kk 10-- 2012

Først lærer, derefter arbejdsløs,

så i løntilskudsjob og nu barselsvikar.

Rachel har prøvet det hele og fortæller om sitarbejds(løsheds)liv.

Kommuneskole 112 i Harlem tiltrækker både elever med autisme-spekter forstyrrelser og elever i alminde-lig udvikling – alle trives i redek(l)asserne.

På Langelinieskolen arbejder børnehaveklasselederne målbevidst med klasseledelse, så børnene lærer at hjælpe hinanden i stedet for at kalde på en voksen.

KK Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærer-

KK’s mail

Redaktion

Forside

Layout

Tryk

Hjemmeside og facebook

Annoncer

Oplag 4.892

Deadline til KK

-

Deadline for artikler, længere ind-læg og større annoncer

Stof til KK

-

Næste nummer

Deadline KK 1

MAJ

CAR

BONI

PETE

R GA

RDE

INDHOLD

Rejse til IndienStore og små sammen: elever fra 0. til 9. klasse var med i alle grupper.

Inklusion i New York’Almindelige’ sunde børn i kø for at gå sammen med diagnosebørn. Særlige ’nest-klasser’ er det store trækplaster – for alle elever.

Hårdt job at være arbejdsløsRachel prøvede hele turen fra godt job til stress og videre i arbejdsløshed.A-kassen puffede hende videre til løn-tilskudsjob, der førte til barselsvikariat.

Arbejdsvilkår i børnehaveklassenFlere tidskrævende opgaver, stigende elevtal og færre uddannede voksne.Undersøgelse viser uacceptable arbejds-vilkår i nogle børnehaveklasser.

BR-kommentar

Debat

Faglig kommentar

02

04

12

20

26

27

32

KK NR. 10

21. NOVEMBER

2012

105. ÅRGANG

LEDER

Pludselig vendte situationen for jobsøgen-de lærere for et par år siden. Kommuner-

ne behøvede ikke længere alle de lærere, de havde ansat. Flere tusinde stillinger blev ned-lagt på landsbasis, og så var det svært at få arbejde også for den stadige strøm af nyud-dannede, der ser frem til at komme i gang.

Mange har siden tabt humøret over deres manglende arbejdsliv. De har søgt og søgt, når ledige job er opslået, men forgæves. De fleste har end ikke modtaget et afslag, når jobbet er gået til anden side. Det kan natur-ligvis få enhver til at føle sig kasseret og trådt på. Det beretter også netværket af arbejdsle-dige i KLF, og sådan oplevede Rachel det gen-nem det år, hun var arbejdsløs og tilbragte ti-mer, dage, uger og måneder med at skrive an-søgninger – side 12.

Rachel fortæller inde i bladet om sit ar-bejds(løsheds)liv og beskriver, hvor vigtigt det er for den arbejdssøgende ikke at dumpe ned i det hul, hvor man føler sig værdiløs, forkas-tet og uden selvværd. Årsagen til den ødelæg-gende tilstand ligger nemlig ikke i den enkelte person, men er en følge af, at der er alt for få stillinger i forhold til antallet af ansøgere – og iøvrigt behovet for lærere. Og da man ger-ne vil ud og bruge sig selv, er det en skuffelse, men ikke en personlig kassation, når ansøg-ningen ikke følges af et ’vi glæder os til at se dig’.

Den meget alvorlige situation, hvor mange ledige københavnske lærere og 700 på lands-plan ville miste enhver indkomst i løbet af det kommende halve år, fordi de ville falde ud af den forkortede dagpengeperiode, er med finanslovaftalen i sidste uge udsat. En stakket frist, men dog et halvt års forsørgelsesgrund-lag på kontanthjælp, hvis de følger et endnu ikke defineret uddannelsesforløb.

Situationen er aldeles paradoksal, når man ser, hvordan arbejdspresset tynger de lærere, der er i job, og hvordan klassekvotienterne stiger til højder, vi ikke har set i flere årtier. Dertil kommer inklusionen af elever med særlige behov, der i stigende antal tager plads i klasseværelserne uden at udløse nødvendige ekstra ressourcer.

Retningen synes klar nok: færre lærere til flere elever og flere med behov for særlig støtte må betyde, at kvaliteten af undervis-

ningen skal sænkes, må almindelig fornuft konkludere. Således dokumenterer også en ny undersøgelse fra det svenske Institut for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsespolitisk Eva-luering, at små klasser øger elevernes selv-tillid, selvværd og udholdenhed, og elever bliver markant dygtigere og mere produktive som samfundsborgere, når klassekvotienten sænkes.

Meldingen fra politikerne er imidlertid den modsatte – nu skal folkeskolens resultater forbedres, selv om de politiske handlinger til-siger det modsatte. På hemmelige møder mellem Undervisningsministeriet og Kom-munernes Landsforening (KL) er der lagt pla-ner for, hvordan lærerne skal tvinges til at læse flere lektioner ved at nedsætte deres tid til forberedelse. Ud over at det er et brud på den ellers højt besungne danske model, er hensigten, at lærerne skal finansiere den fol-keskolereform, som regeringen ønsker at gennemføre. Det hele skal ifølge KL øge det faglige niveau og skabe mere tid til undervis-ning. ’Det er godt med flere timer til børne-ne...’, lyder det hyklerisk fra KL, der mangler enhver forståelse for, hvordan man skaber kvalitet.

KL jublede over arbejdstidsaftalen i 2008 og roste den for stor fleksibilitet. Nu løber KL fra sine ord og jamrer over A08’s manglende fleksibilitet samtidig med, at de forsøger at sværte lærerne og DLF til som sure og bag-stræberiske. KL vil have den centrale aftale helt væk, og KL ønsker individuelle arbejds-tidsaftaler mellem lærer og skoleleder. Skole-lederne skal altså beordre den enkelte lærer til at læse flere timer for mindre forberedelse. Det er med denne bagvendte begrundelse, at KL og regeringen vil løfte elevernes faglige resultater og skabe en bedre folkeskole. Til lejligheden opdigtede pædagogiske argumen-ter skal legitimere økonomiske nedskæringer. De tegner en bedrøvelig skitse af deres øn-sker for fremtidens velfærdssamfund.

Mon overborgmester Frank Jensen og BU-borgmester Anne Vang glæder sig det fremti-dige samarbejde på de præmisser med KL, skolelederne og lærerne? Mon de bifalder KL’s uvederhæftige udsagn og den deraf føl-gende deroute for folkeskolen?

pg

Både ledige og ansatte står for skud

2 KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 10 21. NOVEMBER 2012

Religion er en samlende kraft i den over en milliard store befolkning i In-

dien. Hinduismens guder, der har mange fremtrædelsesformer, må derfor spille en rolle, når en hel skole fordyber sig i det store land og dets kultur. Ikke mindst gu-den for visdom og undervisning, Ganesh, som eleverne dyrkede i billedkunstværk-stedet, blev i dette tempel for undervis-ning reinkarneret i flere udgaver, for fremstillingen af snabler lægger op til fin-motorisk udfoldelse i plastisk ler.

Alle Rødkilde Skoles 730 elever var med i en uges projektarbejde. Sidste år var em-net Brasilien og i år faldt valget altså på Indien – eller rettere rejsen til Indien, for projektugen blev skudt i gang ved, at alle elever modtog en togbillet, og ledelsen sendte dem så af sted fra skoletorvet, når de havde fået et klip i billetten. For at få den helt rigtige stemning frem var der hy-ret dansere udefra, der til smægtende in-diske toner foldede de store følelser ud på Bollywood-scenens dansegulv.

Overalt på skolen var der indrettet værksteder, hvor der blev formet i ler, teg-net, malet, reproduceret, danset og lavet mad. Og ved ugens slutning blev projektet afsluttet med en eventyrlig indisk mar-kedsplads med handel, musik, dans og deltagelse af elever og deres forældre.

Først fordybelse – senere i grupperI morgentimerne var der fordybelse og faglige studier i klasserne. Her kunne læ-

I plakatværkstedet viste modellerne resul-tatet frem af optagelserne i indiske klæder.

Sif fra 9. klasse var body for Leon – alle de små elever havde en stor som fast kontakt.

Rejse til IndienAlle elever på Rødkilde Skole blev inddelt i vertikale grup-per og tog på en fælles rejse til Indien med faglig fordybelse om morgenen og kreative værk-stedsaktiviteter senere på dagen.

Destruktionens gud Shiva mediterer på et tigerskind på skranken i lærerværelset.

KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 10 21. NOVEMBER 2012 3

I Bollywood-værkstedet blev drenge og pi-ger dygtige til indiske glamourscener.

rerne vælge de emner, der passede ind i deres respektive årsplaner, fortæller pro-jektugens to koordinatorer i styregrup-pen, Mette Svaneberg, der er klasselærer i tredje, og Stine Algot Nielsen, der er klas-selærer i sjette klasse.

Om formiddagen arbejdede alle elever i grupper, der var inddelt vertikalt – alle grupper bestod af elever fra børnehave-klasse til 9. klasse.

– For ikke at de små elever skulle føle sig utrygge, havde de hver en body, en elev fra 9. klasse, som de skulle følges med og som var ansvarlig for dem. Den store elev skulle hente sin unge lærling og følge ham eller hende op i det værk-sted, hvor de begge skulle arbejde, fortæl-ler de to koordinatorer og peger på, at målet jo er at skabe et fællesskab på sko-len, hvor eleverne også kender hinanden på tværs af klassetrin.

– Skolen bliver lidt mere overskuelig, når store og små har talt sammen og ken-der hinandens navne, mener de.

– Også lærerne har brudt de sædvanlige rutiner op og indgået i andre mønstre. Det skaber ny dynamik, og engagementet for projektarbejdet har været stort, ople-ver Mette og Stine.

Aktivitet i værkstedernePå denne formiddag er der fuld gang i værkstederne. Hellige køer bliver dekore-ret i fantastiske mønstre i ét værksted, og i nabolokalet arbejder eleverne med syd-indiske religiøse kolam-mønstre – billeder der fremstilles på jorden ved hjælp af far-vede riskorn og blomsterblade.

I et maleværksted bliver meterlange stykker af en tapetrulle dekoreret med hyppigt forekommende dyr – en dreng maler rundt om en to meter lang rotte, mens en pige prøver at give sin abe det rette ansigtsudtryk.

Der er fem madgrupper, der arbejder med indiske delikatesser. En gruppe skal lave mango-chutney, en anden skal finde koriander, spidskommen og gurkemeje til en curry.

Pludselig fyldes scenen på skoletorvet med 25 unge dansere, der øver trin til en strygende Bollywood dans, mens musik-ken bruser ud i det store rum. ■

Der var travlhed og stor produktion i værk-stedet med dekoration af hellige køer.

Ganesh, hinduistisk gud for visdom og un-dervisning, i sit rette element på en skole.


Klassens tolv elever er samlet på gul-vet, hvor de starter timen med hånd-

gymnastik.

– Det hjælper børnene til at koncentre-re sig bedre, hvisker skoleleder Eileen Reiter til KK’s udsendte, som hun er i

Vi ser diagnosebørn som en styrkeKK besøgte Kommuneskole 112 i Harlem, hvor forældre til almindeligt udviklede børn står i kø for at få deres børn ind i klasser, hvor en fjerdedel af eleverne har en autisme-diagnose. Det er nest-klasserne, der trækker.

INKLUSION I NEW YORK

Dagen stater med fingergymnastik på Kommuneskole 112 i Harlem.


gang med at vise rundt på kommunesko-len i det østlige Harlem.

Under tavlen hænger en plakat, som eleverne selv har været med til at lave:

De fem magiske råd til at være en god lytter:

’Sid som en kringle, hav øjnene på den talende, hav ørerne åbne, hænderne i skø-det og en stille mund.’

– Vores elever har behov for meget konkrete instruktioner, forklarer Eileen Reiter.

