praksis?

– Jeg synes, at de tager enormt godt imod det. Der er mange modige lærere, der synes, det er rigtig interessant, at der er nogen, der vil give dem feedback på de-res undervisning. Jeg går meget op i, at det skal være en god oplevelse for lærer-ne, der kvalificerer dem og udvikler dem med udgangspunkt i alt det, som funge-rer.

– Jeg oplever, at alle lærere – ligesom børnene – vil gøre deres bedste og er op-tagede af at lave en god og spændende undervisning. ■

Lotte Georgs fem gode råd til inklusion:

stedet for deres handlinger.-

heder, skal de behandles forskelligt.-

ferentieret undervisning, så alle børn mødes på deres potentialer.

spørg dem gerne til råds om deres gode erfaringer i forhold til udvikling og triv-sel af deres barn. I er samarbejdspartne-re.

ne udfolde sig inden for stregerne.

Hvad er en inklusionskoordinator?For at ruste de københavnske skoler og lærere til at blive bedre til at skabe in-kluderende undervisningsmiljøer, har BUF ansat inklusionskoordinatorer i alle byens distrikter.

De skal dog ikke kun dække folkesko-lerne, men også alle daginstitutioner.

Lotte Georg har været konsulent i 28 år, og har siden august 2011 været er in-klusionskoordinator for Område Vester-bro-Valby-Kgs. Enghave.

Her har hun i samarbejde med UCC kørt 15 timers undervisningsforløb for lærerne på Ellebjerg Skole, Oehlen- schlægergades Skole, Vesterbro Ny Skole og Gasværksvejens Skole.

Derudover har hun været del af ud- viklingsgrupper, holdt temadage for skoleledere og været til et væld af per-sonalemøder og pædagogisk rådsmøder.

Det kan også være, at hun bliver kon-taktet af en skoleleder eller en lærer, der vil have hendes hjælp til at få en bestemt klasse til at fungere bedre. Så sidder Lotte som fluen på væggen i en matematiktime i en 5. klasse eller bag klaveret i en musiktime for eleverne i en 3. klasse.


tor kan støtte lærerne i at få alle elever med i undervisningen.

dreng i klassen, der har sat gang i en god udvikling.

INK

LUSI

ON

K lasselærer Sarah Elbrus gennemgår dansklektionens tre værksteder på

tavlen: Der skal læses selvstændigt, der skal spilles, og der skal løses grammatik-opgaver, som skal rettes i grupper.

– Skal jeg også lave de opgaver, eller skal jeg tage min egen bog? Altså jeg vil gerne prøve at lave de opgaver, siger Ras-mus, der har rakt hånden i vejret.

– Det er op til dig selv. Jeg har selvføl-


Friske øjne på undervisningen

Inklusionskoordina-tor Lotte Georg ob-serverer samspillet i klassen og giver efter timen feed-back til læreren.


gelig også lavet en opgave til dig, men du må selv bestemme, om du vil lave den el-ler tage din egen bog, svarer Sarah.

Det er en ganske almindelig time i 3. klassen. Og dog. I et hjørne sidder distrik-tets inklusionskoordinator, Lotte Georg. Hun kigger opmærksomt på læreren og eleverne og tager noter på sin ipad. Lotte er inviteret af Sarah til at overvære un-dervisningen, så hun efterfølgende kan få gode råd til i endnu højere grad at inklu-dere alle eleverne i klassefællesskabet.

Fælles indsats gør en forskelEleverne fordeler sig i de tre ’værksteder’ og går hjemmevant i gang med opgaverne. Undtagen en pige, der flakker lidt rundt efter, at de andre for længst har kastet sig over at udfylde skemaet med bøjninger af navneord.

– Jeg lægger mærke til, at det er tredje gang, hun spidser sin blyant. Hun er ikke inviteret med ind i gruppen, hvisker Lotte Georg diskret til KK’s udsending, der er nysgerrig efter at vide, hvad Lotte ser ef-ter.

Lotte har også et øje på Rasmus, som Sarah Elbrus tidligere har bedt om gode råd til at hjælpe. Når Rasmus rækker hån-den op, er Sarah hurtigt henne ved ham, selv om der også er andre af klassens 23 elever, der kræver hendes opmærksom-hed.

Drengen kigger lidt forvirret ned på op-gavearket med sin blyant i hånden, så snart Sarah er gået. Efter lidt tid rækker Rasmus hånden op igen for at spørge, om han i stedet må arbejde i sin ’egen bog’, som består af opgaver, der er specielt til-passet til ham. Det får han lov til, og han kaster sig entusiastisk over mappen.

– Han har udviklet sig meget, siden vi startede med handleplanen og har fået et langt bedre selvværd. Det er rigtig dejligt, udbryder Sarah Elbrus, da hun og Lotte Georg mødes efter lektionen for at evalu-ere undervisningen.

Tidligere var det ikke altid let for Ras-mus at gå i skole og han trivedes ikke. Lærerteamet har før lavet forskellige handleplaner for at styrke Rasmus’ selv-værd og inkludere ham i klassen socialt og fagligt, men det har ikke virket efter

hensigten. Derfor besluttede lærerne at få input udefra, og inddrog både skolepsyko-logen og distriktets nye inklusionskoordi-nator. Det gjorde en forskel.

– De andre faggrupper har hjulpet os til bedre at forstå de forudsætninger og res-sourcer, som barnet har og hans udfor-dringer. Lotte Georg er god til at stille de rigtige spørgsmål, som får os til at tale om det på en ny måde. I lærergruppen har vi haft en række forskellige forslag, som vi har afprøvet på Lotte for at få hende til at be- eller afkræfte, om det var en god stra-tegi, fortæller Sarah Elbrus.

Møderne på tværs af faggrupper har gjort, at lærerne i teamet i højere grad har fået en fælles indsigt i eleven og et fælles fodslag, så de går samme vej i alle timer.

– Vi har prøvet forskellige ting i tre år, som nu ser ud til at lykkes. Rasmus har fået mere selvværd, hvilket har givet ham mod på at træde ind i det faglige fælle-skab på en anden måde. Nu giver det me-ning for ham at gå i skole. Det gjorde det ikke før på samme måde, fortæller Sarah Elbrus.

Små ændringer kan gøre en forskelMed inspiration fra inklusionskoordinato-ren har lærerne lavet nogle relativt enkle ændringer i klassen, som skal gøre hver-dagen lettere for de elever, der har særlige udfordringer. Det har vist sig at være ef-fektivt, når alle lærerne sætter målrettet ind.

I fælleskab har de for eksempel talt om, hvor elevernes interesser og kompetencer ligger, så de kan bygge videre på det og give dem små succesoplevelser i løbet af dagen, også selv om det ikke altid er i en faglig sammenhæng. Hvis en elev for ek-sempel er glad for computere, får ved-kommende til opgave at tænde computer-ne i starten af timen eller lignende.

Lærerne har også indgået et tættere samarbejde med forældrene i forhold til at prioritere bestemte lektier, så elever med faglige vanskeligheder kan få successer i timerne. Der er derudover byttet om på elevernes pladser, så dem der har behov for lidt mere psykisk ro, får en fysisk plads i klassen, hvor der ikke er så mange øjne, der kigger på dem.

”Lærerteamet har før lavet forskellige handleplaner for at styrke elevens selv-værd og inkludere ham i klassen socialt og fagligt, men det har ikke virket efter hensigten.” ”Derfor besluttede lærerne at få input udefra, og inddrog både skolepsykologen og inklusionskoordi-natoren. Det gjorde en forskel.”


Alle lærerne i teamet er opmærksomme på at runde de elever, som har svært ved at komme i gang med individuelle opga-ver, som det første, ligesom de har aftalt konsekvent at rose elever med lavt selv-værd hver dag. Det kan være for noget fagligt, men også for at en elev selv er gå-et i gang med en opgave eller har hjulpet med at feje.

Lærerne arbejder desuden med at give eleverne strategier til at selv at fungere i hverdagen. Eksempelvis spørger de en elev, om hun ved, hvad hun skal, i stedet for at fortælle hende, at hun skal tage sin bog frem. Hvis ikke hun har forstået da-gens opgave, opfordrer de hende til at se, hvad de andre elever gør.

Det kan være en strategi, som hun også kan bruge næste gang, hun er i tvivl om, hvad hun skal. Det har gjort eleverne langt mere selvkørende. Der bliver også fokuseret på det sociale samspil i klassen, ligesom der er lavet faste legeaftaler mel-lem bestemte børn for at fremme sociale relationer og venskaber.

– Inklusion har jo altid været en del af vores hverdag, så mange af tingene gjorde vi også tidligere, men vi er blevet mere bevidste om at bruge det målrettet i for-hold til bestemte elever, siger Sarah Elb-rus.

Tabuerne er blevet aflivetDa det er ved at være frokostpause, læg-ger Sarah mærke til Tobias, der går uroligt frem og tilbage, mens han mumler noget vredt til sig selv. Tobias har en diagnose, men er normalt velmedicineret og funge-rer godt i klassen.

Sarah har dog allerede tidligt lagt mær-ke til, at han har en dårlig dag, så hun er ved ham med det samme.

– Pigerne har siddet oven på mit bord, hvor jeg skal spise. Det er altså ulækkert, fortæller han Sarah.

