argumentere klumme 2...

ARGUMENTERE

KLUMME 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________

Side 1 / 13

Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 9.-10. klasse

Denne vejledning er en introduktion til forløbet Klumme 2 til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:

• Kom godt i gang • Faglige mål • Undersøg • Opgave • Planlæg • Skriv • Evaluer

KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en klumme. Eleverne skal:

• vide, at i en klumme udtrykker en person sin egen holdning til et emne fra hverdagen. • vide, at en klumme som regel tager udgangspunkt i en personlig oplevelse. • kunne skrive en begyndelse, der præsenterer emnet og fanger læserens opmærksomhed. • kunne skrive eksempler, der belyser emnet. • kunne reflektere over emnet og give forslag til løsninger/forbedringer. • kunne skrive i et personligt, humoristisk, til dels provokerende sprog og kunne lege med sproget.

ARGUMENTERE


Side 2 / 13

Om genren En klumme er en tilbagevendende, kort tekst, der bringes i en avis, et magasin eller lignende. Den er ofte skrevet af en eller flere faste skribenter. I klummen udtrykker skribenten en personlig holdning til et emne fra hverdagen. Et emne, der kan genkendes af de fleste mennesker. En klumme behandler kun ét emne, og klummen tager udgangspunkt i en konkret situation, som skribenten har oplevet, og som har rørt, provokeret eller på anden måde bevæget skribenten så meget, at hun/han føler trang til at give sin mening offentligt til kende. Skribenten fremsætter sin holdning og underbygger den med eksempler fra hverdagen. I løbet af klummen reflekterer skribenten over emnet, ser det i forskellige sammenhænge, måske fra nye vinkler og giver forslag til løsning eller forbedringer.

En klumme skal gerne sætte tanker og overvejelser i gang hos læseren.

En klumme er ikke det samme som et læserbrev, der primært beklager sig over et specielt emne. Klummens emne er normalt af almen interesse, og skribentens tanker og overvejelser er af en kvalitet, som kan gøre læseren klogere på emnet og evt. se det i andre og nye sammenhænge.

Sproget er personligt ofte talesprogsagtigt og en smule provokerende.

I en klumme er alle oplysninger sande. Se også genreplakaten for en klumme her.

UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, Møgso, altså et typisk eksempel på en klumme. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til

ARGUMENTERE


Side 3 / 13

gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren

Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en klumme. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen

Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 2 Emnet 01 Hvad er det for et emne, skribenten skriver om? Emnet er, hvordan vi taler til hinanden, og nærmere bestemt hvorfor der er så mange, der taler grimt, uhøfligt og nedladende til deres medmennesker. 02 Hvorfor tror du, at skribenten skriver om det emne? Skribenten skriver, fordi hun mener, at det betyder noget, at vi taler pænt til hinanden, og det betyder noget for, hvordan vi har det.

ARGUMENTERE


Side 4 / 13

03 Er emnet så almindeligt, at de fleste mennesker kender til det og har en mening om det? Begrund dit svar. Emnet må siges at være meget alment. Næsten alle bliver udsat for uhøflig tiltale, og næsten alle har en mening om det. SIDE 3 Eksempler 04 Nævn nogle af de eksempler, skribenten giver på problemet. Skribenten begynder klummen med at give nogle eksempler, hun har læst i dagspressen, blandt andet: ‘Bøvehovede’, ‘Skide flok forkælede papirnussere’. ‘Kenneth Klaphat’. Hun giver også et eksempel fra London på høflig omgangstone, hvor en taxichauffør nikker med et ‘Cheers love’, da skribenten hopper ud af taxaen, og møder en kvinde med et barn, som siger ‘pardon me’, da hun skal passere hende på gaden. Og så nævner hun, at hun har modtaget e-mails, kommentarer og telefonopkald fra folk, der sviner hende til. 05 Hvorfor nævner skribenten eksemplerne? Eksemplerne bliver nævnt for at underbygge skribentens mening, og for at vise at klummens emne finder sted i virkeligheden. Eksemplerne skal altså underbygge troværdigheden af det, skribenten skriver. SIDE 4 Holdning 06 Hvad er skribentens egne erfaringer med det problem, klummen handler om? Hun giver et eksempel fra London på høflig omgangstone, hvor en taxichauffør nikker med et ‘Cheers love’, da skribenten hopper ud af taxaen, og møder en kvinde med et barn, som siger ‘pardon me’, da hun skal passere hende på gaden. Og så nævner hun, at hun har modtaget e-mails, kommentarer og telefonopkald fra folk, der sviner hende til.

