bosted nyt 25

#25Juni 2009

Botilbuddet

Skovsbovej fi k styr på handleplansarbejdet

Bo

S14

Version 3.20Bosted opdatering

Gadejuristen hjælper stofbrugere på gadenNu skal Bosted Systemet hjælpe dem

Portræt af Socialt Leder Forums nye formandForeningen skal spille en aktiv rolle

GadNu s

8

VersBost

4

PorFor

10

bostednyt.dk

AIEJI’s verdenskongres650 socialarbejdere fra 44 forskellige lande mødtes i København

2 bostednyt · #25 2009

VELKOMMEN

AIEJI´s fire dages internationale kongres i København samlede mere

end 650 socialarbejdere fra 44 forskellige lande fra hele verden, og

det blev en eksplosion af indtryk fra socialområdets mange hjørner og

udkantsområder. De mange kompetente og praksisbaserede workshops

og oplæg gav deltagerne en faglig indsprøjtning med ny viden og energi,

som kan holde længe.

For Team Online var kongressen en enestående mulighed for at stifte

bekendtskab med de internationale vilkår for socialarbejdernes hver-

dag, og vi kan med tilfredshed konstatere, at faglighed er et nøgleord

for socialarbejdere på tværs af alle landegrænser. Men det var også

lære rigt for os at høre, hvor forskellig socialarbejdernes hverdag er, og vi

har fået stor respekt for synspunktet om, at al erfaringsudveksling skal

ses og implementeres med stor opmærksomhed på lokale, regionale og

nationale kulturforskelle. At den erfaring, som man har dokumenteret

og videregiver til andre, er gjort i én kulturel kontekst og skal tilpasses,

når den skal bruges i andre lande og kulturer for at give mening.

En anden lære af kongressen er, at man både som giver og modtager

af dokumenteret faglig erfaring skal være åben og tillidsfuld for at

kunne modtage og give. Det gælder om ikke at være belærende og

bedrevidende men ydmyg og respektfuld over for andres erfaringer og

kulturelle baggrunde. Det er to pointer, som vi vil søge at drage nytte

af i de kommende år, hvor vi skal udbrede Bosted Systemet til andre

lande og andre kulturer.

I dette nummer af Bosted Nyt kan du læse mere om kongressen, hvor

Team Online også deltog med en workshop, hvor vi satte fokus på erfaringer

fra implementeringen af Bosted Systemet på Malta.

Du kan bl.a. også læse mere om den seneste opdatering af systemet, der

endnu engang bringer nye spændende funktionaliteter som eksempelvis

situationsbestemt hjælp.

Vi har også besøgt fire tilbud, der har vidt forskellige erfaringer med

Bosted Systemet. På Skovsbovej i Svendborg har personalet nu fået

styr på handleplansarbejdet, mens personalet fra seks forskellige tilbud

i Region Midt nu har taget fat på beboerøkonomimodulet. Vi var med

på kursusdag hos Region Midt i Viborg. Dernæst har vi besøgt Stats-

fængslet i Ringe, hvor ungeafdelingen bruger Bosted Systemet til den

daglige dokumentation af behandlingsindsatsen. Endelig har vi været

på Vesterbro i København, hvor Gadejuristen har taget beslutningen om

at indføre Bosted Systemet for at få bedre styr på de mange sagsakter

i de sager, som den frivillige organisation fører for stofbrugere i hele

landet.Endelig viser vi, hvordan vi med et stort internt udviklingsprojekt

i samarbejde med brugere fra Lindebjerg og 3kløveren og seks profes-

sionelle kunstnere har fået omsat vores egen Grundlov og værdier til

kunst med mening til væggene på hovedkontoret i Odense.

Dette nummer

gazelle 2008

God fornøjelse med magasinet

BostedNYTBostedNYT er et magasin, som udgives af Team Online A/S. Magasinet har som formål at holde ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikation i den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktørDirektør Michael Sandal

RedaktionKatja BroholmPer Roholt

Tekst Bureau4Team Online

Layout Katrine Dyreborg Strauch

Tryk Elbo Grafisk A/S

Foto Søren Olesen, Satellit Aps

BostedNYT udkommer 6 gange om året i et oplag på 5.500 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.BostedNYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til:

[email protected] Online A/SEdisonsvej 25000 Odense CTelefon 66 17 73 13Fax 66 17 73 18E-mail [email protected] www.TeamOnline.dk

3bostednyt · #25 2009

4 Bosted Systemets opdatering

6 Genvalgt verdenspræsident for AIEJI: Brug de nye medier som platform for videndeling

8 Case: Gadejuristen: Kærligt kaos og ubetinget støtte til stofbrugere

10 Socialt Leder Forum: Foreningen skal spille en aktiv rolle

12 Verdenskongres: Vi skal vænne os til livet online

14 Case: Skovsbovej Fik styr på handleplansarbejdet

16 Værdikunst:Brugerdrevet kunst hos Team Online

18 Case: På besøg i Statsfængslet i Ringe:Bosted Systemet bag tremmer

19 Kursus: Kursisterne fik styr på beboernes økonomi

Indhold JUNI 2009

Brugerdrevet glaskunst hos Team Online– Brugerne og jeg har kommunikeret gennem glas, og selv pædagogerne blev overraskede

over, hvor meget brugerne kunne i forhold til materialet, fortæller kunstneren Janne

Sandholm om samarbejdet med brugere fra Lindebjerg og 3kløveren.

Gadejuristen: Et netværks- og gadeplansprojektSelv kalder de sig for et alternativt

ressourcenetværk med udgående

medarbejdere, bemandet med idealistiske

blæksprutter. Nu har de besluttet sig

for at indføre Bosted Systemet for

at holde styr på deres arbejde.

Nye fremtidsudsigterSocialt Leder Forums ambition er

at være et diskussionsforum og et

fristed, som bliver en del af lederne

på handicapområdet.

Kursisterne fik styr på beboernes økonomi

Seks tilbud fra Region Midt var repræsenteret

på kursusdagen i Viborg. For nogen var det

første lektion i beboerøkonomimodulet, mens

andre var mere øvede i brugen af systemet.

16

8

10

19

OPDATERING 3.20

Den seneste opdatering af systemet kommer endnu engang med nye spændende forbedringer som eksempelvis situationsbestemt hjælp, der betyder, at du kan finde målrettet online hjælp i Bosted Systemet.

Vi har lavet en helt ny struktur og opbygning af spørgeskemaer, som

foreløbig er kommet i test hos udvalgte kunder. Det er en mere fleksibel

og overskuelig måde at oprette spørgeskemaer på. Desuden bliver det

muligt at lave statistisk på data fra spørgeskemaet - det kan især være

en fordel, når samme spørgsmål går igen i flere spørgeskemaer.

Det nye spørgeskemamodul indeholder flere nye features, som vi på

sigt implementerer bredt i Bosted Systemet. Modulet indeholder ”drag-

and-drop” funktion, hvilket betyder at det bliver lettere at flytte rundt

på de enkelte spørgsmål og sider i spørgeskemaet.

Ændringerne i spørgeskemamodulet er primært sket i konfigurationen

– altså når skemaer oprettes. På brugersiden vil man opleve ændringer

i et forbedret design i spørgeskemaerne både mht. baggrundsfarver

og skriftstørrelser m.v. Et forbedret design betyder samtidig, at

spørgeskemaets udseende bliver mere overskueligt og nemmere at få

overblik over, når det skal besvares eller udskrives.

Version 3.20Bosted Systemets opdatering


Spørgeskema

Bosted Systemet opdateres tre gange årligt, hvor nye moduler

og forbedringer af systemet stilles til rådighed for alle systemets

brugere. Opdateringen foregår efter en nøje fastlagt plan og inden hver

opdatering har der måneder i forvejen været holdt prioriteringsmøder,

så vi holder styr på de store ændringer og tilføjelser, der skal med i den

næste version.

Opdateringen baseres på ønsker fra systemets brugere, som

registreres i Team Onlines eget helpdesk-system. Ønskerne kommer

direkte til Team Onlines support via e-mail eller telefon, men vores

konsulenter hjælper også med at få registreret de ønsker og behov, som

de definerer, når de er på kundebesøg eller afholder kurser.

– Alle ideerne er i princippet både gode og velbegrundede, så derfor

er kunsten hele tiden at vurdere, hvad vi skal programmere her og nu

til den førstkommende opgradering, og hvad der evt. må vente til næste

gang, siger udviklingschef Rune Møller Andersen.

- Det fantastiske ved vores samarbejde med de sociale tilbud er, at

brugerne i deres daglige arbejde med Bosted Systemet helt automatisk

omsætter egne arbejdsgange til forbedringer i systemet og nye moduler.

Brugernes ideer og ønsker bliver så til egentlig produktudvikling, når

vi reflekterer over deres forespørgsler. Ved at være på forkant med

udviklingen inden for social IT og lovgivningen på området følger vi op

på alle nye politiske tiltag og undersøger dokumentationskravene for at

produktudvikle med udgangspunkt i ideerne fra tilbuddene, forklarer

direktør Michael Sandal.

Ingen udvikling uden brugerne

"Hjælp" er en hjælpefunktion i Bosted Systemet, som giver Bosted

Systemets brugere adgang til situationsbestemt hjælp. Med hjælpe-

funktionen vil brugere dermed få anvist den hjælp, de har brug for i

forhold til den del af Bosted systemet de befinder sig i.