Sarah nikker forstående, forklarer det til pigen, og spørger hende, om hun ikke vil være sød at vaske bordet af.

– Vil du gøre det for Tobias, så han kan have det godt med at sidde og spise ved sit bord? spørger hun.

Pigen nikker og henter en klud. Tobias falder til ro og begynder at sludre med de

andre drenge ved bordet.En af de ting, der er afgørende for at

skabe et inkluderende miljø i klassen er, at eleverne generelt taler åbent om, at ik-ke alle har lige let ved at gå i skole, mener Sarah Elbrus.

Med hjælp fra lærerne italesætter ele-verne, hvad de har svært ved, så de andre elever ved, hvordan de kan hjælpe. Det har betydet, at eleverne er gode til at yde en ekstra indsats for de elever, der har det svært, men også at der er kommet en åbenhed, hvor alle tør fortælle, hvis der er noget, som de ikke trives med, fortæller klasselæreren. Hun har siden 1. klasse ar-bejdet bevidst på at skabe en kultur i klas-sen, hvor det er alles ansvar, at alle har det godt.

– Det handler om at yde omsorg for hinanden og hjælpe sine kammerater med det, der er svært. Det synes jeg, lykkes ret langt hen ad vejen. De udsatte børn vin-der ved det, men de andre elever bliver også rundere. Dét er inklusion for mig, si-ger Sarah.

Læreren som virksomhedslederInklusionskoordinatoren er imponeret over, hvordan Sarah som lærer formår at være opmærksom på de mange elever i klassen og deres forskelligheder.

– Jeg oplever mange lærere, der ser på børnene i forhold til det, de laver. Du ser sammen med børnene og møder dem på deres intentioner og potentialer. Du er virksomhedsleder. Det vil sige, du leder børnenes virksomhed, så de selv kommer i udvikling og spil. Det er i mit univers det højest opnåelige, siger Lotte Georg til klasselæreren efter lektionen er slut.

På sin ipad har hun også noteret nogle bestemte episoder fra timen, som Sarah vil være mere opmærksom på. Der er en pige, der kunne føle sig udelukket fra det sociale fællesskab og et par ellers velfun-gerende piger, der har et meget højt am-bitionsniveau, og de skal udfordres på at lytte til de andre elevers meninger. ■

Tobias og Rasmus er ikke elevernes rigtige nav-ne, men er opdigtet af hensyn til eleverne. Ele-vernes rigtige identitet er redaktionen bekendt.

Lærer Sarah Elbrus:”Inklusion har jo al-tid været en del af vores hverdag, så mange af tingene gjorde vi også tidli-gere, men vi er ble-vet mere bevidste om at bruge det målrettet i forhold til bestemte elever.”


INK

LUSIO

N

For mig er inklusion afgørende for hele ideen med folkeskolen. Som læ-

rere har vi sådan set altid arbejdet med inklusion, men det er en svær øvelse, som er blevet endnu sværere i takt med, at der kommer flere elever med særlige udfor-dringer, som tidligere var i andre skoletil-bud.

– De voksne, lærere og pædagoger, der arbejder på specialskoler eller i special-klasser, har jo uddannelse og erfaring i at håndtere præcis de børn. De kompetencer skal vi til at opbygge gennem kurser og erfaring. Det kræver en hel del tid, men jeg føler også, at jeg bliver en bedre lærer af det.

Fokus på inklusion gør mig til en bedre lærer

skal glemmes, mener hun.

–

En fælles indsats i lærerteamet med input fra andre fag-grupper har bety-det, at flere elever med særlige behov er kommet ind i en god udvikling, for-tæller klassens læ-rer Sarah Elbrus.


– Jeg bliver trænet i at møde den enkel-te elev og tage udgangspunkt i hans / hen-des baggrund for at give dem adgang til det faglige og sociale fællesskab. Det er en tilgang og nogle metoder, som alle an-dre elever også har glæde af.

Hvordan skaber du et inkluderende miljø?– Jeg mener, at det først og fremmest

handler om at skabe et godt fællesskab i klassen, hvor man taler åbent om tingene. Børn er jo hurtige til at afkode signaler og opdager hurtigt, hvis der er ’noget vi ikke taler om’.

– Jeg kan mærke, at så snart vi fortæller hinanden, hvad vi kan have svært ved, så får eleverne en forståelse for, hvorfor de andre elever reagerer, som de gør. Alle kan jo have udfordringer. Det kan fx være at sidde stille i mere end fem minutter el-ler huske at række hånden op.

– Jeg har gjort et nummer ud af også at fortælle sande historier om mine egne udfordringer, for at anspore eleverne til at gøre det samme og starte en snak om, hvordan man kan komme videre. Når det bliver håndgribeligt, er det noget, som vi kan hjælpe hinanden med at løse, og det er ikke mærkeligt, hvis nogle elever skal lave noget andet end de andre.

– Det handler om at skabe en forståelse for, at vi alle sammen kan noget forskel-ligt på forskellige niveauer og en stem-ning af, at man ikke skal præstere noget bestemt, siger Sarah Elbrus. Hvordan er det muligt at skabe en indivi-duel undervisning for 28 elever på én gang?

– Jeg prøver på at give eleverne mulig-hed for at arbejde med opgaverne på flere forskellige måder. Det er mig, der sætter rammerne, men det er op til elevernes kompetencer og interesser at fylde dem ud.

– Der er et minimum, som eleverne hver især skal levere, men der er også lagt op til, at man kan dreje opgaven efter ens interesse eller gøre noget ekstra ud af den, hvis man kan.

Organisering og støtte fra andreOrganiseringen af undervisningen er også vigtig for Sarah Elbrus, der siden 1. klasse har indarbejdet forskellige måder at ar-bejde på, så eleverne er trygge ved ar-bejdsformen og kan gå i gang med det samme og koncentrere sig om indholdet.

– Jeg oplever, at genkendelighed er vig-tigt for alle børn, men specielt elever med særlige udfordringer har brug for tydelige

Vi lærere vil enormt gerne inklusion, men det er vanske-ligt at lykkes med det, fordi vi får mange flere opga-ver, men mindre og mindre tid, siger Sarah Elbrus, der er lærer på Oehlen-schlægersgades Skole.


rammer. For eksempel deler jeg eleverne op i tre hold, der på skift skal igennem tre værksteder i et modul.

– Et af dem er et læseværksted, hvor de læser bøger på deres eget niveau i et lo-kale ved siden af klasseværelset. Jeg kig-ger selvfølgelig til dem, men ellers passer de sig selv samtidig med, at de laver no-get meningsfuldt. På den måde har jeg færre børn at forholde mig til i klasse-rummet og mere tid til det enkelte barn.

Hvilken støtte får du til at inkludere ele-ver med særlige udfordringer?

– Jeg har en elev med forskellige diag-noser, som får støtte fem timer om ugen fra vores inklusionsmedarbejder, som og-så kan træde til, når det bliver ekstra svært.

– Derudover kan jeg søge hjælp og in-spiration hos distriktets inklusionskoordi-nator. Efter sommerferien har vi fået an-sat en inklusionspædagog, så det bliver spændende at se, hvad sådan et samarbej-de kan bidrage til.

– Derudover oplever jeg det som en stor hjælp at kunne sparre med vores skole-psykolog, socialrådgiver og ikke mindst mine kolleger, hvoraf nogle også har kom-petencer inden for specialområdet.

Det tager meget ekstra tid at inkludereHvordan kan du bruge distriktets inklusi-onskoordinator?

– Lotte har nogle andre faglige briller på end jeg selv har, så hun kan se tingene på en ny eller anderledes måde. Hun er god til at observere samspillet mellem eleverne og mig, så hun kan give mig feedback og inspiration til at skabe en endnu mere inkluderende undervisning og kultur i klassen.

Hvordan vurderer du jer læreres mulig-hed for at arbejde meningsfuldt med inklu-sion?

– Jeg oplever, at vi gerne vil inkludere elever med særlige udfordringer, men skolerne er endnu ikke gearet til det, og der er ikke sat nok ressourcer af. Men der bliver arbejdet på at optimere forholdene, og jeg oplever, at ledelsen prøver at støt-te, hvor de kan.

– For eksempel er der indkøbt særlige møbler, som kan være en hjælp i inklusi-

onsprocessen i hverdagen, ligesom vi al-lerede har en inklusionsmedarbejder og nu også får en inklusionspædagog.

– Det største problem er, at vi i forvejen er pressede på arbejdstimer, og det tager rigtig meget ekstra tid at inkludere de her elever, fordi det kræver mere samarbejde med forældre, lærere og fagpersoner.

– Der er flere teammøder og forældre-samtaler omkring klassen, og de enkelte elever skal holdes mere i hånden. Hand-lingsplaner skal laves, undervisningen planlægges i højere grad, og så skal der reflekteres og evalueres. Hvis der fx er tre børn, der skal have særlige lektier for, så er der ekstra arbejdstid hver uge, som jeg normalt ikke skulle bruge. Hvilke konsekvenser får det for inklusio-nen, at man som lærer mangler tid?

Vi knokler for at få inklusionen til at lykkes og tror også på det, men vores di-lemma er, hvilke ting i vores arbejde som vi ikke skal prioritere på grund af den ekstra tid, det tager.

