1Gi’ LOS • 1-2010

N r . 1 • 1 7. å r G a N G • M a r T S 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNiNGeN af OphOLdSSTeder, bOTiLbud OG SkOLebehaNdLiNGSTiLbud

Gi‘ LOS

Lige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdetside 4

Ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelseside 24

Ikke flere penge til efterværn – kassen er lukketside 18

2 Gi’ LOS • 1-2010

Geert Jørgensen, direktør i LOS

D e private tilbud oplever for tiden konsekvenserne af kommunernes arbejde på at nedsætte deres

udgifter til det specialiserede socialområde. Særligt er opholdsstederne ramt, da nedbringelse af udgifterne til anbringelse af børn og unge er særligt i fokus. Det kan også ses af, at antallet af opholdssteder, der står på Ledig plads-listen på LOS’ hjemmeside er steget fra normalt ca. 22 % til 32 % i februar 2010.

Vi har gennem flere år hørt, at »udgifterne til anbrin-gelse eksploderer«, men som det fremgår af artiklen inde i bladet kan man, i hvert fald for perioden 2004-2008, hvor vi har regnskabstallene, snarere kalde eksplosionen for en stille fuser. De faktiske udgifter er i gennemsnit steget med 1,2 % pr. 0-17-årig, og dels har jeg svært ved at se, at en stigning på 1,2 % kan kaldes en »eksplosion«, og dels viser det sig, når man ser på den demografiske udvikling, at der i stedet er tale om et relativt fald på 0,4 % pr. år i gennemsnit.

Jeg er enig med nu tidligere indenrigs- og socialmini-ster Karen Ellemann i, at børn så vidt muligt skal hjælpes i familien, men jeg deler nok ikke helt hendes tillid til, at der ikke er udsatte børn og unge, der af økonomiske grunde rammes af kommunernes forsøg på at begrænse anbringelsesudgifterne.

Jeg er også enig i, at der ikke nødvendigvis er nogen absolut parallelitet mellem den demografiske udvikling og behovet for anbringelse af børn og unge. Men jeg finder det bekymrende, når Karen Ellemann i interviewet inde i bladet totalt afviser, at der er nogen som helst

Lede

r

Desuden mangler vi stadig at se de mirakelkure, der skal erstatte velkvalifice-rede anbringelsestilbud...

»

sammenhæng mellem de to ting. Konsekvensen af Karen Ellemanns udtalelser er, at hun tilsyneladende mener, at den store tilgang af unge i samme periode alle i stedet er blevet hjulpet gennem forebyggende foranstaltninger, eller ikke har haft behov for hjælp fra det specialiserede socialområde. Jeg har svært ved at se, hvad hun bygger sin optimistiske vurdering på. Når det gælder forebyggel-se viser resultaterne sig først på længere sigt, og tidligere undersøgelser viser snarere, at øget forebyggelse på kort sigt medfører øgede udgifter til anbringelse. Det er også en kendsgerning, at vi oplever en stor stigning i de risi-kofaktorer, der ofte ligger til grund for anbringelse uden for hjemmet. Desuden mangler vi stadig at se de mirakel-kure, der skal erstatte velkvalificerede anbringelsestilbud til størstedelen af disse børn og unge. Så alt andet lige er det forventeligt, at udgifterne til anbringelse har været stigende de seneste år.

nu tror Jeg selvfølgelig ikke, at Karen Ellemann ikke helt er klar over disse faktorer og deres betydning. Problemet ligger snarere i, at hvis hun erkendte, at den demografiske udvikling har en indflydelse på behovet for sociale ydelser på dette område, ville KL straks opfatte det som en invitation til at række hånden frem og kræve flere penge. Og det flugter jo ikke lige med finanskrise, 0-vækst og tidens øvrige økonomiske signaler.

nu bliVer det spændende at følge den nyudnævnte socialminister Benedikte Kiærs tilgang til området. Fra LOS’ side ønsker vi hende til lykke med posten og ser frem til et konstruktivt samarbejde.

3Gi’ LOS • 1-2010

GI‘ LOS • NR. 1 • 17. ÅRGANG • MARTS 2010 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. maj 2010

Forside: Stefan Loria fotograferet af Michael B. Martensen. Læs om efterværn side 18

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 4. • 2400 København NVTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer 4 Interview med Karen Ellemann:

»lige nu ser det ud som om kommunerne har

vanskeligt ved at styre socialområdet«

8 om udviklingen i behovet

på det specialiserede socialområde

10 nyt fra los

13 de stille børn på opholdsstederne

16 den offentlige retorik

– oplevet i hjørring Kommune

18 ikke flere penge til efterværn, kassen er lukket

20 unge smides ud af lejemål

22 overenskomst dækker også døgninstitutioner

og §67-virksomheder

23 en historie om sKi telefoniaftale

24 ny standard på vej

27 redskaber til en bedre hverdag

28 mere tryghed i det daglige

30 Værestederne vil dokumentere

deres gode arbejde

31 uddannet til at bedømme socialt arbejde

34 annoncer

4

2027

10

4 Gi’ LOS • 1-2010

Af Stig Andersen, journalist

D et kan ikke være et socialpoli-tisk mål at opfylde et fast

behov for anbringelser, og at befolkningstallet skal afgøre, hvor mange penge, der skal bruges på

»Lige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet«

lige inden regeringsom-dannelsen talte gi’los med daværende inden-rigs- og socialminister Karen ellemann:

området. Blandt andet med denne begrundelse afviser Karen Ellemann den opgørelse, som LOS har udarbejdet, og som imødegår de opgørelser fra bl.a. Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, der indikerer, at der på det nærmeste er

Foto

: S

tee

n e

vald

INtervIew

5Gi’ LOS • 1-2010

ikke, det kan gøres op på den måde. Det vigtige er, at hvis vi lykkes med at arbejde langt mere forebyggende, så kan vi måske få vendt bøtten og på den måde i langt mindre grad ende i den situation, som jo er yderst vanskelig for både barnet og familien, nemlig at barnet fjernes fra hjemmet.«

Opfatter du det som en falliterklæring at blive anbragt udenfor hjemmet? »Nej, det er det ikke nødvendigvis. Der er klart sager, hvor det er den eneste rigtige løsning. Dér, hvor det er en falliterklæring, er når det ikke er foretaget med udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Det er kernen for mig, og der synes jeg, vi er i gang med en stor kursændring i retning af at arbejde målrettet med, hvad der er barnets bedste.«

Kursændring, hvordan?»Jeg har oplevet, at der har været sager, hvor man med rette kan sige, at der er taget mere hensyn til foræl-drene, end der er til børnene.«

afviser økonomiske hensynKan man også sige, at der somme tider er blevet taget mere hensyn til kom-munernes økonomi? »Nej, det har jeg vanskeligt ved at forestille mig. Når man ser på, hvad man bruger af penge på området, så er der ikke noget overhovedet, der viser, at man ikke bruger penge på

det. Det er jo bare gået én vej, når det drejer sig om at bruge penge på dette område, selv om antallet af anbragte børn har været nogenlunde stabilt. Det er tankevækkende, at de penge der bruges, har været støt stigende, mens antallet af børn, der har modta-get hjælp, har været stabilt.«

Det er netop en almindelig opfattelse, sådan som du også giver udtryk for, at udgifterne til anbragte børn eksplode-rer. LOS har for nylig lavet en opgø-relse, der viser, at der jo netop i midten af 1990’erne var nogle særlig store årgange, og når den kendsgerning tages med, så er der reelt tale om en udgiftsnedgang. Tager du også i dine udtalelser højde for disse demografiske kendsgerninger? »Så skulle jeg jo være enig med LOS i, at der er et konstant behov for anbringelser. Og at antallet alene er afhængig af befolkningsgrundlaget. Det er en præmis, jeg simpelt hen ikke er enig i. Det kan jo ikke være et socialpolitisk mål at opfylde et fast behov for anbringelser. Min tilgang til det her er i langt højere grad at forebygge, således at der ikke er behov for anbringelser i samme grad. Det kan man opnå ved at sætte fokus på det forebyggende, både i det sociale system og i sundhedspleje, dagtilbudsskoler m.v.«

LOS gør jo opmærksom på, at det er gennemsnitsprisen, der ikke er steget,

nu tidligere indenrigs- og socialminister Karen el-lemann slår i dette interview fast, at kommunernes økonomi ikke alene må bestemme hvilke tilbud der gives for at hjælpe udsatte børn og unge. men også at hun ikke er enig, når los har kritiseret at det fremstil-les som om udgifterne til anbragte børn er eksplode-ret.

en eksplosion i udgifterne til anbragte børn. LOS påviser i sin opgørelse, at der i årene frem til 2009, som der forelig-ger tal for, reelt er tale om et fald i udgifterne til anbragte børn, da tal-lene fra KL og Finansministeriet skal ses på baggrund af, at der i midten af 1990’erne var et særligt stort antal nyfødte. De udgifter KL og Finans-ministeriet offentliggør omfatter derfor en ekstraordinær stor gruppe 12-20-årige netop i disse år. »Men jeg er simpelt hen ikke enig i LOS’ præmis«, fastslår Karen Ellemann i dette interview med Gi’ LOS. »Min målsætning for udsatte børn er at lykkes med at få styrket både den tidlige og den forebyggende indsats, således at der simpelt hen ikke bliver behov for anbringelser i samme grad. Og at få styrket bør-nenes retsstilling. Et vigtigt skridt til at nå dette mener jeg er taget med »Barnets Reform« som Regeringen kom med i efteråret 2009.«

grund til kritikNår du siger, at det skal lykkes, ligger der i det en kritik af, hvordan det er i øjeblikket? »Ja, det gør der jo. Når man ser på antallet af børn anbragt udenfor hjemmet, er det jo nogenlunde sta-bilt med ca. 14.000. Men jeg har ikke antallet som succeskriterium, og jeg siger ikke, at f.eks. 10.000 anbragte børn er et rigtigere tal. For jeg mener

INtervIew

>

6 Gi’ LOS • 1-2010

netop på grund af, at der er et større antal 12-20-årige i disse år? »Så skulle jeg jo dele præmis-sen, at der er et konstant behov for anbringelser, som svinger i takt med befolkningstallet. Den præmis er jeg simpelt hen ikke enig i.«

Der gøres vel blot opmærksom på, at der rent faktisk er en større ”masse” i disse år – altså usædvanligt mange unge? »Men analysen fra LOS siger jo ikke noget om behovet for anbrin-gelser. Og jeg er ikke enig i den præ-mis, der siger, at der nødvendigvis er behov for flere anbringelser, fordi der er flere i den aldersgruppe, hvor anbringelser er mest brugt«

borgmestre synes det er sværtHvordan synes du kommunerne har håndteret området med udsatte børn efter kommunalreformen? »Uden tvivl er det en stor mundfuld for kommunerne at overtage, fordi det også omfat-ter den forebyggende indsats, der følger med. Jeg har lyttet til mange borgmestre, som har sagt, at det her specialiserede socialområde er meget, meget vanskeligt for dem at håndtere. Omvendt siger de også, at de tror, de kan styre det. Men lige i øjeblikket kan det godt se ud, som om kommunerne har vanskeligt ved det. Jeg oplever, at det er et udbredt ønske hos kommunerne, at de gerne vil kunne håndtere det, men at der er en tendens til, at det altid havner i en diskussion om enten den rigtige indsats eller den rigtige økonomi. Og det er den farligste diskussion overhovedet, når det på denne måde bliver en diskussion om enten eller. For det er det på ingen måde. Det er jo et både og.«

Det du siger er, at økonomien ikke må blive afgørende? »Den må i hvert fald ikke blive det eneste afgørende. Det handler jo også om økonomi, men når det ender i en enten-eller diskussion, altså en diskussion om det handler om barnet eller om kommunens økonomi, så det er jo fuldstændig fejlagtigt. Det er og skal være et både og. Og det ved både de ansvarlige politikere og de ansvarlige forvalt-ninger udmærket.«

Kl-formand med mange budskaberJørn Sørensen, formand for KLs Børne- og Ungeudvalg, har for nylig været fremme med en påstand om, at de private institutioner skruer taksterne mere og mere i vejret. Er du enig i det? »Jeg synes, det er svært at sætte det op på den måde, at man bare har skruet taksterne i vejret. Men det er en kendsgerning, at kommunerne har haft vanskeligt ved at gennem-skue prisudviklingen, for der er tydeligvis sket en takststigning. Og vi har igangsat et arbejde for netop at se på takstudviklingen, bl.a. for at få afklaret, om stigningerne ligger på de grundlæggende takster, eller det er på tilkøbsydelserne.«

Den enkelte kommune godkender jo i hvert enkelt tilfælde både indsatsen og prisen? »Jo, men Jørn Sørensens ud-talelser skal vel også ses som en kommentar i en større sammenhæng og på baggrund af det billede, som kommunerne selv har givet os: At det er vanskeligt for dem at styre økonomisk.«

Du tror, det mere er det, Jørn Sørensen har givet udtryk for? »Nu kender jeg jo ikke det sam-

lede citat fra ham, men jeg taler jo ofte med ham som formand for KLs Børne- og Ungeudvalg, og jeg ved, at han har mange budskaber i forhold til det specialiserede socialområde. Jeg synes ikke hans budskab om de private institutioners takster kan tages ud af en sammenhæng.«

Forebyggelse og bedre retsstillingBarnets Reform, som Regeringen lagde frem i efteråret 2009, hvad ser du som det væsentligste i den? »Det er netop styrkelsen af den forebyggende indsats, men også styrkelsen af retsstillingen for børn. Hvilket bl.a. vil ske ved at forbedre plejefamiliernes uddannelse og give dem supervision, og ved skærpelsen af underretningspligten for de perso-ner, der har kontakt med børnene.« »Når det gælder underretnings-pligten, hører man ofte, at personalet i skoler, børnehaver osv. siger, at de er meget hæmmede af tavshedsplig-ten. At de handlingslammes fordi de ikke må tale med hinanden. Og her er intentionen med Barnets Reform at indføre den model, som kendes fra det kriminalitetsforebyggende ar-bejde, det såkaldte SSP-samarbejde. Der gør vi det, at vi erstatter P’et for politi med et D for dagtilbud. Således at både skolen, socialforvaltningen og personalet i dagtilbuddet kan tale sammen. Altså en ordning der sikrer dialog mellem de relevante personer, som har med børnene at gøre. Og at det så udmønter sig i et samarbejde, der også sikrer, hvem der gør hvad, så problemerne ikke havner mellem to stole.«

efterværn ikke udbygget endnuEfterværn er også et satsområde, bl.a. på baggrund af Ungdomskommissio-

INtervIew

>

7Gi’ LOS • 1-2010

nerne underbudgetterer, fordi det er nemmere bagefter at komme til sta-ten og sige, at børnene kostede mere, end man havde regnet med – end at komme med et underskud på grund af udgifter til en vej, som kommunen bare ikke havde råd til? »Jeg er fuldstændig sikker på, at kommunerne opstiller realistiske budgetter. Det skal de, og de skal gøre det på baggrund af den viden, de har om, hvad tingene koster. Og selvfølgelig efter hvilken målsæt-ning der er for indsatsen.«

Den pågældende kontorchef giver udtryk for det modsatte? »Når jeg ser på kommunernes budget for området, så viser det for 2010, at de forventer at bruge en halv milliard mere end sidste år, hvilket er en stigning på 3,8 procent. Det understøtter for mig, at kom-munerne tager området med de udsatte børn dybt alvorligt.«

INtervIew

CITAT fRA NORDJySke.Dk

Ret beset kunne byrådet ligeså godt afsætte for få penge til et andet områ-de. I år kunne de f.eks. have undladt at sætte 14 mio. kr. af til de nødvendige vejarbejder omkring Slagterigrunden. – Men der er også et kommunalt-statsligt spil i det her, siger Leif Jensen med henvisning til midtvejsforhand-lingerne, hvor landets fattigste kom-muner får en økonomisk saltvands-indsprøjtning. Her lyder det selvfølgelig bedre, at sige, at de af natur vanskeligt styrbare udgifter til anbringelser af børn er lø-bet løbsk end at sige »ups ? vi kom lige til at anlægge nogle nye veje«.

