Maskinelt udlagt

STØBEASFALT

Trafikmarkering med

SPRAYPLASTIC

på

ROSKILDEVEJ

udført for

Københavns Amt

KAK]KØBENHAVNS

ASFALTKOMPAGNI AIS

i samarbejde med

Dansk Asfaitfabrik A/S

Hans Guldmann AIS

TARKETT har for alvor vundet indpas i Danmark. I de fleste større byer kan man se dette slidstærke og vejr

bestandige vejafmærkningsmateriale taget i anvendelse. TARKETT er udført i PVC og er økonomisk i brug.

ønsker De yderligere oplysninger om TARKETT-vejafmærkningsmaterialer, er De velkommen til at rekvi

rere vor brochure eller kontakte vore afdelinger.

.1

TELEFON VEJEN:(05)361111 - TELEFON HERLEV: (01)94 7666 . TELEFON AALBORG: (08) 121644

A2

DanskVejtidsskriftUdgivet afAmtsvejinspektørforeningeni Danmark

Medlemsblad forDansk amtsvejinspektorforening

Redaktion

Professor, civilingeniør H. H. Ravn,ansvarshavendeØster Voldgade 10, 1350 København KTelefon (01) 14 6670

Civilingeniør A. 0. Haugaard

Redaktionel medarbejder:

Kgl. Kommissarius F. J. Boss

Redaktionssekretær: Maianne Rauer

Ekspedition:

Teknisk Forlag AISSkelbækgade 4, 1717 København VTlf. (01) *21 68 01

Abonnementapris:Kr. 58,00 -I- moms, om året for 12 numreLøssalqspris: Kr. 5,80 -+ moms.

England:IPC Businøss Press Ltd.161—166 Fleet StreetLondon E. C. 4, EnglandTelefon: 01-353 5011

France:Compagnie Francaise d’Edition40, Rue du ColiseeParis 8°, FranceTelefon: 225-34-90 og 77-50

Italy:Etas-KompasaVia Mantegna 6Milano, ItalyTelefon: 347051/384798

USA.:lliffe-NTP Inc.300 East 42nd StreetNew York N.Y. 10017, USA.Telefon: (212) 867-3900

Japan:International Business PressJapan OfficeFar East Trade Press Ltd.Seika Bldg.,4-7—16 AkasakaMinato-ku-Tokyo, JapanTelefon: 584-7331

INDHOLD:

Dansk amtsvejingeniørforeningsgeneralforsamling og årsmøde iVejle den 10—12. maj 121Trækspændinger i vejbefæstelser 137Nyt fra Statens Vej laboratorium ... 138Nye bøger 138Nye fra Vejdatalaboratoriet 139

A3

Asfaltbeton til forstærknings- og slidlagsbelægninger — også i lufthavne

VI LLAD SENAkts. Jens Villadsens Fabriker Mileparken 38 2730 Herlev (01) 91 55 22

A4

• I IDen og Lillebæltshro i perspektiv (Foto G. Asger-Olsen).

Dansk amtsvejingeniørforenings generalforsamling og årsmøde i Vejle d. 10. - 12. maj

-

Generalforsamlingen d. 10. maj 1970i— --- —-

Genera1filingen den 10. maj a. Bestyrelses1970 kl. 19.00 i Hndværkerforenin- medlemmergen, Vejle. Aa. Danø,Vejle

Dagsorden I: Truelsen, Ribe

1. Valg af dirigentE. Kjemtrup, Viborg

2. Formanden aflægger b. Suppleant for

beretning .• --

bestyrelsen

3. Kassereren fremlægger - 0. Fritzbøger,

revideret regnskab Frederiksbor

4. Redaktionsudvalget af- c. Revisorlægger beretIing Elvin Knudsen,

5. Evt, indkomne forslag Vejle6. Forskellige valg d. Redakti

Nedenstående afgår Holger Har’L efter tur: Præstø

I

Formanden Aage Danø, Vejle, bødvelkommen til generalforsamlingen.En særlig velkomst rettedes til foreningens æresmedlemmer og nye medlemmer.

ad pkt. 1. Formanden foreslog El-vin Knudsen, Vejle, til det krævendejob og denne blev valgt med applaus.

ad pkt. 2: Formanden beklagede,at Dansk Vejtidskrift nr. 5/70 medforeningens beretning ikke som påregnet var udkommet inden generalforsamlingen, og han ville derfor gøresine kommentarer til beretningen lidtfyldigere, end han ellers havde tænktsig.

Der blev først udtalt mindeord overæresmedlem og tidligere bestyrelsesmedlem H. P. Christensen, der varafgået ved døden siden sidst. Det blevoplyst, at medlemstallet pr. 1. april

Dan çJ7ejtidssl’;’iJt nr. 7 . 1970 121

1970 var opgjort til 314 heraf 2 æresmedlemmer og 16 pensionister.

Det fremgik af beretningen, at etaf de største problemer for medlemmerne har været opbygningen af vejadministrationerne i de nye amter, ogat dette spørgsmål langt fra er afklaret. Bestyrelsen havde følt sig foranlediget til at rette en henvendelse tilAmtsrådsforeningen om spørgsmålet.og det blev oplyst, at Amtsrådsforeningen vil indkalde amtsrådenes tekniske udvalg til et møde, hvor vorforening også vil blive repræsenteret.

Den konstaterede opbygning af etstatsvejvæsen i Danmark nødvendig-gør en hurtig afklaring af de amtskommunale vejvæseners fremtid, denne afklaring bør ske snarest ikkemindst af hensyn til medlemmernesfremtid.

Formanden omtalte rejsefondensvirksomhed og oplyste, at rejserapporter eller uddrag af disse ville blivetrykt i Dansk Vejtidsskrift. Endviderenævntes de udvalg, foreningen var repræsenteret i, Endelig omtalte formanden den genoplivede tillidsmandsordning og takkede tillidsmændene forindsatsen i det forløbne år.

Diskussionen efter beretningen drejede sig særlig om foreningens henvendelse til Amtsrådsforeningen. Beretningen godkendtes med 1 stemmeimod.

ad pkt. 3: Regnskabet, der blevfremlagt og kommenteret af kasserersken S. Møller Christensen, Åbenrå,blev enstemmigt godkendt og budgetterne blev taget til efterretning.

ad pkt. .4.. Redaktionsudvalget af

lagde beretning ved Svend Erik Poulsen, København. Herunder omtaltessamarbejdet med Dansk Vej tidsskrift,der efter aftale med Amtsvejinspektørforeningen er foreningens medlemsblad. Aftalens ordlyd er bragt iDansk Vejtidsskrift nr. 7/69. Der blevappelleret til tillidsmændene om atindberette personalenyt til formandentil viderebringelse i vej tidsskriftet.

Der har i årets løb været bragt 3meddelelser om jubilæer, referat afårsmødet og generalforsamlingen iSønderborg 1969, resumé af en rejse-rapport samt program for årsmødet1970. Endvidere har der i bladet været 3 artikler skrevet af medlemmeraf foreningen. Beretningen godkendtes enstemmigt.

ad pkt. 5. Ingen indkomne forslag.ad pkt. 6: Danø genvalgtes til for

mand.E. Kjemtrup, Viborg, ønskede

trods kraftig opfordring ikke genvalg,og i stedet for indtrådte E. Skjærlund,Sorø.

Holger Hansen, Præstø, ønskedeikke genvalg og blev erstattet af J.Toft. Frederiksborg.

Årsmødet d. ii. og 12.Årsmødet afholdtes i Vejle med deltagelse af foreningens medlemmer.

Arrangementet afvikledes som sædvanligt præcist, takket være velvillighjælp fra Vejle amtsråd og vore kolleger på stedet.

Mandag den 11. ;izaj åbnedes mødet i Håndværkerforeningen af formanden, Aage Danø, der bød gæsterog medlemmer velkommen.

Som indbudte gæster deltog:Trafikminster Ove Guldberg.

Vejle amtsråd:formand for teknisk udvalg 0. Lund,amtsrådsmedlem Chr. Nielsen,amtsrådsmedlem Evald Christensen,amtsrådsmedlem Marius Linneberg,amtskommunaldirektør Boesen,amtsvejinspektør H. 0. Jørrald.amtsvandlobsinspektor H. Blichfeldt,Vej direktoratet:kontorchef Th. Jørgensen,,afdelingsingeniør R. Schondel.

De øvrige valg var genvalg.Formanden takker de 2 afgåede for

den ildhu, de havde udvist ved varetagelse af foreningens interesser.

ad pkt. 7,. Intet at bemærke.Dirigenten takkede for ro og orden

og motiverede et trefoldigt leve forforeningen. Formanden takkede dirigenten for den suveræne måde, hanhavde ledet generalforsamlingen på.

maj 1970Statens Vej laboratorium:professor H. H. Ravn,civilingeniør B. Thagesen.Vej datalaboratoriet:civilingeniør Ivar Schacke.Amtsvejinspektørforeningen:amtsvejinspektør R. Abild Andersen.A.O.V.: direktør Herman Hansen.C.t.O.: ingeniør Puchmann.

Til dirigent valgtes Elvin Knudsen,Vejle, der styrede dagens program:

9.00 »Vejle amts vejvæsenç foredrag af amtsvej inspektør H.0. Jorrald.

10.00 »Dansk vejpolitik i 70erne<çforedrag af trafikministerOve Guldberg.

Efter en frokostpause fortsattes:13.30 »Meddelelser fra Vejdirekto

ratet«, foredrag af kontorchefTh. Jørgensen.

15.00 Gruppesamtaler over følgendeemner:

Rast ved Jejle ådal (Foto: G. Asger-Olsen).

122 Dansk Vejtidsskrift nr. 7 . 1970

Dansk Amtsvejingeniørforening

Indtægter: år.

Kassebeholdning 1/4 1969 7.512,54Bidrag fra amterne 4.900,00Kontingenter 14.600,00Renter 75,27

27.087,81

Vejle, den 12/4 1970.Elvin Knudsen.

Indtægter: år.

Kassebeholdning 1/4 1970 12.939,66Bidrag fra amterne 6.000,00Kontingenter 15.000,00Renter 60,34

34.000,00

Rejsefonden

Indtægter: år.

Kassebeholdning 1/4 1969 24.305,87A.O.V 6.000,00Overført fra D.A 2.000,00Renter 2.253,41

34.559,28

Vejle, den 12/4 1970.Elvin Knudsen.

Indtægter: år.

Kassebeholdning 1/4 1970 29.859,28Overført fra D. A 4.000,00Tilskud 6.000,00Renter 2.140,72

42.000,00

L’dgiftcr.’ år.

Årsmødet 4.140,00Rejseudgifter 1.310.19Diæter 976,78Moder og udvalg 2.949.53Kontorhold 1.467,90N.V.F 1.200.00Rejsefonden 2.000.00Diverse 103,25Kassebeholdning 31/3 1970 ... 12.939,66

27.087,81

Næstved, den 15/4 1970.J7. 0,71)0.

Lidgifter:

ÅrsmødetRejseudgifterDiæterModer og udvalgPublikationerKontorholdN.V.FRejsefondenKassebholdning 31/3 1971

Udgifter: år.

K. 0. Vium, Holbæk 700,00K. E. Petersen, Holbæk 700,00A. Poulsen, Skive 700,00E. Rosendal, Viborg 700,00T. Lund Nielsen, Viborg 700,00Sv. Sørensen, Viborg 700,00Ole Holst og B. Møller

Petersen Bornholm 500,00Kassebeholdning 31/3 1970 ... 29.859,28

34.559,28

Næstved, den 15/4 1970.V. ø’um.

REGNSKAB 1969/70

Aabenraa, den 31. marts 1970.S. Mo iler Christensen.

Regnskabet er revideret og fundet i overensstemmelse med posteringerne og de foreliggende bilag. Kassebeholdningens tilstedeværelse er konstateret.

BUDGET 1970/71

»Vejvedligeholdelse: indledning ved E. Hedegaard Petersen, Thisted.»Vejplanlægning<: indledningved A. V. Kristensen, Århus.»Vejprojektering<: indledningved G. Asger-Olsen, Sorø.

Foredragene og gruppesamtalernevil i videst mulige omfang blive bragther i bladet.

Tirsdag den 12. maj.

9.00 Vejbesigtigelse i Vejle amt.Turen blev en meget stor oplevelse

for deltagerne, der fik indtrykket afen egn, der både rummer stor natur-skønhed, historie, en rivende erhvervsudvikling, og stor teknik.

Man horte om trafikproblemer iforbindelse med Billund flyvepladsog >LegoIand<, og man kørte ad dengamle hærvej over Randhøl hede, kig

år. gede over den smukke Vejle ådal og

/ 000,00 kom forbi Egtvedpigens grav.1.400,00 Herefter kørte vi lige ud i den1.200,00 mest avancerede teknik med den end-3.000,00 nu kun delvis åbnede moton’ej Køl-

70000500 00 ding-Lillebælt for at stoppe op ved

2.400,00 den ny Lillebæltsbro, hvor ingeniører4.000.00 fra firmaet Ostenfeld og Jønson orien

12.800,00 terede om projektet.34.000,00 Turen sluttede ved Munkebjerg

hotel, hvis smukke arkitektur og beliggenhed ved Vejle fjord imponerede alle.

Vejle amtsråd var her vært ved enfrokost, der dannede en meget smukafslutning på et begivenhedsrigt årsmøde.

REGNSKAB 1969/70

Aabenraa, den 31. marts 1970.S. Molier Christensen.

Regnskabet er revideret og fundet i overensstemmelse mcd posteringerne og de foreliggende bilag. Kassebeholdningens tilstedeværelse er konstateret.

BUDGET 1970/71

Dansk Vejolitiki 70’erneReferat af trafikminister Ove Gnidbergs foredrag ted amtsiejingeniorforennigens drsmode i Vejle den 10.—

12. maj 1970.

Mmisteren indledte med at sige, athan var glad for at komme mellemkolleger, og at han derfor ville gålige på og hårdt, så der kunne komme en diskussion i gang. Han sagde,at ingen var i stand til at sige hvad70’erne ville bringe, idet udviklingenvar et produkt af et samspil mellemmange kræfter. Ved denne indledningmente ministeren at have taget afstandfra konkrete standpunkter.

Udgifter: år.

Tilskud til studierejser 13.000,00Kassebeholdning 31/3 1970 ... 29.000,00

42.000,00

Dansk Vejtidssk,-ift ni-. 7 . 1970 123

Bortset fra nogle særlige opgaversom Post- og Telegrafvæsenet og el-forsyning er ministerens hovedområde transport og vejene tegner sig heraf for langt det største beløb. Detteses bl. a. af at mens der over 15 årer budgetteret med 50 milliarder tiltransportanlæg er der i indeværendeår regnet med 2,3 milliarder til veje.

Ministeren føler derfor pligt til atanskue dette område kritisk.

Da udgifterne til veje skal afholdesaf motorafgifterne og da staten op-kræver disse afgifter, skal staten anvende en større eller mindre del afpengene som tilskud til amter ogkommuner. Denne fordeling er i årenes løb sket efter forskellige systemer. Det system, at amter og kommuner lavede de veje, de ønskede ogpå forhånd kendte refusionen harhaft positive virkninger. Men systemet har også haft negative virkninger,fordi offentlige udgifter er underkastet andre regler end rent forretningsmæssige. Der kan ved dette systemikke foretages en samlet planlægningog det er derfor urationelt.

Udover disse lovbundne udgiftertil refusion yder staten tilskud til vej-anlæg gennem rammebevillinger. Vedøkonomiske kriser kan lovbundne udgifter ikke røres og rammebevillingermå derfor holde for, når der skalspares.

Det nuværende anlægsstop påregnes således at medføre en besparelsepå 150 mill., heraf 100 mill. af 400

mill., bevilget til motorveje. De lov-bundne udgifter udgør nu 1600 mill.kr. og er i løbet af få år vokset fra450 mill.

