Da New Yorks borgmester Michael R.Bloomberg ville fremskynde foråret ved attvinge murmeldyret Chuck ud af sin lunehule fik han et ordentligt nap i fingeren.Først havde han forsøgt at lokke Chuckfrem med en majskolbe uden held og daden samlede presse ventede blev

borgmesteren lidt for ivrig og løftede murmeldyret op foran presskorpset. Chuck kvitterede med et bid

Chuck er nu blevet pension-eret og forhåbentlig har NewYork lært en lektie om at manikke kan skal tvinge dyr til atunderholde.

MORGENSTUND HAR GULD I MUND

Krise?

Dyrenes Stemme starter året i et frisk format. I år vil bladet udkomme 2 gange om året som Dyrenes Stemme og 2 gange om året som Dyrenes Stemme update, hvor vi vil lægge særlig vægt på et aktuelt emne, der har behov for særlig opmærksomhed netop nu.

2009 bliver et år, hvor flere sager som Anima længe har arbejdet for bliver afgjort. Vi ser frem til vedtagelsen af et forbud mod rævefarme, en afgørelse af et importforbud mod sælpels til EU og en banebrydende revision af hvordan dyr bliver slagtet. Dette er blot nogle eksempler på de sager, som hele tiden præger Animas politiske arbejde for at skabe fundamentale forandringer for dyr og at afskaffe de værste og mest meningsløse former for dyremishandling

Dyrene er på mange områder kommetind i politikken pga. bred folkelig opbakning og mange mennesker som stiller krav og er villige til at forandre deres liv fra dag til dag, når det handler om hvad de kommer i indkøbskurven og hænger i klædeskabet. Hver dag er vores stemme med til at afgøre dyrenes forhold, og i disse krisetider har vi en unik mulighed for at sætte trumf på vores indflydelse.

Kriser er aldrig gode for velgørende foreninger, men de industrier vi arbejder for at stoppe har endnu dårlige-re vilkår. Ved en pelsauktion i december faldt priserne over 20%, hvorefter de i februar faldt over 10% yderligere. Selv producenter af de billigste kyllinger, der ses i køledisken som 5 for 100 kr. er i problemer. I USA er antallet af kyllinger, der bliver opdrættet faldet for første gang siden 1975.

Vi skal bruge denne krise til at bygge på det momentum, som vi har for at skabe flere sejre dyrene, der har så desperat brug for vores hjælp. Ved at fastholde vores arbejde kan vi sikre, at vi kom-mer styrket gennem svære tider uden at måtte indskrænke vores programmer.

Derfor beder jeg alle om at huske dyrene igennem denne svære tid. Sam-men har vi en unik mulighed for at gøre krisen til et vendepunkt for dyrene.

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

Dyrenes Stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Kontakt: AnimaCarit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg CMail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Redaktør: Joh Vinding

Ansvarshavende redaktør: Tanja Krøyer Jørgensen

Skribenter: Bente Tolley Peter SchliemannTanja Krøyer Jørgensen Malou Søndergaard Thorbjørn Schiønning

Layout:Jan Sorgenfrei

Læserbrevejv@anima.dk

Oplag:6.000 eksemplarer

anima

Malene Birger er ikke alene en fantastisk populær modedesign-er med stigende salgstal trods den meget omtalte finanskrise. Hun er også fantastisk stædig, når det kommer til at fortsætte sin brug af pels i sine designs.

Dette kan undre, når hun er en udtalt støtte og ambassadør for Unicef, som går meget op i at gøre en forskel i verden samt fremstå som en ansvarlig og velgørende kraft for børn i nød.Det undrer endnu mere, når man på mange billeder i mode- og sladderblade ser Malene Birger sammen med sin elskede hund, Delhi. Hvorfor skal hunden Delhi til kendisfester, nusses og have julegaver, når Mikkel Ræv skal leve et ensomt liv i frygt på 1m2, inden den får strøm fra mund til endetarm og ender som en unødvendig pelsjakke?

MORGENSTUND HAR GULD I MUND

Allermest undrer det måske, at hun fortsætter med at sælge pels, når man tager i betragtning at Anima siden 2005 har forsøgt at komme i dialog med hende om denne problematik, og i hele 2008 har kørt en intens kampagne for at få hende til at droppe pelsen – en kampangeder stadig kører i 2009.

STæDIgHED ER EN DYDVores kampagne mod Malene Birger er den sidste rest af vores virkeligt succesfulde IC Companys kampagne som endte med at ICC blev pelsfri i 2008. Det var altså store mærker som Peak Performance, InWear, Design-ers Remix og Tiger of Sweden, som valgte at være dyrevenlige for etikkens,

KA

MPA

GN

EN

YT

og nok også for profittens, skyld. Det viser sig nemlig, at kunder vender om i døren, når vi informerer dem om, hvilke lidelser dyrene gennemgår for at ende som triste pelskraver mm. Malene har hidtil valgt den stædige linie, men vi ved, hvad der skal til.

VORES VåBEN: VEDHOLDENHEDMed vedholdenhed skal stædighed fordrives. Enhver forælder ved, at den bedste måde at vænne sit barn af med vedvarende dårlig adfærd er at stå fast ved sine krav – og det gør vi! Hver fredag og lørdag i pelssæsonen står vi foran Malene Birger’s butik ved Anto-nigade 10 med bannere og flyers, der informerer om, hvordan pelsdyrenes vilkår er.

Man kan efterhånden tydeligt mærke at vi har været der i lang tid, for rigtig mange mennesker omkring Malene Birger’s butik takker pænt nej til vores flyers, fordi de allerede har læst dem og skrevet en mail til hende.

Igen i år valgte vi at øge presset ved at arrangere en demo til hendes glam-

ourøse modeshow d. 6. Februar. Dette arrangement blev en ny milepæl for Anima, da der var mindst 75 dedik-erede dyreretsak-tivister der valgte at bruge fredag aften på at fortælle Malene Birger og hendes modeinter-esserede gæster, hvad vi synes om at bruge pels fra mishandlede dyr.

Dette er 3 gange så mange aktivister som vi kunne mønstre sidste år til modeugeprotesterne og det tegner lyst for fremtidige events! Vi fik da også en pæn omtale i bl.a. Politiken og Ekstra Bladet. Hvis det er større og mere kreative events der skal til for at lægge pres på samt få medieomtale, jamen så er det, hvad vi gør.

Vi bliver ved indtil Malene Birger giver efter og tager dyrenes parti.

