KLAR, PARAT KOMMUNIKATION

- En kvalitativ undersøgelse af paratheden til forandring hos indlagte patien-

ter med afasi, samt omgivelsernes rolle i forbindelse hermed

Et bachelorprojektet udarbejdet af:

Helle Salomonsen

Isa Matilde Speedtsberg Krabbe

Trine Mølby Larsen

KLAR, PARAT KOMMUNIKATION

- En kvalitativ undersøgelse af paratheden til forandring hos indlagte patienter

med afasi, samt omgivelsernes rolle i forbindelse hermed

Bachelorprojektet er udarbejdet af:

Helle Salomonsen

Isa Matilde Speedtsberg Krabbe

Trine Mølby Larsen

Metodevejleder:

Bodil Lodahl Madsen

Lektor, Ergoterapeut, MLP

Ekstern faglig konsulent:

Anna Voss

Ergoterapeut, Kommunikationsvejleder, Teknologirådgiver

Uddannelsessted:

VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

Illustrationer:

Kasper Mølby Larsen

Anslag (inkl. tabeller og figurer):

74.239

Projektets afleveringsdato:

Torsdag d.11.06.2015

Dette skriftlige produkt er udarbejdet af

studerende ved VIA University College,

Ergoterapeutuddannelsen som led i et

uddannelsesforløb. Opgaven eller rap-

porten foreligger ukommenteret fra

uddannelsens side, og er således et ud-

tryk for forfatterens egne synspunkter.

Dette projekt – eller dele heraf – må kun

offentliggøres med forfatternes tilladelse,

jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bek-

endtgørelse af lov om ophavsret af d. 11

marts 2007.

Forord

Vi vil gerne takke vores fire informanter, pilotinformanten, afdelingslederne på de neuro-

logiske afdelinger, Kasper Mølby Larsen (illustrationer), samt Jens Bruun (layout) for de-

res tid og engagement. Vi vil også takke vores eksterne faglige konsulent Anna Voss, og

ikke mindst vores metodevejleder Bodil Lodahl Madsen, for konstruktiv vejledning under

udarbejdelsen af projektet.

Det har været et spændende projekt, for os at fordybe os i, og vi håber, at vores fund kan

bidrage med nye perspektiver på området.

God læselyst!

Helle Salomonsen, Isa Matilde Speedtsberg Krabbe og Trine Mølby Larsen

Resume

Titel

Klar, Parat Kommunikation

Problembaggrund

Hvert år rammes omkring 12.000 mennesker i Danmark af apopleksi. Flere end en tredje-

del af dem har afasi ved indlæggelsen, som medfører forskellige typer af kommunikations-

problemer. I kommunikationen med andre skabes et “selv”, hvilket må betragtes som væ-

rende et grundlæggende menneskeligt behov og dermed også en grundlæggende menne-

skeret. I Medicinsk Teknologivurdering for Hjerneskaderehabilitering fremhæves borger-

orienterede tilgange, som fremmende for hjerneskaderehabilitering, hvilket dog kan synes

som en udfordring for hospitalspersonale at efterleve, hvis patienten har afasi. Både prak-

siserfaring og forskning peger i øvrigt på, at patienter med afasi har større risiko for at ud-

vikle depression, og at dette kan påvirke deres rehabiliteringsforløb. I en ergoterapeutisk

referenceramme er det relevant at undersøge, hvorledes afasien påvirker patientens parat-

hed til forandring, og hvordan omgivelserne influerer herpå.

Formål

Vi vil undersøge, hvordan personalet på neurologiske afdelinger oplever deltagelse og triv-

sel hos indlagte patienter med afasi, og på den baggrund deres parathed til at indgå i en

forandringsproces. Derudover er formålet at undersøge, hvilke forudsætninger personalet

på afdelingerne har for at støtte patienterne i at blive parate, og hvilken betydning deres

tilgang har for paratheden.

Problemstilling

Hvilken betydning har det for paratheden til at indgå i en forandringsproces hos indlagte

patienter med apopleksi, at de har afasi, og hvilken rolle kan omgivelserne spille i denne

forbindelse?

Design, materiale og metode

Projektet er en kvalitativ interviewundersøgelse med fire semistrukturerede interviews.

Informanterne er ergoterapeuter og sygeplejersker, der arbejder på neurologiske afdelinger.

Analysen er baseret på Kirsti Malteruds fænomenologiske systematiske tekstkondensering

samt Steiner Kvale og Svend Brinkmanns hermeneutiske meningsfortolkning.

Resultater

Personalet oplever, at den mentale trivsel hos patienter med afasi er påvirket, samt at de

mangler motivation for deltagelse. Personalet oplever, at de kan have problemer med at

motivere og inddrage patienter med afasi i interventionen. De fremhæver forskellige til-

gange, der fremmer kommunikation, men to af informanterne mener dog, at en systematisk

tilgang er at foretrække. Der angives forskellige procedurer på afdelingerne for brug af

kommunikationshjælpemidler.

Konklusion

Afasi forringer patientens mentale trivsel samt motivation for deltagelse, og må således

siges, at have en negativ betydning for patientens parathed til at indgå i en forandringspro-

ces. Omgivelserne har vist sig at kunne spille en afgørende rolle herfor. Ensartethed i per-

sonalets tilgang og patientens mulighed for at opbygge en oplevelse af sammenhæng er

væsentlige faktorer i den forbindelse.

Søgeord

Parathed, afasi, kommunikation, depression, ergoterapi, omgivelser, deltagelse, motivation.

Antal ord

391

Abstract

Title

Ready Set Communication

Background

Every year around 12.000 people get struck by stroke in Denmark. More than a third of

them suffer from aphasia, leading to communication disabilities around hospitalization.

Through communication the creation of a “self” is built and can be considered a basic hu-

man need and right. In Medicinsk Teknologivurdering for Hjerneskaderehabilitering citi-

zen-oriented approaches are emphasized as promotional for neurorehabilitation, which

however seems challenging for the hospital staff to meet if the patient is aphasic. Both clin-

ical experience and scientific research show that patients with aphasia are at greater risk of

developing depression, and that this could influence their rehabilitation. In an occupational

frame of reference it is relevant to investigate how aphasia affect the patient’s readiness for

changes and how their surroundings exerts influence on this.

Purpose

The aim of this study is to investigate how hospital staff experience participation and well-

being in stroke patients with aphasia, and thereby their ability to become ready to enter a

process of change. Furthermore the aim is to investigate which possibilities the staff pos-

sesses in order to support the patients in becoming ready, and of what importance their

approach is to the readiness.

Problem

How does aphasia affect the ability to become ready to enter a process of change in hospi-

talized patients struck by stroke and how does the environment influence on this?

Method

This project is a qualitative study based on four semi structured interviews with hospital

nurses and occupational therapists. The analysis is grounded in phenomenological system-

atic text condensations by Kirsti Malterud and hermeneutic interpretation by Steiner Kvale

and Svend Brinkmann.

Results

The staff experience impaired mental wellbeing and motivation in patients with aphasia.

The staff also experience difficulties in motivating and including these patients in their

interventions. They present different use of communication aids and approaches to facili-

tate communication, however two of them prefer a more systematic approach.

Conclusion

Aphasia inhibits the mental wellbeing and motivation for participation in hospitalized pa-

tients struck by stroke and is therefore found to have negative effect on their ability to be-

come ready to enter a process of change. The hospital environment is shown to be of valu-

able matter in this context. Homogeneity in the staff approach and the possibility for the

patient to develop a sense of coherence is found to be important factors.

Mesh terms

Ready, readiness, aphasia, communication, depression, occupational therapy, environment,

participation, motivation.

Words count

398

Læsevejledning

Udvalgte begreber, som fx titler på ergoterapeutiske modeller forkortes i projektet. Første

gang de nævnes, præsenteres ordene i deres fulde længde med forkortelsen i parentes, fx

Model Of Human Occupation (MOHO). Herefter anvendes kun forkortelsen. Forfattere

nævnes først ved fulde navn og derefter kun ved efternavn. Desuden benyttes gængse for-

kortelser efter reglerne i Dansk Sprognævn, Retskrivningsordbogen 2012 (1).

Efter citater, henvises der først til den pågældende informant og så til linjenummer i trans-

skriptionen. Citater er skrevet med kursiv samt i ”citationstegn”. Forkortelse af citater be-

tegnes med […].

I diskussionen markeres udvalgte teoretiske begreber med kursiv første gang de anvendes,

samt ord vi gerne vil fremhæve betydning af.

Henvisning til bilag markeres med (se bilag x). Disse bilag er vedlagt bagerst i projektet.

Vancouver benyttes som referencesystem (2). Hvis kildehenvisningen optræder før punk-

tum, henvises der til den pågældende sætning eller ord heri. Hvis det optræder efter punk-

tum, henvises der til hele afsnittet.

Indholdsfortegnelse

1. Problembaggrund........................................................................................ 1

1.1 Kommunikation ........................................................................................................... 1

1.2 Det brede samfundsperspektiv ..................................................................................... 1

1.3 Vores subjektive perspektiv på praksis ........................................................................ 1

1.4 Forskningsperspektiv på depression og hjerneskaderehabilitering.............................. 2

1.5 Ergoterapeutisk relevans .............................................................................................. 2

2. Formål og problemstilling .......................................................................... 4

2.1 Formål .......................................................................................................................... 4

2.2 Problemstilling ............................................................................................................. 4

2.3 Begrebsafklaring .......................................................................................................... 4

3. Teori .............................................................................................................. 5

3.1 Model Of Human Occupation (MOHO) ...................................................................... 5

3.2 Aaron Antonovsky og Oplevelse Af Sammenhæng .................................................... 5

3.3 Sygdomslære ................................................................................................................ 6

4. Design, Materiale og Metode ...................................................................... 8

4.1 Design .......................................................................................................................... 8

4.2 Litteratursøgning, -udvælgelse og kritisk litteraturlæsning ......................................... 9

4.3 Materiale .................................................................................................................... 10

4.4 Metode ....................................................................................................................... 10

5. Resultater ................................................................................................... 13

5.1 Præsentation af informanter ....................................................................................... 13

5.2 Mental trivsel ............................................................................................................. 14

5.3 Motivation for deltagelse ........................................................................................... 15

5.4 Informantens tilgang .................................................................................................. 15

5.5 Inddragelse ................................................................................................................. 17

5.6 Procedurer og arbejdsgange ....................................................................................... 18

6. Diskussion .................................................................................................. 20

6.1 Præsentation af resultater ........................................................................................... 20

6.2 Diskussion af resultater .............................................................................................. 20

6.3 Diskussion af metode ................................................................................................. 26

7. Konklusion ................................................................................................. 30

7.1 Parathed til forandring ............................................................................................... 30

7.2 Omgivelsernes rolle ................................................................................................... 30

7.3 Reliabilitet og validitet ............................................................................................... 31

8. Perspektivering .......................................................................................... 32

8.1 Kampen værd ............................................................................................................. 32

8.2 Relevans for praksis ................................................................................................... 32

8.3 Relevans for andre målgrupper .................................................................................. 33

8.4 Relevans for ergoterapeutisk praksis ......................................................................... 33

Referenceliste ................................................................................................. 35

Bilagsfortegnelse ............................................................................................ 37

Side 1 af 37

1. Problembaggrund

1.1 Kommunikation

Begrebet “kommunikation” kommer fra det latinske communicare og betyder dét at gøre

noget i fællesskab, delagtiggøre en anden i noget eller at have forbindelse med. Ofte indde-

les kommunikationsfærdigheder i to hovedtyper; verbal, hvor indholdet formidles gennem

ord, og nonverbal, der indebærer udveksling af tegn og signaler på alle andre måder. (3) I

kommunikationen med andre skabes et “selv”, der medvirker til, at man bliver set som et

tænkende og handlende væsen, hvilket ifølge International Society for Augmentative and

Alternative Communication (ISAAC) betragtes som værende et grundlæggende menneske-

ligt behov og dermed også en grundlæggende menneskeret (4).

1.2 Det brede samfundsperspektiv

Hvert år rammes omkring 12.000 mennesker i Danmark af apopleksi. Flere end en tredje-

del af dem har afasi ved indlæggelsen, og dermed forskellige typer af kommunikationspro-

blemer. (5)

I Region Midtjylland tager Regions- og Universitetshospitaler imod patienter med apo-

pleksi og afasi på deres neurologiske eller medicinske afdelinger. Til at vejlede sådanne

afdelinger har Sundhedsstyrelsen udgivet Medicinsk Teknologivurdering (MTV) for Hjer-

neskaderehabilitering i 2011, som beskriver, hvordan forløb med hjerneskaderehabilitering

skal sikre, at indsatsen på området er målrettet, af ensartet høj kvalitet, og er sammenhæn-

gende for de implicerede. Heri fremhæves borgerorienterede tilgange, der inddrager perso-

ner med hjerneskades perspektiv som en fremmende faktor for hjerneskaderehabiliterin-

gens resultater. (6)

Hvis en patient har afasi, uanset hvilken form, kan dette imidlertid synes som en udfor-

dring for afdelingens personale at skulle efterleve.

Netop derfor understreges også i det nyeste referenceprogram for behandling af patienter

med apopleksi samt førnævnte MTV-rapport, at der hurtigst muligt skal foretages udred-

ning af sproglige forstyrrelser, og tilbydes taleundervisning, kommunikationshjælpemidler

og vejledning til patienten. (5,6) Derudover anbefales også undervisning af både personale

og pårørende i teknikker til at underbygge kommunikationen (5). Generelt skal der altså

tilstræbes individualiseret og specialiseret st tte fra personalet til patienterne, s ledes at

både kognitive, kommunikative og emotionelle barrierer kan overvindes, og dermed i høje-

re grad muliggøre deltagelse og inddragelse (6).

1.3 Vores subjektive perspektiv på praksis

Praksis kan dog synes at have problemer med at leve op til de evidensbaserede anbefalin-

ger, som der er givet eksempler på i teksten ovenfor. De opdagelser vi har gjort os, gennem

bl.a. klinisk undervisning på uddannelsen, tegner i højere grad et billede af et sundhedsper-

Side 2 af 37

sonale, som i mangel på tid og viden, lidt for ofte bliver nødsaget til at nedprioritere mu-

liggørelsen af patienten med afasis deltagelse og inddragelse. Og med hvilke konsekven-

ser? Patienterne er mere passive, indelukkede, ængstelige og nedtrykte end de øvrige pati-

enter; tilstande som kunne lede tankerne hen på, hvorvidt disse patienter har symptomer på

depression. Sådan fremstod de ikke desto mindre set med vores øjne.

Hermed er vores forforståelse fremlagt, og kilden til vores allerførste undrende skridt ind i

dette emne pointeret.

1.4 Forskningsperspektiv på depression og hjerneskaderehabilitering

For at kigge nærmere på ovenstående subjektive perspektiv på patienternes trivsel har vi

fundet forskning, der peger på sammenhænge mellem hhv. apopleksi og depression, de-

pression og konsekvenser for rehabilitering, samt depression og afasi.

Depression er en hyppig komplikation ved apopleksi, og optræder ifølge et omfattende

systematisk review fra 2005 med en prævalens på 33% inden for målgruppen (7). Ifølge

MTV-rapporten for Hjerneskaderehabilitering forekommer depression dog hos op mod

50% af apopleksipatienter det første år (6).

Depression efter apopleksi kan forringe den kognitive funktion, påvirke livskvaliteten og

ikke mindst forsinke selve rehabiliteringen, samt resultere i dårligere prognose og længere

indlæggelsestider. På længere sigt kan depression føre til højere morbiditet og mortalitet

blandt disse patienter, hvorfor tidlig diagnosticering og effektiv behandling er vigtig. (6)

Ifølge et 1-årigt prospektivt studie fra år 2000 er prævalensen for symptomer på depression

endnu højere for apopleksipatienter med afasi, nemlig 62-70%. Heri beskrives, at flere

studier har vist, at afasi påvirker både patientens evne til at engagere sig i hverdagsaktivite-

ter og patientens humør negativt som en reaktion på manglende muligheder for at kommu-

nikere med andre mennesker. (8)

1.5 Ergoterapeutisk relevans

I en ergoterapeutisk forståelsesramme er det ikke svært at forestille sig, hvorledes manglen

på mulighed for at kommunikere med eller forstå sin omverden kan påvirke den enkelte

patient, og såvel dennes vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Dette foruden de kogni-

tive og fysiske forandringer, som patienten i forvejen udsættes for og skal forholde sig til i

forbindelse med en apopleksi. I Model Of Human Occupation (MOHO) beskrives det,

hvordan kommunikations- og interaktionsfærdigheder er én ud af tre slags færdigheder,

som mennesker både kan mestre, men også risikere at miste i forbindelse med sygdom

eller anden katastrofal eller pludselig forandring. Når det sker, påvirkes og skævvrides for-

holdet mellem aktivitetsidentitet og -kompetence, sådan som der er risiko for ved enhver

form for funktionsnedsættelse. (9)

For at genopbygge aktivitetsidentitet og -kompetence og dermed aktivitetsadaptation skal

mennesket ifølge MOHO gennemgå en forandringsproces. Denne består af tre trin; ud-

Side 3 af 37

forskning, kompetens og fuldførelse, men først og fremmest fordrer processen såkaldt pa-

rathed. Denne pointe står klart beskrevet i introduktionen til modellen. Til gengæld er der

ikke nogen klar definition af selve begrebet parathed. Vi vælger derfor at læne os op ad

Mabeck et al.s sammenholdning af begrebet parathed med motivation og åbenhed for for-

andring (10), altså det indre springbræt, hvorfra forandringen kan begynde.

Parathed går forud for overhovedet at kunne gå i gang med den egentlige forandringspro-

ces. Af mange forskellige grunde er mennesker somme tider ikke parate til at indgå i for-

andring, fx pga. sorg, krise eller depression, og ligesom med alle andre forhold kan omgi-

velserne fungere både fremmende og hæmmende herpå. (9)

Side 4 af 37

2. Formål og problemstilling

2.1 Formål

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan personalet på neurologiske afdelinger

oplever deltagelse og trivsel hos indlagte patienter med afasi ift. andre indlagte patienter

med apopleksi, og på den baggrund deres parathed til at indgå i en forandringsproces. Der-

udover er formålet at undersøge, hvilke forudsætninger personalet på afdelingen har for at

støtte patienterne i at blive parate, og hvilken betydning deres tilgang har for paratheden.

Vi ønsker med dette projekt ved hjælp af bl.a. ergoterapeutisk teori og vores dataindsam-

ling fra praksis at illuminere forhold og sammenhænge mellem afasi og parathed til foran-

dring. Dermed vil vi understrege vigtigheden af, også i klinisk praksis, at anerkende og

prioritere arbejdet med at muliggøre kommunikation for patienter med afasi, og således

sikre en mere effektiv og helhedsorienteret tilgang til patienten gennem hele rehabilite-

ringsprocessen.

2.2 Problemstilling

Hvilken betydning har det for paratheden til at indgå i en forandringsproces hos indlagte

patienter med apopleksi, at de har afasi, og hvilken rolle kan omgivelserne spille i denne

forbindelse?

2.3 Begrebsafklaring

Parathed: Defineres her som menneskets indre motivation og åbenhed for forandring (10).

Med udgangspunkt i MOHO afgrænses begrebet yderligere til at favne motivation for del-

tagelse.

Forandringsproces: Et udviklingskontinuum, der bygger på tanken om, at mennesker i stort

omfang er ophavsmænd til egen udvikling, gennem det de foretager sig. I denne udvikling

er deltagelse et nøgleord og involverer forandring i vilje, vanedannelse og udøvelseskapa-

citet. Processen løber over tre stadier; udforskning, kompetens og fuldførelse, hvor der til

sidst opnås aktivitetsadaptation. Omgivelserne har stor indflydelse på enhver forandrings-

proces. (9)

Apopleksi: Pludseligt opståede fokale neurologiske udfaldssymptomer, der skyldes iskæ-

misk læsion eller ikke-traumatisk blødning. På engelsk: Stroke. (11)

Afasi: Erhvervet sproglig kommunikationsforstyrrelse opstået hos en person, der forinden

forstyrrelsen havde et normalt udviklet sprog (11). I dette projekt er der medtaget alle for-

mer for afasi.

Omgivelserne: I dette projekt tages der udgangspunkt i patienternes omgivelser, herunder

forhold på afdelingen, personalets tilgang til patienterne og deres brug af kommunikations-

hjælpemidler.

Side 5 af 37

3. Teori

Dette afsnit præsenterer relevant teori, som senere vil blive implementeret i diskussionen

af resultater.

