b&o solgte vor arbejdsplads

nr. 07/08 August 2004nr. 07/08 August 2004

B&O solgte vor arbejdspladsside 6-9

Fleksibilitet gennem dialogside 11

Fleksibilitet gennem dialogside 11

Støjkrav til maskinleverandører side 14-16

Industriferien på vej ud side 3

Støjkrav til maskinleverandører side 14-16

Industriferien på vej ud side 3

Led

er

CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.Vester Søgade 12, 2. sal1790 København V.Tlf. 33 63 80 00Fax 33 63 80 99Fax - redaktionen 33 63 80 90www.co-industri.dke-mail: [email protected]

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)Tlf. 33 63 80 14e-mail: [email protected]

Administration: Lise TrampedachTlf. 33 63 80 21e-mail: [email protected]

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andremed tillidshverv i industrien, som alle modtagerbladet via registrering i medlemsforbundene.Adresseændringer skal ikke meddeles til

CO-industri, men direkte til forbundet.Bladet udkommer 11 gange årligt – hver månedundtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden.

Oplag 24.800Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/SMiljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljø-certificeret efter OHSAS 18001

ISSN 1395-9344

Fleksibilitetin

dh

old

Et par store tyske industrivirksomheder med Siemens og Daimler-Chrysler i spidsen har indgået aftaler med deres ansatte om læn-gere arbejdstid. De tyske arbejdere har sagt ja til at arbejde i op til40 timer ugentligt - og vel at mærke uden at få mere i løn-ningsposen i form af overarbejdspenge, når arbejdsugen i perioderskrues op fra 35 til de 40 timer. Angiveligt for at bevare arbejds-pladserne i Tyskland og hindre udflytning til lavtlønslande i Asieneller Østeuropa.Det har fået dele af den danske presse og arbejdsgivere til nærmestat gå i selvsving af begejstring over den tyske model: So ein Dingmüssen wir auch haben, lød det øjeblikkeligt. At den ”tyske model”også har indbygget en lang række garantier for de tyske arbejdere,glemte man i farten at fortælle. For eksempel, at de tusinder afarbejdere hos bilkoncernen DaimlerChrysler med aftalerne samtidigfik sikkerhed for at bevare deres arbejdspladser helt frem til 2012.

Skal arbejde mereSenest kom Lindøværftets nye direktør Torben Anker Sørensenmed melding om, at danske arbejdere også skal indstille sig på igenat arbejde 40 timer om ugen, hvis Danmark skal klare sig i deninternationale konkurrence. Mere eller mindre helhjertet bakket opaf repræsentanter fra arbejdsgiverne iblandet krav om endnu merefleksibilitet. På trods af, at det danske arbejdsmarked er noget af detmest fleksible, der findes i hele Europa.Men det er som om vi har hørt budskabet før. Alligevel kan detundre, at det kommer nu, få måneder efter at de samme arbejds-givere har indgået en tre-årig overenskomst om løn- og arbejds-forhold.

RamaskrigHvordan ville reaktionen mon være hos arbejdsgiverne og denborgerlige presse, hvis lønmodtagerne nu kræver arbejdstiden satned til 35 timer ugentligt med fuld lønkompensation eller at ferienblev forlænget med en uge, fordi det var regnvejr tidligt på som-meren? Eller andre mere eller mindre opfindsomme påhit. Det villevære nøjagtigt det samme. Og det ville udløse et ramaskrig medkrav om bål og brand.At ønsket om længere arbejdstid harmonerer utrolig dårligt med deansattes ønsker, er en helt anden sag. Ved de seneste overenskomst-forhandlinger har der været et massivt ønske om øget frihed. Detkom der først med børnefridagene - trumfet igennem af regeringenved indgrebet i 98-konflikten - senere med den 6. ferieuge i form affem feriefridage og senest ved den forlængede graviditets- ogbarselsorlov. Det har naturligvis ikke været gratis, men lønmod-tagerne har selv betalt for det.En af begrundelserne for ønsket om længere arbejdstid skulle være,at virksomhederne har brug for arbejdskraften. Det er sammemelding vi hører, når der fra tid til anden rejses krav om f.eks. atfjerne efterlønsordningen og/eller at hæve pensionsalderen. Dethænger bare utrolig dårligt sammen med den virkelighed, mangeføler på deres egen krop. Omkring 180.000 går i dag ledige, og vedfyringsrunder og lukningerne af virksomhederne er det alt for ofte deældre medarbejdere, der først ryger ud. Og skal alle, der er i arbejde,arbejde endnu længere, vil det bare betyde endnu flere arbejdsløse.Vi skal ikke konkurrere på timelønnen eller arbejdstiden medhverken kinesere eller østeuropæere. Derimod skal vi klare os i denstigende internationale konkurrence gennem investeringer, enveluddannet og fleksibel arbejdskraft og gennem dialog og samar-bejde mellem virksomheder og ansatte.

Industriferien på vej ud 3

Tøjfirmaer frygter gymnasielever 4

B&O solgte vor arbejdsplads 6

Pålagt tavshedspligt 8

Fleksibilitet gennem dialog 11

Den bedste sejr 12

Danfoss stiller støjkrav 14

Nyt forbund vil være Danmarks bedste 17

International fagbevægelse 18

Noter 20

Faglig orientering 22

Lindø ansætter 100 mand 24

Industriferien i traditionel forstand, hvorproduktionen ligger stille i 3 uger i slutnin-gen af juli, er afskaffet i mange virksomhe-der og erstattet af en mere glidende, fleksibelproduktion og ferieafvikling - til fordel forbåde virksomhed og medarbejdere.Det viser en rundspørge, CO-Magasinet harforetaget i begyndelsen af august til enrække tillidsrepræsentanter i større og min-dre virksomheder i industrien.- Det er kundekrav og medarbejderønsker,der styrer ferieplanlægningen, siger tillids-repræsentant Søren Friis, Novo Nordisk,Kalundborg. Det er ca. 5 år siden, NovoNordisk holdt traditionel industriferie.Nogle afdelinger lukker i industriferien,men færre og færre afdelinger holderdecideret ferielukket. Det kører rimeligt for-nuftigt.

Oticon - frit valgPå høreapparatfabrikken Oticon i Thisted erdet ca. 10 år siden industriferien blev af-skaffet. Medarbejderne kan holde sommer-ferie i en 12 uger lang periode, fra uge 23 tilog med uge 35. Det er en ordning, der erudbredt tilfredshed med på den store kvin-dearbejdsplads, vurderer fællestillidsrepræ-sentant Hanne Stephensen.- Fordelen er, at pigerne kan koordinerederes sommerferie med, hvornår deresægtefæller og kærester kan komme på som-merferie. Det er også en fordel for firmaetmed fleksibel ferieafvikling, fordi produk-tionen foregår kontinuerligt. Resten afferieåret kan de ansatte holde ferie, som denu gerne vil holde ferie. Det kan ikke værebedre, mener Hanne Stephensen.

Coloplast - fleksibilitetColoplast holder ikke lukket i industrife-rien. Medarbejderne ved Coloplast harmulighed for at holde sommerferie i en 5uger lang periode, fra uge 27 til uge 32.Nogle weekendhold bliver dog lukket ned,men ellers kører produktionen som nor-malt, og sådan har det været de sidste 4 år,

oplyser fællestillidsrepræsentant Hans Chr. Andersen fra Coloplast iThisted. - Det giver en større fleksibilitet for virk-somheden og for medarbejderne, at som-merferien afvikles over en længere periode.Efter min opfattelse er der tilfredshed medden måde ferieplanlægningen foregår på. Vihar en SU-beslutning om at medarbejderne1. marts skal have besked på, hvornår dekan få ferie, men det kan knibe nogle stederat få de lister gjort færdig.

Danfoss lukker ikkeDanfoss holder ikke lukket i industriferien.De sidste 5 år har flere medarbejdere ønsketat holde fleksibel ferie uden for industrife-rien. Fællestillidsrepræsentant Svend-AageHansen fra Danfoss Nordborg anslår, atmellem 30 og 40 procent af medarbejderneholder fleksibel ferie, mens de øvrigemedarbejdere holder ferie i industriferien.- Det svinger meget. Hvis der er meget atlave, så har vi kørt meget med fleksibelferie. Hvis der ikke er så meget at lave,tilstræber Danfoss at afvikle så meget som-merferie som muligt i industriferien. Mentendensen går generelt i retning af, at allepersonale- og servicefunktioner har åbent ihele sommerperioden. Kunderne forlangerdet også.- Hvis medarbejderne ikke på forhåndvarsler, at de ønsker at holde fleksibel ferie,skal sommerferien afvikles i industriferien.Medarbejderne får besked senest 1. april på,om deres ferieønsker er imødekommet,fortæller Svend-Aage Hansen.

Vestas - lokal planlægningHovedsamarbejdsudvalget på vindmølle-koncernen Vestas Wind Systems A/S harbesluttet, at ferie i år holdes i uge 28, 29 og30. Fabrikkerne i Danmark planlægger dog lokalt ferien, så det er mest hen-sigtsmæssigt i forhold til produktionen. - De fleste steder afviklesferie i løbet af 4 uger i

perioden fra uge 27 til uge 31, oplyserfællestillidsrepræsentant Kim H. Thomsen,Vestas.

Vestfrost - industriferiePå køle- og fryseskabsfabrikken Vestfrost iEsbjerg ligger sommerferie, efterårsferie,juleferie og vinterferie fast. Sommerferienholdes i uge 29, 30 og 31, efterårsferien iuge 42, juleferien holdes i julen og vinter-ferien i uge 7. Produktionen ligger stille, nårder holdes ferie.- Det sydeuropæiske marked holder ferie pådet tidspunkt, og det gør vi også, fortællertillidsrepræsentant Ruddi Dideriksen. Setfra et medarbejdersynspunkt ville detmåske være en god idé at rykke industri-ferien for vejret er ofte bedre, når skolernestarter. Men vi er en produktionsvirk-somhed og er nødt til at holde ferie, nårvore kunder holder ferie.

Grundfos - ryk industriferienPumpekoncernen Grundfos i Bjerringbroholder ikke lukket i industriferien. Noglesteder er der op til 80 procents bemanding,men det er hovedsagelig studerende ogferieafløsere der holder hjulene i gang i juli.- Selv om ferieperioden er blevet merespredt, holder de fleste dog stadig sommer-ferie i de 3 sidste uger af juli, men ten-densen går i retning af mere fleksibel ferie,oplyser fællestillidsrepræsentant Gert SteenNielsen.Hvis skoleferien bliver rykket, bør industri-ferien også flyttes, mener han:- Efter min mening ville det, set fra et

medarbejdersynspunkt, være engod idé at rykke industrife-

rien fra juli til august, fordidet ofte er bedre vejrsenere på sommeren,siger Gert SteenNielsen.

Af Erik SandagerIllustration Lise Trampedach

Industriferien erstattes af mere fleksibel ferieFleksibel ferie til fordel for både virksomhedog medarbejdere

CO-Magasinet · side 2-3

Charles Kernaghan holder en sportstrøje iden ene hånd og en basketball i den anden. - Kvinden i El Salvador, der har syet trøjenher, har fået 29 cents (ca. 2 kr.) i timen forarbejdet. Den sælges i butikkerne for 140dollars (over 850 kr.). Arbejderen, der harsyet denne basketball, tjener under 20.000kr. om året, og de sweatshirts og kasketter,universiteterne sælger for 30-40 dollars, erproduceret af mennesker, der tjener et parkroner i timen, fortæller han.Han er direktør for den lille ikke-statsligeorganisation National Labor Committee,NLC, der delvist er finansieret af denamerikanske fagbevægelse, og han forsøgerat få forbrugerne i tale for at fortælle om deforhold, amerikanske virksomheder byderderes ansatte i den tredje verden. Især

prøver han at komme på uddannelsesinsti-tutioner med sit budskab, og han erklærer,at tøjfirmaerne, der producerer det dyremærkevaretøj, som de unge amerikaneregår med, er ligeglade med fagbevægelsen iUSA. Den er ingen trussel for dem. - De frygter til gengæld de unge, gymnasie-elever og college-studerende, der er denvigtigste kundegruppe. Derfor er det dem,vi henvender os til. Det er dem, der skalstille krav om, at tøjet er produceret underordentlige forhold, at arbejderne ikke bliverslået eller mishandlet og at de får ret til atdanne fagforeninger og får en løn, de kanleve af, siger han.

Skjult kameraOrganisationen indsamler oplysninger omarbejdsforhold i de fabrikker, der oprettes iAsien og Mellemamerika, når amerikanskeog europæiske virksomheder flytter pro-duktionen til lavtlønslande. I samarbejdemed ansatte på fabrikkerne afslører organi-sationen, at problemet ikke kun er den laveløn, men også de uhyggeligt dårlige ogfarlige forhold, de ansatte må arbejde under. Skjult kamera og udsmugling af bevismate-riale er blandt de arbejdsmetoder, organisa-tionen anser som nødvendige for at givekunderne kendskab til forholdene. Charles Kernaghan fortalte om sit og organi-sationens arbejde på IMF’s (InternationaltMetalarbejderforbunds) redaktørmøde iMontreal i Canada i juni måned.

