gi' los marts 2004

1Gi’ LOS • 1-2004

N R . 1 • 1 1 . Å R G A N G • M A R T S 2 0 0 4

LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Gi‘ LOS

Partnerskabside 14-18

Skoleplaceringssagendte lykkeligtside 18

Dialogmøder:Nye krav til LOS-medlemmerside 12-13

2 Gi’ LOS • 1-2004 3Gi’ LOS • 1-2004 3Gi’ LOS • 3-2002

Leder

Jens Hedemand, formand for LOS

I øjeblikket er der stor forvirring omkring det fremtidige kommunale landkort – hvor store bli-

ver kommunerne – hvor mange regioner bliver der? En del af debatten er i øjeblikket gennemsyret af taburettænkning. Derfor er det vigtigt, at der kom-mer klare udmeldinger. Og LOS melder gerne klart ud.For LOS er det ikke antallet af regioner og kom-muner, der er centralt. Det centrale er, at man fo-kuserer på de funktioner, der i dag ikke fungerer optimalt. Her tror vi i LOS på, at større kommuner vil medvirke til at hæve kvaliteten i anbringelsesar-bejdet. Blot er det vigtigt, at en ny opgavefordeling i det offentlige entydigt peger på, af hvem og hvor-dan disse problemer skal løses.

Generelt vil det være vigtigt, at en ny struktur, der måske skal vare i 30 år gør noget radikalt ved de nuværende problemer med dobbelt-administra-tion og kassetænkning. Ansvar og kompetence skal ligge entydigt hos én myndighed – kommunen. Og kommunerne skal have den nødvendige størrelse, kompetence og økonomiske styrke til at bære dette ansvar.

I øjeblikket er anbringelsesområdet og undervis-ningsområdet spredt ud over to offentlige myn-digheder, der så kan slås om, hvem der bestemmer og hvem der betaler. Ud over dette er især den ene myndighed selv udbyder indenfor anbringelsesom-rådet. Dette giver helt skæve konkurrenceforhold for de private tilbud.

Også af denne grund er det vigtigt med en entydig struktur. Anbringelsesstederne skal godkendes af staten, der også skal føre tilsyn. Dette kan foregå i Styrelsen for Social Service’s regi. Og alle anbrin-gelsessteder – bortset fra familieplejen – skal god-kendes på lige vilkår uanset de etableres og drives i offentligt eller privat regi.

Det er fra nogle sider fremført, at anbringelsesområdet tilintet-gøres, hvis amterne ikke læn-gere har forsyningspligten. Her ser man helt bort fra, at langt størstedelen af anbringelsesste-derne historisk drives i privat regi – også meget specialiserede tilbud. De offent-lige døgninstitutioner udgør kun en mindre del, og heraf drives en stor del af private foreninger med driftsoverenskomst. Der er vel ingen, der forventer, at disse ikke kan drives videre efter en strukturæn-dring. Der vil naturligvis være en meget lille andel af de meget specialiserede pladser, der har behov for en centraliseret indsats. Denne kunne i givet fald ligge i statsligt eller regionalt regi.

Uanset hvilken model, der findes frem til, mener LOS, at der bør ske en adskillelse mellem godken-delse og tilsyn for både private og offentlige tilbud, og så den eller de myndigheder, der køber ydelsen og også selv driver tilbud. LOS stiller gerne op i en ligelig konkurrence på pris og kvalitet, hvor alle udgifter er medregnet, åbne og gennemskuelige.

Folkeskolen og specialundervisning skal ligge hos kommunerne, der skal godkende og føre tilsyn med området. Regionerne skal kun have underlagt spe-cielt udvalgte områder indenfor specialundervis-ning og specialdagtilbud, der målretter sig mod et meget begrænset antal brugere.

Samtidig mener LOS, at der for børne- og ungeom-rådet skal oprettes en børneombudsinstitution. Det er nødvendigt at få oprettet en ankeinstans til at va-retage anbragte børn og unges interesser.

LOS og strukturreformen

3Gi’ LOS • 1-2004

GI‘ LOS • NR. 1 • 11. ÅRGANG • MARTS 2004 ISSN 1398-3539RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 20. maj 2004

Forside: Amir fra Botrænings- og Projekt-skolen Grennesminde. Foto: Vibeke Toft

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, st. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: [email protected]

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykPhønix-Trykkeriet asDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer Nyt fra LOS:

4 Kalender

5 Vejledning om forebyggelse af seksuelt misbrug

5 Ny jurist i LOS

5 Nekrolog

6 Idræt og unge på opholdssteder

7 Landsmøde og generalforsamling 2004

8 Finansiering på interne skoler

9 Jura-information

10 Flere sager i landsskatteretten

11 Anbringelsesreformen

12 Dialogmøder: Nye krav til LOS-medlemmer

Partnerskab:

14 Partnerskab skal løfte kvaliteteten

15 Farvel til fi rkantede løsninger

16 Leverandører forventer bedre kvalitet

18 Partnerskaber vil brede sig

18 Skoleplaceringssag endte lykkeligt

20 Serviceloven og efterværnet

24 I fru Grenness fodspor

28 Løn-chok ved konkurs

29 Debat

32 Nye forsikringsmuligheder

33 Annoncer

Side 5

Side 7

Side 14-18

Side 13

5Gi’ LOS • 1-20044 Gi’ LOS • 1-2004

Planlagte kurser og temadage

N Y T F R A L O S

MARTS 200417. marts Odense u ledige pladser ‘Teamudvikling/Personlig power’

23. marts Roskilde overtegnet ‘Gør det skriftlige nemmere’

25. marts Odense u ledige pladser Temadag ‘Udvikling af undervisningstilbudet’

29. marts Odense Konference: 'Anbringelsesreformen og anbringelsesstederne - hvorledes sikrer vi gode anbringelser'

APRIL 200415. april Roskilde overtegnet ‘Ledelse – om medarbejder, MUS og personlig lederudvikling’

21. april Vordingborg overtegnet ‘Gør det skriftlige nemmere’

MAJ 20043.-4. maj Vingsted Landsmøde og generalforsamling

13. maj Nørre Vissing u ledige pladser ‘Handleplaner – spændetrøje eller fantasifuldt redskab’*

18. maj Odense u ledige pladser ‘Økonomistyring – krise- og likviditetsbudgetter’*

JUNI 2004 7. juni Odense u ledige pladser ‘I gang’ – opstartskursus for kommende eller nye ledere

21.-22. juni Fyn u ledige pladser ‘Skolekursus’ – for lærere, undervisere og skoleledere

* Program og tilmeldingsskema kan downloades fra www.los.dk

OK øger rabatten til LOS-medlemmerPå baggrund af den stigende tilslutning til LOS’ aftale med OK Olie om fyringsolie og die-sel til LOS’ medlemmer har OK Olie igen sat rabatten op. Her er mange penge at spare. Kontakt Wagn Hansen, OK Olie på tele-fon 21 41 56 88.

Forsikring forLOS-medlemmerLOS har indgået samarbejdsaf-tale omkring forsikringer med forsikringsmæglerfi rmaet Assu-rance Centret A/S, og medlem-merne vil i den nærmeste tid modtage yderligere materiale om ordningen. Kontaktperson i Assurance Centret A/S er Torben Sørensen, der træffes på tlf. 70 15 25 50.

SkoleundersøgelsenPå grund af arbejdspres er re-sultaterne af undersøgelsen af de elever, der er udgået fra dagbehandlingstilbud og in-terne skoler desværre ikke ble-vet færdig til dette nummer af Gi’LOS. Resultaterne pub-liceres så snart de foreligger. Senest i det næste nummer af Gi’LOS.

Abonnementspriserne stiger På grund af bortfaldet af porto-støtten ser LOS sig desværre nødsaget til at sætte abonne-menstprisen for Gi’LOS op. Abonnement pr. år. kr. 200 kr. Ekstra-abonnement for med-lemmer pr. år. kr. 170.

��

� ��

��

Vi siger velkommen til Anna Marie Carstens som ny jurist i LOS’s sekretariat. Anna Marie Carstens tiltræ-der pr 1.3.2004, og er født og opvokset i Viborg. Anna Marie er uddannet som er-hvervsjurist i Århus og har boet i København i 1 1/2 år. Arbejdsområder bliver blandt

andet rådgivning af med-lemmerne vedrørende an-sættelser og afskedigelser, andre social-juridisk, og de øvrige juridiske forhold,

der gælder for vores område. Anna Marie vil herudover lave notater, stabsopgaver og indgå i sekretariatets samlede opgaveløs-ning. Velkommen til...

Ny jurist i LOS

4 Gi’ LOS • 1-2004 5Gi’ LOS • 1-2004

N Y T F R A L O S

Vejledningen om forebyggel-se af seksuelt misbrug af og blandt anbragte børn og unge er ved redaktionens slutning færdig fra arbejdsgruppens side og afl everet til grafi sk opsætning og trykning. Vejledningen er udarbej-det i et samarbejde mellem LOS og Red Barnet og jour-nalist Morten Buchardt blev hyret til at stå for skrivearbejdet. I forbindelse med pro-jektet fi k vi hjælp af en følgegruppe, og jeg vil

LOS har søgt om midler til projekt om integrationaf psykisk syge på arbejdsmarkedet

Vejledningen om forebyggel-se af seksuelt misbrug af og blandt anbragte børn og unge er ved redaktionens slutning færdig fra arbejdsgruppens side og afl everet til grafi sk opsætning og trykning. Vejledningen er udarbej-det i et samarbejde mellem LOS og Red Barnet og jour-nalist Morten Buchardt blev hyret til at stå for skrivearbejdet.

Lørdag den 6. marts døde Flemming Jensen efter kort tids sygdom. Her-

med mistede LOS en meget afholdt og vi-dende medar-bejder. Flem-ming startede i LOS i august

2000 og var konsulent for det sydlige Jylland og Fyn. Desuden var han se-kretær for skoleudvalget og var LOS’ specialist i skolesager.

gerne benytte lejligheden til at takke Iris Garnov fra Landsko-miteen Børns beskyttelse, Mimi Strange fra Projekt Janus og Hans Mogensen fra opholdsstedet Nor-dre Skaven for deres indsigt og indsats. Vejledningen forventes færdig og udsendt til opholdssteder, døgnin-stitutioner, familieplejeforeninger, amter og kommuner i sidste halv-del af marts. Samtidig vil den blive lagt op på hjemmesiden til fri afbe-nyttelse.

Vejledning om forebyggelse af seksuelt misbrug

Flemming kom til LOS efter at have afsluttet en lang karriere i folkeskolen ved at fratræde som sko-lechef i Vejle Kommune. Han ønskede at bruge sine sidste aktive arbejdsår som konsulent på opgaver inden for undervisning og skoledrift, så derfor var vi i LOS utrolig glade for at få tilknyttet så kompetent en medarbejder. Flem-ming var meget vellidt i ‘sine’ netværk og vil blive dybt savnet.

Når han fremførte ste-dernes sag i forbindelse med eventuelle uoverens-stemmelser med et amt el-ler en kommune evnede Flemming på en gang at etablere en konstruktiv og positiv dialog samti-dig med at han fagligt fastholdt de krav, han fandt berettigede. Hans baggrund og erfaring fra den offentlige forvaltning gav hans ord stor vægt, en vægt der har hjulpet mangt et LOS-medlem.

I sekretariatet mindes vi Flemming for hans gode humør, altid posi-tive og konstruktive til-gang til arbejdet og de problemer vi måtte løbe ind i samt hans omtanke for andre. Hans alt for tidlige bortgang efterla-der et stort savn. Vores tanker går til hans efterladte kone, børn og børnebørn.

Æret være hans minde.

LOS har i samarbejde med Precon Management, bo-tilbudet Satelitten, Daghøjskolen i Fuglebjerg KURA, og Hjemmevejlederordningen i Fuglebjerg Kommune søgt Arbejdsmarkedsstyrelsen om ca. 1,500.000 kr. til et projekt kaldet MEP-projektet: Metoder til Effek-tiv integration af Psykisk syge medarbejdere i mindre virksomheder. Projektet skal løbe over 2 år. En af hen-

sigterne med projektet er at udbrede erfaringerne fra projektet til botilbud og andre tilbud til psykisk syge over hele landet. Projektet er under behandling i Arbejdsmarkedssty-relsen, der har udtrykt interesse for projektet og ud-bedt sig yderligere oplysninger.

Nekrolog

6 Gi’ LOS • 1-2004 7Gi’ LOS • 1-2004

N Y T F R A L O S

LOS’ KABU-projekter i fuld gangLOS fik i forbindelse med KABU-projektet (Kvalitet i Anbringelsen af Børn og Unge) be-vilget knap 200.000 kr. til projektet ‘Viden om og dokumentation af det pædagogiske arbejde på opholdssteder for børn og unge’. Projektet er i fuld gang og har inddraget tre opholdsste-der af forskellig størrelse, hvoraf det ene har intern skole. LOS vil i øvrigt tage initiativ til at samle de KABU-projekter, der vedrører opholdssteder til et fælles møde inden sommerferien.

Af Jan Alder, Souschef i Landsforeningen af opholdsste-der i Danmark og Ole Schouenborg, Seminarielektor på Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium

Der er i øjeblikket stærke kræfter i vort samfund, som søger at begrænse anbringelser af unge på vore

opholdssteder. En væsentlig del af dem er økonomi-ske – og dermed næppe begrundet i saglige og faglige overvejelser om, hvad der tjener de unges udvikling bedst. Der er imidlertid også ind imellem fremført kritiske overvejelser omkring anbringelser, som vi på opholds-stederne bør forholde os til:• det kan være uhensigtsmæssigt at samle unge med

problemer på samme sted. Den indbyrdes påvirk-ning de unge imellem kan være uheldig trods en stor pædagogisk indsats for at forhindre det

• de unge kan ved anbringelsen få mindre kontakt til grupper af ‘normale’ unge og lukke sig lidt inde i li-vet på opholdsstedet.

Vi gør nok klogt i at tage højde for sådanne kritiske be-tragtninger i vort arbejde med unge på vore opholds-steder. Landsforeningen af Opholdssteder i Danmark og Skov-tofte Socialpædagogiske Seminarium har i fællesskab la-vet et projekt, som skal udforske, hvad der sker med anbragte unges idrætsaktiviteter i forbindelse med en anbringelse. En tilknytning til idrætslivet repræsenterer jo netop en kontakt med ‘normallivet’ og ‘normalgrup-pen’, og der er efterhånden omfattende videnskabelig dokumentation for, at idrætsaktiviteter har en generel positiv virkning på de unges velvære og udvikling.

Vi vil sammen udforske, hvad der sker med de unges idrætslige aktiviteter i

forbindelse med en anbringelse. Fort-sætter de med idræt efter anbringel-sen? Kommer de i gang med idræts-

aktiviteter efter anbringelsen? Kort sagt vil vi igennem inter-views kortlægge, hvorledes til-knytningen til idræt udvikler sig omkring anbringelsen.Udover kortlægningen vil vi tilbyde de medvirkende opholdssteder ‘idrætscoa-

ching’ – sammen med opholdsstedernes med-

arbejdere og unge udvikle metoder til at øge de an-bragte unges idrætslige aktiviteter. Målet vil være at øge de unges fysiske aktivitet på stedet og i de lokale idrætsforeninger. Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium har ud-viklet en særlig idræts-socialpædagogisk linie, hvor optagelseskravet blandt andet er, at de studerende før optagelsen har været aktive i idrætslivet på et vist ni-veau. Projektet indebærer, at de studerende to og to tilknyttes et opholdssted, gennemfører interviews med de unge og efter kortlægningen samarbejder med opholdsstederne om at øge de unges tilknytning til idrætslige aktiviteter. Vi er vidende om, at mange af de anbragte unge næp-pe uden problemer kan placeres i almindelige idrætslige aktiviteter i den lokale idrætsforening. Men vi er ikke i tvivl om, at vi ved at sætte fokus på dette felt kan med-virke til, at en del af de unge i højere grad bliver fysisk aktive og får en højere grad af kontakt med lokalmiljøet. Vort projekt støttes af Socialministeriets KABU-pulje og iværksættes i foråret 2004. Vi ser frem til et spæn-dende samarbejde med ca fem udvalgte opholdssteder og vi forventer at fremlægge resultatet af vores under-søgelse ved en konference for opholdsstedernes medar-bejdere i november 2004.

