dyrenes stemme 8.2
DESCRIPTION
Dyrenes Stemme 8.2TRANSCRIPT
Her er et billed af 5-årige Angelina, som har doneret en kaninpels til Anima.
Hun havde fået den af sin mors veninde og fået at vide at pels er i orden, men efter lidt eftertanke og snak med sin moster, (en af Animas teamledere) forstod hun, at pels er smukkest på dyr.
Derefter besluttede hun at do-nere den, så Anima kan bruge den til happenings til hjælp for andre dyr.
Alle vi fra Anima sender en stor tak til Angelina og sender hende en ny flot t-shirt i stedet!
ANGELINA VALGTEDYRENES SIDE
Dyreret for domstolen
En ung bestyrtet mand kom ind i vores telt under årets Roskilde festival. Her kunne han fortælle, at en leguan var blevet forladt mellem tusindvis af telte og mennesker og affald. Vi fik rekvir-eret politiet, der løste sagen, men for mig viste situationen noget, som vi ser alt for meget i dag. Noget som er et fundamentalt problem i den måde vi ser på dyr. For hvad tænker en person, som vælger at tage et dyr med ud på en festival, hvilket må siges at være meget katastrofal dømmekraft, for herefter at efterlade dyret, når noget andet åbenbart har været sjovere?
Alt for mange ser dyr som et tilbehør til deres livsstil eller et stykke under-holdning, der kan findes frem, når det er belejligt og pakkes væk, når noget andet pludseligt er sjovere. I dette nummer af Dyrenes Stemme kigger vi nærmere på nye love, som udfordrer denne tankegang ved at give dyr grundlæggende rettigheder.
Ingen steder er holdningen om, at dyr kun eksisterer for vores fornøjelse mere udtalt end i de industrier, hvor millioner af dyr i dag er reduceret til at blive betragtet som ting. Artiklen om taberkøer viser tydeligt, hvordan dette også er tilfældet i Danmark.
Med til historien hører jo også den pos-itive del. Nogen hjalp os trods alt med at redde leguanen og vi er tusinder, der hver dag er med til at trække i den rigtige retning. For at ændre de mange
triste historier kræver det fundamentale forandringer af, hvordan vi ser på dyr og den værdi samfundet giver dem. Den slags forandringer sker hele tiden med de indsatser vi gør.
Det glæder mig utroligt meget at se det engagement, som gør at vi kan se på sejr efter sejr. På de næste sider kan du læse om, hvor tæt vi er på at kunne vinde en af de største kampagner for dyreretsbevægelsen. I årtier har vi kæm-pet for at stoppe de grusomme jagter på sæler i Canada og nu kan man skimte en sejr.
Du kan også læse mere om andre fan-tastiske fremgange såsom den store sejr det var, at IC Companys stoppede deres planer om igen at bruge pels i deres kollektioner.
Et skridt af gangen ændrer vi verden og det syn på dyr, som gør, at de så ofte mishandles.
Tanja Krøyer Jørgensen Formand
VE
LKO
MM
EN
Dyrenes Stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.
Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.
Kontakt: AnimaCarit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg CMail: [email protected] Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532
Redaktør: Joh Vinding
Ansvarshavende redaktør: Tanja Krøyer Jørgensen
Skribenter: Thorbjørn Schiøning Joh VindingTanja Krøyer Jørgensen Ewelina Szyburska
Layout:Jan Sorgenfrei
Forsidefoto: Fotograf Hendrik Zeitler Annoncering:[email protected]
Oplag:6.000 eksemplarer
anima
KAMPAGNENYT: Anima har igennem mange år arbejdet for at stoppe kommerciel sæljagt og nu er kampagnens endelige mål tæt på. EU har taget de første skridt mod en lovgivning, der vil forbyde import af sælpels og sælprodukter til alle 27 lande i unionen.
Kampen for at stoppe grusom-me sæljagter har varet årtier og der er gode grunde til at med-følende mennesker over hele verden har taget afstand fra de kommercielle sæljagter, som hvert år er en reel nedslagtning af vilde dyr. Under jagten får sæler knust deres kranier med kølleslag på isen i Canada og sælunger trækkes hylende væk fra deres mødre for at møde den samme triste skæbne i Namibia.
Men sæljagten er ikke alene grusom mod dyr. Den eksis-terer faktisk kun pga. statsstøtte og vi har tidligere kunne rap-portere om, hvordan Norge giver statsstøtte til sæljagt (med køller) og senere til destruk-tion af både pelse og kød fra jagten, som ingen ønsker at købe. Kommerciel sæljagt er en industri, der er etisk og økono-misk bankerot.
For at opnå vores mål har vi ført kampagner for at få danske
Det sidste slag om sæljagten
ANGELINA VALGTEDYRENES SIDE
KA
MPA
GN
EN
YT
butikker til at fjerne produkterne fra sæl-jagten fra deres hylder, vi har proteste-ret overfor de skyldige lande ved deres ambassader og vi har lobbyet danske politikere for at få forbud mod import af sælprodukter.
FRA ISEN TIL PARLAMENTETDen politiske bevægelse for at stoppe sæljagten begyndte i 2006, hvor 425 medlemmer af Europa-parlamentet, bl.a. efter et stort lobbyarbejde af Ani-ma valgte at underskrive en erklæring som krævede et importforbud. Blandt underskriverne af erklæringen var et stort flertal af de danske medlemmer. Kommissionen fik herefter foretaget en række videnskabelige undersøgelser, der bekræftede, at der er store pro-blemer med dyrevelfærd i forbindelse med sæljagt.
Efter undersøgelserne blev et forslag om et forbud formuleret. Forslaget er et stort skridt fremad, men Kommis-sionen har tilladt et stort hul i loven. Det vil nemlig stadig være muligt at importere sælprodukter fra dyr, som er blevet “humant” dræbt. Problemet ved dette hul er, at det tillader lande blot at ændre beskrivelsen af, hvordan dyrene dræbes uden reelt at ændre forholdene.
Gennem årtier har sælfangere overtrådt loven i Canada uden at blive forfulgt og stort set uden offentlig kontrol. Jagten foregår under ekstreme vejrforhold i svært fremkommelige egne og de store velfærdsproblemer skyldes bl.a. tempo, vind og vejr, hvilket er forhold, der gør, at man aldrig vil kunne kontrollere om en jagt er human. EUs egne inspektør-er er endog blevet hindret i at overvåge jagten i Canada.
Forslaget kommer nu tilbage til Europa-parlamentet, hvor mange vil kæmpe for at få fjernet undtagelserne:
“Europas befolkning og med-lemmerne af Europaparla-mentet vil ikke acceptere min-dre end et totalt forbud. Vores intention er at lukke vores grænser for sælprodukter for at sikre, at EU ikke medvirker til at understøtte den dyre-mishandling, som er en del af kommerciel sæljagt.”
udtaler den engelske MEP Neil Parish.
Det sidste slag om sæljagten
Poul Nyrup Rasmussen (S) [email protected]
Dan Jørgensen (S) [email protected] Christel Schaldemose (S) [email protected]
Ole Christensen (S) [email protected] Britta Thomsen (S) [email protected]
Margrete Auken (F)[email protected] Søren Søndergaard (N)[email protected]
Johannes Lebech (B)[email protected]
Christian Rovsing (C)[email protected]
Hanne Dahl (J)[email protected]
Mogens Camre (O)[email protected]
Hjæp sælerne ved at skrive til de danske medlemmer af Europaparlamentet. De skal nu se på lovforslaget og har mulighed for at revidere det, så der bliver tale om et totalt forbud, som vil sikre, at ingen dyr bliver mishandlet.
Til højre ser du de politikere, som har støttet sælerne. Venstre er derfor ikke på denne liste, da partiet har gjort klart, at de ikke støtter et importforbud og ikke underskrev den skriftlige erklæring.
