Abstract

At the beginning of the nineteen hundreds, the professionalisation of journalism started

to take shape. Along with that development, a professional ideal was born. Journalists

should be as objective and neutral as humanly possible in their professional lives. An

ideal that was reflected in the layout of papers of the time. They had the commentaries,

opinion columns and editorials that we know today. But back then it was important that

they were kept away from actual news and information pieces so that the genres

remained separate entities.

Over the course of the last century, society has changed quite a bit and with it

journalism. Yet objectivity has remained a virtue throughout. However, one thing is

virtue another is the reality. In the media landscape of today, there are countless

examples of journalism where objectivity is discarded and the journalists themselves

serve as the centre of stories written using a first-person narrator. The particular style

of journalism examined in this thesis is confessional journalism. It is an extremely

personal and sometimes even deeply intimate type of writing. It is that tension between

professional objectivity and the subjectivity of confessional journalism that is the

motivation for this thesis.

Concretely, this paper examines which textual elements in confessional

journalism can create identification and empathy in the reader. It then further discusses

how these elements relate to the journalistic ideals, and how this style of writing

address the challenges, which Søren S. Jørgensen and Per Westergård (2018) calls the

last connection in journalism.

To aid this examination I have chosen to employ a qualitative method namely a

textual analysis of my two cases: “Bødlen ventede på mig i en kælder under

København” by Anders Legarth and “Gertrud Højlund: “Næste gang han er syg, skal han

få en helt ny version af mig at se”” by Gertrud Højlund. While this approach does not

lend itself to generalisations about confessional journalism it does allow for an

important in-depth analysis of the two cases within a genre that is relatively

undescribed in a Danish academic context.

The theoretical framework used in this paper is primarily based on John C.

Jørgensen’s (2007) concept of narrative analysis, Donald Horton and R. Richard Wohl’s

(1997) theory of parasocial relations and personas and Rosalind Coward’s (2013)

definition of confessional journalism. Furthermore, it also includes Ebbe Grunwald’s

(2004) systematic notion of the genres of a newspaper.

The analysis shows that the two examined articles have great potential for

creating a sense of identification and empathy. Through the notions of narrative devices,

suspense, confidentiality and a personal tone the journalists potentially create a

compelling narrative. The combination of the social persona and the regularity with

which the article is published creates the illusion of the journalist being the reader's

friend. If the reader accepts this notion, the reward can be loyalty.

Throughout the discussion, I find that when confessional journalism break with the

ideal of objectivity the potential outcome can be positive. The other part of the

discussion focus on whether confessional journalism can be viewed as public service.

The paper finds that sometimes confessional journalism can appear too trivial to be

relevant for the public.

Finally, the thesis concludes that the narrative devices and personal tone applied

in the two chosen cases of confessional journalism creates a possibility for identification

and empathy in the reader. This fact coupled with the illusion of a relationship between

the journalist and the reader can contribute in mending the bond between the public

and journalism.

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.0 INDLEDNING 3

2.0 ANALYSEOBJEKTER 5

2.1 BEGREBSAFKLARING OG AFGRÆNSNING 6

2.2 LÆSEVEJLEDNING 7

3.0 LITTERATURGENNEMGANG 9

3.1 PARTIPRESSEN OG STARTEN PÅ DEN JOURNALISTISKE PROFESSIONALISME 9

3.2 STILISTISKE FORFÆDRE 10

3.2.1 NEW JOURNALISM 11

3.2.2 LITTERÆR JOURNALISTIK OG GONZO-JOURNALISTIK 12

3.3 DET PERSONLIGES BETYDNING I MODERNE JOURNALISTIK 13

3.3.1 DEFINITION AF CONFESSIONAL JOURNALISM 15

4.0 TEORI 17

4.1 NARRATIVE VARIANTER OG DISKURSFÆLLESSKABER 17

4.1.1 DISKURSFÆLLESSKABERNE ER STYRENDE FOR DE NARRATIVE VARIANTER 18

4.2 HORTON & WOHL: MASSEKOMMUNIKATION OG PARASOCIAL INTERAKTION 19

4.2.1 PERSONA, PARASOCIAL RELATION OG RELEVANS FOR CONFESSIONAL JOURNALISM 20

4.3 NARRATIV JOURNALISTIK 22

4.3.1 DEN NARRATIVE JOURNALISTIKS VÆRKTØJSKASSE 23

4.3.2 WOLFE OG DE FIRE DEVICES 24

4.3.3 NARRATIVE MODELLER 25

5.0 EPISTEMOLOGI OG METODE 26

2

5.1 RECEPTIONSTEORI 26

5.2 METODE 27

5.2.1 METODISKE FEJLKILDER 28

5.3 KLUMME OG BLOG - TO FORSKELLIGE, MEN SAMMENLIGNELIGE, FORMATER 29

6.0 ANALYSE 31

6.1 RESUME AF “BØDLEN VENTEDE PÅ MIG I EN KÆLDER UNDER KØBENHAVN” 31

6.1.1 PARASOCIAL RELATION BYGGET PÅ FORTROLIGHED MELLEM EN LEGARTH OG LÆSER 32

6.1.2 NARRATIV ANALYSE 34

6.2 BERLINGSKES GERTRUD HØJLUND 37

6.2.1 CONFESSIONAL PERSONA 38

6.2.2 HVERDAGENS FORTÆLLING 40

6.3 LEGARTH, HØJLUND OG DE ANDRE SVALER 43

6.3.1 GRADEN AF NARRATIVERNES INTIMITET 44

6.3.2 DEN PARASOCIALE RELATION OG DISKURSFÆLLESSKABET 47

6.4 DELKONKLUSION 48

7.0 DISKUSSION 49

7.1 LEVER CONFESSIONAL JOURNALISM OP TIL DE JOURNALISTISKE IDEALER? 49

7.1.1 CJ OG OBJEKTIVITET 51

7.1.2 NAVLEPILLERI ELLER PUBLIC-SERVICE? 54

7.2 HVORDAN IMØDEKOMMER CONFESSIONAL JOURNALISM JOURNALISTIKKENS UDFORDRINGER?

57

8.0 KONKLUSION 61

3

1.0 Indledning

Enafdeførsteting,manlærerpåjournalisthøjskolen,ervigtighedeniatforholdesig

objektivttildefænomener,manberørerisitarbejde.Manmåikkeskrive“jeg”isine

produktioner,fordiifølgeunderviserneersubjektivtogirrelevant,hvadenung

journalistspiremenerometgiventemnet.Ifølgeforskereindenformediefeltethar

objektivitetogprofessioneldistanceværetenjournalistisknormsidenstartenaf1900-

tallet,ogfungererfortsatsåledesidag(Schudson2001,Deuze2005,Wahl-Jorgensen

2008).

Derforerdetihøjgradinteressant,atprogrammersom“Petraelskersigselv”,

hvorjournalistPetraNagelundersøgersitegetkropshadogselvværd,modtagerhæder

ogpriser(Andersen,1.februar2018,PetraNagelitårertilZULUAwards).Atjournalist

forDR,AbdelAzizMahmoud,laverenmini-dokumentarserieforDR2,Helvedeshomo,

hvoromdrejningspunkteterkonfliktenmellemhansegenreligionogseksualitet.Eller

atbloggenfraPolitiken“JEGLØBER”,hvorjournalistAndersLegarthbehandlertabetaf

sin6-årigedatterigennemenlængereartikelserie,bliverindstillettilenCavlingafsine

redaktører(Andreassen,3.november2016,Se,høroglæsdeindstilledetilCavling-

prisen).

Produktionerneereksemplerpådybtpersonligtjournalistik,hvorjournalisten

bliveromdrejningspunktforhandlingen,oghvorseernefårlovtilatværevidnertil

personlige,ognoglegangeligefremintime,episoderfraprivatlivet.Journalistog

forfatter,RosalindCoward,kalderdennetypejournalistikforconfessionaljournalism.

Journalistenberetteromsineegneerfaringer–ikkeandres.Detbrydermeddengamle

traditionforobjektivitet,mensomovenståendeproduktionerereteksempelpå,erden

slagsalligevelikkesværatspotteimedielandskabet.

Medafsætiovenståenderefleksionererformåletmedindeværendeopgaveat

analyseretoforskelligeeksemplerpåconfessionaljournalism,foratundersøgehvordan

dissesnarrativestilogparasocialeelementerskaberindlevelseogidentifikationi

teksterne.Jegvilsammenlignedetoeksemplerogundersøge,hvordandeligner,og

adskillersigfra,hinanden.Herefterviljegdiskutere,hvordandissetekstligeelementer

forholdersigtildejournalistiskeidealer,ogslutteligthvordanconfessionaljournalism

imødekommernogleafjournalistikkensstørsteudfordringer.Derforlydermin

problemformulering,somfølger:

4

Hvilketekstligeelementerideudvalgteeksemplerpåconfessional

journalismkankaldepåidentifikationogindlevelsehoslæseren?

Hvordanforholderdisseelementersigtildejournalistiskeidealer,og

hvordanimødekommerdennestilartdenudfordring,derliggeridet

JørgensenogWestergårdkalderfordentabtejournalistiske

forbindelse?

5

2.0 Analyseobjekter Somafsætforminundersøgelseafconfessionaljournalism,harjegvalgtatbeskæftige

migmedfølgendetoartikler:“BødlenventedepåmigienkælderunderKøbenhavn”af

AndersLegarthog“GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltny

versionafmigatse””afGertrudHøjlund.

“BødlenventedepåmigienkælderunderKøbenhavn”afAndersLegartherdet

tiendeblogindlægiserien“JEGLØBER”,somudkom6.september2015påPolitikens

website,hvorLegarthharværetansattilatskriveompsykiatriogsundhedsiden2003

(Legarth,datoukendt,AndersLegarth).Samtligeblogindlægudkomsombogi2018,og

daderikkelængereeradgangtilallehansgamleindlæg,erdetdennebog,jegreferer

til.Dajegkunanalyserertekstogikkedetomkringliggendemedieindhold,vildettedog

ikkebliveproblematisk.

“GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigat

se””erudgivetpåBerlingske.dkd.23.april2018.Højlunderansatsom

klummeskribent,ogartiklenersåledesendelafenklummemedHøjlundsomcentrum.

Udvælgelsenafartiklerneerforetagetpåetkvalitativtbeslutningsgrundlag

baseretpåderesindholdsmæssigediversitet.Dereribeggeartiklerstilfældetaleom

stilartenconfessionaljournalism,somformmæssigtmindermegetomhinanden,men

detojournalistersemnefelterermarkantforskellige.HvorLegarthsblogharét

gennemgåendeemneiheleartikelserien,nemlighansdatterssygdomoghans

deraffølgendehangtilløb,kasterHøjlundsigoverforskelligeemnerogoplevelser.I

hendesklummeartiklererfællesnævnerenhendeselv.Specifiktidetoudvalgteartikler

afhenholdsvisHøjlundogLegartherderligeledesstorforskel.Legartharbejderiden

udvalgteartikelmedettungtogmegetintimtemne,hvorHøjlundadressereren

hverdagssituationisitparforhold.Detoartiklerervalgt,fordidenetopkan

demonstrerespændeticonfessionaljournalism:Fradenstore,tragiskeogusædvanlige

fortællingtildenlille,hverdagsagtigefortælling-altimensdebeggebunderidybt

subjektive,personligefortællinger.Detteføjerenvigtigdimensiontildiskussionen,hvor

jegblandtandetvilforsøgeatafdække,hvornårnogetersamfundsrelevantpublic

service,oghvornårdetbliverirrelevantforandreendforfatterenselv.

Jegharimidlertid,afhensyntilopgavensomfang,valgtkunvalgtatfokuserepå

toanalyseobjekter.Ulempenveddettevalger,atjegiindeværendeopgave,

6

nødvendigviskunkanundersøgetosmallehjørnerafdendanskeconfessional

journalism-scene.Foratimødekommedenneproblematik,vilderløbendeblive

inddrageteksemplerpåandreartikler,derbefandtsigidenindledendefaseaf

udvælgelsenafanalyseobjekter.Mithåber,atdetteviludvideperspektivetenanelse,

samtatdetvilvise,atdeudvalgteanalyseobjekter,ikkebloterenligesvalermen

eksemplerpåenretningindenforjournalistikken,nemligconfessionaljournalism.

Fordelenvedatopereremedkuntoanalyseobjekterliggeridentekstnæredybde,jeg

harmulighedforatnåimedietekstanalysen,hvoretfokuspådetaljerog

sætningskonstruktionereressentielt.

2.1 Begrebsafklaring og afgrænsning Klummer,essays,kronikker,personligefortællinger,blogsogsåvidere.Kærtsubjektivt

journalistiskindholdharmangenavne.Iindeværendeopgaveviljegbeskæftigemig

medenstilart,somerblevetsærligtrelevantidesenesteår.Genereltharsubjektivitet

ogetudvidetfokuspåpersonlighedfåetenstørrerolleijournalistikken(Hermida,

2012,p.323)-etaspektjegvilafdækkeiafsnit3.3ilitteraturgennemgangen.Rosalind

Coward,somstårbagbogenSpeakingPersonally,kalderenafdenyestilarterfor

”confessionaljournalism”(Coward,2013,p.93).Iindeværendeopgavearbejderjeg

netopmedbegrebetconfessionaljournalism,somgroftsagterjournalistik,hvori

journalistenikkeblotersynligmencentralforselveteksten.Ligeledeserdetgældende,

atemnerneerpersonligepådenmåde,atoplevelsenikkeerforbipasserendeeller

ukarakteristiskforskribenten.Iafsnit3.3.1følgerderendybdegåendeintroduktiontil

ogdefinitionaffænomenet.

Pågrundafopgavensomfangsmæssigebegrænsningharjegvalgtatafgrænse

emnetpåenrækkeområder,deromfatterkontekst,forfatteroggenre.

Opgavenoperereriendanskmediekontekst,hvilketbetyder,atdeudvalgte

analysetekster,derbenyttesiundersøgelsenerpubliceretpådanskidanskemedier.Jeg

vildogogsåtrækkepåinternationalforskning,dadeterherensubstantieldelaf

forskningenforeligger.Jegargumentererløbendeforvalgetafteoriogmateriale,men

overordnetseterdetenvigtigpointe,atdendanskejournalistikgrundlæggende

inspireresmegetafbådeUSAogStorbritannien,hvorformegetafforskningen

automatiskerrelevant(Jørgensen,2007,p.26)

7

Dajegønskeratdiskutere,hvordanconfessionaljournalismforholdersigtilde

journalistiskeidealer,erdetrelevantatforholdesigtil,omdetnødvendigviser

journalister,derstårbagjournalistikken.Jegharforetagetenafgrænsning,der

indebærer,atdetindhold,jegundersøger,erskrevetafjournalister,derertilknyttetdet

medie,artiklerneerpublicereti.Detvilsige,atprivatpersoner,somharleveretet

bidragenenkeltgang,someksempelvisetdebatindlæg,ikkeerinkluderetiopgaven.Da

detjournalistiskeerhvervikkeerenbeskyttettitel,harjegdogikketagetstillingtil

uddannelseellerandrekvalifikationer.

Jegharønsketatundersøgeartiklernesrelationsskabendeelementergennemet

fokuspåindlevelseogidentifikation.Afdennegrundharjegvalgtatforetageen

afgrænsning,udfrahvorvidtartiklerneerlængerevarendeformaterellerej.Deteren

vigtigpointeianalysen,atdetvedvarendeserielleformatkanskabeenregelmæssig

kontakttillæserne,ogderforerdetoartiklerudvalgtpåbaggrundafderesblog-og

klummeformater.Forskellenpådetoformater,samtmuligeproblematikkeriat

sammenligneforskelligeformater,undersøgerjegiafsnit5.3,hvorjegargumenterer

for,atderergrundlagforsammenligning

Deterdesudenetkravfrauniversitetetsside,atderispecialetskalindgå

refleksionerover,hvordandetanalyseredeproblemfeltforholdersigtiljournalistiske

teorierog/ellerpraksisser.Mitundersøgelsesfelterenjournalistiskstilart,somjeg

forholdermigtilsomenpraksis,idetdenkonkretiseresvedtopraktiskejournalistiske

artikler.JegundersøgerdissevedhjælpafjournalistisketeoriersåsomdemfraCoward

(2013)ogGrunwald(2004),ogmindiskussiontagerudgangspunktforskningaf

journalistiskepraksisserogdittoteorierafblandtandetDeuze(2005)ogZelizer

(2004).Derformenerjeg,atjegløbendeigennemindeværendeopgaveimødekommer

dettekrav.

2.2 Læsevejledning

Formåletmeddetteafsniteratvejledelæserenigennemopgavenshovedkapitlersamt

kortatredegøreforhvilkemetoderogteorierderbrugessomfundamentfor

undersøgelsen.

8

Opgavenstredjekapitelbestårafenlitteraturgennemgang,derplacererfænomenet

confessionaljournalismiudviklingenindenforjournalistiskestilarter,ogskaber

grundlagetforminudvælgelseafteorioganalyseredskaber.

Dernæstfølgeretteorikapitel,hvorijegvilredegøreforGrunwaldsbegreberom

diskursfællesskabognarrativevarianter(2004),HortonogWohlsparasocialerelation

mellempersonaogseer(1997),somjegvilargumenterefor,atmanmedrettekan

overføretilconfessionaljournalismogforholdetmellemskribentoglæser.Slutteligtvil

jegredegøreforenrækkenarrativebegreber,somudgangspunktforminnarrative

analyseafanalyseobjekterne.HerviljegtageudgangspunktiJørgensensbegreberinden

forfortællendejournalistik(2007).

Efterathaveredegjortfordenanvendteteorifølgerkapitelfem,sombeståraf

metodiskeovervejelser.Herviljegredegøreforopgavensepistemologiskestandpunkt,

metodiskeretningsamtøvrigemetodiskeovervejelser.Jegvilredegørefor

receptionsteoriherunderIsersteoriomtekstensappelstruktur,kvalitativmetodeog

fejlkildersamtreflektereoverhvilkenbetydning,detharforopgaven,atjeg

udelukkendearbejdermeddenkvalitativemetode.

Herefterfølgerundersøgelsenikapitelseks,hvorijegvilforetageen

medietekstanalyseafdeudvalgteanalyseobjekter,hvorformåleterundersøge,hvordan

confessionaljournalismideudvalgteartiklerskaberensærligindlevelsehoslæseren,

samthvordanderihverartikelkanskabesenparasocialrelation.Jegvilderefter

sammenlignedetoartiklerforatundersøgedereslighederogforskellepåhenholdsvis

indholds-ogformsiden.

Efteranalysenfølgerikapitelsyvendiskussionaf,hvordanconfessional

journalism,primærteksemplificeretvedanalyseobjekterne,forholdersigtilde

journalistiskeidealer.Slutteligtviljegdesudendiskutere,hvordanconfessional

journalism,somfølgeafdenindlevelse,identifikationogsubjektivitet,derervisti

kapitelseksogsyv,imødekommerdenudfordring,somjournalistikkenifølge

WestergårdogJørgensenståroverfor.

OpgavenbrugerreferencestandardenAPA.

