EX L I BR I S

Den k u fl:-ti) Ml: c Strid.

Sidrng til en (Kharatimftitt

a f de

mod D anm ark rettede tydfle Partibed lrge lser.

As-

Professor Dr. Maniens.

fijø6enf)(itm.

F r . W o l d i K c s F o r l a g s - E r p e d i t i o n .

1864.

Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle.

Foror d .

P a a en T id . da de politiske og n a t io n a le P a r t i l i d e n f t a b c r m i c il faa heftig Bcvcegelse i T y d s t la n d , a t de have fo rse g t p a a a t omstyrte den hele gam le polit is te og s ta tsre t l ige O r d e n , kan Ler neppe være T a le om en n og e n lun de sandfærd ig og n p a r t i s t histo- rist B e h a n d l i n g af disse O m v æ l tn in g s f o r s e g . T h i . deels holde P a r t i e r n e s g e r e r e sig skjulte i B a g g r u n d e n , cre in d b y rd e s uenige og forfø lge forstjellige F o r m a a l , deels er Bevæ gelsen e ndnu faa lidet afsluttet , a t det ofte neppe kan sees, i hvilken H o ved re tn in g den g a a e r og tit hvilke R e s u l ta te r den rim eligvi is v il fe re . E n d e - l ig ere de B e r e tn in g e r , som P a r t i e r n e give om B evæ gelsens A a r - sager og F o r l o b , ofte mere beregnede p a a a t vildlede, end a t o p ­lyse. F o r kun a t nævne eet P u n k t , faa ta le de n a t io n a le P a r t i -m æ nd næsten o ve ra l t i hele F o lk e ts N a v n og fremstille deres O n s te r og B il l ie som hele F o lk e t s Bil l ie , medens E n h v e r , som næ rm ere u n d e r s e g e r S a g e n , s n a r t f inder , a t F o lk e t s store M a s s e ofte n æ r e r ganste a n d re O nsker, etter fo rh o ld e r sig indifferent og p a s s i v , faa a t den kun ved lokkende eller terroristiske M id le r lade r sig drive t i l D ee l tage lse i Bevægelsen . Næsten alle R e v o ­lu t io n e r , som Histor ien o m ta le r , ere udgaacdc f r a enkelte P e r s o n e r , F o r e n in g e r eller C la s s e r , men udfo r te i hele F o lk e t s N a v n , og saa ledes fo rh o ld e r det sig ogsaa mcd den nyere T i d s n a t io na le , tydste og stesvigholstenske O m v æ l tn in g e r . Alle der , som F o r f . af dette lille S k r i f t , i m an ge A a r have levet p a a disse B evæ ge lse r s S k u e p l a d s og opmærksom t u n d e rs e g t Fo lk em assens S t e m n i n g , især i L a n d d is t r ik te rn e , ville være komne ti l den O v c rb e v i i s n in g , a t denne ingen lunde er den samme som P a r l i m æ n d e n e s , men ofte g a a e r i lige m odsa t R e tn in g . S p e r g e r m a n , h vo r ledes det da g a a e r ti l , a t f. E x . h o s o s det tyd s tna t io na le , separatistiske P a r t i , hv is active M e d le m m e r u d g ie r e en saare r inge B re k d e e l af F o l ­ket (T a l le t overstiger i mange K jeb s tæ der neppe en ha lv S n e e s ) , ikke destomindre kan trække en D e e l af Fo lkem assen med sig, n a a r

4

det gjelder om at udfore statsfjendtlige Operationer og Demon­strationer, faa er Aarfagen ikke vanffelig at finde. Partiet ledes og styres nemlig ovenfra, af anseete og indflydelsesrige Mænd. Dets forfljellige Foreninger have i mange Aar havt Tid og T i l­ladelse t i l at organisere sig eller sætte sig i indbyrdes Forbindelse med indenlandske og udcnlandfle Foreninger af samme Natur. Det har forsynet sig, paa hvert Sted, med dristige og routinerede Fsrere, som kjende og bruge de tydffe Demagogers Konstmidler t i l at lokke eller true Folket, medens den ikke separatistiske Deel af Folket for det meste mangler saavel tn politisk Organisation, som dygtige Fsrere. A lt dette v il i det Folgende noermere vorde udviklet.

Her ffulde kun antydes, hvor utilforladelig og vildledende de nationale, hos os separatistiffe. Partiers offentlige Udtalelser som oftest ere, uagtet de altid fremtråde som hele Folkets og Sandhedens Stemme.

Naar saaledes tn sandfoerdig Historie om Nutidens nationale Partibevcegelser for det Forste neppe kan ventes, saa kunne dog nogle af de Hovedtroek samles, som i de sidste Decennier have characteriseret dem. Fors. har i noervoercndc S k rift forsogt at fremhæve nogle saadanne characteristic Træk, som deels have været ejendommelige for de fleste tydffe politiffe Partier, deels især udmærke vore flesvigholstenffe Separatister, og som ville gjore det t i l tn vanffelig Opgave for hvilkensomhclst Regjering, at lede og styre denne overmodige og uregjerlige Race. Dette Forjog har imidlertid for Fors. været forbundet med særegne Vanskeligheder. Deels have flere Afbrydelser fundet Sted ved Sygdomstilfælde, deels har Forf. ofte savnet de fornsdne Samlinger og Kilde­skrifter. Da han har bestræbt sig for at belyse Begivenhederne fra flere forfljellige Synspunkter, saa have derved tilsyneladende Gjen- tagelser ofte ikke k unne t undgaaes.

Paa Grund af disse Hindringer og Vanffeligheder tor han vel haabe, at Skriftet v il finde et velvilligt Publikums ffaan- somme Bcdommelse.

I. De tydske Samfunds almindelige Characteer.

1. Uenighed og Enighed.^ )e germaniske Stammer og politiske Samfund have til alle Tider viist en stor Tilboielighed til at dele sig og fyre et uafhængigt, separat Liv. Var en stvrre Deel af samme samlet ved Erobring eller Fyrsternes Arveret, faa indtraadte i Almindelighed snart en Tendents til nye Modsætninger og Delinger, som ofte førte til blodige Krige. Den samme separatistiske Tendents viste sig i alle sociale, kirkelige og politiske Samfund. De faldt efter nogen Tid i Regelen fra hinanden, for at danne særskilte Foreninger, Secter og Fractioner. Denne lette Deelbarhed og de derved frem­komne talrige Modsætninger have udentvivl hævet de natio­nale Livsyttringer og fremmet Eulturndviklingen; thi begge Dele lammes snart, hvor Folket smelter sammen til en stor homogen, rolig Masse.

Men, faa stor Uenigheden og Afsondringen end ofte har været, faa let frembringes atter en temporair Enighed, hvor det gjelder om at samle Kræfterne mod en udvortes Modstander, eller at gjpre Erobringer paa Naboernes Be­kostning. Denne Tilbvielighed til Sammenslutning mod Fremmede, gaaer ligeledes igjennem alle Etasser og Sam­fund. De protestantiske Eonfessioner, som ellers indbyrdes leve i spændte Forhold, forene sig let til Modstand mod Eatholikerne. De forstjellige akademiske Foreninger og Corps paa de tydske Universiteter leve ofte indbyrdes paa halv

6

Krigsfod. Men opstaaer der en alvorlig Conflict med Borgerflabet („Philisterne") saa glemme Studenterne deres Feider og samle fig til fælleds Modstand.

Ligesaa er del med de tydfle Stater. Skjøndt den stærkeste Spænding nyelig har herflet, s. Ep. imellem Oster- rig og Preussen 1863, ester at det sidstnævnte havde mod­sat sig Forflaget til en Forbundsreform, saa forsvandt den dog øjeblikkelig, saasnart Planen til en Invasion i det danfle Rige var udkastet i Berlin, og Øfterrig var bleven indbuden til Deeltagelse. Fører Invasionen ikke t il nogen virkelig Udvidelse af de tydfle Grændser, saa taber den ogsaa snart sin forenende Kraft. Alliancen vil hæves og den gamle Spænding imellem begge de rivaliserende S to r­magter atter indfinde sig.

Napoleon I pleiede at sige: „Tydskerne ere in te t Folk, men en S a m l i n g af mere e l ler mindre be­slægtede og med Nabo fo lk blandede Fo lkestam­mer". Historien bekræfter denne Sætning; thi allerede de ældste romerfle Beretninger fremstille Germanerne som en Samling af meget forfljellige Stammer, der boede isoleret i deres Hjem (Gau) og levede i bestandig Feide med Na­bostammerne. Nogle havde blivende Opholdssteder (Sas­sen) andre vandrede eller svævede omkring (Sveven), søgende efter Bytte og Erobringer. Enhver „G au" var omgiven af en Skov eller et mennesketomt Grændsedistrict, fordi Stammernes umiddelbare Berøring vilde have foran­lediget bestandig Krig. Svederne havde 100 Stammekredse (Ganen) og udsendte aarlig store bevæbnede Skarer, som søgte Erobringer og Bytte, ligesom Gothernes eller Nord­boernes Vikinger. Ved denne krigerske Færd annecteredes og opflugtes de svagere Stammer, saa at de af Cæsar, Tacitus og Andre omtalte Folkefærd, allerede efter nogle hundrede Aar, for en stor Deel vare forsvundne, og heelt andre germanifle Folk nævnes af Strabo, Plinius etc. Efter Folkevandringen træde atter nye Stammer i den historiske Forgrund og danne egne Riger i de romerfle Provindser;

7

men bet indfyrte feudale System lob bet intetsteds komme til en Statseenhed, et engang i Frankernes store Monarki.

Provinbserne gaves som Len til be enkelte arvelige eller Krigshøvdinger, men bisse Vasaller bleve snart souveraine Fyrster, regjerebe uindskrænket over deres Stammer og førte Krig, saavel indbyrdes som mob Overherren, navnlig ben saakaldte tydste Keiser. Denne valgtes af Kurfyrsterne, men havde oftest ligesaa liden Magt over dem, som Kongerne i Middelalderen over deres Leusmcend og Riddere. Tydst- land havde endnu nogle hundrede souveraine Fyrster, Her­tuger, Grever, geistlige og verdslige Rigsherrer, da de Franske gjengjeldte det tydste Indfald under Revolutionen, og Napo­leon oplyste den gamle feudale Rigsforfatning. Mange tydste Fyrster i Nærheden af Rhinen stillede sig under hans Beskyttelse (Rhinforbundet) og meldte sig 1806 ud af det tydste Rige, hvorpaa Keiseren af Osterrig gjorde det samme og tillige oplyste det hellige romerste Rige, som dog altid mere havde været et Navn end en Virkelighed. I Tredive- aarskrigen og i Syvaarskrigen bekjæmpedes det med Held af de enkelte Rigsfyrster, og flnlde et nyt tydst Rige op­rettes, som nu er Maalet for de nationale Eenhedsbestræ- belser, saa vilde dets Skjæbne, paa Grund af Stammernes Forstjellighed og Tvedragt, neppe vorde mere heldig.

Der er nemlig en stor physist, moralst og national eller sproglig Forstjel saavel imellem Sydens og Nordens, som imellem Ostens og Vestens Stammer. De Stammer, som boe østen for Elben, ere alle stærkt blandede med Slaver, som eiede Landet indtil det I lte og 12te Aarhundrede. Deres legemlige Habitus, saavelsom moralske Charaeteer, viser mange Spor af denne Blanding, navnlig ere de mere snedige og mindre aabne end Syd- og Vesttydsterne, der have en stor Deel romanst eller eeltist Blod i deres Aarer.

De nord- eller plattydste Dialeeter ere saa afvigende fra de sydtydste, at man kun gjyr sig forstaaelig for hin­anden igjennem et fælleds Skriftsprog, der dog kun i faa Egne hyres som Folke- eller Almuesprog.

Den nordtydfle og sydtydfle Folkecharacteer er endnu mere forskjellig. Men, faa store disse Modsætninger end ere, hvorved den evige tydfle Uenighed vedligeholdes, faa let kan Enigheden tilvejebringes, naar krigerske Expeditioner mod Udlandet eller mod ikke thdske Folk forberedes eller udfores; da vaagner Svedernes gamle Vikingesind og Alle samle sig under sælleds Faner og Forere, for at hoste Laurbær og participere i Byttet.

Romerne solte oste Tydsternes Samdrægtighed, naar det gjelder om at drage mod fremmede Nationer. Alle Nabostater, Polen, Italien, Frankrig, Danmark, have oste gjort de samme Erfaringer.

Forberedelsen til saadanne Overfald og Invasioner fleer som ostest med stor Hemmelighed og Listighed. Planen gjemmes hos de Indviede som en Helligdom, hvilket kal­des: „deutsche Treue". Romerne fik intet at vide om det Folkeforbund, som Arminius (Herrmann) havde bragt i Stand imod dem, sor at overfalde Varus paa hans Tog til Weseren.

Ligesaalidt fik Napoleon noget at vide om den fra 1810 til 1812 forberedte „allgemeine deutsche Erhebung" imod ham, uagtet enhver tydst Professor var indviet i Hem­meligheden. Den fra 1840 t il 1848 forberedte tydfle I n ­surrection i Hertugdømmerne blev flju lt sor den danfle Re- gjering i den Grad, at Partiets Blade (Jtzehoer Wochenbl., Alt. Merc, etc.) ofte pralte af de Danskes Blindhed og Ubekjendtflab med Hensyn til Folkebevægelsen i Hertugdøm­merne. At Revolutionerne og de dermed, ester hemmelig Astale, forbundne tydfle Invasioner as 1848 og 1864 frem­kom som Overraskelser, uagtet Tusinder vare indviede i Hemmeligheden, er bekjendt.

Tydflerne have til alle Tider været Mestere i at stiste udbredte, hemmelige Forbindelser og Selflaber, under uflyl- dige Former, men med et skjult politis! Formaal. Nogle indviede Ledere af de høiere, aristokratiske eller studerede Etasser stode sædvanlig i Spidsen. De store Masser as Folket droges

9

in d i F o rb in d elsen , fo r at b earb eid es for en P la n , som i det V cesentlige var dem ubekjendt. D e b leve ved selskabelige F or lyste lser lokkede t il a t indtrcede i S a n g - , S k y t t e - , T u r n e r - og B o r g e r fo r e n in g e r e tc ., fo r siden at kunne b ru g es ved V a lg h a n d lin g e r , D em o n str a tio n e r , P e t it io n e r , A dresser o . s .v . i den separatististe A a n d s T jeneste. E t H o v ed fo rm a a l ved a lle saad an n e v idtforgrenede F o r en in g er (som oste have strakt sig over hele T y d flla n d og H ertu gd øm m ern e) v a r , t i l sin T id at kunne im p onere og in tim id ere R eg jer in gern e , ja hele E u r o p a m ed N o g e t , som pralende u d gaves fo r „ d ie S t i m m e d e s g a n z e n V o l k s , d e s g a n z e n L a n ­d e s " o. s. v . , m en som i V irkeligheden ofte kun var n o g le S n e s e af P a r t ifø r e r e s og D e m a g o g e r s S te m m e . I sa a ­d anne dem agogiste K onster har det unge T ydskland viist stort M esterstab . M a n finder en D e e l af d isse listige „U m triebe" oplyst i de S k r if te r , som om ta le P r o fe s so r e r n e s og S t u d e n ­te rn es politiske F orb in d elser , n a tio n a le og sociale F o r e n in ­ger etc. M a n faaer et In d b lik i denne h em m elig h ed sfu ld e V e r d e n , n a ar m an s. E x . læ fer P r o f . S te f f e n s ( „ W a s ich er leb te" ) eller U ddrag a f de R e tsu n d ersø g e lser , som fø r te s im od M e d lem m ern e a f „A llg em ein e B urschenschaft" , S o c ia lis t e r n e s og røde R ep u b lik a n eres S e lf la b e r etc.

D e t forstaaer sig, a t R eg jer in gern e gik ligesaa h em m e­lig h ed sfu ld t t i l V cerks, n a a r de udkastede P la n e r t i l O v e r ­fa ld og E ro b r in g af N ab o sta ter . Frederik den II, ogsaa kaldet den S t o r e , forberedte P la n e n t il P o le n s D e l in g i flere A a r , og van d t sine forrige M o d stan d ere , R u s la n d og O sterr ig , fo r d e n , uden at den polste R eg jer in g erfarede n oget derom . H a n s E fterfø lgere F r id r . W ilh . IV og W i l ­helm I lagde ligesaa hem m elig P la n e n t i l D a n m a r k s D e l in g , sluttede C o u v en tio n er m ed F o rb u n d sfy rstern e , O s te r r ig , det secessionistiske P a r t i i H ertu gd øm m ern e etc., uden a t m an i D a n m a r k erfarede N o g e t , førend R eb e llio n en og I n v a ­sion en var der. A lt dette kunde kun effectueres ved „ d i e d e u t s c h e T r e u e " d. e. S a m m e n h o ld im od u d vortes F jen d er . M e n derved g jø res de tydste P r e ss io n e r og I n v a s io n e r i

10

Naborigerne, navnlig den mangeaarige danfl-tydfle S t r i d , saa mørf, forviklet og gaadefuld, a t der hører et eget S t u - dium til, for at finde Nede i en saadan Labyrinth as I n ­triguer. D e fleste ikke-tydfle Folk og C ab inetter ere aaben- ba r lede og kjede af denne, mest ved underjordiske R oderier førte S t r i d . D e see derhos kun det, der træ der frem for D a g e n . D e nyeste T ildragelser , f. Ex. den sidste store tydfle In vas ion og de med samme følgende revolutionaire Bevægelser, endskjøndt de ere længe forberedte af de omtalte hemmelige Selskaber, erholde dog i Udlandet Udseende af at være en almindelig S te m m e og S te m n in g i H er tu gd ø m ­merne. I n t e t kan være falskere end denne M e n in g , hvilket enhver opmærksom Læser vil erfare af det Følgende.

2. D e tydfle politiske Bevæ gelsers Characteer og Sam m enhæng.

D e n sidste In v a s io n , som tog sin Begyndelse i de første D a g e af 1864, h a r antaget saa store D im ensioner , a t den næsten ligner en tyd sk Folkevandring mod N orden . D e t er ikke vel muligt a t forstaae et saa voldsomt Angreb af de i Forbundet forenede 3 0 tydfle Fyrster og tillige af de allierede tydfle S to r m a g te r imod et af de mindste R iger i E u ro p a , n a a r m an ikke betragter denne Catastrophe i S a m ­menhæng med de tidligere tydfle nationale Bevægelser og politiske Bestræbelser. D e n nærværende In v a s io n s C h a ­racteer og F o rm a a l ligger, separat betragtet, ingenlunde klart for D agen , især for dem, som have glemt de tidligere tydfle, navnlig preusiske Forsøg paa a t sætte sig i Besiddelse af den cimbrifle Halvøe, eller dog dens sydlige Halvdeel. M e n Enhver , som betragter disse siden 1 8 1 5 fortsatte B es træ ­belser i deres S a m m e n h æ n g , vil let erkjende, hvorom det egentlig gjelder, nemlig om a t u d v i d e T y d s k l a u d s n a t i o n a l e M a g t og " t e r r i t o r i a l e G r æ n d s e r p a a d e t d a n s k e R i g e s B e k o s t n i n g . Hverken de tydfle R e - gjeringer eller D ip lo m a te r og Literater tilstaae imidlertid, at

11

deres Polit ik h a r en saadan erobringssyg aggressiv C harac- teer. J o mere vilde, voldsomme og uretfærdige deres fjendt­lige Angreb imod D a n m a rk have været, desto høiere skrige de over danste Forurette lser og Undertrykkelser, for a t f r e m ­stille deres Angreb som et nødtvunget Forsvar, og det danste S e lv fo rsv a r som et overmodigt Angreb paa T y d s t lan d s R e t og LEre.

D e n n e Tactik er bleven fulgt, med beundringsværdig S n i ld h e d og S am dræ g t ighed , af hele den tydste P resse og D ip lom atie i de sidste 3 0 A ar. D e n danste P resse har ikke med nogen synlig Virkning kunnet kjæmpe imod den uhyre , l i teraire O verm agt . Følgen deraf h a r væ re t , a t den offentlige M e n in g i E u ro p a indtil denne D a g er bleven vildledet af det vedvarende tydste Retsstr ig imod den saa- kaldte danste Undertrykkelse af den „ f o r l a d t e B r o d e r - s t a m m e " . E n d n u i dette Oieblik herster denne F o r b l in ­delse i de fleste europæiske Cabinetter. S to le n d e paa S a n d ­heden af samtlige tydste D ip lo m a te rs og Jo u rn a l is te r s idelige Forsikkringer, a t m an ikke for langer andet af D a n m a rk , end hvad Tydstland med R e t kan fordre, nemlig de i 1 852 a f ­sluttede T ra c ta te rs Opfyldelse, have de saakaldte venstabelige M a g te r hidtil ikke ydet det af hele Tydst land angrebne D a n m a rk nogen anden væsentlig H je lp , end a t de have kastet deres Vægt i den tydste P re ss io n s Vægtstaal og trængt paa idelige Concessioner fra danst S id e , hvor urimelige de tydfle F o rd r in ge r end m aatte være. Jg jennem denne tykke T aag e af tydste Forvandstn inger og Retsfordreielser, have kun enkelte, navnlig engelste S t a t s m æ n d form aaet a t fee de tydste Angrebs og In v a s io n e r s sande Characteer. S a a l e d e s sagde nylig M a r q u i s 'e n af C lan r ica rd e : „ T y d s k e r n e sF o r s ø g p a a a t b e m æ g t i g e s i g e n D e e l a f d e t d a n s k e M o n a r k i f o r e k o m m e r m i g a t v æ r e d e n v o l d s o m s t e og s k j æ n d i g s t e A d f æ r d i d e n p o l i t i s k e V e r d e n s i d e n P o l e n s D e l i n g . " D e n tydste Polit ik efterstræber væsentlig det sam me, som den efterstræbte ved P o le n s D eling .

12

S id e n Begyndelsen af det 19de Aarhundrede h a r D a n ­mark lidt 5 voldsomme Angreb af dets N aboer , og d e r i ­blandt, i de sidste 5 0 A ar, 3 tydste In v a s io n e r , som alle gik ud paa Sønderlem m elsen af M onark ie t . D e engelste Angreb 1801 og 1807 vare fint motiverede af E n g lan d s øieblikkelige Fordeel, og undstyldes vel bedst af en berøm t engelsk F o r fa t te r (W a l te r S c o t t — Life of N apo leon) , idet han s iger: „ E n Dvcerg, som h a r det Uheld at staae i N æ r- heden af tvende G igan te rs Kamp, m aa finde sig i, af og til a t blive t raad t under Fødderne" .

I sig selv vare disse Angreb kortvarige, men de havde langvarige Følger, idet de breve den danste Regjer ing over i den franste Keisers Arme og bevirkede, a t den senere e u ro ­pæiske Coalit ion imod ham søgte a t styrke sig paa D a n ­marks Bekostning. S a a l e d e s vandt den S v e r r i g og dets krigserfarne K ro n pr ind s , ved at tilsikkre det N orge som E r ­statning for det til R u s la n d tabte F in lan d . 1807 og 1808 erklærede det petersborgske Cabinet gjentagne G ange , at det ikke vilde slutte F red med Eng land , forinden D a n m a rk havde faaet fuld Ersta tn ing for den røvede F laade og afbrændte Hovedstad; 1811 underhandlede det samme Cabinet med S v e r r ig , Tydstland og E ng land , og tilbød N orge som P r i i s for C a r l J o h a n s Hjelp i den tilstundende Krig med Frankrig. D e n n e Convention til det danste M o n ark ie s første D e ling blev fuldbyrdet ved K ieler -F reden , idet den svenste K ro n p r in d s , efter S l a g e t ved Leipzig, med en af tydste, svenste og russiste T ro p p e r bestaaende Armee occuperede de danste H ertugdømmer.

U nder Krigen mod N apoleon I (1 8 1 3 — 14) va r Id een om det danske M on ark ie s O p lø sn in g og D e lin g imellem T ydstland og S v e r r ig allerede temmelig udbredt i disse Nabolande. M a n fjender Udtalelser fra en D e e l tydste S ta t s m æ n d , som røbe denne P l a n , og den er navnlig i B e r l i n ikke nogensinde bleven heelt opgiven. D e r f o r kunde den svenste K ro n pr ind s allerede 1813 true med, at dersom Kong Frederik VI ikke vilde modtage de Betingelser, under

13

hvilke K ie le r -F reden senere blev sluttet, faa vilde han tabe ogsaa den danste K rone ; Ø e r n e v i l d e g a a e t i l S v e r - r i g og H a l v s e n v i l d e b l i v e c o n s t i t u e r e t s o m et t y d s k K o n g e r i g e C i m b r i e n . D e n n e F a re blev ikte aldeles fjernet ved Kielerfreden og D a n m a rk s Tilf lu tn ing til Coalitionen, thi det er bekjendt, a t P reussen paa Congressen i W ien forlangte Holsten som et ved Krigen mod T ydstland fo rbrudt N ig s le n , paa hvilket de brandenborgste Kurfyrster i Fort iden havde erholdt en Eventualbelening af Keiseren, for det Tilfcelde a t den oldenborgske S ta m m e stulde uddse.

N n va r vel den feudale Lensforfatning ophort 1806, efter det tydste R ig es O p lo s n in g , og de forfljellige L a n d s ­dele, hvoraf Holsten nu bestaaer, bleve samme A a r incorpo- rerede som integrerende D e le af det danste Rige. M e n P re u sse n s F o rd r in g v a r desuagtet vel trængt igjennem i W ien , dersom denne F o rd r in g ikke havde været imod Øster* r ig s og E n g la n d s In te re s se r . D e t Forste frygtede P r e u s ­sens hurtige Udvidelse imod N o rd e n , og England frygtede den m aritim e M a g t , som P reussen , i Besiddelse af Holsten og andre D e le af H a lv o e n , med T id en kunde udove i N o rd - og øs tersoen . S a a l e d e s endte W iener-C ongressen med, at Kongen af D a n m a rk vel beholdt H ertugdom m erne, men blev overtalt eller nodsaget til, for Holsten og det som Ersta tn ing for N orge erhvervede lille H ertugdomm e Lauen* borg at tiltræde det 1 8 15 i W ien oprettede tydste F o r ­bund. D e tte stulde være e n p e r m a n e n t , d e f e n s i v A l ­l i a n c e i m e l l e m de s o u v e r a i n e t y d s k e F y r s t e r , m e d l i g e P l i g t e r og R e t t i g h e d e r . M e n snart udartede det til en n a t io n a l , erobringssyg Ligne, an fort af de tvende tydste S to rm a g te r , især P reussen . D e tte unge R iges u m æ t­telige Tors t efter E ro b r in g e r og Udvidelser, var ingenlunde stukket derved, a t det mod S lu tn in g e n af det 18de A arh u n- drede havde bevirket P o le n s D e lin g og incorporeret store Prov indser af dette gamle Land, et heller derved, a t det, efter Pariserfreden og W ienercongressen, annecterede de tydste R h in lande , W e s tp h a le n , en D e e l af Kongeriget S a x e n ,

14

Svenskpommern o. s. v. Tvertimod, Erobringsdriften var kun bleven ftørre, og da Ruslands saavel som Østerrigs Magt ikke mere tillod nogen preussifl Udvidelse mod Østen og Sønden, saa greb man i Berlin enhver Leilighed, som viste sig, t il en mulig Forstørrelse mod Vesten og Norden. Den preussiske Politik stræbte derfor, i de første 3 t il 4 Decennier efter Wienerkongressen, uafladelig efter at drage de smaa Forbundsfyrster, Sveits, Nederlandene, men især Danmark ind i sin voxende Magts Tryllekreds, ved Allian­cer, Foreninger, M ilita ir- og Handelsconveutioner, eller ved at opvække og nære urolige, nationale og dynastiske Bevæ­gelser i disse Lande, og ved at yde den svagere Deel sin mægtige Hjelp. En saadan national og dynastisk Splidag­tighed søgte man især at anvende som Middel t il det danfle Riges Opløsning. Man veed, at den preussiske Regjering allerede i de første Aar efter Wienercongressen opmuntrede og begunstigede den nationale Opposition i de danske Her­tugdømmer, og flere Indfødte i disse danfle Lande erholdt allerede dengang Tilbud om preussifl Subvention, for at virke i denne Retning. Saaledes fortæller f. Ep. den be- kjendte Vestflesviger, Harro Harring, i sin Biographie, at han med Indignation har tilbageviist saadanne Tilbud, og det kan bevises, at ikke allene flere af de virksomste lite- raire Agitatorer i Hertugdømmerne siden 1840 have erholdt regelmæssige Pengesendelser fra Preussen, men at ogsaa den separatistiske Deel af den tydfle Adelscorporation og de augustenborgfle Arveprætendenter, i de sidste Decennier førend Revolutionens Udbrud, underholdt en levende For­bindelse med, og støttede deres Forhaabninger paa Berlin. Den preussifle Presses Slesvigholstenisme er noksom bekjendt. Mange Omstændigheder bidroge til at anvise Preussen en erobrende Stats Rolle. Folket var for største Delen et Blandingsfolk, sammensmeltet af flavifle og germanifle Stam­mer, hvoraf de første prædominerede i Landdistrikterne, de sidste, som den herflende Deel, i Byerne. Saadanne nye Blandingsfolk ere, efter alle historifle Erfaringer, besjælede

15

af be samme Følelser og D r i f te r , som overalt characterisere unge In d iv id e r . D e drives udelukkende af egoistiffe M o ­t iver; de hige kun efter at udvide sig og voxe p aa den o m ­givende V erdens Bekostning. D e n n e urolige Foretagelses- og Udvidelsesdrift har Verden feet hos alle nylig sam m en­smeltede N ationer , i Grcekenland, i R o m , hos de conglo- mererede tydske og skandinaviske S ta m m e r , hos E n g la n d e rn e og tilsidst hos Preusse rne . D e n preussiske Udvidelses- og Erobriugssyge blev virksomt understøttet af en Række kri­gerske Fyrster, b landt hvilke Friderich II omgav det p re u s ­siske N avn med en vis Helteglorie, der endnu ved T ra d i t io n omsvcever den krigerske A d e l , uagtet denne R egent ikke giorde ande t , end rystede og tildeels omstyrtede det tydske og det polske R iges gamle, faldefærdige B y g n in g . Ved det polske R iges D e ling forsvandt de gamle S ta ts g ræ n d s e r s Hellighed, og derefter var det, i den første H alvdeel af det 19de Aarhundrede, allene M a g te n som bestemte disse G ræ n d - ser. D e ra f fremkom d e n s a a k a l d t e p e n t a r c h i s k e e l l e r S t o r m a g t s p o l i t i k , som vil bestemme de m indre R ig ers Sk jæ bne efter de store M a g te r s In te re s se , og som nødven- digviis m aa føre t i l , a t de første lidt efter lidt opsluges af de sidste. T i l S to rm a g te rn e regnes almindeligviis kun de S t a t e r som tælle over 3 0 M i l l io n e r Indbyggere . I Virkeligheden hører P reussen med 17 til 18 M i l l io n e r ikke til denne Classe, men det stræber med utrættelig I v e r efter dette M a a l og ha r foreløbig organiseret sig ti l en reen M i l i ta i rs ta t , for at kunne optræde med en S to r m a g t s M i - litairstyrke og kaste sit S v æ r d i Vægtstaalen ved alle e u ro ­pæiske S p ø r g s m a a l . I samme Hensigt ha r det ikke allene ved S læ g tf lab søgt at flutte sig til de store R ig e r , især E n g la n d og R u s la n d , men ogsaa idelig ved Alliancetraktater forbundet sig med Ø s tm ag te rne , R u s la n d og ø s t e r r i g , der med Hensyn til polfle og franske Bevægelser have fælleds In te re s se r . Hvad der fremfor Alt h a r begunstiget P r e u s ­sens P la n e r paa den cimbrifle H a lv ø e , det er hele T ydfl- l ands nationale Exalta tion og Eenhedstendentser, efter den

16

saakaldte Frihedskrig ntob N apoleon I. P l a n e n , at samle alle tydfte og mere eller m indre forthdftede Folkestammer ti l et s to r t , E n ro p a Beherskende C en tra l r ige , opstod og u d ­bredte sig allerede i fyrste og andet D ecennium af inde- vcerende Aarhundrede paa de tydfte Universiteter, fyrst som et hemmeligt politisk F r im u re r i , i F oren inger som det saa ­kaldte „T ugendbund , Burschenbund, T u rn e rb u n d " etc. M e d ­lemmerne m aatte svcerge, a t de ville hellige hele deres Liv og F b ræ t ti l det store M a a l , a t samle alle tydfte Folkestammer under en fælleds F ane (schwarz-roth-golden) til en stor politisk Eenhed, ti l et nyt V e rd en sr ig e , ikke dannet efter T rac ta te r og gamle te rr i to r ia le , men allene efter na tionale Grændser. At de mere eller m indre fortydftede Nabofolk, som de D anf te i S le s v ig , Czecherne i B y h m e n , M a g y a re rn e og Polakkerne i O ste rr ig og P re u s s e n , skulde fylge med og hyre til det store tydfte Culturfo lk , forstod sig af sig selv. D enn e n a ­tionale Fus ionsp lan udbredte sig snart fra Universiteterne ti l S ko le rn e og til de yngre Em bedsclasser , samt endelig til Fyrsternes Cabinetter. M a n forsygte a t realisere den efter enhver stor europæisk Rystelse, saaledes 1 830 og 1848, endelig 18 63 og 64 . M e n de historiske og territoriale S ta t s f o rh o ld vare endnu for fas te , til a t m an kunde enes om smaa N abo r ig e rs P ly n d r i n g , de smaa Fyrs te rs R em o- t ion og Valget af en fælleds O verherre . P a r la m e n te t i F ra n k fu r t tilbyd vel Kongen af P reu ssen denne Hæderspost, men for sildig; th i , efter U n g a rn s Underkastelse ved R u s ­lands H je lp , m aatte den tydfte Eenhedsrevolu t ion betragtes som mislykket. R u s l a n d og O sterr ig vare blevne for m æg­tige og tillode ikke Preussen at stille sig i S p id sen for den tydfte Eenhedsbevægelse, som Frederik W ilhe lm IV sanktio­nerede 1848 , da han, svingende den tydfte F ane , red gjen- nem B e r l i n s G ade r . M e d Fyrstecongressen i E r fu r t blev der gjort et svagt Forsyg paa en nordtydfl U nion eller paa at bringe S m aa s ta te rn e under den preussifle O r n , men m an lod det falde ved F or l ige t i O lmütz; m an fyiede sig derpaa i D ste rr ig s Villie, der forlangte det tydfte F o rb u n d s Restaura-

17

t icn . Im id le r t id havde de omtalte akademifle E enhedsbe- stræbelser virket uhindre t og med tiltagende In te n s i te t i de danste H ertugdøm m er lige fra det tydste F o rb u n d s S t i f ­telse. Universitetet i Kiel, hvis Leerere vare fodte i Tydstlandog dannede i den nye nationale S k o le s Aand sam t nodeen uindstrcenket Leere- og Skrivefrihed, stillede sig allerede 1816 i S p id sen for en statsoplosende, antidanst Agitation, som snart udbredte sig til de S tu d e re n d e , de yngre E m - bedsclasser, de misfornoiede, feudale C o rpo ra t ioner og nogle eergjerrige S id eg ren e af det oldenborgste Fyrstehuus. M a n behover kun a t læse disse P ro fesso re rs S k r i f te r f ra Aarene 1 8 1 5 — 16— 17 (f. Ex. i Kieler B lä t t e r ) for a t overbevise sig o m , a t P la n e n ti l den slesvigholstenste S ecess ion a lle­rede dengang ha r vceret fix og færdig. M e n flere D e c en ­n iers uafbrudte agitatoriste Virksomhed af denne Hoistoles Elever var nodveudig, for a t gjore Folket fo r tro lig t med den nationale Eenhedstanke og den politiste S e p a r a t i o n fra det danske Rige. Lornsen og nogle andre unge Eeuhedssvær- mere giorde 1 8 30 et Forso g paa a t realisere I d e e n ; mendenne va r endnu ikke tilborlig indpodet det rolige ogfredelige Folk. D e n nationale S e p a ra t i s m e m aatte p ræ ­dikes endnu i 18 A ar af de akademiste E ta sse r , i S k r i f t og T a le , forend et F ra fa ld kunde udfores med nogen S u c c e s . O g dog var det kun ved t ro los Overrastelse og P re u sse n s iilsomme m ili taire Understøttelse, a t Rebellionen kunde vinde nogen Fasthed.

3. Hvorledes det slesvigholstenste P a r t i virkede for de tydste Erobrings-Tendentser.

D e i Kiel dannede og tildeels af T ydst land lønnede Agita torer mod den danske Regjering bestode for det meste af unge C an d id a te r , Advoeatcr , Literater og juridiske E m - bedsmæud, som i henved 2 0 A ar med utrolig I v e r udbredte deres separatistiske D o g m e r i S k r i f t og T a le , i S ko le r , Folke- og S tæ n d erfo rsam lin g e r , saaledes som de havde m od-

18

taget dem af P ro fe s so re rn e , f. Ex. D a h l m a n n , Welckcr, Falck, Hegewisch, Michelsen, D ro y sen etc. etc. Falck optraatte allerede 1 816 med et separatistisk S k r i f t om Hertugdømmet S l e s v ig s statsretlige F orhold til Holsten og Danm ark, h v o r i h a n g a a e r u d f r a e n V a l g h a n d l i n g i A a r r t 1 4 6 0 o g f r a de P r i v i l e g i e r , d e r d e n g a n g v a r e g i v n e d e n t h d s k e A d e l s c o r p o r a t i o n , so nr d e t e v i ^ e o g u f o r a n d e r l i g e G r u n d l a g f o r H e r t u g d ø m m e r n i s S t a t s r e t . D e tte S k r i f t er blevet de separatististe S le s - vigholsteneres E vange lium , og de utallige flesvigholstenske S k r i f t e r , der fremkom i de følgende D e c e n n ie r , kunne be­t rag tes som C om m enta rer til samme. D a de fo r største D e le n ere skrevne af unge Advocater og Ju r i s te r , saa ub- mcerke de sig alle ved spidsfindige Retsdcductioner eller rabulistist Lovtrækkeri, hvorved m an vilde bevise, a t 4 0 0 A a r s politiste T ildragelser og S ta t s f o r a n d r iu g e r ikke haee fo rand re t det M indste i H ertugdøm m ernes „verbriefte Rechte" af 1460 . I Aaret 1 8 44 fremkom m an i den holstenske S tæ n d e rfo r sa m lin g med en kort Ex trac t af „die Landes­rechte" af 1460 , under N avn af „F undam entalrechte" . D isse bestaae af følgende aphorististe S æ tn i n g e r :

1) H e r t u g d ø m m e r n e „ S l e s v i g - H o l s t e n " e r e s e l v s t æ n d i g e S t a t e r ;

2) D e e r e f a s t f o r e n e d e S t a t e r ;3) K u n M a n d s t a m m e n r e g j e r e r i d i s s e S t a t e r .

I P riv ileg ierne af 1 460 findes nu vel ingen H entyd­n ing ti l en saadan konstig p ræ pare re t S t a t s r e t . M e n m an trængte ti l e t k o r t P r o g r a m f o r d e n h e l e s e p a r a t i ­s t i s k e P l a n , t i l T r o e s a r t i k l e r , hvorpaa det e rob rings­syge T ydst land kunde sværge. M e n in g e n af disse Paas tande v a r nem lig , a t H ertugdøm m erne s tu l te være f r ie , ua fh æ n ­gige S t a t e r , indbyrdes forbundne ved R ea lu n io n , men med D a n m a rk alene ved P e r so n a lu n io n , saalænge indtil den regierende oldenborgske Linies M a n ds tam m e v a r uddød. D e re f te r s tu lte den ældste S id e l in ie (den søuderbvrg-augu-

19

stenborgske) succedere i H ertugdøm m erne, medens den danste Krone skulde gaae over paa den nærmeste Q vindelin ie . Ved denne konstig lavede S t a t s r e t tilfredsstillede m an alle separatististe F ord ringer . H ertugdømm erne bleve en selvstæn­dig S t a t , Ridderstabet vandt Udsigt til, a t te r a t kunne giøre sine feudale P riv ileg ie r gjeldeude, og de augustenborgste P r iu d s e r kunde inden kort T id vente a t arve en smuk Hertugkrone. N u have vel alle ridderstabelige C o rp o ra t ion e r i P re u sse n og Tydst land havt lignende P riv ileg ie r som de holstenske, ja endog coufirmerede indtil de nyeste T id e r . M e n de have ikke vovet at gjøre dem gjeldende imod de nye T rac ta te r , S ta t s a c t e r og F o r fa tn in g e r , thi da vilde f. Ex. den preussiste S t a t snart opløse sig i en M a n g ­foldighed af selvstændige S m a a r ig e r .

P ro f . D a h lm a n n var det holstenste R idders tabs S e c r e - ta ir , og P ro f . Falck saavel denne feudale C o rp o ra t ion s , som de augustenborgste A rveprætendenters R etsconsulen t ; begge forstode a t fortolke hine middelalderlige P riv ileg ier til deres C lien ters og P re u sse n s Fordeel. Uagtet de saakaldte F u n ­damentalrettigheder vare rene j u r i d i s k e F i c t i o n e r og stridende mod a l positiv S t a t s r e t , (S l e s v ig var siden 1 7 20 statsretlig incorporeret i den danste Krone, og Holsten siden 1773 og 1 8 0 6 , begge Lande vare i factist R ea ln n io n med D a n m a rk ) saa søgte m an at bøde paa denne M a n g e l ved overalt og uophørligt a t paakalde „ b a s e w i g e v e r b r i e f t e h e i l i g e R e c h t d e r H e r z o g t h ü m e r " . M a n vidste vel, a t af 1 0 0 0 P ersoner ikke E en havde E v n e , Lyst eller T id til a t undersøge Retskilderne, men at den store H ob blindt- hen troede, hvad saa mange berømte P ro fe ssore r idelig paa- stode. D a de omtalte Fundam entalre tt igheder maatte føre til H ertugdøm m ernes Løsrivelse fra D a n m a rk og Foren ing med T ydstland , saa ilede det hele erobringssyge unge T y d s t­land med at forkynde dem som evige S a n d h e d e r , og et bedøvende S k r ig om en k r a f t i g H a a u d h æ v e Ise a f S l e s v i g h o l s t e n s h e l l i g e R e t g j e n l ø d f r a 1 8 3 0 t i l 1 8 6 0 f r a B e l t e t t i l A l p e r n e . D e augustenborgste

2*

20

Prætendenter, Ridderskabet og flere thdffe Fyrster under­stottede Udbredelsen af denne falste NetSdoctrin med deres hele Indflydelse og ved andre vcegtige Midler.

Lornsen aabnede 1830 det forste uheldige Separations- forsog med en i Kiel udgivet og i store Masser uddeelt Brochure, som begyndte med den Paastand: „ Sc h l esw i g - holstein ist eine al te P r ov i nz Deutschlands" . I de folgende 20 Aar blev den samme Paastand gjentaget og commenteret i utallige tydste Skrifter og Blade, for at gjore den til en Deel af Folkets Retsbevidsthed, og fra 1836 bestjceftigede Hertugdommernes Presse og Stænderforsam- linger sig næsten udelukkende med at gjore denne falste Sætning til en Sandhed. 3 Marts 1848, da den tydste Eenhedsrevolution havde seiret i Wien og Berlin samt i de fleste ovrige Hovedstæder, traadte ogsaa det flesvigholstenste Revolutionsparti frem, for at realisere Eenhedsideen. Man sammenkaldte Folkerepræsentanterne fra begge Hertngdom- mer t il en ulovlig Fælledsforsamling i Rendsborg, og der­fra sendtes (18de Marts) en Deputation (Neergaard, Engel, Gülich, Clausen og Olshausen) til Kongen med et Slags Ultimatum, hvori forlangtes begge Stænderforsamlingers Forening, Slesvigs Optagelse i det tydste Forbund, samt frie fælleds Institutioner (almindelig Folkevæbning, For­samlings- og Foreningsret, Pressefrihed etc.). Dermed vilde Slesvig og Holsten være sammensmeltede til en tydst Provinds.

Kongen svarede denne Deputation den 24de Marts, at Holsten for Fremtiden stulde behandles som selvstændig Forbundsstat, med frie Institutioner, men t i l S l e s v i g s I nd l emmel se i Fo r bunde t havde han hverken Ret e l l er M a g t e l l e r B i l l i e . Dette Hertugdommes For­bindelse med Danmark stulde styrkes ved en fælleds fri For­fatning, men dets Selvstændighed bevares ved særegen For­valtning, 8anddag og egne Institutioner. Dette Program har ogsaa været G r u n d l a g f o r N o v e m b e r f o r f a t n i n ­gen 1863.

Revolutionen i Kiel var udbrudt 2 Dage forinden dette

21

S v a r kom dertil, men R evolu t ionsm andene toge deraf A n ­ledning til hoie S k r ig over en formentlig i Kjvbenhavn udbrud t R evolu t ion , hvorved S le s v ig var bleven ineorporeret i D a n m a rk , Kongen berovet sin Frihed og en demokratist P vb e l kommen i Besiddelse af M a g te n . Im o d denne R e ­volution vilde man kjcempe og havde valgt en provisorist Regjer ing o. s. v.

1 8 6 3 , da F o rb un d e t havde udrevet Holsten og Lauen- borg af den , efter Dvereenskomsten af 1 852 oprettede fælleds R igsfo r fa tn ing og da den tilbageblevne fælleds F o r ­fa tn ing for Kongeriget og S le s v ig (det af danste og fles- vigste M ed lem m er sammensatte R ig s r a a d ) var bleven u n d e r ­kastet en passende Forbedring , uden a t dog derved S l e s - vigs særegne F o r fa tn in g , Lovgivning og Administration v ar bleven ophævet, reistes af vore S e p a ra t is te r og hele Tydst- land atter et rædsomt Jn co rpo ra t ionss tr ig , det stærkeste som var blevet ho rt i de sidste 3 0 A ar. D e t udgik paa samme T id fra Folke- og S tæ nderfo rsam linger , Jo u rn a l is te r og D ip lo m a te r . D e t gjenlod med tusindfoldigt Echo fra B e l te t t i l det adriatiste H av , fra de polste S le t t e r til S ve i tse r- bjergene. D e t var saa bedovende, a t D ip lom ate rne ved N e w a , S e in e og Themsefloden antoge det for uimodsigelig S a n d h e d , hvorfor de skyndsomt sendte flere af deres C o l ­leger til K jobenhavn for a t forstærke det preussiste C abine ts hoie S k r ig over , a t den danste M o n a rk ved S le s v ig s I n ­corporation havde b rud t T rakta terne paa den mest flagrante M a a d e . D g dog v ar det Hele kun et falstt H y l af samme A r t som det, Krokodillen udstader, n a a r den er sulten og vil lokke Folk ned til S t r a n d e n . Hvorledes kan S le s v ig være ineorporeret , n a a r dets specielle F o r fa tn in g , Lovgivning og Bestyrelse vedblive a t bestaae? D e t falske J n c o rp o ra t io n s - flrig gjorde imidlertid ligeså« god Virkning paa S t o r m a g ­ternes C ab ine t te r , som om Jn c o rp o ra t ion en i Virkeligheden v a r fleet. E n g la n d , R u s la n d og S v e r r ig trak sig tilbage, erklærende, a t de ikke videre kunde hjelpe D a n m a rk , men det blev tvivlsomt om de nogensinde have havt i S in d e a t

22

yde activ Hjelp mod deres pentarchiste Colleger Preussen og Dsterrig. Thi ogsaa Stormagterne fjende gjensidig deres svage Sider og fortræffelige Appetit. Derfor sige de til hinanden: „Leben und leben lassen!" især naar den truede lille Stat ikke har stort at betale med for den ydede Hjelp. Den franste Keiser gjennemstuede udentvivl vel det hele salste diplomatiste Spil, og kjendte Preussens Graadig- hed. Men, da de øvrige Magter havde besluttet at lukke Diet til og lade Preussen tilfredsstille sin fames canina, trak han sig tilbage i Tavshed. Danmark blev stråledes kastet overbord as det pentarchiste Skibsfolk. Dog, vi vende tilbage til Slesvigholstenismens Udviklingshistorie.

I Perioden fra 1836 til 1846 gjorde den flesvighol- holstenste Troeslære vældige Progresser, saavel i Hertug­dømmerne som i Tydstland. Presse- og Valgagitationer florerede overalt. Næsten alle Localblade i Slesvig, H ol­sten og Hamborg kom i det separatististe Parties Hænder, og samtlige politiste Blade i Tydstland forkyndte derefter samme Lære. T il Medlemmer as Stænderforsamlingen valgtes kun ivrige Slesvigholstenere. Agitatorer as denne Farve foranstaltede ulovlige Folkeforsamlinger, hvor de ex- plicerede Landets hel l i ge Net og strege høit imod den danste Prægravation, Propaganda og Incorporation, hvor­ved denne Ret traadtcs under Fødder. I Byerne havde man dannet Nevolutionsklubber under sorstjellige Navne, hvor indfødte eg udenlandste Agitatorer ved deres Taler opflammede Borgernes Had til de saakaldte danste Under­trykkere. Forberedelsen til Nevolutionen var saaledes orga nistret paa en konstig Maade, og man gik hvert Aar et Skridt videre henimod den flesvigholstenste Selvstændighed, som allerede siden 1840 havde sine egne Faner, National­sange og Emblemer. Man kunde allerede dengang terrori­sere ikke allene de loyale Borgere, men ogsaa tildeels Re- gjeringen, ja endog Forbundet (som s. Ex. 1846 maatte t i l ­kendegive sin Tak for de tydste Universiteters Adressestorm mod det fengel, aabne Brev, der ikke vilde anerkjende den

23

tttye flesvigholstenske Successionsorden). Og dog er intet vissere, end at det hele vældige flesvigholstenste Røre, der altid fremstilledes som „die S t i m m e des ganzen L a n ­des", var et konstigt demagogisk S p il, som lededes fra nogle faa indenlandske og udenlandste Puncter, og hvori Folket kun tog c il passiv Andeel. Man kan ikke antage, at vor Negjering ikke stulde have bemærket dette rebelliste Gjøglespil og kjendt de ledende Personligheder. Hvorfor standsede den da ikke i Tide disse statsopløsende Agitationer paa lignende Maade, som de tydste Negjeringer idelig maatte standse revolutionäre Bevægelser i deres Lande?

De absolute danste Monarker havde i Aarhundreder ført et mildt patriarchalst Regimente; Tale- og Skrive- friheden^var større end i de steste Nabolande; Folket var tilfreds og i Beistand; man var derfor ubekjendt med sedi- ttøse Bevægelser, demokratiste og demagogiske Uroligheder. Navnlig synes man paa høiere og høteste Steder længe at have tvivlet om den flesvigholstenste Bevægelses statsfjendt­lige og høiforræderste Natur, uagtet man vel kjeudte Le­dernes intime Forbindelse med tydste Hoffer og tydste nationale, fendale og akademiske Foreninger. Matt forsømte derfor, i rette Tid ad Lovgivningens og Administrationens Bei energisk at optræde mod disse Conspirationer med det erobringssyge, fjendtligstemte tydske Udland, og navnlig imod det tydste Universitets statsfjendtlige Virksomhed, hvorved ikke allene de unge Gejstlige, Lærere og Embedsmænd op- fyldtes af Nationalhad til de Danste og med sværmeriste Ideer om det forjættede tydste Riges Glands og Herlighed, men ogsaa Pressen og Stænderinstitutionen udelukkende lededes i tydst, separatistist Retning.

Der kan ikke være Tvivl om, at dersom Regjeringen i Slesvigholstenismens Jucubationsperiode (1830 til 40) til- fulde havde kjendt denne Factious Plan og Formaal, og anvendt passende Restrictionsmidler derimod med samme Alvor, som de tydste Negjeringer anvendte imod de akade­miste og nationale Sammensværgelser, faa kunde man med

24

Lethed have undertrykket den secessionistiske Bevægelse, fem 10 Aar senere ikke kunde kvæles i store (Strømme af B lod, men om faa Aar atter levede op som en Phønix as sin Aske. Den Lethed, hvormed LornsenS Kraval undertrykkedes 1830, har udentvivl bidraget til, at de flesvigholstenste 5Be* strcebelser og Demonstrationer betragtedes som en S traaild , der snart vilde vcere udbrcendt. M an anvendte derfor den expectative Methode imod den nationale Kræftflade og brugte kun calmerende, palliative M id ler imod en Faction, som daglig vandt i Styrke. Efter 1840 vare kraftige M id le r t i l Statens Vedligeholdelse og Consolidering allerede fo r­bundne med Vanskelighed og Fare; thi de ved tydske U ni­versiteter og i Kiel dannede separatistiske Ledere, opflfldte af Nationalhad og sværmeriske Følelser for det store tydfle Fædreland, havde dengang allerede besat en stor Deel vig­tige Embeder og Lærestole; de vare trængte ind i Negje« ringscollegier og i de fleste diplomatifle Poster, medens deres separatistiske Doctrin var bleven herflende i Pressen, i Stændersalcn, i Seminarier og Borgerskoler, samt i Byernes talrige Klubber og Foreninger. Hele Tydsklands Presse og revolutionaire, demagogiske Foreningsvæsen slut­tede sig som en mægtig Arrieregarde t i l den mod Danmark fremrykkende flesvigholstenste Faction, og dennes Førere kunde sikkert regne paa Hæder og Belønning i Tydflland, naar de, som s. Ex. Beseler, en sjelden Gang kom under T ilta le for oprørske Handlinger. Ovenfra søgte man at forsone og berolige Gemytterne ved allehaande Concessioner i samme Grad, som Factionens høirøstede Skrig over P ro ­paganda, Incorporation og Prægravation tiltog og som Tydflland begyndte at true med at ville skride ind imod Undertrykkelsen af Hertugdømmernes hellige Net (d. e. den revolutionaire Gjennemførelse af de saakaldte Fundamental­rettigheder eller Hertugdømmernes Løsrivelse fra Danmark). T i l en Deel ivrige Slesvigholstenere, f. Ex. Prinds Frederik af Augustenborg, og t i l flere Medlemmer af det høiere hol- stenske Aristokrati gav man, i den Hensigt at forsone Partiet,

meget indflydelsesrige Embeder. M e n de benyttede kun deres Indflydelse til a t vildlede Regjeringen og til at træffe alle n ø d v e n d i g e Forberedelser til en heldig Udførelse as den besluttede Revolu t ion . At denne kun kunde udføres med P re u sse n s Samtykke og Hjelp var klart for de S a m m e n ­svorne, thi allerede dengang var F orbunde t ikke stort andet, end et Redflab i P reu ssen s H a a n d , og m an kjendte P r e u s ­sens I n t e n t io n e r med „S lesv igho ls ten" a ltfor godt , til at troe, a t den nordtydfle S to r m a g t vilde taale en saadan O m ­væltning, uden activt a t deeltage deri. D e slesvigholstenske D ip lo m a te r , med H ertugen as Augustenborg i S p id sen , gjorde derfor 1 843 og 47 idelige Besøg i B e r l in , og m an vidste at paavirke Kongen ved at bringe ivrige slesvighol- stenfle Part iso lk i h a ns Rærhcd. Holsteneren N ieb u h r og andre S lesvighols tenere flulle længe have forsynet Kongen med F or tæ ll inger og S k r i f te r om den siesvigholstenfle S e ­cessions Progresser . I hans C am ari l la spillede dengang G ene ra l Radowitz en Hovedrolle. D enn e begav sig i Febr . 1848 til et G o d s i S y d s le sv ig , hvor Augustenborgerne og Hovederne sor den flesvigholstenfle Samm ensværgelse i nogen T id holdt natlige Sam m enkom ster . D e t er ikke usandsynligt, a t O pe ra t io n sp lan e n sor den besluttede Revolu t ion der er udkastet, uagtet P rindsen as N ö c r , som deeltog i disse S am m enkom ster , i sine „Aufzeichnungen" fo r tæ l le r , a t han paa sit Herresæde N öer blev overraflet as Efterre tn ingen om et rev c lu ticn a ir t U dbrud i Kiel og ilede derhen for at forhindre, at M a g te n fluide komme i D em okra ternes H æ n ­der (O lshausen , Claussen, M , T . S chm id t etc.). S a am e g e t er vist, at Kongen as P reussen var vel forberedt paa den flesvigholstenfle R e v o lu t io n , thi medens P rindsen as N öer overtog den mili taire Ledelse og overrumplede R endsborg , reiste B r o d e re n , Hertugen af Augustenborg, til B e r l in og erholdt Kongens skriftlige Tilsagn om preussisk M il i ta i rh je lp . Ogsaa M in is te ren A rn im Boytzenburg var vel indviet i P la n e n ; thi den 24de M a r t s , da Revolu tionen udbrød i Kiel (førend D epu ta t ionen , som skulde forelægge Kongen de

26

Sammensvornes Ultimatum, var vendt tilbage fra Kjøben- havn) forhandlede han mcb Hertugen af Augustenborg og dicterede ham et skriftligt Petitum til Konge« o in den nød- vendige Hjelp til Nevolutiouens Gjennemsørelse. Dette Petitum blev forelagt Ministerconseilet, hvor det naturlig- viis billigedes. Kongens Svar og Tilsagn blev allerede Kl. 2 om Middagen overleveret til Hertugen, som Kl. 4 afrejste t il Kiel. Uden dette Tilsagn havde Revolutionen, trods alle langvarige Forberedelser, ikke fundet mange T il- hcengere hos de beregnende Holstenere. Med den uord- thdfle Stormagts og hele Forbundets Hjelp troede man derimod sikkert, at Hertugdømmernes Løsrivelse fra Danmark maatte lykkes. Den syntes ogsaa i Begyndelsen at lykkes overalt.

Preussen udvirkede, ligesom 1864, at Forbundet be­sluttede Execution og Krig mod Danmark. Tydstland vilde hverken dengang eller 1864 anerkjende den gamle Eider- grcendse, men optog uden videre Slesvig i det tydske For­bund og indkaldte slesvigske Deputerede til Parlamentet i Frankfurt. En forenet preussisk- haunoveransk Armee gik over Cideren og drev det ubetydelige danske Corps, som havde besat Slesvig og adspredt Jnsurgentskaren ved Bau, tilbage t il Jylland og A ls, hvorpaa Wrangel rykkede ind i Jylland, men formaaede ikke at komme over Alssund, uagtet ha« senere erholdt mange Forbuudstropper, Ha ti f eater, Meklenborgere, Brunsvigere, Saxere, Würtembergere, 59a- deusere, Bairere, Nassauere etc. etc. t il Hjelp. De saa- kaldte venstabelige Magter fulgte dengang samme Politik som 1864, d. e. de ydede ingen activ Hjelp, men søgte at mægte Vaabenstilstand og Fred, under Nilkaar, som vare trykkende og farlige for Danmark. Under den første (Malmøer) Vaabenstilstand indsattes en Negjeringscommis- sion af flesvigholstenske Aristokrater, og de slesvigholstenfke Tropper huserede ilde i Nordslesvig (det morderiske Dverfald af de ved Brøus forsamlede Bønder). Under den anden Vaabenstilstand (1849) indsattes en Commission (Landes-

27

Verwaltung) af en danst, en preussisk og en engelsk Commis fair, medens Nordslesvig blev besat af svensk-norste, S yd ­slesvig derimod af preussiske Tropper. I denne Periode udfoldede Separatisterne, under preussiste Bajonetters Be styttelse, deres hele konstige Agitationssystem i den saakaldte „passive Modstand", som en fordreven preussist Literat, Jac. Venedey, fik i Commission at leere offentlig i Byer og Land­distrikter. 1850 sluttede Preussen, dreven dertil af Kaiser Nicolaus, endelig den saakaldte simple Fred og formaaede Forbundet t i l at gjøre det samme.

De Danste og Slesvigholstenerne skulde nu afgjøre deres S trid ved en Tvekamp, som fandt Sted paa Osteds Hede.

Men den saakaldte stesvigholstenste Armee, omtrent ligesaa stcerk som den danske, v a r egen t l i g en t ydsk Armee. Officiererne vare mest Preussere, blandede ined nogle Hannoveraner?, Bairere, Saxere etc. Ligeledes vare Soldaterne mest udtjente eller permitterede tydske Tropper. De ikke-tydste Stormagter vare Tilstuere ved disse cimbriste Kampe, ligesom de gamle Studenter sidde ved deres Dlkruus og see paa de 9)ngrcs Dueller. Kun det republikanske Frankrig blev nogle Gange uroligt eg truede (under Ca- vaignac) med, at der nmatte gjøres Ende paa denne standa- teufe »abus de la force!«. Den samme pentarchiste Skan­dalhistorie skulde Danmark opleve 1864. Det er i den seneste T id først blevet tilfulde bekjendt, hvor lidt det engelste Whig-M inisterium fra først af har havt isinde at yde Danmark nogen virksom, activ Hjelp i dets Forsvars­kamp mod de barbarisk fremstormende tydste Stormagter og det tydste Forbund, uagtet det kan synes ubegribeligt, hvor­ledes et ære fjært Cabinet saaledes kan erklære sig insolvent, at det ikke formaaer at indløse det givne Ord og efter­komme de traktatmæssige Forpligtelser, som England har paatagct sig 1720 og 1852. M an undskylder sig med, at de tydste Stormagter ogsaa have understrevet Londonner- Tractaten, ja at endog det østerrigste Cabinet 1851 har for-

28

lokket det danske Ministerium til at gaae ind paa ugunstige Organisationsforflag for Slesvig cg det hele Monarki, ved at tilbyde at ville udvirke en enropceisk Anerkjendelse af Monarkiets Integritet og fælleds Arvefølge. Men hvor­ledes kan England ønske at stille sig paa samme moralfle Standpunct som de thdst slaviske Magter, der synes at hylde den machiavelfle Grundsætning, at „ S k i n n e t og Ta l en er det bedste M i d d e l t i l at skjule Hens ig­ten"? Englands, Nnslands og Frankrigs Passivitet i denne Kamp imellem den store Goliath og den lille David er det bedste Beviis paa den Sandhed, a t Lidenskaben er en uendel ig stærkere dr i vende K r a f t end den kolde, beregnende Forstand. Den tydste Herste- og Erob­ringssyge flog 1848 og 1864 de øvrige tre Stormagters kolde Beregninger af Marken. Den snilde preussiste Pre­mier, v. Bismark, vidste meget vel, at Beregningen af egen Fordeel vilde holde det engelste og russiske Sværd i Skeden. Da man i Landdagen foreholdt ham den truende Intervention, som et Angreb paa Danmark vilde fremkalde, svarede han rolig: „Keine Gefahr! W ir wissen sehr wohl, wie w ir zu England und Nuslaitb stehen".

I England har Ministrenes forsagte Politik i den banst- tydste Conflict imidlertid vakt almindelig Indignation og truet med Whigministeriets Fald. Endog Palmerston har flere Gange maattet corrigere I . Nussels Indlæg til Gunst for de tydste Erobringsplaner. Lord Nussel har allerede 1861 og siden flere Gange besvaret det franste Spørgsmaal, hvad England agtede at gjøre, naar de tydste Magter for­kastede Vestmagternes Mæglingsforslag i den dansk-tydste S trid, med en bestemt Vægr i ng ved, i s aadan t T i l - fælde at yde D a n m a r k act i v og ma t e r i e l H j e l p .

Lorderne Stratheden og Campbell bragte den 11te April d. A. en Proposition ind i Overhuset hvorefter Huset stulde erklære: „1) Dersom det danske Mæglingsandragende paa en mere bestemt Maade, i Overeensstemmelse med det i Pariserprotocollen af 1856 nedlagte Princip, var blevet un-

29

derstøttet af Hds. Majestæts Negjering, havde efter Husets Mening Blodsndghdelsen og de andre ved Krigen i D an­mark foraarsagede Ulemper kunnet være forhindrede, og der vilde have været mindre Fare end nu for cit yderligere Forstyrrelse af den europæiske Fred. 2) Efter Husets M e ­ning maa en Conference angaaende det danske Anliggende, dersom den skal føre t i l nogetsomhelst practist Resultat, led­sages af Skridt, som kunne overbevise de europæiske Akagter vm, at Hds. Majestæts Regiering holder fast ved de Trak­tater, ved hvilke Storbritannien har garanteret Danmark Besiddelsen af Hertugdømmet Slesvig."

Efter Lord Strathedens Mening burde en engelsk Flaade løbe ind i Østersøen og bl. A. occupere Havnen ved Kiel. I den derpaa følgende Debat bemærkede Tørrypartiets Ministercandidat, Lord Derby, bl. A .: „at det Sidste, han vilde beskylde Statsseeretairen for de udenlandske Anliggender for, er Mangel paa F lid ; den ædle Lord havde ikke skrevet færre end 170 Depecher i det dansk-tydske Spørgsmaal. Skjøndt han ikke var nogen Beundrer af S tilen i disse Depecher, og de udmærkede sig ved en høi Grad af Svag­hed, maatte han dog anerkjende den forbavsende Udholdenhed, hvormed Grev Russel havde spundet Traadene i sit Bæv. Han for sin Deel havde ingenlunde isinde at forøge de store og alvorlige Forlegenheder, hoori Hds. Majestæts Regjering og Europa befandt sig. Det var ogsaa hans Mening, at Englands Politik overveiende maatte være en Fredspolitik; men Grev Russel motiverede denne Politik ved den laveste Grund, ved at lade Pengehensyn være det ene B e ­stemmende. Der gaves Hensyn, som indgød ham en større Rædsel for Krigen, end den blotte Fare for at fo r­ringe Statsformuens blomstrende Tilstand. Skjøndt han betragtede Krigen som et stort Onde, gaves der dog endnu større Onder end Krigen, som f. Ex. naar man opoffrede Landets 8Ere og lod en Ven i Stikken, der havde betroet sig t i l En. Hvad var overhovedet en krigerisk Politik? Eg­nede den Politik, ben ædle Lord havde fu lgt, sig bedst t i l

30

a t fjerne F a re n for Krig eller til a t forøge ben? H a n v a r bange for, at den snarere kunde give Anledning ti l a lvorlige Forviklinger og føre til en almindelig Forstyrrelse af F red eu i E u ro p a , end n a a r m an fra forste Fcerd va r flaaet ind paa en mere bestemt og ligere Vei. D e t v a r f o r k a s t e ­l i g t og v a n æ r e n d e f o r L a n d e t , n a a r m a n g j o r d e f r e m m e d e R e g j e r i n g e r F o r e s t i l l i n g e r og t r u e d e d e m , m e d e n s m a n s a m t i d i g b i b r a g t e d e m og h e l e E u r o p a d e n A n s k u e l s e , a t de r o l i g k u n d e b y d e a l l e E n g l a n d s F o r e s t i l l i n g e r og T r u s l e r T r o d s , d a E n g l a n d d o g u n d e r i n g e n O m s t æ n d i g h e d e r v i l d e i n d l a d e s i g p a a a t y d e m a t e r i e l H j e l p el ler gaae videre end til de irr iterende Foresti ll inger , som den ædle Lord opvartede ethvert europæisk H of med." „ D e t v a r beklageligt, a t G rev R usse l i D a n m a rk havde vakt F o r - h aabn inger om en Understøttelse, som han ikke havde havt isinde a t yde. I d e t han lod U denrigsm inisterens gode H e n ­sigter vederfares fuld Anerkjendelse, kunde han ikke undlade a t beklage, a t hans Polit ik havde bestyrket Udlandet i den allerede forinden altformeget udbredte Anskuelse, a t E ng lan d va r bundet i saa hoi G ra d af Hensynet til sin materielle In te re s se , a t det under ingen Omstændigheder kunde handle, som det burde, n a a r det vilde hævde sin S to rm ag tscharac tee r ."

G rev G re y bemærkede, a t det hverken havde været r e t ­fæ rdig t eller ædelmodigt as E ng lan d at raade de Danske til Tilbagetagelsen as N ovem berforfa tningen, n a a r det ikke havde havt til Hensigt a t understøtte D a n m a rk . D e t v i l d e h a v e v æ r e t l a n g t b e d r e f o r D a n m a r k , d e r s o m E n g l a n d s l e t i kke h a v d e b l a n d e t s i g i S a g e n , men havde iagttaget samme værdige H oldn ing som Frankrig . E n g la n d burde have sendt en Eskadre til Cideren. D e tydske S to r m a g t e r , navnlig O sterrig , vilde re t godt have vidst, hvad Følgerne vilde være blevne, og en saadan O p ­træden vilde flet ikke have medført nogen K rigsfare .

D e tvende sidste tydfle Aggressioner og In v a s io n e r have, som enhver opmærksom Ia g t ta g e r let vil finde, en saa

31

stor indvortes og udvortes Lighed og stacte i en saa in tim Causalforbindelse meb h inanden , a t de kunne betragtes som tvende vilde S k u d af et og samme T r e e , eller rettere som tvende Acter af samme revo ln t ionaire T raged ie . D e n anden Act er kun en videre Udvikling af den forste og forslaaes ikke af d em , som ikke selv have feet, men kun flygtig læst den fyrste. I begge Acter er det endnu tvivlsomt, hvorledes K nuden tilsidst stal loses , hvorfra fo r tr in l ig den bevægende K ra f t kommer, og hvem der er S tykkets egentlige Helt.