3.1 Model Of Human Occupation (MOHO)

MOHO af den amerikanske ergoterapeut Gary Kielhofner er en begrebsmodel for forståel-

se af menneskelig aktivitet ud fra et praksisorienteret, aktivitetsfokuseret, klientcentreret,

holistisk og evidensbaseret grundlag. Her defineres menneskelig aktivitet, som et dynamisk

og kontekstafhængigt fænomen, hvor menneskets individuelle karakteristika, dvs. vilje,

vanedannelse og udøvelseskapacitet, interagerer med omgivelserne og påvirker hinanden

gensidigt, hvorved betingelser, som influerer på menneskets færdigheder, udøvelse og del-

tagelse i aktivitet skabes. I den forbindelse udvikles menneskets aktivitetsidentitet og akti-

vitetskompetence, med andre ord den sammensatte følelse af, hvem vi er og ønsker at være

som aktive væsner, og vores evner til praktisk at efterleve dette via aktivitetsdeltagelse. I

sidste ende formes aktivitetsadaptationen, som er en gradvis opbygning af en netop positiv

aktivitetsidentitet og -kompetence i de omgivelser vi er i, og dermed evnen til at tilpasse os

og skabe trivsel gennem det vi foretager os. (9)

Sker der imidlertid en ændring i dynamikken mellem ovenstående elementer, ud fra en

enten indre eller ydre forandring, kan det føre til en skævvridning mellem aktivitetsidenti-

tet og -kompetence, og i den forbindelse få store konsekvenser for menneskets generelle

trivsel og evne til at fungere og udvikle sig positivt i sine omgivelser. For at genopbygge

denne må mennesket gennemgå en forandringsproces, som ifølge MOHO går gennem tre

stadier; udforskningsstadiet, kompetensstadiet, og fuldførelsesstadiet. Herigennem genop-

bygges aktivitetsadaptation gennem deltagelse, og evnen til at tilpasse sig sin nye situation,

og deltage fuldt ud i ønskede aktiviteter, opøves. Deltagelse er således et nøgleord gennem

hele forandringsprocessen. (9)

For at kunne indgå i denne vigtige forandringsproces er det ifølge MOHO en forudsætning,

at mennesket er parat til det. Mange faktorer kan påvirke denne parathed, og dermed men-

neskets evne til at bevæge sig videre mod aktivitetsadaptation, fx stærke reaktioner på tab

og sammenbrud som vrede, frygt, frustration eller depression. I den forbindelse spiller om-

givelserne som altid en afgørende rolle, og kan være med til at fremskynde eller hæmme

forandringsprocessen. (9)

3.2 Aaron Antonovsky og Oplevelse Af Sammenhæng

Aaron Antonovsky var israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi, og står bl.a.

bag den salutogenetiske ide, og begrebet Sense Of Coherence eller oversat; Oplevelse Af

Sammenhæng (OAS). (12)

Samlet dækker begrebet OAS over at have en gennemgående, blivende og dynamisk følel-

se og tillid til, at de stimuli man udsættes for er strukturerede, forudsigelige og forståelige,

Side 6 af 37

at der står tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed for at klare de krav stimuli stiller, samt

en følelse af, at udfordringerne man stilles overfor, er værd at engagere sig i. For at kunne

tale om OAS, må man også tale om begrebets tre kernekomponenter; begribelighed, hånd-

terbarhed og meningsfuldhed. (12)

Begribelighed

At noget opfattes som begribeligt for en, handler om den udstrækning, hvori man opfatter

de både indre og ydre stimuli, man bliver konfronteret med som tydelige, ordnede, sam-

menhængende og strukturerede. Dette ses i modsætning til at opfatte de indkomne stimuli

som støj, altså kaotiske, tilfældige og uforklarlige. Hvis man har en stærk oplevelse af be-

gribelighed, forventer man, at de stimuli man mødes med i fremtiden, er forudsigelige eller

kan passes ind i en sammenhæng og kan forklares, hvis de kommer uventet. (12)

Håndterbarhed

Håndterbarheden opstår for en, når man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed,

som er tilstrækkelige til at klare de krav, man bliver stillet over for. Ressourcerne kan både

være nogen man selv har kontrol over, men også ressourcer der kontrolleres af en anden,

som man har tillid til; en partner, ven, kollega etc. Hvis man har en stærk følelse af hånd-

terbarhed føler man ikke, at man er offer for omstændighederne, og hvis ulykkelige ting

sker i ens tilværelse, er man i stand til at håndtere dem og bliver ikke ved med at sørge.

(12)

Meningsfuldhed

Meningsfuldhed ses af Antonovsky som et udtryk for begrebet OAS’ motivationselement.

Det opstår, når man føler, at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt. Man har en følelse af,

at de problemer og krav tilværelsen kan føre med sig, er værd at investere energi og enga-

gement i. Man glæder sig over, at det er udfordringer i stedet for byrder, man hellere ville

være foruden. Har man en stærk følelse af meningsfuldhed, tager man velvilligt udfordrin-

gen på sig, vil finde mening med den og klare sig værdigt igennem den. (12)

Salutogenese

I denne orientering er man interesseret i at finde ud af, hvorfor nogen mestrer vanskelige

situationer bedre end andre. Man ønsker således at forklare sundhed, i modsætning til den

patogenetiske orientering, hvor der fokuseres på den diagnostiserede sygdom eller på fore-

byggelsen af bestemte sygdomme. (12)

3.3 Sygdomslære

Apopleksi

Apopleksi, der på dansk kaldes et slagtilfælde, defineres som pludseligt opståede fokale

neurologiske udfaldssymptomer, der skyldes iskæmisk læsion eller ikke-traumatisk blød-

ning (11). I Danmark er apopleksi den 3. største dødsårsag og omkring halvdelen af de

personer, der har haft en apopleksi, har efterfølgende mere eller mindre invaliderende føl-

Side 7 af 37

gesymptomer (5), herunder pareser og kognitive udfald, som kan have stor betydning for

patienternes aktivitetsdeltagelse (13).

Afasi

Et kognitivt udfald ved apopleksi kan være afasi, der defineres som en erhvervet defekt i

sprogforståelse og/eller sprogproduktion hos en person med tidligere normalt udviklet

sprog (11). Det er langt overvejende den venstre hemisfære, som er tættest knyttet til

sprog, men læsioner forskellige steder i kortex kan give afasi. Det forreste sprogcenter,

Brocas center, ligger i frontallappen og affektion af dette sprogcenter vil medføre en ikke-

flydende afasi, som er karakteriseret ved, at sprogforståelsen som oftest er intakt, og at

patienten har en god erkendelse af sine sproglige deficitter. Er det derimod det bagerste

sprogcenter, Wernickes område, der er ramt, som anatomisk er placeret i overgangen mel-

lem parietal- og temporallappen, vil det give anledning til en flydende afasi. Denne form

for afasi er karakteriseret ved en normal talehastighed og ordproduktion, men hvor selve

sprogforståelsen er forstyrret. (13) Hvis skadens omfang er så stor, at læsionen omfatter

begge former, kaldes det global afasi. Global afasi er den sværeste og mest invaliderende

form for afasi. (11)

Depression

Diagnosen depression dækker over et spektrum af lidelser, som omfatter alt fra relativt

lette tilstande til svær livstruende sygdom. Diagnosen karakteriseres ved forsænket stem-

ningsleje samt nedsat energi- og aktivitetsniveau. Selvfølelse og selvtillid er næsten altid

nedsat, og depressionen kan være ledsaget af såkaldte somatiske symptomer som fx appe-

titløshed, vægttab, tidlig opvågnen samt interesse- og glædesløshed. Symptomerne skal

have været tilstede i mindst to uger, før at en depression kan diagnosticeres, ifølge Interna-

tional Classification of Diseases (ICD-10). (14) World Health Organisation (WHO) har

placeret depression på en fjerdeplads over de 10 sygdomme i verden, som giver anledning

til det største tab af livskvalitet og levekår (15). Depression optræder ofte samtidig med

andre lidelser, hvilket medfører en forværring af sygdomsforløbet. Ved apopleksi er de-

pression en væsentlig komplikation. Begyndende tristhed og psykisk labilitet i starten af

forløbet kan tyde på, at en depressiv udvikling er i gang, og planer for forebyggelse og

mulighed for senere intervention bør sikres. (11)

Side 8 af 37

4. Design, Materiale og Metode

I dette afsnit vil vi beskrive projektets valg af forskningsmetode og videnskabsteoretisk

grundlag og derefter udvælgelse af informanter og litteratursøgningsproces. Afslutningsvis

vil dataindsamlings- og databearbejdningsmetoder, samt projektets validitet og forskning-

setiske overvejelser blive beskrevet.

4.1 Design

Undersøgelsen er kvalitativ og baseres på semistrukturerede interviews med to ergotera-

peuter og to sygeplejersker fra to forskellige apopleksiafsnit.

Forskningsmetode

Vi ønskede at få en indsigt i informanternes erfaringer og oplevelser af det undersøgte fæ-

nomen, hvortil den kvalitative undersøgelse er særlig anvendelig. Det humanvidenskabeli-

ge perspektiv er indlejret i den kvalitative tilgang, og derfor er det informanternes subjekti-

ve oplevelse af deres livsverden, der er omdrejningspunktet for projektet. (16)

Interviewguiden blev udarbejdet med udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns

beskrivelse af forsknings- og interviewspørgsmål (16). Derimod blev databearbejdningen

udarbejdet ved hjælp af en kombination af Kirsti Malteruds systematiske tekstkondense-

ring og fænomenologiske analysemetode, samt Kvale og Brinkmanns hermeneutiske me-

ningsfortolkning. (16,17)

Videnskabsteoretisk grundlag

Vi ønskede at få indsigt i informanternes subjektive oplevelse af deres livsverden for deref-

ter at fortolke informanternes udsagn. Udgangspunktet for projektet blev derfor fænomeno-

logisk-hermeneutisk, hvor vi har anvendt både induktive og deduktive tilgange gennem

projektet.

Fænomenologien er læren om fænomener, og formålet er at forstå og få indsigt i betydnin-

gen af den levede erfaring omkring et fænomen. Denne udspringer af ens livsverden, den

virkelighed man ubevidst tager for givet, og lever i nu og her. Hermeneutikken handler om

at opnå ny viden og forståelse gennem tolkning. For at kunne handle i livet, har man brug

for at kunne tolke og forstå, og via tolkning skabes der mening i det, der undersøges. Vi

har allerede en forforståelse, som vi kan ikke kan komme udenom, når vi forsøger at tolke

og forstå noget. Med en induktiv tilgang tager man udgangspunkt i at studere sine data så

forudsætningsløst som muligt, mens teori eller logiske ræsonnementer er udgangspunktet i

en deduktiv tilgang. (18)

Vi har været bevidste om, hvornår det var hensigtsmæssigt at vælge den ene eller den an-

den tilgang, og beskrevet dette i vores metodeafsnit.

Side 9 af 37

4.2 Litteratursøgning, -udvælgelse og kritisk litteraturlæsning

Vi har anvendt systematisk litteratursøgning i dette projekt, hvortil vi lavede en detaljeret

søgestrategi. (Se bilag 1) I denne noterede vi først ni emner, som vi så relevante at finde

litteratur omkring inden for vores problemstilling. Disse er noteret øverst i søgestrategien.

Dernæst udvalgte vi de vigtigste ord, som skulle danne udgangspunkt for ni søgeblokke.

Herefter fandt vi til hver blok alternative søgeord på både dansk og engelsk.

Selve søgningen lavede vi i Cinahl, PubMed, OTseeker, sst.dk og bibliotek.dk. Vi indledte

med en søgning på hver blok, med brug af den boolske operator OR, for at se hvor mange

hits det gav. På OT seeker og bibliotek.dk kan der dog ikke sammenholdes blokke, hvorfor

vi i stedet udvalgte relevante søgeord inden for hver blok. Dernæst søgte vi på hvert af de

ni emner ved at sammenholde de relaterede blokke med den boolske operator AND. Nogle

emner søgte vi dog kun på i enkelte databaser. I søgningen på Cinahl og Pubmed er søg-

ningen indsnævret ved brug af MainHeadings (MH) og Title Abstract (TA) og evt. tilføjel-

ser af blokke. Desuden er der anvendt trunkering noteret i skemaet med “*” de steder hvor

det var relevant. (Se bilag 1) Foruden systematisk søgning i databaser har vi fået anbefalet

litteratur af fagpersoner, brugt pensumlitteratur fra ergoterapeutuddannelsen samt anvendt

kædesøgning. (19)

Vi har udvalgt litteratur, ved at vurdere relevansen for vores projekt ud fra overskrifter

samt abstracts. Antallet af relevante og brugbare artikler mm., er noteret i et flowdiagram.

(Se bilag 2) Nedenfor ses et eksempel på udvælgelse af litteratur på Cinahl for 3. emne i

s gestrategien, “Depression (blok 4) og sammenhængen med indlagte patienter (blok 5)

med afasi (blok 2)”. Først søgte vi med AND på de udvalgte blokke, derefter anvendte vi

MH og sidst tilføjede vi blokke for at komme ned på et acceptabelt niveau af hits:

Blok 4 AND Blok 5 AND Blok 2: 844 hits

MH Depression AND MH Stroke AND Blok 5: 272 hits

MH Depression AND MH Stroke AND Blok 5 AND blok 6: 134 hits

MH Depression AND MH Stroke AND Blok 5 AND blok 6 AND blok 9: 11 hits

De 11 hits læste vi overskrifter samt abstracts til, og fandt, at to af artiklerne var relevante

for projektet. En af disse artikler er blevet anvendt i vores diskussion, hvorfor vi har lavet

kritisk litteraturlæsning på denne med inspiration fra Basisbogen i Ergoterapi (20) (Kilde:

Basisbogen). Dette gjorde vi for alle anvendte videnskabelige artikler, og derigennem for-

holdt os til deres beskrivelse af bl.a. metode og diskussion. Desuden vurderede vi relevan-

sen for projektet samt artiklernes validitet og reliabilitet. (Se bilag 3)

Side 10 af 37

4.3 Materiale

Inklusionskriterier

Vi lavede fire interviews og forinden da et pilotinterview. Pilotinformanten har arbejdet

med målgruppen og var derfor kvalificeret til at svare på spørgsmålene. Interviewet er ikke

blevet anvendt i projektet, men har ligget til grund for justeringer i interviewguiden. Ud-

vælgelsen af informanter skete på baggrund af nedenstående inklusionskriterier:

To af informanterne skal være uddannede ergoterapeuter og ansat på to forskellige

apopleksiafsnit

To af informanterne skal være uddannede sygeplejersker og ansat på de samme to

apopleksiafsnit som ergoterapeuterne.

De to inkluderede faggrupper er udvalgt på baggrund af et ønske om at indsamle viden fra

faggrupper, som dels har tæt kontinuerlig kontakt med patienterne i løbet af dagen, og dels

har viden om deres aktivitet og deltagelse.

4.4 Metode

Dataindsamling

Vores interviewguide blev udarbejdet med inspiration fra udvalgte teorier og indeholdt

briefing, forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål, opfølgende spørgsmål, samt en debrie-

fing (16). (Se bilag 4) Vi justerede interviewguiden på baggrund af pilotinterview for at

sikre, at de spørgsmål vi stillede, rent faktisk gav os svar på det vi søgte, og at spørgsmåle-

ne var forståelige for informanten (2).

Interviewene tog alle omkring 45 minutter. De blev udført på de respektive afdelinger,

hvor informanterne arbejder. Vi var alle tre tilstede under interviewene, mens det var det

samme gruppemedlem, der foretog alle interviews. De to andre var observatører, havde

ansvaret for lydoptagelse og kunne stille supplerende spørgsmål.

Da vi ønskede at få en nuanceret indsigt i informanternes livsverden, forsøgte vi under den

fænomenologiske metode, at sætte vores forforståelse i parentes, og være så induktive som

muligt under interviewene på trods af, at vores interviewguide tager udgangspunkt i teore-

tiske begreber. Vi tog således et aktivt valg om at være fleksible i metoden under dataind-

samling.

Databearbejdning

Det første step i vores databearbejdning bestod i transskription af de foretagede interviews.

Transskriptionerne blev foretaget af de to gruppemedlemmer, der fungerede som observa-

tører under interviewene. Dette blev gjort hver for sig, hvorfor en transskriptionsnøgle var

vigtig for at sikre en ensartet metode. (Se bilag 5)

Side 11 af 37

I databeabejdningen bygges der bro mellem rådata og resultaterne ved en systematisk or-

ganisering, fortolkning og sammenfatning. Til dette anvendte vi Malteruds systematiske

tekstkondensering og fænomenologiske analysemetode, da den er særlig anvendelig til

deskriptiv tværgående analyse. (17)

Malteruds systematiske tekstkondensering består af fire trin, hvoraf de tre første er anvendt

og beskrevet nedenfor (17). Det sidste trin kombinerede vi med Kvale og Brinkmanns ana-

lyse vedrørende meningsfortolkning, da vi ønskede at anvende en mere hermeneutisk til-

gang i vores resultatafsnit (16). Vi har altså valgt at være fleksible i vores valg af analyse-

metode under databearbejdningen.

Trin 1: Helhedsindtryk

Det første trin handler om at blive kendt med helheden i sit materiale (17). Ved hjælp af en

induktiv tilgang til vores data, og således uden en forforståelse fra teorien, gennemlæste vi

transskriptionerne og noterede foreløbige temaer undervejs. Den første gennemlæsning

udførte vi hver for sig, hvor vi noterede alle de temaer vi fandt relevante. Der er således

tale om forskertriangulering (21). Sammen sammenlignede og forhandlede vi os frem til

færre temaer, for at skabe en fælles forståelse for resten af analysen, og blev enige om otte

temaer.

Trin 2: Identifikation af meningsbærende enheder

I dette trin organiseres materialet, ved at identificere de meningsbærende enheder, således

at relevant tekst skilles fra irrelevant tekst (17). Temaerne blev kodet med forskellige far-

ver, som kunne bruges til at markere de forskellige meningsbærende enheder i teksten. Vi

udarbejdede derefter en matrice med alle koder og dertilhørende meningsbærende enheder

for at skabe et overblik.

Trin 3: Abstraktion af indholdet i de meningsbærende enheder

Herunder findes guldcitater inden for koderne i de forskellige interviews, som er sigende

for det, der står i de tilhørende enheder. Derefter kondenserede vi på tværs af interviewene

vha. et kunstigt citat, inden for hvert tema. Dette skrev vi i jeg-form, for at understrege det

fortsatte fokus på informanternes perspektiv. Fandt vi imidlertid flere modstridende sub-

grupper sammenfattede vi kunstige citater tilhørende for hver subgruppe. (17) (Se bilag 6).

Sammenfatning og meningsfortolkning

Med udgangspunkt i de kunstige citater er der i afsnittet med formidling af resultater udar-

bejdet en kort sammenfatning af transskriptionernes indhold, med dertilhørende relevante

guldcitater, under fem endelige koder (17). Derfra anvendte vi Kvale og Brinkmanns me-

tode i vores databearbejdning via opdeling af resultaterne i forskellige fortolkningsniveau-

er inden for deres hermeneutiske meningsfortolkning. Vi har herunder anvendt selvforstå-

else og kritisk commonsense-forståelse i vores resultatafsnit, og dermed opstillet informan-

ternes “uber rte” udtalelser over for vores tolkning af det, som de siger. (16) I dette afsnit

har vi således anvendt en mere deduktiv tilgang ift. de foregående trin i analysen.

Side 12 af 37

Etik

Vores etiske overvejelser vedrørende dataindsamling og -bearbejdning tager udgangspunkt

i Helsinki Deklarationens etiske principper samt Datatilsynets retningslinjer (22,23).

Informeret samtykke

Inden udførelsen af de fire interviews sendte vi en skriftlig samtykkeerklæring, hvori in-

formantens rettigheder, formålet med interviewet, fortrolighed mm. stod beskrevet for at

sikre, at informanterne er frivillige og orienterede deltagere i projektet. (Se bilag 7) Dette

er et af principperne i Helsinki Deklarationen (22). Informanten underskrev efter endt in-

terview. Under interviewets briefing informerede vi om vores tavshedspligt og fik lov til at

lydoptage interviewet.

Fortrolighed

For at sikre fortrolighed blev interviewene optaget på to mobiltelefoner med personlig ko-

de, således at ingen andre end os tre kunne tilgå disse. I transskriptionerne holdt vi infor-

manternes identitet samt oplysninger om, hvilket hospital de arbejder på anonyme. Trans-

skriptionerne blev opbevaret i dropbox, ligeledes med personlig kode. Efter dette projekts

afslutning, vil alle lydoptagelser blive slettet.

Konsekvenser

Vi vurderede, at det kunne få positive konsekvenser for informanterne at deltage i vores

projekt, da vores fund måske ville kunne gavne deres praksis. Dette informerede vi om

under briefingen. Ift. negative konsekvenser har vi forsøgt at modvirke eventuelle etiske

krænkelser af informanten og dennes person eller faglige stolthed, ved at lægge vægt på

rammer og forudsætninger på afdelingen, frem for informantens personlige ansvar for fx

patientens trivsel. I debriefingen spurgte vi ind til informanternes oplevelse af at være ble-

vet interviewet for at sikre, at de sårbare emner vi i interviewet kom omkring, ikke efterlod

informanten med en f lelse af at være blevet “angrebet”.

