1

Beskæftigelsesplan 2021-2022

2

Indhold 1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3

1.1 Et aktivt arbejdsmarked – visionen for arbejdsmarkedsområdet i Billund Kommune ........................... 3

1.2. Økonomisk handleplan ........................................................................................................................... 4

2. Effektmål ........................................................................................................................................................ 6

3. Indsatsområder i 2021-2022 - borgerrettede ............................................................................................... 6

A) En differentieret samtale- og indsatsstrategi med udgangspunkt i borgerens behov .......................... 7

B) CV som dynamisk værktøj og omdrejningspunkt for ressourcefokus ................................................... 8

C) Screening som vej til differentiering ..................................................................................................... 9

D) Progressionsmålinger der understøtter målrettet indsats og løbende evaluering ............................. 10

E) Et bredere virksomhedsnetværk ......................................................................................................... 10

F) Borgeren som aktør ............................................................................................................................. 11

G) Udvikling af styringsgrundlag .............................................................................................................. 11

4. Indsatsområder i 2021-2022 – virksomhedsrettet ............................................................................... 12

4.1.Introduktion af kommunens eget arbejdskraftudbud til virksomhederne ........................................... 13

4.2. Tiltrækning af arbejdskraft udefra........................................................................................................ 15

5. Indsatsområder i 2021-2022 – særområder jf. ministerkrav/lovkrav ......................................................... 15

6. Økonomi ...................................................................................................................................................... 15

Bilag 1: Samtalestrategier – et eksempel fra ressourceforløb og jobafklaring: .............................................. 17

3

Beskæftigelsesplan 2021-2022 bygger på den vision, som blev vedtaget i 2017. Samtidig er planen

en implementering og videreudvikling af de mål og handleplaner, som er vedtaget i 2019 efter det

gennemførte servicetjek og den økonomiske handleplan for beskæftigelsesindsatsen.

Ligesom den foregående plan, er den kommende plan som udgangspunkt 2-årig, så at de

strategiske indsatser får tid til at virke. Som visionen også illustrerer, er beskæftigelsesindsats og

erhvervsindsats overlappende, og derfor indgå dele af erhvervsstrategien også i

beskæftigelsesplanen.

Nedenfor fremgår som rammesættende om planen dels visionen (afsnit 1.1.) og udfordringer og

muligheder i beskæftigelsesindsatsen (afsnit 1.2)

1.1 Et aktivt arbejdsmarked – visionen for arbejdsmarkedsområdet i Billund Kommune

I fremtiden eksisterer ledighed ikke i Billund Kommune, og virksomhederne har præcis den arbejdskraft, de har brug for, for at skabe vækst og være et skridt foran konkurrenterne. Arbejdskraften er kendetegnet ved et højt vidensniveau, kreativitet, tilpasningsdygtighed og innovativ tænkning, som automatisk bringer virksomhederne på forkant med fremtidens efterspørgsel af ydelser og produkter. Arbejdstagerne vælger at arbejde i virksomheder i Billund Kommune. Billund Kommunes virksomheder er i stand til at tiltrække arbejdskraft fra udlandet og andre dele af Danmark, fordi kommunen og dens virksomheder er et stærkt og kendt brand og fordi vi er begunstiget af at have mange små og mellemstore virksomheder med gode udviklingsmuligheder. Virksomhederne investerer i og tager ansvar for at skabe fremtidens arbejdskraft og har arbejdsvilkår, som gør, at medarbejdere trives og udvikles, og at sygefravær næsten ikke eksisterer, fordi medarbejderne via stor fleksibilitet ser deres arbejde naturligt indflettet i familie- og privatlivet. I Billund fastholdes de unge i vid udstrækning i kommunen. De unge har allerede fra tidligt i livet en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de har praktisk kendskab til forskellige arbejdspladser og inkluderes på virksomhederne. På den måde tager virksomhederne et aktivt ansvar for egen fødekæde af arbejdskraft. Virksomhederne er i stand til at udnytte al arbejdskraftpotentialet ved at tænke innovativt. Det gør de bl.a. i form af nye ansættelsesformer, tilpasning af virksomhedskulturen til samfundsudviklingen og fokus på automatisering. Jobcentret er en kendt og integreret del af alle virksomheders HR-arbejde og understøtter ubureaukratisk og kompetent virksomhederne i at få den arbejdskraft, de har brug for. Jobcentret er virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartner, fordi det har kontakter til et bredt netværk, og er på forkant med virksomhedernes behov.