ARGUMENTERE


Side 5 / 13

07 Hvad er hendes holdning til problemet? Begrund dit svar med udtalelser fra klummen. Skribenten tager afstand fra det, og hendes holdning kommer til udtryk allerede i underrubrikken, hvor hun skriver: ”Hold din galde for dig selv, og lad være med at verbal-knække dig ud over andre – især ikke dem, du ikke kender.” SIDE 5 Forklaring og refleksioner 08 Hvad er skribentens forklaring på problemet? Hun mener, at internettet har en stor del af skylden. På internettet kan man skrive anonymt, og som hun skriver: ”Pludselig er det blevet muligt at slippe den indre svinehund løs i cyberspace, uden at nogen ved, hvem ejeren er.”

09 Skriv nogle eksempler på hendes refleksioner over emnet, hendes tanker og kommentarer. I klummen stiller skribenten spørgsmål, som hun selv besvarer. Hun reflekterer over spørgsmålene og giver sine egne svar på dem, fx: ”Gør det så briterne til bedre mennesker? Næh, det tror jeg sådan set ikke. Men det betyder noget for, hvordan man kan tale om tingene. Og det betyder noget for, hvordan man har det, og hvordan man går til sine medmennesker.” ”Spørgsmålet er så, hvorfor vi overhovedet taler så grimt og nedladende og overfusende. Her tror jeg, at det 20. århundredes største opfindelse spiller en stor rolle. Internettet. Pludselig er det blevet muligt at slippe den indre svinehund løs i cyberspace, uden at nogen ved, hvem ejeren er.” Og hun kommenterer, fx: ”Jeg bliver somme tider lamslået over, hvad folk kan finde på at skrive. Og dét til eller om personer, de ikke engang kender ansigtet på.” ”Og man kan måske mene, at det er forventeligt, når man sådan stikker næsen frem (længe leve Janteloven)” ”Og det kan mærkes.”

ARGUMENTERE


Side 6 / 13

SIDE 6 Opbygning 10 Klummen har rubrikken Møgso. Er det en god rubrik, som vækker opmærksomhed og dækker indholdet? Begrund dit svar. Møgso står der i rubrikken. Ordet skaber opmærksomhed, netop fordi det ikke er ”et pænt ord”. Det dækker indholdet ved at være et af de ord, som klummen tager afstand fra. 11 Klummen begynder med en form for underrubrik. Hvordan adskiller den del sig fra resten af teksten? Underrubrikken er skrevet med fede typer. 12 Hvad er meddelelsen i underrubrikken? Meddelelsen er, at vi skal lade være med at tale uhøfligt og nedladende til hinanden, og særligt til de mennesker vi ikke kender. Underrubrikken er en sammenfatning af indholdet i klummen. SIDE 7 Sprog 13 Giv eksempler på, at klummen er skrevet i jegform. I den første del af teksten skriver hun: ”(…) men jeg tror ikke engang tonen er så grel der. Og det her er voksne mennesker. Går jeg ud fra.” Flere gange senere i klummen, kan man se, at den er skrevet i jegform. 14 Giv eksempler på, at sproget i klummen er personligt med karakteristiske eller specielle ord. Skribenten anvender flere gange ordet ”verbal-knække”, som må være et ord, hun selv har opfundet. Hun skriver også: ” bade mundene i sæbevand”. Et udtryk hun ikke selv har fundet på, men dog lidt usædvanligt og med til at gøre sproget personligt. Andre udtryk som giver sproget et personligt præg: ”alt, hvad den kan trække”, ”hold galden for dig selv”, ”(længe leve Janteloven)”.

