broen 1-2012

24
Broen 1 • Marts 2012 Medarbejderbladet Konkurrence: Tip 13 og vind en middag for to! Læs også: Tæt samarbejde giver gode resultater Interview: Skoleleder og rengøringsleder med diplomlederuddannelse Gør rent om morgenen og spiller harpe om aftenen Firbenede besøgsvenner Tilsyn – kontrol eller dialog ? Et ekstra værktøj Fakta og fingerspids- fornemmelser Orden i dialogen

Upload: gladsaxe-kommune

Post on 19-Mar-2016

257 views

Category:

Documents


6 download

DESCRIPTION

Personalebladet Broen 1-2012

TRANSCRIPT

Page 1: Broen 1-2012

Bro

en 1 • M

arts 2012

Medarbejderbladet

Konkurrence: Tip 13 og vind en middag for to!

Læs også: Tæt samarbejde giver gode resultater Interview: Skoleleder og rengøringsleder med diplomlederuddannelse Gør rent om morgenen og spiller harpe om aftenen Firbenede besøgsvenner

Tilsyn– kontrol eller dialog ?

Et ekstra værktøj

Fakta og fingerspids-fornemmelser

Orden i dialogen

Page 2: Broen 1-2012

Kursustilbud april-juni 2012

Gladsaxe Kommune - din nye arbejdsplads31. maj, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen

Kollegial coaching 216. april, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st.th., København

Sidemandsoplæring26.-27. april, kl. 8.30-16.30, Bagsværd Stadion

Effektiv læsning24.-25. april, kl. 8.30-16. Bagsværd Stadion

Mundtlig Kommunikation14.-15. maj, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st.th., København

Introduktionskursus til Profile Borgersag11. april, kl. 9-12, Sted oplyses snart*8. maj, kl. 9-12, Sted oplyses snart*13. juni, kl. 9-12, Sted oplyses snart*

Introduktionskursus til Profile Emnesag11. april, kl. 12.30-15.30, Sted oplyses snart*8. maj, kl. 12.30-15.30, Sted oplyses snart*13. juni, kl. 12.30-15.30, Sted oplyses snart*

Indkøbskursus i Gladsaxe Kommunes elektroniske indkøbssystem7. maj, kl. 9-11.30, Gladsaxe Hovedbibliotek

Arbejdsmiljøuddannelsen16.-17. april og 10. maj, kl. 8-16.30, Villa Blide, Tvenda-gervej 15, Ballerup

Førstehjælp13. april, kl. 8.30-15 og 27. april, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion

RygestopEr I tolv, så laver vi et hold.Kontakt Lisbeth Alcover Chulvi, [email protected], telefon 39 57 50 78, hvis du er interesseret i at komme på et hold.

Læs mere om kurserne og tilmeld dig i det elektroniske kursuskatalog på:FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog / Tværfaglige kurser

Gratis stressforebyggelseGladsaxe Personaleforum fortsætter i samarbejde med Forebyggelsescentret et gratis tilbud om stressforebyggelse til medarbejdere i kommunen. Vejledningen foregår primært i Borgernes Hus, Søborg Hovedgade 79, men der kan tages individuelle hensyn.

Udgangspunktet for samtalerne er den aktuelle situation som opleves belastende. I løbet af første samtale klarlægges problemet eller problemerne, og hvad man selv realistisk kan gøre for at afhjælpe dem. De eventuelt efterfølgende samtaler retter sig mod at se på, om handlingerne har været realisti-ske, og om de har medført det, man ønskede.

Alle henvendelser behandles fuldstændigt anonymt og foregår direkte til terapeuten.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til Hans Henrik Andresen, psykoterapeut/psykiatrisk sygeple-jerske, på telefon 25 85 47 57, mail: [email protected]

700 medarbejdere deltager i trivselsmåling Den 8. februar modtog 700 medarbejdere et spørgeskema med posten. Spørgeskemaet er en trivselsmåling, som Gladsaxe Kommune gennemfører hvert andet år og består af spørgsmål som: Er du glad for at arbejde i Gladsaxe Kom-mune? Giver Kommunen nogle gode rammer for dit arbejde? Er samarbejdet på din arbejdsplads godt?

Direktionen bruger aktivt resultatet af trivselsmålingen til at diskutere personaleforhold. Resultatet af trivselsmålingen skal forelægges HovedMEDudvalget i april og bliver derefter offentliggjort på Fokus.

Lær Word, Excel, PowerPoint og Notes, når det passer digFra 1. april har Gladsaxe Kommune lavet aftale med Børsen Academy, så medarbejdere kan bruge deres online kurser.

På Fokus vil der være link til kurserne på Personale /Interne Kurser / "Lær it online".

Kurserne er både for dig, der er nybegynder og for den meget mere erfarne bruger. Foruden it-programmer kan du for eksempel øve dig i blindskrift og hurtiglæsning.

Og da du nu kan komme på Fokus fra din hjemmecompu-ter, kan du nu øve dig i systemerne, præcis når det passer dig.

Yderligere oplysninger: Lisbeth Alcover Chulvi, Kursusko-ordinator, telefon: 39 57 50 78, mail: [email protected]

2 Broen 1 • Marts 2012

Page 3: Broen 1-2012

Temaet for dette nummer af Broen er tilsyn. Mange vil måske spørge sig selv, hvad er tilsyn egentlig – og hvilken betydning har det for mit arbejde? Det er gode spørgsmål, eftersom tilsyn er et begreb, der benyttes i mange sammen-hænge.

Lad mig være ærlig og sige, at tilsyn først og fremmest er kontrol. En kon-trol som kommunen har en lovmæssig forpligtigelse til at foretage, og som skal dokumentere overfor Byrådet og overfor borgerne, at vi som ledere og ansatte varetager vores opgaver, som det forventes af os.

Kontrollen under et tilsynsbesøg er et bidrag til at foregribe og pege på utilstrækkelige forhold, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer.

Et tilsynsbesøg på et af kommunens seniorcentre eller botilbud følger et tilsynskoncept og indbefatter eksem-pelvis, at den tilsynsførende sikrer, at tilbuddet lever op til kommunens kvalitetsstandarder på området, så det er et godt sted at bo, leve og arbejde. Helt konkret skal den tilsynsførende blandt andet undersøge om medicinen håndteres korrekt. På samme måde er der udarbejdet tilsynskoncepter for at sikre kvaliteten af Gladsaxe Kommunes omsorg for eksempelvis børnehavebør-nene og for at vandet i svømmehallerne er rent.

Tilsyn er dog heldigvis også mere end kontrol. Det gode tilsynsbesøg bidrager til den fortsatte kvalitetsud-vikling af kommunens tilbud. Det kan eksempelvis foregå ved, at den tilsyns-førende orienterer den lokale ledelse og personale om diverse undersøgel-

Tilsyn – kontrol eller dialog

ser eller om succesfulde forsøg med opgaveløsninger i andre centre eller botilbud. Den tilsynsførende kan i det hele taget give gode råd, understøtte en god udvikling eller pege på tværgå-ende udviklingsbehov, som de via deres centrale placering kan være med til at sætte spot på.

I dette nummer fortæller en række af Gladsaxe Kommunes dygtige og engagerede tilsynsførere om deres arbejde. I artiklerne fremgår det tyde-ligt, at tilsynsførerne er meget bevidste om, at en god dialog også har stor betydning for tilsynsprocessen. Det er meget positivt at læse om de mange fornuftige overvejelser, som de tilsyns-førende gør sig om deres opgaver og rolle.

God læselyst!

Jane TorpegaardSocial- og Sundhedsdirektør

Broen 1 • Marts 2012 3

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektørlokal 5003 [email protected]

Redaktion:Annali Rytter Christensen, kommunikati-onsmedarbejder i Kommunikationsafdelingenlokal 5186 [email protected]

Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Personaleafdelingenlokal 6011 [email protected]

Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningenlokal 5802 [email protected]

Jesper Nicolajsen, kommunikations-medarbejder i Kommunikationsafdelingenlokal 5196 [email protected]

Thine Buch Laursen, fritidskonsulent i Kultur, Fritid og Idræt [email protected]

Jeanne Lentz, tale-hørelærer i Skole og Familie, Børne- og Kulturforvaltningen

Peter Wain, kommunikations medarbejder i Kommunikationsafdelingenlokal 5125

Layout og grafik: Mette EdlersFoto: Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: Grafia ApS

Papir: Cyclus Print

Oplag: 5.700

Svanemærket tryksag

Broen er personaleblad for Gladsaxe

Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen

skal sendes til redaktionen på e-mail:

[email protected] eller:

Gladsaxe Kommune

Att: Annali Rytter Christensen

Rådhus Allé

2860 Søborg

senest 15. maj 2012

Broen nr. 1 • Marts 2012

541-757

Page 4: Broen 1-2012

Et ekstra værktøj Når By- og Miljøforvaltningen laver tilsyn, er den personlige dialog et af mange værktøjer. Det bruges ikke til at tjekke grænseværdier, men til at skabe forståelse og en god situation.