1. Indledning

4

Jobcentret har ekspertviden om tendenser på arbejdsmarkedet og kan rådgive virksomhederne om rekruttering og fastholdelse, fordi medarbejderne i jobcentret indgår i relevante netværk og fora for nyeste viden og vidensdeling. Jobcentret i Billund Kommune er kendt for:

At være proaktiv, fremtidsorienteret og have fingeren på pulsen

At have ekspertviden om arbejdsmarkedsforhold

At være virksomhedernes foretrukne rekrutterings- og sparringspartner

At være synlig og tilgængelig, fleksibel og hurtigt reagerende

At være integreret i uddannelses- og erhvervsindsatsen

At skabe kreative løsninger og tænke ud af boksen

At insistere på at arbejdstagere og arbejdsgivere bærer ansvaret, men stille sig til rådighed som facilitator og formidler

At skabe værdi for virksomhederne

At kunne hjælpe alle mennesker i arbejde

At gøre en positiv forskel i det enkelte menneskes liv

At indgyde håb og tro på, at et liv på arbejdsmarkedet er muligt

At man altid som borger møder ægte menneskelig interesse, engagement, ligeværdighed og viljen til at gå det ekstra skridt for at hjælpe borgeren

1.2. Økonomisk handleplan

Billund Kommune har allerede i 2019 startet en proces ved henblik på at reducere

overførselsudgifterne, da man på det tidspunkt kiggede ind i stigende overførselsudgifter på 22

mio. kr. i 2020, hvis man ikke skabte bedre resultater i form at, at flere borgere fik tilknytning til

arbejdsmarkedet eller kom i uddannelse.

Der blev derfor udarbejdet en handleplan med det formål at reducere antallet af fuldtidspersoner

på offentlig forsørgelse med knap 100 fuldtidspersoner i 2020 svarende til en økonomisk effekt i

2020 på ca. 7,5 mio. I 2021 forventes en yderligere reduktion i antallet af fuldtidspersoner, hvilket

indebærer en besparelse på ca. 10 mio. kr. i 2021.

Handleplanen indeholder nogle fokusområder og målsætninger, som fastholdes i

beskæftigelsesplan 2021-2022. Beskæftigelsesplan 2021-2022 er derfor også i høj grad en

konkretisering af denne handleplan. Handleplanens økonomiske mål skal nås gennem en mere

målrettet job- og uddannelsesrettet indsats for borgere på offentlig forsørgelse. På et overordnet

niveau er det omsat til følgende principper:

Et fælles afsæt for indsatsen på tværs af jobcentret og ungeafdelingen.

En prioritering i indsatsen, så borgernes behov og muligheder for at profitere af samtaleforløb

og tilbud løbende vurdere. Borgerne er forskellige og har forskellige behov. Det skal man

kunne agere på og tilrettelægge indsatsen efter.

En tro på borgernes muligheder og en systematisk afdækning og udvikling af borgernes

ressourcer og kompetencer.

5

Borgerinddragelse og empowerment af borgerne til selv at tage ansvar for egen indsats

gennem åbenhed og gennemsigtighed i de muligheder, der er for at understøtte borgerens vej

i job eller uddannelse.

Virkeligheden virker og derfor skal indsatsen for borgerne lægges ude i virksomhederne og

med fokus på, at få skabt udvikling frem mod beskæftigelse – fx via brug af ordinære timer.

Virksomhederne skal have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor arbejdes med at

opkvalificere og udvikle henimod de jobområder, hvor der er gode jobmuligheder.

Principperne er konkretiseret i 8 fokusområder, som beskæftigelsesplan 2021-2022 også vil være

bygget op omkring:

A. En differentieret samtale og indsatsstrategi med udgangspunkt i borgerens behov

B. CV som dynamisk værktøj og omdrejningspunkt for ressourcefokus

C. Screening som vej til differentiering

D. Progressionsmålinger skal understøtte arbejdet med klare mål for indsatsen og løbende evaluering af,

at målene faktisk nås.

