Castros mand i

KøbenhavnCopyright © Bent Blüdnikow 2014Denne udgave © Berlingske Media

Forlag 2014ePub produktion: Berlingske Media

ISBN: 978-87-997421-0-31. udgave

•Kopiering fra denne bog er ikke

tilladt.Enhver udnyttelse uden forlagets

skriftlige tilladelse er forbudtifølge gældende lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte uddrag tilbrug i anmeldelser.

•Såfremt der findes fejl i denne

udgivelse,kontakt da venligst:

forlag@berlingskemedia.dk•

Berlingske Media - Pilestræde 34DK-1147 København K -

berlingskemedia.dk•

Forsidefoto: Claudia Daut /Reuters- Øvrige fotos: Scanpix

PrologDen 1. april 1977 blev en ungmexicaner ved navn Jaime OkusonoMartinez arresteret i København.PET mistænkte ham for spionage tilfordel for Fidel Castros Cuba. Hanfærdedes i det venstreorienteredekøbenhavnermiljø og boede i etkollektiv i Bagsværd. Anholdelsenog truslen om udvisning skabte etramaskrig. Der blev samlet 24.000underskrifter ind modbehandlingen af Jaime OkusonoMartinez. Der blev afholdtprotestdemonstrationer medtusindvis af mennesker. Der blev

indspillet en plade, hvor TroelsTrier, Arne Würgler, Niels Skousenog halvdelen af musikbranchensang og spillede. VenstrefløjsteatretSolvognen opførte et stykke omJaimes skæbne. I Information førteman kampagne for mexicaneren,hvor den unge journalist PeterWivel skrev skarpe indlæg til fordelfor Jaime, og journalisten Jan Stageblev sat på sagen. Forfatteren ogKGB-agenten Jan Guillou kom tilKøbenhavn og talte hans sag.Suzanne Brøgger skrev etprotestbrev, og Johannes Møllehavedigtede mod justitsministeren ogsocialdemokraten Orla Møller, der

havde beordret mexicaneren udvist.Hele byens venstrefløj og mangeborgerlige var på den anden ende,og da Jaime blev udvist, blev etregulært stormløb mod Orla Møllersat i scene, hvilket medførte, at hangik af.

Med unik adgang til PETs ogJustitsministeriets arkiver kanjournalist og historiker BentBlüdnikow nu fortælle historien ogafdække sagen om Jaime.

PET og politiet samt den danskeregering var overbevist om, atJaime Okusono Martinez varudsendt af Fidel Castro for at skabeet terror- og spionnetværk, der

skulle hjælpe europæisketerrorister med at underminere devesteuropæiske demokratier.Venstrefløjens opstandelse ogkampagne baserede sig på, hvad deri dag er svært at se som andet endnaivitet, men den havde den effekt,at udlændinges retsforhold blevtaget op, og gennem en kommissionledte det til den liberaleudlændingelov fra 1983, som varstarten på de senere årtiers debatom danskhed og udlændinge.

Det hele begyndte med en sag omen mexicaner i København.

Oversigt over Cuba-Danmarkforbindelsen.

1. En mexicaner iKøbenhavnJaime Okusono Martinez var encharmerende mand medkvindetække. Hans mexicansk-japanske ansigtstræk gav ham eteksotisk udseende, og hans ansigtlyste ofte op i et drenget smil. Hanvar en lysende begavelse, der taltespansk, engelsk, tysk, japansk ogtillige dansk. Han tilpassede sighurtigt livet i København, da hankom hertil i 1970.

Ifølge Gladsaxe Politis rapporterblev Jaime født i 1944 i et

slumkvarter i udkanten afmillionbyen Monterey. En by kendtfor narkotikahandel og bandemord.Hans bedsteforældre var påmoderens side kommet dertil fraJapan omkring århundredeskiftetog havde arbejdet hårdt for at givederes børn en rimelig opvækst.Hans far var skrædder ogmexicaner, og det var lykkedes forham at forsørge familien, og ingenaf dens medlemmer var inddraget iegnens kriminelle aktiviteter. En afJaimes brødre, Tomas, var enddablevet optaget på Mexico Citysuniversitet, hvor han blev politiskaktivist, da de mexicanske

myndigheder under De OlympiskeLege i Mexico i 1968 greb til brutalemetoder mod demonstranter i byen.Efter voldsomme gadekampe lå ca.500 studenter tilbage i gadernedøde og sårede. Tomas og hansvenner var aktive undergadekampene og blev politiskeaktivister.

Jaime har selv, i en bog udgivet afhans venner i 1977, beskrevetforholdene i Monterey således:»Jeg stammer fra en familie, dertilhører et af de laveste lag isamfundet, både socialt ogøkonomisk. Dette var isærmærkbart, mens jeg var barn og helt

ung. Dog hørte vi ikke til deallerfattigste, fordi min far altidhavde fast arbejde, men det varmeget dårligt betalt. Før i tidenhavde vi store økonomiskevanskeligheder. Jeg og minesøskende er vokset op i etslumkvarter, og vi var altid tydeligtunderernærede og sygelige. De afmine søskende, bl.a. jeg selv, derhar fået en eller anden uddannelse,har måttet klare os ved hjælp afarbejde og aftenskolegang.«

Jaime gik påforskelligeskoler iMonterey, menden opvaktedreng fraslummen fikadgang tilMontereys lokale universitet. I 1966afsluttede han undervisningen ogblev ansat på en amerikanskkedelfabrik som tekniker, og hurtigefter ansættelsen blev han sendt tilUSA til moderfirmaet, hvor hanopholdt sig i seks måneder. Fra NewYork gik turen tilbage til firmaet iMexico City, hvor han arbejdede i et

år. I juli 1968 skiftede hanarbejdsplads, og han blev udlærtsom elektroingeniør og fikansættelse i et mexicansk firma, derspecialiserede sig i syntetiske fibre.For at fortsætte sin uddannelse blevhan sendt til Japan i et halvt år,men besluttede alligevel at afbrydeopholdet, fordi hans far var udsatfor en arbejdsulykke. Tilbage iMexico fik han besked om, at hanhavde fået et ja til sin ansøgning omet studieophold i Karlsruhe på dettekniske universitet i Tyskland, så 1.december 1968 rejste Jaime tilVesttyskland, hvor han gennemgiket intensivt sprogkursus, så han

kunne klare sig på tysk.

I 1970 var han færdig med sitstudieforløb, og han havde fået enbekendt, der boede i Danmark.Jaime rejste derfor i april 1970 »påtommelfinger« til vennen iDanmark og boede på etvandrehjem i Brønshøj. Han trafandre latinamerikanere, som hankunne bo hos, og han begyndte atlære flere danskere at kende. Jaimevar en type, som alle kunne lide, forhan var venlig og ofte storsmilende.Og Jaime kunne også lide Danmarkog danskerne, og han tilmeldte sigderfor Tilsynet med Udlændingemed det formål at blive her et

stykke tid. Han fik arbejde på HotelHafnia som rengøringsassistent, oghan flyttede samtidig til Roskilde,hvor han boede hos enspansktalende ven, der arbejdede påatomstationen Risø.

Kort efter Jaime var flyttet tilRoskilde, rejste han til Aarhus for atfremvise en film om urolighederne iMexico i 1968 for studerende vedAarhus Universitet. Under den turtraf han en kvinde, Ingelise, derstuderede ved universitet og varstudenterpolitisk aktiv, og debesluttede at gifte sig. Det indebarden fordel, at Jaime ved giftermålmed en dansker automatisk fik

permanent opholdstilladelse. Deropstod dog hurtigt problemer iægteskabet, og Jaime rejste ioktober tilbage til Roskilde. Ellerogså var sandheden, at ægteskabetvar proforma. I foråret 1971 skiftedehan arbejdsplads fra Hotel Hafniatil Hotel d´Angleterre, og isommeren 1971 forlod hanrengøringsjobbet og begyndte somarbejdsmand på De DanskeSukkerfabrikker på Christianshavn.

Selv om Jaime boede i Roskilde,opholdt han sig ofte i København,og i maj 1970 mødte han en ungkvinde fra universitetet ved navnGunna Højgaard, der studerede

spansk og sociologi. Hun havde enlevende interesse for Latinamerika,og hun og Jaime fandt sammen ihendes lejlighed på Vesterbro.Gunna var optændt af de socialeomvæltninger i Latinamerika og varogså engageret i kvindernes kampfor ligestilling.

I 1972 organiserede en dansk FN-organisation og elever fraKøbenhavns Universitet en længeretur til Latinamerika. Jaime blevspurgt, om han ville med som tolkog slog til. Turen varede i tomåneder og bragte deltagernegennem det meste af Sydamerika. Imaj 1972 var Jaime tilbage i

Danmark, men rejserne tilSydamerika var ikke slut. Nu vararrangøren Den Rejsende Højskolepå Fanø, der senere udviklede sig tilen del af Tvind. Jaime blev spurgt,om han ville med som tolk, og hanslog atter til. Denne tur varede i firemåneder og også denne gang fikdeltagerne, der var i alt 40, heleSydamerika at se. Det kogte i delatinamerikanske lande med socialuro og revolutionære bevægelser, ogde rejsende fra Den RejsendeHøjskole så med dyb sympati på depolitiske og sociale omvæltninger,der var i gang.

I januar 1973 var Jaime tilbage i

Danmark, og på det tidspunkt varforholdet til Gunna ikke det bedste.De besluttede sig til at flytte frahinanden, og efter lidt flakkenrundt hos forskellige vennerflyttede Jaime 10. maj 1973 tilSæbjørnsvej nr. 12 i Bagsværd. Detvar et murstenshus ejet af LeifChristensen, der havde arvet det frasine forældre. Leif havde været medpå turen til Sydamerika, og nuoprettede flere af de rejsende samtJaime et kollektiv i huset. Leif varudannet som akademiingeniør oghavde bl.a. arbejdet i Grønland.

Ganske vist hang Den Kolde Krigsskyer hen over landet, men de var

ikke tungere, end de tillod enubekymret livsglæde. Der var enlethed, som man kan savne i dag.Man gik ikke op i arbejde ellerboligindretning rundt omkring i demange små bofællesskaber ogkollektiver, for der var større ting ilivet, der talte. Livet på Sæbjørnsvejformede sig som i så mange andrekollektiver med daglige gøremål ogpolitisk snak, hvor Sydamerikaselvfølgelig spillede en stor rolle.Men Jaime var nu ikke den, dertilbragte tiden med at sludre ikøkkenet. Han havde travlt. Han vararbejdsmand i forskellige firmaer,og han blev senere

halvtidsbeskæftiget sommedhjælper i en børnehave iKøbenhavn. Det kunne kun blivehalvdags, for han blev ogsåindskrevet ved KøbenhavnsUniversitets kultursociologiskestudier. Der var hektisk aktivitetblandt studenter og yngre lærere imidten af 1970erne.Undervisningen fandt sted på detsamfundsfaglige institut iRosenborg-bygningen lige over forKongens Have i det indreKøbenhavn. Men studenterlivetbredte sig ud over hele byen og varpræget af tidens frigjorteholdninger.

Man skal kende sindanmarkshistorie dårligt for ikke atvide, at det var en fri og ubunden tidmed antiautoritære råb i gaderne,hash, skægge fester og en massepolitiske slagord og plakater. Dervar en engageret – ofte romantisk –forestilling om Latinamerika ogCuba. I en blanding af omsorg ogsolidaritet med undertrykteindianere og fattige arbejdere ibyerne i Argentina, Chile og Mexicovar der danskere, der dannedesolidaritetskomiteer og drog tilLatinamerika for at studereforholdene nærmere. Istudenterrummene hang plakater af

den palæstinensiske flykaprer LailaKhaled med sit maskingevær, af densovjetiske revolutions leder Leninog af den cubanske oprørsleder CheGuevara, der var taget tilLatinamerika for at begynderevolutionen dér og nu stirredevisionært ud mod fjerne horisonterpå den plakat, hvor fotografenhavde fanget den kønne mand i etdrømmende øjeblik. Jaime kom indi miljøer, hvor de studerende varsærligt interesserede iLatinamerika. Der var ikke mindsten voldsom politisk interesse forsituationen i Chile, hvor en lovligregering under socialisten Salvador

Allende blev væltet i 1973 af enmilitærjunta. Snart skødsolidaritetsgrupper med denchilenske befolkning op ieuropæiske lande. I Danmarketableredes en Salvador AllendeKomite i 1974, som senereudviklede sig til Chilekomitéen.

Der var mange politiske drømmeom et mere retfærdigtLatinamerika, og efterhånden sompolitisk uro drev hen overkontinentet, kom flere og flereflygtninge til Europa. I både Sverigeog Danmark kom unge menneskerfra Chile og Argentina tilKøbenhavn og Stockholm, og Jaime

var kendt af både de tilrejsende ogdanske journalister i miljøerneomkring dagbladet Information ogdet ideologiske tidsskrift PolitiskRevy, hvor man med stor lidenskabfulgte de revolutionære bevægelseri Latinamerika.

2. Terroren visersit ansigtPolitiets Efterretningstjeneste holdttil på Politigården i det indreKøbenhavn. Danmark var i denvestlige lejr under Den Kolde Krig,men der var begrænsede ressourcertil rådighed forefterretningstjenestens ansatte tilat gøre ret meget. Kaffemaskinenfunklede ikke af højteknologiskvirksomhed, og telefax-maskinenvar til tider ude af drift. De flestefolk var sat ind mod fjenden østpåog Sovjetunionens trussel var

velkendt, hvilket betød at man fraregeringens side ønskedeoplysninger om, hvadkommunisterne både østpå og iDanmark gik og lavede. Danmarkvar en del af NATO og store NATO-lytteanlæg bl.a. på Bornholm og vedStevnsfortet var rettet mod fjendenøstpå, så vi var aktive i dennedfrosne krig i begyndelsen af1970erne. Men én ting var NATO-aktiviteter rettet direkte mod denmilitære trussel østfra, og nogetganske andet varefterretningstjenesten i Danmarkrettet mod evt. revolutionæregemytter.

De forholdsvis få ressourcer, somtjenesten havde til rådighed gik ikketil terrorbekæmpelse, for terror varendnu ikke rigtig på landkortet. Derhavde været trusler i løbet af1970ernes begyndelse mod Europa,men endnu vurderede man fradansk side, at det ikke var noget,der for alvor berørte Danmark. Derhavde været angreb fra armenskenationalister, der ville have etselvstændigt Armenien, og somhavde smidt et par bomber iKøbenhavn, men heldigvis varingen blevet dræbt. Og man kendtetil kurdere og iranere, der pønsedepå voldelige aktioner, der omfattede

ambassadebesættelser, men endnuvar det ikke faretruende. En af de fåsager af internationalt tilsnitforekom dog allerede i 1969, da eniraker, en palæstinensisk kvinde ogen svensk eventyrer var involveret iet mordforsøg mod Israelspremierminister David Ben-Gurion.Han skulle til Latinamerika, og etattentat mod ham togudgangspunkt i København. Det varplanen, at de tre skulle flyve fraKøbenhavn med våben og skydeDavid Ben-Gurion, der var en lillemand med strittende hvidt hår, ogsom havde domineret israelskpolitik i en menneskealder. Men

PET havde fået information omsagen, sandsynligvis fra Israelsefterretningstjeneste Mossad, ogstormede Hotel Carlton påVesterbro, hvor de tre boede, oganholdt dem.Efterretningstjenesten fandt bådeen pistol og en håndgranat ihotelværelset. Efter en uge var dealle tre blevet løsladt, for manretsforfulgte nemlig ikkeformodede terrorister i Europa, fordet ville blot give anledning til nyeaktioner for at få fængsledekammerater fri.

PET modtog oplysninger ibegyndelsen af 1970erne om

revolutionære aktivister, der gjordefaren for Danmark merepåtrængende. Det ulmede iTyskland, hvor Rote ArmeeFraktion og andre revolutionæreceller havde held til at sætte detyske myndigheder i alarmtilstand,og hvor kredse blandtuniversitetsungdommen sang medpå revolutionære sange, men endnuhavde den slags virksomhed ikkebredt sig til den danske grænse, varman overbevist om i PET ogregeringskredse. PET begyndtemetodisk at arbejde medinternational terrorisme i 1972 påbaggrund af en bortførelse af et

svensk indenrigsfly i september1972. Der var tale om kroatiskefascister, ustasjaer, der kæmpedefor national selvstændighed. Det varden unge jurist Jørn Bro, der havdeterrorisme som ansvarsområde.Han havde været politifuldmægtig iHaderslev, og han blev i 1965 afJustitsministeriet forflyttet til PET.I 1968 fik han rang af politiassessorog fra 1974 som vicepolitimester ogtjenestens souschef. Som sådanvaretog han den daglige ledelse afalle tjenestens sager og operationerog udlandsforbindelserne. I 1974»talentspejdede« hanpolitifuldmægtig Niels Schmidt, og

fik ham ansat i PET og terrorismeblev Schmidts hovedområde.

PETs afdeling til terrorbekæmpelsebestod af Jørn Bro, Niels Schmidtog to andre ansatte, og så havdeman en mand, som man sendte udpå gaden for at skygge mistænkte.De hovedmistænkte varpalæstinensere. Denpalæstinensiske organisation PLOvar en paraplyorganisation, derforuden den palæstinensiske lederYasir Arafats egen organisation al-Fatah også havde den radikalegruppering PFLP under sig. PFLPblev ledet af lægen George Habash,og den var præget af tidens

marxistiske tankegods og ønskedeat føre an i verdensrevolution. PFLPstod bag en række aktioner, dergjorde, at man i begyndelsen af1970erne kom til at se merealvorligt på terrortruslen ogoprettede en afdeling »T«, derskulle tage sig af truslerne. Mansatte kriminalbetjent SvendGrøntved, der havde en fortid i denfranske fremmedlegion og varkendt som en hård hund, til at ledeafdeling T.

Mens Jørn Bro og Niels Schmidtsad på deres kontorer og overvejedeverdenssituationen, og hvad manskulle gøre ved de terrormistænkte,

blev alle alarmer sat i gang. Enpalæstinensisk gruppe udførtetidens mest opsigtsvækkendeaktion i vort naboland Tyskland.Palæstinensiske terrorister kravledeen nat op over muren til denolympiske by i München i 1972 ogbankede på hos de israelskeidrætsfolk, der boede i byen. Da derblev åbnet, tvang palæstinensernesig ind og tog næsten alle sportsfolktil fange og skød to. Da udådennæste dags morgen blev kendt, stodverden på den anden ende, ogmedierne bragte reportager frabyen, hvor man så en palæstinenserpå en altan med hætte på hovedet

og våben i hånden holde øje medverdens reaktioner. For dette varmålet; at sætte den nationale kamppå verdenskortet gennemspektakulære aktioner, der fangedeverdens opmærksomhed.Forhandlinger kom i gang og endteforeløbig med, at terroristerne samtderes israelske gidsler blev bragt udtil Münchens lufthavn for at fåudleveret fly, som de ville flyve borti sammen med deres gidsler.

Så brød ildkampen løs, og alleisraelske sportsfolk blev dræbt afpalæstinensiske kugler. Flereterrorister blev dræbt, men andreoverlevede. For verden og specielt

for Israel og verdens jøder vardramaet stærkt chokerende. Igenvar jøder i Tyskland blevet myrdet.Reaktionen i hovedkvarteret i PETvar også overraskelse. For førstegang var blodig terrorisme bragt inærheden af Danmark, og da detvar sikkert og vist, at der varpalæstinensere i byen med kontakttil ikke mindst PFLP, blev PET snartsat i gang med at overvåge, hvad derkunne overvåges.

Jørn Bro siger i dag: »Det var isærden frygtelige München-massakre i1972, der betød, at vi blev megetopmærksomme på terroren. Derblev flyttet personalekræfter fra

»Uro-området« til en nyoprettetterrorgruppe, og det hele tagetindledte dansk politi en omfattendeorganisering og planlægning påområdet.«

Man opsøgte de palæstinensere,som man vidste, var i forbindelsemed PFLP og advarede dem mod atlave aktioner. Man var også klarover, at terroristerne ikke varkommet ud af den blå himmel.Stærke kræfter bagved hjalpterrorister med penge, våben, sikrelejligheder, falske pas og logistik.Da de palæstinensiske terroristerfra München blev tilbageholdt aftyske myndigheder, varede det ikke

længe, før Tyskland blev udsat forpression fra arabisk side, og snartefter blev tre terrorister udleverettil friheden i Libyen, hvorMuammar Gaddafi, Libyens leder,personligt tog imod dem som helte.Det var også tydeligt for deeuropæiske myndigheder, atØstblokken spillede en rolle, og atflere terrorister kunne regne medsikre ophold i lande som Polen,Bulgarien og Østtyskland medSovjetunionens hemmelige tjenesteKGB, som organisationen, der trak itrådene. Og der var også al muliggrund til at være bekymret fordanske sympatisører. Gruppen, der

blev til Blekingegadebanden, havdeallerede fra slutningen af 1960ernekontakter til PFLP og skulle udvikledisse kontakter til nært samarbejde.Ligeledes havdeVenstresocialisterne godeforbindelser med PFLP og VSernesfolketingsmedlem, Anne GreteHolmsgaard, ville ikke tage afstandfra terror som f.eks. den, der blevrettet mod de israelske sportsfolk iMünchen.

Men terror, bomber, skygning, blåbriller og den slags var ikke det,som man tænkte på blandtalmindelige danskere i begyndelsenaf 1970erne, hvor livsglæden og

håbet om en ny og mere lige verdenboblede frem blandt en unggeneration.

3. Revolutionæretider påInformationBlandt tidens bedst begavede ungemennesker med håb om en bedreverden var den unge Peter Wiveluden tvivl en af de mest talentfulde.Som andre af de velbegavede ungemennesker blev også Peter Wivelgrebet af tidsånden og varoverbevist om, at socialisme i eneller anden form var svaret påverdens uretfærdigheder. Han blevsom studerende ved Københavns

Universitet snart involveret i politikog blev redaktør for de studerendesavis Studenterbladet, som hanomskabte til en politisk platform.Han var sammen med andreaktivister manden bag afdækningenaf Kejsergade-aflytningscentralen.Her havde den militæreefterretningstjeneste oprettet encentral, der kunne aflytte fremmedeambassaders kommunikation.Studenterne blev klar overaktiviteterne, og Peter Wivel kunnei sit Studenterblad afslørecentralen, som Wivel og hansmedkæmpere imidlertid troedeaflyttede dansk telefontrafik. Snart

var det en sprængfyldt politisk sag,som politikerne efter bedste evneforgæves forsøgte at tale udenom.Tiden var ikke til større forståelsefor vestmagternes behov for atgardere sig og være med i NATO, ogder blæste en stærk vind i modsatretning delvist forårsaget afVietnam-krigen, som skabte enantiamerikansk stemning i Europa– ikke mindst blandtuniversitetsungdommen.

Peter Wivel skabte sig et ry blandttidens aktivister som en effektivmand med stor viden og enstrålende pen. Han kunnesimpelthen skrive pennen ud af

hånden på de fleste. Han blev enovergang medlem afVenstresocialisterneshovedbestyrelse, der var dét sted,hvor mange af dansk kulturlivssenere stjerner trådte deresungdoms maosko og gjorde deresførste politiske erfaringer.

Den egentlig triumf for et ungtambitiøst menneske som PeterWivel var, da han i 1976 blevjournalist på dagbladetInformation, der havde lokaler iStore Kongensgade i en passage, derløb mellem Store Kongensgade ogBredgade. Dér havde avisen haftredaktion lige siden krigens

afslutning. Den var opstået somillegalt blad vendt mod den tyskebesættelsesmagt, og efter krigenblev avisen venligt indstillet overfor vestmagterne, NATO og danskforsvarsvilje. Redaktøren vargennem alle årene den velskrivendetidligere frihedskæmper BørgeOutze, der sammen medmedredaktøren Erik Seidenfadenhavde startet udgivelsen alleredeunder besættelsen. Bladetsskribenter og Outze var frabegyndelsen i 1945 klar over farenfor totalitarismen – ligegyldig omden kom fra venstre eller højre, ogbladets medarbejdere støttede

varmt NATO og USA, der begge varet værn mod faren frakommunismen. Daungdomsoprøret og modstandenmod Vietnam-krigen i 1970ernenåede passagen ved StoreKongensgade og smøg sig ind ad deåbne sommervinduer iredaktionslokalerne, ændredeatmosfæren sig snart. De gamlejournalister med erfaringer franazismen og kommunismen var påvej ud, og et nyt dynamisk hold afyngre venstreorienteredejournalister indtog de slidte stole iredaktionslokalerne. Børge Outzekunne lide energien og kamplysten

hos de unge journalister, og de så tilgengæld op til den gamlefrihedskæmper, der stod forsmukke idealer. De ungejournalister så deres egen kamp forsocial retfærdighed og etlighedssamfund som en forlængelseaf den kamp, som frihedskæmpernehavde kæmpet under krigen.

Der var på redaktionen udoverPeter Wivel folk som skribentenJan Stage, der foruden at skrivebedre end de fleste andre også varen ildsjæl, der rejste verden tynd ogi øvrigt havde arbejdet for dencubanske efterretningstjeneste somagent fra midten af 1960erne. Jan

Stage fik senere en fornem karrieresom krimiforfatter, menrækkevidden af hans engagementfor venstreradikale kredse og forCubas efterretningstjeneste blevaldrig klarlagt. Ifølge en bog om dentyske revolutionære aktivist MonicaErtl var han så sent som i 1971 medtil at likvidere en sydamerikanerbosat i Tyskland, der havde væretmed til at organisere jagten på CheGuevera. Det var Jan Stage selv, deri en artikel i dagbladet Informationfortalte om sit hverv for Cubasefterretningstjeneste, men dérforklarede han ikke, hvornår detteholdt op.

Der var den unge Jens Lohmann,der var opvokset i Mexico.Lohmann havde været på ophold iCuba i 1968, og han brændte for denlatinamerikanske revolution, somhan anså for den enestefremtidsmulighed for kontinentet,og han var i øvrigt gode venner medJaime Martinez. Jens Lohmann vari mange år journalist påInformation og skrev omLatinamerika. I forbindelse meddenne single har jeg spurgt JensLohmann, om han ville lade siginterviewe, men det har han afvist.

Der var også ruslandskenderenJørgen Dragsdahl, der havde tætte

kontakter med den revolutionæreamerikanske oprørsgruppe De SortePantere, der brugte voldeligemetoder i deres kamp for de sortesrettigheder, hvilket JørgenDragsdahl ikke så noget galt i.Dragsdahl kendte intimt tilvåbenkapløbet mellemstormagterne og var stærkt kritiskover for NATO og USA.

