cybermobning fokus - skoleforeningen · tre perspektiver bogen er struktureret om-kring disse tre...

FLENSBORG AVIS — Fredag 21. december 2012 — 1

FOTO: JOACHIM MAGENS

FOTO: ARKIV

FOTO: DANIEL DÜRKOP

FOTO: ARKIV

Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Fokuspå de danske børnehaverog skoler i Sydslesvig

www.skoleforeningen.org

Jul på de danske Skoler i Sydslesvig. Som her på Jes Kruse-Skolen i Egernførde har børnene rundt omkring på skoler og i daginstitutionerne haft en rig-tig god og spændende måned op til julen. Mere på midtersiderne

KIEL. FDP’s landdagsgrup-pe kommer på det næstelanddagsmøde i januarmed et ændringsforslagtil landsregeringens bud-get for 2013. Ændrings-forslaget går blandt andetud på at kassere beslut-ningen om at ligestilledanske og tyske skoleele-ver. I stedet for skal Dansk

Skoleforening kun få 85procent af de tilskud, somgives til de offentlige sko-ler, ligesådan, som denkonservativ-liberale for-gængerregering havdebesluttet det i 2010.

Næppe en chanceFDP’s uddannelsespoliti-ske ordfører siger til Fo-kus, at besparelserne hosdet danske mindretal eren finanspolitisk nødven-

dighed. Partiets forslaghar dog næppe en chan-ce for at blive vedtaget ilanddagen. For SSW’sgruppeformand i landda-gen, Lars Harms, er detdog betegnende, at detliberale FDP stiller forsla-get til afstemning.- Det viser, at det virke-

lig er en grundholdninghos FDP, at de ønsker enuligebehandling af dan-ske og tyske skolebørn.Det er ikke noget, de gør,fordi de ikke har forståethele problemstillingen.Det er noget, de gøroverlagt, siger Lars Harm,og tilføjer, at alle vælgerevirkelig må spørge sig,om man overhovedet kanvære bekendt, at stemmepå et parti, der fører sigfrem på denne måde.

Mere side 6

FDP står veduligebehandlingenElevtilskud

Når den slesvig-holstenske landdag i næ-ste måned skal vedtage delstatens bud-get for 2013, gør FDP et sidste forsøg påat forhindre ligestillingen af de danskeskoleelever.

SLESVIG. Partierne i det slesvig-flens-borgske amtsråd lægger nu pres pådelstatsregeringen, at dette problemskal løses så snart som muligt. På etmøde i denne uge vedtog amtsrådeten resolution fra CDU, FDP, SPD, SSWog De Grønne, som opfordrer del-statsregeringen til at komme med etudspil, som senest i 2014 sikrer til-skuddet til de danske skoleelever påkørselsområdet.- Amterne har ikke længere råd til

at betale disse frivillige ydelser. Sles-vig-Flensborg har alligevel fundet275.000 euro til 2013, men det kankun være en midlertidig løsning, hed-der det i resolutionen, som kræver, atdelstatsregeringen skaber et lov-grundlag for kørselstilskuddet. - For os er det vigtigt, at det her ik-

ke betragtes som et anliggende, somkun vedkommer SSW. Både De Grøn-ne og SPD i amtet støtter ligesomCDU og FDP ønsket om, at Kiel kom-mer med en løsning på problemet.Det betyder, at også De Grønne ogSPD i Slesvig-Flensborg Amt gør denindflydelse gældende, de har på del-statspolitikken, siger SSW’s gruppe-formand i amtsrådet, Gudrun Lemke. Slesvig-Flensborg Amt giver lige-

som i de seneste to år også i 2013275.000 euro i tilskud til de danskeskoleelevers skolebuskørsel. Tilskuddet

er en frivillig ydelse, og amtet tagerdem fra midlerne til den almene of-fentlige transport. Samtidig giverDansk Skoleforening også i 2013 etstort økonomisk bidrag til den offent-lige transport i Slesvig-Flensborg Amt. Der er altså langt fra en ligestilling

af danske og tyske skoleelever på det-te område.

Enigt amtsrådpresserregeringenBuskørsel

Partierne i det slesvig-flensborgske amtsråd opfordrer landsre-geringen i en resolution til at løse problemet med den frivilli-ge finanisering af den danske skolebuskørsel.

Delstaten skal skabe et lovgrundlag forfinansieringen af den danske skolebus-kørsel.

SYDSLESVIG. Skoleforenin-gen er forpligtet til at opret-te heldagsskoler. Emnet har været op i sty-

relsen, som har taget vigtigebeslutninger i forhold tilgennemførelsen af heldags-

skoleplanerne. Omsætningen starter i

Harreslev, hvor heldagssko-len åbner den 1. februar. Se-nest til næste skoleår skal allefællesskoler i Flensborg væreheldagsskoler. Mere side 3

Heldagsskoler kommer

Ved cybermobning spiller alder og størrelse af mobber og offer ingen rolle. Cy-bermobning kan gå på tværs af alder, grupper og øvrige tilhørsforhold. To 8. klasser på Jens Jessen-Skolen har beskæftiget sig med emnet, som også

har været på dagsordenen ved det seneste skoleledermøde. Her var det socialrådgiver Anders Kring fra Dansk Sundhedtjeneste, der kom

med et oplæg om emnet. Mere på bagsiden

Cybermobning

Center for mindretalspædagogikhar udgivet en videnskabelig bog,som nu kan fåes i boghandlen.

Mere side 2

Tysklands mest berømte krimiserie,Tatort, filmer i næste måned på A. P.Møller Skolen i Slesvig. Ligesom i detvirkelige liv kommer skolen også i fil-men til at være en dansk mindretals-skole.

Mere på bagsiden

Bog om Mindretals-pædagogik

Et mord på A. P. Møller Skolen

Natinalparken Vadehavet er UNESCOVerdensarv. Eleverne på Hans Helgesen-Skolen i

Frederiksstad har haft Nationalpar-kens »Vandreværksted« på skolen forat lære om det fugleliv, der er i deresnærområde. Mere side 6

Vadehavsfugle i Fokus

Bøger

Filmoptagelser

Projekt

Skoleforeningens styrelse har sidendet seneste Fællesrådsmøde diskute-ret niveaudeling i de sydslesvigskefællesskoler. Spørgsmålet er, om reali-teterne med hensyn til niveaudelin-gen har fjernet sig så meget fra det,forældrene stemte om ved indførel-sen af fællesskolen, at det er på tide,at høre Fællesrådet igen. En afgørelsekommer på næste styrelsesmøde.

Mere side 3

Afgørelse kommer på næste møde

Differentiering

FOTO: ARKIV

Bøger

Center for Mindretals-pædagogik kommermed en videnskabeligbogudgivelse omkringpædagogikken i Nord-og Sydslesvig.

GRÆNSELANDET. Center forMindretalspædagogik har nu

udgivet bogen Mindretals-pædagogik/Minderheitenpä-dagogik, som kaster et blikpå den didaktiske og pæda-gogiske erfaring, viden ogudvikling, som finder sted ide danske og tyske mindre-tals institutioner.

Bogen er en antologi medforskellige artikler, der bely-ser forskellige aspekter i min-dretalspolitikken.

