Islands Universitet

Ord i nord

Efterår 2010

Engelsk indflydelse i norske, danske

og svenske blogsider

Alma Sigurðardóttir

almas@hi.is

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition

2 Teoretisk baggrund 2.1 Definitioner 2.2 MIN - Importordsprojektet 2.3 Andre undersøgelser

3 Metode 3.1 Valg af materiale 3.2 Beskrivelse af materiale 3.3 Arbejde med blogsidernes korpus 3.4 Begrænsninger på undersøgelsen

4 Resultater og diskussion 4.1 Antal engelske ord i blogartiklerne 4.2 Eksempler på brug af engelske ord

5 Afslutning

6 Litteratur 7 Bilag

3

1. Indledning 1.1 Baggrund

Blog er et ord som stammer fra det engelske ord weblog. Blog defineres i Den danske

ordbog som en "side på internettet hvor en person fører en art dagbog der daglig

opdateres med kommentarer og links til udvalgte emner". Blogsider blev populære

omkring milleniumskiftet men har sandsynligvis nået deres højdepunkter i popularitet

på forskellige tidspunkter i Norge, Sverige og Danmark. I Island har der været almen

diskussion om blogsiderne ud fra deres emner men også sproget på siderne har man

snakket om både hvad gælder brug af udenlandske ord, stavefejler og forkert brug af

grammatik. Da blogsider ofte fungerer som en slags dagbøger, er det muligt at de

som skriver dem er mere afslappede hvad gælder sprogbrug og at sproget ligner sig i

nogen grad talesprog selv om det handler om skriftsprog. Derfor er det spændende at

undersøge engelsk indflydelse på norske, danske og svenske blogsider og se om der

er nogen forskel mellem de yngre blogskribenter og de ældre blogskribenter.

1.2 Formål

Formålet med denne opgave er at studere engelsk indflydelse i skriftligt sprog på

nettet. Sproget studeres ved at undersøge brug af engelske låneord på blogsider. Det

er omtalt hvor stor indflydelse engelsk har på de nordiske sprog nu for tiden når man

tilbyder flere kurser og hele uddannelser med undervisning på engelsk i nordiske

universiteter. Det er derfor en værdig opgave at undersøge hvor hyppige engelske

låneord er i tekster som skrives på nettet. Er det muligt at de er hyppigere end i

tekster som skrives i aviser? Er der nogle særlige hvor emnesområder man bruger

engelske låneord?

Hypoteserne som skal undersøges i denne opgave er de følgende:

Engelsk indflydelse er større i tekster som er blevet skrevet for nettet end i

tekster i aviser.

4

Den yngste aldersgruppe bruger mere engelsk i tekster på nettet end ældre

aldersgrupper gør.

1.3 Disposition

Denne opgave går ud på at studere emnet og se om hypoteserne holder. Desuden at

sammenligne brug af engelsk, norsk og dansk i tekster ved at undersøge moderne

tekster fra nettet. Tanken var at det handlede om tekster fra blogsider eller Facebook

for at undgå at det er tekster som er korrekturlæste mange gange. Teksterne skulle

desuden handle om nogenlunde det samme. Resultater fra denne mini-

undersøgelsen skal så sammenlignes med resultatater fra dele det nordiske

importordsprojekt og andre relevante undersøgelser.

Opgaven begynder med en lille præsentation af teoretisk baggrund, blandt andet

en kort beskrivelse af resultater i en del af importordsprojektet og andre studier som

undersøger engelsk indflydelse på norsk, svensk og dansk. Undersøgelsen og dets

resultater beskrives og diskuteres så.

2. Teoretisk baggrund 2.1 Definitioner

Ikke alle forskere er enige i hvilken terminologi man skal bruge når det gælder

importord eller hvordan de forskellige termer defineres. I importordsprojektet har

man valgt at bruge termen importord da den kan være fællesbetegnelse for både

fremmedord og låneord. I blogundersøgelsen som beskrives senere i opgaven kan

man fundere om hvilken terminologi man burde bruge, om måske låneord passer

bedst. Den danske ordbog definerer låneord som et ord som et sprog optager fra et

andet sprog, men som i modsætning til et fremmedord ikke altid føles fremmedartet.

Svenska akademiens ordbok definerer lånord som ord som er taget fra et sprog til

andet, især om ord som er fuldstændigt tilpasset og som ikke virker direkt

fremmende.

5

Rathje (2007) definerer engelske lån som ord og udtryk som lånes fra engelsk til

dansk, det vil sige direkte lån som er ord som bruges i dansk i samme form som på

engelsk. Rathje synes ikke at oversatte lån kan kaldes for direkte lån. Direkte lån kan

have bevaret deres oprindelig form, det vil sige at de staves som det engelske ord og

har ikke været udsat for morfologiske ændringer eller at de er blevet tilpassede i

nogen grad. De engelske lån Rathje bruger i hendes undersøgelse skal være indlånt i

dansk efter 1850 og navne regnes ikke med som engelske lån. I Sharps studie har hun

valgt at bruge låneord fra 1850, direkte og indirekte lån, engelske egennavne, fraser

og hele sætninger på engelsk. Oversætningslån og konstruktionslån regner hun dog

ikke med som engelsk i studien (Sharp, 2003: 4-5). I blogundersøgelsen har man valgt

at fokusere på en lignende måde som Sharp. Ordene som studeres er altså engelske

låneord, både indirekte og direkte lån, hele sætninger på engelsk, fraser og nogle

engelske egennavne, f.x. Facebook, men ikke Michael Jackson.

