11. ÅRGANG JANUAR-FEBRUAR 2011 NR. 1-2

ABILDABILD

NYTNYT

Pottemagerens Hus i vinterdragt vinteren 2010Pottemagerens Hus i vinterdragt vinteren 2010Pottemagerens Hus i vinterdragt vinteren 2010 Foto: Moses HansenFoto: Moses HansenFoto: Moses Hansen

Glædelig Jul!Glædelig Jul!Glædelig Jul! og og og

Velsignet Nytår!Velsignet Nytår!Velsignet Nytår! til Alle!til Alle!til Alle!

2 2 2

Formålet med ”Abild Nyt”Formålet med ”Abild Nyt”Formålet med ”Abild Nyt”

--- at du får lyst til at søge Gud at du får lyst til at søge Gud at du får lyst til at søge Gud --- at du får lyst til at læse i Bibelen at du får lyst til at læse i Bibelen at du får lyst til at læse i Bibelen

Jesus har sagt:Jesus har sagt:Jesus har sagt: ”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne,”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne,”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne,

For at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabesFor at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabesFor at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”, men have evigt liv.”, men have evigt liv.” (Johs. 3:16)(Johs. 3:16)(Johs. 3:16)

Mosaik fra Tårekirken på Oliebjerget Jesus (i to af evangelierne): ”Jerusalem, Jerusalem! Du, som Jesus (i to af evangelierne): ”Jerusalem, Jerusalem! Du, som Jesus (i to af evangelierne): ”Jerusalem, Jerusalem! Du, som ihjelslår profeterne og stihjelslår profeterne og stihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! Hvor ener dem, der er sendt til dig! Hvor ener dem, der er sendt til dig! Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyl-l-l-lingerne under sine vinger.” (Matt. 23:37 og Lukas 13:34).lingerne under sine vinger.” (Matt. 23:37 og Lukas 13:34).lingerne under sine vinger.” (Matt. 23:37 og Lukas 13:34).

3

Fra mørke til lys! af Moses Hansen Jeg skriver denne andagt mens familie, venner, to tusinde journalister og gennem dem en hel verden modtager de første minearbejdere i Chile, der løftes op fra dybets mørke til det klare lys. - 33 minearbejdere har i 69 dage været indespærret knap 700 meter under jordens overflade. De første ni da-ge efter ulykken var de spærret inde uden forbindelse til jordens overflade og overbeviste om, at de ville dø. Det er helt naturligt, at medierne dækker denne redningsaktion så intenst, da det er første gang, at så mange har været så længe under jordens overflade. Dog er det ikke helt rigtigt, for mennesker uden Gud lever i et mørke, der overgår det mørke, minearbejderne har levet i. Mennesker i åndeligt mørke har levet i dette mørke langt, langt mere end de 69 dage, ja i 69 år og me-re… Apostlen Peter udtrykker det på denne måde i sit 1. brev, 2:9-10: ”... I skal forkynde Hans guddommelige kraft – Han som kaldte jer fra mørket ind i sit underfulde lys...” (”Regnbuen” d. 13. Oktober, 2010).

Det var Gud, der reddede os! Den tværkirkelige ugeavis ”Udfordringen” skriver d. 21. oktober, 2010: ”Jeg var sammen med Gud, og jeg var sammen med djævelen. Men det var Gud, der sejrede. Jeg tog Gud ved hånden, og jeg var aldrig i tvivl om, at Han skulle føre mig op.” Efter at have været indespærret i 69 døgn under jorden var den 40-årige Ma-rio Sepulveda den anden af i alt 33 chilenske minearbejdere, der så dagens lys. Og som det første – inden han blev omfavnet af den chilenske præsi-dent, Sebastian Pinera – faldt han på knæ, gjorde korsets tegn og gav vid-

Chilenske minearbejderes vidnesbyrd…

Moses’ tekst til hans medsendte fotos ovenfor: ”Verdenspressen følger hver enkelt bevægelse, når minearbejderne løftes op fra mørket til lyset. Vi, der tror på Jesus, er blevet løftet ud af et endnu dybere mørke – og ind i Hans underfulde lys.”

4

nesbyrd om en inderlig tro på en Gud, han havde været sikker på ville redde ham. - Og Sepulveda var ikke den eneste af minearbejderne, der takkede Gud og gav Ham æren. - Langt de fleste af dem er katolikker, og de viste al-le sammen en tro, som er meget mere integreret i det daglige liv, end man normalt ser her i Danmark. Det er i øvrigt også noget, som de pårørende dagligt har givet udtryk for, ved – under hele forløbet – at bede og tænde lys for de 33 minearbejdere. - Dagen efter redningsaktionen i sidste uge, skrev den Katolske Kirke i Chile på sin hjemmeside, at Chile nu var ”en dag inde i påsken – vi har været vidne til et påskemirakel. Guds navn har lydt, og over hele landet vil vi takke Gud for dette mirakel.”