Idræt & Unge på Opholdssteder

6 Gi’ LOS • 1-2004 7Gi’ LOS • 1-2004

N Y T F R A L O S

Igen i år afholdes landsmøde og ge-neralforsamling på Vingstedcen-

tret ved Vejle i dagene 3. og 4. maj. Førstedagen sætter fokus på struk-turreformen og dens konsekvenser for det sociale område med deltagel-se af politikere fra Folketinget, KL og Amtsrådsforeningen. Efter fro-kost bliver der en lang række fag-lige workshops og til sidst vil Han-ne Reintoft i plenum sætte fokus på dem hele denne struktur og faglig-hed handler om: børnene, de unge, brugerne, klienterne eller hvad man foretrækker at kalde dem. Dagen afsluttes som sædvanlig med en festaften. Først med Allan Olsen, der alene på scenen vil spille en række af sine sange, derefter er der dans til The Ex-hits, der består af: • Ole Kibsgaard (Shu-bi-dua m.fl.)• Knud Jacobsen (Eva Madsen

m.fl.)• Stewart Goodstein (Scooters

m.fl.)• Peter Withoff (Scooters m.fl.)• Erling Jensen (Cartoons m.fl.)• Ole Hummelgaard (Kapelmester)

Tirsdag starter med et oplæg om akkreditering af Direktør Poul Schou fra Institut for Serviceud-vikling. Herefter er der gruppear-bejde og opsamling. Efter frokost slutter landsmødet af med general-forsamlingen, hvor der især bliver fokus på det etiske regelsæt og ak-krediteringstankerne. Her fra skal der lyde en stor opfordring til at så mange medlemmer som muligt deltager i generalforsamlingen. Som de tidligere år bliver der mu-lighed for at vælge hvor meget af landsmødet/generalforsamlingen, man ønsker at deltage i. Bestyrelsen opfordrer kandidater der overvejer at stille op til besty-

relsen til at indsende et præsenta-tionsoplæg om sig selv og deres intentioner med at indtræde i be-styrelsen, hvorefter det vil blive

udsendt sammen med det øvrige materiale til generalforsamlingen. Mere herom i indkaldelsen til ge-neralforsamlingen.

Landsmøde og generalforsamling 2004

• På landsmødet kan du opleve Allan Olsen helt solo med vandglas, taburet og adskillige guitarer. Ingen anden dansk entertainer slipper som Allan Olsen helskindet fra lige dele sarkastisk ironi og indfølt poesi. Ikke mindst når han flakker riget rundt som solist og kanter sine sange med rablerier, gags og snak i et nærfelt mellem det obskure og det let fordærve-de.

8 Gi’ LOS • 1-2004 9Gi’ LOS • 1-2004

N Y T F R A L O S

Amtsrådsforeningen og KL har som tidligere omtalt udsendt

en vejledning om finansiering af dagbehandlingstilbud på opholds-steder med intern skole. Det skal understreges, at vejledningen ikke forholder sig til rene dagbehand-lingstilbud, men udelukkende in-terne skoler på opholdssteder. Vej-ledningen er udsendt fordi man i KL og Amtsrådsforeningen har haft en opfattelse af, at der er nogle op-holdssteder, der opkræver betaling for den samme ydelse to gange i forbindelse med behandlingsdelen på interne skoler. Denne vejled-ning har efterfølgende medført en række problemer rundt om i lan-det. Blandt andet har Storstrøms Amt meddelt, at man fremover ikke medfinansierer behandlings-delen på de interne skoler. I den anledning afholdt LOS den 28. januar et møde med KL og Amtsrådsforeningen. På mødet drøftede vi især den opsplitning af skolebetalingen i en undervis-nings- og en behandlingsdel som anvendes mange steder. Her er det bl.a. KL’s og Amtsrådsforeningens opfattelse, at alt hvad der i kommu-nalt regi ville betegnes som special-pædagogisk bistand – eksempelvis støttelærere – er en undervisnings-udgift og skal være en del af under-visningsoverenskomsten. Alt hvad der har med behandling – især ef-ter skoletid – at gøre, hører efter deres opfattelse ind under opholds-stedet. Det aftaltes, at KL og Amtsråds-foreningen i slutningen af februar, udsender et fælles brev til amter og kommuner. Brevet skal opfordre til, at der i de tilfælde, hvor der er

problemer, afholdes et møde mel-lem opholdsstedet, beliggenheds-kommunen og amtet med henblik på at vurdere det tilbud, som de indskrevne børn og unge modta-ger. Herunder hvorvidt der er tale om dobbeltbetaling for en ydelse, som opholdsstedet allerede har fået finansieret gennem opholds-betalingen. Desuden skal der tages stilling til, hvorvidt der eventuelt skal flyttes ressourcer fra skolede-lens budget over til opholdsstedets budget. Problemerne omkring betalin-gen, der for flere opholdssteder med intern skole har medført at elevtilgangen har været stoppet,

Finansiering på interne skoler

bør herefter kunne løses lokalt. Selvfølgelig under forudsætning af en konstruktiv dialog mellem opholdssted, amt og kommune med henblik på at lave en konkret vurdering af tilbudet og en rimelig fordeling af de udgifter, der på den baggrund kan godkendes. LOS vil snarest lave en vejled-ning til medlemmerne omkring hvordan medlemmerne bør for-holde sig i forbindelse med drift af interne skoler, herunder hvad vejledningen om betaling af dagbe-handlingstilbud på interne skoler betyder for driften af skoletilbu-dene.

TEG

NIN

G: A

NG

ELA

, BA

KK

EG

ÅR

DE

N

8 Gi’ LOS • 1-2004 9Gi’ LOS • 1-2004

§§§§N Y T F R A L O S

Af Lene Diemer, advokat

Forsikringer

Pr. 1.1. er arbejdsskadelovens bestemmelser om tegning af

arbejdskadeforsikring ændret, så-ledes at voksne selv af egenbeta-lingen skal finansiere betaling af arbejdsskadeforsikring. Børn- og unge-opholdsstederne er også om-fattet af lov om arbejdsskadeforsik-ring. I henhold til bekendtgørelse nr. 938 af 26.11.2003 er børn og unge, der har døgnophold i op-holdssteder efter lov om social ser-vice § 49, stk.2. sikret efter lov om arbejdsskadeforsikring. På foranledning af et nyoprettet opholdssted, har arbejdsskadesty-relsen oplyst, at sikringspligten ligger hos den private institution, både for de ansatte og for de perso-ner som har døgnophold i institu-tionen. Det vil med andre ord sige, at I skal sørge for at kigge jeres for-sikringer igennem med henblik på at kontrollere om forsikringen også omfatter børnene/ de unge i opholdsstedet. Hvis dette ikke er tilfældet, skal I rette henvendelse til jeres forsikringsselskab med henblik på at få policen justeret og dermed forudse en stigning i præ-mien.

Lønkrav for ledere iforbindelse med konkursI juni 2003 blev afsagt en landsrets-dom, der fastlægger praksis om-kring lederes mulighed for at sikre et krav om løn som privilegeret på samme vilkår som øvrige ansatte i forbindelse med konkurs. Sagen var anlagt af HK på vegne en daghøjskoleleder mod Lønmod-tagernes Garantifond. Lederen af daghøjskolen sad ikke med i be-

styrelsen, men havde ansættelses-kompetence vedr. øvrige medar-bejdere, sekretærfunktion overfor bestyrelsen, indstillingsret vedr. valg af revisor, virksomhedsplan og budget og overordnede ret-ningslinier for daghøjskolen. Der var ingen fast arbejdstid og det blev lagt til grund, at bestyrelsen ikke havde indskrænket lederens kompetence. Bestyrelsen fulgte konkursforløbet meget tæt og ak-tivt. Uanset dette fandt retten, at lederens position også under kon-kursforløbet fulgte de retningsli-nier, der hele tiden havde været gældende for lederens ansættel-sesforhold. Der var ikke sket ind-skrænkninger i ledelseskompeten-cen, hverken før konkursen eller i forbindelse med denne. Lønmod-tagernes Garantifond blev således frifundet og lederens krav på løn blev ikke anset som omfattet af konkurslovens § 95, som et pri-vilegeret krav, der skal udbetales forud andre kreditorer. Kravet kan herefter kun anmeldes som sim-pelt krav i konkursboet med langt større usikkerhed for at beløbet ikke udbetales. Dommen kan anvendes analogt til LOS medlemsgruppe. I forbin-delse med en konkurs kan det være en mulighed, at lederen frata-ges sine ledelsesbeføjelser og disse overtages af bestyrelsen, men det langt fra sikkert, at lederens løn-krav alligevel anerkendes som pri-vilegeret.

Ledere og afdelingsledere omfattet af funktionærlovens bestemmelserHusk at ansættelse af leder og afde-lingsleder altid er omfattet af funk-tionærlovens bestemmelser og at ansættelseskontrakten skal udfor-mes i overensstemmelse hermed.

Ansættelseskontrakter genereltVær opmærksom på, at henvis-ninger i ansættelseskontrakter til overenskomster, der gælder for an-sættelsesforhold på andre områder – f.eks. FOA’s overenskomst, SID, HK eller andre skal følges ved an-sættelse og afskedigelse af medar-bejdere. Dvs. man som arbejdsgiver ved at henvise til ‘gældende over-enskomster for området’ forpligter sig til at følge de til enhver tid gæl-dende bestemmelser i overenskom-sterne. Det kan blive dyrt for ar-bejdsgiveren, hvis man ikke holder sig ajour i forbindelse med indgå-else af nye 3-årige overenskomster og hvilke budgetmæssige konse-kvenser det kan få for budgettet for botilbuddet/opholdsstedet/dag-behandlingstilbuddet eller hvilke betingelser, der stilles i forbindelse med afskedigelse. Kontakt gerne LOS og få vejledning om tilret-telæggelse af et afskedigelsesfor-løb inden i begynder at henvende jer til den person I skal afskedige. Mange afskedigelsesforløb kan få et mindre omkostningstungt ud-fald, hvis afskedigelsesproceduren overholdes.

Jura-information §§§

10 Gi’ LOS • 1-2004 11Gi’ LOS • 1-2004

N Y T F R A L O S

Af advokat Birgitte Brøbech. Advokaterne Foldschack & Forchhammer, advokater for LOS

Kamp for at få afgiftsfritagelsefor busser

Den 4. marts skal Landsskatteretten behandle en sag om, hvorvidt et opholdssted kan blive fritaget fra

at skulle betale registreringsafgift i forbindelse med køb af en bus. LOS repræsenterer det pågældende opholdssted i retten, og Gi’Los har i tidligere numre omtalt sagen. Fritagelsen skal i givet fald ske i medfør af lov om re-gistreringsafgift § 2, stk. 6, litra a:

»Fritaget for afgift er køretøjer, dera) af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner… anvendes til befordring af egne beboere eller hjemme-boende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institu-tionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psyki-ske færdigheder.«

Det, der er problemstillingen i sagen, er, om det pågæl-dende socialpædagogiske opholdssted er en »lignende institution«. Opholdsstedet i den konkrete sag henvender sig til unge, der har brug for massiv støtte til at klare skole og hverdag i et familiepræget miljø. Den lokale told- og skatteregion har givet afslag på opholdsstedets ansøgning om afgiftsfritagelse, og Landsskatterettens kontor har indstillet til Landsskat-teretten, at retten skal stadfæste afslaget. Kontorets indstilling begrundes med, at beboerne hverken er handicappede eller syge på en måde, så de har behov for intensiv og konstant pleje. Indstillingen er i over-ensstemmelse med Landsskatterettens tidligere prak-sis. Vi håber imidlertid på, at Landsskatteretten vil æn-dre sin praksis. Over for Landsskatteretten gør LOS blandt andet gældende,

• At praksis med hensyn til afgiftsfritagelse ved bus-køb ikke er den samme i de forskellige skatteregio-ner. Og at denne uens praksis virker konkurrence-forvridende. Opholdsstederne bliver nemlig stillet

ulige i konkurrencen, når nogle opholdssteder tvin-ges til at dække udgiften til busafgiften over op-holdsbetalingen, mens andre helt kan undlade at betale afgiften.

• At det pågældende opholdssted ved sit forrige bus-køb opnåede afgiftsfritagelse, og at der ikke er no-gen faktiske ændringer ved opholdsstedet, som kan begrunde, at praksis pludseligt skal ændres. Tværti-mod har dette (og andre) opholdssteder indrettet sig i en forventning om at få afgiftsfritagelse.

• At bussen er nødvendig for opholdsstedets drift og

behandling af de unge. Det går simpelthen ikke at sende de unge af sted på egen hånd til skoler, klub og fritidsaktiviteter. Så er det hverken sikkert, at de når frem, eller at de kommer tilbage igen, Hvilket jo blandt andet også er derfor, at de er på opholdsste-det.

I det næste nummer af Gi’Los vil jeg orientere nærmere om udfaldet af sagen og om, hvad LOS eventuelt videre vil foretage sig i denne sag. I øvrigt indbringer LOS snart en anden lignende sag for Landsskatteretten. I den sag er den lokale skattere-gions begrundelse for at give afslag på afgiftsfritagel-se, at institutionen er uden fast adresse. Der er således tale om et aflastningstilbud for handicappede børn og unge, som i perioder af nogle dage tager på af sted med bussen for at tilbringe tiden i lejede fritidshuse, i bade-land eller lignende steder. Gi’Los vil også løbende orientere om forløbet og ud-faldet af denne sag.

Lokale Told & Skatteregioner har pålagt 3 opholds-steder at betale lønsumsafgiftAfgørende om opholdsstederne yder sundheds-pleje eller social forsorg og bistandFor tiden verserer desuden 3 andre sager ved Lands-skatteretten, som er indbragt af institutioner, som hen-holdsvis beskæftiger sig med behandling af unge med spiseforstyrrelser, med behandling af narkomaner og med behandling af alkoholikere. Problemstillingen i disse sager er, om institutionerne skal betale lønsum-safgift.

Landsskatteretten behandler flere sager afstor betydning for opholdsstederne

10 Gi’ LOS • 1-2004 11Gi’ LOS • 1-2004

§§§§§

N Y T F R A L O S

LOS er involveret i en af sagerne, og Gi’Los har tidli-gere omtalt problemstillingen. De lokale skatteregioner har pålagt institutionerne at betale lønsumsafgift. Afgørelserne begrundes med, at institutionernes behandling er »anden egentlig sund-hedspleje«, som det kaldes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Og sådan virksomhed skal der betales lønsums-afgift af. Institutionerne derimod, mener, at de udfører be-handling, som er af social karakter. Og sådan virksom-hed skal der ikke betales lønsumsafgift af. Landsskatterettens kontor er endnu ikke kommet med en indstilling i sagerne, som sandsynligvis bliver behandlet i Landsskatteretten i maj eller juni måned.

Landsskatteretten har givet opholdssted medhold i sag om lønsumsafgiftLandsskatteretten har i december 2003 truffet afgø-relse i en anden sag om lønsumsafgift. Her drejede sa-gen sig om en institution for sent udviklede unge. Op-holdsstedet er godkendt i henhold til Servicelovens § 49, stk. 2 og § 94a, stk. 1, jf. § 91. Problemstillingen i sagen var, om opholdsstedet be-driver undervisning eller social forsorg og bistand. Un-dervisning skal der betales lønsumsafgift af, mens der ikke skal betales afgift af social forsorg og bistand. Landsskatteretten kom frem til, at opholdsstedets ydelser til eleverne både består af undervisning og af social forsorg og bistand, men at det væsentligste ele-ment er social forsorg. Desuden måtte undervisningen anses for at have nær tilknytning til ydelsen af social forsorg og bistand. Landsskatteretten konkluderede på den baggrund, at opholdsstedets ydelser som helhed er social forsorg, og at institutionen derfor ikke skal betale lønsumsaf-gift. LOS indbringer i den nærmeste fremtid endnu en sag for Landsskatteretten om lønsumsafgift. Også i den sag er der uenighed om, hvorvidt institutionen bedriver undervisning eller social forsorg og bistand og hvilken ydelse, der er hovedydelsen.