Også Mellemøsten var i fokus for denye unge journalister, og med denunge historiker Jens Nauntoftehavde avisen en mand, der sattePalæstina-sagen på dagsordenen oghavde sympati for denpalæstinensiske kamp. Og der var

mange andre talentfulde folk, dersenere fik strålende karrierer idansk medieverden.

Børge Outze lod sig overrumple afderes energi og talent og en ny tidsfristende idealer. Han lod sig smitteaf energien, og lod de unge ildsjæleovertage avisen uden at gøreanskrig. Snart røg al støtte til USA,NATO og antikommunismen ud adde samme åbne vinduer, som derevolutionære sange var brusetindad. Dagbladet Information varstedet, hvor de nye politiske kuglerblev støbt og tidens dagsorden sat.Det var her, man havde et lydhørtpublikum blandt de mange, der

strømmede til venstresocialisternesrækker, og det var her, destuderende kunne læse, hvad dervar den rette udlægning af tidensprogressive temaer. Selvfølgeligkunne der være uenigheder om denpolitiske kurs og bl.a. terrorismen iTyskland, men uenighedernesplittede dog ikke det politiskefællesskab.

Tidsånden var med de ungemennesker. Det var ikke blot etspørgsmål om at have meninger ogideologi, for det drejede sig om såmeget mere. Om at have fremtidenfor sig, at føle sig som et godtmenneske, at kæmpe for

retfærdigheden og de svage ogundertrykte. Plakater medrevolutionære spydspidser somLenin og Mao prægede bybilledet,og på universitetets vægge kunneman se krigerisk retorik og stregeraf kunstnere, der villigt lagde penseltil tidens politiske temaer. Tidenspopulære kunstnere som Dea TrierMørch lavede træsnit medrevolutionære kvinder og mænd imilitante positioner og medmaskingeværer over skulderen.Hun skrev også en af tidens mangepolitiske romaner, »Vinterbørn«,hvor venstrefløjens mere følsommesider blev fremhævet. Politik var

ikke blot politik, det var etspørgsmål om at være et godtmenneske, og de borgerlige stodsom lammet, mens en ny tidsidealisme skyllede hen over dem.Der var ikke så meget, de kunnegøre, for venstrefløjen havde sat sigpå monopolet på at definere devarme hjerter og visionære mål.Mens Dea Trier Mørch skildrede deunge socialistiske menneskershjertevarme, så digtede Arne HerløvPetersen i sin roman »Imodfremtids fjerne mål« om deutopiske visioner, som bragteungdommen sammen i et varmendefællesskab. Det var tidens

bestseller, og ingen vidste, atforfatteren havde samarbejdet medKGB. Troels Trier og en størrebanjogruppe spillede politisk teaterog musik, og teatergruppenSolvognen kunne uden væsentligeprotester lave politisk gadeteater,der gjorde nar af borgerligheden,kristendommen og julen. Der varingen døre at slå ind, for de varpivåbne og ledte senere ind tilstillinger på universiteter ogDanmarks Radio.

4. Carlos aliasSjakalenDer voksede i løbet af 1970ernesbegyndelse en vished frem hos dentyske efterretningstjeneste om, atterrorismen ikke blot var etmellemøstligt fænomen, men atman også hellere måtte holde øjemed de tyske revolutionæreidealister. Bankrøverier ogkidnapning var blevet et problem,og kilder kunne berette, at ungetyskere sluttede sig sammen igrupper, der havdeverdensrevolutionen for øje og

røvede kapitalistiske banker i enform for folkets retsmæssigeekspropriation af disse midler.

Der udviklede sig et tæt samarbejdemed den israelskeefterretningstjeneste Mossad, hvorPETs folk deltog i seminarer med de

israelske eksperter og havdesamarbejde med Mossads mand iParis, der styrede de europæiskeoperationer. I sin erindringsbog»Spion jägeren« fortæller OlofFrånstedt, der var den svenskeefterretningstjenestes leder i1970erne, at man fik et væld afafgørende vigtige oplysninger fraIsrael og Mossads mand i Paris, forsvenskerne vidste ikke selv, hvadder foregik. Heller ikke Mossad varen stor organisation, men denhavde konkrete erfaringer medarabiske terrorister og spioner ipalæstinensiske organisationer, såMossad kunne give oplysninger til

europæiske efterretningstjenester.Der blev indledt et konkretsamarbejde i det små. En afaktionerne var rettet mod denlibyske ambassade i København.Man vidste, at Gaddafi finansieredepalæstinensiske terroraktioner ogforsynede terrorister med våben,falske identiteter og andet. Manarrangerede derfor en aktion rettetmod ambassadens diplomatiskepost og åbnede ambassadenspostsække i Københavns Lufthavn.Det var en kompliceret aktion, forden var teknisk vanskelig ogkrævede israelsk ekspertise, såeksperter fra Mossad indfandt sig i

København for at bistå. Aktionenlykkedes, og man fik åbnetpostposen og kunne deleoplysninger med Mossad. Den slagsoperationer blev udført uden, at derblev skrevet noget ned. PETs folkvar garvede folk, nogle af dem mederfaring fra krigens tid, og de vidste,at det var klogt ikke at skrive formeget ned. Ikke mindst efter Israelssejr i 1973-krigen i Mellemøstenblev Israel anset for den stærke ikonflikten, og venstrefløjenssympati skiftede tilpalæstinenserne, som man anså forde svage, og som skulle væremedkæmpere i den socialistiske

kamp. Hvis journalister påInformation, Politisk Revy ellerDanmarks Radio havde fået færtenaf, at PET samarbejdede medMossad, så kunne man være sikkerpå, at helvedet var brudt løs.Samarbejdet var strengt nødvendigt,for hvis Danmark skulle sikre sigmod arabisk terror, som var enstærkt stigende fare, så varsamarbejdet med Mossadnødvendigt. Men det holdt manbøtte med, og først nu kan lidt afsandheden fortælles af anonymekilder.

Der var optræk til, at derevolutionære grupperinger i1970erne var ved at finde sammen iet praktisk samarbejde. Drivkraftenvar den palæstinensiske grupperingPFLP, der allerede havde udført

flere flykapringer og stod markant iden europæiske offentlighed oghavde en stærk tiltrækningskraft påen række europæiskevenstrefløjsorganisationer, fordiHabash klart formulerede ensocialistisk utopi omverdensrevolutionen. PFLPsoperative leder hed Wadi Hadad, oghan indledte et samarbejde medeuropæiske terrorister – senereforskning har vist, at han også varbetalt af Sovjetunionen som detsagent. Det var i PFLPstræningslejre, at folk fra den danskeAppel-gruppe, der senere udvikledesig til Blekingegadebanden, tog til

og også tyske revolutionære somAndreas Baader, Gudrun Ensslin ogUlrike Meinhof tog til Mellemøstenfor at blive bedre tilvåbenhåndtering og syngeaftensange om den kommenderevolution. Blandt PFLPseuropæiske aktivister var denlatinamerikanske Sjakalen aliasCarlos, der havde det borgerligenavn Ilich (Lenins fadersnavn)Sanchez Raminez. Carlos, der nusidder i fængsel i Paris anklaget fortalrige mord og bombeattentater,var i en periode PFLPs europæiskeaktionsleder. Han afløste denlibanesisk fødte Michel

Moukharbal, der var blevet anholdtaf politiet og var begyndt at sladreom sine kontakter. Da to franskeefterretningsagenter ledsagedeMichel Moukharbal til Carlos´bopæl, skød og dræbte Carlos bådeMichel Moukharbal og de topolitimænd. Carlos flygtede, og viaBruxelles kom han til Beirut. Ifølgeet notat fra Justitsministeriet af 30.maj 1977, der byggede påoplysninger fra PET, så gav sagenefterfølgende det resultat, at defranske myndigheder udviste trecubanske diplomater, som mananså for at have været involveret iCarlos aktiviteter.

Selv i Japan havde PFLP tættekontakter og fik udført aktioner afJapans Røde Hær, der havde aktivefolk i både Paris og Stockholm. Imarts 1972 havde Japans Røde Hærsåledes udført en blodigselvmordsterroraktion i Tel Avivslufthavn, der kostede 26 døde, detvar dog ikke israelere, der blevramt, men hovedsagelig kristnepilgrimme. Og i 1974 februarbesatte PFLP-folk og aktivister fraJapans Røde Hær sammen denjapanske ambassade i Kuwait for attvinge den japanske regering til atudlevere fangne folk fra JapansRøde Hær.

Den japanske Røde Hær blev ledetaf en kvinde ved navn Shigenobu,der var hærens ukronede leder oggik under navnet Den RødeDronning. I dag sidder hun ifængsel i Japan. Hun opholdt sigmest i Mellemøsten hos PFLPsleder George Habash, som hunhavde et elskovsforhold til, og hunplanlagde i 1974 at udvide hærensaktiviteter til Europa i samarbejdemed PFLPs Carlos. Imidlertid blevJapans Røde Hærs mand arresteretaf fransk politi ved ankomsten tilParis´ lufthavn i 1974, og med hamfik man også fat i dokumenter, dergav europæiske

efterretningstjenester enfornemmelse af, hvad der var i gæreog dermed sved på panden.

Der var flere europæiske grupper,der begyndte at røre på sig, og somikke havde noget imod at brugevold. I Italien fremstod den yderstfarlige Røde Brigader, i Frankrig varAction Directe særdeles aktiv medrøverier og terrorangreb, og iTyskland var flere revolutionæreceller på færde. Fra dokumenternefra Japans Røde Hær oginformationer fra Mossad dannededer sig et billede af, at freden varslut.

Dokumenterne viste, at flere

terrorgrupper forsøgte at etablere etsamarbejde i løbet af 1974. En mandfra PFLP havde ved et af mødernesagt, at man skulle ramme denorske olieboreplatforme, fordi deved en ny krigssituation iMellemøsten ville svække detarabiske olievåben, som havde vistsig så effektivt efter krigen iMellemøsten i 1973 mellem Israelog dets arabiske naboer. På sammemøde diskuteredes det, om manskulle lave aktioner i Sverige modsynagoger i Stockholm og Göteborg.Efterretningstjenesterne vidsteogså, at terrorgrupperne havdelister over jødiske forretningsfolk,

der kunne blive mål for aktioner.Der var også oplysninger om, atPFLP på dette tidspunkt i 1974havde planer om en besættelse afden tyske ambassade i Stockholm.Disse oplysninger fremgik afartikler i den svenske avisExpressen i 1988, hvor avisenkunne fremlægge dokumenter tilstøtte for sin dokumentation.

Fra anden side vidsteefterretningstjenesten i Sverige,Säpo, at der i 1974-1975 var planerom et angreb mod den såkaldteEurovisions sangfestival, der varforløberen for Grand Prixmusikkonkurrencen. Målet ved den

internationale sangfest var denisraelske sanger Shlomo Artzi, dervar en af Israels bedst kendtesangere. Säpo var på tæerne ogbevogtede scenen medmaskingeværer. Artzi vandt ikke,det gjorde den hollandske sang»Ding, dinge Dong.«

Den Røde Dronning sendte i marts1975 to mand til København for atsondere mulighederne for et angrebpå en ambassade i byen. PETmente, at Japans Røde Hær havdetil hensigt at angribe enten denlibanesiske eller østrigskeambassade i København. De tomænd fotograferede løs fra deres

Ford Consul, mens de var iKøbenhavn, men de fortsatte tilStockholm, hvor de to mænd blevfængslet, og under stort postyr ogprotester fra venstrefløjen blevsendt til Japan. Specielt var et privatsvensk flygtningeråd, der var brudtud af det statslige flygtningeråd,meget aktiv i protesten

5. Angrebet påambassadenDa en dødsens farlig aktion endeligløb af stabelen, blev alle chokeret.Sagen var, at det tyskesikkerhedspoliti i juli 1972 havdearresteret en række af de ledendemedlemmer af Rote ArmeeFraktion. Blandt de anholdte varkendte RAF-ledere som UlrikeMeinhof, Holger Meins, GudrunEnsslin, Jan-Karl Raspe og AndreasBaader. De indsatte Rote ArmeeFraktion-medlemmer i fængsletStammheim sultestrejkede flere

gange, og Meins døde af sult 9.november 1974.

Mens de ledende aktivister fra RoteArmee Fraktion sad fængslet iTyskland, arbejdede deresrevolutionære kammerater på at fådem frigivet. En af metoderne varkidnapning af tyskere, som mankunne udveksle dem med. I 1975havde en tysk revolutionær gruppeved navn Anden Juni Bevægelsenkidnappet en kendt tysk politikerved navn Peter Lorenz, der varfavorit til posten som borgmester iBerlin ved det valg, der nærmedesig. Aktionen blev en succes, ogterroristerne fik udleveret adskillige

af deres kammerater, der blev fløjettil Yemen. To dage efter blev Lorenzfrigivet.

De tyske terrorister måttekonkludere, at også vennerne fraRote Armee Fraktion kunne blivefrie med den type aktioner. Nu giken større planlægning i gang, derinvolverede PFLPs operative chefWadi Hadad og PFLPs mand i ParisCarlos alias Sjakalen. Aktionen varkopieret efter en aktion, som Carloshavde udført mod den franskeambassade i byen Haag i Hollandåret før. For at være sikker på alledetaljer var i orden, rejste Carlosmed de tyske terrorister for at se

nærmere på den tyske ambassade iStockholm, der var udset til at væremålet. Sjakalen var, ifølge denbritiske forfatter Colin Smith, derhar skrevet en biografi om Carlos, iselskab med Michel Moukharbal pårejsen til Stockholm. De tilbragte todage i Stockholm med at overvågeambassaden og forlod så byen blot48 timer før, aktionen fandt sted.Denne oplysning fremgår dog ikkeaf de PET-papirer, som dennesingles forfatter har fået adgang til.

Våbnene til aktionen havdetyskerne angiveligt smuglet indgennem Danmark og derfra tilSverige. Formålet var at få Andreas

Baader, Gudrun Ensslin og Jan-KarlRaspe samt andre frigivet mod atlade ambassadepersonalet gå fri.Gruppen kaldte sig KommandoHolger Meins til minde om denafdøde Meins.

Tidligt om morgenen stormede syvterrorister bygningen i det indreStockholm og holdt ambassadenbesat i 13 timer. De forlangte 26terrorister sat på fri fod fra tyskefængsler. For at sætte tryk på dereskrav skød de en af de ansatte ogkastede hans gennemhullede ligudover en trappe. Derefterminerede de den øverste etage meddynamit og skød derefter

diplomaten Heinz Hillegart. Belærtaf sagen om Peter Lorenz stodkansler Helmut Schmidt i natligespændte forhandlinger denne gangfast og afviste at frigive de 26terrorister.

Tyske terroristers angreb på denvesttyske ambassade i Stockholm i1975 var en af Nordens mestbrutale terroraktioner. To ansatteblev dræbt af terroristerne.Gruppen kaldte sig Holger Meins

Kommandoen efter en afdød tyskterrorist. Foto: Scanpix

Så gik det helt galt. Eksplosionergennemrystede bygningen, derderefter begyndte at brænde.Gigantiske flammer skød op fraambassaden, og folk udenfor kunnehøre fortvivlede skrig derinde fra.En af terroristerne sprængtederefter sig selv i luften og enanden, Siegfred Hausner, blevovermandet af politiet og dødesenere på hospitalet af sinebrandsår.

Til sidst overmandede svensk politide sidste terrorister, og svenske

myndigheder udleverede deoverlevende terrorister til tyskemyndigheder. Det skabte envoldsom vrede hos andrevenstrerevolutionære, og hævnenudeblev ikke.

Alle var skræmt ved tanken om, attyske terrorister ville forberede nyeaktioner for at få befriet de tyskefængslede og få hævn over Sverige.Der indløb da også en bombetrusselmod den tyske ambassade iKøbenhavn, og en aktion rettet moddet svenske hus ved Champ–Elysées i Paris blev også sat i værk.Huset blev rystet af enbombeeksplosion, som Säpo mente,

havde forbindelse til den tyskeretssag og udleveringen af tysketerrorister fra Sverige til Tyskland.Aviserne skrev, at en ukendt gruppeved navn Raul Sendic Brigadensandsynligvis stod bag. Det var ensydamerikansk byguerillagruppe,som var opkaldt efter lederen afterrorgruppen Tupamaros, RaulSendic, der sad fængslet i Uruguay.

Heldigvis døde ingen ved aktionen iParis, men alle fornemmede, at detblot var indledningen til nyeaktioner.

6. Kröcher-bandeni aktionLivet gik sin gang i kollektivet påSæbjørnsvej med daglige gøremål,indkøb til middagen og møder ogfester ude i byen. Kollektivet blevforøget, da Jaimes gamle venindeGunna flyttede ind i huset.Latinamerika var centralt forkollektivets aktiviteter, og der var tilstadighed kontakter til»progressive« folk i Latinamerikaog Europa, der ville fremme enpolitisk udvikling på kontinentet,som aktivisterne kunne støtte.

Jaime havde fået sin søster Patriciatil Danmark, og hun boede ogstuderede i Aarhus. Og desudendukkede hans bror Tomas op iSverige og bosatte sig i Stockholm.Det var rart for Jaime at have sinnære familie så tæt på.

Sindene var ved at lægge sig oven påden blodige ambassadebesættelse iStockholm i 1975. De tysketerrorister var blevet udleveret tilretsforfølgelse i Vesttyskland. JørnBro og Niels Schmidt havde fulgtden svenske sag, fordi kilder tydedepå, at våben var blevet smugletgennem Danmark til aktionen, menman var fra PETs side ikke direkte

involveret i sagen.

I 1970erne havde ægteparretNorbert Kröcher og GabrieleTiedemann forlovet sig medrevolutionen. De havde mødthinanden som unge studenter iBerlin. De forelskede sig og blevsnart gift. Gabriele studerede først iBerlin og siden i Bochum, ogNorbert arbejdede som postarbejderog havde andet løst arbejde, menførst og fremmest var hanprofessionel revolutionær. Alleredeomkring 1969 kom han i kontaktmed kredsen omkring Rote ArmeeFraktion, og Gabriele bevægede sigogså ind i de revolutionære kredse

og redigerede et tidsskrift, hvor huninstruerede læserne i, hvordan manlaver bomber. De blev ledendemedlemmer i Anden JuniBevægelsen, og ligesom Rote ArmeeFraktion gik gruppen ind for atomstyrte det borgerlige samfundmed voldelige midler. Navnet havdede taget efter den dag i 1967, hvorstudenteraktivisten BennyOhnesorg var blevet skudt af enpolitimand under endemonstration. Det var et drab, derophidsede hele venstrefløjen ogstudentermiljøet i Tyskland ogEuropa. Mange år efter kom detfrem, at dette drab måske ikke var

så ukompliceret, fordi politimandeni virkeligheden var østtysk Stasi-medarbejder, men dengangfremstod drabet som ethåndgribeligt bevis på det tyskedemokratis »fascistiske« karakter.Også i danske medier bredteindtrykket sig af, at Tyskland var ifascisternes hænder. Manbemærkede i dansk presse, at flereaf de revolutionære gjorde oprørmod deres forældresnazigeneration, og at den tyske statsom modtræk benyttede sig afberufsverbot, hvilket vil sige, at detoffentlige ville sikre sig ret til atundlade at ansætte folk fra den

radikale venstrefløj eller højrefløjfor den sags skyld. I dansk presse,ikke mindst i Information ogDanmarks Radio, blev denvenstreorienterede bevægelseudlagt som en naturlig reaktion pådet »fascistiske« Tyskland, og manbragte et utal af artikler og indslagom berufsverbot.

En af Anden Juni Bevægelsensførste bombemål var det jødiskemenighedscenter i Berlin, hvor manvalgte 9. november 1969 som dagen,hvor centret skulle sprænges.Datoen var valgt, fordiKrystalnatten i 1938, hvor tyskerneødelagde jødiske forretninger og

synagoger, fandt sted den nat. I deunge tyskeres optik var aktionen pådenne dato symbolsk, fordi de villeafsløre det borgerlige samfundshykleri og nazistiske medløb. At deved deres gerning gentog nazisternehandling syntes ikke at have faldetdem ind eller røre dem. NorbertKröcher begik også et bankrøverifor at skaffe penge til denrevolutionære aktivitet. Tysk politikom på sporet af ægteparret, og i1972 flyttede de til Sverige, hvorderes ægteskab dog hurtigt ledskibbrud. Hun flyttede tilbage tilTyskland, hvor hun blev anholdt ogsat i fængsel. Men en gidselaktion

fra hendes revolutionære venner iAnden Juni Bevægelsen bragtehende på fri fod igen. Forløbet varklassisk, ligesom da politikerenPeter Lorentz blev kidnappet. Detyske politikere gav snart efter ogopfyldte i marts 1975 alleterroristernes krav. Gabriele og fireaf de løsladte terrorister blev fløjettil Sydyemen, hvor PFLP bød demvelkommen, og hvor de blevuddannet i partisankamp. Hermødte hun en række medkæmperefra den revolutionære kamp. Senereblev Gabriele sendt til Aden, hvorPFLP trænede hende. Det var her,hun mødte Ilich Ramirez Sanchez

alias Sjakalen alias Carlos, og detvar Carlos, der valgte hende til en afsine mest opsigtsvækkendeaktioner, nemlig at kidnappe heleledelsen af de olieproducerendelandes organisation OPEC, da denhavde sit topmøde i Wien i 1975.Aktionen blev gennemført mediskoldt blod og medførte, atGabrielle skød en ældre østrigskpolitimand i halsen, hvilket handøde af. Også en irakisksikkerhedsmand, der forsøgte atforhindre aktionen, blev skudt ogdøde. I 1977 dukkede hun op igen,da hun skød to schweizisketoldvagter, da hun forsøgte at

komme ind i Schweiz. Hun blevpågrebet og sad ti år i fængsel iSchweiz og blev i 1987 udleveret tilVesttyskland for at blive retsforfulgtfor aktionen mod OPEC. Men hunblev løsladt i 1991 og døde af kræft i1995.

Norbertvar ogsåaktiv iSverige.Han varkun 22 år,da hankom til Sverige, og fordi tysk politieftersøgte ham, måtte han holde lavprofil. Det lykkedes ham dog

alligevel at røve en bank. Han varefter alle udsagn at dømme enafstumpet type, der forenedeegocentri og asocial adfærd med enknusende ro og professionalisme.Han var begunstiget af regeringenPalmes liberale politik over forasylansøgere og tilflyttede af enhverart. I Sverige var der både tysketerrorister, latinamerikanskerevolutionære og ikke mindstpalæstinensere med vilje og våbentil at udføre terrorhandlinger rundtomkring i Europa – hvad de da ogsågjorde senere i perioden. Svenskpoliti gjorde tilsyneladende intet forat holde Norbert Kröcher under

opsyn. Han havde ikke nogetarbejde, men kom snart i kontaktmed andre revolutionære og ungesvenskere, der ligesom Rote ArmeeFraktion ønskede at ændresamfundet radikalt. Kröcherflyttede sammen med en svenskpige ved navn Anna-Karin Lindgren.Hun var studerende ogkorrekturlæser på avisen DagensNyheter. Snart var der en regulærgruppe samlet omkring NorbertKröcher på 15-20 mænd og kvinder.Nogle af dem var unge naivesvenskere, der ikke vidste, at delegede med ilden, mens andre varterrorister. Det var Norbert, der

fandt på en plan om, at de tysketerrorister fra ambassadeaktionenskulle befries. Norbert havde fatteten særlig modvilje mod den svenskeintegrationsminister Anna-GretaLeijon, fordi hun havde udleveretden døende Kaspar Hauser til tyskemyndigheder. Ledelsen af AndenJuni Bevægelsen, der stadig holdt tili Tyskland, gav planen sintilslutning, og ansvaret forgennemførelsen blev givet tilNorbert Kröcher.

Kröcher valgte at alliere sig med deerfarne folk i sin gruppe, ogtilsyneladende holdt han de flesteunge svenskere i mere eller mindre

uvidenhed. En mexicaner ved navnArmando Gonzales Carillo og hanshustru Maria Christina FuentesCorrea gik med i planlægningen.Carillo, Fuentes og Kröcher varhovedkræfterne i planlægningen afaktionen, der indebar, at Anne-Greta Leijon skulle kidnappes oghendes livvagter dræbes. Hunskulle så placeres i en lille trækasse,hvor hun knap nok kunne bevægesig. Ifølge planen ville man såkræve de tyske terrorister løsladt ogtillige penge, og hvismyndighederne ikke gik ind pådenne handel, så skulle Leijondræbes.

Den svenske efterretningstjenesteSäpo blev i april 1976 klar over, aten aktion kunne forventes. Førstetegn var lidt af et lykketræf forSäpo. Den 13. april 1976 fandtpolitiet en fuld tysker i Stockholm.Det var en narkoman ved navnWolf-Dietrich Barnbrock, der varkendt for at have kontakt medradikale tyskere. I hans lommefandt Säpo et trusselsbrev fra RoteArmee Fraktion mod den tyskeambassade i København. Andrenotater i Barnbrocks lommer gavSäpo telefonnummeret på ensvensk pige, som Säpo nu begyndteat interessere sig for. Säpo holdt nu

øje med pigen og blev opmærksompå, at hun boede sammen med enjapansk udseende mand, som manogså holdt under observation.

Norbert Kröcher, ArmandoGonzales Carillo og Maria ChristinaFuentes Correa kunne nyde godt afen bred sympatigruppe i Sverige. Enaf de centrale skikkelser i gruppenvar en englænder ved navn AlanHunter, der var leder af det svenskeStockholms Flygtningeråd. Detteflygtningeråd var enudbrydergruppe fra det officiellesvenske flygtningeråd, og Huntersnye forening opsamlede politiskradikale folk. Det var dannet i 1975,

da den svenske regering udviste deto japanere, som man havdemistænkt for at være medlemmer afden japanske terrorgruppe DenRøde Hær. Alan Hunter havdeoffentligt protesteret modudvisningerne.

For at være sikker på aktionensheldige gennemførelse rekrutteredeKröcher endnu en tysk terrorist, derhed Manfred Adomeit, og han varogså medlem af Anden JuniBevægelsen. For at skaffe penge tilaktionen røvede Norbert Kröcher ogfire andre fra gruppen en bank. Ijanuar 1977 var planen næstenfærdig, og Kröcher og banden havde

endda kontakt med dennordafrikanske befrielsesbevægelsePolisario, hvor de frigivneterrorister skulle flyves hen efteraktionen, hvis man da ikke valgteen anden flugtrute, som kunne gågennem Danmark.

Uheldigvis for Kröcher og hansgruppe, så var Säpo var på sporet afdem. Säpo havde mistanke til, atflere svenskere havde hjulpet detyske terrorister med at besætte dentyske ambassade i Stockholm, mende kunne ikke føre bevis for noget.Det var først, da Säpo fandtoplysninger på sedler i Banbrockslomme, at efterretningstjenesten fik

noget at gå efter. Deres spor ledte tilen ung svensk kvinde, der hed Elle-Kari Höjeberg.