E. Et bredere virksomhedsnetværk skal sikre flere muligheder for virksomhedsforløb og ordinære timer.

F. Borgeren som aktør

G. Udvikling af styringsgrundlag

H. Ledelsesfokus og ledelsesopfølgning på handleplanen1

1 Indgår som fokusområde administrativt men beskrives ikke yderligere i planen nedenfor

6

De økonomiske effekter af handleplanen, som er angivet i afsnit 1.3, er baseret på en øget

udslusning til job og uddannelse fra dagpengemodtagere, kontanthjælp, uddannelseshjælp,

sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Handleplanen og indsatserne i beskæftigelsesplan 2021-

2022 fokuserer dog på alle målgrupper.

Effektmål for jobcentrets målgrupper:

Effektmål

Målgruppe Andel borgere ude af forsørgelsen i 2020 og 2021 Nuværende niveau ift. fremtidig effektmål

A-dagpenge 58 % af dagpengemodtagere ude af forsørgelse indenfor 3 måneder

54 %

Jobparate 56 % af jobparate kontanthjælpsmodtagere ude af forsørgelse inden for 1 år

51 %

Aktivitetsparate 22 % af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er ud af offentlig forsørgelse indenfor 1 år.

17 %

Sygedagpenge 62% af sygedagpengemodtagere er ude af offentlig forsørgelse indenfor 13 uger

57 %

Jobafklaringsforløb 30 % af afsluttede Jobafklaringsforløb afsluttes til Job eller uddannelse

26 %

Effektmål for Ungeafdelingens målgrupper:

Effektmål

Målgruppe Antal fuldtidspersoner på uddannelseshjælp Nuværende niveau

Uddannelseshjælp 116 personer i 2021 126

Derudover er de overordnede målsætninger for ungeområdet at:

Alle 25 årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse

Alle unge fra 15 – 30 år er en del af et meningsfuldt fællesskab

Flest mulige unge op til 30 år er selvforsørgende

Eftersom ovenstående målsætninger alene vedrører 2021, vil der blive inden udgangen af 2021

blive tilføjet nye mål for 2022, som efter politisk godkendelse foreligger som supplement til planen

3. Indsatsområder i 2021-2022 - borgerrettede

2. Effektmål

7

A) En differentieret samtale- og indsatsstrategi med udgangspunkt i borgerens behov

Målet med en differentieret samtale- og indsatsstrategi med udgangspunkt i borgerens behov:

Øget differentiering, kvalitet og effekt af beskæftigelsesindsatsen.

Der arbejdes med samtale- og indsatsstrategi for alle målgrupper. Samtale- og indsatsstrategien

skal være retningsgivende for, hvordan der differentieres i indsatsen, og hvordan der arbejdes

målrettet med vejen ud i job eller uddannelse. Samtalestrategi handler både om, hvornår og hvor

ofte borgeren er i dialog med sagsbehandler og om, hvad der er fokus på i samtalerne.

Indsatsstrategi handler om, hvilken aktivitet i form af handlinger og tilbud, som igangsættes på

bestemte tidspunkter i borgerens forløb. Samtale- og indsatsstrategi er således også forbundne

størrelser. Samtale- og indsatsstrategi for de enkelte målgrupper justeres løbende med baggrund i

erfaringer og viden om, hvad der giver de bedste resultater i indsatsen og er forskellig for

forskellige målgrupper jf. det nedenfor beskrevne.

At der lægges en fælles samtalestrategi ned over hver enkelt målgruppe, er en metode til at sikre

systematik og flow i forløbet. Det er dog væsentligt at pointere, at der i særlige tilfælde kan afviges

fra strategien, hvis borgeren profiterer af det. Samtalestrategien handler ikke kun om, hvor ofte

der afholdes samtaler med borgeren, men også om indholdet af samtalerne, som gerne skal skabe

progression mod job eller uddannelse. Systematikken – og indholdet - i samtalerne understøttes af

en række arbejdsredskaber og skabeloner.