MALENE BIRgER- dødens designer

• Send en mail til Malene Birger og bed hende vise medfølelse for dyrene på: mab@bymalenebirger.com • Besøg Malene Birgers butik på Antonigade 10 og spørg personalet om hvor-for de på trods af talløse opfordringer stadig sælger pels, og lad dem vide at du ikke agter at handler der

DU KAN HJæLPEså længe de ikke har en pelsfri politik, og at du vil sprede ordet til så mange som muligt. • Bestil kampagnemateriale mod pels fra www.anima.dk • Meld dig som aktiv, så får du e-mails når vi laver arrangement-er i dit område. Tilmeld dig fra www.anima.dk

Fakkeloptog mod blodig pelsmo-de trak over 100 mennesker i Anima Aalborg i februar. Optoget gik forbi alle byens pelsbutikker.

Malene Birger byder på blodig mode igen i 2009

Dyrevenner i århus smider tøjet midt i februarkulden for at protest-ere mod Malene Birger

NY

T FR

A A

NIM

A

FREMSKRIDT: Anima og mange andre dyreværnsgrupper har længe arbej-det for, at landbruget stopper med at skamfere dyr for at få dem til at kunne leve under de utålelige forhold, som de bliver budt i moderne dyrefabrikker.

I stedet for at skære dele af dyrene burde forholdene naturligvis ændres, så dyrene kunne udleve deres naturlige adfærd.

Blandt de mange overgreb dyrene udsættes for er rutinemæssig afklipning af haler (læs mere om dette side 13),

Ubedøvet

afklipning af næb og nedslibning af tænder er alle ting, som dyr i industril-andbrug jævnligt udsættes for.

Nu tages et skridt for at stoppe et overgreb ved et forbud mod ubedøvet kastration af griseunger. Ubedøvet kastration af grise udføres alene for at få kødet til at smage bedre.

Forbuddet træder i kraft fra 1.januar 2010. Anima håber dette bliver første skridt mod at stoppe den generelle ska-mfering af grise og andre dyr i industri-landbruget.

kastration stoppes

MEDIE: Anima advarede op til jul danske forbrugere mod at købe pels i julegave. årsagen var en ny beslaglæggelse af tusinder af hunde- og kattepelse i modens hovedstad, Paris.

Pelsene var på vej i julehandlen, da toldere i forstaden Villepinte nær Paris slog til og beslaglagde dem i en stor aktion. Tolderne blev opmærksomme på en meget kraftig dyrelugt fra tøjet, der var deklareret som imiteret pels.

Fangsten blev 4034 ærmeløse jak-ker og frakker med kraver lavet af hundepels.

GOD ANTI-PELS PR OP TIL JUL

AKTUELT: Et forbud mod ræve-farme i Danmark er blevet forsinket igen.

Egentlig skulle en afklaring af spørgsmålet have været klar midt i februar måned, men da Dansk Kennel Klub og Danmarks Jæger-forbund indledte en kampagne for fortsat at have tilladelse til at holde ræve i bur, som bruges til at træne hunde til gravjagt.

Rævene sættes i en kunstig ræve- grav og herefter skal hunden an-gribe det gitter, som findes i graven for at holde hund og ræv adskilt, mens den gør intenst. Dette er naturligvis ikke acceptabelt.

Baggrunden for et forbud mod rævefarme er, at man ikke kan an-vise regler, hvor dyrene har en ac-ceptabel velfærd. Spørgsmålet har ført til, at beslutningen først ventes klar i slutningen af april måned.

Så snart der er nyt om sagen vil det kunne læses på hjemmesiden og i det næste blad.

Ræveprotest

Tøjet blev efterfølgende testet af Ile de France laboratoriet, hvilket afslørede at de var helt eller delvist hunde- og kattepels. Frankrigs nationale naturhistoriske museum bekræftede hurtigt, at der var tale om hunde- og kattepels.

Import og handel med hunde- og kattepels er ulovlig i hele EU siden 2007, hvor regulative CE n°1523/2007 blev vedtaget. Men det har ikke forhindret forret-ningsmænd i at importere den billige pels.

Opfordringen blev bl.a. dækket af Jyllands Posten og EkstraBladet.

Kastration af smågris

AKTUELT: Vi har mod-taget mange henvendelser om, at Føtex stadig sæl-ger rævepels. Anima har modtaget en udmelding fra Dansk Supermarked om, at man vil afvente lovgivnin-gen omkring et forbud mod rævefarme i Danmark.

Dette trækker ud, men vi forventer en udmelding fra Føtex, når loven om forbud mod rævefarme er vedtaget. Tina Casmose er en up and coming de-

signer, der har vist, at man kan skabe stilfulde kreationer uden pels og samtidig med omtanke for miljøet. Se hendes Eco not ego kollektion på: www.casmose.com

Begge firmaer har tilsluttet sig det internationale program for pelsfri handel ved at underskrive en kontrakt om ikke at sælge pels i fremtiden.Ikke bare danske designere, men også store internationale kæder har tilsluttet sig programmet for pelsfri handel.

Wackerhaus var et af de nyeste firmaer, der viste deres kollektioner ved et flot show til Københavns modeuge i februar 2009. Men firmaet har ikke bare styr på de nyeste trends på modefronten - de har også valgt en pelsfri politik, som en naturlig del af deres sociale ansvar.

Trine Wack-erhaus er kendt som en af Danmarks mest lovende unge desig-nere, hvis kollektioner altid er ventet med spænd-ing i Danmark og udlandet.

LANDBRUG: Antallet af historier i medierne om hvor mange penge dansk industrilandbrug indbringer nationen, er uden ende. Men en ny opgørelse fra landbrugsøkonomen Jan Holm Ingemann fra Aalborg Univer-sitet viser en anden historie.

Han har beregnet, at dansk landbrug hvert år modtager svimlende 18 milliarder kr. i direkte og indirekte støtte. Det svarer til, at hver landbrugs-bedrift fik 392.000 kr. efter skat i støtte.

Chefkonsulent i landbrugsrådet Klaus Jørgensen bekræfter tendensen til Information, hvor han udtaler: ”Men det er da rigtig, at de milliarder landbru-get får i direkte støtte, har stor betydning. Uden de penge ville indtjeningen være negativ”.

Nye m

odehuse vælger pels fra

Direktøren for MANGO, Xavier Car-bonell, underskrev kontrakten om en pelsfri politik, som betyder at tusinder af butikker verden over har givet en meget klar udmelding om, at de ikke vil forhandle pels i fremtiden.

FØTEX?

Men tænk på pengene!

Hvis nogen fortæller dig, at vi bliver nødt til at acceptere dårlige forhold for dyr, fordi landbruget tjener mange penge til Danmark, så kan du med sindsro henvise til Jan Holm Ingemanns tal.

IND

BLIK

Metrohunde i

MoskvaMETRohUnDEn MALchIKMalchik var en af de mange gadehunde i Moskva og holdt til ved Mendeleevskaya Station. Malchik, som betyder dreng, var kendt blandt både metrobrugere og dem som arbejder i metroen. Han kunne charmere sig ind på alle med sit blide og muntre sind. I Moskvas metro-un-dergrund levede han i mere end tre år i fredelig sameksistens med metropas-sagerer, butiksindehavere, turister og andre hunde, indtil han på tragisk vis blev dræbt af en forstyrret kvinde.

