Barnets mad og drikke

0 - 6 mdr.

4 - 6 mdr.

6 - 9 mdr.

9 - 12 mdr.

1 - 3 år

3 - 6 år

Barnets mad 0-6 mdr.MODERMÆLK (MM)De fl este børn trives fi nt udelukkende med modermælk det første halve år og delvis amning indtil 1 års alderen.

Det barn, der bliver ammet har ikke behov for tilskud af ekstra væske.

MODERMÆLKSERSTATNING (MME)Fysisk og psykisk kontakt under måltidet er vigtigt. Lad aldrig barnet ligge alene med sin fl aske. Moder-mælkserstatning er fremstillet af komælk og udviklet så det ligner modermælk mest muligt. Fås som pulver og som færdig mælk i små kartoner, og skal være mærket “fra fødslen”.

MÆLKERSTATNING

M ODER

2

KOMMENTARER:

Udmalkning af modermælk - Håndvask før udmalkning- Udmalkes i rene beholdere, som afkøles under rindende vand og derefter placeres i køleskab eller fryser

Opbevaring og holdbarhed af friskmalket modermælk:- 3 døgn bagerst i køleskab ved max. 5oC- Op til 6 måneder i fryser ved -18oC- Langsomt optøet mælk skal bruges med det samme- Optøet mælk må ikke fryses igen- Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres

Opvarmning af modermælk:Opvarmes til ca. 37oC i vandbad eller mikroovn (husk at omryste fl asken for at sikre ensartet temperatur). Mælken må ikke komme over 60oC, ellers ødelægges antistofferne.

Vigtigt om modermælks-erstatning:-Modermælkerstatning blandes i denøjagtige mål svarende til vand-mængde- I de første 4 måneder skal vandet koges inden tilberedningen (også efter de 4 måneder, hvis blandin- gen ikke bruges med det samme/ eller der laves til et døgn af

gangen). (fortsætter)

3

- Blandingen køles straks ned under rindende vand og sættes i køleskab- Vandet nedkøles derefter til 40- 60oC afhængig af det enkelte produkt inden pulveret blandes i.- Mælken er klar ved 37oC.- En tilberedt fl aske fra køleskabet opvarmes til spisetemperatur ca. 37oC i vandbad eller mikroovn (husk at omryste fl asken for at sikre ensartet temperatur).

Fra 4 måneder må vandet tappes fra koldtvandshanen, når det har løbet et øjeblik. Det anbefales at tilberede en fl aske ad gangen til barnet de første 2 måneder og i hele fl askepe-rioden for det for tidligt fødte barn og barnet med sygdomme i sit im-munsystem.

Rengøring af fl asker:Flasker rengøres ved først at blive skyllet i koldt vand, vaskes med fl a-skerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt så mælkerester fjernes og skyl-les grundigt efter. Sutter og fl asker koges i 3 minutter. Flasker kan efter skylning også vaskes i opvaskema-skine ved 65oC.

VITAMINTILSKUD!Når barnet er 2 uger til det er 1 1/2år, gives det D-vitamin (400 i.e.) hver dag. Når barnet er 1 1/2 år til det er 2 år, gives det D-vitamin (400 i.e.) eller 1 børnemultivitamintablet hverdag. Børn med mørk hud anbefales at få tilskud af D-vitaminer hele barn-dommen.Kilde: Sundhedsstyrelsen

Barnets mad 0-6 mdr. (fortsat)

4

FOREBYGGELSE AF ALLERGI

EKSTRA VÆSKE

OVERGANGSPERIODEN• Tidlig overgangsperiode 4-6 mdr.• Sen overgangsperiode 6-9 mdr.• Familiens mad 9-12 mdr.

MÆLKERSTATNING

M ODER

Børn, hvis forældre eller søskende har eller har haft en allergisk sygdom diagnosticeret af en læge, har en særlig risiko for at udvikle allergi.

Det tilstræbes, at barnet udelukken-de ammes, indtil barnet er mindst 4 måneder. Hvis amning ikke er mulig eller tilstrækkelig i de første 4 leve-måneder, anbefales et specielt pro-dukt med højt hydrolyseret protein (Profylac eller Nutramigen).Der kan evt. ydes økonomisk tilskud (spørg sundhedsplejersken).