D e n s l e s v i g h o l s t e n s k e B e v æ g e l s e v i s e r s i g i b e g g e A c t e r k u n s o m en F o r g r e n i n g a f d e n a l ­m i n d e l i g e t y d s k e E e n h e d s - o g U d v i d e l s e s b e v æ ­g e l s e , kun er det tvivlsomt, om R egjer ingerne eller Folket (d. e. de akademiske og feudale P a r t i e r , som agere i Folkets N a v n ) have været mest virksomme i a t fremkalde de omtalte In v a s io n e r . E n D ee l A ar forinden det kom til et saadant U dbrud , kjæmpede Regjer ingerne en svær S t r i d med de saakaldte D em okra te r og D em agoger , eller, som de selv kalde sig, „l iberale F rem stridtSm æ nd". D isse havde organiseret sig i store, over hele T y dst land og de danske H ertugdom m er udbredte F oreninger (som „det tydste Burschenschaft", N a t io ­nalverein , T u r n e r - , Schützen-, S ä n g e rv e re in e o. s. v . ) , som stode under fælleds, tildeels fyrstelig Ledelse. D e re s M a a l v a r re v o lu t io na ir t , idet de vilde omstyrte de bestaaende S t a t e r og F o r fa tn inger og oprette en tydst Eenhedsstat eller R epub l ik , hvori et Folkeparlament stulde udove den hoieste M a g t . P ressen og Underviisningsvæsenet var i deres H a a n d , og i de tydste Landdage havde de en stor M a jo r i te t .

Ved disse mægtige H jelpemidler havde de trykket og terror iseret R egjer ingsm agten i de A a r , der nærmest gik forud for 18 48 og 1864. 2 deres Forlegenhed grebe de tydste Reg je r inger begge G ange til det lidet hæderlige M id de l , a t aabne eu Sikkerhedsventil imod N ord en og lade den vilde, demagogiste D a m p udstromme over den cimbriste Halvoe. D erv ed freistes R eg jer ingsm astinerie t f ra en truende, revo lu ­t io n a i r Explosio«. R e g je r in g s - og O m væ ltn ingsm æ ndene

32

sluttede et tem pora ir t For l ig , og alle revo lutionaire E lem enter styrtede mod N o rd e n , hvor m an havde anviist dem et rig t B y t te til D e ling . D e t v a r iseer P reussen , som ledede denne tydfle Poli t ik , i det dobbelte D iem ed, a t forskaffe sig N oe i det I n d r e og Udsigt til te rr i to r ia l Udvidelse mod N orden . M e n Historien vil notere denne perfide F rem gangsm aade og betegne det samme B egreb med I to ru ss ica fides som med P un ica fides.

4. Den flesvigholstcnsie A gitations konstfulde Mechanisme.I A aret 1847 havde Kong Christian V II I . , da han

bemærkede de separatistiske Bevægelsers tiltagende S ty rk e , anbetroet en Ikke-S lesv igho ls tener , K am m erherre v. Scheel, den øverste Negjeringsmyndighed i H e r tu g d ø m m e rn e , i hvilken A nledning en D ee l høiere Em bedsm æ nd afsiedigedes, medens a n d r e , især holstenske D ip lo m a te r , frivillig resig­nerede. P a r t i e t s F øre re trak sig tilbage eller gik paa Reiser i T ydsi land , hvor de sluttede faste Forb indelser og udkastede de nærmeste O pera t io n sp lan e r . At et insurrectionelt U dbrud var nærforestaaende, røbedes ofte af den tyd sie P resse , som idelig opfordrede til a t afkaste Aaget og tilbød hele T y d s i­lands H jelp . Endog den holstenske P resse truede. Jtzehocr B la d e t s. Ex. terroriserede Regjeringen med, at hele S l c s - vigholsten vilde reise sig som een M a n d , ifald danske T ro p p e r bleve sendte til H ertugdømm erne. M a n frygtede nemlig for, a t Regjer ingen siulde beslutte en Afløsning af G arn isonerne især i Kiel og R e n d sb o rg , hvor de gamle G arn iso ne r vare corrumperede og run d ne fo r O m væ ltn ingen .

D e U nderhand linger , som P a r t ie t s Chefer 1847 have før t med det erobringssyge unge Tydsiland , især P reu ssen , ville nok aldrig komme for D a g e n s Lys. Kun en D ee l derhen hørende T in g fandtes paa Augustenborg ib landt H e r ­tugens B revs iaber og publiceredes siden i C onferen tsraad W egeners Meddelelser, hvor de kunne efterlæscs og give et B egreb om de S a m m en sv o rn e s P la n e r . D a Revolu tionen

33

1850 var strandet, udgave nogle af dens Hovedmænd, for at hcevne sig paa de tydske Regjeringer, som havde svigtet deres Løfter og Tilsagn, flere Hefter af saakaldte Ac t - stykker , som nærmest bevise den intime Forbindelse, hvori Oprørspartict 1847 og 1848 har staaet t i l disse Regse- ringer. Det er især andet og tredie Hefte, som indeholde mange interessante Oplysninger om dette høiforræderifle Complots Conspirationer med Udlandet, og dog ere de fleste hemmelige Underhandlinger ikke omtalte eller publicerede. Verden vilde forbauses over disse hemmelige Conspirationer, dersom de engang kom for Dagen. Hvad der, under saa- danne Omstændigheder, hører t i l den almindelige Dagsorden over hele Tydftland, især i Preussen og Osterrig, nemlig Arrestationer og Huusundersøgelser, Papirernes og Brevenes Confiscation etc., det har den danfle Negjering ikke en eneste Gang forsøgt, for at komme paa Spor efter Forræderiet. T i l Tak for denne Mildhed har den tydfle Presse overøst den med en voldsom Strøm af falfle Beflyldninger for M ishandling og Tyranni mod de ædle tydfle Patrioter, for saaledes at lamme al Regjeringsmagt. I alle tydfle Byer og Landsbyer exequeres endnu ofte corporlige Straffe med N iis eller Stok, især mod den ondflabsfnlde Ungdom. Men straffedes engang en kaad Gadedreng med R iis af en danfl Politimester, saa opløftede den hele tydfle Presse et Hyl, som varede i mange Maaneder, over saadant uhørt Barbari. (M an erindre kun den Büschelske Historie i Eckernförde.)

Da Magten 1849 og 50, efter Vaabenstilstanden og Berlinerfreden, for Slesvigs Vedkommende fratoges Ne­volutionscheferne og gik over i en Negjeringscommissions Hænder (Landesverwaltung), bestaaende af Kongens Privat- secretair, Geheimeraad Tillisch, og den preussifle Greve Enlen- burg, vare alle Forsøg paa at bringe de ansatte flesvighol- stenfle Embedsmænd og nogle sydflesvigfle Districter og Byer t i l Lydighed længe forgjæves, fordi Oprørsregjeringen, som havde sat sig fast i Holsten, derfra vedligeholdt Agita­tionen.

3

34

Under disse Forhold kunde en passiv Modstand let organiseres. I dette Tidsrum viste det flesvigholstenfle Parti sin fulde Styrke i allehaande terroristiske Konster, navnlig i Tilvejebringelse af Adresser, Erklceringer, Pro­tester cg Petitioner t il udenlandske Hoffer. Den hele sles­vigske Geistlighed, mange civile Autoriteter og hele Laud­staber, f. Ex. Angel, bragtes t il at erklære sig for Oprørs- regjeringen og nægte den lovlig indsatte Negjeringscom- mission Lydighed. Folgen deraf var, at mange Embedsmænd og Præster maatte afsættes, hvor Commissionen havde Magt dertil, nemlig i Nordflesvig. Derover udstødte Partiets Blade i Holsten og Tydstland naturligviis et forfærdeligt Hyl. Alle Forholdsregler, som ikke udgik fra Slesvigholstenere og deres Chefer, fremstilledes som tyranniste, ulovlige, for­bryderste.

Netop det samme Skrig over batist Undertrykkelse og Vold hørte man efter 1856, da den tydste Pression mod Danmark atter tog sin Begyndelse. Men Folkene og selv Cabinetterne have en overordentlig kort Hukommelse. Hvad der er steet det ene Aar, glemme de i det andet. Paa Grund af de sidste Aars flesvigholstenste Skrig over danst Incorporation, Prægravation, Propaganda og Tyranni, an- toge Europas Folk og Fyrster, at Hertugdømmerne virkelig vare i en meget ufri og fortrykt Tilstand og kun knude frelses ved tydste Paaben. De havde glemt, at det samme Parti havde fyldt Europa med det samme Jammerskrig fra 1844 t il 1848, cg ligeledes i Aarene 1849 og 50. Som routinerede Agitatorer vide Partiets Førere meget vel, at naar Europas Opmærksomhed ikke stal tabes, maa Skriget ikke vedvare bestandig, men fremkomme i Paroxysmer, med flere Aars Mellemrum, for at Folkene kunne glemme de foregaaende Agilatiousstorme.

De omtalte Samlinger af flesvigholstenste Erklæringer, Protester, Truster o. s. v. have forresten en blivende Værdi. Man lærer deraf at fjende ikke alleue de Personer, som have ledet det agitatoriste S p il 1848 t il 50, samt 1863—64,

35

men ogsaa Ophidsningens og ben rebelliske Modstands hele konstrige Mechanisme. Formularerne til Protesterne, Adres­serne etc. lavedes i Kiel, Altona, Neudsborg etc. og for­sendtes pakkeviis t il de Districter, Byer og Autoriteter, som stulde protestere eller adressere. Saaledes fremkom det Meste af det, der senere i Udlandet gjælder som det stes- vigholstenste Folks eenstemmige Ønste og Villie. Det er ikke blevet, og vil heller aldrig blive tilstrækkelig bekjendt, i hvilken Grad den flesvigste Agitation igjeunem alle Pe­rioder har været af holstenfl og tydst Oprindelse, saa at sige en aagrende tydst Snylteplante, som aarlig mere udbredte sig over de stcsvigste Marker og kvalte loyalitetens og M ora­litetens gode Sæd; thi den medforte en listighed og De­moralisation, som man ellers ikke har kjendt saa hoit op i Norden. Slangerne tabe deres Giftighed med hverBrede- grad mod Norden, og hos Folkene svinder Lideustabernes Giftighed i samme Forhold. Men de uyindforte, exotiste Giftstoffer synes ogsaa i Norden for nogen Tid at kunne beholde deres hele ødelæggende Kraft. Saaledes er det ogsaa med den fra Syden, fra Italien, Ungarn, Sydthdstland etc. mod Norden fremtrængende, giftige, nationale Egoisme og Herstcsyge. Den fjender ingen M ora l, allermindst den christelige Grundsætning: »Quod t i bi f ie r i non vis,a l t e r i non fecer i s !« Den foragter intet Middel, om det var det mest foragtelige, naar det kun forer t i l Maalet, de vilde, nationale Begjærligheders Tilfredsstillelse. De Folk fra det forrige Aarhundrede, der med Forfatteren have kjendt Slesvigs land og Folk i Slutningen af 18de og Begyndelsen af 19de Aarhnndrede, ville, uden ellers at være »laudatores temporis ae ti« , dog let tilstaae, at dette Folk dengang levede i en rolig, velsignet Uskyldighedstilstand imod nu, da det lader sig bruge som en Boldt, der kastes frem og tilbage af listige Demagoger, ærgjærrige Aristokrater og speculerende Embedsjægere, samt af Prætendenter og fremmede Hoffer. Tilstanden er nu saadan, at der kunde skrives

3*

36

tykke Bøger over be listige Intriguer, Kon ster og Rænker, hvormed Befolkningen ophidses og drives fremad, som en Flok Faar af Hyrden.

Denne Befolkning ruller frem ligesom en Kugle nedad en Skraaplan og seer ofte hverken den Kraft, der driver den, eller mod hvilken Afgrund den bevceger sig. Thi den Herlighed er tilvisse ikke stor, at vorde et Overdrev for Tydsklands sultne Sønner og lade sine egne Sønners Blod flyde i alle Tydfl-- lands Krige, der for det meste fores ikke for Ret og Frihed, inert for Usrihed og Undertrykkelse.

Hvorom dreier sig den hele tydsk-danfle S trid? Wrangel har sagt det: „um Schleswig zur deutschen (prenssi - schen) P r o v i n z zu machen". A lt det ovrige er S p il­fægteri med smukke Phraser om Ret og Frihed. Den een« foldige slesvigske Almue havde ikke vidst, hvor stor Friheden er i Preussen og Tydflland, naar den ikke havde faaet en Prove deraf ved Preusserens Fcerd i det Land, til hvis Be­frielse de ere sendte. Den tydske Frihed og den danske F r i­hed have neppe storre Lighed end Natten har med Dagen. Men det nationale Svcermeri er et Trylleri, som formaaer at forblinde de klareste Dine. Med saadanne forblindede Folk kunne Tydflerne træffe omkring fonf med en Flok Negerflaver. Om Holsten gjelder tildeels det samme somom Slesvig. Det har under en indvandret tydsk AdelsSvobe aldrig fært at taale Folkefrihed, og allermindst naar den kommer fra Norden. Frihedens Morgenrode har kun gjort det vildt og uregjerligt. Det trænger* nu virkeligt til preussifl Corporalregimente, naar det atter stal vorde regjer- ligt. De derværende Partiførere, ligeledes forblindede af den akademiske, nationale Dunst, bemærke ikke, at de gjore deres Land t il en B ro , hvorover rovgjerrige tybfle Skarer bekvemt kunne trænge ind, ikke alene i det herlige „mecrum- schlungne Nordalbingen", men paa hele den cimbrifle Halvoe, uagtet de have Erfaringen fra 1848 og 64 for Oinene. Udentvivl mene de ridderflabelige og akademiske Førere, at

37

de let kunne overliste Preusserne, bruge deres Armeer t i l at sønderhugge det gamle Statsbaand (das dänische Joch brechen) og siden vise dem hjem t i l Brandenborgs Sandørkener, for at Ridderskabet og Augustenborgerne kunne see det feudale Regimentes gyldne T id vende tilbage. Men Preusserne lade sig ikke saa let overliste. Den preussiske D rn holder sit Bytte fast, om den ogsaa 1850 blev tvungen t i l at flippe det løs. Der v il da komme en T id , da de Sammen­svorne kunne synge meb Troldmanden, som kunde mane Aander frem, men ikke mane dem bort igjen:

„H ilf uns Herr aus diesem Kreise;Unsre Roth ist groß;

Denn die Geister, die w ir riefen,Werden w ir nicht los! — “

L i sige dertil: »habeant s ib i!« V i opponere kun mod det listige Jntriguespil, hvormed de holstenfle Sammensvorne fra Begyndelsen af have forlokket og forført en Deel Slesvigere t i l ogsaa at sælge deres Land t i l Tydflland. Enhver, der har sect disse holstenfle Partiførere lidt i Kortene, veed, at de allerfleste flesvigske statsfjendtlige Bevcegelser og Demon­strationer ere satte i Scene i Holsten, i K ie l, Rendsborg, Hamborg, Altona etc., og at de flesvigfle Slesvighol-stenere i Grunden kun have været deres holstenfle Herrerslydige Tjenere. I alle vigtigere Propositioner oz B e ­slutninger have de flesvigfle Stænder raadført sig med og erholdt deres Jnstruxioner fra Kiel (ofte lige fra Berlin ). Møderne maatte ofte udsættes for saadanne Raadflagningers Skyld. Vigtige Indlæg, Adresser og Protestationer konci­peredes i Kiel ( i den senere T id af Plank) og kom da for Dagen i Flensborg, under stor Jubel af Partiets Claqueurs. Ligesaa forberedtes og arrangeredes de fleste flesvigfle D e­monstrationer, Folkeforsamlinger, Gilder, Adresser o. s. v. i Kiel og andre holstenfle Byer. Der sørgedes for tilstrækkelig Tilstrømning fra Holsten ved de saaledes arrangerede Skytte-

38

og Sangfester, og støbte saadanne store Forsamlinger paa Modstand i Slesvig, saa forlagdes Skuepladsen t i l de nær­meste holstenske B yer, K ie l, Rendsborg etc. Tydskland sendte da sine exalterede Eenhedssvcermere, som holdt smukke Taler, og Verden fik at vide, at der virkelig existerer et flesvigholstensk Folk, som for enhver P riis v il rive sig lys fra Danmark og gaae over t i l Thdstland. In te t har fo r­bistret Tydsterne mere end den Omstændighed, at der ogsaa undertiden forsøgtes danste Folkefester og Forsamlinger i den nordlige Deel af Slesvig, ja at danste Lystreisende, Studenter og M ilita irperfoner begyndte at faternisere med de sydflesvigfle Landboere. „Solchem Skandal muß bald ein Ende gemacht werden" hørte mau de euragerede Slesvig- hvlstenere sige; thi hvad de finde naturligt og priseligt for sig, nemlig at Tydstland sympathisers og faterniserer med de tydsttalende Slesvigere, det samme bliver et vederstygge­ligt, sort Forræderi, naar det foregaaer imellem dansktalende Slesvigere og Medborgere fra Kongeriget. De Slesvigere, som vare blevne deres Eder og Pligter imod Kongen og Riget troe og virkede for den gode Sag, bleve af den holstenske og tydske Presse i Regelen betegnede og behand­lede som Overløbere og Forrædere. Noget af det første, Preusserne foretoge sig i Nordflesvig, var, at sprænge en Mindestøtte i Luften, hvorpaa Navnene paa 18 saadanne Forrædere vare indgravede. Det gjorde de samme Preus­sere, som i Posen efterspore og ødelægge ethvert Minde, enhver Gravsteen, som Pieteten har sat over de saakaldte Oprørere eller over de Polakker, som kjæmpede og faldt for deres Fædreland. Heldigst vare Holstenerne og Tydsterne med deres Agitationer for Gjennemførelsen af det udeluk­kende tydske Sprog i det mest dansttalende Mellemslesvig. Alle fremmede Magter troede paa det uophørlige tydske Lamento over den saakaldte barbariste Sprogtvang. Hele Skarer af tydste Emissairer droge aartig igjennem disse D i­stricts for at ophidse Bønderne, der overalt i Verden holde

39

fast p a a bet fo rm eentl ig hellige K irkesprog, om be enb et forstaae bet. U n b e r enhver S tc en b e r fo rsa m l in g tvang bertne A g i ta t io n B p n b e r n e enbog i heelt b an f l - ta le n b e E g n e t i l a t inbsenbe store M a s s e r af P e t i t i o n e r om G jen in b fp re ls e a f bet cervcerbige thbffe S p r o g . D a hver enkelt M a n b eller K o n e m aa t te u nbe rf l r ive sin egen P e t i t i o n , saa knnbe m a n p r a le i U b la n b e t ineb , a t bei* v a r inbkom m et saa og saa m a n g e T u s in b P e t i t io n e r . I A lm inbeligheb blev F o r m u l a r e n tryk t eller skreven i Holsten (K ie l og A l to n a ) og i store Pakker oinbeett i M e n ig h e b e rn e . E n Prcest f r a en heelt bansktalenbe M e n ig h e b forsikkrebe offen tl ig t , a t f r a h a n s S o g n vilbe ingen P e t i t i o n e r komme. D o g kom ber flere hunbrebe . D e fleste v a re f lrevne af eett H a a n b , og U nber* skriften v a r af sam m e H a a n b .

II. R e t s s p o r g s r n a a l e t .

1. D en gam le flesvigholstenfle R etsb asis .I T yb sk lan b s politifle H is to r ie h a r N e ts s p p r g s m a a le t

a l t ib spillet en ubmcerket N olle . E n h v e r Bevcegelse blev inblebet ineb en lan g v a r ig og spibssinbig R e t s b e b a t , og in te t an b e t Folk h a r fo rstaae t nteb saab an S n i l b h e b a t grunblcegge sig en konstig „ R e c h t s b o b e n " fo r sine polit ifle og sociale O p e r a t i o n e r , som bet tybfle. G r u n b e n be r ti t e r nben tv iv l a t syge i S t a m m e r n e s bestanbige F e ib e r og i ben stnberenbe U n g b o in s D a n n e l s e s m a a b e p a a be tybfle Universi te ter . Iscer lcere be jn r ib if le S t n b e r e n b e ineb S p ib s f in b ig h e b a t be- h an b le en f o r v i r re t og f r a be forfljelligste T ib s a l b e r e hentet Lovgivning, og ba bisse s t r ibbare Folk senere komme ti l a t reprcesentere N a t io n e n som O v r ig h e b e r og S t a t s m c e n b , saa

40

faaer den derved Udseende af at vcere et Folk af Advokater; de enkelte Stater, f. Ex. den preussiske, kalde sig med Vel­behag „en k ris te lig , germanisk Retsstat " , hvorved det stal tilkendegives, at de have opnaaet Culturens hoieste T rin i Europa.

Men med Hensyn til hvad der er Ret, er man ikke saa meget noieregnende, og det tydske Retsbegreb falder ofte sammen med Sophistens hos Plato, som sagde, at Ret er i A l mi nde l i ghed kun det, hvad der er t i l vor egen e l l er den S t ä r k e r es F o r d eel. Digteren Göthe, som tilfulde kjendte sit Folks Ejendommeligheder, sagde:

„D ie Deutschen sind ein gut Geschlecht,Ein Jeder spricht: ich will das Recht;Versteht sich aber, Recht muß heißen,Was ich und meine Gevatter preißcn;Das Uebrige ist ein wcitläuftig Ding (das fremde Recht).Drum acht ichs lieber ganz gering." —

Tydstlands Historie vifer, at man overalt har fulgt denne Grnndscrtning ligeoverfor de smaa Folkestammer, som omgive Tydskland i Norden, Syden og Dsten. Derfor er Keiser Fridrich Barbarossa, som vilde annectere den ita­lienske og cimbriske Halvoe til Riget, de tydste Nationalsvcer- meres Helt, paa hvis Opvaagnen af den lange Sovn i Küfhäuser de vente med Smerte. Nogle mene imidlertid, at hans Aand ved Sjælevandring atter virker i Wilhelm Erobreren, hvis forste Minister nylig sagde i Landdagen, at i Po l i t i ken var Ret ten, naar den ikke forenedes med Magten, en temmel i g un y t t i g T i ng, hvilket han derpaa viste i Praxis ved at anordne det sidste store Indfald i det danske Rige. Uagtet nu al Verden veed og seer, at Tydstlands Ret mod smaa Nabostammer og Stater i A l­mindelighed ikke er andet end den Stærkere»; Net over den Svage eller den brutale Naturret, saa har man dog til alle Tider med stor Konst og Snildhed sogt at tilflore

41

ogsaa be brutaleste Angreb paa be svage N abo e r meb en M angfo lb ighed af sophististe S k in g ru n be , ber skutte fremstitte Tybsterne som bein , ber attene forsvare sig og Netten, m ebeus be smaa, frebelige N abo e r fremstilles som Folk, ber overmobig a n g r ib e , forstyrre F reben og trcebe Netten meb F ob ber.

E n saaban lang Netsstrib er gaaet forub fo r alle tybste Aggressioner, men ingeusinbe heftigere enb siben Begynbelsen af ben sibste tybst-banske S t r i b , som nu om trent h a r varet et halv t Aarhuubrebe.

K ort efter W ienereongressen og Oprettelsen af ben ger- maniste Confoberation anlagbe be seiersbrnkne tybste Akabe- mikere en stor R e tsp roees imob D a n m a rk , som gik ub paa a t stille bette Nige veb 3 H ertugbom m er og gjore bem til tybste P rov inbser etter forelobig selvstcenbige tybste S t a t e r . M e b Holsten og Lanenborg va r m an snart paa bet Nene. M a n paastob, a t „ b i s s e L a n b e h o r t e t i l F o r b u n b e t og T y b s k l a n b , v a r e s e l v s t c e n b i g e F o r b u n b s s t a t e r " , hvori F orbunbe t v a r O verherre og hoieste Lovgiver; Lanbs- herren , Kongen af D a n m a rk , havbe, som F orb un b e ts Prce- seet, kun a t folge be fra F rankfu rt kommenbe O rb re s .

D erveb stillebes nu rigtignok F orb un b e ts Vcesen, Aanb og Bogstav paa H ovebet; thi bemie Confoberation er, efter F o rbnnbsae ten , en p e r m a n e n t A l l i a n e e a f s o u v e r a i n e F y r s t e r , m e b l i g e N e t t i g H e b e r og P l i g t e r , til gjen- sibigt Forsvar.

F o r b u n b e t e r i n g e n S t a t m e b b e s t e m t e T e r ­r i t o r i e r o g n a t i o n a l e G r e e n b s e r . D e t omfatter flere M i l l io n e r ikke -tybsktalenbe Folk , og K o n g e n a f D a n ­m a r k e r d e j u r e l i g e s a a s o u v e r a i n H e r r e i H o l ­s t e n og L a n e n b o r g , s o m K o n g e n a f H o l l a n b o v e r L i m b u r g , K o n g e n a f P r e u s s e n o v e r B r a n b e n - b u r g og K e i s e r e n a f D s t e r r i g o v e r B ö h m e n . J m i b - lertib have be nationale P a r t i e r i D a n m a rk libt efter libt labet ben veb F o rbnnbsae ten grunbebe F o r l ig s - og S t a t s r e t fare meb Hensyn til H ols ten , og paa en M a a b e anerkjenbt

42

den falste tydste Netsdoctrin, at dette Land er en Forbundet tilhorende Provinds eller en selvstændig Forbundsstat. Saa- snart dette var steet, gik det tydste Retskrav videre og re- clamerede Her t ugdømmet S l e s v i g som e tHol s t en og t i l med Tydsk land t i l ho r e n d e Land. T il Tegn paa, at en saadan Incorporation i Holsten virkelig bestod, opfandt man Navnet „Schleswigholstein", et Folk af „Schles- wigholsteinere", stesvigholstenste Faner og Fnndamentallove, hvilke sidste hentedes fra en fendal Valghandling i Aaret 1460. Denne Act kaldtes „ Landspr i v i l eg i e r " , medens dog den valgte Konge kun tilsikkrede det vælgende Nidderstab de dengang almindelige Adelsforrettigheder.

Af dette gamle Document udrev man enkelte Sætninger og fortolkede dem paa en vilkaarlig, falst Maade, f. Ex. de bekjendte O rd: „un dat s e bl i ve n tosa menungedeel t", hvorved Slesvigs og Holstens evige Forening stnlde bevises. Men enhver ærlig Mand, som læser denne fendale Haand- fæstning til Ridderskabet, kan aldrig troe, at Kongen vilde eller kunde love en saadan Sammensmeltning af det tydste Len Holsten med det danske Len Slesvig, som de to Lens­herrer hvert Oieblik kunde sonderrive. Kongen fastsætter da ogsaa i samme Document en særstilt Statholder, Lovgivning, Landdag og Forvaltning for Grevskabet Holsten (som den­gang ikke omfattede alle de Dele, der forst 1806 bleve sammenlagte under Navn af Holsten) og en særstilt O r­ganisation for det danste Rigslen, Hertugdommet Slesvig. T il Slutning lover Kongen at sorge for begge Landes indre Fred, som hidtil mest var bleven forstyrret ved Arvedelinger imellem Landsherrens Born. Derfor hedder det: „V i laven disse Lande in goden Freden to holden, un dat se bliven tosamende, ungedeel t " d. e. ikke udstykket imellem Fyrste- sonnerne.

Paa en saadan svag, rabulistist Grundvold fra det 15de Aarhundrede staaer det, som de holstenske og næsten samt­lige tydste Jurister udgive for Her tugdommernes evige, hel l ige, uforkrænkel ige Ret , den Ret, for hvis for-

43

meentlige Krænkelse den hele tydste akademiste Verden i over . 30 Aar med Pennen er dragen til Felts imod Danmark, medens de tydste Fyrster tvende Gange for samme Net have oversvømmet den danste Halvve med deres Armeer. „Hvad vilde der blive af Preussen", sagde nylig Lord Palmerston i Parlamentet, „naar dette Lands Adelscorporationer lige­som de holstenste vilde reclamere feudale Privilegier fra det ]5de og 16de Aarhundrede, og deraf construere det 19de Aarhundredes Statsret?" Og dog have alle preussiste Konger konfirmeret disse Privilegier, endog uden de Rets­forbehold, som fviedes t il de danste Confirmationer. De Danstes Uret og fjendtlige Fcerd bestaaer nu deri, at de ikke ville give S lip paa Slesvig og anerkjende de i Kiel lavede Fundamentalloves Gyldighed, nemlig at Slesvig er en gammel holstenst og tydst Provinds, uadskillelig forenet med Holsten og Tydstland til en selvstcendig S tat „S les- vigholsten". De Danstes Bestrcebelse, at vedligeholde den ældgamle territoriale og nationale Forbindelse imellem Her­tugdømmet og Kongeriget, som ved europæiske Tractater er sanctioneret 1720, 1773 og 1852, efter haarde Kampe, stig­matiseres i Tydstland med de bekjendte Stikord: Incorpora­tion, Propaganda, Danisering, Gewaltherrschaft o. s. v. I det Væsentlige er saaledes den l angvar i ge tydsk-danske S t r i d en Kamp imel l em Holsten (el ler Hol stens ar i stokrat i ske og akademiske Stænder ) og D a n ­mark om den na t i ona le og pol i t i ske Besiddelse af Her tugdømmet S l esv i g . Denne Kamp har fra Tid t il anden gjentaget sig i forstjellige Aarhundreder, snart i dynastist og feudal, snart i national Skikkelse. Historien afgiver det Vidnesbyrd, at Retten var for det meste paa danst, men Magten paa tydst Side, idet nemlig de nord- tydfle Fyrster og Slæder (Hansestæderne), drevne af Be- gjærlighed efter at udvide deres Magt eller Grændser imod Norden, bestandig og kraftig understøttede de holstenske Be­stræbelser. Kampen blev saaledes snart t il en Kamp imellem det lille Danmark, som ikke fandt nogen væsentlig Bistand

44

hos de nordiste Naboriger, og det store Tydskland, som kun b liv e r en ig t, nacir det g je lde r om et Angreb e lle r O v e rfa ld udenfo r dets egne Grcendser. Denne Kamp har altid havt det Ejendommelige, at den tydste Part ikke respecterer nogensomhelst Overeenskomst, Tractat eller Fredsstutning, som ikke er t il dens Fordeel, men haardnakket vedbliver at strige paa sin Ret (nemlig celdre, fordeelagtigere Overeenskomster), og griber t il Baaben, saasnart Omstam- dighederne synes gunstige. Saaledes var det under Kong Erik af Pommern, da de holstenste Fyrster ikke agtede Kei­serens Kjendelse meb Hensyn til Slesvig, og saaledes var det under Kong Frederik den Syvende, da Preussens og Forbundets Fredsstutning samt de europceiste Stormagters Londonnertractat ikke har kunnet bevirke andet end en Vaabenstilstand af nogle faa Aar. Preussens Statömcend erklcerede endog ligefrem, at de kun havde s lu tte t en te m p o ra ir S t ils ta n d (einen fau len F rie d e n ), som skulde ophore, saasnart de po litiske F o rh o ld a tte r vare gunstige; de vilde da fremtvinge en bedre Afgjorelse med Danmark og sagde: „aufgeschoben ist nicht a u f­gehoben". I dette Stykke var det preussiske Cabinet ord­holdende, thi 4 Aar efter Freden reiste det atter den fles- vigholsteuste Fane, for under samme at annectere den syd­lige Deel af den cimbriste Halvoe. Keiser Nicolaus, som mest havde tilbagetrceugt dette Cabinets Erobringspolitik, dode under Krimkrigen, og hans Efterfolger trak sig tilbage fra den ydre Politik for at fremme indre, sociale Reform­planer. Nogle Aar senere udbrod den tredie pelste Revolu­tion, der atter forenede de tre ostlige Stormagters In te r­esser (som Nogle paastaae, endog t il en Fornyelse.af den hellige Alliance). Den franste Keiser virkede ivrigt for Be­skyttelsen af den polske Nationalitet og Selvstamdighed, som tidligere for den italienske. Men da Rusland tilsidst afviste alle fremmede Forstag til Gunst for Polen, trak England og Osterrig sig tilbage, erklärende, at de ikke vilde deeltage i krigerste Tvangsmidler imod Rusland. Ogsaa Keiser

45

Napoleons senere Plan, at lose be mange brænbenbe Spprgs- maal, font tvnebe meb Krig, veb eit alminbelig europæist Congres, fanbt ikke Englanbs Bisalb. Ligelebes gik ben as ham proponerebe Allianee til Mexicos og be forenebe S ta ­ters Pacification overstyr. Derveb opstob nu en stor Knlbe eg Opposition imellem Vestmagterne, som har toæret mest uhelbig for Danmark. Frankrig afflog paa sin Sibe alle Englanbs Opforbringer til at gjore fcelles Sag til Opret- holbelsen af Tractaterne af 1852 meb Hensyn til bet banske Riges Integritet og Selvstcenbigheb, som siben 1857 atter truebes svært af Forbunbet og begge be tybffe Stormagter, un bet* Preussens Lebelse.

Saasnart man i Berlin holbt sig sikker for en activ Jnbblanbing af Vestmagterne, Ruslanb og Sverrig i bet banste Spprgsmaal, ilebe man meb Forberebelsen til ben trebie tybste Invasion i bette Aarhunbrebe, ber tog sin Begyn­delse mob Slutningen af 1863 bermeb, at Preussen, Osterrig, Sachsen og Hannover senbte en saakalbet Cxecutionsarmee inb i Holsten, som ber bevirkebe en Revolution og en Re­stauration af Tilstanben i 1848—49. Den tilintetgjorbe ethvert Spor af Lanbsherrens Autoritet. Da benne Inva ­sion og Revolution gik for sig uben at fin be væbnet Mob* stanb fra baust Sibe, ilebe Preussen meb at stutte en Con­vention meb Osterrig til Hertngbommet Slesvigs Occupa­tion, som ligelebes stulbe foretages uben Krig, un ber Navn af Garanti eller Pan t for Opfylbelsen af Danmarks For­pligtelser, som bet stulbe have paabraget sig 1851 og 52. Danmark opforbrebcs til at tage Novcmberforfatningen (en Revision af FællebSforfatningen af 1854) tilbage tuben 1ste Januar. Dette kun be ikke stee paa lovlig Maabe i ben korte Tib, men bet nye Ministerium lovebe at bevirke bens Ophævelse, hvilket beg ligesaa libt vilbe have forhinbret Invasionen, som Martspatentets Ophævelse for Holsten kunbe hinbre ben saakalbte Execution.

Sagen var, at Tybsklanb for enhver P r i i s v i lbe sætte sig i fact isk Besibbelse af Her tugbpmmerne,

46

ligemeget under hvilket Paastud. Begge de allierede S to r­magter lode idelig forsikkre hos de ikke-tydste Hoffer, at de ingen lunde v ilde erobre, men kun tv inge D anm ark t i l at holde de givne Lpvter. Navnlig vilde de ikke krænke Londonner-Tractaten af 1852 med Hensyn til Dan­marks Integritet, hvori de og de fleste thdfke Stater, men ikke Forbundet som saadant, havde deeltaget. Derved be­roligede man Vestmagterne, endog da en combineret tydst Hær, forst af 80,000, senere af henved 150,000 Mand, ud­strakte Invasionen til Jylland under Paasknd af, at man maatte have et Pant for Overgivelsen af Oeu Als og for Udleveringen af de tagne Skibe. Den Perfidie, der ligger i disse Pantfordringer og Forsikkringer om Integritetens Vedligeholdelse, vil let indlyse for Enhver, der betragter Tydskernes Fremgangsmaade i Holsten som i Slesvig. Begge disse Dele af det danske Rige behandledes ikke som Lande, hvori der foretoges en temporair Execution eller toges et Pant, som efter alle Tiders Retsgrundsætning ikke tor forvandstes eller altereres t il Skade for den retmæssige Eier. Begge Her t ugdommerne behandledes der imod som e r ­obrede Prov indser , som Lande, man aldrig agter at t i l ­bagegive. De revolutioneredes i Bund og Grund, saasnart de tydste Tropper vare rykkede ind. Alle Tegn paa Lands­herrens Autoritet tilintetgjordes, de fleste loyale Embeds- mæud og Officianter samt Gejstlige og Lærere bortjagedes, og deres Pladser besattes deels med de ivrigste Jnsurgenter fra 1848, deels med andre fra Tydstland tilstrommede Em­bedsjægere. Den loyale Befolkning forhaanedes og insul­teredes paa alle Maader, og enhver Communication med Danmark eller med danste Autoriteter straffedes som For­ræderi. Overfeltherren, Wrangel, erklærede i Flensborg og Haderslev til Autoriteterne: „Ich b in gekommen, um Schleswig zu einer deutschen (preussischeu) P r o ­vinz zu machen". Hvorledeö kan man fremdeles troe paa Forsikkringen om Vedligeholdelsen af Monarkiets Integritet, naar hverken Preussen, Osterrig eller andre tydste Stater

47

og Forbundet have villet anerkjende den ved Londonner- Tractaten indsatte Successor, Kong Christian IX, men tvert- imod de tydfte Tropper i Holsten og Slesvig ikke forhin­drede de revolutionaire Demonstrationer, hvorved en au- gustenborgft Prinds hyldedes som den retmcessige Successor. Da Danmark senere gav sit Samtykke til en Conference paa Grundlag af de Tractater, hvis Opfyldelse Preussen vilde fremtvinge ved Krigen, erklcerede det preussiske Cabinet, a t Kr i gen havde ophævet al le T r a c t a t e r !! Tydst- lands og Slesvigholster.s Ret, som Preussen hoitidelig lovede at ville bringe til Anerkjendelse, bestod 1848 i de ovenfor omtalte Landsprivilegier (efter Kieler-Professorernes In te r­pretation) og i den deraf 1844 lavede Extract, de saakaldte Fundamentalrettigheder.

2. Den lilje siesvigholstenfle Retsbasis.

Siden 1857, da de holstenske Stænders Klager af Preussen bragtcs til Forhandling i Forbundet, var den gamle Ret vel væsentlig den samme, men havde dog antaget en anden Form. Akan urgerede ikke ligefrem Hertugdommernes Forening til en selvstændig S ta t, fordi denne Plan ved Overeenskomsten in cd Tydskland 1852 var opgivet og ude­lukket. Derimod fremkom man in eb en Mangfoldighed af Klager, som flottede sig paa de holstenske Stænders E r­klæringer, og ni eb Hensyn til Slesvig gjorde man gjeldende, at den danske Reg j e r i ng ikke havde opfy l d t de F o r ­pl igtelser , som den havde paadraget sig ved Under ­handl i ngerne 1851 og1852. Forliget var derfor brudt, og nye Overeenskomster maatte sluttes. Saavidt os be- kjendt, var det Baron C. Scheel-Ptessen (der var bleven de ridderskabelige og stænderske Slesvigholsteneres Formand) som forst i det danske Rigsraad fremkom in eb denne snilde Paastand om Forligets Misligholdelse; han erklærede, at v i l l e br i nge det t i l K l arhed, hvor det danske

48

Mona r k i es Tyngdepunk t var at soge (nemlig hos de med Tydstland conspirerende holstenske Riddere og Stænder.

Det preussiske Cabinet har siden den Tid mest støttet sine Reclamationer og Fordringer til dette Punct, uden dog nøie at angive, hvori de danske Forpligiclser egentlig bestaae. Da Slesvig 1850 ved Kongens egne Vaaben var bragt til Lydighed, forlangte det danste Cabinet nheldigviis det nylig restituerede Forbunds Intercession, for, efter Art. 26 af Forbundsacten, at pacificere Holsten. SSsterrig paatog sig denne Forbundspacification. Preussen, som endnu arbeidede paa en nordtydst Union under preussist Høihed, modsatte sig, men sluttede dog Conventionen i Olmiiz, hvorved det opgav Unionen, anerkjendte det nye Forbund, men derfor erholdt Tilladelse til at deeltage i Holstens Pacification. Derved blev denne mere en Execution imod Danmark, end en Paci­fication efter Forbundslovens Aand og Bogstav. Den om­talte Artikel 26 bestemmer, at saasnart et O p r ø r er dæmpet og Fyrs t ens A u t o r i t e t rest i t ueret , skal Pac i f i ca t i onsa r me en f or l ade Landet , naar den Fyrste f o r l ange r det, som har nydt denne F o r ­bu ndshjelp. Men Osterrigerne og Preusserne forlode ikke Holsten efter Pacificationen; de vedbleve at stille alle- haande haarde Betingelser for deres Tilbagetog, ikke ti Ilene med Hensyn til Holsten, men ogsaa for det af Kongen selv pacificerede Slesvig. De havde Magten og brugte den mest til Slcsvigholstens Restauration. De støttede sig derved til en Forbundsbeflutning af September 1846, som skulde le­galisere Hertugdømmernes administrative Forening og For­bundets Competence i flesvigste Sporgsmaal, hvilken Basis for begge Stormagters Underhandlinger med Danmark skal være bleven vedtagen i Schwarzenbergs og Manteuffels i Olmiiz afsluttede, forresten hemmelige Forlig. Uheldigviis indlod det danske Cabinet sig ogsaa med Hensyn til Slesvig paa Underhandlinger, som udfyldte en Deel af Aaret 1851. Især er det en østerrigst Depesche af 26de December 1851, som lagde Grunden t il den endelige Overeenskomst og til

49

den kongelige Bekjendtgjørelse af 28de J a n u a r 1852, hvilken ikke alene i D a n m a r k , men ogsaa af Forbundet og dets M a n d a t a r e r , O sterr ig og P re u sse n , blev anerkjendt som U nderhand lingernes endelige , af begge P a r t e r vedtagne Resultat . Forbundsbeflu tn ingen af 29de J u l i 1852 bekrcefter dette in op tim a fo rm a. M e n efter 1 8 5 6 , da S le s v ig - holstenismen og den nationale S e p a ra t i s m e lidt efter lidt a t te r var kommen til M a g t i Hertugdømm ernes S tcender, (der inspireredes fra Kiel og B e r l i n ) og i Thdst lands na tionale F oreninger og Cabinetter, kunde m an ikke længere bruge denne fongel. D ec la ra t io n som G ru n d lag for de nye statsopløsende Forsøg. M a n greb tilbage til de ministerielle Depescher fra 1851 , udrev af dem enkelte O rd og S æ tn in g e r , som stulde være B a s i s for Overeenskomsten og M o n ark ie ts nye O rgan isa tion , med eet O rd , m an gik den samme rabulistiske B e i , som m an havde fulgt indtil 1 8 50 med Hensyn t il de berygtede Landsprivilegier . S id e n 1857 har den nye F o r ­b u n d s - eller rettere preussiske P ress ion imod D a nm a rk mest støttet sig til de saakaldte „ V e r e i n b a r u n g e n u n d A b ­m a c h u n g e n d e r J a h r e 1 8 5 1 u n d 5 2 " , hvorved m an, som sædvanlig, holdt sig fast til enkelte O rd og Vendinger, som forekomme i de ministerielle Depescher af disse Aar, hvilke kunne bruges til S t ik o rd eller Fundamentallove for den nye tydste R e t . Historien kjenber neppe noget andet Exempel paa en saadan vilkaarlig stabt Retsbasis , idet m an forkaster det endelige Forl ig sdocum en t, men holder sig til M in is trenes Underhandlinger, som gik forud for samme.

Endog Fyrst S chw arzen b e rg , den østerrigste P re m ie r , hvis Depesche af 26de Decem ber 1851 ha r udøvet saa stor Indflydelse paa M o n ark ie t s S t i l l in g , siger i samme udtryk­kelig, „at de f o r e g a a e n d e U n d e r h a n d l i n g e r i kke k u n n e b e t r a g t e s s o m b i n d e n d e , m e n a t h a n f o r ­l a n g e r e n b i n d e n d e k o n g l . D e c l a r a t i o n o v e r de P u n c t e r , h v o r o m b e g g e P a r t e r e r e b l e v n e e n i g e . " S o m en saadan bindende Erklæring og som U nd erhan d l in ­gernes Resultat, ( I n h a l t der Ü bere inkünfte ) erklærede m an

4

50

dengang i Wien, Berlin og Frankfurt den kongl. Kundgjørelse af 28de Jan. 1852. Men senere har man i Kiel og Ber­lin construeret sig en ny „Rechtsboden" udaf de danste og østerrigste Depeschers enkelte, løsrevne Sætninger, eller efter „d ie Abmachungen" von 1851 — 52. Den nye R ets Fundamentallove lyde nu:

a) Nicht-Incorporation Schleswigs in Dänemark;b) Gleichberechtigte und selbständige Stellung Schleswigs

wie Holsteins;c) Gleichberechtigung der Deutschen und Dänen in Betreff

der Nationalität und Sprache.Retsstriget over, at disse og andre, af Danmark 1851—52 frivilligt overtagne Forpligtelser vare brudte og traadte under Fødder, har i de sidste 8 Aar været ligesaa voldsomt, be­døvende og vedholdende i den tydste Presse og i Diplomatien, som førend 1848 Skriget over de Danstes Forbrydelser imod de hellige „Landesrechte" fra 1460. Man for­danses over den Fuldkommenhed, som de tydste Magters spidsfindige Sophistik og Juristeri har opnaaet, naar man overstuer den uendelige Mangfoldighed af tydste Noter, Depescher, Memoranda o. s. v., som sindes i de diplomatiste Actsamlinger, s. Ep. i de engelste Blaabøger, i de voluminøse Samlinger af Noter, som forelægges den danste Rigsdag etc. ete., eller naar man læser de tydste Landdages og Nationalforeningers Forhandlinger over denne Sag. Disse Actstykker ere tydelig beregnede paa at fordreie den simple Ret og Sandhed, samt ved ide l ig Gjentagelse at g jøre falske Paastande t i l T r o esar t ik ler . Ligesom den tydste Presse fik propageret Troen paa en thdst Stat Slesvigholsten i Europa, saaledes har den forsøgt og opnaaet, at vildlede den offentlige Mening om de 1852 afstuttede Tractater, over hele Europa. Dette var saa meget lettere, som de i samme anførte Ord ofte bruges i meget forstjellig Betydning. Saaledes kunne f. Ex. Ordene Incorporation, Selvstændighed, Ligeberettigelse, Nationalitet etc. fortolkes meget forstjellig, netop fordi de betegne ganste almindelige

51

B egreber. S epara tis te rne have skreget over S le sv ig s I n ­corporation fra 18 3 0 til nu. Enhver R egjeringshandling, som ikke behagede dem, fordi den ikke fremmede deres P la n e r , v a r In co rp o ra tio n eller dog et S k rid t dertil. 1848 gjorde de R evolu tion og indkaldte tydste A rm eer, fordi Kongens S v a r til den fra R endsborg afsendte D eputation stulde vcere en In c o rp o ra tio n af S lesv ig . 1864 fremkaldte de den preussisk-osterrigste In v asio n , fordi S le sv ig stulde vcere incorporeret ved en Revision af den i Forliget 1852 stipu­lerede Fcelledsforfatn ing, uagtet denne lader en separat F o rfa tn ing , A dm inistration og Lovgivning bestaae for S l e s ­vig. S a g e n er, a t der gives mange A rter af In co rp o ra tio n , f. Ex. en complet og en incom plet, s ta tsre tlig , legislatorist, n a tio n a l o. s. v. S le sv ig blev 1721 , efter den lange nordiste K rig og imod Afstaaelsen af de erobrede svenste P rov indser, incorporeret statsretlig i den danste Krone under E ng lands og F rankrigs G a ra n ti fo r D anm arks bestandige Besiddelse af dette H ertugdom m e. E n complet legislatorist, adm inistrativ og n a tiona l In co rp o ra tio n var dengang vel tilsigtet af F re ­derik IV, men blev udsat paa G ru u d af holstenste Hofmcends Forestillinger. D e folgende Konger have aldrig tænkt paa en complet In c o rp o ra tio n , ja de lode endog den legislative og adm inistrative Forbindelse mellem S le sv ig og Holsten bestaae, hvor klart det end var, at denne Forbindelse af alle K ræ fter benyttedes ti l S le s v ig s Fortydstn ing og Fjernelse fra D anm ark . A t m an under saadanne Omstændigheder fra 1830 ti l 1864 striger over S le s v ig s In co rp o ra tio n , er det bedste B ev iis paa det R etshyk leri, den D em oralisa tion og Falskhed, som er fremherstende i den tydste nationale Leir. F o rd i O rd e t „ In c o rp o ra tio n " hos A lmuen vækker B egrebet om en voldsom O p flugn ing , benyttede m an det som S t ik ­ord ti l a t oprore Folket og fremmede M a g te r , som ikke kjende de virkelige F orhold . Endog den engelste U denrigs­m in ister, G rev R u sse l, lod sig overtale til a t troe paa Incorpora tionsspogelse t, især da den reviderede F æ lledsfo r­fatn ing af N ovem ber f. A. kom for Lyset. D e t preussifle

4*

52

Gesandtskab (Grev Bernstorf), det hamborgfle Consulat (John Ward) og Coburgerne betegnes som hans Orak­ler i det danste Spørgsmaal, ligesom flere Medlemmer af de franste Gesandtstaber stutle have været meget virk­somme i at tale Preussens og Slesvigholstenernes Sag i Tuillerierne.

De holstenste Ledere, som nu i mere end en Menneske­alder af alle Kræfter have virket for Slesvigs Incorporation i Holsten og Tydstland, tilsløre deres listige Planer ved uaf­brudt at strige over danst Incorporation, ligesom en for­fulgt Tyv afleder Mistanken fra sig ved felv at strige: hold paa Tyven! —

Den samme snilde Politik følger Preussen, som felto, imod Tractaterne, har incorporeret alle erhvervede Lande, f. Ex. Storhertugdømmet Posen, Svenst-Pommern etc. etc., der efter Overeenskomsterne af 1815 skulde beholde de gamle Forfatninger og en vis provindsiel eller national Selvstændighed. Under den Paastand, at Slesvig var in­corporeret ved Novemberforfatningen, allierede det sig med Osterrig (der ligeledes har incorporeret de fleste tidligere selvstændige Rigsdele) til den nu stedfindende Invasion i det danske Rige.

Saasnart Preussen ved Olmützer-Tractaten havde op- naaet at kunne deeltage i Holstens Pacification, blev denne istedetfor en Forbundshjelp en Execution mod den danste Forbundsfyrste.

Fra Begyndelsen af 1848 indtil dette Oieblik har der, under de forstjelligste Ministerier (Arnim Boizenburg, Man- teussel, Schleinitz, Bernstorf, Bismarck-Schönhausen) herstet en decideret fjendtlig Stemning imod Danmark. Grunden der­t il er deels at søge i de flesvigholstenste Partiføreres Con- spirationer med dette Cabinet og det derved fremkaldte Haab, at kunne benytte Partiet, ligesom forhen den polste Adelsconføderation i Targowitz, til det danste Riges Deling, deels den lokkende Udsigt, til enhver Tid at kunne sikkre sig de erobringssyge tydste Folkepartiers Gunst ved Angreb paa

53

Danmark, deels endelig Tilbøjeligheden til at omstyrte den folkelige, frie Forfatning i Danmark eller dog forhindre dens Overførelse til Hertugdommerne. De nævnte preussiske M i­nisterier henhørte nemlig, ligesom de osterrigfle (Schwarzen­berg, Rechberg) t il det reactionaire Adelsparti ( Junker - pa r t i e t ) , hv i s M a a l f r emf o r A l t var at standse de f r i e , demokrat iske I n s t i t u t i o n e r s Udbredelse og Udv i k l i ng i Tydskland. Ligesom Schwarzenberg og Manteufel i 1851, i Forening med det holstenske Ridderstab, fremfor alt stræbte at forhindre den frie, danste Forfatnings Overførelse til Slesvig og Holsten, (hvilket bedst fremlyser af Depeschen af 26de Januar 1851 og af de første hol­stenske Stænders Indstillinger efter Freden), saaledes erklæ­rede Bismarck-Schönhausen 1864 ligefrem t il en engelst Statsmand, at en varig Fred imellem Danmark og Tydst- land kun kunde opnaaes ved den frie danste Forfatnings Kuldkastelse. Man stulde nu troe, at det frie England, der overalt optræder som Protector af Folkefrihed i Europa, ogsaa vilde yde den saaledes af Tydflland truede danste Forfatning sin Bistand. Man stulde endnu mere troe, at de talrige liberale, efter frie Forfatninger stræbende Folke­partier i Thdstland og Hertugdømmerne i dette Punct vilde sympathisere med Danmark og befordre de frie Institutioners Indførelse ogsaa i Holsten og Slesvig. Men i n tet saa- dant har været at spore. De saakaldte liberale tydste og holstenste Partier, ledede af et blindt og brutalt National­had, gaae Haand i Haand med Stormagternes reactionaire Cabinetter, naar det gjelder om at kvæle Friheden i Dan­mark. Med Undtagelse maastee as Hamborgerbladet „Reform" striger den hele liberale tydste Presse over „den abscheulichen demokratischen Pöbel in Copenhagen", som undertrykker og tyranniserer den frie Stat Slesvigholsten og dens frisindede Jndvaaneres Rettigheder. Med lignende Phraser stræbe de reactionaire tydste Cabinetter at gjøre den danste Forfatning forhadt i Europa. Jutet fornuftigt Menneste norden for Elben venter vel Folkefrihed under en augustenborgst Prinds,

54

der jo kun kunde bestaae som Vasal og Creatur af Preussen. Dog have alle liberale holstenske Partiførere hyldet ham!! Den hele tydske F r i hed bestaaer af Phraser . Et liberalt Hamborgerblad „die Nessel" gav følgende Program:

„ Wa h r h e i t wollen wir, und wir fordern die Freunde der Wahrheit auf, uns gewissenhaft Bericht zu erstatten, sei es mündlich oder schriftlich, über Alles was ihnen in Bezug auf die Schleswigholsteinische Frage zu Gehör oder zu Gesicht kommt.

Recht wollen w ir; w ir werden es erlangen durch die Beharrlichkeit der Wahrheitsfreunde.

Licht wollen w ir; es ist angebrochen, die Morgenröthe des neuen Tages ist aufgegangen. Lassen wir die Flamme nicht verlöschen, sondern geben wir ihr Nahrung.

F r e i he i t w i r d dasLoos unserer Best rebungen sein. Aber diese Bestrebungen müssen zu Thaten werden. Reden sind genug gehalten, Dinte ist genug geflossen. Die Feder muß zum Schwerte, das Wort zum Donnerkeil werden, wenn die Feinde der Freiheit nicht weichen. Also: keine Phrasen mehr; die See geht hoch, die Wellen branden! —

So möge denn unser Nessel-Blatt in echt deutschem Sinne Aufnahme finden. Se ine nächste Tendenz ist: „Losre ißung der Herzogthümer von Dänemark. " Nach Realisirung dieser Tendenz geben wir ein „Oliven­blatt" heraus."

Som anført lovede Preussen 1851 Jnsurgentregjeringen i Kiel, at beskytte de gamle Landsre t t i gheder . — Af den danske Regjering forlangte man paa Grund deraf fremfor A lt Slesvigs Ikke - Incorporation samt Vedligehol­delsen af Provindsialstænderinstitutionen. Det var nemlig velbekjendt i Berlin, at denne Institution siden 1834 havde virket, og fremdeles vilde virke næsten udelukkende i separa­tistisk Retning. De Forflag til Monarkiets Reorganisation, som udgik fra Berlin og Wien 1850 og 51, røbede tydelig den Plan, at fjerne Hertugdømmerne saa meget som muligt

55

fra Danmark, samt ved tvetydige Ord og Vendinger at tægge Grund til nye Tvistigheder og stille Snarer for den danste Godtroenhed. Derhen høre blandt andre Ordene „Gleichstellung" og „Gleichberechtigung", som først forekomme i de sidste preussist-østerrigste Indstillinger til Forbundsda­gen i Juli 1852. Det er klart, at dette deels kan betyde en provindsiel Ligeberettigelse med Hensyn til Byrder og For­dele, som maa finde Sted i enhver velorganiseret Stat, deels en politist, statslig Selvstændighed ligeoverfor Kongeriget, hvilken Opfattelse dog vilde vcere i Modsigelse med den kongl. Kundgjørelse af 28de Jan., som dengang sanetione- redes afFcrbundet „a ls I n b e g r i f f der Vere inbarun­gen". Men i Berlin tillagde man snart Ordene den sidst- ncevnte Betydning og forlangte, at Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvert for sig, skulde vcere berettiget til en ligesaa selvstændig Lovgivning, Repræsentation etc., som Kongeriget. Lauenborg s. Ep. stulde for henved 50,000 Indbyggere sende ligesaamange Deputerede til det fælleds Rigsraad, som Kongeriget med 1,600,000 Indbyggere. Derved vilde Ho­vedlandet komme til at sende 25 pCt., men de mere eller mindre separatistiske Deputerede fra Hertugdømmerne vilde udgjøre 75 pCt. af Fælledsrepræsentationen! Det er umu­ligt at fremføre et klarere Beviis for den tydste List og Uforskammethed, og dog lod Lord Russel sig i Gotha for­lede til at sende en Plan til det danste Monarkies Reor­ganisation omkring til Stormagterne, som for det meste var bygget paa denne underfundige preussiste Basis.

I Begyndelsen af dette Aar stod der i den engelste Quarterly review en velskreven Afhandling om den danst- tydste Strid (som man mener af Lord Cecil) hvis Forfatter, som Enhver let seer, grundigen har studeret alle de virke­lige Retsforhold.

Han indrømmer, at Fyrst Schwarzenbergs Depesche af 26de Decbr. 1851 væsentlig har bidraget til at grundlægge de nye Retsforhold eller Forliget med Tydstland af 1852, idet den danste Minister Bluhme 3 Uger efter i det Væ-

56

sentlige accepterede hans Forflag, som gaae ud paa en velorganiseret dansk Heelstat. Det samme er Prin- cipet i den kongelige Kundgjyrelse af Jan. 1852, der sanc- tioneredes af Forbundet som „ I n h a l t der V ere in ­barungen". Den psterrigfle Minister forlanger i dette Document og dets Bilag, 1) Provindsialstcendernes Vedbliven, 2) S lesvigs Jkke-Jncorporat ion, 3) en organisk og l igeartet forfatningsmcessig F o rb in ­delse imel lem al le Rigets Dele, 4) en fcelleds Ud­vikl ing af Fo r fa tn ing og Lovgivning t i l det M a a l at styrke Rigets Consol idering (zum Zweck der in­neren Kräftigung des Verbandes der Reichstheile zu einem Ganzen), 5) en Administration i samme heelstatlige Aand (daß, bei der Leitung der Staatsgeschäfte, die einzelnen Lan- destheile ihre Stellung als Glieder eines Ganzen behalten). Den ssterrigfle Premier har aabenbart formuleret sit For­flag efter den projecterede vsterrigfle Heelstat og derved taget mere Hensyn til Rigseenhed end til Forfatningseenhed. (Han yttrer blandt Andet, at den danfle Monark udentvivl vil tage mere Hensyn til Rigets Consolidering og til Succes- sionseenhed — („eine völkerrechtlich verbürgte ge­meinsame Erb fo lge) — end udelukkende lægge Vægt paa den danfle Forfatning. Sluttelig lover Fyrsten, naar den danfle Regjering gaaer ind paa hans Forflag, at den keiser­lige Regjering vil bevirke „eine völkerrechtliche V e r ­bürgung der I n t e g r i t ä t der Monarchie und der gemeinsamen Erbfo lge" samt Anerkjendelsen af Kongens Befvielse t i l at ophæve den adminis t ra­tive Forbindelse imellem Holsten og S le sv ig ; Ds te r r ig v i l fremdeles indestaae for, at F o rb u n ­dets Competence ikke extenderes t i l S lesvig.

Man seer, at disse vsterrigfle Forslag, som danne Grundlaget for Kundgørelsen af Januar 1852, ingenlunde ere separatistifle, men meget mere unitariske. De tage lidet Hensyn til Forfatningsvæsenet, thi Fyrsten udtalte ofte den Grundsætning: Verfassungen kann man alle Tage machen,

57

aber verlorne Provinzen kann man nicht alle Tage zurück nehmen.

Om „G leichberechtigung" und „G le ich s te llu n g " der Landestheile taler Depeschen ikke. Denne Phrase og dens underfundige Fortolkning er af preussist Oprindelse og forekommer fyrst i Indstillingen til Forbundet, som Preus­sens og Dsterrigs Ministre i Frankfurt afgave den 29de Ju li 1852 som Forbundets Mandatarer, hvorefter de ned- lagde deres Mandat. (Preussen optog det igjen 1857, uden at have modtaget et nyt Mandat). I denne Indstilling hedder det: „Den kongl. Kundgjyrelse af 28de Jan. d. A. indeholder Resultatet af Mandatarernes Forhandlinger med Danmark, (sie enthält den Ausdruck der Verständigung, zu welcher die im Namen des Bundes handelnden allerhöchsten Höfe mit der königl. dänischen Regierung sich geeinigt haben). Derpaa tilfyies: der deutschen und dänischen Nationalität im Herzogthum Schleswig wird gleiche Berechtigung und kräftiger Schutz zugesichert; die Anerkennung der selb­ständigen und gleichberechtigten S t e l l u n g der verschiedenen Thei le der Monarchie, deren keiner dem anderen unte rgeordnet oder e in v e r le ib t ist, is t in der Bekanntmachung vom 28 Jan. w ie in der königl . Zusage vom 14 J u l i 1850 (Kongens O p f o r d r i n g t i l Lydighed syrend S la g e t vedJsted) enthal ten." Denne sidste, aabenbar falste Tilsætning er et Forsyg paa at indsmugle et separatistist Element i Fredstractaten, paa hvilket man siden kunde bygge nye Retsstridigheder.

De holstenske Stænder, det preussiske Cabinet og dets Redstab, Forbundet, have i de sidstforlybne 7 Aar viist, at de ere Mestere i at benytte saadanne Elementer. Tydstlands 8Ere, raabte hine Stænder, er pantsat i Slesvigholsten (da Preussen har lovet at opretholde dets gamle Rettigheder). Tydstlands Wre, sagde de preussiste Diplomater, forlanger, at man tvinger Danmark t il at opfylde Forpligtelserne fra 1851 og 1852, nemlig, at give Hertugdymmerne en politist

58

uafhængig og ligeberettiget S tilling , og Forbundet har ved Forliget erholdt Ret til at blande sig i det siesvigste Spyrgs- maal, samt varetage Holstens gamle Ret til Besiddelsen af dette danfle Hertugdømme. Netop det Modsatte er sandt.

3. Hvorledes de ikke-tydffe M a g te r betragtede den nye Retsbasis.

Preussen, som Chef for den antidanste Ligue, forlanger nu, at Danmark stal kues eller tvinges til at anerkjende den nye Retsbasis, som man i Holsten og Berlin har con­strueret ved Hjelp af en rabulistist Fortolkning af Under­handlingerne af 1851 og 1852. A t ydmyge, underkue og successivt at oplyse det danske Rige, det f o rdrer den tyd ske 8Ere. T il Tydstlands ZEre have derfor de i Forbundet forenede 30 tydste Fyrster piint og plaget Dan­mark med deres Pression, og derved traadt næsten alle Forbundets Grundlove under Fpdder. T il Tydstlands ZEre occuperede og revolutionerede de samme Fyrster fyrst Hol­sten, under Paaflud af en Execution, efterat Danmark havde tilstaaet alle, ogsaa de urimeligste Fordringer, dernæst slut­tede de tydste Stormagter en Alliance imod Danmark for at occupere og revolutionere Slesvig, under Paaflud af, at de maatte have et Pant for de danste Forpligtelsers Op­fyldelse. T il Tydstlands LEre droge hine Stormagter, som befale tilsammen over 50 Millioner Undersaatter og hen­ved en M illion Soldater, midt om Vinteren med en Hær af henved 100,000 Mand uden Krigserklæring mod Danmark, som har henved 2 M illioner Jndvaanere og hen­ved 40,000 ikke krigsyvede Soldater. T il Tydstlands 8Ere ville de forsvare og befrie den tydste Deel af Slesvigs Be­folkning, som i Virkeligheden er friere end nogen Popula­tion i Tydstland. Og hvormed udsyres Befrielsen? Med undertvungne og tyranniserede Polakker, Czecher, Slovaker, Magyarer etc., der i de Lande de ville befrie eller tage i Pant, brænde, plyndre og bortflæbe uflyldige Folk som

59

Fanger. Der ligger en vis Tilfredsstillelse i, at ingen Magt udenfor Thdflland har anerkjendt hverken den gamle, feudale flesvigholstenfle „Rechtsboden" af 1460, eller den nye Rets- basis, som de Thdfle konstigen have construeret af Under­handlingerne 1851—52*). England, Frankrig, Rusland og Sverrig have, medens Forbundspressionen stod paa (1857 —1863), i en stor Mængde Noter og Depescher (vide den engelste Blaabog og Nr. 1 til 6 af Samlingen af Actsthkker angaaende Hertugdymmernes Forfatningsforhold) constateret dette. De have vel stræbt, saa lidt som muligt at ind­blande sig i de holstenste Forhold, for at undgaae Strid ig­heder med Forbundet, som ikke erkjender nogen udenlandst Magts Ret til at blande sig i Tydfllands Anliggender; men de have paa det bestemteste nægtet Forbundets og de thdfle Stormagters Competence til at blande sig i Sles- vigs indre Forhold og ikke anerkjendt de nye thdfle Rets- fordringers Gyldighed, hvad Slesvig angaaer. Derhos maa dog bemærkes, at de thdfle Fyrster og Diplomater ved de fremmede Hoffer, flyttende sig paa det universelle thdfle Skrig over Slesvigs Mishandling, lidt efter lidt gjorde deres overmægtige Indflydelse gjeldende, i samme Retning som senere de forenede thdfle Magters Vaaben. Derved bevirkedes, at de saakaldte venflabelige Magter med hvert Aar trak sig mere tilbage og tilsidst kun sygte at faae Striden endt paa

*) Det danske Cabinet har bestandig paastaaet og sogt at bevise, at Alt hvad der virkelig er lovet 1851 og 1852, ogsaa er holdt, s. Ex. i Depeschen til Berlin af 10de Juni 1860 og i Circulairdepeschen af 4de Ju li s. A.

Hverken er Slesvig bleven incorporeret, som Tydskerne have paastaaet fra 1830 til 1864, eller er der skeet den tydske Nationali­tet i Slesvig Uret derved, at ogsaa den danske Nationalitet fandt Beskyttelse, som det var lovet i Kundgjorelsen 1852. T il Beviis har den omtalte Circulairdepesche, som Bilag, en udforlig Belysning af Sprogsvrholdenes Ordning. M en man v ilde have Eneret , ikke b lot Ret f or den tydske Na t i o n a l i t e t , saaledes som det tydske Voldsregimente nu har viist in praxi.

60

Danmarks Bekostning. I Aaret 1860 og 61 vare endnu de fleste Cab i ne t t e r af den M e n i n g , at Tydsk l and ikke havde nogen Ret t i l at blande sig i de slesvigske Forhold. I860 (8de Decbr.) skriver endnu Lord Russel til den engelske Gesandt i Berlin: „Hvad Slesvig angaaer, saa er det et danst Hertugdømme. Dster- rig og Preussen have i December 1851 anerkjendt, at Kon­gen af Danmark er berettiget t il at ophæve den tidligere Forbindelse imellem Holsten og Slesvig, og at Forbundet ikke kan have nogen Competence i slesvigfle Sager. Ikke destomindre vil nu Preussen, i Kraft af Underhandlingerne af 1851, at Forbundet stal blande sig ogsaa i slesvigste Sager! Vel har den banste Monark lovet, ikke at incorpo- rere Slesvig og at besthtte begge Nationaliteter, og disse Tilsagn har Kongen efter Wrens Love at opfylde (is bound in honour to fulfil). M en hverken Formen el ler I n d ­holdet af disse T i l sagn give Preussen, Ø f t e r r i g el l er Forbundet en Ret t i l at blande sig i den de­ta l l i e r ede slesvigske Admi n i s t r a t i on , i h v i l k e t T i l - fcelde Kongens souveraine Ret t i gheder kun endnu af Navn v i l de existere. I Januar 1861 striber den engelske Udenrigsminister til den flesvigholstenstsindede en­gelste Generalconsul i Hamborg bl. A.: „Efter det banste Monarkies Forfatning er Slesvig et danst Hertugdømme. Den t i d l i g e r e besynder l i ge og anomale F o r b i n ­delse af dette Land med Hol s ten er ophævet. D e t tydske Fo r bund har ingen J u r i s d i c t i o n i S l e s v i g el l er nogen Ret t i l at blande sig i dets A d m i n i s t r a t i o n " . I en Note t il Lord Cowley i Paris fremsætter I . Russel det engelste Cabinets Anskuel­ser om det „intricate flesvigholstenste Spørgsmaal". Han siger bl. A.: „Den fremsatte Fordring om Ligeberetti­gelse for de tre Hertugdømmer til at bevilge eller nægte Skatter t il hele Staten lader sig neppe udføre og vilde kun lamme (paralyze) Monarkiet. Hvad Slesvig an­gaaer, saa er det et danst Hertugdømme, og hvorvel Dan­marks Wre og Interesse byder, at behandle det retfærdigen,

61

faa kan Kongen dog ikke uden F a re underhandle med Tydsk- land om de Forholdsregler, som der flulle trcesfes" (T he te rm s to be given to tha t D uchy). S e n e re have de e n ­gelske M in is tre ved flere Lejligheder erklæret i P ar lam en te t , at E ng land va r bunden til at opretholde den 1720 for S le s v ig givne G a ra n t i *) (dens Gyldighed blev ogsaa a n e r ­kend t 1848) og især Londonertraktaten af 1 8 5 2 , angaa- ende D a n m a rk s In teg r i te t og folkeretlig garanterede Arvesolge.