Forskerens rolle

Ud fra etiske overvejelser om, hvorledes informanternes udtalelser kunne påvirkes af deres

faglige stolthed, var intervieweren opmærksom på ikke at virke for konfronterende, men i

stedet have en mere anerkendende og nysgerrig respons på informanternes udsagn.

Side 13 af 37

5. Resultater

I dette afsnit præsenteres først informanterne og dernæst den indsamlede empiri fra inter-

viewene under følgende fem overskrifter; Mental trivsel, Motivation for deltagelse, Infor-

mantens tilgang, Inddragelse samt Procedurer og arbejdsgange. Disse overskrifter er et

resultat af flere sammenlægninger, hvor vi er gået fra at have otte koder til at have fem

koder, der repræsenterer de væsentligste fund fra analysen. Det vil fremgå tydeligt, hvornår

resultaterne bliver formidlet på henholdsvis selvforståelses- eller kritisk commonsense-

forståelsesniveau. Resultaterne vil senere danne grundlag for vores diskussion.

I resultatpræsentationen refererer informanterne flere gange til SCA-metoden, hvorfor den

kort beskrives her: Supported Conversation of Adults with Aphasia (SCA) er en metode,

der bygger på analyse af kommunikationen mellem personen med afasi og samtalepartner.

Begge parter trænes i at understøtte og træne kommunikationsfremmende strategier. Inter-

ventionen rettes således både mod personen med afasi og dennes samtalepartner. (6)

5.1 Præsentation af informanter

Informanterne præsenteres nedenfor i tabel 1.

Tabel 1: Præsentation af informanter

Informant A Informant B Informant C Informant D

Nuværende

beskæftigelse

Ergoterapeut Sygeplejerske Sygeplejerske Ergoterapeut

Arbejdsplads Afdeling 1 Afdeling 1 Afdeling 2 Afdeling 2

Ansættelsestid på

nuværende ar-

bejdsplads

8 år 28 år 11 år 9,5 år

Erfaring med

indlagte patienter

med afasi

15 år 32 år 11 år 29 år

Køn Kvinde Kvinde Kvinde Kvinde

Side 14 af 37

5.2 Mental trivsel

Selvforståelse

Alle informanterne fortæller, at de oplever, at det at have afasi kan have konsekvenser ift.,

hvordan patienterne har det.

Informant A oplever patienter med afasi som frustrerede og grædende:

“[...]så græder de måske, fordi de kan bare ikke udtrykke det, de gerne vil, eller nu

har de kaldt på den ene personale efter den anden, og vi forstår det ikke…” (A. L.

45-47)

Informant B oplever dem som fortvivlede og dybt berørte, da sproget har så stor en betyd-

ning for vores identitet. Informant D beskriver dem som bange, kede af det og frustrerede,

og at det er særligt svært for dem i den akutte fase, fordi de ikke kan kommunikere og der-

igennem forstå, hvad der sker med dem. Til sidst fortæller informant C, at hun oplever pa-

tienter med afasi mere forvirrede, sårbare, kede af det og grådlabile. Hun fortæller desu-

den:

“Ofte oplever jeg dem som mere chokerede og også mere, hvad hedder det... invali

derede [...] fordi at sproget er så grundlæggende for forholdet mellem mennesker

og for at forstå, hvad man fejler og være i verden altså.” (C, L. 9 + 11-12)

Informant A og D oplever begge, at den måde patienterne har det på påvirkes af, at perso-

nalet har svært ved at forstå, hvad de gerne vil sige, og ifølge informant D nogle gange må

opgive og gå videre. Informant D antager desuden, at patienterne vil trives bedre, hvis de

ikke bliver misforstået, samt hvis man som personale kan forstå og handle på det, som pa-

tienterne kan bringe frem.

Informant A mener, at patienter med afasi har større risiko for at udvikle en depression ift.

andre patienter med apopleksi, fordi kommunikation er en meget betydningsfuld færdig-

hed, der bliver taget fra dem. I praksis oplever informant B ligeledes:

“Ja, lige i det akutte, der kan de godt være deprimerede. Det oplever jeg.” (B, L.

146)

Informant D mener derimod ikke, at patienterne kan nå at blive deprimerede under den

korte indlæggelse.

Kritisk commonsense-forståelse

Vi tolker samlet ud fra informanternes udsagn, at patienter med afasi er mere følelsesmæs-

sigt påvirkede end andre patienter med apopleksi, og at de dermed kan siges at have forrin-

get mental trivsel. På denne baggrund antager vi, at evnen til at kommunikere har en afgø-

rende betydning for mental trivsel. To af informanterne nævner specifikt depression i be-

Side 15 af 37

skrivelsen af, hvordan patienterne har det. En tredje informant mener imidlertid, at patien-

terne ikke kan nå at blive deprimerede pga. den korte indlæggelsestid. Det undrer os, at

deres udtalelser på dette punkt adskiller sig meget fra hinanden.

5.3 Motivation for deltagelse

Selvforståelse:

Informant A giver et eksempel på, at problemer med at udtrykke sig kan føre til, at patien-

ten ikke orker at forklare, hvad de gerne vil:

“Det kunne være “hvad skal du have til frokost”. Det kan også være de vil sige

“jeg skal ikke have smør på” eller… Det kan være sådan noget altså helt banale

ting “nej skide med det, jeg tager bare det smør”. For de orker ikke at skulle til at

forklare at de ikke vil have smør på.” (A, L. 54-57)

Informant C og D fortæller imidlertid, at de oplever, at det i højere grad er depression eller

ændringer i humøret, som en naturlig følge af en apopleksi, der fører til, at patienterne ikke

orker at deltage og er sværere at motivere.

Informant D nævner yderligere, at det kan være mange andre kognitive vanskeligheder,

som følge af en apopleksi, der påvirker patientens motivation. Hun oplever ikke, at det er

på grund af afasien.

Til sidst beskriver informant D, at hun synes, at det somme tider stadig kan være svært at

motivere patienten efter de har fået implementeret SCA-metoden, men at kommunikatio-

nen nu er mere værdig:

“Det bliver en værdig kommunikation, hvor det tidligere var, at man famlede sig i

blinde, og nogle gange så oplever jeg da også sådan helt billedlig talt, at patienten

sådan læner sig tilbage og opgiver, fordi det er alt for svært.” (D, L. 220-222)

Kritisk commonsense-forståelse

Vi ser, at patienterne med afasi har nedsat motivation for deltagelse. I lyset af, at vi i afsnit-

tet under mental trivsel har set alle informanterne beskrive patienter med afasi som haven-

de forringet mental trivsel, netop som en konsekvens af deres sproglige problematikker,

undrer vi os over, at ikke alle informanterne ser sammenhængen mellem afasi og mangel

på motivation lige så tydeligt. Dette da vi antager, at der er en sammenhæng mellem for-

ringet mental trivsel og forringet motivation for deltagelse.

5.4 Informantens tilgang

Selvforståelse

Informant A, B og C er alle opmærksomme på at formulere sig på en måde, der er forståe-

lig for patienten. Informant A fortæller:

Side 16 af 37

“Vi prøver.. Ja og så på at få formuleret så det er til at forstå og så det er til at sige

ja og nej til. Fordi altså de har jo ikke en chance kan man sige.“ (A. L. 112-113)

Informant A og C mener desuden, at det er vigtigt at give sig god tid til at fortælle og for-

klare patienten, hvad der skal ske. Ifølge informant B handler det om at bruge korte sæt-

ninger, men også om at skabe ro om patienten og gentage, da de ofte kan være i en chokfa-

se og hurtigt glemme informationer.

Informant C oplever, at det kan være svært at forberede patienten på det, der skal ske,

selvom forberedelse er vigtig. Hun fortæller, at det kan ske, hvis der er travlt på afdelingen

eller da der ofte er afbrydelser undervejs i interventionen. Informant A giver derimod ud-

tryk for, at det kan være svært at forberede patienten, fordi vedkommende ikke forstår,

hvad man siger til ham eller hende.

Ifølge informant B kan kommunikationen nogle gange blive så vanskelig, at man helt må

opgive at forstå patienten:

“Nogle patienter er jo meget vanskeligere og nogen gange må jeg jo så opgive for -

di der simpelthen ikke er, lige her og nu, evne til at kunne kommunikere nærmest.“

(B, L. 77-79)

Ifølge informant D er der ved at blive implementeret en metode på Afdeling 2, der skal

sikre en mere systematisk tilgang til patienter med afasi, bl.a. ved at anvende kommunika-

tionsredskaber i interventionen. Hun mener, at kendskab til metoden har gjort det lettere at

kommunikere med patienterne:

“Jeg fornemmer tydeligt at jeg har jo en mere præcis kommunikation og at vi får

stemt af, [...] at jeg har forstået dig rigtigt og sådan omkring nogle helt ordinære

fakta ting.“ (D, L. 210-211+212)

Informant C mener, at personalet har et ansvar for kommunikationen og bør møde patien-

ten som ligeværdig i kommunikation og være opmærksom på, at patienten med afasi typisk

har intakt fornuft og forståelse.

Alle informanterne er enige om, at den erfaring, man har som personale, har indflydelse på

ens tilgang til patienter med afasi. Informant B fortæller i den forbindelse:

“Sådan overordnet set så synes jeg, at det er blevet nemmere med årene. Så erfa-

ring spiller ind synes jeg i hvert fald. Med at aflæse patienten.” (B, L. 17-18)

Informant C og D fortæller, at den nye ensartede SCA-metode på afdeling 2 har betydning

for deres tilgang. Informant C nævner i den forbindelse, at man uden metoden ville mangle

noget systematisk viden. Her refererer hun til personale uden så stor erfaring.

Side 17 af 37

På afdeling 1 foregår det ifølge informant B imidlertid sådan, at det erfarne personale op-

lærer nyt personale i situationen. Desuden er der tværfaglig undervisning en gang ugent-

ligt.

Informant A har aldrig været på kursus, mens informant B siger, at hun tidligere har været

på kursus, men at det ikke tilbydes mere. På Afdeling 2 har informant D allerede været på

kursus i SCA-metoden. Herom siger informant D:

“Og jeg har været på kursus, så der er startet en helt ny verden for mig.” (D, L.

16-17).

Informant C fortæller, at hun ikke har været på kurset i SCA-metoden endnu, men det er

planen, at alle medarbejdere på afdelingen skal det.

Kritisk commonsense-forståelse

Vi ser ikke en tydelig rød tråd i personalets tilgang til patienterne, hvilket vi tænker kan

have negativ betydning for patienternes muligheder for at kunne kommunikere, samt van-

skeliggøre det tværfaglige arbejde omkring patienterne. De to informanter fra afdeling 2

ser dog ud til på sigt at kunne anvende en mere ensartet tilgang på tværs af personalegrup-

pen ved hjælp af SCA-metoden. Man kan forestille sig at dette kunne gavne både patienter

og personale. At personalet har svært ved at forberede patienten på, hvad dagen bringer,

giver os anledning til overvejelser om, hvad det kan have af konsekvenser for patienten.

5.5 Inddragelse

Selvforståelse

Alle informanterne angiver, at det kan være vanskeligt at inddrage patienter med afasi.

Ifølge informant A og C er det vanskeligt, når der skal indhentes oplysninger om patienter-

ne, ifølge informant A i beslutningsprocesser omkring deres behandlingsforløb og ifølge

informant C under plejesituationer.

Informant C giver et eksempel på, hvordan der nogle gange må tages over for patienten:

“Og der er der brug for længere tid til at instruere patienten, [...] Og nogle gange

kan det betyde, at hvis der er travlhed og andre akutte patienter, som man skal ind

og tilse, at man lifter i stedet for at forflytte, for forflytning tager længere tid.” (C,

L. 137-138 + 139-141)

Informant A giver derimod udtryk for, at hun tager sig god tid til denne patientgruppe.

Informant A og D fortæller, hvordan de begge har oplevet at måtte give helt op, og infor-

mant A om, hvor svær en situation det kan være for såvel patienten som personalet:

Side 18 af 37

“Og det er også bare hæsligt som personale og du står der og “ja.. Hvad er det du

siger, jeg kan ikke forstå, hvad du siger” og til sidst så kan man bare se, at han er

lige ved at eksplodere, patienten. Hvad skal man gøre?“ (A, L. 47-49)

Informant D fortæller, hvorledes den evidensbaserede SCA-metode giver patienterne bedre

mulighed for at kommunikere. Informant B beskriver også, hvorledes hun inddrager pati-

enten ved hjælp af plejeguidning.

Til sidst fortæller informant C også om, hvordan de anvender andre redskaber:

“Men der har vi også det der med, at vi tegner meget nogle ting på papir. Så har vi

næsten altid en blok til at ligge, men vi ved jo, at de fleste med afasi ikke kan skrive,

fordi det ofte også er ramt. Så det er også sådan lige.” (C, L. 234-236)

Kritisk commonsense-forståelse

Vi ser, at personalet har vanskeligt ved at inddrage patienter med afasi, og somme tider må

opgive helt, og at det gør sig gældende igennem alle faser og facetter af indlæggelsesforlø-

bet. Vi forestiller os, at dette kan have betydning for patientens forløb. De vanskelige situa-

tioner tackler personalet på forskellig vis, og i de tilfælde, hvor det oftest lykkedes, er der

efter vores opfattelse tale om, at informanterne har anvendt en særlig tilgang, som lægger

sig op ad en mere systematisk eller velbeskrevet metode, fx SCA-metoden eller plejeguid-

ning. Det ser altså ud til at underbygge deres mulighed for inddragelse af patienten, hvis de

er blevet oplært i en mere specifik metode.

5.6 Procedurer og arbejdsgange

Selvforståelse

På afdeling 1 er det, ifølge informant A og B, ergoterapeuten og især logopæden, der har

viden om og udleverer kommunikationshjælpemidler. Informant B fortæller endvidere om-

kring plejens brug af hjælpemidler:

“Nej, vi bruger mere med at aflæse patienten og så enten blinke med øjnene, hvis

det er rigtigt eller nikke med hovedet eller… Eller også skriver de, altså hvis de er

så heldige at bevare det at kunne skrive, så er det det vi tyer til.” (B, L. 190-192)

På afdeling 2 anvendes der, ifølge informant C og D, derimod kommunikationsredskaber,

som hører under SCA-metoden. Her er det tanken, at det er hele personalegruppen, der

finder hjælpemidlerne og anvender metoden, angiver informant D.

Informant A fremhæver, at indlæggelsestiden har betydning for, hvor god mulighed perso-

nalet har for at finde frem til, hvordan man kommunikerer bedst med patienten. Informant

B og C fremhæver i den forbindelse også travlhed. Informant C oplever på nuværende

tidspunkt, at der er tid nok, mens informant B ofte føler sig utilstrækkelig grundet mange

opgaver:

Side 19 af 37

"Men det er den gruppe, som vi rigtig gerne vil opprioritere. Og nogen gange så

kan jeg da godt gå hjem med en følelse af, at jeg slet ikke slog til, fordi der var så

mange opgaver mine hænder skulle varetage. Og det synes jeg ikke er helt okay

sådan rent fagligt.” (B, L. 243-245)

Når det kommer til, hvorledes personalet på afdelingen samarbejder tværfagligt omkring

patienter med afasi, er alle informanter enige om, at logopæden spiller en vigtig og central

rolle, hvor man følger logopædens anvisninger for, hvorledes patienten med afasi skal

håndteres.

"[...] men ellers så lytter vi meget til når logopæderne har været inde og se til pati -

enterne. Hvad hjælper lige her ved den her patient?" (C, L. 219-220)

Desuden bruger plejepersonalet ifølge informant B også ergoterapeutens vurdering.

Ift. tilfredsheden med det tværfaglige samarbejde fortæller informant A, at hun synes, at

det går rigtig fint, hvorimod informant C ønsker forbedringer på området, da hun på nuvæ-

rende tidspunkt ikke oplever enighed omkring tilgangen eller en tilstrækkelig vejledning på

området:

"Det kunne være rart, hvis vi allesammen fik en lidt mere ensartet tilgang.” (C, L.

311)

Til sidst fortæller informant B, at hun mener, at jo bedre patienten får begyndt med at

kommunikere, jo længere kan patienten nå, og derfor skal hele personalegruppen speciali-

seres i at kommunikere med patienter med afasi.

Kritisk commonsense-forståelse

Vi ser, at forskellige proceduremæssige faktorer på afdelingerne, som fx travlhed, har be-

tydning for personalets tilgang og kvaliteten af behandlingen af patienter med afasi. Om

travlheden er en uforanderlig præmis, vil vi imidlertid stille os kritiske overfor. På afdeling

2 lyder det til, at de er i gang med at uddanne hele personalegruppen i anvendelse af en

ensartet metode til kommunikation med bestemte redskaber. Hvorvidt den såkaldte SCA-

metode så både kan opkvalificere personalets tilgang til patienterne, men også muliggøre

højere grad af deltagelse hos patienterne, er ikke noget der afsløres direkte i informanternes

udtalelser, hvilket efterlader os undrende.

Side 20 af 37

6. Diskussion

I dette afsnit vil vi give en kort opsummering af de væsentligste resultater fra analysen,

som herefter vil blive diskuteret med udvalgte teoretiske referencerammer og forskningsar-

tikler, samt ny teori vi har fundet relevant at inddrage. Vi diskuterer desuden den valgte

metode, og vurderer projektets reliabilitet, interne validitet og eksterne validitet.

6.1 Præsentation af resultater

Vi har i vores resultatafsnit udvalgt fem koder, hvorunder resultater, som kan være med til

at kaste lys over vores problemstilling, er blevet præsenteret. Nedenfor gives en kort op-

summering heraf:

I forbindelse med undersøgelsen af parathed, viser vores resultater, at personalet oplever,

at den mentale trivsel hos patienter med afasi er påvirket. Patienterne mangler desuden

motivation for deltagelse. Nogle informanter fremhæver i den forbindelse barrierer knyttet

til de sproglige problematikker, mens andre mener, at det er andre faktorer, der påvirker

motivationen hos patienterne. Ift. omgivelsernes rolle viser resultaterne, at personalet kan

have problemer med at motivere og inddrage patienter med afasi. De fremhæver overord-

net set forskellige måder at fremme kommunikation med denne patientgruppe på, alle med

udgangspunkt i deres individuelle erfaring. To af informanterne mener dog, at en systema-

tisk tilgang som SCA-metoden er at foretrække. Der er forskellige procedurer på afdelin-

gerne for, om eller hvordan man anvender kommunikationshjælpemidler til patienter med

afasi.

6.2 Diskussion af resultater

Diskussionen af resultaterne er struktureret ud fra de to dele af vores problemstilling; pa-

rathed til forandring og omgivelsernes rolle. Resultater fra koderne mental trivsel og moti-

vation for deltagelse behandles hver for sig under overskriften "Parathed til forandring".

Resultater fra koderne informantens tilgang, inddragelse i interventionen og procedurer og

arbejdsgange behandles samlet under overskriften "Omgivelsernes rolle".

Parathed til forandring

Mental trivsel

Vores resultater viser, at patienter med afasi opleves som havende forringet mental trivsel.

Dette stemmer godt overens med grundlæggende forestillinger om den indflydelse funkti-

onsnedsættelse kan have på både aktivitetsidentitet og -kompetence og hermed også på

aktivitetsadaptationen ifølge MOHO. Det giver altså mening at tale om, at når patienten

mister en færdighed, i dette tilfælde evnen til at tale eller forstå tale, så kan det give en for-

ringet evne til at tilpasse sig og skabe trivsel gennem det, man foretager sig, som jo er es-

sensen af aktivitetsadaptation. Ifølge MOHO kan selve paratheden påvirkes af netop stær-

ke reaktioner på tab og sammenbrud som vrede, frygt, frustration eller depression. (9) In-

Side 21 af 37

formanterne giver alle eksempler på reaktioner som disse hos patienter med afasi, hvorfor

denne patientgruppes parathed kan siges at være truet.

Man kan imidlertid stille sig kritisk overfor, hvorvidt det er afasien, der giver forringet

mental trivsel. Tab af færdigheder beskrives i MOHO, men eftersom patienterne alle er

indlagt med en apopleksi, så vil de ofte have mistet andre færdigheder foruden evnen til at

kommunikere verbalt. Så hvorfor skulle evnen til at kommunikere være særligt svær at

miste? Og hvorfor skulle tabet af denne evne have særlig indflydelse på den mentale triv-

sel?

Når et menneske befinder sig i en situation, som overstiger vedkommendes mestringsevne,

kan det, ifølge den svenske psykiater Johan Cullberg, udvikle sig til en krise, og i den for-

bindelse udløse krisereaktioner hos den, som rammes. De fleste mennesker oplever umid-

delbart efter krisens indtræden et følelsesmæssigt kaos og i den forbindelse følelser som

tristhed, skyld, vrede, meningsløshed, angst og depression. Disse reaktioner er ikke unor-

male når man gennemgår en krise, men kan have store konsekvenser og udvikle sig til me-

re kroniske tilstande, hvis ikke den ramte får hjælp til at strukturere og afgrænse proble-

merne og finde mening i det kaos, der opleves. De akutte faser i et kriseforløb stiller der-

med særlige krav til hjælpe- eller containingfunktioner hos den sundhedsprofessionelle.