Leif Olsen, kontorchef i Hjørring Kommune

Foto

: S

tee

n e

vald

Tidligere socialminister karen ellemann mener, at kommunerne tager området med de udsatte børn dybt alvorligt.

nens konklusioner. Der er i øjeblikket en oplevelse af, at kommunerne skærer ned på udgifterne til efterværn. Hvad vil du gøre ved det? »Satspulje-partierne i Folketinget har givet hinanden håndslag på, at det er noget, vi vil gøre noget ved i næste ’hug’. Efterværn er en lille del af Barnets Reform og ikke fuldt implementeret endnu. Foreløbig er der kun sikret efterværn til alle tvangsanbragte børn. Så eftervær-net er lige nu ikke en ret, som alle har, hvilket er et spørgsmål om, hvor langt vi kan komme for pengene.«

Vil det sige, at der kan være unge, som egentlig har brug for efterværn, men som ikke får det? »Nej, det er altid en individuel og konkret vurdering, der ligger til grund. Og det vil jo være tåbeligt, hvis ikke den enkelte kommune forholder sig realistisk til, hvad det enkelte barn har gennemgået i sit liv, men blot ’trækker stikket ud’. Jeg er rimelig sikker på, at der vil være hjælp til de unge, der har behov for det.«

Hvis det opleves som om der spares, kunne det jo tyde på, at du ikke har ret? »Jeg har ikke nogen konkrete tal, der viser, at man sparer på efter-værnet. Men det er noget, vi holder øje med. Det må ikke alene være fødselsattesten, der siger ’stop’ og kaster unge ud på egne ben, hvis der er behov for et efterværn.«

Kommuner skal budgettere realistiskEn kontorchef i Hjørring har i Nordjyske Medier udtalt, at der er et taktisk spil mellem kommunerne og staten, når det gælder økonomien til anbragte børn og unge. At kommu-

8 Gi’ LOS • 1-2010

Af Geert Jørgensen, direktør i LOS

S om LOS har gjort opmærksom på har den demografiske

udvikling stor betydning for udviklingen i behovet for støtte til udsatte børn, unge og voksne. Den store stigning i antallet af unge som vi oplever i disse år medfører for tiden, at kommunernes udgifter til udsatte børn og unge, alt andet lige må stige. Uanset om den nu tidligere indenrigs- og socialmini-ster mener, at hun vil acceptere det eller ej, mener jeg, at det er en stor udfordring for velfærdssamfundet, i økonomisk vanskelige tider at fastholde fokus på at hjælpe de mest udsatte børn, unge og voksne. Selvfølgelig er der ikke en absolut sammenhæng mellem antallet af børn og unge og udgifterne til anbringelser, men at nægte at der er nogen sammenhæng er ikke rimeligt. Der er ingen dokumenta-tion for, at de forebyggende tiltag har en kvalitet og et omfang, der gør, at behovet for anbringelser af den grund er faldet markant. Tværtimod er der en lang række faktorer, der peger på et øget behov for særlig støtte – herunder anbringelser.

Der er også en række faktorer, der medvirker til øgede udgifter på om-

rådet Fokus på efterværn er blevet styrket gennem de seneste år. Et fokus der, efter forhøjelsen af efter-værnsalderen fra 20 til 22 år i 1999, blev styrket med anbringelsesrefor-men, der trådte i kraft den 1. januar 2006 og igen sættes i fokus i Barnets Reform og indsatsen mod ungdoms-kriminalitet. På trods af dette oplever vi på det seneste i mange kommu-ner, at man skærer voldsomt ned på denne utrolig vigtige indsats. Her er det muligt, at udgifterne, efter i en årrække at være steget markant, nu er begyndt at falde.

Det er også usikkert, om nogle kommuner underbudgetterer det beløb, de modtager fra den centrale refusionsordning i deres budget-ter. Har kommunerne indregnet og fordelt de merindtægter de har fået fra staten som følge af nedlæggelsen af amterne, da kommunerne nu selv skal finansiere den fulde udgift. Hvor mange kommuner har undladt at fastsætte realistiske budgetter for anbringelserne i stedet for hvert år at budgettere for lavt og efterfølgende klage over, at man er nød til at give en tillægsbevilling?

Er taksterne på de tidligere amtsin-stitutioner steget, fordi man efter kommunalreformen skal inddrage alle omkostninger i taksterne? Da

amterne skulle betale alt over grund-taksten, havde de ikke samme behov for, at alle omkostninger kom med i taksten, da det alligevel var dem selv, der skulle bære udgiften.

Der er ingen tvivl om, at det har hæ-vet prisen på mange tilbud, at de skal kunne rumme børn, unge og voksne, der er stærkt medicinerede og ofte psykotiske. Ligesom hele borderline-gruppen hvor især selvskadende og selvmordstruede unge er en meget tung belastning, der stiller ekstreme krav til personalet.

Har kommunerne fået ekstra midler til at behandle denne gruppe? Hvis de har – så skal de huske at fortælle det. Hvis ikke de har det, så syntes jeg, det burde synliggøres.

Endelig er det også sådan, at når man anbringer relativt færre bliver tyngden i de problemer, de anbragte unge tumler med større, da unge med relativt lettere problemer ikke bliver anbragt, men får et andet tilbud – om noget.

Når det gælder anklagerne om, at de private tilbud er ’for dyre’ og sammenligningen mellem offentlige og private tilbud er der en række forhold, der skal iagttages:

UdvIkLINGeN I behOvet

Om udviklingen i behovet på det specialiserede socialområde

9Gi’ LOS • 1-2010

• Harkommunernemedregnetde»skjulte udgifter«?

• Deøgedeudgiftertildriftstilsynskal efter strukturreformen ind-regnes i taksterne

• Mereend10årskravtilstigendekvalitet

• Opholdsstedernetagerbørnenemed de største problemer.

• Deprivatetilbudhardeseneste30 år ageret økonomisk buffer på anbringelsesområdet – bruges til tilpasning af udbud og efter-spørgsel

• Enreguleringkunneskevedenøget konkurrence – altså flere til-bud – også kommunale – og foku-sering på forskellen i tilbuddene.

UdvIkLINGeN I behOvet

Når det er sagt, er det også nødven-digt at se på den allerseneste udvik-ling i takster og tillægsydelser. Flere kommuner melder som Hjørring Kommune – se artiklen side 16 – om store stigninger i udgifterne. Hvor-vidt det skyldes generelle stigninger i taksterne og øgede tillægsydelser er uklart. Er der tale om de samme unge og tilbud, er det andre unge med tungere problemer eller er de unge simpelt hen ikke udredt ordentligt inden anbringelsen. Der er mange spørgsmål til dette. LOS hilser derfor den undersøgelse af udgifts-udviklingen, som tidligere indenrigs- og socialminister Karen Ellemann annoncerede velkommen. Vi håber i LOS, at man gennem en grundig undersøgelse heraf kan få aflivet nogle af de myter, der eksisterer på området og få skabt et overblik over, hvad der er op og ned i denne sag.

LINk

Notat, Udsatte børn og unge – udvik-lingen i anbringelse og forebyggelsehttp://kortlink.dk/los/7ha3

Der er en række faktorer, der medvir-ker til øgede udgifter til udsatte børn og unge.

Foto

: ji

mm

i la

rS

en

10 Gi’ LOS • 1-2010

Nyt fra LOS

kort nyt

Næste nummer af Gi’LOS

Gi’LOS nr. 2, 2010 udkommer i starten af juni.

Foto

: nilS

ro

Se

nvo

ld

KALENDER FORåR 2010

APRIL

12.-13. Arbejdsmiljøuddannelsen

26.-27. Landsmøde 2010

– program og invitation udsendes snarest

mAj

maj Arbejdet med sårbare og udsatte børn – AMU

7. Medicinhåndtering 2

10.-11. Arbejdsmiljøuddannelsen – og 7.-8. juni

19.-20. Personalejura 1 og 2

27.-28. Administrative medarbejdere

31. Efterværnsjura

For yderligere oplysninger se www.los.dk

Landsmøde 201026.-27. april:

1LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

BREDDEN I VIFTEN

Landsmøde2010

26.-27. april på

Vingstedcentret

Bredden i viftenMød bl.a. Benedikte Kiær, Mette Frederiksen, Ôzlem Cekic, Tina González-Schelbeck, Jan Sjursen, Lisbeth Zornig An-dersen, Sven Erik Schmidt, Tine Egelund, Johanne Bratbo, Bjarne Nielsen og mange flere.

Program og tilmelding findes på www.los.dk

1Gi’ LOS • 4-2009

N r . 4 • 1 6 . å r g a N g • D E C E m b E r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreninGen af OphOLdSSteder, bOtiLbud OG SkOLebehandLinGStiLbud

Gi‘ LOSUngdomskriminalitet kan forebygges allerede i børnehaveninterview med Geert Jørgensen side 12

I skal have tillid til jeres eget etiske nævninterview med tine bryld side 16

Udsatte børn tages ikke alvorligt af politikerneinterview med palle Simonsen side 27

Gi-LOS-4-09.indd 1 06/12/09 18.36

rettelse

Ved en fejl blev der angivet forkert forfatter-navn for interviewet med Tine Bryld i Gi’LOS 09-4. Der skulle have stået Kirsten Holm-Petersen som forfatter til artiklen, og ikke Stig Andersen der fejlagtigt var angivet som forfatter.

11Gi’ LOS • 1-2010

Nyt fra LOS

kort nyt

Antal Heraf med ledig plads Ledig plads i %Opholdssteder 431 136 32 %

Botilbud og familiebehandling 160 30 19 %

Skoletilbud 44 9 20 %Andre sociale tilbud 19 3 16 %Tilbud i alt 654

medlemssteder i alt 641 178 24 %

aNtaL Steder med LedIGe pLadSer febrUar 2010

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 13 medlemssteder både er godkendt som opholdssted og botilbud.

Foto

: nilS

ro

Se

nvo

ld

dialogmøder 2010Dialogmøderne blev afholdt med ca. 300 tilmeldte. Oplæg og referater af debatten ligger på hjemmesiden under Aktiviteter > Dialogmøder.

12 Gi’ LOS • 1-2010

Nyt fra LOS

12 Gi’ LOS • 4-2009

LOS har for DR Nyheder foretaget to mindre undersø-gelser omkring tilsyn. Først en for alle medlemmer, hvor vi spurgte medlemmerne om hvor mange driftstilsyn, der havde været fra beliggenhedskommunen. Derefter spurgte vi opholdssteder for børn og unge, hvor mange individuelle tilsynsbesøg anbringende kommune havde været på.

driftstilsynet

LOS fik 163 besvarelser fra medlemmerne om det drifts-orienterede tilsyn. Vi har ikke i opgørelsen skelnet mellem opholdssteder og botilbud. 7 besvarelser var fra skoletil-bud, der i gennemsnit havde haft 1,6 tilsynsbesøg. 154 opholdssteder og skoletilbud havde i gennemsnit haft 2,2 tilsynsbesøg. Tre af dem havde haft skærpet tilsyn med i gennemsnit 8,3 besøg. 11 af stederne havde slet ikke haft tilsynsbesøg i 2009.

Spar mange penge med SkI

Medlemmer af LOS har mulighed for hver især mod betaling at melde sig ind Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Som medlem af SKI er det muligt at opnå store

rabatter på blandt andet mobil- og fastnettelefon, ADSL forbindelser, kontorartikler m.m. SKI er en offentlig indkøbscentral, der sikrer medlemmerne af SKI mæng-derabatter på de mest almindelige varer og ydelser. SKI ligger ikke inde med varerne, men via SKI kan man

hos de leverandører, der har indgået aftaler med SKI opnå store rabatter. Læs mere om SKI på www.ski.dk

Læs også på side 23 hvordan LOS-medlemmet Vand og By sparede mange penge ved at indgå en SKI aftale med TDC.

Der er sket en stor vækst i antallet af medlemmer med ledige pladser fra 148 til 178 medlemmer. Stigningen i ledige pladser er stort set udelukken-

de sket for opholdssteder for børn og unge, hvor andelen af medlem-mer på ledig plads-listen er steget fra 26% i november til 32% i februar.