2.2 MIN - Importordsprojektet

Moderne importord i sprog i Norden (MIN-projektet eller importordsprojektet) er et

samarbejdsprojekt mellem syv sprogsamfund. Projektet begyndte i 2000 og havde

som mål at lave en oversigt over hvordan moderne importord bliver behandlede i de

nordiske sprog, både hvad gælder brug og normer og at skaffe kendskaber til vilkår

for sprogholdninger og især indblik i holdninger til importord i Norden. I projektet har

man studeret brug af importord i aviser fra 1975 og 2000, både hvor hyppigt

importord forekommer i teksterne og hvordan importordene er blevet tilpasset til de

respektive sprog. Projektet deles op i nogle dele med fokus på forskellige dele af

immportordsbrug og holdninger til dem (Sandøy, 2009: 85-86).

En del af MIN-projektet undersøger avissprog, blandt andet antal importord i

tekster. I denne del af MIN-projektet blev importordenes oprindelse undersøgt.

Resultaterne er ikke overraskende, den største del af importordene i alle syv

sprogsamfund stammer fra engelsk. Engelsk er helt dominerende og udgør i

gennemsnit omkring 85% af alle importord. Engelske importord i norsk danner 87,3%

6

af alle importord, i dansk er de 82,9% og i Sverige svensk 91,5% (Sandøy, 2007: 130).

Resultater i avissprogsundersøgelsen for norsk, svensk og dansk kan ses i Tavle 2.2.1

nedenfor (Jarvad, 2009: 124):

Tavle 2.2.1: Forekomster af importord per 10.000 ord i redaktionel tekst, i annoncer

og i et gennemsnit af begge to:

SPROG RED.TEKST ANNONCER GENNEMSNIT

dansk 62 159 111

svensk 59 169 114

norsk 67 171 119

Det viser sig altså at der ikke er stor forksel mellem disse tre sprog, men at norsk

har det højeste antal importord. Importord i annoncer er væsentlig flere end i

redaktionelle tekster hvilket understøtter den idée at tekstens form og stil spiller en

rolle hvad gælder andel importord. Der er også forskel mellem ord som viser sig i

tavle 2.2.2. Forekomster af importord per 10.000 ord i redaktionelle tekster i 1975 og

2000 viser helt forskellige resulstater da der er en stor øgning fra 1975 til 2000 i alle

tre sprog, mest i norsk, hvor der er tale om fire gange så mange importord i 2000 som

i 1975. I de andre sprog, svensk og dansk, er der tale om lidt over dobbelt så mange

importord i 2000 som i 1975.

Tavle 2.2.2: Forekomster af importord per10.000 ord i redaktionelle tekster for 1975

og 2000.

Norsk Svensk Dansk

2000 88 70 82

1975 21 33 31

7

Det er også muligt at se i resultaterne hvilke importord er hyppigste i disse sprog. I

norsk er det faks, TV, mobil, internett og metallic. I dansk er de hyppigste ord: sex, TV,

euro, fax, e-mail og Internet. I svensk er det TV, internet, metallic, Cd, stereo og fax

(Jarvad, 2009: 124). Flere ord som forekommer hyppigt i tekster nævnes, blandt

andet senter, video og sex (Sandøy, 2007: 139).

2.3 Andre undersøgelser

Sharp (2003) lavede blandt andet en studie om 19-25 årige svenskeres brug på

engelske ord og udtryk i samtale. Hendes materiale sammenstår af af ti timer af

spontant tal, omkring 76.000 ord fra informelle sammenkomster. Sharp studerer

både ældre og nyere låneord, fra 1850 og derefter, direkte lån, indirekte lån, engelske

egennavne, fraser og hele sætninger på engelsk. Oversætningslån som Ha en bra dag,

og konstruktionslån som Han är en läkare regnedes dog ikke som engelske i denne

studie. Gennemsnittet af brug af engelske ord er at de forekommer i samtale hver 58.

sekund hvilket betyder at 2,2% af de unges tale var engelske ord eller indflydelse. Der

er dog stor forskel mellem unge mænd og unge kvinder hvor unge mænd bruger tre

gange så meget engelsk som kvinderne og når kvinder taler med mænd bruger de

også flere engelske ord.

