foreningsuddannelse 08/09 - nyidanmark.dk file0b foreningsuddannelse – hvad er det? og for hvem?...

Foreningsuddannelse 08/09

UForeningsuddannelse – hvad er det? Og for hvem?U ..................................... 3

UForeningsuddannelse 08/09U .................................................................... 6

UOrdbogU................................................................................................. 7

UModul 1: ’Træningssituationer’:U ............................................................... 9

UModul 2: ’Fysiologi’:U ............................................................................. 19

UEksempel på individuelt evalueringsark:U ...................................................... 19

UModul 3: ’Foreningslære’:U ..................................................................... 22

UModul 4: ’Praktik’:U ............................................................................... 25

UBilag 1U ............................................................................................... 30

UMål for ForeningsuddannelseU............................................................................. 30

UModul 1: Træningssituationer / træningU ................................................... 30

UModul 2: Fysiologi og anatomiU ...................................................................... 32

UModul 3: ForeningslæreU ................................................................................... 33

UModul 4: PraktikU.................................................................................................. 34

UBilag 2U ............................................................................................... 35

UBilag 3U ............................................................................................... 42

UBilag 4U ............................................................................................... 43

UBilag 5U ............................................................................................... 44

UBilag 6U ............................................................................................... 45

UBilag 7U ............................................................................................... 46

UBilag 8U ............................................................................................... 48

2

0BForeningsuddannelse – hvad er det? Og for

hvem?

Foreningsuddannelsen et samarbejde mellem DGI og Aalborg Ungdomsskole,

og er en idrætslederuddannelse for tosprogede unge. Målet med uddannelsen

er, at de unge gennem teori og praksis erhverver sig viden om idræt,

træning, foreningskulturer og foreningsarbejde i Danmark, således at de på

egen hånd kan engagere sig i foreningslivet.

Dansk som andetsprog er en integreret dimension i uddannelsen, og går på

tværs af de øvrige elementer. De unge på uddannelsen er gode til dansk, og

alle kommunikerer de ret ubesværet om hverdagsrelaterede emner. Alligevel

volder fagspecifikke ord og begreber som boldøje, en vinderbold eller

usportslig ofte problemer, hvorfor retningsangivere som højre og venstre,

kropsdele som biceps og nakke, kropsfunktioner og bevægelser som

strække, hoppe, dreje og løbe, begreber som krav og forventninger, psyke

og fysik, idræt og leg, det sociale liv i en forening og konfliktløsning alle er

aspekter, der nødvendigvis må konkretiseres, italesættes og trænes for og

med den unge.

Sprogligt, vidensmæssigt og færdighedsmæssigt klæder uddannelsen den

unge på, så han/hun tilegner sig netop den type sprog, der anvendes i de

forskellige situationer, han/hun vil komme ud for i foreningsarbejdet. Den

unge lærer altså at kommunikere hensigtsmæssigt med såvel træner som

børn/unge med de ord og begreber, der knytter sig til den enkelte idrætsgren

og træningssituation.

Uddannelsen er struktureret i fire moduler: Træningssituationer, fysiologi,

foreningslære og praktik. Undervisningen veksler mellem teori, praksis og

praktik, således at den unge har mulighed for at afprøve præcis den type

sprog, der anvendes i forskellige (trænings)situationer, så han/hun kan agere

i forhold til såvel træner som børn/unge. Den unge lærer altså gennem de

fire moduler at give konkrete anvisninger, instruere, rose og rette med

korrekte termer, således kommunikationen ikke bliver baseret på sætninger

3

som ’gør lige det dér med den dér’ – ’ nej, mere med den anden dér’ men

derimod på fagspecifikke ord og begreber.

Hvert enkelt modul er målsat med sproglige, vidensmæssige og sociale mål

(bilag 1), hvilke ofte evalueres med og for eleverne. Endvidere videooptages

aktiviteterne ofte. Optagelserne ses og evalueres med eleverne, således den

enkelte bevidstgøres om udtale, ordvalg, kropssprog og kommunikation med

andre, og endvidere rådgives i at korrigere sammen. Herudover trænes

eleverne i at give og modtage konstruktiv kritik. Hvert modul afsluttes af en

test. Modulernes indhold er, i skitseform, som følger:

Modul 1, Træningssituationer, har til formål at introducere den unge til en

lang række idrætsgrene og lege. Endvidere lægges vægt på træningens

forskellige elementer og rekvisitter samt forskellige måder at træne/blive

trænet på. Eleverne oplever i dette modul forskellige træningsformer og

forskellige trænere, ligesom de unge selv får træning i at planlægge og

udføre en træningsgang. Gennem modulet udvikler den unge en

fornemmelse for sin egen træneridentitet.