D e engelfle M inis tre have endog erklæret, a t en tydfl In v as io n i S le s v ig var det samme som en europæifl Krig. As alle de M ag te r , som, under Pressionsperioden (1 8 5 7 — 1863), udtalte sig til Fordeel for D a n m a rk , har ingen gjort det med ftørre Eftertryk og Klarhed end S v e r r ig . D e t svenfle Cabinet udtalte sig paa det bestemteste for at udsondre H o l ­sten faa meget som muligt fra de øvrige Dele af M o n a r ­kiet og ligesom stille dette Hertugdømme til Forbundets D i s ­position under S to rm ag te rn e s Beflyttelse, derimod at slutte S le s v ig nærmere til D anm ark og ikke indlade sig paa U n ­derhandlinger med Tydflland angaaende denne danfle R ig s - deel, hvor Forbundet og T ydflland ikke have nogen S l a g s gyldig R et. F o r denne Politik h a r G rev M anderstrøm ikke allene virket i Kjøbenhavn, men ogsaa ved de øvrige Hoffer, især ved det engelfle, som blandt andet kan sees as hans udførlige Depescher as 29de M a r t s og 29de M a i 1861 til det engelfle Cabinet. M ed Hensyn til S le sv ig siger han det samme, som han fremførte allerede 1858 : »Le D uché e s t et doit é tre cons ide ré c om m e ab so lum en t en d eho rs de la com p e ten ce de la C onfedera t ion G erm anique. To ute im m ixtion en ce, qui co n ce rn e les affaires in te r ieu res de ce D uché , const i tue , ä no tre avis, une in tervention indue

*) D en engelske Garanti for S le sv ig , dat. Herrenhausen 26de J u l i 1720 siger bl. A .: «Per præ fatam co nven t ionem , regi Danico, quietae ducatus Slesvicensis, possessionis ac fruitionis sponsio­nem ac guarrantiam praebueramus, in perpetuum duraturam». (Hvor daarligt det seer ud med d en e v ig e og r o l i g e B e s i d d e l s e af H e r t u g d ø m m e t , har man feet 1848 og 1864).

62

d une Puissance étranchére, contraire non seulement aux droits des gens, mais aus si aux interéts les plus sacrés du Nord de l’Europe.» Da bet ikke er usandsynligt, at ert tybsk Erobringskrig kan fremgaae af bette Spørgsmaal, saa haaber ben svenste Minister, at England ikke rneb Ligegyl­dighed vil kunne taale en Forstyrrelse af det banste M on­arkies Integritet, ligesaalidt som Sverrig vil kunne det. Men eftersom ben forudseete Erobringskrig kom nærmere, tiltog dog saavel det svenste som engelste Cabinets Passivitet. En Defensivalliance imellem Sverrig og Danmark, som var i Begreb rneb at afsluttes, annulleredes netop paa samme Tid, da det tybste Forbund besluttede en fjendtlig Invasion i Holsten, og kort efter be to tybste Stormagter en lignende i Slesvig. Der var nu ikke mere Tale om Nordens hel­ligste Interesser eller om Slesvigs Stilling efter Folke­retten. Sverrig fulgte det engelste og franste Hofs Exempel og blev rolig Tilstuer. Danmark kunde sige med Shakspeare: «0 llamlet, what a falling of was there!» De engelste ministerielle og ikke-ministerielle Blade — Times foran — førte fra 1858 til 1863 et meget truende Sprog imod Preussen og Forbundet, som rustede sig til en Intervention og Invasion i Slesvig. Danmark, sagde de, vilde i bette Tilfælde ikke komme til at staae ene (det samme sagde I . Russel), men erholde Bistand af sine Allierede. Men da det i Efteraaret 1863, især efter Kongens Døb, blev Alvor med den tybste Invasion, da glemte Times og Cabinettet deres tidligere Erklæringer. Activ Hjelp, erklærede man, kunde England ikke yde, men vilde gjerne gjøre Alt for Freden, (paa Danmarks Bekostning). Forresten havde man vel afstuttet, men ikke garanteret Londoner-Tractaten (en formelig Falliterklæring af Stormagternes Tractatvæsen). Som Bladene have berettet, har en danfl Eirculairdepesche (28de Febr. d. A.) paa Grund af Garantierne af 1720 og Tractaten af 1852 forlangt Vestmagternes Hjelp imod den tybste Invasion og tilbudt at underhandle paa Grundlag af Overeenskomsten 1851— 52. Men da Preussen nu ikke

63

mere vilde underhandle paa dette Grundlag, ftal den en- gelfte Minister have svaret (den 12te Marts d. A.): „D an­mark maatte slutte sig t il Confereneen uden bestemt Grund­lag, da det hverken kunde vente H je lp af England F ra nk r ig , R u s la n d e l ler S v e r r i g l l ' Saaledes svandt den ene Illusion efter den anden om Understøttelse imod de thdfte Stormagters Overfald og om de af Vestmagterne af- stuttebe Traetaters Opfyldelse.

Det var kun en ringe Trøst ester saa sørgelige Erfa­ringer, at en Deel Stemmer i det engelfte Overhuus og Underhuus udtalte Folkets Indignation over en saadan Cabinetspolitik. Den 8de Marts d. A. udtalte Lorderne Elleuborough og Shaftesbury sig i Overhuset meget flarpt imod den russelfte Politik. Den Første sammenlignede de stridende Partier med Forvalteren og hans Skyldner i Evangeliet. Herren havde eftergivet Forvalteren al Gjeld, men han gik ud og kastede sin Skyldner i Fængsel, da han et strax kunde betale. Saaledes grebe nu Preussen og Osterrig deres formentlige Skyldner Danmark, uagtet det havde gjort mange Concessioner, ophævet Martspatentet for Holsten og lovet at ophæve Novemberforsatningen for Slesvig. Danmark raabte: hav Taalmodighed! men de Ubarmhjertige kastede det t il Jorden og flæbte dets loyaleste Mænd i Fængsel. (Grunden t il disse Cabinetters uforson­lige Had til Danmark er ogsaa en ganske anden end den foregivue; thi Bismark sagde den 12te December til Lord Wodehonse, at der kunde ikke bestaae Fred imel lem Tydsk land og Danm ark , saalænge de danske D e ­mokrater (d. e. den danske f r ie F o r fa tn ing ) regje- rebe. En S ta tss t reg (For fa tn ingensOmsty r te lse ) v i lde være nødvendig fo r at br inge den dansk­tyd ske S t r i d t i l Ende). Den nærværende Invasion af 2 Stormagter med 50 M ill. Undersaatter i et lidet, frede­ligt Land, yttrebe Lord Ellenborongh, henhørte til de uret­færdigste og ftammeligste Voldshandlinger, som omtales i

64

den gamle og nye Historie.*) Det var en Krig og A lli­ance aldeles i samme Aand som den, der mod Slutningen af 18de Aarhundrede førte til Polens Deling, og hvad der nu udførtes mod Danmark, det vilde om faa Aar fortsættes mod Holland, Belgien, Sveits etc. Lord Russel svarede dertil: Man maatte meget beklage, at Osterig havde ladet sig forlede til at føre Krig for undertrykte Nationers Be­frielse (almindelig Latter). Imidlertid kom den østerrtgste Flaade kun til Nordssen for at beskytte den tydste Handel. T il Østersøen vilde den vist neppe gaae etc.

Allerede den 15de Februar paastod Lord Stratheden i Overhuset, at England var forpligtet til at efterkomme den 1720 givne Garanti for Slesvig, som Palmerston, ligesom flere engelste Statsmcend, endnu 1848 havde anerkjendt som gyldig. Dertil svarede Lord Russel, at Regjeringen var ifcerd med at undersøge, hvorvidt dette Actstykke endnu var gyldigt. Undersøgelsen var endnu ikke sluttet. Der var endnu et Tale om Slesvigs Tab for Danmark (ogsaa under en Personalunion mellem Slesvigholsten og Danmark for­blev Kongen jo Herre over Slesvig). Men stulde de tydste Mellemstater anerkjende en augustenborgst Prinds som Re­gent, saa vilde England kunne beraabe sig paa denne Ga-

*) En lignende hemmelig Tractat, som den af Preussen og Dsterrig mod Danmark afsluttede, blev 1670 sluttet imellem Frankrig og England i Dover mod Holland. Kong Ludvig vilde understøtte Kong Carl 11 imod hans oprørske Undersaatter, derimod skulde England sende Hjelp til Lands og Bands til Hollands Erobring og til at hævde Huset Bourbons Arverettigheder i Spanien. Den fransk­engelske Invasion havde allerede bemægtiget sig 7 af de hollandske Provindser og indvortes Tvedragt herskede i Hollands Hovedstad. De Reuter blev mishandlet og De W itt myrdet i Haag. Da traadte den unge Prinds af Oranien frem og besjelede Folket til energisk Modstand. Men Hovedsagen var, at talrige Hjelpetropper fra Osler­rig og Spanien snart ilede til Nederlandene. Det halve Europa er­klærede sig for den svagere Deel og viste sig saaledes mere retsin­det end Europa i det 19de Aarhundrede.

65

ranti. Begge be tydste Stormagter havde jo endnu i deres Depecher af 31te Januar erklceret at ville respectere Dan­marks Integritet. Den 26de Februar forlangte Grev Grey, at de diplomatiste Actstykker om Underhandlingerne af 1851—52 stulde forelccgges Huset. Der var kun Faa, som nu vidste, hvad der dengang var forhandlet og tilsagt. Den engelste Presse berettede mest efter tydste Skrifter og Blade, men disse ere intet mindre end upartiste og tilforladelige i Alt, hvad Striden med Danmark angaaer. De fleste engelste Statsmcend og Journalister beklage offentlig, at Englands Passivitet i denne Sag ydmyger Landet og overalt bringer dets Tractater, dets Tro og Love i Miscredit. Der er ogsaa forsøgt adskilligt for at styrte Ministeriet og bringe en mere energifl Udenrigspolitik i Gang, men hidtil alt for- gjceves.

Af den omtalte Samling af Aetstykker (4de og 5te Hefte) seer man, at ogsaa det franste og russiste Cabinet tidligere har udtalt sig mere energisk for Danmarks Ret; men da den tydste Storm begyndte at rase efter Kong Fre­derik den Syvendes Død, trak de sig, som Morning Herald siger, hurtig tilbage for de rasende Teutoner, kastede Dan­mark overbord og søgte kun at frelse deres eget Statsstib i Stormen. Journalisterne fulgte, lidt efter lidt, i Cabinet- ternes Kjølvand. Endog Times vilde nu ikke have England indviklet i Krig for det lille Danmarks Skyld, hvorved Handelen kunde komme til at lide, Statspapirerne falde o.s.v. Kladderadatsch fremstiller derfor dette Verdensblad som en gammel Courtisane, der klapper en preussist og østerrigst Soldat paa Kinden for at slutte nye Forbindelser.

Det er let at sige, hvorledes de neutrale Magters An- stuelser om den danfl-tydste S trid og om Fortolkningen af Overeenskomsten af 1852 (thi et ordentligt, klart affattet Fredsdocument kom ikke istand) i de seneste 5 t il 6 Aar have været; thi der foreligger flere Tusinder af Noter, M e­moranda, Depescher og andre diplomatiske Papirer, hvoraf en Deel er samlet i de engelste Blaabøger. Lidt efter lidt

5

66

lykkedes det Thdfterne ved deres spidsfindige Argumenter, sophistifte Retsfordreielser og falste Bestyldninger med Hen­syn til en skrækkelig danst Misregjering i Slesvig, at frem­kalde en ligegyldig eller endog halv fjendtlig Stemning imod Danmark i Cabinetterne, og at forvirre Retsspørgsmaalet i den Grad, at de fleste Statsmcend ligefrem bekjendte deres Ubekjendtstab med Sagens rette Sammenhæng. „Naar en Politiker begynder at tale cm «the Slesvigholstein question», sagde et engelst Parlamentsmedlem, „faa gribes jeg as Svim­mel og Hovedpine. For at frelse mig svarer jeg da: kjæreVen, kom igjen en anden Gang, jeg staaer i Begreb med at reise til Skotland".

Spørgsmaalet er i sig selv det simpleste, der kangives. Begge Parter stride om det smukke l i l l eSlesv igs Besiddelse. Tydsterne ville have det, fordi det længe har været administreret i Fællesflab med Hol­sten, har en Deel tydsttalende Jndvaanere og især fordi det forventede store tydste Eenhedsrige nødvendigviis maa herste i Østersøen, hvortil gode Søhavne (Kiel, Eckernførde, Flensborg) ere fornødne. De Danste ville ikke lade Slesvig fare, fordi det har tilhørt dem som Deel af Jylland fra for­historist Tid, i henved af sit Areal er beboet af den skan­dinaviske Stamme og i nyere Tid (1720—1852) er tilbagevundet ved danst Blod og ved europæiske Tractater knyttet til Konge­riget. Men disse simple Sandheder ere ved tydst Rabu­listeri blevne omgivne med en tyk Retstaage, hvorigjennem kun faa Personer kunne see Sagernes Stilling. Hvilken udenlandsk Diplomat formaaer vel at læse de voluminøse Retsdeductioner, der af Herrer som von der Pforten, Zimmermann, von Beust, Planck og andre Professorer ere udarbejdede for Forbundsdagen, uden at tabe Be­vidstheden af Svimmel og Bedøvelse? Disse juridiske Professorer kunne disputere «de qualibet re in quamlibet partem», gjøre Sort til Hvidt og Hvidt til Sort, alt som det forlanges. Hvorfor stulde de da ikke kunne bortescamo- tere den klareste danste Ret? Ingen Nation overgaaer

67

Lydskerne i at operere meb Pennen og Pressen til egen Fordeel. Guttenberg opfandt Pressens Typer og udraabte: « fia t lux!» Han tænkte neppe paa, hvorledes de følgende Generationer vilde misbruge dem; thi da havde han maaflee ndraabt: «fiant tenebrae!» Saameget er vist, at de ikke- tydfle Magters Diplomater i de 2 sidste Aar alt mere og mere have opgivet Haabet om at finde Rede i den flesvig- holstenfle Retslabyrinth. Som over Helvedes Port staaer der skrevet over Indgangen til denne Labyrinth: „Den som træder herind, maa lade alt Haab fare!" Siden 1862 synes de ikke-tydske Magter virkelig at have opgivet alt Haab om en fredelig Lysning af Spørgsmaalet.

De holstenske og slesvigske Stændermajoriteter, følgende deres fra Kiel og Berlin modtagne Jnstruxer, havde alle­rede i flere Diæter antydet, at Freden kun vi lde vende t i l bage, naar enten S lesv igho ls ten blev rest i ­tueret , el ler, efter Scheel-Plessens Plan, en Fø­dera t i vs ta t , bestaaende af de 4 l igeberett igede, uafhængige Landsdele, blev oprettet. I Berlin var man ikke utilbøielig til foreløbig at lade sig nøie meb denne Fiirdeling af det danste Rige, da de 3 Dele dog snart vilde træde sammen og gjøre Front mod den fjerde.

Endog en danst Statsmand (Grev Sponneck) troede, at en saa compliceret Statsmastine meb nogle Forandringer kunde sættes og holdes i Gang. Lord I . Russel og flere af de Hoffer, t il hvilke han sendte denne Fiirdelingsplan, vare af samme Mening. Kun Forbundet udtalte ved flere Leiligheder, at der ikke kunde være Tale om Forlig og Fred, saalænge Slesvigholsten ikke var gjenoprettet som For­bundsstat.

Man seer deraf, at den nye Retsbasis fra 1852 den­gang (1862) allerede var opgiven af de fleste Eabinetter. Istedetfor en vel organiseret Heelstat, som Schwarzenberg havde forlangt, og Danmark samt Forbundet antaget, stulde Riget nu enten parteres i 4 uafhængige Stater eller et tydst Slesvigholsten, i Personalunion meb Danmark, fun-

68

deres. Uagtet det er klart, at det er Tydsterne som have begaaet et voldsomt Retsbrud ved at forlade Stipulatio­nerne fra 1852 og den af dem selv forlangte danste Heel- stat, for at fordre et nyt Slesvigholsten, vedblev dog den hele tydste Presse og Diplomati med et bedøvende Hyl over, at de Danste havde brudt disse Tractater og ikke opfyldt deres Forpligtelser. Danmark foretrak, hellere at lade det komme til Krig, end med store Offre at kjøbe en vanærende Fred, som dog kun vilde føre til nye Feider og Delinger.

Man haabede endnu altid, at Vestmagterne, Sverrig og Rusland ikke vilde taale, at Tydskland gjennemhuggede Knuden med Sværdet, den gordiste Retsknude, som det med saamegen Konst havde sammenflettet. Men dette Haab var illusorist. Vestmagterne bleve ligesaa rolige Tilstuere ved Danmarks voldsomme Overfald af 2 Stormagter, som imod Slutningen af forrige Aarhundrede ved Polens Overfald og Deling. Hovedstylden for denne barbariste Passivitet under en oprørende europæist Voldshandling bærer unæg­telig England; thi den var neppe bleven udøvet, naar denne Magt kun havde forsøgt en Demonstration med sin Flaade. Men I . Russel erklærede ligefrem paa Forespørgsel fra Paris og Stockholm, at man ikke vi lde yde Danmark act iv Hj e l p , hvilket foranledigede Frankrig og Sverrig til ogsaa at holde sig neutrale. Hovedgrunden til denne uventede Neutralitet var for Englands Vedkommende vel t i l­deels Slægtstabsforbindelsen imellem det preussiste og engelste Hof, men dog især Frygten for at sønderrive det gamle Allianeeforhold, som siden Syvaarskrigen havde bestaaet imellem England og Preussen og ofte havde viist sig meget nyttigt i Englands Krige med Frankrig. Man fulgte den machiavelste Politik, som forbyder at lade sig lede af noget Andet end Ens egen Interesse, og som paalægger at holde Venskab med Naboes Nabo (altsaa med Preussen mod den franste Nabo).

69

III. Forjog til Retssporgsmaalets Losning.

1. De tydste Retslærdes og Diplomaters Forsog.

I det Foregaaende er der allerede an fø rt en D ee l listige Forsøg af tydste Ju r i s te r og D ip lo m a te r , som stulle forvanfle S a n d h e d e n , gjøre Uret til R e t og M odstanderen til G jen - stand fo r H ad og F orag t . Hele ben langvarige tydsk-danske S t r i d s Udvikling viser os en saadan Fiffighed og Falskhed hos de virksomste P a r t i fø re re og S ta tsm cend , som m an ellers ikke pleier a t søge saa høit mod N orden. D e n viser os hos disse drivende Krcefter, t rods den uophørlig paaberaabte tydste W rl igh ed , en saadan raffineret List, Forstillelse og Forstagenhed, et saadant Hykleri med Hensyn til de moralste B eg reb e r Ret, 8Ere, S a n d h e d og Frihed, a t m an fristes til at betragte disse Mcend som Ita l iene re , opdragne i Machiavellis M o r a l , hvorefter m a n k u n b ø r e f t e r s t r æ b e S k i n n e t a f S a n d h e d , R e t og B i l l i g h e d , f o r d i s a a d a n t S k i n e r g a v n l i g t og f r e m m e r v o r e F o r e t a g e n d e r , h v o r i m o d d i s s e og a n d r e v i r k e l i g e D y d e r s o m o f t e s t k u n e r e t i l H i n d e r . S a n d h e d e n s. Ex. er ofte meget ubekvem og farlig. M e n S k in n e t og N avn af at være oprigtig og sandhedskæ rlig , er altid gavnligt.

E n listig og underfundig FremgangSmaade pleier ellers kun at komme til Anvendelse af de S v a g e mod de S tæ rkere . M e n i den tydst-danske S t r i d har det været omvendt; den store tydste N a tio n s F øre re have forfulgt deres M a a l , det danste Folks Underkuelse og Opslugning, ved de mest listige, nmoralste M i d le r , under bestandigt S k r ig o m , a t de kun forsvarede deres R e t og W re imod danste Angreb. G r u n ­dene til dette psychologiste S æ rs y n ere udentvivl af f o r ­skellig Art. Først ere de fleste B landingsfo lk og navnlig de as S l a v e r og G e rm a n e r blandede tydste S ta m m e r , hvortil Østerrigerne, P reusse rne og Holstenerne kunne henføres , i Almindelighed u ro l ige , herste- og erobringssyge, samt uden S c ru p le r med Hensyn til de valgte M id le r . Helmold og

70

ncesten alle Forfattere fra Middelalderen flildre Slaverne og de med Slaver blandede Germaner som i hoi Grad underfundige, insidiose og trcedfle. Da de Danste i Middel­alderen mest kom i Beroring med saadanne blandede Stam­mer, saa kan man begribe, hvorfor den gamle Kong Erik strev: «Nota lector: Teutonicos nunquam triumphos dux­isse, nihi per fraudem et proditionem, quod habent in natura». Det er udentvivl Overlegenhedsfolelsen med Hen­syn t il Snildhed og List, som har indfort den i Nord- tydstland gjcengse Betegnelse „d ie dummen D ä n e n " , og Historien viser, at i dette Punkt have de Danste altid staaet tilbage; de ere idelig blevne overlistede af deres syd­lige Naboer. Derncest har det nationale Princip, som i de sidste 3 Decennier har beherstet den tydste dannede og studerede Verden, nedbrudt alle Morallove og bevirket et Tilbagestridt t il den raa Naturtilstand, t il alle egoististe Drifters Emancipation. Dette Princip er nemlig Racernes Egoisme, som i Nationens Onste og Villie erkjender sin hoieste Lov og derfor tager lidet Hensyn til Humanitetens Grundscetninger eller t il anden Ret end den Stcerkeres mod andre Nationer. Paa dette moralste Standpunkt stræbe Nationerne helst at overliste hinanden, som alle vilde Stam­mers Tactik daglig viser. Hvad der imidlertid mest har bidraget til at give de tydste Partiforere den omtalte lumste, insidiose Characteer, det er udentvivl den moralste Degene­ration, der altid er den nærmeste Folge af forudgangne store politiste Omvæltninger. Saadanne Revolutioner ere nemlig det samme i den moralste Verden, som Gjæringer i den physiste. I begge Processer loses Elementerne ud af deres gamle Forbindelser, og forinden de kunne sammentræde i nye Foreninger, herster der en plumret, forvirret, lovlos Tilstand i Masserne. Det Formaal, som især har sat Tydstland i denne Gjæringstilstand, er den af de tydste Hoistoler fremgaaede nationale Idee, at sammensmelte samt­lige tydste og beslægtede Nabostammer og Stater t il et stort, Europa beherskende Rige. Denne Idee har siden Wiener-

71

congressen ligget i Kamp meb ben gamle Statsorben og Folkeret, og bet kan enbnu ikke fljonnes, hvorlebes Kampen vil salbe ub. Drivefjeberen til be mange urolige Bevcegelser i Tpbsklanb siben Pariserfreben er bet veb Seiren over Napoleon fremkalbte nationale Hovmob hos be bannebe Classer, hvis Planer altib vare for høitflyvenbe og berfor albrig kunbe realiseres. Der var altib en error in calculo, men man skammebe sig veb at sige meb Pope: «ln pride, in reasning pride, our error lies».

De store Omvæltninger, som benne Kamp har fremkalbt, 1830— 1848 og 1864, have været lebsagebe af minbre frem- træbenbe religiøse og sociale Kampe. Ligesom unber be po- litifte Omvæltninger i Englanb i bet 17be Aarhunbrebe ben mørke, hyklerste Puritanisme herstebe iblanbt Republikanerne, saalebes har i vore Dage en mørk, hhklerfl Pietisme ub- mærket be tybste revolutionaire Partiers Førere. De have svigtet beres Troflabseeb, rebelleret og valgt sig nye Regenter, unber Bøn, Sang og religiøse Ceremonier, og be mest revo­lutionaire Geistlige gave sig veb enhver Leiligheb Skin af at være Himlens ubvalgte Hellige. En lang Liste paa saabanne hellige Revolutionsmænb iblanbt bet stesvigholstenste Parties Lebere kan til enhver Tib fremlægges. En an ben og enbnu bybere Mobsætning bestaaer i Tybstlanb fra bette Aarhun- brebes Begyndelse imellem Selstabets forstjellige Classer. Den feubale Abel og be privilegerebe Classer kjæmpe som Conservative mob Demokraterne og be saakalbte liberale Fremstribtsmænb meb afvexlenbe Hetb. Fyrsterne meb beres Armeer arbeibe paa Absolutismens Gjeninbførelse, mebens Demagogerne organisere store Foreninger og virke for Folke- herrebømmet og et republikanst Parlament. Paa Bnnben af ben sociale Grybe stjuler sig ben fjerbe, Arbeiber- stanben, ber ubgjør omtrent 90 pCt. af Befolkningen, hos hvilken communistifle Grunbsætninger vinbe en altib større Ubbrebelse, og som unber en hver stor Bevægelse kan komme paa Overflaben og vinbe Herrebømmet. Saalebes er Tybst- lanb en stor Vulkan, i hvis Jnbre plutoniste og bæmoniste

72

Kræfter g jære, og som fra T id til anden udkaster sin Lava i ødelæggende E ru p t ion e r over N abolandene.

D e n tydske Lite ra tur om den dansk-tydste Netsstrid besidder en stor R igdom af saadanne S k r i f te r og Brochiirer, som stutte godtgjøre a t R etten i denne S t r i d er aldeles paa thdst og Uretten paa danst S id e . I s æ r viser den jnridiste Spidsf ind ighed sig i sin fuldeste G l a n d s , n a a r det gjælder om at bevise middelalderlige D ocn m ente rs endnu bestaaende Retsgyldighed eller a t bortraisonnere de nyere og nyeste T ra e ta te rs naturlige M e n in g og R e tsk ra f t , med et O rd at gjøre S o r t til H vid t eller omvendt. M a n kunde fylde mange F o l ian te r med T ite len og Hovedindholdet af de S kr is te r , som stutte bevise, a t Const i tu t io W a ld e rn a r ian a og Kong Christian den Førstes Haandfæstning til Ridderstabet, med de evig mærkelige O r d : „U n dat he blywen tosamen ungedeelt" ndgjøre den evige R etsbasis i S lesvigholf teus S t a t s r e t . Ikke mindre er R igdom m en paa saadanne S kr if te r , som stutte bortdemonstrere og t i l in te tg ø re de S ta t s a c te r , T ra e ta te r og Forlig f r a ben nyere T id , hvorpaa den danske S t a t s r e t virkelig beroer.

Exempelviis stal her kun nævnes Fredstntningen efter ben store nordiske K r ig , med Vestmagternes G a ra n t ie r for S le s v i g s rolige Besiddelse 1 7 2 0 og Jnco rpo ra t ion sp a ten te t af 1721 , hvorved S le s v ig statsretlig blev en D ee l af D anm ark og erholdt samme Arvefølge. (1 ) U trolig megen T id , Flid og Skarpsindighed er der bortødsle t paa næsten hver S æ t ­ning i disse ubekvemme D o en m en te r , s. Ex. at S le s v ig var «temporum injuria» løsreven fra D a n m a r k , a t det nu stal incorporeres, og a t Arvefølgen skal være «secundum tenorem legis l legiae.» Jstedetfor den na tu r l ig e , rigtige M en ing h a r den juridiske Kløgt produceret flere S ne se af andre For to lkn inger , den ene konstigere end den anden. M a n sinder en D ee l af disse subtile Forsøg paa a t bortescamotere disse ubehagelige Actstykker og stabilitere den augustenborgske Arveret samlede i et stort S t r id s s t r i f t af 9 kielste Professorer, som skulde tilintetgjøre Kong Christian ben O tten d es aabne

73

Brev om Arvesylgen. Bestmagternes Garanti af 1720 har været underkastet samme rabulistiske Behandling af de tydsie Retslcerde, som i en Deel Brochürer have»sygt at bevise denne Acts Ugyldighed i vore Dage. Nogle sige, at enhver Krig ophæver celdre Tractater, og England har (1807—1814) været i Krig med Danmark. Andre paastaae, at Garantien kun blev given mod Rusland og det gottorpske Huus, eller at Kongen derved kun blev berettiget t i l at forene den her­tugelige Deel af Slesvig med den kongelige Deel etc. etc. Den preussiske Gesandt i London, Ridder Bunsen, meddelte 1848 disse rabulistiske Arbeider til de engelske Ministre, hvoraf nogle syntes tilbyielige til at benytte dem til at befrie England fra en besværlig Forpligtelse, medens andre bort­viste det sophistifle Lovtrækkeri og erklærede Garantien for gyldig. Noget lignende har fundet Sted 1864, da den preussiske Gesandt, Grev Bernstorf, er ligesaa activ, som Ridder Bunsen var.

At de statsretlige og folkeretlige Forhold i Tydsiland ere i en gjærende, lovlys, oplyst Tilstand, det anerkjende de fleste, endog de tydsie Statsmænd. Faktisk regjerer kun Magten i „det store Fædr e l and " , og Smaastaterne samt det tydsie Forbund have kun at adlyde Stormagternes Bud. De have ikke engang beholdt en saakaldt Halvsouve- rainitet, men existere kun som Preussens eller Osterrigs Præfecter eller Paschaer, og ved den sidste Invasion sial den dansie Monark bringes i samme Tilstand.

De tydsie Smaa- og Mellemstater have imidlertid i den seneste Periode gjort nogle afmægtige Forsyg paa at gjyre Modstand mod Stormagternes voldsomme Fremfærd. De have, under det intriguante Coburgsie Hofs moralfle Ledelse, dannet den saakaldte Würzburgsie Ligue, med Baiern i Spidsen, og styttende sig til en Mangfoldighed af politisie, mere eller mindre hemmelige Selskaber og Foreninger have de begyndt at udyve et Slags Tryk mod de herskende S to r­magters Derved vandt de en Majoritet i Forbundsdagen, truede Wien og Berlin med nye Omvæltninger som dem.

74

der foregik 1848, og stillede et nyt Rhinforbund, om for­nødent endog under fransk Protection, i Udsigt. En hanove- ranst Ministe» har henviist t il dette sidste Middel mod Stormagternes cergjcerrige Planer, og Hertugen af Cobnrgs hyppige Reiser til Paris skutte have havt den dobbelte Hensigt, at virke for et nyt Rhinforbund mod Stormagternes Opstugningsforsyg og at forflaffe den augustenborgfle Familie en nordalbingifl Storhertugskrone, som da vilde kunne staae under det franske Protectorat. Denne intriguante og cer­gjcerrige Herre synes at lide af den fixe Idee, at Gotha maa vcere det Punct, hvorfra den europæiske Politik bor ledes. Han vil lede den tydste Presse og de demokratiste For­eninger, og han bearbejder idelig Hofferne i London og Paris, i Wien og London. Lord Russel og Grev Rechberg have paataget sig den Commission at udsyre hans Planer 1862 og 1863. Han vil ogsaa lede Forbundets Afstemninger. Minister v. Beust, der som Forbundets Repräsentant skulde gaae t il Londonner-Conferencen, maatte fyrst gaae til Gotha for at modtage Jnstruxioner.

For at confundere disse underfundige Planer, give den vesttydste, separatistiske Strymning en anden Retning og gjenvinde den tabte Popularitet ved Seiervindinger og Erobringer, besluttede Greverne Bismarck og Rechberg den store tydste Invasion paa den cimbriste Halvye. Naturlig maatte derved Tractaterne brydes og Folkeretten trcedes underFydder. Men den forenede preussiske og ysterrigsteKrigsmagt vilde efter Bismarcks M ringer bryde al Modstand og atter fængste de erobringssyge tydste Partier og disside- rende Fyrster til deres Triumphvogn. En saadan over­mægtig Alliance vilde ikke alene lamme alle Danmarks Kræfter, men tillige terrorisere de ikke-tydste Magter og bringe dem fra at komme det lille, undertrykte Danmark til Hjelp. Denne Beregning har hidtil viist sig rigtig, men den er baseret paa en almindelig Demoralisation i de høiere diplomatiste Kredse og navnlig i de tydste Partiers og Cabinetters Skjyd, paa et moralst Anarki i Europa. Ligesom

75

ben thbske Invasion af 1848, saalebes indlededes den sidste Invasion ved en lang Rcekke af de mest umoralste, træbste og underfundige diplomatiste Forberedelser. I begge T il- fælde lod man først Stemningen fanatisere i Tydstland og vildlede i Hertugdømmerne ved en leiet Presses hyklerste Skrig over danste Retsbrud, Voldsomheder og Undertryk­kelser, hvorom Lederne ret vel vidste, at de kun existerede paa Papiret, men at de ved deres Almindelighed og bestan­dige Gjentagelse tilsidst kunde bringe den lettroende Mcengde til Raseri.

Som ovenfor anført, var Indledningen til Catastrophen 1848 en mangeaarig Agitation ved revolutionaire Foreninger, Emissairer og Pressen, til Udbredelsen af den grundfalste Tro, at Hertugdømmerne, ister Slesvig, daniseredes, præ- graveredes, incorporeredes og tyranniseredes af de Danste. Der udkom nu vel en Deel Skrifter i begge Sprog imod disse løgnagtige Beskyldninger. Det blev beviist ved uom­tvistelige Kjendsgjerninger, at mere end den halve Deel af Slesvig fra ældgammel Tid er danst i Sprog og Sind, at Hertugdømmerne ikke vare prcegraverede, men vare blevne velhavende netop ved de danste Landsdeles Prcegravation, at en fuldstændig Incorporation af Slesvig aldrig havde været paatænkt eller udtalt af den danste Regjering, men at derimod en saadan Incorporation i Holsten og Tydstland var de revolutionaire Partiers Hovedformaal. Hvorledes gjendrev man fra tydst Side saadanne ubekvemme Oplysnin­ger og Grunde? Man gjendrev dem flet ikke, men ignore­rede dem. At bringe ubekvemme Kjendsgjerninger, Oplys­ninger og Skrifter ud af Erindringen ved almindelig og fortsat Taushed er et probat Middel, som den tydste Parti­presse anvender med stor Virtuositet. Naar en eller anden Sag, Debat eller Oplysning truer med at gjyre stadelig Sensation, saa gives fra Hovedkvarteret (Gotha, Kiel etc.) Parolen: todtschweigen! og samtlige t il Cammeradstabet hørende Blade yttre ikke et Ord mere om denne Sag. Man forhindrer fremdeles ubehagelige Skrifters Udbredelse

76

ved alle optænkelige M id le r og omtaler dem kun med h a a ­nende Bemcerkninger, som N o n sen s , Opdigtelser af den danske P ro p a g a n d a etc. Endog i Kiel, hvor m an ret vel kjendte de sande F orhold , vedblev m an at skrige over S l e s - vigs D anise r ing og Jnco rpo re r ing , idet m an gik ud fra den salste Paas tand , a t hele S le s v ig var tydsk samt forbundet med Holsten ved evig R ealun ion til en selvstændig S t a t , men kun tem pora ir t forbundet med D a n m a rk ved P e rso n a l­union. E n D e e l af de ivrigste Schleswigholsteinere vare fødte i Nordslesvig, som s. Ex. Augustenborgerne; de kjendte altsaa ret vel de nationale F o rh o ld , ja vare ikke i S t a n d til at tale eller strive Tydst correct. M e n de vedbleve at paastaae, a t det oprindelig tydste S p r o g i Nordflesvig ved D aniser ing v ar fordærvet. D a P reusse rne 1848 og 49 havde været i N o rd - og Mellemslesvig, hørte m an af deres Officerer ofte Udtalelser som følgende: „ D a s ist m ir ein schönes deutsches Land, wo m an gleich hinter Schlesw ig Dänisch spricht und hinter F len sb u rg kein Deutsch mehr versteht!" — „ W a r u m die Leute R evolu tion gemacht haben, mag der H im m el wissen, da wenig Deutsche sich einer sol­chen W ohlhabenheit und Freihei erfreuen a ls sie; S i e sollten n u r das preußische Regiment gründlich kennen lernen!"

M e n ogsaa de, som ved egne E r fa r in g e r havde vundet en bedre Kundskab til de sande Forhold , vedbleve efter 1852 at strige over dansk T y ra n n i og In c o rp o ra t io n , fordi de tydste E ro b r in g sp lane r stulde fremmes ved salste Bestyld- ninger og Ophidselse til N ationalhad .

Først da Tydskland og næsten hele E u ro p a atter var ophidset og fjendtligt stemt imod D a n m a rk ved dette infer­nalste tydste S k r ig over D aniser ing og In co rp o ra t ion , troede P reussen og andre tydske M a g te r med Sikkerhed at kunne vove et nyt A ngreb; men det m aatte maskeres ved en ny List. D e Danske maatte fremstilles som Angriberne, som dem, der havde b rudt T racta terne og den ved samme for- meentlig stipulerede nye Ret, nemlig H ertugdømm ernes po-

77

litiske Selvstændighed og Ligeberettigelse ligeoversor Dan­mark. Hertugdømmernes Ret til Forening skulde de navnlig have brudt ved Martspatentet, og incorporeret Slesvig ved Novemberforfatningen. Hvor falste disse Bestyldninger ere, have vi ovenfor udviklet, og at man derved kun søgte at vinde en causa belli, et Paastud t il den bestnttede Invasion, fremgaaer bedst deraf, at hverken Tilbagekaldelsen as M arts­patentet kunde standse Forbundets saakaldte Execution i Holsten, eller Løvtet om Septemberforfatningens Tilbage­kaldelse ad forfatningsmcessig Vei kunde opholde de tydste Stormagters Invasion i Slesvig. Preussen, som kun vandt Osterrig for dette retløse Foretagende ved at love gjensidig Hjelp imod den truende Revolution i Venetien og Ungarn, gik frem imod Danmark med samme Snuhed og List som 1848. Det vilde aldeles ikke begynde Krig, sagde man i sidstnævnte Aar, (uagtet den hele Krigsplan for længe siden var udkastet og aftalt mellem det preussiske Cabinet og de holstenske Partihoveder). Medens man i Berlin havde lovet disse at beskytte deres saakaldte Fundamentalrettigheder og tilsikkret den fornødne Krigshjelp, som ogsaa faa Dage efter Revolutionens Udbrud indtraf i Holsten, forklarede man i Kjøbenhavn denne Troppemarsch som et Slags preussist Hjelp imod Revolutionen, hvorved man vilde beskytte Landet mod Anarchi og mod vilde demokratiste Skarers Oversvøm­melse. Man forlangte, at danske Tropper ikke skulde rykke ind i Slesvig, da Preussen jo vilde ordne Alt fredeligt (2). De Danste troede virkelig paa Preussens fredelige Hensigter, men bleve en stjøn Paastemorgen overfaldne ved Slesvig med en mere end dobbelt Styrke af Preussere og Hanno- veranere. Man havde den Hensigt at afskjære og fange det lille danste Corps (omtrent 10,000 Mand) og derefter dic- tere Freden, saaledes som de preussiste Interesser forlangte det. General Wrangel stal have lovet Kongen, at Felttoget mod de Danste flnlde være til Ende i 14 Dage.

Men Planen mislykkedes, som Prindsen af Noer og

78

Slesvigholstenerne forsikkrede, derved, at Preusserne angrede for tidlig, forend det danste Corps var omgaaet fra begge Sider og Retraiten umulig.

2. De tljbffc Magters Forsog paa at overhugge Retsknuden.

Da man ikke havde kunnet vinde Slesvigholsten for Thdflland ved diplomatifle Konstgreb, gik man over til Truster og Magtens Anvendelse. Man fulgte derved en ligesaa perfid og underfundig Plan som den i 1848. Preussen og Thdfl­land vare efter deres Forsikkringer langt fra at ville fore Krig imod Danmark. De lode Forbundet beflutte en lovlig Execution i Holsten imod formeentlige, ikke nærmere be­tegnede, danste Overgreb, og formaaede de saakaldte ven- stabelige Magter til at fraraade Danmark enhver Modstand, da Holsten jo, som det hed, tilhorte det thdste Forbund. Danmark gik ind paa dette ydmygende Raad, ophævede forgjæves Martspatentet og trak sin Troppestyrke ud af Hertugdømmet. Men med Executionscorpset trak Re­volutionen fra 1848 i den værste Skikkelse ind i Holsten. Landsherren blev ligefrem afsat, en augustenborgst Prætendent tog sin Residents i Kiel og blev valgt i hans Sted, de kongelige Embedsmænd bleve tildeels fordrevne og deres Pladser besatte med de værste Revolutionaire fra 1848. Et saa heldigt Resultat af den fredelige, lovlige Forbnndsexe- cution havde man neppe ventet, ikke engang i Berlin. Disse Seierspalmer lode ikke det preussiste Cabinet komme til Ro, men det hastede med at udfore sin Trusel om at tage Slesvig i Pant for Opfyldelsen af de saakaldte danske For­pligtelser fra Aarene 1851 og 52. Hovedgrunden t il den saa hastig udforte Invasion i Januar og Februar var imid­lertid Kongens Dod i November og det derved reiste Suc- cessionssporgsmaal, som i Berlin vakte Forhaabning om, at man nu vilde være istand til at udfore Hertugdommernes

79

Annexion til Preussen, medens alle tydfle Partier jublenderaabte, at „jetzt oder n iemals!" flnlde Slesvig erobres.

Den preussiske Premier, som var Haardt angreben af de saakaldte liberale tydfle Foreninger og Landdage, httrede flere Gange offentligt, at han besad en Trylleflav, hvorved han yieblikkelig kunde bringe den politifle Vind, den saa­kaldte »Aura popularis« til at blæse i hans reactionaire Statsflibs Seil. Han sluttede Forlig med den ligeledes reactionaire Premier i Wien, og begge besluttede et Felttog mod de liberale danfle Demokrater. Man fordrede den liberale Novemberforfatnings Afskaffelse, under det falfle Foregivende, at den factifl var en Incorporation af Slesvig. Alle Magter, endog det frie England, raadede til at bringe dette Offer, som ogsaa lovedes. Men Hr. v. Bismarck vilde kun have et Paaflud til at blcese i Krigsluren og stemme den offentlige Mening for sig ved at opflamme National­hadet og give Tydflernes Erobringssyge Næting. Som ved et Trylleri forstummede da ogsaa Oppositionen imod ham, saasnart Krigen var begyndt. Slesvigholstenerne opfyldte hele Tydflland med Jubel. Allerede den 13de Februar samledes deres Chefer (Majoriteten af de flesvigfle Depu­terede og Suppleanter) i Ravens Hotel i Slesvig og be-fluttede at sende en stor Deputation med en Takadresse til det preussiske og psterrigfke Hof. Iblandt de som Depu­terede Valgte, der flnlde takke for Krigshjelp i hele det flesvigfle Folks Navn, flulle vi her kun anfpre de bekjendte Agitatorer Ahlefeld-Lindau, Baudissin-Koop, Ahlefeld-Olpe- nitz, Hobe - Gelting, I . D. Lange fra Kiel, Schmidt fra Vindeby, Hansen fra Grumby, Hanken fra Tpnning, Ham- kens fra Do., Calsen fra Flensborg, Wulf fra Hamendorf etc. En anden Deputation, bestaaende af Thomsen fra Ol- densworth, forhenværende Advocat Clausen fra Cappel, Bau- dissin-Borstel etc., valgtes til at bringe Feltherrerne Wrangel og Prinds Carl Folkets Tak for Slesvigs Befrielse f ra det danske Aag!

80

Hvilket Folk disse Mccnd repræsenterede 1848 og 1864, er desværre kun lidet bekjendt udenfor Hertugdømmet. D e t er en liden Flok af nogle hundrede Riddere, ftuderte P e r ­soner og vildledte nationale S v æ rm e r e , som ved Hjelp as ben thdske Presse formaae at agitere Befolkningen ved deres uophørlige S k r ig over danst Undertrykkelse og T y ra n n i , danfl Vold, Perfidie og B a r b a r i imod ben fromme, uten forladte B roders tamm e, hvis evige, uforkrænkelige Rettigheder trædes under Fødderne af Kjøbenhavns Demokrater o. s. v.

D a Invasionen var besluttet, blev der for et S y n s Skyld sat en T e rm in for Novemberforfatningens Ophævelse, til J a n u a r , og da dette va r umuligt ad lovlig Bei, sammentrak man i Hast en allieret preussisk-østerrigst Armee paa 70 til 80 ,000 M a n d . M a n vidste, at den strenge V in te r gjorde Forsvaret af Dannevirkestillingen umuligt mod en saadau Overmagt. F ø r s t f o r l a n g t e de f o r e n e d e S t o r m a g t e r a f F o r b u n d e t en B e s l u t n i n g t i l S l e s v i g s O c c u ­p a t i o n , f o r a t g i v e I n v a s i o n e n et l o v l i g t U d s e e n d e . M e n M ajorite ten af Sm aas ta te rne , som selv vilde occupere S le s v ig til Fordeel for den af dem som H ertug af „ S l e s - vigholsten" anerkendte augustenborgste P r i n d s , forkastede denne Proposition. D enne Ansøgning om en F o rbundsbe­slutning til Invas ionen i S le s v ig charaeteriserer S to r m a g ­ternes moralste S tan d p u n c t . D e følte, at de vare i Begreb med at træde Folkeretten under Fødder, og vilde derfor stjule sig under Forbundets Autoritet. M e n de brøde tillige deres O r d , T ro og Love, thi 1851 havde de lokket D a n ­mark til at gaae ind paa deres Propositioner ved at for- sikkre, a t F o r b u n d e t i F r e m t i d e n ikke s k u l d e h a v e n o g e n s l a g s R e t t i l a t b l a n d e s i g i s l e s v i g s k e S a g e r .

D a Forbundet nægtede sin Autorisation til Invas ionen, erklærede P reussen og Osterrig, som europæiske S to rm ag te r , der havde afsluttet Forliget med D anm ark , at de vilde frem ­tvinge Opfyldelsen af dette misligholdte Forlig ved at tage S le s v ig i P a n t . E n Krig med D anm ark tilsigtede de

81

ingenlunde, hed det, ja de vilde endog respeetere Londonner- T ra c ta te n om D a n m a rk s In tegri te t , n a a r de danste T ro p p e r uden M odstand overgave S le s v ig , ligesom forhen Holsten. D e t blev ikke sagt, hvad m an forstod ved In teg r i te t og om den skulde gjelde S t a t e n eller Provindsen D anm ark . D o g vare de saakaldte venflabelige M a g te r , E n g la n d , R u s l a n d og S v e r r ig , tilfredse med denne tvetydige E rk læ ring , for at kunne tilbageholde den forhen saa ofte antydede Hjelp, n aa r S le s v ig an grebes , uagtet det var dem velbekjendt, a t de t y d s k e M a g t e r e n t e n v i l d e i n d s k r c e n k e „ I n t e g r i ­t e t e n " t i l K o n g e r i g e t , e l l e r k a l d e e n P e r s o n a l - f o r e n i n g i m e l l e m de s e l v s t æ n d i g e S t a t e r D a n ­in a r k og „ S c h l e s w i g h o l s t e i n " e n r e t l i g O p f y l d e l s e a f L o n d o n n e r - T r a c t a t e n . Begge de tydske S to r m a g te r vilde ikke engang anerkjende Kong Christian IX som re t ­mæssig S uccessor og tilkjendegave derved deres hemmelige E rob r in g sp lane r . D a deres overmægtige A rm eer stode i B egreb med at rykke ind i S le s v ig , forlangte de, med Varsel af 2 G ange 4 8 T im e r , S le s v ig s fredelige Overgivelse som P a n t . M e n hvorledes de forstode denne Panttagelse, viste sig faa D a g e efter deres Jndmarsch i Sydstesv ig . Landet revo lu ­tioneredes nemlig i F e b ru a r aldeles, ligesom Holsten i J a n u a r . F o r et S y n s S ky ld forbyde vel F orb un d e ts C omm issairer , Könneritz og Nieper, at der i Holsten foretoges Noget, som kunde præjudicere Arvespyrgsmaalet, og S to rm a g te rn e s R e - g jer ingscom m issa irer , Zedlitz og R ev e r te ra , a l l e p o l i ­t i s ke D e m o n s t r a t i o n e r og F o r e n i n g e r , i s æ r s a a - d a n n e , s o m s t o d e i F o r b i n d e l s e ni eb h i n a n d e n , i I n d l a n d e t e l l e r U d l a n d e t , f. Ex. de siden S o m m e re n og E f te raa re t 1863 over H ertugdpm m erne og Tydskland spredte utallige flesvigholstenste Foreninger. M e n det var kun et listigt Konstgreb, beregnet p aa at berolige Vestmag­terne. I Virkeligheden gjorde de H e rre r , som førte det nye V oldsherredym m e, a lt m ul ig t , hvad der kunde nedbryde Landsherrens Autorite t samt restaurere Revolutionen af 1848 og dens F o rm aa l , et politist selvstændigt „Schleswigholstein".

6

82

Den Hoistcommanderende, General Wrangel, erklærede, som anført, ligefrem, at hans Mission var, at gjpre S l e s ­vig t i l en tyd sk Pr ov i nds . At dette var Invasionens politiste og nationale Formaal, viste sig senere klart as alle Regjeringscommissairernes Foranstaltninger og Lovbud, som senere stulle omtales.

I Berlin havde man rigtig beregnet, at den strenge Vinter, som flog Broer over alle Vandlob, over Slien og Trenefloden, vilde gjore Dannevirkestillingen uholdbar for den danste Forsvarshær, der neppe var halv faa stærk som Jnvasionsarmeen. Operationsplanen var derfor, at omgaae og afstjære den danste Hær ved at forcere Overgangen over Slien og Trenen, medens man, ved Skinangreb i Fronten, holdt Forsvarshæren fast i dens Fortificationer.

Var denne Hær fanget eller tilintetgjort, faa maatte Krigen ophore og enhver Fred, som Fjenden bod, modtages, da der ingen Reservearmee var, som kunde hindre hans Udbredelse over Halvøen og Øerne. Saadan var Planen, og Wrangel kunde derfor, ligesom 1848, forsikkre, at Krigen stulde være tilendebragt inden nogle faa Uger. Men ligesom dengang mislykkedes Planen ogsaa nu derved, at den danste Armee endnu i rette Tid trak sig tilbage til de fastere Flankestil­linger ved Dybbol og Fredericia.

Dannevirkestillingen kan vel om Sommeren forsvares mod en overlegen Fjende, men ikke om Vinteren, naarJsen har gjort Floder, Fjorde og Sumpe passable. Dens For­svar var beregnet paa en Hær af 70 til 80,000 Mand; men de 30,000 nordiske Brødre, som man indtil November regnede paa, bleve borte, eller vilde i det hoieste besætte 0erne, som ikke trængte t il Forsvar.

Da Skandserne i Dannevirkestillingen anlagdes, var der idelig Skrig i de tydste Blade over danst Vold, fordi nogle smaa Jordlodder mod Betaling exproprieredes og af Staten toges i Brug; men mange Militairpersoner vare af den Mening, at stulde Stillingen med Held forsvares om Vinteren imod en overlegen Fjende, faa havde det været

83

nødvendigt at expropriere og bortstaffe Husene i de noer­meste Byer foran hele Stillingen, da disse kun vilde tjene Fjenden t il Kvarteer og Dcekning, samt lette hans Angreb overordentlig. Eu lignende Forholdsregel vilde vel have været nødvendig foran Dybbølstillingen. Der er ikke mindste Tvivl om, at Fjenderne, dersom de stulde forsvare saadanne Stillinger, især om Vinteren, vilde have afbrændt og de­moleret Husene idetmindste i en M iils Distance foran Fronten. Saadan Haardhed og Hensynsløshed kalde de „Energie und Entschiedenheit". Men den milde, godmodige danske Folkecharacteer sætter sig i Almindelighed imod alle haarde Forholdsregler, hvor bydende de end kunne være, imod en barbarisk Fjende. At Preusserne saavel i Slesvig som i Jylland i mange Tilfælde have ført Krigen som halv­vilde asiatiske Barbarer, kan let constateres. De have imod al Krigsbrug og uden Nødvendighed nedbrændt aabneKjøb- stæder og Landsbyer, ladet deres Batterier spille imod Bønder, som gik bag Ploven, bortslæbt en stor Deel Em- bedsmænd og Privatpersoner uden al stjellig Grund og holdt dem i Tyvefængsler hele Maaneder igjennem. De have afsat og fordrevet fra Familie, Huns og Eiendom næsten alle Hertugdømmets loyale Geistlige og Retsautoriteter, tvertimod deres ved Jndmarschen givne Ord, hvorved de lokkede dem til at blive i Landet. De have overaltstemplet Trostab mod Kongen og Staten som en farlig Forbrydelse og straffet den som Forræderi. Det er neppe troligt, at Hunner og Vandaler vilde have raset saaledes mod de Mindesmærker, der vare reisle for undersaatlig Troskab og Selvopoffrelse, som Preusserne have gjort. Preusserne, som dog ville staae i første Række blandt de civiliserede Nationer. Om Preussens barbariste Krigsførelse er Adskilligt notificeret de fremmede Hoffer. Saaledes meddeler Udenrigsministeren allerede under 9de April d. A. bl. A.:

„De allierede Magters Commissairers Handlemaade og Fremfærd i Slesvig have desværre givet os altfor hyppig Anledning til at tilstille Dem Meddelelser angaaende den

6*

84

Characteer, som de tydfle Magter have givet Invasionen tiltrods for deres tidligere Erklceringer og uden Hensyn til de Forsikkringer, de synes at have givet de neutrale Hoffer angaaende deres Hensigter. Nu seer jeg mig i den Nød­vendighed at maatte henlede Deres Opmærksomhed paa Kjendsgjerninger af et andet og endnu alvorligere Slags, og som ikke indskrænke sig t il at træde Kongens Rettigheder under Fødder, men krænke Folkerettens Forstrifter og M en­neskelighedens første Grundsætninger.

Den Dverstcommanderende for den preussiske Armee er nylig uden nogetsomhelst foregaaende Varsel skredet til at bombardere den aabne og uskadelige By Sønderborg. Fredelige Jndvaanere, Kvinder og Børn ere blevne begra­vede under Ruinerne eller lemlæstede af Granatstykker, og Lazaretherne, der vare opfyldte af Saarede, maatte evacueres under Kugleregnen.

Nogle preussiske Husarer vare blevne overrumplede om Natten af en lille dansk Afdeling i Landsbyen Assendrup. For at hævne sig over denne Begivenhed, som Preusserne havde deres Officierers Skjødesløshed at takke for, have de stukket I ld paa Bondegaardene, hvor Husarerne havde været indkvarterede, og, da de ikke vare tilfredse med at styrte de fattige Bønder i Elendighed, floge de en Kordon omkring de brændende Bygninger for at forhindre, at Bohavet og Creaturerne kunde frelses fra Flammerne.

I Jylland have de allierede Armeer overvældet Jnd- vaanerne med Udskrivninger af alle Slags og i den Grad overdrevne, at det for visse Egne var aldeles umuligt at opfylde deres Fordringer.

De allierede Generaler forlangte, at de danfle M yn ­digheder flulde laane Haand til disse Udpresninger, og da de afsloge at medvirke til Plyndringen, bleve ti Amtmænd og Borgermestre bortførte som Fanger og bragte t il Rends­borg Fæstning, hvor de allerede have hensiddet i over en Maaned. Skjøndt disse hæderlige Embedsmænd blive pla­gede paa alle Maader og ere udsatte for alle Slags Kræn-

85

kelser og Savn, angre de ikke et Dieblik, at de have gjort deres P ligt; men det er at befrygte, at denne utrolige Be­handling snart vil koste idetmindste een as dem Livet.

„Jeg kunde forøge Listen over disse Skjcendigheder med mange Exempler, men jeg vil indskrcenke mig til sluttelig at henvise til, at ikke engang Kirkegaarden og de nationale Mindesmærker gaae fri for Fjendens Vandalisme."

Da Preussen havde proclameret, at man ikke v i l de føre Kr i g , men kun tage et Pan t f or Tr ac ta te r nes Opfyldelse, saa kunde det ikke synes rimeligt, at man til et saadant Diemed behøvede hele Hertugdømmet eller en Hær af 80 til 100,000 Mand. Besættelsen as Sydslesvig, eller Dänischwohld, Hytten, Stapelholm og Eiderstedt, med en Hær af samme Størrelse som den danste, var mere end tilstrækkelig til at udøve den fornødne Tvang. Men A lli­ancen med Dsterrig og den iilsomme Fremsendelse af en mere end dobbelt overlegen Hær viste tydeligt, at man havde ganske andre Hensigter, end en Panttagelse. Den allierede Armee vilde inden faa Dage afgjøre Danmarks Skjæbne med nogle faa vældige Slag.

Efter Opfordringen til at rømme Landet trængte den i de første Dage af Februar frem til Dannevirkestillingen og til Slien, hvor Preusserne skulde udføre en omgaaende Be­vægelse igjennem Angel, medens Østerrigerne angrebe S t i l­lingen i Fronten.

Preussernes Forsøg paa at forcere Overgangen ved M y- sunde mislykkedes aldeles. De bleve stagne tilbage med stort Tab, og de ellers saa stortalende Soldater yttrede paa Tilbagetoget gjennem Cosel: „W ir werden hier fallen, (man ventede nemlig et Angreb i Flanken fra Hovedarmeen ved Slesvig) w ir werden unser Vaterland nie wieder sehen!" Imidlertid udeblev Angrebet fra Hovedhæren, og Preusserne erklærede Angrebet paa Mysunde (som ethvert andet mis­lykket Angreb) for en blot Recognoscering. De trak en Styrke af henved 30,000 Mand sammen i den østlige Deel af Svansøe, ligeoverfor Cappel og Arnæs, imod en dansk

86

Styrke i Angel paa 5 t il 6,000 Mand. At en Overgang over den tildeels tilfrosne Sliefjord ved Hjelp af eu over­legen Artilleristyrke kunde udsyres, indsaae man vel i Ho­vedkvarteret, uden at vcere istand til at sende den fornødne Hjelp 5 M ii l fra Hovedstillingen, der voldsomt angrebes as Osterrigerne. Under disse truende Omstcendigheder sammen­kaldte den danste Overgeneral et Krigsraad, i hvilket ncesten alle de høie Officerer, (paa een nær) erklærede en Tilbage- marsch til Dybbøl- og Fredericiastillingen for nødvendig, hvilken vanstelige og farlige Tilbagegang ligeoverfor en dob­belt overlegen Fjende udførtes temmelig heldig Natten mel­lem 5te og 6te Febr. Bel maatte den berømte gamle Po­sition, samt endeel Skyts og Materiel lades i Stikken; vel tabtes en Deel Folk og Train under den i Sneestorm ud­førte Marsch og under Osterrigernes hidsige Forfølgelse; men Armeen med det meste Skyts og Train blev frelst og indtog, som sagt, forholdsviis heldig sin nye Forsvarslinie, der ikke kunde omgaaes af Overmagten.

Dette Tilbagetog og de, som anordnede det, ere blevne dadlede i de bittreste Udtryk, ja det fremkaldte nogle Afte­ner Pøbelexcesser i Hovedstaden. Men Overgeneralen har ved at beslutte sig dertil, medens det endnu var muligt, udentvivl gjort sig fortjent af Fædrelandet, idet han derved gjorde en længere Fortsættelse af Krigen, som allene lover gunstigere Bilkaar, mulig. Den omtalte Dadel udgik derfor ogsaa kun fra Personer, som ere aldeles ukyndige i den praktiske Krigsførelse og ikke istand til at bedømme de For­hold, hvorunder Armeen befandt sig. Den offentlige M e­ning forandrede sig snart til Fordeel for General de Meza, og de fjendtlige Generaler vare meget misfornøjede med denne Forstyrrelse as deres Plan. „Nun wird die Ge­schichte langweilig und verdrießlich werden", udbrød den østerrigste Overgeneral efter det udførte Tilbagetog, thi ogsaa Osterrigerue havde regnet paa et Felttog af 14 Dage til 3 Uger. Den danste Overgeneral kunde let forsvare sin Fremgangsmaade; thi han havde bogstave-

87

lig fulgt sin Jnstrnx, som byd, fyrst og fremmest at frelse Armeen fra Odelæggelse, om ogsaa Positionen og Mate­riellet skulde opgives. Han erholdt kort derefter den sjcel- landske Overkommando, og hans Tilbagekaldelse fra Hæren var et Offer, man bragte Opinionen. Den fr iv il­lige Opgivelse af Dannevirkepositionen og Tabet af det svære Skyts samt andet Krigsmateriel, der maatte lades i Stikken, vakte, som man kan tænke, uhyre Seiersjubel „durch alle deutsche Ganen". Der var ikke holdt eller vun­det noget Slag, men Jubelen hos de hovmodige tydste Journalister og Partimænd var større end efter et afgø­rende Slag. Hele Tydstland var seiersdrukkent; de uforson­ligste Partier faldt hinanden om Halfen; ZEresmedailler og Decorationer uddeeltes i Masser; de fornaglede, efterladte Kanoner førtes, smykkede med Flag, Krandse og Baand, i Triumph fra den ene By t il den anden, og disse fundne Trophæer deeltes tilsidst mellem Preussen og Osterrig, som evigt Minde om Setren. Især vare de preussiste Beret­ninger om Krigstildragelserne opstruede til Urimelighed og svulmende af den forfængeligste Selvroes. De tilstreve Prinds Carls snilde Operationer allene ZEren for den store Seir. Osterrigerne derimod sagde, med mere Grund, at han kun havde lidt et Nederlag og var gaaet over Slien, efterat ikke en danst Soldat eller Kanon mere var tilstede og forsvarede Fjorden. Preusserne støde rolig i Angel, overladende til Osterrigerne at forfølge de Danste, hvor­ved de i Kampen ved Oversø lede faa følelige Tab, at de aldeles maatte opgive Forfølgelsen. Først den næste Dag, da den danste Hær havde forladt Flensborg, rykkede Preus­serne ind. Saadant vilde Osterrigerne ikke have anseet som Heltegjerninger. Da Preusserne ikke deeltoge i den danste Hærs Forfølgelse, satte den tydste Phantasie sig strax i Be­vægelse for at tildele dem nye Hæderskrandse. Man læste dengang i mange tydste Blade, at Prinds Carl med sin Armee var gaaet tvers igjennem Angel, fra Holnæs var sat over t il Sundeved, havde indtaget de faste Skandser ved

Dybbøl og saaledes berøvet be Danske deres Retraite og Tilflugtssted. De omtalte Standser spille overhovedet cn vigtig Rolle i den tydste Krigshistorie. De ere blevne tagne med Storm af tydste Tropper 1848 og 49, førend de epi- sterede eller havde Bestellung og Kanoner. Et stort Maleri, som fremstiller denne Storm paa Lærredet, findes i den baierfle Valhalla. I de omtalte Aar fortalte tydste Aviser hvert Dieblik: „Ru havde den preussiste General givetOrdre til at tage Skandserne og gaae over til Als, om Sundet ogsaa stulde fyldes med Lig". Derpaa ilede hid­sige Slesvigholstenere fra Kiel, Rendsborg, Slesvig etc., til den nordlige Kyst af Angel og kom tilbage med den Efter­retning at have seet det trefarvede Flag vaie paa Als.

Lignende anteciperede Seiersberetninger læsts ogsaa nu i de tydste Blade.

Den forenede preussist - østerrigste Armee strømmede, efter 6te Febr., vildt fraadende som et Hav, der har gjennem- brudt Digerne, ud over Halvøen, først over Slesvig, men dernæst ogsaa over Jylland, medens begge de tydske Stormag­ter vedbleve at forsikkre Verden, at de ikke førte Krig, men kun søgte et Pant. Jylland maatte de besætte af strategifle Grunde eller som Pant for Als og for optagne tydste Skibe. I Begyndelsen gjorde Dsterrigerne Modstand og vilde ikke følge Preusserne til Jylland, frygtende, at dette Skridt ud­over det foresatte Maal maatte føre t il andre Magters In d ­blanding. Men Prenssen, som ledede den hele Invasion og bedst kjendte disse Magters Frygt for at opgive deres Neutralitet i denne Strid, trængte heftigt paa og sendte General Manteuffel t il Wien for at overbevise det keiserlige Cabinet om, at Jyllands Occupaton kunde skee uden al Fare, hvorimod den vilde medføre store Fordele. Den vilde be­røve de Danste alle Ressourcer, lette Krigens Byrder for Hertugdømmerne og føre til en hurtig Fred, efter de danske Ressourcers Udtømmelse ved Udskrivning af store Requisi- tioner og Krigsskatter. Som sædvanlig i den sidste tydst- danste S trid , gik Dsterrig efter nogen Vægring ind paa

89

Preussens Planer mod Danmark, stolende t i l Gjengje ld paa denne Magts Hjelp i de nationale Kampe, som kunde ventes i Italien, Ungarn og Gallizien.

For at see, hvorledes de ikke-tydste Magter vilde for­holde sig ved den jydste Occupation, gjorde man fyrst en Prøve med Kolding, under Paastud af, at denne Byes Be­sættelse var en strategist Nødvendighed. Da alle Magter bleve rolige og fandt en saadan Nødvendighed rimelig, gik man et Skridt videre og sagde, at det var nødvendigt for Hcerens Sikkerhed i Slesvig at fordrive de danste Tropper fra Jylland og tage Fcestningen Fredericia, hvorfra ellers altid Tropper kunde sendes til Als. Man havde regnet rigtigt i Berlin. Alle Magter trak sig tilbage i dyb Pas­sivitet ogsaa efter Jyllands Occupation, haabende, at Dan­mark vilde tvinges til snart at bede om Naade og Fred.

3. De Omstlkndigheder, som begunstigede Planens Udførelse.Førend vi gaae over t il den specielle Skildring af det

preussist-østerrigste Voldsherredømme paa hele den cimbriste Halvøe, er det nødvendigt, med nogle faa Ord at omtale den almindelige politiste Situation i Europa, hvorved de tydste Erobrings- og Delingsplaner og hele Tydstlands røveriste Indfald paa Halvøen bleve mulige, uden at nogen anden Magt rørte en Haand til activ Indblanding. De preussiske Statsmcend lovede 1850, da Freden afsluttedes i Berlin, deres troe Tilhængere i Hertugdømmerne, at man kun slut tede Fred for at afvente gunst igere Con- j unc t u r e r t i l et f o rnyet Angreb paa Danmark. De stesvigholstenste Partiførere have naturligviis aldrig glemt dette Tilsagn, men fastholdt Preussen ved det givne Ord og i Berlin idelig forlangt, at Regjeringen skulde indfrie sit Løfte. Dette er Betydningen af den i den slesv. holst. Presse næsten daglig gjentagne Phrase: „ D i e deutscheEhre ist in Sch l eswi gho l s t e i n verpfändet ! " Kong Wilhelm, hvem Nationalforeningens Formand, Advocat Leh-

90

mann fra Kiel, offentlig tillagde Navnet „E ro b re re n ", troede virkelig at vcere kaldet af Forsynet t il at erobre Slesvigholsten og saaledes at indløse den pantsatte tydfle sEre. Et Hovedformaal for den preussiske Politik i hans Tid har nu bestaaet i at fremkalde saadanne Conjuncturer, som knnne muliggjøre Erobringen. Det preussiste D ip lo­matie og den hele, tildeels betalte, tydske Presse arbeidede uophørlig i den Retning, at gjøre Danmark og de Danste forhadte i hele Europa som Voldsmcend og Undertrykkere af den ulykkelige forladte Broderstamme i Slesvigholsten. Det hele ikke-tydste Europa troede tilsidst paa disse Bestyld- ninger, ligesom paa det preussiste Cabinets og Forbundets Forsikkringer, at Overeenskomsterne af 1851—52 stamme- ligen vare brudte af de Danste. Ved saadanne Konstmidler var det lykket Preussen at udbrede en almindelig Misstemning imod den danste Nation og Regjering, hvorom de forstjel- lige Samlinger af diplomatiste Actstykker og Correspondencer fra Aarene 1857—64 indeholde de talrigste Vidnesbyrd. Derfor indskrænkede de saakaldte venskabelige Magter sig til at tilraade Danmark Eftergivenhed under den langvarige tydste Pression og derpaa følgende Invasion. Kong Fre­derik Vildes Død i Novbr. 1863 paastyndte naturligviis Cata- strophen, ligesom Kong Christian Vllldes Død paastyndte den første tydste Invasion. De sammensvorne Slesvigholstenere forkyndte 1848, at den nye Konge befandt sig i et revolu-tionairt Parties Hænder, og at de maatte danne en provi­sorisk Regjering, som kunde varetage hans Rettigheder, indtilhan atter var i Frihed.

Efter Kong Frederik den Syvendes Død erklærede de sammensvorne stesvigholstenste og Nationalforeninger, med Hertug Ernst as Coburg i Spidsen, at Kong Christian IX ikke var arveberettiget t il Slesvigholsten, men at derimod en Søn af Hertugen af Augustenborg var den retmæssige Successor. Derved omstødtes Londonertractaten af 1852 (3) og Forliget med Hertugen af Augustenborg af samme Aar, hvorved han for sig og Familie samt Efterkommere frasiger

91

sig alle A rvefo rd r inger* ) . Tydsterne beraabte sig paa, at Hertugen ikke kunde excludere en myndig S y n , og at F o r ­bundet samt flere tydske Fyrster ikke havde anerkjendt Lon- donnertractaten om P r i n d s Christian af Glücksborgs S u c ­cession og det danske M o n ark ie s In teg r i te t . E n D eel tydste Fyrster anerkjendte strax den augustenborgste P r i n d s som retmcessig R egent i „S lesv igho ls ten" , endog saadanne, som havde givet deres Consens til Londonertractaten, som W ü r - temberg, S ach sen , H ann o v e r etc. P reussen og Dsterrig anerkjendte vel ikke den saakaldte H ertug Fridrich VIII, men heller ikke Kong Christian IX. D e vilde holde Arvespyrgs- maalet aabent som et beteiligt Gjceringsstof, hvorved H e r ­tugdømmerne kom til a t staae som herrelyse Lande, som «res nu ll iu s» , der kunde tages af Enhver , der havde Lyst og Evne ti l a t sætte sig i Besiddelse af dem. R u s la n d England , F rankrig og S v e r r i g anerkjendte vel Kong C h r i ­stian IX , Londonertractaten og det danste M onark ies I n ­tegritet, ligemeget i hvilke F orho ld de enkelte D ele kom til a t staae til h inanden. M e n de erklærede tillige, ikke a t h a v e g i v e t n o g e n G a r a n t i e f o r T r a c t a t e n s U d ­f y r e l s e , heller ikke anerkjendte de nogen Forpligtelse til actito Hjelp som Fylge af den 1 7 2 0 givne G aran t ie for S le sv ig . M a n brugte endog rabulististe Fortolkninger for a t kunne unddrage sig enhver Forpligtelse. S o m ovenfor

*) E n udførligere Fremstil l ing af dette F or l ig , som fluttedes 1 8 5 2 under det preussiske og engelske C ab inets M cegl ing , 1 ceses i det 1 8 6 3 udkomne li lle S k r i f t : „ D e r H e r z o g v o n A u g u s t e n b u r g u n d s e i n e A b f i n d u n g d u r c h d i e d ä n i s c h e R e g i e r u n g . " D e n preussiske S t a t s m a n d , siden Miii isterprcesideut, B ism arck-Schvnhau sen afslut­tede Forl iget , hvori H ertugen for sig, F am il i e og Efterkommere fra­siger sig alle Arvepaastande. At han i N ov em ber 1 8 6 3 dog over­drog sine Arverettigheder til S ø n n e n , kan ikke forundre N o g e n , der t iender denne M a n d s tidligere Fcerd. M e n at vet preussiske H of lod S ø n n e n residere i Kiel og anerkjende af det stesvigholstenske P ar t i , synes at gjøre sam me deelagtigt i den augustenborgste T r o ­løshed.

