nerversystemet 2 lektion 4 - e-school.dk · introduktion til dagens emne centralnervesystemet (cns)...
TRANSCRIPT
NERVERSYSTEMET 2
LEKTION 4
Nima Kalbasi, DDSAnatomi og Fysiologi, bog 2
Introduktion til dagens emne
Centralnervesystemet (CNS)
Hjernehinderne (meninges)
Hjernen (encephalon)
Afasi
Det limbiske system
Hypothalamus
Gåsehud
Kulderystelser
Cerebellum (lillehjernen)
Hjernestammen
Medulla spinalis (rygmarven)
Det somatiske nervesystem
Det autonome nervesystem
Det perifere nervesystem (PNS)
Hjernenerverne
Spinalnerverne
CNS
Storhjernen, Cerebrum
Lillehjernen, Cerebellum
Mellemhjernen, Diencephalon
Hjernebroen, Pons
Den forlængede marv, Medulla oblongata
Derudover: synsnerven (nervus opticus) og lugteknuden (Bulbus olfactorius)
CNS strækker sig fra hjerneskallen til underkanten af den anden lændehvirvel.
CNS
Hjernestammen:
CNS
Neuronet: byggesten i nervesystemet
Støtterceller: er nødvendigt for at NS kan overleve
Gliaceller: findes i CNS
Schwanske Celler: findes i PNS
Celledeling i CNS
Kan neuronerne dele sig?
Hippocampus hukommelses funktion
Kan gliaceller dele sig?
Det kan de godt. pga deres funktion.
Gliacelle
Af græsk: lim
De har mange andre funktioner end at være støtteceller
CNS: 4 typer af gliaceller:
Oligodendrocytter: producerer og vedligeholder myelinskederi CNS
Astrocytter: omgiver blodkar og bl.a. har en rolle i vedligeholdelse af det indre ionmiljø i CNS
Mikroglia: Kan fagocytere (spise celler) ligesom makrofager uden for CNS. Immunforsvaret har ikke adgang til CNS.
Ependym: producerer cerebrospinalvæske
PNS: Schwannske celler: producerer og vedligeholder myelinskederne
Satellitceller: Regeneration af nervevæv.
Gliaceller andre funktioner
Transport:
Næringsstoffer til og affaldsstoffer fra nervesystemet
Blodhjernebarrieren:
Adskiler det cirkulerende blod fra cerebrospinalvlske i
hjernet.
Endotelceller i hjernens kapillærer er tætte og ikke
fenestrerede (vindue: fenster)
Gliaceller: Disses udløbere dækker mellemrummene.
Blodhjerne Barrieren
Blodhjerne Barrieren
Meninges (hjernehinderne)
Meninges
Dura mater (latin: sej mor ”tough mother”)
Arachnoid mater (spindelvæv)
Pia mater (blød mor)
Subaraknoidalrum
Mellem arachnoid og pia mater, og er fyldt med
cerebrospinal væske.
I kontakt med 4 hulrum, der kaldes hjernens
ventrikler.
Patologi
3 typer blødninger der involverer meninges.
Cerebrospinalvæske
Dannes i ventriklerne
Løber i en kontinuerlig strøm til
subaraknoidalrummet
Ca. 0,3 liter pr. døgn
Den er protein fattig
Hjernens ventrikler
Encephalon (hjernen)
Den del af CNS der findes i kraniet.
Hjemsted for tænkning, emotioner
Den modtager og koordinerer signaler fra alle
sanser og sender beskeder til musklerne.