Barnet der får MME kan ved syg-dom med feber eller i sommertiden med varme perioder, have behov for ekstra væske. Vandet skal koges i de første 4 måneder, hvorefter barnet kan få vand fra den kolde hane. Detammende barn skal i disse perioder kun tilbydes bryst.

Honning må gives fra 1-års alderen og ikke før, p.g.a. risiko for forure-ning med bakteriesporer, der kan give spædbarnsbotulisme.

Overgangsperioden der afl øser mælkeperioden, hvor barnet går fra fl ydende til skemad. Efterhånden som barnet overgår til fastere føde, sker der en naturlig nedtrapning af mæl-kemængden. Det anbefales at give max. ¾ l mælkeprodukt indtil 9 mdr., og derefter max. ½ l mælkeprodukt ved 1 års alderen.

Tegn på at barnet er parat til ske-mad: Barnet virker mere sultent og begynder at vågne mere om natten.

Barnets mad 4-6 mdr.

5

MÆLKERSTATNING

M ODER

TIDLIG OVERGANGSPERIODE

GRØD AF:• Majsmel/fl ager• Hirsemel/fl ager• Boghvedemel/fl ager• Rismel/fl ager

GRØNTSAGSMOS AF:• Kartoffel • Gulerod• Broccoli • Blomkål• Squash • Pastinak• Persillerod • Ærter• Majs • Grønne bønner• Jordskokker • Majroer

FRUGTMOS AF:• Æble• Pære• Banan• Fersken• Melon og forskellige bær i små mængder• 100 g svesker uden sten koges op i 3 dl vand og simrer under låg i 15 min. Mosen blendes og serveres kold.

FRYSNING AF FRUGT OG GRØNTSAGSMOS:

Ved hjemmelavet grød tilsættes 1 tsk fedtstof af varierende type, plante-margarine, smør eller olie (tilsæt-tes ikke grød lavet udelukkende på modermælk eller modermælkserstat-ning)

Mosen og grøden tilberedes så den er fi n og blød i konsistensen. Grønt-sager kan med fordel blendes med en blender eller moses med en gaffel eller igennem en si. Ved hjemmelavet mos tilsættes 1 tsk fedtstof af vari-erende type, smør, olie eller plante-margarine.

Gives frugtmos som et selvstændigt måltid kan det få barnet til at fore-trække frugtmos i stedet for grød og grøntsagsmos.

Mosen kan fryses i mindre portioner med en måneds holdbarhed. Optøede madrester skal altid kasseres og ikke genfryses.

Når barnet er 4 måneder, kan det be-gynde at få anden mad ved siden af bryst eller flaske, men det er ikke nødvendigt, hvis det trives og har det godt. Begynd med én ting og giv det nogle gange, indtil barnet har vænnet sig til smagen.

Varier grøden og giv ikke grød som fx rismelsgrød eller risengrød til dit barn hver dag, da ris indeholder arsen.

Barnets mad 6-9 mdr.SEN OVERGANGSPERIODEMælkeprodukter• ½-3/4 liter mælk daglig• Sødmælk på kop• A 38 eller tykmælk 3.5 %.• Yoghurt naturel• Fedtindhold skal være 3.5 %.

GRØD• Havregrød• Øllebrød• Fuldkornsgrød

GRØNTSAGSMOSAlle grøntsager, dog følgende i mindre mængder: Spinat, rødbede,fennikel, knoldselleri, brune og hvide bønner, kikærter og linser

KARTOFLER, PASTA OG RIS

FRUGT:Alt slags frugt, frisk eller kogt.

AL SLAGS KØD, FJERKRÆ, FISK, ÆG OG INDMAD

JERNTILSKUD

6

Modermælk og/eller modermælks-erstatning anbefales som den væ-sentligste mælk frem til 9 måneder.Sødmælk kan fra 6 måneders al-deren gives i mindre mængder ved tilberedning af mad og i kop. Ylette, ymer, dessert yoghurt og kvark bør ikke gives før 1 års alderen, p.g.a. et højt proteinindhold.

Begræns brugen af grød med hvede i starten, p.g.a. det store indhold af gluten. Ved tilberedning af grød med sødmælk tilsættes 1 tsk. fedt-stof. Dette undlades hvis grøden er tilberedt på modermælkserstatning. Fedtstoffet bør fortrinsvis være olieeller plantemargarine.