92

omtalt, paastode engelfte Statsmænd, efter slesvigholstenfke Fortolkninger, at Overenskomsten af 1720 kun havde givet Kong Frederik IV Ret til at forene den hertugelige Deel af Slesvig med den kongelige Deel. Franste Statsmcend have fagt: Slesvigs evige og rolige Besiddelse var kun t i l f i kk r e t Kronen Danmar k imod R us l and , ikke mod Thd f k l and etc. Med eet Ord, de saakaldte ven­skabelige Magter vare faa lidet venskabelige, at de lode deres Traetater i Stikken og bortraisonnerede enhver overtagen Forpligtelse. De preussiske og tydst'e Diplomater havde op- naaet en overvejende Indflydelse paa disse Hoffer, som derfor bleve rolige Tilskuere ved det Røvertog i det Store, som de forenede thdske Forbundsfhrster og Stormagter i Be­gyndelsen as Aaret 1864 udførte imod Danmark. Endog Søerrig trak fig tilbage i Passivitet, da de tydste S to r­magter brøde ind paa Halvøen, glemmende den gamle Re­gel: «Tunc tua res agitur, paries cum proximus ardet».

Som Opmuntring til at blive passive, lode be allierede tydste Hoffer fra Tid til anden Cireulairdepescher udgaae til de ikke-tydske Magter, med Løste om at reføectere Londonner- traetaten, saalcenge de ikke blandede sig i Striden, hvorimod enhver aetiv Deeltagelse vilde løse alle Baand, som de saa- ledes havde paalagt sig selv. England gav sig Udseende as at understøtte den danske Sag, som man kaldte retfærdig, men det blev ved Ord, nemlig ved allehaande Mæglings* forsøg, der ofte gjorde Sagen mere Skade end Nytte, f. Ex. Lord Russels Organisationsplan af 1862.

Af alle Magter holdt Frankrig sig mest tilbage i en afventende Stilling. Grunden dertil var, at England og Osterrig havde skuffet Napoleons Haab om fælleds aetiv Jndstriden t il Fordeel for Polen. Man havde truet i fælleds Noter, men da Rusland afviste alle Forstag, trak England og Osterrig sig tilbage. Ligeledes havde England virket imod Napoleons Proposition om en europæisk Con- gres til de truende Spørgsmaals fredelige Afgjørelfe. Der­for vilde de Franskes Keiser nu ikke deeltage i Englands

93

Mæglingsforsøg til Fordeel for bet truede Danmark. Man loo spørge i London, om England var villigt t il at hde actito Hjelp, naar alle Fredsforsøg strandede, men derpaa gaves et benægtende Svar. Imellem Rusland og Preussen havde der, siden den sidste polste Revolutions Udbrud, be- staaet en hemmelig Convention, der stipulerer gjensidig Un­derstøttelse og Hjelp imod Revolutionen. Rusland har der­for mest talt Preussens Sag i den danst-thdste S trid og tilraadet Danmark frivillig Underkastelse. At Osterrig senere har tiltraadt den russist-preussiste Convention imod revolu­tionäre, demokratiste Bevægelser, og derved paa en Maade fornyet den hellige Alliance, paastaaes vel ikke uden Grund. Det nuværende reaetionaire Junkerregimente i Preussen har let kunnet vinde det russiste og østerrigste Cabinet for sin Anskuelse, at den danste frie Forfatning er et demokra­tist eller Ppbelregimente, som bør styrtes med Magt, især naar det gjør Forspg paa at udstrække sig over Slesvig, saaledes som ved Novemberforfatningen. Rusland virkede derfor saa ivrig for dens Ophævelse, og Grev Rechberg stal være af den Troe, at han kun fører Krig mod de kjobenhavnfle vilde Demokrater, der aldrig kunne straffes Haardt nok. Den preussiste Premier yttrede nylig til den engelste D i­plomat Lord Wodehouse, at der a l d r i g v i l de være Fred og god Forstaaelse imel lem Danmar k og Tydsk land, saalænge den danske demokrat iske F o r f a t n i n g blev i Kra f t . Hvad endelig Sverrig an- gaaer, saa har man ofte læst i svenste Blade, at Preussen i Stockholm hemmelig nærer Forhaabninger om, at den syge Mand ved Sundet snart vil afgaae ved Døden, og at hans Efterladenstaber da kunne deles fredeligen imellem Sverrig og Preussen, en Plan, som man fra preussifl Side ogsaa har virket sor i Paris. Man seer deraf, at Preus­sen har forstaaet at tilberede sig gunstige Conjuncture? for det fornyede Angreb mod Danmark. Alliancen med Oster- rig og næsten samtlige Forbundsfyrster terroriserer desuden

94

de Magter, som ellers mutigen kunde ønske at komme Dan­mark til Hjelp.

At List, Forstillelse og Troløshed i den langvarige tydst-danste Krig har været Sjælen i den preussiste Politik og begunstiget dens øieblikkelige Succes, ligger klart for Dagen. Det er ovenfor allerede berørt, hvorledes de allierede tydste Stormagters Fremgangsmaade og Forvaltning samt Krigs­forelse svarede t il deres fredelige Forsikkringer. De ved- bleve at sende idelige Forstærkninger til deres Armee paa Halvoen, som efter paalidelige Mænds Forsikkringer i M id ­ten af Marts havde en Styrke af circa 150,000 Mand. De ilede derfor med at besætte hele Jylland, samt udkastede Planer til derfra at gaae over til Fyen. Det er lidet sandsynligt, at faa storartede Krigsforetagender alene stulde udfores for at tvinge Danmark til at efterkomme tractat- mæssige Forpligtelser. Ligesaa vanskeligt er det at troe, at de allierede Magter, især Preussen, efter saa store Anstræn- gelser ville trække sig frivilligt tilbage og anerkjende den af dem undertegnede Londonnertractat. Da det danste Cabinet i Marts d. A. gav sit Samtykke til en europæisk Conference paa Grundlaget as Overenskomsterne 1851—52, for hvilke jo Preussen og Osterrig (efter Foregivende) ere dragne i Felten, vilde Preussen ikke vide noget af en saadan Un­derhandlings-Basis, hvorved det tydeligen tilkjendegaves, at man havde langt mere udstrakte Planer med Felttoget. Den engelste Gesandt i Berlin, Buchanan, forelagde den 19de Marts den af Danmark ønskede Basis. Hr. v. Bismarck sagde: Danmark havde nu i 12 Aar vægret sig ved atopfylde Stipulationerne af 1851—52 under Foregivendeaf, at det var en Umulighed; og nu, i det Oieblik, daEngland forestaaer en fri Konference, som Preussen og Osterrig ere villige til at tiltræde, fremkommer den danste Regjering med Krav paa at foreskr i ve Konferencen Betin­gelserne for dens Sammentrædelse; den forestaaer som Forhandlingsbasis de samme Overenskomster, der i 12 Aar

95

have vrist sig umulige meb Hensyn til en fredelig Afgjorelse mellem Danmark og Tydstland. Jeg svarede, siger Buchanan, at D an m arks Fors lag kun var en l igef rem logisk Folge af O s te r r ig s og Preussens Erklcer inger af 31de J a n u a r angaaende Hensigterne med deres I n d r y k n i n g i S lesv ig . Dengang erklærede de tydste Stormagter, at de vilde besætte Slesvig fo r at br inge T rac ta te rne af 1851 — 52 t i l Gy ldighed, og nu er­klærede Danmark sig rede t il Underhandlinger paa denne Basis, eftersom det ikke længer saae sig istand til at mob- staae Stormagternes Tryk. Hr. v. Bismarck bemærkede, at den danske Regjering maatte kunne indsee, at O v e r e n s ­komsterne af 1851 — 52 vare ophævede og ugy l ­dige ved Kr igen ; Danmark kunde paa ingen Maade vente, i Aa re t 1864 at opnaae de Fredsbet ingelser , der vare blevne tilstaaede det ved Tilendebringelsen af den forrige Krig.

De allierede Magters Feltherrer og Regjeringscom- missairer i Slesvig have, ligefra Invasionens Begyndelse, behandlet dette Hertugdomme, ikke som et Pant, men som en erobret Provinds, der i national og administrativ Hen­seende stal incorporeres i Tydstland (Preussen).

Iblandt de Bestyldninger, som tydsk Nationalhad oftest fremforer imod de Danste, er navnlig den, at deres Politik mangler LErlighed og Oprigtighed. Man vil derved deels aabne sig Leilighed til at tillægge de Danste en Mængde onde Hensigter og underfundige Planer, deels vil man insinuere, at den tydske P o l i t i k udmærker sig ved W r l ig h e d og Opr ig t ighed . Man maa imidlertid være lidet bekjendt med den tydste og navnlig den preussiste H i­storie, naar man kan lade sig skuffe af saadanne Insinua­tioner. Deit preussiste Diplomatie og Krigsforelse har til alle Tider været listig, snedig og tvetydig i hoi Grad. Hvor Partierne eller Magterne laae i S trid, der underhandlede man hemmelig med begge Parter, og man stog sig gjerne

96

til den Side, som lovede de største Fordele. Krigen be- gyndtes altid under de mest velvillige eller fredelige Forsik- kringer.

Da man havde aftalt Polens Deling med Rusland, trak man Tropper sammen, under Paastud af at ville drage en Cordon imod Kvcegpesten. Siden rykkede man ind i Landet for at gjenoprette Freden imellem de stridende Adels- confoederationer, ja ved den næste Deling vilde man endog Beskytte Republiken imod den russiske Occupation. Men Enden var altid, at man deelte broderlig med Rusland og Osterrig, saa at Enhver beholdt de Provindser, han havde occuperet. 1812 nnderhandledes med Frankrig og Rusland. Et preussisk Armeecorps drog med Napoleon ind i Rus­land, imod Tilsagn om Udvidelsen af Preussens polste Besiddelser. Men da den franste Hær ødelagdes af den russiste Vinter, gik det preussiste Hjelpecorps over til Rus­serne. General Jork, som naturligviis havde sine hemme­lige Jnstructioner, blev offentlig erklæret for en Forræder, indtil de Franste havde forladt den største Deel af Preus­sen, hvorefter han for sit Forræderi nød de største Hæders­bevisninger. Da Vestmagterne droge mod Rusland under­handledes irrigen med begge Parter. De franste Blade paastode, at Preussen forlangte Slesvigholsten for at stutte sig til Vestmagterne, men at Keiseren ikke vilde afslutte en saa troløs Handel. En Deel af de preussiste perfide Un­derhandlinger med Stormagterne i den danst-tydste S trid er bleven bekjendt ved de Actstykker, som bleve forelagte det engelste Parlament, det danste Rigsraad etc. De ere alle Mønstre paa diplomatist Tvetydighed og Snedighed. Men de vigtigste Conventioner, som Preussen har assluttet med Osterrig i Olmiiz 1850 og i Efteraaret 1863, an- gaaende fælleds Optræden imod Danmark, ere blevne stjnlte i den dybeste Hemmelighed.

Ligesra den tydste Pressions Begyndelse 1857 viste det sig, at Dsterrig var aldeles i Preussens Magt og efter

97

nogle Vægringer som en Vaabendrager maatte folge i sam­mes Fodspor. Preussen kunde nemlig bestandig true med, ligesom 1848, at stille sig i Spidsen for det tydsfe nationale og Eenhedsparti, samt begunstige de nationale Separatister i Osterrig. Preussens diplomatiste Underhandlinger lededes deels af det ministerielle Cabinet, deels af en hemmelig m ilitair Camarilla, ofte i meget forstjellige Retninger og med forstjellige Magter eller Folkepartier. Den ene af disse Autoriteter kjendte ofte lidet til den andens Opera­tioner. Deraf kan man forklare sig de hyppige Modsigel­ser og pludselige Omflag i den preussiske Politik.

I de Aar, som gik forud for de preussiske Invasioner i det danske Rige 1848 og 1864, underhandledes offentlig med den danste Regjering, men hemmelig med det flesvigholstenste Parties Chefer. De vigtigste Underhandlinger fortes af disse Ledere hemmelig i Berlin og ville aldrig see Dagens Lys. Der findes imidlertid i en Deel tydste Samlinger, som den provisoriste Regjerings Medlemmer have ladet trykke i Slesvig og Leipzig (Aktenstücke zur schlesw. holst. Frage. Schlesw. 1849. Aktenstücke zur neusten schlesw.holst. Geschichte 3 Hefte. Leipzig 1852 etc.) mange Doku­menter, som kaste et klart Lys over Preussens langvarige, hemmelige Underhandlinger med Oprorspartiet i Holsten. Det bliver derved ofte næsten tvivlsomt, om den preussiste Regjering har været den egentlige Drivefjeder til det fles­vigholstenste Opror 1848 og 1864, eller om det fanatiste flesvigholstenste Parti har opægget og tilskyndet det preus­siste Cabinet t il krigerst Action mod Danmark. I ethvert Tilfælde ligger den mangeaarige intime Forbindelse imellem dette revolutionaire Parti og Regjeringen i Berlin nu aabent for Dagen.

Men hvilken Moral kan man tiltroe en Regjering, som paa den ene Side (i Posen) kvæler enhver national Bevægelse eller Opstand i Blod, paa den anden (i de danste Hertugdommer) opelsker, nærer og understøtter alle nationale Bevægelser og Revolutioner?

7

98

IV. Den anden slesvigske Krig.1. Den preussift-ssterrigffe Færd i Slesvig.

a. /orberedelser tit Krigen.

Grunden til den anden slesvigske Krig er let forklarlig for dem, som fjende Tilstandene i Tydskland og de danske Hertugdømmer noget nærmere. I det Foregaaende er der leveret nogle Bidrag t il Kundskab om disse forvirrede og forviklede Tilstande, som nedstamme fra den feudale Middel­alder, og som ikke til rette Tid ere blevne reformerede i Statssamfundets Interesse. Her bemærkes kun, at de sociale og politiske Tilstande i Tydstland og de nævnte Hertugdømmer i mange Puncter ligne de japanesifte, idet nemlig den øverste styrende og ledende Magt ikke er con- centreret, men fordeelt iblandt flere Stænder og Autoriteter, hvilke i Regelen staae i stærk Spænding og Modsætning til hverandre, hvorimod de let forenes, naar det gjælder om et Angreb mod Naboefolk og Naboeriger.

De styrende Magter i Tydskland og Japan ere:a) Ve r ds l i ge Fyrs ter med deres Regjeringer.b) E t gei s t l i g t Hierarchie, tidligere bestaaende af

Paven og hans Præsteskab, senere af de forenede aka- demifle Corporationer og de lærde Dannelsesanstalter.

c) Den fendale Arveadel , som er i Besiddelse as de store Landeiendomme, i Middelalderen var absolut Herre over de arbeidende Classer og endnu øver den største Indflydelse over samme.

d) Fo l kepar t i ernes Førere, de saakaldte D e m a ­goger, som ville bringe Magten ud af de nævnte Stænders Hænder og skabe et reent Demokratie eller Folkeregimente.

Af disse 4 bevægende Kræfter udøver snart den ene, snart den anden, en overveiende Indflydelse, alt ligesom der staaer snilde og energifte Personligheder i Spidsen. V i have i Løbet af den sidste Menneskealder flere Gange feet Fyrste­magten og Adelshierarchiet overvundne og trængte tilbage af

99

det akademiske Hierarchies aandelige, og Demokraternes phy- siske Magt. Men den ved akademiske og Folkeforeninger samt Folkerepræsentationer vundne Overvægt gik 1830 og 1850 snart tabt, ved de forenede Fyrsters og Aristokraters reactionaire Bestræbelser. Det samme vil rimeligviis flee, naar de nærværende demokratiske og nationale Bevægelser ester Krigen ere bragte t il Rolighed, og Wrangel i Spidsen for de tilbagevendte Armeeeorpser atter, som 1849, kan til- raabe Demokraterne: „D ie Säbel sind geschliffen und die Kugeln sind im Laus!"

Meb Hensyn til den danfl-tydfle Strid, hvis Formaal var og er, at flabe et selvstændigt tydfl Rige eller en preussifl Provinds „Schleswigholstein", saa erindrer man ikke altid den omtalte Magtfordeling i Tydflland, og at kun to af disse Magter (den fyrstelige og aristokratifle) efter Preussens Tilflyndelse sluttede Fred 1850 og 1852, hvorimod den akademiske og demokratiske Magt under Nationalitetens Fane fortsatte Krigen, om ikke med Svær­det, saa dog med Ordets og demagogifle Konsters Vaaben. De tydfle Universiteter, Landdage, Presseorganer og demo­kratiske Foreninger have, som sagt, aldrig sluttet Fred, men de vedbleve fra 1850 til 1864, begejstrede af Erobrings- og Hævnsyge, at prædike et andet helligt Korstog mod Nordens Barbarer, der saa skammeligt havde forstyrret deres dominium absolutum i Slesvig og bortrevet et Led af det forjettede tydfle Eenhedsrige. Det af Diplomaterne siden 1852 op­givne „Schleswigholstein" har derfor ikke noget Oieblik op­hort at figurere i den tydfle Presse som et selvstændigt tydfl Rige, der af Journalisterne i Almindelighed erholdt sin Plads ved Siden af Preussen eller de sachsifle Her­tugdommer. Uagtet det nu er klart, at det tydfle Eenheds­rige kun kan komme i Stand, naar ikke alene den danfle, men ogsaa de tydfle Souverainers Magt og Forbundets Organisation er omstyrtet, uagtet saavel Forbundets, som de enkelte tydfle Staters Love paa det Strængeste forbyde en­hver Ophidselse og Agitation imod andre Regjeringer og

7 *

100

Naboestater, faa have dog saavel Forbundet som de enkelte Forbundsfyrsler i 15 Aar ikke allene taalt, men oste ligefrem opmuntret denne nationale Agitation mod den danste For­bundsfyrste. De have ved 1000 Presse organers og Folke - foreningers Stemmer ladet Hadets, Hcevnens og Erobrings­sygens I ld puste op t il hvie Flammer, fordi en faadan Stem­ning svarede til Preussens og andre spekulerende Fyrsters Planer.

Den preussifle Cabinetspolitik er forestreven af Frede­rik II, kaldet „den Store", i de ham tillagte Matinées, som skulde tjene hans Brodersøn og ncermeste Efterfølgere t il Vejledning i Regjeringskonsten. Deri hedder det bl. A. i Afsnittet, der handler om Politik, som følger:

„Ved Po l i t i k fo r s taaer jeg, min kjcere Neveu, den Konst paa en sni ld Maade at v i l d l ede og fyre andre Reg j e r i nger bag Lyset. Derved v i l D u vinde mange Fordele el ler dog komme t i l at staae paa l i g e F o d med andre Reg j e r i nge r ; t h i Du maa vcere forv i sset om, at al le Folk og S t a t e r i Verden gaae den samme Vei , og D u v i l l i de Tab, naar D u fo r l ader den. N a a r D u slut ter Al l i ancer , maa det kun skee, f or at Dut selv kan drage Fordeel deraf , og t roer D u at kunne have Fordeel af at t rcekkeDig t i lbage, saa skamDig ikke derved. Denne P o l i t i k bevarer og udv ider Riget . F r e m f o r A l t maa den Grundscetning holdes f ast , at naar man pl yndrer sine Naboer , faa v i nder man di recte ved By t t e t , og indi recte ved at berøve dem M i d ­lerne t i l at skade os."

Det er denne machiavellististe Politik, som Preussen 1848 og 1864 har bragt til Anvendelse mod Danmark. Det har 1850 og 1852 vel af Nødvendighed sluttet Fred, men aldrig tabt sit udseete Bytte, den danste Halvve, af Sigte, hvilket Land for en erobrende Stat, der tragter efter Principatet i Tydstland og dernæst i Europa, er af faa meget større Vigtighed, som det aabner Udsigt t il maritimt

101

Overherredømme i Osterssen og senere i Nordsoen. Havde Preussen, det thdske Forbunds og de mindre Forbunds­fyrsters Formand, ikke været vel tjent med en mod Danmark ophidset Folkestemning, saa vilde det aldrig have taalt hverken de ovenfor omtalte akademiske og demokratiste Partiers ra­sende Agitationer, eller de augustenborg-coburgste samt de flesvigholstenste Emigranters Conspirationer.

T il den anden flesvigste Krig havde Preussen, mod Slutningen af 1863, flere Bevæggrunde. Forst den nævnte ophidsede Stemning i Tydstland og hos de hevngjerrige flesvigholstenste Separatister, dernæst Kong Frederik Vildes Dod og den gunstige Leilighed til at kunne give Krigen Udseende af en Arvefolgekrig, uagtet man kun sorelobigen vilde be­nytte Prætendenten og hans Parti i Holsten som Midler t il at lette Erobringen; endelig var et Slag mod Udlandet nodvendigt for at lamme Demokraternes og Landdagenes voxende Magt og sætte sig i Besiddelse af Objectet for deres Bestræbelser, hvilket vilde være vansteligere, naar forst en tydst Forbunds-Armee, efter den augustenborgst -coburgste Plan, var trængt ind paa den danste Halvse.

Den osterrigste Alliance og det russiske, samt en Deel tydste og europæiste Cabinetters Samtykke til dette cimbriste Tog blev let vundet ved Forestillingen om de store Farer, som Demokratiet atter vilde bringe over Tydstland og Eu­ropa, dersom enten den frie danste Forfatning stulde for­plantes til Hertugdommerne, eller de tydste Demokrater stulde sætte fig fast paa den danste Halvoe.

Den preussifle Premier, Grev Bismarck-Schönhausen, var unægtelig bedst qvalificeret t il saadanne Underhandlinger i reactionair Aand. Han var en af Junkerpartiets stærkeste Stotter, aandsbeflægtet med den osterrigste Premier, Grev Nechberg, og noie bekjendt med Diplomaterne i Paris, Frankfurt og Petersburg. Han havde endog erhvervet sig saavel Napoleons som Alexanders personlige Gunst og nylig affluttet en hemmelig Tractat med Nusland til den polste Insurrections Undertrykkelse. Som preussisk Gesandt i

102

Frankfurt havde han (ært Prætendenten, Hertugen af Au­gustenborg, at fjende, og for denne udvirket en Sum af over 3 Milliouer Rd. for hans ved Hoiforræderi og Opror forbrudte Landejendomme. Derfor skulde Hertugen (efter Bismarcks Skrivelse af 31te Marts 1852) forpligte sig til at tage Ophold udenfor Danmark og for sig og sin hele Familie hoitidelig love ikke at foretage Noget, som kunde forstyrre Roligheden i Kongens Lande eller modstride den nye Ordning af Arvefolgen i Riget. Den preussiske Pre­mier og Udenrigsminister stod desuden paa en fortrolig Fod med flere holstenfle og lauenborgfle Magnater, navnlig med den lauenborgfle Godseier, Grev Bernstorf, preussifl Am­bassadeur i London. T il Lord Wodehouse, som var i Berlin i Anledning af den tydfl-danfle Strid, og tilbod at ville udvirke Tilbagekaldelsen af Novemberforfatningen i Kjobenhavn, yttrede Grev Bismarck, at det neppe vilde for- flaae, da der ikke vilde opnaaes en god Forstaaelse imellem Danmark og Tydflland, saalænge den demokratifle danfle Forfatning bestod. Sagen var, at Bismarck havde befluttet Krigen kort efter Kong Frederik Vildes Dsd, og at hans senere Ord om at holde fast ved Londonner-Tractaten og Dan­marks Integritet ikke var andet end den almindelige Borussica fides. Han selv har ved flere Lejligheder, isærnaar den demokratifle Opposition i Landdagen bragte ham i Knibe, aabenbaret det Konstmiddel, hvorved han vilde hjelpe sig, nemlig Krigen mod Danmark. Dette var bl. A. Tilfældet under Adressedebatten i Kammeret den 18de De­cember 1863*).

*) Paa Dr. Virchows Tale i Deputeretkammeret mod det proponerede Laan til Krigsfornodenheder svarede Bismarck bl. A.: „Um zur Ablehnung der verlangten Anleihe zu gelangen, schiebe das Haus der Negierung Motive unter, die sie nicht habe. T r ieb en w i r die P o l i t i k , die S ie uns unterschieben, so würden w i r ja von Haus' aus uns fest auf den S ta n d p u n k t des Londoner - T ra c ta tö haben stellen und sagen können: Ve r trag ist V e r t ra g , w i r halten daran fest; w i r würden

103

Hr. v. Bismarcks Alliancetractat med Bsterrig var udentvivl allerede afsluttet i November 1863. Grev Rechberg var, som Metternich og Schwarzenberg, en Tilhcenger af

uns nicht die Lücke offen erhal ten haben, von diesem Ver t rage loszukommen! Trieben wir diese Politik, so könnte es uns ja nur willkommen sein, wenn die Anleihevorlage verworfen würde, denn da würden wir dem deutschen Bunde die Anzeige machen können, daß wegen Mangels an Mitteln Preußen nicht im Stande sei, seinen bundesmäßigen Verpflichtungen nachzukommen. Unsere Politik ist eine andere; sie ist die S r . Majes tä t , daß kein F u ß br e i t deutscher Erde, daß kein T i t e l deutschen Rechtes geopfer t werden solle. Der Weg, den wir zu diesem Behufe gehen, scheint Ihnen nicht der richtige; diesen Weg richtig zu wählen, so weit dies überhaupt menschlicher Einsicht möglich ist, kann aber nur die Executive, weil sie allein mit der Lage der Sache vertraut ist. Eine Versammlung von 350 Mitgliedern kann heut zu Tage die Politik einer Großmacht nicht lenken, indem sie der Regierung etwa ein durch alle Instanzen der Entwickelung hindurch auszuführendes Programm vorschreibt. Aber selbst eine Bewilligung der Anleihe, selbst die Bundes-Execution schließt den Uebergang zu einer Politik, wie sie in dem Adreß-Entwurfe niedergelegt ist, nicht aus, in keiner Weise. Gelingt es Ihnen, das Ministerium zu über­zeugen oder zu beseitigen, in jedem Augenblick ist Ihnen ein solcher Uebergang möglich. D ie D inge l iegen so, daß w i r den K r i eg in dem Augenbl ick, wo w i r ihn wo l l en , haben können. D e r Kr ieg hebt aber al le Ve r t räge auf, auch das Londone r -Pro toco l l , und die Regierung kann dann die Erbfo lge der Augusten6 urger anerkennen; auch einer solchen steht die Bewilligung der Anleihe nicht entgegen. Wenn die neuesten Nachrichten, deren amtliche Bestätigung allerdings noch nicht eingelaufen sei, sich bestätigen, so werden wir schneller vielleicht, als wir Lenken, mit einer größeren Forderung als diese Anleihe, mit der Forderung der Mittel zu einem weitaussehenden Kriege an Sie herantreten. D ie schleswig-holsteinische Frage hat ihre zwei Se i t e n , die föderale und die i n te rna t i ona le ; die bisher ige Fo rde rung b e t r i f f t nu r die el f tere Sei te . Nennen w i r Schleswig, was w i r bis jetzt nicht genannt haben, so t r i t t dami t die i n te rna t i ona le Sei te de rFrage an uns heran und in demselben Mome n t die N o t w e n ­digkei t , 50 ja 100 M i l l . zu fordern. Die Zeit, wann solche

104

det aristokratiste Regjeringssystem, hvis Hovedformaal er, at standse de demokratiste Grundsætningers og Forfatningers Udbredelse i Europa. Man veed, meb hvilken Iver Fyrst Swarzenberg i Slutningen af Aaret 1851 virkede for at hindre den frie danske Forfatnings Overførelse til Slesvig og derfra til Holsten, hvorved han trolig understøttedes af det holstenske Ridderstab. Deri maa tildeels Grunden soges til den overordentlige ZEngstelighed, hvormed de tydste Magter og ridderstabelige Separatister arbeidede paa, at forhindre Slesvigs Incorporation.

Da vet preussiste Cabinet, for ,at vinde en plausibel Grund t il Angreb, fremstillede Novemberforfatuingen som en fuldstændig I n c o r p o r a t i o n af S l e s v i g i D a n ­mark, saa var Grev Rechberg, ifølge hans hele politiste Ret­ning, let at overtale til den omtalte Alliance, som skulde hindre den demokratiste Forfatnings Fremskridt mod Syden og fremtvinge Opfyldelsen af de saakaldte Tractater af 1851 —52. Osterrig trængtes desuden af truende nationale Se­paratister i Italien, Ungarn og i de staviste Rigslande. Det trængte derfor til Preussens gjensidige Hjelp, som dog, ifølge den omtalte preussiste Cabiuetspolitik, ingenlunde er sikker. Ved den østerrigste Alliance vandt Preussen den store Fordeel, at kunne begynde Krigen meb saa imponerende

kriegerische Verwickelungen eintreten, kann heute noch Niemand über­sehen; jeder streitige Punkt an der Bundesgrcnze gegen Schleswig kann ohne sonstige Rechtsverletzung jeden Tag den Kriegszustand herbeiführen; befürchten Sie doch nicht, daß diese Chance Ihnen entgeht, wenn Sie die Anleihe bewilligen. I n einem solchen Augen­blick Preußen hindern, die ihm bundesrnäßig obliegenden Pflichten zu erfüllen, es dazu zwingen, die notwendigsten Vertheidigungsiuaß- regeln zum Schutze seiner bedrohten Küsten und seines Seehandels zu unterlassen; bei einem etwaigen Kriege dem kleinen Dänemark gegenüber in der Rolle des Minderstarken im Felde zu erscheinen, Dänemark sogar die Ueberlegenheit der Landarmee dadurch zu ge­währen, daß Sie die Regierung außer Möglichkeit setzen, die preu­ßische Armee rechtzeitig zu verstärken, dadurch laden Sie eine schwere Verantwortlichkeit dem Vaterlande gegenüber auf sich."

105

K ræfter, a t saavel den danske M odstandsevne fret B e g y n ­delsen af blev lammet (da ethvert Offer af Menneskeliv maatte synes frngtesløst), og a t tillige de ikke-tydste M a g te r fandt det betænkeligt at yde D a n m a rk activ B is tand mod 2 S t o r ­m agter og det hele til na tiona lt Raseri ophidsede Tydskland.

F o r at kunne forstaae den anden flesvigste Krig i dens Begyndelse og F rem gang er det nødvendigt atter og atter a t kalde den politiste C onste lla t ion , under hvilken den blev til og førtes , tilbage i E r indringen, thi holder m an ikke disse M o m e n te r fast, faa staaer m an F a re for at vildledes af de tydste L iteraters og D ip lo m a te rs cimbriste H y l over det fingerede danste T y ra n n i . S a n d h e d e n e r , a t i n t e t L a n d i E u r o p a e r b l e v e t r e g j e r e t m e d s t ø r r e M i l d h e d o g F r i s i n d e t h e d , e n d n e t o p de d a n s k e H e r t u g d ø m m e r , og a t S k r i g e t o v e r U n d e r t r y k k e l s e h i d r ø r e r f r a d e t O p r ø r s p a r t i s o m v e d F r e d e n 1 8 5 2 m a a t t e o p g i v e f i t t y r a n n i s k e H e r r e d ø m m e .

D e t bedste B ev iis derfor kan hentes fra Aarene 1 848 og 1850, da S le s v ig administreredes ikke af den danste R e - gjering, men af en Reg jer ingscom m ission , bestaaende af en preusfist, en danst og en engelst Comm issair. F ord i M ag ten dengang toges fra den kielste O prø rs reg je r in g s og dens k r e a tu re r s H æ nder , forstod dette P a r t i at udstøde et faadant H y l over barbarist M a g tm isb ru g (Gewaltherrschaft), at f rem ­kalde en saadan M a ss e af D em onstra t ioner og reife en faa udstrakt passiv M o d s ta n d , som E u ro p a iteppe har feet eller hørt t ilforn i noget insurgeret Land. D e t insurrectionelle P a r t i i samtlige flesvigste B y e r blev formaaet til a t ind ­sende Adresser, P e ti t ioner , P ro tes ta t ioner og T rus te r mod den nye T ingenes O rd en . Hele Landskaber, s. Ep. Angel, Eidersted etc., indsendte fra hvert S o g n saadanne P ro tes ta- t ioner mod den retlig bestaaende Regjer ingsm agt. Hele S tæ n d e r , f. Ex. Præsteskabet, m aatte gjøre det samme. D e r sendtes Adresser og D e p u ta t io n e r fra B y e r og Landskaber til B e r l in , F rankfurt , London o. s. v. med B ø n om at maatte beholdte den saakaldte „ r e c h t m ä s s i g e L a n d e s r e g i e r u n g " ,

106

nemlig den insurrectionelle; ja endog Kvinderne i mange B y e r dreves til, i talrige P e ti t ioner a t bønfalde D ro n n in g Victoria om denne N a a d e , hvorpaa Landets Held og Lykke beroede! Alle disse D em onstra t ioner bleve udførte for at frembringe det falste S k in i U dlandet, a t d e t s l e s v i g s k e F o l k s a t t e s i n h ø i e s t e Lykke i a t b l i v e r e g j e r e t a s e n f o r g j c e l d e t A d v o c a t , en f o r g j c e l d e t K j ø b - m a n d og H e r t u g e n a f A u g u s t e n b o r g s A g e n t e r . D e t Hele var imidlertid et demagogist Gjøglespil af samme Art som det, der atter blev opført i J a n u a r og F e b ru a r 1864 til Fordeel for den augnstenborgste P ræ ten den t og beviislig var arrangeret af augnstenborgste Agenter. T a l te m an med Folk, som havde understrevet hine Adresser og Pro testationer , saa hørte man i R eg len , a t S a g e n i og f o r s ig v a r d e m g a n s k e l i g e g y l d i g . Helst ønskede de, a t Alt maatte komme tilbage til den gamle O rd en . M e n de havde u n d e r ­skrevet, for at leve i F red med N aboer og Foresatte, for et a t støde indflydelsesrige M æ n d for Hovedet og berøve sig selv det daglige B rø d . Underskriften kostede dem ikke noget, men gav Udsigt til mange Fordele o. s. v. F o r O p r ø r s ­partiet havde M æ ngden af saadanne Adresser og Peti t ioner stor Værdi. D ee ls kunde derved den offentlige M e n in g i E u ro p a vildledes og bringes til a t troe, a t In d h o ld e t af saadanne D ocum enter var hele det saakaldte flesvigholstenste Folks Onste og Villie, især n a a r det siden bekræftedes af Folkerepræsentationen, deels vare alle de Tusinder bundne, som engang havde understrevet saadanne dem forelagte P a ­p i re r ; de kunde derfor senere benyttes til andre lignende D em onstra tioner. M a n ha r forstjellige S a m l in g e r af saa­danne, ved flesvigholstenste Adressestorme fremkaldte D o c u ­menter. D e ere alle affattede i den bekjendte suffisante, stortalende, flesvigholstenste P ro fessor - og Advocatstiil. E n saadan S a m l i n g har forrige O v e r re ts raad Esmarch i S l e s ­vig udgivet i 2 Hefter, omfattende de Adresser og P ro te s ta ­tioner, som bleve foranstaltede imod „ d ie L a n d e s v e r ­w a l t u n g " . E n lignende S a m l in g i 2 Hefter er nylig ud-

107

kommen i Kiel, omfattende „die Huld igungsadressen und D e p u ta tio n e n an S r . H o h e it, Herzog F r i - drich VI I i zu S ch lesw igh o ls te in ." Man seer deraf, at foruden skriftlige Adresser 107 Hhldingsdeputationer ere bragte i Stand fra Holsten og 46 fra Slesvig, uagtet En­hver, som i den Tid har levet i Holsten eller Slesvig, veed, ot fo ruden et l id e t A n ta l af In d iv id e r , som enten have n yd t e lle r vente person lige Forde le af denne P r in d s , meget faa Mennesker fjende e lle r i m indste M aade in te ressere sig fo r ham.

At Preussen kan bruge saa routinerede politiske Tusind- konstnere, som de flesvigholstenske Professorer, Advocater og Literater have viist sig at være, begriber man let. Foruden med Osterrig havde man derfor i Berlin sluttet en fast Alliance med dette indflydelsesrige Parti, forinden man drog over Elben og Cideren. Den nordalbingisk-preussiske Conspiration har nu bestaaet i henved 20 Aar, men ingensinde dreves denne Sammensværgelse, til det danske Riges Oplysning og Deling mere levende end i 1847 og 1863, de Aar, som gik forud for den fyrste og anden slesvigfle Krig. Hertugen af Augustenborg og hans Tilhcengere iblandt de holstenste Magnater, Kieler-Professorer, de ivrig secessionistiske Med­lemmer af de holstenske og slesvigske Stcender samt andre Fyrere af Revolutionspartiet kunde i de nævnte Aar idelig træffes pact Banegaardene imellem Hamborg og Berlin, de store Emporier, hvor der dreves en skandalys Trafik med den danfle Krones Eiendele. For at drage hele Tydfl- land ind i denne Trafik, gjorde de omtalte Agitatorer fra Berlin Sidetonre t il Dresden, Gotha, Frankfurt, München, Hannover etc. Da bet 1848 sammentymrede flesvigholstenske Statsskib havde udkastet sit Nydauker paa Isted Hede og derefter var strandet, flygtede alt Skibsfolk, som nogenlunde kunde blive mobilt, til „det store Fæ dre land", og styrste Delen deraf naturlig til Preussen, hvor man efter Sigende havde faaet tegnet en Slags Assurancepolice mod eventuelt Uheld.

108

M a n kan vel antage, at henved a/4 af disse E m ig ra n ­ter, iscer af de meensvorne flesvigste Geistlige og Em beds- niænb, under N avn af „die unglücklichen, vertriebenen Sch le s - wiger" fandt Understøttelse og Anscettelse i det preussiste M o n a rk i , hvorfor de natu rlig havde den Forpligtelse a t agitere mod D a n m a rk og vedligeholde Forbindelsen med R ev o lu ­t ionspart ie t i H jemmet. E n anden D ee l af de bortrymte Embedsmcend, Krigsmcend og Literater nedsatte sig i H a m ­borg fo r derfra bekvemmere at vedligeholde den revolutio- naire Gjcering og fylde de holstensk-hanseatiste B la d e med giftige Artikler mod de D a n s te , iscer mod den flesvigste Bestyrelse. D e dannede der militaire og l iteraire F o r e n in ­ger (schleswigholsteinische K ampfgenossen, schleswigholstei­nische Pressvereiue, N ationalvereine etc.), som, iscer ester at den preussiske og Forbuudspress ionen a tte r va r i fuld V irk ­somhed ( 1 8 5 7 — 6 3 ) , daglig udvidede deres Virkekreds mere over begge H e r tu g d ø m m e r, ja over E ng land , F rankrig og R u s la n d . Offentlige M arkeder, Fester, Udstillinger, T u r n e r - og Sky tte fo rsam linger o. s. v. benyttedes ligesom 1 8 44 — 4 8 for a t drage Folkemasser fra Holsten og S le s v ig til H a m ­borg , Kiel og R en dsb org , hvor da de bekjendte Advocater og Folketalere holdt deres ophidsende Foredrag , som derefter videre udbredtes af den hanseatist-holstenste P resse .

Ved disse og lignende M id le r styrkedes atter R e v o lu ­t ionspart ie ts synkende H aab. Forsikkringen om at F o r ly s - n ingens T im e v ar nær, gjentoges ved enhver Leilighed, og P a r t i e t s ivrige M ed lem m er gik derfor allerede 1858 over til fjendtlige Angreb mod de saakaldte d a n s k s i n d e d e , d. e. l o y a l e og l y d i g e S t a t s b o r g e r e . Truselsbreve, F o r - haanelser og Tilsidescettelser imod dem, der ikke vilde fylge med den revolut ionaire S t r ø m , hyrte n u atter til D a g e n s O rd en . D e r agiteredes stcerkt imod de faa B la d e , som ikke gik i den slesvigholstenst-augustenborgske R etning . E n ham - borgst-augustenborgst Clique forsøgte endog ved terroristiske M id le r at undertrykke det i Holsten udbredte B la d „ R e ­fo rm " , fordi det ikke troede paa nogen sand Folkefrihed

109

under Augustenborgerne og de holstenfle samt preussiske Junkere , men derimod anbefalede Hertugdommerne en fri, folkelig F orfa tn ing som den danske.

Alle disse danstfjenvtlige (dänenfresserische) Foreninger og P resseo rganer udfoldede deres Virksomhed med største Frihed i D a n m a rk og H ertugdomm erne, uagtet deres S p a l ­ter vare fyldte med falste Beskyldninger og Je rem iade r over „die dänische Gewaltherrschaft" . Forst mod S lu tn in g e n as1863 blev Udbredelsen af J tzehoer-Nachrichten og Altonaer- M e rc u r standset i Hertugdømm et S le s v ig , efter a t de havde syldt Husene med saadanne M a s s e r af B ran d m ate r ia le , at enhver Gnist kunde tænde. M a n havde udentvivl gjort bedre i at folge G rev C. M oltkes S ys tem , som ikke taalte saadanne Brandstif tere indenfor S le s v ig s G ræ ndser, end paa F redens og S t a t e n s Bekostning at vise en Liberalitet, som er aldeles ubekjendt i P reussen og Tydfl land . O p fo rd r in ­gen til at standse denne Oversvommelse af statsfjendtlige Presseproducter var saameget større, som det var velbekjendt, a t denne P resse blev subventioneret af D a n m a rk s Fjender i Tydstland og Holsten.

S a a le d e s gik Forberedelsen til den anden flesvigste Krig sin rolige, ustandsede G ang , og den var udentvivl u d ­brudt under et eller andet P aas tud , om ogsaa Kong F red e ­rik VII var bleven i Live; thi P reussen kunde ikke lade den gunstige Leilighed, den ophidsede na tionale S te m n in g , gaae ubenyttet hen. E t ny t Forsøg maatte gjores paa at frelse „den forladte B roders tam m e" og tage samme under den preussiske O r n s bestyttende V inger. D e P a as tu d , som1864 valgtes af F orbundet og de tydste S to rm a g te r til a t begynde Krigen m ed , ere blevne drøftede i det Fore - gaaende. D e ere i ethvert P u n c t saa subtile og futile, a t Verden m aa forbauses over Fremførelsen af saa falste og intetsigende causae belli, om hvilke ikke en eneste vel­underrettet og upartist S t a t s m a n d h a r kunnet sige andet, end at de ere fremtrukne ved H aa ren e for a t komme D a n ­mark tillivs. Udenfor Tydstland er den tydst-danste S t r i d

110

for det meste bleven bedpmt som et listigt Forspg paa at bevirke Danmarks Deling, ligesom Polens Deling indlededes ved lignende intetsigende tydste Besvceringer og Spidsfin­digheder. Neppe nogen fornuftig og ærlig Mand udenfor Tydstland vil kunne læse de tydste Diplomaters og Jour­nalisters voluminose Retsdeductioner i denne Strid, uden at komme til samme Resultat, som de fleste engelske og franste Politikere ere komne til, nemlig, at det Hele er s p id s f i nd ig t R a b u l i s te r i , beregnet paa at fore den offentlige Mening i Europa bag Lyset. De fleste engelske og franste Blade, Broschurer og Boger, som behandle denne konstigt forvirrede Gjenstand, ere overbeviste om Preussens og det unge, nationale Tydstlands Erobringstendentser, som man vil stjule under Massen af sophististe Retsfordreielser. Denne Overbeviisning er nylig udtalt bl. A. af M r. Gessroy i Revue des deux mondes og af M r. Ch. bu Bouzet i Revue Européenne. Den er ligeledes ofte bleven fremsat af engelste Forfattere, s. Ex. Lord Cecil i Quarterly review og af en Deel engelste Statsmænd i Overhuset og Underhuset. Men Grev Bismarck kjendte disse Diplomater og vidste, at der er en lang Bei fra Ord til Handling, at de fleste engelste Statsmænd vel tale meget for frie Forfatninger, men i Hjertet dog ere Tilhængere af det aristokratiste Regjerings- system. De have sendt deres Flaader og Armeer til T y r­kiets Understottelse, naar denne Stat var truet af Rusland, men de vilde betænke sig længe paa at yde en lille christe- lig Stat samme Hjelp for en fri Forfatnings Skyld, saa- længe deres egne Handelsinteresser ikke trues af Tydstland. Alt dette vidste Hr. v. Bismarck saare vel og stillede sig derfor i Spidsen for den anden tydste Invasion i Danmark.

Og dog trues saavel de engelste som de ovrige Sp- magters Handelsinteresser meget alvorlig ved denne Inva ­sion, om end ikke for Oieblikket. Dette udvikles i den om­talte Afhandling af M r. du Bouzet. Han siger bl. A.:

„Tydstland har i de sidste tretten Aar sat Berdens

I l l

Taalmodighed paa Prsve ved fin evindelige S trid med Danmark. Der hengaaer ikke noget Aar, uden at Forbunds- dagen i Frankfurt producerer en uh Rcekke Andragender, Protokoller og Oplysninger, der ikke oplyse det Allermindste. Alle de tydske Blade strive uophørlig Tordenartikler imod Danmark, og vore Naboer have forfattet en fanban Mcengde Byger og Broschnrer om det stesvigholstenske Spyrgsmaal, at man knude lade et heelt Skib dermed. Desuagtet, eller maastee netop derfor, er Spyrgsmaalet mere forviklet end nogensinde. Man gjorde engang et Forsyg paa at lade Kanonerne afgjyre Sagen, men de vare ikke heldigere end Pennene, og en treaarig Krig endte uden at fyre til enLysning. Det vil maastee endnu engang komme til enKamp, uben at man derved rykker Afgjyrelsen nærmere. Tydsterne synes ikke at have Forstand paa at lyse et Spyrgs- maal eller afgjyre en Sag for bestandig; for at naae dertil maae de altid have Hjelp udenfra. Europa vil sandsynlig*viis blive nødsaget t il at tage sig af dem og udrette fordem, hvad de ikke selv ere istand til at gjyre. Der gives dog ikke Noget, som er lettere at fatte end det stesvighol- stenste Spyrgsmaal. Naar man vil sætte sig ind i det, er­det Klogeste, som man kan gjyre, at lukke alle tydste Byger i og mere agte paa Tydsternes Færd end paa deres Ord. Denne Færd viser tydelig deres Udvidelses- og Erobrings- syge. Tydstlands Bestræbelser for at udvide sig imod Nord blive yderligere stimulerede af dets Ouste om at stabe sig en Krigsmarine. Eu Marine er det netop, hvorom Tyd- stem e, der drømme om faa mange Ting, fremfor A lt fan­tasere. I Aarene 1848, 1849 og 1850 blev der paa den anden Side af Rhinen talt meget om at oprette en tydst Flaade. Den 18de August 1852, just som man havde be­gyndt at troe paa, at denne Flaade virkelig var til, blev den imidlertid stillet til Auktion, repræsenteret af Seilfre­gatten „Deutschland", og afhændet til den Hyistbydeude. Nu skal eu uy tydst eller preussisk Flaade skabes, men man savner gode Krigshavne, som man imidlertid kan tage fra

112

Danmark (Kieler og Flensborger Havn). Kielerbugten be- herfles af Frederiksort, som ligger paa slesvigsk Grund, og Seiladsen paa Cideren beherfles as den slesvigske Syd- grændse, som ligger langsmed dens høire Bred. For atTydstland kan bringe sine Planer om at blive en Sømagt til Udførelse, maa det altsaa rykke .sin Grcendse længereimod Nord og idetmindste sætte sig i Besiddelse af hele det sydlige Slesvig.

Det ulykkelige Fjendskab, som bestaaer i Danmark imellem den tydfle og den skandinaviske Race, giver denne Plan nogen Udsigt til at lykkes. I den sydligste Deel af Monarkiet, i Holsteen og Lauenborg, er der kun Tydste,som snarere rette deres Blik henimod Berlin end til Kjø- benhavn. Slesvig er i den nordlige Deel beboet af Danste, i den sydlige Deel af Thdste, som ikke leve i god For-staaelse med de Danste eller med Regjeringen. Tydstland venter sig Meget af denne Antipathi imellem de to Folkestag.

Danmarks Interesser staae i enhver Henseende i dia­metral Modsætning til Tydstlands. I det øieMik Dan­mark mistede Holsten, vilde dets offensive Magt blive redu­ceret til det Halve. Tilstedede det Tydstland at indlemme Slesvig i sit Gebeet, vilde dets Territorium paa Fastlandet ikke længere have noget Forsvar; Danmark vilde da ophøre at være en selvstændig Stat, og dets Tilværelse svævede i Fare. Naar Danmark driver Tydstland tilbage fra Sles­vig, er det altsaa sit eget Liv, det forsvarer. Er Eu­ropa nu interesseret i, at det gaaer tilgrunde? Maa Europa hellere see, at Nøglerne t i l Østersøen gaae over i Tydskernes Hænder, end at de ved­blive at være i de Danskes?

Lad os engang antage, at de Planer, som Tydstland for Øjeblikket nærer, ere komne til Udførelse. Dets For­bundsmyndighed over Holsten og Lauenborg er da forvand­let til en direkte Souverainetet, Slesvig udgjør en Deel as det tydske Forbund, og Danmark begynder først ved Konge- aaen. V il Tydstland nu blive staaende her? Svaret ligger

113

deri, at Jylland ikke kan forsvares, og det vil altfan om kortere eller tængere Tid blive erobret. Af Hensyn til sine Skibes Gjennemfart bliver Tydstland derpaa nødsaget til at erobre Fyen, som vilde gjøre det til Herre over Lillebelt og over en as Storebelts Kyster, og det vil da ikke længere være Danmark, som kan forsøge paa at hindre Tydsterne i at bemægtige sig Den. Hvadenten denne Erobring er gjort, eller den endnu staaer tilbage at gjøre, er det nemlig ude nteb Danmarks Uafhængighed. Tydstland er da ved de Stillinger, som det holder besat, eller ved sin Indflydelse bleven Herre over alle Stræderne i Østersøen, og det kan omsider faae en Flaade, der maa tilintetgjøres, naar man t il enhver Tid vil sikkre sig Adgang t il dette Hav.

b. Den virfeliøe firigsføretfe.

En udførlig Beretning om de strategiste Operationer, som hidtil have sundet Sted i den flesvigste Krig, vilde ikke være paa sin Plads i en almindelig Characteristik as den danst-tydste Strid. Kun forsaavidt, som disse Operationer characterifere de tvende tydst-slaviske Stormagters Politik og hele Færd, ere de tildeels omtalte i det Foregaaende, og her stal kun i Korthed bemærkes, at de i det Væsent­l ige vare beregnede paa, med knusende Overmagt at nedslaae og lamme den danske M ods tand sk ra f t og i faa kort T id som m u l ig t at t i l i n te tg jø re den danske Armee. Man betragtede overalt den danste Modstand som en utaalelig Trodsighed, der vistes imod de tydste Stormagters Værdighed. At bryde denne formaste­lige Trodsighed og ydmyge den danske Nation, var et Øie- med, som traadte klart frem i den hele preussist-østerrigfle Krigsførelse. I vor Tid bestemmes Krigens Udfald kun i ringe Grad af personligt Mod og Tapperhed. Krigen er bleven „en mechanist Ødelæggelseskonst" og den Part, som kan møde med de fleste og bedste Skydevaaben, kan temmelig sikkert regne paa Seiten. De tydst-slaviske S to r­magter mødte derfor ved Cideren med en Jnfanteristyrke,

8

114

som var ben danske 3 G ange, og meb en Artilleristyrke, som var ben banste 10 G ange overlegen. Ef te r S la g e n e ved M a g e n ta og S o l f e r in o havde begge bisse M a g te r lært, hvad bet langttrcekkenbe S k y t s fo rm aaer og især reformeret deres Artilleri efter de nyeste Opfindelser i Pyrotechniken. F r a danst S id e vilde bet have været ubesinbigt a t mode en saadan O verm ag t i aaben M a rk . M a n havde kun at vælge imellem at trække sig tilbage i faste S t i l l in g e r , eller ved Hjelp af F laaden a t fore en G u e r i l la -K r ig fra Ø e rn e paa H alvoens Kyster. D e n forste Krigsforelsesmaade blev valgt, men viste sig snart upraetist imod en saa stor O v e r ­magt, forsynet meb langt bedre Skydevaaben . S o m forhen anfort , nmatte ben længe forberedte Dannevirkestilling snart opgives, da det blev klart, a t ben allierede Armee søgte a t omgaae ben og fange bet danske Armeeeorps. D y b b ø l - stillingen, der ikke saaledes kunde omgaaes, holdtes derimod af dette C orps fra 7be F e b ru a r til 18de April, om end meb stort T a b af Mennesteliv. P reusse rne nmatte, skjondt ugjerne, beslutte at fore en Belejr ingskrig , for ved deres overlegne Artilleri paa en reent mechanist M a a d e a t kunne destruere de banste Fortif ikationer og decimere deres B a - tailloner.

D enne P la n bragtes til Udførelse, efterat P reusse rne flere G ange , s. Ex. N a tten imellem 1ste og 2den Paastedag, forgjæves havde forsøgt en natlig O verrum pling og a t siaae B r o over Alssunb. N a tu r l ig tog be derved lidet Hensyn til, hvad der ellers gjelder som K rigsbrug imellem civiliserede N ationer . M e b deres langtrækkende S k y t s bombarderede de den aabne Kjobstad S ø n d e rb o rg og forvandlede den til en Hob af R u ine r . D e afbrændte ligeledes B ø n d e r - og H erregaarde paa Ø e n Als, saavidt de kunde række, uden a t de deraf kunde have anden Nytte end Tilfredsstillelse af en vild ødelæggelsesdrift . D e syntes mere at stole p aa deres medfødte List end paa deres store O verm agt .

D e S lesv igere , som tjente i den danske H æ r , bleve paa mange Bete opfordrede til a t bryde deres Faneeed og

115

desertere eller lade sig asstjære og tage tilfange. Man lovede dem, at de strax stulde frigives og sendes hjem til deres Familier. Denne Prcemie fo r Desert ion v i r ­kede saa mægtigt, at Overlæbernes og Fangernes T a l snart blev meget stort. Desuden erholdt Fjenden derved idelig Underretning om Tilstanden i de danste For­tifikationer. De Danske toge ikke Repressalier, ved at gribe til saa uærlige Midler, uagtet det havde været en let Sag at udbrede lignende Opfordringer i de polste, bøhmiske, ma- ghariste og italienske Afdelinger as den allierede Armee, om hvilke man vidste, at de fægtede med Uvillie for deres tydfle Undertrykkere og gjerne havde grebet enhver Leilighed, der blev dem buden, for at komme i Frihed paa de danste Oer.

Osterrigerne stulle stere Gange have været nødsagede t il storartede Executioner paa Grund af saadant Mytteri.

Da de preussiste Batterier vare rykkede de danste Standser nær paa Flintestuds Distance, blev Ilden saa voldsom, at krigserfarne engelste og franste Militærpersoner forfiltre, at en saadan Kanonade endnu ikke er forekommen i den nyere Krigshistorie. Skandserne bleve sammenskudte til Grunshobe, Kanonerne demonterede og begravne i Sandet. Den danste Besætning nmatte i henved 14 Dage, uden synderlig Dækning, daglig lade sig decimere af den fjendtlige Granatregn. Desuagtet forsvarede den disse Gruushobe tappert med Geværild, da det den 18de April kom til en almindelig Storm af 60 friste preussiste Ba- tailloner, mod henved 10,000 udmattede Danste. Ester preussiste Blade beskydes de danste Fortificationer af 8 svære Fæstningsbatterier, betjente af 2000 Artillerister, og af 15 Feltbatterier, betjente af 4000 Artillerister. Over 600 Skud i Timen bleve i de sidste 8 Dage rettede mod de enkelte Standser og fuldendte Odelæggelsesværket. For­svaret, der varede i 5 Timer, var, som anført, mest ind­skrænket til Geværild, dog holdt flere Afdelinger sig saa længe i Skandserne, at de bleve afstaarne og fangne. Efter hamborgste Blade blev der alene i Lazarethet i Graasten ind-

8*

116

bragt 151 saarede preussiste O fficerer, og det fjendtlige T a b anflaaes til 3 0 00 , det danste T a b til 4 0 0 0 M a n d .

Kongen af P reussen var saa henrykt over denne E r o b ­ring af nogle G ru u S h o b e , a t han selv tilligemed sin Krigsminister og Udenrigsminister begav sig til D y b b p l for a t uddele B e lvn n ing e r og modtage de flesvigholstenste F o r ­eningers G ra tu la t io ne r , Lovtaler og Laurbcerkrandse. M e n for at komme hurtigere i Besiddelse af J y l l a n d , som et nyttigt P a n t ved Underhandlingerne paa Conferentsen i London, blev ftørfte D e len af den preussiste Hcer dirigeret mod Norden, uden a t have forsvgt a t forcere Overgangen til O e n Als. M a n beregnede, a t D e n s E rob r in g vilde koste meget B lo d , uden at der derved kunde opnaaes tilstrcekkelig T i l ­fredsstillelse for den preussiste Rovbegjerlighed. D ette M a a l kunde naaes i Jy l lan d uden nogen F a re , derfor dirigeredes B e le ir ingsarm een strap mod Norden.

Fredericia va r vel befæstet, men ikke tilstrækkelig mod den forenede preussist-psterrigste Armees O verm agt , især af langtrækkende S k y ts . B y e n va r allerede eengang b o m b a r­deret og tildeels nedbrændt. D e fleste Indbyggere vare flygtede til Fyen . M a n indsaae, a t den under en ny B e - leiring vilde have samme S kjæ bne som S v n d e rb o rg . D e s ­uden kunde Besætningens Communikation med Fyen afstjæ- re s ved F jendens talrige B a t te r ie r . D e r blev derfor givet O rd re til B esætningens Tilbagegang til Fyen . F jenden besatte Fredericia uden M odstand og begyndte der, ligesom i D y b b v l- og Dannevirkestillingen, sine D em oleringsarbeider . D e t danste Armeecorps i J y l la n d trak sig tilbage bag Liim- fjorden, hvorpaa den allierede fjendtlige Armee udbredte sig over denne velhavende P ro v in d s , for i korteste T id a t u d ­suge den ved barbarist inddrevne Contr ibu tioner og R eq u i- sitioner. Preussiste B la d e have fo r ta l t med stor Emphase, at Kong W ilhelm havde modtaget egenhændige G ra tu la t io ns« strivelser fra den russiske og franste Keiser i Anledning af Tybbvlstandsernes Indtagelse . E r dette sandt og ikke til- hprende Classen af de sædvanlige Avisstryderier, saa kastes

117

derved et ejendommeligt Lys paa S to rm a g te rn es O rn e - politik, der synes a t have bestemt de mindre S t a t e r til lovlig Fode fo r de S to r e .

M a n gjor overalt vel i, ikke a t tilegne sig for hoie I d e e r om vor V erdensdeels og vor T id s H um anite t , C iv i­lisation og christelige M o r a l ; thi egoistiske og herskesyge Lidenskaber beherske E u ro p a nu ligesaafuldt som for 2 til 3 0 0 0 A ar siden, ja , R acernes E g o ism u s , som nu vil dominere under N avn af det ophoiede „ n a t i o n a l e P r i n c i p " , stiller vor T id sa ld e r i moralsk Henseende langt under mange halvvilde N ationer , f. Ex. E squ im oerne i G rö n la n d , b landt hvilke endnu findes christelig T r o og Kjcerlighed, samt levende S a n d s for Frihed og Lighed. Hvilken T r o , hvilke B egreber om Frihed , R e t og ZEre maae de Fyrster vel have, som, for at tilfredsstille deres ZErgjærrighed og Herflesyge, ikke tage i Betænkning at flaae sig sammen med andre S to rm a g te r for at overfalde et lidet, fredeligt Folk som det danste? V a r vor T id sa ld e r virkelig civiliseret, saa stulde m an dog t ro e , at en saadan Erobringskrig i det mindste blev fort med al mulig H um an ite t og Skaansomhed mod det til Opslugning bestemte Offer. M e n i den anden sles­vigske Krig ha r m an intet mærket til saadan H um anite t . D e n er hidtil bleven fort med al den B ru ta l i te t , som cha- racteriserer barbariste N a tio n e rs Krige.

P reusse rne have opreist sig 3 Skamstotter i H ertug- dommet S l e s v ig , som ville staae længere end Skamstotten paa Ulfeldtsplads. D e t er nemlig 1) Afbrændingen af den ubefæstede S t a d S o n d e rb o rg uden ringeste Foran ledn ing eller N y t te ; 2 ) D em oleringen af det store G ravm æ le paa F lensbo rgs Kirkegaard for de Fa ldne fra 1 8 50 ; 3 ) S p r æ n g ­ningen af S to t t e n paa Hoistamling til patriotiske S l e s ­vigeres M i n d e , opfort af et nordflesvigst Se ls tab . Efter S p ræ n g n in g e n af S to t t e n ved preussiste P io n e re r gave W rangel og Civilcommissairerne O rd re til at sælge F o d ­stykkets Granitblokke ved Auktion. D e stulle, som det hed­der, bruges til den nye Universitetsbygning i Kiel, ligesom

118

Livens B roncem eta l skal bruges til stesvigholstenst S k i l le ­m ønt. M e n , medens P reussen saaledes arbeider meb van- dalsk R aah ed i et P a r t ie s Tjeneste, hvis active M edlem m er neppe udgjøre et P a r H undrede, viser det tillige hele H e r ­tugdømmets B efo lkning , i hvilken halv barbarisk Tilstand den N a t io n endnu befinder sig, der vil befrie S le s v ig fra det saakaldte danste T y ra n n i ved selv a t opfluge det.

V i kunne ikke mere passende stildre denne raae og hensynsløse Frem gangsm aade , end ved a t give nogle Uddrag af de cruthentiste M eddelelser, som i April d. A. ere u d ­komne i Trykken angaaende den preussiste civile F o rv a l t ­ning af S le sv ig .

I n d t i l den 1ste F e b ru a r 1864 , siges der, da de tydste S to r m a g te r s T ro p p e r overstrede Cideren, var den offentlige R o og O rd e n i Hertugdømmet S le s v ig uforstyrret. In g e n B ele jr ings t i ls tand var indført i nogen D ee l af Landet, ingen P e rso n e r vare arresterede for politiske M e n in g e r , S a m - fcerdselen saavel med Holsten som mellem de forstjellige Egne i S le s v ig var aldeles fr i og u h in d re t , og stjøndt denne F rihed benyttedes af Lederne af O p rø re t i Holsten til af yderste Evne at agitere Befolkningen i Sydslesv ig , forefaldt der dog ikke der nogen D em onstra t ion , som gik ud over almindelige V certshuusuordener. D e til Armeens B r u g re- qvirerede Heste bleve stillede af samtlige Distrikter uden Væ gring, og de senere udstrevne betydelige Reqvisitioner af Vogne, H ø og S t r a a etc. ti l Armeens Forp le jn ing bleve næsten allevegne ydede i rette T id , ligesom ogsaa de in d ­kaldte S o ld a t e r fra hele Hertugdømm et med ganste enkelte Undtagelser Punktligen gave M ø d e ved deres Regimenter.

P re u sse rn e s og ø s te r r ig e rn e s Jndmarsch ledsagedes derimod strap af insnrrectionelle Bevægelser af O m v æ ltn in g s­partiet, forstærket med de sydfra med de tydste Armeer in d ­strømmede Agitatorer og Pøbelhobe fra Holsten og H a m ­borg. Bevægelserne udbredte sig, a l t eftersom den danske Armee nødsagedes til at trække sig tilbage, men vandt dog ikke O verh a an d nogetsteds udover de E gne , hvor Kirke-,

119

S k o le - og Forre tn ingssprog netop udelukkende og u forandre t var tydst, samt de nærmest derved liggende D ele af det i sproglig Henseende blandede Distrikt. I F le n sb o rg , A a ­benraa og H aders lev indskrænkede de sig til M anifesta tioner af en forho ldsv iis meget ringe M in o r i te t . I samtlige S l æ ­der pact østkysten overhovedet indtraadte de først, e f t e r at vedkommende S te d va r blevet besat af preussiske eller øster- rigste T ro p p e r .

D e insurrecti on elle Bevægelser havde et dobbelt F o r - m aal , deels a t proklamere den augustenborgste P ræ ten den t som H e r tu g , deels a t omstyrte den bestaaende O rd en ved at fordrive de af H a n s M ajestæt Kongen ansatte E m beds- mænd. P ro k lam ationen af P ræ tenden ten have de p re u s ­siske og østerrigske T ro p p e r paa et enkelt S t e d (F lensborg) modsat sig; paa mange andre S te d e r er den derimod fore- gaaet i Nærværelse af de tydste T ro p p e r , og n a a r de loyale B o rgere , hvem det ikke tilstededes a t gjøre nogen M o d d e ­monstration , fo r lang te , a t M i l i ta i rm ag ten et heller skulde tillade den oprørste Prok lam ering af Prætendenten, have de tydste Officerer svaret, a t Politiken ikke vedkom dem. Lige­ledes er der f ra Egne, der vare besatte af de tydfle T r o p ­per og bestyrede af de af Regjeringskommissairerne indsatte E m bedsm æ nd, blevet afsendt D epu ta t io n e r til P ræ tendenten, tildeels netop bestaaende as saadanne P ersoner , som af den nye Regjer ing vare blevne ansatte som lokale Politifogeder. I et sydslesvigsk S o g n fandtes der b landt hele Befolkningen kun een eneste M a n d , der vilde deeltage i en saadan D e ­putation, og det var netop den af den nye Regjering in d ­satte Sognefoged. H a n asreiste da med D epu ta t ionen og repræsenterede i denne hele det paagjældende S o g n , skjondt han va r den eneste M a n d i S o g n e t , der havde villet deel­tage i en saadan D em onstra t ion .

M e d Hensyn til Forsagelsen af Embedsmændene har S a g e n stillet sig saaledes:

Ved de insurrektionelle Bevægelser fordreves de fleste Em bedsm ænd i Eckernsørde, S l e s v i g , T ø n n in g , G ard ing ,

120

H u s u m , Bredsted og N y b o l , samtlige S te d e r beliggende i de Egne, hvor det tydste S p r o g udelukkende benyttes som K irk e - , S k o le - og Forre tn ingssprog ; endvidere fordreves adstillige udenfor Kjobstæderne boende Embedsmcend i de samme Egne. I det i sproglig Henseende blandede D istrik t, nemlig Kjpbstcederne F lensbo rg og T o n d e r samt 49 L an d ­sogne, h a r en Fordrivelse af Prcester eller andre E m b e d s ­m a n d kun fundet S t e d i Kjobstaden T o n d e r og ganste enkelte S o g n e langs med Grcendsen af det udelukkende tydste D istrik t. I F lensborg og i over 4 0 Landsogne af det b la n ­dede Distrik t h a r S tem n in g en altsaa været saadan, a t O p ­ro r s p a r t i e t end ikke under Paav irkn ing af Exemplet sydfra og u nder de indtraadte overordentlige F orhold h a r kunnet reise en Bevægelse, der h a r været stærk nok til at true E m - bedsm æ ndenes personlige Sikkerhed. I de Egne, hvorK irke- og Skolesproget er udelukkende danst, h a r O p ro r sp a r t i e t ikke kunnet fordrive een eneste E m bedsm and. D e t e r a l t s a a i kke O r d n i n g e n a f S p r o g f o r h o l d e n e , d e r h a r v æ r e t G r u n d t i l B e v æ g e l s e n ; tbi i saa F a ld maatte denne fremtræde stærkest i de D istr ik ter , hvor Kirke- og Skolesproget var blandet eller heelt danst, og netop ikke der, hvor det officielle S p r o g ufo randre t og udelukkende v a r tydst.

Fordrivelsen t ra f ingenlunde fo r tr insv i is saadanne E m ­bedsmcend, som vare fodte i det egentlige Kongerige D a n ­mark, m en ligesaafuldt dem, der vare fodte i S le s v ig eller Holsten. Exempelviis kunne anfores nedenstaaende E m b e d s ­mcend, der under de over dem optagne V idneforhorer have angivet deres Fødested som folger:

A m tm anden over G ot to rp og H ütten Amter, K a m m e r­herre U. A. Holstein, fodt i Itzehoe i H ertugdøm m et Holsten,

A mtsforvalteren sammesteds, E ta t s ra a d Krogh, fodt i H aderslev i S le s v ig ,

Herredsfogden for S tru ks tru p H e r r e d , R ie s , fodt i B u r g paa Fem ern ,

Herredsfogden for S l i e s og Fysing Herreder , M u s s - m an n , fodt i Haderslev,

121

Herredsfogden for Satrup og Maarkjær Herreder, Hjort'Lorenzen, født i Haderslev,

Huusfogden for Gottorp Amt, Mohns, født i Vhk paa Før under Hertugdømmet Slesvig,

Toldinspekteuren i Slesvig By, Fries, født i Haderslev, Sogneprcest sammesteds, Martens, født i Flensborg, Adjunkt ved Latinflolen sammesteds, Lohse, født i Husum, Cantor og Skolelærer sammesteds, Greve, født i Elms­

horn i Hertugdømmet Holsten,Regnstabsfører ved Døvstummeanstalten sammesteds,

Jwersen, født i Haderslev,Toldkontrolleur i Kappel, Christiansen, født i Flensborg, Borgermester i Eckernførde, Leisner, født i Haderslev, Retsstriver i Eckernførde Herred, Dethlefsen, født i

Flensborg,Kanalopsynsmand ved Levensau, Block, født i Lyksborg

i Hertugdømmet Slesvig,Landfoged i Stapelholm, Krogh, født i Haderslev, Sognepræst i Treia, Bekker, født i Marstal paa 8Erø, Amtsforvalter i Husum Amt, Malling, født i Langen­

felde i Holsten,Landfoged i Husum Amt, Dethlefsen, født i Læk i Her­

tugdømmet Slesvig,Toldassistent i Husum, Meyhoff, født i Slesvig-By, Landstriver i Tønning, Meng, født i Haderslev, Physikus sammesteds, Dircks, født i Tønder,Landstriver i Garding, Schütze, født i Uetersen i Holsten. Det er endvidere bekjendt, at flere af de fordrevne

Embedsmænd, der endnu ikke ere blevne afhørte, ligeledes ere fødte i Slesvig eller Holsten, saasom Bystriver i Sles­vig-By, Ratjen, der er født i Glückstadt i Holsten, Re­servelæge ved Daareanstalten, Becker, der er født i Haders­lev etc. Sognepræst i Svesing, Hamburger, er født i Kur- hessen, og Sognepræst i Nykirke, Sodemann, er født i Rostock i Tydstland.

