Abild Abild NYT NYT

9. ÅRGANG MARTS-APRIL 2009 NR. 3-4

ISRAEL ISRAEL ISRAEL Fæstningen Masada Fæstningen Masada Fæstningen Masada

Jordan skimtes på den anden side af Det Døde Hav.Jordan skimtes på den anden side af Det Døde Hav.Jordan skimtes på den anden side af Det Døde Hav.

Messiastidens herlighed!Messiastidens herlighed!Messiastidens herlighed!

Ørken og hede skal fryde sig,Ørken og hede skal fryde sig,Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre,ødemark juble og blomstre,ødemark juble og blomstre, blomstre frodigt som rosenblomstre frodigt som rosenblomstre frodigt som rosen

og juble,og juble,og juble, ja, jublja, jublja, juble med fryd.e med fryd.e med fryd.

Libanons herlighed gives den,Libanons herlighed gives den,Libanons herlighed gives den, Karmels og Sarons pragt.Karmels og Sarons pragt.Karmels og Sarons pragt.

Herrens herlighed skuer de,Herrens herlighed skuer de,Herrens herlighed skuer de, vor Guds højhed.vor Guds højhed.vor Guds højhed.

Esajas' Bog 35:Esajas' Bog 35:Esajas' Bog 35:111---222

2 2 2

Formålet med ”Abild Nyt”Formålet med ”Abild Nyt”Formålet med ”Abild Nyt” --- at du får lyst til at søge Gud at du får lyst til at søge Gud at du får lyst til at søge Gud

--- at du får lyst til at læse i Bibelen at du får lyst til at læse i Bibelen at du får lyst til at læse i Bibelen

Jesus har sagt: Jesus har sagt: Jesus har sagt: ”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, ”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, ”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabeden enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabeden enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, s, s,

men have evigt liv.” (Johs. 3:16).men have evigt liv.” (Johs. 3:16).men have evigt liv.” (Johs. 3:16).

den første barak til jødiske immi-granter. Det var tydeligt at mærke, at han elskede Arad, og han elskede ørkenen. Han var så taknemlig for, at nu blomstrer ørkenen i Arad, og her trives mennesker. I stedet for at se på ørkenen som noget kedeligt, så se på din ørken som en udfordring. Hvordan får jeg det bedste ud af min ørken? ”Lær mig, Gud, at mættes ved dit brød i ørkenen og at slukke min tørst ved dit levende vand, når jeg er i ørke-nen. I Jesu navn, amen.” Det har været stort at være i ørke-nen. I morgen kører vi mod nord og udskifter ørkenens 36 graders var-me med Jerusalems 22 grader og byger. Men det bli'r heller ikke så ringe endda. Amen!” (Fra Moses Hansens israelsrejse som leder af et norsk hold – 55 del-tagere – d. 11.- 27. oktober, 2008).

Vi er i ørkenen ved Det Døde Hav og byen Arad. De fleste vil nok sige, at det er et kedeligt sted at være. Det kommer an på, med hvilke øjne, man ser ørkenen. Vi besøgte en beduinfamilie, hvis slægt har levet i ørkenen i 400 år, og det er stadig deres foretrukne sted. Faderen har to koner og 16 børn. Han har tjent 16 år i den israelske hær. Alle børnene er veluddannede og har enten været/er det/eller skal i hæren. Men deres foretrukne sted at bo er stadig ørkenen – ikke byen. Vi traf en af grundlæggerne af byen Arad, som blev grundlagt i 1961. Han kom til dette sted, da der netop kun var – ørken! Sand og sten! Han var med, da de borede efter de før-ste vanddråber, og da de byggede

Ørkenen i Israel Ørkenen i Israel Ørkenen i Israel ——— af Moses Hansen af Moses Hansen af Moses Hansen

3

E.V.: Under overskriften ovenfor skriver Stig Christensen, præst i Sønder-borg og formand for den danske afdeling af Den Internationale Kristne Am-bassade i Jerusalem (ICEJ) i ”Et Ord Fra Jerusalem”, Januar 2009, følgende: Vi var en gruppe på 40 mennesker, der rejste til Israel i forbindelse med Løv-hyttefesten (Oktober 2008). Jeg fandt en bøn for rejsen – ja, den kan vel bru-ges i forbindelse med alle rejser og lyder efter en jødisk bønnebog således:

Må Herren vor Gud og vore fædres Gud, som kaldte Abraham til at drage ud i det ukendte

og som bevarede ham og velsignede ham, også bevare dig og velsigne din rejse.

Må Herren følge dig med fred og lede dine skridt Og sende sine engle foran dig.

Må Herren bevare dig fra alle farer Og føre dig frem til dit mål i glæde og fred.

Må Herren i sin kærlighed bevare dine kære, Mens du er undervejs,

Og lade dig vende trygt hjem igen, Herren velsigne dig og bevare dig,

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på dig og give dig sin fred.

Stig Christensen annoncerer i samme blad en lignende rejse til Israel i 2009 (d. 5.-16. oktober) med ”Felix rejser”, tlf. 75 92 20 22, hvor der startes med Løvhyttefesten i Jerusalem og sluttes ved Genesaret sø.

