NR. 1 2012

Hvad skal du lave på Spejdernes Lejr?Farvel og tak - sidste nummer af Broen

Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske SpejderkorpsForside: Spejderne er eksperter i friluftsliv, men hvad bruger vi det til? I dette nummer er der fokus på hvad friluftslivet kan give af muligheder og perspektiv. Her fanget i Grønland. Fotograf: Rasmus Rahbek Redaktion: Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) og Peter K. Maul Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 64 00 50 Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk ■ www: spejder.dk & dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

3: Nyt fra Spejdercheferne

4: Nyheder

6: Fuld fart på Danmarks største spejderlejr

8: Adventurespejd-ligaen: Status og fremtid

10: Mangler du vitamin N?

12: Woop – naturen kalder

14: Friluftsliv – hvad er det?

20: Spejder Sport i udvikling

22: Plejer er død

26: Dagbog fra Sydamerika

32: Har børn rettigheder?

31: Spejderjobs 32: Bennis Bagside

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

2

FOTO

Mads D

anquah

Som ledere ved vi, at et af de vigtigste elementer til at udvikle vores børn og unge til stærke, selvstændige mennesker, er vores fokus på det aktive friluftsliv. At sætte vores spejdere ind i selvstyrende patruljer og give dem opgaver og udfordringer ude i naturen, væk fra de voksne ledere. Når man som leder sender sin patrulje alene af sted ud i skoven, oplever man, hvordan de holder sammen som gruppe. Tager ansvar for hinanden og lykkes med den udfordring, de er blevet stillet.

Det er derfor, at netop friluftslivet er et af vores vigtigste redskaber i arbejdet med spejderne, og det er derfor, dets betydning for vores spejderarbejde ikke kan undervurderes.

Omdrejningspunktet for dette nummer af Broen er friluftsliv, og friluftslivet er en central indsats i Det Danske Spejderkorps. Vi kan rundt om i grupperne se, hvordan en stærk friluftsprofil er et centralt element i gruppens evne til at fastholde spejderne op igennem grenene. Og vi kan i samfundet se, hvordan flere og flere danskere begynder at dyrke friluftslivet – en pointe, som en forsker i friluftsliv bakker op længere inde i bladet.

Omverdenen forbinder ofte grupperne med klassiske spejderaktiviteter og naturforståelse. Det er vores udgangspunkt, og det er jo heller ikke helt forkert. Men det spejderarbejde, som vi ofte har rigtig stor succes med, er at bruge friluftslivet aktivt - og ikke gammeldags spejderaktiviteter og ”naturkundskab”.

Vi bruger friluftslivet til at udvikle spejderne gennem opgaver og udfordringer. Friluftslivet er et unikt redskab til at udvikle den enkelte i fællesskabet.

I Det Danske Spejderkorps giver vi spejderne frilufts- og adventure-oplevelser ud over det sædvanlige. På sommerlejren, på weekendturen og på det ugentlige onsdagsmøde. Når vi bygger en svævebane over søen eller laver et smuglerløb rundt om hytten. Vi håber derfor, at I ude i ledergruppen vil tale om, hvordan I kan vise lokalsamfundet jeres stærke friluftsprofil og de adventureoplevelser, I giver spejderne. Samtidig håber vi, at I internt i ledergruppen tør lege djævlens advokat og gøre op med ”plejer”. Vi kan nemlig altid udfordre hinanden på, hvordan vi styrker arbejdet med at give patruljerne og spejderne de adventureoplevelser, der gør, at de også holder ved op igennem tropsalderen.

Friluftslivet udvikler os

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

33

Lars var tropsleder, da jeg blev spejder i Virum Trop i 1971. Vi havde lige fået et nyt spejderhus – Myretuen - som vi selv havde været med til at indrette. Vildkattepatruljen havde en patruljehytte ligesom Odderne, og Grævlingerne byggede en shelter.

Patruljeledere og assistenter var med i Elefantungepatruljen, som havde en meget hemmelig optagelsestur. Vi var 5 patruljer og omkring 40 spejdere i troppen i alt. Der var enten patruljetur eller tropstur hver måned, og der var altid nogen i Myretuen, hvis man skulle få lyst til at kigge forbi. Det var selvfølgelig energien fra os alle sammen, der skabte dette fantastiske spejderliv, men Lars var den gode leder, der forklarede det, vi havde brug for at vide, og hjalp os til få styr på tingene og gennemføre vores ideer, så alle vi spejdere i Virum Trop fik en masse gode oplevelser at bygge vores liv på. Det er mange år siden, og de fleste spejdere oplever heldigvis en leder, der kan meget af det, Lars kunne.

Var med til at udtænke PLan-kurserneNår Lars skal mindes her i Broen, er det fordi, at Lars udover sin indsats i Virum Gruppe også havde energi til at sætte sit markante præg på Det Danske Spejderkorps. Lars var med i Spejderudvalget i perioden omkring og efter sammenlægningen af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigekorps for snart 40 år siden, og blandt andet var han en af dem, der udtænkte PLan-kurserne. Kurserne har selvfølgelig udviklet sig siden starten, men grundelementerne er stadig de samme: et kursus i fri luft (hejk eller lejr) med deltagere fra hele landet ledet af et begejstreret team, der har frie rammer til at skabe en supergod spejderoplevelse. En succes for omkring 1000 spejdere hvert år siden kurserne startede i begyndelsen af 1970’erne. Ud over kurserne var Lars med til at udarbejde arbejdsstoffet Impulshæfterne.

Byggede farme i SudanMåske endnu mere fremsynet var Lars med til at skabe Det Danske Spejderkorps' engagement i den 3. verden. Udsendt som konsulent for Det Danske Spejderkorps i to af de første NGO-baserede udviklingsprojekter støttet af Danida skabte Lars Sudan-projekterne sammen med de sudanesiske pige- og drenge- spejderkorps. Det blev til en kyllingefarm i Umm-Dohm ved Khartoum og en grøntsagsfarm i Rejaf i det, der nu er Sydsudan. Mere end 250 danske spejderledere deltog i Sudanekspeditionerne, som skabte uforglemmelige internationale spejderoplevelser.

Rækkevidden af Lars’ indsats kan ses i Sydsudan, hvor spejderarbejdet nu er ved at blive genopbygget efter mere end 20 års tragisk borgerkrig. Inspireret af farmen i Rejaf, der stadig drives og bruges af spejderne til lejre og arrangementer, er fødevaresikkerhed og uddannelse i dyrkning og afgrøder blevet en naturlig del af spejderarbejdet i Sydsudan, et af verdens allerfattigste lande.

Lars valgte at sætte sit engagement i den 3. verden over sit engagement i spejderarbejdet og brugte den største del af sit liv siden Sudanprojektet i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne i Afrika for Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet i Sydsudan. Men i de perioder, hvor Lars var i Danmark, havde han ikke mistet interessen for spejderarbejdet og Det Danske Spejderkorps. I begyndelsen af dette årtusinde indgik Lars i Spejderhjælpens bestyrelse og var den, der tænkte tankerne bag den strategi, som stadig er grundlaget for Spejderhjælpen i dag.Mindet om Lars vil naturligt forsvinde med de som kendte ham, men Lars' indflydelse på spejderarbejdet vil vare ved lang tid fremover. Tak.

TEKST Hans Henrik Hammerum

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

4

Det Broen, du kender, ændrer sigDet BROEN, som du lige nu sidder med, bliver det sidste af sin slags. I redaktionskulisserne rumsterer det, og fra næste nummer får du et nyt magasin ind ad sprækken. I samme omgang søger vi skribenter, der vil være med til at skrive artikler om outdoor-/friluftsoplevelser, ledelse og børn, og unge i samfundet.

TEKST Marie Torp Christensen, formand for ”Det nye Broen”.

Nye koncepter, nyt layout, nyt navnKorpsets nye ledermagasin skal ikke indeholde kryptiske religiøse referencer eller henvise til en bro, som ingen kender. I stedet glæder vi os til at kunne præsentere et blad med nyt layout, nye koncepter og et langt større fokus på ledelse og friluftsliv. Imidlertid mangler vi stadig at finde et nyt navn til magasinet og - endnu vigtigere - at finde skribenter fra hele landet, der har lyst til at skrive og udvikle magasinet.

Et magasin om ledelse af børn og unge i naturenDet magasin, som lander i din postkasse i juni måned, har langt større fokus på, hvordan og hvad det vil sige at lede børn og unge i naturen. Udgivelserne kommer til at behandle emner fra flere forskellige vinkler, så du får den bredeste viden om hvert emne. Samtidig vil vi sætte fokus på ledelse, og hvordan vi kan inspirere og udvikle vores egen organisation ved at se på andres succeshistorier.

Fokuseret spejderiI det nye magasin fokuserer og samler vi magasinets spejderindhold. I hver udgivelse får du debat, mødeideer og informationer om, hvad der sker i korpset. Dette betyder, at sektionen om spejder bliver mere relevant, og at vi samtidig kan sætte fokus på nogle af de andre fællesinteresser, vi har som ledere og friluftselskere.

Hvad med skal det nye magasin hedde?Redaktionen har pakket videogrejet, og inden længe vil du på www.dds.dk kunne se, hvad numerologen mener, at dit spejdermagasin skal hedde. Dog frygter vi en smule for numerologens forslag og modtager derfor meget gerne dit bud på, hvad magasinet skal hedde! Send os dit bud på redaktionen@dds.dk.

Vil du være med til at skrive historie?Det nye BROEN søger skribenter til at skrive for magasinet. Som skribent bliver du tilknyttet en redaktør, der, når du vælger at gå i kast med en artikel, vil være der til at sparre med dig undervejs i processen. En gang om året afholder vi en dag for alle skribenter, hvor der vil være relevant undervisning og socialt samvær.

Skal du være skribent på magasinet? Så send en mail til redaktionen@dds.dk.

Nye visioner for spejder.dkSpejdere er nogle vilde typer. Vi rejser jorden rundt, bygger vilde konstruktioner og skaber store oplevelser for børn og unge uge efter uge. Af samme årsag har alle spejdere tusindvis af gode spejderhistorier – desværre mangler vi et ordenligt sted at fortælle dem. Os, der er med, ved det jo godt. Der er spejdere over det hele, og de har fart over feltet. Alene i Det Danske Spejderkorps er vi 27.000 spejdere, der uge efter uge optænker, skaber og udfører fantastiske aktiviteter for børn og unge. Vi er bare ikke så gode til at fortælle det videre. Vi mangler en ordentlig platform at fortælle dem på.

Spejdernes tv2.dkDerfor har vi sat os et nyt mål i Det Danske Spejderkorps. Vi vil lave en portal for spejdernyheder, hvor vi samler alle de gode historier fra nær og fjern, der er med til at skabe og udvikle fortællingen om spejderbevægelsen. Og hvor brugerne selv kan byde ind med deres egne fortællinger.

Det nye Spejder.dk skal være en portal, hvor alle frilufts- og spejderinteresserede kan fortælle deres historie og få inspiration til nye eventyr ved at læse andres fortællinger. Det skal være nemt for den enkelte spejder at fortælle sin historie i ord og billeder, og samtidig skal vores egne udgivelser have et liv på internettet, så der ikke kun er Track og Snus, når bladene rammer hytten.

Vil du være med?I den kommende tid sker der ting og sager med medierne i Det Danske Spejderkorps. Vi ryster posen og skærper profilen, så du som medlem får de bedste historier og aktiviteter til din rådighed.

Vil du være med til at lave en digital platform for spejdernyheder? Og får de gode idéer det til at krible i maven, når du hører om projektet? Så skulle du tage og hjælpe til med, at vi får lavet det helt rigtige hjem for spejderhistorier på nettet.

Hvis ovenstående lyder som noget, du gerne vil bidrage til at få realiseret, så skriv en mail til webkonsulent Dennis Maigaard på dm@dds.dk og fortæl lidt om dig selv, din baggrund og dine idéer til, hvordan vi gør spejder.dk til alle spejderinteresseredes primære kilde til gode historier.

Vi får brug for al den hjælp, vi kan få, til at skabe det helt rigtige koncept, så hvad enten du er idémand, skribent, videoentusiast eller teknisk funderet, så giv lyd.

Vi glæder os til at komme i gang!

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

55

Med den værste vinterkulde bag os, er de lune sommeraftener på Spejdernes Lejr tættere på end nogensinde. Der er skrevet lejrsang, de unikke bobler tager form, og de kæmpe fester er allerede nu ved at blive planlagt.

Gakket lejrsang og kæmpe shows

”Ska’ vi gå udenfor og ordne det?”

