brug levende billeder i undervisningen - copydan avu-medier

16
Til grundskolen Brug levende billeder i undervisningen Bliv inspireret af konkrete eksempler på brug af tv og film i undervisningen for både indskoling, mellemtrin og udskoling. Med tilhørende pædagogiske vejledninger udarbejdet af fagkonsulenter fra CFU.

Upload: others

Post on 29-Nov-2021

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Ti l grundskolen

Brug levende billeder i undervisningen

Bliv inspireret af konkrete eksempler på brug af tv og film i undervisningen for både indskoling, mellemtrin og udskoling. Med tilhørende pædagogiske vejledninger udarbejdet af fagkonsulenter fra CFU.

Page 2: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Tv-udsendelser og spillefilm er stærke pædagogiske læremidler. På skærmen bliver historiske epoker levendegjort; fremmedsprog smyger sig ind i øret og bevidstheden – og abstrakte temaer bliver hevet ned i øjenhøjde på en måde, der kan føles og mærkes af eleven selv. Det er levende læring.

Brug tv-udsendelser og spillefilm i undervisningen med mitCFUPå CFU’s streamingtjeneste, mitCFU, kan du finde en stor mængde film og tv-udsendelser, hvoraf hundredvis har tilhørende pædagogiske vejledninger og kapitel-mærkninger lavet af fagkonsulenter.

Vejledningerne giver konkrete ideer til, hvordan du inddrager udsendelsen eller filmen i undervisningen, og hvordan eleverne kan arbejde med stoffet, uanset om undervisningen foregår i klassen på skolen eller virtuelt.

Med TVIS-aftalen og et CFU Film og TV-abonnement får du blandt andet adgang til 45.000 tv-udsendelser fra

danske og udenlandske tv-kanaler til alle fag og klas-setrin, streaming fra Filmcentralen og mulighed for at give eleverne digitale lektier for via stream fra mitCFU. Med Spillefilmsaftalen får din skole desuden adgang til 600 spillefilm til undervisningsbrug.

Her kan du se eksempler på materiale fra mitCFU, som er relevant i forskellige fag til indskolingen, mellemtrin-net og udskolingen.

Foto | Jeppe Willum Kejser

Page 3: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Ternet Ninja/ Dansk

”Lille frø” / DR Ramasjang 2020

En sød lille frø lander lige midt i den lille frøfamilies aftensmad. Først er han virkelig sød, men snart får han vendt op og ned på det hele. Kapitelsættet rum-mer refleksions-spørgsmål til hver scene, som skal lede eleverne på vej til at forstå det dybere budskab i fortællingen – at børns ’slemme’ handlinger også kan forstås som et udtryk for en anden måde at opfatte verden på, som vi andre kan lade os inspirere af.

mitcfu.dk/TV0000122791

”Hunden Ib” / Tv-serie i syv afsnit, DR Ramasjang 2017

Syv fornøjelige fortællinger om en hund, der hedder Ib. Der findes faktisk ikke det problem, Ib ikke kan finde en løsning på, og det ender altid med en god hi-storie. Pædagogisk vejledning med skriveskabeloner og kapitelmærkninger.

mitcfu.dk/TV0000109583

”Pettson & Findus (8)” / Tv-serie, Barnkanalen 2020

Lad dine elever lære svensk sprog og kultur at kende på en sjov og motiverende måde, når de live-dubber hen over denne svenske animationsfilm. At live-dubbe betyder, at replikkerne til en film fremføres live, mens filmen afspilles. Den didaktiske ide i den pædagogi-ske vejledning er, at klassen først ser filmen og deref-ter i mindre grupper oversætter de svenske replikker (undertekster) til dansk, som findes nedskrevet til sidst i vejledningen. Til sidst live-dubber grupperne de danske replikker hen over filmen, mens den afspilles uden lyd.