Heraf fremgaaer det nu paa den ene Side, hvor mang­foldige Slesvigere og Holstenere der hidtil have været an-

122

satte i S ydslesv ig (i G o t to rp og H üt ten Amter med deri liggende Kjobstæder vare s. Ex. A mtmanden, Borgerm esteren i Eckernforde, Flcekkesogeden i Kappel, P re s id en ten i F r e - deriksstad, Landfogeden i S ta p e lh o lm , 6 Herredsfogeder og 5 Aktuarer fodte i S le s v ig eller Hols ten, medens kun 1 Borgerm ester, 1 Herredsfoged og 3 Aktuarer vare fodte i Kongeriget; i H usum og Bredsted Amter samt Eidersted vare Amtm anden, 1 B orgerm ester, 2 Landfogeder, S ta l l e re n i Eidersted og 4 Landskrivere fodte i S le s v ig eller Holsten, medens kun 2 til de nævnte E tasser henhorende E m bed s- mænd vare fodte i Kongeriget). O g paa den anden S id e viser det O v e n a n fo r te , a t F o r d r i v e l s e n a f E m b e d s - m c e n d i n g e n l u n d e h a r v æ r e t m o t i v e r e t v e d n o g e t H e n s y n t i l d e r e s F o d e s t e d , men kun ved Hensynet til, a t de ansaaes for troe imod den Kongelige Regjering. S a a d a n n e M æ n d fra S le s v ig , Holsten, Kongeriget eller Tydskland ere uden nogensomhelst Forfl je l blevne forjagne.

F rem gangsm aaden var allevegne den samme. Forst henvendte et P a r ofte ganste ubekjendte P ersoner sig til vedkommende E m b e d sm a n d , hvem de i „Borgerskabets", „B efolkningens" eller endog ligefrem i en eller anden op- ro r f l Comitees N a v n befalede a t forlade B y e n inden en vis Frist . Efterkom E m bedsm anden ikke dette P a a læ g , havdes en Pobelsvæ rm rede, som ved personlig Vold bragte den Paagjældende ud af B y e n .

Fordrivelsen af Em bedsm ændene er paa m ange , ja vel endog de allerfleste S t e d e r ikke foretagen af vedkommende D is t r ic ts B eboere , men as fremmede Hobe enten fra Holsten eller f ra nærliggende Egne i den udelukkende tydfle D ee l af S l e s v i g , medens Embedsdistrictets egne B eboere meget ofte have yttret en levende Beklagelse over Em bedsm ændenes F jernelse , hvilken de dog under Trykket af de fremmede A rm eers N ærhed ikke selv vovede a t forhindre. I T o n d e r B y er der uddeelt P enge og Drikkevarer til Pobelen af en M a n d , der betegnes som P ræ tenden tens Agent. D e t er v i tte rl ig t, a t der i Holsten forinden den 1ste F e b ru a r var

123

organiseret Pobe lhobe , som imod en vis B e ta l in g flulde vcere til deres F ø re re s R aad ig h ed , n a a r der havdes B r u g fo r dem til Fordrivelse af slesvigske Embedsmcend eller andet saadant Oiemed.

Nogle af de Embedsmcend, der havde faaet O pfo rd r in g ti l a t begive fig b o r t , henvendte sig til de p aa S te d e t vcerende preussifle eller osterrigste Officierer for a t erholde Beflhttelse, men en saadan blev enten ligefrem nægtet eller dog ikke ydet.

Im id le r t id udstedte G e n e ra l W ran g e l , O vera n fø re r for den preussifle og osterrigfle A rm ee , strap efter sin Ankomst ti l F len sb o rg under 7de F e b ru a r , en Bekjendtgjørelse, hvori h a n , næst a t forbyde enhversomhelst politisk D em onstra t ion i nogen anden R e tn ing end den af P reu ssen og O sterr ig fu lg te , og næst a t erklære, a t det tydfle S p r o g fremtidig flulde være Forre tn ingssproge t , udtalte en foreløbig S t a d ­fæstelse af samtlige i Tjeneste værende Civilembedsmænd i H ertugdøm m et S le s v ig . D e rn æ st blev der af den p re u s ­siske Regjer ingscom m issa ir („C iv i lcom m issa ir" ) i H e r tu g ­dømmet S le s v ig , F r ih e r re v. Zedlitz, hvis østerrigfle Collega, G re v R everte ra , først senere ankom, udstedt en Bekjendtgjørelse, dateret F lensborg den 8de F e b r u a r , hvori han ud ta l te , at Kongen af D a n m a rk s Reg jer ingsm agt var suspenderet i Hertugdømmet, men a t de bestaaende Love for hele Civilbe­styrelsen flulde forblive i K ra f t , forsaavidt ikke Hensyn til Krigsopera t ionernes Sikkerhed maatte foranledige U ndtagel­se r , og forsaavidt det ikke m aatte være en S e lv fø lge efter den indtraadte S uspendering af Kongen af D a n m a rk s R eg je r ingsm agt, a t enkelte Bestemmelser i Lovgivningen m aatte træde ud af Kraft. S o m saadanne selvfølgelige Conseqventser heraf betegnedes det, a t samtlige M yndigheder og Embedsmcend fremtidig flulde afholde sig fra a t benytte Betegnelsen som „Kongelige" M yndigheder eller E m b e d s ­mcend, saavelsom fra a t benytte deres Kongelige S e g l og Kongelige U niform . Ligeledes flulde det Kongelige V aaben fjernes fra alle offentlige B y g n in g er . F rem deles flulde en-

124

hver officiel F o r re tn in g meb R egjer ingscom missairerne samt med de m il i ta ire M yndigheder fyres i det tydske S p r o g . F o ry v r ig t opfordredes samtlige Embedsmcend til at afgive en striftliz Erklæ ring o m , a t de vilde underkaste sig den com- m anderende O vergenera l og R eg jer ingscom m issa irerne , og tilfyiedes det derefter, at de Embedsmcend, som vilde afgive en saadan Erklcering, skulde, saalcenge de forbleve den troe og ikke ved deres F orhold i eller udenfor deres E m b e d s ­tjeneste gave Anledning til Afscettelse, kunne gjyre Regning paa Beskyttelse og Understøttelse i deres Embedsfyrelse. Endelig forbydes politiste D em onstra t ioner af hvilken- somhelst Art.

I T i l l id t i l , a t de i denne Bekjendtgjyrelse udtalte Lyster vare bestemte til virkeligen at tages til F y lg e , have ikke fa a af de fra Sydslesv ig fordrevne Embedsmcend hen­vendt sig til R egjer ingscom missairerne eller de af disse ind ­satte O vrigheder med Begjcering om Gestyttelse, men forgjceves.

E n h ve r som h ar Lejlighed til a t gjyre sig nærm ere be- kjendt med de omtalte autheutiske O p ly sn in ge r vil ikke nære ringeste T v iv l om den Alliance, som fra Begyndelsen as ha r bestaaet imellem O p ry rsp a r t i e t fra 1848 med dets hertuge­lige F o rm a n d p aa den ene, og de tydste S to r m a g te r s samt F o rb u n d e ts T ro p p e r paa den anden S id e . D e t var kunfor a t berolige de neutra le M a g te r , a t F orb un d e ts samt S to rm a g te rn e s Com m issa irer fra T id til anden udstedteF orb ud imod politiske Agita t ioner, især saadanne som kunde præjudicere Arvespyrgsmaalet. I Birkeligheden kunde O p - ry r sp a r t ie l demonstrere og agitere, saa meget det vilde, og kun de loyale B o rg e re og Besti l lingsmænd bleve straffedeeller afsatte, n a a r de forsygte Contrademonstra tioner. M a n forstandsede Kielerhavnen og bestyttede P ræ tenden ten efter bedste F o r m u e , saalænge m an kunde bruge ham og h a n s P a r t i mod D a n m a r k , medens denne levede i bestandig Angest for a t blive fanget af de D a n s te , hvortil der vavgod Lejlighed. H a n boede derfor i Begyndelsen paa B a n e -

125

gaarden og forandrede tonge fit Logis hver N a t . A t im id­lertid P reu ssen aldrig vil lade ham komme til virkelig M a g t , sees bedst deraf, a t hans H vervinger og R ustn inger i H a m ­borg og G o th a ere blevne fo rbudne , a t D e p u ta t io n e r til B e r l i n ere blevne paastyndede med Alvor, og a t Adresser til Fordeel for S lesv igho ls tens Indlemm else i P reussen ere satte i Circu lation . I en saadan kaldes Kong W ilhelm den flesvigholstenste Libertador og y t t r e s , a t det preussiste R ige snart vil udvides fra Niemenfloden til Kongeaaen. D e D epu ta t io n e r , som Kong W ilhelm modtog paa sin Jnspec- tionsreise til og fra D y b b ø l , i S le s v ig og R endsborg , hentydede ogsaa til den forestaaende preussiste In c o rp o ra t io n . Kongen yt- t rede , a t han vilde holde sin H aand over S lesvigholsten og h indre fremtidig danst Undertrykkelse. D e preussiste officielle O rg a n e r forsikkre, a t enhversomhelst Forbindelse imellem S l e s ­vigholsten og D a n m a rk nu er umulig. D e preussiste og tydste D ip lo m a te r i London spcende B u e n saa stork t, at den rimeligviis snart brister. „ D e nævne," siger det engelste B l a d G lo b e , „ikke alene B lokadens Ophævelse som en væ­sentlig Betingelse for F re d e n , men de stille endog F o r d r in ­ger om Skades løsho lde lse , Tilbagegivelse af de opbragte S k ibe og en G a r a n t i fo r , a t D a n m a rk ikke i Fremtiden stal kunne føre en S ø k r i g ! D e tte er i S a n d h e d at føre den R e t , M a g te n g iver , til de yderste G ræ ndser. H v o rfo r ikke strap fordre, a t D a n m a rk stal blive en Vasalstat af Hoffet i B e r l i n eller i det M indste af Forbundet. D e t er vansteligt a t troe, at de i W ie n e r- og B erl ine rb ladene opstillede F o r ­dringer ere overeensstemmende med de I n s t r u c t i o n s , som ere sendte til de mødte Befuldmægtigede. At dette ikke m aa betragtes som en fuldstændig Umulighed, er kun en af de mest forbausende af den Række Overraskelser, med hvilke vi ere blevne hjemsøgte siden Kong Christian den Niendes Thronbestigelse. H vadenten det nu er M in is ter ie t i B e r l in i egennyttige O ie m e d , eller det tydste Folks V a n v id , eller O ste r r ig s Kortsynethed, eller a l t dette i F o re n in g , som har foranlediget de stjændige Begivenheder, hvorti l vi have været

126

V idn e , er fun of forholdsviis ringe B e tyd n ing . Kjends- gjerningerne ere de r , og det er K jendsg jern ingerne , man m aa anerfjende. S k r id t for S k r i d t , snart u nder det ener snart under det andet let gjennemskuelige P a a f l u d , have vi feet tydske Hcere rykke fremad til D a n m a rk s E r o b r in g ; naar de nu have gjort H old t , da er det kun, fordi de ikke kunne fvomme, og n a a r de nu lytte til F o r f la g , som ere bestemte til at baue S e ien til en F re d , faa er det kun fo r a t frem ­komme nied andre Fors lag , der ftaae i O verenss tem m else med den Vold og S v i g , som h a r betegnet deres seneste O ptræ den ."

D e P e rso n e r , som R egjer ingscom missairerne have be­stikket i de ved Forsagelse eller Afsættelse ledigblevne Embeder, ere for største D e len saadanne , som tidligere have gjort sig bemærkede ved I v e r i O p ro re t s eller de senere oprorste Agitationers Tjeneste. S o m A m tm and i G o t to rp og H ütten Amter have de ansat en vis Jacobsen , som i A are t 1849 var K r i g s m i n i s t e r hos den daværende O p r o r s r e g je r in g ; han blev derfor ester O rd e n e n s Gjenoprettelse udelukket fra Amnestien, og hans blotte Nærværelse i H ertugdøm m et S le s v ig er saaledes endog et B r u d Paa den „beflaaende Lovgivning", som Regjeringscommissairerne lovede a t ville opretholde. D e n nye A m tm and for Bredsted og Husum Amter samt Eidersted, den fornævnte R aad m an d Thomsen, ha r under det forrige O p r o r i en Adresse til O pro rs re g je - ringen andraget paa, a t enhver Forbindelse mellem S le s v ig og D a n m a rk , endog en b l o t P e r s o n a l u n i o n , lnaatte blive ophævet, og senere ha r han været en as Hovedlederne for det P a r t i i H ertugdøm m et, som h ar arbejdet for S le s v ig s Adskillelse fra D a n m a rk og T ilslu tn ing til T ydstland . T i l a t „undersøge" og omordne det lærde Skolevæsen samt be­sætte Posterne ved dette, have de udnævnt en vis Dr. Lübker, der under det forrige O p r o r gjorde sig bemærket ved en faa særdeles I v e r for dettes F remm e i den ellers loyale S t a d F le n sb o rg , a t han af denne G ru n d i S lu tn in g e n af Aaret 1849 endog blev udviist as F lensbo rg ester Autorisation

127

af den daværende Bestyrelsescommission, hvis ene M edlem var en p r e u s s i s k Befuldmcegtiget, G rev E ulenburg . T i l Departementschefer ved Centralreg jer ingen have de udnævnt Advocaterne K r a n s , Christensen og S te m a n n ; den Fyrste har i Aaret 1 850 fungeret som Bureauchef under den d a ­værende O pry rs reg je r in g , den Anden gjorde Tjeneste i O p - ry r sa rm een , den T red ie va r dengang E m bedsm and og hy l­dede som saadan O pry rs re g je r in g e n ; senere er han befunden at have gjort sig styldig i Underslæb med opkrævede S k a t te r . S a a d a n n e P e rso n e r benyttes til Ledelse af Bestyrelsen , og efter deres Forflag eller „Godtbefindende", (saaledes har R aad m an d Thomsen yttret sig ligeoverfor en T o ldem b eds­m an d ) besættes de locale Embeder. I F lensbo rg er et M ed lem af O pry rs reg je r in g en fra 1848 , Advocat I . B rem er , indsat som fyrste B o rg e rm es te r , en trodsig Slesvigholstener, H . N . Petersen Kors, t il anden Borgermester, en S e c re ta i r hos Form anden i O p ry rs re g je r in g e n , F r . R even tlow , som S ta d se c re ta i r , og 4 af de ivrigste antidanske Agitatorer til S e n a to r e r etc. etc. M a n kan derfor af de nævnte P erso n e rs Antecedentier slutte sig t i l , hvilke Egenflaber der lægges B æ gt paa ved Embedsbesættelserne. D e t er i saa Henseende et betegnende F a c tu m , at P e rso n e r , der have hyldet P ræ te n d e n te n , derefter ansættes som Em beds- mænd, ja endog som Præ ster , f. Ex. den nye P ræ st Ziese i G je l t ing , samt at de eneste to P ræ ste r i Hertugdømmet S le s v ig , der efter Thronfl i f te t nægtede at aflægge Troskabsed ti l K ongen , begge nu have erholdt ny Ansættelse. Regje- r ingscomm issairerne have endelig selv ved en Bekjendtgjyrelse af 19de F e b ru a r foreflrevet sig en N egel , hvorefter det næsten vil blive umuligt at benytte Andre end opryrflsindede Personer som E m bedsm æ nd i S l e s v i g ; de have nemlig be­stemt, a t In g e n m aa ansæ ttes , der ikke h ar studeret to A ar ved Universitetet i Kiel, men som det nedenfor flal blive paapeget, har den herskende Aand ved dette Universitet alle­rede i en længere Aarrække ikke blot været tydsk, men endog ligefrem oprørsk.

128

Ligesom Regjer ingscom missairerne ved de ovenberørte F orans ta l tn inger med Hensyn til Bestyrelsen af Em bederne i H ertugdøm m et S leS v ig have virket til a t bringe M a g te n i H æ nderne paa P e rso n e r , der ere fjendtlig sindede imod H ertugdøm m et S le s v ig s Forb liven under D a n m a rk , saaledes have de derhos ved en Række af andre F orans ta l tn inger stræbt hen til a t omstyrte den bestaaende O rd e n .

D a de tydfle S to r m a g te r sendte T ro p p e r imod H e r tu g ­dømmet S l e s v ig , udtalte de det som deres H ensig t, a t de vilde tage Landet i P a n t for, a t den danske Reg jer ing vilde opfylde visse formeentlige T ilsagn af Aarene 1851 og 1852. D e have senere u d ta l t , a t Besættelsen kun skulde være et midlertidigt T vangsm iddel . M a n skulde herefter troe, a t saadanne Forans ta l tn inger af den danfle Reg je­r i n g , som vare ældre end de diplomatiske F o rh an d l in g e r i 1851 og 1 8 5 2 , og hvis vedblivende B estaaen ikke under disse Forhand linger var bleven gjort t i l G jenstand for nogensomhelst Indsigelse eller B em æ rk n in g , m aatte f r e m ­deles holdes uforandrede i Kraft. M e n dette er ingen­lunde fleet.

Allerede i F r iherre v. Zedlitz's Bekjendtgjørelse af 8de F e b ru a r blev det befalet, a t alle E m bedsm æ nd fluide aflægge Betegnelsen som „Kongelige", og a t det Kongelige V aaben flulde fjernes fra alle offentlige B y g n in g er . D e t ha r n u fra umindelig T id været Regel i H ertugdøm m et S l e s v i g , a t den offentlige M yndighed altid og allevegne officielt betegnedes som „Kongelig", ligesom ganfle vist den østerrigfle S ta tsm y nd ig hed betegnes som Keiserlig-Kongelig i Fyrstendømmet T y r o l , eller som den engelfle S t a t s ­myndighed betegnes som Kongelig i Fyrstendøm met W a le s eller i H ertugdømm et Lancaster. D e n n e Regel, der ogsaa gjaldt i H ertugdømm et H ols ten , ha r hidtil været faa utvivlsom, a t endog under det forrige O p r ø r i Aarene 1 8 4 8 — 5 0 vedblev O verapel la t ionsret ten i Kiel i Holsten, saavidt v ides , a t udstede sine D o m m e i „K ongens" R a v n . V a r Hensigten med Besættelsen af H ertugdøm m et S le s v ig

129

kun en midlertidig Foranstaltning, saa vilde der ikke have været nogen Grund t il at forlange Udslettelsen af Ordet „Kongelig" i Einbedsmcendenes officielle T itle r, endsige i B e ­tegnelsen paa offentlige Bygninger, og den Omstændighed, at Kongens factiske Magt var suspenderet, kunde ingenlunde gjøre det begrundet, endsige selvfølgeligt, at ogsaa Tegnene paa Kongens Hø j h e d s r e t skulde udslettes. Dette er im id­lertid skeet, og det endog paa en saadan Maade, at en i Raadhuset i Haderslev indmuret Steen, hvorpaa den f o r ­r i ge Konges, Frederik den Syvendes, Navnetræk var blevet anbragt, er bleven udhugget af Muren og afleveret t i l den preussiske Commandant.

Senere er der under 27de Februar af Regjeringscom- missairerne bleven udstedt en Bekjendtgjørelse, hvorefter der ikke længere maa benyttes Stempelpapir med det kongelige Navnechisfer, men derimod et nyt Slags Papir med Regje- ringscommissairernes Stempel skal indføres. Jligemaade maa der ifølge en Bekjendtgjørelse af 14de M arts ikke læn­gere benyttes Postfrimærker med den kongelige Krone. Endog den sædvanlige Forbøn i Kirkerne for Kongen og det kongelige Huns efter endt Gudstjeneste har man ikke villet taale, men udtrykkelig afskaffet den ved en Bekjendtgjørelse af 3die M arts.

Det er en bekjendt Sag, at allerede Kong Frederik den Sjette ved Reskript af 15de December 1810 havde be­falet, at det danske Sprog ved Gudstjeneste, Skoleunder- viisning og Rettergang skulde træde i Stedet for det lybske paa de Steder i Hertugdømmet Slesvig, hvor det danske Sprog var Almeenmauds Sprog, medens tydsk Sprog des­uagtet benyttedes i Kirke, Skole og Rettergang. Denne kongelige Ordre blev, forfaavidt angaaer Kirke- og Skole­sproget, gjennemsørt i Aaret 1850 og Begyndelsen af 1851, og bleve da Forholdene ordnede saaledes, at i den Deel as Hertugdømmet, hvor Befolkningens Sprog udelukkende var dansk o: fra Nordgrændsen indtil en Linie omtrent fra Tønder t i l een M ii l Nord for Flensborg, skulde Kirke-

9

130

og Skolesproget være udelukkende danst, dog a t der til B e ­kvemmelighed for de forhaandenvcerende enkelte tydsttalende P e rso n e r blev holdt tydst Gudstjeneste skifteviis meb den danste i Kjøbstæderne S ø n d e rb o rg , A abenraa og H aders lev samt Flcekken Christiansfeld. I de E g n e , hvor B efo lk n in ­gens S p r o g va r b l a n d e t d a n s k og t y d s k , nemlig f r a nysncevnte Linie indtil en Linie omtrent fra S l i e n s M u n d in g til noget Ø st for Husum og derfra mod N o rd til T ø n d e r , stulde der prcedikes afvexlende paa Dansk og Tydst, undtagen i B y e n F le n sb o rg , hvis tre Hovedkirker beholdt udelukkende tydst S p r o g , medens een Kirke overlodes den dervcerende frivillige danste M enighed meb udelukkende danst S p r o g . U nderv i isn ingen i den lærde S ko le i F lensbo rg stulde m ed­deles afvexlende paa Dansk og T y d s t , hvorimod det for Almuestolerne, hvor en Dobbelthed i S p r o g ikke uden S k a d e fo r Underviisn ingen lod sig gjennemføre, skulde vcere Reglen , a t denne i Landdistrikterne og B y e n T ø n d e r skulde meddeles p aa D a n s t , men i B y e n F lensbo rg paa T ydst med U n d ­tagelse af den dervcerende frivillige danske M en igheds S ko le r . I hele det D is t r ic t , som laa S y d og Best for den sidst­nævnte Grcendselinie, forblev Kirke- og Skolesproget u d e ­l u k k e n d e t yds k. — M e d Hensyn til Forre tn ingssproget uddannede der sig efterhaanden følgende P r a x i s , som fast­sattes ved en Miuisterialstrivelse af 25de O ctober 1 8 52 , nemlig a t der i de D is tr ik te r , som havde udelukkende danst Kirke- og Skolesprog, alene benyttedes danst S p r o g i F o r ­re tn ingssager , men derimod alene tydst S p r o g i de D is tr ik ­t e r , som havde udelukkende tydsk Kirke- og Skolesprog. I det blandede D istr ic t stod det vedkommende private P a r t e r fr i t fo r a t vælge, hvilket S p r o g de ønskede, dog at der a t te r her g jordes en Uudtagelse med Hensyn til B y e n F lensborg , hvor Forre tn ingssproget forblev udelukkende tydst. S a m t ­lige Centralmyndigheder for hele H e r tu gd ø m m et , altsaa M in is te r ie t , Appellationsretten, M edicinalinspecteuren, B e i - embedsmændene etc., benyttede dansk S p r o g til deres R eso ­lu tioner og D o m m e , n a a r S a g e n hidrørte f ra et udeluk-

131

kende dansk D is t r ic t , og tydfl S p r o g , n a a r den angik et udelukkende tydst D is t r ic t ; h idryrte S a g e n fra et b landet District, stod det vedkommende P a r t eller A ndrager fr i t for at benytte det, som han foretrak, og Resolutionen eller D o m ­men blev da afgiven i det af Vedkommende valgte S p r o g .

D e t m aa erkjendes, a t denne O rd n in g , der senere u d ­trykkelig er bleven stadfæstet ved § 7 af den slesvigske F o r ­fatningslov af 15de F e b ru a r 1 8 5 4 , er truffen med et faa omhyggeligt H ensyn til alle In te re s se r , som m ulig t; og det er i ethvert F a ld afg jo rt , at den, forsaavidt angaaer Kirke- og Skolesproget, samt tildeels ogsaa forsaavidt angaaer F o r - retningssproget, er truffen forinden F orhand lingerne af 1851 og 1852 . U nder disse F o rh an d l in g e r er der nu ikke frem ­kommet nogensomhelst P aas ta n d med Hensyn til disse F o r ­hold, endsige nogen Indsigelse imod Rigtigheden eller Lovlig­heden af de tru fne Bestemmelser. D e k u n n e d e r f o r i i n t e t T i l f æ l d e b e t e g n e s s o m s t r i d e n d e i m o d d i s s e F o r h a n d l i n g e r . D e t er endvidere a a b en b a r t , a t disse ved selve den stesvigske F o r fa tn in g stadfæstede R eg ler heller ikke kunne stride imod Hensyn til K rigsopera tionerne eller til den stedfundne S usp e n d e r in g af Kongens Regjer ingsm agt. Efter selve R eg je r ingscom m issa irens Meddelelse i Bekjendt- gjorelsen af 8de F e b ru a r nmatte de derfor forblive u fo ra n ­drede. M e n tvertimod ha r den nye Regjer ing netop .m eget hurtig og meget hensynslyst kuldkastet den bestaaende O r d ­ning i faa Henseende.

Allerede u nder 19de F e b ru a r udstedte R egjer ingscom - missairerne en F o ro rd n in g , hvorefter Tydst stal være u d e ­l u k k e n d e Kirke- og Skolesprog i samtlige blandede S o g n e i G o t to rp , H usu m og Bredsted A m ter saavelsom i hele W n s b o r g A m t med forelybig Undtagelse af de fem n o rd ­ligste S o g n e . F o r a t gjennemfore denne Bestemmelse, der aldeles udelukker en stor M æ n g de dansktalende Beboere fra at hyre Gudstjeneste i deres M o d e r s m a a l , have de senere ikke taget i B e tæ nkning at afsætte næsten samtlige P ræ s te r og Skole lærere i det paagjældende Distr ic t. D e t lyder

9*

132

ncesten ironist, n a a r det i en Bekjendtgjørelse as 22de Febr. ud ta les, at de nye Prcester, der skulle anscettes i S te d e t for de afskedigede, bor have „den makellosesten religiössittlichen Lebenswandel", ret som om det ikke allerede i og fo r sig var ett P le t paa en Undersaats sædelige V and e l a t modtage en Ansættelse som P ræ s t af en midlertidig og fjendtlig R e - gjering efter Fordrivelse af den af hans egen Konge lovlig indsatte F o rm an d . H vorledes den nysnævnte S æ tn i n g stal fvrstaaes, fremgaaer imidlertid af de allerede ovenfor nævnte Exempler p a a , a t P e rso n e r , der have hyldet P ræ tenden ten eller nægtet Kongen T ros tabseed , n u ansættes som Præster , og tilmed netop i det her omhandlede District.

D e n R e tn in g , der faa umiskjendelig er udpræget i de ovenfor anførte F orans ta l tn inger , har na tu r ligv iis tillige lagt sig for D agen i mangfoldige mindre Træk.

Herhen hører for det Første det F a c tu m , a t lige imod Udtalelserne i Bekjendtgjørelsen af 8de F e b ru a r ere alle- haande D em onstra t ioner i oprørst R e tn ing ikke blot blevne tolererede, men endog aabenbart begunstigede af de nye M agthavere . D e t er ovenfor paapeget, hvorledes endog P roc lam eringen as en af P renssen og O sterr ig selv ikke a n - erkjendt K ronprætendent paa mangfoldige S t e d e r er fo re ­tagen as O p r ø r s p a r t i e t , som oftest i Nærværelse af de preussiske eller øfterrigste T rop p e r , samt at H yld in gsdep u ta - t ioner til ham assendes fra de af de nye E m bedsm æ nd be­styrede D iftricter . O m M oddem onstra tioner fra den loyale F leerheds S id e ha r der selvfølgelig kun aldeles undtagelses- v i is kunnet være T a le , da saadanne ikke blot i Henhold til Bekjendtgjørelsen af 8de F e b ru a r kunne ventes forhindrede, men ogsaa let kunne paaføre Deeltagerne de O n d e r , der, som nedenfor nærmere vil blive paaviist, meget ofte ere bragte i Anvendelse imod M æ tid af fremtrædende loyal R e t ­n ing . D e D epu ta t io n e r af loyale B o rg e re , der flere G ang e , s. Ex. fra A abenraa B h , A abenraa A m t, F len sb o rg B y , Adelby S o g n etc. have henvendt sig til R eg jer ingscom m is- fa i r e n te , have altid m aatte t gaae bort uden at opnaae

133

N og e t , medens derimod D e p u ta t io n e r af O p rø rs p a r t i e t s T ilhæ ngere modtages med Udmærkelse og deres Andragender tages til Følge som fuldghldige Beviser for „Befolkningens" S in d e la g .

D e t eneste F lag , der gjcelder for S le s v ig , er M onarch is ts fælleds F l a g , D a n n eb ro g e (rødt med et hvidt K o r s ) , der paa slesvigske S k ibe fores over alle Verdenshave og alle­vegne flaffer dem særdeles T il lid . D e r existerer ikke noget særligt flesvigfl F lag . D e r im o d forsogte O p ro rs p a r t i e t i sin T id a t indfore et ny t F lag (b la a t , rod t og hvidt i horizontale S t r i b e r ) , der skulde være S y m b o l for „ S le s v ig - holsten" i M odsæ tning til den ovrige D e e l af M onarch is t. Ligeledes benyttede det flesvigholstenfle Kokarder i samme F a rv e r . D isse T e g n , der ikke paa nogen anden M a a d e have Hensyn til H ertugdøm m et S le s v ig som saadan t, men netop til Dusket om M onach ie ts Adsplittelse ved en Los- rivelse af S le s v ig og Holsten i F o re n in g , bleve forbudte ved et C ircu la ire af 9de F e b r u a r 1 8 5 1 , men nu have Negseringscommissairerne udtrykkelig tilstedet dem ved en Bekjendtgjorelse af 19de F e b r u a r d. A. Benyttelsen af D an n e b ro g e er vel ikke ved nogen almindelig O rd re bleven fo rb u d t , men hvor Nogen har vovet a t heise dette F lag , h a r han oieblikkelig erholdt O rd re til a t nedtage det, og en saadan O rd re ha r det under de forhaandenværende F orho ld ikke været raadelig t a t modsætte sig.

E n særdeles Uvillie imod det danfle S p r o g gjør sig uforbeholdent gjældende hos de nuværende M agthavere . I Flækken G raasteen , der ligger m idt i et aldeles danfltalende D is t r ic t , gav den preussifle C om m andan t Befa l ing til D v - righeden om at nedtage alle danfle S k i l te r hos Haandværkere og H and len de , samt a t overmale de danfle Jnsc r ip t ioner paa M ilepæ lene ved Landeveiene. I B y e n A aben raa , der ligeledes ligger i et aldeles danfl Distric t, befaledes det, at G a d e rn es N avne skulde oversættes paa Tydfl og i tydfl S p r o g anbr inges paa G adeh jø rnerne etc.

H e r t i l komme nu de mangfoldige Forfølgelser og M i s -

134

handlinger af loyale Mcend, navnlig Kongelige Embeds- mcend. Det er bekjendt nok, at Herredsfoged, Justitsraad Blaunfeldt i Flekkeby allerede i de fyrste Dage af Februar Maaned blev arresteret under Paastud af, at han havde forledet en ysterrigst Militairsthrke til at styde paa en preussisk. Jfylge denne Bestyldning, hvis Urigtighed meget snart blev aldeles ntvivlsom, blev den 65aarige Justitsraad Blaunfeldt overfalden af Soldater i sit Huns og bortslæbt tilfods og bunden. Flere hæderlige Mcend, der have reist i Holsten, have paa given Anledning forklaret for Retten under Eeds Tilbud, at de der have talt med forskjellige Personer, som fortalte, hvorledes Blaunfeldt i Vagtlocalet i Rendsborg af det tydste Vagtmandstab var bleven foreviist for Betaling for dem, der vilde see og forhaane ham, samt hvorledes de selv for Penge eller Cigarer til Vagtmand­stabet havde faaet ham at see. Det synes næsten utroligt, men de gjentagne overeensstemmende Vidnesbyrd efterlade ikke nogen Tvivl derom. — Selv Privatmcend ere i stort Antal blevne arresterede og mishandlede, naar de vare be­kendte for et fremtrædende loyalt Sindelag; allene fra Egnen om Graasteen kunne exempelviis nævnes Teglværks- eier Hohwy paa Fistenæs, Møller Lorenzen i Bygestov, Træhandler Philipsen i Alnoer og Gjæstgiver Lorenzen i Satrup; med Hensyn til den Sidstnævnte blev det endog forbudt hans Familie at bringe ham noget at spise. Heller ikke imod nogen af disse Personer har kunnet oplyses noget Forhold, der kunde give en antagelig Grund til den dem tilfyiede Behandling. — Endelig have de loyale Beboere fortrinsviis været udsatte for de Soldaterexcesser og Plyn­dringer, der ingenlunde sjeldent ere forefaldne. I Flens­borg have Soldaterne saaledes f. Ex. gjort Indbrud og fore­taget Plyndringer hos Bager Tüchsen, Agentinde Christiansen, Kjybmand Lane Bang og Slagter Hildebrandt; der blev klaget til Militaircommandanten i Byen, men der skete ikke Noget til at undersyge Sagen og straffe Forbryderne.

Men ikke blot de levende Personer have været Gjen-

135

stand for Overfald. Ogsaa Gravene have maattet und- gjcelde under den herskende Forfølgelse imod Alt, hvad der vidner om Trostab imod Konge og Fædreland. Det er be- kjendt, at der paa Kirkegaarden ved Flensborg var opreist et Gravmcele over de der begravede Krigere fra Kongeriget og Slesvig, som faldt i Slaget ved Jsted den 25be Ju li 1850 i Krigen mod Oprorshæren. Monumentet, der be­stod af en siddende Love, Kongerigets og Slesvigs fcelles Vaabenmcerke, havde som Hcedersminde over dem, der havde stridt for deres Konge og danste Fcedreland, altid vceret hderst forhadt for dem, der shmpathiserede med det i hiin Kamp overvundne Opror. Imidlertid vovede ingen Mand i Flensborg, vcere sig thdst eller danst, at lægge Haand paa Gravens Prydelse. Da indfandt sig en Nat en Hob A r­bejdere fra Altona for at obelægge det, men det var saa fast opfort, at det ikke saa hurtigt kunde tilintetgjores. De danste Beboere i Flensborg henvendte sig da med en Klage t il Regjeringskommissairerne, men enhver Forestilling var forgjæves, og efterat den hemmelige Ddelæggelse af Monu­mentet var mislykket, er dette offentligt ved et i flere Dage fortsat Arbeide ligefor Negjeringskommissairernes Dine blevet nedbrudt og bortfort fra Kirkegaarden ved Hjælp af de samme Personer, som forst havde forsogt ved Nattetide at ove Vold imod det.

Disse Træk kunde foroges med flere, men hvad oven­for er anfort turde være tilstrækkeligt til at give et Billede af, hvorledes man for Tiden gaaer frem i H e r t u g d ø m m e t

Slesvig.For at berolige Udlandet, erklærede Preussen og Dster-

rig , at de ingenlunde vilde fore Krig mod Danmark, men kun midlertidig tage Slesvig i Pant for at foranledige Danmark til at opfylde visse formeentlige Forpligtelser. For at berolige Udlandet erklærede Regjeringskommissai­rerne, at de indre Forhold ikke stulde forandres videre, end hvad Krigsførelsens umiddelbare Krav eg den midlertidige Suspendering as Kongens Regjeringsmagt gjorde nødven-

136

digt; navnlig erklærede de, at Embedsmændene, naar de vilde adlyde den faktiske Magt, stulde forblive i uhindret Udøvelse af deres Virksomhed, at Lovgivningen skulde for­blive uforandret, og at Demonstrationer fra hvilkensomhelst Side skulde forhindres.

Men hvad steer i Virkeligheden? Tegnene paa Kon­gens Højhedsret udflettes, hvorsomhelst de findes; hans Vaaben nedtages allevegne, ja en afdød Konges Navnetrcek udhugges af Muren paa en offentlig Bygning; man ind­retter nyt Stempelpapir og forbyder Benyttelsen af det, der er betegnet meb Kongens Navn; man forbyder Præ* sterne at indeslutte Kongen i Forbønnen i Kirkerne. Man strceber at udrydde ethvert Spor af den lovlige Bestyrelse; samtlige Medlemmer af Hertugdømmets øverste Domstol afstediges; de lokale Embedsmcend afscettes i Hobetal, og deres Virksomhed overgives til nye Personer, der vcelges efter Indstilling fra den forrige Oprørsregjerings K r i g s - mi n i s t e r eller fra en Mand, der har virket for Ophæ- velsen af enhver Forbindelse, endog en blot Persona l ­un i on imellem Slesvig og Danmark. Man betroer Om­sorgen for det høiere Skolevæsen til en Mand, som i sin Tid under Medvirkning af en preussisk Kommissair er bleven udviist paa Grund af sin scerdeles Oprørsiver; der­efter lukkes samtlige høiere Skoler i Hertugdømmet; en af dem aabnes paany under Afsyngelse af oprørske Sange, en anden faaer udelukkende thdst Undervisningssprog istedetfor afvexlende tydst og danst, den tredie — Haderslev i det danste Nordslesvig, — omstabes ligeledes til en tydsk Skole. Selv Medicinaladministrationen vil man ikke lade urørt, man afsætter Bestyreren deraf, medens Physici og Læger ved Daareanstalten forjages. De om Benyttelsen af det danste Sprog i Kirke og Skole gjældende Love forandres, og det ikke blot midlertidigt, men „for Fremtiden", og for at sikkre den vedblivende Bestaaen af de nye Foranstalt­ninger, tager man ikke i Betænkning at afsætte næsten samtlige Præster og Skolelærere i de paagjældende Distrik-

137

ter og at indsætte andre , font ville være ivrige Redstaber for Fortydstningen. D?an forbyder Benyttelsen af danst S p r o g ved den faavel for de danste som tydste Distrikter fcelles hoieste D om sto l for hele Hertugdømm et. M a n giver Reglen „for F rem tiden" o m , a t samtlige Embedsmcend i S le s v ig skulle have studeret ved Universitetet i Kiel, det Universitet, hvis E lever i 1848 vare de forste til a t drage ud med O p ro rs a rm e e n for at bekrige deres Konge, og hvis Lærere nu have været b landt de Forste, der have hyldet den fremmede Kronprcetendenl. M a n fo rand rer M o n tv æ - senet og erklærer tydst M o n t fo r gangbar, medens M o n a r ­kiets M ø n t tildeels erklæres for ugyldig. M a n autoriserer F lag og Kokarder, som u nder det forrige O p r o r vare S y m ­bolet netop paa S le s v ig s Løsrivelse fra Forbindelsen med D a n m a rk , medens Laudets eget ældgamle F lag intetsteds m aa vises. M a n tilsteder O p r o r s p a r t i e t s T ilhæ ngere a t proklamere en ny K ronpræ tenden t og a t hylde ham ved saakaldte D epu ta t io n e r , som derefter af P a r t ie t s m angfo l­dige O rg a n e r i den tydste Io u rn a l l i t e r a tu r fremstilles som Beviser for en almindelig Folkestemning. M a n gjor ende­lig A lt, hvad som ellers kan tjene til a t fortrædige den loyale og navnlig den danske Befolkning og at forhaane, hvad der v idner om Danskheden. Kongelige Em bedsm æ nd m ishandles og forevises fo r Penge for Pøbelen eller sættes i Fængsel sammen med Tyve og V o ld s m æ n d ; E nhver , som ha r svoret Kongen T ros iabseed , forfølges, loyale P r iv a tp e r ­soner arresteres eller deres Huse p lyudres as S o ld a te rn e , selv batiste G adenavne , danske H andelss ti l te r og danste M i l e ­pæle foranstaltes germaniserede, og m an tager endog ikke i Betænkning aabenlyst a t tilstede en Forstyrrelse af G r a v ­freden ved N edbrydn ing as et G ra v m o n u m e n t over danste Krigere, efter a t et Forsøg paa hemmelig ved Natte tide a t ødelægge det er mislykket.

D ette er ikke en Opfyldelse af Regjeringskommissai- re rnes Lofter, det er ikke T egn paa en midlertidig Okku­pation. T vert im od viser Alt paa den ene S id e hen til, a t

138

de tydste Stormagter for en vedvarende Fremtid ville be­stemme, hvorledes Regjeringen stal fyres i Slesvig, og at de da have befluttet, at den stal fyres i den imod M onar­kiets Sammenhold meest fjendtlige Retning. Og paa den anden Side see vi Beviser paa den nyieste Alliance imellem Stormagternes Repræsentanter og det Opryrsparti, som, efterat vcere blevet misbilliget af hele Europa (ogsaa af dets nuværende Beskyttere, Osterrig og Preussen), blev over­vundet i sin Tid paa 3sted Valplads, og som i Slesvig har saa liden Stylte i Folket, at det aldrig vilde have kunnet reise sig igjen uden under Bestyttelse af fremmede Bajonetter.

Om Regjeringskommissairerne, naar de anvende den dem betroede Magt t il at fremme et opryrst Parties Planer, adlyde direkte Instruktioner fra deres Regjeringer, hvilket adskillige Ittringer i de tydste Blade tyde paa, eller om de i saa Henseende handle efter deres egen Overbeviisning om, hvad der vil vcere kjcerkomment for Regjeringerne, lader sig for Tiden ikke gjennemstue, men vist er det, at deres Handlemaade hidtil ikke er bleven desavoueret af de her­skende Mcend i Berlin og Wien.

V il man undersyge, hvo r f o r Preussen og Osterrig saaledes understøtte et opryrst Parti, da er det klart nok, at Grunden dertil ikke kan vcere en almindelig Sympathi for oprørste Bevægelser, en Sympathi, der aldeles vilde staae i Modstrid med de Principer, som de nævnte S to r­magter følge i deres egne Riger. Det maa altsaa være Opryrspartiets særegne Formaal, som foranlediger denne Understøttelse fra Stormagternes Side.

Det ofte og tydelig nok udtalte Formaal for Opryrs­partiets Bestræbelser er at bevirke en Annexion af S les­vig til Holsten og en Løsrivelse af begge Lande fra den danste Krone; derefter vil det have dem i Forening opret­tede til en selvstændig Stat under en egen Fyrste. Dette sidstnævnte Maal synes ikke at finde Stormagternes B ifa ld : de yde ikke Prætendenten nogen direkte Understøttelse, og

139

naar de tilstede Opryrspartiet uforbeholdent at hylde ham, kan dette tilstrækkeligt forklares ved, at de ansee ham for en faa lidet farlig Person, at der ikke er Grund til af Frygt for ham at lægge Baand paa Partiets Lyst til at bringe sine Folelser for Dagen. Det maa altsaa være Dusket om Slesoigs Løsrivelse fra Danmark, der afgiver Bindemidlet for denne Alliance, og Regjeringskommissai- rernes egen Færd viser forpvrigt ogsaa direkte hen netop i denne Retning.

Naar det herefter maa ansees som utvivlsomt, at Sles- vigs Losrivelse fra Danmark er det Maal, som tilsigtes, men dette Skridt dog ikke stal komme Prætendenten til Gode, hvo er det da, som stal hoste Fordelen deraf? Det kan i denne Henseende være af Interesse at gjenkalde i Erindringen, at den preussiste Regjering engang tidligere er optraadt som Befrier, nemlig da det under Polens forste Deling i Aoret 1771 forlangte, at Byen Danzig stulde al­deles frigjores fra enhver Forbindelse med det polste Rige, hvorunder denne Bh fra gammel Tid havde henhort. H i­storien fortæller da, at Danzig vel blev befriet fra sit For­hold i i l Polen, men at det ikke varede mere end faa Aar derefter, inden den saaledes frigjorte By blev indlemmet i felve det preussiste Rige. Hvad der er steet tidligere, kan gjentage sig, og der er i alt Fald i Preussens senere Op­træden ikke Noget, som viser, at det har forandret sine An- stuelser om Nabolandenes Ret t il Uafhængighed i indre Anliggender og territorial Integritet. (De saakaldte Sles- vigholsteneres Ustyrlighed vilde give Preussen tilstrækkelig Anledning til at incorporere deres Land, som forhen Dan­zig og som Dsterrig 1846 havde incorporeret Fristaten Krakau, uagtet Englands og Frankrigs Protestation.)

En ligefrem Erobring af Slesvig for egen Regning kan Preussen i Dieblikket neppe haabe at sætte igjennem, men det kan vente dermed, indtil en ny passende Leilighed frembyder sig. In d til da kan det nvies med at lvsne Sles­vig saaledes fra Danmark, at Forbindelsen indstrænkes til et Minimum, saasom t il en blot Personalunion. Opnaaer

140

det tillige, a t S le s v ig samtidigen forenes med Holsten i en R e a lu n io n , kan det i ethvert Tilfælde gjøre sikker R egn ing paa, a t M ajor i te ten i en vordende S tcenderforsam ling, som altsaa vilde komme til at bestaae af et langt overvejende A nta l af holstenste og sydsiesvigste M ed lem m er , vil anvende sin O verm ag t til yderligere a t kue D anflheden i N o r d - og M ellemsiesvig, og a t det ikke vil komme til a t mangle paa S tr id ig h ed e r med R eg jer ingen , der kunne give T y d f l land , naarsomhelst det a t traaes , ligesaa gode P aaf lud til a t blande sig i M onark ie ts indre Forhold som denne G a n g . N a a r saa en passende Leilighed frembyder sig, ville B e g iv e n ­hederne fra ia a r kunne gjentages, og n a a r da det danske M o n ark i er svcekket af indre S p l i d , og R e tsspø rgsm aa le t ved aarelange F o rhand linger er blevet endnu mere f o r ­dunklet, end det allerede er fleet, da vil det ikke blive v a n - fleligt a t fuldbyrde, hvad der nu er begyndt, og at tage de omtvistede Lande med deres kraftige B efo lkning , deres rige M a rk e r , deres ypperlige H avne og deres øvede S ø fo lk i fremtidig Varetcegt under den preussifle R egjer ings egen S ty re ls e ."

2 . D e augnstenborgfle Forberedelser t i l den anden slesvigholstenske R evo lu tion .

M a n ha r en mythifl Fortcelling om den oldenborgfle G rev Dietrich, F a d e r til Christian I af D a n m a rk , hvori det hedder, a t da han engang paa J a g t i Skoven var meget tørstig, mødte han en J o m f ru , der præsenterede ham en D rik , som han dog fandt betænkelig a t modtage. H u n formanede ham da til a t drikke, „thi derved vilde bevirkes, a t han og h a n s hele H u u s vilde blomstre og føre et lykkeligt Regimente. D ra k han ikke, saa vilde B anheld forfølge ham og h a ns E f te r ­kommere. D e sidste vilde leve i bestandig T vedrag t og gjensidigen ødelægge h inanden." G re v e n , som n u holdt J o m fru e n for en T roldkvinde , tog vel B æ g e re t , men heldte dets I n d h o ld ud paa J o rd e n . Nogle D r a a b e r deraf faldt paa h a n s Hest og vare saa giftige, a t de frembragte S a a r .

141

Imidlertid gik Spaadommen snart i Opfyldelse; thi hans Son, Kong Christian, kom snart i Feide med Broderen, Grev Gerhard til Oldenborg, som vilde tilegne sig visse Dele af Hertugdommerne, og de regierende Konger af det oldenborgske Huns have næsten bestandig lagt i Feide med Sidelinierne, der efter den Tids Skik havde saaet enkelte Dele af Hertug­dommerne t il Len eller Eie. Neppe vare Feiderne med de gottorpske Fyrster endte ved Forliget 1773, saa begyndte den sonderborg-augustenborgske Sidelinie at speculere paa Arvesuccession i Hertugdommerne efter den regierende Linies eventuelle Afgang.

De augustenborgfle Hertuger nedstamme fra Johan den Angre, som Kong Frederik II havde givet Amterne Sonder­borg, Nordborg og Wro til Len. Han og hans Descen­denter forsogte flere Gange at blive Medregenter i Hertug­dommerne, ligesom de gottorpske Hertuger, men Stænverne modsatte sig alvorlig. De vedbleve derfor at være „abge- theilte Herren" eller store Godseiere, og deres Oeconomie Dar saa uordentlig, at Amterne Sonderborg og Nordborg 1667 og 1669 maatte stilles til Concurs, og derpaa faldt til Kronen, i,ned at denne paatog sig Gjelden. En anden Green af denne Linie (Ernst Gynther) kjobte!651 Fogderiet Staven- bol paa Als og gav efter sin Gemalinde det derliggende S lo t Navnet Augustenborg. Hans Descendenter, de augu­stenborgfle Hertuger, erhvervede siden flere Godser paa Als og i Sundeved, men ophorte snart at soge den saakaldte fælleds Eventualbelening (Belehnung zur gesammten Hand), da Kongeloven udelukkede ethvert Haab. Derimod titu ­lerede de sig, ligesom de gottorpske Hertuger: „Hertug til Slesvig, Holsten (Sonderborg-Augustenborg), Arvinger til Norge etc. Faderen til den nuværende Hertug af Augu­stenborg byggede sit Successionshaab paa den danfle Konge­lov og formælede sig med en Datter af Christian VII, Louise Augusta, efter at have udstedt eu hoitidelig Act (28de Octbr. 1786), hvori begge erklærede, at de og deres Afkom et havde nogen anden Successionsret i Kongens Riger og Fyrstendom­mer, end den, der maatte tilfalde dem og deres Descendenter

142

efter K ong e lo ven . D e n n e H e r t n g s B r o d e r var bleven va lg t til K ro n p r in d s i S v e r r i g , efter a t have været S t a t h o l d e r iN o r g e , m en døde efter faa A ar . K on gen a f S v e r r i g v i r ­kede nu for den anden B r o d e r s , H ertugen af A ugu stenborgs V a l g , men Frederik VI optraadte selv som V a lg c a n d id a t og fla l have hindret sin S v o g e r i at komme over ti l S t o c k ­ho lm . I f ø l g e denne C on c u rre n ts fa ld t V a lg e t paa den franske G e n e r a l B e r n a d e t t e , og der indtraadte et megetspændt F o r h o ld imellem den regierende og den augusten-borgste Linie. S ø n n e r n e , H ertu g Christian og P r i n d s F r e ­derik, droges nu altid mere over ti l T yd sk lan d , hvor dehavde studeret flere A ar , og lode s ig , efter 1 8 1 5 , overtaleaf K ie le r -P r o fe s so rern e ti l den T r o , at deres eneste H aab om at komme ti l en K rone beroede paa „ d i e L a n d e s ­r e c h t e " a f 1 4 6 0 . D e r e f t e r skulde den ældste m and l ige D escen d en t a f den ældste S i d e l i n i e (den sønderborgfle) succedere i H ertu gd øm m ern e , og vare Augustenborgerne først i B es iddelse af S l e s v ig h o l s t e n , saa vilde de sikkerlig ogsaa blive va lgte i K ongeriget efter den regierende L in ie s forestaaende Exstinct ion . F r a den T i d af fluttede begge B r ø d r e en fast A lliance med S e p a r a t i o n s p a r t i e t s Ledere i H olsten og i U dland et , uagtet de vare b levne S v o g r e t i l K on g C h r i ­stian V I I I , og uagtet de med nogen l id e n f la b s lø s Eftertanke let kunde have seet, at kun T r o f la b m od K ongen og R ig e t knnde føre t i l M a a l e t . H a v d e de bevaret denne Troskab,saa er der neppe nogen T v i v l o m , at den sidstregjerende K onge vilde have va lgt H ertu gen til T h r o n fo lg er . M e n de forspildte denne Udsigt ved letsindigen og l idenflabeligt at optræde m od Kongehuset, R i g e t og det danfle Folk. D e lode sig lede af R i g e t s erklærede F jender i U d lan d e t og I n d l a n d e t , og opnaaede derfor intet andet, end ved deres høiforræderske I n t r i g u e r at br inge sig selv og hele R ig e t t i l A fg ru n d en s R a n d . P r e u s s e n og de erobringssyge tydfle P a r t i e r benyttede dem som R ed f la b er , for at kastedem hen i en K rog , saasnart M a a l e t , det danfle R i g e s O p ­lø s n in g og O p f lu g n in g , var naaet. S a a ivr ig t de end havde virket med og for S e p a r a t i o n s p a r t i e t , i og ud enfor S t æ n -

143

derforsamlingen, faa liden Agtelse vandt de i Hertugdøm­merne ved deres unaturlige, fjendtlige Opposition mod det nærbeflægtede Kongehuus. De bleve holdte sor hvad de vare, Hoi- og Landsforrædere, ja endog Oprorsregjeringen stodte dem snart fra sig. Kun Preussen, som kunde bruge dem ved en anden Lejlighed, forundte Hertugen et Opholds­sted i Schlesien og forskaffede ham, ved Hr. v. Bismarcks Mægling, en Sum Penge fra Danmark, hvorfor han kunde kjobe preussiske Godser og betale sine politiske Agenter. Danmark har i sin Troskhldighed oftere selv maattet betale de Agitatorer, som virkede til dets Ruin. Saaledes for­skaffede Hertugen den bekjendte Advocat og Literat Jasper i Slesvig en Sum Penge af Christian VIII for at virke mod Separatisterne i tydske Blade. Men Pengene bleve anvendte som Betaling for denne Literals agitatoriske Artikler mod Danmark i Jtzehoer Ugeblad og lignende Presseorganer.

Det er ikke vor Hensigt her at oplyse Mængden af de politiske Intriguer som denne af Lidenskab vildledte Fyrste, udforte mod Danmark. De fleste ere endnu skjulte i Hem­melighedens Morte, men ville en Gang komme for Lyset. Hans egne Tilhængere have aabenbaret en Deel af dem og Emigranterne i Amerika arbeide tildeels i samme Retning. For dem, fsom onfle at gjore noiere Bekjendtflab med de augustenborgste Intriguer, kunne vi henvise til Conferents- raad Wegeners S k rift: „O m Her tugen af Au gusten­borgs F o r h o ld t i l det holstenske O p ro r " . Deri findes dette trolose Forhold oplyst ved en stor Deel Kjends- gjerninger og talrige Breve (112), som ere skrevne til ham af hans mange Agenter, og som fandtes paa Slottet Au­gustenborg, efterat Hertugen ved Oprorets Udbrud var flygtet derfra. De fleste Breve vise, med hvilken Snildhed denne fyrstelige Agitator har ledet Hertugdommernes Presse- organer i antidanfl Aand. Da han især roste sig af at sorstaae den Konst, at br inge „den tydske M ikke l " paa Benene mod D an m a rk , faa kan man let begribe, at han har anvendt langt mere Flid og ftorre Summer paa

144

Tydfllands agitatorifle Presse. Hans virksomste Agenter vare endeel K ieler-Professorer samt flesvigholstenfle Ad- vocater og Præster. N i Kieler-Professorer optraadte 1846 for hans sormeentlige Arveret til Slesvigholsten imod hans Svogers, Kong Christian VUIdes aabne Brev. HansHoved- stribent i Arvesagen var dog hans Privatsecretair, en fles- vigfl Advocat Samwer (Wasmer), der efter Omvæltningen 1848 blev Professor i Kiel og senere med en anden tro Tilhænger, Francke, octroheredes Hertugen af Coburg som Minister. De fleste tydske Broschurer og Skrister om Her­tugens Arveret hidrøre fra disse Mænd og en vis Dr. Lo­renzen. Derefter optoges den augustenborgske Successionsret i de fleste tydfle Retslærdes System, uagtet flere Statsrets­lærere, f. Ex. den preussiske Kronjurist Pernice, allerede 1851 viste, at en saadan Ret ikke bestod. Ogsaa den hannoverfle Professor Zimmermann optraadte derimod.

Saaledes fortsattes de augnstenborgfle Agitationer for en fingeret Arveret, længe efterat Hertugen i Slutningen af 1852 højtidelig havde frasagt sig alle Arveprætensioner og lovet at afholde sig fra alle Agitationer, som kunde forurolige det danfle Monarki. Han renuncerede mod en Godtgjørelse af 3 M ill. Rd. for sig, Familie og Efterkommere „bei fürst l i chen Wor t en und Ehren ! "

Denne Renunciationsacts Historie læses udførligt i et lidet Skrift „Der Herzog von Augustenborg und seine Abfindung durch die königl. dänische Regierung". I Docu­mented § 3 siges der: „ Im gleichen versprechen w ir, für uns und unsere Familie, bei fürstlichen Worten und Ehren, nichts wodurch die Ruhe in Ihre königl. Majestät Reichen und Landen gestört oder gefährdet werden könnte, vorzu­nehmen, auch den von Ihre Majestät in Bezug auf die Erbfolge für alle unter Allerhöchstdero Scepter gegenwärtig vereinten Lande, oder die eventuelle Organisation Aller­höchstdero Monarchie gefaßten oder künftig zu fassenden Be­schlüssen, in keiner Weise entgegentreten zu wollen." Ikke desto mindre læste man kort derefter i mange tydfle og fies-

145

vigholstenske B la d e , a t dette D oc u m e n t ingenlunde va r en R e n u n c ia t io n paa Augustenborgernes Arveret, som en enkelt M a n d ikke kunde bortskjænke ti l S k ad e for alle Efterkom ­merne. D e t va r kun en Cession af H ertugens Godser til K ronen og en Tilsikkring o m , a t Hertugen selv vilde holde sig rolig. M e n B ro d e re n , P r in dsen af N oer , paastod dog, a t H ertugen sor sig og Efterkommerne havde rennnceret, og a t derfor den augustenborgske Arveret var gaaet over til ham og h a n s B ø r n . H a n sendte disse R eclam ationer til alle Hoffer. M e n kort efter optraadte H ertugens S ø n med en høitidelig Pro tes ta t ion mod F a de rens R enuncia t ion , som ikke kunde udelukke h a m , der v a r fuldmhndig, f ra hans A rv e re t , og neppe v ar Kong Frederik VII død, saa frem- traad te denne P r i n d s med en af Faderen udstedt Cessionsact, hvori denne cederer alle sine Arverettigheder til S le s v ig - holsten til S ø n n e n ! (4 ) Hvad kan der endnu holdes af fyrste­lige W re s o rd og F o r l ig , der ere kjøbte med M il l io n er , n a a r saadan fyrstelig T ro lø sh e d begaaes for hele E u ro p a s D in e , og n a a r hele Tydskland jub le r over saadan dynastisk S k a n d a le ? D e t kan neppe betvivles, a t denne Trafik med en i Kiel lave t , men 1 8 52 af alle E u ro p a s S to r m a g te r modsagt A rvere t , h a r vceret besluttet og forberedt længe førend A aret 1 8 63 . S a a s n a r t nemlig P reussen atter blandede sig i H ertugdøm m ernes indre Anliggender, m o d ­tog den separatistiske S tcenderm ajo ri te ts G rav am in a , sendte truende N ote r til K jøbenhavn og formaaede F orbunde t til a t ophænge sit Damoklessværd, Epecutionen, over D a n m a rk s Hoved, kom der ny t H a a b , Liv og Bevægelse i den hele slesvigholstenste Leir. D e n over hele Tydskland spredte nordalbingiske E m ig ra t io n sluttede sig sammen om Hofferne i P r im kenau og Coburg, hvorfra de driftigste Agita torer sendtes til H am borg , Kiel og R en dsb org for at reorganisere de gamle, halvt opløste, re v o lu t io n ä re Foreninger fra 1848.

D e n n e Reorgan isa tion bragtes let istand ved de m an g fo l­dige afholdte Folkeforsamlinger, som gik under F i rm a af N a ­t io n a l - , S k y t te - , T u r n e r - og S a n g fo re n in g e r , Udstillinger etc.

10

146

Fra 1860 af udmcerkede bisse Forsamlinger sig allerede ved oprørske Taler, Farver og Demonstrationer. Den tydsie og holstenste Presse fordulgte ingenlunde, at hele Tydsiland havde i Sinde at omstøde Londonner-Tractatens Arvefølge og an- erkjende den augustenborgsie Arveret. Thronfølgeren, Prinds Christian af Glücksborg, kaldtes af denne Presse kun „der P r o t oco lp r inz" , som hverken Forbundet eller det tydsie og siesvigholstensie Folk vilde lade sig paatvinge af Udlandet. Stænderne og hele Folket vilde snart eenstemmig erklære sig for den retmæssige Arveherre, Prindsen af Augustenborg, og protestere imod enhver anden Thronfolger, som kun vilde forevige det danske Aag etc. Man begriber let, at denne Presseagitation, ligesom Agitationen mod det kongelige aabne Brev 1846, var indledet fra høiere Steder. Hertugen af Augustenborg og hans Ven, Hertugen af Coburg, tilbragte deres Sommerferier for det meste paa Neiser t il forsijellige tydsie og udenlandsie Hoffer. De vare begge fødte Agita­torer. Hertugen af Augustenborg og hans Son, Godsejeren fra Dolzig i Lausitz, vare snart i Berlin, snart i Frankfurt, i Homburg (ved Badet), i Gotha og andre smaa tydsie Residenter. T il andre Tider var Hertugen tilstede ved Udstillinger, Hestevæddeløb etc. i Hamborg, for at opfrisie de gamle og stifte nye Forbindelser. Hertugen af Coburg drog derimod med eller uden sine troe Raadgivere, Francke og Samwer, til de større Hoffer, München, Wien, Paris og London, for at fremme den flesvigholstenaugustenborgske Arvesag. Hans sidste Neise til Paris er bleven navnkundig derved, at hans Lilerater pralede med den store Indflydelse, som han skulde have vundet paa det keiserlige Hof, der nu var bleven stemt mod Londounertractaten og for eu suffrage universel i Slesvigholsten eller dog for en Afgjørelse ved Stænderforsamlingen. Det var naturligt, at det nære Slægtsiab, hvori han stod til det engelsie Hof, forsiaf­fede ham stor Indflydelse der. Saaledes var alting vel for­beredt til en ny tydsi Invasion og en augustenborgsi Re­volution i de dansie Hertugdømmer, da Kong Frederik VII

147

bøbe i M ib te n af N ovem ber 1863. At R evolu t ionspart ie t a t te r var fulbftænbigt reorganiseret, mærfebe m an snart as ben M o b s ta n b , som ben brugelige Hhlbingseeb fanbt i Holsten og nogle D istr ic te r i Syb f lesv ig . M a n vibste nem lig , a t en stor D e e l af be minbre tybske Hoffer vilbe følge H ertugen af C oburgs Exempel og erklcere sig sor P rinbsen af Augustenborg, ber gjorbe R unbre iser veb bisse Hoffer og senbte Notisicationer til S to rm a g te rn e o m , a t han havbe t i l t raab t sin Regjering over H ertugbøm m erne u nber N a v n af Friebrich VIII. M a n vibste ogsaa, a t H o f ­ferne i B e r l i n og W ien vare blevne enige om at følge ben saakalbte „ P o l i t i k b e r f r e i e n H a n b " , nemlig labe bet beroe paa K rigens G a n g om m an vilbe anerkjenbe Kongen af D a n m a rk , P r inbsen af Augustenborg eller P reussen som H erre over S lesvighols ten .

Virkelig blev ben banffe Gesanbt, som stulbe notificere Kong Christian IXs Regjeringstiltrcebelse i B e r l in og W ien, afviist p aa begge S te b e r , et Factum, som allene vilbe være tilstrækkelig til a t character ises „ b i e b e u t s c h e T r e u e " mob givne Løfter og nylig afflnttebe T rac ta te r .

H r . v. B ism arck beroligebe vel ben stormenbe Lanbbag meb ben Erklcering, a t „ e n K r i g o p h æ v e r a l l e T r a c ­t a t e r " . M e n bengang va r Krigen kun befluttet veb hemmelig Overeenskomst, ikke erklæret eller begynbt. D e t er tilstrække­lig bekjenbt, a t R eorganisationen af R evo lu t ionspart ie t i hele A are t 18 63 ivrig blev breven, især fra H am b o rg og Kiel, hvor Universitetet veb alle Fore tagenber ti l Forbeel for Augustenborgerne a tter , som 1848 , stillebe sig i S pib sen og trak R ibberftabet, Præsteskabet, S tæ n b e rn e og en stor D e e l stnberebe P e rso n e r samt E m bebsm æ nb meb sig. H vad H r . v. Scheele i A aret 18 50 i sine „F ra g m e n te r" sagbe om bette Universitet og bet ribberskabelige C orps , h a r bes ­v æ r s i bet følgenbe D ecenn ium kun a l tfo r meget bekræftet sig. D e n samme S t a t s m a n b har y ttret, a t bet havbe været bebre bengang a t unberkaste bisse mibbelalberlige k o r p o r a ­tioner en Rab ika lreform i S t a t e n s In te re s se , og berimob

10*

148

beholde Forerne af Oprorspartiet i Landet under streng Control, da de i Udlandet kun uhindret vilde arbeide paa nye Omvæltninger. Saameget er hævet over enhver Tvivl, at den store Masse af Folket saavel i Holsten som Slesvig ingenlunde er for Omvæltninger i secessionistifl Aand og vilde forholde sig loyal og rolig, naar den ikke agiteredes og dreves frem deels af det unge erobringssyge Tydflland, deels af et forholdsviis lidet, men fanatisk Oprorsparti, der ved sin sociale S tilling og sine Pengemidler er istand til at ove stor Indflydelse.

De sidste Aars Forberedelser t il den anden flesv. holst. Re­volution bleve, som forhen er viist, i al Stilhed drevne fra Prim- kenau og Coburg, men med mere Larm af de tydfle Folkefor- eninger og Landdage. Da man, trods alle forsogte tydfle Op­hidselser og Presseagitationer, ikke kunde drive den store Masse af Hertugdommernes Befolkning til en ny Insurrection, faa maatte Preussen atter, ligesom 1848, gribe Initiativet og t i l­vejebringe en Forbundsexecution i Holsten og en Invasion af de tydfle Stormagter i Slesvig. Forst under Beflyttelse af preussiske og psterrigfle, saxifle og hannoverfle Bajonetter vovede det lille, men fanatiske og driftige Oprorsparti sig atter frem paa Scenen, og idet Preussen for nogen Tid gav det Magten i Hænderne, havde det dog kun den Hen­sigt, at bruge det og dets Hertug Friedrich VIII som Red­skaber t il den danske Statsbygnings Nedbrydelse. Er dette Odelæggelsesværk fuldbragt, faa vil den preussiske Politik haste med at kaste det afbrugte Redskab tilside og sige: „Der Mohr hat seine Dienste geleistet — der Mohr kan gehen!"

Da et lidet danfl Armeecorps henimod Slutningen as Aaret 1863 havde besat Holsten, fandt det overalt en rolig, i Landdistricterne endog en velvillig og loyal Folkestemning, uagtet der i Pressen samt af en Deel Advokater og hanse- atiske Agitatorer virkedes stærkt imod den Hyldningseed til Kong Christian IX, som forlangtes af Embedsmænd, Osfi- cianter og Gejstlige. Det var imidlertid et slemt Omen, at allerede dengang Spidserne af det feudale, akademiske

149

og geistlige Hierarchie under allehaande tomme Udflugter og Indvendinger strcebte at vinde Tid og unddrage sig T ro ­flabseden. Ja flere af disse Magnater, Professorer og geistlige Overhyrder traadte endog offentlig frem med Pro« testationer imod Londonner-Tractaten og den nye Konges Berettigelse. Man kunde deraf drage den Slutning, at disse Protestanter vare indviede i den nye augustenborg- coburgfle Conjuration og vidste, hvorledes Forbundsexecu- tionen flulde udsyres. Eftersom denne drog nærmere og de danske Troppeafdelinger droge tilbage, bleve de Sammen­svorne dristigere og overmodigere. De begyndte deres Ope­rationer ved Hjelp af leiede Pøbelmasser i Altona og Kiel, saasnart de første Forbundstropper viste sig, og i Regelen var det Advocater og andre unge studeerte Personer, som førte de tumultuerende Masser. Ved Trufler og allehaande Excesser bleve de loyale Embedsmcend (ogsaa Medlemmerne af Regjeringen i Pløn) fordrevne, alle Tegn paa Stats- eenheden og den kongelige Autoritet tilintetgjorte, og de re- volutionaire Farver, Emblemer og Sange fra 1848 bleve atter herskende, paa mange Steder dog først seent og frem« drevne ved terroristiske Midler. De emigrerede eller fra Amnestien udelukkede Jnsurgenter havde for en stor Deel valgt Hamborg, ben af Danmark i alle Henseender begun­stigede Nabobye, som Asyl, eller rettere som det Arnested, hvorfra Oprørsaanden i de danske Hertugdømmer bedst kunde vedligeholdes og ved den første givne Lejlighed atter oppustes t il høie Flammer.