Faldet skal sandsynligvis ses sammen med kommunernes udmeldinger om nedskæringer på anbringelsesom-rådet.

fald i henvendelser til opholdssteder for børn og unge

Undersøgelser af tilsyndet individuelle tilsyn med anbragte børn og unge

LOS fik i alt 76 besvarelser fra opholdssteder omhandlende det individuelle tilsyn på 406 børn og unge. Stederne hav-de i gennemsnit 5,3 årselever, der havde været på opholds-stedet hele 2009. Disse børn og unge havde i gennemsnit haft 2 tilsynsbesøg. 27 af dem havde slet ikke haft besøg i 2009. Nogle havde haft op til 12 besøg, typisk fra en privat eller kommunal familieplejeafdeling. 53 af stederne havde oplyst, hvor lang tid de havde oplevet et barn eller ung ikke havde fået tilsyn. Det svingede mellem 4 måneder og 3 år. I gennemsnit 17 måneder. Vi spurgte også om man ople-vede et større eller mindre fokus på det individuelle tilsyn i 2009. Her var der igen forskelle, men det store billede var uændret. Ud fra mange af besvarelserne fremgår det, at der er stor udskiftning blandt de kommunale sagsbehandlere. I mange tilfælde kører det uproblematisk, men det fremgår også af svarene, at det i en del tilfælde kun lykkes at afholde regelmæssige møder med sagsbehandlerne, hvis opholdsstederne bruger megen tid og kræfter på at stille krav om kommunal deltagelse.

0

10

20

30

40

50

60

0

50

100

150

200

0 besøg 1 besøg 2 besøg 3 besøg 4 besøg Mere end 4 besøg

27

116

168

4430

21

0

10

20

30

40

50

60

0

50

100

150

200

0 1 2 3 4 5 Skærpet

11

33

55

24 23

83

13Gi’ LOS • 1-2010

>

børNe- OG UNGeUdvaLGet

de stille børn på opholdsstederneAf Grethe Bruun, psykolog

e t gammelt russisk ordsprog siger: »Enhver ser verden fra

sit lille kirketårn«. Vi ved alle, at landskaber og dale ser forskellige ud alt afhængig af, hvor vi kigger ud fra, og sådan er det også med menne-skers opfattelse af den såkaldte virkelighed. Vi har hver vores versioner, så der vil altid var multihistorier på spil om, hvad der skete i en given situation. Mit kirketårn er psykologens i rollen som supervisor og underviser og tidligere også som psykolog på et behandlingshjem og gennem mange år terapeut for mange anbragte børn. Den virkelighed jeg nu møder i arbejdet, er den genfortalte virkelig-hed om, hvordan medarbejdere og ledere har opfattet det, som sker på deres opholdssteder i hverdagsvir-keligheden i mødet med børnene og de unge. Opholdsstederne spænder over en bred vifte af børn og unge med mange slags problematikker og måder at håndtere livet på. Vi hører mest om de højtråbende, de der reagerer højt og tydeligt med ord og handlinger, mens der er en gruppe, som har sværere ved at komme til orde, måske sværere ved overho-vedet at tage ordet, uvante med at udtrykke sig selv, aldrig trænet i at have en mening. Udtrykket ’de stille børn’ dukkede først op i skolesammenhæng, hvor man blev opmærksom på, at fokus var så meget på de såkaldte ’gardin-svingere’, som forstyrrede undervis-ningen, at en anden gruppe børn faktisk blev noget oversete, nemlig de stille børn, som bare sad med

deres behov for opmærksomhed og hjælp og blev glemt, når fokus dre-jede hen på de højtråbende meget af tiden. Det kræver en vidvinkel i bevidstheden hos en lærer at holde øje med alle, og en aktiv tænkning om, at der er mange måder at vise sit behov på fra det højtråbende, larmende til det meget stille. Når de stille børn går fra bare at være stille til at være meget indadvendte, for-sigtige og bange, er der muligvis tale om børn, som er blevet mødt med passivt omsorgssvigt i deres tidlige opvækst. Omsorgssvigtsbegrebet omfatter handlinger eller mangel på samme fra de voksnes side, som spænder fra aktivt påført svigt via hand-linger fx slå og ruske til passivt fx

ved ikke at møde barnets primære behov for mad, varme, tryghed og kropskontakt. Et passivt omsorgs-svigtet barn lærer ’aktivt’ ikke at gøre opmærksom på sine behov gennem erfaringerne med ikke at blive mødt.

hverdagens fokusNår vi møder disse børn på opholds-stederne, har de ofte ingen eller me-get lave forventninger til voksne. De er bange, indadvendte og har et lavt selvværd, så det bliver en stor rejse for dem overhovedet at begynde at lære at mærke og udtrykke behov. Hverdagen på opholdssteder for børn og unge er travl med mange opgaver, som har med hverdagslivets rytme, skolegang og med behand-lingstiltag at gøre. Hvis vi spørger en

fRA BRANDSLUkNING TIL BehANDLINGSTæNkNING

ZONeR

Almindelig udvikling og vækst

BrandslukningDrama – fokus

Hverdagens kompleksitet

Kaoskonflikt

Vidv

inke

l

Beha

ndlin

gud

viklin

gsfo

kus

14 Gi’ LOS • 1-2010

>

børNe- OG UNGeUdvaLGet

arbejdsgruppe: Er I opmærksomme på alle de børn, som bor hos jer? vil svaret naturligvis være JA! Samti-dig kan vi gang på gang opleve i supervisionen af medarbejderne, at der er nogle børns problematikker, som drøftes langt mere end andre. Et tydeligt eksempel opstod engang i en af mine supervisionsgrupper med medarbejdere fra et lidt andet arbejdsområde, et Bo- og naboskab for voksne, hvor der var fire beboere. Efter et halvt års supervision, talte jeg op hvor meget, vi havde drøftet de enkelte beboere, for at spejle hvor skævt fokus blev både i hverdagene og i supervision. En beboer, som lavede ’ballade, uro og besvær’ havde fået 75 % af tiden, så selvom det måske ikke går så skævt for sig i fokus på opholdsstederne, er det en god ide at holde et vågent øje med, hvordan vi som medarbejdere og le-dere fordeler vores opmærksomhed.

Fra brandslukning til behandlingstænkningNår der opstår voldsomme episoder, kan brandslukning absolut være på sin plads, men som en opholds-stedsleder udtrykte det »det skal ikke være det eneste, vi kan«. I hverdagsvirkeligheden i arbejdet med børnene og de unge, er der tre store områder, vi kan forholde os til. Jeg har forsøgt at illustrere det i tegningen med tre zoner. Øverst den grønne zone, som re-præsenterer det allervigtigste i vores arbejde nemlig børnenes og de un-ges almindelige udvikling og vækst. Derefter blå zone som er hverdagens kompleksitet med alle de handlinger, samtaler og samarbejde, som helst skal gå op i en højere enhed. Sidste zone er den røde, som repræsenter kaos og konflikt. Når rød zone for alvor er aktiveret, kalder den på et dramafokus, og medarbejderne er tvunget til at udføre brandsluk-ning, indtil der igen er arbejdsro, fx når nogen truer, slår, kaster med ting, sætter ild til noget, spytter på nogen, ødelægger andres ting…

Når roen er genoprettet, og alle ånder lettet op, er det tid i medar-bejdergruppen til at bevæge sig mentalt ud på sidelinien, hvor vi installerer en mental vidvinkel og ser på, hvordan vi kan fremme et be-handlingsfokus, som omfatter de tre zoner, frem for udelukkende at lande i gentagen brandslukning. »Det kan du sagtens sige fra dit psykologtårn!« Fuldstændig rigtigt det er ikke mig, der står midt i al balladen med 27 bolde i luften. Jeg får den gennem den genfortalte virkelighed, øjen-vidneberetningerne, hvor det bliver tydeligt, at ingen – hverken børnene, de unge eller medarbejderne – kan holde til for stor del af brandsluk-ning. De stille børn forsvinder også i baggrunden og kommer først rigtigt i fokus, når vi aktivt arbejder på at

udvikle behandlingstænkningen og på at fremme teamsamarbejdet til at være så meget som muligt på forkant i pædagogisk tænkning og praksis. Hvis hovedindsatsen i en periode er på brandslukning, bliver vi nemt sporet ind i et fokus, hvor vi hele tiden kigger efter tegn på kriser, katastrofer og kaos, og den pæda-gogiske indsat og hele hverdagen indrettes efter overlevelse, mens behandlingstænkningen betyder, at vi ser hele viften af børn fra de stille til de voldsomme og fokus bliver på, hvordan hverdagen kan indrettes, så hele gruppens behov tilgodeses.

de stille børn på opholdssteder – ideer til tiltagJeg har lavet en pyramide over nogle af de tiltag, som kan iværksættes,

De STILLe BøRN pÅ OphOLDSSTeDeR

IDeeR TIL TILTAG

Politisk – organisatoriskBevillingerProjekter

Behandlingsfokus

GruppenGruppeprocessen

Respekt og gensidig omsorg

Den enkelteTerapiStøtte

Kontaktpædagog

Pædagoger, medarbejdereUddannelse og træning

Brandslukning til behandlingstænkning

15Gi’ LOS • 1-2010

GReThe BRUUN er uddannet psykolog, specialist i Psy-koterapi og i Børnepsykologi, arbejder i Psykologgruppen i Næstved primært med kurser, supervision og storytel-ling.Sammen med Psykolog Jan Fjordbak laver hun ledersupervision for op-holdsstedsledere, både fortløbende ledersupervisionsgruppe og kurser. www.psykologgruppen-naestved.dk

hvis vi vil møde de stille børns behov for at blive mødt og støttet ind i en mere omfattende personlig udvik-ling gennem opvæksten, som kan være en måde at bryde den sociale arvs onde cirkel, her omsorgssvigtet. Den brede tunge ende vender nedad til det politisk organisatoriske niveau i form af fokus på området via bevillinger, projekter med behand-lings fokus, hvor stille børns selvværd udvikles gennem handling. Desuden vil det være ønskeligt, at de stille børn blev anbragt noget før. Det er en udbredt erfaring i behandler-kredse at sidde med journaler, hvor de stille børns problemer er blevet beskrevet, og hvor der går lang tid, op til flere år, inden forvaltningen gri-ber ind. I en forvaltning kan brand-slukningen også komme til at skygge for behandlingstænkningen, så man først tager stilling til de voldsomme, udadvendte og gemmer eller ’glem-mer’ de stille til senere. Næste vigtige lag er at gribe i egen barm blandt ledere og med-arbejdere og installere vidvinklen på gruppen af børn og unge, gå fra brandslukning til mere behand-lingstænkning og uddanne sig via træning og workshops, prøve meto-derne af selv. Det store pædagogiske arbejde som laves med de stille børn rundt omkring har nærmest indbygget en vis usynlighed i sig, idet behandlingsresultaterne kan være sværere at beskrive end hos de udadreagerende. Derfor bliver selve formidlingen af mål og behandlings-resultater til samarbejdsparterne en vigtig opgave i synliggørelsen. Samarbejdsparterne og politikerne kigger jo også ud fra deres små kirketårne, og det kræver uddybede eksempler og gode faglige forklarin-ger, at en stille pige eller dreng fort-sat er stille udadtil efter et halvt års behandlingsindsats; mens der er sket en stor bevægelse ’indvendig’ i at

tro lidt mere på sig selv, i at være lidt mindre trist, ved at begynde at sætte ord på ting… Små skridt i den rigtige retning som skal følges af tålmodig-hed både fra medarbejderne og fra samarbejdsparterne for at blive til en lang række af skridt. Vi har gang i en anden måleenhed her, end når vi kigger på om en udadreagerende er holdt op med at tage kvælertag på jævnaldrende eller stoppet med at slå pædagogerne. På alle opholdssteder er der en gruppe af børn og unge, så grup-peprocesser med fokus på gensidig

respekt og omsorg er væsentlige og at invitere alles fortællinger frem, så alle får en stemme i gruppen. For den enkelte peger jeg på de klassiske metoder terapi og personlig støtte, hvis behovet er for det, og det nytter noget, selvom det er topstykket af pyramiden. Indholdet i pyramiden kan ikke vendes om, så nederste niveau kommer øverst og så videre med de andre niveauer, for så vil selve rammen omkring det gode behandlingsarbejde på landets op-holdssteder med den store bredde af børn være alt for tynd.

arbeJdsspørgsmål

For at fremme teamsamarbejdet på opholdstederne er her en hånd-fuld spørgsmål at tage stilling til:

• Hvordanfremmervisamarbejdet,rolle-ogansvarsfordelingen,når”det hele kører stærkt, og der er ’mange bolde i luften’?

• Hvordangårvejenfremogtilbagemellembrandslukningogbe-handlingstænkning?

• Hvordanfårviinkluderetdestillebørnendnumereivoresfokus?

• Hvordanfårvisamletdegodefortællingeromdet,somlykkesifor-hold til de stille børn?

børNe- OG UNGeUdvaLGet

16 Gi’ LOS • 1-2010

Af Michael Bjørnbak Martensen (DJ)

k ommunernes Landsforening har meget kontant sagt til

kommunerne, at vi har fået en pose penge til at klare denne opgave for – og når udgifterne så ligger langt over, er der jo ikke andet at gøre, end at forholde sig til det.« Ordene kommer fra formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune, Viggo Bilde (T). Iveren for at skabe orden i den kommunale økonomi kan alle i kommunen følge med i på kommu-nens hjemmeside, hvor det ene udvalgsreferat efter det andet lader forstå, at de private bosteder er problemet. »Ja, det er dem, der er problemet,« siger Viggo Bilde, der kan berette om de barske kendsgerninger: »De sidste 5 år har de private bosteder præsteret et bidrag på hele 61 procent i den kedelige retning med stigende udgifter.« Lidt slinger i den faste overbevis-ning kommer der dog i løbet af interviewet, for Viggo Bilde kan ikke forklare baggrunden for den voldsomme stigning, der »måske skal forklares med, at opgaverne er blevet mere omfattende.« En af lederne i kommunen, der har fulgt med i kommunens referater, er Ingelise Ottesen, fra det selvejende opholdssted Østergård i Stenvad: »Referaterne har altså været lidt underlige at læse, for vi har ikke oplevet problemer med kommunen overhovedet – og vi har et glimrende samarbejde med kommunens tilsyn, der i virkeligheden fastsætter vore priser.«

replik fra administrationenEt par af kommunens ansatte giver den politiske formands udmeldinger modspil: Den 30. januar 2010 blev kon-torchef Leif Jensen interviewet til dagbladet Nordjyske, hvor han slog til lyd for, at problemet var, at politikerne satte for få penge af på budgettet – hele 10-20 millioner kroner manglede i det kommunale budget efter kontor-chefens vurdering. I artiklen tager han ligeledes afstand fra, at de private har noget at gøre med problemet. Og Peter Harritsø, der er leder af Den Tværkommunale Godkendel-ses- og Tilsynsafdeling – der omfatter kommunerne Hjørring, Frederiks-havn og Brønderslev, siger: »Helt generelt har vi nogle rigtig gode tilbud i de kommuner, vi dækker – kommunale som private. Vores opgave er, at sikre kvaliteten i forhold til de konkrete opgaver, der skal løses – og i det store hele drejer det sig om ganske få justeringer, og at forholde sig til de fremsendte bud-getter, hvor vi respekterer løn- og prisudviklingen.« Peter Harritsø følger de politiske udmeldinger fra sidelinien, og skal han forholde sig aktivt til de bespa-relser politikerne taler om, drejer det sig om et tal i nabolaget af 5 procent. »Hvis politikerne et enkelt år kræver en besparelse på 5 % på de private bosteder, mener jeg sagtens, det kan lade sig gøre, uden at det går ud over kvaliteten. Bostederne kan godt udskyde projekter og anlægs-opgaver samt finde områder i dag-ligdagen, der kan spares lidt på, der giver en besparelse på det niveau,« siger Peter Harritsø.

den offentlige retorik – oplevet i hjørring kommuneudgifterne på anbrin-gelsesområdet stiger og i landets kommuner forholder man sig til ud-gifterne, der overstiger det, man havde regnet med. gi’los har set på en tilfældig kommune i danmark, og prøvet at se på alle lagene fra by-rådets arbejde, gennem de administrative lag og ned til de bosteder, der i sidste ende skal for-holde sig til de politiske udmeldinger.