9

3.0 Litteraturgennemgang

Nedenståendelitteraturgennemgangharettodeltformål:førstogfremmestatforstå

opgavensundersøgelsesfelt,mendernæst,ogmindstligesåvigtigt,atforståhvordan

indeværendeopgavepositionerersigidettefeltafforskning.Indeværendespeciale

beskæftigersigmedconfessionaljournalismietdanskperspektiv,mendadetmesteaf

denalleredeeksisterendeforskningpåområdetstammerfraUSAogStorbritannien,vil

jegprimærtbenytteteoriogforskningherfra.Denneforskningerydermererelevantfor

indeværendeopgave,dadedanskejournalistiskestrømningerihøjgradstammerfra

USAogStorbritannien(Jørgensen,2007).Jegvildoginddragedansketeksterog

perspektiverforatkunnebelysedenspecifikkeudviklingfordendanskejournalistik.

Foratkunneforstådestilistiskeelementericonfessionaljournalism,erdet

nødvendigtatforstå,hvorforoghvordandenneretningerblevettil.Derforviljegi

følgendeafsnitredegørefordejournalistiskestilartersudvikling,såledesatderskabes

enmereindgåendeforståelseforjournalistikkenskonstanteudviklingogtilpasningtil

denhistoriske-ogsamfundsmæssigekontekst.Detskaldognævnes,atderikkeertale

omenudtømmendehistoriskgennemgang,meninedslagspunkter,somrelaterersigtil

detfundament,confessionaljournalismstårpå.

3.1 Partipressen og starten på den journalistiske

professionalisme

Fraomtrent1880-1920varjournalistikkenprægetafenhøjgradafpolitisk

parallelisme,hvormediesystemethangtætsammenmeddetpolitiskesystem.I

dentidvarjournalisterneoftepolitiskaktivepartimedlemmer,hvorforindholdet

ligesåofteafspejledepartiprogrammerne.Denjournalistiskeobjektivitetvarikke

endydendnu(Blach-ØrstenogWillig,2016,p.23).Afdengrunderdernogle,der

ikkeregnerdennetidsskriverierforreeljournalistik.Enafdemersociologen

JeanChalaby.ForChalabybyggerjournalistikpåenrækkediskursivenormerog

etudelukkendefaktabaseretindhold,ogdeterifølgehametgrundlæggende

10

elementijournalistik,atholdningsprægetindholdoginformationholdesadskilt.

Detvardogførstmedprofessionaliseringenafjournalistik,detteblevennormi

praktiskjournalistik(Chalaby,1998,pp.9-10).Dennenormativekarakteristikaf

journalistikbegyndtedogførstattagesinformistartenafdet20.århundrede,da

partipressenlangsomtblevafviklet,ogdenjournalistiskeprofessionalisme

begyndteatfindesinform.IfølgeblandtandetKarinWahl-Jorgensenerdetførsti

avisernefraomkring1900-tallet,atdetholdningsbaseredeindholdblevplacereti

dertilindrettedesektioner.Indtildavarnyhederogdirektemeningsstofblandet

sammen,menderefterbegynderavisenihøjeregradatlignedet,vikenderfra

nutidensmediebillede(Wahl-Jorgensen,2008,pp.68-69).At

professionaliseringenafjournalistikkenomkring1900-talletbødpåidealerog

normersåsomobjektiviteteretalmindeligtaccepteretfaktum,derogsåbakkes

opafforskeresåsomDeuze(2005,p.444)ogSchudson(2001,p.167)

Denneprofessionalismebetødogsåetstilistiskskifte,derligeledesvaraf

storbetydningforjournalistikken.Hvorreportagerneeksempelvisførvarfyldt

medsubjektivebetragtninger,vartendensenomkringårtusindeskiftet,at

beskrivelsernevarsånøgterneogobjektivesommuligt.Dennenyeslags

journalistikfikenheltandenbetydningforsamfundet,ogblevansetforatvære

grundlæggendedelafdetatleveietdemokrati.Læserneskulleværeinformerede

borgere,derkunnetræffebeslutningerpåetdannetogneutraltgrundlag,

reporterneblevleveringsdygtigeforupartiskenyhederogdejournalistiske

idealersfundamentblevenkonstantstræbenefterobjektiviteten(Coward,2013,

pp.15-17).

3.2 Stilistiske forfædre

Iindeværendeopgavefokusererjegpåconfessionaljournalismsomen

journalistiskstilart.Afdengrunderdetvigtigtatredegørefornogleafde

stilarter,somkomførdenne,delsfordidetgiverenbedreforståelseforstilarters

udviklingindenforjournalistikken,menogsåfordijegblandtandetbrugerdisse

forrigestilarter,somafsættilretfærdiggørebrugenafdennarrativeanalysesom

metode.JegharudvalgtNewJournalism,litterærjournalistikoggonzojournalistik,

11

dadisse,ligesomconfessionaljournalismersubjektivestilarter.Dajeganser

narrativerneideudvalgteanalyseobjekterforatværeafgørendeiartiklernes

tilgangtilidentifikationogindlevelse,bliverdissestilarteriendnuhøjeregrad

relevante.

3.2.1 New Journalism

NewJournalismerbetegnelsenforenstilart,someftersinfremkomstskullebåde

navngivesogdefineresafenaftidensstoreforfattere,TomWolfe.Wolfeblevaf

dengrundanerkendtafmangesomstilensforfader,menafgodegrundenægtede

Wolfesigdennetitel.HistoriskskalmannemliglængeretilbageendWolfsførste

bidragforatkortlæggestilensoprindelse.Mendetblevunderalle

omstændighederWolfe,derudarbejdedeenegentligdefinitionafdennyestilart:

Thebasisonewasscene-by-sceneconstruction,tellingthestoryby

movingfromscenetoscene[...]Hencethesometimesextraordinary

featsofreportingthatthenewjournalistsundertook:sothatthey

couldactuallywitnessthescenesinotherpeople’slivesattheytook

place-andrecordthedialogueinfull,whichwasdeviceNo2[...].

Thethirddevicewastheso-called“thirdpersonpointofview”[...]

Thefourthdevice[...]istherecordingofeverydaygestures,habits,

manners,customs[etc].(WolfesomciteretiJørgensen2007,p.28)

Altsåvardertaleomjournalistik,derbeskæftigedesigmedscenekonstruktioner,

direktedialog,entredjepersonssynspunkt-altsåatjournalistenindtager

eksempelvisencase-personstankerogholdninger,ogsidst(ogmåskevigtigst),

ensærligomsorgforhverdagen.Megetliglitteraturensnovelle,bliverderlagt

vægtpådetaljerne.

Ognetopdennesubjektivitetoglitteræreisletfikmangekritikereopaf

stolene.Selvomdenmerepersonligeoglegendestilihøjgradtraklæsernetil,så

menteflere,atgenrenbrødmeddetallervigtigsteidealijournalistikken,nemlig

objektiviteten.Kritikernemente,atmanumuligtkunneinterviewesigtilWolfes

12

"thirdpersonpointofview"ogsamtidigværetromoddensandeberetning

(Coward,2013,pp.60-61).

Selvomstilenstartedepådenandensideafatlanten,såbredtedensigogsåtil

Danmark(Jørgensen,2007,p.26).IbogenJournalistikogFiktion.Enbogom

fænomenetNewJournalism(1983)beskæftigedeJesperKlitsigmedNew

Journalismspladsiendanskkontekst,ogselvomKlithavdeeksemplerfrablandt

andetLasseEllegaardogKurtThyboe,såsloghanogsåfast,atstilartenaldrig

blevhverdagskostiDanmark.HantalerdogalligevelomLasseEllegaard,

daværendejournalistforInformation,somenafdecentralepersonerforden

danskeimportafgenren,menbetonerogså,atEllegaardselvvarkritiskoverfor

stilarten.Hanmente,denvarrisikabelbådeiformogindhold-afsammegrunde,

somresterendekritikere.Alligevelvarhaninspireretafgenren,og

eksperimenteredemedden.EllegaardstuderedeiUSA,læstemangedanske

litteræreforfattereoghørteførstegangomNewJournalismogTomWolfei1972

(Jørgensen,2007,pp.30;33).

3.2.2 Litterær journalistik og Gonzo-journalistik

OmtrenttrediveårefterNewJournalismsfremkomsti60’erneog70’erne

udviderdenamerikanskejournalist,MarkKramer,begrebetmedbogenLiterary

Journalism(1995).Denhandleromdensærligejournalistiskestilart,derlåner

virkemidlerfralitteraturenogbenytterdemijournalistikken.IfølgeKramer

dækkerdetobegreber,NewJournalismoglitterærjournalistik,oversamme

stilistiskegenre,menKramerfinderNewJournalism-begrebetfortidstypiskfor

netop60’erneog70’erne,tilatmankanblivevedmedatbenyttedet

efterfølgende(KramersomgengivetiJørgensen,2007,p.36).

Denlitterærejournalistikledtetilendnuennystilart,nemligGonzo-

journalistikkensomhavdesitophaviUSAmedHunterS.Thomsensom

hovedrolleindehaver.Stilartenvarenafstikkerfradenlitterærejournalistikog

Thomsenvarenafdeallerstørsteskribenter,derlykkedesmeddennyestil.I

DanmarkvardetblandtandetMortenSabro,derudmærkedesigidenstærkt

subjektivenon-fiktionstilart.JørgensendefinererstilartenvedhjælpafPia

Hjarvadsdefinitionfra1999,somlyder:“reporterensættersigselvi

13

begivenhedernescentrumogbeskriveromverdenen,begivenhedernederfra”

(HjarvardsomgengivetafJørgensen,2007,p.46).Ofteeremnerne,ellerde

verdener,derbeskrives,vildeogutrolige,ogjeg’etkastesudioplevelserfor

bagefteratkunnerapporterederfra.MortenSabroearbejdedemeddennejeg-

formsreportagejournalistik,ogJørgensenbemærker,atSabroeharetsærligt

forholdatunderstregeiforholdtilnetopjeg’et.DeterifølgeSabroeikkeet

selvbiografiskjeg,derarbejdesudfraigonzo-journalistikkenmenderimoden

slagsmaskeellerværktøj,dertagesibrugiprocessen.Deteret“barnligt

undrende‘jeg’”(Jørgensen,2007,p.48),et“fingereret‘jeg’”(ibid.,p.49),der

henvendersigdirektetillæseren,tilæreforlæseren.Jeg’etfungerersomet

litterærtgreb,deraltsåikkegranskersigselv,menderimodblotertilforat

rapportere(ibid.,pp.46-49).

Mankangodttaleom,atGonzo-journalistikkenerenslagsforgængerfor

confessionaljournalism,ogdeterletatspottelighedernemellemdetostilarter.I

beggestilarterbenyttesaktivteneksplicitjeg-form,ogdertagesudgangspunkti

dettejegssubjektiveoplevelser.Denheltgrundlæggendeforskelbeståri,at

gonzo-journalistenrapportereroplevelseriformafpåduttedeopgaverrelateret

tildetjournalistiskeerhverv,hvorconfessional-journalistenrapportererfrasit

virkeligeliv,hvorprivatlivogjobvæversigindihinanden.

3.3 Det personliges betydning i moderne journalistik

Jegharnugennemgåetnogleafdemestmarkantestilistiskeretninger,derergåetforud

fordennarrativevariant,somindeværendeopgavebeskæftigersigmed-confessional

journalism.RosalindCowarderprofessor,journalistogforfatterogdensuveræntmest

citeredeaktør,nårdetkommertilconfessionaljournalism.Omfænomenetskriver

Coward:

[confessionaljournalism]issomethingqualitativelydifferent;therehas

beenastepchangeintheevermoreintimateandexplicitcontentas

wellasthesheerquantity.(Coward,2013,p.91)

14

Hendespointeer,atdergennemåreneersketenmarkantstigningigradenaf

subjektiviteti‘traditionel’journalistik,ogatdericonfessionaljournalismskernoget

ligefremintimt.Deflesteaviserhar,ifølgeCoward,etparstykkermarkante

personlighedertilatdriveenregelmæssigklumme.Detharentosidet

promoveringseffekt.Klummeskribenternenydergodtafdenstorepromoveringi

medierne,ogomvendtfungererskribenterneogsåsomreklameforavisensidentitet

(ibid.,p.48).

Enandenforklaringpådenstigendeopmærksomhedpådetpersonligeaspekti

journalistikkenkanfindesiWeb2.0ogfremkomstenafdesocialemedier.I“Social

Journalism:ExploringHowSocialMediaisShapingJournalism”(2012)undersøger

Hermida,hvordanjournalisteristigendegradbenytteregneprofilerpåsocialemedier,

såsomTwitterogFacebook,tilatformidlenyheder.Detbetyder,atdekanformidle

nyhederne,mensdesker,menogsåatdeikkebehøvergåidybdenmednyhederne,

indendekenderalleinformationerne(Hermida,2012,p.313).Dettebevirker,atmange

borgereerbegyndtatfølgederesforetruknejournalisterpådesocialemedier,tildels

fordidefåradgangtilenkonstantstrømafnyheder,ogderforaltideropdateret,men

ogsåfordidekanfølgemedijournalistensliv(ibid.,p.323).Journalisternesprofilerpå

desocialeplatformebliverderforenslagshybrid,hvordeblanderderesprofessionelle

journalistiskevirkeogderesprivatliv.Detindhold,derlæggesfrempåprofilerne,eren

blandingafnyheder,socialekommentarer,humor,spørgsmålogobservationer(ibid.,p.

323).Profilernefårjournalisternetilatfremståsomhelheder-somrigtigemennesker.

Depersoner,derfølgerjournalisterne,fåraltsåadgangtilmere,enddevillegørepå

nyhedsmedietsside.IfølgeetstudieafGuardian-journalist,JemimaKiss,foretagetaf

Newman(2009)bidragerdettemedenpositivmerværdi:“Itgivesavoiceandafaceto

myaudience;itgivesmeadirectrelationshipwiththem,”(JemimaKisscitereti

NewmansomgengivetiHermida,2012,p.323).

Detpersonligeelementijournalistikkenbliveraltsåmereudbredt,mendets

relativekortelevetidgør,atforskningenpåområdetertilsvarendesparsom.Detfaktum

berørerCoward:

[...]there’svirtuallynothingaboutitwhenitcomestocriticaldialogue,

analysis,reflectionanddebate,eitheramongjournalistsorin

academia.(Coward,2013,p.7)

15

Cowardbegrunderdenbeskedneinformationmedblandtandetjournalistiskog

akademisksnobberioverforengenre,deransesforatværeidenblødeendeaf

journalistikken.Jegønskerdogikkeatforholdemigtilårsagernetildenmanglende

forskningblotkonstatereatdenerdet,ogatCowardsbegrebsafklaringderforvilfylde

megetiopgaven.

3.3.1 Definition af confessional journalism

Menhvadbetyderdetegentligt,confessionaljournalism?Cowardtalerom

confessionaljournalism,nårfølgendekriteriergørsiggældende:Confessional

journalismskrivesmedjeg-fortæller,mendeter,forCoward,ligegyldigtomder

ertaleomenjournalistellerenprivatpersonibylinen.Stemningenerpersonlig-

ofteenddaintim.Fortællerensstemmeertilståendeinogletilfælde,betroendei

andre,ogindholdeterkoncentreretomfølelserogreaktionerpåhændelsereller

situationeriprivatsfæren.Josværeresituationer,deradresseres,jomereegner

emnernesigtilgenren.“Extremeisinterestingbutextremesufferingisbetter”,

skriverCowardogtilføjer,atemnernetilmedofteerskamfuldeogprovokerende,

hvilkettitfårlæsernetilatdukkeopiaviserneskommentarfelt(Coward,2013,

pp.93-94).SamRiley,professorikommunikationfraVirginiaTech,beskriver

ogsådeamerikanskeklummeskribentermedselvbiografisketræk,såsom

“selvudslettende”(RileysomgengivetiCoward,2013,p.102).

BegrebetskerneskalifølgeCowardfindesibetydningenafordet

“confessional”,derharmangebetydninger;attilstånogetkriminelt,ellerden

religiøsehandling“toconfess”,hvormanbekendersinesynder,ellerbetrorsig

nogetpersonligttilenfortrolig.Idetskernehandlerdetomatafleverenoget

personligtogsårbarttilenudefrakommende.Ogdeterogsådet,somstilarten

kanijournalistiskesammenhænge.Journalistenaflevererenpersonlig,sårbar

fortællingtilenfremmedlæser.Journalistentilstår,betrorsigogbekendersine

følelserogreaktionertildenfremmedelæser.Denneumiddelbaredelingafdybt

privatindholdmedfremmedeledertankernehenpådenlignendeudveksling,der

foregårmellempatientogterapeut(Coward,2013,p.94).Confessional

journalismvirkerterapeutiskforjournalisten,derformidler,menogsåfor

16

læseren,sommåskegenkendersigselvidetvirkelige,universellelivsmange

facetterogproblematikker.

17

4.0 Teori Iindeværendekapitlerfølgerenredegørelseafdeprimæreteorier,jegbenytter,

ligesomjegogsåløbendeargumentererforbrugenafnetopdisse.Teoriernefungerer

somanalyseværktøjer,somjegvilundersøgedeudvalgtetekstermed.

4.1 Narrative varianter og diskursfællesskaber

Foratkunneundersøgeconfessionaljournalismerdetessentieltførstatfåen

overordnetforståelseaf,hvadviharmedatgøre.Erdetengenre?Erdetenskrivestil?

Erdetensærligform?Dissespørgsmålviljegsøgeatbesvareiindeværendeafsnit.

Afsnittetvilogsåafdækkebegrebetdiskursfællesskaber,someressentieltiforståelsenaf

relationenmellemlæserogindhold.Teorieneraltsåvigtigsomafsættilanalysen,fordi

deterstyrendefor,hvordananalysenudformes,menjegvilprimærttrækkepåteorieni

diskussionsafsnittet.

EbbeGrunwald,forskerijournalistik,hariGenrerpåkrydsogtværsafKatja

Teilmann(2004),forsøgtatskabeetomridsafdenklassiskeavis’forskelligegenrer.

HangørbrugafHenrikRahmsbegrebdiskursfællesskab(2002)samtJohnM.Swales

definitioneriGenreAnalysisfra1990somafsættilbeskrivedetsystem,hvormedet

medieproducererenavismedetbestemtpublikumforøje.Tidligere,medpartipressen,

vardettepublikumformidletmedetbestemtpolitiskståstedinmente,mennuarbejder

avisernemedetpublikum,somknyttessammenafnogetandet.Dette‘andet’kalder

Grunwaldfor“funktions-oglivsstilsprægedefællesskaber”,ogdeteraltsåtildelsdisse,

der,ifølgeGrunwaldudgørdiskursfællesskabet(2004,p.167).Meddiskursfællesskabet

talesderometfællesskabmellemproducenterneafavisen,selveavisenoglæserneaf

denne.DettefællesskabharifølgeSwalenoglegrundlæggendekaraktertræktilfælles,

såsom“enrækkemål,somfællesskabetsindividererenigeomdækkerderesalmene

behov”(Grunwald,2004,p.166).Determeddettefællesskabinmente,atavisens

genrerprioriteres.Heltkonkretbyggerdiskursfællesskabernepåvariablersom“[...]

stil,smag,vaneogmåskeviden,erhvervsbaggrundoguddannelse”ogkanidentificeres

vedatundersøgeavisensformidlingsmæssigemål(ibid.,p.169).Dissemåldisponeres

påbaggrundafstrategiskeovervejelserbaseretpåundersøgelserafavisenslæsere

(ibid.,p.164).