Testen til modul et er todelt. A:at planlægge og gennemføre et 2timers

program med lege/aktiviteter for børn på 6-8 år. B:skriftlig test, der lægger

vægt på fagord og førfaglige ord og begreber (fx boldøje, modspiller,

vinderbold, kontaktsport)

Modul 2, Fysiologi, har til formål at gøre eleverne fortrolige med den

menneskelige fysiologi. Hvilke muskler og led har mennesket? Hvordan virker

hjertet? Hvad er kondition? Endvidere arbejder eleverne med skader og

forebyggelse heraf, ligesom de løbende træner egne muskler og eget

kredsløb. Gennem modulet øger den unge sin viden om kroppen generelt,

men udvikler også en bedre fornemmelse for egen krop. Testen til modul 2

er todelt: A: Situationsspil om skader. Hvad forårsager skader? Hvordan

behandler man? B: skriftlig test, fysiologi.

Modul 3, Foreningslære, har til formål at introducere den unge til

foreningsbegreber. Hvilke foreninger findes der? Hvad kan man bruge dem

4

til? Hvad betyder de for lokalsamfundet? Hvad bruger man frivillige til? Der

lægges i modulet vægt på, at den unge undersøger og besøger foreninger,

og at han/hun endvidere bliver bevidst om, hvordan man personligt kan

bidrage i en forening og vice versa.

I forbindelse med testen skal eleverne koordinere, planlægge og gennemføre

en event for skolen/klubben. (fx fairfodbold/miniturnering/idrætsdag eller

andet.)

Modul 4, Praktik, er en individuelt tilrettelagt praktik i en idrætsforening.

Praktikken følges tæt af underviseren.

I det følgende ekspliciteres aktiviteterne /indholdet i de enkelte

undervisningsgange gennem uddannelsen. Forslag til opgavetyper, mål,

elev-ark i forbindelse med sprogarbejde samt testtyper ses i forbindelse med

den konkrete undervisningsgang.

Undervisningsgangene er planlagt med udgangspunkt i erfaringerne fra samt

evalueringen af pilotprojektet 07/08.

5

Foreningsuddannelse 08/09

I alt 41 undervisningsgange fordelt på:

• 1 x introdag

• 16 gange ’træningssituationer’ (inkl. 2 x test)

• 7 gange ’fysiologi’ (inkl. 2 x test)

• 7 gange ’forening’ (inkl. test)

• 9 gange praktik (inkl. forældrearrangement)

• 1 x afslutning inkl. diplom

• Mål/delmål (bilag 1) bruges aktivt i den ugentlige undervisning,

således deltagerne reelt har mulighed for at måle, om og hvordan de

opstillede mål nås.

6

Ordbog

Gennem modulet skal eleverne udarbejde en træningsordbog. Ved

hver undervisningsgang gennemarbejdes 10 centrale ord (nogle i

forvejen kendte fra anden kontekst, andre nye). Ordene bør tilhøre

flere ordklasser. Ordene defineres med ordklasse, bøjning, betydning

og eksemplificering. Nogle ord vil være gengangere gennem modulet.

Ordene behandles i fællesskab, og underviseren registrerer løbende

ordene i sin logbog.

EKSEMPEL 1: Centrale ord, Undervisningsgang 15 - Kano:

Substantiver: en kano, en pagaj, en å, en redningsvest,

Verber: at ro, at padle

Adjektiver: venstre, højre

Præposition: foran, bagved

Ordene kan med fordel registreres alfabetisk, ordklassevis eller

emnemæssigt: (Ark til registrering bør udleveres til eleven – se bilag 6)

Ord Ordklasse /

bøjning

modersmål synonym Forklaring

/brug i

sætning

Egne notater / billede

At ro verbum

Jeg ror,

Jeg roede,

Jeg har roet

Ro!

To row ? Man ror, når

man sejler i

en kano. Man

bruger en

pagaj eller en

åre.

Det var sjovt! Ali faldt i

vandet. Men det regnede.

7

EKSEMPEL 2: Centrale ord, Undervisningsgang 10 - Karate:

Substantiver: en gi, en dojo, et bælte, et slag, en kampsport

Verber: at blokere, et spark,

Adjektiver: høj, lav

Præposition: over, under

Ordene bør registreres alfabetisk, ordklassevis eller emnemæssigt. (Ark til

registrering bør udleveres til eleven – se bilag 6)

Ord Ordklasse /

bøjning


/brug i

sætning

Egne notater /

billede

At blokere verbum

jeg blokerer

jeg blokerede

jeg har

blokeret

To block At stoppe

At bremse

Hvis nu nogen

vil slå mig, og

jeg stopper

deres arm.

Træneren var

megasej!

8

1BModul 1: ’Træningssituationer’:

1. Undervisningsgang

Velkomst. Præsentation af undervisere/elever

Udlevering af personlig mappe samt hæfte mv. Mappen skal

indeholde: Faneblade, så der er en afdeling pr. modul, en

afdeling til ordbog, en afdeling til billeder og en afdeling til

personlige notater/papirer. Endvidere udleveres 1 sæt mål, 5

ordbogssider, 5 af hvert elevark.

