8544 folkeren nr 2

ÅRGANG 1, NUMMER 2

8544 Folkeren

Året rundt sker der

rundt omkring store

og små begivenheder.

Det kan være lige fra

en uformel veninde-

komsammen til stør-

re ting som dette

bryllup. Det kan også

være en lokal festival

som den årlige Ro-

senholm festival i

Hornslet.

Lokal forankring

Den er en anelse min-

dre end Roskilde festi-

vallen. Dog hersker

der vist ingen tvivl

om, at den har stor be-

tydning for de lokale i

Hornslet og omegn,

der talrigt møder op

hvert år for at få en

masse oplevelser med

venner og bekendte.

Den store kærlighed

Den har især en helt

særlig betydning for to

specielle mennesker.

Festivallen er nemlig

ikke bare et sted, hvor

folk hænger ud sam-

men. Den er også et

sted, hvor folk finder

sammen og evt. møder

den store kærlighed.

Det er i hvert fald,

hvad der skete for tret-

ten år siden for Katja

og Søren.

Forelskelse

Katja var ung og

uskyldig og var med

flere af sine veninder

inviteret til forfest hos

en bekendt i Hornslet.

Til denne fest var Sø-

ren også inviteret med.

Vejret var godt og sel-

skabet blev hurtigt delt

op, så folk enten be-

fandt sig indenfor, ude

på terrassen eller alle-

rede var taget videre

til festivalpladsen. Ka-

tja og Søren havde tid-

ligere mødt hinanden

og havde derfor også

ført op til flere samta-

ler sammen. Så som

aftenen skred frem

blev smalltalk også til

lange samtaler for dem

denne gang.

Bryllup

Dybe samtaler, god

musik og romantiske

blikke denne aften før-

te til, at de dagen efter

besluttede sig for, at

de ville være kærester.

Og efter at have været

et par i over et årti, har

Fra festivalgæster til brudepar

Dato: 3. August 2013

Af: Bonnie Bahn Larsen

de nu inviteret til bryl-

lup. Et bryllup, der

udspringer af et frieri

fra Katja efter, at hun

for et år siden selv var

inviteret til bryllup og

dermed fik så meget

lyst og mod til, at hun

dagen efter faldt på

knæ for Søren på

Stoppestedet i Horns-

let. Nøjagtigt der, hvor

de, på årsdagen for

tretten år siden, beslut-

tede sig for at blive et

par.

stadie i livet er små analfa-

beter, tog Hanne teten og

skrev det første udkast.

Hanne kunne nemlig læse

og stave til husbehov.

Den spæde start

Manifestet fik navnet ” BE-

træets venner”. Ideologien i

manifestet gik i alt sin en-

kelthed ud

på at beskyt-

te det spæde

træskud fra

videre skade

på sine gre-

ne. Forkla-

ringerne på,

hvorfor træskudet havde

mistet sin ene gren, spænd-

te vidt. En af forklaringer-

ne var fx, at en bi havde

stukket grenen og derefter

faldet af. Det har alle børn

vel prøvet og virkede vel

som fornuftig forklaring.

”BE-træets venner”

Da det var synd for træet,

skulle ”be-træets”venner

værne om det som små

tempelriddere. Mange dage

gik med, at Hanne, Eva og

Katja plejede og tilbad det

bette træ indtil en skønne

dag, hvor det var visnet

(sikkert af en omgang

round up og en sur pæda-

gog der ville sætte en stop-

per for tilbedningen).

Om dette kick-

startede en na-

turlig lyst i Katja

til at undersøge

andre ideologier/

religioner vides

ikke med sikker-

hed. En ting er sikkert, in-

teressen har i hvert faldt

fulgt hende igennem hele

folkeskolelivet. En anden

ting undertegnede er ret

sikker på er, at hvis BE-

træet stadig havde stået

der i Ådalen, var det nok

ikke under Ørneredens

træer, Katja havde valgt at

blive gift i dag….