18

Diskursfællesskaberneervigtigeforenavis,idetlæserensgradafidentifikation

medenavis’værdierafgørresponsen;enstørreidentifikationvilbetydeenmere

positivrespons.Grunwaldgørmegetudafatpointere,atavisenikkekuntilhører

producenterneafdenmeniligesåhøjgradlæserneafden.Detbetyder,atderi

fællesskabetmellemproducent,avisoglæserogsåerpladstilrespons.Hvislæsere

reagerernegativtpåindhold,genrerellernyetiltag,såerdetvigtigt,atavisentager

responsenalvorligt.Detkanbetydeetfrafaldaflæsere,hvisavisenladerståtil

(Grunwald,2004,p.170).Omvendterdetogsåvigtigt,atavisenpåforhånd

imødekommerlæsernemednyetiltag,ogpådenmådefølgermedudviklingen.

EksempelvisreferererGrunwaldtilnyeretiltag,hvoraviserneskaberspaltepladstil

læserneselv.Detbetyderblandtandet,atlæserneafavisenkanlæsehistorierom

virkeligemenneskerskrevetafvirkeligemennesker.Formåleter,atlæserneselvkan

væremedatsættetingpådenoffentligedagsorden,hvilketunderstregerdetfællesskab,

dereksisterermellemavisoglæsere(ibid.,p.171).

4.1.1 Diskursfællesskaberne er styrende for de narrative varianter

Grunwaldharudarbejdetensystematik,derkortlæggersamspilletmellemgenrer,

undergenrerognarrativevarianter.Dissegenrererikkealtideksplicitte,mende

fungerersomnormerfor,hvordandeenkelteartiklerogdissessprogfungerer.Deer

ikkealtidentydigefraavistilavis,ligesomdehellerikkeerkonstantekomponenter,

menderimoddynamiskeformer,derforandrersigheletiden.Grunwaldargumenterer

for,atdeihøjeregradendnogensindeførersærligtflydende.Detteskyldesdetfaktum,

atdagbladenebefindersigienomvæltendeoplagskrise,hvordekæmperenvigtig

kampforlæsernesloyalitetogopmærksomhed.Genrerneblandes,fornyesogtestesfor

atfindenetopkombination,dervilfremkaldeenpositivrespons/reaktionfralæserne

(Grunwald,2004,pp.161-162).Dennesystematikernyttigiforholdtilatforstå,hvor

confessionaljournalismharsinpladsidetjournalistiskeøkosystem,samthvordan

dennetalertiletbestemtdiskursfællesskab.Grunwaldtaleromtregrundlæggende

komponenterienavisproduktion:Genrer,undergenrerogdennarrativevariation.

Genrerneeroverordnedeavisgenrer,eksempelvis“nyhedsjournalistisk”og

“meningsjournalistik”,derprioriterespåbaggrundafdiskursfællesskabetsbehovog

interesser.Disseudformesvedhjælpafundergenrerognarrativevarianter,der

19

ligeledesvægtesefterdiskursfællesskabet.Undergenrerneerentypeformkategorier,

somhverisærliggerindemedetsætrutinerindenforform,omfang,research,narrativ

ogsprog.Detkaneksempelvisvære“leder”,“reportage”eller“klumme”.Detfører

videretildetsidsteniveau,somGrunwaldkalderdennarrativevariation,altsåden

mådeenartikelfortællespå(Grunwald,2004,p.166).Deterherconfessional

journalismkommerindibilledet.Dennarrativevariationbestemmesafgenrer,

undergenrer,stofområdeogjournalistenspræferencer-menogsåafhvormeget

journalistenselvinvestererihistorien:“Detnarrativespejlerjournalistenspersonlige

engagementihistorien”(ibid.,p.166).Confessionaljournalismeraltsåikkeengenrei

sigselv,menennarrativvariationellerstilart,somstyresafjournalistenspræferencer

oginvolveringogimplicitogsåafdiskursfællesskabetssprogogsmag.

4.2 Horton & Wohl: Massekommunikation og parasocial

interaktion

I1956udgavDonaldHortonogRichardWohlenartikeliJournalofPsychiatry,

hvorideundersøgte,hvilkeneffektkendteværtspersonlighederidenye

massemedier(TVogfilm)havdepåpublikum.Denneartikelblevoversattil

danskogudgivetiMediekulturnr.26i1997,hvorforjegreferertildenneversion.

HortonogWohlmente,atdergennemmassemedierneblevskabten

illusionometnærtpersonligtforholdmellemværtenogseerenderhjemme-på

trodsaf,atdennerelationnetopikkekunneværegensidig.Detteskyldes

værtspersonenssærligtsocialemådeatagerepå,ogforstærkesafdenmåde

publikummodtagersammeoptræden.Relationenkalderdeforparasocial

relationogværtspersonlighedenforpersona(Horton&Wohl,1997,p.27).

HortonogWohltagerprimærtudgangspunktifjernsynsmediet,oghvad

dekalderfor”show-businesss”-verdenen”(ibid.,p.28).

TeorienerudarbejdetmedafsætiTV-mediet,ogdajegbeskæftigermigmed

tekstligtindhold,erdernoglevisuelleelementer,dergårtabt,somforeksempel

nårHortonogWohltalerom,atseerogpersonaer“ansigt-til-ansigt”(ibid.,p.30).

Omvendtbenytterdeogsåeksemplerfraradiomediet,somteorienogsåer

tiltænkt,hvorderhelleringenvisueldimensioner.Detteunderstregeryderligere

20

minpåstandom,atmankanoverføreteorientilandremedier.Alligevelerdeten

vigtigovervejelse,atteorienertiltænktovennævntemedier,hvorforjeg

undervejsidenfølgenderedegørelsevilargumenterefor,atdenneteorimed

rettekanoverførestilconfessionaljournalism.

4.2.1 Persona, parasocial relation og relevans for confessional

journalism

OverordnettalerHorton&Wohlom,atdermellempersonaogpublikumskabes

enrelation,derkanlignedenfortrolighedogloyalitet,mankanopleveiet

venskab.Dennerelationlignerden,medieforskerCarstenStagebeskriverisin

teoriomblogs.Iartiklen“Bloggensomsocialtmedie-deltagelse,diskursog

affekt”(2015)skriverhansåledes:“Blogservigtigeinspirationskilderfor

(for)brugere,fordideofteerbaseretpåoplevelsenafentætogtillidsfuld

interaktion”(Stage,2015,p.268,kursiveringtilføjet).Inærværendeopgaveer

deneneafanalyseobjekterneenblogogdenandenenklumme.Betydningenaf

detteforholderjegmigtiliafsnit5.2,mendetrelevanteherer,hvordanbloggen

ogklummenkanskaberammernefordenparasocialerelation.Stagereferertil

AnneScottSørensenogomtalerbloggensom“[...]dagbogsagtig[...]”ogbloggeren

som“[...]hverdagsskriveren[...]”(ScottSørensensomgengivetiStage,2015,p.

268).Hantalerom,atderpåbloggenbliverskabtet“hjemligtrum”med

“hverddagsmønstre”(Stage,2015,p.268,originalenskursivering).Ogsåklummen

kanskabedisserammer:Cowardtaleromklummeskribentensevnetilatskabe

en“connection”mellemsigselvogsinlæserskare(Coward,2013,p.48),ligesom

ogsåRusselFrank,talerom,hvordanidentifikationogpersonligefortællinger

skaberetgrundlagfor,atlæserenkanlæreklummeskribentenatkende(Frank

somgengivetafCoward,2013,p.102).Dereraltsågrobundforatundersøge,

hvordanLegarthogHøjlundskaberenrelationmellemsigselvoglæseren,

hvorforjegønskeratbenytteHorton&Wohlsteoriianalysen.

HortonogWohltalerommassekommunikation,hvorværtspersoneneri

centrumsomafsender,oghvormodtagerneermange.Detaleromen

envejskommunikation,somfremstårsometdialektiskforholdmellemseerog

vært.Mendenparasocialerelationerenillusion,derkuneksisterer,hvis

21

personaenspillersinekortrigtigt.Personaenskalfremståsomenfortrolig,som

seernekenderligesågodtsomennærven(Horton&Wohl,1997,pp.27-28).Til

sammenligningerdenslagsconfessionaljournalism,somundersøgesi

indeværendeopgave,skrevneartikler,derindgårietmassemedie.Denenkelte

artikelsafsendererjournalisten,menmodtagerneermange.Dereraltsåogsåher

taleomenenvejskommunikation,hvorjournalistenbetrorsigtillæsernemed

personligeogprivateemner(Coward,2013,p.93).Emnermankunne

kategoriseresomnogle,mannormaltvillebetroennærven,hvorforogsådenne

relationkanvirkegensidig.

HortonogWohltaleromdenparasocialerelation,somnogetregelmæssigt

ogpålideligt:“Førstogfremmesttilbyderpersonaenetvedvarendeforhold”

(Horton&Wohl,1997,p.28).Dennepålidelighedskyldestildelstv-værtens

tilbagevendendeoptrædensamtillusionenom,atseernefårlovtilatfølgemedi

personaensprofessionellelivogfratidtilandenogsåidetprivate(ibid.,p.28).

Dettefokuspåillusionenbliversærligtrelevantinærværendeopgave,fordider

hellerikkeianalyseobjekterneermulighedforkontaktfralæsernesside.Dereri

skrivendestundikkeetaktivtkommentarfeltiartiklernehoshverkenLegarth

ellerHøjlund,dereksempelvisellerskunnetilladedennekontakt.Deter

imidlertidsværtatetableremedabsolutsikkerhed,omderharværetdetteeller

ej,dainternettettilladerkonstanteændringer.Imidlertidændrerdetteforhold

ikkepå,atdennemulighedalligevelikkevilletilladedensammekontakt,somen

face-to-facekommunikationirealtidville,hvorformanhellerikkekantaleom

reeltdialektiskforhold.Detteforstærkerpointenom,atdernetopertaleomen

illusionafetgensidigtforhold.

Foratskabeomtalteillusionbenytterpersonaen,ifølgeHortonogWohl,

noglestrategiertilatopbyggetroværdighed.Noglesærligtkendetegnendetræk

veddissestrategiererpersonaensimiteringafdenslagssamtalestilogstemning,

somalmindeligvisopstårietuformeltpersonligtmødemellemtovenner.

Personaenforsøgeratsløredenmur,derherskermellemhendeogseernefor

dervedatskabeenrelationtilseerne(ibid.,p.29).Påsammemådetilbyderogså

confessionaljournalismetprivatforhold,derligeledesbliverregelmæssigt,hvis

journalistikkenpubliceresietklummeformat.Iafsnit2.1afgrænsedejeg

undersøgelsesfeltettilkunatinkluderevedvarendeformater,hvorfordettebliver

22

relevant.Iconfessionaljournalismerderdogikketaleom,atlæserenprimærtfår

adgangtildetprofessionelleliv,menderimodprimærtdetprivateliv.Detteer

altsåenmærkbarforskelfratalkshow-formatet,menpointen,omatlæsereneller

seerenfårlovtilatfølgemedipersonaensliv,erkunmereaktueliconfessional

journalism.Cowardtalerogsåomensærligstemning,hvorteksternefremgårien

“[...]intimate,confidingandself-exposingvoice”(Coward,2013,p.93).

Dererdogogsåsteder,hvorconfessionaljournalismadskillersigfraden

massekommunikation,somHortonogWohlbeskriver.Personaener,ifølge

HortonogWohl,udtænktafenTV-produktion(Horton&Wohl,1997,p.28),

mensjournalisten,ifølgeCoward,netoperansatforsinalleredeeksisterende

personlighedogkarisma(Coward,2013,p.49).Personaenitalkshowsbeskrives

somforudsigelig,idethunaldrigharnogleudfordringer(Horton&Wohl,1997,p.

28),hvorjournalistens‘skrevne’livhosCowardoftebeskrivessomværende

“misery”og“suffering”(Coward,2013,p.93).Jeganserikkedenneforskel

mellemdetodefinitionersomproblematisk,dajournalistenblotfremstårmed

mereautenticitet,idetpersonlighedennetopikkeerfabrikeret.

JegønskeratanskuedeudvalgteanalyseobjektergennemHortonog

Wohlsperspektivpåparasocialerelationer,dajegmener,deteretnyttigt

analyseværktøjtilatundersøge,præcishvordanconfessionaljournalismskaber

indlevelseogidentifikationhoslæseren.Confessionaljournalismercentreretom

journalistenogdennesliv,stemningenerfortroligogpersonlig,ogderforvirker

detpassendeatanskuedennejournalistsomenpersonaogatundersøge

relationen,derskabesmellemlæserogjournalist,somdenrefererestili

teksterne.

4.3 Narrativ journalistik IlitteraturgennemgangenredegjordejegforNewJournalism,litterærjournalistik

oggonze-journalistikken,fordidisseerstilistiskeforgængereforconfessional

journalism.Detteergjortietforsøgpåundersøge,hvilkestilistiskeelementerder

errelevanteianalysen.Deovennævntegenrerlånerihøjgradfralitteraturens

narrativegrebogconfessionaljournalismkanogsåværenarrativjournalistik,

idetjournalisternebetrorsigtillæsernemedhændelserellerhandlingsforløb.

23

Disseersåledesfortællingerellernarrativer.Derforerdetinteressantianalysen

ogsåatundersøgehvilkenarrativegreb,derbrugesiartiklerne,samthvilke

effekterdetteharitilblivelsenafidentifikationogindlevelsehoslæseren.

4.3.1 Den narrative journalistiks værktøjskasse

Jørgensendefinerernarrationsomhændelser,derudfoldersigifaser:““Først”,

“så”,“sidst””(Jørgensen,2007,p.69).Enfortællingharaltsåenstart,midteog

slutning.Narrativjournalistikeraltsåbyggetopsomenfortælling,medsamme

trefaser.Detståriskarpkontrasttildet,sommanofteregnerforværendeden

traditionellenyhedsjournalistikskomposition,hvorformåleterblotatmeddele

ogikkeatfortælleenhistorie(Grunwald,2004,p.183).Inarrativjournalistik

benytterjournalistensigafenrækkefortælletekniskegrebtil“[...]opbygningaf

handlingogspænding”(Jørgensen,2007,p.69).Dennespændingskaberifølge

Jørgensenennarrativforventninghoslæseren,hvilketbetyder,atlæserenvindes

overaffortællingenogstillersigselvspørgsmålet“hvadskerdermonnu?”(ibid.,

p.69).Inarrativjournalistikindfinderdenneeffektsighoslæserensærligt,hvis

journalistenformårathemmeligholdedeleafhandlingen.Herkanjournalisten

lånefradramaetsværktøjskasseogbenyttesigafset-upogpay-off,sombetyder,

atjournalistenplanteretsporpåettidspunktihandlingen.Dettesporskalskabe

nysgerrighed,ogformåleterattrækkelæsernelængereindifortællingenog

fastholdedemher,indtilspændingenendeligindfries(ibid.,p.69).

Etandetfortælletekniskværktøj,derersærligtrelevantidenforestående

undersøgelseafudvalgteanalyseobjekter,erdetafidentifikation.Jørgensen

definererbegrebetsåledes:

Læserenansporestilatlevesigindienperson,somerplaceret

centraltidenhandlingellerkonflikt,somfremstillesiteksten.(ibid.,p.

70)

Dettegrebidennarrativejournalistikadskillersigikkefradentraditionelle

journalistik,hvorderogsåofteskabesidentifikationvedbrugafcase-

personer.Forskellenliggeri,hvorman,somlæser,inviteresind.I

24

fortællendejournalistik,somNewJournalismoglitterærjournalistik,bydes

læserenvelkommenicase-personenssind,hvorfølelserogtankerer

tilgængelige(ibid.,p.70).Imegetnarrativjournalistikskabesdetteved,at

journalistenforetageretinterview,somudgørbaggrundenforatkunne

beskrivedennecase-personsfølelserogtanker.Iconfessionaljournalismer

detstraksenandensag,dahovedpersonenerjournalisten,hvorfor

journalistenslipperforatresearchesigfremtildissesubjektivetankerog

følelser.Fraartiklensstartfårlæserengennemførstepersonfortælleren

adgangtiljournalistensbevidsthed,somkanskabeensærliggradaf

identifikation.

4.3.2 Wolfe og de fire devices

Somjegredegjordeforilitteraturgennemgangen,beskæftigededen

amerikanskeTomWolfesigmeddenarrativetræk,somNewJournalism

låntefralitteraturen.Hererdertaleomdefiresærligekarakteristika,som

Wolfedefineredesomkarakteriskeforstilarten,nemlig

scenekonstruktioner,direktedialog,entredjepersonssynspunktoget

fokuspåhverdagensindhold(afsnit3.2.1)Dissefireegenskabererogså

interessanteatundersøgeidenforeståendeanalyse,fordibrugenafdem

sigernogetomtekstensforsøgpåatskabeengagementhoslæseren.Wolfe

skriver,atstilartensformåler“toexcitethereaderbothintellectuallyand

emotionally”(WolfesomgengivetafJørgensen2007,p.70).Detformål

erklærerJørgensensigenigiogtilføjer,atderhererenstorforskelpåden

klassiskenyhedsjournalistikogdenfortællendejournalistik.Denklassiske

nyhedsjournalistikvilmeddelesåeffektivtsommuligt.Denfortællende

journalistikvil“fastholdelæserneforderigennembedreatkunnepåvirke

dem,ikkemindstemotionelt”(Jørgensen,2007,p.70).Forskellenligger

altsåiformålet,dersatpåspidsenerhenholdsvisinformerendeog

emotioneltaktiverendefordetojournalistiskegenrer.

25

4.3.3 Narrative modeller

Udoverdennarrativeforventningogidentifikationerdetogsånærliggende

atredegørefordefortællemodeller,deroftelånesfradramaturgieniden

narrativejournalistik.Jørgensenhenvisertilaktantmodellenog

berettermodellen,dertilkendegiverhenholdsvishvilkeaktører,derindgåri

handlingen,oghvordanfortællingenudviklersig.Aktantmodelleneren

beskrivelseaf,hvordanbestemteaktørerhandlerudfraderesfunktion,alt

efteromdereksempelvisertaleomhjælperellermodstander(Jørgensen,

2007,p.71).Medberettermodellenerfortællingeninddeltifaser:Anslag,

præsentation,uddybning,pointofnoreturn,konfliktoptrapning,klimaksog

udtoning.Hvorformodellenerrelevantathavemedher,besvarer

Jørgensenmedsætningen:“Mereendnogenandenjournalistiskstilretning

arbejderdenfortællendejournalistikbevidstogsystematiskmed

kompositionsmodeller”(Jørgensen,2007,p.71).Hantilføjerdog,atdeter

sjældent,atberettermodellenbruges,dadenerkompleks,ogatjournalister

ofteistedetgørbrugafensimpleremodel,somtrækkerpådetoførnævnte

modeller.Dennemodelkanværedensåkaldtestorymodel,hvoriderkuner

trefaser,nemlig“enkomplikationsscene(personiklemme),en

udviklingsscene(personenkæmpermedproblemet)ogenløsningsscene

(personenkommerudafklemmen)”(ibid.,p.71).