Mosen gøres gradvist grovere af hensyn til barnets begyndende tyggefunktion. Tilsæt fortsat 1 tsk fedtstof. Industrielt fremstillet mad er ofte meget fi ndelt.

Når barnet har vænnet sig til kartof-felmos, kan der gives små stykker kogt kartoffel. Giv gerne en brød-skorpe at tygge på. Grahamsbrød, landbrød, bondebrød, gives som overgang til rugbrød. Begræns kiks og kager. Man kan tilbyde pasta og ris når barnets mundmotorik er ud-viklet hertil.

Start med 1 spsk. kogt kødbolle lavet af hakket kød, eller grundfars. Dette blandes i kartoffel/grøntsagsmos.

Enten jerndråber/pulver fra 6-12 måneders alderen eller 400 ml. modermælkserstatning daglig til 1 år.

Brug ikke rå hyldebærDe giver forgiftning. De indeholder giftstoffer, som kan give kvalme, opkastning og diarre.

Barnets mad 9-12 mdr.MÆLKEPRODUKTER• ½-3/4 liter sødmælk dagligt.Mængden af sødmælk øges, mens mængden af modermælkserstat-ning mindskes.• A 38, tykmælk, yoghurt naturel

GRØDSom ved 6 måneder

GRØNTSAGSMOSAlle slags grøntsager, samt råkost.

RUGBRØDSSNITTER• Leverpostej• Urtepostej, Hyttepostej• Kikærtepure• Fiskefrikadeller• Kødrester fra middagen• Hårdkogt æg.• Kartoffelskiver, og ost

FRUGT:Som tidligere.Rosiner

KOST SOM RESTEN AF FAMILIEN: Fordelt på 5-6 måltider om dagen.

DRIKKEVARER• Mælk og vand

7

KOMMENTARER:Barnets mælk og mælkeprodukter fra nyfødt:

Under 6 måneder:Modermælk, modermælkserstatning

6-9 måneder:Modermælk, modermælkserstatning, små mængder sødmælk og sur-mælksprodukter af sødmælk.

9-12 måneder:Modermælk, modermælkserstatning, små mængder af sødmælk og sur-mælksprodukter af sødmælk.

Almindelig yoghurt med frugt, samt små dessertyoghurt bør undgås i hverdagen p.g.a. højt sukker indhold.

Max 50g rosiner om ugen til børn under 3 år p.g.a. højt indhold af svampegift.

Spar på:De søde, salte, røgede og fede madvarer.

Sød saft, frugtjuice og sodavand mætter og optager plads for sund og varieret kost og ødelægger tænderne.

Give gerne fuldkornsbrød uden hele kerner.

SE DE 10 KOSTRÅD side 9!

Barnets mad 1 - 3 årMÆLK• LetmælkNu kan barnet også tåle:• Ymer og ylette.

Kost som resten af familien ogfordelt på 5-6 måltider pr. dag.Se »De 8 kostråd« som angiver,hvor meget af de forskellige levnedsmidler, barnet har brug for at spise pr. dag, for at få en sund og varieret kost.

DRIKKEVARERVand.

VITAMINTILSKUDBørn, der er småtspisende eller spiser meget ensidigt, anbefalesen børnevitamintablet medjern dagligt.

8

KOMMENTARER:½ ltr. letmælk dagligt.

Efter 1-års alderen vokser barnet ikke så meget som tidligere, derfor aftager og svinger appetitten i for-hold til da barnet var 0-1 år.

Det anbefales at give børn fra1-3 år: letmælk og surmælksproduk-ter af letmælk.Over 3 år: Fedtfattige mælkeproduk-ter, dvs. skummet-, mini- og kærne-mælk, samt surmælksprodukter af samme slags.

Sød saft, frugtjuice og sodavandmætter og optager plads for sund og varieret kost og ødelægger tænder-ne. Større mængder kan også give diarré. Der bør i stedet gives vand, evt. tilsat isterninger og små stykker frisk frugt.

Vær opmærksom på at overdreven indtagelse af mælk kan begrænse appetitten.

Indtil 1½ års alderen børvitamintabletten knuses.

Spar på de søde, fede, salte og røgede madvarer. Undgå popcorn,nødder, peanuts og ris kiks.

