8544 april 2013 2

20
8544 MÅNEDSBLAD FOR MØRKE OG HVILSAGER SOGNE 27. ÅRGANG :: NR. 4 APRIL 2013 Ild i Mørke FDFs 40 års jubilæum blev markeret med en lysfest for hele Mørke. Mere end 100 levende lys trak et flot lysspor igennem byen og gav alle en helt ny oplevelse af hvordan den ellers så udskældte hovedgade kan se ud. Lysfesten var også samtidig en markering af den Byfornyelse som Mørke skal igennem de næste år og som bl.a. skal ske ved et lokalt engagement. Dette blev også påpeget i talerne på Stationspladsen. Her talte bl.a. en af FDF Mørke’s stiftere Bendt Johansen, Bestyrelsesformand Susanne Magnus sen, Klaus Molberg fra Mørke Distriktsråd og Jesper Mathiessen (Soc) formand for PUK udvalget i Syddjurs Kommune. På Stationspladsen blev der solgt varmt mad og drikke og Cirkus Aroma lave de spektakulære ildnumre, akrobatik og gøgl. Djurs Juniorbrandkorps sørgede for at ilden kunne blusse i trygge rammer. (Foto: Rene L. Sørensen)

Upload: rasmus-scharling-toft

Post on 24-Mar-2016

235 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

April udgaven af 8544 Månedsbladet for Mørke, Hvilsager, Dagstrup og Bale

TRANSCRIPT

Page 1: 8544 april 2013 2

8544 M Å N E D S B L A D F O R M Ø R K E O G H V I L S A G E R S O G N E

27. ÅRGANG :: NR. 4 APRIL 2013

Ild i Mørke

FDFs 40 års jubilæum blev markeret med en lysfest for hele Mørke. Mere end 100 levende lys trak et flot lysspor igennem byen og gav alle en helt ny oplevelse af hvordan den ellers så udskældte hovedgade kan se ud.

Lysfesten var også samtidig en markering af den Byfornyelse som Mørke skal igennem de næste år og som bl.a. skal ske ved et lokalt engagement.

Dette blev også påpeget i talerne på Stationspladsen. Her talte bl.a. en af FDF Mørke’s stiftere Bendt Johansen, Bestyrelsesformand Susanne Magnus-­sen, Klaus Molberg fra Mørke Distriktsråd og Jesper Mathiessen (Soc) formand for PUK udvalget i Syddjurs Kommune.

På Stationspladsen blev der solgt varmt mad og drikke og Cirkus Aroma lave-­de spektakulære ildnumre, akrobatik og gøgl. Djurs Juniorbrandkorps sørgede for at ilden kunne blusse i trygge rammer. (Foto: Rene L. Sørensen)

Page 2: 8544 april 2013 2

2 8544 April 2013

Udkommer den 4. maj 2013. Deadline d. 20. april 2013. Udkommer den 1. juni 2013 Deadline d. 20. maj 2013. Sommerferie: juli og august.

Så sker det Mørke Husholdningskreds hol-

der sammen med Butik Jytte, Ryomgård stort modeshow på

Lindegården, Mørke Tirsdag d. 16. april kl. 19.00

Det er som vanligt vore lokale ”piger”, der vil vise et bredt ud-­valg af forårets og sommerens mode, så mød talstærkt op for at få gode ideer og impulser!! Der vil være gevinster på ind-gangsbilletterne, som sponsoreres af Butik Jytte. Også amerikansk lotteri vil kunne købes. Der vil blive serveret kaffe og brød. Pris medlemmer: 60 kr. Ikke medlemmer: 70 kr. Tilmelding senest lørdag d. 13. april til Ellinor: 8637 7281 - 6174 8642 Kirsten: 8637 7032 - 6127 7032.

Vi ses !! P.f..v.

Kirsten Damsted.

Generalforsamling i I/S Mørke Stationsbys Vandværk afholdes Tirsdag d. 30 april. Kl. 19.30 i Klubhuset

Mørke Idrætscenter Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af revideret regn-­skab 4. Valg af medlemmer til bestyrel-sen 5. Valg af suppleant 6. Evt.