"Hjælp", som er en erstatning for det, som før hed "Community" tilgås

fra "Hjælp"-knappen i værktøjslinjen. Når man trykker på ’Hjælp’-knappen,

føres man over i "Hjælp", hvor man finder den vejledning, som relate-

rer sig til den del af Bosted Systemet, man befinder sig i. Man har

herfra også mulighed for at se Bosted Systemets øvrige vejledninger,

ligesom man med særlige systemadgange har mulighed for at se og

skrive kommen tarer til vejledningerne. Disse kommentarer vil kun være

tilgængelige for brugere af jeres Bosted System.

Situationsbestemt hjælp

OPDATERING 3.20

Systemet giver nu via systemgruppen ”ADMIN_BEBOER_SLET_

MEGA” mulighed for at slette borgere, der f.eks. er oprettet ved

en fejl.

Der er oprettet en ny systemgruppe med navnet ”MEDICIN_UDLEVERING”. Denne systemgruppe giver adgang til at udlevere

medicin. Samtidig er systemgruppen ”MEDICIN_EDIT” blevet begrænset, så man med denne systemgruppe nu kun har mulighed

for at oprette og redigere medicin på beboere.

FeaturesForbedringer i konfigurationen

Andre forbedringer i systemet

bostednyt · #25 2009 5

Slette borgere

Medicinrettigheder

AfstemningDet er nu muligt at udvælge, hvem der skal kunne deltage i en afstemning. Det gøres via en rettighedsliste, hvori man angiver,

hvem der skal have adgang til afstemningen.

Se alle indberetninger til SIB og NABDer er nu mulighed for at søge efter alle skemaer, der er klar til indberetning til SIB og NAB. Det gøres ved at vælge ”Alle afdelinger”

i søgefeltet.

Fejlmeddelelse når adresseløse opgives til ØSSom følge af ændringer i ØS der betyder, at anonyme borgere ikke kan faktureres i ØS, så giver Bosted Systemet nu besked om

dette, hvis man forsøger at fakturere borgere uden cpr.-nummer og/eller adresse. Hvis en borger er angivet uden adresse og/eller

cpr.-nummer, kommer der et ikon frem ud for borgeren, når man sender til ØS. Holder man musen henover ikonet, kommer der en

tekstboks frem, som angiver, hvilke oplysninger der mangler for at kunne fakturere til ØS.

Printforbedring på fakturaDer er nu tilføjet en ny knap under ”Fakturakladder” under navnet ”Print fakturalinjer”, som gør det muligt at lave et udtræk af alle

fakturalinjer fra en specificeret periode f.eks. jan. 2008 – dec. 2008. Udtrækket af fakturalinier kan både udskrives i pdf-format

og semikolon-separeret CSV.

Søg på felter i dagbogsnotaterDet er nu muligt at søge på et givent felt i dagbogsskabelonen under Genveje, Dagbog, Søg. Systemet giver mulighed for at søge i

ét felt ad gangen. Det betyder, at man f.eks. kan søge efter ordet ”hoppe” i feltet ”fysisk aktivitet”.


VERDENSKONGRES

Franske Awandji Aurelie & Katja fra Team Online

På trods af et sammenpresset program på

AIEJIs verdenskongres lykkedes det at få sat

Fyn på det sociale verdenskort. Team Online

havde nemlig arrangeret et "field visit" til

Pegasus i Faaborg, som er et specialiseret

bo- og aktivitets tilbud til borgere med stærkt

nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Aktiviteter i eget husPegasus er syv år gammelt, og derfor er omgivel-

serne tidssvarende med store fællesarealer og

lyse lejligheder til beboerne.

– Den bagvedliggende tanke har været at

skabe aktiviteter, der kan øge livskvaliteten

blandt beboere og gæster inden for egne mure

frem for at finde aktiviteter uden for Pegasus,

som beboerne skal transporteres til og fra,

forklarede forstander Kim Søby Jensen blandt

andet. Pegasus er for nylig kommet i gang med

Bosted Systemet, og derfor var forstanderen i

øvrigt stærkt interesseret i at udveksle erfaringer

med maltesiske Dolores Gauci, der besøgte

Danmark i anledning af verdenskongressen.

Foruden gæster fra Malta deltog der interes-

serede socialarbejdere og forskere fra blandt

andet England, New Zeeland og Frankrig.

Efter besøget på Pegasus var deltagerne enige

om, at tilbuddets faciliteter som sanse have,

musik- og aktivitetsrum samt deres snoezelrum

er tegn på den underliggende pædagogik, der

gennemsyrer personalets arbejde, og som i

sidste ende skaber høj livskvalitet for stedets

16 beboere og de daglige brugere af aktivitets-

tilbuddet.

Britiske socialarbejdere har meget at lære af

den danske måde, mente én af gæsterne,

engelske Leon Fulcher, efter besøget og

han blev bekræftet af sin franske kollega,

Awandji Aurelie, der understregede, at

danske socialpædagoger er kendt for en høj

faglighed ude i verden.

AIEJI´s internationale kongres i København

samlede i fire dage mere end 650 social-

arbejdere fra 44 forskellige lande fra hele

verden. Socialpædagogikken i en globaliseret

verden var sat øverst på dagsordenen, der også

bød på genvalg af SLs næstformand Benny

Andersen på posten som verdensorganisationens

præsident.

Det var da også en veloplagt Benny Andersen,

der på førstedagen bød de mange deltagere

velkommen med ønsket om at organisationen

og mødet har en rolle at spille, når det gælder

om at vende den negative udvikling for de

aller svageste i verden som følge af den globale

finanskrise.

– Kan denne verdenskongres yde noget til

at ændre det, kan man spørge? Ja det kan

vi, og det skal vi. Det skal vi, fordi vi som

socialpædagoger er forpligtet til at arbejde

for demokrati og social retfærdighed, fastslog

Benny Andersen.

Da Benny Andersen skød kongressen i gang,

erklærede han samtidig, at det er tid for

en ny verdensorden, hvor socialpædagoger

samarbejder på tværs af landegrænser.

– I bruger forskellige metoder, men har

samtidig meget til fælles. I står f.eks. overfor

fælles globale udfordringer. Det er derfor vigtigt,

at socialpædagoger mestrer kommunikations-

værktøjer, så I kan skabe globale netværk,

sagde han og opfordrede socialarbejdere i

hele verden til at bruge de nye medier som

platform for videndeling for i sidste ende at

kunne skabe et værdifuldt liv for de udsatte.

Fyn på det sociale verdenskort

Genvalgt verdenspræsident for AIEJI: Brug de nye medier som platform for videndeling

”Knowledge is power, and the network makes

strong”. Det var titlen på Team Onlines egen

workshop på kongressen, der blev et tilløbsstykke

for alle med interesse for kombinationen af IT og

socialarbejde.

Workshoppen blev ledet af Michael Henriksen,

som er centerleder for fysisk og psykisk handicap-

pede i Assens Kommune, og han startede med

at slå fast, at Bosted Systemet har internationalt

potentiale:

– Vi er nødt til at dokumentere vores indsats,

så vi kan dele den viden med vores kolleger. Det

har taget mange år med hårdt arbejde at udvikle

Bosted Systemet, men i dag står vi med et godt

værktøj, der gør os i stand til at nå vores mål,

og med erfaringerne fra Malta ved vi nu også,

at det kan bruges i andre lande, sagde Michael

Henriksen. Det bekræftede Dolores Gauci, der er

direktør for Richmond Foundation, en privat orga-

nisation, der tilbyder bostøtte og beskæftigelse til

en bred målgruppe på Malta.

Gode erfaringer fra MaltaDolores Gauci fortalte om sine erfaringer fra

Malta, hvor Richmond Foundation med succes

fik implementeret Bosted Systemet i efteråret

2008. Hun er meget tilfreds med systemet og ro-

ser bl.a. systemets fleksibilitet og muligheden for

at trække statistisk data ud af systemet, når hun

skal overbevise eksterne parter om effekten af de-

res arbejde. Hun lagde heller ikke skjul på hvilke

udfordringer, der har ligget i at stå i spidsen

for den forandring Richmond Foundation har

været igennem. For Dolores Gauci er social-

arbejdere og IT nemlig ikke automatisk to

forenelige størrelser.

– Det krævede mod, risikovillighed og vedhold-

enhed at overbevise personalet om, at forandring-

erne ville føre til en masse godt, sagde Dolores

Gauci, der dog ikke har fortrudt sin beslutning:

– Vores interne kommunikation mellem de

forskellige enheder er blevet meget bedre, og selv

om jeg også var IT-forskrækket i starten, ser jeg

det i dag som en meget klog beslutning, da vi

tog chancen med at indføre Bosted Systemet på

Malta. Vi har nemlig bevist, at Bosted Systemet

kan bruges både lokalt og nationalt og globalt,

altså ikke bare i Danmark, sagde Dolores Gauci

med en slet skjult opfordring til andre IT-

frontløbere om at overveje mulighederne

for digitalisering af deres arbejdsplads både

af hensyn til kvaliteten af eget arbejde men også

for at få skabt et større internationalt fællesskab

på sigt.

