INNOVATIONSINSPIRATION TIL DIG

Gæster: Anne Skare | fremtidsforsker 4 Asger Aamund | erhvervsmand 12 Anders Hoffmann | vicedirektør 14 Mikael Lindholm | debattør 20 Mogens Birkelund | direktør 24

#1 JUNI 2011

Udgives af Innovationshøjskolen c/o Vartov 1463 København KT +45 2462 1433 www.innovationshojskolen.com

REDAKTIONCHEFREDAKTØR Tina Moe tmo@innovationshojskolen.com

MEDREDAKTØRLouise Fredbo-Nielsen lfn@innovationshojskolen.com

LAYOUTNina Weimann Louise Fredbo-Nielsen lfn@innovationshojskolen.com

En stor tak for de professionelle inputs og hjælp til Bjarne Erick WEBGRAFIK & TEKNIKLene Skarup Sørensen

Tina Moe, M.Sc., Ph.D in Chemical Engi-neering

Tina er redaktionens rendyrkede forret-ningskvinde, der har en lang direktørkar-riere bag sig. Tina er dog en inspirerende kombination af big business og den kreativitet, som I-mag blev skabt af.

Louise Fredbo-Nielsen, M.Sc. in Interna-tional Business & Politics

Louise er rendyrket innovationsnørd og vandt i november Forsknings-og Innova-tionsstyrelsens prisopgave om fremtidens innovationspolitik. Derudover har hun også brændende passioner for kommunikation, kreativitet og danskvand.

Nina Weimann, Stud.cand.IT i Digital Design og Kommunikation

Nina er redaktionens storsmilende, dis-træte sushispiser. Nina bruger nætter på at sætte sine opgaver grafisk op – bare fordi hun synes det er sjovt. Det er med den gejst hun sætter I-mag grafisk op.

Lene Karup Sørensen Selvstændig grafisk designer.

Lene har mange års erfaring som grafiskdesigner inden for web, webanal-yse og CMS systemer og er blandt andet kvinden bag Innovationshøjskolens nye logo.

Rune Gregers Meyer Direktør for Innovationshøjskolen. Rune er uddannet cand.polit, co-creator hos KaosPiloterne og virker som rådgiver i for-skellige sammenhæng. Rune har tidligere været formand for DJØF Selvstændige og heri haft fokus på hvad der skaber vækst. Han føler et socialt ansvar for, at Danmark vækster og har derfor frem til nu arbejdet ulønnet for at Innovationshøjskolen bliver en realitet

Anne SkareFremtidsforsker og partner i Future Navi-gator. Anne er uddannet cand.scient pol, men er også bachelor i biologi. Hun er en erfaren dame indenfor strategisk udvikling af virksomheder og er gæsteforelæser på IESE Business School i Barcelona. Anne var dommer på TV2-programmet ’Dan-marks Bedste Idé’ i 2007.

Mikael LindholmMikael Lindholm startede sin karriere i A. P. Møller, men fortsatte, efter seks år til Danmarks Journalisthøjskole, hvor han læste journalistik. Mikael er idemanden bag VL-Døgnet og har siden etableret Innovation Inside, der rådgiver om innovation.

Anders HoffmannAnders Hoffmann er vicedirektør i Erh-vervs- og Byggestyrelsen. Han er blandt andet tidligere seniorøkonom i OECD og kontorchef i Erhvervsministeriet.

REDAKTIONEN GÆSTER

“INNOVATE OR DIE”

Der er ikke nogen tvivl tilbage i den offentlige debat om fremtidens Danmark – vi skal leve af innovation. Og vi må hellere skrue op for den hvis vi skal have det rigtig godt i fremtiden. Det store spørgsmål er om der er sult nok i paradis? Nogen må gøre noget! – og den nogen kan ligeså godt være dig. Danmark skal i bevægelse – innovationsbevægelse.

Det er med stor glæde, at vi byder velkommen til det første nummer af I-mag. Et nyt tidsskrift med den store ambition at fremme innovationsevnen hos danskeren.

Vi er optaget af det enkle spørgsmål: hvordan bliver man innovativ som menneske? Og det handler både om det der sker inden i dig og rundt om dig, i dit nærmiljø, i samfundet og i udlandet. Hvordan får du en idé til at blive til noget dér, hvor du er - hvad enten det er en stor eller lille virksomhed eller i offentligt regi eller du ligefrem får lyst til at starte dit eget?

I-mag har som mission at inspirere, skabe indblik og udsyn samt formidle viden om innovation så tæt på gør det selv-værktøjskassen som overhovedet muligt. Vi ønsker ikke at opfinde den dybe tallerken – vi gør som den bedste innovatør: bruger eksisterende viden sætter den sammen til en ny virkning: inspirationskilde til innovatøren i dig.

Det innovative menneske er det legende menneske. Her på redaktionen leger vi en hel del, og bladet skulle gerne udvikle sig i et væk. Vi leger også, at vi er med på den nyeste bølge af innovation nemlig co-creation – medskabelse fra brugernes side. Vi er derfor vilde med at få noget fra dig til de kommende numre – kom med hvad som helst der kan understøtte vores ambition at fremme innovationsevnen hos dig og mig. Klik dig ind i vores LinkedIn gruppe og skab eller deltag i debatterne der.

I-mag er skabt af lutter frivillige kræfter - man kan kalde det social ansvarlighed fra den enkelte dansker. Magasinet er skabt

i tilknytning til Innovationshøjskolen, som vi introducerer jer til sidst i bladet. Ellers er det tænkt som et uafhængigt magasin, der udkommer 4 gange årligt med forskellige temaer.

I det første nummer er temaet: Behov for innovationsbevægelse i Danmark. Vi har lærerige perspektiver på det tema fra kompassets fire hjørner: fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, erhvervsmanden Asger Aamund og embedsmanden Anders Hoffman samt direktøren for Innovationshøjskolen Rune Gregers Meyer. Derefter er vi så heldige at få to saftige innovationspolitiske indlæg. Og så krydret løs med gode historier om at sætte gang i en bevægelse og lækre links.