Enhver kan derfor se at situationenikke er holdbar, og refusionsordningen er ikke god hverken for stat, amteller kommune, idet amter og kommuner får større udgifter, når statenikke gennemfører de større projekterhurtig nok.

Hvis man fortsætter den nuværende ordning bliver statens mulige forbrug på et eller andet tidspunkt lig 0.

Der må derfor findes en anden losning.

Nedskæringen af refusionsprocenten med 1/3 betød ikke mindre tilskud fra statens side, idet nedskæringen er brugt til fast tilskud underforskellige former, hvilket stiller amter og kommuner friere med hensyntil, hvordan de vil bruge pengene.

Det na tærende anlægsstop p5regnes s5ledesat medføre en besparelse på 150 mill. kr.

En gradvis nedskæring af refusioner er ikke praktisk, idet dette kanbevirke et større forbrug for at få såstor refusion som mulig.

Refusionsordningen er administrativt vanskelig.

Som et andet eksempel på administrative uhyrligheder kan nævnes adgangsbegrænsninger, der afgøres endeligt af ministeren. Man kunne oftefå indtrykket af, at lokale myndigheder for at undgå ubehagelighedertraf forkerte afgørelser, vel videndeat ministeren ville omstøde afgørelsen.Men fremtidig må man regne med,at ministeren ikke omgør de lokaleafgørelser. Sådanne forhold skyldesen manglende klar arbejdsdeling ogkompetence.

Ministeren stræber ganske bevidstefter en omlægning af vejpolitiken,med en fordeling af opgaverne mellem stat, amt og kommune, såledesat hver betaler sin del. Den, der haransvaret og kan træffe beslutninger,må også være den, der skal betale.

Den altovervejendegodstransport skali fremtiden foregåad vejene.

Dette kræver en omlægning af byrdefordelingen, så der overføres et beløb til amter og kommuner i stedetfor de nuværende refusioner.

Da man i forbindelse med kommunalreformen alligevel skal foretageomlægninger, kan det let passes indi forbindelse hermed.

Som eksempler på hvad ministeren ville opfatte som lokale opgaverkan nævnes motorvejen øst om Brabrand so og Lyngbyvejens indføringi København, der begge forløber gennem områder med lav beskatningsprocent.

Vedrørende motorvejen vest omÅrhus er sagen den, at Århus kommune har et betydeligt trafikalt problem, der kan løses ved at motorvejen føres øst om Brabrand Sø. Føres vejen vest om søen er det trafikale behov mindre i øjeblikket, menløsningen er rigtigere på længere sigtfor den gennemgående trafik.

Arbejdsdelingen mellem amter ogkommuner er et udpræget kontroversielt forhold, og der er opstået enlivlig diskussion herom. Det er ikkemuligt lige nu at foretage ændringer,idet det er psykologisk vanskeligt medde nye forhold med købstæderne under amterne.

Den altovervejende godstransportskal i fremtiden foregå ad vejene.Man må håbe at man her kan undgåtyske forhold, hvor man er ved atkvæles i tung trafik. Derfor bør containersystemet udbygges, så den tungeste trafik over lange afstande kanforegå på bane. Vi har i Danmark enmeget betydelig transittrafik og viskal tænke os godt om, inden vi sætter afgifterne til samme størrelse somi vore nabolande.

fNLÆGSS TOJ

124 Dansk J/ejtidsskrift nr. 7 . t970

Kunst eller ikke...‘sår De har set følgende spceifikationer, måDe give os ret i, at den kunstneriske beommeIse er overflødig.Jlefoss regulerbare bronddæksel kan stilles:il at følge vejens hældning fra vandret til5 !o fald. Stillingen kan til enhver tid aflæ

ses på rammens skala. Hojdejusteringen —

70 m/m i 8 trin foretages at én mand.Selastningsevne: 40 tons hjultryk. Lågtype:støbt i SG-jern — vægt 39 kg.1) Yderramme. 2) Inderramme. 3) Højdeklodser. 4) Dæksel.

HOLGER ANDREASEN AGENTURER A,/sIslands Brygge 41, 2300 Kbhvn. S — Tlf. (01—27) ASta 1301 LW]

Læs selvBM-Volvo LM 218, LM 620, LM 640

og LM 840Det er den lette linie i BM-Volvo’slæssemaskineprogram. Et stærktprogram, hvor de enkelte maskinerhver for sig dækker et meget bredtarbejdsområde, takket være deteffektive redskabsfæste med snabkobling. På Ca. 90 sekunder kan enBM-Volvo læssemaskine ændres, såden bliver en fejemaskine, sneplov,gaffeltruck, kran eller Ca. 70 andre ting.Og alle redskaber passer til enhvermodel. I dette forhold er BM-Volvo’slæssemaskiner helt uden konkurrence.Med de mange valgmuligheder kanDe altid have en maskine i denrigtige størrelse til en given arbejdsopgave. Det øger rentabiliteten, ogdet er jo det, det drejer sig om.Fører-komforten er af den sædvanligeBM-Volvo-kvalitet. Førerhuse medet fantastisk godt udsyn hele vejenrundt. Korrekt placering af allebetjeningsgreb, og et sæde, som yderfuld støtte til føreren, så han kanarbejde uafbrudt i timevis.

Førerhusene er desuden lydisoleredeog har varme og ventilation somstandardudstyr, så de er lige behagelige sommer og vinter.

LM 218En læsser i den mindre klasse, der ervelegnet overalt i industrien. Specieltnår der stilles krav til manøvredygtighed under trange pladsforhold.Totalvægt 5,7 tons.

LM 620En hurtig læssemaskine med hydraulisk transmission. LM 620 er specielteffektiv ved arbejde i hårdt materiale,hvor der kræves stor indtrængningsevne.Totalvægt 6,3 tons.

LM 840Den største i den lette linie. LM 840har en meget stor kapacitet. Den erderfor velegnet, når det gælderopgaver, hvor meget skal flyttes —

hurtigt.Totalvægt 9,6 tons.

Få BM-Volvo’s læssemaskinerdemonstreret hos Deres BM-Volvoentreprenørmaskine - forhandler.Få selv syn for sagen. Det betaler sig.

Bb1 VOWO

Volvo Traktor A/S Søborg Tlf. (01) 67 01 55

LM 640En stærk og kraftig maskine med4-hjulstræk. Specielt velegnet når detgælder arbejde på løs eller fedtetgrund.Totalvægt 6,6 tons.

A6

Fragterne er stort set de samme ialle lande, uanset afgifternes størrelse.Dette skyldes at begunstigelser haren tilbøjelighed til at opædes af andreting.

Der er i den sidste tid sket en visdrejning i retning af mere hensyntagen til trafikøkonomiske synspunkterved behandling af vejlinieføringer påpolitisk plan. Herunder økonomienved anlæg og drift og megen hensyntagen til natur og fredning.

Vejene må ikke skade naturen, menman skal heller ikke over i den anden grøft, at vejene ikke lukker opfor naturen med skyldigt hensyn tilde værdier, der ligger heri.

Ved den efterfølgende diskussionspurgtes om, hvornår man kunne forvente et statsvejvæsen og det foresloges, at amterne opkrævede motorafgifterne.

Som svar herpå nævnte GuldbergSøringen som et eksempel på detuheldige i, at Folketinget skulle afgøre en sådan lokal opgave. På denanden side kan motorvejsplanlægningen ikke foregå lokalt.

Ministeren kom herunder ind på atamterne traditionelt har arbejdet medveje alene, mens købstæderne har været vant til at arbejde med flere tekniske områder. Mente at amtsvej folkskulle vise bredere tekniske hensyn.

En anden diskussionsdeltager fandt,at det sekundære vej net kun var tilsyneladende godt og at der skulle gøres noget gennemgribende ved dettevej net, hvilket man kunne frygte, atder ikke kunne blive råd til, hvis derskete en omlægning af vejmidlerne.

Guldberg svarede hertil, at der kunvar foreslået at flytte 2—300 mill, fradet ene område til det andet.

Kom herunder ind på at udstykningsveje kan været et problem. Udgifterne ved disse veje pålignes grund-ejerne, og man havde set eksempler påhelt uhyrlige byggemodningsudgifter.

På en henstilling fra salen, om atder snarest træffes beslutning om,hvornår amtsvejvæsenerne nedlægges(!) af hensyn til de nye amtsopbygninger og som svar på et andetspørgsmål om det er tanken, at staten anlægger de store veje, og at denye storamter foretager driften, svarede Guldberg, at det ikke er meningen, at man ikke skulle bruge amterne. Men da motorvejene skal anlæg-

ges på få år kan det give spidsbelastninger, der bedst løses på andenmåde.

Kontorchefen indledte med at redegøre for lov nr. 127 af 25. marts 1970

om ændringer i vejlove som følge afændringerne i den kommunale styrelseslovgivning. Ved denne lov er dersket ændringer i vejbestyrelsesloven,hovedlandevejsloven og vejtilskudsloven m. fl.

Når loven er kommet så sent, skyldes det, at et første forslag stødte påmodstand i købstæderne.

Loven opererer med betegnelserneamtskommune og kommune, idet udtrykket primærkommunerne ikke harværet populært.

Man har dog måttet indføre betegnelsen bykommuner for de kommuner, der før 1. april 1970 var købstæder eller flækker.

Hovedlandeveje (bortset fra motorveje) og landeveje bestyres af amtsrådene. Fra denne hovedregel er derdog gjort undtagelse med hensyn tilhovedlandeveje og landeveje, der indtil 1. april 1970 har været under etbyråds bestyrelse. Disse veje forbliverogså efter 1. april 1970 under bykommunal bestyrelse. Biveje bestyres somhidtil af kommunalbestyrelserne.

Mnisteren for offentlige arbejderkan dog gøre undtagelse fra den almindelige regel om bestyrelsesforholdet og bestemme, at bestyrelsen af enhovedlandevej eller landevej skal overgå fra en vejbestyrelse til en anden.

Amtsrådet fører tilsyn med bivejsadministrationen i alle kommuner ogsåledes også i bykommuner. Amtsrådet skal godkende optagelse og nedlæggelse af biveje og ligeledes godkende anlæg af nye biveje og bivejsprojekter. Bykommunerne er dog fritaget fra kravet om projektgodkendelse. Det samme gælder andre kommuner, som tidligere har fået fritagelse herfor. Optagelse af biveje påvejplanen skal ligeledes godkendes afamtsrådet.

Ministeren for offentlige arbejder

Ministeren ville ikke svare på omdrift og vedligeholdelse skal varetagesstatsligt eller amtsligt.

er som hidtil klage- og dispensationsmyndighed i forhold til amtsrådeneog ligeledes med hensyn til bykommunernes administration af hoved-landeveje og landeveje.

Amtsrådene bliver fremtidig klage-myndighed for alle biveje, hemnderogså i bykommunerne. Amtsrådets afgørelser kan dog påklages til ministeren.

Der er ved ændringsloven tillagtministeren hjemmel til at bemyndigeamtsrådene til at dispensere fra adgangsbegrænsning for så vidt angårlandeveje og biveje.

Formanden for § 35-udvalget udpeges af ministeren efter indstillingfra amtsrådet.

Lister over medlemmer til taksationskommissioner udarbejdes af amtsrådene, der også har indstillingsrettentil den liste, som ministeriet udfærdiger over medlemmer, der kan udpeges til de enkelte overtaksationsforretninger.

Kommissionens formand udpegerpå grundlag af listerne medlemmer tildeltagelse i den enkelte forretning.

Der sker kun småændringer i hovedlandevejsloven. Projektering ogudførelse af hovedlandevejsanlæg foretages af vejbestyrelsen. Amtsrådeneyder som hidtil bistand ved bestyrelsen af motorvejene.

Kontorchefen gik herefter over tilat omtale loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje af 25.marts 1970.

Baggrunden for loven var, at snekastningsloven efterhånden var stærktforældet, bl. a. bestemmelsen om naturalarbejde. Loven lovfæster i vidtomfang allerede gældende praksis.

Loven fastslår vejbestyrelsens pligttil at sørge for snerydning, foranstaltninger mod glat føre og renholdelsepå offentlige veje og stier, men vejbestyrelserne bestemmer selv foranstaltningernes omfang og rækkefølge.

Meddelelserfra VejdirektoratetKontorchef Th. Jorgensen’s foredrag ved amtsvejingeniorforeningens å;si,iodei Vejle den 10—12. maj 1970.

DanskJ7ejridssk,ift nr. 7 . 1970 125

De nærmere retningslinier for foranstaitningernes gennemførelse fastsættes af vej bestyrelsen efter forhandling med politiet.

Uden for byer og bymæssige områder er der kun pligt til den renholdelse, der er nødvendig for færdselssikkerheden.

Grundejerne i byer og bymæssigebebyggelser kan fortsat tilpligtes atforetage såvel snerydning, glatførebekæmpelse som renholdelse ud forderes ejendom.

For så vidt angår offentlige vejeog stier kan forpligtelse dog kun Pålægges grundejerne med hensyn tilfortovs- og stiareal. Med hensyn tilprivate fællesveje i byer og bymæssige bebyggelser omfatter grundejer-nes forpligtelse det samlede færdselsareal.

I loven er der givet ministeren

hjemmel til at udarbejde retningslinierfor snerydning og glatføreforanstaltninger.

I den efterfølgende diskussion oplyste kontorchefen som svar på forskellige spørgsmål, at også fjernelseaf ukrudt henhørte under grundejer-nes renholdelse, og at spørgsmålet omvejbestyrelsernes ansvar for mangel-fuld snerydning m. v. som hidtil hen-

hørte under domstolenes afgørelse.Amtskommuner kan træffe aftale

med bykommuner om f. eks. at holdefortove. Kun renholdelse, der har betydning for færdselssikkerheden, errefusionsberettiget.

Krav om erstatning for forureningmed salt af brønde, frugtplantagerm. v. bør afvises og henvises til domstolene.

Det er mig en glæde på Vejle amtsråds vegne at byde foreningen velkommen til Vejle og udtrykke håbetom, at årsmødet vil byde på lærerigeog fornøjelige dage.

Fra min egen tid som medlem afforeningen ved jeg, at der er traditionfor, at årsmødet indledes med en beskrivelse af det amt der besøges, og

jeg skal i den næste lille time sørgefor at denne tradition ikke brydes vedat give så fyldige oplysninger om herværende amt, amtsråd og vejvæsenetsom muligt.

Vejle amtIndtil 1970 omfattede Vejle amt

den del af østjylland, der ligger mellem Horsens fjord og HejlsmindeNor, grænsende i nord mod Skanderborg mod vest til Ringkøbing ogRibe og mod syd til Haderslev amter.Da jeg kom til Vejle i 1963 var deri amtet 72 sognekommuner og 3 købstadskommuner, disse tal blev gennemsammenlægninger reduceret til henholdsvis 58 og 3 pr. 31/3 1970.

Pr. 1/4 blev amtet udvidet med16 sognekommuner og 1 købstads-kommune fra Skanderborg amt med4 sognekommuner fra Ribe amt, dergennem sammenlægning umiddelbartfør 31/3 1970 var blevet til 2 og reduceret med 2 kommuner til Ringkøbing, 2 til Ribe og 3 til Haderslevamter.

De nævnte oprindelige 92 sogne-kommuner + 4 købstadskommunerer efter afgivelse af ovennævnte 7

sognekommuner til 3 andre amter nublevet sammenlagt til 16 primærkommuner incl, de 4, hvor købstæderneHorsens og Vejle, Fredericia, Koldinger indgået.

Amtets areal er pr. 1/4 forøget fra2350 km2 til 3000 km2 eller med28 %.

Amtets terrænformer er meget varierede.