EnEnEn

bøn bøn bøn

til til til

rejsenrejsenrejsen

4

Indledning v/E.V.: Den anden dag opdagede jeg i min reol en lille bog, jeg ikke har læst i mange år, modtaget som julegave i 1964. Udgivet samme år på Forlaget Mod Målet. Omslaget fortæller følgende: ”...6 korte taler, som forfatteren holdt over britisk radio (B.B.C.) i sommeren 1964. Med udgangspunkt i sine oplevelser i Kinas fængsler slår han fast, at kristendom ikke er uvirkelige og forældede teorier, men Guds kraft, som kan bære et menneske gennem alt, selv det sværeste...” Da jeg i forvejen har flere bøger af denne missionær og forfatter, blev det lille hefte ”slugt” i løbet af 0,5. Her nogle udpluk: ”… Fængslet... et øjeblik svimlede det for mig, så begyndte jeg at famle mig frem gennem cellen. Gulvet var løst sand... en lille meter fra døren stødte mine knæ imod en trægenstand. Det viste sig at være en løs dør... den lå på to gamle muldyrsadler... dette skulle være min seng... mine øjne vænnede sig så småt til mørket, og jeg opdagede et lille firkantet gittervindue. Det var dækket med snavset, gult papir. Gennem en flænge i det kunne jeg skimte omridset af min vogter. Han stod bevæbnet med gevær med opplantet bajo-net... Rammen om begivenhederne er den kinesiske invasion af Tibet i 1950... af-skåret fra mine venner ved de umådelige afstande og omgivet af fjendtlighed og mistænksomhed, kunne jeg kun vende mig til Gud. Jeg tænkte på mit ar-bejde; mine lyse forhåbninger og høje mål: at bringe evangeliet til Tibet... Var det eneste resultat af disse år, at jeg skulle dø som fange i et ukendt fange-hul langt borte fra alt og alle... Hvad skulle jeg gøre? Jeg gjorde det eneste, et menneske kan gøre... jeg knælede ned i støvet og søgte i ånden på ny ud til Golgata. Og som jeg knælede der for Ham, fornam jeg pludselig Hans fod-trin: Faderen, der løb mig i møde. Jeg var den fortabte søn, der var kommet hjem igen… Det var nu to måneder siden, jeg var blevet taget til fange af Folkets Befriel-ses-Hær på dens fremmarch gennem Tibet. Syv uger i ensomhed i en mørk og snavset celle med dårlig mad og kun lidt motion havde afkræftet og ud-mattet mig. Det tog os seks uger at komme ned fra højsletten, og i en hel

JegJegJeg

lærte lærte lærte i i i

Kina Kina Kina afafaf

Geoffrey Geoffrey Geoffrey T. BullT. BullT. Bull

uge så vi intet tegn på menneskelig beboelse. I mit hjerte beskæftigede jeg mig meget med udsigten til at skulle stilles for en folkedomstol: men som jeg sad i sadlen time efter time og betragtede soldaterne, der marcherede af sted foran mig, fik jeg fornyet styrke ved tanken om, at jeg dybest set ikke var i deres hænder, men i Guds... Mit rum var 2,50 m i kvadrat. Det havde vinduer, men de var dækket med rispapir på ydersiden. De meddelte mig, at dette var gjort for at beskytte mig mod folkets raseri, der ikke kendte nogen grænser imod imperialisterne! ... I foråret 1951 begyndte for alvor den store nationale kampagne til undertryk-kelse af alle kontrarevolutionære... kæmpemæssige anklage- og kampmøder blev organiseret, og landet fyldtes af lugten af blod, eftersom massehenret-telser hørte til dagens orden. Da denne blodige udrensning var på sit høje-ste, blev jeg ført til et stort forhørsværelse. Der blev åbnet for en radio, og rummet fyldtes af et brøl af forvirrede stemmer, der overdøvedes af en kom-mentator. Jeg fik at vide, at det var et stort massemøde med titusinder af del-tagere, som var kommet sammen for at fælde dom over nogle af folkets fjen-der, og de anklagede ville blive henrettet... Der var gået næsten et år siden de kinesiske kommunister havde fængslet mig oppe på den tibetanske højslette... Jeg forsøgte på forskellige måder at beskæftige mine tanker, bl. a. kastede jeg mig over studiet af naturhistorien, således som den frembød sig i min celle... jeg fandt ikke mindre end seks arter af moskitoer, og jeg studerede de forskellige edderkoppers lumske ad-færd!... En dag hørte jeg en mand synge! ... Skønt der var omkring 300 fanger i fængslet og alle sikkert var asiater, hørte jeg en synge på engelsk, og plud-selig fik jeg fat i ordene og sprang op af bare fryd og glæde. Min medfange sang: Frem i hellig leding, alle Herrens mænd! Vejen går, hvor korsets tegn os viser hen. Krist, vor store konge, fører hæren an, se, Hans fane haster frem mod fjendens land.

Jeg havde ikke hørt Jesu navn nævne på engelsk i lang tid. Straks gav jeg mig til at synge tilbage til ham. Kontakten blev etableret, og dag efter dag i nogen tid opmuntrede vi hinanden ved at synge de gode gamle trossalmer… Hjernevask! Ordet er blevet et helt mundheld; men for os, der har prøvet, hvad det betyder, rummer det stadig hele sin rædsel. Det første år tilbragte jeg i enecelle. Denne tid kaldes den ”frivillige” periode. Derefter fulgte den ”tvungne”, hvor alle disponible midler blev taget i anvendelse for at ”omvende” mig. I henved to år sad jeg nu sammen med fem-seks kinesiske fanger i en lille celle. Vi fik aldrig lov til at være ret længe sammen; mine medfanger blev flyttet fra celle til celle med få ugers mellemrum. Det viste sig umuligt at få venner, for hver fange forventedes at udspionere sine medfan-ger og angive dem...