– Inklusion kræver, at vi skal udvikle vores undervisning hele tiden og gøre nye ting, så der skal være tid til at planlægge, samarbejde, reflektere og evaluere, hvad der virker og ikke virker i forhold til de enkelte elever. Er man presset på tid, er man måske mere skeptisk i forhold til at lave om på sin praksis.

– Jeg oplever også, at det går ud over muligheden for at udfordre de dygtige elever, når man skal have konstant fokus på de børn, der har store udfordringer. ■

”Jeg deler fx elever-ne op i tre hold, der på skift skal igen-nem tre værksteder i et modul.”

”Det største problem er, at vi i forvejen er pressede på arbejds-timer.”

”Der er flere team-møder og forældre-samtaler omkring klassen, og de enkel-te elever skal holdes mere i hånden.”


Den foreløbige dagsorden til generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent og hjælpedirigent2. Valg af referenter3. Vedtagelse af forretningsorden4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne5. Foreningens regnskaber (herunder fond og koloni- virksomhed)6. Fastsættelse af kontingent7. Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode8. Eventuelt.

Hovedindholdeti formandens skriftlige beretning 2012 er:

1. LØN OG ARBEJDSTID OK 13, Arbejdstid, Lokale lønforhandlinger.

2. KØBENHAVNS KOMMUNERådhuset, De 7 forvaltninger, CSO og KFF, Børne- og Ungdomsforvaltningen, HSU, MED og HAMU.

3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI Københavns Kommunes Budget 2012 og 2013, Øko-nomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2012 og 2013, Foreningens budgetarbejde.

4. PÆDAGOGISKE FORHOLD Kvalitetsrapport, Skolestruktur, Heldagsskoler, Inte-

KLF’s ordinære generalforsamling2012afholdes

fredag 5. oktober kl. 15.00 til kl. 19.00

i Korsgadehallen på Nørrebro.

Efter general-forsamlingen er der

MEDLEMSFESTsamme sted.

Korsgadehallen danner for tredje år ramme om KLF’s ordinære generalforsamling. Og så er den tilmed et velfungerende spise- og feststed –husk danseskoene.


KØ B E N H AV N S LÆ R E R F O R E N I N G SO R D I N Æ R E G E N E RA L F O R S A M L I N G

Københavns Lærerforenings

fredag 5. oktober.

Prisen er indstiftet for at sætte

folkeskole og for at styrke initiativer og belønne ildsjæle.

Prisen uddeles til én eller flere

særlig indsats for den københavnske skole.

’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995.

være mulige kandidater

Forslag skal være foreningen i hænde senestfredag 7. september kl. 12

Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det

gration (tosprogsundervisning, modersmål), Tidlig indsats og inklusion, Sommeruniversitet, Efter- og videreuddannelse, Samarbejde med andre faggrup-per/lærerprofession, Sikker By, Kurser, Læsning, Læ-seprojekt.

5. FAGLIGE FORHOLDFaglige sager, Forflyttelses- og beskæftigelsessituati-onen, Særlige grupper (Samarbejdet med Lærerstu-derendes Landskreds, Nyuddannede lærere, Pensio-nistafdelingen, PB i Sundhed og Ernæring, SOPU Børnehaveklasselederne, Arbejdsledige, Løntilskuds-stillinger), Personalepolitik, Fleksjob, Arbejdsmiljø, Tillidsrepræsentanterne.

6. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Sommerkolonierne, Udlejningen og bygningerne, Pædagogiske materialer.

7. FORENINGEN KLF-DLF, Samarbejdet med DLF’s kredse i hoved-stadsområdet og 6-by samarbejdet, Skole & Foræl-dre, Kursusaktiviteter, KK, Medlemstallet i forenin-gen, Bestyrelsen.

Praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af generalforsamlingen:

indsendelse af forslag til dagsordenen.

-elle forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 21. september.

-tionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mu-lighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne. Re-solutionsforslag fra bestyrelsen/bestyrelsesmedlem-mer udsendes i videst muligt omfang samtidig.

Den skriftlige beretning vil i forkortet form blive af-trykt i KK nr. 15, der udkommer onsdag 19. septem-ber. Den fulde beretning vil kunne læses på foreningens hjemmeside fra samme dato.

Den endelige dagsorden bekendtgøres på forenin-gens hjemmeside mandag 17. september. ■


Skræddersy vikardækningen på nettet

Især elevorganisationen Danske Skole-elever (DSE) har kritiseret, at udbyttet af vikarundervisningen ikke er godt nok. Som løsning foreslog DSE i debattens he-de, at man forbedrede undervisningens kvalitet ved at oprette et korps af særligt kvalificerede vikarer – og den idé tog Bør-ne- og Ungdomsforvaltningen til sig.

Nu har man igangsat et vikarkorps, der kører som pilotprojekt på udvalgte køben-havnske skoler. Først kom otte Valby-sko-ler på, herefter otte mere med Vesterbro og Kgs. Enghave, og nu efter sommerferi-en får skolerne på Amager også mulighed for at bruge ordningen.

Laerervikaren.kk.dk hedder projektet og sitet, der samler et vikarkorps med helt særlige kvalifikationer, som rykker ud og underviser, når der er akutte og længere-varende behov. Sitet er udviklet og ejes af firmaet DataIntersect, og det skal være den ekstra rygrad af vikarressourcer, der skaber et godt match mellem skolernes behov og vikarernes kvalifikationer.

– Det er nok især i akutte situationer, at skolerne stiller sig tilfreds med at tage vi-karer ind til en fysiktime, selv om perso-nen ikke kender noget til fysik. Nu kan man gå ind på sitet og finde en fysiklærer,

Vikarernes undervisning trænger til et løft, og derfor er Laerer

Når det brænder på med sygdom, kan mange arbejdspladser redde situatio-

nen ved at flytte rundt på opgaver og med-arbejdere.

I folkeskolen møder hver morgen elever for at få undervisning, de kan tage med sig resten af livet. Når det spidser til med akutte sygemeldinger oveni barsel og or-lov, hedder skolernes redning vikarer.

Freelancekræfterne er ofte en fast del af staben, der skal garantere den mest opti-male undervisning.

– Vikarerne spiller en vigtig rolle på en stor skole som vores. Vi plejer at sige, at vi giver kage, hvis alle faste medarbejdere møder ind, og det er vist kun sket én gang i år.

– Så vi bruger dem dagligt, og de er en del af flokken. Vi har fx to vikarer, der kommer dagligt og underviser lige så me-get som to fastansatte lærere, siger Tho-mas Damgaard, souschef på Valby Skole, der har 594 elever.

Website matcher skoler og vikarerI Københavns Kommune har politikerne erkendt, at vikarernes faglighed kan og skal blive bedre. Derudover ønsker man, at flere timer skal dækkes ind.

VIKARER


der kan komme ud med det samme, siger Julie Aarø-Hansen, Børne- og Ungdoms-forvaltningens projektassistent på Laerer-vikaren.kk.dk.

Projektleder i BUF, Ingrid Brandt, er po-sitivt overrasket over det høje antal, der har oprettet en vikarprofil. Efter en må-ned var der mere end 300 kvalificerede profiler.

Projektet skal garantere høj faglighed med et krav om, at vikarerne skal være i gang med en videregående uddannelse, og derudover indhentes der straffe- og børneattest på forhånd. Det giver mulig-hed for, at de kan rykke ud med kort var-sel.

Alle vikarerne skal kun redegøre for hårde fakta om uddannelse og kvalifikati-oner, men de fleste skriver også en per-sonlig motivation. Sitet fungerer således, at både vikarer og skoler har adgang.

Når en skole en morgen har brug for to vikarer i dansk og matematik, kan man

hurtigt klikke sig ind, søge på fagene og med det samme få en liste af profiler, der kan matche behovet. På den måde funge-rer sitet som en stor buffet af ressourcer, hvor skolerne kan vælge, hvad de har brug for.

Stærke fagprofilerMen hvorfor er der brug for at sende det gode gamle vikarsamarbejde ud i cyber-space, hvis man i forvejen har en liste med ti vikarer? – Ingrid Brandt:

– Det kræver lidt rygrad at være vikar, og det er rart, hvis de har lidt ballast, mener Thomas Damgaard (i midten), souschef på Val-by Skole. Her bruger man Københavns nye vikarkorps på nettet til at forbedre vikarernes undervisning:

– Nu har jeg fået et langt større udvalg af vikarer, så jeg får flere muligheder for at vælge kvalificerede folk. Tidligere kunne man bare håbe, at vikarerne havde kompetencer til at dække fagene. Nu kan jeg finde lige præcis dem, vi søger til forskellige fag og indkalde to-tre stykker til samtale, lyder det fra Thomas Damgaard.


ved, hvem man skal undervise, eller i hvad. Jeg er overrasket over den mangel på disciplin, som nok særligt vikarerne møder. I situationerne, hvor man ikke kommer med en skarp plan, er det svært at skabe ro og gennemføre undervisnin-gen. Det kan eleverne straks mærke.

– Men man kan arbejde med forbere-delsen hen ad vejen, og jeg er langsomt ved at opbygge rutiner med materialer til de forskellige klassetrin, siger Jonas Holm.