Det fordrer desuden, at den kriseramte får lov til at verbalisere følelser og oplevelser for at

bevæge sig videre mod bearbejdnings- og nyorienteringsfasen for dermed at blive i stand

til at mestre de udfordringer, som er og de som kommer. (24)

Når et menneske med apopleksi også har afasi, så taber denne dermed ikke blot en funkti-

on, men hæmmes også i sin krisebearbejdning grundet manglende mulighed for verbalise-

ring, hvorfor vi antager, at evnen til at tale er særligt invaliderende og muligvis blokerende

for det samlede rehabiliteringsforløb. For yderligere at underbygge koblingen mellem afasi

og mental trivsel, vil vi spinde en tråd mellem ovenstående beskrivelse af vigtigheden af

verbalisering i de akutte faser i et kriseforløb, og det som Antonovsky kalder for menings-

fuldhed i hans teori om OAS. Meningsfuldhed handler nemlig om at opleve livet som for-

ståeligt rent følelsesmæssigt. På samme måde fremhæver Cullberg, som ovenfor beskrevet,

vigtigheden af at finde mening i et følelsesmæssigt kaos, og i den forbindelse verbalise-

ring, som værende et vigtigt redskab. På den baggrund vil vi påpege, at tabet af den sprog-

lige funktion, altså kan have konsekvenser for patientens følelse af meningsfuldhed og

således også deres mentale trivsel. (12,24)

Med informanternes egne ord beskrives patienterne med afasi som mere frustrerede, forvir-

rede, vrede, grådlabile, kede af det og sårbare, netop pga. deres kommunikative vanskelig-

heder. Nogle af informanterne taler endda om depression. Informant D mener derimod, at

patienterne er indlagt i for kort tid til, at de kan nå at blive deprimerede. Ifølge den kliniske

diagnosticering er det korrekt, at symptomerne på depression skal have været tilstede i

min. to uger (14), hvormed informant D's udtalelse underbygges. Alligevel kan man stille

sig kritisk overfor, om ikke nogle af de mange udsagn omkring patienternes forringede

Side 22 af 37

mentale trivsel kunne afspejle forstadier til depression, og derfor i lige så høj grad burde

tages alvorligt. Denne antagelse kan da også underbygges med resultater fra den videnska-

belige artikel "Aphasia, depression, and non-verbal cognitive impairment in ischaemic

stroke", som præsenterer, hvorledes prævalensen for diagnosticering af depression tre må-

neder efter skadens opståen er 70% hos apopleksipatienter med afasi, mens den efter 12

måneder er på 62%. Til sammenligning er prævalensen hos patienter med apopleksi uden

afasi 46% efter tre måneder og 36% efter 12. Artiklen påviser ikke statistisk signifikans

for, at depressionen udelukkende skyldes afasi, men viser dog en tydelig sammenhæng. (8)

På baggrund heraf underbygges igen den fundne sammenhæng mellem afasi og forringet

mental trivsel.

Motivation for deltagelse

Som beskrevet i vores problembaggrund, definerer vi i dette projekt parathed som en til-

stedeværelse af en indre motivation for deltagelse og åbenhed for forandring.

Ifølge ICD-10 optræder nedsat lyst og interesse som et af kernesymptomerne ved depressi-

on (14). Ifølge MOHO befinder vores trang til at handle og vores interesser sig under vil-

jen, som netop er knyttet til vores motivation (9). Desuden beskrives der i Ergoterapi og

hjerneskade, at emotionelle ændringer kan give nedsat engagement (13). Samlet vil vi på

denne baggrund drage en sammenhæng mellem forringet mental og mangel på motivation

for deltagelse.

Vores resultater viser, at patienter med afasi har nedsat motivation for deltagelse. I afsnittet

om mental trivsel fandt vi en sammenhæng mellem afasi og forringet mental trivsel, og i

afsnittet ovenfor en sammenhæng mellem forringet trivsel og mangel på motivation. På

denne baggrund kunne vi umiddelbart antage, at afasien er den primære årsag til patientens

mangel på motivation for deltagelse. Dog var der blandt informanterne forskellige hold-

ninger til, hvorvidt dette er tilfældet, eller om andre faktorer i forbindelse med det at få en

apopleksi i højere grad spiller ind på motivationen.

Til videre udforskning heraf taler Antonovsky i sin teori om, at man med en stærk OAS har

en følelse af, at de udfordringer man står overfor er værd at engagere sig i, hvilket vi her

sidestiller med motivation for deltagelse. OAS er betinget af en følelse af meningsfuldhed,

begribelighed og håndterbarhed. (12) Disse kan alle påvirkes af andre funktionsnedsættel-

ser knyttet til apopleksi end blot sproglige begrænsninger. Fx kan kognitive påvirkninger

nemt betyde, at patienten får nedsat evne til at skabe struktur i sin hverdag og dermed ned-

sat begribelighed. Ligeledes kan blot det at være indlagt på et hospital med nye uforudsige-

lige rutiner og rammer forvirre de fleste mennesker. En hemiparese kunne også medføre et

ringe match mellem patientens ressourcer og omgivelsernes krav og dermed mindske pati-

entens kontrol og evne til at bibeholde en følelse af håndterbarhed. Hermed gives infor-

manternes udsagn teoretisk gyldighed, og vores antagelse om, at afasien alene er årsag til

manglende motivation, må tages op til revidering. Det vigtigste motivationselement inden

for OAS findes ifølge Antonovsky imidlertid inden for meningsfuldheden, og her kommer

Side 23 af 37

patienten med afasi til kort (12). Dette på baggrund af den manglende evne til at tale med

eller forstå andre og derigennem skabe mening i den situation de befinder sig i, samt det

der er hændt dem, hvilket også er uddybet i afsnittet om mental trivsel.

Dertil kommer, at vores resultater viser, at det kan være meget vanskeligt for personalet at

forberede patienter med afasi på, hvad dagen kommer til at bringe, hvis de ikke forstår,

hvad der bliver sagt til dem. På baggrund af forringet forudsigelighed og struktur i hverda-

gen, som dette må føre til, vil vi antage, at patientens følelse af begribelighed vil være på-

virket i særlig grad, hvis denne har afasi. Således påvirkes også den samlede OAS og der-

med patientens motivation for deltagelse.

Til sidst vil vi altså lave en ny antagelse om, at mange forskellige følger af en apopleksi

kan have betydning for patientens motivation, men at afasien alligevel synes at spille en

central rolle, bl.a. på baggrund af denne patientgruppes begrænsede mulighed for at op-

bygge en følelse af meningsfuldhed og begribelighed.

Omgivelsernes rolle

Informantens tilgang, inddragelse og procedurer og arbejdsgange

Resultaterne viser ikke de store fællestræk på tværs af informanternes tilgange. Dog er de

enige om, at grundlaget for tilgangen findes i den enkeltes erfaring, hvilket igen understre-

ger forskelligheden i tilgang. På afdeling 2 vil der dog på sigt blive implementeret en ens-

artet tilgang på tværs af faggrupper, nemlig SCA-metoden, hvilket de to informanter fra

den pågældende afdeling italesætter som et positivt initiativ. I det følgende vil vi ved hjælp

af teori og resultater fra forskning forsøge at belyse styrker og begrænsninger ved denne

form for tilgang.

Hvis personalet anvender ensartede tilgange og måder at kommunikere med patienten med

afasi på, så vil det ud fra teori fra MOHO have en betydning for vanedannelsen, og i den

forbindelse muligheden for at udvikle aktivitetsidentitet og -kompetence. Ved opbygning

af vaner sker en automatisering af vores måder at handle på i bestemte sammenhænge.

Dette sker ved hjælp af gentagelse i ensartede omgivelser, hvorved energi, der kan bruges

på andre ting, frigives. Anvender personalet en ensartet og standardiseret metode, kan man

derfor argumentere teoretisk for, at personalet nemmere vil kunne oparbejde gode vaner i

tilgangen og kommunikationen til patienten med afasi. Med tiden kan de dermed få tid og

energi til andre opgaver eller overskud til mere opmærksomhed i relationen med patienten,

som informant B fremhæver som et område, der bør prioriteres højere. På den måde vil de

med tiden kunne øge deres faglige kompetencer og forbedre deres evne til at kommunikere

med patienterne.

Netop denne pointe kan foruden teori fra MOHO også underbygges ved hjælp af MTV-

rapporten for Hjerneskaderehabilitering, hvor SCA-metodens udbytte beskrives således:

Side 24 af 37

“Der er moderat evidens for, at sundhedspersonale kan forbedre evnen til at kom

munikere med afasiramte personer gennem specifik træning (SCA-metoden)”. (6) s.

97

Både videnskabelig litteratur og teori underbygger altså de resultater vi har fundet, som

fremhæver det som en god investering for personalet at anvende en ensartet metode som

SCA-metoden. Hvad der imidlertid ikke synes at være taget højde for, er imidlertid patien-

tens perspektiv. Hvordan det gavner patientens kommunikationsevner, og hvordan meto-

den fremmer deres deltagelse.

Eftersom omgivelserne ifølge MOHO har en altgennemtrængende indflydelse på vanedan-

nelsen, og omgivelserne også rummer sociale relationer, er personalet dermed også en del

af patientens omgivelser (9). For at give patienterne de bedst mulige betingelser for at op-

bygge nye hensigtsmæssige vaner og opøve kompetence ift. de kommunikative færdighe-

der, som de har mistet, skal de som før forklaret, have ensartede omgivelser at gentage i. I

denne forbindelse har personalet således et ansvar for at have så ensrettet en tilgang som

muligt. Eftersom SCA-metoden netop kan medvirke til ensretning og standardisering af

kommunikationen blandt alle i personalegruppen, vil vi mene, at metoden som udgangs-

punkt har styrker ift. at facilitere til deltagelse hos patienterne.

En vellykket kommunikation handler dog ifølge ISAAC ikke kun om ensretning i tilgang,

men også om, at begge parter kommunikerer ligeværdigt med hver deres erfaringer og for-

udsætninger, og bliver i stand til at skabe en fælles mening og forståelse. Yderligere frem-

hæver ISAAC også selvstændig kommunikation som værende efterstræbelsesværdigt. Her

er der fokus på, at muligheden for kommunikation for den enkelte skal være uafhængig af

tid, sted og samtalepartner samt foregå effektivt. (4)

Alle informanterne, inklusive de som anvender SCA-metoden, fortæller desuden kun om

redskaber, pegeark eller lignende, som personalet kan finde frem og bruge i interventio-

nen. SCA-metoden beskrives ellers som en anerkendt samtalemetode, som mindsker de

barrierer, der kan være ved kommunikation. Dette ved at muliggøre, at man kan kommuni-

kere mere præcist med mennesker med afasi, og at patienten med afasi får bedre forudsæt-

ninger for at blive involveret i beslutninger, der vedrører egen situation. (25) Ud fra infor-

manternes beskrivelser ser det imidlertid ud til, at patienten har begrænset mulighed for,

uafhængigt af personalet, at tage initiativ til kommunikation eller bestemme indholdet. Det

ser altså ud som om, at metoden på trods af mange kvaliteter og styrker, i nogen grad foku-

serer mere på udvikling af samtalepartnerens kompetencer og muligheder for kommunika-

tion end patientens, i hvert fald i praksis. Hvordan kommunikationen så bliver ligeværdig

eller selvstændig, vil vi på baggrund heraf stille os kritiske overfor.

Anvender personalet en tilgang, som ikke har fokus på patientens egen mulighed for at

opbygge kontrol over deres situation og kommunikation, på trods af deres funktionsned-

sættelse, så vil det, med udgangspunkt i Antonovskys teori om OAS, influere på patientens

Side 25 af 37

følelse af håndterbarhed. Med en referenceramme funderet i MOHOs teori ville man i

samme forbindelse fremhæve en påvirket følelse af handleevne, som er en del af viljen og

dermed også influerer på menneskets motivation for deltagelse, som tidligere beskrevet.

Nært knyttet til denne ergoterapeutiske måde at teoretisere menneskets behov for at opleve

autonomi på ligger begrebet empowerment, som også er et fremtrædende begreb inden for

rehabilitering (26).

Empowerment handler grundlæggende om, at mennesker bliver i stand til at have kontrol

over eget liv vha. opnåelse af øget handlekompetence, og at dette i sidste ende er med til at

fremme aktiv deltagelse. Dette skal ske ved at sikre, at det enkelte menneske bliver hørt,

har ret til at definere sin egen problemforståelse og syn på, hvilke handlinger og forandrin-

ger denne ønsker at sætte i gang. Har mennesket begrænsede ressourcer i forbindelse med

at overkomme ovenstående er det imidlertid den professionelle, som har ansvar for at søge

en dybere forståelse af den enkeltes ønsker og behov. Patienter med afasi i særlig grad er

udfordret på deres evne til at tage kontrol over deres situation, da de har mistet netop evnen

til at give deres mening, ønsker og følelser verbalt til kende. Vi tænker ud fra ovenstående,

at det personale, som arbejder med denne patientgruppe, således bør være særligt godt

klædt på til at give patienterne en stemme, og hjælpe dem med at tage en plads i deres egen

behandling via deltagelse.

Vores resultater viser imidlertid, at dette ikke stemmer overens med den virkelighed, som

vores informanter oplever i arbejdet med patienter med afasi. De fortæller, at de må tage

over for patienten, bevidst vælger at skåne patienten for inddragelse i beslutninger, eller

helt må opgive at inddrage eller forstå patienten. Dette på trods af gode intentioner. Efter-

som vores resultater desuden ikke viser noget om, at patienten på nogen af afdelingerne har

materialer til rådighed, som kan støtte dem i selv at tage initiativ til kommunikation, så vil

vi mene, at der ikke er overensstemmelse mellem teori og praksis, når det kommer til at

underbygge hverken empowerment, følelse af handleevne eller håndterbarhed hos patien-

ten. Hvorvidt personalet, selvom de gør deres bedste, på denne baggrund faktisk er med-

virkende til at forringe patienternes mentale trivsel og dermed også motivation for delta-

gelse, kan følgende videnskabelige undersøgelse være med til at belyse:

I artiklen ”Environmental factors of hospitalisation which contribute to post-stroke de-

pression during rehabilitation for over 65 year olds” beskrives det, hvordan patienter med

apopleksi oplever hospitalsrelaterede psykosociale og omgivelsesmæssige faktorer, som

bidragende til udvikling af Post-Stroke Depression (PSD). Undersøgelsens centrale resultat

drejer sig om begrebet “disempowerment”, og præsenterer i den forbindelse, at alle infor-

manterne oplevede, at specifikke situationer domineret af følelsen af mangel på kontrol og

følelsen af at være fanget i en tidskapsel har været en igangsættende faktor for deres udvik-

ling af PSD. Studiet konkluderer på den baggrund, at de hospitalsmæssige omgivelser,

herunder personalet, til dels har bidraget til udviklingen af PSD hos de medvirkende pati-

enter. (27)

Side 26 af 37

Artiklen supplerer de sammenhænge vi har fundet mellem patientens manglende følelse af

kontrol og forringet mental trivsel, i artiklen beskrevet som hhv. disempowerment og de-

pression. Desuden beskriver artiklen hospitalspersonalets indflydelse herpå, hvilket under-

bygger vores diskussion af personalets rolle. Dog må vi have in mente, at patienterne fra

den videnskabelige artikel alle har været indlagt i over fire uger, hvor patienterne, som

vores informanter omtaler, ofte højst er indlagt én uge før de overflyttes eller udskrives.

Hvor stor rolle vores informanters tilgang i denne korte periode spiller for patienternes

senere mentale trivsel, kunne man på den baggrund stille sig kritisk overfor. Om der er tale

om flere uger eller kun få dages indlæggelse, synes ud fra MOHOs teori imidlertid ikke er

så afgørende. Teorien beskriver, at mennesket i aktivitet er uadskilleligt fra dets omgivel-

ser, hvorfor omgivelsernes indflydelse ikke kan afgrænses til først at starte efter et givent

tidspunkt, men bør tages alvorligt fra dag ét. (9)

6.3 Diskussion af metode

I dette afsnit vil vi starte med at vurdere pålideligheden af den udførte metodiske tilgang,

under afsnittet reliabilitet. Herefter vurderes den interne validitet ud fra det anvendte de-

sign, materiale og metode. Afslutningsvis vil den eksterne validitet blive vurderet.

Reliabilitet

For at højne pålideligheden har vi i vores metodeafsnit tydeligt og detaljeret beskrevet den

anvendte fremgangsmåde for både dataindsamling og -bearbejdning. Dette er med til at

øge gennemsigtigheden i vores metode, og i højere grad sikre, at andre ville kunne opnå

samme resultater, hvis de fulgte vores beskrivelser. Dog kan det altid betvivles, hvorvidt

man i et semistruktureret interview ville kunne sikre fuldkommen ensretning i interview og

svar, eftersom intervieweren har mulighed for at omformulere spørgsmålene eller bytte om

på rækkefølgen. På den anden side sikrer en grundig og detaljeret interviewguide så stor

ensretning som muligt. Dertil kommer, at vi ved hjælp af den fænomenologiske tilgang

under interviewet undersøger informantens livsverden, sådan som den ser ud i det øjeblik

interviewet finder sted, hvilket således vanskeliggør reliabilitetens vilkår. Vi vurderer sam-

let set, at projektets reliabilitet er moderat.

Intern validitet

Diskussion af design

Overordnet har vi valgt, at studiets design skulle bygges op omkring en fænomenologisk-

hermeneutisk forskningsmetode med brug af både induktive og deduktive tilgange. Vi vur-

derer, at det højner projektets interne validitet, at vi fra starten har taget aktivt stilling til,

hvordan de to tilgange bedst kunne anvendes i projektet for at besvare den valgte problem-

stilling bedst muligt. Havde vi udelukkende valgt den ene af de to tilgange, ville vi have

risikeret enten at misse væsentlige pointer og nuancer, eller at misse relevante tolkninger

eller teoretiske forklaringer på de fundne fænomener.

Side 27 af 37

Indenfor den kvalitative metode har vi valgt at anvende semistruktureret interview til at

undersøge vores problemstilling, hvilket har vist sig at være relevant. Hermed har vi haft

mulighed for at dykke dybere ned i informanternes personlige oplevelser af patienterne,

samt i højere grad indfange nuancer og forklaringer på, hvorfor tingene ser ud, som de gør

fra den enkeltes perspektiv. Den semistrukturerede form gav os samtidig mulighed for bå-

de at arbejde induktivt og deduktivt, hvilket som nævnt, styrker den interne validitet. Man

kunne dog med fordel have lavet metodetriangulering ved en kombination af interview og

deltagerobservation. Interviewet har den begrænsning, at det kun kan indsamle oplysninger

om det, som er “bevidst” for informanten. P den anden side ville det h jst sandsynligt

kunne påvirke, hvordan informanterne ville reagere under observation, hvis de vidste, at vi

ville undersøge på fx deres tilgang til patienten. På den baggrund ville det måske alligevel

ikke havde givet et realistisk billede af, hvordan virkeligheden ser ud for patienterne på

afdelingen. Derfor vil vi argumentere for, at vores valg af semistruktureret interview langt

hen ad vejen giver et godt indblik i den problemstilling vi har opsat, omend det kunne un-

derbygges yderligere.

Diskussion af materiale

Vi har valgt at lave interview af det personale, der har med patienter med afasi at gøre, til

trods for, at vores problemstilling lige så meget lægger op til, at det var patienterne selv, vi

skulle interviewe. Interviewene har imidlertid vist sig at give resultater, der sammenholdt

med teori, kan belyse vores problemstilling. Man kan dog alligevel stille spørgsmålstegn

ved, hvor høj den interne validitet er i forbindelse hermed; får vi alle nuancer med ved blot

at have interviewet personalet? Det kan vi ikke sige med sikkerhed, men vores forforståel-

se før projektets begyndelse gik på, at dét, at patienterne netop har sproglige begrænsnin-

ger, ville vanskeliggøre vores interviews og processen herefter i en sådan grad, at vi måske

ikke ville kunne få svar på det, vi s gte. Vi har dog senere gennem artiklen “Facilitating

the participation of people with aphasia in research: a description of strategies” fundet, at

det godt kan lade sig gøre at inddrage patienter med afasi i undersøgelser som denne. Ar-

tiklen problematiserer desuden, at patienter med afasi ofte udelades fra eksempelvis forsk-

ningsundersøgelser, og kommer med et bud på, hvordan de kan inkluderes. Det er dog en

krævende proces, både tids- og ressourcemæssigt og sammenholdt med, at patienterne er

indlagt i en kort periode, hvor der sker mange ting omkring dem, og at de måske endda

befinder sig i en krisesituation, vurderer vi, at det var mest hensigtsmæssigt for os at tage

udgangspunkt i personalets oplevelser. En fordel ved, at det netop er personalet, vi har in-

terviewet er, at vi har fået indsigt i, hvilke forudsætninger de har for at sikre kvalitet i be-

handlingen af patienterne, hvorfor de nogle gange tager de valg som de gør, og hvilke tan-

ker de gør sig om tiltag, der ville kunne støtte dem. Det er alt sammen perspektiver, patien-

ter ikke ville kunne give os indsigt i. Den mest optimale løsning ville dog have været at

inddrage perspektiver fra både personale og patienter.