Gennemgang af mål for foreningsuddannelsen (Bilag 1 – bør

udleveres til eleverne)

Ryste-sammen aktiviteter (tillids-lege)

Registrering/gennemarbejdelse af 10 ord

Hvilke mål er nået i dag?


Gennemgang af målene for modulet ’træningssituationer’. (Bilag

1)

Hvad er lege?

Hvem leger?

Hvorfor leger man?

Hvordan leger man?

Hvad kan man bruge lege til?

Hvilke lege passer til hhv. børn/unge/voksne?

Praktisk introduktion til forskellige lege.




Eleverne instruerer hinanden i forskellige lege. Videooptages.

Videoen evalueres med fokus på instruktion samt elevernes valg

af lege.

9

Introduktion til forskellige sportsgrene (Bilag 2)




Eleverne introduceres til målgruppen 6-8 år.

Grupperne udvælger lege og forbereder ’at lege’ med børnene i

ca. 60 minutter




Lege med børn, 6-8 år samt evaluering.



Fælles for undervisningsgang 6 - 15: Eleverne oplever forskellige idrætsgrene

samt forskellige trænertyper. I evalueringen (hver gang) fokuseres på

trænerrollen, ’elev’rollen, træningens opbygning (opvarmning, træning af

teknik, rutinering etc.) samt ord og begreber, der knytter sig til træningen og

dens rekvisitter. Der samles løbende ord og viden i form af (eventuelt

styrede) notater i elevens private mappe. Målene for modulet ekspliciteres

ofte og løbende, så eleverne har noget konkret at holde deres nye viden op

mod.

10

Følgende udleveres i x antal eksemplarer til eleverne og diskuteres efter hver

træningsgang. Se bilag 3:

Hvilken idræt trænede vi?

Hvilke rekvisitter brugte vi?

Hvilke øvelser lavede vi?

Hvordan var træningen opbygget?

Hvilke dele af kroppen trænede vi?

Hvordan var træningen? (Sjov, hård, kedelig, koncentreret….)

Hvordan var træneren? (kedelig, inspirerende, stresset, vild,

spændende….)

Hvordan var vi at træne?

Hvilke mål har vi arbejdet med i dag?

Hvilke 10 ord skal vi registrere i dag?

11

6. Undervisningsgang: Træning: Minitennis

7. Undervisningsgang: Træning: Badminton

8. Undervisningsgang: Træning: Kampsport /Aikido

9. Undervisningsgang: Se en professionel træning (fx AAB)

10.Undervisningsgang: Træning: Kampsport / judo

11.Undervisningsgang: Træning: Redskabsgymnastik

12.Undervisningsgang: Træning: Boldsport

13. Undervisningsgang: Teori / opsamling:

Eksempler på opgavetyper til opsamling og evaluering (elevdialoger

mv. fra pilotprojektet 07/08):

a) Hvordan er træneren?

Eleverne har de sidste undervisningsgange oplevet nogle forskellige måder at

træne på. De har også oplevet forskellige trænertyper; forskellige måder at

kommunikere på og forskellige måder at varme op på – og forskellige måder

at motivere, rose og rette. Eleverne får følgende paropgave:

1) Vælg én af trænerne. Hvordan var han?

2) Hvordan var I som gruppe?

3) Hvordan vil du gerne selv være som træner?

Eleverne får tid til at diskutere i par. De skal ikke kun bedømme træneren,

men beskrive dem. Vi forklarer eleverne, at vi ikke kun er interesserede i

deres mening om de respektive trænere, men i, om de kender og kan

anvende de ord, man bruger til at beskrive dem med. Som hjælp får de en

række ord:

Sjov

Spændende

Kedelig

Forklarer meget

12

Bruger mange ord

Nem at forstå

Retter fejl

Råber

Ubehøvlet

Sur

Gal

Rasende

Irriteret

Fjollet

Irriterende

Ansvarlig

Høflig

Uhøflig

Alvorlig

Seriøs

Hurtig

Bruger svære ord

Bruger imperativ (Fx ’hent’, ’løb’)

Varieret træning

Rosende

Entusiastisk

Interessant

Positiv

Uoplagt

13

Gøre forskel

Motiverende

Opmuntrende

Zahra: Ham der med gymnastik. Han var megagod. Vi hørte musik. Det

blev nemt at bevæge sig.

Abdi: Det kunne jeg ikke så godt lide. Det var lidt ligesom dans. Jeg vil

hellere bruge musklerne.

Zahra: Jeg tror musikken den var sådan på en måde til at være

motiverende?

Abdi: Det var ik så seriøst, vel? Men heller ikke kedeligt. Men det gik ret

hurtigt, jeg synes. Og det var nemt at forstå den der opvarmning.

Zahra: Vi var en god gruppe, den dag. Vi hørte det hele. Og vi gjorde det

hele. Vi var positive. Og oplægge….hvad hedder det…. oplagt. Ik?