Det er en tidlig forårsmor-

gen. De første solstråler

rammer de spæde blade på

det lille fine træskud i Åda-

lens børnehave. Der går ik-

ke længe, før træskudet

fanger tre små pigers op-

mærksomhed. De tre piger

Hanne, Eva og Katja går

forsigtigt hen til det. En

gren er brækket af. En tid-

lig undren over livets må

vidunder og ulykker dan-

ner grundlaget for et mani-

fest. Da alle børn på det

To be(de) or not to be(de) that is the question!

SIDE 2 8544 FOLKEREN ÅRGANG 1, NUMMER 2

”En tidlig undren over livets må

vidunder og ulykker danner

grundlaget for et manifest.”

Af: Eva Aarrebo Jensen

Tips og tricks til chokoladekage(r)

Duften af nybagt chokoladekage breder sig fra gården

midt i Karlby og rundt omkring i resten af byen.

Det er to piger, Katja og Sarah, der står bag, og det er næsten

dagligt, at den dejlige duft breder sig i byen efter skoletid. De to piger

kan også et trick, der umiddelbart tager kegler hos forældrene. De

bager to kager, vasker op og rydder til side. Derefter spiser de så den

ene kage, og så står der endnu en nybagt kage klar til spisning, når

forældrene kommer hjem. Rigtig hyggeligt at spise kage med foræl-

drene. Tricket er hermed givet videre til fri afbenyttelse.

Af: Hanne Holstein Ipsen

Dobbelt op på chokoladekage

En tanke på andre

Alle folk ønsker at gøre det

bedste for deres familie og ven-

ner. Og der er ingen, der bryder

sig om at se andre kede af det

eller have det dårligt. Også for

Katja har det altid været vigtigt,

hvordan folk omkring hende

har det. Og hvis hun kan hjæl-

pe, så gør hun det gerne.

Hun har gennem tiden

ofte beskæftiget sig med

ting og emner, der bunde-

de i folks ve og vel, og

hvordan det gik dem. Og

allerede i 9.klasse valgte

hun et af de lidt mere tun-

ge emner, da der skulle

skrives projektopgave.

Emnet blev nemlig

”Sekter”, og helt specifikt

Moonbevægelsen, der i

dag ikke længere er så

udbredt i Danmark. Tilbage i

1999 var det dog ikke ualmin-

deligt at støde på navnet i enten

artikler eller på flere hjemmesi-

der.

Altid grundig i sit arbejde

Hvor andre ville nøjes med at

finde diverse data og informati-

oner omkring sekten, og hvad

den kan gøre ved et menneske,

kom Katja på at grave lidt dy-

bere. Hun valgte derfor at besø-

ge faderen til et tidligere med-

lem af Moonbevægelsen.

Der er skrevet en bog om dette

medlem og ved at researche på

forfatteren af denne og foretage

en masse opkald fik hun en af-

tale med faderen til det tidligere

medlem for at få et interview

omkring, hvordan det havde

været som pårørende under det

hele.

Hun satte sig godt ind i tingene

og fik udarbejdet et godt og

gennemarbejdet projekt, som

ikke mange vil have endt ud

med. Det er derfor også langt

fra sikkert, at andre ville have

sat sig ind i det på samme må-

de.

Med tanke på det bedste

Hendes betænksomme væsen

har hun heldigvis stadig. Både

privat og gennem sit arbejde

forstår hun at hjælpe folk og

være der for dem, som har brug

for det. For det er nok ikke helt

tilfældigt, at hun er endt i en

branche, hvor det er muligt for

hende at være med til at være

der for dem, som skal støttes

eller hjælpes. Katja kan bare

godt lide at hjælpe og være der

for andre.

skyld i, at jeg er blevet byboer!

Jeg har tilgivet dig, men det

Katja og jeg havde lagt en plan.

En plan for vores fælles fremtid

på gården i Karlby. Vi havde

aftalt, vi skulle bo sammen i

vores voksenliv. Vi havde alle-

rede en rollefordeling klar om,

hvem der skulle passe vores

fælles heste, hunde og katte. Og

vi var overbeviste om, at den

holdt stik. Men Søren! Du har i

den grad spoleret det. Du har

nakket Katja fra mig, så du er koster en ”PSYKODANCE” el-

ler to, inden aftenen er omme.