Hvorledes dette Metal efterstræbtes af Pressen, ved Associationer, Folkeforsamlinger, Ernissairer o. s. v., er an­tydet i det Foregaaende, og det kan vel betragtes som det største Feilgreb, der er begaaet af den danfle Regjering, at den mest forholdt sig passiv imod den hanseatifle og tydfle Agitation og ikke fulgte de tydfle Regjeringers Fremgangs- maade, som med Energi og Alvor modsatte sig alle stats­fjendtlige og revolutionaire Forsøg, især naar de udgaae fra Omvæltningspartier i Udlandet. Saaledes kunde Nabo-

150

staden H am borg f ra 1 8 50 til 1 864 uforstyrret vedblive a t være en S a m l in g s p l a d s for alle oprørske E lem ente r f r a den fyrste R ev o lu t io n , hvor de idelige« holdt M y d e r og gave hinanden Rendezvous fra de forfljellige Egne i T ydfl land og H ertugdømm erne. D e r forsamledes de augustenborgste P r in d s e r i Regelen flere G ange aarl ig med deres gamle Tilhcengere af de aristokratifle og akademifle C lasser for at aftale nye P l a n e r og give P a ro le n til de O pera t io n e r , der ncermest skulde udsyres af S tæ n d e rn e og P a r t ie t s u n d e r ­ordnede Agenter i B y e rn e . Ligesom de tydfle F r i f la re r , der f r a alle „germanische G a n e n " 1848 droge mod N orden for a t understytte det fyrste O p r y r , samledes og organiseredes i H a m b o rg , saaledes begyndte ogsaa det andet holstenfle O p r y r i E f te raa re t 1863 med en lang Række revolutionaire F orsam linger i denne B y e , hvor de mest fjendtlige R eso lu ­tioner mod D a n m a rk fattedes og O rgan isa tionen af bevæb­nede S k a r e r til B r u g for P ræ tenden ten begyndtes. F a a D a g e efter Kongens D y d i N ovbr. 1 863 og efterat den saakaldte augustenborgste A rveprinds fra et af Agitationens C entralpnncter , G o th a , havde proclameret sin R eg je r ings- tiltrædelse, blev det hele flesvigholstenfle R evolu t ionsm afl i- neri anden G a n g sat i Bevægelse i H am borg .

D erh en vare store Hobe af E m ig ra n te r fra T ydfl land og fanatiske Jnsu rrec t io n sm æ nd fra Holsten strømmede, for igjen at forbause Verden med en vild S y n d f lo d af Adresser, P ro c la m a t io n e r , P e ti t ioner , D epu ta t io n e r , P ro tes ta t ioner og andre revolutionaire D em onstra t ioner, for a t overtyde E u ­ro p a om, a t det hele flesvigholstenfle Folk som een M a n d vilde staae og falde for den hyitelflede H ertug Friderich, som dog kun nogle enkelte P ersoner kjendte personlig. D a m an m aatte gjyre Alt for a t fyre E u ro p a bag Lyset med Hensyn til Folkestemningen og Folkevillien i H e r tu gd ø m ­merne, faa rettedes Agitationen nu udelukkende hen paa a t fremkalde den styrst mulige M æ ngde af Adresser og D e p u ­ta tioner til G unst for den ubekjendte P ræ ten den t og benytte den tydfle P resse til at gjyre Verden bekjendt med dette

151

saakaldte Udtryk af Folkevillien. D e holstenske, hanseatiste og nordtydste B la d e vare derfor i Lobet af flere M a a n e d e r fyldte meb saadanne falste Udtryk af Folkevillien. Fornuftige H o l ­stenere smilte kun over dette H ocuspocus, da de vel kjendte de augustenborgste A genter, Literater og Advocater, som reiste omkring for at hverve S te m m e r og Understrifter, samt bringe D e p u ta t io n e r i G a n g . D e r blev snart foranstaltet en trykt S a m l i n g af H yldn ingsadresser og D e pu ta t io n s ta le r i 2 Hefter, for a t binde Underskriverne til O p ro rs fa n en og overtyde B erden om, hvad det hele stesvigholstenste Folk egentlig vilde. I F oro rd e t til denne S a m l i n g af „ H u l d i ­g u n g s a d r e s s e n a n S r . H o h e i t H e r z o g F r i d e r i c h zu S c h l e s w i g h o l s t e i n s e i t d e m 2 0 N o v b r . 1 8 6 3 " hedder det derfor bl. A .: „E inm üth ig und unzweidnutig hat die B e ­völkerung des H erzogthum s Holstein (und S ch lesw ig) das legitime Negjerungsrecht ih res Herzogs auf die Lande S c h le s ­wigholstein in H uldigungen aller Art, P roc lam irungen , D e ­pu ta t ionen und Adressen anerkann t , von der M i t te desNov. 1 8 63 bis Anfang Febr . 1864 . D ie Ankunft des H e r ­zogs in Kiel den 3 0 D ecbr . bildet den bedeutungsvollsten Abschnitt etc". M a n finder her aftrykt 79 Adresser fra H o l ­sten og 3 9 fra S l e s v i g , samt 107 D e pu ta t io n s ta le r fraHolsten og 46 fra S le s v ig . Ved mange af dem findes tillige Underskrivernes og D epu ta t ionsm edlem m ernes N avne.

V i kunne her kun henvise til disse dristige Forsog paa a t vildlede den offentlige M e n in g i E u ro p a , som ikke i mindste M a a d e kunne fo rundre dem, der have levet paaBegivenhedernes S k u e p lad s og kjende Befolkningens politiste Jn d i f fe re n ts og Foielighed, samt P a r t i fø re rn e s store D r i ­stighed og Mesterskab i saadanne politiste Agitationer.

H e r stal kun bemcerkes, a t efter T idsfo lgen vare 14 emigrerede stesvigholstenste Ju r i s te r de forste, som allerede 20de N ovbr. iudsendte deres H yldningsadresse fra H am borg ti l P ræ tenden ten i G o th a .

D e n begynder saaledes: „ D e r T a g den w ir so lange ersehnt, ist endlich gekommen, an dem der dritte F un d a m e n -

152

talsatz des S ta a ts re ch ts unsers H e im a ths lan d es , „der M a n n s ­stamm herrscht in den H e rz o g tü m e r n " , zur practischen G e l ­tung gelangt. D urch den T o d des letzten Herzogs des oldenburgischen Fürstenhauses ist der langgehegte H erzens Wunsch a ller guten Schleswigholsteiner, ihren eigenen F ü r ­sten zu haben und von der Gemeinschaft mit den D ä n e n befreit zu w erden , geltendes Recht geworden!" etc. D e folgende Adresser og P ro c lam a t io n e r ere kun V a r ia t io n e r af denne M elod ie fra 1460 , hvorved der slaaes en S t r e g over samtlige nyere T ra c ta te r og S ta t s a c t e r . 126 emigre­rede, i B e r l i n levende S lesvigholstenere sendte en Adresse af samme In d h o ld .

Allerede den 2 4 N ovbr. forsamledes en D ee l af de holstenske Stcenderdeputerede og S u p p le a n te r i H am borg , hvorfra de sendte en Pro tes t mod L ondonner-T rak ta ten og B ø n om Beskyttelse af H ertugdøm m ernes gamle S t a t s r e t og Arvefølge til Forbundet.

S a a s n a r t det nogenlunde lod sig gjøre (26de D e c b r . ) optraadte Kieler-Universitetet med sin højtravende H y ld - ingsad resse , underskreven af 2 2 P ro fessore r og D ocen ter, hvori bl. A. siges:

„Nicht W o r te jubelnder Freude, wie sie sich sonst ziemen möchten, sind es, die w ir a u s der H eim ath dem geliebten L andesherrn bei der Besteigung des T h r o n 's seiner Ahnen, a l s ersten G ru ß entgegenbringen können. Aber dennoch W o r te des festen unerschütterlichen V e r t r a u e n s , der f reu ­digsten Hoffnung.

Viele J a h r e schweren Druck 's liegen hinter u n s . D e r N am e und das unbezweifelte Recht unseres König-Herzogs w a r der V o r w a n d , un ter dessen Deckmantel die H erzog­t ü m e r fremder W illkühr und Vergewaltigung überliefert w urden. S ch o n w a r die G efah r am höchsten gestiegen, schon w a r die H a n d erhoben, um der Z erre ißung S c h le s w ig -H o l­steins das S ie g e l formellen Rechts aufzudrücken. D e s ge­wissen S ie g e s froh verkündete jauchzend zum zweiten M a l dänischer Uebermuth die E inverleibung S ch lesw igs .

153

D a wurde durch die Fügung des Allmächtigen der B a u n gelöst, der u ns gefangen hielt. D e r Name und das Recht unseres dahin gegangenen König-Herzogs ist fortan nicht der Schild fremder Unterdrückung, der Name und das Recht seines Nachfolgers, des Herzogs von Sch lesw ig-H ol­stein, wird uns erlösen aus den Fesseln der Knechtschaft und zur Selbstständigkeit und Freiheit zurückführen.

D a s ist der feste opferbereite Glaube, der uns beseelt; das ist das W ort , das Ew. Hoheit in diesen Tagen ein­stimmig von den Lippen der getreuen Holsten entgegentönt; das ist der Hoffnungsstrahl, der die zum stummen Schw ei­gen darniedergehaltenen Schleswiger ausrecht erhält; das ist der G ruß, den auch in ihrem Namen die Sch lesw ig-H ol­steinische Landesuniversität Ew. Hoheit zu Füßen legt."

S a a s n a r t nu ogsaa Ridderskabet, Gejstligheden, de stes- vigholstenfke Turnere og andre turnerende S tæ n d e r og C or­p o r a t io n s i stort Antal havde stuttet sig til Prætendenten og Revolutionen, var det en let S a g at fremkalde Adresser fra de enkelte B y e r og Districter. D a Revolutionsmaski- neriet forst var i G ang, gik det af sig selv; thi Folket fø l­ger more pecudum i de S to r e s S p o r . M e n det har som bekjendt, kun ved Pengenes Tyngdekraft været muligt at bringe de forste Demonstrationer og Proclamationer i G ang, f. Ep. i Altona og E lm shorn . E n stor M asse af H a m ­borgs P øbe l , som erholdt en M ark Cour. daglig og fri Befordring paa Je rnbanen , undertiden ogsaa fri Fortæring, bevirkede notorifl de forste Proclam ationer og Pronuncia- menter i de holstenske B yer , og lignende' Folkemasser fra H am borg , Altona, Kiel, Rendsborg etc. fulgte senere med den allierede Armee over Canalen og Cideren for at in ­surgere B y e r og Districter i Sydslesvig. M a n kjender vel de hertugelige B an q u ie r 's i Ham borg og Kiel, som bragte disse Pobelmasser paa Benene, og nævner de S u m m e r , som disse betalte Demonstrationer have kostet.

M a n faaer et godt Indblik i dette konstfulde Revolu- tionsmastineri, n aar man læser de o f f i c i e l l e M e d d e -

154

le lse r, som nylig ere udkomne i Trykken og grundede Paa Vidneforklaringer for Retten, under Eedstilbud af de fra Slesvig fordrevne Embedsmcend. Derhen hore bl. A.: „Nachrichten über die Zustände im Herzogthum Schleswig seit dem 1 Febr. 1864", samt 3 Samlinger af Meddelelser om Preussernes og østerrigernes Fcerd i Slesvig, der t i l ­deels ere udkomne i engelfle og franste Oversættelser. Deraf vorder det klart, at Revolutionen i Slesvig mest var et Product af fremmede (holstenste og hamborgste) Pøbelmas- sers Terrorisme. V i kunne for Pladsens Skyld her kun give enkelte Brudstykker af disse interessante og oplysende Meddelelser, men haabe, at de snart vorde mere alminde­lig bekjendte i Europa, for at characterisere Oprørspartiets rcenkefulde Operationer.

Man maatte være flagen med fuldstændig politist B lind ­hed, dersom man ikke kunde see, ester hvilket Maal den nuværende hidsige stesvigholsten-augustenborgste Agitation især tragter, og for hvilket den nu sætter alle Kræfter og Pengemidler i Bevægelse.

Det gjelder nemlig for dette snedige, dristige og d rif­tige Parti frem for alt om eet Punct, som er Nøglen t i l hele Positionen: at v i ld lede den of fent l ige M e ­n ing i Europa med Hensyn t i l Folkestemningen i Her tugdømmerne, et Maal som desværre tildeels synes at være naaet. Man vil overalt udbrede den Tro, at Jnd- vaanerne i disse Lande („das ganze schleswigholsteinische Volk") eenstemmigen ønste Ophævelse af hver Forbindelse med Danmark og dets Konge, at dette Folk ikke vil have nogen anden Regent, end den augustenborgste Prinds. Men trods alle disse Demonstrationer veed Enhver her i Lan­det, at langt mere end den halve Deel af Slesvigs Beboere bestemt ønste at blive i den gamle Forbindelse med Dan­mark, og at kun et ringe Antal af Personer i begge Her­tugdømmer interessere sig for Prætendenten, uden forsaavidt som de kunne bruge ham som Redskab i separatistiske Agitatorers Hænder. I samme Diemed understøttedes den augusten-

155

borgske A gita tion længe af den preussiske Politik. D e n n e h a r benyttet ham som Redskab til den danfte S t a t s O p ­lysn ing og H ertugdym m ernes Fraftillelse. E r dette opnaaet, saa faaer han sit Lybepas og er igjen G odseie r af Dolzig i Lausitz. Allerede i A pr i l d. A. blev af en B e r l i n e r - L iterat , Lang, en Adresse eller P e t i t ion sat i G a n g i S y d ­slesvig, hvori Subscr iben te rne bynfalde Kong W ilhelm om a t i n d l e m m e S l e s v i g h o l s t e n i d e t s t o r e p r e u s s i s k e R i g e . D e augustenborgfte B la d e ivrede stærkt imod denne P ro p a g a n d a , dog fremkom snart flere lignende B y n f t r i f te r . D e n 9de M a i blev i S ta d e n S le s v ig en ny O pfo rd r in g af lignende In d h o ld baaren ru n d t i alle Huse og vakte a l ­mindelig S e n s a t io n . D e t hedder h e r i , at H ertug F r i e d ­r i c h nu var kommen til den B eflu tn ing a t g i v e A f k a l d paa sin lovlige R e t , og a t S le s v ig s eneste Frelse m aatte syges i en Ind lem m else i P reu ssen . B orgerfo ren ingen i S le s v ig (under Ledelse af Dr. Heiberg, Dr. S e g e r , F a b r i ­kant Riese o. s. v.) h a r været yderst allarmeret i denne A n ­ledning og sammenkaldt en G enera lfo rsam ling , hvori der stal u d ta le s , „ a t m an nok længes efter en T i lf lu tn ing til P re u sse n , men aldrig vil give Afkald paa den gode Hertug Friedrich."

H vad der kan bevæge den franske Polit ik til a t tagesig af P ræ ten den tens S a g , er ikke let a t gjennemflue. S a n d ­synlig venter m an sig i P a r i s Fordele af a t understyttedet moderne, na tionale P r in c ip imod M a g te r af blandetB e fo lk n in g , som E ng land , P reu ssen , O sterr ig og R u s la n d . E n O p ly sn in g og D e lin g af den danske S t a t efter n a t io ­nale Id e e r , saaledes a t de danfte Bestanddele kom til S k a n ­d inavien, de tydfte derimod samledes til en egen lille tydft S t a t eller Republik (font Gustav Rasch og andre ryde R e ­publikanere drive paa) , ligger vel, som M a n g e formode, til G r u n d for denne Politik , der siden vil kunne anvendes mod styrre S t a t e r .

Conference« i London vil imidlertid nok give n æ r ­mere O p ly sn in g derom. D e t eneste sikkre Resulta t , som den augustenborgfte og flesvigholstenfte Agitation tildeels h a r

156

opnaaet, forudsagdes i et B r e v af 26de Febr . 1848 fra P r o f . P . H jo r t til Hertugen (vid. S e g e n e r 1. c. p. 2 0 0 ) :

„H vorledes ," siger P ro fessoren „ m in æble H ertug kan være ro l ig , fatter jeg ikke. S k a l den danfle S t a t deles, saa m aa der staaes om S le s v ig ; det vil koste mere end T i og Tyve T us in d ers Liv! D e t er soleklart! . . . S le s v ig bliver ikke en P ro v in d s af den paatænkte S t a t N o rd a lb in - g ien, fvrend H a lvpa r ten af den danste N a tio n er dræbt,forgaaet eller doet i H un g e r og Elendighed. D e t er m inF ry g t , og den mener jeg, a t D e m a a dele. Enden frygter jeg ikke; thi den b liver, som F orsynet vil have den. M e n de fornpdne R æ d s le r er det, som jeg frygter.

O g d e rn æ s t . . . gyser jeg ved Tanken om, a t saa megenLykke stal gaae til G r u n d e . . . , n a a r Landene fra Nederelben indti l Anholt og B o rn h o lm ikke udgjvre , som nu, eet R ige. E u ro p a s V el kræver det, disse Landes V el kræver det, og a l l i ­gevel m aa det ikke skee! E r det ikke nedstaaende?"

3. Agitationer for Suffrage universel og mod Londonner- Traktaten.

Læser m an de stesvigholstenste og tydste B la d e , saa e r­fa re r m a n , a t det stesvigholstenste Folk allerede mere end tilstrækkelig h a r tilkjendegivet sin faste V ill ie : a t separeres aldeles f ra D a n m a rk og den danfle K onge , derimod a t forenes med T ydstland under en augustenborgst Regent.

D e t t e e r n u S l e s v i g h o l s t e n s h e l l i g e R e t . Ikke allene R idders tabet, Gejstligheden, Universitetet, S t æ n d e r ­forsamlinger og mange andre K orp o ra t io n e r have efter P a r t i ­bladene givet deres Villie tilkjende ved A dresse r , Protester , D e p u ta t io n e r , H yldingsceremonier o. s. v . , men Folket h a r fra alle Egne fluttet sig dertil, ligeledes ved Adresser, D e p u ­ta tioner etc. etc. H vorledes kan m an endnu tvivle om, hvad det stesvigholstenste Folk v i l , hvorfor det vil offre Liv og G o d s ? O g dog tvivle S to rm a g te rn e endnu om denne Folkevillie, ja M a n g e vove a t udgive alle disse offentlige Tilkjendegivelser for revo lut ionair H u m b u g , for et konstigt

167

demagogisk S p i l , drevet ovenfra af speculerende M a g te r , Prcetendenter og M ag n a te r .

V e la n , fige H ertugerne af Augustenborg og Coburg, samt i seneste T id ogsaa P re u s s e n , saa lad det da vorde klart ved a lmindelig fri Afstemning, hvad det flesvigholstenfle Folk egentlig vil. Ligesom N apoleon III valgtes til Keiser af 8 M i l l io n e r B o rg e re , ved Suffrage u n iv e r s e l , ligesom S a v o y e n og Nizza sluttede sig til F rankr ig ved fri Afstem­ning , og senere Neapel samt en D ee l andre italienske S t a t e r t i l S a r d in i e n , saaledes e r d e t R e t og l o v l i g t , a t S l e s - v i g h o l s t e n s F o l k f r i t a f s t e m m e r o v e r , o m d e t v i l h y r e t i l T y d s k l a n d e l l e r D a n m a r k , o m d e t v i l h a v e F r i e d r i c h V I I I e l l e r C h r i s t i a n I X t i l R e g e n t .

H ertugen af C oburg reiste i M a r t s til P a r i s for a t stemme Keiseren for Suffrage u n iverse l i S lesv ighols ten og roste sig siden af, a t hans M iss io n havde vceret meget heldig. E n d og de franske D ip lo m a te r ville nu lyse K n u d e n , eller rettere overhugge den , ved Suffrage un iverse l . S id e n den T id arbeider hele det unge Tydskland i denne R e tn in g , og Lederne af den preussiske samt flesvigholsteufle Polit ik tænke kun p a a , hvorledes m an skal bevæge Konferencen i L on­don til a t beslutte den omtalte Lysningsm aade . D e ere nemlig overbeviiste o m , a t den under den tydfle P re sses , preussiske B a jo n e t t e r s , stesvigholstenfle E m b e d sm æ n d s , og S k a r e r af tydfle D em agogers Ledelse vil fyre til det store M a a l , H ertugdym m ernes Lysrivelse fra D a nm a rk . D e n n e Lysrivelse, ved List eller B o ld , h a r i de sidste D ecenn ier været ligesom en F je d e r , som driver det hele konstige, poli- tifle Uhrværk i Tydskland. D e r findes neppe en B y e , uden a t den ha r sin „schleswigholsteinischen V ere in " . Jv rigst drives Agitationen for den „ f o r l a d t e B r o d e r s t a m m e s B e f r i e l s e " i S y d ty d f l la n d , som ikke kjender andet om denne ædle S ta m m e , end hvad der læses i B y g e r og B lade . F o rp ar lam en te t i F ran k fu r t (Abgeorduetenvereins staaende Komite af 3 6 M ed lem m er) havde anordne t a t alle slesvig- holstenfle Foren iuger anden Paafledag (28de M a r t s ) flulde

158

give M ø d e , hver i fit D istric t, for a t fatte R eso lu tioner om S lesv ighols tens Befrielse, helst ved Suffrage u n iv e rs e l . P a r o ­len v ar given i Coburg og P rim kenau.

2 1 0 af disse F oren inger m ødte , deraf 4 0 i W ü r te m - b e rg , 3 5 i B a je rn , 31 i det store P reu ssen , 2 3 i Kurhessen, 16 i S a ch sen , 15 i H ann o v er etc., men ingen i O sterr ig . D e fattede Resolutioner ville udentv iv l , ligesom R eso lu t io ­nerne fra K orpora t ioner og Foren inger i H ertugdøm m erne blive afsendte til L ondon , for a t forelcegges Konferencen. D e n n e vil deraf kunne see, a t hele T yds t lands og S lesv ig h o ls ten s Befolkning eenstemmig for langer Suffrage u n iv e rse l efter franst M o d e .

M e n m an tø r vel an tage , a t de d e r f o r s a m l e d e S t a t s m c e n d r e t v e l f j e n d e d e n s t o r a r t e d e H u m ­b u g , s o m l i g g e r t i l G r u n d f o r s a a d a n n e T i l k j e n - ^ d e g i v e l s e r a f » l e v e e t m o b i l e v u l g u s . » D e n n e kan ledes i hvilkensomhelst R e tn ing af listige D em ag o ge r og velorganiserende P a r t ie r , iscer n a a r tilstrcekkelige Pengem id le r staae til D isposit ion. M a n ha r Exempler paa, a t de samme S o g n e i det danste Rordflesvig stemte sn a r t f o r , snart imod nærm ere T ils lu tn ing til D a n m a rk , In d fø re lse af danfl R e t s - og Kirkesprog etc.

D a 18 48 B y e rn e S le s v ig og C cfern før de skulde vælge en D epu te re t ti l P a r la m e n te t i F ra n k fu r t , vare de fleste B o rg e re for en eller anden derværende Advocat. M e n nogle D age førend V alget flulde foregaae ved a lmindelig S tem m eg ivn ing , kom P a ro le n fra B e r l i n : m an pustede den preussiske Gesandt i London, R idde r B u n se n , valgt fo r denne K reds. D e n n e M a n d va r de fleste B o rg e re aldeles ube- kjendt, endog af R a v n . M e n A gita t ionspart ie t forstemer a t hjelpe sig. D e r tryktes i Hast en O pfo rd r in g ti l Vælgerne, hvori R id de r B u n se n s store Indflydelse i L o n do n , B e r l i n og F ran k fu r t fremhævedes. D e n n e , tilligemed S tem m esed le r med N avnet B unsen , omdeeltes D a g e n førend V alget ved Agenter og Polit ioffic ianter i alle Huse, og denne ubekjendte H erre blev næsten eenstemmigen valgt. D e r er ikke ringeste

159

T v iv l om, a t lignende „Umtriebe" i F oren ing med terroristiske og lokkende M id le r ville blive anvendte, n a a r Folket i H ertugdom - m erne skulde kaldes til a t vælge sig en Negent og en ny S t a t s f o r m ; Tydst lands S v æ r d vil da endnu svæve over Folkets Hoved. D e nye siesvigholstensie Embedsmcend og de gamle, i alle demagogisie Konster svede Agita torer ville lede den saakaldte frie Afstemning med souverain M a g t . D e s u d e n ere mange ellers neutra le P ersoner allerede bundne ved de Adresser og H yldn ingsacter , som m an h ar forlokket dem til a t understrive. Understrifter paa Adresser og V a lg ­stemmer koste intet, inert give Udsigt ti l G unst hos de fo r ­nemm e Ledere. M a n kan forstaffe sig saameget m an vil af denne lette V are . Adresser have hidtil som oftest havt liden Indflydelse hos M ag thaverne . D e re s politiste B e t y d ­ning ligger deri, a t de binde et stort A nta l Personer til P a r t i ­s an en , thi de Fleste frygte for S k in n e t af a t vcere politiste V e irh ane r , som idag gaae i denne, imorgen i en anden R e t ­ning. Adresserne ere derfor saa godt som P rotocoller over P a r t i e t s T ilhæ ngere . M e n med a l t dette er det um uligt a t t roe, a t de S t a t s m c e n d i K o n f e r e n c e n , s o m i kke l i g e f r e m h p r e t i l d e t s u b v e r s i v e O m v æ l t n i n g s « p a r t i , s k u l d e s t e m m e f o r e n s l e s v i g h o l s t e n s k S u f ­f r a g e u n i v e r s e l . D e r v e d v i l d e n e m l i g g i v e s et P r æ c e d e n s , s o m v i l d e r y s t e s a m t l i g e e u r o p æ i s k e S t a t e r i d e r e s G r u n d v o l d e . E thver t stort separati­stist P a r t i , enhver liden D e e l af Jn d v aa n e re , der talte et andet S p r o g end Landets, vilde, frivilligt eller lokket af trolose N abo e r , forlange Suffrage u n iverse l . I r læ n d e rn e , understottede af deres talrige Landsmænd i N ordam erika, Korsikanerne og B e b o e rn e af Elsaß vilde ved a lmindelig Afstemning kunne emancipere sig fra F rankrig og Eng land .

O s te r r ig og P reu ssen vilde ved en paaflavistist A gita­tion, understottet af N u s lan d , kunne miste 14 til 16 M i l l i o ­ner af deres flaviste B efo lkn ing , et a t tale om U ngarn , Venetien, I s t r ie n , T y r o l etc.

Læser m an den franste Udenrigsministers Depescher,

160

hvori Suffrage universel i Hertugdømmerne foreslaaes for det Tilfcelde, at Magterne, som have undertegnet Londonertrac- taten 1 85 2 , skulde erklcere sig politist insolveute og uden Forpligtelser ligeoverfor det graadige P reussen , — saa synes han at ville have Afstemningen extenderet over det hele danske M on ark i , som Statseenhed. D e t synes ogsaa at vcere en skrigende Uretfærdighed dersom s. Ex. S l e s v ig , (det forrige Sønderjy lland) stulde have Frihed til almindelig Afstemning om de politiste Forhold , medens N yrre jy lland , med samme S p r o g og samme Herflerstamme, stulde udelukkes fra en saa- dan Frihed. Hvorledes man betragter S a g e n , saa kommer m an tilbage til det R esu l ta t , a t S u f f r a g e u n i v e r ­s e l i et a s F j e n d e n o c c u p e r e t , a s P a r t i e r s y n d e r - r e v e t og as l i s t i g e D e m a g o g e r g j e n n e m a g i t e r e t L a n d , e r i d e n t i s k me d a l O r d e n s og S t a b i l i t e t s O p h æ v e l s e , e n S a n c t i o n as d e n v i l d e s t e R e v o l u ­t i o n , en B e g y n d e l s e t i l a l m i n d e l i g O p l y s n i n g i E u r o p a . O g p a a B u n d e n as en saadan S ta tsop ly sn ing s- act gjærer Anarki og Communisme. D e fattige og eien- domslyse Etasser udgjyre i de fleste S t a t e r 70 til 90 pCt. af Befolkningen. Hvad hindrer dem i at forlange Suffrage universel for de faste Eiendommes ligelige Fordeling og Ophævelse af Arveretten, naar fyrst S ta te rn e ere fordeelte ved revolu tionäre P a r t ie rs Afstemning? (5)

D e n gamle engelske Hofmand og Slesvigholstener S i r Verney har nylig i Parlamentet paastaaet, a t d e t n u v æ r e n d e F o l k e r y r e i S l e s v i g h o l s t e n v a r a l d e l e s f r i v i l l i g t og i kke f r e m k a l d t u d e n f r a e l l e r v e d K o n s t . D e t v a r e n F y l g e a f F o l k e t s U n d e r t r y k k e l s e s o m m a n k u n d e see a f de e n g e l s k e C o n s u l e r s , J o h n W a r d s og R e i - n a l s , I n db e r e t n i n g e r etc. D e t synes ikke at være den gamle Herre bekjendt, at I . W ard har erholdt sin Post i Hamborg ved augustenborg-coburgsk Indflydelse, og at R a i- na ls var beordret til at conserere med W ard, fyrend han be­gyndte sine Rundrejser i S lesv ig .

S i r Verney synes heller ikke at kjende noget til de

161

utallige slesvigholstenske- N a t io n a l- og S te n d e r fo r e n in g e r i T h d s t lan d , som 1 8 62 og 63 have agiteret fo r S le s v ig - holsten. H a n veed ikke, a t f. Ex. F ran k fu r te r -C e n t ra l - comiteen t il anden Paas tedag d. A. sammenkaldte store Folkemoder over hele T hdstland for a t fatte R esolu tioner om actio og revo lu t iona ir In d b la n d in g i denne S a g . E n d n u m indre veed han, hvilke uhyre Anstrengelser F il ia lforeningerne i H a m b o rg og Holsten have gjort siden N ovem ber f. A. fo r a t stelle den politist indifferente Befolkning i B evegelse fo r den augustenborgste S a g , og hvor store Pengesum m er denne Agitation har kostet de høie Vedkommende. H e r skal som Exempel kun anføres den store Folkeforsamling i E l m s ­h o rn og R e n d s b o rg , som begge notorist vare fremkonstlede f r a fremmede S te d e r og ved fremmede Penge. B . T . be­re t te r b landt andet: „ I den førfte Uge af M a im a a n e dhave alle flesvigholstenste B la d e og F oren inger v e re t saa godt som udelukkende shsselsatte med a t forberede og agitere M a sse rn e til det store Folkemøde af 8de M a i , der stulde danne K ronen for alle D em ons tra t ioner mod S to rm a g te rn e og Londoner-Pro tokollen . F o r a t l o k k e e n m u t i g s t t a l ­r i g M e n n e s k e m a s s e t i l R e n d s b o r g , e r d e r o v e r a l t b l e v e t u d d e e l t F r i b i l l e t t e r t i l d e 5 s t o r e J e r n - b a n e - E x t r a t o g ( 3 s y d f r a , 2 n o r d f r a ) , d e r h a v e b e f o r d r e t F e s t d e e l t a g e r n e . I Kiel blev der uddeelt 1 0 0 0 B i l le t te r , i B o rd e s h o lm 1 00 o. s. v. Rundskrivelser f r a alle flesvigholstenste Komiteer, ledende Artikler i B la d e n e , B ro c h u re r og Flyvestrifter havde iforveien bearbeidet B efo lk ­ningen tr indtom i Landet. „A ltonaer M e rk u r" af 7de M a i e rk le re r det for M ø d e t s store F o r m a a l , a t beslutte, a t den ved Londoner - Trakta ten paabudne Union (?) mellem D a n ­mark og H ertugdøm m erne er „null und nichtig", og a t a ldrig noget fremmed M a g tb u d stal tvinge dem til denne U nions Fornyelse. „Alt. N achr ." redigeret af en vildtydst S v e r m e r „oben a u s dem R eich" , Gustav Hell, føier t i l , a t d e t f r a n u a f e r „ S l e s v i g - H v l s t e n s " O p g a v e , a t d a n n e e n t yd s k M ø n s t e r s t a t og e n P l a n t e s k o l e f o r T y d s k -

11

162

l a n d s F r i h e d og Gr e n h e d . S l e s v i g l y s s i g e r s i g i N e n d s b o r g f r a h v e r t F c e l l e s s k a b og S a m q v e m i ne b de D a n s k e og t r æ d e r o v e r t i l „ d e n s t o r e t y d ­ske K i r k e " , t i l h v i l k e n H o l s t e n b e k s e n d e r s i g ; d e t e r v e d V a a b n e n e og d e n t y d s k e A a n d s M a g t , a t S l e s v i g s o m B r u d f y r e s t i l H o l s t e n , n u s k a l B r u ­d e n f o r a n A l t e r e t i R e n d s b o r g s v a r e J a ! "

Allerede den 7de om Aftenen indtra f talrige Festdeel-^ lagere til R endsborg t i lfods og t i lv o g ns , navnlig T u rn e re , S tu d e n te r og de saakaldte „Kampfgenossen". F r a T y n n in g ind tra f et Ep tra tog in eb 1 4 00 Deeltagere fra Ditmarsken og Eidersted. Neuwerker P a ra d e p la d s var prydet med flesvig- holstenfle, tydste, preussiske, ysterrigste, hannoveranske og sachsiste F la g ; i det sydlige H je rn e va r der opreist 2 T r i ­buner , den ene for T a le rn e , den anden for Musiken. Kl. 12 om M id dag en den 8de M a i vare de steste Reisende indtrufne og efter festlig Jn d m arehe gjennem G aderne med Musik og F a n e r samlede paa P a rad ep lad sen , der var tæt opfyldt med Mennesker. V eire t va r ikke meget gunstigt, da en stærk B læ st sammenhvirvlede tætte S tø v s ty e r og forhindrede de F jernerestaaende fra at forstaae T a le rn e . Fyrst blev Choralen „E ine fe s te B n rg " afsungen, dernæst h o l d t A d v o ka t W i g ­g e r s J n d l e d n i n g s t a l e n . H a n var, efter det fyrste O p - r y r , amnesteret og havde faaet sin Advokatbestilling tilbage, men va r siden idelig paa R undre iser i Tydskland for at vedlige­holde de re v o lu t io n ä re Forbindelser med H ertugdømm erne. H a n o p f o r d r e d e M æ n g d e n t i l a t b l o t t e H o v e d e t , s t r æ k k e h y i r e H a a n d m o d H i m l e n o g r a a b e t r e G a n g e J a ! s o m B e k r æ f t e l s e p a a de R e s o l u t i o n e r , d e r n u s k u l d e o p l æ s e s . D e lyde saaledes:

„ D e i R en dsb org forsamlede S lesvigholstenere erklære: 1) V i holde urokkelig fast ved vor gode R e t . Adskilte fra D a n m a rk ville vi et fr i t S lesvighols ten under vor nedarvede H ertug Friedrich VIII. 2 ) B i fordre, a t der gives Landets R epræ sen tan te r Leilighed, til a t aflægge et højtideligt V id n e s ­byrd om denne vor R e t . 3 ) S ku lde fremmede M a g te r vil-

163

faa r tig tage B es lu tn ing meb Hensyn til vor S k jæ b n e , da ere vi bestemte paa a t vove det Aderste for vor R et , som vi allerede eengang have forsvaret meb B aabnene . 4 ) L andsfo r- samlingen i R en dsb org ud ta ler det stesvigholstenste Folks T ak til be allierede Arm eer fo r den seirrigt udførte Befrielse af S le s v ig . M e n ben skylder tillige Folkets W re og S e l v ­agtelse at udtale den indstændige F o rd r in g , at det endelig n taa blive fo rund t det vaabenføre Mandskab meb væbnet H a a n d at deeltage i Fortsættelsen af dette Befrielsesværk." ( D e tydste C omissairer i H ertugdøm m erne have, for de udenlandste M a g te r s S k y ld , forbudet alle politiste D e m o n ­strationer og Foreninger , især saadanne, som staae i in d b y r ­des Forbindelse her i Landet, eller med Udlandet. M e n aldrig have saadanne F oren inger og D em onstra t ioner været talr igere end efter dette F o rb ud . I enhver holstenst B y og næsten i hvert S o g n findes nu saadanne F il ia lforeninger og re v o lu t io n ä re Comiteer, hvis S te m m e stal gjelde for hele Folkets S te m m e . )

O m de tydste nationale F oren in g e rs B e d r i f te r mod D a n m a rk fortælle de tydste B la d e i øvrigt daglig store T in g . H v o r „N a tionalve re in" holdt sine M ø d e r i de forstjellige tydste Lande, løb M ø d e t aldrig af uden Resolutioner mod „den Erbfe ind" og den forladte B roders tam m es barbariske Undertrykkere, samt „zur W a h ru u g der heiligen Rechte Schlesw igho ls te in s" .

E n d n u ivrigere v a r „der Abgeordnetenverein i F ra n k ­fu r t" og dens staaende Comm ission i Kampen mod D anm ark .

Lord B loom fje ld fra B e r l i n stal have meldt til foreign office i L ondon , a t dette tydste F o rp a r la m e n t havde afsendt nogle hundrede A gita torer til S lesvighols ten for a t virke mod den danste Konge og Regjering.

S a a s n a r t Forbundsepecutionen va r foretagen i Holsten, aflastedes Masken aldeles. P a r t ie t foranstaltede overalt Folkeforsamlinger for a t hylde H ertug Friedrich VIII efter det forestrevne Ceremoniel. I Begyndelsen bestode F o r s a m ­lingerne mest af leiede Folkehobe fra H am borg og Altona,

11*

164

fom erholdt fri Reise meb Banetogene og 1 M ark Cour, daglig for at udfyre Demonstrationerne. M a n fortalte overalt, at disse Penge bleve udbetalte, f. Ex. til Udførelsen af den store Forsamling i E lm shorn , af Hertugens Commis- sionair Godefroy i Hamborg. Lignende Folkehobe tilfyrtes fra H am borg , da Revolutionen skulde begynde i Sydslesvig efter den allierede Armees Jndmarsch i Begyndelsen af F eb ru a r , og Hertug Friedrichs Hyldning gik derfor efter samme Ceremoniel som i Holsten. D a fyrst Forsamlingerne til H ylding, til Afsendelsen af D eputationer, Adresser o. s. v. vare i G an g , udførtes de som en Modesag med Lethed af Pa r t ie t i de andre B yer .

Allerede den 26de Februar kunde man udfyre en stor Demonstration med 1200 (Andre sige 600) S lesvigere i Kiel, som frembragte deres H ylding , droge i Procession gjennem Gaderne og efter afholdt Gudstjeneste holdt Daler i det hele slesvigske Folks Navn. N atu rlig havde de valgt sig selv som Deputation.

Hvor heftig og udbredt denne revolutionaire Agitation v a r , som mest dreves fra Kiel (Prætendentens Residents), fremgaaer deraf, at man fra 20de Novbr. til 20de F ebruar havde bragt istand 107 Hyldingsdeputationer og 79 Adresser til Hertug Friedrich. I M id ten af M a r t s var Antallet af Hyldinger voxet til 119 (73 fra Holsten og 46 fra S lesv ig ) . M e n Deputationerne bestode ofte kun af 2— 3 Personer, som havde valgt sig selv. D e t var især Kieler-Uuiversitetet, de slesvigholstenfle Foreninger i Kiel og Hamborg, N ational­foreningens Filia ler og Forparlamentet i Frankfurt, (den af de tydfle Deputerede valgte staaende Comitee), som breve disse Demonstrationer i Prætendentens Interesse. Franke var den ledende Aand hos Hertugen i Kiel, og de cobnrgfle Hofjournalister Dr. C arl Lorenzen, Tempeltey, A. B a u - dissin e tc . , organiserede og ledede Agitationen igjennem Pressen. Deputationer af K ie le r-P ro fesso re r sendtes til mange Hoffer og Autoriteter, til B e r l in , München, F rank­fu r t , til Hertug Friedrich, de tyd ffe C om missairer i Holsten

165

og S le s v ig etc. etc. O v e ra l t talte de for P ræ tenden tens , Landets og Universitetets gamle Rettigheder og imod d e n d a n s k e U s u r p a t o r samt det danske V oldsherredøm me. D e t hele Consistorium acad e m ic u m sluttede sig til de R eso lu ­tioner, som 4 0 holstenske Stcenderdeputerede havde fattet i K iel , angaaende Landets og Folkets R e t til at udtrcede af enhver Forbindelse med D a n m a rk og selv at vælge sig en Regent. Adresseudkast sendtes fra Kiel og kolporteredes i Holsten og S le s v ig for a t samle S t e m m e r for disse R eso lu ­tioner.

H vad kyndige Folk længe have forudseet, er blevet til Virkelighed i Begyndelsen af M a i d. A. M a n troer i B e r l i n , a t det flesvigholstenfl-augustenborgfle P a r t i ha r gjort sin Tjeneste og nu bør trænges t i lbage , hvorimod d e r b ø r a g i t e r e s f o r S l e s v i g h o l s t e n s A n n e x a t i o n t i l P r e u s s e n .

F r a B r e s l a u er der indsendt og udbredt et O p ra a b til „S lesv igho ls teuerne" om at gribe „en stærkere H a a n d " end deres H ertug F r iedr ichs , en H a a n d , der virkelig kan frelse og beflytte dem. D e flulle ti l Kongen af P reussen sige: „H e r h a r D u os med Liv og S j æ l ! "

N a tu r l ig gives der imellem de nyansatte flesvigholstenfle E m bedsm æ nd en stor D ee l taknemmelige S j æ l e , som ville gaae igjennem I ld e n for P re u sse n , n a a r de kun kunne be­holde deres Embeder. D isse have foranstaltet en stor D ee l Exem plarer af en P e ti t ion til Kongen af P reussen trykt i B y e n S le s v ig og omsendt i alle Landets Egne til U n d e r ­skrift. I denne P e t i t ion gra tu leres W i l h e l m E r o b r e r e n t il h a ns E rob r inger . D ernæ st ud ta les Følgende som den sande Folkestemning i S l e s v i g :

„ D e re s M ajes tæ ts F jender ere v o r e F jender! D e have været Landels flaanselløse og hensynsløse Udsugere og U n d e r ­trykkere! Kgl. M ajes tæ t! Høimodighed mod en s a a d a n Fjende er kun G rusom hed mod os. G u d f r i e v o r t L a n d f o r , a t d e n n e B e s e i r e d e n o g e n s i n d e i g j e n f a a e r M a g t t i l a t h æ v n e s i g p a a d e m , s o m h a v e t r y k k e t

166

P r e u s s e r n e s B r o d e r h a a n d og j u b l e t v e d D e r e s M a j e s t c e t s S e i r v i n d i n g e r ! P re u sse rnes S e i r vilde forvandle sig til vor Alles rcedsomste Ulykke, til vore F a m i ­l ie rs fuldkomne R u i n , Tusinder af os vilde blive banlyste fra deres fcedrene J o r d , hvis D e re s Majestcet efter Alt, hvad der n u er fleet, nogensinde vilde trækfe D e r e s beflyt­tende H a a n d tilbage fra os og under en eller anden F o rm igjen overgive os t il det danfle Regimente. Kongelige M a j e ­stcet! G id et f c e l l e s B a a n d til T r o d s og V æ rn mod D a n ­mark og enhver anden ydre F jende m a a o m s l y n g e v o r t L a n d f r a K o n g e a a e n t i l D s t g r æ n d s e n af P r e u s s e n ! S le s v ig s S ø n n e r ere beredte til a t bevise deres S ø m a n d s d y g ­tighed paa den p r e u s s i s k - t y d s k e M a r i n e og med P r e u s ­sen og hele Tydfl land a t gaae i Kamp f o r d e t p r e u s s i s k - t y d s k e R i g e s G r æ n d s e v e d K o n g e a a e n , for H e r tu g ­døm m ernes R e t t i lS e lv r e g je r in g og indre p r o v i n d s i e l og l o k a l Frihed og Selvstændighed. I n t e g r i t e t e n a f d e t p r e u s s i s k - t y d s k e R i g e op t i l K o n g e a a e n o g H e r tn g - døm m ernes indre Selvstæ ndighed , dette flat være vort, P re u sse n s og hele T ydf l land s høieste P r in c ip , F e l t raab og Løsen! — Frederik den S t o r e s A and skuer ned paa D e re s M a je s tæ t , paa den preussifle K r ig sh æ r , paa o s , paa hele T ydfl land . G id Hærskarernes og Kampenes G u d m aa lede D e re s M ajes tæ ts Hjerte saaledes, at det i denne T i d , da vor S k jæ bne maaskee afgjøres for A arh u n d red e r , beflutter sig til at h a n d l e , ubekymret om Englæ ndernes, R u sse rnes og F ranflm æ ndenes In d b la n d in g e r , a t handle saaledes, som D e re s M ajes tæ ts store A hnherre Frederik under slige F o r ­hold vilde have hand le t!"

( S o m m an hører, skal Cabinettet i B e r l i n allerede have tilkjendegivet i Wi e n , a t d e t v i l d e v æ r e g r u s o m t a t u d l e v e r e S l e s v i g t i l de h æ v n g j e r r i g e D a n s k e s b l o d i g e T y r a n n i . )

Ligesom 18 49 — 5 0 begynde allerede de forfljellige tydfle A ngrebspar t ie r a t blive uenige, da de troe at have sikkret sig det danfle B y t te . D ste rr ig vil ikke vide noget af p re n s -

167

siste E r o b r in g e r ; det augnstenborgfl-aristokratiste P a r t i f o r ­langer, a t P reu ssen stal nedlcegge S e ierskrandsene for Hertug Friedrich den 8des Fødder. I B e r l i n derimod vil m an beholde B y t te t for sig selv. Kreuzzeit, klager daglig over d e t l i l l e a u g u s t e n b o r g s k e P a r t i e s U f o r s k a m m e t ­h e d , d e r v i l s k u f f e h e l e V e r d e n v e d e n M a s s e a f s a m m e n s k r a b e d e A d r e s s e r og D e p u t a t i o n s t a l e r , hvorimod m an bor sætte andre Adresser, som virkelig udtale Folkevillien og fremme hele T yd s t lan d s (P re u ss e n s ) Vel. H r . v. B ism arcks O rg a n , den i B e r l i n udkommende „Allg. Norddeutsche Zeitung" ivrer især imod dette lille, rænkefulde P a r t i , der vil rive S e ie r sp a lm e n ud af P reu ssen s H æ nder og føre den offentlige M e n in g bag Lyset ved Adressestorme. B ism arcks O rg a n siger blandt A ndet:

„ J o alvorligere i dette O ieblik hele S i tu a t io n e n er, desto mere er det vor P l ig t a t giøre opmærksom paa e t l i l l e P a r t i e s f o r t s a t t e B e s t r æ b e l s e r , f o r a f d e t s t o r e n a t i o n a l e t y d s k e S p ø r g s m a a l a t g i ø r e e t p e r s o n ­l i g t S p ø r g s m a a l , som sætter S uccess ionsspørgsm aalet i F o rg ru n d e n og fremstiller den tilfældige Omstændighed , at netop samtidig Kongen af D a n m a rk døde, som den egentlige Anledning til Krigen. O g besynderligt nok er det netop det P a r t i , som ellers saa ivrigt h a r forsvaret Folkets R e t lige- overfor D y n as t ie rn e , men n u , da det stemmer med deres egeunyttige, egoistiske In te resse , ogsaa ere rede t il at sværme for Legitimiteten. F o r dette P a r t i er S n c c e s s io n s - S p ø rg s - m a a le tA l t , m e d e n s de 2 t y d s k e S t o r m a g t e r i V i r k e ­l i g h e d e n k u n h a v e g r e b e t S v æ r d e t f o r a t m ø d e D a n m a r k s B r u d p a a T r a k t a t e r n e , f o r a t t a g e d e t t y d s k e n a t i o n a l e L i v i H e r t u g d ø m m e r n e u n d e r d e r e s B e s k y t t e l s e og s ø r g e f o r d e t s f r i e og u h i n ­d r e d e U d v i k l i n g t i l d e t s t o r e F æ d r e l a n d s V e l . D e t te er K rigens F o rm a a l , som ikke er blevet fo randret ved Kongen af D a n m a rk s D ø d , thi v i v i l d e o g s a a h a v e f ø r t d e n n e K r i g m o d d e t t i d l i g e r e D y n a s t i . O g om det er imod den gamle danst-oldenborgske S t a m m e eller

168

Linien S p n d e rb o rg -G lü c k s b o rg , om det er imod Friedrich VIII eller Christian IX — v i h a v e k u n d e t t e F o r m a a l f o r D i e og eftertragte kun en saadan K o m b ina t ion , som frembhder de bedste og sikkreste G a ra n t i e r for dets O p - naaelse."

W iener B ladene tale tildeels i en gauste anden T o n e og gføve idelig opmcerksom paa den Fors t je l , der findes i B efo lkningens og P a r t io rg a n e rn e s Anftuelser. „ D e n v i r k e ­l i ge F o l k e s t e m n i n g , s k r i v e r e n R e p o r t e r f o r „ W i e - n e r A b e n d b l a t t " , u n d e r t r y k k e s a f A g i t a t i o n s p a r ­t i e t . I hvieste G ra d paafaldende va r mig dog d e n O m stæ n - dighed, a t den virkelige offentlige M e n in g nu gjpr sig gjæl- dende efter en M aalestok , som jeg for to M a a n e d e r siden vilde have anseet for umulig. O v e r a l t , hvor H ertugdpm - m ernes fremtidige F orhold diskuteres, tcenker m an mindst af Alt paa H ertugdøm m ernes Selvstcendighed under en Augu- stenborgers S c e p te r , og noget S a a d a n t tages kun med i B eregn ingen som en i m a g i n a i r S t p r r e l s e . D ettem cerkes saavel i det offentlige som i det sociale Liv, ja endog i den D ee l af den specifik flesvigholstenste P resse , som ikke u m id ­delbart frister sin Tilværelse ved flesvigholstenste Penge. I førfte Dieblik er dette Phcenomen vel noget overrastende, men det ha r sine meget na tur lige G runde . D e n tydste A gi­t a t io n , og tilligemed den Agitationen i H ertugdøm m erne , holder ofte en tvungen Hvile. Agitationen er nemlig for godt organiseret t i l , at den ikke skulde indsee, a t det paa den ene S id e er um uligt i lcengere T id a t holde et heelt Lands Befolkning i kunstig Ophidselse, medens paa den andcn S id e de krigerste Begivenheder ikke ere stikkede til a t tjene til Folie for den flesvigholstenste Kronprcetendcnts personlige Anstuelser og K rav . I samme Dieblik, som Krigen er t i lende, vil Agitationen optræde med fornyet K ra f t , og m an kan sikkert regne p a a , a t den saakaldte offentlige M e ­ning da vil udtale sig i den A and, som Bevægelsens Ledere ville finde for godt a t forestrive."

169

V. Krigens og Revolutionens Nlrrmejte Resultater.

1. Partifeidernes nærmeste moralske Virkninger.„Under vore borgerlige Feider", siger Tacitus, „ere alle

moralske Forhold vendte om og stillede paa Hovedet. Løgn er bleven gjort til Sandhed og Sandhed til Løgn, Uret t il Ret og Ret til Uret, Last t il Dyd og Dyd til Last, Forræ­deri t il Patriotisme og Patriotisme t il Forræderi, alt efter­som Partiernes Formaal og Interesse krævede det." Ikke anderledes har det været under de borgerlige nationale Fei­der i den danste Stat. Hvad det ene Parti med hele den øvrige Verden kaldte Landsforræderi, s. Ex. de bestandige Konspirationer med udenlandste erobringsshge Fyrster og Folkepartier, det blev af det seccessionistiske Parti erklæret for den høieste politiske Dyd og Patriotisme. Det samme Parti tog ikke i Betænkning ved alle Leiligheder at erklære dem af deres flesvigste Medborgere for Overløbere og For­rædere, som bleve deres undersaattelige Pligter tro og v ir­kede for Kongens og Statens Sikkerhed; det udraabte be­standigt Alting for Løgn, hvad der stred mod deres egen Partianskuelse.

Ikke mindre bagvendte og feilste ere Partiets Begreber om Frihed og Ufrihed. Den danste Regjerings Bestræbel­ser for at indføre en friere Forfatning og frie Institutio­ner, ogsaa i Hertugdømmerne, ere af Seccessionisterne be­standig bletone udstregne for hele Verden som farlig Under­trykkelse, som Forsøg paa at incorporere Slesvig, og dette Skrig har nærmest fremkaldt den nærværende tydste Inva ­sion, der giver sig det falske Skin at ville bevirke Hertug­dømmets Befrielse!!

De tydste Folkepartier raabe vel bestandig paa Frihed og liberale Institutioner. Men deres Frihedsbegreb udstræk­ker sig ikke videre, end til den tydste Nation og hvad der vil underkaste sig samme. Fr i hed hos andre N a t i o n e r er dem l i gegy l d i g el l er f o rhadt , og kunne de under-

170

kue saadanne smaa N a t io n e r , b landt hvilke endeel Tydstere have bosat sig, saa drage de gjerne i en saadan hellig F r i ­hedskrig, om derved ogsaa proves paa a t udrydde frie F o r f a t ­n inger, som f. Ex. den danste. E n saadan na t io n a l F o r ­blindelse gaaer igjennem den hele tydstdanste S t r i d . At fægte for ridderstabelige og dynastiste In te re s se r imod de fr ie , folkelige, danste Jn i tu a t i o n e r , det have vore ivrige S leshols tenere altid kaldet, a t f æ g t e f o r F r i h e d e n . F o r flere af deres B ro d re , som vare faldne i Kampen for H e r ­tugen af Augustenborg og Ridderskabets P riv ileg ier , satte m an paa F lensbo rg Kirkegaard folgende pompose Gravskrift:

„ V o r der F reiheit sei kein Frieden ,S e i dem M a n n kein Weib beschieden Und kein goldnes Korn dem Feld!V o r der Freiheit, vor dem S ieg e ,S e h kein S ä u g l in g au s der Wiege F rohen Blickes in die W elt !"

O g dog vare hverken denne H ertug, eller hans S læ n g af ho ibaarne Riddere og hoilcerde P rofessorer , eller deres tappre Allierede i B e r l i n , H annover , G o th a o. s. v. bekjendte for a t være V enner as Folkefrihed!

D e n F rihed , som de nationale S lesvigholstenere have for D ie , er kun den, a t herste over de Danske eller separe­re s fra dem og deres frie Forfa tn ing .

O m det tydske, flesvigholstenske P a r t i e s Raisonnem ents ere nok saa forvirrede , dets G ru n de nok saa falste — det hjelper ikke at raisonnere derimod, n a a r de forst staae paa den nationale Folelses Gebect. Forstanden ha r da ikke længere M a g t over d e m ; G ru n de og B eviser hores ikke. P ro fesso r Allens store Værk om S le s v ig s nationale F orhold i O ld t iden og N u t id en , heelt igjennem stottet paa Citater a f de troværdigste V idner og Kilder, har , endog i tydske U dgaver , aldrig kunnet finde In d g a n g i Tydstland , ligesom den politiste S a n d h e d , som ikke behager, overalt vises t i l ­bage af den ophidsede nationale Folelse. M a n soger efter

171

nogle Smaafeil i saadanne ubekvemme Skrifter og erklæ- rer da det Hele for Logn og Digt. En saadan indgroet Følelse, en saadan blind Tro paa de uophørlig gjentagne poli- tiffe Lcerescetninger kaldes „Gesinnungstüchtigkeit" og det er den Dyd som de nationale Demagoger scette meest P riis paa. Gesinnungstüchtige Schleswigholsteinere findes i Nord- som i Sydslesvig, om end mange af dem hverken kunne tale eller strive en thdsk Scetning rigtig. Men de fleste bcere et langt Skjæg, vise en meget determineret Mine og tale idelig om deres „heilige Landesrechte" for hvilke de ville fægte til sidste Blodsdraabe! Under de sidste 60 Aars idelige politiste, moralste og sociale Omvæltninger i Tydflland have de fleste Partier kun havt en kort Existents. Kun det flesvigholstenste Parti heholdt sin Anseelse og tiltog i Udbredelse. Det var nemlig af en meget broget Sammensætning, det bestod af dynastiste, høiaristokratiste, demokratiste og communististe Ele­menter, og kunde saaledes vise snart en, snart en anden Side frem, ligesom Forholdene dreiede sig i Tydflland; det kunde være absolutistisk, conservativt, progressivt, liberalt, alt som Oieblikket fordrede det. Dertil kom, at det vakte Forhaab- ninger om 8Ere og Vinding i alle tydste Kredse og Selstabs- classer.

Slesvigholstenlauenborg er i de senere Aar bleven et europæisk Californien, hvorhen al Verdens Speculanter drage, for at hæve de skjulte Skatte. Ikke mindre end 5 tydske Fyrster meldte sig efter Kong Frederik Vildes Døb som Arvinger til Lauenborg. Endog i Holland speculerer man paa Slesvigs Erobring for Tydflland, da man derved haaber at faa Lauenburg ud af Forbundet. I Generalsta­ternes Forsamling fremhævede man bl. A.: at Forbun- det, hvis det som Følge af de senere Begi venheder skulde faae en Gebetsforøgelse mod Nor d , der i v i lde have en t i l st rækkel ig Godtgjørelse.

Adskillige tydste Stater, Preussen, Hannover, Olden­burg rc. haabe at kunne annectere det hele eller en Deel af Schlesvigholstein. De krigslystne tydsie Smaaprindser haabede

172

a t finde Laurbcer i dette priisgivne T e r r a in . D e droge derfor med de preussiske P r in d se r i den flesvigholstenfte Krig, som de gamle Riddere droge til en lystig P a r fo rc e ­jagd. V i ld te t , som ftulde jages, var jo knn dansk, a l t - saa „vogelfrei" . D e aristokratiske E lem enter i T ydft land yembede, ved dette paa saa mange hoie S te d e r p ro te­gerede P a r t i e s Virksomhed a t kunne opleve en R es tau ­ra t io n af deres feudale Rettigheder og Herligheder. P a r ­tiet kjcemper nemlig paa samme T id imod F riheden og for F r ih ed en , alt fom m an tager O rd e t . D e t kjcemper mod en fornuftig statsborgerlig Frihed og F orfa tn ing , for* saavidt denne ikke er tydsk og giver det tydske E lem ent en absolut Overvægt.

Ind fø re lsen af den danske, frie F or fa tn ing kalder det „ e n R e v o l u t i o n , h v o r i m o d h e l e S l e s v i g h o l s t e n m a a t t e r e i s e s ig . " Rebellionen af 1 848 va r saaledes, efter tyd sk For to lkn ing , et nodvendigt S e lv fo r sv a r imod D em okra te rnes og den kjobenhavnfle P o b e l s V o ld sh e r re ­domme.

D e n Frihed , hvorfor det flesvigholstenfte P a r t i kjæmpert er forst og fremmest Ophævelsen af ethvert s t a t s b o r g e r s og statsretligt F orhold til Kongeriget, dernæst de ridderf ta- belige F r iheder og Rettigheder fra 1460 , som kun kunne gjenvindes, n a a r de demokratiske F o r fa tn inger ere ryddede af Veien og Absolutismen gjenindfort. I den forste holstenske S tæ n d erfo rsam lin g efter Krigen erklærede derfor M a jo r i t e ­ten, a t Absolutismen var den eneste F orfa tn in g sfo rm , u n de r hvilken H ertugdom m erne vilde kunne leve i Fælledskab med Kongeriget.

I de folgende S tæ n d erfo rsam lin g e r ha r det her* ftende flesvigholstenfte P a r t ie ikke gjort andet, end bestræbt sig for a t vise Verden , a t et konstitutionelt S a m l i v im el­lem de sydlige og nordlige S t a t s d e l e , saaledes som O v e r - eenskomsten af 1 8 5 2 bestemte det, er umueligt. D e sne­dige I n t r i g u e r og D e m o n s tra t iou e r , som bleve satte i G a n g for a t overbevise idetmindste T ydft land om en

173

Fæ lledsforfa tn ings Umulighed, vilde, om de flulde bestrides, udgjøre et eget Vcerk. Aristokraterne bereiste de tydste Hoffer og søgte at bevise D ip lom a te rne i F ran k fu r t , at H er tu gd o m ­merne i det danste R ig s ra a d vare priisgivne t il de danste D em okra ters Vilkaarlighed, saalcenge der ikke v a r „ G l e i c h ­s t e l l u n g und „ G l e i c h b e r e c h t i g u n g " imellem Landsde­lene, nemlig a t hvert Hertugdomm e v ar et ligesaa selvstæn­digt Land og sendte et lige saa stort A nta l af D eputerede til R ig s ra a d e t , som D anm ark . D e t va r ister de holstenste S t ä n ­d e rs P re s id e n t , B a r o n C. S chee l-P le ssen , som konstruerede denne nye „Rechtsboden" og bragte den, gjennem P reussen , fo r F orb un d e ts D om sto l, som da hastede med at decretere Holsten og Lauenburg ud af den nye Fcelledsforfatning, der v a r et Hovedpunkt i Overenskomsterne 1 8 5 1 — 52. D a H ols ten og Lauenborg var udrevet af Fcelledsforfatningen, stræbte m an i D a n m a rk na tu r lig efter a t vedligeholde og styrke den for S le s v ig og D anm ark . M e n dette erklæredes af de tydste M a g te r for I n c o rp o ra t io n , F o r l ig sb ru d og c a u sa belli.

E nhver som h a r levet ib landt og iagttaget det omtalte P a r t i e s Virksomhed i statsopløsende R etn ing , E nhver som fjender dets uophørlige K onspira tioner med de erobringssyge tydfle Regjer inger og Folkepartier, kan ikke andet end fo r ­danses over den G ra d af politist D em ora l isa t ion som her trceder for D agen . P a r t ie t an tager intet for re t og sandt og hæderligt, uden hvad der kan fremme dets Hensigter. H vad der derimod kan begunstige dets statsopløsende P la n e r , om det efter almindelige B eg reb e r ellers er nok saa r e t s ­stridende, ubilligt, løgnagtigt og uhæderligt, det griber m an efter og holder fast med mageløs S e ig h ed . D enn e dybe D em ora l isa t ion , som m an endog p ra le r med under R a v n af „ G e s i n n u n g s t ü c h t i g k e i t " , er dog ikke enestaaende i Historien. D e n fremkommer overalt, hvor Partil idenstabern« have opnaaet en høt G ra d af Heftighed, hvor hyppige og og voldsomme O m væ ltn inger indtræffe, som Følge as P a r ­t iernes afveplende S e i e r og Nederlag . M a c a u la y , stildrer især i sin fortræffelige „ E n g la n d s H istorie" udførlig den

174

dybe og almindelige D em ora l isa t ion , som fremkom i alle K lasser under og efter de store O m væ ltn inger og b o rger­lige Krige i 17be A arhundrede.

«Immorali ty was e p id e m ic ,» siger h a n , » am ong the polit icians of that age.« M in is trene og Kongen (C a r l I I ) opererede kun ved uhæderlige M id le r , List, Cabale og I n ­triguer. (O rd e t C aba l var en S a m m en sæ tn in g af I n i t i ­alerne i N avnene Clifford, A rl ington, Buckingham , Ashley og Lauderdale.)

D e n under Crom w el længe Herskende P u r i ta n i s m e va r et storartet religiøst H ykler i , som ustraffet begik de største Excesser og V oldsg jern inger i den Almægtiges N avn .

»Scarce ly any rank or p r o f e s s i o n ,« siger M a ca u la y paa et andet S t e d , » e sc a p e d the in fect ion o f the pre­vailing immorality, but those p e r so n s , w h o m ade po l i t ic s the ir b u s in e s s , were the m o st corrupt part o f the corrupt so c ie ty ; their character had b e e n form ed am idst freq uent and v io lent revo lutions , and co ntrerev o lu t io ns , and during su ch c h a n g e s , no m an could be a thriving polit ic ian , w h o was n o t prepaired to ch a n g e with every c h a n g e o f

fortune.«D e n nuværende S læ g t i Tydst land og H ertugdøm m erne

h a r oplevet lignende store O m væ ltn inger , og navnlig de p o li­tiske Agita torer og Ledere samt S ta t s m æ n d n e , ere derved blevne inficerede af en maaskee endnu større moralst C o r ­ru p t io n , end den, der viste sig hos de engelske Politikere i 17de A arhundrede; thi der virkede især den religiøse Følelse som G jæ r in g sm o m e n t , men østenfor Nordsøen var det den ophidsede nationale Følelse, som drev G em ytterne frem i vild S t o r m , emstyrtende alle tidligere S t a t s - og R e t s ­forhold.

D e S jæ le , som engang vare døbte og opdragne i den teutoniste Eenhedstro og confirmerede i H aabe t om et t i l ­kommende stort, herligt, E u ro p a beherstende, germanist Rige, lode sig ikke af nogenflags statsborgerlige P lig te r , E der og lovlige B a a n d , ja ei engang af religiøse og humane Hensyn,

175

hindre i at forfølge deres Maal, det forjettede germauiste Paradiis.

Lovlige og ulovlige Midler, List og Vold bleve anvendte uden Scrupler, naar de kun lovede at føre t il Maalet. V i have feet vore exalterede Slesvigholstenere saavel 1848 som 1864 bortkaste Eed og Pligt som afbrugt Bornelegetpi, reise sig mod Regjering og Stat, og kaste sig i fremmede, rovbegjærlige eller ærgjerrige Fyrsters Arme, saasncnt der var mindste Udsigt til deres nationale Planers Udforelse. Hverken Religionens og Samvittighedens, eller Taknemme­lighedens, Humanitetens og Slcegtskabets Gaand, vare stcerke nok til at tæmme de nationale Følelsers og Partilidensta- bernes Udbrud.

T il Lykke var det, saavel i England som her, kun en liden Deel af Nationen, der var inficeret af denne moralfle Corruption. Den store Masse af Befolkningen tog kun passiv Deel i Omvæltningerne og holdt sig fjern fra al Politik. V i have ofte, saavel i Holsten som i Sydsiesvig af Almuen hprt oprigtige Klager over den forvirrede Tingenes Tilstand, over de tydsie „W ü h le r und H eu le r". Om Politiken sagde man: „D u , böser Hund, bist nicht ge­sund" og om de studerede Agitatorer: „d ie G e leh rten , die V erkehrten".

De tydste Kabinetter, navnlig det preussiste, lede til samme Tid i hpi Grad af den almindelige politiske Immo­ralitet, der griber efter alle, endog de uhæderligste Midler, som love at fore t il Maalet. De tydste Stormagter, som ved enhver Leilighed have nægtet ubekvemme Forbuudsbeflut- ninger deres Samtykke og ikke villet lade sig „m a jo rise re " af Frankfurter-Forsamlingen, fordi den kun bestaaer af souveraine Fyrster, anerkjendte dog gjerne saadanne Bestut- ninger, naar de kunde bruge dem i deres egen Interesse. Den Omstændighed at Forbundet 1852 ikke havde anerkjendt Londonner-Tractaten (fordi Forbundet er en Alliance, men ingen Stat, eller Regjering) benyttedes nu 1863 af S tor-

176

magterne t il at lade Arvespørgsmaalet blive uafgjort og svcevende som et truende Svcerd over Danmarks Hoved.

De anerkjendte hverken Hertug Frederik VIII eller Kong Christian IX, men forlangte Arveretten nølere undersøgt og hastede med, ved en voldsom Invasion at sætte sig i foreløbig Besiddelse af det omtvistede Land. Af Alt, hvad disse Mag­ter senere have foretaget i dette Land, er det klart, at Preus­sen hverken agter at overlade det t il dets retmæssige Herre eller til Prætendenten, men gjøre Slesvigholsten til en flet og ret preussifl Provinds eller Vasalstat.

Seer man hen til Folkepartierne i Tydflland, s. Ex. t i l Nationalverein, Abgeordnetenverein, Waffenbrüderverein, Turner-Schützenverein etc., saa er den moralske Corruption der ikke mindre. De have i de seneste Aar under Paaflud af, at kjæmpe mod det danfle Tyranni alle forfulgt de danfle Hertugdømmers Erobring for Tydflland som Hovedformaal, og af alle Kræfter ophidset saavel Regjeringerne som de flesvigholstenfle Foreninger t il at gribe til Sværdet mod Danmark. Det preussifle Kabinet greb tildeels t il Krigen for at frelse sig fra de saakaldte liberale Partiers Pression. De samme erobringssyge Partiers Stormløb tvang Forbundet t il en Pression mod Danmark, som var ulovlig, inhuman og uhæder­lig fra Begyndelsen til Enden. Ikke et eneste Medlem af denne fyrstelige Forsamling i Frankfurt vovede at optræde imod Partiernes rasende Skrig efter „Schleswigholstein" og med Forbundets Grundlove i Haanden vise, hvorledes denne Conføderation paa ethvert Stadium i den danfltydfle S trid selv har traadt disse Grundlove under Fødderne.

Disse Foreningers Medlemmer have idelig gjennemstrøifet Hertugdømmerne for som Emissairer at agitere i de bekjendte flesvigholstenfle Kredse, opholde Partiets Mod til passiv Mod­stand og love snarlig Befrielse fra det saakaldte danfle Aag.

Man har ikke hørt, at en Eneste af disse mangfoldige Emissairer er bleven anholdt eller retligt forfulgt af den danfle Negjering. Derimod have Preusserne, da de vare Bletone Herrer i Slesvig, strax udviist en Deel af de værste

177

A g i ta to re r (f. E x . R asch , T e m p le tn y etc. og fo rb u d t alle politiske F o r e n i n g e r , som have udbred te F o rb in d e ls e r i I n d ­la n d e t og U dlandet .

D e n danske R e g je r in g h a r lade t alle endog de mest f u r i ­bunde tydsfe P a r t i b l a d e u h in d re t circulere i H e r tu g d ø m m ern e .