De faglige principper for samtale- og indsatsstrategien, som gælder for alle målgrupper er:

Vi møder alle borgere med et job- eller uddannelsesrettet fokus, fordi vi er ambitiøse på borgernes

vegne. Vi tilstræber, at alle borgere har et CV.

Vi arbejder virksomhedsvendt og har konstant fokus på ordinære timer

Vi differentierer vores samtaleindsats og aktiveringsindsats, og vi tilretter indsatserne ud fra faglige

vurderinger af borgernes udbytte og progression

Vi arbejder ud fra at borgeren er aktiv deltager i eget liv og tager ejerskab i egen sag

Vi arbejder tværgående, samskabende og helhedsorienteret ud fra et mindset om ’Ved fælles

hjælp’

Der laves selvstændige samtalestrategier for hhv.

dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere

sygedagpengemodtagere

fleksjobområdet

uddannelsesparate unge

aktivitetsparate unge

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

ressourceforløb og jobafklaring (er udarbejdet og vedlagt som eksempel i bilag)

8

Indsatsstrategien hænger sammen med samtalestrategien på den måde, at indsatserne er i fokus i

samtalerne. Indsatsstrategien handler om, hvilke målgrupper der får hvilke tilbud. Nedenfor

fremgår den opdeling, som der opereres med2.

Implementeringsgreb: Skabeloner, faglige principper, procesplan, fælles lederdrøftelse af proces,

inddragelse af medarbejdere i udvikling, løbende opfølgning efter implementering og faglig

sparring og dialog om tilgange m.v.

B) CV som dynamisk værktøj og omdrejningspunkt for ressourcefokus

Der arbejdes med CV. Loven sætter rammen for, at der skal være et CV for alle, og i Billund

Kommune skal det anvendes som et aktivt og dynamisk dialogværktøj, som skaber værdi i

indsatsen. Det væsentlige er nemlig, at CV´et ikke bliver løsrevet fra arbejdet mod beskæftigelse

eller uddannelse men anvendes målrettet jf. de forskellige formål i figuren nedenfor.

Mål: At CV’er bliver et aktivt og dynamisk værktøj, der sikre gode muligheder for at matche

borger og virksomheder.

2 De tre benævnelser går igen for alle målgrupper, men beskrivelsen er forskellige. Eksemplet her er taget fra ressourceforløbssager.

9

Implementeringsgreb: Guide, kvalitetsstandarder og beskrevet rollefordeling, udrulningsplan,

sidemandsoplæring, etablering af tilbud til at understøtte borgernes udarbejdelse af CV, når der er

behov, faglig sparring og ledelsesmæssig opfølgning.

C) Screening som vej til differentiering

En effektiv og målrettet indsats starter med en opmærksomhed tidligt i borgerforløbet på

borgerens risiko for langvarig forsørgelse. Formålet er at målrette indsatsen og styre

differentiering af indsatsen, så der kan arbejdes med en tidlig og målrettet indsats for at forebygge

langvarig forsørgelse.

Mål: Sikre at der iværksættes relevante og målrettede tidlige indsatser for borgere på offentlig

forsørgelse.

Centrale fælles implementeringsgreb: Værktøjer, IT-understøttelse, kort introduktion til

redskaber, faglig dialog og sparring og anvendelse og værdiskabelse samt ledelsesmæssig

opfølgning på anvendelse og kvalitet.

Alle borgere screenes efter en fast systematik ved første samtale med rådgiver. Ved screeningen

inddrages for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere parametre som:

Hvor hurtigt borgeren forventer at være tilbage på arbejdsmarkedet

Om borgeren ved/har ideer til, hvad han/hun gerne vil arbejde med – og deres match med

efterspørgslen på arbejdsmarkedet

Om borgeren tidligere har haft svært ved at finde job

Formål med CV

Understøtte den lediges

jobsøgning

”Sælge” den ledige til

arbejdsgiver

Afsæt for vurdering af

uddannelse- og opkvalificering

Afsæt for udsøgning til job

og formidling

Afsæt for dialog og rådgivning

Element i vurderingen af

risiko for langtidsledighed

10

Om borgeren har en udtænkt sin egen jobsøgningsstrategi

Hvor bredt borgeren ser muligheder for at få job rent branchemæssigt (er borgeren

indstillet på brancheskift)