Kære
Jeg skriver for at takke dig for at have støttet den skriftlige erklæring for et forbud mod import af sæl-produkter til EU. Kommis-sionens oplæg giver dog en række betænkelige huller og jeg vil derfor bede dig støtte et totalt forbud mod import af sæl-produkter, når sagen igen behandles i parlamentet
Sæljagt har iboende velfærdsproblemer pga. de ekstreme forhold den foregår under. Jagten vil derfor aldrig kunne udføres humant, ligesom kontrol af dyrevelfærden bliver en umulig opgave.
For at sikre, at der ikke forhandles produkter, som er baseret på dyrs lidelse på vores markeder, er det nødvendigt at fjerne undtagelserne fra Kom-missionens forslag.
Med venlig hilsen
Forslag til dit brev:
VIGTIGT: Du kan hjælpe SæleRne
NY
T FR
A A
NIM
A
Mandag d. 5 maj mødtes Anima med en presset Henrik Theilb-jørn (daværende direktør for IC Companys). Der var langt fra den frembrusende mand, der i starten af februar selvsikkert fremlagde, at IC Companys nu ville lade sine 11 brands sælge pels igen. Den mand vi
mødte nu vi mødte 3 måneder senere var langt mere afdæmpet og måtte erkende, ”at beslutningen tidligere i år om at tillade brugen af pels i vores brands var forkert”.
KAMPAGNEN FOR ET PELSFRIT MALENE BIRGER
FORTSÆTTER: SenD DØDe BlOMSTeR
IC COMpanYS - nu IGen pelSFRI
Henrik Theilbjørn gav under mødet udtryk for effekten af den enorme mængde protester, der dagligt var landet i IC Companys’ indbakke, postkasse, foran butikker, til møder, shows og hvorend de stillede op. Vi ved, at hver eneste mail eller postkort I har sendt har været nødvendigt for
at overbevise IC Companys om deres skæbnesvangre fejltrin.
Tusinder og atter tusinder af pelsdyr kan nu ånde lettet op som resultat af Jeres aktiviteter. IC Companys er Danmarks 2. største tøjvirksomhed og en gigant med butikker over hele verden. Alligevel lykkedes det ved fælles hjælp at overbevise dem igen på blot 3 måneder.
Efter IC Companys egne tal brugte de i sidste pelsperiode (2004) 250.000 pelsdyr til detaljer i deres kollek-tionen. Denne nye kampagnesejr har derfor forhindret intet mindre end en
anIMa SaTTe alle kRæFTeR InD, Da 250.000 lIV STOD pÅ SpIl
I den officielle udtalelse hedder det: ”Modefirmaet IC Companys vender tilbage til politikken om ikke at anvende pels i alle 100% ejede brands.”
10 ud af IC Companys 11 brands er 100% ejet og disse, der nu har en fast pelsfri politik er:
Designers Remix (nu pelsfri)Peak Performance (nu pelsfri)Jackpot (nu pelsfri)Cottonfield (nu pelsfri)Matinique (nu pelsfri)Soaked in Luxury (nu pelsfri)Saint Tropez (nu pelsfri)Part Two (nu pelsfri)InWear (nu pelsfri)Tiger of Sweden (nu pelsfri)
Du kan sende din pakke til Malene på denne adresse: BY MALENE BIRGERAtt: Malene Birger Rahbeks Allé 21 1801 Frederiksberg
Du kan også skrive en personlig mail til hende på: [email protected]
katastrofe for pelsdyr over hele verden. Du kan være meget stolt over at have været en del af denne historiske sejr.
Fra kampagnesiden www.iccruelty.com kan du læse Animas officielle pres-semeddelelse.
Hos Anima tager vi nu al den energi, der findes i en sådan sejr til os og fortsætter vores arbejde for en pelsfri mode. I dette arbejde er vi taknem-melige for og stolte over at have dig ved vores side.
Tak for dit engagement!
Malene Birger står nu tilbage som det eneste mærke, hvor IC Compa-nys ikke kan tage beslutninger om pelspolitikken, da de kun ejer en del af firmaet. Som du kan læse neden-for, fortsætter vi derfor en selvstæn-dig kampagne for et pelsfrit Malene Birger.
IC Companys ejer ud af deres 11 brands kun de 10 100%. Malene Birger ejer selv 49% af sine ak-tier og har derfor selvbestemmelse over nogle vigtige områder, som fx pelspolitikken. Malene Birger ønsker fortsat at anvende ægte pels i sine kollektioner på trods af IC Compa-nys’ beslutning – derfor fortsætter der nu en selvstændig kampagne for et pelsfrit Malene Birger.
Som en symbolsk handling på at pelsmode er død mode, vil vi bede dig sende døde/visne blomster til Malene Birger sammen med et lille kort, hvor du fortæller, hvad pelsmode betyder for dyrene.
Pels fra Malene Birgers modeshow og ovenfor en dansk ræv.
• 4 YOU • American Apparel • B-young• Bik Bok • Björkvin • Blend • Blend She• Boomerang• Brandtex • By Groth • Calvin Klein • Carlings • Ciso • Claire.dk • Cottenfield• Culture• Designers Remix • Din sko • Dranella • Dressmann • Esprit • Exit • Filippa K • Frank Q • Fransa • Fransa Kids • Freeze • Fünf • GANT • Gestuz • GUESS • Helly Hansen • Hennes& Mauritz • ICHI • Indiska • InWear • Jackpot • Jensen woman • Karen Millen • Kriss • Lene-V • Lipo - Lipo • Mango • Marc O’ Polo • Matinique• Message • Munthe plus Simonsen • Noa Noa • ONLY • Part Two • Peak Performance • PULZ • Psycho Cowboy • Polarn O. Pyret • Ralph Lauren • Radical sports • Saint Tropez • Selected • Share • Signature • Silbor • Simple Wish • Soaked in luxury • Stadium • SVEA • Tippy • Tiger of Sweden • Tommy Hilfiger • Top Shop • Urban Outfitters• VILA• Vero Moda • Veto • WESC • Won hundred • ZARA • ZAY Clothing • ZIZZI • ZJ
Animas pelsfri liste pr. 1/7 2008 tæller 79 mærker
2 NYE MæRKER MELDER uD OM PELSFRI POLITIK
Du kan ikke gå 100 meter gennem en gade uden at se de utroligt populære trøjer fra enten Björkvin, WeSC eller J.Lindeberg. J.Lindeberg erklærede sig sidste år pelsfri og på opfordring fra Anima viser både Björkvin og WeSC nu også, at stilen er respektfuld for dyrene.
Lous Lanther fra Björkvin skriver: “På vegne af Björkvin vil jeg understrege at vi tager stærkt afstand fra brug af ægte pels. Vi har aldrig og vil heller ikke i fremtiden benytte os af ægte pels i vores produktion/produk-ter.”
Og design director Rickard Josephson fra det svenske WeSC gør det helt kort og præ-cist: “It’s very simple: WeSC don’t use fur.”
Anima er glade for at kunne opdatere den pelsfri liste med disse tre nye trendsæt-tende mærker og listen tæller nu hele 79 mærker med en pelsfri politik!
Se hele listen her til højre.
Anima har tidligere udviklet undervisningsma-teriale, der gav danske skoleelever mulighed for at lære om dyrs fantastiske evner og at opbygge medfølelse for de mange dyr, der lever under triste forhold.
For at sikre, at endnu flere får mulighed for at lære om dyr har Anima udviklet et nyt materiale, som er klar til at tage de danske skoler med storm. Materialet er intet mindre end en etisk matrix, som kan hjælpe en til at overskue etiske problemstillinger.