T i l T ak have de fy ld t V e rd e n med de res løgnagtige S k r i g over det danske T y r a n n i i S ch lesw igho ls te in .

2 . Krigens Folger for Danmark og Tydstland.K rig en s nærmeste F ø lg e r synes fo r Dieblikket kun a t

a a b n e n t F f e Udsigter fo r D a n m a r k . D e t s f rede l ige , m en driftige og fr ihedsels tende J n d v a a n e r e ere pludselig blevne overvældede as 2 S t o r m a g t e r , som a a b e n b a r t have den H e n ­sigt a t gjøre H a lv ø e n eller dog H a lv d e len de raf t i l en tydsk P r o v i n d s . D e bekjæmpe ikke a llene den danske S e l v s t æ n ­dighed, m en ogsaa den danste F r ih e d .

D e t m idde la lder l ig fendale Aristokra ties H e r re d ø m m e h a r væ re t b ru d t i D a n m a r k siden 1 6 6 0 , og g ru n d lo v m æ ss ig t siden 1 8 4 9 . D e t sam me er T i l fæ ld e t i N o rg e efter F o r f a tn in g e n a f 14de N o v e m b er 1 8 1 4 . I N a b o l a n d e n e , T y d s t la n d og S v e r r i g , h a r den feudale Adel de r im od beholdt en stor D e e l af sin t idligere In d f ly d e lse og M a g t . D e n er i Besiddelse af de største Lande jendom m e og de vigtigste S t a t s e m b e d e r . D e n d a n n e r i L an d en es R e p ræ se n ta t io n et a rve l ig t O v e r h n u s . S a a v e l i T y d s t la n d som i S v e r r i g stræber Adelen efter a t t ilbagevinde de t id l igere R e t t ig h ed e r og H er l ig h ed er , m edens de borgerlige K la sse r ( D e m o k ra t ie t ) a rbeide og agitere fo r f r i e , folkelige F o r f a tn in g e r . D e n bevæbnede M a g t , hv is F ø r e r e ( O f f n e r e r ) i A lm inde l ighed ere A d e ls m æ n d , hy lder i R egelen det re ac t io n a ire S y s te m . S a a s n a r t D e m o k ra t ie t b l iv e r overm æ gtig t , g r ib e r A r is tokra tie t de r fo r g jerne Lej­l igheden ti l en K r ig , hvorved S t a t e n s hele M a g t concen- t r e r e s i K r ig s le iren .

E n saadan T i l s t a n d herster fo r Dieblikket i T y d s t la n d .D e t tydske D e m o k r a t ie s B es træ b e lse r ere pludselig

blevne paralyserede ved den flesvigfle K r i g , og dets l iden-12

178

skabelig blinde F ø re re drikke med V e lbehag den S o v e d r ik , som er lavet af F o r h a a b n in g e r om tydste E r o b r in g e r i N o r d e n . D i s s e F ø re re i P re s s e n og F o re n in g e rn e have endog f o r e ­ne t sig med J u n k e r p a r t i e t i det R a a b : ned med det danste D e m o k ra t ie og den demokratiste danske F o r f a tn in g ! S o m fo rhen a n fø r t , ligger den dybere G r u n d t i l den neervcerende danst-tydske Confl ic t og den slesvigholstenske R e v o lu t io n m in d re i den n a t io n a le , end i denne sociale M odsce tn ing.U ndersøger m a n T ils tan d en e og S t e m n i n g e r n e nø ie re , saa f inder m a n sn a r t , a t det ikke er det egentlige Folk, de a r ­be jdende og p roducerende K la sse r p a a tydsk og dansk S i d e , som n æ re Fjendskab t i l h in an d e n . D e lade sig kun drive frem i K am p en af de fo rn em m e, consum erende, aristokratiske K lasse r . M e d e n s de akademiske, studerende K lasse r b ru g e s t i l a t ophidse Folket t i l b l in d t N a t io n a lh a d , ben y tte r denstyrende Adel dette H a d ti l a t drive Folke t i I l d e n m odN abofo lkenes borgerl ige og Folkefrihed.

D e preussiske S t a t s m æ n d af J u n k e r p a r t i e t have ofte, endog offentlig, u d ta l t , a t den n æ rv æ re n d e tydste I n v a s i o n h a r et sa a d an t F o r m a a l og det er noksom bekjendt, a t den holstenste O p p o s i t io n er af reett ar istokratisk, re a c t io n a ir N a t u r . M a t t f ry g te r den fr ie , danske F o r f a t n in g s U d b r e ­delse t i l S l e s v i g eg Holsten . D e r i l igger den dybere G r u n d ti l det bedøvende tydste J n c o r p o r a t io n s s t r i g , t i l de m a n g e a a - r ige separatistiske F o rsø g og t i l den preussiske Alliance med O p r ø r s p a r t i e t i H ols ten . F o r Oieblikket seer det vel ud t i l , a t det m u tigen kan lykkes denne Alliance a t kvæle den danske Folkefrihed og bringe det danske Folk u n d e r tydske R id d e r e s Aag, en O p e r a t io n , de r betegnes som den under* trykte B r o d e r s t a m m e s B e fr ie lse . Aristokratiet hæ ver fo r T id e n sit S k jo ld hø it h v o rp a a A de ls re t t ighede rne f r a 1 4 6 0 staae skrevne. D e m o k ra t ie t g r ib e r i B l in d e efter disse H e r ­l igheder istedetfor a t læse U rtex ten i C h r is t ian og F rederik den F ø rs te s H aan d fæ s tn in g e r , h v o r i der gives Adelen H a l s og H a a n d over B ø n d e r og B o r g e r e , der dengang ikke havde s tørre F r ih e d e r og R e tt ig h ed e r end A d e lsh e r r e rn e s Lastdyr.

179

Hvad stal et saadant taabeligt Demokratie vel kunne u d ­rette imod R id de rnes , over hele Thdst land tæt sammensluttede og med det akademiste Aristokratie »oie allierede S k a r e r ? F ryg ten for, a t det under den nærværende Conflict vil lykkes det tydste Aristokratie a t kvæle den unge danste Folkefrihed er, som sagt, stor og velgrundet. B eho lder end Kongeriget sin frie F orfa tn ing efter F reden , saa vil m an grave Konge- aaen ti G ange bredere end forhen og gjøre S le s v ig til en stor Contum atsansta l t , hvor In d b yggerne , under holstenst og preussisk Tilsyn , kunne sikkres imod den danste Frihedssmitte. V i haabe imid ler t id , a t dersom ikke F rihedens S o l for be­standig gaaer under i E u ro p a , ligesom tidligere i Asien, saa vil D anm ark , hvis H im m el saa ofte ha r været formørket af sorte Uvejrsskyer, ogsaa lykkelig overstaae den nærværende svære Krisis. M a n kan vel neppe antage, at Kjærligheden til Folkefrihed er stor paa Conferentsen i Londen, da ikke en eneste europæisk M a g t ha r r o r t en H a a n d til dens B e ­skyttelse i D anm ark . M a n kan neppe vente mere af de der repræsenterede M a g te r , end hvad der ligger i deres egen In te re s se . M e n det ligger udentvivl i alle S o m a g te r s og i D ste r r ig s In teresse , ikke a t lade P reu ssen opfluge det Halve af den t>emste S t a t , og gjore sig til H e rre af R øglen til Dstersoen, et M a a l , som nu oiensynlig foresvæver d e tp r e u s - siste Kabinet og Ju n k erp a r t i . D e n S tæ rk e re s R e t er endnu E u ro p a s hoieste Lov; (videre er den lovpriste europæiste Civilisation ikke fremstreben.) D e mindre S t a t e r og Folk vilde derfor for lang T id siden være opslugte af de store, dersom de ikke stode under Bestyttelse af de sidstes gjensidige Ja lous ie og M isunde lse . S o m denne Ja lous ie ha r frelst N ederlandene, S v e i t s , Tyrk iet o. s. v., saa vil den ogsaa frelse D a n m a rk , og P re u sse n v i l , saalænge den eukopæiste Ligevægt ( S to rm a g te rn e s gjensidige Ja lo us ie r ) bestaaer, lige- saalidet ved den a n d e n , som ved den første tydste In v as io n kunne løsrive H ertugdøm m erne fra D anm ark . K om m er det t i l en stor europæist K on g re s , saa er der endog S a n d s y n -

12*

180

lighed fo r , a t den danske S t a t , ligesom B e lg ie n , S v e i t s , D on aufy rs tendym m erne , G rækenland o. s. v. stilles under S to r m a g te r n e s G a ra n t i som en bestandig n eu tra l S t a t eller a t Holsten udstilles af F o rb u n d e t cfterat denne Confedera t ion er aldeles degeneret, og bleven et villigt Redstab fo r P reu ssen s Erobringssyge. K om m er det d e r ­imod, hvilket er mere sandsynligt, t il en stor europceist Krig u nder det nationale P r in c ip s Vaabenmcerke, saa ere rim eligviis saavel B s te r r ig s som P re u sse n s V e ls tan d s­dage for bestandig til Ende. D e re s „ E sp r i t e n v a h is - sa n t" h a r siden P o le n s D e lin g og N apoleon Istes F a ld u d ­foldet sig i den G ra d , a t de ere blevne en Skrcek for alle N o - bolande, a t de frygtes paa Landjorden, ligesom forhen B a r b a ­resternes C orsarer paa S v e n . D e have revet ti l sig og u n ­derkuet, hvad de kunde faae af Nabofolkene, af I ta l ie n e re , M a g y a r e r , Polakker, D ans te o. s. v. og derved er den hele tydste N a t io n bleven en Gjenstand for bittert H ad hos alle deres N aboer . S a a s n a r t en S t o r m a g t , Frankrige eller R u s l a n d , Hætter sit S v æ r d imod en af disse erobrende tydst- staviste S t a t e r , vil den derfor finde Allierede, ikke allene u d en fo r , men ogsaa indenfor disse S t a t e r s Grændser. E n saadan Krig vil nemlig fyres i den hellige N a t io n a l i ­te ts N avn til Befrielse af de uudertrykte S la v e r , M a g y a re r , I t a l i e n e re etc. og hverken D s te rr ig eller P reu ssen vil kunne sige noget F ornuf t ig t derimod, da de selv ved deres I n v a ­sioner i D a n m a rk have anerkjendt Retmæssigheden af saa- danne Befrielseskrige. R u s l a n d kan i den hellige staviste N a tio n a l i te t s N avn med Fvie reclamere rigelig det Halve af P re u sse n og D sterrig . (Kaiser N ico laus stod engang i B e ­greb med at gjvre det). I enhver na tiona l Krig, der fyres af en S to r m a g t , vil det ysterrigste M o n ark i snart falde fra h in a n d e n , hvor 6 M i l l io n e r Tydstere fyre et D o m in iu m absolutum over 3 0 M il l io n e r Ikke - Tydstere. F r a dette S y n s p u n k t betragtet, ere de sidste tydste na tionale I n v a s io ­ner i det danste Rige reent afsindige Foretagender , idet d e r­ved et P r in c ip sanctioneres, som tidligere eller sildigere m aa

181

føre til P re u sse n s og Ø f te r r ig s O p lø sn in g . S a a s n a r t Konjuncturerne ere gunstige, ville F rankr ig og R u s la n d , mctafle begge i F oren ing , reife den na tionale F a n e imod de omtalte thdste S to r m a g te r , følge det Exempel, som de selv have givet, og drage Fordeel af de underkuede N a t io n e rs b ittre H ad mod Tydsterne.

D a n m a rk h a r i Løbet af den 30aarige dansttydste S t r i d gjort en D eel, rigtignok sørgelige E r fa r in g e r , men fom dog ikke ere for dyrtkjøbte, n a a r de kun tilbørligen overveies og føres til praetist Nytte af F rem tidens S ta tsm cend . D e t h a r med Hensyn til fine sydlige N abo e r gjort den E r fa r in g , a t disse ere lang tfra a t være faa f rom m e, som m an hidtil h a r an tage t , men at deres herstefyge Lidenstaber let kunne oppustes af det spirituelle og feudale Aristocrati t il høte F la m m e r , til en na tiona l R u u s , der driver dem i vildt R aser i over Grcendferue, ind i de svagere N a b o e rs Land.

D e t unge Tydst land h a r for T id en et Anfald af n a ­tional B eisæ rkergang , men de tydste Kjcemper gaae ikke, som de gamle nordis te , i H olm gang med deres Ligemceud; de anfalde helst sm aa , vcergeløfe og fredelige N a b o e r , som de let kunne ov erm an d e , og deri føge de d e r e s n a t i o n a l e W r e .

D a n m a rk h a r fremdeles erfa re t , a t det er aldeles for- gjceves a t disputere med tydste Lærde og S ta t s m c e n d , som ere i en saadan na tiona l beruset T ils tand og leve i den T r o »extra G erm an iam nulla s a l u s !« thi de betragte de største Uretfærdigheder og V oldsg jern inger mod de N aboer , der stnlle opfluges, som en Velgjerning, hvilken Tydstland til C u l tn ren s Frem m e ha r faa et en M iss io n af Forsynet a t udføre. Ligesom Jnqv is it ionens hellige Fæ dre i H im m elens N a v n dømte Kjætterne til B a a le t , fe r a t frelse deres S jæ le , saaledes tilintetgjøre de tydste nationale S v æ rm e re i C u l- tu re n s N avn de N a b o n a t io n e r , som de kunne faae M a g t over, for at gjøre dem deelagtige i det høiefte, tydste C n l tu r - folks Lyksalighed. D e n korte D ø d s p in e kan ikke komme i B e t ra g tn in g m od den tilkommende, evige, tydste Herlighed.

182

M o d saadanne fixe I d e e r , mod en saadan medfødt S e l v ­forgudelse er O rd e t og P enn en aldeles m agtesløs . K un I ld e n og S v æ r d e t , der til sin T id vil komme over det af pharisæist H ovmod opblæste T ydstland , kan helbrede en sa a ­dan S ind ssy g d om . „Hvem veed ikke," sagde nylig den gamle S t a t s m a n d B e r r y e r i den franste lovgivende F o r ­sam ling , „hvilke Vansteligheder det graadige P reu ssen vil op taarne imod Fredens G jenopre ttelse? Hvem veed ikke, hvor uhyre vanskeligt det e r , a t fjerne sygelige I d e e r og Forestillinger, som engang have sat sig f a s t i e n tydsk H je rn e ? "

E n anden E r f a r in g , som D a n m a rk har g jo r t , er den, a t m an vælter en S isyphuss teen , n a a r m an vil opføre en n a t io n a l Grændse imod det unge , i sin na tionale R u n s overmodige og balstyrige Tydstland . D e urgermaniste tydste Aeademikere, som informere den unge T ilvæ xt og angive T o n e n , leve nemlig i den faste O verbeviisn ing , at det danste Folkesprog, som endnu ta les fra Skagen indtil S l i e n , ja a t samtlige standinaviste S p r o g kun ere f o r d æ r v e d e t y d ske D i a l e c t e r , s o m b ø r p u r i f i c e r e s , saasnart m an har M a g t dertil. D e tydste m ili taire og civile Autorite ter be­gyndte derfor faa D a g e efter In vas ionen paa denne P u r i f i c a ­t io n , og er først S le s v ig erobret og germaniseret, saa vil m an ligesaa ivrig tage fat paa J y l lan d . D e t har viist sig som en stor V ildfarelse, ligeoverfor en saadan M odstander a t forlade T ra c ta te rn e s G ebce t , de folkeretlig og statsretlig fastsatte G ræ n d se r , for at forsøge Underhandlinger om nye G ræ ndser efter det nationale P r in c ip . D e t har viist sig, a t de erobringssyge tydske P a r t i e r og S t a t s m æ n d ingenlunde lode sig forsone og tilfredsstille ved at erholde Holsten og Lauenborg udleverede, som nationaltydste L a n d e , til fri Disposition. I m o d F o rb un d s trac ta te rn es Aand og Bogstav, som kun fjende souveraine Fyrste r i de enkelte tydske Lande, tog det unge, na tionale T ydst land ikke allene disse, den danste Konges T e r r i to r ie r til sig og begyndte sit Regimente med at assætte og udstøde ham af Forbuudsfyrs te rnes S e l - stab, men det greb strax videre, reclamerede S le s v ig som et

183

t i t Holsten horende Stykke Land og gik derfra til Jy l lan d , der h a r samme S p r o g som det nordlige og mellemste S l e s ­vig og derfor med samme R e t kan indlemmes i den a lm in ­delige, tydstnationale Kirke. At partere den ved T rac ta te r og natu rlige Grcendser consoliderede H a lv o , for a t standse den graadige E ro b re rs Forfolgelser ved a t tilkaste ham et Stykke efter det andet, er derfor udentvivl en urigtig Politik.

Ved at folge samme er m an naaet derhen, a t i den senere T id næsten alle E u ro p a s Politikere have syslet med a t dele den lille danske H alvo efter na tionale Grcendser.

S k a l det nationale P r in c ip for F rem tiden være E u ro p a s høteste L o v , hvorfor deles da ikke R u s l a n d , P reu ssen , D s te r r ig , F rankr ig og E ng lan d efter saadanne Grcendser? H v o r fo r deler m an ikke S v e i t s , der omfatter 3 N a t io n a l i ­te te r? S a g e n er, a t i alle disse Lande anerkjeudes S t a t s - principet af Regjeringen som hoieste Lov, og hævdes med E nerg i . H vorfo r stal D a n m a rk , imod alle hoitidelige T r a c ­ta te r og G a ra n t ie r , allene gjore en Undtagelse? D e t meget omtalte F or l ig med Tydst land af Aaret 1 8 5 2 , hvoraf de tydske S to r m a g te r nu ville udlede en retmæssig G ru n d til den danste S t a t s Oplæsning og D e l in g , blev afsluttet paa S ta t s p r in c ip e t s og S ta t se e n h e d e n s B a s is . D e n kgl. K nnd- gjvrelse, som Osterr ig - P reu ssen havde for langt og antaget „ a ls I n h a l t der V ere inbarungen" , stiller som ledende G r u n d ­sætning fo r a n , a t a l l e R i g e t s D e l e s k u l l e f o r e n e s t i l e t v e l o r g a n i s e r e t S t a t s l e g e m e , v e d f æ l l e d s B e s t y r e l s e og F o r f a t n i n g .

D e n samme G rundsæ tn ing ud ta les af Ø f t e m g og P re u sse n , bl. A. i B i l a g til Depeschen af 26de Dec. 1851, hvor det hedder: „ d e r K a i s e r l i c h e H o f v e r n i m m t m i t B e f r i e d i g u n g d e n E n t s c h l u ß S r . M a j . d e s K ö n i g s v o n D a n e m a r k , n a c h B e r a t h u n g . mi t d e n P r o ­v i n z i a l s t ä n d e n d e r g e d a c h t e n H e r z o g t ü m e r , e i n e o r g a n i s c h e it l td g l e i c h a r t i g e v e r f a s s t ! n g s m ä ß i g e V e r b i n d u n g s ä m m t l i c h e r L a n d e s t h e i l e z u e i n e r g e s a m m t e n M o n a r c h i e h e r b e i z u f ü h r e n , und vermag

184

der Kaiserliche Hof diese Willensmeinung des Königs n u r a ls auf die E r fü llu n g einer unabweislichen A u f­gabe gerichtet anzuerkennen u. s. w. So aufrichtig aber Sr. Maj. der Kaiser die Ruhe und Wohlfart des Dänischen Reichs durch eine seinen Bedürfnissen angemessene definitive Organisation baldmögligst befestigt zu sehen wün­schen, eben so zuversichtlich überlassen Allerhöchstdieselben Sich der Hoffnung, daß die Dänische Negierung bei ihren auf diesen wichtigen Zweck gerichteten Bestrebungen nicht etwa den I ns t i t u t i onen , welche dem eigentl ichen König­reich Dänemark während der letzten Jahre ve r ­l iehen wurden, eine ausschließliche Bevorzugung znwenden, sondern daß sie dabei die bleibenden Verhäl tnisse der gesammten Monarchie und den Zweck der inneren Kräf t i gung ihres Verbandes zu einemGanzen als die einzig sichere Richtschnur vor Augen haben werde. Einmal hierüber beruhigt, werden Sr. Maj. der Kaiser nicht säumen, an der Sicherung jenes Verbandes durch völkerrechtl iche Verbürgung einer gemeinsamen Erbfolge in alle Theile der Monarchie mit anderen befreundeten Mächten Sich zu betheiligeu." Raar hertil svies, at begge Stormagter den Gang billigede Ophcevelsen af den forrige fælleds Administration for Slesvig og Holsten, samt hpitideligt er­klærede, at Forbundet ikke havde nogenslags Competent s i Slesvig, saa kan der hos ærlige Folk ikke være mindste Tvivl om de Grundsætninger, hvorpaa Forliget af 1852 var bygget, og fra hvilken Side dette For­lig er brudt. Da Stormagterne ved Londonner-Tractaten af samme Aar ligeledes hpitidelig have anerkjendt det danske Riges Integritet og Cenhed, saa synes de ikke vel at kunne undflaae sig for, efter Danmarks Onske at underhandle paa Basis af Overeenskomsten af 1852. Derved vil Stats- principet i Europa stabiliseres paa det Sted, hvor Thdfk- lands revolutionäre Partier og Regjeringer ville omstyrte det til Fordeel for den nationale Erobringssyge. Er denne

185

farlige, na tionale Crisis overstaaet, saa vil m an af E r fa r in g have læ r t , a t D a n m a rk s Frelse beroer paa energisk F as t ­holden af S ta t s p r in e ip e t og T rac ta te rn e .

M e n P re u sse n og T ydfl land , som til Fordee l for deres lidenskabelige E rob r in g sp la n e r have omstodt disse T ra c ta te r ved listige Agitationer og rabulistiske R etsfo rdre ie lse r , ville snart komme til at staae for E u ro p a s Ø jn e som r o v - g j e r r i g e F r e d s f o r s t y r r e r e . D e ovrige S to r m a g te r v ille , n a a r P reussen paa Londonner-Conferencen vedbliver a t trænge paa det danske R iges O p lo sn in g og D eling , snar t finde det nodvendig t, a t den til alle S i d e r efter B y t te omkringspeidende preussiske Ø r u s V inger m aa beklippes saa- ledes , a t denne Rovfug l herefter nodsages ti l at blive i Ræ rheden af sin Rede. S k a l imidlertid R ig e t , efter den nuværende svære C r is is , som vi h aabe , faven le D eo, a t te r samles , saa synes tvende B etingelser a t udfordres til et saa heldigt Resultat . D e eensidige, na tionale Part ifo le lser og den deraf avlede Folelsespolitik m aa opgives, som forende fra M a a le t . E n Folge deraf vil være, a t Folkets iutellec- tuelle Kræfter ikke længere adsplittes og for tæres i stade- lige, indvortes P art ikam pe, der kun aflede Opmærksomheden fra det P n n c t , hvorimod alle K ræ f te r , a l M ods tand bo r re t tes , nemlig den snedige M odstander i S y d e n . V i kunne af ham læ re , hvorledes endog en flet og uretfærdig S a g kan vinde F rem gang ved S am dræ g t ighed .

D e flesvigholstenfle Agita torer vide for florste D e len selv meget vel, a t deres S a g hore r til denne C lasse , men de holde deres differerende M e n in g e r fljnlte for Verden , og sætte H im m el og J o r d i Bevægelse for at frembringe det I n d t ry k , a t deres S a g er den retfærdigste af V e rd e n , a t hele Folket i H er tugdom m erne vil kjæmpe for den til sidste B lo d sd ra a b e . D e sende, i hele Folkets R a v n , D e p u ta t io n e r og Adresser til alle Fyrs te r og Autoriteter, der formodes a t kunne begunstige deres revolut iouaire P la n e r . F o r Ø ieblik- ket bearbeide de Conference« i Loudon fo r disse P la n e r .

186

De ere vel blevne afviste, men have overgivet de store Samlinger af stesvigholstenste Documented til Forbundets Gesandt, Hr. v. Benst, der vil virke for Secessionen „mit deutscher Trene". (Han har altid toæret en ivrig Slesvig- holstener).

Den tidligere angnstenborgste Agent i London, en Hr. Bernhardt, er kaldet tilbage, og i hans Sted er nylig en Fyrste, Löwenstein-Wertheim, sendt derhen, som bedre vil finde Addang til de diplomatiste Kredse.

Foruden den ivrig flesvigholstenstprenssiste Minister, Grev Bernstorff, virker i London Holsteneren Grev Carl Rantzan for Sagen, ligesom den vceldige angnstenborgste Agitator, Dr. Carl Lorenzen.

Den store Pakke af stesvigholst. Resolutioner og Pro­tester mod Londonner-Tractaten (40 af de holst. Stcender, 109 af saakaldte slesvigske Tillidsmcend, Erklæringer fra Universitetet og andre Corporationer, Byer, Landdistricter etc.) stal af Hr. v. Benst forelcegges Conferencen som Beviis for hele Slesvigholstens Folkevillie.

Hvad er der hidtil fra danst Side gjort for at frem­stille den storartede Humbug, der drives med saadanne Demonstrationer, i det tilborlige Lys? Lidet eller Intet. Det er dog at haabe, at Nodvendigheden af at virke kraftigt imod alle disse Agitationer til det danste Riges Oplosning snart vil iudsees, at Jntelligentsen ikke bor bortodsles i ind­vortes Partikampe. Friheden til alle nyttige Bedrifter bor vistnok elskes og hcevdes, men ikke Frihed til destructive Fore­tagender, til Statssamfundets Underminering og Oplosning. Efter Freden vil man derfor med Alvor sætte sig imod en saadan destrnctiv Frihed, som den tydske Presse og de stats- fjendtlige tyd ske Foreninger hidtil have udovet indenfor Rigets Grændser.

3. Slutningsord.Nærværende lille Skrift er ikke saa meget frem-

gaaet af politist Læsning og Conversation, som af egen

187

E rfa r in g og Observation . F o r fa t te ren s Livsstilling ha r nemlig toæret en saadan, at han, paa selve Begivenhedernes S k u e p la d s , ha r kunnet iagttage de na lionale S ecessionsbe- vcegelser lige fra deres første Begyndelse indtil den anden tydske In v a s io n . H a n har ikke sluttet sig til noget af de u l trana t io na le P a r t i e r , fordi han allerede fra 1 8 3 0 , da S t r i d e n begyndte a t overføres fra de akademiske Forbindelser t i l Folkem asserne , tydeligen indsaae , a t denne nationale Conflict , som fra tydsk S id e kunde fpres med stor O v e r ­m ag t , vilde blive fordcervelig for vor lille S t a t . At det tydfle P a r t i i H ertugdøm m erne , stolende paa den mcegtige H jæ lp , som kunde ventes fra det tydske Udland, fra B e g y n ­delsen til Enden v ar den angribende D e e l , uagtet F ø re rn e bestandig flrege over Undertrykkelse og Uret, det vil E nhver let have bemærket, som længe h a r levet paa S te d e t uden a t antage den politiske Kulsviertro , som P a r t ie t s studerede Ledere have forkyndt fra 1816 til nu.

M a n vil imod dette S k r i f t , hvori en D ee l T ræk ere samlede, som characteriscre de overmodig angribende tydfle nationale P a r t i e r , udentvivl fremhæve, a t det er eensidigt, a t det efter det gamle O rd sp ro g : »Illiacos in tra m u ro sp e c c a tu r e t ex tra!« tillige burde have flildret de danske nationale P a r t i e r s Feilgreb og S y n d e r . M e n deels vilde S k r i f te ts P l a n og S tø r re lse derved være bleven u tilbørlig udvide t, deels er den danfle na tionale Reaction imod de tydfle Angreb af meget senere Oprindelse ( 1 8 3 6 — 3 8 ) og kun a t betragte som et svagt Echo as det vældige tydfle S k r i g ; deels endelig ligger Hovedfeilen, som er begaaet fra danfl S i d e , netop de ri , a t m a n h a r g r e b e t T y r e n v e d H o r n e n e , eller begyndt M odstanden paa det P u n c t , hvor F jenden h a r samlet sin største S ty r k e , nemlig i den exalte- rede na tionale Bevægelse. P a a det nationale Gebeet ere vi ikke allene quantita t iv , men ogsaa qualitativ de S va g e re , og staae som 1 mod 20 . Af disse 2 0 er hver Enkelt atter overlegen i „ G e s i n n u n g s t ü c h t i g k e i t " og „ E n t s c h i e ­d e n h e i t " eller b ru ta l og samvittighedsløs F æ rd for at

188

uaae bet tilsigtede politiske M a a l . D e tydste na tionale P a r ­t ier have besnben ben store Forbeel a t være organiserede i udbredte, tilbeels hemmelige Forbindelser, a t have en over hele E u ro p a udbredt og meget industriel P resse til deres Naadighed og ikke at være bundne til de snevre Grcendser, som S a n d h e d , R e t og Billighed foreskrive de m indre dem o ­raliserede Folkepartier. D e omtalte Partim cend tage som oftest intet andet Hensyn end det, som M a a le t s O pnaae lse kræver, og de vide vel, a t i den store europæiske P oli t ik forer Logn ofte sikkrere til M a a le t end S a n d h e d . At mode en ved sin store O verm ag t paa det na tionale Gebet b ru ta l og overmodig M odstander i den af ham valgte A rena h a r , som Folgerne vise, neppe været velbetænkt. D e n a tiona le F o rsv a rsm id le r vare paa dette strategiske P u n e t saa meget mere utilstrækkelige, som de skandinaviske Folkestammer ( o m ­tren t 7 M il l io n e r ) a ldrig have viist det S a m m e n h o ld mod Udlandet, der udmærker de tydske S ta m m e r .

N a a r en stor M a g t som Frankerig ha r nægtet D a n ­mark aetiv H jæ lp t ro d s alle S y m p a th i e r og T ra e ta te r , f o r d i d e t i kke k u n d e d r i v e F o l e l s e s p o l i t i k , saa bor vistnok en M a g t af 3die eller 4de S to r re l s e endnu mere vogte sig derfor. Ved at betræde den nationale Fole lses- politiks B a n e imod en mere end 2 0 G ange overlegen M o d ­stander overgiver den sig ligefrem til den S tæ rk e re s R e t , eller til den bruta le N a tu r re t . E rfa r in g en ha r lært, a t vi, ligeoverfor den lognagtige tydske Nationalp resse , ikke engang have kunnet overbevise E u ro p a om , a t vi have en n a tu r lig og traetatmæssig R e t til a t beskytte den ældgamle danste, men ved tydste Bestræbelser underkuede N ationa li te t i S l e s ­vig. Tydsterne have ved falste S k i ld r in ge r bragt hele E u ro p a ti l a t t ro e , a t denne naturlige og traetatmæssige Beskyttelse var en tyrannis t Undertrykkelse af deres S p r o g , Kirke og C u l tu r , der burde hevnes ved væbnede O verfa ld . T y d s k e r n e v i l l e e r o b r e , s n a r t i N a t i o n a l i t e t e n s , s n a r t i C u l t u r e n s N a v n . I m o d Osten undertrykke de den flaviste N a tiona li te t for a t fremme C u l tu ren ; imod

189

N o rd e n undertrykke de Folkefriheden for a t beskytte den in d ­vandrede tydste Nationali te t . I m o d saadanne tydste Angreb, hvorved hele G e rm an ien reiser sig som een M a n d , kunne de smaa N abostater n a tu r ligv iis ikke a tie tte forsvare sig. S t i l l e s de ikke under de øvrige S to r m a g te r s Beskyttelse, som N e d e r lan d e n e , S v e i t s , D onaufyrstendøm m erne etc., faa ville de inden føie T id alle vcere opflugte af de graadige G e rm a n e r . D e t er muligt, a t Londonner-Conferencen eller ett senere P a r i se r -C o n g res fø rer til et saadant S t o r m a g t s ­p a tro na t . Im id le r t id ha r den tydst-nationale Agitation været heldig i a t udbrede en stor B eg reb sfo rv ir r in g med Hensyn t i l den dansk-tydste S t r i d i alle europæiske Cabinetter, hvilket udentvivl ha r virket stadeligt p aa den hele Krig og vil virke stadeligt paa F redsfln tningen. D e t kan vel tteppe betvivles, a t denne F o rv ir r in g havde været meget tnindre og T i lbø ie - ligheden til activ Understottelse større hos de ikke - tydste M a g te r , dersom S t r id e n f ra vor S i d e v a r bleven før t mere p aa det s tats- og folkeretlige G ebee t , og mindre p aa det na tionale . T h i p a a d e n i n t e r n a t i o n a l e og t r a c t a t - m æ s s i g e A r e n a e r e v i a a b e n b a r t s t æ r k e r e e n d v o r e M o d s t a n d e r e , der kun kunne drage Fordeel af T r a c - ta te rne, efterat have bortra isonnere t og fordreiet deres Aand og Bogstav. M e n ved et saadant falst S p i l kunne alle fremmede D ip lo m a te r let see dem i Kortene. S a a l e d e s have disse D ip lo m a te r ofte bemærket, a t det va r en skammelig Fordrejelse af F orb un d e ts G ru n d lo v e , (der tilsige alle M e d ­lemm er lige Rettigheder) t taa r nogle af disse beherste deres F o rb un d s lan de med absolut M yndighed , medens andre stilles under F o rb un d e ts C ura te l som absolut U m yndige , s. Ex. Kongen af D a n m a rk med Hensyn til Holsten og Lauenborg. H vad vilde der blive af P r e u s s e n , bemærkede Pa lm ers ton i P a r l a m e n te t , t taa r de feudale C orp o ra t ion e r d e r , ligesom i H ols ten , vilde sætte deres middelalderlige Adelsprivilegier hø it over alle nyere T ra c ta te r og F orfa tn inger , som „helliges, ewiges, verbrieftes Landesrecht ? " I b l a n d t de Indvend inger , der ville blive gjorte imod denne Charakteristik, er r imeligvis ogsaa

190

d e n , a t den er tegnet fo r m ø r f og med Animosite t im od den tydsie N a t io n . D e r i m o d m a a bem æ rkes , a t C h a r a c ­t e r i s t i k e n s G j e n s t a n d i kke e r d e n s t o r e , i m a n g e H e n s e e n d e r h ø i st r e s p e c t a b l e t y d s k e N a t i o n , m e n k u n de P a r t i e r o g P o r t i m æ n b , d e r t a l e i d e n s N a v n , h a v e o p k a s t e t s i g t i l d e n s F ø r e r e o g l e d e d e n , i kke t i l Z E r e o g F r i h e d , m e n , e s t e r d e r e s s p e c i e l l e I n t e r e s s e r og P l a n e r , o f t e r e t i l S3 a n æ r e o g U f r i h e d . D i s s e hovmodige P a r t i e r s Charakteristik vilde ikke tegnes san d fæ rd ig , n a a r den ikke tegnedes med mørke F a r v e r . D e r e s Herskesyge og Rovbegjcerlighed gjør T y d ­skerne fo rhad te h o s alle N a b o n a t io n e r og vil, om den v ed ­v a re r , fremkalde store I n v a s i o n e r f ra Vesten og E s t e n ; thi disse N a b o e r kunne ikke længe holde det u d , bestandig a t ftaae i bevæbnet Leir imod den tru en d e tydske E r o b r i n g s ­syge. I alle N a b o e la n d e s , især i E n g la n d s Folkerepræsen- ta t io n u d ta le r sig da ogsaa en meget stærkere I n d i g n a t i o n im od disse F re d s f o r s ty r r e r e , end d e n , der u d ta le s i dette S k r i s t . O g faa demora liserede ere m ange af disse hovmodige P a r t i f ø r e r e , s. Ex. de flesvigholstenske, a t de idelig sirige over Undertrykkelse, m ed en s de kun tænke p a a a t undertrykke de res fredelige M e d b o rg e re og reise sig im od Alt, hvad der ikke er efter deres P l a n og H oved . D e reife sig ikke allene im od D a n m a r k og deres re tm æssige Fyrs te , m en endog imod P r e u s s e n s , F o r b u n d e t s eg S t o r m a g t e r n e s B e s lu tn in g e r (s. Ex. i L o n d o n n e r - T r a c ta t e n ) , n a a r disse ikke svare t il de res P l a n e r . D e t te academisie og feudale A ris tokra ti , der vil beherske E u r o p a , u d g jø r i S a n d h e d allene „ d e n u n g l ü c k ­l i c h e n , v e r l a s s e n e n B r u d e r s t a m m . " M a n vil ogsaa bebreide den næ rv æ ren d e C h a rac te r i s t ic a t ben er ho ld t fo r a lm in d e l ig og ikke f r em fø re r tilstrækkelig D a t a , locale og personlige N o t i t s e r , t i l B e v i i s fo r de ud ta l te Anskuelser. D e r t i l kan sv a re s , a t in te t er lettere end til enhver T id a t f rem fø re en stor M æ n g d e as saadanne V i d n e s b y r d , og a t betydelige S a m l i n g e r af denne A r t ikke have m angle t. M e n H ensig ten v a r kun a t levere en B ro sch ü re , ikke en Række as B i n d om den dansk-tydsie S t r i d . Ved a t f rem føre de o m ­ta l te personlige og locale N o t i t s e r , vilde m a n desuden have givet S k r i s t e t en denuncia to r is i C h a ra c te e r , hvilket ønskedes u n dgaae t . D e tydsie P a r t i f ø r e r e have ved deres S k r i f t e r og B e d r i f t e r selv sørget f o r , a t den næ rv æ ren d e Charakteristik er bleven stillet p a a en bred og solid B a s i s . D e have selv leveret m ange og gode I l lu s t r a t io n e r t i l den. h e r givne T ex t .

191

Dersom Nogen skulde formene, at Preussens Fremgangs- maade i den dansktydske S trid er bedømt for strengt og uretfærdigt i nærværende S k rift, saa giver han derved kun tilkjende, at han ikke noiagtigen har iagttaget og overveiet de snedige Erobringsforsøg, som denne M agt, der hurtig v il svinge sig op t il en Stormagt, eller, som det euphemistist kaldes, t i l en „W e lts te l ln n g " , planmæssig har fulgt i de sidste 2 Decennier. Det sidste planmæssige Forsøg t i l Opløs- ning og Deling as det danske M onarki, er i mange Hen­seender et mere skandaløst Optrin i Verdenshistorien, end Polens Deling mod S lutning af det forrige Aarhundrede, som ogsaa indlededes og dreves af Preussen. Hvad der udførtes ved Veichselstrømmen ni eb brutal Magt, det udføres nordenfor Elben ved den mest raffinerede List. Tvende Gange indledede man Angrebet ni eb en systematisk, literair og d i­plomatisk Kamp mod de Danske, der varede over 10 Aar (1836— 1848 og derefter fra 1852 t il 1864), for at frem­kalde en almindelig Misstemning i Europa imod Danmark, isolere det, og formaae de øvrige Magter t il at indtage en passiv Tilstuerstilling under Angrebet. Dette Oiemed op- naaedes ved en Syndflod af falske Beskyldninger, ophidsende Calumnier og løgnagtige Insinuationer, som den, tildeels velbetalte tydste Presse daglig udslyngede imod den saa- kaldte „dänische Misregierung".

Da Folkenes Ophidsning og Cabinetternes Misstemning var opnaaet og en intim Alliance med det nationale Oprørs­parti i Hertugdømmerne samt med andre tydste Stater bragt i S tand, skred man pludselig t i l Angrebet med hele Tydstlands Magt (1848 og 1864) begge Gange under falske Foregivender. 1848 rykkede Preussen ind i Landet som Bestytter. Det vilde deels beskytte Danmark mod de demo­kratiske Folkesværme, deels vilde det beskytte Hertugdømmer­nes (Adelens) Privilegier fra 1460. 1864 rykkede Preus­sen, i Forening med Osterrigs og Forbundets Tropper, ind, for at beskytte den tydske Nationalitet (som intetsteds var truet) og for at sikkre sig et Pant for Opfyldelsen af For­pligtelser, som man falsteligen paastod Danmark havde over­taget 1851 og 52. Men saasnart Preussen havde Pantet (den danske Halvøe) i Besiddelse, førte den troløse Erobrer et heelt andet Sprog. Han havde dysset de ikke-tydste Magter i Søvn med gjentagne Erklæringer, at han ikke vilde erobre, men holde fast ved Londoner-Tractaten om Danmarks Integritet. Nu derimod erklærede han Halvøen

192

for et erobret Land, hvoraf han i det Mindste vilde beholde Halvdelen; thi det æble preussiske Blod kunde ikke flyde sorgjæves; de ulykkelige Slesvigholsteuere kunde ikke atter overgives til boti ft Hævn og Tyranni, og Krigen havde op­hævet alle Tractater, ogsaa Londoner-Tractalen. Kongens Broder, Prinds Frederik Carl, lovede i Slesvig en For­samling as Rebeller, som bragte ham deres Hyldest, at de ikke a tte r skulde tomme it it b e r b o n s f Herredøm m e, og fra Berlin sattes Adresser i Circulation, hvori Under­skriverne skulde bede om Slesvigs Optagelse i det store preussiske Rige. I Londoner - Conserencens Mode as 17de M aj d. A. erklærede Preussen og de andre tydste Fuldmægtige, at det dhnastiste Arvesporgsmaal ikke kunde discuteres og asgjores i London, da det var en reen tydst Sag. Ikke Londoner - Tractaten, men Hertugdommernes Selvstændighed og noie Forbindelse som tydste Forbunds­lande, maatte være den Basis, hvorpaa Underhandlingerne allene kunde fortsættes! ! Saaledes har Preussen afkastet Masten og det vil beroe paa det ovrige Europa, om det vil taale en saa trolos Erobringspolitik, som sonderriver de nyeste Tractater og trodsig erklærer Vestmagterne, at de ere uberettigede at frarive Thdstland det Bytte, fom det mere med List end med Magt har grebet.

Tie Vestmagterne til denne verdenshistoriste Skandale og lade Danmark opstuge af det graadige Preussen, saa er det ude med deres Magt og Anseelse i Europa. De og deres Tractater, Lovter, Garantier ville herefter kun være til Spot og Latter i Historien. Preussen vil med storre Ive r fortsætte sin listige Erobringspolitik og om foie Tidannectere de mindre tydste Stater, Nederlandene, Sveits o. s. v., eller dele broderlig med østerrige. Derpaa v il det gaaelos paa Elsaß, Lothringen og andre franske Prvvindser, som tilforn tilhorte det hellige, tydst-roinerste Rige. Vestmagterne synes at ville opvaagne for sildigt, efter at Herredømmetover Østersøen er gaaet over i Preussens Haand, og detconsoliderede Tydskland har vundet Kræfter nok til at fore- strive Frankrig og England Love. Vestmagternes Passivitet i den dansk-tydste S trid tilskrives nu allerede af alle tydst- natiouale Politikere, udelukkende Frygten for at indlade sig i Kamp med Germanien, der af Forsynet er bestemt t il at beherske Europa.

193

VI. B i la g .Uddrag af Vidneforklaringer, afgivne for Netten af for­

drevne Embedsmlrnd fra Slesvig.

1. BroopslMmaud Block (Levensau),

den 10de M a rts 1864.

For Retten mødte Premierlientenant A u g u s t He i nr i ch B l ock , 52 Aar gammel og født paa Lyksborg [i Hertugdømmet S lesvig), Broopsynsmand ved Levensau ved Eiderkanalen. Han forklarede under Eds Tilbud:

Den 1ste Februar K l. 5-̂ /4 om Morgenen indfandt sig. medens Komparenten*) endnu laae i Sengen, en formeentlig dansk Underof- ficeer med Ordre fra den danske Forpostkommandør om at lade Broen, der var trukken op, falde ned. Komparenten gik da ud endnu i Morgensto og lod Broen falde, og kort efter marcherede den preussiste Armee over Broen. I Folge med den strømmede en Hob civile Folk ind, og disse grebe uden Videre fat i Kompa­renten og afleverede ham, uagtet han protesterede herimod og henviste til, at han var en født Slesviger, t i l den første preus­siste Afdeling som en farlig Fange. Komparenten maatte nu i de nærmest paafølgende Dage bestandig færdes med den preussiste Afdeling, hvortil han var afleveret. — Efter i 2 Dage i M o r­gensto at have marcheret om med dem, nægtede Komparenten at kunne udholde det længere og blev derfor sat paa en Fourage­vogn, paa hvilken han nu stadigt maatte folge Afdelingen, indtil han, efterat være forhørt paa Lyksborg S lo t Nalten mellem den 7de og 8de Februar, blev transporteret t i l Flensborg og derefter

* ) „Kom parent" o : den, der møder for Dommeren — den, over hvem Forhøret optages.

13

194

t i l R e n d s b o r g . F o r s t i F l e n s b o r g lykkedes det K o m p a r e n te n a t faae sine M o r g e n f lo ombyttede med et P a r S t ø v l e r . I R e n d s ­bo rg blev han sat p a a fr i F o d og begav sig t i lbage t i l Levensau , h v o r der i h a n s F ra v æ re lse t re G a n g e havde indfunde t sig civileP e r s o n e r fo r a t bemægtige sig h a n s P e r s o n . D a h a n v a r kom­men t i l b a g e , in d fan d t sig 1 4 D a g e efter a t t e r en H ob civileP e r s o n e r fo r a t bemægtige sig K o m p a re n te n , der nu m aa tte reddesig ud af et V in du e bag om H u se t , og h a n begav sig dereftert i l fods t i l R e n d s b o r g , h v o r f ra h a n over H a m b o rg og Rostock reistet i l K jo b e n h a v n . K o m p a re n te n t i l f s ie r , a t h a n , uanfcet fo rn æ v n tecivile P e r s o n e r , ikke vilde have fo r lad t sin P o s t , n a a r ikke T i l ­standen i Kiel havde væ re t s a a d a n , a t G jen ta ge lse r idelig kunde ventes . E f te r a t nemlig p a a P r e u s s e r n e s F o r l a n g e n d e o m , a t Kiel f lu ide være en E ta p p e s ta t io n , de tydfle F o r b u n d s t r o p p e r vare trukne b o r t f r a denne B y , herflede d e r , efter hvad K o m p a re n te n med S ikkerhed veed , den storste L ov løshed . P r æ te n d e n te n og h a n s M in is tre gerere sig stadigt som de R e g ie r e n d e , lige u nd e r Ø m e n e p a a 3 0 0 0 preussiske S o l d a t e r , som ligge i B y e n , men som ligefrem e rk læ re , a t de ikke b lande sig i , hvad der iov r ig t p a s s e re r , da de kun ere der for E t a p p e n s S k y l d . F r a Kiel af- g aae f r a T id t i t anden , uden M o ds tan d f r a det preussifle M i l i - t a i r s S i d e , civile Hobe ind i det S lesv ig ske og afsætte da E m - b e d s m æ n d , som ikke ere yndede p a a G r u n d af deres loyale S i n d e l a g .

2 . Borgermester Leisner (E kern fo rde ) .den 19de Februar 1864.

F o r R e t ten mødte J u s t i t s r a a d C h r i s t o f f e r L e i s n e r , 51 A a r gammel, f ed t i H a d e r s l e v , K a n d id a t f r a Universitetet i Kiel, Borgerm es te r i E ke rn forde . K o m p a re n te n fork larede u nd e r E d s T i lb u d F o lg end e .

D e n lstc dennes henad M id d a g rykkede de forste preussifle T r o p p e r ind i E k e r n f o r d e , efterfulgte af en M æ n g d e S t u d e n t e r f r a K ie l , kjendelige p a a deres H u e r og forsynede med B a a n d af de oprørske F a r v e r . T i l disse sluttede sig nu B y e n s P ø b e l og

195

en D e e l af B o r g e r n e , og denne Mcengde fo re tog sig nu r u n d t i B y e n a l lehaa nd e Excesser u n d e r Afsyngelsen af S a n g e n „ S c h le s ­w igho ls te in" . Tilsidst samlede M æ n g d e n sig udenfor K o m p a - r e n te n s H u u s og nedrev P o l i t i f f i l t e t , hvorefter K o inp a ren ten be­vægede en af B y e n s S e n a t o r e r , N . N . , t i l a t gaae til denO vers tkom m andcrende p a a S t e d e t , en preussisk M a j o r , for a t u d ­bede Besty t te lse for K o m p a r e n te n s P e r s o n . S e n a t o r e n kom imid­lertid t i lbage og e rk lærede , a t M a j o r e n , h v is N a v n iø v r ig t v a r K o m p a re n te n u bek je nd t , havde nægtet a t yde nogen Beskyttelse. E s t e rh a a n d e n in d fan d t sig flere preussiske Underofsicerer i A n ­ledning af Rekvisit ioner h os K o m p a r e n t e n ; ogsaa t i l disse e r ­klærede h a n , a t han fo r a t præstere det F o r l a n g t e m a a t te have pe rson lig Beskyttelse, og disse U nderofficerer lovede a t fo rebringe Bedkommende dette F o r l a n g e n d e , men h a n fik inte t S v a r , ogU o rd n e rn e vedbleve u fo rs ty rre t . H en im od K l . 5 in d fa n d t sig h osK o m p a re n te n A d ju ta n te n h o s den øve rs tk om m and eren de og e r­klærede h a m , a t h a n ikke kunde vente nogen Beskyttelse f r a M i - l i t a i re t s S i d e fo r sin P e r s o n , samt betydede ham a t reise, hvilket T i lh o ld K o m p a re n te n erklærede a t ville efterkomme, h v o r p a a denne Ofsiceer lovede ham den f o r n s d n e Esco r te t i l a t komme ud af B y e n . H a n steg K l . 7 t i l v o g n s t i l ligemed sin K one og P le ie - d a te r og k jorte nu ud af B y e n ad Kie l ti l , med V o g n e n e r ö r ­tere t t i l U d gan gen af B y e n af to preussiske U h la n e r . O m t r e n t */9 M i i l f r a B y e n stødte V o g n e n p a a en preussisk P a t r o u i l l e , hvis F ø r e r , en Underofficeer , e f tera t en tilstedeværende civil P e r ­son havde e rk læ r e t , a t K o m p a re n te n v a r en D a n sk , rev V o g n ­d ø ren op og h o ld t K o m p a r e n te n en K a r a b i n fo r B r y s t e t , h v o r ­efter h a n lod eit af P a t r o u i l l e n s M an dsk ab stige op p a a Bukken og kjore V o g n e n u n d e r Eskorte af to M æ n d t i l fods t i l det preussiske H ovedkvar teer p a a H ohen lied . A nkommen her t i l m a a t te K o m p a re n te n stige ud af V o g n e n , men fik, e f tera t have fo red rage t S a g e n fo r de preussiske O ff ice re r , der he r vare forsamlede, af en ham iøv r ig t ubekjendt M a j o r , h v is N a v n h a n dog t r o e r v a r v. R o o s af G e n e r a l s t a b e n , T il ladelse t i l a t kjore t i l K ie l , hvo r h a n ankom samme Aften . K o m p a r e n te n t i l fø ie r , a t h a n p a a Veten t i l Hohen lied blev b ehan d le t b r u t a l t af de preussiffe S o l -

13*

196

Later, der eskorterede Vognen, og som blandt Andet lode begge Vogndøre staae aabne fo r, som de sagde, at kunne hore, hvad han talte med sine Damer. Paa Reisen fra Kiel t it Altona nceste Dag blev han forst paa Banegaardcne i Kiel og Ncumün- ster forhaanet af der forsamlede Hobe, — i Kiel vare disse Hobe blandede med preussisk M ilita ir . Da han endelig paa Banegaar- den i Pinnebcrg atter saae en Hob forsamlet og frygtede for, hvad der kunde flee i A ltona, stod han ud fra den modsatte Side af Koupeen og begav sig bagom Toget ind i Pinneberg, hvorfra han paa Foranstaltning af den dcrvcerende Øvrighed blev kjort t i l Hamborg. Hans Kone, der var kjort videre med Toget, har forta lt ham, at en Masse, flere Tusinde Mennefler, ved Togets Ankomst t i l Altona var samlet dersteds, tildeels forsynet med Knipler og sogende efter ham. Leisner var ifær bleven for­hadt formedelst de flesvigholstenfle Journalisters falfle Fremstil­linger af den Tugtelse, han som Politimester havde tilkjendtSlagter Büschels Sen.

3. Toldassistent Rasmussen (Langholt).

den 22de M arts 1864.

For Retten mødte C a r l Howi t z R a s m u s s e n , 39 Aar gammel, født i Ringkjøbiug, Toldassistent i Langholt ved Ekern- førde.

Komparentcn forklarer under Eds Tilbud, som følger: Han havde Toldopsynet paa Ekcrnførde Bugt og som saadan en større kongelig Seilbaad og en Jolle t i l Disposition. Den 3die Fe­bruar om Morgenen var han inde i Ekcrnførde og erfarede der. at de kongelige Embedsmand vare fordrevne fra Byen, og atKføbmand Lange dersteds havde overtaget Ledelsen af de offent­lige Anliggender. Komparentcn traf denne paa Gaden og sagde uopfordret t il ham, at han ikke agtede at forlade sin Post.Efterat have raadfort sig med den kongelige Kommissair, Baron Hugo v. Piessen, og af denne at have faaet Tilsikkring om Be- flyttelse, saalange han selv formaaede det, tilligemed et Raad om at forblive paa sin Post, saaloengc indtil man med Magt for-

197

drev h a m , vendte h a n t i lbage t i l sit H je m , h vo r samtidig en P o g n mcd 6 M a n d in d fa n d t sig med skriftlig O r d r e f r a K jp b - m a n d Lange t i l a t bemægtige sig det s tørre T o l d f a r t s i . K o m p a - r e n te n kunde ikke fo rh ind re dette. T o T im e r efter ind fand t sig en preussisk P a t r o u i l l e , bestaaende af 2 0 M a n d u n d e r en Lieute­n a n t L e h m a n n , som erklærede K o m p a r e n te n fo r A r r e s ta n t og førte h a m med ti l E k e rn f s rd e , h v o r h a n blev sat i en V a g ta r re s t , hvis D ø r blev laase t og stænger. I denne forb lev h a n N a t t e n og den p a a f s lg e n d e D a g og N a t . D e n 5 te blev h a n f o r t ud og b un d e n med et Reb om A rm e n sammen med R e ts t j e n e r Kjeldsen f r a E k e r n f s r d e H e r r e d , hvo re f te r h a n og Kjeldsen og desuden C ha u s se e b o m fo rp a g te r S s r e n s e n f r a G r a s h o l t ved E k e rn f s rd e og en P e r s o n , der kaldte sig J e b e n s , de 2 sidste sam m enbundne p a a samme M a a d e som K o m p a r e n te n og K je ld sen , bleve slæbte afsted i F ø lg e med et K o m p a g n i af det 3 5 te preussiske R egim ent , f s r t af H a u p t m a n n S t r u e n f e e , t i l B r o d e r s b y i N æ rh e d e n af S l i e n . Alle fire va re t i l fo ds og v a re G je n s ta n d fo r de afskye­ligste F o r h a a n e l s e r i O r d og T r u s l e r af hele den M a s s e F r e m ­mede , som vare s t rsmm ede t i l og va re forsamlede p a a Veien. Preussiske S o l d a t e r og en enkelt preussisk Arti l leriofs icecr, som de passe rede , behandlede dem ikke bedre, n a v n l ig i Henseende til S k j e l d s o r d , h vo r im od K o m p a r e n t e n , idetmindste for sit V edkom­mende . h v o r h a n t r a f p a a F o lk f r a E g n e n saavelsom i E k e r n ­f s r d e B y , kun m sd te en u fo rbe h o ld e n t fo r D a g e n la g t Beklagelse og Dee l tage lse . I n g e n af F a n g e r n e sik A n de t a t spise end t ø r t B r o d , og de m a a t te lædske sig med S n e e , de samlede p a a M a r ­ken. I B r o d e r s b y lod m a n dem t i lb r inge N a t t e n , bestandigtsam m enbundne to og t o , i c tt G r s f t h os en F e l t v a g t . D a g e n efter bleve de t r a n s p o r t e r e d e op i A nge l , men a t t e r fø rte t i lbage t i l K a p p e l , h v o r de forb leve hensiddende i P o l i t i a r r e s te n t i l den næste M o r g e n . S o m et E x em p e l p a a P r e u s s e r n e s A dfæ rd mod dem a n f ø r e r K o m p a r e n t e n , a t da de kom til K a p p e l . beordredef o rn æ v n te S t r u e n s e e sine F o lk t i l a t sørge f o r , a t F a n g e r n e fikdet fletteste K v a r t e r r . D e n 7de om M o r g e n e n bleve K o m p a re n te n og de andre T r e a t t e r b un dn e sammen og t r a n s p o r t e r e d e ud til en B y i A n g e l , D o l l e r u p h o l t , hvo r m an indespærrede dem i 4

198

Dage i cn Kostald, bestandigt under Bevogtning. Derefter blevc de ligeledes sammenbundne forte t i l Flensborg og fatte i det saa- kaldte Tugthuus. Efter 4 Dages Forlob blev Komparenten overfort t i l Politiarrestcn Uagtet han gjentagcnde indstændigt ved enhver Lejlighed havde anmodet om at komme i Forhor, blev han forst den l8de Dag efter sin Arrestation bragt for „én Assessor hos Civilkommissairerne", som Kommandanten i Flens­borg betegnede ham. Der blev imidlertid ikke gjort Komparenten nogetsomhelst Sporgsmaal, men han fik blot den Erklæ ring, at der ingen Grnnd forelaae t i l hans Arrestation, og at han kunde begive sig tilbage t i l f it Hjem. Han blev nu sat paa fr i Fod og meldte sig t i l Overtoldinspekteuren i Flensborg, paa hvis O p­fordring han afgav en Erklæring om sin Underkastelse, hvorefter han begav sig t i l sit Hjem, hvor hans Kone, en fodt Kappcler- inde, og hans 6 B orn vare forblevne. Ved sin Hjemkomst fandt han imidlertid sin Post ophævet af en Person ved Navn Toms, som tidligere havde været Oppeborselsbetjcnt i Arnæs, men var bleven afskediget derfra af den Kongelige Negjering og nu var kommen i Besiddelse af Toldforvalterembedct i Ekernforde.

4. Amtmand Holstein (Slesvig By).

den 17de Februar 1864.

For Retten modte Kammerherre U lr ic h A d o lp h von H o l­s t e i n . 60 Aar gammel, fodt i Itzehoe, examineret i Retsviden­skaben 1825 ved Examenscommissionen i Glückstadt, Amtmand i Gottorp og Hütten Amter, Ridder af Dannebroge og Danne­brogsmand.

Komparenten erklærede under Eds Tilbud Folgende: Hans Embedsbolig laae i Frederiksberg fden sydlige Deel af Slesvig B y ) , og Komparenten har ikke Natten mellem den 5te og 6te dennes derfra hort nogen væsentlig Forstyrrelse af Ordenen. Den 6te dennes fandt han stadig sit Huus bevogtet af endeel ham ubekjcndte Personer. Han havde onsket at sætte sig i Forbin­delse med den Officeer af den fjendtlige Armee, der maatte blive Kommandant i Byen, og sogte flere Gange Oplysninger om.

199

hvem dette v a r , men kunde ikke faae s aadan ne . Heller ikke kunde han faae O p l y s n i n g , om G e n e r a l W r a n g c l v a r kommen til B y e n . Hele D a g e n saae K o m p a rc n te n f r a sit V i n d u e , hvo r ledes V o gn e med fremmede P e r so n e r s trammede sydfra ind i B y e n . K l . 3*/4 ind fan d t sig h o s ham 2 af B y e n s B o r g e r e , den ene S k o m a g e r B e c h m a n n , den anden Gjcestgiver S t e e n , der bare B a a n d med de oprorske F a r v e r p a a B ry s te t og erk la rede h a m , a t de b rag te ham B e fa l in g — saaledes vare udtrykkelig deres O r d — t i l a t fo r lade B y e n inden Kl. 6 . H a n svarede med det S p o r g s m a a l , om denne B e fa l in g v a r f r a G enera l fc l tm arfcha l W r a n g e l , hvilket de benegtede, hvorimod de e rk la red e , a t de havde m o d tag e t B e ­fa l ingen af, som de udtrykte sig, „den flesvigholstenske C o m i te e " , der havde d a n n e t sig i B y e n og n u havde M a g t e n t i l a t skaffe sine B e fa l in g e r Lydighed. D a K o m p a rc n te n e r k l a r e d e , a t h a n ikke kjeudte en saadan A u to r i t e t , udviklede de n a r m e r e , hvo r ledes de va re villige lil a t indcstaae for h a n s og h a n s F a m i l i e s S i k ­kerhed, h v is han forlod B y e n Kl. 6 , m en ikke indestode foriN o ge t , hv is h a n forblev l ä n g e r e . D a han svarede , a t det a l t - saa blev h a n s S a g og h a n s A n s v a r , om h a n blev t a n g e r e i B y e n , c rk la rede de , a t hvis han ikke strax gav sit O r d p a a a t fo r lad e B y e n inden K l. 6 , kunde m a n ligesaa god t begynde strax, og g jo rde i det samme en B evage lsc mod V i n d u e t , f ra hvilket m a n nu saae en Hob M ennesker , alle K o m p a rc n te n ubekjendte, forsamlede p a a G a d e n u den for h a n s B o l ig . H a n c rk la rede nu , a t h a n veg for M a g te n , og forlod henved K l . 6 S l e s v i g . P a a Veien mellem S l e s v i g og R e n d s b o rg bemarkede h a n stadig T i l ­s t røm ning af civile P e r s o n e r t i l S l e s v i g sydfra . D e P e r s o n e r , som havde samlet sig uden fo r h a n s H u n s , vare hverken vel-k lad te eller sletkladte P e r s o n e r ; de saae ud t i l a t v a r e af detS l a g s F o l k , d e r , som bckjendt , mod en dagl ig G o d tg jø re l s eas 1 6 S k . C o u ra i l t t i l hver, stadigt f r a A l t o n a og H a m b o rgholdes t i l D ispos i t ion i P r a t c n d e n t e n s I n t e r e s s e fo r efter O m -s tand ighedernc a t d ir igeres derhen , hvo r det konvenerer a t anstilleO p r o r og D em onstra t ione r .

200

5. H erredsfoged H jort-L oren zen ( S l e s v i g B y ) .ben 16de Februar 1864.

F o r R e t te n modte H erreds foged i S a t r u p og M a ark jce r H e rrede r . H a n s R u d o l p h H j o r t L o r e n z e n , 3 2 A a r g am m el , fod t i H a d e r s l e v , S t u d e n t f r a S o r o Academi og e ram ine re t i Retsv idenskaben ved A p p e l la t io n s re t te n i F l e n s b o r g .

K o m p a re n te n fo rk la re r u n d e r E d s T i lb u d som fø lg e r :D e n 6 te dennes om M o r g e n e n om tren t K l . 7 gik h a n f r a

sin B o l ig p a a S t o r t o r v e t i A lts tad t fden ostlige D e e l af S l e s v i g B y ) ud fo r a t hore . om R y g te t om, a t den danske Arm ee havde fo r l a d t D an n e v i rk e , v a r sand t . P a a G a d e n , hvo r h a n kom frem, v a r A l t r o l i g t , og af flesvigholstenske E m b le m e r saae h a n ingen f o r p a a O l b r y g g e r B r u n n i n g s H u u s i L o lfus fden mellemste D e e l af B y e n ) . P a a Ti lbagevejen t i l sit H jem saae h a n derimod e n ­deel slesvigholstenske F a n e r e f te rhaanden blive stukne frem p a a Husene. E f t e r a t h a n v a r kommen hjem, kom senere p a a D a g e n , vel o m tre n t K l . 2 , to M a n d , som h an kjendte af Udseende som B o r g e r e i S l e s v i g , men h v i s - N a v n e h a n ikke veed, og t ilkjcude- gave h a m i „ B o r g e r s k a b e t s " N a v n , a t de ikke kunde indestaae fo r h a n s personlige S ikkerhed lcengere end t i l K l . 6 om E f t e r m i d ­d a g e n , h v o r fo r de advarede ham imod a t blive l ä n g e r e i B y e n . K o m p a r e n te n svarede, a t h a n ikke vidste, med hvilken A u to r i t e t de o p t r a a d te , og derfo r ikke vilde have med dem a t g j o r e , og h a n begav sig derefter t i l den fungerende P o l i t im e s te r i S l e s v i g , K a m m er ju nk e r R i e s , fo r i F o r e n in g med h a m a t begjoere m i l i t a i r Assistance t i l d eres personlige Beskyttelse. H a n gik derefter t i l ­l igemed K a m m er ju nk e r R i e s , B egge civilklcrdte, ud fo r a t sogc s a a d a n . I M a d a m e E sse lbachs H o te l t r a f h a n O b e rs t F e l d e g g af R egim ente t C o r o n in i , der im id lert id , e f tera t K o m p a re n te n havde fo re b ra g t sit F o r l a n g e n d e om person l ig Beskyttelse, med a l lehaa nd e U df lug te r sogte a t u n d d ra g e sig fo r a t yde saadan . K o m p a re n te n henvendte sig derfo r t i l en ved S i d e n af h a m siddende hoiere Officeer, som K o m p a re n te n h o r t e skulde vcrre F e l tm arsch a l l ieu ten an t G a b l e n z , D e n n e svarede, da K o m p a re n te n g jen tog sin A n m o d ­n ing t i l ham, a t h a n I n t e t havde der a t b e f a l e , d a h a n D a g e n

201

*cfter skulde rykke frem, og henviste K o m p a r e n te n forst t i l G e n e r a l W r a n g e l og dere f te r t i l C iv i l c o m m is s a i re n , u a g te t K o m p a re n te n udtrykkeligt in d v e n d te , hvad samme Off iceer selv bekræftede, a t ingen af disse v a r tilstede de r . Ad en O m v e i naaede K o m p a ­ren ten derefter t i l sit H j e m , h v o r p a a h a n bestuttede a t fo r lade B y e n , o g . e f tera t have t i l b r a g t N a t t e n i et uden for B y e n l ig ­gende H m t é , næste F o r m id d a g K l . henad 1 0 kjorte t i l R e n d s ­b o rg og de r f ra begav sig over H a m b o r g . W a r n e m ü n d e og M a d t i l K jo b e n h a v n . D a K o m p a re n te n om S o n d a g e n k jorte gjennem S l e s v i g nd af B y e n , v a r der en M æ n g d e Mennesker p a a B enene og meget M i l i t a t e p a a G a d e r n e , men R o l igheden lod ikke t i l a t være væsentlig fo rs ty r re t . D e Ansig ter , h a n saae p a a G a d e r n e af velklædte Folk , vare ham forstordedelen ubekjendte, saa a t han . d e r i o m tren t 4 A a r h a r boet i B y e n S l e s v i g og kjender endeel t il d ens B efo lkn ing , m a a a n ta g e , a t det v a r F rem m ede , der vare s trommede t i l B y e n . O v e r a l t p a a Reisen i Holsten h o r te h a n F o lk ta le om den F o rn o ie l se , de havde h a v t ved a t see H e r r e d s ­fogeden fo r H ü t te n H e r r e d , J u s t i t s r a a d B l a u n f e l d t , der af preuss is t M i l i t a i r v a r flæbt til R e n d s b o r g , sidde p a a et K n ippe H a lm p a a H o vedvag ten dersteds, bevogtet af 2 S o l d a t e r , der tillode E n h v e r imod E r læ g ge lse af efter O m stæ nd ighederne S k i l ­l inger eller ind t i l 2 R d l r . a t tage F a n g e n i O iesyn g jennem den aab ne D o r .

6. Herredsfoged R ies (S lesvig By).den 18de Februar 1864 .

D e re f te r m odte O t t o O v e J o h a n T h e o d o r K l e i b c r g R i e s . 4 7 A a r gammel, fod t i B u r g p a a F e m e r n , K a n d id a t f ra Universitetet i Kiel , K a m m e r ju n k e r . H er reds fo ged i S t r u k s t r u p H erred , R idd e r af D a n n e b r o g e , og fork larede u nde r E d s T i lb u d :

K o m p a r e n t e n , der boe r i A l ts tad t , v a r f r a den 3die dennes konstitueret som P o l i t im es te r i S l e s v i g B y . E f t e r a t D a n nev irke - stillingen v a r fo r l a d t af de danske T r o p p e r om Aftenen den 5te dennes, fo r lo b N a t t e n r o l i g t , mcd Undtagelse a f , a t nogle efter­lad te M a g a s in e r va re bestemte til a t p ly n d r e s af P s b e le t t , hvilket

202

blev fo rh in d re t ved, a t nog le af B o r g e r n e ho ld t V a g t ved dem, og a t et S t e d i B y e n en P l a k a t om P rc e ten dcn tens P r o c l a m a t i o n blev opflaaet , men a t t e r nedreven. D e n 6 te dennes om F o r m id d a g e n K l . 9 m o d to g h a n B u d om, a t M a g i s t r a t e n v a r t i l sag t af F e l t - m arscha l l ieu tenan t G a b lc nz t i l a t mode p a a S l o t t e t . K o m p a r e n - ten, den konstituerede B orge rm e s te r og 2 S e n a t o r e r i n d fa n d t sig derefter i E m b e d S d ra g t hoS G e n e r a l G ab lcnz , der ta l t e med dem an g a a e n d e de eventuelle Leverancer, som B y e n vilde have a t prae- s tere; men da K o m p a rc n te n derefter spurg te h a m , hvo r ledes han (G a b le n z ) vilde forholde sig i T i l f a ld e a f , a t P r ä t e n d e n t e n blev p roc lam ere t , svarede h a n , a t derom b ro d h a n sig ikke. D a K o m p a r c n te n kom hjem f ra dette M o d e , t r a f h a n i sin S t u e to B o r g e r e , og disse tilkjendegave ham nu, a t h a n havde a t fo r lad e B y e n inden K l . 6 . D a h a n ti lk jendegav dem sin F orbause lse herover , og spu rg te d e m , f r a hvem de vare sendte , svarede de „ f r a de D e p u te r e d e " . D a h a n he r t i l svarede, a t dette v a r u san d t ,da h a n u m id d e lb a r t fo r inden havde vceret sammen med disse,svarede bemeldte B o r g e r e temmelig fo r le g n e , a t det v a r „ K o m i ­teen h os B r u n n i n g , D r . S a g e r " , der havde befalet det saa ledes . I det S a m m e kom to a n d re B o r g e r e ti l , der sagde t i l ham , a t det v a r for h a n s egen S ikk e rh eds S k y l d , m a n anm odede ham om a t fo rlade B y e n , og da h a n derti l svarede, a t h a n saa vilde gaae ud i sit H e r r e d , h v o r m a n onskede, a t h a n fkulde blive, sagde disse B o r g e r e , a t det havde m an I n t e t im o d , n a a r h a n b lo t fo r lod B y e n ; men da h a n der t i l svarede, a t h an i a l t F a l d vilde komme t i lbage M o r g e n e n e f te r , fo r a t ta le med G e n e r a l W r a n g e l , erklcrrede d e , a t dette p a a ingen M a a d e kunde skee. — P a a Veien t i l R e n d s b o r g saae h a n M a s s e r af Mennesker s t r sm m e sydfra t i l B y e n .