Berømtheder ryster Organisationen offentliggør altid navnet påde amerikanske produkter, der får arbejdeudført i de såkaldte ’sweat-shops’ i ulandene– og blev især kendt, da en berømt TV-vært,Katie Lee Gifford, i 1996 græd for åbenskærm. Det skete, fordi hun blev konfron-teret med, at et tøjmærke, hun lagde navn tilog som blev solgt gennem butikskæden

Wal-Mart, blev produceret af 13-15-årigepiger i Honduras, der havde en timeløn påca. 2 kroner og arbejdede 75 timer om ugen. Begivenheden fik avisen New York Times tilat omtale Charles Kernaghan som en’korsridder, der får berømthederne til atryste’. Avisen skrev også, at ’image var detnye våben i krigen mod ekstremt dårligearbejdsforhold’.- Virksomheder, der byder deres ansattesådanne forhold, gør vores arbejde nemt.Når vi afslører dem, har de intet forsvar.Hvem kan forsvare en timeløn på et parkroner spørger han. NLC bliver ofte truet med sagsanlæg. - Og dem ser vi altid frem til, for sandhedener vores ultimative forsvar, siger han. Sagsanlæg har da heller aldrig truet organi-sationen.

VidnerNår NLC laver en kampagne mod en virk-somhed, har de ikke bare dokumentation iform af lønsedler, overarbejdssedler ogoptagelser med skjult kamera. I nogle tilfælde bringer de også ansatte fravirksomhederne til USA, så de selv kanberette om de arbejdsforhold, de har op-levet. Det hænder, at de tidligere ansatte bliverhjulpet til arbejds- og opholdstilladelse iUSA, fordi det kan være for farligt for demat vende hjem, efter at de har sladret omforholdene.Ofte ser virksomhederne hæderlige ud påpapiret, så det ser ud som om de ansatte fårovertidsbetaling, ikke arbejder for mangetimer og har adgang til lægehjælp. Papirer fundet i fabrikkens affald eller skaf-fet på anden vis har imidlertid afsløret, atnogle ansatte arbejder op til 20 timer idøgnet, ikke får betaling for overtid – ogsover ved siden af symaskinerne. Afsløring medfører som regel, at uafhæng-

Tøjfirmaer frygter gymnasie– ikke fagbevægelsenLille privat organisation med tilknytning til den amerikanske fagbevægelse afslører mærkevareproducenternes underbetaling ogdårlige arbejdsforhold i Asien og Mellemamerika

Af Ingrid PedersenFoto BK og National Labor Committe

’En korsridder, der får berømtheder til at ryste’,

skrev avisen New York Times om Charles

Kernaghan og hans lille organisation, der afslører

underbetaling og dårlige arbejdsforhold, når

amerikanske firmaer flytter til Asien eller

Mellemamerika.


ieelever

ige observatører får adgang til virksomhe-den og kontrollerer, at aftaler bliver over-holdt. Og det har en afsmittende effekt på andrevirksomheder, der ikke selv ønsker at blivegenstand for en kampagne. På den mådehar arbejdet en effekt, selv om ressourcerneer begrænsede.

Ikke boykot Charles Kernaghan understreger, at NLC’skampagne ikke går ud på at få amerikanskeforbrugere til at boykotte tøj, legetøj ogsportsudstyr produceret i ulandene. - Vi er ikke en ’Køb amerikansk’-organisa-tion, understreger han og tilføjer, at selvunder de usleste løn- og arbejdsforhold foretrækker de ansatte at have lidt indtje-ning frem for slet intet at tjene og væretvunget til at sulte. Et dårligt job er bedreend ingen job. Derfor drejer kampagnerne sig altid om atskaffe bedre løn og arbejdsforhold, der ikkeødelægger de ansattes helbred. Organisa-tionen arbejder ikke på at få arbejdsplad-serne tilbage til USA. - En fordobling af lønnen til ca. 4 kr. i timenvil give millioner af mennesker bedre livs-betingelser, understreger han. Organisationens kampagne drejer sig førstog fremmest om at afmystificere den glo-bale økonomi.

Mange mennesker føler sig fremmede overfor begreberne og mener ikke, de kan gørenoget.- Vi fortæller folk, hvor lidt der skal til – atdisse få cents mere i timen vil gøre folk istand til at købe mad, få vitaminer, læge-hjælp eller en bedre bolig. Han under-streger, at indflydelsen på varens endeligepris ville være minimal, da produktions-omkostningerne kun udgør en ganske lilledel af udsalgsprisen. Nogle tøjfirmaer hævder, at de ikke kenderforholdene for de arbejdere, der er ansat påfabrikkerne. Det tror Charles Kernaghan ikke på. Han undrer sig tværtimod over, at virk-somheder, der er i stand til at beskytte deresmærkevarer mod kopiering, ikke er i standtil at beskytte de ansatte, der producerervarerne.

Dyrt tøjNational Labor Committee bor billigt tilleje i et par beskedne kontorer hosSlagteriarbejdernes fagforening i 48.gade i New York. Organisationen harkun fem ansatte. - Vi kan ikke betale ret meget i løn, såderfor er det som regel unge, nyud-dannede, der søger job hos os, sigerCharles Kernaghan. Det mest iøjnefaldende i kontorerne erto garderobestativer med dyrt mærke-

varetøj. Det skiller sig i den grad ud fra om-givelserne. Tøjet har da heller aldrig væretbrugt. Dets eneste funktion er at blive brugtsom eksempel, når de ansatte holder fore-drag om den ekstreme forskel, der er på løn-nen for dem, der fremstiller det – og prisendet bliver solgt for i butikkerne. I et hjørne ligger kasser med legetøj fra fir-maet Mattel, der bl.a. sælger Barbiedukker. - Tre millioner unge kinesiske kvinder får12 cents (under 1 krone) i timen for at pro-ducere legetøj. Der bruges 30 gange såmange penge på at reklamere for legetøjet,som der betales i løn til de arbejdere, derfremstiller det, forklarer Charles Kerna-ghan. Han tror, det kan lade sig gøre at skabe enforbrugerbevægelse, der vil tvinge de virk-somheder, der har flyttet produktionen tillavtlønslande, til at betale de ansatte enordentlig løn. - Som forbrugere må vi engagere os ogpresse virksomhederne, siger han og frem-hæver, at det ikke nytter bare at købe dyreremærkevaretøj. - På deres fabrikker er forholdene bareværre. De ansatte risikerer at blive slået,hvis der er den mindste fejl i syningen, oglønnen er ikke højere, fordi varens pris erdet, siger han. Man kan læse mere om National LaborCommittee på www.NLCnet.org

National Labor Committee, NLC, blev grundlagt i 1980 af tre fagforeninger – bl.a. tekstilarbejd-erne – for at støtte de fagforeningsfolk, der blev forfulgt under diktaturerne i Mellemamerika.

Fagbevægelsen støtter stadig, men en del penge stammer fra fonde, medlemmer og kirkeligegrupper.

56-årige Charles Kernaghan har oprindelig læst psykologi, men aldrig fuldendt studiet. I begynd-elsen af 80’erne ville han være fotograf og tog til El Salvador. Her blev han rystet over at oplevefagforeningsfolk blive tortureret og dræbt af myndighederne. Da han kom hjem, blev han ansat iNLC.

Organisationen er konstant truet af lukning på grund af pengemangel.

Selv om syerskens timeløn for at sy dennebluse blev fordoblet, ville sylønnen stadig kunudgøre under en halv procent af blusens pris,forklarer Charles Kernaghan.

B&O solgte vor arbejB&O solgte vor arbej

Det er torsdag, den 18. marts.Freddy Madsen, tillidsrepræsentant påB&O´s fabrik i Skive i 24 år, bliver - udenvarsel og uden dagsorden - indkaldt tilekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde påGården, Bang & Olufsens hovedsæde,Struer.- Det kommer som et chok for mig, fortællerden 57-årige specialarbejder, der har ar-bejdet på B&O i 31 år. Jeg havde ikke drømtom, at de kunne finde på at sælge os.- Det kom også fuldstændig bag på mig. Jeghavde frygtet, at de havde lukket fabrikkeni Skive og havde flyttet det hele til Struer,siger tillidsrepræsentant JohannesNørgaard. Han er 57 år, tillidsrepræsentantfor 30 faglærte Metal-medlemmer og udlærtpå B&O.For tillidsrepræsentant Nanny Dahl kommeddelelsen om salget af Skive-fabrikkenbåde som en lettelse og som et chok. Forhun var den eneste tillidsvalgte fra B&O iSkive, der på forhånd - flere månederforinden - var orienteret og pålagt tavs-hedspligt om de hemmelige forhandlinger

Tillidsrepræsentanter på B&O´s tidligere elektronikfabrik i Skivefortæller om deres erfaringer i forbindelse med, at virksomheden blev solgt til Flextronics

Af Erik SandagerFoto Jens Bach

om salg af arbejdspladsen (se den andenartikel).Knap er de tre tillidsrepræsentanter - NannyDahl fra KAD, Freddy Madsen fra SiD ogJohannes Nørgaard fra Dansk Metal - kom-met tilbage til B&O-fabrikken i Skive, føralle medarbejdere er samlet til møde i kanti-nen, hvor ledelsesrepræsentanter fra Bang& Olufsen og Flextronics orienterer omvirksomhedsoverdragelsen på dansk ogengelsk.

80.000 ansatteEn direktør fra Flextronics er oppe at sigenoget på engelsk og fabrikschefen fra Skive,Klaus Breinholdt, oversætter til dansk.Direktøren fra Flextronics fortæller, atFlextronics har ca. 20.000 ansatte i Europaog beskæftiger 80.000 medarbejdere på ver-densplan. Flextronics er amerikansk ejet oghar hovedsæde i Malaysia.Så kommer det næste chok:Flextronics har planer om at flytte en delprint - ca. 50 forskellige print - fra Skive tilvirksomhedens store printfabrik i Ungarn.

Det medfører afskedigelse af 22 med-arbejdere i den faste stab i Skive. Flex-tronics vil også satse på at finde nye kunder- foruden B&O - men der er endnu ingenpositive nyheder.- Vi vidste godt, at B&O planlagde udflyt-ning af en del af produktionen til en fabriki Østeuropa - det var vi blevet orienteret omi efteråret - men at de kunne finde på atsælge os, havde ingen af os drømt om,fortæller Freddy Madsen, der sidder i kanti-nen. På væggen hænger der fotografier af demange 25 års jubilarer, og der er også et fotoaf Freddy Madsen.

Mange spørgsmålFreddy Madsens første tanke var, at han harværet tillidsrepræsentant i 24 år. Menalligevel vidste han intet om lov om virk-somhedsoverdragelser:- Hvad med lønnen? Risikerer vi at gå ned iløn? Hvad med vore lokalaftaler? Gælder deikke længere? Vi er ansat på funktionærlig-nende vilkår. Hvordan er vore ansæt-telsesvilkår efter 1. juni? Hvad med medar-

Tillidsrepræsentanter på B&O´s tidligere elektronikfabrik i Skivefortæller om deres erfaringer i forbindelse med, at virksomheden blev solgt til Flextronics

ejdspladsejdsplads

bejderaktier? Sommerhuse? Feriefond?Jubilæumsgratialer i forbindelse med 25 årsjubilarer? Køb af B&O´s produkter?

Overtager alle forpligtelserDet stod forholdsvis hurtigt klart, at virk-somhedsoverdragelsesloven, der har til for-mål at beskytte medarbejdere i tilfælde afejerskifte, medfører, at der ikke må ske for-ringelser af de ansattes overenskomst oglokalaftaler. Flextronics har ikke forsøgt atfrasige sig overenskomstmæssige forplig-telser. Virksomheden vil overtage forplig-telser i henhold til lov om virksomhedsover-dragelse, lokalaftaler og kutymer, men deri-mod følger en række personalegoder fraB&O ikke automatisk med over til den nyearbejdsgiver Flextronics.

Henvendte sig til CO-industriEfter meddelelsen om ejerskiftet - og demange uafklarede spørgsmål - henvendte detre tillidsrepræsentanter sig til CO-industri iKøbenhavn for at få hjælp. En uge eftermeddelelsen om ejerskifte deltog tillids-

repræsentanter, repræsentanter fraafdelinger og forbund - i alt 8 personer - i etmøde med CO-industris jurist, Jesper Kragh-Stetting.

Mister personalegoderNogle af de spørgsmål, tillidsfolkene skullehave afklaret var, hvordan medarbejdernestår i forhold til B&O´s feriefond, der ejer tosommerhuse i Fjellerup og Bønnerup, hvormedarbejderne har kunnet leje sig ind påfordelagtige vilkår.Med virkning fra 1. juni i år er de ansatte iSkive ikke længere med i B&O´s feriefondog kan derfor ikke længere leje billige som-merhuse. Et tab af et personalegode.Med personalesalg (køb af B&O-produkter)er der indgået en aftale om, at ordningenfortsætter indtil 1. juni 2005, så mister dedette personalegode.Med køb af medarbejderaktier er derindgået en aftale om udbetaling af etengangsbeløb pr. 31. maj på op til 3.000 kr.som kompensation.Med jubilarer (25 år) - der er to jubilarer i år

- er der som led i en overgangsordningindgået aftale om, at de vil få udbetalt sæd-vanligt gratiale fra B&O.Indtil 1. juni var medarbejderne i Skiveomfattet af en fælles syge- og ulykkesaftalei B&O-regi, hvor der blev udbetalt penge iforbindelse med langvarig sygdom, døds-fald og uddannelse. Også den ordningophører.- Funktionærlignende ansættelser, overens-komsten og lokalaftaler løber videre, sigerFreddy Madsen.