5

Skønt jeg havde været en kristen i mange år, kom jeg dertil, at jeg spurgte mig selv, om jeg kunne holde ud. På det tidspunkt, hen imod slutningen af min ildprøve, blev jeg ført til min sidste celle. Der var kun én fange foruden mig. Alt var dunkelt og dæmpet. Vi var under stadig bevogtning... Mange nætters og dages uvejr var faret hen over mig, alligevel vidste jeg, at på trods af alt, levede troen dybt i mit hjerte. Jeg troede, at Jesus var Guds søn. Jeg troede, at Han var død på korset for mig. Jeg troede, at Gud havde oprejst Ham fra de døde. Dette var sandelig Åndens vid-nesbyrd, Guds egen forsikring i mørket om, at jeg tilhørte Ham, og at ingen kunne rive mig ud af Hans hånd. I sidste instans var det ikke mig, der holdt fast ved Gud, men Gud, der holdt fast ved mig...” Bogens omslag fortæller: ”Geoffrey T. Bull, som nu er i begyndelsen af fyr-rerne (i 1964), blev uddannet som bankmand, men rejste efter krigen til Tibet som missionær. Da Kina i 1949 besatte landet, blev han arresteret, mistænkt for spionage og imperialistisk virksomhed. Tre år tilbragte han i fængsel, blev hjernevasket, men stod det igennem. Rig på erfaring har han siden forkyndt evangeliet vidt omkring.”

6

De sidste par dage har det været tragikomisk at høre FN fordømme Israel for at skyde MOD en skole. Hvorfor fordømmer de ikke Hamas for at skyde FRA en skole? På en mærkværdig måde er det altid Israel, der står som synde-bukken. Vi ser kun nu’et, men glemmer, at der de sidste tre år er sendt over 6.700 raketter ind over Israel. Alene i 2008 er der affyret 3.400 raketter fra Gaza. Vi har glemt selvmordsbomberne mod busser, caféer, hoteller og re-stauranter. Glemmer vi, forstår vi slet ikke Israels handlinger i dag...

EEEn legepladsn legepladsn legeplads i Sderot i Sderot i Sderot

Den store larve er bDen store larve er bDen store larve er be-e-e-skyttelsesrummet, skyttelsesrummet, skyttelsesrummet,

hvor børnene næsten hvor børnene næsten hvor børnene næsten dagligt søger ly for rdagligt søger ly for rdagligt søger ly for ra-a-a-ketterne fra Gaza. Har ketterne fra Gaza. Har ketterne fra Gaza. Har vi glemt, hvordan det vi glemt, hvordan det vi glemt, hvordan det er at være børn, der er at være børn, der er at være børn, der

dagligt hører sirenerne dagligt hører sirenerne dagligt hører sirenerne hyle? Israel siger nu: hyle? Israel siger nu: hyle? Israel siger nu:

Nok er nok!Nok er nok!Nok er nok!

Fra Moses Hansens ”Regnbuen”Fra Moses Hansens ”Regnbuen”Fra Moses Hansens ”Regnbuen” Søndag, d. 11. Januar, 2009Søndag, d. 11. Januar, 2009Søndag, d. 11. Januar, 2009

Johnny Noer fortæller på sin hjemmeside: www.noer.info : ”... Tyske messi-anske (dvs. Jesus-troende) jøder har i forening med messianske menigheder besluttet at oprette en bedebro i flere lande for at værne om freden i Israel: ”I stedet for blot at være ængstelige eller give udtryk for vor vrede, vil vi i Je-su Navn vende os til Israels Gud i inderlig forbøn. Gud ved helt bestemt me-re end vi og alverdens politikere, hvilken løsning, er den rette for denne kon-flikt. I de næste tre uger vil vi dagligt kl. 9.00 og kl. 21.00 (tysk tid) samle os for at bede for freden...” (2.01.09). En Ørkenoplevelse: ”På min daglige bedevandring i ørkenen (skriver Johnny Noer), kom pludse-lig 25 unge IDF-soldater (Israel Defence Force) hen mod mig. I nogen af-stand så jeg den bus, som de var ankommet i, og jeg forstod, at de var på en slags udflugt. ”Hvor kommer I fra?” spurgte jeg. Men de rystede på hovedet og svarede: ”Never mind!” Det var aftenen før tropper blev sendt ind i Gaza – en operation, som var blevet forsinket et døgn på grund af dårligt vejr. Langsomt gik det op for mig, at denne lille enhed havde fået nogle timers pusterum før det store slag skul-le begynde... Flokken af høje ranke unge mænd samlede sig omkring mig, og jeg fortalte dem: ”Jeg har lige fået en mail fra venner i Tyskland, som har oprettet en ”bedebro”, og I skal vide, at der i mange lande bliver bedt for jer hver dag i de næste tre uger kl. 9 og kl. 21”. De unge soldater stod målløse omkring mig. ”Mener du, at der er folk i andre lande, der hver dag samles for at bede for os?” spurgte en af flokken. ”Ja, det mener jeg!” svarede jeg... Fle-re af gruppen gav mig hånden. Så gik de videre ind i Zins ørken. En enkelt blev stående, en ung dreng på ca. 19 år, klare brune øjne. ”Jeg er blevet hjulpet af de kristne i Jerusalem, da jeg for nogen tid siden var i stor nød,” sagde han. ”Tak, fordi I beder for os!” Så vendte han sig og løb efter de andre. Han vendte sig, mens han løb og vinkede tilbage... og det var som om hans ord blev hængende i luften: ”Tak, fordi I beder for os!” (4.01.09).