Sådan lyder opfordringen i sangen, der gerne skulle blive et landsdækkende hit i de kommende måneder. Martin Brygmann står bag lejrsangen til Spejdernes Lejr 2012, der er fyldt med sproglige finurligheder og klare opfordringer til, at vi kaster os ud i friluftslivet. Det bliver sikkert også både sjovt - og lidt sært - når De Sorte Spejdere Anders Lund Madsen og Anders Breinholt går på scenen og guider os gennem programmet til åbnings- og afslutningsshow på lejren. Hvis du vil opleve alt, hvad der foregår på den kæmpe lejr, kommer du ikke til at sove tiden væk. Dag og nat bliver der liv på lejren, og der vil være aktiviteter, der er åbne hele døgnet. Der bliver store shows for 35.000 eller flere tilskuere, men også tilbud, der kun er for de få, der melder sig først. Garanterer intense oplevelserMorten Kjær Lennon er formand for aktivitetsudvalget på Spejdernes Lejr. Og han lover deltagerne, at de ikke kommer til at kede sig. De store fælles aktiviteter, boblerne, er ved at blive udfærdiget. Og det bliver stort. ”På boblerne er over tusind spejdere i gang med fælles aktiviteter. Det bliver intenst.”

Boblerne tilmelder man sig forud for lejren, og ifølge Morten Kjær Lennon kommer indholdet til at spænde bredt: ”Der bliver bl.a. et kæmpe adventure-race, et stort strandeventyr med fokus på naturen og en boble med gakkede flashmobs. Men også særlige lederbobler og en boble med fokus på menneskerettighederne.” Typisk vil der være en fælles overskift på en boble med aktiviteter, men forskelligt indhold. For eksempel foregår en del af vand-aktiviteterne for de yngste i vandkanten, mens de ældste kan prøve kræfter med sejlads på Limfjorden ved Struer. Opdag nye sider af lejrenForuden boblerne, der er de store fælles aktiviteter, bliver lejren fyldt med ”frie aktiviteter”. De frie aktiviteter kan man ofte bare møde op til, og de kan være for alt fra ti til tusind personer og tage fra en halv time til et døgn. ”De frie aktiviteter er dem, der gør, at du altid kan opdage nye sider af lejren. De sikrer den spontanitet og fleksibilitet, der er så fed ved de store spejderlejre” fortæller Morten Kjær Lennon. Derfor har aktivitetsudvalget også prioriteret, at de fleste af de frie aktiviteter ikke kræver tilmelding. Og de få, der gør, kan man bl.a. tilmelde sig over sms.

”Det skal være let at deltage. Hvis man ser nogen spejdere, der er i gang med en fed klatreaktivitet eller ved at bygge en sollader til mobilen, skal man hurtigt selv kunne komme i gang”, forklarer Morten Kjær Lennon.

TEK

ST L

one

Han

sen

FO

TO R

asm

us R

ahbe

k og

wsj

.se

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

6

Netop teknologi har aktivitetsudvalget forsøgt at tænke ind over lejren for at give deltagerne nemmere adgang til oplevelserne. Udover tilmelding over sms, vil der også være QR-koder, som man kan scanne med sin smartphone for at finde nemmere rundt til aktiviteterne. ”Vi vil gerne bruge de muligheder, der er for at gøre alting nemmere for deltagerne,” fortæller Morten Kjær Lennon, der sammen med Mia Lind Ibsen er formand for lejrens aktivitetsudvalg.

Fuld fart påUdover bobler og frie aktiviteter er der lagt op til kæmpe spejderfester. Der bliver bl.a. en særlig fest for de 12-17-årige ved den store scene, og der bliver både kæmpe-aktiviteter, show, koncert og masser af stemning, fra festen sættes i gang torsdag aften kl. 19 og indtil den slutter kl. 22. Og både de 6-12-årige og dem over 18 år bliver også inviteret til lejrfester med fede programmer, der passer til aldersgruppen.

For de yngste er det en eftermiddagsfest om tirsdagen på lejren, mens de voksne får en aftenfest om onsdagen. Her vil der uden tvivl blive skrålet med på Martin Brygmanns lejrsang, og du kan allerede nu gå ind på www.2012.spejderne.dk og øve dig på omkvædet:

Så går vi udenfor og ordner det;Ud og slå, ud og slå op, ud og slå teltet op.

VIL DU VIDE MERE?

Har du spørgsmål til lejren, så prøv at kigge på www.2012.spejderne.dk. Ellers kan du kontakte lejrens callcenter på info@spejderneslejr2012.dk, sende en sms til 8111 2012 eller ringe på det samme nummer (se telefontiderne på 2012.spejderne.dk).

Nu skal vi ikke vente længe. Om under fem måneder ankommer over 30.000 spejdere til Spejdernes Lejr.

Den finurlige Martin Brygmann står bag sommerens lejrsang.

Spejdernes Lejr bliver fyldt med vilde aktiviteter, store spejderfester – og så selvfølgelig de kæmpe åbnings- og afslutningsshows.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

77

Et halvt år er gået, siden adventurespejdligaen blev sparket i gang på Solaris i august. Men hvad er der egentlig sket, hvordan har løbene taget imod ligaen, og hvor er ligaen på vej hen? Broen tager pulsen på adventurespejdligaen.

ADVENTURESPEJDLIGAEN:■ Ligaen blev startet i foråret 2011.■ Der er elleve løb tilmeldt ligaen.■ Der er nu afholdt 6 løb, og du kan tjekke stillingen på liga.adventurespejd.dk.■ Næste løb i ligaen er Apokalypseløbet, der foregår weekenden 16.-18. marts.

OVERRASKELSE PÅ SPEJDERNES LEJR:På Spejdernes Lejr får samarbejdet i ligaen en meget konkret udformning. Ud over præmieoverrækkelser til vinderne af ligaen, barsler arrangørerne i ligaen nemlig med ideen om at lave et stort fælles løb på den store lejr: ”Hvert løb får én post på løbet, som de ellers kan hælde det i, de vil. Løbet skulle gerne blive en stærk bouillonterning, der samler det bedste fra hvert løb i ligaen”, fortæller Christian Melchiorsen, der er bestyrelsesformand for Solaris.

Årets Alligatorløb blev udsolgt på ti minutter.

Lyden af sne under støvlerne. Hvert løb kan noget særligt pga. tidspunkt og placering.

I København sendte Solaris spejderne hurtigt ned fra Field’s.

Med svævebane over Rønne Å på årets Alligatorløb.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

8

TEKST P

eter Kondrup M

aul FOTO V

ilhelm R

othe og Rasm

us Rahbek.

Større kendskab, flere deltagereEfter de elleve adventurespejdløb i maj 2011 meldte sig under ligaens faner, har der været knald på. Solaris smed 300 spejdere rundt i København. Alligatorløbet blev udsolgt på under ti minutter. Og snart sparkes dommedag i gang på Apokalypseløbet med sækkepiber og onde jægere.

Men et er, at de store løb for alvor har vokset sig store. En anden udvikling er, at de mindre løb også har modtaget masser af opmærksomhed og en masse deltagere. Jyske løb, der tidligere har været for de lokale spejdergrupper, er pludselig blevet besøgt af pointtørstige patruljer fra Sjælland og omvendt. Christian Melchiorsen, der er bestyrelsesformand for Solaris og en af initiativtagerne til ligaen, mener, at ligaen har haft en stor effekt på kendskabet til de forskellige løb: ”Vi kan se, at der er fremgang i tilmeldingerne. Den fælles platform har gjort, at der er en masse, der nu har fået øje på de mindre løb, der også er blevet fyldt op langt hurtigere end normalt.”

Marie Glent-Madsen, der er løbsleder på Coco Crazy Monkey Race, mærkede i år også en ekstra interesse for løbet på Fyn: ”Traditionelt har der altid været mange Odense-patruljer med på CCMR. Det var der også i år, men oveni har vi klart mærket, der kom flere fra resten af landet – både Aarhus og København var repræsenteret.” Marie tror især, at platformen adventurspejd.dk har hjulpet til den større efterspørgsel: ”Det er jo egentlig ret basalt, men ved at samle info om løbsdatoer, hvilke spejdere der kan tilmelde sig løbene osv., på ét sted, er det bare blevet nemmere at finde de andre løb.” En plus en giver treVed at samle løbene i ligaen er der kommet en særlig synergi-effekt, mener Christian Melchiorsen: ”Når flere spejdere kommer af sted, kommer der også flere tilmeldinger næste år. Jo mere det enkelte løb vokser, jo mere vil det kunne trække de andre med”. Christian Melchiorsen nævner Zaxsez som eksempel på et løb, der på trods af, at det kun har været afholdt i et par år, hurtigt har fået en trofast deltagerskare.

En af de oprindelige ideer med ligaen var, at løbsledelserne skulle blive bedre til at hjælpe hinanden. Og det er lykkedes, mener Christian Melchiorsen: ”Der sker enormt meget erfaringsudveksling løbene imellem. Det er både råd om forsikringspolitik og sparring

omkring forskellige poster. Og ved at samle løbene har vi kunnet spare på energien til administration”, fortæller Christian Melchiorsen og nævner bl.a. arbejdet for et fælles tilmeldingssystem.

Løbene får stærkere identitetSamtidig mener Christian også, at ligaen faktisk fører til, at løbene bliver bedre til at skille sig ud og får en endnu stærkere identitet: ”Der er løb, der er enormt fokuseret på historien, mens andre har mere fokus på adventurerace-discipliner. Og jeg tror, at de individuelle nicher bliver dyrket endnu mere, når løbene kommer til at kende mere til hinanden.” Netop den udvikling håber Marie fra CCMR også bliver en effekt af ligaen: ”Ligaen skal styrke mangfoldigheden ved at gøre opmærksom på, hvad der findes, så man kan sørge for at skille sig ud. På den måde bliver det både sjovere for løbsarrangører og deltagere, og det bliver ikke de samme patruljer, der vinder hvert løb.”

Adventurespejd inspirerer til udviklingChristian Melchiorsen forestiller sig også, at de flere deltagere har en effekt, der rækker ud over løbene og ligaen: ”Adventurespejd tilbyder nogle helt unikke spejderoplevelser, som man har svært ved at finde andre steder. Og jeg tror, at løbene er med til at fastholde spejderne i den alder, hvor mange ellers falder fra.”

David Hansen, der var med til at starte ligaen, mener også, at adventurespejd giver deltagerne meget mere end adrenalin og store oplevelser med hjem: ”Der er så meget potentiale i adventurespejd som metode til at udvikle børn og unge til ansvarlige, initiativrige og handlekraftige mennesker, der tør bygge en bedre verden. Alle os, der har mærket magien i et Apokalypseløb og stadig fortæller skrøner om mere end ti år gamle oplevelser, ved, at det giver en særlig ballast, der følger dig resten af livet.” David Hansen har desuden store forhåbninger til, at ligaen kan bidrage til, at endnu flere får del i adventureoplevelserne: ”Jeg håber, ligaen om fem år har bredt adventurespejd endnu længere ud, så der er noget for de lidt yngre spejdere, noget for ledere, der har brug for inspiration, og ikke mindst så alle tropsspejdere får mindst én stor adventurespejdoplevelse i deres ungdom.”

Status og fremtid

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

99

Tænk på din egen barndom. Hvor ofte lå du i haven og kiggede op i skyerne? Så et stjerneskud, fangede insekter, fiskede i søen, klatrede i træerne og byggede huler i buskene? For mange vestlige børn fylder barndomsminder som disse mindre og mindre, og det bekymrer forskere og foreninger både herhjemme og i udlandet. I USA har især én mand sat børnenes forhold til naturen på dagsordenen. Richard Louv hedder forfatteren og debattøren, der gennem de sidste par år har skabt en borgerbevægelse for at genskabe forholdet mellem børn og natur. Det hele startede med bogen 'Last Child ind the Woods' fra 2005, hvori han beskriver, hvordan børns forhold til naturen over de sidste tredive år er blevet stadig mere abstrakt.

”Børn i dag kender alt til klimaforandringer, men de kender ikke blomsterne i deres egen baghave,” siger Richard Louv blandt andet.

