Hvordan dyr egentligt erNyere forskning inden for dyreadfærd viser, at der er en lang række naturlige behov hos dyrene, som vi kan kende fra vores egen hverdag. Eksempelvis viser forskningsresultater et tydeligt behov hos dyrene for at være sammen med deres familie (mor/afkom), og ikke mindst behovet for basale ting som motion, søvn, mad osv. Disse behov bliver ofte nedprioriteret i det moderne industrialiserede landbrug. Hvilken konsekvens har disse nye forskningsresul-tater for vores syn på og forståelse af dyrene?

nyt projektAnima udarbejder i øjeb-likket nyt og opdateret undervisningsmateriale til grundskolen, der netop tager udgangspunkt i disse forskningsresultater. Det vil komme til at bestå af to klassesæt: dels et til de mindre klasser (3.-7. klasse-trin) og dels et for de større (8.-10. klassetrin). Materialet kommer for begge aldersgruppers vedkom-mende til at bestå af en DVD,

KUNSTEN AT TURDETÆNKE STORT. . .

Vi lever i dag i et samfund, hvor det er nemt og bekvemt at skifte kanal, bladre et par sider frem i avisen eller kigge den anden vej, hvis vi støder på noget, som er ube-hageligt og som ændrer vores syn på de ting, der sker omkring os.

Dyremishandling er ubehageligt uanset om det er en enkelt person, der slår en hund, drukner et kuld killinger eller den industrialiserede mishandling der finder sted i mo-derne dyrefabrikker og pelsfarme. Her er levende og følende dyr blevet reduceret til produktionsenheder og forbrugsvarer.

Selvom disse emner kan være ubehagelige, så mener vi det er forbrugernes ret og pligt at vide nøjagtigt, hvordan de valg vi alle træffer hver eneste dag påvirker dyr. Derfor kan du i dette blad læse om en række nye initiativer, som Anima har taget for at åbne øjne og ændre holdninger hos unge generationer, og dermed medvirke til at skabe en mere human fremtid.

På de næste sider kan du bl.a. læse om et stort projekt, der vil sørge for, at elever i folkeskolen får en mulighed for at forstå dyr i landbru-gets behov og forhold. Alt for ofte møder vi en holdning, der accepterer overgreb mod de dyr, som ikke lever i vores familier, men dette projekt vil sørge for, at ingen danske skolebørn behøver at være i tvivl om, at dyr har brug for at bevæge sig frit, at blive stimuleret og behandlet med res-pekt. I februar fik folkeskolens store klasser også en klar besked om dyr i landbrugets forhold i en iøjnefal-dende annonce, der viste et glimt af, hvad der foregår bag lukkede døre i dyrefabrikkerne.

Flere hundredetusinder har fået infor-mation, som de ellers aldrig ville have mulighed for at få. Information der kan være med til at ændre og redde liv.

Denne type forandring, der begynder i det små kan have stor indflydelse, som når verdens største opdrætter af grise frivilligt udfaser fikseringsbåse, for at imødekomme forbrugeres for-ventninger til dyrevelfærd.

Du kan også læse om fremgange for vores kampagne for burrævene, mod dyretransporter og meget mere. Følg også de kampagner der kun lige er gået i gang og læs hvordan du kan være med til at gøre en forskel - det er lige fra at bestille en pakke til at gøre din kantine fri for buræg til at kontakte firmaer, der stadig sælger pels.

Intet af dette kunne ske uden jeres støtte, og ved at være en del af Anima gør vi alle en stor forskel. Millioner af dyr har behov for, at vi bliver på kanalen og ikke vender det blinde øje til. Din støtte gør en forskel hver dag. For den kan vi ikke takke dig nok.

Det er dejligt, når det kan betale sig at gøre en god gerning. En tidlig tirsdag morgen følte en familie i Clinton, Iowa i USA denne forbin-delse meget direkte. Katten Tigger vækkede nemlig sin familie, netop i tide, da en brand udviklede sig i deres hus. Katten sprang op på familiens moder, der sov og blev stående indtil hun vågnede, hvorefter den henledte hendes opmærksomhed på branden ved at

kigge væk fra soveværel-set. Familien nåede netop at ringe til brandvæsnet og komme ud af huset, men havde det ikke været for den kvikke Tigger, så kunne det være gået meget anderledes. ”Jeg sagde til min datter, ”Se, du reddede katten og nu har katten reddet dig” ud-talte moderen i familien.

VE

LKO

MM

EN

animaDyrenes Stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning. Kortere citater tilladt.

Kontakt: AnimaThorsgade 3, 22200 København Ninfo@anima.dk Tel.: 28 89 26 65

Redaktør: rikke trærup johannsen

Ansvarshavende redaktør: joh vinding

Skribenter: eline a. kristensen thomas Falk Mette lisby Bente tolley

Layout:jan Sorgenfrei

Læserbreve:dyrenesstemme@anima.dk

Annoncering:jv@anima.dk

Oplag:5.000 eksemplarer

DEN ENE TJENESTE ER DEN ANDEN VÆRD

Joh Vinding

NYT UNDERVISNINGSMATERIALE PÅ VEJ TIL ALLE SKOLER

et lærerhæfte og et elevhæfte med spørgsmål til filmene og oplæg til klassediskussion om dyreetik i det moderne landbrug.

lad oS Spørge dyreneDVD’en for 3.-7. klasse består af fil-men ’Lad os spørge dyrene’. Filmen viser, hvordan bl.a. grise, får og høns præcis som mennesker har behov for at spise, leve harmonisk med deres artsfæller, holde sig velplejede og rene, bruge sanserne og motionere. Desuden viser den, at de både kan lære simple ting og føle glæde og smerte.

Et klip fra filmen viser en gris, der er blevet trænet sammen med en hund og har lært kommandoen ”sit”, at vente pænt på en godbid til der bliver sagt ”vær så god”, samt at gå tur med snor. Filmen sammenligner også en seks uger gammel griseunge med en jævnal-drende hundehvalp. Her ses det tydeligt, hvordan grisens motorik og tænkning er hurtigere og væsentlig bedre udviklet end hundens på seks ugers stadiet. Det kunne tyde på, at det er tilfældigheder, der gør, at grise der avles og opfostres til slagtning, blot lever 5-6 måneder, mens hunden ligger trygt og varmt foran pejsen, indtil den dør af alder-dom eller sygdom.