Hjælpsom af natur

Drømmen om livet på landet erstattet af storbyliv


Af: Bonnie Bahn Larsen

Af: Sarah Stæhr

Minicruise og skaldyr


I 2010 var Katja, Søren,

Sarah og jeg på mi-

nicruise til England.

Lad mig starte med at

slå fast, at selv om der

var tale om et cruise,

var der ikke meget luk-

sus over det – vi boede i

en meget lille kahyt på

et skib, hvor der ikke

skete alverden, og sam-

tidigt var vejret koldt

og blæsende….. Dette

betød dog ikke, at vi ik-

ke havde en fantastisk

sjov og hyggelig tur.

Katja og Søren havde væ-

ret til koncert, dagen før vi

skulle af sted, hvor Katja

vist havde fået rigeligt at

drikke. Det lykkedes hende

nemlig at nå at kaste op i

bilen på vej til Esbjerg,

hvor vi skulle sejle fra. Ik-

ke nogen fantastisk start

på turen! Derfor var det

også meget imponerende,

at hun få timer efter kon-

sumerede flere kilo skaldyr

fra buffeten i skibets re-

staurant – hvor især hum-

mere hittede stort. Det var

jo med at få noget for pen-

gene!

Af: Lars Kjeldsen

Shopping og Pints

Efter 17 timers sejlads og

masser af hygge nåede vi

til England og byen Colche-

ster, hvor pigerne skulle ud

i byens butikker for at

shoppe. Dette havde ikke

Sørens og min interesse –

vores mål var et helt andet

– for vi var interesseret i

den engelske kultur, hvor-

for vi selvfølgelig fandt en

Pub hurtigst muligt – så vi

kunne

få nog-

le

pints.

Rigeligt med skaldyr —

Igen!

Efter tre timer i Colchester

med pints og pigernes shop-

peri gik turen tilbage over

Nordsøen, hvor der igen

blev hygget med snolder, øl

og sodavand og selvfølgelig-

rigeligt med skaldyr

To pints på pubben i

Colchester

Side 5 pigen

Hemmeligheden bag Katjas spændstige krop

Alderen trykker – de 30

nærmer sig med hastige

skridt – alligevel må vi

sande, at Katja til stadig-

hed har en super flot og

spændstig krop. Vi afslø-

rer her hemmeligheden,

hvordan Katja er i stand

til med tiden som modvind

at fastholde sit altid chik-

ke look

Alle ved det, alle ser det – Ka-

tja har en formidabel krop!

Men vi ved også, at sådan en

krop nok yderst sjældent for-

mer sig selv uden hjælp af

den ene eller anden slags.

For Katjas vedkommende kan

vi her afsløre, at et aktivt liv

med masser af motion helt fra

barns ben og til nu i den grad

er med til at sikre hendes

smukke figur.

En ihærdig Duracell-

svømmer

Har Katja nogensinde gen-

nemført et triatlon? Tættere

på end så mange andre, må

svaret vist være, bare delt op

over en årrække. For Katja

har brugt en stor del af sin

folkeskoletid i Hornslet svøm-

mehal, hvor hun ugentligt gik

til svømning. Katja brillerede

herved og inkasserede absolut

flest ”Svøm-langt-mærker” i

den obligatoriske svømmeun-

dervisning i folkeskolen. Du-

racell-svømmeren kunne uden

tvivl være fortsat meget læn-

gere i vandet, hvis ikke davæ-

rende skolereforms begrænse-

de tidsramme for undervis-

ningen satte en stopper for

Katjas imponerende præstati-

oner!

Af: Mette Nymark Madsen

Gennemført triatlon?

Med Katjas svømning, mara-

ton og utallige cykelture bag

sig kan vi vist konkludere, at

Katja har været tættere på

gennemførelsen af et triatlon

end nogen af os andre fra fol-

keskoleflokken. Hendes altid

aktive liv og tilværelse er tilli-

ge med til vedligeholdelsen af

hendes smukke figur og sunde

sind, hvilket vi alle kun kan

beundre hende for.

Maratonløber som teen-

ager

Men Katja stopper ikke her.

På efterskolen i 10. klasse

deltager Katja aktivt i mor-

genløbet hver eneste dag.