Naturunderskud som diagnoseI USA har udsagn som dette vakt så stor debat, at man har opfundet en diagnose. Nature deficit disorder eller på dansk naturunderskudsforstyrrelse. En lidelse, som opstår, hvis du får for lidt vitamin N for natur, og som kan gøre et barn både stresset, træt, trist, rastløs og mere disponeret for at udvikle ADHD-symptomer. Men det er ikke kun over there, at den er gal med børnenes frie leg i naturen. Også Danmarks Naturfredningsforening mener, friluftslivet fylder for lidt i de danske børns liv. En undersøgelse, foreningen fik lavet af Gallup i 2009, viste, at børn i dag kun kommer halvt så meget ud, som deres bedsteforældre gjorde, da de var børn. Overraskende nok var resultatet det samme i by som på land. Årsagerne var nemlig ikke, at børnene boede langt fra skov og strand, men snarere at forældre ikke havde tid til at tage med dem ud og ikke havde lyst til at lade dem rende rundt alene.

DET SIDSTE BARN I SKOVEN:

Richard Louv hedder den amerikanske forfatter og debattør, der i 2005 skrev bogen ’Last Child in the Woods’, som siden er blevet oversat til en lang række sprog og har skabt en borgerbevægelse ved navn NNM – The New Nature Movement – i USA. Læs mere på childrenandnature.org.

DET GØR BØRN, NÅR DE IKKE GÅR UD:

■Bruger mere tid foran fjernsynet og computeren.■Opholder sig længere i institutioner.■Går til flere organiserede aktiviteter såsom sport.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse ”Natur i tre generationer” fra 2009.

Kun halvdelen af danske børn mellem 8 – 12 år har set en snog, en vibe og en forstening i virkeligheden. En udvikling, der skal vendes, hvis vi vil vores børn og vores fremtid det bedste, mener den amerikanske forfatter og debattør Richard Louv.

Får du nok vitamin N? Amerikanske Richard Louv mener, mange børn lider af naturunderskud.

Får du nok vitamin N? Amerikanske Richard Louv mener, mange børn lider af naturunderskud.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

10

TEKST: Jannie S

chjødt Kold

FOTO

: Vilhelm

Rothe og R

asmus R

ahbek

Dertil kommer, at børn i dag går til flere organiserede fritidsaktiviteter som fodbold, softball og Ju-Jitsu end tidligere. Alt sammen medvirker det til, at børns forhold til naturen bliver stadig mere abstrakt. En undersøgelse fra 2011 viste, at kun halvdelen af danske børn mellem 8 – 12 år kunne kende en snog, havde set en vibe og vidste, hvordan en forstening så ud. En udvikling, vi bør sætte alt ind for at vende, hvis vi vil have kreative og kloge børn, mener i hvert fald Richard Louv.

Legen stopper aldrig udenfor En af de ting, han peger på er, at børns hjerner stimuleres af at være udenfor. ”Nye undersøgelser viser, at børns koncentrationsevne styrkes af at være ude i den friske luft,” siger Richard Louv, der derfor opfordrer forældre til at sende deres børn ud at lege, hvis de vil have dem på Harvard. Ikke bare koncentrationsevnen, men også børns kreativitet og nysgerrighed pirres i naturen. Noget som blandt andet den danske hjerneforsker Kjeld Fredens har bakket op om. ”I skoven eller på engen er der ikke nogen stol at sætte sig på, og så må børnene selv finde på noget. Legen er allerede i gang, og den stopper aldrig,” har han flere steder sagt, og netop legen i naturen er omdrejningspunktet for den borgerbevægelse, Richard Louv med sine tanker og bøger har skabt i USA.Igennem legen i naturen sker der nemlig noget helt essentielt. Børnene bruger deres fantasi, og de afprøver grænser.

”En skov eller en eng er alle tiders sted at afprøve egne grænser. Det ligger implicit, hvor højt kan jeg klatre op her? Hvad sker der, hvis jeg tager denne gren og stikker den i jorden her? Børnene lærer noget fundamentalt gennem leg i naturen, nemlig evnen til at finde på og til at lede sig selv,” siger Louv, der er bekymret for, hvordan vi i fremtiden finder entreprenører, hvis børnene ikke kender til det at prøve sig frem. En af årsagerne til, at børn i dag leger mindre udenfor end tidligere, er angsten for, at der skal ske dem noget derude. Forældre ønsker i højere grad end tidligere at have deres poder under opsyn, og det er nu engang lettere, hvis de sidder i sofaen med en nintendo, end hvis de render rundt i baghaven med en pind. Men vi er nødt til at give slip, påpeger Richard Louv. ”Hvordan skaber vi selvstændige samfundsborgere, hvis vi hele tiden overvåger dem?” spørger han retorisk.

Naturen binder os sammen Hans tanker om alt det gode, naturoplevelser giver vores børn, vækker genklang helt op i det Hvide Hus i USA. Her er naturunderskudsforstyrrelse kommet på dagsordenen for flere politikere. Også herhjemme har blandt andre børne- og undervisningsminister Christine Antorini taget Richard Louvs bog 'Last Child in the Woods' til sig og udtalt, at hun vil kigge på mulighederne for at inddrage naturen i skoleundervisningen på nye måder. Men oplevelser i naturen kan mere og andet end at styrke din indlæringsevne, din koncentrationsevne og din evne til at tænke i helheder. Det at være ude i naturen vækker også alle dine sanser. Du kommer i kontakt med dig selv og dit følelsesliv på en anden måde end ved at sidde foran en skærm, og sidst men ikke mindst: At stå for foden af et stort bjerg, gå en tur langs vandkanten ved et brusende Vesterhav eller klatre højt op i mor og fars æbletræ og se det hele lidt fra oven giver dig oplevelsen af at være en lille brik i et meget større puslespil. Det er den følelse, det barndomsminde, der skaber fremtidens naturforkæmpere, mener Louv: ”Vi ved af erfaring, at naturforkæmpere og naturelskere ofte har haft gode naturoplevelser som børn, og man kan frygte at de børn, der vokser op i dag, kommer til at bære naturen på deres laptop og ikke i deres hjerter,” siger han.

Eller som en fiskeglad far til to sønner siger i bogen 'Last Child in The Woods':

”Det er herude på havet, børn burde være mere. Det er det, der forbinder os. Det er det, vi har til fælles. Det er ikke internettet, det er havene.”

HER GIVER NATUREN BONUS:

■ Helhedstænkning■Refleksion■Empati■Motorik■Kreativitet■Nysgerrighed■Kropsfornemmelse■Balance■Følelsesliv■Søvn■Dagslys

■Sundhed■Kondition■Stressymptomer■ADHD-symptomer■Overblik ■Fordybelsesevne ■Mental udvikling■Sociale færdigheder ■Sanselighed■Selvtillid■Fornemmelsen af at være en lille del af noget større

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

1111

VIL DU VÆRE MED?

Alle grupper kan gå i gang med at invitere ikke-spejdere på oplevelse i naturen. Find inspiration til woop-events og lær af andre gruppers erfaringer på dds.dk/aktiviteter/friluftsekspressen/woopevents

Ønsker din gruppe at lave noget specifikt med børn og unge, der er tilknyttet Red Barnet, kontakter I projektleder Bie Andersen på ba@dds.dk

Når Danmarks største outdoor-intiativ ’Woop – naturen kalder’ rammer landet til foråret, vil både børn og unge tage naturen tilbage og sætte den i bevægelse. Det handler om at udvikle GPS-løb, sprænge bladbomber i skoven og i det hele taget gøre noget sjovt og uventet i den natur, som spejderne er eksperter i.

Naturen er det nye sort. Den mindsker stress, sygedage, og den stimulerer din kreativitet. Spørger du landets børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, skal der meget mere natur på skoleskemaet. Frisk luft øger nemlig beviseligt børns indlæringsevne, fremmer deres koncentration og styrker de sociale relationer. Det sidste kommer ikke som nogen overraskelse for spejderne, skulle vi hilse at sige. For hvem har trods skiftende modetermer og snak om mindfulness altid lavet aktiviteter i det fri? Gennem hundrede år, og længe før ordet haveterapi blev opfundet?

Det har spejderne. Den selvforståelse og den stolthed vil man fra Det Danske Spejderkorps’ side gerne give til alle spejdere. ”Vi vil enormt gerne have alle spejdere til at se sig selv som friluftseksperter. For det er det, de er, og de kan være med til at give andre børn og unge nogle fantastiske naturoplevelser,” siger Bie Andersen, der er projektleder på Friluftsekspressen. Et projekt, hvor spejderne tager initiativ til få langt flere børn og unge i alderen 10 – 14 med ud på oplevelser i naturen.

Bladbomber og videospots på YouTubeTil at kickstarte den proces søsætter spejderne i Danmark til foråret en stor outdoor-kampagne. ’Woop - naturen kalder’ hedder Danmarks største outdoor-initiativ, der skal få børn og unge til at bruge naturen på deres måde. ”Woop handler om at få de unge til at tage naturen tilbage. Hvor forældrene typisk opfatter naturen som noget yndigt og synes, det er dejligt med en gåtur i skoven, så opfordrer vi med Woop-kampagnen de unge til at lave de sjoveste og de fedeste outdoor-events,” forklarer Bie Andersen. Ordet ’Woop’ stammer fra australsk slang og betyder a place out of the ordinary. Ordet dækker både det at tage ud til et sted uden for ens lokalområde og det at gøre noget ud over det sædvanlige. En woop-event kan derfor være alt fra at springe en bladbombe i skoven om efteråret, at skrive ’woop’ med naturting 50 forskellige steder på skolen og i byen eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænsen. Det vigtigste er, at de unge sætter naturen i bevægelse.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

12

TEKST Jannie S

chjødt Kold FO

TO istockphoto.com

VIL DU VIDE MERE?

Følg med på dds.dk/friluftsekspressen eller kontakt projektleder Bie Andersenpå ba@dds.dk

Det særlige spejdersprogSelve kampagnen bliver skudt i gang med en film optaget i Grib Skov med 130 børn og unge. Lige som det også er meningen, at børn og unge, der går ud og woop’er naturen, kan lægge videoklip på YouTube og på den måde inspirere andre. Som en del af kampagnen har Spejderne fået udviklet en applikation til Smartphone, der automatisk linker til Facebook.Applikationen kommer til at indeholde en lang række fede og sjove GPS-spil, der inddrager naturen. Men meget mere om det til maj, når både applikation, film og kampagne ser dagens lys. Indtil da står det alle spejdergrupper frit for at invitere børn og unge fra lokalsamfundet med ud på aktiviteter i naturen. Både for at åbne op ud mod verden, for at vise, hvad spejd er, og hvor fedt det i virkeligheden er at være eksperter i at lave friluftsoplevelser for børn og unge. ”Mange grupper har prøvet at lave en ’Spejder for en dag’-event, men måske skulle man overveje at kalde det ’Outdoor-onsdag’, ’Skovsøndag’, eller noget andet, der fokuserer på frilufts-oplevelsen,” foreslår Bie Andersen. Seks spejdergrupper har som en del af et pilotprojekt gjort sig nogle erfaringer med at invitere ikke-spejdere med på natløb, kapsejlads i tømmerflåde og meget andet. Disse erfaringer bliver der nu samlet op på, og ud fra dem skaber Det Danske Spejderkorps også en uddannelse til spejdere, der gerne vil blive bedre til at kommunikere med og lede børn og unge, der ikke allerede er spejdere. ”Der er en del indforståethed i vores ’klub af spejdere’, og vi har brug for at stille skarpt på, hvordan det er at komme som udenforstående til en event arrangeret af spejdere,” siger Bie Andersen, der mener, spejderne på en måde har deres eget sprog.

”Det giver nogle andre udfordringer at arbejde med børn og unge, der ikke nødvendigvis ved, hvordan man danner en patrulje, og ikke nødvendigvis ved, hvad de skal pakke i en weekendtaske til en enkelt overnatning,” lyder det fra Bie Andersen.

Spejd handler om mere end snobrød Det kan de tale med om i Sdr. Omme. Her finder vi en af de seks spejdergrupper, der i 2011 som en del af Friluftsekspressens pilotprojekt inviterede lokale børn og unge ned i den spejderhytte, der ligger midt i byen. Tæt på å, park, skov og hede. ”Vi deltog i den lokale skoles projektuge om sundhed og trivsel,” fortæller gruppeleder Lenni Andersen, der sammen med gruppen inviterede børn fra 0. - 9. klasse ned til en action-packed dag i nærheden af spejderhytten. De større alderstrin havde selv kunnet vælge mellem forskellige foreningers tilbud, og flere havde valgt spejderaktiviteten, fordi de troede, de skulle ned og sidde og bage snobrød.

”De blev noget overraskede,” husker Lenni Andersen, der sammen med sin gruppe havde lejet kanoer og

mountainbikes og lagt an til alt andet end stillesiddende lejrbålshygge.

