~---~-----

IXQYCMenighedsfakultetets Studenterblad Udgives af Studentemldet ved MF

REDAKTIONStud. theol. Per Pedersen (ansv. red.)Stud. theol. Steen Rughave SørensenStud. theol. Sune HaubekStud. theot. Frank Risbjerg Kristensen

Stud. theo!. Steen Fl'Øjk SøvndatStud. theat. Christian Hyttet Hansen

TEKSTBEHANDLING:Lise Larsen.

LAY·OUT OG SATS:Frank R. Kristensen

ADRESSEIXQYC, Menighedsfakultetet

Katrinebjergvej 75

8200 Århua N.TIf. 86 16 63 00

TRYKSvend Åge TolstrupFrihedsvej 60

6700 Esbjerg

DEADLINE1. januar 1. marts 1. august 1. oktober

De i artiklerne fremførte synspunkter er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens

mening.

!XQYC mcxltager gerne artikler af forskellig art. Kontakt blot redaktionen, hvisdu har en god id6 • eller send artiklen til os, hvis den er færdig. Vi modtager

gerne artikler p3. diskette (Word Perfect) med et omfang på hØjst 12 A4-sider.

OMSLAG: Lisbeth Lyrstrand (Billedkunstner)

COPYRIGHT: \XQYC 1991

INDHOLDSFORTEGNELSE1992

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Ledere:Kristensen, Frank Risbjerg 3 94Kristensen, Frank Risbjerg 4 142Pedersen, Per Damgaard: Den almindelige danskers livsforståelse l 2Pedersen, Per Damgaard: Til vor lærer proL dr. theol. Aksel Valen-Sendstad 2 47

Andagter:Kloster, ErikKristensen, Frank RisbjergKølle, PederValen-Sendstad, Aksel: Fra "Farvel til religionen"

Artikler:Andersen, Finn B.: Uden tro, ingen genfødelseChristensen, Bent Filip: En hilsen fra studenterne til prof. dr. theol.Aksel Valen-Sendstad i anledning af hans 60 års fødselsdagClemmensen, Carsten: MF anbefalet!Holmgaard, Arne: Inspiration fra den etiopiske kirkeHøjlund, Asger Chr: En hilsen fra lærerne til prof. dr. Iheol.Aksel Valen-Sendstad i anledning af hans 60 års fødselsdagKler-Hansen, Finn: Forsigtighed er professorale klubbers holdning ikke minLangdahl, Niels Jørgen: Den kristne dåbs bibelske baggrundLarsen, Ole: De dødes opstandelseMadsen, Poul Ivan: Kampen mellem sarx og pneuma hos PaulusSkarsaune, Oscar: Begrunnelsesmønstrene i Paulus' etikk -en udfordring til våre dagers skapelsesetikkSkovenborg, Holger: Det var en lØrdag aften...Sørensen, Steen Rughave: Arvesynden og Paradoxet hos KierkegaardSørensen, Steen Rughave: På nært hold af døden med Søren KierkegaardTinglund, Jais H.: Men først dig selvValen-Sendstad, Aksel: Religionsfilosofi - en nødvendig bcskjeftigelsefor oss som prester0sterkjærhus, Lars: Klerkegaard og dogmet om arvesynden

4 1411 13 932 45

3 95

2 482 61l 17

2 504 1431 254 162l 6

31094 1804 1672 774 153

2 522 67

Dogn"meldelse.':Asheim, Ivnr: øyet og horisontenChristensen, Bent Filip: Luthers forsoningsforstlleIseDolaud, David: Kampen om løfternes landElstad, Gunnar: Følelser og fællesskab. HverdagspsykologiGregersen, N.H. (red. af): Fragmenter af et spejlHoward, David M.: The Elusive Dream.The evenlful Story of the World Evangelieal FellowshipHøjlund, Asger Chr.: Ved gaven helbreder han naturenJørgensen, Knud: Vision og hverdagValen-Sendstad, Aksel: Bibliografi 1969 til 1992Valen-Sendstad, Aksel: Kristen troslæreVigilius, Niels Ove: Hvad er vort budskab

1 3931323 1313 1283 136

3 1294 1831 362 874 1893 127

Nedenstilende liste over emnekredse fra studerende pil MF er med frimodighedudarbejdet uden indhentet accept fra studenterne! Der gives ingen garanti for lis-tens fuldstændighed, da komplet kartotek ikke føres over godkendte emnekredse.Listen er udarbejdet af Stccn Frøjk Søvndal.

Emnekredse rra studerende pli MF 1992.Andersen, Finn B.: Prædestinationsstriden i ortodoksien og blandt lutheranerne iNordamerika.

Hansen, Cecilie Thams Nord: De fransk-reformerte i Danmark.

Jensen, Carsten Seleh: Hovedtanker i Baselkonciliets ekklesiologi, samt dens forud-sætninger i perioden 1350-1450.

Kalloft, Jens: Forholdet mellem nildegave og embede i1.Korinterbrev og Pastoral-brevene - kontinuitet eller brud?

IGer-Hansen, Finn: Rene Girards syndebukketeori.

Madsen, Poul Ivan: Guds to regimenter.

MOnster, Kirsten: Forstilelsen af selvet hos Kierkegaard og Løgstrups kritik heraf.

Petersen, Knud Olav: Forholdet mellem dåb og tro hos Luther og især VilhelmBeck men henblik pil en sammenligning med Frank Nør's dilbssyn.

Wolles, Oli Pall: Kenneth E. Hagin - lære og bibelbrug.

ANDAGT

Vi kender alle billedet af forholdetmellem far og søn. Et billede vi gørstor brug af i forkyndelsen, i sjælesor-gen, i vort personlige bøns- og an-dagtssliv. Kort sagt: Overall finder vianvendelse for dette billede af faderen,der tager sit barn i sine arme ellerbilledet af far og søn, der i samhørig-hed vandrer hen ad vejen. Grunden til,vi holder så meget af at anvende dettebillede er, at det er så nemt at over-føre på vort fællesskab med Gud. Hosfar rmder vi alt det, vi går og higerefter: tryghed, varme, hjælp, trøst,tilgivelse o.s.v. Det bliver lidt nemmereat være menneske, - det er meget let-tere at forholde sig til ... far! Det erJesus selv, der har lært os at leve sam-men med Gud i et fader/søn forhold.Han har lært os at sige far til Gud, oghan har givet os lignelsen om denfortabte søn, - en af vore mest afholdtelignelser. Eksemplerne er mangfoldige,- vi har ret til at kalde os Guds børn!

Men hvad blev der så af ungdoms-oprøret? - Alle børn vokser jo op ogkommer i den genstridige alder! Hvadskete der med lysten til at gøre sig friaf fars tunge hånd og de prøvende ogspørgende øjne? Her går det harmonis-ke billede i stykker for os.

Vi kender svaret på ovennævntespørgsmål. Vi ser os selv og kender osselv i forhold til Gud. Små oprørere,der vil være selvstændige, frie, - der vilsætte egen vilje over Guds vilje. Vi haroprøret liggende dybt i os. Det ulmerder konstant, - det er i vores eksistens.Lysten til at tage kampen op modGuds omklamring, - mod Guds tugt ogkærlighed, ja, mod hele hans væsen. Vi

vil selv - kfln selv. Pludselig er faderbil-ledet og barnekårene meget langt bor-te. Jeg rmder mig selv midt i mit "ung-domsoprørll.

Her står jeg så over for Gud. Ham,som ikke vil give slip på far/søn-for-holdet. Ham, som kæmper for mig ogmine barnekår. - Faktisk er vi forudbe-stemt til barnekår hos Gud (efs.1,4-5),og det ønsker Gud at holde os fast i.

I vort oprør bliver vi mødt af hamsom vores Herre og Gud - vel at mær-ke, hvis vi vover at tage oprørelog op-gØrel med ham d6r, hvor vi kan mødeham; - nemlig i hans ord til os, d6rhvor Helligånden kan komme til atgøre sit arbejde med os. Lov og evan-gelium prædikes for os, og der er in-gen vej udenom! Vi må lade os føretilbage i de trygge barnekår - må er-kende påny: "Jeg er alt i Jesus - intet imig selv": Vil vi gøre os fri af GudsOrds lillale, må vi gøre os fri af Ordel.Og heri kan vi fuldende vort oprør. Etnej til Jesus, et nej til frelsen, og ethult ja til slaveri af egoismens selvtil-fredsstilleIse.

Men: Ios, som tror, er kraften fraGud. Det er en overvældende kraft,som ikke lader os være i fred. Hellig-ånden holder os fast, - hans kraft erovervældende stor i os, som tror (efs.1,18). Hans kraft er stor nok til atholde en genstridig søn i ave. Stor noktil at sikre barnekår for enhver "op-rører" og synder, der erkender sin egensituation over for "farn, og som ved,hvor fred med far findes. Hurra for debarnekår, der er virkelighed for os!!!

Frank Risbjerg Kristensen

Leder

Den almindelige danskers livsforståelse

Den almindelige danskers livsanskuelse• ja, hvordan er den? I denne lidt ud·videde leder vil jeg på baggrund af entidsdiagnose sige lidt om vort forholdtil vor tradition.

Nej og jaDet sidste århundredes vækkelsesbe·vægelser er for tiden genstand for me·gen interesse. Der udgives mange bi·ografier og skildringer fra den tid.Mange studenter søger tilbage til kil·derne og der skrives mange emnekred·se om vækkelsernes begyndelse oghovedfigurer. Og mand og mand imel·lem går snakken da også ret ofte omde svundne tiders herlighed.

Set fra mit synspunkt findes der mangetegn på, at der efterhånden er linet optil en omfattende repristination af for·rige århundredes vækkelsesteologi. Alti alt er det vel også for de fleste MF·ere, i kraft af vores tradition og dagligesammenhæng, meget nærliggende pånyat koge suppe på de gamle, engang såkraftfulde ben.

Spørgsmålet er bare, om en genopta·gelse af vækkelsesteologiens teologi vilkunne give vor forkyndelse det indhold,den form og det mål, vi må tilstræbefor at nå vore samtidige. Særligt nårdet gælder missionsforkyndelsen.

Jeg mener: Både ja, men bestemt ogsånej.

I det følgende vil jeg uddybe mit delvi·se nej. Mit delvise og temmelig om·fattende ja vil de fleste regne for selv·følgeligt. Det er da heller ikke særligtoverraskende eller interessant i dennesammenhæng, så det lader jeg ligge.

Den nypietistiske vækkelsesteologiTrods al rationalisrnens tomme ethi·sering, golde fornuftsdyrkelse, kartoffel·prædikener og pladder var det dogmuligt for vore nypietistiske fædre atforudsætte et vist kendskab og forholdtil kirken hos forkyndelsens modtagere.Kirken var som religiøs institution i detstore hele indiskutabel. Og i kristentro·en havde man i religiøs henseende sinreference. Det var den ramme i forholdtil hvilken man satte sine religiøsetanker og oplevelser. Det var den krist·ne livsopfattelse, man levede sit liv iforhold til. Enten i splid med eller iaccept af. Folks alternativ i religiøshenseende var troende eller fornægter.

Omvendelsesforkyndelsen fandt stedindenfor kirkens ramme. Og den havdetil formål at vække troen på det, folk iforvejen vidste en del om, og at fil folktil at vende tilbage til deres dåbs nåde,som de havde modtaget.

IXQYC nr. 1,1992

Den fornemste forkyndelsesmodtagervar gudsfornægteren, der levede i op-position til kirkens tro. Nok drog hankirken i tvivl, og vel forkastede handen og forlod den - men han gjordedet ikke til fordel for en anden religiøsinstitutionI Der var ikke nogen formfor institutionaliseret religiøsitet medveldefineret intellektuelt indhold ogetablerede fysiske rammer lige for Mn-den.

Få var vel dengang så direkte uvidendeom kristentroen, som mange er i dag,og som vi må indstille os på at flere ogflere bliver i fremtiden - hvis jeg nuskal spå. Man kan endnu regne med,at den ældre generation har fået enundervisning i katekismus og bibelhis-torie, der hænger ved, selv efter mangeår. Men man kan ikke længere stolepå, at det er tilfældet for den yngregeneration. Mit indtryk er, at skolensreligionsundervisning alt for ofte be-handler kristentroen lemfældigt og atkvaliteten i konfirmationsforberedelsensvinger meget. Men det er kun denene side af sagen. For kirkens faktiskemonopol på religiøs undervisning erbrudt. Den er ikke den eneste veletab-lerede religiøse institution, der tilbyderundervisning, film, litteratur og fæiles-skab. Og det er ikke den eneste insti-tution, der missionerer.