Diskussion af metode

Vi har som nævnt anvendt forskertriangulering i 1. trin i analyseprocessen, haft fleksibilitet

i valg af tilgang og metode under både dataindsamling og -bearbejdning, lavet pilottest og

Side 28 af 37

anvendt samme interviewer hver gang. Alt sammen er det faktorer i vores dataindsamling

og -bearbejdning, der har været medvirkende til at højne den interne validitet.

Et faktum, der også kan have haft betydning for vores resultater er, at vi undersøger noget,

der kan være tabubelagt for personalet at tale åbent omkring, noget der berører deres fagli-

ge stolthed. Der kan her stilles spørgsmålstegn ved, om vores resultater kan være skæv-

vredne i en mere “positiv” eller unuanceret retning, og dermed ikke helt afspejler, hvordan

informanterne i virkeligheden oplever eller har det. Dette fordi, at det kan være svært at

fortælle detaljeret om, hvornår man som fagperson ikke kunne slå til, hvor man ikke har

været tilstrækkelig opmærksom, eller hvis man ligefrem har taget et aktivt valg, som gav

mening i situationen, men som ved en genfortælling vil få informanten til at fremstå upro-

fessionel. Med et ønske om at udforske, hvorvidt der er et problem ift. patienter med afasis

mulighed for at indgå i en forandringsproces, samt undersøge omgivelsernes indflydelse,

har vi, hvad der ifølge Antonovsky kunne siges at være en patogenetisk orientering i vores

projekt (12). Havde vi i stedet kun taget udgangspunkt i de patienter, som personalet ople-

ver at lykkedes med, og som har god trivsel på trods af afasien, og dermed haft et mere

salutogenetisk udgangspunkt (12), så kunne man måske have indsamlet data, som var mere

valide og detaljerede, idet det synes nemmere at fortælle åbent om en god historie end en

dårlig.

På trods heraf vil vi vurdere, at vi har indsamlet mange forskellige perspektiver i vores

interviews, inkl. eksempler på, hvornår informanterne har oplevet at blive udfordret. Dette

kan hænge sammen med, at vi under udarbejdelse af interviewguiden og under interviewet

var særligt opmærksomme på at formulere vores spørgsmål, så de ikke skulle opfattes som

konfronterende for informanternes egen faglighed. Dette er beskrevet under etiske overve-

jelser i metodebeskrivelsen.

Samlet vil vi ud fra ovenstående diskussion af design, materiale og metode vurdere projek-

tets interne validitet som værende moderat.

Ekstern validitet

I følgende afsnit vil vi, ud fra udvalgte dele af vores kritiske vurdering af empirisk materia-

le samt vurdering af deres relevans for vores problemstilling (se bilag 3), beskrive den eks-

terne validitet for vores projekt.

Vi har ikke kunnet finde noget empirisk materiale, som beskæftigede sig specifikt med

vores problemstilling, altså koblingen mellem afasi og parathed, samt omgivelsernes be-

tydning herfor. I stedet har vi fundet og anvendt teori og videnskabelige artikler, som kun-

ne belyse dele af problemstillingen. Koblinger mellem fx afasi og forringet mental trivsel,

eller udvikling af depression og patientens omgivelser, har således fungeret som “mellem-

regninger” i besvarelsen af den samlede problemstilling.

Side 29 af 37

Vi har desuden medtaget artikler, som tager udgangspunkt i en anden målgruppe end vo-

res, da vi mener, at deres resultater kan overføres til vores målgruppe. Fx medtager vi en

artikel, som tager udgangspunkt i interviews foretaget med mennesker med apopleksi, men

ikke med afasi, som vores projekt ellers omhandler. Vi mener imidlertid, at artiklen allige-

vel er meget relevant at anvende, eftersom afasi ud fra vores diskussion ikke har vist sig at

formilde omstændighederne ved apopleksi, men i stedet er hæmmende for patientens følel-

se af kontrol. Artiklens resultat vedrørende disempowerment, som værende medvirkende

faktor for udvikling af depression, ser vi derfor som relevant ift. mennesker med afasi.

Vi har fundet både dansk og udenlandsk empirisk materiale, som anvendes i vores diskus-

sion. Man kunne imidlertid stille sig kritisk over for relevansen af en Australsk artikel for

vores projekt, eftersom de forhold og tilgange, der findes på hospitaler i hhv. Danmark og

Australien ikke nødvendigvis kan sammenlignes. Ikke desto mindre må det være mere uni-

verselt, at følelsen af disempowerment kan føre til udvikling af depression, sådan som ar-

tiklen belyser, hvorfor vi vurderer, at man godt kan anvende resultaterne fra artiklen og

bruge dem i vores diskussion.

Et dansk studie vi anvender er MTV-rapporten for Hjerneskaderehabilitering, som præsen-

terer og vurderer noget af det nyeste og bedste forskning inden for området i en dansk kon-

tekst, hvorfor vi finder denne yderst relevant at anvende i vores resultatdiskussion.

Undersøgelsernes alder anses ofte som en væsentlig faktor, når den eksterne validitet vur-

deres. Set i sammenhæng med vores projekt bør man dog nuancere denne opfattelse. Flere

af undersøgelserne vi har fundet, og de teorier vi bruger, fortæller noget om menneskelig

adfærd. Man kan således stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse gennemgår store målba-

re forandringer i løbet af 10 eller 20 år, ift. strengt naturvidenskabelige undersøgelser, hvor

meget forskning hurtigt forældes. (2) På den baggrund mener vi, at det faktum, at vi ikke

har begrænset os til nyere litteratur, ikke har spillet nogen negativ rolle ift. den eksterne

validitet.

Generelt vil vi på baggrund af ovenstående eksempler fra vores kritiske litteraturlæsning

vurdere den eksterne validitet for vores projekt som værende moderat.

Side 30 af 37

7. Konklusion

Følgende konklusion vil beskrive projektets fund fra både resultatafsnit og diskussion, som

har relevans ift. at besvare vores overordnede problemstilling. Derudover vil de væsentlige

faktorer, som kan have indflydelse på fundenes troværdighed ligeledes fremstilles i dette

afsnit.

7.1 Parathed til forandring

De væsentligste fund vedrørende betydningen af afasi når der tales om parathed ligger in-

den for koderne mental trivsel og motivation for deltagelse.

Patienter med afasi opleves som havende forringet mental trivsel sammenlignet med andre

patienter med apopleksi. Ved diskussion har vi fundet, at denne sammenhæng kan forkla-

res teoretisk. Informanterne har forskellige perspektiver på, hvorvidt der er en sammen-

hæng mellem afasi og depression. Via sammenholdelse med forskning, har vi imidlertid

fundet, at der ser ud til at være en klar sammenhæng.

Patienter opleves desuden som havende nedsat motivation for deltagelse. I den forbindelse

fremhæves af informanterne, at flere faktorer end blot afasien kan spille ind. Med teori har

vi fundet, at dette perspektiv har berettigelse, men at afasien stadig spiller en central rolle.

Dette da patienter med afasi synes at have dårligere betingelser for at opbygge en stærk

OAS.

Vi vil hermed konkludere, at afasi er en væsentlig medvirkende faktor for forringelse af

patientens mentale trivsel samt motivation for deltagelse, og hermed må siges at have ne-

gativ betydning for patientens parathed til at indgå i en forandringsproces.

7.2 Omgivelsernes rolle

De væsentligste fund når det kommer til at belyse omgivelsernes betydning ligger inden

for koderne personalets tilgang, inddragelse og procedurer og arbejdsgange, som i projek-

tet er blevet diskuteret samlet.

Der er overordnet stor forskellighed i informanternes tilgang til patienter med afasi, og

erfaring er her afgørende. Dog fremhæves implementeringen af SCA-metoden på afdeling

2, som et tiltag, der på sigt skal føre til større ensretning i tilgang på tværs af faggrupper.

Ved inddragelse af teori og evidensbaseret forskning har vi kunne underbygge, at der er

fordele for personalet ved at arbejde med en ensrettet metode, som alle i personalegruppen

har viden om og træning i at anvende.

Vores resultater giver os imidlertid et billede af, at der ikke på nogle af de to afdelinger,

hvor informanterne arbejder, er særligt fokus på patientens mulighed for at tage initiativ til

kommunikation eller bestemme retningen for kommunikationen. Desuden viser vores re-

sultater, at det kan være svært at inddrage patienter med afasi, og at det nogle gange be-

Side 31 af 37

vidst fravælges. Samlet kan dette have konsekvenser for patienternes følelse af handleevne,

empowerment, og håndterbarhed. På den baggrund kan den mentale trivsel og således også

motivation for deltagelse forringes hos patienten. Personalets tilgang bliver derfor en væ-

sentlig faktor for patientens parathed.

Samlet set vil vi ud fra ovenstående konkludere, at omgivelserne kan spille en væsentlig

rolle for paratheden til at indgå i en forandringsproces hos patienter med afasi. Denne kan

være fremmende eller hæmmende alt efter graden af ensretning i metoden, som personalet

anvender, samt de muligheder deres tilgang giver patienten for at opnå en følelse af kontrol

og OAS.

7.3 Reliabilitet og validitet

Overordnet set finder vi, grundet metodebeskrivelsens gennemsigtighed og brugen af se-

mistrukturerede interviews, projektets reliabilitet som værende moderat.

Den interne validitet kunne have været øget i dataindsamlingen ved brug af metodetriangu-

lering, samt ved supplering med patienternes eget perspektiv. Vi ser dog bl.a. fleksibilitet i

metode, forskertriangulering, etiske overvejelser, samt det faktum, at vi har inkluderet in-

formanter, som har daglig kontakt med patienterne, som en styrke for den interne validitet.

Samlet vurderer vi projektets interne validitet som værende moderat.

På trods af manglende empirisk materiale omhandlende lige nøjagtig vores problemstilling,

mener vi alligevel, at have fundet relevant teori og forskning, som har kunne underbygge

vores resultater, og være medvirkende til at belyse vores problemstilling. Vi vurderer, at de

videnskabelige artikler som vi har anvendt alle er relevante for vores projekt, og samlet har

moderat validitet og reliabilitet. Den eksterne validitet vurderes samlet som værende mode-

rat.

Side 32 af 37

8. Perspektivering

8.1 Kampen værd

På baggrund af vores projekt synes det klart, at kommunikation med patienter med afasi er

en meget vanskelig og kompliceret affære, som kræver stor viden, øvelse og engagement

hos den enkelte, men også i det tværfaglige team, som arbejder omkring patienterne.

Men al begyndelse er svær, og alle nye vaner kræver energi og mange gentagelser at im-

plementere, før de på sigt kan gavne og skabe grobund for mere hensigtsmæssige måder at

gøre tingene på. Vi ønsker med denne perspektivering således at sætte fokus på vigtighe-

den af at fastholde en faglig kampgejst omkring udvikling af både patientens og persona-

lets muligheder for at kommunikere så vellykket som muligt. På den baggrund underbyg-

ges, ifølge vores projekt, nemlig patienternes parathed til forandring, og således patientens

mulighed for at skabe trivsel og sundhed i eget liv via deltagelse, hvilket må være i alle

sundhedsprofessionelles interesse. Det er en svær opgave at skabe ændringer i et etableret

system, men vi tror på, at det er det værd for alle parter.

8.2 Relevans for praksis

Omkring patienten arbejder forskellige faggrupper med hver deres kernekompetencer. At

kunne kommunikere med patienten er imidlertid en universel disciplin, som alle faggrup-

per skal kunne mestre i interventionen. Vores projekt har vist resultater, som underbygger

netop denne antagelse, og synes derfor relevant for alle former for praksis, som beskæfti-

ger sig med mennesker med afasi.

Men hvordan skal personalet skabe de gode rammer for kommunikation? Hvad skal der til

for at fremme paratheden til forandring? Vores projekt har ikke taget afsæt i, hvilke løs-

ninger der findes på kommunikationsproblematikker eller hvilke metoder på markedet,

som er mest anbefalelsesværdige. Herom kunne man med fordel lave yderligere forskning

med afsæt i en mere salutogenetisk problemstilling. Vi har blot forsøgt i første omgang at

belyse, om der er et problem, og om dette har konsekvenser, som bør tages alvorligt. I den

forbindelse har vi dog gjort os værdifulde fund, som kan være retningsgivende for en hen-

sigtsmæssig tilgang, som personalet kan vælge at anvende fx på en neurologisk afdeling.

Først og fremmest vil vi fremhæve ensretning i tilgang på tværs af faggrupper. Det vil sige,

at det er vigtigt at udvælge en specifik metode, som er systematisk og tværfaglig, og som

hele personalegruppen skal oplæres i at forstå og anvende.

På den anden side skal patientens rolle i kommunikationen også tilgodeses. I den forbin-

delse vil vi anbefale, at man i udvælgelsen af metoden tager højde for, om den tilgodeser

alle tre elementer inden for Antonovskys teori om OAS, for på den måde at sikre de bedste

rammer for patientens deltagelse og ikke mindst paratheden hertil. Den skal altså kunne

tilpasses den enkelte patient, og de områder, som vedkommende har brug for særlig støtte

Side 33 af 37

indenfor. Når der vælges en metode, skal personalet derfor stille sig kritiske overfor, hvor-

vidt metoden favner alle nedenstående spørgsmål:

Begribelighed:

Giver metoden mulighed for, at gøre patientens dag mere forudsigelig, og at de op-

når forståelse for, hvad der sker omkring dem?

Håndterbarhed:

Giver metoden patienten mulighed for selv at tage initiativ til kommunikation?

Giver metoden patienten mulighed for selv at udvælge emner, hvorom kommunika-

tionen skal dreje sig?

Meningsfuldhed:

Giver metoden patienten mulighed for at kommunikere nuanceret omkring følel-

sesmæssige problemstillinger?

8.3 Relevans for andre målgrupper

Selvom vores projekt tager afsæt i målgruppen; patienter med afasi, så fortæller vores fund

os noget om hvilke almene menneskelige og psykologiske mekanismer, som skal tilgode-

ses og underbygges, for at skabe de bedste betingelser for forandring. Vi har konkluderet

på, hvordan afasien i særlig grad kan vanskeliggøre dette, men derfor kan det stadig være

yderst relevant at kigge nærmere på fx OAS og parathed ift. andre målgrupper. Vi tænker,

at vores projekt fx kunne være anvendelig i behandling af mennesker med kognitive van-

skeligheder, psykiske lidelser eller demens, da disse umiddelbart kunne tænkes at have

problematikker inden for nogle af de samme områder som afasiramte, der er grundlæggen-

de for parathed til forandring.

8.4 Relevans for ergoterapeutisk praksis

Som ergoterapeuter beskæftiger vi os i særlig grad med muliggørelse af forandring. Ud-

gangspunktet for vores projekts problemstilling er da også funderet i en ergoterapeutisk

referenceramme. Det forundrende er imidlertid, at parathed til forandring er så sparsomt

beskrevet i MOHO, og derudover slet ikke er fremtrædende inden for ergoterapeutisk litte-

ratur. I betragtningen af, hvor afgørende en rolle parathed spiller for muligheden for at ind-

gå i forandringsproces og dermed opnå aktivitetsadaptation, synes vi, at det er en skam, at

paratheden har så ringe teoretisk synlighed og fylde. For at modvirke dette har vi således

valgt at anvende begreber fra Antonovskys psykologiske teori til belysning af parathed.

Paratheden sidestilles i vores projekt med motivation for deltagelse, og eftersom deltagelse

er målet for vores muliggørende arbejde som ergoterapeuter, så mener vi, at ergoterapeuter

bør have en særlig interesse i at føre teori om parathed ud i praksis. Vi har desuden ifølge

nordisk tradition en professionel forpligtelse og et socialt ansvar for, i et demokratisk sam-

fund, at forfægte lige muligheder for aktivitetsdeltagelse (28). På baggrund heraf synes

Side 34 af 37

patientens mulighed for kommunikation i alle sammenhænge at være et yderst relevant

indsatsområde for os at tage del i, eftersom kommunikation er afgørende for deltagelsen,

sådan som vores projekt nu også har understreget.

Slutteligt har vi i figur 1 forsøgt at illustrere parathedens centrale rolle i enhver foran-

dringsproces mod trivsel, sundhed, aktivitet og deltagelse.

Figur 1: Parathed til forandring

Side 35 af 37

Referenceliste

1. Jervelund AÅ, Dansk Sprognævn. Retskrivningsordbogen. 4. udgave. København:

Alinea; 2012.

2. Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værk-

tøjskasse. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2010.

3. Eide T, Eide H. Kommunikation i praksis : relationer, samspil og etik i socialfagligt

arbejde. Århus: Klim; 2007.

4. ISAAC. Hvad er AAC [Citeret 10.06.15]. Hentet fra: http://www.isaac.dk/hvad-er-

aac/

5. Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med

apopleksi og TCI. 2013. [Citeret 10.06.15]. Hentet fra:

http://www.hjernesagen.dk/media/92213/Referenceprogram-apopleksi-2013.pdf

6. Sundhedsstyrelsen. Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering,

hovedrapport. 2011. [Citeret 10.06.15]. Hentet fra:

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/MTV/Hjerneskaderehabilitering/Hjernesk

aderehabilitering.pdf

7. Hackett ML, Yapa C, Parag V, Anderson CS. Frequency of Depression After Stroke,

A Systematic Review of Observational Studies. American Heart Association. 2005;

36:1330-1340.

8. Kauhanen ML, Korpelainen JT, Hiltunen P, Määttä R, Mononen H, Brusin E, et al.

Aphasia, Depression, and Non-Verbal Cognitive Impairment in Ischaemic stroke.

Cerebrovascular Deseases. 2000;10:455–461.

9. Kielhofner G. MOHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave.

København: Munksgaard Danmark; 2010.

10. Dansk selskab for almen medicin. Den Motiverende Samtale. København: Den

almindelige danske lægeforening; 2001.

11. Sørensen PS, Paulson OB, Gjerris F. Nervesystemets sygdomme: neurologi for

fysioterapeuter, ergoterapeuter og neurologisk plejepersonale. 3. udgave. København:

Gad; 2010.

12. Antonovsky A. Helbredets mysterium: At tåle stress og forblive rask. København:

Hans Reitzel; 2000.

13. Kristensen HK, Nielsen GE. Ergoterapi og hjerneskade: Aktivitetsbaseret ergoterapi

til patienter med kognitive udfald. 4. udgave. København: Munksgaard Danmark;

2011.

14. World Health Organization. WHO ICD-10 - psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser: klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard; 1996.

Side 36 af 37

15. World Health Organization. The World Health Report 2001 - Mental Health: New

understanding, new hope. Schweitz: World Health Organization; 2001.

16. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. Køben-

havn: Hans Reitzel; 2009.

17. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 3. udgave.

Oslo: Universitetsforlaget; 2011.

18. Henricson M. Videnskabelig teori og metode: Fra idé til eksamination. København:

Nota; 2014.

19. Beedholm K. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: Indblik i

videnskabelige metoder. København: Dansk Sygeplejeråd; 2011.

20. Brandt Å, Winding K. Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I:

Brandt Å, Madsen AJ, Peoples H. Basisbog i ergoterapi: Aktivitet og deltagelse i

hverdagslivet. 3. udgave. København: Munksgaard; 2013. s. 427-449.

21. Flick U. Managing quality in qualitative research. Los Angeles, Californien: Sage

Publications; 2007.

22. Lægeforeningen. Helsinki Deklarationen. 2001. [Citeret 10.06.15]. Hentet fra:

http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Om%20L%C3%A6g

eforenin-

gen/Samarbejde/Internationalt/World%20Medical%20Association%20(WMA)/Helsi

nki%20Deklarationen

23. Datatilsynet. Datatilsynet: Studerendes specialeopgaver mv. 2013 [Citeret 10.06.15].

2013. Hentet fra: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-

mv/

24. Renolen Å. Psykologi - for sundhedsprofessionelle. København: Gad; 2011.

25. Kommunikationscenteret. SCA - samtalestøtte til voksne med afasi [Citeret

10.06.15]. Kommunikationscentret, viden og formidling. Hentet fra: http://www.kc-

hil.dk/kurser/sca-samtalestotte-til-voksne-med-afasi.html

26. Jensen L, Stokholm G, Petersen L. Rehabilitering: Teori & praksis. København:

FADL; 2007.

27. Turner J. Environmental Factors of Hospitalisation which contribute to Post-stroke

Depression during Rehabilitation for over 65 year olds. J Australas Rehabil Nurses

Assoc JARNA. April 2012;15(1):11–15.