Landsskatteretten behandler flere sager afstor betydning for opholdsstederne

Folketinget forhandler i øjeblikket en reform af anbringelsesområdet. Satspuljepartierne har

i forbindelse med aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2004 tilkendegivet, at de er enige om nødvendigheden af en anbringelsesreform. Når man ser de fokuspunkter, der nævnes i for-bindelse med reformen får man den tanke, at den snarere burde hedde forebyggelsesreformen. Der er megen fokus på hvordan man opkvalificerer ind-satsen for at gribe tidligt ind og undgå anbringel-se, hvilket i sig selv er fint nok. Der er vel ingen, der ønsker, at anbringe børn og unge, hvis det kan undgås. Regeringens målsætning med reformen er at styr-ke indsatsen over for de udsatte børn og unge. Der skal ske en tidligere indsats, mere effektiv forebyg-gelse og en bedre inddragelse af familien. Der skal sikres bedre kvalitet og kontinuitet i indsatsen. Og børnenes retssikkerhed skal styrkes. For at nå disse mål skal anbringelsesreformen be-handle følgende 7 temaer:

1) Tidlig indsats2) Bedre inddragelse af familien3) Systematisk sagsbehandling4) Kvalitet og kontinuitet i anbringelsen5) Bedre efterværn6) Børns retssikkerhed7) Implementering – lovgivningen skal følges

LOS vil fremsende sine bemærkninger til anbrin-gelsesreformen til Folketingets Socialudvalg og so-cialminister Henriette Kjær. Disse vil samtidig blive lagt op på hjemmesiden.

Anbringelses-reformen

12 Gi’ LOS • 1-2004 13Gi’ LOS • 1-2004

Fremover skal dit opholds- eller anbringelsessted opfyl-de en række krav for at være medlem af LOS. Det foreslår bestyrelsen, der på en række dialogmøder præsenterede de nye tanker for flere hundrede LOS-medlemmer. Kravene kommer for at imødegå ud-viklingen, hvor anbringelses-området er under pres

Af Martin Harbo, journalist

LOS står ved en korsvej. Der er for tiden stort pres på at ned-

bringe de offentlige udgifter og i horisonten tegner konturerne sig af nyt Danmarkskort, hvor det endnu ikke er muligt at sige, hvad fremtiden bliver for amter og kom-muner – og dermed for de private opholds- og anbringelsessteder. Flere hundrede LOS-medlemmer har her i begyndelsen af året dis-kuteret situationen og på dialog-møder kommet med deres bidrag til, hvor LOS skal bevæge sig hen. Det er sket på møder i hele landet: I Roskilde, Vordingborg, Odense, Vojens, Aalborg og her i Ry den 3. februar, hvor godt 50 medlemmer

var forsamlet på vandrerhjemmet. »Vi skal have en profil og synlig-hed i offentligheden, som er kla-rere end i dag. Vi skal være klar til det nye Danmarkskort og imø-degå de nye forandringer«, siger LOS-formand, Jens Hedemand, i sit oplæg om, hvad bestyrelsen agter at gøre. Jens Hedemand fortæller, at op-gaven nu er, at få defineret hvad LOS-medlemmer er, kan og vil for at være på forkant med den udvik-ling, der tegner sig. En udvikling med skattestop, stigende krav til økonomistyring og forandringer i de amtslige og kommunale struktu-rer. Det er en udfordring for LOS, fordi der vil blive pres og konkur-rence fra flere fronter. Derfor må LOS definere og markedsføre sig selv – så omverdenen kan se, hvad den får. »I dag er der ingen krav for være LOS-medlem. Men det skal der til fremover,« siger Jens Hedemand og fortæller, at bestyrelsen indstil-ler til generalforsamlingen, at man fremover skal tilslutte sig LOS’ eti-ske retningslinier som forudsæt-ning for medlemskab af LOS, samt

naturligvis have en godkendelse til de tilbud, hvor det er et lovkrav. Dette er ‘skal-kravene’. Desuden er der en række ‘kan-forhold’, som man lægger vægt på. Det drejer sig om at medlemmerne har lavet en standardbeskrivelse (kun 10% har den færdig i dag), man skal have et medarbejdercharter (hvor med-arbejdernes forhold er beskrevet), en indarbejdning af vejledning til forebyggelse af seksuelle overgreb samt en form for dokumentation af behandlingsarbejdet. »Vi kommer til at bruge noget tid ved skrivebordet – også ude på anbringelses- og opholdsstederne. Men i sidste ende kommer det til gavn for børn, unge og voksne. Det er en offentlig udmelding om, at vi kigger os selv efter i kortene. Men også vores egen mulighed for at udvikle os,« pointerer Jens Hede-mand for de fremmødte. Endelig er LOS ved at udvikle et tilbud til medlemmerne, som Jens Hedemand kalder for ‘akkredite-ring’, der er en form for certifice-ring, blot langt enklere. Her udpe-ges medlemmet en række områder, de gerne vil måles på, hvorefter de akkrediteres af uderfra-kommende

Nye krav til LOS-medlemmer

D I A L O G M Ø D E R

12 Gi’ LOS • 1-2004 13Gi’ LOS • 1-2004

D I A L O G M Ø D E R

assesorer. Ide-elt set og pla-nen er, at alle LOS-medlem-mer skal have opfyldt kra-vene i løbet af nogle få år – samt at nye medlemmer skal opfylde dem – ellers kan de ikke blive en del af det ‘gode selskab’. Opfyldelsen af kravene bliver nu ikke noget, som medlemmerne kommer til at stå alene med. Planen er nemlig, at der skal uddannes en række LOS-medlemmer og an-dre med kendskab til området, der kan tage rundt til de forskellige an-bringelses- og opholdssteder for at hjælpe med at udforme og opfylde ‘akkrediteringen’. På den måde skal kravene ikke være en uoverkommelig opgave for LOS-medlemmerne, der ikke skal opleve kravene som en byrde. Sna-rere er tanken, at LOS-medlemmer-ne skal se indarbejdelsen af krave-ne som en positiv proces, hvor de

også har mulighed for at udvikle og definere sig – så omverdenen kan se, hvad det enkelte sted står for. Jens Hedemand lovede, at akkredi-tering vil blive nærmere behandlet på landsmødet og efterfølgende vil medlemmerne blive grundigt ori-enteret herom. Inden Jens Hedemands oplæg havde sekretariatsleder Geert Jør-gensen med et større dias-foredrag redegjort for den seneste udvik-ling på anbringelsesområdet med et væld af grafer og statistik som illu-stration. En udvikling som også blev beskrevet i særnummeret af Gi’LOS, der udkom i efteråret 2003 og som kan hentes på LOS’ hjemmeside. Derefter redegjorde Geert Jør-gensen for den kritik, som anbrin-gelsesstederne bliver mødt med.

En kritik der generelt går på manglen-de effekt, for dårlig kva-litet og for

dyre anbringelser. Kommunaldi-rektører og embedsmænd kritise-rer hovedsageligt, at indsatsen ikke står mål med de penge, der gives. Mens forskerne på området hæfter sig ved, at der er manglende doku-mentation for den positive effekt af anbringelser, mangler ved sagsbe-handlingen, for lidt inddragelse og for mange genanbringelser. Generelt efterlyses der doku-mentation for hvad LOS-medlem-merne gør, dokumentation for pris samt dokumentation for effekten. Det er for at imødegå flere af dis-se kritikpunkter, at bestyrelsen nu foreslår, at der skal være krav for at være medlem af LOS. Der skal ta-ges endeligt stilling til forslaget om kravene på Landsmødet i Vingsted-centret den 3.-4. maj.

• Geert Jørgensen og Jens Hedemand

14 Gi’ LOS • 1-2004 15Gi’ LOS • 1-2004

Hillerød Kommune er den første kommune herhjem-me, der er klar til at indgå et gensidigt forpligtende part-nerskab med private aktører om anbringelsen af børn og unge.

Af journalist Marianne Bom

Er du interesseret i et partnerskab med Hillerød Kommune?

Sådan skrev kommunen sidste år i en annonce, der indbød mulige leverandører til at komme og høre mere om planerne om at indgå part-nerskaber mellem kommunen og private virksomheder eller organisa-tioner på et helt nyt felt i Danmark: anbringelser af børn og unge. Rigtig mange viste sig at være in-teresserede. Omkring 50 dukkede op til mødet den 9. december, og al-lerede på mødet udtrykte mange af leverandørerne interesse for at byde på opgaven – også selv om opgaven endnu ikke var klart defineret. Det er kommunen netop nu i gang med i samarbejde med kon-sulenter fra Muusmann Research & Consulting, fortæller afdelingschef Susanne Bloch Jespersen fra Hille-rød Kommune. – Vi er i gang med at beskrive, hvad vi gerne vil have nogle for-midlingsenheder til at byde ind på. I marts forventer vi at udsende en annonce, hvor vi indbyder leve-randørerne til at deltage i en præ-kvalifikation, og efter sommerferie begynder vi forhandlinger om de konkrete kontrakter, fortæller hun. Men allerede nu ligger det fast, at kommunen ønsker, at partner-skabet skal favne bredt. Det skal handle om at undersøge og god-kende opholdssteder/familiepleje, visitation og matchning, deltagelse

i tilsyn, efteruddannelse, iværk-sættelse af opgaver og tilpasning undervejs, udslusning, hjemsen-delse og efterbehandling – dog ikke efterværn. KulturforskelleKommunen ønsker partnerskab med en eller flere såkaldte for-midlingsenheder, som kan sikre adgang til en bred vifte af anbrin-gelsessteder og dermed en vis sik-kerhed for, at det enkelte barn eller den enkelte unge kan tilbydes et passende sted. Kommunen ventes dog fortsat at forbeholde sig ret til at gå helt uden om partnerskabet, hvis det rette tilbud findes et an-det sted. – Vi har ikke lagt os fast på, hvor mange samarbejdspartnere, vi øn-sker. Men det skal være meget få, vil jeg sige, for vi skal ikke sprede vores ressourcer over for mange, si-ger Susanne Bloch Jespersen. Det er nemlig tanken med part-nerskaber, at de skal være lige-værdige og gensidigt forpligtende. Man skal bruge tid på at lære hin-anden at kende, på at kende hin-andens værdier og kompetencer og

dermed på at opbygge en gensidig respekt. Derfor udarbejder både kommunen og dem, der byder på opgaven, beskrivelser af sig selv: Hvad kan vi, hvad gør vi, og hvad er det for værdier, der ligger til grund for arbejdet? – Det at lære hinanden at kende er i sig selv en krævende, men gi-vende proces, for der er mange kul-turforskelle i de to verdener, mener Susanne Bloch Jespersen.

Ikke en spareplanEfterhånden skulle partnerskabet gerne føre til videndeling og til større kvalitet i arbejdet. – Det er først og fremmest et kva-litetsløft, vi går efter, og ikke et økonomisk incitament til at spare penge. Vi ønsker at blive bedre til at gøre den rigtige indsats over for børn og unge. Selvfølgelig kan vi stadig komme ud for, at en ung an-bringes et sted, hvor det ikke går. Men så håber jeg, at vi i samar-bejde bliver bedre til at forberede, hvad der så skal ske, så vi undgår de hovsaløsninger, som vi desvær-re kender for godt i dag, siger Su-sanne Bloch Jespersen. Hillerød Kommune er samtidig på vej med en døgninstitution. Her er det tanken, at børnene og de unge kan være i den første tid, ind-til det er klart, om krisen er ved at drive over, eller om der bør ske en anbringelse uden for hjemmet. Hillerød Kommune har løbende 100 anbringelser. Hvert år sker et sted mellem ti og tyve nye anbrin-gelser. Ofte er Frederiksborg Amt også involveret. Derfor forventer Susan-ne Bloch Jespersen, at amtet også på et tidspunkt skal kontaktes og eventuelt inddrages i partnerska-bet.

Partnerskab skal løfte kvaliteten

„ Det er først og

fremmest et kvalitets-

løft, vi går efter, og ikke

et økonomisk incitament

til at spare penge.„

P A R T N E R S K A B

14 Gi’ LOS • 1-2004 15Gi’ LOS • 1-2004

I et partnerskab sæt-ter man sig fælles mål, men giver hin-anden frihed til at finde vejen derhen. Det giver et løft i kvaliteten, mener en konsulent. Men både kommune og leverandør skal være parat til omstilling, for at partnerskab kan lykkes.


Man kan ikke slå op i et landkort og finde den lige vej i mål, når man arbejder med mennesker. Der

vil altid være svinkeærinder og blindgyder, før man finder den rette vej for den enkelte. Det ved alle, der arbejder med vanskeligt stillede børn og unge. Men hidtil har det knebet med at finde samarbejds-former mellem kommuner og de steder, børnene bliver anbragt, som afspejler den viden, mener konsulent Dor-the Nørgaard fra Muusmann Research & Consulting: – På anbringelsesområdet er der tradition for, at det er private, der løser opgaverne for kommunerne. Men samarbejdet fungerer jo ikke optimalt. Der er ikke kommet en hel masse solstrålehistorier om et tæt samarbejde mellem opholdssteder og kommunen, siger hun. Dorthe Nørgaard har været med til at skrive en vej-ledning for Erhvervs- og Boligstyrelsen om, hvordan partnerskab kan bruges som en ny samarbejdsform på det sociale område. Samtidig virker hun og en kollega som proces- og ekspertkonsulenter for Hillerød Kom-mune, der er i færd med at tage partnerskab i brug in-den for anbringelsesområdet. – Inden vi begyndte at skrive vejledningen var vi rundt og interviewe et hav af folk, der ved noget om det her felt. De gav udtryk for, at der faktisk er behov for en ny ramme om samarbejdet og for at sætte sig tættere om bordet – sådan som man nu gør i Hillerød, siger Dorthe Nørgaard.

Fokus på resultaterHvad er fordelen ved partnerskaber? – På det her område kan man som kommune ikke sætte sig ned og sige: nu køber vi ind, og så kører det på nøj-

agtig den og den måde de næste tre år. Her er tale om komplekse op-gaveløsninger, der kræ-ver tilpasninger under-vejs. Derfor er fordelen ved partnerskab, at man indledningsvis sætter sig sammen ved bordet

og taler om ydelsen, om behovet for fleksibilitet og ikke mindst, at man får fastlagt en fælles målsætning. Når det er gjort er det bagefter centralt, at der er metodefrihed, siger Dorthe Nørgaard. Dermed undgår man at lægge sig fast på firkantede færdige løsninger fra starten: – Det man traditionelt gør er, at man som tilbudsgi-ver er meget specificeret i sin metode: Man går ind og beskriver ydelse og metoder i detaljer. I partnerskaber fokuserer man på resultaterne og justerer under-vejs. Man be-skriver, hvad skal der komme ud af det her, og så får leverandø-ren større udvik-lingsmulighed i forhold til at optimere på ydelsen. Så fordelen er i høj grad, at man får muligheden for at få et fleksibelt, tæt og dialogbaseret samarbejde, siger Dorthe Nørgaard. Kunne man ikke det før? – De leverandøraftaler man generelt kender er nor-malt meget mere firkantede. Både leverandør og kom-mune vil hele tiden sørge for at dække sig ind. Kommu-nen vil sørge for, at hvis der nu sker noget, så skal man have det hele juridisk afklaret. Mens leverandøren vil sikre sig økonomisk og lægge en ordentlig pris oveni, hvis der kommer en lille ekstra ydelse. Sådan nogle ting vil man gerne undgå ved partnerskab.