Selvom den religiøse udvikling i Dan-mark vel lige nu står i et vadested, kanman hurtigt slå fast, at kristentroenhar mistet sin referencestatus. Denramme i forhold til hvilken den almin-delige dansker sætter sine religiøseoplevelser og tanker er absolut ikkespecifik kristen. Den almindelige dan·

Leder 3

skers verdensanskuelse er derimod - ja,hvad er den? Mystisk, tolerant, indisk,snusfornuftig, ligegyldig, energetisk,hinduistisk, Okkult, relativ, animistisk,buddhistisk ... - kulørt som et ugeblad!

Og heri består den afgørende forskelpå vækkelsestiden og vor tid: At mandengang kunne forkynde for gudsfor-nægteren, hvorimod vi skal forkyndefor mennesker, der har et meget ringekendskab til kristentroens begyndelses-grunde blandet sammen med god kend·skab til nyhedensk religion. Den uvi-dende og religiøse har overtaget denplads, hvor før gudsfornægteren sad.

Symptomet er dette, at Gud bliver kunalt for sjældent fornægtet l Hvornårhører man et lodret, velovervejet nej tilet veldefineret kristent gudsbillede? Altfor ofte høres et favnende: Ja, mengud, der er da også ...

Og hvad har kirken at betyde nu? Fraat have en uanfægtet position somsamfundets religiøse in,titutlon ogramme har udviklingen reduceret dentil en stat i staten. Den har et begræn·set indbyggertal, sin egen levevis og sitsærlige sprog og livsrum. Det er meretydeligt nu end nogensinde.

Samtidig med at alternativet: troendeeller fornægter fortsat består, optrædernu et mere og mere udbredt nyt alter-nativ: troende eller nyhedensk.

Repristination?For enhver, der indser denne forskel erdet klart, at en genoptagelse af vækkel-sestidens teologi og omvendelsesfor-kyndelse må udføres selektivt og var·

4 Per Pedersen

samt. Vi står nu mere og mere i engenuin missionssituation. Vi skal ud-over at kæmpe mod den gamle Adamogså bekæmpe etablerede nyhedenskereligioners vrangforestillinger.

Men vækkelsesbevægelsens dynamik!Den kan være os til uvurderlig in-spiration. Var nemlig gudsfornægterenså stor en provokation for nypietister-ne, at de simpelthen måtte gå i offensi-ven for evangeliet, hvor meget meremå da ikke uvidenheden og blandings-religiøsiteten provokere os?

Hvad blev der af sækulariseringen?Der har været talt meget om det mo-derne menneskes verdsliggørelse ogom, at den religiøse længsel og søgenskulle være aftaget i takt med sæku-lariseringsprocessen i den første del afvort århundrede. Hermed skulle så detfaldende kirkelige engagement og denudeblevne vækkelse være forklaret.

I dette stykke diagnosearbejde har manindkaldt særligt de tyske sækularise-ringsteologer i efterkrigsårene somvidner og henvist til deres analyser.

Herfra vil jeg trække det vigtigste frem- og det i en grov og forenklet udgave.Nemlig deres mest grundlæggendepåstand uden modifikationer - det er joden slags firkantede håndgribeligheder,der diffunderer længst ud og får denstørste indflydelse, hvor uretfærdigt detend er.

Men altså: De påstOd, at sækularise-ringsprocessen nu var ført til sin ende,og at kirken nu må indrette sig på atstå overfor dens uigenkaldelige frem-

lXQYC nr. 1,1992

bringelser: Den sækulariserede verdenog det myndige menneske.

Knapt fik disse teologer skrevet deresbøger og holdt deres forelæsninger, før- og det kan man kun beklage - histo-rien beviste deres uret. Den kækkehomo faber boltrede sig en kort stund- friest under det tyske Wirtschafts-wunder. Men det var ikke i stand til atopretholde sin enevælde. Det solgte sinarv: Herredømmet over den gudsfor-ladte verden. Og det solgte sin frihedtil rationelt at forføje over verden ogbegav sig i stedet i slaveri under denneverdens magter. Mennesket magtedeikke at bære sin skæbne.

Nu ser vi, at sækulariseringsprocessenendte i religiøsitet. At sækulariseringenblot var et stadium i en religionifi-ceringsproces.

Vi ser blot endnu en gang den gamlesandhed bekræftet, at mennesket erlangt mere end sækulært. De senesteårtiers udvikling har gjort det klart, atmennesket er en aktiv, religiøs over-træder af det første bud.

SignalementHvad blev der af verdens sækularise-ring? Den slog over i religiøsitet! Enhel legion af ånder flyttede ind i dentomme verden.

Hvad blev der af det myndige menne-ske? Ja, kan hænde mennesket en korttid var myndigt. Men modigt! Det hardet ligegodt aldrig været. Det har al-drig turdet bære sin skæbne aleneuden at sikre sig ved at indgå åndeligealliancer.

IXGYC nr. 1,1992

Det frygtsomme menneske, det er hvaddet er. Det frygtsomme menneske, somi bævende angst betragter sin kropssundhedstilstand. Som ængsteligt forfremtiden stræber for at optimere sitåndelige potentiale. Som i frygt iagtta-ger teknokraternes magtudfoldelse ogforagt for den universelle Økologiskesammenhæng. Et frygtsomt menneske,der i rædsel over de livspåvirkendekræfters uigennemskuelige komplexiteter parat til at opsøge en hvilken somhelst baggårdsåndemaner, for sammenmed ham at besværge og tilbede Ener-gi.

Det frygtsomme menneske, det er hvaddet er. Nu står det nøgent og ubeskyt-tet i et dæmonisk kaos. Nu, efter atdet har givet afkald på det eneste, derkan give tilværelsen ægte entydighedog overskuelighed, kristentroen - ognu, efter at det også har mistet troen,sin egen evne til at regere verden,dette surrogat for den ægte sikkerhed.Nu står det værgeløst og lader sigoverfalde af en mangfoldighed af mag-ter og myndigheder.

StartpunkterDen almindelige danskers livsforståelse,- ja, hvordan er den?Den er sådan, at der ikke kan væretvivl om, at evangeliet i egentligsteforstand vil være et evangelium i for-hold hertil, om det blev rigtigt forstået.

Her er det, vi kommer ind i billedetmed vores missionsprædiken. Jeg trorsom sagt ikke, at vi blot kan overtagevækkelsestidens teologi og fortsættemed at forkynde de forskellige temaer idet samme blandingsforhold som vore

Leder 5

nypietistiske fædre. Vi må tage hensyntil vor kvalitativt nye situation. Ud fradet faktum, at kristentroen har mistetsin referencestatus må vi omdefinerevor omvendelsesforkyndelses opgave,indhold og mål.

Hvad jeg ovenfor har skrevet, er kunat betragte som nogle få startpunkter.Sagen er langtfra tænkt til ende blotmed det.

Per Pedersen, Red.

Kampen mellem sarx og pneuma hosPaulus.

af stud. theol. Poul Ivan Madsen

SaIX og pneama er to nøglebegreberinden for den paulinske teologi, derofte optræder som direkte modpoler.Delle møder vi allerstærkest i Gal5.17, hvor Paulus slar fast, at de endogligger i strid med hinanden. I detspændingsfelt, der sMedes opstar mel-lem disse to modpoler, udfolder Paulusen stor del af bade sin antropologi ogsin soterialogi. Jeg vil i denne artikelgøre rede for, hvori den egentlige mod-sætning mellem saIX og pneama bestar,og derudfra Ønsker jeg at gøre detklart, hvordan Paulus forstar den krist-nes tilværelse som en stadig kampmellem kød og Ånd. Men først er detnødvendigt at bestemme begrebernenærmere.

1. Sarx.Begrebet saIX er vel nok den allervæ-sentligste antropologiske term hosPaulus. Med delle begreb siger Paulusnemlig noget ganske væsentligt om,hvad det vil sige at være menneske, oghvordan menneskets stilling er over forGud. Men saIX er dog langtfra nogetentydigt begreb. Det har en lang rækkeaf betydningsnuancer, alt afhængig afhvilken kontekst Paulus har anvendtdet i.

1. For det første anvender Paulus saIXom ganske konkret fysisk kød, og daisær om det menneskelige legeme medalle dets lemmer. I denne betydning ersaIX ikke negativt ladet og star derforheller ikke i modsætning til pneama.Saledes kalder Paulus i 2.Kor 3.3 detmenneskelige hjerte for et kødhjerte(kardia sarkine). Det levende kødhjertestar som modsætning til døde tavler afsten, og de symboliserer hver sin pagt.Den gamle pagt, bogstavens pagt, varskrevet pa døde stentavler, mens dennye pagt ved Guds Ånd er skrevet ilevende menneskehjerter. Der er altsaikke her tale om nogen modsætningmellem sarx og pneuma, som vi senereskal komme ind pa. Tværtimod hørerde begge til under den nye pagt. SaIXer da heller ikke i denne betydningudtryk for det syndige menneske, somstar i opposition til Guds Ånd, menderimod det helt konkrete levende kød,som hjertet bestar af.

I henholdsvis Gal 4.13 og 2.Kor 12.7møder vi udtrykkene: 'svaghed i kØdet'(astheneia tes sarkos) og 'torn i kødet'(skolops te sarki). Mens Paulus i detførste tilfælde sandsynligvis taler om enhelt konkret legemlig sygdom, dertvang ham til at ændre rejseplaner,skal det andet sted nok forstas billed-ligt. Her er der tale om en torn, der

IXQYC nr. 3,1991

som et fremmedelement sidder og na-ger i det menneskelige legeme og for-volder en stadig smerte. Denne torn eret billede på de lidelser og forfølgelser,det kostede Paulus at udføre sin apo-steltjeneste.

Når det gælder omskærelsen, er detendnu engang det konkrete, fysiskekød Paulus tænker på. Den jødiskeomskærelse sker nemlig i kødet (ensarki) (Rom 2.281) - altså på det kon-krete fysiske legeme. Men allerede herkan vi dog ane en modsætning mellemsaIX og pneama. For den sande om-skærelse er nemlig ikke den, der sker ikødet, men derimod hjertets omskærel-se, der sker i Ånden (en pneumati),eller rettere ved Guds Ånd. Når Paulusså skarpt må afvise omskærelsen i kø-det, så skyldes det, at den bliver gjorttil grundlag for frelsen. De omskårneroser sig af kødet i stedet for Kristikors (Gal 6.131), og dermed har degjort Kristus til intet.

Vi ser altså, at saIX godt nok be-tyder det konkrete fysiske kød, hvorpåomskærelsen foretages, men saIX bliveralligevel anledning til synd og frafaldfra Gud, fordi kødet bliver det mansætter sin lid til i stedet for Kristus.Derfor kan det meget vel tænkes, atden så karakteristiske sammenkædningaf saIX og synd hos Paulus, som jegsenere vil komme ind på, netop har sinkilde og oprindelse i afvisningen afkødets omskærelse.

2. For det andet anvender Paulus be-grebet saIX om det hele menneske ogmenneskelivet i denne forgængeligeverden. Denne tilværelse kalder Paulusfor 'livet i kødet' (en sarki). Det er etliv, som mennesket ofte længes efter at

Sarx og pneuma ... 7

forløses fra (Fil 1.21ff). For mennesketer sammen med hele det øvrige skaber-værk underlagt trængsel og forgænge-lighed (Rom 8.18fl), og derfor vil altinghave en foreløbig og ufuldstændigkarakter. Selvom denne situation godtnok skyldes menneskers eget syndefald,der har bragt døden ind i verden (RomS.12ff), så er den dog alligevel ikke isig selv syndig, men derimod en følgeaf synden og menneskers adskillelse fraGud. Når saIX beskriver den menne-skelige tilværelse i denne verden er detaltså stadig værdineutralt i etisk hen-seende, ligesom da det gjalt det fysiskekød. SaIX vil her blot udtrykke denabsolutte forskel mellem Skaberen ogdet skabte. Mennesket er Guds ypper-ste skabning, men er dog alligevel væ-sensforskellig fra Skaberen. Der erintet guddommeligt i mennesket; det erbegrænset og forgængeligt, men dogikke af den grund syndigt.