De fleste mennesker vil gerne have, at alle har det godt, men hvordan prioriterer vi? Er det f.eks. muligt at kombinere god dyre-
Anima har længe arbejdet med en kampagne for at stoppe mulesing og lange dyretransporter, som millioner af får hvert år udsættes for i Australien. Dyrene fragtes på skibe fra Australien til Mel-lemøsten, hvor de ofte slagtes uden bedøvelse. Mulesing er en smertefuld praksis, som australske farmere udfører på fårene, der får klippet en del af deres bagdel af uden bedøvelse.
De gode nyheder er, at kampagnen opnåede stor medieopmærksomhed og fik overtalt dusiner af danske modefirmaer til at love, at de ikke længere ville indkøbe uld fra Australien til deres tøj. Listen over virksomheder, der nu støtter kampagnen er lang og giver håb for det videre arbejde for dyrene.
Blandt de firmaer der nu boykotter Australsk uld er:
velfærd med en lav pris, beskyttelse af miljøet og et godt arbejdsmiljø for land- manden? Man kan sjældent få alting på en gang og gennem en række øvelser giver ma-trixen eleverne mulighed for at se, hvordan de prioriterer samtidig med, at de får informa-tion om de forskellige problemer ved intensiv produktion af dyr.
Prøv matrixen på Animas skoleweb:
skoleweb.anima.dk
- Benetton- H&M- Day- Bruuns Bazar- Stig P- Red & Green- Bison- Bestseller, der ejer: • Vero Moda • ONLY • Object • Vila • Exit • PH Industries • Phink Industries • Name It/Newborn • Pieces • Jack & Jones • Selected • tdk
FÅR FÅR HJÆLP
ANIMAS SKOLE WEB
OBS: ANIMA ER FLYTTETAlle der har været frivillig eller besøgt Anima på vores gamle kontor i Peter Fabersgade kan skrive under på at vi var vokset godt og grundigt ud af det. Så for at tilbyde bedre arbejdspladser til de mange frivillige og få plads til vores mange aktiviteter, er vi flyttet i større lokaler.
Den nye adresse er:
AnimaCarit Etlarsvej 10, kld tv1814 Frederiksberg C
Ifølge de nyeste undersøgelser, er køer ud over at have forskellige personligheder generelt meget intel-ligente dyr som kan huske ting i lang tid. Dyreadfærdsspecialister har fundet ud af, at køer arbejder sammen på socialt komplekse måder, idet de med tiden udvikler venskaber, nogle gange bærer nag overfor køer som har behandlet dem dårligt og skaber hierarkier indenfor deres flokke, hvor de vælger ledere efter intelligens. De er også følelsesmæssigt komplekse og har endda evnen til at bekymre sig om fremtiden.
KLOGE KøERKøer kan lide udfordringer, og ifølge forskere bliver de glade, når de er færdige med en opgave eller bruger deres intellekt til at klare en forhindring. I en artikel om ko-intelligens, skriver en journalist, at Donald Broom, professer i dyrevelfærd på Cambridge Universitet, vil fortælle konferencen, hvordan køer kan blive glade af at løse intellektuelle udfordringer.
I en undersøgelse udfordrede forskere dyrene med en opgave, hvor de var nødt til at finde ud af, hvordan de skulle åbne en dør, før de kunne få mad. I
forsøget målte man deres hjernebølger. ”Hjernebølgerne viste deres ophidselse; deres hjerteslag gik op og nogle af dem hoppede og sprang endda. Vi kaldte det deres AHA-øjeblik”, sagde Profes-sor Broom.”
Forskning har vist, at køer tidligt kan se årsagssammenhænge – et sten-sikkert tegn på deres højtudviklede erkendelsesevner. For eksempel kan køer lære at skubbe til et håndtag for at betjene et drikketrug, når de er tørstige eller at trykke på en knap med deres hoveder for at få korn, når de er sultne. Ligesom mennesker og andre dyr kan køer også hurtigt lære at holde sig væk fra ting, der gør ondt, fx elektriske hegn og uvenlige mennesker.
På grund af deres komplekse sociale evner har køer evnen til at lære fra hinanden, ligesom det også er tilfældet med hunde og katte. Hvis en ko i en flok får stød fra et elektrisk hegn, vil resten af flokken ifølge The Humane Society of the United States blive alar-meret og lære at undgå dette. Kun et fåtal af de andre køer vil få stød.
BLIDE KæMPERKøer er følsomme dyr, som har ting, de kan lide og ting de ikke kan lide, ligesom mennesker også har det. Formanden for National Farmers Union i England, Tim Sell, forklarer ”De er alle individer og har hver deres karaktertræk. De er ufat-teligt nysgerrige. De har følelsesmæs-sige storme. Når det er en trist, kold dag, bliver de alle triste, men når det er rart og solrigt, kan du næsten se dem smile”.
Mange køer er hengivne dyr, som er dybt loyale til deres familie og men-neske-venner. Køer bruger deres kropspositur og stemmens lyde til at udtrykke
en lang række følelser, herunder tilfred-shed, interesse, vrede og bekymring. Disse blide kæmper sørger, når deres kære dør, og fælder endda tårer over deres tab.
Køernes hemmelige livEn ko, der tilfreds tygger drøv, ser muligvis ud som om intet i denne verden bekymrer hende, men der sker en hel masse inde bag hendes store, brune øjne. Køer er lige så forskellige som katte, hunde og mennesker: nogle er kloge, andre langsomt opfattende. Nogle er modige og eventyrlystne, mens andre er sky og generte. Nogle er venlige og betænksomme, mens andre er dominerende og luskede. Som den økologiske landmand Rosamund Young siger, så ”kan køer venlige, betænksomme, aggressive, føjelige, opfindsomme, kedelige, stolte eller sky”.
FOTO
: Hen
drik
Zei
tler
FAN
TA
ST
ISK
E D
YR
Ligesom mennesker og alle dyr, reager-er køer stærkt på dårlig behandling. For eksempel fandt Doktor Ed Pajor fra Pur-due Universitet ud af, at køer modsætter sig at blive behandlet hårdt: ”Folk, der håndterer dem, behøver ikke være rigtig onde og slå køerne. Det er nok med et klask i rumpen, ligesom mange land-mænd ville gøre det – køerne kan ikke lide det, og det gør hele forskellen”.Med en venlig behandling kan køerne være meget loyale ledsagere. Enhver, som har brugt tid sammen med køer ved, at de passer på deres venner - både mennesker og dyr.
I bogen “Peaceable Kingdom” skriver Stephanie Laland, at koen Mary blev ”føre-ko” for pastor O. F. Robertson, da han begyndte at blive blind. Mary gik sammen med ham og puffede ham væk fra forhindringer. Mary fulgte flittigt Robertson hvor han end gik resten af hans liv.
KøER SøRGERHvis de bliver fjernet fra deres familie, venner eller menneske-ledsagere, sørger køerne over tabet. Forskere rap-porterer om køer, der er blevet synligt bekymrede selv efter en ganske kort ad-skillelse. Moder-kalv-båndet er særligt stærkt, og der er utallige rapporter om mødre, der fortsætter med vanvittigt at kalde på og lede efter deres børn efter at kalvene er blevet taget væk og solgt til kalvefarme.
Forfatter Oliver Sacks skrev om et besøg, som han og kvæg-ekspert Dok-tor Temple Grandin var på et mejeri og om det store tumult af brøl, der mødte dem, da de ankom: ”De må være blevet fjernet fra deres kalve i morges”, sagde Temple, og det var lige præcis, hvad der var sket. De så en ko udenfor, der flakkede omkring og brølede, mens hun kiggede efter sin kalv. ”Det der er ikke en glad ko”, sagde Temple. ”Det er en
ulykkelig og nedtrykt ko. Hun vil have sin baby og brøler og
leder efter den. Hun vil glemme
det for en stund, men så begynder hun igen. Det er ligesom at sørge – der står ikke meget skrevet om det. Folk bryder sig ikke om at tillade dem at have tanker eller følelser””.