Kontakter til hele verdenFor Team Online var AIEJI’s verdenskongres en

enestående mulighed for at stifte bekendtskab

med de internationale vilkår for socialarbejdernes

hverdag:

– Jeg er glad for at konstatere, at faglighed er et

nøgleord for socialarbejdere på tværs af alle lande-

grænser, og at der er et behov for at videndele

inden for faget både nationalt og internationalt.

Flere gange nævnte deltagerne i vores workshop,

at den socialpædagogiske profession er for usyn-

lig for omverdenen, og at det derfor gælder om

at skabe faglige netværk som kan bidrage til at

styrke faget også på tværs af landegrænser. Og

jeg er glad for at Bosted Systemet blev nævnt i

samme åndedrag som Facebook som eksempler

på brugerdrevet software, der kan understøtte

denne erfaringsudveksling, siger Janani Theva-

vickneswaran, der er ansvarlig for Team Onlines

internationale projekter.

– Det har også været lærerigt for os at høre,

hvor forskellig socialarbejdernes hverdag er, og

vi har fået stor respekt for synspunktet om, at al

erfaringsudveksling skal ses og implementeres

med stor opmærksomhed på lokale, regionale

og nationale kulturforskelle. At den erfaring, som

man har dokumenteret og videregiver til andre, er

gjort i én kulturel kontekst og skal tilpasses, når

den skal bruges i andre lande og kulturer for at

give mening.

En anden lære af kongressen som helhed

har været, at man både som giver og modtager

af dokumenteret faglig erfaring skal være åben

og tillidsfuld for at kunne udveksle denne

viden. Det gælder om ikke at være belærende og

bedre vidende men ydmyg og respektfuld over for

andres erfaringer og kulturelle baggrunde. Det er

to pointer, som vi vil søge at drage nytte af i de

kommende år, hvor vi skal udbrede Bosted

Systemet til andre lande og andre kulturer,

konkluderer Janani Thevavickneswaran.

Bosted Workshop på kongressen

Hørt på workshoppen

En stor fordel ved Bosted

Systemet er, at man altid kan se planen

for den enkelte borger. Ligger oplysnin-

gerne derimod på papir bliver billedet lidt

mere sløret.

I Bosted Systemet bliver man hele tiden

mindet om, hvorfor vi er her som social-

pædagoger, og hvad målet er for den

enkelte borger.

Peter Damgaard, Danmark

Vi har f.eks. 42 borgere,

der bor til leje i vores 30

boenheder. I dag giver

Bosted Systemet os informationer om,

hvor længe de enkelte har boet til leje,

udgifterne til vedligehold og hvilke ydelser

de enkelte borgere får. På den måde får

vi automatisk både et overordnet billede

af, hvad det samlet set koster at drive

boenhederne, og hvad udgiften er til den

enkelte borger.

Dolores Gauci, Malta

Bosted Systemet er flek-

sibelt, og du bestemmer,

hvad der er vigtigt for dig.

Heri ligger den store forskel til andre

systemer, for med Bosted Systemet er det

ikke værktøjet, der kører tilbuddet men

omvendt.

Lene Koba, Danmark

7bostednyt · #25 2009 Læs mere om verdenskongressen på side 12 og 13


ALTERNATIVT RESSOURCENETVÆRK

"Ring på 1.sal", står der på dørtelefonen i

baggården på Gasværksvej nærmere bestemt

på Vesterbro i København. Da summetonen

lyder, kan den ramponerede dør åbnes, og

trappeopgangen viser sig at være lige så

forfalden som den faldefærdige baggård.

Idet man træder indenfor på 1.sal, mærker

man hurtigt varmen blandet med en underlig-

gende sitren i lokalet hos Gadejuristen, hvor

et par stofbrugere langsomt spiser deres

rugbrød smadder, mens en medarbejder sam-

taler dæmpet med en højttalende mand, der

gerne vil i behandling. NU!

Nede på gulvet hopper vagthunden Tosca

– 3 kg – rundt for at fange en hapser og blive

aet på de grånende puddelhundekrøller.

Kort sagt, alt er kærligt kaos – og det er

psykolog Liese Recke selv den første til at

indrømme, mens hun i et hurtigt flow får bryg-

get en kop Nescafe, tømt en stol på kontoret og

hidkaldt sin kollega, socialrådgiver Charlotte

Olsen, inden hun for en sjælden gangs skyld

sidder næsten helt stille på sin stol bag en

lukket dør til opholdsrummet.

Årsag: Gadejuristen har besluttet at indføre

Bosted Systemet, og vil gerne fortælle hvorfor.

Status: Gadejuristen har endnu ikke haft

tid til at kigge på demosystemet.

– De fleste af os arbejder 60-80 timer om

ugen, og jeg ved simpelthen ikke, hvornår

vi får tid, forklarer Liese Recke og trækker

vejret dybt og hurtigt, mens hun forsikrer om,

at hun ikke er stresset. For man bliver ikke

stresset i en organisation som Gadejuristen,

”fordi det, vi laver, giver mening, og gør en

forskel.”

Et alternativt ressourcenetværkGadejuristen er en organisation med ganske

få lønnede medarbejdere og et halvt hundrede

frivillige hjælpere. Selv kalder de sig et

alterna tivt netværk med udgående medar-

bejdere, bemandet med idealistiske blæk-

sprutter, der helst

undgår at blive sat i

bås.

– Vi er 3-4 jurister,

en socialrådgiver og

en psykolog. De fri-

villige er fortrinsvis

jura- og socialrådgiver-

studerende, forklarer

Charlotte Olsen, der

ihærdigt forsøger at

indkredse, hvad or-

ganisationen egentlig

laver.

– Vi har fået lov til

at være på gaden, og

her forsøger vi at gøre os nyttige som et alter-

nativt ressourcenetværk. Vi går ikke ud med

en bestemt målsætning, men skaber relationer

med stofbrugerne på gaden. Relationerne kan

udvikle sig i alle mulige retninger, alt efter

borgerens ønsker og behov. Vi spørger f.eks.

direkte ind til, hvad de har behov for, og to

gange om ugen cykler vi så rundt i kvarteret

på vores Christiania-cykler og deler pakker

med f.eks. mad, hygiejnesager og kanyler ud.

Men i kontakten med stofbrugerne afdækker

vi desværre også ofte en række juridiske

problemstillinger, forklarer Charlotte Olsen,

godt suppleret af Liese Recke, der kommer

med et par eksempler fra hverdagen:

– Vi har f.eks. mange stofbrugere, der

spørger os, hvorfor kontanthjælpen er stoppet.

Det kan vise sig at være fordi, stofbrugeren

ikke er mødt op til samtale hos sagsbe-

handleren. Stofbrugeren

er måske hjemløs og

har af flere grunde ikke

modtaget indkaldelsen.

Kontanthjælpen kan også

være stoppet, fordi hand-

lekommunen ikke længere

mener, at stofbrugeren

opholder sig i kommunen

og derfor henviser til at

søge kontanthjælpen,

der hvor opholdet er. En

situation, der kan være

meget svær, da hjem-

løse ofte bevæger sig

meget omkring i forsøget

på eksempelvis at få husly hos venner og

bekendte. Når stofbrugerne har henvist til

paragrafferne hos kommunen, så får de bare

at vide, at ”den paragraf bruger vi ikke her”.

I en lang række andre sager hjælper vi borg-

erne med at klage over afgørelser, eller vi

deltager som bisiddere i de møder, de har

med myndighederne. Vi adskiller os meget

fra de traditionelle retshjælpsprojekter, fordi

vi også påtager os opgaven sammen med

– Jeg har siddet mange steder i det offentlige system og har derfor et godt sammenlignings-grundlag – og tro mig, Bosted Systemet er stadig det bedste, siger psykolog Liese Recke, Gadejuristen.

GADEJURISTEN:Kærligt kaos og ubetinget støtte til stofbrugere


ALTERNATIVT RESSOURCENETVÆRK

borgeren at identificere og definere problem-

stillingerne. Det er vigtigt, for stofbrugerne

har ikke selv den nødvendige viden om, hvad

de har ret til og krav på, så de kan blive bildt

hvad som helst ind – og det bliver de, siger

Charlotte Olsen.

Gadejuristerne tager uden at vakle stof-

brugernes parti, og det ry er nået vidt omkring

takket være mund-til-mund-metoden, så

organisationen får henvendelser fra hele

landet og fungerer ofte som bisiddere i

hele landet lige fra Thisted og Aabenraa til

Vesterbro.

Gadejuristerne løfter også sager til både

det principielle og politiske niveau, hvis de

f.eks. opdager, at lovgivningen enten ikke

bliver fulgt, eller praksis ikke lever op til

intentionerne i lovgivningen.

Søgbar dokumentation og datasikkerhedSå selv om Liese Recke har svært ved at finde

tiden, er hun helt fast i stemmen, når hun

siger, at Bosted Systemet skal i gang hurtigst

muligt:

– Som udviklingschef i Århus Amt var jeg

selv med til at udvikle Bosted Systemets

misbrugsmodul, så jeg ved, hvad det kan, og

hvilke muligheder der er i systemet. Jeg har

siddet mange steder i det offentlige system og

har derfor et godt sammenlignings grundlag,

og tro mig, Bosted Systemet er stadig det

bedste, siger Liese Recke.