Abdi: Jojo. Men det var oss spændende, ik? Altså efter det der musik, vi

prøver alle mulige ting. Den der hoppe på. Hvad hedder den Og den der man

falder i, og den der….. tramperlin.

Lærer: Hvad hed de, de der redskaber?

Abdi og Zahra: Hmmmm. Noget med hoppe. Eller springe. Springebræt. Og

den anden. Ligesom sengen…. Madressen, ik?

Zahra: Når jeg skal træne, så vil jeg være ansvarlig og sjov.

b) Ord – hvad betyder de? Og hvordan gør man det?

I forbindelse med undervisningen i hhv. minitennis og badminton har de

forskellige trænere brugt en lang række ord, eleverne ikke kender. Trænerne

14

har imidlertid alligevel brugt ordene, og eleverne har, i bedste stil, ladet som

om de forstår dem. Trænerne har, på lærerens opfordring, demonstreret en

række af ordene med både ketcher og bold.

Ved træningsgangens mundtlige evaluering er nogle af spørgsmålene:

• Hvordan var træningen – og hvad hed sportsgrenen?

• Hvordan var træneren?

• Hvordan var I som gruppe?

• Hvilke nye ord har I lært i dag?

• Var der nogle ord, I ikke forstod – som fx ’tæmme en bold’?

Eleverne har, trods de ganske konkrete spørgsmål, ingen kommentarer til

den sproglige del af evalueringen. De har ikke opdaget ukendte ord. Som

iagttagere har lærerne imidlertid lokaliseret en række ord, der volder

problemer. Eleverne får ordene på en liste, og bliver bedt om to og to at

fortælle, hvad de egentlig betyder:

Underhånd: Det nederste af hånden

Overhånd: Det øverste af hånden

At skifte retning: Når en bold den går et nyt sted hen

Træningssituation: Når man træner noget

Boldøje: Hvis nogen skyder bolden ind i din øje.

Sætte bolden i gang: Når man begynder at skulle spille

Blød bold: Når den er ik hård

Hård bold: Når den er hård eller man sparket meget hårdt til bold.

Tabe en bold: Når den falder ned

15

Vinde en bold: Den bold og den skyd der vinder kampen

Tæmme en bold:

Vinder mod vinder: Når de bedste de spiller

Vinderslag: Den som vinder noget

Udover, at stort set alle mener, at Yassirs blå øje er et boldøje, og at

Mohammad har givet ham det har eleverne faktisk ganske godt styr på

meningen med de forskellige udtryk.

Evalueringen drejer sig derfor over på hvorfor det er vigtigt at kende alle de

her fagudryk:

Sofia: Fordi, ellers kan man ikke gøre sådan som træneren siger.

Yassir: Det er ikke godt nok, at jeg har hørt dem. Til praktik, ik, så skal jeg

også sige dem. Det er pinligt hvis jeg siger forkert.

Sofia: Men man kan heller ikke spille så.

Lærer: Kendte I alle ordene før?

Abdi: Nej. Nogen af dem. Men ik den der overhånd og underhånd. Det hører

vist til sådan en ketcher.

Sofia: Man kan nogen gange gætte det. Når det er på papir. Fx ’Sætte i

gang’. Så skal man begynde med bolden, tror jeg.

16

c. Beskriv en træningslektion (se bilag 4)

Brug tekst og billeder (fra undervisningen) til at beskrive en træningslektion,

du har været med til.

Du skal vælge en række billeder fra computeren. Billederne skal bruges til at

illustrere en træningslektion. Du skal blandt andet huske:

-Opvarmning

-Beskrive øvelser / aktiviteter

-Træning af teknik

-Evaluering

-Beskrivelse af rekvisitter

d. Planlæg en træningslektion (se bilag 4)

Brug tekst og billeder (fra undervisningen) til at beskrive en træningslektion,

som du synes den skal være.

Du kan vælge at bruge en række billeder fra computeren. Du kan også

tegne – men beskrivelsen skal være illustreret.

Du skal blandt andet huske:

-Opvarmning


-Træning af teknik

-Evaluering


14.Undervisningsgang: Træning: Atletik

15.Undervisningsgang: Træning: Kano


17

Test – del A: En skriftlig test, der har fokus på fagord og

førfaglige ord og begreber (fx boldøje, modspiller, vinderbold,

kontaktsport)


Forberedelse af test – del B: Som afslutning på modulet får

eleverne til opgave at tilrettelægge og gennemføre et to-timers

program med lege for børn på 6-8 år. Selve arrangementet

optages på video. Evalueringen foregår på baggrund af

videooptagelser fra selve arrangementet. Videooptagelserne

sammenholdes med skriftlig respons fra de trænere, der til

daglig er i kontakt med børnene (bilag 5):

Er elevens instruktioner forståelige?

Bruger eleven kropsdelenes navne, når de instruerer?

Anvender eleven imperativer (fx Hent, spil, løb?)

Roser eleven børnene?

Korrigerer eleven børnene?