ARGUMENTERE


Side 7 / 13

15 Giv eksempler på, at skribenten leger med sproget og bruger talemåder og billedsprog. ”minder om legepladsen i en børnehave”, ”fish’n’chips-paradiset”, ”det kommer alligevel altid bag på mig, ”en indbydende brunchbuffet af høflighedsfraser”, ”slippe den indre svinehund løs”, ”jeg bliver somme tider lamslået”, ”folk, der sviner mig til”, ”stikker næsen frem”, ”Gå efter bolden”, ”bade mundene i sæbevand”. Tal med eleverne om, at det er et vigtigt skrivekrav for en klumme, at sproget er personligt, og at der bliver leget med sproget og brugt billedsprog. Det skal de tænke på, når de selv skal skrive en klumme. 16 Hvordan synes du, at tonen i teksten er? Tonen er venlig og ordentlig, men også irettesættende og agiterende. Skribenten skriver for eksempel: ”Her kunne man godt have skrevet noget med, at det minder om legepladsen i en børnehave, eller noget i den dur, men jeg tror ikke engang tonen er så grel der. Og det her er voksne mennesker.” Selvom tonen er bestemt og irettesættende, er den samtidig venlig og ordentlig. Der bliver ikke brugt nedladende ord eller gjort forsøg på at latterliggøre de personer, som skribenten omtaler. SIDE 8 Modtager 17 Hvem er klummens modtager? Modtageren er de mennesker, der læser avisen. I princippet er modtagerne alle, der henvender sig verbalt til andre. Emnet er så alment, at det berører alle, men skribenten henvender sig især til de personer, som ikke taler ordentligt til andre, og som hun mener bør ændre deres sprog. 18 Find eksempler på, at skribenten stiller spørgsmål, som hun selv besvarer. Hvordan synes du, det virker? ”Gør det så briterne til bedre mennesker?” spørger skribenten, og hun svarer selv, at det tror hun sådan set ikke. Det er en almindelig måde at belyse et emne på selv at stille de spørgsmål, som man gerne vil svare på. Det virker engagerende på læseren, at der bliver stillet spørgsmål til ham/hende. Læseren bliver inddraget i overvejelserne. Det virker også troværdigt, som om det er en neutral person, der pludselig blander sig og stiller et relevant spørgsmål og på den måde tilfører teksten og argumentationen en autencitet, som får skribentens synspunkter til at fremstå mere overbevisende.

ARGUMENTERE


Side 8 / 13

I og med skribenten bruger udtrykket ”sådan set” i sit svar, tager hun et forbehold over for sandheden af sit eget svar, så meningen bliver: ”Det gør ikke briterne til bedre mennesker – og dog.” SIDE 9 Formål 19 Hvad er skribentens formål med klummen? Formålet er sikkert at vække til eftertanke om, hvordan vi omgås hinanden, og få folk til at anvende et mere ordentligt og høfligt sprog. Og i det hele taget at få folk til at opføre sig mere høfligt over for hinanden, så man ikke unødvendigt sårer andre. 20 En klummeskriver vil gerne sætte tanker og overvejelser i gang om det aktuelle emne hos læseren. Synes du, at det lykkes i denne klumme? Begrund dit svar med eksempler fra teksten. Det er naturligvis en individuel sag, om klummen virker efter hensigten. Men mon ikke de fleste vil overveje, om det nu er nødvendigt at anvende så mange eder, kraftudtryk og nedladende ord for at give udtryk for det, man mener. Når skribenten nævner, at voksne mennesker anvender ord som ”Bøvehovede”, ”Skide flok forkælede papirnussere”, ”Kenneth Klaphat” m.m. i henvendelser til andre voksne, vil mange nok tænke, om det ikke er at bevæge sig på et for primitivt sprogligt og kommunikativt niveau. Andre vil sikkert være upåvirkede og synes, at det er helt i orden! SIDE 10 Slutning 21 Hvordan slutter skribenten klummen af? Skribenten slutter af med at citere et reklameslogan, der lyder: ”Tal ordentligt, det koster ikke noget”. 22 Hvordan synes du, den slutning virker? Igen er det en individuel vurdering, men citatet sammenfatter det, skribenten har skrevet om i klummen. På den måde bliver skribentens mening gentaget og sagt på en ny måde, og det virker godt.