Han arbejder også som vikar på Amager Fælled Skole. Med rutinen og kendskabet til skolerne kommer også mulighederne for at skabe rammerne for en undervis-ning, der fænger nok til at skabe ro og – ikke mindst lyst – til læring.

– Jeg oplever for alvor, at jeg bidrager, når jeg underviser i dansk og grammatik og andet, jeg er god til. Succesoplevelser-ne har jeg, når jeg spontant laver en plan, som da der var skoleskak, og jeg kunne gå ind og arbejde med det på alle klassetrin, også fordi jeg selv kan lide skak. Det fæn-gede virkelig, fortæller han.

Jonas Holms første og noget chokeren-de møde med eleverne på Valby Skole blev dog efter en uges tid fulgt op af en samta-le med souschef Thomas Damgaard, der var godt tilfreds med hans kvalifikationer og indsats i undervisningen. Så helt galt gik det nok ikke. Jonas Holm fik hurtigt to faste dage som vikar.

Mindre stress om morgenenThomas Damgaard har som souschef an-svar for vikardækningen, og han fortæller, at skolen indtil videre har haft stor nytte af Laerervikaren.kk.dk. Særligt da sitet gik i luften, var han meget aktiv med at logge sig på og rekruttere vikarer. Det har resul-teret i, at to ud af skolens fire faste vika-rer kommer via sitet.

Brugen af netløsningen betyder også, at Thomas Damgaard har skåret kraftigt ned på den gængse måde at ansætte vikarer på. Ved skrivebordet ligger nu en stor stak ’gammeldags’ ansøgninger fra vikarer. Men de samler støv, for det er lang tid si-den, Thomas Damgaard har haft behov for at se på dem.

I de helt akutte situationer, når en stri-be medarbejdere er ramt af influenzaepi-

– Jeg tror, at mange skoler bruger vika-rer, de kender, fordi der ligger en tryghed, og man har opbygget tillid til vikarerne. Det kan jeg godt forstå. Det betyder nok også, at man bruger vikarer i fag, som de ikke har kvalifikationer i.

– Sitet giver mange stærke profiler at vælge imellem, så man hurtigt kan få fle-re vikarer ud en morgen, siger Ingrid Brandt og understreger, at man også kan lave en liste på sitet med sine foretrukne vikarer. Dermed kan man skabe et mere fast samarbejde.

Julie Aarø-Hansen supplerer og fortæl-ler, at flere skoler er glade for både at hol-de fast i sine gamle vikarer og de nye fra Laerervikaren.kk.dk.

– Før vikarkorpset kom til, kunne sko-lerne kun tage de vikarer, som de kendte. Nu kan de yderligere gør brug nogle, der er fagligt klædt på til at undervise. Det gi-ver et fagligt løft. Vi ser sitet som et godt værktøj til skolerne, som de kan tage imod, siger hun.

Hårdt jobJonas Holm er en af de flere hundrede vi-karer, der hurtigt oprettede en profil. Han er cand. mag. i engelsk og økonomi, og da han efter en årrække i forlagsbranchen stod uden arbejde, så han det som en vej ind til et nyt arbejde som lærervikar.

Allerede efter en uge blev han ringet op af souschef Thomas Damgaard fra Valby Skole, der havde akut brug for assistance. Jonas Holm har tidligere undervist i dansk på en sprogskole for flygtninge, men det var første gang han skulle stå ved folke-skolens katedre. Og det var noget af en ilddåb.

– Jeg røg direkte ud i det uden nogen introduktion, og det var jeg noget overra-sket over. Jeg synes godt, at man kunne tage en kort samtale og fortælle de basale ting. Hvad gør man med modstand fra eleverne, og kan man sende dem på kon-toret?, lyder indvendingen fra Jonas Holm.

Til spørgsmålet om, hvordan mødet med folkeskolen har været, svarer han først kun med ét ord: ”Hårdt!”

– Det kan være utaknemmeligt at være vikar, især når man ofte møder op og ikke


demi, bruger han sitet til at komme hur-tigt i kontakt med vikarer. Her kan han ik-ke bruge dem i stakken, fordi det som re-gel tager to uger at få undersøgt straffeat-testen, inden de kan undervise.

– Jeg mærker tydeligt, at vikarkorpset gør en forskel i de spidsbelastede situati-oner. Mine morgener er nu mindre stres-sende, for jeg har en stor database med folk, der kan træde til. Alt hvad jeg skal gøre er at kontakte dem, siger Thomas Damgaard.

Han understreger, at økonomi er vig-tigt, når skolen skal prioritere vikarer, men skolen vil ikke gå for meget på kom-promis og gå efter de uuddannede til den laveste timepris.

– Det er vigtigt, at vi har vikarer, der kan være med til at højne fagligheden i både korte og lange vikariater. Kontinui-tet er vigtigt for os. Nu har jeg fået et langt større udvalg af folk, så skolen får mere kvalitet i undervisningen, og flere fag dækkes ind af fagpersoner.

– Forbedringen i faglighed er naturlig-vis svær at måle, men vi har flere fuld-træffere i rekrutteringen nu end tidligere. Jeg har for eksempel fundet en lærerud-dannet i kristendom, dansk, idræt og svømning, der gik direkte ind og dækkede vores behov i netop de fag. Sådan en per-son ville jeg ellers ikke kunne finde så hurtigt.

Laerervikaren.kk.dk – nyt vikarkorps rykker udEfter debat om vikarernes faglighed skal Laerervikaren.kk.dk løfte undervisningens kvalitet. Projektet udspringer af en idé fra Dan-ske Skolelever (DSE)

-ger sig ind, og herfra etableres kontak-ten.

gang med en videregående uddannel-se, og straffeattesten skal godkendes.

introforløb, der skal ruste vikaren til at varetage undervisningen i en længere periode.

Jonas Holm, cand.mag i engelsk og økonomi, stod efter flere års arbejde i forlagsbranchen uden job. Efter en uge i vikarkorpset begyndte han som lærervikar på Valby Skole. – Det er svært at skabe ro i klasser-ne, men med tiden kommer succesop-levelserne, mener han, og især i dansk føler han, at han bi-drager med noget ekstra.

– Hvis jeg skulle slå en stilling op, ville det også betyde, at jeg skulle læse flere hundrede ansøgninger igennem, slutter Thomas Damgaard.

Projektet med vikarkorpset varer frem til 2013. Herefter skal erfaringerne eva-lueres, og man vil måske brede løsnin- gen ud til alle skoler i Københavns Kom-mune. ■


Fagligt løft i vikartimer

nede og kun har en studentereksamen med i bagagen. Og de regionale forskelle er betydelige. I København og på Sjælland blev 40 procent af fraværstimerne dækket af uudannede vikarer mod kun 18 procent i resten af landet.

Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud bag tallene? Hvilke udfordringer arbej-der skolerne med for at skabe god under-visning, når lærerne må melde fra på grund af sygdom og efteruddannelse? Og står det virkelig så slemt til, at otte pro-cent af undervisningen mere eller mindre går op i hat og briller for rådvilde vikarer?

Måske lidt skarpt stillet op, men ikke langt fra udmeldingerne, der fulgte un-dersøgelsen.

Anne Vang: Brug for flere uddannede vikarer Vi har spurgt børne- og ungdomsborgmes-ter Anne Vang om situationen og lavet et lille virkelighedstjek ved at ringe til ledel-sen på tre tilfældige skoler: Brønshøj Sko-le, Katrinedals Skole og Christianshavns Skole.

Anne Vang svarer i en mail, at der blandt andet er brug for et løft i fagligheden hos vikarerne på de københavnske skoler. Hun

Vikarer er kommet for at blive, for de står for en betydelig del af undervisningen. Nogle mener for stor, ikke mindst fordi mange vikarer ikke har gennemført en læreruddannelse. Men hvilke udfordringer slås skolerne med, og hvordan arbejder de med at

De fleste skoler er godt udrustede med rundboldbat og fodbolde, og har man

fulgt lidt med i debatten om vikardæknin-gen, kan man også få indtryk af, at de sportslige remedier bruges i andet end idrætstimerne. Når vikarerne tager over, står skoleskemaet på rundbold og hygge, for vikarerne er for unge, for uuddannede og for ukvalificerede, lyder det fra nogle kritikere.

Debatten begyndte for alvor at rulle sidste år, da en undersøgelse fra Under-visningsministeriet, ’Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen novem-ber 2010’, fastslog, at otte procent af un-dervisningen udføres af vikarer. Undersø-gelsen, der er foretaget af UNI-C, er base-ret på tal fra 1.500 af landets skoler i én måned.

Især spørgsmålet om, hvorvidt vikarer-ne er dygtige nok, er blevet en varm kar-toffel. Kvaliteten af undervisningen træn-ger til forbedringer, lød kritikken fra blandt andre Danske Skoleelever (DSE), og professor Niels Egelund, DPU, frygter, at de mange vikartimer svækker elevernes læring.

