BEATE

Benchmarking af affaldssektoren 2016

(data fra 2015)

Deponering

Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi.

Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.

2

Indhold

1 INTRODUKTION 3

2 AFFALDSMÆNGDER 6

3 ØKONOMI 10

4 MILJØ 19

5 OM BEATE 21

3

1 Introduktion

Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg

for 2015. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene

2008 og 2009, men som fra 2010 blev obligatorisk. Benchmarkingen omfatter 40

deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i

bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, dog ikke deponeringsanlæg for

havbundsmaterialer. Af de 40 anlæg, som indgår i benchmarkingen, er 36

offentligt ejede, og de resterende fire er privatejede.

Figur 1: Kort over deponeringsanlæg i BEATE

Note: Anlæggene er skaleret efter deponeringskapacitet.

Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor

reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke

ønskede eller kunne fortsætte driften efter de nye regler. Derfor er der i dag

4

kun 40 anlæg i drift. Tre af disse anlæg modtog i 2015 ikke affald til

deponering.

Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet i mio. tons, som forventes

ibrugtaget frem til udgangen af henholdsvis 2018 og 2024.

Figur 2: Deponeringskapacitet i mio. tons

0 5 10 15

KMC Nordhavn

Odense Nord Miljøcenter

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal

Køge Jorddepot v. Køge Kommune

Aalborg Portland - Deponi Støvsøen

Reno Djurs I/S

REFA Miljøcenter Gerringe

Tønder Deponi A/S

Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg

Audebo Miljøcenter

AffaldPlus - Faxe Miljø

I/S Reno-Nord Deponi

REFA Miljøcenter Hasselø Nor

Horsens Deponeringsanlæg

Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S

Kåstrup Losseplads

Frederikshavn Affald A/S

BIOFOS, Renseanlæg Lynetten Askedepot

Fredericia Kommunes Deponi

Randers Affaldsterminal

Skibstrup Affaldscenter

Affaldscenter Skaarup

Skovsted Losseplads

BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot

Klintholm I/S

Arwos Deponi A/S

AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg

Feltengård Losseplads

Måde Deponi, Deponi Syd I/S

Toelt Losseplads

Nordic Sugar Nakskov

AV Miljø

Skodsbøl Deponi

Miljøanlæg Trynbakke

Miljøanlæg Stadevej

Affaldscenter Harpesdal

Bofas kontrollerede losseplads

Miljøanlæg Rønnovsdal

Cheminova A/S, Specialdepot

Renovest I/S

Anlæggets kapacitet, som er eller forventes ibrugtaget før 31.12.18. Kapacitet i mio. tons

Anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 1.1.19 og 31.12.24. Kapacitet i mio. tons

Note: Nogle anlæg modtager primært jord, blandt andet de to anlæg med størst kapacitet: KMC

Nordhavn og Køge Jorddepot v. Køge Kommune.

5

Figuren viser, at der er meget stor forskel på deponeringsanlæggenes kapacitet

i Danmark. Nogle anlæg har kapacitet målt i mio tons, andre kun få tusinde

tons. Der kan være kapacitet, som ikke forventes godkendt eller ibrugtaget

inden for den undersøgte periode, eller kapacitet, der forventes godkendt, men

som endnu ikke er kapacitetsberegnet. Derfor er der reelt større kapacitet, end

figuren viser.

Figuren nedenfor viser ejerskabsforholdene for deponeringsanlæggene i

Danmark.

Figur 3: Ejerskabsforholdene for anlæg, der modtager affald, 2015. I den øverste figur har hvert

anlæg samme vægt, uanset størrelse, mens anlægget er vægtet med kapaciteten i den nederste

Fæl les-kommunalt

ejet (I/S)50%

Kommunalt ejet30%

Offentligt ejet A/S10%

Privatejet10%

Fæl les-kommunalt ejet (I/S)

21%

Kommunalt ejet

67%

Offentligt ejet A/S4%

Privatejet9%

6

2 Affaldsmængder

Deponeringsanlæg kan modtage fire affaldsklasser: Blandet, inert, mineralsk og

farligt affald. Hvilke klasser, der kan modtages, fremgår af det enkelte anlægs

miljøgodkendelse.