Kim Weinholt Jensen er uddannet miljøtekni-ker og teknisk miljøleder. Han arbejder i By- og Miljøforvaltningen, hvor han fører tilsyn med blandt andet autoværksteder og svømmebade i kommunen. Han tjekker blandt andet, at svømmebadene er rene, fliserne fri for svamp og at vandfiltrene bliver renset ofte nok. Og et af Kims vigtigste værktøjer er dialogen.

Vær dig selvSom så mange andre værktøjer, kræver dialo-gen, at man bruger den fornuftigt, hvis der skal komme et godt resultat. Det aspekt klarer Kim Weinholt Jensen ved at være sig selv og ikke tage en grå myndighedsrolle på sig, når han

Hvordan er det at skulle kontrollere, om per-sonalet i svømmehallerne holder vandet rent, om autoværksteder håndterer giftige væsker korrekt, om boligselskaberne har styr på øko-nomien, eller om personalet på institutionerne uddeler den rigtige medicin og husker at vaske hænder?

er på tilsyn. Det lyder simpelt, men det er nu engang tit de simple ting, der fungerer godt.

– Som regel er jeg altid mig selv på et tilsyn. Så kører man dialogen derud af og jeg forkla-rer hvorfor, jeg er der. Det er jo lidt op til den enkelte, hvordan man bærer sig ad. Jeg vil sige det sådan, at jeg helst ikke vil fremstå som en striks P-vagt – ikke for at fornærme deres bran-che. Men det er klart min erfaring, at man kan nå længere med god dialog end ved at dunke folk i hovedet med nogle paragraffer, forklarer Kim Weinholt Jensen.

Forståelse går begge vejeDialogen betyder også, at Kim Weinholt Jensen

Tema: Tilsyn – kontrol eller dialog ?

Går man rundt med løftede pegefingre og rynkede bryn, mens de medarbejdere, man skal kontrollere, trykker sig op ad væggene og frygter det værste? Eller udføres jobbet, så dem, man kontrollerer, også får noget ud af det?

Broen har spurgt tre medarbejdere, som arbejder med tilsyn om, hvordan de udfylder rollen.

Tjeklister sikrer, at Kim Weinholt Jensen kommer hele vejen rundt på sine tilsyn.

4 Broen 1 • Marts 2012

Page 5: Broen 1-2012

bedre kan nå frem til en fornuftig løsning, der både fungerer for kommunen og det enkelte værksted eller svømmebad. En god kontakt er et værktøj til at vurdere, hvor lang snor, han kan give.

– For nylig var jeg på et autoværksted, hvor jeg måtte påpege en fejl med væskeopsamlin-gen. Farligt affald skal altid stå på en rist over en spildbakke, så det ikke drypper på jorden. Men ejeren havde stillet en beholder udenfor, så det kunne regne ned i beholderen. Og hvis behol-deren så blev fyldt, kunne giften løbe ud på jorden. Han bad om lov til at lave en midlertidig løsning, imens han kunne lave et fint halvtag. Det gav jeg ham lov til, fordi stedet altid har styr på tingene ellers. Jeg synes langt hen ad vejen, at man sikrer et positivt forhold til de næste besøg, hvis man lader folk ordne deres sager selv, siger han.

Omvendt oplever Kim Weinholt også, at forståelsen for tilsynsarbejderne er blevet større – måske fordi de unge i dag lærer om affaldssor-tering og miljø på mekanikeruddannelserne og dermed er mere inde i området.

Historier giver meningTil de situationer, hvor forståelsen og enigheden skal have lidt ekstra hjælp med på vejen, har Kim Weinholt Jensen et ekstra dialogværktøj i sin værktøjskasse. Hans erfaring er, at et godt eksempel kan være en god måde at overtale folk eller inspirere til nye tiltag, eksempelvis på miljøområdet.

– Jeg plejer at fortælle om et lille værksted, som skiftede portene på bygningen og sparede 1000 liter fyringsolie om året. Jeg tror, det hjæl-per, at have sådan en historie med sig, siger Kim Weinholt Jensen.

Lidt har også retBetyder dialog, samtale og historiefortælling så, at tilsynsbesøgene er helt uden irritationsmo-menter for Kim Weinholt Jensen og kollegerne? Ikke helt, men det hjælper absolut.

– Det er kun sjældent, man møder en

irriteret person, som ikke har forståelse for, at man kommer og tjekker dem. Jeg plejer at bruge det trick at spørge ’hvad med vores børnebørn’, som også skal være her uden for meget forurening. Det kan nogle gange vende en negativ situa-tion. Måske ikke 100 procent, men så bare 10 eller 20 procent, afslutter en positivt indstillet Kim Weinholt Jensen.

Af

Pete

r W

ain

, ko

mm

un

ikat

ion

smed

arbe

jder

Kim Weinholt Jensen på tilsyn hos en autolakerer. Produkter med organiske opløsningsmidler skal leve op til EU-krav.

I en gammel, glemt olieudskiller på en nedlagt fabrik fandt

Kim Weinholt Jensen og kollega halvanden meter olie og slam,

som de fik tømt.

Broen 1 • Marts 2012 5

Tilsyn– kontrol eller dialog ?

Page 6: Broen 1-2012

Fakta og fingerspids-fornemmelserNår tilsynskonsulent Dorthe Mikkelsen møder op i et af de tilbud, hun fører tilsyn med, kommer hun ofte ’lige midt i det hele’. Tilsynet er nemlig uanmeldt, og uanset hvornår hun kommer, er der en række forhold, som skal være i orden.

Dorthe Mikkelsen, der oprindeligt er uddan-net sygeplejerske, skal føre tilsyn med omtrent 40 kommunale og selvejende institutioner. Det drejer sig blandt andet om seniorcentre, psykia-tri- og handicaptilbud for voksne samt tilbud på rusmiddelområdet.

På et tilsyn skal hun blandt andet undersøge om lovgivningen overholdes, og om tilbuddet lever op til kommunens kvalitetsstandarder. Hun ser også på, hvordan stedet følger vejled-ninger og politikker.

Ro og myndighed– Lige når jeg træder ind ad døren kan der godt opstå forvirring, for folk er jo i gang med den daglige gænge og mit besøg kan virke som en forstyrrelse. De skal lige indstille sig på, at de skal finde dokumenter og svare på spørgsmål, siger Dorthe Mikkelsen.

Der går som regel ikke ret lang tid inden forvirringen lægger sig, men indtil da væbner Dorthe Mikkelsen sig med ro og myndighed. Hun kommer ikke ’igen en anden dag’, bare fordi

der er noget uro, eller fordi lederen ikke er til stede.

Kontrol og udviklingEt tilsynsbesøg varer gennemsnitligt en halv dag. Dorthe Mikkelsen har en meget lang tjekliste med sig. Hun kontrollerer blandt andet medicinhåndtering, brandudstyr, flugtveje, vedligehold og hygiejne. Men besøget er også en lejlighed til at sætte spot på mulighederne for udvikling.

– Når jeg går rundt på stedet, kigger jeg efter, om der er sæbeautomater, papirhåndklæ-der og håndsprit. Jeg interesserer mig for om medarbejdere bærer fingerringe, armbånd eller ure. For hvis man både hjælper med personlig pleje og med håndtering af mad, så er der stor risiko for spredning af bakterier, fortæller Dor-the Mikkelsen

Hun oplever ind imellem medarbejdere, der tror det er fint, hvis de bare tager handsker på når de udfører personlig pleje. Men selvom man vasker hænder bagefter, så har der været lunt og A

f D

ort

e B

jerr

ega

ard

Jen

sen

, spe

cial

kon

sule

nt

i Pe

rso

nal

eafd

elin

gen

, do

bjje

@g

lad

saxe

.dk

6 Broen 1 • Marts 2012

Page 7: Broen 1-2012

fugtigt omkring smykkerne inde i handsken. Det er bedst at tage smykkerne af, mens man er på arbejde.

Sprog og kommunikation sender signalerDorthe Mikkelsen er opmærksom på omgangs-tone, værdighed og etik, og her kan hun ikke gå frem efter en tjekliste, men må undersøge andre informationer, som hun får undervejs i tilsyns-besøget.

– Et skema med tidspunkter for beboeres toiletbesøg skal ikke hænge i en dagligstue,

hvor besøgende og andre beboere færdes. Sådan nogle oplysninger må håndteres på andre måder, siger Dorthe Mikkelsen.

Flere steder har personalet en rutine med at kommunikere i notesbøger. Og det er okay til praktiske oplysninger, men ikke til oplysninger om borgerne. Det duer ikke, hvis der eksempel-vis bliver bedt om aktindsigt, og det er der ikke mange der tænker på i det daglige. Så dér hvor der anvendes notesbøger og kalendere beder hun om, at få dem at se.

