velkommen selvledelse i offentlige forvaltninger 22. og 23. august 2013
Post on 24-Feb-2016
66 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
VelkommenSelvledelse i offentlige forvaltninger
22. og 23. august 2013
Dag 1
• Præsentationer og forventningsafstemning
• Hvad er (offentlig) ledelse?
• Hvad er selvledelse?• Hvad er selvet?• Kernekompetencer,
snublesten, udfordringer og allergier
• Overblik og praktisk ift. hele forløbet og vi møder de to andre undervisere
Dag 2
• Rammer og vilkår• Mine muligheder for at
udvikle selvledelse• Min rolleblomst• Målnedbrydning• Hvilke konkrete
muligheder har jeg og hvad af det, jeg har lært, kan jeg især bruge i mit daglige arbejde?
• Opgave til d. 4. september: Kompetencestjernen
Selvledelse i offentlige forvaltninger
Hvad er (offentlig) ledelse?
KontrolLoyal kontrollant
Proces Teknisk-økonomisk Effektivt/ineffektivt
RationaliseringEffektiv teknokrat
PlanlægningFaglig planlægger
Ledelse Professionel leder
Sag Juridisk-retlig Legalt/illegalt
Problem Professionsfaglig Faglig forsvarligt/uforsvarligt
Strategi Polyfon position Flere rationaler
1900 1930 1960 1980-
Udviklingen i offentlig ledelse
Kilde: Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Lektor, AAU
KONTROL - ‘Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder’- ‘Du værner om den offentlige sektors legitimitet og de demokra-tiske værdier, den almene interesse, legalitet, ligebehandling’- ‘Du udviser professional og personlig integritet, så rådgivning er baseret på upartiskhed, objektivitet og loyalitet’
RATIONA-LISERING
- ‘Du kræver, at organisationen har fokus på resultater og effekter’, og at der er sammenhæng mellem mål og midler og opmærksomhed på ineffektivitet og fejl i opgavevaretagelsen’
PLANLÆG-NING
- ‘Du skaber en organisation, der handler som en del af en sammenhængende offentlig sektor, som en af flere brikker i en samlet offentlig værdikæde’- ‘Du påtager dig ansvaret for at de politiske mål efterleves i hele organisationen, og skaber gensidig støtte mellem politik/professionalisme’
LEDELSE - ‘Du bruger din ret og pligt til at lede organisationen’- ‘Du har udsyn og arbejder strategisk med udviklingen af din org.opg.løsn- ‘Du skaber en organisation, der er lydhør og kan påvirke omverdenen’
Kodeks for god offentlig topledelse- de ni anbefalinger, 2005
Kilde: Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Lektor, AAU
OFFENTLIG / PRIVAT Markedsgørelse
POLITIK / ADMINISTRATION Kontraktliggørelse
CENTRAL / DECENTRAL Virksomhedsgørelse
LEDER / ORGANISATIONProfessionalisering
LEDER / LEDET Personificering
FORVALTNING / BORGER Samproduktion
Flydende grænser, eller?
Kilde: Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Lektor, AAU
Hvad er selvledelse?
Selvledelse
• Selvledelse eller fortsat myndiggørelse?• Selvledelse kræver et koordinerende netværk• Selvledelse er ikke en paradisisk tilstand• Selvledelse kræver medarbejdere med et godt
selvværd• Selvledelse kræver selvrespekt
SelvledelseOrganisationens fordele Organisationens udfordringer
• Ansvarlige og engagerede medarbejdere
• Selvstændige og initiativrige medarbejdere
• Organisationens værdier omsættes i praksis af alle medarbejdere
• Organisationens mål og strategier er opdelt i delmål, som er formuleret af alle i fællesskab
Risiko for overansvarlighed og overanstrengelse
Risiko for manglende omsorg for svage medarbejdere og for, at kun stærke personer kan klare sig
Synlighed kan være for stor en udfordring for nogle medarbejdere
En medarbejders bestræbelser for at opfylde egne mål kan komme til at overskygge samarbejdsorienteringen
Kilde: Organisationens fordele og ulemper, Dalsgaard & Bendix, 2002, s. 91
Indre styring (”Jeg er”)Indre værdisystemIndre acceptKan oplevesStyrkes overvejende ved:At stole på og respektere egne følelser og oplevelser af virkeligheden
Ydre styring, ”Jeg kan, jeg gør”Ydre værdisystemYdre accept Kan måles og vejes Styrkes ved:At indhente tilbagemeldinger (feed back fra omgivelserne)
Indre kerneYdre stativ
Selvtillid SelvværdBåde/og
Roller og rettigheder
Rollerettigheder
Ofte formaliserede
og nedskrevne, eks.:
• Chefens ret til at lede og fordele arbejdet
• Tillidsmandens ret til at indkalde til møde
• Tolderens ret til at kropsvisitere andre
Personlige rettigheder
Alle behandles ligeværdigt og
med respekt uanset race og køn
• Retten til at være anderledes
• Retten til at have
• Retten til at gøre
Personlige rettigheder
1) Retten til at have og udtrykke egne følelser og meninger.