De svære udfordringer Hvilke særlige udfordringer er der i partnerskab for kom-munen? – For det første er der en udfordring i at definere opgaverne klarere og skabe gennemsigtighed om dem. Samt i at definere, hvad det er for resultater, kommunen vil have ud af partnerskabet. Den anden store udfor-dring er forny rollen som myndighed. Man er stadig u

Farvel tilfirkantedeløsninger


16 Gi’ LOS • 1-2004 17Gi’ LOS • 1-2004


Både Projektforeningen PRO og Familieplejen Frederiksborg Amt

forventer at byde på opgaven, når Hillerød Kommune i marts annonce-rer sit ønske om at indgå partnerska-ber om anbringelser af børn og unge. Begge formidlingsenheder ser partnerskab som en mulighed for at øge kvaliteten i arbejdet med de familier, det hele handler om. – Så vidt, vi kan se, bliver part-nerskab en mulighed for at få gen-sidig ansvarlighed og for at arbejde bedre sammen til gavn for børnene og de unge, siger leder af PRO, Finn Knudsen.

Han forventer blandt andet, at PRO i et part-nerskab får mu-lighed for at på-virke processen langt tidligere end normalt.

Nemlig allerede når det skal beslut-tes, om der skal ske en anbringelse. Normalt formidler PRO pladsen, men er ikke med til at beslutte om anbrin-gelse overhovedet er den rette vej.

Reel fornyelseFinn Knudsen mener, at partner-skab er noget andet end det tætte samarbejde, som findes med nogle kommuner i dag. Han frygter ikke, at det er ‘ny vin på gamle flasker’ – altså en ny, smart betegnelse for noget gammelkendt.

t udbyder og køber, men nu skal man indgå i et ligeværdigt samar-bejde. Kommunen skal finde ud af på hvilken måde, man kan indgå i et sådant samarbejde og svare på, hvordan man sikrer, at begge par-ter hele tiden får noget ud af det og gensidigt udvikler hinanden. Det er selvfølgelig noget alle partner skal være med til at finde ud af, men det er især udfordrende for kommunen. Hvordan løser man det i praksis? – Det gør man konkret ved at lægge nogle udviklingsområder ind i aftalen. Man kan f.eks. af-tale, at man sammen vil udvikle metoder til at måle effekten af ind-satsen og give sig et år eller halv-andet til arbejdet. I praksis er det også vigtigt, at man sætter sig om bordet, mens samarbejdet stadig er ungt og får lavet nogle fælles mål-sætninger. Fælles målsætninger er selve grundlaget for, at partnerska-bet kommer til at fungere, og man skal rent faktisk tage det alvorligt og tage sig tid til at sætte sig ned i nogle dage og få formuleret dem. Hvad er de store udfordringer for dem, der byder ind på et partner-skab? – Det er nok, at de skal til at gea-re sig forretningsmæssigt. For selv om der er et stort privat marked på anbringelsesområdet, så er det et område, der er præget af ildsjæle. Det vil være en udfordring faktisk at tænke på sig selv som virksom-hed og at beskrive sig selv som forretning. Man skal jo vide, hvad man vil konkurrere på i forhold til andre, og indledningsvis skal man selvfølgelig afklare, om man over-hovedet er interesseret i at indgå i et partnerskab.

Leverandører forventer bedre kvalitetPartnerskaber er den rette vej at gå, mener to aktører, som formidler pladser til anbragte børn og unge. Et ligeværdigt samarbejde vil betyde et kvalitetsløft for de familier, som det hele handler om.


16 Gi’ LOS • 1-2004 17Gi’ LOS • 1-2004

– Forskellen på tæt samarbejde og partnerskab er, at samarbejdet ikke er gensidigt forpligtende. Det er partnerskab. I dag kan kommu-nen f.eks. pludselig opsige samar-bejdet, og sådan vil det ikke være i et partnerskab, siger han.Samtidig forventer han, at part-nerskab åbner op for mere indfly-delse: – I dag kan vi komme med alle mulige holdninger og forslag, og så kan kommunen bagefter gøre, som de vil. Med partnerskab vil man sætte sig ned og sige: hvad synes I, hvad synes vi, og så træffe en fæl-les beslutning. Konskvensen vil være er mere ro, fordybelse, større faglighed og mere langtidsplanlægning og sam-menhæng i tilbuddene, håber Finn Knudsen. Men han erkender, at der kan forestå et stort arbejde for at få samarbejdet i partnerskabet til at fungere: – Den helt svære øvelse vil for-mentlig være at slippe fordommene om hinanden og gå åbent til værks.

To plus to giver femUlla Littmann, lederen af Familie-plejen Frederiksborg Amt, mener, at ‘fagligheden vil blomstre’ i part-nerskabet. Også hun ser en mar-kant forskel på godt samarbejde og partnerskab. Partnerskab skiller sig blandt andet ud, fordi ledelserne i kom-munen og formidlingsenhederne er tæt involverede og forpligtede af aftalen. – Det har en stor værdi, at ledel-serne sætter sig ned og beslutter, hvad målene skal være, og hvordan samarbejdet skal foregå, siger hun.Sådan er det, fordi ledelsernes gen-nemtænkte beslutninger efterhån-den forplanter sig til kvalitetsar-bejde længere ned i systemerne.Ulla Littmann forventer langt stør-

re helhedhed i arbejdet, når der er et partnerskab, og at det vil være slut med hovedsageligt at arbejde fra sag til sag. Også hun glæder sig til ligeværd i samarbejdet med kommunen og til, at de forskellige kompetencer, som partnerne kommer med, ud-nyttes til fælles bedste. – Vi kommer aldrig uden om, at det er kommunen, der i sidste ende har den endelige kompeten-ce. Men når de lægger op til en li-geværdig dialog, så har de sagt ja til at forlove sig. Det tror jeg fak-tisk kommer til at betyde en fag-lig vækst og blomstring, siger Ulla Littmann. Desuden betyder partnerskabet en mere effektiv arbejdsproces, og at kommunen kan forvente at spare både tid og penge. Familie-plejen får til gengæld en vis sik-kerhed for arbejde og samtidig en mulighed for faglig udvikling, me-ner hun. – Alle tror vel på, at to plus to bliver fem, siger hun.

Leverandører forventer bedre kvalitet

Projektforeningen PROProjektforeningen PRO er en non-profit organisation, som har til huse i Roskil-de. PRO har pt. 60 tilknyttede medlems-steder med en samlet kapacitet på knap 200 pladser. De fleste medlemsprojekter er socialpædagogiske opholdssteder godkendt efter den sociale servicelov § 49. Herudover findes skole- dagbehand-lingstilbud, mor/barn bosteder, skibs-projekter, samt familiepleje og individu-elt opbyggede projekter. Endvidere skal nævnes aflastnings- og akutprojekter.

Familieplejen Frederiksborg AmtFamilieplejen Frederiksborg Amt er etableret som en driftsfond, der arbej-der med et almennyttigt formål om ’at forbedre truede og socialt dårligt stille-de børns og unges vilkår’. Familieplejen samarbejder med 250 plejefamilier og 32 opholdssteder. På opholdsstederne er der ca. 130 børn anbragt, og i alt har Familieplejen i Frederiksborg Amt samarbejde med kommuner om 475 børn. Familieplejen har kontor i Fredensborg.

www.udbudsportalen.dkwww.udbudsportalen.dk hedder en hjemmeside, som Erhvervs- og Bolig-styrelsen har oprettet. På hjemmesiden kan man læse om, hvad partnerskab mellem offentlig og privat virksomhed egentlig er, og hvad der skal til, for at partnerskabet kan fungere. Man kan også foretage en såkaldt selvtest og at blive klar på, om man som leverandør eller udbyder faktisk er parat til indgå i et partnerskab.


18 Gi’ LOS • 1-2004 19Gi’ LOS • 1-2004

Glæde hos de to brødre og deres plejeforældre i Præstø Kommune. Drengene kan ef-ter knap 10 måneders fravær nu være sammen med kam-meraterne i deres ønskeskole igen.


Foråret er kommet til Præstø. Kommunen er endelig tøet op

og har nu brudt isen i den flere må-neder lange sag om, hvor to brødre skal gå i skole. Som beskrevet i de seneste to numre af ‘Gi LOS’ har to brødre i familiepleje - på henholdsvis 12 og 11 år – været involveret i en mær-kelig og opslidende sag, hvor for-skellige myndigheder har udkæm-pet en nu 10 måneder lang kamp om, hvor de to knægte skulle un-dervises. Men nu har sagen fået en løs-ning, og drengene er kommet til-bage på Strandvejsskolen i Stavre-by, som er tilknyttet opholdsstedet og LOS-medlemmet ‘Casablanca’ i Præstø: »Vi oplever, at drengene har det godt her. De er faldet hurtigt ind i gruppen igen og har taget det fan-tastisk,« siger Henning Clausen fra Strandvejsskolen i Stavreby. En skole med 10 elever i et overskue-ligt miljø med differentieret under-visning. Drengene kom tilbage på Strand-vejsskolen den 16. februar i år – ef-ter at have været undervist i knap ti måneder hjemme hos plejefami-lien. Drengene startede ellers på sko-len i april sidste år – efter ønske fra

Det første partnerskab inden for anbringelser af børn og unge i

Hillerød Kommune vil forhåbentlig blive fulgt op af mange flere landet over. Det håber sekretariatschef i LOS, Geert Jørgensen, som er overbevist om, at partnerskaber mellem kom-muner og formidlingsenheder eller konkrete anbringelsessteder fører til større kvalitet i arbejdet. – Vi kan se gode muligheder i partnerskaber, og jeg tror på, at de vil brede sig. Når man samarbejder gensidigt forpligtende er der langt større sandsynlighed for, at kvali-teten i anbringelserne udvikles, si-ger Geert Jørgensen.

Han forventer, at partnerskaber-ne vil professionalisere samarbej-det, der vil have større kontinui-tet og betyde, at de anbragte børn og deres familier bliver inddraget mere i dialogen. For de enkelte anbringelsessteder betyder partnerskaberne, at de får en mere tydelig dialog om arbejdet med børnene og de unge. Ud over tilfredsstillelsen ved at deltage i et kvalitetsløft på området. Geert Jørgensen er glad for, at Hillerød Kommune har meldt ud, at partnerskabet ikke skal betragtes som et spareprojekt. – Partnerskaber er ikke en ny måde at finde besparelser på. Må-let er at opkvalificere arbejdet, og opkvalificering koster penge, siger han.

bom

Konference om partnerskabDen 25. og 26. august afholder IBC Euroforum en konference om partner-skab og offentlig Privat Samarbejde i København. Læs mere herom på LOS’ hjemmeside, når det endelige program foreligger.

Partnerskaber vil brede sigLOS forventer, at de nye partnerskaber vil gavne de anbragte børn og unge, siger sekretariatschef Geert Jørgensen. Han hå-ber, at samarbejdsmodellen vil brede sig sammen med forstå-elsen af, at målet ikke er at spare penge.

Skoleplaceringssag endte lykkeligt

TEG

NIN

G: S

AS

HA

, BA

KK

EG

ÅR

DE

N


18 Gi’ LOS • 1-2004 19Gi’ LOS • 1-2004

��

� � � � � � � � � � � � � �

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

S K O L E P L A C E R I N G

forældre og plejefamilie. Men kort derefter begyndte Præstø kommu-ne at gøre knuder og så begyndte sagen at rulle. Kommunen ville nemlig have drengene over i et un-dervisningstilbud efter §20,2 – en vidtgående specialundervisning – selvom Greve kommune, hvor drengene oprindeligt havde boet, aldrig havde vurderet dem til den form for vidtgående undervisning. Noget man normalt kun foreslår til svagt begavede børn eller børn med handikap. Efter nogle måneders tovtrække-ri mellem plejefamilien og Præstø Kommune klagede plejefamilien og drengenes forældre til ‘Klagenæv-net for Vidtgående specialunder-visning’ – et nævn under Under-visningsministeriet. Nævnet gav plejefamilien og for-ældrene ret: Brødrene skulle ikke have undervisning efter §20,2 og det måtte Præstø Kommune rette sig efter. Brødrene var simpelthen ikke berettiget til den form for un-dervisning – og nævnet udtalte, at det nu påhvilede Præstø Kommune at fi nde et ‘passende undervis-ningstilbud’ til drengene. Det gjorde kommunen bare ikke. Den stod fortsat stejlt og fastholdt sit krav om, at drengene skulle have vidtgående specialun-dervisning. Derfor blev brødrene stadig undervist hjemme hos ple-jefamilien ved indgangen til dette år, fordi plejefamilien ikke ville bøje sig for kommunens urigtige krav. Plejefamilien hyrede derefter en advokat, der sendte en skrivelse til kommunen med indbydelse til dia-log for at få problemet løst.

Det reagerede kommunen på. Og til plejefamiliens store og glædelige overraskelse med følgende svar: »Det er Præstø kommunes opfat-telse, at problemerne vedrørende drengenes skoleplacering skal løses hurtigst muligt af hensyn til dren-gene. Det er derfor Præstø kommu-nes anbefaling, at drengene starter skolegangen på skolen ved ‘Ca-sablanca’, så snart det er praktisk muligt.« Det var i sandhed en positiv og velkomment svar hos plejefamili-en, der var noget overraskede over kommunens 180 graders vending i lyntempo. Det viste sig også, at det var en ny mand, der havde underskrevet brevet. Vicekommunaldirektøren, der ellers havde beskæftiget med sagen var blev afl øst en anden, med en tilsyneladende anderledes tilgang til sagen.

»Der er noget, der tyder på at ny person er kommet til, og at han har fået øje på, hvad der er godt for børnene. Præstø kommune og Familiecentret i Vordingborg må sidde tilbage med røde ører i den her sag,« siger Kurt Helt, familie-plejekonsulent i Greve kommune, der har fulgt sagen tæt. Brødrene, der igen kom til at gå i skole på ‘Casablanca’, har vist glæde ved at se skolekammeraterne igen. En uge efter drengene starte-de igen, fyldte den yngste af dem 12 år. Og det blev fejret på behørig vis med kagemand for skolekam-meraterne. Så foråret er kommet til Præstø Kommune. Måske også med den tra-ditionelle forårsrengøring. For ‘Gi’ LOS’ erfarer nemlig, at vicekommu-naldirektøren ikke længere er ansat i kommunen. Hvorfor er det dog ikke lykkedes at få oplyst.

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

� ��

��

��

� ��

��

��

�� u

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Skoleplaceringssag endte lykkeligt

• Sagen om skoleplaceringen er tidligere omtalt i Gi'LOS 3-2003 og Gi'LOS 5-2003.

20 Gi’ LOS • 1-2004 21Gi’ LOS • 1-2004

E F T E R V Æ R N

Af Peter Jensen,konsulent i UFC-Børn og Unge

Indledning

I efteråret 2003 blev efterværn – eller rettere problemerne om-

kring et manglende efterværn – endnu engang sat på den fag-politiske dagsorden. Det var ikke mindst Gi’ LOS, der med septem-ber-nummeret slog tonen an. Det blev fulgt op af Socialpædagogen i oktober 2003, der havde fået lavet en særkørsel i Danmarks Statistik på, hvor meget efterværnsbestem-melserne blev brugt. Problemet med denne særkørsel var, at det kun var een bestemmelse i Servi-celoven (SEL), der var gjort op, hvilket kom til at betyde, at tallene kom til at tegne et ufuldstændigt billede af, hvor hyppigt efterværn blev givet, og ikke mindst hvilke bestemmelser i Serviceloven, der blev anvendt. Netop denne usikkerhed om-kring efterværnsbestemmelserne er anledningen til denne artikel.

EfterværnsbegrebetEfterværn bliver brugt lidt i flæng i forbindelse med udskrivning af børn og unge fra døgnforanstalt-ninger. Jeg har set det brugt om de ydelser, der skulle iværksættes i forbindelse med mindre børns ud-skrivning1, og jeg har set det brugt som noget, jeg vil definere som ud-slusning. Når der er så stor forskel på, hvordan vi definerer efterværn, er det naturligvis en god ide at få min definition af efterværn præci-seret. Det skal siges, at definitionen af efterværn egentlig er så kom-pliceret, at det kræver noget mere plads, end jeg har i denne artikel, så det bliver en kort udgave af de-finitionen.