I Sharps studie viser det sig at de unge mennesker bruger relativt ofte engelske ord

når de diskuterer fornøjelse eller fritidsaktiviteter, mad og dryk, musik og nogle gange

også når de udtrykker deres meninger, for eksempel ord som bright, cool, crazy,

kinky, tricky, smart, strange og tuff. Sharps studie viser at de unge menneskers brug

af engelsk var mere konservativt eller konservativt end brug af engelsk blandt

sammenligningsgruppen; medarbejdere hos et søfartsfirma, og bruger ord og udtryk

som allerede er integreret i det svenske sprog (Sharp, 2003: 4-9).

Graedler (2002) skrevet en artikel om engelske låneord i norsk. Den handler om

engelske låneord i det norske sprog fra 1950 – 2000. Graedler deler ævneområder op

så at det er enkelt at se hvilke emneområder er mest fremtrædende. Man kan finde

8

mange af emneområderne som Sharp nævner, blandt andet musik og dans, mad og

sport (som kan klassifiseres som fritidsaktiviteter). Andre emneområder som

Graedler nævner er blandt andet tøj og mode, søfart, handel og ekonomi og eksotika.

Rathje (2007) lavede en studie på brug af engelske lån i samtaler mellem kvinder i

tre forskellige aldersgrupper, den yngste mellem 16-18 år, gruppen i midten består af

kvinder i alderen 37-46 år og den ældste fra 68-78 år. Kvinderne deltager i samtaler

mellem en fra deres egen gruppe og en fra anden generation så at det er talesprog

som studeres. Det viste sig i Rathjes undersøgelse at engelske lån er i samlet set 0,6%

af det samlede antal ord og at unge kvinder bruger flest engelske lån, 1,17% af

samlede antal ord de bruger. En af årsagerne til at de unge brugte flere engelske lån

end de ældre kvinder mener Rathje at årsages af ordet okay, som bruges meget ofte

af den yngste gruppe.

3. Metode og materiale 3.1 Valg af materiale

Materialet som undersøges sammenstår af blogartikler på dansk, svensk og norsk.

Blogsiderne blev fundet med venlig hjælp fra Google søgemaskinen og med hjælp.

Mange af dem fandtes på blogsystemers internetsider hvor der nogle steder fandtes

en søgemaskine hvor man kunne søge blogsider som skreves af kvinder i rigtige

aldersgrupper. For at forsikre at denne opgave ikke skulle være alt for omfattende og

fordi at det var rigtig svært at finde nye blogs, især på dansk men også blogsider som

skreves af unge mænd, blev det besluttet at blogskribenterne skulle være kvinder i to

aldersgrupper fra tre lande. Blogskribenterne deles op i to aldersgrupper, den ene

kvinder fra 15-20 år og den anden kvinder fra 30-34 år.

Ved valg af blogsiderne havde man følgende kriterier i tanke:

- At blogartiklerne virkede som blogskribenternes dagbøger, det vil sige at de

handlede om deres tanker og fortællelser om deres daglige liv. Dette gjorde

man for at undgå at der var alt for stor forskel på stil, da man for eksempel

ofte vælger mere højtideligt sprog når man skriver om politik eller filosofi.

9

Derfor er den største del af teksterne skrevet på hverdagssprog – men der er

alligevel forskel på artiklernes temaer og stil.

- At det handler om personer i rigtig aldersgruppe som skriver på svensk, dansk

eller norsk og bor i respektive lande. Derfor blev historier om ophold i

udlandet ikke valgt, med tanke på at en person som bor i et land muligvis

bliver påvirket af sproget i det land hun eller han bor.

- At hver artikel ikke var for kort, derfor blev artikler hvor man kun skrev

undertekster eller kort tekst under nogle billeder ikke taget med.

- At blogartiklerne var skrevet i år hvis muligt, der er kun en undtagelse på dette

da en af de danske blogskribenter skrev hendes blogartikler i år 2009. Dette

årsages af at det var svært at finde blogs fra kvinder i ældre aldersgruppen.

Det var meningen i begyndelsen at skrive om blogsider på dansk, svensk og

islandsk, men efter en søgning på nettet som tog over to timer uden at finde nok

materiale skrevet under det sidste år valgtes norske blogsider i stedet for islandske.

Det er positivt på den måde at norsk ligner sig mere dansk og svensk end islandsk gør

og det er derfor endnu mere intressant at se resultaterne.

3.2 Beskrivelse af materiale

I tavle 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3 kan man få oversigt over de blogskribenter som valgtes, i

hvilken alder de er, i hvilke perioder blogartiklerner blev skrevet og information om

antal artikler og antal ord per blogskribent. Blogskribenterne får alle et opdigtet navn.

Oplysninger om blogskribenternes alder findes mange gange i en lille

introduktionsartiklel på selve blogsiden. I enkelte tilfælde har man fundet ud

blogskribenternes alder ved at læse blogartikler hvor man taler om alder eller

fødselsdagsfest.