Flere steder understreger Paulussåledes menneskets svaghed og tidslig-hed i modsætningen til Guds overvæl-dende kraft. Dette er netop hovedte-maet i 2.Kor 4.7-18. Apostelen omtalersig selv som et skrØbeligt lerkar, derlever under trængsel og modgang forKristi skyld. Kødet (saIX v.ll) og detydre menneske (exo anthropos v.16),dvs. dette jordiske liv, er dødeligt ogmå gå til grunde. Men netop midt i aldenne menneskelige svaghed kan Gudskraft og det nye liv i Kristus udfoldesig helt.

Det er dog ikke blot det enkeltemenneske, men også hele memleske-heden, Paulus beskriver på denne må-de. Det gør han ved hjælp af de toudtryk 'alt kød' (pasa saIX) og 'kød ogblod' (saIX kai haima). Disse to udtryk

8 Poul IVAn Madsen

understreger den absolutte distancemellem Gud og menneske, mellemSkaber og skabning. Intet kød over·hovedet kan retfærdiggøre sig selv overfor Gud (Rom 3.20). Ethvert forsøg pådet er kun menneskeværk . det er atville rose sig af sig selv og sine egneevner, og det er umuligt over for Gud.For Gud har netop gjort al menneske·lig kraft og styrke til intet, for atfrelsen alene kan bygge på Kristus,som er blevet vor retfærdighed.

3. Vi er nu kommet til den tredje ogvæsentligste betydning af begrebet saIX,nemlig sammenhængen mellem saIX ogsynd. For mennesket lever ifølge Pau·lus ikke blot i kødet (en sarki), men ihøj grad også efter kødet (kata sarka),dvs. med kødet som norm og målestokfor livet. Kødet i sig selv er godt nokikke lig med synd. Men når man ladersig lede af det og bygger sin tilværelsepå det, så bliver det til en syndig oggudfjendtlig magt, der bestemmer overmennesket; en magt som mennesketikke selv kan løsrive sig fra. Derforkan Paulus i Rom 7.14 sige om men·nesket, at det er kødeligt (sarkinos),solgt som træl under synden. At værekødelig hænger uløseligt sammen meddet at være en synder. Det hele men·neske er kødeligt af natur og er derforbundet til synden. Det betyder, at men·nesket ikke blot begår synd som en·kelthandlinger, men af nødvendighedmå synde. Synden er blevet en tvingen·de magt over mennesket, som det ikkepå nogen måde selv kan gøre sig fri af.Ved det menneskelige syndefald eraltså ikke blot død og forgængelighedkommet over hele skaberværket, menhvert enkelt menneske er tillige blevet

lXQYC nr. 3.1991

trælbundet af synden og må derfor ståstrafskyldig over for Gud (Rom 3.9·20.23)

SaIX er derfor ikke kun den menne·skelige svaghed over for Guds overvæl·dende kraft, men kødet giver syndenmagt over mennesket. Ja, synden tagerendog bolig i det menneskelige kød(Rom 7.171) og bliver en uadskilleligdel af menneskets natur. Nu skal detdog forstås rigtigt. Der er ikke tale om,at det skabte kød i sig selv er ondt.For mennesket er ingen djævel, menderimod skabt i Guds billede, og althvad Gud har skabt er godt, også men·neskets legemlige og sanselige sider.Synden bliver først til i det øjeblikmennesket begynder at leve med kødetsom norm og målestok for livet. Dagiver kødet plads for synden, og men-nesket vil ikke længere anerkende sinafhængighed af Gud som livets skaber,men ønsker derimod i sit hovmod selvat skabe sin egen tilværelse. Mennesketombytter derfor den evige, hellige Gudmed det forgængelige og dyrker alt detskabte frem for Skaberen (Rom1.l8ff). Det bliver trælbundet af siteget kød.

Over for dette trælbundne menne·ske er loven magtesløs (Rom 8.3). Forvel er loven hellig og god, den er joudtryk for Guds gode vilje med menne·sket. Men den formår på ingen mådeat føre mennesket til retfærdighed forGud, fordi mennesket helt igennem erkødeligt. Loven kan godt fortælle men·nesket, hvad det skal og ikke må, menden giver ingen kraft til at gøre det, ogmennesket kan ikke af egen kraft gøredet gode, heller ikke selvom det såerkender og ønsker at holde Guds bud.Som kød kan mennesket kun tjene

!XQYC nr. 3,1991

syndens magt. Det kan i det hele tagetkun stå under et herredømme - entensyndens eller Guds - og sålænge men-nesket er kødeligt, så er det alenesynden, der hersker. Når mennesketsåledes står under syndens herredøm-me, indebærer det derfor, at det ikkesamtidig kan stå i et lydighedsforholdtil Gud. Tværtimod betyder det fjend-skab mod Gud (Rom 8.6-8). Helekødets rellethed og vilje (to phronemates sarkos) er fjendskab mod Gud.

Dette fjendskab mellem Gud ogmenneske er den alvorligste konse-kvens af syndefaldet. Gudsforholdet erbrudt, og mennesket står strafskyldigover for Gud. Det står under lovensforbandelse, der rammer enhver, somikke holder den (Gal 3.10). Derfor kanmennesket kun stå i et ret forhold tilsin Skaber, når Gud selv griber ind ogovervinder fjendskabet ved at lade for-bandelsen ramme en anden (Gal 3.13).

Vi har hermed llIet fastlagt disse tregrundbetydninger af begrebet salX. Mennår det drejer sig om modsætningenmellem kød og Ånd, så er det udeluk-kende den sidste betydning, der harinteresse. Derfor vil jeg i det følgendekun beskæftige mig med salX som detsyndige kØd, der holder mennesketfanget i trældom under syndens magtog fører til fjendskab mod Gud oghans Ånds gerning.

2. Pneuma.Der er her ikke behov for en udfoldel-se af hele den paulinske pneumatologi,det ville føre alt for vidt. Men det, derhar interesse er først og fremmest,hvordan pneuma optræder som mod-sætning til salX, som den Ånd, derbekæmper og frigør fra synden i kødet.

Sarx og pneuma ... 9

Det vil altså sige, at det handler omÅndens soterialogiske funktion.

Nu anvender Paulus godt nok pneu-ma både som et antropologisk og etteologisk begreb, enten om mennesketsånd eller om Guds Ånd. Men at dether drejer sig om Guds Ånd kan dernæppe være tvivl om. For når vi mø-der den skarpe dialektik mellem salXog pneuma hos Paulus, er det nemligikke en antropologisk modsætning -mellem en højere og lavere del af men-nesket, vi har med at gøre. Det er der-imod en soterialogisk modsætningmellem det svage, syndige kød og Gudslivgivende og frigørende Ånd, der ertale om.

Åndens soteriologiske funktion harflre vigtige elementer:

1. For det første kendetegner Åndenen helt ny pagt. Ved Kristi komme erder sket et afgørende vendepunkt i his-toriens forløb. Tidens fylde er kommet,og en helt ny frelseshistorisk tidsalderer begyndt (Gal 4.4). Kristi død og op-standelse betyder nemlig, at nu er lo-vens gamle pagt blevet afløst af en nyog bedre pagt, der ganske særligt ka-rakteriseres som Åndens pagt. Lovenstidsalder er således afløst af Åndenstidsalder.

Denne nye tidsalder er en opfyldelseaf alle de gammeltestamentlige profeti-er om Åndens komme. Ånden er nublevet udgydt over hele det nye Guds-folk, og hver enkelt troende har llIetdel i den. Desuden er Guds vilje ikkelængere blot skrevet på døde stentav-ler, men derimod i levende menneske-hjerter (2.Kor 3.3).

Denne dialektik mellem lovens gam-le pagt og Åndens nye beskriver Pau-

10 Poul Ivan Madsen

lus så fint med allegorien om Sara ogHagar i Gal 4.21-31: Trælkvinden Ha·gar er billede på den gamle pagt fraSinai. Hendes sØn er født til trældomunder loven, fordi han er avlet efterkødet (kata sarka) og ikke i kraft afGuds forjættelse (di' epangelias). Ha·gars fødsel beror altd på mennesketsegen formåen og kan derfor ikke skabefrie mennesker, for al menneskeligstræben fører blot til trældom undersynd og lov. Sådan er situationen forjøderne, som kaldes det nuværendeJerusalem. Sara derimod er billede påden nye pagt. Hendes søn er fØdt ikraft af Guds forjættelse og ved GudsÅnd (kata pneuma). Derfor er Sarasbørn født til frihed fra lovens herre·dømme. De har fået sønnekår og ar·veret hos Gud (Gal 4.4-7). Sådan ersituationen for det nye Guds-folk, Kir-ken, som kaldes Jerusalem oventil, dethimmelske Jerusalem. Paulus beskriveraltså den gamle pagt med ordene: lov,kød og trældom, mens den nye pagtbeskrives som: Ånd, forjættelse ogfrihed! Ånden står sfiledes over forkødet som tegn på en ny og bedrepagt, der ikke beror på mennesketsegen formåen, men alene på Gudsforjættelser.

2. For det andet bryder Ånden det uo-vervindelige trælleforhold under syndeni kødet. Som jeg var inde på, er fjend-skabet med Gud den egentlige konse-kvens af det kødelige menneskes træl-dom under synden. Gudsforholdet erbrudt og mennesket står strafskyldigover for ham. Mennesket er derfor un-der lovens forbandelse, der rammerenhver, som ikke holder den fuldt oghelt. Derfor er frigørelsen fra syndens

IXQYC nr. 3.1991

herredømme da også først og fremmesten frigørelse fra syndens skyld og denderaf følgende fordømmelse. Som Pau-lus siger det i Rom 8.1: "Så er der danu ingen fordømmelse (katakrima) fordem, der er i Kristus Jesusi" Vel ermennesket ikke derved syndfrit. Lovendømmer stadig synden og udøver sinanklagende funktion. Men ved Kristigerning er mennesket løskøbt fra for-dømmelsen. Skønt loven dømmer det,er det alligevel retfærdiggjort for Gud iKristus. Gudsforholdet er fuldt og heltgenoprettet, og mennesket har fåetfred med Gud (Rom 5.1).

Dette begrunder Paulus videre iRom 8.2. Her modstilles Livets Åndslov og syndens og dødens lov. LivetsÅnds lov har gjort mennesket fri frasyndens og dødens lov. Syndens ogdødens lov betyder her den ellers ubry-delige forbandelse, der fastholder men·nesket i trældom under synden, så detikke kan lade være med at synde. Den-ne forbandelse er nu brudt. For denÅnd, der er den nye pagts gave oghører med til det nye liv i Kristus, harnemlig brudt forbandelsen. For nårsyndens skyld er ophævet og Gudsfor-holdet genoprettet, så kan loven velanklage og synden friste, men de harikke længere nogen ret over menne-sket. Loven kan ikke fordømme men-nesket, når det er i Kristus, og derforhar synden mistet sin anledning vedloven. Synd og lov kan ikke længereføre mennesket ind i skyldslaveri, nårskylden er ophævet. Den gerning, Li-vets Ånd gør, er altså at føre menne-sket ind i en ny retsstand; fra en standunder synd og forbandelse til en nyretfærdighedsstand under Guds velsig-nelse.

lXGYC nr. 3,1991

Den egentlige grund til befrielsenmøder vi i v.3. Befrielsen sker i Kristus(en Christa), fordi dommen fuldbyrdesi ham. Loven var magtesløs; den kun-ne ikke sætte mennesket i frihed. MenGud har gjort det ved at sende sin Søni syndigt køds skikkelse (en homoio-mati sarkos harmatias). Jesus blevmenneske og gik ind under syndens oglovens forbandelse. Han blev gjort tilsynd for vor skyld, for at vi kunne flIdel i Guds retfærdighed (2.Kor 5.21).Ved Jesu død på korset blev synden ikødet dødsdømt. Det betyder, at Jesusdøde under al lovens forbandeL~e overvor synd og skyld (Gal 3.13). Dermeder den synd, der var en så uadskilleligdel af den menneskets kødelige natur,nu sonet, og skylden er betalt. Jesudød var altså en stedfortrædende straf-lidelse for vor skyld (hyper hemon). IKristus har vi nu retfærdighed og fredmed Gud.