Selv om Kommuneskole 112 ligger i et socialt belastet område af New York, er skolen yderst populær – også blandt vel-stillede forældre, der gerne kører det eks-tra stykke vej hver morgen for at få deres barn ind på skolen.

Årsagen til skolens succes er de speci-elle nest-klasser, som er udviklet for at inkludere elever med diagnoser inden for autisme-spektret i klasser sammen med elever i almindelig udvikling.

Gavner alle eleverNest-klasserne er populære blandt begge forældregrupper, blandt andet fordi der er to lærere til max 16 elever mod 25 elever pr. lærer i de almindelige kommuneskole-klasser. Også de specielle undervisnings-metoder, der er en del af nest-program-met, tiltrækker forældre fra alle sociale lag til børn med og uden diagnoser.

– Alle eleverne profiterer af vores un-dervisningsmetoder. De elever, der kom-mer fra socialt udsatte hjem får utrolig meget ud af det, men de ressourcestærke forældre vil også meget gerne have deres børn ind på skolen, fortæller Eileen Rei-ter.

Men koster det ikke mange penge, at have så små klasser med to lærere? Det mener Eileen Reiter ikke.

– Alternativet er at sende eleverne med autisme-spekter-forstyrrelser (ASF-ele-ver) på en specialskole, men det ville væ-re endnu dyrere. Derudover kan man sige, at det er en investering på længere sigt, fordi det hjælper de her børn til at få suc-ces i livet, siger hun.

Skolelederen er overbevist om, at det har en afgørende indflydelse på ASF-ele-vernes muligheder for at gennemføre en

uddannelse og få et job, at de går i klasse med elever uden udviklingsforstyrrelser.

– Det er meget vigtigt for ASF-børn, at de ikke bliver isolerede, men får jævnald-rende rollemodeller, der er i almindelig udvikling. Hvis de gik i en specialklasse, ville de slet ikke lære de sociale færdighe-der, som de har behov for, hvis de skal klare sig selv videre i livet, siger lederen.

Lektioner i sociale færdighederAt nest-programmet er den helt rigtige løsning for elever med autisme-spektrum-diagnoser, er lærer i børnehaveklassen, Keren Zarom, slet ikke i tvivl om.

– Jeg kan se, at børnene gennemgår en utrolig udvikling. Jeg har for eksempel en dreng, der ikke ville have øjenkontakt og slet ikke interagerede med de andre ele-ver, da han begyndte i klassen. Han havde også meget svært ved at gennemføre en opgave og brød sammen bare han skulle tegne en tegning.

– Han har haft fantastisk meget glæde af at starte på skolen. Nu er han en helt anden dreng, og det er sket gennem sjov og leg, fortæller Keren Zarom.

Lærerne har hele tiden fokus på den sociale interaktion mellem eleverne, men der er også specielle timer i social træ-ning.

– I vores pensum har vi også specifik-ke sociale mål, som for eksempel at træne at have øjen-kontakt og øve sig i at være en god ven, fortæller skoleleder Eileen Reiter.


I børnehaveklasserne er der afsat en lektion på 45 minutter hver dag til faget ’Social udvikling og interaktion’. Her ser eleverne for eksempel videoer, der viser, hvordan man opfører sig på en hensigts-mæssig måde i bestemte situationer, og eleverne laver rollespil, hvor de træner deres sociale færdigheder.

Ud over det sociale fokus fra lærernes side er det helt afgørende, at børn med autisme-spektrum-forstyrrelser går i sam-me klasse som elever i almindelig udvik-ling, mener Keren Zarom.

– Det har virkelig stor betydning for ASF-eleverne, at de kan se, hvordan deres klassekammerater opfører sig i lignende situationer, så de kan lære af det. Uden dem ville det være næsten umuligt, siger hun.

Eleverne hjælper hinandenDet er ikke kun de eleverne, der har diag-noser, der har glæde af den sociale træ-ning. Det har alle eleverne, oplever både lærere og skolelederen. Samtidig kan de elever, der ikke lider af udviklingsforstyr-relser, nyde godt af de styrker, som børn med ASF ofte har.

De kan være specielt gode til at læse el-ler have en stor viden på nogle områder, som de kan give videre til de andre elever samtidig med, at de selv træner deres so-

ciale kompetencer ved at skulle hjælpe andre.

– ASF-eleverne kan byde ind med de akademiske færdigheder, som de har, og det ser vi som en styrke for hele klassen, som vi forsøger at bygge videre på, fortæl-ler Eileen Reiter.

Det er heller ikke sådan, at de andre elever tænker på ASF-børnene som an-derledes, oplever skolelederen.

– Børnene er generelt meget accepte-rende. Det er bare deres venner og klasse-kammerater, der har nogle udfordringer, som alle kan have det. Mange af vores an-dre elever har engelsk som andetsprog og har derfor udfordringer med sproget.

– På skolen taler vi meget om, at vi alle er forskellige med forskellige styrker og svagheder og fokuserer på, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at overkomme vo-res udfordringer, fortæller Eileen Reiter.

Klasserne indrettes efter eleverneSkolederen åbner dørene ind til de for-skellige klasser for at vise KK’s udsendte, hvordan lokalerne er indrettet specielt for at tage højde for ASF-eleverne. Igen er det noget, der kommer alle eleverne til gode, understreger hun.

På væggene i nest-klasserne hænger der skemaer, der med ord og illustrationer viser dagens aktiviteter og situationer, så

”Det er ikke kun eleverne

med diagnoser, der har glæ-

de af den sociale træning.

Det har alle eleverne.

De elever, der ikke lider

af udviklingsforstyrrelser,

nyder godt af de styrker,

som børn med autisme-

forstyrrelser ofte har.”

– Det er fantastisk givende som lærer at se eleverne kom-me ud af deres skal og lære de sociale færdigheder, der gør, at de kan fun-gere i hverdagen, siger Keren Zarom, der er lærer i børne-haveklassen under Nest-programmet.


eleverne er helt klar over dagens forløb og ikke bliver usikre over, hvad der skal ske.

I et hjørne af hvert klasselokale er der indrettet et stille-område, som er adskilt fra resten af klasselokalet, hvor eleverne bliver opfordret til at tage en pause i en sækkestol eller søge tilflugt i et lille telt. Her kan de også høre musik eller en hi-storie i høretelefoner, hvis de har brug for det.

På væggen er der en plakat, hvor der står, hvad man kan gøre, hvis man bliver ophidset: Tag en pause, træk vejret ind og ud, tæl til 20.

– En vigtig del af vores undervisning af eleverne er at lære dem strategier til at regulere sig selv, når de føler sig pressede, fortæller Eileen Reiter. Af samme grund underviser skolen også eleverne i yoga og afspændingsteknikker.

Selv belysningen i lokalerne er der tænkt over. I timerne kan lærerne dæmpe lyset og sætte spot på de redskaber, som skal bruges i den konkrete undervisnings-situation. Det gør de for at eleverne ikke så let skal lade sig distrahere af bøger, spil eller andre ting i klassen, som de ikke skal bruge i øjeblikket.

– Til sammen kan de mange små prak-tiske ting hjælpe de børn, der har autis-me-diagnoser til at dæmpe deres angst ved nye situationer, fortæller Eileen Rei-ter.

Specialuddannede lærere er afgørendeIfølge skoleleder Eileen Reiter er engage-rede og veluddannede lærere afgørende for programmets succes.

– Det er enormt vigtigt, at lærerne har forståelse for ASF-elevernes udfordringer og lyst til at have med de her børn at gø-re. Når vi ansætter nye lærere går vi efter personer, der er villige til at springe ud i nye ting og villige til at lære mere.

– Det er enormt vigtigt, at alle vores lærere ved, hvad der virker i forhold til at undervise de her elever og støtte dem i deres sociale udvikling, ligesom de hele tiden skal sætte sig ind i den nyeste viden på området, fortæller hun.

Den løbende efteruddannelse og faglige sparing er noget af det, som gør det spæn-dende at være lærer i nest-programmet,

synes Keren Zarom. – Vi har workshops hele tiden om ny

viden eller undervisningsmetoder, eller vi opfrisker de ting, som vi skal være op-mærksomme på. Det er vigtigt for vores forståelse af eleverne, at vi ved, hvad der sker i deres hjerne og hvilke udfordringer, det giver, så vi ved, hvordan vi kan hjælpe dem videre i livet. Det er meget udviklen-de som lærer, siger hun.

Keren Zarom er også begejstret for det tætte tværfaglige teamsamarbejde, som er en vigtig del af programmet.

– Det er virkelig godt at være en del af et team omkring klassen, hvor alle har forståelse for elevernes udvikling. På den måde står man ikke i klassen og bliver frustreret og føler sig alene, hvis der er noget, der ikke lige lykkes.

– Det rykker virkelig at få flere perspek-tiver på en sag fra de forskellige andre fagpersoner som talepædagoger, social-rådgivere og selvfølgelig den speciallærer, som man har klassen med, siger hun. ■

Der er klare regler og forventninger, ligesom dagsplanen visualiseres med tegninger og piktogrammer.


Her inkluderes ’almindelige elever’ i specialklasser

også vist, at der kan komme noget posi-tivt ud af at blande børn i forskellig social udvikling.

– Nest er et af de få programmer, som ser ud til at få børn med autisme-diagno-ser til at lykkes i skolen, udtaler Brenda Smith Myles, der er konsulent for the Zig-

I New York har man tilsyneladende fundet opskriften på succesfuld inklusion af elever med udviklingsforstyrrelser. Men også for helt ’almindelige elever’ er det en succes. For-ældrene vil have dem ind i klasserne med specialelever:

To specialuddannede lærere i hver time. Undervisningsmetoder og klasseværelser, der er målrettet

elevernes udfordringer. Skemalagt træning i sociale færdigheder med

talepædagoger og adfærdsterapeuter.

Ideen med nest-klasserne er at skabe en rede, hvor man kan opfostre eleverne med den struktur og støtte, som de har brug for til at udvikle sig både socialt og fagligt.

New York er kendt for at være en smel-tedigel, hvor forskellige mennesker

blandes og nye ting opstår. En mangfoldighed af kulturer har skabt

helt nye koncepter inden for kunst, musik og gastronomi for bare at nævne nogle. I samme by har man inden for sidste ti år

INKLUSION I NEW YORK


gurat Group, der er et program for børn med autisme i en artikel fra den videnska-belige forskningsfond, Simons Foundati-on. Hun bakkes op af Catherine Lord, der er leder af Autism & Communication Dis-orders Center på University of Michigan.

”Nest er nok det mest effektive inklusi-onsprogram, som jeg nogensinde har set for børn med autisme-diagnoser”, udtaler hun i samme artikel.

På internettet fortæller flere taknem-melige forældre til elever i nest-klasserne om de store fremskridt, som deres børn har gjort efter, at de er startet i program-met.

Tallene ser da også gode ud. Da man i 2010 undersøgte karaktererne for de 80 elever med autisme-diagnoser, der på det tidspunkt gik i 3.-7. klasse, viste det sig, at de klarede sig ligeså godt eller lidt bedre i forhold til andre elever i de standardisere-de engelskprøver.

I matematik klarede de sig signifikant bedre. Blandt de første fem børn, der gen-nemførte hele programmet fra børneha-veklasse til 8. klasse, kom tre på et gym-nasium for elever med særlig højt fagligt niveau.

Siden er programmet blevet udvidet til nu at omfatte 500 elever med ASF (autis-me-spekter-forstyrrelser) på 22 kommu-neskoler, og der er planer om at udvide programmet til det dobbelte i 2015.

Dårlig start – nyt konceptSom i alle gode eventyr var begyndelsen dog svær. Fra 1991 til 2001 var de i USA igennem en proces, der kan minde om den, der foregår i Danmark. Antallet af børn, der blev diagnosticeret med autis-me-spektrum-forstyrrelser steg drama-tisk, og det blev besluttet at flere skulle inkluderes i normalklasserne i stedet for på specialskoler.