Rigtig god læselyst. Klik løs på de legende links, og når du lægger dig på puden i aften så husk: Nogen må gøre noget! – og den nogen kan ligeså godt være dig :)

Tina Moe, Chefredaktør

VELKOMMEN TIL

I-mag #1 4

4 Velkommen til I-mag Af Tina Moe

6 På tur uden guide Af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen

8 Danmarks velfærd kan reddes, opråb fra erhvervsmanden Asger Aamund Af Tina Moe

10 Hvorfor er innovation så ekstremt vigtig for Danmarks fremtid? Af Vicedirektør Anders Hoffmann

12 Fra værnepligt til hjernepligt Af direktør for Innovationshøjskolen Rune Gregers Meyer

15 Vækstplatform i brand Af Louise Fredbo-Nielsen

18 En dansk innovationspolitik efterlyses Af direktør Mikael Lindholm

22 Den jyske enkeltmandsvirksomhed, der gik i seng med en elefant Af Louise Fredbo-Nielsen

25 Fra lørdagsløb til stor motionsevent Af Lene Karup Sørensen

26 Innovationshøjskolen – et ægte iværksætterinitiativ Af Rune Gregers Meyer

I-mag #1 5

INDHOLD

Fremtidsforsker og bestyrelsesfor-mand i Innovationshøjskolen, Anne Skare, giver her Danmark et kærligt los i måsen

Af Anne Skare

Hvordan kan det være, at når man er på tur med en guide, så bliver alle pludseligt 20 % dummere? For nyligt var jeg i Berlin med en ledelsesgruppe, hvor vi blev vist rundt af en stedkendt kunstner. Og hvor vi før var nogenlunde intelligente, handlekraftige og selvstændige individer, kunne vi pludseligt ingenting selv. Gå på toilettet? Krydse gaden? Nej, det kan vi ikke, for vi er med guide.

Det er ligesom når man sidder i bussen på en rundvisning, og brokker sig over personagen med mikrofonen oppe foran: ”Gud, hvor er hun da dum at høre på. Jeg ved meget mere om byen end hun gør. Og hun er da overhovedet ikke sjov. Er her ikke også lidt varmt? Hvornår skal vi af? Ej, jeg skal tisse. Er vi der ikke snart?” Sjovt nok er det præcist

det samme, jeg oplever på de danske arbejdspladser. Der er det bare ikke guiden, det går ud over, men chefen: ”Gud, hvor er han bare ikke særlig inspirerende. Hvorfor kan han kun tale om vækst og penge? Det kunne jeg gøre meget bedre. Er her ikke lidt varmt? Og hvornår skal vi hjem?”

En undersøgelse dokumenterede for nylig, at 60 % af det arbejdende folk i Danmark føler at deres job ikke matcher deres kompetencer, eller rettere, at hvis rammerne var mere passende, så kunne de gøre det meget, meget bedre. Det er så kun 2 %, der synes det er deres eget problem. Og konklusionen var naturligvis, at ledelsen har for lidt fokus på danskernes trivsel og udvikling. Nej! Nogle gange er det godt med et kærligt los i måsen.

Der kommer ikke nogen stor leder og reder os. Obama – en mand der er som designet til fremtiden – har det også rigtig svært. Verden bliver mere og mere kompliceret og vores hjerner kan slet ikke følge med. Fra mine

venner indenfor fremtidsforskningen og fra de dygtige virksomheder, der dyrker scenariemetoden, lyder det samstemmende: Verden bliver mere og mere uforudsigelig, problemerne bliver større og større og behovet for dygtige, engagerede, visionære, originale, entreprenante mennesker vil eksplodere.

Kort sagt – verden transformeres. Og vi skal også transformere os. Vi skal begynde at tænke på en anden måde og lære at arbejde meget bedre sammen. Vi skal skabe mere intelligente grupper, der kan bevæge sig uden en guide og mere intelligente organisationer, der ikke er bygget op om ”mere”, vækst og produktion, men om ”bedre”, udvikling og innovation.

I Danmark skal vi i fremtiden skabe værdi gennem de mennesker vi er. Uddannelse er vigtig, men det er lyst, mod, forestillingsevne, ressourcer, vilje, netværk, eftertænksomhed og hårdt arbejde også. Vi skal være meget mere ambitiøse. Og ambitiøsitet er ikke bare at følge efter, der hvor de store går og

PÅ TUR UDEN GUIDE– INNOVATIONSBEVÆGELSEN KOMMER

I-mag #1 6

væksten ser ud til at være. Ambitiøs er at tro på, at vi sammen har noget bedre at byde på, og at verden ikke kan undvære os. Vi skal ikke aflevere jorden i den samme tilstand, som den vi har modtaget den i. Vi skal aflevere den i en bedre. Vi skal skabe overskud. For skillelinierne i fremtiden kommer ikke til at stå mellem rig og fattig, uddannet eller ikke uddannet, højre eller venstre, men mellem dem der har overskud og dem der ikke har overskud – om så det er økonomisk, mentalt, energimæssigt, målt i social kapital, mobilitet eller andet.

Jeg håber, at kunne være med til at skubbe til den Innovationsbevægelse, jeg allerede kan mærke spirer frem i Danmark. Som andelsbevægelsen flyttede Danmark fra landbrugs- til industrisamfund, skal vi have en innovationsbevægelse, der kan flytte os fra industri- til en nyt tids samfund. Den bevægelse skal komme indefra. Ligesom kærlighed. Den kan ikke dikteres af politikere eller beordres af chefer. Den skal inviteres, pustes til og have frirum.

Fremtiden er din. Men du skal flytte dig, for ellers kommer den efter dig.

I-mag #1 7

Hvis Danmark skal beholde velfærds-samfundet bliver vi nødt til at skabe 3-4.000 nye virksomheder indenfor de næste 10 år lyder det fra erhvervs-manden Asger Aamund

Af Tina Moe

Danmark står med en solid udfordring i disse år. Vores lønniveau er næsten 1/3 højere end i vores europæiske nabolandenes, for ikke at tale om det endnu lavere niveau i Indien, Kina og Brasilien. Det resulterer i at mange jobs i den private sektor flytter ud af landet. Samtidigt er det kun meget få internationale virksomheder, der skaber nye jobs i Danmark. Den unge elite er mobil og flytter gerne til udlandet for at skabe sig en spændende karriere. Ifølge Asger Aamund resulterer det i, at der inden længe kun er 1/3 af Danmarks befolkning beskæftiget på det private arbejdsmarked og dermed er 2/3 af befolkningen lønnet af offentlige finanser.

Så det store spørgsmål er, hvordan kan vi skaffe den nødvendige offentlige

DANMARKS VELFÆRD

KAN REDDESindtægt, så vi kan opretholde den sociale velfærd vi har i dag?