Ved Kristi død er således alle lovenskrav blevet opfyldt. Mennesket stårikke længere i gæld, hverken til loveneller synden. Det er nemlig ikke læn-gere under loven, men derimod underGuds nåde, der uden lov tilregnermennesket retfærdighed alene ved tro.Samtidig er mennesket sammen medKristus (syn Christa) i dåben død bortfra synden, for at det skal leve et heltnyt liv i tjeneste for Gud under Ån-dens herredømme.

3. For det tredje tager Ånden bolig iden troende. "Ved I ikke, at I er Gudstempel og Guds Ånd bor i jer!" - sigerPaulus i 1.Kor 3.16. Og her ser vi enanalogi mellem den gamle og den nyepagt. For ligesom Gud i den gamlepagt tog bolig i templet og var midt i-

San: og pneuma ... 11

blandt sit folk Israel, således er hanogså nu nærværende hos sit nye pagts-folk ved sin egen Ånd. Åndens iboenbetyder derfor først og fremmest, atdet er Gud selv, der ved sin egen Åndkommer til hver enkelt troende og vir-ker i ham.

Men det vil dermed også sige, atÅndens iboen ikke er nogen ny habi-tus, som mennesket kommer i besiddel-se af. Ånden går ikke ind og udslettermenneskets egen personlighed og er-statter den menneskelige ånd med etnyt guddommeligt jeg. Der er nemligikke tale om nogen psykologisk for-vandling af mennesket, men det flIr istedet lov til at møde Gud selv. Fordet er Guds suveræne Ånd, der stårover for det hele menneske, og virker,hvad han vil, i hvem han vil (l.Kor12.11). Mennesket bliver altså ikke enspeciel pneumatisk personlighed, der eri stand til at råde over Ånden og densgerninger. Det er nemlig ikke menne-sket, der flIr Ånden i sin magt, mentværtimod er det lige omvendt. Menne-sket kommer under Åndens herredøm-me og bliver sat i tjeneste for Gud ognæsten.

4. For det fjerde er Ånden kraft ognorm for det nye liv i Kristus. For selvom syndens magt er brudt, så er syn-den selv dog stadig til og må tagesalvorlig. Den kristne lever ikke længereefter kødet, dvs. med kødet som normog målestok for livet. Men kødet erdog stadig en realitet, der kæmper modÅnden og det nye liv ved at friste tilsynd og frafald (Gal 5.17). Det betyder,at den kristne står i en konstant farefor at falde fra troen og påny lade siglede af det syndige kød. Derfor er han

12 Poul Ivan Madsen

hele livet igennem henvist til GudsnMe og barmhjertighed og bliver aldrigfærdig med at leve af syndernes for-ladelse. Den kristnes tilværelse er altsåen stadig kamp mod synden; en kamp,der ikke kommer til ende før dette liver slut, men den er dog alligevel ikkeudsigtsløs. For kampen står underhåbets fortegn. Godt nok falder denkristne ofte, og det nye liv synes athave lidt nederlag, men Guds nådes til-sagn står alligevel ved magt, og denkristne lever i håbet om, at den op-standelse, der allerede er sket medKristus, også en dag vil ske med hverenkelt troende.

Det nye liv kan altså beskrives medordparret allerede - endnu ikke.'Denkristne er allerede forløst fra syndensog dødens magt og har fred med Gud.Alt det er sket en gang for alle vedJesu død og opstandelse. Men dennenye virkelighed er endnu kun skjult iKristus og bliver først åbenbaret fuldtog helt ved Jesu parusi og den endeli-ge opstandelse. Den kristne har altsåendnu ikke modtaget den endeligeforløsning, men lever dog hele tiden ihåbet, der rækker frem mod det, derendnu ikke kan ses (Rom 8.17f.241).

I denne spænding mellem alleredeog endnu ikke lever den kristne sit nyeliv. Han er allerede iført Kristus, menmå dog til stadighed bekæmpe og af-lægge det gamle, kødelige menneske,der frister til synd og fald (Gal 3.27;KaI 305ft). Netop i denne helliggørel-seskamp kommer Ånden til hjælp. Dener på en gang kraft til at leve det nyeliv og nann for, hvordan det skal leves.Vi har fået del i Ånden som Gudsgave, men fordres dog samtidig til atleve efter den (Gal 5.25).

lXQYC nr. 3.1991

Ånden er for det første det nye livsbestemmende kraft, der bekæmpersynden i kødet. Der er ikke tale om enmagisk tvang, som sætter menneskethelt ud af funktion og gør det til enrobot, men derimod en kraft, der op-lyser mennesket om retfærdigheden fraGud og påny henviser det til Gudsnåde og barmhjertighed. Ånden be-kæmper altså ikke synden ved at ind-gyde mennesket overnaturlige kræfter,men alene ved at henvise til Guds nMei Kristus, at synden allerede er sonetog skylden betalt. I os selv er vi stadigmennesker, der gang på gang lader siglede af det syndige kød. Men ved Ån-dens hjælp bringes Kristi forløserger-ning til gyldighed for os, så vi ser ogtror Guds nMe og friheden i Kristuspå trods af vor egen magtesløshed.Derved mister synden sin tvingendemagt, og det bliver muligt for os attjene Gud og gøre hans vilje.

Åndens kraft i kampen mod kødeter med andre ord korsets kraft. Åndenfastholder os i nMen ved Kristi kors,og dermed opmuntres vi til at tro påvor frihed fra syndens magt på trods af,at vi ser vort gamle menneskes syndigenatur; og vi opmuntres til at leve i enstadig kamp mod denne natur. Midt inederlaget må vi dog vide os sejrendemed Kristus og tro på, at Ånden vilsætte frugter også i vore liv.

Dernæst er Ånden også norm ogprincip for det nye liv. Det menneske,der har fået del i Åndens frelsendekraft, kaldes også til at vandre i Ånden(Gal 5.16.25). Mennesket kaldes til atlade Ånden gælde som norm for livet istedet for det syndige kød, der førgjaldt som norm. Mens kødets normvar fjendskab mod Gud og mennesker,

!XQYC nr. 3,1991

så er Åndens norm derimod et liv ikærlighed og tjeneste for Gud og næ-sten. Det er denne norm mennesketkaldes til at følge. Det formanes til atrealisere det liv, som det nu er frigjorttil. Men denne fordring om et liv ikærlighed er ikke nogen ny lov, der at-ter vil trælbinde mennesket under syn-dens herredømme. For i friheden underÅndens nye herredømme ser menne-sket sig forpligtet af Guds nådige til-tale, så det nu både kan og vil leve ilydighed mod Guds fordring. Åndensforløsende gerning betyder derfor påen gang frihed til og mulighed for atleve i kærlighed.

3. Kampen mellem sarx ogpneuma I Gal 5.13·26.Som vi så tydeligt har set i det fore·gående, er den kristnes tilværelse enlivslang kamp. Denne kamp beskriverPaulus mere indgående end noget an·det sted i Gal 5.13-26. Det er netopher, han kalder det en kamp mellemkød og Ånd.

Den kristne er kaldet til frihed (e·leutheria). Denne frihed har Kristusvundet ved sin død på korset, og detbetyder en frigørelse fra alle de magter,der før herskede over mennesket,hvadenten det er loven, synden ellerdenne verdens magter og myndigheder.Men friheden bliver let misforstået ogbliver derfor en anledning eller tilskyn·delse (aphorme) for det syndige kød·v.13. Vort syndige kød søger nemligaltid at udnytte friheden til egen fordel.Friheden bliver omtolket til etisk liberotinisme: "Alt er tilladtl". Men en sådanform for frihed er slet ikke nogen fri·hed, fordi mennesket derved påny bli·ver bundet til sig selv og bliver træl

Sarx og pneuma ..• 13

under sit eget køds syndige begær. Densande kristne frihed er derimod et nytog anderledes trælleforhold i kærlighed(douleuein dia tes agapes).

Kun ved at vandre i Ånden, kanden troende bekæmpe og besejre siteget køds syndige begær· v.16. Derforformaner Paulus gaiaterne til at levehele deres liv i overensstemmelse medÅnden og i lydighed mod dens gerning,for så vil alt det, som kødet ønsker ogstræber imod (epithymein), ikke kom·me til fuldførelse. For kød og Åndudelukker gensidigt hinanden; der hvorden ene råder mister den anden sinmagt. Hvis mennesket derfor lader Ån'den have herredømmet, så vil det ikkelængere følge sit eget køds onde stræ·ben.

Men det kan intet menneske umid·delbart lade ske. Det sker nemlig ikkeuden en stadig kamp mod det syndigekød. For kødet søger med alle midlerpåny at få herredømmet over det krist·ne menneske og bekæmper derfor heletiden Åndens herredømme· v.17. Sarxer her beskrevet som en personlig,gudfjendtlig magt, der kæmper modÅnden, og mennesket synes blot atvære en hjælpeløs tilskuer. Men det erdog alligevel ikke andet end menne·skets egen gamle syndige natur, somher bliver til en konkret magt, deratter vil føre mennesket ind i trældomunder synden. Mennesket er derforheller ikke nogen neutral tilskuer, mener både kampplads og genstand forkampen.

Over for kødets magt står GudsÅnd, der betyder Kristi og hans for·løsende gernings mægtige og virkeligenærvær. Disse to magter begærer (epi.thymein) mod hinanden. Hele deres

14 Poul Ivan Madsen

intention og stræben gAr ud pA athindre hinandens gerning. De liggernemlig i strid med hinanden (alleloisantikeitai), for al (hina) mennesketikke skal gøre, hvad det vil. Den enemagt modsætter sig, hvad den andenvil drive mennesket til. NAr kødet altsAsøger at drive mennesket ud i synden,modsætter Ånden sig dette. NlIr Åndenderimod vil føre mennesket ind i lydig-hed mod Guds vilje, søger kødet af almagt at bekæmpe dette og friste men-nesket til fald. Andens hensigt er sllle-des at hindre menneskets egen onde,kødelige vilje at komme til fuldførelse,mens kødet derimod tilsigter, at denkristnes nye, gode og gudvelbehageligevilje ikke bliver realiseret.

Det er dog ikke to ligeværdige mag-ter, der her kæmper i og om menne-sket. Kødet er en gang for alle kors-fæstet og besejret ved Kristi fuldbragteværk og skal miste sin magt. Derforlever den troende under løftet om sejrpli trods af kødets gentagne angrebmod det nye liv i Kristus. Den troendeer ikke blot magtesløs udleveret til destridende parter, men har i kraft afGuds Ånds virkelige nærvær flIet enreel mulighed for at opfylde Guds viljeog afvise kødets begær. Men han stllrogsll i en konstant fare for igen at mis-te denne mulighed og lade sig under-tvinge af det syndige kød. Derfor lydernetop formaningen til at vandre i Ån-den; at lade sig føre af den og bekendesig til sin nye retfærdighedsstand i tro-en pli Kristus. Den troende mll forKristi skyld hele tiden regne sig for dødbort fra synden og levende for Gud(Rom 6.11). Alene derved mister kødetsin magt og sin anledning, fordi det nuikke længere har noget krav pli men-

IXQYC nr. 3.1991

nesket. Mennesket stllr ikke i gæld tilkødet (Rom 8.12).

NlIr mennesket sllledes lader sig ledeaf Ånden, sll er det heller ikke længereunder loven - v.l8. For loven er der-med opfyldt og Guds vilje sker fyldest.Det kan synes overraskende, at Paulusher bringer loven pli bane, nllr detellers drejer sig om modsætningenmellem kød og And. Men det er det igrunden alligevel ikke. For mellem lovog kød er der en ubrydelig sammen-hæng. Loven blev føjet til for syndensskyld - for at gøre faldet endnu større(Rom 5.20; 7.7ff). Ved loven frembrin-ges synden i kødet, og mennesketshlIbløse trældom under syndens ogkødets magter bliver Abenbar. Men nuhvor mennesket er forløst fra dissemagter og lever det nye liv i Ånden, sAer der ikke længere brug for lovensdødsherredømme. Vandrer vi derfor iÅnden og lader os lede af den, sll er viikke længere under loven, for nu erdet Ånden, der er den bestemmendenorm for det nye liv, og Guds viljemøder os som en nlldig fordring om etliv i kærlighed.

