det kongelige bibliotek the royal library · 2012-06-02 · febr. 1806) var tilføjet den bestemmel...
TRANSCRIPT
Digitaliseret af / Digitised by
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk
For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
Digitaliseret af / Digitised by
Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk
For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
0 OSl
130019380220
B!£5I IOTHECA REGIA HAFNIENSIS
]V)v~ty/r
Da Artiklerne i nærværende Nummer, der kun fremstilles i 24 Eksempl., ikke er skrevet til Bladet, maa Indholdet nødvendigvis faa et noget tilfældigt Præg. — Paa Bagsiden er vist, hvorledes en Side eller to eventuelt kan
udstykkes til Annoncepladser.
Ubevæbnet Neutralitet.
PREUSSERNE har ikke a l t id være t saa kr igs -
lys tne og ve l fo rbered te som nu . Da Frede
r ik I I døde i 1786 , v i lde man he ls t hv i le paa de
mange Laurbær , han havde samle t . Fo lke t var
dvask ; de Velhavende tænkte kun paa a t more
s ig ; man havde lave t s ig en Cosmopol i t i sme
af samme Ar t som den danske Europæisme; Kon
gen , Freder ik Wi lh . I I ( f 1797) , v i lde have Fred
for enhver Pr i s . Ganske lykkedes de t ham dog
ikke . I 1787 maat te han h jælpe s in Svoger , Ar
ves ta tho lderen a f Hol land , der var b leven for ja
ge t ; senere maat te han sende en Armé t i l Po len
for a t faa en Par t dera f ved Del ingen , og i 1792
lokkede Kejser Leopold ham med paa e t Tog t i l
F rankr ig for a t redde Kongehuse t . Han høs tede
dog hverken Guld e l le r Ære derved og var g lad
ved a t kunne s lu t te Fred i Base l 5 . Apr i l 1795 .
Men han vandt dog é t , som han sa t te sær l ig
Pr i s paa : ved en Trak ta t a f 16 . Ju l i 1796 aner
kendte Frankr ig Nord tysk land som neut ra l t Land .
Hans Ef te r fø lger Fred . Wi lh . I I I ( - j - 1840) var
he ld igere , i de t minds te i Begyndelsen . I e l l eve
Aar havde Preussen Fred . De Sagkyndige g jorde
ham opmærksom paa , a t de t ved de s ids te Kr ige
havde v is t s ig , a t Hæren s tærk t t rængte t i l Re
former , og a t de t var nødvendig t a t an lægge en
Række Grænsefæs tn inger , men Kongen v i lde in
te t høre , skønt Kr igen rasede rundt omkr ing ham
og a l le kendte Bonapar tes Herske lys t og Hen
syns løshed . Han s to lede ube t inge t paa Neut ra l i -
te t s lø f te t a f 1796 , beundrede den unge f ranske
Hel t og var s ikker paa , a t han var a l t fo r r idder
l ig t i l a t b ryde s i t Ord . Napoleon lod ham bl ive
i den Tro , for a t han sku lde forholde s ig ro l ig ;
han smigrede ham endog of f ic ie l t , skønt han i
p r iva te Samta le r ikke lagde Skju l paa , a t han
forag tede baade Kongen og de t p reuss i ske Kær-
l ingefo lk .
Se lv da Napoleon 1803 brød Neut ra l i t e t s t rak-
ta ten og besa t te Hannover , der laa mid t i de
preuss i ske Lande , fo rhold t Kong Freder ik Wi l
he lm s ig ro l ig , og de t samme var Ti l fælde t , da
Kr igen mel lem Frankr ig og Øs te r r ig udbrød i
Sep tember 1805 . Der begyndte dog paa den Tid
b landt jævne Folk i Ber l in a t rø re s ig en Del
Harme over Reger ingens Ligegyld ighed l ige over
for Forsvarssagen . Napoleon b lev l id t ængs te l ig
og sendte Marcha l Duroc for i S t i lhed a t under
søge Forholdene . Da han kom t i lbage , fo r ta l te
han om de t p reuss i ske Mi l i tærvæsens e lendige For
fa tn ing . Napoleon b lev der for mere dr i s t ig og gav
3 . Oktober Bernadot te Ordre t i l paa Vejen mod
Øste r r ig a t skyde Genvej gennem Anspach , skønt
de t te var preuss i sk Land . Reger ingen g jorde ikke
ande t end sende en Lieu tenant og tyve Husarer
imod ham. Denne Begivenhed fors tærkede dog
Harmen b landt Folke t , saa ledes a t Reger ingen
maat te tage Hensyn der t i l , og samt id ig øvedes
der e t s tærk t Tryk paa Preussen f ra Rus lands
S ide . Kejser Alexander re j s te endog se lv t i l Ber
l in fo r a t paav i rke Reger ingen .
Saa s t rammede man s ig ende l ig op ; den 3 .
November 1805 e rk lærede Kongen , a t han f rem
t i d i g v i l d e i a g t t a g e e n b e v æ b n e t N e u t r a l i t e t .
Men ef te r S lage t ved Aus te r l i t z 2 . Dec . be tænkte
han s ig igen ; 15 . Dec . s lu t tede han i Wien en
of fens iv og defens iv Al l iance med den f ranske
Gesandt og f ik t i l Gengæld Hannover . Saa var
han igen g lad : nu havde han to Gange faae t s in
Neut ra l i t e t garan te re t og kunde spare de mange
Mi l i tærudgi f te r . Han lod s t raks Arméen afvæbne ,
men da Napoleon e r fa rede de t te , nægtede han a t
ra t i f i ce re Trak ta ten og underskrev den ikke , fø rend
der (15 . Febr . 1806) var t i l fø je t den Bes temmel
se , a t a l le p reuss i ske Havne skulde lukkes for
enge lske Skibe . Kongen var nødt t i l a t gaa ind
derpaa , skønt de t medfør te Kr ig med Englænderne ,
som blokerede hans Havne og kaprede Skibe i
hundredevis , samt id ig med a t den preuss i ske In
dus t r i øde lagdes fu lds tændig t paa Grund af Ud
førse lens Afskær ing .