Det fremgår af undersøgelsen, at 26,5 procent af vikarerne ikke er læreruddan-

VIKARER


henviser til Børne- og Ungdomsforvalt-ningens kvalitetsrapport fra 2011, der har et samlet overblik over antallet af aflyste timer og brugen af vikarer – Anne Vang:

– Her kan vi se, at i 34,6 procent af de timer, der ikke læses af den faste lærer, er det en uddannet lærervikar, der tager over. Det tal skal selvfølgelig være højere, og det bliver det dels ved:

sig på at skaffe uddannede vikarer,

rådighed gennem vikarkorpset, -

bringe sygefraværet blandt lærerne,

samler store dele af lærernes efteruddan-nelse i slutningen af sommerferien, lyder det fra Anne Vang, der samtidig under-streger, at hun har fuld tillid til, at skole-ledelserne gør deres arbejde i forhold til at sikre undervisningens kvalitet.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har altså taget nogle initiativer til at forbedre vikardækningens faglighed.

Uddannede versus ikke-uddannedeKlikker man ind på kvalitetsrapporterne fra de københavnske skoler, kan man umiddelbart se store forskelle på nøgle-tallene for vikarerdækning. Og under vo-res rundspørge viser der sig at være for-skellige opfattelser af, hvordan man ska-ber den mest optimale vikardækning.

Flere gange lyder det, at det slet ikke er et must at have eller være i gang med en læreruddannelse for at være en god vikar. Faktisk kan vikaren være alt muligt andet. Men dagene, hvor folkeskolen tog nyud-sprungne studenter ind, virker som en sa-ga blot i hvert fald på de tre københav-nerskoler, vi har talt med. Souschef på Katrinedals Skole, Lise Velin:

– Tidligere var det meget populært at tage studenter. Jobsituationen var ander-ledes, for det var svært at finde vikarer, men sådan er det ikke mere, da vi har mange ledige lærere. Jeg får stadig fire-fem ansøgninger om ugen fra unge, der kun har en studentereksamen, men vi fra-vælger dem bevidst.

– Derudover vil jeg også hellere tage le-dige læreruddannede, så de får en mulig

vej ind til job. Jeg synes, det er vores for-pligtelse at tage dem ind, så de kan holde kompetencerne ved lige, siger Lise Velin.

Hun er glad for at tage debatten om vi-kardækningen, for der er altid plads til forbedring. Ind imellem kan tilstanden blive lettere kaotisk, når der skal træffes hurtige beslutninger ved akut sygdom. Selv om alle situationer ikke lykkes per-fekt, mener hun ikke, at ambitionerne sættes for lavt.

– Ja, vi har et rundboldbat, men det bruger vi kun i idrætsundervisningen. Vi oplever da forældre, som ringer og er be-kymrede, når deres børn fortæller, at de har haft vikar. Det tager jeg alvorligt.

– Men jeg siger også, at vi arbejder me-get med at skabe høj faglighed. Både ved at finde dygtige vikarer, som har en faglig ballast at bidrage med, og så gør vi meget ud af skabe tæt kommunikation og spar-ring mellem lærere og vikarer, så de bliver klædt på til undervisningen, lyder det fra Lise Velin.

Under kvalitetsrapporternes nøgletal for de tre skoler, vi har talt med, fremgår det, at ikke-læreruddannede vikarer bru-ges i stort omfang, som Anne Vang også påpeger. I denne opgørelse betyder det dog ikke, at de kun har en studentereksa-men. De kan nemlig have andre uddan-nelser end lærerfaget bag sig.

På Katrinedals Skole er 51,4 procent af vikarerne ikke-læreruddannede, på Brøns-højs Skole er det på 67,4 procent og på Christianshavns Skole er tallet oppe på 75,3 procent.

– Jeg mener, at adskillelsen mellem uuddannede og uddannede er for unuan-ceret, da en pædagog-, ingeniør- eller filo-sofistuderende, der næsten er færdig med sin uddannelse, betragtes som uuddannet på linje med en, der kun har en studen-tereksamen.

– Vi har cirka halvt af hver, og vi går altså også efter vikarer inden for mange studieretninger. Næsten hver dag forsøger vi at dække hullerne med vikarernes fag-lige profiler. Selv om jeg meget gerne vil bruge færdiguddannede, kan jeg også se noget bekymrende ved det, fordi de ofte er på gennemfart til et andet job, siger Li-se Velin.

” Derudover vil jeg også hellere tage le-dige læreruddanne-de, så de får en mulig vej ind til job.”

”Jeg synes, det er vo-res forpligtelse at tage dem ind, så de kan holde kompeten-cerne ved lige.”


– Jeg kan godt se, at det kan se skidt ud, at vi har 67,4 procent uudannede, men det betyder ikke, at de er ringe kvalificerede. Vi bruger dem ikke for at spare på de høje lønninger til uddannede. Vi er faktisk gla-de for de lærerstuderende. De bliver her ofte i lang tid og får et tæt forhold til sko-len og eleverne.

– At være en god vikar handler for os især om at have nogle fagspecifikke kva-lifikationer, så eleverne får mest muligt ud af undervisningen. Vi satser på at tone vores vikarer i bestemte retninger, så de så vidt muligt kan opfylde de fraværende læreres kvalifikationer, fastslår Sune Schnack Rasmussen.

Kontinuitet og kommunikationPå Christianshavns Skole kører man en

Rift om vikarjobPå Brønshøjs Skole fortæller souschef Sune Schnack Rasmussen, at de har et fast hold af 12 vikarer, og at de satser på både lærerstuderende og -uddannede.

– Når man er vikar med fast skema, indgår man i alle møder og forberedelse på næsten lige fod med de faste lærere. Målet er, at vikarerne får del i alle de in-formationer, de kan få.

Og som de fleste andre skoler oplever Sune Schnack Rasmussen, at der er et stort antal kvalificerede kandidater, der kan løfte undervisningen til niveauer over det, som vikarområdet ellers har ry for.

– Finanskrisen har nok ændret en del, for jeg får to-tre jobhenvendelser om da-gen, så det med mange aflyste timer og vikarer på 18 år kender vi altså ikke her.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

Som regel er det skolens souschef, der skal få vikar-brikkerne til at fal-de på plads.


lidt anden model. Souschef Jesper Larsen er ikke interesseret i vikarer, der kommer og går og kun kan være til rådighed et par dage om ugen. Han vil have stabilitet. Og det skinner igennem i hans sammensæt-ning af en lille, fast kerne.

– Vikarerne spiller en vigtig rolle, og derfor arbejder jeg med et lille hold på fem vikarer, der er faste og kan stå til rå-dighed hele ugen – for at skabe kontinuitet.

– Jeg synes, at det er ærgerligt for ele-verne med for mange skiftende vikarer. For meget udskiftning giver spildtid, me-ner Jesper Larsen.

Det er ikke afgørende for ham, om vika-rerne er læreruddannede eller kommer fra helt andre fag. Faktisk er ingen af de nu-værende vikarer læreruddannede. For Christianshavns Skole er der to vigtige kriterier: At de er i gang med en videregå-ende uddannelse og brænder for at un-dervise.

Når de tre souschefer skal sætte ord på de største udfordringer ved at skabe høj faglighed i vikardækningen, nævner de særligt én problemstilling: kommunikati-onen mellem skolen og lærerne på den ene side og vikarerne på den anden.

Kommunikationen mellem lærer og vi-kar er afgørende for, hvor godt undervis-ningen lykkes for vikaren – Lise Velin, Ka-trinedals Skole:

– Den gælder begge veje. Læreren skal informere om indholdet, og vikaren skal huske at melde tilbage. Her er vi meget glade for vores intranet. Når vikaren har været ansat en måned, går jeg ind og ta-ger en samtale, og vi taler også om kom-munikationen.

– Mange synes, at det må være en sur tjans at stå for vikardækningen, men jeg kan lide at få kabalen til at gå op. Vikarer er et grundvilkår i skolen, og jeg ser det som en vigtig pædagogisk opgave, siger Lise Velin.

Jesper Larsen, Christianshavns Skole, prøver også at få kommunikationen til at glide, når en lærer er syg:

– Vikarens, og vores, største udfordring er, når der mangler information om de klasser, som skal undervises. Her gælder det om at have materiale og vejledning klar, siger han.

Vi arbejder med sygefraværetHvorvidt behovet for vikardækning er ud-tryk for et problem med fravær, er der delte meninger om i skoledebatten. De tre souschefer oplever ikke, at højt sygefravær er et generelt problem blandt lærerne.

Statistikkerne for vikardækning kan gi-ve et voldsommere signal om sygefravær, end der er dækning for. Langtidssygemel-dinger kan nemlig trække gennemsnittet højt op ved flere måneders fravær.

På Brønshøj Skole har de haft en del problemer med høje tal i statistikken, hvilket blandt andet skyldtes langtidssyge.

– Fraværet er for højt, mener souschef Sune Schnack Rasmussen. Men det går i den rigtige retning. For et par år siden var det gennemsnitlige sygefravær på 22 dage om året, men i 2010-2011 kom det ned på 17,7 dage.

– Det er selvfølgelig også for meget, og vi arbejder på at bringe det ned. Vi følger meget op på sygedage med blandt andet en omsorgssamtale efter fem løse sygeda-ge. Vi er på rette vej, og det betyder, at vi bruger mindre af vikarbudgettet.

– Vi sender stort set aldrig eleverne hjem. Det koster for meget i forhold til læringen, og så synes jeg, det er et forkert signal – som om skolen ikke betyder så meget.