Fortællingermedpersoner,dererinvolveretienkonflikt,haraltså

oftestogsåenløsning,ogmeddennefølgerofteenmoraleelleretsærligt

budskab(ibid.,p.71).Dettebudskab,somjournalistenarbejdermedi

teksten,erogsåinteressantatundersøge,hvorforjegogsåvilbeskæftige

migmeddetteianalysen.JørgensenogWolfeistemmerbegge,atden

narrativestilartskabermereengagementhoslæseren,hvorforengiven

moraleellerbudskabifortællendejournalistikvilfåmere

gennemtrængskraft.

26

5.0 Epistemologi og metode

Iindeværendekapitelviljegredegøreogargumentererformiterkendelsesteoretiskeståsted,metode,samtmuligefejlkilder.Slutteligtviljegforholdemigtilbetydningenaf,ogmuligeproblematikkeriforbindelsemed,mitvalgafatanalyseretoartiklerafforskelligeformater–hendholdsvisklummeartiklenogblogindlægget.

5.1 Receptionsteori

Ibrugenaftekstanalysesomvidenskabeligmetodeerdetvigtigtatforholde

sigtil,præcishvadtekstanalysenkanogikkekanbidragemedien

undersøgelse.Jegbasereriindeværendeopgaveminerkendelsesteoretiske

positionpådenreceptionsteoretiskeretning,somWolfgangIseri1974har

beskrevetiteksten“Tekstensappelstruktur”.Iserundersøger,hvordanman

kansigenogetomlæsningsprocessenudenatskulleundersøgeenreel

læserspsykologi-altsådetvinormaltkaldermediereceptionsanalyse.Han

fastslår,atderudspillersigmeremellemtekstoglæserendblotendirekte

læsningaftekstensbudskab,somentenførertilen“ja/nej-afgørelse”(Iser,

1996,p.103).Iserspørgerderfor,ommanoverhovedetkansigenogetom

samspilletmellemlæserogtekstudenatspekulere?IfølgeIserbliveren

tekstførstaktualiseretvedlæsningenafden,menhanargumenterer

alligevelfor,atdennetekstalleredeindendafremstillernoget,som

eksistereruafhængigtaflæserenslæsning(ibid.,p.103).

DettenogetliggerifølgeIseriappelstrukturen.Iforståelsenafdenne

trækkerIserpåbegrebetskematiserendebilleder,deroprindeligtstammer

fraInggarden(1960).Entekstbestårafenrækkeskematiseredebilleder,og

mellemdissebillederkanderopståtommepladser,hvorilæseren,

underbevidst,entenudfylderhullernemedsineegneerfaringerellerafviser

dem(InggardenifølgeIser,p.110).Læserenstolkningerdogikkevilkårlig,

menderimodbestemtaftekstensappelstruktur(Iser,1995,pp.110-112).

Strukturenbestårafdeskematiserendebilleder,menogsåaf

forfatterkommentarer,dererforfatterenseksplicittevurderingeraf

27

begivenhedernesgangiteksten,somlæserenentenkanværeenigeller

uenigmed(ibid.,p.115).Iserskriveromdennestruktur:

Såledesbevirkerdennestrukturpådeneneside,atlæsereninddrages

ivurderingen,menpådenandensideogså,atdereaktioner,som

vurderingenudspringeraf,kankontrolleres.(Iser,1996,p.117)

Altsåfungererappelstrukturensomenslagslæserstyring,hvorforvisom

tekstanalytikererentfaktiskkansigenogetomtolkningenafentekstudfra

voresegentolkning.Vikanimidlertidikkegennemtekstanalysesigenoget

definitivtom,hvordanenempirisklæservillæseanalyseobjekterne,da

voresegenlæsningbloterénudafenrækkeforskelligelæsningerpåvirket

afvoreserfaringerogoverbevisninger.Menvikanalligeveltolkeentekst,

ogdermedundersøge,hvaddennesappelstrukturlæggeroptil,hvorfor

dennetolkningaltsåalligevelikkefremstårarbitrær.

5.2 Metode

Iindeværendeopgavearbejderjegudelukkendeudfraenkvalitativmetode,nemlig

receptionsteorien.Detteskyldes,atopgavensøgeratundersøgeconfessionaljournalism

gennementekstanalyseaftospecifikkeanalyseobjekter.Dadetteerendybere

undersøgelseafetkommunikativtfænomen,erdenkvalitativemetodeetstærkerevalg

enddenkvantitative.Denkvalitativemetodeernemligrettetmodanalysenaf“[...]

kommunikativefænomeneridybden,ibestemtesituationelleogsocialekontekster”

(Schrøder,2013,Kvalitativeogkvantitativemetoder).

Somhovedregelgårkvalitativemetoderinduktivttilværks.Detbetyder,atman

undersøgerfleredelemeddetformålatkunnesigenogetomhelhedenbagefter(ibid.).I

denneopgaveharjegudvalgttoanalyseobjekter,someksemplerpåconfessional

journalism,meddetformålatundersøge,hvordandisseteksterlæggeroptilensærlig

indlevelsesamt(ietstørreperspektiv),hvilkenbetydningdetteharforetjournalistisk

ideal.Denkvalitativetekstanalytiskemetodearbejderaltsåudfraenepistemologisk

28

position,hvormangennemtekstanalyseskaberskabersituationeltforankretviden

(ibid.).

Ulempernevedudelukkendeatbenyttedennemetodeliggersærligtiordet

situationelt,idetjegnetopikkekankonkluderenogetibredden-menkunidybden.Den

kvalitativemetodearbejderikkemedetrepræsentativtperspektiv,ogderforvil

indeværendeanalyseikkekunnegeneralisere.Udfraundersøgelsensresultaterviljeg

kunnesigenogetomdeudvalgtetekster,hvorfraendiskussionietstørreperspektiv

kantageafsæt,menjegvilikkekunnekonkluderenogleabsolutter.Hererdetogså

vigtigtatpointere,atderianalysenikkearbejdesmedenempirisklæser,da

undersøgelsennetopikkeerenmediereceptionsanalyse,hvorlæsernerentfaktisk

bliverspurgttilderesreellefortolkninger.Analyseogfortolkningerudelukkende

baseretpåteoriogudvalgteanalyseobjekter.Tilvidereforskningkunnedetdogvære

interessantatforetageenanalyseafbådekvantitativogkvalitativkarakter,hvorman

undersøgerconfessionaljournalismskvantitativeudbredelseidedanskemediersamt

foretagerenreceptionsanalyseaflæsernesreelleerfaringermeddenrelativtnyestilart.

5.2.1 Metodiske fejlkilder

Iafsnit6.1redegjordejegforbetydningenaflæserensegneerfaringerog

oplevelserforlæsningenogfortolkningenafengiventekst.Dettebetyder

nødvendigvis,atogsåminpositionsomlæserogfortolkervilværefarvetaf

mineerfaringer.Dettebøransessomenbetydningsfuldfejlkilde,der

potentieltkanudmøntesigi,atjegharenanderledestolkningenden

vilkårligandenperson.Alligevelviljegargumenterefor,atresultaterne

bliverbrugbare.Jegeropmærksompåfejlkildenogforsøgersåvidtmuligt

atforholdemigtilstræbtobjektivtilminlæsningafanalyseobjekterne.Det

erdogenformildendeomstændighed,atjegbenyttermigafteoretiske

metoder,derfungerersomværdinetiralefiltre,jegserteksternegennem.

Dissemetodererudvalgtpåbaggrundafproblemformuleringen,ogjeg

anserdemforatværenyttigeinetopdethenseendeatbesvaredenne.

29

5.3 Klumme og blog - to forskellige, men sammenlignelige,

formater

Iindeværendeopgaveharjegvalgtatsammenlignetoartiklerafforskellige

formater.Deneneenblog,denandenenklumme.Jegmenerdog,dereret

substantieltsammenligningsgrundlagforatgøredette,ogdenberettigelseligger

delvistidenustrækning,detoformaterlignerhinanden,ogdelsiderespektive

platformeforudgivelse.Derforfølgerherendefinitionafhverafdetoformater

samtenuddybetbegrundelsefordennesammenligning.

Enklumme,ifølgeChristopherSilvester,somstårbagbogenThePenguin

BookofColumnists(1997)“[...]appearsinthesamepublicationonaregularbasis,

usuallyinthesamepositionandwiththesameheading,aby-lineandan

approximatelypredictablelength”(SilvestersomgengivetafCoward,2013,p.

39).Hantilføjerdesuden,atklummenofteansesforatværepersonlig

journalistik,fordidennetopharklummeskribentensomdetkonstante

omdrejningspunkt,hvorfordenneskribentspersonbliveressentielforindholdet

(SilvestersomgengivetafCoward,2013,p.39)

EnblogdefineresafJillRettberg,derstårbagbogenBlogging(2008),som

ethyppigtopdateretwebsitebeståendeaf“dateredebidrag”,somhunkalder

indlæg.Disseindlæger“hyppige”,“relativtkorte”ogskrevetafetindivid,der

løbendeigennemindlæggenepræsenterersinsubjektivefremstillingaflivet,

nettetelleretbestemtemne(Rettberg,2008,pp.19-21).KaplanogHaenlein

opfatterogsåbloggensombeståendeafdateredeindlæg,mennoterer,atdekan

seudogfungerepåetutalafmåder.Derkanværetaleompersonligedagbøger

omhandlendeforfatterensegetlivelleremnespecifikkeblogs,derkunopererer

indenforetbestemttema.IfølgeKaplanogHaenleinerdenormaltstyretafén

afsender,mentilladerinteraktionmedandregennemetkommentarfelt(Kaplan

ogHaenlein,2010,p.63).

Derertydeligesammenligningspunkteridetoformater:Deerbegge

styretafénforfatter,udkommerjævnligtogfremstårsomdaterettekstindhold.

Hosbådeklummenogbloggengælderdetligeledes,atforfatterenercentralfor

indholdet,entenfordidenneudtrykkersitsynpåetgiventemne,ellerfordi

denneskriveromsitegetliv.Deeraltsåbeggestærktsubjektiveformater.Nogle

30

afdestoreforskelleliggerdogimulighedenforinteraktionsamt

selvstændighedenipublikationen.Klummenerganskevistskrevetafénperson,

mendeterenessentielpointe,atenklummeindgårienavis’diskursfællesskab

ogderforogsåliggerunderforenredaktionelstyring-nogetsomenselvstændig

blog,styretafbloténafsender,ikkeer.Iindeværendeopgavebliverdettedog

ikkeenproblematikisammenligningenmellemdetoanalyseobjekter,dabegge

formatererudgivetilandsdækkendeaviser,nemligBerlingskeogPolitiken.Når

detderforikkebliveretproblem,atLegarthsartikeleretledienblog,skyldes

detblandtandet,atmanmåformode,atdenneblogogsåliggerunderforen

redaktionelstyringafenslags.Detsammegælderinteraktionen,hvordet

umiddelbartvilleværeenafgørendeforskeliundersøgelsenafdeninteraktion,

derkanskabesmellemlæserogafsender,atbloggentilladerkommentareri

forlængelseafindholdet.Imidlertiderdettehellerikkeetproblem,fordiLegarths

blogfremstårudenkommentarspor.

Afovenståendegrundemenerjeg,derertilstrækkeligt

sammenligningsgrundlagtilatforetageenkomparativanalyseafhenholdsvis

LegarthsblogindlægogHøjlundsartikel.

31

6.0 Analyse

Iindeværendekapitelviljegforetageentekstanalyseafdeudvalgte

analyseobjekter.Jeganalysererførstdetoartiklerisoleret,herefter

sammenholderjegdemforatundersøgelighederogforskelle,ogslutteligtvilder

følgeendelkonklusionpåanalysensfund.

6.1 Resume af “Bødlen ventede på mig i en kælder under

København”

Artiklen““BødlenventedepåmigienkælderunderKøbenhavn”erudgivetpå

Politikensblogside,hvorAndersLegarthfra2015til2016stodbagenblogi

serien“JEGLØBER”,dertagerafsætiLegarthstabafdatterenEllentilleukæmi.

Denudvalgteartikelerudgivetden3.oktober2015oghandlerometmødemed

Legarthsven,Bødlen,somkonfrontererhammedhansekstremebehovforat

løbeogdømmerdetusundt.Legarthfortæller,atbehoveteropståetpåbaggrund

afdatterensdødiseptember2013.HaneruenigiBødlensmoralskedom,føler

sigikkeforstået,ogforladerkælderen,hvordetovennermødtes.

HerefterreflektererLegarthoversitbehovforatløbe,oghvordet

stammerfra.HantænkerpådatterenEllen,påhendesdød,ogpåhvordanhan

føler,hanharskuffethendesomfar,idethanikkekunnereddehendefra

sygdommen.Hanforklarer,athanaldrigkanslippefordenskyld,hanføler,ogat

utalligebesøghosdiverseterapeuter,ikkeharhjulpethamikampenomat

kommetilbagetillivet.Detenestederkanlindredettotaletabafkontrol,i

forbindelsemedatmisteetbarn,erløb,foriløbetkontrollererLegarthdethele.

Tid,muskler,ben,tempo.

EftermødetmodtagerLegarthendnuenbekymretbeskedfraBødlen.

Legarthfortællerham,atBødlenikkeanernogetomhansliv,ogathanhardet

bedre,endharhaftdetlænge.Underforståetatløblindrer.Tilsidstiartiklen

skriverLegarth,athanikkevedhvemafdem,derharret,menathanharopgivet

atfindeenmeningmedsitliv.Detenestederer,erdet,hangør.

32

6.1.1 Parasocial relation bygget på fortrolighed mellem en Legarth og

læser

ArtiklenerdettiendeblogindlægfraLegarthienlangserieomhansdattersdød

oghansderaffølgendeintensiveløbeproces.Denerskrevetiførstepersonental,

ogLegarthberørerdybtprivateemnerogsituationerudigennemhelebloggens

levetid,hvorforjegmener,dentilhørerdennarrativevariant,confessional

journalism(jf.definitioniafsnit3.3.1).Cowardlæggerstorvægtpå,atdet,der

formidles,erdenvirkelige,personligeerfaring,hvorfordenintimeogpersonlige

stemmeihendesdefinitionafbegrebetogsåeressentiel(Coward,2013,pp.93-

94).Ogdeterdet,Legarthgør:Hanbetrorsinpersonligeerfaringmedden

tragedie,deteratatmisteetbarn,tillæserneafbloggen.

Derudkommerenartikelomugen,ogderetableresderigennemen

løbendekontakttillæserne.Deternetopdennevedvarendekontakt,somHorton

ogWohltaleromsomgrundlæggendefordenparasocialerelation.

Pålidelighedenopstårved,atlæsernekanforventeenartikelomugen,og

fortrolighedeniatlæsernemodtagerenhøjgradafpersonlighedogprivatliv.

Båndet,derskabesgennemdennerelation,understregesalleredeilinje2,med

sætningen“PludseligstodBødlenforanmig”(Legarth,2018,p.49).Forenny

læservildettekaldenavnskabestorundrenoguforståelighed,menfordenvante

læserafJEGLØBER,virkerdetumærkeligt.Legarthskriverofteomdeløbere,han

følgesmedpådelangeruter,menhangiverdemaltidanonymekælenavne,

såsom“præsidenten”eller“fantomet”(ibid.,p.9,p.25).Iintroduktionenafdem

skriverhanoftestnavneneikursiv.Ligesomdenindforståedebenævnelseaf

løberneerogsåbehandlingenafdatterenssygdomogdødmærketafen

længerevarenderelation.Iindlæggetnævnesdetikke,atdatterenerdødafkræft

forårtilbage,ogdenførstegang,hunnævnes,erisætningenpåside1,linje9:“Så

forduftersorgenovermindattersdød”(ibid.,p.47).Deterikkeenstorafsløring,

ogderforklaresikkenærmere,forlæserneafbloggenforventesalleredeatkende

præmissenforartiklerne.Førstpåside3,linje12nævnerLegarth,atdatteren

dødesomfølgeafensygdom,ogdetikkespecificeresfortsatikke,atdervartale

omkræft-deterikkenødvendigt,forlæserenkenderalleredehistorien.Den

vedvarendekontaktsamtindforståethedenmellemlæserogLegarthermedtilat

33

skabedetsærligebånd,somercentraltforHortonogWohlsteori:“[båndet]

symboliseresvedhentydninger,somikkegivermeningfordenligegyldigeseerog

virkerindforståedefordenudenforstående”(Horton&Wohl,1997,p.28).Hvis

manerfastlæserafbloggen,kanmanmeddissehentydningerkommetilatføle,

atman,somindforstået,kenderLegarthpersonligt.Disseelementerbliver

såledesnogleafgrundsteneneidenparasocialerelationmellemLegarthog

læserne.

Ogsågradenafpersonlighediartiklenunderstregerdennerelation.Man

kanargumenterefor,atemnet,Legarthbehandleriartiklen,alleredeer

tilstrækkeligtprivattil,atmankantaleomensærligfortrolighedirelationen-

menogsåmåden,detteformidles,understregerforholdet:

“Igjordealt,hvadIkunne,forathjælpehende.”Detsigerfolkforat

trøste.Ellerforatfjernedenskyld,dertrykkedeskuldrenenedog

bukkedeknæeneafledefterEllensdød.Densidderderstadig.Skylden.

(Legarth,2018,p.48)

Skylderunægteligtetmegetprivatemne,ogskyldefteretbarnsdødkan

ligefremvirkeintimtatbehandleisåoffentligtetforum.Påden

efterfølgendesidehuskerLegarthtilbagepå,athansovietandetrum,da

datterenvarpåsitdødslejeogfortælleromskylden,hanfølerveddenne

beslutning:“Jegkiggedepåuretogdrømtemigudpågaden,selvomhunvar

døende”(ibid.,p.49).Dennerefleksionvirkernæstenterapeutisk,hvilket

ogsåerDNA’etiCowardsdefinitionafconfessionaljournalism(kap3.3.1).

Detteledertankernehenpådenfortrolighed,somHortonogWohltalerom

somenstordelafpersonaenseksistensgrundlagikonteksten:“Atsigehan

ervelkendtogenfortroligeretblegtogsvagtordvalg,somikkedækker

hanstilstedeværelsesudbredthedogtæthed,sådansommasserneopfatter

den”(Horton&Wohl,1997,p.28).Legarthsartikelblivermereogmere

privat,somdenskriderfrem-tildelsfordihanhalvvejsindeiteksten

pludseligskrivertilsindatteristedetforomhende:“Jegkunneikkerumme

hendetilsidst.Hvorforlåjegikkeidinsengdensidstenat,nårjegvidste,at

duskulledø?”(Legarth,2018,p.49).Førkunnemansige,atLegarth

34

implicittaltetillæserne,jævnførdepersonligeindlægsoffentligekarakter,

meniovenståendesætningerdettydeligt,atderskeretskifte,hvorhan

medéttalertilsindødedatter.Jegvildogargumenterefor,atmanstadig

kantaleomLegarthsomenpersona,netopfordilæsernefåradgangtilet

rum,hvorprivatetankerogfølelserregelmæssigtflyderfraLegarthtil

læseren.Detterum,somiandresammenhængemåskemestertiltænkt

vennerognærefortrolige,erenbærendegrundtil,atjegmener,mankan

taleomLegarthsompersonaogomrelationenmellemlæserogLegarth

somparasocial.Dererikketaleomendialektiskogligeværdigsocial

relationmellemlæserogLegarth,menomenillusionderkanskabeen

følelseaf,atmansomlæserkenderLegarth.Indforståethederne,dedybt

privatetanker,derdeles,ogderegelmæssigeopdateringerfrahanslivkan

skabeillusionenomenreelrelation.