Taler eleven tydeligt og forståeligt?

Anvender eleven de rigtige ord for forskellige rekvisitter?

Opfører eleven sig som et forbillede?

18

2BModul 2: ’Fysiologi’:


Udlevering af individuelle evalueringsark /fokusark fra forrige

forløb.

13BEksempel på individuelt evalueringsark: Ali Hussein

Evaluering, modul 1, træningssituationer:

Du er god til:

- at samarbejde

- at bruge din krop på forskellige måder

- at planlægge en træning

- at instruere tydeligt

Du skal huske i det næste modul:

- at arbejde med nye ord

- at forberede dig inden timerne

Test A: 14 rigtige ud af 20 spørgsmål. (Middel)

Test B: Både børn og trænere synes, du var rigtig god. Du instruerede flot,

og du havde styr på programmet. Du var også god til at sætte aktiviteterne i

gang. Du vidste hvad rekvisitterne hed. (Over middel)

Gennemgang af målene for modulet ’fysiologi’. (Bilag 1)

Muskler/led

Styrketræning uden rekvisitter




Styrketræning i træningscenter

19




Kredsløb/hjerte

Konditionstræning i træningscenter



21.Undervisningsgang

Skader – hvad er skader?

Hvordan undgår man dem?

Hvad gør man ved dem?




Børns fysiologi

Praktisk introduktion til aktiviteter, der er egnede for børn




Teoretisk opsamling / introduktion til testform




Test A – skader: Hver elev evalueres gennem et situationsspil.

Eleven skal forholde sig til situationen, der omhandler skader:

20

Fx: Ali spiller fodbold. Han tackler en af modspillerne, men falder

selv. Han har meget ondt i knæet, og det hæver hurtigt. Hvad gør

du? Hvorfor? Hvordan?

Test B: En skriftlig test i den gennemgåede fysiologi (herunder

ord og begreber)

21

3BModul 3: ’Foreningslære’:



forløb.

Gennemgang af mål for modulet ’foreningslære’. (Bilag 1)

Hvad er en forening?

Hvor mange findes der i Aalborg? I Danmark?

Hvad laver man i en forening?

Hvem kommer i en forening?

Hvilke frivillige funktioner er der i en forening?

Hvordan kan man bruge netværket i en forening?




Børnelederkursus




Besøg / rundvisning i en forening

Udarbejdelse af spørgsmål til aktiviteterne gang 28.

Praktiske øvelser/træning (alt efter hvilken forening)

22

Eventuelt med pårørende




Kortlægning af en forening: Eleverne får i grupper tildelt en

forening, de skal besøge og kortlægge: Medlemmer (alder, køn

etc.), aktiviteter, praktikanter, regler, kalender, frivillige, hvem

får løn, hvor kommer pengene fra, hvad koster det, hvordan

kan man som person bidrage i en forening? (Eleverne

udarbejder, sammen med underviseren, spørgsmålene under

besøg i en forening (gang 27))




Præsentation og sammenligning af foreningerne.




Introduktion til testform samt fairfodbold (materiale på

HUhttp://dgi.dk/traener/fodbold/nyheder/dgi_fair_fodbold_[a9337

].aspxUH) eller anden form for event / idrætsarrangement




23

Forberedelse af arrangement (indbydelse, eventuelle tilladelser,

præmier, tid, musik, kampplaner).




Forberedelse af arrangement (indbydelse, eventuelle tilladelser,

præmier, tid, musik, kampplaner).




Test: Afholdelse af arrangement for skole/klub

Evaluering

24

4BModul 4: ’Praktik’:

Der bør indregnes, at underviseren fra foreningsuddannelsen mødes med de

enkelte mentorer for at belyse elevgruppen, eksplicitere mål for modulet,

gennemgå huskeliste (se delmål for modulet ’Praktik’ i bilag 1) samt for at

sikre, at elevens arbejdsopgaver er tydelige.

34. Undervisningsgang:


forløb.

Gennemgang af målene for modulet ’praktik’. (Bilag 1)

Introduktion til praktik (ønsker, hvor, hvornår, hvordan, hvem)

Forventninger til praktik – arket udfyldes individuelt, hvorefter

spørgsmålene diskuteres i plenum. (Udleveres til eleven. Bilag

8):

Hvad er dine forventninger til dig selv?

Hvad forventer du af lærerne?

Hvad forventer du af foreningen / din mentor?

Hvad tror du, foreningen forventer af dig?

Hvad forventer du af de andre elever?

Hvad forventer du af dine forældre?

25


Børneattest:

Hvad er en børneattest?

Hvem bruger den?

Hvad bruger man den til?

Hvorfor bruger man den?

Hvordan læser man den?

Hvordan udfylder man den?




Praktikforberedelse



Eksempel på opgave: Eleverne laver i grupper rollespil over følgende

dilemmaer (også i bilag 7). Efterfølgende diskuteres hvert enkelt dilemma i

plenum:

Case 1:

Det er jeres tredje gang til træning. I har forberedt jer rigtig godt, og I ved præcis

hvad I skal lave. I glæder jer!