Bestyrelsen

I/S Mørke Stations-bys Vandværk holder

generalforsamling I/S Mørke Stationsbys Vandværk er det klingende navn for vandfor-syningen i Mørke og Dagstrup.

Navnet hentyder til fordums da-ge hvor der var Station og et stort antal virksomheder som sammen med beboerne havde brug for en god og stabil vandforsyning. I dag leverer vandværket vand til om-kring 700 forbrugere i forsynings-området. Der leveres også vand til Gl, Mørke og til Ommestrup-Fårup.

Disse to vandværker distribuerer vandet til deres forbrugere.

For at sikre en sikker vandforsy-ning at rent og godt drikkevand har vi på vandværket løbende re-noveret forsyningsanlæggene så vi i dag har et nyrenoveret anlæg og nyrenoverede boringer så vi fort-sat kan levere godt og samtidigt billigt vand.

Bestyrelsen og vandmesteren der er ansvarlig for den daglige drift er ikke lige så gamle som vandværket, men vi har deltaget i arbejdet med vandværket i 25 år eller mere. Ligesom anlægget der er moderniseret, taler vi i besty-relsen også om, at det ville være godt med en modernisering dér, yngre kræfter der vil tage del i fortsættelsen af et godt vandværk med en god økonomi som betyder at prisen for vandet der løber ud af hanen er en af de billigste i denne kommune, der har over 80 vandværker.

Vi holder generalforsamling i Mørke Idrætscenter, Tirsdag den 30. april kl. 19.30. Vi er værter for kaffe og brød og øl og vand. Vi vil glæde os til at se folk fra byen til denne årlige begivenhed.

Jørn Greve

Formand

8544 Månedsblad for Mørke sogn. 8544 Mørke Redaktion: [email protected] Redaktør (ansvarsh.): JørnLøth, tlf. 8637 7317, 4015 7317. e-mail: [email protected] Annoncekonsulent: Flemming Sørensen, Tlf 3011 3292 e-mail: [email protected] Lay-out: Sune Glitrup, tlf: 8637 7808 e-mail: [email protected] Erik Skannrup, tlf. 5059 5058 e-mail: [email protected] Priser: Fås ved henvendelse til redaktøren Kasserer: Tage Overgaard Poulsen. Tlf 2624 8501 e-mail: [email protected] Sidste indleveringsfrist: d. 20. i måneden Område: Udkommer første weekend i måneden i 1.000 eksemplarer til samtlige husstan-de i Mørke Sogn. Trykt hos: Rosenholmtryk, 8544 Mørke Bladet påtager sig intet erstatningsan-svar som følge af evt. fejltryk og tekst. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg.

Page 3: 8544 april 2013 2

April 2013 8544 3

Page 4: 8544 april 2013 2

4 8544 April 2013

Nyt fra MIF Gymnastik

Et kig i kalenderen vil vise at det er forår, men hvis vi kigger ud af vinduet så er vejrguderne vist ikke enige. Tilskuere til årets forårsop-visning trodsede kulde og blæst for at opleve en for-rygende opvisning fra MIF’s gymnastik afdeling.

Med en historisk indmarch der, udover vores egne hold, talte hele 175 ekstra elever fra Vivild gym-nastik og idræts efterskole var op-visningen skudt i gang. De første på gulvet var VGI som startede opvisningen med en halv times forrygende show. En suve-ræn bekræftelse på at VGI er en seriøs efterskole med mange dyg-tige elever. Tak for deltagelsen.

Op til opvisningen har alle hold knoklet for at vise hvad de har lært. Mange tak til alle deltagere for at netop denne dag blev helt speciel.

Til opvisningen kunne vi også fejre at Fiona Jong Willumsen fra mini-mix har været medlem af afdelin-gen i 10 år.

Det har krævet en del mandetimer at få opvisningen til at køre gnid-ningsfrit. Bestyrelsen takker alle de frivillige der har hjulpet med planlægningen. Hvis der er flere der gerne vil være en del af gym-nastikkens frivillige korps, så kon-takt gerne Natuk på 27631388 el-ler [email protected].