Hjernen: inddeling
I hvirveldyr:
Hjernestammen (truncus encephali)
Lillehjernen
Mellemhjernen
Storhjernen
Hjernen inddeling
Hjernen kan desuden inddeles i:
Grå substans: hjernebark og basalganglier
Hvid substans
Hjernens lapper
afasi
Nedsat evne til at anvende sproget (fra Græsk)
Hjernens hemisfærer
Venstre:
Sprog
Videnskab
Skriftsprog
Logik
Matematik
Højre
Musikopfattelse
Kunstnerisk sans
Dans
Skulptur
Fantasi
Det limbiske system
• Emotioner
• korttidshukommelse
Hypothalamus
egion Area Nucleus Function[7]
Anterior
Medial
Medial preoptic nucleus
•Regulates the release of gonadotropic
hormones from the adenohypophysis
•Contains the sexually dimorphic
nucleus, which releases GnRH,
differential development between
sexes is based upon in utero
testosterone levels
Supraoptic nucleus (SO) •Vasopressin release
Paraventricular nucleus* (PV)
•thyrotropin-releasing
hormone release
•corticotropin-releasing
hormone release
•oxytocin release
Anterior hypothalamic nucleus (AH)
•thermoregulation
•panting
•sweating
•thyrotropin inhibition
Suprachiasmatic nucleus (SC) •Circadian rhythms
Lateral
Lateral preoptic nucleus
Lateral nucleus (LT) •thirst and hunger
Part of supraoptic nucleus (SO)
Tuberal
Medial
Dorsomedial hypothalamic
nucleus(DM)
•Blood Pressure
•Heart Rate
•GI stimulation
Ventromedial nucleus (VM)•satiety
•neuroendocrine control
Arcuate nucleus (AR)
•Growth hormone-releasing
hormone (GHRH)
•feeding
•Dopamine
LateralLateral nucleus (LT) •thirst and hunger
Lateral tuberal nuclei
PosteriorMedial
Mammillary nuclei (part
of mammillary bodies) (MB)•memory
Posterior nucleus (PN)
•Increase blood pressure
•pupillary dilation
•shivering
•vasopressin release
Lateral Lateral nucleus (LT)
Gåsehus
Kulderystelser
Varmeproduktion vha skeletmuskulaturen
Cerebellum (lillehjernen)
Hjernestammen
Medulla Spinalis
Medulla spinalis
Det somatiske nervesystem
Mennesket kan bevidst reagere på de
indkommende sanseimpulser.
Består af 3 dele:
Spinale nerver: De periferiske nerver der kommunikerer
sensoriske informationer til medulla spinalis (rygmarv)
og motoriske informationer til muskulaturen.
Kraniale nerver: nerve fibre der kommunikerer
informationen videre til hjerne stammen.
interneuroner
Somatisk N.S.
Sanseimpulser der behandles af Gyrus Postcentralis:
Smerte
Berøring, tryk
Smag
Kulde, varme
Muskelsansen
Sanseimpulser der behandles i Cortex Cerebri
Syn
Hørelse
lugt
Gyrus præ- og postcentralis
Somatisk N.S.
Overkrydsning:
Pyramidebanerne: fra Gyrus Præ. Til
skeletmuskulaturen
Overkrydsning sker i medulla oblongata
Overskydsning for snesoriske baner: kan ske i medulla
oblongata.
Det autonome NS
Det autonome nervesystem
Del af PNS der fungerer autonomt, dvs. uafhængigt.
Bliver reguleret af reflekser der stammer fra receptorer fra
viscera.
Bliver opdelt i to: sympatikus og parasympatikus.
Opdelingen fungerer modsat rettet: hver del aktiverer visse
organer og hæmmer andre.
Sympatikus: forbereder kroppen på energikrævende
situationer (fight or flight response).
Parasympatikus: normale situationer.
Autonome nervefibre
De autonome nervefibre er motoriske fibre.
Motoriske fibre: her to neuroner:
1. neuron: placeret i CNS (hjerne/rygmarv), hvis axon
(præganglionær fiber) går ud af CNS og møder:
2. neuron: danner synapse med 1. neuron, og denne
neuron (postganglionær fiber) fortsætter til organ.
Dobbelt innvervation
Impulsledning gennem nerverne fra
centralnervesystemet; dobbelt innervation
(overføring til muskler af både viljesbestemte og
ikkeviljesbestemte nerveimpulser, via både
somatiske og sympatiske nerver).
Autonome neurotransmittere
Præganglionær fiber: secernerer acetylcholin.