Elle-Kari Höjeberg studeredesocialantropologi ved StockholmsUniversitet. Hun var endvidere enhabil fotograf og lavede billedserierfor bl.a. den svenske avisÖrebrokurieren, for hvilken hun oghendes mor i 1975 foretog en rejsetil Mozambique. Det danskekildemateriale er frigivet modanonymisering, men avisartikler ogoffentlige dokumenter gør detmuligt at identificere personerne ide radikale kredse.

Ifølge oplysninger fra svensk

efterretningstjeneste fandt der 6.september 1976 en telefonsamtalested mellem kvinden og hendesmoder, hvoraf det fremgik, atmoderen var meget bekymret fordatteren på grund af dennespolitiske aktiviteter. Moderenønskede, at hun skulle trække sigud af »den hemmelige celle«.Hendes medlemskab af denne celleville i sidste instans kunne kommetil at koste hende livet, sagdehendes mor i den aflyttede samtale.Denne samtale fandt sted tre ugerfør, hun giftede sig med denjapansk udseende mand, der hedTomas Okusuno Martinez og var

bror til Jaime.

Elle-Kari Höjeberg tilhørte, hvadman kan betegne som den svenskesocialistiske elite. Hendes mor varforfatteren Nelly Jannes, der var enhøjt respekteret svensk forfatter.Nelly Jannes var født i 1907 og hedoprindelig Petterson. Hun var datteraf en kendt guitarist JannePetterson og opvoksede i etinternationalt miljø. I 1930erneblev hun journalist og skrev

samtidig en række rejsebøger fraindland og udland. Særlig hendesbog fra Lapland om lappepigen Elle-Kari fra 1951 blev en kæmpesucces iSverige, og den gjorde Elly Janneskendt både i Sverige og udlandet.Hun opkaldte sin datter efterlappepigen, og datteren fik sin farsefternavn, så hun hed Elle-KariHöjeberg. Mor og datter havde etnært forhold og arbejdede altsåsammen om bogen »Möten iMocambique« fra 1975, hvor EllyJannes skrev teksten, og Elle-Karifotograferede til. Det er dennereportagerejse, som PET refereredetil. Elle-Kari blev som moderen

journalist.

Säpo var altså på sporet af Elle-KariHöjeberg, og dermed havde de ogsåfundet frem til Tomas Martinez,som de søgte oplysninger på. Ogefterhånden fik Säpo dannet etbillede af Tomas og hans politiskeradikalisering, der foregik i 1968under De Olympiske Lege. Tomasvar som nævnt blandtdemonstranterne i Mexico City,som politiet beskød, og hvor 500blev dræbt. Han blev medlem af DeVæbnede Kommunisters Liga, dersøgte en voldelig revolution for atomstyrte det ganske vistfolkevalgte, men korrupte

mexicanske styre. Tomas gik underjorden, og derfra fortsatte hankampen og røvede banker og angrebpolitiet. I november 1972 blev hansammen med sine kammeraterfanget, men hans våbenbrødreiværksatte en flykapring og krævedeTomas og andre revolutionærefrigivet. Aktionen, der ervelbeskrevet i mexicansk historisklitteratur, lykkedes, og 11. november1972 blev han løsladt og sat på et flysammen med fem andrerevolutionære og fløjet til Cuba,hvor de alle fik politisk asyl. IInterpols lister over eftersøgte blevhan beskrevet som ekstrem farlig. I

april 1976 indrejste Tomas tilSverige, hvor han fikopholdstilladelse og medgiftermålet med Elle-Kari ogsåstatsborgerskab. Ingen spurgte omhans fortid.

Säpo holdt både Elle-Kari og Tomasunder observation. Säposoplysninger er refereret i PETsdokumenter, som denne forfatterhar haft adgang til. Den 31. maj1976 rejste Tomas til Norge medSäpos agenter i hælene. Säpooverdrog sagen til den norskeefterretningstjeneste, der kunneobservere, at Tomas mødtes med enanden japansk udseende mand i

Oslo. De sad på en bænk ogsnakkede. Ifølge Dan Hansén ogJens Nordqvits bog »KommandoHolger Meins« dukkede også Elle-Kari Höjeberg nu op i Oslo, men detfremgår ikke af PETs dokumenter.Den norske efterretningstjenestegreb til at anholde de to mænd. Vedanholdelsen blev der fundetinteressant skriftligt materiale hosdem. De havde lister med 450navne på personer inden for deneuropæiske venstrefløj,flygtningeorganisationer og enmasse navne på folk i Danmark.Her optrådte De Danske VietnamKomiteer, Revolutionære

Socialisters Forbund,Venskabsforeningen Danmark-Nordkorea, Dansk CubanskVenskabsforening, Forlaget Demos,den cubanske ambassade iKøbenhavn, Chilekomiteén, PolitiskRevy og en masse personer.Endvidere blev der på de to mændfundet tre instrukser, hvoraf én varhåndskrevet på spansk på entoiletrulle med forklaring på,hvordan man skulle komme indgennem paskontrollen i Bruxelles,Madrid og Stockholm. Det var heltafgørende, at de indrejsende skulleskjule, at de kom fra Cuba.

Både Jaime og Tomas blev løsladt af

den norske efterretningstjeneste.Det næste trin i Säposefterforskning knyttede nu Elle-Kari og Tomas sammen medArmando Gonzales Carillo og MariaChristina Fuentes Correa. Få dageefter hændelsen i Oslo gik Elle-Kariog Tomas en tur og forsøgte i fleretimer at tage mærkelige omveje forat ryste evt. forfølgere af. Detlykkedes ikke, og Säpo kunne derforobservere Elle-Kari og Tomas gå indi Vasaparken, hvor de mødte Carilloog Fuentes Correa. Der var knytteten direkte forbindelse mellem Elle-Kari og Tomas og Carillo og FuentesCorrea, der var impliceret i Kröcher-

banden. Nu begyndte Säpo at aflytteog observere Carillo og FuentesCorrea, hvilket ledte dem på sporetaf Alan Hunter og dernæst afNorbert Kröcher. Folkene i Säpofølte sig overbeviste om, at radikalekræfter havde en stor aktion istøbeskeen, men de var endnu ikkeklar over, hvad denne plan gik udpå.

7. Tabt i tiden

Orla Møller var nær ved at bliveDanmarks statsminister, og han varen afgørende politisk skikkelse i

efterkrigstiden. Hans ulykke var, athan gik imod tidsånden og depolitiske vinde, som blæste i1970erne. Han var ikke den typiskesocialdemokrat, for han kom tilpartiet og socialdemokratismengennem kristendommen. Han blevfødt i 1916 i Feldballe. Hans far vararbejdsmand. Hjemmet var dybtindremissionsk og temmelig fattigt.Orla Møller kom påindremissionske kurser og blev dybtoptaget af religiøse spørgsmål, oghans grublerier over religion og gudledte til, at han begyndte et studiumsom teolog, som han fuldførte i1940. I 1942 til 1946 var han

sognepræst lidt uden for Aarhus,men det var ikke kun religiøsetanker, som Orla Møllerbeskæftigede sig med, for han varaktiv i modstandsbevægelsen.

Der er næppe tvivl om, at denreligiøse mand også havde politiskeambitioner. I sin dagbog, somAnker Jørgensen skrev under sin tidsom statsminister, beskriver hanOrla Møller som en mand, somtydeligvis ønskede magt ogindflydelse. Sine første erfaringerinden for organisationsarbejde fikOrla Møller i Dansk Samling, og i1950erne blev han generalsekretærfor de kristelige foreninger KFUK

og KFUM. I det arbejde viste OrlaMøller sig at haveorganisationstalent, og han fik snarten række tillidshverv, men fra 1956til 1965 var han atter sognepræst.Han var da begyndt at flirte med ensocialdemokratisk karriere ogstillede op som partietssognerådskandidat i Jylland i 1958og blev valgt. Derefter blev hanopstillet på Socialdemokratiets listetil Folketingsvalget i Nordjylland,hvor han fik mange personligestemmer, hvilket betød, at han røgind i Folketinget i april 1964 somsuppleant efter et dødsfald. OrlaMøller var nok lidt atypisk med sin

indremissionske baggrund, men påandre måder repræsenterede han ensolid tradition i partiet. Hans rødderi modstandsbevægelsen formede enantitotalitær holdning, der efterkrigen gav sig udslag i enantikommunistisk indstilling. Dethavde han tilfælles med mangeandre socialdemokrater, der efterkrigen både på arbejdspladser og ioffentligheden kæmpede en sejkamp for at afsløre kommunisterneog faren fra Østblokken. Det var defolk, der i løbet af 1970erne blevudmanøvreret af denfremstormende ungdomsgruppe ipartiet. Snart skulle folk som Ritt

Bjerregaard, Svend Auken, HelleDegn, Mogens Lykketoft, LasseBudtz og andre erobre magten, ogRitt Bjerregaard kaldte hånligt OrlaMøller og andre NATO-tilhængereog antikommunister i partiet for»kustoder«, altså gamlepartimedlemmer, der stadig holdtfast i et gammel og forældet syn, iRitt Bjerregaards optik, påkommunismen ogsikkerhedspolitikken.

Men endnu i 1960erne var synet påSovjetunionen og venstreradikalebevægelser klar og illusionsløs ipartiet, og Orla Møller var enpopulær skikkelse, der med et

mandigt ydre og grundigt kendskabtil de kirkelige bevægelser var etgodt ministeremne for den regering,som Jens Otto Krag sammensatte i1966. Her blev Orla Møllerkirkeminister, og han blev encentral person i Jens Otto Krags tidsom partileder. Han blev såledespolitisk ordfører og formand forpartiets folketingsgruppe samtformand for det forsvarspolitiskeudvalg. Han gik for at være en ærlig,håndfast gruppeformand, der dogogså fik ord for at være nogettillukket. Han placerede sig klart ien række spørgsmål på partietshøjrefløj, men endnu havde denne

højrefløj godt greb i midten afpartiet, og ingen kunne forudse, atungdomsrevolten ville vælte indover partiet og erstatte de idealer,som man hårdt tilkæmpet havdeerhvervet sig under besættelsen ogDen Kolde Krig, med 1968-generationens idealer.

Da Jens Otto Krag i 1972 trådtetilbage, var Orla Møller et klart budpå en ny leder af partiet og dermeden ny statsminister. Megetoverraskende pegede Jens OttoKrag imidlertid på den uerfarneAnker Jørgensen som nystatsminister, men det var ikke etvalg, der nød sympati i alle dele af

partiet. Fra erindringer oghistorikeres undersøgelse ved vi, atden socialdemokratiske politikerPer Hækkerup, der selv havdestatsministerdrømme, forsøgte atundgå at få Anker Jørgensen somny leder. Før folketingsgruppensluttede op bag Anker Jørgensenforsøgte flere partimedlemmer atstøtte Orla Møllers kandidatur. Detskete på en serviet, hvor OrlaMøllers støtter skrev deres navne.Der er usikkerhed om, hvor mangeder skrev deres navn på servietten,og kuppet lykkedes ikke, men der ernæppe tvivl om, at hvis Orla Møllervar blevet statsminister i stedet for

Anker Jørgensen, så havde megetset anderledes ud i tiden efter 1972.Hvor Orla Møller var dybt forankreti et tillidsforhold til NATO og USAog afskyede kommunismen, så blevAnker Jørgensen påvirkelig over forden nye generation afvenstrefløjspolitikere, der snartovertog partiet og parkerede OrlaMøller og andre antikommunistersom kustoder. Men det stod endnuikke klart i 1972, hvor Orla Møllerselv sagde nej til at forfølge sinchance som statsministerkandidat.

Men endnu var den nye politiskevirkelighed ikke klar. Da AnkerJørgensen i september 1973

dannede regering, blev Orla Møllerforsvarsminister. Regeringen gikganske vist hurtig af, men dasocialdemokratiet i 1975 atterdannede regering, blev Orla Møllerbåde forsvars- og justitsminister.Det var en stærk position, men nukom han i stadig højere grad ude aftrit med tidsånden, partiet ogmedierne. Hans manglendefornemmelse for de nye tider vistesig ikke mindst, da Christiania bleven varm politisk kartoffel i 1976.Tidens mest populære historiskeforfatter Ebbe Reich Kløvedal, der imidten af 1970erne blev redaktør afdagbladet Information og erklærede

sig som marxist, skrev megetsymptomatisk om Christiania ogOrla Møller:

»I den næste Anker Jørgensen-regering forsøgte højrefløjen i hansparti (anført af forsvarsministerOrla Møller, overborgmester UrbanHansen og dennes efterfølger EgonWeidekamp) at bruge Christania påsamme måde, som de borgerligehavde gjort det.Mindretalsregeringen kunne kunholde sig flydende ved forlig henover midten. Men det var småt medforligsviljen. Indtil Orla Møllersamlede det brede flertal med enfolketingsbeslutning om, at

området skulle være ryddet senest1. april 1976. Han gjorde regninguden vært. Et mylder af sære,kristne, anarkistiske eller barefrisindede folk og græsrødder iledefristaden til undsætning i ensurrealistisk, ikkevoldeligregnbuehær. Folketinget måtteydmygt erkende sit nederlag ogvedtage en aprilnarrehat til sig selv:Rydningen var udsat på ubestemttid.«

Ebbe Reich Kløvedals beskrivelsebærer den kerne af sandhed i sig, atOrla Møller blev udskreget som enreaktionær type. Medierne flåedeham.

Det fremgår af Anker Jørgensensdagbog, at balladen om Christaniasled på tilliden mellem AnkerJørgensen og Orla Møller. Ifølgedagbogsnotater var AnkerJørgensen kritisk, fordi han mente,at Orla Møller ikke ønskede enløsning, men kun en konfrontation.

Sagen om Christania fyldte, ogsådengang, meget i medierne, mendet var ikke den eneste sag, hvorOrla Møller kom på kant med tidenog medierne. Hans privatliv gavogså anledning til bølger i pressen.Han havde i mange år været giftmed Minna, men han havde også etforhold til Winnie Russell, der var

gift med jazzsangeren Nat Russell.Hun var født Lorentzen og varsocialdemokratisk medlem afFolketinget.

Ugepressen skrev åbenlyst om detteforhold, og selv om vi i dag tagerafslappet på den slags, var det ikkesådan i 1970erne, særlig ikke hvisman var minister og tidligere præst.

Men værre var en sag, der udvikledesig meget uheldigt for Orla Møllergennem 1977. Hans Hetler var enhøjreorienteret fantast, der blevbrugt af ForsvaretsEfterretningstjeneste (FE) ibegyndelsen af 1970erne til atskaffe FE viden om venstrefløjen.

Ekstra Bladet afslørede detteforhold, men Orla Møller fik ikkehele sandheden at vide af FE ogvideregav urigtige oplysninger tilFolketinget, da sagen eksploderede iløbet af sommeren 1977. Den 5. juli1977 besluttede Folketinget atnedsætte en særdomstol, der skulleundersøge forholdet mellem HansHetler og FE. Sagen var et klartnederlag for Orla Møller.

Orla Møller kom snart til at siddeinde med en viden om europæiskterrorisme, som skræmte ham. Daden norske efterretningstjenestehavde anholdt Jaime og TomasMartinez i Oslo, informerede

tjenesten snart efter både dansk ogsvensk efterretningstjeneste om sinfangst. Fra det øjeblik var Jørn Broog hans folk i PET opmærksommepå Jaime Martinez og hans venner.Man observerede Jaimes færden ogman besluttede sig til enomfattende aflytning. Man vidste,at Jaime Martinez anvendtetelefonbokse i nærheden afkollektivet på Sæbjørnsvej, ogderfor besluttede man at aflyttesamtlige telefoner i nærområdet.Der var tale om et betydeligt antal.Man satte også skygger på at følgeMartinez. En kold efterårsdag i 1976fulgte et kærestepar efter Jaime ned

på en togperron. Kæresteparretomfavnede hinanden og virkedesom et lykkeligt par, men opgavenvar at følge den stærkt forkøledeJaime, der, selv om han havde højfeber, var gået ned på stationen forat bruge telefonen dér. Telefonenvar selvfølgelig aflyttet, og Jaimesmindste handlinger blev observeret.En større PET-operation var sat iværk med Orla Møllers ogdomstolenes godkendelse.

Spørgsmålet rejser sig, omRegeringens Sikkerhedsudvalgtidligt blev orienteret om Jaime ogCuba-sagen. Af PETs optegnelserfremgår det, at Regeringens

Sikkerhedsudvalg 17.februar 1977fik dokumenter forelagt, der varbeslaglagt af de uruguayskesikkerhedsstyrker, og som viste, atder var et tæt samarbejde mellemlatinamerikanske revolutionærestyrker og at Cuba var drivkraftenbag disse aktiviteter. Men da denneforfatter ikke har fået tilladelse tilat se dokumenter fra RegeringensSikkerhedsudvalg, er det svært atklarlægge Sikkerhedsudvalgetsviden, og om Jaime allerede da varet varmt emne i regeringens top.

8. Dværgen og DenTykkePET og politiet kom snart i gangmed at overvåge Jaimes færden ogsamtaler. Man aflyttede som sagttelefonbokse i et stort område iBagsværd. Dette var, hvad manbåndede den 4. september 1976,som var en samtale mellem Jaimeog Cordo (Den Tykke), der var en afJaimes kontakter i Belgien. Somalle samtaler var dialogen ikodesprog.

J: »Hvor ringer du fra?«C: »Fra Paris. Jeg rejser snart til

Mexico.«J: »Hvornår?«C: »En af de nærmeste dage, såsnart de giver mig pengene.«J: (Han stønner).C: »Hvad er der i vejen.«J: »Kan du ikke komme herforinden?«C: »Nej, det kan jeg ikke, jeg villevære kommet, men du sagde nej.«J: »Hmmm.«C: »For et par måneder siden havdejeg…«J: »Ja, ja, ja, ja.«C: »Under alle omstændighederville jeg fortælle dig det. Det blivernok ikke før den 10. eller 12. måske

først den 20.«J: »Hmmm.«C: »Så hvis der er noget, kan du joskrive.«J: »Ja det vil jeg gerne. Er duhjemme bagefter?«C: »Ja, jeg vil være i Paris – ja imorgen vil jeg være hjemme. Jeg vilvære i Paris indtil den 9., bageftervender jeg tilbage, det vil sige, hvisjeg ikke rejser lige efter den 9. viljeg være i Zürich.«J: »OK.«C: »Hvad er der i vejen?«J: »Åh Corro – der har været enmængde komplikationer – jeg vilfortælle dig om dem senere.«

C: »Hvornår senere?«J: »Jeg ringer til dig.«C: »Hvordan har de andre tykkedet?«J: »De har det alle sammen godt.Du må ikke presse mig – tiden erikke til afpresning.«C: »Vil du blive i København heletiden?«J: »Det tror jeg nok, men jeg skrivertil dig.«C: »Men det skal være i dag eller imorgen, ellers får jeg det ikke.«J: »OK. Kan du ikke flyve viaKøbenhavn? Hvad er vel en ekstrabillet?«C: »Det er ikke bare et

bureaukratisk spørgsmål, men etspørgsmål om tid.«J: »Hils de andre dværge.«C: »Ja, de bliver alle tilbage.«

Det var et omfattende arbejde, PETog politiet nu iværksatte for atovervåge Jaime Martinez. Ifølge enPET-rapport af 8. april 1977

aflyttede man systematisk Jaime ogkonstaterede, at han fire gangehavde ringet til Cuba påtelefonnummer 616966 til HotelRegis, værelse 508 til fru (navnudstreget i PET-dokumentet).Rapporten fortsætter: »Der er isamme tid indgået fire samtaler fraCuba til Jaime. I disse samtaler erJaime altid blevet kaldt Santiago.Samtalerne handlede om de topersoners forestående ankomst tilBelgien med fly fra Cuba, hvilketfandt sted 10.11 1976. Gennemflytning af bopælstelefonen blev dethurtigt konstateret, at Jaime fortsatstod i nær kontakt med X (navn

udstreget i PET-dokumentet) –både telefonisk og personligt ved atbesøge hinanden i hhv. Stockholmog København. Disse samtaler blev isamarbejde med det svenske politianalyseret, og man fandt frem til, atde var et led i en forudaftalt kode.Det svenske politi havde konstantobservation på de to personer iStockholm og man konstaterede, atX (navn udstreget i PET-dokumentet) og Y (navn udstreget iPET-dokumentet) altid efter en afdisse »indholdsløse« samtalerbegav sig til en telefonautomat iforhold til bopælen og aldrig sammetelefonautomat – hvorfra de foretog

et telefonopkald til entelefonautomat i København, hvorJaime afventede opkaldet. Frabopælstelefonens aflytning fremgårdet klart, at Jaime ved samtalermed forskellige personer i ogudenfor Danmark afbryder disse,når de bliver for »åbenmundet«.Jaime siger i disse tilfælde:»Rømmer sig først kraftigt – ogderefter: Jeg har mad på i køkkenet– så jeg ringer igen om 5 minutter.«Den efterfølgende opringning frabopælstelefonen er ikke konstateretved aflytningen, men derimod erJaime i et af disse tilfældeobserveret, da han benyttede

telefonautomaten umiddelbart overfor sin bopæl. Det er bekræftet, atJaime har benyttet en rækkedækadresser ved afsendelsen ogmodtagelsen af post. I samarbejdemed svensk politi blev detkonstateret, at de opkald, som X ogY foretog fra telefonautomater iStockholm, var til telefonautomateri nærheden af Jaimes bopæl iKøbenhavn – ikke de nærmesteautomater. Den første samtale fraen telefonautomat i Stockholm tiltelefonautomat i København, somdet lykkedes svensk politi at aflytte,fandt sted den 8. november 1976. Isamarbejde med svensk politi blev

det i denne periode konstateret, atX, når hun ønskede kontakt medJaime pr. telefon, foretog et opkaldfra Stockholm og førte en samtaleuden egentligt indhold. I samtalenvar dog indflettet et nummer –enten 1. eller 2. Eks. 1 plade fraTanzania – 2 artikler i Politiken – 1nøgle osv. Disse numre svarede tilhenholdsvis telefonautomat påhjørnet af BuddingeHovedgade/Frodesvej – nr. 1 ogtelefonautomaten på Bagsværd Torv– nr. 2. Den 13. januar 1977konstaterede vi det første »boks-opkald« fra personerne i Stockholmtil Jaime i København.

Bokssamtalerne er altid blevet ført ikryptiske vendinger, uden at navneblev nævnt. Senere er dissesamtaler foregået på bestemteforudaftalte tidspunkter – nemlighver mandag kl. 20.10.Telefonautomaten på BagsværdTorv er ligeledes blevet benyttet afX efter deres ankomst til Belgien fraCuba. Det er konstateret, at i hvertfald én af Jaimes danske vennerkender til den kode, som han harbenyttet sig af ved opkald tilboksene nr. 1 og nr. 2.«

I en aflyttet telefonsamtale fra 15.januar 1977 hørte PETs folk, atJaime talte sammen med en

unavngiven person X, der havderinget Jaime/Santiago op. Samtalendrejede sig om den indrejste agentfra Cuba, Angel, en fætter, gutterneog en mand ved navn Frederico.Man talte om forskellige numre, derskulle ringes til, og på et tidspunktsiger Jaime så: »Ja denne ... en afhans folk eller en person. Jeg sigerdet bare på grund af de erfaringer,vi har haft med skolerne derovre,der docerer, at man ikke skal giveopringningen, for ikke at givekontakten ... fordi der ikke er etnavn, eller på grund af det ene ellerdet andet – at de ikke kender.Forstår du mig?«

Hvortil den ukendte X siger: »Ja, ja,ja ... navnet er Reynaldo.«

Samtalen lyder svært forståelig,men PET den for at være enblottelse, for når Jaime siger, at»skolerne derovre, der docerer« såvar det i PETs og politiets øjne enhenvisning til den cubanskeefterretningstjeneste. Samtalen vari øvrigt lang og kodet, og intet giverellers en mening.

9. Kröcher-bandenfangesMens dansk og svenskefterretningstjeneste holdt Jaimeog Norbert Kröcher og hans vennerunder observation, fortsatteKröcher-banden med at planlæggekidnapningen af Anna-Greta Leijon.I januar 1977 var bandens planernæsten færdige, og en størreterrorgruppe samlet. Kröcher havdeendvidere kontakt til dennordafrikanske bevægelse Polisario,og en Hercules C-130 var bestilt tilat klare transportopgaverne,

herunder transporten af de frigivnetyske terrorister. Kort tid inden,aktionen skulle gå i gang,besluttede Säpo at gå i aktion, og 1.april 1977 greb Säpo til anholdelseaf Norbert Kröcher. Han blevanholdt i indre by i Stockholm vedGamla Stan ved Slussen.Sikkerhedspolitiets folk varforklædte og fulgte efter ham, og påvej til et busstoppested angreb en afSäpo-folkene ham og slog benenevæk under ham, hvorefter tre andrepolitifolk sprang på ham for atforhindre, at han trak sin skarpladtepistol eller trak de to knive, somhan også havde på sig. Sådan

beskrev svensk presse anholdelsenaf Norbert Kröcher. Säpos kodeordfor Kröcher var Ebba oganholdelsen blev kaldt Ebba Rød, ognår han var anholdt, betegnede manaktionen som Ebba Grön. Når dettekodeord blev givet over radioen, vardet signal om at gribe resten afgruppens medlemmer.

Derefter foretog politiet omfattendeanholdelser og ransagninger rundtomkring i Stockholm-området. Defandt frem til gruppens hemmeligeskjulested, hvor Leijon skulleholdes fanget. I de første rum i enkælder fandt de pistoler, 15radioapparater, 15 kg dynamit, 22

elektriske sprængkapsler,politiuniformer ogforklædningsudstyr. Desuden varder fotografier af offentligebygninger, nøjere optegnelser omLeijons bevægelser og desuden ogsåoptegnelser om Olof Palmesbevægelser, idet Palme også havdeværet på tapetet som offer. Detmest opsigtsvækkende fund var dentræboks, som Anna-Greta Leijonskulle placeres i. I et andetgemmested fandt man et trykkeri,der fabrikerede falske pas,politiuniformer og meresprængstof.

Pressen bragte hurtigt billeder af

træboksen. Det var rystende at seden, for man kunne dårligt nokvære i den, men måtte sidde medbøjet hoved på en minibænk. I altblev godt 15 mennesker arresteret,heraf 5 svenske statsborgere.