Kvinden, en kendt russisk fotomodel, kørte i metroen med sin egen hund og ville ikke have at Malchik nærmede sig. Derfor pudsede hun først sin egen hund på ham for derefter at trække en køk-kenkniv frem og stikke Malchik ned. Folk kom løbende til for at hjælpe Malchik, men der var intet at gøre, og han døde af sine kvæstelser.

Tabet var stort for de mennesker som kendte Malchik, og butiksindehavere og passagerer startede en indsamling. Sammen satte de en bronzestatuen af Malchik op med inskriptionen ”med-følelse”. Statuen står i dag som et evigt minde om Malchiks blide væsen - og som et symbol på en by med et ganske særligt forhold til sine gadehunde.

MOSKVAS gADEHUNDEDer lever i dag mere end 100.000 gade-hunde i Moskva. Andrej Neuronov, som er zoolog og etolog, har studeret Mosk-vas gadehunde og mener at hundene har fået en helt særlig plads i storby-boernes hjerter. Andrej forklarer hvordan den almindelige borger identificerer sig med gadehundene og derfor hjælper dem til et bedre liv på gaden ved at fodre dem eller blot lade dem leve et liv i ro og mag lige som byens øvrige indbyggere.

Men sådan har det ikke altid været. I Sovjettidens Rusland, indtil 1991, var Moskva præget af den retlinjede kom-munistiske tankegang.

Dengang var der ikke plads til ukon-trollerede elementer i byen såsom gadehundene, som var forvist til stor-byens udkant. Men efter sovjetstyrets fald er antallet af gadehunde i Moskva steget voldsomt. Andrej fortæller videre, at gadehundene har fået meget bedre forhold i byen i takt med at velstanden er steget. Tidligere levede hundene i byens udkantsområder, hvor der var skrald og industriaffald at finde. Men efterhånden som den almindelige storbyboer fik flere penge mellem hænderne, faldt der mere og mere af til hundene inde i byen. Fro-kostrester, restaurantaffald og lignende er guf for en gadehund. Hundene har tilpasset sig den forandring der er sket i menneskenes verden – og de har gjort det forbavsende hurtigt.

I dag kan man se Moskvas gadehunde bevæge sig trygt og bevidst ud og ind mellem vinterstøvler og stilethæle. Når de skal over gaden, stiller de sig ved en fodgængerovergang og venter til fodgængerne passerer vejen. Når de er nået til den anden side, forsvinder de hurtigt i folkemængden. Ingen sparker efter dem, ingen bliver bange. Hundene er et helt almindeligt og accepteret syn. DE SELVKøRENDE HUNDEMen til stor overraskelse for mange af byens indbyggere, turister og hundein-teresserede, har hundene ikke bare fundet ud af at klare sig i byen gader. Hundene har taget metrosystemet til sig og bruger det i stor stil. Andrej som forsker i hundenes adfærd i storbyen, har fundet ud af, at der er omkring 100 metrokørende hunde. Han kan også konkludere, at de hunde som benytter metroen, har helt særlige karaktertræk.

På Mendeleevskaya Station i Moskvas metro kan man ikke undgå at se en helt særlig statue. Den forestiller en pjusket hund som klør sig bag øret, mens den ser veltilfreds frem for sig. Går man over til en af de omkringliggende kiosker og spørger til statuen, får man en rørende historie fortalt om gadehunden Malchik.

Der lever i dag mere end 100.000 gadehunde i Moskva. I denne artikel kan du læse en spændende beretning om sameksistensen mellem hunde og mennesker i en moderne storby.

Gadehunde snupper en lur på metrostationen, mens kulden raser udenfor i Moskvas isvinter.

De er mere menneskeglade og rolige end de andre gadehunde, de har et charmerende gemyt, og de tager sig ikke af, hvis en passager kommer til at pla-cere en støvle på deres pote eller hale.

En hyppig metrobruger beskriver sit første møde med en metrohund således:

”Jeg husker mit første møde med en metrohund tydeligt. Da jeg kom ind i vognen, lå der en stor nøddebrun hund midt på gulvet. Den lå med lukkede øjne og smaskede trygt en gang imellem Jeg var sikker på at den hørte til en af passagerne, og tænkte ikke mere over det. Men da vi ankom til Lenin Bibliotek Station rejste hunden sig pludseligt og gik beslutsomt ud af vognen – uden at nogen passager fulgte med den. Jeg fulgte den med øjnene og så den gå resolut op af trappen da metrovognen lukkede dørene og kørte fra perronen. Jeg var simpelthen målløs”.

Metrohundene er blevet et populært syn i Moskvas undergrund, og Andrej forklarer, at mange af metroens pas-sagerer opfatter hundene som deres kæledyr. Hundene er en berigelse for mange af storbyens mennesker, som ikke selv kan have dyr hvor de bor. En gruppe metrohunde-glade passagerer har endda startet en hjemmeside, hvor man kan læse om og uploade billeder af metrohundenes daglige liv, se beskriv-

elser af de enkelte hunde og chatte med andre metrohunde-elskere. Det er blevet en hel hobby for nogle passagerer at regne ud, hvor de enkelte hunde bor og skal af.

På en hjemmeside om Moskvas kultur kan man læse denne øjenvidneberetning om metrohundene. ”I starten troede jeg måske bare at hun-dene kørte tilfældigt rundt på må og få og stod af når de var sultne eller skulle tisse. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det er meget mere komplekst end som så. De ved hvor de vil hen, og hvor de skal af. Og de forstår sågar når der bliver talt i højtaleranlægget. Allerede den første gang jeg mødte en metrohund, fulgte jeg efter den for at se hvor den skulle hen. Den lille sorte fyr tog først linje 6 mod syd, for derefter beslutsomt at gå over til linje 3 mod centrum.

Da metroen tog de sidste sving under indkørslen til den centrale station, rejste han sig op og daffede stille og roligt ud med logrende hale. Jeg forsøgte at følge ham, men han var så hurtig, at jeg måtte opgive. Siden hen har jeg mange gange haft oplevelser, som tydeligt viser, at metrohundene ved præcis hvor de skal stå på og af. Hvordan de gør det, ved jeg ikke, men de øver sig vel bare en masse vil jeg tro”.

Den store opmærksomhed der har været i medierne omkring Malchiks død og op-sættelsen af hans monument, hjemme-siderne over metrohundenes liv og den respekt hundene møder i det daglige, tegner et tydeligt billede af, at hundene har vundet storbyboernes hjerte.