10

Tavle 3.2.1: Danske blogskribenter:

Dansk Alder Første blog Sidste blog Antal artikler Antal ord

Anna 19 17.11 29.11 6 1.707

Brynja 17 18.7 21.11 4 683

Christina 17 15.11 28.11 3 1.054

Dorthea 15 19.8 18.11 3 1.100

Eva 30 16.11 20.11 5 1.202

Frida 32 27.11 19.11 5 1.110

Gunilla 33 1.3 ’09 28.6 ´09 4 681

Tavle 3.2.2: Svenske blogskribenter:

Svensk Alder Første blog Sidste blog Antal artikler Antal ord

Helga 15 14.11 21.11 4 1.239

Inga 18 10.11 27.11 6 1.027

Johanna 19 16.11 29.11 4 880

Karolina 20 10.11 24.11 3 679

Lena 31 11.11 29.11 4 1.518

Maria 33 14.9 21.11 4 641

Nora 34 16.11 24.11 4 991

11

Tavle 3.2.3: Norske blogskribenter

Norsk Alder Første blog Sidste blog Antal artikler Antal ord

Olga 17 1.11 27.11 6 1.032

Pia 16 24.11 28.11 4 1.222

Rita 16 31.10 28.11 4 815

Stina 17 27.11 28.11 5 1.109

Tina 32 27.11 29.11 3 1.181

Ulla 32 12.1 28.11 3 734

Veronika 31 8.10 21.11 5 1.216

Der er tale om 21 blogskribenter i total; 7 fra hvert land, 4 i den yngre

aldersgruppe men 3 i den ældre aldersgruppe. Alle blogartikler uden en blev skrevet i

2010. En af de danske blogskribenter fra den ældre gruppe havde skrevet artiklerne

fra marts til juni i år 2009. Årsagen til det var at det var meget svært at finde

passende blogsider på dansk i den ældre aldersgruppe. Ellers blev blogartiklerne

skrevet mellem 12. januari og 29. november 2010, den største del dog i

novembermåned. Antal ord per sprog er omkring 7.000 på alle sprog. Det er lidt

forskelligt hvor lange artiklerne er og hvor mange artikler der er fra hver kvinde, i

gennemsnit 4,2 artikler per person og 1040 ord per person. I total er der tale om

21.831 ord.

Da man ikke ha bedt om lov fra blogskribenterne for at kunne bruge deres

blogartikler, bliver teksterne i helhed derfor ikke kopieret og lagt som bilag. En liste

over blogsidernes linker findes dog i bilag 7.1, men uden navne. Da det handler om

blogsider som hver enkelt blogskribent tager ansvar for er det muligt at nogle af

artiklerne er blevet fjernet nu. Det blev besluttet at ikke bede om lov for at bruge

artiklerne som korpus da de allerede er publiceret på nettet og da artikler ikke skulle

kopieres og skrives i denne opgave, men kun nogle enkelte ord eller udtryk.

12

3.3 Arbejde med blogsidernes korpus

Formålet med arbejdet med blogsiderne er at undersøge antal engelske ord og

hvilken slags ord det handler om. Alle artikler læstes grundigt et par gange i gennem

for at finde frem engelsk indflydelse i ordvalg. Derefter blev alle ord med engelsk

indflydelse delt op i tre grupper:

1 – Ord eller udtryk som ikke er integreret i det respektive sprog, norsk, dansk eller

svensk.

2 – Ord eller udtryk som på nogen måde er integreret i det respektive sprog, enten

morfologisk – f.x. bruger artikle eller danner flertal ud fra sproget regler- eller

ortografisk – det vil sige at stavemåde følger rigtningslinjer i det respektive sprog.

3 – Ord som er helt eller meget integreret i det respektive sprog hvilket gør at det er

svært at se at det handler om engelsk indflydelse. Ordet integreres både morfologsik

og ortografisk.

Ved at undersøge gruppe nummer tre har man bestemt sig for at disse ord ikke

tages med i regningen da de fleste af dem har været en del af de respektive sprog i

mange årtier og da man ikke har etymologiske oplysninger om alle ord og præcis

tidspunkt på hvornår det er kommet ind i de respektive sprog, så har man i stedet

besluttet sig for at fokusere på uintegrerede engelsk udtryk i sproget og engelske

udtryk som er integrerede i nogen grad, det vil sige ord fra grupper grupper ét og to.

Som hjælpemiddel brugtes der ordbøger på nettet. Svenske ordbøger var desværre

begrænsede, da den ordbog som findes på nettet, Svenska akademiens ordbok,

endast har ord fra A-T tilgængelig. Den danske ordbog om moderne dansk sprog

brugtes meget for at få en idée om hvornår ord er kommet ind i det danske sprog.

Man har også brugt den for at få en idée om hvornår ord er kommet ind i de andre

sprog, norsk og svensk, da importord ofte ser ud til at komme ind i de skandinaviske

sprog på lignende tidspunkter, selv om der naturligvis er undtagelser på det, men

13

også for at finde ud af hvor i fra ordene har deres oprindelse. Man har også brugt en

elektronisk ordbog for norsk, både bokmål og nynorsk, som er blevet udarbejdet af

leksikografer ved Institut for lingvistiske og nordiske studier (ILN) ved Universitetet i

Oslo i samarbejde med Språkrådet.