Johny Noer fortæller fra sin ørkenlejr i Israel

Redningen af de 33 minearbejdere fra Chile må have gjort indtryk på højere myndigheds-personer i Israel. Det har ikke været uden bevægelse, at de på skærmen har kunnet følge, hvorledes unge og ældre minearbejde-re - i samme øjeblik de trådte ud af mine-skakten - bøjede deres knæ og med Bibelen knuget i hænderne takkede Gud for deres underfulde redning.

Den israelske turistminister, Stas Miseznikov, er vidende om, at den Bibel, som de sortsmudsede, barske næver i taknemlighed rakte mod himlen, inde-holdt både Gamle og Ny Testamente, og at det var en takkebøn til Jesus, som grådkvalt blev fremmumlet i frihedens første minutter - og det er med denne forståelse, at han nu har sendt et bevægende brev til de 33 mænd: ”Israel inviterer jer alle til at komme til Det Hellige Land,” skriver han og tilfø-jer: ”Tag jeres koner og kærester med. Vi skal vise jer alle de steder, som er forbundet med jeres kristne tro! Og det skal ikke komme til at koste jer en øre…” Turistministeren slutter det hjertevarme brev med ordene: ”Det vil være os en ære at byde jer velkommen som vore særlige gæster i Det Helli-ge Land.” De 33 minearbejdere i Chile har været bombarderet med presseomtale i de seneste dage, og denne indbydelse vil sikkert bekomme dem vel. Hvem af dem kunne i de 70 dages indespærring i den mørke mineskakt have forestil-let sig, at den time ikke var langt borte, hvor de - sammen med deres kære - kunne stå ved Golgata-højen uden for Jerusalem for dér at takke Ham, der besvarede deres påkaldelser og bønner fra det mørke dyb?

5

Vi er vel ankommet til Israel. Det virker så underligt, at for få timer siden sendte vi Den Varme Linje fra UCB i København, og i aften sidder vi her i haven i Judæas Bjerge i 25 graders varme og sender Webtv fra Israel. Efter at være landet i Israel, har jeg tænkt over ordene fra Johs. 1:46. Jesus er ved at samle sine disciple. Da Natanael får at vide af Filip, at Jesus kom-mer fra Nazaret, siger han: ”Kan noget godt være fra Nazaret?” Det er helt tydeligt, at byen havde et dårligt ry. Men alligevel var det i denne lille lands-by, at Gud fandt sin Maria - og gjorde hende mor til Jesus. - Filip svarede Natanael: ”Kom og se!” Kom og oplev Jesu kærlighed, Hans omsorg for mennesker, Hans barmhjertighed, Jesu mildhed og glæde, Hans nåde og kraft, Jesu tilgivelse og forståelse, o.s.v. Jeg er sikker på, at Natanael fandt ud af, at den, som havde set Jesus, havde set Faderen. Jeg oplever noget af det samme med Israel. Jeg kan næsten høre verden sige: ”Kan noget godt være fra Israel?” Der er altid problemer, konflikter, sammenbrudte forhandlinger, skyderier, terror, drab, m.m. Kan der virkelig komme noget godt fra Israel? Dertil vil jeg svare: ”KOM OG SE!” Vi bor i landsbyen Bar Giora, som en-gang var en vindblæst bjergtop uden et eneste træ i miles omkreds. Men i dag er området grønt og frodigt. Fra her skuer vi mod øst lysene i Jerusalem, og der er træer overalt. Mod vest skuer vi Middelhavet og Tel Aviv. Igen, der vokser titusinder af træer fra her til Middelhavet. Markerne bugner med af-grøder, og der findes landsbyer og byer overalt... Det er det, vi ser - og det er Guds profetiske Ord, der punktligt er gået i opfyl-delse, og vi styrkes i troen. Så ”KOM OG SE!” hvad Gud gør, og bliv styrket i troen. Tag med på næste rejse til Israel! Amen.

Kom og se! *

Moses Hansen skriver ved ankomsten til Israel med 8 andre, fredag, d. 5. November i ”Regnbuen” for 6. Novem-

ber, 2010: Vi er samlet hos familien Sarig til en herlig Sabbats Aften. Aron beder bønnerne på hebraisk

6

Masada ved det Døde Hav i IsraelMasada ved det Døde Hav i IsraelMasada ved det Døde Hav i Israel

Han holdt marken! af Johnny Noer d. 19.10.2010.

