hævd - en levende retsantikvitet

Hævd - en levende retsantikvitetAdvokatrådets Miljøfaggruppe - fredag den 4. april 2003 - Hotel H.C. Andersen - Odense

Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

• hævdsinstituttet• hævdsbetingelserne• servitut- og ejendomshævd• ret til råden• imødegåelse af hævd• hævdsfrigørelse• skelforretninger• samt et lille sidespring

Indlægget omfatter

Signaturen *) markerer, at emnet uddybes efter-følgendeI er velkomne til at afbry-de og spørge undervejsPræsenteret teoretisk-praktisk



• Gældende retsregelHævdsinstituttet

Uberettiget råden kan medføre ret• løsøre og fast ejendom• også begrænset råden• dualismeelementet *)

– én råder uberettiget, og– ejeren undlader at håndhæve

• derfor ikke hævd, hvis– (hånd)pant– overladt til varetægt eller den i praksis væsentlige– rådighedsudøvelsen er berettiget (sker i h.t. lejeaftale)

Danske Lov 5-5-1:

Hvis Gods og Ejendom no-gen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det behol-der hand, uden anden Ad-komst at fremvise, anger-løst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.



Hævd udelukket

NB!Ejendomsgrænser mod eller i vandløb er labile - dvs. de ændres sammen med den faktiske grænse

• udskilte offentlige veje, jf. LOOV § 88, stk. 2 samt

• udskilte jernbaner, jf. DSB-lov § 52 a, stk. 2 for så vidt angår råden af tilgrænsende ejere



• ejeren undlader at håndhæve sin ejendomsret overfor kræn-keren• forudsætter, at ejeren er - eller burde være - vidende om, at den hævdende råder uberettiget• derfor tvivlsomt at afvise hævd med, at ”det ikke kunne kom-me sagsøgte til skade, at sagsøgte har undladt ved tilsyn at konstatere

den uberettigede brug af arealet”• medmindre omstændighederne er sådan, at et sådant tilsyn ikke kan forventes (se også U 1932.39 H - Nørresundby-dommen)

Dualismeelementet



• der skal udøves råden *)• rettighedserhvervelse: svarende til den udøvede råden (”ret som rådet”)• råden i mindst 20 år *)• kontinuerligt ? • god tro ? *)• retsvirkning• tinglysning (TL § 12, stk. 2) [ejendomsberigtigelse]

Hævdsbetingelserne TL § 12Stk. 1. Ved tinglysning af udlæg, dom og anden offentlig retshand-ling skal der fremlægges erklæring fra vedkommende myndighed, der har foretaget handlingen, eller be-kræftet udskrift af dens bøger, og handlingen skal angå en person, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen.Stk. 2. Ved tinglysning af hævd kræves enten en erklæring om an-erkendelse af hævd af den, mod hvem hævden er vundet, eller dom for, at hævd er vundet.



• ejeres passivitet alene kan ikke begrunde ret• passivitet kan måske påberåbes i stedet for hævd • hvis der udøves råden

– i ond tro– strid med kontrakt(lignende)forhold, som– burde have affødt indsigelse

• håndhævelsesadgangen kan da mistes på kortere tid end 20 år (U 1985.1000 H) og perioden kan efter omstændighederne væ-re kort (jf. U 1988.849 HD)

Hævd og passivitet

*



• Ejendomshævd: 20 år• Servituthævd:

– 20 år, hvis synbar råden– alderstid hvis usynbar råden

Hævdstiden

eller måske snarereHvis den udøvede råden betjener sig af enindretning/er synlig vindes hævd efter

ja ja 20 årsrådenja nej alderstidsråden

nej ja alderstidsrådennej nej ikke

synbar, når den udøvede råden giver sig til kende ved en særlig indretning *) (Illum, Dansk Tingsret, 3. udg. s. 437)

• adgangsvej• afløbsledning• rørskær• æterbårent signal

alderstid (så længe, at ingen kan huske andet) i praksis 40-50 år

• i synbarhed ligger

Synbar - usynbar

Sondringen har betydning for stiftelse af rådighedsservitutter

* fysisk indretning* sammenhæng mellem indretning og brug (ikke nok, at der er en indret-

ning, det indicerer kun)* skal give sig til kende - altså være synlig

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj


• vejret vindes begrænset, hvis den udøvede råden har været be-grænset (f.eks. kun gående færdsel)

• men ellers som en ordinær vejret• efter 20 år eller alderstid• inden for det faktiske vejareal (U 1951.171 VLD)

*



• positiv viden udelukker ikke hævd (sml. indsigelse afbryder ikke, men medfører viden om den andens - påståede - ejen-domsret - U 1992.887 V)

• hvilket i praksis medfører ond tro• ikke hævd hvis ”snighævd” (U 1932.39 H og 1994.668 V)

God tro

von Eyben (DM 4, s. 371):der kan vindes hævd, hvis ”hævderen med føje har kunnet gå ud fra, at hans adfærd ville blive tolereret”Fast ejendom (s. 223):hævd udelukket, ”hvis den rådende ikke havde en hvis føje til at antage, at rådigheden var berettiget”



Rådigheden• intensitet

– naturlig ejerråden eller begrænset råden? *)• permanens (f.eks. U 1999.642 V)

– periodisk, afbrudt (og da hvorfor?)• berettiget *)

– ret til råden, overdragelse• synlighed *)

– snighævd, forsætlig uvidenhed• substituerende

– brugers råden, råden mod bruger• hvem har rådet?

