2377 helse 05 2014 epaper

Udgave 05 / maj 2014

helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks st ørst e sundheds-magasin


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Danmarks st ørst e sundheds-magasin

GODE RÅD HVIS DIT BARN SKADER SIG SELV6

STORT TEMA:Overvægt

SUNDE FØDDER: STÅ GODT – LEV GODT

Der blev jeg bange for at dø

Jes Dorph-Petersen bidt af flåt

2 helse / maj 2014

helse: xxxxxx

Trim din figur til sommeren nu…

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

BODY HEAT400 mg pr. kapsel Få den gode chili uden den brændende fornemmelse. Det er velkendt, at stærk chili sætter forbrændingen i vejret og øger kropsvarmen.

90 stk kr. 109,50

VEGAN ØKOLOGISK RIS PROTEIN80 % proteinindhold.. En silkeblød konsistens, nemt lige at røre op i væske. Protein er med til at vedligeholde og øge din muskel-masse, og holde dine knogler stærke.

450 gr. kr. 159,50

helse / maj 2014 3

Værd at vide om flåter/borrelia:

Jes Dorph Petersen:

8 Der blev jeg bange for at dø

14 Lille mide kan gøre stor skade

16 Kan borrelia have et hemmeligt ansigt?

20 Hurtig hjælp er god hjælp

Stort tema om overvægt

26 Kan man være tyk og sund?

31 Glem DHL-stafet, maraton og triatlon

34 Vi skal ikke leve for at spise

36 Mad kan lukke verden ude

40 “Jeg troede bare, det var lidt vrøvl med maven”

Fokus på selvskade:

50 Kniven giver smerten udtryk

54 Kontrol over maden føles som kontrol over livet

58 Stå godt, gå godt – lev godt

62 Almindelige fodlidelser

nummerHelse / Udgave 05 / maj 2014

8 26

Hurtig hjælp er god hjælp20

Sund fornuft på bordet 44

Lisbeth fik konstateret tarmkræft40

Fokus på selvskade50

I dett e

Man skal ikke holde sig væk

fra naturen og skoven på

grund af fl återne.

Side 14

Lammelsen og de voldsomme smerter i benene forsvandt, men jeg har stadig symptomer på både gigt og fi bromyalgi.Jes Dorph-Petersen

Sund kost og

motion er vigtiere

end vægten

Side 26

+

Tema om

overvægt

helse: indhold

Hver gang i helse Fra redaktionen 22 Konkurrence 24 Nyt fra Danske Regioner 38 Hjernegymnastik 42 Opskrifter 44 Synspunkt 48 Konsultation 56

Sunde fødder kræver

opmærksomhed

Side 58

nummernummer

Man skal ikke holde sig væk

fra naturen og skoven på

grund af fl återne.

Side 14

Tema om

overvægt

4 helse / maj 2014

helse Nr. 05 / 201460. årgangISSN 0018-0149

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør

RedaktionPeter Larsen, ansvh. redaktørLene Jæger Thomsen, redaktørMalene Tonnung, redaktionschef

[email protected]

ForsidefotoLars H. Laursen

Design og produktionMediegruppen as

TrykAller Tryk

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal ifl g. Gallup: 397.000

AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.



Helse: forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks største sundheds- magasin


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Danmarks største sundheds-magasin

GODE RÅD HVIS DIT BARN SKADER SIG SELV6

STORT TEMA:Overvægt

SUNDE FØDDER: STÅ GODT – LEV GODT

Der blev jeg bange for at dø

Jes Dorph-Petersen bidt af flåt

Pas på dig selv!

En af bedste de ting ved at lave Helse er, at jeg får lov til at til at få indsigt i mange forskellige mennesker, deres liv, historie, mulig-heder og begrænsninger. Ind i mellem er det også hårdt. Som da

jeg mødte Jørn Buch. Du kan læse om ham på side 22. Det virker så uretfærdigt, at han skulle vågne op til et liv som handicappet. Men det, der har gjort størst indtryk på mig denne gang, var at få indsigt i de mennesker, som skærer, brænder eller bider sig selv.

Elsk din næste, som du elsker dig selv, lyder et af de vigtigste budskaber fra Det Nye Testamente. Det bliver ofte brugt i sammen-hænge, hvor man ønsker, at der skal vises medmenneskelighed, barmhjertighed og solidaritet. Man fokuserer på, om “næsten” bliver elsket. Men jeg tror, at der er mange, som glemmer sig selv i den sammenhæng; at de også skal elske sig selv. Der er mange, som siger “undskyld”, når de bliver trådt over tæerne, og som altid venter til sidst med at tage et stykke kage for at være sikker på, at der er nok til andre. De elsker andre højere, end de elsker sig selv. Umiddelbart lyder det måske ikke så slemt, og det kan da også lyde lidt voldsomt, at vi ligefrem skal elske os selv. Men jeg tror, at det er afgørende for vores egen sundhed – fysisk som psykisk – at vi holder af os selv, tør vise os selv omsorg og acceptere vo-res egne følelser og behov. Også når de ikke er passende og pæne.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse: leder

Jeg tror, at det er afgørende for vores egen sundhed – fysisk som psykisk – at vi holder af os selv.Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse / maj 2014 5

REMA1000 støtter det sunde valg!

Masser af sport for børn, unge og voksne. Vi sponserer AquaCamp, TennisCamp, Håndboldskolerne, Madskolerne og ALT for damernes kvindeløb. I REMA 1000 finder du desuden masser af fuldkorns- og nøglehulsmærkede

varer, der gør det nemmere at vælge sundt.

REMA 1000 er aktivemedspillere

i Nøglehulsmærket og Fuldkornspartnerskabet.

REMA 1000 sponserer Madskolerne som lærer børnrundt omkring i Danmark med at lave lækker, sundog varieret mad. Se mere på www.madskolerne.dk

REMA 1000 sponserer sport og motion for børn og voksne over hele landet. Hold dig opdateret via vores Facebook side

for tilmelding til de forskellige sports camps.

Discount med holdning!

REMA 1000 sponserer Alt for damernes kvindeløb.

Se mere på www.altfordamerne.dk

ALT FOR DAMERNESKVINDELØBMADSKOLERNE

HÅNDBOLDSKOLERNE AQUA CAMPS TENNIS CAMPS

Helse ny_Layout 1 22/04/14 13.26 Side 1

6 helse / maj 2014

helse: nyt

Dine fødder fortjener lidt opmærksomhed

Decubal har en serie hudplejeprodukter til fødder, der trænger til pleje eller forebyggelse. Decubal foot cream gør huden blød, forebyg-ger revner og holder fødderne friske. Har du meget tørre fødder, sprækker eller hælerevner, kan du med fordel give dine fødder ekstra ple-je med Decubal intensive cream. Decubal lips & dry spots balm plejer ikke bare læber, men genopretter også hælrevner og flossede neg-lebånd. Decubals produkter forhandles på apoteket.

Få bløde fødder

Ikke råd til ferie med handicappet barn?

Så er der måske hjælp af hente. In-stitution ”Handicappede børns ferier” uddeler i samarbejde med Helene og Viggo Bruuns fond ferietilskud. Tilskuddet kan for eksempel bruges til at betale for lejen af et sommerhus eller en aktivitet, der kommer dit han-dicappede barn til gode. For at få del i tilskuddet skal du sende en ansøgning til ”Handicappede børns ferier”. Du kan læse mere om legatet, kriterierne for legatet og hente ansøgningsskema på: http://www.hbf.dk/soeg-stoette/

Maven – menneskets bedste venAlmindeligvis er bakterier noget, vi skal undgå, men i maven gør de gavn. Når vores mad skal nedbrydes og næringsstofferne optages, så bidra-ger forskellige bakterier i mave- og tarmsystemet til processen. Stress, dårlig søvn og ensformig mad betyder ofte, at de gode bakterier er under pres, men du kan hjælpe dem på vej med ekstra mælkesyrebakterier fra kosttilskud. Duolac Dag-lig+Vitalitet med C-vitamin koster 144,95 kr. Fås på landets apoteker. Se mere på www.duolac.dk

Samme produkt – ny etiket

OsteoRemin Forte har fået en ny flot etiket og tab-letterne har fået en ny form, men indholdet af aktive næringsstoffer er helt identisk med den tidligere ud-gave af OsteoRemin Forte. Produktet indeholder blandt andet algen Algas Calcareas, der er rig på cal-cium og magnesium. Derudover indeholder kosttil-skuddet også K2-vitamin og en høj dosis D3-vitamin, som til sammen bidrager til vedligeholdelsen af normale knogler. OsteoRemin Forte koster 239 kr. i vejl. udsalg for 120 tabletter. Forhandles i helsekost-butikker, Matas og på udvalgte apoteker.

DIN HUND KAN OGSÅ FÅ EN BORRELIA- INFEKTIONEn borrelia-infektion kan også ramme hunde, hvor den kan give led- og mu-skelsmerter eller i værste tilfælde pro-blemer med nyrerne. Heldigvis kan de firbenede venner vaccineres. Vaccinen, som hedder Trilyme, forhindrer over-førslen af borrelia-bakterien fra flåt til hund. Vaccinen gives hos dyrlægen som to doser med tre ugers mellem-rum. Derefter en årlig revaccination. Tal med din dyrlæge om mulighederne.

helsenyt

ANNONCE

helse / maj 2014 7

Hver fjerde dansker over 40 år har forstadier til livs-

truende blodpropper uden at vide det, og 25.000 dan-

skere rammes hvert år af en blodprop. Nogle dør af de-

res første blodprop, og rigtig mange får mén i form af

lammelser, dårligt hjerte eller andet. Ny metode kan

opdage forstadierne i tide, så de fleste blodpropper

kan undgås.

Ny type skanning

Speciallægeklinik CardioLab tilbyder en ny ultralyd-

sundersøgelse, som nemt og hurtigt afdækker forkalk-

ning og plaque i blodårerne. Professor i karkirurgi og

overlæge Henrik Sillesen har været med til at grund-

lægge CardioLab. Ifølge ham kan skanningen vise, om

du lider af truende åreforkalkning og risikerer blod-

propper både på kort sigt og op til 10-20 år frem i ti-

den.

Blodpropper kan undgås

”Ved ikke længere at gætte på, hvem der har årefor-

kalkning, men reelt at kende blodårernes tilstand in-

deni, kan vi sætte ind med den rigtige forebyggelse. På

den måde kan op mod 80% af alle blodpropper undgås.

Og man behøver ikke at frygte resultatet af skannin-

gen, for pointen er netop at skulle der være forstadier

til blodpropper, kan man sætte ind med det samme og

mindske risikoen dag for dag,” under streger professo-

ren, der er førende international ekspert i ultralyds-

skanning af blodårer.

80% af alle blodpropper kan undgås Blodpropper er den hyppigste dødsårsag i Danmark og rammer både yngre og ældre. Over halvdelen af de ramte har hverken usund livsstil eller for højt kolesteroltal. Ny metode viser, om du er i risikogruppen, så du kan nå at forebygge i tide.

Fremskridt for forebyggelse

Henrik Sillesen kalder metoden for et stort

fremskridt, fordi den giver langt bedre mulig-

hed for forebyggelse. ”Vi er forskelligt dispo-

neret, derfor forkalker nogle mennesker hur-

tigt og andre langsomt, og derfor siger

kolesteroltal og livsstil ikke præcist, hvem der

er i risiko. Ingen ved, om de er i den ene eller

den anden gruppe eller midt imellem. Det kan

den nye type ultralydsskanning imidlertid

nemt og hurtigt vise.”

For alle over 40 år

Professoren anbefaler alle over 40 år at

blive skannet. Ultralydsundersøgelsen er

smertefri og kræver ingen forberedelse.

Video og billeder fra selve skanningen

vurderes af CardioLab’s specialister, som

herefter orienterer kunden om graden af

åreforkalkning, og om hvorvidt der skal

sættes ind med ændret livsstil og eventuelt

kolesterolmedicin. Ifølge eksperterne er det

nemlig muligt at mindske åreforkalkning

med den rette behandling og livsstil.

Det viser den nye ultralyds-undersøgelse:

• Afslører graden af for-

kalkning i blodårerne

• Viser risikoen for blod-

propper både her og nu

og i fremtiden

• Giver mulighed for at

forebygge med den ret-

te behandling i tide, så

blodpropper undgås

Fakta om blodpropper:• Hver fjerde dansker over 40 år bærer intetanende

rundt på forstadier til blodpropper.

• 80% af alle blodpropper kan undgås, når årefor-

kalkning opdages i tide.

Henrik Sillesen, professor og overlæge dr. med i hjerte-karsygdomme.

CardioLab’s undersøgelse foregår på halsen uden på huden og er helt smertefri.

Hver fjerde dansker over 40 år har forstadier til livstruende blodpropper uden at vide det, og 25.000 danskere rammes hvert år af en blodprop. Nogle dør af deres første blodprop, og rigtig mange får mén i form af lammelser, dårligt hjerte eller andet. Ny metode kan opdage forstadierne i tide, så de fleste blodpropper kan undgås.

Ny type skanning Speciallægeklinik CardioLab tilbyder en ny ultralydsun-dersøgelse, som nemt og hur-tigt afdækker forkalkning og plaque i blodårerne. Professor i karkirurgi og overlæge Hen-rik Sillesen har været med til

at grundlægge CardioLab. Ifølge ham kan skanningen vise, om du lider af truende åreforkalkning og risikerer blodpropper både på kort sigt og op til 10-20 år frem i tiden.

Blodpropper kan undgås”Ved ikke længere at gætte på, hvem der har åreforkalkning, men reelt at kende blodårer-nes tilstand indeni, kan vi sætte ind med den rigtige fore-byggelse. På den måde kan op mod 80% af alle blodpropper undgås. Og man behøver ikke at frygte resultatet af skan-ningen, for pointen er netop at skulle der være forstadier til blodpropper, kan man sætte

ind med det samme og mind-ske risikoen dag for dag,” un-derstreger professoren, der er førende international ekspert i ultralydsskanning af blodårer.

Fremskridt for forebyggelseHenrik Sillesen kalder me-toden for et stort fremskridt, fordi den giver langt bedre mulighed for forebyggelse. ”Vi er forskelligt disponeret, derfor forkalker nogle men-nesker hurtigt og andre lang-somt, og derfor siger koleste-roltal og livsstil ikke præcist, hvem der er i risiko. Ingen ved, om de er i den ene eller den anden gruppe eller midt imellem. Det kan den nye

type ultralydsskanning imid-lertid nemt og hurtigt vise.”

For alle over 40 årProfessoren anbefaler alle over 40 år at blive skannet. Ultralydsundersøgelsen er smertefri og kræver ingen for-beredelse. Video og billeder fra selve skanningen vurderes af CardioLab’s specialister, som herefter orienterer kun-den om graden af åreforkalk-ning, og om hvorvidt der skal sættes ind med ændret livsstil og eventuelt kolesterolmedi-cin. Ifølge eksperterne er det nemlig muligt at mindske åreforkalkning med den rette behandling og livsstil.

Nu kan 80% af alle blodpropper undgåsBLODPROPPERer den hyppigste dødsårsag i Dan-mark og rammer både yngre og ældre. Over halv-delen af de ramte har hverken usund livsstil eller for højt kolesteroltal. Ny metode viser, omdu er i risikogrup-pen, så du kan nåat forebygge i tide.

Henrik Sillesen,professor og over-læge dr. med i hjerte-kar-sygdomme.

”Vores blodårer forkalker med så forskellig hastighed fra naturens side, at den livsstil, der er ufarlig for den ene, er livsfarlig for den anden. De, der danner forstadier i en tidlig alder, vil i mange tilfælde blive ramt af en blodprop, desværre med død eller lam-melse til følge for mange. Det er den gruppe, vi med den nye undersøgelse kan finde og be-handle i tide.”

Det viser den nyeultralydsundersøgelse:

Afslører graden afforkalkning i blodårerne

Viser risikoen for blod-propper både her og nu og i fremtiden

Giver mulighed for at forebygge med den rette behandling i tide,så blodpropper undgås

CardioLab’s undersøgelse foregår på halsen uden på huden og er helt smer-tefri.

CardioLab har klinikker i hele landet. Se mere på www.cardiolab.dk eller

ring 32 94 60 00.

Fakta om blodpropper:

Hver fjerde dansker over 40 år bærerintetanende rundt på forstadier til blodpropper.

80% af alle blodpropper kan undgås, når årefor-kalkning opdages i tide.

helse: interview

8 helse / maj 2014

Der blev jeg bange

for at døEn borrelia-infektion efter et flåtbid sendte Jes Dorph-Petersen på

hospitalet i ugevis, og han har stadig smerter mere end ti år efter. Dem kan han som regel holde nede ved at løbetræne. Mød en mand, der mærker

alderen trykke, trods livsstilsændring og et farvel til tobak og alkohol.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

Jes Dorph-Petersen

helse / maj 2014 9

helse: interview

Den 11. september 2003 vågnede Jes Dorph-Pe-tersen midt om natten

ved, at smerter skød som lyn gennem hans ben. Både hans omgivelser og lægerne troede, han havde en diskusprolaps, så Jes opsøgte en fysioterapeut og gik ture, men smerterne lagde sig ikke. Tre uger senere fik han Der blev

jeg bange for at dø

lammelser i ansigtet, og derefter gik tin-gene hurtigt. Han blev indlagt og fik foretaget en rygmarvsbiopsi.

– Lægerne kunne se, jeg var proppet med betændelse, fortæller Jes Dorph- Petersen over en Café Latte på Skovsho-ved Kro nord for København, hvor han er kommet, siden han var helt ung.

Jes var indlagt i tre uger, hvor han fik penicillin intravenøst og anden medicin mod den borrelia-infektion, som han havde fået af en skovflåt enten året før på Bornholm eller nogle måneder forinden under en fodboldkamp i Rødvig.

– Da det var værst, lå jeg på neuro-kirurgisk afdeling på Gentofte Hospital sammen med folk med hjerneskader. Der blev jeg bange for at dø. Mine in-fektionstal var enormt høje, og jeg fik at vide, at hvis jeg havde haft den in-fektion 20 år tidligere, kunne jeg have været død.

Medicinbehandlingen virkede, og Jes blev udskrevet.

helse / maj 2014 9

10 helse / maj 2014

Jes Dorph-Petersen

• Født den 23.marts 1959 i

Søborg ved København.

• Blev gift i oktober sidste år

med indretningsekspert

Louise Dorph-Petersen.

• Har sønnen Jens Emil, 14,

med sin eks-kone.

• Har tidligere arbejdet på

Frederiksborg Amts Avis

og DR, hvor han lavede

morgenradio.

• Har været vært på cirka

8000 nyhedsudsendelser,

fem folketingsvalg, tre Olym-

piske Lege, 56 udgaver af

”Hvem vil være Millionær”

og adskillige transmissioner

fra begivenheder i det

danske kongehus.

• Opfandt og grundlagde i

1993 kriminalmagasinet

”Station 2” sammen med

Niels Brinch. Er otte gange

kåret til ”Årets mandlige

tv-vært” af Billed-Bladets

læsere.

• Har tre gange taget titlen

som ”Bedste mandlige vært”

på tv-branchens branchefest

TV-Festival.

• Er en gang blevet kåret som

”Årets vært” af Se og Hørs

læsere.

• Er ved flere lejligheder stemt

ind blandt landets mest

troværdige personer i

rundspørger.

• Er forfatter til bøgerne

”Opklaret 1”, ”Opklaret 2”

sammen med Niels Brinch

”Egmont 125 år” sammen

med Søren Kaster og ”Dorph

– historier fra den anden

side” i samarbejde med

Andreas Fugl Thøgersen.

+ – Lammelsen og de vold-somme smerter i benene forsvandt, men jeg har sta-dig symptomer på både gigt og fibromyalgi, jeg har ømme hofter og ben og bliver hurtigere træt.

Det hjælper at løbeJes siger, at lægerne er ueni-ge i, om hans nuværende symptomer stammer fra borrelia-infektionen eller ej. Selv er han ikke i tvivl.

– En læge sagde: ”Sådan er det at blive gammel.” Og ja, det er det vel. Det var i hvert fald et farvel til ung-dommen. Jeg havde altid haft et enormt godt helbred og aldrig været syg, bortset fra dårlig ryg, som jeg altid har haft. Og nu har jeg så rent faktisk fået en lille dis-kusprolaps, som en slags bo-nus, siger Jes med galgen-humor.

– Jeg kan ikke løbe i øje-blikket, som jeg ellers var be-gyndt på. Men jeg laver nog-le rygøvelser, så ligger jeg på gulvet i en flitsbue og ser tv…

Jes Dorph-Petersen for-tæller, han har været hele sundhedssystemet igennem for at få hjælp til sine gener, men ingen er kommet frem til hverken årsagen eller en effektiv behandling af hans smerter.