Det svenske samfund vågnede 2.april 1977 op til de chokerendenyheder om terroristernes planer.Fra et regeringsmøde blev derudsendt en pressemeddelelse, dervar offentlighedens førsteinformation om begivenhederne.Regeringen meddelte, at man havdegrebet ind for at forhindreterroraktioner. Man nævnte også, ataktionen var rettet mod

integrationsminister Anna-GretaLeijon, og at hun skulle kidnappesog anbringes i en lille trækasse.Norbert Kröcher og ManfredAdomeit blev beskrevet som erfarneterrorister, der havde været med tilat kidnappe Peter Lorenz. Svenskpresse kunne berette, at tyskefterretningstjeneste havde udlovetgodt 200.000 kroner foroplysninger, der kunne føre tilKröchers anholdelse, og at han varmistænkt for seks bankrøverier, tomordforsøg på politifolk og etbombeattentat i Berlin, dermedførte to dødsofre. Alligevelhavde han boet trygt og godt i

Sverige, uden at svensk politi havdeopdaget ham.

Men pressen svævede i uvished omde andre medlemmers andel iplanen. Regeringen lagde ikke skjulpå, at man ville af med Kröcher ogAdomeit med det samme og flyvedem til Tyskland. Det var uklart, omTomas Martinez og de andremedlemmer var aktivt involveret ikidnapningsplanen.

Anna-Greta Leijon var oprevet ogfortalte, at hun var blevetinformeret af Säpo om en vis fare igenerelle vendinger, og at hunhavde fået livvagter. Da politietefter aktionen kunne vise hende

træboksen, hvor hun skulle sidde,blev hun stærkt rystet. Hun harsenere i en erindringsbog fortalt omdisse stærke følelser.

10. Ransagning ianholdelser iKøbenhavnDer var et tæt samarbejde mellemSäpo og PET. Samme aften, den 1.april, som svenskerne slog til modNorbert Kröchers bande, ringedepolitiet, som havde den udøvendemyndighed for PET, på hoskollektivet på Sæbjørnsgade. LeifChristensen sad i kollektivetsmørkekammer og fremkaldtefotografier. Leif Christensenbeskriver ransagningen og

anholdelsen således:

»Jeg er netop færdig med atfremkalde det sidste, da jeg hørerstøj ovenpå. Sanne har sagt, at huner hjemme kl. ca. 21.00, så jeg tror,det er hende. Jeg lægger billedetoven på stoppebladet. Der kommernogen ned ad kældertrappen. Der erlys i rummet uden formørkekammeret, så jeg har satkrogen på. Jeg tror, jeg siger noget iretning af »Jeg er herinde«. Detrusker kraftigt i døren. Jeg siger»hold op, jeg laver billeder.« Så skertingene hurtigt. »Ud, ud! Det erpolitiet.« Jeg åbner forundret dørenog udenfor står fem uniformerede

bistert udseende herrer. »Kom ud –hænderne op – De er anholdt.« Jegbliver forbløffet og spørger forhvad? En siger noget omstatsskadelig virksomhed.«

Susanne Mølmark fra kollektivetvar endnu ikke kommet hjem, menhun oplevede anholdelsen frahaven: »Da jeg om aftenen komhjem til vores hus i Bagsværd, så jeget salatfad holde foran hækken.Forinden havde jeg bemærket, atalle lys i stuen var tændt, og jeg såto mænd stå og gestikulere medarmene. Jeg tænkte, det måtte væreLeif og en ven af os, der skulle boder et par dage. Idet jeg trådte ind af

døren, så jeg, at vores gang var fuldaf mænd i grå habitter samt enenkelt kvinde. Kvinden spurgte, omjeg var Sanne, hvorpå jeg fik at vide,at jeg var arresteret. Jeg blev megetchokeret og spurgte hvorfor: »Fordidu bor sammen med Jaime, derogså er arresteret« var svaret. Leifvar, oplyste de mig i øvrigt, ogsåanholdt. Min første reaktion var atbede om at se et politiskilt. Herefterblev der sagt, at jeg skulle gå ind påmit værelse, hvor en kvindeligbetjent så ville kropsvisitere mig.Jeg nåede lige at komme ind påværelset, da man fandt ud af, at derslet ikke var tid til det. I stedet blev

jeg ført ud i en bil, der holdt foranhuset og kørt til GladsaxePolitistation.«

Disse erindringsglimt er trykt i enbog fra Roskilde Universitet fra1977 med de mistænkes tekster.Bogen var tænkt som et forsvar forJaime Martinez og hans danskevenner.

Politiet endevendte nubofællesskabet og tog 20 kassermed materiale med sig og desudentog politiet også tre danskere medog forhørte dem. Man ransagedeogså et kvindekollektiv påVesterbro, hvor Jaimes tidligerekæreste Gunna Højgaard boede.

Forfatteren Bente Clod, der senereblev en kendt skribent, dakvindelitteraturen fra slutningen af1970erne vandt indpas, skildrede iAlt for Damerne (nr. 24, 1977)ransagningen: »Synet af mændene ikvindekollektivet var et chok i sigselv. Utallige arbejdstimer er gåetmed at opbygge og indrettekvindeværkstedet Hekla. Netop derføler jeg mig særlig tryg... Og nu varlejligheden indtaget af fremmedemænd med pistoler i hver ende afgangen, den ene stod uden fordøren til barneværelset, hvor lilleHenrik lå og sov. Hvorfor? Jegvendte mig til den ene betjent efter

den anden. Endelig svarede denene, at der var en terrorist-affæreunder optrevling i Sverige, og atman havde grund til at formode, atHelle Jensen (pseudonym forGunna Højgaard) kunne give vigtigeoplysninger...at hun måskeopbevarede sprængstoffer...«

Jaimes tidligere kæreste GunnaHøjgaard fortæller om sammeransagning: »Ved 24.00-tidenringede det på min dør. Udenforstod en flok civilklædte mænd, somviste mig et politiskilt. Jeg blevstraks meget forskrækket. Jegtroede, der var sket en ulykke mednogle af mine nærmeste, men de

fortalte, at de ville anholde mig. Jegmente, at det måtte dreje sig om enmisforståelse og bad dem kommeind, så vi kunne opklare den. Deville ransage og spurgte, om jeghavde noget imod det. Jeg spurgteefter en ransagningskendelse. Såspurgte de, om jeg havde hørt radio,om terroristaffæren i Stockholm.Og de viste mig så en seddel, hvorpåde bad mig skrive under på, at jeggav tilladelse til ransagning. Men deville foretage den, selv om jeg ikkeskrev under, sagde de, og de tog migmed til Gladsaxe Politistation. Minveninde som var til stede underransagningen, fik ud af dem, at de

ledte efter sprængstof. På ettidspunkt kastede de sig over noglefarvepatroner til en duplikator.«

Jaime var ikke selv i kollektivet påSæbjørnsvej. Han var inde iKøbenhavn og beskrev sinanholdelse således, da han ifængslet skrev om sine oplevelser:

»Omkring 18.30 den dag ankommerjeg til Christianshavns Beboerhus,hvor en latinamerikansk fest skalforegå. Jeg har min taske med. Iden taske bærer jeg en bog plusfotokopier af artikler om Mexico ogkvinders stilling, min hue oghalstørklæde. Når jeg ankommerdér, hører jeg, at filmen alligevel

ikke skal vises, siden den er påbrasiliansk, og man har glemt etlydbånd på dansk, som man havdeforberedt til lejligheden. Jeg synes,at det er synd og siger til minevenner, at jeg vil hente båndet. Jegbestemmer mig til at efterlade mintaske. Når jeg kommer ud for attage en taxa, bliver jeg anholdt afcivilklædte betjente. Efter at blivevisiteret bliver jeg puttet i en bil,hvor der sidder andre betjente. Jegbliver så spurgt, hvor jeg harefterladt min taske. To af dem gårind i huset, og efter en stundkommer de ud uden taske. Despørger mig igen: »Hvor er

tasken?« Jeg forklarer igen ogtilbyder at gå sammen med dem forat vise dem, hvor den ligger. Detbliver afslået. Jeg bliver kørt tilGladsaxe Politistation.«

Jørn Bro og Niels Schmidt, der varde PET-folk, der blev sat på sagen,beskriver Jaime Martinez somuhyre velbegavet og trænet ispionage. Sagen blev 2. aprilbehandlet for lukket døre, og JaimeMartinez fik landretssagfører IbDan-Jensen som forsvarer. Det varvicepolimester Per Thaulow biståetaf PETs Niels Schmidt, der mødte iretten, hvor de fremlagdeaflytningsrapporter og materiale,

som norsk efterretningstjenestehavde konfiskeret i Oslo. Man varspecielt opmærksom på Jaimesforsøg på at smugle to cubaneremed dæknavnene Lulu og Angel indi Belgien. Jaime fastholdt i detlukkede grundlovsforhør, at han varganske uskyldig. Han havde haftkontakt med sin bror Tomas iSverige og dennes hustru Elle-KariHöjeberg, men han fastholdt, at hanintet ulovligt havde gjort. Dereskonspirative telefonopkald frabokse med kodesprog og deresmøder i Sverige og Norge skyldtes,at de var bange for, at mexicanskefterretningstjeneste var ude efter

dem på grund af Tomas´ aktiviteteri Mexico. Jaime nægtede at kendenoget til Alan Turner eller planenom at kidnappe Anna-Greta Leijon.Anklagemyndigheden fremdrog nuet nyt aspekt, idet Jaime i 1970havde boet hos en spansktalendebekendt i Roskilde, der var knyttettil Cubas efterretningstjeneste.Denne ven arbejdede på RisøAtomforsøgscenter og havde gjortsig skyldig i tyveri af våben,ammunition og dokumenter. Ifølgeen PET-rapport havde denne væretspion for Cuba: »Da man ransagedehans hus i Roskilde, fandt manvåben og sprængstoffer. Den

pågældende forlod hurtigtDanmark.« Jaime nægtede at udtalesig om disse forhold og om vennen.

Jaime indrømmede, at han havdebrugt dækadresser, koder ogdæknavne, men han hævdede, atdet skyldtes frygten for Mexicosspioner. Han indrømmede ogsåtalrige telefonopringninger til Cuba,men politiet havde det problem, atder ikke var fældende beviser atfinde hverken i Danmark ellerSverige, og man formodede fradansk side, at Jaime havde nået attilintetgøre bevismateriale.

Politiet kunne fremvise materiale,der viste, at de to mexicanere, som

Jaime havde været i kontakt med,nemlig Lulu og Angel, var indrejst iBruxelles i november 1976. De varbegge medlemmer af De VæbnedeKommunisters Liga (MAR), ogbegge havde opholdt sig på Cubasiden 1972, hvor de var blevet fløjettil sammen med andre mexicanere.

Kodesproget fra telefonboksene ervelbeskrevet i politiets materiale.Når der blev sagt »jeg laver mad«,»har du en grammofonplade« eller»vil du have en kop kaffe«, så vardisse kodeord angivelse af enbestemt telefonboks, som Jaime såbegav sig til. PET og politiet havdeværet meget energiske med at

aflytte telefonbokse i kollektivetsområde. Faktisk var de flestetelefonbokse aflyttet i heleBagsværd-området. Der blev førtmange samtaler mellem specieltJaime og Elle-Kari Höjeberg. Jaimegik under dæknavnet Santiago. IStockholm benyttede man sig ogsåaf otte telefonbokse, og fra enbestemt telefon på et posthus blevder ofte ringet til andre medlemmeraf gruppen MAR på Cuba. Det varpolitiets opfattelse, at Jaime varleder af operationen. I Københavnhavde Jaime fem dækadresser, hvorhan modtog post, og i Stockholmvar der også tale om et større antal

dækadresser.

Dommeren besluttede fortsat atfængsle Jaime. De tre danskerenægtede efter første forhør atudtale sig. Politiet afhørte i alt syvdanskere, hvoraf de fire havdefungeret som dækadresser. Tredanske statsborgere blevtilbageholdt under mistanke for athave hjulpet Cubasefterretningstjeneste medaktiviteter i Sverige og Danmark oghave øvet støtte til Castros Cubasigtet efter straffelovens paragraf108, den såkaldte mildespionparagraf og 114, der taler omterrorisme. PET havde mistanke til,

at Jaimes venner i kollektivet påSæbjørnsvej var involveret i Jaimesaktiviteter, men det var uklart, hvorbevidste de havde været om Cubasplaner. Ejeren af huset påSæbjørnsvej, Leif Christensen,havde været med til at modtageAlan Turner, da denne dukkede op iKøbenhavn i 1976. PET havdeobservationsfoto frahovedbanegården. Jaimes gamlekæreste, Gunna Højgaard, der også ien periode boede på Sæbjørnsvej,havde PET mistænkt for forbindelsetil vesttyske terrorister og for athave været aktiv med at smugle enindonesisk terrorist gennem

Danmark til Japan. Hun havdeifølge PET også en enkelt gangværet i Stockholm sammen medJaime for at besøge Tomas. I dethele taget var PET mistænksom ogskrev i en rapport om kollektivet:»Her finder man de drivendekræfter inden for Chilekomitéen,initiativtagere til den nyligafsluttede»pædagogmedhjælperkonflikt« ogen meget aktiv elev fra RUC,ligesom Tvind-skolerne jævnligt erat finde der.« I PET-rapporter løddet alt sammen ganskemistænkeligt, men der var rentfaktisk ikke noget ulovligt, hverken

i at være elev på Tvind eller aktiv iChilekomiteén.

PET opsøgte de otte dækadresser,som danskere havde stillet tilrådighed for Jaime, og man lavedeogså opsøgende virksomhed overfor en række af de navne, deroptrådte i Jaimes notesbøger på i alt450 organisationer ogenkeltpersoner. Men i sidste endetilbageholdt man ingen og lod allegå, men sigtelserne mod de tredanskere blev opretholdt.

11. CastrosEuropa-BrigadeDet var PETs konklusion, somtydeligt fremgår af PETs rapporter,at Jaime var veltrænet i konspirativteknik. At Jaime havde en ledendefunktion også i forholdet til sinekontakter i Stockholm med at sluseterrorister fra Cuba ind iVesteuropa. Således organiseredeJaime Lulu og Angels indrejse iBruxelles, og Jaime besøgte ogsåLulu og Angel i februar 1977.Politiet og PET følte sig sikker på, atdisse indrejsende var spioner for

Cubas hemmelige tjeneste, og atderes opdukken var en del af enstørre plan. I december 1975 traf detcubanske kommunistparti, ifølgePET og Säpo, beslutning omoprettelse af en Europa-Brigade,hvor medlemmer rekrutteredes frabåde Cuba og Latinamerika.Brigadens formål var at støttekommunistpartiet og»befrielsesbevægelser. »PET ogSäpo kunne pege på, at indrejsen iSverige, Danmark og Belgien blotvar begyndelsen, og svenskerneoplyste, at yderligere 15 cubanerevar på vej. Brigaden finansieredesdirekte af Cubas

efterretningstjeneste, som også vardirekte involveret i Carlos´aktiviteter i Paris i sommeren 1975,da Carlos dræbte MichelMoukharbal og to franskeefterretningsfolk. PETkonkluderede i et udateret notat,der ligger i PETs arkiv: »Deefterfølgende undersøgelser gav devesteuropæiske sikkerhedstjenestergrundlag for konstatering af dencubanske efterretningstjenestesaktive involvering, ikke blot iplanlægning, men også i udførelsenaf terrorhandlinger og forkonstatering af et nært samarbejdemellem DGI (den cubanske

efterretningstjeneste) og densovjetiske efterretningstjenesteKGB.«

Foruden Europa-Brigaden var deeuropæiske efterretningstjenesterogså opmærksomme på andrerevolutionære latinamerikanskeorganisationer. Det drejede sig omJunta Coordinacion Revolucionaria

(JCR), Raul Sendic Brigaden og CheGuevaras International Brigade.JCR var en sammenslutning af etantal sydamerikanskeguerillaorganisationer, som havdeholdt møde i Argentina i maj 1974og omfattede grupper fra Argentina,Uruguay, Bolivia, Chile, Venezuela,Colombia og Brasilien. PETsoplysninger gik ud på, athovedkvarteret lå i Paris og atCubas ambassade i Paris var aktivmed at hjælpe organisationen.Træningen af aktivister fra JCRforegik dels i Buenos Aires og delsCuba. PET konkluderede i et notat,der findes i PETs arkiv: »En kilde,

der menes at være pålidelig,meddelte, at man på et møde mediomaj 1975 i Tucuman, Argentina,drøftede Operation Europa og atmuligheden for bankrøverier ogkidnapninger blev overvejet. Planenskulle udføres af den i Parisbaserede Raul Sendic Brigade.«

Endelig nævnte PETs afsluttenderapport Che Guevaras InternationalBrigade, der var oprettet efter, atChe Guevara var blevet dræbt iSydamerika i 1967. PET oplyste, atChe Guevara-brigaden stod bag tomord. Den 11. maj 1976 blev denbolivianske ambassadør i Frankriggeneral Zenteno dræbt af en enkelt

mand. Che Guevara-Brigaden påtogsig ansvaret, idet den beskrevZenteno som manden bag mordetpå Che Guevara. Og den 2. juni 1976blev liget af den tidligerebolivianske præsident general JuanJose Torres fundet på en landevejnær Buenos Aires i Argentina.General Torres havde planlagtaktionen mod Che Guevara.

Disse grupper var en del af FidelCastros meget offensive initiativer i1970erne, hvor revolutionen skullespredes til både Latinamerika,Afrika og Europa. Formålet medEuropa-brigaden, skrev PET i sinkonklusion, var »på lang sigt at

undergrave de vesteuropæiskestater samt yde direkte støtte tillokale subversive og voldeligerevolutionære bevægelser.«

PET og politiet indrømmede, atman savnede fældende beviser, menat man mente, at Jaime var en aflederne af denne Europa-Brigade.Man mente, at Jaime havde haftforbindelse med Kröcher-banden ogskulle yde assistance ved flugt ellergennemrejse gennem Danmark.Heller ikke denne antagelse, skrevman, kunne bevises. Men manpegede på, at mens Kröcherforberedte planen, skete der enstyrkelse af Jaimes konspirative

aktiviteter. PET pegede på, atJaimes nære kontakter med flere afKröcher-bandens medlemmer,herunder Tomas, Elle-KariHöjeberg og Alan Turner, viste, atJaime måtte have vidst, hvad derforegik.

Fra sin fængselscelle gav Jaime sinegen version af de »konspirative«samtaler og andet mistænkeligt:»PETs fremstilling af indholdet afdisse telefonsamtaler byggerhovedsagelig på oversættelser fraspansk til dansk. I disseoversættelser har jeg mange gangemed tolkens bistand gjortopmærksom på grove fejl,

udeladelser og fordrejninger. Nogenaf dem ville forekomme latterlige,hvis det ikke var, fordi de blivebrugt imod mig. Nogle eksempler: IMexico er det ret almindeligt atomtale sine venner og venindersom »gordo« eller »gorda« (tykke).Det gør jeg også. Men af PET blevdette fortolket som en»kodebetegnelse« for alle depersoner, som tilhørte den påståede»hemmelige celle ellerspiongruppe«, som jeg skule værehovedmand for. En gang beder jegtelefonisk en af mine venner om atkøbe sorte bønner for mig. Sortebønner er en traditionel spise i

Mexico, men af PET bliver disse»sorte bønner« omdannet til»kodeordet« for et eller andetmystisk, måske sprængstof ellerlignende. Ordet »cartas« (breve)blev oversat til dansk som»checks«, så det fremstår som omjeg løbende fik penge fra noglepersoner i udlandet. Der er enoversættelse, hvor PET påstår, atmin bror og jeg snakkede om enradiosender. Jeg sagde med detsamme, at min bror og jeg aldrighar talt om noget i den retning, ogat jeg gerne ville lytte til»originalen« (båndet). Så fik jeg atvide, at det bånd ikke foreligger i

Danmark, og derfor kan jeg ikkekomme til at høre det. Hvad derangår den såkaldte brug af skiftendetelefonbokse, skyldes det ikke andetend det faktum, at telefonbokseneofte er slået i stykker. Det megetudbredte hærværk i Gladsaxe er enkendt sag.«

Læser man Claire Sterlings bog»The Terror Network« fra 1981, sågiver hun følgende beskrivelse afden sydamerikanske situation. Imaj 1975 havde argentinskesikkerhedsstyrker afsløret papirer,der viste, at en rækkelatinamerikanskebefrielsesbevægelser holdt møde i

Tucuman-provinsen og at ensammenslutning under navnetJunta for RevolutionaryCoordination (JRC) havde fundetsted. Denne sammenslutninghavde, ifølge Sterling, cubanskledelse. Planen var at sprede denrevolutionære bevægelse til Europa,og at de indrejste spioner skullesamarbejde med europæisketerrorister. JRC havde oprettet ethovedkvarter i Paris, der skulle ståfor den videre planlægning, menman regnede med, at Portugalskulle være udgangspunkt for denpraktiske planlægning. Årsagen tildette var, at Portugal i 1974 havde

fået en ny revolutionær regering, ogat dette regime i løbet af 1975 gledmod venstre, så JRC formodede, atPortugal ville se positivt på denplan. I en periode indtil november1975 havde den kommunistiskeleder Alvaro Cunhal et godt greb ommagten i Portugal. I novembermistede Cunhal imidlertid magt, ogJRC måtte ændre planer, men ikkedets ambition om at gøre Europa tilen del af revolutionen.

I PETs arkiver ligger en udateretrapport, der kort sammenfatterPETs vurdering af disseinternationale forhold: »Deindbyrdes forbindelser mellemjapanske, palæstinensiske,vesteuropæiske oglatinamerikanske terrorgrupper erdokumenteret ved utalligeterrorhandlinger siden 1970 og deter en kendsgerning, at Cuba i desenere år har støttet og opfordret til

disse handlinger, ligesomgruppernes sympatisører i deenkelte lande altid har været atfinde inden for forskelligeyderliggående grupper.«

Jørn Bro siger i dag: »Vi var i tætsamarbejde med norsk og svenskefterretningstjeneste. Fra detøjeblik, Tomas og Jaime blevanholdt i Oslo, var vi på sagen. Ogda Kröcher-banden blev afsløret,skete det i samarbejde med os iKøbenhavn, så vi kunne koordineredet med vor anholdelse af Jaime.Jeg var i Stockholm og se dentrækasse, som Leijon skulle holdesfangen i, og det var i sig selv

rystende, for den var ganske lille. Vivar klar over, at terroren havde nåetSkandinavien for alvor.«

12. De mistænkte iSverigeSäpo forhørte Tomas Martinez ogde andre anholdte grundigt, og alinformation flød i de efterfølgendedage til PET og politiet iKøbenhavn. Tomas Martinezfortalte Säpo, at han var kommet tilSverige 12.04 1976 med fly fra Cubavia Madrid og Kastrup. Han var ibesiddelse af et mexicansk pasudstedt i Havana, og at han varmedlem af De VæbnedeKommunisters Liga, der var enmexicansk gruppe, der havde til

hensigt, skrev Säpo, at starte envæbnet revolution i Mexico. Hanbetegnedes som yderst farlig afInterpol. Han havde fast forbindelsemed Jaime i København, og han vargift med Elle-Kari Höjeberg oghavde forbindelse med Kröcher-banden. I PETs arkiv er der ikkeSäpo-dokumenter, men Säpo citeresi flere PET-rapporter. En af disselyder således: »Fra kilder har manmodtaget meldinger om, at Tomashar skjult våben på sig. Fraobservationer vedr. konspirativeaktiviteter ses det, at Tomas ivinteren 1977 ved i hvert fald femlejligheder har ført telefonsamtaler

til Cuba fra telefonbokse i dennordlige del af Stockholm, skønthan boede i den sydlige del. I hvertfald ved én af disse lejligheder harTomas talt med en mand ved navnX, en af hans terroristkammerater,løsladt fra Mexico i 1972. Den 25.januar 1977 har Tomas og Jaimedrøftet denne forbindelse i en bokstil boks samtale.«

En af de andre anholdte varAmando Gonzales Carillo. Han varkommet fra Havana Cuba til Madridi december 1975 og derfra tilKøbenhavn. Derfra var han rejst tilStockholm, men de svenske

myndigheder forsøgte at udviseham et par gange, men han var rejsttilbage til Sverige. Han oplyste tilSäpo, at han i Mexico havde væreten af lederne i gruppen MAR, denvæbnede revolutionære bevægelse.Han indrømmede, at han havdedeltaget i attentater påpolitistationer for at skaffe våben ogværet med i bankrøverier for atskaffe penge til revolutionen.Carillo indrømmede også, at hanhavde været i Nordkorea for atmodtage praktisk og teoretiskuddannelse i guerillakrig – enuddannelse, der blev betalt afNordkorea. En nærmere beskrivelse

af Carillo bliver givet i ClaireSterlings bog »The TerrorNetwork«. Hun har i sin bog engennemgang af den svenskeNorbert Kröcher-sag og bygger påden svenske forfatter HansHerdenbergs bog »Operation Leo«,som udkom allerede i 1979. ClaireSterlings bog vakte stor opsigtunder Den Kolde Krig, og eftersigende blev den læst grundigt afamerikanske beslutningstagere,fordi hun pegede på Sovjetunionensom aktiv koordinator af terroren.Ifølge Sterling benyttede hun kilderfra vestlige efterretningstjenester,og hun hævdede med baggrund i

disse kilder, at Carillo var iNordkorea sammen 15 andremexicanere kort tid efter, atmassakren i 1968 havde fundetsted, hvor de alle gennemgikvåbentræning. I 1969 vendte Carilloog hans venner tilbage til Mexico,hvor de i de næste år arbejdedeunder KGBs kommando for atunderminere det mexicanskesamfund. I 1971 blev gruppenoptrevlet, 19 medlemmer af MARarresteret og fire sovjetiskediplomater udvist af Mexico. Carilloblev befriet, da den amerikanskekonsul Terrance Leonhardy blevkidnappet 4. maj 1973 og frigivet

mod 30 af Carillos kammerater.Carillo blev derefter fløjet tilHavana, hvor han blev de næste to-tre år.