Ved at indføre Bosted Systemet håber Liese

Recke og hendes kolleger først og fremmest

at få bedre overblik over de mange sagsakter

og papirer om de 4-500 borgere, der årligt

trækker på organisationens bistand. Papir-

bunkerne skal digitaliseres, og de enkelte

notater på de mange sager skal skrives ind,

så det efterfølgende er muligt at søge og gen-

finde oplysningerne og udskrive rapporter og

statistik til opfølgning og afrapportering. Men

systemet skal også befri medarbejderne for

det daglige besvær med at drive en intern fil-

server og et lurende problem med datasikker-

heden.

– I dag ligger alle vores papirer og borgernes

ofte omfattende sagsakter i et aflåst arkiv-

skab eller på vores egen interne server. Det er

både meget sårbart og meget besværligt. Hvis

vi mister de data, der ligger på vores server

vil det gøre virkelig nas. Det er langt lettere

og sikrere, at data ligger på Team Onlines

servere til Bosted Systemet i Odense, siger

Liese Recke.

Store mængder informationerBorgernes sager er alt fra straffesager til sager

mod det offentlige system og mængden af

papirer er ofte overvældende.

– Se her, bare en fjerdedel af denne borg-

ers sag mod systemet fylder hundredvis af

sider. Derfor vil vi også gerne på sigt scanne

alle sager med bilag ind i Bosted Systemet.

Det vil være godt både af hensyn til sags-

behandlingen og til den dokumentation,

der er afgørende for, at vi som en privat

organisation kan finansiere vores aktiviteter,

siger Liese Recke, der dog også glæder sig

til andre af de mindre features, der kan lette

deres hverdag.

– Vi håber selvfølgelig på at få en langt

bedre og mere enkel afrapportering, baseret

på statistiske oplysninger i systemet, så vi

hurtigt kan dokumentere vores indsats. Men

vi glæder os også til de mindre ting, som

det at få alle borgernes fødselsdatoer lagt

ind i kalenderen, til sms-funktionaliteten, og

ikke mindst for muligheden for at vores med-

arbejdere kan logge på systemet uanset, hvor

de befinder sig i landet, siger psykolog Liese

Recke, Gadejuristen i København.

Sidst i interviewet gjorde Liese Recke det

klart, at går alt efter planen, for der er trods alt

en plan, er det meningen, at Gadejuristen skal

tage Bosted Systemet i brug for alvor i løbet af

april måned 2009.

Navn efter stifteren

Gadejuristen er en organisation med gan-

ske få lønnede medarbejdere og et halvt

hundrede frivillige hjælpere, der primært

arbejder med hårdt belastede stofbrugere.

Den private organisation blev stiftet i

1999 af Nanna W. Godtfredsen, der fik

tilnavnet gadejuristen blandt stofbrugerne

på Vesterbro. Gadejuristen finansieres

først og fremmest af satspuljemidler og af

retshjælpspuljen.

Læs mere om Gadejuristen på

www.gadejuristen.dk

10 bostednyt · #25 2009

BOSTEDET HØVEJEN

Socialt Leder Forums nye for-mand Hanne Vittrup mener, at indførelsen af Bosted Systemet har betydet, at hendes kolleger på bostedet Høvejen er blevet mere nysgerrige efter, hvad man kan udrette med IT inden for det pædagogiske fag.

I de seneste 13 år har Hanne Vittrup været

forstander på bostedet Høvejen i Randers

Kommune. I 2008 fusionerede de med bostedet

Tronholm, så nu får samtlige 90 medarbejdere

mulighed for at prøve kræfter med Bosted

Systemet. I løbet af foråret forventes Bosted

Systemet indført på Tronholm, og de er ivrige

efter at komme i gang, fordi deres nye kolleger

fra Høvejen kun har omtalt systemet i positive

fraser.

Bostedet Høvejen har brugt

Bosted Systemet i flere år, og

Hanne kan ganske enkelt ikke

skjule sin begejstring.

– Digitaliseringen gør, at vores

faglige viden bliver tilgængelig

på en helt ny måde, og sam-

tidig er det en spændende

måde at få viden på. Når viden

er lettere at få fat i, forbedrer

det dokumentationen og

sikrer, at vi får en mere specifik viden på det

rette tidspunkt. Vi kan systematisere og forenkle

den indsamlede viden ved hjælp af Bosted

Systemet, og det er virkelig værdifuldt inden

for vores fag. Ud fra mine egne observationer i

personalegruppen må jeg sige, at indførelsen af

Bosted Systemet har skabt en større nysgerrig-

hed for, hvad man kan udrette med IT inden for

det socialpædagogiske fag, siger Hanne.

Tiden udnyttes bedreHanne forklarer, at indførelsen af Bosted

Systemet har fjernet medarbejdernes gule

sedler og understreger, at systemet har forbedret

videndeling internt i personalegruppen.

- Vi føler, at vi hurtigt kan komme i kontakt

med hinanden og f.eks. besvare dagbogsnotater.

Det har imponeret mange medarbejdere, at de

hurtigt får den nødvendige viden f.eks. i forhold

til krampeanfald. Her får de straks viden om,

hvornår og hvordan det skete, siger Hanne.

En anden forbedring har været en præcisering

i den skriftlige kommunikation. Det har betydet,

at medarbejderne har snakket meget om,

hvordan man skal skrive.

- Ved at bruge Bosted Systemet er med-

arbejderne blevet tydeligere omkring, hvad deres

kolleger har behov for at vide i forbindelse med

en hændelse, forklarer Hanne og understreger,

at man skal være bevidst om, hvordan man for-

midler. Derfor holder afdelingslederne til daglig

et vågent øje med kollegernes brug af systemet.

Med indførelsen af Bosted Systemet oplever

Hanne, at den tid, der bruges på administration

og dokumentation bliver udnyttet bedre.

– Medarbejderne bruger mere tid foran

computeren, for

deres nysgerrig-

hed vækkes, nu

hvor det er blevet

nemmere at søge

viden. Brugen af

Bosted Systemet

stiller hele tiden

nye krav til med-

arbejderne om at

finde de bedst

mulige løsninger.

Ved at bruge systemet finder vi nemlig ud af, at

alle løsninger ikke er udtømt, forklarer Hanne.

Klar til udviklingSelvom bostedet Høvejen har haft Bosted

Systemet i godt fem år, er de først gået i gang

med at arbejde med handleplaner i systemet i

2009. De har nemlig ventet på en afklaring fra

kommunen de sidste tre år, og nu står det klart,

at alle tilbud på handicapområdet i Randers

skal bruge Bosted Systemet.

For løbende at arbejde med udviklingen af

systemet fremover har de nedsat en udvikler-

gruppe, der består af syv medarbejdere, som

mødes fire gange årligt for at opstille mål for

udviklingstiltag i Bosted Systemet.

Endvidere vil de fortsætte med at deltage i

ROBAs Bosted Café i Hornslet.

Ny formand begejstret for Bosted Systemet

Medarbejderne bruger mere tid foran computeren, for deres nysgerrighed vækkes, nu hvor det er blevet nemmere at søge viden.

Socialt Leder Forum:

Foreningen skal spille en aktiv rolleDen nye formand mener, at det kan være en opgave for Socialt Leder Forum at formidle eksempler på, hvordan man har haft succes med at gøre forskellen mel-lem social- og ældreområdet synlig over for kommunen.

I forbindelse med Socialt Leder Forums

landsmøde i marts 2009 tiltrådte

forening ens nye formand Hanne Vittrup,

som følger i fodsporene på den tidligere

formand Ib Poulsen, der har siddet ved

roret siden 1991, hvor foreningen kaldte

sig Forstander gruppen. Foreningens frem-

tid har været diskuteret de sidste 5 - 6

år, og nu har repræsentantskabet beslut-

tet at professionalisere arbejdet, og som

følge heraf ansætte Ib Poulsen som lønnet

direktør. Derfor overtager Hanne Vittrup

hans plads som formand.

Om Hanne Vittrup

Født i 1954. Uddannet Socialpædagog

fra Esbjerg Seminarium

Arbejdet med børn og unge på

ungdomshjemmet Schepelernhus i

Brabrand i 10 år

Har privat haft unge og voksne i

familiepleje.

Daglig leder og forstander på

Bokollektivet Ørsted i 10 år.

Forstander på Bostedet Høvejen-

Tronholm i Randers i 13 år

Bestyrelsesmedlem og næstformand

i Socialt Leder Forum i ca. 10 år.

Formand for Socialt Leder Forum

pr.1. marts 2009.


PORTRÆT

Vi har spurgt den nye formand om hendes syn på, hvordan fremtiden ser ud for Socialt Leder Forum.

Hvordan er rollefordelingen mellem dig og Ib Poulsen som direktør?

Jeg ser os som et makkerpar, hvor vi sammen

skal få moderniseringen af foreningen til

at lykkes. Det nye er, at Ib Poulsen har

mulighed for at sidde med opgaverne hver

dag, og han har frie hænder til at udføre

idéerne. Min rolle som sparringspartner

er så at støtte op om foreningens tiltag og

aktiviteter. Ved at jeg samtidig arbejder

som forstander på Bostedet Høvejen-

Tronholm, og på den måde har fingrene

nede i bolledejen, vil jeg kunne supplere

Ib ved fortsat at have føling med, hvad der

rører sig i hverdagen blandt beboere og

pårørende.