”Vi lavede et adventure-løb med de 12-15 årige,” fortæller han, ”der var både øksekast, forhindringsbane med passage af åen, mountainbike-løb og kanokapsejlads. Imellem løbene fik de nogle opgaver såsom at samle og starte en Trangia og spejle et æg. Det hele selvfølgelig på tid.”

Det sidste havde ikke-spejderne en del morskab ud af, for det er ikke så nemt at samle og starte en Trangia, hvis man aldrig har set sådan en før.

Flere af skoleeleverne i Sdr. Omme gav efterfølgende udtryk for, at spejdereventen var den sjoveste af alle de aktiviteter, de kunne vælge imellem. Og spejderne selv: Ja, de var bare ærgerlige over, at de ikke selv fik lov at afprøve alt det lejede outdoor-udstyr.

”Så efter skoletid arrangerede vi, at spejderne selv kunne komme ned at prøve det hele, og det gav stor begejstring i gruppen.”

De lidt yngre børn blev opdelt i 4-5 grupper, hvor de på en time fulgte to guider, som førte dem igennem tre små aktiviteter, inden de sluttede af med et spejderboldspil. Aktiviteterne såsom melball, trætegnsbingo og kanosejlads var placeret, således holdene havde en oplagt mulighed for at skele til hinandens friluftsoplevelser. ”Målet var, at børnene kom til at opleve, at paletten friluftsliv er mangfoldig,” siger Lenni Andersen, for hvem den største udfordring sådan set var at samle hjælpere nok.

”Det lykkedes, fordi vi fik hjælp fra gamle ledere, KFUM-ledere fra nabobyen, ledere fra Horns Rev Division og forældre. Ellers havde vi ikke fået et tætpakket program for omkring 70 ikke- spejdere til at spille. Men det gjorde det,” fortæller Lenni Andersen.

En sidegevinst ved eventen har været, at det efterfølgende har vist sig at motivere flere til at blive spejderledere.

”Det har givet gejst til gruppen, og vi har nu flere tropsspejdere, der gerne vil assistere ved mikro- og minigrupperne, end vi plejer at have. Samlet set har det givet os mod på at redefinere vores aktiviteter og styrket den røde tråd i gruppen,” siger Lenni Andersen og tilføjer:

”Det, at vi har forpligtet os til at meddele korpset om vores erfaringer med at lave woop-events for ikke-spejdere, har faktisk løftet kvaliteten af vores friluftsliv.”

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

1313

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

14

– hvad er det?

Hvad er ”friluftsliv”?Begrebet ”friluftsliv” har mere end hundrede år på bagen, men er alligevel et forholdsvis nyt udannelses- og forskningsområde. Historisk kan friluftsliv ses som et produkt af en øget samfundsmæssig interesse for naturen, og området er i dag genstand for øget opmærksomhed fra flere sider – ikke mindst fra pædagogisk side. Friluftsliv i Danmark har udviklet sig fra en uformel fritidskultur til at være et område med både pædagogisk og politisk betydning. En udvikling, hvor Det Danske Spejderkorps bl.a. har spillet en central rolle.

Friluftsliv - et historisk og kulturelt fænomenFriluftsliv er opstået i det moderne vestlige industrisam-fund som et produkt af den samfundsmæssige udvikling. Begrebet anvendes bredt og knyttes altså ikke til én særlig form for aktivitet eller ét særligt værdisæt, men ses som et overordnet begreb for synet på og brugen af natur og landskaber. Udviklingen af friluftsliv i Danmark kan beskrives som en bølgebevægelse, hvor samfundets interesse for natur og naturaktiviteter i nogle perioder intensiveres. Man kan kalde dem for ”grønne bølger”. Friluftsliv påvirkes altså af samfundsudviklingen og tidens tendenser – men måske rummer friluftslivet også en kraft eller energi, som kan påvirke den generelle samfundsudvikling?

Friluftsliv – uforudsigeligt, ustruktureret og ustyrligtSer man på den historiske udvikling, fx i form af de ”grønne bølger”, knytter der sig generelle karakteristika til friluftsliv. Friluftsliv handler om en interesse for natur og synes at rumme et potentiale i retning af det mere uforudsigelige, ustrukturerede og ustyrlige. I nogletilfælde kan friluftsliv opfattes som en modkultur med et potentiale til protest mod den måde, samfundet er indrettet på, og den måde, mennesker lever deres liv på. Her kan der fx være tale om en søgen efter andre værdier, efter en mere naturlig livsform, samt en protest mod den måde, vi behandler natur og miljø på. Friluftsliv kan samtidig handle om en søgen efter nære sociale relationer og en anden relation til naturen og det særlige sted. Opfattes friluftsliv på den måde, er det indlysende, at det kan diskuteres om elementet af friluftsliv risikerer at forsvinde, når en aktivitet i høj grad bliver styret af faste (pædagogiske) mål, bliver standardiseret, struktureret og organiseret. Spørgsmålet er, om dele af det pædagogiske og organiserede friluftsliv i dag er i færd med at udvikle sig i den retning?

FORTSÆTTES SIDE 18

Vi taler ofte om friluftsliv som en hjørnesten i Det Danske Spejderkorps.

Men hvad mener vi egentlig, når vi taler om friluftsliv, og hvor stammer

begrebet fra? Peter Bentsen, der forsker i friluftsliv, giver her et

lille indblik i, hvad friluftsliv er set gennem forskerens briller. Og i en

mailkorrespondance udfordrer han spejderchef Morten Kerrn-Jespersen:

For hvad betyder friluftslivet egentlig for Det Danske Spejderkorps?

TEKST P

eter Bentsen, forsker i friluftsliv ved K

øbenhavns Universitet

FOTO

Vilhelm

Rothe og kisc.ch

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

1515

Kære Morten Kerrn-Jespersen,Glædelig jul. Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel til Broen og stille dig nogle kritiske spørgsmål. Håber, det er okay?

Jeg er selv gammel spejder. Tak for nogle fantastiske år. Jeg er desværre en af de ”frafaldne”. Stoppede i gymnasiet, da idræt, friluftsliv m.m. tog for meget tid.

Jeg vil begynde med at spørge ind til fremtiden for Det Danske Spejderkorps. De fleste forskere i friluftsliv er enige om, at friluftslivet er blevet institutionaliseret og professionaliseret. Nogle mener endda, at det er ved at blive standardiseret og dermed er på vej væk fra sin oprindelige kerne. Hvordan ser fremtidens friluftsliv ud ifølge Det Danske Spejderkorps, og hvad karakteriserer det friluftsliv, I praktiserer?

Mange hilsnerPeter

Kære Peter,Tak for din mail og dine spørgsmål - og en rigtig glædelig jul til dig også.

Du skriver, du var spejder i din barndom og desværre faldt fra i 17-års-alderen. Sådan ser jeg ikke på det. Vores formål er at udvikle den næste generation. Så når du stopper som 17-årig, er du ikke en af de "frafaldne". Du er en af vores fremmeste ambassadører. Se blot, hvor du er i dag. Du sidder i et job som forsker, hvor du ønsker at gøre en forskel for samfundet.

Vi ønsker ikke nødvendigvis, vores spejdere skal blive gamle i deres uniform. Vi ønsker, de skal gå ind i deres voksne liv med viljen til at tage ansvar for sig selv og andre. Her er friluftslivet rammen, der gør os i stand til at udvikle børn og unge.

I efteråret besøgte minierne i gruppen vores venskabs-gruppe i nabobyen. Her var aktiviteten at lave kastanjedyr i gruppens hytte.. En klassisk SFO-aktivitet, der ikke lægger sig op ad spejdernes metoder. Vi vil i stedet bruge friluftslivet aktivt til at udvikle børnenes selvværd og selvtillid i kammeratskabet med andre.

Jeg kender lidt til friluftsvejlederuddannelsen på Københavns Universitet, og jeg hører ofte, at den fokuserer for meget på isolerede aktiviteter: klatring, kano, osv. I Det Danske Spejderkorps tror vi ikke på isolerede aktiviteter, men på, at friluftslivet skal bruges som en ramme til forløb. Derfor tager vi på ture, og derfor har vi ofte fantasirammer og udfordrende løb som en del af vores halvårsprogram.

Om 20 år er der fortsat øget fokus på denne del, der handler om at komme væk fra de vante rammer, blive udfordret og være en del af forløb, der hiver dig og fællesskabet ud på dybt vand, hvor man skal finde ind til land i samarbejdet med andre.

Kære Morten,Tak for hurtig respons.Du har nok ret i, at Det Danske Spejderkorps har været med til at forme den, jeg er i dag, og har påvirket mit valg af uddannelse, job og bolig. Og ja, vi skal passe på, at friluftsliv ikke kun bliver korte enkeltstående forløb.

En af spejderbevægelsens grundtanker er, at ”børn leder børn” og ”unge leder unge”. Hvordan sikrer I samtidig kvaliteten i jeres friluftsliv og aktiviteter? Kan I være eksperter i et friluftsliv, der er i rivende udvikling - og har I styr på sikkerheden?

Mange hilsnerPeter

Kære Peter,Tak for din mail.Vores ledere ønsker at levere kompetent og ansvarlig ledelse under forsvarlige forhold. Men som du sikkert ved, er sikkerhedskravene til tider ganske ugennemskuelige. Derfor har skal vi have konstant fokus på vejledning og opkvalificering.

Kan vi være eksperter i et friluftsliv i rivende udvikling? Jeg plejer at sige, at vi er eksperter i at være friluftsgeneralister. Vi skal ikke være eksperter i klatring og kajak - det klarer klatre- og kajakklubberne. Men vi skal være eksperter i at skabe forløb, hvor klatring og kajakaktiviteter indgår. Vi forstår at skabe den røde tråd henover en weekendtur, hvor spejderne udfordres og udvikler sig som del af en patrulje. Hvor mange organisationer kender du, der udvikler tusindvis af børn og unge med friluftslivet som ramme? Her er vi eksperter.

Meget apropos vil jeg nu tage ud med spejdervennerne og løbe aften-o-løb i Rude Skov. Det opkvalificerer os selvfølgelig. Men det er sgu ikke derfor, vi gør det. Vigør det, fordi vi synes, det er superfedt. Og det er en vigtig pointe i alt det her: Det er lysten, der driver værket i frivilligt arbejde.

Bedste hilsnerMorten

Kære Morten,Tak for hurtigt svar. Jeg må give dig ret i problemerne med sikkerhedsregler m.m. Vi skal passe på, at friluftslivet ikke bliver for standardiseret og for de få.

God løbetur. Jeg er alene hjemme med mine to sovende børn, så jeg må nøjes med at stille dig endnu et spørgsmål. Som Henning Eichberg udtrykker det: ”At lege soldat i naturen er noget andet end at lege

Peter Bentsen, der forsker i friluftsliv ved Københavns Universitet, legede henover julen Djævelens Advokat og spurgte spejderchef Morten Kerrn-Jespersen om Det Danske Spejderkorps’ syn på friluftsliv. Her er et uddrag af deres mailudveksling.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

16

indianer i naturen.” Hvem er Det Danske Spejderkorps’ vigtigste inspirationskilde i relation til friluftsliv? Soldaten, indianeren, den opdagelsesrejsende eller en helt fjerde?

Mange hilsnerPeter

Kære Peter,O-løbet var godt. Trods et enkelt kiks fik jeg løbet mig til en andenplads. Hvilket gentog sig på det andet løb. Så det var jeg godt tilfreds med. Og gutterne, der skal på Det Danske Spejderkorps’ hårdeste adventureløb i februar, var nok lidt overraskede over, at jeg gav dem baghjul.

Vores inspirationskilde er hverken soldaten, indianeren eller den opdagelsesrejsende, men vi henter inspiration fra alle tre. Jeg vil dog nævne endnu en inspirationskilde. Nemlig eventyreren. Dem, der sætter sig høje mål og når dem. Dem, der vil inspirere andre til at sætte sig lignende mål og fortælle om deres oplevelser.

Baden-Powell svarer godt på dit spørgsmål: ”Scouting is not a science, nor a military code. Rather it is a jolly game in the outdoors, where boys can go adventuringtogether as older and younger brother, picking up health and happiness, handicraft andhelpfulness.”

De bedste hilsnerMorten

Kære Morten,Eventyreren lyder som en god og relevant inspirator. Men du slipper ikke helt. Kan du fortælle mig, hvorfor I holder fast i militære termer som ”korps”, ”spejder”, ”uniform”, ”patrulje” osv.? Har I overvejet at gå hele vejen, smide uniformen og bare kalde det ”friluftsliv” eller ”adventure”?