3.4 Begrænsninger på undersøgelsen

Resultater i undersøgelsen begrænses af forskellige ting. Blogsiderne kunne ikke

vælges tilfældigt da de måtte vælges ud fra forskellige slags kriterier, desuden var der

begrænset antal blogsider som passede inden for de kriterier som blev sat. Det er

også begrænset hvor meget materiale man har brugt, derfor kan man kun tale om at

det handler om en stikprøve som kun er repræsentativ for dem som har skrevet

blogsiderne men kan muligvis også give idéer om hvor meget engelsk indflydelse der

findes i blogsider fra kvinder i de to alderesgrupper som blev undersøgt. En anden sag

som begrænser resultaterne er at selv om man har forsøgt at vælge blogartikler som

skrives i lignende stil, på afslappet sprog som ofte ligner talesprog, så er det ikke

lykkedes 100%. De fleste af teksterne i den yngre gruppe er sådan skrevet i lignende

stil, men der er forskel på dem og den ældre gruppe, men også forskel på skrivestil

blandt de ældre kvinder (30-34 år). Dette kan begrænse resultaterne.

Da det viser sig at engelsk indflydelse er begrænset i blogartiklerne generelt, så

kan få ord eller en sætning på engelsk påvirke resultaterne meget. Dette må tages

hensyn til. Valg af hvilke ord skulle vurderes som engelsk indflydelse begrænses også

af at man ikke har tilstrækkelig information i alle sprog om hvornår ord er kommet

ind i sproget, derfor har man ikke kunnet vælge ord ud fra hvilken tidspunkt de først

registreres i et sprog. Resultaterne i undersøgelsen kan ikke repræsentere disse to

aldersgrupper i de tre lande hvad gælder sprog da kun en lille andel af befolkningen i

Norge, Sverige og Danmark har en blogside, men det kan muligvis give en idée om

hvor meget engelsk unge kvinder bruger når de skriver på nettet. En sidste ting som

kan nævnes er at opdeling i ordklasser 1 og 2 kan være lidt svær da man ofte kun har

14

ét eksempel på et ord og derfor er det svært at vide om ordet kan danne flertal eller

tager andre morfologiske ændringer.

4. Resultater

4.1 Antal engelske ord i blogartiklerne

Resultaterne viser at de danske blogskribenter bruger fleste engelske ord og udtryk

på deres blogsider, da regnes som 2,21% af alle ord i de danske blogartikler. Norske

og svenske blogsider har færre engelske udtryk og ord, respektive 1,47% og 1,28%

som kan ses i tavle 4.1.1.

Tavle 4.1.1: Andel engelske ord eller udtryk per sprog:

Danske blogsider Svenske blogsider Norske blogsider

2,21% 1,28% 1,47%

Når man kigger på resultaterne fra hver blogskribent i tavler 4.1.2, 4.1.3 og 4.1.4

ser man at der er stor forskel på andel engelske ord og udtryk i blogtekster og at det

er indviduelt hvor stor andel engelsker ord der findes i blogskribenternes tekster.

Tavle 4.1.2: Opdeling af engelske ord og andel engelske ord i tekster fra danske

blogskribenter.

Dansk Ordklasse 1 Ordklasse 2 Eng, ord I alt Antal ord Andel eng. ord

Anna 10 8 18 1.707 1,05%

Brynja 4 5 9 683 1,32%

Christina 43 12 55 1.054 5,22%

Dorthea 3 3 6 1.100 0,55%

Eva 45 3 48 1.202 3,99%

Frida 6 15 21 1.110 1,89%

Gunilla 7 3 10 691 1,45%

I alt 118 49 167 7.547 2,21%

15

To af de danske kvinder, Eva og Christina, har højest andel engelske ord og udtryk,

5,22% og 3,99%. Hvis man kigger på deres artikler kan man se hvor årsagen ligger.

Begge to bruger hele sætninger på engelsk i deres artikler, altså ord i ordklasse 1. Den

kvinde som færrest engelske udtryk bruger er Dorthea, kun 0,55%. Der er alligevel

ingen stor forskel på stil fra de andre blogartikler eller hvad hun skriver om. Det

samme kan siges om Maria som også har få engelske ord og udtryk, kun 0,62%.

Hendes blogartikler er stort set ikke forskellige fra de andres. Da de som færrest

engelske ord og fleste engelske ord har begge to er danske er spredningen åbenbart

større på de danske blogsider end de norske og svenske. Især i de norske er

spredningen ikke særlig stor, kun fra 1,02% engelske ord per tekster (Tina)- 2,04%

(Ulla).

Der er forskel mellem sprogene hvad gælder brug af ordklasse 1 og ordklasse 2.

Den danske gruppe bruger flere engelsk udtryk som klassifiseres i ordklasse 1, men

brug af ord og udtryk som passer i ordklasse 2 er lignende mellem sprogene.