Sproget i journaler fortæller også en del om stedets kommunikation og kultur. Det kan være et udtryk for stedets værdier og omgangsform og give Dorthe Mikkelsen et fingerpeg om, hvad hun skal lytte og spørge efter i de interviews med medarbejdere og borgere, som et tilsyn også indebærer.

– Man får en fingerspidsfornemmelse for, hvad man bør interessere sig lidt ekstra for, og den fornemmelse kommer både af en masse faglig viden og en del erfaring, fortæller Dorthe Mikkelsen.

Et tilsyn er ingen garantiDorthe Mikkelsen fortæller, at næsten alle tilsyn giver anledning til udviklingspunkter. Men de mere alvorlige påbud er der kun få af. Tilsynet skal kunne pege på utilstrækkelige forhold, inden de udvikler sig til store problemer.

– Tilsynsrapporten er udtryk for hvad jeg har observeret den dag, jeg var der, og jeg kan selvfølgelig tage fejl eller overse noget. Men det er mit indtryk, at tilbuddene i Gladsaxe Kom-mune fungerer ordentligt.

Tilsynsenheden er placeret i Sund-heds- og Rehabili-teringsafdelingen (SOR) i Social og Sundhedsforvalt-ningen.

Enheden består af Dorthe Mikkelsen, som laver 40 almin-delige tilsyn årligt og cirka 10 opfølg-ningstilsyn.

Dorthe Mikkelsen fører også tilsyn med enkelte døgn-tilbud for børn og unge, men efter et andet koncept.

Alle tilsynsrap-porter kan læses på gladsaxe.dk og tilbudsportalen.dk

fakta

Broen 1 • Marts 2012 7

Tilsyn– kontrol eller dialog ?

Page 8: Broen 1-2012

Orden i dialogenByrådssekretariatets tilsyn med

boligselskaber i Gladsaxe Kommune har længe hvilet på et godt samarbejde.

Men en mere systematiseret dialog gør det i dag nemmere at arbejde fremadrettet.

Byrådssekretariatet, BYS, har ansvaret for tilsyn og dialog med boligselskaberne i Gladsaxe Kommune. De tjekker blandt andet, om der er orden i økonomien, om boligselskaberne lægger nok husleje til side til vedligeholdelse og istand-sættelse, og om de i det hele taget overholder reglerne. Opgaven har Gladsaxe i mange år løst takket være en god kontakt til boligselskaberne. En styringsreform fra 2010 har dog givet dialo-gen endnu bedre betingelser.

Ny platform for samarbejde– Dialogen er en formel del af tilsynsopgaven nu, og det gør det muligt for os at være mere fremadskuende. Vi mødes nu med boligselska-bernes administratorer og politikere på en mere organiseret måde, men i Gladsaxe har vi altid haft en god dialog med selskaberne, forklarer Jesper Graff Thøger, der er fuldmægtig i BYS og har ansvar for tilsynsopgaven.

I dag hviler dialogen på en platform af i alt otte faste møder årligt. Seks er lovpligtige og foregår med ét boligselskab ad gangen, ét er på kommunens eget initiativ med alle boligselska-berne i Høje Gladsaxe og ét er sammen med borgmesteren og repræsentanter for alle bolig-selskaber og afdelingsbestyrelser i kommunen.

Tillid via dialogPå de årlige dialogmøder tjekker kommunen en række nøgletal, som boligselskaberne i dag ind-beretter til en digital portal. De kan vise udsving i huslejeniveau, henlæggelser eller helt tredje faktorer, men den efterfølgende dialog afslører

ofte en god grund til det. Derudover vælger kommunen hvert år et eller to temaer, som går igen på alle årets møder. Sidste år var det energi og klima samt socialt svage lejere. Temaerne giver Jesper Graff Thøger og hans kolleger en mulighed for at tænke fremad og tackle kom-mende udfordringer.

– Vi informerede blandt andet om, hvor boligselskaberne kan søge hjælp i kommunen, hvis de har problemer, for eksempel med socialt svage lejere, og om kommende tiltag på klima-området. På den måde bruger vi dialogmøderne som en platform til at hjælpe hinanden. Platfor-men gør det også nemmere at løse vores opga-ver fremover, det giver nemlig tillid, og vi kan tage ting i opløbet, så vi på længere sigt undgår klagesager fra beboere eller andre problemer, siger Jesper Graff Thøger.

Input efterspørgesTilliden og den konstruktive dialog springer ikke frem af sig selv, fordi en styringsreform har

Af

Pete

r W

ain

, ko

mm

un

ikat

ion

smed

arbe

jder

, pet

wai

@g

lad

saxe

.dk

8 Broen 1 • Marts 2012

Page 9: Broen 1-2012

dikteret det. BYS beder derfor boligselskaberne om at give input til dialogen. Og til det årlige møde med borgmesteren, en flere årtier gammel tradition i Gladsaxe, stiller boligselskaberne spørgsmål om alt lige fra håndtering af regn-vand til snerydning på egen grund.

– Til mødet med borgmesteren kan man bruge dialogen til at aflive nogle myter, eksem-pelvis at tage den forestilling op, at kommunen da ’må kunne gøre noget ved’ enhver sag. Det er jo ikke altid tilfældet, men vi lover altid, at se på de problemer, vi faktisk kan gøre noget ved, forklarer Jesper Graff Thøger.

Til fælles gavnDialogen gavner både kommunen og bolig-selskaberne. Det giver en velvilje til at hjælpe hinanden, og det benytter boligselskaberne også løbende til ad-hoc-møder.

– Det kan være alt lige fra ønsker om kom-mende byggerier eller større renoveringsprojek-ter, til besigtigelse af lejligheder, som de ønsker

Styringsreformen for tilsynet af den almene boligsektor trådte i kraft 1. januar 2010. Den medførte ændrede regler og et tættere samar-bejde mellem kommuner og boligorganisationer.

Hidtil var kommunens tilsynsrolle langt mere kontrollerende og bagudrettet, men fra 2010 indførtes dialog og aftaler om fælles mål som et centralt element i tilsynsopgaven.

fakta

sammenlagt eller ændret, forklarer Jesper Graff Thøger, som kan se fordelene af den måde, sam-arbejdet er indrettet på nu.

– I sidste ende er formålet for begge parter at sikre, at de almene boliger i Gladsaxe bliver ved med at være velfungerende og attraktive. Og så er det altså mange gange nemmere at kunne ringe til direktøren for et boligselskab og tage en sag i opløbet, når vi har opbygget en tillid via den løbende dialog, afslutter han.

Broen 1 • Marts 2012 9

Tilsyn– kontrol eller dialog ?

Page 10: Broen 1-2012

Tæt samarbejde giver gode resultater

Sprog- og Bevægelsescentret er en arbejdsplads, hvor ordene tværfaglig-hed, fælles og sammen har helt særlig betydning.

Fysioterapeut Elke Wessel og tale-pædagog Kristine Haugaard fortæller stolte og glade om deres arbejdsplads. De har begge valgt stedet meget bevidst, fordi de tror på, at tværfaglig-hed batter.

Efter kommunalreformen i 2007, hvor de amtslige taleinstitutter blev nedlagt, oprettede Gladsaxe Sprog- og Bevægelsescentret for kommunens sprogsvage børnehavebørn. Et børne-havebarn kan blive visiteret til stedet, hvis en talepædagog i en periode har

arbejdet med barnet i børnehaven og vurderet, at der skal en særlig ind-sats til for at styrke barnets sproglige udvikling.

Medarbejderne arbejder i et selv-styrende team, hvor tværfaglighed er omdrejningspunktet. Alle faggrupper er samlet under samme tag, og de er sikre på, at de gode resultater blandt andet skyldes den særlige arbejdsform. Der findes ikke mange af den slags steder i Danmark.

Børn og voksne sammen og i grupperDe fleste talepædagoger i børnehaver og på skoler arbejder alene og med

Af

Thin

e B

uch

Lau

rsen

, fri

tid

sko

nsu

len

t, c

sftb

l@g

lad

saxe

.dk

Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk

Et undervisningstilbud til småbørn med tale-sprogvanskeligheder og skolebørn, der stammer

Sprog- ogbevægelsescenter

Fra venstre:Annette Brandt,

støttepædagog, Elke Wessel,

fysioterapeut, Anne Sørensen, tale-høre-

lærer, Siw Solbrek-ken, støttepædagog, Kristine Haugaard,

tale-hørelærer, Ingegerd Henne-

lund, psykolog.

10 Broen 1 • Marts 2012

Page 11: Broen 1-2012

På Søborg torv ligger Gladsaxes Sprog- og Bevægelsescenter. Her kan kommunens børnehavebørn med særlige sprogvanskeligheder få et skub fremad.