Efter at jeg i går steg ned fra klippeborgen Masada, hvor jeg havde haft en samtale med chefen for Herodes’ gamle ørkenrede, Mr. Eitan Campbel, har jeg tænkt på et særligt (og lidt halvglemt) afsnit i Bibelen. Det er det stykke, som handler om en af Davids helte ved navn Eleazer, Dodajs søn. Om ham står der, at da ”folkene flygtede” - ”stillede han sig op midt på marken og for-svarede den…” I fjor erobrede vi med vor musical Masada. Nu har chefen for bjergfæstnin-gen gjort det klart, at han ønsker, at vi skal blive! - ”Det skal være et årligt show”, siger han. I sin kalender har han nu indført datoerne i 2011: april 22, 23 og 24. Det er midt i påsken. Den sidste dag er påskemorgen. ”Jeres mu-sical har noget at gøre med ”opstandelse” (The Resurrection Army),” siger han. ”Hvad med en opførelse, når solen står op over Edom og Moab?” - ”Det synes vi er en fin idé,” svarede vi (og i vort indre glædede vi os over forsla-get, for i den kristne kalender er d. 24. April selve PÅSKEMORGEN!) - Sam-tidig er vi klar over, at det bliver en kamp at skulle fastholde denne velegne-de platform for opstandelsesbudskabet - måske den fornemste i hele Israel! Det var i den forbindelse, jeg tænkte på David-helten, Eleazer. HAN ’STILLEDE SIG OP - OG HOLDT MARKEN’. Det betyder (i min udlægning), at alle kristne alle vegne bør beslutte sig for at komme til Israel i påsken 2011. Om ikke for andet, så for - sammen med os - påskemorgen ’AT HOL-DE MARKEN’! (Jeg kalder i den forbindelse på en ”Eleazer”, der vil ’forsvare denne mark’ ved at hjælpe os med at rette en henvendelse til alle slags rej-sebureauer i Danmark - for at de kan få inkluderet påskemorgen på Masada i deres Israelsprogram...

Udsigt fra Masada over det Døde HavUdsigt fra Masada over det Døde HavUdsigt fra Masada over det Døde Hav

7

Om C. S. Lewis’ Narnia-bøger! af E.V.

Det var først efter 12 år i England, og ved min tilbagekomst til Danmark i dec. 1966, at jeg lærte C. S. Lewis' bøger at kende! Jeg var på udkig efter en bog til en niece og blev i en kristen bog-handel i Odense præsenteret for den første af tre Narnia-bøger, som på det tidspunkt (af 7) var oversat til dansk, nemlig ”Løven og Heksen”. ”Jamen”, protesterede jeg, ”den ser jo ud til at være okkult!” - ”Det er den slet ikke!” svarede ekspedienten, ”det er simpelthen en fantastisk kristen bog!” Jeg købte den. Og da jeg havde læst den, bestilte jeg alle syv Narnia-bøger fra England, plus mange andre af C. S. Lewis' bog-produktioner! Google fortæller: C.S. Lewis (1898-1963) blev født i Belfast og han døde i Oxford. Han var britisk forfatter og filolog og er kendt for sin kristne essayistik og for flere skønlitterære værker, specielt Historien om Narnia (The Chro-nicles of Narnia). Han var ansat ved Magdalen College i Oxford i næsten 30 år og blev senere den første professor indenfor middelalder- og renæssan-celitteratur ved Cambridge-universitetet... Lewis blev opdraget som kristen, men var allerede som 13-årig ateist… Om sin omvendelse til Kristus fortæller han i sin selvbiografi ”Surprised by Joy”: ”I 1929 overgav jeg mig og erkendte, at Gud er Gud, og jeg knælede ned og bad.” To kilder til dette dramatiske vendepunkt af evighedsbetydning for ham og andre skyldtes dels G. K. Chestertons bog, ”The everlasting man”, dels hans diskussioner med kollegaen J. R. R. Tolkien, forfatter til ”Ringenes Herre”. Interessen for Lewis’ liv og bøger har affødt mange biografier og film. Sha-dowlands fra 1993 med Anthony Hopkins i rollen som Lewis omhandler hans ægteskab med Joy Gresham. Jeg har den bog, som jeg tror dannede grund-lag for filmen, nemlig ”Letters to an American lady”. Joy’s søn har også skre-vet en interessant og varm biografi om sin stedfar… Jeg holder også særdeles meget af hans ”Rumfarts-trilogi”, ”Den tavse pla-net”, ”Rejsen til Venus” og ”Den frygtelige Kraft”. Den sidste er grufuld læs-ning, men højaktuel i dag!