Tavle 4.1.3: Opdeling af engelske ord og andel engelske ord i tekster fra svenske

blogskribenter.

Svensk Ordklasse 1 Ordklasse 2 Eng, ord I alt Antal ord Andel eng. ord

Helga 6 9 15 1.239 1,21%

Inga 8 2 10 1.027 0,97%

Johanna 8 12 20 880 2,27%

Karolina 3 11 14 679 2,06%

Lena 3 16 19 1.518 1,25%

Maria 3 1 4 641 0,62%

Nora 1 6 7 991 0,71%

I alt 32 57 89 6.975 1,28

16

Tavle 4.1.4: Opdeling af engelske ord og andel engelske ord i tekster fra norske

blogskribenter.

Norsk Ordklasse 1 Ordklasse 2 Eng, ord I alt Antal ord Andel eng. ord

Olga 6 9 15 1.032 1,45%

Pia 2 14 16 1.222 1,31%

Rita 1 8 9 815 1,10%

Stina 16 4 20 1.109 1,80%

Tina 6 6 12 1.181 1,02

Ulla 13 2 15 734 2,04%

Veronika 4 15 19 1.216 1,56%

I alt 48 58 106 7.309 1,47%

I tavle 4.1.5 kan man se resultater fra hver aldersgruppe. I norsk er der næsten

ingen forskel på hvor meget engelsk de to forskellige aldersgrupper, 15-20 år og 30-

34 år bruger. I dansk er der højere andel engelske ord i den ældre aldersgruppe end

den yngre. Det er tværtom i svensk hvor den yngre aldersgruppe bruger flere

engelske udtryk end den ældre aldersgruppe.

Tavle 4.1.5: Andel engelske ord per aldersgruppe og sprog.

Sprog Aldersgruppe Antal ord Antal eng. ord Andel eng. ord

DANSK 15-20 år 4.544 88 1,94%

- 30-34 år 3.003 79 2,63%

SVENSK 15-20 år 3.825 59 1,54%

- 30-34 år 3.150 30 0,95%

NORSK 15-20 år 4.178 60 1,44%

- 30-34 år 3.131 46 1,47%

17

Hvis man kigger på de to grupper, se tavle 4.1.6, er der ingen forskel mellem

aldersgrupperne hvis man ikke tager hensyn til sprog, altså hvis man tager i samme

gruppe alle blogskribenter mellem 15-20 år, uanset om de skriver på norsk, svensk

eller dansk.

Tavle 4.1.6: Forskel mellem brug af engelsk i de to aldersgrupper – alle sprog

sammen

Alder Antal ord Antal eng. ord Andel eng. ord

15-20 år 12.547 207 1,65%

30-34 år 9.284 155 1,67%

Sammenligning af importordsprojektet kan laves men der skal tages hensyn til at i

importordsprojektet var der tale om ord af anden oprindelse end engelsk. Det er

alligevel den største del af importordene som har oprindelse i engelsk, omkring 85%

som tidligere er blevet nævnt. Andel engelske ord i redaktionel tekst i

avissprogsundersøgelsen er 0,62% for dansk, 0,59% for svensk og 0,67% for norsk. I

annoncer er importord 1,59% af alle ord i dansk, 1,68% i svensk og 1,71% i norsk. Der

er altså ikke stor forskel mellem disse tre sprog. Andel engelske ord på blogsiderne i

undersøgelsen som lavedes for denne opgave er derfor højere, 1,28% for svenske

blogsider, 1,47% for norske blogsider og 2,21% for danske blogsider. Blogteksterne

ligner sig derfor mere annoncetekster end redaktionelle tekster. Forekomster af

importord per 10.000 ord i importordsprojektet er dog både for 1975 og 2000. I

denne periode er der sket en stor forændring på dette område og antal engelske ord i

redaktionelle tekster er i alle tre sprog mindst dobbelt så mange i 2000 som i 1975.

Derfor er det vigtigt også at tage med information som kun gælder for året 2000 som

kan ses i tavle 2. Der er der tale om 0,88% importord i de norske redaktionelle

tekster, 0,70% på svensk og 0,82% på dansk. Det er noget mindre end antal engelsk

på blogsiderne, ikke mindst når man tager hensyn til at importordsprojektet også

handlede om importord af anden oprindelse end engelsk.

18

Det kan være lidt svært at sammenligne andre undersøgelser da der ofte er tale

om dele i dem som er forskellige. Alligevel er det spændende at se hvor forskelen

ligger. I studiet som Sharp lavede var der fokus på talesprog så at den er forskellig fra

blogundersøgelsen på den måde. Resultaterne viser at i unge svenskeres samtaler

udgør engelske ord og udtryk 2,2% af alle ord. Det er lidt mere end forekomster af

engelske ord på svenske blogsider, som kun er 1,28%, men næsten lige så meget som

engelske ord på danske blogsider, som er 2,21%. Rathjes undersøgelse viser at 1,17%

af alle ord som kvinder mellem 16-18 år bruger er engelske låneord. Dette er faktisk

ganske tæt på blogundersøgelsens resultater. Dette kan derfor muligvis være et tegn

på at sproget på blogsiderne er tættere på talesprog end avissprog, for eksempel,

men dette er noget som må undersøges videre og kan ikke fastslås i denne opgave.