MEN. I skal bruge mindst 20 børn til jeres aktiviteter, og der kommer kun 7.

Hvad gør I?

26

Case 2

Det er jeres første gang til træning. I er ret nervøse. I har forberedt en masse lege,

så I kan lære børnene at kende.

MEN. Èt af børnene siger, at han ikke kan forstå hvad I siger. Nogle andre børn

snakker. Et andet barn siger, at han ikke gider have træning af en perker.

Hvad gør I?

Case 3

Du skal træne fodbold. Udenfor. Det regner rigtig meget, og du synes lige pludselig,

at du har meget ondt i halsen. Og i hovedet. Og i maven.

Hvad gør du?

Hvis nu du er rigtig syg (to brækkede ben, et brækket ribben og kranie-brud) – hvad

gør du så?

Case 4

I træner gymnastik med en flok børn. Det går rigtig godt; alle børnene lytter og

griner. Pludselig er der et barn, som er kravlet op på et af redskaberne. Han falder

ned. Han skriger og græder, og hans ben ser helt underligt ud. De andre børn bliver

rigtig bange.

Hvad gør I?

27

Case 5

Det er anden gang, I skal til træning. Første gang gik rigtig godt, så I glæder jer, og

har forberedt en masse fede aktiviteter. Børnene ser også glade ud, da I kommer.

De spørger interesserede til, hvad I skal lave.

MEN. Et af børnene har sin far med. Faren er rigtig sur, og stiller en masse

spørgsmål. Han er ikke tryg ved, at I træner hans barn, og han stoler ikke på, at I

ved hvad I laver.

Hvad gør I?

Case 6

I har ikke rigtig haft tid til at forberede jer, og snakker lidt om planlægningen i

bussen. I satser på, at det nok skal gå alligevel.

Det gør det ikke.

Børnene render rundt og laver overhovedet ikke det, I beder dem om. De hører ikke

efter, og de driller hinanden. To af drengene er ved at komme i slåskamp.

Jeres mentor er rigtig, rigtig sur.

Hvad gør I?

Og hvad tror I, konsekvenserne bliver?

Inden praktikken udfylder eleven/praktikstedet en praktikkontrakt. Eleven

skal endvidere have været i personlig kontakt med praktikstedet inden

praktikstart. Underviseren følger eleven (elevparret) første gang.

Undervisningsgang 37 – 41 planlægges individuelt; eventuelt flere gange pr.

uge.

37.Undervisningsgang: Praktik, se bilag 1 for mål/evaluering


28

39. Undervisningsgang: Praktik, se bilag 1 for mål/evaluering




evaluering (herunder registrering af ord, billeder mv.)

tegning (se bilag 5)

afslutning med diplomer.

29

5BBilag 1

14BMål for Foreningsuddannelse

15BModul 1: Træningssituationer / træning

Sproglige mål:

• At lære ord og begreber, der knytter sig til træning (fx kropsdele,

retningsangivere, rekvisitter)

• At instruere (imperativer)

• Rose og rette

Vidensmål:

• Viden om forskellige lege / hvorfor man leger

• Viden om forskellige sportsgrene

• Viden om træningens elementer (opvarmning, konditionstræning,

teknisk træning, spil- og kamptræning samt

nedvarmning/udstrækning)

• Viden om, hvordan man planlægger og gennemfører en træningsgang

• Viden om, at trænere træner på forskellige måder

Sociale mål:

• At være en positiv del af et hold

• At tage mod en kollektiv besked

• At se sig selv i forhold til andre trænere

• At blive bevidst om sin egen træneridentitet

EVALUERING – den enkelte elev modtager et ark med skriftlig evaluering.

Herunder fokuspunkter for det fremtidige arbejde.

30

A: Som afslutning på modulet får eleverne til opgave at tilrettelægge og

gennemføre et to-timers program med lege for børn på 6-8 år. Selve

arrangementet optages på video. Evalueringen foregår på baggrund af

videooptagelser fra selve arrangementet. Videooptagelserne sammenholdes

med skriftlig respons fra de trænere, der til daglig er i kontakt med børnene.

Responsark:

• Er elevens instruktioner forståelige?

• Bruger eleven kropsdelenes navne, når de instruerer?

• Anvender eleven imperativer (fx Hent, spil, løb?)

• Roser eleven børnene?

• Korrigerer eleven børnene?

• Taler eleven tydeligt og forståeligt?

• Anvender eleven de rigtige ord for forskellige rekvisitter?

• Opfører eleven sig som et forbillede?