– succession og repræsentation• lovgivningen (U 2002.297 HD)

– udelukker ikke ubetinget (passivitet)

*



• den på stedet naturlige ejerråden (U 1954.253 H)

Hvilken ret vindes?

Til ejendomshævd

• hvis begrænset råden(positive servitutter: rådigheds- og tilegnelsesservitutter)eks: vejret

• ingen råden - ingen ret (ejers passivitet)altså ikke tilstandsservitutter (negative servitutter jf. U 1994. 668 V) eks: udsigtservitut

• allemandshævd/gruppehævd (også for en afgrænset kreds, hvis alderstidsråden, jf. U 1987.845 V og 1953.40 H)

Til servituthævd

*



• råden i h.t. aftale• rummer intet incitament for ejer til håndhævelse (dualisme-elmentet)• hævd ikke mulig, hvis der udøves råden i henhold til aftale

– f.eks.: forpagtning kan ikke føre til ejendomsret

Berettiget råden

Men aftaler udelukker ikke hævd• hævd mulig, hvis der udøves råden, der går ud ud over aftalen

– f.eks. fordi der rådes efter aftalens udløb– eller i flere henseender (f.eks. ikke kun fiskeri, men også jagt)

• ligesom råden i hævdstid kan bestyrke en tvivlsom ret– råden som følge af en udokumenteret overdragelse udelukker ikke (ejen-doms)hævd



Afbrydelse• fysisk modråden

– problematisk hvis hævd er vundet– hævdsvirkning fortsætter, hvis rådigheden fortsætter (U 1992.887 V)

• retligt– indsigelse (udenretlig påtale) ikke nok– skelforretning– søgsmål (stævning) NB!

UL § 38Stk. 1. Der kan ikke anlægges rets-sag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i §§ 35 og 36.

retssag (måske) mu-lig, hvis der ikke er tvist om grænsen



Udelukkende råden?

Men, er hævd udelukket, hvis ejeren opretholder en begrænset råden - f.eks. fortsat kører over et areal, hævderen har taget i be-siddelse?

Rådighedsudøvelsen skal ske på bekostning af ejerens råden (U 1994.668 V)

• svaret er antagelig nej• som nok bør forklares med

– at ejeren bevarer vejretten som en del af ejendomsretten i s.f.– at ejeren taber ejendomsretten, men vinder hævd mod hævderen (idet denne forklaringsmåde

fører til et utilfredsstillende resultat, hvis færdslen ikke er udøvet i hævdstid)



Forhindrer tinglysning hævd?

vejret ikke bortfaldet

U 1999.1295 Ø (se også U 2000.2486 V):• færdselsret over grund til stranden lyst• passerbar spærring etableret af ejer af tjenende ejendom• gradvis tilgroning med roser• færdsel ophørte nogle år efter

• idet hverken begrænset eller manglende udnyttelse• eller den af ejeren udøvede brug var uforenelig med vejretten

Tinglysning er en sikringsakt, der beskytter mod erhververe i god tro og retsforfølgende kreditorer - ikke mod hævd

• erhverver skal inden 2 år efter købet ”gøre sin ret gældende”

• udenretlig indsigelse tilstræk-keligt (dog bevisproblemer)

• undtagelse fra TL § 1

HævdsfrigørelseRegelgrundlaget: TL § 26


Advokatrådets Miljøfaggruppe - fredag den 4. april 2003 - Hotel H.C. Andersen - Odense

Hævd - en levende retsantikvitet

TL § 26Stk. 1. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham.

Hævdsfrigørelse… men bestemmelsen har begrænset gennemslagskraft• thi køber skal være i godt tro (U 1998.120 V)• og skal være erhverver

– domstolspraksis bedømmer aftalen


Aftaleretten viser sin styrke: Man køber som beset og kan der-for ikke forvente at erhverve arealet uden for den fysiske grænse

• hvad har køber erhvervet?– byejendomme: vanskeligt (jf. U 1942.32 HD

og 1991.27 HD)– land- og skovbrugsejendommen: muligvis (jf.

LSP 1996.232 og 431, 1998.39 og 40)


Hævd - en levende retsantikvitet *

Hvad overdrages?