StiMuli reSponSDVD’en for 8.-10. klasse består af filmen ’Stimuli Respons’. Stimuli Respons giver en videnskabelig forklaring på vores og dyrs reaktion-

smønstre. Når vi reagerer på san-seindtryk (stimuli), er vores reaktion afhængig af, hvad vi tænker og føler samt vores tidligere erfaringer i lignende situationer. Eksempelvis kan røg få os til (respons) at løbe skrigende ud af en bygning, hvis vi tror, at der er ildebrand eller modsat at løbe ind i en bygning, hvis vi er brandmænd. Endelig kan vi bevare roen og blive i bygningen, hvis vi tror, at der blot er blevet brændt et stykke toast.

KA

MPA

GN

EN

YT

Filmen giver et indblik i hvilke øv-elser, man har lavet med dyr for at vise, at Stimuli Respons teorien kan forklare adfærd hos dyr på samme måde som mennesker. Konklusion: dyr evner at føle smerte, at lære, at huske, og at tænke lige så vel som mennesker, men menneskets evner er (for de flestes vedkommende) blot på et højere udviklingstrin. Bl.a. kan man i videoen se høns, der lærer ved at se videofilm.

MålSætningDet er Animas forhåbning og mål-sætning, at dyreetiske diskussioner i fremtiden kommer til at spille en endnu større rolle i den offentlige debat, såvel som for den enkelte forbruger, end tilfældet er i dag. Målet med undervisningsmaterialet er derfor at skabe et solidt grundlag for danske skoleelevers forståelse af dyrs behov og kompetencer, så de kan forstå de valg, vi som samfund træffer, når vi beslutter, hvordan dyrene skal behandles. Filmene laves med støtte fra Justitsministeriet og vil blive dis-tribueret til landets folkeskoler.

Med Animas nye skolemateriale bliver unge nu langt bedre i stand til at tage stilling til de store dyrevelfærdsspørgsmål, der kommer til at udgøre en stadig større diskussion i såvel dagligdagen som det politiske.

Med Animas nye undervisningsmateriale kan dyrevelfærd blive enfast del af fx naturfag, biologi, samfundsfag eller dansk.

NYT UNDERVISNINGSMATERIALE PÅ VEJ TIL ALLE SKOLER

Mens kulden og blæsten får pelsen til at blive tyk, varm og blød på millioner af ræve, mink og andre pelsdyr – går det op for andre, at dyrene er de eneste retmæssige ejere af pelsen. Verden over ind-fører det ene firma efter det andet en pelsfri politik, og i Danmark kan vi glæde os over at være med i toppen af listen over organisationer, der vinder nye sejre for dyrene. Og også i denne udgave af Dyrenes Stemme kan vi glæde jer med gode nyheder.

By grotH pelSFriI forbindelse med lanceringen af det nye design på pelsinfo.dk udformede vi en ny strategiliste over modefirmaer, som vi har som målsætning at påvirke til en pels-fri politik i den nærmeste fremtid. Rigtig mange dyrevenner har brugt det nye protestskema på siden, der med et klik kan sende en e-mail protest til 11 firmaer, der bruger pels. Disse mange beskeder har fået tankerne i gang hos bl.a. den fremstormende modedesigner Mette Groth, som står bag designet By Groth. Efter at have overvejet situationen meddelte hun os:

“Hos By Groth gør vi en dyd ud af at producere ansvarligt og at opføre os ansvarsfuldt over for vores omgivelser… Derfor er det meget beklageligt, at vi med vores pelskraver har stødt dig.

Debatten om pels er evigt aktuel, meget kompleks og har mange per-spektiver…. Vi vil tage din kritik til efterretning, og derfor finder du ikke pels i vores fremtidige kollektion”

FjÄllrÄven Bliver pelSFri!Nu får den kendte fjeldræv en helt ny og klar betydning - Fjällräven slutter sig nu til listen over de mange firmaer, der stiller sig på dyrenes side. Som en af de aller-største producenter af tøj til even-tyrere og ekstremsportsudøvere er vi glade for at kunne fortælle, at Fjällräven i midten af januar med-delte, at de stopper med at sælge produkter med ægte pels. Anima og den nordiske koalition har tidligere kontaktet Fjällräven og presset på for at få dem til at tage ansvar for deres produktion, men det var ikke før netværket Sveriges Djurrättsak-tivister, SveDA, kontaktede dem og pressede på med en kommende kampagne, at Fjällräven lod sig overtale.

Fjällräven lover, at de fra og med forårskataloget vil være helt fri for pelsprodukter. Med forhandlere i 20 lande og et stærkt varemærke er Fjällräven med til at styrke det billede, der bliver klarere dag for

dag: pels er fortidens mode!

j lindeBerg pelSFriBlot få timer inden en international aktionsdag mod det indflydelsesrige modefirma J. Lindeberg, kastede firmaet håndklædet i ringen og erklærede, at en pelsfri politik trådte i kraft. De engelske dyrevenner i CAFT havde netop afholdt en succesfuld oplysningsdag foran J Lindebergs kontor, hvor de fik de ansatte i firmaet i tale.

Marketingsmanageren Marc Hare skrev i en e-mail: “På vegne af J.Lindeberg Ltd vil jeg hermed informere om, at vi allerede har truffet en beslutning om ikke at bruge ægte pels i vores fremtidige kollektioner. Fra sommerkollek-tionen vil der således ikke findes ægte pels i vores verdensomspæn-dende sortiment”

NYE FIRMAER PÅ DYRENES SIDE

klik dyrene FriHar du husket at klikke for dyrene? På Animas nye hjemmeside

www.pelsinfo.dk er der en specielt designet side, hvor du med et enkelt klik kan sende en protest til 11 udvalgte firmaer der sælger pels. Nedenfor kan du

læse, hvordan dette allerede har reddet tusinder af pelsede venners liv.

NY

T FR

A A

NIM

A

NY

T F

RA

AN

IMA

FRIIS & CO - HVAD MON DER SKER?

