1

Antal besvarelser: 512

National brugerundersøgelse

Rapport for 2010

Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum

Indhold

1. Indledning s. 3

Undersøgelsens resultater

2. Brugernes vurderinger af museet s. 7

3. Museets brugere s.

17

4. GallupKompas s.

24

5. Besøgsmønstre s.

29

6. Baggrund for museumsbesøget s.

38

7. Transport s. 41

Undersøgelsens metode

8. Metode s.

44

2

1. Indledning

Den nationale brugerundersøgelse

Denne rapport præsenterer resultaterne af den nationale brugerundersøgelse for 2010 på Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum.

Alle statslige og statsanerkendte museer i Danmark deltager i undersøgelsen med de af deres afdelinger med mere end 7.000 besøgende.

Se hvilke museer, der indgår i undersøgelsen, på www.tnsinfo.com.

Formålet med undersøgelsen er, at museerne får værktøjer og viden til at professionalisere deres formidling.

Brugerundersøgelsen giver indblik i, hvem der bruger museerne, og hvordan brugerne oplever dem. Museerne får dermed et redskab til at arbejde strategisk med kommunikation og formidling af udstillinger, aktiviteter og arrangementer.

GallupKompas

Brugerundersøgelsen omfatter GallupKompas. GallupKompas er et segmenteringsværktøj, der afdækker befolkningens holdninger, værdier og livsstile.

I brugerundersøgelsen kan GallupKompas give hvert enkelt museum en indikation af, hvad brugerne i de forskellige segmenter synes om museet.

GallupKompas viser også museet, hvilke segmenter af borgere, museet primært henvender sig til, og hvilke borgere, museet ikke henvender sig til. Kompasset gør det samtidig muligt for museerne at sammenligne segmentsammensætningen af egne brugere med andre museer eller med segmentsammensætningen i hele den danske befolkning.

3

Undersøgelsens anvendelse

Brugerundersøgelsen giver museerne viden om deres målgrupper, der gør det muligt at målrette kommunikation og formidling til de brugergrupper, museerne ønsker at henvende sig til. Er der målgrupper museet ikke når? Det kan være ét eller flere af de ni segmenter i GallupKompas, bestemte aldersgrupper eller brugere med et bestemt uddannelsesniveau.

Resultaterne af undersøgelsen kan museerne bruge til at udvikle relevant og kvalificeret formidling til både brugere og ikke-brugere.

Museerne kan også bruge undersøgelsen til at sammenligne sig med andre museer og følge, hvordan museet udvikler sig fra år til år. Sammenligningerne kan afdække interessante udviklinger og forskelle mellem museerne og inspirere til øget videndeling og samarbejde.

Kulturarvsstyrelsen opfordrer til, at museerne anvender resultaterne i den nationale brugerundersøgelse og museernes individuelle rapporter til at arbejde strategisk med formidling og kommunikation.

Resultaterne af den nationale brugerundersøgelse kan også give anledning til nationale initiativer, der kan bidrage til, at museerne udvikler deres formidling og dermed gør museerne - og den kulturarv de formidler - relevante for alle borgere i Danmark.

Formidling af brugerundersøgelsens resultater

Resultaterne af den nationale brugerundersøgelse bliver præsenteret på forskellige måder:

– Museernes individuelle rapporter. Museerne modtager hvert år en rapport med museets egne resultater. Endvidere modtager museerne halvårsrapporter.

– National rapport. En årlig rapport, der præsenterer de nationale resultater for alle de statslige og statsanerkendte kunst-, kultur- og naturhistoriske museer i Danmark.

4

– Onlineportal. En portal, hvor museerne løbende kan finde mere detaljerede resultater og sammenligne sig med hinanden.

Læsevejledning

Alle spørgsmål i brugerundersøgelsens spørgeskema er analyseret i rapporten. Spørgsmålet står som overskrift til hver figur.

Spørgsmålene er analyseret i tematiske afsnit, og hvert afsnit har en introduktion med en beskrivelse af, hvad afsnittet handler om.

Resultaterne er illustreret i figurer, og under hver figur er der en kort introduktion til, hvordan figuren læses.

