250 mill. kr. En slags penge, også i Silkeborg

Kommune 2011 er et historisk år med enorme

kommunale besparelser - fordi kasseunderskuddet voksede i

perioden 2007-2010. Kommunen stod overfor at blive sat under

administration.

Af journalist/fotograf Michael Bjørnbak Martensen, 16.2 2012Copyright: Gratis for individuelt brug. Kontakt: michael@86968189.dk

Forhistorie

I efteråret 2010 lavede jeg et interview med Mia Schmidt (K) og Britta Bang (V), hvor vi kom ind på de mange penge, der skulle spares i budget 2011. Vi pjattede lidt med det store tal - hvor vi snakkede om, hvorfor det lige blev 250 mill. kr. og ikke noget mindre - ja, måske endog det dobbelte beløb. Der havde jo ikke været de store demonstrationer eller borgerprotester.Den journalistiske nysgerrighed var i høj grad tændt, for det aktuelle interview drejede sig om Sølystskolen, hvor kommunen nu ville bruge en masse millioner kroner. Hvorfor hulen nu det, når kommunen skulle spare? Der var et eller andet meget underligt. Svaret var nu meget logisk fra Mia Schmidts side, fordi det handlede om at de ressourcestærke børn søgte de private skoler, så kommunen nu kun dækkede cirka 50% af skoledistriktet, og usikkerheden med skolens fremtid, fik forældre til at melde deres børn ud.Historien kunne være, at der kunne spares en helt masse steder uden protester - men kommunen ville gerne have folkeskolen til at fungere som offentligt

tilbud af styringsmæssige grunde. Historien kunne også være, at kommunen til sidst stod med en skole udelukkende med børn, der var svære at integrere i samfundet. Hvis det var sidste forklaring - så stod jeg overfor en kommune, der sparede og sparede - og på nogle områder var nået så langt ned i den offentlige service (folkeskolen), at man nu blev nødt til at gøre noget stort og dyrt, for at redde sig ud af suppedasen. Og hurtigt tænkte jeg: Gad vide, hvad det næste område bliver, der er sparet på i en grad, så der måske kommer meget store problemer, hvor der så skal gøre en stor, dyr og ekstraordinær indsats for at samle op på problemerne. Jeg fik ikke svaret - men med denne journalistiske tilgang har jeg interviewet en række mennesker - der i øvrigt ligger helt i forlængelse med Silkeborg Kommunes værdier, som de betoner hver gang der skal besluttes noget stort. I disse værdier indgår stabilitet, hvor både medarbejdere og borgere kan regne med en service fra et år til det næste - og her gik det i alt fald helt galt!

Bogens vilkår og afsæt

Åbenhed er en værdi i Silkeborg Kommune. Men denne værdi holdt desværre heller ikke. Så bogen har haft en noget svær start med et nejtak til interviews fra helt centrale personer:

● Ordførende direktør Jann Hansen● Borgmester Hanne Bæk Olsen (S)● Byrådsmedlem Elin Sonne (SF)● Kommunikationschef Jesper Ploug Mehlsen● Direktør Jens Peter Hegelund ● Økonomichef Lisbeth Hansen

Derfor var jeg meget glad for at få et interview med tidligere Borgmester Jens Erik Jørgensen, der gav en masse informationer om Silkeborg og den historie han har været en del af. Også om de politiske vilkår med relevans til denne bog, der ser på perioden 2007-2009, 2010 - og 2011 og fremefter. En masse politikere takkede jatak til interview, hvor man som læser vil få et indtryk af de enkelte politikeres afsæt for at virke - og deres tanker. I denne proces kom jeg ret hurtigt ind på ældreområdet - så derfor vil bogen i høj grad behandle emnet med afsæt i disse historier, hvorfra

jeg vil se på nogle generelle forhold i kommunen, og se på den demokratiske proces. Da åbenheden ikke var tilstede som man jo burde kunne regne med, har der også været samtaler med en lang række eksperter knyttet til problemstillingen - hvor målet har været at se på, om Silkeborg Kommune var så forfærdelig anderledes end landets øvrige kommuner. Det er meget omfattende at skulle vurdere Silkeborg Kommunes samlede status sml. med de øvrige kommuner, hvorfor jeg primært vil fokusere på at budget 2011 ville have besparelser på 76 mill.kr. hvis man var en gennemsnitskommune i Danmark, der skal sammenholdes med de 250 mill. kr. i Silkeborg Kommune. Og at Silkeborg kommune i årene 2007, 2008 og 2009 hvert år havde oparbejdet et driftsunderskud på cirka 1/2 milliard kroner, hvor det stod klart i efteråret 2009, at kommunen vil blive sat under administration, hvis der ikke blev gjort et eller andet meget markant.