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

STOR SUCCES PÅ FALKONER SUNDHEDSMESSEI starten af en regnvåd week-end i februar rykkede Anima indendørs og deltog i Sundheds-messen i Falkoner Centret med en stand om dyrevelfærd og de mange fordele ved at spise dyrevenligt.Falkoner Centret er med sine hyggelige rammer et perfekt sted for samtale – og det blev da også til rigtig mange ud- vekslinger mellem de ca. 8.000 der gæstede messen og de 12 frivillige fra Anima, der havde sat en dag af til at tale dyrenes sag.

På Animas stand kunne man se film, få en snak eller tage ma-teriale med fra vores voksende samling af flyers og hæfter. Det vegetariske starter kit blev den store succes, hvor ikke mindre end 1.300 mennesker tog et med sig fra standen.

Tusind tak fra anima for den store opbakning til arrangement-et fra de frivillige, der med deres gode humør og energi gjorde messen til en stor succés. øverst: Anna

taler med en af messens mange gæster. Højre: Anne passer boden.

Onsdag d. 25/4 er der generalforsamling i Anima. Generalforsamlingen finder sted i Nørrebro Medborgerhus, kl 15-17.

Tilmelding på mail: jv@anima.dk

Dagsorden efter vedtægterne.

Vel mødt!

DU GJORDE DET: SEJR FOR GADEHUNDE

Vinterens store kampagne for at overtale firmaet Friis & Co til at stoppe brugen af pels, førte til over 20 protester alene i Danmark. Tusinder af kunder har fået et flyveblad i hånden og alene i København er over 100 faste kunder vendt om i døren, efter at have lært hvordan Friis støtter dyremis-handling.

Nu virker det til at Friis & Co vakler. Efter en flot protest i Århus kom personalet ud og sagde, at nu stoppede de med at sælge pels - og efter-følgende kunne vi erfare, at sekretæren for Friis & Co giver samme svar - dog med en lille løgn om, at de aldrig har haft ægte pels.

Men vi mangler endnu at få en faktisk udtalelse fra direk-tør Claus Dahlgaard. Du kan hjælpe med at få ham i tale ved at sende en mail og kræve et svar som forbruger. Skriv til:claus@friis-co.dk eller ring på 7020 9919.

Takket være tusinder af breve fra bekymrede dyrevenner over hele verden, og rigtig mange fra Animas medlemmer, så er de værste overgreb på hunde i Kina stoppet. Ifølge avisen South China Morning Post var Kinas præsident Hu Jintao ”utilfreds over klager og negativ dækning i den internationale presse” omkring hundedrabene og besluttede at stoppe dem.

AN

IMA

2

EN SOMMER UDEN SOVNAnima har gennem de sidste tre år været en fast del af Roskilde, Nibe og Skander-borg festivalerne. Her har vi mødt hundredvis af unge, der har været interesserede i at hjælpe dyr og påvirket mange tusinde i en mere dyrevenlig retning. Det har også været en fantastisk oplevelse for alle de fra Anima, der har været med – og det får os nu til at udvide festivalkampagnen drastisk!

aniMa indtager SMøruMNej, det gør vi faktisk ikke, men det er tæt på. Alene i Danmark afholdes der over 100 festivaler, open air arrangementer, grønne koncerter og whatnot. Jeg har brugt mange mange timer i 40 watts pærens skær på at sortere skipper-harmonika, træskopolka og andet godt fra de mindre festivaler, der alligevel har puls nok til at trække hundreder og tusinder af unge til.

du Skal Med!Vi kommer til at bruge masser af frivillige! Kunne du tænke dig at være med til at hjælpe i Anima boden, når vi kommer til din by? Er der en open air, en festival eller et stort rockshow i din by, så send en mail til mig, hvis du er interesseret i at hjælpe når vi kommer forbi!

Skriv til mig (Jan Sorgenfrei) på: js@anima.dk.

Forstår dine venner ikke hvorfor du er imod pels? Gør som Mette og hold et foredrag for din klasse. Mette lavede en power point og viste en film og det klarede jobbet. Mette fortæller: Mange af mine medelever og lærere havde ingen anelse om de rædsler, der foregår i pelsin-dustrien, og de var derfor dybt chokerede

- især over en video fra en kinesisk pels-farm. Efterfølgende tilkendegav mange, at de aldrig vil støtte pelsindustrien, og resten af dagen hørte jeg mange diskutere dyrevelfærd på basis af, hvad de havde hørt og set til mit foredrag.

Få tilsendt gratis film og materialer ved at skrive til foredrag@anima.dk

RÅB DIN KLASSE OP!

ADVARSEL! VEGETARISME KAN ÅBENBARE DIG

Ville du kunne spise et kyllin-gelår, hvis der sad en kylling ved siden af din tallerken? Eller tænk hvis kyllingelår hed ‘kyllingens lår’ og hamburger hed ‘hakket ko’. Når man først begynder at tænke over, hvor kødet kommer fra, kan det være svært at spise op...

Vi er så vant til at tænke på dyr som mad, at det er, som at få en mental mavepuster, når man pludselig tænker på, at det er væsner, der ikke er specielt anderledes end os.

Dyremødre er tæt knyttet til deres børn, grise er klogere end hunde, høns elsker at se fjernsyn og høre musik og får kan genkende deres venner i en flok på hundrede af andre får. Dyr er anderledes end os på mange måder - men ikke når det kommer til alt det, der gør livet værd at leve.

Så bestil et vegetarisk starter kit ved at sende en sms med dit navn + adresse + vsk til 2889 2665 og oplev, hvor let det er at blive vegetar.

TEGNET AF: MARK THOLANDERwww.pti-comic.dk

PRO VEGETARISME ANNONCE I FRIKVARTER

Vi har sagt det før og vi er ikke bange for at sige det igen....vi er fans!

Hvad har Frank Lero fra My Chemical Romance til fælles med Nelly Furtado? Og hvad med Eddie Vedder

fra Pearl Jam og hele crewet fra Gorilla Buiscuits? Hey - det her har noget med dyr at gøre tænker du og som

altid har du helt ret! Dyreret er ikke bare noget vi skriver om i vores blade og foldere - det sker allerede

derude! Hundredevis af bands bruger deres stemme til andet end at ramme det høje C eller skrige sig hæse

- de taler dyrenes sag. De 11 bands/kunstnere som vi har listet herover, har alle det til fælles at de taler for

vegetarisme, mod pels eller mod dyreforsøg - ja og så gæster de den københavnske scene i løbet af året.