– Nu lever jeg med det. Jeg har oplevet, at jeg er smertefri et par dage efter, jeg har løbet, så en periode var jeg helt Forrest Gump- agtig. Nu må jeg holde mig fra løb og går i stedet lange ture. Og så sover jeg til mid-dag en times tid de fleste dage med god samvittighed. Det er virkelig en undervur-deret disciplin i dette land.

– Jeg er fyldt 55 og har lært, at det gode helbred

ikke bliver ved. Og jeg kan da godt blive trist over, at

mit helbred ikke er det samme, som da jeg var 30.

10 helse / maj 2014

helse / maj 2014 11

Man må ikke sove, så spilder man jo tiden … Jeg ser med rædsel på folk, der farer rundt hele dagen og er udkørte om aftenen. Det gider jeg ikke. Så jeg sover for eksempel om formiddagen, når børnene er gået i skole, siger Jes, der har sønnen Jens Emil på 14 år hos sig hver anden uge, lige-som hans kone, Louise, har sine børn hjemme de sam-me uger.

Turbulente årJes Dorph-Petersens liv har været turbulent, siden han en aften i slutningen af 2011 i toget på vej hjem fra arbej-de som nyhedsvært på TV 2, besluttede at sige sit job gennem 20 år op.

– Jeg tænkte, at jeg måske også skulle nå noget andet end at være nyhedsvært, hvor jeg pea-kede klokken 19 med no-get, alle har en mening om. Jeg var hele tiden ”på”.

Nogen-lunde samti-dig blev Jes skilt fra sin partner gen-nem 25 år, og to år tidligere havde han kvittet sine 20-30 daglige cigaretter.

– Rygningen stoppede jeg med, fordi jeg blev bange for at dø. Mine lunger begyndte at pibe om aftenen, og jeg kunne mærke sammentræk-ningerne i blod årerne. Effek-ten af ryge stoppet var vold-som, forbedringerne var ret dramatiske. Jeg fik mere energi, også rent mentalt, fortæller han.

Alkoholen styrede migSiden er alkoholen også lagt på hylden. Alkoholindtaget havde taget overhånd, og en aften så han sig selv sidde og drikke alene.

– Jeg opdagede, alkoho-len styrede mig, mere end jeg styrede den. Den larme-de for meget i mit liv, jeg indrettede mig efter den. Så jeg besluttede i samråd med en alkoholkonsulent at stop-pe helt. Jeg har brugt teori-erne i Minnesota-modellen, men derudover har jeg holdt mig fra alkohol i halvandet år efterhånden, kun ved hjælp af min stædighed.

Tidligere var Jes aldrig den første, der forlod en fest, nu deltager han som regel ikke ret længe.

– Det er svært at gå til store fester og se folk blive sjo-vere og sjovere og så dummere og dummere. Det er klart, jeg savner det, man lyver, hvis man siger, man ikke savner det. At drikke er jo også en ventil. Jeg savner smagen af et glas rødvin, men jeg dufter

til det og diskuterer stadig vin med folk. Jeg synes, rød-vin og tobak dufter helt vildt godt. Det værste er næsten champagne-velkomstdrinks, der får de sociale fimrehår til at lægge sig, når man står i et selskab og lige får en til at slappe lidt mere af. Men jeg vil ikke tage chancen og drikke et glas, jeg gider ikke at prøve. Prisen, jeg betaler for at lade være, er lille, og gevinsten er stor. Jeg våg-

At drikke er jo også en ven-til. Jeg savner smagen af et glas rødvin, men jeg dufter til det og dis-kuterer stadig vin med folkJes Dorph-Petersen JANNE JAAKS & TOMMY ROSENKILDE

TERAPI VED VESTERHAVET

INTENSIV PARTERAPI - et unikt koncept!

Ét par - én weekend. Eff ektiv terapi. Hurtig tryghed, dybde og positive forandringer.

Maksimalt udbytte hos to erfarne terapeuter i Blokhus, hvor terapi og natur går hånd i hånd. Forny parfor-holdet med glæde og nærvær.

Begynd rejsen på vores hjemmesider

jannejaaks.dk tommyrosenkilde.dk

• parterapeut• sexolog• kognitiv terapeut

Janne Jaaks

Tommy Rosenkilde• hypnoterapeut• hypnotisør• PD i psykologi

helse: interview

12 helse / maj 2014

ner for eksempel op lørdag og søndag morgen og er frisk, hvor andre har det skidt.

Efter Jes Dorph-Petersens åbenhed omkring sit alkoholproblem i pressen, oplever han, at mange i samme situati-on skriver til ham på Facebook.

– Jeg vil gerne hjælpe, så det er okay, siger han.

– Nogle af dem, der skriver til mig, er så langt ude, og der vil jeg ikke ud. Det har jeg besluttet mig for. Så jeg ta-ger en dag ad gangen og siger: ”I dag drikker jeg ikke”. Det gør jeg så hver dag, og det går fi nt indtil videre.

Lignede Karl SteggerI dag er Jes Dorph-Petersen nygift, 20 kilo lettere og vært på TV3’s Champi-ons League fodboldkampe, et job han i øvrigt overtog efter landsholdsmål-manden Peter Schmeichel.

– Rent mentalt var det godt for mig at skifte. Jeg havde nogle gange 20 udsendelser om måneden på TV 2, jeg var ligesom en soldat, der kæmpede fra hus til hus. Udsendelsen klokken 19

blev mit liv. Lige nu tænker jeg også på den næste Champions League kamp: Hvordan former vi den? Hvad gør vi, så optakten bliver sjov? Men der er trods alt færre af dem, og arbejdstiderne er mere humane.

En del af jobbet er at tage rundt og se fodboldkampe, og for nylig havde Jes Dorph-Petersen sin søn med i London.

helse: interview

han lignede Karl Stegger. Han tabte sig 20 kilo over et par år ved at spise min-dre portioner. I dag ligger han og svin-ger omkring den vægt plus fi re-fem kilo.

– I gamle dage tog jeg to tallerkener aftensmad, jeg kunne spise hele tiden. Nu tager jeg en, og så er jeg gået på ”5:2 light”. To dage om ugen spiser jeg et par skiver rugbrød til frokost og en portion aftensmad. That’s it. Og så en masse kaff e i løbet af dagen. Jeg er så-dan halvtidsfornuftig, kan man sige.

Jes fortæller, han aldrig har været et slikmenneske, men det er han blevet, så den trang skal også tøjles.

– Hvad er det, man siger? Summen af laster er konstant… Jeg skal passe meget på, hvis jeg ikke vil tage på igen. Forleden vidste jeg, der lå noget fyldt chokolade i køkkenet, men jeg rørte det ikke. Jeg gik endda ud og hentede to chokoladekiks til min søn uden at spise den ene, mens vi så en Manche-ster City-Manchester United kamp i fj ernsynet. Og så er Louise god til at lave sund mad. Hun er i det hele taget god til at holde mig på sporet.

Jes Dorph-Petersen løber langs Øresund

mellem Hellerup og Klampenborg, når han

ikke døjer med diskusprolaps.

Summen af last er er konst ant… Jeg skal passe meget på, hvis jeg ikke vil tage på igen.

– Han er min researcher. Han ved meget mere om fodbold, end jeg gør… Han vil nok sige, at der ikke skal meget til, siger Jes og griner.

Jes Dorph-Petersen er blevet mere opmærksom på, hvad han spiser, og han har ændret vaner – igen ved hjælp af sin stædighed. I 2010 så han et bille-de af sig selv i Billed-Bladet og syntes,

helse: xxxxxx

helse / maj 2014 13

Doro

Tjek Facebook. Finde madopskrifter.Men først en selfie.

Nu er det din tur til at leve livet med en enkel smartphone hvor du har frihed til at gøre præcis det du vil, når du vil. Se meget mere om Doro Liberto® 810 på www.doro.dk eller kontakt nærmeste forhandler.

Køb hos nærmeste forhandler

Doro-Annons_DK_Helse_210x275.indd 1 2014-04-23 10:31

14 helse / maj 2014

helse: værd at vide

Borrelia-bakterien kan angribe både hjerne, hjerte og nervesystem, og ubehandlet kan den både invalidere

og føre til dødsfald. Flere tusinde danskere bliver hvert år behandlet for borrelia. Så er det sikreste ikke at blive væk fra skov og krat hele sommeren? Helse har ringet til overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut for at høre, hvordan vi bedst passer på os selv i sommerlandet.

– Man skal ikke holde sig væk fra natu-ren og skoven på grund af fl återne. Det er sundt for både sjæl og legeme at komme ud, siger Kåre Mølbak, som også sætter de mange patienter i perspektiv:

– Behandlingen er ret enkel og ufarlig, så den bliver givet alene på en mistanke. Det er altså ikke fl ere tusinde bekræftede tilfælde om året, for man giver hellere be-handlingen en gang for meget end en gang for lidt. Man laver heller ikke en test

Vaerd at vide om FlåterLille mide

kan gøre stor skade Borrelia er navnet på en frygtet bakterie, som

kan overføres fra fl åter til mennesker. Man skulle ikke tro, at invasionen af så lille en organisme skulle betyde det helt store for en sund og stærk menneskekrop – men den kan have fatale følger.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

Flere sygdomme fra flåterne

TBE eller Tick Borne Encephalitis er

en anden sygdom, som kan over-

føres fra flåter til mennesker. Den

findes hos flåter på Bornholm og

måske ved Tokkekøb Hegn i Nord-

sjælland. I modsætning til borrelia

overføres smitten med TBE meget

hurtigt, og der er ingen specifik be-

handling, så man har kun mulighed

for at behandle symptomer hos de

smittede. Færdes man meget i na-

turen på Bornholm eller ved Tokke-

køb Hegn, kan det være en god ide

at tale med sin læge om mulighe-

derne for at blive vaccineret.

Flåter kan også bære flere andre

mikroorganismer, som kan give

sygdomme, men det sker meget

sjældent – og primært hos menne-

sker med nedsat immunforsvar el-

ler uden milt.

for efterfølgende at vide, om patienten var infi ceret med borrelia, så vi har ingen tal på, hvor mange der faktisk bliver smittet.

90 procent kurerer sig selvFlåter er blevet langt mere udbredt de senere år i takt med, at der er kommet mere vildt i den danske natur. Det er især råvildt og mus, der er medvirkende til udbredelsen, men fl återne har det også godt i det fugtige danske kli-ma, hvor de typisk fi ndes i højt græs og krat. Når de sæt-ter sig på mennesker, vil de typisk søge mod de varme og tyndhudede områder som armhulen, bag ørerne eller i lysken. Man mærker sjæl-dent, at de bider sig fast, så det er en god idé at se sig selv og sine børn efter, hvis man har været ude i natu-ren. Finder du en fl åt, kan

kan gøre stor skade

Man maerker sjaeldent, at de bider sig fast , så det er en god idé at se sig selv og sine børn eft er, hvis man har vaeret ude i natu ren.

helse / maj 2014 15


den fj ernes med en pincet eller en fl åtfj erner fra apote-ket. Fjerner du den med det det samme, mindskes risiko-en for smitte, da fl åten typisk skal sidde i 24 timer, inden borrelia-bakterien overføres. Det almindeligste tegn på smitte er et rødt, cirkelfor-met udslæt, der typisk er lidt lysere i midten. Det kan komme op til 30 dage efter smitten. Træthed og feber er andre, mere diff use tegn.

– 90 procent af dem, der bliver smittet, vil kunne hel-brede sig selv. Men hvis syg-dommen udvikler sig, kan den have meget alvorlige konsekvenser, så det sikreste er at behandle, hvis der er tegn på sygdommen. Har man mistanke om, at man er smittet, skal man opsøge sin praktiserende læge, som kan give den rette behandling med antibiotika.

Pas på dig selvSelv om borrelia kan be-handles eff ektivt og sjældent giver anledning til proble-

mer, så anbefaler Kåre Mølbak, at man tager lange bukser og støvler på, hvis man skal fær-des i skov og enge væk fra stierne – eksem-pelvis som jæger eller orienteringsløber. Væl-ger man lyst tøj, er det desuden nemt at se krybene og børste dem væk undervejs. Tjek dig selv, når du kommer hjem, og vær særligt opmærksom på hovedbunden, bag ørerne, halsen og nakken, i armhuler, i lysken og i knæhaser. Finder du en fl åt, skal du straks fj erne den. Sidder der en smule af fl åten tilba-ge i huden, kan det give en lille infektion lige-som ved en splint i fi ngeren, men det har in-gen betydning for smitten med borrelia.

Fi nder du en fl åt, skal du

st raks fj erne denFi nder du en fl åt, skal du

90 % af dem, der bliver smittet, vil kunne helbrede sig selv.

Prac-tic til din hund mod lopper og flåter- i alle situationer

DRÆBER FLÅTER

INDEN FOR48 TIMER

DRÆBER LOPPER

INDEN FOR24 TIMER

04/14 – DK-PR14-15

Prac-tic pligtteksten kan læses på side 23

DK PRA AD MAGASINET HELSE.indd 1 24/04/14 13.55

16 helse / maj 2014


Joan E. Nielsen er overbevist om, at hun som barn er blevet infi ceret med parasitter fra fl åter. Det kan være borrelia, barbesia eller andre.

Hendes sygehistorie er lang og kompliceret, og hun har også fået stillet mange forskellige diagnoser og modtaget mange forskellige typer af medicin. Des-værre har hun ikke haft meget glæde af dem, og in-gen har endnu formået at gøre hende rask. Efter en operation for hjertefl immer, fi k hun endnu større helbredsproblemer. Hun gik til egen læge og fi k ta-get blodprøver, som viste tegn på, at der var noget

Kan en borrelia-infektion have et hemmeligt ansigt?En borrelia-infektion behandles med medicin, men kan den efterlade varige og stærke symptomer som smerter, træthed og hjerteproblemer? Patienter og læger er ikke enige.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

galt, men lægen kunne ikke sige, hvad det skyldtes. Joan E. Nielsen sendte derefter blodprøver til en privat klinik i Belgien, som undersøgte hende for forskellige vira, men fi k i stedet besked om, at hun formentligt havde infek-tioner fra et fl åtbid. Joan E. Nielsen fi k testet sit blod på private klinikker i Tyskland, som er specialiseret i infektioner fra fl åter.

– Jeg gik til min læge og blev sendt videre til sygehuset, men her kun-ne de ikke påvise en borrelia-infektion, siger Joan, som i stedet oplevede, at hun blev hånet, negligeret og afvist i sundhedsvæsnet. Hun forstår, at det er problematisk for lægerne, når man hverken kan stille en diagnose eller tilbyde en behandling, men hun savner at blive taget seriøst.

Joan E. Nielsen mener, at der kan være individuelle forskelle på, hvordan sygdommen udvikler sig og at sammenfald af sygdomme og infektioner, kan være årsagen til de mange symptomer. Hun savner, at sundhedsvæsnet lytter til de mange symptomer.

– Jeg synes, at man skal blive bedre til at se på den sygehistorie, som patienten har, i stedet for på testene. De forskellige prøver er ikke hundrede procent nøjagtige, påpeger hun.

På et tidspunkt havde Joan en læge, som tidligere havde arbejdet i Afrika, hvor han også oplevede at behandle infektioner og parasitter, som ikke kunne påvises med almindelige testmetoder, så han indvilli-gede i at hjælpe Joan med en langstrakt antibiotika-kur over to år. I den periode gik det støt fremad. Hun understøttede behandlingen med mælkesyrebakterier, vitaminer, mineraler og urtemedicin, og det har givet hende et liv, som ikke kun drejer sig om sygdom.

– Egentligt kunne jeg bare tie stille nu, hvor jeg har fået det bedre, men jeg oplever, at der mange andre, der lider som mig, og vi fortjener at blive taget seriøst. Der mangler forskning og viden.

Indtil den forskning bliver lavet, vil hun gerne have, at lægerne lytter mere til patienterne.

Vaerd at vide om Flåter

Nogle pati enter oplever, at laegerne kigger mere på blodprøverne end på symptomer og pati ent.

helse / maj 2014 17FL/DK/173/02.14 RELEVANS.NET

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behand-ling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udvik-lingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder.

Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne sham-poobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S. www.frontlinecombo.dk

UNDGÅ ET LOPPE-CIRKUS!

helse: nyt

18 helse / maj 2014

Test dig selvHar du forhøjet kolesterol, blod i din aff øring eller for meget thyroid i blodet? For nogle er det svært at fi nde hul i kalenderen til at komme til lægen, og så kan det være en god motivation at tage en hjemmetest for at be- eller afkræfte en mistanke. Prima-Test tilbyder i øjeblikket 10 forskellige tests, som kan afsløre alt fra allergi til graviditet. Testene kan ikke stå alene og uanset, om de er posi-tive eller negative, bør du søge læge, hvis der er grund til at tvivle på helbredet.

Læs mere og bestil på www.prima-test.dk eller kontakt telefon 70 20 71 01.

Parterapi ved VesterhavetTerapeuterne Janne Jaaks og Tommy Ro-senkilde har udviklet et særligt koncept til par, som ønsker at bearbejde udfordringer eller udvikle sig sammen. Kombinationen af Vesterhav, klitter og frisk havluft med en hel weekend med intensiv parterapi giver god mulighed for at arbejde med sig selv og hinanden i god stemning.

Læs mere på www.jannejaaks.dk eller

www.tommyrosenkilde.dk

DENNE KVINDE ER SKALDETDet er ikke til at se det – selv ikke når man ved det. Men Nabila Kehlet på billedet har mistet alt sit hår på grund af sygdom, så nu går hun med pa-ryk. Under navnet La Vida Nabila har hun åbnet tre klinikker – den nyeste ligger på Blegdamsvej ved Rigshospitalet, hvor hun hjælper unge og ældre, syge og raske, mænd og kvinder, der har mistet håret med parykker, permanent make-up og hudpleje.

Læs mere på www.lavidanabila.dk

Krimi med folkesundhed”Tvillingesagen” er en ny krimi, der blandt andet beskæf-tiger sig med sorg, angst og alkoholisme. Et par 13-årige tvillingepiger forsvinder. Journalist Line Lyng dækker sagen og kommer tæt på pigernes mor, der slides op af sorg, angst, håb og uvished. ”Tvillingesagen” er skrevet af Lotte Dalgaard, der debuterer som forfatter, men har skrevet i mange år som freelancejournalist for blandt andet Helse – hun har også skrevet denne måneds inter-view med Jes Dorph-Petersen. Bogen er udkommet på Byens Forlag og koster 229 kr. i vejledende udsalg.

Hvem finder dig, hvis du falder?Angsten for at falde kan fylde rigtig meget – ikke mindst når man er enlig, ældre og dårligt gående. Firmaet Unitz har en lille faldalarm, de kalder eNest med både GPS og mobiltelefon. Falder du, sender den automatisk besked til dine valgte kontaktpersoner, så de nemt og hurtigt kan skaff e hjælp.

Læs mere på www.unitz.dk, hvor den også kan købes for 2.595 kr. inkl. et års abonnement. Hertil kommer et valgfrit mobilabonnement. For yderli-gere information kontakt telefon 77 34 16 16 eller e-mail [email protected].

helsenytDENNE KVINDE ER SKALDETDet er ikke til at se det – selv ikke når man ved det. Men Nabila Kehlet på billedet har mistet alt sit hår på grund af sygdom, så nu går hun med pa-ryk. Under navnet La Vida Nabila har hun åbnet tre klinikker – den nyeste ligger på Blegdamsvej ved Rigshospitalet, hvor hun hjælper unge og ældre, syge og raske, mænd og kvinder, der har mistet håret med parykker, permanent make-up og hudpleje.

Læs mere på www.lavidanabila.dk

helsenythelsenythelse

Hvem finder dig,

helse / maj 2014 19

Skodsborg

Læs mere på skodsborg.dk

20 helse / maj 2014

helse: behandling

20 helse / maj 2014

Det er individuelt, hvornår en patient er klar til at komme hjem efter et hospitalsophold og i gang med en hverdag efter en sygdom. I mange tilfæl-

de har det off entlige behandlingssystem dog ikke mulig-hed for at lade en patient optage en sengeplads, når den egentlige behandling er afsluttet. I stedet bliver man sendt hjem, og kommunerne forsøger at hjælpe med træningshold og hjemmepleje efter bedste evne. For 69-årige Jørn Buch var det bare ikke nok. Han havde væ-ret gennem adskillige operationer med komplikationer. Det, alle forventede var en mindre operation for at fj erne blærekræft, endte efter fl ere dage og operationer med, at han mistede det nederste af sit venstre ben. Da Helse møder ham, ved han stadig ikke helt, hvad der gik galt,

men amputeringen viser med al tydelighed, at det slet ikke gik som forven-

tet. Da Jørn Buch blev udskre-vet var det helt urealistisk for

ham at vende hjem i sit eget hus.