øst for linien Thyregod—Randbøl—Egtved findes tunneldale med løv-skove på de stejle skrænter og mellemliggende frugtbare moræneplateauer. Vest for denne linie findes hedesletternes og bakkeøernes jævne terræn med nåleskovsplantager. Den beskrevne linie udgør endvidere Jyllandshovedvandskel, der ved Kolding kunligger 8 km vest for byen og altsåikke ret langt fra Lillebælt.

Af de større tunneldale kan nævnes øvre Gudenådal med bl. a. Rørbæk sø, Grejsdalen forbundet medFårup og Engelsholm søer, Vejleådal, som passeres på besigtigelsesturen i morgen, Kolding ådal medsidedalen Alpedal, henover Koldingådal skal den østjyske moton’ej førespå dæmning vest for byen.

Geologisk set danner glimmersandog -ler basis for istidens sand-, grus-og leraflejringer over størsteparten afamtet. Aflejringerne af sand og grusudnyttes i stort omfang, men trods dethar vi ikke grusgrave, i hvilket der

o—Kozzlorchefen oplysie, at også fjernelse af ukrudt henhorte under grzindejeroes renholdelse.

Vejle amts vejvæsenAmtsi’ejinspektor H. 0. Jorrala’s redegørelse ved Dansk am/svejingeniarforenings ci;’smade i Vejle den 11. maj 1970.

Jeg håber, at å;’smodet vil hyde på lærerigeog fornojelige dage.

126 Dansk J7ejtidsskrift nr. 7 . 1970

I ‘ejbelægnii.g anuler ko.. irol

tementbundet grusfra Hedehusene Grusgrav

-.

:•‘

ji:J/•’1

trol med kvaliteten.

I

Nyt fabrikationsanlæg i Hedehusene Grus-grav. Kapacitet Ca. 100 m3/h.Vort centrallaboratorium fører løbende kon

(AMMANN

DANSK DAMMANN ASFALTAMALIEGADE 15 1287 KØBENHAVN (01)156388

A7

TIL MODERNE VEJBYGNING

hævet overenhvertvivl!

UNIVERSSystem

ALTROMLEN.nimax patent

A8

kan fås virkeligt godt stabilt grus-materiale, sådan som det kan fås påSjælland og i Sønderjylland. Underførste og anden verdenskrig udnyttedes endvidere de store brunkulsforekomster i området omkring Brande,der nu er overgået til Ringkøbing amt.

Skovarealet er som for landet somgennemsnit, ca. 10%, men mindre endi de øvrige østjydske amter, vel fordide vestlige arealers beplantning førstblev påbegyndt i sidste århundrede.

I det hidtidige Vejle amt boede der210.000 mennesker, heraf 120.000 i

sognekommunerne og 90.000 i de 3købstæder. Det gamle amtsråd bestodaf 4A, 1B, 2C + 6D, altså et solidtborgerligt flertal. Pr. 1/4 d.å. er befolkningen med amtets udvidelse forøget med 43 % til 300.000. Af dissebor 190.000 i de 4 købstæder. Detnye amtsråds sammensætning: 15A,2B, 5C + 9D genspejler, at købstads-vælgerne nu er medbestemmende vedamtsrådets sammensætning.

Erhvervsfordelingen er stort setsom landsgennemsnittet, dog kan detnoteres, at Ca. 1/8 af landets tekstil-arbejdere bor i Vejle amt, det er jobomuldsspinderierne og tæppefabrikkerne der gør dette og af hvilke noglejo oprindeligt er placeret på grund afudnyttelsen af vandkraften i åerneved Vejle.

Amtet er rigt på historiske mindes-mærker. Lad mig nævne Egtvedpigensgrav, hærvejen, Jellingehøjene og-stenen og Koldinghus.

Amtet, der ved amternes etableringi 1662 hed Koldinghus amt, fik sitnuværende navn i 1793 og sin nuværende størrelse ved påfølgende kommunalreformer i 1799 og 1866 og1970.

Af amtets nuværende 16 kommunerhar 9 over 10.000 indbyggere. Detgamle amtsråds indstilling overforkommunalreformkommissionen var atde nye kommuner skulle være virkeligt bæredygtige, hvilket amtsrådetmente, at kommuner på ca. 10.000

indbyggere eller derover var. Kuneen kommune, Jelling, var af amtsrådet foreslået med mindre end 10.000

indbyggere, men kommunalreformkommisionen dannede mellem de 3kommuner, hvori kobstæderne Fredericia, Kolding og Vejle, indgik yderligere en kommune på under 10.000

indbyggere. Fra Skanderborg amt

overtoges 3 og fra Ribe amt 2 kommuner på under 10.000 indbyggere.

Trafikalt set må amtet betegnessom et knudepunkt for trafikken mellem landsdelene, indeholdende bådeDanmarks vigtigste jernbaneknudepunkt i Fredericia og forbindelsesvejen til de 2 Lillebæltsbroer, idet vijo regner med åbning af motorvejsbroen sidst på året.

Og dermed er jeg nået frem til detfor denne forsamling væsentligste:

Amtets vejvæsenDa Vejle amt, som det vil være en

del bekendt, har huset denne forenings vejhistoriker, fhv. vejassistentIversen, Hedensted, tør jeg ikke undlade at give en kort historisk oversigtover vejvæsenets udvikling i Vejleamt, så meget mere som det også foret vejvæsen gælder, at nutiden hvilerpå fortidens skuldre.

Før amtsrådets fødsel i 1842 klaredes vej enes vedligehold af bønderne under amtmandens og herredsfogedens opsyn. I 1800 tallet begyndtegeneralvejkommissionen alvorligt atinteressere sig for anlæg af hovedlandeveje i Jylland. Vejkorpset og ingeniørkorpset fra 1834 var de udførende organer. Ingeniørkorpsets distrikti Odense omfattende Odense, Svendborg og Vejle amter, men det varførst omkring 1820 der kom rigtiggang i arbejdet med den østjydskehovedlandevej.

Amtsrådet ansatte i 1842 amtsvejbetjent I. Møller, der i 1844 efterfulgtes af amtsvejbetjent C. Christensentil sammen med 2 vejassistenter og22 vejmænd at føre tilsyn med og atforestå arbejder på amtets 260 kmmindre landevej, hvoraf kun ca. 190

km var grundforbedrede.Amtsvejbetjenten, der andre steder

i landet kaldtes amtsvejpiqueren eftervejkorpsets terminologi, fik i 1856titel af amtsvejinspektør med ret ogfra 1863 pligt til at bære uniform.

I 1867 overdroges bestyrelsen aflandets hovedlandeveje til amtsrådeneog det af Vejle amtsråd bestyrede vej-net øgedes derved med Ca. 100 km til370 km. I den anledning blev amts-vej inspektoratet omorganiseret.

Landinspektør H. C. Kidde, far tilforfatteren Harald Kidde, blev ansatsom amtsvejinspektør, amtet opdeltesi 3 vejassistentdistrikter, og der ansat-

tes yderligere 3 assistenter til varetagelse af vej anlæg.

Vejmændenes distrikter var på 5—6km’s længde.

Som nu havde amtsrådet også dengang det overordnede tilsyn med bivejssystemet, der her i amtet havde enlængde på ca. 1600 km. Af rejselisterfra dengang fremgår det, at vejassistenterne rejste ca. 8000 km om årettil fods eller i hestevogn.

Selv om perioden fra 1850 frem til1900 tallet inden for dansk vejvæsenofte betegnes som en stilstandsperiode,hvor jernbanerne overtog en stor delaf transportarbejdet, blev der dog idenne periode her i amtet bygget endel veje, hvis ry gik over hele landet.Der skal nævnes vejen ud gennemGrejsdalen til over 20.000 kr/km, vejen langs sydsiden af Kolding fjordover Dalby Mølleådalen, hvorom ministeriets vejkontrol siger, at arbejdetmed dette anlæg i omfang savner sinlige, og i »bjergvejen< fra Vejle opover Vejledalens skrænter mod Jelling. Vejen kaldtes i folkemunde»Kiddes vej«.

Også på vedligeholdelsesområdetvar amtet dengang godt med. Amts-vej inspektør Dalgas karakteriserer amtets veje ved at kalde dem »glatte somåleskind<. Dengang spillede friktionenjo ingen rolle, så det var en stor ros,at vejene var fri for store huller imodsætning til andre steder.

Efter denne kraftpræstation besluttede amtsrådet da, at der nu ikkeskulle bygges flere landeveje og atkræfterne skulle samles om udbygningaf bivej ene, også borgerne i amtet varbetænkelig ved de store offentlige udgifter. En kreds af beboere i Vejleamt ansøgte i midten af forrige århundrede rigsdagen om at standse vej-arbejderne, som de frygtede ville medføre forhøjelse af folkeholdslønnen,hvilket viser, at der allerede dengangvar lønglidning afsmittende fra erhverv til erhverv.

Under amtsvejinspektor J. G.Schmidt fra 1893—1923 udvikledesamtets vejorganisation yderligere. Derblev i 1916 oprettet endnu et vejassistentdistrikt, ansat vej formænd og anskaffet motoriseret materiel, i 1898

et dampdrevet knuseværk, i 1902 endamptromle, i 1914 den første motortromle, en 8 tons Austin, og sammeår den første tjæresprøjtemaskine.

Dansk Vej.’idsskrift nr. 7 . 1970 127

I 1907 blev der gennem Jellinglagt den første chaussebrolægning heri amtet. Andre strækninger gennembyer udførtes herefter, men for 3—4år siden fjernede vi de sidste 2 i Sdr.Omme og Viuf således, at vi nu ikkelængere har vejstrækninger med denne belægning liggende.

Tiden fra krigsafslutningen i 1918til krigsudbruddet i 1940 blev en periode, hvorunder landevej ene blev udbygget til at kunne tjene den stærktstigende motortrafik, og ikke mindstbygningen af Lillebæltsbroen i årene1928 til 1935 bidrog til at forstærkedenne udvikling, idet broen gennemtilsluttende betonvej til Kjærsgård sættes i forbindelse med det eksisterendevej net.

Uden en energisk indsats fra motororganisationernes side ville der, efter beslutning i 1919, dog kun væreblevet bygget en jernbanebro.

Broen må nu, umiddelbart før sinafløsning eller supplering, på sin små6 m kørebane bære 25.000 køretøjeri julidøgnet, hvor vejreglerne som tilladelig trafikbelastning anfører 6.000køretøjer i årsdøgnet.

Jeg skal til samenligning med dennye bro, som skal besigtiges i morgen,lige nævne den gamle Lillebæltsbroshovedmål, på Jyllandssiden er der 3og på Fynssiden 5 jernbetonbuer med40 m spændvidde, over vandet er der5 fag på i alt 825 m med størstespændvidde 220 m. Total længde1180 m. Den ny bro har 9 henholdsvis 11 viaduktfag à 31 m på Jyllands-og Fynssiden, 2 sidefag à 240 m og 1

midterfag å 600 m i selve hængebroen, altså en total længde 2700 m.

I hovedparten af denne ombygningsperiode stod amtsvejinspektør H.Jensen (1923—1945) for styret, ogmange af de tilstedeværende vil nokerindre hans markante fremtræden,som jeg selv dog kun kender gennemtalrige beretninger fra amtsvej inspektoratets lidt ældre personale.

Jeg vil også her nævne nogle afamtsvejinspektoratets vej assistenter,som i hvert fald en del af de ældreaf de tilstedeværende nok husker.

Wilhelmsen, Give, der var gårdejerog grusentreprenør af oprindelse, varvel en af de sidste vej assistenter udende tekniske forkundskaber, der blevmere og mere nødvendige til bestridelse af arbejdet.

Endelig var der jo den slærke jyde P. J. Pedersen fra Vejle.

E. Hjul, Give, der efterfuigte Wilhelmsen, nyder endnu sit otium i København.

Den førnævnte J. Iversen fra Hedensted vil erindres bl. a. som redaktør af foreningens medlemsblad Hjulet, der udkom fra 1920 til 1928.

J. Petersen fra Kolding, der varskoleuddannet og såvidt jeg ved en afde få vejassistenter, der er blevet dekoreret for sit arbejde.

Endelig var der jo den stærke jydeP. J. Petersen fra Vejle.

Hermed er jeg nået gennem denhistoriske oversigt og vender mig tilde nuværende forhold:

Min forgænger, amtsvejinspektør

J. A. Kristensen fra 1945—1963 ogjeg selv har haft ledelsen af amtsvejinspektoratet i den periode efter anden verdenskrig, hvor der har væreten enorm udvikling i landevejstrafikken. Jeg vil i det følgende holde migi alt væsentligt til de sidste 10—15 år,hvor jeg jo selv har været medvirkende i de sidste Ca. 7 år.

Før 1/4 1970 var amtets landevejslængde 523 km, hvoraf 180 km varhovedlandevej.

Efter 1/4 1970 er vejlængden udvidet til 705 km, hvoraf 205 km er hovedlandevej.

Amtets bivejsnet er pr. 1/4 1970udvidet fra 3.000 km til 4.300 km,

idet der her er medregnet bivejslængden i de hidtidige købstæder inden fordet ny amts grænser.

Hertil kommer den Ca. 20 km langemotorvej fra Lillebælt til Kolding, derblev åbnet for trafik i vestgående retning den 23. marts i år og som åbnesi fuld udstrækning forhåbentlig i slutningen af indeværende måned.

I forbindelse med klassificeringenaf landevejssystemet pr. 1/4 1967 blevamtets landevejslængde forøget medCa. 5 km. Ved indgåelse af overenskomster med kommunerne om bivejsovertagelser blev der til grund for fastsættelsen af de økonomiske vilkår ialle tilfælde lagt bæreevneundersøgelser foretaget af Statens Vej laboratorium for derved at opnå en ensartetbehandling i kommunerne, der betalteden lokale udgift ved vejenes forstærkning til landevejsstandard.

De senere år har amtsrådet i stigende grad sat ind på udbygning ogforstærkning af de primære veje uanset refusionsform, enten ved egentligeombygninger eller ved forstærkningsbelægningen. Det er erkendt, at etudbygningsprogram, der skal tagehensyn til opnåelse af de sjældnereog sjældnere vej fondstilskud til destørre anlæg, kun fører til gennemførelsen af utilstrækkelige småreguleringer.

Af de senere års større vejanlægskal nævnes:

Ombygningen af A 10 mellem Horsens og Vejle udført som 3-sporet veji årene 1954—1966, herunder omkørselsvejen nord om Hedensted somkrydsningsfondsarbejde, der på en 170m lang bro i 8 fag fører vejen over2 gader og den østjyske længdebane.De først udførte strækninger nærmestHorsens er allerede forstærket med220 kg/m2 GAB og forsynet med ABslidlag.

Udbygningen af A 13 fra Vejle tilØlholm udførtes i årene 1963—67 som2-sporet vej.

Regulering og forlægning af A 10mellem Vejle og Kolding gennemførtes som 2-sporet vej på en 10 kmstrækning fra Blåkærskov over Viuftil Alminde i årene 1966—69, idet vinetop nu påbegynder strækningen fraAlminde til det punkt nord for Bramdrupdam, hvor motorvejen har sinmidlertidige tilslutning til A 10.

Regulering af A 18 og A i Vejle—

128 Dansk Vejtidsskrift nr. 7 . 1970

‘II,

0

‘0

DEN GAHIDYBOEN

INTERNATIONAL

3434RENDEGRAVER

ROBUST - HURTIG LÆSNING OG GRAVNINGINTERNATIONAL 3434 klarer ethvert arbejde. Nem betjening— Vendegear. KLIPPAN, styrtsikkert førerhus, tipbart — 45 HKmotor — Jæsser med høj løftekapacitet — Grøftegraver med storgravebrydningskraft. Vil De vide mere om denne maskine,demonstrerer vi den gerne.