28. Bendixen HJ. Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv. København: FADL; 2005.

Side 37 af 37

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Søgestrategi og -historie

Bilag 2: Flowdiagram for litteratursøgning

Bilag 3: Kritisk litteraturlæsning

Bilag 4: Interviewguide

Bilag 5: Transskriptionsnøgle

Bilag 6: Analyseskema

Bilag 7: Samtykkeerklæring

Bilag 1: Søgestrategi og -historie

Vores søgestrategi tager udgangspunkt i følgende emner:

1. Fakta omkring epidemiologi og apopleksi

2. Fakta omkring epidemiologi og afasi

3. Depression og sammenhængen med indlagte patienter med apopleksi

4. Depression og sammenhængen med indlagte patienter med afasi

5. Depressionens konsekvenser for rehabiliteringen ift. apopleksi

6. Hvad er kommunikation?

7. Kommunikation med patienter med afasi

8. Afasi og parathed til at indgå i forandringsproces

9. Omgivelser og forandringsproces

Blok Søgeord Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord Alternativt ord

Blok 1 A1

Epidemiologi

Epidemiology

A2

A3

A4

A5 A6

Blok 2 B1

Apopleksi

Stroke

B2

Apopleksi

Apoplex*

B3

Efter apopleksi

Post-stroke

B4

B5

B6

Blok 3 C1

Afasi

Aphasia

C2

Kommunikationsbes-

vær

Communication

struggle

C3

Kommunikations-

besvær

Communication dis-

abilit*

C4

Kommunikations-

lidelse

Communication

disorder*

C5

C6

Blok 4 D1

Depression

Depress*

D2

Passiv

Passive

D3

Sorg

Grief

D4

Frustration

Frustrat*

D5

Nedtrykthed

Low mood

D6

Krise

Crisis

Blok 5 E1

Indlagte patienter

Consumer

E2

Akut

Acute

E3

Hospital

Hospital*

Herunder:

Indlæggelse

Hospitalization

E4

E5

E6

Blok 6 F1

Forandringsproces

Stage* of change

F2

Rehabilitering

Rehabilitation

F3

Oplevelse af sam-

menhæng (OAS)

Sense of coherence

F4

Mestring

Coping

F5 F6

Blok 7 G1

Parathed

G2

Motivation

G3

Deltagelse

G4

Aktivitetsdeltagelse

G5

G6

Readiness Motivat* Participat*

Activity participat*

Blok 8 H1

Kommunikation

Communicat*

H2

Interaktion

Interaction*

H3

H4

H5

H6

Blok 9 I1

Omgivelser

Environment

I2

Personale

Staff

I3

Kommunika-

tionshjælpemidler

Communication aid*

I4

I5 I6

Blok 10 J1

Konsekvens

Consequence*

J2

Indflydelse

Impact

J3

Effekt

Effect*

Følgende blokke og databaser er anvendt i litteratursøgningen:

Blok 1: A1

Blok 2: B1 OR B2 OR B3

Blok 3: C1 OR C2 OR C3 OR C4

Blok 4: D1 OR D2 OR D3 OR D4 OR D5 OR D6

Blok 5: E1 OR E2 OR E3

Blok 6: F1 OR F2 OR F3 OR F4

Blok 7: G1 OR G2 OR G3 OR G4

Blok 8: H1 OR H2

Blok 9: I1 OR I2 OR I3

Blok 10: J1 OR J2 OR J3

1.Fakta omkring epidemiologi og apopleksi i Danmark

● Blok 1 AND Blok 2

2. Fakta omkring epidemiologi og afasi i Danmark

● Blok 1 AND Blok 3

3. Depression og sammenhængen med indlagte patienter med apopleksi

● Blok 4 AND Blok 5 AND Blok 2

4. Depression og sammenhængen med indlagte patienter med afasi

● Blok 4 AND Blok 5 AND 3

5. Depressionens konsekvenser for rehabilitering ift. apopleksi

● Blok 4 AND Blok 10 AND Blok 6 AND Blok 2

6. Afasi og parathed til at indgå i forandringsproces

● Blok 3 AND Blok 7 AND Blok 6

7. Hvad er kommunikation

● Blok 8

8. Kommunikation med patienter med afasi

● Blok 8 AND Blok 3

9. Omgivelser og forandringsproces

● Blok 9 AND Blok 6

Cinahl Pubmed OT seeker Sst.dk Bibliotek.dk

Hver Blok

for sig

vha. OR

Blok 2: 64.050

hits

Blok 3: 6.095 hits

Blok 4: 138.564

hits

Blok 5: 435.455

hits

Blok 6: 156.364

hits

Blok 7:149.563

hits

Blok 8: 177.754

hits

Blok 9: 183.001

hits

Blok 10: 912.538

hits

Blok 2: 14.170

hits

Blok 3: 1.025 hits

Blok 4: 41.416

Blok 5: 83.042

hits

Blok 6: 16.961

hits

Blok 7: 39.339

hits

Blok 8: 54.547

hits

Blok 9: 54.200

hits

B1: 1146 hits

C1: 12 hits

C3: 15 hits

C4: 66 hits

D1: 2.091 hits

E3: 1.804 hits

F1: 113 hits

F4: 502 hits

G1: 71 hits

G2: 410 hits

G3: 1.698 hits

G4: 365 hits

H2: 445 hits

I1: 258 hits

I3: 13 hits

J1: 178

Blok 1: 736 hits

Blok 2: 875 hits

Blok 3: 50 hits

B1: 1.906 hits

C1: 1.390 hits

C2: 1 hit

C3: 0 hits

D1: 7.082 hits

D4: 1.541 hits

E1: 527 hits

E3: 22.188 hits

H1: 84.027 hits

H2: 5.120 hits

1. emne ---- --- --- 157 hits ---

2. emne ---- --- ---- 4 hits ---

3. emne

Blok 4 +

Blok 5 +

Blok 2

844 hits

MH Depression +

MH Stroke + Blok

5: 272 hits

MH Depression +

MH Stroke + Blok

5 + blok 6: 134

hits

MH Depression +

MH Stroke + Blok

5 + blok 6 + blok

9: 11 hits

2.226 hits

TA B1 + TA D4:

82 hits

TA B1 + TA D4

+ TA E1: 0 hits

TA C1 + TA D1

+ TA E1: 0 hits

TA C4 + TA D5

+ TA E3: 0 hits

TA C4 TA D1: 30

hits

B1 + D1 + E3: 38 hits

---- D1 + E3 + B1: 0

hits

D1 + E3: 39 hits

B1 + D4 + E1: 0

hits

D4 + E1: 0 hits

B1 + D4: 0 hits

4. emne

Blok 4 +

Blok 5 +

Blok 3

58 hits

MH Aphasia +

blok 4 + blok 5:

21 hits

MH Stroke + MH

Aphasia + blok 4

+ blok 5: 14 hits

319 hits

TA C1 + TA D1

+ TA J1: 15 hits

TA C4 + TA E3:

28

TA C4 + TA J1:

13 hits

C1 + D1 + E3: 2 hits ---- ---

5. emne

Blok 4 +

Blok 6 +

Blok 2 +

Blok 10

513 hits

MH Depression +

MH Stroke + blok

6 + Blok 10: 180

hits

MH Depression +

MH Stroke + MH

Rehabilitation +

blok 10: 8 hits

1.065 hits

B1 + D2 + F4 +

J2: 3 hits

B1 + D3 + F3: 0

hits

B1 + D3 + J2: 7

hits

B1 + D1 + F1: 1 hit

B1 + D1 + F4: 4 hits

B1 + J1 + D1 + F4: 0 hits

---- ---

6. emne

Blok 3 +

Blok 7 +

Blok 6

200 hits

MH Aphasia +

blok 6 + blok 7:

141 hits

MH Aphasia +

Blok 6 + Blok 7 +

Blok 5: 22 hits

MH Aphasia +

blok 6 + blok 7 +

blok 5 + blok 10:

8 hits

203 hits

CI + F2 + G2:

118 hits

TA C1 + TA F2 +

TA G2: 17 hits

TA C1 + TA F4 +

TA G3: 5 hits

C1 + G3 + F1: 0 hits

C1 + G3 + F4: 0 hits

C1 + G2 + F4: 0 hits

C3 + G2 + F4: 0 hits

C3 + G3 + F4: 0 hits

C3 + G1 + F4: 0 hits

---- ---

7. emne

Blok 8

--- --- --- ---- H1: 84.027 hits

H2: 5.120 hits

8. emne

Blok 8 +

blok 3

2.627 hits

MH communica-

tion + MH Apha-

sia: 258 hits

MH Communica-

tion + MH Apha-

sia + MH Stroke:

85 hits

MH communica-

tion + MH aphasia

+ MH stroke +

Blok 10: 12 hits

785 hits

TA C1 + TA H1

+ TA J3: 83 hits

TA C1 + TA HI +

TA J1: 14 hits

H2 + C1: 0 hits

H2 + C3: 0 hits

H2 + C4: 12 hits

---- C1 + H1: 101

hits

C1 + H2: 7 hits

C3 + H2: 0 hits

C2 + H2: 0 hits

9. emne

Blok 9 +

10.200 hits

15.811 hits

I1 + F4: 14 hits

I1 + F1: 3 hits

---- ---

Blok 6 Blok 9 + Blok 6 +

Blok 7: 1.830 hits

MH Environment

+ Blok 6 + Blok 7:

101 hits

MH Environment

+ MH Rehabilita-

tion + Blok 7: 17

hits

MH Environment

+ Blok 6 + Blok

3: 2 hits

TA C1 + TA F5 +

TA I2: 0 hits

C1 + F5 + I2: 0

hits

TA C1 + TA I2:

27 hits

TA CI + TA I1:

47 hits

TA Ci + TA I1 +

TA J2: 5 hits

I3 + F1: 0 hits

I3 + F4: 0 hits

Bilag 2: Flowdiagram for litteratursøgning

LITT

ERAT

UR

SØG

NIN

G

CINAHL

PUBMED

www.sst.dk

www.bibliotek.dk

Anbefalet litteratur

Pensum* og kædesøg-

ning herfra

11 relevante

7 relevante

2 relevante

2 relevante

2 relevante

3 brugbare

0 brugbare

2 brugbare

0 brugbare

1 brugbare

5 brugbare

*kun teorier mm., ikke metodebøger

Bilag 3:Kritisk litteraturlæsning

Forfattere

Titel

Tidsskrift

Land

Udgivelsesår

Litteraturtype

Introduktion Materiale/metode Resultater Diskussion og konk-

lusion

Vores vurdering

- Relevans

- Reliabilitet

- Validitet

Dansk Selskab for

Apopleksi - udar-

bejdet af en ar-

bejdsgruppe nedsat

af Dansk Selskab

for Apopleksi

Referenceprogram

for behandling af

patienter med apo-

pleksi og TCI

Danmark

2013

Publikation

Formålet med refe-

renceprogrammet er

via en systematisk

gennemgang af

litteraturen, at fast-

slå evidensniveauet

for forskellige be-

handlings- og pleje-

former i den akutte

fase og på dette

grundlag fremlægge

rekommandationer

for behandling og

pleje af patienter

med akut apopleksi.

Systematisk litteratur-

gennemgang.

Den metode der an-

vendes, er den metode

den skotske SIGN-

institution, The Scot-

tish Intercollegiate

Guidelines Network,

anvender.

Resultaterne beskrives

inden for følgende

afsnit:

Præ-hospital behand-

ling og observation,

akut medicinsk og

kirurgisk behandling,

apopleksiafsnit, udred-

ning og behandling,

sekundær forebyggelse

og adherence.

Vi har primært anvendt

resultater fra afsnittet

om apopleksiafsnit.

Der er ikke nogen

diskussion i selve

referenceprogram-

met, men der beskri-

ves, at inden et refe-

renceprogram kan

publiceres, forelæg-

ges et udkast til dis-

kussion ved en of-

fentlig høring, og der

foretages uafhængigt

peer review.

Referenceprogrammets afsnit

vedrørende bl.a. sproglige for-

styrrelser, er relevant for vores

problembaggrund og teoriaf-

snit.

Det er relevant for vores pro-

jekt at referenceprogrammet er

dansk og lavet til danske stan-

darder og forhold.

De høje metodiske krav til

litteraturgennemgang, diskus-

sion og anmærkninger af evi-

densniveau, er med til at sikre

en høj validitet og reliabilitet

for programmet og dennes

resultater.

Referenceprogrammet bliver

desuden jævnligt opdateret når

der fremkommer ny evidens,

som nødvendiggør ændringer.

Sundhedsstyrelsen,

sst

Hjerneskaderehabi-

litering - en medi-

cinsk teknologivur-

dering

Hovedrapport

Danmark

2011

Formålet med rap-

porten er at give

faglig rådgivning

om, hvordan forløb

med hjerneskadere-

habilitering kan

tilrettelægges tvær-

sektorielt og tvær-

disciplinært, således

at indsatsen er mål-

rettet, af ensartet

høj faglig kvalitet

og sammenhæn-

gende for de impli-

cerede.

Systematisk litteratur-

gennemgang suppleret

med fokusgruppeinter-

views, gennemgang af

danske udviklings- og

evalueringsrapporter

og danske omkost-

ningstal.

Resultaterne beskrives

inden for hvert af de

fem hovedtemaer:

1) Teknologi 1 - ef-

fektvurdering af reha-

biliteringsinterventio-

ner

2) Teknologi 2 - fem

antagelser om, hvad

der fremmer hjerne-

skaderehabilitering

3) Patient- og pårøren-

deanalyse

4) Organisationsanaly-

se

5) Økonomianalyse

Diskussion og del-

sammenfatning be-

skrives inden for

hvert af de fem ho-

vedtemaer, der ses i

kolonnen til venstre

for denne.

Relevant for os at anvende ift.

vores projekt og målgruppe, da

formålet med rapporten er at

give rådgivning om kvalitets-

udvikling af hjerneskadereha-

bilitering ud fra den nyeste og

bedste forskning på området.

Det er relevant for vores pro-

jekt, at rapporten er dansk og

giver rådgivning som er rele-

vante for danske standarder og

forhold.

Rapporten har høj validitet og

reliabilitet på baggrund af bl.a.

en meget udførlig metodebe-

skrivelse og diskussion af re-

sultater. Rapporten er desuden

udgivet af Sundhedsstyrelsen

og målgruppen er bla. beslut-

ningstagere på det politiske felt

til kvalitetsudvikling på områ-

det, hvorfor vi må antage, at

rapportens fund er rimelig

pålidelige.

Maree L. Hackett,

Chaturangi Yapa,

Varsha Parag,

Craig S. Anderson,

Frequency of De-

pression After

Stroke: A Systematic

Review of Observa-

tional Studies

Australien/New

Zealand

American Heart

Association Journal

Published online

before print May 5,

2005

Journal Article

Formål med revie-

wet var, at bestem-

me hyppigheden,

udfald og behand-

ling af depression

efter apopleksi fra

alle publicerede

studier af høj kvali-

tet.

Systematisk review.

I metodebeskrivelsen

uddybes basis for re-

viewet, forskellige in-

og eksklusionskriteri-

er, samt søgestrategi

og statistisk analyse.

Man fandt data fra 51

studier (rapporteret fra

96 publikationer) fra

1977-2002.

Selvom hyppigheden

varierede henover stu-

dierne var det samlede

estimat 33% for alle

overlevende fra apo-

pleksi, som oplever

depression.

Beskrivelse af mulige

grunde til variation.

Resultaternes gyldig-

hed diskuteres med

argumenter både for

og imod og mulige

forklaringer.

Det konkluderes at

depression er hyppig

blandt apopleksipati-

enter, med samme

risiko for udvikling

uanset hvilket stadie

af helbredelse apo-

pleksipatienten er i.

Der er brug for mere

forskning for at for-

bedre den kliniske

praksis inden for

dette område af be-

handling til apoplek-

sipatiente

Relevant for problembaggrun-

den, da artiklens resultater

giver et indblik i hvor stor

prævalensen er for udvikling af

depression hos patienter med

apopleksi.

På trods af, at artiklen er fra

Australien, mener vi stadig at

den har relevans. Det er et

systematisk review og dermed

er den geografiske afstand ikke

afgørende.

Artiklen har et velbeskrevet

metodeafsnit, samt detaljerede

in- og eksklusionskriterier, og

diskussion af egne metoder,

hvilket styrker reliabiliteten. At

studiet er baseret på studier af

høj kvalitet styrker ligeledes

validitet.

Systematiske reviews ligger

desuden højt i evidenshierarki-

et.

Vi vurderer samlet, at der er

moderat-høj validitet og relia-

bilitet.

M. L. Kauhanen et.

al.

Aphasia, depresssion

and non-verbal kog-

nitive impairment in

ischaemic stroke

Cerebrovascular

Diseases 10: 455-461

Finland

2000

Journal Article

Formålet med studiet er

at vurdere prævalensen

og forløbet med afasi

efter en apopleksi. Der-

udover undersøges

sammenhængen mel-

lem afasi, depression

og andre kognitive og

neurologiske* nedsæt-

telser det første år efter

apopleksien.

*) Vi beskæftiger os

ikke med de andre kog-

nitive neurologiske

funktionsnedsættelser i

denne kritiske littera-

turlæsning, da det ikke

behandles videre i pro-

jektet.

1 års prospektivt studie.

106 deltagere (46 kvin-

der og 60 mænd) fra 19-

82 år. Alle er det første

gang de har fået apo-

pleksi.

De blev undersøgt efter

3-7 dage, 101 af dem

deltog efter 3 mdr. og

92 efter 12 mdr. Grund-

laget for at flere delta-

gere er gået ud under-

vejs, beskrives grundigt.

Afasi blev målt vha.

Wester Aphasia Battery

(WAB).

Depression blev diag-

nosticeret ved psykia-

trisk undersøgelse ud

fra DSM-III-R kriterier.

1/3 af patienter

med iskæmisk

apopleksi var

diagnosticeret

med akut afasi,

2/3 af dem havde

stadig afasi 12

måneder senere.

Patienter med

afasi er sårbare ift.

at få depression.

2/3 af dem opfyl-

der kriterierne i

DSM-III-R for

depression, og

svær depression

kan forekomme 1

år efter apopleksi-

en. Depression

som konsekvens

af afasi var dog

ikke statistisk

signifikant.

Resultaterne sam-

menholdes med an-

dre studier, der viser

andre procentsatser.

Studiet diskuterer

grunden til dette, fx

at metodisk er de

gået forskelligt frem

og får derfor forskel-

lige resultater. De

andre studier måler

fx på andre tidspunk-

ter i forløbet og bru-

ger ikke alle standar-

diserede metoder.

Konklusion: Depres-

sion er en følge ved

afasi, og graden kan

endda forøges gen-

nem det første år.

Dette studie fremhæ-

ver at patienterne

med afasi ikke bør

ekskluderes fra studi-

er, selvom det kan

være vanskeligt både

metodisk og diagno-

stisk. Det er ligeledes

vigtigt ikke kun at

kigge på den akutte

fase.

Studiet er relevant for vores

diskussion, da den undersøger

sammenhængen mellem afasi

og depression.

Studiet er 15 år gammelt, men

det fortæller noget om sam-

menhængen mellem det at

miste evnen til verbal kommu-

nikation og udvikling af de-

pression, frem for fx nyeste

behandlingsformer af depressi-

onen. Derfor finder vi det sta-

dig relevant at anvende i vores

diskussion.

Reliabiliteten og validiteten

højnes bl.a. ved grundig me-

todebeskrivelse og diskussion

af resultater. At der ikke er

diskussion af egen metode

forringer validiteten.

Vi vurderer samlet reliabilitet

og validitet som værende mo-

derat.

Janette Turner

Environmental Fac-

tors of

Hospitalisation

which contribute

to Post-stroke De-

pression during

Rehabilitation for

over 65 year olds

JARNA, volume 15,

nr 1

Australien

2012

Journal article

Studiet søger at få apo-

pleksipatienters per-

spektiv på, hvordan

hospitalsmæssige psy-

kosociale og miljømæs-

sige faktorer har spillet

ind på deres udvikling

af PSD (Post-stroke

depression).

Kvalitativt studie.

Anvendelse af Groun-

ded theory på baggrund

af interviewundersøgel-

se.

6 informanter, 4 kvinder

og 2 mænd, alle over-

holder følgende kriteri-

er:

>65 år, indlagt med sin

første apopleksi, indlagt

>4 uger, have fået ordi-

neret behandling for en

diagnosticeret depressi-

on, ingen tidligere

kendte tilfælde af de-

pression samt kognitive

færdigheder svarende til

>23 i MMSE.

Det overordnede

tema resultaterne

omhandler er

disempowerment.

Patienterne ople-

ver at det er svært

at have kontrol og

tage beslutninger.

De fremhæver en

reduceret følelse

af kontrol og fø-

lelsen af at være i

en tidskapsel.