6.1.2 Narrativ analyse

Iafsnit4.3.1behandledejegnarrativjournalistikudfradefinitionenafnarrativet

medstarten,midtenogslutningen.Foratkunneretfærdiggørefølgendeanalyse

afdenarrativeelementeriLegarthsartikelviljegstartemedatdefinereartiklen

somnarrativjournalistikvedhjælpafJørgensensdefinitionafnarrativet.Artiklen

indledermedatbydelæserenindenforifortællingensførstescene:"Detbegyndte

ienkælderetstediKøbenhavn[...]”(Legarth,2018,p.47).Scenenslutterpå

sammesideogefterfølgesafnoglekorterefleksionerommødetsuenigheder.

HerefterfølgermidtenafnarrativetmedrefleksioneromLegarthsløb,omhans

livogflashbackstildatterenssygdomsforløbogdødsleje.Slutningenindtræffer

medsætningen:“ForledenhørtejegfraBødlenigen.”(ibid.,p.51).Slutningen

relaterersigtilstarten,idetvivendertilbagetiluenighedenmedvennenmeden

nyscene,hvordetoskriversammen.EftersamtalenreflektererLegarthoversit

løbogdetliv,derertilbageefterEllensdød,ogartiklenslutterher.Deterogsåi

starten,atdennarrativeforventning(afsnit4.3.1)skabes.Derbeskrivesen

konfliktoptrapning,ogsætningen“Detbegyndteienkælderetstedunder

København[...]”(Legarth,2018,p.47)skaberenforventningometspændende

handlingsforløb,somlæserenbydesvelkommentil.Set-uppet(afsnit4.3.1)

35

skabesalleredeidenførstesætning“Måskeharhanret”(Legarth,2018,p.47),

somrejserspørgsmålsom:Hvemer“han”?Hvadharhanreti?Hvader

uenigheden?Detteskabernarrativetsfremdrift,idetlæserevilsøgesvarene

længerefremmeiartiklen.Endelafpay-off(afsnit4.3.1)bliveralleredeskænketi

starten,daLegarthhurtigtforklareruenighedeniførstescene.MenhererBødlen

ogLegarthstadiguenige,ogistartenfiklæserenatvide,atLegarthfaktiskvar

tilbøjeligtilatgiveBødlenret.Somlæservedmanaltså,atdervilfølge

refleksioneromkringløbetsindflydelsepåLegarthsliv,ogdadisseovervejelser

ertilknyttetstærkefølelseromdatterensdød,trækkeslæserenfremiteksten.

ÅrsagentildetteskalblandtandetfindesiidentifikationenmedLegarth,somdels

erskabtveddenparasocialerelation(afsnit6.1.1)ogikkemindstdetfaktum,at

derskrivesiførstepersonental.Legartherdencentralepersonihandlingen,og

læserenharadgangtilalletankerogfølelser,hvilketkanskabestormedfølelseog

identifikation.

Enandeninteressantpointeer,atartiklennæstenopfylderWolfes

definitionpåNewJournalismogdermedKramersdefinitionpålitterær

journalistik(afsnit3.2.1,3.2.2).DefiredevicessomWolfeogKramerbrugertilat

karakteriseredennarrativejournalistikbefindersignæstenallesammeni

Legarthsartikelfra2015.Legartharbejderførstogfremmestmed

scenekonstruktioner.HanstarterscenenienkælderiKøbenhavn,hvorvennenog

løberen,Bødlen,stårforanham:“Bødleneren,dertalermeget,menligeher

lytterhan.Jegkansepåham,athanerrystetover,atdeterkommetdertilmed

mig”(Legarth,2018,p.47).Hanskriverinutid,hvilketbevirker,athandlingeni

højeregradudspillersigforøjneneaflæserne.Hanfortsætterogarbejdersigind

iendirektedialog:“”Detlyderikkegodt,Anders.Jegkenderengodterapeut,og

duskaltalemedhende,”sigerhan”(ibid.,p.47).Scenenudspillersigsomenfilm

medreplikker-mendetervirkelighed,ogdetgørdetendnustærkere.Historien

fortællesikkefraencasepersonsperspektiv,altsådentredjepersonssynspunkt,

somWolfetalerom,men(ogmåskeendnustærkere)fraførsteperson.

HandlingentagerudgangspunktiLegarthshverdag,somdenudspillersigi

kølvandetpådentragedie,dererhansdattersdød.Oghvaderpointensåmed,at

Legarthsartikelliggerindenfordettestilfelt?Denliggernetopideterklærede

formålmeddennestilart(afsnit4.3.2).Effektenafdennemådeatkonstruereen

36

tekstpåkanværehøjidentifikationogenstærkindlevelsefralæserensside.

Detteskabermulighedenfor,atjournalistennetopkan“fastholdelæsernefor

derigennembedreatkunnepåvirkedem[...](Jørgensen,2007,p.70).

Menhvadskaldennelæsersåpåvirkesaf?Svaretpådettekanmåskefindeshos

Jørgensenogikompositionsmodellenstorymodel(afsnit4.3.3).

Komplikationsscenenfindesidet,jeghardefineretsomstartenaffortællingen,

hvorlæserenlærer,atdererenkonfliktmellemBødlenogLegarth.

Udviklingsscenenfoldersigudimidten,hvordetvisersig,atkonfliktenogså

eksistererselvstændigtiLegarth,hvilketsærligtkommertiludtrykimidtens

førstelinjemedsætningen“Måskeerdetbekymrendeogfarligtatlevesitlivpå

dennemåde?”(Legarth,2018,p.48).Løsningsscenenekspliciteresislutningen

efterscenen,hvorBødlen(ogLegarthselv)accepterer,atLegarthikkekan

eksistereisinsorgpåandremåder.Ogsombelystiafsnit4.3.3medførerdenne

konfliktogløsningetbudskabellerenslagsmorale.Deterderforikke

overraskende,atdeterdelvistheriløsningsscenen,viskalfindefortællingens

budskabellermorale.Legarthskriver,atdernetopingenmeningmedhansliver,

derhvordeternu,dereksistererkundeting,hangør:

Jegelsker.Jegsover.Jegspiser.Jegskriver.Jeggræder.Jegkysser.Jeg

nusser.Jegcykler.Jegtaler.Jegsavner.Jegskriger.Jegglemmer.Jeg

løber.(ibid.,p.51)

Determuligvisikkeensilverlining,fordeterbarskt,detmeningsløseliv.Men

pointener,atdetforLegarthikkeerenløsningatgåtilpar-ellergruppeterapi

ellergruppeterapi.Dereringenløsning,derkanfåhamhelet-mendererløbet,

ogdeterhansoverlevelse.KonfliktenmellemBødlenogLegarthkanillustrereet

samfund,derkæmpermedsorgbehandling.Deterdetnaturligsteiverdenfor

Bødlen(somkanværebilledetpådetomkringliggendesamfund),atterapier

løsningenellermedicinen,derskaltil,nåretmenneskekæmpermedlivet.Deter

uacceptabelt,atLegarthsåatsigeselvmedicinerersigigennemdennekrise.På

denmådekanmananskueenekstremtsubjektivfortællingietstørreperspektiv

-ogpådenmådesomenslagssamfundskommentar.Legarthmaler,tilsigteteller

utilsigtet,etbilledeafetsamfund,hvorderfindesenkonkretoglavpraktisk

37

løsningpådetatmisteetbarn.Hererdetmåskeinteressantathuskepå,at

Legarthiflereår,indendatterenssygdom,harskrevetompsykiatriogsundhed

forPolitiken-deteraltsåetemne,manmåformode,hanervelbevandreti.

Cowardadressererogsådennepointeisinbehandlingafdenpersonlige

journalistik,nårhunmedhenvisningtilHunterThompsonskriver:“Hemayhave

beentherealstoryofallhisjournalism,butthestoryhewaswritingwasthe

storyofthetimes[...]”(Coward,2013,p.62).Hunfremhæverdenpersonlige

journalistiksforce,atjournalisten,vedatgørefortællingensåidentificerbar,

letterekantrækkelæserneindidetpersonligeunivers,ogatdetteuniverskan

væreligesåsamfundsrelevantsomalandenjournalistik.Dennepointevirker

særligtnærværendeidettetiendeblogindlægfraLegarth.

6.2 Berlingskes Gertrud Højlund

Artiklen“GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversion

afmigatse””afGertrudHøjlundhandlerom,hvordanhenholdsvishunoghendes

kærestehåndtererdet,atdenandenpartersyg.Ibegyndelsenafartiklenskriver

hun,athunersygiskrivendestund.Hun“[...]harfeberogondtogfryserog

hoster[...]”(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfå

enheltnyversionafmigatse”).Situationenhargivetanledningtilrefleksion.

Hunfortæller,hvordanhunopførersigdårligt,nårandreersyge.Hunundgiksin

gamleroomieunderhendessygedage,ogbeskriver,atdahendeskærestevarsyg

fornylig,undgikhunogsåham.Hunbadhamtagehjemtilsigselv,såhunkunne

slippeforsmittenogbesøgtehamikkemedomsorgogsuppe.Nuerhunselvsyg,

oghendeskærestepasserhendedagudogdagind.Påtrodsafjamrenogfeber.

Hunfølersighykleriskogbesluttersig,islutningenafartiklen,foratændrepåsin

adfærd.Hunvilpassepåsinkærestefranuaf-ogsåimodgang.

38

6.2.1 Confessional persona

Alleredeiartiklensførstesætning,indikeresdet,atviharmedconfessional

journalismatgøre:“Jegersyg”(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næstegang

hanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse”)skriverHøjlundiførste

personental,somerdetmåskevigtigstekriterieiCowardsdefinitionafbegrebet

(afsnit3.3.1).Højlundfortsætterafsnittetmedatudleveresin“hykleriske”

adfærdomkringsygdom.Hunskriver,hvadhunselvkalderen“[...]

selvudskammendeklumme”,såledesatandreogsåkan“[...]spejlesigidether

æklespejl”(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfå

enheltnyversionafmigatse”).HerharvietandetkendetegnfraCowards

confessionaljournalism,nemligatderertaleomenpersonlighistoriemed

skamfuldeelementer,hvorskribententilstårellerbetrorsigtillæsernemed

privatefortællinger(afsnit3.3.1)

DennepersonligestemningerogsåmedtilatskabeHøjlundspersona.

Højlundimitererdensocialesamtalebådeiformogindholdogfremstårderfor

somenven.Iformensesdeteksempelvisidenandensætningiførstelinje:

“Faktiskharjegafbrudt[...]48timerssøvn,forbareatskrivedenneklumme”

(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltny

versionafmigatse”)ogdeniførstelinjeiandetafsnit:“Måskeskaljegi

virkelighedenstartemed[...]”(ibid.).Detvigtigeliggerimeta-ordet“måske”,som

illustrerereneksplicitovervejelseafdetfølgendeindholdog“faktisk”,der

demonstrererenrefleksionoverproduktionenafklummen.Hunskriverikke

blot,dethunskriver,hunovervejerdetogkommentererpådet.Ligesomi

talesprog,hvormanløbendeafbryder,stopperopogkommentererpåsigselv.

Dettesesogsåiindholdetafandretalesprogsimiterendesætninger,såsomda

Højlundskriver:“Ohshame!”,dahunkommentererpåsindårligeadfærdoverfor

sinkæreste,ellernårhunskriver“Jegerenrøv,nårandremenneskerersyge”

(ibid.).Dennepersonligesamtalestileressentielidestrategier,sompersonaen

ifølgeHortonogWohlbrugertilatetableresigselvogdenparasocialerelation

(afsnit4.2.1)

39

Deterogsåinteressant,atdenpersona,somHøjlundetablereriartiklen,

harenmegetselvkritiskselvfremstilling.Somtidligereciteretkalderhunsigselv

foren“røv”,oghelepræmissenforartiklenerhendesegethykleri.Denne

selvfremstillinggårigeniandreafhendesbidrag,somforeksempeliartiklen

“GertrudHøjlund:“Dahanrefereredetilenandenkvinde,indskødjegetspontant

“harduknaldetmedhende?””(2018b).HerskriverGertrudom,hvordanhun

opførersigdårligereoverforsinkæresteendoverforsinevenner.Elleriartiklen

“GertrudHøjlund:“Tilkampfordetuambitiøseliv””(2018c),hvoriHøjlund

argumentererfordetathavelaveforventningertillivet,oghvordanhunhar

besluttetsigforatværeuambitiøs.Dennepersonaledertankernehenpåden

typiskeskribentbagconfessionaljournalism-klummer,somCowardogRiley

beskriversomværendeutilstrækkeligogmereellermindreselvudslettende

(Coward,2013,p.102).Detteskyldes,ifølgeFrank,atlæserenkanhavestørre

tendenstilatfølesigmodarbejdetellerfremmedgjort,hvisskribentenfremstiller

sitlivsomforsuccesfuldt(FranksomgengivetafCoward,2013,p.101).Detkan

pegepå,atdeterlettereforlæserenatrelateretilenmeremiddelmådigeller

besværligeksistensendtiletglansbillede.Mulighedenfor,atlæserenkan

relateretilHøjlundseksistens,eraltsåstørreikraftafdennepointe.

Samtalestilen,derminderomdenmellemvenner,støttesopafden

kontinuerligerelation,Højlundskaberisinklumme.Højlundsklumme

udkommercirkahveruge,hvilkettilføjerenforudsigelighedogvelkendthedtil

hendespersona.HortonogWohltalerom“detvedvarendeforhold”,som

værendealtafgørendeforlæserensforståelseafskribentensomenpersona,der

reelteksistererilæserenssocialeliv,somdengørdetidenparasocialerelation.

DenmådehvorpåHøjlundløbendeforholdersigrefleksivttilsine

handlingersomkæreste,samtdenmådehunpåetmetaniveauforholdersigtilde

ting,hunskriver,lederogsåtankernehenpåCowardsbeskrivelseafconfessional

journalism,somnogetdertildelskanmindeomterapi.Igennemartiklenvender

ogdrejerHøjlundsinværemådeoverforkærestenogfortælleromskønhedeniat

blivepassetpå,nårmanersygogfølersiglille.Tilsidstkommerhunfremtil,at

deterpåtide,athunændrerpåsigselv,ogathunfremadrettetviltagesigafde

sygepersoner,hunkerersigom.ProcessenmedatskriveartiklenharforHøjlund

ledttilenadfærdsændring.Detkanmindeomdenterapeutiskeproces,mankan

40

gåigennementenvedsamtalemedennærvenellerpsykolog,somførertil

erkendelseaf,atmanmåændresigselv.

Menhvordankanmansåbeskrivedennepersona,somHøjlundhar

opbygget?Idenneartikelfremstårhunsomfuldafselvindsigtogmoral,idethun

tilstårsindårligeopførselogsætterspotlysetpåsinegenhykleriskebehandling

afsinsygekæreste.Huneruperfekt,ogdetkanmåskegørehendeletterefor

læserenatidentificeresigselvmed.Cowardtaleromconfessionaljournalism-

skribentensomen,derbetrorsinedårligdommetillæserne.Godtnokerderikke

taleomendødssyndelleretekstremttilfældeaflidelse,mendetervigtigtat

pointere,atCowardbeskriverskribentenslivsomoftefyldtmed“misery”og

“suffering”(afsnit3.3.1).Hunskriveraltsåikke,atderskalværetaleomekstrem

lidelse,foratdetkanopfyldefænomenetskriterier.

Denhøjegradaffortrolighed,illusionenafvenskabgennemdenpersonlige

samtalestil,etableringenafHøjlundspersonasamtdetvedvarendeogpålidelige

forholderaltsammenmedtilatskabeenparasocialrelationmellemHøjlundog

læser.

6.2.2 Hverdagens fortælling

IHøjlundsartikelerderikketaleomenkronologiskhandlingsforløb,menistedet

springerhunfremogtilbagemellemnutidogdatidmedbrugafflashbacks.Derer

dogalligeveltaleometnarrativstart,midteogslutning.Startenafartiklenbestår

idetskrivendenu:Højlundersygogharindset,athunerhyklerisk.Læseren

bydesindifortællingen,introduceresforpræmissenogernuklartilatfortsætte

nedimaterien.Midtenbestårafetflashbacktilfortællingenomdengang,hvor

Højlundsvenindevarsyg,ogomdenganghendeskærestevarsyg.Beggegange

laderhundeminødenogforsøgeratundgåsmitte.Hereftervenderhuntilbagetil

nuet,forselvomhunikkepassedepåsinkæreste,dahanvarsyg,såpasserhan

hende,nårhunerdet.Hanviserhendeomsorg,ogderforgårdetopforhende,at

hunerhyklerisk.Islutningenbeslutterhun,athunfremovervilvisehamden

sammeomsorg-ogsånårdetikkeersolskinsdage(Højlund,2018a,Gertrud

Højlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse”).Der

41

eraltsåtaleometnarrativiHøjlundsartikel,hvorforfølgendenarrativeanalyse

afelementerogkompositionkanretfærdiggøres.

Istartenaftekstenliggerførstedelafdennarrativeforventningi

sætningen:

Detervirkeligenjammer,ogsomomdetikkevarnok,givermin

jammeranledningtiletubehageligtrealitetstjek,somikkefalderudtil

minfordel.(ibid.)

HerlokkerHøjlundlæserenvidereitekstenogfårmåskelæserentilatspørgesig

selv:“Hvilketrealitetstjek?Oghvorforfalderdetikkeudtilhendesfordel?”.Men

mankanogsåtaleom,atdennarrativeforventningalleredeliggerititlenpå

artiklen,derrejserspørgsmålsom:“Hvorfor?Oghvilkenversion?”.Dette

virkemiddelkankategoriseressometset-up,hvisformåleratplanteenfremdrift

iteksten.Sætningenkanpirrelæserenmedenuvished,somførstbliverforløst

vedpay-off.Hererdertaleomentodeltpay-off.Denførsterammerved

sætningen:“Jegerenrøv,nårandremenneskerersyge”(Højlund,2018a,Gertrud

Højlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse”),hvor

læserenendeligfåratvide,hvaddetsurerealitetstjeker.Mendennæstedel

rammerførstislutningenafteksten,hvorlæserenlærer,hvilkennyversion

Højlundvilvære,nemlig:“En,derpuslerkærligtomkringhamogikkeladersig

skræmmevækafsålidt”(ibid.).Dissenarrativegrebsformåleratskabe

spændingforlæseren,såledesatlæserenfølerenhangtilatlæsevidere.