UdGIfter på aNbrINGeLSeSOmrådet

17Gi’ LOS • 1-2010

Viggo Bilde, formand for Børne- og Undervisningsudvalget.

argumenter tilbagevisesEfter ’Børnetopmødet’ i Ålborg den 4. februar 2010 arrangeret af Kom-munernes Landsforening, fik mange deltagere – herunder Viggo Bilde – det indtryk af SFI´s indlæg, at kvalite-ten ikke kunne aflæses af de mange penge, der blev tilført – og at de kommunale politikere med sindsro kunne tilpasse indsatsen efter pengepungens størrelse. Men Tine Egelund, professor og seniorforsker ved SFI (Det Nationale Forsknings-center For Velfærd) indlæg havde følgende titel »Vi ved kun lidt om, hvad der virker, når vi skal hjælpe børn og unge med særlige behov. Men der er forskningsresultater, som kan give et bud på, hvordan man kan forbedre indsatsen og tilbuddene til børn, unge og deres familier. Hvad siger forskningen om tidlig indsats, forebyggende foranstaltninger og anbringelser? Hvordan kan politikere og professionelle bruge forsknings-resultaterne i praksis, så indsatsen målrettes bedst muligt?« Derimod sammenfatter formanden for SL, Kirsten Nissen , at temaet »Fællesska-bets børn« langt hen ad vejen hand-lede om sammenhængen: økonomi og kvalitet. Projektet ’Kommunalbestyrelsen efter kommunalreformen’ – et pro-jekt under Indenrigs- og socialmini-steriet – er også med i Viggo Bildes argumentation for, at budgetterne kan beskæres uden det går ud over kvaliteten. Projektleder i projektet, konsulent Mette Lindgård fra firmaet Deloitte afviser dog argumentatio-nen: »Projektet fortæller hverken om økonomi; ej heller om forholdet mellem private og kommunale op-

holdssteder,« siger Mette Lindgård med den supplerende kommentar: »Jeg forstår såmænd udmærket, at politikere siger sådan, for der er altså mange informationer i omløb – og det er nemt at huske forkert.«

Kommunens konkrete handlingerBørne- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune har bedt kontor-chefen og hans medarbejdere om at forholde kommunens bosteder – både de kommunale og private – ønsket, om at få udgifterne ned. »De private bliver gjort bekendt med, at kommunen i yderste fald har mu-lighed for at hjemtage opgaverne,« fortæller anbringelseschef Casper Friis om sit arbejde og dialog med de private bosteder. Hjørring Kommune har netop vedtaget et nyt kommunalt tilbud med plads til 28 unge, der forven-tes at kunne spare kommunen 5 millioner kroner om året. Cirka en trediedel af pladserne er målrettet børn, der tidligere blev visiteret til socialpædagogiske opholdsteder, oplyser Viggo Bilde.

den offentlige retorik – oplevet i hjørring kommune

LINkS Artikel i Nordjyske den 30. januar 2010: http://tinyurl.com/yke7gn4 Artikel med formand for SL Kirsten Nissen i Socialpædagogen: http://tinyurl.com/yanvby8

UdGIfter på aNbrINGeLSeSOmrådet

18 Gi’ LOS • 1-2010

eftervÆrN

eSbjerG kOmmUNe tIL 20-årIG UNG maNd:

Ikke flere penge til efterværn, kassen er lukket

20 årige Stefan Loria og afdelingsleder Carina Laursen fra opholdstedet Buegård ved holsted, der ligger tæt ved esbjerg.

19Gi’ LOS • 1-2010

eftervÆrN

stefan loria er i dag 20 år, og han kæmper nu for at beholde sin kon-takt i en efterværnsaftale til Carina laursen fra opholdstedet buegård ved holsted, der ligger tæt ved esbjerg. med beskeden fra esbjerg Kommune om, at kassen er lukket, tegner fremtiden ikke lys. nu har han indgivet en klage, hvor håbet: et efterværn med Carina stadig er der, men frygten: ingenting – eller en kontakt med een som han slet ikke kender lige nu påvirker hans dagligdag.

Tekst/foto: Michael Bjørnbak Martensen (DJ)

D en 18. juni 2009 blev en voldsom dag for den 19-årige Stefan Loria, der fik besøg af sagsbehand-

ler Anne Danielsen fra Esbjerg Kommune i den kollegielej-lighed, han havde boet i i Esbjerg siden januar 2009. »Vi havde forventet, at vi sammen med kommunen skulle have styr på en korrigeret handleplan for Stefan, fordi vi har stået for efterværnet, fra han flyttede fra bostedet i Holsted til Esbjerg, men på mødet med Anne Danielsen blev vi mødt med den klare besked, at hun var pålagt at fortælle os, at der ikke var flere penge,« siger Carina Laursen, der er afdelingsleder på det privat opholdsted Buegård. Efter mødet går tiden, hvor Stefan Loria og Carina Laursen afventede en skriftlig afgørelse, som Stefan kunne forholde sig til og anke, men der kom ikke noget brev. »Vi kontaktede Esbjerg Kommune i efteråret, fordi vi intet havde hørt. Efter langt tid kom der svar fra Anne Danielsen, der undskyldte, men kunne fortælle, at efterværnet ville stoppe ved årets udgang – og at det var meddelt i brev til hhv mig og Stefan; breve vi blot ikke havde modtaget,« fortæller Carina Laursen. Miseren med de udeblevne breve blev krediteret af Esbjerg Kommune med en forlængelse af efterværnet med tre måneder til udgangen af marts 2010. Og nu klager Stefan Loria så afgørelsen, men han er meget nervøs for, hvad der kommer ud af klagen. »Jeg kom til Buegård i 2003, hvor jeg pludselig stod uden familie, og har efterfølgende fået navn på mine problemer, ADHD, hvorfor jeg nu har fået ord på den støtte, som jeg hele tiden har følt, jeg har brug for.« »Jeg har fået et godt forhold til Carina og Buegård, og føler mig tryg med de få timer, vi har sammen hver uge, hvor vi får snakket om min hverdag, og alle de papirer jeg nu skal forholde mig til, og min økonomi også – så jeg

kan slet ikke overskue, hvad der vil ske, hvis jeg ikke mere har Carina,« siger Stefan Loria, som har haft en noget omtumlet start på sit liv med flere afbrudte forløb på Teknisk Skole – og nu forsøger at gennemføre en to-årig uddannelse på handelsskolen, som han startede på i januar 2010. En gennemgang af de papirer Stefan Loria har, viser at Esbjerg Kommune har beskrevet hans situation som behandlingskrævende også ud over det 23. år. Carina Laursen er af den opfattelse, at sagsbehandlin-gen har været meget mangelfuld i forhold til opgaven, der omfatter flere aflyste møder – og et møde med Ungdomspsykiatrisk Sygehus, hvor seks personer sad og ventede på sagsbehandleren fra Esbjerg Kommune, der ikke dukkede op.

... jeg kan slet ikke overskue, hvad der vil ske, hvis jeg ikke mere har Carina.

»

>

20 Gi’ LOS • 1-2010

Jan frandsen er ejendomsadmi-niastrator i Ungdomsbo i esbjerg

>

eftervÆrN

J an Frandsen er ejendomsin-spektør i Ungdomsbo i

Esbjerg, og han kender udmærket til unge, som flytter i egen bolig. »Vi forsøger så godt som vi overhovedet kan, at få tingene til at gå med de unge, der skal klare sig på egen hånd – men desværre oplever vi en lang række problemer, der i en række tilfælde, hvert eneste år, betyder, at vi må ophæve deres lejemål.« »Det starter typisk med støj og affald; dernæst klager fra naboer, der ind imellem føler sig direkte chikaneret.« »Når huslejen ikke bliver betalt – eller vi besøger lejligheden, fordi vi f.eks. skal udbedre en skade, hvor vi

kan opleve misligehold og ser skader på lejligheden, bruger vi meget ofte vores mulighed for at opsige den unge – hvis en henvendelse til kommunen ikke bærer frugt,« siger Jan Frandsen, der understreger, at boligforeningen meget gerne vil det allerbedste for den unge og ikke altid har mulighed for at kontakte kommunen med begrundelsen: »Vi er ikke altid klar over, om beboeren er tilknyttet eller i kontakt med kommunen, så det er kun i de tilfælde vi tilfældigvis ved det, at vi kan forsøge at løse problemerne ad den kanal.«

også gode erfaringerUngdomsbo har dog også rigtig

gode erfaringer med efterværnsar-bejdet – og i den forbindelse skabe kontakt til Torben Mikkelsen, der er forstander på ’Det gamle Mejeri’, der er ungdomspension og værksteds-skole for unge sent udviklede og bogligt svage fra 17 år og opefter. »Vi har et helt fortrinligt samarbej-de med Esbjerg Kommune og med Ungdomsbo, hvor vi sammen sikrer de unge et optimalt efterværn. Vi oplever overhovedet ikke problemer i forhold det arbejde vi udfører med vore to ansatte, som de unge kender fra opholdet hos os, der betyder, at de unge bliver i stand at købe ind, lave mad, rydde op og begå sig i et hverdagsmiljø,« siger Torben Mikkel-sen, der dog godt forstår problemer-ne med unge med andre diagnoser: »Som udvalgsmedlem i LOS hører jeg jo om kommunernes økono-miske situation, der også rammer vores målgruppe, men nok meget mere diagnoser som ADHD, der er langt dyrere efterværnsmæssigt, og derfor også er et sted, hvor kom-munerne kan spare rigtigt mange penge.«

Kommunerne sparer – og de er trængteIndtrykket med kommunernes økonomiske situation kan lektor på Ålborg Universitetscenter Karin Kildedal godt nikke genkendende til. »Kommunerne er under voldsomt økonomisk pres, og de søger med lys og lygte, hvor de kan spare – og her er efterværnsområdet helt tydeligt,« siger Karin Kildedal, der fortsætter:

Unge smides ud af lejemål

21Gi’ LOS • 1-2010

eftervÆrN

»Kommunerne har ikke fået styr på det nye område, de overtog fra amterne efter strukturreformen i 2007, så det er de ved. Og sammen med det, også den så vigtige styring af økonomien – og det gør de så helt tydeligt ved selv at klare opgaver, som de private bosteder tidligere udførte.« At der forekommer svigt overfor de unge i denne situation er da også helt tydeligt for jurist ved Via Univer-sity i Århus, Bente Adolphsen: »I arbejdet med at sikre de unge rettigheder i forhold til en kontinu-erlig og kvalitativ støtte, har Barnets

Reform – der lige nu er på vej gen-nem lovgivningssystemet – netop fat om det så vigtige efterværn. Og her skal man jo lægge mærke til den vægt, der lægges på Retssikkerheds-loven § 72, klageadgangen, der jo ikke er bare er taget med for sjov skyld. Ministeriet ved jo udmærket, at der laves en masse fejl i kommu-nerne, hvor muligheden for borgeren er, at klage over de kommunale afgørelser.«

Torben Mikkelsen, der er forstander på ’Det gamle Mejeri’, har et godt samarbejde med es-

bjerg kommune og med Ungdomsbo.

22 Gi’ LOS • 1-2010

OvereNSkOmSt

I forbindelse med kommunalre-formen for nogle år siden har

kommunerne i stadigt stigende omfang valgt at opsige driftsover-enskomster med en række døgninsti-tutioner. Begrundelsen har været, at kommunerne ikke længere ønsker at have det økonomiske ansvar for driften af de selvejende institutioner. I stedet for at have driftsover-enskomster, hvor kommunerne var forpligtet til at købe alle institutio-nernes pladser, indgår kommunerne i stigende omfang samarbejdsaftaler med selvstændige virksomheder indenfor det sociale område. Samar-bejdsaftalerne fastslår bl.a., at det er kommunerne, der har tilsynspligten med de private virksomheder, men at det økonomiske ansvar ene og alene ligger hos virksomhederne. Kommunerne er ikke længere for-pligtet til at købe institutionernes pladser. Disse udbydes i stedet på Tilbudsportalen. Det var bl.a derfor, at Dansk Erhverv i 2007 aftalte en overens-komst for de private virksomheder, der driver virksomhed på det sociale område på markedsvilkår. Over-enskomsten dækker det pædago-giske arbejde, der udføres på disse virksomheder. Andre forbund kan tiltræde overenskomsten. Baggrun-den for denne bestemmelse er, at

private virksomheder med flere med-arbejdergrupper alene har behov for en overenskomst, der dækker alle medarbejdergrupper. – Private virksomheder har behov for private løn- og arbejdsvilkår. El-lers hænger det ikke sammen. Et af midlerne hertil er fleksible og konkur-rencedygtige overenskomster, udtaler overenskomstchef, advokat Peter Vibe Jespersen fra Dansk Erhverv. – Det er derfor meget tilfreds-stillende, at den faglige voldgift har fastslået, at private døgninstitutioner, der drives i henhold til Servicelovens § 67, er omfattet af overenskomsten for opholdssteder mv., siger Peter Vibe Jespersen. – Overenskomsten er en ram-meoverenskomst, som kan udfyldes gennem virksomhedstilpassede lokalaftaler. Overenskomsten giver mulighed for at indgå fleksible og individuelle lønaftaler, således at medarbejderne får en funktions-løn. Derved kan virksomhederne spare en masse besværlig og tung lønadministration. Endvidere kan virksomhederne indgå lokalaftaler om arbejdstid, således at de særlige virksomhedsspecifikke forhold kan løftes på en ordentlig måde. »De hidtidige erfaringer med overens-komsten har været særdeles positive, slutter Peter Vibe Jespersen.

dansk erhvervs overenskomst med socialpædagogernes landsforbund (sl) for private opholdssteder og botilbud omfatter også selvejende døgninstitutioner og virksomheder, der drives i henhold til servicelovens § 67. dette har en faglig vold-gift netop fastslået.