Hypotesen om at engelsk indflydelse er større i tekster som skrives på nettet end

tekster i aviser understøttes af blogundersøgelsen og der er tegn på at engelsk

indflydelse er lidt større i tekster på nettet, men da mange faktorer begrænser

undersøgelsens resultater kan man ikke faststlå dette. Man kan dog fastslå at der er

tegn på at der er større indflydelse fra engelsk i tekster på nettet end der er i tekster i

aviser.

Resultaterne viser at der næsten ikke er nogen forskel mellem brug af engelsk

blandt de to aldersgrupper. Derfor kan man ikke understøtte den hypotese at unge

bruger mere engelsk end de ældre. Selv om de danske blogskribenter bruger mere

engelsk end de andre, er det kun fordi at to af blogskribenterne bruger meget engelsk

på deres blogsider. Dette viser derfor at der stor individuel forskel hvad gælder brug

af engelske ord på blogsider og at et større korpus måske ville hjælpe til med at

undersøge dette nærmere.

4.2 Eksempler på brug af engelske ord

Det er interessant at kigge nærmere på hvilke engelske ord forekommer i

blogtektserne. I ordklasse 1, det vil sige ord som ikke er integrerede i sproget, er der

eksempler på ord som bruges i flere end ét sprog, great/gr8 bruges på alle tre sprog,

19

you findes i både de norske og de danske tekster og bitch og nice/naajz bruges både

på dansk og finsk. Ellers er der mest tale om ord som kun findes i det ene sprog, men

ikke i det andet. I tavle 4.2.1 er der eksempler på ord i ordklasse 1 som brugtes i

blogteksterne på de tre sprog.

Tavle 4.2.1: Eksempler på ord i ordklasse 1.

på dansk really, all-in, easy fuck, dressing, fucking, research, okay

på svensk break up, rave, stuff, cool, power-walks, leggings

på norsk though, make someones day, city (Oslo city), walk in closet,

marshmallow

Der er lidt flere ord i ordklasse 2 som kan ses i alle tre sprog, blog/blogg kan sådan

ses i mange forskellige former og tv også. Desuden er stress/stressad og

shoppa/shoppetur/(julklapps)shopping i tekster på alle tre sprog. I dansk og svensk

kan man også finde chancen/chansa og smse/sms:at/smsade. På svensk og norsk

bruger man video/videoen/videos, test og bowling/bowlingen/bowlingkväll. Det er

intressant at kigge på ordet blog/blogg da ordet er relativt nyt. Ifølge det svenske

språkråd (Lindgren, 2005: 5) er ordet blogg kommet frem i året 2004, mens blogga og

bloggare klassifiserades først som en del af sproget i 2005 (Lindgren, 2006: 13). I det

danske sprog er ordet blog først blevet brugt på dansk i 2000 ifølge Dansk

sprognævns søgemaskin, Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag, men blogge og

blogger i 2002. Selv om ordet er så nyt ser det ud til at ordet allerede er godt

integreret i de tre sprog. Man bruger blogge og blogga som en verb som betyder at

skrive et blog og desuden kan man bruge artikler, lave flertal og ande bøjningsformer.

Det er derfor et god eksempel på hvor hurtigt et ord kan integreres i et sprog, selv om

der naturligvæs kan være delte meninger om hvor godt det egentlig er integreret.

20

Tavle 4.2.2: Eksempler på ord i ordklasse 2.

på svensk baby, cyberven, duden, flirt, makeup, internet, koden, okej

på dansk singlar, intervjun, schampokur, dejting, gymma, akut, paperback,

nørde, mobil, techno

på norsk kutte op, pc‘n, chillet, cupfinalisterne, jo-jo-effekt, porno, slalåm,

ligaen

Det er svært at dele ordene op i grupper, men der er eksempler på mange af de

forskellige, men mange af grupperne fra Sharp (2003) som tidligere er blevet nævnt

kan faktisk overføres på disse ord. Hun nævner emnesområder som man enkelt kan

finde passende eksempler til fra alle tre sprog i blogundersøgelsen, blandt andet

fritidsaktiviteter (power-walks, slalåm, chillet, gymma, dejting), mad og dryk

(marshmallows, dressing), musik (techno), fornøjelse (rave) og meninger (cool,

bitchigaste, sexet, hyper, fucking, great). Der er ellers også mange ord som har med

idræt eller træning at gøre som kan vurderes som engelsk indflydelse, for eksempel

slalåm, ligaen, gymma, power-walks og cupfinalisterne. Man kan derfor sige at

grupperne som Sharp næver er muligvis brugbare i alle tre sprog, selv om der

sandsynligvis er flere grupper i nogle af sprogene. Der er også eksempler som passer

til Graedlers (2002) emneområder som tøj og mode (leggings). Sandøy deler

importordene også op i emneområder. Nogle af dem ligner emneområderne som

forekommer hos Sharp og Graedler, for eksempel underholdning, fritid, økonomi og

populærvidenskab. Emnesområderne er dog aldrig helt ens, men har meget fælles og

derfor kan man godt tænke sig at de nævnte emneområder, er repræsentative for

importord generelt. Det ville være interessant at undersøge hvor vidt ordene

tilpasses til de respektive sprog, men desværre ville det være for omfattende i denne

opgave.