Mange nye opgaver- Vi skal fra bunden have startet et nytsamarbejdsudvalg og vi skal have opbyggeten ny sikkerhedsorganisation, så der ventertillids- og sikkerhedsrepræsentanter mangenye opgaver, siger Nanny Dahl.Tillidsrepræsentant Johannes Nørgaardoplyser, at tillidsfolkene skal drøfte, hvor-vidt de skal søge om at få valgt en medar-bejderrepræsentant i bestyrelsen for det nyeanpartsselskab.

Fortsættes på næste side


- Jeg havde det utroligt dårligt med at haveen viden, hvor jeg var pålagt total tavsheds-pligt, og hvor jeg ikke kunne drøfte situa-tionen med mine kolleger på tillidsmands-kontoret. I flere måneder vidste jeg, at derforegik forhandlinger om salg af Skive-fa-brikken, men på grund af indskærpettavshedspligt måtte jeg holde min mundlukket, selv om det var svært og meget ube-hageligt.

Tillidsrepræsentant Nanny J. Dahl gik i fleremåneder med en hemmelighed, der nagedeog plagede hende. Som eneste tillids-repræsentant fra B&O´s fabrik i Skive varhun orienteret om, at virksomheden var sattil salg, og at der foregik forhandlinger omet salg. Men hun havde risikeret en kriminelsigtelse, hvis hun havde overtrådt pålagttavshedspligt, der i givet fald ville have kun-net påvirke kursen på B&O´s aktier.Selv om den 50-årige tillidsrepræsentanthavde det utroligt dårligt med, at hun imånedsvis måtte gå alene med en ube-

hagelig hemmelighed om, at Skive-fabrik-ken med 270 ansatte var sat til salg, holdthun tand for tunge. På tillidsmandskontoreti Skive måtte hun tie med sin viden overforsine nærmeste TR-kolleger, Freddy Madsenfra SiD og Johannes Nørgaard fra DanskMetal. Hun havde ingen at tale med om denusikre fremtid, Skive-fabrikken måske gik imøde.- Jeg vidste noget, de vidste ingenting. Jeghavde brug for at diskutere situationen mednogle, men jeg var overladt til at snakkemed mig selv, fortæller hun. Det kom fuld-stændig bag på mig at fabrikken blev sat tilsalg. Min første tanke på det SU-møde, hvordet blev oplyst, var: Det KAN de da ikke! Dekan da ikke bare sælge en hel fabrik medmedarbejdere og det hele.

■

Mange arbejdspladserbliver solgt, opkøbteller fusioneret

Det bør tillidsvalgte være opmærksompå ved virksomhedsoverdragelser: - Lavaftaler og søg samarbejdet i det nymiljø, lyder rådet fra juridisk konsulenti CO-industri Jesper Kragh-Stetting

Mange virksomheder i industrien bliver idisse år frasolgt, opkøbt eller fusioneret.Antallet af henvendelser fra tillidsvalgte dersøger rådgivning i CO-industri i forbindelsemed virksomhedsoverdragelser har væretstærkt stigende i løbet af de seneste 5 år.Det oplyser juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting, CO-industri. Sammen med fagligemedarbejdere i CO-industri er han klar til”ambulance-udrykning” og med kort varselat rykke ud og give relevant rådgivning tilmedarbejdervalgte i forbindelse med opkøb,salg eller fusion af virksomheder. Det er etled i den rådgivning, CO-industri tilbyder.

Pålagt total tavshedsaf arbejdspladsenPålagt total tavshedsaf arbejdspladsenTillidsrepræsentant Nanny J. Dahl fra Skive blev pålagt tavsheds-pligt, da hun for mange måneder siden blev orienteret om, at derogså foregik forhandlinger om salg af Skive-fabrikken

fortsat fra side 7Af Erik SandagerFoto Jens Bach

Tillidsrepræsentant Nanny J. Dahl fra Skive blev pålagt tavsheds-pligt, da hun for mange måneder siden blev orienteret om, at derogså foregik forhandlinger om salg af Skive-fabrikken

- Det vigtigste råd til tillidsrepræsentanter iforbindelse med virksomhedsoverdragelserer at søge professionel og relevant rådgiv-ning i afdeling, forbund eller i CO-industri,påpeger Jesper Kragh-Stetting.Formålet med loven er at beskytte lønmod-tagerne mod forringelser af løn- og arbejds-vilkår ved virksomhedsoverdragelser, mensamtidig har køber nogle muligheder forsuspension af aftaler ved en virk-somhedsovertagelse. Derfor er det kom-pliceret lovstof.- Hvis køberen vil frasige sig overenskomstog kollektive aftaler, og hvis der opsigesmedarbejdere - og herunder beskyttedemedarbejdere - i forbindelse med over-dragelsen, så bør de tillidsvalgte straks hen-vende sig til afdeling eller forbund og orien-tere om forholdene, tilråder Jesper Kragh-Stetting.- Lav aftaler om, hvad der skal ske medtillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsen-tanter, samarbejdsudvalgsmedlemmer ogmedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

og suppleanter, siger han.- Tjek de nye ansættelsesbeviser der bliverlavet i forbindelse med overdragelsen.- Samtidig skal man være opmærksom på, atder kan bestå en række forskelle mellem devilkår man kom fra, og dem man kan fåadgang til. Opmærksomheden skal hen-ledes på de problemer der kan opstå, hvisder er større lønforskelle.

Loven beskytter medarbejderneHvis en del af en virksomhed eller en helvirksomhed overdrages eller sælges, gælderlov om virksomhedsoverdragelse. Den nyeejer overtager alle rettigheder og forplig-telser over for medarbejderne. Det gælder iforhold til kollektiv overenskomst og aftale,bestemmelser om løn- og arbejdsforhold,individuel aftale om løn og arbejdsforhold.Hvis køberen ikke tiltræder overenskom-sten, gælder der en tidsfrist for opsigelse. Spørgsmål om overtrædelse af de berørtelønmodtageres rettigheder og pligter i hen-hold til en kollektiv overenskomst skal

afgøres ved fagretlig behandling og endeligtved Arbejdsretten.Medarbejdervalgte bevarer som udgangs-punkt deres tillidshverv og vil fortsat værebeskyttet imod opsigelser, medmindregrundlaget for deres tillidshverv forsvinder,idet der i lov om virksomhedsoverdragelsestår:

Medfører overdragelsen, at grundlaget forlønmodtagerrepræsentationen ophører, erlønmodtagerrepræsentanten fortsat omfat-tet af de regler om beskyttelse, der gælderpå det pågældende område.

Beskyttelsen omfatter tillidshverv somtillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsen-tanter, medlemmer af samarbejdsudvalg ogmedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerog lignende samt suppleanter.

Yderligere oplysninger: Juridisk konsulentJesper Kragh-Stetting, CO-industri, telefon33 63 80 00 eller [email protected]

dspligt om salg dspligt om salg


succesCO-industri og Dansk Industri er gået sam-men om et projekt, der skal udvikle etkonkret værktøj - en vedligeholdelsesmodel- der skal hjælpe virksomheder til at få etoverblik over sundhedstilstanden på deres

lønsystem. Med andre ord: værktøjet skalbruges til at evaluere lønsystemet og omnødvendigt justere det, før det er for sent. I mange virksomheder bruger både ledelseog medarbejdere store ressourcer på nyelønsystemer. For fokus på processen og etgodt samarbejde giver succes, når lønsyste-met skal indføres. Men desværre sker det altfor ofte, at lønsystemerne efter nogen tidganske enkelt ikke virker mere. Derfor initiativet fra CO-industri og DI omen vedligeholdelsesmodel - et projekt, somkører i tre år - frem til april 2007 - og medstøtte fra Industriens Uddannelsesfond. Hvorfor sker det?- Der ikke er et entydigt svar på, hvorfor løn-systemerne sander til. Det er en kompleks

sag, og mange gange har virksomhedenikke overblik over, hvorfor lønsystemet erkørt af sporet, siger chefkonsulent JensKristian Jørgensen, DI. Som eksempler nævner han, at det kanvære en resultatløn, der ikke længere mo-tiverer, eller et kvalifikationslønsystem, hvorlønspredningen med tiden er forsvundet.Jens Kristian Jørgensen og Susanne JulBrandenborg, CO-industri, er de ansvarligefor projekt ”sundhedstilstand på løn-systemet”. Forude ligger besøg og inter-views på ca. 100 virksomheder, som skalgive den grundlæggende viden til modellen.– Det er nødvendigt at interviewe så stort etantal virksomheder for at opnå tilstrækkeligdækning inden for brancher, regioner ogstørrelsen på virksomhederne, siger projekt-leder Susanne Jul Brandenborg og føjer til,at det skal munde ud i at afdække, hvadvirksomhederne gør i praksis for at vedlige-holde deres lønsystemer.Også funktionærområdet bliver repræsenta-tivt dækket.

Fortæl om dine erfaringerI år og næste år består arbejdet hoved-sageligt af interviews med både ledelses-_og medarbejderrepræsentanter. Undervejs_bliver testvirksomheder udpeget - ti i alt -som skal være med til at teste modellen, såden endelige udgave er udarbejdet i et tætsamarbejde med virksomhederne og base-ret på praktiske erfaringer.Modellen fra de to organisationer bliver iform af et e-læringsværktøj og en pjece.Susanne Jul Brandenborg og Jens KristianJørgensen vil gerne i kontakt med virksom-heder til interview-undersøgelsen. Interes-serede kan sende en mail til [email protected] eller til [email protected]. Når de to projekt-folk har et overblik over responsen, venderde tilbage til virksomhederne. Interview-delen er planlagt at finde sted fra septemberi år frem til sommeren 2005.

ProjektetProjektet ”Vedligeholdelse af lønsystemer”er et tre-årigt projekt mellem CO-industri ogDansk Industri, der skal undersøge, hvor-dan industriens virksomheder evaluerer ogvurderer deres lønsystemer. Der er udvalgtomkring 200 virksomheder, der er dækketaf overenskomsten på DI-CO-området. Virk-somhederne er tilfældigt udvalgt ud fra kri-terierne branche, region og virksomheds-størrelse. Det er målet at besøge ca. 100virksomheder ud af de 200 udtrukne.I første omgang er udtaget 29 virksomhed-er, som DI-CO vil kontakte med henblik påeventuel deltagelse i undersøgelsen.De 29 udtagne virksomheder er:Danish Crown, Royal Greenland Seafood,Tuborg Fredericia bryggeri, Rynkeby Foods,HTH Køkkener, Haldor Topsøe, Chr. Han-sen, Aalborg Portland, Roulunds Fabrikker,Hans Jensen Lubricators, BSI, ALTO Dan-mark, Dana Traad, A. Schillers Maskin-fabrik, Gram Commercial, Faber, Lindab, IbAndresen Industries, ABB, bb electronics,KE Fibertec, POLYTEX SKUMPLAST FAB-RIK, Mercedes-Benz København, HolgerChristiansen, Enmaco Maskiner, RoyalGreenland, TDC Totalløsninger, Cimber Airog Billund Lufthavn.For at sikre, at man får kontakt til de rigtigetillidsrepræsentanter, er CO-industris med-lemsforbund blevet bedt om at notere påhvilke af de 29 virksomheder forbundenehar fællestillidsrepræsentanter og tillids-repræsentanter. I løbet af efteråret vil for-bundene modtage en ny liste med virk-somheder, som DI-CO vil tage kontakt til.Det er kun virksomheder, hvor både a- og b-siden giver positivt tilsagn, der kommer tilat deltage i projektet.Eventuelle spørgsmål om projektet kanrettes til projektleder Susanne Jul Branden-borg, CO-industri, Vester Søgade 12, 2.,1790 København V, tlf. 33 63 80 00 eller e-mail: [email protected]

Samarbejde giver succes

CO-industri og Dansk Industri er gået sammen om at udvikle envedligeholdelsesmodel til lønsystemer

Af Bjarne KjærFoto Harry Nielsen

dialog

CO-Magasinet · side 10-11CO-Magasinet · side 10-11

Aftalen på Lindøværftet med opfordring til,at parterne går i dialog før man i givet faldbegynder med at nedlægge arbejdet, erdirekte en lokal udmøntning af bestem-melsen i den nye 2004-overenskomst omkonfliktløsningsmøder på virksomhederne.Det siger daglig leder af CO-industri VernerElgaard. Også når det gælder øget fleksi-bilitet omkring arbejdstiden er dialogmellem parterne helt afgørende.- Vi har som et af de eneste lande i Europamuligheden for at udvide arbejdstiden ispidsbelastningsperioder, men det forud-sætter dialog og ikke ensidige diktater fraarbejdsgiverne, siger han på baggrund afdebatten om Lindøværftets aftale om, atman ikke må strejke og at der skal indføreslængere arbejdstid.- Jeg tror nok, at man skal skelne ret kraftigtimellem de udsagn, journalisterne lægger idet, og så realiteterne. Hvis jeg har forståetdet rigtigt har virksomheden og tillids-repræsentanterne på Lindø i fællesskablavet et brev til alle medarbejderne, hvor deopfordrer til, at man går i dialog i stedet fori givet fald at starte med at nedlægge ar-bejdet. For mig at se er det direkte enudmøntning lokalt af bestemmelsen i OK2004, som giver mulighed for, at man fårlavet nogle konfliktløsningsmøder på virk-somheden efter at man først har konsulterethinanden organisationerne imellem, sigerVerner Elgaard.

Enormt behov for dialog- Så langt så godt. Jeg forstår også på det, atbåde ledelse og tillidsrepræsentanter opfor-drer til dialog. Når de gør det hænger detselvfølgelig sammen med, at det også var en

af årsagerne til, at vi overhovedet accep-terede den ny bestemmelse i overenskom-sten, nemlig at vi får bedre mulighed fordialog.- Vi kan samtidig opfordre til, at ogsåledelsen tager det alvorligt. Hvis man ser påstatus siden overenskomstfornyelsen i for-året og indtil nu har vi haft 14 konfliktløs-ningsmøder, hvoraf kun et er begæret afarbejdsgiveren, mens resten er begæret aflønmodtagerne. Det fortæller med al ønske-lig tydelighed, at der er et enormt behov fordialog. Uanset om det er en dialog omkringen proces ved en lønforhandling, en procesmed diskussion omkring arbejdstiden ellerom virksomhedens vilkår, om man skal out-source eller skære ned, er det dialogen, derer så afgørende. Det støtter vi 100 procent.

Medbestemmelse- Hvad angår udvidelse af arbejdstiden er vimig bekendt det eneste land i Europa, derhar fleksibilitet til at udvide arbejdstiden ispidsbelastningsperioder uden at man skalhave det godkendt af de centrale organisa-tioner. Men det forudsætter lige nøjagtigtdet, arbejdsgiverne opfordrer til, nemlig dia-log. Der er ingen ensidighed til at kunnepålægge merarbejde i bestemte perioder.- Sikkerheden for medarbejderne er, at hvisde går ind i en aftale om flere timer i spids-belastningsperioder, skal det hele gå op meden 37 timers arbejdsuge over et år. Her kanlaves mange ting under forudsætning af , atman lever op til de fine ord om dialog. Vihverken kan eller vil acceptere, at der bliverlavet aftaler om arbejdstid ud over de 37timer pr. uge som ikke er omfattet af denaftale, der betyder, at det skal gå op over et år.

- Dansk Industri har signaleret, at vi skalvidere med fleksibilitet i arbejdstiden.Under forudsætning af, at man kan pege på,hvor det er, man ønsker fleksibilitet, ogunder forudsætning af, at det ikke baserersig på en fjernelse af retten til at væremedbestemmende omkring fleksibilitet,altså at arbejdsgiveren ensidigt skal kunnevarsle arbejdstiden, så er jeg sikker på, at viogså ved overenskomstforhandlingerne i2007 vil være parat til at tage diskussionerom arbejdstiden. Men det er vigtigt atunderstrege: Vi kan nå meget langt alleredenu med dialog, siger Verner Elgaard..

Fleksibilitetgennem dialogAftalen på Lindøværftet er en direkte udløber af overenskomstensbestemmelse om konfliktløsningsmøder


sejrDen bedste sejrStig Strøbæk, formand for håndværkerklubben på Novo Nordisk og medarbejdervalgt til A/S-bestyrelsen, er gladest, når det lykkes at fastholde kolleger i arbejde

Af Jette Møller NielsenFoto Nina Lemvigh-Müller

Den største sejr, Stig Strøbæk kan opleve isit tillidsmandsarbejde, er når det lykkes atfastholde en kollega i arbejde. En kollega,som ellers ville være røget ud af den eneeller anden grund - f.eks. langvarig sygdomeller nedsat arbejdsevne.- Opnår jeg ikke en krone mere i timen tilkollegerne, overlever de nok alligevel. Menat fastholde et arbejde handler om enstilværelse, om man skal se frem til at værepensionist eller til at være i arbejde - hvadenten det er fleksjob eller arbejde på almin-delige vilkår, siger han.Stig Strøbæk er elektriker, formand for

klubben af 700 håndværkere i Novo Grup-pen og medarbejdervalgt medlem af NovoNordisks aktieselskabsbestyrelse. Hans dag-lige arbejdsplads er lægemiddelkoncernensafdeling i Bagsværd.- Jeg skal som tillidsmand beskytte de svage.De stærke skal nok klare sig alligevel. Menjeg skal også skabe gode løn- og arbejds-vilkår for kollegerne. De to ting hænger sam-men: Er der gode vilkår for de stærke, er dersikkert også overskud til at tage sig af desvage. Men det er der nok ikke, hvis de ge-nerelle aftaler lægger et lavt niveau, siger han.- Heldigvis er virksomheden meget velvil-

lig, når det gælder om at fastholde folk, derbetragtes som en god arbejdskraft. Her er vikommet langt i de senere år. Det var nokikke sket, hvis vi ikke havde givet ledelsennogle gode ideer.En tillidsrepræsentants opgave er at prøvegrænser af og flytte dem i den rigtige ret-ning, synes han.- Det er lykkedes på en række punkter. I dagstøtter ledelsen ting, der var utænkelige forti år siden - fra fastholdelse af kolleger overen gunstig barselsorlovsordning og time-lønnedes deltagelse i seminarer til gratiskaffe til alle.

Navn: Stig Strøbæk

Fødested: Tårnby på Amager

Bopæl: Farum i Nordsjælland

Alder: 40 år

Arbejdsplads: Novo Nordisk i Bagsværd

Uddannelse: Elektriker

Fagforbund: Dansk El-Forbund

Tillidshverv: Tillidsmand for Novo Nordisks håndværkere

i Bagsværd og Måløv. Formand for Novo Gruppens hånd-

værkerklub. Medlem af Novo Nordisks samarbejdsudvalg

og suppleant til selskabets europæiske samarbejdsudvalg

(ESU). Medarbejdervalgt medlem af Novo Nordisks

aktieselskabsbestyrelse og af Novo Nordisk Fonds

bestyrelse.

Familie: Gift og har to døtre på otte og fem år.

Fritidsinteresser: Familie og venner. Motionscykling.

Cykler ofte de 12 km til og fra arbejde.

E-mail: [email protected]


Født til det fagligeStig Strøbæk, 40, er nærmest født ind ifagligt arbejde. Hans far var typograf påBerlingske Tidende, så han har fra barnsbenoplevet mange arbejdskampe og deltaget iutallige diskussioner om faglige spørgsmål.- Jeg har været fagligt aktiv, siden jeg blevudlært, for jeg har aldrig kunnet tie stille,når jeg syntes, noget var uretfærdigt. Og såbliver man jo spurgt, om man ikke vil stilleop til en tillidsmandspost.- I starten handlede det om de årlige løn-forhandlinger med mester på min gamlearbejdsplads. Senere udviklede det sig støtog roligt. Det var egentlig ikke et bevidstvalg, siger han.Alle håndværkere på Novo Nordisk fårsamme løn, uanset hvor i landet de arbejder.Det hindrer indbyrdes konkurrence mellemde forskellige fabrikker.- I 2000 blev de otte håndværkerklubberslået sammen til én, og det har givet nogetro på arbejdspladsen. Før havde malere,elektrikere osv. individuelle forhandlinger.Hvis de fik forskellig løn, kunne det godtgive dårlig stemning mellem faggrupperne,siger Stig Strøbæk. Håndværkerklubben er en af seks klubber iNovo Gruppen, som er samlet i Fælles-klubben Novo Gruppen, der repræsentererca. 6.500 mennesker. Novo Gruppen beståraf Novo Nordisk A/S, Novo Nordisk Ser-vicepartner og Novozymes.- Fællesklubben får gode aftaler, fordi vi erenige og resultatorienterede. Vi kører ikkepå overenskomstens minimum i ret mangeforhold. Det giver os større manøvrefrihed,at firmaerne i Novo Gruppen ikke er med-lemmer af Dansk Arbejdsgiverforening, menhar en tiltrædelsesaftale. Håndværkerlønnen er pænt over gennem-snittet, og det er med til at holde på dedygtige. Men tillidsfolkene er ved at for-berede sig på, at man måske skal væk fraligelønnen. Der er nemlig blevet flere grup-per med forskellige kompetencer, og nogleaf dem har en meget høj generel markeds-pris.- Hvis forskellen bliver for stor mellem denløn, folk med efterspurgte kompetencer kanfå hos os og hos andre, kan vi risikere, at derejser fra os. Og så mister vi vores argu-menter for at bevare en høj løn. Men hvis vi

skal have lønspredning, skal det ske på enfair og gennemskuelig måde, og der skalvære penge at sprede af, så ingen går ned iløn, siger Stig Strøbæk.

LobbyarbejdeModsat de fleste af sine kolleger er han rettæt på topledelsen i kraft af, at han i 1998blev medlem af aktieselskabsbestyrelsensom en af tre medarbejderrepræsentanter.- Det arbejde kan jeg godt lide. Jeg får enviden, som jeg kan bruge i det faglige arbej-de. Det er nemmere at forklare kollegerne,hvorfor ledelsen gør som den gør, når manhar hørt om det i bestyrelsen. Det giver ogsåindflydelse - ikke den helt store - men jegsætter da et fingeraftryk i ny og næ. For nårder træffes beslutninger på grundlag afholdninger, er en elektrikerholdning lige sågod som en dyrlæges eller en forskers. Stig Strøbæk tror mere på, at en god tillids-mand er én, der fremsætter kollegerneskrav og ønsker på en ordentlig måde og harden menneskelige side med, end én, derråber højt. - Jeg skælder ikke ud så tit. Det er argu-menterne, der skal tælle, og det tungesteargument er kollegernes opbakning. Og såhar jeg lært af en kollega, at det bedste, entillidsmand her kan gøre, er at lave lob-byvirksomhed de rigtige steder. Det vil sigeat snakke med chefen på niveauet over denchef, man skal forhandle med. - I A/S-bestyrelsen kan man snakke medtopledelsen i en kaffepause og komme medideer og diskutere dem. Det går begge veje,og da det foregår uformelt, taber ingenansigt, hvis vi ikke bliver enige.

Selvstyre med problemerHan er stolt af at arbejde på Novo Nordiskog finder topledelsen meget kompetent.- Den har ordentlige og anstændige hold-ninger og intentioner. En leder på lavereniveau, der ikke opfører sig anstændigt, fårikke opbakning længere oppe i systemet. Den meget decentrale ledelsesstruktur påNovo Nordisk giver både fordele og ulem-per, mener Stig Strøbæk: - Den giver mere lokalt initiativ, men ogsåmere rod og flere konflikter. Vi har i en peri-ode oplevet store forskelle fra afdeling tilafdeling, når det gjaldt fortolkning af cen-

trale aftaler. Men nu er pendulet ved atsvinge tilbage mod mere central ledelse. Detgør det lettere for os tillidsfolk.Der er ikke mange sager på Novo Nordisk,men virksomheden er ikke perfekt. F.eks.mener Stig Strøbæk, at de timelønnede ikkeer blevet klædt godt nok på til at arbejde iselvstyrende grupper. - Grupperne startede i 1996-97, og vi så demsom en mulighed for at få mere indflydelsepå eget arbejde og en mere indholdsrighverdag. Men udviklingen gik meget hur-tigt, og det har givet nogle problemer. - Før kunne man skyde skylden for proble-mer på arbejdslederen. Nu ligger proble-merne måske i gruppen, hvor nogle er vanttil det gamle system, til at gøre hvad derbliver sagt. De ved ikke, om de slår til i detny system, og det gør dem stressede. Andreer nok meget sort-hvide i deres holdningerog ikke indstillet på at indgå kompromiser,siger han.- Man kunne ønske sig, at folk var blevetuddannet i at være med til at tage det fællesansvar for at få gruppen til at fungere. Mender er ikke rigtig nogen uddannelsestilbudi, hvordan man udvikler menneskeligekompetencer. Og vi som tillidsfolk kommerførst ind, når det er gået galt, når én f.eks. erfrosset ud. Så er problemerne svære at løse.

Lange dageDet faglige arbejde gennemsyrer en stor delaf Stig Strøbæks tid. Han er meget ude påendagesture for at hjælpe tillidsmændene ivirksomhedens forskellige afdelinger oghar også længerevarende rejseaktiviteter.- Alt i alt synes familien, det er i orden.Nogle gange er det lidt i overkanten, og såprøver jeg at begrænse det. Det er en storhjælp, at jeg også kan arbejde på pc hjem-mefra. I stedet for at arbejde over kan jeg påden måde nå at overholde min del af dehjemlige opgaver, nemlig at købe ind oglave mad. Når børnene så er lagt i seng, kanjeg tage et par timer ved pc’en.- Måske arbejder man mere på den måde.Men når man er engageret i samfundet, harholdninger og følger med, er det jo ikke etarbejde, men et spørgsmål om, hvad derinteresserer én.

stiller støjkDanfoss stiller støjkrav til maskinleverandørerAntallet af industrijob er faldet til det laveste niveau siden 2. verdenskrig

Af Erik SandagerFoto Karin Riggelsen

Når vi har en ny maskine, som vi skal hentefor eksempel i Italien, så tager produktions-teknikeren en lille støjmåler og entommestok med i tasken. Når udstyret erved at være opbygget til den produktion,det skal foretage her i Danmark, så kanteknikeren måle, om udstyret lever op til dekrav, vi har stillet. Hvis maskinen ikke gørdet, får vi det rettet på stedet - inden maskin-en bliver leveret.Sådan lyder opskriften på at forebygge støjved kilden fra miljøkonsulent Frede Helbofra BST Danfoss Danmark. Siden 1981 harDanfoss Danmark systematisk stillet speci-fikke støjkrav til leverandører af maskinerog produktionsudstyr og i forbindelse medvæsentlige ændringer i produktionsom-råder - for eksempel flytning af maskiner.Frede Helbo mener, at alle - også mindre -virksomheder med fordel kan stille støjkravtil leverandører af maskiner og udstyr. Hansynes, det er vigtigt at have en enkel stan-dard for støjkrav og -grænser. En standardder er nem at kontrollere og administrere:- Hvis du kigger på vor standard, som vi sy-stematisk anvender ved indkøb af nytudstyr og ved ændring af eksisterende, så er

den meget simpel. Alle kan med enstøjmåler og en tommestok gå ind

og aflæse støjniveauet. Hvisstøjmåleren viser, at støjen

ligger over det aftalteniveau, kan enhver for-holde sig til det. Støjerudstyret mere end specifi-

ceret, må leverandørenfinde ud af, hvordan støjen

bliver reduceret.Danfoss gennemfører ofte den

lille praktiske prøve med støjmåler ogtommestok.Værktøjet benyttes til at måle afstand ogstøj - altså til at måle støjniveau i for eksem-

pel en meters afstand fra den støjendemaskine præcis dér, hvor operatøren står oger udsat for støjen.

Under grænseværdienI begyndelsen af 1980´erne kørte Danfossforsigtigt frem ved kun at have et krav på80 dB(A). Det blev dengang fastsat, fordivirksomheden syntes det kunne være etrimeligt krav, som de fleste leverandørerville kunne leve op til. På det tidspunkt ibegyndelsen af 1980´erne var den officiellegrænseværdi for støj på 90 dB(A), men dener siden reduceret til den nuværende offi-cielle grænseværdi på 85 dB(A). Efter-hånden som leverandørerne accepteredeDanfoss’ grænseværdi for støj, har virk-somheden udarbejdet en regional standardfor støj fra produktionsudstyr gældende forDanfoss Danmark.Danfoss har lavet forskellige grænseværdierfor støjniveau for at leve op til målsætnin-gen om, at støj ikke må skade medarbej-derne, og for at forebygge unødig oggenerende støj, som kan være støj frem-kaldt af dårlig vedligeholdelse eller af ned-slidte maskiner. Unødig støjpåvirkning erdet, BST Danfoss Danmark arbejder mestmed i dag.

ForebyggelseHvordan vi forebygger støjgener? Delsstiller vi krav til leverandører, dels gældergrænseværdier på støjområdet, når vi flyt-ter rundt på maskiner, hele afdelinger elleretablerer nye produktionsområder og pro-duktionsprocesser, dels arbejder vi med re-gulering af akustik. At flytte produktionsud-styr fra et sted til et andet betragter vi somen væsentlig ændring, og derfor gælder stan-darden. På den måde forebygger vi, at støj-problemer flytter med, fortæller FredeHelbo.

- Når støjkrav er specificeret allerede i ind-købsfasen, vil maskinleverandøren alleredei konstruktionsfasen tage hensyn til det vedat vælge komponenter, der støjer mindstmuligt. Formålet er jo at støjdæmpe vedkilden. Det er bedre allerede i konstruk-tionsfasen at nedbringe støjniveauet, fremfor at pakke maskiner og anlæg ind i storebulderhuse. Men det er i nogle tilfældeeneste løsning.

Få ledelsen medFrede Helbo har et godt råd til, hvordanvirksomheder kommer i gang:- Det er vigtigt at sikre, at hele ledelsesgrup-pen forpligter sig, således at der er opbak-ning til at gennemføre den vedtagne politiki hele organisationen. Det gælder ikkemindst på store virksomheder med storeorganisationer. Hvis det skal gennemføressystematisk, skal alle være med på ideen.Det skal være ledelsen der siger: Det er denvej, vi vil gå på støjområdet.Om de konkrete resultater, Danfoss harnået, fortæller Frede Helbo:- Det er mange år siden jeg har været ude atse på en arbejdsplads på støjområdet, hvorvi har ligget over den officielle støjgrænsepå 85 dB(A). Efterhånden har vi kun fåarbejdspladser, hvor høreværn er påbudt.Hovedparten af de opgaver, vi har inden forstøjområdet, omfatter generende støj.

Kortlægger akustikPå Danfoss Nordborg er der i nogle af deældre produktionsbygninger investeretmange penge på forbedringer af akustikkenved at montere lydabsorberende materialepå vægge og lofter.Når Danfoss produktionsmodner nye om-råder i gamle eksisterende bygninger, mon-teres ligeledes lyddæmpende materiale påvægge og loft, således at virksomheden kan

jkrav

leve op til Arbejdstilsynets krav på området.- Akustisk regulering er ikke kun til glædefor den enkelte operatør ved maskinen, mener en meget mærkbar forbedring af helestøjmiljøet. Mange medarbejdere har glædeaf det og oplever en mærkbar positiv effektde steder, hvor vi laver en akustisk reguler-ing, oplyser miljøkonsulent Frede Helbo,BST Danfoss. - I 1996 lavede vi en kortlægning afbygninger, hvor vi gennemgik alle vore pro-duktionsområder på Danfoss Nordborg ogfik vurderet, hvor vi havde problemer meddårlig akustik i bygningerne. Hvert produk-tionsområde blev inddelt i røde, brune, guleeller grønne områder. Det var hårdt tiltrængtat gøre noget ved akustikken i de rødeområder. De brune områder havde næsthøj-este prioritet. De gule områder gjorde vi ikkenoget ved i første omgang. I de grønne om-råder vurderede vi, at akustikken var i orden.Efter kortlægning blev der udarbejdet enhandlingsplan for, hvornår områderneskulle være akustisk regulerede. Hand-lingsplanen blev godkendt på højt niveau iledelsen og Danfoss har siden 1996 skøns-mæssigt brugt over 10 millioner kroner påakustisk regulering. Alle de røde områderskulle være fjernet inden udgangen af 1999. - Det nåede vi, oplyser Frede Helbo. Debrune områder skal være fjernet indenudgangen af 2005, og det arbejde er vi i gangmed i øjeblikket.

Yderligere oplysninger om Danfoss´ støj-bekæmpelse kan fås ved henvendelse tilmiljøkonsulent, ingeniør Frede Helbo, BSTDanfoss Danmark, på tlf. 74 88 24 71 eller påe-mail: [email protected]

Fortsætter næste side


Danfoss Danmark har udarbejdet ensåkaldt regional standard om støj fra pro-duktionsudstyr, der gælder for alle virk-somheder i Danmark. Danfoss Danmarkbeskæftiger 6080 medarbejdere.- Det er i forbindelse med indkøb, opstil-ling og drift af produktionsudstyr ledel-sens ansvar at overholde kravene i dennestandard, fremgår det af standarden.Støjkravene skal sikre, at der skabes etsikkert og sundt arbejdsmiljø uden farefor, at medarbejderne udsættes for høre-skader og unødig støjbelastning. Danfoss Danmark opstiller grænsevær-dier for støj, der er lavere end i arbejds-miljøloven. Ifølge den regionale standard

opere virksomheden med tre grænse-værdier for støj i forhold til maskin-leverandører og i forbindelse med væsent-lige forandringer:• Produktionsudstyr, som skal placeres i

bearbejdningsområder og andre støj-ende områder, må ikke afgive et støj-niveau, som overstiger 80 dB(A).

• Produktionsudstyr, som skal placeres imekaniske montageområder eller til-svarende områder, må ikke afgive et støj-niveau over 75 dB(A).

• Produktionsudstyr, som skal placeres imanuelle montageområder og andre støj-svage områder, må ikke afgive et støj-niveau, som overstiger 70 dB(A).

Sådan stiller Danfoss krav til leverandører

Bearbejdningsmaskine til oliedyseproduktion indkøbt af Danfoss Nordborgi Schweiz i 2003. Før levering målte produktionstekniker Hans Hvid 82dB(A), mens specificeret grænseværdi var på max 80 dB(A). Før levering af bearbejdningsmaskine blev ændringer foretaget hosleverandøren i Schweiz. Maskinen kunne opfylde specificeret grænse-værdi for støj på max 80 dB(A) ved levering.

Den akustiske regulering af hele loftsarealet og

store dele af vægarealerne er gennemført i

marts 2004 og med godt resultat.

Danfoss Danmark opstiller grænseværdier for støj, der er lavere end i arbejdsmiljøloven

Af Erik Sandager

Mindre støj fra maskinerog mere støj fra værktøjArbejdstilsynets støjindsats viser, at industristøjen er på rette spor med støjdæmpning af maskiner, mens støjen fra svejsning ogvinkelslibere er øget

Medarbejdere i jern- og metal-industrien plages mindre af

støj i dag end for 4 år siden.Kun halvt så mange somfør er udsat for støj overden officielle danske græn-

seværdi på 85 dB(A), derhar været uændret i mange

år.Det viser nye resultater fra

Arbejdstilsynets støjindsats i jern- og metal-industrien over hele landet. Tilsynets ind-sats har haft en positiv afsmittende effekt,hvad angår støjdæmpning af de værstestøjkilder ved fast stående maskiner i indus-trien, mens støjen ved for eksempel svejs-ning er øget - sandsynligvis på grund af nyesvejsemetoder.Indsatsen viste, at støj er et af de områder,hvor der er mange problemer, og Arbejds-tilsynet gav derfor et stort antal påbud. Forat vurdere, om påbudene er blevet omsat ipraktiske forbedringer på virksomhederne,har Arbejdstilsynet gennemført to serier afstøjmålinger - en i efteråret 2000 og en iforåret 2003.Undersøgelsen viste, at kun halvt så mangesom før er udsat for støj over grænseværdi-en, at fast stående maskiner er blevet dæm-pet, og de akustiske forhold forbedret.- Alt i alt er der sket væsentlige forbedringeraf støjforholdende, men der er stadigmange, der udsættes for høreskadelig støj,siger ingeniør Jan Gybel Jensen, Arbejds-tilsynet.Det var ikke alle virksomheder, der varfærdige med støjdæmpningen ved kon-trolmålingerne i 2003, og Arbejdstilsynet vilderfor foretage kontrolbesøg på virk-somheder med problemer og reagere, hvisforholdende stadig ikke er i orden.

Målinger på 224 virksomhederUndersøgelsen omfatter virksomheder medtilsammen ca. 18.000 ansatte, hvilket svarertil ca. ? af branchens totale antal ansatte.

Målingerne blev foretaget på de sammevirksomheder i 2000 og 2003.Der blev målt på de tre mest støjendeeksemplarer af otte udvalgte maskiner: seksfast stående maskiner samt svejsning ogvinkelslibning (håndværktøj). Arbejdstil-synets foretog selv målingerne.Støjmålingerne omfatter godt 600 maskinerpå 224 virksomheder. Undersøgelsen kon-centrerer sig om at måle støjforholdende påotte udvalgte maskiner/processer, der vur-deres at være de værste og hyppigst forek-ommende støjkilder, og som kan karakteris-ere støjprofilen i de mest støjbelastede virk-somheder.Der blev målt på følgende maskiner ogprocesser: Excenterpresser, hydrauliske pres-ser, maskinsakse, metalrundsave, dreje/-automat bænke, vinkelslibere, svejsere,slyngrensning.Lydtrykniveauet på operatørpladsen blevmålt.Arbejdstilsynets tilsynsførende foretog envurdering af kvaliteten af de støjdæmpendeforanstaltninger ved de udvalgte maskin-er/processer, der blev inddelt i lav, middelog høj.Også de akustiske forhold blev vurderet.Det blev skønnet, om der var foretagetforanstaltninger i lokalet i et rimeligtomfang, typisk lydabsorberende loft. Endelig gav den tilsynsførende fra Arbejds-tilsynet i samarbejde med virksomheden etskøn over antallet af personer, der var udsatfor sundhedsskadelig støj på over 85 dB(A)på hele virksomheden.

Mindre maskinstøjFor alle 8 maskintyper var der væsentligtfærre maskiner med støjbelastning over 85dB(A) i 2003. Det skal dog ses i sammen-hæng med, at også antallet af målte maskin-er er gået ned. Antallet af maskiner medbelastning over 85 dB(A) er dog faldetvæsentlig mere end antallet af målte maskin-er, påpeger Jan Gybel Jensen.

Desuden blev middelværdien af støjbelast-ningerne for hver maskintype udregnet ibåde 2000 og 2003. Den gennemsnitligedæmpning for fem af de fast stående mask-iner var 3-4 dB, mens en maskintype (metal-rundsave) blev dæmpet knap 1 dB.

Mere værktøjs-støjDe to typer håndværktøj, der benyttes tilsvejsning og slibning, støjede derimod 1-1,5dB mere i 2003 end i 2000. Det kan skyldes,at der findes dæmpningsmetoder for de faststående maskiner, men ikke for håndværk-tøj. - At svejsning er blevet mere støjende kanmuligvis tilskrives øget brug af den merestøjende pulssvejsning, siger Jan GybelJensen.De værste støjkilder findes ved excenter-presser, svejsning og vinkelslibning.Kvaliteten af de støjdæmpende foranstalt-ninger blev for alle otte maskintyper vur-deret mere positivt i 2003. Det må for hånd-værktøjerne skyldes, at der er truffetforanstaltninger, der virker på de omgiv-ende arbejdspladser - for eksempel svejse-eller slibekabiner - men som ikke påvirkeroperatøren selv.- Der var markant flere lokaler, der varakustisk reguleret, oplyser Jan Gybel Jensen.Også dette gjaldt for alle otte maskintyper.Endelig var antallet af personer, hvis støjbe-lastning skønnedes at overstige 85 dB(A),mere end halveret på de målte virksomhed-er. Der er blevet lavet meget god støjdæmp-ning under indsatsen.

Yderligere oplysninger på Arbejdstilsynetshjemmeside, hvor hele rapporten kan læsespå adressen: www.at.dk/sw10464.asp

Miljøkonsulent Frede Helbo har i mange år arbejdet

på at forebygge støj og har gode erfaringer med

systematisk at stille specifikke støjkrav til

leverandører af maskiner og udstyr til Danfoss.


Nyt forbund vil væreDanmarks bedste


Fagligt står vi for det samme som SiD, menvi lægger mere vægt på de bløde værdier.Ligeløn mellem mænd og kvinder har i åre-vis været en mærkesag for KAD, og vi vilappellere til det nye fællesskab mellem SiDog KAD om at få det gennemført. Det sagdeformanden for Kvindeligt ArbejderforbundLillian Knudsen på SiD´s Industrilands-møde med omkring 400 deltagere i Herlevtidligere på måneden.Og hun fik opbakning fra SiD´s formandPoul Erik Skov Christensen, der ventes atblive forbundsformand, når de to forbundsluttes sammen til Fagligt Fælles Forbundeller 3 F fra den 1. januar 2005.- Ligeløn og bløde værdier kommer også osved. Om ikke andet fordi vi vil kæmpe for,at vore egne koner og døtre får ordentligeforhold, sagde SiD-formandenHan sagde, at 3 F skal blive Danmarks bed-

ste fagforbund med mennesket i centrum.Vi vil blive målt på, om det lykkes, sagdeSiD-formanden.Lillian Knudsen var fra starten i mod dengruppeafdeling, der findes i SiD, men erk-endte på landsmødet, at hun tog fejl. Jeg måindrømme, at i et stort forbund er en gruppe-opdeling nødvendig, sagde hun.3 F får omkring 385.000 medlemmer delt opi seks branchegrupper, hvoraf Industri-gruppen bliver langt den største med175.000 medlemmer.I det nye forbund ventes Lillian Knudsen atblive formand for gruppen Privat Service.Fra starten bliver det en af de mindste grup-per, men kommer andre forbund som f.eks.RBF med i det nye forbund vil den hurtigtvokse.I september ventes kongresser i de to for-bund at træffe den endelige beslutning om

sammenlægningen. Ved urafstemningertidligere på sommeren stemte 47 procent afKAD´s medlemmer, hvoraf 86 procentsagde ja. I SiD var deltagelsen på 40 pct. ogher sagde 77 pct. ja.

Danmarks Radio starter 13. septemberen ny kampagne om arbejdsliv, hvorman sætter fokus på en række aktuelleproblemer på danske arbejdspladser.Det sker gennem en række tv-program-mer, der sendes både på DR1 og DR2.Premiereprogrammet mandag den 13.september handler om outsourcing,hvor der stilles skarpt på udflytning afvirksomheder. I udsendelsen møderseerne to ufaglærte KAD-medlemmerSusanne og Lisbeth, der flere gange haroplevet at blive fyret fra deres arbejde iproduktionen - først fra GN Resound ogsenere fra HR electronics. De har begge

valgt at lægge deres arbejdsliv om.Lisbeth arbejder nu som vikar i pleje-sektoren, mens Susanne har søgt omoptagelse på social- ogsundhedshjælperuddannelsen. Seernemøder også virksomhedslederen, derføler, at han ikke havde andet valg endat flytte produktionen til udlandet samten række eksperter på området.Udsendelsen sendes mandag den 13.september kl. 17.10 på DR2 med genud-sendelse onsdag den 15. september kl.23.30 på DR 1, lørdag den 18. septem-ber kl. 14 på DR2 og søndag den 19.september kl. ca. 13.25 på DR1.

De øvrige udsendelser i serien bliverogså sendt på mandage medtilsvarende efterfølgende genud-sendelser.Øvrige emner, der tages op i serien er:Mobning (20. september), ”Når arbejdetbliver liv og sjæl” (27. september) ogVikararbejde (4. oktober). Desudenkommer temaer om iværksættere,Nordjylland, ”Polakkerne kommer”m.m.Kampagnen har fået sin egen hjemme-side: www.dr.dk/arbejdsliv

Ligestilling bliver en af hovedopgaverne for 3 F – Fagligt Fælles Forbund

DR-serie om arbejdsliv

skrifter til støtte for kampagnen. Den støttesogså af en række internationalt kendtesportsfolk.Flere sportsmærkevarer som Nike, adidas,Reebok og Puma har reageret positivt påkampagnen og har lovet at stoppe mis-bruget af billig arbejdskraft ved fremstillingaf deres produkter. Derimod har IOC nægtetat påtage sig noget ansvar og har ogsånægtet at tage imod de mere end 500.000protestunderskrifter i Athen.

Ny formand for Nordisk MetalFormanden for det norske FellesforbundetKjell Bjørnedalen er blevet ny formand forNordisk Metal. Han blev valgt som ny for-mand efter Max Bæhring på Nordisk Metalsårskonference i Ilulissat i Grønland i slut-ningen af juni.Kjell Bjørnedalen har været formand forFellesforbundet siden 1991. Tidligere harhan arbejdet i metalindustrien i Norge og påforskellige poster i Jern- og Metallarbeider-forbundet og efter storfusionen i Felles-forbundet. Han er med i det europæiskemetalarbejderforbunds (EMFs) styrekomitéog har stået i spidsen for det internationalemetalarbejderforbunds (IMFs) værftsgrup-pe siden 2000.Et af hovedspørgsmålene på årskonferen-cen var den nye globale arbejdsfordeling,hvor arbejdskraft-intensiv produktion i sti-gende grad flytter væk fra Vesteuropa og tilØsteuropa, Kina og Indien. For at bevare enindustriel base i Norden kræver NordiskMetal øget indsats i forskning, udvikling,innovation og uddannelse. Andre nøgleorder flere investeringer i teknologi, strategiskfornyelse, internationalisering og bedresamarbejde i virksomhedsnetværk.

Fagforening vil ind hos ToyotaCanadas bilarbejderforbund, CAW, harindledt en kampagne for at få organiseretde ansatte ved Toyotas samlefabrik iCambridge i Ontario-provinsen. Det eranden gang fagforbundet søger at få enaftale for de 4.000 ansatte på fabrikken. Herfremstiller Toyota modellerne Corolla,Camry Solara og Matrix og som eneste sted

Internationauden for Japan også Lexus RX 330.Fabrikken laver desuden motorer. Den sam-lede produktion er på mere end 300.000biler årligt.Tidligere fremstillede fabrikken i Cam-bridge udelukkende Corolla-modellen. Der-for frygtede mange af de ansatte, at Toyotaville lukke fabrikken og flytte produktionentil et andet sted, hvis de meldte sig i fag-forening. Fagforbundet mener, at de ansattehar større sikkerhed, efter at fabrikken harovertaget produktionen af Lexus-moddel-len, og derfor forsøger man en ny kam-pagne for at få de ansatte organiseret.Toyota og det japansk-ejede Honda MotorCompany er de eneste bilfabrikker i Canada,hvor fagforeningerne ikke er med.

Fagforeningsledereløsladt i ZimbabweFire fagforeningsledere i Zimbabwe erblevet løsladt efter fem dages fængsling ogen kort afhøring i retten.De fængslede var generalsekretæren forZimbabwes faglige landssammenslutning(ZCTU) Wellington Chibebe, Lucia Mati-benga, Timothy Kondo og Sam Machinda.De var anklaget for at have ”udtalt ord somsandsynligvis kan forårsage fortvivlelse” ogandre opdigtede anklager efter loven omoffentlig orden og sikkerhed, som igen ogigen bruges af præsident Mugabes regimefor at undertrykke lovlig faglig aktivitet.ZCTU takker de mange organisationer, derfortsat støtter kampen for at forsvare arbej-dernes rettigheder i Zimbabwe. Frie FagligeInternationale (ICFTU), ICFTUs regionaleorganisation i Afrika, AFRO, og en rækkenationale faglige organisationer verden overprotesterede øjeblikkeligt til styret i Zim-babwe mod fængslingerne, der kun er denforeløbig sidste i en lang række overgrebrettet mod ZCTU.

Nyt svensk storforbundSveriges Metalarbejderforbund og detsvenske industriarbejderforbund Industri-facket er blevet enige om en sammenlæg-ning af de to forbund fra 1. januar 2006.Sammenlægningen er netop godkendt på

Aktion mod overgrebved åbningen af OLVed starten på de olympiske lege i Athentidligere i denne måned arrangerede engruppe maskerede aktivister et såkaldt ”sy-træf” på et hustag med Akropolis som nær-meste nabo. Det skete som led i kampagnenPlay Fair at the Olympics, der skal få deninternationale olympiske komité IOC og demultinationale sportstøj-koncerner til atleve op til deres ansvar og stoppe udnyt-telsen af arbejdere, der fremstiller sportstøj- markedsført via de olympiske lege.Iført hvide masker bag deres symaskinerskulle aktivisterne gøre opmærksom påudnyttelsen af arbejderne i den interna-tionale tekstilindustri.

Bag kampagnen står the Clean ClothesCampaign, den internationale fagbevægelsei Global Unions og Oxfam (sammenslutningaf 12 humanitære organisationer, der ar-bejder i mere end 100 lande med at findevarige løsninger på fattigdom, lidelser oguretfærdighed). Kampagnen er blevet en afde største nogensinde vendt mod de så-kaldte sweat-shops, der groft udnytterunderbetalt arbejdskraft især i verdens fat-tigste lande.Adskillige rapporter viser, at den verdens-omspændende sports-industri på det grove-ste udnytter fattige arbejdere med usle løn-ninger, umenneskeligt arbejdstempo, langearbejdsdage med konstant overarbejde,undertrykkelse af arbejdernes rettigheder,seksuelle overgreb og trusler.Hundreder af organisationer har deltaget ikampagner i mere end 35 lande. Der harværet mere end 500 lokale aktiviteter, ogder er samlet godt en halv million under-

International fagbev


al fagbevægelseIndustrifackets kongres og skal i begyn-delsen af næste måned behandles på svenskmetals kongres.Det nye storforbund vil få 460.000 medlem-mer, hvoraf omkring 106.000 er pensionis-ter, og vil blive Sveriges næststørste forbundefter forbundet for kommunalt ansatte.Baggrunden for sammenslutningen er, at deto forbund organiserer medlemmer indenfor stort set samme brancher. Desuden harbegge forbund oplevet et betydeligt med-lemstab. I de seneste 10 år har de mistetomkring 100.000 medlemmer og er derfornødt til at skære ned på udgifterne.Et samlet forbund betyder, at arbejderne fåret styrket fagforbund og større politisk ind-flydelse, siger metalarbejdernes formandGöran Johnsson.

Konflikt på Otis slutTysk metalarbejderforbund IG Metall harindgået aftale om en klækkelig kompensa-tion til de ansatte på elevatorkoncernenOtis´ fabrik i Stadthagen i forbindelse meden udflytning af produktionen fra Tysklandtil Tjekkiet. 360 ansatte mister deres job ved

udflytningen af den overskudsgivende fa-brik til Tjekkiet.Aftalen betyder, at fyrede arbejdere får rettil 12 måneders betalt uddannelse, enmåneds løn for hvert års ansættelse, enengangssum svarende til fem måneders løn.Desuden vil lærlinge få mulighed for at fåbetalt virksomhedspraktik på andre metal-virksomheder. IG Metall siger, at aftalen er langt bedre endtilsvarende andre kompensationsaftaler, ogat det var en fem ugers strejke blandt metal-arbejderen på fabrikken, der banede vej foret gennembrud i forhandlingerne medledelsne.Otis, der er verdens største koncern forfremstilling og service af elevatorer, rul-lende trapper og rullende fortove, er 100procent ejet af United TechnologiesCorporation (UTC) i Hartford, Connecticut iUSA.

Ny aftale afværgerstrejke i SydafrikaMetalarbejderforbundet i Sydafrika, Numsa,har afblæst en varslet strejke for 120.000

arbejdere i landets stål- og bygningsindu-stri. Det sker efter at fagforeningensmedlemmer med stort flertal har acceptereten ny lønaftale for de 300.000 ansatte iindustrien. Den betyder en forhøjelse af løn-ningerne med 7,5 procent for de lavest-lønnede og 6,5 procent for de højestlønnedemed tilbagevirkende kraft fra den 1. juli i år.Numsa mener lønforhøjelserne vil mindskedet stadigt stigende pres på lavindkomst-familierne på grund af de stigende leve-omkostninger og sikre købekraften for ar-bejderne. Efter arbejdsgivernes senestetilbud i slutningen af juli deltog 23.000arbejdere i en protestmarch i Johannesburgog 5.000 i Cape Town.Numsa har ligeledes indgået en tre-årigaftale for 21.000 bilarbejdere i Sydafrika.Aftalen er indgået efter tre månedersforhandlinger. Bilarbejderne får en gennem-snitlig lønforhøjelse fra 1. juli 2004 på 7,5procent. Aftalen giver desuden adgang tilsygeforsikring og hjælp til medicin bl.a. tilbehandling af HIV/AIDS. Der indføresdesuden en voksenuddannelsesfond forarbejderne og fire måneders barselsorlovmed fuld løn.

evægelse

Faglige voldgifter

50 pct. reglen og ferieoverførselSelv om en virksomhed følger Industriens Funktionæroverenskomst,når det gælder reglerne om ferieoverførsel, er det ikke ensbety-dende med, at funktionæroverenskomsten er gældende i sin hel-hed, når HK ikke har mindst 50 procent af de ansatte organiseret.Det er afgjort ved en faglig voldgift rejst af CO-industri for HK/Privatmod Dansk Industri.Uoverensstemmelserne drejede sig om virkningerne af aftaler omen virksomheds brug af overenskomstens bestemmelse om over-førsel af ferie for lønmodtagere, der som følge af den såkaldte 50procents regel i funktionæroverenskomsten ikke er omfattet afoverenskomsten.CO-industri og HK/Privat mente, at en sådan aftale må betyde, atoverenskomsten i sin helhed kommer til at gælde for virksomheden.Dansk Industri gjorde gældende, at det alene er spørgsmålet omferieoverførsel, der reguleres af aftalen, og at IndustriensFunktionæroverenskomst kan anvendes som henvisningsoveren-skomst i relation til reglerne om ferieoverførsel, uden at virk-somheden i øvrigt er forpligtet til at tiltræde hele overenskomsten.

Ved den faglige voldgift fungerede højesteretsdommerne PerSørensen, Børge Dahl og Poul Søgaard som opmænd. De gav ideres enstemmige udtalelse Dansk Industri medhold.”Det er ubestridt, at der i en DI-medlemsvirksomhed, hvor funk-tionæroverenskomsten ikke er sat i kraft på grund af 50 procentsreglen, foreligger en af den da gældende ferielov omfattet situa-tion, som giver virksomhedens funktionærer på handels - og kon-torområdet mulighed for ved aftale med virksomheden at ladeferielovens almindelige ordning vige for funktionæroverenskom-stens regler om ferieoverførsel,” hedder det.”Der er ikke i det for helt andre situationer gældende princip omoverenskomstens udelelighed noget grundlag for at tillægge ensådan aftale om anvendelsen af funktionæroverenskomstens reglerom ferieoverførsel virkning som en aftale om ikraftsættelse af over-enskomsten som helhed. Tværtimod er der – med respekt for lov-givningens beskyttelsespræceptive regler – frihed for lønmodtage-re, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, til at indgåaftale med deres arbejdsgiver om, at et, flere eller alle punkter ien kollektiv overenskomst skal finde anvendelse i ansættelses-forholdet, og det gælder uanset, om den overenskomst, der hen-vises til, regulerer de pågældendes faglige område eller et heltandet”, hedder det i afgørelsen, der frifinder Dansk Industri.

NoterNoterIngen gevinst ved nye ministreRegeringsrokaden med udnævnelsen af enrække nye ministre har ikke haft den storeeffekt på vælgerne. De konservative er gåetlidt tilbage, mens Venstre og DanskFolkeparti går tilsvarende frem i enmeningsmåling fra Catinet i metroXpress.Det sikrer regeringen et spinkelt forspringpå et mandat i forhold til oppositionen,hvor Socialdemokraterne og Enhedslistengår en ubetydelighed tilbage og SF enanelse frem, mens de radikale stabilt holdersig på 8,1 pct.Meningsmålingen sender kristendemo-kraterne lige under spærregrænsen på toprocent. Målingen giver V, K og DanskFolkeparti 49,2 procent og 88 mandater,mens S, SF, R og Enhedslisten tilsammenfår 47,8 pct. og 87 mandater.

Fiasko for læsekurserFaglærte fik i foråret mulighed for at få vok-sen-SU på kurser, hvor de lærer at læsebedre. Men foreløbig er der kun 12 person-er, der har søgt om en af de 2.000 pladser.Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)kaldte i foråret beslutningen for vigtig ogprincipiel med indvirkning på rigtigtmange, der har et læsehandicap, da hun iFolketinget forklarede regeringens beslut-ning.Men beslutningen blev ikke fulgt op afinformation fra Undervisningsministeriet. ISU-styrelsen havde man indkaldt ekstraarbejdskraft til at behandle ansøgningernetil ordningen, der trådte i kraft 1. juli.Næstformanden for Folketingets Arbejds-markedsudvalg Bjarne Laustsen siger tilPolitiken, at der er behov for en kampagne iforhold til både ansatte og virksomheder.

Børnefamilier vil arbejde mindre55 procent af lønmodtagere med børn vilgerne gå ned i tid, hvis det kan lade sig gøre.Det viser en undersøgelse fra Dansk Handelog Service (DHS), gennemført i samarbejdemed Vilstrup Research og Handelshøj-skolen i København.Undersøgelsen viser samtidig, at 80 procentvil fortsætte med at arbejde, selv om de ud

fra økonomiske kalkuler ikke behøvede atgøre det. Og for folk med videregåendeuddannelse er tallet 90 procent.

Arbejdsomkostninger op med3,5 pct.De samlede arbejdsomkostninger steg med3,5 procent fra 2. kvartal 2003 til 2. kvartal2004 på Dansk Arbejdsgiverforeningsområde. Ifølge DA afspejler tallene foråretsnye overenskomster, med den undtagelse, atde lokale forhandlinger kun er slået delvistigennem. Lønmodtagernes timefortjenestesteg i gennemsnit 3,4 procent og virk-somhedernes øvrige arbejdsomkostningermed 0,1 procent.

Glemte at stemme om OKNår stemmeprocenten ved urafstemning-erne i foråret om de nye overenskomsterkun nåede op på 37,2 procent, hang det imange tilfælde sammen med en simpel for-glemmelse. En anden væsentlig årsag tilden manglende deltagelse var, at afstemnin-gen ikke havde vakt interessen for at del-tage. På den baggrund er der håb om atbringe stemmeprocenten væsentligt i vejretnæste gang.Det kræver ifølge arbejdsmarkedsforskerneJesper Due, Anna Ilsøe og Jørgen SteenMadsen fra forskningscentret FAOS en mål-rettet indsats fra fagbevægelsen at hævestemmeprocenten. De tre har været med tilat udvælge spørgsmålene i en undersøgelseblandt sofavælgerne, som Gallup har fore-taget for LO´s ugebrev A4.Undersøgelsen viser, at 30 procent afsofavælgerne glemte at indsende stemme-sedlen. 27 procent siger, at afstemningenikke interesserede dem, 12 procent, at dethverken gjorde fra eller til, om de stemte,mens 9 procent mener, at informationsma-terialet var så ringe, at de ikke kunne tagestilling.Arbejdsmarkedsforskerne mener, at stem-meprocenten uden større besvær kan hævestil 50-60 procent.Formanden for Dansk Metal, Thorkild E.Jensen, mener, at det er vejen frem, atafstemningen følges op med faglige

aktiviteter fra forbund, afdelinger og tillids-repræsentanter.Hele undersøgelsen kan ses på www.uge-breveta4.dk

Stop rygning i restauranterAnsatte og arbejdsgivere i restaurations-branchen ønsker en lovgivning, der forby-der rygning i restauranter og cafeer. Det erRestaurationsBranchens Forbund (RBF) ogarbejdsgiverorganisationen Horesta, der harønsket et forbud, efter at en undersøgelsehar vist, at passiv rygning er årsagen tilmellem fem og ti dødsfald om året blandtansatte i restauranterne. De to organisation-er mener ikke, at problemet kan løses vedfrivillige aftaler.- Ud fra problemets alvor og situationen ihotel- og restaurationsbranchen er det voropfattelse, at risikoen ikke realistisk fjernesgennem frivillige aftaler eller på andremåder, der ikke forpligter alle, siger for-bundsformand Preben Rasmussen, RBF.Ønsket bakkes politisk op af kristen-demokraterne, der vil lægge pres på sund-hedsminister Lars Lykke Rasmussen for atfå indført et totalt rygestop.

Efterløn – også for lavtlønnedeEfterløn er ikke ved at blive et akademiker-fænomen. Tal fra Arbejdsdirektoratet viser,at der blandt gruppen af 35 til 39-årige erflere LO-lønmodtagere end akademikere,der betaler efterlønsbidrag.Omkring 74 procent på LO-området betaleri dag til efterlønsordningen. På FTF-området er tilslutningen knapt 77 pct.,mens 64,5 pct. af de 35-39-årige påakademiker-området betaler efterløns-bidrag. Tallene punkterer dermed mytenom, at efterlønnen mod alle hensigterprimært vil blive benyttet af akademikerneog ikke af lavtlønnede med det hårdestefysiske arbejde, som ordningen i sin tid isærvar beregnet for.

Jamo flytter til AsienHøjtalerfabrikken Jamo har besluttet atlukke sin fabrik i Glyngøre og flytte produk-


tionen af højtalere til Asien. Det betyder, atomkring 120 medarbejdere mister deresjob. Jamo regner med, at det vil tage ca. timåneder før produktionen er flyttet.Virksomheden vil starte et program, derskal hjælpe de fyrede medarbejdere til atfinde et nyt job. For kun to år siden fyredeJamo 80 ansatte. Dengang lykkedes det at få90 procent i arbejde igen gennem ettilsvarende program. Jamo´s it- og udvik-lingsafdeling med 40 medarbejdere fortsæt-ter i Glyngøre.

Forbud mod jobtyveriEn gruppe aktiverede blev i 2003 sat til atsamle kaffekander for den private virksom-hed Bodum på Fyn. Det er ulovligt, fordi deter konkurrenceforvridende i forhold tilandre private virksomheder. Derfor harArbejdsmarkedsstyrelsen nu skærpet regler-ne for produktion i aktiveringsfabrikkerne.Der er udsendt en ny vejledning, der skalforebygge konkurrenceforvridning ved atsikre, at den kommunale aktivering ikkekan udnytte de lave lønninger, som deaktiverede får udbetalt, til at skabe urealis-tiske arbejdsmarkedsvilkår.SiD er tilfreds med stramningen, menmener, at den kommunale aktiveringspro-duktion helt skal afskaffes.

Uddannelse en opgave for statenDet er en opgave for staten at betale forefter- og videreuddannelse, siger formandenfor LO, Hans Jensen. Han peger samtidig på,at det er et område, som regeringen ikkekan løbe fra.Meldingen kommer, efter at statsministerAnders Fogh Rasmussen har opfordret løn-modtagerne til at droppe lønkrav til fordelfor mere efteruddannelse.LO mener at regeringen selv har gjort alt forlidt på efteruddannelsesområdet.- Danske lønmodtagere får i dag alt for lidtefteruddannelse. Det skyldes blandt andet,at regeringen har forringet den statsligeefteruddannelsesindsats. Det svækker tillidentil regeringens hensigter. Hvis den storeuddannelsesopgave skal løses, må alle tage etansvar for uddannelsen, siger LO-formanden.

Spillerløn under gennemsnittet305.000 kroner om året eller godt 25.000kroner om måneden inkl. pension er hvaden fuldtidsansat fodboldspiller tjener iDanmark i 2004. Det viser en beregning fraLO. Det er mindre end hvad danske mændnormalt tjener. Tallene dækker dog overmeget store forskelle. Nogle af de høj-estlønnede spillere tjener et par millionerkroner, hvorimod spillerne i 1. og 2. divi-sion tjener væsentligt mindre. Grundlønnener 230.000 kroner om året eller 11.000 kr.pr. måned. Den resterende del af lønnenkommer fra bonusser.Under spiller-konflikten, der blev varslettidligere på måneden, vil strejkelønnen tilde professionelle fodboldspillere udgøre 75procent af grundlønnen eller i gennemsnitpå 3.320 kroner om ugen. Den første ugesstrejke er dog ”for egen regning”.

Fuld løn under barselKortere arbejdstid og mere ferie er ikke læn-gere øverst på lønmodtagernes ønskeliste.Hovedparten af lønmodtagerne er tilfredsemed en ugentlig arbejdstid på 37 timer ogseks ugers ferie. Derimod er der massivtflertal for at udvide perioden med fuld lønunder barsel til 52 uger. Det viser en under-søgelse, som Catinet har lavet for HK/Privat.- Vi skal op på et års barsel med fuld løn, ogdet kan arbejdsgiverne lige så godt indstillesig på. Det kan godt være, at det ikke bliveri et hug, men vi skal derop, siger formandenfor HK/Privat, Karin Retvig.

Kampvalg i FOADer bliver kampvalg om posten som næst-formand i Forbundet af Offentligt Ansatte(FOA) på kongressen 4.-8. oktober i Køben-havn. Der er fire kandidater til posten somafløser for Margit Vognsen, der går på efter-løn. De fire er afdelingsformand MarianneH. Christensen, Herning, afdelingsnæstfor-mand Pia Pedersen, Aalborg, afdelingsfor-mand Jonna Slott, Køge, og afdelingsfor-mand Mona Striib, Kolding.Der bliver også kampvalg om de tre postersom forbundssekretærer. Lisa Dahl Christen-sen og Inger Bolwinkel genopstiller. Nye

kandidater er Peter Kvist Jørgensen, Trafik-funktionærernes Fagforening, afdelingsfor-mand Ken Petersson, afd. 1, og afdelingsfor-mand Per Plambeck, Sønderborg.

Flextronics-ansatte på nettetDe ansatte på elektronikvirksomhedenFlextronics i Pandrup har startet deres egen rekrutteringsbank på nettet påwww.Xflex.dkIndtil videre har omkring 160 medarbej-dere lagt deres CV, navn og adresse påhjemmesiden i håb om at skaffe sig et nytjob ad den vej, når virksomheden lukker ogslukker inden jul. Job-basen er blevet til påinitiativ af en gruppe af de ansatte. Målet erat give medarbejderne på Flextronics enchance for at præsentere sig samlet forfremtidige arbejdsgivere. Medarbejdernehører til den kerne, der ellers var udset til atføre virksomheden videre under nye ejer-forhold.

2,57 pct. mere i lønDe ansatte i industrien kan se frem til i gen-nemsnit 2,57 procent mere i løn i løbet af2004. Det svarer til 3,71 kroner ekstra itimen. Det oplyser Dansk Metal på bag-grund af tal fra lokale lønforhandlinger påomkring 700 virksomheder med tilsammen15.000 Metal-medlemmer. Lønstigningernesvinger mellem 3,20 kr. mere i timen i Syd-og Sønderjylland og 4,53 kroner i hoved-stadsområdet.

Her bringes de seneste informationer omblandt andet CO-Meddelelser til medlems-forbundene, nye pjecer og tryksager, kurserog konferencer, faglige voldgiftskendelser,OK-nyt m.v.Yderligere oplysninger ligger på CO-indu-stris hjemmeside www.co-industri.dk

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,CO/DI-aftaler og A/S-Service underMedlemsservice på hjemmesiden er forbe-holdt medlemmer og kræver et særligt pass-word. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på 33 63 80 00.

2004/067Konference for tillidsrepræsentanter iVestas-koncernen den 23. – 24. september2004.

2004/076Kendelse i faglig voldgift omhandlendeFunktionæroverenskomstens ikrafttrædeni relation til ferieoverførsel. CO-industrifor HK/Privat mod Dansk Industri.

OK-blanketterIndustriens Overenskomster indeholder enrække blanketter om bl.a. arbejdsfordeling,ansættelsesaftale, aftale om funktionærlig-nende ansættelse, ansættelsesbevis forfunktionærer og aftale om ferieoverførsel.Disse blanketter kan nu hentes direkte fraCO-industris hjemmeside www.co-indus-tri.dk. Gå ind under Medlemsservice ogherefter OK-bilag.

Faglig postFaglig post til CO-industri, der tidligere ersendt på fax nr. 33 63 80 96, skal fremoversendes på fax nr. 33 93 54 59. Det sker forat sikre en lettere sagsbehandling.Ændringen af fax nr. for faglig post haringen betydning for alle andre typer fax tilCO-industri.

CO-MeddelelserDe senest udsendte meddelelser til med-lemsforbundene, anført i den rækkefølge,de er udsendt:

Faglig oriFaglig orientering

Nye betalingssatser1. juli 2004 trådte nye regler i IndustriensOverenskomster i kraft for betaling vedbarsel, sygdom, tilskadekomst og pension.De nye regler vedrører Industriens Overens-komst § 28, 29 og 34 samt Funktionærover-enskomstens § 7 og 11.

4 uger før forventet fødselFra 1. juli 2004 ydes løn under fravær pågrund af graviditet i op til 4 uger før for-ventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov).

ForældreorlovPr. 1. juli 2004 yder arbejdsgiveren umiddel-bart i forlængelse af de 14 ugers barsels-orlov betaling under fravær i indtil 6 uger.I disse 6 uger svarer lønnen til den løn denpågældende ville have oppebåret i perioden,jf. anmærkningen efter § 28, stk. 8, dogmax. 125,00 kr. pr. time eller max. måneds-løn på 20.041,25 kr. Denne betaling kanydes til enten faderen eller moderen.

HospitalsindlæggelseTil medarbejdere og ansatte under uddan-nelse indrømmes der pr. 1. juli 2004 frihed,når det er nødvendigt, medarbejderen ind-

lægges på hospital sammen med barnet.Reglen vedrører børn under 14 år.

Retten til frihed med løn følger det enkeltebarn, hvorfor der maksimalt kan givesindehaveren af forældremyndigheden, derer omfattet af overenskomster, hvori DanskIndustri er part, 5 dages frihed med løninden for en 12 måneders periode. Frihed-en fordeles mellem indehavere af forældre-myndigheden efter deres skøn.

Medarbejderen skal på opfordring frem-lægge dokumentation for hospitalsindlæg-gelsen.

TilskadekomstEfter 5 ugers fravær yder arbejdsgiverenpr. 1. juli 2004 yderligere maksimalt 4ugers fuld løn, eksklusive genetillæg.

Ændring i pensionssatser 1. juli 2004(Funktionæroverenskomsten)Pr. 1. juli 2004 forhøjes arbejdsgiverbidrag-et med 0,6 % til 6,0 %.Arbejdstagerbidraget forhøjes med 0,3 %til 3 %. Det samlede bidrag udgør herefter9,0 %.

OK-Nyt

Miljø i autobranchen

Industriens Branchearbejdsmiljøråd ogAutobranchens Arbejdsmiljøudvalg gen-optager 30. august rækken af fyraftens-møder om arbejdsmiljø i autobranchen.På møderne vil Arbejdsmiljøudvalgetpræsentere en række vejledninger ogfortælle om den nye arbejdsmiljøreformog dens konsekvenser i den enkelte virk-somhed.Fyraftensmøderne er for arbejdsgivere,ledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentan-ter samt medarbejdere med interesse forarbejdsmiljø. Det er gratis at deltage.Møderne starter kl.16 og afsluttes kl. 18.30 med et let måltid. Tilmeldingkan ske til CO-industri, Anne-MarieAndersen , e-mail: [email protected] for møderne ser således ud:30. august: Im. Stiholt, Sæby.31. august: Autogården, Thisted.2. september: Skifter Lastbil, Aabenraa.6. september: Nygaards Auto, Næstved.13. september: V. Holm Jensen, Odense20. september: N. Kjær Bilcenter,

Svendborg.21. september: ERA Biler, Helsinge.22. september: A. Haargaard, Vejle.23. september: Topsted, Hobro.27. september: American Auto, Viby J.


EnergikonferenceCO-industris forretningsudvalg har på sitmøde i juni godkendt en ansøgning fraCO-industris energipolitiske udvalg om atholde en konference for ca. 100 deltageretorsdag den 16. september 2004. Der ertale om en heldagskonference. CO-industriafholder alle udgifterne til selve konferen-cen og forbundene dækker eventuelledagløntab og transportomkostninger. Dervil senere blive udsendt en konkret invita-tion til konferencen.

Konference for Vestas TRCO-industri holder 23. –24. september2004 konference for alle tillidsrepræsen-tanter i Vestas-koncernen for at værebehjælpelig med at opbygge det fagligesamarbejde mellem tillidsrepræsentanternei virksomheden samt medvirke til, at alleer bekendt med de lokale aftaler, der er ivirksomheden.CO-industri afholder alle udgifter i forbin-delse med afholdelsen af konferencen, ogefter aftale med fællestillidsrepræsentantKim Thomsen har Vestas godkendt, at alle

tillidsrepræsentanter kan få frihed med lønsamt dækket eventuelle udgifter til transport.Blandt indlederne er Lise Schachtschabel,Coloplast, der fortæller om tillidsrepræsen-tantens netværk og erfaringer hermed, dir.Bjarne Lundager Jensen fra Brancheforen-ingen Vindmølleindustrien taler om frem-tiden for den danske vindmøllebranche ogsamarbejdskonsulent Peter Dragsbæk, CO-industri, fortæller om mulighederne foroprettelse af Europæiske Samarbejds-udvalg. Desuden er der gruppearbejde oggennemgang af lokalaftalerne på Vestas.

Pjecer og Tryksager

Kurser og konferencer

rientering

Fødevareindustri - akustikIndustriens Branchearbejdsmiljøråd harudsendt en vejledning om regulering afakustik i lokaler i fødevareindustrien.Vejledningen gennemgår krav til arbejds-miljø, hygiejne og brand ved akustiskdæmpning af lokaler i hele fødevare-industrien, fiskeindustri, fjerkræ-industri og fiskemelsindustrien.Kataloget indeholder desuden entjekliste til brug ved indretning aflokaler.Vejledningen kan ses på www.i-bar.dk

Fødevareindustri - støjIndustriens Branchearbejdsmiljøråd harudsendt et katalog om støjdæmpning af ma-skiner i fødevareindustrien. Det indeholder en række gode eksempler på støjdæmpningaf maskiner. Eksemplerne beskriver bl.a.virkningerne når en støjkilde fjernes, omdæmpning af transmissionsveje samt omindkapsling af støjkilder. Kataloget inde-holder desuden en tjekliste til brug vedindkøb af maskiner.Kataloget kan ses på www.i-bar.dk

2004/075Invitation til temadage om håndtering afkonflikter.

2004/073Fødevareindustri – Støj – katalog omstøjdæmpning af maskiner.

2004/072Fødevareindustri – Akustik – vejledningom akustikregulering af lokaler.

2004/071Udlændingestyrelsens Montørcirkulære og vejledning.

2004/070Udtrukne virksomheder til Projekt”Vedligeholdelse af lønsystemer”.

2004/069Blanketter – Industriens Overenskomster.

2004/068Nye regler i Industriens Overenskomsterfor betaling ved barsel, sygdom, tilskade-komst og pension(Funktionæroverenskomsten).

2004/066Forsøgsordninger.

2004/065Energipolitisk udvalg – konference.

2004/064Ekstraordinært organisationsudvalgsmødeden 2. juni 2004.

2004/063Nyt fax nr. for faglig post i CO-industri.’

2004/062Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V– Feriekonto.

2004/061OK 2004 – Forsøgsordninger.

Af Erik Sandager

Afsenderadresse:Postboks 77777000 Fredericia

Maskinel MagasinpostID nr.: 11161

Efter flere år med fyringsrunder og storenedskæringer i mandskabsstyrken ansæt-ter Lindøværftet ved Munkebo attertimelønnede. Efter planen skal der ansættes100 timelønnede på værftet foruden lær-linge. Blandt de faggrupper, der er storefterspørgsel på, nævnes klejnsmede, rør-læggere, maskinfolk og servicefolk.Lindøværftet har i forvejen omkring 1.900timelønnede medarbejdere ud af en samletstab på 2.400, og ordrebogen er fuld indtil2007. Årsagen til, at der nu ansættestimelønnede på værftet i større stil, er størretravlhed end hidtil forventet.- Vi startede her i foråret, hvor vi fik lov at

ansætte 30 mand, oplyser fællestillids-repræsentant Lars Hansen, Lindø. Så lavedevi i forbindelse med lønaftalen i juni enaftale om, at der skulle ansættes 100 mand.Ansættelserne er påbegyndt, men alle erikke ansat på nuværende tidspunkt. Det erklart, det er altid positivt, når der bliveransat nye folk, og det påvirker arbejdskli-maet i gunstig retning.- Nyansættelserne er et led i lønaftalen.Lønaftalen omfatter foruden lønstigningerpersonalegoder i form af kiropraktorhjælp,fysioterapi og fuld løn ved ambulant behand-ling, fortæller Lars Hansen. Han anslår vær-dien af de lokale lønforhandlinger til godt

to en halv procent. Medarbejderne opnåedeen forhøjelse på 3,95 kr. samt personale-goder efter hårde lokale lønforhandlinger,hvor utilfredse medarbejdere nedlagdearbejdet 12 gange.A. P. Møller - Mærsk A/S præsenterer iøvrigt Rederiets nyeste containerskib L-190fra Odense Staalskibsværft A/S/Lindø-værftet ved et arrangement på Langeliniekajen i København for aktionærer ogoffentlighed i begyndelsen af september. L-190 er et af selskabets største container-skibe med kapacitet til omkring 6.600 tyve-fods containere og en længde på over 350meter.

Lindø ansætter 100 mandsom led i lokal lønaftaleLindø mangler faglærte klejnsmede, rørlæggere,maskinfolk og servicefolk

b&o solgte vor arbejdsplads

Documents