”hvordan kan resultaterne fra - sl.dk...uge 6, 2009 uge 6, 2011 uge 6, 2013 Ændring 2009-2013,...
TRANSCRIPT
”Hvordan kan resultaterne fra
Hjemløsestrategien, være med til at føre os
frem til regeringens sociale 2020-mål”
Karin Egholm, konsulent
Maj 2015
Opdrag til oplæg
• De politiske 2020 mål på hjemløseområdet
• Erfaringerne fra hjemløsestrategien
• Fokus på de unge
• Det kommunale perspektiv
Regeringens 2020 mål på Hjemløseområdet
• I 2020 skal antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 %. Det
svarer til, at der højest må være 4000 hjemløse personer.
• I 2020 skal andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et
forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig,
maksimalt udgøre 20 %
Antal hjemløse i Danmark 2009 - 2013
Udvikling i antallet af borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation 2009-2013
Kilde: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Kortlægninger af hjemløshed 2009-2013.
Borgernes
hjemkommune
Uge 6, 2009 Uge 6, 2011 Uge 6, 2013 Ændring
2009-2013,
pct
Kommuner med i
Hjemløsestrategien
3.572 3.663 3.780 +6
Kommuner ikke
med i
Hjemløsestrategien
1.426 1.627 2.040 +43
Hele landet 4.998 5.290 5.820 +16
Resultaterne fra Hjemløsestrategien
Antallet af hjemløse unge stiger:
År 2009 2011 2013
Antal hjemløse unge 18-24 år 633 1.002 1.138
Procentandel psykisk syge
unge
35 43 51
Årsager til hjemløshed
• Mere end hver tredje af brugerne på § 110 tilbud er blevet hjemløs, fordi
han eller hun ikke kunne betale sin husleje
• Hver femte blev hjemløs pga. misbrugsproblemer
• Hver syvende blev hjemløs pga. skilsmisse
eller samlivsbrud
• Hver syvende sagde selv sin bolig op
• Næsten hver femte af de personer, der som voksen
oplever hjemløshed, og som er bruger af botilbud
var anbragt uden for hjemmet som barn eller ung.
Hjemløse på § 110 boformerne
• Antallet af hjemløse der tager ophold har været rimeligt stabilt. I 2009 var
der 6.250, der benyttede boformerne, mens tallet i 2013 var 6.122.
• I 2009 overnattede hver enkelt bruger i gennemsnit 98 dage på et herberg
eller et forsorgshjem. I 2013 sov hver enkelt bruger i gennemsnit 111 dage
på en boform.
• Der er tre gange så mange mandlige
brugere af boformerne end kvinder.
Unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem
• Unge udgør 14 procent af det samlede antal brugere af § 110 botilbud.
• Antallet af unge brugere af forsorgshjem steg fra 750 i 2009 til 875 i 2011,
faldt herefter til 832 i 2012, og fra 2012 til 2013 er antallet steget til 855.
• De unges ophold er gennemsnitligt af 67 dages varighed, mens gruppen af
brugere, som er over 24 år, i gennemsnit har ophold af 56 dage.
• De unge mellem 18 og 24 år har flere langvarige ophold sammenlignet med
gruppen af brugere over 24 år. Særligt har de unge en større andel ophold
af 31 til 119 dages varighed, 30 procent for de
unge og 20 procent for de andre.
• Langt de fleste udskrivninger sker planlagt. For de
unge er andelen dog 16 % lavere end for de ældre.
Brugere der udskrives og vender tilbage de
efterfølgende år, 2009 – 2012
Brugere der var indskrevet i året og indskrives igen de efterfølgende år:
Note: Brugere, der er indskrevet hen over årsskiftet, bliver kun medtaget som
”genganger”, hvis brugeren genindskrives i det nye år. Brugere, hvis ophold
strækker sig over flere år, er medregnet som gengangere i hvert år.
2009 2010 2011 2012 2013
Borgere indskrevet i:
2009 6250 2051 1774 1367 1080
2010 6259 1976 1789 1327
2011 6206 1952 1701
2012 6187 1992
Hjemløsestrategien:
• Et tilbageblik på Hjemløsestrategien
• Udbredelse af Hjemløsestrategien
Hvad er Hjemløsestrategien?
Et nationalt program, der bygger på
international viden om Housing First
princippet og evidensbaserede
bostøtte-metoder
Housing First
Tidlig, permanent boligløsning med individuel og helhedsorienteret social støtte
og med udgangspunkt i borgerens behov.