Da Napoleon mærkede , a t han kunde byde
Preusserne hvad de t sku lde være , g ik han v ide
re . Han udta l te s ig s tedse mere forag te l ig t om
dem. Al le rede i Mar t s 1806 t i l lod han Mura t a t
a f runde s i t nye S torher tugdømme Berg ved a t
annekte re nogle Grænseprovinser , der t i lhør te
Preussen . 1 Jun i Maaned , da Ta l leyrand forhand
lede med Lord l i a rmouth om Fredss lu tn ingen ,
y t rede han , a t hv is England v i lde have Hanno
ver t i lbage — der t i lhør te Preussen — skulde
de t Ønske ikke møde nogen Vanske l ighed , og i
Ju l i s t i f t ede Napoleon Rhinforbundet , de r ud t ryk
ke l ig havde t i l Maal a t knække Preussens Magt .
Saa nødtes den preuss i ske Reger ing t i l endnu en
gang a t s t ramme s ig op , og den 9 . Augus t be
s temtes de t , a t en Del a f Arméen skulde mobi l i
se res , dog „nur no tdur f t ig . " Men de t var for s i lde .
Napoleon sendte s t raks Ber th ie r t i l Bayern
for a t undersøge , om Vejene t i l Ber l in var fa r
bare for en Armé. Da han var b leven s ikker i
den Henseende , for langte han , a t Preussen skul
de a fvæbne . Samt id ig samlede han s ine Tropper
ved Rhinen og i de syd tyske Lande , som var a l
l i e rede med ham. Den preuss i ske Reger ing opda
gede ende l ig , a t Kr igen var uundgaae l ig og sendte
med megen Værdighed e t Ul t imatum t i l Par i s ,
der for langte , a t de f ranske Tropper sku lde t ræk
kes ud a f Tysk land . Det var ledsage t a f e t , a f
Kongen se lv skreve t , Brev , som Napoleon ka ld te
„une brochure miserab le" , der for ta l te om, hvor
dybt han havde krummet Ryg for Napoleon , og
hvor s le t han var b leven lønne t .
Napoleon var a l le rede dengang re j s t t i l Tysk
land og f ik førs t Breve t / . Oktober i Bamberg .
Han gav s t raks Ordre t i l F remrykning; den 10 .
s log han en Afde l ing a f den preuss i ske Hær ved
Saa l fe ld , og den 14 . — 7 Dage e f te r Kr igens Ud
brud — t i l in te tg jorde han he le Arméen ved Jena
og Auers tåd t .
Kongen f lyg tede t i l Kønigsberg og forsøgte a t
samle de spred te Levninger a f Arméen , men de t
var umul ig t . Der var mange Fæstn inger i Lan
de t , t i lde l s endog med s tærk Besætn ing , men de
var i en e lendig Ti l s tand og overgav s ig næs ten
uden Sværds lag . Den 27 . Oktober ho ld t Napoleon
Ind tog i Ber l in og tvang Minis t rene t i l a t a f lægge
ham Troskabsed . Den 9 . Ju l i maat te Kongen af
Preussen s lu t te Fred i T i l s i t , a f s taa henved 3000
• Mile Land og be ta le 140 Mi l l ioner Francs for
uden de kolossa le Summer , som Kr igen havde
kos te t , ikke minds t ved Franskmændenes Udskr iv
n inger , P lyndr inger og Ødelæggelser . Desuden
maat te han f inde s ig i , a t f ranske Tropper ho ld t
Lande t besa t , t i l Pengene var be ta l t , hv i lke t va
rede længe .
Førs t e f te r a t de t te var ske t , f ik Preusserne
Øjnene op , skab te en s tærk Armé og begyndte
paa de t s to re endrægt ige Kul tura rbe jde , som ef te r -
haanden har g jor t Lande t saa mægt ig t og anse t .
— M e n d e t v a r d y r e L æ r e p e n g e !
Vilh. Klein.
Danmarks Fremtid.
Nu, da vore unge Mænd e r indka ld te og man
ge i vor t Land i uhyre Spænding vente r
paa de s to re Begivenheders Udvik l ing , fø les de t
saa tyde l ig t , a t v i e r smaa , men t i l l ige , a t v i e r
m e g e t m i n d r e , e n d v i b e h ø v e d e a t v æ r e .
Har vor t Fo lke legeme mere en levende S jæl og
en Samvi t t ighed , der ikke he l t sover , da maa der
være en Anger over en s lø j og ur imel ig For t id .
Er der da en saadan Anger i vor t Fo lk , de t s to re
menige Folk Lande t over? Svar : maaske og maa-
ske ikke . . . den e r næs ten umærkel ig , og a l t -
s a a — u d e n B e t y d n i n g . D e r e r i v i s s e K r e d s e
en levende og of fe rv i l l ig In te resse for vor Hærs
og F laades Tr ivse l . Men de t e r dem, som a l t id
e l le r meget længe har være t vaagne ; de t e r dem,
der har skabt vore f r iv i l l ige Korps , deres Udrus t
n ing og den Aand, der bærer dem; de t var d i sse
Kredse , der gav Forsvars indsaml ingen af 1913 s i t
— 3 —
lykke l ige Udfa ld ; de t e r dem, der har f remtvun
ge t enhver Rigsdagsafgøre l se i Forsvare t s Favør .
Det e r dem, der ogsaa nu i d i sse T ider bærer
vor t Land . Uden d isse Kredse v i lde v i være
for tab te .
Men Folke t som Helhed Landet over —
er der en Bevægelse a t spore hos de t? Hvis der
var de t , maa t te der som a l t berør t v i se s ig en
v i rksom Anger over en menings løs For t id , en le
vende Uro for Fremt iden t i l a t vække Angeren .
Men in te t a f de t te kan mærkes . Man har se t l id t
soc ia l Offerv i l l ighed t i l Beds te for vore Solda
te rs gode Bef indende under Indka lde lsen ; men
de t har in te t med den v i rke l ige Fædre landskær
l ighed a t gøre .