8

I september 2010: 30 år med ICEJ Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem

Godaften. Velkommen til Jerusalem. Velkommen til den evige udelte hoved-stad for det jødiske folk i staten Israel. Jeg vil gerne lykønske jer alle med fejringen af 30 år med at stå fast på Isra-els side. For tre årtier siden, da nogle lande besluttede at flytte deres ambas-sader ud af Jerusalem, besluttede I at komme til Jerusalem. I begyndelsen kom I i hundredvis, nu flere tusinde. År efter år kommer I fra over hundrede lande for at marchere i Jerusalems gader; og når I gør det, fortæller I det israelske folk, at vi ikke står alene… I minder os om, at der er mennesker rundt omkring i verden, som anerkender det jødiske folks kommen tilbage til Zion - og hjem. Dette land er jo vort hjemland. Det var her, de jødiske patriarker bad, og vore profeter prædikede, og vore konger regerede. Det er det land, hvorfra der for 2000 år siden udgik et budskab om universel fred og kærlighed til hele verden... Der er stadig dem, der benægter det jødiske folks historie og tilknytning til dette land. De nægter at anerkende Israel og den jødiske stat, som er det jødiske folks nationale stat. Det, som disse benægter, erklærer I med stolt-hed og uden tøven eller reservation. I fejrer det jødiske folks ret til at bestemme i deres eget hjemland, deres ret til at indsamle landflygtige og genopbygge Jerusalem… Derfor, på vegne af mit land og mit folk, vil jeg sige tak til jer. Tak for jeres moralske renhed. Tak for jeres solidaritet. Tak for jeres støtte til den ene og eneste jødiske stat, Israel. Mange tak skal I have! (”ET ORD FRA JERUSALEM”, NR. 10, 2010). E.V.

Uddrag af premierminister Benjamin Netanyahus velkomsthilsen til kristne fra hele verden

ved Løvhyttefesten 2010 i Israel

9

Pastor Malcolm Hedding, direktør for den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem

skriver i ICEJ, November, Nr. 10, 2010:

Uddrag v/ E.V.: Vi har oplevet endnu en velsignet Løvhyttefest. Vi står alle tilbage med man-ge guddommelige minder… Alle de mange pilgrimme, som deltog, rejser til-bage til deres lande forfrisket i Gud og bedre klædt på til at tjene Guds hen-sigter i verden… Før festen tilbragte vi adskillige dage i bøn og faste… Dette er Hans fest… Vi lever i skæbnesvangre og farlige tider. Vores verden ændrer sig dramatisk og efterlader mange forvirrede, og som Jesus udtrykte det, ængstelige for alt det, som rammer jorden. Sandheden er, at vores Gud bringer alting i harmo-ni med Hans suveræne vilje… Vi skal lægge mere mærke til dette, end hvad medierne fortæller os... Israel er nødt til at leve op til alle udfordringer, måske endog krig… Ikke desto mindre - efter endnu en fest, vil vi rejse vort Ebenezer (1. Sam. 7:12) og takke vores Gud for Hans trofasthed. Vi stoler fuldt og fast på Ham i alle ting i de kommende måneder og år… Jeres i Jesus, Malcolm Hedding

10

Kommentarer til den sidste bog i Narnia-serien af Louis Nielsen, Kristent Fællesskab, Odense

Narnias ende synes både at være noget, som sker meget hurtigt og øjeblik-keligt, men samtidig også at være en proces med en tidsudvikling… Vi har forholdsvis let ved at tale om enden… nogle mener ligefrem i Bibelen at have fået udleveret en køreplan herom… Andre tænker meget lidt på en-den, ja for dem er den mere eller mindre lig med ”livets ende”, den dag den enkelte dør og lægges i graven... Den kristne trosbekendelse forholder sig til enden i meget generelle vendinger, ingen detaljer her, hvilket er klogt, for netop om disse er der næsten lige så mange meninger, som der er menne-sker, som har beskæftiget sig med disse spørgsmål… Med det verdenssyn, som råder i dag (det darwinistiske udviklingssyn), hvor Gud ikke er til som person, og hvor alt er betinget af naturkræfter og af men-neskelige magters og forsamlingers vilje og beslutninger, er der ikke plads til nogen eskatologi ligeså lidt som til noget transcendent. Hvis der overhovedet i det moderne materialistiske verdens– og livssyn kan tales om en ende, har det meget lidt med historie, mål og mening at gøre… Men Bibelen stiller os hele tiden for øje, at der er bevægelse i historien, fordi Gud er en levende Gud og en Gud, som er i bevægelse, og som har et mål og en mening med det, hans hænder og hans Ånd har skabt. Et endemål er fra skabelsens begyndelse lagt ind i skabelsen, nemlig at ”Gud skal være alt i alle”; det mål ændredes ikke med syndefaldet, men kom til at blive opfyldt under meget anderledes forhold og betingelser. Guds vrede og dom og straf blev nu også et integreret element i frelseshistorien, og forsoning og genop-retning blev sammen med Guds nåde, godhed og trofasthed frelseshisto-riens dominerende temaer… Det kan føles underligt, at kun få kan høre Jesu navn nævnt uden på en eller anden måde at forholde sig til det, og på en helt anden måde, end hvis det drejede sig om Buddha, Sokrates, Gandhi eller en hvilken som helst anden stor historisk person… Jesus får nogle helt andre strenge til at svinge… Jesus tvinger sig ikke ind på os, og alligevel kan vi opleve, at Han falder ind over os eller vi snubler, når vi møder hans navn. Indirekte minder vor samvit-tighed os om den plads, Han indtager i Guds plan for verden, og den plads, han burde indtage i vore liv. Og enten kapitulerer vi og overgiver os, eller vi fortrænger, bekæmper, flygter og udsletter af sind, tanke og samvittighed