Manden, der blæser til kamp for Danmarks fremtidAsger Aamund er måske mest kendt som manden, der arbejder ihærdigt i dansk Biotek (Bestyrelsesformand i Bavarian Nordic og Neurosearch) – men Asger Aamund har arbejdet bredt i den danske og internationale forretningsverden og har mange års erfaring med innovation og iværksættere.

Asger Aamund er også mand for at blæse til kamp for Danmarks fremtid. Spørgsmålet er, hvordan vi kan fortsætte med leve i et velfærdssamfund? Hvad skal der til?

Asger Aamund er klar i mælet: ”Der skal skabes 3-4.000 nye virksomheder i Danmark inden 10 år. I blandt disse skal der være virksomheder, der kan vokse til at blive de nye Novo Nordisk, Danisco og så videre – virksomheder der tænker og arbejder globalt”

Der er behov for en stærk ny innovationskulturHvis der skal skabes nye virksomheder i Danmark kræver det mere satsning på undervisning og forskning, en stærk iværksætterindsats, en virksomhedsskattereform og øget kompetenceindvandring fra samfundets side.

Alle jer der går med en iværksætter i maven kan også gøre en forskel. Hvis vi skal opretholde velfærden kræver det, at 3-4.000 nye ideer bliver ført ud i livet med succes indenfor de næste 10 år. Det er ikke så lidt. Ud over at skabe rammerne for det i det Danske samfund, så er der også behov for en stærk ny innovationskultur.

Innovation er afgørende for Danmarks fremtid og ledelse af innovative virksomheder, bliver en afgørende kompetence fremover. Innovation er en idé og en markedsmulighed, der finder sammen og projektet bliver ført ud i livet. Det starter som en idé, der bliver til en dagdrøm for derefter at tage

I-mag #1 8

form i en vision og en plan for til sidst at blive til virkelighed. Det behøver ikke at være en ny virksomhed der startes hver gang – man kan også innovere som medarbejder i en virksomhed.

Portræt af en vinderAsger Aamunds bud på hvad Danmark skal fokusere på i fremtiden er applikation af industriel teknologi og innovation. Der kræves mod og gå-på-mod for at skabe de mange nye virksomheder. Når Asger

skal give et portræt af en vinder, så give han et klart svar på fire elementer, der skal være til stede i virksomhedens sjæl:

Kompromisløs kvalitetGlobalt konkurrenceperspektivKontinuerlig innovationSøger inspiration hos de bedste

Asger Aamunds inspirerende liste af gode råd til innovationslederen og forudsætninger for innovation i virksomheder:

• God ledelse

• Medarbejderne skal være de bedste, offensive, expansive, konkurrence-

søgende

• Der skal gives plads til fri forskning, intellektuelle skovture, uformelt gruppearbejde, den konstruktive usikkerhed. Tid til at tænke – alene og sammen med andre

• Fastlæggelse af ansvar og kompetencer med stillingsbeskrivelser og præstationsaftaler. Sikring af egen base er forudsætning for en offensiv opgave

• Der er en overordnet plan med mål, strategier og aktionsplaner

• Målrettet innovation kræver ikke bare planlægning men også kontrol som udtryk for omsorg og respekt

• Projektplaner er en forudsætning for tildeling af midler ikke omvendt

Innovation er hovedingrediensen for Danmarks vækst. Derfor skal samfun-det sikre, at danskerne har en stærk evne til at innovere og føre ideer ud i livet, lyder det fra Anders Hoffmann der er vicedirektør ved Erhvervs- og Byggestyrelsen Af Anders Hoffmann, vicedirektør ved Erhvervs- og Byggestyrelsen

Vi ved, at Danmark i de seneste 10 år har haft en af de laveste vækstrater blandt OECD landene. Vores produktivitetsudvikling har endda været negativ i nogle år. Den udvikling skal vendes. OECD udgav sidste år deres svar på, hvad der driver væksten i højtudviklede lande. Svaret er, at innovation nu er hoveddriveren for vækst i samfundet, mens vi tidligere er blevet rigere gennem vores investeringer i maskiner det såkaldte kapitalapparat. De lande, som har klaret sig bedste de seneste 10 år, har fået mere 2/3 af deres produktivitetsvækst fra innovation.

HVORFOR ER INNOVATION

SÅ EKSTREMT VIGTIGT FOR DANMARKS

FREMTID?

Så det er ekstremt vigtigt, at vi i Danmark bliver bedre til at innovere. Det er jo ikke nok bare at have en sjov idé. Der hvor der virkelig sker et gennembrud er, hvor du kan kombinere en god idé med kreativitet og evnen til at føre det ud i livet. Særligt det sidste er af afgørende betydning! At give danskerne en forbedret evne til at tænke og føre en idé ud i livet kan have en stor nationaløkonomisk betydning. Det viser sig nemlig, at det er ganske få person, som står bag de virksomheder, der driver vækst. Den Amerikanske Kauffman Foundation har fx i en af deres analyser vist, at alene 30 nye innovative virksomheder med en mia. dollar i omsætning vil hæve det amerikanske BNP med 1 pct. Vi har derfor i Danmark brug for at give folk evner til at skabe sådanne succeser. Innovationshøjskolen kan være et rigtigt godt bud på, hvor de nye vækstskabere skal komme fra.

I-mag #1 10

THE STARTUP DAILY

Får du heller ikke læst alle de spændende bøger om ledelse og iværksætteri? Så meld dig til Karls blog og få en skøn inspirations vitaminpille pr. mail hver morgen. Karl formår, at uddrage lærings råd, idéer og indsigt, så det kan gøre en forskel på et minut.

”Jeg tror på, at idéer betyder mere end nogensinde, og jeg tror, at det at lære fra dem der kom før os hjælper os til at rykke hurtigere” siger Karl, om baggrunden for at skabe The Startup Daily.

KARLS BLOG

“VÆR IKKE BANGE FOR AT

FÅ SUCCES”

Danmarks innovationsevne skal styrkes væsentligt, hvis Danmark i 2020 fortsat skal være blandt de rigeste lande i verden, førende vækstiværksætternation og samtidig være et førende velfærdssamfund.

Af Rune Gregers Meyer, Direktør, Innovationshøjskolen

’Individet kan lære, organisationer og samfund kan ikke’Men eftersom samfundet og dermed også de offentlige og private organisationernes ’hjerne’ består af de enkelte mennesker, så skal det enkelte menneskes innovative kompetencer styrkes, for at innovationskraften i samfundet kan styrkes. Individet gøres myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt – vi skal fremme innovationsdannelsen.