Herigennem får Katja til-

meldt sig og trænet op til at

gennemføre et maraton i en

alder af blot 16 år. Katjas ud-

holdenhed og stædighed kom-

mer her på prøve og bliver i

den grad styrket ved oplevel-

sen.

”Jeg er så glad for min cy-

kel…”

…kunne vi nok passende høre

Katja synge, hvis hun ellers

kunne lide at synge for os…

For skal du mødes med Katja

– næsten uanset hvor – er

hun cyklende. Om det er frem

og tilbage til et vikararbejde i

Lystrup børnehave over en

sommer, til et cafébesøg i År-

hus C eller til fester – altid

med cyklen som trofast følge-

svend. En sommer for en del

år siden, mødte undertegnede

sågar Katja og Søren ved fyret

på Sletterhage i stormvejr og

silende regn. Det viste sig, at

kæresteparret var cyklet fra

Århus til Sletterhage op og

ned i Mols bjerge i den ledeste

modvind og regnvejr. Med

kun en enkelt overnatning på

campingplads kunne de selv-

følgelig se frem til at cykle

hele turen retur. Dårligt vejr

stopper hverken Katja eller

Søren i deres aktive ferieliv –

i deres univers findes der ikke

dårlig vejr – kun dårlig på-

klædning.


Frugtbodens konkurs fra A til Z


Konkurs er i min ter-

minologi, når en virk-

somhed ikke har nok

likvide midler til at be-

tale regninger eller til

at forsætte sin produk-

tion. Det er i sin en-

kelthed også, hvad der

skete, da Katja og hen-

des sammensvorne

nær havde drevet

Frugtboden til at læg-

ge sin konkursbegæ-

ring på Poul Bangs

kontor.

Let tjente penge eller?

Når det nærmede sig ot-

tende klasse, var det også

ensbetydende med en

klassetur. Katja og alle

hendes klassekammera-

ter glædede sig til turen

til Prag.

Der skulle tjenes penge,

og A-klassen valgte at tje-

ne nogle på at overtage

Frugtboden, hvilket også

vakte glæde hos vores

matematiklærer, da han

tænkte, det måske kunne

banke noget matematik

ind i vores hoveder. Dette

viste sig senere at være

en hypotese, uden hold

i… De grå hår voksede på

vores kære matematiklæ-

rers hoved i takt med, at

underskuddet på excel-

arket blev større og stør-

re.

Hvorfor passede excel-

arket ikke?

Der var flere ting i regne-

stykket, vores matematik-

lærer ikke havde regnet

med: 1) Blev der svindlet

med priserne? Selvfølgelig

var der vennepriser. 2)

Var råvarerne i orden?

Nej der kunne da godt

sælges to endestykker

toast, når bare indersiden

vendte opad. 3) Blev der

bevidst overproduceret?

Ja, dermed kunne man jo

selv spise det, som uhel-

digvis var blevet lavet og

ikke solgt. 4)

Blev der sju-

sket under

tilberednin-

gen? Ja,

osten nåede

vist sjældent

smeltepunk-

tet. 5) Kom

der klager?

Ja selvfølge-

lig, men de

blev taget

med et smil, og der blev

givet en ekstra toast som

erstatning her og der. 6)

Var der overskydende ka-

ge? Aldrig når Katja og

Sarah passede Frugtbo-

den – de var nemlig dem,

der ”solgte” mest. Og sjovt

nok husker undertegnede,

at Thyra, Katjas mor, var

en af de forældre, der

hjalp allermest ift. Frugt-

boden – er der nogen der

tænker samvittigheds-

kvaler? Ikke jeg…

I bund og grund var det

vel helt vanvittigt at lade

Frugtboden blive drevet

af en flok delvist korrupte

8. klassses-elever.

Af: Eva Aarrebo Jensen.

Sundt og nærende alternativ til madpakken

Frugtboden var et sted på Ådalsskolen, hvor

man kunne købe de sunde og nærende målti-

der, som børn havde brug for. Udvalget var:

Toast bestående af hvidt brød, fed ost og den

billigste skinke fra ALDI, kakaomælk, juice,

pølsebrød, boller og selvfølgelig kage hver

fredag. Et særligt tilbud var de forfriskende

frosne juice, man kunne få, når sommerens

hede var over Ådalsskolen.