B: En skriftlig test, der har fokus på fagord og førfaglige ord og begreber (fx

boldøje, modspiller, vinderbold, kontaktsport)

31

16BModul 2: Fysiologi og anatomi

Sproglige mål

• Ord og begreber, der knytter sig til anatomi og fysiologi (fx muskler,

led, krampe, åndedræt, puls)

• Ord og begreber, der beskriver hvad kroppen kan (fx svinge, hoppe,

dreje)

Vidensmål:

• Viden om, hvordan man undgår og behandler skader

• Viden om muskler, led, kredsløb og knogler

• Viden om, hvordan kroppen fungerer i forbindelse med træning

• Viden om, hvorfor motion og træning er vigtig

Sociale mål:

• At arbejde i grupper

• At give konstruktiv kritik til andre på holdet

• At øve sig i at behandle skader



A: Hver elev evalueres gennem et situationsspil. Fx: Ali spiller fodbold. Han

tackler en af modspillerne, men falder selv. Han har meget ondt i knæet, og

det hæver hurtigt. Hvad gør du? Hvorfor? Hvordan?

B: En skriftlig test i fysiologi

32

17BModul 3: Foreningslære

Sproglige mål:

• Ord og begreber, der knytter sig til foreningsbegrebet (fx formand,

frivillig, klubhus etc.)

• Indblik i, hvordan man taler sammen i en forening

• Viden om, hvordan ord og kropssprog opleves af / påvirker andre

Vidensmål:

• Viden om, hvilke forskellige foreninger der findes – lokalt og på

landsplan

• Viden om, hvilke mennesker der kommer i en forening (børn, unge,

forældre etc.)

• Viden om, hvilke funktioner der er i en forening (fx træner, holdleder,

cafeteria, bestyrelse, regnskab, frivillig)

• Viden om, hvad en forening betyder i lokalsamfundet

• Viden om, hvad foreninger betyder for netværk

• Viden om, hvordan man personligt kan bidrage i en forening

• Viden om, hvordan foreningsarbejde kan bidrage i ens eget liv

Sociale mål:

• At præcisere, hvordan den enkelte vil bidrage i en forening

• At præcisere, hvad den enkelte kan få ud af arbejdet i en forening

• At blive bevidst om, hvordan man opfører sig som et forbillede for

andre



At koordinere, planlægge og gennemføre en event for resten af elevens

skole/klub/i lokalområdet (fx fair fodbold, miniturnering eller andet). Eleven

evalueres på baggrund af det konkrete arrangements karakter / kvalitet.

33

18BModul 4: Praktik

• Tilrettelæggelse og gennemførelse af X antal forløb

• Tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangement (fx miniturnering,

forældrearrangement, kom og vær med-turnering)

• Skriftlig aftale om fremtidigt engagement

Huskeliste til mentor (også i bilag 9):



• Anvender eleven imperativer (fx hent, spil, løb, hop?)



• Motiverer eleven børnene?




• Taler eleven med andre i klubben?

• Taler eleven med forældrene?

• Er eleven bevidst om, hvordan man opbygger en træning?

• Er eleven engageret?

• Er eleven høflig?

34

6BBilag 2

Idrætsgrene

Her er en liste over idrætsgrene, som man kan dyrke i Danmark.

A. Læs listen og find ud af hvad de forskellige idrætsgrene går ud på.

A

Amerikansk fodbold

Atletik

Automobilsport

B

Badminton

Baseball

Basketball

Billiard

Boksning

Bordtennis

Bowling

Brydning

Bueskydning

C

Cricket

Curling

Cykling

D

Dart

F

Floorball

Fodbold

Fægtning

G

Golf

Gymnastik

H

Hockey

Håndbold

I

Ishockey

J

Judo

K

Kano og Kajak

Karate

Kickboxing

Klatring

M

Minigolf

Motorcykelsport

P

35

Petangue

R

Ridesport

Roning

Rugby

S

Sejlsport

Skydning

Skøjteløb

Softball

Squash

Svømning

T

Taekwondo

Tennis

Trampolin

Triatlon

V

Vandskiløb

Volleyball

Vægtløftning

36

Man kan inddele idrætsgrene i forskellige grupper. F.eks. efter om det er en holdsport eller en individuel sport.

Eller om det er et boldspil, et slagspil (ketsjersport) eller en kampsport.

B. Find eksempler på holdsportsgrene:

Find eksempler på individuelle idrætsgrene:

Find eksempler på boldspil:

37

Find eksempler på slagspil(ketsjersport):

Find eksempler på kampsport:

Man taler sommetider om idrætsgrene, som er kontaktsport.

38

C. Hvad tror du det betyder?

Find idrætsgrene, der er kontaktsport:

Her er en liste over verber, som knytter sig til forskellige idrætsgrene.

D. Sæt verberne sammen med flere idrætsgrene, som de passer med

F.eks. slå – boksning osv.

slå

sparke

score

39

kaste

skyde

aflevere

ramme

bowle

serve

returnere

smashe

tackle

De forskellige idrætsgrene har mange ord for udøverne (spillerne).

Her en liste over nogle af dem:

angriber

forsvarer

gymnast

fløj

back

bryder

bokser

wing

40

E. Find selv på flere, og skriv sætninger, hvor du anvender idrætsgren, verbum og udøverens betegnelse.

F. eks.

En UangriberU UscorerU mål i UfodboldU.