Befordrende for denne proces er campus miljøet, hvor man tages fysisk ud af vante roller, gives tid til fordybelse uden forstyrrelse af daglige gøremål og samtidig får mulighed for,

sammenhæng og holisme, oplysning og kommunikation.

Højskolens oplysning og læring har forbundet individ og samfund, borger og stat, bygget bro mellem det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye. Derfor har højskolen haft sin styrke i, og vil have sin styrke i, et samfund i forandring, ved at højskolen skaber en sammenhængskraft igennem oplysning og oplæring. Højskolen har derfor spillet en vigtig rolle for vores samfund og været en kilde til det samfund vi kender i dag.

Til at skabe dette nye innovationens fælles sprog har en række stærke kræfter grundlagt Innovationshøjskolen og det er mig derfor en stor ære, på vegne af teamet bag, at kunne byde jer velkommen Innovationshøjskolen, der blot startede som en idé, og byder de første elever velkomne til august.

3-i-enInnovationshøjskolen skal afmystificere begrebet innovation via

FRA VÆRNEPLIGT TIL HJERNEPLIGT

at skabe nye samarbejdsrelationer med andre i et forpligtende og intensivt samvær samtidig med, at læringsmiljøet er ikke-formelt, dvs. ikke eksamensrettet, men anerkendende og uden at gå på kompromis med de formelle uddannelsesinstitutioners læringsniveau. Dette kendes som højskolen og har været kendt siden Grundtvig første gang beskrev ”højskolen” i 1830’erne.

Grundtvig grundlage tanken om højskolen, der gav os et fælles sprog og som førte os solidt over broen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet og videre til det velfærdssamfund vi kender i dag. Nu står vi igen i en brydningstid og skal over broen til videns- og innovationssamfundet. Der er et stigende behov for motiverede medarbejdere, der engagerer sig og som både kan og vil tage et ansvar. Til brug herfor trækker virksomhederne på højskolesprog oversat til moderne managementsprog; den lærende organisation, dialog management,

I-mag #1 12

ukompliceret og almen tilgængelig ’innovation’. Innovationshøjskolen skal gøre os handlingsorienteret i forhold til innovation, frem for at vi blot taler om innovation hele tiden. Innovationshøjskolen skal gøre innovation til en del af vores dannelsesideal – så vi forstår, handler og tænker innovativt.

Innovationshøjskolen er tænkt som mere end en folkehøjskole.Innovationshøjskolen er et ’center of excellence’ med et højt fagligt ambitionsniveau, der udbreder original og fornyende læring om praksisnær hverdagsinnovation og samtidig har en international dimension. Innovationshøjskolen er også et ’samlingsted’ for offentlige og private aktører, som ønsker at dele viden om innovation i et aktivt netværk og herigennem styrke egne og andres innovative kompetencer.

Endelig er Innovationshøjskolen også et synonym for en ny bevægelse, som skal gøre innovation til en del af vores dannelsesideal. Innovationsdannelse er derfor en vigtig dagsorden, som Innovationshøjskolen italesætter i forhold til vores udfordringer med at blive et vidensamfund i en global verden.

I-mag #1 14

Faldende konkurrenceevne og outsourcing af innovation og danske kernekompetencer har skabt en bræn-dende vækstplatform for Danmark

Af Louise Juul Fredbo-Nielsen, cand.merc., vinder af Forsknings- og Innova-tionsstyrelsens prisopgave om fremtidens innovationspolitik

Danmark sakker agterud. Beregningerne fra the Global Competitiveness Index viser, at Danmarks konkurrencedygtig-hed er faldet fra en tredjeplads i 2008 til en femteplads i 2009 og helt ned på en niendeplads i 2010. Dansk konkur-renceevne forværres år for år og ligger langt bagefter både Sverige, Tyskland og Finland. På samme tid ændrer globalise-ringsprocesserne sig i stigende grad fra international udnyttelse af dansk produ-cerede produkter til global generering af innovation. Danmark bryster sig stadig af at være gode til innovation, men virksom-hederne er i stigende grad begyndt at flytte samme innovation ud af landet. Den danske supermodel – eller humle-bien, der ikke burde kunne flyve – med skyhøje lønninger, fritid og lange ferier, højt skattetryk, børne- og ældrepasning,

gratis uddannelse og en stor offentlig sektor er måske ikke supermodel allige-vel? Noget tyder i hvert fald på, at den danske konkurrenceevne er i problemer. Danmark står lige nu på en brændende platform, hvor landets stærke vækst- og innovationsposition langsomt, men sik-kert går op i røg.

Danmark skal ikke kopiere andre lan-des succeserHvis Danmark skal sikre sin konkurrence-evne i fremtiden, skal vi skabe en unik dansk politik for innovation og vækst, der fokuserer på Danmarks helt specifikke kernekompetencer og kerneindustrier som f.eks. cleantech, medicinalindustrien og fødevarer.

De danske kompetencer og styrker er udsprunget af den særlige danske histo-rie. Derfor er det også vigtigt, at politiker-ne holder op med at efterligne og kopiere vores succesfulde nabolande. Vi skal ikke basere fremtidens innovations- og vækstpolitik på institutionel låntagning fra andre. Det giver nemlig sjældent vellyk-kede resultater. I stedet skal vi forstå og respektere den danske kontekst og lave nogle ordninger, der passer tildanske

VÆKSTPLATFORM

I-mag #1 15

virksomheder og institutioner. Kun sådan kan Danmark hæve sig over den ellers så bekendte danske middelmådighed.

De store og små skal arbejde sammenI Danmark har små og mellemstore virk-somheder historisk set været vigtigere end de store. Da de små virksomheder udgør 98 pct. af alle danske virksom-heder, vil øget fokus på partnerskaber mellem store og små virksomheder have stor akkumuleret effekt. Sådanne samarbejder vil også øge Danmarks pro-centdel af internationale samarbejder og projekter, da det giver små virksomheder en mulighed for at drage nytte af store virksomheders ressourcer og derved af de positive indvirkninger, af f.eks. inter-nationale netværk og vidensoverførsel, som de måske ikke før havde adgang til. Videnskabsministeriets ordning med innovationskonsortier, hvor virksomheder kan arbejde sammen med vidensinsti-tutioner om et projekt, er et skridt i den rigtige retning. Men der er brug for en innovationspolitik, som i endnu højere grad understøtter sådanne samarbejder - specielt imellem små og store virksom-heder.