Nej , fo r a l le os , der i de svundne Aar , t rods
b i t re Kampe om de t se lvfø lge l ig t ene fornødne ,
t rods f ladbundet Verds l ighed og svære Udske je l
se r — har t roe t paa en lykke l ig Fremt id for de t
danske Folk , e r de s ids te T ider ikke en Bekræf
te l se . — Ganske v is t , vor t Fo lk e r f r i t , vor t Land
urør t , men — hvad der e r hændt med Belg iens
Land og Folk , knnde være hændt os . In te t ondt
e r ske t os , a l t ondt kunde være ske t . Og de t
e r denne f ryg te l ige Mul ighed , der s tad ig har svæ
vet over os , som Folke t burde have se t og fø l t
saa in tens iv t og vo ldsomt , a t de t s Tænke- og Le-
vemaade var rad ika l t fo randre t . In te t i denne
R e t n i n g e r s k e t m e d o s , h v a d m e g e t v i s e r . F r e m
t iden , som med a l le s ine onde Mul igheder rum
mer en for færdende Uvished , Fremt iden , som
med hver t ny t Minut s t rømmer ny ind over os ,
f inder os s tad ig sovende . Hvad ska l der da t i l
fo r a t vække de t te Fo lk!? Vor Reger ing hy l le r
os i den in te rna t iona le Korrek theds Klædebon,
og v i ven te r vor Fre l se deraf . Men Folke t —
Folke t ! de t har in te t krævet , hverken de t te e l
l e r ande t , hverken meget e l le r l id t . Man spørger
uv i lkaar l ig t : var de t nødvendig t ved Kr igens Ud
brud a t indskærpe de t te Folk Rol ighed? El le r
var de t nødvendig t a t kneble vor Presses Se lv
s tændighed — var den for s to r?
Man har i e t Par Valgkredse a r rangere t ra
sende Valgkampe, som om Verdenskr igen kun
var e t Ord ; a l le de gamle S lagord f ra t id l igere
Valgkampe har igen være t i Brug , gamle Par t i
de l inger og øvr ige Forudsætn inger paany g jor t
T jenes te . Al t som før , in te t lær t , in te t g lemt . Det
synes mig a t være den t r i s te Sandhed om de t
danske Folk , som, ganske v is t under ind ignere t
Pro tes t , i T iden før Kr igen a f en „a l t id pess i
mis t i sk Her re" e r b leven ka ld t e t „ re t øde lag t
Fo lk" ; han har faae t Re t og har maaske „haab-
løs Uds ig t" t i l bes tandig a t faa Re t .
Samme Mand har en Gang f remst i l l e t i Re
sumé de t danske Folks His tor ie læs t for f ra . En
s t igende Lin ie ! E t ukue l ig t Mod! Trods Neder
lag a ldr ig s laaede var ig t ned . Trods Se j r a ldr ig
var ig Fremgang. Al t id omgiven og underg iven
overmægt ige Forhold og der for i Længden taben
de . Vi e r reducerede , men in te t Fo lk har en me
re ærefu ld His tor ie . Vi har tab t , men ikke saa
meget mod Mennesker . Vor Bel iggenhed som e t
l i l l e l e t t i lgængel ig t Land mel lem s tore vanske l ig t
t i lgængel ige Lande har skabt vor Skæbne . Klemt
imel lem Skjo lde , g jor t a fmægt ige mes t a f Forhold ,
hvorover v i ikke raadede , e r v i b leven de smaa
— al t for smaa i vore egne Tanker !
F a t M o d , o D a n m a r k , d u h a r i n t e t a t
f o r t v i v l e o v e r m e r e n u e n d f ø r !
Vor Skade , de t e r vor a l t fo r r inge Ti l l id t i l
egen Kraf t , de t e r vor a l t fo r ens id ige Kær l ig
hed t i l F reden t rods a l t paa enhver Bet inge lse ,
de t e r f remdeles vor uhyre , ja , ind t i l de t l a t t e r
l ige d revne Civ i l i sme, der forb inder s ig med en
sand Tyrker t ro paa den demokra t i ske Recept
som Universa lmidde l mod a l le Skader .
Vaagn , du danske Folk , re j s d ig! Lær af d in
His tor ie , b l iv k log a f Skade! Søg a t f inde den
Sandhed , du har forag te t og tab t ! Da v i l du a t
te r vokse i indre og ydre Kraf t og beskæmme
a l le dem, der har ment a t have Ret t i l a t tv iv le
om din Fremt ids Sundhed og S tyrke .
Tag d in Daab af T iden , som nu e r , og lad
d in Ungdom fødes paany! Da ska l ingen s laa
d ig ned . S laae t ned v i l du re j se d ig igen . — Og
saa e r v i t rygge . Filskov Skole. R. Kaae.
Nærer det danske Folk en særlig
Forkærlighed for Tyskland?
INDTIL for faa Aar s iden v i lde man f inde e t
Spørgsmaal som de t , de r s taar over d i sse Li
n ie r , fu lds tændig over f lød ig t , fo rd i man dengang
s le t ikke kunde tænke s ig Mul igheden a f to Me
ninger om, hvor ledes de t maat te besvares , om de t
v i rke l ig b lev s t i l l e t .
4 —
Var de t ikke Tyskland , som førs t ved en
Blanding a f Sv ig og Bru ta l i t e t røvede Sønder jy l
land f ra os og dernæst brød e t i den t reen ige
Guds Navn af lag t Løf te om a t l ade de t danske
Nords lesv ig komme t i lbage t i l Danmark? Og e r
de t ikke Tyskland , som den Dag i Dag haaner
og for fø lger a l t , hvad dansk e r i e t Land , der f ra
Ar i lds T id har være t dansk?
En sær l ig Forkær l ighed for Tysk land? Hvem
vi lde ikke for en ha lv Snes Aar s iden have ka ld t
saadan e t Spørgsmaal dumt og over f lød ig t , saa
sandt som der ikke kunde tænkes ande t Svar end
e t k l a r t o g f u l d t t o n e n d e N e j !