Overenskomst dækker også døgninstitutioner og §67-virksomheder

Overenskomstchef, advokat peter Vibe Jespersen fra Dansk erhverv.

23Gi’ LOS • 1-2010

teLefONI

For 6 måneder siden blev Preben Henriksen fra det kombinerede opholdssted og botilbud Vand & By kontaktet af TDC for en snak om deres teleløsning. TDC kunne tilbyde Preben Hen-riksen en SKI* aftale, hvor der var mange penge at spare i forhold til Prebens tidligere aftale med et andet teleselskab I løbet af telefonsamtalen for-talte Preben, at han oplevede det som et stort problem, at de unge på hans sted ofte fik lukket deres mobiltelefoner, når saldomax på mobilkontoen var nået. Det betød, at de unge og personalet ikke kunne komme i kontakt med hinanden, når der var behov for det. Preben havde gennem flere år og ved flere selskaber søgt efter en løsning, der kunne imødekom-me dette problem men desværre uden held. TDC tog udfordrin-

gen op, og fandt en løsning der sikrede, at telefonerne ikke lukkes ned, da der er tale om et flat rate produkt (fast månedlig pris). I den faste pris kan man pr. måned tale i 3.000 min. og sende 3.000 sms’er. Preben indgik herefter en SKI telefoniaftale med TDC. Aftalen omfatter både mobil- og fastnet-telefoni samt ADSL forbindelser.Preben har siden oplevet at spare mange penge på telefonregnin-gerne og har samtidigt fået løst et problem, som skabte problemer for de unge mennesker og perso-nalet på Vand & By. Preben Henriksen siger »grun-den til mit positive syn på den nye aftale med TDC er, at vi får en løsning til en meget konkurren-cedygtig pris, da vi kan udnytte den attraktive rabataftale gennem SKI. Samtidig med at vi har fået en løsning, der sikrer, at de unge

menneskers mobiltelefoner ikke bliver lukket, fordi de har nået deres saldomax. Det giver en sik-kerhed for, at vi altid kan komme i kontakt med hinanden.«

*SKI er en forkortelse for Statens og Kommunernes Indkøbsservice. SKI er grundet sin store størrelse i stand til at forhandle meget attraktive rabataftaler hjem på vegne af sine medlemmer

en historie om SkI telefoniaftale

ANNONCE

Alle medlemmer af LOS har mulighed for at indgå en SKI aftale med TDC eller anden SKI teleudbyder om levering af tele- og it ydelser med SKI rabat.

For en eventuel SKI telefoni-aftale med TDC henvises til TDC annonce side 42 i dette blad.

24 Gi’ LOS • 1-2010

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUAf Iben Thagaard, kvalitetskonsulent v. Akkreditering Danmark

O mrådet for støttet og beskyttet beskæftigelse,

aktivitets- og samværstilbud vil inden for overskuelig fremtid være med i koret af socialarbejdere, der synger med på akkrediteringshym-nen. I efteråret 2009 gik startskuddet og den nedsatte styregruppe, med repræsentanter fra praksis, er nu klar til at præsentere første udkast af »Akkrediteringsstandarden for Støttet og Beskyttet Beskæftigelse, Aktivitets- og Samværstilbud«.

lige lovlig lang titel»Er det ikke en lige lovlig lang titel?« har flere spurgt! Jo! Denne betragtning er svær at være uenig i, men som navnet lyder, dækker akkrediteringsstandarden over et meget bredt område. Helt konkret så er målgruppen både beskyttet beskæftigelse (§103, Lov om social Service), aktivitets- og samværstil-bud (§104, Lov om social service) og støttet beskæftigelse (Bekendt-gørelse af Lov om aktiv beskæftigel-sesindsats og Bekendtgørelse af Lov om aktiv socialpolitik). I styregrup-pen er det forsøgt at finde en mere mundret titel, som kan udtales uden åndenød! Men når den lange titel alligevel er valgt, så er det ud fra en priori-tering om, at titlen skal være dæk-kende for hele det sociale område, som akkrediteringsstandarden repræsenterer. Så det er et håb, at titlen vil kunne finde sin plads, sammen med titlerne på de øvrige

akkrediteringsstandarder (botil-bud, opholdssteder, skoletilbud og væresteder).

akkreditering – et skridt på vejenInitiativet til at udvikle en ny ak-krediteringsstandard for støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud er, som med udviklingen af de øvrige standarder, udsprunget af praktikeres interesse og nysgerrighed på det sociale arbejde. Hvordan får vi begrebslig-gjort, hvad vi laver? Hvad er det der virker – og hvorfor? Og hvordan får vi så videreudviklet dét, der virker? Med andre ord er der et stort ønske fra praktikere og fagpersoner om at kvalitetssikre og kvalitetsud-vikle indsatsen. Og dette helst på egne præmisser! For længe har det været politikere og forskere, der har tegnet billedet af det sociale arbejde. Der er brug for, at vi byder ind på opgaven og får nuanceret dette sociale billede, så vi i langt højere udstrækning får indfanget den kompleksitet og kvalitet, som socialt arbejde rummer. Det er imid-lertid ingen nem opgave. Men i fæl-lesskab, og med et fælles værktøj i form af en akkrediteringsstandard, er vi et skridt på vej.

en standard med bredde og dybdeDen nye akkrediteringsstandard adskiller sig fra de øvrige standarder ved, at den netop repræsenterer en meget bred og forskelligartet vifte af tilbud. Der er eksempelvis stor for-skel på et tilbud der tilbyder støttet beskæftigelse i en privat virksomhed, og et tilbud, der tilbyder social støtte i et samværstilbud. Det har derfor været en af Styregruppens største udfordringer, at dække de forskellige tilbudstyper, og samtidig få opstillet så præcise kriterier, at akkrediterings-standarden får den skarpe kant, der gør, at den kan medvirke til, at det ønskede kvalitetsløft kan opnås. Med andre ord kan man sige, at øvelsen har bestået i at få indarbejdet både bredde og dybde i standarden. Og det er lykkedes, hvis man spørger Styregruppen. Akkrediteringsstan-darden indeholder (indtil videre) 10 kriterier, fordelt på 3 kvalitetsområ-der – faglig kvalitet, brugeroplevet kvalitet samt organisatorisk kvalitet.

arbejdskonference for alle der er interesseretEt af de bærende principper for Ak-kreditering Danmarks arbejde med udvikling af akkrediteringsstandar-der er, at de udvikles i samarbejde med praktikere således, at det sikres,

akkreditering danmark udvider og udvikler ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud

Ny standard på vej

akkredIterING daNmark

25Gi’ LOS • 1-2010

akkredIterING daNmark

>

at standarderne matcher den virkelige verden, og de behov som praktikerne har. Med dette afsæt er den nye standard derfor udviklet i samarbejde med en styregruppe, bestående af repræsentanter fra praksis. Ligeledes er det på den baggrund, at Akkreditering Danmark har inviteret praktikere og relevante fagpersoner til en arbejdskonferen-ce den 20. april 2010. Her vil det første udkast til den nye akkrediteringsstandard blive præsenteret og diskuteret, og responsen herfra vil efterfølgende blive forsøgt indarbejdet i standarden. Derudover har Akkreditering Danmark medio februar sendt det første udkast til den nye standard ud til ca. 150 organisationer inden for området, og bedt dem bedømme standardens indhold og relevans for praksis. Når denne respons er indarbejdet, vil udkastet til akkredi-teringsstandarden blive sendt i høring hos en større skare af praktikere, fagpersoner og relevante organisationer og myndigheder, hvorefter det forventes, at standarden i 3. el-ler 4. kvartal af 2010 vil blive offentliggjort på Akkreditering Danmarks hjemmeside. Følg med i det kommende arbejde med udvikling af den nye akkrediteringsstandard for Støtte- og Beskyttet Beskæftigelse, Aktivtets- og Samværs-tilbud på www.akkreditering.dk eller kontakt Akkreditering Danmark for yderligere information.

Styregruppen for StØttet og Be-Skyttet BeSkæftigelSe, aktivitetS- og SamværStilBud BeStår, foruden deltagere fra akkreditering danmark af:

Susanne munck Funktionsleder, JAC – Job- og aktivitetscenter der tilbyder støttet og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, for voksne udviklings-hæmmede og andre med varig nedsat funktionsevnewww.jac-nord.dk

piet J. Birch Analysechef, Marselisborg Praksisvidencenter der løser specialiserede problemstillinger indenfor rehabiliteringsområdet. Forretningsområderne spæn-der over analyser, evalueringer, udviklingsprojekter til procesforløb og uddannelse af praktikere.www.marselisborg.org

Janeth koblauchUnderdirektør, SOVI – en fondsejet virksomhed der tilbyder støttet og beskyttet beskæftigelse for voksne med autisme spektrum forstyrrelsewww.sovi.dk

Brian møller madsenLeder, Dagbeskæftigelsen Harlekin, der tilbyder støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværs tilbud, samt særlig tilrettelagt uddannelse for sent udviklede unge og unge med særlige behov.www.hedehuset.dk

Akkreditering Danmark inviterer relevante fagpersoner inden for

støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud

til en arbejdskonference om en kvalitetsstandard for området.

Vi er i gang med at udvikle en ny kvalitetsstandard, som skal

medvirke til at udvikle og synliggøre praksis – og ikke mindst

kvalificere indsatsen for både borgere, medarbejdere og

samarbejdspartnere.

En styregruppe, med repræsentanter fra praksis, har arbejdet med

den ny standard der indeholder 10 kriterier af betydning for

kvalitet i tilbuddet. Vi har nu vi brug for din viden og din aktive

deltagelse til at sikre, at kvalitetsstandarden er relevant for Jeres

praksis.

Så kom og sæt dit præg på denne kvalitetsstandard, og få samtidig

Socialt Udviklingscenter SUS´ bud på, hvilke udfordringer området

står overfor her og nu.

Tid: Tirsdag d. 20. april 2010

Sted: Næsbylund Kro & Hotel, Bogensevej 105, 5270 Odense N

Tilmelding: Info@akkreditering.dk (tilmeldingsfrist 12. april)

Pris: gratis deltagelse

For yderligere information kontakt Iben Thagaard, Akkreditering Danmark

Tlf. 7023 7788 mail: ito@kvalitetssekretariatet.dk www.akkreditering.dk

ARBEJDSKONFERENCE - for dig der ønsker at bidrage til mere kvalitet i socialt arbejde!

for yderligere information om arbejdskonferencen besøg www.akkreditering.dk eller kontakt Iben Thagaard tlf. 7023 7788

26 Gi’ LOS • 1-2010

3akkredIterING daNmark

>

3 hurtige til piet J. birck, ana-lysechef, marselisborg prak-sisvidencenter

1 Hvad var din bevæggrund for at deltage i styregruppen?

»Jeg synes, det var en spændende mulighed for at være med til at opkvalificere indsatsen på området. Vi har et behov for at få beskrevet og synliggjort, det vi går og laver.«

2 Hvilket potentiale synes du akkrediteringsstandarden for

støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud har?»Akkrediteringsstandarden giver mulighed for, at vi kan hæve os op i metaperspektiv og få lavet et internt servicetjek af praksis. Og den refleksion, som er indbygget i akkrediteringsarbejdet, skaber ram-merne for, at vi får det nødvendige lærings- og udviklingsperspektiv, som gør at vi at hele tiden kan kvalitetsudvikle indsatsen.«

3 Hvilken udfordring synes du er den største i forhold til kvalitets-

udvikling af det sociale arbejde?»I forlængelse af ovennævnte så mener jeg, der er en stor udfor-dring i at fastholde kvalitetsudvik-lingen, og dette kræver, at man i organisationen prioriterer at have en tovholder på området. For akkreditering er ikke en engangs-forestilling – det kræver, at man løbende holder sig ajour med, hvad der virker og hvorfor, og holder fokus på next practice.«

3 hurtige til susanne munck, Funktionsleder, Job- og akti-vitetscenteret (JaC)

1 Hvad var din bevæggrund for at deltage i styregruppen?

»Jeg ville rigtigt gerne være med, fordi jeg synes, det er nødvendigt, at vi får synliggjort og kvalitets-sikret området. Og dette både i for-hold til omverdenen samt internt i organisationen.«

2 Hvilket potentiale synes du akkrediteringsstandarden for

støttet- og beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud har?»Jeg synes, at akkrediterings-standarden har et stort potentiale. For det første så bliver indsatsen tydeliggjort, og det bliver dermed nemmere for omverdenen at vælge det tilbud der matcher borgerens behov. For det andet giver ak-krediteringsarbejdet mulighed for at skabe rammen for en vigtig og nødvendig refleksionsproces, hvor vi blandt andet kan få italesat den tavse viden, som vi har.«

3 Hvilken udfordring synes du er den største i forhold til kvalitets-

udvikling af det sociale arbejde?»Det er en meget stor udfordring hele tiden at skulle være ’parat’ og sikre kvalitet, når vi er usikre på hvad morgendagen bringer af nye politiske krav i form af besparelser, markedsgørelse af organisationen osv. Den største udfordring internt i organisationen synes jeg er, at få skabt rum og plads til udvikling.«

i begyndelsen af oktober mødtes en broget flok af ansatte indenfor det sociale område for at dis-kutere kvalitetsarbejde. alle var tovholdere på at få deres institutioner godt igennem en proces med at opnå den kva-litetsmærkning, der er udviklet af akkreditering danmark.