– Jeg var så afkræftet, at jeg havde svært ved at

tale, fortæller den pensione-rede lektor fra læreruddannel-

sen, da Helse besøger ham på Skodsborg Care, hvor han opholder sig.

Det er lidt mere end to uger siden, han ankom. Si-den har den stået på ro, omsorg og træning.

Det personlige opholdSkodsborg Care har specialiseret sig i at hjælpe patien-ter med mange forskellige behov tilbage til et aktivt liv og en hverdag med udfordringer.

Jeanette Skjeldborg Johanssen er sygeplejerske og leder af Skodsborg Care. Hun tilrettelægger og har det overordnede ansvar for pleje og behandling af gæster-

Operationer, stress og sygdomme kan være hård kost for en krop. Selv når man bliver udskrevet efter et ophold på et hospital og er erklæret ”rask”, kan der være lang vej til en sund og stærk krop.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Lars H. Laursen

Hurtig hjælp er god hjælp

20 helse / maj 2014

helse / maj 2014 21

helse: behandling

ne, og hun ser det som et privilegium at kunne tilbyde op-hold tilpasset den enkelte gæst.

– Når der er nogle, der er interesseret i at komme på et ophold hos os, taler vi med dem for at finde ud af, hvilke behov og ønsker de har, og vi afstemmer forventningerne, så opholdet og træningen er tilpasset den enkelte. Under opholdet evaluerer vi løbende og tilpasser både kost, træ-ning og opholdets varighed samt videre forløb, siger Jea-nette Skjeldborg Johanssen.

Tid og tryghedPå Skodsborg Care er det gæsten, der tager stilling til, hvor længe opholdet skal vare. Skodsborg Care modtager gæster med mange forskellige typer af behov. Der er dem, som ef-ter stress, længerevarende sygdomsperioder eller konstate-ring af kroniske sygdomme har behov for rehabilitering, og der er dem, som skal i gang med træning efter sportsskader og operationer. Til alle gæster sammensættes et individuelt ophold, hvor også funktioner som eksempelvis psykolog-hjælp, terapi, sundhedsforløb og ernæringsrådgivning kan inddrages. Alle sundhedstilbud koordineres, så de kommer hver enkelt gæst til gavn.

– Alle vores gæster bliver tilbudt træning med uddanne-de fysioterapeuter to gange dagligt, og derudover kan vi tilbyde patienterne ro, sund og velsmagende mad, kærlig omsorg og tid, siger Jeanette Skjeldborg Johanssen.

Og det er lige præcis de ting, som har fået Jørn Buch til at forlænge sit ophold på Skodsborg.

– Efter ti dage her havde Haderslev Kommune, hvor jeg bor, et tilbud til mig. Men det var slet ikke med samme træ-ningsintensitet som her. Jeg er bange for, at det ikke engang var nok til at fastholde mig på det samme niveau. Så jeg kom tilbage igen, siger Jørn Buch, som har et klart mål om at kunne klare sig selv igen, så han kan genoptage sit aktive liv med at holde foredrag og tage på cykelture.

Skodsborg Care

Skodsborg Care er en selvstændig del af Skodsborg, som tilbyder

rehabilitering og professionel hjælp til at komme videre efter syg-

dom eller operation. Læge Pia Norup og sygeplejerske Jeanette

Skjeldborg Johanssen fra firmaet My Life leder og driver Skods-

borg Care, hvor de har ansvaret for sundhedsindsatsen og sam-

mensætter behandlingerne med læger, sygeplejersker og specia-

lister, så det passer til gæstens behov. Fysioterapeuter varetager

træningen, hvilket sikrer tryghed og en hurtig bedring. Skodsborg

Care tilbyder både døgnomsorg og ambulant behandling.

+

Prac-tic spot-on opløsning til hunde. Aktivt stof pyriprol. Indikationer: Behandling og forebyggelse af loppe- og flåtinfestationer hos hunde. Effekten holder i 4 uger.Kontraindikationer: Ikke til hvalpe under 8 uger eller hunde under 2 kg. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstoffer samt til syge eller rekonvalescente dyr. Bør ikke anvendes til katte og kaniner. Bør ikke anvendes under drægtighed eller diegivning.Bivirkninger og advarsler: Meget sjældne: Hudkløe, pelsforandringer, inflammation i huden, hudrødme, pelstab, misfarvning af pelsen og fedtet udseende af pelsen. Manglende koordinering og kramper. Sløvhed. Opkastning og diarré. Savlen kan forekomme kortvarigt, hvis hunden kommer til at slikke på påføringssstedet umiddelbart efter behandling. Hunde bør ikke bades eller indsæbes inden for 48 timer inden og 24 timer efter behandling. Undgå at produktet kommer i kontakt med hundens øjne. Applikeres på et område, hvor hunden ikke kan slikke det af. Før applikationsstedet er tørt bør kontakt med det behandlede område undgås, og børn bør ikke lege med dyret. Alle hunde i husstanden bør behandles. Som hovedregel vil flåter falde af dyret inden for 24 til 48 timer efter smitte uden at have indtaget blod. Det kan dog være, at enkelte flåter bliver siddende. Af samme årsag kan det ikke udelukkes, at der kan ske overførsel af smitsomme sygdomme. Dosering: 1 pipette Prac-tic til meget små hunde (56,25 mg) til hunde fra 2 – 4,5 kg, 1 pipette Prac-tic til små hunde (137,5 mg) til hunde fra 4,5 – 11 kg, 1 pipette Prac-tic til mellemstore hunde (275 mg) til hunde fra 11 – 22 kg og 1 pipette Prac-tic til store hunde (625 mg) til hunde fra 22 - 50 kg. Til hund over 50 kg anvendes den rette kombination af pipetter. Pyriprol dræber lopper inden for 24 timer og flåter inden for 48 timer efter behandling. I minimum 4 uger efter behandling dræbes de voksne lopper, inden de lægger æg. Da Prac-tic fuldstændig stopper ægproduktionen, bryder det loppens livscyklus. Pakningsstørrelser: Karton med 3 pipetter. Lokal repræsentant: Novartis Healthcare A/S, Animal Health, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København SLæs endvidere oplysningerne i indlægssedlen og på pakningenOPLYSINGERNE ER OMSKREVET OG FORKORTET I FORHOLD TIL DET GODKENDTE PRODUKTRESUMÉ. PRODUKTRESUMEET I SIN HELHED KAN VEDERLAGSFRIT REKVIRERES FRA NOVARTIS HEALTHCARE A/S, TLF 39 16 84 00

Ny web-shop med masser af gode tilbud og mange andre hjælpemidler samt

unik online finansiering/ godkendelse af lån.

Den rigtige Minicrosser

– Danmarks bedste scooter!

www.medema.dkTlf. 7010 1755

22 helse / maj 2014

Hvad har ”sukkerkold” med sukker at gøre?

Klumme fr a

redakti onenHvad har ”sukkerkold” med sukker at gøre?

Klumme fr a

redakti onen

Den korte version er, at vi ved det ikke.

Når man giver en stor mængde sukker til raske frivillige i fl y-dende form, så stiger blodsukkeret i lø-bet af 15-30 minutter, og efter cirka to timer (afhængig af hvad man ellers har spist) falder blodsukkeret til en lavere værdi, end udgangspunktet var. Dette er helt systema-tisk, næsten uden undtagelser. Hvis man så tilsætter et andet, natur-ligt forekommen-de sukkerstof (pentose) til suk-kerdrikken, så sti-ger blodsukkeret mindre, og det falder ikke til under ud-gangspunktet. De samme forsøgsper-soner er så blevet spurgt, om de kunne mærke ubehag eller forskel efter de to forskellige drikke, men det er der ingen, der kan. Der sker intet systematisk med træthed, sult eller andre fornemmelser. Samtidig er insulinindholdet i blodet målt. Det er mindre, hvis sukkeret opta-ges langsommere, men heller ikke per-

soner med højt insulinniveau ser ud til at fornemme ube-hag.

Hertil kommer, at rigtig mange har fået målt deres blodsukker, når de blev ud-talt trætte om eftermidda-gen, og der fi ndes praktisk ta-get aldrig meget lave værdier.

Lavt blodsukker er således ikke forkla-ringen, næppe heller højt insulinindhold i blo-det. Men de fl este mener, at sukker hjælper.

Der eksisterer således en el-ler anden sukkerfølsom me-kanisme, som har eff ekt i hjernen, men som ikke

hænger sammen med sukker eller insulin i blodet. Mange har spurgt sig selv, hvad det så kan være, men ingen har et kvalifi ceret bud på løsningen. For at være et seriøst bud på en forklaring i videnskabelig sammenhæng, skal den jo kunne må-les. Tankespind er der til gengæld ri-geligt af.

Der eksist erer således en eller anden sukker-

følsom mekanisme, som har eff ekt i hjernen, men som ikke hænger sam-men med sukker eller

insulin i blodet

Jens Rikardt

Andersen

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap,fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. I hver udgave skriver et af redaktionsmedlemmerne om nogle af deres faglige overvejelser

Rigtig mange har prøvet at blive uendeligt trætte sidst på arbejdsdagen og har oplevet, at slik, kager og andet sukker-holdigt hjælper. Men hvad er det, der sker?

helse: redaktionens side

helse / maj 2014 23

Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

70 20 34 48

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Børnerabat gælder ved 2 voksne.Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

3.599,-Pris uden rejsekode 3.899,-

• Donausejladsmed M/S Kaiserin Elisabeth Passau - Linz - Wien - Bratislava• 1overnatningpå4-stjernet hotel i Linz• 3overnatningerpå 4-stjernethoteliWien• 4xmorgenbuffet• 1xfrokostmed 2-retters menu ombord• 1xletfrokostbuffetombord• 2x4-rettersmiddagombord• 1xdanseaftenmedlivemusik• 1xentretilklassiskkoncert• 1xguidetklosterrundvisning• BustransportWien-Passau

DonauCruiseKan I forestille jer noget mere romantisk end at sejle en lun sommeraften ’an der schönen blauen Donau’? På dette krydstogt med det gode skib M/S Kaiserin Elisabeth sørger kaptajnen og hans besætning for, at I kan nyde livet, mens I glider langs frodige vinterrasser og yndige mid-delalderbyer lige ind i hjertet af Centraleuropas måske smukkeste gamle hovedstæder; Wien og Bratislava. Turen begynder, når I står på skibet i den historiske kulturby Passau på grænsen mel-lem Bayern og Østrig.

Ankomst: Maj: 1.•Juli:3.10.17.24.31.Aug: 7.14.21.

HotelCampanileLeeuwardenMed sine klassiske, hollandske var-tegn; de små, hyggelige gader og de gamle, flotte kanaler er Leeuwarden et oplagt sted som base for at opleve Hollandsidyl.Jereshotel,derdrivesaf et venligt værtspar med masser af gæstfrihed, ligger ved indgangen til Leeuwarden. Byen er regionen Frislands hovedstad, og her I et fanta-stisk sammensurium af shoppingmu-ligheder i Kleine Keerkstraat – en af Hollands mest charmerende shopping-gader, kulturarvsgenstande – flere end 600–ogetpulserenderestaurant-ogcafeliv.

Hotel Waldblick Galerie Leiber´s HHHLige mellem Kiel og Lübeck ligger det store bakkelandskab Naturpark Holsteinisches Schweiz med mere end 200småogstoresøer.Veddenstørsteaf søerne, Plön See, finder man den lille by Dersau, hvor værtsparret Leiber står klar til at byde jer velkommen til Hotel Waldblick Galerie Leiber’s, der ligger smuktblot500meterfrasøensbred.Herfra er det oplagt at tage på opda-gelse i den dejlige natur og aflægge besøg i nogle af de små hyggelige byer. Kør for eksempel langs søen til områ-dets hovedby, Plön, der ligger indram-met af fem forskellige søer.

6dagepåhoteliLeeuwarden 4dagepå3-stjernethoteliDersauvedPlönSee,Tyskland

Krydstogt på Donau5 dage med M/S Kaiserin Elisabeth

Hyggelige Holland Feriedage i Schleswig-Holstein

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Valgfrifremtil22.10.2014.

• 5 overnatninger• 5xmorgenbuffet• 1x3-rettersmiddag• 1 flaske vin pr. værelse• 1 pose blomsterløg i blomsterparken Keukenhof (perioden20.3.-18.5.)

• 3overnatninger• 3xmorgenbuffet• 3x3-rettersmiddag/buffet• 10-20 % rabat på greenfee • 10%rabatiDesigner Outlet Neumünster


1.649,-Prisudenrejsekode1.949,-


1.299,-Prisudenrejsekode1.449,-

Prisfra1.10.:1.199,-

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Valgfrifremtil17.12.2014.

3overnatninger999,-

Hotel Waldblick Galerie Leiber´s

Børnerabat: 1barn0-5årgratis.1barn6-14år½pris.

HotelCampanileLeeuwarden

24 helse / maj 2014

helse: xxxxxxhelse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 4. juni 2014.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind Ny tryghedsalarm for børn, aktive og ældre Den nye tryghedsalarm, eNest, er udviklet til at give tryghed til både brugere og pårørende. Alar-men indeholder GPS og en mobilforbindelse, så den automatisk kan sende en sms til selvvalgte kontaktpersoner, når børnene ankommer til skolen, eller hvis du styrter med din rollator eller mountainbike. Hvis du har brug for hjælp i forbindelse med uheld, overfald, eller utryghed gene-relt, kan den også sende en alarm til dine omgivelser via en SOS knap. Selve eNest-enheden er lille og kan sidde i bæltet eller ligge i lommen, og der kan knyttes fem forskellige kontaktpersoner til, som på et kort kan se, hvor du befi nder dig og ringe op til enheden, hvis de får et alarmopkald.

eNest består af selve enheden og armbåndet til kr. 2.595,- og et årsabonnement på gør-det-selv-administrationen via internettet. Første år er gratis, herefter koster det 236 kr./år. Hertil kommer et almindeligt mobilabonnement. Fullrate.dk har et tilpasset mobilabonnement til 39 kr./md.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 4. juni 2014, på en af følgende måder:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

HVOR MANGE MODTAGERE AF ALARMER KAN ENEST SENDE MELDINGER UD TIL?

1 2 5

ER DER AUTOMATISK FALDALARM I ENEST, SOM SENDER BESKED UD VIA SMS OG E-MAIL?

JA NEJ

FINDES DER ET SPECIELT BILLIGT MOBILABONNEMENT TIL ENEST EN-HEDEN TIL KUN KR. 39,- PR. MÅNED.?

JA NEJ

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Vaerdi 2.595,-

24 helse / maj 2014

relt, kan den også sende en alarm til dine omgivelser via en SOS knap. Selve eNest-enheden er lille og kan sidde i bæltet eller ligge i lommen, og der kan knyttes fem forskellige kontaktpersoner til, som på et kort kan se, hvor du befi nder dig og ringe op til enheden, hvis de får et alarmopkald.

eNest består af selve enheden og armbåndet til kr. 2.595,- og et årsabonnement på gør-det-selv-administrationen via internettet. Første år er gratis, herefter

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 4. juni 2014, på en af følgende måder:

helse / maj 2014 25

...op og stå på den lette måde

Vi bør stå op meget mere, det er godt for helbredet.

Men det er hårdt at stå og inden længe sidder vi igen.

Steppie gør det bekvemt at stå i meget i længere tid.

Du forbrænder 3-4 gange så mange kalorier som når du sidder

Du fremmer blod gennem-strømningen og undgår trætte ben

Du aflaster og træner ryg og ben i en let intervaltræning dagen igennem

Du får mere energi til både krop og hjerne

Fås hos:

Ring 56650145, eller bestil nu på www.ergopartner.dk

Nyhed der vil revolutionere din kontorarbejdsplads

Scan

og

se film

www.steppie.dk

Middagsretter SupperMorgenmad Crisp bars Confect bars

NOKA KUREN Varigt vægttab- på dine betingelser

?KG

?KG

?KG

BRUG RABATKODEN ”HELSE” OG SPAR 20% • www.nokakur.dk

Kuren du ikke kører træt i- ned med vægten og op med humøretNOKA introducerer en serie slankeprodukter, der giver hurtig,sund og sikker vægtnedgang.Fleksibelt, trygt og effektiv.

VIGTIGT! Hvis du har diabetes, bør du altid konsultere egenlæge, før du laver kostændringer. Fragtfri levering ved køb over 300,- kr. / Normal fragt 39,- kr.

Camette A/S · Lillebæltsvej 47 · 6715 Esbjerg N · Telefon 75 47 05 55 · E-mail: [email protected]

Store variationsmuligheder: SAMMENSÆT DAGENS MÅLTIDER EFTER EGET VALG

• Milkshake (6 varianter)• Morgenmads Müsli• Middagsretter (5 varianter)• Supper (2 varianter)• Crisp Bar (3 varianter)• Confekt bar (4 varianter)

Milkshakes

www.nokakur.dk

180x115 mm annonce HELSE_Layout 1 11/04/14 13.16 Side 1

26 helse / maj 2014

Kan man være tyk og sund?

Knap halvdelen af alle voksne er overvægtige ud fra den nuværende defi nition, hvor man er overvægtig, hvis ens BMI overstiger 25. Det betyder, at man er i øget risiko

for at få forskellige livsstilssygdomme og dø tidligere end de normalvægtige. Eller det har man i hvert fald troet, men pro-fessor ved Institut for Folkesundhed, Kim Overvad, er af en anden overbevisning. Han er medlem af Vidensråd for Fore-byggelse, hvilket gav ham mulighed for at igangsætte en un-dersøgelse af den forskning, der er lavet i både Danmark og andre lande. Overraskende for mange viste den, at man ikke opnår en sundhedsgevinst ved at tabe sig, hvis man er over-vægtig med et BMI på mellem 25 og 30. Selv med et BMI over 30 er det tvivlsomt, om et vægttab vil føre til mere sundhed. Præcist, hvor grænsen går, er svært at pege på, og måske af-hænger det også af den enkelte.

– De grænser, vi arbejder med i dag, er internationale, men når vi ser på store studier fra andre lande, kan vi se, at

helse: tema

Tema om OVERVÆGT

befolkningen i eksempelvis Bangladesh og Kina får livs-stilsrelaterede sygdomme ved et BMI, der er lavere end her i Danmark. Det kunne tale for, at grænserne ikke er de samme for alle menne-sker over hele verden. Her i Vesten kan vi også se, at dem med et BMI omkring 26 ikke har en forhøjet risiko for at dø, hvilket kunne tyde på, at grænsen for overvægt måske burde ligge lidt høje-re end de nuværende 25, fortæller Kim Overvad, som dog mener, at der er brug

for fl ere undersøgelser, in-den han kan sige noget sik-kert.

Er der eksempelvis fl ere rygere, der er normalvægti-ge, kan det rykke grænsen, da rygningen udgør en selv-stændig sundhedsrisiko, der er større end lidt ekstra på sidebenene. Flyttes grænsen for overvægt til et BMI på 30, betyder det at tre ud af fi re af dem, vi i dag betegner som overvægte, i stedet er normalvægtige.

BMI-begrebet er på man-ge måder lidt et stedbarn i

Sund kost og moti on er

vigti gere end vægten

Vi har hørt det i årevis: Vi vejer for meget og bør tabe os, hvis vi vil nedsætte risikoen for en lang række livsstilssygdomme. Men skal vi nu også det? Ny forskning peger på, at det er sundere at lade vægten være og i stedet fokusere på god ernæring og motion.


helse / maj 2014 27

helse: tema

forskningens verden, for det tager ikke hensyn til, hvor meget af kropsvægten, der udgøres af henholdsvis fedt og musk-ler, eller hvordan fedtet er placeret. Det betyder eksempelvis, at muskuløse fejlag-tigt bliver placeret i en risikogruppe, mens slanke mennesker med meget lidt musk-ler og mere fedt ikke bliver det – selv om det helbredsmæssigt bør forholde sig om-vendt.

Det er ikke sundere at tabe sigGenerelt er Kim Overvad ikke i tvivl om, at for meget fedt på kroppen kan udgøre en helbredsrisiko, men når fedtet først er kommet, så er det bedste råd ikke, at man skal tabe sig. For dem, der taber sig, har ikke en mindre risiko for at blive syge eller en lavere dødelighed.

– Jeg kan umiddelbart forestille mig, at der kan være tre årsager til, at sygelighed og dødelighed ikke falder. Det kan være, at

I stedet for at vurdere sundheden ud fra vaegten, er det er vigtigere, at man dyrker regelmaessig motion, undgår stille adfaerd i lange periode, og spiser sundt og varieret.

mens den anden fik vejled-ning i at passe deres sygdom uden fokusering på vægten. Efter otte år var der ingen for-skel på dødeligheden eller de følgesygdomme, som patien-terne havde udviklet under-vejs.