Hver figur viser følgende:

– Resultaterne for museet for både 2010 og 2009

– Resultaterne for museet samlet set, hvis museet har flere afdelinger

– Resultaterne for alle museer i den samme museumskategori som museet (kunst, kulturhistorie eller naturhistorie)

– Det nationale resultat for alle de statslige og statsanerkendte museer i undersøgelsen.

De fleste figurer viser, hvordan besvarelserne for indsamlingsåret 2010 fordeler sig i forhold til brugernes alder, køn, uddannelse og besøgsmønstre.

5

Onlineportal

Hvert museums rapport og den nationale rapport suppleres af en onlineportal, der giver museerne mulighed for at få mere detaljeret viden om resultaterne af undersøgelsen.

Online-portalen giver bl.a. mulighed for:

– At se detaljerede resultater i undersøgelsen – fx resultater for hver måned.

– At se alle undersøgelsens resultater fordelt på kompassegmenter.

– At sammenligne resultaterne fra museet med de regionale resultater.

– At sammenligne museets resultater med andre navngivne museer.

Onlineportalen er fleksibel, så museerne selv kan trække de data ud, de ønsker.

Onlineportalen er tilgængelig på www.tnsinfo.com.

For at få adgang til portalen skal museet anvende det brugernavn og det kodeord, museet bruger til at indberette udleverede og indsamlede spørgeskemaer.

6

2. Brugernes vurderinger af museet

Afsnittet viser brugernes tilfredshed med museet, herunder museets

kerneydelser samt service og praktiske forhold. Brugernes tilfredshed bliver vist

som et gennemsnit af de karakterer, som brugerne har givet museet.

Spørgsmål:

– 9: Giv en samlet vurdering af din museumsoplevelse – 11: Bedøm museet – 12: Modsatrettede påstande om museet– 10: Bedøm museets service og praktiske forhold.

Resultaterne giver indsigt i, hvordan brugerne vurderer museet,

og hvor museet kan iværksætte tiltag for at opnå større brugertilfredshed.

Alle resultater kan ses på www.tnsinfo.com.

7

Giv en samlet vurdering af din museumsoplevelse

8

Figuren viser, hvordan museets brugere vurderer den samlede museumsoplevelse. Brugerne har vurderet oplevelsen på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mest negativt, og 10 er mest positivt.

I figuren kan man f.eks. se, hvordan vurderingen af den samlede museumsoplevelse har udviklet sig fra 2009 til 2010, eller om vurderingen af museet adskiller sig fra brugernes tilfredshed med andre museer inden for samme kategori eller alle museerne i undersøgelsen.

Bedøm museet

9

Figuren viser, hvordan brugerne vurderer museet på en række kerneydelser. Brugerne har vurderet kerneydelserne på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mest negativt, og 10 er mest positivt.

I figuren kan man f.eks. se, om brugernes vurdering af muligheden for at lære noget nyt på museet adskiller sig fra den tilsvarende bedømmelse af alle museerne i samme museumskategori.

Bedøm museet: Museets udstillinger

10

Figuren viser brugernes bedømmelse af museets udstillinger. Brugerne har vurderet udstillingerne på en skala fra 1-10, hvor 1 er mest negativt, og 10 er mest positivt.

Figuren viser f.eks., om der er forskel på kvinder og mænds tilfredshed med museets udstillinger.

Bedøm museet: Egnethed for børn

11

Figuren viser brugernes vurderinger af, om museet er egnet for børn. Brugerne har vurderet museets egnethed for børn på en skala fra 1-10, hvor 1 er mest negativt og 10 er mest positivt.

Figuren viser f.eks., om brugere i weekenderne vurderer museets egnethed for børn anderledes end brugere på hverdage.

Bedøm museet: Muligheden for at lære noget nyt

12

Figuren viser brugernes vurdering af, om det er muligt at lære noget nyt på museet. Brugerne har vurderet museet på en skala fra 1-10, hvor 1 er mest negativt, og 10 er mest positivt.

Figuren viser f.eks., om der er forskel på, hvordan brugere, der ofte kommer på museet, og mere sjældne brugere af museet, oplever mulighederne for at tilegne sig ny viden.

Bedøm museet: Muligheden for at deltage aktivt

13

Figuren viser brugernes vurderinger af, om det er muligt at deltage aktivt på museet. Brugerne har vurderet museet på en skala fra 1-10, hvor 1 er mest negativt, og 10 er mest positivt.