Selvom ingen andre

studier har vist noget

om patienters per-

spektiver på hospita-

lets psyko-sociale

faktorer som grund-

lag for deres depres-

sion, har det med

denne undersøgelse

været muligt for disse

patienter at identifi-

cere det.

Depression relateret

til hospitalets miljø-

mæssige faktorer,

demotiverede patien-

terne og forlængede

deres ophold.

Studiet har vist at der

er en stærk sammen-

hæng mellem perso-

nalets arbejdsbyrde,

kommunikation og

patienternes. Dét at

være indlagt i en

længere periode er

delvist medvirkende

til udviklingen af

PSD.

Studiet er relevant for vores

problemstilling og diskussion,

da den kigger på hvilken be-

tydning omgivelserne på et

hospital spiller i forhold til

udvikling af depression.

Vi mener at artiklen er relevant

at anvende, da den viser resul-

tater vedrørende “disempo-

werment”, som også kan være

relevant ift. mennesker med

afasi.

Artiklens informanter har væ-

ret indlagt over fire uger,

imens vores informanter for-

tæller om patienter, som højst

er indlagt en uge.

Pga. forskel i indlæggelsestider

er artiklens resultater måske

ikke helt overførbare til vores

studie, men kan alligevel være-

levante at diskutere nærmere

ift. vores resultater.

Det, at følelsen af disempo-

werment kan føre til udvikling

af depression, mener vi er geo-

grafisk uafhængigt, hvorfor

artiklen er relevant selvom den

er fra Australien.

Artiklen beskriver ikke så de-

taljeret undersøgelsens metode,

hvilket forringer reliabiliteten.

Den datastyrede tilgang kan

ligeledes gøre det svært at

gentage undersøgelsen og få de

samme svar. Dog er in- og

eksklusionskriterierne med til

at styrke den.

Den interne validitet er styrket

ved brug af datastyret tilgang,

da studiet søger at få apoplek-

sipatienters perspektiv.

Vi vurderer samlet reliabilite-

ten som lav og validiteten som

moderat.

R. Dalemans et al.

Facilitating the par-

ticipation of people

with aphasia

in research: a de-

scription of strate-

gies

Holland

Clinical Rehabilita-

Mennesker med afasi er

ofte ekskluderet i

forskning.

Formålet med undersø-

gelsen er at finde frem

til strategier og teknik-

ker til at kunne inddra-

ge personer med afasi i

forskning, ud fra ople-

Kvalitativ og kvantita-

tiv undersøgelse

Kvalitativ:

13 personer med afasi

og 12 pårørende. Meto-

den bestod af en for-

struktureret dagbog i to

uger, semistrukturerede

interviews samt et dyb-

degående fokusgruppe-

Resultaterne viser, at

det er muligt at foreta-

ge undersøgelse med

denne gruppe. Flere

strategier hjalp pa-

tienterne igennem det.

Der bliver stillet

spørgsmålstegn

ved, hvorvidt

den for-

strukturerede

dagbog influerer

på informanter-

nes svar. Der

diskuteres også

fordele og

ulemper ved at

Artiklen er relevant at tage i

betragtning i forbindelse med

vores metodediskussion, da

dennes resultater viser, at det

er muligt at inddrage patienter

med afasi i undersøgelser som

fx vores.

Der er en grundig metodebe-

skrivelse for denne undersø-

gelse, hvilket højner reliabilite-

tion

2009

Journal Article

velser med udførelse af

både en kvalitativ og

kvantitativ undersøgel-

se med denne patient-

gruppe.

interview.

Kvantitativ:

128 personer med afasi.

Metoden bestod i spør-

geskema, med en inter-

viewer ved siden, og

brug af diverse strategi-

er i spørgeskemaet, fx

korte formuleringer,

piktogrammer mm.

Patienter med alle gra-

der af afasi blev inklu-

deret.

man har de på-

rørende med i

undersøgelsen,

samt brug af

lukkede

spørgsmål i

interviewene.

Der konklude-

res, at patienter

med afasi godt

kan inkluderes i

studier når der

anvendes alter-

native strategier.

ten. Der er bl.a. anvendt meto-

detriangulering og diskuteret

undersøgelsens fund hvilket

højner studiets validitet.

Vi vurderer samlet studiets

reliabilitet og validitet som

moderat-høj.

Bilag 4: Interviewguide til ergoterapeut og sygeplejerske

Briefing:

Præsentation af

tilstedeværende

Vi hedder Trine, Tilde og Helle

Vi går på Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus og er i gang med

at skrive vores bachelorprojekt.

Formålet med vores

projekt.

Hvad vil vi gerne vide

noget om og hvorfor?

I vores projekt har vi fokus på indlagte patienter med afasi.

Vi vil gerne vide noget om, hvordan I som personale oplever

patienter med afasis deltagelse og trivsel i forhold til andre pa-

tienter, og også om hvilke forudsætninger I som personale op-

lever at have på en afdeling som denne, for at støtte dem i at

mestre den situation de er havnet i.

Det er rigtig dejligt at du vil samarbejde med os om at få be-

lyst det her emne, og vi håber selvfølgelig, at det også i sidste

ende vil kunne komme til at gavne jeres praksis.

Formalia Vi forventer at interviewet vil have en varighed på cirka 45

minutter

Vi vil alle være tilstede under interviewet. Én af os interview-

er, hvor de to andre er observatører - holder øje med tid, lyd-

optagelse og har mulighed for at stille supplerende spørgsmål.

Lydoptagelse af interviewet -slettes efter brug

Vi har tavshedspligt

Personfølsomme oplysninger vil blive anonymiseret gennem

hele projektet

Forforståelse Under hele interviewet vil det være sådan, at når vi spørger om

noget med patienterne med afasi så er det altid “i forhold til”

eller “i modsætning til” andre patienter på afdelingen.

Har du ellers nogle spørgsmål inden vi starter?

Forsknings-

spørgsmål

Interviewspørgsmål Opfølgende

spørgsmål

Stikord

Er der tegn på, at

patienter med afasi

er mere eller min-

dre parate til at

indgå i en positiv

forandringsproces

end andre patienter

på afdelingen? -

herunder påvirk-

ning af patienter-

nes aktivitetsdelta-

gelse, som bestem-

mes af vilje, vane-

dannelse og ud-

øvelseskapacitet.

Prøv og fortæl hvordan du helt

overordnet oplever patienter

med afasi ift. andre patienter

på afdelingen.

Du må gerne give

dig god tid og

prøve at forestille

dig, nogle be-

stemte forløb du

har haft, hvis det

kan hjælpe.

Aktivitetsdeltagelse/

passivitet

(Vilje → motivation for del-

tagelse)

Social interaktion/relationer

med andre

(Vanedannelse → roller)

Fysisk funktionsniveau

(Udøvelseskapacitet → de

objektive komponenter)

Mentale sindstilstand Ned-

trykt, ked af det, angst, de-

primerede (tegn på depressi-

Oplever du, at det påvirker

patienternes evne eller motiva-

tion til at indgå i en interventi-

on eller plejesituation?

Vil du prøve at fortælle lidt

om, om det har betydning for

patienternes samlede forløb, at

de har afasi?

Kan du prøve at

uddybe det?

Kan du prøve at

give et eksempel?

Rykker de sig på

samme måde som

de andre patien-

ter?

on)

Indlæggelsestid, Udsigt til at

komme sig mm.

Konsekvenser for rehabiliter-

ingen

Hvilke muligheder

er der på afdelin-

gen for at patienter

med afasi kan opnå

en følelse af sam-

menhæng?

Meningsfuldhed

Begribelighed

Håndterbarhed

Det kan jo være en ret trauma-

tisk og kaotisk oplevelse for

mange, at få en apopleksi og

miste evnen til at tale...

Har I som personale mulighed

for, at støtte patienter med

afasi i, at forstå hvad der er

sket med dem og bearbejde de

oplevelser de har haft?

Oplever I nogle gange at der er

nogen patienter med afasi, der

ikke forstå hvad der sker om-

kring dem, ikke ved hvad de

skal osv.?

Kan du fortælle lidt om, om I

har nogle redskaber at trække

på, på afdelingen, hvis I skal

hjælpe patienter med afasi

med at forstå hvad der sker

omkring dem og gøre hverda-

gen mere forudsigelig ?

Har alle patienter med afasi

adgang til kommunikations-

hjælpemidler?

Hvordan?

Kan du komme

med eksempler?

Er det typisk for

denne målgrup-

pe?

Hvilken betyd-

ning har dette?

Inddrages patien-

terne i den be-

slutning?

Kommunikationshjælpemidler

Pårørende

Bearbejde via samtale

Informationstavler

Piktogrammer

“Konkreter”

Dagsprogram

Kontrol over egen situation,

mulighed for at handle.

Hvordan lever

personalet op til de

kliniske retnings-

Vil du fortælle lidt om, hvor-

dan du oplever din mulighed

for at inddrage patienten i

Kan du give ek-

sempler/uddybe

Brugerinddragelse, patientdel-

tagelse osv.

linjer om bruger-

inddragelse, der

findes på området,

og hvilken viden og

procedure har de

på afdelingen, at

arbejde ud fra?

behandlingen, både ift. fysisk

inddragelse og inddragelse i

beslutninger

Vil du fortælle lidt om, hvor-

dan proceduren er her på afde-

lingen for de patienter I får

ind, som har afasi?

Er der nogen procedure på

afdelingen for, hvordan I ge-

nerelt skal omgås patienterne -

fx hvordan I henvender jer til

dem?

Føler du dig rustet til at hånd-

tere patienter med afasi til-

fredsstillende?

Hvor lang tid er

de fx typisk ind-

lagte før I får

mulighed for at

anvende hjælpe-

midler i kommu-

nikationen med

dem?

Hvilke?

Hvad siger de?

Er du tilfreds med

dem?

Ville du ønske

der var nogen?

Hvor har du den

viden fra?

Hvad kunne for-

bedre din tilgang?

Bruger I hinan-

dens viden på

tværs af faggrup-

perne?

Fælles retningslinjer

Uddannelse

Undervisning fra andre fag-

grupper

Erfaring

Hjælpemiddel

Undervisning

Debriefing

Opsummering, evaluering

og afslutning på interview

Hvad er det vigtigste du synes vi skal tage med fra det her

interview?

Er der noget du er i tvivl om ift. det vi har snakket om i in-

terviewet eller har du nogen spørgsmål til det vi spurgt ind

til?

Er der noget du gerne vil tilføje - noget du synes vi mang-

ler at komme ind på?

Hvordan har det været at blive interviewet?

Lydoptagelse afsluttes

Afslutning Lad os gennemgå den samtykkeerklæring vi har sendt til

dig. Har du nogen spørgsmål ift. den? Vi vil gerne bede om

din underskrift.

Tak for din hjælp - gave gives!

Bilag 5: Transskriptionsnøgle

TRANSRIBTIONSNØGLE

Ved utydelig tale skrives (?)

Ord som betones understreges.

Der skiftes linje, hver gang der skiftes mellem interviewer og informant.

Følelsesmæssige reaktioner og gestikuleringer sættes i parentes f. eks. (peger

på hovedet) og (griner).

Fyldord uden betydning, såsom ”hm”, ”hvad er det nu det hedder”, ”ikke også”

og ”altså” udelades. Ligeledes undlades det at skrive ”ja” og ”hmm” hver gang

intervieweren tilkendegiver at der bliver lyttet til informanten.

Pauser skrives med …

Ved referering til udsagn, skrives disse i citationstegn

Lydsprog/talesprog bliver skrevet i skriftssprog, fx ikk bliver til ikke

I1 = Interviewer

I2 = Co-interviewer 1

I3 = Co-interviewer 2

A = Informant 1

B = Informant 2

C = Informant 3

D = Informant 4

Bilag 6: Analyseskema

I nedenstående analyseskema præsenteres guldcitater fra hver informant inden for hver kode, samt et samlet kunstigt citat på tværs af koderne. Vi har bevidst markeret

vigtige pointer i informanternes citater med fed for at skabe et bedre overblik undervejs i databearbejdningen.

Kode Informant A Informant B Informant C Informant D Kunstigt citat

Mental trivsel L. 34-36:

“Jeg tror det må være

noget af det mest fru-

strerende, hvis man er

så klar i hovedet at man

ved at man ikke kan

sige det eller at det man

siger det er noget slud-

der der kommer ud.

L. 45-47:

“...så græder de må-

ske, fordi de kan bare

ikke udtrykke det de

gerne vil eller nu har de

kaldt på den ene perso-

nale efter den anden og

vi forstår det ikke...”

L. 81-83:

“Nej, altså nogle gange

tænker jeg på at dem der

har afasi de også har

større risiko for at

få… Gå lidt ned med

flaget, få lidt depressi-

on eller… Fordi det er

L. 41-43:

“Og hvis sproget forsvin-

der så er de fleste meget

fortvivlet [... ]Altså hvor

de ikke er impressiv afa-

tiske men udelukkende

ekspressivt.”

L. 45-46 + 48:

“Altså sproget er virkelig

så meget ens identitet, så

det betyder virkelig me-

get for alle. [...] Ja de er

virkelig dybt berørte

hvis det er noget nyop-

stået. “

L. 146:

“Ja lige i det akutte, der

kan de godt være depri-

merede. Det oplever

jeg.”

L. 259-260:

“Altså jeg ser at hvis pa-

tienten er så uheldig at

være, hvor vi har mange

L. 9 + 11-12:

“Ofte oplever jeg dem som

mere chokerede og også me-

re hvad hedder det... invali-

derede [...] fordi at sproget

er så grundlæggende for

forholdet mellem menne-

sker og for at forstå hvad

man fejler og være i verden

altså.”

L. 14-15:

“Så generelt oplever jeg dem

mere sårbare, mere kede af

det også og ofte med og

grådlabilitet grædende.”

L. 257-258:

"Så klart må de være meget

mere forvirrede og det sy-

nes jeg også man kan se på

dem."

L. 7-9:

"Og vi ser dem helt akut,

der hvor de har det værst.

De er bange og det hele er

nyt og overvældende og

hvad er det lige der sker

med mig? Hvor man jo om

noget har brug for at

kommunikere, så jeg op-

lever da at der er mange

patienter der har det svært."

L. 85-87:

"Ja, kede af det og fru-

strerede over at sige noget

eller at vi har været nødt til

at parkere eller det er jo

ikke fordi at vi har forladt

dem, men været nødt til at

opgive i at forstå hvad det

her handler om og så gå

videre med det der nu var

på dagsordenen"

L. 131-132:

Altså de når jo knap at

blive deprimerede på den

“Evnen til at kommunikere

med sin omverden er så grund-

læggende for vores identitet og

forståelse for egen situation.

Jeg oplever derfor, at patienter

med afasi generelt har forrin-

get trivsel. Fx er de mere fru-

strerede og grådlabile og har

større risiko for at udvikle

depression. Personalets tid

spiller også en rolle i den for-

bindelse.“

“Under den korte indlæggelse

når patienterne knap at blive

deprimerede”

bare en færdighed der

bliver taget fra en der

er så betydningsfuld”

opgaver i det hele taget,

at de bliver hurtigere

triste tænker jeg. De er

ikke så ihærdige med

træningen.”

her afdeling.

L. 227-229:

“Hvis man føler sig hørt og

hvis man lyttes til og at der

bliver handlet på det man

kan bringe frem som pati-

ent, så må man alt andet

lige føle sig bedre tilpas og

trives bedre end hvis man

føler sig misforstået og

ikke forstået, ja.”

Motivation for

deltagelse

L. 54-57:

“Det kunne være “hvad

skal du have til frokost”.

Det kan også være de

vil sige “jeg skal ikke

have smør på” eller…

Det kan være sådan no-

get altså helt banale

ting “nej skide med det,

jeg tager bare det smør”.

For de orker ikke at

skulle til at forklare at

de ikke vil have smør

på.”

L. 65-66:

“...det kan være svært

for dem at deltage hvis

de ikke rigtig ved hvad

de skal sige ja og nej

til.”

L. 229:

Altså det kommer an på

hvordan man sådan ty-

pemæssigt er.”

L. 261-262:

“Det er når de lige kom-

mer, så skal man ligesom

være på banen fra start

af fordi det er den der

at man skifter stedet, at

den er motiverende i sig

selv.”

L. 159-163:

“Vi ved jo at den her seroto-

nin daler meget kraftigt når

man har fået en apopleksi og

det er sammenlagt med at

man har en helt klar forståel-

se af, hvad man selv fejler,

gør samtidig at de bliver lidt

trykkede i humør. Så det

kræver rigtig meget, og jeg

synes at det kræver rigtig

meget, at de pårørende støt-

ter op omkring og at man

motiverer dem meget også.”

L. 120-121 + 123-125:

“Altså jeg oplever ikke

noget hvor jeg selv tænker

at det her er på grund af

afasi at de ikke ønsker eller

ikke er motiverede [...] så er

det andre dele, fx kognitive

vanskeligheder hvor man

måske ikke synes eller det

kan være en tidligere psykisk

tilgang til hospitalsverdenen

eller livet eller ja, hvor jeg

tænker at jeg har ikke sådan

lige tænkt at det var afasi der

havde betydning i den hen-

seende.”

L. 129:

“Selvfølgelig kan en de-

pression jo gøre at man

ikke orker og ønsker.”

“Jeg oplever, at patienter

med afasi ofte opgiver at gø-

re sig forståelige og derfor

må trække sig fra at deltage,

især hvis de ikke har en for-

ståelse for hvad de skal. Når

de så først er i gang med ak-

tiviteten og forstår opgaven,

betyder det ikke så meget

hvorvidt de har afasi eller ej.”

“Jeg oplever ikke at afasi i

sig selv har en betydning for

patienternes motivation til at

deltage.”

L. 191-192:

“Når man først er i

aktiviteten, så betyder

det jo ikke så meget

om man kan sige noget

eller ikke sige noget,

hvis man først er klar

over “hvad drejer det

sig om”.”

L. 440-441:

“Det har det i hvert fald

nogle gange, at nogen

de ligesom trækker sig

lidt ind i sig selv, fordi

de bliver sådan lidt

opgivende. “Jeg kan jo

alligevel ikke forklare

hvad jeg gerne vil”

og…”

L. 220-222:

“Det bliver en værdig

kommunikation, hvor det

tidligere var at man famle-

de sig i blinde og nogle

gange så oplever jeg da

også sådan helt billedlig

talt, at patienten sådan læ-

ner sig tilbage og opgiver,

fordi det er alt for svært.”

Informantens

tilgang

L. 112-113:

“Vi prøver.. Ja og så på

at få formuleret så det

er til at forstå og så det

er til at sige ja og nej

til. Fordi altså de har jo

ikke en chance kan man

sige.“

L. 149-150 + 151-153:

“På den måde så sprin-

ger jeg nok lidt nem-

mere over ved det, hvis

L. 32-36:

“Det er tydeligt at læse i

deres kropssprog, non-

verbale sprog, og der er

det meget vigtigere at

ligesom have de her små,

korte sætninger og nogle

gange kun lige nogle en-

kelte ord eller et enkelt

meningsdannende ord.

Og så ligesom skabe ro

omkring patienten, fordi

der er virkelig mange ind-

L. 20-22:

“Og så også at det tager læn-

gere tid at have sådan en pa-

tient som sygeplejerske, fordi

at der skal længere tid til at

fortælle, hvad er det der skal

ske i dag og for at forstå om

patienten har et eller andet

budskab til mig.”

L. 251-254:

“...de har rigtig meget brug

for at man siger, fx om mor-

L. 49-51 + 53-54:

“Ja, men vi har fået flere

redskaber. Så… Vi har

tidligere måttet gå fra en

fortvivlet patient, fordi..

altså selvfølgelig har vi ikke

bare ladet dem sidde og

græde og hulke [...] Men vi

har måttet opgive, hvor der

tydeligvis har været et eller

andet, hvor patienten gerne

har villet fortælle”

“Jeg tænker meget over,

hvordan jeg formulerer mig,

så det er konkret og forståe-

ligt for patienten og sætter

god tid af. Nogle gange har

jeg været nødt til at opgive at

forstå patienterne. Kommu-

nikationsredskaber kan imid-

lertid lette tilgangen betyde-

ligt. Jeg ville ønske, at jeg

altid havde mulighed for, at

forberede patienten på hvad

der skal ske. Sådan er virke-

så det er nogen med

afasi [...] Og så har jeg

måske ikke gjort sådan

en hel masse ud af at

aftale, fordi jeg tænker,

“hvis han ikke forstår

mig…”

L. 483-484 + 485-486:

“Det er det der med at

man skal give sig god

tid. Og man skal gøre

sig umage med at for-

stå hvad personen vil

sige. Man skal også gø-

re sig umage med at

forklare [...] Men man

skal heller ikke nød-

vendigvis tage et ned

for et nej.”

tryk og det er tydeligt at

se at de ikke kan, altså at

der er kognitiv påvirk-

ning, så de kan ikke bear-

bejde.”