Efterværn er en ydelse efter Ser-viceloven (SEL), der tids- og alders-mæssigt og i forhold til formålet med ydelsen kan defineres som føl-ger:

1. Efterværn ligger efter et anbrin-gelsesforløb, og altså også ef-ter at den unge – som en del af anbringelsen – har været igen-nem et udslusningsforløb, hvor der trænes i det at bo og klare sig selv udenfor institutionen/opholdsstedet. Efterværn er en ydelse, som gives til unge, der er udskrevet fra anbringelsesste-det.

2. De unge, der er i en efterværns-ydelse, er over 18 år.

3. Formålet med efterværn er at støtte den unges sociale integra-tion i lokale netværk, og at støtte den unge i at videreudvikle de sociale og faglige kompetencer, der skal til, for at han/hun kan leve et (mere) selvreguleret liv.

Denne definition betyder, at det er muligt at skyde sig ind på i hvil-ket omfang, unge over 18 år mod-tager ydelser efter Servicelovens, der sædvanligvis benyttes til at støtte den unges integration (de-finitionens 3. punkt). Men det er ikke muligt helt præcist ud fra Danmarks Statistiks tal at se, hvor mange unge, der modtager en ef-terværnsydelse, fordi nogle af de unge bag tallene ikke har været døgnanbragt2. Det præcise tal kan kun fås, hvis man har mulighed for at foretage en optælling på ’sagsni-veau’, og det vil formentlig ikke være praktisk muligt. Derfor vil tal om efterværn – indtil en anden opgørelsesform vedtages – aldrig blive præcise. De vil være tilnær-mede.

LovgrundlagetMed lovændringen der trådte i kraft fra 1/1 2001, blev der skre-vet en helt ny bestemmelse ind i loven. Det drejede sig om den så-kaldte udslusning (SEL §62a stk. 3 nr. 4). At kalde denne ordning for udslusning har været med til at for-plumre begreberne, fordi udslus-ning historisk har været anvendt på den situation, hvor unge – der står foran udskrivning af døgnfor-anstaltningen – får mulighed for gradvist at flytte til stadigt mere selvstændige boformer (botrænin-gen som er nævnt ovenfor) – altså hvor støtten til den unge gradvist aftrappes. Disse unge er fortsat ind-skrevet i døgnforanstaltningen, og prisen for ydelsen forhandles mel-lem amt/opholdssted og kommune og prisfastsættes efter den forven-tede arbejdsindsats i udslusnings-perioden. Den nye udslusningsordning i SEL §62a stk. 3 nr. 4 tager sigte på den situation, hvor unge ikke har en familiebase (et familiært net-værk), som de kan bruge i forbin-delse med weekends, ferier m.v., og hvor det tidligere anbringelsessted kan træde i forældrenes sted, som en slags ’hjemmebase’. Ophold af den karakter kan strække sig fra 1-2 dage til 2-3 uger, men det forud-sættes, at der er tale om ophold af en kortere varighed. Udover den nye udslusningsord-ning består det, man kan kalde ef-terværnsviften af 3 andre bestem-melser, der konkret anvendes af kommuner rundt om i landet for at sikre døgnanbragte unge et efter-værn. Indholdet i disse bestemmel-ser er beskrevet nedenfor. Den samlede efterværnsvifte be-står af flg. bestemmelser:• SEL §40 stk. 2 nr. 6/§62a stk. 2 og

Serviceloven og efterværnet

20 Gi’ LOS • 1-2004 21Gi’ LOS • 1-2004

E F T E R V Æ R N

§62a stk. 3 nr. 2 (Personlig rådgi-ver)

• SEL §40 stk. 2 nr. 7/§62a stk. 2 og §62a stk. 3 nr. 3 (Fast kontakt-person)

• SEL §40 stk. 2 nr. 11/§62a stk. 3 nr. 1 (Døgnanbringelse)

• SEL §62 stk. 3 nr. 4 (Udslus-ningsordningen)

Grunden til at der er 3 bestemmel-ser i SEL, der kan bruges til bevil-ling af f.eks. en personlig rådgiver er, at forudsætningerne for, hvor-når man kan bruge bestemmelserne er forskellige: • Hvis den unge er under 18 år,

skal bestemmelsen i §40 benyt-tes.

• Har den unge haft en personlig rådgiver indtil han fyldte 18 år skal bestemmelsen i §62a stk. 2 benyttes fra den unge fylder 18 år.

• Har den unge været anbragt ind-til det 18. år og ikke tidligere haft en personlig rådgiver, skal bestemmelsen i §62a stk 3. nr. 2 benyttes, hvis den unge skal have tilknyttet en personlig råd-giver.

Det er dog værd at understrege, at selvom der er forskel på paragraf-fen i SEL, er der ingen forskel på selve ydelsen. At have en personlig rådgiver er imidlertid det samme uanset den bestemmelse, der bevil-ger rådgiveren.

Generelt om den særlige støtte til børn og unge efter ServicelovenMålet for den særlige støtte efter SEL er præciseret i lovens §32. Må-let for støtten er, at sikre børnene og de unges opvækstvilkår på en måde, der giver dem en tryghed i deres »udfoldelsesmuligheder

og en sikkerhed for udvikling og sundhed«, der så vidt muligt stil-ler dem på linie med deres jævn-aldrende. Målsætningen for efter-værnet er – som beskrevet ovenfor – (videre-)udvikling af de sociale og faglige kompetence, den unge skal bruge i forbindelse med at kunne begå sig i lokalsamfundet udenfor institutionen/opholdsstedet. Det betyder – set i sammenhæng med målsætningen for den særlige støtte – at de unge, der har brug for ef-terværn, ikke har nået niveauet for at være ‘på linie med deres jævn-aldrende’. Der er altså ikke kun tale om en offentlig finansieret forældreerstat-ning. Der er tale om unge menne-sker, der har brug for en pædago-gisk-/voksenstøttende indsats i en periode efter døgnanbringelsen for at bringe dem ‘på linie med deres jævnaldrende’. Serviceloven giver mulighed for at bruge de fire nævn-te ’redskaber’ til at støtte den unges udvikling og integration (hvoraf

det ene faktisk falder udenfor som efterværnbestemmelse, hvis jeg holder fast i definitionen af efter-værn – det kommer jeg tilbage til nedenfor). Fælles for disse redskaber er, at indsatsen skal bevilges af den un-ges opholdskommune. Det bety-der selvfølgelig ikke, at det nok så vigtige netværksarbejde (der ikke er hjemlet i nogen lovgivning) skal udelades, men det betyder, at det kun er disse fire typer af støt-teforanstaltninger efter SEL, der kan finansieres af det offentlige/kommunen. Det første af disse redskaber er den nye mulighed for udslusning efter SEL §62 stk. 3 nr. 4. Den er allerede beskrevet ovenfor, og me-ningen med den er en egentlig for-ældreerstattende foranstaltning, hvor det skal være muligt for den unge, når livet går ham/hende imod, at komme på en slags ’rekrea-tion’ i den tidligere døgnforanstalt-ning. I forhold til 2001 er der i 2002 mere end dobbelt så mange af den-ne form for ydelser (fra 92 i 2001 til 208 i 2002). De tre andre redskaber vil kort blive beskrevet nedenfor, men ud-dybende beskrivelser findes i So-cialministeriets vejledning om sær-lig støtte for børn og unge kapitel 3. Jeg vil under de enkelte beskri-velser nævne, hvordan udviklin-gen i tallene (iflg. Danmarks Sta-tistik) har været, men det er værd at være opmærksom på, at disse tal viser, hvor mange ydelser der er etableret på en given dag i året (d. 31/12 eller 1/1), men altså intet om hvor mange unge, der har behov for ydelserne.

Personlig rådgiverDer kan udpeges en personlig råd- u

„Der er altså ikke

kun tale om en offentlig

finansieret forældreer-

statning. Der er tale om

unge mennesker, der har

brug for en pædagogisk-/

voksenstøttende indsats i

en periode efter døgnan-

bringelsen for at bringe

dem ‘på linie med deres

jævnaldrende’.„

22 Gi’ LOS • 1-2004 23Gi’ LOS • 1-2004

t giver, når den unge skønnes at have behov for vejledning og råd-givning om fx arbejde, uddannel-se, fritid eller som led i vilkår ved et tiltalefrafald. Den personlige råd-givers opgave er at yde vejledning og rådgivning i forhold til nogle konkrete, og altså ikke dybere per-sonlige forhold. Det betyder samti-dig, at en personlig rådgiver ikke vil være en relevant foranstaltning, hvis den unge er anbragt udenfor hjemmet, fordi man sædvanlig-vis vil definere sådanne opgaver som værende et led i det pæda-gogiske arbejde på institutionen/opholdsstedet/familieplejen. Der er imidlertid åbnet mulig-hed for at forlænge eller etablere en personlig rådgiver-ordning til unge, der har været døgnanbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år – dog længst indtil den unge fylder 23 år. Etablering af en personlig rådgiver-ordning vil altså primært komme på tale i forhold til unge, der personligt er meget afklarede og primært har et meget konkret rådgivningsbehov eller i forhold til unge, der får deres behov for per-sonlig støtte dækket andetsteds. Betragter man udviklingen i an-vendelsen af personlig rådgiver for de over 18-årige, har der været et fald fra 2001 til 2002 fra 259 til 246 ordninger.

Fast kontaktpersonI modsætning til den personlige rådgivers afgrænsede rådgivnings- og vejledningsopgave er den faste kontaktpersons både ’bredere og dybere’. Det vil sige, at den faste kontaktperson, der tilknyttes en ung, »skal yde en støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at læsse bekymringer over på, tale med, blive opmuntret af, og som

samtidig kan stille krav til og kor-rigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge, hvis der ud-vises uacceptabel adfærd«. Det præciseres i Socialministe-riets vejledning, at den faste kon-taktpersons opgave er at forholde sig til barnets/den unges totale situation på linie med, hvad der normalt ville være forældrenes opgave. ’Forældreerstatningen’ un-derstreges yderligere af, at der til-lægges den faste kontaktperson en aktiv opdragelsesrolle i forhold til barnet/den unge. Det betyder, at der kan tilknyttes en fast kontakt-person under et anbringelsesforløb (hvor kontaktperson skal forholde sig til ’den totale situation’). Derved kan det sikres, at der er en ’konti-nuitetsperson’ udenfor anbringel-sesstedet, der så at sige kan være bærer af barnets/den unges histo-rie. Det er dog relativt sjældent, at

der er etableret faste kontaktperso-nordninger under et anbringelses-forløb – oftest ophører kontaktper-sonordningerne i forbindelse med anbringelsen, eller de etableres i forbindelse med udskrivningen fra døgnanbringelsen. Den faste kontaktpersonordning er – efter min opfattelse – den mest betydningsfulde efterværns-bestemmelse i Serviceloven, når målet for efterværnsindsatsen er integration. Det ligger i rollen som fast kontaktperson, at der kræves en fleksibilitet, der stort set sva-rer til forældres fleksibilitet overfor deres egne børn og unge, ligesom der ligger en støttende, rådgiven-de og vejledende funktion på ’det nære personlige plan’ – ligeledes analogt til forældrerollen. Ses på udbredelsen af ordninger med fast kontaktperson er der tale om meget betydelige stigninger fra 2001 til 2002 – faktisk 66% (fra 261 ordninger til 394), men dette skal ses i sammenhæng med, at ordnin-gen om fast kontaktperson er rela-tivt ny i forhold til f.eks. personlig rådgiver.

Fortsat anbringelseDen sidste støtteform for de unge over 18 år, der medtages i denne beskrivelse, er muligheden for fort-sat anbringelse indtil den unges 23. år. Bestemmelsen er ikke ny i for-hold til tidligere – forskellen er ale-ne, at den unge kan være anbragt indtil det 23. år mod tidligere indtil det 20. år. I forhold til den defini-tion af efterværn, der blev stillet op i starten af denne artikel, er der imidlertid slet ikke tale om et efter-værnsydelse. Det er slet og ret en forlængelse af hjælpeforanstaltnin-gerne, der primært har et behand-lingssigte og altså kun sekundært og på længere sigt har et mål om den unges integration i de lokale

„Etablering af en

personlig rådgiver-ord-

ning vil altså primært

komme på tale i for-

hold til unge, der per-

sonligt er meget afkla-

rede og primært har et

meget konkret rådgiv-

ningsbehov eller i for-

hold til unge, der får

deres behov for person-

lig støtte dækket andet-

steds.„

E F T E R V Æ R N

22 Gi’ LOS • 1-2004 23Gi’ LOS • 1-2004

FOTO

: G

EE

RT

JØR

GE

NS

EN

netværk, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Grunden til at denne ydelse al-ligevel er taget med i denne artikel er, at fortsættelsen af en anbringel-se i praksis rummer en række mu-lige mål og metoder, der sammen med differentierede priser giver et så broget billede, at der næppe er tvivl om, at disse indsatser i nogle tilfælde mere ligner en efterværns-indsats end en fortsættelse af en traditionel anbringelse eller en ud-slusning. Hvor mange af de unge, der er anbragt udover det 18. år, der reelt er i en indsats, der minder mere om efterværn end noget an-det, er det imidlertid ikke muligt at sige noget om. Antallet af døgnanbringelser ud-over det 18. år har været stabilt i 2001 og 2002, hvor der har været tale om henholdsvis 1438 forlæn-gelser af døgnanbringelser i 2001 og 1439 i 2002.

NOTER1 Hvor det vil være mere korrekt at tale

om nye eller fortsatte hjælpeforan-staltninger efter Serviceloven.

2 Jeg har forsøgt at opgøre de forskel-lige efterværnsydelser for årene 1999 – 2002. Disse tal kan findes på hjem-mesiden www.ufc-bu.dk

Samlet set tegner der sig et bil-lede af en række bestemmelser i Serviceloven, der alle kan anvendes i forbindelse med en efterværnsind-sats, men hvor sammensætningen og anvendelsen af bestemmelserne naturligvis må tages afsæt i, hvad den unge har behov for, og hvad målet for indsatsen er. Som det al-lerede er nævnt tidligere, er det dog ikke alene ydelser efter Ser-viceloven, der definerer, hvorvidt der ydes en god efterværnsindsats eller ej. Forhold som de professio-

nelles muligheder for at støtte den unge i forbindelse med at finde ud-dannelse og arbejde, samarbejde på tværs af forvaltninger/afdelinger, den unges mulighed for tilknytning til selvhjælpsgrupper og lokale net-værksskabende aktiviteter, kan have mindst lige så stor betydning for den unges hverdagsliv. Det er Servi-celovens bestemmelser, der i samspil med lokale initiativer, skal sikre den unges sociale integration, og det er vigtigt, at de ses i sammenhæng, og altså ikke som adskilte elementer.

TEG

NIN

G: K

EN

NE

TH, B

AK

KE

GÅ

RD

EN

E F T E R V Æ R N

24 Gi’ LOS • 1-2004 25Gi’ LOS • 1-2004


Midt på den lange lige Køgevej i Taastrup ligger et solskinsgult

hus, hvor hverdagen aldrig bliver lige derudaf som vejen udenfor. Huset er centrum for Botrænings- og Projektskolen Grennessminde, hvor knap 100 unge i hver deres tempo lærer at begå sig i livet og – om muligt – arbejdslivet. De knap 100 elever er unge med særlige behov – som sent udviklede i dag betegnes. I det daglige ser man ikke meget til dem i administratio-nen i det gule hus, for de arbejder ude på skolens mange værksteder på forskellige adresser i Taastrup og Glostrup. De er i kantinekøkkenet, i tømrer- og snedkerværkstedet, i gartneriet, i projektafdelingen, på maskin- eller edbværkstedet – eller også har de den ugentlige hjemme-

dag i botræningshuset, hvor de læ-rer husligt arbejde. De fleste elever bor i et af Grennessmindes tilbud: i botræningshuset eller – når de er blevet bedre til at klare sig selv – i et af bofællesskaberne. – Vi mener, at disse unge bedst udvikler sig gennem praktisk ar-bejde. Det gælder både deres per-sonlige udvikling og den faglige udvikling. Her er tale om helheds-læring, for det er en forudsætning for alt andet, at deres privatliv fun-gerer, siger forstander Eva Graff på syngende dansk-skånsk, da vi møder hende på kontoret. Hun har arbejdet i Danmark i mange år og har været på Grennessminde siden 1989, men er født i Sverige.