Smid vægten ud og spis sundtNår Kim Overvad og Videns-råd for Forebyggelse synes, det var interessant at lave en rapport om netop dette emne, er det, fordi mange mennesker bliver vejledt i at tabe sig og får bedømt deres sundhed alt for overfladisk ud fra deres vægt. I stedet for at bruge vægten som facitliste, vil Kim Overvad gerne have, at

behandlere i sund-hedsvæsnet fokuse-rer på livsstilen mere generelt. Det er vigti-gere, at man dyrker regelmæssig motion, undgår stille adfærd i lange periode, og spiser sundt og vari-

eret efter Fødevarestyrelsens anbefalinger.

– Det er ikke så sexet med de officielle kostråd, men det er nu en gang det, der er bedst dokumenteret, fasthol-der Kim Overvad, som ville ønske, at de blev solgt lige så effektivt som mange af de kure, der kommer i boghand-len med flotte fotos og smuk-ke frontfigurer.

Når man vælger at spise 600 gram frugt og grønt, spa-re på mættet fedt og sukker samt dyrke regelmæssig mo-tion, så kan et vægttab være en bivirkning, som man ikke skal blive forskrækket over. Omvendt skal man heller ikke miste motivationen, hvis man ikke taber sig. Der er stadig

måden, man taber sig på, ikke er særlig sund, at vægttabet i højere grad kommer fra muskler end fra fedt. Eller det kan være, fordi mange tager på igen – og måske endda lidt mere end det tabte, gætter Kim Overvad.

At mange ikke holder vægttabet kan af-læses i statistikkerne, hvor der kun er kommet flere og flere overvægtige til, hvilket enten må skyldes, at rigtig mange slanke pludselig tager på, eller at tidligere overvægtige tager på igen.

Den forskning, som Kim Overvad har undersøgt, beror på ellers raske menne-sker, så det kan være, at der er andre hen-syn at tage i forbindelse med sygdomme, hvilket patienten må beslutte i samarbejde med sin behandler. Kim Overvad har dog også set et stort amerikansk studie, der fulgte 5.000 patienter med type 2-diabe-tes. Patienterne blev delt op i to grupper, hvor den ene blev vejledt i at tabe sig,

28 helse / maj 2014

helse: tema

masser af sundhed i grove grøntsa-ger og fysisk aktivitet. Det vigtigste er, at man ikke fortsætter med at tage på. Selv om budskabet om livs-stilsomlægning frem for kur også er gammelt og usexet, så er det ifølge Kim Overvad også den sikre vej frem mod et bedre helbred.

Kalorier fortæller ikke helesandhedenMange kure er baseret helt enkelt på, at man skal indtage færre kalo-rier, end man forbruger. Men det regnestykke baserer sig på en for-enklet og instrumental forståelse af kroppen, som ikke passer med den biologiske organisme, vi alle sam-men er.

– Hvis man indtager et par gram for meget hver dag, vil det blive til omkring 15 kilo i løbet af 40 år. Det skal ses i forhold til, at vi i samme periode har indtaget omkring 50 tons mad og drikke. Mekanismen er altså utroligt fi nt reguleret fra natu-rens side og ville i alle andre tilfælde være imponerende præcis, men når det kommer til vores kost, så tyder det på, at vi ikke kan forsimple det på denne måde. Jeg tror, det bety-der mere, hvad vi spiser, og hvordan vi bruger vores krop, frem for hvor mange kalorier vi indtager, siger Kim Overvad.

Han henviser samtidig til, at for-søg med mus har vist, at hvis man skærer deres kost ned med ti pro-cent, så bliver de bedre til at udnytte energien i den, så de faktisk tager på i stedet for at tabe sig.

Hormonforstyrrende stoff er og ”yoyo vægt”? Når mekanismen ikke fungerer, kan der være fl ere grunde til det. Det er et område, der er svært at forske i, da man ikke har mulighed for at dik-tere og kontrollerer folks livsstil i mange år i træk. Men der kan være fl ere årsager til, at den naturlige re-gulering af vægten ikke fungerer.

Sådan udregner du dit BMI

Vægt i kilo

Højde x Højde i meter

18,5

25

30

Undervægtig

Normalvægtig

Overvægtig

Svært overvægtig

– Den meget stillesiddende ad-færd, mange af os har, tror jeg ikke er god for kroppen. På den ene side er mange blevet bedre til at løbe og cykle, end de tidligere har været, men resten af døgnets 23 timer er der en tendens til, at vi bevæger os mindre og mindre, siger Kim Overvad, som synes, vi skal blive bedre til at få be-vægelse ind alle de små steder: Par-ker langt væk fra indgange, lad ma-den blive i køkkenet, så du skal rejse dig efter den næste portion, og tag aldrig en kaff ekande med hen til bor-det, men rejs dig hver gang, du skal have fyldt koppen op.

Derudover kan man se, at fedtcel-lerne i kroppen bliver dårligere til at optage fedt med tiden. Når man slan-ker sig, og cellerne mister deres fedt, sker der ikke noget, men når man spiser igen, og fedt fl yder rundt i blo-det, så har cellerne sværere ved at optage det. Det betyder, at fedtet er i blodet i længere tid, hvilket udgør en selvstændig sundhedsrisiko. Desuden er der en tendens til, at man tager lidt mere på, hver gang man har været på kur.

Og så er der en tredje mulighed, som kommer et helt andet sted fra. Cremer, legetøj og tyggegummi. I dag er der hormonforstyrrende stof-fer mange steder i vores dagligdag, og ifølge Kim Overvad kan det også være en af årsagerne til, at vægtregu-leringen ikke fungerer.

BMI

Spis sundt og varieret

eft er Fødevarest yrelsens

anbefalinger

Vi skal blive bedre til at få bevægelse ind alle de små steder: Parker langt væk fra indgange, lad maden blive i køkkenet, så du skal rejse dig efter den næste portion osv.Kim Overvad

helse / maj 2014 29

Goodbye dry eyes,HELLO OPTIVE™

®

en komplet løsning til patienter med tørre øjne, der giver langvarig

symptomlindring og overlegen komfort.1-5

Til Tørre øjne med ubaLancE I TårEVæskEn oG i LIPIdLagET

dk/0042/2013 date of Preparation: september 20131. Kaercher T, et al. Clin Ophthalmol. 2009;3:33–39. 2. simmons PA, et al. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2007;48: e-Abstract 428. 3. beard b, et al. Presented at: Annual meeting of the American Academy of optometry; 2011. 4. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-002. 5. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-001.

Allergan norden, johanneslundsvägen 3-5, 194 81 Upplands Väsby, Tel: +46 8 594 100 00

Pris 99,-

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

Salater

Trænger du til ny og let inspiration til salaten? Helle Kofoeds lille bog indeholder alle årstidernes salater med tre opskrifter for hver måned, der matcher sæsonens varer.Salaten er den friske, vitaminrige og livgivende del af et måltid, der kan spises både som en let forret, eller som en del af et hovedmåltid. Endelig kan en nærende salat stå alene som et helt måltid.

BESTILLINGSNR: 1443 H

Kun 100,-

Når det gør rigtig ondt

Carsten Vagn-Hansens grundige gennemgang af smerter og smerte-behandling er et must for alle, der gerne vil gøre noget godt mod smerterne uden alt for mange bivirkninger. Du får også viden om konventionelle midler og metoder, så du ved, hvad mulighederne er.


Pris 189,-

Earthing – den helende Jord

Gennem det meste af vores historie har vi gået rundt på bare fødder. I dag er vores huse gennemisolerede fra jorden, vi benytter gummisåler og kommer kun sjældent i kontakt med jorden. Og måske ligger her en kilde til nogle af de sygdomme og livsstilsgener, som mange af os plages af? Bogen fortæller om forskning, som viser en utrolig eff ekt ved at komme i kontakt med jorden igen.


Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Tilb

ud

gæ

lder

til 9

. ju

ni 2

014

elle

r så

læn

ge

lag

er h

aves

Pris 250,-

Mæt & Slank med LCHFSkru ned for de hurtige kulhydrater og op for kvalitetsfedtstoff er. Jane Faerbers kogebog er fyldt med smag og næring. I bogen får du en nem og hurtig guide til LCHF-kost og forslag til, hvordan du griber det an, hvis du vil bruge det til vægttab eller i samspil med træning. Og så er der masser af lækre opskrifter til både hverdag og fest.


Mæt & Slank med LCHFMæt & Slank med LCHFMæt & Slank med LCHFMæt & Slank med LCHFMæt & Slank med LCHFMæt & Slank med LCHFMæt & Slank med LCHF

Nyhed

Tilbud

Nyhed

Vi rydder op!Naturlishoppen holder

brandudsalg og rydder op i gode gamle titler. Find måske det, du mangler, til 20, 50, 100

eller 150 kroner?Find f.eks. ‘Hvad er det du

spiser’ til kr. 50,-

gode gamle titler. Find måske det, du mangler, til 20, 50, 100

Find f.eks. ‘Hvad er det du

Pris 50,-

helse / maj 2014 31

For mange overvægtige og inaktive er det en umulig tanke at tage det første skridt imod en sundere livsstil,

og rigtig mange, der har prøvet at starte, falder fra igen på grund af en skade eller mister modet efter kort tid. Derfor vil jeg her i en kort, præcis form prøve at vejle-de dig til ikke at få et nederlag, næste gang du har modet til at prøve igen.

Min anbefaling er, at du begynder med at ændre hverdagen en lille smule. Find de små ting rundt omkring i daglig-dagen. Det lyder rigtig frelst og søgt, men i et årsbudget af fysisk aktivitet gi-ver følgende små ændringer rent faktisk kæmpestore effekter på sundheden:• Tag ALTID trapperne og tag dobbelt

trin, hvis du kan. Mød bakker med et ”YES, der var en god udfordring.”

• Gå mindst 10.000 skridt hver dag – brug en app/skridttæller til at registre-re dette.

• Gå en aften- eller frokosttur med en ven/veninde eller din elsker/elskerinde.

• Rejs dig op i længere tid, hvis du ar-

Glem DHL-stafetten, glem maraton, glem triatlon … Start med blot at stille dine kondisko i entreen, lyder et af rådene i denne artikel om det at komme i gang med at træne – og forhåbentlig blive ved med at træne frem mod et bedre helbred.

Af: Niels Honoré, fysioterapeut / Foto: Scanpix/Iris

bejder ved skrivebord (skift gerne of-tere arbejdsstilling).

• Sæt et mål for de næste 3 uger: ”Jeg skal gå minimum to gange af 20 minutters varighed på en uge”. ”I juni måned vil jeg cykle på arbejde minimum to gange på en uge” – sig dit mål højt og del det med andre mennesker, så er sandsynligheden større for, at du føler dig forpligtiget til rent faktisk at komme i mål med det.

Når du er lykkedes med hverdagen, kan du med fordel tage mod til dig og be-gynde med at træne i et træningscen-ter/fitnesscenter. Fordelen er, at du her kan træne uden at få de klassiske ska-der, man oftest får, når man starter op på løb, håndbold, fodbold, gymnastik og andre klassiske træningsformer. Det kan være rigtig hårdt at komme fra in-gen træning til disse aktiviteter.

Hvor andre træningsformer mange gange kun giver effekt på for eksempel kredsløbstræning, kan du i et trænings-

center høste de fleste af de sundheds-mæssige fordele, der er generelt i træ-ning – også selv om du vejer for meget.

Kredsløbstræning: Du kan nemt og bekvemt skifte mellem mange forskelli-ge maskiner, som er med til at minimere de udfordringer, en tung person kan have. Sædestørrelser, afvekslende sidde-stillinger, forskellige muskelgrupper og gode indstillingsmuligheder giver mu-lighed for at få pulsen op, og dermed en god effekt på for eksempel din søvn, ap-petitregulering og stressfølelse. Desuden sker der ved pulstræning en lange ræk-ke positive ting i forhold til forebyggelse af diverse livsstilssygdomme.

Tema om OVERVÆGT

Start med helt små

aendringer i din hverdag

helse: tema

32 helse / maj 2014

helse: tema

Styrketræning: I de oftest special-designede maskiner er der plads til alle størrelser, og her kan du igen fi nde gode og afvekslende siddestil-linger. Du kan lynhurtigt og skån-somt træne med de store muskel-grupper, som også har de største evner til at forbrænde. I styrketræ-ningen høster du bedre balance, mindre smerter i dine led og så in-deholder den også en række kemi-ske mirakler, som gør godt i forhold til mange af de livsstilssygdomme, vi lider af.

Afspænding/yoga/mindfullness: Efterhånden er der kommet viden-skabelige tegn på, at det er vigtigere og vigtigere i vores travle verden engang imellem at give vores hjerne og åndedræt lidt ro på! Træk vejret

dybt ind, luk øjnene og vær nærværende i øjeblikket, er egentlig indholdet, men hvor tit gør du det i din hverdag imellem Can-dyCrush, Angry Birds, netnyheder, mails, TV, Netfl ix og tv-serier? Her kan du lære at passe bedre på dig selv, og samtidig får stresshormonerne og smerterne lidt mod-gift. De fl este mennesker fravælger dette, fordi de ikke kan mærke, at det ”brænder” i musklerne og ikke er eff ektivt nok, men netop derfor er det vigtigt også at udfor-ske mulighederne inden for dette område.

Det er sjældent, at en artikel rigtig sæt-ter sit aftryk på nogen mennesker, andet end giver et lille puf, tænker jeg. Hvis du føler et lille kærligt, velment puf med den-ne artikel, så er mit ønske, at du blot star-ter med at fi nde dine gamle kondisko frem og stiller dem i entreen – og så bare begynd med det.

Rigtig god træning fremover.

Træn altid med andre – men ikke

din bedste ven! Så går der bare

snak i den, og I ligner sikkert hin-

anden for meget, siden I er venner.

Holdtræning, foreningsliv og træ-

ning sammen med kollegaerne gi-

ver øget chance for, at du kommer

af sted. Dels vil du ikke tabe ansigt,

dels går du sikkert glip af noget

spændende snak bagefter.

Træn altid inden eller

lige efter arbejde.

Det duer ikke at komme

hjem til lasagne, tøjvask,

lektier, lidt rødvin, "Spor-

løs" i tv og så trække sig

op med roden og køre af

sted til træning bagefter!

Du ved det jo godt.

Træn i relation til et mål/delmål

og hav altid styr på, hvad målet er!

Det kan eksempelvis være en tøj-

størrelse, at komme af med medicin,

kunne gå en kilometer eller lignende

– og husk at fejre dine sejre.

Sig dine mål højt til dig selv, familie,

venner og kollegaer! Man er ligesom

mere forpligtiget, når det ikke bare er

ens egen hemmelighed.

Sæt sundhed på budgettet, og det

mener jeg helt seriøst! Hvis du skal

give dig selv en reel chance, skal der

minimum stå 1.000 kr. om måneden

til medlemskab, personlig træning,

træningstøj og eventuelt behandling.

Træn altid med et kæmpe smil!

Alle reklamer viser altid mennesker,

som smiler og ler, når de træner.

Faktum er, at det er hårdt og sjæl-

dent sjovt at træne – og det er efter

min mening en løgn, at det nok skal

komme hen af vejen … det sker ikke!

Men det sker, at du finder et sted at

træne, hvor du føler dig godt tilpas,

hvor du bliver mødt af et ”god mor-

gen smil”, hjælper en ældre dame

med at indstille vægten, kigger den

søde pige/dreng i øjnene på vej ud

og får røde kinder, og i omklædnin-

gen hører du en sjov vittighed, som

giver dig et kæmpe smil – og det

hjælper alt sammen til, at du kan

komme igen næste gang.

Hvis ingen af ovenstående punkter

hjælper, så prøv igen og eventuelt

i samarbejde med en psykolog at

lægge en plan for, hvordan du kom-

mer tættere på at lykkes.

Om Niels Honoré

Niels Honoré, fysioterapeut og

sundhedsdirektør, arbejder til

daglig i Fysiocenter Roskilde,

som har specialiseret sig i træ-

ning og behandling af menne-

sker med særlige behov. Det

kan være overvægtige, hjerte-

syge, cancerramte eller kroniske

artrose-patienter. I hverdagen

møder han mange forhindringer

og argumenter for ikke at kun-

ne træne, her gælder det om at

være kreativ, nærværende og

tænke ud af boksen for at sikre,

at ”alle mennesker, uanset stør-

relse, mangler eller udfordringer

får den bedste mulighed for at

kunne dyrke motion.”

+

6Gode råd 1

2

3 6

4

5

Husk smilet!

helse / maj 2014 33

HUDVENLIGE SMYKKER

ER DU GLAD FOR FLOTTE SMYKKER? Det er vi også. Vi synes tilmed, at det er vigtig, at du kan bære dine fl otte smykker uden at være urolig for kontakt-allergier. Samtidig synes vi, at dine børn eller børnebørn skal have samme mulighed. Derfor eksisterer Blomdahl.

”Man må lide for skønhed”, lyder det sig. Det synes vi er en åndssvag tankegang, hvorfor behøve at risikere sit helbred for skønhed?Nikkelallergi, som er en uhelbredelig kontaktallergi, kan udvikles når som helst i livet f.eks. ved anvendelse af smykker med nikkelindhold.

Det er en kunst at lave fl otte smykker. Det er endnu sværere at lave fl otte smykker, som samtidig tager hensyn til din helbred. Det kræver ambitiøs produktudvikling, nøjagtighed og uafhængige kvalitetskontroller, hvilket alle ikke formår at klare uden at gå på kompromis med hudvenligheden. Vi går aldrig på kompromis. Vores smykker skal både være fl otte og uskadelige at gå med.

Blomdahl er en tryg måde at være fl ot på hver dag www.blomdahl.dk

Ønsker du større tryghed i din familie?

Sådan fungerer det

Erik har brug for hjælp, og trykker på sin lille alarmsender.

Tryghedscentralen modtager alarmen, snakker med Erik om situationen og ringer videre til hans datter.

Datteren modtager opkaldet og får kontakt til sin far.

Bor du eller et ældre familiemedlem alene?

Er svimmelhed og fare for fald en del af dagligdagen?

En tryghedsløsning giver forbindelse til en bemandet tryghedscentral 24 timer i døgnet.

Få mere information: Tlf. 87 93 50 07 www.tryghedscentralen.dk

34 helse / maj 201434 helse / maj 2014

helse: tema

Når kilo efter kilo begynder at klæbe til sidebenene, så er der mange af os, som

bestiller tid hos vores praktiseren-de læge for at få hjælp. Det kan også være en rigtig god idé – ikke mindst for at få udelukket, at det er en sygdom, som er årsag til

Tema om OVERVÆGT

Vi skal ikke leve for at spisePraktiserende læge Pia Müller har i mere end et årti ledt efter en måde at hjælpe sine over-vægtige patienter til et slankere liv, men hun har stadig ikke fundet et enkelt svar på hvordan.


vægtstigningen. Lægen kan vejlede om kost og motion, men ofte hjælper det ikke – eller kun i en periode. Hvis man først er blevet overvægtig, kræver et varigt vægt-tab en varig indsats, ligesom hvis man skal pleje en kro-nisk sygdom, og det er ikke altid helt enkelt.

– Man skal være ydmyg over for de overvægtige patienter. Det er ikke en enkel problemstilling, og der er ikke en enkel løsning, slår Pia Müller fast.

helse / maj 2014 35

helse: tema

Hun har blandt andet oprettet forskellige grupper for overvægtige for at se, om det kunne være en løsning. Det har hjulpet flere, men det er ikke alle, der har tabt sig. Hvis man ønsker at komme problemet med flere overvægtige til livs, mener Pia Müller, at opgaven skal flyttes væk fra de praktiserende læger, som ikke har ressourcer til at hjælpe alle dem, der har brug for mere end kontrolvejninger.

– Der er selvfølgelig solstråle-historier, som en patient jeg havde, der gik fra at have en insulinkrævende type 2-diabetes til at være rask efter fire måneder med en radi-kal livsstilsomlægning. Men det er bare ikke muligt for alle.

Mange årsager– Det er så forskelligt, hvad der er årsag til overvægten, og nogle gange tager det tid at finde frem til det. Man er tilbøje-lig til at tage udgangspunkt i den verden, man selv kender, men nogle gange skal man lede helt andre steder, siger hun og fortæller, hvordan hun havde en patient, som ikke tabte sig, selv om han ikke spiste andet end ris og kalkun – det vi-ste sig så at være et halvt kilo kalkun med fem poser ris til hver gang.

Hun oplever også, at maden i mange tilfælde er en del af et andet problem. Det kan være den enlige mor med flere børn, et hårdt arbejde uden glæde og problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Efter arbejdsdag, tøjvask og afhentning af børn kan det være svært at finde overskud til også at prioritere sund mad.

