Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation

Årsager til afasi

Apopleksi (slagtilfælde)

85 % blodpropper

15 % hjerneblødninger

Ca.10.000 slagtilfælde om året.

Ca.3.000 af dem rammes af afasi

Andre årsager til afasi: Hovedtraume, iltmangel, toxiske

skader og neurologiske lidelser (sklerose, parkinson, ALS)

Afasi?

Afasi betyder ”uden sprog” (i større eller mindre grad)

Kan give problemer med at tale, forstå, skrive/stave og læse

Former for afasi

Ekspressiv afasi – sprogproduktion (Brocas afasi)

Impressiv afasi – sprogforståelse (Wernickes afasi)

Global afasi

Brocas afasi

Ikke-flydende tale

Telegramagtig tale

Svært ved at tale i sætninger

Svært ved at finde ord

Svært ved at udtale ord

Relativ god forståelse

Brocas afasi

Eksempler på ikke-flydende tale:

”Kaffe”

(”Jeg vil gerne have en kop kaffe med sukker og fløde”)

”Sand..storm..stole..pool..whuscht”

(Sandstorm på Gran Canaria)

Wernickes afasi

Flydende tale:

Sort tale

Taler i sætninger, men de kan være svære at få en mening ud af

Bytter om på ord

Bytter om på nogle lyde

Finder på nye ord uden mening

Ofte store problemer med at forstå tale

Ofte problemer med at gentage

Wernickes afasi

Eksempler på flydende tale:

”Dette er en TV-modtagermodel af en skibsværftradio” (æble)

”Bedstefar har ikke været her i dag” (overlægen)

”Gi mig mine kyllinger” (sko)

Global afasi

Ikke-flydende afasi

Totalt eller næsten totalt tab af evnen til at forstå hvad andre

siger

Totalt eller næsten totalt tab af evnen til at tale/bruge

sproget

Ofte apraksi, hvilket gør det meget vanskeligt at

kommunikere med gestus/håndbevægelser.

Ingen kommunikation ml. hjernen og musklerne

Kan ikke handle bevidst (fx ikke puste et lys ud hvis han/hun bliver bedt

om det)

Dysartri

En motorisk taleforstyrrelse (sproget er intakt)

Varierer i sværhedsgrad (let til svær)

Årsager:

Apopleksi

Parkinson

Sklerose

Kan forekomme sammen med afasi

Forskelle ml. afasi og dysartri

Afasi (sprogforstyrrelse) Dysartri (Taleforstyrrelse)

Forstå tale

Udtrykke sig sprogligt

Læse, skrive

Regne

Udtale

Taletempo

Vejrtrækning

Stemme

Sprogmelodi

Mimik

Ingen problemer med at forstå, læse og skrive

Typiske følgevirkninger efter apopleksi

Kropslige forandringer

Lammelser

Syn

Hørelse

Følesans

Apraksi

Epilepsi

Psykiske forandringer

Opmærksomhed

Hukommelse

Koncentration

Ændret personlighed

Latter/gråd labilitet

Træthed

Følelsesmæssige forandringer og

reaktioner

Ikke-flydende afasi

Frustration

Opgivenhed, magtesløshed

Depression

Negativ selvopfattelse

Isolation

Øget irritabilitet

Flydende afasi

Eufori

Rastløshed

Mangelfuld

sygdomserkendelse

Mistroiskhed

Øget irritibialitet

Kommunikation?

Altid min. to parter og et budskab

God kommunikation er et fælles ansvar

Ved afasi har den ramte og samtalepartneren begge et

kommunikationshandikap

Hvorfor kommunikerer vi?

Afgørende betydning for menneskers udvikling – ”at gøre

fælles”

Afgørende for menneskers muligheder for at opleve

livskvalitet i kraft af medbestemmelse for eget liv og det at

være en del af et socialt fællesskab

Intuitivt tager vi tidligt mange kommunikationsformer i

brug: Stemmeføring, kropssprog, pegninger mv.

Afasi = kommunikationshandikap

Handikapgraden afhænger af flere faktorer:

Afasiens sværhedsgrad

Livsstil, miljø, netværk mv.

Omgivelsernes holdning og reaktion på de kommunikative

vanskeligheder

At have viden og forståelse er meget vigtigt!

I mødet med den afasiramte

Hvad gør det svært at kommunikere med en afasiramt?

Travlhed

Følelsen af magtesløshed og usikkerhed, når nu vi gerne vil men

ikke synes at vi kan hjælpe – ”Gør jeg nu det rigtige?”

At ville det ”sikre” og ikke turde sige eller gøre noget

I mødet med den afasiramte

Hvad gør det nemmere at kommunikere med en afasiramt?

At bruge alle sanser, ”have øjne og ører på stilke”

Tålmodighed, indlevelse og opmærksomhed

At turde være risikovillig og kreativ og bruge alle tænkelige

kommunikationsmidler (mimik, gestus, kropssprog, billeder,

genstande mv.)

Kommunikations-værktøjer

Tegne

Læse/slå op i bøger

Skrive

Tale og lyde

Gestik, mimik og kropssprog

Udpege

Gode råd om kommunikation Hold øjenkontakt

Lyt opmærksomt – accepter pauser

Afbryd ikke – giv tid

Pas på med at være den kloge

Vælg konkrete emner – tal i korte sætninger

Tal langsomt og tydeligt, men overdriv ikke

Tal én af gangen

Nå ja og nej ikke betyder ja og nej

Brug naturlige tegn

Alternative kommunikationsformer

Et godt udgangspunkt

Ved ikke-flydende afasi

Giv tid

Ved flydende afasi

Vis eller sig høfligt, at du

gerne vil sige noget

Tilkendegiv om du har

forstået

Spørg den afasiramte om

han har forstået

Et godt udgangspunkt

Når du taler med en afasiramt, så tænk på hvordan du

normalt taler med et andet menneske – de samme ”regler”

gælder:

Tal voksent og respektfuldt

Det går på skift at have ordet

Undgå at tale hele tiden

Kvalitet frem for kvantitet At kommunikere med en afasiramt kræver flere anstrengelser

og mere tid

Forvent ikke at tale om lige så mange ting som med en normalttalende

Det er vigtigere at nå ind til kernen af budskabet, end at skifte emne før man helt forstod hvad den afasiramte mente

Indimellem er det nødvendigt at ”give op”, MEN husk at erkende det over for den afasiramte (undgå at lade som om)

Kontekst

Man må acceptere en vis grad af ”detektiv-arbejde”

Tænk på den afasiramtes:

Personlighed

Vaner

Interesser

Tidligere arbejde

Venner/netværk