Barnets mad 3 - 6 årMÆLKBarnet anbefales at drikke mælk med lavt fedtindhold f.eks:• Minimælk• Skummetmælk• KærnemælkVælg mælkeprodukt og ostmed lavt fedtindhold.

MADsom resten af familien, fordeltpå 4-5 måltider dagligt.

• Børn spiser langsommere end voksne og skal derfor have god tid til måltiderne.• Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen.• Lær børnene at spise til måltiderne.

Forældre eller de voksne bør gå foran med et godt eksempel - være en god rollemodel. De voksnes holdning til maden er meget afgørende og påvirkerbørnenes kostvaner.

Spis sammen med barnet. Forældrene står for den gode stemning.

De 10 kostråd – er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet

9

GODE RÅD & TIPS:Kosten sammensættes ud frade 10 kostråd:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

• Spis frugt og mange grønsager

• Spis mere fisk

• Vælg fuldkorn

• Vælg magert kød og kødpålæg

• Vælg magre mejeriprodukter

• Spis mindre mættet fedt

• Spis mad med mindre salt

• Spise mindre sukker

• Drik vand

Vil du læse mere om de 10 kostråd gå ind på fødevarestyrelsens www.altomkost.dk, hvor du kan finde pjecen ”De officielle kostråd”

Forslag til “menukort”...

4-6 måneder

MORGENModermælk eller modermælkserstatning.

FORMIDDAGEvt. grød.Modermælk eller modermælkserstatning.

MIDDAGEvt. grød.Modermælk eller modermælkserstatning.Vand af kop.

EFTERMIDDAGModermælk eller modermælkserstatningevt. frugtmos.

AFTENEvt. grøntsagsmos.Modermælk eller modermælkserstatning.Vand af kop.

SEN AFTENModermælk eller modermælkserstatning.

6-9 måneder

MORGENGrød.Modermælk eller modermælkserstatning.

FORMIDDAGGrød eller frugt.Modermælk eller modermælkserstatning.

MIDDAGØllebrød eller grød.Modermælk eller modermælkserstatning.Sødmælk eller vand af kop.

EFTERMIDDAGFrugt, revet eller som mos.Syrnet mælkeprodukt.Modermælk eller modermælkserstatning.Sødmælk eller vand af kop.

AFTENGrøntsagsmos, ris, pasta, hakket kød, fi sk eller indmad. Sødmælk eller vand af kop.

SEN AFTENModermælk eller modermælkserstatning.

9-12 måneder

MORGENGrød.Modermælk eller modermælkserstatning.Sødmælk eller vand af kop.

FORMIDDAGBolle eller frugt.Sødmælk eller vand af kop.

MIDDAGRugbrødssnitter med fedtstof og pålæg.Sødmælk eller vand af kop.Modermælk eller modermælkserstatning.

EFTERMIDDAGBrød eller bolle. Frugt.Sødmælk, vand eller modermælkserstatningaf kop.

AFTENKartofl er, ris eller pasta og grøntsager med kød, fi sk eller indmad.Sødmælk, vand eller modermælkserstatningaf kop.

SEN AFTENModermælk eller modermælkserstatning.Dette måltid bør bort-falde ved 1-års alderen.

10 11

Grød-opskrifter FRA 4 MDR.

- Brug altid vand fra koldtvandshanen- Grød tilsættes ikke salt og sukker- Grød kan tilsættes rå eller kogt frugtmos

MM = ModermælkMME = Modermælkserstatning

OBS:- Grøden er for kaloriefattig, hvis den kun er tilberedt på vand Fra 4-6 mdr. skal grøden tilberedes med modermælk (MM) eller moder- mælkserstatning (MME)- Fra 6 mdr. kan grøden også tilberedes på sødmælk- Halvfabrikeret pulvergrød tilberedes som angivet på pakningerne

GRØD MED PULVERBASERETMODERMÆLKSERSTATNING¼-½ dl majsmel, ca. 15-30g (afhængig af hvor tyk grøden skal være).2 dl koldt vandMME-pulver svarende til 1½ dl vand (Intet fedtstof)

1. Pisk melet i vandet i en lille gryde.2. Bring gryden i kog under piskning og kog ved svag varme i ca. 2-3 min. Pisk af og til i grøden.3. Tag gryden af varmen og afkøl grøden lidt.4. Tilsæt den mængde modermælkserstatnings- pulver som ifølge angivelsen på emballagen svarer til 1½ dl vand.5. Pisk grøden sammen.6. Er grøden blevet for tyk, kan den tilsættes et par spsk. vand - helst kogende vand, så grøden ikke bliver for kold.