11

Johny Noer fortæller fra ’Danskelejren’ Johny Noer fortæller fra ’Danskelejren’ Johny Noer fortæller fra ’Danskelejren’ Vi har netop vinket farvel til en lille gruppe danske kristne, der under ledelse af Moses Hansen har besøgt vor ørkenlejr. Gruppen på ni personer kom i går til aftenspisning, overnattede og forlod os her i formiddag. Det blev nogle rige og velsignede timer, hvor vi kunne dele vore ’ørkensyner’ med en flok, der af hjertet ’lever med’ i den gerning, som udgår fra vor danske ørkenbase. I aftes sendte vi til Danmark (sammen med Moses og hans webmaster Lars) over Web-TV (og med tilslutning af Per og Kirsten Nielsens landsdækkende ”Airport-UCB-radio”) en time ”live” samtale her fra ørkenen i lyd og billeder. Vor lokale el-situation (i Danskelejren) tillod ikke, at udsendelsen fandt sted fra vor ørkenbase, så vi flyttede vores lille ’studie’ ned til ’amerikanerne’ (arkæologer), der ligger én kilometer fra os. Det blev en levende og indholds-rig udsendelse, hvor vi på stedet modtog opringninger fra det halve Danmark. I det hele tager er besøg af kristne - og andre grupper blevet en del af vor daglige ørkentjene-ste. Forleden havde vi en busfuld unge jøder (ca. 30), som fra engelsktalende lande tilbringer et år i Israel (med bl.a. Tora-studier). – Det var skønne, friske, unge mennesker, der alle var fyldte med spørgsmål, ivrige efter at vide, hvad ’danskelejren’ i Israel var optaget af. Aftenen efter havde vi besøg af 43 tyske gæster fra Nürnberg-området. Størstedelen var venner, som vi kendte fra Hubmersberg. Det blev nogle timer under ørkenlejrens skyggetag (vort fælles mødested midt i lejren). Ved alle disse besøg har Gisèle, Maria og Lee (med hjælp af Gisèles søster Marcelle) hænderne fulde med madlavning, forberedelse af værelser til overnatning og servering. Vi betragter hele denne efterhånden omfattende kontakt- og herbergsvirksomhed som en del af den tjeneste, som Herren har betroet os. Siger Skriften ikke: “Glem ikke gæstfriheden; thi ved den har nogle, uden at vide det, haft engle til gæster…” (Hebr. 13:2). (Den 08.11.2010).

bevidstheden om Ham. Måske lykkes det. Men så kommer evighedens dag, dommens dag, og flugten er ikke længere mulig. For vi kaldes til at stå for Hans ansigt, tvinges til at kigge Ham i øjnene. Og vi kan ikke gøre ret meget ved det, for sådan har Gud bestemt det… Lewis’ himmel er ikke et stille Elysium. Gensynet og gensynets glæde er der i bredfyldt mål. Her vrimler det med liv, mangfoldigt liv, frigjort og frisat liv, sprudlende og boblende liv, som ingensinde var kendt her i livet. Det er op-standelsesliv, hvor alt det, der var personen og kendetegnede personen, er bevaret i den fuldkommenhed, den skabtes i, men frigjort fra alle ufuldkom-menheder, skavanker, fejl og kommen til kort, som prægede livet her...

På www.kristentperspektiv.dk er det muligt at læse ikke alene denne artikel i sin helhed, men også Louis Nielsens øvri-ge artikler om Narnia-bøgerne. Ligeledes interessante artikler af andre forfattere. E.V. Et Narnia-landskab

12

Tag tre dybe indåndinger!Tag tre dybe indåndinger!Tag tre dybe indåndinger! Tag tre dybe indåndinger!Tag tre dybe indåndinger!Tag tre dybe indåndinger! Tag tre dybe indåndinger!Tag tre dybe indåndinger!Tag tre dybe indåndinger!