Debatbog- Det er ikke en roman, somskal læses fra den ene endetil den anden. Vi håber, atbogen bliver taget frem vedforskellige anledninger, hvorfolk ønsker at debattere min-dretalspædagogik. Den kan

bruges tilefteruddan-nelse ogskal værekilde til in-spiration forde stude-rende, derbesøgercentretskursusforløbfor lærere,pædagogerog andremed inter-esse formindretals-pædagogi-ske emner,sagde med-udgiver ogudviklings-direktør vedCenter forMindretals-pædagogik,Alexandervon Oettin-gen til bog-

præsentationen på Centerfor Undervisningsmidler iFlensborg.Bogen er ligesom selve

centret et samarbejde mel-lem UC Syddanmark, Deut-scher Schul- und Sprachvere-

in für Nordschleswig ogDansk Skoleforening for Syd-slesvig. Der er således enrække ansatte og folkevalgtei Skoleforeningen blandt bo-gens forfattere.Bogens formål er, at samle

den pædagogiske viden somblandt andet ligger i mindre-tallenes egen praksis. Forsk-ningen tager udgangspunkt itre områder: Mindretalspæ-dagogogik og dannelse -hvor der belyses, hvilke dan-nelsesprocesser mindretalletfremmer, og hvordan min-dretallene er identitetsska-bende. Det andet felt er min-dretalspædagogik og institu-tioner, hvor man ser på,hvad der kendetegner pæda-gogiske institutioner og selvepædagogikken i mindretal-let. I det tredje, - det didakti-ske felt ses der blandt andetpå, hvad der er en god to-og flersprogsundervisning,og hvordan den skal formid-les.

Tre perspektiverBogen er struktureret om-kring disse tre perspektiver,og samler en række praktike-re og forskere, som kommerfra forskellige kontekster ogmed forskellige interesser.Fælles for dem er, at de allehar et mangeårigt kendskabtil mindretallet og den pæ-dagogiske udvikling ogforskning.Forfatterne skriver alle på

deres eget sprog.- Bogen afspejler os, den er

tosproget, ligesom vi er det,siger medudgiver LisbethMikkelsen Buhl, som er sko-lekonsulent i Skoleforenin-gen.

UdfordringerDirektøren for DeutscherSchul- und Sprachverein fürNordschleswig, Claus Died-richsen roste bogen som enfantastisk dokumentation afhvordan mindretallene serpå det arbejde, de udfører,sagde han. Skoleforeningensnæstformand, Udo Jessen,som også er en af forfatternetil bogen, sagde:- Bogen giver et fremra-

gende indtryk af den pæda-gogiske og faglige udfor-dring, som ligger i det dagli-ge arbejde i en mindretalsin-stitution.Bogen Mindretalpædago-

gik/Minderheitenpædagogiker produceret med økono-misk hjælp fra Sydslesvigud-valget og kan købes i bog-handlen eller hos Dansk Sko-leforening. Den koster 298kroner.

FLENSBORG AVIS — Fredag 21. december 2012 — 2Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

LEDER

Redaktionskomite:Per Gildberg

Niels Ole KroghAnders Molt Ipsen

Georg Buhl

Redaktion og layout: Daniel Dürkop

Tlf.: 0461-5047104e-mail: [email protected]

FOTO: GEORG BUHL

Ny bog ommindretalspædagogik

FLENSBORG. Center for min-dretalspædagogik benyttedeogså bogudgivelsen til atpræsentere den 32-årigeph.d.-studerende CamillaHansen, som i de næste treår skal forske i forholdene forelever i mindretallenes skoleri Sønderjylland og Sydsles-vig. En bevilling på 1,2 millio-

ner kroner fra Sydslesvigud-valget gør det muligt for UCSyd (tidligere Haderslev Se-minarium) at ansætte hendei den tre-årige periode. Camilla Hansen kommer

fra det danske mindretal iSydslesvig. Hun er bachelor i sam-

fundsvidenskab (ba. scient.soc.) og cand. scient. soc.

Hun skal forske imindretalpædagogik

Lisbeth Mikkelsen Buhl, Alexander von Oettingen og Udo Jessen under bogpræsentationen.

FOTOS: LARS SALOMONSEN

Camilla Hansen skal for forskei mindretalspædagogik de næ-ste tre år.

Skoleforeningen gør ved Fællesrådsmødet i efteråret traditionelt sta-tus over det forgangne år. Formandens beretning skal ikke gentagesher. Alligevel vil jeg, da året 2012 har haft stor betydning for Skole-foreningen, minde om et par af de centrale sager.Valget i foråret, som førte til en koalitionsregering mellem SPD, De

Grønne og SSW, har affødt en koalitions- og regeringsaftale, som forførste gang i historien på det niveau omtaler vor skole som sammen-lignelig med den offentlige skole for flertalsbefolkningen og dermedsom det eneste alternativ for mindretallets børn og unge. Deraf føl-ger, at vore skoler ligestilles med den offentlige i forhold til tilskudfra delstaten. Det har vi kæmpet for i mange, mange år!

Det betyder så ikke automatisk, at alle berettigede økonomiskekrav kan indfris. Også den offentlige tyske skole er til dels utilfredsmed bevillingerne på skoleområdet. Men den nye situation skaberlangt mere sikre rammebetingelser forvor skoledrift, og den bidrager først ogfremmest til et klima præget af lige-værd og gensidig respekt. For os kandet ikke være anderledes. Vi har altidholdt fast i, at ligestilling betyder lige-stilling på godt og ondt. Og det er net-op det, vi i Skoleforeningen kan konsta-tere nu. Den nuværende regering læg-ger op til en dialog med os, vi informe-res og inddrages. Det er nyt, det ergodt, og det danner basis for et bedrefælleskab i Sydslesvig.

Derimod viser samtaler med CDU’s uddannelsesudvalg og udtalel-ser fra FDP’s uddannelsespolitiske ordfører i Landdagen tydeligvis enmanglende forståelse og demonstrerer derved, at nedskæringerne itilskuddene fra 100-85 procent, som blev besluttet af de to partier i2010, ikke var en »slåfejl«, men et direkte angreb på mindretallet.CDU og FDP har en anakronistisk og negativ indstilling til mindretal-lets historiske betydning og rettigheder i Sydslesvig, som medføreren forskelsbehandling, der munder i en opdeling i gode og mindregode borgere i landsdelen! Lad os derfor håbe på, at den nuværen-de regering gennem et godt og overbevisende arbejde for hele Sles-vig-Holsten får et forlænget mandat langt ind i fremtiden!

Diskussionen om den såkaldte »søskenderegel« var belastende forSkoleforeningens ledelse, fordi Skoleforeningen som pædagogisk in-stitution blev klandret for ikke at sætte »barnets tarv« højest. VedFællesrådsmødet i Rendsborg blev vi enige om en skriftlig passus,som bliver optaget i alle vore informationspjecer og gælder som ret-tesnor for alle vore institutioner. Vi har sammen med forældrene,som træffer den endelige beslutning, ansvar for at finde en så godskolegang som mulig for det enkelte barn. Men det er forældrenesansvar og vor forventning, at der er bevidsthed omkring, at valget afen af vore institutioner indebærer en tilslutning til fælleskabet »Detdanske mindretal i Sydslesvig« og dermed er noget andet og langtmere forpligtende end en alternativskole i flertalssamfundet. Vi vil fraSkoleforeningens og institutionernes side nok en gang forbedre ogintensivere vor informationspolitik overfor nye medlemmer, så allegøres bevidste om den gensidige »kontrakt«, som etableres.2012 har for Skoleforeningen i sin helhed været et godt år. Dette

positive resume kan vi især takke vore mange og gode støttepillerfor!

Tak især til Folketingets Sydslesvigudvalg med formand Benny En-gelbrecht i spidsen, tak til Generalkonsulatet i Flensborg, til alle part-nere i Det Sydslesvigske Samråd og til vore egne SSW-politikere ikommuneråd, kreds- og landdag, og tak selvfølgelig til alle ansatteog politisk valgte i hele Skoleforeningen. Vi har meget at glæde osover sammen.En glædelig jul og et godt nyt år 2013 til jer alle.