7

FraFraFra

JournalistJournalistJournalist JohnnyJohnnyJohnny

NoerNoerNoer i israeli israeli israel

v/Uffe Nissenv/Uffe Nissenv/Uffe Nissen

8

I det første århundrede efter Kristi fødsel blev en dødsdømt slave, AI det første århundrede efter Kristi fødsel blev en dødsdømt slave, AI det første århundrede efter Kristi fødsel blev en dødsdømt slave, An-n-n-drokles, kastet for løverne i Rom. Men den vildeste af løverne skånede drokles, kastet for løverne i Rom. Men den vildeste af løverne skånede drokles, kastet for løverne i Rom. Men den vildeste af løverne skånede og beskyttede ham, til stor opstandelse for publikum. Gruog beskyttede ham, til stor opstandelse for publikum. Gruog beskyttede ham, til stor opstandelse for publikum. Grunden var, at nden var, at nden var, at slaven, som havde tilhørt en romersk statholder i Afrika, engang var slaven, som havde tilhørt en romersk statholder i Afrika, engang var slaven, som havde tilhørt en romersk statholder i Afrika, engang var flygtet ud i ørkenen, hvor han havde plejet neflygtet ud i ørkenen, hvor han havde plejet neflygtet ud i ørkenen, hvor han havde plejet netop denne løve, der havde top denne løve, der havde top denne løve, der havde fået en torn i poten. Løven genkendte ham og slikkede hans hånd. Afået en torn i poten. Løven genkendte ham og slikkede hans hånd. Afået en torn i poten. Løven genkendte ham og slikkede hans hånd. An-n-n-drokles blev benådet. (Fra en Kryds og Tværs og ”Vor Tids Leksikon”).drokles blev benådet. (Fra en Kryds og Tværs og ”Vor Tids Leksikon”).drokles blev benådet. (Fra en Kryds og Tværs og ”Vor Tids Leksikon”).

LIDT AF HVERT v/E.V.

EEEn svensk balladen svensk balladen svensk ballade af Gunilla Bendtsen, Charlottenlund

Tjugondag jul, den 13. Januari 2009

I himmelen, i himmelen, där Gud själv bor... allas vår Gud... Han, som be-

nämnes med nittionio Namn... Honom har vi sjungit om i hela julentiden, som vi nu har lagt bakom oss.

Jag tror, att Gud har blivit bekymrad och flyttat ut i rymden bland planeter och kometer,

Hamaz har släckt Adventsstjärnan över Betlehem och herdarna har länge sedan försvunnit, de kristna är ju inte väl sedda i Palestina, som vi alla vet.

Nej, krubban med barnet, Maria och Josef är bortstädade, de var ju i alla fall bara judar och dem önskar Hamaz, Hizbollah, Brödraskapet, al Qaida och alla Shia- och Sunni-araber att städa bort och driva ut i havet, så att de inte

kommer tillbaka igen, aldrig i livet!

EEEt meget talende billede ovenfor!t meget talende billede ovenfor!t meget talende billede ovenfor!

Hamas skyder, beskyttet af et barn! Israel skyder, beskyttende et barn! Israels præsident Simon Peres sagde forleden: ”Vi er i sorg over de mange palæstinensiske børn, der bliver dræbt. Men hvorfor er der ikke mange isra-elske børn, der dør?” Han svarede selv på sit spørgsmål: ”Fordi vi passer på vore børn! Det gør de ikke!” (Både tegning og tekst er fra Moses Hansens ”Regnbuen” d. 11.01.09).

9

Adventsstjärnan bleknade, nästan av sig själv, vid skenet af morterraketerna, som dagligen och i lång tid sköts in över Israel av avundsjuka Brödraskap,

som Hamaz, Hizbollah, al Qaida och alla Shia- och Sunni araber. Nej, Gud, som nämnes med nittionio Namn har antagligen flyttat, han har väl nästan blivit kvävd av hatets svarta rök, som stiger rakt upp från Orienten. Nu vet vi ju, att därborta i rymden finns stora mörka hål så det är ju en möj-

lighet, att han helt och alldeles har dragit sig tillbaka! Så händer det sig nu, att man i Israel har fått nog av alla misslykkade försök

med dialoger och samtal om försoning och ett gott grannskap med Brödraskap, Hamaz, Hizbollah, al Qaida och med alla sorters Shia- och Sun-ni-araber och man vill låta dem förstå, att Israel inte tänker låta sig drivas ut i

havet, aldrig i levande livet! Då uppträder på scenen Förföraren och Guds Skenbild, Shatan, som låter

Hamaz, Hizbollah, Brödraskapet, al Qaida och alla Sunni- och Shia-araber i all enkelhet förstå, att detta är en stor orättvisa av Israel, det kan man ju se i TV i hela Europa och i hela Världen hur orättvist det är, att Israel har tröttnat på att alltid mobbas och att bli föremål för självmordsbombare och raketer,

som gör stor skada i deres land. Israels bomber gör nu också stor skada i Hamaz-land, men Brödraskapets, Hamaz, Hisbollas, al Qaidas och alla Sunni- och Shia-arabernas barn och kvinnor är det ju så mycket mere SYND om! Det ser vi ju varje dag i TV.

Eftersom ju dessa olika Brödraskap lätt och utan blygsel gömmer sig bakom sina kvinnor och barn för at inte själva drivas ut i havet, arabiska män är ju, som alla vet, så mycket mer värdefulla, så blir det ju tyvärr många döda och sårade, det kan ju inte hjälpas, menar Guds Skenbild, det måste ju kvinnor

och barn och TV i alla länder förstå! Han mena mycket i Guds frånvaro! Kvinnorna i Hamaz-land tror honom. Alla desssa stackars kvinnor och barn har egendomligt nog själva valt Brödraska-

pet, Hamaz, Hizbollah, och al Qaida som deras Ledare, så Förföraren har haft bråttom och viftar glad på svansen.

I bakgrunden bakom grannarnas staket tittar nu också en och annan Ayatol-lah förväntansfullt fram!

Sieg Heil, som det heter og som Stormuftien av Jerusalem sade på sin tid.

Jag undrar bara, om Gud, som man benämner med nittionio Namn, vill kom-ma tillbaka och på nytt tända Adventsstjärnan år 2009?