D) Progressionsmålinger der understøtter målrettet indsats og løbende evaluering

Indsatsen i Billund Kommune skal bygge på, at der arbejdes målrettet med udvikling mod

arbejdsmarkedet/uddannelse og der er en ambition om, at alle skridt i indsatsen skal bidrage til

udvikling. Vi vil løbende følge systematisk op på, at der faktisk sker en udvikling og være klar til at

foretage et sporskifte, når der ikke sker den forventede udvikling.

Derfor anvendes der løbende progressionsmålinger for en stor del af målgruppen med henblik på

at understøtte konkrete mål og løbende opfølgning. I arbejdet med handleplanen er der arbejdet

med hvordan og med hvilket konkret progressionsværktøj der løbende kan følges op på borgerens

progression. Det har ledt til udvikling af et progressionsværktøj, som kan anvendes i indsatsen.

Arbejdsgruppens oplæg til ledelsen er, at de gerne vil arbejde videre i Shultz Connects løsning til

progressionsværktøjet, og det vil være en styrke, hvis der kan investeres penge i det visuelle

udtryk.

Mål: At skabe motivation i dialogen med borgeren samt at synliggøre borgerens progression mod

job og uddannelse.

Implementeringsgreb: Værktøjer, IT-understøttelse, kort introduktion til redskaber, faglig dialog

og sparring og anvendelse og værdiskabelse samt ledelsesmæssig opfølgning på anvendelse og

kvalitet.

E) Et bredere virksomhedsnetværk3

Der er behov for at styrke involveringen af flere virksomheder i den jobrettede indsats for at lykkes

med ambitionen om at få flere muligheder for at udvikle de ledige gennem forløb på virksomheder

med fokus på ordinære timer og opkvalificering til job med gode beskæftigelsesmuligheder. Der er

med fokus på den virksomhedsrettede indsats sat fokus på at styrke arbejde med at sikre relevant

arbejdskraft til området virksomheder og sikre de ledige flere muligheder for indgange til

virksomheder med gode jobmuligheder.

Mål: Flere virksomhedsplaceringer med øget effekt og mulighed for ordinære timer

3 Den virksomhedsrettede indsats beskrives mere bredt i afsnit 4

11

Implementeringsgreb: Opgave- og rollefordeling, Årshjul for de virksomhedsrettede arbejde, IT-

understøttelse og konsekvente registrering af jobordrer samt ledelsesmæssig opfølgning på

produktivitet, kvalitet i placeringsmuligheder og resultater.

F) Borgeren som aktør

I arbejdet med handleplanen er der sat fokus på at styrke samarbejdet med borgerne gennem en

øget borgerinddragelse og fokus på empowerment af borgerne ift. at tage ansvar for eget forløb.

Når der sættes fokus på empowerment, så handler det om at understøtte at:

Borgeren skal have mulighed for at definere egne ønsker og problemstillinger i eget liv.

Borgeren skal have mulighed for selv at kunne vælge mellem forskellige valgmuligheder og

derigennem være ansvarlig for forfølgelsen af egne mål.

Borger skal kunne styre og forvalte eget liv og fremtid ud fra en kontrolposition.

Den professionelle har rollen som facilitator, der hjælper borgeren til at definere ønsker,

handlinger og valgmuligheder.

Borgerens ønsker for fremtiden, sættes i fokus når der udarbejdes plan for borger, med det

formål at sikre borgerens ejerskab over eget liv.

Den professionelle har ansvaret for at være rammesættende og i italesætte gældende

lovgivning, og hvilke begrænsninger det måtte give for borgers ønsker.

Facilitator fastholder så vidt muligt borger i kontrolposition, ved at tilbyde individuelle

løsninger. Den professionelle faciliterer muligheden for at borgeren træffer egne valg.

Der er i forberedelse af handleplanen arbejdet med at udvikle dialogværktøjer til at visualisere de

muligheder og pligter og valg som borgeren har og skal træffe i borgerforløbet.