Per Gildberg

Et år med stor betydning for os

PER GILDBERG, formand

Heldagsskoler skal etableres i Flensborg



Undervisning

Skoleforeningens Sty-relse er ved at værefærdig med diskus-sionsprocessen om,hvor vidt Fællesrådetskal tage stilling til ni-veaudelingen i fælles-skolerne.

SYDSLESVIG. Skoleforenin-gens Styrelse har igennemlængere tid diskuteret, omSkoleforeningens Fællesrådskal inddrages i afgørelsenom, i hvor vidt de enkeltefællesskoler fortsat selv skalkunne afgøre niveaudelingeni forskellige fag på 7. til 10.klassetrin. Den slesvig-holstenske sko-

lelov lægger op til, at detnetop er den enkelte skole,som har mulighed for at ska-be en selvstændig profil vedat afgøre graden af niveau-delingen.Spørgsmålet har været

drøftet på de seneste to Fæl-lesrådsmøder, og styrelses-medlem Åse Jørgensen rede-gjorde på det seneste styrel-sesmøde for de argumenter,der ligger til grund for, atnogle Fællesrådsmedlemmerønsker, at alle fællesskolerskal niveaudele på den sam-me måde.

Andre forudsætninger- Dengang skolekredsene togbeslutningen om at indførefællesskoler, var det på bag-grund af en skolelov, somkrævede niveaudelingen. Idag har vi andre forudsæt-ninger. Nu udvikler skolernesig forskelligt, og jeg mener,at der er brug for, at Fælles-rådet beslutter nogle fasterammer, som skolerne skalbevæge sig indenfor. Det erikke hensigtsmæssigt, at de-ne ene fællesskole har så lidtniveaudeling som muligt, ogen anden fællesskole har såmeget niveaudeling sommuligt, sagde hun.Skoleforeningens næstfor-

mand, Udo Jessen, påpege-de, at det netop er en ge-vinst, at give de enkelte sko-ler råderum til at skabe enegen profil, og Skoleforenin-gens formand Per Gildbergtilføjede, at der skal væreplads til individualitet og atde, som gør et godt stykkearbejde, skal have lov til atudvikle deres egen skole.Skoleforeningens direktør,

Anders Molt Ipsen var enig i,at kompetencerne skal liggehos den enkelte skole, lige-som lovgivningen lægger optil. Han havde udarbejdet et

notat til styrelsen, hvori hankonkluderede, at der ikke erblevet ændret ved skole-strukturen, hvilket ville havegjort sagen til et fællesråd-sanliggende. Der er derimod foretaget

ændringer på nogle delom-råder inden for skolearten»fællesskoler«. Derved er dertale om, at Styrelsen har truf-fet nogle beslutninger indenfor de rammer, der er fastsataf både lovgivningen og afFællesrådet. Det er Styrelsen, der har

beslutningskompetencen,når ændringen foretages in-den for rammerne af lovgiv-

ning på området og indenfor den fællesskolestruktur,der er besluttet af Fællesrå-det.

Bred debatSpørgsmålet om niveaude-ling er ligeledes et spørgs-mål, der først og fremmestvedrører klassernes struktursamt udvikling af skolernespædagogiske virksomhed -og dermed også et opgave-område, hvor beslutnings-kompetencen er placeret vedStyrelsen. Styrelsen har efter-følgende - som en pendanttil den offentlige skole - be-sluttet at placere kompeten-cen vedr. differentiering ved

den enkelte fællesskoles sam-arbejdsråd.- Men hvis der skal åbnes

op for denne debat, skal denføres mere bredt. Vi skal ha-ve en grundlæggende dis-kussion i forældrekredsen.Den skal handle om, hvor-dan man laver en god un-dervisningsdifferentiering ogkvalitet i undervisningen,sagde han. Skoleforeningens styrelse

vil på sit første møde i detnye år tage en beslutningom, om emnet undervis-ningsdifferentiering skal læg-ges ud til SkoleforeningensFællesråd.

Styrelsen diskuterer niveaudeling

Pædagogik

Fire heldagsskoler i by-en kommer senest tilnæste skoleår.

FLENSBORG. Planerne om atudvikle alle sydslesvigske fæl-lesskoler til heldagsskolerskrider fremad. Efter planenskal heldagsskoler etablerespå de fire danske fællesskoleri Flensborg senest til startenaf næste skoleår.På sit seneste møde beslut-

tede Skoleforeningens styrel-se, at hele bespisningen forde fire planlagte heldagssko-ler i Flensborg skal overtagesaf en ekstern udbyder. Derskal nu sættes en udliciteringi gang. Skoleforeningens styrelse

lagde på mødet stor vægtpå, at der i udliciteringen bå-de skal tages hensyn til ma-dens kvalitet og pris men og-så til de forhold, maden pro-duceres under, for at forhin-dre for eksempel løndum-ping.- Det må helt klart være

parametre, der har betyd-ning for vores valg af den

udbyder, der skal levere ma-den, sagde styrelsesmedlemNiels Ole Krogh på mødet.

Der skal stilles kravSkoleforeningens direktør,Anders Molt Ipsen påpege-de, at foreningen som den,der udliciterer, netop skalstille nogle krav.- Og når vi så vælger en

udbyder, er vi jo ikke gift forevighed. Vi kan for eksempellave en kontrakt på et år ogsamle erfaringer, sagde han.Lederen af Ungdomskolle-

giets køkken, Klaus Petersen,lederen af Skoleforeningens

Tekniske Afdeling, Dirk Clau-sen og afdelingsleder i denpædagogisk administrativeafdeling, Olaf Runz, havdeforinden undersøgt tre for-skellige muligheder for atklare bespisningen ved hel-dagsskolerne i Flensborg. Dehar set nærmere på mulighe-den for at etablere et nytkøkken i Skoleforeningens re-gi i en nyerhvervet bygning iHanved og en udvidelse afUngdomskollegiets køkken. Udvidelsen af Ungdoms-

kollegiets køkken vil krævegodkendelse og medføre enmindre tilbygning. Til gen-

gæld forbliver køkkenet påUngdomskollegiet og får enbedre udnyttelsesgrad.

På godt og ondt- Ved begge løsninger erSkoleforeningen, på godt ogondt, selv ansvarlig for såvelmadlavning som udlevering.Ved udlicitering er der min-dre indflydelse på maden, tilgengæld er udgifterne bety-deligt lavere, og der vil ikkevære vikarproblemer vedsygdom eller lignende, sag-

de Olaf Runz på styrelsesmø-det.Skoleforeningens styrelse

besluttede derfor i første om-gang at udlicitere bespisnin-gen.Med etableringen af hel-

dagsskoler opfylder Skolefor-eningen krav fra den slesvig-holstenske skolelovgivning.- Vi er forpligtet til at lave

heldagsskoler, men vi må se iøjnene, at mange elever påfællesskolerne har lange sko-leveje. Vi kan ikke regne

med, at heldagsskolen er no-get, alle elever gør brug af.Måske bliver det en betingetsucces, for vi har ikke råd tilat køre eleverne hjem efterheldagsskolen, hvis der pådette tidspunkt ikke kører of-fentlige busser, sagde AndersMolt Ipsen.

SammenhængDet overordnede mål forSkoleforeningens indsats forat etablere heldagsskoler erat skabe sammenhæng i detpædagogiske arbejde mel-lem undervisningen og ele-vernes fritid. Dermed sikreslæring og socialt fællesskab itrygge rammer.Heldagsskolen kendeteg-

nes ved et meningsfuldt ogudfordrende fysisk miljø iskolerne, muligheder fordannelse af sociale fællesska-ber i forskellige sammen-hænge og sammenhængmellem undervisning og fri-tidsaktiviteter. Heldagsskolenskal tilbyde et varmt måltid,og der kan for eksempel til-bydes lektiehjælp i forlæn-gelse af skoletiden, frivilligmusikundervisning, aktivite-ter i samarbejde med lokaleforeninger og fritidshjemme-ne.