En kioskejer ved Mendeleevskaya Sta-tion beskriver det således: ”Hundene spreder så mange gode følelser bare ved at være til stede. Når man ser dem

ligge trygt og godt på en varmerist ved en metroindgang, kan man se hvor rart de har det. Hvorfor skulle man dog sende dem ud i kulden, hvor man ikke engang selv har lyst til at være. De gør jo ingen fortræd og elsker når man klap-per dem på hovedet eller giver dem en halv bolle. De får os mennesker til at føle medfølelse og sympati. På den måde gør hundene os til bedre mennesker. Og når man så ser dem snyde en billetkon-trollør eller snuppe en sandwich fra en fraværende turist, så kan man ikke andet end at grine og tænke gud, hvor er de dog kloge!”.

Billetkontrolløren Rubashov bekræfter metrohundenes snilde. ”De sidder stille og roligt til vi kigger den anden vej, før de går gennem billetmaskinerne. Jeg må indrømme, at jeg sjældent stopper dem, selvom jeg egentlig burde efter regle-mentet. Men de generer jo ingen.

Og når de går ombord på metrovog-nene, kigger de først ind i vognen. Hvis der er en uniformeret billetkontrollør, vælger de en anden vogn eller sniger sig lydløst bagom. Det er jo ikke alle, der som jeg kigger den anden vej. Man må sige de har snilde, de hunde”, siger Rubashov smilende.

BA

GG

RU

ND

De fleste der har haft hund, har set hvordan hunde kan skelne lyde, per-soner og situationer på en utrolig nuan-ceret og intelligent måde. Men nu viser forskning, at hunde kan endnu mere end vi gik og troede. Empati og jalousi, som indtil nu er blevet beskrevet som nogen af de mere komplicerede følelser, som kun mennesket efter sigende skulle besidde, er ikke længere forbeholdt mennesket. I denne artikel kan du læse mere om hundens vidunderlige verden.

Når RICKO – min barndomshundeven – hver eftermiddag hørte min fars Volvo trille ind af parcelhusvejen over 100 meter fra vores hus, rejste han sig og gik ud til døren. Han reagerede ikke på naboernes biler eller på motorcykler eller lastbiler. Men min fars Volvo betød gåtur og nus bag ørene – så den var værd at lytte efter. Han var på samme måde i stand til at genkende vejen til mine bedsteforældres hus når vi tog på familiebesøg. Så snart vi tog motorvejs-afkørslen mod Haderslev 200 km fra

vores hjemby, begyndte han at pibe svagt og signalere med krop, ører og øjne at vi snart var fremme, og at han rigtig gerne ville være med.

GADEhUnDEnS TRIcKS Mit voksenliv har været velsignet af mange fantastiske hundevenner, heriblandt CODY – som var tidligere gadehund fra den græske ø Ios. Han var hvad man ville kalde en rigtig løm-mel med en fantastisk humor. Havde han været menneske, havde han været stand up-komiker. Han havde en evne til at charmere sig ind på alle mennesker og kunne få selv den mest indædte hundehader til at elske sig. Han havde afgjort haft gavn af disse talenter i sin tid som gadehund. Men som hund på Frederiksberg kunne hans evner til tider give anledning til lidt pinlige situationer. F.eks. kunne han ikke gå forbi folk med fyldte indkøbsposer uden lige at skulle stikke hovedet ned i poserne.

En dag hvor jeg var lidt uopmærksom, stak han hovedet så langt

ned i en dames indkøb-spose at plastikhåndta-gene gik op og varerne væltede ud på gaden og skabte trafikalt kaos. Så der stod jeg med røde kinder og appelsiner om benene og undskyldte på Codys vegne. Og gik man forbi grønthandlere hvor gulerodsspidser stak frem og æblerne lå udsat – ja, ”haps”, så nappede han simpelthen hvad han ville have. En dag snuppede han en støvkost i en butik og nægtede at give slip. Sådan var Cody. Altid ude på skæg.

Mange der lever med dyr omkring sig, kan fortælle om masser af denne slags oplevelser, som giver anledning til meget sjov. Men det giver også et tydeligt billede af, at dyr kan så utro-lig meget, og ofte meget mere end

mennesker tillægger dem evnerne til. Dyr har rige og komplekse følelsesliv, uanset om der er tale om hunde eller grise, kyllinger eller heste. Hver art har gennem sin helt egen evolutionshistorie fået en unik fysiologi samt et unikt sæt sanser og mentale evner. Men fælles for dem alle er, at de har følelser, person-ligheder, tilbøjeligheder, præferencer og kan planlægge deres handlinger.

Og faktisk ville det slet ikke give me-ning, hvis dyr ikke, ligesom mennesker, besad meget komplekse evner, præfer-encer og følelser. Dyr er ikke maskiner som reagerer på omgivelserne med ind-skrænkede mekaniske responser, men derimod komplicerede organismer som

Hundens vidunderlige verden

Af: Tanja Krøjer Jørgensen, Cand. Scient

Boks 1: Amygdala - Kernen i følelseslivetAlle pattedyr og fugle har et rigt følelsesliv. Amyg-dala, som er en lille kernelignende struktur i hjernen, aktiverer centrene for følelser og korrigerer dyrs adfærd således at individets opførsel passer til situ-ationen. Amygdala er således forbindelsen mellem det følelsesmæssige og det intellektuelle.

gennem millioner af års evolutionær fin-justering er skabt til at overleve på bedst mulig vis i evigt foranderlige miljøer – hvor årstider, tørke, nat og dag, uvejr, fjender, parringstider, unger m.v. er helt naturlige variationer over et livsforløb. De dyr som takler deres omgivelser bedst, også når omgivelserne er under forandring, har en klar fordel.

Når min første hundeven Ricko hurtigt lærte hvordan min fars bil lød, og hvor min farmor og farfar boede, viser det hans effektive og naturlige evne til at justere sin adfærd ind, i det nævnte eksempel så han blev accepteret i flok-ken og vedblev med at være en aktiv og central del af denne. Hvis man ser tilbage på hundens stam-fader, ulven, har det altid været helt essentielt for ulvens overlev-else at være en del af en flok. Det samme gælder for hunden, som der-for vil gøre meget for at opretholde en velfungerende flok.

Også Codys ad-færd har været af afgørende betyd-ning for hans overlevelse. Som tidligere gadehund havde han gennem humor, charme og opfindsomhed tilpasset sin adfærd, så han kunne nå turisternes hjerter eller stjæle mad i skraldespande og butikker når turisterne ikke lige ”gav pote”. At han så samtidig har haft det sjovt, har kun været til hans fordel, og siger noget om hans overskud som hundeindivid.

hUnDEn BLIVER JALoUX Disse eksempler giver indsigt i nogle af hundes komplekse, men dog basale færdigheder. Nyere forskning har givet indsigt i nogle af de mere komplicerede

følelser og evner, som forskere tidligere ikke var sikre på at dyr besad. Forskere ved Wiens Wolf Science Center har lavet et eksperiment som viser, at hunde føler jalousi hvis de bliver forbigået. Forskerne lod i sin simpelthed to hunde sidde ved siden af hinanden og bad dem om at give pote igen og igen for en godbid. Men på et tidspunkt gav forskerne kun den ene hund godbidder, hvorefter den anden hund hurtigt viste tegn på irrita-tion og stoppede med at give pote.