Af figur 4 kan man se, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har haft

en faldende tendens siden 2008 fra 650.000 tons i 2008 til 400.000 tons i 2015.

Den deponerede mængde affald (ekskl. jord) udgjorde i 2014 ca. 4% af den

samlede affaldsmængde (ekskl. jord)1. Til gengæld har mængderne af jord

været stærkt stigende over de sidste år, men en smule nedadgående i 2014 og

2015. De stigende mængder skyldes bl.a. udbygningen af Københavns Metro

Cityring. Jorden anvendes til havneudvidelsen af Køge Havn og udviklingen af

Københavns Nordhavn, herunder udvikling af den nye bydel.

1 Jf. Affaldsstatistik 2014, Miljøstyrelsen.

7

Figur 4: Mængde deponeret affald inkl. jord, mio. ton

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Deponeret affald (inkl. jord) Deponeret affald (ekskl. jord)

Mio

. to

n

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Deponeret affald (ekskl. jord)

Mio

. to

n

Samme udvikling ses på figuren nedenfor. Den samlede mængde affald til

deponering, i særdeleshed jord, er steget, mens de traditionelle

affaldsmængder til deponering er faldet fra år til år i årene 2008 til 2015.

8

Figur 5: Affaldskategorier inkl. jord

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Forurenet jord Ren jord Jord (2010)

Mio

. to

n

Note: Indtil 2010 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter differentieres mellem

de to.

Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede

affaldsmængder i 2015 på de fem affaldskategorier (inkl. jord) på anlæggene.

Det har ikke været muligt at fordele jorden på de enkelte affaldskategorier,

men den bliver typisk klassificeret som blandet eller mineralsk affald.

Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg, og kun få anlæg har

celler til at deponere alle affaldskategorier.

Tabel 1: Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 2015 (ekskl. havbundsmateriale)

Affaldsklasser Andel

Mineralsk inkl. inert 4%

Farligt 3%

Blandet 7%

Forurenet jord 75%

Ren jord 10%

Total 100%2.894.000

Antal tons

128.000

86.000

216.000

2.170.000

294.000

Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 tons. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret

som mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold samt de

anlægsspecifikke grænseværdier Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet

affald.

7% af den deponerede (modtagne) mængde er blandet affald, der typisk

stammer fra de kommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald,

9

herunder forurenet jord, stammer typisk fra restprodukter fra kulfyrede

kraftværker samt bygge- og anlægsaktiviteter2.

Forurenet jord udgør 71% af den deponerede (modtagne) mængde, og ren jord

udgør 10% af den deponerede (modtagne) mængde. En del heraf bliver brugt

som driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og

reetableringsformål på deponeringsanlæggene. Inert affald udgør kun ca. 0,6%

af den samlede deponerede (modtagne) mængde og vil i det følgende blive

behandlet under mineralsk affald, som udgør 4% af de samlede mængder

deponeret affald i 2015.

Endelig blev der i 2015 deponeret 3% farligt affald, primært i form af

shredderaffald, som er restfraktionen fra skrotning af f.eks. biler, når de

genanvendelige metaller er sorteret fra.

Der er betydelig variation i, hvor store mængder affald anlæggene modtager i

de forskellige klasser. 33 af de 40 deponeringsanlæg har deponeret mindre end

10.000 tons blandet affald i 2015. Kun to af de fem deponeringsanlæg, der

modtager farligt affald, har modtaget mere end 20.000 tons farligt affald i

2015. Kun to anlæg har modtaget mere end 10.000 tons mineralsk affald. For

forurenet jord er der to specialdepoter, som bidrager med 98% af den

deponerede mængde i 2015.

2 Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i denne opgørelse. I stedet

bliver havbundsmateriale deponeret på særskilte anlæg (spuleanlæg).

10

3 Økonomi

Figur 6 viser den totale takstindtægt (ekskl. statslig affaldsafgift). I 2010 var

affaldskategorien ren jord ikke taget med i benchmarkingen, og derfor fremgår

takstindtægter for ren jord for 2010 ikke af figuren.

Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald på kommunale anlæg, ekskl. afgifter (uden

sikkerhedsstillelse), 2010-2015, løbende priser

0

50

100

150

200

250

300

350

2010 2011 2012 2013 2014 2015

Jord (2010) Forurenet jord Ren jord Blandet Farligt Mineralsk inkl. inert

Mio

. kr.

Det er vanskeligt at kortlægge økonomien for de privatejede

deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald og derfor ikke har

separate økonomioplysninger for anlæggene.

De privatejede anlæg indgår derfor ikke i den resterende del af afsnit 3, på

nær i figur 15.

Figur 7 viser udviklingen i takst pr. ton for forskellige typer affald for perioden

2008-2015. Udviklingen i taksterne for forskellige affaldstyper er udspecificeret

i tabel 2 nedenfor.

Taksten for blandet affald har haft en svagt stigende tendens gennem perioden.

Taksten for farligt affald er generelt faldet til et stabilt niveau i 2013-2015,

mens taksten for mineralsk inkl. inert har været stigende i perioden. Den

stigende takst for mineralsk inkl. inert kan skyldes, at der har været en

forventning om øgede mængder forurenet bygge- og anlægsaffald med blandt

11

andet PCB. Desuden er store mængder af fx mineraluld gået til genanvendelse,

og derfor modtages der mindre mængder sammenlignet med tidligere. Det

giver øgede omkostninger pr. ton affald til etablering, monitering og

administration, da affaldet skal behandles i en selvstændig, afgrænset celle og

ikke som en blandet fraktion.

Figur 7: Gennemsnitlig årlig takst pr. ton for forskellige affaldstyper, ekskl. afgifter (uden

sikkerhedsstillelse), 2008-2015, løbende priser

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Ta

ks

t p

r. to

n

Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet

Tabel 2: Takst pr. ton, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2008-2015, løbende priser

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Mineralsk inkl. inert 55 116 239 334 339 351 422 411

Farligt 273 277 288 227 212 192 196 200

Blandet 335 378 358 366 366 364 382 391

Ren jord - - - 21 22 30 44 43

Forurenet jord - - - 64 64 69 73 73

Jord 68 72 56 - - - - -

Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald

i 2015.

De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten og

BIOFOS, Renseanlæg Avedøre indgår ikke i figur 8 - figur 13.

12

Figur 8: Gennemsnitlige vægtede takster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter (uden

sikkerhedsstillelse), 2015

391411

200

73

43

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

Blandet Mineralsk inkl. inert Farligt Forurenet jord Ren jord

Kr.

pr.

ton

Note: 1) Forurenet jord kan deponeres uden statsafgift på særskilte enheder (specialdepoter). Hvis jord deponeres sammen med de øvrige typer af affald, skal der svares afgift. 2) For rent jordfyld, ren jord og noget lettere forurenet jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, skal der ikke betales en afgift.

Figurerne nedenfor viser taksterne for hvert anlæg for ren jord, forurenet jord,

blandet affald, farligt affald samt mineralsk og inert affald. Antallet af søjler

illustrerer antallet af anlæg, der modtager den pågældende affaldstype. Det er

ikke muligt at se, hvilke mængder der knytter sig til taksten. Når det er

forholdsvist billigt at deponere farligt affald i forhold til blandet affald, skyldes

det, at der er tale om få anlæg, som modtager store mængder farligt affald og

dermed kan udnytte stordriftsfordele.

13

Figur 9: Takster for ren jord, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), deponeringsanlæg 2015

(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

Tak

st k

r. p

r. t

on

Anlæg

Note: For en række af de anlæg, der modtager mindst ren jord, er taksten 0.

Figur 10: Takster for forurenet jord, ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), deponeringsanlæg

2015 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)

0

100

200

300

400

500

600

700

Takst

kr.

pr.

ton

Anlæg

14

Taksten for modtagelse af forurenet jord svinger meget. Det skyldes, at der er

en række meget store deponeringsanlæg, som kun modtager denne type affald

i specialdeponier. De øvrige deponier modtager det som blandet eller mineralsk

affald, og de tager derfor en højere takst, svarende til taksten på det affald,

der i øvrigt bliver deponeret i cellen.

Figur 11: Takster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), deponeringsanlæg

2015 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Tak

st k

r. p

r. t

on

Anlæg

Note: Anlægget med den højeste takst deponerede kun 199 tons blandet affald i 2015.

Et enkelt deponeringsanlæg springer i øjnene, men det skyldes, at de årligt kun

deponerer få tons blandet affald. På baggrund af de få mængder og den

langsomme opfyldningshastighed overvejes det i øjeblikket, om der er bedre

økonomi i at lukke anlægget og køre affaldet til deponering andetsteds.

15

Figur 12: Takster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), deponeringsanlæg

2015 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i Figur 8)

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Takst

kr.

pr.

ton

Anlæg

Figur 13: Takster for mineralsk og inert affald ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse),

deponeringsanlæg 2015 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for

fraktionen i figur 8)

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

Takst

kr.

pr.

ton

Anlæg

Sikkerhedsstillelse

Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal under anlæggets

driftsperiode opkræve et beløb via taksten til en sikkerhedsstillelse, som:

16

i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og retablering af arealet

i efterbehandlingsperioden omfatter bl.a. monitering af perkolat,

overfladevand og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse

omkostninger.

Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge

af brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af

sikkerhedsstillelsen.

Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et

deponeringsanlæg vil være betinget af det deponerede affald og det konkrete

anlæg. Således vil størrelsen af omkostningerne afhænge af blandt andet:

affaldsmængderne

affaldsklasse og affaldets vægtfylde

deponeringsenhedernes fyldhøjde

mængden af perkolat

omfanget og arten af reetablering af arealet og

efterbehandlingsperiodens varighed m.m.

anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det

enkelte deponeringsanlæg.

Det er derfor omkostninger, som kan variere meget fra anlæg til anlæg.

Figur 14: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord

(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 59 kr.)

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

Kr.

/to

n

Anlæg

Note: Ekskl. de private anlæg, der ikke opererer med en særskilt sikkerhedsstillelse.

17

Sikkerhedsstillelsen i 2015 varierer fra 3 kr. pr. ton til 164 kr. pr. ton med et

gennemsnit på 59 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene modtager forurenet

jord, har den laveste sikkerhedsstillelse.

Efterbehandlingsbehovet antages som hovedregel at være 30 år, men der er imidlertid meget der tyder på, at efterbehandlingsperioden kan række ud over denne periode. Dette kan give en økonomisk usikkerhed for deponiejerne og i sidste ende borgerne. Det kan nemlig betyde, at der i deponiets aktive fase ikke hensættes tilstrækkelige midler til efterbehandling. Dog bør det bemærkes, at efterbehandlingsbehovet kan ændres, såfremt godkendelsesmyndigheden vurderer, at varigheden kan ændres. Usikkerheden er tæt knyttet til det faktum, at der ikke foreligger anerkendte metoder til at vurdere, om og hvornår et deponi er ophørt med at påvirke det omkringliggende miljø i uacceptabel grad. Det er ifølge lovgivningen myndighedernes ansvar at træffe afgørelse om, at efterbehandling kan ophøre. Der er dog aldrig blevet fastlagt nærmere retningslinjer og et velkvalificeret grundlag for at kunne træffe en sådan afgørelse. Udgangspunktet for at kunne adressere og imødegå disse tekniske udfordringer og økonomiske usikkerheder på et systematisk og ensartet grundlag kan være, at der etableres én operationel metode til at gennemføre en stedspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til jord, grundvand og overfladevand.

Disse forhold vil Miljøstyrelsen, DepoNet og Dansk Affaldsforening nu adressere. Derfor har de tre parter igangsat et projekt, der afsluttes i 2017, som har til formål at udvikle en ny metode til at gennemføre en stedspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til jord, grundvand, overfladevand og natur. Målet er at skabe ét operationelt værktøj, som alle i branchen er enige om er ”best practice” for at estimere efterbehandlingsperiodens længde.

Fyldhøjder

Både mængder og anlæggenes samlede kapacitet har som nævnt stor betydning

for økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde.

Fyldhøjden angiver højden af affaldet, når anlægget er fyldt op (for alle typer

affald). Figur 15 viser fyldhøjden på anlæggene uanset affaldstype. Den

gennemsnitlige fyldhøjde på de pågældende anlæg varierer fra to meter og op

til 30 meter.

18

Figur 15: Fyldhøjde på anlæggene i meter (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 14

m)

0

5

10

15

20

25

30

35

Mete

r

Anlæg

19

4 Miljø

Perkolat

Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte vores

drikke-/grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor

opsamles al nedbør, som har givet anledning til perkolatdannelse, og det bliver

sendt til behandling på et rensningsanlæg. Endvidere udføres et passende antal

boringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til kemisk analyse.

Overvågningen fortsætter efter ophør af deponering i

efterbehandlingsperioden, som i udgangspunktet er 30 år. Herefter vil

deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de

miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt.

Figur 16: Håndtering af perkolat ift. mængder deponeret affald, alle anlæg

Af de samlede driftsomkostninger i 2015 udgør omkostningerne til håndtering af

perkolat i gennemsnit 17%. Da anlæggene har forskellig opbygning og alder,

varierer dette tal dog fra anlæg til anlæg. En del af variationen kan også

skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag for de anlæg, der afleder

perkolat til det kommunale rensningsanlæg.

Rensning på anlægget

21%

Rensning udenfor anlægget

58%

Anden måde9%

Recirkulation12%

20

Gas

Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold dannes

der metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den 1. januar 1997 i

praksis et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald, herunder organisk

affald. Derfor bliver der i dag deponeret yderst begrænsede mængder organisk

affald på deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg

produceres der fortsat metan, som i nogle tilfælde opsamles og udnyttes til

produktion af el og/eller varme eller affakles (brændes af).

Der indvindes pt. gas på 14 anlæg, heraf udnytter ni anlæg gassen til

energiproduktion. I flere tilfælde er det kun på dele af anlæggene og

gennemgående med faldende produktion. DTU har undersøgt effektiviteten på

enkelte anlæg og vurderer, at de kun udnytter 50-60%3 eller mindre af den

potentielt udnyttelige gas, så der er et stort potentiale for forbedringer,

primært med sigte på at reducere klimagassen.

Det er besluttet at finansiere etablering af såkaldte biocovers på danske

deponeringsanlæg, hvorfra der udledes metan. Der er afsat 178 mio. kr. i

tilskudsmidler, der forventes at række til etablering af i alt 100 biocovers frem

mod 2020. De 100 biocovers er fordelt på de 40 eksisterende deponeringsanlæg

og de ca. 300 nedlagte deponeringsanlæg.

I andre lande, der ikke har lovgivet imod deponering af organisk affald - og hvor

deponierne rummer langt større mængder organisk stof - vil det fortsat være

nødvendigt at reducere udledningen af metan fra det deponerede affald. Her

kan biocover-teknologien være en del af løsningen, og Danmark vil med sin

nyerhvervede storskala-erfaring på området have værdifulde kompetencer, der

kan eksporteres til udlandet.

3 Reduktion af metanemissionen fra Klintholm losseplads ved etablering af Biocover”- DTU miljø, 2012.

21

5 Om BEATE

Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter

kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i

benchmarkingen. Dette gælder dog ikke anlæg for havbundssedimenter.

Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i

perioden 2007-2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen)4.

Incentive har udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt

indsamlet, kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til

data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået

med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igennem en årrække indberettet

data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingen bliver stadig mere

præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere

sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring

benchmarking.

4 I regeringsgrundlaget, Sammen for fremtiden, blev det besluttet at samle alle forsyningsområder i Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet, herunder affaldsforsyningen. Det betyder, at affaldsreguleringen er blevet

delt i mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Forsyningsdelen af

affaldsområdet blev flyttet ved kongelig resolution af 28. juni 2015. Benchmarking af forbrændingsanlæg og

deponeringsanlæg er dermed flyttet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og administreres af

Energistyrelsen. Der ligger yderligere materiale om ressortomlægningen på både Miljøstyrelsens og

Energistyrelsens hjemmeside.