Af Martin høybye

h otel Faaborg Fjord var rammen om to intense kursusdage den

5. og 6. oktober, og en bjergtagende udsigt og et strålende efterårsvejr gjorde sit til at få de store tanker op at flyve. Men tankerne fandt nu også ned på jorden igen, for alle de fremmødte var tovholdere på at få deres respektive opholdssteder, specialskoler og bosteder akkrediteret i overensstemmelse med Akkredite-ring Danmarks standarder. Et stort arbejde, der langt hen ad vejen handler om at få gjort konkret, hvad det er, institutionen laver, og hvilken vare stedet kan levere. Deltagerne var repræsentanter for Akkreditering Danmarks fjerde bølge af sociale tilbud, der er i gang med akkredite-ring. Og samlingen var den anden og sidste, inden stederne indgiver deres endelige ansøgninger. evaluering er ikke løs snakOplægsholderne Jan Alder og Trine Kokholm fra Kvalitetssekretariatet

• A

KKREDITERET •

AKKREDIT

ER

ET

A

KK

RED

ITERET •

• K VA L I T E T , D O K UM

ENT

AT

I ON

O

G

EV

ALU

ERING PÅ DET SOCIA

LE O

MR

ÅD

E I

DA

NM

A

RK

AkkrediteringDanmark

Tre hurtige spørgsmål … Af Iben Thagaard, Akkreditering Danmark

27Gi’ LOS • 1-2010

akkredIterING daNmark

gennemgik blandt andet, hvordan begrebet evaluering skal forstås i en akkrediteringssammenhæng. »Når vi taler om evaluering, så er det ikke en diskussion i en erfarings-gruppe eller en løs snak om, hvordan det er gået siden sidst. Evaluering vil sige, at man for eksempel indsamler konkret information hos en bruger ved hjælp af spørgeskemaer. På den måde bliver det nemmere at påvise resultater og effekter,« forklarede Jan Alder. Det var folk fra så forskellige fag-grupper som pædagoger, skolelærere, socialrådgivere, kommunikationsfolk og ledere indenfor det sociale om-råde, der var bænket i konferencelo-kalet i hotellets klassiske patriciervilla. I pauserne blev der diskuteret ivrigt og udvekslet erfaringer på gange og rygeområder, for der blev sat mange tanker i gang, og alle ville gerne høre, hvordan man havde løst den ene eller den anden udfordring på de andres institutioner. Kurset bød også på et grundigt indblik i, hvordan man skal skrue den endelige ansøgning sammen, og den

del stod Trine Kokholm for. Da en række af de deltagende institutioner havde sendt beskrivelser af kriterier ind, som de gerne ville have kritik på, blev der desuden plads til gruppe-arbejde, hvor den faglige diskussion bølgede frem og tilbage, og institu-tionerne kunne tage nyt input med sig hjem.

leder efter overensstemmelseOplægsholderne lagde vægt på, at det enkelte ansøgersted kun skal skrive ting i deres ansøgning, som de altid kan levere og garan-tere. Det handler altså ikke om, at institutionerne skal beskrive et drømmeland, når de vil akkrediteres. De skal beskrive det, de kan og gør. Når auditor-korpset så kommer på sit anmeldte besøg for at foretage det audit, der skal vise, hvordan institutionen lever op til sin egen beskrivelse, undersøger auditorerne, om tingene passer sammen. »Auditorerne kommer for at finde overensstemmelse mellem det, institutionen siger og det, den gør. De ved godt, at de kan ramme

en dag, der er præget af virkelighe-dens udfordringer. Og hvis der er uoverensstemmelser, i forhold til det institutionen har sagt, så handler det om, at institutionen skal være i stand til at arbejde fremadrettet med at forbedre sig,« sagde Trine Kokholm og forklarede, at en godkendelse med uoverensstemmelser typisk giver en institution tre til seks måne-ders arbejdstid, hvor den kan rette op på forholdene.

praksis bliver mere overskueligIfølge Trine Kokholm kræver det et grundigt kig på, hvordan hele orga-nisationen er skruet sammen, når en institution gennemgår en proces med at blive akkrediteret. I sidste ende skulle det gerne munde ud i, at praksis bliver mere overskuelig, og at kvaliteten af arbejdet nemmere kan dokumenteres. Blandt andet kan nye medarbejdere nemt få en fornemmelse af, hvordan arbejds-pladsens procedurer og kulturer er, simpelthen ved at læse de beskrevne kriterier under den standard, som institutionen er akkrediteteret under.

Redskaber til en bedre hverdag

>

hotel faaborg fjord, og et strålende ef-terårsvejr, tog godt imod kursisterne

28 Gi’ LOS • 1-2010

>

»For eksempel er et værdigrund-lag jo til for, at ledelsen og medarbej-derne kan handle på et solidt fælles grundlag. Det er ikke bare noget, der skal hænge til pynt. Værdierne, der er beskrevet, skal være et udtryk for det, stedet praktiserer i hverda-gen,« fortalte Trine Kokholm. Hun kunne også fortælle, at mange af de institutioner, der allerede er blevet

Af Martin høybye, journalist

S om leder af et opholdssted er der mange, nogle gange rigtig

mange, bolde at holde i luften. Opholdsstederne er typisk mindre institutioner, hvor der ikke er så langt fra lederen til medarbejderen. Men selvom institutionen er mindre, kan det stadig være en udfordring at kommunikere i hverdagen. Helle Stage er leder af opholds-stedet Lærken ved Horsens, der har plads til seks unge. Sammen med sin souschef Marianne Lind var hun i oktober af sted på Akkreditering Danmarks anden samling for den fjerde bølge af institutioner, der arbejder på at blive akkrediterede. De to står for at beskrive det ar-bejde, institutionen gør, og for at få skabt fodslaw i personalegruppen, så stedet kan implementere de til-tag, der skal til for at blive godkendt som akkrediteret opholdssted. Og det er et stykke udviklingsarbejde,

Mere tryghed i det daglige

hun udelukkende kan se det posi-tive i. »Processen giver os mere tyde-lighed, fordi der kommer en fælles ramme – vi får et fælles ståsted, som vi kan udvikle os fra som persona-legruppe. Beboerne mærker, at det bliver mere klart, hvad de voksne vil – og det giver mere tryghed i det daglige, når både voksne og børn har noget fælles, de kan forholde sig til,« forklarer Helle Stage.

Fælles grundlagEt kvalitetsstempel er kun til låns. Det er et, man løbende skal gøre sig fortjent til at kunne beholde, men det ser hun også positivt på. – Det er et godt signal i forhold til de kommuner, der skal finde os og bruge os. Og vi håber da på, at stemplet bliver mere kendt derude. Men mærkningen bliver også et skul-derklap til personalet, for det er jo et tegn på, at vores arbejde er lykkedes, fortæller Helle Stage.

Hun har været leder på stedet i lidt over et år, og hun har overtaget roret efter en del uro i den gamle perso-nalegruppe. Akkrediteringsarbejdet ser hun som et værktøj, der blandt andet skal være med til at sikre, at medarbejdergruppen er stabil, fordi medarbejderne får et fælles grundlag, de refererer til i det daglige arbejde. Men samtidig er det vigtigt, at planer og regler kan laves om, hvis de stryger medarbejderne eller de unge for meget mod hårene. »Vi sætter nogle rammer, som alle i personalegruppen helst skal synes, vi kan arbejde med. Og der skal være plads til, at vi kan lave det om, hvis det ikke fungerer godt nok, for det er vigtigt, at personalegruppen har et ejerskab til processen, så vi kan holde den i gang,« siger Helle Stage og forklarer, at en akkrediterings-proces altid vil have sine højde- og lavpunkter. Men hvis alle føler, de er med i udviklingen, så forventer hun også, at de når målet sammen.

akkrediteret, bagefter har givet udtryk for, at det færdige produkt er blevet uundværligt for dem. Netop fordi det har givet dem en række konkrete, beskrevne redskaber til at højne kvaliteten i hverdagen. Vil man som institution i gang med akkrediteringsarbejde, kræver det, at man først afsætter de for-nødne ressourcer, og at man får alle

medarbejdere med ind i processen. Under arbejdet kan man få hjælp og vejledning hos Akkreditering Danmark, og der bliver også afholdt kurser som det, der løb af stablen i oktober på Hotel Faaborg Fjord. Se mere om Akkreditering Danmarks arbejde her: www.akkreditering.dk

når helle stage, der er leder af opholdsstedet lærken, vender hjem til dagens dont efter to dages indspark på akkrediteringskurset i Fåborg, er det med ny inspiration til kvalitetsarbejdet.

akkredIterING daNmark

29Gi’ LOS • 1-2010

Dato Begivenhed Sted

09. marts Arbejdskonference Standarden for støttet og beskyttet beskæftigelse,aktivitets- og samværstilbud

Fyn

11. marts12. marts

Opstartssamling for nye steder, en 6. bølge Trekantsområdet

16. marts At gøre akkreditering – Kursus der afholdes af CAKU København

23. marts Afsluttende Styregruppemøde Standarden for støttet og beskyttet beskæftigelse,aktivitets- og samværstilbud

24. marts Evaluering i praksis – Kursus der afholdes af CAKU Århus

30. marts Evaluering i praksis – Kursus der afholdes af CAKU København

13. april14. april

Midtvejssamling, for 5. bølge samt andre der er midtvejs mod akkreditering Trekantsområdet

26. april27. april

Stand og indlæg på LOS’ Landsmøde Vejle

04. maj Afsluttende møde i Styreguppen for væresteder

26. maj Auditortræf Århus

03. juni Møde i Kvalitetsnetværket Trekantsområdet

Dato Begivenhed Sted

04. marts Den Pædagogiske Praksis på Stedet Fyn

16. marts At gøre akkreditering København

16. marts Magtanvendelse Fyn

24. marts Evaluering i praksis Århus

30. marts Evaluering i praksis København

8. april Værdier Fyn

14. april Skab gode og effektive møder på stedet Fyn

20. april Udviklingsplaner Århus

26. april27. april

LOS LandsmødeBemærk: Vi har en stand – afholder 2 workshops og 1 session.

Vejle

06. maj Ansæt den rigtige Fyn

11. maj Affinitetsmetoder Fyn

18. maj Brugerundersøgelser Fyn

01. juni Den vanskelige samtale Fyn

09. juni Etik København

16. juni Magt og omsorg Fyn

akkredIterING daNmark

KALENDER FOR AKTIVITETER I AKKREDITERING DANMARK, FORÅR/SOMMER 2010

KALENDER FOR KURSER OG ANDRE AKTIVITETER I CAKU,FORÅR / SOMMER 2010 Se mere på www.akkreditering.dk

30 Gi’ LOS • 1-2010

Af Jens hedemand, Udviklingskonsulent ved CAkU

T re organisationer – Blå Kors i Danmark, Kirkens Korshær og KFUM’s sociale arbejde er i øjeblikket i

fuld gang med at færdiggøre akkrediteringsstandarden for væresteder. Formålet er at synliggøre den store sociale indsats, der foregår rundt omkring på stederne – oftest uden offentlighedens bevågenhed, samt at øge fokus på de konkrete aktiviteter i hverdagen. Nu – efter 2 års samarbejde mellem væresteder fra de tre organisationer og Akkreditering Danmark, er 12 væresteder i gang med at skrive deres ansøgninger, og dermed afprøve standarden i praksis. I denne artikel interviewes Sharon Parker, leder af Kirkens Korshærs Varmestue Fedtekælderen, om hendes oplevelse med ak-krediteringsprocessen, og hvad hun venter at få ud af det.

en fortælling fra et akkrediteringsramt værested Sharon Parker fortæller, at hun inden projektet gik i gang havde hørt om akkrediteringsordninger for det sociale område og var noget skeptisk – ville det ikke bare fjerne os fra brugerne; gøre tingene mere ufleksible og ville det overhovedet give mening i en ’værestedsverden’? Så da hun blev spurgt om Fedtekælderen ville være med i Akkreditering Danmarks pilotprojekt om akkreditering på værestedsområdet, var det med nogen tøven. Noget af det der lokkede var, at de deltagende væresteder selv skulle være med til at udvikle standarderne. »Om nogen må det være os, der står i det til dagligt, der kan opstille og formulere de kriterier, vi vil måles på.« Da Sharon og resten af Fedtekælderen fik taget hul på arbejdet med akkreditering, blev det hurtigt klart, at akkrediteringsprocessen fungerede som en katalysator for, at stedet, medarbejdere og frivillige blev mere klare og tydelige omkring deres arbejde i hverdagen. Det at have værdier, principper, procedurer og politikker, der var gennemdiskuterede i medarbejdergruppen og med de mange frivillige gjorde, at der blev talt med ’en stemme’. Arbejdet viste sig at være helt tæt på den proces, Fed-tekælderen allerede var i, med at beskrive og formidle varmestuens rammer. Det blev derfor en kærkommen lejlighed til at samle de mange løse ender, og som Sharon udtrykker det; »at få turbo på processen«.

Ved processen i Fedtekælderen har ledelsen med udgangspunkt i praksis og i det store materiale, der eksi-sterede i forvejen, udarbejdet nye beskrivelser. Disse be-skrivelser er herefter blevet drøftet i medarbejdergruppen og med de frivillige, sådan at beskrivelserne repræsente-rede, det, der foregik i Fedtekælderens hverdag. Denne proces har samtidigt givet anledning til at luge ud i tilbud, som ikke længere gav mening, eksempelvis i forhold til ændringer i den aktuelle brugergruppe. Kort sagt er der med akkreditering blevet gjort status over den praksis, som stedet fører og de beskrivelser som eksisterede. Ifølge Sharon var Fedtekælderens mange frivillige i begyndelsen af processen skeptiske over for arbejdet med akkreditering, men som arbejdet er skredet frem er denne skepsis forduftet. De frivillige får løbende tilsendt kriterierne til høring og bliver indkaldt til medarbejder-møder, hvor kriterierne gennemgås, med det formål at se om beskrivelser af ydelser, metoder med videre er i overensstemmelse med deres opfattelse af praksis. Det store arbejde det er at lave de nødvendige beskri-velser, har gjort, at mange af brugerne i Fedtekælderen i perioder tror, at Sharon er holdt op. »Arbejdet med akkrediteringen kan ikke foregå på Fedtekælderens minimale kontor i varmestuens åbnings-tid,« siger Sharon, som derfor arbejder hjemme de dage der skal skrives. Sharon ser frem til igen at være tilstede i Fedtekælderen sammen med medarbejdere, de frivil-lige og ikke mindst med brugerne. Også de frivillige er afventende for at se om de forventede ressourcer frigives på den anden side af akkrediteringsarbejdet, til gavn for brugerne, da dette er den største motivation for arbejdet med akkreditering. »Processen omkring akkrediteringen ville aldrig have kunne lykkes uden de frivillige – ja, i det hele taget ville Fedtekælderen ikke eksistere, hvis det ikke havde været for de frivillige,« siger Sharon Parker. Det de nu glæder sig mest til i Fedtekælderen er at blive færdig med akkrediteringsarbejdet og gå i gang med at høste frugten af den store indsats. »Der er ingen tvivl om at akkrediteringsarbejdet har givet os et større overblik over indsats og tilbud, der forhåbentlig medfører, at vi bliver endnu bedre til at gøre det, vi gør.«

akkredIterING daNmark

Værestederne vil dokumentere deres gode arbejde

31Gi’ LOS • 1-2010

Dansk Standards underviser Lars Bro-gaard lytter til indlæg fra salen.

akkredIterING daNmark

Udviklingen af en kvalitetsstandard

Princippet omkring at Akkreditering Danmarks kva-litetsstandarder skal rumme mangfoldighed og basere sig på praksis, gør udviklings-arbejdet til en omfattende proces. Dette ikke mindst for værestederne , hvor de øko-nomiske midler er små og der arbejdes med mange frivillige og få lønnede medarbejdere.