ARGUMENTERE


Side 9 / 13

OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen:

Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en klumme. Opgaven er meget bredt formuleret, så den giver mulighed for, at klassen eller den enkelte elev selv kan vælge et emne og samtidig mulighed for, at der kan vælges et emne, som er aktuelt. Hvis eleverne har behov for inspiration til at vælge et emne, kan man tale om det i klassen, læreren kan evt. foreslå et eller flere egnede emner, eller eleverne kan søge inspiration på nettet. I forbindelse med opgaven er der angivet adresser på nogle store danske medier, som eleverne kan benytte. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om:

• den genre eleverne skal skrive i. • hvilken skriverrolle eleverne skal have. • hvad formålet med teksten er. • hvem, der skal være modtager af teksten.

ARGUMENTERE


Side 10 / 13

PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres klumme, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en klumme. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres klumme. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en klumme. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en klumme til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. De kan også bruge et af værktøjerne, fx tankekortet. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres klumme. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med

ARGUMENTERE


Side 11 / 13

eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en klumme her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres klumme, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og iPad. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden. EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside.

ARGUMENTERE


Side 12 / 13

Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særligt opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. SPROGKASSEN Sprogkassen består af en række forløb om basale sproglige forhold, og mange af forløbene vil derfor kunne bruges i forbindelse med genreforløbet om klumme. Særligt relevant for Klumme er sprogforløbet Argumentation.

ARGUMENTERE


Side 13 / 13

SKRIVEMÅL – Klumme Skriv en rubrik, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet i klummen. Skriv i jegform. Tag udgangspunkt i en konkret situation. Præsenter dit emne. Skriv eksempler, der belyser emnet. Skriv dine tanker og refleksioner omkring emnet. Skriv, hvordan problemerne med emnet kan løses. Skriv personligt – gerne provokerende og humoristisk og leg med sproget. Slut af med en sammenfatning, løsning eller morale. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk

http://www.dsn.dk/

© Alinea Af: Sofie Rye / metroxpress / 2011

1:1K

LUM

ME

‘Bøvehovede’, ‘Skide flok forkælede papir-nussere’. ‘Kenneth Klaphat’. ‘Det vil nok være samfundstjenstligt at give dig al den prævention, du har behov for’.

De spidsfindige kommentarer herover er hentet fra Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken. Det er ivrige læsere, der har kastet sig over tasterne efter at have læst et debatindlæg, en nyhedsartikel eller en kommentar fra en anden læser. Her kunne man godt have skrevet noget med, at det minder om legepladsen i en børnehave, el-ler noget i den dur, men jeg tror ikke en-gang tonen er så grel der. Og det her er voksne mennesker. Går jeg ud fra. Omend det er ualmindeligt svært at gennemskue.

Jeg var på en weekend-visit i London for en uges tid siden. Med engelske aner er det selvfølgelig altid en fornøjelse at besøge fish’n’chips-paradiset, og de forstår sig jo på høflighed derovre, men det kommer alligevel altid bag på mig, hvor udtalt det

er. Taxichaufføren nikker med et ‘Cheers love’, da jeg hopper ud af bilen, kvinden med barnet laver en ‘pardon me’, da hun skal forbi på det propfyldte Oxford Street, og alle steder synes at være en indbydende brunchbuffet af høflighedsfraser.

