barnets reform
DESCRIPTION
Barnets reform . Og konsekvenser for forskellig faggrupper . Indhold. De vigtigste pointer i barnets reform Hvad ved vi lige nu om de udsatte børn Refleksioner over konsekvenser. Hvem taler vi om. Primær forebyggelse. Sekundær forebyggelse. Tertiær forebyggelse. Ca. 1% anbragt. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
OG KONSEKVENSER FOR FORSKELLIG
FAGGRUPPER
Barnets reform
Karin Kildedal Aalborg Universitet
Indhold
De vigtigste pointer i barnets reformHvad ved vi lige nu om de udsatte
børnRefleksioner over konsekvenser
PrimærForebyggelse
Almindelige børn i trivsel
ca. 80 – 85 %
Børn og unge med
særlige behov
Ca. 5 %
Truede børn og unge
Ca. 5 %
Børn med behov for ”social” hjælpeCa. 5 %
Jordemoder/læge– sundhedsplejerske – forebyggende helbredsundersøgelser i skolen – tandlæge - vaccinationer
Hvem taler vi om
Ca. 1%anbragt
Konflikt-felt
Schultz Jørgensen 2006Karin Kildedal Aalborg Universitet
Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær
forebyggelse
Myndig-hed
Hvad ved vi lige nu
Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2010
Ottesen et al
SFI.dk
Bygger på otte velfærdsområder
Materiel velfærd Boligforhold mv. Helbred og sikkerhed Dagpasning og uddannelse Sociale relationerAdfærd og livsstilFritid og medborgerskabSubjektiv trivsel
Hvor mange er ekskluderet
Definition af eksklusion: Hvis børnene er marginaliserede på tre eller flere af de i alt otte velfærdsdomæner
Gennemsnit: 9 pct. kan karakteriseres som ekskluderede.
1 pct. af de 3-årige 3 pct. af de 7-årige 5 pct. af de 11-årige
16 pct. af de 15-årige 21 pct. af de 19-årige
Der bliver passet på de små
Det starter godt for de allerfleste børn. I de første år har de fleste børn et godt helbred, de trives i daginstitution, de har gode kost- og motionsvaner.
Ved skolestart er de glade for at gå i skole og synes selv, at de klarer sig godt. De 11-årige er generelt glade ved livet.
Portræt af de unge
Sårbare piger og vilde drengeI teenagealderen bliver livet mere risikabelt.
Et påfaldende fund• Pigerne har indadvendte og depressive
symptomer. (21 procent af de 19-årige piger svarer, at de har haft en psykisk lidelse)
• Drengene ryger og drikker mere end de jævnaldrende piger, spiser usundere og er mere udsatte i nattelivet.
Et andet væsentligt resultat
• Opvækst i forskellige familietyper stiller børn og navnlig unge uensartet i forhold til at møde det risikable liv.:
En ubekvemt resultat• Børn og unge, der vokser op i kernefamilier,
er hyppigere end andre beskyttede i forhold til forskellige former for udsathed.
Hvad belaster
Belastninger enten i form af pludseligt opståede traumatiske begivenheder eller længerevarende psykosociale belastninger.
Børn og unges oplevelse af at stå overfor et uløseligt problem kan udløse selvmordsadfærd.
Udløsende faktorer ved selvmordsforsøg
Konflikter med andre, først og fremmest forældre, venner og kærester (omkring 75 % af de kendte faktorer)
Andre mindre udløsende faktorer er skoleproblemer, afvisninger fra andre, stof eller alkohol og tab i forbindelse med dødsfald.
Problemerne i det tværsektorielle samarbejde
Der mangler helhedssyn og langsigtet tænkning Indsatserne samordnes ikke tilstrækkeligt
Ingen af aktørerne ser helheden – alle ser bare egen del
Børns liv stykkes op i alders-segmenter med forskellige aktører i hver fase - Følgen er at de bliver udsat for mekanismer, der bidrager til marginalisering
Altså• Brist i samarbejde mellem de forskellige aktører• For kortsigtede beslutninger• Klienter bliver for ofte betragtet som ofre• Stigmatisering
• Nilsson og Wadeskog 2008
Karin Kildedal Aalborg Universitet
Helhedsorientering Kræver Kvalificeret Socialt arbejde
’”Praktisk socialt arbejde er en proces, hvor man beslutter, hvilke handlinger, man vil vælge blandt en række alternativer” Payne 2005:17
Derfor må vi arbejde med hvordan vi træffer vores praksisbeslutninger….
Karin Kildedal Aalborg Universitet
Kræver fælles referenceramme
Kravet er kundskabsbaseret socialt arbejde
Derfor er der behov for - fælles tilgang – fælles model f.eks. til afvejning af problemernes karakter -
Karin Kildedal Aalborg Universitet
Modeller frem for metoder
Karin Kildedal Aalborg Universitet
Metode: ”Systematisk måde at gøre noget på
Først …. næst….. og så…. Slutteligt
Model
En teoretisk funderer tankeramme – hvor der kan hentes inspiration og hjælp Kræver refleksion og valg
Faglig udøvelse
Karin Kildedal Aalborg Universitet
”at omsætte viden til konkret handling under hensyn til det enkelte fags etiske grundlag, lovgivningens intentioner og den enkelte organisations mål – i størst muligt samspil med den/de, som indsatsen er rettet mod.”
(Kildedal 2010)
Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010Karin Kildedal 2005
Vidensform Skabt gennem:Evident viden - sammenfattende effektstudierVidenskabeligeteorier
- videnskabelige metoder
Empiriskeundersøgelser
- undersøgelse af dele af virkeligheden baseret på kvantitative og/eller kvalitative metoder
Praksiserfaring – den individuelle -
- den enkeltes faglige praksis
Praksisfællesskabetsviden
- praksisfællesskabets begrebsliggjorte erfaringer
Interpersonelt skabtviden
- samtaler mellem socialarbejder og det menneske den vedrører
Organisatorisk viden - cirkulation af individuel og kollektiv viden – samt viden om rammerne og mulighederne
Vidensformer i socialt arbejde
Systemisk: interaktionen vigtig
Et samspilsperspektiv, hvor barnet påvirkes af og selv påvirker forskellige miljøforhold gennem dybtgående processer
Barnet indgår i et aktivt samspil med sine omgivelser: det nære med familien det daglige liv i skolen med lærere og kammerater – ligesom det også påvirkes af de fjernere omgivelser
Karin Kildedal Aalborg Universitet
Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010Karin Kildedal 2005
Det handler om fælles vidensreservoir
Karin Kildedal Aalborg Universitet
Kollektiv Viden
Kollektiv Videns
reservoir
Personlig viden
Mere eller mindre
”kvalificeret”
Personlig Viden - bygger på den fælles viden
Tilgængelig viden -
Tilgængelig viden