21

5 Afslutning

I denne opgave har man studeret to hypoteser. Den ene af dem holder ikke ifølge

studie på blogsider som blev lavet, det vil sige at engelsk indflydelse er mere

fremtrædende i tekster som unge mennesker skriver. Dette strider imod studier som

f.x. Rathje har lavet, og derfor ville det være intressant at tage denne opgave videre

og undersøge aldersgrupper som er længre fra hinanden i alder, for eksempel tekster

fra unge mennesker mellem 15-20 år som nu er blevet gjort, men at ældre

aldersgruppen var mennesker over 40 år eller over 45 år for eksempel. Så ville man

muligvis kunne mærke en større forskel mellem grupperne.

Den anden hypotese var at engelsk indflydelse er større i tekster som er blevet

skrevet for nettet eller tekster i aviser. Dette har man kunnet understøtte i hvert fald

i nogen grad. For at kunne få bedre overblik over dette emne ville være spændende

at fortsætte med at undersøge engelsk indflydelse på de nordiske sprog, både ved at

bruge større korpus og muligvis flere former af materiale, blogsider, skoleopgaver

eller dagbøger som faktisk tidligere er blevet gjort i Island. Engelsk indflydelse bliver

forhåbentlig et tema hos forskere i fremtiden, med avanceret teknologi kommer der

nye termer som ofte er på engelsk så at opgaver bliver der nok af kan man tænke sig.

22

6 Litteratur

Dansk Sprognævn. 2007. Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag. Hentet fra http://www.nyeordidansk.dk/ den 7. december 2010.

Den danske ordbog: Moderne dansk sprog. Hentet fra http://ordnet.dk/ddo den 1.- 8.

december 2010. Graedler, Anne-Line. 2002. Engelsk i norsk: Engelske lånord i norsk 1950-2000.

http://www.sprakrad.no/nb-no/Politikk-Fakta/Fakta/Engelsk_i_norsk/ Institutt for lingvistiske og nordiske studier. 2005. Bokmåls- og Nynorskordboka.

Hentet fra http://www.dokpro.uio.no/ordboksoek.html den 2. - 8. december 2010.

Jarvad, Pia. 2009. "Afløsningsord, tilpassede ord eller importord. Hvad vinder og hvad

skal sprogrøgten satse på?" i Språk i Norden 2009. Nordisk sprogkoordination, København, s. 121-139.

Lindgren, Birgitta. 2005. "Datalektiker med backflyt" i Språkvård (1). Svenska

språknämnden, Stockholm, s. 5. Lindgren, Birgitta. 2006. "Vi poddare och bloggare" i Språkvård (1). Svenska

språknämnden, Stockholm, s. 13. Rathje, Marianne. 2007. Bruger unge flere engelske lån end andre generationer?

http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2007-4.pdf. Sandøy, Helge. 2007. "Avisspråket i Norden – ei jamføring" i Fire dagar i nordiske

aviser: ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn. Novus, Oslo, s. 127-155.

Sandøy, Helge. 2009. "Moderne importord i språka i Norden (MIN). Ei orientering“ i

Språk i Norden 2009. Nordisk sprogkoordination, København, s. 85-94. Sharp, Harriet. 2003. "Namn, citatlekar och okej“ i Språkvård (2). Svenska

språknämnden, Stockholm, s. 4-9. Svenska akademien. 1997. Svenska akademiens ordbok. Hentet fra

http://g3.spraakdata.gu.se/saob/ 4.-5. december 2010.

23

7. Bilag 7.1 Linker til blogsider. http://angelicato.bloggplatsen.se/

http://anoreximona.blogg.no/

http://beingmelinda.bloggagratis.se/

http://blog.dk/ExPrincess

http://blog.dk/Eye

http://blog.dk/PrinsesseSabrine

http://blog.dk/RandersJann

http://blog2.princessonwheels.net/

http://elsamargareta.bloggplatsen.se/

http://fotballhue.blogg.no/

http://kathrinee93.blogg.no/

http://lindarolijordet.blogg.no/

http://nogg.se/blogg.asp?idHomepage=109734

http://nogg.se/blogg.asp?idHomepage=111335

http://nogg.se/blogg.asp?idHomepage=119136

http://nogg.se/blogg.asp?idHomepage=119392

http://pawandeep.blogg.no/

http://tjeafjida.blogg.no/

http://turkishdelight.blogg.no/

http://www.emme.dk/

http://www.rapoulsen.blogspot.com/