Aftryk.

Forord

Aftryk. gav dette oplæg:

“Vi har en bog med blanke sider. De skal fyldes.

Bogen har til formål, at vise mangfoldighed og forskellighed blandt mennesker og det de har på hjertet.

Når du bidrager bliver du en del af et fællesskab, et fællesskab som opstår i kraft af samlingen af enkelt per-soners bidrag.

Din tekst skal tage afsæt i dig og din verden. For at samle de forskellige bidrag og afsendere, har vi den udfordring til dig at du ikke må bruge ordet “jeg” i din tekst.”

Dette er hvad de mange forfattere bidrog med...

1/99

Sussie LercheDagen derpå.

Han vågnede. Fyren ved siden af ham blødte fra et sår i panden. Han kendte ham ikke rigtigt. De var først mødtes her for et par dage siden. Det havde regnet, og den dårlige teltdug havde svært ved at holde elementerne ude. Han rejste sig usikkert og trådte ud mellem de livløse kroppe, som så spredt ud som kludedukker. En en-kelt jamrende lyd, ellers var der stille. Han vidste, at det kun var et spørgsmål om kort tid, før det begyndte igen. Mud-deret sugede hans fødder, som om Jorden ville have ham ned, ned til helvede. Det var koldt, kulden fik ham til at ryste. Han havde mistet sin uniformsjakke – han var ellers så glad for den. Åh Gud, det her var slemt. Han kæmpede sig af sted, hvert skridt tungere end det første, men kroppen krævede fremgang. Han stoppede ved hegnet, der var pigtråd, og han vidste, at det var for at holde dem ude. Han tændte en ciga-ret, vel vidende at han ikke måtte. Lige nu var han ligeglad. Han løsnede sine buk-ser, tog sin pik frem, og kiggede på den lille gule å i mudderet: Hold kæft det er fedt at være på Roskilde.

2/99

Fortæller: Peter AbildgaardBageren og hans berømte hest.

Bagermester Johannes Keller var kendt uden for Skanderborg takket være kgl. skuespill-er Rasmus Christiansen. Når Det kgl. Teater i 1930’erne var på turné i Jylland, glædede Rasmus Christiansen sig altid til forestillingen i Skanderborg Dyrehave (nu festivalscene), for så skulle han bo hos Keller. Værterne var omgængelige, maden var god lige som bagværket, og så kunne han hver gang få bekræftet en historie, han yndede at fortælle andre steder.Hos bagermester Keller i Skanderborg lad-er man som det eneste sted i landet hesten gå ind ad fordøren, sagde han altid med et betydende blik til kolleger i København.Og rigtigt var det. Keller havde som andre bagere en hest og en vogn, så han kunne komme rundt i byen med bagerbrød. Men når hesten skulle i stald bag forhuset, var der kun én vej, nemlig gennem fordøren midt i facaden. På den måde havde skuespilleren ret. Men hesten skulle dog hverken gennem bageri eller stue. Der var en lang gang, som endte i baggården, hvor en lille stald og bageriet var behørigt adskilt.

3/99

Mille

Et rodet værelseMit hoved ligesåStilheden fylder rummet på en lettende faconStirrer ud i luftenAlle tanker og ingen tanker på samme tidIngen følelserIngen undrenEt behov for at være mig selvAleneIngen må spørge eller undre sigAlle skal være sig selvKiggerSerMen opfanger intetSå uoverskueligtEt rodet værelse

4/99

Anonym

Min bedste opskriftTænk hvis man havde en kogebog hvor alle dem man kendte havde skrevet den bedste opskrift dé kendte.

Rugbrød med kernerMan skal lave en surdej, eller købe en i helsekosten eller en god bager.

2,5 dl surdej7,5 dl vand5 dl rugmel

Bland de tre ting sammen i en stor skål med et piskeris. Når der ikke er flere klumper så tag 2,5 dl af blandingen fra til surdej til næste gang du skal bage.

5 dl knækkede rugkerner3 dl blandede kerner. Solsikke, hørfrø, sesam eller spelt1 stor tsk havsalt1 tsk honningevt. 2 spsk mørk maltsirup

Hæld dejen i en rugbrødsform, gerne slip-let. Dæk dejen med film og lad den stå på køkkenbordet i 10-12 timer eller natten over. Rugbrødet bages ved 200 grader i 1 time og et kvarter. Når brødet kommer ud tages det straks ud af formen og smøres på alle sider med smør, læg derefter brødet i en åben frysepose for at køle af.

5/99

Rasmus

Bare her var ro. Bare folk kunne smile til hinanden.Bare tage hensyn til hinanden og opføre sig ordentligt.Bare vi opførte os ordentligt.Vi burde altid opføre os som om vores forældre var i nærheden.Hvordan mon mine forældre opfører sig når de er alene? Er det så lige så smilende og hilsende som når vi er sammen?Det er de jo nok.Hvis vi boede hvor de boede, der ude hvor alle hilser på alle, helt der ude hvor hooligans mødes for at slås. Helt der ude hvor kvinder mødes med mænd i deres bil-er, for at kunne være sammen, der ude hvor skovbrynet er nok ly til ikke at tro at man bliver set.

Kan du ikke bare være ligeglad?Der står man som et fyrtårn. Evigt hilsende, altid hjælpende.

Kommer du ikke ind til en kop kaffe?

Så ville vi også smile og lette på hatten.

Kigger ud fra skovbrynet og ser duggen lette. Venter på at huset vågner.Der skal nok blive ro.

6/99

Birgitte AbildgaardDecember stemning

Der er noget i luftenTekst: Vilhelm Gregersen, 1911

Der er noget i luftenjeg véd ikke hvad,som forår, skønt skovenhar mistet hvert blad,der er noget i luftensom rosernes duften,som fuglenes fryd,skønt rosen er falmet, og fuglener draget mod syd.

7/99

m.

Noen ganger, når du går ute og hører på musikk; har du forsøkt å late som at du er med i en film?

8/99

Frede

Vi plejede at bygge huler - at gemme os under det store skrivebord, der på trods af sine begrænsninger føltes som en uendelig labyrint. Vi plejede at hælde playmobilklodserne ud af den transportable kasse for at køre bamserne rundt i den. Vi inviterede dem indenfor til lange og velgennemførte middagsselskaber. Og mens vi sad sammen i stearinlysets skær og spiste leverpostejsmadder med unge og gamle bamser, føltes verden så ualmindelig lille og simpel. Så dejlig ukompliceret og ren. Som en uopnåelig tilstand der aldrig atter ville se dagens lys...