Seniorforsker på Farm Animal Department hos RSPCA i England, John Avizienius, siger at han ”husker en særlig ko, som virkede til at være dybt berørt af adskillelsen fra sin kalv i en periode på i hvert faldt 6 uger. Da kalven til at starte med blev fjernet, var hun i alvorlig sorg; hun stod udenfor indhegningen, hvor hun sidst havde set sin kalv, og brølede efter sit afkom i timevis. Hun flyttede sig kun, når hun blev tvunget til det. Selv efter 6 uger ville moderen stadig stirre på indhegnin-gen, hvor hun sidst så sin kalv, og nogle gange i et øjeblik vente udenfor indhegningen.
Det var næsten som om hendes sjæl var blevet slået i stykker og det eneste hun kunne gøre var at stå der for at se, om hendes kalv stadig var der”.
KøER VIL IKKE DøLigesom alle andre dyr, sætter køer pris på deres liv og vil ikke dø. Det vrimler med historier om køer, der er gået til ekstremer for at kæmpe for deres liv.Koen Suzie var ved at blive læsset på en fragtbåd med kurs mod Venezuela, idet hun vendte sig om og løb tilbage til landgangsbroen og hoppede ned i floden. Selvom hun var gravid – eller måske netop derfor – lykkedes det hen-de at svømme hele vejen over floden, hvor hun undgik fangenskab i flere dage. (Tro det eller ej, men køer elsker faktisk at svømme!) Hun blev reddet af en gruppe dyrevenner og sendt til et reservat for landbrugsdyr.
Du KAN HJæLPE LANDBRuGSDYR
Da arbejdere på et slagteri i Massa-chusetts holdt pause, brød koen Emily ud. Hun tog et kæmpe hop over en næsten to meter høj låge og flygtede ind i skovene, hvor hun overlevede i adskillige uger i New Englands mest snefyldte vinter i årtier, og klogt undgik at røre høet, der var blevet lagt ud for at narre hende tilbage til slagteriet. Da hun endelig blev fanget af ejerne af et nærtliggende reservat, krævede of-fentligheden, at slagteriet lod reservatet købe hende for en dollar.
I dag lever Emily lykkeligt i Massachu-setts – et vidnesbyrd om, at når man spiser kød, så spiser man dyr, som ikke vil dø.
TIP: Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du med fordel læse artiklen “Livet skal leves”, som du også finder her i bladet.
- 3 GANGE OM DAGENDer er mange måder at hjælpe landbrugsdyr på. Men ønsker vi virkelig at respektere det enkelte individ, er det vores beslutninger ved spisebordet, der har afgørende betydning. Ved at spise flere vegetariske måltider reducerer du efterspørgslen på kød - hvilket i sidste ende betyder, at færre intelligente og følsomme dyr skal dø.
SMS VSK til 1204, så sender Anima et gratis vegetarisk starter kit. Du kan også bestille hæftet fra vores hjemmeside eller ved at ringe ind til os på kontoret.
Fra regnskoven til Europadomstolen
AK
TU
ELT
Af: Joh Vinding
Spanien har taget et historisk skridt ved som det første land i verden at give menneskeaber rettigheder. Men hvorfor er denne udvikling så revolutionær og betyder rettigheder til dyr, at vi skal til at udskrive kørekort til chimpanser og give stemmeret til gorillaer?
Dyr betragtes juridisk i de fleste sam-menhænge som ejendom og selvom de mange steder bliver beskyttet mod f.eks. smerte og lidelse, så kan de aldrig gøre krav på en mere absolut ret til at undgå disse ting. Når dyr er blevet set som ejendom og ikke som personer, så har man altid juridisk vægtet den ret no-
gen har over deres ejendom (dyret) mod dyrets ønske om ikke at blive skadet. Historisk set er denne vægtning ikke faldet ud til dyrs fordel.
Dette er historien om et ønske om dyrs rettigheder fortalt gennem chimpansen Hiasls historie.
EN MøRK FREMTIDHiasl blev født i regnskoven i Sierra Leone i 1981, hvor han levede med en flok chimpanser. Dengang var mange firmaer, cirkusser og zoologiske haver interesseret i at bruge chimpanser (bl.a. til dyreforsøg) og ville betale store sum-mer for at skaffe sig dem.
En dyrehandler ved navn Dr. Sitter forhandlede prisen for Hiasl og for 33.500 euro blev hans skæbne beseg-let. Hiasls mor blev skudt og 10 måned-er gammel blev han vristet fri fra hendes døde krop, sat i en kasse og sendt til Østrig. Her ankom han d. 29 april 1982 sammen med 11 andre babychimpan-ser.
Han og chimpansen Rosi, der også var omkring 10 måneder gammel, skulle indgå i firmaet Immunos forsøg. Immuno arbejdede på at opbygge en koloni af chimpanser, som skulle bruges til forsøg med hepatitis og HIV. Kolonien
Fra regnskoven til Europadomstolen
bestod af 53 chimpanser, hvor stort set alles skæbne havde været som Hi-asls. Her blev chimpanserne holdt i en kælder uden vinduer, hvor de boede i bure, der var 1,5 m x 1,2 m. Senere blev burene udvidet til 4,85 m2. Forsøgene blev lukket i 1999 og de 44 overlevende chimpanser blev forsøgt rehabiliteret. 20 af dem var nu inficeret med HIV eller hepatitis.
Dette skulle også have været Hiasls skæbne, men Østrig valgte i dagene inden han skulle fragtes til laboratoriet at underskrive en international traktat om beskyttelse af truede dyrearter. Derfor krævede det særlige papirer at indføre chimpanser til Østrig og disse havde dyrehandlerne ikke sikret sig. Hi-asl og de andre chimpanser blev derfor konfiskeret af toldere og dyrevenner. 9 chimpanser blev overgivet til den zoologiske have i Wien, hvor de kort tid efter døde, men Hiasl, Rosi og en tredje chimpanse Henry fik en ny begyndelse på Wiens dyreinternat.
ET GLIMT AF LYSPå internatet valgte en dyrepasser at tage de 3 chimpanser med hjem og opdrage dem sammen med sine egne børn i en menneskefamilie. Derfor er Hi-asl blevet socialiseret som et menneske og ser sig selv som en del af men-neskearten. Han reagerer stadig i dag på andre mennesker som sine sociale medspillere og ser dem som venner, rivaler eller partnere.
Immuno havde dog ikke opgivet at få Hiasl udleveret til deres forsøg og sagen blev nu behandlet af Østrigs myndigheder, der i første omgang erklærede, at Immuno ikke kunne være ejere af Hiasl og Rosi, da de ikke havde haft de nødvendige dokumenter og samtidig idømte firmaet en bøde for at have brudt loven.
Firmaet opgav ikke men indledte en retssag mod Østrigs stat for at få udle-veret Hiasl og Rosi. Den 3. chimpanse, Henry, var ”ejet” af en dyrehandler, og da han ikke ønskede at deltage i retssagen solgte han ham i stedet til internatet. Senere havde internatet dog ikke økonomisk mulighed for at beholde Henry sammen med Hiasl og Rosi og han blev derfor senere solgt videre til en zoo i Tyskland, hvor han døde.
TING ELLER PERSONER?Retssagens spørgsmål var en strid mellem Immunos argumenter om, at de havde ejendomsret over Hiasl og Rosa og dyreinternatet, der hævdede, at de måtte beskytte aberne mod smerte og lidelse. I 1988 var sagen nået til høj- esteret, og afgørelsen var klar. Chim-panser var ifølge loven defineret som ting, så den eneste ret der eksisterede, var Immunos ret. Selv hvis chimpan-serne blev udsat for smerte og lidelse, så var ejendomsretten stærkere, da et dyrs liv ikke har nogen værdi i sig selv.