S iden da e r der imid le r t id ske t mangt og me
ge t , som gør Spørgsmaale t ak tue l t . Vi har se t fo r
ske l l ige Reger inger k rumme Ryg for Tyskland
med de ydmyges te Fors ikr inger om, a t in te t e r
os kærere end a t være vor mægt ige Nabo t i l Be
hag . Vi har se t e t Reger ingspar t i kæmpe for —
og de lv i s gennemtrodse — en Forsvarsordning ,
som ingen Sagkyndig tu rde s ige god for , men
men som havde den Egenskab , a t den under en
eventue l S tormagtskr ig kunde gøre os t i l e t l e t
Byt te for den nærmes t l iggende af de kr igs
førende Magter . Og vi har ende l ig i den a l le r s id
s te Tid se t to Ar t ik le r — den ene værre end den
anden — i hv i lke der med Reger ingens Bi l l ige l se
le f les fo r Tysk land paa den usmagel igs te Maade .
Den ene af d i sse sky ldes Reger ingspar t ie t s
Fører , Hr . J . C . Chr i s tensen ; den handlede
om „Pol i t i sk Fred og na t iona l Fred" og of fen t
l igg jordes i „Tiden" . Meningen med den synes a t
være denne : a t fo rs ikre Tyskland om, a t se lv om
de t engang b l iver s laae t ned af s ine F jender , og
se lv om disse F jender — dels for a t svække den
overvundne saa meget som mul ig t og de ls for a t
gøre en gammel Synd god igen — skulde t i lbyde
os Nords lesv ig , saa v i l v i dog ikke modtage de t .
\ i v i l s l e t ikke have de t danske Sønder jy l land
t i lbage , fø r „Højmodighed og Ret færd ighed" en
gang har se j re t i de t tyske Folks S ind , saa Tysk
land se lv g iver os de t , fo rd i de t fø le r , a t de t in
gen Ret har t i l a t beholde de t .
At vore Landsmænd Syd for Grænsen , der i
de senere Aar har modtage t saa mange Spark
her f ra Konger ige t , ha r lær t a t være nøjsomme,
ses b l . a . dera f , a t e t Blad som „Flensborg Avis"
f inder Anledning t i l f l e re Gange a t ud ta le s in Glæ
de over denne Ar t ike l , b lo t fo rd i der i den f in
des ud ta l t e t Haab om Genforen ing . Blade t luk
ker Øjnene for den Omstændighed , a t Hr . J . C .
Chr i s tensens Haab e r bygget paa e t saa s le t
Grundlag som ve l mul ig t . „Højmodighed og Ret
færd ighed" — kan man overhovede t tænke s ig
d i sse Egenskaber i Forb inde lse med prø js i sk Tan
kegang?
Men a t Sønder jyderne e r nø jsomme, e r saa-
mænd ikke saa sær t , og naar man har læs t Ar
t ik len „Deutsch land , Nordschleswig und Dane
mark . Von e inem Danen" i „Preusz i sche Jahr -
b i icher" , fo rs taar man saa godt , a t de kan fø le en
v i s Takneml ighed over , a t Hr . Chr i s tensens Ud
ta le l se r ikke e r værre , end de e r . Thi hvad „En
Dansker" — a l ias Hr . Marcus Rubin — vo
ver a t skr ive i de t tyske Tidsskr i f t , e r saa uvær
dig t , a t mange heref te r næppe vi l kunne bekvem
me s ig t i l a t ka lde ham dansk — uden Gaase-
ø jne . Ikke a lene e rk lærer han saa ro l ig t , som var
de t den na tur l igs te Sag af Verden , a t „§ 5 t i lhø
re r For t iden" , og a t „kun Daarer og Folk uden
Indf lyde lse tænker i Danmark paa en Genopvæk-
ke lse a f § 5 e l le r saadan noge t"*) , men han ka l
der t i l l ige de danske Sønder jyder for „en prø j
s i sk Grænsebefo lkn ing" , som han nævner i Mod
sætn ing t i l „os Danskere" . Hele Tankegangen i
Ar t ik len e r saa ko ld og ufø lsom og i den Grad
b lo t te t fo r Nat iona l fø le l se , a t „Kr is te l ig t Dagblad"
burde have haf t Re t , da de t skrev , a t For f . „s taar
a lene paa denne Opfa t te l se herh jemme, saa a lene ,
a t de t tu rde være symbolsk , naar han maa gaa
t i l e t p rø j s i sk Tidsskr i f t fo r overhovede t a t faa
den f remsa t" .
Men desværre - - Blade t havde ikke Ret . Ikke
a lene unders tø t tede Dr . Edv . Brandes Hr . Rubin
i „Pol i t iken" , men de t op lys tes endog , a t Rege
r ingen havde læs t Ar t ik len i Manuskr ip t , fø r den
sendtes t i l Tysk land , og godkendt den . At de
sædvanl ige Laka jb lade , da de t te b lev bekendt ,
s t raks var rede t i l a t gøre Hr . Rubin t i l en S ta t s
mand af Rang og hans Ar t ike l t i l e t sandt Mes te r
værk , e r saa se lvfø lge l ig t , a t man næppe behøver
a t f remhæve de t . Hel le r ikke v i l de t undre , a t
„Ti l skueren" g jorde „Kr is te l ig t Dagblad"s gode
Mening om danske Tidsskr i f te r t i l Skamme og
skyndte s ig a t e rhverve Ar t ik len , da den førs t
havde vakt Ops ig t , og gennem Ri tzaus Bureau
lod publ icere , a t den v i lde b l ive t ryk t i Sep tem
berhæf te t . Det enes te , der e r egne t t i l a t vække
Forundr ing , e r den Omstændighed , a t der kun
e r f remkommet saa faa v i rke l ige Pro tes te r mod
*) „Flensborg Avis"' Oversættelse.
— 5 —
Hr. Rubin og Reger ingen . Der burde have re j s t
s ig e t Skr ig a f Harme mod Hr . Bern tsen og hans
Kol leger , en ens temmig Pro tes t , de r kunde have
faae t Tabure t te rne t i l a t vak le under dem. Men
i S tede t fo r de t te har man i konger igske Blade
saa godt som ikke se t ande t end Ti l s lu tn ing , h i s t
og her i sprængt e t Par spagfærd ige Bemærknin
ger om, a t Reger ingen nok kunde have tage t For
behold mod den Form, hvor i For f . havde f rem
sa t s ine iøvr ig t saa kor rek te Anskue lser !