mitcfu.dk/TV0000121885SVT

”Mesterlære – skriv med Bjarne Reuter” / DR1 2020

Lad dine elever komme i mesterlære hos Bjarne Re-uter. I tv-udsendelsen deler Bjarne Reuter ud af sine skrivetips, og eleverne skal selvfølgelig også eksperi-mentere med selv at skrive fiktion - inspireret af me-steren. I vejledningen er der en opgave, hvor eleverne skal omskrive scenen, hvor Mulle æder en skovsnegl, så den handler om deres erfaringer med mobning.

mitcfu.dk/TV0000120998

”Iqbal & superchippen” / Spillefilm, Danmark 2016

Klassisk dansk familiefilm, hvor de gode børn skal vinde over de onde skurke. Men den tager også vig-tige temaer op som sammenhold/venskab, miljøfor-urening og diagnosticeringstrang i dagens samfund.. Temaer, I kan diskutere sammen i klassen. Der er udarbejdet et kapitelsæt til filmen med opgaver til de enkelte nedslag.

mitcfu.dk/CFUFILM1072548

”Ternet Ninja” / Spillefilm, Danmark 2018

En virkelig morsom og samtidig alvorlig fortælling om drengen Aske, som i løbet af filmen lærer at sætte an-dre før sig selv. Filmens unge karakterer taler til børn og unge i deres eget sprog og har opbyggelige bud-skaber om venskaber, hævn, mobning og børnearbej-de. Pædagogisk vejledning og derudover kapitelsæt med elevspørgsmål til selvstændigt arbejde.

mitcfu.dk/CFUFILM1106017

Indskol ing Mellemtrin

Page 4: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

/ Dansk

”Den nordsjællandske kyst” / DR2 2020

Fang et guldaldermotiv nær dig. Lad dine elever - ligesom værterne i dokumentaren - tage ud i deres lokalområde og indfange guldaldermotiver med deres mobilkamera. Stedet, hvor vi bor, er ligesom i guldal-deren, blevet mere vigtigt for os under corona-krisen. Pædagogisk vejledning, kapitelsæt og adskillige oplæg til aktiviteter.

mitcfu.dk/TV0000120136

”Fanget i Peru” / DR-dokumentar, DR1 2020

Da Peru lukker ned og sender militær i gaderne på grund af corona-krisen, bliver danskere fanget i en ubehagelig situation. Det er nu op til en kommando-central i Udenrigsministeriet at få dem hjem. Pædago-gisk. vejledning om dokumentarens virkemidler.

mitcfu.dk/TV0000120325

”På job med Katrine Engberg” / Dansk dokumentarserie, DR2 2020

Om krimigenren ’nordic noir’ og hvordan forfatter Katrine Engberg skruer et krimiplot sammen med en politibetjent i hovedrollen, der indsamler ledetråde og til sidst opklarer et mord. I udsendelsen får vi indblik i krimiforfatterens arbejdsmetoder og overvejelser undervejs fra idé til færdig roman. Til udsendelsen er der udarbejdet et kapitelsæt ’Skriv prolog til din egen krimi’ til dine elever.

mitcfu.dk/TV0000120263

”Mens vi lever” / Dansk spillefilm 2017

En film der på mange måder lægger op til refleksion og debat og derfor er oplagt at bruge som et hoved-værk til 9. klasses prøven i dansk. Filmen tager fat på nogle store temaer som skyld, familie, livets valg, sorg og tilgivelse og kan derfor passe ind i mange forskellige fordybelsesområder. To kapitelmærkninger drejer sig om filmiske virkemidler og greb, som f.eks. belysning, billedsprog, billedbeskæring og komposi-tion. Den er oplagt, når I arbejder med spillefilm som genre i danskundervisningen.

mitcfu.dk/CFUFILM1077130

/ Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilmmed pædagogiske vejledninger til dansk på mitCFU.dk

Udskol ing

Mens vi lever

Page 5: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger til dansk som andetsprog og kulturmøde på mitCFU.dk