– Nogle gange har man brug at begynde et helt andet sted end ved måltiderne og maden. Vi skal ikke leve for at spise, men spise for at leve. Nogle gange handler det om at finde frem til sine livsværdier og skabe en plads til dem i sit liv. Det kan være helt simple ting, som at lege med sine børn. Mange har glemt, hvor sjovt det er at lege med børn, og det er en god måde at være sammen på, uden det drejer sig om mad.

Samme indsats giver ikke samme resultatNår opskriften på livsstilsomlægninger og vægttab ikke er enkel, hænger det også sammen med, at der er forskel på vores kroppe.

– Der er nogle fysiologiske og metaboliske (stofskifte, red.) mekanismer, som vi ikke har helt styr på endnu. Hvis vi har to patienter, som virker identiske i forhold til vægt, livsstil, alder og lignende, og de begge ændrer livsstil på en tilsvarende måde, så vil de ikke nødvendigvis få samme re-sultat, fortæller Pia Müller, som også mener, at cellerne i kroppen ”husker”, hvad de har oplevet gennem livet, og det kan være med til at påvirke vægten.

Eksempelvis ved, at man danner et ”set point” for sin vægt, som kroppen vil blive ved med at søge tilbage til, hvilket kan gøre det vanskeligt at fastholde et vægttab.

Smid badevægten ud.

Find frem til dine livsværdier – hvad gør dig glad,

som ikke har noget med mad at gøre? Dyrk det!

Skriv ned, hvad du spiser, i et par dage, så du bliver

opmærksom på dine spisevaner.

Spis kun, når du er sulten – du behøver ikke at

spise fem til seks måltider dagligt.

Koncentrer dig om maden, når du spiser.

Få bevægelse ind i dit liv – læg fjernbetjeningen

væk, gå en kort tur hver dag, tag altid trappen i

stedet for elevatoren.

Vær realistisk. Hvis du har været overvægtig i

mange år, så kommer du ikke ”bare” ned i vægt.

7 gode rådhvis du vil tabe dig12

3

4

56

7

Pia Müllers

bedste råd

helse: tema

Programmer på tv, dameblade og selvudviklingsbøger får et liv med en sund og slank krop til at se legende let ud med spændende diæter og træningsprogrammer.

Men projektet er hårdere, end de glittede sider viser, og hvis li-vet samtidig bider fra sig, kan det være mere end svært at fast-holde motivationen. Som en ballon kan de samlede frustratio-ner og undertrykte behov ende med det modsatte resultat: En masse mad på én gang, indtaget hurtigt og uden kontrol over mængden. Bagefter kommer den dårlige samvittig-hed og følelser af nederlag, som bekræfter en selvopfattel-se af egen uduelighed. Selvlede og skam klæber sig til kilo efter kilo, uden man er i stand til at bryde mønsteret. Det-te er essensen af Binge Eating Disorder (BED) – på dansk ofte kaldet tvangsoverspisning. I mange år har lidelsen været noget af en outsider i gruppen af spiseforstyrrel-ser, som ikke havde sin egen officielle diagnose. Det er der heldigvis ved at blive lavet om på, idet det ameri-kanske diagnosesystem (DSM V) netop har givet BED sin egen plads, og spiseforstyrrelsen har derved fået samme status som bulimi og anoreksi – rent diagnostisk i hvert fald.

Symptomer på BEDKernesymptomet på BED er gentag-ne perioder, hvor spisningen ople-ves som værende ude af kontrol, og hvor man ikke kan stoppe med at spise eller kontrolle-re, hvad det er, man spi-ser. Når spiseanfaldene begynder, er man ikke nødvendigvis sulten, man spiser ofte hur-

Tema om OVERVÆGTMad kan lukke

verden udeEn ribbensteg med kartofler, rødkål og sovs, to skiver rugbrød med leverpostej, en roulade og seks fløde-boller. Grænseløse madorgier er det, mange forbinder med tvangsoverspisning, men spiseforstyrrelsen kan faktisk også være et endeløst snackeri dagen lang.

Af: Louise Tækker, psykolog og Ph.D. studerende / Foto: Scanpix/Iris

Den omkringliggende

verden lukkes ude, og stress

og følelser som vrede

eller tristhed mindskes,

mens man spiser.

36 helse / maj 2014

helse / maj 2014 37

helse: tema

tigt, og man fortsætter med at spise, til en ubehagelig mæthed sætter ind. Hos nogle kommer spiseforstyrrelsen til ud-tryk som en endeløs række af snacks da-gen lang. Fælles for denne ukontrollere-de spisning er, at den ofte foregår i ensomhed og efterfølges af følelser som væmmelse og skyld.

Det har en funktionMens det store og ukontrollerede mad-indtag står på, lukkes den omkringlig-gende verden ude, og stress og følelser som vrede eller tristhed mindskes. Den-ne psykiske funktion er en af årsagerne til, at det kan være svært at give slip på overspisningerne, for de opleves som en hjælp her og nu.

For mennesker, der har lidt af syg-dommen i mange år, kan det være svært at erkende manglen på kontrol, og de store portioner kan med tiden beskrives som noget, man “giver sig

selv lov til”. Det centrale spørgsmål er imidlertid, om man vil kunne lægge maden fra sig og finde på noget andet at lave, når først man er begyndt.

Hvordan opstår det?BED opstår på baggrund af en blanding af biologiske, psykologiske og miljø-mæssige faktorer.

Det kan være restriktive diæter, hvor man sulter sig selv, og herved skaber et biologisk drevet fokus på mad, hvilket fører til risikoen for at overspise. Der er derudover en del, der tyder på, at vi kan blive afhængige af forskellige typer af

mad, og at dette kan have en genetisk komponent. Overvægt er i sig selv også en risikofaktor.

Af psykologiske risikofaktorer kan nævnes depression, som for nogle har den effekt, at appetitten øges markant. En tendens til impulsivitet, og en tilbøje-lighed til at regulere følelser med mad, er også faktorer, der dri-ver sygdommen frem. Derudover ses det, at mobning i barndommen samt spiseforstyrrelser i fa-milien også udgør en risiko i forhold til at udvikle sygdommen.

I modsætning til tidligere tider bliver vi i meget stort omfang konfronteret med billeder af mad via reklamer og i tv. Desuden er mad tilgængeligt døgnet rundt, og både fed og sukkerholdig mad er meget billigt, ligesom portionsstørrel-serne er vokset støt og roligt siden 50’erne. Disse miljømæssige forhold gør, at vi i kan have meget svært ved at styre en biologisk og psykologisk drevet tendens til at overspise.

Få behandling inden din næste kurMan anskuer, at mellem 20-30 procent af de patienter, der henvender sig hos egen læge eller hos diætisten med øn-ske om et vægttab, lider af BED. Det er imidlertid en rigtig dårlig idé at forfølge et vægttab, hvis man i virkeligheden li-der af en spiseforstyrrelse. Det er bedst at vente med at fokusere på vægttabet,

Selvlede og skam klæber sig til kilo efter kilo, uden man er i stand til at bryde mønsteret.

til man har fået hjælp til at takle de psy-kologiske udfordringer, som er årsag til overvægten. Desuden er det forværren-de for spiseforstyrrelsen at være på slan-kekur, da det ofte er en diæt, der udløser spiseanfaldene, hvilket udløser følelser af skam og væmmelse. Dette starter en

ond cirkel, hvor man igen vil forsøge med restriktiv spisning for at få regnskabet med de mange kalorier til at gå op.

Den onde cirkel brydes først og frem-mest ved at indføre re-

gelmæssige måltider, hvilket er forskelligt fra menneske til menneske, men grund-læggende består af tre hovedmåltider og også gerne to eller tre mellemmåltider. Man kan også indføre zoner i sit hjem, hvor man ikke spiser mad, eksempelvis i sengen og i sofaen. Det anbefales altid at opsøge psykologhjælp for at blive en spi-seforstyrrelse kvit. Behandlingen kan gå ud på at gøre sig selv mere bevidst om, hvilke oplevelser og følelser, der udløser spiseanfaldene ved at spørge sig selv om, hvad der er gået forud for spisningen. Herefter kan man opstille alternative tan-ker og handlemuligheder til næste gang, man er i en lignende situation. Maden fungerer ofte som et tæppe over følelser, det gør ondt at mærke, og det kan være en vej ud af spiseforstyrrelsen at lære sit følelsesliv bedre at kende, ved at give sig selv lov til at mærke følelserne – også dem, vi ikke synes, er så pæne.

Teknisk arrangør:

Helse kan nu igen i samarbejde med Small Danish Hotels tilbyde vores læsere attraktive læserophold.

Du kan finde de spændende tilbud her: www.smalldanishhotels.dk/helse

Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Filmprojekt skal afmystificere psykiske sygdomme

Splittelse eller utilregnelighed er nogle af de træk, der somme tider bliver knyttet til psykiske sygdomme som eksempelvis skizofreni. Men det billede skal nuanceres, mener Region Syddanmark, som har startet et fi lmpro-jekt, hvor psykisk syge fortæller om deres hverdag med sygdommen. Filmene viser, hvor forskelligt mennesker kan opleve den samme sygdom.

Filmprojektet hedder Den Menneskelige Stemme og kan ses på psykiatrieniregionsyddanmark.dk

Kilde: Region Syddanmark

Telemedicin kan spare gravide for indlæggelserKvinder med komplicerede graviditeter som svanger-skabsforgiftning eller tidlig vandafgang må ofte tage tu-ren mellem hjemmet og hospitalet for at blive under-søgt. De ture belaster den gravide – og derfor er Aarhus Universitetshospital gået i gang med at afprøve telemedicin.

Med telemedicinsk behand-ling kan de gravide sidde der-hjemme og registrere barnets hjertelyde, måle deres eget blodsukker og infektionstal og tage urinprøver. Alle resultaterne taster de ind på en tablet, hvorfra op-lysningerne sendes til hospitalet. Her holder personalet øje med den gravide og kan tage mange af samtalerne om udviklingen via et beskedsystem eller per telefon. Projektet skal te-ste behandlingen og pa-tienternes tilfredshed.

Kilde: Region Midtjylland

HOLDTRÆNING FÅR PATIENTER UD AF HOSPITALSSENGENEEr man blevet opereret i maven, hjælper det ikke at ligge stille i en hospitalsseng. Fysisk træning skal til, hvis man skal komme sig hurtigt. På regionshospitalet i Randers kommer patienterne hver dag ud af sengene til fælles træning, og det giver meget bedre resultater end indivi-duel genoptræning.

Erfaringerne viser, at alle patienterne kommer bedre i gang på den måde, fordi de ekstra motiverede patienter trækker de andre med.

Obligatorisk holdtræning fi ndes ikke mange steder i landet endnu, men regionshospitalet i Randers har fået fl ere henvendelser fra andre hospita-ler, der er blevet inspireret af pro-jektet.

Kilde: Region Midtjylland

Skånsomme kikkertoperationer er nu også for børnMindre ar, færre smerter og kortere tid på hospitalet er fordelene ved kikkertoperationer frem for åbne operatio-ner. De operationer har før været forbeholdt voksne, men nu kan børn i Region Hovedstaden også få glæde af de skånsomme kikkertoperationer. Rigshospitalet har nemlig, som det første hospital i Norden, fået en opera-tionsstue med specielt udstyr til at udføre kikkertoperati-oner på børn helt ned til spædbarnsalderen.

Herhjemme bruges teknikken kun til operationer af børn med sygdomme i maven, men enkelte steder i ver-den anvendes den også på børn med sygdomme i brysthulen eller spiserøret, og den udvikling følger Rigs-hospitalet nøje.

Kilde: Rigshospitalet

helse: nyt fra Danske Regioner

Skånsomme kikkertoperationer Skånsomme kikkertoperationer

38 helse / maj 2014

helse / maj 2014 39

PROBLEMER I MUNDEN?

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk

Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker.

Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

• BLISTER

• PROTESEGENER

• MUNDTØRHED

• IRRITERET SLIMHINDE

… at du kan ”like” Helse på Facebook?

Vidste du …

Få nyheder,

deltag i debatten

og vind spændende

praemier!

www.sportspharma.dk

Ortoser kan ikke laves hurtigere og nemmere end med Formthotics™

Alle kan have gavn af FORMTHOTICS™

Niels Bohrs Vej 7DK-7100 VejleTlf. 75 84 05 33Telefax 75 72 20 53

FORMTHOTICS™ - det naturlige underlag for dine fødder

FORMTHOTICS™individuelt tilpassede medicinske ortoser forebygger skader og hjælper mod smerter i:• Knæ• Hæl• Forfod• Skinneben• Akillessene

helse: sundhed.dk

40 helse / maj 2014

” Jeg troede bare, det var lidt vrøvlmed maven”

Tarmkraeft

Er du mellem 50 og 74 år, vil du blive tilbudt screening for tarmkræft. Sundhed.dk har derfor samlet information om kræftformen, der hvert år rammer fl ere tusinde danskere. Lisbeth er glad for, at der kommer mere fokus på sygdommen, så fl ere kan opdage den tidligere, end hun gjorde.

Af: Ursula Holton / Foto: Sundhed.dk

helse / maj 2014 41

helse: sundhed.dk

Egentlig var det bare en forstoppelse, som gjorde, at 58-årige Lisbeth Holst for tre år siden slog et smut forbi lægen. Tanken om, at maveproble-

merne kunne være symptom på tarmkræft, havde ikke strejfet hende. På det tidspunkt levede hun nem-lig et aktivt liv, og bortset fra lidt uregelmæssige toilet-besøg var der intet galt. Det kom derfor som et chok for hele familien, da lægerne på Køge Sygehus fandt en stor tumor i hendes tarm.

– Totalt surrealistisk. Det er nok sådan, jeg bedst kan beskrive den følelse, jeg stod med. Jeg var sikker på, at det bare var lidt vrøvl med maven, og ikke i min vildeste fantasi havde jeg forstillet mig, at jeg havde en stor operation og et kemoforløb i vente, fortæller Lisbeth, som desværre er del af en barsk statistik.

Hvert år får fl ere end 4.000 danskere diagnosen tarmkræft, og sygdommen er dermed blandt de hyppigste kræftformer i Danmark.

Lidt af et tilfældeSymptomerne på tarmkræft er i mange tilfælde usynli-ge indtil sent i forløbet, og når de viser sig, minder de ofte om almindelige maveproblemer. Det er medvir-kende til, at sygdommen hos 60 procent af patienterne først opdages sent. Da Lisbeths tumor blev opdaget, havde kræften nået at sprede sig til alt for mange lym-fer, men faktisk var det lidt af et tilfælde, at sygdommen ikke forblev overset i endnu længere tid.

– Jeg var rejst til Tyskland med en god veninde for at tage på hundeudstilling. På turen havde jeg svært ved at komme på toilettet. Der gik faktisk over en uge, men jeg tænkte bare, at det var en ubelejlig forstoppelse, fortæller hun.

Hun citerer smilende sin farmor, som altid sagde, ”alt går godt, men min tarm har været uartig”, når

man spurgte hende, hvordan det gik.

Som mange af os nok ville have gjort, gik Lisbeth på apote-ket for at få noget til maven og tænkte ellers ikke mere over det. Det var kun, fordi hendes venin-de bad hende om det, at hun en smule modvilligt tog til lægen for at få det undersøgt. Hvis hun ikke havde gjort det, ville tinge-ne nok se anderledes ud i dag, mener Lisbeth, som stadig kæmper med sygdommen.

Nyt screeningsprogram Målet med det nye screening-program for tarmkræft er, at pa-tienter som Lisbeth skal have stillet diagnosen tidligere. Med en aff øringsprøve kan man afslø-re usynlige spor af blod, som er et af de første tegn på tarmkræft. Derfor vil alle i alderen mellem 50 og 74 år inden for de næste fi re år få tilbud om en screenings- undersøgelse.

Screeningsprogrammet består af en aff øringsprøve, som man selv tager ved hjælp af udstyr, der modtages med posten. Der er vedlagt en returkonvolut, så prøven nemt kan sendes til labo-ratorieundersøgelse. Bliver der fundet spor af blod, vil man blive indkaldt til en undersøgelse af tarmen, som kan give svar på, om det skyldes tarmkræft eller forstadier til sygdommen. Lis-beth håber, at folk vil tage imod tilbuddet, som måske kunne have gjort en forskel for hende.

– Jeg synes, det er fantastisk, at vi bor i et land som Danmark,

hvor der bliver gjort en sådan indsats, og jeg håber, folk vil tage det alvorligt. Det er bare så vigtigt, og det kan godt være, at det kan virke en smule græseoverskri-dende, men tænk, hvis det er det, der redder ens liv.

Uvidenhed og berøringsangst Lisbeth håber samtidig, at der med det nye screeningspro-gram vil komme mere fokus på sygdommen. Der er nemlig al for meget uvidenhed og berø-ringsangst forbundet med tarm-kræft, mener hun.

– Jeg meldte mig ret hurtigt ind i Patientforeningen for Tarm-kræft, hvor jeg i dag sidder i be-styrelsen. Det var vigtigt for mig at være med til at hjælpe andre, og så havde jeg simpelthen også brug for at tale om det. Det er nemlig et emne, som er enormt tabubelagt, og noget folk generelt har svært ved at forholde sig til. Når det gælder brystkræft, er der de lyserøde ’Støt Brysterne’-arm-bånd. Det er blevet et emne, vi godt kan snakke om. Sådan er det ikke med tarmkræft. Der er i hvert fald ingen armbånd i supermar-kedet, som støtter tarmene, siger Lisbeth og smiler, inden hun mere alvorligt indskyder:

– Faktum er jo, at rigtig man-ge undgår at gå til lægen, selv-om der over længere tid er no-get unormalt ved toiletbesøgene. Udover at det måske skyldes blufærdighed, så tror jeg også, at der er mange, som ikke ved nok om sygdommen, og som ikke kender de symptomer, man skal være opmærksom på. Sådan var det i hvert fald for mig. Derfor håber jeg virkelig, at der med screeningsprogrammet kommer et større fokus på sygdommen, og at folk ikke stikker hovedet i busken.

Få mere at vide på sundhed.dk

Ved du nok om sygdommen, som ofte bliver overset?

På sundhed.dk kan du:

• Læse om symptomerne på tarmkræft

• Finde information om screeningsundersøgelsen

• Få overblik over dine tilmeldinger og frameldinger

til tarmkræftscreening

• Framelde dig eller udskyde tilbuddet, som du auto-

matisk er tilmeldt

• Se, om du er tilmeldt, eller tilmelde dig igen, hvis du

har fortrudt en framelding

+

Det kan godt vaere, at det kan virke en smule graenseoverskridende, men taenk, hvis det er det, der redder ens liv.

42 helse / maj 2014

helse: xxxxxx

Hjerne-

Saml løsningsordene fra de to

kryds & tværs, og send dem til

os, så deltager du i lodtræknin-

gen om en plejende creme og

lipbalm fra Vilact til en samlet

værdi af 218 kroner. Send svaret

til Helse, Porschevej 12, 7100

Vejle eller udfyld formularen på

www.helse.dk/krydsord. Mærk

din henvendelse “maj”.

Vinderen udtrækkes den 4.

juni. Vinderen får direkte

besked og off entliggøres på

Helses Facebook side. Husk, at

oplyse navn og adresse, så vi

kan sende præmien til dig, hvis

du er den heldige.

Sjove opgaver ti l hovedet

gymnastikKryds

Den svære VindSudoku

Løs kryds’en på din iPad Du kan også løse og indsende krydsen via iPad-udgaven af Helse

helse: udfordring

Praemie

42 helse / maj 2014

Praemie

helse: xxxxxx

helse / maj 2014 43

Jerntilskud - uden forstoppelse

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk

aminoJern optages 2-4 gange bedre i kroppen end traditionelle jerntilskud. Derfor er risikoen for forstoppelse, kvalme og andre gener minimal. aminoJern indeholder ikke animalske ingredienser, gluten, lactose eller gær.

Fordelene ved aminoJern er:- Bedre optagelse end andre jerntilskud- Ingen gener som fx forstoppelse- Ingen animalske ingredienser

44 helse / maj 2014

helse: xxxxxx

44 helse / maj 2014

Lakridsknækbrød er et alternativ til den

søde tand sidst på eftermiddagen eller

aftenen. Hvis lakrids ikke er et hit hjem-

me hos jer, kan det udskiftes med kanel,

vanilje eller andet, der giver knækbrødet

en smag af noget lækkert.

Sund fornuftDer er mange, som ikke synes, at det er sjovt og spændende at følge de offi cielle kostråd. De forskellige kure i boghandlen er forførende med billeder af piger i bikini og mænd i bar overkrop. Men billederne ændrer ikke ved, at de offi cielle kostråd er de absolut bedst dokumen-terede anvisninger til en sund kost. Heldigvis tager en ny bog kampen op med fl otte billeder og tips til hverdagen. Bliv selv inspireret her.