– Vi arbejder meget med to ting nu: At nedbringe sygefraværet og skabe den bed-ste undervisning, når der er sygdom, siger Sune Schnack Rasmussen.

Ifølge Anne Vang arbejder Københavns Kommune aktivt på at bringe sygefravæ-ret ned:

– Eleverne skal selvfølgelig have de ti-mer, de har krav på, og undervisningen skal så vidt muligt også gennemføres af den planlagte lærer eller en fagligt kvali-ficeret vikar, som vi blandt andet stiller til rådighed gennem det nye vikarkorps.

– I Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder vi på at nedbringe sygefraværet. Det ser forskelligt ud på skolerne, og alle de skoler, der har et højere gennemsnit end 16 dage om året, har lavet handlepla-ner for at nedbringe sygefraværet, oplyser Anne Vang. ■


BR-KOMMENTAR

Af Karin Storgaard, Dansk Folkeparti, medlem af Børne- og Ungdomsudval-get, BR.

Distriktsændringer – er tiden løbet fra dem?

Igen i år er der udsigt til distriktsæn-dringer på det københavnske skoleom-

råde. Historisk set er brugen af distrikts-ændringer ikke et nyt fænomen. Gennem tiden har denne metode været brugt til at flytte rundt på eleverne, eller sagt på en anden måde, fylde op og tynde ud. Fylde op når der var skoler, som der af forskelli-ge årsager ikke længere var frivillig søg-ning til, og tynde ud, når der på skoler var for mange af nogle bestemte elevgrupper.

Fra at være noget der blev gennemført af og til, er der nu næsten tradition for at gennemføre distriktsændringer hvert år. Det er jo især i den kontekst værd at be-mærke, at disse distriktsændringer ikke kun er noget, der har betydning for en kommunal teknokrat, der skal have nogle tal og noget teori til at gå op.

Distriktsændringerne berører de børn, der bor i det område, ændringerne finder sted i. Det berører børnenes forældre, og

så berører det lærerne på de skoler, der omfattes af ændringerne. For nogle skoler betyder det, at andelen af tosprogede ele-ver stiger markant, og på andre skoler sker det modsatte.

Det hører bestemt ikke til sjældenhe-derne, at jeg som medlem af Borgerre-præsentationen og Børne- og Ungdoms-udvalget modtager breve fra forældre og lærere, som er utilfredse med distrikts-ændringerne og ikke mindst den betyd-ning, som det får for dem. I mange af dis-se henvendelser rejses der også tvivl om, hvorvidt de beregninger, som ligger til grund for distriktsændringerne, er korrek-te. Og om de konsekvenser, som forvalt-ningen mener, at ændringerne får, nu og-så er rigtige.

Hvis oplysninger ikke holder stikFor eksempel skrev en forældre i et brev til Børne- og Ungdomsudvalget, at for-valtningen havde oplyst for ham, at en skole, som før distriktsændringerne havde 14 procent tosprogede elever, stadig ville have den samme andel af tosprogede ele-ver efter distriktsændringen.

Forælderen skriver så, at han bestemt ikke kan genkende det med de 14 procent i skolens hverdag, og siger at den procent er langt højere. Forælderen peger også på, at ved informationsmødet inden skole-start, blev det anslået fra skolens ledelse, at andelen af tosprogede i indskolingen ville være 30-40 procent.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor i de for-skellige instansers kommunikation, det går galt. Men galt er det, og som forældre må man føle sig narret, hvis man vælger en folkeskole, fordi man finder, at skolen

EGET

FOTO


KLF PÅ FACEBOOK

Mød dine kollegerKLF vil gerne være venner med jer på facebook, hvor I har mulighed for hurtig information, spontane meningsudvekslin-ger og kontakt til mange kolleger. Se fx sommerens fotokonkurrence fra kolonierne og friske kommentarer til Sommeruniversitetet – mød os på:facebook.com/klfnet

KLF KONTINGENT

Kontingentnedsættelse / -fritagelseIfølge foreningens vedtægter er der i visse situationer, fx ved ledighed og flere for-mer for orlov, mulighed for kontingent-nedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om det. Nærmere regler samt ansøgningsske-ma findes på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk eller fås ved henvendelse til foreningen.

Der bevilges ikke nedsættelse / fritagel-se med tilbagevirkende kraft.

LEDIGE LEJEMÅL

i foreningens ejendommeAnsøgere til en ledig lejlighed bør jævn-ligt tjekke KLF’s hjemmeside: klfnet.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Det gælder også i som-merferien. Beskrivelse af ejendommene og principperne for udlejning findes også på hjemmesiden: klfnet.dk

LÅNEFORENINGEN FOR LÆRERE

Nye åbningstiderDe administrative opgaver i Låneforenin-gen for Lærere varetages fremover af Hanne Spiegelberg og Sjanne Hansen i Københavns Lærerforenings sekretariat. Låneforeningens åbningstider følger derfor KLF’s åbningstider – se i KK bagest i bladet eller klfnet.dk pg

NOTERhar en acceptabel andel af tosprogede ele-ver, og disse oplysninger så viser sig langt fra at holde stik, og andelen reelt viser sig at være mere end dobbelt så høj.

Måske er de prognoser, som forvaltnin-gen lader udgøre grundlaget for distrikts-ændringerne, heller ikke altid lige pålide-lige – hvilket ville være naturligt nok, det er som bekendt svært at spå, især om frem-tiden. Men når det er sagt, så er fakta, at Børne- og Ungdomsforvaltningen selv ud-arbejder deres egne tal for dette område. Danmarks Statistik udarbejder også tal på nøjagtig det samme område, og af uransa-gelig årsager er tallene er ikke ens.

Spørgsmålet er, om tiden er løbet fra dén måde at gøre tingene på? Og det le-der jo så hen til spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er alternativer? Jeg sy-nes, at det kunne være værd at se på, om det er muligt at bruge bydelsindelingerne i stedet for som nu, distrikter og roder. Det ville kunne betyde, at ændringerne – for vi må nok erkende, at der altid vil skulle ske ændringer i takt med til og ud-flytning, højere/lavere fødselstal med me-re – kunne holdes inden for geografisk overskuelige områder.

Endelig kunne man måske forsøge sig med lidt langtidsplanlægning, så området kunne nyde godt at lidt ro i stedet for de årlige distriktsændringer.

Styr på prognoserMen det allervigtigste i denne sammen-hæng er at få styr på tallene, statistikker-ne, beregningerne og prognoserne, som på mange måder styrer dette område.

Forældre har brug for at vide, at en be-skrivelse af skolen, som deres barn skal gå på, og oplysninger om elevsammen-sætning og alt det andet, holder. Det duer bare ikke, at andelen af tosprogede elever mere end fordobles natten over.

Og flere forældre skriver da også direk-te, at havde de kendt det reelle tal for elevsammensætningen, da de skulle væl-ge skole, ja så havde de valgt anderledes. Det er den slags manglende styr på tinge-ne, der sender københavnske skoleelever lige i favnen på privatskolerne. ■

▲


RentenedsættelseLåneforeningen har pr. 1.8.2012 nedsat udlånsrenten til 2,59 % p.a.

Kig på foreningens hjemmeside www.LfL.dk og se, hvor billigt, hurtigt og let, det er at låne penge i din låneforening.

ReceptionLåneforeningen inviterer venner, forret-ningsforbindelser, tidligere og nuværende medlemmer af Låneforeningen til en af-skedsreception for Hans Kongsgård Sø-rensen, som træder af som foreningens forretningsfører.

Receptionen afholdes mandag 27. au-gust fra kl. 15 til 17 i Københavns Lærer-forenings kantine på Frydendalsvej 24.

Venlig hilsen, Bestyrelsen

PETE

R GA

RDE

Johs Huss, tidligere formand for KLF’s Pensionistafdeling.

MINDEORD

Johs HussPå den sidste dag i juli døde Johs Huss ef-ter længere tids sygdom.

Efter 18 travle år som formand for KLF’s pensionister – som han foretrak at kalde seniorer – gik Huss på forenings-pension i foråret 2011. Da han allerede på det tidspunkt var fysisk svækket, fik vi desværre aldrig afholdt den reception, som han om nogen fortjente.

Men alle, der har været i berøring med ham, vil mindes en engageret, utrættelig og opfindsom organisator og tillidsmand, der ikke veg tilbage for provokerende end-sige frække spørgsmål og udsagn. Når det kom til snorene – som det hedder i orga-nisationsjargonen – var der imidlertid in-gen slinger i valsen, så var der fuld opbak-ning.

Her i huset på Frydendalsvej 24 husker vi Huss med sin polske diplomatmappe, som han kaldte sin slidte Nettopose, hvor han gemte både papirer og penge, idet

▲

K K ’ s m a i l : k k @ k k - k l f . d k


han mente, at den var der ingen, der ville hugge.

Vi husker ham også som den, der mobi-liserede en afdeling med 1.100 medlem-mer – en kendsgerning han ikke forsømte at omtale, al den stund Huss også var bå-de forfængelig og ærekær.

KLF kan være stolt af, at der gennem årene er blevet skabt et stærkt fællesskab blandt de medlemmer, der ikke er arbejds-ramte, og som finder det naturligt at fort-sætte foreningslivet med faglige møder, sociale sammenkomster, quizaftener, foredrag, kurser og spændende udlands-rejser.