Hovedtanken fra v.13 til 18 er a1tsAsllledes: Den kristne er ved evangelietom Jesu Kristi frelsergerning kaldet tilfrihed fra lovens, syndens og dødensmagt. Men denne frihed mll pA ingenmllde blive anledning til et liv i selvtil-fredsstillelse. Tværtimod formaner Pau-lus den troende til at leve i kærlighedmod næsten, for alene derved opfyldesGuds lov. Den kristne skal altsA medandre ord vandre i Ånden og lade siglede af den, for sA kommer det syndigekøds gerninger slet ikke til udfoldelse.Godt nok kæmper kødet til stadighedmod Ånden og frister mennesket til

IXQYC nr. 3,1991

fald. Men Ånden sejrer over kødet ogskænker mennesket en reel mulighedfor at gøre Guds vilje. Dermed er derikke længere brug for lovens tvang!

I v.19-23 kommer forskellen mellemdet, som henholdsvis kødet og Åndenvirker, klart til udtryk. Kødets gernin·ger er ikke til at tage fejl af. For alt,hvad kødet ønsker og stræber imod,fører kun til fjendskab mod Gud ogmennesker. Det viser den lange rækkeaf kødets gerninger, som Paulus hernævner, med al tydelighed. Og det /lirskæbnesvangre følger for dem, derpraktiserer disse ting (hoi prassontes tataiauta) • v.21b. For vel falder ogsfiden kristne ofte i synd og handler modGuds vilje. Men bliver synden først tilen levevej, som man forliger sig med,så /lir kødet atter herredømmet, og detender med dom og fortabelse. Menne-sket mister arveretten til Guds rige.

Ånden derimod bærer frugt forGud, der står i skarp kontrast til kø-dets gerninger. Her taler Paulus ikkeom erga, fordi det ikke må forvekslesmed lovgerninger, men derimod omkarpos, frugt, der organisk vokser ud afÅndens træ. I livsfællesskabet medKristus, i troen på og tilliden til hansnåde og barmhjertighed, vil der ogsåvokse frugt frem ligesom på en gren,der får kraft og næring fra stammen.

I v.24 understreger Paulus det, vivar inde på i v.17. Kampen mellemkød og Ånd er ikke en kamp mellemligeværdige modstandere, men en kampmed løfte om sejr. For kødet er be-sejret en gang for alle ved Kristi dødog opstandelse og skal derfor forgå.Den, der hører Kristus til, har såledesallerede korsfæstet (estaurosan) sit kødog alt, hvad det stræber imod. Det er

Sarx og pneuma ... 15

sket sakramentalt i dåben (Rom 6.1ft).Her er den kristne korsfæstet sammenmed Kristus og er derved død bort frasynden. Dette er en urokkelig kends-gerning, der hører den kristnes fortidtil. Den kristne er forløst fra synden oghar ikke mere med den at gøre.

Men deraf udspringer også en ford-ring. Når vi nu er døde fra synden, såskal vi da heller ikke længere ladesynden have herredømmet over os(Rom 6.7.12). Eller som Paulus ud-trykker det her i v.25: "Hvis vi lever iÅnden, så lad os også vandre i Ån-den!" Den kristne lever med Åndensom kilde og kraft til det nye liv, der-for skal han også vandre med Åndensom norm for livet. Det er netop etmeget karakteristisk aspekt ved denpaulinske forkyndelse. Efter indikativet,det Gud tilsiger os i Kristus, følger im-perativet, en fordring om så også atleve det liv, man er frigjort til. Fælles·skabet med Kristus betyder, at menne-sket nødvendigvis må opgive fællesska-bet med synden. Derfor må den kristneleve i en fortsat kamp mod synden ogtil stadighed korsfæste alle kødets syn-dige gerninger (Rom 8.13).

4. Sammenratning.Paulus forstår altså, som vi har set,den kristnes tilværelse som en livslangkamp mellem kød og Ånd. I sig selv ermennesket kun kødeligt og trællebun·det under syndens magt. Men ved Kris-ti død og opstandelse er det en gangfor alle rorløst fra denne magt til ethelt nyt liv under Åndens herredømme.Sålænge vi dog lever i dette liv, så stårvi stadig midt i kampen mellem kød ogÅnd og erfarer dagligt syndens mangeangreb på det nye liv.

16 Poul Ivan Madsen

Denne kamp kan vi sammenfatte i føl-gende 6 punkter:

1. Det syndige kød er menneskets egengamle syndige natur, der bliver til enkonkret gudfjendtlig magt, som søgerpåny at trælbinde mennesket undersyndens herredømme.

2. Dette syndige kød søger med allemidler at bekæmpe Åndens gerning ogalt, hvad Ånden vil lede mennesket til.

3. Det, som kødet fører til, er kon-krete syndige handlinger, der først ogfremmest betyder fjendskab mnd Gudog mennesker.

4. Men kødet er dog en gang for allekorsfæstet og skal forgå. Derfor stården kristnes kamp under håbets for-tegn, men den varer dog alligevel vedhele livet igennem.

5. Over for kødet står Åndens magt,som hindrer kødets begær og ledermennesket til at gøre Guds vilje. Nårmennesket således føres af Ånden vilkødets begær slet ikke komme til ud-foldelse.

6. Åndens kraft i kampen mod synd ogkØd er først og fremmest korsets kraft.Når mennesket således igen og igenhenvises til nåden ved Kristi kors, såmister synden helt sin anledning.

Paulus ser således her den kristnestilværelse i et partialperspektiv. Denkristne er dels det gamie kødelige men-neske, der til stadighed vil binde men-nesket under synden, og dels det heltnye menneske, der står under Åndensherredømme og derfor glad og gerne

IXQYC nr. 3.1991

gør Guds vilje og tjener ham. Vi kanderfor sammen med Luther slå fast, atder altså stadig er en rest af synd til-bage i ethvert menneskes liv, som rasermod det nye liv, så vi ofte falder isynd. Det er enhver kristens klage oganfægtelse. Men netop denne kødetsrasen mod det nye liv, er samtidig ogsådet bedste tegn på Åndens virkeligenærvær. For intet menneske kan væreledet af Guds Ånd uden at mærkekødets begæringer. Kødet begærervirkelig mod Ånden og søger at hindredens gerning. Men kødets rasen driveros netop til Kristus, som fuldt og helter vor retfærdighed, og kun ved, at vigriber om ham og hans retfærdighed,mister kødet sin magt. Derfor vil Ån-dens første og største gerning altidvære at vise os hen til Kristus og hansbarmhjertighed.

Inspiration fra den etiopiske kirke

af missionær Arne Holmgaard, Etiopien.

Missionserfaringen må ikke efter-lades i den 3. verden."Samme dags formiddag havde jeg enlængere samtale med en person, der eraktiv i Luthersk Missionsforening, der joer folkekirkens langt største sendendeydremissionsforening med 73 udsendtemissionærer, som helt lØnnes af LM.Ifølge denne person er erfaringen fraLM, at hjemvendte missionærer efter-lader deres sjæl og engagement i dentredje verden. Og det er ikke blot degamle, som har levet hele deres liv idet fremmede. Også de yngre og mod·ne folk, der vender hjem, falder ned påmissionshusbænkene og /eller bestigertalerstolene på traditionel vis uden atkunne tage noget af den missionser-faring med sig, som de ellers i rigt målhar demonstreret i menighedsopbyg-gende arbejde i den 3. verden." Sådanskriver Hans R. Iversen i artiklen "Mis·sionæridentitet" i NMT 2/1991.

Hvorvidt vedkommende person fra LMhar ret eller ej, hverken kan eller skaljeg bedømme, men hvis det er sandt, atmissionærer i LM ikke har formået atfrugtbargøre deres erfaringer fra me-nighedsopbyggende arbejde i den 3.verden i menighedsarbejde her i Dan-mark, så synes jeg, at det er beklage-ligt. For jeg er kommet til den over-bevisning' at der foregår mange ting iMekane Yesus kirken i Etiopien, som

vi i Danmark kan lære af og lade osinspirere af.

Et af argumenterne for at fortsættemissionsarbejdet i den 3. verden harsomme tider været, at vi får megetmere igen, end vi giver. Man har ogsåunderstreget den teologiske betydningaf, at vi står sammen med kirker i den3. verden. Det viser os, at vi er en delaf den universelle kirke. Men hvis viskal få noget igen ved at samarbejdemed kirker i den 3. verden, må detogså være op til os missionærer atforsøge at frugtbargøre vore erfaringeri en dansk sammenhæng. Derfor harjeg besluttet at skrive nærværendeartikel.

Indledningsvis skal jeg gøre opmærk-som på, at det jeg beskriver i denneartikel er noget, som jeg selv har set ogoplevet, og det er noget, som jeg selvhar levet i. Artiklen skyldes ikke un-dersøgelser, som jeg selv eller andrehar lavet. Dermed kan jeg heller ikkesige, at alt, hvad jeg skriver, er noget,der gælder for hele kirken, for det jegskriver, er baseret på, hvad jeg selv harset og oplevet og deltaget i i årene1988-91 i mit arbejde som koordinatoraf et evangeliseringsarbejde i den ødeGalanadal og olit arbejde i distrikterneDilla, Yirga Chaffe og Arnaro i sydsy-noden i Mekane Yesus kirken.

18 Arne Holmgaard

I det følgende vil jeg først beskrivenogle af de ting, som jeg har oplevet iforbindelse med mit arbejde som ko-ordinator af et evangeliseringsarbejdeog som koordinator og underviser ikirkens opgave med at undervise med-lemmerne i troens indhold. Dernæst viljeg kort berøre det bibelske basisIbag-grund for nogle af de ting, der foreg§ri Etiopien. Derefter vil jeg prøve p§ atsige noget om, hvad vi under inspira-tion af det, som jeg har set i Etiopien,m§ske kunne gøre i en dansk sammen-hæng.

1. Hvad gør kristne i Etiopien?'Johannes, bed!'Bønnen har stor betydning blandt etio-piske kristne, og jeg tror, at det er rig-tigt at sige, at mange etiopere har enmeget mere umiddelbar tro p§ bønnensmagt, end vi har. Hvis der opst§r eteller andet problem, siger de tit: Vi m§bede.

Denne tro p§ bønnens magt og nød-vendighed vil jeg prøve at beskrive vedat fortælle om nogle af de situationer,hvor jeg har oplevet, at man beder.Som præst og som missionær er jegblevet inviteret til at undervise ved det,man kalder m§nedsmøder eller stormø-der. Disse møder er møder, hvor krist-ne fra et distrikts eller et underdistriktsmenigheder kommer sammen for atlytte til kvalificeret undervisning ogforkyndelse. SManne møder varer nor-malt fra lørdag eftermiddag til søndagmiddag, og da der vil være for langt atg§ hjem for at sove, foreg§r det p§ denm§de, at man bliver indkvarteret hosde kristne p§ det sted, hvor mødetholdes. I en s§dan situation kan der ien etiopisk hytte overnatte en 10-15stykker, hvor man ligger tæt ved siden

IXQYC nr. 1,1992

af hinanden p§ nogle tykke insetbladep§ gulvet med en græsm§tte over.

N§r jeg har sovet et s§dant sted, er jegtit blevet vækket ved, at en af ledernehar sagt til en af de andre: Johannes,bedl eller Tesjaye, bedl Eller jeg erblevet v§gen ved, at bønnen allerede erigang, og det er normalt omkring kl. 6eller lidt før. Året rundt er det jo vedden tid, det bliver lyst. Eksemplet sigernoget om, at man anser det for vigtigtat ffi startet dagen med bøn. I ek-semplet indg§r ogs§ den meget norma-le praksis, at man beder en andenperson om at bede en bøn. Det kanman opleve, at mødeledere gør, ogman kan opleve, at værten i et hjembeder en af gæsterne om at bede enbØn.

Bøn bruges ogs§ i forbindelse med af-gang til en prædiketur, eller hvad vi nuskal kalde det, d.v.s. en tur hvor vitager ud for at besøge nogle kristneeller menigheder. Man beder, f.eks. førvi starter bilen. I begyndelsen var detikke noget, jeg tog initiativ til, menefterMnden kunne det lige s§ godtvære mig som en af de andre, dersagde: Vi skal bede!