Antallet af ASF-elever, der gik i almin-delige klasser tredobledes. Ordningen blev dog skældt ud for mest at være in-klusion af navn og ikke af gavn.

– Vi har tabt en generation af børn på gulvet, siger Brenda Smith Myles og hen-viser til, at arbejdsløshedsraten for elever med milde autisme-diagnoser er væsent-lig højere end gennemsnittet.

Nøgleelementer i nest-programmet

elever fra 1.-5. klasse, hvoraf fire er diagnosticeret med autisme-spektrum-forstyrrelser.

er speciallærer. Derudover skal der væ-re en speciallærer, der kan give støtte til elever i specielle fag eller andre situationer, hvor det vurderes nødven-digt.

adfærdsterapi og programmets specielle undervisningsmetoder, før de star-ter. Dertil kommer løbende supervi- sion, workshops og efteruddannelse.

af de specialtrænede undervisere, talepædagoger, adfærdsterapeuter og socialrådgivere. Der afholdes 90 minutters møde hver uge om individuelle elever, hvor det blandt andet sik-res, at alle arbejder med de samme strategier. Skolelederen deltager også i teammøderne.

hjælper skolerne med råd og vejled-ning, når det er nødvendigt og holder jævnlige møder med skolelederne.

sprog, kommunikation, sociale færdig-heder, makkerpar mellem eleverne og selvregulering.

månedlige forældremøder.-

ning i elevernes sociale udvikling og ad-færd kaldet ’Social Development Inter-vention’, SDI. I børnehaveklasserne er der hver dag 45 minutters fokuseret ’SDI-tid’, mens eleverne fra 1.-3. klasse har SDI-lektioner tre gange om ugen.

brug for ekstra støtte ud af undervis-ningen, kommer støttepersonerne ind i klassen.

at de er diagnosticeret med en autisme-forstyrrelse og gennem programmets støtte har mulighed for at tilegne sig faglighed i forhold til deres alder.


I 2002 satte New York City Department of Education en undersøgelse i gang, der skulle vise, hvilken type undervisning, der virker for elever med ASF. Det var ud fra resultaterne af denne undersøgelse, at forskergruppen bag dannede en model for undervisning af ASF-børn, der blev døbt nest-programmet.

Ideen var at skabe en rede, hvor man kunne opfostre eleverne med den struktur og støtte, som de har brug for til at udvik-le sig både socialt og fagligt.

I stedet for at inkludere ASF-eleverne i almindelige klasser, skabte forskerne et nyt koncept, hvor elever i almindelig ud-vikling blev inkluderet i klasser, der er indrettet specielt til ASF-børns udfordrin-ger. På den måde får ASF-eleverne både fordelene fra specialskolen og fordelene ved at have en tæt og daglig omgang med jævnaldrende i almindelig udvikling.

– Nest-programmet har reddet den ud-dannelsesmæssige fremtid for mange ele-ver med autisme-diagnoser, siger Shirley Cohen, der er professor i uddannelse på Hunter College under City University of New York, som var med til at udvikle nest-programmet.

Nye undervisningsmetoderMottoet på nest-programmets officielle

pjece er et citat fra en ukendt forfatter: ’Hvis børn ikke kan lære på den måde,

som vi underviser dem på, må vi undervise dem på den måde, som de lærer på’.

I nest-programmet ligger der et helt undervisningskoncept, som er udviklet specielt til ASF-børn. Det er den såkaldte RDI-model (Relationship Development Intervention), der opmuntrer ASF-børn til at knytte sig følelsesmæssigt til andre.

Modellen forsøger at hjælpe børnene med at definere dele af socialiseringen såsom at forstå ironi og vittigheder og ha-ve følelsesmæssige referencer, som de kan bruge til at fortolke nye sociale situatio-ner – udfordringer, som disse børn har svært ved.

Pensum er det samme som for andre kommuneskoler, men undervisningsstra-tegierne og miljøet i klasseværelset er specialiseret til elever med autisme-spek-trum-forstyrrelser.

Ud over et stærkt socialt fokus, går un-

Nest-programmet:

med dagens gøremål.

heder i løbet af dagen.

ale færdigheder.

sig selv, når de fx bliver stressede.

ved fx at arbejde i makkerpar med jævnaldrende.

trække sig tilbage.

godt, ros dem og byg videre på det.

Gode råd til indretning af klasse-værelserneMange elever med autisme-spektrum-forstyrrelser er følsomme over for san-seindtryk, så sørg for, at klasseværelset ikke virker for overvældende.

den konkrete undervisning eller situa-tion. Når de ikke længere skal bruges, så læg dem ud af syne eller vend dem om med den blanke side udad.

der kan distrahere eleverne, når det ikke skal bruges.

arbejder, og hav kun det hængende, som er relevant i forhold til lærings-målene.

gruppearbejde.

eller et telt og redskaber, som eleverne kan bruge til at køle af fx med høretele-foner, hvor de kan lytte til historier.

møbler eller materialer.


dervisningsmetoderne også ud på at få eleverne til at udforske de emner, som de interesserer sig for ved at stille spørgsmål og selv researche sig frem til svarene.

I løbet af dagen giver lærerne desuden konsekvent eleverne mulighed for selv at tage forskellige beslutninger. Det kan væ-re mindre ting som fx om de vil tegne med tusser eller farvekridt, eller hvilken historie de vil høre.

– Det hjælper eleverne til at være enga-gerede i undervisningen og mindsker ne-gativ adfærd, forklarer Eileen Reiter, der har praktisk erfaring med programmet som skoleleder på Kommuneskole 112.

Mindre klasser – flere lærereKlassestørrelsen og lærerresurserne er nok det, der mest tydeligt adskiller en nest-klasse fra en almindelig klasse. Ud-over et loft på 16 elever er der i nest-klas-serne i alle timer en almindelig lærer og en speciallærer til rådighed for eleverne.

Afgørende er også en massiv special-uddannelse og forskellige fagligheder om-kring eleverne. Mange af lærerne, der ar-bejder i programmet, er blevet uddannet på Hunter College, hvor programmet i sin tid blev udviklet.

Lærerne skal før de starter i klassen ha-ve gennemgået et kursus om autisme og

et kursus om adfærdsterapi. Når de star-ter på skolen skal lærerne desuden have et kursus i ’Social Development Interven-tion’, som er den undervisningsmetode, de bruger på nest-skolerne. Derudover er der løbende efteruddannelser og work-shops for lærerne.

Ud over lærerne består teamet bag nest-klasserne af talepædagoger, ad-færdsterapeuter og socialrådgivere, som alle er trænet i ’Positive Behavioral Sup-port’, der er en strategi, som først identi-ficerer, hvad der udløser et problem for derefter at træne eleven i en mere hen-sigtsmæssig adfærd i lignende situationer.

Skolerne har stadigvæk et tæt samar-bejde med Hunter College og forskerne i forhold til lærernes løbende videreuddan-nelse, så undervisningen hele tiden fore-går ud fra den nyeste viden på området. ■

Hvad er Autisme Spektrum Forstyr-relse?Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagno-ser inden for en gennemgribende ud-viklingsforstyrrelse.

Børn med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap. Udviklingen er præget af kommunikations- og sprog-forstyrrelser samt af stereotypier, ritu-aler og/eller særinteresser.

Mennesker med ASF kan samtidig have andre handicap, sygdomme eller udviklingsforstyrrelser. Det kan fx være OCD, Tourettes syndrom, ADHD eller søvnforstyrrelser. (Kilde: Landsforenin-gen Autisme).

Det er en god idé at indrette en krog med høretelefoner, en sækkestol eller et telt, som elever kan trække sig til-bage til.


Jeg fattede ikke, at dansk som andet-sprog ikke var et linjefag med den

elevsammensætning, vi havde og har i folkeskolen, siger Rachel Roed med stadig stor undren, og hun gik efter sin lærerek-samen i 2001 straks i gang med indvan-drerlæreruddannelsen på Københavns Universitet for at udfylde det gabende hul.

Som opvokset i Østafrika kendte hun på egen krop til sproglige udfordringer, men hvad hun som barn investerede, har hun nu glæde af – et flydende dansk og en-gelsk og dertil nogle brokker af swahili og arabisk.

Efter kortere ansættelser på et par sko-ler, havde hun fire gode og krævende år som lærer i en omegnskommune med si-ne linjefag på skemaet og desuden idræt i overbygningen, timer i læsecenteret og i indskolingen.

– Jeg havde nogle udfordrende klasser i alle fire år, og jeg var meget engageret – nok mere end godt er, fortæller Rachel, hvis fornavn udtales på engelsk.

Hun mærkede, hvordan nogle stress-symptomer efterhånden kom snigende i slutningen af det fjerde år, hvor hun førte klasser op til eksamen. Det udviklede sig til, at hun ikke kunne tåle lys og lyde, havde det bedst under en dyne og opleve-de et par gange at besvime hjemme hos sig selv.

– Jeg kunne mærke, at noget var helt galt. Jeg tænkte bare, at det her, det går ikke, så jeg sagde en smule spontant op til overraskelse for alle, også mig selv. Jeg tror ikke, der var nogen, der var klar over, at det var stress, og det fandt jeg først selv ud af et par måneder senere.

Rachel var faktisk glad for skolen og for sine kolleger, også for eleverne og egent-lig også for, hvordan hun selv fungerede i hele den sammenhæng.

– Men jeg var alt for engageret. Sådan gør jeg ikke i dag. I dag er jeg lige så en-gageret, men på en anden måde. Jeg har mig selv meget mere med, fortæller Ra-chel – men tilbage til dengang.

Sjældent svar fra skolerneEfter at have sundet sig i 3-4 måneder var Rachel klar til at søge et nyt job, men de hang pludselig ikke mere på træerne.

– Jeg søgte alt, og jeg var til samtale 10-15 gange, hvor de sagde på skolerne, at jeg var en af fire, der var indkaldt til samtale ud af fx 75 ansøgere. Det kan bli-ve dig såvel som en af de andre tre, fik jeg at vide, men gang på gang blev det altså ikke mig, og det var selvfølgelig nedtur, fortæller Rachel og fortsætter:

– I a-kassen sagde de, at jeg ikke skulle tage det personligt, hvis jobbet ikke blev mit, for der er forsvundet 3.000 job, så I er

Hårdt job at være arbejdsløs Gennem et år som jobsøgende sendte Rachel Roed en masse

tid at vænne sig til det. I a-kassen oplevede hun stor opbakning og en oprigtig interesse for hende, mens glæden ved jobcenteret var mere behersket. Rachel fortæller om nogle huller, man som arbejdsløs kan falde i og nogle veje til at komme op igen personligt.

FRA GODT JOB TIL STRESS OG ARBEJDSLØSHED

–


mange, der kæmper om pladserne.– Det hårdeste ved den periode var, når

jeg skulle sætte mig op til at skrive en an-søgning igen og igen og virkelig gøre mig umage – og så end ikke få et svar.

Siger du, at du ikke fik svar fra de skoler, hvor du havde søgt job?

– Ja, det er det gængse. Jeg søgte to job om ugen, som jeg havde fået besked på, i mere end et år, men ud over de her to pligtansøgninger søgte jeg somme tider to-tre andre, der var opslået. Nogle gange var det job, jeg rigtig gerne ville have, og så lagde jeg ekstra meget energi i ansøg-ningen. Og så ups, nu har jeg fire ansøg-ninger af sted, vente, vente, vente, og så hørte jeg ofte ingenting, sjældnere at job-bet var besat til anden side, og held og lykke med din fortsatte søgning. Men nej, det er ikke det normale at få svar på en ansøgning.