(Tilsendt mig af Geoffrey Cain d. 13.01.09)

”Psykologen siger: ”Det rette er altid det sunde!”. Dermed mener han, at vi ikke kan ”Psykologen siger: ”Det rette er altid det sunde!”. Dermed mener han, at vi ikke kan ”Psykologen siger: ”Det rette er altid det sunde!”. Dermed mener han, at vi ikke kan være sunde, ikke kan virke efter vort bedstvære sunde, ikke kan virke efter vort bedstvære sunde, ikke kan virke efter vort bedste, med mindre vi finder ud af, hvad der er e, med mindre vi finder ud af, hvad der er e, med mindre vi finder ud af, hvad der er

det rigtige og adlyder det.” (E. Stanley Jones).det rigtige og adlyder det.” (E. Stanley Jones).det rigtige og adlyder det.” (E. Stanley Jones). ”… når hedninger, som ikke har loven (de 10 bud), af naturen gør, hvad loven kr”… når hedninger, som ikke har loven (de 10 bud), af naturen gør, hvad loven kr”… når hedninger, som ikke har loven (de 10 bud), af naturen gør, hvad loven kræ-æ-æ-ver, så er de, uden at have loven, sig selv en lov; de viser jo, at den gerning, som ver, så er de, uden at have loven, sig selv en lov; de viser jo, at den gerning, som ver, så er de, uden at have loven, sig selv en lov; de viser jo, at den gerning, som

loven kræver, står skrevet i deres hjerter,loven kræver, står skrevet i deres hjerter,loven kræver, står skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner derom, og idet deres samvittighed vidner derom, og idet deres samvittighed vidner derom, og tankerne indbyrdes anklager eller også forsvarer hverandre…” tankerne indbyrdes anklager eller også forsvarer hverandre…” tankerne indbyrdes anklager eller også forsvarer hverandre…”

(Paulus i Romerbrevet 2(Paulus i Romerbrevet 2(Paulus i Romerbrevet 2:14:14:14---15).15).15).

10

E.V.: Således lød overskriften til en hel sides interview, som Edith Theis-Nielsen havde med Monica Papazu i den tværkirkelige ugeavis, ”Udfordringen”, d. 2. Oktober, 2008. Herfra følgende resumé: Monica Papazu er mag. art. i sammenlignende litteratur fra Bukarests Uni-versitet og har undervist i litteraturvidenskab på Odense Universitet, og i or-todoks teologi og spiritualitet på Præstehøjskolen i Løgumkloster. Hun vok-sede op i Rumænien under kommunismen, men har boet i Danmark siden 1980, er dansk gift og har to børn. Hendes vej til Danmark gik gennem en FN-konference i Bukarest i 1974, hvor hun mødte en dansk journalist, og det blev begyndelsen på en seksårig kamp med de rumænske myndigheder... ”Vi blev borgerligt viet i foråret 1980. Om sommeren blev vi kirkeligt viet i det skjulte hjemme hos mine forældre. Præsten og diakonen kom i civilt tøj med en kuffert med ornater, og så trak vi gardinerne for! Sådan foregik vores viel-se, for åbenlys kristen vielse var ikke mulig, når det var med en udlænding, da kristendommen var forfulgt. Alt det, som var kristent, var registreret: hvis man for eks. gik i kirke, eller hvis man fandt og købte en bønnebog, eller an-den kristen litteratur, skulle man opgive CPR-nr., navn og adresse. Det be-tød også, at barnedåb og vielser ofte måtte ske skjult i hjemmet, fordi der var to kirker: ”den officielle” og den underjordiske, ”katakombe-kirken”.” Da hun kom til firsernes Danmark, blev hun overrasket over den marxistiske ideologis indflydelse her i landet, og manglen på åndsfrihed både i aviserne og på universiteterne. Af dansk litteratur, foretrækker hun kristne forfattere som Søren Kierkegaard, H. C. Andersen, Grundtvig og Martin A. Hansen. Hun beundrer også vores nationale bevidsthed og sammenhængskraft, som er mere fremtrædende her end andre steder i Vesteuropa, hvilket franske sociologer også har bekræftet overfor hende. Hun har altid været en kristen, mener hun. Det har dog været en stille vækst. Bevidstheden kom, da hun gik på universitetet i Bukarest og opdagede, hun var lige så interesseret i teologi som i litteratur. Hun afsluttede sine studier med magisterkonferens i den russiske teologiske forfatter Nikolaj Gogol. Det var som led i et tværfagligt arbejde, til trods for, at kristendommen dengang var et tabu-emne. Netop i kommunisttiden blev de kristne undertrykt og blev dagligt udsat for bagtalelse og løgne. Kirken gik på kompromis. Men da hun

KærlighedensKærlighedensKærlighedens

vej til vej til vej til DanmarkDanmarkDanmark

afafaf

Edith TheisEdith TheisEdith Theis---NielsenNielsenNielsen

hørte den levende forkyndelse af nogle præster og forfattere, blev hun ramt. Det var netop, hvad hun havde tørstet efter... Troen blev for hende det fun-dament i hverdagen, hun bygger sin tilværelse på... ”Troen kan ikke indkaps-les - enten gennemsyrer den alt – eller den er der ikke.” Monica Papazu har skrevet meget om lidelse i sine bøger og i artikler, for ”lidelsen” var jo hverdagskost i de kommunistiske lande. Lidelsen delte hun med millioner af mennesker, idet den fulgte med det kommunistiske styre: angsten for øjeblikket, morgendagen, løgnen, magtesløsheden. ”Hvorfor li-delse?” spurgte grækerne, ”for at forstå!”... ”Når grænsen er nået, begynder man at stille spørgsmål om sig selv og tilværelsen. Man får en ny indsigt i Kristendommen, i Guds lidelse... Gud lader jo Kristus dø på korset for men-neskets synd. Altså er mennesket ikke alene om lidelsen, Gud lider også. Det kan føre til et menneskes afklaring og fornyet tro på Kristus.”