Gør det så briterne til bedre mennesker? Næh, det tror jeg sådan set ikke. Men det betyder noget for, hvordan man kan tale om tingene. Og det betyder noget for, hvordan man har det, og hvordan man går til sine medmennesker.

Spørgsmålet er så, hvorfor vi overhovedet taler så grimt og nedladende og over-fusende. Her tror jeg, at det 20. århundre-des største opfindelse spiller en stor rolle. Internettet. Pludselig er det blevet muligt at slippe den indre svinehund løs i cyber-space, uden at nogen ved, hvem ejeren er. Og det kan mærkes. Jeg bliver somme tider lamslået over, hvad folk kan finde på at skrive. Og dét til eller om personer, de ikke

engang kender ansigtet på. Jeg har selv modtaget e-mails, kommentarer – ja, sågar telefonopkald fra folk, der sviner mig til. Det er ikke ofte, det sker, men det sker. Og man kan måske mene, at det er forventeligt, når man sådan stikker næsen frem (længe leve Janteloven), men lige så meget som jeg elsker kritik, lige så lidt synes jeg om at blive rakket ned på grund af en fordom om, hvem jeg er som person. Kort sagt: Gå efter bolden.

Med alt dette sagt, er det ikke, fordi jeg synes hele Danmarks befolkning skal bade mundene i sæbevand. Efter min mening må man bande og svovle, råbe og skabe sig alt, hvad den kan trække, men hold galden for dig selv, og lad være med at verbal-knække dig ud over andre. Slet ikke ud over men-nesker, du ikke engang kender.

Som det modige reklamestød fra mobilsel-skabet Call me lyder. ‘Tal ordentligt, det koster ikke noget’

Sofie Rye, formand for yngresagen

Møgso!Hvorfor taler vi så grimt til hinanden? Hold din galde for dig selv, og lad være med at verbal-knække dig ud over andre – især ikke dem, du ikke kender.

© A

linea

KLUMME

Opbygning Og kendetegn• Begyndelsenskalfangelæserensopmærksomhed.

• Klummentagerudgangspunktienkonkretsituation,somskribentenharoplevet.

• Emnetpræsenteresogbeskrives.

• Skribentenfremsættersinholdningogunder-byggerdenmedeksemplerfrahverdagen.

• Skribentenkommenterereksemplerneogreflektereroveremnet.

• Klummenslutterafmedatgiveenløsningpåemnetog/ellerenkonklusion.

• Enklummeskalsættetankerogovervejelseriganghoslæseren.

SprOg• Tydeligjegfortæller.

• Brugafscenertilatanskueliggøreemnet.

• Sprogeterpersonligtogoftetalesprogsagtigt.

• Tonenmågerneværeskarp,humoristiskogprovokerende,menordentlig.

• Evt.sprogligebillederogtalemåder.

Jeg Mener …Enklummeerentilbagevendende,korttekstienaviselleretmagasin,ofteskrevetafdensammeskribent.Itekstenudtrykkerskribentenienpersonligformsinholdningtiletemnefrahverdagen.

ARGUMENTERE GENREKENdETEGN

FOrMålAtudtrykkesinmeningometemne,deroptagerskribenten,ogfålæserentilattænkeoveremnet.

Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt

Ingen eller få uvæsentlige fejl

Mindre væsentlige mangler

En del mangler Adskillige væsentlige

mangler

Minimalt acceptabelt

Uacceptabel besvarelse

KARAKTER ► 12 10 7 4 2 00/-3

VURDERING AF INDHOLD LæREREns bEmæRKningER

Besvarelsen er dækkende i for-hold til opgavens formulering

Genrekravene er opfyldt

Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt

Indholdet er relevant og tilstrækkeligt

Sproget er forståeligt – entydigt og varieret

Retstavning og tegnsætning

VURDERING AF LAYOUT/ORDEN

Besvarelsens grafiske opsætning – fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m.

Passende layout til genren – fx spalter m.m.

ELEvEns nAvn

DATO

OpgAvE

sAmLET KARAKTER

VURDERING

argumentere klumme 2...

Documents