SYDSLESVIG. Det danske»Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser« ønsker at ju-stere omregningstabellen foreksamensgennemsnit på A.P. Møller Skolen og Duborg-Skolen. Ministeriet betragter i den-

ne justering en studenterek-samen fra de to danske gym-nasier som udenlandsk på li-ge fod med ansøgere fra envilkårlig tysk delstat. Skoleforeningen har i et

høringssvar gjort opmærk-som på, at Skoleforeningener yderst bekymret over detfremsendte forslag, da detsætter spørgsmålstegn veddet historiske princip omanerkendelsen af de sydsles-vigske eksamener som dan-ske eksamener, og yderligereer i modstrid med målsæt-ningen om chancelighed.

GrundlæggendeforkertSkoleforeningen finder detgrundlæggende forkert, atsydslesvigske ansøgere meden studentereksamen fra ensydslesvigsk skole betragtessom udenlandske på lige fodmed ansøgere fra en vilkårligtysk delstat. I denne forbindelse henvi-

ser Skoleforeningen til, atselv om foreningens skoleropererer inden for den sles-vig-holstenske skolelov, ogsom sådanne er statsligtanerkendte skoler med sam-me rettigheder og pligtersom offentlige skoler, så ad-skiller de sig alligevel fra dis-se på afgørende punkter. Det er for eksempel, at un-

dervisningssprog og -mate-riale er dansk, underviserneer uddannet i Danmark ellerhar opnået kvalifikation til atundervise i den danske gym-

nasieskole, skolerne uddan-ner pædagogikumkandidaterpå lige fod med danskegymnasier og under tilsyn fraBørne- og Undervisningsmi-nisteriet, og skolekulturen erdansk, og eleverne undervi-ses kontinuerligt i to sprog(dansk og tysk) på moders-målsniveau.

SærstatusDen dansk-sydslesvigske stu-dentereksamens særstatusfremgår faktisk af en Bache-loradgangsbekendtgørelsefra i år, som klart ligestilleren studentereksamen fra A.P. Møller Skolen og Duborg-Skolen med en dansk, færøskog grønlandsk gymnasial ek-samen, og som bevidst ikkehenfører disse eksamener tiludenlandske adgangsgiven-de eksamener.Ministeriets forslag ignore-

rer således det kvalitativeaspekt, som kommer til ud-tryk i det kulturelle og sprog-lige tilhørsforhold til Dan-mark, og er derfor i modstridmed den politiske vilje, sombl.a. er manifesteret i Syd-slesvigloven fra 2010. Skoleforeningen har des-

uden indvendinger rettetmod den anvendte metodeder ligger til grunde for ju-steringen af omregningsta-bellen.

Vil mødesSkoleforeningen har nu bedtom et snarligt møde mellemrepræsentanter fra såvel Mi-nisteriet for Forskning, Inno-vation og Videregående Ud-dannelser som Ministeriet forBørn og Undervisning for atopnå en fælles forståelse afmindretallets skoler og deresplacering i den danske ud-dannelsesverden.

Studentereksamen fraSydslesvig er dansk

Afdelingsleder Olaf Runz gennemgik heldagsskoleplanerne.

HARRESLEV. I starten affebruar starter et heldags-skole tilbud på HarreslevDanske Skole. Dansk Skoleforening for

Sydslesvig og Sydslesvigsdanske Ungdomsforenin-ger (SdU) har udarbejdeten kooperationsarbejdemellem skolen og detdanske fritidshjem i Har-reslev. Aftalen skal under-skrives snarest muligt.Heldagsskoletilbuddet

gælder alle danske skolee-lever med bopæl i Harres-lev kommune. Det vil sigeeleverne fra 5. og 6. klas-se på Harreslev DanskeSkole og alle elever fra 7.til 10. klasse, som besøgerfællesskoler i Flensborg.Mens Skoleforeningensidder med det overord-nede ansvar, er det SdUsfritidshjem, som står forheldagsskoletilbuddet.

Startskuddet iHarreslev er 1. februar

Skoleforeningens styrelse havde igen niveaudelingen på dagsordenen.

Åse Jørgensen præsenterede sine argumenter.

FOTOS: DANIEL DÜRKOP

Kararkterer

Skoleforeningen har bedt om et møde med Ud-dannelses- og Undervisningsminiseriet i Dan-mark for at tale om de to sydslesvigske gymna-siers placering i den danske uddannelsesverden.


Læk Danske Børnehave.

Kobbermølle Børnehave.

Fem danske børnehaver i Slesvig og o

Kobbermølle Danske Skole.

Sønder Brarup Danske Børnehave.

Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg

Skovgade Børnehave i Flensborg.

Jes Kruse-Skolen i Egernførde.

Medelby Danske Skole.

Luciapiger fra Cornelius Hansen-Skolen.

Tegning fra 6. klasse på Hanved Danske Skole.

SYDSLESVIG. Det har juletrigtig meget i skolerne ogdaginstitutionerne i Sydsles-vig i de seneste uger medæblerskiver, boller, småkagersamt børnegløgg og kaffe tilbørn, deres forældre og deansatte.

Der blev produceret jule-pynt, sunget sange, indøvetjuleteater. Luciapiger og -drenge vandrede på skolerog i børnehaver. Der var ad-ventshygge i for eksempel

Sønder Brarup eller Medelby.På Før var der julevandring,mens nisserne i Satrup måtterydde deres plads til fordelfor Pinocchio.

I Læk fik sneenglene besøgaf julemanden, og mens nis-serne fejrede i Egernførde,legede børnene på Ejdersko-len med deres stemmer.

Skoleforeningen ønsker al-le børn, forældre, ansatte ogvenner en rigtig god jul oget godt nytår.

Juletid i Sydslesvig

FLENSBORG. Det lille tea-ter i Flensborg har for ti-den et godt teatertilbud tilde lidt ældre skoleeleverfra 13 år og opefter. Det eren aldersgruppe, hvor derer længere mellem godeteatertilbud. Stykket hed-der »Teenagerlove« og vi-ser virkeligheden bag destore talentshows:Stykket handler om san-geren Billy Jack, der er enrå og talentfuld knægt frabetonkvarterets ghetto.Som 14 årig mødte hansin kæreste Maggi i cykel-kælderen under syvendeopgang. Efter sejren i detstore X-faktor show er hanblevet en lysende gigant

på showstjernehimlen,hjulpet af sangskriverenTommy. Som 20- årig fårBilly karriereproblemer.Nye stjerner bliver opfun-det og truer med at indta-ge Billys plads. Også Tom-my truer Billy gennem enalliance med milliardærenSmith og hans datter Vivi. »Teenagerlove«er et nå-desløst drama om kærlig-hed og magt, troskab ogsvig, fortalt i et dramatiskungdomssprog med skrap-pe replikker, swingendeRAP lidenskabelige sange.Må Billy ofre sin elskedeMaggi for at overleve påtoppen?»Teenagerlove« af Ernst

Bruun Olsen og Finn Save-ry fejrer 50-årsdag i år. Un-der professionel instruktionaf Niels Damkjær har detlille teater Flensborg nuopsat teater musicalen påderes scene i Hjemmet. Forestillingerne er den10. januar, 12. januar, 15.januar, 17. januar og forsidste gang på Hjemmetden 19.januar. Tirsdag ogtorsdag kl. 19:00. Lørdagog søndag kl. 16:00.Billetter fåes telefoniskunder 0461-144080, via e-mail: [email protected] ellerved aftenkassen på teate-ret. Mere information underwww.detlilleteater.de.

