uge 49 oplæg 1

Uge 49 oplæg 1

• Varedeklaration

• Optagelse af mad

• Madens funktion

• Kulhydrat

Varedeklaration Alle færdigpakker i DK skal have en liste over hvad varen indeholder.

Yderligere skal de have et navn der passer til.

Fx ”æblegrød”

Den skal indeholde æbler, lige som

hindbærmarmelade.

Her skal man holde tungen lige i munden.

Da appelsinsaft (ikke kun)

Eller med smag af citron (aromaer)

Ingrediensliste med alle tilsætningsstoffer.

Piger 11-14 år bruger 8.400 KJ

Drenge 11-14 år bruger 9.900 KJ

Hvis man er aktiv – motion/sport er det

mere alt efter aktivitet.

Energi til kroppen

Optagelse af mad.

Maden er med til, at give os den energi vi skal have for at forny vores celler, holde varmen og bevæge os.

Energi fra maden optages gennem vores fordøjelse.Vi udnytter nemlig den energi der er bundet til maden.

Det er forskelligt, hvordan vi optager de forskellige energier.

Her bruges hele kroppen både mekanisk altså i organerne men også kemisk ved de enzymer og syre der nedbryder maden.

Noget mad fx fibre kan vores krop ikke nedbryde, derfor er de gode, hvis man gerne vil tabe sig, da de giver en god mæthedsfølelse.

Madens funktion

Vores mad består hovedsageligt af tre forskellige stoffer – kulhydrat, protein og fedt.

Derudover findes der et hav af mineraler og vitaminer og vigtigst af alt vand.

Alt dette er med til at opretholde vores krop, få den til at vokse og forny sig.

Kulhydrat = energi til krop og hjerne

Protein = opbygger kroppens bestanddele

Det er en fin balance ikke, at få for meget eller for lidt af noget. Dette kan medføre mangelsygdomme eller følgesygdomme.

Kulhydrat

Har i mange år været et fyfy ord.

Det er desværre en forkert opfattelse, for mad kan i sig selv hverken være sund eller usund. ’

Vi skal de tre stoffer til kroppen i en god blance

55-60% kulhydrat

Fedt max 30 %

Protein 10-15%

Fejlen !!

Når man overskrider grænsen, kan kroppen ikke optage de 3 ting.

Oplagres det i depoter rundt på kroppen i form af fedt.

Kulhydratet er vores største energikilde, men fedt er faktisk en bedre energikilde, den giver ca. dobbelt så meget energi, men det er også sværere af omsætte til energi.

Kulhydratkulstof(C), Brint (H), Ilt (O)

Groft findes der 3 typer – sukker, stivelse og kostfibre.

Sukker – hvidt sukker, druesukker, frugtsukker og mælkesukker.

Stivelse – fra frø, korn- og ristyper, kartofler.

Kostfibre – planters cellulose, som stiver dem af, det er typisk skallerne fra frø, findes i groft brød, havre. Kroppen kan ikke nedbryde det.

Typer af kulhydrat

Udover de 3 typer varierer de i størrelser fra helt små enkle molekyler til helt store sammensatte molekyler.

Monosakkarider – simpelste

Di – sakkarider - 2 mono

Poly-sakkarider – mange ofte flere tusinde

Kulhydrater optages fra de indtages! S. 18

2. oplæg

Vitaminer

Sundhed

Kostvaner

Vitaminer og Mineraler

Kroppen har brug for vitaminer, for at fungere, men den kan ikke selv producerer dem derfor er det vigtigt at man spiser varierende mad.

Vi har udover kulhydrat, protein og fedt, brug for mineraler og vitaminer for at fungerer optimalt.

Et vitamin er ikke et stof men en gruppe af molekyler, som har specielle virkninger på vores krop.

2 slags, fedt- og vandopløselige

Hvis man mangler mineralet jern skal man ikke spise jern, men i form af ioner i jernsalte.

Er undværlige i små mængder og er farlige i store mængder.

Hvad hjælper de?

Calcium – giver knogler og tænder styrke (mælkeprodukter og brød)

Fosfor P - findes i mange fødevare

Jern Fe – optages i lever og bliver brugt som byggestem til vores blod. (jerntabeletter)

Natrium Na – styre væskebalancen og regulere syre/base indhold.

Andre nødvendige – kalium, nervecellens impuls, jod magnesium,kobber zink, mangan, selen, krom, molybdæn

Sundgedsfremmende ???

Eller funktionelle fødevare, her tilsættes stoffer der fremmer sundheden, fx læskedrikke tilsat vitaminer.

Er det godt?

DK har haft restriktioner men EU har bestemt at det må man ikke længere, så nu kommer det mere frem på hylderne.

Men hvad hvis man får for meget?

Hvad er sundhed?

At spise varierende.

Kun spise den energi kroppen har brug for.

At passe på sin krop, ved at bevæge den.

Pas på medicin og alkohol, rusmidler.

Følgesygdomme - bog s. 36

Hvad tænker I?

De nye 8 kostråd

Biograftur!

Her spiser en ung gennemsnitlig 3.300.000 J

Dvs. 3.300 KJ

Hvor meget skal i bevæge jer efter en tur i bio.

Løb 12 km- 3000-4000 KJ

Passiv – 300-500 KJ

Gang 3,5 km/t – 500-950 KJ