I en PET-rapport af 8. april 1977,som findes i Justitsministerietsarkiv, gengiver PET de oplysninger,som PET har fået fra Säpo. Heri stårder bl.a.: »I 1971 blev Carillo samt18 andre medlemmer af MARanholdt af det mexicanske politi.Carillo blev mistænkt fortilskyndelse og opfordring til oprør,ulovlig våbenbesiddelse, ulovligforeningsvirksomhed, røveri, drabog dokumentfalsk. Han sadfængslet i 2 år, uden at sagen blev

forelagt en domstol. I forbindelsemed kidnapning af ennordamerikansk konsul i 1973 blev30 mexicanske fanger løsladt.Blandt disse var Carillo. Efterfrigivelsen blev de alle fløjet tilCuba, hvor Carillo opholdt sig indtil1975. Da han ikke trivedes godt påCuba, ansøgte han de cubanskemyndigheder om udrejsetilladelsetil Sverige. Dette opnåede han, ogde cubanske myndigheder betalteham lommepenge, flybillet og hjalpham med pas, der kun kunnebruges til indrejse i Sverige. I følgekildeoplysninger havde gruppenomkring den svenske statsborger X

til hensigt at hjælpe Carillo med atfå opholdstilladelse i Sverige.«

De svenske bøger om Kröcher-banden beretter, at Carillo mødteAlan Hunter og Norbert Kröcher iHunters svenske flygtningeråd, ogde arrangerede et møde op iStockholms museum for modernekunst. Kröcher skrev senere i enseddel under sin korte tid i Sverigefør sin udvisning: »Jeg kunnedårligt kontrollere min begejstringover at sidde ansigt til ansigt meden rigtig frihedskæmper som havdeværet i Nordkorea.« Ved et seneremøde talte man konkret omkidnapningsplanen, og Carillo

foreslog, at man myrdede Leijonslivvagter. Norbert Kröcher gavudtryk for, at hvis forhandlingerneikke gik godt, så ville han personligtdræbe Leijon.

Der har været debat om ClaireSterlings kildebaggrund og politiskemotiver, fordi hun så kraftigt lagdevægt på Sovjetunionens aktivelederrolle. Senere faglitteratur har idet store hele givet hende ret i denvurdering, at Sovjetunionen ogsikkerhedstjenester i østlandeneaktivt støttede terrorgrupper iVesteuropa og Latinamerika.Hendes kildeoplysninger fraefterretningstjenester kan ikke

verificeres, men de nøjagtigeoplysninger om f.eks. Carillosbaggrund kan næppe opfindes tillejligheden. Og Terrance Leonhardyblev ganske rigtig kidnappet oghans kidnappere og deres vennerfløjet til Cuba.

På Cuba giftede Carillo sig medchileneren Maria Christina FuentesCorrea. Han indrømmede intetkriminelt, men Säpo skrev i sinrapport, der er refereret i PETsdokumenter, at gruppen aflatinamerikanere, der var rejst tilCuba, havde til hensigt at skaffecubanske agenter adgang til Europaved at hjælpe dem ved illegal

indrejse. Således var instruksen påtoiletrullen, som det norskeefterretningstjeneste konfiskerede,en nøje instruks i, hvordan mankom ind i Belgien. Instruksen varnetop skrevet på en toiletrulle, såden kunne kastes i et toilet ogdestrueres. Ifølge Säpo optrådteCarillos navn i sagen »vedr. mordetpå den libanesiske statsborgerMichel Wahib Moukharbal. Mordetblev begået af den kendte terroristIlittj Ramirez alias »Carlos.« Carillohar været sammen med TomasMartinez og Elle-Kari Höjebjergunder »konspirative former.«

Säpo oplyste endvidere til PET:

»Carillo har forbindelse til Kröcher;dette er dokumenteret. Carillosfingeraftryk er fundet på enterroristhåndbog, der er fundet iKröchers lejlighed. Samme sted erCarillos fingeraftryk fundet på enkortskitse over amerikanskemilitærbaser i Spansk Sahara.Carillo har under afhøringerneoplyst, at er der nogen person, haner bange for, er det Tomas OkusonoMartinez. Carillo synes at stå i enart underordnelsesforhold tilTomas. Carillos konspirativeforbindelser til og samarbejde medKröcher, Tomas og sin hustru erklart dokumenteret.«

Der er i Gladsaxe Politis rapporter,der findes i Justitsministerietsarkiv, dokumentation af, at JaimeMartinez var i kontakt med Carillogentagne gange. Jamie må underdisse forhør have været i en sværsituation, for han vidste, at svenskog dansk efterretningstjeneste ogpoliti havde aflyttet og observeretbåde ham selv og hans venner iSverige. Han måtte altså forholdesig til den kendsgerning, atafhøringsfolkene sikkert vidste,hvem han havde mødt og måskeogså hvad han havde talt om medsine venner. Jaimes afhøring varlang, og den gengives delvist her,

for man fornemmer, hvordan Jaimebalancerer mellem sandhed ogfiktion for at fremstille sagsforløbetsom uskyldigt, og hvor han måtteindrømme en del, fordi han vidste,at PET og politiet vidste en masseom ham. Den i rapporten omtalte Xer Carillo, og flere steder irapporten har Justitsministerietundladt at udstrege hans navn. Iforhørsrapporten af 10. april 1977står der, at Jaime under en afhøringfortalte, at han flere gange havdeværet i Stockholm: »Jaimeforklarede derefter X (navnudstreget i rapporten), at detdrejede sig om hans broder Tomas,

som havde muligheder for atudrejse fra Cuba til Sverige. Xoplyser, at han kender til deforhold, og han aftaler med afhørte,at han skal komme til Stockholm oghenvende sig på StockholmsFlygtningeråds kontor. Et par dagesenere, afhørte husker ikke nøjagtighvornår, men engang sidst i martseller først i april 1976, rejste afhørtetil Stockholm, hvor han traf X somaftalt. X startede med at fortælle omsig selv og sin ankomst tilStockholm, og de problemer hanhavde haft med at få indrejse iSverige – at han først blev udvist etpar gange og havde siddet fængslet i

Sverige i denne forbindelse. Xoplyste derefter, at han kendte lidttil afhørtes bror Tomas på Cuba oghvorfor broderen opholdt sig påCuba. X havde sit kendskab tilTomas fra deres fælles ophold påCuba. X havde ikke opholdt sig sålænge på Cuba som afhørtes broder– siden 1972. X havde kendskab til,at der var mange politiskeflygtninge fra Mexico på Cuba, somvar i samme situation som Tomasog som ønskede at forlade Cuba.Blandt disse personer var bl.a.Angel og Lulu, som X telefoniskhavde haft kontakt med på Cubaefter han var ankommet til Sverige.

Angel og Lulu havde afhørte ikkekendskab til på dette tidspunkt.Afhørte blev inviteret til spisninghos X sammen med Y og Z. På Xsbopæl sad man og snakkede til langtud på natten. X udspørger herunderafhørte om personer i Mexico, for atfinde fælles bekendte, men detlykkedes ikke. X viste afhørtefotokopi af en gammel mexikanskavis, fra dengang X blev anholdt iMexico. X fortæller også om sin tidpå Cuba, hvor han følte sig megetisoleret. Men ellers intet nærmereom hans ophold på Cuba. Samtalendrejede sig meget lidt om politik, ognår den drejede sig om politik, så

var det forholdene i Mexico ogChile, hvor Xs hustru, som også vartil stede, stammede fra. Afhørteforlod Xs lejlighed tidligt ommorgenen og begav sig derfra til Hsbopæl. Afhørte kan ikke huske, omhan tog af sted fra Elle-Kari (navnikke udstreget i politiets rapport)med det samme eller om hanopholdt sig der et stykke tid, indenhan rejste tilbage til Danmark. Etpar dage efter broderens ankomsttil Sverige den 12. april 1976 rejsteafhørte igen til Stockholm for atbyde broderen velkommen. Veddenne lejlighed mødte afhørte X foranden gang, idet han sammen med

broderen Tomas ventede påhovedbanegården i Stockholm vedafhørtes ankomst. De gik nu alle tretil Hs lejlighed eller tilflygtningekontoret – afhørte huskerdet ikke nøjagtigt. Afhørte opholdtsig denne gang et par dage iStockholm. Han kan ikke huske,hvor han boede, eller hvor Tomasvar indkvarteret straks efter sinankomst til Sverige og inden hanflyttede ind hos H. X besøgte idenne periode flere gange afhørteog broderen, når de henvendte sigpå omhandlede flygtningekontor forat aftale nærmere vedr. Tomas´videre ophold i Sverige og om

muligheden for at skaffe ham et nytrejsedokument. Afhørte rejstenæste gang til Stockholm den 30.maj 1976 – så vidt afhørte kunnehuske. Det var i denne forbindelse,at Tomas og H skulle fortsætte tilOslo. Afhørte husker ikke, om hanmødtes med X i denne omgang.Næste gang afhørte rejste tilStockholm var i slutningen af junimåned 1976. Under denne rejsemødte han igen Carrillo (navn ikkeudstreget i politiets rapport og herstavet med to r’er) påflygtningekontoret. Afhørte oplystenu, at han og X under det førstemøde, de havde sammen med H,

var blevet rygende uenige med hamvedrørende nogle billeder, Tomashavde haft med fra Cuba af Lulu ogAngel og som skulle benyttes af depersoner i Belgien, som til sin tidskulle modtage Lulu og Angel.Billederne havde Tomas givet til Xstraks efter sin ankomst. Da afhørteog Tomas derefter blev enige om attage kopi af disse billeder oplyste X,at det var umuligt, for han havdeallerede videregivet billederne tilsin kontakt i Belgien. Dette var ikkesandheden, og det lykkedes Tomasog afhørte at få taget en kopi afbillederne, som modvilligt blevudleveret af X. X ville efter denne

episode ikke have mere at gøre medTomas og afhørte – kun hvad dermåtte komme af kontakter iforbindelse med Lulu og Angelssnarlige ankomst fra Cuba, somafhørte var indblandet i med bl.a. sittelefonnummer i Danmark. Undersit besøg i Stockholm i juni måned(1976) traf afhørte igen X, da hanhenvendte sig tilflygtningekontoret. Carrillo (atterikke udstreget i politiets dokument)gentog ved denne lejlighed, at hanikke ønskede at have mere at gøremed afhørte og broderen udoverderes fælles engagement vedr. Luluog Angels ankomst fra Cuba til

Belgien. Samtidig oplyste X, at hankendte til brødrenes anholdelse fornylig i Oslo, at de havde opført sig»naivt« i denne forbindelse og athan havde mistanke om, at detsvenske politi af den grund nu ogsåinteresserede sig for hampersonligt. Næste gang afhørtemødte X var mellem jul og nytår1976, da afhørte igen var iStockholm. Afhørte havdetelefonisk kontaktetflygtningekontoret og talt med P,man aftalte at mødes på banegårdeni Stockholm. Det var imidlertid Xsom fremmødte. X tog afhørte medtil en boghandel i Stockholm, hvor

de talte om Lulu og Angel, som nuvar ankommet til Belgien. Afhørtefik at vide, at de havde problemer iBelgien af financial og anden art(sygdom).«

Jaime havde altså gentagne gangemøder med Carillo, der var direkteinvolveret i kidnapningsplanen modAnna-Greta Leijon.

Også Tomas Martinez’ hustru blevanholdt og forhørt. Af PETs rapportfremgår det, at Säpo satte hende iforbindelse med besættelsen af denvesttyske ambassade i Stockholmden 24. april 1975: »Hun(anonymiseret i PETs rapport)sættes af svensk sikkerhedspoliti i

forbindelse med besættelsen af denvesttyske ambassade i Stockholmden 24. april 1975 på grund affølgende: En papkasse, der menesbenyttet til transport af våben ogsprængstoffer, der blev benyttet vedog under besættelsen afambassaden, kan med sikkerhedføres tilbage til adressenAluddsvägen 5 – huset ved siden afadressen, hun netop var fraflyttet.Aluddsvägen 5 var under opførelse,og det menes, at hun vedfraflytningen har benyttet denomtalte papkasse, der senerefandtes i en ved terrorhandlingenbenyttet Volvo. Hos en vesttysk

statsborger, der mistænkes for athave lejet den ovennævnte Volvo,fandtes hendes telefonnummer.Samme telefonnummer fandtesendvidere hos en vesttyskstatsborger, der den 11. 4 1976sendte et trusselbrev til denvesttyske ambassade i København.Hun er medlem af det svenskeFörbundet Kommunist og skriveranonymt artikler til dets blad. Hun,der er spansktalende, er aktiv ilatinamerikanske kredse i Sverige.Kvinden var i juli og august 1976 iSydafrika og Mozambique.« Detfremgår af de officielle svenskeægteskabserklæringer, som er

alment tilgængelige, at TomasMartinez` hustru er Elle-KariHöjeberg.

Oplysningerne om papkassengengives i detaljer i den svenske bog»Kommando Holger Meins,« somer skrevet af to svenske forskereDan Hansén og Jens Nordqvist, derhar gennemgået de svenskeretsdokumenter i sagen oginterviewet en række af personerne.De skriver, at en hvid Volvo blevbrugt af terroristerne og havde ståetparkeret ude foran den tyskeambassade. Bilen var tom bortsetfra en papkasse fra et køkkenfirma.Politiet mente, at papkassen var

blevet brugt til at fragte våben ogsprængstoffer til ambassaden. Mansporede papkassen til en ingeniør,der boede i bydelen Stora Essingen,men ingeniøren havde ikke haftnoget med terroristerne at gøre, oghan havde bare smidt papkassen ud.Da politiet havde samlet dennarkopåvirkede tyske terroristWolf-Dietrich Barnbrock op iStockholm, havde de foruden ettrusselsbrev vendt mod den tyskeambassade i København ogsåfundet en seddel med numre. Et afnumrene viste sig at være ettelefonnummer til Elle-KariHöjeberg. Det viste sig, at Elle-Karis

mor boede side om side medingeniøren i Stora Essingen. Politietgættede, at Elle-Kari havde tagetpapkassen under sit besøg hos sinmor. Det var dette politiarbejde, derhavde gjort politiet og Säpointeresseret i Elle-Kari Höjeberg,som de derefter observerede, og defik også tilladelse til at aflyttehendes telefon. I Dan Hansén ogJens Nordqvists bog »KommandoHolger Meins« er alle navne påsvenskere anonymiseret. Elle-KariHöjeberg kaldes Eva-Stina, og deskriver: »Politiet konstateredesnart, at hun ikke var med iNorberts gruppe. De forsøgte også

at finde en sammenhæng mellemhende og Kommando Holger Meins.Det lykkedes aldrig. Det meste tyderpå, at hun ikke havde noget somhelst at gøre med papkassen.«Denne udlægning modsiges af deoplysninger fra Säpo, som PETrefererer i sine dokumenter. Her erhun klart identificeret som den, derhavde taget papkassen. Det ermuligt, at hun ikke var involveret ikidnapningsplanen mod Anna-Greta Leijon, men med hendeskontakt til Carillo, Fuentes Correaog Tomas Martinez var det klart, athun var i politiets og Säpos søgelys.Elle-Kari Höjeberg benægter selv i

et brev, som gengives senere, at hunpå nogen måde var involveret ikriminelle aktiviteter.

Om chileneren Maria ChristinaFuentes Correa, som GonzalesCarillo var gift med, hed det blot, athun havde opholdt sig på Cubasiden 1974 og senere rejste tilPortugal betalt af Cuba. Hun rejstesenere til Sverige og havde kontaktmed Kröcher. Tomas og Jaime.Hendes forbindelse til Kröchersplaner var, ifølge Säpo, blevetdokumenteret, idet hendesfingeraftryk var fundet i den kælder,hvor Leijon skulle holdes somgidsel. Det var Säpos vurdering, at

hun var agent for Cubasefterretningstjeneste. Dansk politiskrev om hende i en rapport af 10.april 1977: »Hun var næsten altidsammen med Carillo, når dennemødtes med Jaime. Jaime havdekendskab til hendes herkomst fraChile, ophold på Cuba, hvor hunarbejdede på et laboratorium oghendes rejse til Sverige via Portugal.Hun kendte broderen Tomas fraderes fælles ophold på Cuba. Hunhavde dog et bedre kendskab tilLulu og Angel fra sit ophold påCuba.«

Endelig blev englænderen AlanTurner forhørt. Han var aktiv iflygtningekredse, hvor han ifølgeSäpo var forbindelsesled til den

latinamerikanske revolutionærebevægelse Junta de CoordinationRevolucionario Latinamericana(JCR) der blev oprettet i 1972 og varen paraplyorganisation forrevolutionære bevægelser iLatinamerika. Han havde nøgle tilden kælder, hvor Leijon skulleholdes som gidsel, og hansfingeraftryk var fundet i kælderen.På hans bopæl fandt politiet delvistklargjortetidsudløsningermekanismer tilbomber. Han havde ifølge Säpokontakter til Baader-Meinhof-medlemmer. Han nægtede selv altunder afhøringerne.

Foruden disse mistænkte var der enrække udlændinge i politiets net. Encolombianer, en græker og entuneser. Desuden fortæller ClaireSterling i sin bog om terrornetværki Europa, at en chilener ved navnJuan Soto Paillacar, der havde væretto år på træningsophold på Cuba,også var med i Kröchers bande iSverige. Ifølge Sterling blevPaillacar også udvist og havnede iItalien, hvor han i 1979 atter blevanholdt som leder af enrevolutionær latinamerikansk cellei Rom. Sammen med firemexicanere og fire chilenere blevSoto Paillacar anholdt og, ifølge

Claire Sterling, alle udvist. SotoPaillacars navn forekommer ikke isvenske avisartikler, PETs ellerJustitsministeriets dokumenter, ogman kunne fristes til at tilskriveClaire Sterlings oplysningfejlinformation. Men i VittorfrancoS. Pisanos bog om italiensk terror»The Dynamics of Subversion andViolence in Contemporary Italy«(1987) dukker Paillacar op igen:»Italiens Revolutionær Aktionhavde udstrakte internationaleforbindelser. Chileneren AldoErnesto Marin Pinones var mereend et år på Cuba før han tog et»politisk asyl« i Italien; og ved et

uheld sprængte sig selv i luften iTorino i august 1977, mens han varaktiv i Revolutionær Aktion. I april1977 blev hans sambo Juan TeofiloPaillacar Soto, der havde sammebaggrund som Pinones, arresteretselv om han med sin revolvermodsatte sig anholdelse.«Vittorfranco S. Pisano fik udgivet sitværk om italiensk terror som en delaf en rapport til det amerikanskesenats udvalg om terror i 1980erne.Han fortsætter med dennevurdering: »Der er åbenlyseproblemer med at belyse deitalienske terroristersinternationale forbindelser, når

man også inddrager de stater, derstøttede disse terrorister. Det, derumiddelbart forekommer at væreforbindelser direkte mellemgrupper, viser sig ofte at havestatslige regimer som støtte meddet formål at destabilisere. Dissemedspillere omfattede deøsteuropæiske lande, Cuba,Nicaragua, Libyen og en rækkepalæstinensiske organisationer.Selv om ingen af dem kan siges atvære egentlige dukkeførere foritalienske terrorister, så deler dealle i forskellig grader ansvar for atnære dem.«

Man skal selvfølgelig ikke være

blind for, at Claire Sterling ogVittorfranco S. Pisanos bøger kom,da Den Kolde Krig var glohed i1980erne, og at de var forsøg på atpåvirke den amerikanske opinion tilat tage Sovjetunionens terrorstøttealvorlig. Men Pisano notereromhyggeligt kilder og hansoplysninger om Italien synes atbasere sig på grundig forskning.

Säpos oplysninger viste alvoren bagKröcher-bandens planer. Ved en brotil Stockholm var der forberedelsertil placering af dynamit, så broenssprængning kunne forhindrepolitiet i at forfølge Kröcher-banden. Politiet ville ikke afsløre

broens identitet, men sagde tilsvenske medier, at broen varkraftigt trafikeret, og at ensprængning sandsynligvis ville havemedført dødsfald. Ved ransagningrundt omkring i Stockholm hosandre medlemmer af bandensgemmesteder fandt politiet ialt2.225 kg dynamit. Der var altså taleom over to tons dynamit stablet op ien kælder i indre by Stockholm. Derfindes et fotografi af kasserne, somBerlingske i 1977 trykte.

Det kom også frem, at Säpo kendtetil Kröcher-bandens konkreteplaner. Den bestod i, at gruppenville arrangere et sammenstød med

Anna-Greta Leijons bil på enmotorvej. Samtidig skulle enbygning i nærheden sprænges for ataflede opmærksomheden. I detkaos, der fulgte, skulle Leijon førestil Katarina Banggatan nr. 55 påSødermalm og placeres i trækassender.

Kröcher-bandens krav var, at ottepersoner skulle frigives fra fængsleri Tyskland. De fire, der havdeoverlevet ambassadebesættelsen iStockholm og fire medlemmer afKröchers egen gruppe Anden Juni

Bevægelsen. Den tyske regeringhavde gjort det helt klart underambassadebesættelsen, at det varslut med den slags handler, menKröcher og hans kammerater troedeikke på det. Desuden skulle densvenske regering betale syvmillioner kroner På den fjerde dagskulle pengene overgives, og på denfemte dag ville banden så ladelivstegn fra Anna-Greta Leijonslippe fri. Fangerne fra Tysklandskulle flyves til den svenskelufthavn Arlanda, og derfra skullede flyves til en ukendt destination,som, politiet fandt ud af, varNordafrika. Hvis kravene ikke blev

opfyldt, var det planen, at Leijonskulle skydes. Denne drabelige ogblodige plan skabte uro hos flere afde svenske medlemmer af banden,da Kröcher og Carillo fremlagdeden, og de unge svenskere ønskedepå det tidspunkt ikke at deltage iaktionen. Det fremgår af DanHansén og Jens Nordqvists bog»Kommando Holger Meins«, atbanden ville presse de svenskemyndigheder, hvis de viste sig atvære besværlige, ved at detoneresprængstoffer ved det jødiske centeri Stockholm og ved avisenExpressen. Disse sidste oplysningerfremgår ikke af materialet i PETs og

Justitsministeriets arkiver.

13. Peter WiveltrækkernazikortetDet så ikke dårligt ud for PET ogSäpo. Ganske vist havde man ikkeskudsikre beviser, men godeindicier. Sagen kompliceredesimidlertid af, at det ville værevanskeligt med en retssag. Centralevidner kunne ikke vidne, fordi deselv var involveret i spionage, ogman ville heller ikke ødelæggeforholdet til fremmede lande, og detkunne være både Cuba,

Sovjetunionen og måske andreøstlande.

Endnu svævede de danske medier iuvished om sagens omfang.Dagbladet Informations svenskekorrespondent kunne 4. april 1977fortælle om Kröcher-bandensfængsling og de tilsvarendefængslinger i Danmark. Jørn Broblev interviewet og sagde kortfattet:»Det kom pludselig til at gå megetstærkt.« Aktionen vakte også opsigti tysk presse, fordi dertilsyneladende var forbindelser tiltyske terrorister.

Jaimes venner var forbløffede ogforargede over hans fængsling. De

gik med det samme til pressen og iaktuelt udtalte Gunna Højgaard ogen af kollektivets aktivister,Susanne Mølmark, der begge varblevet tilbageholdt første nat, at deville klage over behandlingen afJaime. Allerede dagen efter havdedet kommunistiske dagblad Land ogFolk en leder under overskriften»Politistatsmetoder.« Bladethævdede, at Jaime var ganskeuskyldig. Også Information skrevden 5. april om sagen i en leder,som Peter Wivel havde forfattet.Overskriften var »Politi og terror«,og Wivel mente, at sagen var stærktbelastende for PET: »Når ordet

»terrorisme« nævnes, så griber PETom skæftet på sine pistoler.«Lederen gjorde sig munter overaktionen: »Politiet tilbageholdtogså en liste, som en af de anholdteog senere frigivne kvinder harudarbejdet over kontakter iLatinamerika, hvor hun var pårundrejse i 1972 i FN-regi. Detdrejer sig omkvindebevægelseskontakter. Hvadskal politiet med den? Hvis nu ikkenavnet Carlos Ilijich Ramirez aliasSjakalen direkte står opført pålisten – og det gør han nok ikke –hvordan vil PET så bære sig ad medat finde ud af, hvem der er

terrorister på den?« Og Peter Wiveltrak nazikortet: »Det samme sagdeman sammesteds i 30erne, hvor detdanske fremmedpoliti ikke destomindre stak flygtninge fra nazi-tyskland til Gestapo det bedste,man havde lært, og det vel ogmærke i årene før Danmark blevbesat...Ligesom naziregimet iTyskland fik en ende, sådokumenterne med det danskepolitis gerninger kunne se dagenslys, kan man formode, at mange afde nuværende diktaturer iLatinamerika vil gå under. Så håbervi ikke, man i regimernes ruinerfinder vidnesbyrd om samarbejde

med dansk politi.«

Peter Wivel kunne samme dag iInformation skrive, at Jaimesdanske ven, Leif Christensen, varblevet løsladt, efter PET havde vistham et spionfoto af ham og AlanHunter på KøbenhavnsHovedbanegård. SFs avis Minavisentrykte en artikel (15. april) af enMaj Skibstrup, der heller ikkemente, at der var fugls føde påsagen og spurgte, om Danmark varpå vej mod tyske tilstande, hvorpolitiet jagtede venstrefløjen:»Politiets aktion kan således sessom et middel til atmistænkeliggøre venstrefløjen i

offentlighedens øjne og dermedbefordre en politisk hetz mod os.«Nu var der ved at komme gang iprotesterne og Chilekomitéen ogvenstrefløjsorganisationenInternationalt Forum rettede 16.april i et offentligt brev i danskeaviser en protest mod anholdelsenog trusler om udvisning af Jaime.Gamle Hans Scherfig, denkommunistiske forfatter, der bl.a.skrev succesromanerneFrydenholm, Det forsømte Forår ogDen forsvundne fuldmægtig, skreven kommentar i Land og Folk (16.april) med overskriften »OrlaMøllers mørke kræfter.« Scherfig

kaldte aktionen for: »enhåndsrækning til sydamerikanskfascisme.« Og DKPs grand old manIb Nørlund skrev i samme avis enkommentar under overskriften»Terrorisme misbruges af landetsmagthavere.«

Imens rullede sagen i Sverige. Densvenske regering ville af med deformodede terrorister hurtigstmuligt. Norbert Kröcher og hanskammerat Manfred Adomeit blevhurtigt udvist til Tyskland, ogTomas Okosuno Martinez ogGonzales Amando Carillo samthans hustru Maria ChristinaFuentes Correa blev sendt til Cuba.

Alan Turner blev udvist til England.

Fra Cuba skrev Tomas Martinezdenne skildring af sin udvisningden 16. april 1977, der gengives iden svenske avis Aftonbladet 14.-15.august 1977: »Lidt før kl. 16.00lørdag eftermiddag blev jeg hentetaf en gruppe Säpo-folk og fik beskedom, at jeg skulle føres til et andetsted. Jeg krævede umiddelbart at fåtilkaldt min advokat, hvilket blevnægtet. Jeg blev kropsvisiteret oglagt i håndjern. Kl. 16.15 blev jegført fra Täby Politistation og manville, på trods af mine spørgsmål,ikke oplyse, hvor jeg skulle hen. Detvar først i nærheden af

flyvepladsen, jeg fik meddelelse om,at regeringen havde besluttet atudvise mig og at politiet var i færdmed at iværksætte beslutningen. Deoplyste, at jeg ikke skulle sendes tilMexico, da regeringen ikke var villigtil at tage imod mig, hvilket kunnebetyde, at jeg var blevet sendt dertil,hvis de havde accepteret. De tillod,at jeg skulle udvises til Cuba, da jeghavde venner der. Senere sagde de,at det var fordi, jeg var kommet tilSverige fra Cuba. Jeg krævede atterflere gange at få kontakt med minadvokat og min kone. Det blev atterafslået. En betjent sagde, at minkone var blevet informeret

personligt inden jeg blev hentet.Efter ankomsten til flyvepladsenblev vi ført til en ventende maskine,der fløj til Malmø. Her blev vi til11.00 den følgende dag, hvoreftermaskinen fløj direkte til Havana.Først efter afgangen fra Malmø fikjeg det brev til regeringen, som minadvokat havde skrevet til mitforsvar. Vi landede i Havana søndagaften. Først da vi forlod maskinen,blev håndjernene taget af. Jeghavde da haft dem på i 30 timer itræk og sad under hele flyverejsenfastspændt i sædet.« TomasMartinez skildring blev gengivet ien bog, som Jaimes danske venner

udgav i 1977.