Anima2 er selvfølgelig klar med streetteamet, der deler specielt designede flyers ud

om de emner, som kunstnerne har tæt på deres hjerter. Vil du være med til at in-

spirere titusinde andre fans...så send en mail til Jan på js@anima.dk og skriv

hvilke shows, du vil hjælpe med at dele flyers ud til.

Steve-O: “Jeg hader ringling BrOS”Steve-O har fået en karriere ud af at lave skandaløse stunts og påføre sig selv ufattelig smerte, mens han optager det på film for at dele det med resten af os, men det er hans nyeste video, som nok er den mest chokerende til dato.

Steve-O (der har arbejdet som klovn i cirkuset Ringling Bros) inviterede en amerikansk dyreretsgruppe hjem

til sig, for at tale om hvordan livet rent faktisk er for dyr i cirkus og hvordan han egentlig har det med det. En af de fede - og nogle gange skræmmende - ting ved Steve-O er, at han ikke er bange for at sige lige præcis, hvad han tænker på, og lige nu handler det for ham om at få dyr ud af cirkus.

Du kan se videon hvor Steve-O vredt fortæller om de ting han har oplevet de ansatte i cirkuset gør for at få fx elefanter til at lystre. Det er ikke rare billeder Steve-O viser frem....men hey vi er jo heller ikke ligefrem vant til Bambi billeder når vi ser Steve-O på skærmen vel? tjek det på anima2.dk

Guitaristen Frank Lero fra My chemical romance er vegetar og hader dyremishandling [http://www.anima2.dk/mcr]

anima2 streetteam anbefalerbilly talent 2/3 - [pumpehuset]trans am 11/3 - [loppen]nelly furtado 16/3 - [valby hallen]fall out boy 21/3 - [store vega] common 24/3 - [store vega]my chemical romance 10/4 - [kb hallen]the rakes 29/4 - [lille vega]bloc party 30/4 - [store vega] A.F.I. 11/5 - [pumpehuset] gorilla biscuits 13/6 - [lille vega] pearl jam 26/6 - [forum]

AN

IMA

2

EN SOMMER UDEN SOVN

Så du vores annonce i Frikvarter i februar måned? Hvis du er en af de 170.000 unge mellem 12 og 17 der får bladet i hånden skulle du have haft chancen for at opdage Animas annonce for vegetarisme. Du kan se helssides annoncen her til venstre.

AN

IMA

2

Storm om Sæljagt

SÆ

LKA

MPA

GN

E

FOLKETINGETEnhedslistenLandbrugspolitisk ordfører: Per Clausen | per.clausen@ft.dk

SFDyrevelfærdsordfører: Kristen Touborg | sfkrto@folketinget.dk

RadikaleDyrevelfærdsordfører: Naser Kahder | rvnakh@ft.dk

SocialdemokraterneFødevarerordfører: Kirsten Brosbøl | skibr@ft.dk

VenstreFødevarerordfører: Inger Støjberg | vinst@ft.dk

KonservativeDyrevelfærdsordfører: Allan Niebuhr | allan.niebuhr@ft.dk

Dansk FolkepartiDyrevelfærdsordfører: Christian H. Hansen | dfchhh@ft.dk

Find de ordførerer der hører til det parti du stemmer (eller ville stemme på, hvis du kunne) på og skriv en mail, hvor du beder dem arbejde for et dansk importforbud af canadiske sælprodukter. Fortæl også at du kon-takter netop den ordfører du skriver til, fordi du stemmer på partiet. Din stemme er afgørende for at ændre Danmarks standpunkt til sæljagten!

EU tog tidligere i år et historisk skridt for at stoppe den blodige sæljagt ved Canada, hvor over 325.000 unge sæler bliver dræbt hvert eneste år på brutal vis. EU-parlamentet bad EU-kommissionen om at skrive lovgivning, der vil forbyde import af alle sælprodukter til EU.

Kommissionen har nu overve-jet situationen og arbejder på sagen. Fordi der eksisterer så megen information på området, og denne information ofte drager modsatrettede konklusioner, vil kommissionen først lave sin egen undersøgelse af jagten, inden man udformer et forbud. Flere medier har videreformidlet dette som ensbetydende med, at der ikke vil komme et forbud, men enhver, der har set jagtoptagelserne fra de seneste år, vil vide, at en seriøs upartisk undersøgelse nødvendig-vis må konkludere, at dyremishan-dling er en iboende del af sæljag-ten. Med en sådan konklusion og støtte fra de fleste lande i EU, vil et forbud være lige på trapperne.

Desværre arbejder Danmark ikke sammen med et flertal af de europæiske lande, der på egen hånd er ved at indføre forbud mod import af sælprodukter, eller opfor-drer EU til at fremskynde proces-sen.

Belgien blev det første land i EU til at indføre et sådant forbud, men i stedet for at støtte deres gode initiativ, har Danmark valgt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal sagsøge Belgien for at bryde EU’s bestemmelser om varers frie bevægelighed indenfor EU.

Belgiens lovgivning er baseret på den samme EU-lovgivning, som Danmarks forbud mod import af hunde- og kattepels, så det er højest mærkværdigt, at Danmark pludselig har en anden holdning til de samme juridiske spørgsmål.

Heldigvis er Danmark næsten alene om at have denne holdning, der kun deles af sælfangernation-erne Canada og Norge. USA, Bel-gien, Kroatien, Mexico og Italien har allerede forbudt handlen, og andre lande som Holland, Tyskland og England er på vej.

Der er behov for, at Danmark ændrer kurs og følger de andre EU-lande, som ønsker at beskytte sælerne. Derfor har dit parti brug for at høre fra dig netop nu. Du kan læse i spalten til venstre, hvordan du kan kontakte dem. Husk også den internationale kampagnedag den 15. marts. Følg med på vores hjemmeside og find ud af, hvordan du kan hjælpe sælerne denne dag.

Af: Joh Vinding

RÆVE BLIVER ALDRIG VANT TIL BURE . . .