Mange hilsnerPeter

Hej Peter,Nej, vi har ikke overvejet blot at kalde spejderarbejdet for friluftsliv. Vi laver ikke friluftsaktiviteter for friluftslivets skyld, som fodboldklubber dyrker fodbold for fodboldens skyld. Vi bruger friluftslivet som en del af de forløb, hvori vi udvikler børn og unge.

Kunne vi kalde det andet end korps, patrulje, trop m.m.? Tja, det kunne man sikkert, og det er da en spændende tanke, om det ville tiltrække flere børn og unge. En medlemsundersøgelse viste dog, at det ikke var uniform og symboler, der gjorde, at man valgte spejder fra, men om der var nok udfordringer på møder og ture.

At vi har en symbolsk ramme om vores aktiviteter, er et kerneelement i vores metode. Det er med

eventyrlige temaer for weekendturene, at vi griber børnene og gør dem i stand til at klare udfordringer, de ikke troede, de kunne. Det er med legen og fantasien, at vi samler dem som en gruppe, og på samme måde er det med ord som patrulje og trop, at vi samler spejderne i stærke fællesskaber, der vil gå gennem ild og vand for hinanden. Mange hilsnerMorten

Kære Morten,Tak for din mail. Jeg er enig i dine tanker om symbolsk ramme, men jeg vil stadig sætte spørgsmålstegn ved den militære arv og tradition. Nok om det.

Du skriver, I vil udvikle børn og unge, der kan og vil tage ansvar. Hvilken betydning har friluftslivet for spejdernes forståelse for at bevare og beskytte naturen? Har I ikke en forpligtelse til at uddanne børn og unge til at ”værne om naturen”?

Mange hilsnerPeter

Hej Peter,Tak for din opfølgning og sidste udfordring. Jeg kan godt forstå dit spørgsmålstegn ved den militære arv. Men som jeg skriver, mener jeg ikke, der er nogen enkle løsninger på det. Men ingen tvivl om, at uniformering og vores "udtryk" er områder, vi har fokus på. Vi har faktisk spurgt danskerne, hvad de forbinder med spejder. Her var det tydeligt, at befolkningen ikke ser os som ”moderne”, men alligevel som en spændende og vigtig organisation. Så vi skal holde fokus på området og holde os i bevægelse, så vi fortsat er attraktive for flere børn og unge. Mht. klima og miljø er det en del af vores værdi-grundlag og jo, vi har en forpligtelse til at uddanne børn og unge til at værne om naturen. På Blå Sommer og efterfølgende har mere end 4000 børn og unge taget klimamærket, og mærket har nu været udsolgt i vores butikker. Vi har også lavet klima-puljer til klimavenlige investeringer i vores gruppers hytter.

På Spejdernes Lejr (35.000 deltagere) vil et hovedtema være ”at forandre verden”. Her vil klima og miljø altså være et hovedtema for aktiviteter og uddannelse. Og på spejderdagen i april er miljø- og klima-aktiviteter et af 3 hovedtemaer. Tak for den spændende dialog. Glæder mig til, vi skal gøre det IRL. Eksempelvis på vores korpsrådsmøde til november. Hvem ved?

De bedste hilsnerMorten

Morten Kerrn-Jespersen

Peter Bendtsen

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

1717

Det pædagogiske friluftsliv vs. hverdagsfriluftslivetDet er vigtigt at skelne mellem på den ene side det pædagogiske og organiserede friluftsliv og påden anden side hverdagsfriluftslivet eller ”det brede friluftsliv”. Udviklingen af friluftsliv i Danmarkhar betydet en løsrivelse fra en uformel tradition til en stigende institutionalisering og pædagogisering – bl.a. i forhold til sikkerhed og uddannelse. Et pædagogisk dilemma er derfor at formidle værdierne fra en uformel tradition i et gennemorganiseret samfund. En vigtig pointe i forbindelse med friluftslivets pædagogik er, at man ikke nødvendigvis kan forvente, at friluftsliv anvendt som pædagogik rummer de samme kvaliteter, som man finder i det spontane og uorganiserede friluftsliv. Spørgsmålet er imidlertid, om det stadig og i alle tilfælde er værdierne fra hverdagsfriluftslivet i det civile samfund, som skal være normen og idealet i det pædagogiske og professionelle friluftsliv?

Velbegrundet friluftspraksisJeg mener ikke, at man kan tale om rigtig eller forkert undervisning i friluftsliv. Derimod kan man i høj grad tale om undervisning og pædagogisk arbejde, som er mere eller mindre velbegrundet og mere eller mindre hensigtsmæssigt i forhold til en konkret situation. Det handler derfor om, at den professionelle friluftsvejleder træffer beslutninger, som kan begrundes med faglige argumenter.

Et af friluftspædagogens centrale dilemmaer er balancegangen mellem den strukturerede pædagogiske virksomhed og den mere intuitive og spontane tilgang til vejledning i friluftsliv. Friluftsliv kan ikke udelukkende styres af mål-, indholds- og metodediskussioner. Der skal være plads til nærvær, kreativitet, direkte ligeværdige møder og til det uforudsigelige, overraskende og måske særligt lærerige. Friluftsliv kan og skal derfor ikke kun være en indføring i et pensum med klare faglige mål præget af nytte- og resultattænkning. Omvendt må der naturligvis ligge nogle bevidste valg bag den pædagogiske praksis, og man må kunne begrunde og legitimere praksis med pædagogisk-didaktisk teori.

Pædagogiske opfattelser i dansk friluftslivOpfattelser af, hvad der er den mest hensigtsmæssige undervisning i friluftsliv bestemmes bl.a. af, hvilket syn man har på uddannelse og læring. Pædagogisk arbejde med friluftsliv bygger nemlig, ligesom alt andet pædagogisk arbejde, på værdier. Friluftsundervisere kan positionere sig inden for et spændingsfelt mellem på den ene side proces og selvudvikling - og på den anden side mål og styring. Der knytter sig forskellige

Infoboks: Vil du vide mere? Så læs bogen ”Friluftsliv – natur, samfund og pædagogik”, som Peter Bentsen har skrevet sammen med Niels Ejbye-Ernst og Søren Andkjær. [Med billede: ”Peter Bentsen-portræt”]

FORSKER I FRILUFTSLIV

Peter Bentsen er Cand.scient i Idræt og psykologi og har skrevet ph.d. projekt om udeskole i Danmark ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Peter Bentsen er i dag ansat som adjunkt ved Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Københavns Universitet. centerforfriluftsliv.dk

FORTSAT FRA SIDE 15

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

18

opfattelser til de to positioner. Hver for sig opfatter jeg yderpunkterne i det opstillede spændingsfelt som naive og uhensigtsmæssige i deres rene form. Underviseren eller formidleren skal derfor finde sin egen pædagogiske position i dette spændingsfelt afhængig af mål, målgruppe og kontekst i øvrigt.

Friluftsliv og sundhedFriluftsliv bliver i dag i langt højere grad end tidligere forbundet med sundhed, bl.a. fordi en rækkeundersøgelser har påvist, at ophold i grønne områder og bevægelse i naturen har betydning for sundhed og livskvalitet. Når samfundet lægger vægt på friluftsliv og naturoplevelser som nogetpositivt for sundhed, livskvalitet og velfærd, bliver viden om forskellige gruppers barrierer i forhold til at praktisere friluftsliv endnu vigtigere. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at samfundet og friluftslivet går i retning af øget differentiering og specialisering. Samtidig har det utvivlsomt betydning, at islættet af forskellige kulturer og subkulturer i samfundet – og friluftslivet – øges.

Nye værdier og nye målgrupperFriluftslivets udvikling skal ses i relation til samfundets generelle udvikling. Samfundet har bevæget sig i retning af et mere globalt samfund med større dynamik og større krav til den enkelte om selv at vælge og skabe sin identitet. Denne udvikling kan sandsynligvis genfindes i friluftslivet, som rummer en langt større grad af differentiering og samtidig i højere grad er blevet global i sin udstrækning og form. Traditioner og overordnede strukturer synes at miste betydning, hvilket medfører at friluftsliv kan få betydning bl.a. i forbindelse med unges dannelse af identitet.Friluftsliv bliver introduceret i nye rum, og det handler ikke længere kun om (forestillingen om) den rene og uberørte natur. Nærmiljøet og byens friluftsliv er blevet aktuelle temaer i debatten om friluftsliv.

I forhold til udbredelsen af friluftsliv er der nye målgrupper, som er interessante. I takt med at Danmark bevæger sig i retning af at blive et multikulturelt samfund, bliver det vigtigt også at tænke friluftsliv i forhold til disse målgrupper. Den ældre del af befolkningen bliver også større i fremtiden, og meget tyder på, at de ældre i flere år vil være raske og aktive, samtidig med at de er uden for arbejdsmarkedet. Der er også fortsat meget få kvindelige ledere og vejledere inden for det pædagogiske friluftsliv, og man kan derfor argumentere for, at også kønsperspektiver er aktuelle i forhold til friluftsliv. Men det er alt sammen felter, som man først nu er begyndt at undersøge.

Vil du vide mere? Så læs bogen ”Friluftsliv – natur, samfund og pædagogik”, som Peter Bentsen har skrevet sammen med Niels Ejbye-Ernst og Søren Andkjær.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N Korinth Efterskolen– Spejderskolen

Her kan du udvikle dig

– ud over alle grænser!

9. og 10. klasse med folkeskolens prøver.

Liniefag:• Adventure – friluftsliv• Gourmet - kok • International - explorer • Psykologi - personlig udvikling

Valgfag: Dykning - Jagttegn - Førstehjælp - Navigation - o.a.

Fællesfag: Ledelse – samarbejde

Find os på www.spejderskolen.dk og på Facebook

Prøv os!

Besøgs-weekend d. 21. og 22. april eller

Camp-Korinth fra d. 2. - 6. juli

Læs mere på www.spejderskolen.dk

Vintervejr og nye butikkerPå trods af finanskrise og faldende forbrugslyst er det igen lykkedes Spejder Sport at skabe et rekordresultat. 7 mio. i overskud for at være eksakt. Penge, der kommer Det Danske Spejderkorps til gode. Ifølge John Lange er der flere grunde til, at Spejder Sport igen har kæmpe medvind i outdoor-branchen: ”For det første har vi i Spejder Sport forskudt regnskabsår. Det betyder, at vi i dette regnskab har hele sidste vinters salg med, og da vinteren i 2010/11

både var lang og hård, gav det Spejder Sport et supersalg af gode vintervarer som ski, støvler og vinterjakker osv.”, fortæller John. ”For det andet har vi åbnet to nye butikker i henholdsvis Rødovre og Vejle, der begge har bidraget positivt til resultatet”. Sortiment: Fra hardcore til hverdagsbrugDesuden har outdoor-kæden brugt flere år på at arbejde sortimentet igennem: ”Det betyder, at vi i dag har et beklædningssortiment, der dels appellerer til ”hardcore” outdoor-folk, der tilbringer alt deres fritid i det fri. Samtidig har vi fået mange gode funktionelle produkter til helt almindelige mennesker, der gerne vil have noget hverdagsbeklædning, der kombinerer en god funktion med et snit og en pasform, der gør, at det passer til både arbejds- og fritidsbrug ”, fortæller John. Han fremhæver som eksempel et mærke som amerikanske Kühl, der blev introduceret i Spejder Sport i efteråret 2010, og som stort set har været udsolgt siden, fordi kunderne nærmest river bukserne nedad hylderne, hver gang en ny sending rammer butikkerne.

For andet år i træk har korpsets forretning leveret et rekordresultat, og det er da også en tilfreds John Lange - direktør i Spejder Sport – som på virksomhedens generalforsamling præsenterer resultat og planer for spejdercheferne.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

20

[Billedtekst:]”østerportudefra”: På trods af krisen åbnede Spejder Sport to nye butikker i 2011, bl.a. Danmarks største outdoorbutik, der ligger på Østerport i København.”guiderkunde”: Spejder Sport fik fænomenalt overskud for 2010/11, som kommer Det Danske Spejderkorps til gode. Rekordresultatet skyldtes bl.a. sidste års hårde vinter.

På hardwaresiden har Spejder Sport i samme periode arbejdet med at få de bedste og mest innovative mærker, forklarer John. ”Et eksempel er Mammut, der er Europas førende producent af outdoor-udstyr. Vi har gennem mange år haft Mammuts fodtøj og soveposer i sortimentet, og da Mammut nu lancerer en serie af store rygsække i absolut topklasse, er det helt naturligt, at Spejder Sport også tager disse i sortiment.”

At det er lykkedes for Spejder Sport at få et sortiment, der både tiltaler de ”hardcore” outdoor-folk og helt almindelige mennesker, kan bl.a. aflæses i spejder-salget, der igennem perioden har været stigende. En udvikling, der i særdeleshed glæder John.

2012 bliver et spændende år2012 bliver et rigtigt spændende år, forklarer John: ”Dels har Spejder Sport i november 2011 åbnet Skandinaviens flotteste outdoor-butik på Østerport, og den butik skal for alvor køres ind i 2012, samtidig med at der skal åbnes flere butikker.”

Årets store højdepunkt for Spejder Sport bliver dog Spejdernes Lejr, hvor Spejder Sport naturligvis er til stede med en stor flot butik. Ud over selve butikken planlægger Spejder Sport masser af spændende aktiviteter i butikken, afslører John. På tegnebrættet er bl.a. en produkt-workshop, hvor man kan møde Spejder Sports indkøbere, prøve virkelig ”nørdede” produkter, se modeshow og meget andet. ”Jo, 2012 bliver et godt år”, siger John Lange med et smil.

FAKTA:■ Spejder Sport fik i 2010 / 11 et overskud på 7 mio.■ Spejder Sport har i dag 15 butikker, de seneste er Vejle og Østerport, der begge er åbnet i 2011.■ Spejder Sport har desuden en stor og velfungerende webbutik.

TEKST P

eter Kondrup M

aul FOTO

Søren Friberg

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

2121

Mange grupper har svedt over udviklingsplanerne. Men at udfærdige en strategisk plan for, hvor gruppen skal hen, kan være et stærkt redskab til at gå fra ord til handling og gøre op med vanetænkning. Broen sætter i dette nummer fokus på fire inspirerende historier om spejdere, der har skabt udvikling og fremgang ved at sætte plejer på porten, turde tænke nyt og sætte klare mål.

TEK

ST P

eter

Kon

drup

Mau

lR

ESE

AR

cH

Leo

n Tr

äger

, udv

iklin

gsko

nsul

ent

i Det

Dan

ske

Spe

jder

korp

s

Samarbejde og synergiIfølge divisionscheferne Ole Dalskov og Alice Linning kan divisionerne spille en stor rolle i gruppernes udvikling. Men det kræver masser af samarbejde og kontakt til grupperne. ”Det er enormt vigtigt at være i tæt dialog med grupperne og ikke mindst sørge for, at der er masser af kontakt grupperne imellem, så samarbejdet styrkes” forklarer Alice Linning. Derfor nøjes divisionen ikke med at afholde den årlige divisionsturnering. De arrangerer netværksdage, lederkurser og specifikke grendage for at samle grupperne. ”Vi har flere eksempler på, at grupperne her bliver inspireret til endnu mere samarbejde og støtte. Og i den situation er det dejligt at have været katalysator for processen,” fortæller Ole Dalskov.

Finder de stærke kræfterNetop samarbejdet på tværs af grupperne nævner Ole Dalskov som årsag til, at divisionsledelsen lykkes med så meget. Ved at lokalisere stærke kræfter, der kan hjælpe andre grupper på vej: ”Vi bruger en del ressourcer på at finde de rette personer, som kan hjælpe grupperne og give god sparring og rådgivning – og vi leder også uden for divisionsledelsen. Ofte finder vi virkelig kompetente personer i grupperne, som har lyst til at give en anden gruppe en hjælpende hånd.”

Lokal synlighed og anerkendelseForuden det interne arbejde med grupperne forsøger divisionscheferne også at give spejderne en stærkere stemme udadtil. De hiver fat i lokalavisen, når der er gode historier at fortælle. Og så holder de tæt kontakt til politikerne i de tre lokale kommunerne: ”Vi har været meget vedholdende for at få møder i stand med de politiske udvalgsformænd og ansatte i forvaltningen. Det lykkedes og har givet stor anerkendelse til vores grupper i kommunerne”, forklarer Alice Linning. Og divisionscheferne opfordrer andre til at gøre det samme: ”Det skaber stor opmærksomhed på rammer og faciliteter for spejderarbejdet i kommunerne. Og arbejdet med drift, tilskud og vilkår kommer til at glide lettere,” forklarer Ole Dalskov.

Nærvær, ejerskab og synlighedDivisionscheferne pointerer, at der er masser af muligheder for, at divisionsledelserne bidrager aktivt til medlemsvæksten. ”Det handler om at være nærværende og både vise interesse og tage ejerskab for gruppens udfordringer. Kan man samtidig gøre kommunerne opmærksomme på det vigtige arbejde, spejderne gør, og hjælpe grupperne med at være synlige lokalt. Ja, så er man nået langt,” slutter Ole Dalskov.

Ege Division er vokset med syv procent det sidste par år. En vækst, som divisionscheferne Ole Dalskov og Alice Linning har hjulpet godt på vej.

Netværk, PR og vækstbamserMan taler meget om vækst. Også i Det Danske Spejderkorps. Medlemstallet er nemlig på vej opad, og det skyldes ikke mindst grupperne, der er blevet bedre til at få nye spejdere med og holde på dem i længere tid. Men også divisionerne bidrager aktivt til at hjælpe grupperne på vej.

Aktiv ledelse skaber vækstI Ege Division i Nordsjælland sidder de ikke med hænderne i skødet. Her har ledelsen over flere år trappet indsatsen for grupperne op. Fokus er at støtte grupperne i deres vækst og udvikling, og indsatsområderne er mange: De arrangerer netværksdøgn for gruppeledelserne, sikrer grupperne presseomtale i lokalavisen, holder kontakt med

kommunerne, træder til som coaches i trængte grupper. Og så uddeler de endda en ”vækstbamse” tre gange om året til den gruppe, der har størst vækst.

Og det batter. Ege Division har stor medlemsvækst – faktisk hele 7 procent indenfor de sidste to år - og går dermed imod den kedelige tendens, at divisionerne uden for de store byer har svært ved at vokse.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

22

Forældrene prioriteresKarsten Feddersen, der selv var kommet ind i spejderbevægelsen som forælder, undersøgte desuden, hvad der skulle til for at engagere flere forældre. Og budskabet var simpelt, fortæller Karsten: ”De ville gerne hjælpe eller være grenledere, men de synes, der gik for meget tid med møder, administration og planlægning.” Gruppen skar derfor kraftigt ned på antallet af ledermøder. ”I stedet snakker alle med hinanden efter behov. Når vi er på tur, behøver forældrene ikke planlægge hele løbet, men får en færdig post, som de kan bestride uden at være spejdere. Hvis det ikke koster så meget at hjælpe, vil flere være med,” fortæller Karsten Feddersen.

Engagement blev nøgleordetDer blev også mere frihed for lederne ud fra en ide om større engagement: ”Hvis lederen går op i natur, lærer børnene en masse om natur. Hvis det er fysik, så laver de en masse forsøg i stil med Store-Nørd. Vi smed derfor pensum væk. Lederne skulle lave de aktiviteter, de havde lyst til, så længe de holdt sig til spejderideen,” fortæller Karsten Feddersen.

Man skal definere sig som gruppeI dag er Ørnebjerg i en rivende udvikling. De er i dag næsten hundrede medlemmer, og gruppen har fået styr på økonomien. Alligevel er Karsten ikke sikker på, at modellen i Ørnebjerg kan overføres til alle grupper: ”Man kan ikke kopiere andre gruppers fremgang.” Ifølge Karsten Feddersen kan man lade sig inspirere, men hvis gruppen for alvor skal rykke sig, skal man finde ud af, hvor gruppen vil hen: ”Det gælder om at definere sig selv som gruppe. Man skal sætte egne værdier og mål og så finde ud af, hvordan man når derhen,” slutter Karsten Feddersen.

Ørnebjerg Gruppe er gået fra 30 medlemmer til over 90 ved i højere grad at satse på forældreinvolvering.”

Strategisk ledelse og forældreinvolvering skabte kunder i butikkenØrnebjerg Gruppe i Vejle havde store udfordringer med at løbe rundt, både økonomisk og ledermæssigt. Ind fra højre kom Karsten Feddersen. Han havde ingen spejdererfaring, men overførte sin erfaring fra erhvervslivet til posten som gruppeleder.

Erhvervslederen blev gruppelederKarsten Feddersen havde kun været spejderleder i tre måneder, da gruppelederen trak sig. I forvejen havde udviklingen i medlemstallet længe beskrevet en kedelig kurve; gruppen var nede på 30 medlemmer, og man skar ned på aktiviteterne for at holde budgettet. Og nu stod Ørnebjerg altså uden gruppeleder.

Selvom Karsten kun havde været der i tre måneder og aldrig havde været spejder, tilbød han sig som leder for gruppen: ”Jeg havde en ledelsesmæssig baggrund fra erhvervslivet og vidste, at der var masser, jeg kunne gøre for gruppen, hvis de andre ledere kunne varetage det spejderlige,” fortæller Karsten Feddersen.

Så gruppen som en virksomhedSom gruppeleder forsøgte Karsten at se gruppen som en virksomhed, der skulle løbe rundt: ”Spejderne var kunderne, og de betalende forældre var sponsorer. Hvis virksomheden skulle overleve, måtte der flere penge i kassen ved hjælp af flere kunder.”Karsten lavede derfor en interessentanalyse - ligesom man ville gøre i en virksomhed: ”Jeg talte med ledere og spejdere for at høre, hvad de mente var særligt for spejderne.” Derudfra formulerede gruppen værdierne sjovt, sejt og trygt: ”Det skulle være sjovt for spejdere, forældre og ledere. Der måtte ikke være nogen sure tjanser. Desuden skulle det være sejt at være en del af Ørnebjerg. Så sejt, at man ikke kunne andet end at fortælle alle mulige om det. Og så skulle det være trygt at aflevere sine børn hos os.”

Også gruppens kommunikation fik en overhaling. ”Spejdersproget skulle fornyes, så det ikke var fremmed for ikke-spejdere. Hejk blev oversat til vandretur, gruppestyrelse til bestyrelse osv. Så lød det ikke helt så farligt,” fortæller Karsten Feddersen.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

2323

Fra metaltræthed til talent:Hvad gør man, når luften er gået af basunen? Musikspejderne fokuserede benhårdt på talent, stillede større krav og fik bedre og gladere orkestre ud i den anden ende.

Kørte fast i samme rilleI 2009 var der ikke meget happy jazz hos musikspejderne. Udviklingen var gået i stå blandt Det Danske Spejderkorps’ blæsere og bækkenspillere, og på det årlige stævne, hvor musikspejderne mødes for at vise deres kunnen, havde man næsten slået sig til tåls med, at musikken ikke lød godt. ”Det plejede den jo alligevel ikke”, forklarer Brian Jensen, der er formand for Orkester- og Tamburkorpsudvalget. ”Vi havde kørt så længe i den samme rille, at rillen var blevet til en kløft, der var så dyb, at vi ikke kunne se op over kanten.

Vi var i fuld gang med at begrave musikspejd.”

Ud med laveste fællesnævnerDerfor begyndte Brian Jensen og udvalget det benhårde arbejde med at redefinere musikspejd. ”På årsmødet 2010 malede vi fanden på væggen

så stort, at vi skræmte både os selv og resten af selskabet en hel del: Enten gør vi noget nu, eller også dør musikspejd.” Vejen ud af krisen lagde de fast på årsmødet. Der skulle fokuseres på én ting: Talent. Laveste fællesnævner var ikke længere fint nok. Projektet forgrenede sig hurtigt, og udvalget begyndte at undersøge instruktørmassen. Ved bl.a. at sende et spørgeskema ud til nuværende og tidligere instruktører: ”Og svarene bekræftede vores mistanke – instruktørerne savnede både pædagogiske færdigheder og musikalsk viden. De følte sig simpelthen ikke gode nok”, forklarer Brian Jensen.

Højere krav, større mål, bedre uddannelseTidligere havde musikspejderne set det som fremgang at sætte aldersgrænsen for instruktører ned: ”Men når vi satte unge mennesker til at undervise, selvom de knap selv havde udviklet deres eget potentiale endnu, så dalede kvaliteten på undervisningen selvfølgelig markant”, fortæller Brian Jensen. Udvalget satte derfor gang i en helt ny instruktør- uddannelse og lavede helt nye fælles undervisnings-mål. Der blev sat krav om, at instruktører skulle have en instruktøruddannelse. Og hvis en instruktør viste sig uegnet til opgaven, blev han ikke brugt igen.

Stadig masser af potentialeMen ikke mindst satte udvalget fokus på talent. ”Vi vil gerne have traditioner, når de giver mening, men vi vil også have kvalitet. Det skal være sejt at være dygtig, og vi skal hjælpe hinanden med at blive bedre hele tiden,” forklarer Brian Jensen. Både blandt spejdere og instruktører har evalueringen af de nye tiltag været særdeles positiv. Men if. Brian Jensen er der stadig masser af potentiale og masser at give sig til: ”På nationalt plan er musikspejd godt i gang med at smide ”plejer” ud. Vi ved godt, det vil tage tid, inden alle gamle rotter tager de nye tanker helt til sig og ser muligheder frem for skræmmende forandringer. Projektet er således langt fra færdigt, men vi er rigtig godt på vej.”

Musikspejderne vendte deres negative udvikling ved at stille større krav og satse på talent.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

24

Fusion og fremgang i Holstebro I Holstebro havde tre spejdergrupper store problemer med at holde på deres tropsspejdere. Det blev til en ond spiral, hvor manglen på jævnaldrende fik endnu flere tropsspejdere til at melde sig ud. Derfor indledte grupperne i 2010 et samarbejde for at holde på deres tropsspejdere. Og det lykkedes.

Få spejdere, få ledere, mange udmeldelserMange spejdergrupper oplever, at det kan være en stor udfordring at beholde spejderne, når de går fra junior- til tropsgrenen. For få aktiviteter og for få jævnaldrende får spejderne til at opgive gruppen, før den mere selvstændige del af spejderlivet for alvor er begyndt. I Holstebro var tropsgrenen ved at visne helt hen i 2010. ”Vi havde tre grupper i byen, der næsten ikke havde nogen tropsledere og i alt kun syv tropsspejdere,” forklarer Gunhild Brynning, der er formand for Holstebrospejderne. ”Og mange af vores juniorspejdere stoppede, når de nåede troppen,” fortsætter Gunhild. Et er, at de unge gik glip af, hvad 14-årige Thor fra Holstebrospejderne kalder ”de absolut fedeste spejderår.” Noget andet er, at det også er et kæmpe tab for grupperne. ”Man mister de unge, der er helt essentielle som forbilleder for de mindre grene, og som måske en dag vil kunne bidrage som ledere,” forklarer Gunhild Brynning.

Nyt samarbejde”Vi måtte tænke anderledes for fortsat at være attraktive,” forklarer Gunhild Brynning. De tre grupper gik derfor sammen om et fælles tropssamarbejde, der skulle holde på tropsspejderne. Samarbejdet skulle gennem flere ledere og flere jævnaldrende spejdere give bedre aktiviteter og større dynamik. ”De unge skulle have flere af de sociale og udfordrende oplevelser, som engang havde fået dem til at blive spejdere”, forklarer Gunhild Brynning.

Fælles fremgangTaler man med spejderne i den fælles trop, er missionen lykkedes. En spejder, Maiken, vendte endda tilbage til sin gruppe efter tre års pause, da hun fandt ud af, at tropsgrenene arbejdede sammen på tværs af grupperne: ”Den store blandede trop lokkede. Størrelsen giver mulighed for at arbejde med patruljer og lave fede aktiviteter og ture. Vi er altid mange nok, og det er meget sjovere at være med, når der er mange, fordi man lærer en masse nye unge at kende.”

Bedre lederarbejdeMen det er ikke kun spejderne, der nyder godt af samarbejdet. De fire tropsledere synes også, at lederarbejdet er blevet sjovere, og at de ekstra lederkræfter har givet overskud. ”Der er større mulighed for at supplere hinandens styrker og interesser og selv rykke på de dele af spejderarbejdet, der tænder en”, forklarer tropsleder Andreas Bumbu. ”Og vi kan også bedre fordele møderne imellem os efter kompetencer og lyst.”

Spejderne: Mere af det samme, takI Holstebro har de vendt nedgang til fremgang. Tropsgrenene er blevet styrket gennem samarbejde og ved at tilbyde flere aktiviteter og ture. Og når man spørger tropsspejderne om, hvad de gerne vil have mere af, er der ingen tvivl: Mere af det samme. Endnu flere ture og endnu flere aktiviteter i naturen. Med tropssamarbejdet har de i hvert fald fået en stor del af det. Og hvem ved - måske de om nogle år selv tager tropsspejdere med ud i naturen med deres egen gruppe. Og måske de andres.

Den fælles trop har givet spejderne flere jævnaldrende, flere ledere og flere aktiviteter.

SÅDAN GØR DU OP MED PLEJER:

Leon Träger er en af de fire udviklingskonsulenter i Det Danske Spejderkorps, der besøger grupperne og støtter dem i deres udvikling. Han giver her fem gode råd til at sætte plejer på porten:

1. Se de brutale kendsgerninger i øjnene:Analyser jeres situation – hvorfor er vi havnet, hvor vi er? Lav en fremskrivning: Hvor lang tid kan vi blive ved endnu? Hvad er årsagerne til, at vi ikke kan forandre os? Hvad vil vi gerne af med? Hvad har effekt, og hvad skal væk?

2. Find modet til at tænke nyt:Inviter nye perspektiver ind. Lad jer inspirere af andres succes’er. Mærk, hvor jeres energi er, og hvad der kan inspirere jer til at finde engagementet.

3. Skab et hold:Saml mennesker, der er med på at skabe nye resultater. Skab en ramme, der giver lyst til at være med, og vær åben over for, at man kan bidrage på forskellige måder.

4. Lav en (ny) strategi:Hvad er vigtigt for os? Hvor ligger vores potentiale? Hav modet til at skære det overflødige fra og fokusér på det vigtige. Lav en udviklingsplan og sæt en række motiverende mål.

5. Gå i gang:Følg op på jeres plan, og vær ikke bange for at justere på den undervejs. Fejr jeres succes’er – store som små. Støt hinanden, og anerkend den indsats, der skal gøres. Skab energi og begejstring omkring jer – det giver lyst til mere.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

2525

Lørdag 7. januar. Et sted over Atlanten.Da vi for to år siden begyndte det hårde arbejde for at tjene pengene til turen, var der ingen af os, der havde forestillet sig, at vi en dag skulle være her. Det virkede så fjernt. Men nu er vi her endelig. Det er som en drøm. Som stewardessen i flyveren til Madrid sagde, da hun spurgte, hvor vi skulle hen: ”Aaah, un sueño, no?”. Jeg giver hende ret. Det er en drøm, der er ved at gå i opfyldelse.

Lørdag den 7. januar. Buenos Aires.Varmen er overvældende, og før vi forlader lufthavnen, skifter vi til shorts og sandaler og rent undertøj. Trangen til at gå ’au naturel’ er stor, men ingen af os har lyst til at blive anholdt for usømmelighed. Ligesom flyveren er bussen en time forsinket, så det passer som fod i hose. Det er her, vi får vores første indtryk af trafikken i Argentina. Hvis man tænder for katastrofeblinket, lader alt til at være tilladt. Man dytter lidt, hænger lidt ud ad vinduet, og det hele spiller. Ude midt på vejbanen står en politibetjent og fløjter febrilsk, og alle synes at vide, hvad de enkelte små fløjt betyder. Buenos Aires er som på film, og her er virkelig skønt. Første besøg er bymuseet. Perón, Argentinas diktator i 50’erne, spiller en stor rolle på museet. Det virker, som om han egenhændigt har udviklet Argentina fra et tredjeverdensland til et moderne veludviklet land. Det er en halv sandhed. Argentinas økonomi blomstrede under hans styre, men mange politiske modstandere blev ryddet af vejen. Han er stadig elsket af mange, men også hadet.

I januar rejste 40 spejdere fra Esbern Snare-gruppen i Kalundborg rundt i Sydamerika. De så verdens største vandfald, blev rusket rundt i gamle busser og boede hos lokale spejdere i Argentina. Klanleder Eirik Randrup bloggede undervejs om gruppens oplevelser, og Broen bringer her nogle highlights fra deres inspirerende tur.

Fri leg: Storspejder Martin Thyme hænger ud på en argentinsk klippe.

Badeferie: Spejderne fra Esbern Snare får en skylle under et af Iguazus mange vandfald.

Vidunder: Iguazu er verdens største vandfald og breder sig over næsten tre kilometer.

TEK

ST E

irik

Ran

drup

FO

TO H

enrik

Wei

gelt

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

26

BREJNINGEFTERSKOLEspejderværdier gourmetlinjeprojektlederuddannelse efterskoleliv 41 uger innovationslinje

kajakker værelseskammerater nature craft-linje lær at navigere i kaos din vej

skab dit eget eventyr her & nu 9. & 10. klasseung med ansvar klatring wellnesslinjefriluftsliv

outdoorlinjestore projekter

udlandsturrekordweekend

lær os at kende påwww.brejning.dk

Her og

nu ·B

rejn

ing efterskole

BE_2012_Broen_267x92_ver2.indd 1 19/02/12 23.37

Søndag 8. januar. Hovedvej 14, nord for Buenos Aires.Kl. er 9.07, og i skrivende stund har vi kørt i 13 timer, da vi blev forsinkede på grund af en skovbrand. Morgenmaden er lige blev serveret, og til vores store overraskelse bestod den af sukkerkager og isvafler. Vi ankommer først klokken 02.00.

Mandag 9. januar. Et sted i Argentinas jungle.Personligt har jeg glædet mig enormt til denne dag. Endelig skal jeg for første gang ud og besøge et oprindeligt anderledes folkefærd. Vi skal se indianere! Klanen stimler sammen i en stor gammel Mercedes-lastvogn med improviserede sæder på ladet. Vejen derud minder mest af alt om en romervej, og vi tager det som en oplevelse. Det er som at komme til en anden verden, vejen fører os ned ad bakke, ned i junglen. Indianerne bor i blikskure og lever en økonomisk fattig tilværelse. Her er ingen kasinoer, som vi kender fra de nordamerikanske indianere. De byder os på en rundtur, hvor vi ser forskellige opstillede situationer. En kvinde, der laver mad. En, der vasker tøj. Rundturens finale er byens børnekor. Men børnenes øjne er fuldstændig livløse. De er ved at sælge deres kultur for penge, og bagefter har jeg en dårlig smag i munden.

Tirsdag 10. januar. Grænsen mellem Brasilien og Argentina.Vi er på vej til den brasilianske grænse; mod Iguaza-vandfaldet. Det er verdens største vandfald og for at understrege dette, kalder argentinerne Niagara Falls for en ’rislen i Guds sind’. Vandfaldet er udråbt til et af verdens syv vidundere af FN, og hvert sekund strømmer der 1700 kubikmeter vand ud over kanten. Vi går ud på en gangbro, som krydser floden. Broen har cirka fem år på bagen, og der er ikke tydelige tegn på vedligeholdelse. Rusten, de mange tykke besøgende og resterne af den gamle bro, der ligger spredt ud over floden, gør det til endnu en oplevelse.

Da vi når vandfaldet, bliver vi ikke skuffede. Det er helt vildt at se på, og det ser ud, som om det går i slowmotion. Ingen høje tal og fakta og grafer kunne have forberedt os på, hvor enormt vandfaldet var. Den fart og kraft, som ligger i vandmasserne, er ærefrygtindgydende.

De mange vandfald er imponerende, men de lange distancer og heden er ved at gøre mig sindssyg, og andre er også tydeligt påvirket af varmen. På hjemturen kaster et par spejdere op, og andre får hovedpine og kvalme. Lederstaben beordrer hver især deres spejdere til at drikke og spise nok. Onsdag 11. januar. Puerto de Iguazu, Argentina.I Argentina får spejderne først tørklæder, når de har bevist, at de er gode spejdere. Det synes de argentinske ledere, vi alle har bevist, så vi får alle overrakt et argentinsk spejdertørklæde. Det er tydeligt, at de lægger mange følelser i ceremonien. I Danmark er spejder i højere grad en fritidsinteresse,

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

2727

men i Argentina er det en livsstil. I Danmark har vi et socialt sikkerhedsnet som sørger for velgørenhed, vedligeholdelse af skoler osv. I Argentina er spejderne velgørende. De tager ud på plejehjem og udfører frivilligt arbejde og hjælper børn i slumkvarterene.