Springhold 2.-3. klasse og deres stolte trænere. En særlig tak til de unge; Camilla, Simon og Chris som i løbet af sæsonen har gjort et fantastisk stykke arbejde

Mini-mix 2012-2013, igen særlig tak til ungdomstrænere Mai og Torben (Som dog ikke ses her).

Stemningsbillede med de seje tøser fra combat under kyndig ledelse af Sha-reen.

Page 5: 8544 april 2013 2

April 2013 8544 5

Overnatning med

DGI på VGI MIF’s gymnastik afdeling står også for andre sociale arrangementer. I slutningen af februar tog vi til Vi-vild gymnastik og idræts eftersko-le med en håndfuld gymnaster, til en inspirerende og hyggelig over-natning i de fede faciliteter på VGI.

Hilsen Natuk

De pokkers dejlige unger

Der er mange frivillige trænere og instrutører i Mørke IF, der hver dag tager udfordringen og oplevel-sen med børn og unge, der går til en af de mange aktiviteter vi kan tilbyde. Derfor vil vi gerne sætte det arbejde i fokus og give mulig-hed for en god debat på tværs af vores afdelinger. I den anledning har vi sammen med DGI, Østjyl-land et tilbud til vores trænere og instruktører

onsdag den 17. april kl. 18.00, hvor Jens Winter vil holde et op-læg om de pokkers dejlige unger: Hvordan motiverer man bedst børn og unge? Hvordan taler man med dem, og hvordan får man dem til at lytte efter? Hvordan er børn og unges psyli-ske udvikling? Diskussion om nutidens børn og unge

Program 18:00 Let forfriskning 18:30 Oplæg om de pokkers un-­ger 20:00 Kaffe 21:00 Debat ud fra oplægget

Tilmelding skal ske her eller ved at kontakte din afdelingsformand - Kurset er betalt af Mørke IF og i første omgang reserveret vore trænere og instruktører.

Der er stadig ca. 25 ledige plad

ser og derfor åbner vi op for til-melding fra vores medlemmer. Tilmelding senest 10. april hel-lere idag end i morgen

Hvis der er spørgsmål er du vel-kommen til at kontakte

Peter K. Møller [email protected]

Med venlig hilsen

Mørke IF

Deltagere på årets pigelejr på VGI. Tak for en hyggelig tur piger.

Page 6: 8544 april 2013 2

6 8544 April 2013

Løbeskole starter 9. april 2013

Du kan træne med Mørke Løbe-klub op til løbet. Vi starter løbe-skole for begyndere tirsdag den 9. april kl. 17.30, så har du mulighed for at træne op til at løbe 3 km eller mere den 8. juni til Mørke Motionsløb. Vi har også hold med løbere, der løber min. 5 km pr. træning eller mere.

Hilsen

Mørke Løbeklub

Mørke Motionsløb 8. juni 2013

Vi inviterer alle løbere i Mørke og omegn til Mørke Motionsløb lørdag den 8. juni 2013 kl. 13.00. Der er i år tre ruter at vælge mellem: 3 km, 5 km og 10 km, så alle kan være med. Alle ruterne starter fra Mørke Stadion. Der er tidtagning ved Bibchip, som også stod for det sidste år. Løbsnumre bliver delt ud på dagen.

Deltagergebyr: Børn under 13 år 35 kr. Voksne 65 kr. ved tilmel-ding senest den 4. juni. Ved efter-tilmelding på dagen er der et eks-tra gebyr på 25 kr.

Tilmelding sker på www.moerkeif.dk under Gymna-stik - Løb, hvor der også vil løben-de informationer om løbet f.eks. beskrivelse af ruterne mm.

Der vil være sponsorpræmier, som vi trækker på startnumrene.

Page 7: 8544 april 2013 2

April 2013 8544 7

Page 8: 8544 april 2013 2

8 8544 April 2013

130 borger og medarbej-dere uddannet som digi-tale ambassadører Den 18. marts i Rønde Idrætscen-ter blev 130 borgere og medarbej-dere fra Syddjurs Kommune ud-dannet som digital ambassadører. De 130 er nu så godt inde i NemID og digital post at de kan hjælpe kollegaen, naboen, træningskam-meraten eller familien hvis det kniber.