De fleste organer modtager innervation fra både
sympatikus og parasympatikus (modsat rettet
effekt).
Adrenergisk stimulation: adrenalin-stimuleret.
Kolinerg stimulation: acetylcholin-stimuleret.
Sympatikus vs. parasympatikus
Symp:
Præganglionære neuroner:
Rygmarvsegmenterne T1-L2
Prægangl.: korte
Postgangl.: lange
Neurotransmitter, postgangl:
som hovedregel:
noradrenalin
Parasympatikus
Præganglionære neuroner:
Hjernestammen og
rygmarvens sakraldel
Prægangl.:meget lange
Postgangl.: korte
Neurotransmitter,
postgangl.: Acetylcholin
A.N.S.
PNS
I – n. olfactorius (lugtenerven)
II – n. opticus (synsnerven)
III – n. oculomotorius (øjets store bevægenerve)
IV – n. trochlearis (øjets lille bevægenerve)
V – n. trigeminus (trillinge nerven)
VI – n. abducens
VII – n. facialis (ansigtsnerven)
VIII – n. vestibulo-cochlearis (ligevægt & hørenerve)
IX – n. glossopharyngeus
X – n. vagus (den vandrende nerve)
XI – n. accessorius
XII – n. hypoglossus
Kranienerve Sensoriske funktion Motoriske funktion
1. Olfactorius Lugtesans -
2. Opticus Syn -
3. Oculomotorius -Øjendrejning opad, medialt og nedad. Løft
af øverste øjenlåg. Pupilkonstriktion
4. Trochlearis - Øjendrejning nedad-udad
5. Trigeminus
Ansigt, hovedbund til vertex, mund- og
næsekavitet, tungens forreste 2/3
(sensorisk), dura
Tyggefunktion
6. Abducens - Øjendrejning lateralt
7. Facialis Smag på tungens forreste 2/3 Ansigtsmimik, tåre- og spytsekretion
8.
Vestibulocochlear
is
Hørelse, ligevægtsfunktion -
9.
Glossopharyngeu
s
Svælg, bløde gane, mellemøre, smag på
bageste 1/3 af tungen, spytsekretionMusculus stylopharyngeus.
10. Vagus
Øregang, smagsløg på tungeroden, torakale
og abdominale viscera til og med flexura
sin.
Pharynxmuskler, bløde gane, larynx,
torakale og abdominale viscera
11. Accessorius - Hoveddrejning, skulderløft
12. Hypoglossus - Tunge
PNS
PNS
Spinalnerverne
Medulla spinalis er inddelt i 31 segmenter (skiver)
Fra segmenterne afgår Spinale nerver
Forbinder medulla spinallis med kroppen
En spinalnerve dannes ved smårødder, fila
radicularia, der forlader overfladen af rygmarven
ud for spidsen af hhv. forhornet og baghornet og
smelter sammen til en ventral rod og dorsal rod,
som igen smelter sammen i selve spinalnerven
Spinalnerverne
Spinalnerverne
Spinalnerverne
Spinalnerverne
I alt dannes der langs rygmarven 31 par
spinalnerver på hver side. Man inddeler dem i:
8 par cervicale
12 par thorakale
5 par lumbale
5 par sakrale
1 par coccygeale
H-formet figur
På tværsnit danner den grå substans en H-formet
figur, hvis ben benævnes et forhorn og et baghorn.
Forhornet afgiver motoriske tråde til spinalnervens
forreste rod
baghornet modtager sensitive tråde fra bageste rod.
Den dorsale rod har en oval opsvulmning,
spinalganglion, der indeholder nervecellelegemer.
Plexus
Plexus Cervicalis: nerveforsyning til hals og nakke
og mellemgulvet. N. phrenicus
Plexus brachialis: skulder og arm. N. radialis, n.
ulnaris, n. medianus
Thorakalnerverne: ribbensmuskulaturen
Plexus lumbalis: n. obturatorius, n. femoralis
Plexus sacralis: n. ischiadicus n. tibialis, n.
peroneus. N. pudendus