Førstehjælp fra oven - af Inge Pedersen

Vi var tre damer, der skulle nå et tog, og vi løb af sted. Det var en mørk og iskold aften. Da vi nåede Strandvejen, var der dog stadig lys fra butikkerne og fra lysreklamerne på tagene. Jeg blev lidt sløj og vinkede til de andre, at de skulle fortsætte. - Desværre viste det sig, at jeg fik det værre og værre, og der var fuldstændig menne-sketomt på Strandvejen - og heller ingen biler. Pludselig indså jeg til min for-færdelse, at om lidt faldt jeg måske om på fortovet. Jeg så uvilkårligt op imod himlen i en ordløs bøn til Gud om hjælp. Da fik jeg øje på en stor neonrekla-me, der tændte og slukkede, tændte og slukkede. Der stod: ”Tag tre dybe indåndinger! - ”Tag tre dybe indåndinger!” - ”Tag tre dybe indåndinger!” Uvilkårligt tog jeg tre dybe indåndinger, fire, fem, o.s.v - og pludselig opdage-de jeg, til min store overraskelse, men også med taknemmelighed, at jeg havde det godt igen. Nu kunne jeg fortsætte til toget i roligt tempo, og jeg kom godt hjem. Jeg tænkte på neonreklamen - og på, at teksten vel måtte stamme fra en reklame for et astmamiddel eller lignende. Et par dage senere tog jeg dog derud for at se stedet ved dagslys. Jeg stille-de mig der, hvor jeg stod på fortovet sidst og så op på huset, hvor neon-reklamen havde været - og deroppe på taget var der - aldeles ingenting! - og heller ikke noget deromkring. Jeg takkede og priste Gud og Frelseren Jesus Kristus, der havde reddet mig! - Men jeg fortalte det ikke til nogen af angst for at virke sær. En tid efter læste jeg et vidnesbyrd af en svensk kristen mand, der havde op-levet at finde og redde en syg mand, der lå på en mark i sneen i mørket. En lysende neonreklame-hånd pegede ned på stedet. Da redningsmanden hav-de fået slæbt manden ind i sin bil og så sig tilbage, var neon-hånden væk. Jeg indså nu, at jeg ikke var alene om at have oplevet så specielle ting, og at jeg roligt og med stor frimodighed kunne fortælle om Guds overnaturlige om-sorg. Jesus følger os så omhyggeligt, at selv hvor menneskelig hjælp er fjern, er Han nær! - Gud være lovet! (”Bagsmækken”, den tværkirkelige ugeavis, ”Udfordringen”, d. 11.11.2010).

13

ET 10-ÅRS JUBILÆUM I JANUAR 2011 - AF E.V.

I år er det lige 10 år siden, at Gud natten til den 11. januar, 2001, gav mig ideen til et lille 4-siders månedligt beboerblad til andelsboligområdet her i Middelfart, hvortil jeg var flyttet fra Husby sogn på Vestfyn d. 3. Juli, 1990. Jeg stod straks op og tegnede ”hovedet”, og næste dag fik jeg duplikeret bladet i 80 eksemplarer i den lokale boghandel og omdelt til 60 husstan-de. Flere sider tilføjedes med tiden, og takket være Uffe Nissen fik forsiden et mere professio-nelt udseende fra august 2003. Nye redskaber kom til i 2007 plus nyt trykkeri, hvorefter om-slaget blev i farver og bladet kun udkom hver 2. måned. Her indholdet af allerførste udgave...

FOR STOREBÆLTSVÆNGET AFD I, II, III, ETC.

Denne første (og måske eneste!) udgave af ”ABILD-NYT” er et privat initiativ, privat financie-ret. Det er meningen, det skal uddeles gratis til alle husstande i afd. I, II, III, etc. (der er vist nogle huse, der betegnes afd. 0 - de skal heller ikke snydes!). Titlen på bladet har jeg valgt, fordi ”Abild” er lig med ”Æbletræ”, og jeg har fået oplyst, at om-rådet her før i tiden var en æbleplantage! Meningen med bladet er bl.a., at vi på denne måde kan kommunikere med hinanden. Jeg tilhører selv afd. II (hvor jeg har boet i 10 år), og vi arrangerer nu og da samvær i Fælleshu-set, hvortil vi inviterer til lysbilledaften ved vores nuværende formand, Karen-Lisbeth Vognsen i nr. 108. Bladet kan derfor indeholde indbydelser til sådanne arrangementer. En indbydelse til en aften i februar er på trapperne! Endvidere kan bladet oplyse om til– og fraflytninger, også om mærkedage, du gerne vil have i bladet, eller artikler om noget, du har på hjerte til fælles gavn. Bladets ånd skal være positiv, og redaktøren vil tage sig frihed til at vælge og vrage efter be-hag! Mottoet for bladets indhold må gerne være: ”… hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og rosværdige…” (Paulus i Fil. 4:8). Dette vil på ingen måde gøre bladet kedeligt! - Derfor: velkommen til at komme med dine bi-drag! Deadline for stof til næste nummer er mandag, d. 22. Januar...