2) Retten til at der bliver lyttet til en.3) Retten til at man bliver taget alvorligt. 4) Retten til at lave din egen prioritering.5) Retten til at sige NEJ uden skyldfølelse.6) Retten til at bede om det, du ønsker.7) Retten til at nægte at løse andre menneskers
problemer.8) Retten til at gøre fejltagelser.9) Retten til at ændre standpunkter.10)Retten til at have succes.
Janteloven
1. Du skal ikke tro, du er noget.2. Du skal ikke tro, du er klogere end os.3. Du skal ikke tro du er lige så meget som os.4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.5. Du skal ikke tro, du ved mere end os.6. Du skal ikke tro, du er mere end os.7. Du skal ikke tro, at du du´r til noget.8. Du skal ikke le af os.9. Du skal ikke tro, at nogen virkelig bryder sig om dig.10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget
Hvad er selvet?
Selvopfattelse
KernenKernenKernen
Personlighed of adfærd
Kernen
Personlighed
Værdier og præferencer
AfærdSynligt for andre…
men ofte mindre synligt for dig selv
Ikke synligt for andre…
Men de kan danne forestillinger om det på baggrund af hvad de ser af din adfærd
Søren Kierkegaard:
"Før et menneske kan træde i karakter, må han indse, hvem han er og ikke, hvem han gerne vil være."
• Hvordan ser andre mig?
• Hvad kan de især lide?
• Har jeg behov for at kende mig selv bedre?• Hvis ja - hvordan?
Diskuter det med en makker og giv hinanden input
Selvopfattelse
Reflekter for dig selv i 5 min. Herefter med en makker i 10 min.
Hvad er din(e)kernekompetencer?
• Kernekompetencer er færdigheder, som er en del af en persons natur
• De centrale kvaliteter der ”farver” personen og påvirker personens andre kvaliteter og kompetencer
• Er altid potentielt til stede - kan være tydelige eller skjulte
Kilde: Ofman, 2002
Core quality Stumbling block
DeterminedToo much
Insisting
The positive opposite
The positive opposite
Patient
Challenge
Passive
Allergy
Too much
Kernekompetence Snublesten
UdfordringAllergi
Beslutsom Insisterende
TålmodigPassiv
For meget
For meget
Det positive
modsatteDet
positive modsatte
Kilde: Ofman, 2002
Hvad er din(e) snublesten?
Fra kernekomptence til snublesten
• Din snublesten er skyggen af din kernekompetence• Når kvaliteten bliver for meget, fordi du overdriver det
Energisk
Kernekompetence
Utålmodig
Snublesten
For meget
Tal med en makker
Kernekompetence SnublestenNår det bliver for meget
1. Overvej dine kernekompetencer2. Hvad er dine snublesten?
Fra snublesten til udfordring
Tålmodig
Udfordring
Det positive modsatte
komplementerer
Energisk
Kernekompetence
Utålmodig
Snublesten
For meget
Udfordringen er den direkte modsætning af din snublestenen
Udfordringen er det du ofte finder vanskeligt, men som kan være nyttigtfor dig at lære at styre – og som andre ofte efterspørger/ønsker fra dig
Fra udfordring til allergi
Tålmodig
Udfordring
Det positive modsatte
komplementerer
Energisk
Kernekompetence
Utålmodig
Snublesten
For meget
Passiv For meget
Det positive modsatte
Allergi
Din allergi er skyggen af din udfordring, når udfordringen bliver overdrevet Din allergi er det direkte modsatte af din kernekompetence
Min allergi er din snublesten
Beskeden
Fremfusende Initiativrig
Passiv
Energisk
Tålmodig
UtålmodigMig
Dig
Eksempel
Kilde: Ofman, 2002
Rammer og vilkåri dit daglige virke som førstelinieleder
Det faglige og økonomiske dilemma
><$
Institutioner
Forvaltninger
STYRINGS-TEKNOLOGIER
INTERESSE-ORGANISATIONERPOLITIKERE
MASSEMEDIERBRUGERE/BORGERE
Krav Bureaukrati
Uholdbare
løsningerPseudo--løsninger
Inkonsistens Kortsyn
ethed
MagtkampeEnkeltsager
Kilde: Leon Lerborg, ifos.dk
Krydspres
Mine mulighederfor at udvikle selvledelse
”Han er Samfundets og Borgernes tjener og maa saaledes fuldt ud svare til sin titel ’Civil Servant’. Er der noget bedre, hvortil Mænd eller Kvinder kan vie deres Liv, end til at tjene deres Medmennesker? Naar Embedsmanden trofast holder sig dette maal for Øje, kan han blive stærkere og stærkere og gaa fra Triumf til Triumf.” (Tranter 1925: 23, i Rennison 2011: 53)
Citat fra afhandling, der i midten af 1920’erne vandt konkurrencen for bedste bud på fremtidens offentlige administration…
1
2
Rollen som civil tjener?