Vi har meget at takke Huss for og vil mindes hans smittende gejst og stærke virketrang og glæde os over de betydelige spor, han har sat gennem et langt og flot foreningsvirke. Huss blev 87 år.

Jan Trojaborg

Fra Pensionistafdelingen ved Kjeld Dahl har vi modtaget nedenstående mindeord.Formanden for KLF’s pensionistafdeling gennem 18 år, Johs Huss, er efter længere tids sygdom afgået ved døden 31. juli. Johs Huss blev 87 år.

Siden Huss ved julefesten i 2010 med-delte, at han ville stoppe som formand, er det langsomt gået tilbage med hans hel-bred.

Det første halve år efter hans fratræ-den, havde vi den glæde, at han trods sit synshandicap deltog i både årsmødet og andre sammenkomster blandt andet hans meget værdsatte sangkor. Men efter som-meren 2011 magtede han ikke mere at komme på Frydendalsvej.

Huss havde alligevel en god tid på Ir-landsvejens Plejehjem, hvor han med sit gå-på-mod og initiativ fik aktiveret de andre ældre med både sang og billardspil.

Hans mange år som formand for pensi-onistafdelingen i KLF var præget af hans utrættelige initiativ og engagement og gode humør, som vi pensionister havde meget stor glæde og gavn af. Huss havde en fin, venlig men bestemt måde at lede afdelingens mange aktiviteter på. Det gjaldt fx sangkoret, aftenmøder, faglige møder og sommerture. Og ikke at for-

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenMælk i papPå skolerne får eleverne nu deres daglige mælk i papkartoner. Køben-havnske skolebørn er en slags ”for-søgskaniner”, idet leverancen i pap skal løbe et år, inden de storkøben-havnske mejerier i det almindelige forbrug begynder at levere i pap. Børnene kommer dog ikke til at give mere for mælken, idet emballa-geudgiften udlignes ved en nedsæt-telse af mælkens fedtindhold. Fra mejeriernes side mener man ikke, at papemballagen bliver noget større problem, da man efter deres mening har så store mængder papiraffald, at en yderligere stigning ikke vil kunne mærkes.KK, nr.23, august 1962

For 25 år sidenMatthæusgades SkoleLandsbyskoler har altid været sam-lingssted for lokalbefolkningen. Det er baggrundstanken for etableringen af Andelsforeningen Matthæusgades Skoles Kulturcenter. Medlemmer af foreningen er ele-ver, deres forældre og alle ansatte på skolen fra rengøringspersonale til inspektør. Ved at indbetale et sym-bolsk beløb kan ungdomsklubber, ungdomsskole og oplysningsforbund ligesom andre interessegrupper ude-fra komme med. Man ønsker en ramme om nærmil-jøets aktiviteter samtidig med at ide-en om en helhedsskole også ligger lige for.KK, nr. 19, august 1987


glemme de årlige rejser til udlandet, som altid var meget populære og vellykkede.Huss planlagde i mange år hele årspro-grammet – stort set alene – og afleverede det i god tid før sommerferien. Og så var alle aftaler med foredragsholdere og kon-toret helt på plads.

Der er ingen tvivl om, at arbejdet for pensionistafdelingen var en vigtig og el-sket del af Huss’ liv i alle de år, hvad vi skylder ham stor tak for.

En anden vigtig del af hans liv var hans børn og ikke mindst børnebørnene, som han elskede og virkelig tog sig af.

Vi vil altid mindes Huss som en fin og dygtig leder – og som en kær og trofast kollega, som vi nu må savne.

Bestyrelsen for Pensionistafdelingen

PENSIONISTAFDELINGEN

Sommertur Sommerturen med ledsager tirsdag 28. august kl. 9-17 - mødested: Hjørnet af Frederiksberg Allé og Frydendalsvej.

Pris: 200 kr. inkl. frokost og en øl eller vand, som betales i bussen.

Husk at melde afbud til KLF’s kontor 33 22 33 22, hvis du er forhindret i at del-tage.

Afdelingsmøde Sæsonens første tirsdagsmøde: 11. sep-tember kl. 11-14 i foreningens hus Fry-dendalsvej 24, 2.

Madpakke medbringes, øvrige fornø-denheder til sædvanlige priser.

SeniorkoretStarter efter sommeren onsdag 29. august kl. 10-12 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2.

Marcus Marcussen, pbv

PENSIONISTAFDELINGENPENSIONISTAFDELINGEN

Program for 2012-13Alle møder afholdes med mindre andet er nævnt i KLF’s hus Frydendalsvej 24, 2.sal.

Formiddagsmøder afholdes sædvanligvis den anden tirsdag i hver måned kl. 11-14:

11. september 201209. oktober 2012 13. november 2012 11. december 2012 08. januar 201312. februar 2013 12. marts 2013 09. april 2013 14. maj 2013

Pensionistkoret synger onsdage kl. 10-12:29. august 2012 12. september 2012 26. september 2012 12. september 2012 26. september 2012 10. oktober 2012 24. oktober 2012 07. november 2012 21. november 2012 05. december 2012 09. januar 2013 23. januar 2013 06. februar 201320. februar 2013 06. marts 2013 20. marts 2013 03. april 2013 17. april 2013 08. maj 2012 22. maj 2013 12. juni 2012

Aftenmøder med ledsager:23. oktober 2012 20. november 2012 22. januar 2013 19. februar 201319. marts 2013

EDB-kurser: Datoer er endnu ikke fastsat.Julefrokost: mandag 3. december 2012. Forårstur: er foreløbig planlagt som en bustur i uge 18 2013.

Marcus Marcussen, pbv.

D E A D L I N E

T I L K K 8 , D E R U D KO M M E R

1 9 . S E PT E M B E R ,

E R F R E DAG 7. S E PT E M B E R


PENSIONEREDE BØRNEHAVEKLASSE-LEDERE

UdflugtSidste tur gik til Christiania, hvor vi ople-vede lidt af hvert i dejligt solskinsvejr.

Næste tur fredag 31. august går til Landbohøjskolens have. Vi mødes kl. 11 på Bülowsvej 15, 1870 Frb. C.

Husk madpakke og drikkelse. Om efter-middagen kan vi drikke en kop kaffe i Ca-fé Væksthuset. Håber mange af jer kan komme – også nye pensionister. Efterårsturen er mandag 8. oktober.

Isobel [email protected]

PERSONALIA

Ny leder af KolonierneSøren Freiesleben, konsulent i Køben-havns Lærerforenings Kolonier, blev på bestyrelsesmødet 21. juni udpeget som ny leder af Kolonierne, idet den nuvæ-rende chef gennem 22 år, Lars Fabricius, har valgt at gå på pension 1. september.

Søren Freiesleben, der har en fortid som lærer på den daværende Amagerbro Skole, har været konsulent på Kolonikon-toret i 15 år.

Søren har blandt meget andet stået for den omfattende kabale at få børnenes koloniønsker til at passe med emne- og kammeratgruppeønsker, alder og køn i forhold til kapaciteten på de enkelte ko-lonier – mere på foreningens hjemmeside:klfnet.dk

pg

Sydhavnsskolens første skolelederKaptajn på Skolen i Sydhavnen, der er under opførelse og netop har holdt rejse-gilde og som ventes åbnet efter nytår 2013, bliver Morten Biering. Morten er p.t. afdelingsleder for læringsmiljøet på Hanssted Skole, hvor han også har været lærer i 7 år. Han skal nu opbygge den nye skole nedefra, idet der i øjeblikket kun er en børnehaveklasse og en 1. klasse.

Morten Biering, der har diplom i ledel-se og har gennemgået ledertalentudvik-

lingsprogrammet LUP 3 og tillige stærk på it-området, blev valgt blandt 8 ansø-gere – mere på foreningens hjemmeside:klfnet.dk

troja40 års jubilæum22. september 2012Claus Korslund, Højdevangens Skole.

25 års jubilæum1. august 2012Rene Schouw, Tove Ditlevsens Skole.1. september 2012Mette Stoltze Freiesleben, Bellahøj Skole;Johanne von Sprechelsen Meyer, Ung-domsskolen i Utterslev.7. september 2012Tom Eddie Stauning Jensen, Engskolen.28. september 2012Zita Hende, Grøndalsvængets Skole.

SYNSPUNKT

Bestyrelsesmedlemmerne skriverKLF’s bestyrelsesmedlemmer skriver på skift en faglig kommentar på hjemmesi-den hver 14. dag - ’Synspunkt’.

Se det nyeste ’Synspunkt’, der er skrevet af Kjell Nilsson, Den Classenske Legat-skole, og 28. august skriver KLF-formand Jan Trojaborg – på klfnet.dk

TR-UDSENDELSER

Til tillidsrepræsentanterneNr 79 11/12 Weekendarrangement på LO-skolen.Nr. 78 11/12 Vedr. løntræk i ferien for ny-ansatte og sygdom i ferie.

Alle kan læse foreningens udsendelser til tillidsrepræsentanterne. Alle TR-ud-sendelser findes på hjemmesiden under ’TR og AMR’: klfnet.dk

Søren Freiesleben, konsulent i Køben-havns Lærerfor-enings Kolonier, er udpeget til ny le-der af Kolonikon-toret.