Danmark skal være Linked-in med udlandetDanmarks størrelse har gjort dansk økonomi åben og i høj grad afhængig af udenlandske markeder for at øge væk-sten og være konkurrencedygtige. I produktionen af hightechprodukter som for eksempel cleantech og pharma er det

I-mag #1 16

et stort handicap, at Danmark er et lille land. Hightechaktiviteter er dyre og svæ-re at etablere i så lille en målestok, som Danmarks geografiske størrelse medfø-rer. Etableringen af klyngeorganisationer som Copenhagen Cleantech Cluster er et initiativ, som kan afbalancere denne danske ulempe. Copenhagen Cleantech Cluster har et stærkt fokus på at etablere internationale bånd og samarbejder, som kan gavne de danske virksomheder. Da klyngeorganisationen afbalancerer Dan-marks ”smålands-handicap,” er en støtte til sådanne projekter essentiel i fremtiden, hvis de danske hightechindustrier skal være konkurrencedygtige.

I de danske innovationspolitikker er der fokus på vidensudveksling mellem Dan-mark og udlandet, men hvis Danmark fortsat skal være konkurrencedygtig, når innovation i stigende grad bliver out-sourcet til lande med lavere lønninger, er det vigtigt i langt højere grad end hidtil, at Danmark blive mere linked-in med udlandet. Både i form af finansiering fra udlandet, udenlandske medarbejdere og samarbejder mellem danske og uden-landske virksomheder og vidensinstitu-tioner.

Ved at være internationalt linked-in er der stor vidensafsmitning at hente, som er vigtig for danske virksomheders inno-vation. Derfor skal Danmark styrke de internationale bånd, så denne viden, som er tilgængelig igennem netværk og sam-

arbejder, kan komme Danmark til gode.

Eksperimenterende innovationspolitikkerDanmark skal holde fast på en innova-tionspolitik med en eksperimenterende natur, da den er vigtig for vores kon-kurrenceevne. De før omtalte innova-tionskonsortier giver muligheder for at eksperimentere, og hvis vi fremover også styrker det internationale perspektiv i dette tiltag, kan det give danske virksom-heder gode muligheder for hele tiden at tilpasse sig til den skiftende globale kontekst. En tilpasningsevne, som er es-sentiel for Danmarks konkurrenceevne, når globaliseringen bringer forandringer og udfordringer til verdens innovations-systemer. For at slukke den brændende platform under Danmark og styrke dansk konkurrencedygtighed, skal der ekspe-rimenterende politikker til, som forstær-ker de danske kompetencer og styrker modet. Danmark skal være sig selv og ikke prøve at efterligne de store drenge i kvarteret.

Politikkerne skal imødekomme kompleksitetenOverordnet bliver den største innova-tionspolitiske udfordring at etablere en ny politisk konstruktion, som omfatter og imødekommer de i stigende grad udviskede skel mellem sektorer, tekno-logier, virksomhedstyper og -størrelser, geografiske grænser og offentlig-privat status. En konstruktion, som favner den

Øget fokus på partnerskaber

mellem store og små virksomheder

vil have stor effekt.

I-mag #1 17

stigende grad af kompleksitet i disse in-teraktioner og relationer. På grund af de ændrede globaliseringsprocesser rejser der sig et eksistentialistisk spørgsmål for dansk innovationspolitik: Er det fortsat vigtigt at bevare en dansk national in-novationspolitik?

Forbliver dansk innovationspolitik vigtig? Vil danske beslutninger også i fremtiden påvirke de danske virksomheder med den stigende globalisering, afhængighed af eksterne markeder og virksomheder, der agerer eller er transnationale? Ja, det er fortsat meget vigtigt med en dansk innovationspolitik. På trods af tendenserne, som udfordrer sammenhængen i det danske nationale innovationssystem, vil det nationale system stadig spille en vigtig rolle i at støtte og lede innovations- og læringsproces-serne. At Danmark er linked-in med udlandet udelukker ikke, at dansk politik spiller en vigtig rolle. Globaliseringen har snarere forstær-ket behovet for nationale specialise-ringsmønstre og har desuden medvirket til at skabe flere væksttiltag.

Som et lille land med et lille hjemligt marked er Danmark afhængig af uden-landske markeder for at opnå vækst og

være konkurrencedygtig. En væsentlig brandslukker til den brændende dan-ske vækstplatform er derfor at favne de muligheder, som globaliseringen bringer et lille land som Danmark.

Mikael Lindholm, mangeårig ihærdig debattør af innovation, kommer her med sine råd til en værdiskabende dansk innovationspolitik

Af Mikael Lindholm, direktør, udviklingshuset INNOVATIONinside

Hvis vi skal klare os som nation i fremtidens globale økonomi, har vi brug for en stærk national innovationspolitik.

Det er ikke længere nok at have en god handelspolitik, en sund makroøkonomisk politik eller en stærk erhvervspolitik. I dagens globale økonomi er det innovationspolitikken, der afgør hvor velstanden bliver opbygget.

Innovationspolitikken handler om hvordan vi styrker vores evne til at nytænke bedre og hurtigere end andre – fordi det er selve kilden til konkurrenceevne og vækst i dagens verden.

KOMPETENCER Vi har brug for en systematisk kompetenceudvikling blandt nøgleaktørerne i samfundet – ledere, lærere og medarbejdere. I dag er indsatsen for at tilføre indsigt og forståelse for innovation som en faglig kompetence sporadisk og usammenhængende, uden politisk fokus eller prioritering. For eksempel mener 44 pct. af de danske medarbejdere, at det er meget vigtigt at være kreativ og innovativ i jobbet, mens blot 16 pct. mener, at de rent faktisk er meget kreative og innovative i jobbet. Tilsvarende mener 63 pct. af de danske ledere, at det er meget vigtigt at være kreativ og innovativ i jobbet, mens blot 25 pct. mener, at de er det. Det signalerer et alvorligt kompetenceefterslæb.

Desværre har vi ikke en stærk innovationspolitik i dag. De danske innovationspolitiske tiltag fokuserer hovedsagelig på at styrke den forskningsdrevne innovation. Logisk nok, da den ofte bidrager med den mest værdiskabende innovation. Men når over 90 pct. af dansk erhvervsliv ikke konkurrerer på forskning, er det en ét-benet strategi i de to-benedes kapløb.

Vi har behov for at mobilisere innovationskraften i hele samfundet. Og det kræver andet og mere, end hvad vi gør i dag. Her er nogle elementer, der mangler i den danske innovationspolitik:

1.