Internatet nægtede dog at udlevere Hiasl og Rosi og da eksperimenterne blev stoppet i 1999 valgte firmaet at overgive de to chimpanser til dyre-internatet, hvor de nu havde levet i næsten 8 år. De levede ikke længere sammen med deres menneskefamilie, men havde fået bygget en helt speciel indhegning i dyreinternatet.
Loven blev også ændret og gav oprejsning til de personer, der havde kæmpet for abernes liv. Østrigs parla-ment vedtog nemlig en lov, der forbød alle forsøg på aber. Med inspiration fra menneskerettighedserklæringen var det nu kun tilladt at udføre medicinske forsøg på aberne, hvis det var i deres egen interesse, f.eks. hvis de led af en kronisk sygdom.
SKYER På HORISONTENMan skulle tro, at abernes prøvelser hermed var ovre, men deres status
som ejendom skulle endnu engang give problemer. Dyreinternatet kæmpede videre ved domstolene for at få aner-kendt, at Hiasl var mere end en ting, og skulle kunne ses som en person. Mens processen foregik skete det ulykkelige. Plejen af aberne havde kostet næsten 40.000 kr. pr måned og dyrehjemmets økonomi var så dårlig, at de måtte erk-lære sig konkurs.
For konkurs boet ville en advokat nu få til opgave at undersøge, hvordan man kunne skaffe penge tilbage til de mennesker, som dyrehjemmet skyldte penge. Wiens kommune betalte dyre-hjemmet for at formidle hjemløse kæle-dyr, men da aberne ikke var kæledyr var de kun en stor udgift for dyrehjemmet. Samtidig var de i lovens forstand stadig at regne for ejendom og kunne ligesom tidligere sælges til et cirkus, zoologisk have eller endda dyreforsøg i et land, der stadig tillader forsøg på chimpan-ser. Hiasl er i sin bedste alder og derfor meget værdifuld for sådanne steder… af samme årsag var han igen i fare.
En forretningsmand ønskede at sikre Hiasls fremtid og ville give ham en stor portion penge, så han aldrig igen kunne komme i problemer. Men Hiasls er selv ejendom og derfor kan han ikke eje noget, ligeså lidt som en sten kan gøre det. Derfor vil han aldrig kunne modtage de penge han fik doneret og vil altid være afhængig af velvilje hos sine ejere. Skulle hans ejer få lyst til at sælge ham videre til et cirkus eller et laboratorium, hvor han ville sidde resten af sit liv i et bur i et rum uden vinduer, så var det deres ret at gøre det. Skulle de være så uheldige at gå konkurs, så ville han
- en abes liv og kampen for dyrs rettigheder
fortsættes på næste side
aldrig kunne beskyttes mod det. Ingen god vilje kan beskytte den, som ingen rettigheder har.
EJENDOM ELLER PERSONMen hvis situationen var anderledes og Hiasl blev set som en person, ville en lang række muligheder pludselig stå åbne for ham. Han kunne få en juridisk værge, der kunne repræsentere ham i retten. Hans værge ville kunne sikre ham en tryg fremtid uden overgreb og rent økonomisk. Ser man ærligt på Hiasls situation, så har hans liv ikke bare været sort uheld. Tilfældet er faktisk, at en lang række mennesker, firmaer og lande direkte og bevidst har tilladt, at han blev skadet og trauma-tiseret. Hans familie blev dræbt og han blev fjernet fra sit naturlige miljø for at blive udsat for smertefulde forsøg, inden han selv ville blive dræbt. Kun enkelte menneskers energi og usel-viske engagement har sikret hans overlevelse. Var Hiasl en person, kunne han gøre som os andre og sikre, at dem som har ødelagt hans liv også bliver stillet til ansvar og tvunget til at betale ham en økonomisk kompensation, så resten af hans liv kan blive trygt. At blive betrag-tet som en person i stedet for ejendom ændrer fundamentalt, hvordan et dyrs liv beskyttes! Østrigs højesteret anerk-endte desværre ikke, at Hiasl kunne være en person, men sagen fortsætter nu ved den europæiske domstol for menneskerettigheder. GAMLE DOGMER OG NYE TRADITIONERDen idé at kun mennesker kan have rettigheder har en lang tradition i Vesten. Helt tilbage i middelalderen mente mange, at kun mennesker havde en sjæl og dermed var sagen afgjort. Senere er disse tanker blevet udfordret af videnskaben og har ligeledes fået en plads i de fleste moderne religiøse forståelser. Men alligevel er samfundet ikke fulgt med og på mange områder
handler vi stadig efter gamle dogmer. Spanien har nu som det første land i verden modigt valgt at overskride grænsen mellem mennesker og dyr ved at give aber som Hiasl rettigheder. Rettighederne er bl.a. at kunne undgå slaveri og tortur og at få sit liv beskyttet.
Hiasls historie viser, hvordan dyrs ejendomsstatus skader dem, ligesom vi i dag også ved, at dyr kan lide og føle smerte. Den viden vi har i dag om i hvor høj grad mange dyr oplever verden ligesom vi selv gør, betyder at vi må flytte gamle grænser, hvis vi ønsker et retfærdigt samfund.
Under en debat om Spaniens nye lov i DR2s program Deadline spurgte værten, hvad det næste skridt nu ville blive. Skal melorme f.eks. have ret-tigheder? Det er der selvfølgelig ingen der mener, men hvor grænserne skal trækkes er noget, der uden tvivl vil blive udviklet gradvist. Det er klart, at alle dyr som har et følelsesliv og er i stand til at opleve at have et dårligt liv også bør beskyttes imod de ting, som kan skade det.
Aber som Hiasl ligner mennesker mest, men det betyder ikke, at andre dyr ikke i lige så høj grad fortjener rettigheder. Deres lidelse er i hvert fald ikke mindre, fordi de ikke ligner os.
Den store spanske avis El Mundo valgte interessant nok, at se dyrenes rettigheder gennem en racistisk kommentar idet de i en leder skrev, de eneste aber i Span-ien ”er dem, som kommer hertil fra Gibraltar”.
Avisen stillede spørgsmål ved, hvorfor landet skulle være sagens ”hovedansvarlige bannerfører”. ”Med de problemer, som spanske landmænd og fiskere oplever, så er det overraskende, at medlemmer af parlamentet bruger deres energi på at forsøge at gøre tyrefægt- ningens land til den største forsva-rer af aber”.
Mange der støtter kampagnen for abers rettigheder ser snarere en klar parallel mellem den histo-riske kamp mod slaveri og abers frigørelse. Måske netop derfor finder nogen racismen som et nær-liggende forsvar mod forandringer. Pedro Pozas har været leder af
kampagnen for at opnå rettigheder for aber og han ser den nye lov, som et startskud på en udvikling, der vil give rettigheder til flere arter:
“Vi ønsker at bryde artsbarrieren – vi er kun spydspidsen”.Lovens sprogbrug bryder den barriere, som Pozas omtaler ved at bruge sprog, der normalt har været forbehold lovgivning for men-nesker. Loven beskytter nu f.eks. aber mod ”tortur og drab”. Loven vil helt konkret gøre skadelige eksperimenter ulovlige, selvom der ikke bliver lavet sådanne eksperi-menter i Spanien.
Loven vil også betyde, at aber ikke længere kan udnyttes i cirkusser, tv-reklamer og film. Det bliver dog stadig lovligt at holde aber i zoolo-gisk haver, men forholdene skal forbedres kraftigt.
Reaktionerne på Spaniens beslutning om at give aber grundlæggende rettigheder har været mange.
Abernes verden— Der er fire abefamilier, hvoraf mennesker er den ene og gorillaer, chimpanser og orangutanger udgør de 3 andre.
— Gorillaer og chimpanser findes kun i Afrika, mens orangutanger også findes i Syd Øst Asien.
— Mennesker og chimpanser deler 99 procent af deres aktive genetiske materiale
— FN forudsiger, at nogle arter af aber vil være uddøde indenfor en generation.