11

”Hvis vi igen oplever at komme til ”at mangle” og ikke bare kan fylde vores liv med et nærmest endeløst forbrug, vil eftertanken måske få en renæssance. Vi er andet end travle indkøbsdyr, som afslutter dagen foran tv'et. Mennesket rummer en række dybder, som den moderne forbrugerisme kultur ikke giver os kontakt med.” Som forfatter har det aldrig været hende fremmed at analysere sindets dyb-der, men refleksionen har ført hende et sted hen, som hun i mange år ville have forsvoret. Den aktuelle anledning til, at Kristeligt Dagblad er blevet invi-teret hjem i forfatterens køkken, er, at hun er aktuel med bogen ”Kvinder på kur”, og at hun i dag og i morgen (13. og 14. november 2008) optræder på BogForum i København. Hun har i den forbindelse sagt ja til at fortælle om sin åndelige rejse… Fay Weldon er af nogle blevet betegnet som ateist, men sådan har hun al-drig opfattet sig selv. Men modsat de fleste andre i hendes generation er hun vokset op i en familie uden nogen tilknytning til kirken, og derfor blev hun ik-

Om Om Om Fay Fay Fay

WeldonWeldonWeldon

af af af

Else MarieElse MarieElse Marie

Nygaard Nygaard Nygaard

Vi sidder ved det rustikke Vi sidder ved det rustikke Vi sidder ved det rustikke lanlanlangggbord i Fay Weldons købord i Fay Weldons købord i Fay Weldons køk-k-k-ken i Shaftesbury, i det sydlken i Shaftesbury, i det sydlken i Shaftesbury, i det sydli-i-i-ge England. Den produktive ge England. Den produktive ge England. Den produktive forfatter, som er kendt for sin forfatter, som er kendt for sin forfatter, som er kendt for sin kamp for kvinders rettigheder kamp for kvinders rettigheder kamp for kvinders rettigheder og for sin skarpe tunge, er og for sin skarpe tunge, er og for sin skarpe tunge, er blblbleeevet 77 år. Lysten til at dvet 77 år. Lysten til at dvet 77 år. Lysten til at de-e-e-battere og revse samtiden er battere og revse samtiden er battere og revse samtiden er ikke klinget af med årene. Deikke klinget af med årene. Deikke klinget af med årene. Der-r-r-for uddyber hun også gerne, for uddyber hun også gerne, for uddyber hun også gerne, hvad det er for en optimisme, hvad det er for en optimisme, hvad det er for en optimisme, hun knytter til den økonomhun knytter til den økonomhun knytter til den økonomi-i-i-ske nedtur...ske nedtur...ske nedtur...

12

ke døbt. Da hun kom til verden, var forældrene udvandret fra England til New Zealand. Moderen valgte at sende hende i en klosterskole, fordi hun syntes, de offentlige new zealandske skoler forsømte at lære eleverne manerer. Min-derne fra skoletiden var blandede. Hun og søsteren skilte sig ud ved at være udøbte, og de blev af den grund betragtet som hedninger... I skolen fik de læst højt fra Bibelen, og hjemme kæmpede hun med at lære salmer, men holdt af poesien. Hun blev fortrolig med nogle af salmerne, som hun siden har haft i sig. Selvom det kun blev til to år på skolen, fik hun alligevel dér grundlagt en klangbund for troen, som ellers kunne have været svær at finde uden en åndelig tradition i barndommen. ”I dag ville jeg ønske, at jeg havde givet mine børn et sådant grundlag, men da de voksede op, var jeg ikke i et miljø, hvor det overhovedet var på tale.” Der skulle gå mange år, før Fay Weldon atter begyndte at synge salmer og bede. Når hun selv skal beskrive den ændring, som er sket i hendes liv, bru-ger hun vendingen ”da jeg blev kristen”. Der er dog tale om en glidende overgang fra at have en religiøs fornemmelse af, at ”der er noget større”, til ”at købe hele den kristne pakke”, som hun siger. Hun boede i den eksklusive London-forstad Hampstead, da hun begyndte at komme i den lokale kirke. Hun syntes, kirken var smuk at se på udefra, og holdt også af kirkerummet, så besøgene blev mere regelmæssige. ”Jeg var glad for at synge med på salmerne, men når de andre fremsagde trosbekendelsen, tav jeg, for kunne jeg virkelig sige sådan nogle store ord? Og hvad betød det mon, at Jesus sidder ved Guds højre hånd? I en tid holdt jeg fast ved ikke at sige trosbekendelsen. Men så en søndag valgte jeg at sige den med de andre, ud fra en overbevisning om, at overgivelse er vig-tig...” Det er nu snart 10 år siden, at Fay Weldon blev døbt, og i første omgang for-stod hendes mand, Nick Fox, ikke hendes beslutning. Men siden mødte han en præst, som åbnede kristendommen for ham på en ny måde, og i dag føl-ges parret i kirke... Hver søndag står de tidligt op og kører en halv time i bil ad små veje til en landsbykirke, hvor de deltager i en liturgisk altergangs-gudstjeneste uden prædiken... Med en del undren har Fay Weldon fulgt, hvordan der de seneste år er op-stået en ny form for ateisme primært i England og USA.: ”Fremtrædende ateister som Sam Harris og Richard Dawkins mener, at reli-gionen fylder for meget i det offentlige rum. Min holdning er den stik modsat-te. Kristne skal i højere grad slå på tromme for deres religion og sige, at den er bedre end andre religioner. Kristendommen er ikke eksklusiv, men har en favnende evne til at holde mennesker og samfund sammen, og det skal vi blive bedre til at fortælle, især i en tid som vores, hvor islam er blevet meget nærværende. Men vi har været vidne til en udvikling, hvor vi i høj grad ser vores liv som forbrug, og gør man ikke bevidst modstand, så gør en sådan livsform os alle til ateister...” (fortsættes næste side)