Smørrebrød til alleHer på kontoret lægger man knap mærke til pengeskabet ovre i det

I fru Grenness fodsporene hjørne eller computeren i det andet. De ‘formelle’ ting forsvinder i mylderet af hjemlige ting: lyskæ-den i vinduet, potteplanterne, stea-rinlysene og billederne på væggen af fisk, heste og blomster. Der hæn-ger også et fotografi af Grenness-mindes store hus i Sydspanien. Her møder eleverne bjergrig natur og et åbenhjertigt landsbysamfund, som ifølge Eva Graff har taget de unge danskere til sig. Eva vil byde på kaffe og går ud i kantinekøkkenet, der ligger lige ved siden af, for at bede en af de unge derude om at bringe den. Den kommer, men er iskold og fra i går. Eva ryster lidt på det røde strithår og beder venligt om en ny kande. Lidt efter dukker en kande med ny, frisk kaffe op i hånden på en undskyldende pige. Men kaffeøn-sket kom jo også lige oven i, at der var travlt derude i køkkenet med at smøre rugbrød med leverpostej og fiskefilet til alle de andre elever. Teamet i køkkenet arbejder kon-centeret, for det er lige før, maden

Eleverne skal lære at klare sig selv. Det er det klare mål for Botrænings- og Projektskolen Grennessminde, der har gode resultater af sit socialpædagogiske arbejde med unge med særlige behov.

FOTO

: VIBE

KE

TOFT

24 Gi’ LOS • 1-2004 25Gi’ LOS • 1-2004

G R E N N E S S M I N D E

bliver hentet og kørt ud til værk-stedernes frokoststuer. – Det er fra køkkenet, vi får flest i arbejde. Køkkenarbejde er et godt område for vores unge. For her kan arbejdet opdeles i konkrete, overskuelige opgaver: snit nogle grøntsager, gør rent på bordet og så videre. På mange andre arbejds-pladser, kan arbejdsprocessen ikke deles op på samme måde, fortæller Eva Graff.

Fine resultaterGenerelt har Grennessminde gode resultater af sit pædagogiske arbej-de. Skolen har undersøgt, hvad der er sket med 75 elever, som forlod skolen fra 2000 til 2003. 42 pct. af dem kom i ordinært job eller fleks- eller skånejob, 19 pct. i gang med en uddannelse og 30 pct. på reva-lidering, pension, eller i beskyttet værksted. De sidste ni procent har skolen ikke oplysninger om. Måske begynder forklaringen på de gode resultater allerede i måden, skolen optager elever på. Eva Graff fortæller, at skolen kun tager imod de elever, som personalet mener, de faktisk kan gøre en forskel for. – Vi har en prøvetid på tre må-neder, hvor vi ser hinanden an. De unge skal se, om de trives her, og vi skal se, om vi kan hjælpe dem. Der kan være unge, der er for gode til at være her, og unge, der er for svage. Desuden kan vi ikke have folk på stoffer, voldelige folk eller unge, der drikker for meget sprut. Men selvfølgelig får de lov til at blive her, til man ved, hvad der så skal ske for dem, siger Eva. I løbet af prøveperioden skal den unge være på mindst to forskellige

værksteder, så i hvert fald to pæda-goger er med i vurderingen. Er sko-len og den unge enige om at fort-sætte, kan eleven bagefter vælge, hvilket værksted han eller hun vil på.

Når prøveperioden er slut, arbej-der skolen med moduler af et halvt år. Halvvejs i perioden er der eva-lueringssamtaler om situationen både i boligen og på værkstedet, og der lægges en plan for det videre forløb og udarbejdes en profil over den unges ressourcer. Hvert halve år er der møder med sagsbehand-leren i hjemkommunen, hvor den unge og en af Grennessmindes to konsulenter deltager. De to står for al kontakt med kommunerne. – Det har vi valgt, for på den måde opbygger man et kendskab til hinan-den og får en kontinuitet, som frem-mer samarbejdet. Det nytter ikke, at 35 ansatte hver især har kontakt med kommunen, siger Eva Graff. u

• Eva Graff er forstander for Botræ-nings- og Projektskolen Grenness-minde.

• Louise hører ikke til her blandt unge med særlige behov, siger hun, mens hun støvsuger sit værelse i botræningshuset. Men for nylig måtte hun som 18-årig forlade et opholdssted, og Grennessminde blev hendes mellemsta-tion på vejen videre i livet. – De siger heldigvis, at de ikke slipper mig, før de har fundet et godt sted, siger Louise.

FOTO

: VIBE

KE

TOFT

„Vi mener, at

disse unge bedst udvik-

ler sig gennem prak-

tisk arbejde. Det gælder

både deres personlige

udvikling og den faglige

udvikling. „

26 Gi’ LOS • 1-2004 27Gi’ LOS • 1-2004


26 Gi’ LOS • 5-2003

t I gennemsnit er eleverne på Grennessminde i to og et halvt år til tre år. Under bæltestedetSom et nyt tilbud kan de unge komme i Grennessmindes projek-tafdeling. Det er et tilbud til unge, som har brug for særlig støtte til at lære at begå sig i forhold til an-dre. Her går f.eks. Malin, som vi i dag møder i tømrerværkstedet. På grund af sygdom er projektafde-lingen lukket i dag, så Malin sæt-ter i stedet kolorit på arbejdet her med rigtig mange kommentarer om

emner, der hører hjemme et stykke under bæltestedet. De andre i værkstedet tager be-mærkningerne med smil, mens de fleste af dem arbejder på at bygge skabe til værkstedets opmagasine-ring af træ. Andre gange bygger de garderobeskabe til institutioner el-ler plantekasser til gader og plad-ser. – Vi lægger vægt på, at vores pro-dukter har en høj kvalitet, og at de kan bruges til noget. Derfor er det også professionelle håndværkere, der arbejder her, og mange af dem er så glade for at være her, at de bli-ver længe, fortæller Eva.

• Malin – i midten – er i dag på besøg i tømrerværkstedet, hvor eleverne er ved at bygge et skab til værkstedets træ. Til daglig er Malin elev i projektafdelingen.

FOTO

: VIBE

KE

TOFT

„ Vi lægger vægt

på, at vores produkter

har en høj kvalitet, og

at de kan bruges til no-

get. Derfor er det også

professionelle håndvær-

kere, der arbejder her,

og mange af dem er så

glade for at være her, at

de bliver længe.„

26 Gi’ LOS • 1-2004 27Gi’ LOS • 1-2004 27

Fakta om GrennessmindeGrennessminde i Taastrup blev stiftet i 1984 som et opholdssted med værkste-der. Skolen er opkaldt efter Agnete Gren-ness, der i 1960’erne åbnede politiker-nes øjne for de særlige behov som sent udviklede har. I 1969 var hun med til at stifte Landsforeningen til Støtte for Sent Udviklede, der i dag hedder Lands-foreningen Ligeværd. Agnete Grenness interesse for området opstod, da hun som ung pige fik at vide, at hun havde en ‘ukendt’ søster, som var sent udviklet og derfor sendt hjemmefra.

Ingen konsulentpisHun bevilger gerne efteruddan-nelse og går da efter tilbud, som passer til medarbejdernes kultur. En smed fra maskinværkstedet skal man jo ikke nødvendigvis undervi-ses på samme måde som en social-pædagog. – »Konsulentpis«, siger Eva bramfrit: – Det gider smedene ikke. Det var der heldigvis heller ikke tale om for et par dage siden, da personalet havde en af de fire årlige uddannelsesdage. Det bliver hun og de to smede på maskinværk-stedet enige om, da vi besøger den store fabrikshal i Glostrup. Emnet for dagen var transakti-onsanalyse, og her kom der nogle gode tips til, hvordan man ‘spiller’ de rigtige ‘roller’ over for eleverne. Dem kan smedene måske bruge, når eleverne bygger stativer til skraldespande. I øjeblikket venter de spændt på, om Fælledparken i København vil bestille 150 stativer. Mens vi står og kigger på en proto-type af et stativ, slutter frokosten, og eleverne begynder at vende til-bage til hallen. En af dem tager med det samme briller på og begynder at svejse, så gnisterne flyver. Svej-seduften breder sig til lyden af popmusik, der strømmer ud i hal-len.

Edb eftertragtetI samme bygning i Glostrup lig-ger edb-værkstedet. Her står edb-skærme på stribe i skolestuen, og eleverne sidder med næsen ved skærmene. En af dem, Ole, er lige vendt tilbage fra praktik på Chri-stiansborg, hvor han brugte edb til at registrere møbler. Grennessmin-de vil meget gerne have eleverne ud i praktik på virksomheder.

– Det er der heldigvis mange mu-ligheder for her i storbyen, fortæl-ler Eva. Edb-undervisningen handler selvfølgelig om at lære at bruge en computer til tekstbehandling, lay out og billedbehandling, fortæl-ler lærer Troels Bjørre. Men edb bruges også til at lære andre ting. F.eks. laver edb-værkstedet et lille ‘firma’, der spiller vinylplader over i digital form på computeren, og i den forbindelse får eleverne infor-mation om, hvordan et firma vir-ker. Eller de benytter computeren til at lægge et budget og forholde sig til penge. Eller til at få viden om, hvad en fagforening og en for-sikring er. – Edb er et eftertragtet fag, og mange af de unge er rigtig gode til det. F.eks. er de brochurer, de har lavet i forbindelse med Grenness-mindes 20 års fødselsdag i år meget flottere end den, jeg har lavet, smi-ler Troels Bjørre.

I orden med kravDet sidste værksted, vi når at besø-ge, er gartneriet i Taastrup. Knap er vi kommet ind ad døren til drivhu-set, før eleverne Henriette og Line strømmer Eva i møde og vil give hende et kram. – Heeeeeej Eva, siger Henriette, og Line får travlt med at fortælle, at hun skal på ferie i Sverige med sin familie og sin kæreste. Men at tidspunktet er lidt usikkert, fordi nevøen har fået skoldkopper. Eva lytter og hjælper undervejs Line med at finde de rette beteg-nelser for den der sygdom med de røde knopper og for øen Gotland. Henriette og Line kan vist blive ved med at sludre, men Eva signa-lerer, at hun gerne vil tale med sine gæster, der går og nyder vinter-

solens stråler gennem drivhusets glas. – Jeg glæder mig sådan til for-årsblomsterne kommer. Så er hele drivhuset fyldt med et hav af far-ver. Det er noget så dejligt, siger Eva, der også nyder, at Grenness-minde blomstrer: – Jeg er meget bevidst om, at vi er et stort sted, som bør have en ensartet pædagogik over hele sko-len. Vi skal have klare mål og kom-munikere krystalklart, siger hun og tilføjer: – Heldigvis får vi tit ros. Vi har også i de seneste år gjort et enormt arbejde med at udvikle kvaliteten og med at dokumentere den over for kommunerne. Jeg synes, at det er helt i orden, at de er begyndt at stille skrappere krav, siger hun.


• Mike er efterhånden ferm til at bore i metal i Grennessmindes

maskinværksted.

FOTO

: VIBE

KE

TOFT

29Gi’ LOS • 1-2004

D E B A T

28 Gi’ LOS • 1-2004


Fondsansatte ledere risikerer at miste penge, hvis deres op-

holdssted eller botilbud går kon-kurs. For dem dækker Lønmodta-gerne Garantifond ikke. Det lærte den tidligere leder Jens Peter Han-sen på den barske måde, efter at botilbuddet ‘Daggry’ i Ribe Amt gik konkurs: »Det er bittert. Jeg troede, at jeg var dækket ind af Lønmodtager-nes Garantifond, da jeg var funk-tionæransat med begrænsede ledel-sesmæssige beføjelser. Men det var jeg ikke,« siger Jens Peter Hansen. Botilbuddet ‘Daggry’ gik konkurs i midten af januar sidste år. Alle ansatte var derefter til møde med deres fagforening – Kristelig Fag-forening – hvor de fi k at vide, at de kunne få løn i tre måneder ef-ter konkurs fra Lønmodtagernes Garantifond, hvis de var arbejds-søgende. Alle ansatte fi k derefter den love-de løn for Garantifonden – bortset fra lederen Jens Peter Hansen. Han blev afvist med begrundelsen om, at han var i en stilling svarende til direktør. Det mente Jens Peter Hansen ikke. Han gik til sin fagforening – der skrev tilbage med dokumenta-tion af Jens Peter Hansens begræn-sede beføjelser som leder. Hansen var jo ansat under en bestyrelse, der traf de overordnede økonomi-ske dispositioner. Men det blev igen afvist af Løn-modtagernes Garantifond: En leder betragtes ikke som lønmodtager, hvis denne blot har begrænsede muligheder for at træffe økono-miske dispositioner på egen hånd, hed det i det svar, der kom Hansen i hænde i forsommeren 2003.

Jens Peter Hansen skrev her i vinters til sin fagforening. Han følte at han havde fået dårlig vej-ledning, fordi han ved mødet med fagforeningen efter konkursen var blevet stillet i udsigt at få løn som de øvrige ansatte. Fagforeningen svarede, at der på daværende tidspunkt var givet den rigtige vejledning. Men at der i løbet af 2003 var faldet to afgø-relser i lignende sager mod Løn-modtageres Garantifond, hvor en funktionæransat leder som Jens Peter Hansen ikke kunne opnå penge fra fonden. Med andre ord: Havde praksis tilsyneladende æn-dret sig. Det var en bitter pille at slu-ge for Jens Peter Hansen. Efter konkursen i januar havde han indsendt refusions-krav for en januar-løn samt feriepenge til Ga-rantifonden. Men med svarene i hånden gik den tidligere fondsan-satte leder glip af mange tusinde kroner. »Det passer ikke til den virke-lighed, jeg kender. Det er bittert og jeg håber, at andre kan lære af, hvad der er sket for mig. Som fondsansat leder skal man have fundet ud af, hvor man står even-tuelt ved at kontakte en jurist, hvis man kan se, at det trækker op til konkurs,« siger Jens Peter Han-sen. En måned efter konkursen fi k Jens Peter Hansen dog et nyt job og i trives i dag rigtig godt.

Løn-chok ved konkursFondsansatte ledere kan op-

leve et løn-chok ved konkurs. Det er nemlig ikke sikkert, at de kan få nogen penge, hvis deres opholdssted eller bo-

tilbud pludselig går konkurs. Så fi nd ud af, hvordan du

står og kan blive sikret som leder, lyder opfordringen fra

en tidligere fondsansat leder.

28 Gi’ LOS • 1-2004 29Gi’ LOS • 1-2004

D E B A T

– eller»ih hvor er det kommu-nalt«!