RÆ

VE

KA

MPA

GN

E

Den 15. januar trådte en ny bekendtgørelse om pelsdyrs velfærd i kraft. Reformen har været undervejs siden 1999, så der har været rigelig tid til at undersøge og finde løsninger på de mange problemer, som eksisterer i pelsproduktionen. En produktion, hvor vilde dyr holdes indespærret i trådbure og dræbes alene for producere et unødvendigt luksusprodukt. Den nye bekendtgørelse betyder formodentlig enden på rævefarme i Danmark, hvilket er lykkeligt. Dette fejrer vi, men samtidig er der også meget at begræde, både hvad gælder processen og resultatet for de fleste andre pelsdyr.

1 SKRIDT FREM OG 2 TILBAGEFor rævene i bur betyder loven bl.a., at deres bure vil blive 2 m2 mod den nuværende ene m2. Rævene får også en hylde, som de kan bruge til at holde udkig fra, og mulighed for at skjule sig for andre dyr. Der er en række af denne type forbed-ringer, men rævens virkelighed bliver stadig 2 m2 i et trådbur,

hvor den vil leve i frygt i flere måneder, inden den bliver dræbt. Det vil også stadig være tilladt at håndtere ræve med en nakketang (hvilket klart viser, at det er et vildt dyr). Man må dog ikke bruge tangen rutinemæs-sigt, men da en pelsfarm i bedste tilfælde bliver inspiceret hver 20. år, skal man nok ikke have for høje forhåbninger om, at nogle vil blive afsløret i at bruge tangen som rutine. Dette til trods for, at hver eneste rævefarm i Danmark fortsat vil bruge nakketangen, da rævene ellers vil bide.

Loven rummer desværre ikke mange forbedringer for mink, hvoraf der hvert år dræbes 13 millioner i Danmark. Flere sted-er er bekendtgørelsen direkte modsætningsfyldt, f.eks. kræver den, at pelsdyr, der springer som del af deres naturlige adfærd, skal have mulighed for det. Alligevel vil Chinchillaers bure stadig ikke være højere end 40 cm, hvilket er langt min-dre, end de kan springe. Med andre ord er der stadig meget at arbejde med.

Ser man bekendtgørelsen i et lidt større perspektiv, er den dybest set et bevis på, at god dyrevelfærd og pelsindustrien står i direkte modsætnings-forhold til hinanden. Havde dyrene fået de forbedringer, som er nødvendige for at de kan udvise deres naturlige adfærd, så ville det have været ensbetydende med at industrien måtte lukke. Nu får man i stedet en lov, der giver dyrene præcis så dårlige forhold, som industrien kræver, så længe pelsavlere ser dem

som maskiner frem for dyr. Så længe pelsavlerne vælger ude-lukkende at tænke maksimer-ing af profit, kommer dyrenes behov for naturlig adfærd til at træde i baggrunden.

Hele bekendtgørelsen kan læses her: http://147.29.40.91/_GETDOC _/ACCN/B20060 173405

dyrevelFærd og pelSinduStri: et ModSætningSpar

Af: Joh Vinding

Pludselig rammer det gule neon-lys fra flere hundrede lysrør dine øjne, du vågner med et sæt – men aner ikke om det er dag eller nat. Det er nu også lige meget, for du har aldrig set solen eller månen. Tusinde stemmer fylder dit hoved og du stikker hovedet ud gennem den lille åbning i det trådbur, du deler med 3 andre for at spise de foderpiller, maskinen har smidt foran jeres bur. Du kigger ud fra 4. etage, hvor du befinder dig og stirrer ned ad den flere hundrede meter lange gang. Alt hvad du ser er bur efter bur efter bur - høns og så flere høns.

Konstruktionen af den moderne æggefabrik er en af menneskets hidtil mest inhumane opfindelser. Her lever mange tusinde høns hele deres liv presset sammen i et nøgent trådbur uden nogen form for adspredelse. Sygdomme, overfald, kannibalisme og døds-fald er alt sammen medregnet i de økonomiske beregninger – det kan ganske enkelt betale sig ikke at hjælpe syge og døende dyr.

TIL FORSVAR FOR HØNSENEAnima lancerer nu en omfattende kampagne for at genopfriske den danske befolknings hukommelse om de elendige forhold, høns må leve under for at producere billige buræg. Kampagnens første del bliver målrettet mod skole- og gym-nasium kantiner, hvor der hvert år bruges millioner af buræg.

TALLENE BAG KAMPAGNENI gennemsnit spiser en dansker 125 buræg om året. Det svarer til, at en høne skal sidde i et bur i 156 dage.

Hvis en gymnasiekantine bruger 50 æg om dagen i gennemsnit - så svarer det til at en høne skal sidde indespærret i 12.500 dage for at producere æg til et års forbrug.

LIVET PÅ EN AVISSIDE

En frikøbt burhøne tager sit første skridt uden for et bur. Efter blot få dage havde den lært at begå sig som i naturen.

ONLINE: Kampagnesiden og strate-giguiden kan findes på frifugl.info.

BU

RÆ

G K

AM

PAG

NE

Af: Jan Sorgenfrei

ER DU KLAR?For at denne kampagne skal blive en succes, får vi brug for hjælp fra alle jer dyrevenner, der enten:

1. Er under uddannelse.2. Arbejder i en institution.3. Arbejder i en virksomhed med egen kantine.

På kampagnesiden frifugl.info har vi lagt udførlige strategiforeslag frem til at få indført en burægfri politik i din kantine. Ideen bag kampagnen er, at studerende og ansatte har meget at skulle have sagt på deres studie og arbejds-plads. Derfor har vi udviklet mate-riale, som kan bruges lokalt - som fx en underskriftsindsamling til rek-tor på dit gymnasium om at indføre en burægfri politik. Fra siden kan

du bestille rap-porten ‘Sæt hønen før ægget’, un-derskriftsindsam-linger, flyveblade og meget mere.

Det fantastiske ved denne kampagne er, at vi sammen kan gøre en enorm

forskel. Normalt retter Animas kampagner sig mod ét mål af gan-gen, men med denne strategi er det kun jer, der sætter grænserne. Hver af os kan vinde en stor kam-pagnesejr for dyrene - og redde høns fra tusindvis af timer i bur.

VI HJÆLPER HELE VEJENSelv om det er dig, der står for at føre kampagnen på dit uddannel-sessted eller arbejde er Anima med dig hele vejen. Vi er aldrig længere end et telefonopkald eller en mail væk.