/ Dansk som andetsprog og kulturmøde

”Jungledyret Hugo” / Tv-serie, DR Ramasjang

Til tretten tv-udsendelser om Jungledyret Hugo er der lavet kapitelsæt, der understøtter elevernes arbejde med opbygning af sætninger med sproglige ressour-cer fra den systemiske funktionelle lingvistik; deltage-re, processer, omstændigheder og forbindere.Vejled-ningen er lavet til dansk som andetsprog.

mitcfu.dk/TV0000119014

”Hassan og ramadanen” / Dansk dokumentarfilm fra 2017, DR Ultra

Hassan på 11 år har valgt at faste for første gang til ramadanen, fordi han vil være ligesom sine store brødre..Fasten falder i juni måned, og fra solopgang til solnedgang må Hassan hverken spise eller drikke. Filmen følger Hassans store beslutning om at faste frem til Eid, der afslutter ramadanen.

mitcfu.dk/TV0000107065

”Fighter” / Dansk spillefilm 2007

17-årige Aichas tyrkiske forældre forventer, at hun opfører sig pænt og passer sin skole. Men Aicha vil bestemme selv. Hun får afløb for sine frustrationer og konflikten mellem de to kulturerved at dyrke sin passion: kung fu-kampsport. Pædagogisk vejledning med fokus på kulturmøder, integration og dansk som andetsprog.

mitcfu.dk/CFUFILM1076049

”1:1” / Dansk spillefilm 2006

Filmen er et socialrealistisk kludetæppe af konflikter mellem og blandt forskellige etniske befolkningsgrup-per repræsenteret ved to familier, en dansk og en palæstinensisk, i en dansk forstadsghetto. En moder-ne Romeo og Julie historie indskrevet i en dansk in-tegrationsproblematik. Den pædagogiske vejledning og kapitelsættet kommer med ideer til arbejdet med filmens konflikter, personernes udvikling og filmens dramaturgi.

Indskol ing

Mellemtrin

Udskol ing

/

Jungledyret Hugo

Page 6: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger til kristendomskundskab på mitCFU.dk

/ Kristendoms-kundskab

”Ängeln” / SVT 2 2014

En animationsfilm med en enkel og letforståelig hand-ling. En engel falder ned fra himlen. Hendes vinger kan ikke bære hende, fordi de krymper hver gang, hun gør noget dumt mod andre. En dag kommer hun til et cirkus, hvor kanonkongen forsøger at hjælpe hende med at flyve igen. Det lykkes først, da hun begynder at gøre gode gerninger. Pædagogisk Vejledning.

mitcfu.dk/TV0000013923

”Djur jag dödade förra sommaren” / SVT 1 2013

Kortfilmen, også i en version med danske undertek-ster, er velegnet til brug i kristendomskundskab på mellemtrinnet, hvor etiske tilværelsesspørgsmål om liv og død, sandt og falsk tages op. Den berører spørgs-målene om det at slå ihjel, i dette tilfælde dyr. Er det f.eks. i orden at slå et lille dyr ihjel men ikke et større? Eksisterer der et hierarki i dyreverdenen, som afspejler alvoren af drabet og som åbner for de etiske spørgs-mål om rigtigt og forkert samt skyld og ansvar. Den pædagogiske vejledning tager fat på disse spørgsmål i forhold til kristendomskundskab.

mitcfu.dk/TV0000027050

”5 skarpe om døden” / DR K 2015

Den pædagogiske vejledning retter sig mod faget kristendomskundskab i 8.-10. klasse. Deenne tv-ud-sendelse giver mulighed for at arbejde med døden på tværs af religioner og livsopfattelser med udgangs-punkt i følgende temaer: Da mennesket fik dødsangst, nordisk død, østlig død, kristen død og moderne død. Der kan arbejdes med én fælles problemstilling - belyst ud fra forskellige livsopfattelser. Fx hvordan oplever vi døden? Og på hvilken måde er der sam-menhæng mellem vores opfattelse af døden, vores religion og det samfund vi lever i?

mitcfu.dk/TV0000033046

Indskol ing

Mellemtrin

Udskol ing

/

5 skarpe om døden

Page 7: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Indskol ing

Mellemtrin

Udskol ing

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger til matematik på mitCFU.dk

/ Matematik

”Skæg med matematik” / Tv-serie, DR Ramasjang 2014

Hr. Skæg regner og tæller med de mindste.Til hvert afsnit er udarbejdet kapitelsæt, som gør det nemt i undervisningssituationen at slå ned på konkrete afsnit, opgaver, konkurrencer og sange.

mitcfu.dk/TV0000013923

”NØRD – ultra:bit” / DR Ultra 2018

Hvordan teknologien griber ind i vores hverdag. Hvis dit liv var en app, ville det se sådan ud. Udsendelsen er delt op i forskellige afsnit, der hver især kan bruges i en samtale om, hvordan man bruger smartphones og apps i hverdagen. Kapitelmærkningen til udsendel-sen viser de enkelte kapitler og indeholder spørgsmål, som eleverne kan forholde sig til efter hvert kapitel.

mitcfu.dk/TV0000113485

”1-tallets historie” / DR2 2006

Giver indblik i matematikkens historiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhæng og kan med fordel vises som oplæg til arbejdet med hele tal, talsyste-mer, det binæres system osv. Kapitelsæt om 1-tallets historie.

mitcfu.dk/TV0000000345

/

NØRD – ultra:bit

Page 8: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger til engelsk på mitCFU.dk

/ Engelsk

”Eggs” / BBC Prime 2008

Fortælleren og tante Mabel taler meget tydeligt. Bestemte ord og vendinger gentages, så seernes ordforråd udvides. Til udsendelserne er der enten en tegnefilm eller en faktaudsendelse, der underbygger temaet. Den pædagogiske vejledning har forslag til arbejdet med mundtlig og skriftlig kommunikation, samt kultur og samfund.

mitcfu.dk/TV0000012314

”Pooh’s Heffalump Movie” / Disney, engelsksproget spillefilm fra 2005

Peter Plys og venner starter en ekspedition for at fange den farlige hafferlaf. Filmen kan bruges til at arbejde med lytteforståelse og samtale. Fokus kan være, at eleverne forstår hovedindholdet og kan for-tælle om dette ved hjælp af visuel støtte og ordstøtte. Det at stille og reagere på spørgsmål, og dermed have forståelse for brugen af spørgeord, til hinanden omkring filmens indhold og karakterer, kan også være et fagligt omdrejningspunkt.

mitcfu.dk/CFUFILM1115238

”Mrs. McCutcheon” / Britisk kortfilm, SVT2 2019

Følelsen af at være født i den forkerte krop, får tiårige Tom til at vælge kjole frem for lange bukser og navnet fru McCutcheon i stedet for det navn, hans forældre gav ham. Kortfilmen kan fx bruges til et tema om ’Identity’ eller ’Being different’. Hovedpersonerne er børn, hvilket kan være input til, at man allerede i barndommen kan have tanker om kønsidentitet og ville handle på det. Kortfilmen kan lægge op til sam-taler eller skriftlig kommunikation om at have mod og være den, der tager det første skridt til i det hele taget at gøre noget, man er usikker omkring. Kortfilmen har kapitelmærker med spørgsmål, som eleverne kan arbejde med.

mitcfu.dk/TV0000117718

”The Miseducation of Cameron Post” / Spillefilm, USA 2018

Filmen giver et barskt indblik i, hvordan homosek-sualitet i visse sammenhænge i USA betragtes og mødes. Den er oplagt som afsæt for samtaler fx om personerne, deres måder at håndtere den skæbne, de er blevet påført ved at skulle være i lejren, deres venskaber/relationer, deres evne til at handle og til at gennemskue ’systemet’. Dertil kan fænomenet med ofte kristent funderede holdninger til ’behandling af’ homoseksualitet undersøges og drøftes. I den pæda-gogiske vejledning er fokus på kultur og samfund og på mundtlig kommunikation.

mitcfu.dk/CFUFILM1114839

Indskol ing Udskol ing

/

Mrs. McCutcheon

Mellemtrin

Page 9: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger til tysk på mitCFU.dk

/ Tysk

”Die Sendung mit der Maus Spezial: Kopenhagen-Maus” / ARD 2020

Tysk pædagogisk underholdningsserie for børn. Musen bliver 49 år og i den anledning rejser Ralph Caspers til Danmark. Undersøgelser siger, at menne-skerne i Danmark er særlig lykkelige. Hovedstaden København er fuld af gode ideer og siges at være ”fremtidens by”. Kapitelmærkningen gør det nemt at navigere blandt de enkelte temaer.

mitcfu.dk/TV0000119752

”Perlemorsfarven” / Spillefilm, Tyskland 2009

En film om venskab, løgn og gruppepres i mellem-krigstidens Tyskland. Filmen er en dramatisk fortæl-ling, der foregår blandt en gruppe børn på omkring 13 år. De lever i deres egen barske verden uden ret meget indblanding fra voksne. Den pædagogiske vejledning til fagene dansk og historie har forslag til arbejdet med temaerne ”individ, gruppe og gruppe-pres” og ”sandhed og løgn”. Dertil linkes desuden til en omfattende tysk pædagogisk vejledning.

mitcfu.dk/CFUFILM1103186

”To minutters stilhed” / Spillefilm, Tyskland 2018

Filmen giver eleverne indblik i, hvordan det var at være ung og vokse op i et delt Tyskland, inden Muren blev bygget, og kan indgå i temaer om Freundschaft, Solidarität og Identität. Filmens karakterer i gym-nasieklassen gennemgår en personlig udvikling fra det ubekymrede ungdomsliv til at skulle finde deres personlige identitet i et samfund, der ikke tillader selvstændige tanker og handlinger. Pædagogisk vejledning.

mitcfu.dk/CFUFILM1106019

”Mit ustyrlige hjerte” / Spillefilm, Tyskland 2017

Lenny er en uansvarlig ”rich kid” i 30’erne og er ikke til meget andet end vilde fester. Lennys far er læge, og da han får nok af sin søns dovne tilgang til livet, giver han Lenny et ultimatum: Han skal tilbringe tid sam-men med den 15-årige hjertepatient David. Nægter Lenny er det slut med at bruge af farens penge. Det bliver starten på et uventet men stærkt venskab. Filmen er egnet til at arbejde med beskrivelse af personer og relationer og den udvikling, der sker med disse. Et bærende element er ’roller’ i livet; dem man får, og dem man indtager.

mitcfu.dk/CFUFILM1113109

/

Mellemtrin Udskol ing

Die Sendung mit der Maus Spezial: Kopenhagen-Maus

Page 10: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger til fransk på mitCFU.dk

/ Fransk

”Helveticus” / TV5MONDE Europe 2014

Den pædagogiske vejledning retter sig mod faget fransk i 6. klasse. Med denne tv-udsendelse kan du på en varieret måde arbejde med ordforrådstilegnel-se. Der er udarbejdet en pædagogisk vejledning til denne udsendelse og til Helveticus Les Lacustres. Den pædagogiske vejledning indeholder fire små opgaver. Eleverne skal matche ord og billeder fra animationsfil-men og derefter lege med ordene og tegningerne.

mitcfu.dk/TV0000030416

”Aime-moi” / Kortfilm, SVT2 2016

Denne lille kortfilm kan fint inddrages i et tema om kærlighed. Den stakkels Clarisse tror, at hun har fundet sin drømmeprins, men virkeligheden viser sig at være en anden. Den pædagogiske vejledning har fokus på person- og karakterbeskrivelse samt på, hvordan romantiske handlinger kan udmønte sig.

mitcfu.dk/TV0000103889

”Frøken Umulig (Jamais contente)” / Spillefilm, Frankrig 2016

Filmen handler om både det svære og skønne ved ungdomslivet og giver mulighed for at arbejde med temaer som skole, venskaber og kærlighed samt pro-blemer med forældrene og søskendejalousi. I fransk kan filmen med fordel inddrages i et tema om skolen, da filmen giver et særdeles godt indblik i det franske skolesystem.

mitcfu.dk/CFUFILM1106014

”Red barnet – de europæiske børns redning” / DR Kultur 2019

Unik, rørende og livsbekræftende dokumentar om, hvordan børn fik livslysten og glæden tilbage efter opholdet i danske familier. Vi følger fem personer, hører om deres barndomsminder, deres møde med Danmark og hvordan dette ophold ændrede deres skæbne for altid. En fortælling, der med børneper-spektiv, giver os et enestående indblik i, hvordan krig og nød opleves af børn.Udsendelsen egner sig til udskoling og gymnasiet og kan fin inddrages i tema om 2. Verdenskrig, børns rettigheder eller unikke livshistorier. Udsendelsen er med danske undertekster. Kapitelsættet giver bud på, hvordan der kan arbejdes med dokumentaren.

mitcfu.dk/TV0000116310

/

Mellemtrin/Udskol ing

Mellemtrin Udskol ing

Helveticus

Page 11: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger til historie på mitCFU.dk

/ Historie og samfundsfag

”Børnene på Silkevejen” / 5 dokumentarfilm, DR Ultra 2017

”Børnene på Silkevejen” er 5 korte dokumentarfilm om børn og unge, der bor på den gamle handelsrute mellem Kina og Europa kaldet Silkevejen. Mongoliet, Kirgisistan, Nepal, Indien og Bangladesh.Det er viljestærke og robuste børn med ambitioner, drømme og håb for fremtiden, som de ihærdigt forføl-ger. Ofte uden hjælp fra en mor eller far, så børnene skal - og kan - selv. Filmene viser stærke portrætter og bevægende børneliv fra steder i verden, som dan-ske børn normalt kender meget lidt til.

mitcfu.dk/TV0000107782

”18. maj 1993 - på Nørrebro” / DR2 2009

Den pædagogiske vejledning tager udgangspunkt i kanonpunktet Maastricht 1992, dog med fokus på de voldsomme uroligheder der udspillede sig i København efter folkeafstemningen 18. maj 1993. Dermed arbejdes der bl.a. med kompetenceområdet ”Kronologi og Sammenhæng” og mål indenfor ”Det lokale, regionale og globale”, for hvordan kan det være, at et møde blandt de europæiske statsledere i en hollandsk by, kan udløse så store og voldsomme gadekampe i København?

mitcfu.dk/TV0000013863

”Danmarks tabte paradis – De Vestindiske Øer” / DR2 2017

Danmark som kolonimagt og Danmark som sla-venation er oplagte emner for forløb i både dansk og historie - såvel på gymnasie- og grundskoleskoleni-veau. Der er derfor lavet to forskellige vejledninger til dokumentaren ”Danmarks tabte paradis - De Vestin-diske Øer”, som begge kan bruges i udskolingen. Til grundskoleniveau tager vejledningen udgangspunkt i, hvorvidt det officielle Danmark skal sige undskyld for fortidens slaveri. Dette sker bl.a. igennem dilemma-spillet ”Skal vi sige undskyld”, som findes i vejlednin-gen.

mitcfu.dk/TV0000105804

”Ser du månen, Daniel” / Spillefilm, Danmark 2019

Filmatisering af Puk Damgårds roman om den danske freelancefotograf Daniel Rye, der endte med at sidde som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Danskfagligt kan der arbejdes med filmens komposition, der læner sig tydeligt op ad berettermodellen. Der kan fokuseres på person-karakteristik af Daniel, som skildres i mange forskel-lige arenaer og uundgåeligt gennemgår en voldsom forandring. Man kan tage fat i filmens temaerunder overskrifter som krig, mod, frygt, terror og overlevelse. Samtidig vil filmen være oplagt til tværfagligt samar-bejde med samfundsfag.

mitcfu.dk/CFUFILM1114401

/

Mellemtrin

Udskol ing

Page 12: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger til naturfag på mitCFU.dk