Den 1. november 2013 bliver det obligatorisk at have en digital postkasse og derfor blev der brugt en del tid på digital post. Ambas-sadørerne prøvede at oprette en digital postkasse og sende en be-sked til Syddjurs Kommune via en demoudgave af borger.dk. Flere gav udtryk for, at de nu ville hjem at oprette en digital postkasse, for som de sagde;; ”vi kan jo ligeså godt komme i gang. Og så er vi fri for alt der papir.” Flere af delta-gerne var overrasket over hvor store besparelserne er for kommu-nen, hvis borgerne opretter en di-gital postkasse.

På kurset prøvede ambassadører-ne også kræfter med en række af de kommunale selvbetjeningsløs-ninger i et demomiljø. Det er KL som har fremstillet et demomiljø af Syddjurs Kommunes hjemme-side, hvor man har mulighed for at afprøve selvbetjeningsløsninger i et fiktivt miljø. Især underviserne på datastuerne er glade for det nye demomiljø, fordi de oplever at mange ældre kan være usikre på at bruge digital selvbetjening. Er-faringerne viser dog at mange, efter af have prøvet de digitale løsninger, får en oplevelse af ”nå, var det ikke sværere”.

Alle kommunens borgere har ad-gang til demomiljøet via www.digamb.dk brugernavn: Syddjurs

Kurset blev afholdt af Mads og Vi-tus fra KL som rejser rundt i lan-det og fortæller om NemID og di-gital post.

Initiativet med digitale ambassa-dører er en del af en lang række initiativer for at hjælpe både unge og ældre i gang med brugen af

NemID og digital post.

Ønsker du at vide mere om digita-le ambassadører kan du kontakte projektleder Trine Christensen på 87 53 57 18 eller [email protected]

Page 9: 8544 april 2013 2

April 2013 8544 9

Nyt fra Mørke skole Et kig i kalenderen afslører, at foråret er over os. Det er nu lidt svært at tro på, når sneen daler og radioen melder om langsom kørsel på alle hovedveje. Men børnene er slet ikke trætte af sne-en endnu. Der kælkes og tumles i alle frikvarter.

Overbygningen har lavet pro-jektopgaver. For 9. klasse er det sidste gang og deres opgave er til bedømmelse og indgår i afgangs-prøven.

Sidst i april afsløres det, i hvilke udtræksfag afgangseleverne skal til prøve. De skriftlige prøver star-ter 2. maj og herfra går det slag i slag og inden vi har set os om, har vi sommerferie.

I uge 16 og 17 har vi temauge om kunst, naturen, det kunstige, det naturlige. Vi inviterer forældre og andre interesserede til åbent hus onsdag i uge 17. Nærmere følger.

Med ønsket om lun luft over Dan-mark

Annie Wernblad og Lars C Larsen.

Kalenderen: 4. april.

Klassearrangement i 1. a 17 – 20.30

18. april

Skolebestyrelsesmøde 19 – 21.30

Skak i indskolingen

Uge 11 stod i år i skakkens tegn i indskolingen. Og i skrivende stund er det rigtig svært for både børn og voksne, at få armene ned, for sikke en succes det blev!

I skak handler det ikke om, hvem der er smartest klædt på, har den sejeste mobil eller er ældst. Her handler det om, hvem der er bedst til at lægge lumske fælder, plan-lægge og sætte mat. Men også om at være en god kammerat og hjælpe dem, der er yngre end en selv.

Skak er et brætspil som udfordrer børnenes intellekt. Det udfordrer deres evne til at kombinere og til at tænke langt. Ved at spille skak læres koncentration, selvstændig-hed og brugen af analytiske evner.