DANSK INNOVATIONSPOLITIK EFTERLYSES

I-mag #1 18

STANDARDERVi har brug for at udvikle standarder for kvaliteten i innovationsprocesserne på arbejdspladserne på samme måde, som vi har udviklet standarder for kvaliteten af produktionsprocesser, miljø, socialt ansvar, arbejdsmiljø, m.m. I dag er der ingen dansk interesse for udviklingen af innovationsstandarder, der rent faktisk foregår i EU. Standarder er en systematisk måde at styrke rammebetingelser for innovation og innovationsprocesser i en organisation.

INCITAMENTSORDNINGERVi mangler at udvikle og udbrede lønsystemer, der belønner nye ideer og bidrag til innovation. I dag har de færreste arbejdspladser incitamentssystemer, der understøtter innovation, selv om ledelsen efterlyser gode ideer og virksomhedens overlevelse beror på innovationsevnen. Langt de fleste incitamentssystemer belønner den tid, der bliver brugt på rutineopgaver.

REGNSKABERVi har brug for at udvikle regnskaber til måling af innovation, ligesom vi har regnskaber, der måler resultatet af produktion, miljø, samfundsansvar, m.m. I dag er innovationsindsatsen i langt de fleste virksomheder en sort boks, som gør det vanskeligt for såvel ledelsen, bestyrelsen og andre interessenter at vurdere, om innovationsarbejdet fungerer og leverer tilstrækkeligt afkast.

2. 4.

3.

I-mag #1 19

STATISTIKVi har brug for bedre statistisk data om innovationstilstanden i den dan-ske samfundsøkonomi. For eksempel foregår mere end 80 pct. af den økono-miske aktivitet i byerne. De er de-signede efter industrisamfundets logik, der handler om transport af produkter og mennesker, og ikke innovationssam-fundets logik, der handler om transport af viden og ideer. I dag ved vi intet om hvordan danske byrum understøtter innovation.

KULTURVi har behov for at styrke den danske innovationskultur – altså en fælles holdning om, at konstant nytænkning er godt og at det er OK, at forsøg på det uprøvede mislykkes. I dag dominerer en fejlfinderkultur på for mange områder. Kun 10 pct. af den danske arbejdsstyrke siger, at man i høj grad hylder nytænkning på deres arbejdsplads. Der er behov for markante kulturfremmende tiltag, som for eksempel en årlig national brainstorm om Danmarks muligheder og udfordringer, hvor de gode ideer bliver belønnet og hyldet.

Når vi ikke måler, belønner og fokuserer klart på det, vi vil være dygtige til, udvikler vi heller ikke fremtidens vinderkompetencer – og slet ikke i det tempo, der er behov for, hvis vi vil holde os foran på markedet og konkurrere på ideer frem for pris.

5.

6.

I-mag #1 20

THE PEROSN WHO DOESN’T MAKE MISTAKES IS UNLIKELY TO MAKE ANYTHING

Troværdighed og ballast til at mødes med verdens største energiselskab er blandt de vigtigste ting iværksætter Mogens Birkelund får ud af sin partnerskabsaftale med informationsteknologi-giganten IBM

Af Louise Juul Fredbo-Nielsen

Man står med en god idé, men er usikker omkring forretningsplan, investeringsmuligheder og mangler industriindsigt. Det er et scenarie mange nye iværksættere kan nikke genkendende til. Sådan var det også for Mogens Birkelund, da han i 2007 besluttede sig for at føre sin idé om virksomheden GridManager ud i livet. ”Jeg kunne hurtigt se, at det var utroligt svært at lave en forretningscase på min idé. Den tekniske udfordring løste vi forholdsvist hurtigt, men det var svært at få teknikken solgt til produktionslederne rundt i virksomhederne,” fortæller den midtjyske iværksætter.

DEN JYSKE ENKELTMANDSVIRKSOMHED, DER GIK I SENG MED EN ELEFANT

Som løsning køber Mogens Birkelund konsulentassistance for at finde ud af, hvordan forretningsmodellen skal udvikles og i den forbindelse er han i kontakt med VæKSTHUSET. På det tidspunkt har Erhvervsministeriet lige startet et program, der skal få store virk-somheder til at arbejde sammen med små og i det forløb er en af partnerne IBM. Efter Mogens Birkelund har sendt en beskrivelse af sit projekt til væksthuset modtager han en dag et opkald, som han har svært ved at tro på.

DET SKELSæTTENDE OPKALD”Det er IBM der riger for at sige, at de har kigget lidt på mit projekt og om jeg ikke kunne tænke mig at være partner med dem,” fortæller Mogens Birkelund om sit første opkald fra IBM. ”Jeg må indrømme, at der kneb jeg mig selv i armen og tænkte, at det måtte være en eller anden der ringede og tog pis på mig.” Præsentationen af ideen om at

optimere energiforbrug, som ligger til baggrund for cleantech virksomheden GridManager, har fanget IBMs interesse og partnerskabet mellem den midtjyske énkeltmandsvirksomhed og den verdensomspændende gigant tager sin spæde begyndelse.

ET ENORMT LØFT PÅ TROVæRDIGHEDEN”Vores samarbejde med IBM har betydet, at Gridmanager i dag har et produkt, som jeg med sindsro kan præsentere for den lille smedje, men som også kan skaleres helt op til at jeg kan tage et møde med verdens største energiselskab EDF i Frankrig. Den skalering havde jeg ikke på nogen måde kunne retfærdiggøre hvis ikke jeg havde haft IBM i ryggen,” fortæller Mogens Birkelund der i dag er administrerende direktør i GridManagen og fortsætter: ”Samarbejdet med IBM har givet Gridmanager et enormt løft på troværdigheden.”

I-mag #1 22

INGEN PENGEOVERFØRSLER, MEN EN ÅBEN KAGEDÅSESelvom GridManagers produkt er baseret på IBMs platform har der aldrig været økonomi og pengeoverførsler mellem partnerne. ”Vi er baseret på deres systemer, men vi sælger dybest set en del af IBM når vi sælger en af vores pakker. Til gengæld har vi fået en utrolig masse ressourcer, værktøjer og konsulentbistand stillet til rådighed,” forklarer Mogens Birkelund.