Hvad er dine fremtidsvisioner for Socialt Leder Forum?

Jeg mener, at foreningen har en god og stor

fremtid foran sig. Jeg mener, det er vigtigt, at

der er nogen til at holde sammen på handicap -

området og som gerne vil hjælpe med at få

bragt området på dagsordenen i den enkelte

kommune. Socialt Leder Forums primære

opgave er at få og formidle samt søge viden

på handicapområdet. Vi ønsker at være talerør

for medlemmerne, altså lederne fra tilbuddene

og samtidig fungere som bindeled mellem dem

og myndighed og organisationer på den anden

side.

Når det er sagt, går jeg ind for, at foreningen

er, hvad medlemmer vil gøre den til i samspil

med direktør og bestyrelse.

Hvad kan I tilbyde, som man ikke kan få andre steder?

Vi er et forum for drøftelser af problematikker

på handicapområdet og for ledelsesspørgsmål.

Målet er at være med til at styrke ledernes

kompetencer og højne kvaliteten af den

konkrete indsats.

Fordelen er, at vi ikke skal leve op til

partipolitiske løfter. Socialt Leder Forum

ønsker at være en favnende forening og et

fristed, som bliver en del af lederne, fordi vi

har tætte forbindelser til praksis, og derfor ved,

hvor skoen trykker. Vores primære opgave

er at formidle viden og være et erfarings-

netværk.

Ib Poulsen vil være parat til at besvare

spørgsmål og formidle gode eksempler videre,

ligesom han vil tage imod idéer fra medlem-

mer, der ringer ind. Et af de områder, der

kunne være interessant at formidle videre,

er, hvordan man har haft succes med at

gøre forskellen mellem social- og ældreområdet

synlig.

Nogle omkostningstunge handicaptilbud

oplever at stå meget alene, og at de er

blevet mere usynlige, nu hvor amtet ikke

længere varetager deres interesser. De oplever

i højere grad at blive sammenlignet med

ældreområdet, fordi der måske ikke længere

er sammenlignelige tilbud inden for den på-

gældende kommune, og det skaber problemer.

Her har vi en rolle at spille, fordi vi kan

fungere som sparringspartner på tværs af

kommunegrænser.

Kan du uddybe jeres rolle som bindeled mellem myndighed og organisationer og ledere på den anden side?

Det har vist sig, at myndigheder og andre

organisationer inden for handicapområdet

er blevet overraskede over, hvor stærk en

forening vi har etableret. Eksempelvis ser

KL os som en fantastisk mulighed for at

formidle det, de går og laver f.eks., hvor-

dan de arbejder med tiltag på handicapom-

rådet. Socialt Leder Forums modernisering

er stadig i sin spæde start, men vi har

etableret en række samarbejdsaftaler, som

vi forventer os meget af eksempelvis med

Servicestyrelsen.

Om Socialt Leder Forum

Socialt Leder Forum er en landsdæk-

kende interesseorganisation for ledere

og mellemledere på bo-, samværs- og

aktivitetstilbud for udviklingshæmmede,

og har i dag mere end 265 medlemmer.

Socialt Leder Forums landsmøde i marts 2009

VERDENSKONGRES

12 bostednyt · #25 2009

Davy Nijs, Belgien:

Vi skal vænne os til livet online

– Ud af de 650 deltagere på verdenskongressen

for socialpædagoger var der kun 10 deltagere,

der fandt vej til min workshop om brug af IT

i arbejdet med børn og unge. Personligt kan

jeg godt leve med det beskedne fremmøde.

Men det er et meget godt billede på, at vi som

profes sionelle har lang vej endnu før IT og

internet bliver en del af vores virkelighed!

Det mener belgieren Davy Nijs, der til daglig

underviser på Katholieke Hogeschool Limburg,

KHLim, i afdelingen Sociaal-agogisch werk,

men har lang erfaring fra den sociale sektor. I

sin professionelle karriere har han blandt andet

arbejdet med adfærdsvanskelige unge, blinde

børn, været coach for undervisere i en skole for

børn med særlige behov samt arbejdet fem år

med udviklingshæmmede voksne.

– Vi må erkende, at mange af os er fra en

anden generation, hvor vi deler verden op i

online og offline. Men børn i dag, i hvert fald i

den vestlige verden, er altid online. Derfor skal

vi som socialarbejdere også forberede os på at

være online, hvis vi skal nå børn og unge, siger

Davy Nijs, der tilføjer, at socialarbejdere kan

få store fordele ved at bruge informations- og

kommunikationsteknologi (IKT) både i mødet

med borgerne men også i eget arbejde.

– Det største problem er teknologiforskræk-

kelse og manglende viden. For mange tænker,

at IT er ubrugeligt og blot kræver mere arbejde,

men det behøver ikke være sådan, forklarer Nijs

og nævner som eksempel en 50-årig social-

arbejder, som havde svært ved at opnå kontakt

med sin 14-årige klient.

– Der var tale om lidt af et kultursammenstød,

og de havde svært ved at nå hinanden, men de

var nødt til at få etableret en god kontakt. Efter

seks måneder uden succes prøvede kontakt-

personen til sidst at oprette en Facebook profil

og på to dage lykkedes det ham at lære barnet

at kende!

Så uanset ulemperne ved at indføre IKT i

socialarbejdet, så er fordelene så store, at man

ikke kan undgå at gøre det. Alene det at få

system atiseret data! Hvis en socialarbejder

har arbejdet med en borger i fem år, så

ligger der megen viden i hans hoved

eller gemt i mapper fyldt med papi-

rer. Når medarbejderen flytter, så

går en del af den viden tabt. Så

i mange tilfælde må den nye

kontaktperson næsten starte

på bar bund.

Grænseløse systemerDavy Nijs deltog også i

Team Onlines workshop

om Bosted Systemet på

AIEJIs verdenskongres i

København:

– Det var meget spænd-

ende at se, at Danmark har

sådan et sammenhængende

system. Jeg kender kun til et andet og mindre

system i Belgien, der slet ikke har den samme

nationale udbredelse. Det kunne da være

spændende, hvis man også på tværs af lande-

grænser kunne få den form for systemer til at

hænge sammen, så man kunne bruge dem til

at udveksle viden globalt, siger Davy Nijs,

Katholieke Hogeschool Limburg.

Læs mere om skolen på www.khlim.be

Min oplevelse er, at socialarbejdere desværre ved og taler alt for lidt om brug af IKT i det sociale arbejde.

VERDENSKONGRES


VERDENSKONGRES

Wendy Monroy, Metropolitan Autonom University, Mexico

De mexicanske tilbud anvender kun i begrænset omfang IT-systemer til arbejdet med dokumentation og

evaluering. Det kan blive meget bedre. Vi skal kunne dele viden internt, når vi arbejder i teams mellem

de enkelte tilbud og måske også med socialarbejdere i andre lande. For selv om vi arbejder i forskellige

kulturer og forskellig kontekst, skal vi være åbne over for nye måder at løse opgaverne på. Digitalisering

er et varmt emne i Mexico. I den sociale sektor har medarbejderne meget forskellige uddannelser og

baggrunde og dermed også forskellige metoder og tilgange til arbejdet, og der er et voksende fokus på

behovet for at få standardiseret indsatsen, men det er hårdt arbejde!

Anna K. Onnasch – Liebeshielfe Schonefeld, Tyskland

Jeg kender personligt ikke til tilbud i Tyskland, hvor man bruger IT til at dokumentere den daglige

indsats. Der er ingen tvivl om, at der bruges meget tid på at dokumentere på papir i dag og måske

også tid på at dokumentere uvæsentlige oplysninger. Jeg ved ikke om et IT system ville ændre på

det, og i Tyskland oplever jeg ikke et fokus på behovet for at digitalisere arbejdet med dokumen-

tation, selv om der er mange krav til dokumentationen fra myndighederne.

Anja Kylén, Sociaalipedagogit Talentia ry Finland

Dokumentation er meget vigtig ikke kun af hensyn til loven i Finland, der stiller en

række krav, men også af hensyn til vores egen refleksion som socialarbejdere. Det er

meget udbredt i Finland at anvende IT i arbejdet med dokumentation og evaluering,

nok fordi landet er så stort og utilgængeligt i vintermånederne. Nogle steder kan det

ligefrem være uforsvarligt at rejse på grund af vejret. Derfor er vi vant til at bruge IT

til eksempelvis videomøder. Ikke alle tilbud er lige langt fremme, men IT spiller helt

sikkert en voksende rolle – også i den sociale sektor.

Skovsbovej fik styr på handleplansarbejdetFør sygeplejerske Marianne Winther kom i gang med arbejdet var det hende en gåde, hvordan hun skulle få en fuldtidsstilling til at gå med alene at fokusere på Skovsbovejs handleplansarbejde. Men hun blev klogere, da hun først tog fat.

14 bostednyt · #25 2009

KVALITETSSIKRING

Botilbuddet Skovsbovej har haft Bosted

Systemet siden 2007 og for at sætte skub i

handleplansarbejdet besluttede ledelsen at

frikøbe ressourcer til udelukkende at kvalifi-

cere udarbejdelsen af handleplaner i Bosted

Systemet. Ledelsen valgte Marianne Winther

til at stå for udviklingsarbejdet på baggrund af

stor viden og indsigt i at organisere, strukturere

og formidle. Desuden har Marianne en diplom-

uddannelse i psykiatri med i bagagen.