Spanien har nedbrudt en kunstig grænse, som er en hæmsko for sand beskyttelse af dyr. Der er stadig en lang rejse foran os, men debatten er startet og vil ikke slutte, før vi har nye tradi-tioner, der bygger på fornuft og respekt i stedet for gamle dogmer.
Taberkøer- Anima på uanmeldt besøg på mælkegård
Hovedparten af de køer der findes i Danmark, holdes i store
intensive kvægbesætninger. Disse besætninger møder stigende
kritik grundet alvorlige dyrevelfærdsmæssige problemer. Begre-
bet taberkøer dækker over udpinte køer som vanrygtes i den
danske mælkeindustri, oftest uden at landmand eller fødeva-
rekontrol griber ind. Der er ofte tale om gamle eller på anden
vis svage køer, som ikke kan klare sig i konkurrencen mod de
andre køer i stalden. Anima har for nylig været ude at se på et
kvæghold med en stor andel af såkaldte taberkøer.
Man er på det seneste begyndt at tale meget om taberkøer inden for landbru-get. Taberkøer er de køer i intensive kvæghold som både fysisk, mentalt og socialt bukker under for de pressede forhold. Moderne kvægbrug er store løsdriftsbrug oftest med mere end 100 køer pr. stald. I løsdriftsstalde skal køerne konkurrere om spisepladser, hvilepladser og malkerobotter. Under disse forhold vil unge og stærke køer klare sig bedre end ældre eller på
anden måde svage køer. Taberkøer er køer som taber i konkurrencen med de andre køer. De er tynde, har mat og beskidt pels, har sår og hudafskrab-ninger og virker ofte nedtrykte og uden energi. En Ph.d.-afhandling fra for-skningsstationen Foulum viser, at op til
11 % af køerne i intensive besætninger er taberkøer. Bl.a. derfor aflives op mod 40.000 køer årligt før tid.
Køerne i intensive stalde kommer nor-malt ikke på græs, men går inde året rundt. Når dyrene går inde på meget lidt plads, får de svage og ømme muskler og led. Ofte er staldene ikke belagt med tilstrækkelig strøelse, hvilket øger antal-let af køer som har liggesår, hudafsk-rabninger og andre læsioner.
Desuden resulterer de enorme yvere som køerne er fremavlet til at bære rundt på, talrige kælvinger samt dårlig pleje af dyrenes klove, at en stor andel af malkekøerne i en besætning har rygproblemer, benskader og hofteskred. Jo ældre køerne er, desto mere udpinte er de, og risikoen for at ende som taberko stiger derfor voldsomt. Forskning har vist, at jo flere køer der er i en besætning, des flere taberkøer er der. Desuden er der en langt større andel taberkøer i besætninger som ikke kommer på græs, end i besætninger som kom-mer på græs.
Køer der har ben-, ryg-, hofte- og yverproblemer skal ifølge dyreværnsloven enten behandles eller aflives. Alligevel går mange øm-benede malkekøer rundt i de danske stalde med nedslidt ryg, yverbetæn-delse og mudret hårlag. For ofte undlader land-mændene at behandle dyrene og venter i stedet til de kan sende de syge og svage køer til slagting. En ko som behandles eller aflives i stalden, skal nemlig destrueres,
hvilket betyder at landmanden ikke tjener penge på den pågældende ko. En slagtet ko derimod giver penge i kassen. Derfor ender taberkøerne oftest deres miserable liv på slagtebænken – udpinte og vanrygtede.
I 2007 blev 2000 landmænd kon-trolleret af fødevarestyrelsens dyr-læger. Dyrlægerne måtte indskærpe over for 500 landmænd, at de skulle overholde dyreværnsloven.
(Kilde: Politiken 8. august 2008)
En ko med yverbetændelse er segnet sammen på stengulvet i afføring og urin fra de andre køer.
Fra 1980 til 1998 steg en kos mælke-produktion fra 5,3 til 7,5 ton mælk om året. Dyrene presses til at producere langt mere end naturen har tiltænkt - og yverbetændelse er en af de smertefulde konsekvenser.
En udpint og nedslidt ko står sam-
menbøjet langs væggen i stalden.
I naturen lever en ko 20-25 år, i
malkestalden bliver de ikke ældre
end 5-6 år før de knækker sammen
og sendes på slagteriet.
Af: Tanja Krøyer Jørgensen
AFS
LØR
ING
ROSKILDE 08Årets Roskilde Festival blev tradi-tionen tro en gigantisk succes for Ani-ma. Sammen med vores venner fra det svenske Djurens Rätt rejste vi for 5. år i træk Animateltet på Roskildes prøvede marker.
Mens stemningen steg støt over lejrene, bød Anima velkommen til samtale og diskussion om dyrs ret-tigheder og hvad vi alle kan være med til at gøre for at hjælpe dyrene.
På en festival har folk den tid og det overskud, der ofte er nødvendigt for at tage nye ideer til sig og der var sjældent et roligt øjeblik i de 8 dage boden var åben fra 10-24. Som noget nyt i år inddrog vi forskellige hap-penings, som fx den tankevækkende “mennesker i kødbakker” event.
I år samlede vi også underskrifter til Dan Jørgensens kampagne “8 Hours” i EU, hvor han kæmper for at samle 1 million underskrifter for at dyr max må transporteres 8 timer. Det blev til en meget lang rulle med mange tusinde underskrifter!
Som følge af vores happenings var fes-tivalpressen ofte på besøg i lejren. Og det blev til et par super positive indlæg på festivalens side.
Også DR kiggede forbi til en snak om Anima og dyrs rettigheder. Man kan tydeligt mærke at Anima er ved at blive et navn folk forbinder med dyreværn-sarbejde og dyrs rettigheder.
Det blev også et år med mange rekorder - det bedste vejr, den bedste medieomtale, flest happenings og rekordmæssig antal materialer, der blev flået væk fra boden og uddelt til interesserede. Blot 3 dage inde i festi-valen var det meste af vores materiale snuppet og vi måtte hurtigt ind til byen og hente mange flere kasser. Alt i alt er der blevet taget over 12.000 hæfter, fly-ers og foldere med fra Anima teltet :)
Vi fik også rekordmange nye medlem-mer, men hey vi havde også en ninja turtle på vores team. TURTLE POWER!
Det blev til 270 nye medlemmer under festivalen, så velkommen endnu en-gang til alle jer! Det havde ikke været det samme uden alle de fantastiske samtaler vi fik med jer!
anima2forum
DEL DINE GRØNNE OPSKRIFTER Vi er stolte af at kunne præsentere Animas nye opskriftsforum, hvor du kan dele dine bedste vegetariske retter, lægge billeder op, give andre opskrifter karakterer og kommentere dem.
Der findes allerede en masse lækre retter på siden nu, som er en del af re-lanceringen af Animas infoside om vegetarisme.
Besøg siden - del dine opskrifter og find ny inspiration til lækre retter på:
www.vegoland.dk
På anima2 forum-met kan du skrive, om alt der rør sig i dit liv, der er relateret til dyreret.
Med over 600 bruge-re har vi Danmarks største forum for aktive dyrevenner.
Klik forbi på: anima2.dk/forum
AN
IMA
2
RUNNING FOR LIFE - 42,2 km for dyrene
ANIMA PÅ MTVMTV er et ikon for ungdomskultur og har siden sin start i 1980erne været de unges foretrukne musikkanal. Derfor var det med stor glæde, at Anima i løbet af sommeren havde mulighed for at vise vores kam-pagne ”Hvis du vidste” på kanalen. Kam-pagnen gav et indblik i dyrefabrikkernes virkelighed og stillede spørgsmålet: Hvis du vidste, hvor meget de lider, ville du så gøre noget? Spottet viser bl.a. hvordan grise og kyllinger lever i store produktioner.