Hvis forskerne derimod havde hundene i hvert sit rum og stoppede med at give godbid-der, viste hundene ikke tegn på irritation og stoppede langt senere med at give

pote. Forskerne i Wien har dermed konstateret, at de to hunde påvirker hinanden, og at den hund som forbigås, bliver jaloux.

EMPATI oG KonFLIKT- LØSnInG Også empati og konfliktløsning findes i hundes følelses- og adfærdsrepertoire. Hunde er utroligt dygtige til at afkode andre hundes og menneskers sindstil-stand, og meget empatiske hunde

kan efterligne menneskers bevægelser og stemme. Man kan derfor se hunde som smiler når de ser deres men-neskevenner, og som kan sige ”Hallo” og ”I love you”.

Hunde kan også aflæse blikretning meget præcist og danne sig en forestill-ing om hvilken genstand vi har rettet vores opmærksomhed mod. Da de afkoder alt fra mimik og kropsholdning til små lyde og lugte, er de faktisk bedre end de fleste mennesker til at aflæse andre menneskers emotionelle tilstand.

I en ulveflok eller hundeflok hvor der opstår konflikt mellem to individer, kan man ofte se en tredje hund ”gå imellem” de to fejdende flokmedlemmer, hvore-

fter konflikten ofte opløses. Selvom det normalt kun er individer højt i hierarkiet som ”går imellem”, er denne adfærd endnu et bevis på, at hunde er i stand til at afkode hinanden og situationer, samt ved præcis hvordan de kan ændre situ-ationen med deres handlinger.

På en video fra You Tube kan man se hvordan en hund redder sin ven væk fra en meget befærdet motorvejsstrækning efter at vennen er blevet kørt ned (boks 3). Det er svært at vide præcist hvad der er gået forud for hændelsen, men faktum er, at den heroiske hund har opfanget en række signaler, herunder formentlig lyde og lugte, fra den tils-kadekomne ven, som den reagerer på.

Der foreligger efterhånden stor viden om hundes følelsesliv, men meget ligger stadig i uvished klar til klarlæggelse. For arter som ikke lever i så tæt kontakt med mennesker som hunde, er der stadig flere spørgsmål der endnu ikke er besvaret.

Men i takt med at etologer verden rundt dykker dybere ned i dyrenes forunder-lige verden, står det klart, at dyr råder over et indre spektrum af følelser og egenskaber som i høj grad kan sam-menlignes med menneskets indre verden.

2 hunde krydser en motorvej, da en bil rammer den ene af hundende - der ligger hjælpeløs i trafikken.

Først flygter den anden hund fra vejen, men vender med det samme tilbage, da den ser sin ven i nød.

Med en enorm kraftanstregelse får den trukket sin ven af den befærdede vej og helt ind til siden i sikkerhed.

BOKS 3 - Redningshunden

Boks 2: Mennesker kan ”smitte” hinanden med gab, men gab kan også ”smitte” på tværs af artsgrænser imellem arter der forstår hinandens kropssprog. Hunde ses derfor ofte gabe, når de er i nærheden af en anden hund eller et menneske som gaber. Dette er en klar indikation på, at hunde har en udviklet empati.

USA’s nye præsident Barack obama er af mange mennesker blevet budt velkommen som en frelser. Men har dyrene også noget at glæde sig over? Det har Anima valgt at se lidt nærmere på.

Når der er valg, er dyrene som i så mange andre tilfælde overladt til men-neskers luner. Dyrene – som ikke selv har stemmeret – må se til fra sidelinjen og bede til, at menneskene vælger nogle politikere, som også skænker dem en tanke. Under præsident george W. Bush skete der ikke nævneværdige fremskridt for dyrene. Og man må også umiddelbart være skeptisk over for, om der vil ske nævneværdige fremskridt under Obama, eftersom der kun er ble-vet fokuseret på ”politik for mennesker” under præsidentvalgkampen.

Dykker man lidt ned i Obamas poli-tiske historie, kan man dog heldigvis konstatere, at Obama i en lang række

tilfælde har stemt og talt til dyrenes fordel. Faktisk er Obamas dyre- velfærdspolitiske generalieblad så godt, at den store amerikanske dyreværn-sorganisation HSUS i præsidentvalg-kampen valgte åbent at støtte Obama - som den første præsidentkandidat nogensinde.

For en god ordens skyld skal det her nævnes, at alternativet til Obamas kan-didatur var aldeles rædselsfuldt. Den republikanske præsidentkandidat John McCain havde ingen dyreværnspolitik, og som vi alle sammen ved, så er ingen dyreværnspolitik det samme som en dårlig dyreværnspolitik. Endvidere har McCains vicepræsidentkandidat Sarah Palin stået bag en række usædvanligt dyrefjendske tiltag, såsom opfordringer til ulvejagt fra helikopter og fly (endnu et eksempel på, at jagt handler om at være i pagt med naturen) og indædt modstand mod placeringen af isbjørnen på den officielle amerikanske liste over truede dyr.

Herudover må man også sige, at det er “nemt” at skille sig positivt ud, når man skal efterfølge en præsident (Bush), som i 2007 fremlagde en omfattende landbrugslov, hvor dyrevelfærd ikke var nævnt med et eneste ord.

Nåh, men tilbage til Obama. Hvad er det, ud over de lidet attraktive alternati-ver, der gør, at HSUS betragter Obama

som et aktiv for dyrene? Først og fremmest har Obama kæmpet dyrenes sag i begge de lov-givende forsamlinger, han har siddet i:

- I sin tid som delstats-senator i Illinois fra 1996 til 2004 stemte Obama for en lang række dyrebeskyt-telseslove. Disse omfattede bl.a. en lov om strengere straffe for overtrædelse af dyreværn-sloven, en lov om indbe-retningspligt for dyrlæger, der stifter bekendtskab med tilfælde af dyremishandling, og et forbud mod slagtning af heste.

- I sin tid som senator i Senatet fra 2004 til 2008 var Obama bl.a. aktiv fortaler for et landsdækkende forbud mod slagt-ning af heste og for strengere straffe for afholdelse af hunde- og hanekampe. Herudover underskrev han en række opfordringer til øget håndhævelse af føderale dyreværnslove.