Udvisningerne gik ikke stille af sig.Store dele af det svenske samfundprotesterede. Dagbladet Aftonbladethavde to prominente skribenter, dersenere blev toneangivende i densvenske debat. Det var forfatterenJan Guillou, der med sin afsløring i1972 af et samarbejde mellem densvenske militæreefterretningstjeneste og en privatorganisation, den såkaldte IB-affære, var blevet et kendt navn. Ogdesuden skrev den venstreradikaleGöran Rosenberg også iAftonbladet. De gav i bladet en nøjegennemgang af sagen under

overskriften »Säpo lurar (snyder)regeringen«. Påstanden i artiklenvar, at Säpo misinformerederegeringen, og at hovedparten af deanholdte udlændinge var ganskeuskyldige og ikke skulle udvises, ogat al snak om en Europa-Brigadevar opspind. Tomas OkusonoMartinez blev beskrevet som enganske uskyldig mand, der blot villebegynde et nyt liv i Sverige. Artiklenciterede en rapport fraRikspolitistyrelsen fra april 1977:»Med Portugal som base havdemedlemmerne til hensigt at udføreattentat, kidnapninger og overfald iFrankrig, Vesttyskland og Italien

med det formål at skabe panik, befrifængslede kammerater, først ogfremmest Baader-Meinhof-medlemmer og skabe basis forkampens fortsættelse.« Rapportenvar underskrevet kriminalinspektørGöran Arnfors, der ligesom PETpegede på latinamerikanskegrupper som en fare for Europa.Men Guillou og Rosenberg afvisteSäpos forklaring og beskrev ogsåJaime Martinez som ganskeuskyldig og sagen i Danmark somen retskandale. Information blevciteret.

Ingen vidste dengang, at JanGuillou havde arbejdet for den

sovjetiske efterretningstjenesteKGB, idet han havde modtagetpenge for oplysninger. Et forholdhan selv har erkendt, og sommedførte, at han måtte omskriveden selvbiografi, som han havdeudgivet i 2009, og som indeholdt enrække ukorrekte oplysninger ogfortielser.

14. Kampagnentager til i styrkeOgså i Danmark blev de svenskeudvisninger modtaget medforbitrelse. Peter Wivel skrev iInformation en leder underoverskriften »Udvisningerne«, atbeskyldningerne mod de udvistesavnede dokumentation. Wivelrefererede fra svensk presse, athistorien om trækassen og Anna-Greta Leijon og helekidnapningshistorien var »frifantasi.« Wivel tilsluttede sig dennebeskrivelse og beskrev de udviste

som uskyldige asylansøgere. Helesagen, skrev Wivel, viser, at Säpovar ude efter den svenskevenstrefløj: »Ved hele aktionen erSäpo kommet i besiddelse af etoverordentligt stort materiale omhele den svenske venstrefløj og detinternationale solidaritetsarbejde.«Wivel vendte sig mod en evt.udvisning af Jaime og henviste til,at loven om udlændinge havde engummiparagraf, der tillodjustitsministeren efter skøn atudvise en udlænding, hvis manantog, at han havde været til farefor rigets sikkerhed eller offentligro og orden, eller hvis »hans

forhold i øvrigt måtte giveanledning dertil.«

Der var nu sat ekstra gang iprotesterne. Foreningen afdeltidslærere ved RoskildeUniversitetscenter skrev et

protestbrev til justitsminister OrlaMøller. Tidens politisketeatergruppe Solvognen gav etnummer om den uskyldige Jaime.Landsforeningen af Homofile, KøgeKvindegruppe, Rødstrømperne iOdense, Mellemfolkeligt Samvirkeog Bøssernes Befrielsesfront varblandt de mange organisationer, derskrev ind til ministeriet. Og mange,mange privatpersoner skrev vredebreve. Forfatteren Suzanne Brøggersendte et protestbrev, ogkvinderetsforkæmperen MariaMarcus skrev en hel sangtekst, hvorbl.a. følgende vers optrådte:

»forårsnatten er stille

en bil standser sagte opstøvler på vej op ad trappenved døren sir lyden stopfem mænd står inde i stuenfem mænd i civilfem mænd der ligner hinandenfem mænd uden høflige smillederes blik er koldtnogen blir anholdtnogen blir taget mednogen blir kørt af stedhvorhen til hvad hvor længeDet er længe sidenmen drømmen kommer tilbage heletiden.«

Det skal tilføjes, at Maria Marcussom ganske lille pige var flygtet fra

nazityskland med sin familie, fordide var jøder. Teksten blev brugt i enpladeudgivelse, som tidens politiskemarkedsanger Troels Trier stod for.Han indkaldte hele venstrefløjensmusikalske sangkor og under titlen»Nej til politiske udvisninger Glemikke Jaime Okusono Martinez« blevder skåret en plade med bidrag afTroels Trier, Niels Skousen, MariaMarcus, Arne Würgler, Vigga Bro,Ivan Malinovsky, Lars Trier, PeterIngemann, Kim Menzer og andre.Det er navne, der måske ikke erkendt i dag, men i 1970erne og1980erne var kendtescenekunstnere.

Venstresocialisternesfolketingsmedlem Steen Folkeskrev til Orla Møller for at sikre sigmod, at Jaimes blev udvist. OrlaMøller svarede henholdende. OgsåSFs leder Gert Petersen rettedeskriftlig henvendelse for at sikre sigmod udvisning. Og DanmarksKommunistiske Parti fik den ide atrejse sag om politiovergreb modpolitiet.

Jaimes venner fra kollektivet påSæbjørnsgade skrev en samletprostestskrivelse til Orla Møller.Brevet var underskrevet af LeifChristensen, Susanne Mølmark,Gunna Højgaard samt syv andre

danskere.

Peter Wivel havde travlt vedskrivemaskinen, og han havde den30. april en leder i Informationunder overskriften »En svinestreg.«Og en svinestreg var det pænesteord, som Peter Wivel kunne findeom sagen. Wivel mente, at OrlaMøller intet anede om, hvad PEThavde gang i og at sagen kun vistenoget om udlændinges retsløshed iDanmark. »Kan Socialdemokratietbære at have en sådan mandsiddende?« spurgte Wivel om OrlaMøller.

Kampagnen fortsatte meduformindsket styrke og samledemere og mere energi, for da PET ogOrla Møller ikke kunne udtale sigom beviserne i sagen, havde Jaimesvenner banen for sig selv. Den 29.april indsendte 24 kendte juristerog advokater en protestskrivelse tilOrla Møller. Ekstra Bladet havdeogså ladet sig overvinde og skrev enleder »Hør på protesterne. Ventmed den udvisning.«

En underskriftsindsamling iKristeligt Dagblad samlede nu godt100 kendte danskere, hvoraf mankan nævne teatermedarbejderLitten Hansen, professor OleKrarup, folketingsmedlem forRetsforbundet Ib Christensen,redaktør Leif Blædel, DKPsformand Knud Jespersen, denkommunistiske advokat CarlMadsen og kunstneren Dea TrierMørch. Selv om de fleste var fra denyderste venstrefløj, er det værd atbemærke, at flere underskrivereikke kom fra venstrefløjen.

Desuden meldte MellemfolkeligtSamvirke og Amnesty International

sig med protester mod udvisningen.En underskriftsindsamling blev sati gang støttet af samtligefagforeninger ogvenstrefløjsorganisationer. I løbetaf få dage fik denneunderskriftsindsamling godt 11.000underskrifter, hvilket dengang varlidt af en rekord. IJustitsministeriet liggerhundredevis af breve fra danskere,der skrev protester modudvisningen.

Til gengæld bragte BerlingskeTidende en artikel 25. april 1977 afbladets sikkerhedspolitiskemedarbejder Mogens Auning, der

havde gode kilder hos politi og PET.Auning kunne med kilder i Säposkrive, at de mistænkte havde væretspioner for Cuba, og at Jaime indgiki Cubas Europa-Brigade.

Nu rullede sagen om Jaimeimidlertid videre i retssystemet.Regeringens Sikkerhedsudvalgbesluttede 28. april, at Jaime skulleudvises. Samme dag blev detforkyndt for Jaime, at man ifølgeudlændingeloven havde besluttetsig for at udvise ham.

Jaimes forsvadsadvokat Ib Dan-Jensen indbragte beslutningen forOmbudsmanden, der skulle kommemed en udtalelse. Men sagen var

ikke nødvendigvis slut med dendanske beslutning, forjuraprofessor Peter Germerindbragte dagen efter, den 30. april,sagen forMenneskerettighedskommissioneni Strassbourg. Dermed var der skabtlidt midlertidig ro, for hvisOmbudsmanden omstødte OrlaMøllers beslutning, så måtte sagenjo starte forfra. Der var desuden enanden medspiller på banen, nemligsocialdemokraten Ole Espersen, dervar kendt for at støttevenstreorienterede mærkesager.Ole Espersen var formand forFolketingets Retsudvalg, og derfor

havde han indflydelse på forløbetigennem udvalget.Venstresocialisternes leder PrebenWilhjelm krævede retsudvalgetindkaldt for at undersøge sagen, oghelt generelt blev udlændingelovenbragt op i debatten, idet DetRadikale Venstre med retsordførerBernhard Baunsgaard i spidsenspurgte om, hvorvidt udlændingekunne udvises udendomstolsafgørelse, og omudlændingeloven gav udlændingetilstrækkelige retsgarantier. IKristeligt Dagblad skrevfolketingsmedlem og formand forKristeligt Folkeparti Jens Møller,

som ingen kunne beskylde for atnære sympatier for venstrefløjen, atMexicaner-sagen, som den blevkaldt, var »ualmindelig ondartet«:»Hvis han administrativt udvises pågrund af en blot og bar mistanke, vilhan have denne hæftende ved sigresten af sit liv. Det er reeltmenneskeskæbne, det drejer sig omher, og det siger sig selv, atKristeligt Folkeparti vil gøre alt,hvad der er muligt for at redde dettemenneske for en så umenneskeligbehandling fra dansk side. Samtidigmå de sættes ind generelt, så nogetsådant ikke kan forekomme ifremtiden.«

For at påvirke beslutningensamledes Jaimes støtter den 2. maj1977 til en demonstration foranJustitsministeriet. Det var ensucces, idet over 1.000 menneskermødte op.

15.OmbudsmandensvurderingAlle gik rundt og ventede på, atOmbudsmand Lars NordskovNielsen ville komme med sinvurdering. Det skete 17. maj 1977.Lars Nordskov Nielsen skrev, at hanhavde set alt materiale framyndighederne i sagen og havdehaft møder både medJustitsministeriet og PET om sagen.Lars Nordskov Nielsen togudgangspunkt i udlændingelovens

formulering om, atJustitsministeriet havde hjemmeltil at udvise personer, hvis ophold»af hensyn til statens sikkerhedikke er ønskelig.« Lars NordskovNielsens konklusion var særdelesklar: »Min bedømmelse af detforeliggende materiale er, atmaterialet giver grundlag for atantage en høj grad af sandsynlighedfor, at Martinez under sit opholdher i landet har begået handlinger,der er omfattet af bestemmelsen istraffelovens paragraf 108 stk. 1 ogfor at antage, at hans fortsatteophold her i landet betyder envæsentlig risiko for »statens

sikkerhed.« Og Lars NordskovNielsen fortsatte: »Der er efter minmening tilstrækkelig grundlag foren udvisning efter den omtaltebestemmelse i udlændingeloven...Iden foreliggende sag forholder detsig således, at de handlinger,Martinez har foretaget under sitophold her i landet – også selv omalene hans egne forklaringer læggestil grund – har været af en sådankarakter, at han måtte påregne, athan, hvis disse handlinger blevopdaget, ville blive sigtet forforbrydelse mod statenssikkerhed.«

Niels Schmidt var PET-manden, der

havde samtale med Lars NordskovNielsen, og Niels Schmidt er i dagmeget sikker på, at Lars NordskovNielsen var dybt seriøst i sitarbejde: »Han endevendte sagen forat sikre sig mod kritik. Vi varselvfølgelig i PET meget tilfredsmed hans afgørelse.«

Debatten om Jaime faldt sammenmed en udvikling i de tysketerrorsager. Her havde AndreasBaader, Gudrun Ensslin og Jan-CarlRaspe samt andre terrortiltaltesiddet fængslet og ventet på endom. De domme faldt i slutningenaf april 1977 og lød på livsvarigt plus15 år.

Samtidig satte en anden blodig sagden tyske offentlighed på den andenende. Siegfried Buback var en af detyske retsmyndigheders ledendejurister med ansvar forretsforfølgelse af tyske terrorister.Sammen med sin chauffør ogassistent Wolfgang Göbel blev hanskudt af nogle RAF-medlemmer, dahan kørte fra sit hjem i Karlsruheden 7. april 1977. Mens BubacksMercedes holdt for rødt, kørte enmotorcykel op på siden af bilen,hvorefter der åbnedes ild mod bilenmed et automatvåben. Firemedlemmer af RAF blev sigtet formordet, men vigtige detaljer

omkring deres rolle i attentatet erfortsat uopklaret. Tysk politi harsåledes ikke kunnet finde ud af,hvem der førte motorcyklen, oghvem der affyrede de dræbendeskud mod Buback.

Den danske debat og kampagnenmod fængslingen af Jaime Martinezskete på baggrund af den alvorligesituation i Tyskland og andreeuropæiske lande, hvor terrorismentruede, men det syntes ikke ialvorlig grad at bekymre den danskevenstrefløj.

16. Stormen modOrla MøllerNu havde Lars Nordskov Nielsenudtalt sig klart og tydeligt, og mankunne tro, at sagen dermed villeende der, men det blev blotbegyndelsen på en intensivkampagne. Der var berammet mødei Folketingets Retsudvalg om sagen,der kunne få opsættende virkning.Men justitsminister Orla Møllermodsatte sig på dette møde, atnoget kunne have opsættendevirkning. Orla Møller blev også ifolketingssalen grillet af bl.a.

Preben Wilhjelm, men her nægtedeOrla Møller at svare konkret påsagen.

Peter Wivel skrev den 23. maj 1977en harmdirrende leder iInformation, at PETs »omfattende«materiale ikke var til at stole på.Protesterne fortsatte, man var nuoppe på 17.000 underskrifter, ogman organiserede et stort offentligtmøde for at protestere. KristeligtDagblad opfordrede til, at detslæsere skulle skrive under. Sagenvar ikke mere blot envenstrefløjssag.

Den 26. maj 1977 var Jaimesudvisning blevet berammet. Han

blev den dag afhentet om morgenenog fik lov til at være sammen medsine venner og sin søster i en timefor at sige farvel. Han gav dem etbrev, hvor han bl.a. skrev: »Denomstændighed, at jeg er ved at bliveudvist af Danmark uden mulighedfor retssag, gør at jeg føler miguretfærdigt trampet ned ogmisbrugt. Jeg vil her en gang tilunderstrege, at denne mistanke,som er blevet lagt over mig, kunkan opklares, og jeg kan kun rensesfor den, hvis jeg får mulighed for adrettens vej at modbevisesigtelserne. Det er jeg meget villigtil og ikke bange for, fordi jeg ved,

at sandheden står på min side.Aktiviteter som terrorisme ogspionage ligger så langt væk fra mindaglige virkelighed og tankegangsom overhovedet muligt. Jeg kansåledes ikke få ind i mit hoved, aten så ubetydelig person som migkan være en fare for den danskestats sikkerhed.« Brevet blevsamme år gengivet i den bog, somJaimes venner udgav.

Billetten til Algeriet var købt og altparat, men så greb politiske forholdforstyrrende ind. Åbenbart var OrlaMøller politisk presset, for på etmøde med de øvrige politiskepartiers retsordførere gav han det

løfte, at han ville undersøge, om enevt. retssag kunne få opsættendevirkning på udvisningen af Jaime.Jaime var sat til at blive udvist 25.maj, men nu blev udvisningenforeløbig stoppet. BernhardBaunsgaard fra Det RadikaleVenstre var tilfreds: »Vi opnåede påmødet at få justitsministerenstilsagn om, at mexicaneren ikke vilblive udvist, før retsudvalget på nyhar haft sagen til drøftelse.« IfølgePolitiken (27. maj 1977) havde OrlaMøller fået en opfordring fra enrække folketingsmedlemmer om, atJaime skulle for en domstol indenudvisning. Bag opfordringen stod

bl.a. Ole Espersen (S), tidl.justitsminister Nathalie Lind (V),Jens Møller (KF) og BernhardBaunsgaard (R). Møller måtte altsåerkende, at oppositionen modudvisningen havde bredt sig tilborgerlige kredse.

Jaime blev ikke sendt af sted medfly til Algeriet, men kørt tilbage tilsin celle i Vestre Fængsel. Sagen varnu komplet åben igen. Hvis Jaimesvenner kunne så tvivl om PETsbevismateriale, så kunneOmbudsmandens vurdering sættes itvivlsomt lys. I et udsmuglet brevfra Jaime skrev han, at alleforhørsrapporter var tendentiøse,og at han ikke havde skrevet underpå dem. Lars Nordskov Nielsenmåtte spørge PET, om det var sandt,men derfra fik han de svar, at alleforhør var gået efter bogen, og atJaime havde haft lejlighed til atlæse dem. I Information såede

Peter Wivel tvivl om PETs materialeog hævdede, at Jaimes fængsling iOslo var en fejltagelse. Peter Wivelpåstod, at PET havde misforståetdet hele i deres aflytningsrapporter.Når PET således tolkede »sortebønner« som bomber var det enfejl, for sorte bønner betød blotsorte bønner. Brugen afdækadresser skyldtes, ifølge PeterWivel, blot, at man ville sikre sigmod mexicanskefterretningstjeneste. Flasker sompolitiet fandt på Sæbjørnsvej, ogsom Politiet mente var»bombelignende genstande«, varblot aluminiumsflasker til en

spejderprimus, skrev Peter Wivel.Det lokumspapir, som Jaime havdeskrevet sin instruks på i Oslo, blevogså brugt som overskrift til enleder i Information. Her fremgikdet, at PETs materiale var»skandaløst ringe og utilstedeligttendentiøst.« Jaimes lokumspapirblev beskrevet som ganskeuskyldigt papir med banaleindrejseinstrukser. Wivel slog fast,at der ingen dokumentation var forJaimes skyld, og at loven omudlændinges adgang til landetburde ændres, så udlændinge blevgaranteret retsgarantier. Al tale omen Europa-Brigade afviste Peter

Wivel som et fantasifoster.

Også i Ekstra Bladet var man nuoverbevist om Jaimes uskyld (3.juni 1977). Peter Wivel krævede i enleder af samme dato, atombudsmandssagen skulle gå om.Sagen trak ud gennem juni.Protestskrivelser blev ved med atlande i Justitsministeriet, som omtroldmændene fra Harry Pottersverden bød dem at flyve hen tilministeriet. Jaime sad stadigisolationsfængslet. Jens Lohmannforsøgte at få besøgstilladelse somjournalist, men fik afslag. Jaime fikdog besøg af sin danske »mor«, derhavde taget ham under sine vinger.

Aviserne var fulde af rørendehistorier om den sympatiskemexicaner, der nu led i fængslet ogom de latterlige PET-historier omlokumspapir og sorte bønner, somPeter Wivel med sin skarpe ogmorsomme pen udstillede til spotog spe.

Fra politisk side havde man denopfattelse, at udvisningen var sat ibero måske for altid, men i løbet afaugust rygtedes det, at Jaimealligevel ville blive udvist udendomstolsprøvelse. Og sandt nok, foraviserne kunne den 19. augustskrive, at Jaime var fløjet tilAmsterdam og derfra videre til

Mexico. Udvisningen varsandsynligvis nøje planlagt.Formanden for retsudvalget OleEspersen var på belejligt besøg iGeneve, og Retsudvalget kunnederfor ikke hasteindkaldes. TilInformation sagde Ole Espersen, atOrla Møller ikke havde brudt sineløfter. Orla Møller drog selv af stedpå en rundrejse til Jylland, ogpressen fik blot en meddelelse fraJustitsministeriet om, at JaimeMartinez var sat på et fly, og at endomstolsprøvelse ikke var muligt,fordi vigtig vidner ikke kunne vidne.Selv om Bernhard Baunsgaardstraks anmodede om en

hasteindkaldelse af retsudvalget, sådet ud som om, at slaget var tabt.

I mellemtiden fortsatteunderskriftsindsamlingen, som nuvar nået op på 24.000 navne.Udvisningen satte ikke stop forpressens kritik. BT skrev: »Tillidentil vor højtbesungne retssikkerhedfik et knæk i går.« Peter Wivel (20.august) skrev en leder medoverskriften »Fejhed«, og hanmanede til årvågenhed på dendanske venstrefløj: »Til denforenede danske venstrefløj, som ergenstanden for de forenedeefterretningstjenestersopmærksomhed, er der nu grund til

at mane til den ydersteopmærksomhed. Sagen har afsløreten helt utroligmagtfuldkommenhed hos dissevæsener, som justitsministerenmed udvisningen af mexicanerenhar givet carte blanche.«

Udvisningen blev anledning til atindkalde endnu enprotestdemonstration foranJustitsministeriet, hvor over 1.000mennesker samledes den 20.august 1977. En rækkefolketingsmedlemmer iRetsudvalget udtalte, at Orla Møllerhave begået løftebrud. Samtidig gikder rygter i København om, atJaime var blevet arresteret afmexicansk politi og måske alleredeudsat for tortur. I en leder krævedePeter Wivel Orla Møllers afgangsom justitsminister. Informationsendte nu Jan Stage til Mexico City

for at opspore Jaime og få etinterview.

Ekstra Bladet krævede også OrlaMøllers afgang: »Hvem trorlængere på ham?« BT havdefølgende overskrift: »Regeringenanklages: meksikaner måskemyrdet.« Digterpræsten JohannesMøllehave ville også give sitdigteriske besyv med og i Politikenoffentliggjorde han 28. augustdigtet »Orla listesko«:

»Jeg er den danske statJeg er lisså nervøs som enhåndgranatJeg lever i sådan en usikker tidDen mindste skid gør mig paranoid

– jeg sender ham fanme til Mexicomens Orla lister på listeskoJeg må jo forsvare den sikkerhedsom hjertet svulmer og dikker ved.Og Orla må lyve hver eneste døgnfor min sikkerheds skyld – man skutro det var løgnMen bomberne ligger og tikkerJeg føler mig ikke sikkerKan man ikke gi ham en flyvebillet?Hvad gør nu Orla og hvad sir PET?Når man kæmper for orden og fredog roer Mexico bedre end risikoJeg risikerer min retssikkerhed– den er der jo altid en risiko ved!Den farlige mand er i Mexico

og så har vi atter status qvohvor Møller kan stikke Møller enløgnog Espersen liste hjem i køjnog Hetler kan bruges som stikkerog så er jeg atter sikker!«

Sagen udviklede sig i enforuroligende retning for OrlaMøller, som stod midt i enmediestorm af hidtil ukendt art. Detvar ikke blot politiske modstandere,som var ude efter ham, men ogsåsocialdemokratiske venner. Endemonstration i Aarhus samlededen 19. august godt 500 menneskerog en af talerne var formand for densocialdemokratiske partiforening i

Aarhus midtby Leo Frederiksen.Denne krævede Orla Møller afsatsom justitsminister, og efter talernegik man i protest forbisocialdemokraternespartihovedkvarter

Den 24. august afsendte seksfolketingsmedlemmer et brev til desocialdemokratiskefolketingsmedlemmer, hvor OrlaMøller blev beskyldt for løftebrud.Underskriverne var Niels Mølgaard(Retsforbundet), Preben Wilhjelm(VS), Ebba Strange (SF), BernhardBaunsgaard (R), Tove Jørgensen(DKP) og Jens Møller (KF). I brevethed det bl.a.: »Som det fremgår af

vedlagte erklæring, erunderskriverne af pågældende, deralle deltog i det uformelle mødemed justitsministeren omMexicaner-sagen den 26. maj 1977,af den bestemte opfattelse, atjustitsminister Orla Møller bådereelt og formelt har brudt et klartløfte, han ved den lejlighed gav os.«Brevet var en opfordring til desocialdemokratiske medlemmer afFolketinget om at undsige OrlaMøller og støtte kampagnen forJaime, så han kunne vende tilbage.Af de øvrige partier holdt Venstre,Konservative og Fremskridtspartieten lav profil, og

Centrumdemokraterne støttedeendda aktivt Orla Møller, så han varikke i nogen parlamentarisk fare.De socialdemokratiske medlemmerreagerede ikke på brevet og OleEspersen udtalte sin støtte til OrlaMøller.

Der var dog lagt op til enministerstorm, og de seksfolketingsmedlemmer anmeldtesamme dag den 27. august enforespørgselsdebat ifolketingssalen.