Hvis du får brug for inspiration eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 3310 7070 eller mail: frifugl@anima.dk

UD

SY

N

en Hund er en Hund er en Hund er en ?

udsyn

FørSte anti pelS deMonStration i japan

Pelsmodstanden har nu spredt sig til endnu et land - denne gang er det japanske dyrevenner, der tager bladet fra munden og taler dyrenes sag. Demonstrationen fandt sted i gaderne i Shibuya og der rapporteres om stor opslutning til sagen og enorm god stemning blandt de fremmødte.

Japan er med sine ca 127 millioner indbyggere en meget vigtig medspiller, når det drejer sig om dyrevelfærd i Asien. Bl.a. er japanske designere en stor inspiration for modeska-bere i resten af regionen. Derfor har deres anvendelse af pels også stor betydning for Kina, som idag er verdens største pelsproducent.

Demonstrationen var et startskud til mere arbejde på denne front i Japan, hvor dyrevenner nu vil til at arbejde målrettet for at gøre modekæder pelsfri og informere befolkningen om dyrenes vilkår.

verdenS StørSte griSeproduCent udFaSer FikSeringSBåSe

USAs største griseproducent, Smithfield Foods, meddelte i slut-ningen af januar, at de nu starter en udfasning af fikseringsbåse, der vil betyde et komplet ophør i løbet af det næste årti.

I 2002 banede den amerikanske organisation HSUS vejen for udviklingen ved to store kampagner. Disse kampagner førte til at befolkningen i 2006 i Arizona og 2002 i Florida stemte for grisene og mod båsene, der herefter blev forbudt i de to stater. Fikseringsbåse er systemer udviklet til at fastlåse avlsgrise, i de perioder hvor griseungerne dier. Fastlåste grise lider enormt fra liggesår, benproblemer og bliver psykisk påvirket af at stå og ligge fastspændt i månedsvis. Systemet er så grusomt, at der er en Europæisk målsætning om at udfase båsene til 2013.

Danmark har et forbud mod import af hunde- og kattepels. Et forbud der trådte i kraft for at forhindre, at dyr som ofte bliver flået levende ender som billige kraver på modetøj. På billedet til venstre kan du se en mårhund, som er en af de hårdest plagede arter i pelsindustrien. For to år siden blev verden chokeret da film cirkulerede, som viste netop mårhunde, der bliver flået levende for deres pels. Men selvom der er tale om et medlem af hundefamilien, så står mårhunden uden beskyttelse i Danmark.

I USA er dette forhold dog måske ved at blive ændret. Ny lov-givning er på bordet, som vil inkludere mårhunden under USAs eksisterende importforbud mod hunde- og kattepels.

Indgrebet kommer efter en dyreværnsorganisation fandt mår-hundepels hos mærker som Max Mara, Sean John, Tommy Hilfiger m.fl. Visse firmaer havde endda mærket den ægte pels, som imiteret pels, hvilket stiller forbrugere i en umulig situation.

Millioner af dyr bliver hvert år transporteret rundt i Danmark og det øvrige Europa samt til fx Rus-land og Ukraine. De skal slagtes, hvor prisen er bedst og opfedes, hvor der er færrest regler om dyrs velfærd. Det betyder, at et dyr kan nå at opleve transportens rædsler flere gange i sit korte liv – hvis det altså overlever til slagtetidspunktet.

Denne vanvittige transport på kryds og tværs af kontinentet dræber og skader mange tusinde dyr hvert år. Derfor har Dansk Folkeparti og Enhedslisten op-fordret justitsministeren til at indføre en klippekortordning for dyretransporter i et forsøg på at få luget ud i rækken af hensynsløse transportører. 3 ’klip’ og retten til at transportere dyr ryger!

En arbejdsgruppe blev sammensat af justitsministeren og fik til op-gave ”at vurdere muligheden for at etablere en klippekortordning på dyretransportområdet og komme med forslag til ordningens nær-mere udformning”. Arbejdsgrup-pen har nu afleveret sin rapport til ministeren. Denne rapport har vi selvfølgelig læst og indsendt kom-mentarer til.

Gennem årene har vi protesteret i pressen og direkte til både danske og EU-politikere. Dyrenes skrig og vores protester er blevet hørt af en håndfuld folkevalgte med det resul-tat, at minimumsregler for transport af dyr er blevet vedtaget i EU-regi.

3 klip og autorisationen ryger Nogle danske politikere har også indvilget i at lovgive for at gøre transporterne lidt mindre utålelige, end de øvrige EU-lande er villige til. De danske regioner blev derfor pålagt at lave et antal strikprøveun-dersøgelser af dyretransporter hvert år, og det, som opdages under sådanne undersøgelser, er grove sager.

Ænder og gæs er døde på vejen til slagteriet pga. stor lastetæthed og dårlig eller ingen ventilation. Grise og kvæg transporteres med skuldersår, ledbetændelse, knogle-brud, hofteskred, betændte sår, halebid, dybe blødninger i hud, bylder, ørebetændelse, endetarms-

fremfald, bækkenbrud og svulst i øjet sammen med afmagrede og højdrægtige dyr på vogne, hvor lastetætheden er ulovlig stor. Desuden blev der i 10 af undersø-gelserne i 2005 registreret mærker efter slag!

Udover politianmeldelserne ud-delte myndighederne 269 indskær-pelser (advarsler) for lignende forhold, som dog ikke blev vurderet til at være tilstrækkelig alvorlige til at føre til straf.

Millioner af dyr bliver kørt til de såkaldte samlesteder, inden de ankommer til slagteri. Også sam-lesteder besøges af velfærds-

AF BENTE TOLLEy

DY

RE

TR

AN

SP

OR

TE

R

kontrollen, som fandt grise med indgroede øremærker og forvoksede klove og beskidte dyr med bylder og brok. Det udløste 88 indskærpelser. Dyr med skuldersår, ledbetæn-delse, knoglebrud, betændte sår, bylder, yverbetændelse, delvist afbrækkede horn, endetarmsfremfald og for-voksede klove resulterede sammen med afmagrede dyr og kalve under 2 uger gamle i 51 politianmeldelser. På samlestederne må de skad-ede dyr i tilgift udholde de meget belastende ture ned ad læsserampen og op igen – en tur, som de i øvrigt kan risikere at gøre adskillige gange – der er nemlig ingen øvre grænse for, hvor længe dyr må være under transport – blot de bliver læsset af med mellemrum!Alvorlige sygdomme, skader, slag, trængsel på vognene og dårlig ventilation står ikke alene på listen over trans-portrædsler. Skødesløs og hensynsløs kørsel med dyrene resulterer ofte i havarerede transporter. Dette ses bl.a. i flg. uddrag fra dagspressen:

’Mandag morgen kom en grisetransport for langt ud i ra-batten i et vejkryds i landsbyen Tumbøl mellem Aabenraa og

Sønderborg. Anhængeren rullede rundt og endte på taget. Politiet oplyser, at lasten bestod af ca. 150 grisesøer. Adskillige dyr døde eller blev kvæstet ved ulykken. Mange dyr var så medtagne, at den dyrlæge, der kom til stedet, måtte aflive dem’.