Teater for teenagere

Snefri

Myndighederne haren fast procedure forskolelukningen pågrund af vintervejr.

SYDSLESVIG. I sidste ende erdet altid forældrene, der af-gør, om vejrforholdene lokalter så dårlige, at barnet skalblive hjemme eller hentestidligere fra skolen eller bør-nehaven. Men der er selvfølgelig og-så tilfælde, hvor vejrforhol-dene i hele regionen er sådårlige, at skoler og børne-haver bliver lukket. I det til-fælde kan forældrene infor-

mere sig gennem radio ellerringe til delstatens vinter-hotline på telefon08001827271. Informationer finder manogså på delstatens hjemme-side www.schleswig-hol-stein.de og trafikselskaberbeshjemmesider.Det afgørende for, om derbesluttes skolelukning, erskoleelevernes og børneha-vebørnenes sikkerhed påskolevejen. Er vejene dårligtryddet, lukkes skolerne. Detgælder normalt for alle sko-ler indenfor et amt, selvomvejrforholdene ikke er ligedårlige alle steder. Årsagen er, at afgørelsenom at institutionerne lukkes,træffes så sent som muligt iløbet af natten og morge-

nen, at der ikke er tid til atvurdere situationen for denenkelte skole. En undtagelseer de nordfrisiske øer og hal-liger. Her afgøres det lokalt,om skoler og børnehaverlukkes.Men selv om forældreneikke har fået informationenom, at skolen er lukket, skalde ikke være bange for, atderes børn står foran lukkededøre, når de møder op. Sko-lerne er forpligtet til at haveen nødbemanding klar, dertager sig af eleverne.I tilfælde af, at vejrforhol-dene forværrer sig i under-visningstiden, er det op tilskolelederen, at stoppe un-dervisningen. Eleverne mådog kun sendes hjem, hvisderes skolevej er sikret.

Sikkerhed på skolevejen er det mest vigtige

127 af verdens bedste børnebogsillustrationer kommer til Flensborg Bibliotek.

Udstilling

Sydslesvigske skole-klasser skal sende enkreativ ansøgning.

SYDSLESVIG. Fra den 5.marts til og med den 15.april 2013 vises udstillingenBibiana med 127 af verdensbedste børnebogsillustratio-ner på Flensborg Bibliotek. I forbindelse med udstillin-gen vil der i ugerne op til på-skeferien blive tilbudt følgen-de workshops: Onsdag den6 og torsdag den 7. marts:fire illustratorworkshops (2pr. dag) med Cato Thau-Jen-sen for elever på 3. klassetrinMandag den 11. og tirs-dag den 12. marts: to skrive-værksteder (ét pr. dag) medIda Marie Rendtorff og Dani-el Zimakoff for elever på 6.klassetrin

Tirsdag den 19. marts: énbeatbox- og én lommefilm-workshop med beatboxerChapper/Martin Brenner fralommefilm for elever på 8.Klassetrin. Onsdag den 20. og tors-dag den 21. marts: to skrive-værksteder (ét pr. dag) medJesper Wung-Sung for eleveri 11. årgang (ét hold fra Du-borg Skolen og ét hold fra A.P. Møller Skolen)Mandag den 25. til ons-dag den 27. marts: en for-tælleworkshop for to klassermed Hans Laurens fra »Gi´en historie« for elever på 4.klassetrin

Plads til ni klasserArrangørerne Anni Sønder-gaard fra Dansk Centralbib-liotek og Gabriele Fischer-Kosmol fra Center for Under-visningsmidler opfordrer deklasser, der er interesseret i atdeltage i en af workshopper-ne til at sende en kreativ an-

søgning.- Da der kun er plads til niklasser i alt i de forskelligeworkshops, er det megetvigtigt, at vi ud fra ansøgnin-gerne kan se, at eleverne vir-kelig brænder for at deltage inetop denne workshop, si-ger Gabriele Fischer Kosmol. Ansøgningerne skal skrives,tegnes m.m. af eleverne selv.Deadline for indsendelse afansøgninger er fredag den25. januar kl. 12.- Selve udstillingen er selv-følgelig åben for alle, og dervil være guidede ture, somklasserne kan melde sig til,siger Gabrile Fischer Kosmolog tilføjer: Bibiana i Sydsles-vig kan kun realiseres, fordidet er et samarbejde mellemSydslesvigs kulturelle institu-tioner, foreninger og ildsjæ-le. Og fordi vi har været såheldige at blive understøttetaf diverse fonde.

Bibiana klar med workshops


omegn på A.P. Møller Skolen.

Ejderskolen i Rendsborg.

Julevandring på Før.

Askfelt Danske Skole.

g.

Ejderskolens Børnehave i Rendsborg.

Satrup Danske Skole.




Uddannelse

Lærerstuderende fraÅrhus kører hjem medgode oplevelser ogkendskab til to min-dretal.

BREDSTED. Camilla Kristian-sen og Lisbeth LysgaardPaulsen har netop afslutteten praktikperiode på seksuger på Bredsted DanskeSkole. De to 3. års studeren-de kommer fra UniversityCollege i Århus, som alleredei en årrække har sendt stude-rende til Sydslesvig.- Vi synes, at det var en

spændende ide at komme tilSydslesvig. Den ene megetnærliggende grund er, at vibegge to har tysk som linie-fag. Samtidig underviser viogså i matematik. I Bredstedhar vi nu fået mulighed fortil at undervise tysk på tyskog matematik på dansk, si-ger de to. Hverken Kamilla,som er 25 år gammel og Lis-beth, som er 24 år, havdenoget særligt kendskab tilmindretallet og Sydslesviginden de kom herned. Mende kører hjem med et megetpositivt indtryk af mindretal-let, og ikke mindst skolen iBredsted.- Der er et rigtig godt fæl-

lesskab her på skolen. Lærer-ne er næsten som en lille fa-milie. De andre gange, vi harværet praktik, har det væretpå meget store skoler. Dervar vi studerende næstenkun for os selv. I Bredsted

har vi følt, at vi var en del aflærergruppen. Vi blev spurgtom vores mening og deltogpå lige fod i de samtaler, derhar været på lærerværelset,siger Camilla Kristensen.

En udfordringUndervisningen på en danskskole i Sydslesvig har væreten udfordring. - Eleverne er selvfølgelig al-

le sammen dygtige til tysk.Det betyder, at undervisnin-gen foregår på en helt an-den måde end på en danskskole i Danmark, er de tostuderende enige i.At det tyske sprog også fyl-

der en del i pauserne eller tilarrangementerne i mindre-tallet, var noget, de to kvin-der først skulle lære at forstå.- Vi troede lidt, at der blev

talt dansk alle steder, mendet bliver der ikke. Så fik vilært, at der faktisk er to min-dretal, det danske og det fri-siske, som sender deres børni den danske skole. Samtidiger det vilkårene i mindretal-let, at flertalssproget, altsåtysk, fylder meget i hverda-gen, siger de.Ellers føler de to studeren-

de egentlig ikke, at undervis-ningen i Sydslesvig er megetanderledes end den er i Dan-mark.- Undervisningen ligger

tæt op ad undervisningen iDanmark. Den store forskeler karaktergivningen. Denfinder sted på et meget tidli-gere tidspunkt end i Dan-mark, og det fører selvfølge-lig til, at lærerne i Sydslesviger mere presset, fortæller de.

»Et rigtig godt fællesskab«

Bøger

Drenge stemte på de-res favoritnoveller.