Men re t bese t e r der ve l he l le r ingen Grund
t i l a t undres over den r inge Pro tes t , de r e r kom
met t i l Orde . Takke t være de t saa a t s ige i a l l e
Henseender demora l i se rende Regimente , v i har
leve t under den s ids te ha lve Snes Aar , e r man
omsider naae t der t i l , a t de t ikke mere over rasker
os , naar vor Reger ing fore tager s ig — el le r b i l
l iger — noget , de r kan v i rke nedbrydende i den
ene e l le r den anden Retn ing . Den Slags Ting hø
re r t i l Dagens Orden nu om Stunder , og de t e r
kun de færres te , der g ider p ro tes te re mod dag
l igdags Ting .
Men Spørgsmaale t : „Nærer de t danske Folk
en sær l ig Forkær l ighed for Tysk land?" t rænger
t i l en anden Besvare l se end den , Begivenhederne
synes a t g ive . Det bør s iges — ikke minds t fo r
vore sønder jydske Landsmænds Skyld — at t rods
a l t , hvad der sker her i Konger ige t , og t rods a l le
de Spark , de modtager herh jemmefra , saa har en
s to r Del a f Fo lke t — og ingenlunde den daar l ig -
s te Del — hverken g lemt Tysklands Ure t i 64 ,
i 78 e l le r i 1911 . Vi e r mange , der med de dan
ske Sønder jyder mener , a t de f remdeles har en
Ret i fø lge § 5 , og som de le r deres Haab om, a t
den Dag maa komme, da den pol i t i ske Grænse
fa lder sammen med den na t iona le — et Haab ,
der l ige saa l id t hos os som hos Sønder jyderne
e r bygget paa noge t saa se lvmods igende som
prø js i sk Højmodighed og Ret færd ighed!
(1911) H. J.
Virk for Tilgang af Medlemmer til National-
fonden. Enhver konservativ Mand og Kvinde
bør kunne faas som Medlem.
Krig og Penge.
SOM bekendt e r de t v ig t igs te fo r a t kunne føre
Kr ig : Penge , Penge og a t te r Penge .
Kr igen har a l le rede s lug t ko lossa le Summer ,
og hver Dag, der gaar , be tegner e t enormt For
brug af Landenes d i sponib le Midle r . Ikke ua lmin
de l ig an tages , a t Kr igens Var ighed i s ids te Ins tans
v i l være a fhængig af , hvorv id t de t e r mul ig t a t
b l ive ved a t skaf fe de enorme Summer , som mo
derne Kr igs føre l se k ræver .
I de forske l l ige kr igs førende Lande har man .
s t raks ved Kr igens Udbrud t ruf fe t en Række f inan
s ie l le Forans ta l tn inger .
T y s k l a n d a a b n e d e K r i g e n m e d B e v i l l i n g a f
en Kr igskred i t paa 5000 Mi l l . Mark , e t Be løb ,
der svarer t i l he le den tyske S ta t sgæld h id t i l . Paa
denne Kredi t e r a l le rede op tage t S tørs tepar ten ,
ide t der paa de t s to re Kr igs laan b lev tegne t ca .
4500 Mi l l . Regner man, a t Kr igen kos te r Tysk
land 60 Mil l . p r . Dag — og de t te , skr iver , , Bør
sen" — er en re t a lminde l ig Antage lse , som na
tur l igv is imid le r t id e r ganske ka lku la tor i sk — er
de t te Be løb t i l s t rækkel ig t fo r 75 Dage ef te r Laa-
ne ts Optage lse .
E n g l a n d f i k v e d K r i g e n s U d b r u d e n K r i g s -
k red i t paa 1800 Mi l l . Kr . Heraf e r h id t i l op tage t
ca . 1200 Mi l l . i kor te Laan , hv i lke t g iver gennem
sni t l ig 275 Mil l . Kr . hver t red je Uge s iden Kr i
gens Udbrud . Det e r regne t , a t den enge lske
Hær og F laade h id t i l ha r kos te t S ta ten ca . 90
Mil l . Kr . p r . Uge , hv i lke t a l t saa sku lde svare t i l
de Laan , som er op tagne .
Det synes , som om de t r ige F rankr ig er
i adsk i l l ig vanske l igere f inans ie l S t i l l ing , og a t
de t s indenlandske Resourcer ikke e r t i l s t række
l ige t i l a t imødekomme Kr igens Krav . Frankr igs
Bank , hv is S t i l l ing e f te r de nu bekendtg jor te Ba
lancer maa be tegnes som t i l f redss t i l l ende , har
h id t i l yde t den f ranske Reger ing Kr igs forskud paa
ia l t 2100 Mi l l . F rcs . , medens der i England e r
laan t ca . 40 Mi l l . Kr . Desuden e r op tage t be tyde
l ige indenlandske kor te Laan , ide t de nye „bons
de la defense na t iona le" ska l have funde t v i l l ig
Afsætn ing .
B e l g i e n h a r h i d t i l i E n g l a n d o g F r a n k r i g e r
ho ld t 500 Mi l l . F rcs . t i l De ls ren te f r i t .
Adski l l ig In te resse knyt te r s ig t i l Rus land ,
hvis F inanser Kr igen har s ted t i en hø js t pen ibe l
S t i l l ing . Afskaare t f ra s in Hovedbankier og Al l i
— 6 —
erede , Frankr ig , maa de t nu nø jes med s ine egne
Resourcer , de t indanlandske Marked . E t Laan
paa 300 Mil l . Rubler ska l a l le rede være optage t
og nye Skatter, hvis Provenu er anslaaet til 400
Mil l . , p lan lag te . Nu meddeles , a t der v i l b l ive op
tage t en Række nye enorme indenlandske Laan ,
neml ig e t 5 pCt . Laan , amor t i sabe l t i 15 Aar , e t
6 pCt . s paa 1 Mi l l i a rd i 5 Aars Ska tkammerveks
ler samt to 4 pCt.s Præmielaan, hver paa 200
Mil l . amor t i sab le i 40 Aar . l a i t d re je r de t s ig om
Laan paa ca . 2 ,5 Mi l l i a rd Rubler .