Indtil da havde Orla Møller ogregeringen Anker Jørgensenfastholdt streng tavshed om sagen.Selv om Orla Møller må have følt

sig presset, så sagde han ikke et ord.Men den 11. september, førdebatten i Folketinget, meldte hanud med et interview i BerlingskeTidende. Her sagde han, at: »Viburde egentlig føle angst. Vi burde– i stedet for at fremføre kritik afudvisningen – få noglesammentrækninger imavemusklerne af angst, når vi fårat vide, at den udviste mexicanerJaime Okusono-Martinez havdeforbindelse med terrorister, derudøver en virksomhed som den, deri disse dage opskræmmer heleVesttyskland.« Orla Møllerfremførte, at det ikke var ham, men

Regeringens Sikkerhedsudvalg medstatsminister Anker Jørgensen ogbl.a. udenrigsminister K.B.Andersen, der havde truffetbeslutningen: »Det er korrekt, atbeslutningen er truffet efter megetnøje overvejelser i regeringenssikkerhedsudvalg, og jeg tør godtføje til – og det har ikke været sagtfør – at det er ikke sket blot ved étmøde, men ved flere. Vi harovervejet den sag meget grundigt.«Orla Møller gik også direkte tilangreb på Information og PeterWivel, der havde betegnet sagensom en svinestreg: »Det eruhyggeligt, at mennesker kan

begynde at snakke om svinestregerog justitsmord i forbindelse med ensag, der er gennemdrøftet sågrundigt som denne, og som oven ikøbet Ombudsmanden også harvurderet. Derfor er ord somsvinesteg og justitsmord et direkteangreb på den danskesamfundsorden.«

Grunden til, at Orla Møller følteangst, var, at der næsten samtidigudspillede sig en af Vesttysklandsværste terroraktioner. Formandenfor den vesttyskearbejdsgiverforening Hanns-MartinSchleyer blev bortført af tysketerrorister. Han havde været officer

i Waffen SS, og hans rolle somtidligere SSer ogarbejdsgiverformand gjorde ham tildet ideelle mål for de rødeterrorister. Schleyer blev kidnappet5. september 1977 af RAF, ogforløbet med Schleyer var klimaksetpå de venstreradikales angreb pådet tyske samfund. Under hanstilbageholdelse forsøgtekidnapperne at få løsladt fængsledemedlemmer af Rote ArmeeFraktion. I 43 dage nægtedemyndighederne at forhandle, ogefterhånden blev stemningen iTyskland yderst spændt. Det varunder dette forløb, at Orla Møller

naturligt nok følte angst i mavenover de tyske terroristers hærgen ogover det forhold, at PET over forOrla Møller og RegeringensSikkerhedsudvalg havde oplyst, atder blandt de adresser, som varfundet hos Jaime og TomasMartinez, også var adresser på tysketerrorister, fremgår det af PETsdokumenter.

Forløbet med Schleyer endte som

en tragedie. Mens Schleyer blevholdt fanget, kaprede PFLP og tysketerrorister et tysk fly og fløj det tilMogadishu i Somalia 13. oktober1977. Flykaprerne, der både kom fraden palæstinensiske gruppe PFLPog fra Rote Armee Fraktion,krævede en gidseludveksling, hvorde befriede passagererne og tilgengæld krævede Rote ArmeeFraktion-medlemmer frigivet. Menfør nogen udveksling kunne findested, blev gidslerne i flyet i Somaliabefriet af en tysk kommandoenhedden 18. oktober 1977, og ved dennemeddelelse var det, at lederne afRote Armee Fraktion, Andreas

Baader, Gudrun Ensslin og Jan-CarlRaspe, begik selvmord i fængslet.Samme dag blev Schleyer fundetmyrdet.

Orla Møllers lange interview tilBerlingske Tidende medførtemange reaktioner. Da der kort tidefter afholdtes kongres iSocialdemokratiet, benyttede AnkerJørgensen sig af lejligheden til atstille sig bag ved sin justitsminister:»Det er ikke et ansvar, somjustitsministeren skal stå alenemed. Igen og igen har vi isikkerhedsudvalget foretaget nyeundersøgelser og vurderinger afsagen. Det var nødvendigt at sende

mexicaneren enten til et andet landeller det land, som han kom fra.Man har krævet flere klare beviser,men med sager af denne art er detbesværligt fuldt ud at efterforske,hvad der er af kontakter til andrelande og kontakter på forskelligmåde, som er mildt sagt mystiske.Flere af dem har tilsyneladendeværet i en slags kodesprog. Vi harikke klare beviser, men vi har godgrund til at tro, at der er forskelligekontakter til borgere, som vi ikkeønsker at den danske befolkningskal udsættes for en risiko med.«

Den 26. september meddelte OrlaMøller, at han trådte tilbage som

minister. Årsagerne kan væremange. Medvirkende var det måske,at forholdet til Anker Jørgensen varspændt, og Orla Møllers privatlivvar vanskeligt. Men det ersandsynligt, at forløbet af sagen ommexicaneren og den stadig merespændte situation i Tyskland, hvorterroristerne fortsatte deresstormløb på den liberale retsstat,var med til at trække ham i retningaf en afsked. Det har muligvis ogsåværet medvirkende, at han ganskevist fik en vis støtte fra sit egetparti, men i offentligheden var deringen støtteerklæringer. Selv om deborgerlige partier ikke ville trække

tæppet væk under ham, var der enbesynderlig mangel på sympati fradem i den offentlige debat. Det var,som om de ikke turde gå op imodden ophidsede stemning, somInformation, Politiken og til delsDanmarks Radio fik skabt. Deteneste parti, der åbnede munden,var Centrumdemokraterne, hvorfolketingsmedlem Arne Melchior ogMimi Stilling Jakobsen offentligtytrede deres støtte. Men for OrlaMøller må det have været yderstubehagelig at opleve stormløbetimod sig.

Man får en fornemmelse afforbitrelsen i det efterfølgende spil.

Orla Møller tiltrådte i september1977 en stilling sominformationschef i NATO. I april1978 lod han sig interviewe tilEkstra Bladet (5. april 1978) og hersagde han forbitret til spørgsmåletom, hvad han ville lave, når hankom hjem til Danmark: »Jeg skalhjem og have taget hævn. I kanvente jer, til jeg kommer. Jeg harnemlig det bibelske sind, og får jegen skramme, giver jeg ti igen. Jegskal gøre noget ved danskjournalistik på den ene eller andenmåde, når jeg vender tilbage tilDanmark.«

I november 1978 var han imidlertid

tilbage for at blive opereret forgaldesten i Danmark, og PeterWivel gjorde ved den lejlighed i enleder i Information grin med OrlaMøller med overskriften »OrlaMøllers genfærd«, hvor Wivelgentog påstanden om, at Jaime varuskyldig og PET fuld af løgn oglederskribenten gjorde derpå nar afdet forhold, at tale omkommunistisk terrorvirksomhed:»Hvem er så ukvalificeret, at hankan tale om »kommunistisk«terrorvirksomhed i lande, hvorkommunistpartierne er fuldt legale.Hvordan kan man finde på, atMartinez skulle have været i Cuba, i

Portugal og i Spanien, når hanaldrig har været de to første stederog det sidste kun en uge for seks årsiden? Hvordan kan man upåagtetopdigte så meget vrøvl, som dennesag kan fremvise? Hvis PETs ogFETs øvrige aktiviteter er bygget pådet samme løse og uvederhæftigegrundlag, som Orla Møllers tomærkesager, Martinez-sagen ogHetler-sagen, dokumenterer,hvordan står det så ikke til med dendanske sikkerhed?«

I forbindelse med en kræftsygdomdøde Orla Møller allerede i 1979.

17. Jaimes skæbneNogle måneder forinden, en tidligmorgen i midten af august, blevJaime Martinez hentet i sinfængselscelle i Vestre Fængsel. Hanblev bragt til Værløse lufthavn ogsammen med to politifolk fraGladsaxe Politi fløjet ud af landet ien militær flymaskine. Han havdekun det tøj, som han gik i, etmidlertidigt pas og 1.000 kronerRejsen gik til Mexico City overAmsterdam. I Amsterdam rejste deto politifolk tilbage til Danmark, ogJaime fortsatte til Mexico med enmand fra fremmedpolitiet.

Spørgsmålet var om Mexicos politiville arrestere Jaime eller lade hamvære på fri fod og om han ville fåopholdstilladelse i Mexico.Informations udsendtekorrespondent, Jan Stage, var iMexico og kunne 27. augustfortælle, at ingen vidste, hvorMartinez var, men at manformodede, at han var i enmilitærlejr til forhør. Denmexicanske presse bragtenyhedshistorier om sagen, men devar først og fremmest interesseret iTomas, som var eftersøgt for terror,men som befandt sig på Cuba.

Uvisheden om Jaimes skæbne

plagede den danske presse. Det eneøjeblik blev det rapporteret, at hanvar arresteret og det næste, at hanbefandt sig på fri fod. Jan Stagekunne fortælle den 26. august 1977 iInformation, at Jaime var fængslet:»Orla Møllers dårlige samvittighedanholdt i Mexicos hovedstad.«

Sigtelserne mod Jaime og de tredanskere, Leif Christensen,Susanne Mølmark og GunnaHøjgaard, stod stadig ved magt,men Ole Espersen og andre iFolketinget pressede på for, at dissesigtelser skulle ophæves. Den 10.oktober 1977 meddeltes det, atsigtelserne mod Jaime og

danskerne var blevet hævet.Desuden blev sigtelsen mod Jaimessøster Patricia, der boede i Aarhus,og en chilener, hævet ved sammelejlighed. Preben Wilhjelm mente,at dette frafald måtte betyde, atJaime kunne vende tilbage tilDanmark, men det afviste dedanske myndigheder.

I oktober var der enforespørgelsesdebat i Folketinget,hvor den nye justitsminister ErlingJensen (S) skulle svare påspørgsmål fra de seksfolketingsmedlemmer fraretsudvalget, der havde rejst sagen.Men Socialdemokratiets

folketingsgruppe sluttede nu op omudvisningen, og ved behandlingen iFolketinget godkendte et klartflertal da også udvisningen.Centrumdemokraterne fremsatte etdagsordensforslag om at tageregeringens redegørelse tilefterretning, hvilket blev vedtagetmed 113 stemmer for og 23 (VS,Retsforbundet, SF og DKP) imod.Ni undlod at stemme, nemligRadikale og Kristeligt Folkeparti. Isit svar i Folketinget sagde ErlingJensen, at han ville nedsætte etudvalg, som skulle fortage enkritisk gennemgang afudlændingelovgivningen og

udarbejde forslag til ændringer.Han ville bede udvalget om at giveforslag til nye retningslinjer foropholds- og arbejdstilladelser og forafgørelser af udvisningssager. Ogsåstatsminister Anker Jørgensen togordet for at fastholde beslutningenom udvisning, og han lovede atforsøge at følge Jaimes videreskæbne.

Selv om et folketingsflertal havdesendt et klart signal til dansk presseom, at Jaime havde været til fare forlandets sikkerhed og dets borgere,så gjorde det ikke stort indtryk påsamme presse. Jaimes handlingerblev ikke yderligere behandlet, men

nu var pressen mest interesseret iJaimes skæbne, og dagbladenebeskrev ham som et offer for etbrutalt mexicansk politi. Ogkampagnen i Danmark var på ingenmåde slut. Man forberedte enstorstilet høring, der på sammemåde som tidligere Vietnam-høringer skulle udstille denumenneskelige behandling afJaime, som afslørede det danskeretssamfund som en bananrepublik.En Mexicaner-komite blev oprettet,og Ole Espersen blev inviteret medtil høringen. Man havde lejetNørrebrohallen den 20. november1977 til formålet, og i panelet sad

juraprofessor Ole Krarup,folketingsmedlem for VS LittenHansen og redaktør Peter Wivel.Som vidner havde man bl.a.indkaldt folk fra Folketinget, etbundt jurister med den senereprofessor Henrik Zahle i spidsen,der netop havde udgivet en bog omJaime, hvor han beskyldte OrlaMøller for at have begået retsbrud.Zahles argument var, at man ikkekunne udsende fremmede uden ennærmere retsprøvelse. Som prikkenover i´et havde man fra Sverigehentet debattøren Jan Guillou ind ipanelet, som havde forsvaret desvenske anklagede i en række

indlæg i svensk presse.

Høringen blev en succes.Nørrebrohallen var fyldt tilbristepunktet, og publikum kunnehøre de indkaldte vidner hudfletteden danske retsstat og Orla Møller isamfulde ni timer! Jan Guillousagde, at hele sagen mod Jaime ogTomas var fup og baserede sig påmexicansk politis oplysninger. JanGuillou sagde, at han havde set alledokumenter i sagen mod TomasMartinez, og at det var justitsmordat udvise ham: »Og det er muligt. atTomas får lov til at vende tilbage tilSverige. Men det kræver, atregeringen indrømmer at have taget

fejl. Tomas er udvist, fordi hankendte terrorister – udlændingesom han selv – og ikke fordianklagerne mod ham holdt stik.«

Ole Espersen forsøgte at forsvareSocialdemokratiet, men hansforsvar mødte en mur af utilfredstavshed. Høringen lod den kendteprotestsanger Benny Holst fremføreet nummer om Jaime:

»Martinez blir henteti den første morgendisi Mexico er han ventetmodtages på behørig vistavse mænd med øjne skjultsorte briller dækker demen venlig stemme skratter hult

Buenos dias, Martinez, ogvelkommen hjem«

Også Solvognen opførte en del af sitnummer om Jaime. Skuespilleremed papmaché ansigter af OrlaMøller og Fremskridtspartiets lederMogens Glistrup vandrede hen overscenen til publikums store jubel.Eva Forest, en spansk ETA-aktivist,der netop var løsladt fra fængsletholdt en tale om frihed; ingennævnte, at hun muligvis havdeværet involveret i terror. Tribunaleti Nørrebrohallen var en kæmpesucces og pressen bragte artikler ogbilleder af Orla Møllersforvrængede ansigt.

Året efter optrådte de gamle og nyenumre på Niels Skousens album»Forbryderalbum«, der vistefotografier på coveret af tysketerrorister; ironien var ikke til at

misforstå, nemlig at de jo slet ikkevar rigtige forbrydere i NielsSkousens øjne.

»Forbryderalbum« indeholdt ensang med tekst og musik af NielsSkousen »Balladen om JaimeMartinez«, hvor man finder dennebeskrivelse:

»Jaime Martinez kom oppe nordfrafra byen Monterrayikke langt fra USAs grænseog the american wayhan ville bort til Europase den frie verden derhan tænkte, måske ikke solenbrænder slet så stærkt som herHan kom til Tyskland, til Danmark

stod på Strøget i København en dagsammen med folk derovrefrasom talte latinamerikas saghan blev en uge, han blev en månedlidt efter lidt faldt han tilfik arbejde, kammeratermødte andre i eksil

I den danske efterretningstjeneste

har bunden længe været nåetder har været skandalerfolk er blevet gåether øjner man en sagaf en hvis dimensionmåske sagen Martinezkan forbedre vor positionSå skygger de ham nat og dagsom en skjult trussel er de tilåbner hans breve, lytter til hanstelefonterroriserer ham som de vilhan mærker igen angstenfor det store tavse apparatder knuser sine ofrenår det først rigtigt får fatFærdig den 1. april

om aftenen slår de tilsom rotter passer de ham opog tager ham med i deres bilransagning, løse anklageringen beviser, ren spekulationog han bliver sat i VestreisolationDer holder de hami isolationlangsomt trykker de ham nedi en depressionhan tænker på solenover Mexicos jordhan tænker også lidtpå sin stakkels bror

Fredag den 19. augusten ganske almindelig dagda blir låsen til hans celleslået frade satte han i et flyde fløj ham til Mexicode førte ham gennem hallenhen hvor politiet stodDe gav ham over i deres hænderde gav ham til disse mænd

som ubarmhjerteligt vil pine hamog spørge ham og pine ham igende gav ham til disse bødlersom mistænkt sender de ham bortog han har ingenting gjortAnker Jørgensen K.B. og OrlaMøllerde dømmer så hårdtde to går for at være humanisterden tredie er helt sortsådan hjælper disse herreren flygtning i nødså usselt handler man i Danmarkmed liv og død.«

Pressen svirrede stadig med rygterom Jaimes skæbne. Politikenfortalte så sent som den 20.november 1977, at Jaime var ilivsfare med overskriften»Mexicaneren udsat for tortur og

forsvundet.«

I januar 1978 kom det frem i danskpresse, at Jaime ikke var i fængselog ikke havde været udsat fortortur. Han boede i sin hjembyMonterey og havde det ifølgePolitiken »nogenlunde godt.« Hanhavde ifølge avisen været til forhør,men uden fysisk afstraffelse.Jaimes advokat og venner havde i etstykke tid udmærket kendt til detteforhold, men havde hemmeligholdtoplysningen for den danskeoffentlighed for at dramatiseresagen. Jaime havde selv i oktoberskrevet til sine venner i Danmark,at han havde det udmærket, men

disse venner havde besluttet sig tilat holde brevet hemmeligt. Detteforløb kommenterede Orla Møllerselv i Politiken i et interview 29.januar 1978. Her blev han spurgt,om han var løbet fra sit løfte om atdomstolsafprøve Jaimes sag, og omhan ville have handlet anderledes iMexicaner-sagen, hvis han havdekendt alle sagens detaljer. Hanssvar var: »Ikke det fjerneste. Vi sadi en meget klar situation dengang.Og man kan sige meget om migsom politiker, men at jeg skullevære så snyde snotdum, at jegskulle afgive et løfte, der ikke villekunne holdes, det er jeg altså ikke.

Det ville være en fuldkommenutænkelig situation, at enjustitsminister bandt RegeringensSikkerhedsudvalg til en bestemtafgørelse. Og jeg har lyst til at føjetil: jeg fik desværre ikke det brev ihænde, hvor Martinez allerede ibegyndelsen af september månedskrev om, hvor lempeligt han varblevet behandlet. Er der nogen, derhar undertrykt sandheden i dennesag, så tør jeg påstå, at det er alleandre end de autoritative organerher i landet.«

Hvem sigter du specielt til?

»Jeg sigter til alle dem, der kørteløbet til fordel for Martinez. De

fortalte ikke, at manden kun havdeværet udsat for en meget kortafhøring, og at han ikke havdeværet udsat for nogen som helstform for forfølgelse. Det fortalteman ikke til trods for, at man vidstedet. Der blev vist de menneskelighensyn, der skulle vises, og der varoven i købet sørget for en viden om,at han ikke ville komme til at lidenogen overlast. Han havde forbrudtsig mod de danske forhold, ogderfor var han ikke egnet til at væreher i landet. Det har intet som helstmed retssystemet at gøre. Men derkan siges meget vrøvl af ophidsedepersoner. Og det blev der.«

I november 1978 kunne B.T.fortælle, at Jaime var tilbage iEuropa og var i gang medrevolutionære aktiviteter i Portugaleller Spanien. Ifølge artiklen,skrevet af journalist Peter Sterup,var Jaime nu aktiv igen på vegne afCubas efterretningstjeneste, menPeter Wivel dementerede iInformation denne påstand medkilder i Jamies nærmiljø. Så sentsom i marts 1979 kunneInformation skrive, at Jaimebefandt sig i Schweiz, og at kildenvar Jaimes danske venner iDanmark.

I forbindelse med denne e-bog har

jeg forsøgt at finde frem til Jaime,men alle spor er endt blindt. Jaimesgamle venner har ikke ønsket atoplyse, hvor han er.

18. Jaimestidligere kærestefortællerJaimes venner i Danmark er i dagikke meget for at tale om ham. LeifChristensen og Susanne Mølmarkvil ikke medvirke til et interview ogheller ikke Jaimes danskejournalistven Jens Lohmann vilsige noget. Gunna Højgaard vil doggerne tale og hun fastholder Jaimesuskyld, men hun vil ikke fortælle,hvor han er:

Gunna Højgaard: »Kollektivet i

Bagsværd bestod af folk, der havdeværet på Den Rejsende Højskolesførste tur til Sydamerika. Mange afdem var imidlertid rebeller, der ikkekunne udstå disciplinen på Tvind,og jeg selv kunne ikke udstå AmdiPetersen. I første omgang samledesgruppen i min lejlighed iSundevedsgade, men et afmedlemmerne havde et hus iBagsværd, og vi besluttede at flyttederop, hvor vi var seks fra DenRejsende Højskole. Vi var ikketilsluttet noget parti, og selv om vi imiljøet mødte revolutionære, derville bruge vold, så var det absolutnoget, vi tog afstand fra. Jaime var

kommet til Danmark i 1970 og varingeniør af uddannelse.

I Danmark blev han ansat i DeDanske Sukkerfabrikker somarbejder og fik mange godekollegaer der. Jeg havde været aktivi solidaritetsarbejde omSydamerika, og jeg talte spansk. Vioprettede en Solidaritetskomité forLatinamerika og Spanien omkring1969-70, hvor jeg var meget aktiv.Vi blev forelskede, Jaime og jeg, ogvi flyttede med de andre ind ikollektivet. Det var enskræmmende oplevelse den aften i1977, hvor PET kom og ransagedevort hus. De tog Jamie med og

tilbageholdt også mig.«

Hvad var de interesserede i?

»Først og fremmest minadressebog, fordi jeg rejste meget,og de mente, at jeg var involveret ilyssky internationalt arbejde. Mender var ikke noget i anklagerne. Jeghavde mest at gøre medfeministiske netværk, men intet derlignede terrorisme. Det var helt tilgrin. De spurgte også, om vi havdekontakt med palæstinensere.«

Er du sikker på, at Jaime varuskyldig?

»Ja, helt sikker. Der var ingen tvivlom hans uskyld. Og folk kom jo

også hurtigt til, da han blevarresteret, for at hjælpe. Vi lavedeen komité med bl.a. den gamlemodstandskvinde Kate Fleron ogAmnesty International, PolitiskRevy og Information støttede os isagen. Vi samlede mange tusinderaf underskrifter ind til støtte forhans sag.«

Hvordan gik det med Jaime ifængslet?

»Jeg besøgte ham nogle gange, ogdet var en sørgelig oplevelse. Hanvar udsat for meget hårdt forhør,der mindede om tortur. Han led afsøvnløshed, og han blev ydmyget.Da de udviste ham, skete det også

med fysisk vold. Men vi kunne ikkeforhindre udvisningen. Politiet varamatører og forsøgte på enhvermåde at mistænkeliggøre ham. Dehavde aflyttet os, og en af Jaimessætninger – »Jeg er parat til at døfor en ret sorte bønner« – blev ideres fortolkning til en kodetbesked. Det var helt til grin.«

Hvad siger du til, atombudsmanden, Lars NordskovNielsen, der havde adgang til PETsdokumenter, konkluderede, at hanvar til fare for statens sikkerhed, ogat han burde udvises?

»Det tror jeg ikke på. Vi havde ikketillid til statens institutioner.«

Skete der mere med dig og de andrefra kollektivet?

»Nej, men vi ved, at de havdeaflyttet os i længere tid. Men vihavde intet med de beskyldninger atgøre, som PET kom med. Det varmeget ubehageligt.«

Mødte du nogensinde Jaimes bror,Tomas?

»Et par enkelte gange, men jegkendte ham ikke rigtig. Vi havdeikke nogen kontakt med, hvad derforegik i Sverige.«

19. Den svensketavshedI alt blev ti udlændinge udvist fraSverige uden straf. Der havdesamlet sig en gruppe af ca. 30 ungesvenskere omkring NorbertKröcher. Hvor meget, de vidste, eruklart, men de dyrkede alle tidensrevolutionære tanker, som havdegodt fat i den unge generationgenerelt. Retssagerne tog lang tid idet svenske retssystem og først ifebruar 1978 faldt dommene. I altblev 14 svenskere dømt vedStockholms tingsrätt, som er første

retsinstans i Sverige.

Den hårdeste straf var på fire år oggik til en 24 årig EDB-operatør, derblev dømt for at have været med tilat planlægge kidnapningen af Anna-Greta Leijon. Også en 21-årigkvinde blev dømt for dette forholdog fik 2 1/2 års fængsel. NorbertKröchers kæreste fik en betingetdom for et bankrøveri og biltyverierog man tog hensyn til hendesfølelsesmæssige forhold til Kröcher.Der blev desuden givet en dom forpengeskabssprængning. En af detiltalte fik en dom for at have stjåletdynamit og opbevaret det. En andenaf de anholdte blev dømt for et

bombeangreb på Spain Tours, hvorbomben, der var gemt i en bil, dogikke var sprunget. Der blev givet enmild dom for et simpelt tyveri til afde andre fra gruppen. Så var detalvorligere med en af de andretiltalte, der dømtes for bankrøveri,og videregivelse af en pistol. Eniderig ung mand havde bygget etmodelfly, der skulle transporteredynamit og det blev han dømt for.En ung mand fra gruppen havdeopbevaret 525 kg sprængstof,hvilket han fik en dom for. En fyrhavde begået groft røveri medsprængning af pengeskabe på treforskellige steder. En mand dømtes

for et indbrud i en villa ogbesiddelse af våben og ammunition.Og endelig blev en ung mand dømtfor at have stjålet 1,664 kg dynamit,have klippet telefonledninger overog fabrikeret falskeindregistreringsnumre til biler. Dervar to kvinder blandt de dømte.

Elle-Kari Höjeberg blev ikke sigtetog slet ikke nævnt.

Senere i 1978 fik flere af de tiltalteskærpet straffen ved hovretten, somsvarer til den danske landsret.Allerede i 1979 kunne forfatterenHans Hederberg give en skildring afOperation Leo, som politiet kaldteaffæren i Sverige, fordi Anna-Greta

Leijon med sit efternavn gavinspiration til aktionens navn. Snartefter faldt der ro om sagen, og mansnakkede ikke mere om den iSverige, selv om forløbet tydede på,at mange unge svenskere havdeværet i periferien af Kröchersgruppe eller andre revolutionæregrupper, der syslede med vold somet redskab i den revolutionærekamp. Ikke mindst i denrevolutionære KFML – der var enmarxistisk leninistiskkamporganisation, var der ifølgeden militære efterretningstjeneste iSverige mange, der var aktiverevolutionære. Der var også en stor

gruppe svenskere involveret ipalæstinensiske grupper, der varparate til at støtte terror.

Men de svenske myndighedervalgte i 1980erne at hemmeligholdeoplysninger om dissevenstreradikale kredse, og da densvenske avis Aftonbladet spurgteden svenske udenrigsminister StenAndersson om hvorfor, svarede han,at mange af disse unge svenskereganske vist havde en radikal fortid,men nu havde skiftet holdning. Hannævnte som eksempel sin egen søn,der var startet med radikaleholdninger, men i 1980erne varblevet socialdemokrat som ham

selv. Da den svenske regering i 1999nedsatte en kommission til atundersøge Säpo,Säkerhetskommissionen, blev derogså skrevet et kapitel om deradikale tendenser blandt ungesvenskere. Forfatteren var enforsker ved navn Ulf Bjereld, derselv havde været på den yderstevenstrefløj og var blevetsocialdemokrat. Han konkluderedei kommissionens rapport fra 2002,at der aldrig havde været tale om enstørre gruppe venstreradikale medterroristiske motiver.

På den måde forsvandt fortællingenom de unge radikale svenskere ud

af svensk historie. De havdeligesom den danskeBlekingegadebande planer om at nåfrem til revolutionen med voldeligemidler, men deres eksistens varubekvem for beretningen om detsvenske folkehjem.