Ti p Spis mindre sukker

Det skal du bruge:

2 dl vand

5 gram gær

5 gram salt

3 spsk. lakridspulver

250 gram speltmel

75 gram rugmel

2 dl havregryn

Sådan gør du:

Rør gær ud i det kolde vand. Tilsæt salt og lakridspul-

ver. Tilsæt mel og havregryn og ælt til en luftig dej. Sæt

dejen på køl i 1-2 timer. Forvarm ovn til 180 grader. Rul

dejen tyndt ud – brug eventuelt en pastamaskine. Skær

dejen ud i mindre stykker. Bages i 15-20 minutter. Afkø-

les inden servering og opbevares i lufttæt boks.

Lakridsknækbrød Cirka 20 stk.

helse: opskrifter

på bordet

44 helse / maj 2014

helse / maj 2014 45

Minirugbrød er tænkt som et mellemmåltid,

der kan spises uden pålæg. De er tilsat figen-

pålæg for at gøre dem søde, men vil man hel-

lere have en variant, der kan bruges med på-

læg eller ost, kan det undlades i opskriften.

Minirugbrød Cirka 10 stk.

Tip Spis

fuldkorn

helse: opskrifter

Det skal du bruge:

2 dl knækkede rugkerner

2,5 dl vand

2 dl havregryn

2 dl rugmel

1 dl hvedemel

1 dl hørfrø

2 tsk. bagepulver

1 tsk. fint salt

100 gram fintrevet gulerod

2 skiver figenpålæg (50 gram) skåret i små tern

2 dl kærnemælk

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader. Kom rugkerner

og vand i en lille gryde. Lad det koge op og

herefter simre i 2-3 minutter, hvorefter gry-

den tages af varmen og køler lidt af. Bland

alle de tørre ingredienser sammen i en skål

(havregryn, rugmel, hvedemel, hørfrø, ba-

gepulver og fint salt). Skræl og riv gulerød-

der fint. Tilsæt dem til melblandingen. Skær

de to skiver figenpålæg i bittesmå tern. Til-

sæt dem til melblandingen. Kom de afkøle-

de, kogte rugkerner i skålen, og bland det

hele godt sammen. Rør 2 dl kærnemælk i, til

dejen er jævn. Konsistensen er som tyk hav-

regrød. Kom dejen i små forme. De kan smø-

res med lidt olie, eller man kan bruge bage-

papir. Man kan købe form til mini-rugbrød

eller bruge muffinforme. Sæt mini-rugbrød

midt i ovnen og bag dem i cirka 25 minut-

ter. Hold øje med brødene, for bagetiden af-

hænger meget af den enkelte ovn.

TipHavregryn kan udskiftes med andre fuldkorns-

flager, for eksempel speltflager eller hirsefla-

ger. Figenpålæg kan udskiftes med anden tørret

frugt, for eksempel abrikos eller rosiner (eller

undlades). Hørfrø kan udskiftes med græskar-

kerner, sesamfrø eller med nødder som mand-

ler eller hasselnødder.

46 helse / maj 2014

helse: opskrifter

Disse muffins er tænkt som tilbehør til aftensmaden eller som

snack i madpakken. Muffins ligner også lidt kage og kan varie-

res i det uendelige med rester af grønt fra aftensmaden.

Det skal du bruge:

1 hel squash (ca. 280 g)

1 stor gulerod (ca. 100 g)

50 gram hakket spinat (3 kugler fra frost)

50 gram grønne ærter

2 dl fuldkornsspeltmel (eller fuldkornshvedemel)

1 dl rugmel

½ tsk. bagepulver

1 tsk. fint salt

1 knivspids peber

2 dl skyr (eller andet magert syrnet mælkeprodukt)

2 æg

1 spsk. rapsolie

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Squash og gulerod renses

og rives. Spinat og ærter tøs op, for eksempel i mikroovnen. Alle

de tørre ingredienser blandes (mel, bagepulver, salt og peber)

i en røreskål. Skyr, æg og olie piskes let sammen og tilsættes til

melblandingen. Tilsæt grøntsagerne til dejen og vend det hele

godt sammen. Hæld dejen i cirka otte muffinforme. Fyld dem

ikke helt op, da de hæver under bagningen. Bages i cirka 25 mi-

nutter eller til de er gyldne og faste i konsistensen.

En meget børnevenlig ret, hvor man får små sprøde kyllingenuggets uden at

skulle drukne dem i friture. Meget sundere end fastfood-versionen, og ungerne

vil elske dem.

Grøntsagsmuffins Cirka 8 stk.

Kyllingenuggets med råkostsalat 4 personer

Tip Spis flere

grøntsager

Tip Spis mindre salt

Det skal du bruge:

500 gram kyllingefilet

100 gram rasp

50 gram hirseflager (kan

erstattes af havregryn)

50 gram speltflager

25 gram sesamfrø

Salt og peber

2 æg

Råkost:

250 gram gulerødder

150 gram hvidkål

50 gram persille

Saft fra 2 citroner

Sådan gør du:

Skær kyllingen i mundrette stykker. Bland

rasp, hirse, spelt og sesam sammen i en

dyb tallerken eller skål. Krydr raspen med

salt og peber. Pisk æggene sammen i en

skål. Dyp kyllingestykkerne i æggene og

vend dem derefter i raspblandingen. Læg

kyllingestykkerne på en bageplade beklædt

med bagepapir. Bag kyllingestykkerne cir-

ka 15 minutter ved 200 grader (indtil de er

gyldne og sprøde). Skræl og riv gulerødder-

ne groft. Hak hvidkål og persille groft. Bland

gulerødder, hvidkål og persille sammen og

vend sammen med citronsaften. Serveres

sammen med de varme og sprøde kyllinge-

nuggets.

helse / maj 2014 47

helse: opskrifter

Edamamebønner er sojabønner. De fås på frost enten i bælg eller af-

skallede. Der kan spares en del fedt ved for eksempel at droppe smør på

brød. Denne puré kan anvendes som pålæg eller i stedet for fedtstof på

rugbrød under pålæg eller som tilbehør til aftensmaden i stedet for sovs.

Ti p Spar på mættet

fedt

Edamamebønnepuré

Det skal du bruge:

230 gram edamamebønner

(uden bælg)

1 lille løg

2 fed hvidløg

1 snackpeberfrugt

50 gram frisk spinat

Saft fra 1 citron

1,5 tsk. wasabipasta

2 tsk. sojasovs

1 spsk. skyr

Salt, peber

Sådan gør du:

Bønner optøs eller gives et kort op-

kog i 2-3 minutter. Pil løg og skær i

kvarte. Pil skallen af hvidløgsfed og

hak groft. Skyl og rens snackpeber-

frugt og skær i grove tern. Skyl spi-

nat og lad den dryppe af. Pres saft fra

en citron. Kom alle ingredienser i en

foodprocessor og blend til en ensartet

masse. Smag til med salt og peber. Kan

opbevares i lufttæt beholder i et par

dage i køleskab.

FaktaOpskrifterne kommer fra bogen ‘10 Kostråd– 10 familier’ skrevet af Stine Junge Albrechtsen, som

også har været medforfatter på den populære FODMAP diæt, der kom sidste år. I bogen gen-

nemgår forfatteren kostrådene, og de ti familier giver deres bedste tip fra hverdagen. Bogen er

udkommet på Muusmann Forlag og koster 250 kroner i vejlendende udsalg.

+

Vågn op til det bedste fra naturenNaturli’s mandeldrik er et plantebaseret alternativ til

komælk, fremstillet af økologiske råvarer. Nyd den som den er, på müsli, i en smoothie, i din caffe latte

– eller brug den i bagværk eller en dessert.dedenn erer, påpå mmüs ili, ii enen ssmomootothihiee, ii ddinin ccafaffefe llatatteteee

– lelelelllelelerrr r bbrbrbrbrugugugug dddddenenenen iiiii bbbbbagagagagvævævæ krkrkrk eeeellllllllerererer eeeennnn ddedededessssssssererere ttt.

Vær med i Plantebevægelsen på FacebookPlantebevægelsen er et forum for alle, der

interesserer sig for økologi, planter, miljø og global ansvarlighed. Find også spændende

opskrifter – bl.a. med mandeldrik.

Müsli Caffe latte

Smoothie

Se a

lle

vore

s p

rod

ukt

er p

å w

ww

.nat

url

i-fo

ods.

dk

· in

fo@

nat

url

i-fo

ods.

dk

30593 Ann Mandeldrik 180x115 Helse.indd 1 06/03/14 13.57

48 helse / maj 2014

helse: klumme

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det Hans Bonde, historiker, debattør og professor ved Institut for idræt og ernæring

Debatt ør og

professor

Hans Bonde

I gamle dage gjaldt det om at undgå at blive ramt af sygdom. I dag handler det om at kunne forbedre sin sundhed. Nu

er sundheden blevet ”hver mands herre”. Hvor lægekunst og lægemiddelindustri tid-ligere rettede sig mod sygdomsforebyggel-se, drejer det sig nu om sundhedsfremme. Sundhedsbegrebet betyder ikke længere kun ”fravær af sygdom”, men mere og mere ”tilvækst af sundhed”. Normaliteten defi ne-res som det sygdomsfri, men normaliteten er ikke god nok. Normaliteten er kommu-nefarvet, kønsløs, klodset. Normaliteten skal forbedres. Det perfekte skal blive det normale.

En hel livsstilsindustri er opstået med det sigte at gøre tilværelsen så glat og fnugfri som muligt. Knaster på huden og knaster i livet skal høvles bort med medi-cin, der forbedrer, ja, transcenderer nor-maliteten. Gennem piller mod generthed, angst, skaldethed, impotens og udbrændt-hed skal mennesket opgraderes til en mere driftsikker version. Homo Sapiens 2:0.

Den hektiske hverdag med dens krav om omstillingsparathed, fl eksibilitet og evig arbejdslyst medfører et folkekrav om medicinsk hjælp til at klare sig i kampen om ”survival of the fi ttest”. Og at være ”fi t” betyder mere og mere at udstråle kropslig vigør og velvære som et vigtigt signal i det moderne kommunikationssamfund, hvor overfl ader glimter mod overfl ader i reality-programmer, på netdating og på storbyernes skinnende promenader.

Homo Sapiens 2:0Når vores parforhold går i hårdknude, skåner vi os for det an-

strengende arbejde med at udrede de psykologiske tråde med vores partner og stiver i stedet det upålidelige erotiske apparat af via viagra. Når vi er nervøse før eksamen, undgår vi at gå i en dy-bere dialog med os selv om at håndtere vores angst og tager en pille. Når vi vil tabe os, spiser vi lidt appetitdæmpende pulver el-ler får en fedtsugning. Og når vi har mistet én af vore kære, und-slipper vi den eksistentielle angst og den spontane sorgbearbejd-ning, når professionelle kriseterapeuter tager os i hånden. Det er blevet nemmere at være menneske – og sværere.

Menneskets drøm om at undgå sygdom og (tidlig) død er lige så lang som menneskeheden selv. Hvor religionen tidligere for-søgte at give meningsfulde svar på livets udsathed, bliver sund-hedsdyrkelsen i moderne tid stedet, hvor mennesker søger mod dennesidig frelse: ”10 år yngre på 10 uger”. ”Find din indre stem-me”, ”Lev af lys”, ”Sandheden om Sundhed”, “Sund livsstil, der gør dig 14 år yngre”. Du er, hvad du ikke spiser.

Samtidig vokser en modkul-tur frem, der lige så ensidigt mæsker sig i imperfektionens tabuer: Madprogrammer i det uendelige à la Spise med Price, Master Fatman og med per-sonlig pondus Liberal Alliances Thyra Franks politiske budska-ber om den utøjlede lyst.

Google Glass fl ytter snart ind i kroppen, og menneskets san-ser vil kunne nå global rækkevidde. Som kronen på værket er der ved at opstå politiske sundhedsutopier, der forkynder men-neskets endelige forløsning fra kroppens ufuldstændighed og skrøbelighed og en tidlig død gennem de såkaldte transhuma-nisters drømme om menneskets fuldbyrdede sammensmelt-ning med teknologien.

Som Ikaros fl yver vi med perfekte vinger, aerodynamiske kroppe og utrætteligt humør mod den klare sol, der både byder på sund kulør, helbredende stråler og evig energi.

Gennem piller mod genert-hed, angst , skaldethed, impotens og udbraendthed skal mennesket opgrade-res ti l en mere drift sikker version. Homo Sapiens 2:0.

helse: xxxxxx

helse / maj 2014 49

MEC - hermesetas

Hermesetas SteviaSweet fremstillet af Stevia planten. Hermesetas SteviaSweet – indeholder et kaloriefrit sødemiddel steviolglycosider, som stammer fra Stevia planten. Hermesetas Stevia Sweet fås somtabletter, Drys-Let, Crystal samt som flydende sødemiddel. Hermesetas SteviaSweet kan bruges til at forsøde teeller kaffe, drys på frugt og desserter, madlavning eller bagning uden kalorier. Yderligere sød information om SteviaSweet findes på: www.hermesetas.com/steviasweet

elsmagendeuden

kalorier

Hermesetas SteviaSweet indeholder sødestoffet steviol glycosid, som udvindes fra bladene af stevia planten. Hermesetas SteviaSweet indeholder ingen ubehandlede dele af stevia planten.

DK_2014_Ad_Stevia_Helse_210x275 mm_Layout 1 14.04.14 10:56 Seite 1

50 helse / maj 2014

helse: xxxxxxhelse: xxxxxx

Kniven giver smerten et udtryk

Det er provokerende, skræmmende og tragisk, når unge, velbegavede menne-sker vælger at skære, brænde eller slå sig selv. Men det er ikke en handling, som kommer ud af den blå luft.


helse: fokus

50 helse / maj 2014

Fokus på

Selvskade

helse: xxxxxx

helse / maj 2014 51

Gå ikke i panik – dit barn har det svært, og

det skal du tage seriøst, men det kan virke

overvældende og negativt, hvis du skæl-

der ud, græder eller straff er.

Hjælp dit store barn med at få styr på

søvn og måltider, så han eller hun får det

fysiske overskud, der kræves for at klare

hverdagen.

Brug tid sammen med dit barn, hvor I la-

ver rolige ting sammen – gå i skoven el-

ler lav mad. Det giver tid og plads til, at dit

barn kan fortælle dig noget, hvis han el-

ler hun har lyst. Biografen og tivoli er ikke

gode steder til dybe samtaler.

Forsøg i første omgang at skabe en allian-

ce, hvor dit barn føler sig tryg ved at tale

med dig om oplevelser og følelser. Brug

tid på at diskutere hændelserne og sætte

ord på følelserne. Var det ensomt, kedeligt

eller trist at være alene hjemme en aften,

hvor vennerne var samlet i en anden sam-

menhæng? Brug også tid på at snakke om,

hvorfor andre mon reagerer, som de gør –

hvad føler de, og hvad er deres motiver?

Når I har en god og tillidsfuld kontakt, så

tal med dit barn om, hvad det opnår ved

at skade sig selv. Tal også om, hvilke alter-

nativer der er – kan han eller hun ringe til

en ven, løbe en tur, tage et bad, male et

billede eller lytte til musik?

Har du svært ved at tackle situationen, el-

ler føler du, at den eskalerer, så tal med

din læge eller gode venner og få hjælp

udefra.

Man skal ikke søge længe på in-ternettet for at fi nde videoer, hvor unge piger viser deres ar

og fortæller om, hvordan de startede med at skade sig selv, og hvordan de gjorde det. Det virker som et modefæ-nomen. I mange af dem siger de unge selv, at det er en dårlig strategi, men bil-lederne af de smukke unge mennesker med deres friske mærker kan næsten virke som en lokkende reklame frem for en advarsel. Helse har besøgt professor og psykolog Bo Møhl, som kender til de unge fra både forskningsundersøgelser og terapi. Han forstår godt den frustrati-on, som omverdenen kan føle, når man ser en lysende ung kvinde eller mand vælge at skade sig selv igen og igen.

– Det, man skal forstå, er, at det sjældent er et signal til omverdenen. Der er stor forskel fra den ene til den anden, men generelt er det ikke noget, de gør for at få opmærksomhed eller straff e omgivelserne, selvom det ofte er sådan, det opfattes.

Bo Møhls forskning viser, at selvskade er et symptom på manglende evner til at håndtere svære følelser – især afvis-ninger. De selvskadende unge menne-sker mangler ord og evner til at forstå både deres egne og omgivelsernes fø-lelser og reaktioner, og i det kaos, som de oplever, har det at skade sig selv et befriende og konkret udtryk, som de kan forholde sig til. Det giver både en forløsning og en mulighed for omsorg, når skaderne efterfølgende skal plejes.

De gør det bedste, de kan – ligesom alle os andreMange behandlere og pårørende bliver slidt op af den selvskadendes adfærd. Når man bliver nødt til at afl yse et møde eller ikke har besvaret sin telefon, og det har ført til nye skader, er det nemt at føle sig skyldig eller anklaget – fordi man ikke var til rådighed, da der var behov for det. Mange vil også opleve at blive afvist, når de forsøger at hjælpe et men-neske med selvskadende adfærd.

– Som en af mine patienter engang sagde til mig: ”Du skulle bare vide, hvor

vigtigt det er for mig at skade mig selv”.

Når man begynder at skade sig selv, vil man ofte opleve en følelse af kontrol, fordi man kan få en eff ektiv afl edning fra de kaotiske følelser. Men kontrollen forsvinder efterhån-den, som de bliver ved, og adfærden ender som en slags afhængighed med et præg af tvang. Når det er sket, vil adfærden være forbundet med meget skam og skyld, som man også kender det fra mange spisefor-styrrelser. Til gengæld er det blevet en metode til at mestre de svære fø-lelser, og det kan være angstprovo-kerende at skille sig af med den igen.

Derfor anbefaler Bo Møhl, at man begynder med at opbygge en allian-ce med den selvskadende i stedet for at adressere problemet direkte. Det kan være gennem spørgsmål som ”Du må have haft det svært, da du brændte dig selv med en cigaret. Hvad var der sket?” På den måde kan man tale om, hvad der udløste adfær-den, for det er også der, problemet skal løses. Til gengæld mener profes-soren ikke, at man skal give skaderne for meget opmærksomhed, for det kan nemt blive til en belønnende om-sorg for den forkerte handling.

Glidende overgangNår man taler om selvskade, er det nemt at tænke på adfærd som at skære, bide, slå, brænde eller kradse sig selv. Det påfører en umiddelbar og konkret skade, som kan give en forløsning enten ved oplevelsen af smerten i sig selv eller ved synet af mærket eller blodet, der løber. Men hvad med alle dem, der ryger for at dulme nerverne, drikker en fl aske rødvin for at slappe af eller spiser chokolade for at hygge sig? De ska-der jo også sig selv indirekte. I Bo Møhls forskning arbejder han pri-mært med de direkte skader, men han ser en sammenhæng.

– Der er ikke ret mange med en selvskadende adfærd, der ikke også

gode råd, hvis din søn eller datter skader sig selv

6

1

2

3

4

5

6

helse: fokus

helse / maj 2014 51

52 helse / maj 2014

helse: fokus

har en risikabel adfærd på andre områ-der. Især er der mange, som ikke spiser og sover ordentligt. Det kan også være en begyndelse, at man ikke passer or-dentligt på sig selv, siger Bo Møhl.

Han kender til mange voksne, der ikke kan forestille sig en god fredag aften uden en fl aske vin på bordet til at stresse af på, selv om de måske mere har behov for at gå tidligt i seng eller løbe en tur. Den adfærd er slet ikke lige så tvangs-præget som de selvskadendes, men den kan give en forståelse for, hvor forløsen-de en uhensigtsmæssig adfærd kan være i en konkret situation.

Psyken er under pres i samfundetI dag er de fl este af os benådet med mad på bordet, materielle goder og fysisk tryg-ge rammer. Men vi lever også i en tid, hvor der er store omvæltninger for børn og unge. Med udearbejdende forældre kommer de fl este i daginstitution fra en tidlig alder, mange forældre bliver skilt, og børnene oplever, at rammerne bliver splittet. Weekenderne bliver fyldt med so-ciale arrangementer og familieudfl ugter til forlystelsesparker. Det giver ikke meget tid til, at børnene kan lære deres følelser at kende, og endnu mindre tid til at for-ældrene kan afkode verden og reaktioner for børnene. Børnene har brug for, at for-ældrene giver tid og plads til, at de er kede af det, fordi der var en i børnehaven, som ikke ville lege. Der skal både være plads til, at barnet lærer at rumme afvis-ningen, og at de fi nder en løsning på problemet.