Mål: Brugerne oplever inddragende borgerforløb, hvor de støttes i at træffe gode valg ift. at opnå

arbejdsmarkeds- eller uddannelsestilknytning.

Implementeringsgreb: Inspirationskatalog, målrettet redskabskasse, kompetenceudvikling

G) Udvikling af styringsgrundlag

Det er aftalt, at der som led i handleplansprocessen skal udarbejdes et målrettet styrings- og

opfølgningskoncept, som kan understøtte opfølgning politisk på handleplanens mål samt

understøtte ledergruppen i at styre og følge op på, om handleplanen implementeres efter

hensigten og om der opnås de ønskede gevinster.

I arbejdet har der være fokus på at beskrive de mål og KPI’er, som der skal styres og følges op på,

og at beskrive, hvordan styringen og opfølgningen kan foregå i praksis. Arbejdsgruppen har

12

formuleret nogle guidelines for udviklingen af ledelses- og styringsinformation. Derudover er der

arbejdet med et konkret koncept for løbende opfølgning på handleplanen på overordnet niveau

og

Mål: Et styrings- og opfølgningskoncept der opleves som relevant og sætter fokus på

sammenhænge mellem indsats og effekt af indsatsen

Implementeringsgreb: IT-redskaber/BI-system, udvikling og kommunikation om nye redskaber til

styring og opfølgning samt sparring og dialog i ledergruppen om anvendelse.

At forstå virksomhedernes markedsmæssige vilkår og positioner i såvel en lokal, regional som

global kontekst er et meget vigtigt udgangspunkt for den virksomhedsrettede tilgang i jobcentret.

For den enkelte virksomhedsejer/-bestyrer er tid en knap faktor. Det betyder, at den samlede

kæde i vores virksomhedsservice skal være professionel, smidig og serviceminded.

Virksomhederne skal opleve, at uanset indgangsveje og kontaktpersoner til jobcentret, så finder

der koordinering og synkronisering sted med henblik på at yde god og gedigen

virksomhedsservice.

Det overordnede formål vil være at hjælpe virksomhederne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Det være sig både på kort sigt og i et mere langsigtet perspektiv. På den korte bane hjælper

jobcentret virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft ved at opkvalificere og formidle

jobcentrets egne målgrupper som arbejdskraft og ved at yde service til virksomhederne i

rekrutteringsprocessen. Virksomhedsindsatsen skal desuden være fleksibel og serviceminded ift.

hurtigt og smidigt at kunne håndtere skift på arbejdsmarkedet, f.eks. i forbindelse med ændrede

konjunkturer, masseafskedigelser eller situationer som Corona-krisen i 2020.

På den lange bane vil det også fortsat for Billund Kommunes virksomheder være nødvendigt at

indhente specialiseret arbejdskraft udefra, ligesom de langsigtede uddannelsesmæssige aspekter i

vort samfund skal formes og højnes, således de bedre imødekommer fremtidens behov for

virksomhedernes arbejdskraft. Det er derfor vigtigt at understrege, at beskæftigelsesindsatsen på

ingen måde kan stå alene ift. at sikre, at virksomhederne kan få kvalificeret arbejdskraft – hverken

nu eller i fremtiden. Succes i beskæftigelsesindsatsen må således ses i sammenhæng med

virksomhedernes egen indsats og med kommunens indsats på erhvervsområdet og børn- og

ungeområdet – sidstnævnte er med til at forme fremtidens arbejdskraft.

Indsatsområder med særlig fokus:

4. Indsatsområder i 2021-2022 – virksomhedsrettet

13

Opsøgende virksomhedsarbejde: Øge det virksomhedsopsøgende arbejde blandt

kommunens virksomheder. Dels for at flere virksomheder bliver opmærksomme på

service- og samarbejdsmuligheder med jobcentret, og dels for at vi sammen med

virksomhederne kan identificere eventuelle jobmuligheder for de forskellige borgergrupper

i jobcentret.