Vores overordnede mål var:

At børnene kom til at opleve et forpligtende fællesskab på tværs af alder og køn

At styrke børnenes evne til at argumentere og diskutere løsnin-ger

At styrke børnenes selvtillid og deres evne til at planlægge og strukturere At lære at tabe og vinde samt ud-vise fairplay Derudover var der også en række mere faglige mål, nemlig at børne-ne kom til at arbejde med begre-ber som række, linje, vandret, lodret, skråt, diagonalt, frem, til-bage, baglinje, midten, halvvejs og kvadrater. Og så skulle de selv-følgelig øve sig i, at tænke strate-gisk, feks. ”Hvordan redder jeg mit tårn?” eller ”Hvordan vinder jeg den bonde?”, samt lære at vurdere hvilken brik, det kan være smart at slå - vurderet ud fra brik-kernes værdi.

Med god hjælp fra en kæmpe bun-ke skak-spil, som vi havde lånt af Dansk Skoleskak, blev der spillet i timevis og der bredte sig en egen ro over hele indskolingen, for skakkens regel nummer ét er: stil-hed – ro til at koncentrere sig.

Ved evalueringen med børnene, nævnte de især det strategiske element som noget der havde væ-ret rigtig spændende, samt glæde-de sig over de mange relationer de havde haft mulighed for at dyrke.

Alle børn og voksne i indskolingen vil gerne rette en særlig tak til Jens Kjeldsen – far til Mathilde, Caroline og Oscar – der hver dag kom og underviste og inspirerede os: Uden din hjælp Jens, havde ugen ikke været det samme!

Også tak til Ane fra Dansk skole-skak, samt Maria og Julies far Car-sten, der også kiggede forbi af fle-re omgange – rigtig dejligt!

Elevreaktioner

Det var rigtig sjovt at spille skak. Vi lærte at spille bondeskak, akti-onsskak og kondiskak. Det var bare super sjovt. Vi spillede også skak i SFO tiden, super man kunne spille skak hele dagen.

Knus Josephine 2.a Jeg lærte at spille kondiskak og jeg synes at bondeskak var sjovt. Jeg synes også at kondiskak og aktionsskak var sjovt. Aktionsskak var spændende og min far var har for at hjælpe.

Hilsen Caroline 2.a. Jeg synes det var sjovt at spille skak. Jeg lærte at spille forskellige skakspil. Jeg lærte bondeskak, aktionskak der var rigtig sjovt og kondiskak det var også sjovt.

Hilsen Victoria 2.a Det var sjovt at spille skak i denne uge og jeg lærte meget om skak. Min far var her for at hjælpe de andre børn, med at lære at spille skak.

Hilsen mathilde 2.a :-) Det var sjovt og jeg lærte meget om skak. Jeg spillede med ander og det var sjovt at spille bondeskak.

Hilsen Olivia 2.a

Page 10: 8544 april 2013 2

10 8544 April 2013

Det var sjovt at spille bonde skak og vi spillede også i "smilehullet". Det var godt at lære skak og vi blev udfordrede af nogen fra andre klasser.

Kærlig hilsen Sofie Det var en sjov uge og jeg lærte det sidste i skak - jeg kunne me-get i forvejen, men det var meget sjovt alligevel.

Hilsen Emilie 2.a Vi lærte at spille skak og vi lærte også at spille bondeskak.

Hilsen Camilla Stefansen og Karen 2.a

Page 11: 8544 april 2013 2

April 2013 8544 11

Stemninger fra FDF´s Ildfest i Mørke

Page 12: 8544 april 2013 2

12 8544 April 2013

Page 13: 8544 april 2013 2

April 2013 8544 13

.