– Skilsmisser, arbejdsløshed, arbejds-pres, sygdom eller dødsfald kan sætte forældrene under pres, og så er der ikke altid plads til, at børnene har det svært, siger Bo Møhl.

Men som forælder har man påtaget sig et ansvar, og det skal man tage alvorligt – også selv om det er svært og betyder, at man må tilsidesætte sine egne behov.

– I dag er børn projekter, og projekter skal lykkes. Derfor er det utroligt svært for forældrene, når deres børn ikke kan leve op til forventningerne. ”Hvad har jeg gjort galt”, spørger forældrene, og så drejer det sig pludselig om forældrene og ikke bør-

nene, siger Bo Møhl, der bevidst siger det hårdt og forenklet her.

Så enkel er virkeligheden sjældent, men bud-skabet om, at børnene og deres mestring af svæ-re følelser skal i fokus, holder han fast i.

En måde at overleve – ikke en måde at døMeget selvskadende adfærd er blevet misforstået som mislykkede selvmordsforsøg. Men typisk handler det om at overleve – ikke om at dø.

– Der er en tendens til, at man skader sig selv mere og mere, men målet med skaderne er ikke at dø, det er at overleve i den kaotiske og uforstå-elige verden, siger Bo Møhl.

Hans seneste forskning viser dog, at der er fl e-re med en selvskadende adfærd, som også forsø-ger at slå sig selv ihjel.

– Dem, der begår selvmord, er typisk menne-sker, der har det dårligt og som tør – og de selv-skadende, de tør, lyder forklaringen fra Bo Møhl.

Oprør mod kropsfi kseringHver tid har sine diagnoser, og de er et udtryk for mistrivsel. Ofte får de et udtryk, som provokerer den tid, vi lever i.

– Der var næsten ingen, der havde anoreksi, den gang det var et problem at få mad nok, og kronisk træthed kom i forbindelse med industriali-seringen. I dag lever vi i en meget kropsfi kseret tid, hvor vores muligheder for at få kontrol over såvel funktioner som smerter er rigtig gode. Det er derfor, at det er nu, at selvskade vokser, og det er med til at provokere resten af samfundet. For hvorfor vælger man at skæmme sig selv på den måde, når det handler om at være smuk og stærk? spørger Bo Møhl retorisk.

Det er måske også grunden til, at man kan få en fornemmelse af, at det ”smitter”. Hvis der er én på en skole, som begynder, vil der ofte være fl ere, der føl-ger efter, og det kan være svært at skelne mellem de bekymrende tilfælde og dem, der bare ”afprøver” adfærden.

– Der er ikke ret mange drenge, som ikke har prøvet at se, hvem der kunne holde hånden tæt på en lighter-fl amme i længst tid. Der, hvor man skal være op-mærksom, er når det bliver en stra-tegi til at håndtere sine følelser, slutter Bo Møhl.

Fakta:

En dansk undersøgelse

af selvskade hos gym-

nasieelever viser, at 21,5

procent har skadet sig

selv med vilje (direkte

selvskade) og 16,2 pro-

cent har gjort det inden

for det seneste år. De fle-

ste har blot gjort det få

gange, men 9,3 procent

af dem, som har skadet

sig selv, har gjort det

mere end 20 gange in-

den for det seneste år.

Stort set lige mange

kvinder og mænd har

skadet sig selv med vilje.

63,1 procent af de selv-

skadende kvinder har

skåret sig selv (cutting),

mens 63,8 procent af de

selvskadende mænd har

slået sig selv og 31,2 pro-

cent har brændt sig selv.

53,9 procent af de sam-

me gymnasieelever har

haft indirekte selvska-

dende adfærd (har sul-

tet sig selv, har over-

spist med efterfølgende

opkastning, haft alko-

hol-blackout eller taget

stoff er). Jo mere den

unge skader sig selv in-

direkte, desto større er

risikoen for, at der også

forekommer direkte

selvskade

Kilde:Bo Møhl, Peter La Cour & Annika Skandsen: Non-Suicidal Sef-Injury ad Indirect Self-Harm Among Danish High School Students. Scandinavian Journal of XChild and Adolecent Psy-chiatry and Psychology. Vol 2(1): 11-18 (2014)

Vidst e du … … at selv om selvskade er mest udbredt blandt unge kvinder, så er adfærden mere vedholdende blandt unge mænd. Desuden er der en stigning i antallet af ældre mænd, som skader sig selv.

helse / maj 2014 53

Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

Prøv det originale Q10 produktHvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv resultatet af mere end 20 års forskning og produktudvikling og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning. God hygiejne.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

DK_

Q10

_Ad_

Helse_1

213_

210x27

5

DK_Q10_Ad_Helse_1213_210x275.indd 1 17-12-2013 14:14:55

54 helse / maj 2014

helse: fokus

Fokus på SelvskadeKontrol over maden

føles som kontrol over livetUdefra kan det være svært at se formålet med at lade være med at spise eller kaste sin mad op igen. Men for patienter med spiseforstyrrelser bliver det en eff ektiv metode til at styre ubehagelige følelser.

Af: Susanne Lunn, psykolog og lektor ved KU / Foto: Scanpix/Iris

Anoreksi og bulimi hører til blandt de mest alvor-lige psykiske lidelser,

som rammer unge, især kvin-der, i alderen 14-25 år. Mens anoreksi er den mest kendte, er bulimi den hyppigste. Beg-ge lidelser er karakteriseret ved en angst for fedme og en fanatisk optagethed af mad, vægt og kalorier, som beslaglægger en stor del af livet. Men adfærden er forskellig. Anorektikeren forfølger sit ønske om at være tynd ved at indskrænke sin føde-indtagelse og undgå kalorierig mad med en ofte dramatisk afmag-ring som resultat. På trods af vægttabet ople-ver personen sig som tyk. Ved bulimi ses også en optaget-hed af vægt og fi gur, men mennesker med bulimi kontrollerer ikke konse-kvent deres spisning. I stedet svinger de mellem overdreven fødeindtagelse og forsøg på at afværge de fedende konsekvenser gennem selvfrem kaldte opkastninger, fastekure, overdreven motion og lignende. Vægten vil typisk være normal eller svinge nogle kilo.

Faresignaler:

• De unge bliver ofte inde-

sluttede og isolerer sig.

• Meget fokuseret på træ-

ning – og kan ikke hånd-

tere, hvis træningen skal

springes over på grund af

en fødselsdag eller andet.

• Bliver fokuseret på mad

og vil måske kun spise

særlige fødevarer, eller

maden skal arrangeres på

en helt bestemt måde.

• Undgår måltider – tager

eksempelvis sin mad med

ind på værelset, eller siger

at hun allerede har spist.

• Ofte vil der være fysiske

symptomer som træthed,

hovedpine eller mavepine.

Er du bekymret for, om din

datter er ved at udvikle en

spiseforstyrrelse, er det en

god idé at spørge direkte,

hvordan hun har det. Tal

også gerne med jeres læge

og få gode råd her.

Udefra kan det være svært at se formålet med at lade være med at spise eller kaste sin mad op igen. Men for patienter med spiseforstyrrelser bliver det en eff ektiv metode til at styre ubehagelige følelser.

Scanpix/Iris Scanpix/Iris

noreksi og bulimi hører til blandt de mest alvor-lige psykiske lidelser,

som rammer unge, især kvin-der, i alderen 14-25 år. Mens anoreksi er den mest kendte, er bulimi den hyppigste. Beg-ge lidelser er karakteriseret ved en angst for fedme og en fanatisk optagethed af mad, vægt og kalorier, som beslaglægger en stor del af livet. Men adfærden er forskellig. Anorektikeren forfølger sit ønske om at være tynd ved at indskrænke sin føde-indtagelse og undgå kalorierig mad med en ofte dramatisk afmag-ring som resultat. På trods af vægttabet ople-ver personen sig som tyk. Ved bulimi ses også en optaget-hed af vægt og fi gur, men mennesker med bulimi kontrollerer ikke konse-kvent deres spisning. I stedet svinger de mellem overdreven fødeindtagelse og forsøg på at afværge de fedende konsekvenser gennem selvfrem kaldte opkastninger, fastekure, overdreven motion og lignende. Vægten vil typisk være normal eller svinge nogle kilo.

helse / maj 2014 55

helse: fokus

Bulimi kan således ikke umiddelbart ses – det kan anoreksi.

De psykiske problemer bliver fysiskeSelvom både anoreksi og bulimi er psy-kiske lidelser, har de mange fysiske føl-ger. Udover vægttabet kan anoreksi føre til blandt andet ophør af menstruation, blåfarvning af hænder og fødder, hårtab, nedsat stofskifte, langsom hjerterytme samt hæmning af væksten og manglen-de kønsudvikling, hvis sygdommen be-gynder før puberteten. Ved bulimi ses li-geledes menstruationsforstyrrelse, tab af tændernes emalje på grund af de hyppi-ge opkastninger (det er ikke sjældent, at det er tandlægen, der først stiller diag-nosen), maveproblemer og skader på spiserøret. Anoreksi er den farligste af de to lidelser og kan medføre døden.

Lukker af overfor de naturlige udviklingsprocesserBegge lidelser begynder typisk i ung-domsårene, hvor centrale processer som at løsrive sig fra forældrene, fi nde sig selv på ny i forhold til kammerater, seksualitet, fremtidig uddannelse eller arbejde og ikke mindst i forhold til en ny krop, er en del af den normale ud-

vikling. Men de unge, der har en spise-forstyrrelse, lukker mere eller mindre af over for disse vigtige udviklingsproces-ser og er fuldt beskæftiget af deres spi-seforstyrrelse.

Herudover kan spiseforstyrrelser ses som en måde at håndtere psykologiske problemer på. Mindreværd, utilfreds-hed med sig selv og sin krop, angst for ikke at slå til, ikke at være perfekt og ubehagelige følelser som jalousi og misundelse, synes anoreksi på forun-derlig vis at løse. Som en patient med anoreksi en gang udtrykte det: ”Det kan aldrig gå værre, end at jeg altid kan

tabe et par kilo”. Tilsvarende vil menne-sker, der har bulimi, ofte opleve de buli-miske episoder, hvor de slipper kontrol-len, som et frirum, hvor alt pres, stress og angst forsvinder, og hvor personen momentant kan give sig hen og sætte sig selv uden for tid og sted.

Motivation er afgørende for behandlingen Selvom der er ligheder mellem anorek-si og bulimi, er der store forskelle, når det drejer sig om behandling. Anoreksi er den vanskeligste at behandle, da mennesker med anoreksi typisk ser anoreksien som en løsning på et pro-blem frem for et problem, der skal lø-ses. Motivering bliver således en vigtig del af behandlingen. Det er ligeledes afgørende, at behandlingen forløber i to spor. Et spor, der tager vare på vægt, diæt og fysiske følger og et spor, hvor der udover motivation arbejdes med anoreksiens betydning, funktion og an-dre psykologiske problemstillinger.

Bulimi er generelt sværere at opda-ge, men ikke så vanskelig at behandle som anoreksi. Når en behandlingskon-takt er etableret, er man med bulimi of-test motiveret for at komme af med sine symptomer, og det er sjældent

nødvendigt med indlæg-gelse. Psykoterapi har vist gode resultater.

Ikke ungdomsnøkkerSpiseforstyrrelser er alvor-lige lidelser. De er fysisk

farlige, de går ud over den psykologiske udvikling i ungdomsårene, som har stor betydning for identitets- og personlig-hedsdannelsen. Der er altså ikke tale om pubertets- og ungdomsnøkker, som går over af sig selv, men om lidelser, som det kan tage år at komme sig over, og som i værste fald kan udvikle sig kronisk. Det er derfor afgørende, at voksne, der omgiver unge, er opmærksomme på disse lidelser og reagerer på faresignaler. Omvendt skal man heller ikke se en spise-forstyrrelse bag hver en slankekur eller løbetur, da det kan føre til en uhensigts-mæssig kontrol af denne unge.

Der er altså ikke tale om pubertets- og ungdomsnøkker, som går over af sig selv, men om lidelser, som det kan tage år at komme sig over

Husk tidensvigtigste vitaminer…

Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker. Se hele Den Grønne

Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

... for din egen skyld

dansk farmaceutisk industri a-s

STÆRKE KNOGLERNaturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla.at fremme en sund knoglemasse.

ÆLDREVITAMINET B12 Med alderen svækkes optagelsen af næringsstof-fer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nerve-system. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDERigtig mange danske-re kommer i under-skud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre krop-pen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg.

Nu OGSå

90 McG

Nu OGSå

500 McG

56 helse / maj 2014

helse: konsultation

Jeg sidder med en af mine patienter, som jeg har kendt gennem syv år. Hun er fanget i sin store krop, og jeg

kender hende så godt, at jeg ikke tænker over det, før jeg læser kommunens an-modning om en statusattest vedrørende hendes manglede arbejdsevne.

”Er hendes overvægt i væsentlig grad en forhindring i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet?”

Hun har et BMI på 42 og er således per defi nition svært overvægtig. Hun har kla-ret sig på arbejdsmarkedet i mange år på trods af sin fedme. Hun har haft ondt i ryg, hofter og knæ. Hun har været nødt til at tage smertestillende medicin for at pas-se sit arbejde og har gjort det gennem mange år. Hun er nu blevet 58 år og har så mange smerter, at hun trods smerte-stillende medicin ikke længere kan passe sit arbejde. Hun er blevet undersøgt af fl e-re speciallæger og har fået konstateret slidgigt i ryg, hofter og knæ og har des-uden en discusprolaps i lænderyggen. Den behandling, man kan tilbyde fra sy-gehuset, er såkaldt konservativ behand-ling, hvilket oversat til dansk betyder, at man ikke kan tilbyde hende operation, men foreslår vægttab, fysioterapi og smertestillende behandling.

Jeg læser kommunens anmodning om statusattest op for hende og løfter blikket. Da mit blik når hendes, siger hun ”Jeg kan jo bare lukke munden”, hvorefter vi begge smiler. Hendes uhøjtidelige og direkte tone virker afvæbnende. Hun har jo på en

Jeg kan jo bare lukke munden!

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

”Hvis hun bare kunne lukke munden, havde hun gjort det. Hun har en god grund ti l at gøre, som hun gør”

måde ret. Grundlæggende er det et spørgsmål om indtægter og udgifter – et spørgsmål om, hvor mange kalorier hun indta-ger i forhold til, hvor mange kalorier hun forbrænder. Kan hun ikke bare indtage færre kalorier og forbrænde fl ere?

Vi ved begge, hvor meget hun har kæmpet for at fastholde til-knytningen til arbejdsmarkedet. Vi ved begge, at hun har forsøgt at realisere det krævede vægttab på otte procent af sin krops-vægt for at blive godkendt til en fedmeoperation via sygesikrin-gen, og at hun efter fl ere forgæves forsøg har forsøgt at fi nde pengene til selv at betale for en operation. Vi ved begge, at hun er fanget i sin krop og ikke bevæger sig uden for en dør uden at være opmærksom på, hvor hun kan gå og stå. Hvordan hun undgår at spise på off entlige steder og siger nej til sociale arran-gementer på grund af sin over-vægt. Mens vi taler, sidder hun yderligt på min ellers rummelige patientstol, fordi hun vil sidde fast mellem armlænene, hvis hun læ-ner sig tilbage. Hendes overvægt er ikke alene en forhindring i for-hold til tilknytning til arbejdsmarkedet, men en forhindring i for-hold til at leve et liv med oplevelse af mening og sammenhæng. Hun får tårer i øjnene, mens vi kigger på hinanden. Hvis hun bare kunne lukke munden, havde hun gjort det. Hun har en god grund til at gøre, som hun gør, og hendes største udfordring net-op nu er ikke tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er stille lidt, før hun bryder tavsheden og siger ”Jeg kan ikke holde til det mere, jeg kan ikke holde til at blive set på som doven og dum”.

Jeg siger til hende, at jeg heldigvis kender hende godt nok til at vide, at hun hverken er doven eller dum. Jeg kender hende godt nok til at vide, at hun gør alt, hvad der står i hendes magt for at kæmpe imod overvægten, og at det ikke er en kamp, hun kan vin-de alene. Jeg siger til hende, at jeg oplever hende som meget an-det og mere end overvægtig, og at jeg sammen med hende ger-ne vil undersøge, hvordan hun kommer videre med både over-vægt og oplevelsen af et liv med mening og sammenhæng.

helse / maj 2014 57

KonsultationFå dit eget Helse i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected] eller på telefon 9644 4542

Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Hel

se 0

2 - 2

013

Navn:

Adresse:

Postnummer:

By:

Telefon:

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Ja tak

Forlaget Mediegruppen+ + + 17746 + + +7993 Sydjylland – Fyn USF B

Pors

chev

ej 1

2, 7

100

Vej

le

Du kan best ille på:

Helse– et helt år

kr. 289,-Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr

i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks

Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected]

Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr.

kr. 289,-289,-289Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr


58 helse / maj 2014

helse: fødder

For hver skridt du går, skal foden for-dele vægten og give en smule ef-ter, for at hårde stød ikke skal for-

plante sig op gennem kroppen. Er din svang faldet sammen, så du er blevet platfodet, så falder dit ben lidt indad, når du går. Det betyder, at du vrider lidt i anklen og knæet, hvilket fører til en for-kert stilling i hoften, som kan forplante sig til ryggen. Dette er et eksempel på, hvordan en forkert fodstilling kan påvir-ke hele kroppen. Det samme gælder, hvis du er hulfodet – det vil sige, at din svang er for høj, eller er plaget af smer-ter fra en nedsunken forfod. I de tilfælde vil den naturlige aff jedring i foden ikke

Stå godt, gå godt – lev godt

Smerter i ryg, hofte og knæ kan stamme fra dine fødder – for er din fodstilling forkert, kan det føre til

smerter i store dele af kroppen.


virke, så hvert skridt giver hårde stød op gennem hele kroppen.

Sunde fødder kræver opmærksomhedDen gang mennesket rendte rundt i bare tæer på savannen og døde af al-derdom omkring de 40 år, krævede fødderne ikke meget opmærksomhed for at forblive stærke og funktionsdygti-ge til det sidste. Det ujævne terræn trænede muskulaturen, der hele tiden skulle kompensere og justere. I dag er vores sko lukkede med tykke såler, stødabsorbering og støtte. Det skal til, hvis vi skal kunne tåle at gå på gulve,

fortove og asfalt, som giver en unødigt hård overfl ade. Men det betyder også, at vi skal huske, at fødderne også skal plejes, hvis de ikke skal blive årsag til smerter og belastningsskader. Den na-turlige træning af fødderne er næsten forsvundet fra hverdagen.

Variation er det bedste rådNår det kommer til træning af fødder-ne, er det bedste råd variation. Til pænt tøj hører typisk høje hæle til kvinderne og tynde lædersko til herrerne, og det behøver ikke at være et problem at komme fødderne i den slags sko en lørdag aften, men det er vigtigt, at det

helse / maj 2014 59

helse: fødder

bliver suppleret med træning og fl ere forskellige slags sko.

– Variation betyder, at muskler og sener belastes for-skelligt, og det reducerer risikoen for belastningsskader, siger Ole Simonsen, overlæge og forskningsansvarlig på Aalborg Universitetshospital, og han suppleres af Mi-chael Skovdal Rathleff fysioterapeut og forsker:

– Vi kan blandt andet se det på en undersøgelse af løbere – løbere, der bruger fl ere forskellige par sko til deres træning, har færre skader end dem, der altid løber i den samme model. Det viser os, at selv små variationer i belastningen af kroppen har en positiv eff ekt, og den belastning stammer blandt andet fra fødderne.

I de senere år er det ud fra den teori blevet populært at løbe i minimalistiske sko, som de såkaldte ”barfods-sko”, der ikke giver støtte til foden, men ifølge Michael Skovdal Rathleff skal man være meget påpasselig, hvis man går i gang med dem:

– De fl estes muskler og led er ikke vant til den belast-ning, det er at løbe i sko uden aff jedring og støtte. Al-mindeligvis er fødderne pakket ind i sko, der giver mas-ser af støtte og komfort, og så er det en voldsom ændring at løbe en tur i den slags sko. Men det kan da være et fi nt supplement at løbe eller gå på græs ti eller 15 minutter hver dag. Det giver en masse træning til de små muskler og sener i foden.