’Den 1. maj havarerede en gri-setransport med 400 dyr i en rundkørsel i Riis ved Give. Her blev mange svin dræbt eller aflivet. En del dyr slap væk, og falckreddere og hjælpere måtte på griseindfangning i området.

’I sidste uge forulykkede en grisetransport på motorvejen ved Lillebæltsbroen. Her var der trafikprop i fem timer, in-den alle dyr var indfanget - og vejen ryddet.’

Ser man på statistikken er sådanne sager desværre slet ikke unormale. I 2004 blev der ifølge rapporten indgivet i 155 og året efter 298 politian-meldelser i forbindelse med transport af dyr til slagteri.

Man kunne måske forledes til at tro, at ulykker, velfærds-kontrol, politianmeldelser og domme får transportørerne og landmændene til at sørge bedre for dyrene før og un-der transport. Men nej! 3 års indsats på landevejene har ikke mindsket antallet af over-trædelse af dyreværnsloven.

Stikprøvekontrollerne og alle de havarerede dyretransporter understreger nødvendigheden af, at transport med levende dyr reduceres til et absolut minimum, og at vognmænd og chauffører ’overtales’ til at behandle dyr omsorgsfuldt.

Om det lykkes, afhænger af lovgivning, kontrol og kon-sekvenser…og af vores fort-satte arbejde.

Vi skal blive ved og vi skal blive bedre. Vi skal gøre omsorg for dyrene til det 21. århundredes trend.

KLIPPEKORT systemet er endnu ikke færdigudviklet, men der vil være tale om forskellige typer advarsler og indslærpelser ved de første to lovo-vertrædelser. Ved tredje overtrædelse kan dette så i sidste ende medføre at vognmanden mister autorisation.

Og hvad er det egentlig disse vogn-mænd skal lære? Det er ikke ligefrem raket videnskab. Dette er de simple regler der skal overholdes.

1. kør meget forsigtigt med dyrene

2. kun raske dyr må transporteres

3. se til dyrene undervejs

4. alle dyr skal have uhindret ad-gang til vand

5. husk foder

6. husk rent strøelse

7. du må ikke bruge vold

I september 2005 rejste jeg for første gang langs de smalle sno-ede grusveje til slottet ”Corniglio” i Norditalien. Jeg så frem til at møde familien Buratti Zanchi, til at se det gamle slot og til at møde dyrene på gården. Under bilturen vidste jeg, at der skulle findes godt 10 heste på gården, og jeg holdt udkig efter dem, som vi nærmede os, men jeg så hverken heste, indhegning eller stald.

Jeg havde håbet på herlige ride-ture i den fantastiske natur, men intet var, som jeg havde troet. De 13 heste, som levede på gården, var nemlig helt frie og mere eller mindre vilde. Hovedparten af dem var af racen Bardigiano, en lokal ponyrace som fik sit navn efter byen Bardi, men nogle af hopperne var rideheste fra Argentina, Polen og England.

Flere af hestene havde tidligere været anvendt som rideheste, men i de sidste syv år har de været helt frie, og ingen har lavet noget med dem. De har i disse år levet i dalen ved Castel Corniglio og er aldrig gået over floden til andre marker, selvom det har været dem muligt. Til den lille flok hørte også en ged, som sikkert følte sig mere som en hest end en ged. Ind imellem fulgte to æsler også flokken, men de holdt sig ofte nærmere huset, da der kunne tænkes at blive givet lidt lækkerier.

Jeg har hele mit liv set heste i forskellige situationer, ofte i stalde og på rideskoler med masser af til-hørende udstyr. Det blev en helt ny oplevelse at møde denne lille flok i det fri, på deres egne vilkår. Mange af hestene var unge og var aldrig blevet håndteret af mennesker, men det tog ikke lang tid, før alle i flok-ken kom hen og hilste på.

En af hestene skilte sig ud fra de andre, hoppen Miss. Hun var ikke en Bardigiano og hun var den eneste fuks i flokken og godt 25 år. Alle Bardigianos er enten sorte eller brune, men det var ikke blot farven, som gjorde hende anderledes. Ind imellem kunne hun være væk fra flokken i flere dage og jeg fik først indtrykket, at hun var mobbet og udstødt. Men det viste sig, at det ikke var tilfældet og at hun derimod havde en høj rang i flokken.

Lorenzo, faderen i familien Buratti Zanchi og ejer af flokken, der i dag består af 15 heste, fortæller at han ofte bliver spurgt, hvorfor han har dem. ”Fordi de er smukke” plejer han at nøjes med at svare.

Sjældent i vores samfund er det til-strækkeligt blot at ’være til’, hverken for mennesker eller for dyr. Der skal altid findes et anvendelsesområde for alle væsner. Mennesker skal gøre godt og bidrage til samfundet, og dyrene, i hvert fald de tamme, må leve på menneskets vilkår, som

arbejdskraft, fornøjelse, selskab eller produkt efter døden. At have en flok heste, en ged og nogle æsler i total frihed og lade dem klare sig på egen hånd blev for mig et tegn på en anden slags samspil mellem dyr og mennesker, end hvad vi er vant til.