Beskyttelse af dyr i USA er desværre langt svagere end i Europa. Stort set alle stater har f.eks. en lov som undtager almindelig praksis fra at være strafbar i landbruget. Så uanset hvor grusomt noget måtte være, så er det lovligt, hvis det er almindelig praksis.

Et grotesk eksempel er en landmand og dyrlæge fra San Diego, der i 2003 blev frikendt for at aflive flere tusinde høns

ObamaDyrenes Præsident?

Af: Peter Schliemann, Cand.Scient.Pol.

HOPE?

IND

BLIK

ved at kaste dem ind i en træflismas-kine, mens de var ved fuld bevidsthed, da det blev anerkendt som ”almindelig praksis”. At der er brug for nyere og strammere regler er åbenbar og måske kan Obamas administration sikre mere hensyn til dyr.

PRAgMATISKE FORANDRINgERHerudover har Obama bl.a. udtalt, at han bekymrer sig meget om dyreret-tigheder, og at der er en sammenhæng mellem, hvordan vi behandler men-nesker, og hvordan vi behandler dyr. En

logisk udløber af dette ræsonnement er naturligvis, at vi skal lade være

med at undertrykke og dræbe dyr, ligesom vi skal undlade

at undertrykke og dræbe mennesker.

Desværre handler politik ikke om logik, men om pragmatik. Selv hvis Obama virkelig inderst inde anerkender dyreret-

tighedsbevægelsens sag, skal vi derfor ikke

forvente, at han vil risikere at fremmedgøre millioner af

vælgere ved offentligt at støtte denne.

En række handlinger og udtalelser har givet anledning til formodninger om, at obama skulle støtte, eller i hvert fald nære sympati for dyreret-tigheder.

Det har bl.a. vækket opsigt, at Obama har udpeget dyreretsfortaleren og vegetaren Cass Sunstein til leder af regeringens afdeling for information og regulering (Office of Information and Regulatory Affairs). Sunstein er uddan-net jurist fra Harvard og har gennem længere tid interesseret sig for ideen om at give dyr juridiske rettigheder. På den måde placerer han sig i forlæn-gelse af lande som Spanien, der har givet menneskeaber grundlæggende rettigheder.

I en tale på Harvard Universitetet udtalte Sunstein: “Vi burde forbyde jagt, hvis det ikke har andet formål end sport eller morskab. Det burde være forbudt. Tiden er inde.” Suntein talte også om at forbyde hundevæddeløb, dyreforsøg til test af kosmetik og kødspisning. Hans udgangspunkt er dog dyrs lidelse:

“Hvis vi fokuserer på lidelse, som jeg mener vi bør gøre, så er det ikke nødvendigvis utilladeligt at dræbe dyr og bruge dem til mad; men det er helt utilladeligt at være ligegyldig i forhold til deres interesser, mens de stadig er i live. Det samme gælder for andre dyr på landbrugsbedrifter selv hvis, eller måske endda særligt, hvis de udnyttes til gavn for mennesker.”

Sunstein har fra sin nye stilling mu-lighed for at fortage markante æn-dringer bl.a. omkring dyreforsøg, så det er et spændende kort Obama har spillet ud med denne udpeg-ning.

Dyreretsfortaler - i det hvide hus

Det vi kan håbe på, er at Obama – formentlig som den første ameri-kanske præsident nogensinde – formår at gennemføre reelle forbedringer i de vilkår, som flere milliarder produktionsdyr lever under i det amerikanske landbrug. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre uden at skræmme vælgerne væk.

Professor i dyreetik ved Princeton Universitet Peter Singer mener ligefrem, at dyreetik har et stort potentiale til at tiltrække vælgere. Dette illustreres ved, at en af de mest effektive reklamer fra den demokratiske lejr under hele den amerikanske præsidentvalgkamp var et tv-spot rettet mod Sarah Palins besynderlige økonomiske støtte til ulvejagt.

Barack Obama har i mange analytikeres øjne skabt urealistisk høje forventninger til, hvad han kan udrette i sit præsidentembede. Herfra vil vi nøjes med at opfor-dre Obama til at indfri de håb og forventninger, vi har til ham på dyrenes vegne.

Obama stillede op til kampagnen for at stoppe de såkaldte puppy mills (fabrikslignende opdræt af hundehvalpe). Hvalpen, Baby, som Obama holder på billedet mistede sit ene ben på et af disse opdræt og er nu blevet symbol på kampen for at få lukket puppy mills i USA.

Men billedet er også et meget stærk symbol for forandringer i verden. I baggrunden ses statuen

af Abraham Lincoln, der er kendt som præsidenten, der ophævede slaveriet. Her står Obama så fo-ran og holder et dyr - de moderne slaver kunne man sige.

Billedet kunne være taget mange andre steder, så det er næppe helt tilfældigt at det netop er USAs mest relovutionerende præsident der ligger baggrund til billedet.

Cass Sunstein var redaktør på bogen Animal Rights - Current Debates and New Directions fra 2004.

Hvert år aflives og slagtes millioner af dyr i EU. Processen er reguleret af et direktiv, som foreskriver alle detaljer omkring, hvordan dyr må slagtes og aflives. Men hvordan er dyrevelfærden egentlig og hvad beskytter loven? EU er netop nu ved at ændre denne lovgivning, som har voldsomme kon-sekvenser for millioner af dyr. Vi har kigget specifikt på, hvilke konsekvenser dette får for pelsdyr, selvom Anima arbejder for at stramme loven så meget som muligt for alle dyr.

NOgLE DYR ER MERE LIgE END ANDREI den nuværende lovgivning er der en minimal beskyttelse af de millioner af pelsdyr, som opdrættes i Danmark og resten af EU. årsagen til dette er formodentlig en lidt trist erkendelse af, at loven handler mest om at sikre fødevaresikkerheden for mennesker og kun sekundært om at beskytte dyrene. Da man jo som bekendt ikke spiser mink og ræve, så har disse dyr ikke været omfattet af skrappe krav. Alene i Danmark dræbes omkring 14 millioner mink årligt.

Har man en gang set en mink blive gasset i en lemfældig sammentømret trækasse med udstødningen fra en gammel bil, så ved man, at tiden er moden til forandring. Anima mener naturligvis slet ikke, at pelsdyr burde opdrættes og dræbes, men når mu-ligheden for at lindre på deres lidelser findes vil vi gerne påvirke her, mens vi arbejder mod vores langsigtede mål. Derfor har vi arbejdet aktivt for at for-byde de mest grusomme former for aflivning.