Den økonomiske virkelighed

Fakta

2007 Budgetteret underskud: 43 Regnskabsmæssigt underskud: 75 2008 Budgetteret underskud: 45 Regnskabsmæssigt underskud: 108 2009 Budgetteret underskud: 24 Regnskabsmæssigt underskud: 238 Det regnskabsmæssige underskud 2007-2009 beløber sig til 421 mill. kr.

Budgetbesparelse 2011: 250 mill. kr.

Silkeborg Kommune benyttede sig af det nye værktøj Mulighedskatalog, der havde til formål at lægge besparelsesmulighederne ud, så borgere, udvalg og politikerne herefter - på demokratisk vis - kunne diskutere ud fra. Økonomiafdelingen havde spurgt alle om hvor der kunne spares, hvor besparelsen ikke ville komme i strid med loven - og politisk var man blevet enige om, at "de varme hænder" skulle spare halvt så meget som det tekniske område. Mulighedskataloget var sådan udformet, at man kunne fravælge nogle områder, fordi summen var på cirka 340 mill. kr. Men der skulle vælges godt til, for at nå de 250 mill. kr,, der var målet.

Hvad søren skulle byrådet stille op?

Gennem researchen tegnede der sig et billede af et byråd, der godt vidste, at der var nogle problemer med økonomien. Men ingen gjorde noget - i langt tid. Først sidst i 2009 stod det klart, at der var problemer, der var meget alvorlige. Tiden fra sommerferien og hen på efteråret var ikke så rar for borgmesteren Jens Erik Jørgensen, der på den ene side gerne vil gøre noget, men oplevede at blive holdt i kort snor af S og SF. Så der ikke kom alvor bag med økonomiske justeringer. Han vidste udmærket, at der var kommunevalg - hvor det ville være mere end vanskeligt at få nogen til at spare radikalt, fordi det gav en rigtig dårlig valgkamp at møde vælgerne med et enormt sparekatalog. Venstres forhandler, tidligere borgmester i Them Bent Braüner, havde det mere end svært med at lave aftaler med S og SF - og den radikale Svend Thue Damgaard forsøgte lidt desperat at få en forhøjelse af dækningsafgiften igennem, der dog kun ville bidrage med sølle 10 mill. kr.

2010 oprandt, og det nye byråd blev samlet. Første gang man hørte om den sårbare økonomi, var på et lukket møde, hvor medlemmerne blev præsenteret for, at man kunne låne sig ud af problemerne. De lån der blev optaget var penge man fik kvit og frit fra ministeriet, blot man selv lagde samme beløb oveni og brugte dem på anlægsarbejder. Fordelen - på den korte bane - var, at kommunen fik pengene hurtigt, og på den måde blev kassekreditten i første omgang lettet. Tonen var god fra borgmesteren Hanne Bæk Olsens side. Hun udsendt glædelige mails til byrådets medlemmer om, at faren nu var drevet over. Nyvalgte Helga Sandorf (V) var rystet og hun undrer sig over, at der ikke skete fyringer. Også her blev værdierne til ren luft - for på blot tre uger argumenterede ledelsen med få lån for at overholde værdierne - og til at optage meget store lån. Værdierne blev vendt og drejet - for til sidst at ende på hovedet.

Valgløfter fra SF holdt ikke - helt..

Løftet 'flere cykelstier' - blev dog indfriet..

Jørn Rye Andersen (SF) var ikke så forskrækket over det store underskud i efteråret 2009, for han var helt overbevist om, at der ville "vise sig en løsning". Det var nemlig "regeringens skyld", så efter hans opfattelse, var det derfor også regeringen der skulle redde kommunen ud af den dårlige økonomi. Hans gruppe var dog ikke helt overbevist, så derfor stod partifællen Elin Sonne på Torvet i valgkampen ultimo 2009 med budskabet om, at skatten skulle sættes op, selvom der skulle betales strafrente. SF gik til valg på flere cykelstier - og mange flere voksne i skolerne.I 2010 kom der hurtigt gang i opførelsen af cykelstier efter kommunen havde lånt penge i Kvalitetsfonden - mens det gik knap så godt med lærerne og pædagogerne, hvor der blev flere hundrede færre voksne til at tage sig af den gode omsorg for børnene.