GLOSTRUP - HORSENS - KØBENHAVN - RINGE RINGSTED ÅRHUS N

A 10

Lillebæltsbroen udførtes som 3-sporetvej i årene 1952—59, dog fulgt opmed afretnings- og forstærkningsbelægninger i 1960—69, dels fordi desom frostsikringslag anvendte slaggelag ikke vedblev at være frostsikre ogdels ved forstærkning af forskelligetyper oven på de 30 år gamle betonbelægninger fra Kjærsgård til dengamle Lillebæltsbro, hvorved vi ikkemere bruger beton i overfladen af belægningerne her i amtet.

Videreførelse i årene 1958—61 afDiagonalvejen mellem Århus og Esbjerg, der påbegyndtes i 1935 og nuer gennemført på strækningen fra A 1

ved Korskroen til Give. Her i amtetanlagdes de første strækninger af sognekommunerne, medens den sidsteparcel ved Filskov udførtes af amtsrådet.

Forlægning delvist på arealet foren nedlagt privatbane af den tidligereomtalte vej over Dalby Molleå, der,selv om man i 1880 fandt, at der pådette vej anlæg med stigninger på ikkeover 50 0/00 blev ofret helt meningsløse beløb, dog i 1964 var blevet heltutilstrækkelig.

Udbygning og forlægning af kyst-vejen fra Horsens via Glud til Juelsminde i 3 parceller, hvoraf den førsteer afsluttet, den anden står foran sinpåbegyndelse i »marken< og den sidste er færdigprojekteret.

Arbejdet med forlægningen af landevejen Vejle—Ribe på en 4,5 km langstrækning nord om Egtved, der vilblive passeret på busturen i morgen,udføres med vejfondstilskud.

Langt det største vej anlæg, somamtsrådet har gennemført i de senereår, er motorvejsanlægget Lillebælt—Kolding, der ligeledes vil blive passeret i morgen. Projekteringen påbegyndtes i 1962 og anlægget påbegyndtes i marken i 1965 og er nustort set afsluttet og har kostet ca.120 millioner kr.

Fortsættelsen af motorvejen vest omBramdrupdam og den tilhørende for-lægning af A 1 forestår vi også ogarbejdet er påbegyndt med en mindreentreprise, mens hovedentrepriserneskulle have været påbegyndt nu, mener ramt af igangsætningsstoppet.

Med færdiggørelsen af sidstnævnteanlæg bortfalder amtsvej inspektoratetsmotorvej sanlægsopgaver, idet JydskMotorvej skontor overtager den videre

projektering og udførelse af den østjyske motorvej.

Det skal også lige nævnes, at vi ide senere år i stor udstrækning harmåttet udføre lyssignaler og helleanlægsamt fodgængertunneller for at klaretrafikafviklingen på betryggende måde, ligesom 3-sporede strækninger erblevet afstribet som 2-sporet, idet vimed amtets politimestre har aftalt, atalle 3-sporede veje, efterhånden somnye slidlag påføres, ændres til 2-sporede, dog på strækninger med storeog lange stigninger med 2 opadgåendeog i nedadgående spor.

Udover de nævnte igangværendevej anlæg, der alle ligger i det »gamle<Vejle amt, er der store anlæg igangi det hidtidige Skanderborg amt, i altarbejder i indeværende år for Ca. 15

mill. kr. ifølge aftale mellem amtsrådene færdiggøres disse anlægsarbejderstort set alle ved Århus amtsråds foranstaltning ved brug af det hidtidigeSkanderborg amtsvejinspektorates personale og på Vejle amtsråds regning.

Af disse arbejder skal her nævnesden nordlige del af den højst påkrævede omkørselsvej for A 10 vest omHorsens, der bliver påbegyndt i indeværende år, men dog først til oktober.

Af større fremtidige arbejder, derfor tiden forberedes, skal nævnes for-lægning af A 18 fra Lille Velling vestom Vejle til Give, Diagonalvejens forlængelse fra Give til Vrold, dog foreløbig nok kun til Klovborg, og A 25

Kolding—Tønder på strækningen fraKolding til Tankedal.

for 1960/61 var på 6,5

Selv om mere end halvdelen af stigningen skyldes motorvejsanlægget. selvom vejpristallet i samme periode ersteget fra 102 til 183 og selv om Iandevejslængden i 1967 blev forøgetmed ca. 20 % ved bivejsoptagelser,tegner disse tal dog billedet af enstærkt stigende aktivitet, reelt en fordobling af indsatsen, når der ses bortfra motorvej sanlæg.

Imidlertid er automobilparken isamme periode forøget endnu mere,nemlig med Ca. 120 %, d. v. s. at vej-udgifterne alligevel ikke har fulgtmed.

Relativt har Vejle amts vejudgiftersiden 1964/65 ligget omkring landsgennemsnittet excl. København, svarende til en egenudgift i 1969/70 påca. 20.000 kr/km.

I budgettet for indeværende år erder regnet med en egenudgift på ca.25.000 kr/km, og det samlede budget for 1970/71 på 70 mill. kr. fordeler sig således:

mill. kr.

Anlægmed alm, refusion 17

med 85 % vej fondstilskud 9med 100 % vejfondstilskud 14

motorvej vejfondstilskud 12 52

Vedligeholdelse 13

Administrationog herunder ikke overførtepersonel og materiel udgifter 5

Af de 70 mill, udgør egenudgiften foramtsrådet ca. 18,7 mill. kr.

Det samlede budget svarer efter deaf Amtsrådsforeningen udsendte økonomiske oversigter nøje til landsgen

Dansk Vejlidsskrift nr, 7 1970 129

økonomiBudgettet

mill. kr.Budgettet

mill. kr.for 1969/70 var på 63

imidlertid er automobilparken i samme periode forøget endnu mere, nemlig med 120 %.

nemsnittet, og ses der bort fra motorvejsarbejdet, svarer budgettet til landsgennemsnittet excl. København.

Personel organisationJeg vil herunder stort set holde mig

til den nu så sent som i fredags afamtsrådet godkendte fremtidige organisation for amtsvejinspektoratet, idetden hidtidige organisation har væretden traditionelle med anlægsopgaverstyret centralt og vedligeholdelsesopgaverne løst i 4 distrikter.

Specielt har det dog været sådan, atopgaver i forbindelse med amtsrådetsbivejstilsyn var henlagt til bivejs- ogvandløbsinspektoratet. Denne særordning ophører nu, hvor amtsrådetsvandopgaver er blevet så omfattende,at de alene kan beskæftige vandinspektoratet fuldt ud.

Da Vejle amt i modsætning til alleandre ny amter er blevet meget væsentlig større uden at få del i tilsvarende organisation fra et andet i detstørre amt indgående amtsvejinspektorat, måtte og skulle ny organisationtil imødegåelse af kravene den 1/41970 være etableret i det mindste forvedligeholdelsesarbejderne, som overtoges i fuld udstrækning på dennedag, mens Århus amt som før nævnti en kortere periode viderefører igangværende anlægsopgaver.

Vi har derfor i foråret 1969 stilletforslag om en omorganisation af vejinspektoratet, og selv om amtsrådetsformelle godkendelse deraf først foreligger nu, har vi kørt med den nyorganisation siden 1. marts d. å. pådet teknisk administrative plan, ogselv om vi har savnet en længere indkøringsperiode bl. a. til tilvejebringelse af dokumentation om de nye områder i amtet, synes vi, organisationenfungere så godt, som det kan forventes efter så kort tid.

Inden jeg går over til at fortælleom den ny organisations indretning,skal det kort nævnes, at amtsrådet pr.1/4 1970 har indført et under tekniskudvalg værende koordinerende sekretariat, hvor det før dette tidspunktvar således, at amtsarkitektkontoret,amtsvand- og bivejsinspektoratet ogamtsvejdirektoratet hver for sig havdeansvar og forestod alle sekretariatsfunktioner over for amtsrådet, der den8. ds. også har vedtaget et bemyndigelsesregulativ, som omtrent fasthol

der hidtidige eksisterende bemyndigelser på dette område.

Først vil jeg lige nævne de afdelinger, der, måske bortset fra personaleforsøgelser, ikke er ændret.

Administrationsafdeling I,bogholderiet,

administrationsafdeling 11,der tager sig af journal, arkiv og skrivestuearbej det.

Anlægsafdeling I, der beskæftiger sigmed planlægningsopgaver samt hovedlandevejs- og landevejsarbejder oganlægsafdeling II, der for tiden hovedsageligt er beskæftiget med motorvejsanlægget, men som nu er ved ogsåat overtage arbejder på hoved lande-vejs- og landevejsnettet, især de fraSkanderborg amt overførte opgaver.

Vedligeholdelsesafdelingen er derimod undergået en radikal ændring,idet denne, der hidtil har været geografisk underopdelt, nu er blevet funktionelt opdelt i sektioner for vedligeholdelse, naboret og udførelse af egneanlægsopgaver. Bag ved omlægningenligger følgende tanker:

Den funktionelle opgavedelingfremmer specialiseringen, ensartetheden amtet over i behandlingen afsamme sagsområde, mulighederne forpersonalemæssig forstærkelse af vissefunktioner og personaleuddannelsenog er i øvrigt hensigtsmæssig, når hverfunktion kan repræsenteres ved 2 ellerflere personer, hvor en geografisk opdeling vil resultere i et ofte uopfyldeligt behov for et antal sideordnede,all-round uddannede personer. Denfunktionelle form er valgt dels af forannævnte grunde og dels, fordi demax. køreafstande kun bliver ca. 50km fra Vejle, der er placeret særdelescentralt i det ret vel ordnede amt.

Under vedligeholdelsessektionen ervejmændene organiseret, ledet af sektionsingeniøren og 2 andre ingeniører.I alt har vi 50 vejmænd med en gennemsnitlig distriktslængde på 15 km,hvilket her anses for det max. muligemed nuværende midler og metoder ivintervedligeholdelsen.

Om distriktslængden skal det i øvrigt bemærkes, at uanset landsgennemsnittet før 1/4 1970 var 17,4 km ogdermed langt større end Vejle amtshidtidige ca. 10 km, så var Vejles totalforbrug af operativt personel dogkun 1 mand på 5,0 km, hvor lands-

gennemsnittet var 1 mand pr. 4,5 kmog 75 % fraktilen var 1 mand pr.3,8 km.

Entreprenorsektionen, der, ud overanlægsarbejder i det omfang udbydelseikke findes hensigtsmæssig, også forestår forvaltningen af entreprenørmateriellet, er operativt bemandet med i

sektionsingeniør, 1 ingeniør, 1 konstruktør, i værkfører. 1 smed, 14 maskinførere og 5 faste formænd. Desidste leder anlægsarbejder i sommertiden og er i vintertiden til rådighedfor den døgnvagtordning i vintervedligeholdet, som vil blive gennemførtfra og med vinteren 1970/71.

Naboretssektionen, der er bemandetmed sektionsingeniøren og 2 som teknisk assistenter aflønnede skovteknikere, behandler alle forhold om byggelinier og udstykningssager m. v.

Endelig skal det nævnes, at bivejsopgaverne vil blive henlagt under enteknisk, administrativ afdeling, somendvidere skal løse de opgaver, derikke umiddelbart kan henføres til enaf de andre afdelinger, og hvis lederi øvrigt skal fungere som min stedfortræder.

Totalt beskæftiges i amtsvejinspektoratet 25 ingeniører, 10 tekniske assistenter, 11 kontorfolk af forskelliggrad, 50 vejformænd, 5 formænd og16 maskinfolk, i alt 117 personer.

Bygnings- og materielforholdIndtil for kort tid siden havde amts

vejinspektoratet og vandløbsinspektoratet til huse i same bygning, en gammel patriciervilla på Horsensvej. derved talrige ombygninger nu til detyderste er udnyttet til kontorer.

Ved omorganiseringen pr. 1/4 blevpladsen imidlertid for lille, og vandløbsinspektoratet flyttede ud i en tilformålet i vinterens løb opført 190 m2stor kontorbarak på samme areal. Herved har vi opnået at kunne huses samlet stadigvæk, men må håbe på en nyadministrationsbygning i løbet af fåår for hele det under amtsrådet ansatte personale.

I 1966 tog vi et nyt centralværkstedi brug beliggende umiddelbart vestfor Vejle i tyngdepunktet for amtetsdaværende landevejsnet.

Værkstedets bebyggede areal er på843 m2 og bruttoetagearealet er på924 m2, idet der er indlagt lagerrumfor vejtavler m. v. over de lokaler,

130 Dansk Vejlldsskrift nr. 7 . 1970

hvor stor loftshøjde ikke kræves. Dentotale anlægsudgift var 900.000 kr.,hvoraf Ca. 150.000 blev brugt til købaf værkstedsmaskiner som kompressorer, kørekran, drej ebænk, hydrauliskpresse m. v. Grundarealet er på 1,2 ha,og der er truffet aftale med naboenom tilkøb af yderligere 1 ha i indeværende år.

På arealet findes desuden ca. 800

m2 garageplads og oplagsrum i ældretræbygninger, der i indeværende årdelvis vil blive erstattet af en ny 800

m2 stor garagebygning. Værkførerenhar tjenestebolig på pladsen. Herudover rådes over 3 mindre garageanlægrundt om i amtet.

VejvedligeholdelseIngeniør B. Hedegaard Pete isens indledning.

Denne gruppesamtale er til delskommet i stand på foranledning afkollegaer fra de sjællandske amter, derudover vort årlige møde her i vejingeniørforeningen har afholdt mødervedrørende vejvedligeholdelse.

Jeg ved ikke, om der er andre lignende grupper, det er i hvert fald ikkemig bekendt, så jeg vil foreslå, at viher drøfter, om vi ikke skulle tageideen op og få dannet nogle grupper,f. eks. 3 til 4 stykker, der hver kunnedække et passende afgrænset områdeaf landet med 10 til 20 mand i hver— for her, ligesom man har gjort påSjælland, udover det ordinære mødei vejingeniørforeningen, at drøfte forskellige problemer vedrørende vejvedligeholdelsen.

Vejvedligeholdelsen er et områdeindenfor amtsvejvæsenerne, hvortilder i de senere år er stillet stadigstørre krav, og de fleste af os ståroverfor at skulle — helt eller delvis —

omorganisere vedligeholdelsen, indkøbe nyt materiel o.s.v., og det må være rigtigt, at vi finder sammen oftereend een gang årligt, og det må ogsåvære i amtsrådenes interesse, at vi høster fordele af hinandens erfaringerpå godt og dårligt. Jeg kunne tænkemig, at grupper bestående af repræsentanter fra 3—4 amter afholdt møder 2—3 gange årligt, eller hvor tit

man nu fandt behov herfor. Ved års-møderne kunne vi jo så i de par timer, der normalt er til rådighed til

Af amtsvejinspektoratets materiel-park kan endelig nævnes:13 større og mindre tromler,17 traktorer med diverse udstyr,

1 gummiged,4 unimog+2 lastvogne+

6 varevogne,50 sneplove+ 50 saltspredere og10 skurvogne.

Om de her anvendte tekniske ogadministrative metoder har der ikkeværet tid at tale, men spørgsmål derom kan jo rejses under busturen i morgen, og i øvrigt håber jeg, at jeg gennem de givne oplysninger har kunnetgive et indtryk af forholdene her iamtet.

gruppesamtaler, drøfte mere generelleting. Fra hvert gruppemøde kunne derjo tilgå hvert af de nu kun 14 amtsvejvæseners vedligeholdelsesafdelingeret mødereferat, således at gruppernepå den måde holdt hinanden gensidigt orienteret.

Jeg kunne tænke mig, for at begynde i mit eget område først, at derf. eks. blev dannet en gruppe af DetNordjydske, Det østjydske, Ringkøbing og Viborg amter, en anden forresten af Jylland samt Fyn, og påøerne yderligere et par grupper.