Page 14: 8544 april 2013 2

14 8544 April 2013

Page 15: 8544 april 2013 2

April 2013 8544 15

Mørke ønsker sig en ny børnehave Kastanjehuset, børnehaven i Mør-ke, har den glædelige og positive udfordring, at børnetallet stiger. Det betyder, at der i indeværen-­de år, må findes løsninger i sam-arbejde med byens andre pas-ningsmuligheder; dagplejen og Hulahophuset m.fl. , for at rumme alle børnehavebørn, så de ikke skal tilbydes plads i andre byer. Det er heldigvis ikke svært, da der er et godt samarbejde i Mørke. Men…. den positive udfordring fortsætter, og der bør skabes en permanent løsning, der kan rum-me alle børnehavebørn i Mørke. Derfor har bestyrelserne fra skole/SFO, dagpleje, Kastanjehuset og Hulahophuset sammen med re-spektive ledere afholdt et visions-møde. Desværre kom der i sidste øjeblik afbud fra Hulahophuset p.g.a. sygdom, men det betyder ikke, at de ikke er med i proces-sen. Der er kontakt til dem og de ønsker at være med. Mødet var en meget åben dialog om, hvad der kunne være et øn-ske til ”fremtidens børnepasning” i Mørke. Med udgangspunkt i de nu-

værende tilbud blev der i 2 grup-per drøftet indhold til visionen samt mulige løsninger på et over-ordnet plan. Kastanjehusets bygninger står overfor nogle større vedligeholdel-sesopgaver, og der kan ikke ud-bygges på grunden. En del af den nuværende legeplads er en lejet villahave. Skovhuset i Termestrup, som er en del af Kastanjehuset trænger også til renovering. Og med de senere års nedskæringer er det blevet nødvendigt , hvert år at sø-ge ekstrabevilling, for at være per-sonale nok til at dække begge ste-der. Der er i sektorplan for området beskrevet, at der ønskes integre-rede institutioner i alle områder. Dagplejens økonomi er svær at styre ved op- og nedgang i børne-tallet og det kan en integreret in-stitution være med til at afhjælpe. Hulahophuset er en privat vug-gestue, og tænkningen i dette pro-jekt er ikke et ønske om, at lukke Hulahophuset, men sammen med dem drøfte, hvordan de indgår i en samlet plan for dagtilbud i Mørke. Skolen er for nylig udbygget med SFO, og det vil være svært,

at presse mere ind på dette areal. Det gennemgående i dialogen var, at der er et meget godt sam-arbejde alle enheder imellem. Det skal bibeholdes og må gerne ud-vikles til at blive endnu bedre. Dermed konkluderes det, at et godt samarbejde om børnene i Mørke ikke nødvendigvis er af-hængigt af, at man bor på samme matrikel. Det handler om, at de professionelle, der har med børne-ne at gøre, vil samarbejdet og mødes med hinanden for at drøfte og udvikle dette. Der blev også talt om, at det er væsentligt for både nuværende og kommende borgere i Mørke, at der er pasningstilbud med kvalitet til deres børn i Mørke. Mørke er et bysamfund med egen infrastruktur. Kommunal dagpleje, privat dagpleje, privat vuggestue, kommunal børnehave, skole/SFO, junior- og ungdomsklub. Indkøbs-muligheder, bibliotek, offentlige transportforbindelser med bus og tog og en masse gode fritidstilbud til både børn og voksne. Idrætscentret, Lindegården, Sog-negården og Solgården er steder, hvor man mødes og kan skabe nye relationer og pleje de etable-rede. Derfor har det betydning, at børnene også kan få et dagtilbud i den by, hvor langt de fleste på et senere tidspunkt skal gå i skole og deltage i foreningslivet. Vigtigt at de også får mulighed for, at skabe relationer i deres by. Alle disse temaer var på bordet og der arbejdes videre i en mindre gruppe. Målet er at have et beskrevet projekt klar til at indgå i drøftel-serne om Budget 2014.

På vegne af arbejdsgruppen Stine Bergman Jørgensen og

Christian Windum Forældrerepræsentanter

i Kastanjehuset bestyrelse

Page 16: 8544 april 2013 2

16 8544 April 2013

Nyt fra Lindegården Gruppeføljeton

Gammelt og nyt: I en del år har der været undervist i EDB i Linde-gårdens Datastue – og med "undervist" menes der virkelig un-dervisning. Der er naturligvis også god plads til det sociale samliv; men der er fokus på undervisning, sådan at vi både kan blive gode til at bruge EDB, lære at surfe på in-ternettet – og ikke mindst få mod til at trykke på "knapperne".