Enandetaspekt,somkanhavestorbetydningforlæserensindlevelsei

Højlundsartikel,erdetfaktum,atartiklensindholdkanvirkegenkendeligt.Der

erihøjgradtaleomenfortællinghentetfradenheltalmindeligehverdag.Deter

ikkeentragedie,dererpåspil,ogdererikkestoreretoriskespørgsmålomlivog

død,menderertaleomenfortællingfraHøjlundsvirkeligelivmedovervejelser

ogselvindsigt,sommangemåskekankendefrasigselv.Denneomsorgfor

hverdagenrelaterersigtilWolfesfiredevicesogNewJournalism.New

Journalism-bevægelsenkomihøjgradtilathandleomhverdagenstankerog

scener,ogligesomNewJournalism-bevægelsengjordebrugafmangeaf

litteraturensgreb,sågørHøjlunddetogså.VihørerhistorienfraHøjlunds

42

synspunkt,ogdenneførstepersonfortællerskaberstorindlevelseogenhøjgrad

afidentifikation.Læserenfårlovtilatsættesigindietandetmenneske,ogopleve

dennesvirkelighed.Hunskaberscener,somforeksempeldenhvorihendes

kæresteviserhendeomsorg:

Hanaermigogkysserogkrammerutrætteligt,selvomjegbareføler

migklamogslapogubrugelig,såkiggerhansåkærligtpåmigogholder

mitansigtmellemsinehænderogkyssermigforsigtigt–“Åh,duerhelt

varm,sødeGertrud”–såmithjertesmelter.(ibid.)

Ellernårhunbeskriverenscene,hvorihunundgårsinsygeroomieogveninde

Jane,ogkunmegetmodvilligttalertilhendegennemensprækkeafdøren.Begge

scenergørbrugafdirektedialog,somstyrkerillusionenom,atmansomlæserer

medpåsidelinjen.Iscenersomdisseudspillerhverdagenssigforlæserensøjne,

oglæserenkanderigennemblivevidnetiletandetliv.Dennerollesomvidne

understøtteridéenomlæserensomfortroligogskaberogsåstoridentifikation.

Dennarrativejournalistiksformål,somjeggennemgikiafsnit4.3.3erat

hivelæserenlængereinditeksten,ogmeddetpersonligenarrativ,somHøjlund

skabervedatbrugesinegenfortælling,bliverlæserenihøjgradtrukketmedind.

Dettesesblandtandetogsåikonfliktenskompositionidenstorymodel,som

Jørgensenofteserinarrativjournalistik(afsnit4.3.3).Ogligesomdererstart,

midteogslutning,erderogsåkonfliktogudfordringatfindeiHøjlunds

fortælling.Istartenafnarrativetfindermankomplikationsscenen,hvorlæseren

lærer,atHøjlunderienknibe.Hunersygogharikraftafsitparforhold,samtidig

indset,athunerhykleriskiforholdtilsygdom.Itekstensmidtekæmperhunmed

problemerne,dahunopleversinkæresteværekærligoverforhende,hvilket

åbnerhendesøjneforproblematikken.Detteerudviklingscenen,hvorHøjlund

detaljeretbeskriver,hvordanhendeskæresternusseromhende,oghvordan

skammenderforsættersigihende.Dererikketaleomenløsningsscenesom

sådan,daløsningenihøjeregradfremgårihendesefterfølgenderefleksionerog

fremtidigeplanerforsinadfærd:

43

Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse.En,

derpuslerkærligtomkringhamogikkeladersigskræmmevækafså

lidt.Detloverjeg.(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghan

ersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse”)

Konfliktenerafsluttet,ogHøjlundserfremad.Ogdetervedatundersøgedenne

komposition,atmanerklædtpåtilatundersøge,hvadnarrativetsegentlige

budskaber.KonfliktenerHøjlundshykleri,ogløsningener,athunskalblive

bedretilattagesigafsineomgangskreds.Meddenneløsningfølgerogså

budskabet,somfremstårmegeteksplicit:

[...]deteretstærktbudskabatkommemed:Selvnårduersygoglille

oglidtulækker,såpasserjegpådigalligevelogsågiverjegdig

kærlighedalligevel.Hvorjegnokharværetbedstpåsolskinsdagene.

(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfå

enheltnyversionafmigatse”)

Budskabetermegetsituationsbestemt,nemligatmanskaltagesigafsine

nærmeste,nårdeersygeogharbrugforomsorg.Mentankerneledesogså

henpådetgamle“imodgangogmedgang”-løfte,manafgivertilsinelskedei

vielsen.Måskekanmantaleom,atHøjlundmed“solskinsdagene”mener

dageneimedgang,ogathunharindsetvigtighedenafatpassepåsin

kæresteimodgang.

6.3 Legarth, Højlund og de andre svaler

Iforegåendeafsnitharjegforetagetenanalyseafhenholdsvis“Bødlenventedepå

migienkælderunderKøbenhavn”afAndersLegarthog“GertrudHøjlund:

“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse””afGertrud

Højlund.Iindeværendeafsnitviljegsammenlignedetoeksemplerpå

confessionaljournalismforatundersøge,hvordandehverisærskaberindlevelse

ogidentifikationhosdenimplicittelæser.Løbendeviljeginddrageandre

44

eksemplerpåconfessionaljournalism,somliggerudoveranalyseobjekterne,for

atvisespændetiindholdindenforstilarten.Medinddragelsenafdeøvrige

eksemplerviserjegbåde,atderikkeertaleomenligesvaler,menderimoden

reelsubjektivstilart,ogatderermangeforskelligemåderatgribefænomenetan

på.

6.3.1 Graden af narrativernes intimitet

Overordnetsetkanmankonkludere,atdererstørstlighederpåartiklernes

formsideogomvendtstørstforskellepåindholdssiden.Enafdestørsteligheder

liggeridetfaktum,atderibeggeartiklerskrivesiførstepersonental,ogat

artiklernetagerudgangspunktikonflikter,derudspringerafjournalisternesliv-

hvilketogsåernogleessentiellekriterierfor,ommankantaleomartiklernesom

confessionaljournalism.Beggeartiklererudplukfralængevarendeformater,

henholdsvisklummenogbloggen,hvorformanogsåkantaleomatbegge

journalisteretablererenvedvarendekontaktmeddereslæsere.Gennem

analysenerdettydeliggjort,atdertilbydesenparasocialrelationmellemlæser

ogjournalist,samtatjournalisternegennemderesartiklerskaberenpersonafor

demselv.

Artiklerneerforskelligeidetaspekt,atderiLegarthsartikelerfleretegn

påindforståethedendhosHøjlund.Dererdogogsåeksemplerpå,atHøjlundi

andreartiklerfraklummenarbejdermedreferencertilsinegenklumme.Et

eksempelerfrahendesartikel“GertrudHøjlund:Detingkvindergør”(2017).Her

starterhunartiklenmedordene:

Isidsteugefortaltejegomdengang,jegmedkvindelistogfalsk

imødekommenhedfiktaltmigudafnoget,somjegellerstrorvar

blevetenvoldtægt.Ogjeglovedeatskriveomdet,kvindergøraf

frygtformænd,derhaderkvinder.(Højlund,d.8maj2017,Gertrud

Højlund:Detingkvindergør)

Hunrefererertilsinforegåendeklumme,menhunforklareralligevel

grundigtpræcishvad,dervarpåspil.DererikkehosHøjlundsammegrad

45

afindforståethedsomhosLegarth,hvilketunderstøttesafhendes

behandlingafforskelligeemnerfremetlangtnarrativ.Dettebetyder,at

LegarthsblogihøjeregradendHøjlundsklumme,kræveraflæserne,atde

følgermed.LæserenfølgermediLegarthssorg-ogløbeproces,nemligden

centreretomhansdatter,mensderhosHøjlundikketilbydessamme

kronologi.Læserentilbydes,atfølgemediHøjlundsliv,mendererikketale

ometsammenhængendenarrativ.Dennepointeunderstregesogsåafdeto

artiklersformater-nemligklummenogbloggen.Hvorbloggeneren

særskiltstørrelsepåpol.dk,derafbildessomentidslinie,derafspejler

Legarthsliv(sebillede1),såerderhosHøjlundtaleometmere

fragmenteretnarrativ.

Billede 1: Screenshot fra https://politiken.dk/tag/main/Jeg_Løber

Højlundsklummeharikkepåsammemådeetdigitalt“hjem”,somLegarthsblog

hardet.Hendesartiklerliggerikkeunderendigital“klumme-sektion”menspredt

under“Kultur”-sektionenpåb.dk,altefterhvornårdisseerudgivet.Hvor

Legarthsbloghedder“JEGLØBER”,erHøjlundsmarkeretmedordet“Klumme”,

ligesomallehendesartiklerstartermedhendesnavn,eks:“GertrudHøjlund:“De

tingkvindergør”.Legarthsformatliggerikraftaftidslinje,detlangenarrativog

denhøjegradafindforståethedihøjeregradoptilatblivebingetendHøjlunds

gør.Højlundsklummersskiftendeemnerharihøjgradhendeselvsom

omdrejningspunkt,idetdeterhende,dererfællesforallehendesklummer-hvor

Legarthsomdrejningspunkterførnævnteproces.Resultatetafdisseelementerer,

atderkrævesmereafLegarthslæser,somogsåihøjeregradopfordrestilatfølge

religiøstmedendhosHøjlund.

46

Mankanogsåtaleom,atbeggeartiklersomdrejningspunkteretnarrativhentet

fraderesegneverdener.Somgennemgåetianalysenerdetogsåtydeligt,atbegge

artiklererbyggetopomkringenstorymodel,hvordenpersonligekonflikts

funktionerfremdrifts-ogidentifikationsskabende.Dererdogstorforskelpåde

tokonflikter,sombeggeerprivate,menmegetforskelligartedeideresnatur.

Legarthskonflikterforbundetmedenfamilietragedie,mensHøjlunds

problematiktilsammenligningfremstårsomenbagatel.Ogherliggermåskeden

størsteforskelpådetoartikler:Gradenafintimitet.HosLegarthfårlæserenlov

tilatværemed,derhvoreksistensengørmestondt,menslæserenhosHøjlund

fårlovtilatspejlesigietletoghumoristiskhverdagsdrama.

Detbetyderdogikke,atmanikkekantaleombeggeartiklersom

confessionaljournalism.Dererflereeksemplerpåartikler,somhørerunderden

narrativevariant,mensomogsåliggeribeggeenderafintimitetsspektret.Hos

VicefindesartiklersomdenafElizabethBrico:“Etåbentbrevtilmineforældre

somikkehåndteredemitstofmisbrugsærliggodt”(2018).Artikleneroprindeligt

australsk,meneroversattildanskogindgårderforiendanskmediekontekst,

hvorfordenmedtagesher.Bricosartikelgennemgårdefrygteligsteogmest

privatescenerfrahendesungdom,hvorhunkæmpedemedetstofmisbrug.

Artiklensformeretbrevtilhendesforældre,skrevetiførstepersonental,og

scenerneertagetfraBricosegetliv.Hunbeskriver,hvordanogsåhendeforældre

børtageendelafskyldenforhendesafhængighed.Hunbeskriverhendeslivsom

misbruger,menogsåhvordanhendeskærestesloghende,ellerdahunvarudsat

foretvoldtægtsforsøg,ogathendesforældresreaktionvarskældudfremfor

omsorg.Indholdeterråtforusødetog,ikraftafbrevformen,megetintimt.

OmvendtfindesderogsåeksemplersomklummeskribentforBTKasper

Risgaardsartikel:“Kaspervarendovenstuderende:Jegsiddermedsvedige

håndfladerogendårligfornemmelseimaven”(2018),somhandleromRisgaards

dårligeindsatssomstuderende.Hanlæsteikkeoptileksaminerogfandtudaf,at

hankunnesnyltepågruppeeksamensystemet.Artiklenerogsåskrevetiførste

personental,ogtagerligeledesudgangspunktietprivatemne-nemligRisgaards

dovenskabpåskolebænken.Hanbeskriveretpinligteksamensforløb,men

selvomindholdeterprivat,erdetikkeligefremintimt,somhosLegartheller

Brico.Spektret,forhvadmantilstårellerbetrortillæserne,kanaltsåspænde

47

vidt,mensomdetblevvistianalysen,kandetatdeleprivatindholdlæggeoptil

storindlevelseforlæserne.

6.3.2 Den parasociale relation og diskursfællesskabet

Ianalysenvistejeg,hvordanbeggeartiklerlæggeroptilenparasocialrelation

mellemjournalistoglæser.Menhvilkenbetydninghardennerelation?Ifølge

HortonogWohl,skabesdermedpersonaensoptrædenogdenparasociale

relationenforventningom,atpublikumvil“[...]bidragetilillusionenvedattropå

den,ogvedatbelønnepersonaens“oprigtighed”med“loyalitet””(Horton&Wohl,

1997,p.31).PublikumforventesifølgeHortonogWohl,at“[...]påtagesigen

følelseafpersonligforpligtelseoverforpersonaen”(ibid.,p.31).Iafsnit4.1og

4.1.1redegjordejegforlæsernesbetydningforavisensdiskursfællesskab.

Konklusionenvar,atdiskursfællesskabetbliverudtryktiavisens

formidlingsmæssigemål,samtatdissemålblivertilpåbaggrundafenstrategisk

analyseaf,hvemavisenslæsereer.Disselæserebliversåledesstyrendefor

avisensudformning,herundergenrer,undergenrerognarrativevarianter-ogen

vigtigpointeer,atavisensformaterogelementeraltidertilgenforhandling.Hvis

læserneikkebrydersigomavisensindhold,erdetifølgeGrunwaldurealistiskat

forestillesig,atavisenalligevelbeholderdetteindhold.

Dadenneopgaveerbaseretpåenmedietekstanalyseogikke

receptionsforskning,erdetimidlertidsværtatsvarepå,omlæserneaccepterer

analyseobjekterne.Mankandogpåbaggrundafanalysentaleom,atden

fortrolighedogidentifikation,derskabesikraftafførstepersonfortælleren,

narrativet,denvedvarendekommunikationogdetsærligeindblikihverdagen,er

medtilattilbydelæserenenstærkindlevelse.Ogdaderibeggeanalyseobjekters

tilfældeertaleomlængerevarendeformater-henholdsvisenklummeogenblog,

kandetmåskepegepå,atlæserneikkeharafskrevetartiklernementværtimod

accepteretdem(jf.afsnit4.1)

Påbaggrundafanalysen,kanjegkonkludere,atdertilbydesenhøjgradaf

identifikationogindlevelsegennemnarrativegrebsamtenparasocialrelationi

detoeksemplerpåconfessionaljournalism.Givetatlæserneafartiklernegår

48

helhjertetindidenparasocialerelation,somdetilbydesidetoartikler,erder

sandsynlighedfor,atdisseviludtrykkeenformforloyalitetoverforformatet.

6.4 Delkonklusion

Analysenviste,atdetoanalyseobjektervarmegetensiform,menikkeiindhold.

Førstogfremmesterbeggeartiklereksemplerpåconfessionaljournalism,idetde

erskrevetiførstepersonental,dehandleromskribenternesegneliv,ogder

herskerenpersonligstemningiartiklerne,somledertankernehenpåhandlingen

at“betro”eller“tilstå”noget.Påformsidenarbejderbeggeartiklermed

vedvarendeformater,hvornarrativeelementerskaberkonflikterogspændingog

dermedmulighedforstorindlevelse.

Ligeledestilbyderbeggeartikler,ikraftafdennarrativevariantsamtdet

kontinuerligeformat,enparasocialrelationogenpersona,derdelerprivate

tankeroghandlingsforløbfraderesrespektivehverdage.Beggepersonaerskaber

enstormulighedforidentifikation.HvorLegarthsblogihøjeregradlæggeroptil,

atlæserenfølgermed,sommangørdetienserie,erkronologieniHøjlunds

artiklerikkevigtigforlæseren.Legarthsblogharetkontinuerligtemne,hvor

Højlundspringerlidtrundtiforskelligesituationer.

Detbringerostætterepådenstoreforskel,derliggeridetindhold,der

delesidetoformater.Legarthsfortællingbunderidentragedie,athans6-årige

dattererdødafkræft.Meddenhændelseharderfulgtsærligttoting:Enformfor

eksistentielkriseogenafhængighedafløb.Tematikkerneeraltsådød,familie,

meningenmedlivet,løb,helse,psykiskogfysisksundhed.Tungeemner,som

repræsenteresinæstenallehansindlæg.HosHøjlunderderenanderledes

hverdagsagtigtilgangtilskriveriet.Idenudvalgteartikeleromdrejningspunktet

godtnokenkonflikt,menenderkanplaceresidenmindredramatiskeendeaf

skalaen.Minperspektiveringtilandreartiklerunderstøtter,atspektretpå

indholdssidenforconfessionaljournalismspændervidt.

49

7.0 Diskussion

Påbaggrundafdelkonklusioneniafsnit6.4kanjegkonkludere,atderoverordnet

erlighederiformogforskelleiindholdidetoanalyseobjekter.Formenerpræget

afenførstepersonfortæller,enmegetpersonligstemningsamtenrække

gennemgåendenarrativeelementer.Beggeartiklererstærktsubjektive,

forskellenliggerprimærtiindholdet,oghvadmankankaldegradenafalvoreller

tyngdeidetoartikler.

Påbaggrundafovenståendetagerførstedelafdiskussionenudgangspunkt

itospørgsmål:Hvordanforholderconfessionaljournalismsigtildetraditionelle

journalistiskeidealer?Slutteligtønskerjegatsætteconfessionaljournalismindi

etstørrejournalistisksamtidsperspektiv,medspørgsmålet:Hvordan

imødekommerconfessionaljournalismproblematikkenomdentabte

forbindelse?Dettesidstespørgsmål,viltageudgangspunktiJørgensenog

WestergårdsbogDenjournalistiskeforbindelse(2018).

7.1 Lever confessional journalism op til de journalistiske

idealer?

Foratkunnediskutereconfessioneljournalismudfraenrækkejournalistiske

idealer,viljeginddrageMarkDeuzetekst“WhatisJournalism?”(2008),som

beskæftigersigmedjournalistiksomideologi.

Deuzearbejdermedjournalistikkensomenideologifremforenprofession

elleretkomplekssocialtsystem.Detbetyder,atDeuzeisinundersøgelseaf

journalistikkenharlagtvægtpå,hvordanjournalistergivermeningtilderes

arbejde,oghvilkeidealerdissejournalisterharitankerneideresproduktionaf

journalistik(Deuze,2005,p.444).Deuzearbejderietinternationaltperspektiv

ognoterer,atselvomnogleafdeværdier,derlæggesvægtpåidetjournalistiske

arbejde,forvaltesogvægtesforskelligt,såerderivalgfriedemokratierkonsensus

omenrækkekarakteristika,dererfællesforallemedier,formateroggenrerpå

tværsafnationerogkulturer(ibid.,p.445).Dejournalistiskeværdier,somDeuze

50

arbejderudfra,erderforogsårelevanteiendanskkontekst,somindeværende

opgaveerplacereti.