På trods af omstændighederne er gejsten alligevel stor – så der bliver ’knoklet’ på de 12 væresteder, for deadline for færdiggørelse af ansøgningen er lige om hjørnet. Og erfa-ringerne med ordningen og det, at ’blive skriftlig’ i sine overvejelser; udforme faste procedurer o.s.v. begynder at melde sig – heldigvis med positive tilbagemeldinger.

Værestedernes egenart og kendetegn er blevet indbefattet i standarder, som derfor på nogle områder adskiller sig fra de tre nuværende standarder for opholdssteder, botilbud og skoletilbud. Udgangspunktet er den samme kombination af kvalitetssikring og kvalitets-udvikling, som kendetegner de øvrige områdestandarder. Hovedessensen er den samme – at blive bedømt på om man gør det man siger man gør.

Værestederne vil dokumentere deres gode arbejde

Uddannet til at bedømme socialt arbejdedet er specialuddannede folk, der kommer på besøg, når opholdssteder, specialskoler og bosteder vil kva-litetsmærkes under akkreditering danmarks stempel. de såkaldte auditorer, har ofte selv en socialfaglig baggrund, men de har siden taget auditor-uddannel-sen, der både er teoretisk og praktisk funderet.

Af Martin høybye, journalist

I november løb den ottende udgave af auditor-uddannel-

sen af stablen, og 21 deltagere lagde sig i selen for at tilegne sig de redskaber, der skal til for at bedøm-me kvalitet på det sociale område. De fleste havde arbejdet med akkreditering før, for eksempel som >

tovholdere på at få deres egne institutioner kvalitetsmærket. Men med auditor-uddannelsen tog de altså skridtet videre. Det skridt, der betyder, at de kan sætte sig over på den anden side af bordet og tage stilling til, om et ansøgersted lever op til det, som stedet siger, det gør. Selve undervisningen blev va-retaget af Lars Brogaard og Torben

32 Gi’ LOS • 1-2010

>

Abildgaard Pedersen fra Dansk Standard, der arbejder med at kvalitetsmærke alt fra store, multinationale industri-koncerner til vaskepulver og legetøj.

positivt sindAt det er Dansk Standard, der underviser og eksaminerer auditorerne, betyder, at de færdiguddannede auditorer har lært at arbejde systematisk, uafhængigt og med øje for at dokumentere deres arbejde gennem det, der kaldes objektive vidnesbyrd. Det handler i sidste ende om, at den institution, der har bestilt et audit, som den eksterne gennemgang hedder, kan bruge besøget til at blive en bedre virksomhed med. Derfor er auditorernes bemærk-ninger da også et internt arbejdsredskab for institutionen bagefter. »Auditorerne går ind til opgaven med et positivt sind og leder efter overensstemmelse. Hvis de så finder uover-ensstemmelser i forhold til det, en institution har beskre-vet, at den står for, så skriver de det i deres rapport,« siger Torben Abildgaard Petersen. Rapporteringen af uoverensstemmelser sker rent praktisk ved at anvende tre kategorier, nemlig: et for-bedringsområde, en mindre uoverensstemmelse eller en større uoverensstemmelse. Derudover bliver der skrevet en sammenfattende rapport om hele besøget, hvor der altså også er plads til det positive, som auditor-holdet har lagt mærke til. Rapporten bliver sendt til Akkreditering Danmark og derfra ryger den videre til det uafhængige akkrediteringsnævn, der bestemmer, om ansøgerstedet lever op til kravene for akkreditering eller ej.

Vægt på form og erfaringPå uddannelsen lægger Dansk Standard vægt på, at auditorerne skal have en sober fremgangsmåde, være høflige og velforberedte, og ikke mindst skal de være fagligt velfunderede. Akkreditering Danmark og Kvalitets-

sekretariatet, der arrangerer uddannelsen, er derfor også meget opmærksomme på, at de auditorer, der kommer ud på en institution for at lave et audit, har tidligere erfaring fra samme institutionsområde. Når de færdigud-dannede auditorer rykker ud, er det altså personer, der har specifik erfaring fra samme institutionstype som den, der vil akkrediteres. På den ottende auditor-uddannelse i november var der alt fra socialpædagoger, socialrådgi-vere, kvalitetsforskere, sygeplejersker, jurister, skolelærere til social- og sundhedsassistenter i flokken, så det var et bredt fagfelt, der kunne byde ind med hver deres form for specialviden. Trine Kokholm, der er faglig kvalitetskoordinator ved Akkreditering Danmark, var kursusleder på de fire uddan-nelsesdage, og hun har også selv tidligere taget uddan-nelsen. »Det er et af de kurser, hvor der er allermest gejst, og jeg er vild med at deltage i det. Jeg var med første gang i 2008, hvor jeg selv var elev på uddannelsen,« fortæller hun og forklarer, at netop den brede fagsammensætning er en af styrkerne ved auditor-uddannelsen. For delta-gernes erfaring, kombineret med deres faglighed, er en vigtig ingrediens i sammensætningen af de auditor-korps, der skal vurdere andres praksis.

bedre i det dagligeAuditor-eleverne kommer igennem et teoretisk forløb og et praktisk, hvor de skal lave et prøve-audit på en rigtig institution, der har meldt sig til at deltage. Det hele afslut-tes med en skriftlig eksamen, der bliver bedømt af Dansk Standard. Med auditor-uddannelsen i ryggen kan deltagerne vur-dere kvalitet inden for det sociale område. Men mange af kursets deltagere er med for at blive bedre i deres daglige arbejde, og de har ikke nødvendigvis et ønske om at blive en del af et decideret auditørkorps.

akkredIterING daNmark

Auditorerne går ind til opgaven med et positivt sind og leder efter overensstemmelse.

»

33Gi’ LOS • 1-2010

Peter Pejstrup arbejder med tilsyn i Rebild Kommune, og han er blandt andet ansvarlig for syv opholdsste-der, hvoraf det ene er akkrediteret. Han var netop med på auditor-ud-dannelsen for bedre at kunne støtte opholdsstederne i dagligdagen, og han ser gerne, at flere af stederne tager hul på akkreditering. »For mig er uddannelsen et sup-plerende værktøj i mit tilsyn med opholdstederne, så jeg bedre kan svare på deres spørgsmål. Jeg vil gerne have det med akkreditering lidt ’ned på jorden,’ så der er flere, der tør gå i gang med kvalitetsarbejde,« forklarer Peter Pejstrup, der ser det som et fagligt løft og et godt signal til omgivelserne, når en institution begi-ver sig ud i en akkrediteringsproces. Trine Kokholm kan nikke genken-dende til, at der er mange institutio-

akkredIterING daNmark

FakTa

Auditor-uddannelsen er tilrettelagt over fire intense dage, fordelt på to blokke af to dage, og den foregår som internat.Der kræves en motiveret ansøgning om optagelse, vedlagt CV. Godkendt ansøgning er en forudsætning for optagelse. Uddannelsen afsluttes med skriftlig eksamen, og det er Dansk Standard, der eksaminerer og bedømmer opgaven.Ansøgningsskema kan fås hos Ak-kreditering Danmark, www.akkreditering.dk.

Auditor-uddannelsen i fuld sving. kursusleder Trine kokholm svarer på spørgsmål fra holdet.

ner, der har en berøringsangst i for-hold til at kaste sig ud i akkreditering. Derfor er hun glad for, at der ikke alene kommer folk på auditoruddan-nelsen fra den praktiske hverdag, men også fra tilsyn og den admini-strative virkelighed i kommunerne. »Det er vigtigt både at få afmysti-ficeret akkrediteringsprocessen og selve audit-besøget. Akkreditering er jo en frivillig ordning, der skal gøre institutionen bedre, men mange in-stitutioner er stadig forbeholdne over for at gå i gang,« siger Trine Kokholm. Hvis du vil vide mere om audi-toruddannelsen, kan du gå ind på Akkreditering Danmarks hjemme-side: www.akkreditering.dk , hvor du også kan læse om nogle af de steder, der har valgt at lade sig ak-kreditere.

34 Gi’ LOS • 1-2010

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen

Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling• Organisationsudvikling• Proceshjælp• og meget andet.

RAbAt tIL LOS-medLemmeRVi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægts-dækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 25 % ved anvendelse af CAKU.

HJÆLP I FORANdRINGSPROCeSSeRI forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbej-dere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparrings-partner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces.

AKKRedIteRINGCAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være rele-vante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbej-det tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkredite-ringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt. Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og as-sisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

KONtAKtVi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jens HedemandUdviklingskonsulentjh@caku.dk

mette GuldfeltUdviklingskonsulentmg@caku.dk

Jan AlderCenterlederja@caku.dk

Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

35Gi’ LOS • 1-2010

Leder af dagtilbuddet på Botilbuddet Kammergave

På Kammergave er stillingen som leder af dagtilbuddet ledig til besættelse snarest muligt. Vi søger en visionær leder, der ikke er bange for at gå nye veje og som samtidig har en solid praktisk erfaring med arbejdet med psykisk syge unge voksne. Stillingen omfatter ledelse, koordination og udvikling af aktiviteter for institutionens beboere. Det forventes, at din opgaveløsning udføres på et højt kvalificeret niveau med sans for såvel det politiske og strategiske overblik som kvalitetssikring af de daglige, praktiske aktiviteter. Lederen af dagtilbuddet skal desuden indgå i et konstruktivt og dynamisk samarbejde med ledelsen for Kammergave døgntilbud. Embedsbolig kan tilbydes. Din faglige og personlige profil Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse, som du har suppleret med en ledelsesuddannelse, men du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund. Du har:

• Erfaring med ledelse og/eller koordinering af pædagogiske forløb for psykisk syge. • Evne til løbende at evaluere og udvikle indhold og rammer for dagtilbuddet, baseret i

et visionært engagement • Erfaring med og interesse for pædagogiske metoder • Praktisk erfaring, herunder erfaring med landbrugsorienterede aktiviteter

Om Kammergave Kammergave, som ligger i Sorø Kommune, har eksisteret siden 1981 og har til huse på en stor økologisk drevet gård, der danner rammerne om det terapeutiske arbejde. Arbejdet på Kammergave er funderet i et helhedsorienteret menneskesyn, der føres ud i praksis gennem en struktureret hverdag med arbejdstilbud i landbrug og gartneri som de grundlæggende aktiviteter. Formålet med dagtilbuddet på Kammergave er at kunne tilbyde meningsfulde og kompetencegivende aktiviteter til beboerne i en beskyttet atmosfære. Aktiviteterne skal styrke den enkelte i at opnå størst mulig selvstændighed og uafhængighed. En stor del af de, der bruger dagtilbuddet, bor på Kammergave, andre henvises af kommunen og bor udenfor institutionen. Ansøgning Ansøgningen sendes på e-mail til bestyrelsen for Kammergave ved adv. Lulla Forchhammer (forchhammer@ecolaw.dk) og Ida Hammen (ida@hammen.dk) eller sendes pr. almindelig post til ”Advokat Lulla Forchhammer, Skindergade 23, 4., 1159 København K”. Mærk ansøgningen ”Leder af dagtilbuddet – Kammergave” Ansøgningsfrist Ansøgningsfrist senest den 25. marts 2010. Oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Michael Hammen på mailadressen michael@hammen.dk

36 Gi’ LOS • 1-2010

Hvad sker der i hjernen, når de børn og unge, som I arbejder med, reagere uforud-sigeligt og hvilke værktøjer kan I gøre brug af.

Ergoment og Naldalhus viser vejen.Den nyeste hjerneforskning viser, at barnets tidlige tilknytning og livserfaringer harstor betydning for nervesystemets organisering.Børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb, er ofte megetsensitive, fordi nervesystemet er påvirket af disse tidligere stressbelastninger.

Resultatet af denne øgede sensitivitet ses ofte i deres adfærd og deres kropssprog.Det er via det relationelle og sansemotorikken vi kan støtte barnet til at reorganise-re nervesystemet, og således skabe en positiv udviklingsspiral for barnet.

På kurset vil der være en introduktion til Neuroaffektiv udviklingspsykologi medudgangspunkt i tilknytningsteorier og sansemotorisk udvikling.Der vil der være en grundig introduktion til den måde, som stress og traumer lagresi kroppen på og hvordan dette så kommer til udtryk i adfærden.

Kursusindhold:• Hjernens udvikling• Tilknytningsteori• Kropssprog• Kommunikation• Sanseintegration • Adfærd

Tidspunkt: Hold 3. 5. og 6. oktober 2010 og opfølgning den 3. november 2010Hold 4. 12. og 13. januar 2011 og opfølgning den 10. februar 2011

Hvor: Naldalhus og Ergoment Jacob Møllersgade 4 st. 9560 HadsundPris: 3000 kr for alle 3 dage inc forplejning og kursusmaterialer

Tilmelding og betaling:Tilmeld via. www.ergoment.dk

Deltagerantal: Max 20 personer. Endelig tilmelding sker ved indbetaling af detfulde beløb.

For yderligere information kontakt:Ellen Naldal, 98 57 35 35, en@naldalhus.dk Pernille Kvist, 29 88 07 59, pk@ergoment.dk

HVAD SKER DER? - HVAD GØR JEG?