11

GRØD MEDMODERMÆLKTilberedes som meddrikkeklar MME.

GRØD AF:• Majsmel/fl ager• Hirsemel/fl ager• Boghvedemel/fl ager• Rismel/fl ager

GRØD MED DRIKKEKLARMODERMÆLKSERSTATNING¼-½ dl majsmel, ca. 15-30g (afhængig af hvor tyk grøden skal være).2 dl drikkeklar MME (Intet fedtstof)

1. Pisk melet med drikkeklar MME i en lille gryde.2. Bring gryden i kog under piskning og kog ved svag varme i 2-3 min. Pisk ofte i grøden under kogning, ellers brænder grøden let på.3. Tag gryden af varmen og afkøl grøden lidt inden servering.4. Er grøden for tyk, tilsættes lidt ekstra drikkeklar MME.

Variér grøden og sørg for at barnet ikke får grød frem-stillet på ris eller ris produkter hver dag

ANBEFALES FØRST FRA 6 MDR. P.G.A. GLUTENINDHOLD

Grød-opskrifter

3-KORNSGRØDHjemmelavet1 spsk. rugmel1 spsk. hirsefl ager1 spsk. havregryn2 dl vand, sødmælk eller MMERør mel/ fl ager/ gryn ud i koldtvand/mælk. Koges i 3-5 min.Grøden afkøles til spisetemperatur.

ØLLEBRØD2 skiver rugbrød u/kerner2 dl vandSættes i blød i nogle timer. Koges 2 min. Presses gennem ensigte ell. blendes. Giv det et opkog. Grøden afkøles til spisetemperatur.

FLERKORNSGRØD1 dl gryn/korn,2½ dl vand, sødmælk eller MMESættes i blød natten over.Koges ca. 3-5 min. Lav din egen kornblanding af f.eks. havregryn, valset byg, hirsefl ager og se-samfrø. Grøden afkøles til spisetemperatur.

2 skiver rugbrød u/kerner

RUGMELSGRØD½ dl rugmel2-3 dl vand, sødmælk eller MMERør rugmelet ud i koldt vand/mælk.Koges i 3-5 min. Grøden afkøles tilspisetemperatur.

HAVREGRØD1 dl havregryn2½ dl vand, sødmælk eller MMERør havregrynene ud i koldt vand/mælk.Koges i 3-5 min. Grøden afkøles til spisetemperatur.

12 13

HUSK AT:• Indtil barnet er 6 mdr. kan frug- terne gives enten friske eller kogte.

• Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid.

• Kort kogetid opnåes ved:- at dele frugterne i mindre stykker- at lægge frugterne i kogende vand- at lægge låg på gryden- at koge i så lidt vand som muligt

• Mos af bær og frugter kan gives:- som tilskud på grød og surmælks- produkter- som dessert- som mellemmåltid

• Frugter og bær kan nedfryses både “løsfrosne” og som kogt mos.

Idéer og tilberedning af frugt

13

TILBEREDNING AF KOGT FRUGTMOSHindbærJordbærPæreSolbærÆble m. fl .Svesker, 100 g uden sten koges op i 3 dl vand og simrer under låg i 15 min. Mosen blendes og serveres kold.

Frugter og bær rengøres under rindende vand. Kog dernæst frugter og bær så vitaminerne bevares (se venstre kolonne). De kogte frugter og bær moses med gaffel. Frugtmos spises eller nedfryses umiddelbart efter tilberedning.

TILBEREDNING AFRÅ FRUGTMOSAppelsinBananFerskenHindbærJordbærPæreSolbærÆble m.fl .

Saften fra 1/2 appelsin kan evt. tilsættes bananmos. Frugter og bær rengøres under rindende koldt vand. Den rå frugt rives fi nt på et råkost-jern, og bærrene moses med en gaffel.

Frugt og grøntsags mos kan ned-fryses i emballage, der er beregnet til fødevarer.