DeuzetrækkerpåkollegaersomGoldingogElliot,MerittogKovachog

Rosenstielisinudpegningafværdiernesomværendefølgende:Publicservice,

objektivitet,autonomi,aktualitetogetik.IfølgeDeuzeerdisseideologiske

værdiernogetafdet,dergiverjournalistersarbejdevaliditetoglegitimitet

(Deuze,2005,p.446).Ifølgendediskussionerdetdogikkealleidealerne,jeg

ønskeratdiskutereiforholdtilconfessionaljournalism.Detteskyldes,atdeikke

alleerrelevantefornærværendeopgave.Autonomihandleromihvilkengrad

denpågældendejournalistbliverstyretiensærligretningafomkringliggende

aktørersåsomredaktører,medejereellerannoncører,ogliggersåledesudenfor

indeværendeopgavesfelt,somerfæstnetienmedietekstanalyse.Detvillevære

nogetnærenumulighedatdiskutereHøjlundogLegarthsautonomiudenat

foretageetinterview.

Aktualitethandleromatviderebringenyhederombegivenhedermens,

ellerumiddelbartefter,defindersted,mendaconfessionaljournalismikkeer

styretafydremenindrefaktorer,erdetligeledesirrelevantfordenneopgave.

Etik-idealetkunneværeinteressantatundersøgeiforholdtildeudenforstående

personer,derindgåriartiklerne,hvisprivatlivogsåberøresiconfessional

journalism.EksempelvisLegarthsdatter,HøjlundskæresteellerElizabethBricos

forældre,derbeskyldesforatværemedskyldigeihendesstofmisbrug.Ensådan

diskussionliggerdogogsåudenforindeværendeopgavesundersøgelsesfelt.Af

dissegrunde,vildenforeståendediskussionfokuserepåidealerneomobjektivitet

ogpublicservice.

Publicservice-idealethandlerforDeuzeom,atjournalisterharen

fornemmelseaf,atderesarbejdeskaltjenebefolkningen.Journalisterseren

vigtighediatvære“watch-dog”(ibid.,p.447).Dennerollehandlerom,at

informerebefolkningenomstatusquo,såledesatdenneergodtklædtpåtilat

træffevalgidetomkringliggendesamfund.Detteformållegitimererensærlig

aggressivitetogfortolkningsfrihedforjournalisterne(ibid.,p.447).

Atjournalisterskalværeobjektiveogneutrale,fordermedatvære

troværdigeerenafnøgleelementerneidetatværejournalist.Selvomobjektivitet

desenereårerblevetdømttilatværemereellermindreumuligtafbåde

51

akademikereogjournalister,brugerjournalisterstadigordsom‘[...]“fairness’,

‘professionaldistance’,‘detachment’or‘impartiality’[...]”,somerklæredeidealer.

Disseidealerskalsikre,atjournalistensarbejdebunderi,ogskaber,sandhedog

troværdighed(ibid.,p.448).

Confessionaljournalismbryderisinkernemedobjektivitetsidealet,idet

derikkeertaleomenprofessioneldistancetilemnetellerkilder,somibegge

tilfældeerjournalistenslivogjournalistenselv,hvilketafspejlesifortælleformen.

Dettelederosvideretilpublic-service-idealet,hvoriconfessionaljournalism

befindersigiengråzone,forhvaderegentligtvigtigtforborgerneatvide?Dette

viljegifølgendeafsnitdiskutere.

7.1.1 CJ og objektivitet

Journalistikkenharsiden1800-talletgennemgåetstoreforandringer.Fra

partipressentil1900-talletsproffessionaliseringafdetjournalistiskefag,hvorfra

idealetomobjektivitetogneutralitetudsprang.Herefterharforanderlige

journalistiskestilarterløbendebrudtmedidealernefordenne

professionalisering.Dennefortællendejournalistikharogsågennemgåetstore

forandringer.FørstvardetNewJournalism,derspredtevandene,ogsidenhen

ledsagetafdenlitterærejournalistikoggonzo-journalistikken(afsnit3.3.1og

3.3.2).Alligevelhar1900-talletsprofessionaliseringogidealomobjektivitetholdt

vedogvægtesdendagidaghøjtiuddannelsenafnyejournalister.

Iindeværendeopgaveharjegundersøgtfænomenetconfessional

journalism.Enstærktsubjektivnarrativvariant,hvorikkebareformenmenogså

indholdeterprægetafjournalistenssubjektivitet,idetjournalistensegen

fortællingerselveeksistensgrundlaget.Menhvisjournalistensegetprivateliver

omdrejningspunktet,erdeterklæredeidealomobjektivitetsåheltogaldeles

uopnåeligt?Ogeftersomobjektivitetenermedtilatsikrevaliditet(afsnit7.1),så

erdettevelproblematisk?

Umiddelbartersvaretpåbeggespørgsmålja.Deterenstærksubjektiv

stilart,ogsomlæsererdeteksempelvissværtatvide,omdetnuenganggiktil,

somLegarthsiger,detgiktilnedeidenkælderunderKøbenhavnsammenmed

Bødlen.Dereringenandre,mankantagekontakttilforatverificeredefølelser,

52

oplevelserogtanker,derbliverlagtfremiLegarthsblog.Ligeledeserdetsværtat

forestillesig,atLegarthselvskulleforsøgeatbevise,athansnedskrevne

reaktionerervalide.Athanskulleinkluderecase-personerellervidnerisine

artikler,sombakkedeopomhansreaktioner.Denneerkendelseerogsåtilstede

hosCoward,somskriver:“Howcanweknowtheseself-revelationsaretrue?The

answeris:Wecan’t”(Coward,2013,p.94).IDeuzesdefinitionaf

objektivitetsidealetkanviikketaleom,atconfessionaljournalismerobjektiv

journalistik.Mendetermåskeihøjeregradinteressantatspørge,hvorfor

objektiviteteneretideal.Deterden,fordijournalistikskalværetroværdig:

“objective,fairand(thus)credible”(Deuze,2005,p.448).Broersma(2010)taler

omjournalistikkens(økonomiske)begrænsningerienmoderneverden,ogat

ressourcerneikkealtiderdertilatsikredennetroværdighed.Alligevelbeskriver

handetjournalistiskeidealomsandhedsomværenderelevant:

Journalism’sclaimtotruthisthemainfeatureofthejournalism

discourse[...]Forthecommongood,itdistinguishesfactsfromfiction,

liesandbiasedcomments.Assuch,thispromiseoftruthfulnessisthe

basisforthesocialcodesharedbyjournalistsandtheirreading

audience.(Broersma,2010,p.25)

Stræbenefterobjektivitethandlergrundlæggendeomvigtighedenaf,atlæserne

rentfaktiskfårsandhedenserveretijournalistikken.Objektivitetenskalsikre

troværdighedeni,atdeternetopsandheden,læserenfår.Betyderdetså,athvis

confessionaljournalismperdefinitionikkearbejderudfraetidealom

objektivitet,såkanderhellerikkeværetaleomsandhed?Hvismansom

journalistnetoplæggerkortenepåbordetmedenslagsvaredeklaration,der

siger:Dethererminsandhed,erdetsåstadigugyldigt,blotfordideter

subjektivt?Ellererdetetværdifuldtogsandtindblikindietandetmenneskesliv,

somnetopblivervalidtaf,atjournalistenssubjektivitetertransparent?

Forhvadersubjektivitetegentligijournalistikken?Détspørgsmålstiller

Steensenikapitlet“SubjectivityasaJournalisticIdeal”fraPuttingaFaceonIt:

IndividualExposureandSubjectivityinJournalism(2017).Svaretforsøgerhanat

findehosLisbetVanZoonen,somheltenkeltdefinerersubjektivitetsomdet

53

modsatteafobjektivitet.Oghvisobjektivitetbetyder‘fairogpræcis’i

journalistikken,såersubjektivitetligmed‘unfairogsløset’(VanZoonensom

gengivetafSteensen,2017,p.26).Hvismanfølgerdenlogik,giverdet

umiddelbartmening,atobjektiviteteretidealijournalistikken,ogat

subjektivitetdermedikkeerdet.MenSteensenargumentererfor,atgængse

dikotomiersåsomsubjektivitet/objektivitetogunderholdning/informationide

senesteårerblevetnedbrudt.Grænserneerudviskede,ogderforerdetsærligt

relevantattageetskridtnærmeresubjektivitetenogdennesegentligebetydning,

nårviharmedjournalistikkenatgøre(Steensen,2017,p.2).Steensenskelner

mellembylinesubjectivityogsourcesubjectivityisinbehandlingafsubjektiviteti

journalistikken.Bylinesubjectivitygælder,nårdeterforfatterenssubjektivitet,

dermærkertekstensindholdogbudskab(ibid.,p.5).Sourcesubjectivityerifølge

Steensenbredereaccepteretidentraditionellejournalistik,oggørsiggældende

nårman,somjournalist,eksempelvisbrugerencase-persontilateksemplificere

enstørresag.Hererdetaltsåeneksternpersonssubjektivitet,derfårlovtilat

haveindflydelsepåetjournalistiskproduktmedensubjektiverfaringeller

holdning.Steensentilføjer:“Casesneedtobeexemplifiedandpersonified”(ibid.,

p.6).Spørgsmåleteraltsåikke,hvorvidtderskalværeetelementaf

personificeringijournalistikken,mennærmerehvemdennesubjektivitetfalder

tilbagepå.Herkanmanargumenterefor,atdeoplevelserogtanker,journalisten

selvoplever,ermerenærværendeogmeresandeenddenforståelse,somen

journalistkunkanforsøgeatopnågenneminterviewafencaseperson.Iafsnit

4.5.1redegjordejegforkritikkenafNewJournalism,somblandtandetbundedei

problematikkeni,omjournalisternekunneinterviewesiggrundigtnokindien

kildestankerogfølelserforderefteratindtagedennetredjepersonsfortællerien

artikel.Kritikernementeikke,dethørtehjemmeijournalistikken,fordidetgroft

sagtvilleblivegætterierogdermedikkesandt.Menmåskekanmanmed

confessionaljournalismargumentere,atsandheden,omhvordandetfølesat

misteet6-årigtbarn,somLegarthgjordedet,erlettereatopnå,nårmansom

privatpersonkenderoplevelsenindogud,endhvisenudenforståendejournalist

skulleforsøgeatsættesigindiselvsammeoplevelse?Ogatenoplevelseafat

værehykleriskoguretfærdigoverforenkæreste,somHøjlundoplevededet,er

meresand,endhviseninterviewerskalforsøgeatforstådilemmaet?Hvis

54

formåleteratfortælleomenpersonligoplevelse,kanmanargumenterefor,at

bylinesubjectivityihøjeregradendsourcesubjectivitygiveradgangtildenrene

oplevelse?Måskeerdetikkeenfuldstændigretvisendeudlægningafsituationens

hændelser,menderforkandetstadigværeenheltogaldelessandfærdig

fortællingafhændelserne,sådansomdeeroplevetafetmenneske.Ogherbliver

Deuzeskortlægningafdejournalistiskedyderessentiel.Forhvisprofessionelle

journalisterarbejdermedobjektivitetogsandhedsomideal,såerkombinationen

afdetteidealogdenrene,personligeoplevelseikkeudenværdi.Idetperspektiv

kanconfessionaljournalismanskuessometværdifuldtbidragtiljournalistikken

påtrodsaf,atdennarrativevariantikkeerobjektivisinbehandlingafetgivent

emne.

7.1.2 Navlepilleri eller public-service?

Idenforegåendeanalysevistejegeksemplerpå,atconfessionaljournalismkan

beskæftigesigmedmangeforskelligeemnerligefrahverdagsskærmydsleri

parforholdet,alvorligtstofmisbrug,dovnestuderendeogtiletbarnsdødsfald.

Emnerneermange,ogspændetstortmellemdesmåogstoretematikker.Men

kanmankaldeetskriveri,derhandleromjournalistensegensnueforpublic

service?Ogerdetnødvendigvispublicserviceatskriveometdødsfald,blotfordi

detertragisk?Hvornårbliverconfessionaljournalismfornavlepillendetilat

væresamfundsrelevant?

IfølgeDeuzeerdetetaltafgørendeidealblandtjournalister,atdetde

levererer“public-service”,ogatjournalistenopretholdersinrollesom“watch-

dog”eller“newshound”(Deuze,2005,p.447).Deteraltsåetanerkendtideal

indenforprofessionen,atjournalistikkenskalservicereethøjereformålend

oplagstal-nemligborgerne.Umiddelbarterdetidetteperspektivsværtatse,at

LegarthellerHøjlundopererermedpublicserviceideanalyseredetekster.Deto

journalisterforholdersigikkekritisktildetomkringliggendesamfundog

undersøgerhellerikkestatusquoiDanmark.IbogenTakingJournalismSeriously

(2004)undersøgerogsåPh.D.BarbieZelizerjournalistikkeniforskellige

perspektiver,ogiundersøgelsenafhvordanjournalisteranskuerjournalistik,går

“service”-begrebetigen.Hanskriverblandtandet:“Referringtojournalismasa

55

servicepositionsjournalisminthepublicinterestandinconjunctionwiththe

needsofcitizenship”(Zelizer,2004,p.32).Hererderikkelagtvægtpå“watch-

dog”-perspektivet,menihøjeregraddetfaktum,atjournalistikkenskaltjene

borgerne.Menmankandogogsåanskuepublic-service-begrebetietandet

perspektivenddetklassiskesamfundsrevsendenyhedsperspektiv.ILarsBergs

bog,Dengodejournalist(2009),forholderBergsigpraktisktil,hvordanen

journalistagererogbøragere,oghvordanjournalistikserogbørseud.Hantaler

ikkedirekteompublicservice,menhanspointerhæftersigidengradved,at

journalistikbørværeenserviceforbefolkningen.Iindeværendeopgaveer

særligttoafhanspointer,interessanteatdiskutereconfessionaljournalismud

fra.Bergtalerom,atjournalistikoverordnetharétmål:“Atgørefolkklogere”

(Berg,2009,p.31).ForBerghandlerdetomattilbydelæserneinformation,som

giverdemetretvisendeverdensbillede,somdekanhandleogtænkeudfra.Dette

handlerikkekunom,hvilkepolitiskepartierdergørhvad,meniligesåhøjgrad

omattilbydeetindblikindienandenverden,sommansomprivatpersonmåske

ikkeharadgangtil-dettekannemligværenyttigtforlæserensforståelseafsig

selvogandre(ibid.,p.32).Ogdeterjonetophvadconfessionaljournalismisin

renesteformgør:Tilbyderetindblikiandremenneskersliv.Ogianalysenblev

dettydeligt,atbådeLegarthogHøjlundtilbydernetopetsådantindblik.Begge

artiklererudformetmedenpersonligestemme,hvorijournalisterneforholder

sigtildereslæseremedensærligfortrolighed,somkommertiludtrykideres

delingafprivateogpersonligetanker,følelser,reaktioneroghændelsesforløb

meddereslæsere(kapitel6).Omvendtkanmanalligevelspørgesigselv,omet

hvilketsomhelstdagbogsindlægsåvilleudgøreetjournalistiskbidrag,blotfordi

dettetilbyderetindblikindietandetmenneskeshverdag?Erdetnok,atHøjlund

foreksempeltilbyderetindblikindienmegethverdagsagtigsituation?Herkan

manigentrækkepåBerg.Hantalernemligogsåomvæsentlighed,somforham

betyder,atjournalistenskalskelnemellemhvad,derervæsentligtforen

befolkning,oghvaddereruvæsentligt:“Problemet[...]skalhavenogettyngde,

detskalværevigtigt,oftestibetydningenhavestorindflydelsepå(helst)mange

menneskersliv”(Berg,2009,p.42).Detertydeligt,atdeterenvurderingssag,

præcishvadderer“vigtigt”,ogatmanikkekanforholdesigkategorisktildette

spørgsmål.Alligevelerdetinteressantatforholdesigtil,omhenholdsvisHøjlund

56

ogLegarthsartiklerervæsentligeforbefolkningen.Ingenafdetojournalisters

konflikterhardirektebetydningformangemenneskersliv,menmankanmåske

taleom,atartiklernealligevelkanhavedet.Spørgsmåletomvæsentlighedbliver

derforendnumerepresserende.Erdetvæsentligtforlæserenatvide,atHøjlund

harværetramtafinfluenzaognødgodtafsinkærestesomsorgpåtrodsaf,athun

ikkeydedehamdensammeservice?Gørdetlæserenklogerepåsigselvog

andre?Pådenenesidekanmansige,atlæserenmåskevilovervejesinegen

opførselisitparforhold,ogpådenmådekandetmåskegøredennelæserklogere

påsinegenogandresopførsel.Pådenandensidekanmanargumenterefor,at

problemeterforgenkendeligtogtrivielttilreeltatgørelæserenklogere,ligesom

manogsåkansættespørgsmålstegnved,omHøjlundsproblemhardentyngde,

somBergtalerom.Deterihvertfaldsværtatargumenterefor,atdenverden

Højlundformidlerersåforskelligfradenalmindeligedanskers,atartiklenbliver

etværdifuldtindblikindenverden,læserenellersikkevillehaveadgangtil.

HosLegartherderdogstorsandsynlighedfor,atlæserenrentfaktisk

bliverklogere,fordeter(heldigvis)ensjældenhed,atetbarndørienalderaf6

år.Læserenkanbliveklogerepå,hvilkenomfattendebetydningdetkanhavefor

etmenneskeatskullelevevideremedtabetafetbarn.Deterogsåinteressant,og

særdelessamfundsrelevant,atLegarthmereellermindreimplicitbelyser

psykiatriensbegrænsningeriforholdtilbehandlingenafforældre,derharmistet

etbarn.Iafsnit6.1.2vistejeg,hvordanmankunneanskueartiklensomen

kommentartilsamfundetssynpåpsykiskeproblemerogtragedier.Selvomdeter

envurderingssag,kanmanaltsåargumenterefor,artiklensomdrejningspunkt

harentyngde,someksempelvisikkeeratfindehoshverkenHøjlundeller

tidligerenævnteRisgaardsartikelomdovenskabpåstudiet(afsnit6.3.1).

Nårdetgælderpublicservice-idealet,erdetsværtattaleomabsolutterog

dermedkategoriskatafgøre,hvaddererifolketstjenesteatvide,oghvadderer

overflødigt.Deteraltandetendligeenfortolkningssag.Alligevelkanmankomme

svaretnærmerevednetopatforholdesigtilbegrebersomvæsentlighed,tyngde

ogpublicservice.

57

7.2 Hvordan imødekommer confessional journalism

journalistikkens udfordringer?

Ideforegåendekapitlerharjegundersøgteksemplerpåconfessionaljournalisms

medietekstligeelementersamtdiskuteret,hvordandisseforholdersigtil,og

engangimellembrydermed,dejournalistiskeidealer.Menetandetinteressant

perspektivatdiskutereer,omvioverhovedetharbrugforconfessional

journalism?Medafsætidenneundren,viljegderforidetteafsluttende

diskussionsafsnithæveblikketenanelseoganskueconfessionaljournalismiet

størreperspektiv:Hvordanimødekommerconfessionaljournalism

journalistikkensnuværendeudfordringer?

Ibogen“Denjournalistiskeforbindelse”(2018)afSørenSchultzJørgensen

ogPerWestergårdarbejderdetojournalisterogforfattereudfrapræmissenom,

atjournalistikkenharfåetsværerevedatnåborgerne.Problemetbeståri,at

nutidensborgerebrugermindretidpåTV,radioogaviserognæreren

grundlæggendemistillidtiljournalistik.JørgensenogWestergårdmenerikke,

svaretkunskalfindesinyeteknologierogandreforretningsmodellermenien

fornyelseafjournalistikken,sådenigenfremstår“[...]nyttig,relevant,troværdig

ogtidssvarende”(Jørgensen&Westergård,2018,pp.10-11).Dennefornyelse

skalskabeenrelationmellemlæserogjournalistik,sådanatlæserneigenkan

identificeresigmedogfølesigforbundettiljournalistikken.IfølgeJørgensenog

Westergårderenafdestoresyndere,ikløftenmellemjournalistikkenog

borgeren,denuddateredeinsisterenpåneutralitetogobjektivitet.(ibid.,pp.95-

96).DetobesøgeribogenScottLewis,chefredaktørpåVoiceofSanDiego,som

formulererdetsåledes:“Imangeårharjournalisterskrevetienformel,

institutioneltone-enslagsGudsstemmemedenautoritet,derforegiver,atvi

skriverobjektivt”(ScottLewissomgengivetafJørgensen&Westergård,2018,p.

96).Dennestemmekommertilatvirkeutroværdigoghverkenrelevanteller

tidssvarende.HvisJørgensenogWestergårdharret,ogenafdestore

problematikkererdenikke-eksisterendeforbindelsemellemalmindeligt

menneskeogjournalistikken,såkanennarrativvariantsomconfessional

journalismmåskeværeendelafløsningen?Idetoanalyserafeksemplerpå

58

confessionaljournalismvistejeg,hvordanderespektiveartiklerkunneskabestor

gradafidentifikationogindlevelsesamtenparasocialrelation.Herskriver

LegarthogHøjlundhverkenobjektivtellerautoritativt.Istedetskriverdesom

mennesker,derdelerpersonligt,ognoglegangedybtprivat,indholdfraderes

egneliv.Højlundskrivermedenhøjgradafselvironi,ogLegartherkendernoget

afdetallermestskyldigeogskamfulde,nemligathanikkevarhossindatteri

hendessidstenat.Dennetilgangtilatundersøgedetmestuniversellevedlivet,

nemligatviallefejler,sørgerogskammeros,kanvirkegenkendeligtog

relaterbartformangemennesker.Kandennenarrativevariantværemedtilat

skabedentroværdighed,somjournalistikkenmanglerifølgeWestergårdog

Jørgensen?Hvislæserenidentificerersigmeddefortroligeemner,stilartenkan

tilbyde,såkanconfessionaljournalismvirkemegetærligtogmåskeendda

nyttigt.

Pådenandenside,kanmanspørgesigselv,hvaddetnytter,atborgerne

rentfaktisklæserjournalistikken,hvisdenivirkelighedenblotgørdem

dummere?Deternemligdenpåstand,somflereteoretikereifeltetstøtteropomi

forholdtildennyemedievirkelighed.Franklin(1997)mener,atderersketet

forfaldindenforjournalistikkenidet“[...]humaninteresthassupplantedthe

publicinterest;measuredjudgementhassuccumbedtosensationalism[...]”

(FranklinsomgengivetafTemple,2006,p.259).Franklinargumentererfor,at

mediernesfokuspåmenneskeligehistorierførertilenkollektiv“dumbingdown”

afborgerne(ibid.,p.259).Mendennepåstand,omatlæserneafeksempelvisen

confessionaljournalism-artikelskulleblivedummere,holderkun,hvismangår

medpåenpræmisom,atdisselæserekunlæserartikler,somFranklinvillekalde

fordummendeideresfokuspåfølelser,enkeltpersonerogoftenegative

hændelser.Iafsnit4.1.1redegjordejegforGrunwaldsperspektivpå

diskursfællesskabernesbetydningforenavis’genrer,undergenrerognarrative

varianter.Avisernetilpasserløbendegenrernealtefterhvad,derfangerlæsernei

diskursfællesskabet.Mendét,atnogleaflæsernemåskefindersubjektivtindhold

interessant,betyderikke,atavisensåkunskulleproducerejournalistikafden

narrativevariant.IfølgeGrunwaldindrettesavisgenrerneefteratskulleopfylde

flereforskelligebehov,altefterhvorsammensatetdiskursfællesskab,den

gældendeavishar.Detbetydertypisk,atogsåandregenrersomnyheds-og

59

baggrundsstofprioriteres(Grunwald,2004,pp.167-168).Pointener,ataviserne,

somfølgeafdiskursfællesskaberne,ermegetsammensattestørrelser,hvorderer

pladstilmangegenrer.Detbetyderikke,atdetdybtpersonligeindholderstatter

tilstræbtobjektivepolitiskeanalyser.Mensideomsidekandemåskeværemed

tilatskabeenidentitetforetmedie.

Identiteternogetafdet,somJørgensenogWestergårdlæggerstorvægt

påidereskortlægningafhvilketiltag,derkanstyrkeforbindelsenmellemavisog

læser:

Medieforskningenviserendda,atetmediesoverordnedeidentiteter

vigtigerefordenenkeltelæserendmedietsfaktiskeindholdogform.

Borgerenavigerereftermedieidentiteter,dekanforholdesigtil.

(Jørgensen&Westergård,2018,p.97)

DetteunderbyggesyderligereafGrunwaldsdiskursfællesskab,somjegiafsnit4.1

redegjordefor.Grunwaldbeskæftigersignemligmeddiskursfællesskabet,som

pejlingsmærketforlæsere.Læserenskalkunneidentificeresigmeddeværdier,

somaviserneudtrykkermedemner,narrativevarianterogholdninger.Herer

Cowardsbeskrivelseafklummeskribentensompromoveringsærligtrelevant.

Hunargumenterernetopfor,atklummeskribentenbliverenformforreklamefor

avisensidentitet.Enafkonklusionerneiminanalysevar,atdetoanalyseobjekter,

gennemderesnarrativevariantogpersonligeindhold,læggeroptilenhøjgradaf

identifikationogindlevelse.Detkanpegepå,atavisersåsomPolitikenog

Berlingskebenytterdenpersonligejournalistiksomenstrategitilatskabeen

identifikationogrelationtildereslæsere.Uansetomdetteerformåletellerej,

kandetteværeennyttigstrategitilatnådelæsere,somavisernenetopkæmper

forioplagskrisen.

UnderJørgensenogWestergårdsbesøghosScottLewisfortæller

redaktøren,hvordanhanopfordrersinejournalisterhosVoiceofSanDiegotilat

skriveienkonverserendetone,hvorlæsernefårlovtilatkendeafsenderenaf

dentekst,deerdykketnedi.Denrelation,derkanskabesmellemlæserog

journalister,ifølgeLewis,megetmagtfuldogbetydningsfuldfor,omenlæser

huskerdenjournalistik,hunharlæst(ibid.,p.98).Dennerelation,Jørgensenog

60

Westergårdogsåadvokererfor,ledertankernehenpådenparasocialerelation,

somjegiafsnit6.3viste,atanalyseobjekternetilbød.Acceptererlæserne

personaen,ogindgårde,somfølgeafdette,idenparasocialerelation,erderen

sandsynlighedfor,atdisselæserevilbelønnesammepersonamedloyalitet.Den

fortrolighed,derpotentieltskabesmellemlæserogjournalist,kanbetyde,at

læserenvilvendetilbagetilformatet,journalistenellermåskemediet,ogpå

dennemådekandenstærktpersonligejournalistikværeenafløsningernepåden

tabteforbindelse.Oghvislæsernelokkesindidetføromtaltediskursfællesskabaf

enparasocialrelationellerdenindlevelseogidentifikation,somconfessional

journalismkanskabe,såkandetværedebliverhængendetilnogetafdettungere

stofsåsomnyhederogbaggrundsartikler.Detkandermedbliveetargumentfor,

atdenpersonligejournalistikkanhaveenheltmodsateffektendden,som

Franklinkalderforfordummende,ligesomdetkanhaveenpositiveffektpåden

tabteforbindelse,somJørgensenogWestergårdadresserer.

61

8.0 Konklusion

Iindeværendeopgaveharjegundersøgttoanalyseobjekter,“Bødlenventedepå

migienkælderunderKøbenhavn”afAndersLegarthog“GertrudHøjlund:

“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse””afGertrud

Højlund.Analyseobjekterneerudvalgtpåenkvalitativbaggrundafhensyntil

indholdsmæssigforskellighedforsåledesatvise,atspektretforconfessional

journalismerbredtmenogsåpåbaggrundafenafgrænsningiformat,der

betyder,atbeggeartiklertilhørerlængerevarendeserieformater.

I1900-talletvoksedederlangsomtenjournalistiskprofessionalismefrem,

sombetød,atavisernebegyndteatarbejdemedenadskillelsemellem

holdningsstofoginformation.Detvigtigste,dervoksedeudafdetteskifte,vardog

enkonsekventstilenefterobjektivitet.Dennenormerstadigaktuelidag,ogdet

ersåledesstadigendydindenforjournalistikkenatarbejdeudfraetobjektivt

standpunkt.StilartersomNewJournalism,litterærjournalistikogikkemindst

gonzo-journalistikharderforfåetkritikerneopafstolene,idetdissestilarteri

deresDNAerprægetafblandtandetsubjektivenarrativerogeksperimenterende

synspunkter.Dissestilartereretledienudvikling,somidagbyderpådenstærkt

subjektivenarrativevariantconfessionaljournalism.

Påbaggrundafentekstanalyse,hvorjeghargjortbrugafværktøjersom

narrativanalyseogbegrebersompersonaogparasocialrelation(Hortonog

Wohl),harjegidentificeretenrækketekstligeelementer,derskaberhøjgradaf

identifikationogindlevelse.Jegharidentificeretconfessionaljournalismsom

styrendestilartforbeggeafdeudvalgteartiklerfrahenholdsvisBerlingskeog

Politiken.Detteskyldes,atbeggeartiklererskrevetiførstepersonentalog

omhandlerskribentensegneprivateogtiltiderintimeerfaringer.

Ibeggeartiklerbliverder,gennemnarrativegrebsomnarrativ

forventning,set-upogpay-offogkompositionsmodellen,storymodel,skabt

spændingforlæseren.Analysenviserogså,hvordanartiklernedeler

karaktertrækmedNewJournalism-stilarten,idetdeopfylderdennestilarts

karakteristika:Scenekonstruktioner,direktedialog,synspunktogetfokuspå

hverdagen.Dissenarrativetræk,låntfralitteraturen,trækkerlæserenlængere

indifortællingenogskaberhøjgradafbådeidentifikationogindlevelse.Højlund

62

gørikkebrugafscenekonstruktioneriligesåhøjgradsomLegarth,hvorforhans

narrativstårstærkereendhendes.Dererdogstadigtaleomenkonfliktfuld

fortællingiHøjlundsklummeartikel,hvorforeffektenafdenneogsåergældende;

Læserneafbeggeartiklerbliverinviteretindibeggeskribenterspersonlige

univers.

MedafsætiHortonogWohlsbegreberompersonaogparasocialrelation

visteanalysentilmed,atder,viadenregelmæssigeudgivelseafbloggen,den

personligestemning,indforståethedogfortrolighed,bliverskabtenillusionaf,at

læserenkenderLegarth.Detteforstærkesafbloggensvisuellekarakter,somi

højeregradendHøjlundslæggeroptilbinging.Dertilbydesogsågennem

personligtindhold,førstepersonfortællerogklummensregelmæssigheden

parasocialrelationiHøjlundsartikel,ogdenneforstærkessærligtafden

sympatiskeogselvironiskepersona,hunetablerer.

Denstørsteforskelpådetoartiklerliggeriindholdet.Legarthbeskæftiger

sigmeddentragiskeogubærligesorg,somprægerhanslivhverdag.Tabetaf

hans6-årigedatter.Højlundbeskæftigersigtilsammenligningmeden

forbipasserendehverdagssituation,somharsitudgangspunktieninfluenza.

Diskussionenviser,hvordanconfessionaljournalism,medudgangspunkti

deanalyseredetekster,brydermednormenomobjektivitet,menbelyserogså,

hvordandetteikkenødvendigvisbehøveratbetydeetreeltbrudmedsandheden.

Iforholdtilpublicservice-idealetkandetværesværtatsigenogetkategoriskom

denmegetpersonligestilart.Deterenvurderingssag,hvornårnogetervæsentligt

forbefolkningenatbliveindførti,mendetkanværenyttigtidenjournalistiske

praksisatforholdesigtil,ommansomjournalistreeltgørnogleklogere-selvnår

derertaleomsubjektivtjournalistik,hvisformåldelvisteratinviterelæserenind

ienukendtverden.

Slutteligtklarlæggeropgaven,hvordanconfessionaljournalismkan

anskuessometredskab,hvorigennemdentabteforbindelsemellem

journalistikkenogborgernekangenetableres.Stilartensiboendeevnetilatskabe

identifikation,indlevelseogenrelationmellemlæserogskribentkantilføre

identitettiletmedie,ligesomstilartensbrudmedobjektivitetennetopkanvære

medtilattiltrækkelæsere.

Litteraturliste Andersen,L.(2018,1.februar)PetraNagelitårertilZULUAwards[Onlineartikel].

Hentetden20.maj2018fra:https://realityportalen.dk/rcarticle/petra-nagel-

taarer-zulu-awards/

Andreassen,A.M.(2016)Se,høroglæsdeindstilledetilCavling-prisen[Onlineartikel].

Hentetden15.februar2018fra:https://journalisten.dk/se-hoer-og-laes-de-

indstillede-til-cavling-prisen

Berg,L.(2009).Dengodejournalist-Etik,værdierogkvalitetijournalistik.ÅrhusN:

ForlagetAjour.

Blach-ØrstenM.ogWillig,I.(2016).Detdanskemediesystem.InT.Olesen(Ed),Medier,

politikogsamfund.København:HansReitzelsForlag

Brico,E.(2018).Etåbentbrevtilmineforældresomikkehåndteredemitstofmisbrug

særliggodt[Onlineartikel].Hentetd.27.februar2018fra:

https://www.vice.com/da/article/ev5amw/et-aabent-brev-til-mine-foraeldre-

som-ikke-haandterede-mit-stofmisbrug-saerlig-godt

Broersma,M.(2010).TheUnbearableLimitationsofJournalism.TheInternational

CommunicationGazette(72,1),21-33.

Chalaby,J.(1998).TheinventionofJournalism.Basingstoke:PalgraveMacmillan.

Coward,R.(2013).SpeakingPersonally-TheRiseofSubjectiveandConfessional

journalism.Basingstoke:PalgraveMacmillan

Deuze,M.(2005).Whatisjournalism?Professionalidentityandideologyofjournalists

reconsidered.Journalism(6,4),442-464

Grunwald,E.(2004).Dejournalistiskeavisgenrer.InK.Teilmann(Ed.),Genrerpåkryds

ogtværs.(pp.161-185)OdenseM:SyddanskeUniversitetsforlag

Hermida,A.(2012).SocialJournalism:ExploringHowSocialMediaisShaping

Journalism.InE.Siapera&A.Veglis(Eds.),TheHandbookofGlobalOnline

Journalism(pp.309–328).Oxford:JohnWiley&Sons.

Horton,D.&Wohl,R.R.(1997)[1956].Massekommunikationogparasocialinteraktion:

Etindlægomintimitetpaafstand.MedieKultur(26),27-39.

Højlund,G.(2018a).GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltny

versionafmigatse”[Onlineartikel].Hentetd.25april2018fra:

https://www.b.dk/kultur/gertrud-hoejlund-naeste-gang-han-er-syg-skal-han-

faa-en-helt-ny-version-af-mig-at-se

Højlund,G.(2018b).GertrudHøjlund:“Dahanrefereredetilenandenkvinde,indskød

jegetspontant“harduknaldetmedhende?[Onlineartikel]Hentetd.3maj2018

fra:https://www.b.dk/kultur/gertrud-hoejlund-da-han-refererede-til-en-anden-

kvinde-indskoed-jeg-et-spontant-har

Højlund,G.(2018c).GertrudHøjlund:“Tilkampfordetuambitiøseliv”[Onlineartikel]

Hentetd.3maj2018fra:https://www.b.dk/kultur/gertrud-hoejlund-til-kamp-

for-det-uambitioese-liv

Højlund,G.(2017).GertrudHøjlund:Detingkvindergør[Onlineartikel].Hentetd.4

maj2018:https://www.b.dk/kultur-110

Iser,W.(1996).Tekstensappelstruktur.InM.OlsenogG.Kelstrup(Eds.),Værkoglæser:

Enantologiomreceptionsforskning.København:Borgen

Jørgensen,J.C.(2007).Journalistikmedstil–fraklassiskenyhedertilfortælling.Ajour:

AarhusC.

Jørgensen,S.S.&Westergård,P.(2018).Denjournalistiskeforbindelse–sådan

genopfindernyhedsmedietsinrelationtilborgerne-ogsinrelevansfor

demokratiet.KøbenhavnK:Gyldendal

Kaplan,A.,Haenlein,M.(2010).Usersoftheworld,unite!Thechallengesand

opportunitiesofSocialMedia.BusinessHorizons(53),59-86.

Legarth,A.S.(2018).JEGLØBER.København:Politikensforlag

Legarth,A.S.(ukendt)AndersLegarthSchmidt[Onlineartikel].Hentetd.5.april2018

fra:https://politiken.dk/person/2806_Anders_Legarth%20Schmidt

Mahmoud,A.A.(vært)(2018,22.april).DR2.HelvedesHomo.[Tv-udsendelse].

København:DanmarksRadio

Rettberg,J.(2008).Blogging.Cambridge:PolityPress

Risgaard,K.(2018).Kaspervarendovenstuderende:“Jegsiddermedsvedigehåndflader

ogendårligfornemmelseimaven”[Onlineartikel].Hentetd.28.april2018fra:

https://www.bt.dk/blogs/kasper-var-en-doven-studerende-jeg-sidder-med-

svedige-haandflader-og-en-daarlig

Schrøder,K.(2013).Kvalitativeogkvantitativemetoder[Onlineartikel].Hentetd.15

april2018fra:http://medieogkommunikationsleksikon.dk/kvalitative-og-

kvantitative-metoder/

Schudson,M.(2001)TheobjectivitynorminAmericanjournalism*.Journalism(2,2),

149-170.

Stage,C.(2015).Bloggensomsomsocialtmedie-deltagelse,diskursogaffekt.InP.S.

LauridsenogE.Svendsen(Eds),Medieanalyse(pp.266-283).Frederiksberg:

Samfundslitteratur

Steensen,S.(2017).SubjectivityasaJournalisticIdeal.InB.K.Fonn,H.Hornmoen,N.

Hyde-Clarke,Y.B.Hågvar(Eds.),PuttingaFaceonIt:IndividualExposureand

SubjectivityinJournalism[Onlineadgang].CappelenDammAkademisk:

http://www.academia.edu/35485582/Putting_A_Face_on_It_Individual_Exposur

e_and_Subjectivity_in_Journalism

Temple,M.(2006).DumbingDownisGoodforYou.BritishPolitics(1),257-273

Wahl-Jorgensen,K.(2008).Op-edpages.InB.Franklin(Ed),PullingNewspapersApart

(pp.67-74).London:Routledge.

Zelizer,B.(2004).TakingJournalismSeriously.UnitedStatesofAmerica:SAGE

Publications,Inc