20. Vejen til 1983-lovenDer blev rejst en principiel debatom udlændinges retsstilling bådefør, under og efter Martinez-sagen.Problemet var, at udlændingekunne udvises efter skøn ifølgeudlændingeloven, og at deres sagerefter en ændring 1965 ikkenødvendigvis blev prøvet ved endomstolsafgørelse. Sådan var detimidlertid i mange sager omterrorisme, idet PET udvistemistænkte terrorister for at undgåterrorhandlinger og ikke for at få

dem dømt. Ofte ville en retssagvære vanskelig gennemførlig, fordividner var dobbeltspioner elleroplysninger fremskaffet afmennesker, der ikke ville ellerkunne stå frem i en retssag. Der varogså et hensyn til andre lande attage, således at Danmark havde eninteresse i at undgå en retssag ogordne sagen ved en hurtigudvisning. Men kritikken afudlændinges svage retsstilling varrelevant at rejse.

Ombudsmand Lars NordskovNielsen havde allerede rejst deproblematiske svagheder forudlændinges retssikkerhed allerede

før Jaime-sagen begyndte, nemlig 3.december 1976 og i sin årsberetningfor 1976. Lars Nordskov Nielsenanbefalede Justitsministeriet, atman formulerede klarereprincipielle retningslinjer somvejledende for de konkrete skøn,der blev foretaget i udvisningssager.I en skrivelse af 30. marts 1977meddelte Justitsministeriet, at manvar parat til at se på sagen ved enkommende revision afudlændingeloven, men at man ikkevar enig i, at der var behov for atfastsætte nærmere retningslinjerfor vurderinger i udvisningssager.Da så Jaime-sagen løb af stabelen,

fik ombudsmanden fornyetbegrundelse for at bede om enrevision, og i en skrivelse af 13.marts 1977 til Justitsministerietgentog han sin anmodning omklarere retningslinjer. Han pegedeendvidere på, at udlændingesforsvarere i udvisningssager burdehave bedre information omgrundlaget for udvisningen. Enrække andre sager om udlændingefik desuden Lars Nordskov Nielsentil at anmode om, at man ikke aleneså på udvisningssager, men ogsåopholds- og arbejdstilladelser for atklargøre retsgrundlaget.

I debatten i maj 1977 i Folketinget

spurgte Bernhard Baunsgaard (R)Orla Møller, om det var rimeligt, atJaime kunne udvises udendomstolsprøvelse. Baunsgaardpegede på, at Jaime havde boet ilandet i syv år og dermed erhvervetsig den rettighed, at han ikkeadministrativt kunne udvises.Dengang henviste Orla Møller til, atder ikke kun var tale om enadministrativ afgørelse, idet sagenkunne afprøves vedOmbudsmanden. Orla Møllerhenviste også til, at i den slags sagerville en domstolsprøvelse væreumulig, fordi det netop drejede sigom vanskelige sager som Jaimes.

Men Orla Møller var på den andenside ikke ganske afvisende forændringer for at styrke fremmedesretsstilling – ikke mindst når detdrejede sig som en sag som Jaimes,hvor han havde erhvervet danskstatsborgerskab og havde boet ilandet i syv år. Men Orla Møllerpegede på, at der var et problemmed tilknytningskravet:»Problemet opstår når der er sketen tilknytning til Danmark. Detviser sig i øvrigt, at så er et årsfristen utilstrækkelig. Jeg møderhver uge udlændinge, der har værether i landet i fire år uden at være istand til at udtrykke sig på dansk.

Det viser igen noget om, hvor storeproblemer der er også på detmenneskelige område.«

I debatten i Folketinget havde dennye justitsminister Erling Jensenlovet, at regeringen ville se på bådeudvisnings- og opholds- ogarbejdstilladelser i form af nyeadministrative foreskrifter, indtil enny lov kunne gennemføres.Regeringen besluttede ved denlejlighed at nedsætte et udvalg, derskulle komme med forslag.

Dette udvalg blev oprettet 14.december 1977 og man udarbejdedeadministrative regler, der skullegælde, indtil en ny udlændingelov

kunne vedtages. Udvalget bestod afembedsmænd og bl.a. formandenfor Dansk Flygtningehjælp ogsenere Ombudsmand og jurist HansGammeltoft-Hansen. Udvalgetkiggede stort set på alle forholdomkring udlændinges forhold.Udvalgets betænkning indstillede tilen vis liberalisering afudlændingeloven, herunder bedremuligheder forfamiliesammenføring. Først inovember 1982 kom udvalget medsin betænkning. Mens et flertalfastholdt en vis restriktivbehandling af de mange forhold iudlændingeloven, så gav et

mindretal med Hans Gammeltoft-Hansen udtryk for, at:»Mindretallets udgangspunkt harstedse været, at man i enudlændingelov bør søge at udformebestemmelserne på en måde, derstiller udlændingene så gunstigtsom muligt, især for så vidt angårudlændinge med en vis tilknytningtil Danmark samt udlændinge udensærlig tilknytning til noget landeller uden mulighed for at udnyttetden tilknytning, de måtte have.«Kort sagt var mindretallet for enmeget liberal udlændingelov, ogmed i mindretallets indstilling var,at der skulle være ret til

familiesammenføring, når enudlænding havde opholdt sig ilandet i mere end to år.

Kommissionens flertal blev afjustitsminister Erik Ninn-Hansenfremsat som lov i Folketinget 18.januar 1983, og han understregede,at der ikke var tale om enliberalisering af den tidligere lov.Men efter forhandlinger,korridorsnak og intriger udmøntededer sig pludselig et flertal forkommissionens mindretals forslag.Det nye flertal fik strikket en ny lovsammen, der blev vedtaget iFolketinget og blevudlændingeloven fra 1983, der på

stort set alle områder styrkedeudlændinges retsgarantier ogliberaliserede dansk udlændingelov.

Man kan spørge, om der er en ligelinje mellem Mexicaner-sagen ogdenne lov fra 1983. På sin vis ja,fordi udvalget nedsattes som endirekte konsekvens af debatten omJaime, men på den anden side varsagen rejst af Lars NordskovNielsen, allerede før Jaimes sagopstod, og der var også andreudlændingesager i 1977, derbevirkede, at Ombudsmanden,Justitsministeriet og politikerne fikhenledt deres opmærksomhed påudlændingelovens

utilstrækkeligheder.

21. EftertankerMexicaner-sagen forløb i de mestspændte år i 1970erne, hvorterrorisme truede devesteuropæiske retsstater. Nervernesad uden på trøjen, og Orla Møllervidste som justitsminister, hvorfarlig situationen var. Denneubestemmelige ting, som vi kaldertidsånden, svævede med envenstreorienteret kulør over Europaog bød unge mennesker at hylderevolutionære tanker og støttevenstreorienterede bevægelser ogregimer.

Det kan i dag virke som en uendelig

fjern tid og blot tanken om, at FidelCastro havde planer om et spion- ogterrornetværk i Europa og derformuligvis havde plantet en aflederne i København, vil måske fåsmilene frem hos nutidensungdom. Men man må huske, at i1970erne så verdenssituationenganske anderledes ud både i forholdtil vor nutid, men også i forhold tilslutningen af 1980erne, hvorkommunismen var på tilbagetog. I1970erne troede bådeSovjetunionen og Kina samt storedele af venstrefløjen i Europa, atkommunismens sejr varuundgåelig. I værker af historikere

om Christopher Andrew, JohnGaddis og senest af professor BentJensen fremgår det klart, at i1970erne var Sovjetunionen enaggressiv magt, der troede på, atderes ekspansive udenrigspolitikville ende sejrrigt. Man førte sigfrem i Latinamerika, Afrika ogAsien og regnede med, at nationalerevolutionære regimer ogbevægelser ville berede verden forkommunismen. Ikke mindst Cubavar i denne periode en stærkallieret, og den cubanskeefterretningstjeneste var et villigtredskab for sovjetiske aktiviteter.Cuba havde desuden tropper eller

agenter i både Afrika, Europa ogAsien, og da revolutionen i Portugalfandt sted i 1974 og snart blev drejetover i kommunistisk retning, sårevolutionen slet ikke urealistiskud.

Planen om en Europa-Brigade, der i1970erne i samarbejde medlatinamerikanske revolutionæregrupper skulle sprederevolutionære frø i Europa,forekommer måske nu uvirkelig,men var for europæiskeefterretningstjenester og politikereen sandsynlig trussel. Der er ikkecubanske skriftlig kilder, der kanbekræfte eksistensen af Europa-

Brigaden, men den svenskejournalist Juan Diego Spoererlavede i 2002 en radioudsendelse tilsvensk radio og TV (SVT) med titlen»Agenten som föredrog at förlore.«Udsendelsen var baseret påsamtaler med en tidligere spion forCuba Jorge Masetti, der fortalte omsit arbejde for den cubanskeefterretningstjeneste og for enargentisk revolutionær bevægelse iEuropa og bekræftede eksistensenaf en sådan Europa-Brigade. JorgeMasetti hoppede i 1989 af fra Cuba,da hans svigerfar blev henrettet afFidel Castro. Den svenske journalistfandt ham i USA og interviewede

ham om hans 14 år som spion forCuba i Europa. Masetti blev somganske ung spion sendt til Italien ogSpanien, hvor han var med til flerebankrøverier for at skaffe penge tilefterretningsopgaver.

Ifølge Säpos udsagn, som ergengivet i en række PET-dokumenter og i Justitsministerietsnotat af 26. juni 1977, brød AmandoCarillo sammen i flyet til Cuba efterudsendelse fra Sverige og tilstod:»Under flyveturen i forbindelsenmed udvisningen fra Sverige tilCuba fortalte den i Nordkorea somterrorist uddannede GonzalesCarrillo (stavet med to r´er), at

Tomas og broderen Jaime OkusonoMartinez efter hans opfattelse varcubanske spioner, hvorimod de ikkevar direkte involveret iterroristaffæren i Stockholm.«

I dag siger den tidligere leder af PETJørn Bro: »Banditten Jaime blev enstor helt i en forvildet danskoffentlighed og presse. Jeg undrermig over det had mod vore egnetjenester, der så let vækkes.«

Orla Møller mødte i vidudstrækning en uforstående presse,der ikke, bortset fra BerlingskeTidende, forstod, hvilken fareVesteuropa svævede i og en venligborgerlig offentlighed, som sjældent

trådte i karakter. Venstrefløjen var ioffensiven og kunne rekrutteresangere, gøglere, forfattere, præster,journalister, musikere og digtere iet imponerende roadshow, dervarede fra april 1977 og indtilefteråret 1978. Der blev sungetvemodige og revolutionære sangeog skrevet digte om Jaime og denonde Orla. Ikke mindst dagbladetInformation var aktiv for at fåkampagnen gjort omfattende ogeffektiv, og det lykkedes. Og det varikke noget tilfælde, fordiInformation blev den radikalevenstrefløjs stemme. I BentJensens seneste bog »Ulve, får og

vogtere. Den kolde krig i Danmark1945-1991« beskrives Informationnærmest på linje med detpropagandistiske kommunistbladLand og Folk. Jeg har tilsendt PeterWivel denne e-bog og bedt ham atkommentere teksten. Det har hanogså gjort og understreget, at hanogså var i stærk opposition påavisen, når han kritiserede tysketerrorister, og at han jo ikke kendtePETs materiale, så han var dengangude af stand til at vurdere Jaimesevt. skyld og Cubas involvering.Men Peter Wivel har ikke ønsketkonkret at uddybe sin forklaring.

Man kan ikke over en bred kam

påstå, at venstrefløjen og detilløbende borgerlige ikke havde ensag. Det var fuldkommen rigtigt, atudlændinges retsgarantier underfremmedloven ikke var klartspecificeret, og at myndighedernehavde en stor grad af skøn, når dekunne vælge at udvise fremmede –uden domstolsprøvelse. Endviderekunne venstrefløjen være i god tro,når myndighederne ikke villefremlægge beviser på Jaimes ogandres skyld og endda indrømmede,at der ikke var klare beviser for demistænktes skyld. Men når mantager den alvorlige situation iEuropa i betragtning, og det vil sige

terrorangreb og trusler i ikke aleneTyskland, men tillige i Italien,Frankrig, Sverige og bl.a. Belgien, såvar det forunderligt, at man lukkedeøjnene for virkeligheden ogvedblivende påstod, at det hele varet fantasifostre og udløb af PETsløsagtige og falske påstande. Detvar, som om man levede i enparadisverden og troede, at denværste fjende var PET samtborgerlige politikere og ikkefremmede terrorister. Man kan dendag i dag argumentere for og imodhvorvidt PETs og Säposformodninger om, at Fidel Castroog hans regime havde planer om en

Europa-Brigade i Europa. Det varikke en tilfældig PET-medarbejdersfantasi, for konklusionen fra PET,som gives i denne e-bog, gik tilJustitsministeriet og sandsynligvisRegeringens Sikkerhedsudvalg. PETog Säpo var selv ikke i tvivl ogbyggede deres konklusioner påomfattende aflytninger og udsagn afbl.a. Armando Carillo, der i flyettilbage til Cuba åbent erkendte, athan var spion udsendt af FidelCastro. Men vi vil næppenogensinde få 100 pct. klarhed oversagen, idet forholdet aldrig kom tilop i en retssal, hvilket ikke varmærkeligt, for dengang førte man

aldrig sager mod formodedeterrorister og man valgte altid atudvise dem.

Venstrefløjen var en sammensatgruppe, der omfattede glade, naiveborgere, der blot troede på derevolutionære fantasier og deaktivister og journalister, derbevidst spillede på hadet til USA,CIA, PET og de borgerlige. JanGuillou var en af disse ideologer ogaktivister. Jan Stage på Informationhavde været agent for Cubas. JensLohmann havde været på ophold påCuba og var nær ven med Jaime.Men man kan ikke afvise, at mangeaf hjælperne både i Sverige og

Danmark blot var naive mennesker,der troede, at de hjalp revolutionenog de fattige i verden, men der varogså mere hærdede folk, der måhave vidst mere, end de gav udtrykfor.

I sidste ende vandt venstrefløjenkampen. Ganske vist blev Jaime ogmange andre udvist, så formelt settabte de denne del af kampen, mende viste, hvordan man mobiliserertusindvis af mennesker, og hvordande borgerlige politikere ogmeningsdannere kunne anvendes.Det stod klart efter Mexicaner-sagen, at venstrefløjen kunneerobre det offentlige rum. Det var

faktisk så let som ingenting; blotnogle digte af Johannes Møllehave,lidt rockmusik med de sædvanligepopulære sangere, protestbreve fraSuzanne Brøgger ogMellemfolkeligt Samvirke, og så varmedier parate til at lade sig bruge.

22. Hvordan gikdet dem?Peter Wivel. Efter en lang periodesom journalist og redaktør påInformation blev Peter Wivel i løbetaf 1980erne påvirket af debatten omvenstreradikalismens excesser ogskrev moderate artikler iInformation. I 1989 blev haninvolveret i Blekingegadebande-sagen, idet han som chefredaktørsammen med sin medredaktør LarsHedegaard stod bag journalist LarsVillemoes´ afsløringer af banden ogdens venstreorienteret

baggrundsmiljø til stor bitterhed foravisens journalister. Wivel komsenere til Berlingske Tidende ogblev udenrigsredaktør og optaget ichefredaktionen fra 1990. I 1992blev han ansvarshavende redaktørpå Weekendavisen. I 1998 gik hantil Berlingske Tidende som bladetsnye chefredaktør. Somdebatredaktør ved bådeWeekendavisen og BerlingskeTidende havde jeg Peter Wivel somchef, og i begge tilfælde udviste hanstor loyalitet over for mig i de opgørom venstreradikalisme ogkommunismen, som jeg stod for.Der var enten tale om intellektuel

smidighed eller måske et oprigtigtønske om at tage et opgør med sineegne gamle radikale holdninger,som han aldrig kommenteredeoffentligt. Selv ikke når han skrevom disse forhold fra 1970erne som ihans bøger om tysk terrorisme»Baader-Meinhof. 30 år med tyskterror« (2007) og »Drabet på PetraKelly – en historie om Murensfald« (2009). Senere blev PeterWivel ansat på dagbladet Politiken,hvor han pludselig viste sig somkulturradikal.

Elle-Kari Höjeberg blev ikkesigtet for noget i retsopgøret medKröcher-banden og de cubanske

spioner og terrorister. Mens andrekom for retten, så skaffedeHöjeberg sig landets bedst kendteforsvarsadvokat, den tidligerekommunist og leder af den svenskeflygtningehjælp Hans GöranFranck, og undslap sigtelse ogomtale. Hun kom ind i Sverige TVog Radio og er i dag redaktør forSveriges TVs musikkanal P2, somstår for institutionens musik.Hendes navn blev aldrig nævnt isammenhæng med terroristsagernei Sverige og i bøger og artikler fikhun dæknavne. Elle-Kari Höjeberghar fået fremsendt manuskriptet ogskriver følgende:

»Bäste Bent,

Jag har nu läst ditt manus och villframföra följande;Jag har aldrig tillhört någon cell förkubanska spioner, jag har aldrighaft kontakt med tyska terroristeroch jag har definitivt inte deltagit inågot olagligt, vilket du insinuerar,avsiktligt eller oavsiktligt i dinframställning. Det verkar i din textsom om jag har en aktiv ochledande roll i något som jag överhuvudtaget inte känner till.Det enda jag kan bekräfta ärföljande;Jag heter Elle-Kari Höjeberg och ärdotter till Elly Jannes som var

journalist och författare. Jag gjordeunder åren 1975 och framåt ettantal reportageresor till södraAfrika och var även aktiv i SödraAfrikagrupperna. Jag hade tidigarevarit sympatisör till FörbundetKommunist och även skrivit i derastidning under pseudonym, vilketvar gängse kutym i vänsterpressenvid denna tid.Jag var gift med Tómas OkusonoMartinez och greps tillsammansmed honom av säkerhetspolisen ivårt hem den 1. april 1977. Jaghäktades aldrig och blev helleraldrig åtalad. Utredningen mot migär nedlagd sedan mer än 35 år

tillbaka.Detta är fakta i målet.Skrivningarna i din text utgör enallvarlig kränkning av mig, minavlidna mor och min heder. Jagutgår från att detta inte är avsiktenmed din bok.De påståenden du gör om mig ellermin mor är genomgående justpåståenden och ingenting annat.Jag vill därför be dig ta bort våranamn och alla referenser till oss iboken.Om du inte tillmötesgår dennabegäran vill jag att hela dennakommentar publiceras i boken.

Med vänlig hälsning,

Elle-Kari HöjebergKanal- och utbudsansvarig P2/Head of Channel P2Sveriges Radio10510 Stockholm«

JØRN BRO

Jørn Bro var PETs souschef underOle Stig Andersens ledelse. Hanblev siden politimester i Glostrupindtil sin pensionering i 1990. JørnBro er i dag en kompetentkommentator omefterretningsforhold i dansk presse.

JAIME OKUSONO MARTINEZ

Jaime Okusono Martinez forsvandtsporløst for offentligheden. Han var

uden tvivl drevet af et oprigtigtønske om at ændre forholdene iMexico ligesom sin bror Tomas ogmange, mange andre fraLatinamerika.

GUNNA HØJGAARD

Gunna Højgaard fastholder, atJaime var ganske uskyldig, og athun selv og de andre danskeaktivister intet vidste om Jaimesegentlige opgave. Leif Christensenbor stadig i huset på Sæbjørnsvej,hvor Jaime i sin tid havde base.Ingen af dem vil oplyse om, hvorJaime opholder sig. SusanneMølmark vil ikke medvirke tilinterview.

JAN STAGE

Jan Stage blev en af landets mestlæste krimiforfattere op gennem1980erne og 1990erne og tilmedforfatter til en meget læstselvbiografi »Og ham der slår på

tromme« (1999). Her fortalte handog ikke den fulde sandhed om sitarbejde på Cuba i bogen. Stage var isin ungdom kommunist og startedesin journalistiske karriere på DKPsdagblad Land og Folk. Her fik hanet legat, som sendte ham til Cuba i1963. Her opholdt han sig de næsteotte år. Fra 1967 arbejdede han somLatinamerika-korrespondent forInformation. Mellemamerika varJan Stages hjem indtil midten af1970erne, hvor han tog tilbage tilDanmark. Først sent fortalte han ien artikel i Information, at hanhavde arbejdet for Cubassikkerhedspoliti (Nogle knogler i

Eucalyptuslunden Information 9.oktober 1992). I den tyske forfatterJürgen Schreibers bog: Sie starb wieChe Guevara. Die Geschichte derMonika Ertl ( 2009) fortælles det,at den revolutionære Monica Ertl i1971 dræbte en sydamerikaner iHamborg, der havde været med tilfange revolutionshelten CheGuevara. Jan Stage var ifølgeJürgen Schreiber chauffør forMonica Ertl. På den anden sideskrev Stage i Information ibegyndelsen af 1970erne kritiskeartikler om netop Cuba, som fik detrevolutionære blad Politisk Revy tilat kræve ham fyret. Det er muligt,

at han blev mere realistisk, menman kan ikke afvise, at det var etrøgslør og at han stadigsamarbejdede med Cubasefterretningstjeneste. Når manspørger tidligere PET-folk afviserde, at de kender noget til Stages evt.forbindelser til Cubasefterretningstjeneste.

Norbert Kröcher blev udvist fraSverige til Tyskland og fik i 1981 endom på 11 1/2 års fængsel. Han blevfrigivet allerede i 1989 og kastedesig derefter over teater og andenkreativ arbejde. Han borsandsynligvis i dag i Berlin, og hanhar aldrig i offentligheden beklaget

sine planer og handlinger.

Jan Guillou er en af Sveriges mestsuccesfulde forfattere og debattører.Hans selvbiografi »Ordets makt ochvanmakt« (2009) blev anmeldtpositivt over alt i svensk presse. Detviste sig imidlertid, at han havdeløjet om dele af sit eget liv – ikkemindst sit samarbejde med KGB.Efter offentlig debat måtte hanomarbejde dele af sin selvbiografi.Guillou var aktiv fra slutningen af1960erne i den palæstinensiskegruppe DPFLP, der var ensøsterorganisation til terrorgruppenPFLP. Selv om det er påvist i densvenske debat, at han støttede

denne gruppe og havde etsamarbejde med KGB, har det ikkesynderligt svækket hans position ogpopularitet i Sverige og Danmark.

Carlos alias Sjakalen alias IlichRamirez Sanchez blev født iVenezuela og sidder i dag i fængsel iParis. Han er dømt for mord på 11mennesker og for at have såret 150.Han var den mest berygtede ogberømte terrorist i Europa og havdenært samarbejde med bådepalæstinensiske og tyske terrorister.Han synes ikke at have fortrudt sinegerninger.

KilderInterviewJørn BroNiels SchmidtGunna HøjgaardOle EspersenAnonyme tidligere PET-medarbejdereAfviste interviewJens LohmannLeif ChristensenSusanne MølmarkPeter WivelKilder fra JustitsministerietAdgang til Justitsministeriets sagervedr. Mexicaner-sagen. Brev af 16.

oktober 2009. Sags nr. 2009-231-0067. Ikke alt er udleveret, så enrække klassificerede dokumenter erstadig i ministeriet. Således erdokumenter udarbejdet af enmyndighed til brug for mødermellem ministre ikke medtaget.Derimod ligger der i ministerietssager en række rapporter ogkonklusioner fra PET om sagen.Heller ikke et dokument udarbejdettil regeringens sikkerhedsudvalg erblevet gjort tilgængelig. Endelig eren række dokumenter omsamarbejdet med andre landesmyndigheder forblevet hemmelige.

Kilder fra PET

PET har ved skrivelse af 17. maj2009 journal nr. 2008-005-72/adzgivet adgang til sager vedr.Mexicaner-sagen. Der er sket envurdering af PETs arkiver og enrække dokumenter er blevetnedklassificeret. En del af PETsdokumenter er der ikke givetadgang til, nemlig sager om enkeltepersoner, om medarbejdere vedPET, om forholdet til andre landesmyndigheder og sager af betydningfor rigets sikkerhed. Det er et kravfra PET, at man ved offentliggørelseanfører, at notitser og notater erudfærdiget af medarbejdere hosPET og således ikke nødvendigvis er

udtryk for PETs vurderinger.

I alt er sagen i PETs arkiv på 4.000sider, hvoraf PET har frigivet godthalvdelen ifølge skrivelse fra PET af21. marts 2011 journal nr. 2008-1004-0212

Kilder fra den svenske militæreefterretningstjenesteFra en tidligere medarbejder er derblevet tilsendt mig materiale vedr.Operation Leo og radikale svenskegrupperinger i 1970erne og1980erne.

LitteraturAust; Stefan: Baader-Meinhof, 1990Barron, John: KGB: The Secret

Work of Soviet Secret AgentsBarron, John: KGB Today: TheHidden Hand. New York, 1985Blüdnikow, Bent: Bombeterror iKøbenhavn. Trusler og terror 1968-1990, 2009Ekberg, Gunnar: De skall ju ändådö: Tio år i svenskunderrättelsetjänst, 2009Farrell, William R.: Blood and Rage.The Story of the Japanese RedArmy, 1990Frånstedt, Olof: Spion Jägeren,2013Hansén, Dan og Nordqvist, Jens:Kommando Holger Meins, 2006Hederberg, Hans: Operation Leo.

Människorna kring NorbertKröcher, 1979Jensen, Bent: Ulve, får og vogtere.Den kolde krig i Danmark 1945-1991, 2014Jensen, Morten Uhrskov: Et deltfolk. Dansk udlændingepolitik1983-2008, 2008Kraushaar, Wolfgang: Die Bombeim Jüdischen Gemeindehaus, 2005Kraushaar, Wolfgang Die RAF under Linke Terrorismus, 2009Leijon, Anna-Greta: Alla rosor skainte tuktas!, 1991Leppard, David: On the trail ofterror, 1991PET-kommissionens rapport

Rasmussen, Lars Bo, Vejlby, Gitteog Viemose, Hans Chr. :Mexicanersagen, 1977Selsing, Eva Agnete og Elbjørn,Kasper: Opgøret med 30 årsudlændingepolitik, 2013Sterling, Claire: The TerrorNetwork, 1981Zahle, Henrik i Retfærd, 1977

IndholdsfortegnelseProlog 51. En mexicaner iKøbenhavn 10

2. Terroren viser sit ansigt 283. Revolutionære tider påInformation 44

4. Carlos alias Sjakalen 595. Angrebet på ambassaden 766. Kröcher-banden i aktion 867. Tabt i tiden 1158. Dværgen og Den Tykke 134

9. Kröcher-banden fanges 14710. Ransagning i anholdelseri København 155

11. Castros Europa-Brigade 17512. De mistænkte i Sverige 19213. Peter Wivel trækkernazikortet 239

14. Kampagnen tager til istyrke 254

15. Ombudsmandensvurdering 270

16. Stormen mod OrlaMøller 276

17. Jaimes skæbne 31118. Jaimes tidligere kærestefortæller 336

19. Den svenske tavshed 34320. Vejen til 1983-loven 35121. Eftertanker 36322. Hvordan gik det dem? 378Kilder 393