Ø s t r i g - U n g a r n e n d e l i g o p t o g s t r a k s v e d
Krigens Udbrud et indenlandsk Laan paa 500
Mil l . og har senere l igesom de øvr ige Lande t ruk
ke t s tærk t paa s in Sedde lbanks Ydeevne .
Det e r imid le r t id ikke a lene de kr igs førendes ,
men ogsaa de neu t ra les Udgi f te r , de r s tærk t
øges a f Kr igs forholdene og foran led iger Optage l
sen af ny S ta t s laan . Saa ledes kan nævnes , a t
S v e j t s h i d t i l h a r l a a n t 8 0 M i l l . F r c s . , S v e r r i g
30 Mil l . Kr . , Norge 22 Mil l . I t a l i en har be
v i lge t Forsvars laan paa ind t i l 358 Mil l . L i re ;
hera f e r a l le rede ca . 100 Mi l l . t age t i Anvendelse .
M.
Alle Vegne fra.
Red. Jessen om „Flensborg Avis".
Fra et tysk Fængsel skrev Redaktør J. Jessen Nytaars-aften 1888 til sin Hustru: „Jeg skal sige dig, hvad et godt,
dansk Blad i Flensborg er. Det er det eneste Tegn og det
eneste betydningsfulde Tilknytningspunkt i Henseende til
Danskheden. Det er et Vagtsted, et Blus, et Ly, et Tilflugts
sted for dansk Sprog; det er en Bærer og Levendegører af
dansk Sindelag; det er en Vejleder og Frugtbargører i dansk Oplysning og Aandsliv.
Et godt, dansk Blad er et Hus paa den øde Hede, en
Oase i den golde Ørken, en Klippeø midt i det fraadende
Hav. Ja, det er mere, thi det er som Jernbanestationen paa
Heden, der fremkalder en hel By; det er som Vandfloden, der kan bringe Grøde selv i en Ørken; det er som en Ko-
ralø med utallige Revler ud i Havet, hvorover der efterhaan-
den kan lægge sig Jord og Tang og Planter og Muld, saa mere og mere indvindes fra Havet.
Uden Lignelser: Kan et dansk Blad i Flensborg møde med Intelligens, med aandelig Myndighed, med sædelig
Kraft, med en ejendommelig dansk og nordisk, i Modsæt
ning til Tyskheden frisk og levendegørende Oplysning og
Aandsdyrkning, saa vil det ikke blot styrke de svage og
hjælpeløse; men som et Tegn, der modsiger, vil det vække
Agtsomhed, og denne kan blive til Agtelse, og denne kan blive til Kærlighed.
Det danske Folk har Evne til at optage Personer af andre Folkeslag i sig, saa de bliver danske. Men hvilken
Opgave, om vi skulde kunne staa midt iblandt Fjenderne
og vinde ny Venner for vor Sag! Pressen har en umaadelig
Magt, det Blad faar al Tid den største Udbredelse, der er det dygtigste. Kan du forstaa, at det er mig om at gøre, at „Flensborg Avis" bliver et godt Blad?"
Hvad en fransk Soldat tænkte.
1 et udenlandsk Blad finder vi følgende karakteristiske og rørende Brev fra en ung fransk Soldat til sin Kæreste:
„Kære Marie!
Meget har forandret sig, siden jeg sidst skrev til dig;
Nu er vi ikke mere paa Retræten, i tre Uger har vi stadig
haft Fremgang, stadig trængt den forhadte Fjende tilbage.
Og nu skal du ikke mere bebrejde mig, fordi jeg en Gang
fornægtede mit Fædreland under en taabelig, rød Socialist
fane. Jeg var saa ung den Gang, havde set saa lidt, havde
ikke en Gang været udenfor den By, hvori jeg boede. Og
dog stod jeg blandt en Række indskrænkede Venner og
raabte: „Vi har intet Fædreland". Men nu har jeg set det,
Frankrig, og ingen har sagt mig: „Dette er dit Fædreland".
Jeg véd kun, at havde nogen nu sagt mig, at det ikke var det, vilde jeg have slaaet Panden itu paa ham.
Vi har passeret gennem de dejligste Egne, og Hjærtet
har banket i mig af Glæde, fordi jeg saa franske Flag vaje fra Bøndergaardene.
Men vi er ogsaa kommen gennem Landsbyer, hvor Fjen
den har været før os, og jeg har knyttet Hænderne i Harme over den forfærdelige Ødelæggelse, jeg saa.
Hvorfor knytter du Hænderne, tænkte jeg ved mig selv.
Det er jo ikke dine Huse, der er brændt eller plyndret, det
er jo ikke dine Hjem, som er ødelagt. Men Graaden stod mig alligevel i Halsen, og jeg greb haardt og fast om Ge
været, naar jeg gik frem med de andre, for det var franske
Hjem, som var ødelagt, det var mine Landsmænds Hjem.
I Gaar var vi i Rheims. Aldrig har jeg troet at forstaa
mig paa Kunst. Jeg troede ikke, at en almindelig Arbejder kunde forstaa sig paa det. Men da jeg saa Resterne af den
hellige Domkirke, da, kære Marie, løftede jeg Hænderne
mod Himlen og nedbad Forbandelsen over dem, som havde forvoldt Ødelæggelsen.
Det var jo for saa vidt kun et Stenhus, og det var ikke
en Gang mit Stenhus, men jeg føler anderledes nu end før,
og mine Kammerater føler som jeg. I Aften gaar det som en Dans mod Fronten. Din Raymond".
Foreningsmeddelelser.
Ny tilkomne Medlemmer i Oktober Maaned 1914.
7296. Førstelærer Chr. Winther, Vinterslev, Hadsten. 7297. Detaillist H. P. Holst, —
7298. Bogholder Chr. Larsen, —
7299. (Ønsker at være anonym).