I hver gruppe kunne man måskeefter denne gruppesamtale få tid tilat vælge en, der kunne tage initiativettil at sammenkalde til 1. møde. Iøvrigt vil jeg gerne, om Skærlund ellerørum kunne fortælle os om indhøstede erfaringer fra deres gruppeområdepå Sjælland.

Dette emne er måske ikke helt almindeligt at bringe frem ved en gruppesamtale, men jeg var, da jeg læsteet tilsendt mødereferat fra den sjællandske gruppe, opsat på, at vi ogsåmåtte have en gruppe fra det nordligeJylland, og jo helst grupper fordeltover hele landet, idet jeg tror, manbedre kan få problemerne gennemdrøftet i en mindre kreds.

Emnet, jeg iøvrigt kunne tænkemig diskuteret her, er glatførebekæmpelse særlig med henblik på maskintypevalg og opbevaring af salt.

Vinteren 1968—69 besluttede Thi-

sted amtsråd, at glatførebekæmpelsemed salt skulle omfatte samtlige amtets landeveje. Der var tidligere kunanvendt salt til glatførebekæmpelse påhovedlandeveje og landeveje af 1.

klasse.

Amtsvejvæsenets spredemateriel bestod indtil da af Epoke bredspredereTK 12 (til salt )og TM 8 (til sand)samt en Nido-matic tallerkenspreder,og det var derfor nødvendigt at fåfremskaffet flere spredemaskiner egnet til udspredning af salt.

Vi valgte, at de nye maskiner skullevære tallerkenspredere, idet vi mener,det er vigtigt, at udspredningen dækker så vidt hele kørebanen, og der ertillige — så vidt jeg ved — større udvalg indenfor tallerkensprederne medautomatik end ved maskiner efterbredspredersystemet. Endvidere hartallerkenspredere større rumindhold,så man undgår efterfyldning på landevejen, der er tidsrøvende og farligtbåde for spredemandskabet og trafikanterne. Jeg ved, at der er delte meninger om, enten man skal anvendetallerken- eller bredspredere.

Der blev anskaffet følgende spredere:

1 stk. Max Pietsch spreder, der forhandles af B. Wulff og søn og koster ca. 40.000,— kr. 1 stk. Pionerspreder, der forhandles af firmaetBrøste og koster Ca. 30.000,— kr.

Den først nævnte spreder er fuldautomatisk, idet en indstilling på etstyringspanel i lastvognens førerhuspå en bestemt spredebredde og antalgr. pr. m2 forbliver uændret ved forskellige kørehastigheder.

Ved Pionerspreden har man ligeledes et styringspanel i lastvognensførerhus, hvor man kan indstille spredebredde og antal gr/m2, men dermå ved denne indstilling tillige tageshensyn til lastvognens hastighed — deforskellige hastigheder — km/t — erogså opført på styringspanelet. Det vilsige, at chaufføren må kontrollere, atlastvognens speedometer viser detsamme, som der er indstillet på sprederens styringspanel.

Begge de to nævnte spredere erdrevet af dieselmotorer, der i de tovintre, vi har haft maskinerne, harvist sig driftssikre. For begge maskiner gælder, at man ikke kan regnefuldt ud med de på styringspaneletopførte antal gr/m2, idet dette er af

Dansk Vejiidsskrift nr, 7. 1970 131

hængig af saltets fugtighed — ved tørtsalt må der lukkes mindre op og vedfugtigt salt mere, men skalaen påstyringspanelet giver dog med lidttræning fra betjeningsmandskabets side en ganske god rettesnor for, hvormeget der skal udspredes under forskellige forhold.

De to nævnte spredere blev i vinteren 1968—69 anvendt sammen medden tidligere anskaffede Nido-maticspreder fra et udendørs depot. Sidstevinter havde vi tillige lejet en Epoketallerkenspreder. Efter min mening erder dog både i denne og Nido-maticsprederen for lidt atomatik.

Vi har haft de nævnte fire forskellige spredere for at finde frem til,hvilken type der var bedst.

Både Max-Pietsch- og Pionersprederen er glimrende maskiner. MaxPietsch er nok den bedste, men prisentaget i betragtning vil jeg vælge Pionersprederen.

Det viste sig imidlertid — vinteren1968—69 — at det tog alt for lang tidat få frigjort saltsprederne fra de tilhørende ophængningsstativer — ligesom saltet, der opbevaredes i det fri,klumpede trods behandling herimodog ofte voldte besvær både ved læsning og udspredning. Det tog alt forlang tid, fra lastvognene var mødt, tilspredningen kunne påbegyndes og ligeledes med selve udspredningen, idetman ofte måtte holde og hakke klumper i stykker i sprederen. Vi besluttede derfor at bygge en hal til opbevaring af salt og spredemaskiner.

Hallen blev opført i løbet af sidstesommer og har været anvendt sidstevinter.

Inden byggeriet blev påbegyndt,opstillede vi nogle betingelser, vi gerne ville have opfyldt.

1) Hallen måtte selvfølgelig placeres centralt for det område, derskulle dækkes.

2) Hallen skulle rumme ca. 500

salt, der under normale forholdskulle kunne slå til i Ca. en halvperiode og svare til ca. en skibs-ladning.

3) Hallen skulle endvidere kunnerumme saltsprederne af hensyn tilmaski neftersyn og klargøring.

4) Saltsprederne skulle ophænges sådan, at det var let og hurtigt atfå dem læsset på lastvognene.

5) Ophængningsstativerne m. v. måt

te være så solide, at saltspredernekunne hænge tillæsset, det vil sigebære en vægt på indtil ca. 6,5 t.

Inden vi gik i gang med projektet,aflagde vi et besøg hos Dansk Saltved I’vlariager for om muligt at høstegavn af de erfaringer, man der havdegjort med hensyn til oplagring af salt,og besøget var da også rigeligt ulejligheden værd.

Vi besluttede at opføre en hal medet gulvareal på Ca. 400 m2. Hallenopførtes af laminerede træbuer udenmellemunderstøtning. Tagdækningenbestår af bølgeeternit, der er fastgjorttil lægterne med rustfri franske skruer. Vi havde forlangt bronceskruer afhensyn til rustfaren, men af hensyntil den lange leveringstid blev detnæstbedste, rustfri skruer, valgt. Sider og gavle blev beklædt med i” —

i på 2 trykimprægnerede brædder.Gulvbelægningen blev af hensyn

til reparation af eventuelle sætningerudført af 10 cm tykke S. F. sten.

I den ene gavl er der fire skyde-porte, og umiddelbart inden for portene er opført et ophængningsstativ,som kan bære fire saltspredere tillæssede. Ophængningsstativet er udførtaf lamineret træ. Man har af hensyntil rustfaren i så vid udstrækning sommuligt anvendt træ. Saltsprederne blevforstærket, så de kunne holde til athænge i dette stativ tillæsede. Ophængningen af sprederne er udførtved svære kæder — en i hver af sprederens fire hjørner. Kæderne er fastgjort til ophængningsstativet vedsjækler og ved sprederne med krogei bøjler påsvejset sprederne. Når dentillæssede spreder, der hænger10—is cm højere end lastbilens lad,skal stilles på lastvognen, foregår detteved hjælp af lastvognens tippelad,idet kæderne med kroge frigøres frasprederen ved at tippe med lastvognens lad først i den ene side og derefter i den anden. Det hele kan gøresaf chaufføren selv på 3—4 min.

Læsningen af sprederne foregår vedhjælp af to transportører. En ca. 10

lang transportør med et 50 cm bredtmedbringerbånd, der løfter saltet opover ophængningsstativerne i ca. 4,7 mhøjde og aflæsser via en tragt på envandret liggende transportør med et50 cm bredt bånd. Den lange transportør fyldes gennem en tragt af træ beklædt med jernplade af en traktor

med forskovi. Den vandret liggendetransportør er 4,5 m lang og med vendegear, løber på skinner, der er fastgjort til ophængningsstativet. Transportøren kan herved skubbes frem ogtilbage, alt efter hvilken spreder derskal fyldes.

Den lange transportør er skråtstillet i forhold til hallens midterlinie.Den hviler på ophængningsstativet ca.midt på dette og er herfra skråtstilletover mod den ene side af hallen.Transportørens hældning er Ca. 30°med vandret plan.

Den lange transportør har en 3 HKelmotor og den korte vandretliggendeen 1 HK elmotor og som nævnt medvendegear.

Endelig kan nævnes, at der er indlagt elkraft i hallen svarende til 10HK, endvidere er der installeret stiktil svejseværk samt såvel indvendigsom udvendig belysning og telefonomstilling fra vejmandens nærliggendeprivatbolig. Telefonen er af hensyntil maskinlarm forsynet med klokke.

Hver spreder kan læsses på 8—10min., men sprederne er som nævnt —

med undtagelse af perioder med meget lave kuldegrader, da saltet fryserfast tilsprederens sider — tillæsset iforvejen, inden lastvognene møder.

Til rengøring m. v. af maskiner oghallen er der indlagt vand, og der eranbragt 2 afløbsbrønde i gulvet underophængningsstativerne for at kunneaflede smeltevand fra lastvognenesamt fra gulvet og materiellet, nårdette spules.

Udgifterne til opførelse af hallenhar beløbet sig til ca. 130.000 kr.,heri inciuderet de forskellige fastetekniske installationer og transportører.

Fra hallen var der sidste vinter medfire spredere dækket en vejlængde påca. 180 km. Det vil sige, at hver afde fire spredere havde en vejlængdepå ca. 45 km. Det var afgjort i overkanten; en ca. 40 km må for tosporede veje være maksimum ved tilrettelæggelse af sprededistrikter med tallerkenspredere med et indhold på 4—5

salt, men næste vinter vil vi ogsåvære bedre kørende, idet der fra området er afgivet nogle km landevej tilnaboamtet i forbindelse med amtssammenlægningen i foråret. Sprededistrikterne er fastlagt efter en udspredning af ca. 20 gr/m2, der igen

132 Dajisk J7ejiidsskrfi nr. 7 . 1970

OPEL BLITZ-programmetgi’r masser at mulighederbrat vælge den individueltrigtige kasse-el. lastvogn.Det er et problem at få alle ønsker opfyldt,når man har behov for en vogn, der kanlaste mellem 1300 og 2000 kg på åbentlad eller i kasse... Motorens kvalitet?Benzin eller diesel? økonomien? Driftssikkerheden? Førerkabinens komfort?Spørgsmål på spørgsmål melder sig.OPEL BLITZ har det rigtige svar på demalle! . .. Navnet er uløseligt forbundet medkvalitetstraditioner gennem årtier. Godtnavn! Og i det store OPEL BLITZ programkan De ‘krydse’ Dem frem til idealvognenfor DERES forretning...

Der er modeller både til stort og lille kørekort. SE dem alle - PRØV dem -

FIND den rigtige hos en OPEL-forhandler.

Skræddersyetkasse-eller lastvogn?

—

/

/

i

-

--

4 CYL. 6 CYL. 4 CYL.DIESEL BENZIN BENZIN66HK 951-11< 82H1(

3 motorer 3 akselafstandeat vælge imellem - - - --

3 totalvægte - og adskillige dur-at vælge imellem kombinationer

at vælge imellem35003700 4000 . (- ;,

kg kg kg

DPEL»’LZZ3fl DLf

A 11

EDBi praksisChr. AndersenAage Knudsen

Eksemplerne i EDB i praksis er hentet fra området«automatisering af dagligdagens kontoropgaver»og omfatter

Problemer i forbindelse med edbAutomatisk faktureringDebitorbogholderiLagerregnskab og lagerstyringLonningsregnskabEt konkret integreret system

Har De anskaffet datamaskine, får De udført elektroniskdatabehandling hos et servicebureau eller er De bareinteresseret i selv at studere denne nye teknik —

så læs

EDB i praksis. 76 sider, rigt illustreret, kr. 16,10.

1KNISK FORLGSKELBÆKGADE 4. 1717 KØBENHAVN V . TI.F (01)216801

MÅLSIKKER INFORMATION

A 12

er fastlagt ud fra en undersøgelse, viforetog forrige vinter af, hvor megetsalt der blev spredt pr. m2 ved forskellige temperaturer. Vi mener herudfra at kunne tilrettelægge distriktslængden for hver spreder, idet de farlige situationer for trafikanterne opstår ved pludseligt indtrædende glat-føre ved isslag, og til bekæmpelseheraf kræves der normalt mindre end20 gr/m2, fordi temperaturen da somregel kun er lige under frysepunktet.

Skal der anvendes mere salt pr. m2end 20 gr, er det gerne ved udspredning efter snerydning.

Da vi anvender lejede lastvogne tiludspredningen, undersøgte vi forrigevinter tillige, hvor lang tid der gik,fra vej mandens telefonopkald til lastvognen var fremme ved depotet, ogdet viste sig at være gennemsnitligen halv time. Ligeledes lavede vi enoversigt over den tid, der gik indenfor distrikterne med selve udspredningen. Spredningstiden var fra 1½ til31/2 time — den korteste tid, hvor deranvendtes salt og den længste, hvorder blev benyttet sand.

Glatførebekæmpelsen i det område,der betjenes fra salthallen med opkald til vognmænd og fyldning afsprederne, udføres af en vej mand, idetder ved selve udspredningen kun erlastvognenes chauffører.

Vej manden foretager endvidere fornøden patruljekørsel, men er dog vedvarslingen om glatføre hjulpet afFalcks redningskorps samt af distriktslederne ved sneplovene i området, idetdisse meddeler vejmanden, når enstrækning er ryddet, og glatførebekæmpelsen om nødvendigt kan iværksættes.

Selve udspredningen i det ovennævnte område på ca. 180 km blevgjort på ca. 1½ time, det vil sige, atfra vej manden kaldte vognmændene,til spredningen var fuldført, gik derca. 2 timer, hvad vi mener er acceptabelt. Endvidere har spredningen frasaithallen den fordel, at et stort område bliver samtidigt spredt således,at der ikke fremkommer den uensartethed i spredningen, som når hverdistriksleder uafhængig af de øvrigetager beslutning om, hvornår spredningen skal iværksættes.

Vi har høstet gode erfaringer vedovennævnte måde at opbevare, læsseog udsprede salt på, men vi vil gerne

høre, hvordan man i landets øvrigeamter bærer sig ad, eller hvad maneventuelt har planlagt, inden vi eventuel fortsætter med opførelse af fleredepothaller.

Jeg kan til slut nævne, at der i detområde, som nu dækkes fra salthallen og kun er betjent af én mand,tidligere var 2 spredere og selvfølgelig lige så mange lastvogne, og tilligeyderligere en mand med hver, og dentid, der da gik, til spredningen varfuldført, var længere end nu på grundaf besværet ved de udendørs depoterog pålæsning af sprederne m. v.

Udgifterne til salthallen — 130.000kr. — må ses i sammenhæng med denbesparelse der er ved, at man kun skalbruge 4 lastvogne i stedet for tidligere8 samt 1 mand i stedet for tidligere8. Denne besparelse giver en ganskegod afskrivning og forrentning afhallens anskaffelsessum.

Nu vil der selvfølgelig kunne ind-vendes, at det samme resultat kan opnås uden oplagring af salt i en depot-hal, blot man har de samme maskinerm. v. Efter vore dårlige erfaringerhavde vi ikke vovet at betjene ovennævnte område med kun fire spredere, hvis depotet havde været udendørs.

I den efterfølgende diskussion omtalte V. ørum, Præstø, de gruppesamtaler, som der i sin tid blev taget initiativ til af Holbæk amt. De er holdti en størrelse af ca. 20 deltagere, deralle er vedligeholdelsesfolk. Der børikke være mere end 1—2 møder omåret, og der bør forud for mødet lægges et program, så man kan forberedesig.

I det gamle Præstø amt er man gåethelt over til salt og man har i sidstevinter brugt ca. 8000 t. Man går indfor Nidomatic tallerkenspredere, somman har haft gode erfaringer med.Man opbevarer saltet i depoter udeoverdækket med plastic. Hvert depoter på 1000—1500 t og kan forsyne 3—4biler. Saltet læsses med transportør eller læssemaskine på ca. 5 minutter.