- Har hendes åndelige rejse sat sig spor i hendes forfatterskab? - Hun giver sig god tid til at besvare spørgsmålet. ”Ja, for et par år siden skrev jeg bogen: ”Hvad gør kvinder lykkelige”, og i den konkluderer jeg, at det, som gør kvinder lykkelige, er at være gode. Når jeg ser tilbage på mit liv, så er det ikke de gange, hvor jeg har fulgt lyst og impulser, at jeg har kendt mig lykkelig, men de gange, hvor jeg har gjort dét, jeg burde. Livet består af talrige små valg, og kristendommen hjælper dig til at se alt som en del af en moralsk kontekst. I dag overvejer jeg i højere grad, hvad jeg gør, og er blevet bedre til at kontrollere mine værste impulser.” (Resumé af helsides interview med Fay Weldon i Kristeligt Dagblad” fredag d. 14. november, 2008). E.V.

13

E.V.: I Anders Kingos doktorafhandling om Søren Kierkegaard, ”At være samtidig med sig selv” (Gyldendal 1996), med undertitlen ”Søren Kierke-gaard-tekster på nudansk redigeret af Anders Kingo”, behandles i kapitel 6 (på siderne 247-248) emnet ”Skæbne og Forsyn”, der må siges at være ak-tuelt i dagens Danmark med sine horoskoper, etc. etc.! Her et lille uddrag: ”... Israel skulle stole på Herren og frygte ham og ikke stole på stjernerne og frygte dem og andre himmelmagter. Israels Gud taler ikke til sit folk gennem stjerner, men gennem profeter. Astrologien er skæbne: det er at give sig en upersonlig, blind magt i vold. Astrologi er at forskanse sig mod livet som en Guds skabning. Astrologi er den kosmiske lovmæssighed, der ubønhørligt går sin gang. For selvfølgelig kan stjernerne udforskes. Deres bevægelser kan beregnes, ganske som naturen og dens love kan udforskes og bereg-nes. Men kristeligt kan Skaberen ikke udforskes og beregnes. Hans forsyn er tværtimod ganske uberegneligt, men det er ikke en upersonlig og ubønhørlig kosmisk magt. Forsynet er kærlighedens almagt, og den er hverken uper-sonlig eller ubønhørlig. - Da den danske teolog Rudolph Arendt engang skulle sætte denne sag på en stage, sagde han, at det at bede sit Fadervor og det at læse sit horoskop er to muligheder, der gensidigt udelukker hinanden. Hvor Fadervor bedes, lyser stjernerne også... Men hvor Fadervor og ”din vilje ske” forstummer, dér ven-der horoskopet tilbage. Dér er mennesket prisgivet stjernerne, heldet, de dunkle magter, skæbnen og lykken. Så hvis et menneske ud fra sig og sit, stående over for skæbnen, skal afgøre, om det er født under en heldig stjer-ne, så har det altså kun den upersonlige skæbnes skalten og valten at hen-holde sig til...”

Søren Kierkegaard om

Skæbne og Forsyn

v/Sognepræst, dr. theol. Anders Kingov/Sognepræst, dr. theol. Anders Kingov/Sognepræst, dr. theol. Anders Kingo

Min kone og jeg har i dag (5.01.09) sendt nedenstående læserindlæg til BT, hvor vi i øvrigt til vores glæde konstaterer, at mange støtter Israel: ”Israel har været under pres siden 1948, hvor staten blev dannet. Arabernes mål har været at udslette staten og drive jøderne i Middelhavet, men sådan er det nu en gang ikke gået. Lige nu angriber Israel Gaza. Hvorfor? Siden Israel forlod Gaza og tømte området for israelske bosættelser, har Israel været angrebet med raketter fra Gaza uden at verdenssamfundet har grebet ind. Nu griber Israel selv ind og store dele af verden vender sig mod Israel. Urimeligt. I øvrigt er det tankevækkende, at man i Israel laver beskyttelsesrum for at beskytte civilbefolkningen, mens man i Gaza laver underjordiske tunneller til opbevaring af våben og som skjold i krigen. Hvorfor laver de ikke beskyttel-sesrum for at beskytte civilbefolkningen? Hvorfor skjuler man våben i beboel-sesejendomme og under sygehuse? Hvorfor forsøger man at beskytte sig bag kvinder og børn. Det er simpelt hen uhørt.”

I min indignation over den mangelfulde danske nyhedsformidling, især hvad angår Israel, sendte jeg d. 3/1 følgende seerbrev til TV2 Tekst TV. Det kom på skærmen i sin helhed fra 5. til 6. januar, 2009: ”Det forbavser og forarger mig til stadighed, hver gang jeg åbner for det offi-cielle Danmarks nyheder, hvor megen opmærksomhed der hele tiden skæn-kes Israels fjender i reportager og interviews, mens der kun tilsvarende of-res en brøkdel på udtalelser fra Israel. Man har også (i nyhederne) været inde på, at Israel ikke har lidt de store tab af menneskeliv - på grund af raket-terne fra Gaza. Kunne dette måske skyldes, at børn og voksne til stadighed må søge tilflugt i beskyttelsesrum!! Er det et liv værd at leve - i deres eget land?? Israel har også mange gange - før muren - været udsat for selv-mordsangreb. Benytter Israel sig af sådanne metoder overfor deres fjen-der?? Nej, vel! Man informerer også kun nu og da om, at Israels fjender bevidst placerer sig i tæt-bebyggede områder. For hvad betyder menneskeliv for dem? Som en af deres ledere udtalte, er disse civile derved blevet gjort til "martyrer"! Det er helt tydeligt at medierne har taget stilling - MOD Israel! Vore medier er IKKE neutrale!”