Remoulade

Folks træsko og andet fodtøj,

som de havde ladet stå uden

for deres dør, tog vi og holdt

på højkant, hvorefter vi

squeezede et

godt og solidt

lag remoulade

ned i tåen af

skoen. Skoene

blev selvfølge-

lig sat pænt

på sin plads

efterfølgende!

Løjernes mestre

Mesterstykket af løjer var,

da vi "besøgte" et hus i byen

med et kæmpe skur med

rod. Rodet bestod af værktøj,

parasoller, havemøbler, ha-

veredskaber, hynder, gamle

reoler og alt, hvad man el-

lers kan forestille sig. Da fa-

milien holdt nytår et andet

sted den aften, havde vi god

tid. Alt rod og skrammel fra

skuret — også de store og

tunge ting — blev flyttet ud i

forgangen og fyldte fra gulv

til loft. Vores arme var helt

smadret efter at slæbe og

løfte, og vi sneg os væk igen!

Faderen fra huset var et par

dage efter nede ved mine

forældre og fortalte surt om

det, der var

sket nytårsaf-

ten. Han mente

endda, at det

var langt over

stregen, og at

de, der havde

gjort det, burde

komme og flyt-

te alle tingene

tilbage til skuret...

Jeg brød ud i grin og blev

straks udspurgt om det var

Katja og jeg. Jeg formåede

at holde masken og forklare-

de, at jeg kun grinte, fordi

det lød så sjovt, samt at det

kunne vi da ikke, for vi kun-

ne da ikke løfte de store

ting, som han beskrev. Den

gik igennem, og det er først

nu, denne lille spøg og de

andre rigtigt kommer frem.

Der er flere nytårsløjer, som

I må have til gode til Katja

og Sørens sølvbryllup!

Det er et par dage siden,

at Katja og jeg lærte hin-

anden at kende – eller

nok nærmere 25 år siden.

I de år, der er gået har vi

lavet mange seriøse og

useriøse ting, herunder

diverse fantasifulde nyt-

årsløjer. Her får I to af de

sjove og en af de grove.

Postkassen

Katjas genbos postkasse og

hoveddør blev tapet sammen

med gaffatape og efterføl-

gende generede vi dem så

meget, at de trak så meget i

deres dør, at de derved ryk-

kede deres postkasse løs af

husmuren!

Nytårsløjer i Karlby


Af: Sarah Stæhr

Katte ville vælge KATJAS! Havregryn og smør blandes grundigt

sammen. Leverpostejen smøres på skive-

skåret rugbrød, der skæres i små ternin-

ger. Smørhavregrynene og rugbrødet med

leverpostej blandes forsigtigt med den

revne ost og gives et halvt minut i mikro-

ovnen. Kattemaden er nu klar til serve-

ring. Af: Hanne Holstein Ipsen

Ingredienser:

Havregryn, smør,

leverpostej, rug-

brød og rigeligt

med revet ost

De to spejderdrenge Søren

Jørgen og Martin Dam-

gaard udgjorde i ulveårene

deres egen bande -

SORT BANDE!

Spejderdrenge i

den klassiske for-

stand var der dog

bestemt ikke tale

om. Den stod pri-

mært på masser af

fis og ballade og til tider

lettere terroriserende akti-

viteter. Men på den årlige

sommerlejr

blev der gået

til den med

krum hals. Carl Lewis var

på højdepunktet af sin kar-

riere, og til Ol, der var en

af de faste aktiviteter på

sommerlejrene, blev Søren

netop kaldt Carl Lewis, for-

di drengen med sin også

dengang imponerende høj-

de kunne tryne de fleste

andre små spejdere i samt-

lige discipliner.

Ufint motiv

Men det viser sig, at motivet

for valg af taekwondo for de

tre teenagepiger ikke er helt

reelt. Faktisk interesser in-

gen af dem

sig for taek-

wondo eller

har lyst til

at udøve

det. Nej de-

res lyst er

udelukket

rettet an-

detstedshen

mod den

unge fyr – Patrick – som gik

til taekwondo, og som efter-

sigende var herrelækker!