En af de bekymringer Mogens Birkelund havde omkring partnerskabet omhandlede IBMs motivation for at deltage. Var der mon en skjult bagtanke? Hvorfor skulle IBM indlade sig med et projekt som ikke en gang var startet op endnu i stedet for bare at stjæle ideen? ”En af tingene som IBM var god til, var at kridte banen op og forklare hvad de gerne ville. De skabte en ro for mig ved at fortælle, at de ikke var der

for at stjæle min idé, men fordi de ikke selv har en udviklingsafdeling” fortæller Mogens Birkelund og uddyber: ”Det var vigtigt tidligt i forløbet at få afklaret hvor IBM var, hvor GridManager var og hvorfor GridManager passede ind i IBM. Det gav os en ro i maven og vi turde åbne for kagekassen og komme med vores ideer og tanker.”

AT GÅ I SENG MED EN ELEFANTSamarbejdet mellem de to virksomheder har dog ikke hele tiden været rosenrødt . Een af udfordringerne for GridManager har været IBM størrelse. ”IBM er jo også en stor kolos og det har til tider været svært at agere med dem. Hvis man går i seng med en elefant, så er det alfa og omega, at man ved hvornår den vender sig,” siger Mogens Birkelund grinende. ”Det er lidt det samme vi har med IBM. Der er rigtig mange processer og relationer, som man skal

sætte sig ind i og forstå for at kunne samarbejde med dem. Gør man det halvhjertet, så fejler man.”

På trods af den besværlige koordinering med elefanten IBM, ville Mogens Birkelund ikke have været partnerskabet foruden. Hvis det ikke var for IBM ville hans virksomhed ikke have opnået den vækst og de gode resultater, som historien i dag vidner om.

I-mag #1 23

Mogens Birkelunds gode råd til andre nye iværksættere der gerne vil samarbejde med store virksomheder:

HYR EN EKSTERN KONSULENT MED FORRETNINGSFORSTÅELSE: ”Gå til nogen der kan hjælpe med at få ideen gjort skarp forretningsmæssigt, som f.eks. en ekstern konsulent. Det jeg ser mange tumle med er, at de har en idé, som ofte er drevet af en given teknik, mens mange er drevet af drømmen om at være selvstændig og rig” fortæller Mogens Birkelund.”Det er sjældent at man har ret meget fokus på hvad der giver merværdi for kunden, om kunden vil betale for de man kan tilbyde og hvordan man får det prissat. Det kan man ligeså godt gøre sig klart helt fra start af, for ellers får man simpelthen ikke nogen investor til at gå ind i projektet”

GØR DET 100 %: ”Her i livet kan man kun gøre noget helt eller halvt. Og at gøre noget halvt er ikke at gøre det. Hvis man indlader sig på et samarbejde med IBM, så gør man det 100 %.”

TÆNK INTERNATIONALT FRA STARTEN: ”Lad vær med at lade dig begrænse af den danske tilgang med først Danmark, så Sverige og derefter internationalisering. Gå internationalt med det samme. For skal der være vækst, er Danmark bare ikke stor nok.”

Læs mere om partnerskaber indenfor cleantech her: CLEANTECHPARTNERSKAB

Læs om Forsknings-og Innovationsstyrelsens Innovationskonsortier her: INNOVATIONSKONSORDIEREt innovationskonsortium er et samarbejde mellem virksomheder, forskningsin-stitutioner og almennyttige rådgivningsparter. Konsortiet skal samarbejde om et fælles forsknings- og udviklingsprojekt, der varer 2-4 år.

GridManager A/S

GridManager A/S der har til huse i Viborg blev etableret i 2008 af Mogens Birke-lund. Den lille vækstvirksomhed arbejder med energibesparelser til virksomheder og indgik i 2009 et partnerskab med IBM.

Læs mere på GRIDMANAGER.DK

Den idé Mogens Birkelund gik alene og fostrede tilbage i 2007 blev til et givende samarbejde med IBM.

I-mag #1 24

Nyd succeshistorien om

at innovation i et ministerium, der minder os om, det ikke behøver at handle

om benhård forretning for at give stor værdi til virksomheden

Inga Kofoed Andersen arbejder til daglig med beskyttelse af drik-kevandet i Danmark i Miljøministeriet. I modsætning til, hvad man måske

forventer, er det et meget stillesiddende arbejde, der handler mere om at sidde ved et skrivebord foran en computer end at være ude i marken. Derfor

tænkte Inga, at der må da være andre af mine kollegaer, der ligesom jeg gerne vil ud at bevæge sig. Måske jeg kan samle en lille gruppe i min afdeling, der vil være med til et løb i en Nationalpark. (Det skal siges, at Inga er en ihærdig løber, der rejser verden rundt for at deltage i marathonløb) Derfor var det nærliggende at tage fat i løb som motionsform.

Med sit lille initiativ slog hun et opslag op i håb om, at nogle ville springe på – og det var der! Der var en meget stor interesse for et så forholdsvist uskyldigt ar-rangement, der var så stor tilslutning, at Inga fik ideen til, at dette her kan blive til meget mere end et lørdagsløb. Og som det så tit sker - tænker man stort, bliver det stort. Hun fik opbakning fra sin afdeling til at samle medarbejdere

fra hele Miljøministeriet til et motionsløb i Nationalpark Thy, der indeholdt 3 løb, middag med fest og overnatning. Året efter blev et endnu større

arrangement stablet på benene. Med 350deltagere fra hele landet i Nationalpark Mols Bjerge, med et program, der rakte langt ud

over løb, og blandt andet indeholdt ridning, kajak, van-dring, træklatring, zumba og meget andet.

FRA LØRDAGSLØB TIL STORT MOTIONSEVENT

Af Lene Karup SørensenSe et klip hvor Miljøministeren Karen Ellemann åbner Molsløbet, og se de begejstrede medarbejdere boltre sig i aktiviteter: KLIK

Se LINK om Inga Kofoed Andersen

Et lille løb udviklede sig til at handle om meget andet end at få motion, det her handler ligeså meget om samarbejde, fællesskab og binde afdelingerne sammen på tværs af ministeriet. Det rækker langt ind i ledelsesstrategierne og i de forskel-lige arbejdsforhold i Milijøministeriet og skaber derved også grobund for større forståelse for hinanden og mulighed for at bruge det enkelte menneske som en hel person og få frem, hvad hver især indeholder.

I-mag #1 25

Innovationshøjskolen har været under etablering siden Juni 2011 og er skabt udelukkende af frivillige kræfter med direktør Rune Gregers Meyer i spidsen. De ser alle frem til at kunne byde velkommen til de første elever til august 2011.