HUSK AT:• Sikre at kød, fi sk, fjerkræ og indmad er gennemkogt/-stegt.• Kogt kød er lettest fordøjeligt.• Tilberedt kød- og fi skeretter kan dybfryses.• Holdbarheden ved ÷ 180C er 1 måned.• Tilsæt ikke salt.• Undgå mad med farvestoffer og konserveringsmidler.• Undgå krydrede, panerede og stegte retter.

FISK anbefales 2 gange ugentligt (ved det varme måltid) eller som pålæg næsten hver dag.

14

KØDBOLLER:Brug en ukrydret fars. Kødbollerne koges i nogle min., evt. i gryden sammen med barnets grøntsager/kartofl er.

FISKAlle former for frisk fi sk - fi leter af rødspætte, skrubbe, torsk samt frisk torskerogn er gode til at starte med.Fisken/rognen dampkoges evt. i gryde sammen med barnets grønt-sager/kartofl er.Kogetid for fi skefi leter er ca. 5 min. Kogetid for frisk rogn er ca. 20 min.

HJERTEHjertet koges og fi ndeles gennem en persillehakker.

FJERKRÆKødet fi ndeles evt. gennem en persil-lehakker. Koges eller steges mørt.

LEVERLeveren koges mør, evt. i gryden sammen med barnets grøntsager/kartofl er: leveren fi ndeles gennem en persillehakker. Indeholder meget jern.

FISK I OVNFilet af laks, torsk, sej, skrubbe, ør-red eller rødspætte lægges i et smurt ovnfast fad, evt. med tomatbåde lagtrundt om. Fadet stilles i en 2000 varm ovn i ca. 10-20 min. til fi skekødet er blevet fast og har skiftet farve. Fisken moses med en gaffel.

Idéer og tilberedning af kød fi sk, fjerkræ og indmad

HUSK AT:• Indtil barnet er 6-7 mdr. gammelt, bør det have kogte grøntsager.• Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid.• Kort kogetid opnåes ved: - at dele grøntsagerne i mindre stykker - at lægge grøntsagerne i kogende vand - at lægge låg på gryden - at koge i så lidt vand som muligt• Tilsæt ikke salt• Tilberedt grøntsagsmos kan ned- fryses i en isterningbakke ved ÷180

OBS: Grøntsagsmos, der indehol-der grønkål, spinat, eller rødbede må ikke genopvarmes. Restemad med “grønt drys”, som ikke er kogt med, skal altid kasseres.

Nitratrige grøntsager (spinat, rød-bede, selleri og fennikel) gives i begrænsede mængder - svarende til ca. 1/10 af mosen.

TILBEREDNING AF GRØNTSAGER:• Kartoffel • Blomkål• Broccoli • GulerødderKartofl erne og grøntsagerne rengø-res. Kog dernæst grøntsagerne, så de bevarer vitaminerne (se ovenstå-ende). De kogte grøntsager pureresmed gaffel, persillehakker eller blen-der. Mosen kan evt. gøres mere lind ved tilsætning af grøntsagsvandet og lidt smør eller modermælkserstat-ning. Grøntsagsmos bør enten spiseseller nedfryses umiddelbart eftertilberedning.

EKSEMPEL PÅ GRØNTSAGSMOS:- 2 mellemstore kartofl er- 1 lille gulerod- ½ stilk broccoli- 1-3 blomkålsbuketter- ½ dl. vandFremstilling (se ovenstående).

• Grønkål • Spinat • Persille • Rødbeder • Bønner • Porre • Rosenkål • Selleri • ÆrterAnbefales først efter 6-måneders al-deren. Kan tilberedes som før omtalt. Kan også rives i frossen tilstand på et råkostjern og drysses over en færdig grøntsagsmos.

FROSNE GRØNTSAGER:Frosne grøntsager kan også anven-des da vitaminer og mineraler beva-res.

Tomater: En tomat skoldes, fl åes og moses med en gaffel.

Idéer til grøntsager

15

Vælg grøntsager og frugt, der passer til barnets alder og evne til at tygge. Undgå rå gulerødder, hele eller i stave og lignende hårde grønt-sager før 3 års alderen.

Gulerødder i stave kan evt. mørnes lidt i mikroovn eller koges let.