Efter at have set vores spot besluttede flere tusinde unge sig for, at de gerne ville gøre holdning til handling og de bestilte fluks et gratis vegetarisk starter kit og mere information om dyrs vilkår i industrilandbrug via sms.
Hvis du ikke har set vores spot, så er det ikke for sent. Du kan besøge den helt nye hjemmeside hvor videoen findes. Det er også muligt at lægge den ud på sin blog, hjemmeside eller videresende den via Facebook og MySpace, så endnu flere kan blive bevidste om dyrenes problemer.
Annoncen blev mulig da en meget generøs donor en dag fortalte at han gerne ville sponsere en tv-annonce for Anima. Vi blev naturligvis utroligt rørte over dette tilbud, da det uden sammenligning er den størte dona-tion Anima har modtaget fra en privat donor.
Du kan selv se spottet inde på vores opdaterede hjemmeside:
www.vegoland.dk
Thorbjørn løb et maraton for at støtte dyrene. Læs om processen og vær med på Animas løbehold.Lidt før nytår spurgte min gode ven Adam mig om ikke jeg ville være med til at løbe Copenhagen Marathon d. 18. maj. Marathon lød rimelig heftigt i mine ører, men da jeg altid holder af en god udfordring accepterede jeg uden alt for megen tøven.
Jeg startede blødt ud og i starten kunne jeg kun løbe 3 km ad gangen og det var ikke just motiverende, men som ugerne skred frem øgedes dis-tancerne og pludselig blev 10-12 km en almindelig distance. Det så ud til at jeg ville være maraton-klar en uge eller to før løbet.
DET ETISKE DILEMMAMidt i min sportslige fremgang begyn-dte jeg at tvivle på det hold, jeg havde meldt mig til. De havde nemlig en sponsoraftale med Landbrugsrådet og jeg begyndte straks at tænke på triste svinefabrikker. Ville jeg virkelig gerne løbe med deres logo? Efter nogen overvejelse skrev jeg til Naturli’ Foods for at høre om de ikke kunne tænke sig at støtte en glad veganer,
som står 100% inde for deres produk-ter. Det ville de gerne og de gav 1.000 kr. som jeg kunne donere til Anima.
På forunderlig vis kom jeg til at starte forrest i feltet. En venlig dame gjorde mig opmærksom på at det kun var for dem der løb DM, men da der var under 2 min. til start måtte jeg bare blive der. De første 20 km gik problemfrit og jeg følte mig godt tilpas, men derfra begyndte jeg gradvist at mærke at jeg ikke var helt i toptræning. Efter 26 km passerede jeg Rådhuspladsen igen og jeg nåede lige at få et glimt af min cykel der holdt i en sidegade. Det ville have været rart, hvis man lige kunne have cyklet de sidste 16 km.
Men det lykkedes og da jeg passerede målstregen efter 4 timer 44 minutter og 4 sekunder løftede jeg armene i vejret.
Og tænk lige engang hvis vi var mange der meldte os til sådanne løb og søgte sponsorer og donerede pengene til dyrene. Hvis man kan få 1000 kr. per person så kan det jo godt løbe op i en god sjat penge. Jeg håber andre vil have lyst til at løbe med en anden gang. Vil du være med så send mig en e-mail til [email protected]
ET
IK
Som dyrevenner kan vi alle tilslutte os, at den praksis der foregår i et industrielt landbrug er dybt kritisabel. Intelligente og følende individer holdes indespær-ret i bure og båse så små, at de end ikke kan vende sig om. De vil aldrig se himlen, indånde frisk luft eller mærke jord under deres fødder.
Det har fået mange der bekymrer sig om dyrs1 velfærd til at vende indus-trilandbruget ryggen og i stedet købe kød fra fritgående og økologiske dyr. Vi ved, at der stadig er alvorlige dyre-velfærdsmæssige problemer forbundet med disse produktioner, men lad os an-tage at der fandtes en produktionsform, hvor dyr levede i naturlige omgivelser med deres afkom, indtil den dag de skulle slagtes. Lad os også antage at der fandtes en type slagteri, hvor disse dyr blev aflivet af specialuddannede dyrlæger – under samme forhold som gamle syge kæledyr aflives ved i dag.
Dette scenarie er som nævnt mi-levidt fra både økologisk og fritgående produktion, men lad os antage, at det findes. Det spørgsmål jeg vil undersøge her er: Er det et etisk problem at spise kød fra disse dyr?
For at besvare dette spørgsmål må vi stille os selv et af filosofiens største spørgsmål: Hvornår er det forkert at slutte et liv? At dette er et grund-spørgsmål kan ses af de områder det har betydning for, som fx abort, aktiv dødshjælp, selvforsvar, henrettelser og
krig. Jeg skal ikke forsøge at inddrage nogle af disse emner her, men blot illus-trere hvorfor, der er skrevet hundredevis af filosofibøger om at slutte liv. SKADER DØDEN DEN DØDE?Den græske filosof Epikur, skrev om det selvmodsigende i at frygte døden: “Når vi er, er døden ikke tilstede, og når døden er, er vi ikke tilstede.” Hvordan kan man meningsfuldt sige at den døde er dårligere stillet, spørger Epikur, når hun slet ikke eksisterer længere? Forestil dig en lykkelig kvinde. En nat mens hun sover stopper hjertet pludselig af uforklarlige årsager med at slå og hun vågner aldrig igen. Hvor-dan kan vi sige, at denne kvinde er dårlige stillet nu, når hun ikke længere eksisterer? Der er mange grunde til at kvindens død var frygtelig, fx for hendes familie og venner, men da hun døde uden at opleve noget som helst, og nu er død, kan det være svært at forklare hvorfor hun skulle være dårligere stillet. Selv om vi måske ikke umiddelbart kan forklare det, finder vi hendes død tragisk – af hensyn til hende selv.
Skader døden dyr? Forestil dig en glad gris der bliver aflivet på det forestillede slagteri, hvor dyr ikke lider. Det vægtig-ste argument for at døden ikke skader grisen er at den ikke oplevede smerte da den døde. Men her må vi træde varsomt – kvinden i eksemplet ovenfor led heller ikke da hun døde – det er ikke ensbetydende med at døden ikke var et tab for hende. Lad os gå videre og kaste lys over de spørgsmål der nu har rejst sig.
DET DER GØR LIVET VÆRD AT LEVEAlle følende individer har en livskvalitet, der varierer efter hvor stort et indhold vi har af det man i filosofien kalder ”det der gør livet værd at leve”. Det der gør livet værd at leve varierer mellem du og jeg, selv om vi nok også har mange sam-menfald. Det der gør livet værd at leve for nogen kan være værdiløst for andre, men det ændrer ikke på, at vi bør vise hensyn til personens interesse i at opnå dette (med mindre dette indebærer at de skader andre). Frimærkesamleren og bjergbestigeren ryster på hovedet af hinanden, men hver især fylder de livet med oplevelser, der for dem gør livet værd at leve. Den samme relation eksisterer mellem mennesker og fx grise. Grise finder den største nydelse i at bruge deres snuder til at rode op i jorden og finde små delikatesser og kan man køle ned med et dejligt mudderbad
Af: Jan Sorgenfrei (specialeskrivende på filosofi)
LIVET SKAL LEVES
er dagen komplet. Mennesket dømmer disse interesser som banale og lavt-stående, men fra grisens perskeptiv er dette et perfekt liv. Samtidig har vi en lang række fællesinteresser med grisen, som fx plejer meget nære og kærlige relationer med sine unger.