— 7 —
7300. Grosserer C. M. Ewald, Set. Pederstræde 34, Kbhvn. 7301. — P. W. Bjørn, Vestervold 109, — 7302. Professor Fr. Dahl, Strandgade 46, —
7303. fhv. Sognepræst F. P. J. Dahl, Dr. Tværgade 33, — 7304. Grosserer Holger Beck, Amaliegade 43,
7305. Bogbinder Joh. Briinnich, Borgergade 56, —
7306. Redaktør V. Greibe, Herluf Trollesgade 23, —
7307. Particulier L. P. Jappe, Hellerupvej 29, Hellerup.
7308. fhv. Skibsfører H. Rasmussen, Hellerupvej 4, Hellerup 7309. Kaffebrænder L. Lund, Aarhus.
7310. Farvehandler E. W. Duus, Mejlgade 19, Aarhus.
7311. Snedkermester Chr. Kortsen, Guldsmedeg. 9, — 7312. Købmand H. C. Jaster, — 7313. Forpagter R. Olsen, Hadsten.
7314. Læge F. B, Larsen, —
7315. Stationsforstander H. C. Høegh, Bjerringbro. 7316. Købmand Carl Christensen, — 7317. Hotelejer R. Madsen, —
7318. cand. pharm. L. Herskind,
7319. Trafikassistent C. Bay Petersen, —
7320. Dyrlæge Ludvig Herløv-Møller, —
7321. Købmand Chr. Lynge, Varde.
7322. Hotelejer Chr. Sørensen, Damkiers Hotel, Varde.
7323. Stationsforst. I. G. E. A. Muller, —
7324. Dyrlæge S. S. Bjerregaard, Grindsted.
7325. Forretningsbestyrer A. Christiansen, Grindsted.
7326. Manufacturist I. Maltesen, Rædersgade 2, Horsens.
7327. Kelner Alfred Clausen, Jørgensens Hotel, —
7328. Overkelner Marius Dewantier, — —
7329. — Chr. M. Nielsen, Hotel Dania, Varde.
7330. Bogholder Lauritz Christensen, Vejle Trælasthandel, Vejle.
7331. Købmand Kjeld Deichmann, Vejle.
7332. Overkelner Aage Larsen, Hotel „Kolding", Kolding. 7333. (Ønsker at være anonym).
7334. Maler N. Chr. Nielsen, Skydebjerg pr. Aarup.
7335. Postexpedient P. V. Rosenkilde, Grenaa.
7336. Rentier H. Ruder, Svingelsvejen, Nakskov.
7337. Gaardejer Chr. Madsen, Stenløse pr. Klemens St.
7338. Købmand M. Colstrup, Herning. 7339. Brygger Michael Kjær, —
7340. cand. pharm. G. Ørsleff, Apotheket, Holstebro.
7341. Frøken P. Bardenfleth, N. Farimagsgade 13, Kbhvn. 7342. Redaktionssekretær H. D. Petersen, Marstrandsborg,
Aarhus.
7343. Købmand H. E. Sørensen, Hadsten.
7344. Bager M. Hundborg, —
7345. Købmand S. P Josephsen, Mejlgade, Aarhus.
7346. Guldsmed Joh. Svinth, Søndergade 24, —
7347. fhv. Landmand Otto Møller, Estersvej 8, Hellerup.
7348. — Grosserer H. P. Hansen, Hellerupvej 12, — 7349. Justitsraad Chr. F. Holstein, Frederikkesvej 5, —
7350. fhv. Dampskibsfører H. E. Nielsen, Estersvej 10, Hellerup.
7351. Particulier A. Gylstorff, Brodersens Allé 6, Hellerup.
7352. Kaptain L. Bentzon, Øresundshøj, Charlottenlund.
7354. Gaardejer Frederik Larsen, Menstrup pr. Hyllinge. 7355. — Anders Johansen, Bidstrup, Næstved.
7356. — Jens P. Nielsen, Haarslev pr. Sandved.
7357. Barbermester Chr. Hansen. — — —
7358. Forpagter Lars Hansen, — — —
7359. Manufakturhdl. Fr. Kroll, Haarslev pr. Sandved. 7360. Gaardejer Ole V. Rasmussen, Ellebæksgaard, Fugle
bjerg.
7361. Sognefoged Hans Nicolajsen, Sneslev, Fuglebjerg. 7362. Gaardejer Jacob Hansen, Kirkerup, Slagelse.
7363. Forpagter F. Rasmussen, Sønderjellinge pr. Dalmose. 7364. Gaardejer H. P. Sørensen, Haldagerlille pr. Fuglebjerg. 7365. Parcellist Christen Pedersen, Esholt — —
7366. — Jens P. Mortensen — — 7367. Lærer Dinesen, Gravengaard, Haldagerlille pr. Fugle
bjerg. 7368. Agent Aaris, Sorø.
7369. Slagtermester Jensen, Hadsten.
7370. Direktør Th. Rasch, —
7371. Gaardejer Ingo Nielsen, Sandby pr. Hinnerup.
7372. Blikkenslagermester H. P. Salling, Vestergade 56, Aarhus.
7373. Konditor Edv. Leonard, Clemenstorv 11, Aarhus. 7374. Dyrlæge I. S. Jensen, Hadsten.
7375. Proprietær Chr. Østergaard, Hadsten. 7376. Hestehandler C. G. A. Horn, —
7377. Gdr. Sognef. M. Laursen, Sandby pr. Hinnerup.
7378. Handelsrejsende K. C. Nielsen, Gothersgade 4, Fredericia.
7379. Handelsrejsende Anton Jensen, A/S Block & Andresen, Fredericia.
7380. Restauratør Anthony Jensen, Teatercafeen, Fredericia. 7381. Toldkontrollør T. Bugge, —
7382. Lagerchef F. L. Hansen, Købmagergade 25, —
7384. Tricotagehdl. Chr. Jensen, Gothersgade 17, —
7385. Bogholder Chr. Ripa, Horsens.
7386. Sagfører Jacob P. Nielsen, Allehelgensgade 18, Roskilde.
7387. Repræsentant Carl E. Jensen, Hovedgaden 34, Lyngby.
7388. Stationsforst. F. B. Petersen, Vamdrup.
7389. Tømmerhandler M. Schonning, —
7390. Speditør N. P. Petersen, —
7391. Grosserer Jacob Nielsen, —
7392. Realskolebestyrer S. Christensen, —
7393. En Sønderjyde — 7394. Godsejer L. Madelung, Østerbygaard, Vamdrup.
7395. Læge I. Brun, —
7396. Gaardejer Chr. Moos, Bastrup, —
7397. Toldforvalter A. Tornøe, —
7398. Tømrermester H. Nielsen, — 7399. Gaardejer J. Poulin, Vamdrupgaard, —
7400. Particulier Steffen Soel, —
7401. Gaardejer P. Horlyck, Bastrup, —
7404. Sognefoged J. Poulin, — 7405. Lærer H. C. L. Thaysen, Heils.
7406. Gaardejer Jørgen Eriksen, —
7402. Particulier Chr. Skousen, Vamdrup. 7403. Sogneraadsformand S. Horlyck, Vamdrup.
7407. Sognefoged, Gdr. J. Hansen, Heils.
7408. Gaardejer P. B. Pedersen, —
7409. — S. Lassen, — 7410. Sogneraadsformand N. Lassen, Vargaarde, Heils.
7411. Gaardejer Hans J. Lassen, Østergaard,
7412. — Th. Andreasen, —
7413. Købmand Chr. Hansen, — 7414. Proprietær L. Dahl, Ødis, Bramdrup.
— 8 —
7415. Købmand Fritz Duus jun., Fredericia. 7448.
7416. Proprietær O. Olsen, Horskærgaard pr. Vamdrup. 7449.
7417. — P. Madsen, Hardtsminde, Ødis St. 7450.
7418. — Nic. Jepsen, Søgaard pr. Vamdrup. 7451. 7419. Landmand N. Tingleff, Søndersholm, Vonsild St.
7420. Gaardejer J. Vyff, Paulinesminde, — — 7452.
7421. Landmand Chr. Christoffersen, Christiansminde, Von- 7453.
sild St. 7454. 7422. Gaardejer F. L. Schmidt, Ødis St. 7455.
7423. — Joh. Schmidt Hansen, Ødis St. 7456. 7424. — Iver Schmidt, Langvad pr. Vamdrup.
7425. — R. Juhl, Lille Drenderup— — 7457.
7426. — A. Jørgensen, Ødis, Bramdrup.
7427. — J. Clausen, Ødis St. 7458. 7428. — C. Bentien, — — 7459.
7429. Proprietær M. Schytt, Tagkærgaard pr. Fovslet St.
7430. — J. Bruhn, Gammelhjem pr. Varmark St. 7460. 7431. Forpagter P. Jørgensen, Stensgaard — —
7432. Proprietær S. Lauesen, Fensbjerggaard pr. Varmark St. 7461.
7433. — N. Jørgensen, Thygesminde — — — 7462.
7434. Landmand P. Joh. Juhl, Stenderupgaard, — — 7463.
7435. Gaardejer P. Poulin, Vester Vamdrup. 7464.
7436. — E. Nicolajsen, Holte pr. Vamdrup. 7465.
7437. — A. Ferdinand, Vester Vamdrup. 7466.
7438. — H.J. Ferdinand, Holte pr. — 7467. 7439. Lærer J. Pedersen, Vonsild St. 7468.
7440. Landmand C. P. Clausen, Vonsild St. 7469. 7441. Gaardejer P. E. Findsen, — — 7470.
7442. Landmand O. Iskov, — - 7471.
7443. pens. Lærer C. S. Garde, — — 7472.
7444. Rentier L. Dinesen, — — 7473.
7445. Gaardejer Edv. Dinesen, Fredensborg, Vonsild St. 7474. 7446. Væver J. A. Jensen, — — 7475.
7447. Particulier E. W. Jørgensen, — — 7476.
Proprietær C. D. Hansen, Overbygaard, Vonsild St. Sognefoged N. T. Juhl, — _
Murermester Joseph Fischlein — —
Mejeribestyrer J. Chr. Schmidt, Drenderup pr. Vamdrup St.
Gaardejer Anton Jensen, Drenderup pr. Vamdrup St.
Skibsfører H. W. Andersen, Landskronagade 4, Kbhvn.
Murermester N. O. Svendsen, Johannesvej 21, Hellerup.
Professor C. V. Prytz, Ahlmanns Allé 26, Hellerup,
fhv. Herredsfoged, Etatsraad H. B. V. Hansen, H. Winterfeldsallé 11, Hellerup.
Badeentreprenør F. C. Karn, Lille Strandvej 30, Hellerup.
pens. Skibsfører Chr. Simonsen, Marievej 17, Hellerup.
Cigarfabrikant F Th. Lonqvist, St. Kongensgade 31 Kbhvn.
fhv. Landmand J. S. Steffensen, Stigaardsvej 24, Hellerup.
Particulier L. Dorr, Stigaardsvej 10, Hellerup. Mekaniker M. Lillelund, Strandvej 187, —
Gaardejer S. Jensen, Kregome pr. Frederiksværk.
— Jacob Jacobsen, Vitten pr. Hinnerup.
I. Christensen, Bakagergaard pr. Hinnerup. — Mads Pedersen, Bondesholm, — —
— Rasmus Pedersen, Vitten — —
— S. Therkelsen, Norring — —
— Jens Mortensen, Elbækgaard — — Møller Worm, Norring Mølle —
Sognefoged E. P. Spørring, Norring — —
Gaardejer Jens Hummeluhr, Skjoldelev — —
fhv. Gaardejer Jens Nielsen, Foldby — —
Søren Lyngby, Skjoldelev — — Particulier P. Høygaard, — —
Beslagsmed J. Hansen, Bessensgade 2, Aarhus.
Silkeborg ny Bogtrykkeri (Johansen & Jørgensen), Silkeborg.
'
>