/ Naturfag

”Ernest & Celestine (7)” / DR Ramasjang 2018

Der kan arbejdes med udsendelsen i flere fag fx billedkunst og natur og teknologi. I natur/teknologi kan udsendelsen bruges i forbindelse med et forløb om fugle. Her kan fokuseres på: fugles udvikling fra æg til voksen fugl, flyvning, trækfugle contra stand-fugle. I billedkunst kan der arbejdes med at udvælge scener fra udsendelserne med fokus på samtale om stil, teknik, og udtryk. Herunder som udgangspunkt for elevernes eget arbejde med tegning og akvareller. Eleverne kan tegne Bibi, hvor hun maler, spiller trom-pet eller spiser orme ved bordet.

mitcfu.dk/TV0000113610

”Isens enorme kræfter” / DR Ultra 2015

Den pædagogiske vejledning lægger op til, at elever-ne lærer om vands tilstandsformer og stofegenska-ber, dannelse af istidslandskaber samt is og vulkanis-me i polarområderne.

mitcfu.dk/TV0000036455

”Den største lille gård” / Dokumentarfilm, USA 2018

Dokumentarfilm om naturfotografen John og kokken Molly, som startende med gold jord og skabte et para-dis på 80 hektar med frilandsgrise og får, der græsser mellem frugttræerne. Men tingene går ikke altid som planlagt, for fuglene åd frugten, dyrene blev syge og regnen lod vente på sig. Filmen er velegnet til at kon-kretisere emner som biodiversitet, økologi, bæredyg-tigt landbrug, at opnå balance med den omgivende natur og dens plager. Der begås åbenlyse fejl af de glade byboere, og gode råd fra landbrugskonsulen-ten, tidens gang og dyrekøbte erfaringer er nødven-dige - for selvom de er begunstiget af det californiske klima, truer også den californiske tørke.

mitcfu.dk/CFUFILM1113217

/

Indskol ing

Mellemtrin

Udskol ing

Den største lille gård

Page 13: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

/ Billedkunst

”Hvorfor kamæleon skifter farve” / Animationsfilm, DR Ramasjang 2014

Dyrefabel fra Afrika. Den pædagogiske vejledning giver idéer til, hvordan der kan arbejdes med Tinga Tinga filmene i billedkunst, og har fokus på afrikansk kunst, maleri, mønstre og ornamentik. Desuden er der udarbejdet et kapitelsæt med spørgsmål til eleverne.

mitcfu.dk/TV0000031418

”Skraldekunst” / KreaKampen, DR Ultra, 2017

”KreaKampen” er en serie fra DR Ultra, hvor børn dyster om at være de mest kreative inden for forskel-lige områder. I denne udsendelse handler det om at bygge skraldekunst i genbrugsmaterialer. Dommeren er Shane Brox kendt fra blandt andet Shanes Verden. Den tilhørende pædagogiske vejledning giver idéer til, hvordan udsendelsen kan bruges som et afsæt for at arbejde med skraldekunst i billedkunstundervisnin-gen, men udsendelsen vil i høj grad også give mening i håndværk og design.

mitcfu.dk/TV0000105106

”Den usynlige pige” / Spillefilm, UK 2017

Nomineret til en Oscar for bedste animationsfilm i 2018, skabt af den samme instruktør som stod bag ”Brendan og hemmelighedernes bog”, og i familie med ”Sangen fra havet”. Smuk, detaljerig animation. Fokus på det traditionelle kvindesyn i Kabul, hvor Taliban terroriserer befolkningen i almindelighed og kvinder i særdeleshed. At fortælle historier er et helt centralt element i filmens overordnede tema og i filmens handling. Vejledning med input til flere grund-skolefag.

mitcfu.dk/CFUFILM1113110

”Marie Krøyer” / Spillefilm, Danmark 2018

Bille Augusts film om Marie Krøyer kan opgives som hovedværk i 9. og 10. klasse. Det vil være oplagt at bruge filmen i forbindelse med fordybelsesområder som ”Skagensmalerne”, ”Det moderne gennembrud” eller ”Kvindeportrætter”. Der er udarbejdet en pæda-gogisk vejledning og en kapitelmærkning til filmen, som klæder eleverne på til at skrive en portrætartikel om Marie Krøyer.

mitcfu.dk/CFUFILM1077125

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger til billedkunst på mitCFU.dk

/

Indskol ing

Mellemtrin

Mellemtrin

Udskol ing

Hvorfor kamæleon skifter farve

Page 14: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

/ Ungdomskultur

”Vi er de bedste” / Spillefilm, Sverige 2013

Skarp periodeskildring af en tid og en ungdomskultur, der enten identificerede sig med punk-, disco- eller hippiebevægelsen. Med afsæt i den pædagogiske vej-ledning er det oplagt at arbejde med identitet, roller og ungdomskultur i 80’erne og i dag.

”Ungdomskulturer” / Film og dokumentarsamling, DR 2018

Den pædagogiske vejledning bygger på et samarbej-de mellem dansk, historie og samfundsfag og er en del af materialesættet: Ungdomskulturer. I de pæda-gogiske noter til hver udsendelse er der beskrevet, hvordan du kan vinkle udsendelsen til det enkelte fag - dansk, historie og samfundsfag.

mitcfu.dk/TV0000114066

”Natten til lørdag 1 - 3” / Kortfilmserie i tre dele, Danmark 2019

En gymnasiefest tager pludselig en drejning, da Karl bliver beskyldt for at have voldtaget Rosa, som han har drukket en del alkohol sammen med og har flirtet med hele aftenen. Har han voldtaget hende? Natten til lørdag er en serie om, hvor svært det kan være at af-læse sine egne og andres grænser - og stå ved dem. Over tre afsnit gennemlever vi den samme aften med hver af de tre hovedkarakterer; Karl, Rosa og Ida.

mitcfu.dk/TV0000118777

”Beats” / Spillefilm, UK 2019

To teenagedrenge i Skotland i 1994, bedste venner uden kontrol over deres liv, risikerer alt for at deltage i en ulovlig rave i håb om den bedste aften i deres kedelige liv. ’Friendship, youth culture, revolt against authorities og dilemmas’ i et working-class Scotland i 1990’erne er den ’scene’, der er sat. De to umage hovedpersoner Johnno og Spanner, hvis hjem re-præsenterer hver sin tilgang til det at være borger i et samfund, er indgangen til fortællingen. Til fælles har de tidens toner: Techno-pop og deres venskab.

mitcfu.dk/CFUFILM1113115

Find flere eksempler på undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm med pædagogiske vejledninger på mitCFU.dk

/

Udskol ing

Natten til lørdag

Page 15: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Jeg kan godt lide, når vi ser fim i skolen, fordi det er mere interessant og sjovere end, når man bare skal læse i en bog. Det er også godt, fordi man nogle gange kan relatere til det, man ser som fx, da vi så ’Me, Earl and the dying Girl’, som handler om at være teenager og gå gennem hårde tider.

Tusnelda | 7 .kl.

Foto | Jeppe Willum Kejser

Page 16: Brug levende billeder i undervisningen - Copydan AVU-medier

Centre for Undervisningsmidler– en del af Danske Professionshøjskoler

Find flere temaer og fag på mitcfu.dkPå mitcfu.dk kan du finde mange flere tv-udsendelser og spillefilm med tilhørende pædagogiske vejledninger. Der er noget til stort set alle fag og klassetrin.

mitCFU.dk

En verden af levende læringCopydan AVU-medier giver dig adgang til en verden af levende læring. Vi er en non-profit forening, der er ejet af over 20 rettighedsorganisationer fra kultur in dustrien i Danmark. Gennem os får landets skoler og undervisningsinstitutioner adgang til en stor mængde tv-udsendelser og spille film, som kan bruges i undervisningen og til læringsforløb.

copydan-avumedier.dk