Kollega Koordi-
nator
Vejleder
Tillids- mand
Mig og minekarakteristikaMin rolle-
blomst
Hvad giver næring til stilken?
Hvilke roller indgårjeg i?
Er der blade på stilken, der støtter op?
Hvad giver lys?
Udbytte for dig,kommunen eller samfundet
Hvad tilfører duaf værdi?
Effektiv adfærd
Hvad viser sig i det daglige i din adfærd?
Personlige karakteristika
Hvad er dine værdier og motiver?
Færdigheder
Hvad kan du?
Viden og forståelse
Hvad ved du?
Kompetence-stjernen
Offentlige forvaltningers strategi, målstyring, kvalitetskoncepter og
værdigrundlag
Kilde: Strategiske fokusområder. Fra bogen Organisation, Hansen et al.
Det, vi møder, skal give mening!
Økonomiske mål
Strategiske mål
Samfundsmål
Borger-tilfredshed Fleksibilitet
Kvalitet
Produktivitet
Service Tid OmkostningerOperationellemål
Områdernes mål
Kommunens mål
Indre effektivitetYdre effektivitet
Fastlæggelse af mål - målnedbrydning
Mål nedbrydningLEAD
LEAD
LAG:Det ønskede mål
Lead:Vejen derhen
Hvordan hængerLAG og LEADsammen medvision, mission,værdier, strategi ogressourcer/kompetencer?
Mål nedbrydning
Månedlige opfølgninger
Ugentlige opfølgninger
Dagligeopfølgninger
Lag
Lead
Den ønskede tilstandNem at måleSvær at påvirkeFortæller, når man er i mål
Hvordan vi når derhenSvært at måleEr nemt at påvirkeFortæller, om man er på rette vej
Mål skal give mening på alle niveauer
Opmærksomhedspunkteri nutiden og fremtiden
- et eksempel fra Skanderborg Kommune
Vi skaber lige nu Kommunen 3.0
Kommunen er ikke længere først og fremmest en myndighed og heller ikke længere først og fremmest en servicevirksomhed.
Kommunen er først og fremmest et demokratisk ledet fællesskab af aktive, ansvarlige og resursestærke borgere.
Kilde: Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.
Fra myndighed over servicevirksomhed til lokalt fællesskab
Kommunen 1.0- frem til ca. 1970
Kommunen 2.0- ca. 1970-2007
Kommunen 3.0- fra 2007-
Kommunen er.. ..en myndighed ..en organisation ..et lokalsamfund
Kommunen møder borgerne som..
..undersåtter .. kunder ..resursestærke, aktive samfundsborgere
Politikernes opgave er.. ..at afgøre enkeltsager ..at styre organisationen ..at lede lokalsamfundet
Politikerne virker ved at.. ..behandle sager på formelle møder med formelle dagsordener
..sætte mål og økonomiske rammer i dialog med fagfolk og kunder
..præge dagsordenerne og stimulere aktiviteten i lokalsamfundet
Politikerne har kontakt med..
..få borgere gennem afgørelser af enkeltsager
.. flere borgere gennem dialog med brugerråd og borgerinvolvering i planlægning
..mange flere borgere gennem events, bevægelser og kommuneinvolvering fra aktive borgere
Succeskriteriet for den gode kommune er..
..retssikkerhed ..faglig kvalitet, kundetilfredshed og effektivitet
.. et attraktivt og innovativt lokalsamfund, hvor alles resurser er i spil
Den gode medarbejder er fagligt dygtig og er..