Alle på hele opholdssteds-områ-det ved, hvordan virkeligheden

omkring det at oprette og drive et opholdssted er skruet sammen – al-ligevel må vi år efter år finde os i den samme helt groteske situation:For at oprette og drive et opholds-sted, skal stedet (naturligvis) god-kendes – det gør det amt, hvor man nu har tænkt sig at slå sig ned og virke. En ikke helt uinteressant side ved at drive et opholdssted er, at der indskrives et antal beboere. Prisen for en plads til en beboer på et opholdssted fastsættes af am-tet på baggrund af opholdsstedets og revisorens budget OG, hvad der er særdeles vigtig: Hvilke pri-ser, Amtsrådsforeningen og Kom-munernes Landsforening er blevet enige om, visse delelementer af den månedlige opholdsbetaling må koste/hvad de vil betale! Efter at vi er blevet påført ‘den forjættede grundtakstmodel’ er den potentielle bebo-ers ‘hjemamt’ medbestemmende, når det afgøres, om der skal siges ja eller nej til ind-visiteringen, hvis prisen er over ca. 37.000 kr./måned. Her bør det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at beboerens ‘hjemamt’ også er opholdsstedets ‘hjemamt’! Helt grotesk bliver det, hvis det pågældende amt har en le-dig plads på én af sine egne (amts)institutioner – en plads, der evt. kan tilfredsstille de behov, der blev stillet til anbringelsen af den potentielle beboer. Kort sagt: Hvordan kan man i 2004 have den samme institution

(amtet) til at være både tilsynsfø-rende og godkendende myndig-hed, samtidig med at den selv sam-me institution (amtet) både køber de samme ydelser, som den også udbyder? Ja, man tror, det er løgn.Det bliver uhyre interessant at se, hvad strukturkommissionens for-slag kommer til at betyde for vort område – eet er dog sikkert, det kan næppe blive mere grotesk!

Hvor uværdigtMedio juli 2003 fremkom amts-borgmester Jørgen Christensen (V), Fr.borg Amt med synspunkter og forslag, der på én og samme tid var uværdige og gode argumenter for amternes nedlæggelse. Amtsborg-mesterens forslag gik på, at patien-ter, der var indlagt på Fr.borg Amts sygehuse, skulle betale for den kost, de modtog under indlæggel-

sen. Prisen var 200,- kr. pr. døgn. Samtidig har den selvsamme amts-borgmester via Amtsrådforeningen været med til at bestemme, at når børn og unge fra bl.a. Fr.borg Amt anbringes på et soc.pæd. opholds-sted, så var prisen i 2003 35,- kr. /døgn. De fleste i vores branche vil vide, at netop Fr.borg Amt er pinligt nøjeregnende med, at f.eks. kostprisen på de 35. kr. ikke blev overskredet! Men ikke nok med det:Rønnede Kommunes ‘julegave’ til pensioni-sterne dér var ligeledes i 2003, at prisen pr. person/døgn for kom-munal mad til pensionisterne var 100,- kr. pr. døgn! Formanden for soc.udvalget i Rønnede udtalte, at det kunne ganske enkelt ikke gøres billigere. Det har ikke været muligt trods flere forespørgsler i dagspressen at få hverken amtsborgmester Jørgen Christensen eller socialudvalgsfor-manden i Rønnede til at forklare, hvordan maden på amtshospita-lerne i Fr.borg Amt kan koste 200,- kr./døgn eller pensionistmaden i Rønnede kan koste 100,- kr ./døgn, når dén mad, vi på økonomisk og kreativ vis serverer for vore be-boere under ingen omstændighe-der måtte koste mere end 35,- kr./døgn. Man har heller ikke kunnet/villet svare på, om kvaliteten var henholdsvis 6 eller 3 gange så høj – ej heller, om det var den kunst-neriske bedømmelse af serveringen og lokaliteterne, der gjorde forskel-len! Eet er dog helt sikkert: Havde man som opholdssted i Fr.borg Amt haft et dagligt for-brug pr. beboer pr. døgn på 200,- kr. i 2003, så var de(t) pågældende opholdssted(er) blevet lukket omgående.

Der er noget rivende galt

„Det bliver uhyre

interessant at se, hvad

strukturkommissionens

forslag kommer til at

betyde for vort område

– eet er dog sikkert, det

kan næppe blive mere

grotesk! „

30 Gi’ LOS • 1-2004

D E B A T

31Gi’ LOS • 1-2004

D E B A T

Af Ahmet Demir, cand.pæd. og fa-milieterapeut, leder af Blæksprutten

I sidste uge skulle politikerne i fol-ketinget behandle en lov om at

udvise de børn og unge, der bliver sendt til deres fædrelande af deres forældre for at blev ’genopdraget’. Grunden til, at disse børn og unge bliver sendt ’hjem’ af deres foræl-dre, er forældrenes afmagt og pres-set fra deres sociale netværk, fordi forældrene har ikke har formået at opdrage deres børn og unge til at blive en del af samfundet, og ikke mindst er grunden desuden stor skam, fordi en del af børnene og de unge er på kant med loven. Jeg kunne læse mig til og høre i medierne, at repræsentanterne for de politiske partier, der er for den-ne lovgivning, mener, at der bør være lovhjemmel til at udvise dis-se hjemsendte børn fra Danmark, selv om de er født og opvokset her i landet, fordi lange perioder med ophold i ‘hjemlandet’ danner en barriere for disse børn og unges in-tegration her i Danmark. Jeg er ikke tilhænger af en lov-ning om, at vi skal udvise disse børn, men jeg tror på den an-den side heller ikke, at enhver hjemsendelse til fædrelandet kan hjælpe børn og unge, som trives dårligt her i landet. I forhold til hjemsendelse kan jeg udeluk-kende være tilhænger under den forudsætning, at forældrene selv tager med deres børn, således at de har tid og ro omkring sig i en periode og således kan lære hin-anden bedre at kende, for det er mange gange manglende kontakt mellem børn/unge og deres foræl-

dre, der er med til at få børnene og de unge til at reagere voldsomt. Jeg er stærk modstander af, at børn og unge bliver sendt til et fa-miliemedlem. Uden at generalisere vil jeg tro, at livet ofte bliver surt for børn og unge, som er anbragt hos familie i ‘hjemlandet’, for ofte

vil de voksne i hjemlandet være enormt moraliserende over for dis-se børn, og det er ikke det, børn og unge har bruge for. Sagt med enkle ord har de meget mere brug for de-res forældres anerkendelse. Jeg vil hellere fokusere på, hvad det er, der gør, at forældrene sid-der i denne afmagt, og ikke mindst at en stor del af disse børn har haft en væsentlig del af deres liv i for-skellige pædagogiske institutioner. Ja, spørgsmålet er faktisk: skal vi udvise forældrene af Danmark eller os professionelle, der har arbejdet med disse børn? For hvis nogen skal udvises – ja, så er det efter min mening enten forældrene eller de professionelle, der ikke formåede at få en stor del af disse børn inte-greret i samfundet. Der er mange grunde til, at dis-se børn trives dårligt og kommer på kant med loven og bliver syn-lige som ballademagere på gade-plan. Et af de massive og synlige og ‘uløselige’ problemer er sam-arbejdet mellem etniske forældre og professionelle. Begge parter er fordomsfulde over for hinanden, og begge parter gør en indsats i forhold til børn og unge, men ofte modarbejder forældrenes opdra-gelsesindsats og det professionelle pædagogiske arbejde hinanden. Fra en del af forældrene til disse børn hører jeg følgende udsagn: »hvad nytter det at sende børn og unge til pædagogiske institu-tioner? Det eneste, der kommer ud af det, er nogle forkælede børn og unge, kort sagt: der mangler disci-plin i danske pædagogisk institu-tioner... Derfor bliver vores børn sådan nogle…«

Hjemsendelse og lovgivning løser ikke børns og unges problemer!

„Ja, spørgsmålet er

faktisk: skal vi udvise

forældrene af Danmark

eller os professionelle,

der har arbejdet med

disse børn? For hvis no-

gen skal udvises – ja, så

er det efter min mening

enten forældrene eller de

professionelle, der ikke

formåede at få en stor

del af disse børn integre-

ret i samfundet. „

30 Gi’ LOS • 1-2004

D E B A T

31Gi’ LOS • 1-2004

D E B A T

Og fra de professionelle hører jeg ofte: »etniske forældre tager ikke ansvar for deres børn og de op-drager gammeldags og tror, at hvis man slår børn og unge, bliver de ordentlige mennesker…« Ja, de børn, der blive sendt til ‘hjemlandet’, befinder sig i mellem to verdener, som ofte arbejder med børn og unge i stik modsætning af hinanden. Så længe vi ikke kom-mer over vanskelighederne i sam-arbejdet mellem forældre og insti-tutioner, er det eneste, der kommer ud af det, forvirrede og frustrere-de børn, som er ofre for voksnes handlinger. Derfor er det på tide, at samarbejdsproblematikken bli-ver taget seriøst af forældrene selv og i endnu højere grad af institutio-nerne for at minimere skaderne på disse børn. Jeg oplever selv disse samar-bejdsproblematikker. Men hel-digvis har jeg ikke oplevet nogle af forældrene i min professionelle kontaktflade vælge at sende deres børn til genopdragelse. Mine man-ge års erfaringer med både danske og etniske forældre fører til et godt samarbejde, og jeg mener, at kun-sten er, at de pædagogiske insti-tutioner helt fra starten skal præ-cisere for forældrene, hvad deres funktion og ansvar for deres børn er, og hvad der forventes af dem. Og disse ting skal gentages mange gange ansigt til ansigt, dvs. ikke skriftligt. Der skal arbejdes med et kontakt- og tillids-forhold til foræl-drene, og i det øjeblik professionel-le får et tillidsforhold til forældrene – ja, så kan selv piger få lov til at komme på koloni og deltage i både gymnastisk- og svømme-timer. Afslutningsvis: kodeordene for et fungerende samarbejde er: Kon-takt, tillid, at tale om fordomme, at

fastholde helt fra starten hvad må-let er for samarbejdet mellem for-ældre og professionelle og at anker-kende hinanden via en tæt dialog.

Det er en vanskelig øvelse, men det er vores ansvar som professionelle at udføre den for at samarbejde med disse forældre.

FOTO

: AM

AN

DA

, BIR

KE

HU

SE

T

32 Gi’ LOS • 1-2004 33Gi’ LOS • 1-2004

Af Birgitte Sørensen,pensionsrådgiver i PFA Pension

Hvis du kommer ud for en ulykke eller bli’r syg

Tanken om at komme ud for en ulykke eller blive syg kan give sved på panden. Især når man tænker over

de økonomiske konsekvenser, når man skal behandles og ikke kan arbejde. Økonomiske konsekvenser, der også rammer ens familie og arbejdsplads. Derfor er PFA Helbredssikring en relevant forsikring for medarbejderen og opholdsstedet. PFA Helbredssik-ring giver en behandlingsgaranti på ti arbejdsdage, fra diagnosen er stillet. Med denne forsikring giver PFA Pension mulighed for, at medarbejderen i langt de fl e-ste tilfælde hurtigt kommer i behandling. Ventetiden i det offentlige system er lang, og det belaster medarbej-deren unødvendigt, ligesom medarbejderens helbreds-tilstand kan blive værre. Det er disse gener, som du undgår ved at tegne forsikringen.

Hvad er PFA Helbredssikring?Ud over en hurtig behandling giver PFA Helbreds-sikring bl.a. medarbejderen mulighed for en forun-dersøgelse og efterbehandling via privathospitaler/klinikker og speciallæger i Danmark eller i udlandet. Forsikringen dækker også ambulant behandling hos f.eks. fysioterapeut og kiropraktor. Udsættes en medarbejder for vold og trusler i for-bindelse med sit arbejde, vil udgifter til psykolog også være inkluderet. I den forbindelse er det en betingelse, at hændelsen er anmeldt til politiet, og at politiet har skrevet rapport. Som hovedregel vil medarbejderne fra den 1. april 2004 ikke blive beskattet som følge af PFA Helbreds-sikring, ligesom forsikringsydelserne heller ikke vil blive beskattet.

LandsmødetPFA’s workshop er en af de nye på landsmødet. Her kan du tale med pensionsrådgiver Birgitte Sørensen, en so-cialrådgiver og en produktspecialist, der vil repræsen-tere PFA Pension.

Som leder og repræsentant for opholdsstedet kan du bl.a. høre nærmere om disse emner:• Hvilken fordel får du ved at tegne PFA Helbredssik-

ring?• Hvad skal du og dine medarbejdere gøre, hvis I kom-

mer ud for en ulykke eller bliver syge?• Hvordan kan PFA socialrådgiverservice hjælpe dig?• Hvilke ydelser omfatter PFA’s andre forsikringer?

Besøg vores workshopPFA Helbredssikring er en sund investering. En inve-stering i dine medarbejdere og et mere ressourcestærkt opholdssted for beboerne, der har brug for omsorg og opmærksomhed. Besøg vores workshop – og hør nærmere om PFA Helbredssikring. Det ta’r fem minutter at tænke langsigtet.

Nye forsikringsmuligheder

Gi' LOS

Abonnement:Abonnement pr. år. 200,-

Ekstra-abonnement for medlemmer pr. år kr. 170,-

Henvendelse til sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • [email protected]

32 Gi’ LOS • 1-2004 33Gi’ LOS • 1-2004

F A M I L I E P L E J E N F R E D E R I K S B O R G A M T

Invitation til opholdssteder og fagpersoner med interesse for behandling af unge med seksuelt grænseoverskridende adfærdDøgnplejecenteret og Familieplejen Frederiksborg Amt har indledt et samarbejde om dels at formidle kvalificerede anbringelsessteder til unge med seksuelt grænse-overskridende adfærd og dels sammen med Socialministeriets Projekt JANUS - der er et behandlingstilbud til unge krænkere - at opkvalificere og metodeudvikle det pædagogiske behandlingsarbejde overfor denne målgruppe.

Samarbejdsprojektet vil primært arbejde med at udvikle behandlingstilbud til unge i alderen 12-18 år. De unge vil, udover den seksuelt grænseoverskridende adfærd, yderligere være kendetegnet ved en række følelsesmæssige og sociale problemstil-linger.

Projektet forventer at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med en række op-holdssteder og professionelle plejefamilier omkring visitation, tilsyn, supervision og undervisning.

Endvidere vil der indgå mulighed for fælles erfaringsudveksling i erfa-grupper og løben-de faglig opkvalificering af opholdsstedernes personale.

Endelig vil de pædagogiske erfaringer fra opholdsstedernes behandlingsarbejde indgå i Projekt JANUS løbende teori- og metodeudvikling.

Der søges derfor kontakt med opholdssteder i HT-området, der enten kunne rumme enkelte unge med ovennævnte problemstilling i målgruppen eller med opholdssteder, der overvejer at ændre målgruppe og kunne fatte interesse for at arbejde med bl.a. seksuelt grænseoverskridende adfærd hos unge. Vi er også interesseret i at komme i kontakt med professionelle plejefamilier uden mindre børn, der kunne være interes-seret i at arbejde med ovenstående målgruppe.

Der indbydes derfor til et orienteringsmøde Tirsdag den 30. marts kl. 17-19 i

Familieplejen Frederiksborg Amts lokaler på Kongevejen 47, 3480 Fredensborg

Der vil blive serveret sandwich, hvorfor tilmelding til sekretær Kirsten Sørensen på tlf. 48460800 er nødvendig.

Yderligere oplysninger om orienteringsmødet eller om samarbejdsprojektet i øvrigt kan indhentes hos Familieplejens souschef Ebbe Ro Madsen på tlf. 48460800 eller hos Sølagers udviklings-og personaleleder Erik Birch Nielsen på tlf. 47937124.

34 Gi’ LOS • 1-2004 35Gi’ LOS • 1-2004

For enden af alting ligger OnsevigOg her kan du arbejde med dit

opholdssteds dilemmaer og kvaler

Vi tilbyder:Ophold til mental-klimaforbedring

med oplevelser, der fremmer lysten til fordybelse, refl eksion og forandring.

Onsevig Camping og PensionatHanne Humlebæk & Carl Madsen

Byskovvej 42 Onsevig • 4913 HorslundeT. 54 93 27 00 • E-mail:

[email protected] nærmere på: www.onsevig.com

Supervision tilbydesSupervision tilbydes overalt i landet.

Undertegnede er psykolog med specialistgodkendelse fra Dansk Psykologforening i psykoterapi og supervision.

Har arbejdet mange år inden for området og været leder af opholdssted fra 1995 til 2002.