Alle der deler livet med en hund eller har gået tur med en har på et tidspunkt sikkert oplevet at hunden får langt mere nydelse ud af denne tur end man selv gør. Den lykke hunden oplever gennem at løbe, snuse og rulle sig overstiger ofte den lykke, vi selv får ud af en sådan tur. Det er måske ikke så underligt, når man tænker over at for hver sanseevne mennesket har findes dyr, hvis evner langt overstiger vores. Ørnens syn er menneskets langt overlegent, lige-som rævens lugtesans og kaninernes høresans. Hvorfor skulle mennesket være andre dyr overlegent i forhold til oplevelse af nydelse (eller smerte)?
Hver dag er fyldt med potentiale for oplevelser med det der gør livet værd at leve. Døden er altså ikke bare alle oplevelsers ophør, men samtidig alle muligheders ophør. Alle muligheders ophør er måske det største tab et individ kan blive udsat for, menneske eller dyr - og dermed forklarer det, hvorfor døden er så alvorligt et tab for individet.
TRAGEDIERDet samme kan belyses ved en af men-neskets dybeste intuitioner, forholdet mellem døden, alder og tragedie. Alfred sover stille ind 93 år gammel efter at have levet et fuldt liv, fyldt med alt det der gør livet værd at leve. Jacob bliver dræbt på stedet i et trafikuheld som 8 årig. Alle vil være enige om at Jacobs død er langt mere tragisk end Alfreds, faktisk vil de fleste nok slet ikke betragte Alfreds bortgang som tragisk, men som værende en naturlig afslutning på hans liv. Jacobs død er derimod en ubetinget tragedie, især fordi han havde hele livet for sig. (Der er mange grunde til at Ja-cobs død er tragisk, han forældres tab
bl.a. men det er tabet af livets mulighed-er der er den største tragedie – set fra Jacobs ”perspektiv”)
I industrielt såvel som økologisk og frit-gående landbrug gælder det, at dyrene sendes til slagtning langt før de naturligt ville dø. Aldersmæssigt er dyrene på enten baby eller børnestadiet, når de fragtes til slagteriet og omdannes til bøffer, frikadeller og pølser. De dyr der slagtes havde hele livet for sig – for mange arter op til 20-25 år, men vi væl-ger at slutte deres liv for vores smag-sløgs og traditioners skyld.
DET STÆRKESTE ARGUMENT?Argumentet for at spise disse dyr, idet de har haft et godt liv, er paradoksalt nok i stedet det stærkeste argument for ikke at spise dem. Hvis et individ har udsigt til et langt liv fyldt med alt det der gør livet værd at leve, er det værste der kan ske for dette individ at miste sit liv – af præcis den samme hovedårsager som når vi finder det tragisk at et barn dør en al for tidlig død – begge havde de hele livet for sig. Men hvorfor finder mennesket det så ikke intuitivt tragisk at en kalv eller gris sendes på slagteriet som 2 årig? Der er mange biologiske og psykologiske årsager til det, men vores fordomme om dyr spiller også ind, såvel som vores opdragelse og traditioner.
Alligevel tror jeg at mange mennesker ville have svært ved selv at skulle dræbe et lykkeligt og sundt dyr blot for vores smagsløg uden at finde situ-ationen en smule tragisk.
Al ovenstående kan koges ned til: Jo bedre livet er, desto værre er det at miste det. Og dette gør sig gældende for både mennesker og dyr. Men hvis dette er sandt og vi vælger at spise kød fra dyr der har haft gode liv, så skader vi dem fra dette perspektiv langt mere end de dyr, der har tilbragt hele deres liv i en bås. For grisen der ikke kan vende sig i båsen er døden ikke et tab – den lever allerede et liv, der ikke er værd at leve. Dette efterlader dyrevenner med et umuligt dilemma. Enten støtter vi dyremishandlingen i industrilandbrug eller også slutter vi liv, der er fyldt med det, der gør livet værd at leve. Ingen af de to valg respekterer dyrenes inter-esser. Døden er det største tab et sundt og lykkeligt individ kan udsættes for – menneske eller dyr.
Den danske debat om dyreetik er fokuseret på, hvordan dyrene behandles mens de lever – og det er helt åbenlyst en enorm vigtig diskussion, da ube-gribeligt mange dyr lever tragiske liv. Men debatten slutter ikke ved forbed-rede leveforhold. Døden er ikke bare en filosofisk finurlighed, uden verdslige konsekvenser, den er som jeg starter
med at beskrive et alvorligt emne der er skrevet hundredevis af bøger og artikler om – og nu flere end nogensinde om problemet i at slutte dyrs liv.
Anima anbefaler som den eneste dyreværnsforening i Danmark ve-getarisme som en måde at undgå ovenstående dilemma. Men tanken er ikke fjern fra andre af landets største dyreværnsforeninger. Bl.a. konkluderer Ole Münster, formanden i Dyrenes Beskyttelse, i sin bog ”Dyrs rettigheder” at vegetarer er de eneste der kan have helt ren samvittighed2. Kan man kalde sig dyreven, hvis man spiser sine venner? Dette emne blev for nyligt diskuteret blandt foredragsholderne ved en dyreværnskonference arrang-eret af Dyrenes Venner. Desværre er etisk vegetarisme stadig betragtet som radikalt af mange danskere og det er grunden til at det ikke diskuteres mellem landets dyreværnsforeninger og deres medlemmer.
I Anima ser vi anderledes på det – vi ønsker en åben debat om alle de ting man kan gøre for at hjælpe dyr. Hvis vi ikke gjorde det - ville vi så virkelig arbejde helhjertet i dyrenes interesser? Som dyrevenner er vi nødt til at under-søge betydningen af vores handlinger for dyrenes skyld. Hvilke konsekvenser disse overvejelser må føre til er det kun dig der kan afgøre.
Noter: 1. Dyr er for bred en kategori i dets terminologiske betydning. Alt fra mennesker til møl er biologisk set dyr. Når jeg bruger ordet dyr fremover i denne tekst er det specielt landbrugsdyr jeg tænker på. 2. Ole Münster: “Dyrs rettigheder”, Thorup, 2003.
DENNE ARTIKEL KAN DISKUTERES
Du kan kommentere og debatere denne artikel på Animas forum: www.anima2.dk/forum - Klik i kategorien ”Dyreret” og vælg tråden ”Livet skal leves”
trykt med støtte fra:
Sprøde gulerodsnuggets med nudler & grøntsager
Foto: Kasper Sommer
Til 4 personer
Ingredienser• 2 pakker gulerodsnuggets fra Nutana• 1 pakke nudler (gerne chili) (250 g)• 1 rød peberfrugt• 1 bakke champignoner• 1 broccoli• 1 dåse ananas• 1 dåse kokosmælk• 2 fed hvidløg• 2 tsk. salt
Evt:• Ciabattabrød• Mangochutney
Nye pletskud fra Nutana
Af: Mia Sommer
• Gulerodsnuggets varmes i ovnen efter an-visningen på pakken.
• Nudlerne lægges i blød i kogende vand i 3 minutter.
• Peberfrugten skæres i tern, champignonerne skæres i skiver og broc-colien hakkes. • Lynsteg til det er nogen-lunde blødt. • Ananassen skæres i tern og kommes i gryden.
• Hvidløget presses og steges lidt med.
• Derefter blandes det hele med kokosmælk og nudler, og det smages til med salt.
• Til sidst anrettes maden på et fad, og gulerodsnug-getsne puttes ovenpå.
• Det anbefales at spise mangochutney og brød til.
Sådan gør du:
Velbekomme
GULERODSNUGGETSGulerodsnuggets er lette og sprøde grøntsags- bidder, med en fortrinlig smag. Brug dem som tilbe-hør i stedet for kødet eller fx i pitabrød, med friske
grøntsager.
100 % vegetabilske og med et lavt fedtindhold.
SPELTNUGGETSSunde bidder baseret på økologiske grøntsager, som gør det let at få flere grønt-sager i den travle hverdag Med velafstemte krydderier og en sprød panering som
gør dem til en sikker vinder hos både børn og voksne.
100 % vegetabilske og med et lavt fedtindhold.