ét barn ad gangen. I Sprog- og Bevæ-gelsescentret foregår undervisningen gruppevis og med alle faggrupper involveret. De tager udgangspunkt i det hele barn og laver – med inddragelse af forældrene – en fælles målsætning for undervisningen. I første fase er det en lidt langsom måde at arbejde på, men resultaterne viser, at det betaler sig.

Bruger hinanden Talepædagogen gør direkte brug af fysioterapeuten og støttepædagogen – og omvendt. Hvis Kristian har svært ved farver, skal han sige farverne på de kulørte måtter, som han hopper på i gymnastiksalen, mens Erik, som har

Sprog og bevægelsescentret5 talepædagoger2 støttepædagoger1 fysioterapeut1 psykolog

30 børn i alt, 6 børn i hver gruppe: 2 grupper med tale- og sprog-

vanskeligheder1 gruppe med sammensatte

vanskeligheder1 gruppe med fonologiske udfor-

dringer1 gruppe med børn med stam-

men

fakta

svært ved at tælle, skal tælle de hop, han laver i trampolinen. Hvis de skal øve sig i at løbe på løbehjul, så kører de ikke bare, men løber på løbehjul fra rød til blå eller skal køre fire runder i salen.

Nogle børn kan også have adfærds-problemer, netop fordi de ikke kan udtrykke sig verbalt. Støttepædago-gerne indgår derfor i undervisningen, hvilket hjælper til at gøre børnene undervisningsklar. Hvis Lisbeth hyler og melder sig ud af gruppen, træder støttepædagogen til med det samme og får hende på rette vej igen. På den måde bliver talepædagogen ikke afbrudt i undervisningen, og Lisbeth får både kompetent hjælp til at tackle vanskelige situationer og hjælp til sin sproglige udvikling.

Nye vinkler på arbejdet.Det er anderledes og ressourcekræ-vende, og samtidig en faglig udfordring at arbejde på den måde.

– I starten følte jeg hele tiden, at jeg blev ’set over skulderen’ og vurderet af både egne men også andre fagperso-ner. Jeg har virkelig måttet lære at gøre brug af de andre i rummet og inddrage deres faglighed i min undervisning. Men det er sjovt, og samarbejdet giver hele tiden nye vikler, fortæller Kristine Haugaard.

Hverdag med kontakt til forældreBørnene bliver visiteret til at komme i Sprog- og Bevægelsescentret et halvt år ad gangen. De kommer typisk to til tre gange om ugen fra klokken 8 til12. Forældrene afleverer børnene om mor-genen, og så bliver de kørt i bus tilbage til deres børnehave efter frokost.

At forældrene afleverer børnene, giver en rigtig god kontakt til de

ansatte. Peters forældre kan for eksem-pel fortælle, at han har fået en helikop-ter og gerne vil lære at sige ordet, så andre også kan forstå det.

Fælles efteruddannelseDen faglige fane holder de også højt i fællesskab. Så vidt mulig tager de på kurser sammen, og to dage om året holder de lukket og udvikler sig i fæl-lesskab.

Fremtidsdrømme I fremtiden drømmer de om at få tid til at tage ud i børnehaver og vise pæda-goger, hvordan de arbejder, så persona-let der kan får inspiration til arbejdet med børnenes sproglige udvikling.

Og de er enige om, at stedet er en rigtig god arbejdsplads.

– Vi bruger ikke udskiftning i per-sonalegruppen, griner de afsluttende.

Broen 1 • Marts 2012 11

Page 12: Broen 1-2012

Jeg er blevet bedre til at kommunikere

Den 1. januar 2012 havde Henrik Thomsen 30 års-jubilæum som folke-skolelærer. Det meste af tiden har han arbejdet i Ballerup Kommune.

– Jeg har undervist i alle fag, bortset fra fysik og musik - også håndarbejde, griner han.

I 2008 blev Henrik Thomsen vice-skoleleder på 10. Klasse-centret i Glad-saxe Kommune. Og siden april 2011 har han været konstitueret leder.

Han viser begejstret rundt på sko-len, hvor vægge og døre er fyldt med imponerende farvestrålende kunst-værker, fremstillet af eleverne. Og han fortæller så engageret om dramalinje, pædagogik- og psykologi, teknik og håndværk, virksomhedsbesøg, og fæl-lesarrangementer, at man får lyst til at starte i 10. klasse efter sommerferien.

Personlig udviklingFra januar 2010 til juni 2011 deltog Henrik Thomsen i Gladsaxe Kom-munes diplomlederuddannelse. En af grundende var et ønske om personlig udvikling.

– Man starter med at lave en per-sonlig udviklingsplan, hvor man sætter sig med sin nærmeste leder og aftaler nogle fokusområder. Et af mine var kommunikation, og der er jeg da også blevet dygtigere, det kan jeg mærke, fortæller han.

– Jeg havde lyst til at prøve at sætte

mig på skolebænken igen og læse noget teori. Og det viste sig at være rigtig spændende at diskutere de forskellige ledelsesmæssige opfattelser og få ind-blik i samtalestrukturer; for eksempel hvad det er, der sker i samspillet mel-lem de forskellige aktører, når vi sidder i en situation med nogle forældre.

Bedre kommunikation med forældreSom eksempel nævner Henrik Thom-sen en samtale med en mor. Hendes søn skulle stoppe på skolen, fordi der længe havde været store problemer med hans adfærd. Skolen havde tidli-gere haft flere samtaler med moderen.

– Jeg mente, at jeg på forhånd havde gjort det klart for moderen, at denne samtale handlede om, at vi skulle hjælpe hendes søn til at finde en anden skole, og gik fra mødet og troede, at hun var enig, fortæller Henrik Thom-sen.

Men moderen klagede til skoleche-fen. Hun havde troet, at de blot skulle tale om, at drengen skulle forbedre sig, men havde ikke sagt noget på mødet, fordi læreren og Henrik Thomsen bare snakkede ud fra deres dagsorden.

– Bagefter kunne jeg se, at jeg ikke havde været tydelig, da jeg indkaldte hende til samtalen – så siden har jeg sørget for at gøre det helt klart, hvad dagsordenen er – både når jeg indkal-

der, og når jeg indleder et møde, siger Henrik Thomsen, som også er blevet bedre til at analysere komplicerede situationer og til at uddelegere.

- Jeg er også blevet dygtigere til lige at træde et skridt tilbage og give mig selv tid til at overveje i stedet for at handle lige med det samme. Jeg er ble-vet bedre til at finde balancen mellem selv at påtage mig noget og at uddele-gere, fortæller Henrik Thomsen, som tilføjer, at det stadig er et personligt indsatsområde.

Lidt ensformigtHenrik Thomsen har dog et par forslag til forbedringer af uddannelsen.

– Alle moduler var bygget op på samme måde: Først fik vi undervisning, så skulle vi finde en case fra vores hver-dag og analysere den ud fra teorierne og så til eksamen. Det er en rigtig god ide, men det blev for ensformigt med den samme skabelon, og det var svært at blive ved med at finde cases til opgaverne på de sidste moduler, siger Henrik Thomsen, som dog alt i alt var godt tilfreds med uddannelsen.

Har fået et netværkEn sidegevinst ved uddannelsen var at møde folk fra andre arbejdspladser i kommunen.

– Jeg fik indblik i, hvordan man tænker, hvis man arbejder tæt på det

– Og til at uddelegere, siger leder af 10. Klasse-centret Henrik Thomsen, som har gennemført grundmodulet af Gladsaxes diplomlederuddannelse.

Af

An

nal

i R

ytte

r C

hri

sten

sen

, ko

mm

un

ikat

ion

smed

arbe

jder

, an

nal

i.ryt

ter@

gla

dsa

xe.d

k

12 Broen 1 • Marts 2012

Page 13: Broen 1-2012

DiplomlederuddannelsenDiplomlederuddannelsen består af tre grundmoduler, to valgfrie fagmoduler og afsluttes med et afgangsprojekt. Der er eksamen efter hvert modul. Grundmodu-lerne fokuserer på:• Det personlige lederskab• Ledelse og medarbejdere• Ledelse og organisationHvert modul varer et halvt år.Der er undervisning en hel dag hver anden uge og studiegruppe en hel dag hver anden uge.Læs mere om uddannelsen på Fokus / Personale / Kompeten-ceudvikling / Lederudvikling / Diplomlederuddannelse i Gladsaxe Kommune.

fakta10. Klasse-centret31 medarbejdere 268 elever fordelt på 10 klasserSkolen tilbyder følgende lin-jer: Drama, idræt, naturfag, 3P (pædagogik, psykologi og prak-tik), samfund og medie, tekno-logi og håndværk, kreative fag, musik og international linje.

faktapolitiske system, fordi jeg kom på hold sammen med ledere fra Rådhuset, og jeg fik et netværk, som jeg kan trække på i det daglige arbejde. Og så blev jeg klogere på, hvad Gladsaxe Kommune er for en organisation udenfor skole-verdenen, siger Henrik Thomsen.