Bønnen bruges ogs§, n§r man er p§besØg i et kristent hjem. N§r jeg harværet p§ besØg hos kristne, har detmeget tit været s§dan, at vi ikke kunneg§ derfra uden at bede. M§ske havdevi ikke tid til at drikke kaffe (det skullevi helst have haft), men s§ m§tte vi dai hvert fald bede en bøn, før vi tog afsted. Men normalt er det s§dan, at hvisman er p§ besØg og ffir kaffe, ellerhvad det nu kan være, s§ er der en,der beder en bøn inden man gk Man

IXQYC nr. 1.1992

siger Gud tak, for det man fik i dethjem, og man beder Gud om at vel-signe hjemmet, fordi det har vist siggæstfrit.

Brugen af bønnen inkluderer ogs§ bønfor syge og besatte. Mennesker, derlever uden tro p§ Jesus Kristus, blivermange gange fastholdt i en sygdom,fordi de forsøger at komme ud af syg-dommen ved at formilde de onde §nds-magter. Derved bliver det hele tit vær-re. Men s§ er det, at vi ved bøn forsManne syge mennesker kan opleve, atde onde §ndsmagter slipper deres grebi dem.

N§r mennesker har oplevet en sManudfrielse ved bøn i Jesu navn, mr demeget stor tillid til, at det hjælper atbede til Gud i al slags nød. Derforoplever vi bMe i forbindelse med guds-tjenester og i forbindelse med besØg, atvi bliver bedt om at bede for sygemennesker, og det gør vi. Som en na-turlig ting bliver der bedt for syge ognødlidende mennesker, ikke med kravom Guds indgriben men en overgivelsei Guds hænder og en bøn om, at Gud,hvis det er hans vilje, vil gribe ind medhelbredelse.

"Har du en Bibel?" - Om brugen afBibelen.Første gang jeg fik stillet ovennævntespørgsmM var efter, at jeg havde ud-betalt lønnen til en gammel evangelisti Worqa. Det var p§ det tidspunkt, dadet stadigvæk kunne være risikabelt attage sin Bibel med under armen. Menevangelisten ville alts§ gerne alligeveldele et ord med mig fra Bibelen ogbede en bøn, inden han gik igen efterat have met sin løn.

Noget om ... 19

Til andre tider n§r jeg har været udep§ besØg enten i forbindelse med un-dervisning eller privat, har jeg oplevet,at værten kommer med en Bibel oggiver den til mig eller til en af de an-dre, der var med. For n§r nu de harmet besØg af nogle §ndelige ledere,skal de i hvert fald ikke g§ igen, før dehar undervist i Guds ord. Det kan ogs§være gæsterne, der siger, at de gernevil bringe en hilsen med Guds ord.

"Kan du skaffe os en guitar?" - San-gens og musikkens betydning.Mennesker i Etiopien, der er kommettil tro p§ Kristus vil gerne synge, og devil ogs§ gerne lytte til sang. Derfor erdet efterMnden sMan, at enhver me-nighed har sit eget kor. Det best§r fordet meste af unge mennesker. De syn-ger ikke flerstemmige sange, men desynger af hjertens lyst. Og et sMantmedvirker ved menighedens gudstjene-ster med sang Mde før og efter prædi-ken. Det er medlemmer af s§danne korog menighedernes ledere, der spørger,om det er muligt at skaffe en guitar,og hvad den i givet fald skal koste, forman vil jo gerne have musik til sangen.

Der er for mig ingen tvivl om, at kor-sangen er et meget væsentligt indslag imenighedernes gudstjenester og møder.Og selvom der kan opst§ uoverens-stemmelser mellem de unge i koreneog menighedens ældste, så er koreneogs§ medvirkende til, at mange af deunge på denne mMe mr en tjeneste imenigheden.

MenighedsrMenes ansvarsområde.Korene er blot et godt eksempel p§, atdet ahnindelige præstedømme er ifunktion. Men ogs§ mange andre, som

20 Arne Holmgaard

ikke fllr deres løn fra kirken, er aktivei kirken. Det gælder først og fremmestde, der er blevet valgt til at varetageældstefunktionen i de enkelte menig-heder. Disse har virkelig et stort ånde-ligt ansvar at udøve. Det er deres op-gave at sørge for, at menigheden bliversamlet for at høre Guds ord og bedeosv., og det er deres opgave at vejledeog tage sig af menigheden blandt andetved at besøge dem, som måske ikkekommer til gudstjenesterne og møder-ne. Men også som undervisere brugesikke-uddannede og ikke-ansatte. Demenigheder, som er velorganiserede,har udarbejdet prædikantlister, meddem, der skal prædike de næste sønda-ge. Så selv hvor der er en præst .elleren evangelist, er det ikke ham, derprædiker hver søndag. Det er ogsåfordi, det er meningen, at han skal udat besøge andre menigheder.

En meget vigtig opgave for menighe-dens ældste er opgaven at mægle mel-lem kristne, der er blevet uenige omnoget. Det kan dreje sig om ægte-skabssager. Det kan dreje sig om pen-gesager og mange andre ting. Hos deetiopiske folk, som jeg har kendskabtil, frodes der i det traditionelle sam-fund ældste, som forestår sådannemæglinger. Derfor er det ikke nogetfremmed for dem, at der findes ældste,og det fremstår som noget naturligt, atder må være ældste i menigheden til atvejlede og mægle i stridsspørgsmål.(Sml. 1. Kor. 6).

CMP • undervisning af alle kristne.Da vi er i den glædelige situation iEtiopien, at der er mange nye troende,er der virkelig stort behov for under-visning og oplæring. Hvis man for al-

IXQYC nr. 1,1992

vor ser dette behov, betyder det, at detgår op for en, at der slet ikke er ledereog undervisere nok til at foretage denundervisning, der skal til.

Derfor har man spurgt sig selv. Hvor-dan kan vi komme ud med undervis-ningen? Svaret har været: Det er nød-vendigt, at der er flere end dem, derallerede er i stand til at undervise, derbliver i stand til det. Svaret har manblandt andet fundet i 2. Tim. 2,2:"Hvad du hørte af mig i mange vidnersnærværeise, skal du betro til pålideligemennesker, som vil være duelige tilogså at lære andre." Altså, det gælderom at undervise nogle, som så igen vilvære i stand til at undervise andre.Man har især prøvet at satse på at nådem, der i forvejen havde en leder-funktion i menigheden.

Denne strategi var også en nødvendig-hed mange steder under kommunis-men, hvor det ikke var muligt for mis-sionærer og andre kristne ledere atkomme ud i områderne til folk. I ste-det havde man så den mulighed atkalde folk ind til distriktscenteret (tidl.missionsstation) og give dem undervis-ning, hvorefter de fik til opgave at gåhjem og undervise i deres landsbyer.Hvor meget og hvor lidt, de så fikundervist, kunne være svært at følgeop, men det var i hvert fald strategien.

I Sydsynoden i Mekane Yesus Kirkenhar man satset bevidst på at undervisei den kristne tro. Det er også det, derer baggrunden for at man gik i gangmed det projekt, som er blevet forkor-tet CMP. Bogstaverne står for Congre-gational Maturity Programme. Detteprogram, som jeg selv har været ind-

!XQYC nr. 1,1992

volveret i, gllr altsIl ud pil at modnemenighederne. FormIllet har været atgøre de enkelte menigheder sil modne,at de selv er i stand til at tage stillingtil de problemer, som de kommer udfor. Indtil nu er det sket gennem 3forskellige undervisningsrækker, somder er blevet undervist i rundt om ialle de 19 distrikter, som sydsynodenbestllr af.

Jeg havde egentlig udarbejdet en listemed mange flere ting, som er i funk-tion i de etiopiske menigheder, menjeg vil nøjes med disse eksempler idenne omgang. Det er selvfølgelig ikkealt, hvad jeg har beskrevet, som fun-gerer lige godt alle steder. F.eks. sil erdet sikkert, at mange menigheder ikkefIlr det, vi forstllr ved en kvalificeretprædiken hver gang, netop fordi der erså fil, der har evnerne til det, men deter jo også derfor, at man er gået igang med CMP. Her er en af planerneat nll ud med undervisning til dem,som har filet tildelt opgaven med atprædike ude i menighederne.

Der kunne også nævnes eksempler påting, som ikke er i funktion eller ting,som trænger til at blive ændret, mendet var ikke opgaven her. Opgaven varat beskrive nogle ting, som måske kanvære til inspiration for os her i Dan-mark. Og hvis vi prøver at lære nogetaf etiopiske kristne, så er vi ikke deeneste, der gør det. Der er faktiskallerede kommet delegationer til Etio-pien fra flere forskellige kirker for atprøve at se, hvad det er, der gør, atdenne kirke vokser så hurtigt, som dengør og fungerer sil godt, som den gør.

Noget om ... 21

2. Hvad er den bibelske basis?Nu er det klart, at vi godt kan spørge:Er det muligt for os at lade os in-spirere af noget, som foregår underhelt andre forhold? Hvad jeg har be-skrevet er jo noget, der foregår blandtførstegenerationskristne, evt. andenge-nerations, det er noget, der fmder stedi en helt anden kultur. Nogle af fæno-menerne er nært forbundet med heleden etiopiske kultur.

Hertil vil jeg svare: Såvidt jeg kan se,er der i det, der sker i Etiopien noget,som er mere i samsvar med de bibelskeidealer og principper for menighedslivend det, der fmder sted her i Danmark.Et gennemgående træk ved de ek-sempler, som jeg har nævnt i denne ar-tikel, er, at det almindelige præstedøm-me er i ftmkJion. Og de undervisnings-initiativer, der er blevet taget fra cen-tralt hold i kirken sigter pil, at det skalkomme endnu bedre i funktion.

Da CMP startede fik jeg på et tids-punkt til opgave at sige noget om,hvad det egentlig gik ud på. Da fandtjeg, at jeg mIltte tage mit udgangs-punkt i Ef 4,11-16, hvor Paulus skrivernoget om, hvad der er de åndeligelederes opgave, nemlig "at gøre dehellige fuldt beredte til deres tjeneste-gerning, at opbygge Kristi legeme". Vihar her blot et af de steder i NT, dertaler om, at de hellige, de troende haren tjeneste at udføre, nllr det gælderom at bygge en menighed op, at op-bygge Kristi legeme.

Ved læsning af forskellige artikler serjeg ogsIl, at det er det samme, flereønsker må ske her i Danmark. F.eks.skriver Carsten Dalsgaard Hansen i

22 Arne Holmgaard

Pro-fide nr. 5/1991: "Præsternes og de§ndelige lederes hovedopgave er alts§at sørge for, at det almindelige præ-stedømme er i funktion i menigheden.Det er nemlig hemmeligheden bag§ndelig vækst og vejen til §ndelig mo-denhed." Jeg har ogs§ noteret mig LeifAndersens kommentar s. 57 i "ForkyndKristus indtil han kommer". Den stør-ste udfordring fra Manila: "evangelisa-non og væklælse md blive hele menig-hedens sag. Forfriskende at møde etselvbevidst kald fra lægfolk til lægfolk.Lader vi unge og ældre finde ind itjenesten i overensstemmelse med denMegaver Gud vil give dem."

At alle har en opgave i menigheden eralts§ hverken noget specielt etiopiskeller dansk, men det er simpelthennoget bibelsk. Det er noget, Gud øn-sker skal ske i hans menighed over alti verden. P§ dette punkt kan vi alts§godt lade os inspirere, og jeg tror deter meget vigtigt og grundlæggende forhele menighedslivet, at vi lader os in-spirere p§ dette punkt. At Gud har entjeneste til os alle i menigheden, vil jegunderstrege ved at henvise til et parskriftsteder mere. Apostelen Peterskriver i sit første brev 4,10: "Somgode husholdere over Guds mangfoldi-ge nMe skal I tjene hverandre, hvermed den nMegave, han har filet." Vikender jo ogs§ legemstanken i f.eks. 1.kor. 12, som peger p§ det samme.

3. Hvad kan dette inspirere præsterog andre ledere I den danske folke·kirke til at gøre?

Gå i gang med lederoplæring.Meningen med overskriften over detteafsnit er ikke at lægge endnu flere

IXQYC nr. 1,1992

opgaver hen til præsten. Meningen erderimod at spørge: Hvad kan præsterog andre ledere gøre for at gøre dehellige beredte til deres tjenestegerning.Hvad kan præster gøre, for at nMega-verne kan komme i funktion i menig-hederne? For hvis det sker, vil det ogs§være muligt, at nogle af de opgaver,som i øjeblikket er lagt hen til præs-ten, vil kunne overtages af/deles medandre. Præstens hovedopgave burdevære at undervise nogle, der kunnetage ansvar for forskellige opgaver imenigheden. At kunne give undervis-ning i den kristne tro er jo netop ogs§det som de, der har filet en teologiskuddannelse, er uddannet til.