Barfodet i sneen

Det viser sig at udøve taek-

wondo er noget helt andet

end at være danseprinsesse.

Strabadserne er hårde og

disciplinen helt i top. De tre

veninder bliver tvunget ud i

Katja dropper i en ung

alder dansekarrieren for

at satse 100% på taekwon-

do. Hvad var motivet bag

denne drastige beslut-

ning? Hvordan kommer

det til at gå, og hvorfor

dukker navnet Patrick

pludselig op i denne sam-

menhæng??

Katja er startet i ungdoms-

skolen. Nye fag og aktivite-

ter, ny frisure – hver dag –

og ikke mindst nye bekendt-

skaber! Katja vælger et år i

ungdomsskolen at gå til

taekwondo sammen med si-

ne veninder Sarah og Conny.

Katjas forældre og Jørgen

Krogh – daværende ung-

domsskoleleder – bakker Ka-

tja op om hendes beslutning.

Hun og de to andre veninder

bliver optaget på taekwondo-

holdet i Hornslet.

armbøjninger – de rigtige af

slagsen…på knoerne, hård

fysisk træning, kampråb og

ikke mindst udendørsløb bar-

fodet i sneen. Jagten på den

gudeskønne Patrick

går desværre ikke helt

som forventet. Faktisk

er der tvivl, om Patrick

nogensinde når at læg-

ge mærke til dem.

Taekwondo har udvik-

let sig til lidt af et hel-

vede for de tre håbeful-

de teenagepiger.

Man kunne jo fristes

til at melde sig syg resten af

året? Men der ved alle fra Jør-

gen Krogs ungdomsskole vist

godt, at dette bestemt ikke

var en mulighed!!

Katja, Sarah og Conny holdt

tiden ud på taekwondoholdet

og kan nok som næsten de

eneste fra egnen – udover Pa-

trick – skrive et værdigt

kampråb på deres CV.

Sort bande melder klar!

Danseprinsesse udøver taekwondo for at score


Af Tom Bach Rasmussen

Af Mette Nymark Madsen


Det gode liv er udeliv Af Hanne Holstein Ipsen

Bål, cykel, frisk luft og udeliv.

En stor del af Katjas fritid og ferier tilbringes udendørs og meget

gerne sammen med Søren. Diverse danske landeveje er cyklet tyn-

de, shelters og strande sovet til og bålpladser benyttet til at lave

lækker aftensmad. De pakker let og kommer hjem med bagagen

fuld af dejlige oplevelser. De norske fjelde er også betrådt sammen

med familien, hvor forskellige udfordringer for familiemedlemmer

i alle aldre blev overkommet i fin stil.

Udeliv og friluftsliv rimer for Søren og Katja på det gode liv.

Blå bog 1999

Navn: Katja Ulbæk Jensen

Kælenavn: Spadja Musen

Stjernetegn: Løve

Kendetegn: Hende med smilehul-

lerne, men de sidder ikke kun på

hendes kinder! Hun var også den

største Take That fan i sine barn-

domsår, dog især Mark Owen.

Største bommert: Der var en-

gang til en forfest hos Ditte, hvor

Katja blev en smule fuld. Tre ord

at sige: Et toilet, et glas og en toi-

letkumme!

En af de sjove: Katja har engang

reddet et træ i klubben.

Bedste der er sket: Katja har gå-

et til dans i 10 år. Der var engang,

hvor hun skulle bruge en dansekjo-

le, den skulle hendes farmor sy.

Kjolen (som vist var en ren balkjo-

le) skulle være grøn, og Katja var

så glad for kjolen, at alle vi andre

skulle indvies i hver eneste lille

detalje, der blev rettet på den!

En sandhed: Katja og Sarah var

de største tilhængere af Only-tøjet.

Der skulle helst være en ny On-

lybluse hver dag eller i hvert fald

mindst én gang om ugen.


”Katja og Sarah hang så meget sammen, at man

nogle gange skulle tro, de var siamesiske tvillinger!”

8544 folkeren nr 2

Documents