14

Israel beskytter sin befolkningIsrael beskytter sin befolkningIsrael beskytter sin befolkning af Kerstin og Bjarne Nederby Jessenaf Kerstin og Bjarne Nederby Jessenaf Kerstin og Bjarne Nederby Jessen

VOKSENDE VOKSENDE VOKSENDE FEJLINFORMATION!FEJLINFORMATION!FEJLINFORMATION! V/ E.V.V/ E.V.V/ E.V.

15

I ”The Journals of Kierkegaard 1834-1854” af Alexander Dru, siger Søren Kierkegaard (igen i dansk oversættelse!) på side 181-82: ”Kant holdt på, at mennesket er sin egen lov (autonomi = selvstyre), dvs. sætter sig under en lov, som han har pålagt sig selv. Dybest set betyder det dog lovløshed... for den lov, jeg giver mig selv, kan ikke være en lov. En lov gives af én over mig, der også underviser mig... Hvis et menneske beslutter sig for at være reali-stisk (og ikke bare at stille sig tilfreds med illusioner) kan det egentlige liv be-gynde, idet ”forsynet” (dvs. Gud) nu kan komme til...” Noget lignende siger den unge Astrid i Hjøllum Christensen i ”Perspektiv” nr. 4, 2008, i sin store artikel, der behandler ”Eksistentiel Psykoterapi”: ”... Jeg synes, det er interessant at læse Yaloms og Sartres opfattelse af livet (som hun har givet eksempler på), der viser, at uden Gud er vi overladt til os selv og vores egen virkelighedsopfattelse. Pludselig er der ingen retningslin-jer, ingen regler eller nogen etiske rammer. Selv naturens skønhed er det op til os selv at vurdere. - Vi kan selvfølgelig ikke som kristne være enige heri: at vi skulle være skaberne, at det hele skulle handle om vores virkeligheds-opfattelse, at der ikke er noget vi bør eller skal, at vi ikke står til regnskab for andre end os selv, og at naturen kun er smuk, fordi vi synes det... Det er dog sådan rigtig mange mennesker forholder sig til livet. På den ene side fylder det mig med et kæmpe vemod: at så mange mennesker ikke ken-der Gud! - på den anden side: en kæmpe taknemlighed over at kende Ham! - At vide, at nok har vi ansvar som mennesker, men det er ikke op til mig at være verdens hersker. Der er en mening med tilværelsen, der er et håb, og der kommer en dag en udfrielse. Vi har intet at frygte og vi er ikke alene...” Videre siger hun: ”Alt, hvad vi ejer af ressourcer og midler, er kun til låns og det bedste for os er at sige til Gud: ”Din vilje ske!” ... vi kan være stensikre på, at Gud har en plan for os, at der er et håb i fællesskab med Ham. I Esajas 55:8-9 læser vi: ”For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren. For så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.” Gud er suveræn. Han er Alfa og Omega, og der er intet i liv og død, der kan rokke ved Hans suverænitet og råderet.”

Om menneskets ”egenrådighed” v/E.V.Om menneskets ”egenrådighed” v/E.V.Om menneskets ”egenrådighed” v/E.V.

Redaktion og layout: Eva Vosegaard, Storebæltsvænget 182, 5500 Middelfart

Tlf. 64 41 20 31 Mobil: 29 32 82 54 E-mail: eva.vosegaard@stofanet.dk Tryk: ”Friheden”, Nors

”Engle” er uden tvivl et 'fy-ord' nu om dage, hvor der arbejdes kraftigt på at få al kristendom fejet ud af ”det offentlige rum”!! - Ikke desto mindre er ”engle” en vidunderlig realitet! Og jeg tror, at de fleste kristne har oplevet ”en beskyttel-se”, der kun kunne skyldes ”englevagt”! Jesus fik hjælp af en engel i Getsema-ne Have, da Han under tårer og med sved som blodsdråber udkæmpede sin store kamp, der blev til: ”Ske din vilje, Gud!” til — som den syndfri — at blive gjort til SYND for os! (2. Kor. 5:21). Han kunne (sagde Han) have tilkaldt ”mere end tolv legioner engle” fra sin Fader i Himlen og derved ”slippe”! (Matt. 26:53). Men så havde Han samtidig mistet det, Han kom til verden for: at frel-se menneskeheden! Det er en vidunderlig realitet, at vi kan regne med Guds beskyttelse under alle forhold, når vi beder derom! Moses Hansen, der i øjeblikket (17.-30. januar 09) er i Israel med en gruppe på 37, fortæller under overskriften ”Godt nyt fra Israel”: ”… en messiansk pa-stor (Jesus-troende jøde) fortæller om mirakler i Israel, som medierne intet be-retter om. Der er en kolossal åndelig hunger blandt jøderne lige nu. Soldaterne samles i store flokke til bedemøder. Militæret oplever mirakel efter mirakel un-der kamphandlingerne, hvor Gud suverænt bevarer dem fra Hamas' bombe-fælder. Mundheldet ”2 jøder, 3 meninger” er som blæst bort. Nationen står sammen på tværs af politiske og åndelige standpunkter…” Det svarer til hvad jeg læste i dag (21.01.09) i Salme 121: ”… Fra Herren kom-mer min hjælp... Han, som bevarer ISRAEL ...”

Om Englevagt!Om Englevagt!Om Englevagt!

af E.V.af E.V.af E.V. Tekst til foto: ”Israelsk soldat beder og læser Ordet. Rygtet siger, at der er tæt på en slags åndelig vækkel-se blandt soldaterne.”

For nylig fik jeg foræret bo-gen, ”Englevagt”, skrevet af Kirsten I. Hoffmann, der er gift med forfatteren Poul Hoffmann. Bogen er en samling af 108 certificerede beretninger fra forskellige lande og udkom på Forla-get Scandinavia i 2004.