Figuren viser f.eks., om der er forskel på, hvordan forskellige aldersgrupper bedømmer muligheden for at deltage aktivt.

Bedøm museet: Museets arrangementer

14

Figuren viser brugernes bedømmelse af museets arrangementer. Brugerne har vurderet museets arrangementer på en skala fra 1-10, hvor 1 er mest negativt, og 10 er mest positivt.

Figuren viser f.eks. om gruppen af brugere på eller over 65 år vurderer arrangementerne anderledes end andre aldersgrupper.

Modsatrettede påstande om museet

15

Figuren viser, hvordan brugerne vurderer museet på fem forskellige påstande om museet. Brugerne har vurderet udsagnene på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er mest negativt, 3 er neutralt, og 5 er mest positivt.

I figuren kan man f.eks. se, om museets brugere vurderer museet som mere interessant end alle museer i samme museumskategori eller alle museerne i undersøgelsen.

Bedøm museets service og praktiske forhold

16

Figuren viser brugernes vurdering af museets service og praktiske forhold. Brugerne har vurderet museets service og praktiske forhold på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mest negativt, og 10 er mest positivt.

I figuren kan man f.eks. se, om brugerne vurderer museets service og praktiske forhold bedre eller dårligere end andre museer inden for samme museumskategori.

3. Museets brugere

Afsnittet kortlægger brugernes bopæl, alder, køn og uddannelse samt

hvornår på dagen museumsbesøget finder sted.

Spørgsmål:

– 15: Hvor bor du?– 16: Hvad er din alder?– 17: Hvilket køn er du?– 18: Hvad er din højeste gennemførte uddannelse eller niveauet på din

igangværende uddannelse?

Museet kan anvende resultaterne til at kvalificere formidlingen til museets

forskellige brugere.

Samtidig giver resultaterne viden om, hvilke brugere, der ikke kommer på museet.

Museet kan derfor bruge resultaterne, hvis det vil henvende sig til nye

målgrupper.

Alle resultater kan ses på www.tnsinfo.com.

17

Hvor bor du? Alle brugere

18

Figuren viser, hvilke lande museets brugere kommer fra.

Figuren viser f.eks., om museet har flere brugere fra Danmark end fra udlandet.

Hvor bor du? Brugere med bopæl i Danmark

19

Figuren viser, hvor stor en andel af museets brugere med bopæl i Danmark, der bor i museets hjemkommune, i den øvrige del af museets region og i det øvrige Danmark uden for regionen.

Figuren viser f.eks., om museet har flere brugere fra omegnskommunerne i weekenden end på hverdage.

Hvor bor du?Brugere med bopæl i udlandet

20

Figuren viser, hvilke lande brugerne med bopæl i udlandet kommer fra.

I figuren kan man f.eks. læse, om museet har flere brugere med bopæl i Norge eller Sverige end fra England, Holland, Frankrig eller Tyskland.

Hvad er din alder?

21

Figuren viser aldersfordelingen for museets brugere (der er minimum 14 år). Resultaterne er inddelt i fire alderskategorier (14-29 år, 30-49 år, 50-64 år og 65 år og derover).

I figuren kan man f.eks. læse, hvor stor en andel af museets kvindelige brugere, der er over 50 år.

Hvilket køn er du?

22

Figuren viser, hvor stor en del af museets brugere, der er henholdsvis mænd og kvinder.

I figuren kan man f.eks. se, om der er forskel på, hvornår på dagen mænd og kvinder bruger museet, eller om kønsfordelingen af museets brugere har ændret sig fra 2009 til 2010.

Hvad er din højeste gennemførte uddannelse eller niveauet på din igangværende uddannelse?

23

Figuren viser brugernes fordeling på forskellige uddannelsesniveauer.

I figuren kan man f.eks. se, om museets brugere har et højere eller lavere uddannelsesniveau sammenlignet med andre museer i samme museumskategori.

4. GallupKompas

GallupKompas er et segmenteringsværktøj, der afdækker befolkningens holdninger, værdier og livsstile.

GallupKompas inddeler befolkningen i ni segmenter gennem et sæt af værdi- og holdningsspørgsmål.

På grundlag af spørgeskemaets spørgsmål 19 bliver museumsbrugerne inddelt i GallupKompas’ ni segmenter.