Fra december 2008 til marts 2009 brugte

hun sin arbejdstid på at undervise kollegerne i

handleplaner og derved sikre hensigtsmæssige

formuleringer, systematik og målbare indsatser

i handleplansarbejdet. Marianne fortæller, at

hun på forhånd tænkte: "Hvordan skal jeg få

37 ugentlige timer til udelukkende at gå med

handleplansarbejde?" Men hun blev klogere og

måtte konstatere, at hun fik travlt.

– Det var et større planlægningsarbejde at

samle alle kontaktpersoner på skift til under-

visningsforløb i kvalitetssikring af handlepla-

ner. Derfor ændrede jeg mine arbejdstider,

så det passede med, hvornår undervisningen

kunne lægges, forklarer Marianne.

Ud over en masse undervisningsseancer og

den nødvendige forberedelse brugte hun tid på

at lære at navigere rundt i Bosted Systemet,

så hun fik den fulde indsigt i funktionerne i

dette lille hjørne af systemet, som omhandler

handle planer, og endelig brugte hun meget

tid på at give tilbagemeldinger på kollegers

advis’er angående handleplansarbejdet.

Bosted Systemet på SkovsbovejSouschef Heine Isaksen forklarer, at der på

Skovsbovej er en superbruger i hvert af de

fem huse, og at tre personer fungerer som

administratorer. Superbrugerne deltager bla.

i introduktionen af nye medarbejdere i det, vi

kalder ”den lille pakke”. Susanne Johansen

og Henrik Nielsen har som superbrugere des-

uden ansvaret for at undervise i ”den store

pakke”, som indeholder alle de funktioner, vi

bruger i Bosted Systemet.

Tre typer dokumentationSkovsbovej har valgt, at handleplanen består

af tre dele for at dokumentere den pædagogiske

indsats:

• Udredning

• Beboerplan

• Faglig plan

Udredningsdelen er opdelt i en række områder,

hvor kontaktpersonen i samarbejde med

beboeren beskriver, hvordan vedkommende

håndterer og magter de forskellige områder.

Beskrivelserne af de enkelte områder i udred-

ningen, kan danne grundlag for en dialog

om mulig indsats mellem beboer og kontakt-

person eller mellem de ansatte i huset.

Skovsbovej tilbyder, at aftaler m.v. skrives ned i

en beboerplan.

– I beboerplanen skrives, hvilke mål bebo-

eren har for den kommende periode. Der skal

ligeledes skrives, hvordan det konkret er aftalt,

at personalet skal støtte og hjælpe beboeren,

samt hvornår der skal være opfølgning. Efter

nogen tid er et eller flere af målene forhåbent-

lig blevet indfriet og der er måske opstået nye

ønsker og mål, som skrives ind i beboerplanen.

Det er som oftest kontaktpersonen, der løbende

tager initiativ til at samarbejde om beboer-

planen, men det kan også være en beboer selv,

der fremkommer med ønsket. Der skal mindst

en gang om året laves opfølgning og status på

handleplanen.

Beboerplanen er målrettet de borgere, som

har interesse i at skriftliggøre deres ønsker, eller

den hjælp, som er blevet aftalt, og den er skrevet

i ”jeg-form”.

I den faglige plan, som er den plan, der ud-

arbejdes, hvis beboeren ikke ønsker eller magter

at deltage i udarbejdelsen af en beboerplan,

beskrives personalets overvejelser og den faglige

indsats, som personalet yder. Den faglige plan

har til formål at sikre en målrettet indsats i

forhold til den enkelte beboer og er bygget

op, så krav til dokumentation og opfølgning er

varetaget.

Udredningen i handleplanenFormålet med Mariannes projektstilling har

været at løfte kvaliteten i handleplansarbejdet. I

første omgang har det været hendes mission at

ensrette handleplanernes struktur. Strukturen

har man forsøgt at skabe gennem de fastsatte

12 udredningsområder, som har en række

under overskrifter, hvor detaljerne kan nedfældes.

En fælles faglig terminologi er på vej, men der

skal stadig være plads til det individuelle, un-

derstreger Marianne.

Hun har undervist kollegerne i selve

udrednings delen i handleplanen, hvor borger-

ens medicinforbrug, kontakt til nærmiljø og

livsforløb beskrives. Udredningen giver perso-

nalet en baggrundsviden, så de kan tilrette-

Handleplansarbejdet har skabt en kultur, hvor det er ok at stille dumme spørgsmål. Det er herigennem, der bliver skabt udvikling!

SKOVSBOVEJ

Henrik NieslenMarianne Winther Susanne Johansen


lægge en fremadrettet indsats for beboeren.

Skovsbovej går meget op i beboerindflydelse,

og ”medindflydelse” er da også et af områd-

erne i handleplanens udredning. Det er

individuelt, hvor meget beboeren inddrages

i handle plansarbejdet. Det er vigtigt at tage

hensyn til, hvilke beboere, der ønsker og

magter at deltage, og hvilke der ikke ønsker

at deltage pga. deres nuværende psykiske situa-

tion. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at

den pågældende beboer på et senere tidspunkt

måske vil kunne inddrages. Der er gjort plads

til beboerens fortælling, så de sideløbende med

personalet kan få fortalt deres version af en

hændelse.

– Vi respekterer beboerens livshistorie-

fortælling, og beboerens ord skal derfor

dokumen teres. Det er uhensigtsmæssigt at

ændre i dem, hvis man som personale er uenig,

siger Marianne.

Sikrer et solidt arbejde Spørger man personalet fra tre forskellige

huse; social- og sundhedsassistent Susanne

Johansen og sygeplejerskerne Henrik Nielsen

og Marianne Winther, er alle tre enige om, at

Bosted Systemet understøtter den åbenhed,

som i forvejen eksisterer personalet imellem.

De har haft Bosted Systemet i to år, og fokus

er nu rettet mod handleplansarbejdet.

– Initiativet med Marianne som tovholder for

kvalitetssikringen i handleplanerne har uden

tvivl sat skub i processen. Området har været

syltet, og det har været forskelligt, hvor langt

den enkelte var nået med handleplansarbejdet

i husene, forklarer Henrik.

Hovedopgaven i Mariannes undervisnings-

seancer har bestået i at vurdere den handleplan,

der har ligget og diskutere undervejs, hvor det

er hensigtsmæssigt at skrive hvad. Mariannes

kolleger har derfor fået tid til at arbejde med

egne handleplaner, mens de har fået hendes

hjælp til de næste skridt. Hun har guidet kol-

legerne på flere niveauer. Et niveau har været

at få skabt en fælles struktur. Og på et andet

niveau har fokus været rettet mod de sproglige

formuleringer.

Tilbagemeldingerne har lydt på et godt og

konstruktivt forløb, fortæller Marianne med

stor tilfredshed. Henrik er heller ikke i tvivl

om udbyttet fra handleplansarbejdet med

Marianne i spidsen:

– Det sikrer et solidt arbejde, når man har

været igennem forløbet, hvor fundamentet

bliver lagt til handleplanen. Jeg er glad for,

at man kan tage udgangspunkt i den samme

handleplansskabelon til hvert års udredning

og blot tilpasse og justere i den, siger Henrik.

Marianne tilføjer dog, at det er fagligt vigtigt

at vurdere beboeren i et 2009 perspektiv. At

man tager udgangspunkt i det oprindelige,

men stadig ser på beboeren i et nyt lys.

Kunsten at finde tidAlle tre medarbejdere er enige om, at udfor-

dringen ligger i at finde sammenhængende tid

til handleplansarbejdet. Det kan være svært,

når man arbejder som basispersonale.

- For at opnå et hensigtsmæssigt refleksions-

niveau har man brug for at sidde for sig selv og

arbejde med handleplanen, siger Marianne, og

foreslår at personalet hjælper hinanden, når de

er flere på arbejde ad gangen.

- Når der er flere medarbejdere i huset, kan

man sagtens give hinanden ”fri” på skift til at

sidde ved computeren, siger Marianne, mens

hun indrømmer, at det er en balancegang, fordi

det administrative arbejde tager tid fra beboerne,

og samtidig er det vigtigt at få tid til at

reflektere og få tingene beskrevet.

Åbenhed skal der til Marianne nåede det hun havde planlagt i pro-

jektperioden, og for at hjælpe kollegerne med

at optimere handleplansarbejdet, mens hun er

på barsel, har hun udarbejdet inspirationsma-

teriale, der er ment som en støtte fremover.

Marianne har i sit inspirationsmateriale søgt at

sætte fokus på de refleksive spørgsmål i for-

bindelse med de enkelte udredningspunkter.

Herudover har hun eksemplificeret, hvad der

kan stå under hvert udredningsområde.

Der er forskellige bud på, hvad der skal

ske med handleplansarbejdet fremover.

Marianne håber selv på at kunne lave en

evaluering af forløbet, når hun kommer tilbage

fra sin barsel.