Torsdag 12. januar. 500 km nord for Buenos Aires.I dag slapper vi af og bader i floden mellem Argentina og Uruguay og slapper af. Temperaturen er dejlig varm, mellem 25 og 30 grader, og der blæser en let brise ude fra floden. På den anden side ligger Uruguay, så vi skal ikke længere ud end til navlen, før vi skal medbringe pas og vaccinationskort. Floden har, som alle andre sydamerikanske floder, et rigt dyreliv. Her er fisk som bider døde hudceller af kroppen.

Fredag 13. januar. Mar del Plata.Vi ankommer til Mar del Plata kl. 15, hvor vi skal bo på home hospitality. Jeg og en anden klanspejder, Magnus, flytter ind hos spejderen Gaspar Moyano og hans familie. Forældrene fortæller, at de har en båd, og de spørger, om vi vil se den. Uden at tøve svarer vi ja, og efter frokosten kører vi mod marinaen.

Bådturen er fantastisk. Forældrene snakker kun spansk, og Magnus og mit spanske er noget stammende. Søfartens sprog er derimod internationalt. Båden er

nem at styre, vi får lov at prøve. Som tidligere sejler er det fantastisk at få lov igen. Vinden i håret og tusindvis af kilometer endeløst hav gør det til en forfriskende oplevelse.

Søndag 15. januar. Mar del Plata.Det er slut på home hospitality. Vi har haft en masse gode oplevelser, og det samme har alle de andre. I de to dage vi har boet hos vores værtsfamilier, har vi bundet bånd, der vil vare hele livet.

Før vi tager af sted til jamboreen, skal vi have asado i vores venskabsgruppes hytte. Asado er kød, kød og lidt mere kød. Hele oksesider bliver stegt på store spyd over bål. Martin Thyme og jeg bliver inviteret indenfor af grillmestrene. Rundt omkring står mændene og kigger på os. De griner lidt, da vi stikker gaflen i kødet og skærer for. Det er ganske alvorligt. Tilberedningen af asado er noget, mænd gør sammen.

Mandag 16. januar. Parque de camet, Argentina.Der er cirka 15.000 spejdere på jamboreeen fra hele Sydamerika, og mange af dem har aldrig set blege mennesker som os. De stirrer, som var vi de første europæere i det nye land, og vi bliver hele tiden stoppet for at få taget gruppebilleder med alverdens spejdere. Det er meget skægt - men også meget udmattende.I Argentina er klanlederen meget magtfuld. Han er 10-30 år ældre end de andre klanspejdere og har en høj position blandt de andre ledere. Jeg er klanleder, og det er ikke så vigtigt herhjemme. Men det er det i Argentina. Jeg bliver taget meget med på råd, og mit rustne spansk bliver sat på en gevaldig prøve. De argentinske ledere forklarer mig, at vi skal organisere en tur rundt på hele lejrpladsen, hvor vi skal råbe. Argentinere elsker at feste. De har medbragt trommer og råber i vilden sky, mens de banker på dem. Vi har ikke den slags råbesange, og vi tvinges til at synge ’Syd for Køge’ og ’Hjulene på Bussen’ meget højt, hele tiden, næsten krampagtigt.

Søndag 24. januar. Et sted over Atlanterhavet. Solen går ned over Atlanterhavet. Jeg tænker på, om min rygsæk har det godt i lastrummet. Den er det vigtigste, jeg ejer. Det er i den, jeg har mine oplevelser. Det har været en grænseoverskridende tur for os. Vi har flyttet os som mennesker, og vi har flyttet os som spejdere. At være spejder rækker ud over patruljen, klanen, gruppen. Det rækker ud over landegrænser og kontinenter. Selvom der er et verdenshav mellem mig og mine argentinske spejdervenner, og vi har forskellige traditioner og taler forskellige sprog, ved jeg, at vi er netop det: venner. Og det er det helt særlige ved spejderbevægelsen, som er vigtigt at huske på. Vores tur har inspireret os alle til at søge det internationale spejderarbejde endnu mere. Sammen tror jeg, at vi spejdere kan udføre store projekter og bygge en bedre verden. Det hjælper ikke noget at sidde og snakke længe til møder og konferencer. Hvis vi vil have noget udrettet, må vi op af stolen og ud af hytten. Med en fælles indsats er vi stærkere, end vi lige går og tror.

Vandmelon: I varmen må man holde væskebalancen ved lige.

Karneval: Argentinerne fester igennem med trommer, råb og sang p å den store jamboree.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

28

Herning · Hillerød · Kolding · København · Lyngby · Næstved · Odense · Roskilde · Rødovre · Tåstrup · Vejle · Østerport · Aalborg · Aarhus

20%spejder rabat

I alle butikkerneog hele døgnet påspejdersport.dk

SPEJDERNES DAG

29/4kl.11-15

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

2929

Børnekonventionen er essentiel for spejderne”De værdier, menneskerettighederne udtrykker, er universelt menneskelige værdier og et menneskesyn i overensstemmelse med det, spejderbevægelsen bygger på.” Sådan lød det i Korpsledelsens motivation for deres beslutningsforslag på korpsrådsmødet. Desuden understregede beslutningsforslaget, at Børnekonventionen er relevant for Det Danske Spejderkorps som en værdibaseret børne- og ungdomsbevægelse.

Danske børn kender ikke deres rettighederSelvom det er tyve år siden, Danmark forpligtede sig til at følge Børnekonventionen, er der stadig ting i Danmark, der kan forbedres. En undersøgelse fra UNICEF viser, at Danmark stadig ligger i top, hvad angår børns rettigheder og trivsel. Men til gengæld ved de danske børn foruroligende lidt om deres rettigheder. ”Undersøgelsen viser, at mindre end hvert tiende danske barn har godt kendskab til indholdet i konventionen. Der er ikke godt nok,” siger Anne Mette Friis, chef for børne- og ungearbejdet i UNICEF Danmark. Danske børn er ifølge undersøgelsen de børn i Norden, som ved mindst om Børnekonventionen.

SpejderværdierDerfor håber Korpsledelsen bl.a., at en stillingtagen til menneskerettighederne og Børnekonventionen vil kunne sætte flere værdier for formålet og arbejdsgrundlaget. Det kan man læse i motivationen for

TEK

ST M

arie

Tor

p C

hris

tens

en beslutningsforslaget på Korpsrådsmødet. Korpsledelsen ønsker også at befæste værdierne i korpsets program og uddannelse og samtidig styrke korpsets profil som spejdere, der sætter handling bag værdierne om at udvikle børn og unge og bygge en bedre verden.

Det globale planDe internationale spejderorganisationer WAGGGS og WOSM bruger aktivt menneskerettighederne og Konventionen om Barnets Rettigheder i fundamentet for deres spejderprogram og fortalervirksomhed for en bedre verden.

Du kan læse hele beslutningsforslaget i 'Uden for Kortet'-materialet fra Korpsrådsmødet på side 38.

Du kan finde meget mere information og børns rettigheder og bestille Børnekonventions foldere på www.unicef.dk

VÆR SPEJDER MED BØRNEKONVENTIONEN

■Lad hver patrulje snakke om, hvilke rettigheder de synes, der er vigtige. Hvorfor synes de, at lige præcis de rettigheder er vigtige?■Lad patruljen lave sin egen Børnekonvention.■Lad spejderne lave skuespil eller plancher over, hvad et godt børneliv er.

Alle børn har retPå Korpsrådsmødet vedtog Korpsrådet, at Det Danske Spejderkorps skal arbejde aktivt for FN’s menneskerettigheder og Børnekonventionen. Selvom Danmark vedtog konventionen tilbage i 1991, er danske børns kendskab til konventionen meget lav.

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

30

Myretuen Gruppe i Herlev - kan du lide udeliv, børn og masser af sjove eventyr?Så er det dig vi har brug for som leder i Myretuen Gruppe. Du behøver

ikke have tidligere spejdererfaring, men blot lysten til at være med og se

børn udvikle sig, så sørger vi for, at du er velkommen og tilbyder dig gratis

kurser så du kan udvikle dine spejder- og lederfærdigheder.Myretuen Gruppe holder til i Herlev lige nu i midlertidige lokaler på

Engløbet 22, men fra sommeren 2012 i en nybygget hytte. Gruppen har

ca. 50 aktive medlemmer, og et ungt, dynamisk lederteam med masser af

erfaring står klar til at byde dig velkommen. Vi har plads til flere ledere i alle

grene, så du kan blot melde ind der, hvor du har mest lyst til at være.Hvis du er interesseret, kontakt gruppeleder Rasmus Bo Sørensen, tlf.

6016 7078, e-mail: gl@myretuengruppe.dk Du kan også læse mere på vores hjemmeside: myretuengruppe.dk

Risskov Piger søger assistenterVi er en ren pigegruppe på 100+ spejdere, med både en mikro-, mini-, junior og tropsgren, og holder til i Risskov i en hytte 50 m fra stranden, og i cykelafstand fra Århus centrum.

Ønsker du at være en del af et ungt, velfungerende og engageret lederteam, hvor vi prioriterer udvikling, nærvær og sammenhold højt, og hvor der er økonomi med plads til anderledes oplevelser, så er du velkommen i en af vore grene i Risskov Piger.Med en stor ledergruppe, er der også plads til at du kan prioritere eksamen o.a. når der er behov.Se også vores hjemmeside risskov-piger.dk for yderlige information om gruppen.

Hvis det lyder som noget for dig, så kontakt:GL Søren Mikkelsen på: soerenm@mail.dk eller 3141 9535

Kunne du tænke dig at bo på et super hyggeligt spejderkollegium i Storkøbenhavn sammen med 5 andre unge spejderledere? Så er det nu, du skal slå til!Lederkollegiet i Gl. Holte har et ledigt værelse fra d. 1. maj 2012 (med mulighed for tidligere indflytning). Værelset er 25 m2, huslejen er 1750 kr.,fællesfaciliteterne er meget fine og selskabet er hyggeligt:-) Der er kun seks værelser på kollegiet, så vi kender hinanden godt og spiser ofte sammen :-) For at bo på kollegiet, er det eneste krav, at man skal være aktiv spejderleder i Rudersdal kommune.

Kunne du tænke dig at være en del af fællesskabet? Så se mere på lederkollegiet.dkRisskov Piger søger assistenter

Vi er en ren pigegruppe på 100+ spejdere, med både

en mikro-, mini-, junior og tropsgren, og holder til i

Risskov i en hytte 50 m fra stranden, og i cykelafstand

fra Århus centrum.

Ønsker du at være en del af et ungt, velfungerende

og engageret lederteam, hvor vi prioriterer udvikling,

nærvær og sammenhold højt, og hvor der er økonomi

med plads til anderledes oplevelser, så er du

velkommen i en af vore grene i Risskov Piger.

Med en stor ledergruppe, er der også plads til at du kan

prioritere eksamen o.a. når der er behov.

Se også vores hjemmeside risskov-piger.dk

for yderlige information om gruppen.

Hvis det lyder som noget

for dig, så kontakt:

GL Søren Mikkelsen

på: soerenm@mail.dk

eller 3141 9535

Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til ’spejderjob tilbydes’.

Skriv i annoncen, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde. Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.

Send annoncen til redaktionen@spejder.dk.

TILBYD ET GODT SPEJDERJOB

Jobbørsen på dds.dk/debat Slå det fedeste spejderjob op på dds.dk. Grupper, udvalg, løb, projekter kan bruge dds.dk til at søge efter spejdere og ledere med forskellige erfaringer og kompetencer til et stykke spejderarbejde. Måske finder du gruppens nye leder her, eller du finder dit næste stykke spejderarbejde?

FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde Her møder foreninger og frivillige hinanden. Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spændende og frivil-ligt spejderjob, så kan frivilligjob.dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler. Klik ind på frivilligjob.dk.

1. Silkeborg søger

juniorledere

Vi søger en leder med god humor

og lyst til at være i en lille, men

aktiv gruppe (40 spejdere). Der

er en rigtig god stemning og stor

opbakning af forældregruppen.

Du må gerne have gode ideer

og lyst til at arbejde med børn i

alderene 10-12 år.

Vi har en dejlig grund med bålhus

og shelter, hvor spejderarbejdet

foregår om sommeren. I gruppen

er vi gode til at tage på ture, også

ud til vores egen hytte Åkrogen,

som ligger ned til Julsø.

Gruppen har fejret 100 års

jubilæum og har mange

gode traditioner, samt en

stabil lederflok. Da vi har to

juniorgrupper, kunne det være

dejligt med en leder mere.

Hvis du er interesseret, så

kontakt gruppeleder Mogens

Hansen tlf 2178 0406

N R . 1 2 0 1 2B R O E N M A G A S I N

3131