Mente, at der måtte være problemer med færdiglæssede maskiner, nårder tilsættes klarkalcium på grund affaren for klumpdannelser.

E. Skjærlund, Sorø, omtalte ogsåfællesmøderne mellem vedligeholdelsesfolk fra sjællandske amter og for-talte, at man i Sorø amt faktisk havde

ophævet vejmandsinstitutionen, idetman i stedet for er gået over til funktionelle grupper. Man har vagtholdbestående af en vagtmand og to mand.Man har hidtil haft saltdepoter ude,men er nu blevet betænkelig, hvorforman i vinter har bygget en hal til saltog maskiner.

J. Brandbyge, Randers, oplyste, atman der har lejet lagerplads til saltet.

K. Bech, Vejle, meddelte, at manhar ca. 50 små spredere og saltdepoter for 1, 2 eller 3 vejmænd. Saltetleveres i sække. Mente, at merprisenherved ækvivaleres af lettelsen ved distribueringen. Vejmændene har selvpligt til at rykke ud, men de skalmelde det til vagthavende.

B. Aaskov Jørgensen, Roskilde,nævnte, at man her har vagthold bestående af en vagtmand og tre patruljechauffører, der kører fra kl. 4.00til vejmanden møder og igen fra kl.19.30 og til midnat. Man har haft dårlige erfaringer med siloanlæg og mener derfor at halløsningen nok erden rigtige.

E. Kjemtrup, Viborg, oplyste, atvej mændene der rykker ud på meldingfra politiet om glat føre. Gik ind forvejmandsinstitutionen. Man har i Viborg ca. 30 km pr. vejmand.

På en efterlysning fra Haarby, Tønder, om sikkerhedsforanstaltninger ianledning af, at en 40-årig vejmandvar blevet dræbt under vintertjeneste,fortalte Bruno Christensen, Ribe, omen ulykke, hvor en bil var kørt indi en grusningsvogn, der var forsynetmed blinklys. Det fremgik klart afsagen, at grusningsvogne er underkastet færdselslovens bestemmelser påsamme måde, som andre køretøjeruanset brug af gult blinklys.

0. Fritzbøger, Frederiksborg, mente ikke, at man der kunne bruge tallerkenspredere på grund af bredden.

A. M. Larsen, Svendborg, oplyste,at man køber saltet i sække til hvertdistrikt for sig for at undgå forurening.

Ve»’lanlægningReferat af giuppesamtale om vejp/anlægning.l)Idled)Iing vedcii’ilingenio r A. V. Kristensen

Dansk Vejiidsskrift nr. 7. 1970 133

Planlægningen i større eller mindreomfang finder vist sted i alle amter.Man erkender vel ikke altid, at derer tale om en egentlig planlægning,men erindrer man sig de love, der iadskillige år har dannet grundlag foramternes administration, må man indrømme, at der på en række områderhar fundet en ikke ringe koordineringog tilrettelæggelse af udviklingen sted.

Der tænkes her på bl. a. byplanloven, byreguleringsloven, byggeloven,naturfredningsloven, vandløbsloven,udstykningslove og vejbestyrelsesloven.Sidstnævnte med sine bestemmelserom klassificering af vejene, om vej-plan for hele landet, om byggelinierog om adgangsforhold.

Lovforslaget fra 1963 om regionsplanlægning blev som bekendt ikkegennemført, men selv om der ikke harforeligget egentlige forskrifter i lovgivningen om regionsplanlægning, harder dog i forskellige planlægningsorganer foregået en vis planlægning forstørre samlede områder, bl. a. ved København, ved Århus, i det Nørre Jydske område og på Fyn.

Med den hastige vækst i udviklingen i det danske samfund har det vistsig nødvendigt og hensigtsmæssigt atintensivere planlægningen. Der er gennemført en ny kommunal inddeling,og der er gennem nye planlægningslove (lov om by og landzoner, naturfredningslove m. fI.) søgt dannet etgrundlag for en videre og bedre planlægning, som forhåbentlig også vil fåbetydning inden for vejområdet.

Man må gøre sig klart, at vejplanlægningen kun er en del af den samlede trafikplanlægning — men vel noken vigtig del — at trafikplanlægningenkun er en del af den øvrige planlægning i samfundet, og at planlægningeninden for et bestemt område bør væreså koordineret med andre områder, atder virkelig bliver tale om en realistiskfremtidsplanlægning.

Man må også gøre sig klart, at envejplanlægning ikke alene er en vej-plan, men også omfatter fastsættelseaf og/eller hensyntagen til en rækkeandre forhold bl. a., hvilke trafikmidler man ønsker at benytte, hvilken sikkerhed man vil tilstræbe i trafikken,hvilken service man vil yde og megetmere.

Der skal omtales to former for vej-planlægning:

1. Inventeringspianlægning og2. Anaylse- og prognoseplanlægning.

Til brug ved inventeringen skal indhentes en række data for vejene: omtværprofilelementer, tværfald, kurveforhold, stigningsforhold, bæreevne,adgangsforhold, ulykkesforhold, kapacitet m. v. Værdien af en vejinventering ligger ikke mindst i at få vejenesdata samlet og opstillet i en let tilgængelig form således, at den kanvære til hjælp ved prioritering af almindelige vedligeholdelsesarbej der,ved beregning af bestemte generellevejforanstaltninger f. eks. forøgelse afakseltrykket og til en vis grad vedudbygning af nye vejanlæg.

Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt en vejinventering er et egentligtplanlægningsarbejde, men det må viststå fast, at man — såfremt man ønskermere sikre oplysninger og en meredetailleret palnlægning af vej nettet —

må udføre en egentlig trafikundersøgelse.

Så vidt vides har en sådan undersøgelse aldrig været udført for et heltamt.

Derimod har der i Københavns-området samt ved og i en række større provinsbyer været foretaget omfattende analyser og prognosearbej dervedrørende trafikken.

Vejdirektoratet har i 1967 iværksatundersøgelser for byområderne vedOdense, Kolding og Århus.

Ved et sådant analyse- og prognosearbejde må indsamlingen af data forøges betydeligt i forhold til inventeringsplanen, som også indgår som etvigtigt led i undersøgelsens materiale.Eksempelvis skal nævnes oplysninger

om befolkningsforhold, indtægtsfor.hold, rejsevaner, byudvikling, byplaner m. v.

Der må opstilles forslag til bymodel, som sammen med de tilvejebragtedata må indgå ved beregningen af detfremtidige vejsystem.

Planlægningen i amterne skal veli første fase baseres på en inventeringsplan, men det må desuden for deområder, hvor der sker en betydeligudvikling, være nødvendigt at følgedenne planlægning op med et egentligt analyse- og prognosearbejde, etarbejde, der måske kan tænkes udførti en form, som ligner den, der udføresi byområderne, men tillempet de forhold, som en undersøgelse i et størregeografisk område, som et amt (enregion) gør påkrævet.

Man må vente, at der fremover vedgodkendelse af nye anlæg og størreinventeringer vil blive stillet krav ommere sikre oplysninger om trafik-mængder m. v., end man tidligere harkendt, hvorved planlægning bliverendnu mere påkrævet, men samtidigmå man have sig for øje, at vejplanlægningen bør gå videre end til fastlæggelse af nye vejanlæg og vedligeholdelse af eksisterende veje.

Disk issionsindlæg ved civi Ii ngeniørThorkild Hansen.

A. V. Kristensen opregner på perfekt måde alle relevante forhold, derhar betydning for at komme igangmed planlægningen, andre myndighederes planlægning, data, prognosero.s.v. Men vi har ikke fået meget atvide om, hvordan man så kommervidere, om hele planlægningsproble

iMan må vente, al der fremover ved godkendelse aj nye anlæg og større investeringer vilblive stillet krav om mere sikre oplysninger om trafikmængder ni. v.

134 Dansk Vejtidsskrift nr. 7 . 1970

STØBEASFALT-

? - . -.

— Udlagt med maskine.

En sikker vejbelægning

for moderne trafik.

I samarbejde medKøbenhavns Asfaltkompagni A/SHans Guldmann A/S

vAKTIESELSKABET

DANSK ASFALTFABRIKØ. TEGLGADE 7 KØBENHAVN SV

TLF. (01) 31 1648*

ODENSETLF. (09)123681

AAR HUSTLF. (06) 133844

NYSTEDTLF. (03) 87 11 88

Vejen til større trafiksikkerhedPERMAN ENTE CLEANOSOL FÆRDSELSSTRIBER

LANGELANDS KEMISKE FABRIKER AIS5942 LONGELSE TELF. (09) 50 10 16

A 13

DanskIngeniørforeningEfteruddannelsen

Moderne vejbefæstelserBundsikring • stabilt grus • moderne macadambærelag • cementbundne bære-

lag • bituminøst stabiliserede lag • grusasfaltbeton • støbeasfalt • pulverbe

lægninger og asfaltbeton • kontrol med bituminøse belægninger, leveringsbetin

gelser • sideudvidelse og forstærkning af eksisterende befæstelser • tekniske

og økonomiske overvejelser. 238 sider - kr. 77,65.

Trafikregulering i byerTerminologi for vejtrafiksignalanlæg • forsinkelse og kødannelse i lyssignal

regulerede kryds • trafiktællinger, dataindsamling • geometrisk udformning af

kryds og signalbestykning • signalanlæggets funktion • beregning af signalan

læg • eksempler på udformning af signalregulerede kryds • trafikstyring •

samordnede signalanlæg • samordnede signalanlæg/edb • lyssignalregulering

materiel drift • vejafmærkning • ulykkesundersøgelser • færdselsulykkerne

statistisk set. 209 sider - kr. 77,05.

1KNISK FORIGSFÇELBÆKGADE 41717 KØBENHAVN V TLF (01)216801

MALSIKKER I NFORMATION

A 14

matikken og ordet inventering-planlægning forstår jeg ikke rigtigt.

Man må ikke forledes til at tro, atdet nødvendigvis er et stort og indviklet maskineri, man skal igennem. Angsten for at fastslå nogle kriterier ersikkert også grunden til, at man forfå steder er kommet igang.

Man kan lave et virkeligt godt stykke arbejde på 6 mandmåneder; harman kun 2 mandmåneder til sin rådighed, er det bedre end ingenting —

og man kan bruge adskillige mandår.Det væsentlige må være, at man får

en plan hurtigt. Der vil i fremtidenblive stillet berettigede krav til os om,at vi kan dokumentere behovet, rækkefølgen og økonomiske konsekvenser.Det kan derfor ikke nytte noget, at viførst har vores plan om 2 eller 3 år.

Jeg var med til at lave et stykkevejplanarbejde med programbudgettering, og det hele, hvor der vel blevbrugt 10 mandmåneder. Samtidig børman planlægge det videre arbejde, sånæste plan kan blive mere forfinet.

Det omtalte stykke vejplanlægningsarbej de havde følgende hovedpunkter:

1. Trafiktæ//inger. Dækkende allelandeveje samt visse krydstællinger. Sammensætning og fordelingpå døgnet. Såvel tælleapparatersom manuelle — 14 dage.

2. Vejini entering. Bredder. overhalingssigtelængder, hastighedsmålinger m. v.

3. Pogiwse — FDM.4. Ozersag.5. Serziceniz ‘eau (Highway Capacity

Manual). Fastlæggelse heraf førog efter en eller flere former forudbygning.

Derefter blev der foretaget en relaliv bedømmelse, idet produktet af hastighedsgevinsten (tid) og trafik-mængde lagdes til grund. Det heleblev endelig inkorporeret i budgettersammen med vejvæsenets øvrige udgifter.

Dette er naturligvis en uhyre kortfattet fremstilling og enhver vil kunne se de åbenlyse mangler — dermangler navnlig den absolutte beregning af et vejanlægs rentabilitet (cost/benefit). Når bortses fra bl. a. deøstsjællandske amter vil et sådant stykke planlægningsarbejde de fleste steder være til stor nytte.

Lønsomhedsberegninger kan gen-

nemføres uden større problemer, sålænge man opererer med et givet vej-net. Værre bliver det, når man vil benytte metoder, der selv kan fastlæggefremtidens vejnet. (Se Strasse undAutobahn nr. 6/1968 og Egnsplanrådets trafikplanlægning).

Jeg tror ikke, man ville kunne opstille een bestemt metode og sige »gåhjem og lav en vejplan efter deno.Men begynd i det små — få afprøvetplanlægningsproblematikken — ogfortsæt så med forbedret grundlag ogbedre metoder.

Der vil altid være lyseslukkere til.Navnlig for tiden vil mange nok sige:»Ændret byrdefordeling og hele refusionssporgsmålet og meget mere vilkunne vælte alle jeres planer.«

Derfor et citat af Peter Drucker:»Så længe erhvervslivets folk kon

centrerer deres overvejelser om enkonjunkturcyklus, vil de blive behersket af denne cyklus’ psykologi og vilderfor træffe de forkerte beslutnin

Referat afdiskussionVejp/anlægning. Referat af diskussionden 11. maj 1970.

P. Fisker. Tonder.’ Vejplanlægningen i de enkelte amter kan ikke ståalene. Der må ved en koordineringmellem naboamter planlægges regionsvis. På landsbasis mangler vi stadig den overordnede planlægning ivej direktoratet.

Vejplanlægningen må endviderefølges op af en økonomisk planlægning, der må indgå i amtets samledeøkonomiske planlægning.

Det må være vigtigt at inddragepolitikerne — opdrage dem i planlægning, bl. a. gennem at lade alle relevante oplysninger tilgå politikerne.

Th. Hansen, Roskilde: se særligtmanuskript.

A. J7. Kristensen: Jo større undersøgelse der lægges til grund for planlægningen. des bedre resultat vil mankunne opnå. Den omtalte Arhusundersøgelse vil nok tage 2 år. Når førstplanlægningsapparatet er der, vil revisionen af planerne blive lettere.

P. Mathiasen, Skanderborg: Refusionsordningen vil antagelig bliveændret til bloktilskud. Dette vil i høj

ger, ligegyldigt hvor gode deres hensigter så end er — — —<.

Endelig et par slutbemærkninger.Planlægning er ikke til for panlæg

ningens skyld. Planlægningen er ogsået absolut nødvendigt element i enhver virksomheds ledelse. Gennemplanlægning kan man lave perspektiv-planer og sammenhæng i virksomheden — give balance i foretagendet,mellem plan og udførelse. Dette gælder ikke bare anlægsarbejder, men også alle andre abejdsområder inden foramtsvejvæsenet.

Det, der kommer ud af det, er joen kodification, en samlet vurderingog prioritering af, hvad der står foran— kort sagt en virksomhedspolitik —

og grundlaget for ledelse gennem delegering, for beslutningstagen, for motivation og alt det, der hører med tilet effektivt og ordentligt ledet foretagende og dermed også det nødvendigegrundlag for de fremtidige amtsvejvæseners styrke.

pi aintsvejingeniorforeningens ,irsmo/e

grad nødvendiggøre tilvejebringelse afen vejplan for at sikre vejbygningenen rimelig del af tilskudet.

I. B. Bang, Odense: Vejplanlægningens problem er ikke så meget etspørgsmål om metode. Hovedsagen erat planlægningen kommer igang. Vejinventeringen har stor betydning forprognosearbej det. Er inventeringenvejdirektoratets eller amtsvejvæsenetsopgave?

A. V. Kristensen: Enig om inventeringens betydning for planlægningsarbejdet. Det vil være udmærket omden udføres på amtsbasis. Henviste tilvejdirektoratets skrivelse af 15. sept.1969 til amtsrådene om indsamling afmateriale til vejinventering.