Når man spørger Marianne om forklarin-

gen på projektets succes, svarer hun, at der

har været en fælles opbakning til at gøre det

bedre. Der har undervejs været en energi i

personale gruppen, som har vendt problem-

erne til udfordringer. Marianne mener også, at

opskriften på en god indsats for at kvalitets-

sikre handleplansarbejdet er, at ankerpersonen

kender organisationen og personalet, det sikrer

en åbenhed, som er nødvendig i den personlige

dialog i undervisningssituationen. Hun nævner

selv, at hun har bestræbt sig på ikke at løfte

pegefingre af kollegernes måde at arbejde med

handleplaner på. Hun bakkes op af Henrik:

– Handleplansarbejdet har skabt en kultur,

hvor det er ok at stille dumme spørgsmål. Det

er herigennem, der bliver skabt udvikling, siger

han.

– Det har været en gensidig respekt og et

godt samarbejde om den enkeltes handleplan,

der har givet de bedste resultater, konkluderer

Marianne. En af de faktorer som både Susanne,

Henrik og Marianne nævner som afgørende for,

at indsatsen i handleplansarbejdet er lykkedes,

er risikovillighed.

– Det er kendetegnende for Skovsbovej, at

man tør forlade det kendte, når der er enighed

om, at det er hensigtsmæssigt, uddyber Henrik.

Om Skovsbovej

Skovsbovej er et socialpsykiatrisk botilbud

efter Servicelovens § 108 under Region

Syddanmark og ligger i udkanten af

Svendborg. Personalegruppens fast-

ansatte tæller over 50.

16 bostednyt · #25 2009

VÆRDIKUNST

Brugerdrevet kunst hos Team OnlineTeam Onlines installations-kunst er blevet til i et sam-arbejde mellem kunstneren Janne Sandholm og brugere fra tilbuddene Lindebjerg og 3kløveren.

Brugere fra Lindebjerg og 3kløveren har

været med til at skabe et unikt kunstværk, der

fremover møder medarbejdere og besøgende

ved indgangen til Team Onlines hovedkontor

i Odense. Samarbejdet mellem kunstneren

Janne Sandholm og brugerne om at skabe et

fælles kunstværk er udlevelsen af virksom-

hedens vision om at fokusere på brugerdrevet

innovation til det yderste.

– Brugerne og jeg har kommunikeret gennem

glas, fordi mange af dem mangler et verbalt

sprog. Det har været spændende at være ude

på bostederne, hvor de har været med til at

skabe et eventyrligt univers. Beboerne på

Lindebjerg var de første, der satte deres aftryk

på glaskunsten – de malede og skrabede

mønstre i farvefladerne, og da jeg besøgte dem

igen, kunne de faktisk huske mig. Selv pæ-

dagogerne blev overraskede over, hvor meget

brugerne kunne i forhold til glas, forklarer Janne

Sandholm.

Baggrund for værdikunstprojektIdéen om et stort internt udviklingsprojekt i

samarbejde med seks professionelle kunst-

nere, udsprang af et ønske om at synliggøre

Team Onlines Grundlov, fortsætte arbejdet

med virksomhedens værdier og involvere alle

medarbejdere i den proces.

I forbindelse med et fælles orienterende

møde inden medarbejderne gik på juleferie

blev sløret løftet for et værdikunstprojekt, som

skulle involvere alle medarbejdere i at synlig-

gøre virksomhedens værdier.

Overraskelsen blev afsløret af HR-chefen

Maria Hardt-Madsen:

– Som vi tidligere har nævnt, skal der

arbejdes med vores arbejdsmiljø, og vi har

nu valgt at droppe vores udgangspunkt med

den klassiske tilgang, der involverer spørge-

skemaer og erhvervspsykologer. Vi tænkte

nemlig, det måtte kunne gøres på en sjovere

måde, og derfor har vi fundet frem til denne

surprise.

Kunst som konkurrenceparameterMed indehaveren Lisbeth Møller Henriksen i

spidsen indtager artspot.dk rollen som binde-

leddet mellem den kunstneriske verden og

erhvervs livet. Lisbeth har "designet" hele

proces sen og udvalgt seks kunstnere ud af

de mere end 60 kunstnere, der er tilknyttet

artspot.dk, således at hver kunstner stilmæs-

sigt matcher afdelingernes forskellighed.

Arbejdsprocessen er foregået på den måde, at

kunstnerne har været tilknyttet hver sin afdeling

i Team Online. Gennem indledende møder har

kunstneren fået et indblik i, hvad medarbej-

derne forstår ved Team Onlines Grundlov.

Herefter har kunstneren frit visualiseret med-

arbejdernes verbale tolkninger af værdierne.

– I takt med at kunstværkerne har taget form

har kunstner og medarbejdere igen været i dialog

for at sikre, at kunstneren præcis har ramt det

udtryk, som passer til afdelingens tolkning af

værdierne, forklarer Lisbeth.

Også Team Onlines direktør Michael Sandal

er meget begejstret over den kæmpe opbakning

værdikunstprojektet har fået fra alle med-

arbejdere.

– Det har været et helt ubeskriveligt forløb,

og nu har vi Team Onlines Grundlov og værdier

hængende rundt omkring i firmaet, og kan

glædes og mindes dette fantastiske forløb,

som Lisbeth Møller Henriksen til vores ferni-

sering valgte at kalde ”en værdirejse”. Det er

dejligt at se den forskellighed, der er kommet

ud af arbejdet og samtidig se en sammenhæng

i beskrivelsen af værdierne på tværs af afde-

lingerne. Jeg er f.eks. blevet bekræftet i, at

brugerdrevet innovation eksisterer i alle afde-

linger, selvom vi har hver vores verdensbillede.

I alt er det blevet til 19 værker som hænger

rundt omkring på Team Onlines hovedkontor

på Edisonsvej. For Lisbeth Møller Henriksen at

se kan kunst medvirke til at styrke innovations-

projekter og strategiprocesser, og det passer

netop til Team Onlines arbejde med at involvere

medarbejderne i værdierne og skabe ejerskab

til dem. Det bekræfter Michael Sandal:

– Der har længe været lidt bart på de rå

vægge, siden vi flyttede ind i vores hoved-

kontor i den nyrenoverede Thrige-firkant i

Odense. Kunstværkerne skal medvirke til at

skabe en dynamisk og innovativ virksomheds-

kultur og være med til at sætte rammerne for

medarbejd ernes trivsel og inspiration.

TEAM ONLINES GRUNDLOV

Vi vil opsætte klare og synlige procedurer,

så vi holder, hvad vi lover

Vi vil hjælpe hinanden med at hjælpe

kunderne

Vi vil gøre vores kunder til samarbejds-

partnere gennem brugerdreven innovation

Vi vil udvikle os – fagligt og personligt –

gennem løbende uddannelse og videns-

deling

Vi vil forme vores produkter med empati og

respekt for kundens behov

Vi vil gøre tillid, ærlighed og rummelighed

til vores kendemærke

Vi vil synliggøre og efterleve vores værdier

i praksis

VÆRDIKUNST


Kunstneren Pia Jensen:

”Jeg vidste med det samme, da jeg påtog mig op-

gaven, at den ville overgå alle andre opgaver. Det

har været en fantastisk rejse med Team Onlines

konsulenter, lad os få flere af dem.”

Kunstneren Janne Sandholm:

”Jeg har brugt de seneste dage på at hænge glaskunsten op

i virksomheden, og her har jeg oplevet den gode energi

og samarbejdet mellem medarbejderne i Team Online. I

står for noget rigtig smukt, og jeg er stolt over at lade mit

kunstværk hænge her.”

Team Online Konsulent om processen:

”Det har været dejligt at få diskuteret definition-

erne på vores værdier, og det har været en fan-

tastisk proces, hvor vi har set mere til hinanden

i afdelingen, end vi plejer til hverdag.”

Kunstneren Line Juhl:

”Det var ord som empati, hjælpsomhed, åbenhed, rummelighed og

synlighed i idé og proces, der fyldte i snakken, og det er også de

ord, der er blevet de bærende i de tre malerier, der skal hænge i

grafisk afdeling. Man skal forestille sig, at man følger virksomhe-

dens arbejdsproces fra mødet med kunden – fra idé til udvikling,

hvor forskellige kompetencer tilføres undervejs, før det færdige

produkt bliver præsenteret for kunden.”

Sagt om processen

Siden den 19. januar 2009 har Bosted Systemet været godt og grundigt låst inde bag den høje ringmur omkring Statsfængslet i Ringe. Den dag tog fængslets Ungeafdeling med fem indsatte og otte ansatte nemlig systemet i brug for at få større overblik og en brugbar dokumentation af behandlingsindsatsen. Initiativtageren er daglig leder Claus Lauritsen, der kendte systemet fra sit tidligere job på et andet fynsk tilbud for unge, Kastaniely: – Da jeg blev ansat i august 2008, bemærkede jeg fra starten, at fængslet førte dagbøger over de unge i Word-dokumenter, så jeg gik til min inspektør og bad om at få penge til Bosted Systemet, og det fik jeg heldigvis, siger Claus Lauritsen.

18 bostednyt · #25 2009

DOKUMENTATION AF BEHANDLINGSINDSATSEN

Tættere samarbejde med psykologen

Ungeafdelingen i Ringe Statsfængsel

har en blandet personalegruppe med tre

pædagoger, tre fængselsfunktionærer, en

socialrådgiver og en daglig leder. Desuden

har afdelingen fast tilknyttet en psykolog,

der deltager i behandlingsmøder om de

unge hver 14. dag. Indførelsen af Bosted

Systemet har været en stor fordel. Ikke

mindst i forhold til psykologen, som ikke

har sin daglige gang inden for fængslets

mure. Nu kan han nemlig gå på systemet

dagen før behandlingssamtalen og hurtigt

orientere sig om, hvad der er sket siden

sidste møde.

– De unge på afdelingen afsoner alle

lange fængselsstraffe. Ofte er de endt i

kriminalitet, fordi de i deres opvækst har

været udsat for omfattende omsorgssvigt.

De unge er ikke nødvendigvis borderline,

men de har uhensigtsmæssige træk i deres

adfærd, der gør, at vi tager udgangspunkt i

teorierne om bordeline i vores behandling,

hvor vi arbejder med relationer og adfærd i

psykoterapeutiske samtaleforløb. Hver 14.

dag sætter vi os ned sammen med psykologen

og taler vores observationer igennem. Ud fra

disse samtaler opsætter personalet og psyko-

logen i fællesskab en række behandlings-

opgaver for den kommende tid. Det kan

f.eks. være, at vi aftaler at sætte ind, når

vi observerer en bestemt delpersonlighed

hos en af de unge, så vedkommende selv

får blik for sin egen adfærd og værktøjer

til at ændre på adfærden, forklarer Claus

Lauritsen.

Oversat til Bosted System-sprog er de løbende

behandlingsopgaver delmål for den unge, som

personalet løbende følger op på, ligesom der

bliver skrevet daglige notater i den enkeltes

dagbog.

Supplerer KlientsystemetBehandlingsafdelingen anvender Bosted

Systemet som et vigtigt supplement til

Kriminalforsorgens eget system, Klient-

systemet, hvor man f.eks. dokumenterer

medicinhåndtering og magtanvendelse.

På besøg i Statsfængslet i Ringe:

Bosted Systemet bag tremmer

Kursisterne fik styr på beboernes økonomi

Seks tilbud fra Region Midt var repræsenteret på kursusdagen i Viborg. For nogen var det første lektion i beboerøkonomimodulet, mens andre havde brug for nogle fif til at holde styr på beboernes økonomi i Bosted Systemet.

Kursusdagens program• Konfiguration

• Afdelingen

• Beboeren

• Faktura

• Lommepengemodulet

Kurset var fortrinsvis for de medarbejdere der til dagligt

sidder med arbejdsopgaver relateret til beboernes

økonomi typisk administrative medarbejdere, der

har administratorrettigheder i Bosted Systemet.

På kurset blev funktionaliteten i økonomimodulet

gennemgået og kursisterne fik mulighed for at

indtaste de nødvendige oplys-

ninger i systemet, der skal

bruges i forbindelse med

huslejeopkrævningen.

Sparring undervejsKursisterne tastede på livet

løs medbragt data om beboer-

nes indkomst, pensionstype,

boligydelse, servicepakker samt

konti ind i Bosted Systemet.

For nogle var det første gang de

stiftede bekendtskab med økonomidelen af Bosted

Systemet, og med konsulent Pia Quvang Alsløw

Nielsens hjælp startede de med at sætte systemet

op for at opkræve husleje for det pågældende tilbud.

Andre var mere rutinerede brugere af økonomi-

modulet, de fulgte med på skærmen og udbrød ind

imellem ”aha”, når de fandt ud af, hvordan de med

små ændringer kunne optimere egne arbejdsgange

i forhold til håndtering af beboernes økonomi.

Kursisterne brugte pauserne undervejs til at spørge

hinanden om forhold i forbindelse med opkrævning

af husleje og om reglerne på området. Kursisterne

var enige om, at der ikke foreligger klare retnings-

linier fra regionens side således, at der kommer

ensartethed over huslejeopkrævningen. Det kunne

de godt ønske for at lette arbejdet i hverdagen.

Beboerøkonomimodulet indeholder beregning

af husleje, tildeling af servicepakker, udarbejdelse

af et månedsbudget, fakturagenerering og af-

sendelse af udtræk til PBS/ØS/KMD. Indtil videre

er modulet udviklet til §107- 8

beboere.

Under borgeren finder

man fanebladet ”Lomme-

penge”, hvor man kan

påføre indtægter og udgifter

og på den måde administrere

borgerens lommepenge.

KURSUS


På Ungeafdelingen har personalet aftalt at

benytte bestemte søgeord i dagbøgernes

tekster, så man efterfølgende lynhurtigt

kan fremsøge de relevante afsnit og oplys-

ninger om en række vigtige oplysninger

som medicingivning, magtanvendelse

og skoleaflysninger i forbindelse med

behandlingsmøderne.

– Når vi i dagbogen skriver ”NAPSA”,

så betyder det f.eks., at den unge nægter

at påtage sig arbejde. Når vi skal se,

hvor ofte det sker, søger vi bare på

ordet. På den måde kan vi få rigtig

mange oplysninger ud af systemet,

selv om vi kun bruger en lille del af

de mange funktionaliteter, siger Claus

Lauritsen, der er glad for at have fået

Bosted Systemet bag tremmer:

– Vi har bestemt fået, hvad vi ønskede,

et system der giver os overblik over

de behandlingsmål, vi sætter os og en

dokumen tation af indsatsen, hvor det er

hurtigt at samle op på data i forbindelse

med vores løbende behandlingsmøder.

Næste skridt bliver at oprette egentlige

handleplaner for hver enkelt indsat,

det vi kalder en observationshandle-

plan, så vi får et samlet overblik over

den unges mål og delmål, siger daglig

leder, Claus Lauritsen, Ungeafdelingen

Statsfængslet i Ringe.

Om statsfængslet i Ringe

Statsfængslet i Ringe er Danmarks ung-

domsfængsel. Her afsoner størsteparten

af de unge mellem 15 og 18 (23) år,

som idømmes fængselsstraffe, hvis de

vurderes som uegnet til afsoning i åbent

fængsel. Ungeafdelingen er en behand-

lingsafdeling i fængslet med fem pladser

til unge mellem 15 og 18 år. Afdelingen

blev etableret i 2000.

Læs mere om Statsfængslet i Ringe på

www.danskfaengselsforbund.dk/ringe_

galleri.6

Velfærdsteknologi.nu, tak!

Med en national konference i Odense har Region Syddanmark, Odense Kommune, Syddansk Universitet og

Servicestyrelsen taget initiativ til én af de største samlede satsninger på velfærdsteknologi og velfærdsservice

i Danmark. Formålet med konferencen var at afdække muligheder og barrierer inden for velfærdsteknologi

og at finde løsninger, der kan sætte skub i det velfærdsteknologiske lokomotiv inden for erhvervs, social-,

og sundhedsområdet.

– Velfærdsteknologi handler om, at vi skal bruge teknologi til at løse så mange opgaver som muligt, så vores

medarbejdere kan bruge tiden på at hjælpe patienter og borgere – med andre ord gøre kolde hænder varme.

Vi skal give medarbejderne bedre mulighed for at løse de opgaver, vi ved, de brænder for. Med velfærdsteknologi

slår vi mange fluer med ét smæk. Vi skaber samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. Vi

leverer bedre service og kvalitet til borgere og patienter. Vi giver virksomheder i regionen mulighed for

komme ind på et forretningsområde, hvor efterspørgslen vil blive meget stor - også internationalt, udtaler

Carl Holst (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Læs mere på www.velfaerdsteknologi.nu

Hjemmeside om udviklingshæmmede og misbrug

Servicestyrelsen har lanceret en hjemmeside med fokus på udviklingshæmmede og misbrug. Hjemmesiden

er henvendt til tilbuddenes pædagogiske personale og misbrugsbehandlere, og den indeholder information,

inspiration og gode råd om motivation, støtte, forebyggelse og behandling målrettet udviklingshæmmede.

http://uhmisbrug.servicestyrelsen.dk/wm144296

Ungarn vælger Tilbudsportalen

Tilbudsportalens koncept skal nu understøtte udviklingen af socialområdet i Ungarn. På baggrund af en

analyse af sociale IT-løsninger i Norge, Finland, Tjekkiet, Schweiz, Holland og Danmark, har Ungarn valgt

Tilbudsportalens koncept til at udvikle en offentlig it-løsning, når det ungarske socialområde skal moderniseres.

Tilbudsportalens opgave er at styrke overblikket og give mere målrettede tilbud til mennesker med handicap,

samt socialt udsatte børn, unge og voksne. Databasen kan desuden være med til at skabe sammenlignelighed

baseret på åbenhed og gennemskuelighed i de tilbud, der er registreret i portalen. Servicestyrelsen administrerer

Tilbudsportalen, men det er kommunerne, der skal sikre, at oplysningerne på portalen er rigtige.

– Det er positivt, at vi kan inspirere andre lande i Europa i forhold til IT-løsninger på det sociale område.

Det bekræfter også, at idéen om en portal, der samler sociale tilbud er god, siger indenrigs- og socialminister

Karen Ellemann.

KL’s Handicap- og Psykiatrikonference

Bosted Temadag

NY DATO!

Sæt kryds i

kalenderen

Sæt kryds i

kalenderen

10.

24.

December

September

bosted nyt 25

Documents