KONTROL Og UD-DANNELSEDa rejseholdet for dyrev-elfærd i 2008 besøgte 54 danske gårde konklud-erede de, at på 23 gårde fulgte man ikke loven for, hvordan dyr skal aflives. Så der er ingen tvivl om, at der er behov for en reel

opstramning på dette punkt. Selvom det kan virke helt indlysende, så er der i dag ikke noget krav om, at de folk, som pelser dyrene har nogen uddan-nelse i det som de gør. På en pelsfarm afliver man alle dyrene i løbet af en meget kort periode, så offentlige myn-digheder har stort set ingen chance for at inspicere forholdene selv hvis de skulle have lyst.

Hvis man forestiller sig at rejseholdets undersøgelse af aflivning af grise og køer på danske gårde har nogen sam-menligning med forholdene for pelsdyr, så bliver næsten 6 millioner mink aflivet ulovligt. Selvom tallet næppe er så højt, så peger alt i retning af, at der bør være langt mere kontrol. EU havde oprindeligt foreslået, at blot en per-son skulle være uddannet til at slagte pelsdyrene, og denne person kunne så have en række assistenter.

De fleste pelsdyr aflives med gas, hvilket mange er sikre på giver en smertefri død. Det man ikke ser, har man ikke ondt af, er devisen. Men havde der være glasvæg i gasboksen havde piben nok fået en anden lyd. Videnskabelige studier har nemlig vist, at mink kan lugte gassen og at de har en stærk aversion mod den. Visse studier af aflivning med CO2 af forsøgsdyr viste, at dyr kunne være i live længe og få kramper og blødninger inden de endeligt døde. Af samme årsag forslog EU-myndigheden EFSA helt entydigt, at man forbød brug af CO2 til at aflive forsøgsdyr.

Anima arbejder som mini-mum for følgende krav:

1. Aflivning med CO2 og CO-gas skal forbydes2. Aflivning med strøm skal forbydes3. Kun personer med en uddannelse må slagte pelsdyr4. Offentlige myndigheder skal under-rettes om hvornår pelsfarme plan-lægger at slagte dyrene og offentlige myndigheder skal foretage kontrol

Sådan aflives de forskellige pelsdyr typisk:

MiNkMinken tages ud af sit bur og placeres i en kasse. Kammeret i kassen fyldes med CO2 gas og minken lider en kvæl-ningsdød.

Problem: gassen er tungere end luft, så ved at stå på bagbenene kan mink-en i lang tid ånde. Mink jager i naturen under vand og kan derfor holde vejres længe. Minken kan opleve rystelser og dufte gassen, inden den dør.

RævRæve tages ud af deres bur og holdes typisk med en nakketang. Herefter gives rævene elektrisk stød gennem elektroder, der er placeret i rævens mund og anus. Det elektriske stød fremkalder et hjerteanfald, som dræber ræven.

Problem: Ræven oplever smerter ved hjerteanfaldet og stress ved at blive fastholdt, mens elektroder fastgøres. Hvis en elektrode placeres forkert eller falder ud må processen gentages. Er spændingen ikke korrekt indstillet tager døden længe om at indtræffe.

skrig- når dyr bliver til pels

Af: Joh Vinding

DetsidsteK

AM

PAG

NE

NY

T

Regeringen spiller med. Derved undgår den at komme på kant med det magt-fulde landbrug, og forskerne spilder deres tid på ligegyldige forsøg med grisehalers længder – måske fordi der er bedre økonomi i sådanne forsøg? Landbrugets eufemismer, politikernes inaktivitet over for landbrugets mis-handling af dyr og forskernes beredvil-lighed slører virkeligheden i staldene for det øvrige samfund.

Derfor har vi spurgt justitsministeren hvad han vil gøre for at sikre overhold-else af bekendtgørelse nr. 324, §4, stk. 4. Vi har også rettet henvendelse til folketingets fødevareudvalg og sam-tlige dyrevelfærdsordførere. I brevet til justitsministeren gjorde vi det klart, at vi vil sende en formel klage til EU-Kommissionen, hvis vi ikke får et tilfredsstillende svar.

Det er nu fem måneder og 10.416.666 amputerede grisehaler siden, at vi sendte brev til justitsministeren og klagen til Kommissionen ligger klar til afsendelse.

SÅDAN FOREGÅR EN

HALEKUPERING

1

2

3

4

Af: Bente Tolley

AnIMA: Forbyd overgreb mod grise I ANIMA gør vi alt hvad vi kan for at hjælpe dyr, bl.a. de 25 millioner grise der hvert år fødes, halekuperes og slagtes i DK. Vi arbejder for at få indført nye love og lovændringer, som forbedrer forholdene for land-brugets dyr.

I 2002 blev et EU-direktiv vedtaget til implementering i national lovgivning senest 01.01.03. Som følge heraf offentliggjorde Justitsministeriet den 06.05.03 bekendtgørelse nr. 324 ’Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr’, som bl.a. anfører: ’Svin må ikke halekuperes rutinemæs-sigt.’

I dag, syv år senere får 99,2 % af grisene amputeret deres hale! Land-mændene skærer grisenes haler af for at undgå, at dyrene bider hinanden!

Det har længe været kendt, at hale-bidning er et symptom på, at grisene har det dårligt, og at amputation er en smertefuld proces, der medfører konstante smerter bl.a. fantom- og berøringssmerter. EU-lovgivningen understreger da også, at ’der skal være forsøgt foranstaltninger for at forhin-dre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden.

Utilstrækkelige staldforhold eller drifts- ledelsessystemer skal ændres’.

Men regeringen, landbruget, forskere og dyreforsøgstilsynet lader som om den viden ikke er kendt og som om loven ikke eksisterer. Regeringen undlader at kræve loven overholdt, landbruget ignorerer loven, forskerne udfører forsøg med at skære varier-ende længder af grises haler og måler effekten heraf og dyreforsøgtilsynet synes som de øvrige, at være aldeles uinteresseret i årsagerne til halebid og giver tilladelse til forsøgene.

Pattegrise fjernes fra soen 4 uger gam-le, mens de stadig har et suttebehov. Derfor sutter de på alt hvad de kommer i nærheden af. I de nøgne, beskidte stalde har dyrene kun de andre grises haler og ører. Jeg påstår ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem suttetrang og halebid, men det er da værd at undersøge. Videnskabelige un-dersøgelser kunne desuden afdække værdien af forbedrede staldforhold i forhold til halebid.

Siden 2003 foreskriver loven faktisk den løsning. Men af ukendte årsager fortsætter man med at forske i symp-tombehandlinger. Landmænd vil opdrætte det størst mu-lige antal dyr på kortest mulig tid med mindst mulig omkostning, på mindst mulig plads, og med mindst mulig arbejdskraft. De fornægter og ignorerer dyrenes naturlige adfærd og amputerer i forsøg på at få dyrene til at passe til produktionsformerne.

Landbruget benytter sig af benægtelser og positive omskrivninger og konstruer-er en virkelighed hvor amputationerne bliver til handlinger, der forbedrer dyrevelfærden!

Der er mange problemer forbundet med halekupering

AN

IMA

2

Meat Is Murder! Det vidste de legendariske The Smiths også godt, og de gav deres sagnomspundne album denne kortfattede og meget sande titel.

Morrissey startede efter The Smiths en imponerende solokarriere som sanger og sangskriver, hvori han ikke bare har udgivet mange rigtigt gode og vel-lykkede albums, men også har holdt fast i sin idealisme. Morrissey har altid haft et tæt samarbejde med dyreretsorgan-istioner og er ikke bange for at oplyse sine fans om rigtigheden i at kæmpe for dyrerettigheder.

The Smiths album ‘Meat is Murder’ har inspireret folk i generationer, og selv i dag, når unge mennesker hører det for første gang, giver det dem stof til eftertanke.

hVAD FIK DIG TIL AT SKRIVE DEnnE SAnG?

MORRISSEY: Albummets titelsang er baseret på et meget simpelt udsagn: Kød er mord. Men som du ved, kan selv meget simple udsagn give en helt utrolig effekt. Der var da et par stykker der sagde, ”’Meat Is Murder’ – vil du virkelig

kalde dit album dét?”. Det er en smule belærende og lidt for radikalt, men det havde

overhove-

det ikke den effekt. Det var fantastisk, at det solgte så godt og tiltrak sig så meget opmærksomhed - især i en skræk-keligt overfladisk og kraftesløs tid, hvor popmusik næsten ikke havde noget at skulle havde sagt.

hVILKEn RoLLE SPILLER DyRE-RETTIGhEDER I DIn DAGLIGDAG?

MORRISSEY: Jeg mener at alt hjælper. Man behøver ikke stå udenfor butikker og protestere – man kan stadig gøre små ting. Og jeg er virkelig overbev-

ist om, at man kan se alle de små handlinger og at de kan være lige så effektive som store han-dlinger – så længe du bare gør det

til en prioritet i dit hoved, at man skal beskytte dyr fordi de har brug for vores beskyttelse.

Jeg mener, at det er relativt enkelt at få indflydelse – også når man som band er på tour, og kommer så meget omkring som jeg gør, især når man er på turne som vegetar og bekendtgør det. Man hører i dag så mange historier om bands og kunstnere der lever 100 % vegetarisk på tour. Sådan noget skaber opmærksomhed, og det er absolut fantastisk. Det er simpelthen storartet at sige ’nej, nej, nej’ til alle disse gamle og forkalkede holdninger. Man lader

konstant alle vide, at ingen længere er interesseret

i de gamle og ånds-svage ritualer.

hVAD ER DIT oVERoRDnEDE BUD-SKAB TIL DInE FAnS?

MORRISSEY: ’Please Don’t Kill!’ Det er latterligt simple ord, men lev jeres liv uden at dræbe og udnytte dyr og lade dem lide for din underholdnings skyld. Vi er alle vokset op med en forestilling om, at dyr er der for at vi skal bruge dem, men sådan er det ikke. Det er kun den skrækkelige industri der tænker sådan.

oG hVAD SIGER DU TIL DInE FAnS, DER LyTTER TIL DIn MUSIK, MEn STADIG IKKE ER VEGETARER?

MORRISSEY: Det afhænger som regel af den indflydelse de mennesker man omgiver sig med har, og en del folk hører tæt sammen med kødædere. Det er en vane, som er svær at bryde. Derudover vil folk føle sig truet, for de tror du kræver af dem at de skal ændre hele deres livsstil og vende fuldstændigt op og ned på deres liv.

Men jeg siger til folk, at de skal prøve det, og tage tingene én ad gangen, og at det første og vigtigste skridt er ikke længere at spise dyr. Og når man først er startet, begynder man at se verden i et andet lys. Så er det heller ikke længe-re så stort et chok for dig at ændre mere ved dit liv. Derfor siger jeg simpelthen til folk at de skal gribe det langsomt an. Det tager ganske enkelt tid.

Jeg har haft diskussioner med folk, der var hårdnakkede kødædere, men når man først indleder en intelligent diskussion med nogen, kan man se, hvordan de langsomt begynder at bløde op, og blive mindre hårde i kanten. Man kan se, hvordan de begynder at tænke sig om. Der er ingen, der kan give et

virkeligt godt argument for at spise dyr – ingen.

Morrissey

Design Against Fur er en årligt tilbagevendende designkonkurrence, hvor dygtige unge designere verden over får mulighed for at vise deres kunnen ved at designe en plakat mod pels. årets vinder er Feng Chen fra Kina. Ved prisoverrækkelsen udtalte han: “Jeg er ikke en modemand, men jeg ved, at ægte skønhed ikke kan være baseret på dyrs smerte. Ægte skønhed er enkel og kommer indefra ikke ekstravagant og involverer vold mod dyr.”

Her ser du fire af de vindende designs. Chens billede er øverst til venstre.

Konkurrencen for 2009 er nu i fuld gang, så hvis du selv er studerende har du mulighed for at tilmelde dig på www.designagainstfur.dk

Fyldte

• 2 store modne tomater

• 1 rød peber

• 1 gul eller orange peber

• 4 spsk olivenolie

• 2 løg, hakkede

• 2 hvidløg, pressede

• 75 g ris, kogt

• 1 bdt. persille, hakket

• 2 spsk rosiner

• 100 g mandler, smuttede og

finthakkede

• Sæt risene over. Tænd ovnen på 190 grader.

• Halver tomaterne og tag fyldet ud med en ske. Hak det groft.

• Halver og rens peberfrugterne. Pensl dem med 1 spsk olie og bag på en bageplade i 15 min.

• I mellemtiden steges løgene i 3 spsk olie i ca. 5 min., hvorefter hvidløg og 50 g mandler tilsættes.

• Hæld de kogte ris heri sammen med fyldet fra tomaterne, persille og rosiner.

tomaterpeberfrugter

&

Ingredienser

Det er let!

Velbekomme!

• Placer de bagte peberfrugter samt tomaterne i et ovnfast fad og krydr med salt og peber.

• Fyld dem med risblandingen og hæld 1 ½ dl kogende vand i fadet, ved siden af tomater og peberfrugter. Bag i 20 min.

• Drys de resterende finthakkede mandler over og lidt olivenolie. Sæt fadet tilbage i ovnen og bag i yderligere 20 min., til fyldet bliver gyldent.

- Bliv inspireret med grønne opskrifter og del dine egne

Som noget nyt kan du nu på www.vegoland.dk finde nye lækre grønne ret-

ter fra læserne / brugerne og dele dine egne bedste vegetariske retter.

Besøg siden og bliv inspireret til dit næste grønne måltid!

NYT OPSkRiFTSFORUM PÅ vEGOLAND.Dk

id: 42695