ET NYT VENSKAB

En af mine venner, som bor på Sjælland, lærte jeg første gang at kende i 1999, hvor jeg hav-de set nogle artikler, han havde skrevet, og derfor henvendte mig telefonisk til ham, for at tak-ke ham for disse. Vi begyndte at korrespondere, hvilket var interessant. Det blev dog ikke før i oktober 2000, at jeg lærte ham og hans norske kone, Solfrid, personligt at kende, idet jeg invi-terede dem til min 70-års fødselsdag, hvilket blev en succes. Kemien og åndsbeslægtetheden

14

heden var i orden lige fra begyndelsen! Siden har jeg fået tilsendt både digte og artikler fra hans hånd. Nu sidst har han deltaget i en sammenkomst for gamle skolekammera-ter (den 05.12.2000). Ved den lejlighed holdt han en tale, som han derefter har renskrevet til mig. Jeg vil gerne dele den med jer, for jeg synes egentlig, at den er ret fantastisk! Mon ikke vi kan genkende os selv i hans historie nedenfor?

EVENTYRET OM HUMLEBIEN OG EKSPERTERNE

af Jørn Nielsen, Næstved

Jeg har fået et særligt forhold til netop humlebien. Hvorfor? Det har I måske allerede gættet. For det første er den anderledes. Eksperter fortæller den, at rent videnskabeligt er den, ud fra nøjagtige beregninger, man har foretaget, for tung til at flyve! Derfor fortalte de den med vigtige, højtidelige ekspert-miner: ”Vi kan meget godt lide dig, og du må for Guds skyld ikke tage dette personligt. Men du har ikke gaven til at kunne flyve. Det betyder ikke, at dit liv in-gen mening har, men dine evner ligger på et helt andet felt. Vi ønsker ikke at gøre dig ked af det, men flyve egner du dig nu engang ikke til. Hvis du alligevel formaster dig til at prøve, vil ingen tage dig alvorligt. Og så er der også - undskyld at vi siger det - noget med dit udseende. Du virker for klodset - for klumpedumpeagtig! Den måde, du summer på, skiller sig for meget ud fra de andre normale biers. Du burde finde din ydmyge plads i livet og holde dig på jorden, lidt mere tilbagetrukkent. Drøm ikke mere om at flyve ud i det fri, ind i haver, hen til de mange blomster, ud på engene, i grøftekanter og lignende steder, hvor du ikke har det mindste at gøre. Dér vil du nemlig blive en total fiasko!” Ak, humlebien havde aldrig tænkt i de baner, aldrig tænkt så dybsindigt, ja, i virkeligheden var det umiddelbare lille væsen ikke særligt dybsindigt anlagt. Dets mission var blot at flyve ud i det fri, den ene glade sommerdag efter den anden, og glæde sig og selv sprede glæde blandt de smilende, duftende sommerblomster, hvis hjertelige og smittende selskab gjorde det så forunderligt let for den at flyve trods den alt for tunge krop. Ganske vist kunne dens summen og brummen ikke passe ind i et fint og fornemt kirkekor, men blomsterne kunne lide den som den nu engang var, ja, de betragtede i virkeligheden den i eksperternes øjne plumpe humlebi uden ”flyvegave” som just en gave sendt fra Himlen selv - så original og ægte. Så humlebien følte sig altid velkommen blandt blomsterne, når den kom for at give og modtage alt det vidunderlige, den store Skaber så generøst havde udøst over sit såre skønne skaber-værk... Stundom kunne humlebien godt nok føle sig lidt ensom og fremmed blandt dens syrlige kriti-kere i deres lukkede cirkler, men alligevel følte den i sit humlebihjerte, at den trods sin klod-sethed levede et liv efter Guds gode vilje, og den længtes i virkeligheden efter at dele sin umiddelbare og udogmatiske glæde med den højtidelige og gravalvorlige kreds af perfekte eksperter. Så det prøvede den også rent faktisk at gøre. Men nej! De samme argumenter, den havde hørt før, blev brugt imod den igen: den besad simpelthen ikke gaven til at kunne