7. Herredsfoged Knudsen (S lesvig By).den 18de Februar 1864.

D e re f te r m s d te H a r a l d A u g u s t V a l e n t i n K n u d s e n ,f s d t i H e ls in g o r , 4 0 A a r g a m m e l , cxamineret i R etsv idenskaben ved A p p e l la t io n s re t t e n i F l e n s b o r g , H erreds foged i A r n s og T r e ia

203

H e r r e d e r , R id d e r af D a n n e b r o g e . H a n fork larede u n d e r E d s T i lb u d F o lg e n d e :

O m Aftenen den 5 te dennes K l . 7 ind fan d t sig h os K o m - p a rc n te n t r e B o n d e r f r a B u s t r u p , der l igger i h a n s H e r r e d , og anmodede h a m om u n d e r ingen O m stæ nd ighede r a t fo r lad e sin P os t . H a n spurg te ikke om A n ledn in ge n t i l denne A n m o d n in g , men sluttede deraf , a t disse B o n d e r havde h o r t de samme R y g te r , som h an selv a l t den 4de dennes havde h ø r t , a t D annev irkes t i l - lingen vilde blive f o r la d t og tydfke T r o p p e r den 6 te dennes rykke ind i S l e s v i g . N a t t e n mellem den 5 te og 6 te fo r lo b ro l ig i L o lfns . h v o r han boede. O m M o rg e n e n K l . 6 , inden ostcrrigste T r o p p e r havde passe re t L o lfus , v a r der k u n , saavid t h a n kunde see, hoist to slesvigholstenfle F l a g , det ene h o s O l b r y g g e r B r u n ­n ing og det ande t h o s fo rhenvæ rende K jo b m a n d S c h m i d t , der boer l igeoverfor B r u n n i n g . D e forste ostcrrigste A fdel inger p a s ­serede forb i K o m p a r e n te n s H u u s uden nogensomhelst D e m o n s t r a ­t ion f r a B efo lk n in gen s S i d e . E f t e r a l disse vare passerede , blev H e jsn in gen af de slesvigholstenste F l a g mere almindel ig . D e n paafo lg end e ostcrrigste A fd e l in g , der passerede B y e n , v a r ikkun f r a enkelte D r e n g e s S i d e G je n s ta n d for H u r r a r a a b . A l t vedblev a t voere ro l ig t i B y e n , kun enkelte tydste K o ka rd e r bleve seete. E n d n u K l . 10 passerede 4 P e r s o n e r , re t v e lk la d te , men ikke af B y e n s B e fo lk n in g , L o lfu s frem og t i l b a g e , syngende „ S c h l e s ­w ig h o ls te in " . men uden a t dette vakte nogensomhclst D eel tagelse f ra B efo lk n in gen s S i d e . F o r s t henimod K l . 11 kom to aabne V ogne kjorende g jennem L o l f u s , p a a hvilke d e r , efter hvad der senere er K o m p a r e n te n m eddee lt , befandt sig den f r a H a m ­bo rg udviste L i te ra t , G r e v A d a lb e r t V a u d i s s in , den f r a Amnestien udelukkede fo rhenværende K r ig sm in is te r fo r J n s u r g e n t a r m e e n , J a ­cobsen, samt de holstenste A d vo c a te r W ig g e r s og Nitsch. D is se havde stesvigholstcnste F a n e r med sig og sang „ S c h le sw ig h o ls te in " . T i l dem sluttede sig e s te rhaanden enkelte P e r s o n e r , og K o m p a ­ren ten h a r h o r t . a t de begave sig ned t i l S t o r t o r v e t i A l ts tad t for a t p rok lam ere P r ä t e n d e n t e n . D a de kom ti lbage fo rb i K o m ­p a r e n te n s H u u s , v a re de t i l f o d s , ledsagede af et T o g , i hvilket h a n er v is p a a , a t der ikke v a r mere end hoist 2 0 0 voxne

204

M ennesker, og b la n d t hvilke kun 1 0 a 1 2 Ansig ter va re h a m be- kjcndte. E f te r det Kjendskab , som K o m p a re n te n , der i 8 A a r h a r boet i B y e n . h a r t i l B efo lkningen , er h an overbeviist om, a t den overveicnde D e e l h a r være t F rem m ede .

8 . P h ysicu s Hauschnlz ( S l e s v i g B y ) .

d. 18de Februar 1864.

D e r e f t e r mødte C a r l L u d v i g T h e o d o r H a u f c h u l z , 4 4 A a r g a m m e l , født i K j ø b e n h a v n , K a n d id a t f ra K jø b e n h a v n s U n iv e r s i t e t , P h y s ic u s i S l e s v i g B y og t i lhø ren de Landdistr ikt , R id d e r af D a n n c b r o g e . H a n fork larede u n d e r E d s T i l b u d :

F r a det m i l i ta ire H o sp i ta l p a a R a a d h u s e t i S l e s v i g v a r han den 6 te dennes henad M id d a g V id ne t i l P r æ t e n d e n t e n s P r o k l a m e r i n g p a a T o rv e t i A l ts tad t . H vo der prok lamerede ham , kunde h a n ikke see, men der v a r , h vad h a n udtrykkelig lagde M æ rk e t i l , ikke samlet mere end i det Hoieste et P a r H u ndrede Mennesker. D a h a n senere kom h je m , fand t han S k i l t e t over sin D ø r , h v o r p a a der stod „König liches P h y s i c a l " , nedreve t , og fo r t a l t e s det i H u se t , a t østerrigske S o l d a t e r havde væ re t med at rive det ned. K l . henimod 3 ind fand t sig h o s h a m to B o r ­gere af den r in ge re S t a n d , h v is N a v ne v a re ham ubekjendte, og af hvilke den ene, der v a r i beruset T i ls tand , fø r te O r d e t . D e n n e erklærede h a m , i N a v n af „ B o rgc rk om iteen h os B n m n i n g " , a t h a n havde a t fo r lad e S t a d e n inden en Tim e, da h a n s Liv ellers ikke vilde være sikkert, og da han dert i l bemærkede, a t h a n ikke kjendtc nogen „ B o r g e r c o m i te e " og ikke agtede a t lyde nogen s a a d a n , svaredes d e r , a t det havde m an nok tænkt s ig , og m an v a r d e rfo r betænkt p a a a t b ruge M a g t , fo r a t faae ham ud af B y e n . D a h a n derefter vilde sende B u d efter en V o g n , affloge disse P e r s o n e r h a m de t te , samt e rk lærede, a t h a n skulde forlade B y e n t i l f o d s , og da en B o r g e r af den bedre K la s s e , der boede i samme H u u s , vilde følge h a m ud af B y e n , fo rbøde de øgsaa dette. Ledsaget af bemeldte P e r s o n e r m aa tte han nu t i l fods f o r ­lade B y e n .

205

9 . Aetuar Bauditz (F lek k e b y) .

d. 9de April 1864.

F o r R e t te n modte C a r l A d o l p h V a l e n t i n B a u d i t z . 5 0 A a r g a m m e l , f s d t i K j o b e n h a v n , A c tu a r i H ü t te n H erred , og fo rk larede u n d e r E d s T i lb ud , som fø lg e r :

D e n 4de F e b r u a r ind fand t sig h o s K o m p a r c n te n B o n d e ­fogeden i F lekkeby . M a t h i e s T i t j e , og S l a g t e r O elr ich og e r ­klærede, a t de va re komne fo r a t fore tage t n F o r se g l in g af K om - p a r e n t e n s Arkiv. D a K o m p a r c n te n s p u rg te , med hvilken Legit i ­m a t io n de vilde fo re tage d e t te , erklærede d e , a t de ingen Legiti­m a t io n eller F u l d m a g t h a v d e , a t de ikke vidste, efter h v is O r d r e de fore toge dette S k r i d t , samt a t de ikke vilde meddele h a m deres F o r d r i n g sk r i f t l ig , hvo r im od de betydede h a m , a t h v is h a n væg- rede s ig , vilde h an blive a rrestere t . S a m t i d i g t hermed ind fand t sig p ludse l ig i K o m p a r e n tc n s Fors tue preussisk M i l i t a i r . som han a n ta g e r fo r a t u dfo re T r u s e l e n , ifald h a n ikke lod Arkivet f o r ­segle. H a n gav n u efter og lod dem forsegle sit K o n t o r , h v o r ­efter saavel de fo rnæ vnte P e r s o n e r som det preussiske M i l i t a i r forlode Huset . E f t e r a t K o m p a r c n te n havde erfa re t v. Zedlitz 's P r o k l a m a t i o n af 8de f. M . , t i lstrev h a n strax v. Zed li tz , a t han underkastede sig den factiske R e g j e r in g s m a g t , og fremsendte tillige en K lage over d e t , der v a r skeet imod ham den 4de. S a m l i d i g tilstillede han den fungerende H erreds fo ged i H ü t te n H erred , A dvokat L übbes f r a E k e rn fö r d e , cn P ro te s t i A n le d n in g af det S k e te . H a n h a r a ld r ig faae t S v a r p a a nogen af disse S k r ive lse r . D e n 2 3 d e F e b r u a r reiste h a n t i l F l e n s b o r g for a t faae v. Zedlitz i T a le . H a n fremstillede a t t e r for denne det P a s s e r e d e , men fik kun undvigende S v a r og en H e n v i i sn in g t i l den fungerende A m t ­m an d i G o t t o r p og H ü t te n A m te r , J a c o b s e n . D a h a n imidlert id ansaae det for upassende a t henvende sig t i l J a c o b s e n , der v a r udelukket f r a A m nest ien , reiste h a n t i lbage t i l F lekkeby, men da J a c o b s e n den 2 9 d e p a a en Reife passerede F lekkeby, lod denne selv h a m kalde t i l sig. U n der cn ved denne Lejlighed forefalden S a m t a l e , hvo r i h a n a t t e r fo reb rag te sin K la g e over det P a s se re d e , hvilket io v r ig t lod t i l a t være J a c o b se n bekjendt , a fb ro d denne

206

pludselig Samtalen herom, idet han spurgte Komparenten, „om han vilde vcere en Slcsvigholstener", og „om han vilde aner- kjende Prcrtendenten som den retmcessige Landsherre". Kompa- renten svarede hertil, at han ikke kjendte noget Slcsvigholsten, og atin tet saadant forelaae, hvortil Jacobsen svarede, at SleSvigholsten var Krigens Oiemed. Komparenten sagde, at Krigens Øiemed ikke var ham bekjendt, men at han hverken kunde eller vilde ancrkjende Prcrtendenten, da han kun kjendte en Konge, nemlig den Konge, han havde svoret Troskab, Christian den Niende. Hertil svarede Jacobsen, at Hertugdommerne ikke kjendte nogen Konge, men en Hertug, nemlig Friederich den Ottende, hvorpaa han holdt et Foredrag over den soedvanlige slesvigholstenfle Paastand, Hertug- dommernes Ret t il evig Uadskillelighed, og foiede hertil den For- sikkring, at Hertugdommerne nu for evig vare skilte fra Danmark, og at alle kongelige Embedsmand fluide fjernes fra deres Poster. Da Komparenten i denne Anledning henviste t il v. Zedlitz's Prokla­mation og det deri indeholdte Tilsagn om at haandhceve de kon­gelige Embedsmand i deres Poster, svarede Jacobsen, „a t denne Proklamation ikke var saaledes at forstaae; den var blot given iden Hensigt, at man forelobig i enhver Post kunde forefinde en Embeds­mand; efterhaanden flulde de a lle afflediges". Samtalen endte med, at Jacobsen erklarede, at han maatte „gjore Indberetning imod Komparenten", og den 13de M arts fik Komparenten ogsaa en formelig Asflcd fra Civilkommissairerne, dateret den 10de Marts.

10. Borgermester Grüner (Husum).

d. 20de Februar 1864.

Derefter modte Justitsraad Hak on H a r a l d G r ü n e r , 48 Aar gammel, fodt i Christiania, Kandidat fra Kjobenhavns Uni­versitet, Borgermester, Stadssecretair og Politimester i Husum, Ridder af Dannebroge.

Komparenten forklarede under Eds Tilbud Folgende:Allerede i flere Maanedcr havde Komparenten vidst, at der

blandt de meest oprorflsindede Borgere i Husum havde dannet sig en Forening, der modtog sine Instruier sydfra og var beredt t il

207

at foranstalte de fornødne Demonstrationer i Byen i det T i l­falde, at de fjendtlige Tropper ffulde marchere ind i Slesvig og den danske Armee blive nødsaget t i l at forlade Dannevirkestillingen. Byens øvrige Borgere vare i det Hele ro ligt stemte, men det var at forudsee, at de under de nævnte Eventualiteter meget snart vilde blive paavirkede af den Terrorisme, som bemeldte Forening og dens Forbindelser sydpaa da vilde bringe i Udøvelse i Retning af oprørske Demonstrationer. Den 6te dennes om Morgenen K l. 9 sendte den borgerlige Borgermester, Feldberg, Bud t il ham om at samles med Magistraten. — Paa Hjem­vejen [fra Raadhusetj mødte han D r. S to rm , der kom fra et Møde i den foromtalte Forening og fortalte , at man der havdebesluttet, at Komparenten ffulde forlade Byen, da man ikke kundebeskytte ham imod Pøbelen. Efterat Komparenten havde begivet sig hjem, og der havde modtaget forffjellige Meddelelser om. at Oproret begyndte at organiseres, og at bemeldte Forening havde bemægtiget sig Raadhuset, samt at Pøbelen begyndte at husere i Gaderne, besluttede han sig t i l at forlade Byen. Han tilføjede endnu, at, efter hvad han har bragt i E rfaring, har det endnut il høit op paa Dagen den 6te dennes vceret Parolen sydfra, atkun Politimestrene skulde tvinges t i l at forlade deres Poster, ikke de andre Embedsmænd; først senere paa Dagen kom cn anden Parole sydfra, hvorefter alle de kongelige Embedsmænd ffulde tvinges t i l at forlade deres Poster.

11. Landflriver Meng (lønn ing).

d. 9de Marts 1864.

For Retten mødte Kammerraad H a n s H ansen M e n g , 47 Aar gammel, sødt i Haderslev, Landsffriver i Tønning, der under Eds Tilbud forklarede, at han allerede den 6te f. M . om Aftenen blev nødt t i l at forlade sin Post i Tønning. Efterat have forladt Tønning begav han sig t i l Flensborg, hvor han strax henvendte sig t i l Feltmarschal W r a n g e l , der henviste ham t il den der tilstedevcrrende preussiske Civilkommissair v. Zedl i t z . Denne bad ham om en halv Time efter at indfinde sig hos ham.

208

og da han kom der, foredrog han for v. Zedlitz paa dennes Opfordring de O ptsier, der faavel i lø nn ing som i de øvrige Byer paa Vestkysten af Slesvig havde fundet Sted, og som havde været Skyld i , at de kongelige Embcdsmænd havde været nødte t i l at forlade deres Poster, v. Zed l i t z erkjendte strax det Ulov­lige i en saadan Tilstand og bad ham om at afgive cn skriftlig Fremstilling af det Passerede, hvilken Komparenten derefter gav ham endnu samme Aften. Den 1 Ode næstefter henvendte Kom­parenten og Landftrivcr i Garding, Schütze, der under lignende Omstændigheder som Komparenten havde været nødsaget t i l at forlade sin Post, sig t i l v. Zed l i t z , der nu rettede en ligefrem Opfordring t i l dem om at ordne Tilstandene i Husum og Bred­sted Amter samt Landjkaberne Eidersted og Stapelholm med de dertil hørende Byer. samt at gjenindsætte de kongelige Embcds- mænd, og tilføjede v. Zedl i t z udtrykkeligt, at Komparenten og Schütze vilde gjore ham en personlig Tjeneste hermed, og at det Eneste, han forlangte af dem, var, at Komparenten og Schütze blot skulde „administrere og ikke drive P o litik ". Komparenten og Schütze erklærede sig villige hertil, forsaavidt der ikke vilde blive dem paalagt Noget, der stred mod deres Embedspligt og Samvittighed, hvilket v. Zed l i t z lovede under Hcnviisning t il. at han som preussisk Embedsmand vel vidste, hvad der var en Embedsmands P lig t. Den 11te næstefter modtog Komparenten og Schütze et udstrakt Kommissorium i den angivne Henseende fra v. Zed l i t z , hvormed fulgte to Skrivelser t i l Kommandant­skaberne i Husum og Frederiksstad om at yde dem enhver mili* ta ir Assistance, som de maatte forlange. Efterat have modtaget dette Kommissorium, reiste Komparenten og Schütze tilbage og gjenindsatte alle de Embedsmænd, som enten endnu fandtes paa de vedkommende Steder, eller som atter kom tilstede. Da de imidlertid vare bleene færdige med Genindsættelsen af Embeds- mændcne i Husum, Dønning og Garding og havde indberettet Resultaterne af deres Virksomhed den 16de f. M . t i l v. Zedl i t z, modtoge de samme Aften fra denne en Ordre t i l at tilbagelevere deres Kommissorium samt en Meddelelse om. at Raadmand T homs en fra Oldensworth var indsat som Amtmand i de D i-

209

strikter, hvor de selv saa ny lig vare indsatte som Kommissairer

af v. Z e d l i t z . Derefter begave de sig begge den 17de t i l F lens­

borg. Her henvendte Komparenten, da Schütze im id lertid var

bleven syg, sig t i l v. Z e d l i t z , og efter at have g jo rt denne op­

mærksom paa . at den anførte G rund t i l Kommissoriets T ilbage­

kaldelse , nemlig at de ikke havde fo rf øgt at ordne Forholdene

uden Assistance af M ilita ir , ikke holdt S tik , erklærede nu v. Z e d ­

l i t z , at han ikke havde modtaget Komparentens og S chü tzes

Indbere tn ing, og at der var forebragt ham Insinuationer imod

deres Personer. D a Komparenten i Anledning af disse P ttr inge r

udtalte for v. Z e d l i t z sin In d ig na tio n over hans Fremgangs-

maade, opsatte denne Forhandlingen for at kunne gjennemlæse

Indberetn ingen, som, hvad der under Audientscn oplystes, var

bleven liggende hos v. Zedlitz's Sekreta irer, den holstenske Ad­

vokat K r a u s og Preusseren Z a s t r a u , der havde modtaget den

og tilbageholdt den. E ftera t Komparenten endnu engang havde

havt Audients hos v. Z e d l i t z og sagt ham sin Mening om,

hvad Folgen vilde blive a f, at han havde konstitueret T h o m s e n

som Amtmand i fornævnte D is trik te r, reiste han tilbage t i l T ö n ­

ning for at bringe sine A ffa ire r i Orden, og da han der erfarede,

a i T h o m s e n havde suspenderet alle de kongelige Embedsmænd,

som Komparenten og S chütze havde gjenindsat, samt horte, at

han selv var suspenderet, og da derhos D r. T h o m s e n , en

Broder t i l den konstituerede Amtmand, lod ham vide, at han ikke

med Sikkerhed kunde blive i Tonning, reiste han atter t i l F lens­

borg, hvorfra han senere er reist t i l Kjobenhavn.

12. Det Vcrsentlige af den af Cancelliraad Hammerich fra Flens­borg afgivne Forklaring lsodt i K ie l og Student sammesteds).

D a de danske Tropper den 7de Februar K l. 7 havde fo r­

ladt Flensborg, udfoldede Sadelmager D . Sauermann først sit

slesv.-holst. F la g , dcrpaa fulgte Kjobmændene Casper Andresen,

H . Krogh, Callscn etc.

K l. S*/2 drog en Skare af Lærlinge, Commis'er, Svende etc.

14

210

gjennem G a d e n , syngende S a n g e n „S ch le sw ig ho ls te in ." og fo r ­lang te , a t jeg stulde komme ud t i l dem.

K jo b m a n d Rickardtsen og Bucka kom n u og sagde, a t S k a r e n fo r la n g te de politiske F a n g e r s F r ig ive lse ; H . svarede, a t h a n i sin E m b e d s t id a ld r ig havde h a v t politiske F a n g e r , t i heller havde dem n u . S e n e r e forklarede de, a t det v a r to J e r n b a n e - A rbe ide re , m a n vilde have fr i, som vare dømte t i l V a n d og B r ø d , fo rd i de f r a R e n d s b o r g havde im por te re t og udb red t P r o k l a m a ­t ion e r og B i l lede r af P r æ t e n d e n t e n , samt f l e s v . -hols t . K okarder . D e Afsendte fortrøstede H oben m e d , a t F a n g e rn e stulde sættes p a a fri F o d efter overstaaet 5 D a g e s Arrest . H oben d rog bor t , men havde overm alet O r d e t K ongel ig p a a P o l i t i s t i ld te t , derefter overm alede samme H ob de kongl. Navncchiffre p a a offentlige B y g n in g e r .

K l . 1 0 kom de første fjendtlige T r o p p e r til B y e n i smaa A fd e l ing e r af preussiste H u sa r e r og U h lane r , d e rp a a s tørre T r o p p e ­m a s s e r . K l . 1 2 W r a n g e l med G e n e ra l s ta b e n , m odtage t ved rode P o r t af op rø rs te P e r s o n e r s H u r r a r a a b . B y e n t a l l e r 1 0 7 0 Huse, deraf havde neppc 1 0 0 o prø rs te F l a g , som sædvanlig mest i den sydlige D e e l . F r a M ar iekirken nordef te r kun 10 F l a g . O v e r ­præ siden ten meddeelte , a t W r a n g e l havde sendt B u d efter ham og være t temmelig u n a a d ig over, a t M a g is t r a te n ei havde m o d ­tage t ham ved B y e n s P o r t , s o m h a n v a r v a n t t i l i e r o b r e d e B y e r . H a n stadfæstede E m b e d s m a n d e n e , n a a r de vare ham lydige. D e r s tulde ikke fo rd re s N o ge t af d e m , som stred imod deres E d t i l K o ng en af D a n m a r k , der stulde ikke ta a le s D e m o n ­s t ra t ione r hverken f r a tydst eller danst S i d e o. s. v. Alle F l a g . tydste og danste , f o r b ø d e s , kun et F l a g , det s l e s v i g s k e , v a r t i l lad t (M a a t og g uu lt ) , W r a n g e l meente dog vel det f lesv ig-hol- s tens te , th i da m a n vilde nedtage det af K jø b inan d Calscn p a a R a a d h u s e t Heisede flesv.-holst. F l a g , kom en Afsending fra W r a n g e l ind i R a a d h u s e t og vilde ta le med P o l i t im es te ren ; h an slog i B o r d e t og spurg te i høiestc B red e , hvem der havde vovet a t tage F l a g e t ned f r a R a a d h u se t . H . svarede a t O verpræ s iden ten havde g jo r t det efter W r a n g e l s B e fa l in g . G en e ra l l i e u te n a n t Falkenstein flog a t t e r i B o r d e t og sagde t i l Rosen., S i e l ü g e n ! " Rosen

211

svarede: „ich lüge nicht und erbiete mich mit Ihnen zum Feld- marschal zu gehen." H. bemærkede, at el slesvigsk Flag ikke existcrede, den trefarvede Fane var en revolutionair Opfindelse fra 1845. Da de kom t il Wrangel, sagde han: „ we nn keine schlesvigsche F a h n e exi st i r t , w i l l ich eine a u t o r i s i r e n , z. B. di e d o r t h ä n g e n d e " (et flesvig-holstensk Flag). Da H. erfarede, at den oprorske Clique K l. 3 vilde proclamere Prætendenten, ilede hau t i l Wrangel og averterede ham om Foretagendet. W. kaldte Ham „mein S o h n " , klappede ham paa Kinden og beordrede 2 Officerer og 30 Mand t i l Hjelp mod Proklamationen. Men Hjelpen kom ikke. W. forlangte „ d i e Na me n der schlesw.- hol s t . H a u p t r ä d e l s f ü h r e r " og at H. flulde fore dem t il ham. H. nævnte: D r. med. Lorenzen, Privatlærer Hansen, Kjob- mand F. W . Funcke, Guldsmed Beireis, Boghandler Herzbruch og Kfobmand Bune. Da de vanskelig vilde være at træffe, fo r­langte W., at de flulde mode K l. 4 Eftermiddag eller K l. 8 næste Morgen. Medens H. gik hjem, modte han en Sværm af 300 Mand, bærende en flesv.-holst. Fane og dragende t i l Sondertorvet. Politimesteren med to preussiflc Husarer standsede dem efter Wran- gels O rdre, men de truede med at flaae ham ned. Friherre Zedliz forsogte at tale t i l dem, men forgjæves; saa kom Wrangel selv, fljendte og truede med at lade dem alle arrestere. Da nu en preussifl Afdeling nærmede sig, lob de fra hinanden. Medens dette foregik i Storgaden havde Herzbruch paa Sondertorv holdt en Tale, men da den af flensborgfle Damer broderede flesv.-holst. Fane flulde udfoldes og Proklamationen flulde begynde, kom preussiflc Officerer t i l og standsede Acten. Derefter kom fra Wrangel en Ordre t i l Politimesteren, at han flulde aftage sin danfle Kokarde. Der havde dannet sig en Velfærds- (Revolu- tionscomitee) i Odeon, som beordrede Illum ination om Aftenen. H. underrettede Kommandanten derom, som lovede m ilita ir Assi­stance t i l at forhindre Demonstrationen. Han vilde lade Revo­lutionskomitéens Ledere komme t il sig, men de trodsede og truede med et eneste O r d at kunne b r i n g e hele B y e n paa Benene ; „saa kan jeg ogsaa med et Ord „ F e u e r " bringe den paa Knæerne," sagde han. Coiniteens Formænd forlangte alle

14*

212

E m b e d s m a n d s F ordr ive lse o. s. v. ( D e t viste sig dog s n a r t , at den om ta l te slcsvig-holstenste C lique f a n d t M e d h o ld hos , og næste« ledede H r . Zedlitz, h vo rfo r en stor D e e l E m b e d s m a n d snar t bleve f jernede og deres P o s te r besatte af ivrige S le sv igho ls tene re . D e t tilskrives den osterrigste C o m m is s a i r , G r e v R e v e r t e r a . a t ikke alle E m b e d s m a n d e n e i F l e n s b o r g strax bleve afsatte.)

13. Rector Simesen (Flensborg).d. 17de M arts 1864.

F o r R e t te n modte P r o f e s s o r R a s m u s J o h a n n e s S i m e s e n , 5 3 A a r g a m m e l . fod t i F r e d e r i c i a . K a n d id a t f r a K j o b e n h a v n s U n ivers i te t , R e c to r fo r F l e n s b o r g læ rde og Realskole, og fo rk la ­rede u nd e r E d s T i lb ud , som fo lg e r :

S t r a x efter Fe l tm arscha l W r a n g e l s Ankomst den 7de f. M . , henvendte K o m p a re n te n sig t i l h a m , og W r a n g e l e rk la rede da, a t S k o l e n s U n de rv i i sn in g stulde f o r t s a t t e s , men „ a t A l t stulde gaae p a a T y d s t " . D a K o m p a re n te n herimod indvendte, a t S k o l e n ogsaa havde E le v e r f r a det udelukkende dans t ta lende N ordf lesv ig , e rk la rede W r a n g e l , a t dette n u v a r l igegy ld ig t , da f r a n u af S l e s v i g stulde v a r e en tydst P r o v i n d s : „ S c h le sw ig soll n u n eine deutsche P r o v in z se in" . D a g e n efter henvendte K o m p a re n te n sig t i l F r ih e r r e v. Zedlitz, der v a r ankommen t i l B y e n , og fremsatte fo r denne S k o l e n s F o r h o l d , n avn l ig i Henseende t i l S p r o g e t , med H ensyn t i l hvilket Bestemmelserne v a r e , a t der i nog le D i ­scipliner undervis tes p a a T yds t , i a n d re p a a D a n s t , medens U nder- v iisn ingcn i R e l ig ion gaves enhver E lev i det S p r o g , som h a n s F o r a l d r e va lg te , v. Zedlitz e rk larede disse O p l y s n i n g e r fo r t i l ­fredsstillende og fo r lan g te U nderv i isn ing en fo r tsa t p a a samme M a a d e . D e t t e stete ogsaa ind t i l den 13de f. M . , da hele S k o ­lens Lokale blev tage t t i l L a z a r e th , hvorved U n derv i isn ingen faktist standsedes. E f te r a t K o m p a re n te n og S k o l e n s Lærere havde afgivet den E r k læ r in g , a t de underkastede sig C iv i lkom m issa ire rnes A d m in is t ra t io n , ind fand t sig den 2 2d e f. M . h os K o m p a re n te n en D r . Lübker. som præsenterede et K om m issor ium , der v a r ham meddeelt af C ivi lkom missairerne t i l a t underssge samtlige lærde

213

Skolers Tilstand i S lesvig , og forlangte udleveret det fornødne Materiale t i l at undersøge Tilstanden i Flensborg Skole. Han erholdt udleveret Skolens aarlige Programmer og 2 Aars Examcns- arbeidcr. I Slutningen af Maaneden begyndte Komparenten at afholde en Real-Afgangsexamen ved Skolen, Ler imidlertid blev afbrudt derved, at pludselig den 1ste dennes Komparenten og 15 af Skolens Lcerere bleve afskedigede. Da Skolens Timelærere derefter henvendte sig t i l Lübker for at erfare deres fremtidige S till in g , erklærede denne, at „da de vare antagne af Rektor, vare de selvfølgelig afffedigede tilligemed denne".

14. Lcerer Jjirgensen (Flensborg og Graasteen).

d. 14de Marts 1864.

For Retten mødte A d o l p h D e t l e f J ü r g e n s e n , 23 Aar gammel, født i Graasteen, dimitteret fra Latin- og Realflolen i Flensborg og nu Lærer ved samme Skole. Han forklarede under Eds Tilbud Følgende:

Efterat den fjendtlige Armee havde besat Flensborg, aabnedes Latinskolen dersteds efter Fastelavnsferien atter den 9de f. M ., men nogle Dage derefter blev Lokalet taget t i l Lazareth. Den 1ste dennes bleve Rektoren og 15 fast ansatte Lærere saavelsom Timelærerne, hvoriblandt Komparenten, afskedigede ved Ordre fra Regjeringskommissair v. Zedlitz. I den T id , Komparenten op­holdt sig i Flensborg, har der fra Befolkningens Side været fort alvorlige Klager over de indkvarterede fjendtlige Troppers Opførsel. Hos de loyalsindede Borgere i Byen vare Tyverier af de fjendtlige Soldater ganske almindelige, navnlig paa den Maade, at Soldater, der vare leirede paa Gaderne, om Natten brøde ind i Husene og stjal der. Paa tre Steder i den nord­lige Deel af Byen, nemlig hos Bager Tychsen sen., Agentinde Christiansen og Kjøbmand Laue Bang skete der formelige P lyn ­dringer. idet Soldater brøde ind i Husene om Natten og bort­toge med Magt ikke allene Levnetsmidler. men ogsaa andre Gjen- stande, endog Penge. Hos en Slagter Hildebrandt floge de der indkvarterede Soldater en Deel af hans Bohave uden ringeste

214

Anledning i Stykker. De Klager, der rettedes t i l Byens Kom­mandant i den Henseende, bleve vel modtagne af denne, men der skete ikke Noget for at undersøge det Passerede eller t i l Fore­byggelse af Lignende for Fremtiden. — En af de første Dage i M arts Maaned reiste Komparenten t i l sin Fader i Graasteen og forblev der en Dag, ligesom han allerede i forrige Maaned, medens Skolens Lokale var taget t il Lazareth, havde opholdt sig der i 3 eller 4 Dage. I den Tid kom Bønder fra Omegnen, navnlig fra Avnbøl og U lle rup, jevnlig t i l Graasteen og fortalte i Komparentens Foraldres Huns, hvorledes de vare overlæssede over al Maade med Indkvartering af fjendtlige Soldater, der ikke undsaae sig for, uanseet hvad der blev leveret dem, at stjæle baade Levnetsmidler og Andet. De fortalte ligeledes om for- fljellige Tilfælde af ligefremme Plyndringer, der vare skete i Sundeved, navnlig hos Petersen paa Bøgeskov og Petersen paa Ladkjær samt hos Dons paa Avnbolgaard. De to sidste T il­fælde hørte Komparenten beskrive saaledes, at Soldaterne paa Ladkjær havde foruden Levnetsmidler taget alt Sø lvtø j bort. og at paa Avnbølgaard alt Fjederkræ var bleven siagtet og Vogne og Plouge siaaede itu t i l Brændsel. Hvad der var fleet paa Bøgeflov, har derimod en prcussifl „Zahlmeister" paa Reisen fra Sundeved t i l Flensborg fortalt Komparenten selv som noget Morsomt, hvorover der vel var ført Klage, men hvorved man dog ikke havde i Sinde at gjøre Noget. Det Morsomme fandt denne Zahlmeister navnlig deri, at der var taget og fortæret af Soldaterne saa mange Pølser, at da de fluide spise t i l Middag, havde de ingen Appetit.

Komparenten tilføjer, at imedens han i forrige Maaned op­holdt sig i Graasteen, sad i Kjælderen i hans Forældres Huus arresteret Gjæstgiver Lorentzen fra S o ttrup , der blev behandlet saa strængt, at Skildvagterne, der vare posterede ved Huset, i 24 Timer forbød Komparentens Familie at lade ham faae det Ringeste at spise, i hvilken Tid han, da In te t andetstcdsfra blev ham bragt, maatte sulte. Senere flat han være løsladt, uden at der oplystes Nogetsomhelst. der havde givet Grund t il at arre­stere ham og behandle ham paa denne Maade. Den konstituerede

215

Herredsfoged Krag boede i Komparentens Foroeldres Huns og havde Stuearrest i de Dage. I Husets Kjoelder havde nogle Dage, forinden Komparenten kom dertil, siddet arresterede Prae­sterne Mork-Hansen og Roth, Teglvoerkseicr Hohwy fra Fiskenoes, Fuldmaegtig Lorentzen samt en Philipsen fra A lnor. Paa Chaus­seen fra Krusaa t i l Sonderborg fandt Komparenten alle Vejviserne, der for vare hvide og rode, overmalede og Broeder med tydffe Jnstriptioner paahoeftede istedetfor de danske.

(De Meddelelser hvorfra disse Brudstykker ere tagne, inde­holde 26 Vidneforklaringer, der alle stildre det Voldsregimente som har herstet i Slesvig siden de allierede Armeers Jndmarsch. He n i mod 10 0 andr e f o r d r e v n e Emb e d s moend have a f ­g i ve t l i g n e n d e B e r e t n i n g e r ) .

Diplomatiske ^ctstykkersom Roter til Texten.

(1) ad Pag. 72. Jncorporationspatcntet af 4de Septbr. 1721 siger bl. A .:

„W ann nun durch den mittelst göttlicher Verleihung zwischen Uns und dem Könige und der Krone Schweden im Ju lio Ao. 1720 geschlossenen und Unterzeichneten auch darauf wirklich rati- ficirten Frieden, sodann durch die darüber von den beiden Königen als gewesenen Mediatoren erfolgten formellen und so l ennen G a ­r a n t i e n , f ü r U n s und Unsere K ö n i g l . E r bsuccesso r en an der R e g i e r u n g , die ewige und r u h i g e Besi tz und B e ­her r schung des ganzen H e r z o g t h u m s S c h l e s w i g und folg­lich auch des hiebevor gewesenen Fürstlichen Antheils in jetzt be­sagtem Herzogthum darin festgesctzet und versichert worden, und w ir dann solchemnach entschlossen, se l b i gen A n t h e i l mi t dem Un s e l i g e n zu v e r e i n i g e n und zu i n c o r p o r i r c n de r o B e h u f von g e s a m m t e n ei ngesessenen S t ä n d e n Uns er s H e r z o g t h u m s S c h l e s w i g , als Prälaten, der Ritterschaft.

216

S t ä d t e n . A m ts - u nd L andschaf tse inw ohnern und U n te r th a n c n die a l l e i n i g e E r b h u l d i g u n g durch gewisse dazu verordne te und au to r is i r te C o m m is s a r ie n einnehmen, die gesammte Eingesessene des gewesenen F ü r s t l . A n th e i l s . G e is t ' und W eltl iche , wes S t a n d e s u nd C o n d i t io n sie auch seien, ihre hiebevorigen Eidespflicht, w om it sie dem Fürstl ichen Hause v e rw a n d t gewesen, entschlagen u nd sel­bige kraft obermeldtcn Friedenschlusses u nd der d a rü b e r e rha l tenen G a r a n t i e n u n te r U nsere r Königlichen souvcra inen und alle inigen E r b - u nd L a n d e s re g ie ru n g b r ingen und den E id der T r e u e a b ­tegen zu la s s e n ; a l s gebieten und befehlen w i r P r ä l a t e n u n d d e n e n v o n d e r R i t t e r s c h a f t , w i e a u c h d e n j e n i g e n , so a d e l i g e G ü t e r i n m e h r g e d a c h t ei n H e r z o g t h u m e i n n c - h a b e n und besitzen. kraft dieses Unseres offenen P a t e n t s , A lle r- gnädigst u nd E rns t l ich , daß sie sich den 4 ten des instehenden M o n a t s S e p te m b e r a l s am D o n n e rs t a g nach dem 1 2 te n S o n n ­tage T r i n i t a t i s sammt u nd sonders auf U nserm Schlosse G o t t o r p , a l s woselbst w ir U n s jetzt Persönlich a u f h a l t e n , zu dem E n d e e in f inden , um Unsere a llergnädigste I n t e n t i o n desfa l ls w ei ter zu vernehm en und d n ra u f U n s , a l s ihrem n u n m e h r o a l l e i n i g e n s o u v e r a i n e n L a n d e s h e r r n besag term aßen den schuldigen E id der T reue zu leisten."

(2 ) a d P a g . 7 7 . D e n preussiske P erf id ie frcmlyser k lar t af fo lgende Depesche som M a j o r W ildenbruch overrakte i K jo b e n - bavn nogle U ger eftera t K ongen havde lovet O p r o r e r n e sin H j e l p :

„ D e r Unterzeichnete, mit einer außerordentl ichen Mission S r . M a j . des K ö n ig s von P r e u ß e n an S e . M a j . den K ö n ig von D ä n e m a r k gesendet, beehr t sich, mit seinen mündlichen Ä u ß e r u n ­gen ü bere in s t im m end , den Zweck seiner S e n d u n g seiner E xc . dem königl. dänischen M in is te r der a u sw ä r t ig e n Angelegenhei ten noch einm al darzulegen . D ieser Zweck ist, S r . M a j . dem Könige von D ä n e m a r k die Ansichten der preußischen R eg ie ru n g übe r die schles­wig-holsteinische F r a g e vorzulegen und deren volle M i tw i rk u n g an z u t ra g e n , sobald die dänische R eg ie ru n g sich entschlösse, au f einen Bersuch zur friedlichen Lösung des rücksichtlich der H erzog thüm er bestehenden Z erw ürfn isses einzugehen. P r e u ß e n kann und will

217

den Beschlüssen nicht v o rg re i f e n , welche der deutsche B u n d über F r a g e n , die er seiner K ompetenz u n t e r w i r f t , treffen w ird . E s kann jetzt n u r seine Ansicht übe r eine mögliche Ausgle ichung des S t r e i t e s darzulegen u nd diese einzuleiten suchen. P r e u ß e n w ü n s c h t v o r a l l e n D i n g e n d i e H e r z o g t h ü m e r S c h l e s ­w i g - H o l s t e i n i h r e m K ö n i g - H e r z o g z u e r h a l t e n , u n d i s t g l e i c h w e i t d a v o n e n t f e r n t , s e i n e m e i g e n e n I n t e r e s s e o d e r d e m E h r g e i z e d r i t t e r P e r s o n e n d i e n e n zu w o l l e n . I m In te resse D ä n e m a r k s ab e r so wie dem a l le r N achbars taa ten l iegt es, daß die deutschen F ü rs te n sich der Angelegenhei t kräft ig annehm en , u nd e i n z i g d e r W u n s c h , d i e r a d i k a l e n u n d r e ­p u b l i k a n i s c h e n E l e m e n t e D e u t s c h l a n d s zu v e r h i n d e r n , sich u n h e i l b r i n g e n d e i n z u m i s c h e n , b e w o g P r e u ß e n z u d e n g e t h a n e n © d ) r i t t e n . D a s E i n r ü c k e n p r e u ß i s c h e r T r u p p e n i n H o l s t e i n h a t t e d e n Z w e c k , d a s B u n d e s ­g e b i e t z u s i c h e r n u n d z u v e r h i n d e r n , d a ß d i e r e p u b l i ­k a n i s c h e n E l e m e n t e D e u t s c h l a n d s , a n d i e d i e H e r z o g ­t h ü m e r a l s l e t z t e s W i t t e l d e r S e l b s t e r h a l t u n g h ä t t e n a p p e l l i r e n k ö n n e n , si ch d e r S a c h e b e m ä c h t i g e n .

Di e I d e e einer nordalbingischen R epublik , welche bereits h e r ­vorge t re ten ist, ist geeignet, sowohl D ä n e m a r k a l s die deutschen N a c h b a r lä n d e r ernstlich zu gefährden . P r e u ß e n w i rd in dieser S t e l l u n g a b w a r te n . ob D ä n e m a r k zu einer friedlichen Ausgle ichung die H a n d bietet. S e h r bere i t ist der Unterzeichnete, soviel an ihm l i e g t , daß die von S r . M a j . dem K önige von D ä n e m a r k a l s e r s t e B e d i n g u n g f r i e d l i c h e r U n t e r h a n d l u n g e n g e ­s t e l l t e F o r d e r u n g d e r Z u r ü c k z i e h u n g p r e u ß i s c h e r T r u p p e n a u s d e r A l t s t a d t R e n d s b u r g e r f o l g e . E in e friedliche A usg le ichung ist jeßt noch möglich; sie w ird es nicht mehr s e i n , w enn der K ö n ig von D ä n e m a r k in einem e rb i t te r ten K am pfe seinen deutschen U n te r th a n c n gegenüber getre ten sein w ird , d e r , den unwahrscheinlichen F a l l auch a n g e n o m m e n , daß D ä n e ­mark der K r a f t des gesammten D eu tsch land s gegenüber a l s S i e g e r b liebe , einen d a u e rn d e n u nd bleibenden Besitz fü r D ä n e m a r k nie begründen kann. D e r e i g e n e V o r t h e i l D ä n e m a r k s i s t e s , d e n P r e u ß e n i m A u g e h a t ; s e i n e G r ö ß e , s e i n e

218

S e l b s t ä n d i g k e i t w i l l e s , d i e i h m d u r c h A b r e i ß u n g d e r H e r z o g t ü m e r b e d r o h t s c h e i n t , u n d i s t e r b ö t i g , d a z u m i t z u w i r k e n . "

( 3) a d P a g . 9 0 . D e 2 vwsentlige A rt ik le r af L o n d o n n e r T r a k ta te n af 8de M a i 1 8 5 2 lyde i tydsk Overscettelse s a a l e d e s :

„ I m N a m e n der heiligen u nd u n the i lb a ren Dre ie in igke i t .I n B e trach t , daß die m it den allgemeinen In te re s se n des

E uropä ischen Gleichgewichts eng verknüpfte A ufrech tha l tung der I n t e g r i t ä t der Dänischen M onarch ie fü r die B e w a h r u n g des F r i e ­dens von h ohe r Wichtigkeit ist, u nd daß eine C o m b in a t io n , m i t ­telst welcher die männliche Nachkommenschaft , mit Ausschluß der W eibe r , zur E rb fo lge in die G esam m the i t der g egenw ärt ig u n t e r dem S c e p t e r S e i n e r M a s . des K ö n ig s von D ä n e m a r k vere in ig ten Lande berufen w ü rde , zur S ichers te llung der I n t e g r i t ä t dieser M o narch ie d a s geeignetste M i t t e l sein dürf te , haben S e i n e M a j e s t ä t d e r K a i s e r v o n O e s t e r r e i c h , K ö n i g

v o n U n g a r n u n d B ö h m e n ,D e r P r i n z - P r ä s i d e n t d e r f r a n z ö s i s c h e n R e p u b l i c ! ,I h r e M a j e s t ä t d i e K ö n i g i n d e s V e r e i n i g t e n K ö n i g ­

r e i c h s v o n G r o ß b r i t a n i e n u n d I r l a n d ,S e i n e M a j e s t ä t d e r K ö n i g v o n P r e u ß e n .S e i n e M a j e s t ä t d e r K a i s e r a l l e r R e u ß e n , undS e i n e M a j e s t ä t d e r K ö n i g v o n S c h w e d e n u n d N o r ­

w e g e n :auf desfäll ige E i n l a d u n g S e i n e r Dänischen M a j e s t ä t , beschlossen, einen V e r t r a g abzuschließen, um den auf diese E r b f o l g e - O r d n u n g bezüglichen V erfü g u n g e n durch einen Act E u ropä ischer A n erken ­n u n g annoch ein U n te rp f a n d der Bes tändigkeit zu verleihen .

D emzufolge sind die von den H o hen c o n i ra h i re n de n Thei- len zu ih ren B evo llmäch tig ten e r n a n n te n Unterzeichneten, nach ge­genseit iger M i t th e i lu n g ih re r resp. in g u te r und gehör iger F o r m befundenen Vollm achten , übe r folgende Artikel übere ingckom men:

A r t i k e l 1.D a S e i n e M aje s tä t der K ö n ig von D ä n e m a r k , nach ernst-

219

licher E r w ä g u n g der In te re s sen I h r e r M onarch ie , mit Z us t im m u ng S e i n e r König lichen H ohei t des E r b p r i n z e n , und I h r e r nächsten, durch d a s dänische Königsgesetz zu r E r b fo lg e berufenen C o g n a te n , so wie auch im E in v e r s tä n d n iß mit S e i n e r M a je s tä t dem Kaiser al ler R e u ß e n , Chef der ä l te ren Linie des H o lste in -G otto rpschen H a u s e s , e rk lä r t h a b e n , die E r b f o l g e - O r d n u n g in I h r e n S t a a t e n dergestalt festsetzen zu w o l le n , daß I h r e K ro n e — in E r m a n ­g e lung m ä n n l ic h e r , vom K önige F red e r ik III. zu D ä n e m a r k in g e rade r Linie abstam menden Nachkommenschaft — a n S e i n e H oheit den P r in z e n C h r i s t i a n zu S c h le s w ig -H o l s t e in -S o n d e rb u rg -G lü c k s - b urg . u n d a n die a u s der E h e dieses P r in z e n m it der Prinzessin L o u i s e zu S c h le s w ig - H o l s t e in - S o n d e r b u r g - G lü c k s b u r g , geb. P r i n ­zessin von Hessen, H o h e i t , entsprossenen Descendenten nach dem Rechte der E r s tg e b u r t , von M a n n zu M a n n , ü b e r t r a g e n w erd e ; — so verpflichten die H ohen c o n t ra h i re n d e n T h e i l e , in voller W ü r ­d ig un g de r W e ish e i t der Ansichten, welche fü r die dereinstige A n ­n ahm e jener C o m b in a t io n entscheidend gewesen, sich gemeinschaft­lich, im F a l le einer V erwirkl ichung der vorhergesehenen M ögl ich ­keit. d a s Success ionsrecht des P r in z e n C h r i s t i a n zu Sch lesw ig» H o l s t c i n - S o n d e r b u r g - G l ü c k s b u r g , und der männlichen, a u s Dessen E h e mit g e n a n n te r P rinzessin in g e rade r Linie entsprossenen D e ­scendenten, a n die G esam m the i t der gegenw är t ig u n te r dem S c e p ­te r S e i n e r M a je s tä t des K ö n ig s von D ä n e m a r k vere inig ten Lande, anzuerkenncn.

A r t i k e l I I .

D ie H ohen co n t ra h i re n d e n T h e i le , welche d a s P r i n c i p der I n t e g r i t ä t der dänischen M o narch ie a l s u n w a n d e lb a r anerkennen, verpflichten sich, die ferneren E r ö f f n u n g e n in E r w ä g u n g zu ziehen, welche S e . M a je s tä t der K ö n ig von D ä n e m a r k S ic h v e ra n la ß t finden möchten ihnen zugchen zu lassen, fa l ls j e , w a s G o t t v e r ­h ü t e , eine nahe bevorstehende Er lö schung der a u s der E h e S r . H ohe i t des P r in z e n C h r i s t i a n zu S c h lc s w ig - H o l s t e in - S o n d e r - b u rg -G lü c k sb u rg mit I h r e r H ohe i t der Prinzessin L o u i s e zu S c h l e s w i g - H o l s t e i n - S o n d e r b u r g - G l ü c k s b u r g , geb. Prinzessin von

220

Hessen in gerader Linie abstammenden männlichen Descendenz zu

befürchten stände.

(unrerz.)

B i l le . Kübeck. A. W a l e w s k i . M a l m e s b u r y .Bunsen . B r u n now. Re hau sen.

(L. s.r

(4) ad Pag. 118. Efterat Hertugen af Augustenborg 1852, imod Godtgjørelse, for sig og hele den augustenborgffe Familie havde opgivet de falsfe Arveproetensioner og lovet i n t e t at f o r e t a g e i mo d den S u c c e s s i o n s o r d c n , som K o n g e n v i l d e i n d f ø r e , protesterede først 1853 hans Broder Prinds Frederik og crklcerede, at Huse t s A r v e r e t t i g h e d e r nu vare gaaede over t i l ham og Descendenter. Derpaa protesterede ogsaa Hertugens S ø n , Prinds Friedrich i Aaret 1859 og sendte følgende Erkloering t i l Kongen af Danmark:

„S ire ! Ew. Majestät haben den gegenwärtig versammelten Ständen des Herzogthums Holstein den Entwurf eines Verfassungs­gesetzes vorlegen lassen, in dessen erstem Artikel bestimmt ist, daß das Herzogthum Holstein mit der Ew. Majestät königl. Scepter untergebenen dänischen Monarchie durch das unter dem 31. J u li 1853 von Ew. Majestät erlassene Thronfolgcsetz für die dänische Monarchie auf immer vereinigt sei. Ich habe bei Erlassung des Thronfolgcsetzes vom 31. J u li 1853, so wie der dasselbe erwäh­nenden schlcswigschcn und holsteinischen, so wie sonstigen Verfas­sungen geglaubt, schweigen zu dürfen, weil entweder für diese Acte, wenigstens im ihrem meine Rechte berührenden Theil, die Zustimmung der betreffenden Landesvertretungen nicht in Anspruch genommen war, oder weil ich nicht hoffen durfte, daß meine V or­stellungen unter den damals obwaltenden Verhältnissen einen Erfolg haben würden. Gegenvärtig haben Ew. Majestät geruht, die Stände des Herzogthums Holstein auffordern zu lassen, dem Thron­folgesetz vom 31. Ju li 1853 eine Anerkennung zu ertheilen, welche demselben freilich einen rechtlichen Werth nicht gewähren, wohl aber vielleicht die thatsächliche Bedeutung desselben erhöhen

221

könnte. E w . M a je s tä t dürf ten zugleich, da S i e nach A l te r i r u n g der G e l t u n g des Vcrfassungsgesetzcs vom 2 . O c t . 1 8 5 5 und nach A ufhebung eines T h e i l s der holsteinischen V erfassung im B egr if f sind, die Verhäl tn isse Allerhöchstihrer H erzog thüm er neu zu ordnen, in der Lage sein, den G efüh len der Gerechtigkeit u nd des W o h l ­w o llens R a u m zu g eben , welche ich bei E w . M a j . persönlich nie bezweifeln zu d ü r f e n geg laub t habe. E s w ird meiner D a r l e g u n g h ier nicht b e d ü r fe n , daß nach dem durch G o t t e s Rathschluß hof­fentlich fernen A b g a n g des M a n n s s ta m m e s der ä l te ren königlichen Linie des oldenburgischen H auses die jün ge re königliche Linie desselben nach dem Rechte der E r s tg e b u r t in den H erzo g th üm ern S c h le sw ig und Holstein zum T h r o n berufen ist. N a c h d e m n u n m e i n e s H e r n n V a t e r s L i e b d e n sich g e n ö t h i g t g e s e h e n h a t . z u e r k l ä r e n , d e n v o n E w . M a j . i n B e z u g a u f d i e E r b f o l g e g e f a ß t e n o d e r k ü n f t i g z u f a s s e n d e n B e ­s c h l ü s s e n i n k e i n e r W e i s e e n t g e g e n t r e t e n z u w o l l e n , fo lgl ig sich passiv zu v e rha l ten , ist m i r die Pflicht au fe r lcg t gegen­übe r dem Thronfolgesetz vom 3 1 . J u l i 1 8 5 3 dieses mein und meines H au ses E rb rech t a n den H erzog thüm ern S c h le sw ig und H o ls te in , sowie die sonst eventuell m ir und meinem Hause nach G o t t e s Rathschluß zufallenden Erbrech te zu w a h re n . Ic h d arf d a he r E w . M a je s tä t in tiefster E h re r b ie tu n g zunächst b i t t e n , die den holsteinischen S t ä n d e n vogelegte Bes tim m ung übe r die T h r o n ­folge A llergnäd igs t zurückziehen zu lassen und demnächst in demselben S i n n e ü b e rh a u p t die zur D u rc h f ü h ru n g der u nw a n d e lb a re n G r u n d ­sätze der Leg i t im itä t in E w . M ajes tä t gesammler M onarchie e r f o r ­derlichen S c h r i t t e t h u n zu wollen. S o l l t e es jedoch E w . M ajes tä t u n te r den gegenw ärt igen Umständen nicht thunlich erscheinen, dieser meiner un te r th än ig s ten B i t t e F o lg e zu geben , so fühle ich mich verpflichtet , zu den F ü ß e n Allerhöchstihres T h r o n e s in u n v e rm in ­de r te r Anhänglichkeit a n I h r hohes H a u s in meinem u nd meines H auses N a m e n die E r k l ä r u n g n iederzu legen , d a ß d u r c h k e i n e M a a ß r e g e l , w e l c h e n i c h t m e i n e p e r s ö n l i c h e Z u s t i m m u n g h a t , m e i n u n d m e i n e s H a u s e s E r b r e c h t b e e i n t r ä c h t i g t w e r d e n k a n n , u nd daß ich bei dem hoffentlich noch weit en t ­fernten E i n t r i t t meines S uc cess io ns rech ts mich verpflichtet erachten

222

w erd e . dasselbe zu seiner legitimen G el tung zu bringen. Dieses mein und meines Hauses Recht steht sowohl mit den Rechten und Interessen der betreffenden Länder , a l s , wie ich v e r t rau e , auck mit den Interessen E u ro p a s in vollem Einklang. I n die H and der göttlichen Vorsehung stelle ich mit Zuversicht die schließlichc Entscheidung. Genehmigen E w . Majestät die Versicherung der größten Ehrerb ie tung entgegenzunehmen, mit welcher ich verharre Ew. M a j . unterthänigster Friedrich Christ ian , P r in z zu Schleswig- Holstein. Schloß Dolzig, den 15. J a n u a r 1 8 5 9 . "

Hertugen af Augustenborgs Privatsecretair , Advokat S a m w c r , blev i Nov . 1 8 6 3 udnoevnt til Arveprinds Friedrichs U denr igs ­minister og sendte strap folgende Krigserklæring til det danske C a b in e t , beraabende sig p a a to D ocum en te r , som ere forfattede af Advocat O lshausen i Kiel, nemlig: 1, d ie d r e i F u n d a m e n ­t a l r e ch t e d e r H e r z o g t h ü m e r og 2, s c h l e s w i g h o l s t e i n i s c h e s S t a a t s g r u n d ge setz. P a a G ru n d deraf forlanger S a m w e r i folgende Manifest, at Hertugdommerne stray skulle rommes af de D a n s t e :

Nachdem in Folge des H i n tn t t s weiland des König-Herzogs Friedrich VII, Herzog zu Sch lesw ig , Holstein rc. der bisherige E rbp r inz Friedrich von Schleswig-Holstein der S o n d erb u rg -A u g u - stenburgischen Linie nunm ehr a ls Herzog Friedrich VIII. von Schleswig-Holstein, kraft der alten E rb fo lge -O rdnung der Herzog­t ü m e r Schleswig-Holstein und des oldenburgischen Hauses, k r a f t d e r O r d n u n g e n , we l c h e d i e s c h l e s w i g - h o l s t e i n i s c h e L a n d e s - V e r s a m m l u n g i n d e m S t a a t s g r u n d g e s e t z a u s ­d r ü c k l i c h b e s t ä t i g t h a t , e n d l i c h k r a f t d e r v o n Hö c h s t » i h r e m H r n . V a t e r zu H ö c h s t i h r e u G u n s t e n a u s g e - t e I l t e n V e r z i c h t s - U r k u n d e , d i e R e g i e r u n g d e r H ö c h s t - d e m s e l b e n a l s e r s t g e b o r e n e m P r i n z e n d e r n ä ch s t e n L i n i e d e s o l d e n b u r g i s c h e n H a u s e s a n g e s t a m m t e n H e r z o g t ü ­m e r S c h l e s w i g - H o l s t e i n a n g e t r e t e n h a b e n , beehrt sich der Unterzeichnete, welchem S e . Hoh., der Herzog, die einstweilige Leitung der ausw ärt igen Angelegenheiten übertragen h a t , auf Befehl seines S o u v e r ä n s , S r . Exc. dem K. dänigschen Conseils-

223

Präsidenten und Minister der auswärtigen Angelegenheiten, Hrn. Ha ll, die nachfolgende ergebenste Eröffnung zu machen: Es be­finden sich in Folge der beim Tode weiland König-Herzogs Frie­drich V H . bestandenen tatsächlichen Verhältnisse innerhalb der Herzogthümer Schleswig-Holstein noch gegenwärtig K. dänische Truppen, so wie sich andererseits Sc. Hoh. dem Herzog, des Unterzeichneten gnädigstem Herrn angchörende Truppentheile und einzelne Mannschaften der Land- und Seemacht innerhalb des Königreiches Dänemark befinden. M it Rücksicht hierauf hat der Unterzeichnete von seinem Souverän den Auftrag erhalten, durch die geneigte Vermittelung S r . Exc. des K . dänischen Conseils- Präsidenten und Ministers des Auswärtigen die K. dänische Re­gierung zu veranlassen: 1) daß die auf dem Gebiet der Herzog­tü m e r Schleswig-Holstein befindlichen K. dänischen Truppen, so wie Mannschaften der Land- und Seemacht dieses Gebiet alsbald räumen, 2) daß die auf dem Gebiet des Königreiches Dänemark befindlichen Herzogl. schleswig-holsteinischen Truppen, so wie Mann­schaften der Land- und Seemacht alsbald nach den Herzogtü­mern Schleswig-Holstein zurückkehren, in welcher letzteren Beziehung der Unterzeichnete zum Erbieten der vollständigen Kostenerstattung für die Rücksendung ermächtigt ist. Sollte wider Dermuthen innerhalb 14 Tagen, vom Tage der Ucbergabe dieses Schreibens an den K. dänischen Gesandten in Frankfurt a. M . gerechnet, von der K. dänischen Regierung nicht mindestens die Bereitw illig­keit zum Eingehen auf vorstehendes Ersuchen dem Unterzeichneten erklärt werden, so würde Se. Hoh., der Herzog, des Unterzeich­neten gnädigster Herr, bei der dringlichen und eigentümlichen Lage der Verhältnisse nicht umhin können, anzunehmen, daß es der W ille der K. dänischen Regierung sey 1) die auf dem Gebiet der Herzogthümer Schleswig-Holstein befindlichen K. dänischen Truppen und Mannschaften dieses Gebiet nicht räumen zu lassen und 2) die auf dem Gebiet des Königreiches Dänemark befind­lichen Herzogl. schleswig-holsteinischen Truppen, so wie M ann­schaften der Land- und Seemacht, nach den Herzogtümern Schles­wig-Holstein nicht zurückkehren zu lassen und zu seinem Bedauern sich genöthigt sehen, diejenigen Maaßregeln zu ergreifen, welche

224

zur Aufrechthaltung seiner legitimen Regierungsrechte Höchstdem- selben erforderlich erscheinen möchten. Der Unterzeichnete benutzt zugleich diesen Anlaß zur Versicherung seiner ausgezeichnetsten Hochachtung. Gotha am 26. Novbe. 1863.

K. Samwer .

(5) ad Pag. 000. De franske Anskuelser om Folkenes na­tionale Ret til at vælge sig en Fyrste ved Afstemning staae endnu i directeste Modsætning til det øvrige Europas Begreber om Legitimitet og Statsret. Med Hensyn til Danmark, staae de i Modsætning til den 1852 af Stormagterne afsluttede Succes- sionstractat. At det siesvigholstenske Parti, som ellers vil verre saa konservativt, her griber efter rcvolutionaire Grundscrtninger for at naae sit Maal, er aldeles i sin Orden. Hvorvidt den Koburgske Indflydelse gaaer i Paris, er ikke let at sige. Im id ­lertid har den franske Udenrigsminister under 20de Marts d. A. ladet folgende notificere i London:

„Den britiske Regjering gjor i dette Oieblik nye Skridt for at tilvejebringe Sammenkaldelsen af en Konference, og de krig- forende Parter synes ikke mere at vcrre saa utilboielige som hidtil mod Aabningen af Underhandlinger. De veed, at vi In te t have imod at deeltage i saadanne, naar de antages af alle de andre Hoffer, og jeg har i min Depesche af 14de ds. i den Anledning underrettet Dem om den kejserlige Regjerings Hensigter. Men inden vi tage Plads i Konferencen, ønsker jeg. at De under­retter Londonner-Kabinettet om de Ideer og Følelser, som vi med­bringe dertil. Denne aldeles venskabelige Meddelelse vil maaskee forklare bedre, end vi hidtil have havt Lejlighed til at gjore, den Fremgangsmaadc, som den kejserlige Regjering har fulgt i den dansk-tydske Strid. Den vil forhaabentlig ogsaa bidrage til at tilintetgjorc de Formodninger om Bihensigter, som man saa gjerue tillægger os.

„Ide t vi stutte os til dette Pacifikationsforsog, finde vi os ligeoverfor to store Interesser. Paa den ene Side have vi at see hen til de af Hensyn til den europæiske Ligevægt afsluttede

225

Stipu la tioner, der ere medunderikrevne af Frankrig. Paa den anden Side er det umuligt at miskjende den Uvillie, fles senti­ments de repulsion), der har reist sig mod de Befuldmægtigedes Værk i 1852. V i crc langt fra at ville bestride Viisdommen i den Kombination, som Londonnertraktaten har villet stille under den europoeiske Folkerets Bestyttelse, og hvis vi kunde see bort fra Tydsklands Modstand og Manifestationerne i Herlugdommerne og saaledes havde Frihed t i l kun at folge vore traditionelle Sympathier for Danmark, saa vilde alle vore Bestræbelser gaae ud paa at opretholde denne Transaktion. Men vi formaae ikke at miskjende de Hindringer, der stille sig iveien for en simpel og

ligefrem Udførelse af Traktaten af 1852. Naar nogle Magter mene, at Londonnertraktaten har en færlig Existents og en af de paa samme Tid mellem Tydstland og Danmark affluttede F or­pligtelser uafhængig Autoritet, saa mene andre Magter derimod, at den er underordnet disse Forpligtelser, fra hvilke man ikke kan adskille den. Af de tydske Stater have nogle vægret sig ved at tiltræde den eller have fim tiltraadt den under en indskrænkende Form. og andre, som tidligere have tiltraadt den. erklære sig nu loste derfra. Endelig synes det tydfke Forbund at bestride G y l­digheden af en Akt, hvortil det ikke har medvirket.

„Ligeoverfor disse forskjellige Opfattelser, der ville fremkalde uoverstigelige Vanskeligheder, forekommer det mig nødvendigt at undersøge de i den nærværende Krig implicerede Interesser uden udelukkende at holde sig til Traktatens Bogstav. Aarsagen til denne Kamp ligesom dens fremtrædende Charakteer er øjensynligt Rivaliteten mellem de Befolkninger, hvoraf det danske Monarchi bestaaer. Der findes hos hver af dem en national Følelse, hvis

Styrke ikke kan betvivles. Hv a d er da n a t u r l i g e r e end, i M a n g e l af en ee ns t e mmi g a n e r k j e n d t Rege l , at t ag e B e f o l k n i n g e n s O nsker t i l G r u n d l a g ? De t t e M i d d e l , der s t emmer med begge P a r t e r s v i r k e l i g e I n t e r e s s e r , f o r e k o m m e r os at vær e det meest passende t i l at t i l ­v e j e b r i n g e en b i l l i g O r d n i n g og at f r e mb y d e G a r a n ­t i e r f o r V a r i g h e d . I d e t v i b e g j ær e A n v e n d e l s e n af

226

et G r u n d p r i n c i p for vor egen S t a t s r e t , og i det vi f or dre faa »el f o r D a n m a r k f om f o r Tydsk 1 and F o r ­delene ved dette P r i n c i p , t roe vi at f o r c f l aac den r e t f ær d i gs t e og l et teste L o s n i n g af det te S p o rgs- maal , der i hele E u r o p a f r emka l der c n s a a levende Uro. Modtag osv.

D r o u y n de Lhuys.

(Senere, i M ai, har Ministeren Rouher i den lovgivende Forsamling forsogt. at undskylde den franste Passivitet i den danst-tydste S trid imod Oppositionen. „Frankrig," sagde han, „har vel 1852 med de andre Stormagter afsluttet Londonner- Tractaten, men ikke f o r p l i g t e t sig t i l at br i nge den t i l Udforet se. Det har vel Syinphatier for Danmark, men endnu storre for Polen. Det tor ikke lade sig drive af Folelsespolitik. t i l at sætte sine Penge og Interesser paa S p il!" 2 Berlin for­stod man dette Sprog meget vel og drog deraf den Slutning, at F r a n k r i g v i l de trække sig t i l bage f r a T r a c t a t e n om det danske Riges I n t e g r i t e t , f o r d i det f r ygt ede f o r at opt ræde imod det hele, t i l D a n ma r k s U n d e r ­gang, forenede T y d s k l a n d . Man spurgte i Berlin : hvad betyde Tranater, som de contraherende Magter ikke ville over­holde? hvilke franske Interesser stode paa S p il, da franske A r­meer nylig droge t i l Krim . til China, til Mexico? V i kunne derfor gjcrnc begynde Udryddelseskrigen mod Danmark, thi Sagen er, at man i Paris frygter de forenede tydste Stormagter.)

3 n b l ) o f ö .

Site.Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 .

i . D e tydste S a m fu n d s alm indelige Lharacteer.1 . Uenighed og E n i g h e d .......... ...... ...... ...... ...... ....... ...... .... 5 .2 . D e tydske politiske Bevcegelsers C harac teer og S a m -

n ie n h c e n g ..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 .3 . H vorledes det fleövigholstenske P a r t i virkede for de

tydske E ro b r in g s -T e n d e n ts e r ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17.4 . D e n sleövigholstenske A g ita tio n s konstfulde M echanism e 32 .

II. R etssporgsm aalet.1. D e n gam le slesvigholstenske R e ts b a s i s ........................... 3 9 .2 . D e n nye slesvigholstenske R e t s b a s i s ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 7 .3 . H vorledes de ikke-tydske M a g te r betragtede den nye R e ts ­

basis ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 .III. Forsog t i l R etssporgsm aalets Losning.

1. D e tydske R ctslcerdes og D ip lo m a te rs F o r s ø g 6 9 .2 . D e tydske M a g te rs Forsog p aa a t overhugge N etsknuden 7 8 .3 . D e O m stæ ndigheder, som begunstigede P la n e n s Udførelse 8 9 .

IV. D en anden slesvigske K rig.1. D en prenssisk-østerrigske Fcerd i S le s v ig ............. 98 .2 . D e augustenborgske Forberedelser til den anden fleSvig-

holstenske R e v o l u t io n .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140.3 . A gitationen for S u ffra g e u n iv e rse l og mod Londonner-

T r a c t a t e n ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156.V . K rigens og R evolu tionens nærmeste R esultater.

1. P a rtife id e rn es moralske V irk n in g e r... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169.2 . K rigens F ø lg er for D a n m ark og T y dsk lan d ................... 177.3 . S l u t n i n g s o r d ...... . .. .. .. .. .. .. . .. .. .. .. .. .. .. . .. .. .. .. .. .. . .. .. .. .. .. .. . .. .. . 186.

VI. B ila g .1— 14. T il O p ly sn in g om den preussiske K rigsførelse og

Bestyrelse af S l e s v i g ............................................ 193.D iplom atiske A c ts ty k k e r..... . .. . .. . . .. . .. . .. . .. . .. . .. . .. . .. . .. . .. . .. . .. . .. . .. . . 2 15 .

Lokalsamling/håndbog08.962 Manicus, Claus

Den dansk-tydske Strid

i

Historisk bogsamling08.962Manicus, ClausDen dansk-tydske Strid

1 028 861 419931111

Dansk Centralbibliotek

3 5 7 7 4 5 4 0 5 0

3577454050