Hvem var skyld i det økonomiske uføre?

Skyld - er et problem i Danmark. Hvis vi ser på lande som Japan, står ledere frem på skærmen i bedste sendetid og græder, undskylder, træder tilbage, osv. I Danmark laves der fejl, hvorefter man ser på status - for så hurtigt at komme videre. "Vi skal nu se fremad," lyder det som oftest. Da jeg interviewede tidligere borgmester Jens Erik Jørgensen var han ikke meget brødebetynget - som billedet måske antyder. Nej, han forklarede hvordan Silkeborg i mange år; hvert eneste år overraskede vældigt positivt - og derfor kom underskuddene i 2007 og 2008 som noget af en overraskelse. Og hvad der også hører med til historien, så var Silkeborg rigtigt dårligt behandlet af regeringens udligningsordning. Beregninger tydede på, at Silkeborg Kommune hvert år blev snydt for 200 millioner kroner. Ganske mange penge. Og så var der også det særlige ved kommunen, at de mange tilflyttere kostede kommunen dyrt; nye børnehaver og skoler. I 2009 kunne han godt se problemerne, men S og SF - ville ikke være med til besparelser.

Helt samme opfattelse har hverken S og SF - hvor de to ordførere Elin Sonne (SF) og Søren Kristensen (S) den 6. januar 2011 tilbageviser Jens Erik Jørgensens udlægning. Og de skyder så aben/skylden retur.Og det er nok også det med "aben", der er karakteriserer Danmark vældigt godt, når man skal lede efter den skyldige. Man bruger en masse tid på at finde nogen, man kan placere aben/skylden på - hvor man så efterfølgende kan læse, at nu er denne abe altså flyttet over på en anden, en tredie, en fjerde - indtil man ikke rigtigt gider at høre om den abe mere. Professor Per Nikolaj Bukh er mere direkte: "At sige, at det regeringens skyld er ansvarsforflygtigelse. At sige, at det skyldes en skæv udligningsordning er ansvarsforflygtigelse. Kommunalpolitikerne har ansvaret for, at økonomien er god og sund, og lever de ikke op til denne opgave, burde de finde sig noget andet at lave - det er deres opgave at sikre kommunens service både i det enkelte budgetår og i fremtiden."

Leif Lund (DF) der er universitetsuddannet økonom er principielt enig med professoren, men skyder alligevel på Borgmesteren og Økonomiudvalget - fordi et vigtigt emne skal behandles seriøst. Han mener, der burde være indkaldt til et seminar, hvor den udvikling, der tegnede sig - blev problematiseret og gennemgået.

Bliver politikerne bedre til økonomi?Når professor Per Nikolaj Bukh kigger fremad i tiden, mener han da også, at der er noget med kommunens ledelse, der vil blive bedre ift styringen. "Økonomiafdelingerne har ikke førhen haft meget at sige - jeg er helt sikkert på, at de bliver langt mere vigtige. Politikerne bliver nødt til at tage økonomien alvorligt - den har de taget alt for let på indtil nu," siger han. Det samme svar-mønster ses hos www.krevi.dk, der nu er langt mere orienteret mod økonomi-afdelingerne i kommunerne og samarbejdet med politikerne. I efteråret 2011 publicerer Krevi en undersøgelse af samarbejdet mellem økonomi og politikerne, mhp at tilbyde produkter der kan fremme denne dialog. Økonomistyring i Silkeborg Kommune anno 2011Indtil 2010 var det sådan, at byrådet modtog en status kvartalsvis - det nye er nu, at dette er suppleret med månedsvise rapporter for de udvalg, der historisk set har svært ved at holde budgetterne.

Lars Munk (S) mener, at dette tiltag er godt og supplerer med, at udvalgene i dag udmærket ved, at man ikke bare kan sende regningen til andre fagudvalg eller økonomiudvalget. "Politikerne er blevet meget mere ansvarlige, så alle gør deres ypperste for at holde budgetterne," siger han. Samme opfattelse har Poul Dahl (V) omend han sidestiller kommunen med en stor virksomhed, hvor økonomiafdelingen har ansvaret for det samlede overblik og derfor skal reagere, hvis tingene er ved at løbe af sporet.

Ups. Så er der også lige "det" med faglighed, politik og administrationenFørste skridt på vejen til at blive bedre til at styre økonomien blev taget med det såkaldte "Mulighedskatalog", der var en idé fra KL til kommunerne i Danmark som værktøj, når man skulle have en dialog med sine egne medarbejdere og borgerne. Alle forvaltninger blev spurgt om sparemuligheder, der endte med hele 345 mill. kr. altså noget mere end de 250 mill. kr. som man havde sat sig som mål.Politisk blev der udmeldt, at "de varme hænder" skulle holde mindre for end "de kolde hænder" - dvs. at man skulle spare mindre på børnehaver, skoler og plejehjem sml. med det tekniske område. På plejehjemsområdet kom forvaltningen hurtigt med et bud på, at plejehjemmet Birkebo i Bryrup kunne nedlægges under hensyn til både økonomi og faglighed.

Hvordan gik det så?Det positive var, at man blev enige om en besparelse på 250 mill. kroner. for budget 2011, der havde to formål: 1) at få de kommunale

justeret så de matchede indtægterne 2) at få styr på kassekreditten, så man undgik at blive sat under administration af Indenrigsministeriet.Og alt sammen skulle gerne foregå med afsæt i de værdier, byrådet var blevet enige om, der i korthed gik ud på, at man nu skulle afholde sig fra nye lån, og sikre værdierne i kommunen, der bl.a.. handlede om en stabil økonomi, så medarbejderne og borgerne ikke skulle opleve meget store udsving fra år til år. Men sådan skulle det ikke gå. Silkeborg Kommune fik i starten af 2010 en lånemulighed ved staten, der var øremærket anlæg - og guleroden var fra statens side, at det halve beløb var en "gave" der ikke skulle betales tilbage. Så det tilbud takkede kommunen jatak til og dermed også et jatak til et lån, der skulle bygges for og tilbagebetales på mere end 100 mill. kroner. Da pengene kunne udbetales straks lunede de også gevaldigt på kassekreditten.

Ups (2)

De nyvalgte politikere fik beskeden meget kort i foråret 2010, og de kunne forstå, at både borgmesteren og ordførende direktør Jann Hansen var meget glade. Jann Hansen havde ved årsskiftet fået en klækkelig lønforhøjelse sammen med de øvrige direktører i kommunen. En direktør-stilling var samtidig blevet skåret væk. (Handicap-området, der nu overgik til sundhed)

"De varme hænder" der skulle skånes mest muligt - blev heller ikke til noget. Flere hundrede klubmedarbejdere, pædagoger, lærere, sosu-medarbejdere osv måtte der tages afsked med - mens der ikke blev een eneste afskediget blandt de "kolde hænder" i teknisk afdeling. Plejehjemmet Birkebo i Bryrup fik lov til at fortsætte, som administrationen havde foreslået ud fra en økonomisk/faglig vurdering, hvor der endog blev bevilget penge til renoveringer og forbedringer - mens plejehjemmet Frydenslund i Silkeborg midtby blev lukket.

Flere måneder anstrengelser for at komme tilbunds i hvorfor Birkebo blev valgt til videreførelse og Frydenslund blev valgt til lukning - førte ikke til en forståelse. Dog lød det fra flere, at der var gået "landdistriktspolitik" i sagen.

En dybere forståelse af, at "de varme hænder" tabte slaget ift "de kolde hænder", blev heller ikke helt forstået - hvor dog personalechef Frank Høy meget kort og koncist siger: "Dybest set handlede øvelsen med Mulighedskataloget ikke om at fyre medarbejdere, men om at spare 250 mill. kroner."

Hvordan gik det så med demokratiet?

Mulighedskataloget var tænkt som et værktøj for at sikre en god dialog mellem politikere, administration, ansatte og borgere - så man kunne nå frem til en besparelse på 250 mill. kroner på en måde, hvor alle gav deres besyv med. Birgit Liin er en af de borgere, der gik meget aktivt ind i den demokratiske invitation, og sammen med en gruppe af pårørende ved Frydenslund Plejecenter forsøgte hun sammen med gruppen at argumentere for bevarelse af Frydenslund - økonomisk, fagligt, landspolitisk og lokalpolitisk.