Ingen svar, hvordan var det?– De første gange tog jeg det personligt

og blev såret. Jeg har tænkt meget over det, at nogle svarer, og andre gør det ikke. På en skole har alle travlt, og hvad er det så, man prioriterer? Jeg er kommet frem til, at de bare har travlt, og det vigtige for dem er at finde den person, de har brug for, og så går de videre i teksten. Jeg har ikke lyst til at lægge mere energi i det.

A-kassen var en god støtteSom arbejdssøgende havde Rachel jævn-ligt kontakt med a-kassen, et par gange bistod den med at formulere ansøgninger. I det år hun var ledig, var hun til fem grundige samtaler i a-kassen.

– Jeg er meget glad for den tilgang, som a-kassen har haft til mig. Jeg oplevede en oprigtig interesse for mig og i virkelig at gå ned i detaljerne. Det kunne måske væ-

– Det hårdeste ved den periode var, når jeg skulle sætte mig op til at skrive en ansøgning igen og igen og virkelig gøre mig umage – og så end ikke få et svar.


re irriterende, og det var det nogle gange, men samtidig var det meget fremadrettet og positivt.

Vrede og bitterhed skal bearbejdesTiden som ledig og arbejdssøgende har givet Rachel tid og grund til at tænke over, hvad hun vil med sit liv, og hvordan hun finder en vej videre.

– Som arbejdsløs kan man få en ten-dens til at mene, at verden er dum og uretfærdig, og jeg giver verden og mine medmennesker skylden for min utilfreds-stillende situation. Jeg tror, det er bedre at stoppe op og sige – ’hov, jeg tænker de her tanker, hvad handler det om?’

– Det handler måske om, at jeg er fru-streret, fordi jeg virkelig gerne vil have

mening i mit arbejdsliv, eller et fagligt fællesskab eller måske økonomisk stabili-tet, siger Rachel og fortsætter:

– Det er to forskellige måder at håndte-re ens tanker på. Ét er at blive bitter og aggressiv og sige, det er jeres skyld.

– Noget andet er, at vende den om og spørge sig selv, hvad det her handler om, og bruge sproget til at beskrive og erken-de, at jeg kan mærke, at når jeg tænker de her tanker, så er det fordi, jeg gerne vil have en fornuftig økonomi, fællesskab til

at udvikle mig fagligt, plus – at jeg gerne vil bidrage med det, jeg kan.

Forstår du den bitterhed, der kan ligge, når man føler, at samfundet har opfordret én til at tage en uddannelse, og når man så kommer ud, er der ikke brug for én?

– Selvfølgelig kan jeg forstå den afmagt, lammelse og vrede, når man måske har brugt flere år på at fordybe sig i noget. Så glæder man sig til at prøve det af. Det minder mig om to foredragsholdere jeg hørte på seminariet, hvor den ene sagde:

– ’Hvis I går på seminariet, skal I kun gøre det for jeres egen skyld, for så kan I ikke klandre nogen for noget som helst bagefter.’

– Den anden sagde: ’I er kommet på lærerseminariet, fordi I skal ud og under-vise børn, og det er det, I skal.’

– Det er nok to sider af samme sag, men tilbage til samfundets skyld – bliver jeg lykkeligere af at sige, at det er andres skyld, at jeg er arbejdsløs?

– Ja, det er frustrerende, og man skal have et bagland, man kan snakke ud med. Det negative sidder jo inde i én, men det skal bearbejdes, ellers ætser det én. Folk vil da ikke have mig, og hvilken skole vil ansætte mig, hvis jeg begynder at angribe dem og skælde dem ud. Kan det overho-vedet hjælpe mig i min situation?, lyder det retoriske spørgsmål fra Rachel.

Baglandet og jobcenteret– Jeg har skullet tænke det her igennem mange gange, og min mand og mine ven-inder siger: ’du har fuldstændig ret, det er uretfærdigt, men...’.

– Jeg får lov til at hælde ud af min uret-færdighedsfølelse og samtidig fortælle mig selv, at nu skal jeg lade være med at være sådan over for folk, for hvad skal jeg have ud af det.

Hvor tit skal de sige det til dig?– Jeg er jo bare et menneske, hvis jeg

får lov at hælde ud sammen med mine nærmeste eller en bedstemor eller en te-rapeut, så er det også nemmere at vende tilbage til a-kassen, der spørger, hvordan det går, eller til jobcenteret, der siger: ’Nå, så du har endnu ikke fundet et arbejde, hvordan kan det være?’.

– Så svarer jeg jobcenteret, at jeg vil

– Ét er at blive bit-ter og aggressiv og sige, det er jeres skyld. Noget andet er...


helt paf, waaauuuu...!– Efter en lang pause sagde sagsbe-

handleren: ’Du siger ikke noget...’, og jeg svarede: ’nej, jeg nyder bare, at du stillede spørgsmålet, virkelig.

– Igen er der to sider af sagen. Sagsbe-handlerne er ansat i et system for at tale med mig, der er ledig. Hvis de har talt med mange, der er meget frustrerede, og som skyder løs på dem, så ender samtalen naturligvis i skyderi. Det kan man da kun blive syg af, siger Rachel, der med frygt tænker på den dag, der nærmer sig, hvor mange langtidsledige står for at miste dagpengene, hvis ikke regeringen finder på noget.

Og så har hun bidt mærke i fire vigtig holdepunkter for folk, der bliver arbejds-løse.

– Vi ved, at som arbejdsløs skal man have fire ting i orden for at klare det: En tæt relation fx til en partner, nogle inter-esser og noget meningsfuldt at foretage sig, tætte venskaber og helst være kendt i lokalområdet, så man kan have øjenkon-takt og hilse på nogen, der betyder noget. Det er den sociale side. ■

bare fortælle jer, at der er forsvundet 3.600 stillinger inden for de sidste to år.

– Og i jobcenteret siger de: ’Jamen du må gøre noget ved det!’

– Og jeg svarer: ’Det har du ret i, og jeg prøver også. Jeg er blevet bedt om at skri-ve to ansøgninger om ugen, og det gør jeg. Jeg kigger efter, hvad der er opslået, men kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at gøre dig tilfreds?

– Støn..., ja, jobcenteret gør jo nok det, de skal. Deres mål er sikkert, at de skal være kritiske, men jeg ville ønske, de ville se på, hvem de er kritiske overfor. Hvis de kan se en person, der er selvstændig og som laver sine ting, så lad være med at fare frem på den måde. Det gør jo bare personen, klienten, usikker, og så kan man yde mindre, end man gerne vil.

Det lyder som om, tonen i jobcenteret er en anden end i a-kassen?

– Jeg var som nævnt rigtig glad for a-kassen. I jobcenteret har jeg haft to sags-behandlere i røret, der har spurgt, om de kunne gøre noget for mig – da blev jeg

”Som arbejdsløs kan man

få en tendens til at mene,

at verden er dum og

uretfærdig, og jeg giver

verden og mine med-

mennesker skylden for min

utilfredsstillende situation.

Jeg tror, det er bedre at

stoppe op og sige – hov,

jeg tænker de her tanker,

hvad handler det om?”

Rachel tænker med frygt på den dag, der nærmer sig, hvor mange lang-tidsledige står for at miste dagpengene, hvis ikke regeringen finder på noget.


Det var a-kassen, der opfordrede Ra-chel Roed til at gå ind i et job med

løntilskud. Hun fik det råd, at hun skulle finde ud af, hvilke skoler hun kunne være interesseret i, og så skulle hun ringe og høre, om det havde deres interesse.

– Jeg var grundig træt af at være ledig og syntes, det var en god idé. Jeg havde haft et helt år til at tænke over, om jeg vil være lærer, hvorfor jeg vil være lærer, hvordan jeg vil være lærer, og hvad der skal til for, at jeg ikke brænder ud.

– Da jeg gerne vil have en balance mel-lem arbejds- og familieliv, undersøgte jeg, hvad der er af skoler i nærheden af min bopæl. Jeg snakkede med venner, bekend-te og med læreruddannede veninder, og de pegede på Vigerslev Allés Skole, fordi den arbejder med mediation og konflikt-mægling, og det er jeg meget interesseret i.

Lykkelig for løntilskudsjob– Det med at starte i et job med løntil-

FRA ARBEJDSLØSHED TIL LØNTILSKUDSJOB OG TIL BARSELSVIKAR

Fra løntilskudsjob til lærerjob

– Når jeg arbejder sammen med sådan en lærer, giver det mig energi, ping-pong og inspiration, siger Rachel Roed om sin funktion som læreruddannet assistent hos den også læreruddanne-de engelsklærer.

Rachel Roed brugte tiden uden job til at tænke over, hvorfor og

et løntilskudsjob, og det var hun lykkelig for. Det førte – som a-kassen stillede i udsigt – til et barselsvikarjob til fuld løn på samme skole. Om det er rimeligt med dagpengeløn i løntilskudsjob? Det kan hun ikke svare entydigt på.


– Min rolle var jo assistentens, men der er flere ting i det. For det første er det godt for ungerne, at der er to lærere. Så-dan burde det altid være, fordi der kom-mer ro i klassen, og vi lærere bliver meget mere rare at være sammen med.

– Jeg har jo holdt møde med tillidsman-den om løntilskudsjob, men jeg vil tilføje, at det ville være godt, hvis de lærere, der gerne vil have en person i løntilskud, er indstillet på at bruge noget tid sammen med assistenten og tage hende med i planlægningen af undervisningen. Det ta-ger lidt tid, men det er en god investering.

– Den faste lærer skal også være villig til at indgå i et samarbejde. Selv om man er lærer ansat som assistent, kan man godt sammen med læreren, der er ansat som lærer, have et samarbejde og dele nogle opgaver.

– Det kommer også an på faget, for i matematik er det læreren, der forklarer, hvad der skal ske, og så kommer jeg som assistent ind sammen med ham og går rundt og hjælper til. Det er som i dansk. Læreren gør det, og jeg gør det, og så går vi rundt og hjælper hinanden – det er ikke svært.

– Det tager lidt tid, at lære hinanden at kende, før et godt samarbejde er etableret. En dag sagde jeg, at lige nu kan jeg mær-ke, at jeg er radiatorlærer. Det opfylder ik-ke mine behov for en meningsfuld delta-gelse.

Hvad sagde lærer-lærerne så til dig?– Tja, vi snakkede jo om det. Jeg vil ger-

ne lave mere, fordi det er meningsfuldt, og det har lærer-lærerne været glade for. Samtidig ved de, at jeg ikke får særlig me-

skud har været fantastisk. Tænk at være to voksne i en klasse. Det er så godt for eleverne – de bliver set, hørt, taget alvor-ligt og mødt med nærvær. Rent samfunds-økonomisk må pengene komme igen.

– Jeg vil virkelig anbefale job med løn-tilskud. Jeg havde hele 29 lektioner, og det er selvfølgelig mange, men det gjorde ikke noget, fordi det var meningsfuldt. Jeg havde kontakt med eleverne, og det jeg foretog mig, var noget, jeg kunne lide. Der var hverken noget med, at jeg gjorde det for pengenes skyld eller for at komme hjemmefra – nej, det var en følelse af at komme ind til essensen, det, det virkelig drejer sig om, det gav mening.

– Jeg tænkte, at måske skulle alle prøve det. Der er en masse læring at hente, selv om det var benhårdt. For mig var den vir-kelige udfordring tanken om, hvor længe jeg kunne blive i jobbet.

Dengang Rachel droppede lærerjobbet på grund af stress, tænkte hun, at hun al-drig ville være lærer igen. Hun følte sig som et mobilbatteri, der var helt fladt. Der var hverken kraft til ord eller kommunika-tion. Men som tiden gik, stillede hun sig selv det spørgsmål, hvordan hun alligevel kunne være lærer, så batteriet hele tiden var oppe omkring 80 og 90, men aldrig under 50, for det var ikke godt for hende.

– Jeg tænkte op ad døre og ned ad stol-per. Jeg kan godt lide at være sammen med eleverne, jeg kan godt lide at se, hvordan de udvikler sig socialt og følge med i, hvordan det hierarkiske system i en klasse pludselig kan ændre sig, fordi Lud-milla måske ved mere om computere end Gustav. Det synes jeg er fedt, siger Rachel.

– Jeg glæder mig også over at se den faglige udvikling hos de små elever. De begynder bare at skrive. De staver ikke rigtigt, men de skriver, og så er vejen fak-tisk banet. Nydelsen ved at lægge stemme til højlydte lydanalyser og den efterføl-gende navngivning af bogstavet – det er skønt at se børnene slippe sig selv løs og bare kaste sig ud i tingene.

Situationen er jo kiksetEr oplevelsen af løntilskudsjobbet meget af-hængig af den lærer, man bliver sat sam-men med?

”Jeg vil virkelig anbefale

job med løntilskud.”

”Det at starte i et job

med løntilskud har

været fantastisk.”


get i løn, og derfor synes de ikke, at jeg skal lave lige så meget som dem.

– Vi har begge parter skullet forstå hin-anden. Jeg tror, at vi begge har lært meget.

– Det har ind imellem kikset, men det fede ved den her kiksethed er, at jeg og dem, jeg har arbejdet sammen med, kan tale om, at hele situationen er lidt kikset og skæv. Vi snakker om det, og vi er enige om det, og så går vi videre i dagens tekst. Sådan er det med livet, nogle gange er det kikset.

Stadig jobsøgende i løntilskudsjobHvad nu med engelsk, hvor du muligvis er dygtigere end lærer-læreren?

– Sådan har det ikke været – det er af-sindigt dygtige lærere. I engelsk, hvor jeg nogle gange har kunnet supplere, er det en fornøjelse at være med i hendes timer, for hun har humor, hun er parat, hun er differentieret, og når hun spørger, om jeg lige kan gøre noget, ved jeg præcis, hvad hun mener, og hvad hun vil have, og jeg går lige over og gør det, siger Rachel, der glæder sig over at være deltager i den slags velsmurte samarbejdsrelationer.

– Når jeg arbejder sammen med sådan en lærer, giver det mig energi, ping-pong og inspiration.

– Jeg har været sammen med den lærer i flere indskolingsklasser i et helt år og

været glad for det. Alligevel har jeg søgt en del ledige stillinger i overbygningen, det vil jeg også gerne, men tænkt, at jeg nok ikke får dem, fordi jeg ikke har været i overbygningen i snart to år.

– Nu er jeg i indskolingen og søger også job dér. De gange, jeg har været til samta-le, er jeg blevet spurgt, hvorfor jeg både søger job i indskoling og overbygning – hvad betyder det?, bliver jeg spurgt.

– Det betyder, at jeg kan begge dele, svarer jeg. Jeg skiver også læsecenter på, for dér har jeg også været. Skolerne har haft svært ved at placere mig i de på for-hånd udformede kasser.

Bureaukratiet arbejdede langsomtHvordan bliver man løntilskudsmedarbej-der? – A-kassen sagde til mig, find en skole. Konsulenten syntes, at mine kvalifikatio-ner og min ansøgning pegede i den ret-ning. Så jeg ringede til Vigerslev Allés Skole og spurgte, om de ville have en læ-rer som mig i job med løntilskud, og sko-len vendte tilbage et par dage senere og sagde, at det ville de gerne.

– Skolen kontaktede så jobcenteret, og det var ok, men det tog jobcenteret mere end tre måneder at få alle papirerne i or-

”Som begrundelse for

at jeg skulle finde et

løntilskudsjob havde

a-kassen sagt til mig,

at der er større chance for

at få et job via et

løntilskudsjob, og det

råd fulgte jeg.

Det er jeg glad for i dag.”

– Sådan er det med livet, nogle gange er det kikset.


den. De gør det nok så godt, de kan, men det tog fra slutningen af juni til starten af oktober, før jeg kunne starte.

– Undervejs klagede jeg min nød til job-centeret og sagde, at jeg skal ind i en 1. klasse, hvor der er kaos. Hvorfor kan jeg ikke bare starte, og så kan I sideløbende ordne papirerne. Men vores sekretær på skolen forklarede mig, at det handler om sådan noget som sikkerhed og forsikring, og det kunne jeg jo sådan set godt forstå.

– Men jeg ringede alligevel flere gange til jobcenteret og spurgte, hvordan det gik, og hvis ikke jeg havde gjort det, så havde det nok taget endnu længere tid.

Tid til at tænke over livet og jobbet– Jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan jeg ønsker at fungere i forhold til elever, kolleger, ledelse, forældre og ele-ver. Det har været refleksioner over, hvad jeg gjorde dengang, jeg overforbrugte mig, og hvad jeg vil nu. Jeg er gået igennem en dekonstruktion og er blevet til en rekon-struktion, beskriver Rachel.

Er det sådan en tur, mange nyuddannede er igennem – praksischok med mere?

– Ja, det er det nok. Jeg havde ikke en mentorordning, da jeg startede. Jeg har været på tre skoler og har været glad for det, men jeg har været otte år om at finde ud af, hvad det er for en lærer, jeg vil væ-re, hvor mine grænser er helt basalt, hvorfor jeg vil være lærer, og hvordan jeg vil være det. Syndes du, det er rimeligt at arbejde i et job med løntilskud i fuld tid for højeste dag-pengesats?

– Du får ikke et entydigt svar af mig. Hvis man ser det udefra, så er det selvføl-gelig urimeligt, men jeg tror, at når man er ledig og ønsker et job, og hele verden fortæller, at løntilskudsjob er en vej, der kan føre til et job, jamen så vil jeg da hel-lere bruge mig selv end være hjemme.

– Jeg kan godt lide at være hjemme. Jeg har masser af ting, jeg laver, men hvis jeg seriøst vil mit fag, så er jobbet en udvik-lingsmulighed. Jobbet er ikke min identi-tet, min identitet er mig. Men jeg synes, jeg har lært meget i løntilskudsjobbet bå-de menneskeligt, fagligt og samarbejds-mæssigt.

Nu barselsvikar med lærerlønNu føler Rachel, at en appelsin er dalet ned i hendes turban. Tre job har været opslået på Vigeerslev Allés Skole, mens hun har været der. Det første blev besat i forbindelse med forflyttelsesrunden. Der-efter kom der et skema i overbygningen, som hun ikke fik og efter det et barselsvi-kariat i indskolingen i en klasse, hvor hun har været lærerassistent.

Rachel fik besked på, at hun kunne søge det på linje med alle andre. Fire ansøgere kom til samtale.

– Sandelig, jeg fik det med besked om, at jeg var den bedst kvalificerede, jubler Rachel.

– Som begrundelse for at jeg skulle fin-de et løntilskudsjob havde a-kassen sagt til mig, at der er større chance for at få et job via et løntilskudsjob, og det råd fulgte jeg. Det er jeg glad for i dag.

Rachel har prøvet hele turen fra fast lærerjob til syg af stress, arbejdsløshed, løntilskudsjob og nu barselsvikar med læ-rerløn. Turen i beskæftigelsesrutchebanen er nok ikke slut, men lige nu går det den rigtige vej. ■

– Jeg synes, jeg har lært meget i løntil-skudsjobbet både menneskeligt, fag-ligt og samarbejds-mæssigt.


K øbenhavns Lærerforening har i for-året 2012 undersøgt børnehaveklas-

seledernes arbejdsbetingelser og vilkår for arbejdet i børnehaveklassen.

Ikke uventet var det helt entydige re-sultat, at 90 procent af børnehaveklasse-lederne oplever en stigende arbejdsbe-lastning.

Fra en børnehaveklasseleder bliver det uddybet med følgende kommentar:

Arbejdsbetingelserne undersøgesFlere henvendelser til foreningen har be-skrevet problemer med at skabe balance mellem ressourcerne i børnehaveklassen og de opgaver, der skal løses.

På baggrund af disse henvendelser, og i samarbejde med Børnehaveklasseforenin-gen i København, blev det besluttet at ud-arbejde en spørgeskemaundersøgelse med det formål at beskrive børnehaveklassele-dernes oplevelse af arbejdsbetingelserne i børnehaveklassen.

Spørgeskemaet blev målrettet børneha-veklasseleder 1 i børnehaveklasserne, og ud af 84 mulige besvarelser har vi fået 51 tilbagemeldinger – altså en svarprocent på 60.

Børnehaveklasselederne er helt tydeligt en meget engageret personalegruppe, så ud over selve besvarelsen har de gjort flit-tigt brug af kommentarfelterne i undersø-gelsen.

Nedgang i ressourcerI 67 procent af klasserne var der 1-5 ele-ver med diagnose eller under udredning. I

”Vi har fået mere at lave på grund af kravene om tests, pædagogiske notater, elevplaner osv., specielt den nye pæda-gogiske test er en tidsrøver i starten af skoleåret, hvilket er yderst uheldigt, fordi tiden går fra børnene.”

”I kommende skoleår har skolen valgt at fjerne børnehaveklasseleder 2 fra vo-res klasser – i stedet indsættes en med-hjælper og en pædagog i jobtræning. Der er ikke fuld dækning på timerne længere. En enorm forringelse, da børne-haveklassebørnene i høj grad har brug for to kompetente faste voksne.”

Københavns Lærerforening

Bekymrende arbejdsvilkår i børnehaveklasserne

UNDERSØGELSE


mange af klasserne var antallet 1-2 elever, men i hver femte klasse drejede det sig om 3-4 elever.

Når der blev spurgt til, om klassen på baggrund af diagnoser fik tildelt flere res-sourcer, svarede 3 ud af 4 af de adspurgte, at diagnoserne ikke udløste ekstra res-sourcer.

I flere af klasserne var der på planlæg-ningstidspunktet mere end 28 elever i børnehaveklassen, og det var der stadig i mange af klasserne i slutningen af skole-året.

En af grundene til den oplevede belast-ning i arbejdet er nedgangen i antallet af børnehaveklasseleder 2-ressourcer. 71 procent beskriver en nedgang i ressour-cen, hvor flere i kommentarfeltet nævner, at der for to år siden var børnehaveklasse-leder 2-ressource i hele undervisningsti-den.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at elevtallet i børnehaveklasserne i kom-munen er steget de seneste år, og at elev-tallet i København er væsentligt højere end gennemsnittet for de øvrige store by-er i Danmark – der var således 5. septem-ber 2011 et gennemsnit tæt på 24 elever i en københavnsk børnehaveklasse.

Kommentar fra børnehaveklasseleder:

lepædagog med flere. I forbindelse med elever, der burde gå

om, nævner en børnehaveklasseleder at:

”Vi har været to uddannede pædagoger (med dansk som andetsprogsuddannelse) om klassen, altid på grund af lokalområ-det med mange tosprogede elever, der krævede meget støtte. I år har jeg haft én uuddannet assistent 10 timer”.

Undersøgelsen tegner desværre gen-kendeligt billedeDer er store forskelle på ressourcetildelin-gen på de forskellige skoler, og børneha-veklasseledere påpeger, at det blandt an-det skyldes økonomi. Der er således i 21 procent af klasserne ingen børnehave-klasseleder 2-ressourcer overhovedet, mens der i 31 procent af klasserne er mere end 15 lektioner.

I knap halvdelen af klasserne bliver ele-ver indstillet til at gå om, og der bliver i løbet af skoleåret typisk afholdt flere mø-der med psykolog, sundhedsplejerske, ta-

”– jeg ville have beholdt tre elever, men vi har ingen pladser, så jeg har fået på-lagt, at de skal starte i 1. klasse”.

Københavns Lærerforening har, dels før undersøgelsen blev tilrettelagt og dels ef-ter resultaterne er kommet ind, haft kon-takt til Børnehaveklasseforeningen i Kø-benhavn, og det billede undersøgelsen tegner, er desværre meget genkendeligt.

Nødvendige ændringerKøbenhavns Lærerforening arbejder på at skabe politisk opmærksomhed om børne-haveklasseledernes arbejdsbetingelser.

Foreningen vil i forbindelse med det kommunale budget for 2014 arbejde for, at der i københavnske børnehaveklasser som hovedregel ansættes to børnehave-klasseledere.

Desuden forlanger vi, at der sættes en stopper for de mange dispensationer for mere end 28 elever i klasserne. ■


Som medlem af børnehaveklasseforeningens bestyrelse hører Marianne Giannini stadigt flere nødråb fra sine kolleger.

Børnehaveklasserne under voldsomt presArbejdet med at gøre børnehaveklassens elever

tidskrævende opgaver, stigende elevtal og over-belægning, mens antallet af uddannede børne-haveklasseledere falder.

Flere tidskrævende opgaver som test og elevplaner, flere børn i klassen, jævn-

lig overbelægning og dårligere personale-normering har forringet børnehaveklasse-ledernes muligheder for at gøre de små elever skoleparate.

Nu mærker børnehaveklasserne også inklusionsbølgen, der indebærer, at der ofte er flere børn i klassen med særlige behov, som de voksne skal tilgodese fag-ligt og som skal have hjælp til at lære at indgå i sociale realtioner, der er deres sto-re udfordring.

Vi har spurgt Marianne Giannini, bør-nehaveklasseleder på Langelinieskolen og medlem af Børnehaveklasseforeningens bestyrelse, hvordan hun oplever situatio-nen i byens børnehaveklasser generelt.

– Der er sket betydelige forringelser gennem de senere år – forringelser der både rammer de ansatte, men i høj grad også går ud over børnene, fordi vi ikke kan tilgodese dem alle tilstrækkeligt.

Hvad hører I i foreningen fra børnehave-klasselederne ude på skolerne?

– De fortæller, at det til tider er vildt hårdt. Det er gode dygtige folk, der har store ambitioner for deres arbejde, og som har erfaring med at nå de mål, de sætter sig for at gøre børnene klar til at starte i 1. klasse.

– De ved, hvad de skal gøre for, at bør-nene har det godt, udvikler sig og bliver skoleparate. Men hvis de står derude ale-ne, hvad flere og flere gør, er der alt for meget i dagens løb, de skal gå på kompro-mis med.

– De har det svært, for de vil rigtig ger-ne, men magter det ikke. Vi hører om kol-leger, der er ved at bryde sammen, fordi kravene er høje. De ønsker at indfri dem, men de har ikke mulighed for at løse op-gaven alene.

I nogle børnehaveklasser er leder 2 spa-ret væk, i nogle er der i stedet ansat en uuddannet assistent halvdelen af timerne, og i andre står børnehaveklasselederen alene med opgaverne.

Hvad betyder faglig sparring for jeres medlemmer?

– Den har stor betydning. Det er natur-ligvis dejligt at få en assistent, for det gi-ver flere hænder, og mange uuddannede er rigtig dygtige og med mange års erfa-ring. Men det er et kæmpe løft at få en uddannet assistent, fordi vi deler en fag-lighed, der er brug for, når udfordringerne i hverdagen ændres.

– Med inklusionen modtager vi også børn, der stiller højere faglige krav end sædvanligt, blandt mange andre de så-kaldte sprogbørn, der har brug for særlig sproglig stimulering.

Har selv oplevet udviklingen– I de 16 år jeg har været børnehaveklas-seleder, har jeg kunnet følge udviklingen. Da jeg startede, havde vi fire lektioner om dagen plus nogle samordnings- og insti-tutionstimer, og vi var altid to børnehave-klasseledere i en klasse med 24 børn. I


dag har de fleste i Københavns Kommune fem lektioner om dagen og arbejder med individuelle elevplaner. Kun i halvdelen af tiden er der to voksne til 28 børn plus nogle steder et par ekstra børn i overbe-lægning.

– Samtidig skal vi i dag rumme børn med flere forskelligheder, de tidligere specialbørn. Det synes jeg bestemt er en god idé, men det er helt nødvendigt, at der følger ressourcer med, når vi skal klare børn med store udfordringer. Det er her, kommunen skal være med til at løfte op-gaven.

Marianne Giannini fortæller, at hun selv er så heldig, at hun siden efterårsferien har været sammen med en børnehave-klasseleder 2 i alle timerne.

– Selv om vi er to børnehaveklasselede-re, kan vi faktisk ikke nå at forholde os til alt det, vi burde, og ofte må vi skøjte hen over nogle konflikter i børnegruppen – man tager ikke riften på fingeren, men den brækkede arm, og det gælder natur-ligvis i endnu højere grad, når man er ale-ne, siger Marianne, der dagligt føler, at

der ikke er tid til at følge konflikter til en-de, men må koncentrere sig om at slukke ildebrande.

Bordformænd og gode arbejdsvanerMarianne Giannini og hendes makker i år, Lucille Blossom, der skal starte børneha-veklasse til næste år, arbejder bevidst med klasseledelse, for at lære børnene, hvor-dan de kan hjælpe hinanden i stedet for, at de hele tiden kalder på de voksne.

– Jeg har i gennemsnit kun to minutter alene med et barn pr. lektion. Så hvis bør-nene skal lære noget, må jeg sørge for, at de bliver aktiveret og får gode arbejdsva-ner, og det kræver nogle metoder.

– Jeg har valgt at bruge klasserumsle-delse, cooperative learning og at arbejde med læringsstile samt erfaringer fra man-ge års arbejde i børnehaveklassen. Det medvirker til, at de fleste lærer at bakke hinanden op og fortælle, hvad de skal lave.

Da børnene i Mariannes klasse skal i gang med en ny aktivitet, kalder hun bordformændene og -kvinderne op til sit bord og forklarer, hvad deres gruppe skal

En børnehaveklas-seleder har i gen-nemsnit to minut-ter med et barn pr. lektion, så det gæl-der om, at de bliver aktiveret og får gode arbejdsvaner.

Mælketænder fra en matematisk synsvinkel.


lave. Formændene går derefter ned til de-res gruppe og instruerer – det virker me-get overbevisende.

– Vi har den ordning, at er man i tvivl, skal man først spørge sidemanden, og hvis det ikke hjælper, går man til den, der sidder overfor, og først derefter spørger man en voksen. Så undgår jeg den dér, at alle sidder og kalder Marianne, Marianne, Marianne, Marianne – de fleste elever bli-ver på den måde nærmest selvkørende.

Er det så ikke netop udtryk for en højere pædagogik, der er at foretrække frem for flere voksne i klassen?

– Man skal bestemt bruge den gode pædagogik, for det er der god mening i. Vi ved jo, at børn lærer mere i aktion med hinanden end af læreren alene, så det er vigtigt, hvad læreren sætter eleverne i gang med, og det er vigtigt, at eleverne er aktive. Den gode pædagogik ophæver des-værre ikke behovet for en børnehaveklas-seleder mere.

Svært ved at indgå i relationerHvilken betydning har det for arbejdet, at der er 4-5-6 børn mere end de 24, I havde for nogle år siden?

– Det har jo præcis den betydning, at vi har endnu mindre tid til både de velkø-rende og børnene med særlige udfordrin-ger. Børnene skal jo også mødes individu-elt, så de hver især udvikler sig bedst mu-ligt. Dem med gode forudsætninger skal også opleve, at de får noget ud af at gå i skole, for ellers bliver de trætte af det og keder sig.

Hvem er man tilbøjelig til at overse, hvis der er for mange børn i klassen?

– Det kommer nemt til at gå ud over de selvkørende og måske dem, der er meget stille. De mere højtråbende og problema-tiske er man tvunget til at tage sig af.

Hvad med special-børnene, der kommer ind i de almindelige klasser?

– Jeg forsøger ik-ke at bruge ufor-holdsmæssig meget tid på dem, men at tilgodese dem på samme måde som

de øvrige elever. Det tilstræber jeg virke-lig, men det kan ikke helt lade sig gøre i praksis.

– Men når man har valgt at inkludere børn med særlige udfordringer i de almin-delige klasser uden at sende ekstra res-sourcer med, så må det jo være, fordi det skal kunne lade sig gøre. Så jeg bestræber mig på, at alle får nogenlunde lige meget opmærksomhed.

Hvordan oplever du, at det er specialbørn – hvor er det, de afviger?

– Det, der generelt karakteriserer de børn med særlige udfordringer, jeg har mødt, er, at de har svært ved at indgå i sociale relationer. Når man kører klasse-rumsledelse er det ofte her, de bliver hægtet af, fordi de har svært ved at indgå som en del af børnegruppen. Det er til gengæld også her, alle børnene efterhån-den bliver en vigtig del af klassen. Alle bliver opmærksomme på hinandens svag-heder og styrker, og der bliver skabt en samhørighed og et fællesskab.

– Problemerne kan jo også ligge i ud-adreagerende adfærd. Nogle er støjende og slår måske de andre. Det skal vi ikke acceptere, men somme tider sker det alli-gevel.

– Når man vælger at indkludere, må man sørge for at have både lærerne og forældrene med på ideen, for ellers kan det ikke lade sig gøre. Og kommunen må sende de nødvendige ressourcer med. Der skal også efteruddannelse til, så alle er klædt på til opgaven. Som sagt fejler ide-en ikke noget, men der mangler en del for, at den kan gennemføres over hele feltet.

Undersøgelsen fra KLF viser, at der er nogle børn, der indstilles til at gå børneha-veklassen om, hvor almindeligt er det?

– Jeg synes, at børnene generelt starter meget tidligt i skole, og når det er sådan, må vi jo afpasse ambitionerne efter dér, hvor de er. Det er ikke altid lykken for at barn at gå klassen om, men vi har de ele-ver, vi har, og med inklusionen er feltet meget spredt.

– Det er superspændende at arbejde med, og det er en styrke, når vi er to, for så kan vi løse opgaven bedre, siger børne-haveklasseleder Marianne Giannini midt i en travl formiddag. ■

Der skal være fag-lighed, tid og plads til alle – også de næsten selvkørende.

Når man vælger at inkludere, skal der være efteruddan-nelse og ressourcer, så det kan fungere.


JUL som i gamle dage – digital post gælder ikke

1. præmie er 5.000 kronertil din KLF-afdeling som tilskud til fx en fest for hele lærerværelset/KLF-afdelingen. Førstepræmien tilfalder den først udtrukne indsender, der er tilknyttet en KLF’afdeling med alle svar rigtige. Det er altså ikke den enkelte ind-sender, men hele KLF-afdelingen, der modtager præmien. Jo flere der følger quiz’en og sender en rigtig løsning ind, jo flere chancer har I for at vinde.

2. præmie er en nytårskurvtil en værdi af 1.000 kroner, der til-falder den først udtrukne enkelt-person, der ikke er tilknyttet en KLF-afdeling.

3. og 4. præmie er tre flasker vinder tilfalder de efterfølgende to kor-rekte besvarelser, der udtrækkes.

Stor julequiz fra 1. til 24. decemberpå KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

KLF’s hjemmeside (klfnet.dk) blænder op for vanvittig spændende julequiz og en ny julevideo hver dag.

Alle medlemmer af Københavns Lærerforening kan deltage. Test dine faglige kompetencer, og vind stor præmie til lærer-værelset / din KLF-afdeling.

Julequiz’en løber fra 1. til og med 24. december. For at vinde i quiz’en skal alle besvarelser være rigtige.Du finder svarskema på hjemmesiden.Besvarelser indsendes lige som julemandens post i korrekt frankeret brev til KK, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Hvert KLF-medlem kan indsende én besvarelse, der skal være forsynet med navn, arbejdssted og personlig underskrift.

Vi skal modtage din besvarelse på Frydendalsvej 20 senest 3. januar 2013 kl. 18.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E


BR-KOMMENTAR

Af Rikke Lauritzen, Enhedslisten, med-lem af Børne- og ungdomsudvalget.

Fra Rådhuset og ud i virkeligheden

Om godt et år er der kommunalvalg. Traditionen tro vil det formentlig be-

tyde et helt nyt Børne- og Ungdomsud-valg. Jeg synes derfor, det er på sin plads at lave en status over det nuværende ud-valgs resultater for den københavnske fol-keskole.

Politiske pakkerParadoksalt startede udvalget ud med at sige, at nu skulle der ro på børne- og ung-domsområdet. Man ville give skoler og in-stitutioner fred til at gøre det, de er bedst til: At sørge for at ruste de københavnske unger pædagogisk og fagligt. Det med ro på holdt ikke så længe.

Ud over at de første to år blev brugt til massive og ærgerlige besparelser på et område, der absolut ikke har meget over-skud at give af, er der blevet lanceret en integrationspakke, en specialpakke og en faglighedspakke. Det gi’r lige præcis én pakke pr. år. Og dertil kommer tiltagene på institutionsområdet: Klubreform, kva-litetsreformen og sociale normeringer.

Den røde trådMen modsat tidligere tider har der faktisk været en råd tråd i pakkerne. Nemlig at alle børn skal løftes samt en erkendelse af, at ikke alle børn har det samme ud-gangspunkt, de samme forudsætninger, når de starter i skole. Og at der derfor er behov for, at vi i videst muligt omfang kompenserer for denne forskel, denne ulighed.

Denne tilgang til børnene har længe været en mærkesag for Enhedslisten. Og det har derfor været glædeligt, at der i

denne periode har kunnet skaffes flertal for dette.

Det skal virke i virkelighedenMen en ting er politisk at vedtage nye til-tag. En helt anden ting er at implemente-re dem. Dvs. rent konkret at få dem fra forhandlingsbordet på Rådhuset og ud og virke i virkeligheden.

Typisk for rådhuset er politikerne ofte videre med noget nyt, så snart en politik er blevet vedtaget. Og fokuset på om poli-tikken rent faktisk implementeres efter hensigten dermed forsvundet. Den kritik har jeg tit mødt rundt omkring på skoler og institutioner. Forsvinder det politiske fokus, er det svært at finde motivationen til at efterleve initiativerne.

Jeg håber derfor, at vi det sidste år frem til kommunalvalget, kan bruge vores poli-tiske energi til rent faktisk at sikre sig, at redskaber og værktøjer er til stede, så læ-rere, pædagoger og ledere får ro og rent faktisk mulighed for at få politikkerne til at virke i virkeligheden.

Jeres input er afgørendeJeg vil derfor også opfordre jer til at mel-de tilbage til os, hvis I synes, der er ting, der ikke giver mening, eller hvis rammer-ne for politikken ikke er til stede.

Er muligheden for inklusion ikke til stede, fordi ressourcerne er for få, fordi de fysiske rammer ikke er til at dele en klas-se op, eller fordi der simpelthen ikke er ordentlig tilgængelighed på skolen til at en kørestol kan komme til. Eller hvis hele ideen om inklusion simpelthen er for svær at forklare for forældrene, så kontakt os.

Virker de sprogtest, vi har sat i værk i forbindelse med integrationspakken ikke, eller giver fordelingen af sprogpladser ik-ke mening, så kontakt os. Og har I i det hele taget ønsker til, hvordan vi kan for-bedre jeres og børnenes hverdag, så kon-takt os.

For mig har de tiltag vi politisk har ved-taget i denne periode stor betydning. Og jeg er derfor også voldsomt interesseret i, at de kommer til at virke efter hensigten.

Jeres input er vigtige og uundværlige, så jeg håber, I vil give jeres besyv med. ■


MORGENLUFT

A08 blev vedtaget som et ret ubemær-ket tillæg til en overenskomst, der

gav forholdsvis pæn lønfremgang. Da ind-holdet i A08 blev kendt, var en del lærere bekymrede, mens KL’s forhandlere juble-de.

Nu har lærerne og skolerne levet med aftalen nogle år og har vel blandede følel-ser for aftalen. Nogle lærere har endda nævnt muligheden af opsigelse og gen-forhandling af aftalen.

I dag har KL deres egen dagsorden. A08 åbnede op for langt større fleksibilitet, og nu vil de hurtigt videre ad det spor og fjerne de bindinger, de synes begrænser deres frie brug af lærernes arbejdskraft.

Lærerne skal undervise flere timer og være mere til stede. De skal også bidrage med både tid og penge til deres egen nød-vendige efteruddannelse og selv aftale deres arbejdstilrettelæggelse med deres leder.

Den nuværende binding, hvor undervis-ning udløser forberedelse, skal naturligvis fjernes og erstattes af fleksibilitet.

Medindflydelse via SU/MED tager tid og forsinker ledelsen i effektivt at lede og fordele arbejdet, og beskyttelse af blandt andet TR har taget overhånd, så det er for svært for lederen at skille sig af med dem.

Som betaling for disse og mange flere tiltag for øget fleksibilitet tilbyder KL en beskeden lønfremgang og ønsker at sikre, at lærernes lønudvikling altid holder sig under det private arbejdsmarkeds.

At KL fornemmer at have opbakning til deres synspunkter i regeringen gør ikke lærernes situation nemmere.

Alene at true med indædte forhandlin-ger er næppe en farbar vej til fjernelse af denne mark med tidsler. Samarbejdspoli-tikken må ophøre.

Med hoved og hale mellem benene vej-rer man ikke morgenluft.

Venlig hilsen Frank Kirdorf, TR på Skolen i Charlotte-gården

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenKontorindvielseDen 30. november blev en mærkedag i KK’s historie (Københavns Kommu-nelærerforening). På denne dag blev KK’s nye og første egentlige kontor-lokaler i Puggårdsgade 13, 4. sal ta-get officielt i brug ved en vellykket reception. Med dette kontor har man fået afhjulpet et mangeårigt savn for foreningens medlemmer. Før har foreningens arkiver været spredt over forskellige privatlejlighe-der i København. De er nu samlet på ét sted, og kontorets leder har fået fast træffetid, ligesom foreningens formand ved kontorets indretning hurtigere og nemmere er i stand til at udføre sit meget krævende arbej-de.KK, nr. 39, december 1962

For 25 år sidenBedre skolerEn redegørelse, omfattende en sam-let plan til fastlæggelse af skole-strukturen i København, er udarbej-det af repræsentanter for det køben-havnske fælleslærerråd og Direkto-ratet for Københavns kommunale Skolevæsen. Helhedsplanen indebærer i første omgang, at 5 skoler nedlægges. I lø-bet af en 7-årig periode er det hen-sigten, at to nye skoler skal erstatte tre af de mest utidssvarende skole-bygninger. Endvidere er det i planen forudsat, at der gennemføres forslag om udbyg-ning, modernisering og renovering af en række andre skoler.KK, nr. 33, november 1987

DEBAT


KLF

Nye telefontider i KLF´s sekretariatSom et forsøg ændrer foreningens sekre-tariat lidt i telefonåbningstiderne. Det be-tyder længere telefontid hver onsdag, men lidt kortere daglig åbningstid.

Telefontiderne er:Mandag kl. 10.30-15Tirsdag kl. 10.30-15Onsdag kl. 10.30-16Torsdag kl. 10.30-15Fredag kl. 10.30-14

Hvis der er hastende behov for kontakt til sekretariatet uden for telefonåbningsti-derne, kan der sendes en mail til [email protected]

EN GYLDEN PEGEPIND

Prisen er på 25.000 kr.I KK 9 gik der beklageligvis kludder i om-

talen af det beløb, der følger KLF’s hæ-derspris Den Gyldne Pegepind – det er på 25.000 kr. før skat til modtageren eller til deling mellem flere modtagere. pg

KK OG KLFNET.DK I DECEMBERFrydendalsvej 24.

Julequiz og nyheder på hjemmesidenNæste KK udkommer 23. januar med deadline fredag 11. januar. Indtil da opda-teres KLF’s hjemmeside løbende med ny-heder, kommentarer, Synspunkt, video-indslag og ikke mindst julequiz’en med en daglig julevideo og faglige udfordringer.


Birgitte Birkvad er repræsentant i Bruxelles for alle danske lærer- organisationer.

KLF mødte to med-lemmer af EU-parla-mentet, Christel Schaldemose (S) og Morten Løkkegaard (V) der begge holdt oplæg om deres ar-bejde i parlamentet.

KLF’s tillidsfolk, bestyrelse og sekre-tariat i EU’s parlament og kommision

Niende december modtager EU Nobels Fredspris, fordi organisationen har

opfyldt sit højeste mål: at bevare freden i Europa. Grundlaget blev lagt i begyndel-sen af 1950erne med Kul- og Stålunionen, og organisationen har siden udviklet sig til det EU, vi kender i dag med 27 med-lemslande.

Der er derfor al mulig grund til at un-dervise folkeskolens elever om EU, og skulle der være midler til en studierejse for de store elever, er der netop åbnet et interaktivt undervisnings- og udstillings-område, Parlamentarium, hvor de besø-gende kan sætte sig ind i baggrunden for EU og organisationens udvikling og funk-tion gennem 50 år.

Dansk lærerrepræsentant Birgitte Birkvad har en fortid som lærer i Høje Gladsaxe og i DLF’s internationale kontor, men har nu i en årrække repræ-senteret alle danske lærerorganisationer i Bruxelles.

Undervisning er ganske vist et nationalt anliggende, men gennem ’den åbne koor-dinations metode’ koordinerer landene alligevel en del af deres uddannelsespoli-tik og gennemfører nogle fælles standar-der, målinger, benchmarking og mål.

Også OECD spiller med med kvalitets-målinger som Talis og Pisa.

– Vi kommer aldrig af med de interna-tionale kvalitetsparametre, sagde Birgitte Birkvad og understregede, at Danmark ik-ke klarer sig dårligt i Pisa, men som et særligt karakteristika har vi relativt man-ge elever i den tunge ende, kun få i eliten og dermed en stor midtergruppe.

pg

Mere på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

PENSIONISTAFDELINGEN

Afdelingsmøde tirsdag 11. december kl. 11 i foreningens hus Frydendalsvej 24. Julehygge med gløgg og småkager. Mad-pakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

SeniorkoretSynger onsdag 5. december kl. 10-12.Første sangdag i 2013 er 9. januar. Har du lyst til at synge med, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69.

IT-café for pensionisterIt-café tirsdag 27. november kl. 14-16.30 på Utterslev Skoles pædagogiske center, Skoleholdervej 26, 2400 NV.

Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasseledereVores næste tur er onsdag 9. januar 2013. Mødested og destination er endnu ikke aftalt, men husk at reservere datoen i je-res kalender. Vi aftaler, hvor turen gå hen, når vi mødes ved KLF’s julefrokost man-dag 3. december. Alle, som allerede er på vores mail-liste, vil få nærmere besked om turen i slutningen af uge 49.

Send gerne en mail til mig, hvis du også ønsker at komme på maillisten. Alle er meget velkomne.

Isobel Hansen, [email protected]

PERSONALIA

40 års jubilæum4. december 2012Ole Wenkens, Ungdommens Uddannel-sesvejledning.

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE

D E A D L I N E

T I L K K 1 , D E R U D KO M M E R 2 3 . J A N U A R , E R

F R E DAG 1 1 . J A N U A R

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k


Skoleleder siger sin mening”De dårlige lærere skal ud!” – og andre fyndige meldinger i en åbenhjertig ny bog af Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades Skole.