Fysisk er Innovationshøjskolen en folkehøjskole med plads til mere end 100 årselever (internat), som byder på intensiv modulopbygget undervisning i et dynamisk samspil mellem teori og praksis og baseret på action-learning. Undervisningen tager udgangspunkt i Innovationshøjskolens kompetencemodel (’ a greatidea’, ’a good businessmodel’ and ’a proactivebehaviour’).

Innovationshøjskolen bliver hjemsted for mange forskellige mennesker; unge og gamle, mennesker med forskellige baggrunde (uddannelse, erhvervs- og livserfaring), mennesker der vil noget forskelligt. Fælles er dog, at de gerne vil styrke deres innovative ’mind-set’. Her vil den

REPRæSENTANTSKABInnovationshøjskolen har sit eget repræsentantskab, som udgør øverste myndighed for Innovationshøjskolen. Repræsentantskabet består af myndige personer, som er valgt eller udpeget af fonde, foreninger, institutioner, organisationer eller virksomheder med egne vedtægter og egne procedurer for valg/udpegning, som har interesse i Innovationshøjskolens formål. Innovationshøjskolen blev stiftet den 28. Juni 2010 på et stiftende repræsentantskabsmøde på den nu nedlagte Haslev Udvidede Højskole.

BESTYRELSEInnovationshøjskolen har en spændende og alsidig bestyrelse, som er udpeget af Innovationshøjskolens repræsentantskab. Den 1. Januar 2011 bestod bestyrelsen af:Anne Skare Nielsen (formand) (Future Navigator)Ellen Lindmark Frier (Velux)Peter Ring (A.P. Møller Mærsk)Bo Blaabjerg (Kaospiloterne)

”lange elev” (typisk 20 uger) opleve et langt sammenhængende ’flow’, imens den korte elev (minimum 4 dage) oplever et intensivt forløb målrettet mod et særligt emne.

For at sikre et højt fagligt niveau på Innovationshøjskolen består Innovationshøjskolens faste lærerstab af en gruppe dygtige procesfacilitatorer, som bistår udefra kommende eksperter. Eksperterne kommer fra samarbejdende offentlige og private virksomheder, institutioner og organisationer og herigennem sikres optimalt faglighed til hvert modul.

VisionInnovationshøjskolen skal være et na-tionalt epicenter for innovation

MissionGøre individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt

MålStyrke konkurrenceevnen og bevare velfærden

INNOVATIONSHØJSKOLEN - ET ÆGTE IVÆRKSÆTTERINITIATIV

I-mag #1 26

Anders Drejer (AAU)Kjeld Fredens (Forfatter og Læge)Henrik Brorsen (Connect Denmark)Jan Kristiansen (LM Windpower). Bestyrelsen udpeger Innovationshøjskolens daglige ledelse, som i dag består af Rune Gregers Meyer.

TEAM INNOVATIONSHØJSKOLENInnovationshøjskolens direktør, Rune Gregers Meyer, repræsenterer Innovationshøjskolen udadtil og orkestrerer samtidig arbejdet med etableringen af Innovationshøjskolen. Til at bistår dette etableringsarbejde har Innovationshøjskolen et stærkt hold på 16 personer, Team Innovationshøjskolen, som har stillet deres alsidige kompetencer til rådighed som frivilligt arbejdskraft i etableringsfasen.

PARTNERPROGRAMInnovationshøjskolen lever af den viden og de ressourcer Innovationshøjskolens samarbejdspartnere tilfører den. Det er

derfor vigtigt for Innovationshøjskolen, at have en bred kreds af offentlige og private virksomheder, (uddannelses-) institutioner og organisationer, som bakker Innovationshøjskolen op.Innovationshøjskolen har til dette formål opstillet et partnerprogram, som skaber synlig værdi for såvel partnerne som for Innovationshøjskolen. Partnerprogrammet er opdelt i forskellige delprogrammer, som hver især og i kombination kan tiltrædes, alt efter hvad der passer partnerne bedst.Som partner i et eller flere delprogrammer har de private- og offentlige virksomheden, institutionen eller organisationen samtidig

!

adgang til Innovationshøjskolens ’Open Source Innovation Network’ og Innovationshøjskolens repræsentantskab.Innovationshøjskolens Open Source Innovation Network et netværk for de private og offentlige virksomheder, institutioner og organisationer, som er partnere med Innovationshøjskolen og som har interesse i videndeling omkring praksisnær innovation. Disse mødes minimum 1 gang i kvartalet.Programmet formål er, at styrke repræsentantskabet og skabe et sammenhold mellem partnerne som gør, at Innovationshøjskolen vision, mission og mål bliver opfyldt.

I-mag #1 27

Innovationshøjskolens ’Open Source Innovation Network’ skal primært skabe værdi for medlemmerne, og Innovationshøjskolen skal facilitere det på bedste vis.

HER FINDER DU INNOVATIONSHØJSKOLENVia Innovationshøjskolens hjemmeside (www.innovationshojskolen.com) kan der opnås direkte adgang til Innovationshøjskolens profiler på de sociale medier (Facebook, Linkedin og Twitter). Fysisk forventes Innovationshøjskolen, at flytte ind på Stormgade 200, 6700 Esbjerg (i dag kendt som Esbjerg Højskole) i løbet af sommeren.

I-mag #1 28

INNOVATIONSHØJSKOLEN STØTTES AF EN BRED KREDS AF PRIVATE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER, INSTITUTIONER OG ORGANISATIONER:

I-mag #1 29

Startvækst er stedet for viden og værktøj til iværksættere og virk-somheder i vækst.

Fra Startvækst kan du finde vej til Væksthusene som tilbyder målrettet vejledning til iværksættere og virk-somheder, der har ambitiøse planer om fx at opdyrke nye markeder, opfinde nye produkter eller ansætte flere medarbejdere.

Mødestedet for iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende

Nu mere end 100.000 månedlige bru-gere.

Fornyelsesfondens formål er at fremme grøn omstilling og erh-vervsmæssig fornyelse i danske virksomheder, særligt små og mel-lemstore virksomheder

Fornyelsesfonden skal:

• Understøtte virksomheders forret- ningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd.

• Understøtte omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder.

• Skabe vækst, beskæftigelse og eksport.

DE SIDSTE LÆKRE LINKS FOR DENNE GANG

I-mag #1 30

“IT’S NOT HOW GOOD YOU ARE, IT’S HOW GOOD YOU WANT TO BE”