Broen 1 • Marts 2012 13

Page 14: Broen 1-2012

’Jeg er blevet en mere opmærksom leder’

Efter otte år som rengøringsleder i Gladsaxe Kommune Rengøringsservice (GKR)

startede Ane-Katrine Merkelsen Høiby på diplomlederuddannelsen i efteråret 2010. Det

har gjort hende bedre til at se og forstå opståede situationer blandt medarbejderne.

Som blot 23-årig blev Ane-Katrine Merkelsen Høiby i 2002 ansat som rengøringsleder i GKR. Gennem årene har hun derfor fået masser af erfaring som leder, men har til gengæld haft et begrænset teoretisk grundlag at lede ud fra.

Derfor greb hun chancen, da hun i efteråret 2010 fik mulighed for at gå i gang med diplomlederuddannelsen. Hun har nu afsluttet grundforløbet, og foran står linjefaget og specialet, inden hun efter planen får sit eksamensbevis i sommeren 2013.

Få sat ord på tingene– Jeg startede tidligt som ung leder og har lidt manglet den teoretiske tilgang. Samtidig opfordrer vi jævnligt alle vores medarbejdere til at uddanne sig, og det gav mig den sidste motivation til selv at gå i gang, siger Ane-Katrine Merkelsen Høiby, der har haft gavn af at se tilbage på sit mangeårige leder-skab i et teoretisk bakspejl.

– Det har specielt været godt at få sat ord og begreber på nogle af de ting, jeg har gået og gjort. Som for eksem-

pel at få belyst lederrollen i forhold til at øve indflydelse, skabe retning og motivere medarbejdere til at opnå indi-viduelle og organisatoriske mål. Der er mange former for ledelse, mange måder at opfatte den på og udøve den. Ved at blive mere bevidst om det, bli-ver jeg også bedre til at forstå medar-bejdernes reaktioner og forstå kommu-nikationen mellem mig som leder og medarbejderne. Jeg bliver bedre til at se situationerne fra flere perspektiver, forklarer hun.

Træde et skridt tilbageAne-Katrine Merkelsen Høiby har brugt den mere teoretiske tilgang i flere situationer. Blandt andet i medarbej-dersager.

– Jeg havde for eksempel et sted, hvor der var nogle samarbejdsvanske-ligheder. I den situation tog jeg lige et skridt tilbage og prøvede at anskue situationen fra flere vinkler. Det gjorde, at jeg kunne løse situationen på en måde, så alle følte sig set og hørt. Tidligere havde jeg måske nok været lidt mere kold og kontant i min tilgang

til problemstillingen og måske bare rokeret hurtigt om på folk, fortæller Ane-Katrine Merkelsen Høiby.

Som ansvarlig for kompetenceud-viklingen i GKR gør hun også brug af nogle af teorierne i den evaluering af området, som hun er i gang med. Det handler om at være proaktiv i tanke-gangen og drage medarbejderne ind i processen fra starten.

Af

Jesp

er N

ico

lajs

en, k

om

mu

nik

atio

nsm

edar

bejd

er, j

esn

ic@

gla

dsa

xe.d

k

14 Broen 1 • Marts 2012

Page 15: Broen 1-2012

Vigtig opbakning fra kollegaerPå uddannelsen er der oprettet et hold udelukkende med ledere fra Gladsaxe. Det har givet studiet en ekstra dimen-sion.

– På en eller anden måde forstår man bedre hinanden, når man kommer fra samme kommune. Det har været spændende at møde andre faggrup-per og høre hvordan deres hverdag

fungerer og de sager, de har. Samtidig kan man få nogle nye perspektiver på sine egne sager, siger Ane-Katrine Merkelsen Høiby, som understreger, at opbakningen fra de nære kollegaer er meget vigtig for at kunne holde fokus på studiet.

– Det er hårdt og meget presset i perioder, særligt når man som mig har to små børn på 5 og 6 år. Der er

uger, hvor man er på skole halvdelen af tiden, og så er det vigtigt at have opbakning fra kollegaer, som er parate til at dække ind. Som leder i GKR har det desuden været en ekstra udfordring for mig, fordi der udover GKR’s egne store projekter for at fremme kvalitet og effektivitet, i samme periode er en politisk drøftelse af rengøringsområdet, slutter Ane-Katrine Merkelsen Høiby.

Ane-Katrine Merkelsen HøibyAlder: 33 årUddannelse: Ernærings- og hus-

holdningsøkonomTidligere job: 1. assistent hos

ISS. Siden 2002 rengøringsleder i GKR

Ledelsesansvar overfor cirka 50 medarbejdere. Kunderne er primært daginstitutioner og områdekontorer.

fakta

Broen 1 • Marts 2012 15

Page 16: Broen 1-2012

Gør rent om morgenen og spiller harpe om aftenenKim Skovbye har været ansat i Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice i 30 år. Det giver ham mulighed for at dyrke sin passion – at spille harpe og mange andre instrumenter.

Kim Skovby foreslog, at vi skulle tage interviewet i rolige og hyggelige omgi-velser, og så kunne jeg også se har-perne. Så en tirsdag formiddag i januar ankommer jeg lettere fortravlet til villavejen, men efter at være trådt ind i Kim Skovbyes hus, falder skuldre og åndedræt på plads, og jeg bliver budt velkommen i hans musikunivers.

Rengøring og harpespilKim har været ansat i GKR i 30 år med pauser ind i mellem, hvor han har været ude at rejse med sin musik.

– Jeg er meget glad for at være ansat hos Gladsaxe Kommunes Rengørings-service, GKR. Det har givet mig min kunstneriske frihed, så jeg ikke har skullet gå på kompromis med min musik og kun spille til ’suppe og steg’. Der har altid været arbejde i GKR, og jeg har selv kunne bestemme, om jeg ville komme morgen eller aften, alt efter hvornår jeg skulle spille, fortæller Kim Skovbye.

Stue fuld af instrumenterKim Skovbyes hjem vidner om, at han kan spille på mange andre instrumen-ter, som guitar, violin, cello og klaver. Der er en stue, hvor der kun er instru-menter, blandt andet tre store harper. I spisestuen står et klaver og en lille harpe. Ingen kan være i tvivl om, at musikken fylder meget i hans liv.

Her er blandt andet fem keltiske

harper, som er lavet i Frankrig og Italien. Harpernes pris er fra 6.000 til 40.000 kroner alt efter størrelse, men så er de også håndlavede, og træet er nøje udvalgt.

Eventyrets universI 1997 udsender Kim Skovbye cd´en ’There And Back Again’, og er man velbevandret i eventyrets verden ved man, at det er undertitlen til Tolkiens bog Hobitten. Harpen er eventyrets instrument, så hvad passer bedre end, det var Kim, der greb den.

– Jeg har læst Tolkiens bog, Hobit-ten, for mine børn, da de var mindre og blev selv grebet af eventyret og stem-ningen, så det måtte jeg arbejde videre med, fortæller Kim, som i 2001 atter engang tager på rejse i Tolkiens even-tyrlige univers og udgiver to album, der dækker Ringenes Herre-trilogien.

– Jeg var i England for at blive godkendt til at skrive Tolkien på cd coveret. Jeg skulle først godkendes af Tolkien society, dernæst Tolkien estate, og så selve familien der skulle accep-tere, at jeg brugte navnet. Jeg var der-ovre flere gange før alt faldt på plads, men det åbnede døre for en internatio-nal karriere, fortæller Kim Skovbye.

Musikkarrieren startede tidligtHan startede med at spille ukulele som barn, fra han var 7-16 år fik han undervisning i forskellige instrumenter

og musikteori, og han startede som professionel som 17-årig, da hans band vandt en konkurrence a la X-Factor.

Frem til 1988 havde Kim Skovbye mest spillet på guitar og violin, men en dag fik han tilbudt en række filmopga-ver. Én af dem var et stykke musik på harpe, så han købte en harpe, og det er i dag hans foretrukne instrument.

– Begge mine forældre var kunst-nere, jeg har fuld gang i min musikkar-riere og mine børn spiller også musik, så den kunstneriske udfoldelse bliver i familien, fortæller Kim.

Øresundsbroen indviesTrioen ’The North’ dannes i 1997, hvor Kim bliver medlem. Et af højdepunk-terne i mere end en forstand i trioens karriere er, da de bliver inviteret til at optræde ved den officielle åbning af Øresundsbroen. De sidder på den kran, der satte det sidste brostykke på plads. Det sker i 107 meters højde, mens akrobater opfører en ballet på broens stålwirer.

Kims musikinteresse har ført til utrolig mange projekter og oplevelser. Og jobbet i GKR spiller en ikke uvæ-sentlig rolle.

– Jeg er meget glad for at være ansat i GKR. Ledelse og kolleger er altid søde og imødekommende, og gør mit musikliv muligt, slutter Kim.

Af

Git

te N

orm

ann

, fo

rval

tnin

gss

ekre

tær

i B

y- o

g M

iljø

forv

altn

ing

en, t

mfg

no

@g

lad

saxe

.dk

En usædvanlig fritidsinteresse:

16 Broen 1 • Marts 2012

Page 17: Broen 1-2012

Kim Skovbye57 årHar arbejdet hos GKR i 30 år cirka 15 timer omugen.Har spillet harpe i 25 år.Har fire børn: Piyanna 37, Robin 30, Kira 27 og Paw 20.Er komponist og producer, og har sit eget pladeselskab. Har udgivet 20 cd’er med harpe-musik til både børn og voksne.

fakta

Broen 1 • Marts 2012 17

Page 18: Broen 1-2012

Nye regler for fri telefonMedarbejdere, som har arbejdstele-fon, må fremover gerne bruge den til private samtaler indenlands, hvis de betaler skat af fri telefon. Hvis en medarbejder får stillet telefon og telefonabonnement til rådighed af arbejdspladsen, er det fremover muligt at vælge mellem to ordninger:

Fri telefon: Må gerne bruges til indenlands private samtaler. Det forudsætter, at du betaler skat af 2.500 kroner årligt. Hvis du vælger denne ordning, skal lederen give besked til Personaleafdelingen.

Telefon kun til arbejdsrelaterede samtaler: Beskattes ikke. Men det kræ-ver, at følgende betingelser er opfyldt: Medarbejder og arbejdsgiver har

en aftale (tro og love erklæring) om, at telefonen kun bruges arbejdsmæssigt, bortset fra enkeltstående private opkald. (Medarbejdere der allerede har underskrevet en tro og love erklæring og som fortsat ikke

ønsker fri telefon skal ikke foretage sig noget.)

Brugen af telefonen uden for arbejdstiden er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (for eksempel vagttelefon).

Arbejdsgiveren fører kontrol med medarbejderens brug af telefonen.Du finder Tro og love erklæringen på

Fokus / Personale / Løn- og ansættelses-forhold (K-Å) / Telefoner / Tro og love.

Nye satser for barselsrefusionBarselsrefusionen fra Gladsaxe Kom-munes barselsfond nedsættes med 10 procent i 2012. Samtidig forenk-les administrationen, således at der gives ensartet refusion beregnet med udgangspunkt i gennemsnitslønnen for større medarbejdergrupper. Fremover reguleres refusionssatserne, når lønnen reguleres.

Se refusionssatserne på FOKUS / Personale / Løn- og ansættelsesforhold (A-J) / Barselsorlov.

Du kan nu logge på Fokus – Gladsaxe Kommunes intranet – via NemID. Så hvis du ikke til dagligt bruger pc på arbejdet, får du lettere ved at følge med i nyheder, medarbejdertilbud, motions-tilbud, vejledninger og andet på Fokus.

For at komme på Fokus fra din private pc, eller en hvilken som helst anden pc, skal du blot gøre følgende:1. Gå ind på intranet.gladsaxe.dk

(link) via internettet.2. Udfyld bruger-id og adgangskode

på samme måde som når du logger på netbank, e-boks eller borger.dk.

Funktionen Min afdeling: Når du log-ger på Fokus via NemID, kan du finde din afdeling ved at klikke dig frem via menupunktet Forvaltninger.

Husk altid at lukke internetvinduet ved at klikke på krydset oppe i højre hjørne, når du forlader Fokus. Hvis du

ikke i forvejen bruger NemID, kan du finde hjælp og vejledning på NemID’s hjemmeside, www.nemid.nu

Yderligere oplysninger: Pia van Acker, digitaliseringskonsulent, Kommunikationsafdelingen, telefon: 39 57 51 65, mail: [email protected]

Multimedieskatten er afskaffetDet blev i forbindelse med Finansloven 2012 besluttet at ændre reglerne for multimediebeskatning. De nye regler gælder fra 1. januar 2012. Personaleaf-delingen har derfor standset indberet-ning af multimedieskat med virkning fra 1. januar.

For en række medarbejdere er aftalt et funktionstillæg som kompensation for multimedieskatten. Dette tillæg har Personaleafdelingen opsagt med tre måneders varsel, så tillægget ophø-rer 30. april 2012. Opsigelsen er sket skriftligt til de berørte organisationer og medarbejdere.

SKATs vejledning om de nye multi-medieregler findes på www.skat.dk under Borger / Finanslo-ven 2012.

Yderligere oplysninger: Lene Vinholt, Personaleafdelingen, lenvin@ gladsaxe.dk, telefon 39 57 60 13.

Så er Rådhusbyggeriet færdigt

Du kan nu gå på Fokus fra din private pc

’Hvad udad tabes, skal indad vindes …’ Sådan lød mottoet for Dalgas’ opdyrkning af den jyske hede efter nederlaget i 1864. Og vi kan sige næsten det samme om Gladsaxe Rådhus.

Hvad udad er tabt, er de brede, tomme gangarealer og et dyrt lejemål på Rosenkæ-ret. Indad vundet er derimod ekstra kontorplads, så alle råd-husets centre og forvaltninger nu kan samles under ét tag.

I mere end et år har store dele af personalet på Gladsaxe Rådhus haft deres dagligdag i midlertidige kon-torer i andre bygninger, blandt andet i ’containerslottet’ – borgmesterens kælenavn for pavillonerne på Rådhu-sets p-plads. Denne ’eksil’ er dog intet at regne imod By- og Miljøforvaltnin-gen, som i næsten ti år har haft til huse i lejede lokaler på Rosenkæret 38.

18 Broen 1 • Marts 2012

Page 19: Broen 1-2012

Bankospil for medarbejdereGladsaxe Personaleforum afholder banko for alle interesserede medar­bejdere i Gladsaxe Kommune onsdag 18. april kl. 17.

Bankospillet foregår på Gladsaxe Hovedbibliotek, Store Sal, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg. Det afholdes onsdag 18. april. Der åbnes op kl. 17, og spillet starter kl. 18.30. Vi forventer, at spillet vil være færdigt mellem kl. 21.30­22.

Plader, lodder, kaffe, vand og sand­wiches kan du købe på dagen til nor­male, billige bankopriser. Der vil være attraktive kødpræmier samt andet godt. Vel mødt og tag blot din partner med.

Tilmelding: Der er plads til 160 deltagere, og du tilmelder dig hos enten Morten Skov Jensen på telefon 28 94 29 98, mail: [email protected] eller hos Carsten Nielsen på telefon 39 57 61 03, mail: [email protected]

Gladsaxekoret er gået på YouTube med denne lille video: http://youtu.be/kI_Sg-wvxis

Vi håber at du vil se den, og får lyst til at synge sammen med os. Vi synger i aulaen på Marielyst skole hver torsdag fra kl. 16.15 til 18.00.

Vi synger numre af blandt andre Stevie Wonder, Ray Dee Ohh, The Crusa­ders, Hanne Boel, Rahsaan Patter­son, The Beatles og et enkelt gospel nummer. Repertoiret er rytmisk og vi gør meget for at få rytmerne ind i kroppen og ud igennem sangen.

I efteråret søgte Internationalt Sekre­tariat medarbejdere, der havde lyst og mod til komme på udveksling til en af kommunens venskabsbyer. I alt fik vi ni ansøgninger, og ud af dem blev tre grupper valgt. Alle tre har fået accept fra deres venskabsby. De heldige med­arbejdere er: � To social­ og sundhedsassistenter,

som skal til Apeldoorn i Holland for at studere deres program for misbrugere med psykiske problemer.

� To betjente, som skal besøge Sutton i England for at se, hvordan råd­husbetjentene organiserer betjent­ og vagtarbejde.

� Fire bibliotekarer, der skal besøge Renfrewshire/Paisley i Skotland for at studere de skotske bibliotekers onlinetilbud til borgerne.

Efter besøget skal hver gruppe lave en rapport, som vi lægger på gladsaxe.dk/venskabsbyer

Hold øje med gladsaxe.dk, så I kan læse om deres spændende besøg. Det kan være, at I får lyst til selv at søge til næste år.

Så er Rådhusbyggeriet færdigt

90

88

69

22

11

Gladsaxekoret – nu på YouTube

Koret er oprettet af Gladsaxe Perso­naleforum, og det er gratis at deltage.

Yderligere oplysninger: Keld Stig Hemmingsen, Gladsaxe Hjælpemid-deldepot, telefon: 30 12 30 14, mail: [email protected]

Otte medarbejdere på studiebesøg i venskabsbyer

Charlottenburg-WilmersdorfNeubrandenburg

Minden

Apeldoorn

Ski

Renfrewshire/Paisley

Taito

Narsaq/Kujalleq

Sutton

Klagenfurt Veszprém

Split

Gagny

SolnaHaabersti

Pirkkala

Koszalin

Nu er den omfattende modernise­ring af de tre ældste rådhusfløje afslut­tet, og alle er ’hjemme’ igen og har fået nye omgivelser at udfolde sig på.

Og nu skal alle visionerne om videndeling, samhørighed, indeklima, arbejdsmiljø med videre stå deres prøve.

Det er fløj 1, 2, og 3, der er bygget om. Efter 12. april kan du på Fokus finde en oversigt over, hvem der sidder hvor.

Broen 1 • Marts 2012 19

Page 20: Broen 1-2012

25-års jubilæer 1. april Leif Michael Jørgensen, fuldmægtig,

Ejendomsafdelingen 1. april Lena Køhlert, hjemmehjælper,

Seniorcenter Egegården23. april Lis Christiansen, svømme/gymnastiklærer,

Træningsenheden25. april Birthe Inger Jacobsen, fysioterapeut,

Træningsenheden 1. maj Bjarne Rasmussen, arkitekt, Ejendomsafdelingen 1. maj Jes Clausen, teknisk servicemedarbejder,

Betjentkorpset 1. juni Grethe Klarskov Simonsen, distriktsleder,

Seniorcenter Møllegården

15. juni Christel Johanna Hartrup, pædagog, Børnehuset Solstrålen

15. juni Tina Bonni Nielsen, sygehjælper, Seniorcenter Kildegården

40-års jubilæer 1. april Ella Annette Nielsen, pædagogmedhjælper,

Børnehuset Månehuset 1. april Susan Bitten Andersen, socialpædagog,

AC Kellersvej10. april Ellen Ehrenreich-Hansen, socialformidler,

Jobcenter Gladsaxe15. juni Anne Merete Tiedje, bibliotekar,

Hovedbiblioteket

Gladsaxe Kommunes personaleblad, Broen skrives af medarbejderne fra de forskellige arbejdspladser. Kom-munikationsafdelingen indkalder til

redaktionsmøder, redigerer og layouter bladet. Bladet udkommer fire gange om året, og der er to redaktionsmøder pr. blad. Opgaven som skribent består i at

Har du restferie eller trænger du til en forlænget weekend tæt på naturen, i nærheden af kunst og kultur, et sted med oplevelser for børnene, eller et sted, hvor du kan spille golf?

Som medarbejder i Gladsaxe Kom-mune kan du leje sommerhuse og ferie-lejligheder billigt gennem Gladsaxe Kommunes Feriefond. Fonden ejer 11

feriehuse forskellige steder i Danmark og to ferielejligheder i Berlin.

De fleste er stort set lejet ud i skole-ferien, men i april, maj og begyndelsen af juni er der stadig ledige pladser. Du kan selvfølgelig også leje huse i efter-året.

Kig ind på feriefondens hjemmeside www.gkferiefond.dk og se mere.

Vil du være skribent på Broen ?

Lej et billigt feriehus i april eller maj

komme med ideer til artikler, inter-viewe, fotografere og skrive en artikel til hvert nummer. Det er en fordel, hvis du har et job, hvor du har en bred kontaktflade samt overblik og indblik i, hvad der rører sig inden for et forvalt-ningsområde. Din leder skal sige ja til, at du må bruge tid på opgaven.

Har du lyst til nye udfordringer? Har du blik for at se de gode historier? Og har du en flydende pen og lyst til at møde kolleger fra andre verdener end din egen? Så er Broen en oplagt chance for dig.

Hvis du har lyst til at være med i redaktionen, så skriv eller ring til Annali Rytter på mail: [email protected], telefon: 39 57 51 86.

20 Broen 1 • Marts 2012

Page 21: Broen 1-2012

Vi cykler til arbejdeSå er det igen tid til at tilmelde hold til ’Vi cykler til arbejde’, hvor arbejdspladser konkurrerer om, hvem der har cyklet på arbejde flest dage fra 1. til 31. maj. I skal selv tilmelde jeres hold på www.vcta.dk – 20. april er sidste frist.

Det koster kr. 40 pr. deltager. Det er op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads, om arbejdspladsen dækker deltagerge-byret. Hvert hold kan have mellem 4 og 16 deltagere.

I kan vinde gode præmier – årets hovedpræmie er en rejse ud i verden for et helt hold. Der bliver desuden trukket lod blandt de deltagende hold fra kommunens arbejdsplad-ser om cykelcomputere til hele holdet. For at deltage i den interne lodtrækning skal holdkaptajnen sende en mail med holdnavn og deltagerantal til [email protected]

Husk at skrive Gladsaxe Kommune som arbejdsplads efterfulgt af enhedens navn i feltet Afdelingsnavn, når I til-melder jer, hvis I vil deltage i kommunens egen lodtrækning.

Gladsaxehold til LadywalkNu kan alle skønne kvinder i Gladsaxe Kommune melde sig Ladywalk med start i Fælledparken mandag 21. maj 2012 kl. 18.30.

Vi mødes derinde kl. 17.00. Du bestemmer, om du vil gå 7 eller 12 km på selve dagen – det skal ikke opgives på for-hånd. Begge distancer slutter på samme sted, som de starter.

Det koster 110 kroner pr. deltager. Gladsaxe Kommune betaler i år af centrale midler – derfor skal du ikke selv til lommerne. Du får en T-shirt, en rygpose med lidt at spise samt væske under turen. Du kan også få stempler i diverse trimbøger, herunder sportsstempel og EVG, og ved målste-det får du et diplom. Og selvfølgelig den store oplevelse det er at deltage.

Gladsaxehold for alle vore skønne kvinderI opfordres til at tilmelde jer via det skema, der ligger på Fokus, så vi ligesom sidste år kan møde op i samlet flok – og forhåbentlig igen i år blive det største hold. I kan tilmelde jer enkeltvis eller samlet som afdeling eller institution. Husk at opgive en kontaktperson.

Tilmeldingsfristen for Gladsaxeholdet er 16. april. Hent tilmeldingsskema på FOKUS / Personale / Efter Fyraften / Sundhed / Motionsarrangementer / Ladywalk 2012

Yderligere oplysninger: Sebastian Sommerberg, mail: [email protected]

Læs mere på www.ladywalk.dk

Læs mere om motion på FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed - Motion.

Hold Hvornår Hvor / instruktør

Gymnastik Hold 1: Onsdag kl. 16-17 Telefonfabrikken, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Pilates og afspænding

Hold 2: Onsdag kl. 17-18.30 Telefonfabrikken, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Yoga Hold 3: Torsdag kl. 15.45 -17.15 Telefonfabrikken, Dansesal 1 ved Morten Ryan

Løb Hold 4: Mandag kl. 16-17 Hold 5: Torsdag kl. 16-17

Rådhuset, ved Sebastian Sommerberg

Zumba Hold 6: Torsdag 16-17 Bagsværd Skole, Gymnastiksal B ved Mette Skakon

Oversigt over Gladsaxe Kommunes interne motionshold Til pilates, gymnastik og zumba møder du bare op. Til løb eller yoga skal du tilmelde dig ved at kon-takte Sebastian Sommer-berg på mail: [email protected]

Hvis du vil have motions- nyheder direkte i din mail-boks, så send en kort mail til [email protected], så kommer du på mail-listen. Det kan være prak-tisk for eksempel i tilfælde af aflysning og tilmelding til yoga og løb.

Oversigt over Gladsaxe Kommunes interne motionshold Til pilates, gymnastik og zumba møder du bare op. Til løb eller yoga skal du

MILJØløb 12. juniSå er der Miljøløb for medarbejdere i Gladsaxe Kommune. Løbet foregår ved Bagsværd Sø. Der er to ruter: 3 km og 5 km. Bagefter er der picnic og hygge med kollegerne.

Sæt kryds i kalenderen og hold øje med flere oplysninger på Fokus.

Broen 1 • Marts 2012 21

Page 22: Broen 1-2012

Tip en 13’er

1. Hvor mange skal man være, for at der oprettes et kursus i rygestop?

1: Otte x: Ti 2: Tolv

2. Hvad tjekker Kim Weinholt Jensen i svømmehallerne?

1: Ombrugernehuskerattagebad x: Hvorhurtigtoghvorlangtbrugerne

svømmer 2: Omvandfiltrenebliverrensetoftenok

3. Hvor mange almindelige tilsyn laver Dorthe Mikkelsen årligt?

1: 40 x: 45 2: 50

4. Hvad fører Jesper Graff Thøger tilsyn med??

1: Plejefamilier x: Boligselskaber 2: Virksomheder

5. Hvor mange fysioterapeuter er der ansat i Gladsaxes Sprog- og bevægelsescenter?

1: En x: To 2: Tre

6. Hvad er Henrik Thomsen blevet bedre til, efter han har taget diplomlederuddannelsen?

1: Atudskydedebesværligeopgaver x: Atpåtagesigflereopgaver 2: Atkommunikeremedforældrene

7. Hvor længe har Ane-Katrine Merkelsen Høiby været rengøringsleder i GKR?

1: Siden2002 x: Siden2004 2: Siden2006

8. Hvornår blev trioen ’The North’ dannet?

1: I1993 x: I1995 2: I1997

9. Hvad skal du bruge for at komme på Fokus fra din private pc?

1: Netbank x: Etsærligtadgangskort 2: NemID

10. Hvad sker der onsdag 18. april på Gladsaxe Hovedbibliotek?

1: Bankospil x: Ludo 2: Internetcafé

11. Hvilken venskabsby skal to betjente besøge?

1: Gagny x: Solna 2: Sutton

12. Hvornår er der sidste frist for tilmelding til ’Vi cykler til arbejde’?

1: 20.marts x: 20.april 2: 20.maj

13. Hvor mange hunde blev godkendt som besøgshund?

1: 65 x: 70 2: 75

VinderenafTipen13’erisidstenummerafBroen:

Inge HansenHjemmehjælper

Seniocenter Bakkegården

Præmienertraditionentroenlækkermiddagforto.

Svarpåspørgsmåleneogvindenmiddagforto.DukanfindeallesvareneidettenummerafBroen. SomnogetnytkandubevareTipen13’erpå:FOKUS / Personale / Tip en 13’erellervedatudfyldeogsendedennesidetil:AnnaliRytterChristensen,Kommunikationsafdelingen,GladsaxeRådhus,RådhusAllé,2860Søborg.Sidstefrister25.maj.

Nav

n:

Tite

l:

Afd

elin

g / i

nstit

utio

n:

Tele

fon:

E-m

ail:

Nyt !Som noget nyt kan du nu

besvare Tip en 13’er på Fokus

22    Broen 1 • Marts 2012

Page 23: Broen 1-2012

Digital post hitter i GladsaxeGladsaxe ryger ind på en flot 10. plads blandt landets 98 kommuner, når det gælder antallet af borgere, der har sagt farvel til papirbreve fra det offentlige, og goddag til den digi-tale postkasse. Det viser nye tal fra Digitaliseringsstyrelsen.

Hver femte borger i Gladsaxe har vinket farvel til papir-breve fra det offentlige. I stedet modtager og sender de posten fra deres digitale postkasse. De nyeste tal placerer ifølge Digitaliseringsstyrelsen Gladsaxe Kommune på en flot 10. plads blandt landets 98 kommuner, når det gælder bor-gere med digitale postkasser.

Læs mere om digital post i Gladsaxe på gladsaxe.dk/digitalpost

43 tons mindre reklameaffald i GladsaxeI Gladsaxe er der sparet 43 tons reklamer, siden Vestforbræn-ding sammen med 12 kommuner lancerede en oplysnings-kampagne for at mindske affaldsmængden ved at reducere reklamespildet.

Siden maj 2012, hvor kampagnen blev skudt i gang, har i gennemsnit 1,9 procentpoint flere husstande i de 12 kom-muner bag kampagnen meldt sig til ordningen og fået Post Danmarks ”Reklamer – nej tak” klistermærke på postkassen. Det er en stigning, der er næsten dobbelt så stor som lands-gennemsnittet.

I Gladsaxe Kommune har 2,3 procentpoint flere hus-stande tilmeldt sig Post Danmarks ordning siden kampagnen startede. Det svarer til en reduktion i affaldsmængden i form af reklamer på knap 43 tons. I alt har 32,6 procent af husstan-dene i Gladsaxe Kommune nu afmeldt deres papirreklamer gennem Post Danmarks ordning.

Løb med i 2012Foråret banker på døren, og Gladsaxe Kom-mune og Bagsværd Atletik Club fortsætter succesen med et løbetilbud til borgerne, der i 2011 havde mere end 170 deltagere.

’Løb med 2012’ foregår hver onsdag kl. 17.30 fra Gladsaxe Sportshal 2. Der er træning på flere niveauer, så der er tilbud til både nybegyndere og til mere erfarne løbere. Det hele foregår i en hyggelig atmosfære – der er altid fælles opvarm-ning inden selve løbeturen, hvor lokale hjælpetrænere guider løberne i mindre grupper.

Træningen starter 18. april 2012 og fortsætter frem til 20. juni. Prisen er 120 kr.

Er du borger i Gladsaxe, kan du tilmelde dig på gladsaxe.dk/loeb fra 20. marts.

Her kan du også melde dig, hvis du er interesseret i at deltage som enten fartholder eller løbetræner.

Workshop om ny frivilligpolitikDen 27. februar havde Byrådet inviteret Byrådsmed-lemmerne, frivillige, virksomhedsrepræsentanter, faglige repræsentanter samt medarbejdere og ledere fra forvaltningerne til en workshop om en ny frivil-ligpolitik for Gladsaxe Kommune.

Temaerne for workshoppen var:1) Frivillig i kommunale institutioner 2) Fremtidens frivillige 3) Samarbejde mellem kommune, foreninger

og virksomheder4) Frivillige på arbejdspladsen

De cirka 100 deltagere havde en livlig debat i løbet af eftermiddagen og aftenen, og der kom mange input til det videre arbejde med at formulere politikken, for eksempel at kommunen skal gå nye veje for at tiltrække borgerne - især de unge, som skal bl.a. mødes via de nye sociale medier.

Læs mere om frivilligpolitikken på gladsaxe.dk

Gladsaxedag lørdag 18. august 2012Sæt kryds i kalenderen lørdag 18. august, hvor Gladsaxe Kommune for 32. gang inviterer borgerne til Gladsaxedag med politisk markedsstemning, topunderholdning og aktivi-teter for hele familien.

10

Nyt !Som noget nyt kan du nu

besvare Tip en 13’er på Fokus

Broen 1 • Marts 2012 23

Page 24: Broen 1-2012

Af

Jean

ne

Len

tz, t

ale-

relæ

rer,

bkd

jle@

gla

dsa

xe.d

k

Hele 90 hundeejere meldte sig, da der i lokalaviserne blev annonceret efter borgere, der var interesserede i at lade deres hund blive besøgsven på kommu-nens seniorcentre.

De blev inviteret til en casting-ses-sion med deres hund. Her undersøgte en dyrlæge og en hundeadfærdskon-sulent, om hunden kunne tåle at blive krammet, at en kørestol ruller forbi, og at der kan ske noget pludseligt. Også fire dementramte beboere deltog, og allerede her viste de stor glæde og inte-resse for hundene. Nogle hunde blev nervøse og kunne ikke bruges, men 70 hunde blev godkendt som besøgshund.

Overvældende interesse– Det var virkelig overvældende med den store interesse. Jeg tror, det afspej-ler, at når man elsker sin hund, så vil man også gerne vise den frem. Det var selvfølgelig ikke så rart at skulle afvise

nogle, men de fleste kunne godt forstå begrundelsen, fortæller Birgitte Cam-pen, der som tovholder på projektet formidler kontakten mellem Trygfon-den og Gladsaxe Kommunes plejecen-tre. Hendes opgave er at tilrettelægge og planlægge projektet med personalet på plejecentrene.

Forbedre livskvalitet og helbredInitiativet er en del af et forskningspro-jekt fra Trygfonden, der skal under-søge, om det giver ældre og demente mennesker bedre livskvalitet, og om det har en positiv effekt på det mentale helbred at have besøgshunde.

– Da jeg læste om projektet, fik jeg lyst til at forsøge at indføre det i Glad-saxe. Jeg vidste allerede, at personalet flere steder har konstateret, at når de har haft deres hund med på arbejde, er det altid gået godt og har skabt glæde

og begejstring hos beboerne. Derfor var det skønt at kunne formidle idéen videre og udbrede muligheden for at andre får glæde og positive oplevelser, siger Birgitte Campen.

Hunde med hjemmesideBesøgshundene er registreret med foto på hjemmesiden ’Besøgshund’, som beboerne kan vælge ud fra. Man kan få besøgsvennen på visit i eget hjem cirka 15 minutter, men besøget kan også foregå på institutionen i 10 til 15 minutter ad gangen.

Hvordan den enkelte besøgshund bedst bruges, aftales nærmere med personalet. Dog understreger Birgitte Campen, at hunden skal indgå på en naturlig måde i den daglige rytme og ikke optræde som en slags cirkushund. Der vil senere blive fulgt op på effekten af projektet i erfaringsgrupper på tværs af kommunerne.

Firbenede besøgsvennerFirbenede besøgsvenner

Birgitte Campen, aktivitetskonsulent

fra Social- og Sundhedsforvaltningen,

er tovholder i et noget utraditionelt job.

Hun arrangerer besøgshunde til

kommunens ældre.

Broen 1 • Marts 2012