Evidens for, at med intensiv social støtte, kan hovedparten af borgere med
komplekse støttebehov bo i egen bolig (Susser m.fl., 1997; Tsemberis m.fl.,
2004; Coldwell & Bendner, 2007; Nelson m.fl., 2007).
Det betyder ikke, at boligen skal gå forud for
andre indsatser, som borgeren har behov for,
eller at boligen er den væsentligste indsats.
Tværtimod er det vigtigt, at der skabes en helhed
i indsatsen omkring borgeren.
Housing First - grundprincipperne
• Boligen som en basal menneskeret
• Respekt, varme og medmenneskelighed over for alle brugere
• En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov
• Selvstændige boliger i almindeligt byggeri
• Adskillelse af bolig og støttetilbud
• Udgangspunkt i borgernes behov (consumer choice) og selvbestemmelse
• Recovery-orientering
• Skadesreduktion
Hjemløsestrategien
• Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen
• Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013
• Formålet var at reducere hjemløshed samt afprøve og udvikle
metoder
• I første omgang 8 kommuner fra 2008, dernæst yderligere 9
kommuner
• Politisk og administrativ styregruppe, der mødtes halvårligt
• Rambøll og SFI har været eksterne evaluatorer
4 overordnede målsætninger
1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden
2. Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes
andre løsninger
3. Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere
end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen
bolig med den fornødne støtte
4. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud
eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på
boligsituationen.
Metoderne i Hjemløsestrategien
• CTI – Critical Time Intervention
• ICM – Intensive Case Management
• ACT – Assertive Community Treatment
• Udredning & Plan
• Opsøgende og Kontaktskabende indsatser
• Køreplan for God Løsladelse
• Udskrivelse fra hospital og institution
Hjemløsestrategien 2009 - 2013
17 kommuner
453 boliger/pladser
3.904 indberettede borgerforløb:
105 – Assertive Community Treatment
406 – Critical Time Intervention
1.010 – Intensive Case Management
Implementerings- og forankringsprojektet
Og
Ungeprojektet
Hvordan er der arbejdet med Housing First i
Hjemløsestrategien?
• Tidligt i et indsatsforløb er fokus på borgerens etablering i en
permanent boligløsning (egen bolig)
• Der stilles ikke krav til borgeren om behandling eller stoffrihed for
at få en bolig (dvs. modsat Treatment First)
• Der ydes intensiv bostøtte efter
en af de tre evidensbaserede metoder :
ACT- Assertive Community Treatment
ICM – Intensive Case Management
CTI – Critical Time Intervention
Erfaringerne fra Hjemløsestrategien
• Metoderne virker: 9 ud af 10 fastholder bolig.
• For hovedparten af de hjemløse borgere er en almindelig bolig den
mest velegnede bolig
• En mindre del har brug for botilbud
og lignende
• En lille gruppe har brug for
alternative boliger fx Skæve boliger
Hvad siger de hjemløse selv?
• At de generelt er meget tilfredse både med at have fået en bolig, og
med den bostøtte de har fået.
• At de uden bostøtten næppe kunne fastholde boligen
• At de har lange ophold på gaden eller herberger bag sig
• At boligen har givet dem bedre mulighed for
at komme på afstand af et misbrugsmiljø,
selvom mange stadig har et misbrug
Resultater: organisering, samarbejde,
”mindshift”
• Mange enheder i og udenfor kommunen må spille sammen.
Socialforvaltning, herberg, boliganvisning, jobcenter,
misbrugscenter, psykiatri, boligselskab.
• Og det kræver et fokuseret/systematisk arbejde at skabe og sikre
det gode fleksible samarbejde, hvor alle trækker i samme retning.
• Overgangen til Housing First indebærer et "mindshift”, hvor man
bevæger sig væk fra trappetrinsmodellen.
• Den politiske forankring af Hjemløsestrategien har været
medvirkende til at sikre et vedvarende, positivt fokus.
Vigtigt ved udmøntning af resultaterne
• Boliger som målgruppen kan betale
• Øget fokus på implementering af metoder
der virker for unge og voksne hjemløse
• Myndighedsfunktionen integreres i arbejdet
med at forebygge og løse hjemløshedsproblemet
• Fokus på uddannelse og beskæftigelse særligt for de unge
• Det er vigtigt med ledelsesmæssigt fokus i kommunerne for at
fastholde HF og metoderne
Men konteksten har også en
betydning:
• Finanskrise i 2008 – stilstand i væksten i samfundet
• Høj arbejdsløshed (Antallet af bruttoledige er på landsplan steget fra ca. 83.000 i
januar 2008 til ca. 160.000 i januar 2013. )
• Lave sociale ydelser – især for unge under 30 år – incitament for hurtigt
at finde et job eller komme i uddannelse = ikke mulighed for høj husleje. (Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget fra ca. 130.000 i januar 2008 til ca.