Bent BreitensteinTlf. 43600655Mail: [email protected]

Kurser & workshopsHer og nu støttende pædagogik- med perspektiv

Handleplaner og beskrivelserTræning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, organisationen og samarbejdspartnerne.Psykiatri Håndtering af angst, selvskadelig adfærd, splitting…Her og nu støttende pædagogik med perspektiv.Stress og socialt arbejdeHvad er dit og mit. Afhængighed af stress. Start genopbygningen før du brænder ud!

Sparring og supervisionLad en supervisor spørge om: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor, hvem og hvornår?

• 20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende

• 10 års undervisnings- og supervisionserfaring

Heidi Sørensen & Anders Madsenwww.stoa.dk • tlf. 86520784 • [email protected]

34 Gi’ LOS • 1-2004 35Gi’ LOS • 1-2004

Nyborg SøfartsskoleEn erhvervsskole med stor rummelighed.Vi tilbyder flg.:

• Grundkurser for skibsassistenter - 17 år og opefter - Elever i alle aldre

• Forberedelseskurser for unge der har brug for faglig eller social træning inden start på grundkursus eller unge der ikke er afklarede på deres uddannelsesvalg men som går efter det praktiske håndværksmæssige.

• Fortsættelseskursus for elever der har gennemført grundkurset men gerne vil være bedre rustet fagligt og socialt.

• Søsikkerhedskurser for unge og pædagogisk personale der skal ud i skibsprojekter eller coasterpraktik.

• 1 uges erhvervspraktik til unge der gerne vil snuse til erhvervet og prøve søfartsskolehverdagen.

• Maritime arrangementer for opholdssteder, skoler og andre grupper af unge

Nyborg Søfartsskole i de 25 år skolen har eksisteret uddannet mange unge der har været i udslusning fra institutioner eller opholdssteder.

Særlige forhold på Nyborg Søfartsskole som er god opbakning til disse unge:

• Disciplineret hverdagstuktur med mønstringer og program hele dagen igennem- Regler og rutiner som tager udgangspunkt i det sikkerhedsmæssige til søs.

• Strukturen er modulopdeltundervisning. Et fag trænes af gangen og afsluttes med prøve. Træning af alt det tillærte på mindre togter med øvelsesskibene. Giver god kombination af teori og praksis.

• Blandet miljø - mennesker i alle aldre om med vidt forskellig baggrund og ressorcer. God atmosfære på skolen

• Program på skolen hver anden weekend og i enkelte tilfælde også mulighed for at blive på skolen i hjemrejseweekender

• Grundig indmeldesesprocedure og mulighed for optagelse på forberedelseskursus mindsker frafald og som følge deraf nederlag for eleven.

• Hjælp til hyre efter endt kursus. Så vidt muligt har skolen kontakt med eleven indtil hyre er fundet. Hyresøgning indgår i fortsættelseskursus.

Ring 21 42 47 46 hvis du vil høre mere eller besøge os f.eks, sammen med dit opholdssted.

36 Gi’ LOS • 1-2004 37Gi’ LOS • 1-2004

LI. Nørremarks neuropædagogisk – Psykologisk terapeutisk konsulentbistand

Tilbyder grundkursus i neuropsykologi samt neuropædagogik.

22. og 23. marts 2004.Kursustema: Neuropsykologien som pædagogisk værktøj (1) samt neuropsykologien som pædagogisk værktøj (sidste ny viden) (2)

10. og 11. november 2003Målgruppe: Pædagoger-lærer-kuratorer-sygeplejersker-sagsbehandler eller lignende samt personer der arbejder med handicappede personer. Indhold: Hjernen består af nerveceller, hvordan fungerer og samarbejder de?Hvad kan vi måle med tekniske målemetoder CT-scanning-EEG-ERP osv.? - Og hvad kan vi bruge det til.Hjernens funktion og udvikling fra sansebearbejdning til intellektuelle processer. De to hjernehalvdeles forskellige funktioner. Symptomer på skader i afgrænsede hjerneområder. Tidlige emotionelle skader. Hvad har den hjerneskadede person med i rygsækken”.Tilmelding: senest en måned før kursusstart. Forløb: Undervisningen er fra 9.00-16.00.Der vil blive serveret frokost.Pris: Kr. 3500,-, kursusbevis gives.Underviser: Specialkonsulent i neuropsykologi Viggo Pedersen og neuropsykolog Susanne Freltofte Bakkedal APS. Kalundborg.

Ll. Nørremarks neuropædagogisk – Psykologisk terapeutisk konsulentbistand

Tilbyder grundkurser i praktisk neuropædagogik (1)

Målgruppe: Alle personer der har interesse for området. September + januar: Hvad er neuropsykologi og neuropædagogik og hvad kan det bruges til.September + februar: Omsorgssvigt set ud fra neuropædagogiske principper.Oktober + marts: Medfødt alkohol- og narkoskader set ud fra neuro pædagogiske principper.November + april: Asperger Syndrom og medfødte hjerneskader set ud fra neuropædagogiske principper.November + maj: DAMP-MBD set ud fra neuropædagogiske princip per.December + juni: Senskader set ud fra neuropædagogiske principper. Underviser: Neuro/socialpædagog Vibeke Monnick - leder af Ll. Nørremark.Pris: Kr. 400,- pr. kursus. Kursusbevis gives. Tilmelding en uge før kursets start.Bestil brochure for resten af året, Vibeke Monnick-Nielsen, Søndergade 11, 4534 Hørve, tlf. 5932 4450, fax 5932 4161.

Vi tager gerne ud og underviser påjeres arbejdsplads – få en fast pris.

TEMADAG OM VELVÆRE OG VÆGT– en helhed

Med nøgleord som fl eksibilitet og kvalitet vil du få indsigt i årsagerne til ”hvorfor gør de ikke som vi siger”. Og konkret hvordan du kan arbejde dig frem mod at ændre dette og samtidig påvirke andre til en bedre livsstil, hvor der er fokus på den enkeltes livskvalitet. Som professionel har du et medansvar for påvirkning af beboernes kostvaner. Dagen vil give dig indsigt i hvordan du kan medvirke til at Velvære og Vægt kan gå op i en højere enhed.MÅLGRUPPE: socialpædagoger o.a. medarbejdere på institutioner/Bo-steder for børn, unge og voksne. TID: tirsdag den 20 april den kl. 09.30-16.00. PRIS: kr. 600,00 pr deltager. Ring/mail efter udførlig program: 7565 5360/diatist@post 9.tele.dkSTED: Sundhedscentret i SkanderborgARRANGØR: Privat Praktiserende Diætist og konsulent Hanne Svendsen, Autoriseret af Sundhedsstyrelsen www.diaetisten-jylland.dk (se under kurser)

Psykologbistandtil anbragte børn og unge i JyllandSamtaleforløb med anbragte børn - samt konsultation/supervision af personalegrupper tilbydes af psykolog, der i mange år har arbejdet som pædagog på opholdssted og som familieplejekonsulent i privat fi rma.

Ring eller mail - og få en snak, samt et tilbud.

Tlf.: 22 10 30 70 - 98 42 05 35

Mail: [email protected]

Lise Iris Bak

36 Gi’ LOS • 1-2004 37Gi’ LOS • 1-2004

Klinisk psykologaut. af PsykolognævnetSøren Elkjærtlf: 86 63 85 85email: [email protected]

• personale - gruppe/individuel • pædagogiske/psykologiske strategier over for de unge• diagnostiske problemstillinger• psykologiske undersøgelser

Referenceramme: Mangeårigt samarbejde med Solhaven og HRC, Farsø.

Supervisioni Midt-, Nord- og Vestjylland

��

Supervision familie og parterapi Konsulent og Rådgivningsarbejde

Til opholdssteder for børn, unge og voksne, kommuner og offentlige peso-nalegrupper tilbyder jeg faglig og per-sonlig supervision.

På ledelses- og medarbejderplan. Personaletræning og konfliktløsning.

Jeg er uddannet socialpædagog.Med tiårig efteruddannelse i individuel og gruppeterapi, supervision og ledelse.

Flemming Røeder Nielsen Hybenbakken 16 3250 Gilleleje

Tlf. 48 30 36 73Mobil: 22 18 30 21

E-mail: [email protected] Hjemmeside:supervision-terapicentret.adr.dk

��

��Kommunikation og konf liktløsning��Samtalen som værktøj i bofællesskabet��Supervision og kollegial vejledning��Personlig fornyelse i behandlingsarbejde��Familiebehandling og familiearbejde��Vejledningsmetoder og samtaleteknik��Konf liktløsning og forhandling��Terapeutisk kommunikation��Den personlige samtale��Videre med samtaleteknik og supervision��Avanceret samtaleteknik og supervision

��

��

Rabatpå hjemmesider!Medlemmer af LOS har nu mulighed

for at få rabat på hjemmesideløsninger.

Få f.eks. en hjemmeside,I nemt selv kan opdatere.

Læs mere påwww.los.dk under medlemstilbud eller på www.ph7.dk/los – eller tag straks kontakt på nedenstående tlf./mail.

Tlf. 86 76 04 16 • Mail: [email protected]

ph7 • kommunikation

38 Gi’ LOS • 1-2004 39Gi’ LOS • 1-2004

Gi' LOS

Annoncepriser 2004:1/4 side kr. 500,-

1/2 side kr. 900,-

1/1 side kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • [email protected]

Tegninger til Gi' LOS

Gi' LOS søger tegninger lavet af anbragte på opholdssteder eller elever på skoletilbudene. Tegninger, der bringes i bladet, honoreres med 200 kr.

TEG

NIN

G: A

NG

ELA

, B

AK

KE

GÅ

RD

EN

BOCART PRÆSENTERERNy forbedret linie af BOCARTS

• Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK

• Fås med oliekobling

• 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed

• Fås også som samlesæt

• Alle BOCARTS er CE-godkendte

• Mulighed for demokørsel m. instruktør

• Interesseret? - ring for yderligere information.

BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 57361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63

Homepage: www.bocart.dk • E-mail: [email protected]

38 Gi’ LOS • 1-2004 39Gi’ LOS • 1-2004

Sælges3-længet landbrugsejendom på Falster.• Godt solidt stuehus i 2 plan - anvendt til institution i en årrække.• Mellembygningen (kan inddrages til beboelse) med værksted og

hestebokse.• Stor ladebygning.• Grundareal ca. 7000 kvm. udlagt med græs.• Beliggende ved skov og marker i nærheden af nyudviklet byområde ved

Nykøbing F., hvor der bl.a. bygges en ny skole.

Ledig til overtagelse 1. maj 2004.

Henvendelse til

Familieplejen Lolland-FalsterJernbanegade 484800 Nykøbing F

tlf. 54-852622fax 54-859963mail [email protected]

��

��

��

40 Gi’ LOS • 1-2004 41Gi’ LOS • 1-2004

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

40 Gi’ LOS • 1-2004 41Gi’ LOS • 1-2004

��

� ��

��

42 Gi’ LOS • 1-2004 43Gi’ LOS • 1-2004

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

www.merkurbank.dk

PENGEINSTITUT MED HOLDNINGAalborg 98 10 18 35Århus 87 30 97 60

København 70 27 27 06Odense 66 11 27 06

Bevidst bankvalg

15% af Merkurs samlede udlån i 2001er gået til sociale projekter - for 2002forventes området at blive endnustørre.

I Merkur har vi mange Œ rs erfaring medlŒ nefinansering af opholdssteder ogfamilieplejer. I vil derfor m¿ de erfarentpersonale med indlevelsesevne, hvis Iv¾ lger Merkur som bankforbindelse.

I samarbejde med PFA pension formidlervi LOS-pension, som g¿ r det muligt atspare op til pensionen og fŒ en h¿ j gradaf forsikringsd¾ kning, samtidig med atpensionsmidlerne arbejder til gavn for op-holdssteder og andre sociale initiativer.

Ring eller skriv til os for at aftale et personligt m¿ de.

Pension med omtankeMerkur arbejder for en bæredygtig sam-fundsudvikling og lånefinansierer følgendeinitiativer:

• Økologisk og biodynamisk landbrug• Økologisk byggeri og vedvarende energi• Bæredygtig produktion og handel• Økosamfund og bofællesskaber• Frie skoler og børnehaver• Social omsorg og opholdssteder• Kunst og kultur

42 Gi’ LOS • 1-2004 43Gi’ LOS • 1-2004

REVISORERNEHAGES GAARD

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460

Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

RevisionsfirmaetJOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 SolbjergE-mail: [email protected]

��

��

��

��

��

��

��

��

44 Gi’ LOS • 1-2004 45Gi’ LOS • 1-2004

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

GRÆSTED

ADMINISTRATION

BETTINA HØGFELDT

revisor

www.rir.dkEt godt link, hvis du vil ha�

synlige resultater

Smedelundsgade 18 � 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 � Telefax 5943 8191

E-mail: [email protected]

44 Gi’ LOS • 1-2004 45Gi’ LOS • 1-2004

��

��

��

��

��

��

��

��

��

R E V I S I O N S S E L S K A B E T L A U G E S C H M I D TStatsautoriseret revisor

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behand-lingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Grønnegade 3Postbox 285

4000 RoskildeTelefon 46 36 11 99

46 Gi’ LOS • 1-2004

Advokat for LOS

AdvokaterneFoldschack og Forchhammer

Knud FoldschackLulla Forchhammer

Skindergade 23, 4. sal1159 København KTlf.: + 45 33 44 55 [email protected]@ecolaw.dk

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • BestyrelsesarbejdeMedarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Afdeling i Jylland:v/ Advokat Birgitte BrøbechSkanderborgTlf: 51 32 94 11

Advokatfirmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhand-linger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene DiemerVestervang 17 • 3460 Birkerød

Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44www.lenediemer.dk • [email protected]

2 Gi’ LOS • 1-2004 3Gi’ LOS • 1-2004 3Gi’ LOS • 3-2002 43Gi’ LOS • 1-2004

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fl este muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fl eksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges

til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,

ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for

erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3

invaliditet.

4 Gi’ LOS • 1-2004

www.los.dk

Fælles konference om anbringelse af børn og unge LOS, Foreningen af Danske Døgn insti-tutioner og Familieplejen Danmarkhar i fællesskab arrangeret en konfe rence om anbringelse af børn og unge i Odense den 29. marts under over skriften:

Anbringelsesreformen og anbringelsesstederne – hvordan sikrer vi gode an-bring elser.

Der er for tiden endnu en gang sat fokus på anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Blandt andet har socialminister Henriette Kjær bebudet en anbringelsesreform, der forhandles med Folketingets partier.

Noget af det, der mangler i debatten, er hvorledes man kan anvende den erfaring og kompetence, der ligger ude på de enkelte anbringelsessteder. En erfaring og kompetence, der i langt højere grad burde inddrages i bestræbelserne på at optimere tilbudene til de truede og udsatte børn og unge.

En af farerne, der ligger i de øjeblikkelige overvejelser er, at man endnu en gang vil opleve, at det på trods af intentionerne om det modsatte, vil ende med, at de børn og unge, der har de største problemer vil blive tabere til fordel for de bedre fungerende af de truede og udsatte børn og unge. En alt for kraftig fokus på de forebyggende tilbud indebærer to risici. Dels at man i en periode får skabt fl ere børn og unge med stadigt stigende problemer, og dels at man stik imod hensigten blot etablerer fl ere utilstrækkelige tilbud, der ser sig nødsaget til at opgive dem og ekspedere dem videre

i systemet. Til stor skade for disse børn og unge, og med fortsat stigende udgifter til følge.

Det er som om, at politikerne helt ser bort fra, at en lang række børn, unge, forældre og sagsbehandlere gennem årene har oplevet børn og unge, der har profi teret af en god anbringelse.

Vores fælles bestræbelse må være at sikre en fortsat udvikling af det rette tilbud til det rette barn i rette tid.

Gennem denne konference ønsker ar-rangører ne at sætte fokus på den viden, der eksisterer på anbringelsesområdet, og herunder især den viden, der ligger om hvorledes man sikrer den optimale kvalitet i anbringelse af udsatte børn og unge.

Program og tilmelding kan hentes på www.los.dk eller ved henvendelse til LOS’ sekretariat.

gi' los marts 2004

Documents