41

7BBilag 3

Hvilken idræt trænede vi?

Hvilke rekvisitter brugte vi?

Hvilke øvelser lavede vi?

Hvordan var træningen opbygget?

Hvilke dele af kroppen trænede vi?

Hvordan var træningen? (Sjov, hård, kedelig, koncentreret….)

Hvordan var træneren? (kedelig, inspirerende, stresset, vild, spændende….)

Hvordan var vi at træne?

Hvilke mål har vi arbejdet med i dag?

Hvilke 10 ord skal vi registrere i dag?

42

8BBilag 4

c. Beskriv en træningslektion

Brug tekst og billeder (fra undervisningen) til at beskrive en træningslektion, du har

været med til.

Du skal vælge en række billeder fra computeren. Billederne skal bruges til at illustrere

en træningslektion. Du skal blandt andet huske:

-Opvarmning


-Træning af teknik

-Evaluering


d. Planlæg en træningslektion

Brug tekst og billeder (fra undervisningen) til at beskrive en træningslektion, som du

synes den skal være.

Du kan vælge at bruge en række billeder fra computeren. Du kan også tegne – men

beskrivelsen skal være illustreret.

Du skal blandt andet huske:

-Opvarmning


-Træning af teknik

-Evaluering


43

9BBilag 5

Er elevens instruktioner forståelige?

Bruger eleven kropsdelenes navne, når de instruerer?

Anvender eleven imperativer (fx hent, spil, løb?)

Roser eleven børnene?

Korrigerer eleven børnene?

Taler eleven tydeligt og forståeligt?

Anvender eleven de rigtige ord for forskellige rekvisitter?

Opfører eleven sig som et forbillede?

44

10BBilag 6

Ord Ordklasse /

bøjning


/brug i

sætning

Egne

notater /

billede

45

11BBilag 7

Hvad er dine forventninger til dig selv?

Hvad forventer du af lærerne?

Hvad forventer du af foreningen / din mentor?

Hvad tror du, foreningen forventer af dig?

Hvad forventer du af de andre elever?

Hvad forventer du af dine forældre?

Case 1:

Det er jeres tredje gang til træning. I har forberedt jer rigtig godt, og I ved præcis hvad I skal

lave. I glæder jer!

MEN. I skal bruge mindst 20 børn til jeres aktiviteter, og der kommer kun 7.

Hvad gør I?

Case 2

Det er jeres første gang til træning. I er ret nervøse. I har forberedt en masse lege, så I kan

lære børnene at kende.

MEN. Èt af børnene siger, at han ikke kan forstå hvad I siger. Nogle andre børn snakker. Et

andet barn siger, at han ikke gider have træning af en perker.

Hvad gør I?

Case 3

Du skal træne fodbold. Udenfor. Det sejler ned udenfor, og du synes lige pludselig, at du har

meget ondt i halsen. Og i hovedet. Og i maven.

Hvad gør du?

46

Hvis nu du er rigtig syg (to brækkede ben, et brækket ribben og kranie-brud) – hvad gør du

så?

Case 4

I træner gymnastik med en flok børn. Det går rigtig godt; alle børnene lytter og griner.

Pludselig er der et barn, som er kravlet op på et af redskaberne. Han falder ned. Han skriger

og græder, og hans ben ser helt underligt ud. De andre børn bliver rigtig bange.

Hvad gør I?

Case 5

Det er anden gang, I skal til træning. Første gang gik rigtig godt, så I glæder jer, og har

forberedt en masse fede aktiviteter. Børnene ser også glade ud, da I kommer. De spørger

interesserede til, hvad I skal lave.

MEN. Et af børnene har sin far med. Faren er rigtig sur, og stiller en masse spørgsmål. Han er

ikke tryg ved, at I træner hans barn, og han stoler ikke på, at I ved hvad I laver.

Hvad gør I?

Case 6

I har ikke rigtig haft tid til at forberede jer, og snakker lidt om planlægningen i bussen. I

satser på, at det nok skal gå alligevel.

Det gør det ikke.

Børnene render rundt og laver overhovedet ikke det, I beder dem om. De hører ikke efter, og

de driller hinanden. To af drengene er ved at komme i slåskamp.

Jeres mentor er rigtig, rigtig sur.

Hvad gør I?

Og hvad tror I, konsekvenserne bliver?

47

12BBilag 8

Huskeliste til mentor:



• Anvender eleven imperativer (fx Hent, spil, løb?)



• Motiverer eleven børnene?




• Taler eleven med andre i klubben?

• Taler eleven med forældrene?

• Er eleven bevidst om, hvordan man opbygger en træning?

• Er eleven engageret?

• Er eleven høflig?

48

foreningsuddannelse 08/09 - nyidanmark.dk file0b foreningsuddannelse – hvad er det? og for hvem?...

Documents