L. 68-70:

“Ja, der er det vigtigt at

gentage informationerne,

fordi de er simpelthen

nogle gange i sådan en

chokfase. Så alt det sådan

vi plejer at gøre og ro og

stabilitet og. Det forsø-

ger vi uden at kunne

efterleve det 100%”

L. 77-79:

“Nogle patienter jo er

meget vanskeligere og

nogen gange må jeg jo så

opgive fordi der simpelt-

hen ikke er, lige her og nu

evne til at kunne kommu-

nikere nærmest.“

L. 165-166:

“Ja, altså jeg forsøger jo

ved talens sprog og hvis

jeg kan se der slet ikke

kommer nogen respons så

går jeg ud fra det der så-

dan for mange år siden

hed plejeguidning”.

genen “I Dag skal der ske det

og det”, måske kun tre ting.

Og hver gang de ting så skal

ske, så kommer man ind og

siger “Det er så nu at du skal”

med god tid, det vil jo være

det ideelle. Det er jo bare, at

sådan er virkeligheden ik-

ke.”

L. 348-352:

"Ja, det vigtigste det synes

jeg da er, at når man har en

patient med afasi så er ved-

kommende typisk helt intakt

i sin fornuft, forståelse og

personlighed og det er rigtig

vigtigt at respektere den

person. Og give tid. Og tage

på os, at det er os som perso-

nale, der skal prøve at hjælpe

med kommunikation, at det

ikke er at vi misforstår pati-

enten til at være langsomme-

re eller noget, at de sådan

bliver mødt som ligeværdi-

ge."

L. 71-75:

“Altså det er måske også

den patient som man ikke

lige opsøger igen eller man

ved at det her er svært.

Selvfølgelig bliver de vur-

deret som de skal og passet

og plejet som de skal, men

der kan være andre patien-

ter hvor man sådan lidt

nemmere lige går hen og

sætter sig igen, ja. Hvor,

der er man anderledes tryg

nu fordi man ved man har

kommunikationsredska-

ber.”

L. 210-212:

“Jeg fornemmer tydeligt at

jeg har jo en mere præcis

kommunikation og at vi

får stemt af, at det du som

patient nu forsøger at sige,

det er at få klaret af med

den her metode, at jeg har

forstået dig rigtigt og sådan

omkring nogle helt ordinæ-

re fakta ting.” (Ny tilgang,

SCA)

ligheden desværre bare ikke

altid, da arbejdsgangene på et

hospital kan være uforudsige-

lige, eller patienterne allige-

vel ikke forstår hvad man

siger.

“Jeg gør ikke så meget ud af,

at forberede patienterne på

hvad der skal ske senere på

dagen, de forstår det alligevel

ikke”

Tværfagligt

samarbejde

L. 229-231 + 232-233:

“Og det synes jeg fak-

tisk går rigtig fint. No-

gen gange kan talepæ-

dagogen så godt sige

dagen efter vi så er til

konference “I skal kun

sige helt konkret” eller

[...] Sådan meget meget

kort “du skal i bad”

eller.”

L. 93-94:

“Og vi kan også få un-

dervisningstid med fx

logopæd eller ergotera-

peut eller.”

L. 154-155:

“Især logopæden har vi.

Og så har vi også ergote-

rapeuterne der ligesom

laver sådan en kognitiv

vurdering og ud fra det

så er det mest min erfa-

ring jeg trækker på.”

L. 219-220:

"... men ellers så lytter vi

meget til når logopæderne

har været inde og se til pati-

enterne. Hvad hjælper lige

her ved den her patient?"

L. 311:

" Det kunne være rart hvis vi

allesammen fik en lidt mere

ensartet tilgang."

L. 328-329 + 330-331 + 332-

334:

"Ja, altså vi bruger jo meget

logopæd og deres vurderin-

ger og så også når fx en ergo-

terapeut vurderer patienten så

er der typisk en beskrivelse

fra ergoterapeuten [...]

Hvor logopæden jo også

støtter sig op af de observa-

tioner som vi har gjort og

også i plejen [...]

Men hvor vi også bruger rig-

tig meget logopædens vur-

deringer og det gør lægen

også og også i forhold til

hvilken plan er den bedste og

hvordan skal rehabiliteringen

foregå"

L. 64-66:

“Selvfølgelig er talepæda-

gogen jo også det unikke

her, hvor de jo så kommer

på banen og finder ud af,

om vi kan komme til at

kommunikere på en eller

anden måde.”

“Jeg synes det går rigtig fint

med det tværfaglig samarbej-

de omkring patienterne, men

i særlig grad samarbejder vi

med talepædagogerne når det

kommer til kommunikation.

Patienterne drøftes desuden

til tværfaglige konferencer,

og vi har også mulighed for

at få undervisning på tværs af

fag.”

“Jeg synes ikke altid, at vi i

personalegruppen er enige

om hvordan vi skal kommu-

nikere med patienterne.Vi

kunne godt bruge en mere

ensartet tilgang.”

Social interak- L. 126-127 + 129:

“For når der ikke er no-

L. 107-109:

“Der vil jeg nok sige at

L. 114-117:

“Det er meget forskelligt, det

L. 96-97:

“Der er det min oplevelse at

“Den sociale interaktion er

meget betinget af, hvorvidt

tion gen der ligesom hjælper

dem på vej, så kan de

ikke. [...] De kan ikke

selv starte en samtale.”

sådan generelt for hele

gruppen af afasipatienter,

så skal man være den

type der er meget udad-

vendt, fordi ellers så mi-

ster de… De får følelsen

af nederlag. Det er i

hvert fald den opfattelse

jeg har. Så de isolerer sig

lidt. “

er egentlig som jeg ser det,

dem der har forbigående

symptomer som måske har

overskud til at sige “Nå, men

hvordan gik det så med din

scanning?”. De har lidt mere

overskud, men ellers så er der

egentlig ikke så mange af

vores patienter der har med

hinanden at gøre på stuer-

ne.”

der er mange mennesker

der ikke kontakter en afa-

siramt.”

L. 103-106:

“Hvis jeg var apopleksipa-

tient og sad og var meget

afatisk og mine medpatien-

ter hele tiden kontaktede

mig om noget jeg dybest set

ikke kunne udtrykke, så

ville jeg måske egentlig

bare gerne være i fred.

Tror jeg. Og ikke føle mig

sådan udstødt, eller.”

medpatienterne henvender

sig til patienten med afasi, da

denne ikke selv kan starte en

samtale. Hvis patienten med

afasi ikke er meget udad-

vendt vil vedkommende op-

leve kommunikationen som

et nederlag og isolere sig.”

“Jeg oplever generelt ikke at

nogen af vores patienter har

særlig meget med hinanden

at gøre”

Inddragelse

L. 10-12:

“For det kan jo nogen

gange være svært at

finde ind til det egent-

lige: Hvad er det der

betyder mest for den her

patient? Men vi.. Altså

vi er nok lidt hurtigere

hvis der er verbale be-

grænsninger til at kon-

takte pårørende for at

høre, fordi patienten

ikke selv kan sige.”

L. 47-49:

“Og det er også bare

hæsligt som personale

og du står der og “ja..

L. 150-151:

“Så tit så står jeg jo og

gætter, altså... For at få

en respons af en eller an-

den art.”

L. 207-211:

“Det forsøger jeg jo. Og

som sagt hvis… Så skal

patienten jo altid lige-

som have chancen for at

vise hvor stor en del af

funktionen har de. Og

det med talens brug, hvis

den er væk så er det jo

ligesom plejeguidning-

metoden jeg bruger for at

se om de. Jeg serverer

L. 42-46:

“Og så har vi jo også en fol-

der, som de så får udleveret,

hvor de kan skrive “Plejer

patienten at få mælk i sin

kaffe?” eller “Bruger sham-

poo hver dag” eller du ved

alle de der ting, hvor man

dagligt har brug for at spørge

patienten, sådan til at plejen

ikke skal spørge til det hver

gang de kommer derind

eller når der kommer en ny

“Skal du have mælk i kaf-

fen?” og så skal patienten

bruge en time på at gøre sig

forståelig, ikke også.”

L. 62-64:

“Men jeg har også efterføl-

gende haft patienter, hvor

man ligesom må komme til

kort og sige “Jamen jeg

har forsøgt at skrive op og

jeg har forsøgt at pege ud

og få patienten til at pege

ud, ja/nej og det virker ik-

ke”. Men, så har jeg jo

været hele vejen rundt

kan man sige.” (efter SCA

metoden)

“Jeg synes det kan være ud-

fordrende at inddrage patien-

terne i indsamling af oplys-

ninger og i beslutningspro-

cesser. Ofte må de pårørende

svare på patientens vegne. I

interventionen anvender jeg

sommetider plejeguidning.

Nogle gange må man imid-

lertid give op. Det er hæsligt

som personale at opleve, men

vi gør det så godt vi kan, og

jeg synes egentlig vi giver os

god tid.”

“ Når der er travlhed, sker det

ofte, at man som personale

Hvad er det du siger, jeg

kan ikke forstå hvad du

siger” og til sidst så kan

man bare se at han er

lige ved at eksplodere,

patienten. Hvad skal

man gøre? “

L. 62-63:

“Hvis der er pårørende

så tror jeg tit at afatikere

kan have en tendens til

at lade pårørende føre

ordet.”

L. 356-357:

“Men jeg synes vi gør

os umage med at ind-

drage dem og i at for-

stå… Og prøver at

tage os god tid…”

morgenmaden fx, så gør

de ikke antræk til at spise.

Så kan jeg jo godt løfte

hånden og så se om de

så går i gang af sig selv.

Og hvis de ikke gør så

overtager jeg jo så til

sidst.”

L. 97-100:

“Ja, det synes jeg kan være

en stor udfordring, fx at

have tre på en stue og hvis

det er svært at komme til at

sige noget, kan det også være

en blufærdig situation for

patienten hvis, ja der er rigtig

mange ting omkring det hvor

man må måske lige kommer

til at tage lidt over for pati-

enten eller måske ikke lige

for spurgt så meget eller

talt så meget med patien-

ten.”

L. 137-138 +-139-141:

“Og der er der brug for læn-

gere tid til instruere patien-

ten [...] Og nogle gange kan

det betyde at hvis der er

travlhed og andre akutte pa-

tienter som man skal ind og

tilse, at man lifter i stedet

for at forflytte, for forflyt-

ning tager længere tid.”

L. 234-236:

“Men der har vi også det der

med, at vi tegner meget nog-

le ting på papir. Så har vi

næsten altid en blok til at

ligge, men vi ved jo at de

fleste med afasi ikke kan

skrive, fordi det ofte også er

må kompensere og undlade at

inddrage patienten”

“Der er nogle beslutninger

jeg bevidst ikke inddrager

patienten i, da man kan stille

spørgsmålstegn ved, om man

ved hvad det bedste er for én

selv, når man har en hjerne-

skade.”

ramt. Så det er også sådan

lige.”

L. 286-287 + 293-295:

“Fordi spørgsmålet er jo, kan

man være helt selvbestem-

mende for, hvad er det bed-

ste tilbud for mig når man

har en hjerneskade? [...]

Så nej, de får ikke frit valg

for hvad der er det bedste, det

bliver ud fra den faglige vi-

den, som der så bliver prøvet

af og typisk som er logopæ-

den, i forhold til hvad hjæl-

per bedst.”

Grundlag for

praksis

L. 332:

“Jeg har i hvert fald al-

drig været på kursus”

L. 362:

“Det kommer også med

erfaringen.”

L. 17-18:

“Sådan overordnet set så

synes jeg at det er blevet

nemmere med årene. Så

erfaring spiller ind synes

jeg i hvert fald. Med at

aflæse patienten.”

L. 26-28:

“Ja og så gennem mit vir-

ke som sygeplejerske

gennem alle årene, så har

jeg da også været på nog-

le kurser. Men det til-

bydes desværre ikke så

meget. Men det er også i

tæt samarbejde med

L. 269-272:

"Det er også meget afhængigt

af ens erfaringsgrad, nu har

jeg så selv været her i 11 år,

ikke. Så det er klart at jeg har

set rigtig mange og ved hvad

der virker for mig. Men der

er noget alle bliver under-

vist i, når de starter her,

men det kræver faktisk

øvelse og også nogle gange

lidt mod."

L. 319-321:

"Ja, jeg ville føle at der så

manglede noget lidt mere

systematisk viden. Specielt

L. 16-17:

“Og jeg har været på kur-

sus, så der er startet en

helt ny verden for mig.”

L. 204-205:

“Ja, jeg er i hvert fald me-

get bedre klædt på end jeg

var og jeg kan jo hele tiden

lære, men dialog er man jo

to om”

L. 247-248:

“Ja, altså man har jo det

med sig i rygsækken som

man har. Det kan være ud-

dannelsesmæssigt men jo

også hvor man har arbej-

“Jeg mener at graden af erfa-

ring har indflydelse på hvor

godt rustet man er til at hånd-

tere denne patientgruppe. Der

er meget nyt personale på

afdelingen, og da jeg har me-

get erfaring er det mit ansvar

at oplære dem.”

“Før følte jeg, at der mangle-

de en systematisk tilgang,

hvor forskellen i erfarings-

grad ikke har så stor betyd-

ning, men efter at jeg har væ-

ret på kursus i den nye SCA-

metode er der en helt ny ver-

logopæd fx, så kan man

få nogle tips der også hvis

man er ny i faget.”

L. 90-93:

“Jeg har været her i rigtig

mange år, men vi har nok

33% ny personale. 35%

måske, det er i det lag. Så

der skal man jo have

nogle redskaber. Så det

er jo der hvor jeg kan føl-

ge med det nye persona-

le og oplære i situation,

og ellers så har vi under-

visning hver onsdag,

hvor vi deler viden.”

også for nogen som måske

ikke havde været her så læn-

ge som jeg selv har, og må-

ske ikke har så lang erfa-

ring."

det henne før.” (inden

SCA)

den, som har åbnet sig for

mig.”

Procedurer og

faciliteter på

afdelingen

L. 212-213:

“Vi har altid mulighed

for at få en talepæda-

gog på patienten. Vi har

en talepædagog der

går heroppe fast.”

L. 279:

“Nå, hjælpemidlerne?

Det er talepædagoger-

ne der kommer med

dem.”

L. 373-374:

“ ...Hvis vi havde dem

længere tid, havde vi jo

L. 190-192:

“Nej vi bruger mere

med at aflæse patienten

og så enten blinke med

øjnene hvis det er rigtigt

eller nikke med hovedet

eller… Eller også skriver

de, altså hvis de er så hel-

dige at bevare det at kun-

ne skrive, så er det det vi

tyer til.” (Hjælpemidler)

L. 243-245:

“Men det er den gruppe

som vi rigtig gerne vil

opprioritere. Og nogle

L. 78-79

“Så det er meget hurtige for-

løb, så ligefrem at komme

hen til hvor man træner spro-

get, det er tit ikke der at de

er.”

L. 200-205:

“Ja, altså det prøver vi jo

hvert fald på og det er igen

afhængig af hvor svær afasi-

en er, men det der bliver

brugt meget her, det er den

der SCA metode, som er en

evidensbaseret metode hvor

man anvender kodeord og

L. 142-143:

“Det er jo alle personale-

grupper der ligesom bli-

ver oplært i dette, også

læger. Og derfor tror jeg da

at hele personalegruppen

har bedre muligheder for

at forklare patienten.”

L. 179-180 + 183-186:

“Men vi er jo på vej med

nogle kort, nogle lamine-

rede kort som skal ligge på

alle stuer og ja. [...] Hvor

man tager de mest essenti-

elle, altså ergoterapeut, fy-

“Hos os har vi en fast tale-

pædagog, der står for at vur-

dere behovet for og at udle-

vere hjælpemidler. Det er

ikke noget der er frit tilgæn-

geligt for patienter eller det

øvrige personale. Patienten

når ofte ikke at træne det

sproglige, før patienterne skal

videre, pga. deres korte for-

løb.

“ Vi er i gang med at imple-

mentere en ny evidensbaseret

også bedre muligheder

for at forstå: “Hvordan

kommunikerer vi

bedst?”. Men altså

indlæggelsen bliver jo

kun kortere og

kortere.”

gange så kan jeg da godt

gå hjem med en følelse

af at jeg slet ikke slog til

fordi der var så mange

opgaver mine hænder

skulle varetage. Og det

synes jeg ikke er helt

okay sådan rent fagligt.”

L. 247-248:

“Ja, det er jo lidt tilfæl-

digt hvor god en service

man får. Det er også til-

fældigt hvem patienten

møder jo.”

L. 253-254:

“Så prioritere relationen

til dels fordi jo bedre

relation du har med pa-

tienten, jo bedre kan du

føre patienten videre til

ligesom at træne lidt

mere.”

L. 278-281:

“Det er der ergotera-

peuten og især logopæ-

den kan anvise og så

udleverer de faktisk så-

dan en lamineret seddel,

hvor der er tegninger på

fx. er de på stuen, altså

nonverbale fagter og bille-

demateriale. Den er ikke helt

implementeret i vores afde-

ling endnu, men vores logo-

pæder bruger den og der er

flere af plejepersonalet og

terapeuterne der er undervist

i den og vi skal alle sammen

på et kursus på to dage.”

L. 264-265:

“Ja, det er nemlig rigtig fint

som det er nu, så må vi ba-

re ikke håbe at vi skal spare

noget væk, for den er sørme

da vigtigt, den her patient-

gruppe.” (tid)

sioterapeut, sygeplejerske,

læge - hvor man udvælger

sig fem essentielle kort

som man tænker, det her

kunne være rigtig rart at

have på alle stuer og så

har vi jo selvfølgelig map-

per hvor vi kan gå ud og

hente dem.”

L. 188-189:

“Men tusch og papir har vi

jo inde på kontoret, så det

kan man jo hente snildt og

det bruger vi allerede nu.”

metode, som alle i personale-

gruppen skal oplæres i.”

“Jeg bruger ingen hjælpemid-

ler, jeg aflæser bare patienten

som responderer nonverbalt.”

“Jeg kunne ønske mig, at

man i højere grad prioriterede

relationen og kommunikatio-

nen på afdelingen, så patien-

terne kan komme længere

med træningen. Det ville væ-

re fordelagtigt,med længere

indlæggelsestider og bedre

tid til patienterne generelt.

udleveret af logopæden så

bruger vi dem. Men det er

ikke sådan at jeg går

hen i et skab og så piller

jeg dem ud og så må jeg

selv sige “Ved du hvad

nu prøver jeg på den

måde”

L. 297-299:

“Ja især, fordi det er der

de føler sig trygge og tør

lidt mere at begynde og

jo bedre du får begyndt

med at kommunikere,

jo længere kan patien-

ten nå. For hvis patienten

er bange for ikke at kunne

sige noget, så kommer de

aldrig i gang.”

Vi har i vores resultatafsnit slået nogle af koderne sammen således, at vi er gået fra otte koder til fem koder. Nedenfor vises sammenlægningen:

- “Motivation for deltagelse” og “Social interaktion” er slået sammen under koden “Motivation for deltagelse”

- “Informantens tilgang” og “Grundlag for praksis” er slået sammen under koden “Informantens tilgang”

- “Procedurer og faciliteter på afdelingen” og “Tværfagligt samarbejde” er slået sammen under koden “Procedurer og arbejdsgange”

Koderne “Mental trivsel” og “Inddragelse” er uændrede.

Bilag 7: Samtykkeerklæring

Samtykkeerklæring

Skriftlig samtykkeerklæring til deltagelse i bachelorprojekt:

Dette interview vil blive en del af et bachelorprojekt som afsluttende eksamen i uddannel-

sen professionsbachelor i ergoterapi.

Vi har i vores projekt fokus på indlagte patienter med afasi og hvordan I som personale

oplever patienternes deltagelse i trivsel i forhold til andre patienter. Vi ønsker også at finde

ud af, om I som personale oplever at have de nødvendige forudsætninger på afdelingen for

at støtte patienterne i at mestre den situation de er havnet i.

Vi informerer om følgende:

Din deltagelse er frivillig.

Du kan trække din deltagelse tilbage til og med d. 8. maj 2015

Interviewet vil blive lydoptaget og lydoptagelserne vil blive slettet efter brug.

Interviewet vil vare cirka 45 minutter.

Du kan undlade at svare på visse spørgsmål, hvis du ønsker dette.

Alt hvad du siger under interviewet vil blive anonymiseret og alle oplysninger vil

blive behandlet fortroligt ift. Datatilsynets retningslinjer og Helsinki Deklarationen,

af:

Helle Salomonsen, Isa Matilde Speedtsberg Krabbe og Trine Mølby Larsen

Hvis du har eventuelle spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os på

mail XX@gmail.com eller på telefonnummer XXXXXXXX.

Med venlig Hilsen

Helle Salomonsen, Isa Matilde Speedtsberg Krabbe og Trine Mølby Larsen

VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Aarhus.

Jeg bekræfter med min underskrift, at jeg deltager i interviewet og er indforstået med

ovenstående informationer.

Navn (Interviewperson):

_________________________________________________________________________

Dato:____________________________________________________________

Under-

skrift:__________________________________________________________________