KIKÆRTEPURÉ- 4 dl kikærter- 1 citron- 2 dl bouillon- 2-4 fed hvidløg- Salt, peber

Kikærterne sættes i blød i 8 timer. Derefter koges de ved svag varme i 1 time. Vandet hældes fra, og ærterne blendes sammen med de øvrige ingredienser.

HUSK:• Brug mørkt rugbrød, fordi: - det er godt for tyggefunktionen - det er godt for fordøjelsen - det mætter mere• Brug ikke grovkernede brød eller fi berbrød før efter 1-års alderen.• Væn ikke barnet til pålæg som f.eks. chokoladesmør og pålægs- chokolade, spegepølse, kødpølse og rullepølse.• Væn barnet til grønt drys.

Idéer til pålægURTEPOSTEJ- 1-2 dl kogt hirse- 1 blomkål- 1 æg- 1 dl rasp- ½ tsk. merian, peber og urtesaltDet rå blomkålshoved hakkes ikødhakker eller rives på råkostjern.Alle ingredienserne røres sammenog hældes i en ovnfast skål. Bagesved 1750C i ca. 30 min. (til overfl aden er lysebrun).

HYTTEPOSTEJ- 1 bæger hytteost (250 g)- 2 æg- 1 stor groft revet gulerod- 1 fi nthakket porre eller løg- 1½ tsk. rasp- ½ dl mælk eller grøntsagsvand- Frisk eller tørret basilikum- 1 tsk. saltAlle ingredienser røres sammen. Farsen skal ikke være for fast. Lægges i et smurt ovnfast fad. Bages i en 2000C varm ovn i ca. 1-1½ time, eller til den er gennembagt.

FISKEFRIKADELLER- 3-500 g torskefi let- 1 løg eller- 2 spsk. purløg- 1 æg- 1 dl mælk- 1 spsk. sesamfrø- 2 spsk. grahamsmel- 2 spsk. hvedemel- ½ tsk. urtesaltTorskefi let og løg hakkes og de øvrige ingredienser røres i. Farsen formes med en ske, og frikadellerne steges lysebrune på panden. Serveres med kartofl er og gulerodssalat.

LEVERPOSTEJ (MAGER)- 500 g svinelever- 200 g kogte kartofl er- 1 løg- 4 dl mælk- 1 æg + 2 æggehvider- Salt og peberLever, kartofl er og løg hakkes 2 gange gennem kødhakke-ren. Krydderier, de sammenpiskede ægog mælken røres i. Bages ved 1700C i ca. 1½ time.

16

Værd at vide om drikkeEKSTRA VÆSKE:Hvis det er meget varmt, eller hvis barnet har feber, så prøv at tilbydeekstra væske i form af modermælk, vand, eller tynd kamillethe, givesmed teske eller i et lille glas.

17

Det anbefales at modermælk og/el-ler modermælkserstatning bør være den vigtigste mælketype frem til 9 måneder.

Sødmælk kan gives fra 6 måneder i mindre mængde f.eks. i maden og i kop til måltiderne.

• Fra barnet er 6 måneder nedtrap- pes forbruget af mælkeprodukter gradvist, så barnet i 9 måneders alderen højest får ½ l modermælk modermælkserstatning eller sødmælk daglig.

• I 1-3 års alderen skal barnet fortrinsvis have letmælk.

• Skummet- mini og kærnemælk an- befales først fra 3-års alderen.

• Vand er godt til at slukke tørsten og ødelægger ikke appetitten.

•

• Juice og saft gives kun i begrænset omfang og af hensyn til tænderne kun i kop.

• Farvede og kunstige læskedrikke kan ikke anbefales.

• Saft kan fremstilles af både friske og frosne bær.

• Saft og juice fortyndes med rigeligt vand.

Undgå risdrik

HUSK:• Forældrene bestemmer, HVAD barnet skal spise (varieret alders- svarende kost).• Barnet bestemmer selv, HVOR MEGET det vil spise.• Undgå usunde mellemmåltider.• Er barnet tørstigt, tilbydes vand.• Respekter at der er noget, som børn ikke kan lide.• Med passende mellemrum bør barnet smage de forskellige produkter igen.• I perioder kan barnet have svingen- de appetit.• Undgå at presse barnet til at spise, samt undgå øget opmærksomhed.