Sammen med Ole Krogh Mortensen, der også var aktiv i pårørendegruppen, tog de sammen til byrådsmøde den 28. februar 2011 som et sidste forsøg på at sikre Frydenslund fortsat drift - men forgæves.Forslaget var stillet af Leif Lund (DF).Så efter mere end et års kamp for bevarelse måtte gruppen give op. Ift demokratisk dialog har de begge fået nogle oplevelser - hvor de begge står med en række spørgsmål, der endnu ikke er besvaret. Hvilket også gælder spørgsmål, som enhver borger må stille: Hvorfor lukker man et godt plejehjem, når der er behov for pladserne?Begrebet demokrati ligger dem begge meget fjernt.

Birgit Liin

Den faktiske virkelighedPå byrådsmødet tog Anders Riberholt Henriksen (SF) ordet. I sit indlæg kom han med en meget direkte opfordring til Pårørendegruppen om at arbejde med beslutningen - og forklarede, at han havde set Frydenslund, der efter hans vurdering var mørkt, tungt og uhyggeligt - og dermed ikke egnede sig som plejehjem. Han er formand for Nærdemokrati-udvalget.

Den konservativ Mia Schmidt kunne på byrådsmødet fortælle om en syg kvinde med smerter, der ikke kunne få en plejehjemsplads. Formanden for udvalget Gitte Willumsen havde ikke hørt om denne historie - og kunne alene henvise til de ventelister hun kendte til.

Den 29. januar 2011 havde Silkeborg Kommune inviteret til en højskoledag, hvor man skulle tale om fremtiden på ældreområdet.Professor Jørgen Goul Andersen var inviteret - og skulle forhold sig til de nye teknikker kommunen mente havde en stor fremtid for sig. Han kunne dog ikke komme med konkrete bud. Så tilbage stod plejehjemssituationen, der i 2011 er nede på en dækning på 17 % . 3 % under det anbefalede.

Slut på projektet

socialudvalget og vi skulle spare hele 30 mill. kr i ét udvalg."I det store hele er de tre politikere meget tilfredse med dialogen med borgere og ansatte omkring Mulighedskataloget, fordi mange bød ind med forslag, der blev diskuteret. Alle er enige i, at diskussionen på ældreområdet ikke var godt. Mia udtrykker det meget ligefremt. "Afdelingen og politikerne var uprofessionelle -

Ultimo januar 2012 indvilgede Helga Sandorf (V), Karina Due Pedersen (DF) og Mia Schmidt (K) i et interview, hvor vi så på det dramatiske år 2011, ser på status og giver et bud på, hvad man har lært. Mens Helga og Karina betegner året 2010 som "ganske forfærdeligt", der har været så hård en oplevelse, at de vil fravælge politik, hvis en lignende situation skulle forekomme - er Mia mere afdæmpet: "Vi vidste vitterligt ikke, at besparelsen skulle blive så stor. Derfor kunne vi ikke gøre andet end at gøre det vi er valgt til, nemlig at få tilpasset serviceniveauet. Mere var det ikke i det, og jeg har oplevet dette før - hvor jeg sad i

Slut på projektetog de behandlede ikke de aktive pårørende fair." Om situationen nu, er alle enige om, at der nu er "rimeligt styr" på økonomien - men at der godt kan opstå en krise, er de til gengæld også enige om."Vi bokser stadig rundt med tankegange fra før sammen-lægningen af de fem kommuner," siger Mia - og alle i oppositionen oplever en modvilje, når ønsket er besparelser. "Og så oplever vi altså også, at besparelserne fra Mulighedskataloget bliver trukket tilbage," siger Helga. Hvis en ny sparerunde skulle komme på tale, mener de alle, at politikerne skal have større mod til at

træffe beslutningerne i stedet for at overlade det til borgerne og ansatte."Jeg kunne godt tænke mig, at vi politisk blev meget bedre ift den samlede økonomi - for i dag har vi et udvalgsstyre, hvor hvert enkelt udvalg ser på deres eget snævre område. Og det medfører, at enkelte udvalg der får problemer, skal bede om mer-bevillinger, fordi de var blevet underbudgetteret."Ingen af de tre bærer meget skyld for de mange, der har mistet deres job i kommunen - fordi vilkårene er sådan nu-om-dage - helt på linie med det private erhvervsliv. "Vores opgave er at gøre det bedst mulige - og så må vi forholde os til de aktuelle problemstillinger," slutter de.

ISBN 978-87-995187-0-8