hånd & værk 01 2013

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

»Kommentar«: Lydhørhed | Sammen om Frederiksberg | Rummet mellem design, kunst og håndværk | Vejen til den stærke erhvervsskole | Nyt fra klubberne | Det sker

www.hvfkbh.dk 01 2013

DANSER LET PÅ TÅ– hviS SkoEN ELLERS PASSER

0

vi uddannerdanmarksmestre

03142

0 1 2 0 13 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 3

KOMMENTAR

FORSIDEN

robert sørensen

bALLetsko skAL Yde støtte, vÆre koMfortAbLe oG vÆrne oM foden. LÆs oM, hvordAn det kGL.

teAter servICerer sIt bALLetkorPs – oG se, hvordAn MAn LAver en bALLetsko – sIde 24

(foto: henrIk nIeLsen)

En af de væsentligste opgaver som samlende erhvervspo-litisk organisation i København er dén at skabe lydhør-hed. Lydhørhed for de problemer og udfordringer, vore virksomheder møder i en travl dagligdag, uanset om det drejer sig om at kunne komme frem i en opgravet by, ef-fektiv service fra Københavns Kommune eller kommu-nale skatter og afgifter, der forringer konkurrenceevnen. I disse år er vi som bekendt ved at opbygge et bered-skab, der sætter os i stand til at skabe lydhørhed. Det er sket med ansættelsen af en erhvervspolitisk konsulent, og det sker med den gradvise opbygning af tværfagli-ge udvalg – “søjler” – der ved, hvor skoen trykker inden for de enkelte brancheområder; det være sig eksempelvis bygge- og anlægsområdet, de såkaldte livsstilsbrancher og detailhandel. Netop i januar har vi indbudt oldermændene og deres bestyrelser til en art statusmøde, hvor vi håber at få sat yderligere skub i processen. Men lydhørhed forudsætter i sagens natur – at der lyt-tes. Det fornemmer vi, der gør. Gennem de seneste må-neder har vi afholdt møder med både forvaltninger og politikere i Københavns Kommune, hvor vi har kun-net forelægge vore bekymringer dels om trafik og infra-

LyDhørhEDstruktur, dels om kommunens udbudspolitik. Under et seminar for haandværkerforeningens bestyrelse i efter-året modtog vi endnu et håndslag om lydhørhed fra er-hvervschef i Københavns Kommune, Janus Krarup. Det er vi glade for, og vi vil bestræbe os på at kvittere med velfunderede, faglige inputs. En særlig glæde – et særligt udtryk for kommunens lydhørhed – var det at modtage indbydelsen til at ind-træde i den næste Copenhagen Business Taskforce under forsæde af forhenværende chefredaktør Leif Beck Falle-sen. Dermed har haandværkerforeningen fået mulighe-den for at repræsentere de små og mellemstore service- og håndværksvirksomheder i København under udvik-lingen af fremtidens erhvervsvilkår for byens virksom-heder. Med ikke mindre glæde kan vi under vort erhvervspo-litiske møde i januar byde Leif Beck Fallesen velkommen som gæst. Altsammen tegner således positivt for den fortsatte dialog – og lydhørheden – i 2013. Med stor fortrøstning vil jeg derfor ønske vore med-lemmer og læsere et godt nytår!

4 h A A n dvÆ r ke r fo r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n 0 1 2 0 13

NÆRHED, DIALOG, FÆLLES måL: FREDERIKSBERG ExpERIENcE SØGER At SKABE

DyNAmIK BåDE BLANDt mEDLEmmERNE OG I SAmSpILLEt mED

FREDERIKSBERG KOmmuNE.

erhvervenes steM-

Me På frederIks-

berG: forMAnd

for frederIksberG

exPerIenCe, sIMo-

ne ChIMerA (tv.)

oG henrIk dIssInG,

bAsketbALLkLub-

ben fALCon.

foto: henrIk nIeL sen


En af de væsentligste udfordringer ved at være en storby – målt i geografi eller antal indbyggere – er at skabe for-nemmelsen af et lokalt fællesskab med den dér lokale in-timitet og identitet som rammen om et naturligt og lige-fremt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og bor-gere. På Frederiksberg søges udfordringen mødt ved at etab-lere lokale gadezoner, hvis formænd eller talsmænd har til opgave at samle de lokale butikker og virksomheder om fælles initiativer og være talerør over for den samle-de handelsstandsforening, der igen repræsenterer gader-ne over for Frederiksberg Kommune. Gadezonerne kan også repræsentere de lokale virksomheder direkte over for kommunen – og dermed være et støttepunkt, kom-munen kan tage fat i, når der arbejdes med lokal områ-deudvikling, hvad enten det gælder byggeri eller infra-struktur.

NAVNEt ER StRAtEGIENGadezoner – der er fem af dem – er blot et blandt flere initiativer sat i søen af den lokale handelsstandsforening. Foreningen bærer det hypermoderne navn Frederiksberg Experience, men har rødder helt tilbage til 1900. Navnet er udtryk for en strategi: At det er – og skal være – en oplevelse at handle lokalt; en oplevelse, der starter i den enkelte gade og følges op inde i den enkelte butik. F-EX – som foreningen kaldes i det daglige – har væsentligst handels- og detailvirksomheder som medlemmer. Frederiksberg Kommune er fornøjet med initiativet og

SAMMEN oM FrEDErIKSBErG

har gennem de senere år selv gjort en del for at intensive-re dialogen med virksomhederne. Det sker dels i det lo-kale erhvervsråd, dels i de bredere slotskredsmøder, dels under de årlige erhvervskonferencer. herudover tilbyder kommunen de lokale virksomheder at brande sig med et til formålet udviklet logo for Frederiksberg; et logo, der signalerer mangfoldighed, stort og småt, grønt og livligt. Men der mangler noget, synes formanden for F-EX, Si-mone Chimera, og den fast tilknyttede konsulent, ”chef-organisator” i basketballklubben Falcon, henrik Dissing:

mANGLER HåNDVÆRKERNE»I mindre kommuner oplever man ofte et tættere net-værk blandt alle kommunens virksomheder, også med håndværkerne. handlende og håndværkere har me-get at give hinanden,« fastslår Simone Chimera og næv-ner samarbejde om Frederiksbergdagene og julehøjtiden som eksempler – også som mulighed for fælles synliggø-relse. – Det har medlemmerne i det hele taget, og derfor ar-bejdes der intenst på at bringe medlemmerne sammen i meningsfulde netværk, herunder i form af fast tilbage-vendende møder og et efterhånden ganske bredt udbud af kurser og foredrag om alt lige fra markedsføring til omkostningsstyring. Det tilbyder medlemmernes egne faglige organisationer givetvis også, men i regi af F-EX får arrangementerne en anden dimension – de styrker communityfølelsen. Netværksskabelsen er især henrik Dissings afdeling –


og med en fortid i en af vore store arbejdsgiverorganisa-tioner har han den fornødne indsigt i virksomhedernes behov og tænkemåde. han er overbevist om, at det kan være særdeles givtigt for håndværksmestre at involvere sig i lokale erhvervsnetværk.

SKAL SLåS FOR DEtogså på Frederiksberg oplever butikkerne vigende om-sætning – herom vidner kommunens detailhandelsana-lyser – og derfor er det helt afgørende, at de inspireres til at tænke nyt. »Det er også baggrunden for den revitalisering, der lig-

ger i Frederiksberg Experience. Vi skal slås for det, hvis vi skal bevare det sprudlende butiksliv,« fortsætter Simo-ne Chimera. »og en af forudsætningerne er at få udvidet netværket til at omfatte håndværksvirksomhederne, der kan virke som underleverandører til og medspillere for butikkerne.« Simone Chimera og henrik Dissing – og Frederiks-berg Kommune – taler om Frederiksberg som en genera-tionernes by, og heri ligger der også udfordringer for alle parter. »I perioden frem til 2020 får Frederiksberg 110.000 indbyggere mod 100.000 i dag, og vi bliver landets bør-nerigeste kommune. Vi skal udvikle byen, så vi har tilbud til alle generationer – det gælder miljø, hyggen, de bløde værdier,« siger Simone Chimera. Tilbage til samspillet mellem Frederiksberg Kommune og virksomhederne. Først slotskredsmøderne:

SLOtSKREDSmØDERNE»Slotskredsen er et bredt forum med repræsentanter fra foreningerne, kulturlivet, sporten og erhvervslivet. Første møde blev holdt på officersskolen på Frederiksberg Slot – deraf navnet – for ca. fem år siden. Slotskredsmøder-ne handler om den generelle byudvikling, børn og unge, skolerne – det overordnede og rammeskabende,« forkla-rer Simone Chimera. Dernæst Erhvervsrådet:

»handlende og håndværkere har meget at give hinanden.«


»her sidder vi to repræsentanter fra F-EX. Desuden medvirker to andre virksomheder og Frederiksberg Kommune. I Erhvervsrådet drøftes især overordnede te-maer som turisme, iværksætteri, områdefornyelse og budgetter,« fortæller henrik Dissing, der gerne så, at Er-hvervsrådets drøftelser blev formidlet bredere og dermed fik en styrket rolle i forhold til de andre dialogformer. Endelig er der de årlige erhvervskonferencer – den se-neste af slagsen blev afholdt i midten af oktober med det hidtil største antal deltagere.

SKAL RummE DE SVÆRE EmNER

Hvad er det ideelle samspil mellem virksomhederne og kommunen? »At man kan tale sammen om, hvor skoen trykker – konstruktivt og tillidsfuldt. At sagsbehandling sker tværfagligt, så virksomhederne kun skal henvende sig én gang. At der lyttes og udvises forståelse,« påpeger henrik Dissing og nævner som eksempel, at nedlæggelse af par-keringspladser ikke har været ideel: »her har der kun været en udveksling af synspunk-ter, om trafiksanering var godt eller skidt uden, at der har været taget udgangspunkt i virksomhedernes oplevelse af nedgang i omsætningen. Det er at bede om en kon-flikt,« fastslår henrik Dissing. »hvorfor ikke gå mere samlet til værks og drøfte lokal erhvervsudvikling i sammenhæng med den trafikale si-tuation? Måske se på, hvad der tilsyneladende virker i de mindre byer? her oplever vi et hovedstrøg – måske en gå-gade – og et center som en sluse ud i strøggaden – med parkeringsmuligheder bagved.« Frederiksberg Kommune har fået et forholdsvis fint skudsmål i DI’s erhvervsklimaundersøgelse med en 22. plads. Kan I genkende billedet?

BØR VÆRE NummER 12!»Ja, men vi bør ligge som nr. 12 næste gang!« udbryder henrik Dissing spontant og tilskriver byggesagsbehand-ling og byggesagsgebyrer skylden for, at placeringen ikke er højere. Ifølge Erhvervsklimaundersøgelsen indtager Frederiksberg noget nær en bundplacering, når det gæl-der kategorien ”Kommunal Sagsbehandling”. Simone Chimera er ikke selv detailhandler, men ud-

vikler i disse år et koncept for forhandling af Vespa-scoo-teren – det italienske ikon – over for erhvervslivet som et modebevidst og ”grønt” transportmiddel. At der er sket rigtig meget på Frederiksberg gennem de senere år, vidner dagens mødested om: her sidder vi bænket på Café Métropolitain – i ventesalen på den gam-le Frederiksberg Station. Nu om dage kører togene – Me-tro’en – i undergrunden; banelegemet er blevet til et re-kreativt strøgareal, og bygningens naboer er henholdsvis et stort butikscenter og et gymnasium. Det turde da kaldes områdeudvikling.

»vI skAL udvIkLe

bYen, så vI hAr

tILbud tIL ALLe

GenerAtIoner –

det GÆLder MIL-

Jø, hYGGen, de

bLøde vÆrdIer.«


D E B L Å M Æ N D

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

Med udgangspunkt i

VVS

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51DS/EN ISO 14001 certi ceretwww.tofteng.dk

»rammerne i rådgivningscentret skal være lyse og imø-dekommende. Derfor er netop træ et vigtigt element i kræftrådgivningerne. Træ signalerer varme.« Således kvitterede administrerende direktør Leif Vestergaard Pe-dersen, Kræftens Bekæmpelse, for modtagelsen af Tøm-rerprisen 2012, der blev overrakt af Københavns Tømrer-laug ved en festlighed i november. Prisen er på 150.000 kroner og går til Kræftens Be-kæmpelses Projekt Livsrum, der omfatter opførelse af syv nye kræftrådgivningscentre i Danmark. Prisover-

træpris til kræftcenter

AKTUELT

rækkelsen gjaldt rådgivningscentret hejmdal i Aarhus. Centret er designet af den kendte amerikanske arkitekt, Frank Gehry, i samarbejde med Cubo Arkitekter. »Komitéen har noteret, at det første af de syv centre an-vender træ i udpræget grad, og vi ønsker med Tømrerpri-sen 2012 at tilskynde til, at samtlige syv centre vil få træ som et gennemgående byggemateriale,« sagde tømrerlau-gets oldermand, Flemming Kjærgaard, under overræk-kelsen. Tømrerprisen er etableret på grundlag af donationer fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. Billedet: Stolperne er Douglas-fyr fra Canada.

MalerfirmaetHolger E. Jensen A/S

Møllemarken 12880 Bagsværd

Kontor & værksted

44 98 [email protected]

G A R A N T I P Å K VA L I T E T


foto:ALL An b Jerre /oPenYoure Yes

I rummet mellem

håndværk desIgn

og kunst

FOR tREDIE GANG

pRÆStEREDE FRISØ-

RER, HAttEmAGERE,

GuLDSmEDE, BuNt-

mAGRE OG SKRÆD-

DERE I SAmDRÆG-

tIGHED At VISE FOR

ALVERDEN, HVAD DE

FORmåR – OGSå

I åR uNDER BIVå-

NELSE AF HENDES

KONGELIGE

HØJHED pRINSESSE

BENEDIKtE.


buntMAGerMester

neLs erIksen.


»Det kan godt gøres til en personlig sag, om der er ef-terspørgsel på det gode håndværk, det unikke design, kvaliteten, der rækker ud over det massefremstillede. Men det er også et samfundsanliggende. For et samfund uden håndværk er fattigere og har alt for lidt at bygge på. Glemmebogen har taget meget. Den skal ikke tage det gode håndværk. Jeg er ikke i tvivl om, at en opvisning som den, vi skal se i dag, er en brik til løsningen af ud-fordringen.« Således lød det, da økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager affyrede startskuddet til dagens

anden, mere officielle runde af Laugenes Årlige Opvis-ning tirsdag den 6. november i Moltkes Palæ. For tre-die år i træk gav de såkaldte livsstilsfag alt, hvad de hav-de i sig for at skabe oplevelsen af håndforarbejdet skøn-hed. Repræsenteret var således Københavns Frisørlaug/DOFK, Skrædderlauget, Kjøbenhavns Guldsmedelaug, Foreningen for Danske Modister og Hattemagere, Bunt-magerlauget i Danmark og Kopenhagen Fur. Herudover medvirkede elever fra uddannelsesinstitutionerne, lige-som opvisningen som de foregående år blev bistået af Kostumeafdelingen på Det Kgl. Teater.

LÆnGst tIL venstre

troeLs uLdALL CoPen-

hAGen, dernÆst tInA

bAn Croft, bAnCroft

CoPenhAGen. store

bILLede: eLevArbeJ-

de frA MArGrethe-

skoLen.


sMå bILLeder frA oven: ModIst MAthIL-

de førster, GuLdsMed krebs.hYLLe-

sted. store bILLeder frA venstre: An-

tonIe LAurItzen, AntonIe, oG betInA

frAnk, InterCoIffure dAnMArk,

170 1 2 0 13 h A A n dvÆ r ke r fo r e n I n G e n I k J ø b e n h Av n

Med åbenlys interesse og engagement varetog Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte for tredie gang hvervet som protektor for opvisningen til oprigtig glæde for de arrangerende laug.

DEN tApRE SKRÆDDERMargrethe Vestager drog i sin tale en parallel mellem eventyrernes fremstilling af håndværket – og virkelig-hedens udfordringer: »Tænk bare på den tapre skrædder – eller på de over-talelsesevner, som de to skræddere havde i Kejserens nye klæder. Der er brug for både tapperhed og overtalelses-evne for at komme fra “der var en gang …” til “frem-tiden tilhører håndværket, for der er ingen tvivl om, at det gode håndværk er udfordret,« sagde ministeren, der også glædede sig over, at uddannelsesinstitutionerne var indbudt til at medvirke: »Deres uddannelse skal give dem forankringen i fagenes historie, et moderne, profes-sionelt håndværk og en evne til at inspirere og skabe nyt. For nok er det håndværk, men det er også nyt, fordi det retter sig mod rummet mellem håndværk, smukt design og kunst.«

VISIONENBåde under eftermiddags- og aftenopvisningen kunne det store publikum besigtige de viste værker og de ud-førte frisurer i palæets saloner. Herudover satte Kond-tiorlaugets Flemming Led Sandholm, Grannys House, og Allan Andersen, Konditori Antoinette, yderligere ku-lør på dagen med prøver på deres konditorkunst. Laugenes Årlige Opvisning har som formål at vise det ypperligste, som de involverede fag formår – dels som led i den almindelige markedsføring, dels for at styrke bevidstheden om, hvad samfundet går glip af, hvis vi ikke længere har ressourcer til at uddanne elever, der kan bringe stafetten videre til nye generationer. Henset til det store publikum, medieinteressen og ikke mindst de viste frembringelser burde alt tyde på, at formålet er opfyldt.


Vejen til den stærke erhVerVs -

skole


Vejen til lavere frafald fra erhvervsuddannelserne går ikke i retning af at begrænse tilgangen til erhvervssko-lerne eller indføre en form for stopprøver. Derimod skal unge uddannelsessøgende have den rette indgang til en uddannelse – eksempelvis med de forsøg med 10. klas-ser på erhvervsskolerne, der er i gang landet over, som forbillede. Det mener den forholdsvis nytiltrådte direktør for Kø-benhavns Tekniske Skole – KTS – ole heinager. KTS er en af landets største erhvervsskoler med hele ni lokatio-ner rundt om i København. ole heinager erklærer sig også som tilhænger af rege-ringens praktikcentre som forudsætning for opfyldelsen af en praktikpladsgaranti.

BEDRE FORBEREDt»Tilgangen må hellere være at forberede de uddannelses-søgende bedre på, hvad de går ind til, hvis de ikke er ud-dannelsesparate. De bør have lejlighed til at få indsigt i de forskellige fag og prøve kræfter med dem. En rigtig stor del af frafaldet skyldes jo – ud over manglen på praktik-pladser – at de unge ikke fik valgt den rigtige uddannelse i første omgang,« noterer ole heinager, der konstaterer, at de rigtige “indskolingsforløb” ofte kan rette op på ni ikke helt så vellykkede år i folkeskolen. Det skyldes ikke mindst, at eleverne får mulighed for at skabe sammen-hæng mellem skolelærdom og praktisk håndværk, når

DE GODE HIStORIER Om ERHVERVSSKOLERNE OG uDDANNELSERNE SKAL mEGEt BREDERE

uD. OG FuNDAmENtEt FOR DEt GODE RENOmmé ER KLARt tILStEDE. EN SAmtALE mED

KØBENHAVNS tEKNISKE SKOLES NyE DIREKtØR, OLE HEINAGER.

de befinder sig på erhvervsskolerne: Det, de lærer, bliver håndgribeligt og dermed begribeligt. En – lidt frygtet – mulighed er at kunne afslutte uddan-nelsen undervejs som eksempelvis automontør, hvis ikke kvalifikationerne rækker – ? »Introduktionen af de såkaldt korte uddannelser har ikke i alle tilfælde været lige lykkelig. På den anden side giver reglerne jo netop disse unge mulighed for at gen-nemføre den fulde uddannelse på et senere tidspunkt,« noterer ole heinager. Praktikcentre eller ej – så er ole heinager fortsat en stærk tilhænger af vekseluddannelsesprincippet: »Det er det eneste rigtige – og burde måske tilmed udvikles, så koblingen mellem lærestedet og skolen styrkes yderlige-re,« vurderer han.

StOR, StØRRE …Selv om KTS er en stor organisation, afviser ole heina-ger ikke, at den kan blive større endnu – mere af faglige grunde end af økonomiske: »Jo større skole, desto bredere uddannelsesudbud kan vi etablere. Det skaber endnu bedre betingelser for tvær-faglighed. Dernæst har en stor organisation større poli-tisk slagkraft – vi kan være med til at påvirke den uddan-nelsespolitiske dagsordenen. Endelig har en stor skole et stærkere fagligt miljø, hvilket ikke mindst kommer de små fag til gode. Stordriftsfordelene er også oplagte, men


i virkeligheden – fagligt set – ikke væsentligst,« siger ole heinager. »En stor skole som KTS med mange lokationer skær-per kravene til en homogen, samlende kultur, som alle føler sig som en del af. Dén kultur er vi i fuld gang med at styrke med fælles møder blandt vore inspektører, der også har opgaver, de skal løse i fælleskab,« fortæller ole heinager. »Visionen er at skabe billedet af én skole – lige nu er vi for adressefikserede.«

DRØmmEJOBBEtFor ole heinager (42) er jobbet som direktør for KTS in-tet mindre end et drømmejob – ellers var han ikke søgt væk fra sit gode job som ressourcedirektør i NaturEr-hvervsstyrelsen. Det skyldes ikke mindst, at han igen-nem en lang årrække har arbejdet med undervisning og formidling – også blandt belastede unge: »Når først de står med en høvl og svensknøgle, så er der en helt ny mo-tivation,« har han erfaret. Men hans iboende politiske gen bragte ham også ind i græsrodsarbejde og motiverede ham naturligt nok til at læse politisk videnskab – til cand.scient.pol. ønsket var bestandigt at virke i undervisningssektoren, men karri-eren førte ham ind i offentlige styrelser knyttet til pri-mærerhvervene. her sluttede han som leder for omkring 500 medarbejdere. Ledelse var ham en spændende ud-fordring, og det offentlige miljø gjorde, at han lærte yder-ligere om dét at håndtere store organisationer. Det at ar-bejde med mennesker står centralt for ham. Men skulle han skifte, måtte det næste job gerne dreje sig om uddannelse og da gerne i en selvejende instituti-on. Derfor lå KTS lige til højrebenet.

DEN ENGAGERENDE KuLtuRole heinager synes selv, han har fået “en fin indflyv-ning”. Første arbejdsdag var på sommerens åbne KTS-

dag, og i en periode var han føl hos sin forgænger, Mo-gens Nielsen. »Det, der har imponeret mig allermest, er vore lære-res evne til at lære deres håndværk fra sig – dét og så hele skolens store spændvidde; fra guldsmede og grafikere til bygge- og anlægsområdet,« siger han. »Dernæst slog det mig, at her hersker en meget engagerende kultur – gan-ske som i den øvrige skoleverden.« Derfor vil ole heinager heller ikke synge med i det “ulvekor”, der dømmer de tekniske skoler ude eller lige-frem kalder dem for taberfabrikker – snarere er dette ry en kærkommen udfordring, synes det.

foto: henrIk nIeL sen


»tILGAnGen Må heLLere

vÆre At forberede de

uddAnneLsessøGende

bedre På, hvAd de Går

Ind tIL, hvIs de Ikke er

uddAnneLsesPArAte. de

bør hAve LeJLIGhed tIL

At få IndsIGt I de for-

skeLLIGe fAG oG Prøve

krÆfter Med deM.«

ole heinager tilslutter sig synspunktet om, at folke-skolernes uddannelses- og erhvervsvejledere – de såkald-te UU-vejledere – skal vide mere om erhvervsuddannel-sernes indhold, uddannelsesmiljøer og relevans på ar-bejdsmarkedet for at kunne slå på tromme for erhvervs-uddannelserne over for de ældste folkeskoleklasser.

HANDLER Om RELAtIONER»Det skal der gøres noget ved. UU-vejlederne er forank-ret i vejledningscentre, og herfra bygger vi bro til fol-keskolerne,« fortæller han. Som eksempel på en vellyk-ket formidling peger han på et partnerskab mellem sko-

len, Ungdommens Uddannelsesvejledning Nord, Dansk Byggeri og herlev Kommune. Eleverne i skolernes 8. klasser fik henlagt seks lektioner med anvendt mate-matik til KTS, hvor matematikken blev inddraget i løs-ningen af bygge- og anlægsopgaver. herudover inviteres både UU-vejledere og folkeskolelærere ind på skolen som “føl” som faglærerne. også mesterskaber – de regionale, nationale og inter-nationale – kan i høj grad være med til at vende billedet: Skillsdeltagerne skal i højere grad optræde som fagene og skolernes ambassadører, og det giver de ældste folke-skoleklasser én på opleveren at medvirke i de 9. klasses-


skills, der blev afholdt i det sene efterår i Forum under årets uddannelsesmesse. Der tales også om, at skolerne mangler det studiemiljø, der gør andre uddannelsesinstitutioner attraktive? »De afbrudte skoleforløb gør det sværere at skabe op-levelsen af et sammenhængende studiemiljø. her hand-ler det om at opbygge relationer – eventuelt gennem so-ciale medier. Derfor er det også spændende med EUX-uddannelsen, hvor studieforløbet er længere, og elever-ne har bedre mulighed for at lære hinanden at kende. Jeg skal jo til at etablere fredagsbar her på skolen,« smiler ole heinager. Skolerne skal ud med “de gode historier” – herunder det faktum, at principielt alle erhvervsuddannelser er kompetencegivende til videregående uddannelse. En an-den god historie er – for KTS’ vedkommende – “Skud på stammen”, der igennem en årrække i fire intense uger

Tårnvej 2332610 Rødovre36 70 57 12 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Vi forstår din branche.På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

har knyttet snedkerlærlinge og møbeldesignere sammen med sigte på design og produktion af nye møbler – hvert år dokumenteret af skolens fotograf- og grafikerelever i en imponerende, glittet tryksag. »Skud på stammen er en fantastisk måde at fortæl-le historien om, hvad håndværket formår i samspil med andre fag.« Hvordan får vi løftet prestigen i det at være håndværker sat over for den akademiske verden?

GENSIDIG RESpEKt»Det handler om at skabe den gensidige respekt. om at vise akademikeren, hvad en elev kan lære at mestre på bare 10 uger. Men mere jordnært handler det også om at se på egen adfærd – at undgå at give grobund for for-domme. Vi kunne lære en hel del af de merkantile fag, når det gælder forholdet til kunder, for eksempel,« anfø-rer ole heinager. Som skolen er det af natur – er også den private ole heinager et alsidigt menneske. Ud over at være lykkelig far til fire børn dyrker han en intens interesse for histo-rie – dén, der ligger forud for 1500-tallet. Det sker både ved almindelige studier og som udøvende viking sam-men med en gruppe ligesindede. I historieinteressen lig-ger ikke mindst nysgerrigheden over for menneskets ud-vikling og lysten til sunde, fysiske strabadser og herlige naturoplevelser. »Ja … det er nok også en måde at få afreageret fra en strømlinet dagligdag på,« smiler han.

det er en veLbevA-

ret heMMeLIGhed,

At PrInCIPIeLt ALLe

erhvervsuddAnneL-

ser GIver koMPe-

tenCe tIL vIdereud-

dAnneLse. hIstorI-

er soM denne skAL

Mere ud, Mener oLe

heInAGer.


Leif Løfgren, tidligere kendt travtræner gennem en men-neskealder, er årets første gæst i Kom-Som-Du-Er man-dag den 21. januar. Leif Løfgren vandt første gang Dansk Trav Derby i 1964 og vandt siden i alt 727 løb, inden han sluttede af i 1988. han indledte sin karriere som træner i 1960, men fik allerede “banelicens” i 1954 og red således som jockey. Gennem årene samarbejdede han med bred ræk-ke af kendisser inden for sporten. Med en imponerende hukommelse og en helt særlig fortælleglæde vil han berette om sit lange liv med trav-

KoM-SoM-DU-Er:EN AFTEN oM TrAVSPorT

Kom-Som-Du-ErMandag den 21. januar i Laugshuset, Nørre Allé, kl. 18.30.

Aftenens gæst: Tidligere travtræner Leif Løfgren. Desuden

lotteri. Menu kr. 90,- inkl. æresoldermandens kage – men

ekskl. drikkevarer, der kan købes til rimelige priser.

sporten, der bestemt ikke har været kedeligt – og med garanti ej heller vil kede den del af publikum, der ellers ikke måtte interessere sig for ridesport. Under foredraget viser Leif Løfgren også billeder Aftenens Kom-Som-Du-Er indledes som vanligt kl. 18.30 i Laugshuset på Nørre Allé, og aftenens menu by-der på sprængt oksebryst med peberrodssauce. Dernæst serveres kaffe og the med en kage udført af æresolder-mand, konditormester Erik Andersen. Traditionen tro afholdes også lotteri, ligesom huspianist Allan Steen vil indtage klaverbænken.

SØKVIST EL-ANLÆG A/SHerlev Torv 26 · 2730 Herlev

Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71

Ålekistevej 36 · 2720 VanløseTlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59

gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på

www.soekvist.dk

foto: bur t seeGer /sC AnPIx


henrIette brønds-

hoLM (tv.) hAr An-

svAret for At Ind-

købe oG forvAL-

te bALLetsko tIL det

kGL. teAters bALLet-

korPs – her bIstår

hun ALexAndre Lo

sArdo.

fo

to:

he

nr

Ik n

IeLse

n

DE KONGELIGE BALLEtDANSERE FåR LEVEREt DERES SKO FRA

ENGLAND OG AuStRALIEN. mEN DEN HELt AFGØRENDE, pERSON-

LIGE tILpASNING SKER I SKOBEStyRERENS VÆRKStED.

FrEMME I SKoENE


rummets betydning er omvendt diametral med dets fy-siske proportioner. her skal man næsten være en spin-kelt bygget balletdanser for at kunne bevæge sig rundt. Fra gulv til loft – i et til formålet udviklet reolsystem – henstår kasser med hundredvis af balletsko – kasser for-synet med angivelse af personnavne, fabrikater og koder. I rummet residerer henriette Brøndsholm, skobesty-rer på Det Kgl. Teater siden 2009 – og med ansvar for balletsko til alt i alt 200 damer, herrer og børn knyttet til teatret i København og “filialerne” i odense og holste-bro. »hver danser har sin hylde eller kurv med sko. Skobe-styreren står for kontakten med leverandørerne, bestil-ling af nye sko i de rette størrelser og mål og bistår dan-serne med den endelige tilpasning. Så kommer danser-ne her og henter og afleverer deres sko. Alt efter hvilken forestilling, de medvirker i, kan de skifte sko to-tre gange under en forestilling,« fortæller henriette Brøndsholm, der med en livslang erfaring som balletdanser har den fornødne forståelse for, hvad skoen betyder for den en-kelte.

SKOBEStyRER SIDEN 1995Det Kgl. Teater har siden 1995 haft sin egen skobesty-rer, da teatret det år påtog sig de økonomiske forpligtel-ser med hensyn til dansernes vigtigte værktøj. Skobesty-

FrEMME I SKoENE

reren varetager indkøb og en del af tilpasningen af skoe-ne – fra springsko og tåspidssko til de såkaldte karakter-sko, vi oplever i blandt andre Bournonville-balletterne. Af en balletsko fordres selvsagt bestemte egenskaber, men uanset hvor vel skoene udføres, skal de tilpasses den enkelte danser, så de bliver ét med foden. Vi taler milli-meter her. »Foden er ekstremt følsom, og med den belastning, den dagligt udsættes for gennem et balletliv, er det afgø-rende, at skoen sidder helt korrekt og arbejder med fo-den,« understreger henriette Brøndsholm. »Tilpasning-en af skoene afhænger jo af føddernes bygning, om man har lange eller korte tæer og af hele kropsbygningen.«

SKAL DELE pASSIONENSiden en traditionsrig dansk fabrikant gik heden om-kring 1970, har hovedleverandøren til Det Kgl. Teater været ærke-britiske Innovation – en lille familievirk-somhed, som teatret havde tætte relationer til. Nu er fa-milien Martin hørt op, og teatret er i færd med at ska-be relationer til en anden betydelig spiller på markedet – Bloch i Australien – med Bob Martin fra Innovation i London som supervisor. Selvfølgelig er leverandøren vig-tig: han skal helst dele passionen og forstå danserens vil-kår. Bloch har fremstillet balletsko helt siden 1932. hertil kommer den helt særlige sko fra Freed i London – hånd-

en PAstA Af orGA-

nIske MAterIALer

Gør det MuLIGt At

forMe bALLetskoen

oG sIkre den nød-

vendIGe støtte tIL

At kunne dAnse På

tåsPIdserne.


bygget fra bunden hver gang. Men grundopskriften på en balletsko er den samme. En balletsko er bygget op omkring en standardlæst. Blokken – skoens “karrrosseri” – er udført i en pasta af rugmel, majsmel, dextrin, majsstivelse og vand. De or-ganiske materialer betyder til gengæld, at der kan gå små dyr eller biller i skoene, hvis de ikke bruges over længere tid – sker det, må hele værkstedet afgiftes. Massen bredes ud på et stykke lærred, stivner og bliver til at forme om-kring læsten. herefter syes den – materialet er satin – fra sålen op til kanten, den såkaldte binding udført i bom-uld. hvor langt op der skal syes – hvor bindingen skal gå – er helt individuelt; det er her, millimeterne kommer ind. Den yderste sål er i læder, også her er den enkelte dan-sers krav forskellige. Inde i skoen – her er den betrukket med bomuldslærred – hviler foden på en insole udført i

noget, der minder om kraftig karton. Mens de små bal-letbørn bruger standardsko, begynder den personlige til-pasning af skoene, når børnene er omkring 16 år.

JAGtEN på DEN pERFEKtE SKO»Den enkelte danser er altid på jagt efter skoen med de perfekte mål. Skoen kan altid blive bedre,« fortæller henriette Brøndsholm. Pastaen gør, at skoen bliver helt stiv og kan støtte, når danserne danser relevé – på tåspidserne. Anderledes forholder det sig med springskoene, der er helt lette konstruktioner udført i skind. Skoene forsynes med en splitsål eller en fuld sål. Udvalget af farver er begrænset, men skrædderværk-stedet kan bistå med at indfarve dem alt efter scenogra-fens ønsker. Farven males eller sprøjtes på og påvirker ikke skoens egenskaber i nævneværdig grad.


– og så er der karakterskoene. »Karakterballetterne – hvor balletdanserne også er skuespillere og arbejder med mimikken – er helt unik-ke for den danske ballettradition og tilskrives selvfølge-lig først og fremmest Bournonville. Denne særlige dan-ske tradition er også årsagen til, at dansk ballet tiltræk-ker så mange udenlandske talenter,« forklarer henriette Brøndsholm og præsenterer to-tre par karaktersko, der er karakteristiske ved at være bøjelige og elastiske. Sko-ene – fra knapstøvler til fine balsko – kan meget vel blive til i et kompromis mellem scenografens kreative ambiti-oner og skobestyrerens faglige indsigt i, hvad der prak-tisk kan lade sig gøre af hensyn til danseren. Dernæst følger tilbehøret, først og fremmest de elastik-ker, der holder skoen fast omkring hælen, og de bånd, der bliver syet og bindes omkring benene – altsammen tilføjelser, der sker i skobestyrerens værksted.

henriette Brøndsholm har selv en balletkarriere bag sig. hun blev optaget på Balletskolen i 1978 og har til-bragt sit liv på teatret siden. Allerede da hun var fem – og gik til ballet hos Jette Muus i hellerup – blev hun anbe-falet at gå til optagelsesprøve. De i øvrigt danse- og mu-sikinteresserede forældre tøvede: Det var dog et afgøren-de valg at træffe. Som niårig fik hun lov at gøre forsøget og blev optaget. Trods lange dage – med træning, sko-legang, senere tillige træning om eftermiddagen og ind imellem optræden om aftenen – følte hun sig med egne ord hjemme med det samme. Pensionsalderen for en balletdanser er 40 år – basta – omend nogle fortsætter karrieren som karakterdansere. henriette Brøndsholm sluttede af med bravour – med tre balletter af Balanchine og afskedsforestilling i Tokyo. Nogenlunde samtidig blev posten som skobestyrer ledig – teatrets anden af sin art – og med nyerhvervet viden om IT, administration, lagerstyring og almindelig sans for organisation forekom jobbet skræddersyet til hende. Just da hånd & Værk var på besøg, kiggede ballet-danseren Alexandra Lo Sardo inden for. Alexandra er fransk, uddannet i Pariser-operaen og blev ansat på Det Kgl. Teater for tre år siden, da hun kom fra operaen i Dresden. hun har travlt – i aften medvirker hun på ny i La Bay-adère og er sammen med sine kolleger i fuld gang med øvelserne på Tornerose, der havde premiere i november.

sMå deCIMALer Af-

Gør, oM en bAL-

Letsko PAsser. her

vIser henrIet-

te brøndshoLM den

IndvendIGe oG ud-

vendIGe såL.


haandværkerforeningens Golfklub indleder den nye sæ-son med afholdelse af klubbens årlige gallafest i Moltkes Palæ den 15. marts. Generalforsamlingen er henlagt til Laugshuset den 11. april, og dernæst følger årets måneds-matches med en afstikker udenlands i juli og september.

starter sæson med gallafest

GoLfKLUbbEnformand: bjarne dam, tlf. 2445 1070

Lørdag den 19. januar sætter Gourmetklubben med-lemmerne stævne i restaurant Julian på Nationalmuse-et med indgang fra Ny Vestergade kl. 12.00. her serve-res en såkaldt Co2-weekendbrunch for bare 195 kroner. I menuen indgår blandt meget andet økologisk yoghurt, hjemmelavet müsli, hjemmelavet nordisk pesto, brase-de kartofler, grøntsagstærter og Julian-spareribs samt brunch-pølser og lun leverpostej foruden diverse frugt. Tilmelding skal ske på 3312 2717 senest 16. januar. I februar kan medlemmerne glæde sig til et middags-arrangement på restaurant Lêlê, Vesterbrogade 40. re-

fra klimabrunch til vietnamesisk kogekunst

GoUrmETKLUbbEnformand: eli Askbo, tlf. 4676 9420

nYT frA KLUbbErnE

[email protected] - www.pfs.dk - Telefon 33 93 86 00

Ryd op i garagen!

Bliv ringet op af PFS og få en gratis rådgivning

Send SMS med besked PFS til 1272(Du betaler kun alm. SMS-takst)

Meremotion!

Få tjek på enpension!

Nytårsforsætter?

stauranten byder på det vietnamesiske køkken, og her-til skal tilmelding også ske på 3312 2717 senest 30. januar. og prisen – ? Den afhænger af den enkeltes appetit, idet mængden af retter er små, men mangfoldige og må be-stilles på stedet. Se mere på www.lele.dk.


nYT frA KLUbbErnE

Teaterklubben har fortsat enkelte ledige billetter tilbage til Det Ny Teaters “Love Never Dies” – en dramatisk, vel-lydende, tårepersende, rørende, imponerende flot opsat efterfølger til “The Phantom of the opera” – et must-see, hvis man er det mindste Lloyd-Webber-fan. Det Ny Teater er tilmed et af de første ikke-britiske tea-tre, der opfører musical’en. 25. januar er sidste frist for at tegne sig for de sidste ledige billetter til forestillingen “Det’ bare mænd” på odense Teater lørdag den 11. maj. Nysgerrige, der kunne overveje at blive medlemmer af Teaterklubben, kan måske begynde her.

kærligheden dør aldrig

TEATErKLUbbEnformand: Preben Askbo, tlf. 4676 9420

hverken frostgrader eller snedriver kan lægge hindrin-ger i vejen for haandværkerforeningens Vandreklub, der ufortrødent drager på byvandring søndag den 13. januar. Under turen passeres historiske steder, parker og haver, der er opført på byens gamle forsvarsanlæg. Medlemmerne mødes kl. 10.00 i Churchill-parken ved Gefionspringvandet, og naturligvis passeres Den Lille havfrue, førend man vandrer på voldene og derpå føl-ger Smedelinien til østre Anlæg. Lang tur går endvide-re gennem holmens Kirkegård, Sortedamsdossering og rundt i Fælledparken. Der afsluttes med frokost på Café Petersborg i Bredgade.

vandreklubben på byvandring

VAnDrEKLUbbEnformand: torsten Jagd. tlf. 4566 0837

Bridge

HAANDVÆRKERFORENINGEN

Du styrker din logiske sans, stimulerer din fantasi, udvikler dine samarbejdsevner og træner din psyko-logiske sans. Lyder det som en reklame for et lederkursus på topplan? Det er det ikke. Det er, hvad du får ud af at spille bridge – det mest geniale spil for et makkerpar.

Haandværkerforeningens Bridgeklub er alletiders sted at tage de første skridt ud i det avancerede kort-spil – vel støttet af erfarne spillere: Her føler enhver sig hjemme. Bridgeklubben spiller turnering hver tirsdag kl. 19.00 i Festsalen i Håndværkerhaven 49, og sæsonen indledes den 4. september. Begyndere tilbydes træning af erfaren turneringsleder (forudsætter 4 tilmeldte). Kontakt turneringsleder Lars Gre-gersen (tel. 3255 9039) eller klubbens formand Poul Fogh (tel. 4588 4251 eller 5195 6088; mail: [email protected]).

Vi byder nye medlemmer velkomne (øvede såvel som begyndere). Som noget nyt spilles nu om bronze-points. Kontingent pr. semester (2) er kr. 350,-.

BRIDGE– et kortspil med intelligensen som værktøj


nYE mEDLEmmEr

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjø-benhavn:

Pianist Kim Eriksen, Engen 19, 3250 Gilleleje Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Vognmand Niels Kjærgaard, Skovlyvej 12 b, 2690 Karlslunde Indmeldt v. Københavns Vognmandslaug Glarmester henrik Sillemann, Amagerbrogade 161, 1.th., 2300 København S Indmeldt v. Bjarne Andersen Malermester Carsten Buhl olsen, Seedorffs Vænge 32, 2000 Frederiksberg Malermester Brian Christensen, Dyssevænget 28 A, 2700 Brønshøj Malermester Jakob Larsen, heldbovej 19, 2500 Valby Malermester Dennis Sommerlund, Livjægergade 33, st.th., 2100 København ø Malermester heine horsevad, Sdr. Fasanvej 80 A, st.tv., 2000 Frederiksberg Malermester Wicky Vang, hyldtoftevej 9, 2730 herlev Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug Direktør Bent Flintsø, Viemosevej 63 B, 2610 rødovre Indmeldt v. Søren Schmidt

Skræddermester Troels Uldall, Nyhavn 55, 1051 Kø-benhavn K Indmeldt v. Winnie Christiansen Vognmand Jan Britze, Lindeparken 10, 3550 Slange-rup Murermester Frederik Nanambi, Nordre Fasanvej 45, 2., 2000 Frederiksberg Seniorforsker Svend Illemann, Valdemar holmers Gade 25, 2100 København ø Journalist Camilla L. Fabricius, Willemoesgade 54, 1. th., 2100 København ø Direktør ole heinager, højstrupvej 159, 2700 Brøns-høj Indmeldt v. fhv. direktør Mogens Nielsen Behandler/terapeut Dorte Friis Akra, Flamstedvej 105 B, 9260 Gistrup Indmeldt v. Bess LindstrømGlarmester oluf B. Johansen, Damhus Boulevard 95, 2610 rødovre

GlasskadeHærværk – Indbrud

GLARMESTRENES

Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem afGlarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

7 0 1 0 0 1 0 0DØGNVAGT


uDGIVEt AFHaandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol

REDAKtIONAdam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 FredensborgTlf. 4848 1788 fax 4848 2922 [email protected]

ANNONcERForlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 [email protected]

BLADuDVALGHenrik Tofteng Niels RothMette PalsteenAnne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

tRyKRosendahls

BEStyRELSE

FORmAND: Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester

1. NÆStFORmAND: per Vangekjær Oldermand, malermester

2. NÆStFORmAND: Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør

Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Niels Roth Oldermand, snedkermester

peter Steen mortensen Murermester

Henrik tofteng Viceoldermand, vognmand

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør

Steen Søkvist El-installatør

Bo JohansenKonditormester

mette palsteen Oldermand, tapetserermester

Jens Hjortskov Advokat, partner

DIREKtION

Anne-marie mærkedahl Ole E. Nielsen

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

dronnInGens tvÆrGAde 2 A

1302 københAvn k

tLf. 3312 27 17 • fAx. 3314 1625 • e-MAIL [email protected]

kontortId: MAn-tor 09.00-16.00, fre 09.00-15.00

WWW.HVfKbH.DK

Næste nummer udkommer mandag den 11. februar. Redaktionen slutter torsdag, den 24. januar.

hA AndvÆrkerforenInGen I k JøbenhAvn • dr. t vÆrGAde 2A • 1302 københAvn k

magasinpost SmpID NR 42419

DETskerI hAAndvÆrkerforenInGen

AL HENVENDELSE t IL: haandværkerforeningen i kjøbenhavndr. tværgade 2A1302 københavn k

torsdag 10/01 L’hombreklubben · teaterklubben · bowlingklubben

fredag 11/01 bridgeklubben – julearrangement

søndag 13/01 vandreklubben

Mandag 14/01 danseklubben

tirsdag 15/01 bridgeklubben · billardklubben · svømmeklubben

onsdag 16/01 skyde- og kegleklubben

torsdag 17/01 vi frivillige

Lørdag 19/01 Gourmetklubben

Mandag 21/01 kom-som-du-er

tirsdag 22/01 bridgeklubben · billardklubben · svømmeklubben ·

erhvervspolitisk statusmøde

torsdag 24/01 L’hombreklubben · bowlingklubben: nytårsfest



torsdag 31/01 vinklubben

Mandag 04/02 banko


onsdag 06/02 skyde- og kegleklubben

torsdag 07/02 kunstklubben · L’hombreklubben · bowlingklubben

søndag 10/02 vandreklubben



onsdag 13/01 damernes kegleklub

fredag 15/02 teaterklubben

Mandag 18/02 kom-som-du-er


onsdag 20/02 skyde- og kegleklubben · vinklubben

torsdag 21/02 L’hombreklubben · bowlingklubben

Lørdag 23/02 Musikklubben

søndag 24/02 bowlingklubben: nytårsfest

Mandag 25/02 danseklubben: Generalforsamling


onsdag 27/02 Globetrotterne: borneo · skyde- og kegleklubben:

stiftelsesfest

hånd & værk 01 2013

Documents