Hønen eller ægget?I Israel har man undersøgt unge værnepligtiges fodstil-ling og problemer med ryggen, og den viste, at der er

Traen og plej dine fødder

– så kan de sagtens

komme i dansesko en

gang i mellem

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

Slut med ømme fødder

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

helse: fødder

60 helse / maj 2014

en sammenhæng mellem en forkert fodstilling og smerter i ryggen, men faktisk ved man ikke, om det er smerter i ryggen, der fører til, at man kompenserer ved at bevæge sig an-derledes, og derfor kommer til at stå forkert på fødderne, eller om det er fodstillingen, der fører til smerterne. Michael Skovdal Rathleff mener, at det er mest sandsynligt, at det kan gå begge veje. Har man smerter eller en forkert kropsholdning, kan det for-plante sig i kroppen og give både muskel- og ledsmerter. Ole Simon-sen, der også arbejder som ortopæd-kirurg, er ikke i tvivl om, at fl ere af de patienter, som han har haft på opera-tionsbordet med dårlige knæ, kunne have undgået operation og smerter, hvis de havde været opmærksomme på deres fodstilling tidligere:

– Det er meget tydeligt ved nogle af de patienter, jeg har haft på opera-tionsbordet, at deres dårlige knæ og hofter stammer fra en fejlstilling i fo-den. Det er vigtigt, at man får tilpas-set sit fodtøj og trænet fødderne, hvis man har en forkert fodstilling, så kropsholdningen bliver rettet op.

Såler og træningI Danmark behandler man oftest en forkert fodstilling med såler og ind-læg i skoene, og det er også ganske eff ektivt, men både Ole Simonsen og Michael Skovdal Rathleff anbefaler, at man også supplerer det med træ-ning.

– Det gælder for mange behand-linger, som sundhedsvæsnet kan tilbyde, at de kun udgør en del af løsningen. Sådan er det også med fodlidelser. Udover, at et indlæg i skoen umiddelbart kan korrigere for eksempelvis overpronation (ten-dens til at falde ind ad på foden, red.), nedsunken forfod eller en hulfod, så kan træning være med til at styrke foden generelt, så man enten kan bli-ve helbredt eller forbedre tilstanden og mindske risikoen for følgesyg-

domme som betændelse i sener og slidgigt (ar-trose, red.). Bruger man alene indlæggene, er der risiko for, at kun en del af problemet bliver løst – ikke mindst hvis man har gået forkert i mange år, kan det kræve meget træning at vænne sig til en bedre kropsholdning.

Fortykket hud beskytterFodbad, massage og blødgørende cremer kan være en dejlig forkælelse at give sig selv, og gene-relt er det godt at have opmærksomhed på fød-derne, men ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er der ingen grund til at efterstræbe babybløde fødder.

– Der, hvor huden bliver udsat for tryk, vil der komme en fortykning, der egentligt fungerer som et beskyttende lag. Det er der ingen grund til at gøre noget ved. Huden kan blive så tyk, at den revner eller gør ondt, og det skal man behandle – ikke mindst fordi smerterne kan få os til at gå for-kert på fødderne, hvilket jo kan give mange pro-blemer, siger Ole Simonsen, som påpeger, at vi med fordel kan vælge sko, hvor der er god plads til fødderne. Michael Skovdal Rathleff har et helt simpelt råd:

– Får du ondt i fødder, knæ, hofter eller ryg ef-ter at have gået i dine sko en hel dag, så er de ikke gode for dig. Mange tænker, at de bare skal hjem og have skoene af, men man skulle hellere fi nde sig et par sko, der passer til fødderne.

Overvågning giver viden

Når man går til sin fysiote-

rapeut for at finde ud af om

smerter i ryg, hofte eller

knæ stammer fra en forkert

fodstilling, er der mange

muligheder for at få en for-

kert eller mangelfuld vurde-

ring. Man går, står og løber

anderledes, når man er frisk

og opmærksom på, at man

bliver observeret, end man

gør efter en lang dag i høje

hæle og otte kilometers løb

i skoven. Hertil kommer, at

forskelligt underlag kan på-

virke vores bevægelser. Det

er altså ikke lige meget, om

man går på et løbebånd, på

skovstier eller på fortove

og asfalt. Jo mere naturlige

forhold man kan skabe om-

kring bevægelserne, jo bed-

re grundlag vil en fysiotera-

peut få som udgangspunkt,

når han eller hun skal an-

befale en behandling eller

indlæg i skoene. Og når en

behandling er givet, er det

i dag også svært at bedøm-

me resultatet.

På Aalborg Universitetshos-

pital har man opfundet en

simpel lille sensor, der kan

sættes på foden og bæres i

flere timer, så fysioterapeu-

terne kan få indsigt i, om

problemerne eksempelvis

opstår efter flere timers be-

lastning, i forbindelse med

nogle specielle sko eller på

særlige typer af underlag.

Sensoren forventes at være

i handlen i 2015.

Der, hvor huden bliver udsat for tryk, vil der komme en forty kning, der egentligt fu ngerer som et be-skytt ende lag.

Traen dine fødder

Se hvordan på fodvideo.rn.dk

helse / maj 2014 61

CosborgBIOHEALTHCARE

TRÆNGER DINE FØDDER TIL EKSTRA PLEJE?

Cosborg fodplejeserie er baseret på aktive plantestoffer kombineret med kosmetiske ingredienser. Effektive behandlingsformer, som giver synlige resultater – på kort tid!

Se mere på www.cosborg.comCosborg fodplejeserie forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger.

COSBORG FODCREMEForbedrer hudens smidighed,

blødhed og fugtighed. Modvirker tillige revnedannelse

i huden. Ved regelmæssig brug bevares bløde og smidige fødder som er bedre beskyttet

mod påvirkninger.

COSBORG FODBADEOLIE Start fodplejen med et dejligt fodbad.Olien forbedrer hudens smidighed og

plejer den tørre, hårde hud med bl.a. kæmpenatlysolie, macadamia

nøddeolie og jojobaolie. Menthol virker forfriskende og kølende på huden.

COSBORG KNYSTCREMEAfhjælper irritation, opsvulmethed, rødme og ømhed

fra knyster. Indeholder planteekstraktet Targetium®, der har veldokumenteret effekt på knyster, og

samtidig reducerer knystens størrelse og omfang.

COSBORG LIGTORNEOLIELigtorne generer, fordi de er

ubehagelige at gå på og gør ondt. Ofte kan ligtorne tages i opløbet. Med Cosborg Ligtorneolie kan du

fjerne ligtorne naturligt og effektivt. Planteekstraktet Targetium® blødgør

og opløser ligtorne og hård hud.

COSBORG HÆLCREMEFå flotte bløde hæle på få dage med Cosborg HælCreme. En sikker plejeform mod tørre, sprukne hæle og fodsåler samt hælrevner. Hudens optagelse af fugt fremmes, og urea og allantoin nedbryder og opløser fortykket hud samt heler revnedannelse i huden.

NYHED

NYHED

NYHED

Cosborg_Fodpleje_annonce_208x278.indd 1 11-03-2014 11:54:29

62 helse / maj 2014

helse: fødder

Fodsvamp Skyldes en infektion med hudsvam-pe. Hudsvampe smitter både ved di-rekte kontakt eller indirekte kontakt fra gulve i eksempelvis svømmehal-ler og omklædningsrum, hvor du færdes i bare tæer. Svampen opstår og trives, når fødderne er fugtige. Det kan både skyldes fodsved, eller at du ikke får tørret fødderne or-dentligt efter badet. Fodsvamp viser sig ofte mellem tæerne som kløe, små blærer og afskalning af huden. Har du fået fodsvamp, kan du købe en creme på apoteket til behandling.

Almindelige fodlidelser

Du kan forebygge fodsvamp ved at sørge for at tørre dine fødder godt efter bad og sikre, at de kan komme af med sved. Uld og bomuldsstrømper samt sko, der lader fødderne ånde, hjælper.

Fodvorter Skyldes en virus og viser sig som små ud-vækster i huden med en ujævn overfl ade. Ligesom ved fodsvamp bliver du ofte smittet i svømmehaller og omklædnings-rum. Ofte vil huden blive fortykket om-kring vorten. Der fi ndes forskellige midler i håndkøb til behandling af fodvorter, og lægen kan også behandle dem med ek-sempelvis frysning, men de fl este vorter forsvinder også af sig selv, hvis du har tål-modighed til at vente et par år.

Hammertå Viser sig ofte i forbindelse en nedsunket forfod og skyldes oftest forkert fodtøj, men der kan også være andre årsager. En hammertå viser sig ved, at en tå ikke kan

rettes ud, når du står i bare tæer. I be-gyndelsen af tilstanden vil du typisk kunne rette den ud med øvelser eller ved hjælp af en hånd, men behandler du ikke din hammertå, kan den blive stiv, og det kan være nødvendigt at operere.

Hulfod Er en betegnelse for, at svangen er for høj og ikke giver sig, så du ikke får en god aff jedring i foden. Tilstanden kan også give en fejl i fodstillingen, som kan forplante sig op gennem kroppen. Et indlæg med god svangstøtte og eventuelt lidt forhøjelse under ydersi-den af foden, kan få foden til at fordele belastningen bedre, og sammen med træning kan det afhjælpe problemerne. Hulfod er oftest medfødt.

Hård hud Kommer på grund af en trykbelastning af foden og er helt almindelig. Hvis

Vaer opmaerksom på

62 helse / maj 2014


helse: xxxxxx

helse / maj 2014 63

Almindelige fodlidelser

huden bliver meget tyk og forhornet, kan den gøre ondt med en brændende eller stikkende fornemmelse. Den kan også blive så tyk og uelastisk, at den sprækker og danner sår. Har du kun en lille smule fortykket hud, behøver du ikke at gøre noget ved det – det har ingen sundhedsmæssig betydning, men bliver det meget, gør ondt eller sprækker, bør du be-handle det. Blød huden op med et fodbad. Du kan forsigtigt fi le det yderste af med en fodfi l – stryg kun i en retning – og afslut med en god fugtighedscreme. Hvis du gentagende gange har problemer, kan det være, at dine sko skal skiftes.

Ligtorne Er hård hud på et lille afgrænset område, der typisk kommer af tryk fra en sko. Den hårde hud danner en lille kegle, der trykker på nerver-ne og føles som en torn. Du kan behandle lig-torne med særligt plaster eller creme, men du bør også se, om dine sko skal skiftes. En fodte-rapeut kan også fj erne ligtorne.

Nedgroede negle Kommer ofte fordi, neglen er for bred i forhold til neglel ejet, og derfor vokser neglen ind i hu-den, hvilket kan være meget smertefuldt og give betændelse. Det er oftest store tåen, der bli-ver ramt. Snævre sko og forkert negleklipning kan være årsagen. Du kan forsigtigt løfte neg-len fri af huden med en lille træspatel, og det kan nogle gange afhjælpe problemet, hvis du gør det dagligt. Løser det ikke problemet, må du en tur til lægen for at høre, om en fodtera-peut kan hjælpe, eller om det er nødvendigt med et lille kirurgisk indgreb.

Nedsunket forfod Er en betegnelse for, at den bue, der går på tværs af foden lige over tæernes grundled, er faldet sammen. Det skyldes oftest for dårligt fodtøj som høje hæle, der presser hele kroppens vægt frem på forfoden. Sker det, vil du begynde at be-laste det midterste af forfoden, hvilket kan være meget smertefuldt.

Platfod Betyder, at svangen er for fl ad, og du derfor ikke får en god aff jedrende eff ekt, når du går og løber, ligesom selve fod-stillingen kan blive forkert, hvilket kan belaste ankler, knæ, hofter og ryg. Platfod kan skyldes, at du har tendens til at falde lidt indad på foden, når du går (overpro-nation), hvilket med tiden kan føre til, at fodbuen falder helt sammen, men det kan også være medfødt. Indlæg i skoene, som forhindrer fodbuen i at falde ned, kan sammen med træning afhjælpe pro-blemerne.

Skæv storetå og knyst Kan både skyldes for snævre sko, der presser storetåen skæv og tendens til at falde ind ad på foden, når du går og løber (overpronation). Over tid kan store-tåen blive meget skæv, og du kan danne en knyst på storetåens grundled. Det vigtigste er at fi nde sko, der ikke presser storetåen, men du kan også behandle knysten med creme, og i værste tilfælde kan det være nødvendigt med et kirur-gisk indgreb.

helse: fødder

helse / maj 2014 63

Vidste du …

… at diabetikere har en

øget risiko for at miste

følsomheden og få infek-

tioner i fødderne? Derfor

bør diabetikere være eks-

tra opmærksomme på at

pleje deres fødder og gå

til regelmæssig kontrol

hos en fodterapeut. Tal

med din læge om at få

en henvisning, hvis du er

diabetiker.

+

…kend os på logoet

PROBLEMER MED FØDDERNE?Så er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan finde din fodplejer på www.danskefodplejere.dk

• Her kan du finde klinikker i dit lokale område.• Udekørende fodplejere til hjemmebehandling, plejehjem eller anden institution.

Alle branchegodkendte fodplejere er fuld ansvarsforsikret og der ydes tilskud efter gældende regler om almene helbredstillæg.

64 helse / maj 2014

Lemon-lækkerLemongræs har længe været brugt af mange som et middel til udrens-ning, og den nyeste forskning viser, at den faktisk er god til at reducere cellulites, da urten forbedrer blod-cirkulationen. Flere af de nye cellu-lites-cremer på markedet indeholder derfor lemongræs. Du kan dog også tage urten som kosttilskud, især hvis du også døjer med uren hud. Citral Lemongræs kapsler fra Natur-Droge-riet indeholder den rene urteekstrakt i tørret form.

Kapsler og te med lemongræs fås i helsekost-forretninger.

helse: nyt

riet indeholder den rene urteekstrakt

Honningsød pleje til sart hudBivoks kan bruges til at pleje sart hud. Vok-sen blødgør og ernærer underhuden og danner en beskyttende hinde på huden og læber uden at tilstoppe. Bivoks har eff ekt imod hævelser, har heling og antioxidante egenskaber og meget mere. Cremen Cera di Cupra blev udviklet af Dott. Ciccarelli i 1800-tallet. Udover at være uddannet apote-ker, var han også biavler i sin fritid og stude-rede bivoksens egenskaber. I dag kan cremer-ne også købes på de danske apoteker. Få mere at vide på www.cupraline.dk.

Helende bivoks

Forbedrer

blodcirkulati onen

og reducerer

cellulites

HJÆLP!Rescue cremerne fra Faaborg Pharma kan hurtigt desinfi cere små sår og skrammer. Kroppen har sin egen ind-byggede sårheling, men det er vigtigt at få renset såret, så helingen kan gå i gang hurtigt. Rescue+ creme indehol-der desuden panthenol, der har en helende virkning. Tuberne er nemme at have med i tasken, lommen eller rygsækken. Begge produkter er uden parfume, parabener og farvestoff er. Læs mere om produkterne på www.faaborgpharma.dk

Rens og smør!Scinception er en hudplejeserie med lækre og virk-ningsfulde ingredienser. Men før du kan smøre, skal du lige huske at rense, og en gang i mellem er det godt at gå i dybden og få fj ernet rester af kemikalier og døde celler, der giver misfarvninger og trist hud.

Skinception Microderm Facial Exfoliator er udviklet til at kunne fj erne de døde hudceller, for at give en mere glø-dende, skinnende og ensfarvet hudtone på en naturlig og skånsom måde. Faktisk er produktet på linje med en ke-misk peeling – men uden så hård en medfart for huden.

Find den på www.shytobuy.dk.

Gratis hjælp på privat-hospitalLider du af anoreksi eller bulimi, er der hurtig, eff ektiv og gratis hjælp at hen-te. Diagnoserne er nemlig omfattet af behandlingsgarantien. Kildehøj er det eneste privathospital med Sundheds-styrelsens specialegodkendelse til på regionsniveau at behandle komplice-rede spiseforstyrrelser. Lider du deri-mod af tvangsoverspisning/BED (Bin-ge Eating Disorders), må du desværre selv betale, da BED endnu ikke er om-fattet af behandlingsgarantien. Ring og hør nærmere på telefon 22 39 01 25 eller læs mere på www.kildehoj.dk

helsenyt

helse / maj 2014 65

66 helse / maj 2014

helse: næste nummer

næste nummerHelse / Udgave 06 / juni 2014

Slut med bor? Tanken om, at tandlægen skal bore i

de følsomme tænder, afholder man-

ge fra at komme af sted til klinik-

kerne. Men nu er der kommet en ny

behandling, som betyder, at boret i

mange tilfælde kan pakkes væk.

Er grønt godt for sjælen? Nacadia. Det lyder næsten som et eventyr-

land, men det er en terapihave ved Hørs-

holm, hvor Københavns Universitet forsker

i behandling af stress.

På gensyn

Da det var værst, kunne jeg stort set kun ligge på sofaen med en varmepude i ryggen. Jeg kommer aldrig til at løbe igen, men jeg har fået mit liv tilbage.Sisse Fisker

Hun er nok mest kendt som vært på Aftenshowet på DR, men Sisse Fisker har også været sportskom-mentator på TV 2 og medvært på sundhedsprogrammet “Ha’ det godt” sammen med Peter Qvor-trup Gesling.

Helse har mødt Sisse

Fi sker

Alle oplever smerter på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. Ondt i ryggen, led, der værker eller hovedpi-ne. Det er hurtigt og nemt at tage en pille, men den løser ikke altid problemet. I næste udgave af Helse, kan du både læse om forebyggelse af almindelige smerter, hvordan du kan bruge smertestillende medicin, og hvordan du kan få et godt liv på trods af smerterne.

Av - han har

vist siddet foran

computeren for

længe

Ud-kommer

10. juni2013

Blomster glæder

mere end bare øjet

Hvem skal nu betale?Er ulykken ude og efterlader dig med varige mén, skal din ulykkes-forsikring pludselig vise sit værd – men hvordan afgør man egent-ligt, hvor stor en méngrad er?

66 helse / maj 2014

Slut med bor? Tanken om, at tandlægen skal bore i

de følsomme tænder, afholder man-

ge fra at komme af sted til klinik-

kerne. Men nu er der kommet en ny

behandling, som betyder, at boret i

mange tilfælde kan pakkes væk.

af livet. Ondt i ryggen, led, der værker eller hovedpi-ne. Det er hurtigt og nemt at tage en pille, men den løser ikke altid problemet. I næste udgave af Helse, kan du både læse om forebyggelse af almindelige smerter, hvordan du kan bruge smertestillende medicin, og hvordan du kan få et godt liv på trods af smerterne.

Hvem skal nu betale?Er ulykken ude og efterlader dig med varige mén, skal din ulykkes-forsikring pludselig vise sit værd – men hvordan afgør man egent-ligt, hvor stor en méngrad er?

helse / maj 2014 67

R R R R R R FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ? R R R R R R FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ? R R R FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?FÅ DU FIBRE NOK ?

Bestil Bestil Bestil gratis vareprøvergratis vareprøvergratis vareprøver på på på Sy l l iF lor.dk / T l f . : 75 555 777Syl l iF lor.dk / T l f . : 75 555 777Syl l iF lor.dk / T l f . : 75 555 777Køb på apoteket, i helsekost eller på Køb på apoteket, i helsekost eller på Køb på apoteket, i helsekost eller på SylliFlor.dkSylliFlor.dkSylliFlor.dk

· S p r ø d t o g l æ k k e r t f i b e r - d r y s· S p r ø d t o g l æ k k e r t f i b e r - d r y s· S p r ø d t o g l æ k k e r t f i b e r - d r y s· G i v e r f y l d e i m a v e n· G i v e r f y l d e i m a v e n· G i v e r f y l d e i m a v e n· B i d r a g e r t i l g o d f o r d ø j e l s e· B i d r a g e r t i l g o d f o r d ø j e l s e· B i d r a g e r t i l g o d f o r d ø j e l s e

SE serveringsforslag og opskrifter på SylliFlor.dk

Nu kan du også læse helse på iPadlæse helse

Gratis

68 helse / maj 2014

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Få kontrol over hjemmet, mens du er på ferie!

Alle

pris

er e

r in

kl. m

om

s. D

er t

ages

forb

eho

ld fo

r tr

ykfe

jl o

g p

risæ

ndrin

ger

.

Verisure Start,kun 495 kr. i installationNormalpris 1.495 kr. Alarmpakken indeholder: 1 betjenings-panel, 1 fotodetektor, 1 sirene, 1 VBox, 1 åbningskon takt, 1 StarKey og alarmskilte. Abonnement fås fra 199 kr./md.

Med Verisure App kan du have kontrol over hjemmet. Se om alarmen er slået til. Aflæs temperaturen i boligen. Få besked, når et familiemedlem slår alarmen til eller fra, uanset hvor du er.

Tilbuddet er gældende til og med d. 30. juni 2014.

Fjernstyr din digitale lås via Verisure AppVerisure SmartLock kommunikerer med dit Verisure alarmsystem, og du kan fjernstyre låsen med din smartphone.

Du kan tilkøbe SmartLock til vores alarmpakker fra 2.500 kr. i installationspris.

på Nordens mest solgte privatalarm

Spar 1.000 kr.

2377 helse 05 2014 epaper

Documents