De to hold, hvor man har fået undervisning i flere år, er ikke for begyndere. Her mødes man henholdsvis onsdag og fredag for-middag. På onsdagsholdet er der ikke plads til flere, mens der på fredagsholdet er plads til et par stykker mere.

Tirsdag eftermiddag er der undervisning af to begynderhold, og de er virkelig lagt til rette for begyndere. Man lærer at bruge sin computer, at kende "fagudtrykkene", sende og modta-ge emails m.m. Der er desværre ikke plads til flere deltagere.

På alle holdene er vi i øje-blikket optaget af at gøre os klar til den nye digitale verden i forhold til vore myndigheder, og vi ville gerne, at vi kunne undervise flere; men det kræver flere undervisere, end vi er, så går der nogen rundt, som synes, at de har tid og over-skud til at påtage sig at hjælpe andre ind i den digitale verden, er vi meget interesseret i at høre nærmere. Kontakt til Datastuen kan gerne være undertegnede

Underviser fredag og ons-dag er Michael Thomas – og tirs-dag Gunda og Bendt Johansen.

På centerrådets vegne:

Bendt Johansen

Kildegårdsvej 8

8544 Mørke

Tlf. 6464 4939

Email: [email protected]

APRIL

Mandag den 8. kl. 14 – 16.15

Åbent hus med bankospil.

Arr.: Mørke-Ådalens Efterløns- og Pensionistforening

Onsdag den 10. kl. 13.30 – 16

Møde for kommunens centerråd

Mandag den 15. kl. 14 – 16

Viggo Jensen fortæller om og viser billeder fra "Mørke Sogn i gml. tid" (de, der ikke hørte hans be-retning i Sognegården, kan glæde sig til en spændende eftermid-dag).

Arr.: Arrangementsudvalget

Mandag den 22. kl. 14 – 16

Besøg af en berømt mand: Stefan Rasmussen, der "nødlandede et fly" uden tab af passagerer. Om nødlandingen af et SAS-fly i Sveri-ge.

Arr.: Arrangementsudvalget

Mandag den 29. kl. 14 – 16

Underholdning ved "De 3 Sø-stre" (Margit Pedersen, Gunda Jo-hansen og Anne Marie Hyldgård) på klaver og to harmonikaer. Til repertoiret hører bl.a. Calle Schewens Vals; men der spilles også til fællessang.

Arr.: Arrangementsudvalget

MAJ

Mandag den 6. kl. 14 – 16.15

Åbent hus med bankospil.

Arr.: Mørke-Ådalens Efterløns- og Pensionistforening

Mandag den 13. kl. 14 – 16

Seniororkestret underholder.

Arr. Arrangementsudvalget

Mandag den 27. kl. 14 – 16

Oplysning om og reparation af hjælpemidler v/Aage Nedergaard og Susanne Bager, Syddjurs Hjæl-pemiddelcenter

Hold i øvrigt øje med Lindegår-dens opslagstavle

Page 17: 8544 april 2013 2

April 2013 8544 17

Sundhedsundersøgelse er vigtig for kommunen

Selvom 46 % ud af de 2.500 borge-re i Syddjurs Kommune som har mod-taget et spørgeskema om sundhed har svaret, opfordres de resterende til at svare. Resultatet tegner nemlig en sundhedsprofil for kommunen, og er styrende for sundhedsindsatsen de kommende år.

Sundhedsundersøgelsen hedder Hvordan har du det? og køres af region Midtjylland i regionens 19 kommuner. I Syddjurs Kommune har 2.500 repræsentativt ud-valgte borgere over 16 år i Syddjurs fået tilsendt et spørgeskema om sundhed, sygdom, trivsel og livsstil. Spørgsmålene handler om alt fra motionsvaner, stress og alkoholforbrug til om man har fysiske og psykiske sygdomme eller gener i dag-ligdagen.

Det endelige resultat af undersøgelsen tegner en sundhedsprofil for Syddjurs Kommune og der er indtil videre 46 % som har besvaret undersøgelsen. Kom-munens mål er dog at nå en endnu højere svarprocent, for sikre en så præcis sund-hedsprofil som muligt.