Både lærere, ledere og mange andre kan have glæde af at læse Lise Egholms

nye bog med titlen ’Fordi du SKAL’ – først og fremmest fordi forfatteren løfter sløret for sine overvejelser og dilemmaer, når hun er blevet stillet over for dagligdagens mangfoldige udfordringer som skoleleder gennem 17 år på Rådmandsgades Skole.

I den pædagogiske debat bliver læseren sjældent inviteret med ind til den vanske-lige samtale eller til overvejelser om, hvordan praktiske problemer af stor be-tydning for de involverede kan håndteres og måske endda løses – eller med til drøf-telser af livsvigtige spørgsmål, der opild-ner til uforsonlige konflikter. Men det gør Lise Egholm, og det er bogens store for-tjeneste. Som en slags selvbiografi er det altså forfatterens eget stofvalg og egne beskrivelser, læseren møder.

En af Lise Egholms første og største udfordringer som ny leder på Råd-mandsgade var at rydde op i en for-sømt skole, der havde sejlet uden ror og med en elendig personalepolitik – lærerne gjorde, hvad der passede dem, og deres mål var ifølge forfatteren navnlig at opnå rekreative personlige fordele og økonomisk vinding med midler, som der i dag vist er konsen-sus om ikke at tage i anvendelse.

Der var hyppige dramaer mellem Lise Egholm og lærerne, hvoraf en del var lovlig alkoholiserede, og i forhold til eleverne var der en utåle-lig råbekultur. Alt det og mere til brugte hun de første ti år af sin tid

som leder til at rydde op i. Samtidig har hun stor anerkendelse til de ildsjæle blandt lærerne, der førte skolen videre og som har bidraget til den omfattende ud-vikling, der er sket i de følgende år.

Flere kulturer mødesSkolens åbning til lokalområdet og ind-dragelsen af forældrene har sat sig tydeli-ge spor – fra den spektakulære årlige Street-parade gennem Nørrebrogade-kvarteret med orkester og sambadans, til den årlige revy, hvor samtlige elever får en rolle på scenen. Stor var også forældrenes indsats, da BaNanna Park i Nannasgade blev ind-taget og efter lange tovtrækkerier med kommunen omdannet til alle tiders rekre-ative aktivitetsområde lige over for skolen.

Mest spændende er de afsnit, hvor Lise Egholm beskriver kontakten med sine mange tosprogede elever og deres foræl-dre. De møder rummer til tider svære so-ciale, kulturelle og religiøse dilemmaer, som hun beskriver indgående – fra mad til badning efter idræt, seksualundervis-ning, dobbeltmoral, traumer, voldsom vrede, 11. september og børneopdragelse.

I de møder har der ofte været brug for stor rummelighed og åbenhed over for at finde løsninger, men også ind imellem et klart standpunkt og kontante svar. Lise Egholm lægger præmisserne frem til læ-serens vurdering, og ifølge hende er uenig-heder gerne landet dér, hvor forældre og elever i den sidste ende har komplimente-ret hende for den løsning, hun besluttede. Og som årene er gået, er integrationen blevet tydeligere og mindre konfliktfyldt.

Sproget som kommunikationsmiddelLise Egholm beskriver sig selv som en provokerende og rapkæftet person, der ikke pakker lorten ind i gavepapir, men si-ger tingene lige ud af posen. Den kommu-nikationsform har givet hende ’ætsende personlig kritik’, fortæller hun, og det til tider løsslupne sprog er nok, som hun selv antyder, i professionel sammenhæng navnlig en svaghed. Som leder og chef har man et stort og forpligtende ansvar for andre mennesker og for det psykiske ar-bejdsmiljø, og der er nok flere måder at tage vare på de områder uden, at budska-bet skal camoufleres bag sproglig glasur og politisk korrekthed. De lærere, der er på skolen nu, omtaler forfatteren som sit dreamteam, og det er nok en rigtig farbar vej, når medarbejderne skal vokse med opgaven, for også den vokser. ■

’Fordi du SKAL’ – kærlige spark fra skolelederen, af Lise Egholm, 276 sider, 269 kro-ner, Gads Forlag


’Gaveregn og engle´, 10 julesange af Bjarne List Nissen.

Forlaget Dansk Sang, tlf: 97129452,www.dansksang.dk

Gaveregn og engle’ er en særdeles velvalgt titel til ti nye julesange, for

bogen indeholder gode gavepakker til dem, der gerne vil skabe lidt fornyelse i den musikalske klejnekasse, der er så hårdt spændt for hvert år i december.

Bag tekster og melodier står Bjarne List Nissen, der er musiklærer på Utterslev Skole og som i år modtog KLF’s hæders-pris ’Den Gyldne Pegepind’ sammen med sin kollega på skolen, Anders Jacobsen.

Sangene tager udgangspunkt i de tradi-tionelle juletemaer og bærer dem på jazz-ede, swingende og bossarytmede toner ud i juletiden med alle dens emotionelle lag. Her bidrager Bjarne Nissens sange med nye facetter både melodisk – nogle gange med ørehængereffekt – og indholdsmæs-sigt.

Julens temaer med al respektDer er små temaer om pakker, jule(m)and, engle, Jesusbarn og stille vinterpoesi, men også om menneskelige overvejelser, glæ-der og tvivl i juletiden. Forfatteren køber fra starten julepakken, som vi kender den, men forholder sig også en smule distan-ceret og reflekterende uden at tage den umiddelbare juleglæde fra nogen – ’lad alle sjæle finde deres lys’, som han prag-matisk udtrykker det.

I nogle sange strejfer sangene den jor-diske virkelighed i forhold til de menne-skeskabte illusioner, der udspiller sig i den mørke tid, fx:

Inde i mit lille hoveder der store tanker.Hvem vil mon dog lukke opnår jeg på himlen banker.Er der mon en gud deroppestjernedrys og luft

eller astronautersorte huller og fornuft.

Til musikundervisningenSideløbende formidler andre sange i ind-hold og toner den poesi, som jule- og vin-tertiden også rummer for de fleste:

Isklædte greneknitrer alenespiller uskyldigvintermusik.Nogle sange er enkle og retter sig mod

skolens små elever, mens andre er mere krævende. Og skulle de musikalske ambi-tioner være endnu højere, er der korar-rangementer i flere stemmer, noder til al-le sange og en meget anbefalelsesværdig medfølgende cd med alle ti sange med og uden vokal.

Det lille sangudvalg er et let tilgænge-ligt og fint supplement til musikunder-visningen, arrangementer og samlinger, der jævnligt finder sted på skoler i decem-ber. ■

pg

Smukke melodier og tekster med indholdNy julesangbog med gode tilbud om lidt fornyelse af julerepertoi-ret både i tekster og toner.

Bjarne List Nissen, musiklærer på Utterslev Skole.

PETE

R GA

RDE

’


FAGLIG KOMMENTAR

Mails presser det psykiske arbejdsmiljø

Af Eva Stemann Larsen, medlem af KLF’s bestyrelse.

De københavnske skoler udarbejder de-res egen politik i forhold til, hvornår

mails skal læses og besvares. Disse politikker udfærdiges i dialog på

skolerne og skal ses som en beskyttelse af medarbejderen samtidig med, at interes-senter – læs: forældre, ledelser, elever, kolleger, eksterne samarbejdspartnere og andre skal serviceres inden for acceptabel tid.

Der kan ikke stilles krav fra centralt hold om, hvor tit dette arbejde skal udfø-res i og med, at det ofte udføres hjemme-fra, i fritiden eller forberedelsestiden og på lærernes egne computere, IPads eller andet.

Tiden til arbejdet er knap på skolen på grund af andre arbejdsopgaver i pauserne som for eksempel tilsyn, klargøring af materialer, nødvendige overleveringer af information vedrørende undervisning el-ler konkrete elever. Og efter mødernes og undervisningens ophør, er der er mange lærere om budet til skolens computere, og der er sjældent den nødvendige ro og plads til dette arbejde.

Kravet om at være på stiger konstant, og det bliver sværere at sætte grænser for, hvornår og hvor ofte man skal være tilgængelig. Deadlines for hvor sent lære-ren kan modtage vigtig eller mindre vigtig information fra andre interessenter, der ønsker lærerens stillingtagen eller hand-ling flytter sig hele tiden samtidig med, at læreren helst skulle have svaret ’i for-gårs’.

Mens mailene tik-ker ind, stiger kra-vet om hele tiden at være på.

Denne udvikling er uacceptabel. Den medfører, at læreren på trods af retnings-linjer fastsat af SU oplever, at han/hun skal holde sig yderligere opdateret sam-tidig med, at vedkommende skal forbere-de sig og lade op, så der kan leveres den optimale undervisning og det forpligten-de samarbejde.

Det vil ikke være muligt i længden, og presset medvirker til den stress, mange lærere oplever i hverdagen. Fokus på om-rådet vil gavne arbejdsmiljøet. ■

KAAR

E SM

ITH

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

ADRESSER OM KK

Udgivelsesplan 2013og deadline, se iøvrigt omslag side 2:KK 01: 23. januar/uge 4sidste frist: 11. januarKK 02: 20. februar/uge 8sidste frist: 8. februarKK 03: 20. marts/uge 12sidste frist: 8. martsKK 04: 24. april/uge 17sidste frist: 12. aprilKK 05: 22. maj/uge 21sidste frist: 10. majKK 06: 19. juni/uge 25sidste frist: 7. juniKK 07: 21. august/uge 34sidste frist: 9. augustKK 08: 18. september/uge 38sidste frist: 6. septemberKK 09: 30. okt/uge 44sidste frist: 18. oktoberKK 10: 27. nov/uge 48

AnnoncerMaterialet skal være redaktio-nen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkom-mer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2013 ekskl. moms, bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr.1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr.1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr.2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr.1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr.2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr.1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykningerinden for et år: 15%.

Abonnement 2013300 kr. inkl. moms.

Københavns LærerforeningFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

Hjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag: kl. 10.30 -15, onsdag: kl. 10.30-16 og fredag: kl. 10.30-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28

Københavns Lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: [email protected] Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: [email protected] Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24,email: [email protected] Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: [email protected] Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

Sort

eret

mag

asin

post

Id n

r. 42

142

SMP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

Lærerne har vil jen t il en bedre folkeskole

Ekstraordinært møde for tillidsrepræ-sentanter dagen før faglige møder i KLF og over hele landet.

Vi skal kæmpe sammen med skolen, ikke mod den” sagde statsminister Helle Thorning Schmidt i sin tale ved Folketin-

gets åbning, og det gav nogle forhåbninger til den folkeskolere-form, som regeringen har stillet i udsigt.

En svigtende tiltro har dog spredt sig, da det viste sig, at der ikke er afsat penge i finansloven til nye initiativer i folkeskolen. Samtidig er det blevet afsløret, at finansministeriet har holdt hemmelige møder med Kommunernes Landsforening op til over-enskomstforhandlingerne. Det er ikke bare en krænkelse af den ellers højt besungne ’danske model’ på arbejdsmarkedet, men en utilstedelig udelukkelse af lærerne.

Hvis eleverne skal have en bedre skole, ved vi, at lavere klasse-kvotienter gavner. DLF foreslår max. 24 elever, alle elever skal have mindst det vejledende timetal, der skal være en plan og et grundlag for inklusion, og alle lærere skal have liniefag i de fag, de underviser i.

Alle må slås for børnenes skoleOver hele landet var der indkaldt til faglige møder sidste torsdag, hvor DLF’s formand Anders Bondo Christensen på video beskrev situationen. KLF afholdt dagen før et ekstraordinært møde for tillidsrepræ-sentanter på Tagensbo Skole. Her beskrev KLF-formand Jan Tro-jaborg situationen, og der var mange spørgsmål fra tillidsfolkene. Alle lærere må nu tage udfordringen op og få kolleger og foræl-dre til at kæmpe for kvaliteten i deres folkeskole. pg

Der var mas-siv tilslut-ning til TR-mødet.

”

kk 10-- 2012

Documents