PETE

R GA

RDE

Morten Biering, nyudnævnt skole-leder ved Skolen i Sydhavnen.

EGET

FOTO


Lars Fabricius har ønsket at gå på pen-sion med udgangen af august måned.

Det sker på et tidspunkt, hvor endnu en vellykket sæson for sommerkolonierne er overstået.

Lars blev udnævnt til leder af Køben-havns Lærerforenings Kolonier i 1990 og har således været en af de ledere, der længst har stået i spidsen for kolonikon-toret. Lars er samtidig den leder, der har forestået de største forandringer i koloni-driften.

Forud for udnævnelsen til leder af kolo-nikontoret var Lars Fabricius medlem af KLF’ bestyrelse i 6 år, hvor han også kan-diderede til posten som formand for KLF.

Da Lars overtog administrationen i 1990, var der både ansat en forretningsfø-rer og en kasserer. Lars gennemførte en omfattende ændring af hele den admini-strative opbygning af kolonikontoret og varetog begge funktioner.

Kolonierne har i den periode, Lars har været leder, gennemgået en voldsom for-andring. Lars har med sine mange kreati-ve ideer bidraget både på det indholds-mæssige, det bygningsmæssige og den økonomiske drift af kolonierne.

Den bygningsmæssige standard er ble-vet voldsomt forbedret, og det er en vel vedligeholdt bygningsmasse, som gives videre til efterfølgeren Søren Freiesleben.

Der er både opfyldt de nødvendige myndighedskrav i form af køkkener og sa-nitære installationer, men der er også sket forandringer i kolonierne, så de er fulgt med tiden. De store sovesale er stort set forladt og erstattet af firemandsstuer. Men karakteristisk nok for Lars, har han dog også været fortaler for enkelte steder at beholde større sovesale, da der er sko-ler, der fortsat efterlyser den ’gamle’ kolo-ni og lejrskole.

På det indholdsmæssige er der med stor succes sket fornyelser i form af temakolo-nier fx teater-, idræts- og billedkolonier. Samtidig er de tidligere lange koloniop-hold blevet opdelt i kortere perioder af en til to ugers varighed, og for skolerne er der nyskabelser som indskolingslejrskoler og pædagogiske weekend-tilbud.

I 1990 var der årligt knap 10.000 gæster på kolonierne. I 2011 var det vokset til

PETE

R GA

RDE

Reception

Lars Fabricius

indsats for at skabe de bedst mulige forhold for

de mange børn,

Lærerforenings Koloniers 31 dejlige feriekolonier.

forventer, at der også i fremtiden vil være meget stor søgning.

til den nye leder Søren Freiesleben.

Vi glæder os til sammen at sige farvel med maner til Lars

og tilbringe nogle hyggelige timer i festligt lag.

Lars Fabricius, leder af Københavns Lærerforenings Kolonier gen-nem 22 år.

Kolonikontoret

Lars Fabricius stopperfor Københavns Lærerforenings Kolonier fra 1990 til 2012.


KLF’s ferieboligerBerlin kalderEn times flyvetur og du står i pulse-rende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om for-tiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto, priser og video af lejligheden i Berlin på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

Er du til farver og fest?Ta’ på ferie i BudapestTa’ på rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige mar-keder, termiske bade, storslået ope-ra, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos, priser af lejligheden i Bu-dapest på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

Byt Kreta ud med din egen ø – TorøTorø er bilfri men har masser af dyr.Du kan leje forstanderboligen eller forpagterboligen på Torøgård. Begge lejligheder rummer alle moder-ne faciliteter, køkken, 3 soveværelser, stor stue, badeværelse, bryggers og terrasser. Du kan vælge mellem vores tre uge-nerte strande. Kun 3.500 kroner pr. uge, ½ times kørsel til Egeskov, 1½ time til Legoland. Ring til Kolonierne på 33 25 44 25. Se fotos og video på hjemmesidenklfnet.dk

KLF’s lejlighed lig-ger her på 3. sal på Prenzlauer Allee i det gamle Østberlin.

I Budapest er der hyggelige cafeer, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder.

På Torø er der ingen biler, masser af na-tur og et hus med alle moderne facili-teter ud til Lillebælt.

omkring 50.000. Forøgelsen skyldes især, at der sker udlejning i meget stor stil. Det er også et af de resultater, som Lars og hans trofaste medarbejdere med rette kan være stolte af.

På den økonomiske side sørger koloni-

‘Kun én stribe’ – var mottoet på ’Tab og Vind’ kolonien, når remouladebøtten blev vendt. Emnekolonien var en nyskabelse i 2005 og blev en stor succes, hvor både slanke og runde elever deltog, dels for at motionere og lære noget om kost og sund-hed, dels for at tabe sig.

PETE

R GA

RDE

kontoret i form af udlejning for, at cirka halvdelen af driftsbudgettet kommer hjem i form af lejeindtægter udefra. Da Lars tiltrådte, var kolonierne stort set af-hængige af driftstilskuddet fra Køben-havns Kommune. I dag dækker det stort set kun udgifterne til elevernes koloniop-hold i sommerferien.

Lars sørgede også for at skaffe finansie-ring til den første nybyggede koloni, Næs-bystrand ved Storebælt, som er opført med bidrag fra A.P. Møllers Fond, Realda-nia, Veluxfonden samt Københavns Kom-mune og præmieret af Slagelse Kommune. Denne koloni er bygget handicapvenlig, og Lars har sat sit store præg både på det arkitektoniske og indretningsmæssige.

Lars har stor fortjeneste i at skabe de gode rammer, som trofaste og socialt en-gagerede kolonifolk har udfyldt på flotte-ste vis til glæde for titusinder af børn.

Lars vil blive stærkt savnet, men vi er sikre på, at han ofte vil være en hyppig gæst i foreningen og følge koloniernes udvikling på afstand. Lars ønskes held og lykke med den nye tilværelse som pensio-nist.

Jan Trojaborg og Ivan Jespersen


FAGLIG KOMMENTAR Vejlegården

– hvad kommer det os ved?

Af Inge Thom-sen, medlem af KLF’s bestyrelse.

Trekantsdramaet mellem 3F, Krifa og Vejlegården fik stor pressebevågen-

hed i sommerferien. Restauratøren fra Vejlegården blev symbol på den lille mands kamp mod den store, stygge og onde fagforening, som vil bestemme over ham og de ansatte.

Det har ikke skortet på sympatimeldin-ger fra borgerlige politikere. Det er blevet kaldt en moderne frihedskamp. Frihed, i denne sammenhæng, er åbenbart kun for arbejdsgiver til at presse løn og arbejds-forhold, da partiet Venstre har foreslået, at fagforeninger ikke må bruge blokade og sympatiaktioner til at bekæmpe, at deres overenskomster underbydes.

Angrebet på konfliktretten gør, at for-ringende løn og arbejdsforhold på restau-rant Vejlegården ikke bare er en lokal konflikt. Den vedrører os alle i fagbevæ-gelsen, da den handler om, hvordan løn, arbejdstid og -forhold skal se ud for alle danske lønmodtagere i fremtiden.

Et arbejdsmarked, hvor løn og arbejds-forhold ikke forhandles mellem arbejds-giver og lønmodtagerorganisationerne, hvor en arbejdsgiver frit kan vælge over-enskomst og betale sine ansatte mindre, end hvad de får i dag, uden at fagbevæ-gelse må blande sig, er ikke i vores inte-resse.

Vi kan ikke være ligeglade med, om nogle accepterer at arbejde til lavere løn-ninger og dårligere arbejdsforhold, da det presser os alle.

I fx Storbritannien og Tyskland er fag-

Krifa’s korsriddere tilbyder ikke kun goder som lavere løn og dårligere arbejdsforhold, men også gerne et par oblater og en velsignelse.

bevægelsen ikke stærk nok til at holde lønnen oppe. Lønningerne er her trykket så markant, at mange arbejder ekstra ved siden af et fuldtidsjob for overhovedet at klare sig og få hverdagen til at hænge sammen.

Dette kombineret med arbejdsløshed bliver nemt alles kamp mod alle, og vi kan jo spørge os selv, hvem det gavner, og hvilket samfund vi leverer videre til vores børn.

Derfor skal vi støtte 3F’s kamp mod dårlig løn og arbejdsforhold på restaurant Vejlegården. ■

KAAR

E SM

ITH

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

ADRESSER OM KK

Udgivelsesplan 2012og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

KK 8: 19. september/uge 38sidste frist: 7. septemberKK 9: 24. oktober/uge 43sidste frist: 12. oktoberKK 10: 21. november/uge 47sidste frist: 9. november

AnnoncerMaterialet skal være redaktio-nen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkom-mer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr.1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr.2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr.1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykningerinden for et år: 15%.

Abonnement 2012300 kr. inkl. moms.

Københavns LærerforeningFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns Lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: [email protected] Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24,email: [email protected] Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: [email protected] Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

F IND T IDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COMSØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Besøg KLF ’s hjemmeside: klfnet .dk

På KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursus

seneste KK og videoer ude fra skolerne.

Bliv ven med kollegerne og

kk 07-2012

Documents