Jeg vil godt have lov til at spørge?Hvorfor er det præsten, der skal klarealle husbesøgene? Hvorfor er det præs-ten, der skal klare al konftrmandun-dervisningen? Og man kunne sikkertfortsætte med s§danne spørgsm§1. Derm§ være nogle, der har nMegave til atgøre nogle af disse ting, og som kanudrustes til at gøre dem. Hvordan mankonkret kan g§ i gang de forskelligesteder vil variere. Det kommer an p§,hvad der findes af menighedsarbejde iforvejen, herunder de frivillige organi-sationer. Men i disse var der m§skenetop nogle, man kunne bygge p§. Ogdet m§tte netop ogs§ være en megetvigtig opgave at prøve at komme til atgive undervisning og vejledning til de,der st§r i de forskellige arbejdsopgaveri de frivillige organisationer. Hermedhar jeg ikke sagt noget om en bestemtstruktur i forhold til de frivillige orga-nisationer. Det vil ogs§ afhænge afstedet, hvad der er bedst at gøre.

IXQYC nr. 1,1992

Men min vision for f.eks. en danskfolkekirkepræst er, at man kunne prø-ve at samle nogle mennesker fra me-nigheden. Det skulle være nogle, derfungerer som ledere i et eller andet ar-bejde allerede eller nogle, som mantror vil kunne komme til at fungeresom åndelige ledere på en eller andenmåde. Hvis man kunne samles medsådanne mennesker og give dem under-visning og vejledning og bede sammenmed dem og også selv få styrke affællesskabet med dem, så tror jeg, atder ville gro noget frem. Nu har jegselvfølgelig ikke selv været præst ifolkekirken og kender ikke problemer-ne indefra. men prØv at overveje, omikke det jeg foreslår her, var noget, derkunne gøres under en eller andenform, eller det findes måske allerede?

Lad der komme mere liv I gudstjene-sten!En af de ting, som fmdes i rigt mål igudstjenesterne i Etiopien, er korsang.Det er faktisk sådan, at de fleste stedermedvirker et ungdomskor ved gudstje-nesten med sang bilde før og efterprædikenen, ja, det er så fast indarbej-det, at man opfalter det som en del afliturgien. I byen DiIla, hvor vi boede,blev der ikke afholdt offentlige gudstje-nester og møder, uden at der var kor-sang. Hvad med at få nogle børnekoreller ungdomskor til at medvirke vedgudstjenesterne her i Danmark. Hvorog hvornår i gudstjenesten de skalsynge, mil selvfølgelig tænkes igenneminden for gældende ritual.

Jeg skal understrege, at jeg her ikketænker på betalte kirkekor, som ståroppe ved orgelet eller måske enddabagved. En af de vigtige ting ved kor

Noget om." 23

vil netop være, at de kan ses af men-nesker, og at mennesker kan se, at deer glade for at synge om Jesus. I dennesammenhæng vil jeg godt citere grundt-vigianeren Poul Haahr: "Næste genera-tion kommer ikke for at høre en stivprædiken med mange abstrakte ord,nej, de vil komme for noget andet, forstemningen, musikken, den gode bøn,og så vil man tage en prædiken med ikøbet. Der er meget at tale sammenom her i de kommende år. Selvfølgeligskal det ikke ende i sværmeri og følel-ser, men jeg vil nu have lov tll at havemine følelser, også over livets godegave, med i kirke." Referat ved ArneG. Larsen i Udfordringen s.3 nr.44/1991 d. 31/10.

Der er flere ting, der kan diskuteres iPoul Haahrs udtalelse, men at følelserog glæde også helt synligt hører med ien gudstjeneste, er der ingen tvivlom.Det er jo også det, vi prøver at få dettil at gøre, når vi pynter kirken i for-bindelse med højtider. Hvorfor ikkelade det være helt synligt ved hvergudstjeneste, som jo dog er en fest.

En anden måde at give liv til gudstje-nesten på var at lade folk få lov til ataflægge deres vidnesbyrd før eller efterprædiken. Hvis nogle mennesker virke-lig har oplevet noget, der er værd atgive videre til andre, så lad dem kom-me til. Eller det kan være en forma-ning eller profeti, eller et menneske,der er kommet til tro, som gerne vildele det med menigheden, altsammenselvfølgelig frivilligt og efter samrådmed gudstjenestens leder.

Efter etiopisk forbillede burde der ogsåvære mulighed for at andre end præ-

24 Arne Holmgaard

sten kan bede en bøn i forbindelsemed gUdstjenesten. Der kunne ogs§være mulighed for fri bøn. at bede omforbøn burde ogs§ være muligt. I voressammenhæng vil det m§ske bedst kun-ne praktiseres, hvis den eUer de, derskal bedes for, har henvendt sig p§forMnd, men det burde gøres naturligtat tage tid til forbøn for mennesker iforbindelse med gudstjenester og mø-der i missionshuse og menighedshuse.

FA Guds ord ind i hjemmene og udhvor mennesker samles.Det har talt stærkt til mig, n§r jeg sommissionær af evangelister er blevetspurgt: "Har du en bIbel?" i den hen-sigt, at de viUe læse et stykke og bedeen bøn, inden de gik. EUer n§r jeg erblevet stukket en bibel i Mnden, n§rjeg har været p§ besØg hos folk entendet var privat eUer i forbindelse medarbejdet.

Jeg har spekuleret en del over, hvor-dan vi kan ffi bibelen mere i brug her iDanmark, n§r vi er sammen ved for-skellige lejligheder. Vejen frem er nok,at vi m§ begynde med os selv. I Etiopi-en har jeg mange gange sagt til men-nesker, som m§ske havde et ønske omat komme til· at prædike offentlig:"Hvis du ønsker at forkynde Guds ordfor andre, m§ du begynde med dit egethjem. Du m§ forkynde for din familie,ja, du m§ forkynde for dig selv, begyn-de at bruge Guds ord p§ dig selv."Mon· ikke det er det samme, vi m§gøre her i Danmark? Vi m§ brugeBibelen mere selv. Vi m§ sørge for, atden er i brug i vores familie. Vi m§sørge for, at den er i brug, n§r vi ersammen med kristne venner. Jeg kun-ne forestille mig, at I præster ogs§ har

IXQYC nr. 1,1992

nogle muligheder her. Det er vel sta-digvæk sMan, at man forventer præ-sten bruger Guds ord ved husbesØg ogm§ske andre sammenkomster. Denmulighed kan udnyttes. Men nu varform§let jo, at det ikke kun skuUevære præsten, der bruger Guds ord.Derfor skrev jeg ogs§ før, at vi m§ttesørge for, at Bibelen kommer i brug.Det er ikke det samme som, at vi altidselv læser og forkynder. Men prøv attænk over, hvad I kan gøre for, atBibelen og bønnen kommer mere ifunktion i hjemmene og der, hvormennesker i det hele taget samles. Forvore v§ben i den §ndelige kamp, somvi st§r i, er jo Guds ord og bønnen.

Afsluttende bemærkning.Med denne artikel har jeg forSØgt atgive noget af det videre, som jeg harset og oplevet i Etiopien. Som sagtkunne der være mange flere ting atnævne derfra. Det kunne i denne sam-menhæng have været interessant atdrøfte tanker, som er gjort med ud-gangspunkt i danske erfaringer f.eks.Thomas Kristensens tanker om missio-narisk dobbeltstrategi. Men det m§ skeen anden gang og m§ske i en andensammenhæng. Hermed Mber jeg, atjeg har kunnet formidle nogle tanker,som kan være til gavn i det danskemenighedsliv. Hvis man har kommen-tarer, eUer der er ting, man gerne vilhave uddybet, st§r jeg til r§dighed fordet.

Den kristne dåbs bibelske baggrundAf Niels Jørgen Langdahl

Denne artikel er en bearbejdning af dedele af en lille emnekreds om dåb i NyTestamente, der omhandler baggrundenfor dåb p1\ nytestamentlig tid, samt envurdering p1\ denne baggrund af barne·dåbens legitimitet ud fra Ny Testamen·te. I min emnekreds er forholdet mel-lem tro og dåb behandlet eksegetisk,som en del af argumentationen, mendisse afsnit har jeg udeladt, idet om-fanget for en artikel som denne ikkelevner den fornødne plads, men enhverer velkommen til at læse hele emne-kredsen, som i kopi findes p1\ MPs bi-bliotek p1\ læsesalen.

I. IndledningMin interesse for at se nærmere p1\d1\bsforst1\elsen i Ny Testamente grun-der sig bl.a. i de senere 1\rs debat, deroftest former sig som et angreb modeller et forsvar for barned1\ben. Debat-ten er ikke ny, idet der blandt nytesta-mentlige eksegeter i det meste af vort1\rhundrede har været en heftig diskus-sion af kirkens barned1\bspraksis og NyTestamentes d1\bsforst1\else. Det ind-ledtes af K. Barth, og siden har J.Schneider, O. Cullrnann, J. Jeremias ogK. Aland fulgt diskussionen op i deresforsøg p1\ at bevise eller modbevisebarnedåben i urkirken, for dermed atlegitimere kirkens d1\bspraksis. S1\ledesogs1\ p1\ dansk grund P. Højen, der,

som medlem af 'Det økumeniske Fæl-lesr1\ds D1\bsgruppe', eksegetisk, øku-menisk og systematisk har taget sitstandpunkt i dåbsdebatten.De divergerende meninger viser, b1\deat barnedåben hvller p1\ et svagt grund-lag i Ny Testamente, eksegetisk set, ogat det er nødvendigt med s1\vel nytænk-ning som sammentænkning indenfor deteologiske fag i en debat af nytesta-mentlig dåbsforst1\else. Bagved de for·skelliges meninger ligger jo ogs1\, at NyTestamente ikke giver en entydigt op-fattelse af dåben, ligesom der er for-skellige traditioner omkring d1\ben ogdens teologiske indhold. Alligevel er'dåb en seMølgelighed" i urkirken,"hvor den overordnede helhed er vigti-gere end en eventuel rækkefølge ogudformning af de enkelte led'.'

N1\r dåb er s1\ selvfølgelig for urkirken,er det naturligvis med baggrund i over-leveringen af de Jesus-ord, der befalerdisciplene at dØbe, s1\dan som Matt.28,18-20 (og par. i Mk.16,15-18) vi·deregiver det. I Matt.28,18-20 er derintet nævnt om troen som grundlag forforholdet til Jesus, men udelukkendeom dåb og oplæring som tilhørsfor-hold, og det som grundlaget for atgøre folkeslagene til disciple.

26 Niels Jørgen LaogdahJ

DAben var en tradition, der var kendtog brugt, nAr hedninger, som konverte-rede til jødedommen blev døbt medproselytd§ben. Endvidere var ogs§ Jo-hannes Døbers virke kendt, da hele'Jerusalem og hele Judæa og heleomegnen om Jordan' kom for at blivedøbt (Matt.3,5). Derfor er d§ben ikkenogen ny kristen opfindelse som sAdan,men det ny og særlige ved den kristned§b var (er), 'at det var en d§b til Jesunavn eller til treenighedens navne', dvs.d§ben er ikke blot en forberedelse, enrenselse eller alene d§b til syndernesforladelse, "men d§bskandidaten sættesendegyldigt over i det nye Guds rige idet tættest mulige forhold til Jesus'"Nytænkningen og sammentæokningenfor teologien mA da ligge i, at d§benikke kun har sin baggrund i Ny Testa-mente, men i hele Bibelen.