Ergoment: Konsulentfirma der drives af Pernilles Kvist og er målrettetbørn med særlige behov. Der arbejdes ud fra den ergoterapeutiskefag base med sansningens betydning for adfærd og omgivelsernebetydning for trivsel. Se mere på www.ergoment.dk

Naldalhus: Konsulentfirma der drives af Ellen Naldal og som er målret-tet børn, unge og familier. Der arbejdes med udgangspunkt i denyeste tilknytningteorier koblet til spejling, anerkendelse og empati.Naldalhus har siden 1994 arbejdet med omsorgssvigtede børn,opholdssteder, plejefamilie samt supervision og kurser.Se mere på www.naldalhus.dk

ERGOMENT

Mal-Ergo.LOS 05/02/10 12:30 Side 1

37Gi’ LOS • 1-2010

PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud

Med fokus på:• faglighed og udvikling• arbejdsmiljø og trivsel• organisation og ledelse• administration og styring• ressourceudnyttelse og perspektivering• akkrediteringsstandarder

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Fonden PROSct.PedersStræde2•4000Roskilde•Tlf.46372111

E-mail:pro@fondenpro.dk•Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk

38 Gi’ LOS • 1-2010

Mail: ken@claesson.dk - Tlf. 5358 4220

Claesson ConsultKommunikation – Organisation – Ledelse – Pædagogik

Claesson Consult tilbyder opgaveløsninger inden for kommunikation, organisation, ledelse og pædagogik.

På følgende områder tilbydes rådgivning, coaching og undervisning:• Ledelse• Organisation• Kommunikation• Pædagogisk undervisning og rådgivning• Personale rådgivning• Projektarbejde• Misbrugsområdet• Opstart af opholdssteder og døgninstitutioner• Udarbejdelse eller eftersyn på Værdigrundlag, Mission, Vision

Yderlige information om opgaveløsninger og arbejdsområder kan ses på www.claessonconsult.dk

Livshistorierbøger - identifikation af en sammenhængende livshistorie

et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til børn, unge og voksne med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer.

Følgende elementer indgår: den narrative tænkning bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og udarbejdelse af livshistoriebøger

Underviser: ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut mPF, og forfatter.

Tid og sted: Den19,20og21april2010påTornøesHotel,Kerteminde

Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk,tlf.nr.21844140

Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com

Kursuspris:kr.4.500incl.overnatningienkeltværelserogfuldforplejning.Indbe-talespåbankkontonr.5064114081-4.

Sidste fristfortilmeldingogbetalingden1.marts2010

39Gi’ LOS • 1-2010

Gi' LOS

ANNONCER?

ABONNEMENT?

Kontaktsekretariatet:

tlf.70233400•los@los.dk

Filosofi sk vejledning· Konkrete problemstillinger · Spørgsmål, nærvær, undren… · Ny opvågning

www.stoa.dk

Anders Madsen

Master in Ethics and Value in OrganisationsAuditor i akkreditering dkKropsterapeut 25 års ledelseserfaring Tel. 40278385Mail: am@stoa.dk

Rådgivning· Dokumentation· Akkreditering· Pædagogik· Etiske dilemmaer· Travlhed

Kielstrup Gl. sKole er til salG

Bygningerne er velegnet til op-holdssted / bofællesskab eller lig-nende,10værelser,2køkkenerog2badeværelser,332m²bolig,+300m²værksted.Grund2651m².Beliggende i naturskønne omgivel-ser på nordsiden af mariager Fjord mellemHobroogHadsund.Se også www.boligkontakten.dk sag 62647.For yderligere oplysninger kontakt:FreddyKoedtlf.98558178/20314249

40 Gi’ LOS • 1-2010

Kom med ud og sejl!Skonnerten Fylla byder velkommen om bord!- Et smukt skib i smukke omgivelser!Grupper er velkomne - det flinke mandskab tager

hensyn til gruppens behov og ønsker.

Dagssejladser eller sejladser af længere varighed - fortrinsvis i det sydfynske øhav.

Ved dagsture er der plads til 43 personer.

Man kan deltage i arbejdet ombord, hjælpe med at sætte sejl eller blot nyde sejladsen med det smukke træskib.

På længere ophold er der plads til overnatning for 24 personer, og der er adgang til opholdsrum og

køkken. Sejlruten planlægges i samråd med skipper.

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Rederiet Fylla Tlf.: 6252 1222 ● info@skonnertenfylla.dk

Læs mere på www.skonnertenfylla.dk

Lejrskole- eller ferieophold på atmosfærefyldteVilla Blomberg

Spændende vandrerhjem på Ærø tilbyder ophold for grupper og enkeltpesoner! Nær den fredede by Ærøskøbing og tæt på havnen ligger Villla Blomberg med udsigt og strand direkte til det sydfynske øhav. Der er tumleplads på sports-pladsen og naturlegepladsen, som tilhører Villa Blomberg, samt bålpladser og mulighed for kajak-sejlads. Øhavsstien går gennem grunden og indbyder til

vandrer- og rideture over hele Ærø. Adgang til fælleskøkken og internet.Rimelige priser og gruppe-rabat!

Reservation og yderligere oplysninger ved henvendelse til

Villa BlombergTlf.: 6252 1044 ● info@villablomberg.dk ● www.villablomberg.dk

41Gi’ LOS • 1-2010

www.dk-kroatien.dk

Skræddersyede rejser til Kroatien - efter jeres ønsker og behov -

Vi garanterer uforglemmelig ferie for jeres børn.

Erfaring indenfor institutions rejser. Masser af aktiviteter.

Gruppe og mængde rabatter.

•

•

Lær at massere børn med specielle behov

tlf. 8681 1081www.nordlys.dk

Silkeborg

9. - 10. august + 14. december Gentofte

4. - 6. september

SpecialpædagogiskBørnemassage

Kursus for alle, som arbejder med psykisk og fysisk handicappede Silkeborg

24. - 27. juni Gentofte

2. - 5. oktober

Pædagogisk massage

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Ellen Naldal (MPF)

Tilmelding og yderligere oplysninger: Ellen Naldal • tlf. 98 57 35 35

en@naldalhus.dk • www.naldalhus.dk.

Træning i Den Anerkendende Dialog.Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerken-dende dialog, som bygger på Imago relationsterapi.Kursus: Max 12 deltagere,3x2 dage ialt pr. deltager 10.300 kr.

Supervision – Coaching.Naldalhus har mange års erfaring med supervision til opholdsteder.Vi tilbyder såvel individuel som gruppesupervison.Pris:1.250 kr/timen for gruppesupervision.

70x110 LOS 10/02/10 14:29 Side 1

SUPERVISION OG TERAPEUTISKE SAMTALER

Ved Pia Ipsen og Anders Harrekilde. – Ring for uforpligtigende introduktion

Uddannet Socialpædagog og lærer. Efteruddannet blandt andet på Kemplerinstituttet.

Erfaring med supervision, terapi, behandlingsarbejde, børnepsykiatri, undervisning, tilsyn m.m.

Mere information på

www.Familieterapeuterne.dk 26841821-anders

www.energikilden.dk 22277130-pia

42 Gi’ LOS • 1-2010

Telefoni og bredbånd

Få store rabatter med SKI aftalen

Med en SKI aftale kan du både få telefoni, mobil telefoni, bredbånd og komme online til meget favorable priser. Hos TDC tager vi ud-gangspunkt i jeres behov og fi nder den helt rigtige løsning for jer.

Ring og hør mere om hvordan du som medlem af LOS kan få del i de fordelagtige vilkår, der er under SKI-aftalen (Statens og kom-munernes indkøbs service).

Ring på 80 80 50 50 eller send en mail på nyaftale@tdc.dk

80

43

8043 SKI annonce A4.indd 1 18/02/10 12.52

43Gi’ LOS • 1-2010

44 Gi’ LOS • 1-2010

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

- t i d e n s l ø s n i n g

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

”På Opholdsstedet Nygaard er

leder Mai-Britt Denning ikke i tvivl:

”Planner4You sikrer os, at vi altid

har styr på vores kalenderaftaler,

vagter og indbyrdes kommunikation.

Planner4You hjælper os med det

daglige overblik og er med til at øge

vores troværdighed.”

Tidens løsning

Image Data ApSMessingvej 52A8940 Randers SVTlf. 8678 4777www.imagedata.dk

AKKREDITERING = DOKUMENTATION = PLANNER4YOU

JOURNAL

FILHÅNDTERINGKALENDERSYSTEM

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger.

Planner4You opfylder kravene i personoplys-ningsloven, og du skal ikke tænke på virusin-fektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikre-ste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4YouPlanner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

INTERNT BESKEDSYSTEM

MØDEPLAN

KARTOTEK

45Gi’ LOS • 1-2010

Velholdt afgiftsfri 9 personers minibus til salgFiatDucatofra2002,somharkørt70.000km, sælgesfor60.000kr.

Bussen har indvendig lift og er indrettet til kørestolsbrugere.

Bussen kræver kun almindelig kørekort.

Birkholm 4623LilleSkensved Telefon:56168620 mail: post@birkholm.org

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET?

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er to danske firmaer, der er gået sam-men i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilret-telæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskote-ker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse ind-slag om vores arbejde, der har været vist på TV og i dagspressen).

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

23 26 24 90

46 Gi’ LOS • 1-2010

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

47Gi’ LOS • 1-2010

AALBORG - BRØNDERSLEV - SILKEBORG - SØNDERBORG - ROSKILDE

Tlf. 96 33 33 33 - Fax 96 33 33 34 - info@daarbak.dk - daarbak.dk

Hjemmesider ogpræsentations-materiale

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop til jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat!

Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jeres institution?Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser.

Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud.

ph7 • kommunikation

LOS-medlemsrabat

PARTNER

Tlf. 86 76 04 16Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

23 247 427 TØMRER·SNEDKERSkytteSkytte

Morten Skytte

Tømrer- og snedkerarbejde

OmbygningTilbygningRenovering

Institutioner, private og erhverv

Skytte Tømrer & SnedkerMånevænget 7 · DK-3320 SkævingeTlf. 23 247 427 · Fax 48 287 017

Mail: ms@morten-skytte.dk

48 Gi’ LOS • 1-2010

Din formand har tænkt på din fremtid. Og det kan du være glad for.Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør din formand heller

ikke. Men han har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at

spare op til gennemsnitsrente med PFA. Har du valgt det, er du godt

stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensions-

afkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s

depotrente på 3,5 % blandt markedets højeste. Det giver mere til

pensionen. Til dig. Til livet.

Brug livet!

49Gi’ LOS • 1-2010

Det handler om mere end penge

www.merkurbank.dk

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale formål

Webbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

50 Gi’ LOS • 1-2010

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores

erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud,

behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor

til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en

forskel.

Vi kan tilbyde:

• Opstartsrådgivning

• Bogføring og lønadministration

• Regnskabsudarbejdelse og revision

• Budgettering og budgetopfølgning

• Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt

Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller

Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

kpmg.dk

10

01

3

Tættere på…

...kunderne

I vores verden er stærke men-

neskelige relationer afgø-

rende. Derfor er vores mål at

komme tættere på. Tættere

på vores marked. Tættere på

vores kunder – altid uden at

miste den nødvendige uaf-

hængighed.

KPMG

Englandsgade 25

Postboks 200

5100 Odense

Telefon 65 58 40 00

odense@kpmg.dk

51Gi’ LOS • 1-2010

52 Gi’ LOS • 1-2010

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej14,Assendløse,4130VibySjællandtelefon46365310telefax46370210mailpreben@pdg-revision.dk

assistance til:

opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

RIR-ny-sh.pdf 05/12/04 17:53:31

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde

Email: rir@rir.dkTelefon: 46 36 6000 Telefax: 46 36 0770

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

53Gi’ LOS • 1-2010

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

rev@hagesgaard.dk www.hagesgaard.dk

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dkSpecialist i opholdssteder4050 Skibby - 4750 3080

AdvokAtfirmAet Birgitte BrøBech8660 Skanderborg

Fra den 1. marts starter jeg op som selvstændig advokat i Jylland.

Jeg ser frem til at arbejde fra et kontor, der har sit udgangspunkt i denne lands-del i stedet for i København, blandt andet fordi det vil optimere betingelserne for samarbejdet med mine jyske klienter.

Baggrunden for min beslutning er desuden, at jeg har fået lyst til at afprøve tilværelsen som selvstændig advokat med den frihed og det ansvar, som dette valg indebærer.

Jeg kommer til at arbejde fra adressen:

Boesvej 1, 8660 Skanderborgtelefon 60 18 77 27 e-mail bb@bbadvokat.dk fax 86 57 77 28www.bbadvokat.dk

Jeg har derfor opsagt min stilling hos Advokaterne Foldschack og Forchhammer i København, hvor jeg har været ansat siden 2002. Knud Foldschack, Lulla Forchhammer og jeg vil dog fortsætte vores samar-bejde, blot i nye rammer.

Mit speciale er stadig rådgivning og bistand til private, der løfter sociale eller uddannelsesmæssige opga-ver af offentlig karakter. Hovedsageligt i form af opstart og drift af opholdssteder, botilbud, skolebehand-lingstilbud, STU-virksomhed, mv.

Tlf. 60 18 77 27 • E-mail bb@bbadvokaT.dkAdvokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

54 Gi’ LOS • 1-2010

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

55Gi’ LOS • 1-2010

Advokater for LOSAdvokater for LOS

CPH LEX ADVOKATER

CPH LEX ADVOKATERNy Vestergade 17 • 1471 KøbeNhaVN K

tlf. 33 12 79 13 • fax 33 93 03 13 • www.cphlex.dK

• fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddan-nelses- og beskæftigelsesområdet, herunder for-handlinger om stiftelse, godkendelse og driftsover-enskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne

• bestyrelsesarbejde

• Køb af fast ejendom private opholdssteder, botil-bud m.m. og private, forældrekøb og familielån

• familieret herunder separation og skilsmisse, for-ældremyndighed, bopælsret, samværsret, adop-tion, ægtepagter og samlivskontrakter

• Organisations- og virksomhedsudvikling• forvaltningsret• rådgivning af foreninger og organisationer• stiftelse af fonde, foreninger og selskaber

indenfor området• Mediation af konflikter

ADVOKAT LEnE DiEmER, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

• fondslovgivning og stiftelse af selvejende insti-tutioner og selskaber

• arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris

• Værgemål og generalfuldmagt

ADVOKAT miCHAEL JøRgEnsEn, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

lene diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for lOs.

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

56 Gi’ LOS • 1-2010

LOSeMDRUpVeJ 115A, 4.SAL2400 køBeNhAVN NV

PFa Pension og merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

loS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges

til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,

ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for

erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3

invaliditet.