Branchedage: Afholdelse af en række forskellige branchedage med det formål at matche

virksomheders rekrutteringsbehov med ledige borgere,

Småjob/ordinære timer indsats for at få borgere ud i ordinært job med få timer

Optimering af mentorforløb: udvikling af kvaliteten i understøttelsen af

virksomhedsmentorer

Rådgivning omkring opkvalificering: Rådgivning og støtte til virksomhederne i relation til

opkvalificeringsmuligheder for ansatte, herunder hjælp til at navigere rundt i voksen- og

efteruddannelsessystemet

Serviceopringninger til virksomheder med henblik på at justere og kvalitetssikre

serviceydelser overfor virksomheden(erne).

4.1.Introduktion af kommunens eget arbejdskraftudbud til virksomhederne

Indsatsområdet handler om, at alle de borgere i Billund Kommune, der har et

arbejdskraftspotentiale skal bringes i spil ift. arbejdsmarkedet. Det gælder både ledige

(kontanthjælp, dagpenge, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, integrationsydelse) og sygemeldte

borgere.

De forsikrede ledige og de jobklare kontanthjælpsmodtagere er gruppen nærmest

arbejdsmarkedet, og dermed også en væsentlig gruppe ift. at dække virksomhedernes

arbejdskraftsbehov. Der er i lighed med de øvrige kommuner sæsonudsving i antallet af forsikrede

ledige i Billund Kommune. Figuren nedenfor illustrerer dog tydeligt, at ledigheden over de sidste par

år har været historisk lav – og konstant været under 350 personer. Det betyder også, at de ledige,

som endnu ikke har landet et job typisk kan have behov for særlige indsatser, som fx opkvalificering,

danskundervisning, certificeringer m.v.

14

Kilde Jobindsats, maj 2020

A-kasseforsøget for de forsikrede ledige

Som en del af forenklingsreformen som trådte i kraft pr. 01. januar 2020 indgår et A-kasseforsøg,

hvor en række udvalgte A-kasser i en 4 årige periode skal forestå kontakten til ledige

dagpengemodtagere i de første 3 måneder af ledighedsperioden. I vores område deltager følgende

A-kasser i forsøget: 3F, Dansk Metal, FOA og SL (Socialpædagogerne). Vi har i samarbejde med

jobcentrene i Varde, Vejen og Esbjerg etableret samarbejdsaftaler med de involverede A-kasser.

Forsøget løber til og med 2023, hvorefter en evaluering på landsplan vil finde sted.

Job 7 Kommune samarbejdet (Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Haderslev, Vejen og Billund)

Netop for bedre at kunne rekruttere og opkvalificere borgere til arbejdsmarkedets behov

samarbejdes der også fremover både på strategisk og operationelt niveau med kommunerne i

trekantområdet for derigennem på tværs af kommunegrænserne bedre at kunne hjælpe

virksomhederne med den nødvendige arbejdskraft. Dette tværkommunale samarbejde giver

mulighed for fx at samle hold med ledige borgere til særlige opkvalificeringsforløb inden for

mangelområder. Antallet af opkvalificeringsforløb kan variere fra år til år, da det netop skal afspejle

virksomhedernes umiddelbare behov. Et tæt samspil mellem beskæftigelsesrådgivere og

virksomhedskonsulenter skal sikre, at ledige borgere løbende bliver opkvalificeret til områder, hvor

der er et behov.

Uddannelse af ledige borgere

I foråret 2019 ansatte man med puljemidler fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

en uddannelsesambassadør, som har haft fokus på opkvalificering og generel uddannelse af primært

ledige dagpengemodtagere. Særligt fokus har været rettet mod emnerne ”uddannelsesløft og

voksenlærlingeordning”. Uddannelsesløft giver dagpengemodtagere mulighed for at kunne tage en

erhvervsuddannelse eller dele af en erhvervsuddannelse samtidig med man modtager dagpenge.