Spørgsmål:

– 19: Hvad er din holdning til følgende udsagn?

Alting ændrer sig for hurtigt i dag.

Man må acceptere, at det går ud over miljøet, hvis industrien skal vokse.

Det er for let at få penge fra det offentlige.

Det bør være frivilligt, hvorvidt man vil være medlem af en fagforening.

Privatiseringen af den offentlige sektor forbedrer effektiviteten og

serviceniveauet.

Hvis vi ikke passer på, tager den moderne teknik magten fra menneskene.

Der er for stor forskel på rig og fattig i dagens samfund.

Jeg er bange for, at de traditionelle familieværdier helt forsvinder.

Penge er en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.

Jeg vil hellere betale mindre i skat og klare flere ting selv.

Der gøres for lidt for flygtninge i Danmark.

Jeg kan sagtens undvære den daglige avis.

Det er vigtigt for mig at have succes.

EDB og moderne teknologi giver mig mange fordele i min hverdag.

Jeg ville købe flere økologiske varer, hvis de fandtes.

24

Segmenteringen af hvert museums brugere giver museet en indikation af, hvilke segmenter af borgere, det primært henvender sig til, og hvilke borgere, museet ikke henvender sig til. GallupKompas viser også, hvad brugerne i de forskellige segmenter synes om museet.

Denne viden kan bruges til at udvikle relevant og kvalificeret formidling til både brugere og ikke-brugerne.

En uddybende beskrivelse af kompassegmenterne, med særligt fokus på deres kultur- og medievaner, findes på www.tnsinfo.com eller i den nationale rapport på www.kulturarv.dk.

25

26

GallupKompas’ ni segmenter:

Det moderne fællesskabsorienterede segment

AkademikereKulturforbrugereSamfundsengagement

Det moderne segment

KarriereorienteretØkonomisk velstilletKvalitetsbevidste

Det moderne individorientede segment

Dynamiske unge mændLiberale holdningerØkonomi og erhverv

Det individorienterede segment

Interesse for nærmiljøetSelvstændige og faglærteYngre mænd

Det traditionelle individorienterede segment

Danske traditioner og værdierGør-det-selv og havearbejdeTeknologiskepsisPensionister

Det traditionelle segment

Hjemlige syslerTraditionelle familieværdierÆldre

Det traditionelle fællesskabsorienterede segment

Helsekost og økologiStøtter velfærdssamfundet Teknologiskepsis

Det fællesskabsorienterede segment

Social ansvarlighedDen politiske og grønne forbrugerHelse, økologi og ernæringKvinder mellem 40-59 år

Centersegmentet

Segmentet rummer de borgere, der ikke entydigt lader sig placere i nogen af de andre segmenter.

Fordeling på GallupKompas’ segmenter

27

Figuren viser den relative fordeling af museets brugere på kompassegmenter i forhold til fordelingen i museets museumskategori, på alle de statslige og statsanerkendte museer og i forhold til fordelingen i den samlede danske befolkning.

Figuren viser f.eks., om museet har en større eller mindre andel af fællesskabsorienterede brugere end de øvrige museer eller hele den danske befolkning.

Samlet vurdering af museumsoplevelsen fordelt på kompassegmenter

28

Figuren viser, hvordan museets brugere - fordelt på de forskellige kompassegmenter - vurderer den samlede museumsoplevelse på en skala fra 1-10, hvor 1 er mest negativt, og 10 er mest positivt.

Resultaterne viser f.eks., hvilke kompassegmenter, der har den mest positive og den mest negative vurdering af deres museumsoplevelse.

5. Besøgsmønstre

Afsnittet kortlægger brugernes besøgsmønstre.

Spørgsmål:

– 1: Er det første gang, du besøger dette museum?– 2: Hvornår besøgte du sidst museet (cirka)?– 3: Hvor mange gange besøger du i gennemsnit et museum i løbet

af et år?– 5: Hvor lang tid har du cirka brugt på museet i dag?– 6: Hvordan besøger du museet i dag?– 7: Hvor stor er din gruppe?– Tidspunkt for museumsbesøg

Museet kan bruge resultaterne til at vurdere, om museets kommunikation og

formidling er optimal i forhold til brugernes besøgsmønstre.

Alle resultater kan ses på www.tnsinfo.com.

29

Er det første gang, du besøger dette museum?