M. Selsoe Sorensen, Frederiksborg.’Amtsvej væsenets planlægningsafdeling er startet i 1964. Grundlæggendefor afdelingens arbejde har været udarbejdelsen af en vejdispositionsplanfor hele amtet til brug for det viderearbejde med at sikre det fremtidigeoverordnede vej nets gennemførelse ogfor udarbejdelse af en prioriterings

Dansk Vejiidsrkrft nr. 7 . 1970 135

og investeringsplan for amtsvejvæsenets anlægsarbejder.

Dispositionspianen er ikke nogenafsluttet ting — den må stadig væreunder revision.

I prognosearbej det har amtsvejvæsenet et nært samarbejde med egnsplanrådets planlægningsafdeling, menspecielle undersøgelser som f. eks. beregning af trafikbelastninger på motorvejstilslutninger foretager vejvæsenets planlægningsafdeling selv.

ill. H. Kloch, Vejle: Vi har 2 sorteheste i Vejle amt — motorvejene og

Asger-Olsen, Holbæk, omtalte i sinindledning, de erfaringer han havdegjort i forbindelse med udarbejdelseaf vejprojekter, og fremhævede, at vej-direktoratets cirkulæreskrivelse af 7.oktober 1968 om faste priser havdeunderstreget nødvendigheden af, atprojekterne udarbejdes så detaljeretsom muligt.

Pro jektgrundlage/: Anvendelse afluftfotogrammetri bør kun ske vedstørre opgaver, men tidsmæssig ogpraktiske forhold gør det naturligt, atluftfotogrammetri anvendes i langtflere tilfælde, end man hidtil har været vant til.

Det anbefales, at der ved siden aftraditionel kortlægning optages enkelte luftfotos af området i foråret, føranlægsarbej det påbegyndes, idet manderved får et fortræffeligt dokumentationsmateriale.

Skitseprojektet: Omfatter blandt andet en sikring med byggelinier jvf.vejbestyrelseslovens § 41, samt undersøgelse af eksisterende afløbsiedninger, kabler, vandindvindingsrettighedet etc., ligesom undersøgelser af jordbundens beskaffenhed bør foretages irimeligt omfang i forbindelse medskitseprojekteringen.

Traceringen: De foreløbige vej reglers krav er minimumskrav og æstetiske hensyn vil i sig selv være en skærpelse af kravene. Korte elementer borundgås, horisontal- og vertikalkurverbør følges ad; af æstetiske hensyn børhorisontalkurven være længere endvertikalkurven. Ved placeringen af

hovedvej A 18. Ved en hurtig udbygning af statsvejene kunne vi sparemegen vejbygning. Vejvæsenet arbejder med 5-års planer på grundlag afet 20-års program.

Th. Hansen: Planlægningsmetoderne må ustandelig forbedres. Planæggerne må hele tiden registrere og revidere. I egnsplanrådet arbejdes medtanker om et servicekontor, der kanstille modeller til rådighed for prognosearbejde. Jo bedre man er rustetdes lettere kommer man over kontrovetser.

vendepunkter i den horisontale kurvemå de afvandingsmæssige problemer iforbindelse hermed tages op til nøjeovervejelse. Under fastlæggelse af dentredimensionale vejlinie bør man itvivlstilfælde optegne perspektivbilleder.

Afr’anlingen: Vejafvandingen børså vidt muligt holdes adskilt fra alanden afvanding. Hvor der er tvivlom, hvorvidt en ny vejs afvandinggriber ind i de bestående afvandingsforhold, bor spørgsmålet forelægges envandlobsret til afgørelse.

Detai/projekteringen: Indlederen

henledte opmærksomheden på en række problemer. Afrundingen ved vejtilslutninger bør udføres efter de tyskeregler, så længe der ikke findes entydige regler her i landet. Hvor længdeprofilet er vandret, bør overgangenfra ret linie til kurve af hensyn til afvandingen ske ved indlægning af en)>højderyg på skrå fra vejmidten<.Projekterne bør i videst muligt omfangudføres med dyrkningsskråninger, idetekstraudgiften ved opnåelse af enæstetisk tilfredsstillende løsning erubetydelig.

Arhejdsplanlægning: Et realistiskarbejdsprogram bør udarbejdes, foreksempel som et simpelt netværksdiagram.

Be/slantni.’igen: Bør ofres større opmærksomhed og det anførtes. at enrigtig anlagt beplantning, der passerind i landskabets millieu, kan betydeen reduktion af vedligeholdelsesomkostningerne.

Rosendal, Viborg, fremhævede i sitindlæg det ønskværdige i at videreføreprojekteringen ved hjælp af EDB, såfremt man var startet med fotogrammetisk opmåling og havde benyttetEDB ved skitseprojekteringen. Vedprojekteringen bør der tages videstmuligt hensyn til de berørte lodsejere,hvorfor der blandt andet bør tilstræbes en rimelig arealfordeling.

Holgaard, Århus, var af den opfat(Fortsættes side 140)

Referat afgruppesamtalevedrørende vejprojektering

a

An ven/se af /uftfotogrameirz bor kun ske ved større opgaver.

136 Dansk Jejtidrskrift nr. 7 . 1970

-

t_— —E

r

VÆGTPROBLEMER?iEIutEr

For eksempel en:

har løsningen.

5 1600T/O.1KAPACITETSKALA-AFLÆSNINGTARANØJAGTIGHEDAFLÆSNING

2200 g1600 9

100 g

Nærmere oplysninger hos eneforhandleren:

0,1 gANALOG

En driftssikker og robust præcisionsvægt.

c€t 4 ‘L7t1t MARIELUNDVEJ 36 . 2730 HERLEV . TLF. (01) *91 7511

t. . I

UROKKELIG SIKKERdækker bedst egenskaberne hos den nyekompensator i Wildautomatiske nivellerinstrument NA 2

Optimal dæmpning ved påvirk

_____

ning at vind- og trafikrystelser.Robust kompensatorophængningog som en ekstra sikkerhed:Trykknap til funktionskontrol.Aldrig mere banken på stativ ellerinstrument.

Yderligere fordele:Præcisionsnivellement med påsatplanpiade mikrometer GMPI (nøjagtighed ± 005 mm ved 30 m) Kontrastrigt billede (30x).Model NAK 2 med glaskreds 360’eller 4OO

WILD

BJØRN THYGESENINSTRUMENTER AIS

LUN DTOFTEVEJ 7 - 2800 LYNG BY - TLF. (01) 863600

A 15

Civil Engineeringaround 1700with special reference toEquipment and Methods

»Værket vil bidrage til at bevare fagetsviden om en svunden tid og sætte virket idag i historisk perspektiv . . . uhyre interessant som historisk kildemateriale og desuden en æstetisk nydelse med helt vidunderlige illustrationer» . . . Børsen

»Hvis man kan måle et produkts kulturniveau ved mængden af de tanker, somsættes i bevægelse, er dr. phil, og techn.Martin Jensens bog om »Civil Engineeringaround 1700c< et godt stykke kulturhistorie»

skrev professor, dr. techn. B. J. Rambøll i Ingeniørens Ugeblad.

208 sider, illustreret, kr. 230,00.

1KNISK FORLGSKELBÆKGADE 4 1717 KOBENHAVN V TLF (01)216881

MÅLSIKKER INFORMATION

ASFAITMATERIALERSKÆR VEBÆRELAG

_______

I

- -.--

HOLBÆKTELEFON (03)433334

ROSKILDETELEFON (03)352523

GAMMELRANDTLF. VISKINGE 207

(03 -493)

---

-

—--ø

A 16

Trækspændinger i vejbefæstelserAf civi/ingenior René Km,b

I Dansk Vejtidsskrift nr. 5, 1969, har civilingeniør J. 0. Kirk

i en artikel, der desværre først nu kan besvares, søgt at gendrive

den kritik, der kom til orde i artiklen

»Om vejbefæstelsers bæreevne, Dansk Vejtidsskrift nr. 2, 1969.

Et hovedformål med artiklen i DanskVejtidsskrift nr. 2, 1969, var atprovokere en opklaring af visse dunklepunkter i den Kirk’ske metode til beregning af »bøj ningstrækspændinger«i en befæstelses øverste lag. I sin besvarelse har civilingeniør Kirk leveretmateriale til nedenfor endelig at bevise, at metoden er baseret på forkerte forudsætninger.

Først ser vi på det punkt i besvarelsen der behandler spørgsmålet omtrækspændingerne i oversiden ogi undersiden af pladen i relation tilOdemarks krumningsradieberegninger.Her får vi oplysningen om, at træk-spændingen i pladens oversicle er ca.1/4 af trækspændingerne i undersiden,hvilket beviser, at .rafremt pladen ertilstrækkelig stiv (civilingeniør Kirkscitat efter Odemark), vil den ikkefølge de kurver, den skulle efter Boussinesq, hvorved den ene af Burmisters beregningsforudsætninger ikkekan opfyldes. Det viser endvidere, atmomenterne i undersiden af pladen vilkunne reduceres på grund af momenterne i oversiden. (Indspænding).

Næste interessante punkt er oplysningen om, at Burmisters ligningerer løst for E1/E=2, 10 og 100 i ettolagssystem, hvor øverste lags tykkelseer lig med belastningsfladens radius.Prøver vi med E,= 1650 kg/cm2 ogh1=15 cm, får vi for P=4200kg efter Burmister trækspændinger påhhv. 2,1 kg/cm2, 11,1 kg/cm2 og 24,6kg/cm2, mens vi efter den foreslåedemetode med m’ 0 får 4 kg/cm2, 8kg/cm2 og 12 kg/cm2 under forudsætning af, at E er konstant også forvarierende belastningsfiade. Denne beregning viser klart, at sifrenit pladener tilstrækkelig stiv, vil den ikke følge med i de af Burmisters og Boussinesq forudsatte deformationer (bl. a.

R0=”/3R0). Hvis den ikke er tilstrækkelig stiv, vil den derimod ikkehave pladeegenskaber, hvorfor pladeformierne ikke kan anvendes. Bur-mister og Odemark forudsætter daheller intet i deres undersøgelser ompladevirkning i øverste lag.

Det er da også her, årsagen tiluovermensstemmelsen ligger. Civilingeniør Kirk mener, at pladen skalfølge en ganske bestemt kurve, somkan findes af Boussinesqs formler,men sifremt pladen er tilstrækkeligstiv, opfører den sig ifølge det af civilingeniør Kirk efter Odemark citerede på en helt anden måde.

At det virkelig forholder sig sådan,og at det under alle omstændighederer forkert at sætte den krumningsradius, som man har på overfladen af etuendelig tykt, homogent lag i relation til den krumningsradius, der indgår i tilnærmelsesformien for bøjningsspændinger, kan bevises på følgende måde:

hE 1 d2y MFormien R=—, eller— = — = —

R dx2 2El

er udledt under den forudsætning atplane tværsnit forbliver plane (se herf. eks. P. M. Frandsen II, artikel 21),idet den forudsætter proportionalitetmellem spænding og afstand fra tyngdepunktsaksen. Dette indebærer naturligvis, at overside, underside og tyngdeplan har fælles krumningscenter.Ser vi på det af civilingeniør Kirkgennemregnede eksempel, hvor o==9kg/cm2, får vi R0=ca. 60 m og R1=ca. 300 m, altså er de plane tværsnitikke mere plane efter påvirkningen.Derfor er det galt at sætte de to krumningsradier i relation til hinanden.

Drager vi ikke konsekvensen af det-de bevis, kommer vi let ud i absurditeter, som meget klart viser, at civil-

ingeniør Kirks bøjningsformier er forkerte. Civilingeniør Kirk beregnerspændingen i lagets underside til 9 kg/cm2. Eftersom R0=ca. 1/5 R1, måtrykspændingen i oversiden (som enkonsekvens af antagelsen om en sammenhæng mellem overfladekrumningsradier og normaispændinger) blive Ca.45 kg/cm2. Dette i sig selv er enumulighed, idet spændingen i oversideog underside af laget ved ren bøjningskal være lige store, da der ellers ikkeer ligevægt i systemet, med mindreman tilføjer en enorm normaikraft,og hvor skulle den komme fra?

Tager vi endnu et skridt ad sammevej, får vi, at hvis pladen ikke er tilstrækkelig stiv (vi har jo ingen definition af dette begreb, så alt kan tænkes), vil den i oversiden have atR=’/3R0 svarende til en trækspænding her på 135 kg/cm2!

Det skulle vel ikke være nødvendigtmed flere beviser, men det bør måskenævnes, som allerede berørt i minførste artikel, at civilingeniør Kirksmetode medfører, at en befæstelse afsluttet med f. eks. macadam med E=10.000 kg/cm2 er lige så god som entilsvarende befæstelse afsluttet medhot-mix med samme E-værdi. Og atder vil opstå trækspændinger i macadamen, og at disse lader sig beregne,skønt ingen vel nogensinde har gjorttrækforsøg med en stang macadam.

Pudsigt nok er et klart eksempelpå civilingeniør Kirks metodes ubrugelighed leveret af ham selv i svarartiklen i nr. 5, 1969, i hvilken to underlag med samme E-værdi underøverste lag giver så forskellige træk-spændinger som 9 kg/cm2 og 24,5 kg/cm2. Metoden hævdes at være baseretpå elasticitetsteorien, men professorWestergaard beviste allerede i 20’erneog 30’erne ved korrekt anvendelse af

Da,i.rk[7ejlidsskrifi ii,. 7 . 1970 137

elasticitetsteorien, at en variation i kværdierne på f. eks. 100 % kun medfører små variationer i pladens spændinger, f. eks. 10—20 %.

Dette illustreres forøvrigt ganskegodt af den beklagelige fejl, derhavde indsneget sig i beregningen afk-værdien i min artikel i nr. 2, 1969.Idet E-værdien af en sammensat befæstelse er en funktion af belastningsfladens radius, og k-værdien er omvendt proportional med denne, bliveri eksemplet, når r skønnes til 36 cm

Leveringsbetingelser for asfaltbeton med nedtromlede skærver

Den type asfaltbeton, der hidtil harværet benyttet på hovedlandevejene, eri hovedsagen udført svarende til Vejlaboratoriets betingelser for slidlag,der er ført ajour marts 1969, og foreligger som særtryk nr. 20, af DanskVejtidsskrift. Ved den nævnte typeasfaltbeton er der lagt hovedvægt påat sikre en høj friktionskoefficient.Dette genspejler sig i de stillede materialekrav og komprimeringskrav.Med maksimalkornstørrelsen 10—16mm har man hidtil anvendt minimum-mængde på 60—70 kg/m2. En forøgelse af mængden til 7 5—80 kg/m2vil utvivlsomt give bedre komprimeringsbetingelser, og dermed bedreholdbarhed.

Som alternativ til den forannævntetype asfaltbeton har Vejlaboratorietudarbejdet foreløbigt forslag til slid-lag af asfaltbeton med nedtromledeskærver. Asfaltbetonen adskiller sigfra den forannævnte type ved at værerelativ mørtelrig og bindemiddelrig.Herved er hovedvægten lagt på at opnå god holdbarhed. For at tilgodesefriktionskoefficienten må der derfornedtromles skærver i overfladen. Asfaltbetonen kan fremstilles med endel mindre hulrum i belægningen end

og a er 15cm: E910kg/cm2, k=17kg/cm3, r/a=2,4 d.v.s. r=36cmsom skønnet, m+m’ 250 kgm (idetP=4200kg) og o,=26 — 3==23kg/cm2 for m’ = 0. Sættes m’ til 1/4 msom vi bør efter det ovenfor nævnte,får vi trækspændingen 18 kg/cm2,hvilket jo giver en meget fin overensstemmelse med »den teoretisk rigtige« værdi. Det ses heraf, at en reduktion i k-værdien på over 400 % idette tilfælde blot bevirker en spændingsforøgelse på Ca. 45 i pladen.

den forannævnte type, og den vil derfor give en bedre beskyttelse af underliggende lag.