Ligeledes har vi haft fokus på ”voksenlærlinge” – hvor virksomhederne efter særlige bestemmelser

kan ansætte ledige som voksenlærlinge og modtage tilskud i praktikperioden.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

Jan

20

18

Feb

20

18

Mar

20

18

Ap

r 2

01

8

Maj

20

18

Jun

20

18

Jul 2

01

8

Au

g 2

01

8

Sep

20

18

Okt

20

18

No

v 2

01

8

Dec

20

18

Jan

20

19

Feb

20

19

Mar

20

19

Ap

r 2

01

9

Maj

20

19

Jun

20

19

Jul 2

01

9

Au

g 2

01

9

Sep

20

19

Okt

20

19

No

v 2

01

9

Dec

20

19

Jan

20

20

Feb

20

20

Mar

20

20

Udvikling i antal dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere

A-dagpenge Jobklare kontanthj.

15

Netop dette at uddannelse og opkvalificering har fået ekstra fokus samtidig med, at vi har indledt

et tætteres samarbejde med Campus Grindsted og områdets øvrige uddannelsesinstitutioner har

stor betydning for at indfri Billund Kommunes langsigtede strategi om få flere faglærte og løfte

uddannelsesniveauet generelt.

4.2. Tiltrækning af arbejdskraft udefra

Som anført tidligere så vil det på den lange bane vil nødvendigt for virksomhederne i Billund

Kommune at tiltrække kvalificeret og specialiseret arbejdskraft udefra. Tiltrækning af arbejdskraft

udefra kræver en samlet indsats fra Billund Kommune som helhed og et strategisk samarbejde

med andre aktører, f.eks. virksomheder, Billund Erhvervsfremme, Work Live Stay, andre

kommuner, relevante a-kasser m.fl.

Som en del af beskæftigelsesindsatssen har Jobcentret og Billund Erhvervsfremme indledt et

tættere samarbejde omkring de internationale borgere, som kommer til Billund Kommune typisk

som medrejsende ægtefæller. Her etableres der med mellemrum netværksmøder, hvor der

drøftes job, karriere og uddannelsesmuligheder for den enkelte. En del af disse borgere har

uddannelser på højere niveau og besidder ofte kompetencer, som vil kunne sættes i spil i vore

virksomheder. Det planlægges at udbygge og intensivere dette arbejde i de kommende år.

Beskæftigelsesministeren og lovgivningen tilsiger, at kommunerne i beskæftigelsesplanen skal forholde sig til forskellige områder. Det gælder aktuelt repatrieringsindsatsen for flygtninge og indvandrere

Borgere, som er i målgruppen for repatriering og som er i kontakt med jobcentret, vejledes om

mulighederne for repatriering i forbindelse med de samtaler, som de alligevel har med jobcentret.

Borgere, som ikke er i kontakt med jobcentret, kan hente information på Billund Kommunes

hjemmeside

De forventede økonomiske effekter og effektmålene fordelt på målgrupper i Arbejdsmarked:

Effektmål Økonomisk mål

Målgruppe Andel borgere ude af forsørgelsen i 2020 og 2021

Nuværende niveau ift.

Beregnet budgetvirkning i 2021

6. Økonomi

5. Indsatsområder i 2021-2022 – særområder jf. ministerkrav/lovkrav

16

fremtidig effektmål

A-dagpenge 58 % af dagpengemodtagere ude af forsørgelse indenfor 3 måneder

54 % 2.077.992

Kontanthjælp, samlet

1.935.549

Jobparate 56 % af jobparate kontanthjælpsmodtagere ude af forsørgelse inden for 1 år

51 %

Aktivitetsparate 22 % af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er ud af offentlig forsørgelse indenfor 1 år.

17 %

Sygedagpenge 62% af sygedagpengemodtagere er ude af offentlig forsørgelse indenfor 13 uger

57 % 2.737.476

Jobafklaringsforløb 30 % af afsluttede Jobafklaringsforløb afsluttes til Job eller uddannelse

26 % 561.668

De forventede økonomisk eeffekter og effektmålene i Ungeafdelingen er:

Effektmål Økonomisk mål

Målgruppe Antal fuldtidspersoner på uddannelseshjælp

Nuværende niveau

Beregnet budgetvirkning i 2021

Uddannelseshjælp 170 personer i 2020 og 160 personer i 2021

186 2.736.000

17

Bilag 1: Samtalestrategier – et eksempel fra ressourceforløb og jobafklaring: