hånd & værk 08 2012

En af Danmarksmest spændendeerhvervsskolerSyv forskellige indgange fører til over 30forskellige erhvervsuddannelser

Kurser og efteruddannelse

Virksomhedstilpassede kurser

HTX - Teknisk Gymnasium

Se meget mere på

www.tec.dk

Teknisk Erhvervsskole CenterAfdelinger på Frederiksberg og i Lyngby, Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre

Hvfor_0210.indd 1 20-01-2010 10:34:40

08 2 0 1 2 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 3

KOMMENTAR

FORSIDEN

robert sørensen

Med rattanpalMen og hvad deraf kan blive istandsætter thoMas bruun olsen dansk

Møbelkunst. læs portrættet side 8 (foto: henrik nielsen)

barske tider venternoget tyder på, at vores regering ikke rigtig vil os – vil håndværket, vil de små og mellemstore virksomheder. det er næsten med større undren end fortvivlelse, at man dykker ned i årets Finanslovforslag: Hvordan kan det hænge sammen, at en regering, der bekender sig til vækst, ønsker større beskæftigelse og vil sikre flest mu-lig unge en uddannelse, tilsyneladende arbejder stålsat og ufortrødent i stik modsat retning? de knap 9.000 praktikpladssøgende vil næppe føle sig hjulpet af regeringens forslag om at fjerne bonus- og præmieringsordningerne, der har holdt hånden under antallet af lærepladser gennem de seneste år. Hvad vær-re er, vil man overlade finansieringen af skolepraktikken til virksomhederne gennem en forhøjelse af aer-bidra-get. samlet set ligger heri et signal om, at man på længe-re sigt heller ikke vil vekseluddannelsesprincippet, som danmark er kendt og beundret for – og som lande, der ikke har det, er på vej til at indføre. dernæst afskaffer man overnight den boligjob-plan, der notorisk har givet beskæftigelse i de mindre hånd-værksvirksomheder. Oprindelig kunne installations-branchen glæde sig over, at pengene i stedet skulle an-vendes til en energirenoveringspulje; glæden blev kort-

varig, for tankerne herom synes droppet med Finanslov-forslaget. næste tidsler er fohøjelse af virksomhedernes bidrag til finansiering af syge medarbejdere, og endelig indføres en såkaldt arbejdsskadeafgift. Med andre ord: Midt i en periode med stigende ledig-hed og mangel på lærepladser gør man det dyrere at an-sætte arbejdskraft og beskæftige elever. Hvad er da regeringens svar på de samfundsøkonomi-ske udfordringer? det samme som i fjor: Mirakelmidlet er “statslige investeringer”, hedder det. danske og internationale undersøgelser har gang på gang slået fast – i en grad, så det ligner en floskel – at ny vækst og beskæftigelse nu engang bedst skabes af de små og mellemstore virksomheder – ikke af den offentli-ge sektor. Med forelæggelsen af Finanslovforslaget for 2013 har regeringen for alvor kastet fløjlshandsken over for de små og mellemstore virksomheder. som håndværksvirksomheder ser det ud til, at vi har en forklaringsopgave af dimensioner, om vi da ikke alle-rede taler for døve øren.

kOMMuner skal tænke i Mindre kluMperSmÅ- OG mEllEmStORE VIRKSOmHEDER uDEluKKES EFFEKtIVt FRA At ByDE pÅ

OpGAVER, NÅR StADIG FlERE KOmmuNER VÆlGER At uDByDE DERES

OpGAVER I StORE KlumpER.

4 h a a n dvæ r ke r fo r e n i n g e n i k J ø b e n h av n 08 2 0 1 2

Haandværkerforeningen i kjøbenhavn mener ikke, det er fair konkurrence, når kommuner i deres udbuds-form på forhånd udelukker små og mellemstore virk-somheder fra at byde på opgaverne, særlig ikke når kom-munerne uden sammenligning er de største indkøbere. nu vil Haand værkerforeningen inspirere kommunerne i hovedstadsområdet til at udbyde på en måde, så også sMv’erne får en chance, og der kan sikres en god og fair konkurrence. derfor har Haandværkerforeningen sendt Hånd-

værksrådets katalog “7 veje til en sMv-venlig udbudspo-litik” samt et idékatalog til effektive uddannelsesklausu-ler ud til kommuner i hovedstadsområdet. Med initiati-vet ønsker Haandværkerforeningen at få skabt en kon-struktiv dialog om kommunernes udbudspolitik. ”Udbyd opgaver på betingelser, som SMV’erne kan op-fylde”, lyder et af de syv bud. kommunen bør nøje over-veje, hvilke krav der stilles til tilbudsgivernes likviditet, for det kan være en økonomisk dårlig løsning for kom-munen at presse tilbudsgiverne på deres likviditet. ek-sempelvis risikerer tilbudsgiveren at skulle låne penge til mellemfinansieringen, hvilket i sidste ende slår igennem på tilbuddets pris. kommunen bør aldrig standardisere sine udbudskrav, men skal i stedet tilpasse kravene, så de passer til den konkrete opgave og opgavens størrelse.

lÆRlINGEKlAuSulERdet gælder også, når kommunerne bruger uddannelses-klausuler og indskriver krav om lærlinge i udbudsmate-

08 2 0 1 2 h a a n dvæ r ke r fo r e n i n g e n i k J ø b e n h av n 5

rialet. Håndværksrådet har udgivet et idékatalog om ef-fektive uddannelsesklausuler, som kommunerne med fordel kan skele til, hvis man ønsker at anvende klausul-redskabet. i kataloget lægges der vægt på, at det altid skal bero på en konkret vurdering, inden man lægger klau-suler om lærlinge ind i udbudsmaterialet. kommuner-ne bør undgå at bruge krav om nettotilvækst af lærlin-ge i klausulerne, da sådanne krav er et direkte benspænd for de virksomheder, der i forvejen har (mange) lærlinge. endelig peger kataloget på, at fagentrepriser er den sikreste og smidigste vej til flere lærepladser, da fagentre-priserne tiltrækker de små og mellemstore virksomheder og dermed holder fast i sMv’ernes tradition for at bære et meget stort uddannelsesansvar i form af lærepladser.

VIl I DIAlOGHovedformålet med henvendelserne er at få startet en dialog og få iværksat en kontinuerlig kontakt med den enkelte kommune. derfor vil Haandværkerforeningen i kjøbenhavn følge op med personlig kontakt til kommu-nerne i håb om, at en møderække kan blive sat i stand. dialogen er allerede i gang med københavns kommu-ne, og i slutningen af september mødes repræsentanter fra Haandværkerforeningen med direktøren for køben-havns ejendomme Gyrithe saltorp, og på mødet vil kø-benhavns kommunes valg af udbudsformer blive disku-teret. baggrunden for mødet er københavns kommunes

udmelding om, at de bebudede skolerenoveringer ifølge forlydender skal udbydes i større klumper. »Man kan ikke andet end have respekt for kommuner-nes ønsker om at udbyde mest rationelt – det drejer sig om skattekroner. byggesagsstyringen er naturligvis også nemmere, når man kan overlade det meste af det ope-rative ansvar til en hovedentreprenør. Men hunden bi-der sig selv i halen, når et helt segment af virksomheder, der er ramt af lavkonjunktur, udelukkes fra et så stort marked som den offentlige sektor,« siger Haandværker-foreningens erhvervspolitiske konsulent, lars Magnus Christensen.

OGSÅ ANDRE BRANcHERnu handler udbud som bekendt om andet end bygge- og anlægsområdet. »vi vil søge indflydelse på, hvordan opgaver og leve-rancer inden for andre berørte brancher bliver berørt – lige fra levering af udstyr til handicappede til service-ydelser,« fortsætter lars Magnus Christensen. derfor søger Haandværkerforeningens erhvervspoli-tiske konsulent eksempler på udbud og udbudsformer, der er faldet medlemmerne for brystet. eksemplerne be-høver ikke alene at hidrøre fra københavns kommu-ne, men må gerne komme fra alle hovedstadsområdets kommuner. lars Magnus Christensen kan kontaktes på tlf 4127 2838 samt på email [email protected].

lars Magnus christensen – efterlyser ekseMp ler

blandt MedleMMerne på uhensigtsMæssige

udbudsforMer i koMMunerne.


der lød vild jubel fra de bageste rækker, da oldermand Mette saabye efter en lang og spændende dag – fredag den 24. august – offentliggjorde navnet på modtageren af skt. loye-prisen 2012: blandt de fem nominerede valg-te juryen at pege på annette dam, uddannet fra statens Håndverks- og kunstindustriskole i norge. derpå over-rakte H.k.H. kronprinsesse Mary den fornemme pris på 100.000 kroner. prisoverrækkelsen var kulminationen på en lang og spændende dag indledt med et daglangt seminar om smykker – om hvad smykker betyder for os i forskellige kulturer, om formidling af smykker og om samarbejdet mellem producent og designer. seminaret havde 120 del-tagere. dagen var også et fyrtårn i Guldsmedelaugets smyk-ke- og & korpusevent, hvorunder publikum helt frem til slutningen af september kan besøge en bred vifte af åbne værksteder i københavn – se selv på www.guldsmede-lauget.dk og klik på “events”. under sin tale dén eftermiddag hos designmuseum danmark i bredgade causerede Mette saabye over sit næsten 600 år gamle laug, og over, hvordan en moder-ne laugsbestyrelse kan medvirke til at formidle og syn-liggøre sit fag – at åbne branchen og kundernes øjne for, hvad der er godt håndværk. en dag af denne beskaffen-hed – og en så bred medvirken blandt laugets medlem-mer – ligner da også en kraftpræstation; en kraftpræsta-tion, som en lang række fonde og sponsorer har valgt at understøtte. skt. loye-prisen ligger i direkte i tråd med bestyrel-sens bestræbelser. prisen blev indstiftet i 1989 med sig-te på at fremme initiativer i et ældgammelt fag – at tilfø-

event aF Høj karat

”Mind your values“,

kalder annette daM

sine bidrag til skt.

loye.

Marie-louise kri-

stensen taler oM

sMeltedødssynergi

og det, der går tabt,

ved ikke længere at

være ... t ilført et

ikke ringe anstrøg

af huMor.

»Mine værker er et

saMspil MelleM et

Materiale og dets

egenskaber, obJek-

tets forM, historie

og de konfliktfyldte

Modsætninger, der

kan opstå iMelleM

deM,« forklarer sig-

ne frese bülow an-

dersen – og bidrog

blandt andet Med en

let operationsMaske

– i tungt bly.

08 2 0 1 2 h a a n dvæ r ke r fo r e n i n g e n i k J ø b e n h av n 7

HKH KRONpRINSESSE mARy OVERRAKtE 24. AuGuSt ÅREtS SKt. lOyE-pRIS EFtER

EN SpÆNDENDE SEmINARDAG mED GulDSmEDElAuGEt SOm VÆRt. mEN DERmED

ER ÅREtS SmyKKE- OG KORpuSEVENt lANGt FRA FORBI.

je det noget, det ikke havde i forvejen, som Mette saabye formulerede det. derfor syntes det at ligge lige for at præsentere publi-kum både for de værker, som de fem smykkekunstnere er nominet for, og for laugets skt. loye-samling, der omfat-ter værker af tidligere prismodtagere. efter prisoverrækkelsen ledsagede Mette saabye såle-

des kronprinsesse Mary ned i udstillingen – tillige med et gevaldigt følge af medlemmer, gæster, andre interesse-rede – og ikke mindst presse. øvrige nominerede var birgitte signe Frese bülow an-dersen, Marie-louise kristensen, Helen Clara Hemsley og birgitte Holmsteen.

hkh kronprinsesse Mary overrakte guldsMedelaugets

skt. loye-pris til sMykkekunstner annette daM – bag

deM th. olderMand Mette saabye.

foto: henrik niel sen


rud thygesens Model 7512

fra serien af kongeMøb-

ler.

Måske lå der lidt af en provokation i, at landpostbud-dets søn, hvis ophav ikke lige var nogen handyman, slog over i et håndværk kort efter sin studentereksamen. Men det skulle være et håndværk, hvis metode var varig, hvis slutprodukt gerne måtte være bæredygtigt, og som ikke lod sig spille af banen af en tilfældig teknologisk udvik-ling. en tilværelse som militærnægter knyttet til roskil-de Museum med deraf mangfoldige bekendtskaber med sjældne mennesker bragte Thomas bruun Olsen (43) sammen med en møbelfletter – eller rigtigere endnu: en kurvemagermester – i sorø, der solgte ham et møbel, hvis sæde skulle flettes. det lærte Thomas bruun Olsen sig – tilsyneladende til kurvemagermesterens så store til-fredshed, at han fik en opgave med hjem – én til – og én til. nogenlunde samtidig med, at den soranske kurvema-germester lagde op, etablerede Thomas bruun Olsen sig som selvstændig i københavn og kunne overtage en del af værktøjet fra værkstedet i sorø – alt sammen i starten af 1990’erne.

ByGGEDE I HIllERØDværkstedet blev underleverandør til håndværksmestre, snedkerier og møbelforretninger, flyttede til birkerød i lokaler, der var en kende større, indtil også disse rammer sprængtes, og Thomas bruun Olsen i 2007 tog det sto-re skridt og byggede eget værksted i Hillerøds industri-kvarter – lige på toppen af de hede økonomiske konjunk-turer. Men allerede da var visionen at bevæge sig opad i fødekæden: som leverandør til slutbruger.

skønHed kan Flettes



EllER: FRA INDONESIEN tIl WEGNER. I HIllERØD tAGER tHOmAS

BRuuN OlSEN OG HANS mEDARBEJDERE SIG KÆRlIGt AF

mØBElKlASSIKERE, DER mED Nyt FlEt FÅR tIlFØJEt

NOK EN GENERAtIONS lEVEtID.


krisen var i den grad behjælpelig med at rydde ud i kundebasen, men Thomas bruun Olsen fik gearet sin virksomhed til de nye tider – og sit nye fokus. i dag løser værkstedet opgaver for eksempelvis kirker, myndigheder og andre ejere af større mængder møbler med fletværk. – Hvad der fænger ved dét håndværk?

RESpEKtEN FOR ORIGINAlEN»at arbejde med materialerne. at skabe den rette farve-vandring – de naturlige mønstre i flettet. at udsøge sig, hvad der skal laves – og udføre det korrekt og i en kvali-tet og med en autenticitet, der yder respekt for det oprin-delige, det originale.« Thomas bruun Olsen taler velovervejet, snart sagt filo-soferende. Hans arbejdsmark er fremdeles de danske møbelklas-sikere fra de sene 1920’ere og frem. på værkstedet fin-der vi poul kjærholm, kaare klint, børge Mogensen og

thoMas bruun olsen Med

sin væsentligste råvare:

rattanpalMen.


Wegner – og et særligt hjerte har Thomas bruun Olsen fået for rud Thygesen og johnny sørensens kongemøb-ler, der blev kåret som vindere under en udstilling i an-ledning af kong Frederik iX’s 70 års fødselsdag i 1969, og som på sindig måde skaber en symbiose mellem de ”gamle” møbelklassikere og vor egen tids funktionalis-me. stole og sofaer – og hvad der senere blev tilføjet af va-rianter – står rigtig mange steder, herunder på Christi-ansborg, men de produceres ikke længere, de agtes må-ske ikke tilstrækkeligt, og en dag vil vi ikke længere kun-ne vedligeholde dem. det råder Thomas bruun Olsen bod på ved dels at erhverve nogle af dem, dels opbygge et beredskab til at kunne tage sig af dem. et beredskab – ja, for Thomas bruun Olsen vil gerne levere mere end det rene flet. Helst vil han være hoveden-treprenør for den samlede istandsættelse. i huset har han en dygtig møbelsnedker, og i sit netværk har han hånd-værkere med de kompetencer, som værkstedet ikke selv er besiddelse af, men som til gengæld deler værkstedets nidkærhed, eller som Thomas bruun Olsen selv formule-rer det: en urokkelighed.

HOVEDGRuppERNEThomas bruun Olsen inddeler sit materiale i store ho-vedgrupper: der er papirgarnet, et treslået papirstov, der leveres af randers reb, og som i mangt og meget har af-løst søgræs. papirgarnet anvendes eksempelvis på børge Mogensens Folkestol og Wegners Y-stol i kuvertflet. størst er dog flet fra rattanpalmen – en palme, der vokser i indonesien – tilsyneladende i en særlig kiesel-holdig jord, der giver rørene en stivhed og elasticitet, der gør det muligt at bygge lige fra både, ballonkurve – end-og vognchassis’er – til at flette et sæde med, hvilket alt sammen har stået på i århundreder. Fra palmetræerne afskæres stængler – svarende til jordbærplanternes stiklinger – der forarbejdes i junglen og derpå udskibes. Her er tale om et hav af sorter, hvori-blandt blot et par er relevante.

DEN KRItISKE pROcESdenne forarbejdning eller modning er en kritisk proces. det er her, materialets udseende bestemmes, og Thomas

birgit Møl-

ler i færd

Med nyt flet

i papirgarn

til kaare

klints kir-

kestol.


bruun Olsen har brugt megen energi på at specificere og få leveret den kvalitet, han ønsker sig. eksempler ude fra lagret dokumenterer, hvordan forarbejdningen kan fore-komme tilfældig og uskøn – eller resultere i denne har-moniske, gyldne overflade, der tilføjer møblet den skøn-hed, det var tiltænkt. af rørenes indre – marven, så at sige – frembringes peddigrør; af overfladen kantskårne sjener, hvis naturli-ge lysgyldne overflade har gjort dem til Thomas bruun Olsens fornemmeste materiale. Gennem sin hollandske leverandør har han specificeret sjenernes rette dimensio-ner: 6 mm i bredden og 1,4 mm tykke. endelig hænder det, at værkstedet arbejder med gjorde – vævede bånd i hør – og nævnes skal også flaglinen: »Hans Wegner skabte Flaglinestolen, hvor han prøver at eftergøre en bestemt siddestilling, han oplevede i en strandklit – sådan godt gravet ned i sandet. Her har vi fået Århus possementfabrik til at hjælpe os med at udfø-re en ny flagline,« fortæller Thomas bruun Olsen. Flagli-nen består af en kerne i nylon omvundet med en hæklet strømpe og dæktråde af hør. Hvori består kunsten – ud over håndelaget?

HVID, GRØN OG BRuN»at læse sit parti af rattan og at sætte flettet sammen, så farveforløbet og mønstret bliver rigtigt,« siger Thomas bruun Olsen og nævner hvid, grøn og brun som rørenes changerende grundfarver. Herudover skader det afgjort ikke at være godt bekendt med det enkelte møbels tekto-nik – måden, det er sat sammen på. Thomas bruun Olsens første møde med et møbel går med at beskrive det i alle detaljer og opnå enighed med

er Man bare en sMule bidt af klassisk

Møbeldesign og gode Materialer er

thoMas bruun olsens ”baglokale“ lidt

af et skatkaMMer.


sin kunde om, hvordan resultatet skal blive: skal møblet renses i bund? skal der foretages limarbejde, eller skal en sarg skiftes ud? når parterne er enige, kan arbejdet gå i gang – man indleder i forreste, venstre hjørne og bliver ved, til man er færdig, smiler Thomas bruun Olsen. sig-tet er at nå den kvalitet, som arkitekten havde i tankerne, da han designede sit møbel. arbejdsgangen indledes med at fugte rørerne og lade dem suge en smule vand. det gør dem bøjelige – og de forbliver i den form, man bøjer dem i.

SAVNER uDDANNElSEStIlBuDbruun Olsen Flet beskæftiger i dag – foruden sin møbel-snedker – birgit Møller samt to medarbejdere, der har værksted hjemme. som stort set samtlige medarbejdere – både i dag og tilforn – har birgit Møller en ganske an-den tilgang til faget – hun er bankuddannet.

»vi har selv oplært alle vore medarbejdere gennem årene, for der findes ikke nogen uddannelse i faget. det har ført til en drøm om, at nogen engang ville sætte sig i spidsen for at skabe uddannelsesmuligheder for de helt små fag. ellers risikerer vi at miste den håndværksmæs-sige viden, der skal være med til at sikre vores kulturarv,« siger Thomas bruun Olsen.

Mester selv

i færd Med

børge Mo-

gensens bM

61. kun-

sten lig-

ger blandt

andet i at

skabe den

rette far-

vevandring

i sJenerne.


fo

to: Ja

co

b s

ch

ou

nie

lse

n/s

ca

np

iX

det videnskabeliGe Hjørne:en aMerikansk eFterMiddaGdet er hele verdens anliggende, når amerikanerne vælger ny præsident. Hvad vil den nye præsidents udenrigspoli-tik føre med sig? styrer han den amerikanske økonomi i en retning, så den påvirker vore europæiske økonomier positivt eller negativt? Og vil han nyde den fornødne til-lid i sin egen befolkning?

præsidentvalgkampen er udtryk for en noget anden politisk kultur, end vi kender til herhjemme. stift be-kendtskab med den – og få endnu mere ud af mediernes omfangsrige dækning af det amerikanske valg dette ef-terår. Haandværkerforeningens kulturelle og videnskabeli-

niels bJerre-poulsen – gæst i

det videnskabelige hJørne den

28. oktober.

BRILLEBADRENE BRILLER

Hver morgen dyppes BRILLEN i badet, og stel og glas er rene – Så enkelt er det!Samme bad bruges i 1 måned.Ring 3828 9095!

HUSUMSPECIAL OPTIKFrederikssundsvej 302 A, 2700 · [email protected]

D E B L Å M Æ N D

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

Med udgangspunkt i

VVS

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...


Det amerikanske præsiDentvalg

– søndag den 28. oktober kl. 15.00 i Laugshuset, Nørre Allé, med ass. professor

Niels Bjerre-Poulsen som gæst samt “overdådigt amerikansk kagebord” serveret

af Flemming Sandholm, Grannys House. Pris kr. 160,-. Tilmelding på 3312 2717

senest fredag den 19. oktober.

ge Hjørne hjælper på vej på overordentlig kvalificeret vis. klubben – der ikke kræver særskilt medlemskab – har formået associate professor ved syddansk universitet, niels bjerre-poulsen, til at sætte den amerikanske valg-kamp i historisk og politisk perspektiv. det sker i laugs-huset på nørre allé søndag den 18. oktober kl. 15.00. niels bjerre-poulsen et kendt navn fra radio og tv og vil med sin evne for formidling berette og svare på spørgs-mål om valgmænd, primærvalg, swingstater og caucu-ses. niels bjerre-poulsen har en ph.d. såvel fra university of California som fra københavns universitet. inden sin tiltræden på syddansk universitet var han blandt andet

DANA ER FOR DEM, DER GØR DETFor os er de selvstændige helte, der fortjener de bedst mulige vilkår for at udvikle deres ideer.I er med til at skabe grundlaget for den udvikling, hele samfundet bygger på. Og vi brænder for at understøtte jeres ambitioner.At være selvstændig betyder nemlig ikke, at man skal kunne alting selv. Så meld dig ind i dag.

BESØG www.dana.dk

FRIHED TIL AT VÆRE MIG SELV

James Nystrand Indehaver, Supermaling.dk

// To diskusprolapser

// Ekstrajob som vicevært

// Telefonen aldrig slukket

leder af Center for amerikanske studier på Handelshøj-skolen i københavn (Cbs), offentliggjort adskillige ar-tikler og gæsteundervist både i danmark og udlandet. i 2005 modtog han FuHu’s Formidlingspris for sin evne til at nå publikum. Og der hører mere til denne eftermiddag! det videnskabelige Hjørne har således entreret med Grannys House i søborg, hvorfra konditor Flemming sandholm vil servere overdådige uddrag af klassisk, far-verig amerikansk kagekunst – pies, cakes og så fremdeles – med baggrund i sine egne gamle, amerikanske opskrif-ter – erhvervet i forbindelse med sine ophold i staterne. således turde både sjæl og legeme være fristet.


Åbent OG lYst –aFskærMet OG trYGt

FOR KNAp 90 mIllIONER KRONER ER DANNERS HuS I NANSENSGADE BlEVEt

GRuNDIGt IStANDSAt OG mODERNISEREt. lyS, luFt OG ÅBENHED KOmBINERES mED

AFSKÆRmEtHED, tRyGHED OG FÆllESSKAB.


Åbenhed og afskærmethed. Fornyelse og fastholdelse. således lyder ledetråden bag de omfattende istandsættel-sesarbejder af ejendommen, der siden opførelsen i 1873-74 har dannet ramme om kvindeliv – i sin tid om kvin-der rundet af barske sociale vilkår uden et sted at bo, se-nere krisecenter for voldsudsatte kvinder og i dag en or-ganisation, der rummer både et krise- og videncenter med 35 medarbejdere, 264 frivillige og med i alt 18 hus- og hjerterum til voldsudsatte kvinder og børn. Om ikke sønderslidt havde huset behov for en modernisering og en indretning, der udnyttede husets muligheder bedre til medarbejderne og indvånernes bedste. det var nok aldrig tanken, at stiftelsen skulle fremstå som et palæ, men med fornemme bygningsdetaljer, højt til loftet og fine dimensioner, henledes tanken i hvert fald på et. det understreges, når arkitekt, maa., anne lene jørgensen, varmings tegnestue, og organisationens for-holdsvis nytiltrådte direktør, susanne philipson, præ-senterer det imposante indgangsparti, der nu igen er hu-sets hovedindgang. det understreges, når gæsten føres ind i “stadsestuen” – en to etager høj sal med ny marmo-rering, staffering af vægfelter med grisailleagtig skygge-effekt, og det understreges af en dæmpet, men bestemt tilstedeværende farvepalet af fem hovedfarver – en far-veholdning fastlagt i fællesskab og udmøntet i konkrete kulører af indretningsarkitekten.

VIllE GERNE ÅBNE»vi ville gerne åbne huset – samtidig med at holde det af-skærmet, og vi ville sikre, at de værdier, vi bygger vores arbejde på, og husets historie blev indføjet i istandsættel-

sen,« fortæller susanne philipson, der selv får et kontor sat i en kulørfuld bonderosa på første sal. siden 1979 – da et kvindeoprør formåede at få nedriv-ningsplanerne til at kuldsejle – har huset været sporadisk istandsat. Først af de oprørske kvinder selv i begyndelsen af 1980’erne, siden – sine steder – i 1996. dernæst har hu-set været præget af skiftende tiders moderniseringsman-traer: linoleumgulve, forsænkede lofter og så fremdeles samt af farver, der hørte en græsrodstid til. ejendommen er fredet, og således melder sig alle de bevaringsmæssige dilemmaer, som bygherre, arkitekt og håndværkere altid er beskæftiget med i disse ejendom-me. der er ikke tale om en tilbageførelse til 1879 – næ-sten tværtimod – men om at istandsætte og modernisere i takt med husets eget sprog. som kilder er anvendt gam-le fotografier, og der er foretaget farveafdækninger.

GEmmEStEDERNEudenfor anlægges en lille terapihave, der gør det muligt for centrets beboere at finde deres eget lille fredelige gem-mested, og med fliser i skiffer som “sokler” er opført ter-rasser, der hælder ned mod den frigjorte kælder, der så-ledes nu er blevet til en parterre. dernæst præger afrens-ningen af facaden efter gommachemetoden, den elegan-te, nysmedede vindfløj nordgavlen med danners logo og

billederne dette op-

slag: ”stadsestuen“

eller festsalen Med

de fine MarMorerede

felter, det Markan-

te vnduesparti – og

dannertegnet, der nu

bliver Malet op.


solen slår næsten haMMershøisk

ind over de nyrenoverede gulve.


årstallet for istandsættelsen og de fine, rekonstruerede pinakler på alle gavle. pinaklerne fremgår af gamle bil-leder, men har ikke været her i nyere tid. anne lene jør-gensen glæder sig især over, hvordan det er lykkedes at udføre afrensningen, så stenene endnu har en change-rende patina. alle facadens fuger er kradset ud, og der er udført nye kehlede fuger. det sker med et opvarmet jern, der gør fugen stærkere, når den er størknet. indenfor har høje glas(brand-)døre erstattet tidligere tiders lukkethed med smukke lysindfald til følge, gulve-ne er blevet afdækket og genlagt – brugbart træ fra gul-ve, der ikke kunne reddes, er blevet genbrugt – og enkel-te trapper er blevet udluset. i stueetagen er parketgulve-ne fjernet. »det gør ikke noget, at man kan se sømhullerne ef-ter parketten, eller man kan se udlusningerne. de doku-menterer husets historie,« noterer anne lene jørgensen. i gangarealerne er også monteret ny belysning – sto-re, smukke lamper, der udsender i lys i noget, der kunne minde om en blid tåge. Over alt er indlagt kabler til it og netværk.

18 BOlIGERi husets sydfløj – facaden ud mod H.C. andersens boule-vard – indrettes først og fremmest kontorer og samtale-værelser til medarbejdere – herunder pædagoger og psy-kologer – og husets brugere. i den tværgående nordfløj er indrettet 18 boliger – nu med eget thekøkken og selv-stændigt bad. Thekøkken, ja – for centret har vægtet den balance, der bør være imellem muligheden for at trække sig tilbage og for at indgå i et støttende fællesskab. derfor er der ind-rettet fælles køkken og spisestue på hver etage. på første sal er der mulighed for at lægge boligerne midlertidigt sammen ved at åbne en dør imellem dem. på øverste etage er indrettet et mindre kontorland-skab og bibliotek og et “helle” for husets frivillige samt et “kreativt rum”, der kan benyttes af alle. i taget er velux-vinduerne udskiftet med fine nye, runde vinduer i støbe-jern. i kælderen er sket nogle af de største fornyelser. Også her er indrettet boliger, men tidligere tiders oppulen-

Målet har ikke væ-

ret at ”føre tilba-

ge”, Men at ska-

be en overenssteM-

Melse MelleM det

oprindelige byg-

ningsudtryk og vor

egen tid. øverst:

bagest i haven anes

konturerne af den

koMMende terapi-

have.


te rørføringer er gemt væk, her er lagt nye, lyse fliser, og boliger og fællesarealer har fået udgang til den lukkede have, der udover terapihaven nu også rummer en skole-stue, så børn, der opholder sig længere tid i centret, kan få skoleundervisning.

StADSEStuEN … EllER SAlENi fløjen ud mod H.C. andersens boulevard er monteret nye ruder i lydglas; i nordfløjen af energiglas. vinduerne er malet med linolie. stadsestuen – eller snarere stadse-salen – påkalder sig særlig opmærksomhed. Her er paneler og dørkarme – inklusive dørindfatnin-ger – marmoreret på ny. Gamle billeder afslører blandt andet, at her i en periode har været anvendt sort, at de nederste paneler var en sandstensimitation, og at dørene har været ådret. Farveafdækningerne afslører imidlertid, at dørene ikke har været ådret på opførelsestidspunktet. seneste farveholdning har været gul med en gullig marmorering. nu møder vi stilfærdige grå nuancer to-net i retning mod rød i stafferingerne og en næsten stof-lig gråsort marmorering. det fine loft med de små rødli-ge rosetter har været her stedse. »tidligere måtte man gå igennem salen for at komme fra den ene ende af fløjen til den anden. Med et nyt gang-areal rundt om salen i begge etager kan salen nu luk-kes af, så den bliver mere anvendelig til arrangementer og foredrag,« fortæller susanne philipson, der glæder sig over, at her nu også er installeret moderne av-udstyr; fra panelerne, der skjuler radiatorerne, kan trækkes et lær-red op, der mørklægger salen. det smukke loft med sine rosetter blev sat i stand i 1996. det store vinduesfag ud mod H.C. andersens bou-levard er endnu udsmykket med det markante kvinde-tegn. det forbliver her – det står ikke til diskussion – og bliver tværtimod malet op. krisecentrets beboere og medarbejdere har siden 2010 været genhuset i det gamle Musikkonservatorium i den anden ende af H.C. andersens boulevard. i oktober ven-tes de tilbage – til et så godt som nyt åbent, lyst – og af-skærmet, trygt hus.

arkitekt anne lene Jørgensen (tv.),

varMings tegnestue, og direktør

susanne philipson, dannerhuset, har

arbeJdet freM iMod visionen oM et åbent,

afskærMet hus.


De har meDvirket

Restaureringen af huset er

sket i et partnerskab med

Realdania og er derud-

over støttet af A.P. Møl-

ler og Hustru Chastine Mc-

Kinney Møllers Fond til al-

mene Formaal, Augustinus

Fonden, Oak Foundati-

on Denmark og Nordea-

fonden.

Murerarbejdet er udført

af O.P. Nedergaard/K.A.

Hansen, Jakon har stå-

et for tømrerarbejdet, Ho-

vedstadens Tagentrepri-

se for taget, Peter Munck

& Søn A/S for malearbej-

det og Glenco for teknik-

ken. Bygherrerådgiver var

Rambøll A/S, og Varmings

Tegnestue har været total-

rådgiver.

farveholdningen blev

drøftet i fællesskab,

Men det endelige ku-

lørvalg blev fastlagt af

indretningsaritekten –

+pedersen.


der stilles helt forskellige krav, om man fremstiller hatte til brug på film, i tv eller teatret. særlig til film kræves den allerstørste omhu og præcision, mens hatte til brug på teatret skal kunne klare voldsomt dagligt slid. tv er sådan – midt imellem. Modist og hattemager, engelske jane smith (71) har prøvet det hele. Gennem 40 år har hun fremstillet og syet hatte til store spillefilm, londons mange teatre og til en bred vifte af tv-serier på bbC – fra tv-serien Onedin linien til filmene om Harry potter. just nu er hun i gang med hatte til en kommende film – ”The invisible Wo-man” – om den engelske romanforfatter Charles dick-ens, der vist ikke var helt så kærlig og hengiven – endsi-ge tro – en ægtemand, som hans sociale sindelag måske burde tilsige. i nogle augustdage tog hun sig dog tid til at være gæ-

nørdede daGe pÅ det kGl.

steunderviser for foreningen af danske hattemagere og modister, for hvem hun er en stjerne på himlen i sit fag. »jeg var stødt på hendes navn rigtig mange steder i faglig sammenhæng, og da jeg læste, at hun tilmed ud-bød kurser, overvejede jeg at deltage i et. så opstod tan-ken om, at hun jo kunne komme herover og undervise os alle,« fortæller formanden for danske Modister og Hat-temagere, Mathias august borg. – Og det ville hun gerne. »jeg har undervist på forskellige art schools siden 1993, og jeg lærer selv noget hele tiden. at fremstille hatte er et fag uden regler, og jeg kan stadig overraskes over nye måder at gøre tingene på,« fortæller en spillevende jane smith, for hvem det nærmest var et tilfælde at hun blev modist: Hun studerede selv på en art school og udførte skulpturer i så forskellige materialer som sten og træ, da hun stiftede bekendtskab med faget – blev fænget af det og hurtigt fik sin første filmopgave omkring 1970 – så-mænd en tudor-hat til skuespilleren richard burton. snart derefter blev hun fast knyttet til bbC, indtil struk-turændringer gjorde, at hun nedsatte sig som selvstæn-dig freelancer.

SpEcIAlEt ER HIStORISKE HAttEet af hendes specialer er historiske hatte og kyser og med en formidabel evne til at huske, sondre og perspektive-

engelske Jane sMith sætter

ikke farten ned trods sine

7 1 år. i dette efterår udvi-

der hun sin egen Modist-

skole.


FORENINGEN AF mODIStER OG HAttEmAGERE HAR HAFt BESØG AF Et

StIlFÆRDIGt VERDENSNAVN BlANDt mODIStER OG HAttEmAGERE – mØD DEN

HIStORISKE HAt OG KySES mEStER!

re har hun gennem alle årene suget til sig af al den hi-storiske viden, som de dygtige og ekstremt omhyggeli-ge filmresearchere har afdækket – film for film, tv-se-rie for tv-serie. der stilles nemlig gevaldige krav til historisk korrekt præcision, understreger jane smith – manglende detal-jer eller modehistoriske ukorrektheder vil snart nok bli-ve påpeget af et krakilsk publikum. ikke desto mindre ville vi – om vi rejste tilbage i tiden – ikke genfinde præcis de hatte eller kyser, vi eksempel-

vis oplever i storfilmen ”stolthed og fordom” – bygget på jane austens klassiske roman. »Formen og stilen skal være historisk pinlig korrekt. Men for hver film eller teaterforestilling skaber scenogra-fen sin egen farvepalet og måske små justeringer, der bli-ver kendetegnende for lige præcis dén film eller dén fore-stilling,« fortæller jane smith.

IKKE mEGEN DANSK ERFARINGen særlig disciplin stod på programmet under det fire



dage lange kursus, som det kgl. teater lagde rammer til – og som mere end 90 procent af den 12 medlemmer sto-re forening havde tilmeldt sig. »jane har arbejdet med stråhatte; dem er vi ikke så vant til i danmark. Men jane kan også fremstille forme – både i træ og polystyren. de er dyre at købe, og det kun-ne vi godt tænke os at indbyde hende til en anden gang,« fortæller pernille rode, medlem af foreningen og leder af hattemagerværkstedet på det kgl. teater. Hvad er så det med strå? jane smith og pernille rode præsenterer en kyse ud-ført i strå. stråene stammer fra en bestemt type hvede, der typisk dyrkes i italien til netop dette formål – og har været dyrket i århundreder. råmaterialet er meterlange flettede borter, der syes sammen og under syning lader

sig forme. til stråhatte anvendes blandt andet palmestrå – de er stivere og sværere at arbejde med – men også fibre fra annanas, sisal og kokus er egnet til formålet.

StARtER Ny SKOlEkysen her (billedet forrige side) var typisk i 1810; meto-den til at fremstille den har været kendt i mindst fire år-hundreder før. det er dog ej sådan, at først var hatten i strå, siden i filt – filt har været kendt under en eller anden form siden 1500-årene, noterer jane smith, der udtryk-ker stor anerkendelse af, at den lille danske forening har kunnet samles om at arrangere et kursus af denne art – en glæde, som pernille rode og foreningen deler. trods sin alder intensiverer hun sin kursusvirksom-hed fra dette efterår i egne, udvidede lokaler.

hatteMagerværk-

stedet på det kgl.

teater var for

en stund oMdan-

net til skole. fv.

Mathias august

borg, Jane sMith

og pernille rode.


kOm-sOm-DU-er

“kom-som-du-er” – klubben for alle medlemmer af Haandværkerforeningen – indleder sin sæson mandag den 15. oktober kl. 18.30 og afholdes som vanligt i laugshuset, nørre allé 19F.

nærmere omtale af aftenens menu og programlagte indslag kan læses i næste udgave af Hånd & værk.

HAANDVÆRKERFORENINgEN

kom-som-du-er

AKTUELT

Hvorfor kommer vi til verden med mennesker omkring os – men meget vel tager herfra alene? det spørgsmål har været noget af drivkraften bag jenny, birthe og karens engagement som vågekoner organiseret af røde kors. journalist Helle-vibeke riisgaard står bag tre rørende udsendelser på dr 2 om et antal danskeres sidste dage og timer med vågekonerne som stilfærdige støtter. de første to udsendelser bringes tirsdag den 25. sep-tember kl. 14.15 og 15.40– den sidste torsdag den 4. ok-tober kl. 15.35. Her møder vi blandt andre karen – der er identisk med plejehjemmets tidligere viceforstander, ka-ren schødt!

Ingen skal dø alene

RENSNING & REPARATIONAF PRISMEKRONER

E.A. Fogh KrystalbelysningMere end 60 år med prismer

Tlf. 33 11 45 00 • 51 23 12 74Mail: [email protected] • www.eafogh.dk

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51DS/EN ISO 14001 certi ceretwww.tofteng.dk

For tredie gang samler de københavnske “livsstilsfag” alle kræfter og gennemfører tirsdag den 6. november laugenes Årlige Opvisning, og rigtig glædeligt er det, at Hendes kongelige Højhed prinsesse benedikte også i år har givet tilsagn om at ville overvære opvisningen. Opvisningerne vil blive afviklet på dagen kl. 15.30 og 18.00. i opvisningerne medvirker blandt andre frisørmestre-ne, skræddermestrene, buntmagerne og guldsmedene. Hånd & værk beretter nærmere om arrangementet i oktober-udgaven.

laugenes Opvisning for tredie gang


• Bearbejdning af glas• Servicearbejder• Ejendomsservice• Renoveringsopgaver• Butiksruder lagerføres• Facader, indgange, vindfangspartier i aluminium og hærdet glas• Sikringsopgaver (EDB-centraler mv)• SKAFOR-godkendt – mekanisk sikring

Zederkop A/S • Høffdingsvej 16 • 2500 Valby • T 3630 2010 • F 3630 5095 • Web www.zederkop.dk

Vi sætter kunderne i centrum – døgnet rundtGlarmestrenes Døgnvagt – 70 100 100

i 1866 opførtes det første rådhus på Frederiksberg på hjørnet af Falkonér allé og Howitzvej, men en voksen-de forvaltning nødvendiggjorde inddragelse af to sko-ler på nabogrundene. i 1935 udskrev kommunen en ar-

MedleMsarranGeMent:FrederiksberG rÅdHus

Besøg på FreDeriksBerg råDhUs

Onsdag den 24. oktober kl. 16.00, Smallegade 1, Frederiksberg. Oplæg

ved borgmesteren, rundvisning. Pris kr. 250,- der omfatter toretters

middag på Belis Bar, Rådhuskælderen, drikkevarer ikke inkl. Tilmelding

på 3312 2717 senest den 17. oktober.

kitektkonkurrence, hvorpå arkitekt Henning Hansens nuværende rådhus blev opført på adressen smallegade 1. Hurtigt gik det ikke. byggearbejderne blev først indledt i 1941, og besættelse og materialemangel betød, at bygge-

foto: chris t ian r ingbæk /sc anpiX


riet trak yderligere i langdrag. således blev det først ind-viet i 1953. arkitekten døde undervejs, og arbejdet blev ført videre af arkitekterne Carl nimb og Helge Holm. trods dets adresse er der bestemt ikke noget smalt over det imposante hus: 120 meter langt og 60 meter bredt er det, og fra det 60 meter høje rådhustårn har man en her-lig udsigt til københavn – ja, helt ud til øresundsbroen. stik modsat – i kælderen – kan Frederiksberg-borger-ne glæde sig over et veludbygget stadsarkiv med arkivali-er helt tilbage fra 1700-årene – byggende på kommunens egne sager såvel som på donationer fra borgere, forenin-ger og virksomheder. Onsdag den 24. oktober – vi mødes kl. 16.00 – er med-lemmerne af Haandværkerforeningen budt indenfor til et par spændende timer. Frederiksbergs borgmester, jør-gen Glenthøj, vil tage imod og berette om Frederiksberg og kommunens udfordringer, hvorpå Helga Mohr fra Frederiksberg stadsarkiv vil være vært ved en rundvis-ning. undervejs beretter hun historien om Frederiksberg rådhus. vil man have læst lektier hjemmefra, kan det anbefales at besøge www.frederiksberg.dk og finde frem til stads-arkivet. Her finder man blandt andet en tidslinie spændende fra oprettelsen af landbohøjskolen i 1858 frem til kom-munens 150 års fødselsdag i 2008. klik på billederne og læs de korte historier. efter oplæg og rundvisning serveres medlemmerne for en toretters menu i belis bar beliggende i rådhuskælde-ren. køkkenet er italiensk.

haanDværkerFOreningens BankO

– Har sæsonstart mandag den 1. oktober og blive afholdt den første mandag hver måned helt frem til marts. vi spiller banko i Festsalen på Haandværkerforeningens plejehjem,

Håndværkerhaven 49, 2400 københavn nv, kl. 19.00. du kan vinde mange flotte præmier både i bankospillet og det sideløbende kinesiske lotteri. undervejs kan købes

vin, øl, vand og kaffe.

HAANDVÆRKERFORENINgEN

banko

MalerfirmaetHolger E. Jensen A/S

Møllemarken 12880 Bagsværd

Kontor & værksted

44 98 [email protected]

G A R A N T I P Å K VA L I T E T


Bridge

HAANDVÆRKERFORENINGEN

Du styrker din logiske sans, stimulerer din fantasi, udvikler dine samarbejdsevner og træner din psyko-logiske sans. Lyder det som en reklame for et lederkursus på topplan? Det er det ikke. Det er, hvad du får ud af at spille bridge – det mest geniale spil for et makkerpar.

Haandværkerforeningens Bridgeklub er alletiders sted at tage de første skridt ud i det avancerede kort-spil – vel støttet af erfarne spillere: Her føler enhver sig hjemme. Bridgeklubben spiller turnering hver tirsdag kl. 19.00 i Festsalen i Håndværkerhaven 49, og sæsonen indledes den 4. september. Begyndere tilbydes træning af erfaren turneringsleder (forudsætter 4 tilmeldte). Kontakt turneringsleder Lars Gre-gersen (tel. 3255 9039) eller klubbens formand Poul Fogh (tel. 4588 4251 eller 5195 6088; mail: [email protected]).

Vi byder nye medlemmer velkomne (øvede såvel som begyndere). Som noget nyt spilles nu om bronze-points. Kontingent pr. semester (2) er kr. 350,-.

BRIDGE– et kortspil med intelligensen som værktøj

SØKVIST EL-ANLÆG A/SHerlev Torv 26 · 2730 Herlev

Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71

Ålekistevej 36 · 2720 VanløseTlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59

gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på

www.soekvist.dk

AKTUELT

det er endnu ikke for sent at tilmelde sig det videnska-belige Hjørnes temaaften om ”dem og os“ onsdag den 26. september – en aften i laugshuset på nørre allé med be-

Gå ikke glip af Det Videnskabelige Hjørne!

søg af tidligere biskop i københavn, erik norman svend-sen, og Margit svendsen. på programmet står en sam-tale om et af tidens store politiske og folkelige spørgs-mål: Forholdet til vore nye medborgere af muslimsk her-komst. er fredelig sameksistens overhovedet mulig? Ofte er fronterne i debatten herom trukket skarpt op i et ”dem og os“. begge har rejst meget i Mellemøsten og har ført samtaler med både kristne og muslimer. arrangementet indledes kl. 18.00 og følges af et ”mel-lemøstligt“ traktement, og alle medlemmer af Haand-værkerforeningen er velkomne. tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 17. september. læs mere i forrige udgave af Hånd & værk.


NYT FRA KLUBBERNE

Onsdag den 12. september – dette blads udgivelsesdag – indleder kunstklubben sin nye sæson med et besøg hos bruun rasmussens auktionslokale i bredgade. auktions-firmaet indleder dette efterår med en stor auktion med fokus på møbler tegnet af møbelarkitekten Finn juhl, der i år ville være fyldt 100 år. Medlemmerne vil opleve en unik samling af hans verdenskendte møbeldesigns.

kunstklubben på auktion

KUNsTKLUBBENformand: birgitte andersen, tlf. 3990 9122

både smuk natur og gammel danmarkshistorie venter medlemmerne af vandreklubben, når de med udgangs-punkt fra skarresø Camping ved jyderup søndag den 23. september vandrer omkring skarresø, prinsessehol-men, astrup Gods og Mølleskoven. i dette område op-førte valdemar atterdag en af de fem kongelige møller, der skulle opstemme vandet i Åmose Å og Halleby Å. dagen afsluttes med frokost på bromølle kro omkring kl. 13.30. næste vandreture er planlagt til 21. oktober, 25. no-vember og 12. januar i det nye år.

søndagsvandring ved skarresø

VANDREKLUBBENformand: torsten Jagd. tlf. 4566 0837

teaterklubben har af tekniske årsager måttet flytte klub-bens overværelse af Cirkusrevyen 2013. således er datoen ændret fra torsdag den 6. juni til tirsdag den 27. august.

ny dato for cirkusrevy

TEATERKLUBBENformand: preben askbo, tlf. 4676 9420

undervejs fortæller en af bruun rasmussens sagkyndi-ge om Finn juhl. kl. 19.30 serveres en Mørbradgryde i den nærliggende Café amadeus.


NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjø-benhavn:

konditormester allan andersen, irlandsvej 55, 2200 kø-benhavn n Indmeldt v. Adam Pade Malermester patrick Henriksen, drivkær 18, 2650 Hvidovre Malermester daniel d. eltvedt, rådhusvej 7, 3. tv., 2920 Charlottenlund Malermester Christina Christiansen, bodilsgade 6, 3. tv., 1732 københavn v Malermester jan jensen, Mågens kvarter 17 b, 2620 albertslund Malermester Michael krøll, bøgehegnet 26, 2670 Gre-ve Malermester Mark kongebro, sundbyvestervej 89, kld., 2300 københavn s Malermester kenneth egesby linke, Haderslevvej 16 d, 3000 Helsingør

Malermester daniel dobie pedersen, Fruerhøj 12, 2970 Hørsholm Malermester Thomas pedersen, egevangshusene, 2630 taastrup Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug buntmagermester erik simonsen, lærkevangen 23, 2750 ballerup Indmeldt v. John Marthin Mensendiechlærer anne birthe dahl Olsen, vejlesø-parken 23, 2., 2840 Holte Indmeldt v. Finn Borg Larsen praktiserende læge tine sonne-Holm, Gammelgård-sallé 1, st. th., 2665 vallensbæk str. selvstændig terapeut Cecilia strunge buch, c/o Far-sund, arnesvej 14, 2700 brønshøj Overlæge, dr. med. jytte bieber nielsen, kennedy Centret, Gl. landevej 7, 2600 Glostrup Møbelsnedker jannik Grage, c/o Mühldorff, lyne-borggade 4, st.tv., 2300 københavn s psykoterapeut ann-Mai nolsøe, karlslunde Mosevej 38, 2690 karlslunde Indmeldt v. Nancy Riis Fysioterapeut linda køppen, skovbovænget 51, 3500 værløse Indmeldt v. Hans-Henrik Sønnersgaard direktør kim køppen, skovbovænget 51, 3500 værlø-se Indmeldt v. Hans-Henrik Sønnersgaard advokat Michael nathan, Åbrinken 64, 2830 virum leder trulle jansberg, tagensvej 83 a, 3. tv., 2200 kø-benhavn n Indmeldt v. Lene Dalgaard Mediegrafiker bergur dalsgaard, Ådalsvej 63, st.tv., 2720 vanløse aut. kloakmester jens Christophersen, kongelundsvej 294, 2770 kastrup sushiMaster Casper Flindt benthien, jagtvej 90, 2. tv., 2200 københavn n

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Vi forstår din branche.På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.


uDGIVEt AFHaandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol

REDAKtIONAdam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 FredensborgTlf. 4848 1788 fax 4848 2922 [email protected]

ANNONcERForlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 [email protected]

BlADuDVAlGHenrik Tofteng Niels RothClaus Johnsen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

tRyKRosendahls

BEStyRElSE

FORmAND: Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester

1. NÆStFORmAND: per Vangekjær Oldermand, malermester

2. NÆStFORmAND: Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør

Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Niels Roth Oldermand, snedkermester

peter Steen mortensen Murermester

Henrik tofteng Viceoldermand, vognmand

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør

Steen Søkvist El-installatør

Bo JohansenOldermand, konditormester

mette palsteen Oldermand, tapetserermester

Jens Hjortskov Advokat, partner

DIREKtION

Anne-marie mærkedahl Ole E. Nielsen

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

dronningens tværgade 2 a

1302 københavn k

TLF. 3312 27 17 • FAX. 3314 1625 • E-MAIL [email protected]

kontortid: Man-tor 09.00-16.00, fre 09.00-15.00

WWW.HVFKBH.DK

Næste nummer udkommer onsdag den 10 oktober. Redaktionen slutter tirsdag, den 18. september.

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN • DR. T VÆRGADE 2A • 1302 KØBENHAVN K

magasinpost SmpID NR 42419

DETskeri haandværkerforeningen

Al HENVENDElSE t Il: haandværkerforeningen i kjøbenhavndr. tværgade 2a1302 københavn k

onsdag 12/09 kunstklubben · damernes kegleklub

torsdag 13/09 bowlingklubben

søndag 16/09 haandværkerforeningen: byvandring

Mandag 17/09 golfklubben: toscana

tirsdag 18/09 bridgeklubben · billardklubben · svømmeklubben

onsdag 19/09 skyde- og kegleklubben · gourmetklubben

torsdag 20/09 l’hombreklubben

søndag 23/09 vandreklubben

Mandag 24/09 danseklubben


onsdag 26/09 det videnskabelige hjørne · skyde- og kegleklubben

torsdag 27/09 bowlingklubben · golfklubben

fredag 28/09 haandværkerforeningen: lysfest

lørdag 29/09 teaterklubben

søndag 30/09 vi frivillige

Mandag 01/10 haandværkerforeningen: banko


onsdag 03/10 skyde- og kegleklubben

torsdag 04/10 l’hombreklubben

fredag 05/10 golfklubben: klubmesterskab

søndag 07/10 gourmetklubben



onsdag 10/10 damernes kegleklub

torsdag 11/10 teaterklubben · bowlingklubben

søndag 14/10 Musikklubben

Mandag 15/10 kom-som-du-er


onsdag 17/10 kunstklubben · skyde- og kegleklubben

torsdag 18/10 gourmetklubben · l’hombreklubben

søndag 21/10 vandreklubben



onsdag 24/10 haandværkerforeningen: frederiksberg rådhus

torsdag 25/10 bowlingklubben · golfklubben

søndag 28/10 vi frivillige


hånd & værk 08 2012

Documents