173.000 i december 2012)
Men konteksten har også en
betydning:
• Boligsituationen – Antallet af egnede boliger til hjemløse (boliger til
maksimalt 3000 kr. pr måned) er i perioden 2007-2013 faldet med
55 %. (Fra 241.591 boliger i 2007 til 108.944 boliger i 2013)
• Antallet af boliger med en husleje på mellem 3000 – 4000 kr. er
faldet med 27%. (Fra 300.945 boliger i 2007 til 219.537 boliger i 2013)
• Antallet af boliger med en husleje på over
4000 kr. er steget med 71 % (Fra 385.684 boliger i 2007 til 660.879 boliger i 2013)
Efter Hjemløsestrategien
Udbredelse af Hjemløsestrategien – 2 projekter:
• Implementerings- og forankringsprojektet 2014 – 2016
25 kommuner er med
• Ungeprojektet 2014 - 2017
11 kommuner er med
Evidensbaseret praksis
Forskningsbaseret viden
Borgernes
præferencer
Klinisk/praksis erfaring
Hvad ved vi fra
forskning og
metodeafprøvning i
ind - og udland?
Hvornår og hvordan
giver det mening for
borgerne, og hvor
oplever borgerne
udfordringerne?
Hvad siger
medarbejdere om
praksis – gode
resultater og
udfordringer? Hvad
giver mening?
Eksempel på borgerforløb
Udredning Visitering ICM
Etablering af relation og fokus på rollen
som sparringspartner og katalysator
- Indsatsområder
-Fortløbende udredning og tilpasning af
indsatser
-Koordinering med øvrige indsatser
Overgang til egen bolig samt social og
praktisk støtte
Kontakt til øvrige tilbud, familie og venner
samt frivillige tilbud Afslutning af
forløb eller
overgang til
anden støtte
Indsatsforløbet
Indsatser i dimensioner af borgernes liv
• Det er væsentligt, at der arbejdes med
flere forskellige dimensioner af
borgerens liv, så ICM-forløbet bliver
en helhedsorienteret og
sammenhængende indsats.
Dimensioner i borgerens liv
Bolig
Økonomi
Fysisk helbred
Psykisk helbred
Misbrug
Netværk og sociale
relationer
Daglige aktiviteter
Uddannelses- og arbejds-
markeds-kompetencer
Bostøttemetoderne
• Assertive Community Treatment - ACT
• Intensive Case Management - ICM
• Critical Time intervention - CTI
Bostøttemetoderne
ACT Tværfagligt udgående indsatsteam – socialpædagogisk støtte, psykiater, misbrugsbehandler, sygeplejerske,
socialrådgiver, jobcentermedarbejder, peer support
Tidsubegrænset og fortsætter så længe borgeren har brug for støtte
Fokus på opgaver der ændres i takt med borgerens progression – mål
defineres løbende af borgeren
Fleksibelt timetal – vurderes af det tværfaglige udgående insatsteam
ICM Langvarig støtte til at fastholde bolig, og i kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø,
netværk mv.
Tidsubegrænset eller indtil risikofaktorer for hjemløshed ikke længere er tilstede
Fokus på opgaver der ændres i takt med borgerens progression – mål
defineres løbende af borgeren
Fleksibelt timetal - vurderes af ICM medarbejderen ud fra borgerens behov
CTI
Støtte i kritisk overgang fra herberg til egen bolig. Støtte til at etablere kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø, netværk
mv.
Tidsbegrænset til 9 måneder
Fokus på overgang til egen bolig samt netværksskabelse – mål defineres af
borgeren
Fleksibelt timetal - vurderes af CTI medarbejderen ud fra borgerens behov
Målgruppe for ACT
• Målgruppen er borgere med massive psykosociale vanskeligheder,
som svær psykisk sygdom, svære misbrugsproblemer, som har brug
for intensiv social og praktisk støtte, når borgeren flytter i egen bolig,
og for efterfølgende at kunne fastholde boligen.
• Der er tale om borgere, som ikke kan
profitere af og fastholde kontakten til
de eksisterende tilbud, bl.a. fordi de
ikke selv kan kontakte og møde
kontinuerligt.
ACT teamets opgaver
Misbrugs-
konsulent
Syge-
plejerske
Bostøtte
medarbejder
Psykiater
Psykolog
Sagsbe-
handler
Beskæf-
tigelses
konsulent
Koordinator
Caseload: 8 borgere
Målgruppe for ICM
• Borgere med komplekse problemstillinger fx pga. psykisk
sygdom, misbrug eller andre alvorlige psykosociale
vanskeligheder.