15 15

Men jo mere den lagde sig selv i en sådan lovbunden spændetrøje, jo mere miserabel følte den sig... Indeni sig følte den en uforklarlig, uimodståelig trang til at - flyve! Så en dag tog den mod til sig og rev sig løs af de usynlige, snærende bånd, som havde gjort den så forknyt og ufri, og den fløj ud i det fri igen, ud til haverne, til blomsterne, i solskinnet, ud til alle de smilen-de og dejlige dufte. Nu var den atter lykkelig og glad - så befriet! - og dens summen og brum-men forvandledes til den smukkeste lovsang, som intet fornemt kirkekor kunne gøre den efter. Blomsternes varme velkomst fik glædestårer til at rinde ned ad dens grove, behårede kinder. - Men eksperterne snerrede ad den ”umulige” humlebi: ”Du varer ikke længe, det kan vi godt sige dig. Det er synd for dig, men til næste sommer er du her ikke mere!” - Og eksperterne fik ret. Næste sommer var humlebien der ikke mere. - Dens liv blev kort og dog så meningsfyldt. Og hvem ved? Måske udrettede den i Guds øjne mere end alle de kloge eksperter tilsam-men! - Jo-h den var godt nok tung, plump og klumpedumpeagtig, men den fuldførte den mis-sion, dens kærlige Skaber havde givet den i livet. Og Hans beregninger er heldigvis helt an-derledes og går efter en ganske anden målestok. Tilbage er kun at sige, at det hele heldigvis kun var et eventyr, og at det selvfølgelig ikke handler om dig eller mig - eller gør det?

Dette var indholdet af allerførste blad... Februarnummeret, 8 sider, udkom som planlagt. Da bladet efterhånden kom videre ud og havde en klar mission, ophørte det fra Januar 2004

at være et decideret beboerblad… Men det omdeles stadig i området her...

flyve. Den var for urolig, fik den at vide, og dermed beviste den blot, hvor talentløs, den var, hvad der i øvrigt også gjorde den utroværdig hos de mange troværdige eksperter. Humlebien virkede på dem, som om den ville prakke dem noget på - noget, de selv manglede. Derfor følte de sig ikke spor trygge ved denne anmassende humlebi, som der var en underlig blæst omkring og en irriterende, stærk duft fra alle mulige haveblomster, forenet med al for megen begejstring, som næsten kunne minde om ophidselse… Dens frimodighed var fripostig og - bedømte eksperterne - slet ikke passende for en så lille klumpedumpetung, komisk skabning. De sagde det rent ud til den, at de fandt dens opførsel udannet og formastelig, ja, nærmest fræk. Alligevel forsikrede de den mislykkede humlebi, at de sådan set godt kunne lide den, selvom den ”kærlighed” vist mere hørte hjemme i teorien... Humlebien følte sig under pres og begyndte at tænke nærmere over, hvad de kloge eksperter havde sagt. ”Når alt kommer til alt, er det jo dem, der er eksperterne. Det er immervæk dem, der sidder inde med både visdom, dømmekraft og nøjagtige beregninger,” tænkte den sagt-modigt, og da humlebien så sig selv i spejlet, måtte den også overfor sig selv indrømme, at den så virkelig tung og klodset ud! Helt ærligt, så havde dens flyvning heller ikke den samme flugt og elegance over sig som de andre biers. Den udrettede heller ikke noget med store fine bikager og imponerende bo-steder. Humlebiens ydmyge plads var nok ved jorden, upåagtet og borte fra mængden. Så måske burde den lytte til de kloge eksperters kloge råd!

Redaktion og layout: Eva Vosegaard, Storebæltsvænget 182, 5500 MiddelfartRedaktion og layout: Eva Vosegaard, Storebæltsvænget 182, 5500 Middelfart

Tlf. 64 41 20 31 Mobil: 29 32 82 54 ETlf. 64 41 20 31 Mobil: 29 32 82 54 E--mail: eva.vomail: eva.vosegaard@stofanet.dksegaard@stofanet.dk

Danske Bank: Reg.: 3420 Konto: 4694068332Danske Bank: Reg.: 3420 Konto: 4694068332

Tryk: ”Friheden”, NorsTryk: ”Friheden”, Nors

Skønne unge jøder i Israel Skønne unge jøder i Israel Skønne unge jøder i Israel fotograferet af Moses Hansenfotograferet af Moses Hansenfotograferet af Moses Hansen ”Vi mødte skønne unge jøder i ørkenen (november 2010 i Israel). De er flittige og målrettede, og de har store planer for deres land og ørken. Et af deres slogans er ”The sky is the limit!” De har fravalgt storbyer-ne Jerusalem og Tel Aviv for i stedet at studere på universitetet i Beersheba og bo i små landsbyer, hvor de hjælper med til at gøre ørkenen et attraktivt sted at bo. Med uret rundt: Jackie (med sin hund) er 25 år. Hun forlod alene sin familie i Sydafrika for at bo i Israel. Hun fik et Ny Testamente af os på hebraisk og er meget åben overfor evangeliet og klar til at ændre kurs, hvis det er det, hun skal. Næst Isak og Rebekka, der gør en forskel i ørkenen. En rabbiner underviser en ung og siger med glæde og taknemlighed: ”Vi er her i Israel, fordi profetierne er gået i opfyldelse!” Jeg talte med de tre unge jøder nederst til højre om Je-sus. De er fra venstre: Leona fra Indien, Rakel og Rebekka fra Etiopien. Bed for disse skønne unge.”