ET GODT RÅD:• Lav en madplan, f.eks. for 1 uge ad gangen.• Lad større børn hjælpe med at købe ind og lave mad.• Det giver fælles ansvar og større motivation.

Kost og spisevaner

18 19

Allerede i første leveår grundlægges vore kostvaner. Derfor er det vigtigt, at børn så tidligt som muligt vænnes til en sund og varieret kost. Forældre eller de voksne bør gå foran med et godt eksempel - være en god rolle-model. De voksnes holdning til ma-den er meget afgørende og påvirker børnenes kostvaner.

• Prioriter højt, at familien kan være sammen til mindst ét hovedmåltid dagligt.• Børn spiser langsommere end voksne og skal derfor have god tid til måltiderne.• Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen.• Lad barnet spise selv og røre ved maden.• Lær børnene at spise til måltiderne.• Der anbefales 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider.• God appetit fås bl.a. ved at opholde sig ude i frisk luft og få rigelig med motion, f.eks. ved leg. Modsat bliver appetitten mindre ved at opholde sig indendørs og bevæge sig for lidt, eller ved at småspise, drikke saft og lignende inden et måltid.

HÅRD MAVE:

AMMEBØRNDet er acceptabelt, at brystbørn kun har afføring hver 14. dag. Spædbørn, der udelukkende ernæres af moder-mælkserstatning, bør have afføring dagligt.

FLASKEBØRN 0-5 MDR.1. Ekstra væske i form af kogt afkølet vand.2. Tynd kamillethe (max. 200 ml i døgnet).3. Mavemassage (med uret).4. Cyklebevægelser med benene.5. “Gymnastik”, højre ben mod venstre skulder og omvendt.6. 3-6 ml laktulosemixtur pr. døgn fordelt på 2 doser.

ALLE BØRN FRA 5-12 MDR.1. Sørg for rigelig væske.2. Øllebrød - havregrød (fra 6 mdr.).3. Lege - motion - mavemassage.4. Sveskemos eller sveskesaft (ikke sveskejuice).5. 10 ml laktulosemixtur pr. døgn fordelt på 2 doser.

OBS: Laktulosemixtur købes på apoteket.

Råd og vejledning ved...

18 19

TYND MAVE - DIARRÉ

AMMEBØRNAmmebørns afføring kan og må være tynd som vand iblandet “fnug”. Afføring kan forekomme i hver eneste ble døgnet igennem.

FLASKEBØRNOgså deres afføring kan være me-get tynd og alligevel “normal”. Evt. grønlig.Ved diarré mere end 1 døgn søges læge.

ALLE BØRN FRA 6 MDR.Børn, der har diarré skal fortsat have alm. kost. Derudover gives rigelig væske i form af:

1. Tynde væsker: Vand og tynd saft.2. Revolyt (sukker/saltopløsning) købes på apoteket eller laves selv: - 1 liter vand - 8 strøgne tsk. sukker - 1 strøgen tsk. groft salt Kan evt. tilsættes koncentreret saft.3. Risafkog, se opskrift nederst, gives i kop eller fl aske.4. Der kan også gives havregrød kogt på risafkog. Risafkog koges op med havregryn og serveres som grød.5. Fintrevet æble.

OBS: Hvis barnet er sløjt af sin diarré eller ikke kan holde væsken i sig, skal lægen kontaktes.

OPSKRIFT PÅ RISAFKOG:½ dl løse ris og 1 l vand koges ca½ time. Risene sies fra. Vandet afkøles og sættes straks i køleskab. Anvendes inden for 1 døgn.

Pjecen er udarbejdet afBørnesundhedstjenesten,Næstved Kommune ved:

SundhedsplejerskeLaila Mortensen

SundhedsplejerskeLis Tandrup

Faglig koordinatorHelle Kjølhede

2009

SundhedstjenestenSektor Børn og Unge

Jernbanegade 74930 Maribo

Tlf. 54 67 67 67www.lolland.dk

Revideret af Sundhedstjenesten Lolland Kommune, 2013

Mad til spæd og småbørn udgivet af Sundhedsstyrelsen kan downloades påhttp://www.sst.dk/Udgivelser/2013/Mad%20til%20spaedboern%20og%20smaaboern%20-%20fra%20skemad%20til%20familiemad%20-DVD%20indlagt.aspx

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN– fra skemad til familiemad 2

01

3