Hegnet mellem 7 o og 7 p ikke anbragt i den matrikulære grænse (hækken kan f.eks. være anbragt som eget hegn)

• sælger afhænder det, han ejer– ikke hævd: den matrikulære ejendom– hævd: ejendommen, som den er afgrænset i marken

• køber erhverver det, sælger ejer (altså også det, der ligger uden for hegnet)




7 o 7 p

S - K

7 o har for nylig fået ny ejer K. Ejendommen besigtiget ved køb



• bortfald af rettighed• forudsætter modråden• i mindst 20 år• passivitet begrunder ikke

bortfald

Frihedshævd

Eksempel:

ses over en nabogrund for at sikre en fremtidig udstykningsmulig-hed af baghaven. Deklarationen indeholder forbud mod beplantning og bebyggelse på det areal, vejretten vedrører. På servitutarealet er der opført en garage. Da den berettigede gør krav på vejen, kom-mer det til retssag.

En vejret stiftes og tingly-vejret

Er vejretten ekstingveret? (U 2000.2486 V)

• stiplede vejgrænser _ _ _ _ _ _• markerer en vejret• stiftet i udstykningssagen• indhold kan (normalt) oplyses af Kort & Matrikelstyrelsen• normalt intet tinglyst• vejbredden er

– totalarealet på nye vej– mens vejbredden på ”alensveje” (f.eks. 3.77 m) ikke er udtryk for vejens faktiske bredde (udskiftningsveje optaget med standardbredder)

• noget andet kørearealets bredde

Apropos veje ….

Adgangsveje skal optages på matrikelkortet (UL § 18)





• skal fastlægge ejendomsgrænsen• typisk situation: uoverensstemmelse mellem faktisk og registreret grænse• ved uoverensstemmelse skal lsp. vurdere, om afvigelsen skyldes fejl eller

en faktisk ændring• faktisk ændring: grundlag for hævd?• that’s it!

Skelforretning UL § 35Stk. 1. Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette be-liggenhed af en ejen-domsgrænse, kan an-mode en praktiserende landinspektør om at af-holde en skelforretning, jf. dog § 41. Den der …...

• hvis andre forhold indgår, f.eks. om der foreligger en gyldig aftale (leje) eller vedr. hævdsfrigørelse, vil det kunne beretti-ge, at sagen udsættes med henblik på indbringelse for dom-stolene



• udarbejdes, hvis der ikke opnås forlig• væsentligste formål at præsentere og begrunde afgørelsen• supplering hvis ufuldstændig eller ikke fyldestgørende

Skelforretning - redegørelsen

• plankeværk opsat parallelt med registreret skel• matrikulært skel fastlagt selv om hegnet afviger• uoverensstemmelsen ikke omtalt• afgørelsen ikke begrundet• først efter at fristen for sagsanlæg er sprunget, anfægtes skellet• kan der anlægges retssag alligevel?

Eksempel

**



• rekvirenten hæfter• kan anmode hegnssynet om at fore-tage fordeling mellem parterne• på grundlag af baggrunden for, in-teressen i og resultatet af skelfor-retningen• indbringes skelspørgsmålet for by-retten, fordeler den såvel omkost-ningerne

ved skelforretningen som for sagens førelse ved domstolene• men efter forskellige regelsæt (UL´s og RPL’s)

Skelforretninger - omkostningsfordeling UL § 39Stk. 1. Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at be-tale sagens omkostninger helt eller delvis. Anlægges der retssag efter § 36, stk. 2, nr. 2, træffes afgørelsen her-om dog af retten. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til interesserne i en konsta-tering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resulta-tet af skelforretningen.

• ejendomsgrænsers beliggenhed• hævdserhvervelse (grænsehævd)skal afgøres ved skelforretning

Skelforretning eller dom?

Spørgsmål vedr.:

Spørgsmål vedr.:

• overdragelse eller andre retlige forhold, herunder fortolkning• ekstinktion af hævd, samt• tilfælde, hvor det er nødvendigt at få tinglyst adkomst som følge af hævdskal afklares ved dom


Ifølge KMS kan en lsp. under en skelforretning også tage stilling til andre spm. i relation til hævd, herunder om hævd er bortfaldet efter TL § 26, stk.1





• Skelforretningen resulterer i anerkendelse af hævd på 5 m2 til fordel for 15 ci

Situationsplan

• advokaten indbringer sagen for domstolene

• med påstand om anerkendelse af denne grænse ?

*



• grænsen må be-skrives entydigt

• ligesom der må redegøres for den udøvede råden

Sagsanlæg

NB !• omkostningsfor-

deling mellem sagens parter

• luftfotos fås for hele landet, optaget med få års mellemrum

*



• Fast ejendom - Rådighed og regulering, GadJura 1999, s. 218-227. Kortfattet men dækkende. Kun nyeste domme.

• Hævd, Juridisk Bogformidling, 1977 - 19 sider• Hvor ligger skellet?, GADJura , 1998, s. 97-133. Specielt vedr. grænsehævd.• Diverse artikler i UfR (1993 B 189 - dom eller skelforretning og 1999 B 155 - færdselsret)

Nyere litteratur:

Kontakt: [email protected] eller tlf. 96358345

Se også min hjemmeside www.i4.auc.dk/lr hvor disse slides lig-ger med tilgængelige domsnotater

hævd - en levende retsantikvitet

Documents