Er det ansvarsløst eller vanrøgt at lade dyr, som er vant til mennes-kets pasning, gå frie? Eller burde dyr have samme ret til frihed som mennesket har? I strenge vintre giver Lorenzo sine heste lidt mad, men ellers må de klare sig selv. Hove og tænder bliver slidt ned på naturlig vis og de sørger selv for at danne hierarki i flokken. Flokken ledes af to hingste, som er brødre og næsten identiske på nær, at den ene har en lille stjerne i panden under det lange pandehår. Lorenzo har fortalt, at da de engang skilte dem ad, var det et problem at føre dem sammen igen, men hvis de bare får lov at gå sammen, så slås de ikke. Flokken vokser dog og Lorenzo ved godt, at det kan blive et problem, når de unge hingste vokser op, og at han bliver nødt til at sælge flere af dem. Lorenzo suk-ker ved tanken, men endnu går alle hestene frie på Castel Corniglio

tekst og billede: Annika Hammarström och Lars Lundhoversættelse: Eline A. Kristensen

HESTENE DER LEVER I FRIHED

BA

GG

RU

ND

HVOR KAN MAN GEMME EN MILLION KØER?

BA

GG

RU

ND

Når januar er påfaldende varm, eller det stormer mere end sædvanligt, så tænker mange af os pludselig på den globale opvarmning. En problemstilling, der i højere grad er omdiskuteret og omgæret af stærke holdninger, skal man lede længe efter i vores tid. Alligevel er det ofte en diffus diskussion for os lægfolk, der må vælge, hvilke eksperter vi har tillid til, når der skal træffes foranstaltninger for at sikre et sundt og rigt miljø, også for fremtidige generationer. En ekspertgruppe er FNs organ for landbrug og de har netop sendt et bidrag til debatten på gaden, som bringer debatten om miljø og drivhuseffekt tæt på os alle, helt ind i stuerne og på middagsbordet. Rapporten ”The long shadow of livestock” kigger på den miljøbe-lastning, som vores opdræt af dyr i landbruget skaber, og som titlen indikerer, så er der god grund til at reflektere over emnet. Forskere ved Chicagos universitet fastslog sidste år, at når vi fodrer de dyr, som senere bliver slagtet og solgt som mad, så bruges der næsten 10 gange så mange kalo-rier, som hvis man i stedet spiste vegetarisk. Hele processen kræver

store mængder af fossile brændstof-fer til alt fra nedkøling til transport af dyr, og i sidste ende vælger vi altså at bruge 10 gange så meget energi som nødvendigt. Det danske institut for miljøvurderinger bekræftede tendensen i en rapport, der viste at det er op til 56% mere miljøvenligt at spise grønt.

Når man kigger på nogle af de vigtigste tal fra FNs eksperter, bliver det indlysende at en ko her og en gris dér, bliver til milliarder af dyr, og dermed et stort problem i forhold til forbrug af foder og andre ressourcer, når disse kun kommer tilbage som 10% af det indsatte. Som hundeejer, der mindst 3 gange om dagen er ude med poser og rydde op efter de kære dyrs visit-kort, virker ideen om skulle rydde op

efter milliarder af dyr helt overvæl-dende. Men ifølge FN anvender vi 70% af jordens dyrkede overflade til at dyrke foder til dyr i landbruget og hele 30% af jordens samlede overflade. Alt fra CO2 til methangas og det, der er værre, kommer fra de kære dyr, og i sidste ende bidrager opdræt af dyr til fremstilling af mad i højere grad til forurening og global opvarmning, end biler og rygende skorstene.

Professor ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, får det sidste ord. Da professoren for nyligt lod sig interviewe om spørgsmålet til tidsskriftet ”Ingeniøren”, og efter at have grinet af ideen om at blive vegetar, udtalte han: ”Jeg mener faktisk, at radikalt ændrede kost-vaner ville være det eneste, der virkelig ville kunne ændre noget ved husdyrholdets miljøeffekter på en global skala”

Du kan læse mere om landbrug, miljø og dyrevelfærd på www.anima.dk

Du kan også downloade hele FNs rapport på adressen: www.anima.dk/pdf/mijoe.pdf

”Jeg mener faktisk, at ra-dikalt ændrede kostvaner ville være det eneste, der virkelig ville kunne ændre noget ved husdyrholdets miljøeffekter på global skala”

- professor ved aarhus universitet jørgen e. olesen

Af: Joh Vinding

EFTERSØGNING: DYREVENNERAnima arbejder hver dag hårdt for en fremtid uden dyremishandling.

Hvert efterår og vinter får vi overtalt nye modekæder til en pelsfri og dyrevenlig politik. Animas suc-cesliste over pelsfri kæder tæller nu 38 af de mest udbredte og pop-ulære mærker. På baggrund af fir-maernes egne tal har vi udregnet, at det svarer til over 1 million kaniner, ræve, vaskebjørne, mink, hunde, katte og chinchillaer, der hvert år skulle have ladet livet for at ende som kraver og detaljer på modetøj.

Hver måned distribuerer vi tusind-vis af foldere og løbesedler, der informerer og forandrer folks syn på dyr. Hver uge modtager vi henven-delser fra folk, der har set eller læst noget af vores materiale og som er chokerede men glade for, at de har opdaget, hvad der ligger bag fx pelsindustriens facade.

Intet af dette var muligt uden vores faste bidragsy-deres hjælp - I er funda-mentet for Animas succes.

Hver dag strømmer nye medlemmer og bidrag-sydere til foreningen og vores stemme bliver stærkere for hver eneste af jer. Animas arbejde og re-sultater de sidste 5 år har vist, at man ikke skal være bange for at række ud mod stjernerne - så længe man er villig til at lægge det benarbejde, som det kræver at nå sine mål.

KENDER DU EN DyREVEN?Så har vi brug for hende eller ham i Anima. Nedenfor finder du et skema, der kan bruges til at blive månedlig bidragsyder.

For mange danskere gør 50 eller 100 kr. om måneden ikke en stor forskel - men det betyder forskellen mellem liv og død for de dyr, Anima arbejder for at redde.

Som medlem af Anima er du den bedste ambassadør, dyrene kan få - du kan vise dette blad til en ven, kollega eller et familiemedlem og høre, om personen vil være med til at hjælpe dyr, som du gør det.

Som tak for hjælpen sender vi en af de flotte nye t-shirts til dig!

Med støtte fra:

Det nye medlem udfylder skemaet og du skriver dit navn eller medlems-nummer på nederste linie. Kuponen indsendes til Anima og du sender en mail til jv@anima.dk og skriver hvilken størrelse t-shirt, du vil have som gave.

Sådan gør du