..optaget af det korrekte og retfærdige
..serviceminded, imødekommende og kan leve sig ind i borgerens behov
..optaget af at finde resurserne hos alle, bringe mennesker sammen i fællesskaber, facilitere og støtte
Den gode leder er.. ..god til at huske reglerne ..god til styring ..god til ledelseKilde: Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune
.
”Aktivlinjen”
Aktiv i eget liv
Aktiv i egeninstitution
Aktiv i nærenetværk
Aktiv i egen familie
Aktiv i kommunens ledelse
Holger på 85, der af sosu-hjælperen har lært at støvsuge sin stue selv
Anton på 19, der i UU har lært at tro på, at han selv kan finde sig et job
Cecilie på 31, der hjælper sig selv og andre i mødre-gruppen
Kirsten på 61, der er vågekone
Esben på 43, der lavermusikfestival
Fatme på 28, der læser op på sit moders-mål for sine børn, så de bedre kan lære dansk
Hannibal på 13, der er chauffør på ’gåbussen’
Eva på 42, der er trivsels-ambassadør i sin datters klasse
Ulla på 54, der har KOL og under-viser andre i at leve med KOL
Viggo på 75, der vasker for sin demente kone på ældre-centret
”Aktiv Classic”Aktiv i civilsamfundet
Sofie på 17, der er taekwondo-træner
Nanna på 18, der er i bestyrelsen for Ungdoms-skolen
Lilly på 64, der er byråds-medlem
Angelo på 59, der er formand for Integrations-rådet
1. B, der på skift passer klassens skildpadde i weekenden
Kilde: Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.
Vi skal arbejde for kommunen 3.0, fordi det er et bedre sted at være borger
God sundhedspolitik handler om at give alle mulighed for mening i hverdagen. Det opnår vi ved at forvente ansvarlighed og aktivt medspil fra alle. Vi skal nedbryde grænserne mellem ’dem’ og ’os’, så flere oplever glæden ved at hjælpe til
Kilde: Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.
Vi skal arbejde for kommunen 3.0, fordi det er et bedre sted at være medarbejder
Åbne institutioner betyder, at flere får blik for, hvor dygtige de fagprofessionelle er. Det betyder gode ambassadører. Flere hænder til at hjælpe til betyder desuden aflastning, så de fagprofessionelle kan få mere overskud til det, de er uddannet til
Kilde: Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.
Vi påvirker andre bevidst og ubevidst gennem vores forventninger og vores sprog
Hvis vi signalerer service, får vi kræsne kunder. Hvis vi signalerer fællesskab, får vi aktivt medspil. Hvis vi påtager os lederskab, får vi følgeskab.
Kilde: Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.
Den gode leder effektiviserer sin styring, så der er mere tid til ledelse
Brug evt. piloten som billede på styring og operainstruktøren som billede på ledelse. Effektiviser din styring, så du får tid til ledelse– og gør dig klart, hvad der er den store fortælling i din næste operaopsætning.
Kilde: Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.
Tjek dit sprog og tjek dine kommunikationsformer
Vi er alle uddannede i myndighedskommunens kancellisprog og virksomhedskommunens managementsprog.
Undervurdér ikke opgaven, der består i at lære og at bruge et helt nyt sprog.
Kilde: Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune.
Ubalance sprog
Ubalance sprog• Du-sprog• Afbryder• Ligeglad• Ledende spørgsmål• Bebrejder• Abstrakt• Fokuserer på fortid• Går efter personen
Balance sprog• Jeg-sprog• Lytter til ende• Interesseret• Åbne spørgsmål• Udtrykker sit ønske• Konkret• Fokus på nutid/fremtid• Går efter problemet
Sig ikke
Sig ikke• Jeg er ikke god til• Det vil jeg undgå• Jeg tro ikke• Jeg gider ikke• Jeg vil ikke håbe• Det er din/min skyld• Du tager fejl• Du er altid
Sig hellere• Jeg vil øve mig på• Det vil jeg prøve at opnå• Jeg tror• Det vil jeg håbe• Hvad skete der mellem os• Forklar mig hvad du mener• En gang imellem er du
Hvad kan du med fordel tage med
dig og bruge direkte i hverdagen?
Er der nogen, der skal hjælpe digmed at det bliver en succes?
Hvad skal du selv konkret gøre?
Opgave til d. 4. september
Udfyld og medbring:kompetencestjernen ift. din egen situation
Er der noget, du vil gøre anderledes?
top related