II. Forbilleder for den kristne dåbDen kristne d§b stAr tidshistorisk ikkealene, men trækker pA en række for-billeder, der antagelig er af jødisk op-rindelse. Der eksisterede flere formerfor vandceremonier, der hver især kanhave spillet ind ved den kristne d§bsoprindelse og som kan have været endel af baggrunden for indholdsforstAel-sen. Der synes sAledes, at være 'bredenighed om, at den kristne kirke over-tog dåbsinitiationen fra Johannes Dø-ber',' selvom en vis indflydelse fra an-dre jødiske d§bsgrupper, som Qumran-samfundet, ikke helt kan udelukkes.Men omstridt er ogsA indflydelsen fraproselyt-

lXGYC nr. 1,1992

efterkristent fænomen.' Jeg mener ikkeP. Højen har ret i dette, da der er ele-menter i proselytdliben, der peger pilen nær tilknytning til de øvrige jødiskerenseffiesformer, idetproselytdliben sy-nes at forene de gammeltestamentligerenseffies-typer i et? At proselytdlibenkan tolkes som en renseffie ligger i, atden person eller familie, der ønskedeat konvertere til jødedommen mlItteindordne sig under tre handlinger. 1)Alle af mandkøn skulle modtage pagts-tegnet - omskæres. 2) Alle skulle gen-nemgil en levitisk renseffie med vand.3) Og endelig skulle der bringes offer,"for at udvirke soning for den, dersilledes indlemmes i samfundet".1O Der-ved fremtræder dliben (vandrenseffien)som den dobbelte renseffie, nemlig enrenselse fra hedenskabets urenhed ogen renselse til, eller en helligeffie til atindtræde i Guds folk. Dermed er ogsilkarakteren af en engangshandling an-slået, til forskel fra de andre gammel-testamentlige renseffier.

Proselytdliben blev brugt ikke kunoverfor enkeltpersoner, men ogsil over-for familier ('huse'), "i kraft af forståel-sen af familien som et kollektiv".llBØrn, herunder spædbørn, i familiendøbtes ogsil, mens børn, der fødtessenere end familiens overgang til jøde-dommen ikke døbtes, "fordi forældrenenu var jøder og børnene med dem",12dvs. de, i analogi med renseffierne ikraft af forældrene allerede var hellige,og dermed en del af Guds folk. Det, atbørnene er hellige, opfatter P. Højenhelt forkert, når han skriver om J.Jeremias' opfaUeffie: "Jødedommen an·vendte ikke proselytdliben pil de børn,der var født i hellighed, ... selv blandt

Den kristne d!bs bibelske baggrund 27

disse børn blev drengene omsklIret"."Sammenfattende mil jeg ud fra rensel-sesmotivet konstatere, i modsætning tilP. Højen, at der i proselytdliben ikkeer indbygget en opfatteffie der hindrer,at den kan have været almindelig kendtog udbredt pil Jesu tid, milske særlig iden missionerende del af jødedommen,dvs. i diasporaen, samt at der somfølge heraf kan være en forbindeffiemellem den kristne dlib og proselyt-dliben. Sandsynligheden taler for, atproselytdliben, evt. via sine rødder i degammeltestamentlige renseffier, kanhave øvet indllydeffie på den kristnedlibs udformning.

C. OmskærelsenIngen jøde havde del i kulten alene ikraft af sin fødsel. Initieringen og der-med pagtstegnet var, at alle af mand-køn skulle omskæres. Drenge født afjødiske forældre skulle omskæres påottendedsgen. Optageffien i kulten varikke forbeholdt jøder, som ovenståendehar vist, ogsil andre kunne optages,dog kun gennem proselytdliben samtfor mændenes og drengenes vedkom-mende ved omskæreffien. "Es gibt eineKinderbeschneidung und eine Erwach-senenbeschneidung, eine Erwachsenen-proselytentaufe und eine Kinderpro-selytentaufe. Es ist bedeutsam, dassinnerhalb des Judentums in dieserBeziehung kein Problem empfundenworden ist",14

Omskæreffiens funktion har været atindvie den omskårne til at effike Gudaf hele sit hjerte, og hele sin sjæl, forat han mil leve, jf. 5.Mos.30,6 (se ogsilRom.2,28-29), og i analogi hermed kanprofeten Jeremias forkynde, at den

28 Niels Jørgen Laogdahl

udvortes omskærelse er 'nytteløs, hvisikke ogsA hjertet er omskAret (Jer.9,251).

D. OIkos begrebetEn grundliggende social enhed i denantikke verden var 'oikos' oversat ved"huset" eller husstanden. Huset somsocial enhed er dog ikke teologiskbegrundet af kristendommen, menforbliver en verdslig enhed." Kan detderfor godtgøres, at 'oikos'-formlendækker over husstande, hvor der ogsAhar været børn, evt. spædbørn, erbrugen af 'oikos'-formlen i Ny Testa-mente et meget vægtigt indicium for,at urkirken har praktiseret barnedAb!Som terminus tcchnicus har 'oikos'rødder tilbage til gammeltestamentligsprogbrug, hvor termen har et formel-agtigt præg, hvorfor man ogsA kan taleom en 'oikos'-formel. "1m AT begegnetin vielfHltigen abwandlungen dieFormel "er und sein (ganzes) Haus",16og fra det gammeltestamentlige ritu-alsprog overtager Lukas og Paulusvendingen og viderefører dermed 'oi-kos'-begrebet i Ny Testamente. SAledeskan "familien ses, som i G.T. og i denantikke verden, som en enhed. Vortids individualisme var ukendt"." Medden baggrund er det ogsA angivet, at'oikos'-formlen ikke kun anvendes iforbindelse med dAb, men i enhversammenhæng, hvor en husstand skaiafgrænses.

Sammenholder vi endvidere Acta.l0,2med 10,7 finder vi mAske en definitionpA 'oikos'. SAledes stAr der i v.2: 'Kor-nelius ." tillige med hele sit hus' og iv.7: 'dem, som stadig var om ham' (omtjenestefolk, dvs. slaver, og om en sol-

IXQYC nr. 1,1992

dat). 'Oikos' er i sA fald defmeret vedat omfatte husoverhovedet, hans fami-lie, tjenere og dem, som mere ellermindre bor fast pA bopælen. Er detteen deftnition pA den tekniske term'Oikos', er det naturligt, at den netopikke bruges i vers 47-48, idet Korneliusher har tilkaldt slægt og venner, hvor-for 'Oikos' ikke længere er tekniskterm for hans husstand.

Brugen af 'Oikos' betegner dermedfamilien, ikke kun de voksne medlem-mer af familien. Det er derfor udenbetydning om der har været småbørn ide enkelte hjem, for det var der prin-cipielt i alle husstande nAr der er taleom 'Oikos', ligesom der ligesA principi-elt var tale om ægtefæller, tjenere ogslaver. SAledes var ogsA børn medlem-mer af den kristne menighed, jf. Acta21,5; Ef. 6,1; Kol. 3,20. Derfor er altale om husstande, hvori der ikke varbørn, uden baggrund i det bibelskemiljø, og vedbliver man at tale herom,da taler man mod bedre vidende!

E. JohannesdåbenEn af de vigtigste kilder for den kristnedAb er dog uden tvivl JohannesdAben,da den indeholder mange elementer,som gAr igen i den kristne dAb, samt atJesus selv blev døbt med JohannesdA-ben. Problemet må da være at findeden kristne dAbs kontinuitet med, ogdistancering fra - JohannesdAben.

JohannesdAben har sin baggrund i degammeltestamentlige renselser og må-ske i Qumran-samfundet. Den lignerproselytdAben i karakteren af engangs-handling, men er forskellig fra denneved, at Johannes kun døbte jøder. Det

IXQYC nr. 1,1992

nye ved Johannesdåben er dens, i mod·sætning til renselserne og proselytdå-ben, begrundelse i opgaven at forkyndeden umiddelbart foranst§ende dom. Seti lyset af renselserne er Johannesdå-bens funktion at rense Guds folk oghellige dem, for at 'berede Herren etvelskikket folk, Mr hans dag kom-mer"." Dermed er Johannesdåben satind i en eskatologisk ramme, og inden·for denne ramme skal Johannes' for-kyndelse forst§s. N§r Ny Testamentederfor benævner Johannesdåben somomvendelsesdåb til syndernes forladelseer det udtryk for, at Johannes "tænkerp§ syndsforladelsen og frelsen ved denkommende dom"." Dermed er deteskatologiske aspekt ved Johannesdå-ben p§ linie med den kristne dåb.

Endelig er der Johannes Døberensselwidnesbyrd, som siger, at Johannes-dåben er med vand, mens den derkommer efter, den stærkere (dvs. Je-sus), skal døbe med vand og Hellig§nd.Dermed er Johannesdåben sat markanti modsætning til den kristne dåb; Jo-hannesdåben definerer sig selv somforløber for den kristne dåb, men ikkelig den.

III. Ny Testamentes anvendelse afdåbDirekte bevis for barned§b finder viikke i Ny Testamente, men som oven-stående har vist det, er der stor sand-synlighed for, at barnedåb har væretpraktiseret, i forbindelse med de til enhusstand hørende slaver og i særliggrad de til husstanden hørende børn.P§ lignende mMe har vi i KaI. 2,11-13endnu et indirekte vidnesbyrd om bar-nedåben i Ny Testamente, som paral·

Den kristne dlbs bibelske baggrund 29

lelt med Efes.2,llff (omskærelse derikke er gjort med hænder) og Rom.2,29 (hjertets omskærelse) ffir ekstravægt, som inijjcium for barnedåb i NyTestamente. Ogs§ en tolkning af Mk.10,13-16 ud fra Joh. 3,5, og brugen aftermen 'hindre' i Mk. 10,13, giver enbegrundelse for at tale om dåb af børn.

A. Dåben som pagtstegnPaulus anvender omskærelsen som bil-lede p§ dåben. Tanken i Kol.2 er dadenne: "Wie der Jude durch die Be-schneidung ein Glied des auserwfihltenValkes wurde, so wird der getaufteChristusglaubige Glied des neuen, un-ter der Herrschaft Christi stehendenGottesvolkes".20 Men er forskelleneikke for store til at kunne sætte lig-hedstegn mellem omskærelsens initia-tion og dåbens? Hertil siger E. Schlink:"Da ein Unterschied zwischen der Be-schneidung und der Taufe nur in derzeremoniellen Gestalt, nicht aber in dergattlichen Bundesverheijlung bestehe,seien auch AnalogieschliJsse vom Zeit-punkt der Beschneidung auf den Zeit-punkt der Taufe erlaubt, ja geboten"."Omskærelsen til Kristus er da hjertetsomskærelse, og betegner tilhørsforhol-det til Guds folk, som Guds børn i ogmed Kristi død og opstandelse. "N§ralts§ d§ben ogs§ indbefatter, hvad om-skærelsen betød, er den derfor et pagt-stegn for Guds folk. Man fødes ikkekristen, man døbes til at være kristen."Resultatet m§ da være: hvis omskærel-sen er pagtstegn p§ jødiske spædbørn iden gamle pagt og optagelse i Gudsfolk, s§ er kirken berettiget til, hvisdåben er det nye pagtstegn, at bringebørn fra kristne hjem til dåben, somoptagelse i den nye pagt. Dermed bli-

30 Niels Jørgen UIl&d.h1

ver Kol.Z, efter min mening, til et afde stærkeste argumenter for barnedå-ben vi kan finde i Ny Testamente.

Ordet pagt bruges også i DO om då-ben i l.Pet.3,Zl. Oversættelsen antyder,at der er tale om en gensidig aftale,hvorved dåben bliver en bekræftelse aftroen fra menneskets side. En sådanoversættelse er for upræcis, og forud-sætter et 'diatheke', som ikke står igrundteksten. Derimod er DO's alter-native oversættelse 'en bøn til Gud omen god samvittighed' bedre, idet 'epero-tema eis Theon', bør oversættes 'enbøn til Gud'. Dette præciserer ogsåbetydningen af 'diatheke' (pagt ellertestamente), idet pagten i både' detgamle og det nye testamente (den gam-le og den nye pagt), alene er Guds,dvs. det er Gud alene, der opstiller ogsætter pagtens betingelser og giver denindhold. Gud er pagtens (testamentets)persona agens, ligesom han er dåbenspersona agens.

B. Dåben som helligelsePaulus' argumentation i l.Kor.7,14 harman taget til indtægt både for og imodbarnedåb. Konteksten angiver retnings-linier for, hvorvidt den kristne part i etblandet ægteskab skal søge at lade sigskille eller ej. Ind i denne sammen-hæng kommer så v.14, og tanken synesda at være den, at den kristne partshellighed overskygger den vantros he-denskab (og dermed den urenhed, he-denskab