30

Figuren viser, hvor fordelingen mellem dem, der kommer på museet for første gang, og dem, der har været på museet før.

Figuren viser f.eks., om der er en større andel af kvinder end mænd, der tidligere har besøgt museet.

Hvornår besøgte du sidst museet (cirka)?Spørgsmålet er kun stillet til dem, der har besøgt museet før

31

Figuren viser, hvornår de brugerne, der har været på museet før, sidst besøgte museet. I figuren kan man læse, hvor stor en andel af museets tilbagevendende brugere, der har besøgt museet for mindre end en måned siden, for 1-12 måneder siden og for mere end et år siden.

Figuren viser f.eks., om der er forskel på, hvor ofte mænd og kvinder bruger museet, eller om der er forskel på andelen af tilbagevendende brugere i løbet af året.

Hvor mange gange besøger du i gennemsnit et museum i løbet af et år? Kun museer i Danmark

32

Figuren viser fordelingen af museets brugere mellem dem, der ofte går på museum i Danmark (4 eller flere gange på et år), og dem, der knap så ofte går på museum i Danmark (1-3 gange på et år).

Figuren viser f.eks., om det er brugere på hverdage eller i weekenden, der oftest går på museum.

Hvor lang tid har du cirka brugt på museet i dag?

33

Figuren viser, hvor store andele af museets brugere, der tilbringer henholdsvis under 1 time, mellem 1-2 timer og over 2 timer på museumsbesøget.

Figuren viser f.eks., om køn eller uddannelse har betydning for, hvor længe brugerne er på museet.

Hvordan besøger du museet i dag?

34

Figuren viser museets andele af brugere, der kommer alene, og i forskellige andre faglige eller sociale sammenhænge.

Figuren viser f.eks., om andelen af brugere, der kommer alene, er steget eller faldet fra 2009 til 2010.

Hvor stor er din gruppe?Kun brugere, der besøger museet i grupper på min. 3 personer

35

Figuren viser brugernes fordelingen på gruppestørrelse. Figuren medtager kun de brugere, der har angivet, at de besøger museet som en del af en gruppe.

Figuren viser f.eks., om det hovedsageligt er på hverdage eller i weekender, der kommer større grupper på museet.

Grupper med og uden børn Kun brugere, der besøger museet i grupper på min. 3 personer

36

Figuren viser, i hvilket omfang brugergrupper på minimum tre personer har børn med.

Figuren viser bl.a., om andelen af grupper med børn er er større i maj-august end i september-december.

Tidspunkt for museumsbesøg

37

Figuren viser andelen af museets brugere, der kommer før kl. 14, og andelen af brugere, der kommer efter kl. 14.

I figuren kan man f.eks. se, hvor stor en andel af museets brugere, der kommer før og efter klokken 14 på hverdage og i weekender eller fordelt over kalenderåret.

6. Baggrund for museumsbesøget

Afsnittet viser, hvad der har fået brugerne til at vælge at besøge museet, og hvor

brugerne har fået information om museet fra.

Spørgsmål:

– 4: Hvad er den vigtigste årsag til, at du besøger museet i dag? – 8: Hvordan har du hørt om dette museum?

Baggrunden for museumsbesøget kan være nyttig viden for museet, hvis

museet ønsker at styrke formidlingen i forhold til de brugergrupper, som

kommer på museet.

Alle resultater kan ses på www.tnsinfo.com.

38

Hvad er den vigtigste årsag til, at du besøger museet i dag?

39

Figuren viser fordelingen på årsager til museumsbesøget.

Figuren viser f.eks. om yngre brugere besøger museet af andre årsager end ældre.

Hvordan har du hørt om dette museum?

40

Figuren fordeler brugerne i forhold til, hvordan de har fået kendskab til museet.

I figuren kan man f.eks. se, hvor stor en andel af brugerne, der har hørt om museet fra venner, bekendte og familie eller fra medierne. Bjælkerne summer ikke til 100 %, da brugerne har kunnet angive flere svar.

7. Transport

Afsnittet viser, hvor brugerne kommer fra, da de ankom til museet, og hvordan de

er kommet til museet.

Spørgsmål:

– 13: Hvor kom du fra, da du ankom til museet?– 14: Hvad var dit primære transportmiddel til museet?