KØBENHAVN. Drengelittera-turprisen på i alt 40.000 kro-ner for noveller gik i år til no-veller, som tænder drenge-nes læselyst. I løbet af november har

drenge fra 4.-7. klasse kun-net stemme online på, hvil-ken historie, de syntes varbedst. To noveller har fået nøjag-

tig lige mange stemmer, og1. og 2.-prisen deles derformellem to forfattere:1. og 2. priserne på hver

17.500 kr. gik til Maria Kjær-Madsen for novellen »Youtu-be.com« og Anika Eibe fornovellen »Colosseum« 3. pri-sen på 5.000 kr. gik til Kri-stoffer J. Andersen med no-vellen »Ninja« Formålet med konkurren-

cen er at få flere forfattere tilat skrive tekster, der tagerudgangspunkt i drengenesunivers og på den måde sti-mulere og styrke drengeneslyst til at læse. Om novellenYoutube.com sagde juryen:

»Så er der høj-oktan drenge-røvsaction i et sprog, derrammer sømmet på hove-det, og presser de views-hungrende jackass-knægteud, hvor isen ikke længerekan bære.«Om Colosseum sagde jury-

en: »Kampen og optakten tilden er beskrevet meget in-tenst og sansemættet. Manlugter og får sand i øjnenemed hovedpersonen. Histori-ske fortællinger kan godt vir-ke for fremmede for mål-gruppen, men den her haraction og heltedåd. Der bli-ver ikke holdt igen på hver-ken blod eller følelser. En mi-ni-fantasy-opera!«Konkurrencen har været

åben for alle, og bidrageneskulle maksimalt være på1500 ord. De fem finaletek-ster er blevet læst og be-dømt på børnebibliotekernesfælles hjemmeside www.pal-lesgavebod.dk. Fra d. 1.-31.oktober har drenge kun-net stemme på deres favoritnovelle. Drengelitteraturpri-sen er indstiftet af Ministerietfor Børn og Undervisning ogKulturministeriet, og det er iår anden gang, prisen udde-les.

De bedste drengenoveller

Camilla Kristiansen og Lisbeth Lysgaard Paulsen har været gladfor at undervise på Bredsted Danske Skole.

Ligestilling

FDPs gruppe i Landdagen harønsket at uddybe overfor Fo-kus, hvorfor partiet sætter uli-gebehandlingen på dagsordenigen.

KIEL. - En konsolidering af landets bud-get er forudsætning for at staten fortsathar mulighed for at handle. Der er enbred enighed blandt alle partier om, atalle grupper i samfundet skal inddrages.Nedskæringerne hos de danske skolerligger således inden for rammerne af degenerelle besparelser i forbindelse medkonsolideringen af budgettet, og er – li-gesom alle besparelser inden for ud-dannelses- og kulturområdet – finans-politisk motiveret og skyldes den kata-strofale finansielle situation.Det siger FDPs uddannelsepolitiske

ordfører i landdagen i Kiel, Anita Klahn.- Desuden mener vi i FDP, at Slesvig-

Holsten ikke kan bære hele tilskuddetalene. Derfor halter den ofte citeredesammenligning af tilskuddene fra for-bundslandet Slesvig-Holsten og dendanske stat. Delstaten har på grund afforbundsrepublikkens føderale struktur,ikke de samme skattemidler til rådighedsom Danmark. Derfor har FDP sørgetfor, at forbundsregeringen støtterDansk Skoleforening med 3,5 mio. euroi 2011 og 2012. Vi mener, at alle statsli-ge niveauer er ansvarlige for at yde et

bidrag til at fremme det vigtige mindre-talsområde. Desværre har den siddendedelstatsregering set bort fra at aflastelandets budget med forbundsmidlerne.Med hensyn til delstatens finansielle si-tuation er det en stor fejl, siger AnitaKlahn. Hun nævner dog ikke, atCDU/CSU/FDP-regeringen i Berlin alle-rede har slået fast, at de tilskud, Skole-foreningen fik i 2011 og 2012 ikke villekomme på tale i 2013.

Symbolsk ligestillingAnita Klahn fortsætter, at FPD har for-ståelse for, at der kræves en symbolsk li-gestilling med henblik på det procentu-elle tilskud, vigtigt er dog - for at sigedet med forhenværende forbundskans-ler Kohls ord - hvad der i sidste ende

kommer ud af det. Dette gælder selv-følgelig især økonomien. Det er enkendsgerning, at Dansk Skoleforening i2012 har modtaget ca. 2,2 mio. euromere i tilskud end i 2010 - og det påtrods af et mindre elevtal.Denne argumentation kan Skolefor-

eningens formand, Per Gildberg ikkefølge.- Tilskuddet til de danske skoleelever

er koblet til det, deres tyske kammera-ter får. Stigningen skyldes altså, at del-staten har forhøjet tilskudssatserne tilalle skoleelever, siger han.

Beklageligt men nødvendigtFDPs uddannelsespolitikere mener ikke,at man i FDP tager afstand fra den hid-tidige mindretalspolitik. - Det er kun tilskuddenes højde, der

skal tilpasses den dramatiske økonomi-ske situation i Slesvig-Holsten, såledesat kommende generationer ikke sidderpå en enorm gældsbyrde. Konsolide-ringstiltagene hos de danske skoler er,ligesom nedskæringerne ved f.eks. lan-dets understøttelse til blinde, et bekla-geligt men nødvendigt tiltag for at sikrelandets finansielle situation. Mindretals-politik har for de liberale altid været ogvil altid være mere end kun finansiel un-derstøttelse. Det handler om anerken-delse og normalitet, om beskyttelse afden kulturelle mangfoldighed, om sam-eksistens og gensidig forståelse. Dethandler om at det nationale ikke længe-re må danne et konfliktgrundlag i poli-tikken. Alt dette sætter vi ikke spørgs-målstegn ved.

FDP vil fortsat spare på mindretallet

FDP-politikeren Anita Klahn.

De unge forskere var rigtig meget optaget af fuglelivet i Vadehavet.

Natur

Eleverne på den dan-ske skole i Frederiks-stad bor i en verdens-naturarv. Skolen harderfor en særlig for-pligtelse til at lærebørnene om den unik-ke natur.

FREDERIKSSTAD. Eleverne påHans Helgesen-Skolen i Fre-deriksstad har været igen-nem et længere forløb, hvorde har beskæftiget sig medVadehavets fugle. Det er det

såkaldte »Vandreværksted«,et projektforløb, udarbejdetaf Nationalparken Vadeha-vet.

ForpligtigelseSkolelærer Sybilla Nietschhar været skolens tovholder iprojektet og har undervistsamtlige skolens klasser iprojektet, hvor børnene harforsket, lært, undersøgt ogværet kreative.- Derigennem har de lært

utroligt meget om de fugle,som lever lige her, hvor ogsåbørnene bor, siger Sybilla Ni-etsch. Hun mener, at skolenhar en ekstra forpligtigelse tilat lære eleverne om den na-tur, der omgiver dem. Især,

fordi man praktisk talt lever ien verdensnaturarv med ethelt specielt dyreliv.Vandreværkstedet er byg-

get op således, at børn, af-hængig af deres aldersgrup-pe og ved at vælge forskelli-ge opgaver, selv kan vælge,hvor meget og på hvilkenmåde de lærer om de enkel-te fugle. Der males og teg-nes, arbejdes med mikro-skop, læses i opslagsværkereller iagttages på de mangeudstoppede fugle i den ud-stilling der følger med van-dreværkstedet. Vandreværk-stedet er skruet sådan sam-men, at man både kan arbej-de alene og i grupper.Børnene får lov til at un-

dersøge fuglenes fjer ogknogler. De skal derefter be-svare bestemte spørgsmål ogløse opgaver. Samt kan af-prøve deres kreative evner,når de laver modeller af fug-lene.

Til at tage fat i- Det er et projekt, hvor mankan tage fat i det man lærer,siger Sybilla Nietsch.Samtidig med at lære fug-

lenes tyske navne lærer ele-verne også de danske navne.Forvaltningen i Nationalpar-ken Vadehavet har således al-lerede spurgt, om skolen ikkekan hjælpe med at oversættevandreværkstedet til dansk.

Verdensarven på timeplanen

FOTO: ARKIV

Afsked

Skoleleder Inga Pfings-ten er stoppet på Tre-ne-Skolen i Tarp. Ele-ver, kolleger og foræl-dre gav henne en tåre-fyldt afsked.

TARP. Efter næsten 20 år påTrene-Skolen i Tarp havdeskoleleder Inger Pfingstenforleden sin sidste skoledag.Og det var en helt specieldag, både for hende og ele-verne på skolen.

- Klokken 6.40 her til mor-gen stod der nogle menne-sker ud foran mit vindue ogsang, fortæller Inger Pfings-ten med et smil på læben,da der blev holdt en afskeds-reception for hende. - Så blev jeg kørt i skole og

fejret af eleverne i to timer.Vi afsluttede skoledagenmed at køre i legelandetFunpark i Hanved med heleskolen, sagde hun.

Alle sagde farvelEftermiddagens receptionfandt sted i skolens idrætshali Frørup. Den var fyldt til bri-stepunktet, for også forældre

og kolleger ville sige ordent-ligt farvel til Inger. Receptio-nen begyndte med, at heleforsamlingen sang »Livstræ-et«. Det er ikke kun en af In-ger Pfingstens yndlingssan-ge, men også lidt »hele sko-lens sang«. Inga sad i en storlænestol i centrum lige foranscenen, hvor eleverne sangsange og spillede musik forderes afgående skoleleder.Og der trillede mere end entåre på Ingas kinder.Lærer på Trene-Skolen, Sii-

ne Hoop, tog så ordet påvegne af de ansatte på sko-len: - Inger, du har altid haft en

åben dør for dine elever. Ditpædagogiske koncept var, atde alle skulle have en mulig-hed for at lege i livstræetskrone. Men nu er det dig,der skal have mere tid til atkunne lege deroppe, sagdehun.Inga Pfingstens efterfølger

som skoleleder er alleredestartet på skolen i Tarp. Deter Georg Thomsen, somkommer fra en stilling påHusby Danske Skole. Her harhan allerede prøvet at værekonstitueret skoleleder, såhan har erfaring med at ledeen skole.


FLENSBORG. En treårig om-bygning af Jens Jessen-Sko-len i Flensborg er ved at væ-re afsluttet. I sidste uge blev det kunst-

værk afsløret, som skal væreden ombyggede skoles vare-tegn og vogte over dem, derhar deres daglige gang påstedet. Kunstværket er en ugle,

støbt i bronze, som sidder påen sokkel af flettede grene,som ligeledes er støbt i bron-ze.Skulpturen er blevet frem-

stillet af billedhuggeren Olaf

Manske Andersen fra Hvalsøpå Sjælland. Den 55årigeOlaf Manske Andersen stam-mer oprindelig fra Sild, oghar taget studentereksamenpå Duborg-Skolen.

Høj kvalitet- Det er dejligt, at vi kan fåkunst af så høj kvalitet af vo-res egne i mindretallet, sag-de skolekonsulent LisbetMikkelsen Buhl under skulp-turens afsløring i Jens Jessen-Skolens skolegård.Pengene til kunstværket

kommer fra delstaten og er

en del af det offentlige byg-getilskud.- Når det offentlige giver

tilskud til byggeprojekter, bli-ver en del af tilskuddet øre-mærket til kunst. Dermedønsker delstaten at fremmekunst, der er frit tilgængeligtfor borgere, forklarer LisbetMikkelsen Buhl.Til kunstprojektet på Jens

Jessen Skolen har der fundeten udlicitering sted, hvor trekunstnere fik lov til at kom-me med forslag. Olaf Man-

ske Andersens vinderforslagblev så ført ud i virkelighe-den.- Jeg er rigtig glad for at

kunne bidrage med minkunst til en skole i Sydslesvig.Det er jo her, jeg kommerfra, og man må sige, at I harfået meget kunst for penge-ne, sagde Olaf Manske An-dersen med et smil.Alle skolens elever og de

ansatte fejrede uglens afslø-ring med en lille fest i sidsteuge, og kunstværket og

kunstneren fik en bragendebifald.- Lad os hjælpe hinanden

med at passe godt på uglen,opfordrede skoleleder Kar-sten Jonassen eleverne.Olaf Manske Andersen er

ikke bange for, at der skalske uglen noget. Den ernemlig lavet til, at folk skalkunne røre ved den.- Vi har faktisk stået med

fem voksne mænd på soklen,så den kan holde til noget,siger han.

Uglen vogterover skolen

Olaf Manske Andersen og uglen.

Jens Jessen Skolens elever og ansatte samlet rundt omkring skolens vartegn.

Tid til at sidde i livstræets krone...og Georg Thomsen træder til.

Pensionering

Sven og Margit Jo-hannsen har været iLæk i en tid med me-get forandring.

LÆK. Også på Læk DanskeSkole har der været et leder-skift. Efter mere end 20 årsagde skoleleder Sven Jo-hannsen farvel til eleverneog kolleger på fællesskolen.Det samme gør hans koneog skolesekretær, Margit. Dehar været ansat i en tid, hvorskolen i Læk udviklede sig fraat være en lille skole til atvære fællesskole for hele detnordvestlige Sydslesvig. Detvar en opgave, de begge på-tog sig med alvor, men Sven

lagde dog heller aldrig skjulpå, at han en smule savnededen tid, hvor der ikke varnæsten 300 elever på skolen.Sven Johannsen fik en be-

vægende sidste skoledag afkollegerne, lærerene og for-ældrene samt børnehavensbørn. Der var både flagespa-lier i skolegården og fællesmorgenmad. Fest i idræts-hallen med dans, skolen-band, sange musik. En tyde-ligt rørt skoleleder overvære-de det hele fra en grøn sofa,der i dagens anledning varblevet stillet op i skolensidrætshal. Margits sidste ar-bejdsdag er i dagNy skoleleder er Per Søren-

sen, som kommer fra en stil-ling som skoleleder i Nyborgpå Fyn.

Farvel efter bevægede årInger Pfingsten tager afsked...

STORE VI. Inga Thamsen erny skoleleder på Store Vidanske Skole. Hun efterfølger Peter Lyng-

gaard Jakobsen, som gik påpension i sidste måned. Med Inga Thamsen får

skolen så at sige en intern

løsning, da Inga indtil sinforfremmelse har været vice-skoleinspektør på Store ViDanske Skole. Hun kenderaltså skolen ud og ind. Inga Thamsen er 38 år, gift

og har to børn.

Inga rykker ind i på kontoret

Kunst

Uglen er Jens Jessen-Skolens varetegn. Nu harde fået en statue støbt i bronze placeret i skole-gården.

I har fåetmegetkunst forpengene

Olaf ManskeAndersen

”

Per Sørensen er ny skoleleder på fællesskolen i Læk.

FOTOS: THOMAS WILTRUP

FOTO: ARKIV FOTO: ARKIVFOTO: DANIEL DÜRKOP




FOTO: ARKIV

Tatort-kommisærerne Borowski og Brandt efterforsker i næste måned på A. P. Møller Skolen.

SLESVIG. A. P. Møller-Skolenbliver kulissen for et grusomtmord på en skoleleder. Mensskolens Lucia-piger optræ-der, stikker en ukendt ild tilham. På tv hedder skolen ikke A.

P. Møller Skolen, men den erogså i fiktionen en danskmindretalsskole.Skoledirektør Jørgen Kühl

havde ingen indvendinger,

da forespørgelsen kom fraNDR.- Det var ikke første gang,

at NDR havde spurgt, om demåtte bruge skolen til film-optagelser, men dengangsagde vi nej tak, da der vartale om en flerårig kontrakt.

Julepynt i januarOptagelserne for Tatort-af-snittet skulle egentlig allere-

de have fundet sted i decem-ber, men er nu skubbet tilmidten af januar, siger Jør-gen Kühl. Optagelserne kommer hel-

ler ikke til at forstyrre under-visningen. De finder stedudenfor skoletid.Den nyeste Tatort-krimi fra

Kiel forventes at blive sendtomkring jul i 2013.

A. P. Møller Skolenbliver til »Tatort«Filmoptagelser

Om få uger starter optagelserne til en ny krimi i Tatort-rækken. Dennegang efterforsker Kiel-kommissærerne Borowski og Brandt et mord på endansk skoleleder i Sydslesvig.

Eleverne lavede også et videoprojekt omkring mobning.

Samvær

Skoleeleverne på JensJessen-Skolen har i etårgangsprojekt be-skæftiget sig med cy-bermobning.

FLENSBORG. Siden sommer-ferien har de to 8. klasser påJens Jessen-Skolen arbejdetmed mobning som et fællesprojekt i tyskundervisningen.Et af hovedemnerne var cy-bermobning, det vil sigemobning via de nye medier. Cybermobning er ikke et

ukendt fænomen for elever-ne i de to klasser. Nogle afdem har for eksempel følt sigmobbet på Facebook. Derforhar de i fællesskab udarbej-det nogle retningslinier for,hvordan man forhindrermobning, og hvordan man

skal reagere på den.- Cybermobning er noget

andet end mobning, der fin-der sted ansigt til ansigt.Den er mere anonym, fordiman kan gemme sig bagskærmen, siger eleverne.

OpmærksomhedIgennem projektet er de un-ge blevet mere opmærksom-me på, hvad mobning er, oghvilken forskel der er mellemmobning og drilleri. - Vi har snakket meget om

mobning og cybermobning.Vi har læst en bog og setnogle dokumentarudsendel-ser om emnet. Men hvisman sammenligner de tilfæl-de af mobning fra dokumen-tarudsendelsen med det, dersker på vores egne skole, fø-ler vi ikke, at mobning er etstort problem her, siger ele-verne.Projektet har også været

med til at få eleverne tætterepå hinanden.- Vi har fået et bedre sam-

menhold i årgangen, sigerde unge.Deres tysklærer Kristina Su-

katus er meget tilfreds medprojektet. - Jeg synes, at de har fået

rigtigt meget ud af det, sigerhun.Som afslutning på projek-

tet har eleverne med hjælpfra Bjarne Truelsen fra DerOffene Kanal i Flensborg la-vet en lille film om mobning.Projektet fik sin afslutningden 2. december, som erSlesvig-Holstens officielle an-ti-mobbe-dag. Her lod ele-verne på Jens Jessen-Skolen200 balloner stige i luften,for at markere at mobning ervold. De to 8. klasser har og-så deltaget i en plakatkon-kurrence med emnet »cyber-mobning er vold«.

»Cybermobning er vold«

Nye Medier

Cybermobning er ofteusynlig for de voksne.Samtidig kan den fore-gå på alle tider af døg-net og ind i privatlivet.

SYDSLESVIG. Cybermobninger ikke et helt nyt fænomen.Og det er meget ofte skolee-lever, der lider under denneform for mobning. Derfor erdet vigtigt, at elever og lære-re tager emnet op i undervis-ningen. Socialrådgiver vedDansk Sundhedstjeneste, An-ders Kring, var med til detseneste skoleledermøde iDansk Skoleforening for atgive lederne en introduktiontil emnet.- Hvis man skal definere

mobning, synes jeg, at derer to ganske udmærkede de-finitioner. Den ene er, at»mobning er en gruppes sy-stematiske forfølgelse ellerudelukkelse af en enkelt per-son, på et sted hvor denneperson er ‘tvunget’ til at op-holde sig« og den anden er,at »mobning er når den fæl-les sociale og uformelle or-den, udvikles til systematiskeudstødelsesmønstre«, sigerAnders Kring.

Et gruppefænomenMobning er altså for det me-ste et gruppefænomen. Dethar et mønster der gentagersig over tid (systematik). - Det er vigtigt at forstå, at

ikke alle negative handlingerer mobning. En domineren-de adfærd er for eksempel ik-ke i sig selv mobning. Roller ileg som konger og dronnin-

ger, tjenestefolk og hund erikke i sig selv mobning.Hårdt sprog er ikke i sig selvmobning. Det samme gæl-der for enkle episoder medubehagelige oplevelser somverbale angreb og fysisk ag-gression eller drilleri. At dril-le, synes de fleste børn ogvoksne er sjovt. Konflikt er ik-ke i sig selv mobning, sigerAnders Kring.For at kunne vurdere, om

der er tale om mobning, kandet hjælpe at kigge på adfæ-rens konsekvenser. Hvismønstret får lov at udviklesig uden indblanding, vil defleste elever over tid opleveadfærden som naturlig. Detmedfører en mærkbar man-gel på medlidenhed. Medfø-lelse og indlevelses pacifice-res, og empatien daler. Dersker et etisk skred. Hos ofretfører mobning til et mindreselvværd og mangel på selv-tillid. Der opstår psykiske ogfysiske lidelser.Når der er tale om cyber-

mobning, er der nogle fun-damentale forskelle. Der erså at sige nogle markante di-gitale kendetegn, som kanændre mobbemønstret. Menogså i den digitale verdengælder, ikke alle negativehandlinger er mobning. Dertales om cybermobning, nåren gruppe systematisk forføl-ger eller udelukker af en per-son i en formel-social sam-menhæng, der kommer tiludtryk i den digitale kommu-nikation.Andre negative udtryksfor-

mer kan være en konflikt, alt-så en uoverensstemmelsemellem to personer, eller togrupper, der kommer til ud-tryk i den digitale kommuni-

kation. Der kan også væretale om chikane, en sårende,intimiderende handling fraen person til en anden uden-for eller i online bekendtska-ber.- Ved cybermobnning er

der en afstand mellem afsen-der og modtager. Samtidiger der på grund af internet-tets muligheder en øget ac-celeration og mulighed foroffentliggørelse, siger AndersKring.

Døgner rundt- Cybermobning foregår påalle tider af døgnet og i pri-vatlivet. Rum, som førhenvar private og sikre, kan nunåes af en cybermobber.Mobningen kan nå et stortpublikum på meget kort tid.Det er svært at kontrollereelektronisk cirkulerede beske-der. Derfor bliver omfangetog konsekvensen ofte størreend ved gammeldags mob-ning. De personer, sommobber, kan nogle gangeforblive anonyme. Mobberener måske aldrig i sammerum, som sit offer, siger An-ders Kring.Ved cybermobning spiller

alder og størrelse af mobbe-ren og offeret ingen rolle.Cybermobning kan gå påtværs af alder, grupper ogøvrige tilhørsforhold. Lærerekan ofte også være ofre. Des-uden er cybermobning ofteusynlig for de voksne. Børne-ne siger det nemlig ikke tilderes forældre, når de blivermobbet med sms eller foreksempel på Facebook, fordide unge er bange, at foræl-drene så tager mobiltelefo-nen eller computeren fradem.

Mobning får en helt ny dimension


cybermobning fokus - skoleforeningen · tre perspektiver bogen er struktureret om-kring disse tre...

Documents