• Behov for intensiv, social og praktisk
støtte i en længerevarende periode i
forbindelse med at flytte i egen
bolig og efterfølgende for at kunne
fastholde boligen.
ICM opgaver
Udredning
Planlægning
Koordinering Social og
praktisk støtte
Sparringspartner og katalysator
Caseload: 8 borgere
Målgruppe for CTI
• Borgere der har brug for bostøtte til at flytte i egen bolig fra en §
110-boform, fra at have boet midlertidigt hos familie og venner, eller
efter ophold på hospital eller et behandlingstilbud
• Borgere der i et betydeligt omfang kan benytte øvrige sociale tilbud
og behandlingsindsatser.
• Borgerne har brug for intensiv
støtte i en kortere periode til at
etablere og opretholde kontakten
med øvrige indsatser.
CTI - opgaver
Caseload: 10 borgere
Unge Hjemløse projektet
Myndighed + Ung + Samarbejdsgruppe = Kontinuitet
Ung Ung Ung Ung Ung Ung
Projektet & Samarbejdsmodellen ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”
Rekruttering og kontaktskabende aktiviteter
Udredning
Planlægning
Koordinering
Social og
praktisk støtte
Sparringspartner
og katalysat
or
Projekterne understøttes af Socialstyrelsen
• Rejseholdsbesøg
• Med aktuelt bedste viden på området
• Med afsæt i jeres lokale kontekst og praksis
• Med elementer fra resultatbaseret styring
(individdokumentation og evaluering af implementering)
• Med forskellige redskaber:
Parathedsanalyser, implementeringsskemaer, rådgivning,
kompetenceudvikling i bostøttemetoderne, projektledernetværk,
ambassadørnetværk, webbaseret håndbog
Den samfundsøkonomiske analyse
• Baseret på borgernes faktiske udvikling i året efter indsatsen
• Borgerne er fulgt gennem nationale registre (fx borgernes brug af
herberger, hospitalsindlæggelser (både somatiske og psykiatriske
indlæggelser), misbrugsbehandling, kriminalforsorgen mv.)
• Ligeledes måles hvilke forsørgelsesydelser borgerne modtager.
• Der er anvendt en sammenlignelig kontrolgruppe
CTI indsatsen
• CTI indsatsen er allerede en rentabel investering det første år efter
indsatsen.
• Der kan for CTI forventes en samfundsøkonomisk nettogevinst på kr.
106.000 pr. borger det første år.
• For kommunen er der et positivt afkast på mellem kr. 19.000 og kr. 35.000
afhængigt af, om metoden implementeres i regi af en § 110-boform
(forsorgshjem) eller forankres som § 85-bostøtte i kommunen, idet reglerne
for refusion her er forskellige.
ICM indsatsen
• For ICM viser det samfundsøkonomiske regnestykke et negativt resultat på
ca. kr. 34.500 per borger det første år efter indsatsen, idet ICM er
væsentligt mere omkostningsfuld end CTI.
• Hvor et 9-måneders CTI forløb koster kr. 31.000 per borger, er prisen for
ICM kr. 113.610 pr. borger for et gennemsnitligt forløb på 1,4 år.
• ICM indsatsen forventes at blive omkostningsneutral for samfundet i det
andet år efter indsatsen, hvis det antages, at de positive gevinster fra året
efter indsatsen fastholdes det følgende år.
Samfundsøkonomisk analyse af metoder
Udgifter forbundet med metoderne
Note: beløbene er i 2012-priser og inkl. 20 pct. overhead
Kilde: ”SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Samfundsøkonomisk analyse af metoder,
Hjemløsestrategien maj 2013”
Tilgang ACT (pris pr. forløb pr. år) ICM (pris pr. forløb pr. år) CTI (pris pr. forløb pr. år)
Baseret på
regnskabstal
124.200 81.900 32.100
Baseret på
tidsforbrug
109.200 81.400 29.900
Gennemsnit 116.700 81.650 31.000
Den samfundsøkonomiske analyse
Der skal mange ressourcer til at implementere og forankre metoderne – det er en
on-going proces i kommunerne
CTI-metoden er cost-effektiv – udgifterne pr. borgerforløb falder allerede efter ét
år, men er dyrere i starten af et forløb
Analysen peger i retning af, at det også gør sig gældende for de øvrige metoder
Det kan betale sig at anvende
evidensbaserede metoder
overfor hjemløse!!
…….. På vej mod de politiske 2020 mål
Tak for i dag