Der er i de følgende leveringsbetingelser foreslået 3 gradueringer.Heraf svarer graduering I og II tilden engelske »Rolled Asphalt«. Sådanne materialer har været stærkt anvendt i England under tung trafik,ligesom typer af denne karakter harværet en hel del anvendt (under benævnelsen Topeka) i Sverige og Norge. Gradueringen: III, ligger nærmereden type der tidligere har været anvendt herhjemme under betegnelsenTopeka.

De anførte materialer er ikke gennemprøvede herhjemme. De givne betingelser skal derfor foreløbigt betragtes under synspunktet skitseforslag, idet man indtil videre i en visudstrækning må betragte belægningeraf denne art som forsøgsbelægninger.Udnyttelse af belægningens fordelevil til dels være betinget af, at derskal udlægges maskinelt.

Leveringsbetingelserne kan rekvireres fra Statens Vej laboratoriums bibliotek, Elisagaardsvej 5—7, Roskilde,telefon (03) 35 75 88, under betegnelsen:

»Foreløbigt forslag til leveringsbetingelser for asfaltbeton med nedtromlede skærver, februar 1 970.«

TEKNISKSTÅBI

C. G, Jensen og Kurt Olsen red.af Paul Erik Larson og ThorkilSøe. 278 sider plus annoncer.Pris kr. 67,50.

Den populære håndbog for byggefolk,TEKNISK STÅBI, foreligger nu i 12.

reviderede udgave. Selv om man umiddelbart nikker genkendende til bogen,viser en nøjere gennemgang dog, atder — blandt andet som følge af ændrede normer på nogle områder — eren hel del stof, der er anderledes endi de tidligere udgaver. Dette gælderspecielt afsnittet om »Trækonstruktioner«. Det skal også fremhæves, at deri dette afsnits tabeller og eksempler ertaget hensyn til, at der fra årsskiftetindføres metriske trædimensioner ihandelen i stedet for de hidtidigetomme-dimensioner.

Også i afsnittet »Fysik« er der foretaget markante ændringer, idet opbygningen er ændret, således at afsnittet fremtræder mere systematisk endtidligere, ligesom der er blevet udarbejdet omsætningstabeller mellem enrække gamle og nye fysiske enheder.

I afsnittet »Statik<( kan man glædesig over, at der i forbindelse med tabellerne over bjælkeformler nu ogsåbringes forskydningskraftkurver, og endel af formlerne er blevet omskreveti mere »regnestok-venlig< form. Endelig er afsnittet om »Beton- og jernbeton«, der er bogens største, blevetrevideret og forkortet, således at hovedvægten er lagt på de mest anvendte beregningsmetoder. Til gengæld erder sket en nyttig udvidelse af afsnittet om »økonomi«, idet tabellen overudenlandsk mønt er blevet forøgetmed en lang række lande, specielt deslicaldte udviklingslande, der bliver afstadig voksende interesse for bygningsingeniører.

_____

Nye bøger

fra

- STATENSN VEJLABORATORIUM

138 Dansk Vejtidsskrift nr. 7 . 1970

NYT FRA Nyt program:

VEJDATA[ABORATORI ET Tærræntværprofiler

Program 360 »Terræntværprofiler«

_________________________________________________

kati registrere, redigere og kontrollereterræntværprofiler for en vejstræk

__________________ ____________________________________

ning. Programmet er udviklet i sam

_____________________________________________________________________

arbejde med A/S Regnecentralen og

_________________________________________________________________________

er en videreudvikling af det hidtidige

_____________________________________________________________________

program for kontrol af terræntvær

_________________________________________________________________

profiler. Også dette nye program kontrollerer terræntværprofiler og skalanvendes, inden terrændata kan benyt

1 tes til jord- og tværsnitsberegning.Nyt i forhold til det hidtidige pro

gram er, at der åbnes mulighed forpå administrativ simpel måde at få

______ ______________________

redigeret terræntværprofiler, der er op-målt efter forskellige metoder eller påforskellige tidspunkter.

Indgangsdata til programmet kanvære transformerede resultater fra fotogrammetriske eller tachymetriske op

______________________________________

målinger der indlæses fra databankenved at anføre det relevante katalog nr.med tilhørende beregningsdato for depågældende resultater, se fig. 1. Også

_________________________________________

resultater fra tidligere beregningermed programmet kan indlæses, hvisde har være arkiveret i databanken.

Indgangsdata kan tillige være geo.

___________________________________________

metrisk opmålte terræntværprofiler,der opmåles i marken efter den klas

_________________________________________

siske opmålingsmetode, se fig. 2. Til

_____________________________________

brug for denne opmåling er der fremstillet særlige dataskemaer indsat i etringbind i format As og med stiftomslag. Disse ringbind kan direkte

_______________________________________

benyttes som måleboger i marken ogkan således også anvendes af projekterende, der ikke anvender databehandling.

Resultatet af beregningerne er enliste med abscisser og koter til terræntværprofilernes knækpunkter. Resultaterne kan enten anvendes direktei f. eks. jordberegningsprogrammet eller arkiveres i databanken til senerebrug.

Programbeskrivelse og dataskemaerkan rekvireres ved henvendelse tilRegnecentralen, telf. (01) 10 53 66eller til vejdatalaboratoriet, telf. (01)15 1633.

ADMINISTRATION

TERRÆNTVÆRPROFILER s. [.L

PROGRAM TEKSTSPRL)Ci IC-SAGS NR sc-LØBE NR. enNo0SFMt B Ei.,AsGSNR KONTROLSUM PRUJE4T

Tekst der ønskes gei’Uxn, :7 se resrallata,D .ar.gIvns i nedenstående 9 taksilnix- -Int, linie nsiSedtholds maximalt 70 reoli11;11 iIliIi.IiIIIIII III i i i

iii I,.,.I.I,IiiI,lI i lIIIIIitii lilli,

BER EG N ING S OM FA NG

RERECIN:NTSSTRÆKN!NL;

STASTSTATC)N SLUT STATION

I I I I I

ii 0COME— TILLADT ANTALOTMÅITE 05454 040 KONTROLSUMn041i40 DATAKONTNOL

jAH II

RECNs4UAfPSrNiNU DATALANKVIDNTROLSUM

OPMÅ LINGSSTRÆKN ING

1CATALINIER - -

— KONTROLSLJM

H

Fig. 1.

SLUT

STATION 4440

le

o nofslond fra vejmidie2 nstodrcetlctsninq

Fig. 2.

xcjlnidtc

Dansk J-ejtidsskrifr nr. 7 1970 139

Derved reduceres problemet medskove af master på gaderne samtidigmed, at gader og veje i flere niveauerkan belyses samtidigt.

Jo flere biler og veje man får i detmoderne, højtrafikerede samfund, jostørre krav stilles der til belysning afgader og veje. Heraf følger risikoenfor, at især bymæssige bebyggelser bliver præget af skove af belysningsmaster. En løsning på problemerne erhøjmastbelysning, hvorved antallet afmaster kan reduceres meget betydeligt.Herved opnås allerede æstetisk bedreløsninger, og desuden giver højmasterne den fordel, at man kan belyse indviklede vejudfietninger i flere niveauer ved hjælp af et og samme sætmaster.

Emnet højmastbelysning behandlesi en artikel i »Lampetten<, der erorgan for Lysteknisk Selskab. Artiklener baseret på et foredrag, som englænderen E. M. Jordan har holdt forselskabets medlemmer. Jordan er leder

af projekteringsafdelingen i et stortengelsk belysningsfirma. Han har været ansvarlig for udviklingen af højmastbelysning, som firmaet introducerede i Storbritannien i 1965.

Master med en højde på 25—30 mkan erstatte i al fald 8—10 af de almindelige lavere master. Det giverstørre afstand mellem hver mast medderaf følgende reduceret risiko forpåkørsel. I mange tilfælde følger ogsåen mere effektiv belysning til gavn fortrafikken. På grund af den store højde, belysningsarmaturerne anbringes i,bliver blændingsproblemerne også væsentligt mindre og forsvinder oftehelt Master på ca. 30 m kan klareat belyse veje i flere niveauer, og derved undgås megen forvirring på grundaf armaturer, anbragt i forskelligehøjder.

Imidlertid fordrer disse master særlige armaturer. Den større monteringshøj de tillader større afstand mellemmaster og dermed armaturerne, hvil-

ket atter medfører, at disse må kunnegive en meget større lysstrøm end almindelige armaturer til sådanne formål. Af hensyn til blændingsrisiko erdet nødvendigt med en fuldstændigafskærmning af armaturerne, sombedst anbringes, så de belyser en cirkel omkring masten.

Anbringelsen af armaturer i højderop til 30 m gør de almindelige vedligeholdelsesprocedurer uanvendelige.Armaturerne må kunne hejses op ogned, således at vedligeholdelsen kanforegå uden vanskeligheder gennemanlæggets levetid. Armaturerne måendvidere være udformet, så de tålerrystelser og svingningerne i mastetop

Selve højmasten er en videreudvikling af den konventionelle gadebelysningsmast. Udseendet er vigtigt, især ibymæssige bebyggelser. Ved mangeanlæg i England har man brugt master, der er fremstillet af rør af krommolybdæn stål med høj brudstyrke,hvilket muliggør et slankt og elegantpræg. Maling af masterne foretagesnormalt ved, at man midlertidigt erstatter armaturernes hejsemekanismemed en kurv, der kan bære to mand.

A mtsvej ingeniør-foreningen...(Fortsat fra side 136)

telse, at skitseprojekteringen herunderfastlæggelse af vejens tracé og de dermed forbundne undersøgelser og fremskaffelse af kortmateriale m. m. måttehenhøre under planlægningsafdelingen.

Inden den egentlige detailprojektering bør de aktuelle ledninger og kablers placering angives af ledningsejerne, og disse bør endvidere angive defremtidige ledningers, kablers og masters placering.

Holgaard anbefalede at anvendegennemsigtige arealbehovsskabelonerfor lastvogne med anhænger etc., nårtilslutningskurver og bremseheller vedvejtilslutninger skulle indtegnes.

Der bør under projekteringen tageshensyn til den fremtidige permanenteafmærkning, ligesom vejens fremtidige tilbehør, det være sig rastepladser,toiletter, belysning, læskure ved stop-

pesteder, sikkerhedsrækværker m. m.,bør indgå i projekteringsarbejdet.

Under den efterfølgende diskussionberørtes en række emner såsom udformning af afslutningen af autoværn,udformning af vej tilslutninger, herunder bremseheller, udformning afvej dræn etc.

Idet der blandt deltagerne måskevar visse divergenser i opfattelse af,hvordan man skulle bringe vejbygningen op på et endnu højere stade, såvar der bred enighed om utilfredshedmed, at de af fag- og lægfolk så længe efterlyste vejregler endnu ikkehavde set dagens lys.

»Afdelingsingeniør E. Kjemtrup,Viborg, kan den 1. august 1970 fejre25 års jubilæum ved Viborg amts vejinspektorat. Kjemtrup har i en årræk

ke været medlem af bestyrelsen forDansk amtsvejingeniørforening og hargennem disse år i høj grad været medtil at præge foreningens udvikling«.

Vinteraktivitet

Byggecentrums vinterkonsulenter harudsendt et informationsblad, hvori deredegør for fastprisordningens vinterbyggebestemmelser og giver eksemplerpå, hvorledes disse bestemmelser kanadministreres.

I bladet findes også en oversigt overen snes løsblade om vinterforanstaltfinger. Løsbladene er udgivet af Arbejdsministeriets Vinterkonsulenttj ene-

Der kan tegnes abonnement påfremtidige løsblade, og de hidtil ud-komne kan ligesom selve informationsbladet fås ved henvendelse tilVinterkonsulenttj enesten, Byggecentrum, Gyldenløvesgade 19, 1600 København V. Tlf. (01) 12 73 73.

25-30 meter høje master tilgade- og vejbelysning

pen.

ste.

140 DaurkJ7r1tidrrk,jfI nr. 7 . i 970

AKTI ESELSKABET

DE JYDSKE KALKVÆRKERHOVEDKONTOR: AABOULEVARDEN 3 8100 AARHUS C

Skærvefabrik:

Glatved strand

ved Grenaa

Mekaniskstabilt

__

bærelagsgrus

Haandsten * Bundsten

•

Hovedkontoret: Telefon (06) 13 11 88*

Værket i Katholm:Tlf. (06) 33 72 88*

* Skærver

Værket i Skelhoje:Tlf. (06) 664111Skelhoje 63

* Singels

Værket i Gunderup:Tlf. (08) 54 13 26

Værket i Ojeld:(07)551111

Haderup 195

Værket i HylkeTlf. (05) 63 53 11Hylke 115

OVE ARKIL Als

CIVILINGENIØR - ENTREPRENØRHADERSLEV tlf. (045) 2 50 50

VEJ MATERIALEFABRI KER:AGGERSUND tlf. (08)221100LØGUMGÀRD tlf. LØGUMKLOSTER(047) 43525SKIVE tlf. (0751) 2888VOJENStIf. (045)41200SLESVIG tlf. (4621) 26633KIEL tlf. (431)71911FÖR tlf. Wyk 718

A 17

Stenmaterialer til vejarbejde Vaskede

ENTREPRENØR & INGENIØRFIRMAET

TH. ERIKSEN og OVESEN9640 FARSØ . TELEFON (08) 63 11 49

Vejmateriale - Vejarbejder

Kloakarbejder Al kørsel

leveres fra følgende lejer:Herrup pr. VinderupBorbjerg pr. HolstebroStendis pr. Vinderupølby pr. StruerSjarup pr. ViborgMoesgaard pr. LøgstrupVolstrup pr. Randers

»Ksrlshaj’c HobroAabo pr. OrmslevOverisen pr. IkastVissinggaard pr. BrædstrupBesøger v/HedenstedKnabberup pr. VejleFrederikshåb pr. RandbalBillesbolle pr. Aerup (Fyn)

leveres fra:

stenmaterialer til bygningsarbejde

Aabo pr. OrmslevVissinggaard pr. BrædstrupBesøger v/Hedensted

NB. Stabilmaterialer fra Herrup pr. Vinderup, »Karlslioje, Hobro, Aabo pr. Ormslev ogKnabberup pr. Vejle

Knabberup pr. VejleMoesgaard pr. LøgstrupBillesballe pr. Aarup (Fyn)

KORSHØJ & KNUDSEN A/ Haraldsgade 36 . Herning . Tlf. (07)12 31 55

HUNO RASMUSSENIngeniør & Entreprenør

Telefon Aalborg (08) 12 77 73

«Nordmarkcc pr. Sug

SØRAL, ASFALTSKÆRVER, VEJMATERIALERalle sorteringer. I ovrigt sten til alle formål.

KROGHS STENSILOER A/SKlim Strand pr. 9690 Fjerritslev — Tlf. (08) 225200

ooITBETON- FILTERRØR

Demonstration og tilbud uden forbindende

DANSK POROSIT AISSTRANDVEJEN 96 . AARHUS C . TLF. (06)142222

[.5. glasfiberbeholdere til ethvert formål9001. 12001. 15001. 2000!.

kr. 895,- kr. 1050,- kr. 1175,- kr. 1375,-

excl. moms.

Salg til

entreprenører, vejvæsen, bygnings- og industrivirksomheder

L. 5. G L A SF1 B E RTVÆRMOSE, 7830 VINDERUP - TELEFON (07) 44 60 80

11

geotekniske forundersøgelserforvejprojekter -broer - dæmninger etc.

GEODANr

KØBENHAVN: Gribsknvvej 2 — 2100 ø — Tlf. (01) RY 4210AALBORG: Svalegårdsvej 60 — 9100 — Tlf. (08) 130444

ODENSE: Lshnsgsde 70 — 5000 — Tlf. (09) 142810

A 18