Formand for udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet Ninna Thomsen udtaler:

- Jeg vil gerne opfordre de berørte bor-­gere til at besvare spørgeskemaet. Jo højere svarprocent vi får, jo mere retvi-sende billede får vi af sundhedsprofilen i Syddjurs. Og det er netop Sundhedsprofi-len vi bruger, når vi skal målrette vores indsats i forhold til blandt andet rygestop, sundere kost, mere motion og vægttab. Samtidig er jeg selvfølgelig også spændt på at se, om vores indsats de sidste år afspejler sig i de nye resultater.

Den sidste sundhedsundersøgelse blev gennemført i 2010 og viste en god frem-gang på flere områder. Flere borgere er fysisk aktive, og vi spiser også en sunde-re kost. Derimod var faldet i antal rygere ikke så stor som forventet, ligesom over-vægt fortsat er et voksende problem. Sundhedsteamet i Syddjurs Kommune har derfor rettet en forstærket indsats mod rygning og overvægt.

Man kan læse mere om Syddjurs Kommu-nes sundhedsindsatser i Sundhedspolitik-ken, på www.syddjurs/sundhed

For yderligere oplysninger kontakt: Udvalgsformand Ninna Thomsen, tlf. 86343949, [email protected] Leder sund-hedsfremme og forebyggelse, tlf. 21193516, [email protected]

Page 18: 8544 april 2013 2

18 8544 April 2013

Page 19: 8544 april 2013 2

April 2013 8544 19

Pensionistforeningen D. 8-4 banko på Lindegården kl. 14 til 16-15

D. 9-4 kortspil på Lindegården

Onsdag og fredag formiddag er data på Lindegården kl. 9 til 11-30

Onsdag og torsdag eftermiddag er der billard på Lindegården kl 14 til 16

Mand d. 6-5 banko på Lindegår-­den kl. 14 til 16.15

Venligst

Mørke Ådalens Efterløns og

Pensionistforening.

Oskar Balle

Nu er det nu!! Inden længe viser kalenderen d. 20. april og årets store ”Ryd op i Mørke”-event løber af stablen. ”Ryd op i Mørke” udspringer af Di-­striktsrådets visionsdag, men er blevet delt ud i mindre grupper; én gruppe, der vil pifte hovedga-den lidt op og én gruppe, som vil

tage fat på at gøre parken mere aktiv, attraktiv og åben.

Grupperne har arbejdet hårdt, men har stadig brug for DIN hjælp. For måske de forskellige projekter ikke forskønner Mørke så radikalt lige nu og her, men poin-ten i at afholde dagen er også at gøre opmærksom på, at hvis vi vil have en pænere og mere attraktiv by, ja så er det op til os alle sam-men i fællesskab at gøre noget ved det. Hvis Mørke skal ud af mørket (!), så må vi selv have hænderne op af lommerne.

Så hvis du også gerne vil være med til at gøre Mørke kønnere, så er der flere forskellige muligheder:

Du kan møde op på dagen d. 20. april kl. 9.30 på Sol-­gården med godt humør og arbejdsiver.

Du kan tilbyde arbejdsredska- ber, biler eller en trailer,

som kan bruges på dagen Du kan melde dig til at bage

en portion boller til mor-

genmaden Du kan melde dig til at lave

en lasagne til den fælles frokost

Du kan melde dig til at bage en kage til eftermiddags-kaffen, som runder det hele af

Og endelig kan du støtte op om projektet ved at for-tælle det til venner og fjender, naboer og kolle-gaer fra byen – jo flere jo bedre og hyggeligere.

Alle hjælpende hænder har stor betydning; store som små! Så gør det til en familiedag i parken, en venindedag med blomster på ho-vedgaden eller en kærestedag med madlavning.

Har du spørgsmål, vil tilbyde din hjælp eller bare høre mere, så kontakt os endelig: Maria Rasmussen, 51 52 74 46 eller Asger Mou, 51 31 24 68.

Vi ses alle sammen d. 20. april!

Page 20: 8544 april 2013 2

20 8544 April 2013