Resultaterne kan give museet indsigt i, hvor det kan være relevant at informere

om museet.

Alle resultater kan ses på www.tnsinfo.com.

41

Hvor kom du fra, da du ankom til museet?

42

Figuren viser, hvor brugerne er kommet fra, inden de kom til museet.

Figuren viser f.eks., om andelen af museets brugere, der er kommet fra en ferieadresse, har ændret sig fra 2009 til 2010.

Hvad var dit primære transportmiddel til museet?

43

Figuren viser, hvilket transportmiddel museets brugere primært har anvendt for at komme til museet. Er de kommet med bil, offentlig transport, på cykel eller til fods?

Figuren viser f.eks., om forskellige aldersgrupper vælger forskellige transportmidler til museet.

8. Metode

Museerne har efter en individuelt beregnet frekvens indsamlet mellem 100 og 800 skemaer afhængigt af deres besøgstal. I 2010 har museerne indsamlet i alt 56.124 skemaer.

Museerne har delt spørgeskemaer ud én dag om ugen hele året for at tage højde for sæsonudsving. Indsamlingsdagene er skiftet fra uge til uge for at belyse forskelle mellem hverdage og weekender.

Spørgeskemaer er uddelt til brugere på 14 år og derover, som kan udfylde spørgeskemaet på dansk, engelsk eller tysk. En “bruger” er en besøgende på museet eller en, der har deltaget i et arrangement på eller uden for museet.

Brugerundersøgelsen bliver gennemført over tre år i perioden fra 2009-2011.

Statistisk usikkerhed

Museerne har indsamlet et forskelligt antal skemaer. De museer, som har indsamlet under 200 skemaer, får ikke svarfordelinger på alle baggrundsoplysningerne, fordi den statistiske usikkerhed er for stor.

Resultaterne af undersøgelserne er behæftet med en vis usikkerhed, fordi undersøgelsen kun bygger på besvarelser fra et udsnit af museets brugere. Den statistisk usikkerhed bliver mindre, jo flere skemaer museet indsamler.

Nedenfor ses en tabel, der viser usikkerhedsintervallerne for forskelligt antal indsamlede skemaer.

44

Eksempel på beregning af statistisk usikkerhed:

200 tilfældigt udvalgte brugere ud af museets 10.000 brugere har deltaget i undersøgelsen. Blandt disse 200 svarer 80 ja på et specifikt spørgsmål (dvs. 40 %), og 120 svarer nej (dvs. 60 %).

Som det fremgår af nedenstående tabel, så er usikkerheden dermed på 6,8 % til hver side.

Det betyder, at det er næsten sikkert (med 95 % sandsynlighed), at den rigtige procent ja-sigere, såfremt man havde spurgt alle 10.000 brugere, vil ligge mellem 33,2 % og 46,8 %.

Hvis museet indsamler dobbelt så mange skemaer, nemlig 400, vil usikkerheden falde til 4,8 % til hver side, og den rigtige procent ja-sigere vil næsten sikkert ligge mellem 35,2 % og 44,8 %.

45

Antal indsamlede skemaer

5%eller 95%

10%eller90%

15% eller 85%

20%eller 80%

25%eller 75%

30%eller 70%

35%eller65%

40%eller 60%

45%eller 55%

50% 

100 4,3 5,9 7,0 7,8 8,5 8,9 9,3 9,6 9,8 9,8150 3,5 4,8 5,7 6,4 6,9 7,3 7,6 7,8 8,0 8,0200 3,0 4,2 4,9 5,5 6,0 6,4 6,6 6,8 6,9 6,9250 2,7 3,7 4,4 5,0 5,4 5,7 5,9 6,1 6,2 6,2300 2,5 3,4 4,0 4,5 4,9 5,2 5,4 5,5 5,6 5,7400 2,1 2,9 3,5 3,9 4,2 4,5 4,7 4,8 4,9 4,9500 1,9 2,6 3,1 3,5 3,8 4,0 4,2 4,3 4,4 4,4600 1,7 2,4 2,9 3,2 3,5 3,7 3,8 3,9 4,0 4,0700 1,6 2,2 2,7 3,0 3,2 3,4 3,5 3,6 3,7 3,7800 1,5 2,1 2,5 2,8 3,0 3,2 3,3 3,4 3,5 3,5